TILSATSHÅNDBOG

SVEJSERØG OG RØGKLASSIFICERING
Ved al svejsning med beklædte elektroder dannes der
røg. Denne røg består dels af gasarter, dels af partikler
med en kompliceret kemisk sammensætning. Afhængig
af mængde og sammensætning er røgen mere eller
mindre sundhedsfarlig.
Røgudvikling er uundgåelig. Ved de høje temperaturer,
som opstår i lysbuen, ca. 6000° C, fordamper noget af
elek trodens beklædning og kernetråd. Ved en efterfølgende
oxydering i kontakt med luftens ilt dannes der
faste røgpartikler.
Der er mange faktorer, som påvirker røgudviklingen:
* E l e k t r o d e t y p e o g - d i m e n s i o n . Ø g e t
elektrodedimen - sion medfører større
røgudvikling for samme elektrodetype.
* Øget strømstyrke medfører større røgudvikling.
* Øget lysbuelængde medfører større røgudvikling.
* Grundmaterialet samt evt. belægninger på dette i
form af fx. rust, olie eller maling.
Røgklassificering af elektroder
I Danmark foreligger der krav om, at alle beklædte
elektroder skal klassificeres ud fra røgmængde og
-sammensætning. Ved en standardiseret procedure
placeres hver type og dimension i en af klasserne
1-7. Klasse 1 er den mindst og klasse 7 er den mest
sundhedsfarlige.
Under målingerne svejses der ved maks. strømstyrke
i et prøvekammer, hvorfra al røgen opsamles i et filter.
Ved hjælp af en nøjagtig afvejning af filteret bestemmes
røgmængden, hvorefter røgemissionen (G gram/time)
udregnes. Derudover foretages en kemisk analyse af
røgen.
OPBEVARING OG HÅNDTERING AF SVEJSEELEKTRODER
Alle elektrodetyper skal opbevares i en tør atmosfære,
hvor temperaturen ikke kommer under + 10 0 C, og hvor
den relative luftfugtighed ikke overstiger 60%.
For basiske elektroder gælder dog, at temperaturen
ikke bør komme under + 15 0 C, idet disse er specielt
følsomme over for fugt.
Et rum med + 15° C og maks. 60% relativ fugtighed betragtes
som tilfredsstillende til opbevaring af elektroder
i op til 6 måneder.
Eksponering af tørre elektroder i luft
For basiske elektroder betragtes 4 timer i fri luft som en
sikker tidsgrænse, inden fugtigheden i beklædningen
øges til et skadeligt niveau. Som skadeligt niveau regnes
normalt et fugtindhold på over 0,20% H 2 O (bestemt ved
1000° C). Hastigheden for fugtabsorbering øges ved
stigende relativ fugtighed.
Her er det vigtigt, at der kun anbringes tørre elektroder
i varmeskabet. Hvis man anbringer fugtige elektroder i
et varmeskab med tørre elektrode skader man samtlige
elektroder i varmeskabet.
Dette skyldes, at basiske elektroder skal tørres af
elektrodefabrikanten ved mindst 400°C for at uddrive
såkaldt kemisk bundet vand (krystalvand).
169
I røgen findes:
* Jernoxider
* Manganoxider
* Oxidforbindelser med fx. titan, silicium, aluminium,
magnesium, kalium. (Siliciumdioxen
foreligger i amorf form. Denne
form regnes ikke for at være s i l i ko -
sefremkaldende som den krystalliske
siliciumdioxid i kvarts.)
* Fluorider forekommer i røg fra basiske og legerede
elektroder.
* Metaller. f.eks kobber, bly, nikkel, krom. I røg fra
ulegerede elektroder er der dog tale om meget
små mængder.
Inddelingen af elektroder i røgklasser sker udfra deres
nominelle hygiejniske luftbehov (NHL m3/h).
Dette er en helt teoretisk størrelse, der angiver hvor
meget røgen fra en times uafbrudt svejsning ved maks.
strømstyrke skal fortyndes med luft, før den er ufarlig.
Dette giver et indbyrdes sammenligningsgrundlag mellem
elektroderne. Med NHL-værdien sættes værdierne
fra røganalysen samt -værdien ind i en formel, hvor der
tages hensyn til de enkelte stoffers samlede virkning.
Dette sker på basis af de hygiejniske grænseværdier,
som er angivet i arbejdstilsynets publikation nr. 62.
Følgende tabel angiver inddelingen i røgklasser:
NHL, m 3 /h Røgklasse
0-(3000) 1
3000-(7500) 2
7500-(15000) 3
15000-(35000) 4
35000-(60000) 5
60000-(100000) 6
100000-(1000 7
Alene i tætte plastikemballager eller i et varmeskab
beskytter elektroderne mod fugtoptagelse. Hvis fugtige
elektroder anbringes i varmeskabet, uddrives den ”frie”
luft, som optages af de tørre elektroder i beholderen. Der
bindes fugten som krystalvand i beklædningen.
Alle varmeskabe bør være udrustet med en lille ventila
tionsåbning.
Omtørring af elektroder
Når elektrodernes lagringstid overstiger 6 måneder,
eller når fugtigheden i beklædningen overstiger fx.
0,20% (1000° C), bør basiske elektroder tørres om.
På pakkerne og i tilsatsmaterialehåndbogen angives
omtørrings temperatur for elektroderne. Fugtige basiske
elektroder bør tørres ved mindst 250° C, hvis man vil
ned på 10-15 ml H 2 /100 g svejsegods. Ønsker man
ekstemt lavt H 2 -indhold kan det være nødvendigt med
endnu højere omtørringstemperaturer. I så fald bør
leverandøren kon taktes. Det er vigtigt, at rutilelektroder
tørres om, når de er blevet fugtige. Alvorligt fugtskadede
elektroder bør omtørres af leverandøren.
L