Læs hele rapporten TRYK HER - Svend-Erik Hermansen

Oktober 2011 

1

Indholdsfortegnelse 

Indledning. ................................................................................................................................................................. 3 

Metoden. ........................................................................................................................................................................ 3 

Rapport vedrørende Høje-Taastrup kommunes behandling af familier med handicappede børn. .............................. 4 

Delkonklusion 1.(kommunens kommentarer til sagerne.): ............................................................................................ 4 

Delkonklusion 2. (Revisionsrapporten): .......................................................................................................................... 4 

Delkonklusion 3 (Den kommunale sagsbehandling): ...................................................................................................... 5 

Den Samlede Konklusion: ........................................................................................................................................... 5 

1. Kommunens kommentarer til sagerne. .............................................................................................................. 7 

Delkonklusion 1: ........................................................................................................................................................... 12 

2. Revisionsrapporten: ..........................................................................................................................................14 


3. Den kommunale sagsbehandling: ......................................................................................................................17 

Den gode sagsbehandling. ............................................................................................................................................ 17 

Tilstrækkelig levefod og social tryghed ..................................................................................................................... 17 

Hvordan ser det så ud i de cases, som er blevet gennemgået: .................................................................................... 18 


Bilag 20 

Skema: A ...................................................................................................................................................................... 20 

Skema: C ...................................................................................................................................................................... 24 

Skema: D .................................................................................................................................................................... 26 

Skema: E ..................................................................................................................................................................... 27 

Skema: F ...................................................................................................................................................................... 29 

Skema: G ..................................................................................................................................................................... 31 

Skema: H ..................................................................................................................................................................... 32 

Skema: I ....................................................................................................................................................................... 33 

Skema: J...................................................................................................................................................................... 34 

2

Indledning. 

Dette er en rapport omhandlende Høje-Taastrup kommunes behandling af familier med 

handicappede. Begrundelsen for at lave denne var det store antal henvendelser foreningen fik fra 

fortvivlede forældre. Hvad der i starten lignede enkeltsager viste sig hurtigt at være en mønster i 

den kommunale sagsbehandling. 

Men hvad var op og ned på historien? 

Da de første historier om medicinbevillinger, der blev lukket, uden familierne var blevet 

informeret kunne det jo blot være en fejl, der selvfølgelig er beklagelig for den enkelte familie, 

men fejl sker. Da der kom flere sager og der nu også var tale om sager vedrørende tabt 

arbejdsfortjeneste lignede det ikke længere fejl, men en planlagt politik på området. 

De første bortforklaringer fra kommunale embedsmænd holdt ikke, ankenævnet og tilsynsrådet 

kom på banen og det der i starten lignede enkeltstående fejl blev hurtigt til et massivt overgreb på 

familier, der i forvejen var trængte. 

Politikerne kom på banen, med nogle underlige forklaringer om, at den interne revision havde 

påpeget, at kommunen brugte for mange penge på området. 

På dette tidspunkt blev det i LEVs lokalafdeling besluttet at udarbejde denne rapport for at 

dokumenterer den mangelfulde sagsbehandling, som familierne oplever. 

Metoden. 

For at kunne dokumenterer forløbet blev der indsamlet 10 cases blandt foreningens medlemmer, 

endvidere blev alle kommentarer som embedsmænd og politikere havde fremsat i Taastrup Avis 

gennemgået og endelig blev revisionsrapporten bestilt hos Høje-Taastrup kommune. De enkelte 

områder blev gennemgået for sig, med efterfølgende delkonklusioner. 

De enkelte punkter er således samlet og analyseret for sig og der er ikke knyttet kommentarer til 

delpunkterne 

Herefter blev delkonklusionerne samlet for til sidst af kunne fremlægge den samlede konklusion. 

3

Rapport vedrørende Høje-Taastrup kommunes 

behandling af familier med handicappede børn. 

