Bachelor projekt Final-final - Tobias Enevoldsen

Emneindeksering af folkemusik 

med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. 

Bachelorprojekt 

Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen 

Danmarks Bibliotekskole -‐ Årgang 2007 

26 Maj 2010 

Vejleder: Anne-‐Marie Christiansen 

Antal ord: 12.296

Indholdsfortegnelse 

Abstract.................................................................................................................3 

Indledning............................................................................................................4 

Problemformulering ........................................................................................5 

Metode...................................................................................................................5 

Teori.................................................................................................................... 10 

Folkemusik – definitioner ..................................................................................10 

Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret ..............16 

Form og tekniske regler..................................................................................................18 

Semiotiske regler...............................................................................................................20 

Adfærdsregler.....................................................................................................................22 

Sociale og ideologiske regler ........................................................................................23 

Økonomiske og juridiske regler..................................................................................24 

Definition af folkemusik fra Appalacherne...................................................24 

Indekseringsteori...................................................................................................25 

Analyse............................................................................................................... 26 

Danbib – De danske folke- og forskningsbibliotekers samlinger..........26 

Indeksering generelt........................................................................................................26 

Emneord................................................................................................................................28 

Opsamling.............................................................................................................................30 

Berea College Sound Archive..............................................................................31 

Indeksering generelt........................................................................................................31 

Emneord................................................................................................................................32 

Opsamling.............................................................................................................................33 

Udarbejdelse af en indekseringsvejledning .......................................... 34 

Danbib og Berea – Benyttelse og forbedring ................................................34 

Vigtige aspekter i Appalachernes Folkemusik.............................................35 

Indekseringsvejledningen...................................................................................36 

Emneanalyse og indekseringsprincipper ...............................................................36 

Indekseringspraksis.........................................................................................................38 

Eksemplificering 1: Antologi (Danbib) ...........................................................40 

Emneanalyse........................................................................................................................40 

Indeksering ..........................................................................................................................40 

Eksemplificering 2 og 3: Enkelte musikstykker (Berea) ..........................41 

Emneanalyse........................................................................................................................42 

Indeksering ..........................................................................................................................42 

Konklusion........................................................................................................ 43 

Perspektivering............................................................................................... 45 

Litteratur........................................................................................................... 47 

Musikalske materialer og eksempler ...................................................... 50 

2

Bilag 1 - Ordliste.............................................................................................. 52 

Bilag 2 – Pladeomslag.................................................................................... 54 

Bilag 3 – Tabel 1 - Danbib søgninger........................................................ 56 

Bilag 4 – Tabel 2 - Emneord i Danbib ....................................................... 57 

Bilag 5 – Bereas emneordsliste.................................................................. 58 

Bilag 6 – Tabel 3 - Emneord: Danbib og Berea...................................... 59 

Bilag 7 - Indekseringsvejledning til folkemusik fra Appalacherne60 

Bilag 8 - Eksempel 1:...................................................................................... 66 

Bilag 9 - Eksempel 2:...................................................................................... 70 

Bilag 10 - Eksempel 3: ................................................................................... 74 

Abstract 

I opgaven analyseres litterære definitioner af folkemusik. Disse 

definitioner indsnævres til en definition af folkemusik fra Appalacherne. 

Denne genre analyseres og konkretiseres yderligere ud fra Franco 

Fabbris genreregler. Derefter gennemgås og analyseres emne-‐ 

indekseringen af folkemusik fra Appalacherne i Danbib og Berea College 

Sound Archive. Definitionerne og analyserne danner grundlag for 

udarbejdelse af en indekseringsvejledning til emneindeksering af 

folkemusik fra Appalacherne. Afslutningsvis præsenteres 3 

eksemplificeringer af indekseringsvejledningens benyttelse. 

3

Indledning 

Selvom de fleste nok har en eller anden form for ide om hvad 

folkemusik er, kan det i daglig tale være et uhåndgribelig begreb. Ordet 

kan i bogstavelig forstand lægge op til at karakterisere musik med stor 

folkelig appel. Men samme opfattelse kan man få af en bogstavelige 

fortolkning af et udtryk som populærmusik. For at musik kan blive 

populært, må man mene, at det ligeledes har en folkelig appel, der 

tiltaler flertallet. Hvis man går på biblioteket og sammenligner to 

musikstykker, der er betegnet som henholdsvis folkemusik og 

populærmusik, så vil de færreste nok sætte lighedstegn mellem de to 

musiktyper. Så måske skal folkemusik ikke opfattes som noget folkeligt, 

men i stedet betragtes som et udtryk for folk? Dvs. en etniske gruppe 

som f.eks. en nations eller regions befolkning. Spørgsmålet om hvad 

folkemusik er, vil blandt andet blive diskuteret i denne bacheloropgave. 

Gennem en årrække har jeg haft en stigende interesse for amerikansk 

folkemusik, både som udøvende musiker, lytter, entusiast og samler. 

F.eks. har jeg spillet banjo på en Cd-‐udgivelse, sidder i bestyrelsen i 

Dansk Amerikansk Folkemusik Forening og har en musiksamling, der 

indeholder over 5.000 optagelser af amerikansk folkemusik. En stor del 

af denne interesse har manifesteret sig i udforskning af div. bibliotekers 

samlinger af amerikansk folkemusik. Denne gennemgang af materialer 

har givet mig et indtryk af en meget vekslende indeksering af 

folkemusik. Jeg har ofte undret mig over, om indekseringsmetoderne 

har været udarbejdet til specifikt at beskrive folkemusik, eller om der 

har været tale om ”genbrug” af indekseringssprog og –metoder fra 

andre musiktyper. På baggrund af disse overvejelser har jeg besluttet 

mig for at undersøge indekseringen af amerikansk folkemusik i et 

digitalt og et fysisk bibliotek. Disse undersøgelser, samt 

(folke)musikvidenskabelig litteratur og teorier, vil danne baggrund for 

udarbejdelse af en vejledning til indeksering af amerikansk folkemusik i 

bibliografiske repræsentationer. 

Det er min overbevisning, at den amerikanske folkemusik fra 

Appalacherne 1 er meget velegnet som undersøgelsesobjekt i denne 

opgave. Dette skyldes hovedsageligt musikkens tværkulturelle 

oprindelse gennem USA’s mangfoldige immigration. Dette faktum giver 

mig en forhåbning om, at mine konklusioner kan overføres til andre 

kulturers folkemusik. Den amerikanske folkemusik har desuden også 

spillet en stor musikhistorisk rolle i skabelsen af populærmusikalske 

genrer som blues-‐, country-‐ og rockmusik. Grænserne mellem disse 

genrer og den amerikanske folkemusik er derfor mere utydelige end 

f.eks. grænserne i forhold til den danske folkemusik, da denne musik 

ikke har haft den samme indflydelse på populærmusikken. Hvorledes 

amerikansk folkemusik fra Appalacherne defineres, og derved adskiller 

1 En bjergkæde i det sydøstlige USA 

4

sig fra populærmusikken, ønsker jeg ligeledes at belyse gennem denne 

opgave. 

Problemformulering 

Jeg har udarbejdet følgende problemformulering: 

Hvordan skal bibliotekarer, musikudøvere eller –entusiaster håndtere 

emneindeksering af indspilninger af folkemusik fra Appalacherne. 

1. Hvordan defineres Appalachernes folkemusik? 

a. Hvilke karakteristika kendetegner Appalachernes 

folkemusik? 

2. Hvilke elementer ved folkemusik fra Appalacherne skal 

repræsenteres for at opnå en tilfredsstillende 

emneindeksering? 

3. Hvorledes emneindekseres musikoptagelser af 

Appalachernes folkemusik i eksisterende bibliotekers 

samlinger? 

4. Hvordan kan en indekseringsvejledning for emneindeksering 

af Appalachernes folkemusik udarbejdes og benyttes? 

Metode 

Formålet med denne opgave er at udarbejde en vejledning til 

emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Denne vejledning vil 

kunne benyttes som reference af bibliotekarer, musikere osv. 

Indekseringsvejledningen vil bl.a. tage stilling til: 

1. Hvilke karakteristika folkemusik fra Appalacherne har og 

hvorledes denne musikgenre genkendes. 

2. Hvorledes der foretages en emneanalyse af optagelser af denne 

musikgenre. 

3. Hvilke elementer i musikken der skal beskrives gennem 

emneindekseringen. 

Afslutningsvis vil benyttelse af indekseringsvejledningen blive 

eksemplificeret. 

5

Opgaven er afgrænset til at omhandle amerikansk folkemusik frem for 

folkemusik generelt. Dette er hovedsageligt af plads hensyn, da 

folkemusik ud fra et internationalt perspektiv vil blive alt for 

omfattende eller resultere i en meget generel analyse, der ikke 

behandler nationale eller regionale karakteristika. Jeg vil yderligere 

afgrænse opgaven til kun at omfatte amerikansk folkemusik fra 

Appalacherne. Min begrundelse for både mit valg af fokus på 

amerikansk folkemusik, og afgrænsningen til Appalachernes folkemusik, 

er baseret på mine egne interesser som udøvende musiker og entusiast, 

samt den amerikanske folkemusiks multikulturelle oprindelse. Den 

amerikanske folkemusik er opstået gennem en syntese af 

folkemusikalske stilarter, traditioner og instrumenter, fra den alsidige 

befolkningsgruppe landet historisk er blevet sammensat af. Heriblandt 

har specielt den anglosaxiske og afrikanske folkemusik spillet en stor 

rolle. Desuden har den amerikanske folkemusik udviklet sig til nogle af 

det sidste århundredes største populærmusikgenrer, som rock, blues, 

soul osv. Den amerikanske folkemusik er dog så alsidig og varieret, at 

jeg har fundet det nødvendigt at afgrænse opgaven til Appalachernes 

folkemusik. I dette område er der en relativ bred variation i 

folkemusikken. F.eks. gamle engelske uakkompagnerede ballader og 

banjomelodier af afrikansk oprindelse. En behandling af hele landets 

folkemusik vil omfatte både den mellemamerikansk inspirerede 

musiktradition omkring den mexicanske grænse, og den skandinavisk 

inspirerede folkemusik i de centralnordlige stater. En variation, jeg 

vurderer, vil kræve mere end den tilgængelige plads, for at blive 

diskuteret tilstrækkeligt i denne opgave. 

Indekseringsvejledningen vil ikke blive tilpasset et bestemt 

indekseringssprog, indekseringssystem eller søgesystem som f.eks. 

danMARC og Danbib. Dvs. jeg ikke vil beskæftige mig med udarbejdelse 

af et fuldstændigt indekseringssprog. Dette er fravalgt, da jeg ønsker 

min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke 

indekseringssprog og søgesystemer. Etablering af et fuldstændigt 

indekseringssprog vil desuden være for omfattende for denne opgave. 

Jeg vil benytte DBC’s vejledning til indeksering af musik 2 som 

udgangspunkt til udformning af min indekseringsvejledning. Dvs. DBC’s 

indekseringsvejledning vil blive målrettet specifikt til at omfatte 

emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. 

DBC’s indekseringsvejledning består af 5 dele: emneanalyse, 

indekseringsprincipper, udformning af emneord, henvisninger og 

indekseringspraksis. 3 

Jeg vil benytte 3 dele af DBC’s indekseringsvejledning. Det drejer sig om 

emneanalyse 4 , indekseringsprincipper 5 og indekseringspraksis 6 . 

2 Indeksering af musik (1998a) 

3 Indeksering af musik (1998a) 

4 Indeksering af musik (1998c) 

6

Da min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke 

indekseringssprog, databaser, søgesystemer o. lign., vil jeg ikke 

beskæftige mig med DBC’s vejledning mht. udformning af emneord og 

henvisninger. Dette er begrundet i, at disse dele af vejledningen er 

fokuseret specifikt mod emneord og henvisninger i Danbib. 

En af mine hensigter med indekseringsvejledningen er at skabe en mere 

konkret beskrivelse af, hvad der kendetegner folkemusik fra 

Appalacherne og derved give en guideline til, hvordan musik 

identificeres som værende del af denne genre. 

Udarbejdelse af en definition af folkemusik fra Appalacherne vil først 

tage udgangspunkt i en analyse af forskellige saglige definitioner af 

folkemusik generelt. Dvs. hvad der kendetegner folkemusik på tværs af 

lande, regioner og befolkningsgrupper. Disse definitioner vil blive 

fundet i litteratur, på hjemmesider o. lign. Jeg vil vurdere og 

sammenligne definitionerne, hvorefter de tilpasses til specifikt at 

beskrive folkemusik fra Appalacherne. 

Definitionen af folkemusik fra Appalacherne vil yderligt blive 

konkretiseret vha. en analyse af denne musikgenre baseret på 

musikforskeren Franco Fabbris teori om genreregler. Fabbri definerer 

musikgenrer som værende underlagt og afgrænset af 5 forskellige 

regelsæt. 7 Disse regelsæt er: 

1. Formal and technical rules (Form og tekniske regler) 

2. Semiotic rules (Semiotiske regler) 

3. Behaviour rules (Adfærdsregler) 

4. Social and ideological rules (Sociale og ideologiske regler) 

5. Economical and juridical rules (Økonomiske og juridiske regler) 

En yderligere forklaring af Fabbris genreregler følger i teoriafsnittet. 

Jeg vil analysere folkemusik fra Appalacherne ud fra disse 5 regelsæt og 

derved skabe et billede af, hvilke karakteristika der kendetegner denne 

musikgenre. 

I forbindelse med udarbejdelse af indekseringsvejledningen vil jeg 

undersøge indekseringen af Appalachernes folkemusik i to eksisterende 

bibliotekers musiksamlinger. Dette vil blive benyttet både som 

inspiration og diskussion. Dvs. jeg vil finde indekseringsmetoder, 

emneord o. lign., der kan benyttes i min indekseringsvejledning. 

Desuden vil jeg påpege evt. problematisk indeksering i baserne, og 

diskutere hvorvidt disse er anvendelige. Jeg vil udelukkende lægge vægt 

5 Indeksering af musik (1998d) 

6 Indeksering af musik (1998e) 

7 Fabbri, Franco (1981) 

7

på indeksering af optaget musik frem for noteret musik. Det vil jeg gøre, 

da min erfaring er, at optagelser spiller en større rolle i udbredelsen, 

forståelsen og indlæring af amerikansk folkemusik end noder. Dette bla. 

fordi folkemusik ikke er en nedskrevet musiktradition, men bliver 

”mundtligt” overleveret. 8 

Undersøgelsen vil blive gennemført i de følgende 2 bibliotekers 

samlinger: 

1. Danbib via netpunkt (forsknings-‐ og folkebiblioteksbaserne) 9 

(herefter: Danbib) 

i. Bibliografisk database med oversigt over 

materialer fra Danmarks forsknings-‐ og 

folkebiblioteker. 

2. Berea College Sound Archive 10 (herefter: Berea) 

i. Samling af onlinetilgængelige materialer fra 

regionen omkring Berea College i Kentucky. 

Baserne er udvalgt pga. deres forskelligheder. 

De varierer fra at være bibliografiske (Danbib) til at have fuldt 

onlinetilgængelige optagelser (Berea). Danbib rummer antologier frem 

for enkelte musikstykker. Dvs. samlinger af optagelser på f.eks. Cd’er og 

Lp’er. Berea indeholder og indekserer derimod enkelte 

musikoptagelser. Disse optagelser er onlinetilgængelige mp3-‐filer. 

Derudover indeholder Danbib ikke udelukkende musik, 

musikoptagelser eller folkemusik, men er tværfaglige og indeholder alle 

materialetyper. Berea er fagspecifik og indeholder kun musikmaterialer 

fra regionen omkring Berea College. Dvs. fra Kentucky eller andre stater 

og counties i de amerikanske Appalacher. 

Trods deres forskelligheder er deres emneindeksering sammenlignelig, 

da begge baser rummer en del relativt enkle emneord, der har til 

hensigt at beskrive musikkens emnemæssige indhold. F.eks. 

instrumentering. 

Online adgang til Bereas musiksamling er led i et større sammenarbejde 

mellem uddannelsesinstitutioner i Appalacherne. Omkring år 2000 

begyndte udarbejdelsen af et fælles online-‐bibliotek (Digital Library of 

Appalachia (DLA)), 11 der skulle rumme materialer relateret til egnens 

kulturarv – heriblandt musik. Selvom DLA gør det muligt at afgrænse til 

en enkel samling (f.eks. Berea), 12 vil jeg i denne opgave benytter Bereas 

8 Se teoriafsnittet : Folkemusik – Definitioner. 

9 Netpunkt (2009) 

10 Berea College Sound Arhcive (2009) 

11 Parker, Kathy (2005) 

12 Digital Library of Appalachia (2003) 

8

egen hjemmeside og søgefunktioner. 13 Dette vælger jeg at gøre, da 

søgefunktionerne ved Berea er målrettet specifikt til deres 

musiksamling. Desuden er Bereas egen søgefunktion målrettet deres 

egne indekseringsmetoder. Dvs. de f.eks. gør det muligt, at søge på de 

kontrollerede emneord der er benyttet i deres poster, hvilket giver et 

bedre overblik over, hvorledes de har valgt at indeksere. 

Jeg vil undersøge, hvorledes de ovenstående baser indekserer 

amerikansk folkemusik og Appalachernes folkemusik. Undersøgelsen vil 

ikke omfatte de deskriptive data men kun fokusere på emnedata. Dvs. 

hvilke emneord der benyttes, og evt. om disse emneord kan grupperes 

til at beskrive forskellige aspekter af musikken. Dette kunne være 

besætning, instrumentering og form. 

