Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
suluk<br />
2008 # 04<br />
Tigoriannguaruk!<br />
Tag suluk med hjem!<br />
Your personal copy!<br />
ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG · ARC-PIC.COM
Hvis du er vinelsker<br />
og bor i Grønland,<br />
så er Club Vino<br />
noget <strong>for</strong> dig...<br />
I Club Vino arbejder vi på <strong>at</strong> fi nde frem<br />
til gode kvalitetsprodukter med rel<strong>at</strong>ioner<br />
til vinens <strong>for</strong>underlige verden. Dis<strong>se</strong><br />
produkter kan købes på vores hjemmeside<br />
så længe lager haves.<br />
Vi ønsker desuden <strong>at</strong> fremme vinkulturen<br />
i Grønland gennem <strong>for</strong>skellige<br />
til tag.<br />
Vi har neds<strong>at</strong> en lille redaktion af <strong>for</strong>skellige<br />
eksperter, som sammen udarbejder<br />
et interessant og gr<strong>at</strong>is kvartalsblad<br />
med spændende artikler. Vi tilbyder<br />
vinsmagninger og vinrej<strong>se</strong>r <strong>for</strong> dem<br />
der er interes<strong>se</strong>ret i en ek stra oplevel<strong>se</strong>.<br />
Foruden dette giver vi alle vores medlemmer<br />
mulighed <strong>for</strong> <strong>at</strong> præge hvilke<br />
emner, der skal foku<strong>se</strong>res på.<br />
Læs mere om klubben og dens aktiviteter<br />
på www.clubvino.gl...<br />
www.clubvino.gl<br />
Viinnit nuannarigukkit<br />
nun<strong>at</strong>sinnilu<br />
najuga qarlutit<br />
Club Vino ilinnut<br />
naleqqutissaaq...<br />
Viinnit silarsuannut <strong>at</strong>tuumassuteqartitsilluta,<br />
vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut<br />
pitsaasut ujartortuarlugit Club<br />
Vino-mi suli<strong>at</strong>sinnik ingerl<strong>at</strong>sivugut.<br />
Nioq qutissallu taakkua toqqorsivitsinni<br />
pigitillugit, nittartagarput i<strong>se</strong>rfi galugu<br />
pisiarineqarsinnaapput.<br />
Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut<br />
aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit<br />
pillugit piorsarsimassu<strong>se</strong>q siuarsarusupparput.<br />
Aaqqissuisoqarfi mmik anginngitsunngua<br />
mik pilersitsisimavugut immikkut<br />
piginnaasalinnik inuttalikkamik.<br />
Taakkualu suleq<strong>at</strong>igiillutik qaamm<strong>at</strong>it<br />
pingasukkaarlugit saqqummertartussamik<br />
soqutiginartumik akeqanngitsumillu<br />
qup persakkamik (aviisimik)<br />
saqummer sitsisassapput pissanganartunik<br />
ima qar tartussamik. Immikkullu<br />
misigisa qarusuttunut viinninik ussiisitsinerit<br />
aammalu viinnit pillugit angalanerit<br />
soqutiginnittunut ingerl<strong>at</strong>tarpagut.<br />
Tamakkualu sani<strong>at</strong>igut qulequttanik sunik<br />
aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut<br />
sunniuteqarnissaannut aamma<br />
periarfi ssikkusuppagut.<br />
Klubbe aammalu sammitittagai pillugit<br />
annertunerusumik <strong>at</strong>uarsinnaav<strong>at</strong>it,<br />
una i<strong>se</strong>rfi galugu www.clubvino.gl...
SHOP ON TOP<br />
OF THE WORLD<br />
Stort udvalg,<br />
lave pri<strong>se</strong>r<br />
Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin,<br />
spiritus, cigaretter, chokolade og<br />
parfume til absolut konkurrencedygtige<br />
pri<strong>se</strong>r.<br />
Husk <strong>at</strong> du kan handle både ved<br />
ankomst og afrej<strong>se</strong> eller bestille varer<br />
inden afrej<strong>se</strong> på www.dutyfree.gl.<br />
Så kan det ikke være nemmere. God<br />
rej<strong>se</strong>!<br />
Qinigass<strong>at</strong> arlallit,<br />
akit appasissut<br />
Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik,<br />
cigaritsinik, sukkula<strong>at</strong>inik tipigissa <strong>at</strong>inillu<br />
pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik<br />
qinigassa<strong>at</strong>eqarpugut.<br />
Eqqaamallugu www.dutyfree.gl- imut<br />
tikinninni aallannginnermilu pisi ni arsinnaagavit<br />
imaluunniit piniarsin naagavit.<br />
Pisariinnerusinnaanngilaq.<br />
Angalalluarina!<br />
www.dutyfree.gl<br />
Prischeck<br />
Wide <strong>se</strong>lection,<br />
low prices<br />
Our shop has a large <strong>se</strong>lection of<br />
quality beer, wine, spirits, cigarettes,<br />
chocol<strong>at</strong>e and perfume <strong>at</strong> very competitive<br />
prices.<br />
Plea<strong>se</strong> note th<strong>at</strong> you can shop upon<br />
arrival and departure or place your<br />
order online <strong>at</strong> www.dutyfree.gl prior<br />
to departure. It’s th<strong>at</strong> easy. Have a<br />
good trip!<br />
Taxfreepri<strong>se</strong>r<br />
Kastrup<br />
Taxfreepri<strong>se</strong>r<br />
Grønland<br />
Skandinaviske cigaretter (Prince, Cecil, Look) 199,- 175,-<br />
Tanqueray Special Dry Gin (100 cl) 139,- 119,-<br />
Smirnoff Vodka Red Label (100 cl) 105,- 74,-<br />
Grand Marnier Gul (100 cl) 199,- 189,-<br />
Bushmill Whiskey 10 Years (100 cl) 229,- 199,-<br />
Gucci Envy Eau de Toilette (50 ml) 375,- 295,-<br />
Hugo Boss In Motion Eau de Toilette (40 ml) 289,- 220,-<br />
Pri<strong>se</strong>r pr. 01-06-2008
Imai<br />
News 5<br />
Kalaallit Nunaannit imeq<br />
nunarsuarmi <strong>at</strong>uisartunut 12<br />
Assit torrall<strong>at</strong><strong>at</strong> 24<br />
Hotel Arctic<br />
pitsanngorsarluinnarneqartoq 32<br />
Qitinnertalimmik isiginnaartitsisut<br />
nuannarineqarluartut 39<br />
Allanngoriartorneq ilungersunartoq 48<br />
Juulip naasui juullimut<br />
snapsiliaralugit 60<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> 70<br />
Ingerlaviit nunap assingani 74<br />
Timmisartuutit 75<br />
Suluk # 04 2008 2<br />
Suluk er grønlandsk<br />
og betyder »vinge«<br />
Suluk is the <strong>Greenland</strong>ic<br />
word <strong>for</strong> »wing«.<br />
Indhold<br />
News 5<br />
Grønlandsk vand til<br />
verdens <strong>for</strong>brugere 14<br />
Lige i øjet 27<br />
Top tunet Hotel Arctic 34<br />
Dan<strong>se</strong>te<strong>at</strong>er med succes 41<br />
Dram<strong>at</strong>iske <strong>for</strong>andringer 52<br />
Fra juliplante til julesnaps 62<br />
Børnesiderne 70<br />
Rutekort 74<br />
Flyflåde 75<br />
Contents<br />
News 5<br />
W<strong>at</strong>er from <strong>Greenland</strong><br />
to consumers worldwide 16<br />
Focus on photos 28<br />
Top-tuned Hotel Arctic 36<br />
A Dance The<strong>at</strong>re Success 43<br />
Dram<strong>at</strong>ic trans<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion 55<br />
From summer plants to<br />
winter aquavit 64<br />
For kids 70<br />
Route map 74<br />
The fleet 75
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 3<br />
SULUK<br />
AG-mit <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> a/s sinnerlugu<br />
saqqummersinneqarpoq<br />
SULUK produceres af AG <strong>for</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> a/s<br />
SULUK is produced <strong>for</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inc. by AG<br />
P.O. Box 39, 3900 Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
Aaqqissuisut/Redaktion/Editing<br />
Inga Dora G. Markus<strong>se</strong>n (akisuss./ansv./ed. in chief)<br />
Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.)<br />
Aaqqissuisutut <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simiititaq/<br />
Redaktionsudvalg/Editorial Board<br />
Annie Busk Lennert,<br />
Inga Dora G. Markus<strong>se</strong>n,<br />
Christian Schultz-Lorentzen &<br />
Linda Rachlitz<br />
Nut<strong>se</strong>risut/Oversættel<strong>se</strong>/Transl<strong>at</strong>ion<br />
Maria Holm & Gâbánguaq Johan<strong>se</strong>n<br />
Ussassaarutit/Annoncer/Advertising<br />
Salgsafdelingen<br />
E-mail: annoncer@ag.gl<br />
P.O. Box 929, 3900 Nuuk<br />
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83<br />
Ilusilersorneqarfia/<br />
Grafisk tilrettelægning/Layout<br />
Linda Rachlitz<br />
AG Reklame, P.O. Box 929, 3900 Nuuk<br />
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83<br />
Naqiterneqarfia/Tryk/Printing<br />
Color Print, Vadum<br />
ISNN 0904-7409<br />
Timmisartumut tikilluaritsi.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip<br />
timmisartuussinerani<br />
ilorrisimaarnartumik<br />
ingerlanissassinnik kissaappassi<br />
Velkommen ombord<br />
Vi ønsker Dem en god og<br />
behagelig rej<strong>se</strong> på<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s rutenet<br />
Welcome on board<br />
We wish you a pleasant journey<br />
with <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong><br />
Inussiarnersumik inuulluaritsi/<br />
Med venlig hil<strong>se</strong>n/With kind regards<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>’s Crew
BLUE WATER GREENLAND<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong> blev etableret i Grønland<br />
i 1988 og er i dag repræ<strong>se</strong>nteret med egne<br />
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Iluliss<strong>at</strong> og via<br />
agenter i alle grønlandske hovedhavne.<br />
Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og<br />
priv<strong>at</strong>personer omf<strong>at</strong>ter transport af fødevarer<br />
og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark<br />
såvel som resten af verden. Desuden tilbydes<br />
toldbehandling, vare<strong>for</strong>sikring, oplagring<br />
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv<br />
dokument<strong>at</strong>ion.<br />
Udover dis<strong>se</strong> aktiviteter sørger Blue W<strong>at</strong>er <strong>for</strong><br />
klarering af trawlere og skibe, som anløber de<br />
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer<br />
lodsassistance, kajplads, stevedoring, c<strong>at</strong>ering,<br />
mandskabsskift, bestilling af diver<strong>se</strong><br />
<strong>for</strong>syninger til skibene såvel som re<strong>se</strong>rv<strong>at</strong>ion<br />
af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning.<br />
Blue W<strong>at</strong>er optræder som agent <strong>for</strong> Lloyd’s.<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong>s veluddannede<br />
personale er sammen med Blue W<strong>at</strong>er<br />
kontorerne i Danmark og det øvrige udland<br />
Deres fragtmæssige <strong>for</strong>bindel<strong>se</strong> til hele<br />
verden - døgnet rundt.<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong> A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong> A/S, Postboks 250, Muunup Aqqu<strong>se</strong>rna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong> A/S, Aron M<strong>at</strong>hie<strong>se</strong>nip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Iluliss<strong>at</strong>, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: iluliss<strong>at</strong>@bws.dk
Julie filmiliaritittoq<br />
■ Erinarsortartutut tusaamasan<br />
ngulertorsimavoq maan -<br />
nalu Kalaallit Nunaanni<br />
pop pimik nipilersortartut<br />
erinarsortar tullu tusaamaneqarnerpaaq<br />
kalaallit filmiliaanni<br />
siuller mi »Nuummioq«-mi<br />
filmi liortit <strong>se</strong> q<strong>at</strong>igiiffimmit<br />
3900 Pictu resi -<br />
mit aggustimi Nuummi,<br />
Kapisilinni Kangerluarsunnguamilu<br />
immiunneqartumi<br />
pernaammik peq<strong>at</strong>aalluni.<br />
Julie on<br />
the silver screen<br />
■ She made a fast break<br />
through as a singer and<br />
now <strong>Greenland</strong>’s most<br />
well-known pop musician<br />
is making <strong>her</strong> debut<br />
as an actress in the first<br />
<strong>Greenland</strong>ic-produced fe<strong>at</strong>ure<br />
film »Nuummioq«,<br />
which was filmed by 3900<br />
Pictures in August in Nuuk,<br />
Kapisillit and Kobber Fjord.<br />
Although Julie Berthel<strong>se</strong>n<br />
is a well-established celebrity<br />
in the Danish and<br />
<strong>Greenland</strong>ic worlds of pop<br />
music, the film company has<br />
not specul<strong>at</strong>ed in <strong>her</strong> advertising<br />
value. T<strong>her</strong>e are no<br />
free tickets to »Nuummioq«.<br />
- Julie is a wonderful<br />
actress. She displayed talent<br />
<strong>for</strong> the work already during<br />
casting and she has since<br />
perfected <strong>her</strong> skill by taking<br />
acting clas<strong>se</strong>s. We needed<br />
an actress who could<br />
express charm and sweetness<br />
and <strong>at</strong> the same time<br />
be a person who knew wh<strong>at</strong><br />
she wanted. Julie was able<br />
to do this, tells Otto Rosing,<br />
director of »Nuummioq«<br />
w<strong>her</strong>e Julie has a big role as<br />
the woman the main character<br />
falls in love with.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 5<br />
Julie Berthel<strong>se</strong>n Kalaallit<br />
Nunaanni Danmarkimilu<br />
nipi lersornerup silarsuaani<br />
inissisimaffeqarluarluni tu -<br />
saamasaagaluartoq nittarsaassinikkut<br />
naleqassusaa<br />
<strong>at</strong>orluarniarlugu filmiliortit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiiffimmitisumaliutiginnittoqarsimanngilaq.<br />
»Nuummioq« imaaliallaannaqpeq<strong>at</strong>aaffigineqarsinnaanngilaq.<br />
■ Julie aggustip aallaqqa<strong>at</strong>aani Tivoli<br />
tusarnaartit<strong>se</strong>reeruni Nuuliassaaq<br />
isiginnaartitsisutut suliaqarnermik<br />
misiliiartorluni.<br />
Julie på film<br />
■ Hun bragede hurtigt igennem<br />
som sangerinde, og<br />
nu debuterer Grønlands<br />
mest kendte popmusiker<br />
som skuespiller i den første<br />
grønlandskproducerede spillefilm<br />
»Nuummioq«, som<br />
film<strong>se</strong>lskabet 3900 Pictures<br />
optog i august i Nuuk,<br />
Kapisillit og Kobberfjorden.<br />
Selv om Julie Berthel<strong>se</strong>n er<br />
en veletableret berømthed i<br />
N e w s<br />
- Julie isiginnaartitsisartutut<br />
pikkorilluinnartuuvoq.<br />
Inuttassarsiorluni misiliisitsisoqarneranipiginnaaneqarnerminik<br />
er<strong>se</strong>qqissumik taku -<br />
tit<strong>se</strong>reerpoq kingornalu isi ginnaar<br />
titsisartutut sungiu saq -<br />
qin nermigut pik korissaqqis -<br />
simalluni. Isiginnaartitsisartumikinussiarnisaarsinnaanermikpitsaasaarsinnaanermillu<br />
er<strong>se</strong>rsitsisinnaasumik<br />
■ Efter Julie fyrede den af fra den<br />
store scene i Tivoli den 1. august,<br />
drog sangerinden til Nuuk <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
prøve kræfter med skuespillerfaget.<br />
den grønlandske og danske<br />
popverden, har film<strong>se</strong>lskabet<br />
imidlertid ikke spekuleret i<br />
hendes reklameværdi. Der<br />
udstedes ikke fribilletter til<br />
»Nuummioq«.<br />
- Julie er en fantastisk<br />
skuespiller. Hun viste et klart<br />
talent <strong>for</strong> faget allerede<br />
under castingen og har siden<br />
dygtiggjort sig yderligere<br />
ved <strong>at</strong> tage skuespillerun-<br />
tam<strong>at</strong>umalu peq<strong>at</strong>igisaanik<br />
suniarnerminik ilisimaarinnittumikpissar<strong>se</strong>rusussimavugut.<br />
Julie taamaaliorsinnaavoq,<br />
»Nuummioq«-mi<br />
pingaarnertut inuttaasup<br />
arnamut Juliep inuttaaffigisaanut<br />
asannilersoorfigisaani<br />
taamalu Juliep nuimasumik<br />
inissisimaffigisaani ilit<strong>se</strong>rsuisoq,<br />
Otto Rosing, oqaluttuarpoq.<br />
■ After Julie has given all she’s got<br />
on the big scene in Tivoli on August<br />
1st, the singer is going to Nuuk to<br />
tackle some acting work.<br />
dervisning. Vi skulle have<br />
en skuespiller, der kunne<br />
udtrykke både charme og<br />
sødme og samtidig være en<br />
person, som ved, hvad hun<br />
vil. Det kan Julie, <strong>for</strong>tæller<br />
Otto Rosing, filminstruktør<br />
på »Nuummioq«, hvor<br />
Julie kommer til <strong>at</strong> spille<br />
en fremtræden rolle som<br />
den kvinde, hovedpersonen<br />
<strong>for</strong>elsker sig i.
noma – den bedste News<br />
■ Restaurant noma i København,<br />
der blandt andet har<br />
grønlandske råvarer på sit<br />
eksklusive nordiske menukort,<br />
er blevet kåret som den<br />
bedste restaurant i Europa.<br />
Hædren kommer fra rej<strong>se</strong>portalen<br />
TripAdvisors hjemmeside,<br />
der har 25 millioner<br />
månedlige besøg og 15 millioner<br />
anmeldel<strong>se</strong>r af hoteller<br />
og restauranter fra hele verden.<br />
Noma har dermed overhalet<br />
El Bull i Spanien, der<br />
i mange år er blevet kåret<br />
til såvel Europas som ver-<br />
noma – the best<br />
■ The noma restaurant in<br />
Copenhagen, which includes<br />
<strong>Greenland</strong>ic produce on<br />
its exclusive Nordic menu,<br />
has been voted the best<br />
restaurant in Europe. The<br />
honour has been bestowed<br />
by the travel homepage<br />
TripAdvisors which has 25<br />
million hits each month and<br />
15 million reviews of hotels<br />
and restaurants from all<br />
over the world. Noma has<br />
t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e overtaken El Bull<br />
in Spain, which <strong>for</strong> many<br />
years was voted the best<br />
restaurant in Europe and in<br />
the world. Behind this success<br />
as the best restaurant<br />
in the world is chef and<br />
co-owner Rene Redzepi<br />
who works exclusively with<br />
■ Igasut pisorta<strong>at</strong><br />
Rene Redzepi<br />
neriniartarfimmi<br />
nomami sulisoq.<br />
■ Chefkok Rene<br />
Redzepi i arbejdstøjet<br />
i restaurant<br />
noma.<br />
Suluk # 04 2008<br />
6*<br />
dens bedste restaurant. Bag<br />
nomas succes står chefkok<br />
og medejer Rene Redzepi,<br />
der udelukkende arbejder<br />
med nordiske rå -varer, og<br />
således indirekte er med til<br />
<strong>at</strong> brande grønlandske <strong>se</strong>afoodvirksomheder<br />
som Royal<br />
<strong>Greenland</strong> og Polar Seafood.<br />
Skulle man have lyst til <strong>at</strong><br />
gæste restauranten ved havnefronten<br />
i København, gælder<br />
det om <strong>at</strong> være tidligt<br />
ude. Der er op til tre måneders<br />
ventetid på et bord.<br />
Nordic products and t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
takes part indirectly<br />
in branding <strong>Greenland</strong>ic<br />
<strong>se</strong>afood com panies such as<br />
Royal <strong>Greenland</strong> and Polar<br />
Seafood. Should you want<br />
to dine out <strong>at</strong> the restaurant<br />
on the harbour front in<br />
Copenhagen, you must book<br />
early. T<strong>her</strong>e is a three month<br />
waiting list <strong>for</strong> a table.<br />
■ Chef Rene<br />
Redzepi in his<br />
work clothes <strong>at</strong><br />
noma.<br />
noma – neriniartarfiit pitsaanersa<strong>at</strong><br />
■ Neriniartarfik noma<br />
Københavnimiittoq, ila<strong>at</strong>igut<br />
nerisassiassanik pitsaalluinnartunik<br />
nunanit avannarlerneersuniksassaalliuteqartarnermini<br />
nerisassiassanik<br />
Kalaallit Nunaanneersunik<br />
aamma sassaalliuteqartartoq,<br />
Europami neriniartarfiit<br />
pitsaanerpaarta<strong>at</strong>tut toqqarneqarpoq.<br />
Ataqqinaammik<br />
tunniussisoq tassaavoq nittartagaq<br />
angalanermut tunngasoq<br />
TripAdvisor, qaammammut<br />
25 millioninit alakkarneqartartoq<br />
nunar suarlu<br />
tamakkerlugu akunnittarfiit<br />
neriniartarfiil lu pilllugit 15<br />
millioninik nalunaarutiginniffiusartoq.<br />
Noma-mit<br />
taamaalilluni Spaniamiittoq<br />
El Bull ukiorpassuarni<br />
Europami nunarsuarmilu<br />
tamarmi neriniartarfiit pitsaanersa<strong>at</strong>tuttoqqarneqartarsimasoq<br />
qaangerneqarpoq.<br />
Nomap ingerlalluarneranut<br />
tunuliaqutaasoq tassaavoq<br />
igasut pisorta<strong>at</strong> piginneq<strong>at</strong>aasorlu<br />
Rene Redzepi, neri -<br />
sassiassanik nunanit avannarlerneersuinnarniksuliaqartartoq,<br />
taamaalillunilu<br />
toqqaannanngikkaluamik<br />
Kalaallit Nunaanni <strong>se</strong>afoodinik<br />
tunisassiorfinnik soorlu<br />
Royal <strong>Greenland</strong>imik aamma<br />
Polar Seafoodimik nittarsaas<strong>se</strong>q<strong>at</strong>aasoq.<br />
Københavnimi<br />
neriniartarfik umiarsualiviup<br />
killinnguaniittoq neriniarfigiumallissagaluaraannisiusinaarnissaq<br />
pisariaqarpoq.<br />
Nerrivimmik pissarsinissamut<br />
qaamm<strong>at</strong>ini pingasuni<br />
utaqqisoqartarpoq.
Kalaallit siulliit<br />
■ Inuit siulliit ukiut 4.500-t<br />
miss. m<strong>at</strong>uma siorna Kalaallit<br />
Nunaannut tikittut inunnik<br />
ullumikkut Ruslandip kangi -<br />
sinnersaani, eqqoqqissaartumik<br />
oqa<strong>at</strong>igalugu Manerassuup<br />
avannarpasissuani Alaskap<br />
kuj<strong>at</strong>aani qeqertarpanni<br />
Aleutini najugalinnik Sibiriallu<br />
avanna<strong>at</strong>a kangisissuani<br />
najugalinnik Seriniki Yuitinik<br />
ilaqutaqarsimapput. Taman -<br />
na Københavnip Universite-<br />
De første grønlændere<br />
■ De første mennesker, som<br />
kom til Grønland <strong>for</strong> cirka<br />
4.500 år siden, var beslægtede<br />
med folk, som i dag<br />
bor i det østligste Rusland,<br />
helt præcist med beboere<br />
på ø-gruppen Aleuterne i<br />
det nordlige Stillehav syd <strong>for</strong><br />
Alaska og Seriniki Yuit i det<br />
nordøstlige Sibirien.<br />
■ The first people who came<br />
to <strong>Greenland</strong> about 4,500<br />
years ago were rel<strong>at</strong>ed to<br />
the people who today live in<br />
eastern Russia, more preci<strong>se</strong>ly<br />
to the inhabitants of the<br />
Aleutian Islands situ<strong>at</strong>ed in<br />
the Nort<strong>her</strong>n Pacific, south<br />
of Alaska and Seriniki Yuit in<br />
northeastern Siberia.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine * 7<br />
tiani ilisim<strong>at</strong>usarnermit<br />
nutaamit ilisim<strong>at</strong>usaq<strong>at</strong>igiit<br />
DNA-mik ilisim<strong>at</strong>usartumit<br />
nunarsuarmi tusaamasaasumit<br />
professor Eske Willer s -<br />
levimit siuttuuffigineqartut<br />
ingerl<strong>at</strong>aannit takutinneqarpoq.<br />
Kalaallit Nunaannut<br />
nunasisut siulliit, Saqqaqkulturimeersut,<br />
taamaalillutik<br />
maannamut ilimagineqarsimagaluartututtassaasimanngill<strong>at</strong><br />
Amerika Avannarlermi<br />
Det vi<strong>se</strong>r nye <strong>for</strong>skning på<br />
Københavns Universitet<br />
fra et <strong>for</strong>skerhold under<br />
ledel<strong>se</strong> af den verdenskendte<br />
DNA-<strong>for</strong>sker, professor<br />
Eske Willerslev. De første<br />
indvandrere i Grønland,<br />
Saqqaq-folket, var således<br />
hverken indianere fra det<br />
nordamerikanske kontinent<br />
This is the result of new<br />
re<strong>se</strong>arch <strong>at</strong> Copenhagen<br />
University by a team of<br />
re<strong>se</strong>arc<strong>her</strong>s and scientists<br />
lead by world famous<br />
DNA expert Professor Eske<br />
Willerslev. The first immigrants<br />
to <strong>Greenland</strong>, the<br />
Saqqaq people were t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
neit<strong>her</strong> Indians from the<br />
eqqillit ima luunniit Canadap<br />
avannaani inuit. Saqqaq-kulturimeersut<br />
aamma ullumikkut<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a inuinik,<br />
Thule-eski muuneersunik<br />
ukioq 1200-p missaani<br />
Canadamit nunasisunik,<br />
ilaqutaqanngill<strong>at</strong>. Paasis<strong>at</strong><br />
nuta<strong>at</strong> Qasigiannguit eq -<br />
qaanni Qeqertasussummi<br />
nassaanik DNA <strong>at</strong>orlugu<br />
misissueqqissaarnikkut pissarsiarineqarput.<br />
Kulturikkut<br />
eller inuitter fra Canada,<br />
som man hidtil har antaget.<br />
Saqqaq-folket er heller<br />
ikke i slægt med Grønlands<br />
nuværende befolkning,<br />
Thuleeskimoerne, der<br />
indvandrede fra Canada<br />
omkring år 1200. Den nye<br />
viden er opnået gennem<br />
DNA-analy<strong>se</strong>r af fund på<br />
North American Continent<br />
or Inuit from Canada, as<br />
was previously thought.<br />
The Saqqaq People are not<br />
rel<strong>at</strong>ed to <strong>Greenland</strong>’s pre<strong>se</strong>nt<br />
inhabitants, the Thule<br />
Eskimos who came from<br />
Canada about the year<br />
1200. This new knowledge<br />
has been acquired through<br />
■ Ujaqqanik saanernillu sakkut<br />
Saqqaq-kulturimeersut.<br />
■ Redskaber af sten og ben fra<br />
Saqqaq-kulturen.<br />
■ Tools of stone and bone from<br />
the Saqqaq Culture.<br />
ikiariissiternerni qererujussuarsimasuni<br />
itsarnisarsiuut<br />
1980-ikkunni saanernik nutsanillu<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoortunik arlalinnik<br />
inunneersunik nassaarsimapput,<br />
taakkunan ngalu<br />
ilisim<strong>at</strong>u sartut DNA-mik<br />
ilisarna<strong>at</strong>inik ukioq manna<br />
siusinnerusukkut tigusisinnaasimapput.<br />
øen Qeqertasussuk ved<br />
Qasigiannguit. I et dybfros<strong>se</strong>nt<br />
kulturlag fandt arkæologer<br />
tilbage i 1980’erne<br />
knogler samt flere store hårtotter<br />
fra mennesker, som<br />
det tidligere på året lykkedes<br />
<strong>for</strong>skere <strong>at</strong> udtage en DNAprofil<br />
fra.<br />
The first <strong>Greenland</strong>ers N e w s<br />
DNA analy<strong>se</strong>s of finds from<br />
the island of Qeqertasussuk<br />
in Qasigiannguit. Back in<br />
the 1980’s in a deep-frozen<br />
culture layer, archaeologists<br />
found human bones and<br />
<strong>se</strong>veral tufts of human hair.<br />
Earlier this year, scientists<br />
succeeded in extracting DNA<br />
from the<strong>se</strong> finds.
Kuultisiornerup nalaa<br />
■ Kalaallit Nunaanni a<strong>at</strong>si -<br />
tassarsioq<strong>at</strong>igiiffik NunaMinerals<br />
piginneq<strong>at</strong>aassutit amerlineqarnerisigutaningaasa<strong>at</strong>inik<br />
112 millioner koruuninik<br />
pissarsivoq. Naak aqutsisunit<br />
226-263 millioner koruunit<br />
siunniunneqarsimasut a<strong>at</strong>sitassarsioq<strong>at</strong>igiiffimmitpissarsiarineqaqqajanngikkaluartut<br />
angusaq naammaginartutut<br />
■ Kuj<strong>at</strong>aani kuultisiorfimmi<br />
Nalunaq Gold Minemi sulisartut<br />
sullittut.<br />
Good times<br />
■ The <strong>Greenland</strong>ic mineral<br />
explor<strong>at</strong>ion company<br />
NunaMinerals new share<br />
issue has rai<strong>se</strong>d DKK<br />
112 million new capital.<br />
Although the company far<br />
from reached the DKK 226-<br />
263 million anticip<strong>at</strong>ed by<br />
the board, the company<br />
considers the result to be<br />
s<strong>at</strong>isfactory <strong>se</strong>en in the light<br />
Suluk # 04 2008 8<br />
isumaqarfigineqarpoq, pappialanik<br />
nalilinnik niuerfinni<br />
eqqissisimanngittoqarnera<br />
aningaasarsiornikkullu<br />
ingerlalluarnerulernissamik<br />
utaqqimaartoqarnera eqqarsa<strong>at</strong>igalugu.<br />
NunaMinerals<br />
Kalaallit Nunaanni kuultisiorfiit<br />
siullersaannik, Kuj<strong>at</strong>aani<br />
Nanortallip eqqaani Nalunaq<br />
Gold Minemik, a<strong>at</strong>sitassar-<br />
■ Minearbejdere på<br />
arbejde i Nalunaq Gold<br />
Mine i Sydgrønland.<br />
of the nervous and declining<br />
market trend, w<strong>her</strong>e people<br />
are waiting <strong>for</strong> better times.<br />
NunaMinerals took part in<br />
starting <strong>Greenland</strong>’s first<br />
gold mine, Nalunaq Gold<br />
Mine in Nanortalik, South<br />
<strong>Greenland</strong> toget<strong>her</strong> with<br />
Crew Gold Corpor<strong>at</strong>ion.<br />
Today, NunaMinerals is<br />
working on a <strong>se</strong>ries of min-<br />
sioq<strong>at</strong>igiiffik Crew Gold<br />
Corpor<strong>at</strong>ion suleq<strong>at</strong>igalugu,<br />
aallarneeq<strong>at</strong>aasimavoq.<br />
NunaMinerals ullumikkut<br />
a<strong>at</strong>sitassaqarneranik misissueqqissaarnernik<br />
arlalin nik<br />
ingerl<strong>at</strong>aqarpoq. Ilaa tigut<br />
Nuup eqqaani Qeqertarsuarmi,<br />
Kalaallit Nunaanni<br />
kuultisiorfiit tulli<strong>at</strong>a ammarneqarfigisassa<strong>at</strong>utilimagine-<br />
■ Miners <strong>at</strong> work in Nalunaq<br />
Gold Mine in South <strong>Greenland</strong><br />
er al explor<strong>at</strong>ion projects.<br />
One of the<strong>se</strong> is on Storø<br />
near Nuuk, w<strong>her</strong>e <strong>Greenland</strong>’s<br />
next goldmine could<br />
open. Explor<strong>at</strong>ion is taking<br />
place in competition with a<br />
<strong>se</strong>ries of <strong>for</strong>eign companies<br />
th<strong>at</strong> are undertaking feasibility<br />
stud ies in connection<br />
with commercial exploit<strong>at</strong>ion<br />
of rubies and diamonds.<br />
qartumi. Misissueqqissaarneq<br />
a<strong>at</strong>sitassarsioq<strong>at</strong>igiiffiit nuna -<br />
nit allaneersut arlalissuit<br />
unammillertigalugit ingerlanneqarpoq,<br />
taakkunannga ila<strong>at</strong>igut<br />
rubininik diamantinillu<br />
aningaasarsiutigalugu qalluisinnaalernissamut<br />
periarfiss<strong>at</strong><br />
misissorneqarm<strong>at</strong>a.<br />
Gyldne tider<br />
■ Det grønlandske mineralefter<strong>for</strong>sknings<strong>se</strong>lskab<br />
NunaMinerals har med en<br />
aktieudvidel<strong>se</strong> fået tilført<br />
112 millioner kroner i ny<br />
kapital. Selv om <strong>se</strong>lskabet<br />
langt fra nåede op på de<br />
226-263 millioner kroner,<br />
som ledel<strong>se</strong>n havde lagt<br />
op til, betegner <strong>se</strong>lskabet<br />
result<strong>at</strong>et som tilfredsstillende<br />
i betragtning af et<br />
nervøst og vigende børsmarked,<br />
hvor mange venter<br />
på bedre økonomiske tider.<br />
NunaMinerals var med til<br />
<strong>at</strong> starte Grønlands første<br />
guldmine, Nalunaq Gold<br />
Mine, ved Nanortalik i Sydgrønland,<br />
i samarbejde<br />
med <strong>se</strong>lskabet Crew Gold<br />
Corpor<strong>at</strong>ion. NunaMinerals<br />
er i dag i færd med en<br />
række mineralefter<strong>for</strong>skninger,<br />
blandt andet på Storø<br />
ved Nuuk, hvor Grønlands<br />
næste guldmine måske vil<br />
åbne. Efter<strong>for</strong>skningen sker i<br />
konkurrence med en række<br />
udenlandske <strong>se</strong>lskaber, der<br />
blandt andet undersøger<br />
muligheden <strong>for</strong> en kommerciel<br />
udvinding af rubiner og<br />
diamanter.<br />
News
Qala<strong>se</strong>rsualerngusaanneq<br />
■ Issittumi avannarlermi<br />
as<strong>se</strong>rsuutit <strong>at</strong>orlugit sorsuun -<br />
neq nun<strong>at</strong> tallim<strong>at</strong> Sikuiuitsup<br />
avannarliup imartaanut,<br />
gassimik uuliamillu annertoorsuarmik<br />
imaqartutut<br />
ilimagineqartumut, sineriaqartut<br />
akornanni suleq<strong>at</strong>igiinnerupsukumiinerulersinneqarnissaannikaalajangersakkamik<br />
taar<strong>se</strong>rneqarpoq.<br />
Taama <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuarneq<br />
Norgep, Ruslandip,<br />
Canadap aamma USA-p<br />
Ilulissanut Danmarkimi<br />
■ Sikuiuitsup<br />
Avannarliup Imartaa<br />
sikuersimasoq gassimik<br />
uuliamillu<br />
isumalluutinik annertoorsuarnik<br />
immap<br />
naqqani nassaassaasututisumaqarfigineqartunikisumalluutiginnilernissamut<br />
ammaassissaaq.<br />
■ Et isfrit Arktisk<br />
Ocean vil åbne op<br />
<strong>for</strong> en udnyttel<strong>se</strong> af<br />
de enorme gas- og<br />
olieressourcer, som<br />
menes <strong>at</strong> gemme sig<br />
i havbunden.<br />
The b<strong>at</strong>tle <strong>for</strong> the North Pole<br />
■ A war of symbols in the<br />
nort<strong>her</strong>n Polar Regions has<br />
been replaced by a declar<strong>at</strong>ion<br />
regarding intensified<br />
ef<strong>for</strong>ts <strong>for</strong> cooper<strong>at</strong>ion<br />
between the five countries<br />
bordering the Arctic Ocean,<br />
an area which is thought to<br />
contain enormous gas and<br />
oil re<strong>se</strong>rves.<br />
This was the result of a<br />
conference hosted by Danish<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 9<br />
nunanut allanut ministerimit<br />
Per Stig Møllerimit naalakkersuisullu<br />
siulittaasuannit<br />
Hans Enok<strong>se</strong>nimit qaaqquneqarfigisimasa<strong>at</strong>inerneqarpoq.<br />
Ata<strong>at</strong>simeersuarnermi<br />
peq<strong>at</strong>aasunit isumaq<strong>at</strong>igiissutigineqarpoq<br />
FN-imi<br />
nun<strong>at</strong> toqqaviinut <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simiititaliarsuaq<br />
Sikuiuitsup<br />
avannarliup imartaani, Qala<strong>se</strong>rsuaq<br />
Kalaallit Nunaannit<br />
Danmarkimillu aamma<br />
Ruslandimit piumasaqa<strong>at</strong>eqarfigineqartuss<strong>at</strong>utilima-<br />
■ An ice-free Arctic<br />
Ocean would open<br />
up <strong>for</strong> exploit<strong>at</strong>ion<br />
of the enormous<br />
gas and oil re<strong>se</strong>rves<br />
which are thought<br />
to be hidden under<br />
the <strong>se</strong>a.<br />
Foreign Minister Per Stig<br />
Møller and Premier Hans<br />
Enok<strong>se</strong>n <strong>for</strong> guests from<br />
Norway, Russia, Canada and<br />
USA in Iluliss<strong>at</strong>. At the meeting,<br />
participants agreed th<strong>at</strong><br />
the UN’s Commission on<br />
the Limits of the Continental<br />
Shelf will, on the basis of<br />
scientific document<strong>at</strong>ion,<br />
determine future claims by<br />
countries on areas in the<br />
N e w s<br />
gineqartoq ilanngullugu,<br />
nun<strong>at</strong> ilisim<strong>at</strong>uussutsikkut<br />
uppernarsaasiuss<strong>at</strong> tunngavigalugit<br />
siunissami piumasaqa<strong>at</strong>igisinnaasaannut,<br />
aalajangiisuujumaartoq.<br />
Issittup siku<strong>at</strong>a aakkiartuaarner<strong>at</strong>a<br />
peq<strong>at</strong>igisaanik sumiiffik<br />
pineqartoq naalagaaffinnut<br />
Sikuiuitsup avannarliup<br />
imartaanut sineriaqartunut<br />
pingaaruteqaleriartuinnarpoq,<br />
tam<strong>at</strong>umanilu Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong> Danmarkilu isumaqarput<br />
malittarisassanik<br />
Kampen om Nordpolen<br />
■ En krig på symboler i de<br />
nordlige polaregne er blevet<br />
afløst af en erklæring om<br />
et intensiveret samarbejde<br />
mellem de fem lande, der<br />
græn<strong>se</strong>r op til Det Arktiske<br />
Ocean, som <strong>for</strong>modes <strong>at</strong><br />
indeholde enorme mængder<br />
gas- og oliere<strong>se</strong>rver.<br />
Det blev result<strong>at</strong>et af en<br />
konference som den danske<br />
udenrigsminister Per Stig<br />
Møller og landsstyre<strong>for</strong>mand<br />
Hans Enok<strong>se</strong>n havde<br />
indbudt Norge, Rusland,<br />
Canada og USA til i Iluliss<strong>at</strong>.<br />
På mødet blev deltagerne<br />
enige om, <strong>at</strong> det er FN’s<br />
Sokkelkommission, der på<br />
baggrund af videnskabelig<br />
dokument<strong>at</strong>ion afgør landenes<br />
fremtidige krav på områ-<br />
Arctic Ocean, including<br />
the North Pole which both<br />
<strong>Greenland</strong>-Denmark and<br />
Russia are expected to lay<br />
claim to. In step with the<br />
melting of ice, the Arctic<br />
is becoming an important<br />
region <strong>for</strong> coastal st<strong>at</strong>es<br />
around the Arctic Ocean<br />
and <strong>Greenland</strong>-Denmark<br />
indic<strong>at</strong>ed the importance of<br />
<strong>se</strong>tting down a <strong>se</strong>t of com-<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoorussanik aalajangersaanissaqpingaaruteqartuusoq.<br />
Canada Ruslandilu<br />
tamarmik immikkut issittumi<br />
sakkutooq<strong>at</strong>igiinnik pilersitsiartuaaleruttorput,<br />
USA-lu<br />
aasariartulernerani Alaskap<br />
sineria<strong>at</strong>a sioraani sakkutuut<br />
5000-it, timmisartut sorsuutit<br />
120-t umiarsuillu sorsuutit<br />
arlallit <strong>at</strong>orlugit ullunik aqqaneq-marlunniksivisussu<strong>se</strong>qartumik<br />
sakkutooqarnikkut<br />
sungiusarluni.<br />
der i Det Arktiske Ocean,<br />
<strong>her</strong>under Nordpolen som<br />
både Grønland Danmark og<br />
Rusland menes <strong>at</strong> ville gøre<br />
krav på. I takt med afsmeltningen<br />
i Arktis udgør området<br />
et stadig vigtigere område<br />
<strong>for</strong> kystst<strong>at</strong>erne til Det<br />
Arktiske Ocean, og Grønland<br />
Danmark mente, <strong>at</strong> det var<br />
vigtigt <strong>at</strong> få fastslået et sæt<br />
fælles spilleregler. Canada<br />
og Rusland er begge i færd<br />
med <strong>at</strong> opbygge en særlig<br />
arktisk militærenhed, mens<br />
USA i <strong>for</strong>sommeren gennemførte<br />
en storstilet 12<br />
dage lang militærøvel<strong>se</strong> med<br />
5000 sold<strong>at</strong>er, 120 kampfly<br />
og flere krigsskibe ud <strong>for</strong><br />
Alaskas kyst.<br />
mon rules and regul<strong>at</strong>ions.<br />
Canada and Russia are both<br />
busy building a special Arctic<br />
military unit, whilst last<br />
spring, the USA carried out<br />
12 day long, large scale military<br />
manoeuvres with 5000<br />
soldiers, 120 fighter planes<br />
and <strong>se</strong>veral war ships off the<br />
coast of Alaska.
