Studie i Marokkansk Skiltedesign

ةساردلا
STUDIE I
MAROKKANSK ميمصت في
SKILTEDESIGN
ةيبرغلما تاملاع
Lilith Louise Lysgaard Hasbeck

Dette er først og fremmest en samling af observationer om skiltedesign,
som jeg har gjort mig gennem fotografiet som medie, da
jeg var i Marrakech og Casablanca i september.
Når det kommer til design, er Marokko primært kendt for kunsthåndværk;
alt fra tæpper og puder til keramik og smykkedesign.
Grafisk design er ikke en traditionel beskæftigelse i Marokko som
sådan; til gengæld har arabiske lande stor tradition for kalligrafi
og kalligrafisk kunst og design.
Grafisk design i Marokko, og den herskende grafiske, kulturelt
betingede visualitet, er ikke noget, som du kan læse dig til. Der
findes ingen bøger om emnet – så simpelt er det. Derfor handler
det i høj grad om førstehåndsoplevelser, og om selv at udforske
det miljø, jeg skal til at arbejde i.

ةيبرعلا
تايصخشلا
ARABISKE
PERSONLIGHEDER
For en grafisk designstuderende fra vesten, kan arabisk typografi
forekomme lidt fjernt, måske endda eksotisk, fordi man som designer
aldrig har arbejdet med det før. Men i en udpræget global
verden er der et voksende behov for tosproget design; om ikke
andet kendskab til andre skriftsystemer. Ikke nok med at arabisk
skrives fra højre til venstre, hvor Latin skrives fra venstre til højre;
den måske største forskel ligger i at Latin ved opfindelsen af løse
typer har adskilt sig fra sin kalligrafiske oprindelse for at imødekomme
masseproduktion og forbrug. Arabisk er stadig uadskillelig
fra sin kalligrafiske oprindelse.
Ligesom Helvetica og Bodoni har forskellige personligheder, har
arabisk typografi ligeledes varierede udtryk. Denne korte sektion
vil give et hurtigt indblik i nogle af arabisk typografis forskellige
stilarter, der er at finde i Marokko; fra håndskrevne til computerbaserede,
fra det kantede udtryk til det mere flydende, svungne og
til tider næsten hoppende typografiske design.

BILINGVALT ميمصت ةغللا DESIGN ئيانث
Det officielle sprog i Marokko er klassisk arabisk, mens fransk anses
for at være forretningens, regeringens og diplomatiets sprog.
Fransk kaldes nogle gange for Marokkos uofficielle andet sprog.
Der tales også udpræget Berber, men det er ikke et sprog, der
nedfældes særligt ofte i forhold til fransk og arabisk.
I gadebilledet ses både skilte udelukkende på arabisk, samt skilte
udelukkende på fransk, men det mest almindelige er bilingvale
skiltedesigns så man sikrer sig at så mange som muligt er i stand
til at læse og forstå det. Udfordringen ved at arbejde med to så
forskellige skriftsystemer håndteres på forskellige måder. Som I
vil se i denne sektion, er det meget almindeligt at have arabisk
stående over fransk – eller at spejle de to skriftsprog på hver sin
side af en lodret usynlig streg.

LOGOKONVERTERING ليوحت راعشلا
Denne sektion er egentlig blot en fortsættelse af den tidligere; dog
med den lille forskel at nu handler det om bilingvalt logodesign.
Nogle vælger at have deres navn stående både på fransk og arabisk
i ét logo, mens langt de fleste vælger at “konvertere” skriftsproget
i logoet enten fra arabisk til fransk eller den anden vej
rundt, således at man ender op med to logoer – ét i hvert sprog.

HÅNDLAVET ةيودي ةعانص
Meget af det design og kunsthåndværk, som Marokko er kendt for,
er skabt uden hjælp fra en computer – til tider helt uden adgang
til en stikkontakt. Denne håndlavede tradition præger i høj grad
også skilteproduktionen, erkender man hurtigt efter at have set
sig rundt i Marrakech. I souq’en (den udendørs centrale markedsplads
med de tætpakkede, smalle gader) ser man næsten intet
andet end håndlavede skilte, men håndmalede eller håndskårne
skilte er ikke begrænsede til små boder. Man finder også officielle
vejskilte, universitetsindgange, offentlige bygninger samt private
haver i dyre kvarterer, hvis skilte aldrig har set en computer. Nogle
skilte er sirligt malede eller skårede (hvis man kigger godt efter
kan man til tider stadig ane hjælpestregerne), mens andre næsten
har gjort en dyd ud af de hoppende, håndskrevne bogstaver.

COMPUTERBASERET
بوساحلا لىع مئاقلا
Næsten i skarp kontrast til det håndlavede grafiske design, som
man finder i bybilledet, har vi det computerbaserede design. Efter
at have affotograferet over halvanden hundrede skilte står det
klart, at der er en særlig æstetik over de computerbaserede designs,
som vi sjældent ser i Danmark.
Det første, der slår en, er at der er klart flere skilte udelukkende
med latinsk typografi. Tænker man nærmere over det, giver det
god mening da én af arabisk typografis store udfordringer netop
er digitalisering. Et andet kendetegn, der synes at gå igen i store
dele af de digitale skilte er digitale effekter på typografien; skygger
synes at være det største hit, men også 3D-effekter samt type-ona-path
gøres der brug af engang imellem. Ser man på de computerbaserede
skilte modsat de håndlavede, er det et helt andet
farveunivers vi bevæger os i. Der er klart mere intensitet i digitalt
producerede skilte, og primærfarverne blå, rød og gul er flittigt
brugt.

HORROR غارفلا نم VACUI بعرلا
Islamisk kunst er kendt for mange ting; én af disse er den såkaldte
horror vacui – frygten for det tomme rum. Nu er grafisk design
ikke kunst, og skiltene i bybilledet er for sådan heller ikke udprægede
islamiske, men man præges af sine omgivelser og sin historie,
og det er tydeligt at i forhold til skandinavisk design (der til
gengæld også må siges generelt at bevæge sig i den anden ende af
skalaen) er en del marokkanske skilte præget af horror vacui eller
efterladenskaber heraf. Man er ikke bange for at fylde al pladsen
ud eller i det mindste fordele elementerne således at det tomme
rum fordeler sig i små plamager og ikke tager opmærksomhed.
For andre skiltes vedkommende er store dele komplet ornamenteret,
mens der er efterladt tomt rum andre steder.

ةيحيضوت تاروصم
زومرلاو
PIKTOGRAMMER
OG SYMBOLER
Nogle er monolingvale, andre bilingvale – og andre igen er helt
uden tekst. Nogle er håndlavede, andre computerbaserede. Nogle
benytter sig af internationalt anerkendte piktogrammer, andre
laver deres eget symbol – og hos en helt tredje gruppe består skiltene
af dét, der sælges og ikke andet. Alle har de tilfælles at de
kan forstås uden at man kan læse – og selvom statslige initiativer
har haft en tydelig effekt på Marokkos nationale analfabetisme, er
tallet stadig relativt højt. Antallet af analfabeter er faldet fra 43%
i 2004 til 30% i 2011; hvilket trods det flotte resultat betyder at
næsten hver tredje person ikke kan læse (for kvinder er tallet helt
oppe på 41%). Dette afspejler sig også i skiltedesigns ofte brug
af piktogrammer eller andre mere eller mindre grafiske symboler.