En liten jente med et stort hjerteEmilie på fem år kom innom Fyllings<strong>dalen</strong> kirke en dag i mai med en konvolutt med 410 kroneri. Hun hadde hatt basar, og hun ønsket at pengene skulle gå til barna i Thailand. Hun har storomsorg for andre som ikke har det så bra og ønsket å bidra med noe.Emilie Dalby Nes (5 ½ år) har samlet inn 410 kr til barna i Thailand.Hvordan fi kk du ideen om å samle inn penger?- Vet ikke helt... Jeg hadde lyst til å hjelpe barna i Thailand.Mor til Emilie, Eli Marie Dalby Nes, sier at datteren våknet en søndags morgen og fant ut at hunhadde lyst til å samle inn penger.Emilie laget basar for familien, hun laget lodd og ordnet premier helt på egenhånd. Til gevinsterhadde hun pynt, snøkrystaller og en bok.Emilie synes det var gøy å lage basar og samle inn penger, og oppfordrer andre til å gjøre detsamme!Styrer i åpen barnehage, Elin Heie Lie, har formidlet dette videre til NMS-misjonær Anne StorsteinHaug, som takker hjertelig for innsatsen!Fyllings<strong>dalen</strong> <strong>menighet</strong>s misjonsprosjekt «Barn og utdanning i Thailand»Prosjektet er en del av Det Norske Misjonsselskaps (NMS) arbeid for fattige i Thailand. NMSsamarbeider med Den evangelisk-lutherske kirke i Thailand (ELCT) som har en rekke tiltak rettetmot barn og unge.Ved å støtte dette prosjektet bidrar du til at fattige barn og unge i Thailand får opplæring, omsorg ogutdanning. NMS ønsker å gi fattige barn i Thailand en mulighet til utdannelse og en bedre fremtid.Prosjektet rommer fl ere tiltak. Det gir fattige barn i slummen i Bangkok en god start på livet. Detskjer gjennom barnehagen Lovsangshjemmet, en barnehage for barn i alderen 6 måneder-3 år oggjennom barnehagen Immanuel daghjem, for barn i alderen 3-6 år.Prosjektet omfatter også et skoleinternat i Phibun i Nord-Øst Thailand, hvor fattige, evnerikeskolebarn får mulighet til å utvikle sine evner, og tiltaket ”Stipend for fattige barn” som gir fl erehundre barn støtte til å ta en utdannelse.Side 6
1. Demokratiets skjulte magtDet 20. århundrede vil hverken gå over i historien som informationsteknologiens,rumrejsernes eller atomkraftensårhundrede. Det vil ikke blive husket som fascismens, kommunismenseller kapitalismens århundrede. Ej heller somde to verdenskriges århundrede.Det 20. århundrede vil være demokratiets århundrede.I løbet af det 20. århundrede blev demokratiet for første gangi historien den globale norm. Det ville være forkert at tro, atstandarden virkelig er blevet opnået noget sted, og demokratietundertrykkes konstant overalt i verden. Ikke desto mindregør allehånde regimer, med nogle markante undtagelser,som for eksempel Saudi Arabien og Bhutan, krav på deresdemokratiske legitimitet. Og det gør de, fordi de ved, at demokratieter blevet normen for hele verdens befolkning. Deter et revolutionerende faktum.I det 19. århundrede befandt den universelle stemmeret sigfaktisk stadig på vuggestadiet. Det universelle system med’en person, en stemme’ dukkede først op i USA, men indtilmidten af det 19. århundrede var den i de fleste statergenerelt begrænset til hvide mænd, som var ejendomsbesiddere.Kvinder og farvede ansås ikke for kompetente tilat deltage i valg. Først i 1870, efter Borgerkrigen, fik farvededen forfatningsmæssige stemmeret. Amerikanskekvinder måtte vente indtil 1920. For øvrigt blev stemmeretfor kvinder i USA introduceret via referenda i flere stater.Delvist som følge af dette blev det politiske pres på føderaltniveau så stærkt, at USA i 1920 også måtte ændre kurs oggive kvinderne stemmeret (se kap. 6). I Storbritannien varder arbejderrevolter, og arbejderne måtte kæmpe indædt imange årtier, indtil de i den senere del af 1800-tallet opnåedestemmeret. Suffragetterne demonstrerede tappert fra1904 til 1918, før kvinder over 30 og alle mænd over 21 fikstemmeret. Først i 1928 blev stemmeretten udvidet til atomfatte alle kvinder over 21, og selv dette blev latterliggjortsom ’pige-stemmeretten’. Også i Sydafrika spåede man omkatastrofer i fald stemmeret for alle skulle blive indført! Ibakspejlet virker