Objektiv nummer 25 1982 - Dansk Fotohistorisk Selskab

Den L2 November L873
meddel-te professor Franz
Bo11 til akademiet i Ber- Lin at det var lykke-
felde af, at dyret for det dsde havde varet udsat for sterkt lys,
langt mindre intensiv og m&tte nermest betegnes som lyserod.) end
nlr dyret fsr sin dod havde holdt sig i et msrkt rum. Denne opda-
gelse er derpA nermere bLevet provet af professor Kflhne i Heide1-
berg' som tidligere har beskeftiget sig med dette emne t og hvis for
ssg navnlig gik ud pA at undersoge, om det ikke skulle kunne lykkes
at fastholde om end I kort tid det billede af de ydre genstande,
som ved farvestoffets hjelp er dannet pA ojets baggrund.
Den 5 Januar 1874 forelagde Kflhne de fsrste resultater af sine
undersogelser for den naturhistoriske forening i Heidelb€rtr og af
dLsse fremgAr det, at det €r lykkedes ham at lase den opgave, han ]
havde stil-let sig. Ktlhne har nemllg fundet, at nethindens purpur- ]
farvestof , eller I'das sehpurpur", som han kalder det, ikke er i den
grad knyttet til livet, som Bo11 antog; at det straks forsvLnder
efter doden. Men man mA treffe sine forEt.gtighcdsregler. Det kan
ikke nytte at operere. i fuldt dagslys, thl det vil da gA p& samme
mAder som hvig fotografen behandlede den plade, han udtog af kame-
raetr og pA trvilken billedet findes, i furdt dagslys, kun med den
forskel t dt medeng fotografens plade i sA tilfalde viL blive sort
over det heler vil' nethl.nden blive hvid eller rettere farvelss.
Fotografen skynder sig derfor ind i et verelse, hvLs vinduer er af
gult glasr thi de lysstrAler, som trenger igennem dette, udover kun
ringe virkning pe pladen. Forsogene med nethinden mt ligeledes fore-
tages i en sAdan belysning, der ogst kan frembringes ved at farve
det lysr man brut€rr gult ved hjel-p af en Natriumforbind.else.
JQJe&r8f,o.Ftre.
des ham at opdage et .j"'- /f lil /l ll I I I|| oo".rigt purpurrodt
rarvestor t hvirverdyrenesl'lli
llfJ\ lf llf netrrinde, hvir-ket kun
fremkom i msrker oB afbtesedeb igJ{\irl{.alF ajet indfatdne tys.
Efter doden holdt det sig kun i fe ajeblikker og farven var, I til-
Anstiller man nu forserg,ene i en stdan belysning, vil man finde,
nethinden kan bevare sin purpurfarve endog i flere dsgn, ja det
lkke engang noget t 4t nethinden umiddelbart far dsden har varet
sat for dagslyset, nAr blot behandlingen foreg8'r i msrke eller i
gult lys. Men endnu mere overraskende er det dog, at en udprapare-
ret nethinder som i dagslyset har mistet sin farve, kan fa den igen,
at
gat
ud