Murugan-tamilerne og deres krigsgud Smerte for guden Det ... - Hindu
Murugan-tamilerne og deres krigsgud Smerte for guden Det ... - Hindu
Murugan-tamilerne og deres krigsgud Smerte for guden Det ... - Hindu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk<br />
<strong>Murugan</strong>-<strong>tamilerne</strong> <strong>og</strong> <strong>deres</strong> <strong>krigsgud</strong><br />
<strong>Det</strong> er tidlig morgen i den gamle indiske<br />
tempelby Madurai. Daggryet kan anes på<br />
østhimlen. En gruppe mennesker har indfundet<br />
sig ved bredden af Vaigai floden, som løber<br />
gennem byen, <strong>og</strong> det er tydeligt, at der skal ske<br />
n<strong>og</strong>et usædvanligt. På jorden står en række<br />
krukker med mælk, <strong>og</strong> oveni hver er anbragt en<br />
kokosnød. På palmeblade er anbragt frugter <strong>og</strong><br />
blomster, offergaver til <strong>guden</strong> <strong>Murugan</strong>,<br />
<strong>krigsgud</strong>en, som er den mest populære gud<br />
blandt <strong>tamilerne</strong>.<br />
Efter hadet tilbeder mændene <strong>og</strong> drengene <strong>og</strong> en<br />
enkelt pige på 10 år <strong>Murugan</strong> <strong>og</strong> knæler ned <strong>for</strong>an<br />
offergaverne <strong>og</strong> krukkerne. En krukke med<br />
offergaver i er i en sådan situation den<br />
almindelige repræsentant <strong>for</strong> de guddommelige<br />
magter, idet <strong>guden</strong> tager bolig i krukken, når<br />
ceremonierne udføres efter <strong>for</strong>skrifterne.<br />
<strong>Smerte</strong> <strong>for</strong> <strong>guden</strong><br />
De tilbedende har alle nøgne overkroppe, et tegn<br />
på ydmyghed som passer sig, når man nærmer<br />
sig guderne. De smøres ind i sandel-pasta, <strong>og</strong> i<br />
panden anbringes hellig aske <strong>og</strong> kum kum -den<br />
røde pasta, som sidder midt mellem øjenbrynene.<br />
<strong>Det</strong> er den. mange fejlagtigt kalder et<br />
»kastemærke«, men det eneste, mærket betyder,<br />
er, at den, som bærer det, har ud<strong>for</strong>t ritualer <strong>for</strong><br />
guderne.<br />
Den lille flok af <strong>Murugan</strong>-tilbedere stiller nu op i<br />
række, <strong>og</strong> en præst kommer bærende med en<br />
bakke med en dynge af små metalspyd <strong>og</strong> trisula -<br />
tre<strong>for</strong>ken som bæres af Kali <strong>og</strong> Shiva. Spyddet er<br />
<strong>Murugan</strong>s våben, <strong>og</strong> på de populære mytol<strong>og</strong>iske<br />
farvetryk, som man ser i alle hinduhjem, ses<br />
<strong>guden</strong> altid med sit karakteristiske kastespyd i<br />
højre hånd.<br />
De små spyd <strong>og</strong> tre<strong>for</strong>kene har meget spidse<br />
skaftender, <strong>og</strong> præsten beder nu efter tur de<br />
tilbedende om at stikke tungen frem, <strong>og</strong> så jager<br />
han et spyd eller en tre<strong>for</strong>k gennem tungen!<br />
N<strong>og</strong>en står <strong>for</strong> mere end andre. Den lille pige<br />
synes tydeligvis, at ét spyd gennem tungen må<br />
være nok, så selvom præsten prøver at pånøde<br />
1<br />
En dreng klædt ud som <strong>guden</strong> <strong>Murugan</strong> tigger penge <strong>for</strong> at tage på<br />
pilgrimsrejse til <strong>guden</strong>s tempel.<br />