disse indvendinger imod at give stemmerettil arbejdere, kvinder og ikke-hvide både hykleriske ogynkelige.I demokratiet lurer der en skjult kraft. I nyere tid har mangedemokratiske regeringer gentagne gange modstået tilsyneladendeovermægtige diktatoriske systemer. De mere demokratiskesamfund viste sig igen og igen at være de merelevedygtige.To kilder til magtDemokratiets får sin overlegenhed fra to kilder.For det første er et demokratisk regime legitimt. I et ægte demokratier styreformen pr. definition ønsket af folket. Det erlogisk, at et sådant regime kan forlade sig på større internstøtte end en diktator kan.For det andet er et demokrati mere produktivt. I et autoritærtregime har majoritetens ideer meget få muligheder for at fåindflydelse på beslutningsprocessen. I et demokrati er idegrundlagetlangt bredere.Ydermere er udvælgelsen af ideer langt mere effektivt i etdemokrati. Demokratiet er ikke andet og mere end den fællesbearbejdning af individuelle ideer. Nye ideer opstår altidhos individer, fordi kun individer har evnen til at tænke. Mendisse individuelle ideer skal gennemtænkes, vejes op overfor hinanden og tilpasses samfundsforholdene. Menneskerhar brug for hinanden for at korrigere fejl og mangler i hinandensideer. Kernen i demokratiet er faktisk denne proces,hvori opfattelser formes i fællesskab og hvori en enkeltpersonside eller forslag, som ofte allerede er accepteret af enmindre gruppe (parti, aktions- eller pressionsgruppe), fårsine fordele og ulemper vejet op af samfundet som helhed.Denne proces, hvori opfattelser dannes, fører til en valgmulighed.Men valget skal altid undersøges i en historisksammenhæng; dagens minoritet kan blive morgendagensmajoritet. De faktiske beslutninger i forhold til strømmen afbilleddannelse er som paukeslagene inden i en hel symfoni.I det lange løb vil demokratiske beslutninger være diktatoriskebeslutninger socialt overlegne. Moralsk tvivlsomme mål,som ikke tjener fællesskabets interesser, vil i sagens naturfinde deres vej ad skjulte kanaler i den skygge, som ikkebelyses af åbne, demokratiske beslutningsprocesser. Underdemokratiske forhold vil de bedste ideer om man så må sigeblive filtreret frem, fordi vi er bedre til at genkende andressvagheder end vores egne. Den udvælgelsesproces, som findersted ad demokratiets vej kan videregive samfundet det,som gavner det. Det betyder ikke, at tilstedeværelsen af demokratiskeinstrumenter nødvendigvis garanterer kvalitetenaf de moralske initiativer fra individuelle samfundsmedlemmer.Vi kan kun sætte vores lid til, at den slags initiativer vilkomme frem. Men det betyder ikke, at moralsk agtværdigeambitioner ikke kan opnås uden demokrati. Politik kan aldrigforeskrive moral. Men politik kan skabe demokratiskeinstrumenter, som vil tillade, at det moralske potentiale, derligger hos individet, frigøres og sættes til at arbejde for samfundetsbedste.Udvikling af demokratiDemokratiet er aldrig fuldendt. Demokratiets fremgangbør ses som en organisk proces. Demokrati kan ikke holdeop med at udvikle og uddybe sig, ligesom et menneske ikkekan holde op med at trække vejret. Et demokratisk system,der forbliver statisk og uforandret vil degenere og blive udemokratisk.Samfundets nuværende malaise er forårsaget afnetop sådan en forsteningsproces. Vi må se i øjnene, at demokratieti vores samfund er i stor fare.Vores nuværende, rent repræsentative demokrati er faktisksvaret på bestræbelserne fra for over 100 år siden. Systemetpassede tiden godt, fordi flertallet kunne se deres politiskeholdninger og idealer afspejlet i et lille antal klart afstuknemenneskelige og sociale overbevisninger, som lå hos og blevrepræsenteret af for eksempel kristne, socialistiske eller liberalegrupper. Den tid er for længst forbi. Folks ideer ogbedømmelser er blevet mere individualiserede.Den hensigtsmæssige, demokratiske form i denne sammenhænger et parlamentarisk system, som suppleres af det bindende,borgerinitierede referendum (direkte demokrati), fordi etsådant system giver os en direkte forbindelse mellem enkelt-
Change language