Garmin Forerunner 405<br />
Garminip nutaaliai kingulliit tassaapput<br />
pimoorullugu sungiusarnermi tunisassi<strong>at</strong>.<br />
Forerunner 405 GPS-eqarpoq, taamaasilluni<br />
nalinginnaasumik piffissamut tillernermullu<br />
paasissutiss<strong>at</strong> sani<strong>at</strong>igut sungiusarninni<br />
malinnaavigisinnaav<strong>at</strong>it sukkassutsit,<br />
qanoq isorartutigisumik arpannerit aammalu<br />
sumiinnerit – aqqusinermi qaqqamiluunniit<br />
arpakkaluaruit, sikkileraluaruit sisoraraluaruilluunniit.<br />
Garmins nyeste skud på stammen af <strong>se</strong>riø<strong>se</strong><br />
træningsprodukter. Forerunner 405 er udstyret<br />
med GPS så du udover de gæng<strong>se</strong><br />
tids- og pulsin<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ioner kan følge med i<br />
tempo, distance og position under træningen<br />
- uan<strong>se</strong>t om du er på vej eller i fjeld, på<br />
cykel eller ski.<br />
akia/pris: kr. 2.499,-<br />
Garmin Forerunner 305<br />
GPS-ilik Forerunner 405-itullu periarfissiisoq.<br />
305 aamma kalibrererneqassanngilaq<br />
aammalu 405-itulli pc-mut <strong>at</strong>tavilerneqarsinnaalluni<br />
taamaasilluni sungiusarnerit<br />
takusinnaallugu, misissorsinnaallugu pilersaarusiorsinnaallugulu.<br />
Med GPS og giver dig muligheder som<br />
Forerunner 405. 305 skal heller ikke kalibreres<br />
og kan som 405 kobles til pc så du<br />
kan indlæ<strong>se</strong>, analy<strong>se</strong>re og planlægge din<br />
træning.<br />
akia/pris: kr. 1.799,-<br />
Garmin Forerunner 50 HR+SD<br />
Footpodilik, tillernermut unngersalik pcmullu<br />
<strong>at</strong>tavilerneqarsinnaamm<strong>at</strong> 50 HR+SD<br />
-mik pimoorullugu arpaq<strong>at</strong>itaassa<strong>at</strong>it. Ila<strong>at</strong>igut<br />
takusinnaav<strong>at</strong>it sungiusarnerpit sivisussusia,<br />
pace, isorartussu<strong>se</strong>q, kalori<strong>at</strong>,<br />
tillernerpit agguaq<strong>at</strong>igiissinnera annerpaaffialu.<br />
Sungiusareernerup kingorna<br />
sungiusarnerit takusinnaallugulu misissorsinnaav<strong>at</strong><br />
kiisalu tullianik sungiusarniss<strong>at</strong><br />
pilersaarusiorsinnaallugu. Footpod arparia<strong>at</strong>sikkut<br />
kalibrererneqassaaq.<br />
Med footpod, pulsbælte og tilslutning til pc<br />
har du med 50 HR+SD en <strong>se</strong>riøs løbemakker.<br />
Du kan bl.a. aflæ<strong>se</strong> træningstid, pace,<br />
distance, kalorier, gennemsnits og maksimum<br />
puls. Efter træning kan du indlæ<strong>se</strong> og<br />
analy<strong>se</strong>re træningen samt planlægge næste<br />
træningspas. Footpod’en skal kalibreres til<br />
din løbestil.<br />
akia/pris: kr. 1.299,-<br />
Garmin Forerunner 50 HR<br />
Ilinnut tillernermut uuttuummik akikitsumik<br />
ajorna<strong>at</strong>sumillu ilusilersorluakkamik ingerlalluarsinnaasumillu<br />
pisaarusuttumut. Takutissinnaavai<br />
tillerneq nalunaaquttallu<br />
<strong>at</strong>ortui na li nginnaasut. PC-mut <strong>at</strong>tavilerneqarsinnaavoq,<br />
taamasilluni sungiusarnerit<br />
pilersaarusiorsinnaallugulu misissorsinnaallugu.<br />
Til dig som søger et prisbilligt og simpelt<br />
pulsur med godt design og god funktionalitet.<br />
Vi<strong>se</strong>r puls og har de gæng<strong>se</strong> urfunktioner.<br />
Kan tilsluttes pc så du kan planlægge<br />
og analy<strong>se</strong>re din træning.<br />
akia/pris: kr. 749,-<br />
Styr på tid, puls<br />
og position med<br />
Garmin Forerunner<br />
<strong>at</strong>orlugu piffissaq,<br />
uumm<strong>at</strong>ivit tillernera<br />
sumiissutsillu nakkutigikkit<br />
Garmin Forerunner 405<br />
akia/pris kr. 2.499,-<br />
Garmin Forerunner 305<br />
akia/pris kr. 1.799,-<br />
Garmin Forerunner 50<br />
akia/pris kr. 1.299,-/749
ittu@ittu.net . Tlf. 32 72 03 . Fax 32 72 02
■<br />
Kalaallit Nunaannit<br />
imeq nunarsuarmi<br />
<strong>at</strong>uisartunut<br />
Ajunnginnerpaamik pisoqarsimassapp<strong>at</strong> <strong>at</strong>uisartunit<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a ernga akimasumik inissisimaffeqartoq<br />
imerneqarsinnaalissaaq<br />
All<strong>at</strong>toq: Christian Schultz-Lorentzen<br />
Imeq Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a <strong>se</strong>rmersuaniit<br />
a<strong>at</strong>toq ukiut 60.000-it angullugit<br />
pisoqaassusilik. Puilasup ernga qaammaarilluinnartoq<br />
nunap iluani puilasuneersoq.<br />
Imeq t<strong>at</strong>sinit minguit sunit<br />
avinngarussimasuneersoq.<br />
Kalaallit Nunaanni imissama<strong>at</strong>it<br />
annertoorsuuinnar<strong>at</strong>illu pissarsiariuminaannanngill<strong>at</strong>.<br />
Imeq minguissutsimigut<br />
mamassutsimigullu aamma<br />
as<strong>se</strong>qanngilaq. Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a<br />
ernganik puiaasanut maqitanik as<strong>se</strong>qanngitsumik<br />
aningaasarsiutigalugu<br />
tunisassiulernissamut tunngavilersuutit<br />
pingaaruteqarluinnartut sisam<strong>at</strong>.<br />
Tunisassiulernissarlu sulissutigineqarpoq.<br />
Ajunnginnerpaamik pisoqarp<strong>at</strong><br />
puiaa saq siulleq Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a<br />
ernganik imalik ukioq <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q qaangiutsinnagu<br />
maqiterivimmit avammut<br />
nioqqutigineqarsinnaalissaaq.<br />
Tama tumani pineqarput <strong>Greenland</strong><br />
Ice W<strong>at</strong>er A/S, Ilulissani <strong>se</strong>rmersuarmit<br />
imermik a<strong>at</strong>sitamik puiaasanut maqitamik<br />
tunisassiorniartoq kiisalu imermik<br />
all<strong>at</strong>ut tunisassiornissamut nioqquteqalerniartoq.<br />
Kiisalu <strong>Greenland</strong> Spring<br />
W<strong>at</strong>er ApS, Qeqertarsuarmi qangali<br />
Suluk # 04 2008 12<br />
utaqqisaasumik puilasup ernganik<br />
tunisassiulernissaminik pilersaaruteqartoq.<br />
Taakkua sani<strong>at</strong>igut marlunnik<br />
ingerl<strong>at</strong><strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiiffeqarpoq Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>a ernganik tunisassioreersunik.<br />
Taakkunani imeq tunisassianut<br />
allanut <strong>at</strong>orneqarpoq. <strong>Greenland</strong> Ice<br />
Cap Production A/S ukiuni arlaqartuni<br />
<strong>se</strong>rmimit sikuaraliortarsimavoq ila<strong>at</strong>igut<br />
Danmarkimi kunngikkormiunit<br />
<strong>at</strong>orneqartartunik, maannakkorpiarlu<br />
<strong>se</strong>rmimik a<strong>at</strong>sitamik Canadamiut<br />
tunisassiaannut Siku Vodkamut ilu<strong>at</strong>silluar<br />
tumik pilersuisuulluni, tam<strong>at</strong>umanilu<br />
Hollandimi imigassaliorfimmi<br />
<strong>se</strong>rmeq imigassamut akuliullugu<br />
a<strong>at</strong>sinneqartarluni. Narsamilu Kalaallit<br />
Nunaanni immiorfeeqq<strong>at</strong> siullersaannit,<br />
<strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>mit, <strong>se</strong>rmeq<br />
a<strong>at</strong>sitaq immiaaqq<strong>at</strong> assigiinngitsut<br />
tunisassiarineqarnerannut <strong>at</strong>orneqartarpoq.<br />
Misigisassaq<br />
Nunarsuarmi niuerfinnut isorartoorsuunera<br />
pissutigalugu Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a<br />
<strong>se</strong>rmianik ernganillu tunisassiornermut<br />
<strong>at</strong><strong>at</strong>illugu assartuinermi annertuumik<br />
aningaasartuuteqartoqartarpoq. Taa -<br />
ma<strong>at</strong>tumik suliffeqarfinnit aallaqqaammut<br />
niuerfiit akimasut tuniniaanermi<br />
siunniunneqarsimapput. Tunngavilersuutissallu<br />
naammapput. Imaluunniit<br />
<strong>Greenland</strong> Ice W<strong>at</strong>erimik piginnittup,<br />
Morten Kel<strong>se</strong>nip, oqarner<strong>at</strong>ut:<br />
- Nunarsuarmi imeq minguinnerpaaq<br />
pineqarpoq. Allanit tamanit neruminnerullunilu<br />
tungusunninneruvoq.<br />
Kisianni imermik ulluinnarni <strong>at</strong>ugassamik<br />
nioqquteqassanngilagut. Imermik<br />
ila<strong>at</strong>igooriarluni alutorsa<strong>at</strong>igalugu<br />
imigarineqartartussamik nioqquteqassaagut.<br />
Misigisassamik nioqquteqarusuppugut,<br />
Morten Kel<strong>se</strong>n, Iluliss<strong>at</strong><br />
kangerlu<strong>at</strong>a Kangi<strong>at</strong>a anigguani <strong>at</strong>uinissamutakuersissuteqarfigineqarsimasoq,<br />
naliliivoq. Tamaani iluliamernit<br />
ukiunik tuusintinik arlalinnik pisoqaassusillit<br />
aalisartunit qallorneqartassapput<br />
nunamullu assartorneqartassallutik.<br />
Narsamiit <strong>se</strong>rmeq a<strong>at</strong>sitaq 24.000<br />
liiterit taamaaq<strong>at</strong>igisaa usitut qerisutut<br />
Atlantikup avanna<strong>at</strong>igut nassiunneqartassaaq,<br />
imerlu Jyllandimi Brandemi<br />
Danish Bottling Compagnimi puiaasanut<br />
maqinneqartassalluni. Kingorna<br />
<strong>se</strong>rmimik a<strong>at</strong>sitsisarnerup Ilulissani<br />
ingerlanneqalernissaa taamalu illoqarfimmi<br />
suliffissanik amerlanernik pilersit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>aanissaq<br />
siunertarineqarpoq.<br />
Puilasup ernga<br />
Qeqertarsuarmi puilasut minguitsut<br />
<strong>at</strong>torneqarsimanngitsut <strong>Greenland</strong><br />
Spring W<strong>at</strong>er ApS-imit tunisassiorfigissallugit<br />
siunniunneqarsimapput,<br />
tam<strong>at</strong>umanilu suliffeqarfik toqqaannartumik<br />
maqitsisarnissamut akuersissuteqarfigineqarsimavoq.<br />
<strong>Greenland</strong><br />
Spring W<strong>at</strong>er pilersaarummik aallaqqaammut<br />
ila<strong>at</strong>igut maqiterivimmik<br />
pilersitsinissamut nittarsaassinissamullu<br />
300 millioner koruunit missaannik<br />
missingersuuteqarfiusimasumik<br />
ukiuni arlaqalersuni suliaqarsimavoq.<br />
Ullumikkut puilasup ernganik tunisassiulernissamik<br />
pilersaarut aningaasartuutiss<strong>at</strong>igutannikillileriffigineqarsimavoq.<br />
Kisianni aappaagumiit tunisassiulernissaq<br />
na<strong>at</strong>sorsuutigineqarpoq.<br />
- Aallaqqaammut akunnermut puiaasanik<br />
9.600-nik puilasup er nganik<br />
imalinnik tunisassiorsinnaassaagut,<br />
taakkulu Kinami, Japanimi<br />
Tysklandimilu nioqqutigineqassapput.<br />
Annikitsumik aallartittariaqarpugut<br />
innaallagissiorfik annerusumik ingerl<strong>at</strong>sinermut<br />
malinnaasinnaanngim-
m<strong>at</strong>. Taama<strong>at</strong>torli innaallagissiorfiup<br />
naammassisinnaa sai annertusineqarp<strong>at</strong>a<br />
tunisassior nerulernissaq pilersaarutaavoq,<br />
Ove Berthel<strong>se</strong>n, <strong>Greenland</strong><br />
Spring W<strong>at</strong>erimut siunnersorti, oqarpoq.<br />
Siunissaq isumalluarnartoq<br />
Kuj<strong>at</strong>aani <strong>Greenland</strong> Ice Cap Production<br />
A/S-imi <strong>se</strong>rmitoqarsuarmik Siku<br />
Vodkamik tunisassiornermut <strong>at</strong>ugassamik<br />
pilersuisarnermi toqqaannartumik<br />
angusarissaartoqareersimavoq.<br />
Pilersuineq annertoorsuunngikkaluarpoq,<br />
tamannali allanngortinneqarsinnaalluni.<br />
- Siku Vodka <strong>at</strong>uagassiani nerisassiornermut<br />
tunngasuni <strong>at</strong>aqqisaasuni<br />
naliliisarnerni arlaleriarluni ajuga<strong>at</strong>inneqareersimavoq.<br />
Tam<strong>at</strong>uma<br />
sani<strong>at</strong>igut vodka nunarsuaq tamakkerlugu<br />
niuerfinni arlalinni siuariartortuarpoq,<br />
taama<strong>at</strong>tumik siunissaq<br />
isumalluar nartutut isigaarput. Minnerunngitsumik<br />
Amerikami niuerfimmit<br />
Siku Vodkap nioqqutigineqalerfissa<strong>at</strong>ut<br />
na<strong>at</strong>sorsuutigineqartumit takutinneqartalersut<br />
nutaar luinna<strong>at</strong><br />
isumal luarnartullu pissutigalugit.<br />
Taam<strong>at</strong>uttaaq immaqa Siku Gin<br />
aamma tunisassiarineqalissaaq,<br />
Michael Lings, <strong>Greenland</strong> Ice Cap<br />
Production A/S-imi, Canadami Siku<br />
Vodkamik tunisassiortumit piginneq<strong>at</strong>aaffigineqartumi<br />
siulersuisunut ilaasortaq,<br />
oqarpoq. Siunissami imermik<br />
<strong>se</strong>rmimit a<strong>at</strong>sitamit pisumik tunisassiulernissaq<br />
aamma Michael Lingsimit<br />
kissa<strong>at</strong>igineqarpoq.<br />
- Isumaga naapertorlugu imeq<br />
<strong>se</strong>rmimit a<strong>at</strong>sitamit pisoq puilasup<br />
er nganit allaanerulluinnartumik<br />
pitsaassu<strong>se</strong>qarpoq. Imeq <strong>se</strong>rmimit<br />
a<strong>at</strong>sitamit pisoq tupinnaannartumik<br />
minguitsuuvoq mamassutsiminilu<br />
Pilersaarutit<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a ernganik aningaasarsiutigalugu<br />
iluaqutiginninnissamik<br />
ine riartortitsineq oqartussanit malittareqqissaarneqarpoq.<br />
2001-imi nunarsuarmi<br />
<strong>se</strong>rmimik imermillu tunisassiornermut<br />
in<strong>at</strong>sisit siullersa<strong>at</strong> namminersornerusunit<br />
akuersissutigineqarpoq,<br />
2004-milu tunisassianik taakkuninnga<br />
avammut nioqquteqartalernissaq pillugu<br />
pilersaarusiaq 2013-ip tungaanut <strong>at</strong>uut-<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 13<br />
■ Iluliss<strong>at</strong> eqqaanni aalisartut<br />
iluliaminernik qalluisut.<br />
nerumittuulluni. Akimarpasissu<strong>se</strong>q<br />
tunisassiarissagaanni niuerfissaqartutut<br />
ilimana<strong>at</strong>eqarluinnartoq, Michael Lings<br />
oqarpoq.<br />
Immiorfeeqqami <strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>mi<br />
isumalluarneq taama<br />
annertutiginngilaq. Sermersuup<br />
ernganik nutaaliorluni immiaaraliortalernermi<br />
ajunngilluinnartumik<br />
aallartittoqa reersorlu immiorfeeraq<br />
ukiut arlaqan ngitsut ingerlaneranni<br />
2 millioner ko ruuninik amigartooruteqalersimavoq.<br />
Tamanna annermik<br />
■ Fiskere ved Iluliss<strong>at</strong> fisker<br />
isskos<strong>se</strong>r op af fjorden.<br />
tussaq suliarineqarluni. Siunissamut<br />
ungasissumut pilersaarusiorneq ingerlanneqarpoq<br />
piffissap sivikitsup ingerlanerinnaani<br />
inuussutissarsiummik<br />
nutaarluinnarmik pilersitsisoqarsinnaannginnera<br />
nassuerutigalugu. Siunissaq<br />
ungasissoq eqqarsa<strong>at</strong>igalugu aningaasaliinerit<br />
kiisalu misissueqqaarnerit annertuut<br />
pineqarput.<br />
■ Fis<strong>her</strong>men <strong>at</strong> Iluliss<strong>at</strong> fishing<br />
ice floes out of the fjord.<br />
nioqquteqarnissamut isumaq<strong>at</strong>igiissutinut<br />
<strong>at</strong><strong>at</strong>illugu aqutsinermi ajornartorsiutinik<br />
pissuteqarpoq. M<strong>at</strong>uma<br />
allaa<strong>se</strong>rineqarnerani pisortamik nutaamik<br />
<strong>at</strong>orfinitsitsinikkut namminersornerusuni<br />
aningaasalersuisarnermik<br />
ingerl<strong>at</strong><strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiiffimmit <strong>Greenland</strong><br />
Venturemit immiaaqqanik nun<strong>at</strong>sinneersunik<br />
nun<strong>at</strong> tamala<strong>at</strong> akornanni<br />
nersornaa<strong>se</strong>rneqarsimasunik tamannalu<br />
tunngavigalugu siunissami ingerlalluarnissamik<br />
periarfissariaqartunik<br />
tunisassiornermi pissutsit ilorraap<br />
tungaanut sa<strong>at</strong>sinniarneqarput.<br />
Piffissami aggersumi <strong>se</strong>rmimik imermillu<br />
tunisassiornissamut periarfissanik nittarsaassineq<br />
namminersornerusunit<br />
sukumiinerulersinniarneqarpoq ila<strong>at</strong>igut<br />
tunisassiornissamut periarfiss<strong>at</strong> all<strong>at</strong>torsimaffiannik<br />
suliaqarnikkut. Tam<strong>at</strong>uma<br />
sani<strong>at</strong>igut nittartagaq iceandw<strong>at</strong>er.gl<br />
pilersinneqarsimavoq.
■<br />
Grønlandsk vand til<br />
verdens <strong>for</strong>brugere<br />
Om et år vil <strong>for</strong>brugerne i bedste fald kunne skrue låget<br />
af en flaske grønlandsk prestigevand<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
Smeltevand fra den grønlandske indlandsis<br />
med en alder på op til 60.000<br />
år. Krystalklart kildevand fra underjordiske<br />
kilder. Overfladevand fra rene,<br />
afsidesliggende søer.<br />
De grønlandske vandressourcer er<br />
ikke blot enorme og lettilgængelige.<br />
Vandet er også unikt i sin renhed og<br />
smag. Fire væ<strong>se</strong>ntlige argumenter<br />
<strong>for</strong> iværksættel<strong>se</strong>n af en kommerciel<br />
produktion af eksklusivt, grønlandsk<br />
flaskevand. Og der arbejdes på sagen.<br />
Den første vandflaske med grønlandsk<br />
vand <strong>for</strong>lader i bedste fald tappehallen<br />
inden <strong>for</strong> et år. Det drejer sig om<br />
<strong>Greenland</strong> Ice W<strong>at</strong>er A/S, der i Iluliss<strong>at</strong><br />
vil lave afsmeltet indlandsis på flaske<br />
samt videresælge vand til anden<br />
produktion. Samt <strong>Greenland</strong> Spring<br />
W<strong>at</strong>er ApS, der planlægger <strong>at</strong> starte<br />
en længe ventet kildevandsproduktion<br />
i Qeqertarsuaq.<br />
Herudover findes der to <strong>se</strong>lskaber,<br />
som allerede producerer grønlandsk<br />
vand. Men <strong>her</strong> indgår vandet i andre<br />
produkter. <strong>Greenland</strong> Ice Cap Production<br />
A/S har i flere år lavet isterninger,<br />
Suluk # 04 2008 14<br />
som bruges af blandt andet det danske<br />
kongehus, og har i øjeblikket stor<br />
succes med levering af smeltevand til<br />
den canadiskproducerede Siku Vodka,<br />
hvor i<strong>se</strong>n optøs sammen spiritus<strong>se</strong>n<br />
på et destilleri i Holland. Og i Narsaq<br />
benytter Grønlands første minibryghus,<br />
<strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>, afsmeltet<br />
indlandsis i produktionen af en række<br />
ølprodukter.<br />
En oplevel<strong>se</strong><br />
På grund af den lange afstand til<br />
verdensmarkederne er der <strong>for</strong>bundet<br />
betydelige transportomkostninger<br />
ved produktion og eksport af grønlandsk<br />
is og vand. Der<strong>for</strong> målretter<br />
virksomhederne i første omgang deres<br />
salg mod et eksklusivt marked. Og<br />
argumenter er der nok af. Eller som<br />
Morten Kel<strong>se</strong>n, ejer af <strong>Greenland</strong> Ice<br />
W<strong>at</strong>er, siger:<br />
- Der er tale om verdens reneste vand.<br />
Det er blødere og sødere end alt<br />
andet. Men vi skal ikke sælge vand<br />
til hverdagsbrug. Vi skal sælge vand,<br />
man nyder engang imellem. Vi vil<br />
sælge en oplevel<strong>se</strong>, lyder vurderingen<br />
fra Morten Kel<strong>se</strong>n, der har fået<br />
koncessionstilladel<strong>se</strong> til et område<br />
ved mundingen af Isfjorden i Iluliss<strong>at</strong>.<br />
Her skal isskos<strong>se</strong>rne med flere tusinde<br />
år gammelt smeltevandsis fiskes op<br />
af fiskere og transporteres i land.<br />
Fra Narsaq <strong>se</strong>ndes en fry<strong>se</strong>last svarende<br />
til 24.000 liter smeltevand over<br />
Nord<strong>at</strong>lanten, hvor vandet tappes på<br />
flasker hos Danish Bottling Compagny<br />
i Brande i Jylland. Senere er det hensigten<br />
<strong>at</strong> smeltningen skal <strong>for</strong>egå i<br />
Iluliss<strong>at</strong> og dermed bidrage til flere<br />
arbejdsplad<strong>se</strong>r i byen.<br />
Kildevand<br />
I Qeqertarsuaq har <strong>Greenland</strong> Spring<br />
W<strong>at</strong>er ApS rettet opmærksomheden<br />
mod de jomfrueligt rene kilder på<br />
Diskoøen, som virksomheden har fået<br />
koncessionstilladel<strong>se</strong> til <strong>at</strong> tappe direkte<br />
fra. <strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er har i<br />
flere år arbejdet med projektet, der<br />
oprindelig havde et budget i omegnen<br />
af 300 millioner kroner til etablering<br />
af blandt andet tappeanlæg samt<br />
markedsføring. I dag har kildevandsprojektet<br />
gennemgået en økonomisk<br />
slankekur. Men pilen peger <strong>for</strong>ts<strong>at</strong><br />
mod en start af en produktion næste<br />
år.<br />
- I første omgang vil vi kunne producere<br />
9.600 flasker kildevand i<br />
timen, som skal sælges i Kina, Japan<br />
og Tyskland. Vi er nødt til <strong>at</strong> starte<br />
småt, <strong>for</strong>di elværket ikke kan klare<br />
mere. Men på sigt er det planen <strong>at</strong><br />
øge produktionen, når elværkets ydeevne<br />
er blevet <strong>for</strong>stærket, siger Ove<br />
Berthel<strong>se</strong>n, konsulent <strong>for</strong> <strong>Greenland</strong><br />
Spring W<strong>at</strong>er.<br />
En lys fremtid<br />
Hos <strong>Greenland</strong> Ice Cap Production A/S<br />
i Sydgrønland har man allerede opnå-
et en kontant succes med levering af<br />
ældgammelt is til produktion af Siku<br />
Vodka. Ikke de store mængder, men<br />
det kan der blive lavet om på.<br />
- Siku Vodka har vundet en række<br />
blindtests i an<strong>se</strong>te madmagasiner.<br />
Dertil kommer, <strong>at</strong> vodka generelt vinder<br />
stadig flere markedsandele på verdensplan,<br />
så vi <strong>se</strong>r lyst på fremtiden.<br />
Ikke mindst på grund af de helt nye<br />
og positive signaler på det amerikanske<br />
marked, hvor Siku Vodka ventes <strong>at</strong><br />
kunne blive introduceret. Dertil kommer,<br />
<strong>at</strong> der måske også skal produceres<br />
en Siku Gin, siger Michael Lings,<br />
bestyrel<strong>se</strong>s<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>Greenland</strong> Ice<br />
Cap Production A/S, der har den canadiske<br />
producent af Siku Vodka som<br />
medejer. På Michael Lings ønskeliste<br />
står også en fremtidig smeltevandsproduktion.<br />
- Smeltevand er efter min mening<br />
af en helt anden kvalitet end kildevand.<br />
Smeltet indlandsis er utroligt<br />
rent og blødt i sin smag. En eksklusivitet,<br />
som der givetvis vil være et marked<br />
<strong>for</strong>, siger Michael Lings.<br />
Knap så optimistisk er stemningen hos<br />
minibryggeriet <strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>.<br />
Efter en <strong>for</strong>rygende start med nyskabel<strong>se</strong>n<br />
af øl brygget på grønlandsk<br />
indlandsis, har <strong>se</strong>lskabet på få år<br />
oparbejdet et underskud på to millioner<br />
kroner. Det skyldes <strong>for</strong>trinsvis<br />
ledel<strong>se</strong>smæssige problemer omkring<br />
salgsaftaler. I skrivende stund <strong>for</strong>søger<br />
Hjemmestyrets kapital<strong>for</strong>midlings<strong>se</strong>lskab<br />
<strong>Greenland</strong> Venture med indsættel<strong>se</strong>n<br />
af en ny direktør <strong>at</strong> vende<br />
Str<strong>at</strong>egi<br />
Udviklingen af den kommercielle udnyttel<strong>se</strong><br />
af grønlandsk vand følges nøje af<br />
myndighederne. Hjemmestyret vedtog<br />
i 2001 verdens første is- og vandlov,<br />
og udarbejdede i 2004 en str<strong>at</strong>egiplan<br />
<strong>for</strong> eksport af dis<strong>se</strong> produkter frem til<br />
2013. Den langsigtede str<strong>at</strong>egi sker<br />
i erkendel<strong>se</strong> af, <strong>at</strong> man ikke skaber<br />
et helt nyt erhverv på kort tid. Der er<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 15<br />
skuden <strong>for</strong> produktionen af de grønlandske<br />
ølprodukter, der har høstet<br />
intern<strong>at</strong>ional anerkendel<strong>se</strong> og i hvert<br />
fald ud fra den betragtning bør have<br />
en fremtidsmulighed.<br />
tale om langsigtede investeringer samt<br />
omf<strong>at</strong>tende <strong>for</strong>undersøgel<strong>se</strong>r.<br />
Den kommende tid vil Hjemmestyret<br />
intensivere markedsføringen af is- og<br />
vandpotentialet ved udarbejdel<strong>se</strong><br />
af blandt andet et produktk<strong>at</strong>alog.<br />
Desuden har man oprettet hjemmesiden<br />
iceandw<strong>at</strong>er.gl<br />
■ Qeqertarsuarmi puilasoq tunisassiornermi puilasup<br />
ernganik qalluiffiusussaq <strong>Greenland</strong> Spring<br />
W<strong>at</strong>er ApS-imi sulisumit misissorneqartoq.<br />
■ En medarbejder fra <strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er ApS<br />
undersøger kilden på Diskoøen, der skal levere<br />
kildevand til en produktion.<br />
■ An employee from <strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er ApS<br />
investig<strong>at</strong>es the spring on Disko Island which is<br />
to supply w<strong>at</strong>er <strong>for</strong> production.<br />
Den første<br />
vandflaske med<br />
grønlandsk vand<br />
<strong>for</strong>lader i bedste fald<br />
tappehallen inden<br />
<strong>for</strong> et år.