hende et par mere, slipper hun med det ene. Men<br />
drengene lår flere spyd gennem tunge <strong>og</strong> kinder,<br />
<strong>og</strong> det ser ret <strong>for</strong>færdeligt ud.<br />
En enkelt mands evne til at tåle smerte overgår<br />
d<strong>og</strong> alle andres. Ud over et pænt udvalg af spyd i<br />
ansigt <strong>og</strong> på overkrop (år han <strong>og</strong>så sat kr<strong>og</strong>e<br />
igennem huden på ryggen. I kr<strong>og</strong>ene bindes reb,<br />
som er fastgjort til en v<strong>og</strong>n udsmykket med<br />
palmeblade <strong>og</strong> blomster, <strong>og</strong> på v<strong>og</strong>nen anbringes<br />
krukken med mælk, offergaven til <strong>Murugan</strong>.<br />
<strong>Det</strong> rituelle åg<br />
Nu er de omsider klar til at gå i procession til<br />
Mee-nakshitemplet, det mægtige tempel som<br />
dominerer Ma-durai, <strong>og</strong> hvis mægtige port-tårne<br />
kan ses viden om. Foran processionen går<br />
musikerne med <strong>deres</strong> nagasvaram - den<br />
melerlange sydindiske obo - <strong>og</strong> <strong>deres</strong> larmende<br />
tavul trommer. Den slags musik er uundværlig<br />
ved religiøse opt<strong>og</strong> <strong>og</strong> festlige lejligheder. De<br />
tilbedende bærer på hovedet <strong>deres</strong> krukker med<br />
mælk <strong>og</strong> en kavadi, et ceremonielt åg. <strong>Det</strong> består
© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk<br />
af en lige stok sat sammen med en u-<strong>for</strong>met<br />
stok, nærmest af facon som en ostebue. Ved<br />
enderne er anbragt påfuglefjer, <strong>og</strong> der er viklet<br />
kulørt papir omkring træet. Den oprindelige<br />
mening med en sådan kavadi har været, at man<br />
med dette åg over skulderen kunne bære sine<br />
ofringer til <strong>guden</strong> <strong>Murugan</strong>, når man dr<strong>og</strong> på<br />
pilgrimsrejse til et af hans templer i Tamil Nadu,<br />
<strong>og</strong> i den bageste del af åget kunne man så bære<br />
sine egne <strong>for</strong>syninger til rejsen.<br />
En kavadi er således et symbol på hinduismens<br />
tanke om mennesket som indeholdende både sin<br />
egen sjæl samt en del af den altomfattende<br />
verdenssjæl.<br />
<strong>Det</strong> rituelle åg, kavadi, kan man <strong>og</strong>så se anvendt<br />
ved en type folkedans, som meget a propos<br />
hedder kavadi dans, <strong>og</strong> som <strong>og</strong>så dyrkes af<br />
tamilske flygtninge fra Sri Lanka i Danmark. Når<br />
kavadi’en bruges til folkedans, er det mest små<br />
piger, som optræder med den, <strong>og</strong> man bruger<br />
ikke at stikke spyd igennem tunge <strong>og</strong> ansigtshud.<br />
Der hører <strong>og</strong>så en særlig genre i den tamilske<br />
skat af folkesange til kavadi dans, som f.eks.<br />
opføres, når pilgrimme i store flokke drager<br />
afsted til et af de store <strong>Murugan</strong>templer iklædt<br />
det orange tøj, som er karakteristisk <strong>for</strong> <strong>Murugan</strong>s<br />
tilbedere.<br />
Sårene usynlige<br />
Et par dage efter, at jeg havde overværet dette<br />
opt<strong>og</strong> til <strong>Murugan</strong>s ære i Madurai, mødte jeg den<br />
mand. som havde Ret sat kr<strong>og</strong>e igennem huden<br />