På baggrund af rapportens 3 delkonklusioner udarbejdes den endelige konklusion: 

Delkonklusion 1.(kommunens kommentarer til sagerne.): 

Fra de første udtalelser af Jan Skadhauge og til slutkommentaren fra Mikala Kreiser gennemgår 

sagen en udvikling fra at være borgernes fejl til at være et spørgsmål om en revisionsrapport, der, 

ifølge politikerne, legitimerer den sagsbehandling, der finder sted på området for familier med 

handicappede børn. Samtidig er der gennem sagsforløbet en tydelig erkendelse af, at kommunen 

har foretaget en forkert sagsbehandling. Dette ses tydeligt i forskellen mellem Seniorkonsulent Jan 

Skadhauges forklaringer og Centerchef for Børne- og ungeudvalget Ane Stallknecht uddybning af 

sagerne, hvoraf det klart fremgår, at kommunen har lavet et større antal fejl. Det er således helt 

klart i hendes fremlægning, at der er begået fejl i selve sagsbehandlingen og at det er kommunen, 

der bærer skylden. 

Da politikerne kommer på banen, ændre sagen karakter, fra at omhandle sagsbehandlingsfejl 

bliver det til en sag om kroner og ører. Med udgangspunkt i den udarbejdede revisionsrapport 

fremgår det, at mange af forældrene har fået udbetalt for meget, ifølge den dokumentation, som 

kommunen ligger inde med. Der kan derfor være tale om, at flere familier skal have beskåret deres 

ydelser på både §§ 41 og 42 området. 

Borgmesteren refererer til det han kalder en ”det er synd for”-paragraf, hvor han antyder, at 

familierne har fået udbetalt mere end de var berettiget til. 

Direktøren på området erkender, at kommunen ikke har bedt om den fornødne dokumentation og 

at borgerne på trods af dette har fået udbetalt ydelser. 

Den samlede vurdering af forløbet, taget ud fra de udtalelser som der er fremkommet fra Høje- 

Taastrup kommune må være, at man erkender, at der er sket et stort antal fejl, sagsbehandlingen 

har været for ringe og sagsbehandlerne har ikke i sagsbehandlingen sørget for den nødvendige 

dokumentation. 

Den politiske forklaring er, at revisionsrapporten fastslår, at kommunen har udbetalt for mange og 

store ydelser, derfor skal der foretages stramninger på området. 

Delkonklusion 2. (Revisionsrapporten): 

Den manglende anonymisering vidner om en meget sløset omgang med fortrolige oplysninger 

Revisionsrapporten er udarbejdet ud fra de registrere sager, hvor kommunen har fået refusion fra 

staten. 

Den er således alene en rapport til intern brug, og ikke en revision af forholdet mellem kommunen 

og borgerne. De oplysninger, som rapporten refererer til, er alene kommunens sagsbehandlere 

pligt at tilvejebringe. 

4

Rapporten viser, at der har været en utilstrækkelig sagsbehandling og at fejlene alene kan 

tilskrives kommunen. 

Delkonklusion 3 (Den kommunale sagsbehandling): 

Den gennemgående sagsbehandling er stærkt kritisabel og mangelfuld. Den giver et billede af en 

forvaltning, der tydeligt ikke er på højde med, hvad god sagsbehandling foreskriver. Familierne 

bliver mødt med urimelige lange sagsbehandlingstider og i stedet for hjælp pålægges de en 

urimelig arbejdsbyrde og bekymringer i deres kontakt med kommunen. Oftest føler de, at de bliver 

mødt med mistro og en manglende forståelse, der bunder i sagsbehandlernes manglende viden 

om den enkelte families situation. I flere af sagerne har tilsynsrådet udbedt sig forklaring på 

sagsforløbene, uden borgmesteren eller byrådet har svaret, det må betegnes som stærkt 

kritisabelt. 

Den Samlede Konklusion: 

Den manglende anonymisering af revisionsrapporten, vidner om en meget sløset omgang med 

fortrolige oplysninger, hvilke også bortkomne bilag og sager bekræfter. 

Den forvaltningsmæssige udmelding bliver i forløbet skærpet fra en forklaring om, at posten ikke 

blev leveret til en indrømmelse af, at man har begået fejl ved at standse bevillinger før nye er 

godkendt. Der er således en meget klar indrømmelse i Ane Stallknecht, der klart anerkender, at 

kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Dette omhandler både medicinbevillinger og tabt 

arbejdsfortjeneste. 

Efterfølgende kommer politikerne på banen, med en forklaring om, at revisionsrapporten 

legitimerede en gennemgang af sager, for efterfølgende at justerer på de enkelte bevillinger. Men 

der er intet sted i revisionsrapporten beskrevet, at der skulle være udbetalt for meget, derimod er 

det påpeget, at den kommunale sagsbehandling ikke har været tilstrækkelig. Som følge af dette 

må kommunen omkontere en række sager, idet de ikke er refusionsberettiget, grundet 

kommunens manglende dokumentation. Men alt dette handler kun om et forhold mellem staten 

og kommunen – ikke mellem kommunen og borgerne. 