■<br />
W<strong>at</strong>er from <strong>Greenland</strong><br />
to consumers worldwide<br />
In a year, if all goes well, consumers will be able to unscrew the lid of<br />
a bottle of prestigious, <strong>Greenland</strong>ic w<strong>at</strong>er<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Up to 60,000 year-old melt w<strong>at</strong>er<br />
from <strong>Greenland</strong>’s inland ice! Crystal<br />
clear spring w<strong>at</strong>er from underground<br />
springs! Surface w<strong>at</strong>er from pure,<br />
remote lakes!<br />
<strong>Greenland</strong>’s w<strong>at</strong>er resources are not<br />
only enormous and easily accessible;<br />
the taste and the purity of the w<strong>at</strong>er<br />
are also unique. The<strong>se</strong> are four important<br />
arguments <strong>for</strong> starting a commercial<br />
production of exclusive, bottled<br />
w<strong>at</strong>er in <strong>Greenland</strong>. Prepar<strong>at</strong>ions are<br />
already under way.<br />
If all goes well, the first bottle filled<br />
with <strong>Greenland</strong>ic w<strong>at</strong>er will leave<br />
the bottling plant within a year.<br />
<strong>Greenland</strong> Ice W<strong>at</strong>er A/S in Iluliss<strong>at</strong><br />
wants to fill bottles with melted inland<br />
Suluk # 04 2008 16<br />
ice and to <strong>se</strong>ll w<strong>at</strong>er <strong>for</strong> production<br />
purpo<strong>se</strong>s. <strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er<br />
ApS is also planning to start a longawaited<br />
spring w<strong>at</strong>er production in<br />
Qeqertarsuaq.<br />
Two ot<strong>her</strong> companies are already<br />
producing <strong>Greenland</strong>ic w<strong>at</strong>er. But<br />
in the<strong>se</strong> ca<strong>se</strong>s, the w<strong>at</strong>er is part of<br />
anot<strong>her</strong> product. For <strong>se</strong>veral years,<br />
<strong>Greenland</strong> Ice Cap Production A/S has<br />
produced ice cubes which are u<strong>se</strong>d,<br />
<strong>for</strong> example, by the royal family in<br />
Denmark and <strong>at</strong> pre<strong>se</strong>nt the company<br />
is experiencing gre<strong>at</strong> success supplying<br />
melt w<strong>at</strong>er <strong>for</strong> the Canadianproduced<br />
Siku Vodka, w<strong>her</strong>e the ice<br />
is melted toget<strong>her</strong> with the alcohol <strong>at</strong><br />
a distillery in Holland. And in Narsaq,<br />
<strong>Greenland</strong>’s first micro-brewery,<br />
If all goes<br />
well, the first bottle<br />
filled with <strong>Greenland</strong>ic<br />
w<strong>at</strong>er will leave the<br />
bottling plant within<br />
a year.<br />
<strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>, u<strong>se</strong>s melted<br />
inland ice in the production of a <strong>se</strong>ries<br />
of beers.<br />
An experience<br />
Distances to the world markets are<br />
enormous, so considerable transport<br />
costs are involved with production<br />
and export of <strong>Greenland</strong>ic ice and<br />
w<strong>at</strong>er. Companies are t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e focusing<br />
<strong>at</strong> first on the exclusive markets.<br />
And t<strong>her</strong>e are plenty of good reasons.<br />
Or, as owner of <strong>Greenland</strong> Ice W<strong>at</strong>er,<br />
says:<br />
- This is the purest w<strong>at</strong>er in the world.<br />
It is softer and sweeter than any<br />
ot<strong>her</strong> w<strong>at</strong>er. But we mustn’t <strong>se</strong>ll it <strong>for</strong><br />
everyday u<strong>se</strong>. We should <strong>se</strong>ll w<strong>at</strong>er<br />
th<strong>at</strong> is to be enjoyed occasionally. We<br />
must <strong>se</strong>ll an experience, offers Morten<br />
Kel<strong>se</strong>n, who has a concession <strong>for</strong> an<br />
area <strong>at</strong> the mouth of the Ice Fjord in<br />
Iluliss<strong>at</strong>. Here, many thousand yearold<br />
ice-floes are fished up by fis<strong>her</strong>men<br />
and transported ashore. From<br />
Narsaq a freezer load equal to 24,000<br />
litres of melt w<strong>at</strong>er is <strong>se</strong>nt across<br />
the North Atlantic to be filled into<br />
bottles by Danish Bottling Company<br />
in Brande in Jutland. At a l<strong>at</strong>er d<strong>at</strong>e<br />
it is the intention to melt the w<strong>at</strong>er<br />
in Iluliss<strong>at</strong>, thus cre<strong>at</strong>ing jobs in the<br />
town.<br />
Spring w<strong>at</strong>er<br />
In Qeqertarsuaq, <strong>Greenland</strong> Spring<br />
W<strong>at</strong>er ApS has turned its <strong>at</strong>tention<br />
to the pure, virginal springs on Disko<br />
Island, from which the company has a<br />
licence to tap direct. For <strong>se</strong>veral years,
<strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er has been<br />
working on a project to establish a<br />
bottling facility and undertake promotion.<br />
The original budget was around<br />
DKK 300 million. Today, the spring<br />
w<strong>at</strong>er project has slimmed down economically.<br />
But everything still indic<strong>at</strong>es<br />
the start of production next year.<br />
In the beginning, we will be able<br />
to produce 9,600 bottles of spring<br />
w<strong>at</strong>er an hour and we can <strong>se</strong>ll them<br />
in China, Japan and Germany. We<br />
have to start on a small scale becau<strong>se</strong><br />
the power st<strong>at</strong>ion can’t handle hig<strong>her</strong><br />
output. In the long term, we plan to<br />
increa<strong>se</strong> production when the power<br />
st<strong>at</strong>ion’s capacity has increa<strong>se</strong>d,<br />
says Ove Berthel<strong>se</strong>n, consultant <strong>for</strong><br />
<strong>Greenland</strong> Spring W<strong>at</strong>er.<br />
A bright future<br />
<strong>Greenland</strong> Ice Cap Production A/S in<br />
South <strong>Greenland</strong> has already achieved<br />
Str<strong>at</strong>egy<br />
The development of commercial exploit<strong>at</strong>ion<br />
of w<strong>at</strong>er in <strong>Greenland</strong> is being<br />
clo<strong>se</strong>ly monitored by the authorities.<br />
In 2001, <strong>Greenland</strong>’s Home Rule<br />
Government pas<strong>se</strong>d the world’s first<br />
ice and w<strong>at</strong>er legisl<strong>at</strong>ion and in 2004<br />
it prepared a str<strong>at</strong>egy <strong>for</strong> export of<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 17<br />
steady success by supplying age-old<br />
ice <strong>for</strong> the production of Siku Vodka.<br />
The quantity isn’t huge, but th<strong>at</strong> can<br />
change.<br />
- Siku Vodka has won a <strong>se</strong>ries of blind<br />
tests in reputed food magazines. In<br />
addition, vodka is generally increasing<br />
its market share worldwide so<br />
the future is looking bright. Not least<br />
becau<strong>se</strong> of the new and positive signals<br />
from the American market, w<strong>her</strong>e<br />
Siku Vodka is expected to be introduced.<br />
Furt<strong>her</strong>more, t<strong>her</strong>e might one<br />
day be a Siku Gin, says Michael Lings,<br />
chairman of the board <strong>for</strong> <strong>Greenland</strong><br />
Ice Cap Production A/S, who has the<br />
Canadian producer of Siku Vodka as<br />
co-owner. Michael Ling’s wish list <strong>for</strong><br />
the future includes melt w<strong>at</strong>er production.<br />
- In my opinion, melt w<strong>at</strong>er is of a<br />
completely different quality to spring<br />
the<strong>se</strong> products up to the year 2013.<br />
The long-term str<strong>at</strong>egy was <strong>for</strong>mul<strong>at</strong>ed<br />
in recognition of th<strong>at</strong> fact th<strong>at</strong> it is not<br />
possible to cre<strong>at</strong>e a completely new<br />
industry in just a short time. It takes<br />
long-term investments and comprehensive<br />
feasibility studies.<br />
■ Immiorfeeraq <strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>, imeq<br />
<strong>se</strong>rmersuarmit a<strong>at</strong>sitaq <strong>at</strong>orlugu immiaaraliortartoq,<br />
ukiut marlussuit m<strong>at</strong>uma siorna<br />
Tivolimi Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a ulluani immiaaqqanik<br />
saqqummiussinermi.<br />
■ Minibryggeriet <strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>, der<br />
brygger øl på smeltevand fra indlandsi<strong>se</strong>n,<br />
under sin lancering af øllet ved Grønland i<br />
Tivoli <strong>for</strong> et par år siden.<br />
■ Micro brewery <strong>Greenland</strong> Brewhou<strong>se</strong>, which<br />
brews beer using melt w<strong>at</strong>er from the inland<br />
ice, <strong>at</strong> the launching of its beer on <strong>Greenland</strong><br />
Day in Tivoli a few years ago.<br />
w<strong>at</strong>er. Melted inland ice is unbelievably<br />
pure and soft in taste. It has<br />
exclusivity and t<strong>her</strong>e will definitely be<br />
a market <strong>for</strong> this, says Michael Lings.<br />
The mood is not quite so optimistic<br />
<strong>at</strong> the micro-brewery <strong>Greenland</strong><br />
Brewhou<strong>se</strong>. After a terrific start with<br />
the innov<strong>at</strong>ive beer brewed with<br />
<strong>Greenland</strong>’s inland ice, the company<br />
has accumul<strong>at</strong>ed a deficit of DKK<br />
2 million in only a few years. This<br />
is mainly due to problems involving<br />
management of sales agreements.<br />
At time of writing, the Home Rule’s<br />
venture capital broker, <strong>Greenland</strong><br />
Venture, has hired a new director in<br />
an <strong>at</strong>tempt to turn the ship around<br />
<strong>for</strong> the production of <strong>Greenland</strong>ic<br />
beer products th<strong>at</strong> have won intern<strong>at</strong>ional<br />
acclaim. For this reason alone<br />
they de<strong>se</strong>rve to have a future.<br />
In time to come, the Home Rule<br />
Government will intensify promotion<br />
of the ice and w<strong>at</strong>er potential by, <strong>for</strong><br />
example, preparing a product c<strong>at</strong>alogue.<br />
T<strong>her</strong>e is also a website called<br />
iceandw<strong>at</strong>er.gl
Uku pisinna<strong>at</strong>itaaffiit<br />
pillugit paasisaqarnerorusukkuitNamminersorneq<br />
pillugu<br />
Isumalioq<strong>at</strong>igiissitap<br />
isumaliutissiissutaanni,<br />
eqikkarnerani<br />
www.nanoq.gl-milu<br />
misissuisinnaavutit.<br />
Namminersorneq<br />
nammineersinna<strong>at</strong>itaanerlu<br />
Namminersorneq Kalaallit Nunaanni eqqunneqarp<strong>at</strong> Namminersornerullutik Oqartussaanerup aalajangersagaanit<br />
periarfiss<strong>at</strong> nuta<strong>at</strong> ammaanneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussaalluni aaqqissuussinerup<br />
periarfissarititai tamangajalluinnarmik akisussaaffigineqalereerput, taamaammallu Kalaallit Nuna<strong>at</strong> Namminersornermut<br />
ingerlariaqqissanersoq innuttaasut taasissutigissava<strong>at</strong>. Tam<strong>at</strong>uma kingunerisinnaassavaa<br />
inuia<strong>at</strong> kalaallit soorlu FN-ip <strong>at</strong>aani aalajangersakk<strong>at</strong> iluini inui<strong>at</strong>tut ineriartoqqinnissamut periarfissarissaarnerulernissa<strong>at</strong>.<br />
Namminersorneq pillugu in<strong>at</strong>simmi oqa<strong>at</strong>sit paasinnitta<strong>at</strong>sillu inuia<strong>at</strong> tam<strong>at</strong> in<strong>at</strong>sisaannut naapertuunnerusut<br />
<strong>at</strong>orneqarput (nun<strong>at</strong> tam<strong>at</strong> in<strong>at</strong>sisa<strong>at</strong> – soorlu FN-imi). Taamaalilluni Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a pisinna<strong>at</strong>itaaffini inuia<strong>at</strong><br />
tam<strong>at</strong> in<strong>at</strong>sisa<strong>at</strong> tunngavigalugit siorn<strong>at</strong>igornit takusinnaanerulissavai.<br />
M<strong>at</strong>uma kinguliini takusinnaav<strong>at</strong>it aalajangersakkanut pisinna<strong>at</strong>itaaffinnullu nutaanut <strong>at</strong>aasiakkaanut as<strong>se</strong>rsuutit<br />
ilai.<br />
Inuia<strong>at</strong> kalaallit nun<strong>at</strong> tam<strong>at</strong> in<strong>at</strong>sisai<br />
naapertorlugit inui<strong>at</strong>tut akuerineqarput<br />
Namminersorneruneq pillugu in<strong>at</strong>simmi Kalaallit Nunaanni<br />
innuttaasut taaneqarput ”danskit naalagaaffianni<br />
inuiaq<strong>at</strong>igiiffik immikkut ittoq”. Nun<strong>at</strong> tam<strong>at</strong><br />
in<strong>at</strong>sisaanni oqariaa<strong>se</strong>q ”inuiaq<strong>at</strong>igiiffik immikkut<br />
ittoq” ilisimaneqanngilaq, taama<strong>at</strong>tumillu oqariaa<strong>se</strong>q<br />
nun<strong>at</strong> tam<strong>at</strong> in<strong>at</strong>sisa<strong>at</strong> aqqutigalugu pisinna<strong>at</strong>itaaffinnik<br />
kinguneqanngilaq.<br />
Inui<strong>at</strong>tut akuerineqarnikkut inuia<strong>at</strong> namminneq<br />
aalajangiisinnaaner<strong>at</strong> akuerineqarpoq. Innuttaasut<br />
inuiannut ilaasut tassaapput In<strong>at</strong>sisartunut qinersisinna<strong>at</strong>itaasut.<br />
Inuia<strong>at</strong> inui<strong>at</strong>tut akuerineqarp<strong>at</strong>a pisinna<strong>at</strong>itaaffiit<br />
all<strong>at</strong> arlallit malinnaagajuttarput:<br />
Nunap pisuussutaanut<br />
piginnittussa<strong>at</strong>itaaneq<br />
Inui<strong>at</strong>tut akuerineqarnikkut inuia<strong>at</strong> nunap pisuussutaanut<br />
pisinna<strong>at</strong>itaaner<strong>at</strong> nukittorsarneqartarpoq.<br />
Tassalu inuia<strong>at</strong> kalaallit a<strong>at</strong>sitassanut ikumm<strong>at</strong>issanullu<br />
tunngasut tiguner<strong>at</strong>igut a<strong>at</strong>sitassanut ikumm<strong>at</strong>issanullu<br />
piginnittussa<strong>at</strong>itaaneq tigussava<strong>at</strong>. Aamma<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a a<strong>at</strong>sitassanit ikumm<strong>at</strong>issanillu<br />
i<strong>se</strong>rtit<strong>at</strong> pissavai namminerlu aalajangersinnaalerlugu<br />
Kalaallit Nunaanni a<strong>at</strong>sitassanik ikumm<strong>at</strong>issanillu<br />
ujarlernissamut iluaquteqarnissamullu kikkut<br />
akuerineqassanersut. Namminersorneruneq pillugu<br />
in<strong>at</strong>simmi <strong>at</strong>uuttumi oqaasiliaavoq; nunaqavissut<br />
nunamut tunngaviusumik oqaasissaqartitaasut.<br />
Oqaa<strong>se</strong>rtaliussaq er<strong>se</strong>rnerluppoq, oqaa<strong>se</strong>rtaliussarlu<br />
taanna <strong>at</strong>orlugu Kalaallit Nuna<strong>at</strong> pisuussutinut piginnittussanngorsinnaasimanngilaq.Namminersornerunermik<br />
aaqqissuussinerup <strong>at</strong>aani danskit folketingimi<br />
politikerit aalajangeeq<strong>at</strong>aasarput Kalaallit Nunaanni<br />
a<strong>at</strong>sitassanik ikumm<strong>at</strong>issanillu ujarlernissamut<br />
iluaquteqarnissamullu kikkut akuerineqassanersut.<br />
Kalaallit oqaasii<br />
pisort<strong>at</strong>igoortumik oqaasiulissapput<br />
Inui<strong>at</strong>tut akuerineqarnerup pissusissamisoortumik<br />
ilagisa<strong>at</strong>ut kalaallit oqaasii pisort<strong>at</strong>igoortumik oqaasinngussapput.<br />
Tam<strong>at</strong>umuunakkut kalaallit oqaasii<br />
qaffasinnerusumik in<strong>at</strong>sisitigut akuerineqassapput<br />
<strong>at</strong>aqqineqarlutillu siorn<strong>at</strong>igut taamaassiman<strong>at</strong>ik.<br />
Ila<strong>at</strong>igut In<strong>at</strong>sisartut Naalakkersuisullu aalajangissava<strong>at</strong><br />
taam<strong>at</strong>ut nutaamik inissisimalerneq inuiaq<strong>at</strong>igiinni<br />
kalaallini qanoq kinguneqassanersoq<br />
kinguneqassagunimi.<br />
Pisort<strong>at</strong> sulianik aqutsineranni suli<strong>at</strong> suliarineqartarner<strong>at</strong><br />
pillugu in<strong>at</strong>simmi qulakkeerneqarpoq kalaallit<br />
danskillu oqaasii pisort<strong>at</strong> aqutsineranni <strong>at</strong>orneqarsinnaasut<br />
– aamma Namminersornerup <strong>at</strong>aani.<br />
Kalaallit, danskit tuluillu oqaasii peqqissaartumik<br />
aamma <strong>at</strong>uartitsissutigineqartussaassapput.<br />
Nunani Avannarlerni oqa<strong>at</strong>sit pillugit isumaq<strong>at</strong>igiissut<br />
nun<strong>at</strong>sinni <strong>at</strong>uuttuassaaq. Isumaq<strong>at</strong>igiissutip<br />
kinguneraa nunani avannarlerni innuttaasoq kinaluunniit<br />
Nun<strong>at</strong> Avannarliit iluanni pisortanut oqa<strong>at</strong>sini<br />
<strong>at</strong>orlugit saaffiginnissinnaassasoq sullinneqarluni.<br />
Kalaallit Nunaanni kalaallit oqaasii ullumikkut tassaapput<br />
”oqa<strong>at</strong>sit pingaarnerit” danskisullu peqqissaartumik<br />
ilinniartitsisoqassaaq. Inuia<strong>at</strong> tam<strong>at</strong><br />
in<strong>at</strong>sisaannut tunng<strong>at</strong>illugu ”oqa<strong>at</strong>sit pingaarnerit”<br />
qanoq paasisariaqarnersoq nalorninarpoq.<br />
Namminiilivissinna<strong>at</strong>itaaneq<br />
Namminersorneruneq pillugu aaqqissuussinermut<br />
sanilliullugu namminiilivinnissamut pisinna<strong>at</strong>itaaneq<br />
ersarissoq nutaaliaavoq, inuiaallu namminneq aalajangiisinna<strong>at</strong>itaanerannut<br />
takussutissaalluni. Namminersorneruneq<br />
pillugu in<strong>at</strong>simmi namminiilivinnissaq<br />
pillugu aalajangersagaqanngilaq. Kalaallit Nunaanni<br />
namminersorneq eqqunneqassapp<strong>at</strong> namminiilivinnissap<br />
piviusunngortinnissaa anguniarlugu<br />
ingerlanissamut aalajangersagaqassaaq, namminiilivinnissarlu<br />
kalaallit aalajangiutissappassuk aalajangersakk<strong>at</strong><br />
suleriaqqinnermi tunngavigineqassaaq.<br />
Namminiilivinnissaq pillugu aalajangersakkani piumasaqa<strong>at</strong>aapput<br />
innuttaasut taasisinneqarnissa<strong>at</strong>;<br />
danskit kalaallillu naalakkersuisuisa akornanni namminiilivinnissap<br />
piviusunngortinnissaanut suliass<strong>at</strong><br />
pillugit isumaq<strong>at</strong>igiinniarneq; aamma nun<strong>at</strong>sinni<br />
In<strong>at</strong>sisartut Folketingillu akuersinissa<strong>at</strong>. Namminersornerup<br />
<strong>at</strong>aani malugilluartariaqarpoq namminiilivinnerup<br />
piviusunngortinnginnerani innuttaasut<br />
tusarniaaffiginissa<strong>at</strong> piumasaamm<strong>at</strong>.
Du kan læ<strong>se</strong> mere<br />
om dis<strong>se</strong> rettigheder<br />
i Selvstyrekommissionens<br />
betænkning,<br />
betænkningens<br />
resumé og på<br />
www.nanoq.gl<br />
Selvstyre og <strong>se</strong>lvbestemmel<strong>se</strong><br />
Selvstyre i Grønland vil medføre en række nye bestemmel<strong>se</strong>r i <strong>for</strong>hold til den gamle hjemmestyreordning.<br />
Hjemmestyrets beføjel<strong>se</strong>r er i dag næsten udtømte, og en folkeafstemning skal<br />
afgøre om Grønland skal tage skridtet til Selvstyre. Det grønlandske folk vil under Selvstyret<br />
kunne udvikle sig yderligere i overensstemmel<strong>se</strong> med FN´s bestemmel<strong>se</strong>r.<br />
I <strong>se</strong>lvstyreloven benyttes ord og begreber, som i højere grad stemmer overens med folkeretten<br />
(intern<strong>at</strong>ional lovgivning – f.eks. i FN). På den måde vil Grønland bedre end før kunne læne<br />
sig op ad folkeretten <strong>for</strong> <strong>at</strong> fastslå sine rettigheder.<br />
Neden<strong>for</strong> kan du <strong>se</strong> nogle ek<strong>se</strong>mpler på enkelte af de nye bestemmel<strong>se</strong>r og rettigheder.<br />
Det grønlandske folk anerkendes<br />
som folk i henhold til folkeretten<br />
I hjemmestyreloven omtales den grønlandske<br />
befolkning som ”et særligt folkesamfund i<br />
det danske rige”. Betegnel<strong>se</strong>n, ”et særligt folkesamfund”,<br />
kendes ikke i folkeretten (int.<br />
lovgivn.), og der<strong>for</strong> følger ingen rettigheder<br />
gennem folkeretten med betegnel<strong>se</strong>n. Med<br />
anerkendel<strong>se</strong>n som folk anerkendes folkets<br />
ret til <strong>se</strong>lvbestemmel<strong>se</strong>. De borgere som er<br />
en del af folket, er de som har stemmeret ved<br />
landstingsvalg.<br />
Når et folk er blevet anerkendt som et folk,<br />
følger en række andre rettigheder ofte med:<br />
Ejendomsretten til<br />
landets ressourcer<br />
Med anerkendel<strong>se</strong>n som folk, styrkes folkets<br />
ret til landets ressourcer. Det grønlandske<br />
folk vil således ved overtagel<strong>se</strong>n af råstofområdet<br />
overtage ejendomsretten til råstofferne.<br />
Grønland får også indtægterne fra<br />
råstofferne, og vil <strong>se</strong>lv kunne afgøre hvem<br />
der skal have tilladel<strong>se</strong>r til <strong>at</strong> søge og udnytte<br />
råstoffer i Grønland.<br />
I den nuværende hjemmestyrelov findes<br />
<strong>for</strong>muleringen ”grundlæggende rettigheder”<br />
til ressourcerne. Formuleringen er uklar, og<br />
Grønland har ikke kunnet få ejendomsretten<br />
til ressourcerne med denne <strong>for</strong>mulering.<br />
Danske folketingspolitikere er under hjemmestyreordningen<br />
med til <strong>at</strong> bestemme,<br />
hvem der skal have tilladel<strong>se</strong>r til <strong>at</strong> søge og<br />
udnytte råstoffer i Grønland.<br />
Det grønlandske sprog<br />
bliver det officielle sprog<br />
En n<strong>at</strong>urlig udløber af anerkendel<strong>se</strong>n som<br />
folk, er ophøjel<strong>se</strong>n af det grønlandske sprog<br />
til landets officielle sprog. Det grønlandske<br />
sprog får <strong>her</strong>ved en højere lovgivningsmæs-<br />
sig anerkendel<strong>se</strong> og respekt, som det tidligere<br />
ikke har haft. Det er op til bl.a. landstinget<br />
og landsstyret <strong>at</strong> afgøre hvorledes, og<br />
om, denne nye st<strong>at</strong>us skal have kon<strong>se</strong>kven<strong>se</strong>r<br />
i det grønlandske samfund.<br />
Loven om sagsbehandling i den offentlige<br />
<strong>for</strong>valtning sikrer, <strong>at</strong> både grønlandsk og<br />
dansk kan benyttes i den offentlige administr<strong>at</strong>ion<br />
– også under Selvstyret. Og der vil<br />
skulle undervi<strong>se</strong>s grundigt i grønlandsk,<br />
dansk og engelsk.<br />
Den Nordiske Sprogkonvention vil stadig<br />
gælde i landet. Konventionen betyder, <strong>at</strong><br />
enhver nordisk borger inden<strong>for</strong> Norden skal<br />
kunne rette henvendel<strong>se</strong> til det offentlige og<br />
blive betjent på sit sprog.<br />
I dag er det grønlandske sprog ”hovedsproget”<br />
i Grønland og der skal undervi<strong>se</strong>s<br />
grundigt i dansk. Betydningen af ”hovedsprog”<br />
er usikker i <strong>for</strong>hold til folkeretten.<br />
Retten til <strong>se</strong>lvstændighed<br />
En klar ret til <strong>se</strong>lvstændighed er en nyskabel<strong>se</strong><br />
i <strong>for</strong>hold til hjemmestyre-ordningen,<br />
og er et udtryk <strong>for</strong> folkets ret til <strong>se</strong>lvbestemmel<strong>se</strong>.<br />
Hjemmestyreloven har ingen bestemmel<strong>se</strong>r<br />
vedrørende <strong>se</strong>lvstændighed.<br />
Hvis Selvstyret indføres i Grønland, vil der<br />
<strong>for</strong>eligge en klar køreplan <strong>for</strong> hvorledes <strong>se</strong>lve<br />
gennemførel<strong>se</strong>n af <strong>se</strong>lvstændighed skal <strong>for</strong>løbe,<br />
hvis Grønland beslutter sig <strong>for</strong> <strong>se</strong>lvstændighed.<br />
Køreplanen indeholder krav om<br />
folkeafstemning; <strong>for</strong>handlinger mellem regeringen<br />
og landsstyret om aftalen <strong>for</strong> de praktiske<br />
<strong>for</strong>hold ved <strong>se</strong>lvstændighedsgennemførel<strong>se</strong>n;<br />
og samtykke i landstinget og folketinget.<br />
Det er værd <strong>at</strong> bemærke, <strong>at</strong> der under<br />
Selvstyret vil være et krav om, <strong>at</strong> høre folket<br />
<strong>for</strong>ud <strong>for</strong> den eventuelle gennemførel<strong>se</strong> af<br />
<strong>se</strong>lvstændighed.
Amernik kavaajali<strong>at</strong> issimut<br />
■ Arnaq kinamita amernik<br />
kavaajaliamik pilerinarluinnartumikpitsaassu<strong>se</strong>qarluarnermik<br />
er<strong>se</strong>rsitsisumik, tam<strong>at</strong>umali<br />
aamma peq<strong>at</strong>igisaanik<br />
ilorrisimaarnassu<strong>se</strong>qarluarnerminik<br />
takutitsisumik,<br />
takorluugaqarsimannginnerpa?<br />
Gre<strong>at</strong> <strong>Greenland</strong>ip<br />
ukiarsiutinik ukiorsiutinillu<br />
Suluk # 04 2008 20<br />
<strong>at</strong>isaliaanut, ukioq manna<br />
qulequtt<strong>at</strong> arlallit tunngavigalugitsuliarineqarsimasunut,<br />
oqa<strong>at</strong>sit pingaarnerit<br />
tamakkorpia<strong>at</strong> <strong>at</strong>orneqarput.<br />
Ila<strong>at</strong>igut 20-kkunnut<br />
30-kkunnullu eqqaanartut<br />
allapalaakk<strong>at</strong> kusanartut<br />
amernik kavaajalianut mersuunneqarsimasut<br />
kiisalu<br />
illoqarfimmiorpalaartumik<br />
timersortartorpalaartumillu<br />
isikkullit. Gre<strong>at</strong> <strong>Greenland</strong>ip<br />
aamma angutit qa<strong>at</strong>iguuinik<br />
ilusilersuisarnini tunisassiortarninilu<br />
ukioq manna<br />
timi mut <strong>at</strong>tuumassunngorlugit<br />
suliarineqarsimasut<br />
ingerla teqqippai. Arnanut<br />
angutinullu <strong>at</strong>isali<strong>at</strong> Bente<br />
Pels til kulden<br />
■ Hvilken kvinde har ikke<br />
drømt om en lækker pels,<br />
der emmer af stil og kvalitet,<br />
men samtidig udstråler<br />
afslappet luksus? Det er<br />
netop kodeordene <strong>for</strong> Gre<strong>at</strong><br />
<strong>Greenland</strong>s efterårs- og<br />
vinterkollektion, der i år er<br />
holdt i flere temaer. Blandt<br />
andet et touch fra 20-erne<br />
og 30-erne med smukke<br />
broderier syet på pel<strong>se</strong>ne<br />
samt et både city og sporty<br />
Houmann Ander<strong>se</strong>nimit ilusilersorneqarsimapput,taassumalu<br />
ilusilersukkamini puisit<br />
amiinik kavaajali<strong>at</strong> pissu<strong>se</strong>qqaamissutassigiinngitsorpassuarnik<br />
allallit immikkut<br />
isiginiarsimavai.<br />
look. Gre<strong>at</strong> <strong>Greenland</strong><br />
<strong>for</strong>tsætter også sit design<br />
og produktion af <strong>her</strong>refrakker,<br />
som i år koncentrerer<br />
sig om det kropsnære snit.<br />
Både dame- og <strong>her</strong>rekollektionen<br />
er designet af Bente<br />
Houmann Ander<strong>se</strong>n, der<br />
som et gennemgående træk<br />
har s<strong>at</strong> fokus på den særprægede<br />
n<strong>at</strong>ursælskindspels<br />
mange n<strong>at</strong>urlige nuancer.
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 21<br />
Furs in the cold<br />
■ Wh<strong>at</strong> woman hasn’t<br />
dreamt of an exquisite fur,<br />
oozing style and quality with<br />
relaxed luxury? The<strong>se</strong> are<br />
preci<strong>se</strong>ly the code words <strong>for</strong><br />
Gre<strong>at</strong> <strong>Greenland</strong>’s autumn<br />
and winter collections which<br />
have <strong>se</strong>veral themes this<br />
year. T<strong>her</strong>e are, <strong>for</strong> example,<br />
hints of the 20’s and 30’s<br />
with beautiful embroidery<br />
<strong>se</strong>wn on the furs and t<strong>her</strong>e<br />
is both a city look and a<br />
sporty look. Gre<strong>at</strong> <strong>Greenland</strong><br />
is also continuing its design<br />
and production <strong>for</strong> men and<br />
the co<strong>at</strong>s have a tighter cut<br />
this year. Collections <strong>for</strong><br />
both men and women are<br />
designed by Bente Houmann<br />
Ander<strong>se</strong>n. The thread in <strong>her</strong><br />
designs focu<strong>se</strong>s on the many<br />
special n<strong>at</strong>ural nuances<br />
found in n<strong>at</strong>ural <strong>se</strong>al skin<br />
furs.
hotellet i centrum<br />
45 værel<strong>se</strong>r<br />
9 hotel lejligheder<br />
Restaurant Hvide Falk<br />
Thairestaurant Lotus<br />
Pub Falkereden<br />
www.santa.gl<br />
www.k<strong>at</strong>uaq.gl<br />
www.n<strong>at</strong>mus.gl<br />
www.kunstmu<strong>se</strong>um.gl<br />
www.hhe.gl<br />
Postboks 20, 3952 Iluliss<strong>at</strong><br />
Telefon: +299 943343 fax: +299 943508<br />
www.hotelhvidefalk.dk<br />
e-mail: reception@hotelhvidefalk.dk<br />
Suluk # 04 2008 22<br />
www.nuuk-tourism.gl • info@nuuk-tourism.gl • Tel. +299 32 27 00<br />
DE STØRSTE VINOPLEVELSER FINDER DU HOS<br />
Industrivej 2D • 3900 Nuuk • Postboks 456<br />
Tlf. 31 18 50 • e-mail: vinslottet@greennet.gl<br />
Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq<br />
Take a walk to the incredible indland ice www.sisimiut.gl<br />
www.reklame.gl
Assigiinngissut malugiuk<br />
Nuuk kalaallit Nunaanni illoqarfiit anginersa<strong>at</strong>tut nunarsuarmilu<br />
illoqarfiit pingaarnerit mikinersaasa ila<strong>at</strong>tut as<strong>se</strong>qanngilaq,<br />
tassaniikkamik pisoqq<strong>at</strong> nutaallu alutornartumik akuleriissinneqartut.<br />
Tassani Kalaallit Nunaanni qitiusumik inerisaaffiusoq<br />
misigisinnaav<strong>at</strong> <strong>at</strong>ortuss<strong>at</strong> nutaaliaasut tamaasa periarfissaralugit,<br />
oqaluttuarisaaneq inussiarnisaarnerlu pigalugit.<br />
Nuummi ”illoqarfissuaq” naapissav<strong>at</strong> periarfissarpassualik<br />
– imaaliallaannarlu pinngortitarsuaq alianaaqisoq tupinnaannartumik<br />
pinnissusilik eqqissinartorlu tikissinnaallugu. Tamaaniipput<br />
arferit kangerlummi isorartuumi pinnguarner<strong>at</strong> misigissav<strong>at</strong><br />
aammalu tassani illoqarfimmit pissarsi<strong>at</strong> tassanilu<br />
inuunermit tunniuss<strong>at</strong> isumassarsiorfigissav<strong>at</strong>it.<br />
Mærk <strong>for</strong>skellen<br />
Nuuk er som Grønlands største by og en af verdens mindste<br />
hovedstæder et unikt sted, hvor gammelt og nyt mødes<br />
og kombineres på <strong>for</strong>underlig vis. Her oplever du Grønlands<br />
kraftcenter med alle moderne <strong>for</strong>nødenheder, indhyllet i historie<br />
og gæstfri kultur.<br />
I Nuuk møder du ”storbyen” med dens mange muligheder<br />
– og få øjeblikke efter den enestående n<strong>at</strong>urs næsten utrolige<br />
skønhed og ro. Her oplever du hvalernes medit<strong>at</strong>ive leg i den<br />
vidstrakte fjord og <strong>her</strong> inspireres du af byens inputs og liv.<br />
Feel the Difference<br />
Nuuk is the largest town in <strong>Greenland</strong>, and one of the worlds<br />
smallest capitals, a unique place w<strong>her</strong>e old and new meet<br />
combined in a magnificent way. Here you will experience the<br />
heart of <strong>Greenland</strong> offering every modern convenience, wrapped<br />
in history and hospitable culture.<br />
In Nuuk you will meet the ”metropole” with all its possibilities,<br />
– and just a few moments after arrival, the unique n<strong>at</strong>ure with<br />
its most incredible beauty and peace. Here you can experience<br />
the medit<strong>at</strong>ive play of whales in the fjord and <strong>her</strong>e you<br />
will be inspired by the impressions and life of the city.<br />
Nuup Kommunea<br />
www.nuuk.gl<br />
reklame.gl
■<br />
Assit torrall<strong>at</strong><strong>at</strong><br />
Biolog Carsten Egevang assilisanik<br />
suliffeqarfimmik qaqutigoortumik<br />
pitsaassutsimik isiginninniarfiunermigut<br />
Kalaallit Nunaanni pinngortitamik<br />
takutitsilluartumik pilersitsisuuvoq<br />
All<strong>at</strong>toq: Christian Schultz-Lorentzen<br />
- Isumaqarluinnarama aviisini, <strong>at</strong>uagassiani<br />
<strong>at</strong>uakkanilu assigiinngitsuni assit<br />
<strong>at</strong>orneqartut takusartakkama Kalaallit<br />
Nunaannilu pinngortitami kusanassutsip<br />
tupinnaannartup akornanni naleqq<strong>at</strong>igiinnginneqartoq.<br />
Taama biolog Carsten Egevang 2004mi<br />
qarasaasiakkut assilisanik suliffeqarfimmik<br />
ARC-PIC.COM-imik, ullumikkut<br />
assiliisartut arfineq-marluk amerlanerit<br />
Kalaalllit Nunaanni Qaqortumiit<br />
Qaanaamut najugaqartut k<strong>at</strong>tuffigisaannik,<br />
pilersitsinerminut tunuliaqutaasoq<br />
pillugu oqaluttuarpoq.<br />
- Kalaallit Nunaanni assilisassaqarpoq<br />
nunarsuarmi sumiiffinni allani nassaas-<br />
Suluk # 04 2008 24<br />
saanngitsunik. Pinngortitami assilisassanik<br />
soorlu sikunik qaqqanillu, kisiannili<br />
aamma kalaallit qang<strong>at</strong>ut inooriaasi<strong>at</strong>,<br />
piniartutut kultureqarnerup<br />
ilaal luinnarfigisaa, ilanngutissallugu<br />
pissanganarluinnartuuvoq. Assiliinermi<br />
qaamanermik pissusissamisoortumik<br />
<strong>at</strong>orluaasinnaaneq pineqarluinnartarpoq,<br />
Kalaallit Nunaannilu qaamaneq<br />
tupinnarluinnartuuvoq, Carsten<br />
Egevang, Kalaallit Nunaanni timmiss<strong>at</strong><br />
imarmiut misissuiffigiartorlugit angalanermini<br />
assiliinermik soqutigisaqalersimasoq,<br />
oqaluttuarpoq.<br />
- Piffissami sivisuumi pinngortita mi<br />
najugaqartarnerit pitsaasumik assiliinissamut<br />
ammaassisuupput. Tam<strong>at</strong>umani<br />
uumasut pissusilersoriaa siisa paasiniar-<br />
nissaannut qanorlu tullianik aalariarnissaannik<br />
siumoortumik eqqoriaaniarnissamut<br />
<strong>at</strong><strong>at</strong>illugu assilii vilerluni<br />
qanill<strong>at</strong>tuiniarnermi qaamanerup<br />
eqqoqqissaartup utaqqinissaanut piffissaq<br />
pisariaqartoq pigineqartarpoq.<br />
Aallaqqaammut ARC-PIC.COM<br />
taamaalla<strong>at</strong> pinngortitamik uumasunillu<br />
assilisanik pilersuisarpoq.<br />
Ullumikkut assilisarineqartartunut<br />
illoqarfiit, nunaqarfiit nunaminertaqarfiillu<br />
aamma ilanngunneqarsimapput.<br />
Assini ukunani Kalaallit Nunaanni<br />
assiliillamma<strong>at</strong> torrallallugit assilisaasa<br />
ilaannik alutorsa<strong>at</strong>iginnissinnaavutit.