på ryggen, <strong>og</strong> jeg kiggede nærmere på ham, mens<br />
han stolt demonstrerede, at der ikke var n<strong>og</strong>en<br />
mærker at se på hans hud. Hvis der var, så var de<br />
i hvert fald så små, at jeg ikke kunne få øje på<br />
dem.<br />
Del skyldes, at de ting <strong>og</strong> sager, som stikkes<br />
igennem huden, er meget spidse, <strong>og</strong> huden er<br />
meget elastisk, <strong>og</strong> de tynde huller i huden kan<br />
godt vides betragteligt ud, uden at man kan se<br />
ret meget til det, når spydene <strong>og</strong> kr<strong>og</strong>ene hives<br />
ud igen. Han <strong>for</strong>talte, at de manglende mærker<br />
var et godt tegn. »<strong>Murugan</strong> har modtaget mit<br />
offer!« sagde han glædestrålende. Går der<br />
derimod betændelse i sårene, betyder det<br />
2<br />
omvendt, at <strong>guden</strong> ikke er venligt stemt over<strong>for</strong><br />
den tilbedende.<br />
Da jeg spurgte ham hvor<strong>for</strong> han havde udført<br />
dette ritual, som jo må have været meget<br />
smertefuldt <strong>og</strong> ubehageligt, svarede han, at han<br />
bad <strong>Murugan</strong> hjælpe sig med at fa arbejde. Han<br />
havde netop ansøgt om at blive ansat i<br />
postvæsenet, <strong>og</strong> var nu fuld af <strong>for</strong>trøstning til, at<br />
ville blive blandt de udvalgte. De øvrige havde<br />
mange <strong>for</strong>skellige grunde til at anråbe i.
© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk<br />
Men <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå baggrunden <strong>for</strong> denne<br />
farverige <strong>og</strong> voldsomme fest må vi se lidt på,<br />
hvem <strong>Murugan</strong> er, <strong>og</strong> hvad denne gud repræsenterer<br />
i <strong>tamilerne</strong>s kultur.<br />
Guden <strong>Murugan</strong> <strong>og</strong> tamil kultur<br />
Den mest kendte <strong>og</strong> populæreste gud blandt<br />
tamilske hinduer - <strong>og</strong> langt de Heste tamilere er<br />
hinduer - er sikkert <strong>Murugan</strong>, <strong>og</strong>så kendt under<br />
navnet Subramanya. Kært barn har mange navne,<br />
<strong>og</strong> <strong>Murugan</strong> er ingen undtagelse. Mange<br />
tamilske drengenavne er et af <strong>Murugan</strong>’s utallige<br />
navne, som f.eks. Arumugam, som betyder »Seks<br />
Ansigter«, <strong>guden</strong> har nemlig seks hoveder i sin<br />
»virkelige« fremtrædelses<strong>for</strong>m, selvom man som<br />
regel ser ham afbildet med kun et hoved.<br />
Omkring denne gud er der vokset en litteratur,<br />
danse-<strong>for</strong>mer, ritualer <strong>og</strong> fester. Der er igennem<br />
århundrederne bygget mange vigtige templer <strong>for</strong><br />
<strong>guden</strong>, kort sagt, der er opstået et br<strong>og</strong>et<br />
kulturelt kompleks omkring <strong>guden</strong>.<br />
På Sri Lanka tilbedes <strong>Murugan</strong> <strong>og</strong>så af de<br />
buddhistiske sinhalesere under navnet<br />
Kataragama. Buddhismen på Sri Lanka er<br />
gennemsyret af hinduistiske ideer <strong>og</strong> mange<br />
andre hinduistiske guder tilbedes af sinhaleser.<br />
Hvem er <strong>Murugan</strong>?<br />
Prøver man at finde <strong>guden</strong> i håndbøger om<br />
hinduisme, vil man lede <strong>for</strong>gæves efter navnet<br />
