Objektiv nummer 25 1982 - Dansk Fotohistorisk Selskab

I.
nin
Det
d.er
hans
AF EN FOTOENTUSIASTS OPTEGNETSER
vctl L. Felt
Fotograf i Msrke
t. Ford. er en af nine betLete Venner, og tillige
Svigerfar.
var v@r fal-les brand.ende Interesse for tr'otografien,
forte os sa,nmenr og Jeg blev snart en veLset Gest I
hyggelige HJen i BronSaLvgede.
Det var dog lkke kun Fsto der tiltrak ntg, Ogsaa hans
konne Datter Asa Vitessa var Aarsag til, at Jeg gerne
kon der i Hjennet,
Min eneste Sekynring var, at en ked.elig Fyr, El,mar Norka,
havd.e focuseret paa Lille Asa og provede at snid.e sine
Slaber ind. hos hend.e.
Jeg var clerfor noget nedtrykt, cla jeg en Yintertl,ag for
et Par Aar siden efter Intlbytlelse beggv ntg hen ti.l
I.[. son vi i Alnintlelighed kalder ham. Jeg var faktisk
ret negativ og saa Tilvarelsen i sort/hvicl-, cta jeg
ringed-e paa hos nin gode Ven.
Det var Asa Vitessa d.er lukked.e op for nig, og til nJ-n
Gled.e nodtog hun mig nect stor Segejstring, naaske lidt
overeksponeret, nen d"et hjalp da paa mit Hunor, og nit
tivssyn endredes strake mere i Retning af Kod-acolor.
Da jeg havde hengt Frakke og BalgVanter i Entreen, gik
vi ind i Dagllgstuen, hvor I.L. satl og l-este I et
HasseLblad..
Paa clet Tid-spunkt var I.L. nylig blevet Enkenand.. Det
var kun faa Maanetler sLden hans Ilustru (foat von Tessar)
havcle faaet tlen sidste Bromolie, og d.erfor var d.et nu
A.sa Yitessa, tler styred.e Huset for sin Far og: sin eldxe
Brocler, Hektor Nadar. lenne Brod.er rrar opri.nd.eligt
ucL&annet eon Brillanteoger hos en KgI. HofJuveler, men
havd.e sene?e valgt d-et nere sikre Job son Overbe}ysnings
maaLer i Kobenhavns Belysningsvesen.
Asa havtle stillet an til en Kop Efternid.iLagskaffe og kon
nu lnrl med d.en brune Drik og et Fad. med ],inser. I. l.
havde sat sig I sin sedvanlige Lenestol, medens Asa tog
Plad.s ved. Siclen af nig paa den optiske 3enk, og snart
gik Santalen 1lvligt inellem os tre, naturliryis nest
on Foto, der ogsaa har Aeas store Intereese,
Da vi havd,e sludret en rum Titl og drukket vor Kaffe,
rejste I.L. sig og erkl"ared.e, at han vild.e gaa ucL og
tage sig et Flxerbatl med efterfolgend.e grundig Skylning.
Jeg har han lumsk nistenkt for, at han vi1d.e give os unge
Lejlighetl til at vare alene, og det er jeg han taknennelig
for, d.et var ferste Gang Jeg var IEa Tonand.shaand. med min
tlIbed.te.
Da I.L, var forgvundet slukked.e Asa for Lyset og satte
sig op paa Skoclet af nig og lenede sit lyslokkette lloved
mod min Skulder. Mit HJerte banketie voldsont, og takket
vere tlet Morkekanmer vi sad L, tog jeg nod ti1 nLg og
trykkede et Kys paa hendes va.rme, blode Leber, et Kys
tLer blev besvaret med. stor Lid.enskab.