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 25
Suluk # 04 2008 26
■<br />
Lige i øjet<br />
Biologen Carsten Egevang er<br />
initi<strong>at</strong>ivtager til et billedbureau,<br />
der med sjælden sans <strong>for</strong> kvalitet<br />
yder den grønlandske n<strong>at</strong>ur<br />
retfærdighed<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
- Jeg synes simpelthen, <strong>at</strong> der var<br />
et mis<strong>for</strong>hold mellem den uf<strong>at</strong>telige<br />
skønhed i den grønlandske n<strong>at</strong>ur og<br />
så kvaliteten af de fotos, jeg så brugt i<br />
<strong>for</strong>skellige blade, magasiner og bøger.<br />
Sådan <strong>for</strong>tæller biologen Carsten<br />
Egevang om baggrunden <strong>for</strong>, <strong>at</strong><br />
han i 2004 oprettede on-line-billedbureauet<br />
ARC-PIC.COM, der i dag er<br />
en sammenslutning på syv fotografer,<br />
hvoraf størstedelen er bosiddende fra<br />
Qaqortoq til Qaanaaq i Grønland.<br />
- I Grønland er der motiver, som ikke<br />
findes andre steder i verden. Både i<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 27<br />
<strong>for</strong>m af n<strong>at</strong>urmotiver som is og fjeld,<br />
men også den traditionelle grønlandske<br />
levevis, hvor fangstkulturen er dybt<br />
integreret, er et spændende indslag.<br />
Fotografering handler i høj grad om<br />
<strong>at</strong> kunne udnytte det n<strong>at</strong>urlige lys,<br />
og ly<strong>se</strong>t i Grønland er helt fantastisk,<br />
siger Carsten Egevang, der fik interes<strong>se</strong><br />
<strong>for</strong> fotografering under sit feltarbejde<br />
med <strong>at</strong> studere grønlandske<br />
havfugle.<br />
- Dis<strong>se</strong> lange perioder, hvor man<br />
bor midt i n<strong>at</strong>uren, er nøglen til det<br />
gode foto. Her han man den nødvendige<br />
tid til <strong>at</strong> vente på det rigtige lys,<br />
til <strong>at</strong> afkode dyrenes adfærd og prøve<br />
<strong>at</strong> <strong>for</strong>ud<strong>se</strong> deres næste bevægel<strong>se</strong>,<br />
og hvordan de vil reagere, når man<br />
prøver <strong>at</strong> snige sig ind på dem med<br />
telelin<strong>se</strong>n.<br />
I starten leverede ARC-PIC.COM<br />
kun billeder af n<strong>at</strong>ur og dyr. I dag er<br />
udvalget udvidet til også <strong>at</strong> omf<strong>at</strong>te<br />
byer, bygder og landområder.<br />
På dis<strong>se</strong> billeder kan du nyde et<br />
udvalg af de grønlandsk mesterfotografers<br />
pletskud.
■<br />
Focus on<br />
photos<br />
Biologist Carsten Egevang<br />
is the origin<strong>at</strong>or behind a<br />
photo bureau th<strong>at</strong>, with a<br />
rare understanding <strong>for</strong> quality,<br />
does justice to <strong>Greenland</strong>’s<br />
n<strong>at</strong>ure<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Suluk # 04 2008 28<br />
- I really believe th<strong>at</strong> t<strong>her</strong>e was a discrepancy<br />
between the unbelievable<br />
beauty of the n<strong>at</strong>ure of <strong>Greenland</strong> and<br />
the quality of the photos I saw in various<br />
periodicals, magazines and books.<br />
Biologist Carsten Egevang explains<br />
why he, in 2004, started the on-line<br />
photo bureau ARC-PIC.COM. Today,<br />
it consists of a group of <strong>se</strong>ven photograp<strong>her</strong>s<br />
who, <strong>for</strong> the most part,<br />
live in <strong>Greenland</strong> in places ranging<br />
from Qaqortoq to Qaanaaq.<br />
- T<strong>her</strong>e are motifs in <strong>Greenland</strong> th<strong>at</strong><br />
are not found anyw<strong>her</strong>e el<strong>se</strong> on earth.<br />
T<strong>her</strong>e are n<strong>at</strong>ural subjects such as ice<br />
and mountains, but the traditional<br />
way of life with its deeply integr<strong>at</strong>ed<br />
hunting culture also provides interesti<br />
ng fe<strong>at</strong>ures. Photography is all about<br />
exploiting the n<strong>at</strong>ural light and the<br />
light in <strong>Greenland</strong> is fantastic, says<br />
Carsten Egevang. He acquired his interest<br />
in photography during field work<br />
studying <strong>Greenland</strong>’s <strong>se</strong>a birds.<br />
- The<strong>se</strong> long periods spent outside<br />
in n<strong>at</strong>ure are the key to a good photo.<br />
Out <strong>her</strong>e, t<strong>her</strong>e is time to wait <strong>for</strong> the<br />
right light, to read the animals’ behavior<br />
p<strong>at</strong>terns and to try to predict their<br />
next move and how they will react<br />
when you <strong>at</strong>tempt to sneak up clo<strong>se</strong><br />
with a telephoto lens.<br />
At first, ARC-PIC.COM only provided<br />
pictures of n<strong>at</strong>ure and animals. Today,<br />
the <strong>se</strong>lection has been expanded to<br />
include towns, <strong>se</strong>ttlements and areas<br />
of land.<br />
Enjoy a <strong>se</strong>lection of the<strong>se</strong> superb<br />
photos taken by <strong>Greenland</strong>’s master<br />
photograp<strong>her</strong>s.
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 29
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivel<strong>se</strong>r<br />
• egen indgang<br />
• eget toilet / bad<br />
• eget køkken<br />
• møntvaskeri<br />
• telefon<br />
• fjernsyn<br />
• s<strong>at</strong>ellit TV<br />
• stereoanlæg<br />
• fuldt møbleret<br />
• internet<br />
Lejligheder fra 30 - 75 m 2<br />
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum<br />
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk<br />
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00<br />
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.dk
A popul<strong>at</strong>ion of more than 5000 inhabitants makes Iluliss<strong>at</strong><br />
the biggest town and municipality in the nort<strong>her</strong>n region of<br />
<strong>Greenland</strong>. Iluliss<strong>at</strong> is loc<strong>at</strong>ed in North <strong>Greenland</strong> near the<br />
most productive glacier in the nort<strong>her</strong>n hemisp<strong>her</strong>e and the<br />
famous Iluliss<strong>at</strong> Ice Fiord which has now been inscribed in<br />
UNESCO’s World Heritage List.<br />
Iluliss<strong>at</strong> is a productive, dynamic and busy town domin<strong>at</strong>ed<br />
by fishing and tourism which make Iluliss<strong>at</strong> a n<strong>at</strong>urally leading<br />
centre <strong>for</strong> North <strong>Greenland</strong>.<br />
Within fishing the <strong>Greenland</strong>ic Ice Fiord halibut is dominant<br />
being leniently fished from skiffs and by means of dog sledges<br />
in the UNESCO approved Ice Fiord complex placing Iluliss<strong>at</strong><br />
as a world leading town in this respect. In addition to the<br />
<strong>Greenland</strong>ic Ice Fiord halibut species like shrimps, snow crabs<br />
and cod are fished and proces<strong>se</strong>d as primary species to be<br />
exported. Utiliz<strong>at</strong>ion of a wide range of ot<strong>her</strong> exotic fish species<br />
is being explored and has an export potential.<br />
As a n<strong>at</strong>ural part of tourism development the Ice Fiord complex,<br />
the glacier and the tall icebergs are highlighted. The<strong>se</strong><br />
can be enjoyed on foot, from helicopter and by bo<strong>at</strong>, not<br />
least during the time of the midnight sun in the summer<br />
period. In addition an exciting and challenging <strong>se</strong>ttlement<br />
tourism is offered.<br />
Iluliss<strong>at</strong> Commercial Council is a major <strong>for</strong>ce in respect of<br />
development within fishing, oil and mineral industries, and<br />
local commerce in general, and is a helper and solid partner<br />
<strong>for</strong> both established and new companies, from entrepreneurs<br />
to bigger projects.<br />
The future str<strong>at</strong>egy of Iluliss<strong>at</strong>, both in respect of fishing and<br />
tourism, is directed towards regional cooper<strong>at</strong>ion within<br />
North <strong>Greenland</strong>, a development with a high priority. This<br />
also <strong>for</strong>ms the basis <strong>for</strong> viable development possibilities focusing<br />
on high value processing and promotion in accordance<br />
with our belief th<strong>at</strong> many small opportunities are in total<br />
<strong>Greenland</strong>’s gre<strong>at</strong>est opportunity.<br />
Info Design aps · 11/2007
■<br />
Hotel Arctic<br />
pitsanngorsarluinnarneqartoq<br />
Ineeqq<strong>at</strong> nuta<strong>at</strong> 33-t <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuartarfillu<br />
nutaaq aqqutigalugit <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip<br />
akunnittarfiutaa Ilulissaniittoq Kalaallit<br />
Nunaanni nutaaliaanerpa<strong>at</strong>ut inissisimalerpoq<br />
All<strong>at</strong>tooq: Christian Schultz-Lorentzen<br />
Suluk # 04 2008 32<br />
Illoqarfik<br />
aamma issittumi<br />
ilisimasassarsiortartorsuup<br />
tusaamasap Knud Rasmus<strong>se</strong>nip<br />
inunngorfigaa, taassumalu<br />
meeraalluni angerlarsimaffigisimasaa<br />
ullumikkut<br />
k<strong>at</strong>ersugaasiviuvoq.<br />
Hotel Arctic akunnittarfiup immikkoortortaanik<br />
nutaamik 33-nik ineerartalimmik<br />
quleriinnut pingasunut<br />
aggu<strong>at</strong>aarneqarsimasunik ammaavoq.<br />
Ineeqq<strong>at</strong> tamarmik nun<strong>at</strong> tamala<strong>at</strong><br />
akornanni qaffasissumik pitsaassu<strong>se</strong>qarput<br />
inissinneqarsimallutillu Kalaallit<br />
Nunaanni takornarianit ornigarneqarnerpaanut<br />
Iluliarsuarnut, Qeqertarsuup<br />
Tunuanut Ilulissallu illoqarfiannut<br />
ku sanarluinnartumik isikkivilerlugit.<br />
Akunnittarfiup immikkoortortaa<br />
nu taaq Kajakfløjimik taaneqartartup<br />
Hotel Arcticimit ukioq 2000-imi <strong>at</strong>oqqaartinneqartup<br />
ilassuta<strong>at</strong>ut inissisimavoq.<br />
Taama<strong>at</strong>tumik akunnittarfiup<br />
immikkoortorta<strong>at</strong>a »Umiaq«-mik <strong>at</strong><strong>se</strong>rneqarnera<br />
pissusissamisoorluinnarpoq.<br />
Taa maalillunili Hotel Arcticimi <strong>Air</strong><br />
Green landip pigisaani pilersit<strong>at</strong> nu -<br />
ta<strong>at</strong> tamaanga killeqanngill<strong>at</strong>. Ata<strong>at</strong>simiittarfik<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuartarfillu<br />
nutaaq qaamm<strong>at</strong>ialuit qaangiupp<strong>at</strong>a<br />
– januaarimi 2009-imi – <strong>at</strong>orneqalernissaminut<br />
piareeriissaaq, taannalu<br />
aallaqqaammulli tallimanik ulloriann<strong>at</strong>sinneqassaaq.<br />
Ata<strong>at</strong>simeersuartarfik<br />
massakkumiit <strong>at</strong>orumallugu inniminniiffigineqarlualereersoq<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuarianut<br />
120-nut inissaqassaaq, taak -<br />
kunanngalu av<strong>at</strong>angiisit <strong>at</strong>ortorissaa-
■ Hotel Arcticimi i<strong>se</strong>rsimaartarfik ammaannartumik kissarsuutitalik. ■ Pej<strong>se</strong>stuen i Hotel Arctic. ■ The fireplace lounge <strong>at</strong> Hotel Arctic.<br />
rutillu alutornarluinnartut qilanaarineqaannarsinnaapput.Ata<strong>at</strong>simeersuartarfiup<br />
immikkoortortaa nutaaq<br />
Hotel Arcticip isaaria<strong>at</strong>a eqqannguani<br />
sananeqarpoq, tassanngaanniillu<br />
Iluliarsuarnut Ilulissallu illoqarfiannut<br />
5000-ingajannik innuttaqartumut<br />
taamalu amerl<strong>at</strong>igingaj<strong>at</strong>tunik qimuttulimmut<br />
alutornarluinnartumik isikkiveqarpoq.<br />
Illoqarfik aamma issittumi<br />
ilisimasassarsiortartorsuup tusaamasap<br />
Knud Rasmus<strong>se</strong>nip inunngorfigaa,<br />
taassumalu meeraalluni angerlarsimaffigisimasaa<br />
ullumikkut k<strong>at</strong>ersugaasiviuvoq.<br />
Akunnittarfiup immikkoortorta<strong>at</strong>a<br />
nutaap, Umiap, <strong>at</strong>orneqalerner<strong>at</strong>igut<br />
Hotel Arctic 184-inik siniffissa<strong>at</strong>eqalerpoq<br />
ineeqqanut 87-inut illuaqqanullu<br />
illuikk<strong>at</strong>ut ilusilinnut tallimanut aggu<strong>at</strong>aarneqarsimasunik.<br />
Ata<strong>at</strong>simeersuartarfiup nutaap sananeqarneranut<br />
<strong>at</strong><strong>at</strong>illugu akunnittarfiup<br />
immikkoortortaani pisoqaanerusumi<br />
ineeqq<strong>at</strong> avannamut sammisut tamar -<br />
mik <strong>at</strong>orunnaarsinneqassapput. Tama -<br />
tuma kingorna Iluliarsuit, Qeqertarsuup<br />
Tunua Ilulissallu illoqarfi<strong>at</strong> akun -<br />
nittarfimmi ineeqqanit tamanit isikkivigineqalissapput<br />
– mamarsaak-<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 33<br />
kanik neriniartarfik Ulo, bras<strong>se</strong>rie<br />
Takanna taaneqareersutullu <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuartarfik<br />
ilanngullugit.<br />
2009-mi aasaanerani akunnittarfimmit<br />
aamma akunnittarfiup immikkoortortaani<br />
nutaami Umiami init allerpa<strong>at</strong><br />
ammarneqassapput, tassanilu ilorrisimaarnissamut<br />
timigissarnissamullu<br />
qitiusoqarfik nuannerluinnartoq inissisimassaaq.<br />
Taamaalilluni Hotel Arctic takornari<strong>at</strong><br />
nalinginna<strong>at</strong> tusaamasallu Kitaani<br />
sapanng<strong>at</strong>ut alutornassusilimmut<br />
tassunga takornariarniarlutik aalajangertartut<br />
amerliartuinnartut tikilluaqqunissaannutupalungaarsarluinnarsimalissaaq.<br />
Taaneqartut kingulliit,<br />
tusaamas<strong>at</strong>, ukiuni kingullerni arlalissuusimapput.<br />
Tusaamas<strong>at</strong> akornanniipput<br />
Amerikami præsidentitut<br />
qineqqusaartoq <strong>se</strong>n<strong>at</strong>oriusorlu John<br />
McCain, EU-kommissionimut siulittaasoq<br />
Jo<strong>se</strong> Manuel Barroso, Tysklandip<br />
<strong>for</strong>bundskansleria Angela Merkel,<br />
Ruslandip nunanut allanut ministeria<br />
Sergej Lavrov, Islandimiu erinarsortartoq<br />
Björk, ministeriuneq Anders Fogh<br />
Rasmus<strong>se</strong>n kiisalu Danmarkimi, Japanimi<br />
Thailandimilu kunngikkormiut.<br />
Webcam<br />
Hotel Arctic nittartakkamik<br />
nutaamik pilersitsivoq,<br />
www.hotelarctic.com-imilu<br />
nu taarsiass<strong>at</strong> ila<strong>at</strong> tassaavoq<br />
assiliivik qarasaasiamut <strong>at</strong>assutilik<br />
webcam Iluliss<strong>at</strong> kangerluanut<br />
Kangianut toqqaannartumik<br />
sammisoq.<br />
Assiliivik aqqutigalugu isikkivik<br />
akunnittarfimmi innisimasunit<br />
misigineqarsinnaasoq eqqoqqissaartumik<br />
takutinneqarpoq – assiliivik<br />
ineeqq<strong>at</strong> ilaannut inissinneqarsimamm<strong>at</strong>.<br />
Assilisanit allanngorartunit<br />
Kangi<strong>at</strong>a 56 km-inik<br />
takissusillip anigguani angall<strong>at</strong>it<br />
aalisari<strong>at</strong> iluliarsuillu takutinneqarput.<br />
Iluliarsuit nunarsuup affaani<br />
avannarlermi <strong>se</strong>rmit iigartartut<br />
ani<strong>at</strong>itsinersaannit Sermeq<br />
Kujallermit pisuupput, taakkulu<br />
immap naqqani kiviorarnernut<br />
ikkarlittarput. Taakku a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> ulinnerani<br />
imaluunniit neriorneqarnerup<br />
kinguneranik assallakkaangamik<br />
kaanngartarput.
■<br />
Top tunet Hotel Arctic<br />
33 nye værel<strong>se</strong>r og nyt konferencecenter placerer <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s<br />
hotel i Iluliss<strong>at</strong> som det mest moderne i Grønland<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
Hotel Arctic har slået dørene op til<br />
en ny fløj med 33 værel<strong>se</strong>r <strong>for</strong>delt<br />
på tre etager. Alle nye værel<strong>se</strong>r er af<br />
høj intern<strong>at</strong>ional standard og placeret<br />
med enestående udsigt mod Isbanken,<br />
Diskobugten og Iluliss<strong>at</strong> by – de mest<br />
besøgte turist<strong>at</strong>traktioner i Grønland.<br />
Den nye fløj på hotellet er placeret i<br />
<strong>for</strong>længel<strong>se</strong> af Kajakfløjen, som Hotel<br />
Arctic indviede i år 2000. Den nye fløj<br />
er der<strong>for</strong> meget pas<strong>se</strong>nde navngivet<br />
»Umiaq«, som er det grønlandske ord<br />
<strong>for</strong> konebåd.<br />
Hermed er det imidlertid ikke slut<br />
med nyskabel<strong>se</strong>rne på Hotel Arctic,<br />
som ejes af <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>. En ny<br />
møde- og konferenceafdeling står klar<br />
til brug allerede om få måneder – i<br />
januar 2009 – og belønnes fra start<br />
med fem stjerner. Konferencecentret,<br />
som der allerede nu bookes flittigt til,<br />
får plads til 120 deltagere, der kan<br />
<strong>se</strong> frem til fascinerende omgivel<strong>se</strong>r<br />
og faciliteter. Konferencecentrets nye<br />
del bygges ved indkørslen til Hotel<br />
Suluk # 04 2008 34<br />
Arctic, hvorfra der er en imponerende<br />
udsigt over Isbanken og lluliss<strong>at</strong> by,<br />
der tæller knap 5000 indbyggere og<br />
næsten lige så mange hunde. Byen<br />
var desuden fødested <strong>for</strong> den berømte<br />
polar<strong>for</strong>sker Knud Rasmus<strong>se</strong>n, hvis<br />
barndomshjem i dag er mu<strong>se</strong>um.<br />
Med indviel<strong>se</strong>n af den nye Umiaqfløj<br />
har Hotel Arctic en kapacitet på 184<br />
<strong>se</strong>nge <strong>for</strong>delt på 87 værel<strong>se</strong>r og fem<br />
iglohytter.<br />
Alle nuværende nordvendte hotelværel<strong>se</strong>r<br />
i den ældre fløj nedlægges<br />
i <strong>for</strong>bindel<strong>se</strong> med byggeriet af<br />
det nye konferencecenter. Herefter<br />
vil der være udsigt mod Isbanken,<br />
Diskobugten og Iluliss<strong>at</strong> by fra samtlige<br />
værel<strong>se</strong>r på hotellet – samt fra<br />
gourmetrestauranten Ulo, bras<strong>se</strong>rie<br />
Takanna og som nævnt konferencefaciliteterne.<br />
I sommeren 2009 åbner hotellet desuden<br />
dørene til den nederste etage<br />
af den nye Umiaqfløj, hvor en helt og<br />
aldeles skøn verden venter i <strong>for</strong>m af et<br />
wellness- og fitnesscenter.<br />
Dermed er Hotel Arctic mere<br />
end veltrimmet til <strong>at</strong> modtage den<br />
stadigt stigende strøm af almindelige<br />
turister og berømtheder, som<br />
vælger <strong>at</strong> lægge vejen <strong>for</strong>bi perlen i<br />
Vestgrønland. Sidstnævnte har der<br />
været en del af de <strong>se</strong>nere år. Det<br />
gælder blandt andre den amerikanske<br />
præsidentkandid<strong>at</strong> og <strong>se</strong>n<strong>at</strong>or<br />
John McCain, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> EU-kommissionen<br />
Jo<strong>se</strong> Manuel Barroso, den<br />
tyske <strong>for</strong>bundskansler Angela Merkel,<br />
den russiske udenrigsminister Sergej<br />
Lavrov, den islandske sangerinde<br />
Björk, st<strong>at</strong>sminister Anders Fogh<br />
Rasmus<strong>se</strong>n samt medlemmer af såvel<br />
det danske, japanske og thailandske<br />
kongelige hof.
■ Saaffiginnittarfik. ■ Receptionen. ■ Reception.<br />
Webcam<br />
Hotel Arctic har lanceret en ny hjemmeside,<br />
og blandt nyhederne på www.<br />
hotelarctic.com er et webcam, som<br />
peger mod Isfjorden.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 35<br />
Kameraet vi<strong>se</strong>r præcis den udsigt,<br />
gæster på hotellet kan opleve – det er<br />
placeret i vinduet på et af værel<strong>se</strong>rne.<br />
De skiftende billeder vi<strong>se</strong>r fiskerbåde<br />
og iskolos<strong>se</strong>r i mundingen af den 56<br />
km lange Isfjord, De enorme isbjerge<br />
■ Suiteni taam<strong>at</strong>ut sinittoqartarpoq.<br />
■ Sådan sover man i suiterne.<br />
■ Sleeping accommod<strong>at</strong>ion in the suites.<br />
■ Kangia iluliarsuarnik ani<strong>at</strong>itsisarnini pillugu nunarsuarmi<br />
tusaamasaavoq.<br />
■ Isfjorden er verdensberømt <strong>for</strong> sin produktion af isfjelde.<br />
■ The Ice Fjord is world-famous <strong>for</strong> producing icebergs.<br />
Byen var<br />
desuden fødested<br />
<strong>for</strong> den berømte<br />
polar<strong>for</strong>sker Knud<br />
Rasmus<strong>se</strong>n, hvis<br />
barndomshjem i dag<br />
er mu<strong>se</strong>um.<br />
kommer fra den mest produktive gletsjer<br />
på den nordlige halvkugle, Sermeq<br />
Kujalleq, og strander på en underjordisk<br />
morænebanke. De kommer først fri ved<br />
højvande, eller når de er så eroderede,<br />
<strong>at</strong> de tipper over.
■<br />
Top-tuned Hotel Arctic<br />
33 new rooms and a new conference centre make <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>’s<br />
hotel in Iluliss<strong>at</strong> one of the most modern in <strong>Greenland</strong><br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Hotel Arctic has opened the doors<br />
to a whole new wing with 33 rooms<br />
spread over three floors. All the new<br />
rooms are of high, intern<strong>at</strong>ional standard<br />
and all have unique views of the<br />
Ice Bank, Disko Bay and Iluliss<strong>at</strong> town<br />
– the most popular tourist <strong>at</strong>tractions<br />
in <strong>Greenland</strong>.<br />
The hotel’s new wing is situ<strong>at</strong>ed as<br />
an extension of the Kayak Wing which<br />
Hotel Arctic opened in the year 2000.<br />
The new wing is t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e appropri<strong>at</strong>ely<br />
named »Umiaq«, which is the<br />
<strong>Greenland</strong>ic word <strong>for</strong> women’s bo<strong>at</strong>.<br />
But this is not the end of the<br />
innov<strong>at</strong>ions <strong>at</strong> Hotel Arctic, which<br />
is owned by <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>. A new<br />
meeting and conference centre will<br />
be available <strong>for</strong> u<strong>se</strong> in a few months<br />
– in January 2009 – and it has already<br />
been acknowledged with five stars.<br />
The conference centre, which is<br />
already receiving bookings, will be<br />
able to accommod<strong>at</strong>e 120 participants<br />
Suluk # 04 2008 36<br />
■ Illuaqq<strong>at</strong> illuikk<strong>at</strong>ut ilusillit nuannarineqarluartut.<br />
■ De populære iglohytter.<br />
■ The popular igloo huts.<br />
who can look <strong>for</strong>ward to fascin<strong>at</strong>ing<br />
surroundings and fine facilities. The<br />
new part of the conference centre is<br />
being built in the driveway to Hotel<br />
Arctic. From <strong>her</strong>e, t<strong>her</strong>e is a magnificent<br />
view across the Ice Bank and<br />
the town of Iluliss<strong>at</strong> with its almost<br />
5000 inhabitants and almost just as<br />
many dogs. The town was the birthplace<br />
of famous polar explorer Knud<br />
Rasmus<strong>se</strong>n, who<strong>se</strong> childhood home<br />
today is a mu<strong>se</strong>um.<br />
With the opening of the new<br />
Umiaq Wing, Hotel Arctic has 87<br />
rooms and five igloo huts with a total<br />
capacity of 184 beds.<br />
All the pre<strong>se</strong>nt, north-facing hotel<br />
rooms in the older wing will be clo<strong>se</strong>d<br />
in connection with the building of the<br />
new conference centre. Sub<strong>se</strong>quently<br />
t<strong>her</strong>e will be views of the Ice Bank,<br />
Disko Bay and Iluliss<strong>at</strong> town from all<br />
the hotel’s rooms as well as from the<br />
gourmet restaurant Ulo, the Takanna<br />
bras<strong>se</strong>rie and the conference facilities.<br />
In the summer of 2009 the hotel will<br />
open the doors to the lower floor of<br />
the Umiaq Wing w<strong>her</strong>e a new and<br />
entirely wonderful world awaits in the<br />
<strong>for</strong>m of a wellness and fitness centre.<br />
With this, Hotel Arctic is very well<br />
equipped to receive the increasing<br />
stream of tourists and celebrities who<br />
choo<strong>se</strong> to visit this jewel in West<br />
<strong>Greenland</strong>. The hotel has been visited<br />
by <strong>se</strong>veral celebrities over recent<br />
years, e.g. American presidential candid<strong>at</strong>e<br />
and <strong>se</strong>n<strong>at</strong>or John McCain, the<br />
chairman of the EU Commission Jo<strong>se</strong><br />
Manuel Barroso, German Chancellor<br />
Angela Merkel, the Russian <strong>for</strong>eign<br />
minister Sergej Lavrov, the Icelandic<br />
singer Björk, Prime Minister Anders<br />
Fogh Rasmus<strong>se</strong>n and members of<br />
both the Danish, Japane<strong>se</strong> and Thai<br />
royal courts.
The<br />
town was the<br />
birthplace of famous<br />
polar explorer Knud<br />
Rasmus<strong>se</strong>n, who<strong>se</strong><br />
childhood home today<br />
is a mu<strong>se</strong>um.<br />
■ Hotel Arcticimi neriffiusinnaasut<br />
arlaqarput. Restaurant Ulo nerisassiassanik<br />
nun<strong>at</strong>sinneersunik mamarsaakkanik<br />
sassaalliuteqartarpoq.<br />
■ Der er flere muligheder <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
spi<strong>se</strong> på Hotel Arctic. Restaurant Ulo<br />
byder på gourmetmad af<br />
grønlandske råvarer.<br />
■ T<strong>her</strong>e are <strong>se</strong>veral places to e<strong>at</strong> <strong>at</strong><br />
Hotel Arctic. The Ulo restaurant offers<br />
<strong>Greenland</strong>ic produce.<br />
Webcam<br />
Hotel Arctic has launched a new home<br />
page and one of the innov<strong>at</strong>ions on<br />
www.hotelarctic.com is a webcam,<br />
aimed <strong>at</strong> the Ice Fjord.<br />
■ Niuertoq sulinissamut pitsaasunik<br />
<strong>at</strong>ugassaqartitaavoq.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 37<br />
■ Forretningsmanden har gode<br />
arbejdsbetingel<strong>se</strong>r.<br />
The camera shows preci<strong>se</strong>ly the same<br />
view th<strong>at</strong> can be experienced by the<br />
guests <strong>at</strong> the hotel, as it is placed in<br />
the window of one of the rooms. The<br />
changing pictures show fishing bo<strong>at</strong>s<br />
and gigantic icebergs <strong>at</strong> the mouth of<br />
the 56 km long ice fjord. The enormous<br />
■ The buisnessman has good<br />
conditions.<br />
icebergs come from the most productive<br />
glacier on the Nort<strong>her</strong>n Hemisp<strong>her</strong>e,<br />
Sermeq Kujalleq, and they run aground<br />
on an underground moranic bank. They<br />
re-flo<strong>at</strong> <strong>at</strong> high tide or when they are so<br />
eroded, they tip over.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE<br />
Asasara Angalasoq<br />
Nun<strong>at</strong>sinnut asangaakk<strong>at</strong>sinnut Kalaallit Nunaannut<br />
tikilluarit.<br />
Nunarput assissaqanngitsumik aliana<strong>at</strong>sorsuuvoq,<br />
alla<strong>at</strong> uagutsinnut maani inunngortunut peroriartorsimasunullu<br />
ajasoornartuulluni. Pinngortitarsuaq<br />
av<strong>at</strong>angiisivullu inuunitsinnut naalagaapput, taama<strong>at</strong>tumillu<br />
sumiikkaluaraang<strong>at</strong>taluunniit pinngortitaq<br />
<strong>at</strong>aqqillugu inuuvugut. Kukkunimininnguimmi<br />
naakkitta<strong>at</strong>sumik kinguneqartitsisarner<strong>at</strong> kinguaariit<br />
ukiorpassuit ingerlaarnerini misillerfi gisimaqaagut.<br />
Silaannaap kiss<strong>at</strong>sikkiartorner<strong>at</strong>a kinguneri Kalaallit<br />
Nunaanni ukiuni makkunani misigisimaqaagut.<br />
Sermersuaq aakkiartupiloorpoq silalu na<strong>at</strong>sorsorumina<strong>at</strong>sumik<br />
allanngoralernikuulluni. Taama<strong>at</strong>tumik<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong> av<strong>at</strong>angiisinik mianerinninnissamik<br />
pisussaaffi gisaminik aallussiuarniarpoq, nukissiuutinillu<br />
piujuartunik soorlu erngup nukinganik <strong>at</strong>uinermik<br />
annertusaaniarluni.<br />
Pinngortitaq av<strong>at</strong>angiisivullu mianerissavagut,<br />
kisiannili peq<strong>at</strong>igisaanik nun<strong>at</strong>ta aningaasaqarnera<br />
siuarsarniartariaqarparput piumasallu taakku marluk<br />
imminnut assortuuttuusariaqanngill<strong>at</strong>.<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong> a<strong>at</strong>sitassalissuuvoq. Aa<strong>at</strong>sitassarsiorniartut<br />
uuliasiorniartullu ukiuni makkunani a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong><br />
taamak amerlagilerput. A<strong>at</strong>sitassarsiorfi it nuta<strong>at</strong><br />
tallim<strong>at</strong> ukiuni aggersuni tallimani ammarneqarnissa<strong>at</strong><br />
na<strong>at</strong>sorsuutigaarput. Gulti, aligoqqiit, rubiinit<br />
a<strong>at</strong>sitassallu all<strong>at</strong> piiarneqalersussaapput. Peq<strong>at</strong>igitillugu<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a imartaani ilippana<strong>at</strong>eqarluartuni<br />
nunarsuarmi uuliasiorfi utileq<strong>at</strong>igiiffi ssuit<br />
arlalippaaluit uuliamik ujarlernissaannut uuliasiulersinnaanissaannullu<br />
akuersissutinik tunineqarnikuusut<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> taama amerl<strong>at</strong>igilerput. Siunissaq ungasinnerusoq<br />
eqqarsa<strong>at</strong>igalugu a<strong>at</strong>sitassarsiornerup<br />
uuliasiulersinnaanissallu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit<br />
pingaarnersa<strong>at</strong> aalisarneq pingaarnerujunnaarsissinnaava<strong>at</strong>.<br />
Suluk # 04 2008 38<br />
A<strong>at</strong>sitassarsiulernissanik pilersaarutit tamakkiisumik<br />
isiginiarlugit av<strong>at</strong>angiisit mingutsinneqannginnissaannik<br />
piumasaqa<strong>at</strong>it sakkortunerpa<strong>at</strong> malinneqarnissaannik<br />
piumasaqarpugut.<br />
Kalaallit Nunaanni politikkikkut ineriartorneq ukiuni<br />
makkunani pissanganartumik inis<strong>se</strong>qqavoq. Pisortani<br />
allaffi ssornikkut ingerl<strong>at</strong>sineq pisariillisaavigaarput,<br />
tassa kommunit ullumikkut 18-iusut eqiterlugit sisa -<br />
maannanngortissavagut pisinna<strong>at</strong>itaaffi inillu annertusaaniarluta.<br />
Peq<strong>at</strong>igitillugu sumiiffi nni innuttaasut<br />
oqartussaaq<strong>at</strong>aanerisa nukittorsarneqarnissa<strong>at</strong><br />
anguniarparput.<br />
Kalaallit Nunaanni Namminersornerup eqqunneqarnissaa<br />
anguniarlugu ukiormanna november-ip naalernerani<br />
innuttaasunik taasititsisoqarnissaa pilersaarutigaarput.<br />
Kalaallit danskillu Namminersorneq pillugu<br />
Isumalioq<strong>at</strong>igiissitaa ukiut arlerlugit sulereerpoq, tam<strong>at</strong>umani<br />
aamma Namminersorneq pillugu in<strong>at</strong>sissaq<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a aningaasarsiornikkut ineriartornissaanut<br />
sinaakkutissiisussaq ilanngullugu suliarineqarluni.<br />
Kalaallit iniuia<strong>at</strong> kissa<strong>at</strong>igissappassuk Namminersorneq<br />
Namminersornerullutik Oqartussaanermut<br />
taarsiisussaq 2009-miit <strong>at</strong>uutilissagaluarpoq.<br />
Paasineqarsinnaasutut inuiaq<strong>at</strong>igiit kalaallit siunissami<br />
aggersumi unammilligassarpassuaqarput.<br />
Taama<strong>at</strong>tumik Naalakkersuisuniit ilinniagaqarsimassutsip<br />
qaffassarneqarnissaa kiisalu inunnik isumaginninnermut<br />
tunngassuteqartut pingaartinnerullugit<br />
suliniutit pimoorullugit ukiuni makkunani ilungersuunneqarnissa<strong>at</strong><br />
aaliangiusimaneqarpoq.<br />
Angalalluarnissassinnik kissaallusi!<br />
Hans Enok<strong>se</strong>n<br />
Naalakkersuisut siulittaasu<strong>at</strong><br />
www.ag.gl • www.arc-pic.com
■<br />
Qitinnertalimmik isiginnaartitsisut<br />
nuannarineqarluartut<br />
Kalaallit isiginnaagassia<strong>at</strong> nuannarineqarsimaqisoq Polaroid takuteqqinniarneqalerpoq,<br />
maannakkullu nun<strong>at</strong>sinni, Europa-p avannaanilu angallanniarneqalerluni. Upernaarulu USA-mut<br />
All.: Christian Schultz-Lorentzen<br />
Sisimiut, Nuuk, Estland, Lithauen,<br />
Nordirland, Danmark kiisalu Alberquerque,<br />
New Mexico. Immaqalu taakkuinnaassan<strong>at</strong>ik.<br />
Angalanissamummi<br />
suli all<strong>at</strong> pilersaarutigineqarput.<br />
Kalaallit qitinnertalimmik isiginnaagassia<strong>at</strong><br />
»Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s really going<br />
on around the North Pole«, siuller -<br />
mik 2006-imi takutinneqartoq isiginnaarusuttunit<br />
assut pilerigineqa lersimavoq.<br />
Ukioq manna aasap naalernerani<br />
isiginnaagassiaq angallanniarneqarluni<br />
piareersaqqinnneqarpoq,<br />
tam<strong>at</strong>umanilu kalaallit isiginnaartitsisartut<br />
Nukaaka Coster-Waldau, Varste<br />
M<strong>at</strong>hæus<strong>se</strong>n, Vivi Søren<strong>se</strong>n, Kristian<br />
Mølgaard kiisalu savalimmiormioq<br />
qitittartoq Kristina Søren<strong>se</strong>n Odgaard<br />
peq<strong>at</strong>aallutik.<br />
Isiginnaartitsinermut NAPA tunuliaqutaavoq,<br />
taamaaliornikkullu Kalaallit<br />
Nunaanni isiginnaartitsineq, ukiuni<br />
14-ini ilinniarfissaqarani ingerlanne-<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 39<br />
qarsimasoquummarsaqqinneqaqqissimavoq. Nunami 56.000-iinnarnik inuttalimmi<br />
isiginnaartitsisussanik ilinniarfeqarniarneq<br />
imaannaanngitsuuvoq. Taamaakkaluartorli<br />
Kalaallit Nunaanni piginnaassusillit,<br />
nunarsuaq tamakkerlugu<br />
takorusunneqartut, imaaginnaavipput.<br />
Qitinnertalimmik isiginnaartitsissut<br />
ilit<strong>se</strong>rsuisumit Norge-miumit Jo Strømgren-imit<br />
suliarineqarsimavoq, taannaalu<br />
isiginnaartitsinikkut tam<strong>at</strong>igoortuunermigut<br />
tusamasaalluartuuvoq,<br />
qitinnerup isiginnaartitsinerullu killigisinnaasaasa<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut nipitinneqartarnerinik<br />
pikkorilluinnartuulluni.<br />
»Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s really going<br />
on around the North Pole«-imik<br />
<strong>at</strong><strong>se</strong>rlugu isiginnaagassiami Inuit<br />
anersaav<strong>at</strong> eqqorniarneqarpoq,<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut isigi niarneqarpoq, iternga<br />
tikillugu saqqummersinniarneqar-<br />
poq mumittaq<strong>at</strong>taar niarneqarlunilu.<br />
Isiginnaagassiami qitinneq, isiginnaartitsineq,<br />
qullilersorneq, nipitalersuineq,<br />
isiginnaartitsiviup kiluani aaqqissuussisarnermik<br />
ilisimas<strong>at</strong> <strong>at</strong>isallu <strong>at</strong>orneqartut<br />
– tamarmik Inuit ileqqutoqa<strong>at</strong><br />
najoqqutaralugit takutinneqarput.<br />
Isiginnaagassiap takuteqqinneqarnera<br />
pissutissaqarluarpoq. 2006-imi takuteqqaarner<strong>at</strong>a<br />
kingorna Norge-mi,<br />
Danmark-imi, Sverige-mi, Kalaallit<br />
Nunaanni, Åland-imi Savalimmiunilu<br />
takutinneqaq<strong>at</strong>taarpoq. Taama angalaner<strong>at</strong><br />
isiginnaartitsinerup siluarsuaani<br />
annertuumik maluginiarneqarsimavoq.<br />
Ima nuannarineqartigisimavoq ila<strong>at</strong>igut<br />
Norge-imi ukiarmi nuna tamakkerlugu<br />
angal<strong>at</strong>illugu takutitass<strong>at</strong>ut aalajangiunneqarsimalluni,<br />
tamakkiisumillu<br />
»Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s really going on<br />
around the North Pole« 28-eriarluni<br />
takutinneqarsimalluni.