<strong>Murugan</strong>. <strong>Det</strong> er <strong>for</strong>di, dette navn kun bruges af<br />
<strong>tamilerne</strong>, <strong>og</strong> det er <strong>deres</strong> navn <strong>for</strong> Skanda eller<br />
Karttikeya, <strong>krigsgud</strong>en. <strong>Det</strong> er disse to navne,<br />
<strong>guden</strong> er kendt under i Nordindien. Der findes<br />
mange <strong>for</strong>skellige beretninger om <strong>Murugan</strong>’s<br />
fødsel. I n<strong>og</strong>le versioner er han søn af Shiva, i<br />
andre er ildens gud Agni.<br />
Jeg gen<strong>for</strong>tæller her n<strong>og</strong>le af disse beretninger,<br />
men mange af <strong>tamilerne</strong> i Danmark kan sikkert<br />
<strong>for</strong>tælle endnu tiere versioner af historien om<br />
<strong>Murugan</strong>’s fødsel.<br />
1. Engang truede en dæmon med at udslette<br />
guderne, <strong>og</strong> de bad Shiva om hjælp. Shiva rettede<br />
sit ildsprudende tredje øje mod en so, <strong>og</strong> straks<br />
3<br />
Mand der tilbeder <strong>Murugan</strong> ved Tai Pusam festen i Tamil Nadu. Han<br />
bærer en kavadi på skulderen <strong>og</strong> har stukket små spyd gennem tungen <strong>og</strong><br />
kinderne <strong>og</strong> kr<strong>og</strong>e gennem huden på ryggen. Derpå går han til <strong>Murugan</strong>s<br />
tempel med en offergave, en krukke med mælk.<br />
opstod der seks drengebørn, hvis ammer blev<br />
Sapta Rishi’ernes hustruer (Sapta Rish’erne, De Syv<br />
Vismænd, er syv halvt guddommelige væsner).<br />
Men en dag knugede Shiva’s hustru, Parvati, de<br />
seks drenge så hårdt til sig, at <strong>deres</strong> kroppe blev<br />
til én, men med seks hoveder <strong>og</strong> tolv arme.<br />
Sådan opstod <strong>Murugan</strong>.<br />
2. Fordi Shiva’s sæd var alt <strong>for</strong> stærk til, at hans<br />
hustru, Parvati, kunne modtage den, udgød<br />
Shiva sin sæd i den hellige flod Ganges. Der<strong>for</strong><br />
kaldes <strong>Murugan</strong> <strong>og</strong>så Ganga-putra (Søn af<br />
Ganges). Ganges lagde sæden ved flodbredden,<br />
<strong>og</strong> seks af Rishi’ernes hustruer opfostrede barnet<br />
med seks hoveder <strong>og</strong> tolv arme, som opstod af<br />
Shiva’s sæd.<br />
3. Sapta Rish’erne, De Syv Vismænd, som<br />
identificeres med stjernerne i Store Bjørn, havde<br />
hver en smuk <strong>og</strong> kysk hustru, som ildens gud
© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk<br />
Agni, begærede. Man han kunne ikke opvække<br />
begær hos dem. For d<strong>og</strong> at komme nær de syv<br />
kvinder var han tilstede i ilden i <strong>deres</strong> huse, så<br />
han kunne se dem, når de lavede mad <strong>og</strong> tændte<br />
<strong>deres</strong> olielamper.<br />
Nu var det sådan, at Svaha, en datter af Brahma’s<br />
søn Daksa, var <strong>for</strong>elsket i Agni, men han tænkte<br />
kun på De Syv Vismænds hustruer. Hun<br />
besluttede der<strong>for</strong> ved list at <strong>for</strong>føre Agni. Hun<br />
opsøgte ham i skoven, hvor han var søgt ud i<br />
græmmelse over ikke at kunne vinde de syv kyske<br />
hustruer. Der omskabte hun sig efter tur til hver<br />
af De Syv Vismænds hustruer (med en<br />
undtagelse), <strong>og</strong> <strong>for</strong>førte i seks <strong>for</strong>skellige<br />