Endvidere kritiseres kommunen for manglende opfølgning og, hvad der er endnu mere kritisabelt 

ud fra et borgersynspunkt, manglende journalføring. Det samlede billede viser en forvaltning uden 

styring. 

Politikerne bruger altså en intern revisionsrapport til at legitimere nedskæringer hos familierne, 

hvilket der ikke er belæg for. Dermed bliver revisionsrapporten et forsøg på, at lave nedskæringer 

på området. 

Borgmesteren udtaler: ”Det er vigtigt for mig at slå fast, at borgerne skal have de ydelser, som de 

er berettigede til. Det kan ikke diskuteres”. 

5

Men allerede inden denne udtalelse har Ane Stallknecht fortalt, at der er sket fejl i 

sagsbehandlingen, uden at dette har medført, at reglerne efter følgende bliver fulgt. 

Borgmesteren er direkte fra Tilsynsrådet blevet bedt om at komme med en redegørelse, men intet 

gjort. 

I de enkelte sager er der sket en urimelig dårlig, mangelfuld og ulovlig sagsbehandling, som 

efterlader flere af familierne på randen af økonomisk og menneskeligt sammenbrud. 

6

1. Kommunens kommentarer til sagerne. 

I forbindelse med denne sag, belyses kommunens holdning gennem de udtalelser, der har været i 

Taastrup avis. Der har været udtalelser fra såvel embedsmænd som politikere og det må derfor 

antages, at der i disse udtalelser er givet udtryk for kommunens officielle holdning til spørgsmålet. 

I forløbet har det været tydeligt, at problematikken, fra at være en enkelt sag, er vokset til en 

størrelse, hvor det har været nødvendigt for kommunen, at der blev lagt en tydelig linje. Den 

første udmelding kommer fra Seniorkonsulent Jan Skadhauge i uge 20, da sagen ikke stopper her 

kommer næste udmelding, efter at statsforvaltningen har om en redegørelse, fra Centerchef for 

Børne- og ungeudvalget Ane Stallknecht i uge 27. 

Efterfølgende begynder der i uge 36 at komme politisk fokus på sagen, således er både Conny 

Trøjborg Krogh (F), Thomas Bak (S) og Hugo Hammel (S) på banen i en artikel kaldet ”En tur i Det 

Sociale Ankenævn sætter niveauet”, og samtidig forsvaret kommunens håndtering af sagerne af 

Socialudvalgsformand Frederik A. Hansen (V)og Viceborgmester Nadeem Farooq (B). Og endelig 

kommer Borgmester Michael Ziegler og Mikala Kreiser, der er direktør for Arbejdsmarkeds- og 

Socialområdet på banen. 

Sagen er således vokset fra en enkeltstående sag, håndteret af nærmeste overordnet på området, 

Seniorkonsulent Jan Skadhauge, til at blive en politisk sag, hvor der fremkommer udtalelser, der 

kan lægges til grund for en vurdering af holdninger og argumentation hos både embedsmænd, 

opposition og grundlaget for den førte politik på området. 

Efterfølgende bliver de enkelte udsagn fremlagt i citater fra artiklerne og en konklusion af det 

fremførte udarbejdes til brug i rapportens videre behandling af sagen. 

Seniorkonsulent Jan Skadhauge fremfører i uge 20 følgende i sagen omhandlende Rebecca: 

”På medicinbevillingen står der en udløbsdato, og hun skulle selv have henvendt sig til os, da 

den løb ud. Det har hun ikke gjort. Det er også lægen eller apoteket, der skal gøre opmærksom 

på det” 

Endvidere fortsætter han: 

»Den 28. februar har hun klaget over, at datterens medicinbevilling er blevet taget. Men fra den 

1. januar skal hun sandsynliggøre pr. bon, at hun har de udgifter, hun påstår. Vi har betalt 

hendes apotekerudgifter i hele 2010, men jeg kan ikke se, at det beløb skulle være noget nær så 

højt, som hun påstår. Jeg kan se en regning på cirka 700 kroner fra den 10. januar. Jeg har aldrig 

hørt om udgifter på 4600 kroner om måneden« 

7

Som forklaring på, hvorfor borgeren ikke har fået besked om udløbet af medicinbevillingen siger 