The International Council for Traditional Music (ICTM), der før 1981 

hed The International Folk Music Council (IFMC), har gennem næsten 

hele sin eksistens haft intern konflikt mellem forskere med to forskellige 

opfattelser af folkemusik. Parterne i konflikten bestod af fortalere for en 

ældre konservativ opfattelse og fortalere for en nyere progressiv 

opfattelse. 14 Den konservative opfattelse af folkemusik betragter 

folkemusik som musik knyttet til fortiden -‐ og ikke mindst den landlige 

befolkning. Forskere med denne opfattelse ytrede ofte bekymring om 

den forsvindende folkemusik i det moderne samfund, selvom de 

bekræfter tilstedeværelsen af musik med tydelige rødder i folkemusik ( 

f.eks. bluegrass). Den progressive opfattelse forkaster teorien om 

folkemusik som værende forbundet udelukkende til landlige områder 

og som et produkt af fortiden. Denne opfattelse er mere normativ og 

kreativ og drager ikke en definitiv parallel mellem folkemusik og 

landlige områder. Her er det snarere musikken og musikernes forhold 

til det fysiske og kulturelle nærsamfund, der er centrale for 

folkemusik. 15 Dvs. noget nyere musik fra byerne kan betegnes som 

folkemusik. 

I denne opgave vil jeg hovedsageligt benytte den konservative 

folkemusikopfattelse. Dette er begrundet i mit ønske om at definere 

folkemusik, samt opretholde et relativt tydeligt skel mellem 

folkemusikken og andre musiktyper, som f.eks. populærmusik. Den 

konservative indgangsvinkel lægger i højere grad op til en sådan 

definition og adskillelse, da det er en ældre mere gennemgående 

opfattelse, der er mere tydelig og definerbar. Indeksering skal kunne 

samle materialer der ligner hinanden, og adskille dem der er forskellige. 

Denne proces vil i høj grad effektiviseres gennem brug af mere 

konservative sort/hvide definitioner. Den progressive opfattelse lægger 

op til mere flydende ukonkrete grænser mellem musiktyper. F.eks. kan 


14 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiii-‐xvi 


9

den skabe en diskussion om, hvorvidt forskellige former for 

populærmusik i princippet kan betragtes som værende folkemusik. 

F.eks. er rapmusik ofte forbundet til storbyen og afroamerikanske 

befolkning. Der er ligeledes regionale former for rapmusik forbundet til 

forskellige regioner. F.eks. East coast og west coast. 16 Selvom rapmusik 

ikke nødvendigvis vil kunne betegnes som folkemusik ifølge den 

progressive opfattelse, så ville denne diskussion være nødvendig og 

ikke kunne rummes i detaljer i denne opgave. Derfor vælger jeg at 

benytte den konservative folkemusikopfattelse. En fuldstændig 

sandfærdig og objektiv behandling af folkemusik vil dog ikke blive 

muligt, da mit syn på musikken højst sandsynligt vil påvirke opgaven og 

derved vil være diskutabel. 

Jeg vil afrunde opgaven med en konklusion der opsummerer mine 

resultater. Desuden vil jeg, i et perspektiveringsafsnit, komme med 

kritiske overvejelser til opgaven samt kort vurdere en eventuel 

benyttelse af mine indekseringsmetoder i andre folkemusiktyper end 

den fra Appalacherne. 

Teori 

Folkemusik – definitioner 

I udarbejdelse af en definition af Appalachernes folkemusik, vil 

jeg tage udgangspunkt i en sammenligning af nogle definitioner af 

folkemusik generelt. Dvs. folkemusik uden regional afgrænsning. Jeg vil 

derefter analysere definitionerne og tilpasse dem til specifikt at 

beskrive folkemusik fra Appalacherne. 

Musikforskeren Philip Bohlman skriver i sin bog ”The Study of folk 

music in the modern world”, at forsøg på at definere folkemusik er en 

meget problematisk opgave. 

For det første mener han, at folkemusik er alt for varieret og mangfoldig 

til at kunne samles under en definition. F.eks. nævner Bohlman, at 

forskellen mellem folkemusik fra de europæiske og de mellemøstlige 

lande er for stor til at kunne samles under en fælles definition. 17 Han 

nævner ikke, hvorfor dette er problematisk, men jeg er enig i hans 

kommentar. Jeg begrunder denne enighed i, at de kulturelle og 

musikalske forskelle, mellem disse verdensdeles folkemusik, vil være 

for store til kunne rummes under en samlet definition. Denne 

16 Allmusicguide (2010a) og Allmusicguide (2010b) 

17 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 

10

problematik vil jeg undgå ved at beskæftige mig specifikt med 

folkemusik fra Appalacherne, da der her er tale om en relativ ensartet 

befolkningsgruppe og musiktradition. For det andet er Bohlman af den 

overbevisning, at det er i folkemusikkens natur at gennemgå en løbende 

ændring og udvikling, hvilket gør definitioner problematiske, da disse er 

statiske. 18 Her nævner Bohlman, at folkemusikken tidligere var knyttet 

(og defineret) til den landlig kultur, hvilket det ikke i så høj grad er 

længere. Denne kommentar eksemplificerer en gennemgående holdning 

i Bohlmans bog. Eksemplet giver et indtryk af, at han er en forsker, der 

er tilhænger af den progressive folkemusikopfattelse. Da jeg, som nævnt 

i det foregående afsnit, vil benytte mig af den konservative 

folkemusikopfattelse, mener jeg ikke, at min definition af folkemusik vil 

blive forældet hurtigt. Dette er begrundet i at den konservative 

folkemusikopfattelse, modsat Bohlmans overbevisning, ikke behandler 

folkemusik som særdeles hurtigt foranderligt. 19 Dvs. den konservative 

opfattelse giver folkemusik en relativ statisk karakter, der er forenelig 

med en statisk definition. Jeg vil dog holde Bohlmans kommentar i 

mente. 

En tidlig definition af folkemusik blev skabt ved The International Folk 

Music Councils (IFMC) konference i 1955, og blev fremlagt i en artikel i 

Journal of the International Folk Music Council. 20 Definitionen blev bla. 

skabt af folkloristen Cecil Sharp og blev nedskrevet således: "Folk music 

is music that has been submitted to the process of oral transmission. It is 

the product of evolution and is dependent on the circumstances of 

continuity, variation and selection." 21 22 Det primære element i deres 

definition er musikkens mundtlige tradition. Dvs. musikken ikke er 

nedskrevet, f.eks. i form af noder, men er mundtligt overleveret. 

Derefter betegnes folkemusik som et produkt af en evolution, der er 

afhængig af kontinuitet, variation og selektion. Med kontinuitet menes at 

folkemusikken bidrager til et sammenhæng mellem nutid og fortid. 

Variationen udspringer fra individuelle personer eller gruppers kreative 

impulser, og selektion refererer til samfundsgruppens valg af hvilket 

folkemusik der overlever gennem tid. 23 F.eks. hvilke musikstykker og 

sange der ikke bliver videregivet og derfor forsvinder. Med 

samfundsgruppe menes den gruppe mennesker og den kultur, der er 

knyttet til en bestemt type folkemusik. Dette kan være mennesker fra et 

bestemt land (f.eks. USA) eller en specifik region (f.eks. Appalacherne). 

Sharps kollega og sammenarbejdspartner, den britiske folklorist Maud 

Karpeles, der præsenterede definitionen i 1954, fremhæver yderligere, 

at definitionen kan gælde for musik, der er udviklet fra en rudimentær 

oprindelse i et samfund upåvirket af kunstmusik. Den kan også gælde 

18 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 


20 Karpeles, Maud (1955) 

21 Karpeles, Maud (1955) s. 6 

22 Pegg, Carole (2010) 

23 Karpeles, Maud (1955) s. 6-‐7 

11

for musik skabt af en individuel forfatter og derefter absorberet ind i et 

samfunds mundtlige og levende tradition. Karpeles understreger at 

musik, der i ”færdiglavet og uændret form” bliver inkorporeret i et 

samfunds musik, ikke er folkemusik. Her tænkes på sange og melodier 

fra radio, TV o. lign. Det er samfundsgruppens skabelse eller 

genskabelse af musik, der giver den sin folkemusikalske karakter. 24 

Sidst nævner Karpeles, at definitionen ikke medtager tidsmæssige 

elementer. Oprindeligt var det blevet foreslået, at en del af definitionen 

skulle være: "Music that has been submitted throughout many 

generations to the moulding process of oral transmission". 25 Denne 

beskrivelse blev ikke benyttet, da det kunne være problematisk i 

forbindelse med nyere samfund, der endnu ikke har gennemgået 

adskillige generationsskrift. 26 Netop denne problematik understreger 

Bohlmans bekymring om, at definitioner af folkemusik på universel plan 

er vanskelige. Da jeg fokuserer på folkemusik fra Appalacherne, kan et 

tidsmæssigt aspekt godt tilknyttes min definition. Dette er begrundet i 

at befolkningsgruppen i denne region har gennemgået mange 

generationsskift. 

Politikens Folkemusikleksikon fremlægger en noget mere simplificeret 

definition, der dog er sammenlignelig med IFMC. Folkemusikleksikonet 

beskriver folkemusik (eller traditionel musik) som musik af ukendt 

ophav, videregivet mundtligt fra generation til generation. 27 Modsat 

IFMC medtager Politikens Folkemusikleksikon tidsmæssige faktorer. 

Dette kan skyldes leksikonets fokus på musik fra relativ ældre samfund 

som f.eks. USA og Europæiske lande. 

The Oxford Dictionary of Music lægger vægt på ukendt ophav, mundtligt 

overlevering mellem generationer og variation mellem 

befolkningsgrupper. Desuden nævnes folkemusikkens stærke 

tilknytning til landlige områder og kulturer, selvom der er en accept af 

folkemusik med tilknytning til byer og fabrikker pga. industrialisering 

og urbanisering. 28 

Grove Music Online tilbyder ingen unik definition af folkemusik, men 

vælger i stedet at beskrive IFMC’s definition fra 1955 -‐ hvilket bekræfter 

den historiske signifikans af denne ældre definition. 29 




27 Klitgaard, Alan (1989) s. 249 

28 Oxford Dictionary of Music (2010) 

29 Pegg, Carole (2010) 

12

Ronald D. Cohen definerer i sit introduktionsværk Folk Music – The 

Basics folkemusik som musik: 30 

1. med oprindelse i en bestemt kultur eller region. 

2. med ukendt historisk ophav. 

3. der traditionelt er fremført af uprofessionelle måske på 

akustiske instrumenter. 

4. af relativt enkel karakter for at lette videregivelse og deling i 

samfundsgruppen. 

5. er mundtligt overleveret. 

Denne definition deler adskillige elementer (punkt 2 og 5) med de andre 

definitioner. Den tilføjer desuden nogle nye og mere detaljerede og 

specifikke elementer. F.eks. en beskrivelse af musikere og musikkens 

form (punkt 3 og 4). Cohens definition er et eksempel på en meget 

konservative folkemusikopfattelse, der f.eks. kræver at folkemusikken 

har oprindelse indenfor en bestemt kultur eller region. Dette er i 

kontrast til IFMCs udlæg, der accepterer inkorporation af f.eks. 

populærmusik i en samfundsgruppes folkemusik -‐ så længe denne 

musik gennem tid ændres af den pågældende gruppe. Dvs. den pådrager 

sig samme karakteristika som gruppens anden folkemusik. 

Det eneste fuldstændige fællestræk for ovenstående definitioner af 

folkemusik er musikkens mundtligt overførte tradition. Betegnelsen 

mundtlig benyttes både for vokal-‐ og instrumentalmusik. I forbindelse 

med sidstnævnte skal det dog ikke forstås bogstaveligt men i stedet 

som overførsel af musik pr. gehør. Eventuelt ledsaget af mundtlig 

forklaring. 

Kravet om mundtlig overlevering finder jeg dog ikke helt uproblematisk, 

da jeg mener, at ”autentisk” folkemusik ligeledes kan videreføres 

gennem optagelser. Vægten er på den hørte musik/sang frem for den 

nedskrevne. Dette kan også opnås gennem optagelser. I dag er der 

mulighed for at høre og lære folkemusik på tværs af tid og rum. Bl.a. 

gennem biblioteker og internettet. 

Det følgende er et eksempel på problematikken med definitionernes 

afgrænsning af folkemusik til udelukkende at være mundtligt 

overleveret: 

Musik udført af en person, der levede omkring 

slutningen af 1800tallet og lærte musikken mundtligt fra 

de ældre generationer, kan ofte betegnes som folkemusik. 

Der er mange eksempler på, at netop sådanne personer 

blev optaget af folklorister eller etnomusikologer, og disse 

30 Egen oversættelse af punkterne. 

13

optagelser blev tilgængelige gennem et biblioteket. 31 

Ville det kunne retfærdiggøres, at en person der i 2010 

lærer at gengive musikken i disse optagelser, ligeledes vil 

kunne siges at spille folkemusik? Jeg mener at svaret er ja, 

forudsat personen i 2010 ikke ændrer musikken mere, end 

det ville ske gennem mundtlig overlevering. 

Hvis folkemusik godt kan overleves vha. optaget musik, så vil musikeres 

geografiske tilknytning til folkemusikkens land eller region ikke være 

nødvendig. F.eks. har jeg hørt adskillige musikere uden personlig 

opvækst eller tilknytning til Appalacherne spille områdets folkemusik 

præcist som indfødte musikere. 

Derfor vil jeg i min definition medtage at: 

”Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra 

generation til generation. Den kan dog også videregives vha. 

lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den 

mundtlige tradition”. 

Denne beskrivelse understreger strengere krav for folkemusik lært 

gennem optagelser frem for den lært vha. mundtlig overlevering. Jeg 

mener, at disse strengere krav er nødvendige, fordi musik lært fra 

optagelser ikke er altid vil være forbundet fysisk med den 

samfundsgruppe folkemusikken tilhører. Indenfor samfundsgruppen vil 

folkemusikken naturligt udvikle sig gennem tid og generationsskift. 

Udenfor samfundsgruppen er musikken og musikerne under påvirkning 

af andre traditioner o. lign. Dette kan resultere i, at musikken udvikler 

sig til noget, der ikke længere ville være genkendeligt som folkemusik 

tilhørende den oprindelige befolkningsgruppe, og derfor ikke længere 

kan defineres som sådan. 

Jeg har valgt at medtage det tidsmæssige aspekt: fra generation til 

generation. Dette er begrundet i, at Appalacherne er et samfund med 

adskillige hundrede års historie og derfor har gennemgået mange 

generationsskift. 

Den del af IFMCs definition der beskriver folkemusik som værende: ”the 

product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, 

variation and selection", 32 ønsker jeg ligeledes at medtage i min 

definition af Appalachernes folkemusik. Jeg mener, at Maud Karpeles 

beskrivelse af denne del af definitionen er i overensstemmelse med min 

egen overbevisning om, hvad Appalachernes folkemusik er, og hvordan 

den udvikler sig. Dvs.: musik med tydelig tilknytning til tidligere 

generationers musikere og spillestile, musik med mulighed for variation 

31 F.eks. Kentucky Old-Time Fiddlers – Hiram Stamper (2001) 


14

fra egn til egn og musiker til musiker og musik med en naturlig 

udvælgelse af, hvilke sange og melodier der bliver overleveret. 

Folkemusikkens ukendte ophav er en anden hyppigt forekommende del 

af definitionerne. Jeg ønsker dog, ligesom IFMC, at muliggøre 

inkorporation af musik med kendt ophav i Appalachernes folkemusik. 

F.eks. skrev Stephen Foster (1826-‐1864) adskillige sange og melodier 

der findes i Appalachernes folkemusik repertoire. ”Camptown Races” er 

en af de sange Foster er ophav til. Denne sang/melodi spilles i hele 

regionen, men er blevet ændret fra musiker til musiker og område til 

område. Dvs. den er blevet genskabt af og inkorporeret i 

befolkningsgruppens folkemusik og er underlagt variation og selektion. 

Min definition mht. ophav vil derfor være: 

”Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog 

også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den 

pågældende samfundsgruppe”. 

Dvs. at en enkelt musiker der spiller et stykke populærmusik (f.eks. et 

rocknummer) på et instrument og i en spillestil, der er associeret til 

Appalacherne, ikke spiller områdets folkemusik. Denne betegnelse 

kræver en mere generel inkorporation af sangen/melodien i hele 

områdets folkemusikrepertoire. 

Cohens definition indeholder, ud over elementer vedrørende musikkens 

overlevering og ophav, også nogle beskrivelser af folkemusikere og 

folkemusikkens form. Da jeg er interesseret i en definition, der er så 

detaljeret og specifik som muligt, vil jeg inkorporere disse elementer. 

Hvis nødvendigt vil jeg tilpasse dem til Appalachernes folkemusik. 

Folkemusikere i Appalacherne har som regel været uprofessionelle. Til 

tider har de tjent penge ved at spille til et bryllup eller til folkedans, men 

dette har sjældent været deres primære beskæftigelse. Landbrug og 

minearbejde har været det mest udbredte arbejde i Appalacherne – også 

blandt folkemusikerne. 33 The Encyclopedia of Appalachia rummer en 

detaljeret gennemgang af de instrumenter benyttet i Appalacherne, og 

her er det udelukkende akustiske instrumenter, der er beskrevet i 

forbindelse med Appalachernes folkemusik. 34 Mine egne erfaringer i 

Dansk Amerikansk Folkemusik Forening, og med at spille musikken til 

div. festivaler, stemmer overens med encyclopædiets beskrivelser. Jeg 

har ikke, hverken på indspilninger eller under liveoptræden, oplevet 

elektriske instrumenter i Appalachernes folkemusik. Selv et 

transportmæssigt besværligt instrument som kontrabassen benyttes 

som regel frem for elbassen. 

33 Ex. Beisswenger, Drew (2002) Kap. 3. s. 44-‐84. 

34 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s.1119, 1121, 1124, 1144-‐ 

1147, 1151-‐1153, 1166-‐1168, 1170, 1185-‐1186 og 1196. 

15

Jeg vil benytte Cohens tredje punkt uden væsentlige ændringer af 

indholdet. 

”Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske 

instrumenter.” 