kvinders skikkelser Agni. Efter hver gang<br />
omskabte hun sig til en garudi fugl <strong>og</strong> fløj op på<br />
et bjerg, hvor hun anbragte Agni’s sæd i en<br />
gylden krukke. Hun t<strong>og</strong> skikkelse af en fugl, <strong>for</strong><br />
at beskytte De Syv Vismænds hustruers rygte,<br />
hvis n<strong>og</strong>en skulle få øje på hende. Men én af de<br />
syv hustruer kunne Svaha ikke omskabe sig til,<br />
Arundhati, <strong>for</strong>di hun var så overordentlig kysk.<br />
Nu lå Agni’s sæd i den gyldne krukke, <strong>og</strong> i løbet<br />
af fire dage blev den til en dreng med seks<br />
hoveder <strong>og</strong> tolv arme, men med én krop. Denne<br />
gud - Skanda/<strong>Murugan</strong> var så utroligt stærk, at<br />
selv guderne blev bange <strong>for</strong> ham. Alle, som så<br />
ham <strong>og</strong> hørte hans frygtindgydende brøl, søgte<br />
skælvende beskyttelse hos ham. Desværre fik De<br />
Syv Vismænd at høre, at n<strong>og</strong>le kvinder, som<br />
lignede <strong>deres</strong> hustruer, havde <strong>for</strong>ført Agni, <strong>og</strong><br />
der<strong>for</strong> <strong>for</strong>stødte de <strong>deres</strong> hustruer.<br />
D<strong>og</strong> blev Arundhati ikke <strong>for</strong>stødt, <strong>for</strong> hun var<br />
ikke blevet set i skoven, da Svaha <strong>for</strong>førte Agni.<br />
Svaha <strong>for</strong>talte nu De Syv Vismænd, hvad hun<br />
havde gjort, men de ville ikke tro hende, <strong>og</strong><br />
tilgav ikke <strong>deres</strong> hustruer. De seks uretfærdigt<br />
behandlede hustruer gik nu til <strong>Murugan</strong> <strong>og</strong> sagde:<br />
»Vi blev uretfærdigt <strong>for</strong>ladt af vores mænd, <strong>for</strong>di<br />
man siger, at du er vores søn. Vær da vores søn,<br />
<strong>og</strong> lad os blive til stjerner på himlen«.<br />
Sådan blev det, <strong>og</strong> hustruerne blev til<br />
stjernebilledet Pleiaderne, eller Syvstjernen. Hvis<br />
man ser på dem, er der jo syv stjerner, men den<br />
syvende skinner ikke så klart som de andre. <strong>Det</strong><br />
er Arundhati, som var så kysk <strong>og</strong> som nærede<br />
mistanke til sin mand.<br />
<strong>Murugan</strong> var så mægtig, at guderne mente, det var<br />
bedst at udslette ham, <strong>for</strong> de frygtede <strong>for</strong> <strong>deres</strong><br />
4<br />
eget liv. Gudernes general, Indra, slyngede sin<br />
tordenkile mod <strong>Murugan</strong>, som blev ramt i siden.<br />
Ud af <strong>Murugan</strong>’s sår kom en mand, som blev<br />
kaldt Visakha (efter visana: tordenkile). Da Indra<br />
så det, blev han bange <strong>og</strong> hilste <strong>Murugan</strong> som sin<br />
overmand. Alle guderne søgte tilflugt hos<br />
<strong>Murugan</strong>, som lovede at beskytte dem.<br />
Dæmondræberen <strong>Murugan</strong><br />
Den frygtelige dæmon, Curan, <strong>og</strong>så kendt under<br />
navnet Surapadma, førte engang krig mod<br />
guderne <strong>og</strong> truede med at udslette dem. Kun<br />
<strong>Murugan</strong> kunne stå sig mod Curan’s <strong>for</strong>færdelige<br />
kraft.<br />
Historien om den store kamp mellem det onde,<br />
repræsenteret ved Curan, <strong>og</strong> det gode,<br />
repræsenteret ved <strong>Murugan</strong>, er en tamilsk parallel<br />