Suluk # 04 2008<br />
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE<br />
Kære Rej<strong>se</strong>nde<br />
Hjertelig velkommen til vort elskede land Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>, Grønland.<br />
Grønland er et storslået og smukt land, der tager<br />
pusten fra <strong>se</strong>lv os som har tilbragt hele vort liv<br />
i landet. N<strong>at</strong>uren er <strong>her</strong>re over vort liv og vi har<br />
der<strong>for</strong> altid respekt <strong>for</strong> dets luner hvor end vi bevæger<br />
os. Selv en lille manglende opmærksomhed<br />
kan have ubarmhjertige kon<strong>se</strong>kven<strong>se</strong>r – det har vi<br />
sandet igennem gener<strong>at</strong>ioner.<br />
Grønland mærker i dis<strong>se</strong> år klima<strong>for</strong>andringerne<br />
tydeligt med smeltende is og ekstrem skiftende<br />
vejrlig. Der<strong>for</strong> vil Grønland til stadighed arbejde<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> efterleve sine miljømæssige <strong>for</strong>pligtel<strong>se</strong>r og<br />
arbejder på <strong>at</strong> intensivere brugen af vedvarende<br />
energi - såsom vandkraft.<br />
Vi skal værne om n<strong>at</strong>uren og miljøet, men samtidig<br />
er vi nødt til <strong>at</strong> styrke vores økonomi og dis<strong>se</strong> to<br />
størrel<strong>se</strong>r behøver ikke <strong>at</strong> være mods<strong>at</strong>rettede.<br />
Grønland er mineralernes land, og vi har i de <strong>se</strong>nere<br />
år oplevet en nærmest eksplosiv interes<strong>se</strong> <strong>for</strong> vore<br />
mange <strong>for</strong>skellige mineraler og kulbrinter. Således<br />
<strong>for</strong>venter vi åbningen af 5 miner inden<strong>for</strong> de næste<br />
5 år. Her vil blandt andet guld, diamanter, rubiner<br />
og andre mineraler blive udvundet. Der ud over<br />
er der aldrig givet så mange efter<strong>for</strong>skningstilladel<strong>se</strong>r<br />
til en række intern<strong>at</strong>ionale olie<strong>se</strong>lskaber<br />
søgende efter olie og n<strong>at</strong>urgas i en række meget<br />
lovende områder. Ad åre er det muligt, <strong>at</strong> mineindustrien<br />
vil overhale fi skeriet som Grønlands<br />
vigtigste indtægtskilde.<br />
40<br />
Fælles <strong>for</strong> alle dis<strong>se</strong> aktiviteter er, <strong>at</strong> der fra<br />
Grønlands side stilles de strengeste miljøkrav til<br />
mine<strong>se</strong>lskabernes aktiviteter.<br />
Politisk går Grønland i dis<strong>se</strong> år en spændende tid<br />
i møde. Vi er i gang med <strong>at</strong> effektivi<strong>se</strong>re den offentlige<br />
<strong>for</strong>valtning, hvilket rent praktisk betyder,<br />
<strong>at</strong> vi sammenlægger 18 kommuner til 4 storkommuner<br />
med større kompetencer. Målet er <strong>at</strong> gøre<br />
administr<strong>at</strong>ionen mere effektiv, men også <strong>at</strong> få<br />
styrket nærdemokr<strong>at</strong>iet.<br />
I slutningen af november i år planlægges en folkeafstemning<br />
om indførel<strong>se</strong> af Selvstyre i Grønland.<br />
Forud ligger et fl erårigt <strong>for</strong>beredende arbejde i<br />
Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission,<br />
hvor blandt andet et <strong>for</strong>slag til Lov om Grønlands<br />
Selvstyre samt en ramme <strong>for</strong> hvorledes Grønlands<br />
økonomi kan udvikles er udfærdiget. Hvis<br />
det grønlandske folk ønsker <strong>se</strong>lvstyret indført til<br />
erst<strong>at</strong>ning <strong>for</strong> det ældre hjemmestyre-system, vil<br />
<strong>se</strong>lvstyret blive indført i år 2009.<br />
Som man kan <strong>se</strong> er det store ud<strong>for</strong>dringer, der står<br />
<strong>for</strong>an det grønlandske folk og samfund. Der<strong>for</strong> er<br />
det også vigtigt, <strong>at</strong> folket styrkes med en <strong>for</strong>øget<br />
uddannel<strong>se</strong>sinds<strong>at</strong>s, og en styrket social inds<strong>at</strong>s.<br />
Dis<strong>se</strong> punkter står højt på det grønlandske Landsstyres<br />
dagsorden.<br />
God rej<strong>se</strong>!<br />
Hans Enok<strong>se</strong>n<br />
Landsstyre<strong>for</strong>mand<br />
www.ag.gl • www.arc-pic.com
■<br />
Dan<strong>se</strong>te<strong>at</strong>er med succes<br />
Den grønlandske succes<strong>for</strong>estilling Polaroid er genopstået og draget<br />
på turné i Grønland, Nordeuropa, mens USA venter til <strong>for</strong>året<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
Sisimiut, Nuuk, Estland, Lithauen,<br />
Nordirland, Danmark og Alberquerque<br />
i New Mexico. Det kan måske ikke<br />
engang gøre det. For turneplanen<br />
vok<strong>se</strong>r stadig i skrivende stund.<br />
Der er rift om den grønlandske dan<strong>se</strong>te<strong>at</strong>er<strong>for</strong>estilling<br />
»Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s<br />
really going on around th North Pole«,<br />
der så dagens lys i 2006. Denne<br />
<strong>se</strong>nsommer genopstod <strong>for</strong>estillingen<br />
<strong>for</strong> igen <strong>at</strong> turnere med sin oprindelige<br />
rollebesætning, de grønlandske<br />
skuespillere Nukaaka Coster-Waldau,<br />
Varste Mætheus<strong>se</strong>n, Vivi Søren<strong>se</strong>n,<br />
Kristian Mølgaard samt den færøske<br />
dan<strong>se</strong>r Kristina Søren<strong>se</strong>n Odgaard.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 41<br />
Bag <strong>for</strong>estillingen står Nordens Institut<br />
i Grønland, NAPA, som med stykket<br />
har pustet nyt liv i det grønlandske<br />
te<strong>at</strong>erliv, der i 14 år har været uden<br />
nogen uddannel<strong>se</strong>sinstitution <strong>for</strong><br />
scenekunst. Med 56.000 indbyggere<br />
er det sin sag økonomisk <strong>at</strong> uddanne<br />
scenekunstnere. Men trods det lille<br />
befolkningstal er Grønland en guldmine<br />
af talenter, som verden vil <strong>se</strong>.<br />
Dan<strong>se</strong>te<strong>at</strong>er<strong>for</strong>estillingen er kreeret af<br />
den norske koreograf Jo Strømgren,<br />
som er kendt <strong>for</strong> sit multitalent inden<strong>for</strong><br />
scenekunst, hvor græn<strong>se</strong>n mellem<br />
dans og skuespil flyder sammen.<br />
Med titlen »Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s going<br />
on around the North Pole« <strong>for</strong>søger<br />
stykket <strong>at</strong> fange inuitånden, samler,<br />
dis<strong>se</strong>kerer og vender op og ned på<br />
den. Alt sammen i et visuelt bombardement<br />
bestående af dans, te<strong>at</strong>er, lys,<br />
lyd, scenografi og kostymer på inuits<br />
præmis<strong>se</strong>r.<br />
Det er god grund til, <strong>at</strong> <strong>for</strong>estillingen<br />
relanceres. Efter premieren i 2006<br />
var <strong>for</strong>estillingen på turne i Norge,<br />
Danmark, Sverige, Finland, Grønland,<br />
Åland og Færøerne. En turné, som<br />
gav betydelig genlyd i te<strong>at</strong>erverdenen.<br />
Så meget <strong>at</strong> blandt andet Norge i<br />
dette efterår indlemmede <strong>for</strong>estillingen<br />
som en del af sine »rigskoncerter«<br />
med ikke færre end 28 op førel<strong>se</strong>r<br />
af »Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s going on<br />
around the North Pole«.
Suluk # 04 2008<br />
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT · GRØNLANDS HJEMMESTYRE<br />
Dear Travellers<br />
A warm welcome to our beloved Kalaallit Nuna<strong>at</strong><br />
- <strong>Greenland</strong>.<br />
<strong>Greenland</strong> is a magnifi cent country who<strong>se</strong> beauty<br />
can take your bre<strong>at</strong>h away, even <strong>for</strong> us who have<br />
lived <strong>her</strong>e all our lives. N<strong>at</strong>ure lords over our lives<br />
and t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e we always respect <strong>her</strong> moods and<br />
whims, no m<strong>at</strong>ter w<strong>her</strong>e we are. She can be merciless,<br />
even after the briefest moment of carelessness<br />
– as we have learnt to our cost through<br />
gener<strong>at</strong>ions.<br />
In recent years, <strong>Greenland</strong> has <strong>se</strong>en clear signs<br />
of clim<strong>at</strong>e change, with melting ice and extreme<br />
chang es in the we<strong>at</strong><strong>her</strong>. T<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e <strong>Greenland</strong><br />
will work relentlessly to meet <strong>her</strong> environmental<br />
oblig<strong>at</strong>ions and to intensify the u<strong>se</strong> of renewable<br />
energy such as hydro power.<br />
We must safeguard n<strong>at</strong>ure and the environment,<br />
but <strong>at</strong> the same time we have to strengthen our<br />
economy - and the<strong>se</strong> two goals don’t have to<br />
confl ict with each ot<strong>her</strong>.<br />
<strong>Greenland</strong> is the land of minerals and in recent<br />
years we have <strong>se</strong>en an almost explosive interest<br />
in our wealth of different minerals and hydrocarbons.<br />
We expect to <strong>se</strong>e the opening of fi ve mines<br />
over the next fi ve years. The<strong>se</strong> will extract gold,<br />
diamonds, rubies and ot<strong>her</strong> minerals. Furt<strong>her</strong>more,<br />
never be<strong>for</strong>e have we issued so many explor<strong>at</strong>ion<br />
licen<strong>se</strong>s to intern<strong>at</strong>ional oil companies <strong>se</strong>arching<br />
<strong>for</strong> oil and n<strong>at</strong>ural gas in <strong>se</strong>veral extremely promising<br />
areas. In future years it is possible th<strong>at</strong> mining<br />
will overtake fi shing as <strong>Greenland</strong>’s most important<br />
source of revenue.<br />
42<br />
But all the<strong>se</strong> activities share <strong>Greenland</strong>’s stringent<br />
environment requirements <strong>for</strong> mining company<br />
activities.<br />
Politically, <strong>Greenland</strong> is entering a very interesting<br />
period. We are in the process of making the public<br />
administr<strong>at</strong>ion more effi cient, and in practice this<br />
means th<strong>at</strong> 18 municipalities will be merged into<br />
four large municipalities with gre<strong>at</strong>er competences.<br />
The goal is not only to make municipalities<br />
more effi cient, but also to strengthen local democracy.<br />
A referendum is planned <strong>for</strong> the end of November<br />
this year on the introduction of Self-Governance in<br />
<strong>Greenland</strong>. Several years of work lie ahead <strong>for</strong> the<br />
<strong>Greenland</strong>-Danish Self-Governance Commission,<br />
which will include a Bill <strong>for</strong> <strong>Greenland</strong> Self-Governance<br />
as well as a framework <strong>for</strong> how <strong>Greenland</strong>’s<br />
economy can be developed. If the people of<br />
<strong>Greenland</strong> want the new enhanced type of political<br />
system as a replacement <strong>for</strong> the old Home Rule<br />
system, it will be introduced in 2009.<br />
As you can <strong>se</strong>e the people of <strong>Greenland</strong> are facing<br />
gre<strong>at</strong> challenges. T<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e it is also important<br />
th<strong>at</strong> the people are strengthened with more educ<strong>at</strong>ion<br />
initi<strong>at</strong>ives and enhanced social ef<strong>for</strong>ts. The<strong>se</strong><br />
points are high on the <strong>Greenland</strong> Government’s<br />
agenda.<br />
Have a nice trip!<br />
Hans Enok<strong>se</strong>n<br />
Premier of the <strong>Greenland</strong> Government<br />
www.ag.gl • www.arc-pic.com
■<br />
A Dance<br />
The<strong>at</strong>re Success<br />
The <strong>Greenland</strong>ic dance the<strong>at</strong>re »Polaroid« has ari<strong>se</strong>n from the<br />
ashes and will be <strong>se</strong>tting out on tour within <strong>Greenland</strong> and<br />
to Nort<strong>her</strong>n Europe, while the USA will have to wait until the<br />
spring of 2009, to <strong>se</strong>e this popular show<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Sisimiut, Nuuk, Estonia, Lithuania,<br />
Nort<strong>her</strong>n Ireland, Denmark and<br />
Alberquerque, New Mexico; but th<strong>at</strong>’s<br />
just the start of the adventure, <strong>for</strong> the<br />
tour plan continues to grow!<br />
T<strong>her</strong>e have been many »feelers« out<br />
<strong>for</strong> »Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s really going<br />
on around the North Pole?« since<br />
its cre<strong>at</strong>ion in 2006. This summer,<br />
liken a Phoenix, Polaroid aro<strong>se</strong> in<br />
its original <strong>for</strong>m with the original<br />
cast of per<strong>for</strong>mers: The <strong>Greenland</strong>ic<br />
actors Nukaaka Coster-Waldau,<br />
Varste M<strong>at</strong>hæus<strong>se</strong>n Berndtsson, Vivi<br />
Søren<strong>se</strong>n, Kristian Mølgaard and the<br />
Faroe<strong>se</strong> dancer Kristina Søren<strong>se</strong>n<br />
Odgaard.<br />
Behind the Polaroid success is the<br />
Nordic Institute of <strong>Greenland</strong>/NAPA,<br />
who has taken it upon it<strong>se</strong>lf to fan<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 43<br />
the flames of the <strong>Greenland</strong>ic the<strong>at</strong>re<br />
scene which has been without a<br />
the<strong>at</strong>re school <strong>for</strong> over 14 years. With<br />
a popul<strong>at</strong>ion of a little more than<br />
56,000 finding the funding to educ<strong>at</strong>e<br />
per<strong>for</strong>ming artists is a challenge in<br />
its <strong>se</strong>lf. But even this cannot stop the<br />
gold mine of cre<strong>at</strong>ive talents, just<br />
waiting to show them<strong>se</strong>lves to the<br />
world.<br />
The per<strong>for</strong>mance is the work of the<br />
Norwegian choreograp<strong>her</strong> Jo Strømgren,<br />
who is known <strong>for</strong> his multifaceted<br />
artistic talent. In his pieces the<br />
boundaries between dance and the<strong>at</strong>re<br />
are era<strong>se</strong>d and blend toget<strong>her</strong>. The<br />
title »Polaroid – Wh<strong>at</strong>’s really going<br />
on around the North Pole?« is a mirror<br />
into the Inuit spirit of the piece, a<br />
dance the<strong>at</strong>re th<strong>at</strong> g<strong>at</strong><strong>her</strong>s toget<strong>her</strong>,<br />
dis<strong>se</strong>cts and turns topsy-turvey this<br />
very spirit. The show is a virtual assault<br />
of the <strong>se</strong>n<strong>se</strong>s, with dance, the<strong>at</strong>re,<br />
lights, sound and costumes th<strong>at</strong> are<br />
pre<strong>se</strong>nted within the Inuit’s own terms<br />
of reference. T<strong>her</strong>e are <strong>se</strong>veral good<br />
reasons why the production is being<br />
launched again. After the première in<br />
2006, Polaroid hit the road and was<br />
on tour in Norway, Denmark, Sweden,<br />
Finland, <strong>Greenland</strong>, the Åland Islands<br />
and the Faroe Islands. The success of<br />
the tour gave resonance and this year<br />
Norway broke tradition and made<br />
the <strong>Greenland</strong>ic production a part<br />
of the official concert tour <strong>for</strong> 2008.<br />
»Polaroid – Wh<strong>at</strong> really going on<br />
around the North Pole?« will play 28<br />
shows in Norway alone and it will be<br />
the first time th<strong>at</strong> a <strong>for</strong>eign production<br />
is an official part of the n<strong>at</strong>ional<br />
concert tour.
Remember the permit<br />
When you are buying <strong>Greenland</strong>ic<br />
handicrafts made from animals covered by CITES<br />
For furt<strong>her</strong> in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion, plea<strong>se</strong> contact/Mere in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion kontakt:<br />
Department of Environment and N<strong>at</strong>ure/Direktor<strong>at</strong>et <strong>for</strong> Miljø og N<strong>at</strong>ur<br />
P O Box 1614, 3900 Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
e-mail: citeskontor@gh.gll<br />
Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86<br />
www.nanoq.gl<br />
Nuuk<br />
tel.: +299 34 92 90<br />
fax: +299 34 92 89<br />
portagent@ral.gl<br />
Suluk # 04 2008 44<br />
Luftfragt Vi leverer dør til dør<br />
Søfragt Vi udfærdiger dokumenter<br />
Aalborg<br />
tel.: +45 99 30 32 27<br />
fax: +45 99 30 30 90<br />
København<br />
tel.: +45 32 50 27 33<br />
fax: +45 32 50 27 69<br />
EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut<br />
Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuart<strong>at</strong><br />
ilaanit sanaanik pisigaangavit<br />
Husk CITES- bevi<strong>se</strong>t<br />
Når du køber grønlandsk kunsthåndværk<br />
fremstillet af dele fra vilde dyr omf<strong>at</strong>tet af CITES<br />
Skib/fly Vi har et billigt altern<strong>at</strong>iv til ren luftfragt<br />
Havneagent Vi <strong>se</strong>rvicerer trawlere og<br />
krydstogtskibe
DanceThe<strong>at</strong>rePer<strong>for</strong>mance<br />
Nukâka Coster Waldaû Kristian Mølgaard Vivi Søren<strong>se</strong>n<br />
Varste M<strong>at</strong>hæus<strong>se</strong>n Berndtsson Kristina Søren<strong>se</strong>n Ougaard<br />
reklame.gl<br />
Polaroid Tour 2008 - Jo Strømgren Kompani<br />
19. August Ta<strong>se</strong>ralik Culture Hou<strong>se</strong> Sisimiut, <strong>Greenland</strong><br />
22. August K<strong>at</strong>uaq <strong>Greenland</strong> Culture Hou<strong>se</strong> Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
23. August K<strong>at</strong>uaq <strong>Greenland</strong> Culture Hou<strong>se</strong> Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
24. August K<strong>at</strong>uaq <strong>Greenland</strong> Culture Hou<strong>se</strong> Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
06. September Tartu, Estonia<br />
09. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
10. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
11. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
12. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
13. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
14. September Fringe Festival Dublin, Nort<strong>her</strong>n Ireland<br />
19. September N<strong>at</strong>ional Drama The<strong>at</strong>re Vilnius, Lithuania<br />
20. September N<strong>at</strong>ional Drama The<strong>at</strong>re Vilnius, Lithuania<br />
24. September Europahallen Ålaborg, Denmark<br />
13. October Namsos Norway<br />
14. October Steinkjer Norway<br />
15. October Oppdal Norway<br />
16. October Åndalsness Norway<br />
17. October Ålesund Norway<br />
19. October Ørsta Norway<br />
20. October Sogndal Norway<br />
21. October Ål Norway<br />
22. October Raufoss Norway<br />
23. October Lillehammer Norway<br />
25. October Elverum Norway<br />
27. October Haugesund Norway<br />
29. October Bø Norway<br />
30. October Skien Norway<br />
31. October Nøtterøy Norway<br />
03. November Sandnes Norway<br />
06. November Nydalen Norway<br />
07. November Nydalen Norway<br />
11. November Tromsø Norway<br />
12. November Harstad Norway<br />
14. November Bodø Norway<br />
17. November Drammen Norway<br />
18. November Ullensaker Norway<br />
19. November Frederikstad Norway<br />
20. November Horten Norway<br />
21. November Arendal Norway<br />
POLAROID TOUR 2009 - Jo Strømgren Kompani<br />
27. March Global Dance Festival Alberqerque, USA<br />
28. March Grobal Dance Festival Alberqerque, USA<br />
Nordisk Kulturfond<br />
Kulturkontakt Nord<br />
Wh<strong>at</strong>’s really going on<br />
around the North Pole<br />
<br />
Nordisk Ministeråd
Eqqaavik 1335<br />
P.O. Box 172<br />
3912 Maniitsoq<br />
<strong>Greenland</strong><br />
tel. +299 81 38 59 / 63<br />
fax +299 81 38 62<br />
mob. +299 48 76 26<br />
come2maniitsoq@greennet.gl<br />
www.come2maniitsoq.com<br />
Suluk # 04 2008 46*<br />
CONTRACTING<br />
CONSTRUCTION<br />
CONSULTING<br />
CAMP SOLUTIONS<br />
COASTAL OPERATIONS<br />
Welcome to <strong>Greenland</strong> Mining Services A/S<br />
- a world of opportunities <strong>for</strong> the oil,<br />
gas and mining industry in <strong>Greenland</strong><br />
P.O. Box 821 · 3900 Nuuk · <strong>Greenland</strong><br />
Tel.: +299 32 7913 · Fax: +299 32 7914 · Mail: gms@gms.gl<br />
www.gms.gl Out of office hours: Mobile: +299 52 24 40<br />
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland<br />
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17<br />
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine *
■<br />
Allanngoriartorneq<br />
ilungersunartoq<br />
Silap pissusa<strong>at</strong>a allanngornera Tunup avannaarsuani<br />
pinngortitap allanngornerujussuanik malit<strong>se</strong>qassaaq.<br />
Ajornerpaamik pisoqarp<strong>at</strong> tamanna nunarsuarmi silap<br />
pissusaanut sunniuteqassaaq nunarsuarmi allannguutinut<br />
»uterartitsinerit« aqqutigalugit<br />
All<strong>at</strong>tut: Hans Meltofte, Morten Rasch aamma Martin Stendel<br />
Nunarsuup ki<strong>at</strong>sikkiartornera nunani<br />
issittumiittuni sakkortunerpaamik ma -<br />
lunniutissaaq. Silap pissusa<strong>at</strong>a allanngoriartorneranut<br />
najoqqutassiani<br />
nutaani Issittup ukiut tulliuttut 100-t<br />
ingerlaneranni 8 gradit angullugit kiannerulersinnaanera<br />
tikkuarneqarpoq.<br />
Tunup avannaarsuani Zackenbergimi<br />
ukiuni qulini ilisim<strong>at</strong>usarnikkut paasisani<br />
takutinneqarpoq, tamanna issittumi<br />
pinngortitami pissu<strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiinnermut<br />
annertuumik kingunipiloqassasoq,<br />
kingunipiluillu tamakku immaqa aamma<br />
nunarsuarmi silap pissusaanut ilungersunartumik<br />
sunniuteqarumaartut. Ta -<br />
m<strong>at</strong>umunnga pissutaasut pingaarnerit<br />
marluupput.<br />
Siullermik Tunup avannaarsu<strong>at</strong>a<br />
sioraani imaq nillertoq sakkortuumik<br />
kiviorartarpoq. Kiviorarneq taanna<br />
»imavissuit uumm<strong>at</strong>a<strong>at</strong>tut nillertutut«<br />
taaneqartartoq, nunarsuaq tamakkerlugu<br />
immap sarfaanik ingerl<strong>at</strong>itsisuuvoq<br />
taamalu aamma kuj<strong>at</strong>aaniit avannaanut<br />
■ Issittup amarua qaqortoq ukiut 30-t m<strong>at</strong>uma<br />
siorna Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a issinnerusortaani uumasooqqilerpoq<br />
piniarianit norskinit qallunaanillu<br />
nungunneqareersimalluni.<br />
Suluk # 04 2008 48<br />
ingerlaartup kissartup ilarujussuanik.<br />
Golfip sarfaa Europap avanna<strong>at</strong>a kippasissuanik<br />
silap pissusa<strong>at</strong>a nerumittuuneranik<br />
qulakkeerinneq<strong>at</strong>aasoq eqqarsa<strong>at</strong>igineqaannarsinnaavoq.<br />
Kiviorarnerli<br />
Tunup avannaarsu<strong>at</strong>a sioraani nillissutsimik<br />
immallu sikusarneranik isumalluuteqarluinnarpoq.<br />
Kiannerulerp<strong>at</strong><br />
annikinnerusumillu sikuusalerp<strong>at</strong> pumpi<br />
»sakkukillissaaq« taamalu immap sarfai<br />
aamma annikillissallutik. Qanoq sakkukitsigilernissaa<br />
apeqqutaaginnarpoq.<br />
Ilisimaneqanngitsup annertuup aappaa<br />
tassaavoq issoq annertoorsuaq<br />
Issittumi k<strong>at</strong>ersuussimasoq qanoq pissanersoq.<br />
Na<strong>at</strong>sorsorneqarsimavoq<br />
nunarsuarmi kulstoffip uumassusilinnut<br />
pituttorneqarsimasup 20 procentia<br />
issuni qaleriiaani tamakkunaniittoq.<br />
Kiannerulerp<strong>at</strong> issoq asiujartulissaaq<br />
taamalu kulstoffi kultveiltitut metanitullu<br />
ilu<strong>se</strong>qarluni silaannarsuarmut<br />
akuliutissalluni, tamannalu suli kiannerulernermik<br />
il.il. kinguneqassalluni.<br />
■ Den hvide polarulv genindvandrede i højarktisk<br />
Grønland <strong>for</strong> 30 år siden efter <strong>at</strong> være blevet<br />
udryddet af norske og danske fangstmænd.<br />
Issittumi pinngortitami pissu<strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiinnermi<br />
pi sartut amerlanersa<strong>at</strong> assigalugit<br />
aputip aakkiartortarnera kulstoffip<br />
oqimaaq<strong>at</strong>igiissu<strong>se</strong>qarneranut aalajangiisuulluinnarpoq,<br />
naasut naajoralerfi<strong>at</strong><br />
kultveiltip metanillu qeriuaannartup<br />
silaannar suullu akornanni aasap<br />
ingerlanerani ani<strong>at</strong>inneqartut qanoq<br />
annertutiginerannut aalajangiisuulluinnartarm<strong>at</strong>a.<br />
Taama<strong>at</strong>tumik aputip aakkiartulerfia<br />
tassa naasoqassutsimut uumasoqassutsimullu<br />
sunniutit paasineqarnissaannut<br />
qitiulluinnarpoq, aammali Issittumi silap<br />
pissusa<strong>at</strong>a allanngorner<strong>at</strong>a siunissami<br />
sunniutissaanut. Aamma taama<strong>at</strong>tumik<br />
aputip aakkiartortarnera siunnerfeqartumik<br />
ilisim<strong>at</strong>usarfigineqarsimavoq,<br />
tam<strong>at</strong>umanilu paasis<strong>at</strong> tulliuttuni qanimut<br />
qimerloorneqassapput.<br />
Silap pissu<strong>se</strong>qarfii arlallit<br />
Issittoq issittoqarfiup issinnerusortaanut<br />
aamma issittoqarfiup issaasan-<br />
■ The white Arctic wolf re-immigr<strong>at</strong>ed to high<br />
Arctic <strong>Greenland</strong> 30 years ago after being extermin<strong>at</strong>ed<br />
by Norwegian and Danish hunters.