Med hensyn til musikkens form, syntes jeg, det er problematisk at 

benytte Cohens beskrivelse af folkemusik som værende af enkel 

karakter. Denne beskrivelse er baseret i en sammenstilling af musikkens 

mundtlige tradition og formmæssigt enkelhed. Kompliceret musik er 

vanskelligt at huske i en høj detaljegrad, og bliver derfor simplificeret 

gennem overleveringerne. 35 Men problematikken med at beskrive 

folkemusik som værende formmæssigt enkelt lægger for det første i, at 

et stykke melodisk simpelt folkemusik kan blive udsat for komplekse 

ornamenteringer, rytmer o. lign. Derfor er det tvivlsomt at definere det 

som værende enkelt. For det andet er enkel et meget relativt begreb, der 

kræver et sammenligningsgrundlag. Udsagnet er sandt, hvis et stykke 

folkemusik sammenlignes med en klassisk symfoni. Men i forhold til 

forskellige country eller rocksange kan folkemusikken være ret 

kompleks. 

Min gennemgang af definitioner af folkemusik har resulteret i følgende 

definition af Appalachernes folkemusik: 

”Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra 

generation til generation. Den kan dog også videregives vha. 

lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den 

mundtlige tradition”. 

”Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog 

også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den 

pågældende samfundsgruppe”. 

”Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske 

instrumenter.” 

Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret 

Musikologen Franco Fabbri fremlagde omkring 1980 en artikel 

om musikalske genrer. Denne artikel beskrev hvad genrer er, hvad der 

skaber dem og hvorledes enkelte genrer defineres. Fabbri beskriver en 

genre som: ”a set of musical events (real or possible) whose course is 

governed by a definitive set of socially accepted rules”. 36 

Genretermen har jeg indtil videre benyttet indenfor mere overordnede 

35 Cohen, Ronald D. (2006) s. 2 

36 Fabbri, Franco (1981) s. 1 

16

musiktyper som folkemusik og populærmusik. F.eks. Appalachernes 

folkemusik som en genre i den overordnede musiktype; folkemusik. 

Dvs. jeg har betragtet musikgenrer som underordnede indenfor de 

overordnede musiktyper. Jeg betragter dog ikke forskellen mellem 

musikgenrer og musiktyper som betydelig. Definitioner af musiktyper 

vil være mindre konkrete, da de skal definere musik af meget 

varierende art. F.eks. vil folkemusik på universel plan blive mindre 

præcist beskrevet end en mere konkret befolkningsgruppes folkemusik. 

Hvis jeg sidestiller Fabbris genredefinition med IFMCs arbejde på at 

definere folkemusik, så kan det betragtes som et forsøg på at nedsætte 

nogle accepterede regler for, hvornår musikalske begivenheder kan 

beskrives som værende af folkemusikalsk art. Gennem definitionen 

forsøgte den etablerede forskning at beskrive og konkretisere de socialt 

accepterede regler, der gør sig gældende indenfor folkemusikken. Dvs. 

folkemusik (og Appalachernes folkemusik) derfor godt kan betragtes 

som en musikgenre. 

Hvis jeg behandler folkemusik fra Appalacherne som en musikgenre, 

kan jeg benytte Fabbris teori om genreregler til yderligere at definere 

genren. 

Fabbris genreteori beskriver 5 forskellige regelsæt som musikalske 

genrer underlægges 37 : 

1. Formal and technical rules 

2. Semiotic rules 

3. Behaviour rules 

4. Social and ideological rules 

5. Economical and juridical rules 

Reglerne fokuserer ikke udelukkende på selve musikken, men på 

musikalske begivenheder. Dvs. at genren ligeledes defineres af f.eks. 

adfærd og ideologier forbundet med musikerne, lytterne, fans etc. 

En analyse af Appalachernes folkemusik ud fra disse 5 regelsæt vil 

tilføje flere og mere konkrete detaljer til min definition af denne 

musikgenre. Dvs. at en gennemgang af f.eks. formmæssige regler 

forbundet med Appalachernes folkemusik vil give et mere konkret 

indtryk af, hvorledes denne genre formmæssigt defineres. En sådan 

konkretisering af genrens formmæssige karakteristika er at foretrække 

frem for Cohens definition, der udelukkende beskriver folkemusik som 

værende formmæssigt enkelt. 

Karakteristika for Appalachernes folkemusik, fundet i denne analyse, vil 

37 Fabbri, Franco (1981) 

17

også give et indblik i, hvilke elementer der er væsentlige for genren. 

Disse elementer kan give mig et indtryk af, hvad der er vigtigt at 

beskrive i emneindeksering af musikoptagelser tilhørende denne genre. 

Analysen vil hovedsageligt blive baseret på min egen erfaring med 

musikgenren. 38 Hvis det er muligt vil jeg basere det på et litterært 

grundlag -‐ men dette er sparsomt. F.eks. eksisterer der ingen forskning i 

pladeomslag til folkemusikoptagelser fra Appalacherne. 

Form og tekniske regler 

Reglerne beskriver hvilke forventninger, der er til formmæssige og 

tekniske aspekter af en musikgenre. F.eks. instrumentering, spillestil, 

melodiske-‐ og rytmiske regler. 39 

-‐ Formmæssigt er Appalachernes instrumentale folkemusik 

kendetegnet ved: 

o Musikken er typisk bestående af en A og en B del. Disse 

gentages som regel to gange hver, hvorefter melodien 

starter forfra. Hver del er typisk 8 takter – dette er dog 

ikke en nødvendighed og taktslag kan udeblive i såkaldte 

”crooked tunes”. 40 Flere dele kan forekomme, og der er 

eksempler på melodier med 5 eller flere dele. 

o Improvisation og variation i melodien forekommer i 

gennemspilningerne. Disse er dog af en subtil karakter, 

der aldrig afviger fra grundmelodien. Enkelte 

instrumenter kan til tider fremhæves i musikken, men der 

er aldrig tale om soloer, da de resterende instrumenter 

ikke holder op med at spille eller ændres betydeligt. 

Fremhævning af instrumenter er udelukkende 

volumemæssigt. 

o Musikken spilles oftest i tonearterne A, D, G og C. Et 

eksempel på dette er et studie en stor del af musikeren 

Melvin Wines repertoire. 41 Der er en jævn fordeling af 

melodierne i tonearterne A, D og G. Han spillede meget få 

38 Se opgavens indledning for en uddybning. 

39 Frith, Simon (1996) s. 91 

40 Se Bilag 1 - Ordliste 

41 Beisswenger, Drew (2002) Kap. 6. 

18

melodier i C og ingen i andre tonearter. 42 Ligeledes viser 

en gennemgang af 170 traditionelle instrumentalmelodier 

fra Kentucky, at kun 2 af disse bliver spillet i andre 

tonearter end A, D, G og C. 43 

o Stort set alle melodierne er i 2/4 eller 4/4 takt. 

3/4 forekommer dog også i Appalachernes folkemusik. 

Takter kendt fra bl.a. irsk folkemusik, f.eks. 6/8 (jig) samt 

variationer på 4/4 (strathspeys og hornpipes), 

forekommer stort set aldrig. 44 

o Instrumenterne benyttet i Appalachernes folkemusik er 

altid akustiske. I instrumentalmusikken er det hyppigste 

instrument violinen -‐ der som regel bliver kaldt en fiddle. 

Banjoen er næsten lige så udbredt, og det er hovedsageligt 

den 5-‐strengede slags. Guitar, mandolin, hammered-‐ og 

mountain dulcimer, autoharpe, kontrabas og mundharpe 

er nogle af de andre benyttede instrumenter. 45 

-‐ Formmæssigt er Appalachernes vokale folkemusik kendetegnet 

ved: 

o Musikken kan forekomme i to former. Sange med et 

narrativt forløb (ballads/ballader) og folkesangene uden 

narrativitet. Sidstnævnte kan f.eks. udtrykke et emotionel 

indhold. F.eks. følelser vedr. kærlighed. 46 Skellet mellem 

disse to typer vokalmusik kan ofte være utydelig, da nogle 

sange kan have delvis narrativ indhold. 47 

o Strukturelt er musikken bestående af et vers og et 

omkvæd, der ofte er melodisk ens. Dog er et omkvæd ikke 

en nødvendighed. F.eks. benyttes de ikke i balladerne. Den 

melodiske del af sangen er ofte bestående af relativt få (ca. 

4-‐6) gentagede strofer. Der er ingen bro 48 i musikken, som 

det f.eks. kan forekomme i rock-‐ og anden populærmusik. 

Tekstmæssigt er benyttelsen af rim typisk. 

42 Beisswenger, Drew (2002) Kap. 6. 

43 Titon, Jeff Todd (2001) 

44 Rossel, Ole (2010) 

45 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s. 1196 

46 ex. Traditional. ”Careless Love” 

47 ex. Sharp, Cecil (1917): ”Pretty Saro” 


19

o Akkompagnementet kan variere fra et stort band eller kor 

til uden akkompagnement. Sidstnævnte er tilfældet med 

mange ballader. 49 Desuden er vokalen i ballader relativ 

uemotionel, fordi vægten bliver lagt på 

historiefortællingen frem for følelsesmæssig påvirkning. 

Dvs. tekst med meget dramatisk indhold synges vokalt 

meget neutralt. 50 Det er ikke altid kendetegnet for 

folkesangene, selvom de dog aldrig bliver fremført med 

samme patos, som f.eks. er tilfældet med meget soul 

musik. F.eks. benyttes vibrato sjældent. 

-‐ Optagelsesteknik 

o Optagelsesteknisk adskiller musikindspilninger af 

Appalachernes folkemusik sig ikke betydeligt fra f.eks. 

populærmusikken. Studie og liveoptagelser er hyppige. 

Field recording er dog også en typisk optagelsesteknik. 

Optagelser i denne kategori er lavet med mobilt 

optageudstyr udenfor et studie eller andre lokaliteter 

knyttet til musikoptagelse. De fleste field recordings er 

optagelser af ældre musikere i deres vante omgivelser. 51 

F.eks. i deres hjem. 

Semiotiske regler 

De semiotiske regler refererer til kommunikation. Dvs. hvorledes 

musikken retorisk fungerer, 52 f.eks. hvilke tegn og symbolik der er 

gennemgående for en genre. Folkemusik fra Appalacherne indeholder 

en række semiotiske kendetegn i den sungne tekst, instrumentalisering 

og i musikkens ydre omstændigheder -‐ f.eks. præsentation, musikere og 

musikkens brug. 

o Folkemusikken i Appalacherne er hovedsageligt 

udsprunget af en fattig arbejderklasse, og sangene er ofte 

relativt enkle i deres tekstmæssige indhold. Dvs. de skal 

forstås meget bogstaveligt og indeholder ikke komplekse 

metaforiske elementer, der kræver stor analytisk indsigt 

fra lytterens side. Dvs. tekstens budskab, handling etc. er 

eksplicit udtrykt og relativt let forståeligt. 

49 Se Bilag 10 -‐ Eksempel 3 


51 ex. Fieldrecorders collective, The (2010) 

52 Frith, Simon (1996) s. 91 

20

o Instrumentalmusikken er som regel knyttet til funktion. 

Heriblandt er spil til dans den mest dominerende 

funktionelle rolle. Der er dog en del instrumentale 

musikstykker, der ikke er velegnede til dans. Disse kan 

f.eks. give musikeren mulighed for at udtrykke sig 

emotionelt. 

o Det semiotiske regelsæt dækker også den musikalske 

udførsel. Dette kan være forbindelse med 

rollefordelingen. Der eksisterer f.eks. en uskreven regel 

om fiddlerens ledende rolle. Dette er pga. instrumentets 

melodibærende funktion. 

o Kostumer benyttes sjældent. Dette er i kontrast med f.eks. 

cowboyikonet i countrymusik. Musikerne er ofte klædt i 

pænere dagligdagstøj eller tøj der passer til festlige eller 

formelle lejligheder, f.eks. jakkesæt. 53 

o Musikudgivelser af folkemusik fra Appalacherne er visuelt 

let forståelige. Typiske omslag består af neutrale 

fotografier af musikerne der poserer med deres 

instrumenter. 54 Til tider kan geografiske eller historiske 

elementer være fremtrædende. Historiske elementer kan 

være historisk relevante billeder 55 eller fotografier af 

nutidige musikerne i historisk tøj. Disse billeder kan evt. 

være manipuleret til at ligne gamle fotografier. 56 

Geografiske elementer kan være fotografier af landskabet 

i Appalacherne. 57 

o Landskabet, området og naturen spiller en stor rolle i 

musikken. Både visuelt, i sangtekster og i titlerne på 

instrumentale musikstykker. F.eks. findes der 

musikstykker med titler som Piney Woods, Elk River Blues, 

Brushy Fork of John’s Creek, West Fork Girls og mange flere. 

o Den musikalske performance er ofte rolig og ikke 

udfarende. Musikerne er oftest siddende og statiske, da 

det er musikken og dens brug, der er i fokus frem for 

musikerne selv. Dvs. musikken ikke altid fremføres på en 

scene, og skellet mellem publikum og musikerne ofte er 

flydende. 

53 Se Fig. nr. 1 og 2 i Bilag 2. 

54 Se Fig. nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 i Bilag 2 

55 Se Fig. nr. 7 og 8 i Bilag 2 



21

Adfærdsregler 

De semiotiske regler og adfærdsreglerne er svære at skelne fra 

hinanden, da adfærd relaterer til performance i bred forstand, 58 hvilket 

også indeholder retoriske elementer. 

o Performance i forbindelse med folkemusikken i 

Appalacherne er forbundet med uformalitet og 

interaktion mellem musikere og lyttere/tilskuere. F.eks. i 

forbindelse med dans, dannes der ofte en symbiose 

mellem de dansende og musikerne, hvor musikken 

løbende kan tilpasses dansernes humør, alder, behov osv. 

o Fremførsel af musikken kan dog forekomme på en scene. 

F.eks. i forbindelse med musikkonkurrencer. Fiddlers 

conventions 59 er dokumenteret som eksisterende siden 

1700tallet. 60 En vigtig del af disse var fiddlekonkurrencen. 

Her er der i højere grad tale om optræden, da musikeren 

skal stå foran dommerne og demonstrerer sine 

musikalske egenskaber. 

o Folkemusikfestivaler er gennem det 20ende århundrede 

blevet en vigtig del af Appalachernes folkemusik. 61 Her 

sker en stor del af den mundtlige overlevering, og en jam 

kultur er blevet en attraktiv del af festivalerne. Disse jams 

er ofte underlagt et adfærdsregelsæt, der kan være 

uskrevet eller direkte formidlet. F.eks. førnævnte regel om 

fiddlerens ledende rolle. I dag kan adskillige dokumenter 

om ”jam etiquette” findes på internettet. 62 

o Folkemusikkens mindre kommercielle succes, og rolle 

som en befolkningsgruppes delte musikalske kultur, 

eliminere fankultur og idoldyrkelse på det niveau, vi 

kender fra populærmusikken. Dette understreger den 

manglende forestilling om folkemusikerne som adskilt fra 

lytterne. 

58 Frith, Simon (1996) s. 92. 



61 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s. 1157-‐1159 

62 Ex. Pollak, Edward I. (2010) 

22

Sociale og ideologiske regler 

Folkemusik er forbundet med befolkningsgrupper, der er samlet 

omkring fælles geografiske og kulturelle tilhørsforhold. Dette vil sige at 

musikgenren ofte overlapper sociale grupper og politiske ideologier. I 

Appalachernes folkemusik er der to hovedgrupper af udøvere. 

Den første er Appalachernes befolkning. Dvs. den oprindelige gruppe 

musikudøvere. 

Den anden gruppe er ikke indfødte i egnen, men de er i stedet kommet 

til gennem adskillige genopdagelser af den amerikanske folkemusik. 

Dvs. interessen og dyrkelsen af Appalachernes folkemusik er spredt til 

grupper udenfor den oprindelige befolkningsgruppe. 

o Hos de indfødte musikere er det regionen og en fælles 

kulturarv, der er fælles for musikerne. De har ikke 

nødvendigvis delte ideologier. Denne gruppe er dog 

hovedsageligt del af arbejderklassen, og siden 

Appalacherne er blandt de fattigste egne af USA, er den 

ligeledes forbundet med den økonomiske underklasse. 

Protestsange, der udtrykker politiske eller sociale 

holdninger, er mest kendt fra folk-‐musikken. Der er dog 

eksempler på protestsange i folkemusikrepertoiret. Disse 

sange referer ofte til fattigdom og dårlige arbejdsforhold i 

minearbejde. 63 

o Den udefrakommende gruppe er mere konkret mht. 

ideologier. Det er ofte veluddannede, lettere 

venstreorienterede, yngre mennesker fra middelklassen, 

der har romantiseret folkekulturen som et modspil til det 

moderne samfund og kommercialisering. Specielt var 

denne interesse stor i 1960erne med den såkaldte 

folkrevival, der trak mange hippier til folkemusikken. 64 

o Folkemusikken fra Appalacherne omfattes ofte af en 

dannelsesideologi, der vægter den historiske og 

kulturarvsrelaterede del af musikken højt. Dette ses f.eks. 

eksplicit i meget researchede og gennemarbejdede noter 

til musikstykker på Cd’er og Lp’er (liner notes). Her 

beskrives musikkens indhold, baggrund og evt. ældre 

musikere fra hvem melodien/sangen er lært. 65 

63 Ex. Traditional. ”Come All You Coal Miners” 

64 Cohen, Ronald D. (2006) s. 137-‐148 

65 Ex. Cohen, John (2005) 

23

Økonomiske og juridiske regler 

Dette regelsæt referer til økonomiske og juridiske sider af 

genrens musikproduktion. F.eks. ejerskab og copyright. 66 

o Den mest dominerende økonomiske og juridiske faktor 

ved folkemusikken er overvægten af musik med ukendt 

ophav. Juridisk gør dette, at størstedelen af sange og 

melodier ikke er underlagt copyright. 

o Musik af kendt ophav inkorporeres som nævnt ikke 

direkte ind i et folkemusikrepertoire. Dette betyder som 

regel, at en evt. copyright ofte er udløbet ved 

genindspilning eller genudgivelse af pågældende 

musikstykke. 

o Musikudgivelser udgives hovedsageligt af musikerne selv 

gennem små specialiserede pladeselskaber. 67 

o Nogle kultur-‐ og uddannelsesinstitutioner, som f.eks. 

universitetsforlag, udgiver også folkemusik fra 

Appalacherne. 68 Dette er hovedsageligt field recordings af 

ældre eller afdøde musikere fra lokalområdet. Dette 

stemmer overens med musikkens dannelsesideologi. 