til den mere velkendte indiske beretning om<br />
kampen mellem dæmonen Ravana <strong>og</strong> <strong>guden</strong><br />
Rama fra det store epos Ramayana.<br />
I det store afgørende slag mellem Curan <strong>og</strong><br />
<strong>Murugan</strong> omskaber Curan sig i mange <strong>for</strong>skellige<br />
skikkelser, men taber alligevel kampen til sidst.<br />
Først er Curan en enorm fugl, som angriber<br />
<strong>Murugan</strong> <strong>og</strong> hans krigere med sit grufulde næb<br />
<strong>og</strong> sine store vinger, men <strong>Murugan</strong> tilintetgør<br />
denne skikkelse af dæmonen.<br />
Nu tager Curan <strong>for</strong>m af jord, som opfylder hele<br />
universet, men <strong>Murugan</strong> sender syv pile af sted,<br />
som bliver til de syv have, som vasker jorden<br />
bort. dæmonen bliver da til vand, som<br />
oversvømmer hele verden, men <strong>Murugan</strong> afsender<br />
hundrede pile, som bliver til ild, som <strong>for</strong>tærer<br />
vandet. Curan bliver til ild, men den slukker<br />
<strong>Murugan</strong> ved hjælp af en orkan. Curan omskaber<br />
sig til en frygtelig storm, men <strong>og</strong>så den<br />
ud<strong>for</strong>dring klarer <strong>Murugan</strong> med sine pile.<br />
Nu ler <strong>Murugan</strong> af sin fjende <strong>og</strong> håner ham: »Jeg<br />
har hele tiden kæmpet imod dig i min sande<br />
skikkelse, men du har hele tiden taget <strong>for</strong>m af<br />
n<strong>og</strong>et andet. Hvor<strong>for</strong> tager du ikke din rigtige<br />
skikkelse«.<br />
Nu fremtræder Curan som en menneskelignende<br />
kæmpe. Hans øjne er solen <strong>og</strong> månen, oceanerne<br />
er hans fødder, <strong>og</strong> bjergene er hans ben. Hans<br />
ører er stjernerne, i hans hår er vismændene, i<br />
hans hænder alle verdens skatte. Hans tænder er
© INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD www.hindu.dk<br />
b<strong>og</strong>staverne, hans tunge er de vise skrifter, på<br />
hans tunge er veda’erne, hinduismens hellige<br />
skrifter. Da guderne ser Curan i denne skikkelse,<br />
skæl ver de af frygt.<br />
Curan reciterer nu en magisk <strong>for</strong>mular, som<br />
henlægger hele universet i uigennemtrængeligt<br />
mørke <strong>og</strong> går til angreb på <strong>Murugan</strong>. Men<br />
<strong>Murugan</strong> kaster sil spyd mod Curan, <strong>og</strong> spyddets<br />
brændende bane oplyser mørket. Curan flygter<br />
nu ud i havet <strong>og</strong> tager omsider sin virkelige<br />
<strong>for</strong>m, et enormt mangotræ, som opfylder hele<br />
verdensrummet. <strong>Murugan</strong> kaster sit spyd mod<br />
dæmonen. <strong>Murugan</strong>’s mægtige spyd kløver<br />
dæmonen i to halvdele, hvorpå den ene halvdel<br />
omskabes til en påfugl, som bliver <strong>Murugan</strong>’s<br />
ridedyr. <strong>og</strong> den anden halvdel bliver til en hane,<br />
som ses på <strong>Murugan</strong>’s banner. I mange gengivelser<br />
af <strong>Murugan</strong> ses <strong>guden</strong> ridende på en påfugl, som<br />
er i kamp med en slange.<br />
Slangen repræsenterer ondskab <strong>og</strong> synd, <strong>og</strong><br />
påfuglen er den omskabte dæmon, som nu er<br />
tvunget til at tjene det gode. Der<strong>for</strong> bruger man<br />