■ Aputip siusissukkut kingusissukkulluunniit<br />
aanneranut naasut qisuariartarner<strong>at</strong> ila<strong>at</strong>igut misileraanerit<br />
aputaajaanikkut imaluunniit<br />
aputilersuinikkut ingerlanneqartarput,<br />
taamaaliornikkut misissugass<strong>at</strong> piffissani<br />
assigiinngitsuni aputaariartortarm<strong>at</strong>a.<br />
■ Planternes reaktion på tidlig eller <strong>se</strong>n<br />
snesmeltning undersøges bl.a. ved<br />
eksperimenter, hvor man enten graver sneen væk<br />
eller skovler sne på, så studiefelterne smelter fri på<br />
<strong>for</strong>skellige tidspunkter.<br />
■ The reaction of the plants to snow melting<br />
early or l<strong>at</strong>e is being studied in experiments<br />
w<strong>her</strong>e the snow is eit<strong>her</strong> shovelled away or<br />
shovelled over, so snow in the test squares<br />
melts away <strong>at</strong> different times.<br />
nerusortaanut agguarneqartarpoq.<br />
Issittoqarfiup issaasannerusortaa naggorissuugajuttarpoq<br />
orpigaqartarluni<br />
naasoqartarlunilu <strong>se</strong>eqqut tikillugit portutigilersartunik,<br />
issittoqarfiullu issinnerusortaani<br />
taamaalla<strong>at</strong> naasoqartarluni<br />
singerneq tikillugu portutigilersartunik,<br />
tamaanilu qaamm<strong>at</strong>it kiannerpaartaanni<br />
agguaq<strong>at</strong>igiissillugu 6 gradit sinnerlugit<br />
nalinginnaasumik ki<strong>at</strong>sigilertanngilaq.<br />
Tam<strong>at</strong>uma sani<strong>at</strong>igut issittoqarfiup<br />
issinnerusortaani aputikinnerujussuusarpoq.<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a kuj<strong>at</strong>aani aput<br />
nakkartoq avannaarpiarsuani, »puilasuitsoqarfittut<br />
silaannalimmi« ukiumut<br />
25 mm-inik nakkaasoqartartumi, nakkartumit<br />
100-riaammik annerusarpoq.<br />
Kitaa tamakkerluni issittoqarfiup<br />
issaasannerusortaanut ilaavoq,<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a avannaarsua Tunullu<br />
avannaarsua taamalu aamma Nuna<br />
Eqqissisim<strong>at</strong>itaq Avannaarsuaniillunilu<br />
Tunup avannaarsuaniittoq issittoqarfiup<br />
issinnerusortaanut ilaallutik. Taama<strong>at</strong>toqarneranut<br />
sinerissap av<strong>at</strong>aani<br />
kilometerinik untritilinnik arlalinnik<br />
ippertussu<strong>se</strong>qartunik sikorsuaqarajuttarnera<br />
pissutaa voq. Sikorsuaqarujussuartillugu<br />
Tunup Avannaarsuani nunaviup<br />
silaannaa panertoq <strong>at</strong>uuttarpoq,<br />
sikorsuaqarpallaartinnagulu sinerissap<br />
silaannaa ukiuu nerani aputitalerujussuusartoq<br />
aasaa neranilu pujorajuttaqisoq<br />
<strong>at</strong>uuttarluni. Taama<strong>at</strong>tumik<br />
Tunup sineriaani sikor suaqassu<strong>se</strong>q<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 49<br />
Tunup Avannaarsuani silap pissusaanut<br />
aalajangiisuulluin nartarpoq. 1800-kkut<br />
naajartulernerani Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a<br />
kita<strong>at</strong>a sineriaani uuttortaa sarnerit<br />
Danmarks Meteorologiske Institutimit<br />
(DMI) aallarnerneqarm<strong>at</strong>ali 1940-p<br />
missaa tikillugu ki<strong>at</strong>sikkiartorsimavoq.<br />
Tam<strong>at</strong>uma kingorna 1965-ip tungaanut<br />
piffissaq nillinga<strong>at</strong>siartoq <strong>at</strong>uuppoq<br />
taamanerniillu ullumikkumut sumiiffikkuutaartumik<br />
kianneruleriartorsimalluni.<br />
Ukiuni kingullerni 40-ni ki<strong>at</strong>sikkiartornera<br />
Tunumi annertunerpaasimavoq,<br />
tamaani ukiunut qulikkuutaanut <strong>at</strong>a<strong>at</strong>sinut<br />
1-2 °C-mik kiannerulersarsimalluni.<br />
Silaannaap gassinik ki<strong>at</strong>sikkiartortitsisartunik<br />
akoqarnerulernera nunarsuup<br />
sinneranut sanilliullugu sikuiuitsoqarfinni<br />
sakkortunerusumik sunniuteqassaaq<br />
»uterartitsinerit« assigiinngitsut pissutaallutik,<br />
soorlu apummit-sikumit uterartitsinermik<br />
taaneqartartut pissutaallutik.<br />
Seqernup qinnguaasa ilarpassui apummit<br />
<strong>se</strong>rmimillu av<strong>at</strong>aarsuanut uterartinneqartarput,<br />
kiannerulerpalli aput<br />
<strong>se</strong>rmerlu annertuneq aakkiartulissapput<br />
nunalu saqqummernerulissalluni imarluunniit<br />
siuariartulissalluni. Nuna imarlu<br />
apummit <strong>se</strong>rmimillu taarnerumm<strong>at</strong>a<br />
qinngornerit ila<strong>at</strong> annertuneq unerartinneqalissaaq,<br />
tamannalu suli kiannerulernermik<br />
malit<strong>se</strong>qassalluni aputip <strong>se</strong>rmillu<br />
aakkiartornerisa annertunerulernerannik<br />
aamma malit<strong>se</strong>qartumik il.il.. Immap<br />
sikua aapp<strong>at</strong> aamma najukkami silap<br />
pissusaa sakkortuumik allanngussaaq,<br />
imaanerusalissalluni. Ukiut untritillit uku<br />
ingerlaneranni taam<strong>at</strong>orluinnaq Tunup<br />
Avannaarsuani pisoqarnissaa ilimagaarput.<br />
Qaffaria<strong>at</strong> sakkortooq<br />
Silap pissusaanut najoqqutassiaq suku -<br />
miilluinnartoq <strong>at</strong>orlugu na<strong>at</strong>sorsui ner -<br />
tigut takutinneqarpoq Kalaallit Nunaanni<br />
2080-ip tungaanut sumiiffinni aputaarussimallutillu<br />
sikuerussimasuni kiassu<strong>se</strong>q<br />
sakkortoorujussuarmik qaffariassasoq.<br />
Ukiut tulliuttut 60-70-it ingerlaneranni<br />
Kita<strong>at</strong>a sineriaa <strong>at</strong>uarlugu 7-8<br />
gradinik kiannerulernissaa, Tunup sineriaa<br />
<strong>at</strong>uarlugu 12 gradit angullugit kiannerulernissaa<br />
Svalbardillu nalaani 18<br />
gradersuit angullugit kiannerulernissaa<br />
ilimagaarput! Ki<strong>at</strong>sinnerunera annermik<br />
ukiuunerani upernaakkullu malunniuttarpoq,<br />
allannguutillu ukiakkut pingaartumillu<br />
aasakkut annikinnerusarlutik.<br />
Najoqqutassiani sumiiffik tamakkerlugu<br />
nakkaasoqarnerulernissaa na<strong>at</strong>sorsuutigineqarpoq.<br />
Kuj<strong>at</strong>aani qaffaria<strong>at</strong><br />
30 procentit missaanniissasoq Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>a avannarpasinnerusortaani<br />
nakkaasut 60 procentinik qaffaria<strong>at</strong>eqarnissa<strong>at</strong>na<strong>at</strong>sorsuutigineqarsinnaavoq<br />
– sumiiffiillu ilaanni alla<strong>at</strong> pinga -<br />
soriaammik nakkaasoqarnerulersinnaalluni.<br />
Kiannerulerner<strong>at</strong>a peq<strong>at</strong>igisaanik<br />
tamanna Ilulissanit aamma Ittoqqortormiinit<br />
kujasinnerusuni sineriak siner -<br />
LARS HOLST HANSEN
lugu sumiiffinni tamani siallernerusalissaaq<br />
apinikinnerusalissalluni, pingaartumik<br />
silapilunner<strong>at</strong>a nalaanisut siallertigisalerluni.<br />
Upernaakkut aputeqartarnera<br />
Ilisim<strong>at</strong>usartut amerlanerpaarta<strong>at</strong><br />
aputaareeraang<strong>at</strong> naasullu naajoraleruttoraang<strong>at</strong>a<br />
Issittumut tikittarput.<br />
Taamaalineranili issittup pinngortitaani<br />
pisartut pingaarnerpa<strong>at</strong> amerlanersa<strong>at</strong><br />
qaangiutereersimasarput. Ukiut<br />
qulit sinnerlugit Zackenbergimi misissuisarnitsigut<br />
takutinneqarpoq issittup<br />
isinnerusortaani pinngortitami pissu<strong>se</strong>q<strong>at</strong>igiinnermut<br />
aputip aakkiartulerfi<strong>at</strong>a<br />
nalaa pingaaruteqarnerpaasartoq.<br />
Aputip aakkiartulerfi<strong>at</strong>a nalaa ingerlarnalu<br />
ukiuunerani nakkaasimasunit,<br />
anorersuit apummik nussuisarnerannit<br />
upernaallu kiassusaanit aalajangiivigineqartarpoq.<br />
Pissutsit taakku pingasut<br />
tamarmik siunissami malunna<strong>at</strong>ilerujussuarmik<br />
allanngussapput, taakku<br />
■ Qeriuaannartup masarsoqarfi<strong>at</strong>a<br />
silaannarsuullu akornanni<br />
kultveiltimik metanimillu ani<strong>at</strong>itsineq<br />
Zackenbergimi pingaarutilimmikilisim<strong>at</strong>usa<strong>at</strong>igineqarpoq,<br />
paasinarsivorlu aputip<br />
aanner<strong>at</strong>a nalaa aasap <strong>at</strong>a<strong>at</strong>sip<br />
ingerlanerani tamakkiisumik<br />
ani<strong>at</strong>itanut pingaaruteqarluinnartartoq.<br />
■ Udvekslingen af kultveilte og<br />
metan mellem tundraen og<br />
<strong>at</strong>mosfæren er et vigtigt <strong>for</strong>skning<strong>se</strong>mne<br />
ved Zackenberg, og<br />
det vi<strong>se</strong>r sig, <strong>at</strong> tidspunktet <strong>for</strong><br />
snesmeltningen har stor betydning<br />
<strong>for</strong> den enkelte sommers<br />
totale »budget«.<br />
Suluk # 04 2008 50<br />
Atlantikup avannaani silap pissusaanit<br />
Tunullu avannaarsu<strong>at</strong>a sineria<strong>at</strong>a av<strong>at</strong>aani<br />
sikorsuaqassutsimit sunnersimaneqartarm<strong>at</strong>a.<br />
Aputip aakkiartornermini nungunner<strong>at</strong>a<br />
nalaa kiassutsimik ilallugu naasut<br />
qaqugukkut naajartulernerannut<br />
taamalu qaqugukkut sikkeralernissaannut<br />
aalajangiisuulluinnartarpoq. Aput<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> juunip ingerlanerani <strong>se</strong>qernup<br />
qutsinnerpaaffi<strong>at</strong>a nalaani nungulluni<br />
a<strong>at</strong>tarm<strong>at</strong> naasut qanoq siusitsigisukkut<br />
naajartulernissaannut pingaaruteqarluinnartarpoq.<br />
Naasut naajartulerner<strong>at</strong><br />
sikkeralernerallu siusinnerutillugu<br />
<strong>se</strong>qernup sakkortunerpaaffia iluaqutigineqarnerusarpoq.<br />
Naasullu sikkeralernissa<strong>at</strong><br />
siusinnerutillugu na<strong>at</strong>siiass<strong>at</strong><br />
siusinnerusukkut inerikkiartorsinnaasarput.<br />
Ukiuni aputip kingusissukkut aaffigisimasaanni<br />
naasorpassuaqartarpoq<br />
na<strong>at</strong>siiassanik naamm<strong>at</strong>sillugit inerititaqanngitsoortunik.<br />
■ The exchange of carbon<br />
di oxide and methane<br />
between the tundra and the<br />
<strong>at</strong>mosph ere is an important<br />
subject <strong>for</strong> re<strong>se</strong>arch <strong>at</strong><br />
Zackenberg, and it turns out<br />
th<strong>at</strong> the time when the snow<br />
melts has gre<strong>at</strong> significance <strong>for</strong><br />
the individual summer’s total<br />
»budget«.<br />
ERIK THOMSEN<br />
Taam<strong>at</strong>uttaaq aputip <strong>se</strong>rmillu aannerisa<br />
nala<strong>at</strong> upernaakkut sullineqassut simut<br />
kiisalu t<strong>at</strong>sini ta<strong>se</strong>qqanilu uumasoqassutsimut<br />
aalajangiisuulluinnartarpoq,<br />
soorluttaaq ukiuni annertuumik aputeqarfiusimasuni<br />
timmiss<strong>at</strong> naloraa rusillit<br />
manniliulersarner<strong>at</strong> sa pa<strong>at</strong>ip-akun nerinik<br />
marlunniit pi ngasunut kingusinaarsinnaasartoq.<br />
Ukiuni tamakkunani<br />
piaqq<strong>at</strong> kingusinnerusukkut tukertarput,<br />
taamaalillutillu tukernerminniit<br />
sapa<strong>at</strong>ip-akunneri arfiniliinna<strong>at</strong> quliinnaallu<br />
akornanni qaangiunneranni<br />
Atlantikup avanna<strong>at</strong>igut Europami<br />
Afrikamilu ukiivissaminnut ingerlaalersinn<strong>at</strong>ik<br />
angisuunngornissamut nukittuunngornissamullupiffissakinnerulersarlutik.<br />
Aput umimmaallu<br />
Aputip aanner<strong>at</strong>a nalaa aamma umimma<strong>at</strong><br />
nunamik iluaqutiginnittarnerannut<br />
pingaarutilerujussuuvoq, ukiuuneranili<br />
issangertarnera umimmaqassutsimut<br />
aarlerinartorsiortitsisuulluinnartarpoq.<br />
Piffissami Tunup Avannaarsuani pissutsinik<br />
ilisimaarinniffigisimas<strong>at</strong>sinni<br />
umimma<strong>at</strong> nunap ilarujussuani arlaleriarlutiknungutaangajalluinnartarsimapput<br />
nuna naasullu <strong>se</strong>rmernarneranit<br />
pukammik qallerneqaraang<strong>at</strong>,<br />
taamaalillutimmi umimma<strong>at</strong> neriniarsinnaajunnaartarput<br />
taamalu perleralersarlutik.<br />
Ukiuunerani nittaalartarner<strong>at</strong>a<br />
annertussusaa taamalu aputip issussusaa<br />
siunissami malunna<strong>at</strong>ilerujussuarmik<br />
annertu<strong>se</strong>riassaaq, tam<strong>at</strong>umali<br />
peq<strong>at</strong>igisaanik upernaakkut kiannerusalissaaq<br />
taamalu aakkiartortarneq<br />
annertunerulissalluni, taama<strong>at</strong>tumik<br />
pissutsit taakku marluk imminnut<br />
nalimmassaavigeq<strong>at</strong>igiikannersinnaassapput.<br />
Aputeqassutsip ukiumiit<br />
ukiumut allanngorarnerulernissaa<br />
ilimana<strong>at</strong>ilerujussuuvoq, taamalu ukiut<br />
siusissukkut aputaaruffiusartut ukiullu<br />
kingusisso rujussuakkut aputaaruffiusartut<br />
assigiinngissuta<strong>at</strong> malunna<strong>at</strong>eqarnerulissalluni.<br />
Ukiuni aputeqarujussuarfiusuni<br />
nillertunillu upernaaqartuni<br />
naasorpassuit uumasorpassuillu<br />
kinguaas siorsinnaarpiartassanngill<strong>at</strong>.<br />
Tamakku tamarmik kingunerisaannik<br />
Tunup Avannaarsuani pinngortitaq<br />
annertuumik allannguuteqarfiusussanngorpoq,<br />
tam<strong>at</strong>umalu peq<strong>at</strong>igisaanik<br />
sunniutinut aallaavimmik, immap sarfaanut<br />
taamalu nunarsuup silaannaanut<br />
ilungersunar luinnartumik sunniuteqarsinnaasussanut,<br />
pigisaqarluni.
■ Terianniaq Tunup Avannaarsuani kiisortut<br />
nalinginnaanersara<strong>at</strong>, teriannialli amerlassusa<strong>at</strong><br />
narlumu kaaqassu<strong>se</strong>q malillugu allanngoranga<strong>at</strong>siartarpoq.<br />
Zackenberg<br />
Ilisim<strong>at</strong>usarfik Zackenberg<br />
Tunup Avannaarsuani Nunami<br />
Allanngutsaaliukkami qiterpasissumik<br />
inissisimaffeqarpoq, tamaanilu issittumi<br />
ilisim<strong>at</strong>usarnerit annertunerpaartaasa<br />
<strong>at</strong>aq<strong>at</strong>igiinnerpaartaasalu<br />
ila<strong>at</strong> ingerlanneqartarpoq Dansk<br />
Polarcenter, Københavns Universitet,<br />
Danmarks Miljøundersøgel<strong>se</strong>r Århus<br />
Universitetimiittoq Kalaallit Nunaannilu<br />
ilisim<strong>at</strong>usarfiit, Asiaq aamma<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 51<br />
■ Polarræven er det hyppigste rovdyr i Nordøstgrønland,<br />
men antallet af ræve svinger stærkt med<br />
antallet af lemminger.<br />
Pinngortitaleriffik, siulersortigalugit.<br />
Zackenberg, Namminersornerullutik<br />
Oqartussanit pigineqartoq Dansk<br />
Polarcenterimillu ingerl<strong>at</strong>arineqartoq<br />
ilisim<strong>at</strong>usarfiuvoq nutaaliaasoq k<strong>at</strong>illugit<br />
qulinik mikisunik angisuunillu<br />
illutalik namminerisaminillu mittarfilik.<br />
Ilisim<strong>at</strong>usarfik maajip naalerneraniit<br />
<strong>se</strong>ptembarip aallaqqa<strong>at</strong>a<strong>at</strong>a missaanut<br />
nalinginnaasumik ammasarpoq.<br />
1995-imiilli ilisim<strong>at</strong>uunit qallunaanit<br />
nunanillu allaneersunit untritilinnik arla-<br />
■ The Arctic fox is the most common pred<strong>at</strong>or in<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>, but the number of foxes<br />
varies, corresponding to the number of lemmings.<br />
linnik amerlassusilinnit Zackenbergip<br />
eqqaani issittup issinnerusortaani<br />
pinngortitami misissuiffigineqarsinnaasut<br />
tamarmik uppernarsaa<strong>se</strong>rsorneqarsimapput.<br />
Misissuinerit tamakku<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoortunngorlugit <strong>at</strong>uakkamut<br />
’High-Arctic Ecosystem Dynamics in<br />
a Changing Clim<strong>at</strong>e – Ten years of<br />
Monitoring and Re<strong>se</strong>arch <strong>at</strong> Zackenberg<br />
Re<strong>se</strong>arch St<strong>at</strong>ion, Northeast <strong>Greenland</strong>’imut,<br />
Academic Press-imit saqqummersitamut<br />
k<strong>at</strong>ersorneqarsimalerput.<br />
LARS HOLST HANSEN
■ Zackenbergimi ilisim<strong>at</strong>usarfik ukiakkut aperlaami.<br />
■<br />
Dram<strong>at</strong>iske <strong>for</strong>andringer<br />
Klimaændringerne vil medføre store <strong>for</strong>andringer i Nordøstgrønlands<br />
n<strong>at</strong>ur. Det kan i værste fald påvirke det globale klima via <strong>for</strong>skellige<br />
»feedback«-mekanismer.<br />
Af Hans Meltofte, Morten Rasch og Martin Stendel<br />
Den globale opvarmning slår stærkest<br />
og hurtigst igennem i de arktiske egne.<br />
Nye klimamodeller peger på, <strong>at</strong> temper<strong>at</strong>uren<br />
i Arktis kan stige op til otte<br />
grader de næste 100 år. Result<strong>at</strong>erne<br />
af 10 års <strong>for</strong>skning ved Zackenberg i<br />
Nordøstgrønland vi<strong>se</strong>r, <strong>at</strong> det vil få vidtrækkende<br />
kon<strong>se</strong>kven<strong>se</strong>r <strong>for</strong> de arktiske<br />
økosystemer, ligesom kon<strong>se</strong>kven<strong>se</strong>rne<br />
kan påvirke klimaet på resten af kloden.<br />
Det er der væ<strong>se</strong>ntligst to årsager<br />
til, men <strong>for</strong> begge gælder, <strong>at</strong> der er<br />
stor usikkerhed om, hvad der vil ske.<br />
Først og fremmest <strong>for</strong>egår der en<br />
voldsom nedsynkning af koldt havvand<br />
ud<strong>for</strong> Nordøstgrønland. Denne<br />
nedsynkning, som kaldes »oceanernes<br />
kolde hjerte«, driver havstrømmene<br />
overalt på Jorden og dermed en stor<br />
del af varmetransporten fra syd til<br />
nord. Tænk bare på Golfstrømmen,<br />
som er med til <strong>at</strong> sikre det milde klima i<br />
Nordvesteuropa. Men nedsynkningen er<br />
stærkt afhængig af temper<strong>at</strong>uren ud<strong>for</strong><br />
Nordøstgrønland samt af dannel<strong>se</strong>n af<br />
havis. Hvis temper<strong>at</strong>uren stiger, og der<br />
dannes mindre is, vil pumpen gå ned i<br />
Suluk # 04 2008 52<br />
■ Forskningsst<strong>at</strong>ionen ved Zackenberg i efterårets<br />
første nysne.<br />
»omdrejninger« og havstrømmene dermed<br />
aftage. Spørgsmålet er blot, hvor<br />
meget den vil svækkes.<br />
Den anden store ubekendte er,<br />
hvad der vil ske med de store mængder<br />
tørv, som er ophobet i Arktis. Man<br />
har beregnet, <strong>at</strong> 20 procent af verdens<br />
biologisk bundne kulstof ligger i dis<strong>se</strong><br />
tørvelag. Når temper<strong>at</strong>uren stiger, vil<br />
tørven gå i <strong>for</strong>rådnel<strong>se</strong>, så kulstoffet frigives<br />
til <strong>at</strong>mosfæren i <strong>for</strong>m af kultveilte<br />
og metan, som så yderligere vil <strong>for</strong>stærke<br />
drivhu<strong>se</strong>ffekten, som vil give endnu<br />
mere opvarmning osv., osv. Ligesom<br />
med de fleste andre økologiske proces<strong>se</strong>r<br />
i Arktis, er snesmeltningen en helt<br />
afgørende faktor <strong>for</strong> kulstofbalancen,<br />
idet vækstsæsonens start i høj grad<br />
bestemmer, hvor meget kultveilte og<br />
metan, der udveksles mellem tundraen<br />
og <strong>at</strong>mosfæren i løbet af sommeren.<br />
Tidspunktet <strong>for</strong> snesmeltningen er altså<br />
en nøglefaktor i <strong>for</strong>ståel<strong>se</strong>n af fremtidens<br />
effekter af klimaændringerne i<br />
Arktis. Den har der<strong>for</strong> været genstand<br />
<strong>for</strong> en målrettet <strong>for</strong>skning, som vi skal<br />
<strong>se</strong> nærmere på i det følgende.<br />
■ The re<strong>se</strong>arch st<strong>at</strong>ion <strong>at</strong> Zackenberg, <strong>her</strong>e <strong>se</strong>en in<br />
the first new snow of autumn.<br />
Arktis har navn efter det græske ord <strong>for</strong><br />
stjernebilledet Store Bjørn – Arktós –<br />
nær Nordstjernen. Her er gennemsnitstemper<strong>at</strong>uren<br />
<strong>for</strong> den varmeste måned<br />
under 10-12 graders varme. Arktis<br />
opdeles yderligere i en højarktisk og en<br />
lavarktisk zone. I den lavarktiske zone<br />
er der ofte frodigt med buske og andre<br />
planter i knæhøjde, mens der i den<br />
højarktiske zone kun er planter i ankelhøjde,<br />
og <strong>her</strong> når middeltemper<strong>at</strong>uren<br />
<strong>for</strong> den varmeste måned normalt ikke<br />
over <strong>se</strong>ks graders varme. Yderligere<br />
falder der langt mindre sne i Højarktis.<br />
På sydspid<strong>se</strong>n af Grønland falder der<br />
således 100 gange så meget sne som<br />
i det nordligste Grønland, hvor der er<br />
»ørkenklima« med ned til 25 mm nedbør<br />
pr. år.<br />
Hele Vestgrønland er lavarktisk,<br />
mens Nord- og Nordøstgrønland og<br />
dermed hele N<strong>at</strong>ionalparken i Nord-<br />
og Nordøstgrønland ligger i Højarktis.<br />
Grunden til det er, <strong>at</strong> Stori<strong>se</strong>n ofte ligger<br />
i et flere hundrede kilometer bredt<br />
bælte ud <strong>for</strong> kysten. I perioder med<br />
meget Storis er der tørt kontinentalt<br />
HENRIK PHILIPSEN
klima i Nordøstgrønland, mens der i<br />
perioder med mindre Storis er kystklima<br />
med meget sne om vinteren og<br />
meget tåge om sommeren. Mængden<br />
af Storis, der driver ned langs Øst grønlands<br />
kyst, er således helt afgørende <strong>for</strong><br />
klimaet i Nordøstgrønland.<br />
Feedbacks<br />
Klimaet i Arktis og specielt i Grønland<br />
er meget variabelt. Siden Danmarks<br />
Meteorologiske Institut (DMI) begyndte<br />
målingerne langs den grønlandske vestkyst<br />
i slutningen af 1800-tallet, er der<br />
blevet registreret en positiv temper<strong>at</strong>urændring<br />
frem til ca. 1940, efterfulgt af<br />
en periode med <strong>for</strong>holdsvis lave temper<strong>at</strong>urer<br />
frem til 1965 og siden hen stedvis<br />
opvarmning frem til i dag. I andre<br />
dele af Arktis har der været væ<strong>se</strong>ntlig<br />
mere opvarmning, så der de sidste<br />
40 år har været temper<strong>at</strong>urstigninger<br />
i størrel<strong>se</strong>sordenen 1-2 °C pr. tiår i<br />
bl.a. Canada, Nordsibirien og Østgrønland.<br />
Menneskeskabte temper<strong>at</strong>urændringer<br />
på grund af den øgede koncentr<strong>at</strong>ion<br />
af drivhusgas<strong>se</strong>r i <strong>at</strong>mosfæren vil<br />
have en større effekt i polarområderne<br />
end på resten af kloden på grund af<br />
<strong>for</strong>skellige »feedbacks« (tilbagekoblinger),<br />
såsom den såkaldte sne-is albedo<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 53<br />
feedback. Sne og is kaster en stor del<br />
af Solens stråling tilbage til verdensrummet,<br />
men når det bliver varmere,<br />
smelter mere af sneen og i<strong>se</strong>n, så jorden<br />
eller havvandet kommer frem. Da<br />
jord og havvand er betydelig mørkere<br />
end sne og is, absorberes en større<br />
del af strålingen, som der<strong>for</strong> medfører<br />
yderlige opvarmning, som så igen smelter<br />
mere sne og is, osv., osv. Desuden<br />
ændrer lokalklimaet sig meget voldsomt,<br />
når havis bliver erst<strong>at</strong>tet af åbent<br />
vand. Det er præcis det, vi <strong>for</strong>venter<br />
i Nordøstgrønland i løbet af dette<br />
århundrede.<br />
Voldsom stigning<br />
Beregninger med en meget detaljerede<br />
klimamodel vi<strong>se</strong>r således, <strong>at</strong> temper<strong>at</strong>uren<br />
i Grønland frem til 2080 vil stige<br />
meget voldsomt præcis der, hvor i<strong>se</strong>n<br />
og sneen <strong>for</strong>svinder. Vi <strong>for</strong>venter en<br />
temper<strong>at</strong>urøgning i løbet af de næste<br />
60-70 år i størrel<strong>se</strong>sordenen 7-8 grader<br />
langs vestkysten, op til 12 grader langs<br />
østkysten og hele 18 grader i Svalbardregionen.<br />
Størstedelen af dis<strong>se</strong> temper<strong>at</strong>urændringer<br />
sker om vinteren og<br />
om <strong>for</strong>året, mens ændringerne er mindre<br />
om efteråret og specielt om sommeren.<br />
THOMAS B.G. BERG<br />
Modellerne <strong>for</strong>venter mere nedbør i<br />
hele området. Mens der er en øgning<br />
på ca. 30 procent i Sydgrønland, kan<br />
der <strong>for</strong>ventes 60 procent mere nedbør<br />
i de nordlige dele af Grønland – nogle<br />
steder endda en tredobling. Sammen<br />
med temper<strong>at</strong>urøgningen betyder det,<br />
<strong>at</strong> der vil falde mere regn og mindre<br />
sne overalt langs kysterne syd <strong>for</strong> hhv.<br />
Iluliss<strong>at</strong>/Jakobshavn og Ittoqqortoormiit/<br />
Scoresbysund, især med hyppigere<br />
uvejrsagtige regnmængder.<br />
Forårets snedække<br />
De fleste <strong>for</strong>skere ankommer til Arktis,<br />
når sneen er væk, og planterne står<br />
i fuldt flor. Men på det tidspunkt er<br />
mange af de vigtigste proces<strong>se</strong>r i den<br />
arktiske n<strong>at</strong>ur <strong>for</strong> længst <strong>for</strong>bi. Vores<br />
undersøgel<strong>se</strong>r gennem mere end 10<br />
år ved Zackenberg vi<strong>se</strong>r, <strong>at</strong> tidspunktet<br />
<strong>for</strong> snesmeltningen er langt den<br />
væ<strong>se</strong>ntligste faktor <strong>for</strong> de højarktiske<br />
økosystemer. Tidspunktet og <strong>for</strong>løbet af<br />
snesmeltningen bestemmes af en kombin<strong>at</strong>ion<br />
af vinterens nedbør, stormenes<br />
om<strong>for</strong>deling af sneen og <strong>for</strong>årets temper<strong>at</strong>urer.<br />
Alle tre <strong>for</strong>hold vil ændre sig<br />
markant i fremtiden, idet de både er<br />
påvirkede af det nord<strong>at</strong>lantiske klimasystem<br />
og af udbredel<strong>se</strong>n af Storis ud<strong>for</strong><br />
Nordøstgrønland.<br />
■ Ukiut tamarluinnaasa Zackenbergip kuu<strong>at</strong>igut<br />
marraq, sioqq<strong>at</strong> ujaraaqqallu annertulluinnartut<br />
kuugussaasarput. Agguaq<strong>at</strong>igiissillugu ukiumut<br />
42.500 tonsit ukiumi <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simi 130.000 tonsinik<br />
annertunerpaaffeqartut. M<strong>at</strong>umani erngup kuuttup<br />
annertussusaa uuttortarneqarpoq.<br />
■ Det er voldsomme mængder ler, sand og grus,<br />
der årligt skyller ud gennem Zackenbergelven. I<br />
gennemsnit er det 42.500 ton pr. år med et maksimum<br />
på 130.000 ton på et enkelt år. Her måles<br />
vandføringen.<br />
■ Each year, enormous quantities of clay, sand and<br />
gravel are washed out by the Zackenberg River. On<br />
average, it amounts to 42.500 tons annually, with<br />
a maximum of 130.000 tons in a single year. Here,<br />
the flow of w<strong>at</strong>er is being measured.
■ Narlumuka<strong>at</strong> amerlassusaasa<br />
allanngorarner<strong>at</strong> terianniss<strong>at</strong><br />
kiisortullu all<strong>at</strong> piaqqiorsinnaanerannutpingaarutilerujussuusarpoq.<br />
Tamanna aamma uppinnut,<br />
ukiuni narlumukaarpassuaqarfiusuni<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> piaqqiortartunut,<br />
<strong>at</strong>uuppoq. M<strong>at</strong>umani angutiviaq<br />
arnavissamut ulluniittumut narlumukaamik<br />
tikiussivoq.<br />
Tidspunktet <strong>for</strong> snedækkets bortsmeltning<br />
kombineret med temper<strong>at</strong>urerne<br />
er helt afgørende <strong>for</strong>, hvornår plantevæksten<br />
kommer i gang og dermed<br />
<strong>for</strong>, hvornår planterne blomstrer. Da<br />
sneen først smelter bort i løbet af juni,<br />
hvor Solen står højest på himlen, så har<br />
det stor betydning, hvor tidligt planterne<br />
kommer i gang. Jo tidligere de<br />
kan begynde væksten og blomstre, jo<br />
mere gavn har de af Solens maksimale<br />
kraft. Og jo tidligere, de kan blomstre,<br />
jo tidligere udvikles frøene. I år med <strong>se</strong>n<br />
snesmeltning er der mange planter, der<br />
ikke når <strong>at</strong> færdigudvikle frøene.<br />
Tilsvarende er fremkomsten af<br />
flyvende in<strong>se</strong>kter om <strong>for</strong>året og livet i<br />
Forskningsst<strong>at</strong>ion Zackenberg<br />
Nordøst- og Nordgrønland udgør sammen<br />
med en stor del af Indlandsi<strong>se</strong>n<br />
verdens største n<strong>at</strong>ionalpark, som<br />
er så godt som mennesketom.<br />
Forskningsst<strong>at</strong>ion Zackenberg ligger<br />
centralt i Nordøstgrønland, og <strong>her</strong><br />
<strong>for</strong>egår et af de mest omf<strong>at</strong>tende og<br />
sammenhængende <strong>for</strong>skningsprogrammer<br />
i Arktis under ledel<strong>se</strong> af Dansk<br />
Polarcenter, Københavns Universitet,<br />
Danmarks Miljøundersøgel<strong>se</strong>r og de<br />
grønlandske <strong>se</strong>ktor<strong>for</strong>skningsinstitutio-<br />
■ Svingningerne i antallet af lemminger<br />
har stor betydning <strong>for</strong><br />
ynglemulighederne <strong>for</strong> ræve og<br />
andre rovdyr. Det gælder også<br />
sneuglerne, som kun yngler i<br />
år med mange lemminger. Her<br />
ankommer hannen med en lemming<br />
til hunnen på reden.<br />
Suluk # 04 2008 54<br />
■ Fluctu<strong>at</strong>ions in numbers of<br />
lemmings have gre<strong>at</strong> significance<br />
<strong>for</strong> the breeding opportunities<br />
<strong>for</strong> foxes and ot<strong>her</strong> pred<strong>at</strong>ors.<br />
This also applies to the snowy<br />
owls which only breed during<br />
years with many lemmings.<br />
Here, a male brings a lemming<br />
to a female on the nest.<br />
søer og damme også helt afhængige af<br />
tidspunktet <strong>for</strong> sne- og issmeltningen,<br />
ligesom vadefuglenes æglægning kan<br />
være <strong>for</strong>sinket i op til 2-3 uger i år med<br />
særlig omf<strong>at</strong>tende snedække. I sådanne<br />
år klækker ungerne tilsvarende <strong>se</strong>nere,<br />
og de har dermed mindre tid til <strong>at</strong><br />
vok<strong>se</strong> sig store og stærke, inden de i en<br />
alder af kun 6-10 uger skal ud på det<br />
lange træk til overvintringsområderne i<br />
Europa og Afrika.<br />
Dyb og langvarig sne om vinteren<br />
gavner lemmingerne, som bygger deres<br />
vinterreder under sneen, så de er bedre<br />
beskyttede mod polarrævene. Længden<br />
af perioden med et egentligt snedække<br />
er således vigtigt <strong>for</strong> lemmingernes<br />
ner, Asiaq og Grønlands N<strong>at</strong>urinstitut.<br />
Zackenberg ligger ca. 450 km nord<br />
<strong>for</strong> den nærmeste egentlige by,<br />
Ittoqqortoormiit/Scoresbysund, og kun<br />
cirka 20 km nord <strong>for</strong> Siriusp<strong>at</strong>ruljens<br />
ba<strong>se</strong> i Daneborg. Zackenberg, der ejes<br />
af Grønlands Hjemmestyre og drives<br />
af Dansk Polarcenter, er en moderne<br />
<strong>for</strong>skningsst<strong>at</strong>ion med i alt 10 små og<br />
store hu<strong>se</strong> og med egen landingsbane.<br />
St<strong>at</strong>ionen er normalt åben fra sidst i<br />
maj til omkring 1. <strong>se</strong>ptember.<br />
ERIK THOMSEN<br />
triv<strong>se</strong>l. Det er en af <strong>for</strong>klaringerne på de<br />
meget voldsomme vari<strong>at</strong>ioner i antallet<br />
af lemminger fra år til år, som kendes<br />
næsten overalt i Arktis.<br />
Sneen og moskusok<strong>se</strong>rne<br />
Tidspunktet <strong>for</strong> snesmeltningen har<br />
også stor betydning <strong>for</strong> moskusok<strong>se</strong>rnes<br />
udnyttel<strong>se</strong> af landskabet, men<br />
tøvejr om vinteren er en alvorlig trus<strong>se</strong>l<br />
mod bestanden. I den tid, hvor vi har<br />
kendt til <strong>for</strong>holdene i Nordøstgrønland,<br />
er moskusok<strong>se</strong>rne således næsten blevet<br />
udryddet flere gange i store dele<br />
af landet, når overisninger har »gla<strong>se</strong>ret«<br />
landskabet og veget<strong>at</strong>ionen, så<br />
moskusok<strong>se</strong>rne ikke har kunnet komme<br />
til føden, og der<strong>for</strong> er døde af sult.<br />
Mængden af vinternedbør og<br />
dermed snedækkets tykkel<strong>se</strong> vil øges<br />
betydeligt i fremtiden, men samtidig<br />
vil <strong>for</strong>årstemper<strong>at</strong>urerne og dermed<br />
afsmeltningen stige, så de to faktorer i<br />
nogen grad kan udligne hinanden. Det<br />
er meget sandsynligt, <strong>at</strong> vari<strong>at</strong>ionen fra<br />
år til år i blandt andet snedækket samtidig<br />
vil blive betydeligt større, således<br />
<strong>at</strong> der vil blive væ<strong>se</strong>ntligt større <strong>for</strong>skel<br />
mellem år med tidlig snesmeltning og<br />
år med ekstremt <strong>se</strong>n snesmeltning. Især<br />
er effekten af længerevarende tøvejrsperioder<br />
om vinteren og om <strong>for</strong>året en<br />
ubekendt faktor, da sneen måske kan<br />
smelte bort i perioder, allerede inden<br />
<strong>for</strong>året indtræffer. Omvendt kan år med<br />
store snemængder og et koldt <strong>for</strong>år<br />
<strong>for</strong>årsage noget nær total mangel på<br />
<strong>for</strong>plantning hos mange planter og dyr.<br />
Alt dette betyder, <strong>at</strong> Nordøstgrønlands<br />
– og dermed N<strong>at</strong>ionalparkens – n<strong>at</strong>ur<br />
går store <strong>for</strong>andringer i møde.<br />
Siden 1995 har flere hundrede danske<br />
og udenlandske <strong>for</strong>skere dokumenteret<br />
hvert et ob<strong>se</strong>rverbart hjørne af den<br />
højarktiske n<strong>at</strong>ur ved Zackenberg. Deres<br />
undersøgel<strong>se</strong>r er nu føjet sammen til en<br />
helhed i bogen ’High-Arctic Ecosystem<br />
Dynamics in a Changing Clim<strong>at</strong>e – Ten<br />
years of Monitoring and Re<strong>se</strong>arch <strong>at</strong><br />
Zackenberg Re<strong>se</strong>arch St<strong>at</strong>ion, Northeast<br />
<strong>Greenland</strong>’, som er udgivet af Academic<br />
Press.
