Murugan-tamilerne og deres krigsgud Smerte for guden Det ... - Hindu

© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk
Murugan-tamilerne og deres krigsgud
Det er tidlig morgen i den gamle indiske
tempelby Madurai. Daggryet kan anes på
østhimlen. En gruppe mennesker har indfundet
sig ved bredden af Vaigai floden, som løber
gennem byen, og det er tydeligt, at der skal ske
noget usædvanligt. På jorden står en række
krukker med mælk, og oveni hver er anbragt en
kokosnød. På palmeblade er anbragt frugter og
blomster, offergaver til guden Murugan,
krigsguden, som er den mest populære gud
blandt tamilerne.
Efter hadet tilbeder mændene og drengene og en
enkelt pige på 10 år Murugan og knæler ned foran
offergaverne og krukkerne. En krukke med
offergaver i er i en sådan situation den
almindelige repræsentant for de guddommelige
magter, idet guden tager bolig i krukken, når
ceremonierne udføres efter forskrifterne.
Smerte for guden
De tilbedende har alle nøgne overkroppe, et tegn
på ydmyghed som passer sig, når man nærmer
sig guderne. De smøres ind i sandel-pasta, og i
panden anbringes hellig aske og kum kum -den
røde pasta, som sidder midt mellem øjenbrynene.
Det er den. mange fejlagtigt kalder et
»kastemærke«, men det eneste, mærket betyder,
er, at den, som bærer det, har udfort ritualer for
guderne.
Den lille flok af Murugan-tilbedere stiller nu op i
række, og en præst kommer bærende med en
bakke med en dynge af små metalspyd og trisula -
treforken som bæres af Kali og Shiva. Spyddet er
Murugans våben, og på de populære mytologiske
farvetryk, som man ser i alle hinduhjem, ses
guden altid med sit karakteristiske kastespyd i
højre hånd.
De små spyd og treforkene har meget spidse
skaftender, og præsten beder nu efter tur de
tilbedende om at stikke tungen frem, og så jager
han et spyd eller en trefork gennem tungen!
Nogen står for mere end andre. Den lille pige
synes tydeligvis, at ét spyd gennem tungen må
være nok, så selvom præsten prøver at pånøde
1
En dreng klædt ud som guden Murugan tigger penge for at tage på
pilgrimsrejse til gudens tempel.
hende et par mere, slipper hun med det ene. Men
drengene lår flere spyd gennem tunge og kinder,
og det ser ret forfærdeligt ud.
En enkelt mands evne til at tåle smerte overgår
dog alle andres. Ud over et pænt udvalg af spyd i
ansigt og på overkrop (år han også sat kroge
igennem huden på ryggen. I krogene bindes reb,
som er fastgjort til en vogn udsmykket med
palmeblade og blomster, og på vognen anbringes
krukken med mælk, offergaven til Murugan.
Det rituelle åg
Nu er de omsider klar til at gå i procession til
Mee-nakshitemplet, det mægtige tempel som
dominerer Ma-durai, og hvis mægtige port-tårne
kan ses viden om. Foran processionen går
musikerne med deres nagasvaram - den
melerlange sydindiske obo - og deres larmende
tavul trommer. Den slags musik er uundværlig
ved religiøse optog og festlige lejligheder. De
tilbedende bærer på hovedet deres krukker med
mælk og en kavadi, et ceremonielt åg. Det består

© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk
af en lige stok sat sammen med en u-formet
stok, nærmest af facon som en ostebue. Ved
enderne er anbragt påfuglefjer, og der er viklet
kulørt papir omkring træet. Den oprindelige
mening med en sådan kavadi har været, at man
med dette åg over skulderen kunne bære sine
ofringer til guden Murugan, når man drog på
pilgrimsrejse til et af hans templer i Tamil Nadu,
og i den bageste del af åget kunne man så bære
sine egne forsyninger til rejsen.
En kavadi er således et symbol på hinduismens
tanke om mennesket som indeholdende både sin
egen sjæl samt en del af den altomfattende
verdenssjæl.
Det rituelle åg, kavadi, kan man også se anvendt
ved en type folkedans, som meget a propos
hedder kavadi dans, og som også dyrkes af
tamilske flygtninge fra Sri Lanka i Danmark. Når
kavadi’en bruges til folkedans, er det mest små
piger, som optræder med den, og man bruger
ikke at stikke spyd igennem tunge og ansigtshud.