Definition af folkemusik fra Appalacherne 

Ved indeksering af folkemusik fra Appalacherne er det vigtigt at 

skabe et overblik over genren, for derved at kunne adskille den fra evt. 

relateret eller lignende folke-‐, populær-‐ og kunstmusik. 

Baseret på min analyse af definitioner på folkemusik, samt analysen af 

Appalachernes folkemusik vha. Franco Fabbris genreregler, har jeg 

skabt en beskrivelse af kendetegnene for Appalachernes folkemusik. 

Denne beskrivelse af Appalachernes folkemusik kan benyttes af 

indeksøren til at genkende optagelser af Appalachernes folkemusik. 

Desuden kan den benyttes til at forstå, hvilke elementer af musikken der 

skal prioriteres under indekseringen. 

Min endelige indekseringsvejledning (se Bilag 7) vil gengive denne 

beskrivelse -‐ dog i en mindre detaljeret og mere overskuelig punktform. 

66 Frith, Simon (1996) s. 93. 

67 Ex. 5-String Productions. 

68 Ex. Augusta Heritage Recordings. 

24

Indekseringsteori 

Resultatet af denne opgave er bla. en indekseringsvejledning, der 

gør det muligt at opnå en detaljeret og specifik emneindeksering af 

folkemusik fra Appalacherne. 

Formålet med dette er, at det gennem emneindekseringen er muligt for 

en bruger.: 

-‐ At danne sig et indtryk af musikkens tilhørsforhold, karakter, 

emne osv. 

-‐ At søge på specifikke elementer i musikken, for derved at finde 

relateret musik. 

Denne opgave vil, som nævnt i metodeafsnittet, fokusere på 

emneindeksering og ikke behandle indeksering af deskriptive data. 

Emneindeksering i forbindelse med musik adskiller sig fra 

emneindeksering af f.eks. litteratur, ved at musik isoleret set ikke har 

nogen emnemæssig handling. Dvs. der ikke er tale om emneord i 

klassisk forstand, men snarere termer der beskriver musikkens 

karaktertræk og egenskaber. 69 

Min benyttelse af begreberne emneindeksering og emneord skal forstås 

ud fra denne definition. Dvs. de henviser ikke nødvendigvis til en 

emnemæssig del af musikken, men i stedet til musikkens karaktertræk 

og egenskaber. 

Begrebet dokument bliver ofte benyttet i forbindelse med 

musikmaterialer. Bl.a. i DBC’s indekseringsvejledning. 70 Jeg vil ligeledes 

benytte begrebet i min indekseringsvejledning. Begrebet skal forstås 

som musikken og medfølgende information/materiale. Dvs. det både 

henviser til den auditive del af musikken, den visuelle (omslag etc.) samt 

den evt. medfølgende tekst. Sådan tekst kunne f.eks. være trykt i et Cd-‐ 

omslag. 

Dokument vil, i forbindelse med musik fundet i Danbib, ikke omfatte de 

bibliografiske poster. Begrundelsen for det er, at Danbibs indeksering er 

dokumentorienteret, hvilket betyder, at de bibliografiske poster 

udelukkende indeholder informationer, fundet i det foreliggende 

dokument. 71 Dvs. at de bibliografiske poster ikke indeholder 

informationer, der ikke også er tilgængeligt i musikken og det 

medfølgende materiale. F.eks. omslag. Danbibs materialer er antologier, 

69 Indeksering af musik (1998b) 

70 Ex. Indeksering af musik (1998c) -‐ Afsnit 1.1 

71 Indeksering af musik (1998c) -‐ Afsnit 1.1 

25

der udover musikken også indeholder visuelle og tekstuelle 

informationer i form af omslag. 

Dokument vil, i forbindelse med musikoptagelser fundet i Bereas 

samling, referere til både musikken, og den bibliografiske post der 

beskriver musikken. Dette begrundes i, at optagelserne ikke er 

tilgængelige med et omslag eller andet visuelt eller tekstuelt materiale. 

Emneindeksering og benyttelse af min indekseringsvejledning vil blive 

mest effektivt ved benyttelse af et kontrolleret sprog. Begrundelsen for 

dette er, at et kontrolleret sprog forener de forskellige ord, der kan 

bruges til at beskrive et koncept. 72 Dvs. sproget ensretter emneordene 

og syno-‐ og homonymer undgås. 

Som nævnt, vil jeg ikke rette min indekseringsvejledning mod et 

specifikt system eller indekseringssprog. I mine eksemplificeringer af 

indekseringsvejledningens benyttelse, vil jeg dog som udgangspunkt 

forsøge at benytte emneord fra Berea eller Danbib. 

Yderligere indekseringsteori, benyttet i forbindelse med udarbejdelse af 

en indekseringsvejledning for Appalachernes folkemusik, vil blive 

beskrevet i det tilhørende afsnit. 

Analyse 

Danbib – De danske folke-‐ og forskningsbibliotekers samlinger 

Indeksering generelt 

Det første problem i Danbibs indeksering er ukonsekvent 

benyttelse af emneord. Specielt er dette tydeligt i materialer af ældre 

dato. Jeg er bekendt med en LP i folkebibliotekernes base, som jeg havde 

lånt for nogle år siden. Denne plade hedder: June Apple – Oldtime 

fiddling and clawhammer banjo og er med musik af Tommy Jarrell, Kyle 

Creed, Bobby Patterson og Audine Lineberry. Denne udgivelse 

demonstrerer ikke bare Appalachernes folkemusik, men fokuserer også 

på en regionale stil. Dvs. musik fra Round Peak i de centralnordlige del 

af staten North Carolina. 73 Baseret på pladens musikalske indhold er det 

ønskværdigt, at den fremkommer i søgninger efter Appalachernes 

folkemusik. Problemet i indekseringen af pladen er dog et fuldstændigt 

fravær af emnedata. Pga. den mangelfulde indeksering vælger jeg at 

benytte den som en slags ”kontrolpost” i mine testsøgninger i Danbib. 

72 Taylor, Arlene G. (2004) s. 261 

73 Jarrell, Tommy et.al (1972) (tekst i omslaget) 

26

Dvs. jeg har et ønske om, at denne plade skal forekomme i mine 

søgningsresultater. Dette viser sig dog vanskeligt pga. de manglende 

emnedata. Det mest konkrete subject acces point jeg har til rådighed er 

klassemærket: 78.7863. Dette klassemærke samler folkemusik fra USA, 

hvilket er for bredt i forhold til min afgrænsning til Appalachernes 

folkemusik. Mulighederne for at denne plade skal fremkomme i en 

søgning, der har til formål at finde folkemusik fra Appalacherne, er 

derfor udelukket til den deskriptive data. Dette kan være musikernes 

navne (Tommy Jarrell, Kyle Creed m.fl.), da disse personer kun er 

knyttet til denne type folkemusik. Dette kræver dog kendskab til 

musikerne og fremmer kun verifikative søgninger. Begreber i titeldata 

kan benyttes som subject access point. June Apple er en af melodierne 

(og titlen) på pladen. Den er fra folkemusikrepertoiret i det 

centralnordlige North Carolina og det sydvestlige Virginia. 74 

Ordet clawhammer banjo indgår i undertitlen. Dette refererer til en 

traditionel banjostil der tæt knyttet til Appalacherne. 75 

Det er dog ikke konsekvent, at spillestilen, musikerne, melodi-‐ og 

sangtitlerne indgår i alle optagelser af Appalachernes folkemusik. Dette 

gør ikke disse elementer brugbare som søgetermer i en større 

udtømmende søgning efter optagelser i denne genre. 

For at danne mig et overblik over Danbibs indhold og indeksering af 

Appalachernes folkemusik, har jeg foretaget en række søgninger. Disse 

er præsenteret i Tabel 1 i Bilag 3. 

Baseret på mit kendskab til plader, musikere osv., viser et gennemsyn af 

musikoptagelser med klassemærket 78.7863, at materialer med 

folkemusik fra Appalacherne findes i et langt større antal, end det 

fremgår af søgninger afgrænset til denne genre (8stk). F.eks. viser en 

gennemgang af de første 100 poster, at mere end 20 materialer 

indeholder udelukkende eller delvist folkemusik fra Appalacherne -‐ 

uden dette er udtrykt i indekseringen. 76 Dvs. indeksering af regionale 

tilhørsforhold, der er mere specifikke en USA, ikke er typiske. Faktisk 

kan det konstateres vha. søgning 3, at tilhørsforhold til Appalacherne 

sjældent bliver udtrykt gennem emneord. En analyse af de beskedne 

resultaterne af søgning 2 demonstrerer, at musikkens relation til 

Appalacherne som regel kun beskrives, hvis det indgår i titlen. 77 

74 Kuntz, Andrew (2003-‐2010) – Opslag: June Apple 

75 Krassen, Miles (1974) s. 5-‐7 

76 Ex. Taylor, Jim (2003) 

77 Ex. Various Artists (1956) 

27

Emneord 

Baseret på søgning nr. 1 fra tabel 1, foretager jeg en stikprøve af 

ca. 20% af posterne. Denne stikprøver har til formål at undersøge 

emneindekseringen i posterne. De poster, der udvælges i stikprøven, er 

hovedsageligt poster, jeg mener indeholder folkemusik fra 

Appalacherne. Desuden undersøger jeg også nogle materialer uden 

klare relationer til regionen. Disse poster er udvalgt tilfældigt eller er 

begrundet i en eventuel relevans. Dette kan være mulige emneord 

relateret til brug. Nogle er blot valgt pga. nysgerrighed. F.eks. hvorfor 

optagelser af klezmermusik er klassificeret som amerikansk folkemusik. 

Stikprøven resulterer i en række emneord, der kan kategoriseres som 

enten relateret til form, instrumentering/besætning, befolkningsgruppe/etnicitet, 

indhold, brug og genre. 

Emneordene er præsenteret i Bilag 4 - Tabel 2. 

Grupperingen af emneord i Tabel 2 er mest problematisk i forbindelse 

med genrerne, da adskillige af genrerne kan relaterer til f.eks. etnicitet 

eller form. F.eks. har jeg placeret Tex-‐Mex som genre, trods musikken er 

relateret til den mexikansk-‐amerikanske befolkningsgruppe. Ligeledes 

er indiansk musik grupperet efter etnicitet, selvom det også kan 

betragtes som et genreterm. 

Emneordene er derfor grupperet ud fra min subjektive opfattelse af, 

hvorledes disse emneord bedst benyttes til at beskrive musikoptagelser. 

F.eks. hvorvidt jeg syntes, et term skal benyttes som udtryk for genre 

eller etnicitet. Læses Indiansk musik bogstaveligt, referer det til musik 

forbundet med en bestemt etnicitet. Derfor ser jeg det ikke som et 

genreterm. Dvs. indiansk musik kan eksistere indenfor genrer. F.eks. 

indiansk rockmusik – rockmusik udført af en specifik etnisk gruppe. 

Havde emneordet været indiansk folkemusik, ville jeg havde betragtet 

det som en genre, da der refereres til en type musik og ikke en etnisk 

gruppe – selvom de to dele ofte ville være forbundet. F.eks. ville ikke-‐ 

indianere godt kunne spille indiansk folkemusik, ligesom ikke-‐ 

amerikanere kan spille amerikansk folkemusik. 

Danbib benyttede indiansk musik som genreterm, men (jf. min 

forklaring) mener jeg, emneordet er bedre benyttet som udtryk for 

etnicitet, da dette element af musikken ellers ikke bliver udtrykt i 

indekseringen. 

Formkategorien i Tabel 2 indeholder emneord, der overordnet beskriver 

musik som f.eks. vokalmusik og instrumentalmusik. Desuden rummer 

kategorien også mere specifikke termer. F.eks. beskrivelser af 

vokalmusikken som værende ballader, folkesange eller viser. Desuden 

er der tekniske betegnelser, der refererer til bestemte sangstile (f.eks. 

28

Shape note sang 78 ) eller danserytmer (f.eks. reel 79 ). 

Instrumentering/besætningskategorien samler emneord, der refererer til 

forskellige instrumenter, eller hvorledes besætningen er sammensat. 

F.eks. om der er tale om et kor. 

Indholdskategorien er relateret til det tekstuelle indhold i sange. F.eks. 

om de er religiøse eller beskriver livet som cowboy. 

Emneordene i kategorien brug beskriver musikkens benyttelse (arbejde, 

dans etc.) eller benyttelse ved bestemte tilbagevendende begivenheder 

(f.eks. jul). 

Som nævnt er forholdet mellem genrekategorien og etnicitetskategorien 

på nogle punkter problematisk. Andre grupper er ligeledes 

problematiske. F.eks. om børnesange refererer til en befolkningsgruppe 

(børn), form (speciel strukturelle forhold), indhold (temaer relateret til 

børn) eller brug (tilegnet sang for børn). Jeg vil igen understrege at 

grupperingen er subjektiv. I forbindelse med børnesange har jeg vægtet 

det indholdsmæssige, da jeg ikke forstår børnesange som afvigende fra 

”voksne” sange på andre punkter end det indholdsmæssige. Desuden 

kan de godt synges af børn, og er ikke kun for børn (jvf. brug). 

Vuggeviser vægter jeg anderledes, da de er tilknyttet et bestemt formål 

(at få småbørn til at sove). 

Ud over emneordene i Tabel 2 er der også eksempler på 

emneindeksering efter tid og geografi. Som nævnt i forrige afsnit, bliver 

Appalacherne sjældent udtrykt som emneord. Andre geografiske 

emneord bliver til tider benyttet. F.eks. Louisiana i forbindelse med 

cajunmusik. Den geografiske emneindeksering er dog ukonsekvent. 

Tidsmæssige aspekter bliver benyttet på nogle poster, vha. emnetermer 

der refererer til et eller flere årtier. F.eks. 1920-1929 eller 2000-2009. 

Som oftest henviser den tidsmæssige emneindeksering til 

optagetidspunktet frem for musikkens tidsmæssige tilhørsforhold. 

Få poster beskriver musikkens historiske baggrund vha. gennem 

emneindekseringen. Dette gøres vha. emnetermer, der udtrykker årtier 

(f.eks. 1860-1869), eller vha. af emneord der beskriver en historisk 

begivenhed/periode. F.eks. Den amerikanske borgerkrig. Min analyse af 

emneindekseringen viser, at den historisk orienterede emneindeksering 

kun benyttes i forbindelse med materialer, hvor musikkens tidsmæssige 

tilhørsforhold er eksplicit udtrykt. F.eks. i materialets titel. Et sådanne 

eksempel er: The Civil War collection, [volume one] : traditional Southern 

fiddle tunes from the war between the states. 80 

DBC’s indekseringsvejledning giver dog rig mulighed for at udtrykke 



80 Taylor, Jim (2003) 

29

musikkens tidsmæssige aspekter, 81 men dette syntes hovedsageligt 

benyttet i forbindelse med klassisk musik. 82 Min opfattelse er, at 

musikkens historiske tilknytning bliver beskrevet efter samme princip 

som emneindeksering af musikkens brug. Her foreskriver DBC nemlig, 

at emneord rettet mod beskrivelse af musikkens brug skal benyttes 

restriktivt og kun i forbindelse med musikudgivelser, hvor en konkret 

brugsmæssig anvendelse er intentionen. 83 Dvs. at musikudgivelsen skal 

have en eksplicit udtrykt intention om at formidle musik fra en given 

tidsperiode. 

Opsamling 

Den restriktive brug af emneord relateret til brugs-‐, geografi-‐ og 

tidsmæssige aspekter er en gennemgående tendens i Danbibs 

indeksering af folkemusik fra Appalacherne. I en tværfaglig base som 

Danbib er det et problem med en for høj specificitetsgrad, da det kan 

skabe meget store søgeresultater. Desuden vanskeliggøres en detaljeret 

indeksering af Appalachernes folkemusik i Danbibs, da basen 

indeholder antologier frem for enkelte musikstykker. Ofte indeholder 

antologierne ikke udelukkende musik, der jf. definitionen på 

Appalachernes folkemusik, kan betegnes som tilhørende denne genre. 84 

Dvs. min indekseringsvejledning kun vil blive brugt på nogle 

musikstykker i en antologi. De resterende genrer vil skulle indekseres 

forskelligt i den samme post. Dette vil hurtigt blive uoverskueligt. 

Desuden vil posterne rumme så store mænger emneord, at 

Danbibsøgninger vil indeholde store mængder støj. 

På den anden side er de nuværende indekseringer mangelfulde. F.eks. 

den manglende geografiske beskrivelse af musikken. Folkemusik har 

ofte meget specifikke geografiske tilhørsforhold, hvilket jeg mener skal 

udtrykkes mere detaljeret, end blot hvilket land musikken kommer fra. 

Tilsvarende vil en mere gennemgående indeksering af musikkens brug 

eller formål være brugbar. Jeg mener, at Danbibs 

indekseringsvejledning på dette punkt er for restriktiv. 

81 Indeksering af musik (1998e) -‐ Afsnit 5.3 

82 Indeksering af musik (1998e) -‐ Afsnit 5.3 

83 Indeksering af musik (1998e) -‐ Afsnit 5.5.1 

84 Ex. Blech, Kerry (2003) 

30

Berea College Sound Archive 

Indeksering generelt 

Sammenlignes Berea og Danbibs samlinger, er der 4 tydelige 

forskelle. 