Jan Skadhauge: 

»Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke har fået besked, men posten kan jo svigte. Jeg kan se, at 

der er sendt breve herfra, så det står jeg lidt undrende overfor« 

For at få dækket medicinudgifterne fremfører han følgende: 

»Vi skal have dokumentation, så hun skal sende sine regninger ind og tale med sin 

sagsbehandler. Man får ikke længere betalt sine udgifter på apoteket, men nu får man et beløb 

udbetalt, som man kan købe medicin for«, 

Dette uddybes med denne beskrivelse: 

»Hos kommunerne fungerer det nu således, at man »kigger baglæns«. Her kan man så lave en 

beregning på, hvad udgifterne til medicin er, og så kan kommunen udbetale et tilsvarende 

beløb, som der kan købes medicin for. Men når vi ikke hører noget, så antager vi, at der ikke er 

nogle udgifter«, siger Jan Skadhauge, der også fortæller, at borgmester Michael Ziegler (C) har 

skrevet under på brevene, og at der skulle være tjek på posten fra kommunens side. 

I uge 27 bliver Centerleder for Børne- og Unge Rådgivningen Ane Stallknecht forelagt problemerne 

på området i forbindelse med, at Taastrup avis bringer en artikel omhandlende Statsforvaltningen, 

der har bedt kommunen om at gennemgå handicapsager for fejl. 

: 

I er tidligere af Statsforvaltningen blevet bedt om at undersøge samtlige sager for fejl. 30. marts 

skriver I til Statsforvaltningen, at alle sager er gennemgået. Hvorfor bliver der så ved med at dukke 

sager op med 

fejl i? 

»Der er sket den fejl, at sagsbehandlerne ikke har indkaldt inden bevillingens ophørsdato. Vi 

ved, at man ikke må stoppe den, men vi har aktiveret den igen. Vi ved godt, at det må man 

ikke«. 

Men så har I standset bevillingerne aktivt? 

»Vi har ikke sat os ned og sagt ud fra en faglig vurdering, at en bevilling skal stoppes. Der skal 

sættes en opfølgnings-eller slutdato« 

Hvad er forklaringen på, at papirer bliver ved med at forsvinde, selv om Statsforvaltningen har bedt 

jer rette op på det? Du skriver jo, at I har ændret praksis? 

»Vi har ændret sagsbehandlingspraksis, og vi laver scanninger af sagerne. Jeg kan ikke svare på, 

hvor papirerne er. Det er meget beklageligt. Vi har sat ekstra øjne på og skærpet den månedlige 

gennemgang af sagerne, men vi kan aldrig garantere, at der ikke sker fejl«. 

8

Hvad gør I så nu for at rette op på det? 

»Det er en stor arbejdsopgave, og vi har en fast procedure hver måned, hvor vi gennemgår 

sagerne fra den måned. Nu får vi nogle nye øjne på i et sagsbehandlerteam på opprioriteret tid. 

Vi ved, det er vigtigt«. 

Du skriver, at I ikke aktivt har standset bevillingerne, men der er folk, der efter at have fået taget 

deres bevilling har søgt igen - og har fået afslag. Herefter er de røget i Det Sociale Nævn, hvor 

borgeren har fået medhold. Det lyder bevidst og ikke som en fejl fra jeres side. 

»Det overordnede billede fra min stol er, at vi har styr på det. Beklageligvis er der nogen, der er 

faldet igennem og de har ikke fået den service, som de skal«. 

Du skriver, at en håndfuld borgere står i den kedelige situation , at deres medicinbevilling er 

udløbet, inden en anden er kommet på plads. men når de afleverer dokumentation på deres 

udgifter, så kommer disse ikke med i den nye vurdering. Hvordan kan det være? 

»Der skal foreligge dokumentation for udgifter og lægelig dokumentation. Vi er ofte nødt til at 

bede om dokumentation«. 

Men det har der jo også gjort... 

»Jeg ved ikke, hvorfor det bliver væk. Vores scanninssystem har været nede. Det er ikke et skønt 

billede af os. Det er dybt beklageligt, at systemet for vores indgangspost er sådan. Vi får meget 

post, der går godt. Jeg ved ikke, hvor kikset sker. Det er uheldigt«. 