Der hører også en særlig genre i den tamilske
skat af folkesange til kavadi dans, som f.eks.
opføres, når pilgrimme i store flokke drager
afsted til et af de store Murugantempler iklædt
det orange tøj, som er karakteristisk for Murugans
tilbedere.
Sårene usynlige
Et par dage efter, at jeg havde overværet dette
optog til Murugans ære i Madurai, mødte jeg den
mand. som havde Ret sat kroge igennem huden
på ryggen, og jeg kiggede nærmere på ham, mens
han stolt demonstrerede, at der ikke var nogen
mærker at se på hans hud. Hvis der var, så var de
i hvert fald så små, at jeg ikke kunne få øje på
dem.
Del skyldes, at de ting og sager, som stikkes
igennem huden, er meget spidse, og huden er
meget elastisk, og de tynde huller i huden kan
godt vides betragteligt ud, uden at man kan se
ret meget til det, når spydene og krogene hives
ud igen. Han fortalte, at de manglende mærker
var et godt tegn. »Murugan har modtaget mit
offer!« sagde han glædestrålende. Går der
derimod betændelse i sårene, betyder det
2
omvendt, at guden ikke er venligt stemt overfor
den tilbedende.
Da jeg spurgte ham hvorfor han havde udført
dette ritual, som jo må have været meget
smertefuldt og ubehageligt, svarede han, at han
bad Murugan hjælpe sig med at fa arbejde. Han
havde netop ansøgt om at blive ansat i
postvæsenet, og var nu fuld af fortrøstning til, at
ville blive blandt de udvalgte. De øvrige havde
mange forskellige grunde til at anråbe i.

© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk
Men for at forstå baggrunden for denne
farverige og voldsomme fest må vi se lidt på,
hvem Murugan er, og hvad denne gud repræsenterer
i tamilernes kultur.
Guden Murugan og tamil kultur
Den mest kendte og populæreste gud blandt
tamilske hinduer - og langt de Heste tamilere er
hinduer - er sikkert Murugan, også kendt under
navnet Subramanya. Kært barn har mange navne,
og Murugan er ingen undtagelse. Mange
tamilske drengenavne er et af Murugan’s utallige
navne, som f.eks. Arumugam, som betyder »Seks
Ansigter«, guden har nemlig seks hoveder i sin
»virkelige« fremtrædelsesform, selvom man som
regel ser ham afbildet med kun et hoved.
Omkring denne gud er der vokset en litteratur,
danse-former, ritualer og fester. Der er igennem
århundrederne bygget mange vigtige templer for
guden, kort sagt, der er opstået et broget
kulturelt kompleks omkring guden.
På Sri Lanka tilbedes Murugan også af de
buddhistiske sinhalesere under navnet
Kataragama. Buddhismen på Sri Lanka er
gennemsyret af hinduistiske ideer og mange
andre hinduistiske guder tilbedes af sinhaleser.
Hvem er Murugan?
Prøver man at finde guden i håndbøger om
hinduisme, vil man lede forgæves efter navnet
Murugan. Det er fordi, dette navn kun bruges af
tamilerne, og det er deres navn for Skanda eller
Karttikeya, krigsguden. Det er disse to navne,
guden er kendt under i Nordindien. Der findes
mange forskellige beretninger om Murugan’s
fødsel. I nogle versioner er han søn af Shiva, i
andre er ildens gud Agni.
Jeg genfortæller her nogle af disse beretninger,
men mange af tamilerne i Danmark kan sikkert
fortælle endnu tiere versioner af historien om
Murugan’s fødsel.
1. Engang truede en dæmon med at udslette
guderne, og de bad Shiva om hjælp. Shiva rettede
sit ildsprudende tredje øje mod en so, og straks
3
Mand der tilbeder Murugan ved Tai Pusam festen i Tamil Nadu. Han
bærer en kavadi på skulderen og har stukket små spyd gennem tungen og
kinderne og kroge gennem huden på ryggen. Derpå går han til Murugans
tempel med en offergave, en krukke med mælk.
opstod der seks drengebørn, hvis ammer blev
Sapta Rishi’ernes hustruer (Sapta Rish’erne, De Syv
Vismænd, er syv halvt guddommelige væsner).
Men en dag knugede Shiva’s hustru, Parvati, de
seks drenge så hårdt til sig, at deres kroppe blev
til én, men med seks hoveder og tolv arme.
Sådan opstod Murugan.