CHARLOTTE SIGSGAARD<br />
■<br />
Dram<strong>at</strong>ic trans<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion<br />
Clim<strong>at</strong>e changes will result in a dram<strong>at</strong>ic trans<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion of n<strong>at</strong>ure in<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>. In a worst ca<strong>se</strong> scenario, this could affect the global<br />
clim<strong>at</strong>e through the so-called »global feed-back« mechanisms<br />
By Hans Meltofte, Morten Rasch and Martin Stendel<br />
■ Zackenbergimi sulianut tamanut qitiusoq tassaavoq<br />
silasiorfik isumaminik ingerl<strong>at</strong>itaq, ukioq kaajallallugu<br />
silap pissusaanut tunngasunik arlalissuarnik<br />
nalunaarsuisartoq.<br />
The impact of global warming is felt<br />
most strongly in the Arctic regions.<br />
New clim<strong>at</strong>e models indic<strong>at</strong>e th<strong>at</strong> the<br />
temper<strong>at</strong>ure in the Arctic could increa<strong>se</strong><br />
by up to eight degrees over the next<br />
100 years. The results of 10 years of<br />
re<strong>se</strong>arch <strong>at</strong> Zackenberg in Northeast<br />
<strong>Greenland</strong> show th<strong>at</strong> t<strong>her</strong>e will be farreaching<br />
con<strong>se</strong>quences <strong>for</strong> the Arctic<br />
eco-systems and th<strong>at</strong> the<strong>se</strong> con<strong>se</strong>quences<br />
could have a dram<strong>at</strong>ic effect<br />
on the clim<strong>at</strong>e in the rest of the world.<br />
T<strong>her</strong>e are two major factors involved.<br />
First and <strong>for</strong>emost, enormous quantities<br />
of cold <strong>se</strong>a w<strong>at</strong>er sink in w<strong>at</strong>ers<br />
off Northeast <strong>Greenland</strong>. This sinking,<br />
which is called »the cold heart of the<br />
oceans«, drives ocean currents all over<br />
the globe and is t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e responsible<br />
<strong>for</strong> much of the transport<strong>at</strong>ion of<br />
warmth from south to north. Think of<br />
the Gulf Stream which ensures the mild<br />
clim<strong>at</strong>e in North West Europe. But the<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 55<br />
■ Centeret <strong>for</strong> alt arbejdet i Zackenberg er en autom<strong>at</strong>isk<br />
vejrst<strong>at</strong>ion, som året rundt registrerer en<br />
lang række klim<strong>at</strong>iske parametre.<br />
sinking is highly dependent on the temper<strong>at</strong>ure<br />
off Northeast <strong>Greenland</strong> and<br />
on the <strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion of <strong>se</strong>a ice. If the temper<strong>at</strong>ure<br />
increa<strong>se</strong>s and less ice is <strong>for</strong>med,<br />
the pump’s action will slow down<br />
and the currents will become weaker.<br />
The question is, how much weaker?<br />
The ot<strong>her</strong> gre<strong>at</strong> unknown factor is<br />
wh<strong>at</strong> will happen with the enormous<br />
amount of pe<strong>at</strong> th<strong>at</strong> is accumul<strong>at</strong>ed in<br />
the Arctic. It has been calcul<strong>at</strong>ed th<strong>at</strong><br />
20 per cent of the world’s biologically<br />
bound carbon is contained in the<strong>se</strong><br />
pe<strong>at</strong> layers. When the temper<strong>at</strong>ure<br />
increa<strong>se</strong>s, the pe<strong>at</strong> will start to decay<br />
releasing the bound carbon into the<br />
<strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e in the <strong>for</strong>m of carbon<br />
di oxide and methane. This will exacerb<strong>at</strong>e<br />
the greenhou<strong>se</strong> effect, which will<br />
result in even more global warming<br />
and so on and so on. Just as with most<br />
ot<strong>her</strong> ecological proces<strong>se</strong>s in the Arctic,<br />
melting snow is a decisive factor <strong>for</strong><br />
■ The centre <strong>for</strong> all the work <strong>at</strong> Zackenberg is an<br />
autom<strong>at</strong>ic we<strong>at</strong><strong>her</strong> st<strong>at</strong>ion th<strong>at</strong> registers a long<br />
<strong>se</strong>ries of clim<strong>at</strong>ic parameters all year round.<br />
the carbon balance, as the start of the<br />
growing <strong>se</strong>ason to a high degree determines<br />
how much carbon dioxide and<br />
methane is exchanged between the<br />
tundra and the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e during the<br />
summer.<br />
The time when the snow melts is a key<br />
factor in the understanding of not only<br />
the effects on plant and animal life,<br />
but also the effects of future clim<strong>at</strong>e<br />
chang es in the Arctic. The melting<br />
snow has t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e been the subject of<br />
targeted re<strong>se</strong>arch and we will sub<strong>se</strong>quently<br />
take a clo<strong>se</strong>r look <strong>at</strong> the results.<br />
Several clim<strong>at</strong>e zones<br />
The Arctic is divided into a high Arctic<br />
and a low Arctic zone. The low Arctic<br />
zone is often fertile, with bushes and<br />
ot<strong>her</strong> knee-high plants, whilst the<br />
high Arctic zone only has ankle-high<br />
plants. Here, the mean temper<strong>at</strong>ure <strong>for</strong><br />
the warmest month does not usually
THOMAS B.G. BERG<br />
ri<strong>se</strong> above plus six degrees. In addition,<br />
much less snow falls in the high<br />
Arctic. The south tip of <strong>Greenland</strong> gets<br />
100 times more snow than nort<strong>her</strong>n<br />
<strong>Greenland</strong> w<strong>her</strong>e t<strong>her</strong>e is a »de<strong>se</strong>rt<br />
clim<strong>at</strong>e« with as little as 25 mm of<br />
annual precipit<strong>at</strong>ion.<br />
The whole of West <strong>Greenland</strong> is low<br />
Arctic whilst North and Northeast<br />
<strong>Greenland</strong>, including the entire N<strong>at</strong>ional<br />
Park in North and Northeast <strong>Greenland</strong>,<br />
is high Arctic. The reason <strong>for</strong> this is<br />
th<strong>at</strong> the <strong>se</strong>a ice often covers a <strong>se</strong>veral<br />
hundred kilometre wide belt off the<br />
coast. During periods with a lot of <strong>se</strong>a<br />
ice, the continental clim<strong>at</strong>e in Northeast<br />
<strong>Greenland</strong> is dry, whilst during periods<br />
with less <strong>se</strong>a ice t<strong>her</strong>e is a coastal clim<strong>at</strong>e<br />
with lots of snow in the winter<br />
and a lot of fog in the summer. The<br />
amount of <strong>se</strong>a ice th<strong>at</strong> drifts down past<br />
the coast of East <strong>Greenland</strong> is t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
crucial <strong>for</strong> the clim<strong>at</strong>e of Northeast<br />
<strong>Greenland</strong>.<br />
Feedbacks<br />
From the end of the 1800’s, when<br />
Denmark’s Meteorological Institute<br />
(DMI) starting recording d<strong>at</strong>a along<br />
<strong>Greenland</strong>’s west coast, the temper<strong>at</strong>ure<br />
increa<strong>se</strong>d until about 1940. This<br />
was followed by a period with compar<strong>at</strong>ively<br />
low temper<strong>at</strong>ures until 1965<br />
and since then, t<strong>her</strong>e have been regional<br />
increa<strong>se</strong>s up to today. Warming<br />
over the last 40 years has been gre<strong>at</strong>est<br />
in East <strong>Greenland</strong>, w<strong>her</strong>e the tempe-<br />
Suluk # 04 2008 56<br />
r<strong>at</strong>ure has increa<strong>se</strong>d by one to two<br />
degrees Celsius each decade.<br />
The increa<strong>se</strong>d concentr<strong>at</strong>ion of greenhou<strong>se</strong><br />
gas<strong>se</strong>s in the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e will<br />
have a gre<strong>at</strong>er impact on the Polar regions<br />
than the on the rest of the world<br />
becau<strong>se</strong> of various »feedbacks« such as<br />
the so-called snow-ice albedo feedback.<br />
Snow and ice reflect a gre<strong>at</strong> deal of<br />
the sun’s energy back into space, but<br />
as it gets warmer, more of the snow<br />
and ice will melt, exposing ground and<br />
<strong>se</strong>aw<strong>at</strong>er. Since ground and <strong>se</strong>aw<strong>at</strong>er<br />
are much darker than snow and ice,<br />
they absorb a gre<strong>at</strong>er part of the sun’s<br />
energy and this gives ri<strong>se</strong> to furt<strong>her</strong><br />
warming, which again melts more<br />
snow and ice and so on and so on. In<br />
addition, the local clim<strong>at</strong>e will change<br />
drastically when the <strong>se</strong>a ice melts and<br />
t<strong>her</strong>e is open w<strong>at</strong>er. This is preci<strong>se</strong>ly<br />
wh<strong>at</strong> we are expecting in Northeast<br />
<strong>Greenland</strong> during the next century.<br />
Severe increa<strong>se</strong><br />
Calcul<strong>at</strong>ions using a very elabor<strong>at</strong>e clim<strong>at</strong>e<br />
model show th<strong>at</strong> the temper<strong>at</strong>ure<br />
in <strong>Greenland</strong> up to 2080 will increa<strong>se</strong><br />
drastically, preci<strong>se</strong>ly in tho<strong>se</strong> areas<br />
w<strong>her</strong>e the ice and snow disappear. We<br />
expect an increa<strong>se</strong> in temper<strong>at</strong>ure over<br />
the next 60-70 years in the range of<br />
7-8 degrees along the west coast, up<br />
to 12 degrees along the east coast and<br />
a whole 18 degrees in the Svalbard<br />
region! The increa<strong>se</strong> in temper<strong>at</strong>ure will<br />
predominantly take place in the win-<br />
ter and spring, whilst changes will be<br />
milder in autumn and especially in the<br />
summer.<br />
The models predict more precipit<strong>at</strong>ion<br />
throughout the entire area. Whilst<br />
t<strong>her</strong>e will be an increa<strong>se</strong> of about 30<br />
per cent in South <strong>Greenland</strong>, 60 per<br />
cent more precipit<strong>at</strong>ion is expected in<br />
the nort<strong>her</strong>n part of <strong>Greenland</strong> – in<br />
some places even three times as much.<br />
Combined with hig<strong>her</strong> temper<strong>at</strong>ures,<br />
this means th<strong>at</strong> t<strong>her</strong>e will be more rain<br />
and less snow everyw<strong>her</strong>e along the<br />
coasts south of Iluliss<strong>at</strong>/Jacobshavn and<br />
Ittoqqortoormiit/Scoresbysund, respectively<br />
with more frequent, storm-like<br />
showers.<br />
Spring snow cover<br />
Most scientists come to the Arctic when<br />
the snow has gone and the plants are<br />
in full bloom. But by this time, many of<br />
the most important proces<strong>se</strong>s in n<strong>at</strong>ure<br />
in the Arctic have long since finished.<br />
Our studies show th<strong>at</strong> the time when<br />
the snow melts is by far the most<br />
significant factor <strong>for</strong> the high Arctic<br />
ecosystems. The time and progress of<br />
the snow melt is determined by a combin<strong>at</strong>ion<br />
of the winter’s precipit<strong>at</strong>ion,<br />
the re-distribution of snow by storms<br />
and the spring temper<strong>at</strong>ure. All three<br />
conditions will change dram<strong>at</strong>ically in<br />
the future, since they are affected both<br />
by the North Atlantic clim<strong>at</strong>e system<br />
and by the prevalence of <strong>se</strong>a ice off<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>.
The time when the snow cover melts<br />
away combined with the temper<strong>at</strong>ures<br />
is crucial <strong>for</strong> the start of plant growth<br />
and <strong>for</strong> the time when the plants<br />
bloom. Since the snow doesn’t melt<br />
until June, when the sun is highest in<br />
the sky, it has gre<strong>at</strong> bearing how early<br />
the plants start growing. The earlier<br />
they start growing and blooming, the<br />
more they benefit from the full energy<br />
of the sun. In years with a l<strong>at</strong>e snow<br />
melt, t<strong>her</strong>e are many plants th<strong>at</strong> do not<br />
produce m<strong>at</strong>ure <strong>se</strong>eds.<br />
Similarly, the emergence of flying<br />
in<strong>se</strong>cts in spring and life in lakes and<br />
ponds is completely dependent on the<br />
time when the snow and ice melts.<br />
The egg-laying of wading birds can be<br />
delayed <strong>for</strong> up to 2-3 weeks in years<br />
with particularly widespread snow<br />
cover. In such years, the young are<br />
h<strong>at</strong>ched correspondingly l<strong>at</strong>er and t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
have less time to grow big and<br />
strong be<strong>for</strong>e, <strong>at</strong> the age of just 6 - 10<br />
weeks, they must undertake the long<br />
migr<strong>at</strong>ion across the North Atlantic to<br />
their winter quarters in Europe and<br />
Africa.<br />
Snow and the musk-oxen<br />
The time of the snow melt has also<br />
gre<strong>at</strong> significance <strong>for</strong> the musk-oxen’s<br />
exploit<strong>at</strong>ion of the countryside, al -<br />
though periods with thaw in winter<br />
are a <strong>se</strong>rious thre<strong>at</strong> to the popul<strong>at</strong>ion.<br />
In the period during which we<br />
have knowledge of the conditions in<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 57<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>, the musk-oxen<br />
have almost been eradic<strong>at</strong>ed <strong>se</strong>veral<br />
times in large parts of the country<br />
when glaze ice has covered the countryside<br />
and the veget<strong>at</strong>ion. This has<br />
prevented the musk-oxen from obtaining<br />
food and they have starved to<br />
de<strong>at</strong>h.<br />
The amount of winter precipit<strong>at</strong>ion<br />
and t<strong>her</strong>eby the thickness of the snow<br />
cover will increa<strong>se</strong> significantly in the<br />
future, but this factor will, to a certain<br />
extent, be counteracted by the hig<strong>her</strong><br />
spring temper<strong>at</strong>ures which will cau<strong>se</strong><br />
a faster snow melt. It is very likely th<strong>at</strong><br />
t<strong>her</strong>e will be gre<strong>at</strong>er fluctu<strong>at</strong>ions from<br />
year to year in the amount of snow<br />
cover and <strong>at</strong> the same time t<strong>her</strong>e will<br />
be a gre<strong>at</strong>er vari<strong>at</strong>ion between years<br />
with an early snowmelt and years with<br />
an extremely l<strong>at</strong>e snowmelt. In years<br />
with large amounts of snow and a<br />
cold spring t<strong>her</strong>e could be an almost<br />
total lack of reproduction on the part<br />
of many plants and animals. All this<br />
means th<strong>at</strong> Northeast <strong>Greenland</strong>’s<br />
n<strong>at</strong>ure is facing big changes, but it also<br />
means th<strong>at</strong> conditions could origin<strong>at</strong>e<br />
<strong>her</strong>e, th<strong>at</strong> could have dram<strong>at</strong>ic con<strong>se</strong>quences<br />
<strong>for</strong> the ocean currents and<br />
t<strong>her</strong>eby the global clim<strong>at</strong>e.<br />
■ T<strong>at</strong>sini ta<strong>se</strong>qqanilu uumasoqassutsimut<br />
qaqugukkut aputip aannera sunniutilerujussuusarpoq.<br />
M<strong>at</strong>umani qeriuaannartup masarsoqarfiani<br />
ta<strong>se</strong>qqami qaleruallit assigiinngitsut<br />
akornanni sunniivigeq<strong>at</strong>igiinneq misissorneqarpoq.<br />
■ Livet i søer og damme påvirkes stærkt af,<br />
hvornår i<strong>se</strong>n smelter. Her undersøges samspillet<br />
mellem de <strong>for</strong>skellige krebsdyr i en dam på<br />
tundraen.<br />
■ The time when the ice melts has a strong<br />
effect on life in the lakes and ponds. Here, the<br />
interaction between the various crustaceans in<br />
a pond on the tundra is studied.<br />
Zackenberg<br />
The re<strong>se</strong>arch st<strong>at</strong>ion <strong>at</strong><br />
Zackenberg is centrally situ<strong>at</strong>ed<br />
in the N<strong>at</strong>ional Park in Northeast<br />
<strong>Greenland</strong> and it is <strong>her</strong>e th<strong>at</strong> one<br />
of the most comprehensive and<br />
cohesive re<strong>se</strong>arch programmes<br />
in the Arctic is being carried<br />
out under the leadership of the<br />
Danish Polar Centre, Copenhagen<br />
University, the N<strong>at</strong>ional Environmental<br />
Re<strong>se</strong>arch Institute <strong>at</strong><br />
Århus University and the <strong>Greenland</strong>ic<br />
<strong>se</strong>ctor re<strong>se</strong>arch institutes<br />
Asiaq and the <strong>Greenland</strong> N<strong>at</strong>ure<br />
Institute. Zackenberg, which is<br />
owned by the <strong>Greenland</strong> Home<br />
Rule Government and run by<br />
Danish Polar Centre, is a modern<br />
re<strong>se</strong>arch st<strong>at</strong>ion with a total of 10<br />
big and small hou<strong>se</strong>s and its own<br />
runway. The st<strong>at</strong>ion is normally<br />
open from the end of May until<br />
around September 1st.<br />
Since 1995, <strong>se</strong>veral hundred<br />
Danish and <strong>for</strong>eign re<strong>se</strong>arc<strong>her</strong>s<br />
and scientists have documented<br />
every ob<strong>se</strong>rvable corner of the<br />
high Arctic n<strong>at</strong>ure <strong>at</strong> Zackenberg.<br />
Their re<strong>se</strong>arch has now been collected<br />
in its entirety in the book<br />
»High-Arctic Ecosystem Dynamics<br />
in a Changing Clim<strong>at</strong>e – Ten<br />
years of Monitoring and Re<strong>se</strong>arch<br />
<strong>at</strong> Zackenberg Re<strong>se</strong>arch St<strong>at</strong>ion,<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>« which is<br />
published by Academic Press.
Suluk # 03 2008 58<br />
Thule <strong>Air</strong> Ba<strong>se</strong><br />
en unik arbejdsplads i Grønland<br />
<strong>Greenland</strong> Contractors driver det lille ba<strong>se</strong>samfund i Thule med<br />
arbejdsopgaver der spænder vidt.<br />
På den unikt placerede arbejdsplads beskæftiger vi ca. 400<br />
medarbejdere inden <strong>for</strong> talrige, spændende jobfunktioner.<br />
Læs mere om virksomhedens aktiviteter og om de <strong>for</strong>skellige<br />
jobmuligheder på<br />
www.gc.gl
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine<br />
Exploring the mineral potential of <strong>Greenland</strong><br />
59<br />
Qaqortoq<br />
A green town with<br />
many colours and<br />
absolutely an<br />
experience worth<br />
visiting!<br />
Visit our main homepages<br />
<strong>for</strong> complete in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion:<br />
www.qaq.gl &<br />
www.qaqortoq.gl<br />
Kongerigets eneste børsnoterede mineral<strong>se</strong>lskab,<br />
noteret på Dansk Autori<strong>se</strong>ret Markedsplads A/S<br />
(www.danskamp.dk)<br />
NunaMinerals A/S<br />
Issortarfimmut 1 · P. O. Box 790 · DK-3900 Nuuk · <strong>Greenland</strong><br />
Phone +299 36 20 00 · Fax +299 36 20 10<br />
Mail: info@nunaminerals.com www.nunaminerals.com
■<br />
Juulip naasui<br />
juullimut<br />
snapsiliaralugit<br />
Kalaallit Nunaanni asimi naasut silaqanngitsumut<br />
akoorutigalugit <strong>at</strong>orneqarajuttarput. Illit<br />
nammineq tamakku snapsimut akugalugit<br />
us<strong>se</strong>rusukkukkit najoqqutassaqqissut ila<strong>at</strong><br />
aamakku<br />
All. ass.: Peter Fr. Rosing<br />
■ Kuanneq maanna<br />
aamma illoqarfiup<br />
iluani siammaakkiartorpoq.<br />
■ Kvanen er i dag også<br />
udbredt i byerne.<br />
Suluk # 04 2008 *60<br />
■ Angelica is also widespread<br />
in towns.<br />
Kalaallit Nunaanni aasarissinerani<br />
naasut ilarpassui silaqanngitsumut,<br />
snapsimut,<br />
allasunnitsunnguutigalugit<br />
akuss<strong>at</strong>ut piukkunnarluinnartuupput.<br />
Minnerunngitsumik<br />
ilaqutariinni julefrokosternissaq<br />
siusinaarluni piareersarniaraanni<br />
silaqanngitsumut<br />
akoorutissanik taamaalinerani<br />
k<strong>at</strong>ersilluni piareersamisaartoqarsinnaavoq.<br />
Juulip qiteqqukkiartornerani<br />
kangerluk naaruttorsimasarpoq,<br />
soorlu Nuup Ka -<br />
ngerluani Qooqqunut, sukkasuuliamik<br />
Nuummiit nal.<br />
akunnera missiliuinnarlugu<br />
ornittarissamut, pulalaarusun<br />
narsisarluni. Tamaani<br />
naasut silaqanngitsumut<br />
akoorutissaqqissut minnerpaamik<br />
qulit missa<strong>at</strong> siumugassaasarput.<br />
M<strong>at</strong>umani<br />
naammagissava vut naasut<br />
assigiinngitsut sisamaanna<strong>at</strong><br />
kiisalu aqissip puia<strong>at</strong>a imai.<br />
Qajaasap (grønlandsk<br />
post/ledum groenlandicum)<br />
pilutai akuutissanut kimeqarnerpaanut<br />
ilaapput. Aamma<br />
’qajaasaaqqap’ pilutai <strong>at</strong>orneqarsinnaapput,<br />
ilami kimeqarneruppulluunniit.<br />
Piluta<strong>at</strong> issukulla<strong>at</strong> kisiisa<br />
<strong>at</strong>orneqassapput, avalequtee<br />
rarta<strong>at</strong> sungarnilersitsisarm<strong>at</strong>a.<br />
Qajaas<strong>at</strong> piluta<strong>at</strong> Brøndumsnapsimutikiorarneqassapput,<br />
is<strong>se</strong>riarlutillu qaamm<strong>at</strong>it<br />
marlussuit tassani kinisimassallutik.<br />
Taamaalipp<strong>at</strong><br />
silaqanngitsoq akuusigaq<br />
taanna imertariaannanngussaaq,<br />
’aasarsunnialaartumik’<br />
mamaqalerluni. Taama<strong>at</strong>toq<br />
ukioq <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q marlulluunniit<br />
uninngasinnaasaraangami<br />
tungusunniaanngualersar-
poq, neringajalernermi siuleqqiutissaqqissilluni.<br />
Akuutiss<strong>at</strong> aappa<strong>at</strong>tut toqqarparput<br />
sorlak, imaluunniit<br />
tullerunnaq (ro<strong>se</strong>nrod/rhodiola<br />
ro<strong>se</strong>a). Sorlaap pilutai<br />
aamma issusuujusut kanaartaannit<br />
piiarlugit silaqanngitsumut<br />
ikissavavut, tassanilu<br />
minnerpaamik qaamm<strong>at</strong>ini<br />
marlussunni kinissapput is<strong>se</strong>r<strong>at</strong><br />
anit<strong>se</strong>rlugu.<br />
Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a naasuinit<br />
silaqanngitsumut<br />
akuginiak k<strong>at</strong>ta tullera<strong>at</strong><br />
kuannip (kvan/ angelica<br />
archangelica) sorlaa. Soorunami<br />
kuannip kanaartai,<br />
pilutai issullilluunniit na<strong>at</strong>siiassartai<br />
aamma <strong>at</strong>orneqarsinnaapput,<br />
ki sian ni<br />
sorlaa kimeqarnerpaavoq.<br />
Qajassuullugu kuannip manngu<strong>at</strong>a<br />
killinga assallugu<br />
amuneqassaaq, peeraannilu<br />
plasticpo<strong>se</strong>mut ikillugu<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine * 61<br />
■ Silaqanngitsumik akoorisup akuukkami ila<strong>at</strong> nittarterai.<br />
■ Forf<strong>at</strong>teren med nogle af sine færdige kryddersnap<strong>se</strong>.<br />
■ The author with some spiced aquavit ready to drink.<br />
qeri tiinnariaalluni. Taava<br />
silaqanngitsumut <strong>at</strong>ornialeraanni<br />
qalipaajariarlugu<br />
kit<strong>se</strong>rneqassaaq. Kuannip<br />
sorlaa ginisunnialaartumik<br />
susunnilik is<strong>se</strong>qarluartuuvoq,<br />
taamaakkamilu silaqanngitsoq<br />
taama<strong>at</strong>tuligaq sap.<br />
akunneri marlussunnguit<br />
uninngaannarluni kuannersunnillualereertarpoq.<br />
Naasut silaqanngitsumut<br />
akuginiakk<strong>at</strong>ta sisama<strong>at</strong><br />
tassaavoq tupaarnaq (skotsk<br />
timian/thymus praecox<br />
ssp. arcticus). Tupaarnaq<br />
sivingarngit saqqaartani<br />
sioraannaangajaasuni siumugassaanerusarpoq.<br />
Naasoq<br />
iluunngarmi tipigissuuvoq<br />
kimeqarluarlunilu, taamalu<br />
panertiinnariaalluni qeritiinnariaalluniluunniit.<br />
Pilutaarai<br />
sikkersuilu panertut gule<br />
eertanut tipigissa<strong>at</strong>igalugit<br />
nakkalaarneqarsinnaaginnar<strong>at</strong>ik<br />
aamma silaqanngit-<br />
sumutakoorutissaqqilluarput, qaamm<strong>at</strong>ini marlussunni<br />
kinisimasussaallutik.<br />
Allakkajaalaartoq<br />
Silaqanngitsumut akoorutiss<strong>at</strong><br />
kingullersa<strong>at</strong>tut <strong>at</strong>orniarpavut<br />
aqissip puia<strong>at</strong>a<br />
imai. Aqis<strong>se</strong>q qanoq ilinikkut<br />
pisaasimanersoq apeqqutaalluni<br />
puiaa ilaanni orpikk<strong>at</strong><br />
sikkersussaannik paarnanillu<br />
assigiinngitsunik ulikkaavittarpoq.<br />
Aqissip puia<strong>at</strong>a imai imer -<br />
mut errortulaarlugit paner<strong>se</strong>rneqarsinnaapputplasticinnguamilluunnit<br />
poorlugit qe -<br />
ritinneqarsinnaallutik. Aqissip<br />
puiaa m<strong>at</strong>umani <strong>at</strong>ugarput<br />
assigiinngitsorpassuunngitsunik<br />
imaqarpoq, taamaammallu<br />
imai parnanik kimmernanillu<br />
marlussunnguanik<br />
akuavut, silaqanngitsoq<br />
aappaluaartumik qalipa<strong>at</strong>eqalersillugu.<br />
Aqissip puia<strong>at</strong>a<br />
imai nalinginnaasumik allanik<br />
ilanagit silaqanngitsumut<br />
akuutigiuminartaqa<strong>at</strong>, silaqanngitsoq<br />
kajuaartumik<br />
qalipaa<strong>se</strong>rtarlugu sungarnialaartunngorlugu.<br />
Naasut taagorneqartut<br />
tamarmik sissap qulinnguaniit<br />
qummut siumugassaasarput,<br />
akuutigineqartullu<br />
sivikinnerpaamik qaamm<strong>at</strong>ini<br />
marlunniit ukiup qeqqanut<br />
silaqanngitsumi kinisimallutik<br />
susunneqarnerpaasarput.<br />
Aamma inassutigerusunnarpoq<br />
silaqanngitsumineq<br />
soorlu marmeladip puukuanut<br />
naasut taaneqartut<br />
pis<strong>at</strong>aannik amerlanaarlugit<br />
akullugu m<strong>at</strong>ulluarlugu<br />
kimittor<strong>se</strong>rluarneqassasoq.<br />
Taava akuugaq taanna qallersugartorluniiggisigiumalleraanni<br />
Brøndumsnapsimik<br />
akoqqinga<strong>at</strong>siaannarlugu<br />
<strong>at</strong>orneqarsinnaavoq.<br />
Takanna!
■<br />
Fra juliplante<br />
til julesnaps<br />
Hjemmelavet kryddersnaps brygget på den<br />
grønlandske n<strong>at</strong>ur er en tradition i mange<br />
hjem. Her et par let anvendelige råd, hvis<br />
du <strong>se</strong>lv vil fange smagen i glas<strong>se</strong>t<br />
Af Peter Fr. Rosing<br />
■ Silaqanngitsuli<strong>at</strong> ila<strong>at</strong> nillertillugit allallu nillor<strong>se</strong>rnagit<br />
iiuminarnerusarput.<br />
Suluk # 04 2008 * 62<br />
Den grønlandske sommer<br />
byder på mange spændende<br />
planter, som kan give en<br />
vidunderlig krydret smag på<br />
snap<strong>se</strong>n. En mulighed, der<br />
ikke mindst kan højne det<br />
store julefrokostbord med<br />
familien, hvis man <strong>for</strong>bereder<br />
sig i god tid.<br />
Fjordens flora er i fuldt<br />
flor i den første halvdel<br />
af juli, og det er ved den<br />
tid, man blandt andet<br />
kan <strong>se</strong>jle ind til Qooqqut i<br />
Godthåbsfjorden – en times<br />
<strong>se</strong>jlads i en speedbåd fra<br />
Nuuk. Området byder på<br />
mindst en halv snes velegnede<br />
planter til krydring af<br />
■ Nogle af kryddersnap<strong>se</strong>ne glider bedst ned nedkølede,<br />
mens andre fremhæver smagen bedre i<br />
stuetemper<strong>at</strong>ur.<br />
snap<strong>se</strong>. Her nøjes vi med fire<br />
slags <strong>for</strong>uden indholdet af<br />
rypens kro, som kan byde på<br />
en <strong>her</strong>lig blanding af <strong>for</strong>skellige<br />
knopper fra bl.a. lyng og<br />
tundrapil og bær.<br />
Man får mest krydderi<br />
og smag af de kajak<strong>for</strong>mede<br />
blade fra qajaasaq, grønlandsk<br />
post (ledum groenlandicum).<br />
Men man kan<br />
også bruge bladene fra den<br />
’lille qajaasaq’, Mo<strong>se</strong>-post,<br />
der har mindre og smallere<br />
blade, som giver en endnu<br />
kraftigere smag.<br />
De tykke blade afrives<br />
fra stænglerne, så man ikke<br />
medtager kvistene, der giver<br />
■ Some of the spiced aquavits are best when they<br />
are cold, whilst ot<strong>her</strong>s taste best <strong>at</strong> room temper<strong>at</strong>ure.
■ Qajaasaq kangerlummi siumugassaajuartoq qaqortunik sikkersoqartarpoq.<br />
■ Grønlandsk post er udbredt i fjordene og bærer hvide blomster.<br />
■ Labrador tea, which is widespread in the fjords, has white flowers.<br />
en bitter smag. Bladene<br />
overhældes med Brøndumsnaps<br />
i et syltetøjglas og<br />
skal trække mindst et par<br />
måneder, hvorefter snap<strong>se</strong>n<br />
er drikkeklar og har smag<br />
’af den grønlandske sommer’.<br />
En qajaasaq-snaps, der<br />
har ligget et år eller to, har<br />
en dejlig sødlig smag og er<br />
velegnet som aperitif eller<br />
halvbitter.<br />
Den hurtige kvan<br />
Krydderplante nummer to<br />
er sorlak, ro<strong>se</strong>nrod (rhodiola<br />
ro<strong>se</strong>a). Her trækker man<br />
ligeledes de tykke blade af<br />
stænglen og putter dem i<br />
snap<strong>se</strong>n, hvor de skal trække<br />
i mindst et par måneder.<br />
Det tredje krydderi fra<br />
den grønlandske flora er<br />
roden af kvan (angelica<br />
archangelica). Selvfølgelig<br />
kan man bruge stængler,<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine * 63<br />
blade eller frøene fra blomsten,<br />
men der er klart mest<br />
smag i kvanroden. Roden<br />
graves <strong>for</strong>sigtigt fri og kan<br />
fry<strong>se</strong>s ned i en plasticpo<strong>se</strong>.<br />
Når den skal i snap<strong>se</strong>n, skal<br />
den skrælles ren og skæres i<br />
skiver. Kvanroden, som giver<br />
en gin-agtig smag, driver<br />
nærmest af smag<strong>se</strong>s<strong>se</strong>ns og<br />
skal blot trække et par uger<br />
før den er drikkeklar. Som<br />
ved de fleste krydderier til<br />
snaps, vinder den dog ved <strong>at</strong><br />
trække i længere tid.<br />
Som det fjerde plantekrydderi<br />
bruger vi tupaarnaq,<br />
skotsk timian (thymus<br />
praecox ssp. arcticus). Den<br />
findes <strong>for</strong> det meste på<br />
sydvendte, sandede skrænter,<br />
ikke langt fra stranden.<br />
Planten dufter dejligt og<br />
kraftigt, så den blot kan tørres<br />
eller fry<strong>se</strong>s ned. udover<br />
<strong>at</strong> bladene og blomsterne af<br />
■ Sorlak/tullerunnaq qanga kalaallit nerisaminnut ilanngullugu <strong>at</strong>orluartuua<strong>at</strong><br />
vitaminisugaralugu.<br />
■ Ro<strong>se</strong>nrod var i gamle dage et vigtigt kosttilskud <strong>for</strong> grønlænderne.<br />
■ In olden days, ro<strong>se</strong>root was an important dietary supplement <strong>for</strong><br />
<strong>Greenland</strong>ers.<br />
den tørrede plante giver et<br />
dejligt krydderi til gule ærter,<br />
er tupaarnaq et dejligt snap<strong>se</strong>krydderi,<br />
som har godt<br />
af <strong>at</strong> trække i mindst et par<br />
måneder.<br />
En særlig variant<br />
Som det sidste i rækken af<br />
denne lille samling krydderier<br />
fra den grønlandske fjordveget<strong>at</strong>ion<br />
bruger vi indholdet<br />
af rypekroen. Alt efter hvornår<br />
på efteråret eller vinteren,<br />
rypen er skudt, kan den<br />
indeholde en <strong>her</strong>lig blanding<br />
af knopper fra <strong>for</strong>skellige<br />
planter og buske samt flere<br />
slags bær.<br />
Rypekroen tømmes <strong>for</strong><br />
indholdet, som skyldes i<br />
koldt vand og derefter tørres<br />
eller nedfry<strong>se</strong>s i plasticpo<strong>se</strong>.<br />
I dette tilfælde er vari<strong>at</strong>io -<br />
n en i indholdet begræn<strong>se</strong>t,<br />
hvor<strong>for</strong> vi tilsætter blandin-<br />
gen nogle stykker tyttebær<br />
og sortebær (fjeld-revling),<br />
som giver snap<strong>se</strong>n et smukt,<br />
rødligt skær. Normalt er kroindholdet<br />
rigeligt til <strong>at</strong> krydre<br />
snap<strong>se</strong>n, som får en let ram<br />
smag og en brunlig farve.<br />
For alle de nævnte krydderplanter<br />
gælder det, <strong>at</strong><br />
planterne findes lige fra<br />
strandkanten og opefter, og<br />
<strong>at</strong> de anvendte dele af planterne<br />
får lov til <strong>at</strong> trække i<br />
mindst to-tre måneder, subsidiært<br />
et halv til et helt år.<br />
Endvidere er det tilrådeligt,<br />
<strong>at</strong> man tilstræber <strong>at</strong> lave en<br />
kraftig krydderi-es<strong>se</strong>ns ved<br />
<strong>at</strong> bruge en større mæng de<br />
til et beskedent mål Brøndumssnaps<br />
i et tæt lukket<br />
syltetøjsglas. Når man så<br />
vil drikke en kryddersnaps<br />
til frokosten, kan man blot<br />
spæde op med mere snaps.<br />
Velbekomme!
■<br />
From summer plants<br />
to winter aquavit<br />
Home-made, spiced aquavit using wh<strong>at</strong> n<strong>at</strong>ure in <strong>Greenland</strong><br />
can offer is a tradition in many homes. Here is some u<strong>se</strong>ful<br />
advice if you want to capture the taste <strong>for</strong> your<strong>se</strong>lf<br />
By Peter Fr. Rosing<br />
Summer in <strong>Greenland</strong> brings<br />
an abundance of interesting<br />
plants th<strong>at</strong> can give a wonderfully<br />
spicy taste to aquavit.<br />
U<strong>se</strong>d in this way and prepared<br />
well in advance, the<br />
aquavit can give a boost to<br />
a traditional Christmas lunch<br />
with the family.<br />
The flora of the fjords is<br />
in full bloom in the first half<br />
of July and this is a good<br />
time to sail to Qooqqut in<br />
Godthåb Fjord. It’s about<br />
a one hour trip in a speed<br />
bo<strong>at</strong> from Nuuk. The area<br />
offers <strong>at</strong> least 10 or more<br />
plants suitable <strong>for</strong> flavouring<br />
aquavit. Here, we make do<br />
with four different plants<br />
Suluk # 04 2008 64<br />
and the contents of a ptarmigan<br />
crop which can contain<br />
a delightful mixture of e.g.<br />
buds of he<strong>at</strong><strong>her</strong> and Arctic<br />
marsh willow and berries.<br />
You get most spiciness<br />
and flavour from the kayak-<br />
<strong>for</strong>med leaves from qajaasaq,<br />
bog Labrador tea<br />
(ledum groenlandicum). But<br />
you can also u<strong>se</strong> the leaves<br />
from lille qajaasaq, narrow<br />
leafed Labrador tea with<br />
its smaller, narrower leaves<br />
th<strong>at</strong> have an even stronger<br />
flavour.<br />
The thick leaves are<br />
pull ed from the stems,<br />
thus avoid ing the twigs<br />
which give a bitter taste.<br />
Put the leaves in a jar, pour<br />
Brøndum aquavit over them<br />
and leave to infu<strong>se</strong> <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
least a couple of months.<br />
The aquavit is now ready to<br />
drink and has the taste of a<br />
»<strong>Greenland</strong>ic summer«. A<br />
one to two year old qajaasaq-aquavit<br />
has a lovely<br />
sweet taste and is suitable as<br />
an aperitif or mild bitter.<br />
Quick angelica<br />
Herb number two is sorlak,<br />
ro<strong>se</strong>root (rhodiola ro<strong>se</strong>a). As<br />
be<strong>for</strong>e, the thick leaves are<br />
pulled from the stems, put<br />
into the aquavit and left to<br />
infu<strong>se</strong> <strong>for</strong> a few months.<br />
The third <strong>her</strong>b from <strong>Greenland</strong>’s<br />
flora is angelica root<br />
(angelica archangelica). You<br />
can u<strong>se</strong> stems, leaves or<br />
<strong>se</strong>eds from the flowers, but<br />
the root has absolutely the<br />
best taste. Once the root<br />
has been dug up carefully,<br />
it can be placed in a plastic<br />
bag and kept in the freezer.<br />
When it’s time to put it in<br />
the aquavit, it must be clean -<br />
ed, peeled and cut into<br />
slic es. The angelica root,<br />
which provides a gin-like<br />
taste, drips with flavour<br />
and only needs to infu<strong>se</strong><br />
<strong>for</strong> a few weeks be<strong>for</strong>e the<br />
aquavit is ready to drink.<br />
However, as with most spicy
aquavits, it will improve if<br />
left to infu<strong>se</strong> <strong>for</strong> longer.<br />
The fourth <strong>her</strong>b we u<strong>se</strong><br />
is tupaarnaq, Arctic thyme<br />
(thymus praecox ssp. arcticus).<br />
It is found predominantly<br />
on sout<strong>her</strong>n-facing<br />
sandy slopes clo<strong>se</strong> to the<br />
beach. The plant has a wonderful,<br />
strong scent and only<br />
needs to be dried or frozen.<br />
The leaves and flowers of<br />
the dried plant are wonderful<br />
<strong>for</strong> flavouring lentil dishes<br />
and are also gre<strong>at</strong> in aqua-<br />
■ Qooqqut qinngu<strong>at</strong> Kuuersariaq aliana<strong>at</strong>soq<br />
aamma aasarsiortarfinnik illoqarfinngorpoq.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine<br />
vit. This aquavit improves if<br />
allowed to draw <strong>for</strong> <strong>at</strong> least<br />
a couple of months.<br />
A special vari<strong>at</strong>ion<br />
The last in this little <strong>se</strong>ries of<br />
<strong>her</strong>bs found in <strong>Greenland</strong>’s<br />
fjord veget<strong>at</strong>ion is the contents<br />
of the ptarmigan crop.<br />
According to w<strong>her</strong>e the ptarmigan<br />
has lived, its crop can<br />
contain a splendid mixture<br />
of buds and shoots from different<br />
plants and different<br />
kinds of berries.<br />
65<br />
■ Aqissit puia<strong>at</strong> manuanniittoq ilaanni silaqanngitsumut<br />
akoorutissaqqissunik imalerujussuusarpoq.<br />
Aqissip puiaa tukimut 5 cm miss. angissu<strong>se</strong>qarpoq.<br />
Aqissip puia<strong>at</strong>a imai errortulaarlugit panertiinagassaapput.<br />
■ Selve kroen er ca. 5 cm i tværsnit.<br />
Kroen sidder på toppen af rypens bryst og indeholder<br />
ofte mange plantedele velegnede som snap<strong>se</strong>krydderi.<br />
Indholdet af rypekroen skylles og tørres.<br />
■ The crop is found <strong>at</strong> the top of the ptarmigan’s breast and<br />
is often filled with many plant parts suitable <strong>for</strong> flavouring snaps.<br />
The crop it<strong>se</strong>lf is about 5 cm across.<br />
The contents of the ptarmigan crop are rin<strong>se</strong>d and dried.<br />
Empty the contents of the<br />
ptarmigan crop and rin<strong>se</strong><br />
in cold w<strong>at</strong>er and then dry<br />
or freeze in a plastic bag. In<br />
our ca<strong>se</strong>, the vari<strong>at</strong>ion of the<br />
contents was limited, so we<br />
added some mountain cranberries<br />
and crowberries to<br />
give the aquavit a beautiful<br />
reddish colour. Usually the<br />
contents of the crop are sufficient<br />
to flavour the aquavit,<br />
giving it a brown colour.<br />
All the mentioned <strong>her</strong>bs<br />
are found from the edge of<br />
■ Det smukke Kuuersariaq i bunden af Qooqqutfjorden<br />
er også blevet et yndet sommerhusområde.<br />
the beach and inwards. All<br />
the plant parts th<strong>at</strong> are u<strong>se</strong>d<br />
should infu<strong>se</strong> <strong>for</strong> <strong>at</strong> least<br />
two to three months and<br />
up to six to twelve months.<br />
It is also advisable to make<br />
a strong-flavoured es<strong>se</strong>nce<br />
by using a large quantity of<br />
<strong>her</strong>bs in a modest amount<br />
of Brøndum aquavit in a<br />
tightly clo<strong>se</strong>d jar. When you<br />
want to <strong>se</strong>rve the aquavit <strong>at</strong><br />
lunch you can dilute it with<br />
aquavit.<br />
Enjoy!<br />
■ Beautiful Kuuersariaq <strong>at</strong> the head of Qooqqut<br />
Fjord has become a popular place <strong>for</strong> summer<br />
cottages.