For det første er Berea fagspecifik, hvilket resulterer i en målrettet 

indeksering. Dvs. overvejelser vedrørende brug og nytte af emneord på 

tværs af materialer og fagområder ikke er nødvendigt. F.eks. om 

emneord benyttes på både litteratur, musik osv. 

For det andet er Bereas samling meget mindre end Danbib – hvilket 

delvist hænger sammen med Bereas fagspecifikke indhold. Danbib 

indeholder adskillige millioner poster, hvorimod Bereas samling 

indeholder ca. 3000 poster. 85 Dette muliggør ligeledes en mere specifik 

indeksering, da samlingen er relativ overskuelig. 

Den tredje forskel er samlingens alder. Bereas samling er under ti år 

gammel. Dette vil sige, at Berea højst sandsynligt ikke har været 

underlagt så mange ændringer i indekseringsprincipper eller hyppig 

udskiftning af indeksører. Dette er muligvis grunden til, at jeg i min 

undersøgelse af Berea ikke har set poster uden emneord, som det var 

tilfældet med Danbib. 

Fjerde forskel er Bereas fokus på enkeltoptagelser, hvilket gør 

indekseringen på værksplan nemmere, end det er tilfældet med 

antologier. 

Berea beskriver indholdet i samlingen som værende: ” non-commercial 

sound and video recordings that document Appalachian history and 

culture and the history of Berea College.” 86 

Selvom det er ukommercielle optagelser med er vægt på egnens historie 

og kultur, viser min analyse, at samlingen ikke udelukkende indeholder 

folkemusik (jf. min definition). F.eks. er der en del optagelser fra 

radioudsendelser med religiøs musik sunget fra nedskrevne kilder. Dvs. 

ikke mundtligt overleveret musik. Der er ligeledes optagelser af musik 

med kendt ophav, der endnu ikke er udbredt og ændret til 

folkemusikrepertoiret. Indekseringen indeholder ikke informationer om 

ophav, hvilket vil sige, at adskillelse af musik med kendt og ukendt 

ophav er baseret på musikoptagelserne. F.eks. optagelser hvor 

musikerne fortæller at de selv har skrevet sangen/melodien. 87 

85 Søgning i DLA, afgrænset til Berea og DLA category: Music 


87 Ex. Small, Drink (1980) 

31

Bereas benytter følgende felter til indeksering: Title, Primary Performer 

/ Group, Description, Subject, DLA Category, Identifier, Holding Library, 

Format, Relation, Rights, Type og File Size. 

Indekseringen indeholder en relativ detaljeret beskrivelse af 

optagelserne i Description feltet. Dette felt kan beskrive 

instrumenteringen, om optagelsen indeholder tale (frem for 

udelukkende musik) og i givet fald hvad der tales om. 

Et eksempel på en beskrivelse kan være: ”J. Roy Stalcup playing banjo, 

singing, and talking about banjo tunings and the sources of his repertoire. 

Recorded by Lee Knight at Martin's Creek, Cherokee County North 

Carolina on 3-13-79.” 88 

DLA Category refererer til mere overordnede grupperinger. Bereas 

musiksamling benytter udelukkende ordet music i dette felt, hvilket ikke 

giver indblik i emnemæssige aspekter. 

Det samme gælder for feltet type der beskriver materialets art. F.eks. 

Sound.Music. 

Identifier feltet er i nogle databaser (f.eks. Dialog 89 ) benyttet til 

emnedata. I Berea refererer dette felt dog udelukkende til 

musikstykkets filnavn. F.eks. be10734r.mp3. 

Emneord 

Subject access er hovedsageligt begrænset til description, place 

og subject felterne. 

Som beskrevet tidligere er folkemusik knyttet til en befolkningsgruppe. 

Dette kunne evt. være mennesker med et fælles geografisk 

tilhørsforhold. Dette er tilfældet med Appalachernes folkemusik. Dette 

faktum giver mig belæg for, at betragte Place som et emnerelateret felt, 

da dette kan give indblik i, om musikken tilhører en geografisk subgenre 

indenfor Appalachernes folkemusik. F.eks. om optagelsen indeholder en 

bestemt subgenre eller spillestil knyttet til Cherokee County, North 

Carolina. 

Description feltets data er i naturligt ukontrolleret sprog, hvilket vil sige 

at indekseringen vil variere, og søgning i disse felter ikke vil være en 

garanti for et udtømmende søgeresultat. F.eks. kan detaljegraden og 

ordbrug (f.eks. synonymer) variere mellem poster. 

88 Stalcup, J. Roy (1979) 

89 Dialog.com (2009) 

32

Subject beskriver eksplicit musikkens emnemæssige data. Typisk er der 

tale om kontrollerede emneord, og en liste over disse er tilgængelig til 

søgning. 90 Denne liste er præsenteret i Bilag 5. 

På søgesiden er ordene dog ikke beskrevet som emneord men som 

genrer. Dette til trods for, at de refererer til data benyttet i subject feltet. 

Benyttelse af ordet genre tyder på, at Berea ønsker at knytte 

emneindekseringen til genrer. Jeg mener dog, at en beskrivelse af disse 

termer som genrer er problematisk. F.eks. mener jeg ikke Radio 

Programs kan benyttes som en genreterm. Ordet refererer i højere grad 

til det medie, der formidler musikken. Det kan ligeledes referere til 

formmæssige karakteristika, hvis optagelsen er formmæssigt knyttet til 

radiomediet. F.eks. indeholder tale til lytterne o. lign. Jeg mener 

ligeledes, at adskillige af termerne refererer til instrumentering (guitar, 

banjo og fiddle music), form (folk songs, Lined-‐out Hymn etc.) og 

geografi (Kentucky, West Virginia etc.). Gospel Music kan relatere til 

både genre eller form. 91 Den eneste deciderede genre på listen er 

Bluegrass Music. Denne genre og emneordet tales vælger jeg at se bort 

fra, da de ikke er knyttet til folkemusikken. Bluegrass er en 

populærmusikalsk genre og tales refererer til fortællinger frem for 

musik. 

Musikernes navne og sangen/melodiens titel benyttes ligeledes som 

emneord i posterne. 

Derudover har min analyse af basens poster også resulteret i poster, der 

indeholder emneord som ikke er på den pågældende liste. F.eks. 

Cherokee Folk Songs og African American Music. Ligeledes benytter 

poster flere genretermer som f.eks. Country Music og Blues Music. Disse 

er heller ikke er tilgængelige på Bereas liste. 

Opsamling 

Bereas betegnelse af emneord som genrer peger på, at 

emneindekseringen er tiltænkt en beskrivelse af optagelsernes 

genremæssige tilhørsforhold. Hyppigheden af emneord der refererer til 

instrumentering og form, mener jeg er tegn på, at emneindeksering 

baseret på disse elementer ville være mere relevant end indeksering 

baseret på genrer. Min undersøgelse viser tegn på vekslende vægtning 

af instrumenterne i indekseringen. F.eks. viser en gennemgang af 

optagelser, der er emnemæssigt beskrevet som ballader, at 

akkompagnement på dulcimer og banjo er indekseres ved brug af 


91 I forbindelse med f.eks. bluegrass benyttes udtrykket gospel music 

generelt som udtryk for religiøs musik eller sange. Dvs. ikke genren. Se 

Bilag 1 : Ordlisten. 

33

termerne Dulcimer Music og Banjo Music. Guitar akkompagnement 

fremgår dog ikke i emneindekseringen (f.eks. gennem brug af Guitar 

Music). Ligeledes er optagelser af instrumentalmusik med fiddle, banjo 

og guitar indekseret vha. termerne Fiddle Music og Banjo Music. 

Guitarens del af instrumenteringen fremgår derimod ikke. 

Berea benytter ikke emneord der refererer til musikkens brug, f.eks. 

dans eller lejlighedssange. Sangenes emne eller handling beskrives 

heller ikke i indekseringen. 

Udarbejdelse af en indekseringsvejledning 

Danbib og Berea – Benyttelse og forbedring 

Genretermer er de mest hyppige emneord benyttet i både Berea 

og Danbib. Der er dog ofte en tvetydighed i, om termerne egentlig er 

genremæssigt orienteret, eller om de refererer til f.eks. formmæssige 

aspekter. Dette gør sig gældende for termer som folkesange i Danbib. 

Dette kan referere til folkesange, som en subgenre til folkemusik. Det 

kan også referere til en type sang, der er defineret af dens formmæssige 

karakteristika. Lignende eksempler er fundet i Bereas indeksering. 

F.eks. Fiddle tune som et term baseret på musikkens form (eller 

instrumentering) eller som en subgenre til Appalachernes folkemusik. 

Da fokus i min opgave er på Appalachernes folkemusik, og jeg vælger at 

rette min indekseringsvejledning mod samlinger med dette specifikke 

musikalske indhold, forekommer genretermer ikke nødvendige. Dette er 

begrundet i, at der allerede er tale om en afgrænsning til genren; 

Appalachernes folkemusik. Termer som folkesange og fiddle tunes er 

mere præcise, hvis de forstås ud fra f.eks. konkrete formmæssige 

karakteristika frem for som genretermer. 

Min tidligere præsentation af de fundne emneord i Danbib (Tabel. 2) 

viser en opdeling af emneord efter type. De genretermer, der beskriver 

genrer udenfor Appalachernes folkemusik, kan i tilfældet med 

indeksering af denne folkemusikgenre udelukkes. Dvs. emneordene 

enten er knyttede til form, instrumentering, besætning, 

befolkningsgruppe, etnicitet, indhold eller brug. Bereas emneord tilføjer 

en gruppe geografiske emneord, men ellers kan de samles med Danbibs 

emneord og rummes i næsten samme grupperinger. Dette er 

demonstreret i Bilag 6 - Tabel 3. Denne tabel medtager ikke 

genretermer jf. min ovenstående begrundelse. 

Emneordene i tabel 3 er allesammen brugbare i indeksering af 

Appalachernes folkemusik, da de kan udtrykke f.eks. formmæssige 

karakteristika af musikken. Indekseringssprog kan tage udgangspunkt i 

34

emneord fra disse baser. Når det er muligt vil dette ses i 

eksemplificeringerne. 

Emneordenes detaljegrad kan dog øges. F.eks. med termer der beskriver 

handlingen i ballads eller strukturen i fiddle tunes. Desuden viser min 

gennemgang af poster i Danbib og Berea, at emneordene heller ikke 

bliver benyttet så ofte, som de burde. 

Vigtige aspekter i Appalachernes Folkemusik 

Formålet med indeksering er at beskrive et dokument, så det 

findes i søgninger, hvor det er relevant, og ikke findes i søgninger, hvor 

det er urelevant. 92 Dvs. i indeksering af optagelser af Appalachernes 

folkemusik skal vi fremhæve elementer af musikoptagelserne, der 

adskiller dem fra urelateret musik, samt forener dem med relateret 

musik. Min analyse og definition af Appalachernes folkemusik, giver mig 

et indblik i, hvorledes genren skiller sig ud fra andet musik, og hvilke 

elementer af musikken der er med til at karakterisere og beskrive den. 

Disse elementer kan benyttes til at skabe et indtryk af, hvorledes denne 

musikgenre emneindekseres optimalt. Dvs. hvilke aspekter af musikken 

der skal fremhæves for at beskrive musikken grundigt. Desuden kan 

indeksering af disse elementer samle optagelser, der er emnemæssigt 

relaterede. F.eks. kan indeksering af musikkens struktur muliggøre 

søgninger efter musik med samme strukturelle opbygning. 

Min analyse og beskrivelse af Appalachernes folkemusik fremhævede 

følgende emnemæssige aspekter: 

-‐ Tilhørsforhold (f.eks. geografi, tid og historie). 

o Jf. mundtlig overlevering fra generation til generation. 

F.eks. i en region, egn eller familie. 

-‐ Anvendelse. 

o Jf. musikkens ofte brugsorienterede funktion. 

-‐ Form og struktur (vokal-‐ og instrumentalmusik). 

o Jf. gennemgående formmæssige elementer, som f.eks. 

relativt få tonearter. 

Disse aspekter vil jeg inddrage i min indekseringsvejledning. 

92 Indeksering af musik (1998d) 

35

Indekseringsvejledningen 

Udarbejdelsen af min indekseringsvejledning vil tage 

udgangspunkt i DBC’s vejledning til indeksering af musik. Vha. min 

analyse af regelsæt gældende for folkemusik fra Appalacherne, samt 

min gennemgang af emneindekseringen af denne musikgenre i Berea og 

Danbib, vil jeg afgrænse og fokusere indekseringsvejledningen til at 

beskrive emneindeksering af denne specifikke genre. 

Emneanalyse og indekseringsprincipper 

DBC beskriver formålet med en emneanalyse som: ”…en 

systematisk undersøgelse af dokumentet. For efterfølgende at udtrykke 

dokumentets emner i form af emneord”. 93 Som beskrevet i 

teoriafsnittet, skal Dokumentet her forstås som musikken og 

medfølgende materiale (bibliografisk post, omslag o. lign.). Derudover 

påpeges det, at DBC’s indeksering er dokumentorienteret. Dvs.: ”…en 

indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. 94 

DBC’s formål med emneanalysen vil jeg benytte i min 

indekseringsvejledning, men jeg vil dog ikke afgrænse indekseringen til 

at være dokumentorienteret. Dette er begrundet i at jeg ønsker en 

detaljeret indeksering. Dette mener jeg bedst kan opnås ved også at 

benytte informationer fra kilder udenom dokumentet selv. Disse kilder 

kan indeholde informationer, der ikke altid vil være tilgængelige i selve 

dokumentet. Kilderne kan være musikerbiografier eller beskrivelser af 

traditionelle melodier og sange. 

Første punkt i emneanalysen skal være en bestemmelse af, om 

dokumentet/musikken overhovedet skal indekseres vha. min 

indekseringsvejledning. Dvs. om der er tale om et dokument, der 

indeholder folkemusik fra Appalacherne. Denne del af analysen tager 

udgangspunkt i den udarbejdede definition af musikken. 

Hvis det kan konstateres, at musikoptagelsen er relevant for 

indekseringsvejledningen, begyndes den egentlige emneanalyse af 

dokumentet. 



36

Emneanalysen tager udgangspunkt i en checkliste stillet til rådighed i 

DBC’s indekseringsvejledning. Denne checkliste indeholder følgende 

elementer: 95 

-‐ Genre/stilart 

-‐ Funktion/intention 

-‐ Personnavne (og organisationer m.v.) 

-‐ Geografisk aspekt 

-‐ Tidsaspekt 

-‐ Besætning 

-‐ Form 

-‐ Brugerkategori/niveau 

Jeg har udvalgt nogle af punkterne, og grupperet dem som værende 

interne faktorer og eksterne faktorerer. Denne opdeling kan hjælpe med 

at fokuserer emneanalysen. Dvs. hvilken del af materialet der skal 

analyseres og beskrives. 

De interne faktorer refererer til elementer, der er en auditiv del af 

musikken. Dvs. musikkens form og instrumenter (besætning). 

De eksterne faktorer er elementer, der ikke er auditivt knyttet til 

musikken. F.eks. musikeren, melodiens oprindelse osv. Disse elementer 

er: geografisk aspekt, tidsaspekt og funktion/intention. 

Jeg har udeladt nogle elementer fra DBC’s vejledning, som jeg ikke 

finder relevante i forbindelse med min fagspecifikke 

indekseringsvejledning. 

1. Genre/stilart benyttes ikke, da min vejledning allerede er 

afgrænset til en bestemt genre -‐ folkemusik fra 

Appalacherne. 

2. Personnavne, organisationer m.v. benyttes ikke, da jeg 

mener, at disse relationer vil blive udtrykt enten i de 

deskriptive data eller evt. sanghandling – F.eks. hvis 

sangen handler om en person e. lign. 

3. Brugergruppe/niveau benyttes ikke, da jeg tidligere har 

udtrykt et ønske om en detaljeret indeksering for 

brugere med godt indblik i musikken. Dvs. der ikke vil 

forekomme store forskelle i brugernes behov, viden 

osv. 

95 Indeksering af musik (1998c) -‐ Afsnit 1.2.2.1 

37

Ifølge DBC’s afsnit vedr. indekseringsprincipper bliver indeksering 

tilpasset baseret på specifikke brugergrupper. 96 

I min indekseringsvejlednings indekseringsprincipper målrettes 

indekseringen en brugergruppe, der er relativt indforståede med 

musikken. 97 Dvs. der skal benyttes emneord, som ligger på et "højt 

brugbarheds-‐niveau". 

Desuden beskriver DBC’s indekseringsprincipper, at antologier 

indekseres bedst, hvis det er på enkelværks niveau. 98 Dvs. at alle 

musikstykker i en antologi beskrives i emneindekseringen. Dette 

resulterer dog i en øget arbejdsmængde. Men en emneindeksering der 

ikke er på værksniveau vil være upræcis, fordi den ikke opnår en 

konsistent detaljegrad mellem antologier og enkelte musikoptagelser. 

Dvs. de enkelte musikstykker på en Cd eller Lp ikke vil blive indekseret 

så detaljeret som enkeltstående musikstykker. 

Indekseringspraksis 

Emneindekseringen sker hovedsageligt på baggrund af 

emneanalysens fem aspekter: Form, besætning, tidsaspekt, geografisk 

aspekt og funktion. 

Form skal beskrives i en højere detaljegrad end både Danbib og Berea 

benytter. Bereas emneord vedrørende instrumentalmusikkens type 

(f.eks. banjo-‐ eller fiddle tune) er yderst brugbare. Deres formmæssige 

karakteristika skal dog udvides med f.eks. spillestil (F.eks. clawhammer 

banjo 99 ), tone-‐ og taktart og struktur. Mht. vokalmusik skal der tages 

stilling til sangens type (f.eks. ballade), benyttelse af omkvæd og 

sangens handling eller emne. Disse detaljer vil gøre det muligt, at samle 

musik der er form-‐ og indholdsmæssigt relateret. 