2. Fordi Shiva’s sæd var alt for stærk til, at hans
hustru, Parvati, kunne modtage den, udgød
Shiva sin sæd i den hellige flod Ganges. Derfor
kaldes Murugan også Ganga-putra (Søn af
Ganges). Ganges lagde sæden ved flodbredden,
og seks af Rishi’ernes hustruer opfostrede barnet
med seks hoveder og tolv arme, som opstod af
Shiva’s sæd.
3. Sapta Rish’erne, De Syv Vismænd, som
identificeres med stjernerne i Store Bjørn, havde
hver en smuk og kysk hustru, som ildens gud

© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk
Agni, begærede. Man han kunne ikke opvække
begær hos dem. For dog at komme nær de syv
kvinder var han tilstede i ilden i deres huse, så
han kunne se dem, når de lavede mad og tændte
deres olielamper.
Nu var det sådan, at Svaha, en datter af Brahma’s
søn Daksa, var forelsket i Agni, men han tænkte
kun på De Syv Vismænds hustruer. Hun
besluttede derfor ved list at forføre Agni. Hun
opsøgte ham i skoven, hvor han var søgt ud i
græmmelse over ikke at kunne vinde de syv kyske
hustruer. Der omskabte hun sig efter tur til hver
af De Syv Vismænds hustruer (med en
undtagelse), og forførte i seks forskellige
kvinders skikkelser Agni. Efter hver gang
omskabte hun sig til en garudi fugl og fløj op på
et bjerg, hvor hun anbragte Agni’s sæd i en
gylden krukke. Hun tog skikkelse af en fugl, for
at beskytte De Syv Vismænds hustruers rygte,
hvis nogen skulle få øje på hende. Men én af de
syv hustruer kunne Svaha ikke omskabe sig til,
Arundhati, fordi hun var så overordentlig kysk.
Nu lå Agni’s sæd i den gyldne krukke, og i løbet
af fire dage blev den til en dreng med seks
hoveder og tolv arme, men med én krop. Denne
gud - Skanda/Murugan var så utroligt stærk, at
selv guderne blev bange for ham. Alle, som så
ham og hørte hans frygtindgydende brøl, søgte
skælvende beskyttelse hos ham. Desværre fik De
Syv Vismænd at høre, at nogle kvinder, som
lignede deres hustruer, havde forført Agni, og
derfor forstødte de deres hustruer.
Dog blev Arundhati ikke forstødt, for hun var
ikke blevet set i skoven, da Svaha forførte Agni.
Svaha fortalte nu De Syv Vismænd, hvad hun
havde gjort, men de ville ikke tro hende, og
tilgav ikke deres hustruer. De seks uretfærdigt
behandlede hustruer gik nu til Murugan og sagde:
»Vi blev uretfærdigt forladt af vores mænd, fordi
man siger, at du er vores søn. Vær da vores søn,
og lad os blive til stjerner på himlen«.
Sådan blev det, og hustruerne blev til
stjernebilledet Pleiaderne, eller Syvstjernen. Hvis
man ser på dem, er der jo syv stjerner, men den
syvende skinner ikke så klart som de andre. Det
er Arundhati, som var så kysk og som nærede
mistanke til sin mand.
Murugan var så mægtig, at guderne mente, det var
bedst at udslette ham, for de frygtede for deres
4
eget liv. Gudernes general, Indra, slyngede sin
tordenkile mod Murugan, som blev ramt i siden.
Ud af Murugan’s sår kom en mand, som blev
kaldt Visakha (efter visana: tordenkile). Da Indra
så det, blev han bange og hilste Murugan som sin
overmand. Alle guderne søgte tilflugt hos
Murugan, som lovede at beskytte dem.
Dæmondræberen Murugan
Den frygtelige dæmon, Curan, også kendt under
navnet Surapadma, førte engang krig mod
guderne og truede med at udslette dem. Kun
Murugan kunne stå sig mod Curan’s forfærdelige
kraft.
Historien om den store kamp mellem det onde,
repræsenteret ved Curan, og det gode,
repræsenteret ved Murugan, er en tamilsk parallel
til den mere velkendte indiske beretning om
kampen mellem dæmonen Ravana og guden
Rama fra det store epos Ramayana.
I det store afgørende slag mellem Curan og
Murugan omskaber Curan sig i mange forskellige
skikkelser, men taber alligevel kampen til sidst.
Først er Curan en enorm fugl, som angriber
Murugan og hans krigere med sit grufulde næb
og sine store vinger, men Murugan tilintetgør
denne skikkelse af dæmonen.