Suluk # 03 2008 64<br />
Det nye Hotel Qaqortoq<br />
– Dit hjem, hjemmefra<br />
Værel<strong>se</strong>rne: Hotel Qaqortoq har<br />
netop færdiggjort renoveringen<br />
af alle sine værel<strong>se</strong>r. I dag<br />
fremstår Hotel Qaqortoq som et<br />
intern<strong>at</strong>ionalt hotel med grønlandske<br />
aner. Værel<strong>se</strong>rne er alle<br />
med dobbelt<strong>se</strong>ng, fl adskærme<br />
m/16 tv-kanaler, welcomes tray<br />
m/the og kaffe, strygebræt og<br />
meget meget mere.<br />
Café Mikisoq: en Italiensk<br />
inspireret Café hvor alle, både<br />
hotellets egne gæster og folk<br />
udefra, kan komme og nyde en<br />
vellavet Cappuchino, Caffé L<strong>at</strong>té,<br />
Expresso eller blot en almindelig<br />
kop kaffe.<br />
Der er endvidere mulighed <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
spi<strong>se</strong> frokost i Cafeen, og nyde et<br />
glas rødvin eller en kold grønlandsk<br />
øl.<br />
Café Mikisoq har installeret<br />
kom<strong>for</strong>table lænestole på podiet<br />
med en fantastisk udsigt over<br />
Qaqortoqs travle havn og gamle<br />
bydel. Café Mikisoq – Det skylder<br />
man sig <strong>se</strong>lv!.<br />
Restauranten: Restauranten s<strong>at</strong><strong>se</strong>r<br />
på <strong>at</strong> tilberede alá carte med<br />
grønlandske råvarer og et velassorterede<br />
vinkort. En god aften<br />
nydes bedst i Hotel Qaqortoqs<br />
restaurant med den fantastiske<br />
udsigt over havnen og fjorden.<br />
TlF: +299 64 82 22<br />
Fax: +299 64 12 34<br />
e-mail: mail@hotel-qaqortoq.gl<br />
Hjemmeside: www.hotel-qaqortoq.gl
TASTE THE DIFFERENCE<br />
www.royalgreenland.com<br />
Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut<br />
Experience ancient traditions and the true Arctic www.sisimiut.gl<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 67<br />
www.reklame.gl
Suluk # 04 2008<br />
Nuuk<br />
tel.: +299 34 92 90<br />
fax: +299 34 92 89<br />
Tel.: +299 70 1234<br />
www.banken.gl<br />
portagent@ral.gl<br />
Timmisartukkut nassiussineq Nassiuss<strong>at</strong> apuutivillugit<br />
isumagisarpagut<br />
Umiarsuakkut nassiussineq Uppernarsa<strong>at</strong>iss<strong>at</strong> allagarta<strong>at</strong><br />
suliarisarpagut<br />
Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit<br />
akikinnerusumik periarfissiivugut<br />
Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisa<strong>at</strong>it aamma umiarsuit takornarianik<br />
angallassisut kiffartuuttarpagut<br />
Aalborg<br />
tel.: +45 99 30 32 27<br />
fax: +45 99 30 30 90<br />
København<br />
tel.: +45 32 50 27 33<br />
fax: +45 32 50 27 69<br />
The Bank of <strong>Greenland</strong> has gre<strong>at</strong> experti<strong>se</strong> and many years’ experience<br />
in <strong>se</strong>rvicing the <strong>Greenland</strong> business <strong>se</strong>ctor. T<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e, we are able to<br />
provide competent advising and we have a keen appreci<strong>at</strong>ion of business in<br />
<strong>Greenland</strong> no m<strong>at</strong>ter wh<strong>at</strong> trade and geography we are dealing with.<br />
We can help your company with almost any need, - it could be:<br />
• Production financing<br />
• Plant financing <strong>for</strong> buildings and working plants<br />
• Yield optimiz<strong>at</strong>ion of surplus available funds<br />
• Cash Management<br />
• Foreign business<br />
• Guarantees<br />
We look <strong>for</strong>ward to welcoming you.<br />
68
Barbecue on the summer terrace<br />
Illuliss<strong>at</strong> Ice Fjord – within walking<br />
distance of the hotel<br />
Bras<strong>se</strong>rie “Takanna”<br />
The buffet, Restaurant ULO<br />
Complementary bus <strong>se</strong>rvice<br />
Complementary bus <strong>se</strong>rvice<br />
between the centre and the hotel<br />
- every hour.<br />
@<br />
Hotel Igloos (open may-october)<br />
Hotel Arctic offers wireless internet<br />
communic<strong>at</strong>ion throughout the intire hotel<br />
and also a PC in the reception<br />
area <strong>for</strong> our guests to u<strong>se</strong>.<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 71<br />
Tikilluarit - Welcome to Hotel Arctic<br />
Our two famous restaurants<br />
offer gastronomy and views<br />
of world class.<br />
Illuliss<strong>at</strong> Ice Fjord entered the UNESCO World Heritage List in 2004.<br />
From the two restaurants <strong>at</strong> Hotel Arctic you can enjoy spectacular<br />
views across the Ice Fjord all through the summer while you spoil<br />
your<strong>se</strong>lf with exciting gastronomy – both <strong>Greenland</strong>ic and inter -<br />
n<strong>at</strong>ional cuisine.<br />
Every Monday all through the summer – according to our tradition –<br />
Restaurant Ulo <strong>se</strong>rves the sumptuous <strong>Greenland</strong>ic evening buffet and<br />
every S<strong>at</strong>urday we <strong>se</strong>rve our <strong>Greenland</strong>ic barbeque in the evening<br />
sunlight on the hotel’s terrace. Plea<strong>se</strong> remember to book your table.<br />
The name of the hotel’s bras<strong>se</strong>rie, “Takanna”, is a <strong>Greenland</strong>ic invi -<br />
t<strong>at</strong>ion to come and dine – to experience the range of menu items<br />
th<strong>at</strong> elegantly combine the different qualities of the cafe, the bar and<br />
the á la carte restaurant. The bras<strong>se</strong>rie offers light, hot, quality food<br />
<strong>se</strong>rved quickly and <strong>at</strong> reasonable prices.<br />
★★★★<br />
Postboks 1501, DK-3952 Iluliss<strong>at</strong> · <strong>Greenland</strong><br />
Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49<br />
www.hotel-arctic.gl · E-mail: info@hotel-arctic.gl<br />
Read about our 2 restaurants<br />
www.ulo.gl samt www.takanna.gl.<br />
UNESCO World Heritage<br />
– Illuliss<strong>at</strong> Ice Fjord<br />
The hotel’s sun terrace<br />
Newly renov<strong>at</strong>ed standard room<br />
Superior room<br />
The view from the suite<br />
The fireplace room<br />
(designed by Lin Utzon)<br />
The view of the hotel and Illuliss<strong>at</strong><br />
WWW.JGC-MARKETING.DK
Timmiaaraq<br />
Tænder<br />
–dem har vi svært ved <strong>at</strong> undvære.<br />
Hvis vi har mistet både mælketænderne og<br />
vok<strong>se</strong>ntænderne, skaffer vi os som regel et<br />
gebis.<br />
Kigutit<br />
– pinngitsoorsinnaanngilavut.<br />
Immuttuutit inersimasutullu kigutit<br />
k<strong>at</strong>assimagutsigit nalinginnaavoq<br />
kigutaasaqalersarneq.<br />
Uanga<br />
tassaavunga ”Bakteeria”<br />
ajortoq mikisoq sukkunik<br />
perusuttoq.<br />
Jeg er den stygge lille “Bakteria”<br />
og jeg vil have sukker.<br />
I am the nasty<br />
little “Bacteria” and I<br />
want sugar.<br />
Teeth<br />
– It’s hard to do without them.<br />
If we have lost both our milk teeth and<br />
our adult teeth we usually get<br />
fal<strong>se</strong> teeth.<br />
Uumasut miluumasut amerlanerpa<strong>at</strong> all<strong>at</strong> uumanerminni aamma<br />
<strong>at</strong>aasiaannarlutik allanik kigutitaartarput, akerlianilli paarmortut<br />
aalisakkallu ila<strong>at</strong> arlalippassuariarlutik kigutitaaqqittarlutik.<br />
As<strong>se</strong>rsuutigalugu eqalussuit ila<strong>at</strong> ullut arfi neq-pingasunngornerit<br />
qulinngornerilluunniit tamaasa ipittorujussuarnik kigutitaaqqittarput!<br />
Eqalussuit kigutaannik illersuisoqarsimassapp<strong>at</strong>, taanna<br />
ulapinga<strong>at</strong>siar tarsimassaaq.<br />
De fl este andre p<strong>at</strong>tedyr skifter også kun tænder én gang i livet,<br />
mens krybdyr og nogle fi sk skifter dem mange gange. F.eks. skifter<br />
nogle hajarter de knivskarpe spid<strong>se</strong> tænder hver 8-10 dag! Hvis der<br />
fi ndes en hajtandfe, så må hun have rimeligt travlt.<br />
Most ot<strong>her</strong> mammals change their teeth only once in a lifetime, whilst reptiles and some<br />
fi sh change <strong>se</strong>veral times. For example, some types of shark change their razor-sharp<br />
teeth every eight to ten days! If t<strong>her</strong>e is a shark tooth fairy, she must be very busy.<br />
Uumasut ilaasa kigutitik immikkut illuinnartumik <strong>at</strong>ortarpa<strong>at</strong>: Imangertaq<br />
mikisoq aammik milluaasartoq Amerika Kujallermi uumasuusoq piniakkani<br />
kigutiminik kaperiarlugu aammik milluaasarpoq, pul<strong>at</strong>eriaarsuillu<br />
toqunartullit kigutitik toqunartullit <strong>at</strong>orlugit toqunartumik ani<strong>at</strong>itsisarput.<br />
Uha, uha!<br />
Pamiortooq eqqissisimaneruvoq: kiguterujussuani siuaani <strong>at</strong>orlugit orpiit<br />
mangiariarlugit sapusiortarpoq.<br />
Nogle dyr bruger tænderne til noget helt specielt: Den lille vampyrfl agermus i<br />
Sydamerika stikker hul i sit bytte og suger blod, og giftslangerne sprøjter gift<br />
gennem kanaler i deres gifttænder. Uha, uha!<br />
Bæveren er mere fredelig: den gnaver træstammer over med sine store<br />
<strong>for</strong>tænder og bygger<br />
dæmninger.<br />
Some animals u<strong>se</strong> their teeth in a special way.<br />
The small vampire b<strong>at</strong> in South America makes<br />
a puncture wound in its prey so it can suck blood.<br />
Poisonous snakes inject venom through canals in their fangs. Uh oh!<br />
The beaver is more inoffensive: it gnaws through tree trunks with its huge<br />
front teeth and builds dams.<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages
Uumasut kiisortut neqituumasuugamik kigutinik<br />
nukittuunik ipittunillu <strong>at</strong>orfi ssaqartitsisarput.<br />
Uumasut naasortuumasut kigutinik<br />
nukittuunik manissunik <strong>at</strong>orfi ssaqartitsisarput<br />
ivikkanik naasunillu allanik iluamik<br />
<strong>se</strong>qut<strong>se</strong>risarsinnaajumallutik. Uumasut<br />
naasortuumasut tamakku ila<strong>at</strong> tassaavoq<br />
naggua<strong>at</strong>soq. Taanna naasunik ima neritigisarpoq<br />
uumanermini arfi nileriarluni allanik kigutitaartarluni!<br />
Tuugaarsuili kusanartut marluk allanik<br />
taar<strong>se</strong>rneqartanngill<strong>at</strong>, ukiut tamarluinnaasa<br />
talliartortuartaramik nagg<strong>at</strong>a<strong>at</strong>igullu <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q 100 kiilungajannik<br />
oqimaassu<strong>se</strong>qalersarluni. Tuuga<strong>at</strong> kusassa<strong>at</strong>aannaanngill<strong>at</strong>. Sakkutut<br />
aamma aj<strong>at</strong>sissutitut kivitsissutillu <strong>at</strong>orneqartarput.<br />
Rovdyr har brug <strong>for</strong> stærke og skarpe tænder, <strong>for</strong>di de er<br />
kødædere.<br />
De dyr, der er planteædere, har brug <strong>for</strong> stærke, fl ade tænder,<br />
så de rigtig kan male og kværne det <strong>se</strong>je græs og andre planter.<br />
En af dis<strong>se</strong> planteædere er elefanten. Den spi<strong>se</strong>r så meget<br />
planteføde, <strong>at</strong> den må skifte tænder 6 gange i livet! Dog ikke de<br />
2 fl otte stødtænderne, som bare vok<strong>se</strong>r år <strong>for</strong> år, og som kan<br />
ende med <strong>at</strong> veje næsten 100 kg stykket. Stødtænderne er<br />
ikke bare til pynt. De bruges som våben og til <strong>at</strong> skubbe og<br />
løfte med.<br />
Pred<strong>at</strong>ors need strong, sharp teeth becau<strong>se</strong> they are carnivores.<br />
Animals th<strong>at</strong> are <strong>her</strong>bivores need strong, fl <strong>at</strong> teeth so they can really grind and chew tough<br />
gras<strong>se</strong>s and ot<strong>her</strong> plants. One of the<strong>se</strong> <strong>her</strong>bivores is the elephant. It e<strong>at</strong>s so much plant fodder<br />
th<strong>at</strong> it must change teeth six times during its life! But it doesn’t change the two beautiful tusks<br />
which just grow longer each year and can end up weighing almost 100 kilos each. The tusks<br />
are not just <strong>for</strong> decor<strong>at</strong>ion. They are u<strong>se</strong>d as weapons and <strong>for</strong> pushing and lifting.<br />
Tuloriarujussuit aamma ila<strong>at</strong>igut puulukinit nujuartanit imarmiutarsuarnillu<br />
nalunngilavut maanilu Kalaallit Nunaanni aamma aavernit qilalukkanillu qernertanit<br />
qipisumik (3 meter angullugu takissu<strong>se</strong>qalersartumik) tuugaaqartartunit.<br />
Uumasut tamakku kigutit (”tuuga<strong>at</strong>”) pillugit inunnit piffi ssap ingerlanerani<br />
pisarineqartuartarsimapput, eqqissisim<strong>at</strong>itsisoqalerner<strong>at</strong>igulli piniarneq killilersimaneqartorujussuanngorsimalluni.<br />
Naamm<strong>at</strong>torsuarnik uumasoqarallarm<strong>at</strong> inuit ilarpassui kigutinik kusanartunik<br />
uumasunik imaluunniit ”tupilannik” qiperugaliortarput.<br />
Some animals have gigantic eye-teeth,<br />
<strong>for</strong> example the wild boar and the<br />
hippopotamus, and <strong>her</strong>e in <strong>Greenland</strong><br />
we have the walrus and the narwhal<br />
with its one (up to three metre-long)<br />
twisted tooth.<br />
Throughout time, man has hunted<br />
the<strong>se</strong> animals <strong>for</strong> their teeth<br />
(ivory), but pre<strong>se</strong>rv<strong>at</strong>ion<br />
has resulted in gre<strong>at</strong>ly<br />
reduced hunting activity.<br />
When t<strong>her</strong>e were plenty<br />
of animals, the Inuit made beautiful<br />
fi gurines in ivory of animals or<br />
“tupilaks”<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
Gigantiske hjørnetænder kender vi<br />
også fra bl.a. vildsvin og fl odheste<br />
og <strong>her</strong> i Grønland fra hvalros<strong>se</strong>n og<br />
narhvalen med dens ene lange (op til<br />
3 m) snoede tand.<br />
Mennesker har gennem alle tider<br />
nedlagt dis<strong>se</strong> dyr <strong>for</strong> tændernes skyld<br />
(“elfenben”), men gennem fredning<br />
er jagten efterhånden stærkt begræn<strong>se</strong>t.<br />
Da der var dyr nok, lavede mange<br />
inuitter fl otte fi gurer af tænderne,<br />
dyrefi gurer eller “tupilakker”.<br />
© ASTRID VEBÆK
Aajuku kigutaasallit assigiinngitsut, suliaminnut naleqquttunik tamarmik immikkut kigutaasaqartut.<br />
Sunik suliaqartarner<strong>at</strong> takusinnaaviuk?<br />
Her er en fl ok skøre gebisbrugere, som hver især har valgt et gebis, der pas<strong>se</strong>r til deres job.<br />
Kan du <strong>se</strong>, hvad slags job de har?<br />
Here’s a group of u<strong>se</strong>rs of fal<strong>se</strong> teeth. Each u<strong>se</strong>r has cho<strong>se</strong>n fal<strong>se</strong> teeth th<strong>at</strong> go with the job.<br />
Can you <strong>se</strong>e wh<strong>at</strong> kind of job they have?<br />
”Bakteeria” amiilaarnartoq<br />
mikisoq<br />
mamakujuttunik<br />
mamarisalimmut nukappiaqqamukarpoq.<br />
Sukkut ingerlassava?<br />
Den skrækkelige<br />
lille “Bakteria” er på<br />
vej hen til drengen, som<br />
elsker slik. Hvilken vej<br />
skal hun gå?<br />
The nasty little “Bacteria” is<br />
on its way to the boy who loves<br />
sweets. Which way should she go?<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
Atuakkiortoq<br />
Forf<strong>at</strong>ter<br />
Author<br />
Sanasoq<br />
Tømrer<br />
Carpenter<br />
Kuultinik pinnersaasiortoq<br />
Guldsmed<br />
Goldsmith<br />
Igalaalerisoq<br />
Glarmester<br />
Glazier<br />
Skakkertartoq<br />
Skakspiller<br />
Chess-player<br />
Kaniina<strong>at</strong>ilik<br />
Kaninavler<br />
Rabbit-breeder<br />
P<strong>at</strong>t<strong>at</strong>tartoq<br />
Pianist<br />
Pianoplayer<br />
Qarmaasoq<br />
Murer<br />
Brick-layer
Kukkunerit tallim<strong>at</strong> nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes<br />
Quiasaarut · Vits · Joke<br />
Sooq kigutigissa<strong>at</strong>it<br />
kigutinullu qaqorsa<strong>at</strong> <strong>at</strong>orlugit alersitit errorpigit?<br />
Hvor<strong>for</strong> vasker du sokker med tandbørste og tandpasta?<br />
Why are you washing your socks with a toothbrush<br />
and tooth paste?<br />
Aap,<br />
putoqalinnginniassamm<strong>at</strong>a!<br />
Jo, <strong>for</strong> så kommer der ikke huller i dem!<br />
So they don’t get holes!!<br />
Akissutit/Svar/Answers: A:5, B:7, C:2, D:8, E:3, F:4, G:1, H:6. “Bakteeria/Bakteria/Bacteria”: C<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
© ASTRID VEBÆK
✈<br />
Qaanaaq<br />
Sisimiut<br />
Aasia<strong>at</strong><br />
Maniitsoq<br />
✈<br />
Qaarsut<br />
✈<br />
Nuuk<br />
Paamiut<br />
Upernavik<br />
✈<br />
✈<br />
✈<br />
✈ ✈<br />
✈<br />
✈<br />
Ivittuut<br />
Iluliss<strong>at</strong><br />
Suluk # 04 2008 74<br />
Kangerlussuaq<br />
Kulusuk<br />
✈<br />
Akureyri<br />
<strong>Air</strong>bus 330<br />
Boeing 757<br />
Dash-7<br />
Sikorsky S-61/Bell 212<br />
Narsarsuaq København<br />
✈<br />
✈<br />
Eqqaamiunik timmisartuussineq<br />
helikopterimik pisarpoq.<br />
Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-m<strong>at</strong>eriel.<br />
The <strong>se</strong>rvicing of the districts is carried out by helicopters.<br />
✈
NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT EGEN FLYFLÅDE FLEET<br />
AIRBUS 330-200<br />
Number: 1<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 245<br />
Average speed km/t: 870<br />
Max. altitude m: 13,666<br />
BOEING 757-200<br />
Number: 1<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 200<br />
Average speed km/t: 860<br />
Max. altitude m: 14,000<br />
DHC-7 (DASH-7)<br />
Number: 6<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 50<br />
Average speed km/t: 450<br />
Max. altitude m: 6,200<br />
Max. take-off weight kg: 20,000<br />
DHC-6-300 (TWIN OTTER)<br />
Number: 2<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 18<br />
Average speed km/t: 290<br />
Max. altitude m: 8,113<br />
Max. take-off weight kg: 5,700<br />
BEECH SUPER KING AIR 200<br />
Number: 1<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 7<br />
Average speed km/t: 480<br />
Max. altitude m: 10,670<br />
Max. take-off weight kg: 5,700<br />
Bell 222U<br />
Number: 4<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 8<br />
Average speed km/h: 240<br />
Max. take-off weight kg: 3700<br />
Max. range km: 684<br />
SIKORSKY S-61N<br />
Number: 2<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 25<br />
Average speed km/t: 220<br />
Max. altitude m: 3,650<br />
Max. take-off weight kg: 9,300<br />
BELL 212<br />
Number: 4<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 9<br />
Average speed km/t: 185<br />
Max. altitude m: 3,000<br />
Max. take-off weight kg: 5,080<br />
Eurocopter AS-350B2 & B3<br />
Number: 8<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 5<br />
Average speed km/h: 234<br />
Max. altitude m: 7.000<br />
Max. take-off weight kg: 2.250<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 75<br />
Max. take-off weight kg: 230,000<br />
Max. range km: 10,500<br />
Length m: 58.37<br />
Wingspan m: 60.3<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
Max. take-off weight kg: 113,400<br />
Max. range km: 7,315<br />
Length m: 47.3<br />
Wingspan m: 38.0<br />
Engines: 2 pcs. Rolls Royce<br />
Max. range km: 2,300<br />
Length m: 24.58<br />
Wingspan m: 28.35<br />
Engines: 4 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6A-50, Turbo Props<br />
Total engine power HP: 4,480<br />
Max. range km: 1,435<br />
Length m: 15.77<br />
Wingspan m: 19.81<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6A-27, Turbo Props<br />
Total engine power HP: 1,240<br />
Max. range km: 2,400<br />
Length m: 13.4<br />
Wingspan m: 16.6<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6A-41<br />
Total engine power HP: 1,700<br />
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38<br />
Rotordiameter m: 12,80<br />
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1<br />
Total engine power HP: 2x684<br />
Number of Bell 222U in <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong><br />
fleet: 4<br />
Max. range km: 600<br />
Length m. (excl. rotor): 18.00<br />
Rotor diameter m: 18.9<br />
Engines: 2 pcs. General Electric<br />
CT58-140-2<br />
Total engine power HP: 3,000<br />
Max. range km: 370<br />
Length m. (incl. rotor): 17.42<br />
Rotor diameter m: 14.63<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6T-3B<br />
Total engine power HP: 1,800<br />
Max. range km: 670<br />
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94<br />
Rotordiameter m: 10,69<br />
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1<br />
Total engine power HP: 732/847
NUUK NUUK<br />
NUUK<br />
Åben onsdag - lørdag<br />
Aften kl. 18 00 - 22 30<br />
Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00<br />
Hans Egedesvej 29, 1 sal<br />
Postboks 337 • 3900 Nuuk<br />
Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01<br />
Suluk # 04 2008 76<br />
GRAFISK PRODUKTION<br />
<br />
<br />
Reklamebureau<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Produktudvikling<br />
Funktionel grafisk design<br />
<br />
<br />
<br />
R<strong>at</strong>ionel produktion<br />
Alle slags tryksager<br />
God <strong>se</strong>rvice<br />
Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:<br />
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.<br />
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk<br />
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41<br />
E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
NUUK<br />
NUUK
NUUK<br />
NUUK<br />
Nun<strong>at</strong>ta K<strong>at</strong>ersugaasivia<br />
Allaga<strong>at</strong>eqarfialu<br />
<br />
<br />
SAQQUMMERSITAT:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
UDSTILLINGER:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK<br />
TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@n<strong>at</strong>mus.gl<br />
Homepage: www.n<strong>at</strong>mus.gl<br />
GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR<br />
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · <strong>Greenland</strong><br />
Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl<br />
OPEN 7 DAYS A WEEK<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 77<br />
EXHIBITIONS:<br />
KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:<br />
ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:<br />
OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:<br />
1. oktober - 31. maj: 13-16<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vi er en spændende og<br />
ud<strong>for</strong>drende arbejdsplads<br />
Vi er Grønlands<br />
største og mest<br />
moderne trykkeri<br />
• trykning<br />
• bogbinding<br />
• grafisk produktion<br />
Vi har idéerne<br />
Vi har løsningerne<br />
Vi har vejledningen<br />
Vi sætter<br />
tryk på tilværel<strong>se</strong>n<br />
P. O. Box 1139 · 3900 Nuuk · <strong>Greenland</strong><br />
Tel +299 32 10 66 · Fax +299 32 38 66<br />
naqit<strong>at</strong>@naqit<strong>at</strong>.gl · www.naqit<strong>at</strong>.gl<br />
Grønlandsk musik<br />
Filmfremkaldel<strong>se</strong><br />
Kodak film<br />
Fotob<strong>at</strong>terier<br />
Radio & TV<br />
Service værksted<br />
TEL. PHOTO: TEL. SHOP:<br />
94 4619 94 4601<br />
www.irt.gl<br />
Panasonic Center · Kodak Express<br />
Bo<strong>se</strong> Partner · Panasonic Office Center<br />
<strong>Greenland</strong>ic music<br />
Development<br />
Kodak film<br />
Photofilm b<strong>at</strong>tery<br />
Radio & TV<br />
Service workshop<br />
NUUK<br />
ILULISSAT MANIITSOQ
NUUK<br />
NUUK<br />
NUUK<br />
NARSAQ<br />
Piniarnermut aalisarnermullu<br />
<strong>at</strong>ortut suulluunniit<br />
• aallaasit • p<strong>at</strong>ruunit • aalisanermut<br />
<strong>at</strong>ortut • sullisit • allunaas<strong>at</strong> • qassutit<br />
• snellit – allarpassuillu...<br />
– pisiniarfimmut alakkaagit,<br />
<strong>at</strong>orfissaqartitannik ikiussav<strong>at</strong>sigit!<br />
VAGTMOBIL: 55 87 35<br />
Nibo Nuuk Aps · Aqqusinersuaq 32 st.tv. · Boks 1221 · 3900 Nuuk · Telefon: 32 65 63 · Fax: 32 63 65 · Mobil: 55 87 35 · www.nibo.gl<br />
lpinvest@greennet.gl<br />
Suluk # 04 2008 78<br />
LP-Invest<br />
Postboks 485<br />
Tlf. 55 77 55<br />
Fax 32 38 55<br />
Fra Nuussuaq 363600<br />
Fra Qinngorput 363602<br />
Mail: nuuktaxi@greennet.gl<br />
Fax: 320469<br />
Hotel Narsaq Aps.<br />
Vandrehjem Niviarsiaq<br />
Tlf ........... : +299 661290<br />
Mobil ... : +299 497728 - 497569<br />
Fax ......... : +299 661890<br />
E-mail:hotelniv@greennet.gl<br />
Hjemmeside: www hotel-narsaq.com<br />
Alt til fangst og fiskeri<br />
• våben • ammunition • fiskegrej<br />
• arbejdstøj • tovværk • garn<br />
• sneller – og meget, meget mere...<br />
– kig ind i butikken,<br />
så finder vi det<br />
du har brug <strong>for</strong>!<br />
NIBO<br />
ANINGAASALEERIAATSIT<br />
KAPITALFORMIDLING<br />
Kalaallit Nunaanni<br />
inuussutissarsiutitigut<br />
aningaasaliisarfi k<br />
Grønlands Venture<strong>se</strong>lskab<br />
Kapital<strong>for</strong>midling til<br />
erhvervslivet i Grønland<br />
Kuuttartoq B 1077, 4 etage<br />
Postboks 368, 3912 Maniitsoq<br />
Telefon :81 23 00<br />
Telefax :81 24 00<br />
Email: greenland@venture.gl<br />
Homepage: www.venture.gl<br />
MANIITSOQ<br />
NUUK
NUUK<br />
NUUK<br />
KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND<br />
1:2.500.000 · 1:5.000.000 · 1:7.100.000 · 1:10.000.000 · 1:11.800.000<br />
7<br />
6<br />
3<br />
5<br />
2<br />
4<br />
Kangerlussuaq/<br />
Søndre Strømfjord<br />
1<br />
BLÅ SERIE<br />
1:500.000<br />
1 cm = 5 km<br />
Polar circ le 66º33 '<br />
Narsarsuaq<br />
NUUK<br />
VIKING<br />
Polar Crui<strong>se</strong> Series<br />
www.sagamaps.com<br />
This <strong>se</strong>ries covers the areas w<strong>her</strong>e the VIKINGS<br />
<strong>se</strong>t their footprints during the 500 years<br />
starting in 982 A.D.<br />
1:500.000 (1 cm = 5 km)<br />
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK<br />
CAFÉ SANDWICH-BAR<br />
ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00<br />
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00<br />
LEVERING AF MAD UD AF HUSET<br />
Frokoster<br />
Receptioner<br />
Rej<strong>se</strong>gilder<br />
Buffet’er m/koldt og lunt<br />
Sejlerpakker og meget andet.<br />
Få vores menu<strong>for</strong>slag til<strong>se</strong>ndt.<br />
TLF. 32 15 06<br />
FAX. 32 35 06<br />
<strong>Greenland</strong> inflight magazine 79<br />
8<br />
Kulusuk<br />
9<br />
10<br />
12<br />
11<br />
1 cm = 5 km<br />
GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S<br />
Box 430 · 3900 Nuuk Tlf. 32 18 30 · Fax 32 30 18 · Email kontor<strong>for</strong>syning@kontor<strong>for</strong>syning.gl<br />
Spar mig <strong>for</strong> iskold rådgivning<br />
I SPARBANK gør vi os umage<br />
med den personlige kontakt<br />
Tag en u<strong>for</strong>pligtende snak med os, og <strong>se</strong> om ikke<br />
det pas<strong>se</strong>r. Du er altid velkommen <strong>her</strong> i fi lialen eller<br />
på sparbank.gl.<br />
ILULISSAT - T 00 299 94 79 00<br />
NUUK - T 00 299 34 79 00<br />
SISIMIUT - T 00 299 86 79 00<br />
WWW.SPARBANK.GL<br />
Fax 66 13 33<br />
Telefon 66 13 13<br />
3921 Narsaq<br />
www.inuili.gl<br />
Inuussutissalerinermik ilinniarfik<br />
Levnedsmiddelskolen<br />
NUUK<br />
NARSAQ
NUUK<br />
NUUK<br />
NUUK<br />
S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L<br />
L O U N G E S T Y L E , H O T S P O T & E S P R E S S O<br />
S P E C I A L T I E S<br />
A F S L A P P E T A T M O S F Æ R E , H O T S P O T & K A F F E<br />
B R Y G G E T P Å E S P R E S S O<br />
OPEN / ÅBEN 10 - 24<br />
NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T<br />
RØ GF R I A T M O S F Æ R E<br />
S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É<br />
S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É<br />
Postboks 1885 • 3900 Nuuk<br />
Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl<br />
Suluk # 04 2008 80<br />
Malermester<br />
H. Nørgaard<br />
Box 1018 • 3900 Nuuk<br />
Tlf. (299) 324096<br />
Fax:(299) 322690<br />
e-mail: unik@unik.gl<br />
www.unik.gl<br />
Nuersagass<strong>at</strong> • Strikkegarn<br />
Annoraamerngit • Metervarer<br />
Puisit amii • Sælskind<br />
Nalunaaqutt<strong>at</strong>/nalunaaqutaaqq<strong>at</strong> • Ure<br />
Pinnersa<strong>at</strong>it kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker<br />
Timersortartut pinn<strong>at</strong>taassa<strong>at</strong> • Sportspokaler<br />
Tiit • The<br />
NARSARSUAQ QAQORTOQ
NUUK<br />
NUUK<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
NIUERNERMIK ILINNIARFIK,NUUK<br />
KREATIVITET KOMPETENCE UDVIKLING TEAMWORK<br />
NOGLE AFVIKLER UDDANNELSER VI UDVIKLER VIDEN<br />
Uddannel<strong>se</strong>r<br />
TNI & TNI basis, TNI-18,<br />
NI-1, Finansuddannel<strong>se</strong>n,<br />
NI-2 Akademiuddannel<strong>se</strong>rne,<br />
Vejledergrunduddannel<strong>se</strong>n<br />
og mange flere uddannel<strong>se</strong>r.<br />
Kursusafdelingen<br />
Juridisk Sagsbehandler,<br />
<br />
Ammaassisoq og mange<br />
flere uddannel<strong>se</strong>r.<br />
<br />
kur<strong>se</strong>r - f.eks. kursusfag i<br />
Akademimerkonom,<br />
<br />
Sprog og mange andre<br />
<br />
Ledel<strong>se</strong>sakademiet<br />
Mange <strong>for</strong>skellige kur<strong>se</strong>r,<br />
<strong>se</strong>minarer og uddannel<strong>se</strong>r<br />
inden<strong>for</strong> ledel<strong>se</strong>, str<strong>at</strong>egi,<br />
projekt og meget mere.<br />
Se mere om Niuernermik<br />
Ilinniarfik, Nuuk - og <strong>se</strong><br />
<br />
www.ninuuk.gl.<br />
Nioqqutissanik Danmarkimi<br />
pisinermi momsimik<br />
utertitsisinnaaneq<br />
Takuuk: www.<strong>at</strong>uisoq.gl<br />
Aamma sianerfigisinnaav<strong>at</strong>sigut<br />
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33<br />
Refusion af moms på varer,<br />
købt i Danmark<br />
Se: www.<strong>at</strong>uisoq.gl<br />
Du kan også ringe til os<br />
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33<br />
NUUK<br />
NUUK
Adventures in <strong>Greenland</strong><br />
<strong>Greenland</strong> is all about experiences <strong>for</strong> life – start exploring <strong>at</strong>:<br />
<strong>Greenland</strong>.com
Change language