Besætning skal beskrive musikkens instrumentering og vokaler. En 

højere detaljegrad en i Danbib og Berea ønskes, hvilket betyder at alle 

instrumenter, der benyttes i musikken, skal indekseres. Desuden skal 

indekseringen beskrive, hvor mange vokaler der optræder, og evt. om 

der er tale om harmonerede vokaler. Hvis optagelsens indeholder for 

mange vokaler, til at kunne præciseres, kan denne del blot beskrives 

som kor. 

Tidsaspekt skal beskrive musikkens tidsmæssige tilhørsforhold. Så vidt 

muligt skal indekseringen indeholde informationer om: Hvornår 

optagelsen er lavet, musikkens tidsmæssige oprindelse og evt. om 

sangens handling er knyttet til en bestemt periode. Danbibs 

96 Indeksering af musik (1998d) -‐ Afsnit 2.5 

97 Bilag 7 – Afsnit 2.2 

98 Indeksering af musik (1998d) -‐ Afsnit 2.5.1 

99 Se Bilag 1 : Ordliste 

38

tidsmæssige emneord er brugbare, men kan udvides med brug af 

enkelte årstal frem for udelukkende perioder (f.eks. årtier). 

Geografiske aspekter skal beskrive musikkens og musikernes 

geografiske forhold. F.eks. hvor musikeren er opvokset/bor, hvor 

musikken stammer fra og evt. hvor en sangs handling finder sted. 

Bereas geografiske emneord er tilstrækkelige, da de indeholder både 

oplysninger om stat og county 100 . Pga. fokus på Appalacherne skal 

elementer, der relaterer til områder udenfor regionen, ikke beskrives 

med tilsvarende detaljegrad. Geografiske tilhørsforhold i dele af USA 

udenfor Appalacherne beskrives blot med navnet på staten. Geografiske 

tilhørsforhold udenfor USA beskrives udelukkende med landenavn. 

Dette gælder musikere, sanghandling osv. 

Funktionen skal beskrive musikkens anvendelse. Dette kan være, om der 

er tale om arbejdssange, dansemusik eller sange med 

historiefortællende karakter. Danbibs emneord vedrørende funktion er 

ikke benyttet hyppigt nok, men er ellers brugbare som udgangspunkt. 

Udover de ovenstående aspekter har min analyse af Danbib og Bereas 

indeksering vist, at musikernes eller musikkens etnicitet også kan være 

udtrykt i emneindekseringen. 

Dette punkt ønsker jeg ligeledes at tilføje til min indekseringsvejledning. 

Etnicitet skal så vidt muligt beskrive musikernes etnicitet eller 

tilhørsforhold til en befolkningsgruppe. Dvs. hvor hans/hendes familie 

stammer fra. Typiske etniciteter og befolkningsgrupper i Appalacherne 

er skots-‐irske, tyske og afrikanske. 101 Desuden skal musikkens etniske 

tilhørsforhold udtrykkes. Dvs. om melodien eller sangen stammer fra et 

bestemt land eller en bestemt befolkningsgruppe. F.eks. er mange 

ballader fra Appalacherne oprindeligt fra de engelske øer. 

Som det fremgår af indekseringspraksissen, vil en dokumentorienteret 

indeksering sjældent være tilstrækkelig, til at kunne imødekomme de 

detaljerede krav til indekseringen. Dvs. musikerbiografier o. lign. ofte vil 

være nødvendige. 

Den endelige indekseringsvejledning er vedlagt som Bilag 7. 

For at redegøre for den praktiske benyttelse af indekserings-‐ 

vejledningen følger tre eksemplificeringer. 

Første eksempel er en antologi fra Danbibs samling. De næste to er 

enkelte musikstykker fra Bereas samling. Det drejer sig om et stykke 

instrumentalmusik og en uakkompagneret ballade. 

Disse eksempler kan ses i detaljeret form Bilag 8, 9 og 10. 



39

Eksemplificering 1: Antologi (Danbib) 

Jeg har valgt at eksemplificere benyttelsen af 

indekseringsvejledningen vha. Lp’en June Apple – Oldtime Fiddling and 

Clawhammer Banjo. Denne plade er valgt, da jeg tidligere i opgaven har 

beskæftiget mig med den og dens mangel på emneord. 

Emneanalyse 

Først defineres musikken som værende folkemusik fra 

Appalacherne jf. min definition. Bla. om musikken er: 

o hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til 

generation. Den kan dog også videregives vha. 

lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig 

betydeligt fra den mundtlige tradition. 

o primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog 

også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet 

genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. 

o fremført af uprofessionelle musikere på akustiske 

instrumenter. 

Musikernes og melodiernes/sangenes historiske og geografiske 

baggrund spiller en central rolle i definitionen af musikken. Desuden 

defineres musikken på baggrund af performance, instrumenteringen og 

musikkens form. Dette ses i eksemplificeringens punkt 1. 

Dernæst gennemføres emneanalysen. Her analyseres de enkelte værker 

i antologien og aspekter relateret til form, besætning, anvendelse, 

tidsaspekter, geografi og etnicitet. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 2.1 -2.6. 

Indeksering 

Emneanalysen danner grundlag for den egentlige 

emneindeksering. Jeg har taget udgangspunkt i Danbib og Bereas 

emneord, men har tilføjet flere for at øge detaljegraden. 

Formmæssigt beskrives musikkens type (fiddle tunes), toneart, taktart, 

melodistruktur, sangstruktur og sangenes handling. Hvis emneordene 

kun er gældende for nogle værker på antologien, nævnes disse numre 

numerisk i parenteser efter emneordene. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 3.1. 

40

Besætningens detaljegrad øges vha. tilføjelse af spillestil i forbindelse 

med banjoen (clawhammer banjo) samt instrumenternes stemninger -‐ 

hvis disse varierer. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 3.2.. 

De geografiske aspekter er relativt enkle og er begrænset til musikernes 

og musikkens tilknytning til county og stat. 


Etniciteten bliver betegnes som skots-‐irsk da musikerne er af skots-‐irsk 

oprindelse. 


Tidsaspekter beskriver musikkens optagelsestidspunkt (1972). 

Omslaget forklarer at en del af musikken har oprindelse i 1800tallet. 

Dette udtrykkes i indekseringen. 


Musikkens anvendelse bliver indekseret som dansemusik. Dette med 

baggrund i musikkens tempo, rytme, ”drive” samt eksterne 

informationer om melodierne. 


Oplysninger om musikere og eksterne forhold for musikken er hentet 

fra pladens medfølgende tekst, samt trykte og online kilder. 102 

Eksemplificering 2 og 3: Enkelte musikstykker (Berea) 

Jeg har udvalgt to musikoptagelser fundet i Bereas samling, der 

skal benyttes som eksempler for brug af indekseringsvejledningen. 

Dette er Shelvin Rock spillet af Ernie Carpenter og Gerry Milnes og Lord 

Batesman sunget af Jim Couch. 

Disse eksempler ses i detaljeret form i Bilag 9 og 10. 

Fremgangsmåden i indeksering af disse optagelser afviger ikke 

betydeligt fra eksemplificering 1 (antologien). 103 

102 Kilderne ses i Bilag 8 

103 Se Bilag 8 

41

Emneanalyse 

Som i eksemplificering 1 defineres musikken som værende 

folkemusik fra Appalacherne. Musikernes og musikkens historie og 

geografi spiller også her den største rolle. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 1. 

Dernæst gennemføres emneanalysen. 

Her analyseres musikstykkerne og aspekter relateret til form, besætning, 

anvendelse, tidsaspekter, geografi og etnicitet. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 2.1 -2.6. 

Indeksering 

Form, besætning, geografi, etnicitet, tid og anvendelse beskrives i 

en høj detaljegrad. Dette indbefatter struktur, toneart, 

instrumentstemning, optagelsestidspunkt m.m. 

Dette ses i eksemplificeringens punkt 3.1-3.6. 

En betydelig afvigelse fra eksemplificering 1 er et af musikstykkernes 

fokus på sang. 

Den uakkompagnerede ballade beskrives formmæssigt i antal vers og 

emner i handlingen, samt dens såkaldte Childs nummer. 104 


De geografiske aspekter beskriver både hvor sangeren og sangen 

kommer fra, samt hvor handlingen udspiller sig (Tyrkiet). 


Ligeledes beskrives tidsmæssigt både optagelsestidspunktet, sangens 

oprindelse, sangens indgang i sangerens families repertoire og hvornår 

handlingen udspiller sig. 



42

Konklusion 

Udgangspunktet til en definition af folkemusik fra Appalacherne 

er litterære definitioner af folkemusik på mere overordnet plan. Dvs. 

hvad karakteriserer folkemusik på tværs af befolkningsgrupper og 

geografiske afgrænsninger. Disse definitioner lægger bla. vægt på 

faktorer som musikkens ukendte ophav og mundtlige overlevering. 

Definitionerne af folkemusik målrettes til specifikt at definere 

Appalachernes folkemusik. F.eks. ved tilføjelse af tids-‐ og 

instrumenteringsaspekter. 

Desuden gøres der delvist gjort op med fokuseringen på den mundtlige 

overlevering. Overlevering af Appalachernes folkemusik vha. optaget 

musik muliggøres. 

Folkemusik fra Appalacherne defineres bla. som værende: 









instrumenter. 

Franco Fabbri præsenterede omkring 1980 en teori, der beskriver 

musikalske genrer som værende underlagt en række regelsæt. 

Disse regelsæt er: Form og tekniske regler, semiotiske regler, 

adfærdsregler, sociale og ideologiske regler og økonomiske og juridiske 

regler. 

Folkemusik fra Appalacherne analyseres med udgangspunkt i Fabbris 

regelsæt. Dette resulterer i konkretiserede karakteristika ved musikken 

og tilføjer flere specifikke detaljer til min definition af genren. F.eks. 

hvorledes genren defineres formmæssigt (struktur osv.), og hvorledes 

musikken anvendes. 

Gennem etablering af en relativ detaljeret og konkret definition af 

folkemusik fra Appalacherne, bliver det muligt at udvælge elementer, 

der vil være værdifulde i etableringen af en tilfredsstillende 

emneindeksering af musikken. 

43

Min analyse og beskrivelse af Appalachernes folkemusik fremhæver 

følgende emnemæssige karakteristika, der er væsentlige for en optimal 

emneindeksering af optagelser af denne musikgenre: 

-‐ Tilhørsforhold 

-‐ Anvendelse 

-‐ Form og struktur 

Indeksering af optagelser af folkemusik fra Appalacherne bliver 

undersøgt, sammenlignet og analyseret i to bibliotekers samlinger. 

Dette drejer sig om henholdsvis Danbib og Berea College Sound Archive. 

Generelt er en stor del af emneordene i begge baser tilfredsstillende og 

kan udtrykke mange aspekter af musikken. F.eks. besætning, form og 

anvendelse. Problemet er dog at emneindekseringen ikke er detaljeret 

nok. 

Emneord relateret til besætning anvendes ukonsekvent og 

ufuldstændigt. Formmæssige aspekter udtrykkes kun som overordnede 

uspecifikke termer. F.eks. folkesange eller fiddle tunes. Emneord, der 

refererer til anvendelse og tidsmæssige aspekter, benyttes alt for 

sparsomt. F.eks. refererer tidsmæssige emneord kun til 

optagelsestidspunktet. Musikkens historiske tilhørsforhold bliver stort 

set aldrig udtrykt i emneindekseringen. 

Derudover er Danbibs emneindeksering af musikkens geografiske 

tilhørsforhold for sparsom. Berea beskriver derimod dette aspekt i en 

relativ høj detaljegrad. 

Forskellen i indeksering af antologier og enkeltværker fremhæver en 

højere specifikation i indeksering på værksniveau. 

Udarbejdelsen af en vejledning til emneindeksering af folkemusik fra 

Appalacherne tager udgangspunkt i analysen af musikgenren, 

eksisterende emneindekseringer samt DBC’s vejledning til indeksering 

af musik. 

Grundlaget for en vejledning til emneindeksering af folkemusik fra 

Appalacherne er DBC’s indekseringsvejledning. Bla. benyttes 

vejledningens struktur og nogle af dens dele. 

Indekseringsvejledningen beskriver først, hvorledes en emneanalyse 

gennemføres. F.eks. hvilke elementer af musikken der skal analyseres og 

beskrives i indekseringen. Disse elementer er: Besætning, form, geografi, 

etnicitet, tid og anvendelse. 

44

Formålet med en detaljeret og specifik emneindeksering af disse 

elementer er bla.: 

-‐ At gør det muligt at danne sig et indtryk af musikkens 

tilhørsforhold, karakter, emne osv. 

-‐ At muliggøre søgning på specifikke elementer i musikken for 

derved at finde relateret musik. 

Definitionen af folkemusik fra Appalacherne inddrages ligeledes i 

forbindelse med emneanalysen. Denne definition støtter indeksøren i 

sin forståelse af, hvilke karakteristika der kendertegner genren og evt. 

skal inddrages i indekseringen. Desuden fungerer definitionen som et 

regelsæt, der kan muliggøre genkendelse af folkemusik fra 

Appalacherne, hvis der skulle herske tvivl om, hvorvidt den pågældende 

musikoptagelse tilhører genren. 

Næste punkt i indekseringsvejledningen er indekseringsprincipper. Dvs. 

hvilke krav der er til emneindekseringen. Antologier indekseres på 

værksniveau for at opnå ensartethed i indeksering af enkeltoptagelser 

og antologier. Desuden fokuseres indekseringen mod en brugergruppe 

med relativt stort indblik i musikken. 

Vejledningens sidste punkt er indekseringspraksissen. Dvs. hvordan 

indekseringen rent praktisk gennemføres. Indekseringen tager 

udgangspunkt i emneanalysens elementer: Besætning, form, geografi, 

etnicitet, tid og anvendelse. Disse aspekter beskrives grundlæggende 

vha. Berea og Danbibs emneord. Dog tilføjes flere emneord for at højne 

emneindekserings detaljegrad. F.eks. flere termer relateret til form 

(toneart, taktart osv.) og tid (optagelsestidspunkt, historisk tilknytning 

osv.). 

Perspektivering 

Definitionen af Appalachernes folkemusik blev udarbejdet ud fra 

en relativ subjektiv, ufleksibel og konservativ folkemusikopfattelse. 

Dette vil den uden tvivl kunne kritiseres på baggrund af. Bla. fordi 

definitionens statiske karakter ikke muliggør betydelig udvikling og 

nyskabelse af musikken. Jeg er dog af den overbevisning, at denne 

konservative definition vil egne sig bedst til indeksering. Jeg mener 

indekseringen ”fastlåser” musikken. Dette sker ved at betegne den med 

termer og emneord, der muligvis også vil blive forældede eller fejlagtige, 

hvis musikken og musikdiskursen ændres. Dvs. indekseringen ligeledes 

er statisk – med mindre de opdateres jævnligt. 

Indekseringen er et tveægget sværd. På den ene side er det, som sagt i 

opgaven, en fordel med en detaljeret emneindeksering. På den anden 

side er det en meget stor arbejdsbyrde at gennemføre den. Derfor er 

45

indekseringsvejledningen ret optimistisk. Måske er det i realiteten en 

utopisk tanke, at den kan benyttes i praksis. Dog kan den fungere som et 

eksempel på optimal indeksering af Appalachernes folkemusik. Denne 

indeksering kan simplificeres baseret på tidsmæssige og økonomiske 

begrænsninger. 

Jeg mener godt, det kan lade sig gøre at benytte 

indekseringsvejledningen til indeksering af andre folkemusikgenrer end 

den fra Appalacherne. Den skal dog modificeres med den anden genre 

for øje. Denne tilpasning kunne udføres gennem udarbejdelse af en 

definition af den pågældende genre. Eventuelt vha. de samme metoder 

som blev benyttet i denne opgave. Denne definition vil derefter benyttes 

til at etablere hvilke aspekter i musikken, der skal vægtes i 

emneanalysen. Indekseringspraksissen skal derefter ændres til at kunne 

beskrive emneanalysens aspekter. 

46

Litteratur 

5-String Productions. Lokaliseret på internettet d. 24/10 2010: 

http://www.5-‐string.com/ 

Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006). Encyclopedia of Appalachia. 

Knoxville, TN. The University of Tennessee Press. 

Alden, Ray ( 1993). Tommy Jarrell & Fred Cockerham - North Carolina 

fiddle & fretless banjo. Article MT112 -‐ from Musical Traditions No 11, 

Late 1993. Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://www.mustrad.org.uk/articles/jarrell.htm 

Allmusicguide (2010a). East Coast Rap 

Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010 på: 

http://www.allmusicguide.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=77:2910 

Allmusicguide (2010b). West Coast Rap 


http://www.allmusicguide.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=77:2944 

Augusta Heritage Recordings. Lokaliseret på internettet d. 24/10 

2010: http://www.augustaheritage.com/store.html 

Beisswenger, Drew (2002). Fiddling Way Out Yonder – The Life and 

Music of Melvin Wine. Jackson, Miss., University Press of Mississippi. 

Berea College Sound Arhcive (2009). Hutchins Library - Special 

Collections & Archives. 

Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://www.berea.edu/hutchinslibrary/specialcollections/specialsoun 

d.asp 

Bohlman, Philip V. (1988). The Study of Folk Music in the Modern 

World. Bloomington and Indianapolis, Indiana. Indiana University Press. 

Cohen, John (2005). Dark Holler: Old love songs and Ballads. 

Washington DC. Smithsonian Folkways Recordings. Lokaliseret på 

internettet d. 24/5 2010: 

http://media.smithsonianfolkways.org/liner_notes/smithsonian_folkwa 

ys/SFW40159.pdf 

Cohen, Ronald D. (2006). Folk Music – The Basics. New York, NY. 

Routledge. 

Dialog.com (2009). Identifier (/ID, /IF) Field in CA SEARCH® (File 399). 


http://support.dialog.com/searchaids/dialog/f399_identifier.shtml 

47

Digital Library of Appalachia (2003). Appalachian College Association 

Central Library. 