Nu tager Curan form af jord, som opfylder hele
universet, men Murugan sender syv pile af sted,
som bliver til de syv have, som vasker jorden
bort. dæmonen bliver da til vand, som
oversvømmer hele verden, men Murugan afsender
hundrede pile, som bliver til ild, som fortærer
vandet. Curan bliver til ild, men den slukker
Murugan ved hjælp af en orkan. Curan omskaber
sig til en frygtelig storm, men også den
udfordring klarer Murugan med sine pile.
Nu ler Murugan af sin fjende og håner ham: »Jeg
har hele tiden kæmpet imod dig i min sande
skikkelse, men du har hele tiden taget form af
noget andet. Hvorfor tager du ikke din rigtige
skikkelse«.
Nu fremtræder Curan som en menneskelignende
kæmpe. Hans øjne er solen og månen, oceanerne
er hans fødder, og bjergene er hans ben. Hans
ører er stjernerne, i hans hår er vismændene, i
hans hænder alle verdens skatte. Hans tænder er

© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk
bogstaverne, hans tunge er de vise skrifter, på
hans tunge er veda’erne, hinduismens hellige
skrifter. Da guderne ser Curan i denne skikkelse,
skæl ver de af frygt.
Curan reciterer nu en magisk formular, som
henlægger hele universet i uigennemtrængeligt
mørke og går til angreb på Murugan. Men
Murugan kaster sil spyd mod Curan, og spyddets
brændende bane oplyser mørket. Curan flygter
nu ud i havet og tager omsider sin virkelige
form, et enormt mangotræ, som opfylder hele
verdensrummet. Murugan kaster sit spyd mod
dæmonen. Murugan’s mægtige spyd kløver
dæmonen i to halvdele, hvorpå den ene halvdel
omskabes til en påfugl, som bliver Murugan’s
ridedyr. og den anden halvdel bliver til en hane,
som ses på Murugan’s banner. I mange gengivelser
af Murugan ses guden ridende på en påfugl, som
er i kamp med en slange.
Slangen repræsenterer ondskab og synd, og
påfuglen er den omskabte dæmon, som nu er
tvunget til at tjene det gode. Derfor bruger man
påfuglefjer til at repræsentere Murugan ved Tai
Pusam festen, og som det ses på billederne,
bærer de tilbedende foruden en kavadi også
påfuglefjer.
På samme måde betvinger Murugans tilbedere de
syndige, utøjlede kræfter i sig selv ved at
gennembore tunge og kinder med små
metalspyd, som ligner det spyd, Murugan bærer,
der ligger også i selvplageriet et ønske om, at
vise sig lige så tapper og dødsforagtende som
Murugan, den store kriger og dæmondræber, og
derved vinde hans gunst.
Murugan - den Elskovsfulde Yngling
Der er imidlertid en anden side af Murugan’s
mytologi, som er nok så charmerende og
bidrager til gudens popularitet, nemlig hans
kærlighedsaffære med den smukke unge pige,
Valli. Denne guddommelige kærlighedshistorie
er tamilernes originale bidrag til Murugans
mytologi.
I Nordindien er Murugan/Karttikeya udstyret med
en hustru ved navn Devasena (navnet betyder
»Gudernes Hær«), men i tamilområdet har
Murugan røet sig endnu en hustru, den sydindiske
5
mærke skønhed. Valli. Hun er egentlig af
guddommelig herkomst men vokser op i et vildt
skovområde i bjergene som adoptivdatter af
jægerfolkets høvding. Valli tilbeder og beundrer
Murugan, og en dag han tilfældigt ser den smukke
pige, forelsker han sig i hende. Murugan viser sig
først for pigen i menneskelig skikkelse, og hun
afviser hans tilnærmelser.
Men Murugan Rir assistance af sin bror,
elefantguden Ganesh, som kommer til syne i
skikkelse af en vild og rasende elefant. Valli
bliver skræmt og søger ly i Murugan’s arme. Først
da viser han sig for hende i sin virkelige form
med seks hoveder og tolv arme. Valli overvældes
af glæde ved synet at den gud, hun beundrer så
meget, og de unge elskende bliver gift i den
primitive jæger-landsby i den vilde og bjergrige
natur med jægerhøvdingens velsignelse.
Også dette mere blide aspekt af Murugan’s
mytologi spiller en stor rolle i tamilernes kultur
og er et emne i mange af deres danse og sange.
Men på fuldmånedagen i måneden Tai er det
dæmondræberen Murugan, krigeren over alle,
man fejrer med blod og tårer og selvplageri.
Så store kontraster er der i deres religion,, som
går fra romantik til voldsomt selvplageri.
Tekst og fotos: Lars Kjærholm