påfuglefjer til at repræsentere <strong>Murugan</strong> ved Tai<br />
Pusam festen, <strong>og</strong> som det ses på billederne,<br />
bærer de tilbedende <strong>for</strong>uden en kavadi <strong>og</strong>så<br />
påfuglefjer.<br />
På samme måde betvinger <strong>Murugan</strong>s tilbedere de<br />
syndige, utøjlede kræfter i sig selv ved at<br />
gennembore tunge <strong>og</strong> kinder med små<br />
metalspyd, som ligner det spyd, <strong>Murugan</strong> bærer,<br />
der ligger <strong>og</strong>så i selvplageriet et ønske om, at<br />
vise sig lige så tapper <strong>og</strong> døds<strong>for</strong>agtende som<br />
<strong>Murugan</strong>, den store kriger <strong>og</strong> dæmondræber, <strong>og</strong><br />
derved vinde hans gunst.<br />
<strong>Murugan</strong> - den Elskovsfulde Yngling<br />
Der er imidlertid en anden side af <strong>Murugan</strong>’s<br />
mytol<strong>og</strong>i, som er nok så charmerende <strong>og</strong><br />
bidrager til <strong>guden</strong>s popularitet, nemlig hans<br />
kærlighedsaffære med den smukke unge pige,<br />
Valli. Denne guddommelige kærlighedshistorie<br />
er <strong>tamilerne</strong>s originale bidrag til <strong>Murugan</strong>s<br />
mytol<strong>og</strong>i.<br />
I Nordindien er <strong>Murugan</strong>/Karttikeya udstyret med<br />
en hustru ved navn Devasena (navnet betyder<br />
»Gudernes Hær«), men i tamilområdet har<br />
<strong>Murugan</strong> røet sig endnu en hustru, den sydindiske<br />
5<br />
mærke skønhed. Valli. Hun er egentlig af<br />
guddommelig herkomst men vokser op i et vildt<br />
skovområde i bjergene som adoptivdatter af<br />
jægerfolkets høvding. Valli tilbeder <strong>og</strong> beundrer<br />
<strong>Murugan</strong>, <strong>og</strong> en dag han tilfældigt ser den smukke<br />
pige, <strong>for</strong>elsker han sig i hende. <strong>Murugan</strong> viser sig<br />
først <strong>for</strong> pigen i menneskelig skikkelse, <strong>og</strong> hun<br />
afviser hans tilnærmelser.<br />
Men <strong>Murugan</strong> Rir assistance af sin bror,<br />
elefant<strong>guden</strong> Ganesh, som kommer til syne i<br />
skikkelse af en vild <strong>og</strong> rasende elefant. Valli<br />
bliver skræmt <strong>og</strong> søger ly i <strong>Murugan</strong>’s arme. Først<br />
da viser han sig <strong>for</strong> hende i sin virkelige <strong>for</strong>m<br />
med seks hoveder <strong>og</strong> tolv arme. Valli overvældes<br />
af glæde ved synet at den gud, hun beundrer så<br />
meget, <strong>og</strong> de unge elskende bliver gift i den<br />
primitive jæger-landsby i den vilde <strong>og</strong> bjergrige<br />
natur med jægerhøvdingens velsignelse.<br />
Også dette mere blide aspekt af <strong>Murugan</strong>’s<br />
mytol<strong>og</strong>i spiller en stor rolle i <strong>tamilerne</strong>s kultur<br />
<strong>og</strong> er et emne i mange af <strong>deres</strong> danse <strong>og</strong> sange.<br />
Men på fuldmånedagen i måneden Tai er det<br />
dæmondræberen <strong>Murugan</strong>, krigeren over alle,<br />
man fejrer med blod <strong>og</strong> tårer <strong>og</strong> selvplageri.<br />
Så store kontraster er der i <strong>deres</strong> religion,, som<br />
går fra romantik til voldsomt selvplageri.<br />
Tekst <strong>og</strong> fotos: Lars Kjærholm