Lokaliseret på internettet d. 21/5 2009: http://www.aca-‐dla.org/cgi-‐ 

bin/advsearch.exe 

Donleavy, Kevin (2004). Strings of Life – Conversations with Old-Time 

Musicians from Virginia and North Carolina. Blacksburg, Virginia. 

Pocahontas Press, Inc. 

Fabbri, Franco (1981). A Theory of musical genres - Two applications. 


http://www.tagg.org/others/ffabbri81a.html 

Fieldrecorders collective, The (2010). 

Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: http://fieldrecorder.com/ 

Flesher, Bob (2010). Clawhammer Banjo Heroes – Wade Ward and Kyle 

Creed. Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://www.drhorsehair.com/hero.html 

Frith, Simon (1996). Performing Rites – Evaluating Popular Music. 

Oxford. Oxford University Press. 

Indeksering af musik (1998a). Indeksering af Musik. Ballerup: Dansk 

Biblioteks Center. 


http://www.indeksering.dk/musik/musik.1.html 

Indeksering af musik (1998b). Indledning. Ballerup: Dansk Biblioteks 

Center. 



Indeksering af musik (1998c). Emneanalyse. Ballerup: Dansk 




Indeksering af musik (1998d). Principper for tildeling af Emneord. 

Ballerup: Dansk Biblioteks Center. 



Indeksering af musik (1998e). Indekseringspraksis. Ballerup: Dansk 




Karpeles, Maud (1955). Definition of Folk Music. Journal of the 

International Folk Music Council, Vol. 7. International Council for 

Traditional Music. 

48

Kentucky Old-Time Fiddlers – Hiram Stamper (2001). Berea College. 

Special Collections and Archives. Lokaliseret på internettet d. 24/10 

2010: http://www.aca-‐dla.org/Berea/image/85.html 

Klitgaard, Alan (1989). Politikens Folkemusikleksikon – Den ny 

folkemusiks navne gennem 30 år.København. Politikens Forlag. 

Krassen, Miles (1974). Clawhammer Banjo. New York, NY. Oak 

Publications. 

Kuntz, Andrew (2003-‐2010). The Fiddlers Companion - A Descriptive 

Index of North American, British Isles and Irish Music for the Folk Violin 

and other Instruments. 


http://www.ibiblio.org/fiddlers/FCfiles.html 

Leftwich, Brad (1999). Mel Bay Presents Round Peak Style - 

Clawhammer Banjo. Pacific, MO. Mel Bay Publications. 

Lilly, John (1999). Mountains of Music –West Virginia Traditional Music 

From Goldenseal. Urbana and Chicago. University of Illinois Press. 

Milnes, Gerald (1999). Play of a Fiddle – Traditional Music, Dance and 

Folklore in West Virginia. Lexington, Kentucky. The University Press of 

Kentucky. 

Netpunkt (2009) Ballerup: Dansk Biblioteks Center. 

Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: http://www.netpunkt.dk/ 

Niles, John Jacob (2000) The Ballad Book of John Jacob Niles. Lexington, 

Kentucky. The University Press of Kentucky. 

Oxford Dictionary of Music (2010). "Folk Music." - In The Oxford 

Dictionary of Music, 2nd ed. rev., edited by Michael Kennedy. Oxford 

Music Online. 


http://www.oxfordmusiconline.com.ep.fjernadgang.kb.dk/subscriber/a 

rticle/opr/t237/e3871 

Parker, Kathy (2005). ”Building the Digital Library of Appalachia” 

Virginia Libraries. Volume 51, Number 1. January/February/March, 

2005. Lokaliseret på internettet d. 21/5 2009: 

http://scholar.lib.vt.edu/ejournals/VALib/v51_n1/parker.html 

Pegg, Carole (2010). "Folk music." In Grove Music Online. Oxford Music 

Online, Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://www.oxfordmusiconline.com.ep.fjernadgang.kb.dk/subscriber/a 

rticle/grove/music/09933 

Pollak, Edward I. (2010). Notes on Jams and Jam Etiquette. Lokaliseret 

på internettet d. 24/5 2010: 

http://home.comcast.net/~epollak/jam_etiquette.htm 

49

Rossel, Ole (2010). Old-time musikken, en personlig udlægning. Dansk 

Amerikansk Folkemusik Forening. Lokaliseret på internettet d. 24/5 

2010: http://oldtime.dk/musikken.html 

Taylor, Arlene G. (2004). The Organization of Information. 2. Ed. 

Westport CT. Libraries Unlimited. 

Titon, Jeff Todd (2001). Old-Time Kentucky Fiddle Tunes. Lexington, 

Kentucky. The University Press of Kentucky. 

Musikalske materialer og eksempler 

Blech, Kerry (2003). Oldtime music the essential collection – The Art of 

Old-time Mountain Music. Compiled and annotated by Kerry Blech. 

Cambridge, Mass. Rounder Heritage. 

ID-‐nummer i Danbib: 24876705 

Carpenter, Ernie & Milnes, Gerry (1987). Shelvin Rock. Berea College 

Sound Archive. Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://152.97.110.20/cgi-‐ 

bin/viewer.exe?CISOROOT=/Berea&CISOPTR=3112 

Couch, Jim (1954). Lord Batesman (Child Ballad #53). Berea College 

Sound Archive. Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://152.97.110.20/cgi-‐ 


Jarrell, Tommy et.al (1972). June Apple – oldtime fiddling and 

clawhammer banjo. Galax, Virginia. Heritage Records. 


Sharp, Cecil (1917). English Folk Songs from the Southern Appalachians 

- Pretty Saro. New York and London. G.P. Putnams Sons. Lokaliseret på 

internettet d. 24/5 2010: 

http://www.traditionalmusic.co.uk/english-‐folk-‐songs/southern-‐ 

appalachians%20-‐%200339.htm 

Small, Drink (1980). ”Berea Kentucky Blues”. Berea College Sound 

Archive. Lokaliseret på internettet d. 24/5 2010: 

http://152.97.110.20/cgi-‐ 


Stalcup, J. Roy (1979). 500 Miles. Berea College Sound Archive. 


http://152.97.110.20/cgi-‐ 


50

Taylor, Jim (2003). The Civil War collection, [volume one] : traditional 

Southern fiddle tunes from the war between the states. Pearl Mae Music. 


Traditional. ”Careless Love” – Traditional and Folk Songs with chords. 

Lokaliseret på internettet d. 24 /5 2010: 

http://www.traditionalmusic.co.uk/folk-‐songs-‐with-‐ 

chords/Careless%20Love.htm 

Traditional. ”Come All You Coal Miners” – Digital Tradition Mirror. 

Lokaliseret på internettet d. 24 /5 2010: 

http://sniff.numachi.com/pages/tiCOMMINER;ttCOMMINER.html 

Various Artists (1956). Instrumental music of the southern 

Appalachians. Tradition. 


51

Bilag 1 -‐ Ordliste 

Denne ordliste beskriver IKKE musikgenrer. Dette er undladt da 

redegørelser for andre musikgenrer end folkemusik fra Appalacherne er 

for omfattende for denne opgave. 

Bro: Et sektion af musikken der er i kontrast til den resterende melodi. 

Kan f.eks. være i en anden toneart. 

Childs nummer: Et katalogiseringsnummer til ballader. Det refererer til 

Francis James Childs indsamlede ballader. I slutningen af 1800tallet 

samlede, nedskrev og nummererede Child ballader fundet i England, 

Skotland og USA. 

Clawhammer (banjo): En spillestil til 5-‐strenget banjo. Strengene 

anslås med neglen i en nedadrettet bevægelse. Også kaldet down-‐ 

picking, frailing mm. 

County: Kommune eller sogn. 

Crooked tune: En melodi med et ulige antal takter. Takter kan også 

varierer eller ændres. F.eks. en kort passage med 2/4 takt i en 

hovedsageligt 4/4 takt melodi. 

Fiddle Tunes: Skal ikke forstås som instrumentering men som en type 

instrumentalmusik oprindeligt beregnet til fiddle. Fiddletunes kan 

ligeledes spilles på f.eks. banjo og guitar. 

Fiddlers conventions: En slags musikfestival hvor fiddlere og andre 

musikere mødes. En fiddlekonkurrence er ofte en del af fiddlers 

conventions. 

Flatfoot dance: En solodans der består af rytmisk brug af fødderne. 

Relateret til lignende irske danse og stepdans. Også kaldet clogging, 

buck dancing mm. 

Gospel Music: Som ikke-‐genreterm refererer det blot til sange med 

religiøst indhold. Denne opfattelse af gospel music er typisk i f.eks. 

Appalachernes folkemusik og bluegrassmusik. 

Lined out Hymns: En type sang kendt fra baptisternes sangtradition. 

Korlederen synger en sætning hvorefter resten af koret ”svarer”. 

Minstrel Shows: En slags landlig vaudeville show fra 1800tallet. 

Reel: Oprindelig en folkedansstil i Irland. Referer i Appalacherne til en 

hurtig danseorienteret melodi i 4/4 takt. 

Shape note sang: En type noteret musik, hvor tonerne beskrives med 

forskellige former. Det fungerer som alm. noder, men ”nodehovederne” 

52

har fået forskellige former alt efter tonen. Dette skulle gøre nodelæsning 

nemmere. Noderne er ofte brugt i religiøs korsang i Appalacherne. 

Square dance: En type folkedans der danses i grupper af 8 mennesker 

opstillet i en firkant. 

Two Step: Dans til 3/4 (vals) takt. 

Two-finger picking (banjo): En fingerspilsteknik til 5-‐strenget banjo. 

Pegefinger og tommelfinger benyttes og ”plukker” strengene. 

53

Bilag 2 – Pladeomslag 

Fig. 1: Musikere poserer med instrumenter 

i hverdagstøj. 

Fig. 3. Naturen spiller en stor rolle i 

musikkens visuelle udtryk. 

Fig. 2: Musikere poserer med instrumenter 

i pænt ”formelt” tøj. 

Fig. 4. Naturen spiller en stor rolle i 

musikkens visuelle udtryk. 

54

Fig. 5: Nutidig musiker poserer i historisk 

tøj. Billedet er fotomanipuleret til at se 

gammelt ud. Musikkens historiske 

baggrund fremhæves. 

Fig. 7. Musikkernes families historie 

fremhæves ved brug af et fotografi af 

musikernes forfædre. 

Fig. 6: Nutidige musikere poserer i 

historisk tøj. Billedet er fotomanipuleret til 

at se gammelt ud. Musikkens historiske 

baggrund fremhæves. 

Fig. 8. Musikkens historiske tilknytning 

fremhæves, ved brug af et historisk 

fotografi fra den pågældende periode. 

55

Bilag 3 – Tabel 1 -‐ Danbib søgninger 

Tabel 1. 

Søgning* Resultat 

1. Klassemærke: 78.7863 569 

2. Klassemærke: 78.7863 og appalach? (fritekst) 8 

3. Klassemærke: 78.7863 og appalach? (emneord) 2 

4. Folkemusik (emneord) og Appalach? (emneord) 2 

* Alle søgninger er afgrænset til lydmateriale og forsknings-‐ og folkebiblioteksbaserne. 

Detaljerede søgninger: 

I Netpunkt er alle søgninger er afgrænset til baserne: Danbib (Folk & 

forsk) 

1. 

dk=78.7863 og (materiale=kassettebånd (musik) eller materiale=musik 

cd'er eller materiale=grammofonplader, musik-‐) 

2. 

dk=78.7863 og appalach? og (materiale=kassettebånd (musik) eller 

materiale=musik cd'er eller materiale=grammofonplader, musik-‐) 

3. 

lem=folkemusik og lem=appalach? og (materiale=kassettebånd (musik) 

eller materiale=musik cd'er eller materiale=grammofonplader, musik-‐) 

4. 

lem=folkemusik og lem=appalach? og (materiale=kassettebånd (musik) 

eller materiale=musik cd'er eller materiale=grammofonplader, musik-‐) 

56

Bilag 4 – Tabel 2 -‐ Emneord i Danbib 

Tabel 2. 

Form Instrumentering 

/ 

besætning 

Vokal 

Instrumen-‐ 

tal 

Ballade / 

ballader 

Folkesange 

Reel* 

Shape 

note* 

Vise 

Violin 

Banjo 

Guitar 

Kormusik / 

Kor 

A cappella 

* Se bilag 1 -‐ Ordliste 

Befolkningsgruppe 

/ 

Etnicitet 

Indiansk 

musik 

Indhold Brug Genrer 

Vuggevise 

Cowboy-‐ 

sange 

Spirituals 

/ spiritual 

Politiske 

sange 

Protest 

sange 

Børne-‐ 

musik 

Børne-‐ 

sange 

Folke-‐ 

dans 

Danse-‐ 

musik 

Line 

dance 

Square 

dance 

Arbejds-‐ 

sange 

Jule-‐ 

musik 

Minstrel 

shows* 

Country 

blues 

Gospel 

Hillbilly 

Old time 

Americana 

Delta 

Blues 

Jugband 

Cajun 

Tex-‐mex 

Zydeco 

Klezmer 

Keltisk 

57

Bilag 5 – Bereas emneordsliste 

-‐ Ballads 

-‐ Banjo Music 

-‐ Banjo Music – Kentucky 

-‐ Banjo Music – North Carolina 

-‐ Banjo Music – Virginia 

-‐ Banjo Music – West Virginia 

-‐ Bluegrass Music 

-‐ Dulcimer Music 

-‐ Fiddle Tunes 105 

-‐ Fiddle Tunes -‐-‐ Georgia 

-‐ Fiddle Tunes -‐-‐ Kentucky 

-‐ Fiddle Tunes – Tennessee 

-‐ Fiddle Tunes – Virginia 

-‐ Fiddle Tunes – West Virginia 

-‐ Folk Songs 

-‐ Gospel Music 

-‐ Guitar Music 

-‐ Lined-‐out Hymns 106 

-‐ Radio Programs 

-‐ Shape Note Singing 

-‐ Tales 

105 Se Bilag 1 -‐ Ordliste 

106 Se Bilag 1 -‐ Ordliste 

58

Bilag 6 – Tabel 3 -‐ Emneord: Danbib og Berea 

Tabel 3. 

Form Instrumentering 

/ 

besætning 

Vokal 

Instrumen-‐ 

tal 

Ballade / 

ballader 

Folkesange 

Reel 

Shape note 

Vise 

Ballads 

Fiddle 

Tunes* 

Folk Songs 

Gospel 

Music*** 

Lined-out 

Hymns**** 

Radio 

Programs** 

Shape Note 

Singing 

Violin 

Banjo 

Guitar 

Kormusik / 

Kor 

A cappella 

Banjo Music 

Dulcimer 

Music 

Guitar 

Music 

Befolkningsgruppe 

/ 

Etnicitet 

Indiansk 

musik 

Klezmer 

Keltisk 

Indhold Brug Geografi 

Vuggevise 

Cowboy-‐ 

sange 

Spirituals / 

spiritual 

Politiske 

sange 

Protest 

sange 

Børnemusik 

Børnesange 

Folke-‐ 

dans 

Danse-‐ 

musik 

Line 

dance 

Square 

dance 

Arbejds-‐ 

sange 

Jule-‐ 

musik 

Minstrel 

shows 

Kursiv er Berea-‐emneord 

* Se Bilag 1 - Ordliste 

** Radio Programs relaterer til optagelsens form -‐ ikke til musikkens form. Dvs. 

optagelsen er baseret på et radioformat. F.eks. med en talt introduktion o.lign. 

*** Gospel Music som ikke-‐genreterm referer blot til sange med religiøst indhold. 

Denne opfattelse af gospel music er typisk i f.eks. Appalachernes folkemusik og 

bluegrassmusik. Se Bilag 1 – Ordliste 

**** Se Bilag 1 – Ordliste. 

North 

Carolina 

Kentucky 

Virginia 

West 

Virginia 

Tennessee 

Georgia 

59

Bilag 7 -‐ Indekseringsvejledning til folkemusik fra 

Appalacherne 

1. Emneanalyse 

Emneanalysens formål er, at foretage en systematisk 

undersøgelse af dokumentet, for efterfølgende at udtrykke dokumentets 

emner i form af emneord. 

For at opnå høj specificitet og detaljeret emneindeksering er 

indekseringsprincippet IKKE dokumentorienteret. Dvs. Indekseringen 

kan medtage informationer, der hentes fra kilder udenfor det 

foreliggende dokument. 

1.1 Genkendelse af Appalachernes folkemusik 

Folkemusik fra Appalacherne genkendes vha. følgende definition: 

-‐ Appalachernes folkemusik er: 









instrumenter. 

� Hovedsageligt: fiddle, banjo og guitar. Men også: 

mountain dulcimer, hammered dulcimer, 

mandolin, autoharpe, dobro, bas, cello, klaver, 

mundharpe, jødeharpe, mouth bow, bones og 

skeer. 

o ofte udført i forbindelse med brug, f.eks. dans eller 

historiefortælling. 

60

o uformelt og uden vægt på underholdende fremførsel. 

o relateret til arbejderklassen. 

o ofte knyttet til lokal historie og geografi. 

o relateret til socialt liv og sociale forhold. 

o udgivet/distribueret af små pladeselskaber, musikerne 

selv eller kultur-‐ eller uddannelsesinstitutioner. 

o visuelt præsenteret med fokus på musikerne, musikkens 

historie, det lokale landskab eller lokalhistorie. 

o optaget enten som: 

� Field recordings. 

• Dvs. Optaget i musikerens hjem eller 

lokalområde med transportabelt udstyr. 

� Studieoptagelser. 

� Liveoptagelser. 

• Dvs. optaget ved et musikarrangement 

(f.eks. festivaler). 

-‐ Formmæssigt er Appalachernes instrumentale folkemusik 

kendetegnet ved: 

o brug af gentagelser. 

� Dvs. musikken er delt op i dele der gentages 

konsekvent (ex. AABB, AABBCC, ABB). 

o primær brug af tonearterne A, D, G og C. 

o næsten udelukkende brug af taktarterne 2/4, 4/4 og 3/4. 

o brug af subtile variationer i musikken. 

� Dvs. ingen improvisationer der afviger fra 

grundmelodien. 

o fravær af soloer. 

-‐ Formmæssigt er Appalachernes vokale folkemusik kendetegnet 

ved: 

o enten værende narrativt (ballader) eller uden narrativitet. 

o gentagelser af vers eller vers og omkvæd. 

o ingen afvigelser fra sangens grundlæggende melodi. Dvs. 

ingen bro. 

61

o tekster der ikke indeholder komplekse metaforer og som 

regel skal forstås bogstaveligt. 

o fravær af stærk emotionel udtryk. 

� F.eks. sjælden brug af vibrato. 

1.2 Begrebsbestemmelse 

Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de 

begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets 

emnemæssige aspekter. 

Følgende tjekliste omfatter de elementer, som skal overvejes: 

Interne faktorer: 

Besætning 

F.eks.: 

Er det vokal-‐ eller instrumentalmusik? Er der et eller flere 

instrumenter? Er der flere vokaler? 

Form 

F.eks.: 

Hvilken taktart benyttes? Er vokalerne harmonerede? 

Er det vokale en ballade? Hvad handler sangen om? 

Eksterne faktorer: 

Geografisk aspekt 

F.eks. Hvor kommer melodien/sangen fra? Hvor kommer musikeren 

fra? 

Trods folkemusik fra Appalacherne allerede er afgrænset til den 

pågældende bjergkæde, spiller lokale variationer, stilarter etc. en 

betydelig rolle. 

Det geografiske aspekt vil typisk være en stat eller et county. 

Hvis musikken er optaget udenfor Appalacherne er dette ligeledes 

vigtigt at beskrive, dog behøver detaljegraden ikke være mere præcis 

end land (uden for USA) eller stat (indenfor USA). 

62

Etnicitet 

Er musikerne/sangerne af en bestemt etnisk herkomst? Har musikken 

en oprindelse hos en bestemt etnisk befolkningsgruppe? 

Tidsaspekt 

Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller -‐periode? 

Det kan være indspilningsår men også hvis melodien/sangen er knyttet 

til en bestemt tidsperiode (ex. 1920erne eller Den Amerikanske 

Borgerkrig (1860-‐1869). 

Funktion/Intention 

Er musikoptagelsen foretaget med en bestemt intention eller funktion 

for øje? Dette kan være brugsmæssige aspekter (f.eks. benyttelse til 

dans eller arbejde), lejlighedsbestemt brug (f.eks. til Jul, bryllupper etc.) 

eller tiltænkt en bestemt målgrupper (f.eks. børnesange). 

2.Indekseringsprincipper 

2.1 Antologier 

Et antologi indeholder flere værker, ofte af samme musiker, 

genre eller besætning. Der forekommer dog også udgivelser uden nogen 

indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne. 

Det vil være ønskværdigt at opnå emneindeksering på det enkelte værks 

niveau. 

Indeholder antologien optagelser af andet musik end folkemusik fra 

Appalacherne, skal disse optagelser enten ignoreres, betegnes vha. 

genretermer eller underlægges andre indekseringsprincipper, der 

fokuserer på den pågældende musiktype. Dette skyldes denne 

indekseringsvejlednings fokus udelukkende på Appalachernes 

folkemusik. 

2.2 Brugerbehov 

Pga. denne indekseringsvejlednings fokus på en meget specifik 

afgrænset musikgenre, vurderes det at brugerne er relativt indforståede 

med musikken. Dvs. de ønsker emneord, som ligger på et "højt 

63

ugbarheds-‐niveau" i forhold til musikkens art og med et hensyn til de 

søgestrategier, man forestiller sig, brugerne vil anvende. 

3. Indekseringspraksis 

3.1 Besætning 

Indeksering af instrumenteringen skal ske med emneord der 

beskriver alle instrumenterne. 

Evt. spillestil (specielt i forbindelse med banjoen) skal så vidt muligt 

også beskrives. F.eks. Banjo ; clawhammer 107 eller Banjo ; two-finger 

picking 108 . 

Instrumenternes stemning skal så vidt muligt også beskrives. F.eks. 

Banjo; clawhammer ; gDGBD og fiddle ; AEAE. 

Indekseringen af vokalerne skal ske med en beskrivelse af antallet af 

sangere hvis der er mere end en. F.eks. Duo eller trio. Hvis vokalerne er 

harmonerede, beskrives det også. F.eks. Duo ; harmoni. 

3.2 Form 

En høj specificitet og detaljegrad er formålet. 

En beskrivelse af melodisk form skal så vidt muligt indeholde følgende 

aspekter: taktart, toneart, evt. crooked tunes, dele og gentagelser (f.eks. 

AABB). 

En beskrivelse af sangform skal så vidt muligt indeholde følgende 

aspekter: indhold (ballade eller en ikke narrativ sang) og hvorvidt og 

hvorledes vers og omkvæd benyttes. 

Hvis muligt beskrives sangens handling (ballader) eller emne. 



64

3.3 Geografi 

Her beskrives musikernes og musikkens regionale tilhørsforhold. 

Dette betegnes vha. stat og county (indenfor Appalacherne), stat (i USA 

udenfor Appalacherne) og land (udenfor USA). 

3.4 Etnicitet 

Musikernes eller musikkens tilknytning til en bestemt 

befolkningsgruppe eller etnicitet i Appalacherne beskrives. F.eks. 

Afroamerikansk, indiansk og Skots-Irsk. 

3.5 Periode 

Det nøjagtige årstal i forbindelse med indspilningen (ex. 1941). 

Perioder i forbindelse med sanghandling eller melodier/sanges 

oprindelse betegnes enten som årtier (ex. 1920-‐1929) eller som 

århundreder (ex. 1800-‐1899). 

Historiske begivenheder kan beskrives vha. begivenhedens mest 

benyttede navn (ex. Den Amerikanske Borgerkrig eller Depressionen). 

3.6 Anvendelse 

Information vedr. musikkens brug kan enten hentes fra 

musikken eller fra eksterne kilder. Ofte er instrumentalmusikken i 

Appalachernes folkemusik beregnet til dans. Hvis muligt kan dansetype 

beskrives (square dance, flatfoot dance, two step 109 etc.). 


65

Bilag 8 -‐ Eksempel 1: 

June Apple – Oldtime Fiddling and clawhammer banjo 110 

-‐ Tommy Jarrell, Kyle Creed, Bobby Patterson og Audine 

Lineberry 

Indhold: 

1. June apple 

2. Sally Ann 

3. Kittie Clyde 

4. Sugar hill 

5.Policeman 

6. Reuben 

7. Rockingham Cindy 

8. John Brown's dream 

9. Susanna gal 

10.Breaking up Christmas 

11. Ducks on the millpond 

1. Definition 

Musikken defineres og genkendes som værende folkemusik fra 

Appalacherne pga. følgende elementer: 

-‐ Musikerne er fra Appalacherne (North Carolina ; Surry County 

og Virginia ; Grayson County). 

-‐ Fiddleren (Tommy Jarrell) er melodibærende og synger. 

o Jarrell fik mundtligt overleveret melodierne og 

spillestilen fra sin far (Ben Jarrell) samt andre ældre 

familierelationer (Charlie Lowe). Kyle Creed lærte på 

samme måde og ligeledes fra Charlie Lowe. 

-‐ Musikerne er uprofessionelle og spiller akustiske 

instrumenter. 

-‐ Flere af musikerne tilhører arbejderklassen (f.eks. 

håndværkere.) 

-‐ Musikstykkerne er uden kendt ophav. 

-‐ Nogle af musikstykkerne over hundrede år gamle. 

-‐ Musikstykkerne er fra Appalacherne og nogle af dem er 

unikke for North Carolina og Virginia. 

-‐ Musikken indeholder ingen soloer eller fravigelser fra 

grundmelodien 

110 Jarrell, Tommy et.al (1972) 

66

-‐ Ingen brug af vokal vibrato 

-‐ Musikken er udgivet på et lille specialiseret pladeselskab 

(Heritage Records) hvis navn relaterer til kulturarv. 

2. Emneanalyse: 

2.1 Besætning: 

Fiddle, clawhammer banjo, guitar, kontrabas og en enkelt vokalstemme 

2.2 Form: 

-‐ Musikken er dansemusik. 

-‐ Melodierne er typisk fiddle tunes. 

-‐ Alle melodierne er begrænset til tonearterne A og D og alle er 

i 4/4 takt. 

-‐ Strukturelt er alle melodier enten A, AB, AABB, AABBCC eller 

AABBCCDD. 

-‐ Alle sange er folkesange (ingen ballader). Nogle sange har et 

specifikt emne. Andre er hovedsageligt fjollede rim eller 

ukonkrete emner. 

-‐ Nogle sange indeholder omkvæd. 

2.3 Geografisk aspekt: 

-‐ Siden den melodibærende fiddle og den specifikke type 

clawhammer banjo er relateret til Surry County (eller Round 

Peak), North Carolina, er denne region mere sigende om 

musikken end nogle musikeres bopæl i det nærtliggende 

Grayson County i Virginia. 

2.4 Etnicitet 

-‐ Musikernes baggrund er skotsk-‐irsk 

67

2.5 Tidsaspekt: 

-‐ Udgivet i 1972 

-‐ Nogle af melodierne er fra 1800 tallet. 

2.6 Anvendelse: 

-‐ Dansemusik 

3. Emneindeksering 


3.2 Form: 

-‐ Fiddle ; AEAE (1,3,5,6,8,10) ; ADAE (2,4,7,9,11) 

-‐ Clawhammer Banjo ; aEAC#E (1,3,5,6,8,10) ; aDADE 

(2,4,7,9,11) 

-‐ Guitar 

-‐ Kontrabas 

-‐ Vokal 

-‐ Fiddle tunes 

-‐ Toneart: A (1,3,5,6,8,10) ; D (2,4,7,9,11) 

-‐ Takt: 4/4 

-‐ Struktur: A (3,5,6) ; AABB (1,4,7,9,10,11); AABBCC (2); 

AABBCCDD (8) 

-‐ Sang: Vers ; vers (1,2,4,5,6,8,9,10,11) og omkvæd (3,7) 

-‐ Folkesange ; kærlighed(4,7) ; togulykker (6); kriminalitet (4) 

3.3 Geografi: 

3.4 Etnicitet: 

-‐ North Carolina ; Surry County 

-‐ Skotsk-‐irsk 

68

3.5 Tid: 

-‐ 1972 

-‐ 1800 – 1899 


-‐ Dansemusik ; Julemusik (10) 

Informationer relateret til musikerne og melodierne er fundet i pladens 

liner notes, i biografier (trykte-‐ og onlinekilder) samt i beskrivelser af 

sange og fiddletunes (trykte og online). 

Kilderne er: 

-‐ Round Peak Style Clawhammer Banjo af Brad Leftwich 111 

-‐ Strings of Life – Conversations with Old-Time Musicians from 

Virginia and North Carolina af Kevin Donleavy 112 

-‐ Tommy Jarrell & Fred Cockerham - North Carolina fiddle & 

fretless banjo af Ray Alden 113 

-‐ Clawhammer Banjo Heroes – Wade Ward and Kyle Creed af 

Bob Flesher 114 

-‐ The Fiddlers Companion - A Descriptive Index of North 

American, British Isles and Irish Music for the Folk Violin and 

other Instruments af Andrew Kuntz 115 

111 Leftwich, Brad (1999) 

112 Donleavy, Kevin (2004) 

113 Alden, Ray ( 1993) 

114 Flesher, Bob (2010) 

115 Kuntz, Andrew (2003-‐2010) 

69


Shelvin Rock 116 

-‐ Ernie Carpenter og Gerry Milnes 

1. Definition 



-‐ Musikerne er fra Appalacherne. Begge fra West Virginia. 

Ernie Carpenter er fra Braxton County. (West Virginia ; 

Braxton County) 

-‐ Fiddleren (Ernie Carpenter) er melodibærende. 

o Carpenter fik mundtligt overleveret melodien og 

spillestilen fra sin far (Shelt Carpenter) og farfar 

(William ”Squirelly Bill” Carpenter). Musikken har 

været mundtligt overleveret og dokumenteret i hans 

familie siden 1700tallet. Hovedsageligt gennem 

Carpenters oldefar (Solly Carpenter) og tipoldefar. 

(Jeremiah Carpenter). 

-‐ Musikerne er uprofessionelle og spiller akustiske 

instrumenter. 

-‐ Flere af musikerne tilhører arbejderklassen (f.eks. 

håndværkere.) 

-‐ Musikstykket er muligvis komponeret af Sol Carpenter men 

er inkorporeret i statens regionale folkemusikrepertoire. Dvs. 

spilles med små ændringer af andre musikere i Appalacherne. 

-‐ Musikstykket er over hundrede år gammelt. 

-‐ Musikstykket er fra Appalacherne og relativ unik for West 

Virginia. 

-‐ Musikken indeholder ingen soloer eller fravigelser fra 

grundmelodien 

-‐ Musikken er udgivet af en uddannelsesinstitution (Berea 

College). 

116 Carpenter, Ernie & Milnes, Gerry (1987) 

70



-‐ Fiddle og clawhammer banjo 

2.2 Form: 

-‐ Melodien er en fiddle tune. 

-‐ Musikken er ikke velegnet til dans (Pga. uregelmæssig 

struktur). Der er ikke nogen brug eller anvendelse knyttet til 

melodien. Den er dog komponeret af Carpenters oldefar for til 

minde om hans søns fødsel (under en fremskudt klippe (Shelf 

Rock)). Dvs. musikken til formål at minde om en 

familiehistorisk begivenhed. 

-‐ Melodien er i tonearten A i 4/4 takt. Det er en crooked tune. 

-‐ Strukturelt er melodien enten næsten AABB’. ( ’ = crooked. 

Dvs. ændring af sidste gennemspilning af B-‐stykket) 

-‐ Ingen vokal 


-‐ Melodien og fiddleren er knyttet til Braxton County i staten 

West Virginia. 

2.4 Etnicitet 

-‐ Musikernes baggrund er engelsk og skotsk-‐irsk 


-‐ Optaget i 1987. 

-‐ Melodien er fra 1700 tallet. 

71


-‐ Familiehistorie 

3 Emneindeksering 


3.2 Form: 

-‐ Fiddle ; GDGD 

-‐ Clawhammer Banjo ; gDGBD 

-‐ Fiddle Tune 

-‐ Toneart: G 

-‐ Takt: 4/4 

-‐ Struktur: AABB’ 

-‐ Crooked tune 

3.3 Geografi: 


3.5 Tid: 

-‐ West Virginia ; Braxton County 

-‐ Engelsk 

-‐ Skotsk-‐Irsk 

-‐ 1987 

-‐ 1700 – 1799 


-‐ Familiehistorie 

Informationer relateret til musikerne og melodien er fundet i 

optagelsens bibliografiske post, i biografier (trykte-‐ og onlinekilder) 

samt i beskrivelser af sange og fiddletunes (trykte og online). 

72

Kilderne er: 

-‐ Mountains of Music af John Lilly 117 

-‐ Play of a Fiddle – Traditional Music, Dance, and Folklore in 

West Virginia af Gerald Milnes 118 

-‐ The Fiddlers Companion - A Descriptive Index of North 

American, British Isles and Irish Music for the Folk Violin and 

other Instruments af Andrew Kuntz 119 

117 Lilly, John (1999) 

118 Milnes, Gerald (1999) 

119 Kuntz, Andrew (2003-‐2010) 

73


Lord Batesman (Child Ballad #53) 120 

-‐ Jim Couch 

1. Definition 



-‐ Sangeren er fra Appalacherne. (Kentucky ; Harlan County) 

-‐ Sangeren fik mundtligt overleveret sangen fra sin far (Tom 

Couch) som fik den fra sin bedstefar (Anderson Couch) der 

var født omkring 1800. Sangen er oprindelig fra England. 

Mange engelske ballader blev inkorporeret i Appalachernes 

folkemusik. 

-‐ Sangen er mange hundrede år gammel. 

-‐ Sangstilen er følelsesmæssig neutral og uden vokal vibrato. 



-‐ Uakkompagneret vokal 

2.2 Form: 

-‐ Ballade 

o Emne: Kærlighed, korstog, fængsling 

-‐ Child Ballads # 53 også kaldet “Young Beichan” 

-‐ 7 vers (uden omkvæd) 

120 Couch, Jim (1954) 

74


-‐ Sangeren er fra Harlan County i staten Kentucky. 

-‐ Sangen er oprindelig fra England. 

-‐ Handlingen foregår delvist i Tyrkiet. 


-‐ Sangen er oprindelig fra England. 


-‐ Optaget i 1954. 

-‐ Sangen har været i sangerens familie siden 1800tallet. 

-‐ Sangen er baseret på poesi fra 1100 tallet. 


-‐ Historiefortælling 

3. Emneindeksering 


3.2 Form: 

-‐ Uakkompagneret vokal 

-‐ Ballade 

-‐ Kærlighed, korstog og fængsling 

3.3 Geografi: 

-‐ Kentucky ; Harlan County 

-‐ England 

-‐ Tyrkiet 

75


3.5 Tid: 

-‐ Engelsk 

-‐ 1954 

-‐ 1800 – 1899 

-‐ 1100-1199 


-‐ Historiefortælling 

Informationer relateret til musikerne og melodien er fundet i 

optagelsens bibliografiske post, i biografier (trykte-‐ og onlinekilder) 

samt i beskrivelser af sange og fiddletunes (trykte og online). 

Kilderne er: 

-‐ The Ballad Book of John Jacob Niles af John Jacob Niles. 121 

-‐ The Encyclopedia of Appalachia redigeret af Rudy Abramson 

og Jean Haskel. 122 

121 Niles, John Jacob (2000) s. 121-‐124 


76

Bachelor projekt Final-final - Tobias Enevoldsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?