I uge 36 kommer politikerne for alvor ind i sagen. Der er udtalelser fra såvel oppositionen og den 

”regeringsbærende” del af byrådet. 

Således er byrådsmedlem Conny Trøjborg Krogh (F) citeret for følgende: 

»Kommunen skal spare penge, men jeg frygter, at det er på kanten til, hvad der er lovligt. Derfor 

går man til det yderste led for at spare, og nogle af sagerne er i tvivlzonen. Det kan man så 

afprøve ved at fjerne bevillingen« 

»Hvis borgeren så får ret, må sagsbehandlerne rette ind. Budgettet er skredet med 23 millioner, 

og sagsbehandlerne har måske fået at vide, at de skal finde de penge. Derfor kigger man på alt 

og prøver, hvor langt man kan skrue skruen«, 

»Jeg forstår ikke, at det kan ske, at bevillinger fjernes fra borgere medmindre, kommunen har 

givet bevillingen på et forkert grundlag i første omgang« 

»Og hvis man ikke har kræfter til det, bør man gå til Borgerrådgiveren. De sager, der har været 

forelagt Det Sociale Ankenævn og Borgerrådgiveren, får politikerne kendskab til« 

9

Thomas Bak (S) følger op på disse udtalelser: 

»Men selv om vi har en dårlig økonomi, så skal vi behandle folk ordentligt. Når man har et sygt 

barn, så skal man ikke bruge sine kræfter på at kæmpe med kommunen« 

Den socialdemokratiske ordfører på social- og sundhedsområdet, Hugo Hammel udtaler 

»Hvorfor kommer der så mange sager frem nu? Vi vil vide, om der er sket en økonomisk betinget 

opbremsning eller en ændring i sagsbehandlingen, 

Formanden for Social og Sundhedsudvalget Frederik A. Hansen svarer på oppositionens 

kommentarer: 

»Alle skal have, hvad de skal have. Men ikke mere end det. Da alle sager blev gået igennem, var 

det ikke sådan, at man besluttede, at folk skulle behandles sådan. Men der har været nogle 

steder, hvor vi har været mere rundhåndede, end vi burde være. Vi kunne ikke politisk se på et 

ukontrollabelt forbrug, så vi måtte tjekke, om forbruget var korrekt. Det handler ikke om 

besparelser men om et retfærdighedsprincip«, 

Uden at kunne uddybe det nærmere siger han endvidere: 

»Jeg går ud fra, at der er foretaget en individuel sagsbehandling, og så må jeg tro på, at det er 

rigtigt. Jeg er ked af at høre, at nogen føler sig forkert behandlet, men måske har de fået for 

meget. At man går fra alt til ingenting lyder utroligt. Og når jeg forhører mig om det, så er det 

ikke det, der er problemet« 

En tur i Det Sociale Ankenævn skræmmer heller ikke udvalgsformanden. 

»Vi skal en gang i mellem have en sag eller to i Det Sociale Ankenævn, hvor vi får klø. For hvis 

folk fik for meget, så havde vi jo ingen sager. Når så vi taber en sag, så må vi lave det om. Det er 

en måde at få justeret niveauet ind. Hver gang vi får underkendt en sag i Det Sociale Ankenævn 

finder vi ud af, at underlæggeren var for langt nede, og så må vi rette ind. Hver gang der har 

været en sag, har der ikke været ordentlig sagsbehandling« 

Endelig slutter han af med at sige: 

»Jeg har brug for at have sikkerhed for, at vi ikke udbetaler for meget«. 

Den radikale viceborgmester, Nadeem Farooq, er enig: 

»Det er vigtigt for mig at slå fast, at borgerne skal have de ydelser, som de er berettigede til. Det 

kan ikke diskuteres. Men sagen er den, at vi har en revisionsrapport, der siger, at vi har udbetalt 

ydelser til en række forældre, som de rent faktisk ikke berettigede til. Det er hverken noget, vi 

må eller skal. Netop derfor har vi været ind og lave korrektioner i nogle af disse sager. Det er 

klart, at hvis nogen på den baggrund føler, at de uberettiget har fået frataget ydelser, har de 

10

mulighed for at få prøvet deres sag ved Det Sociale Nævn. Det er der nogen, som så gør nu. Og 

når vi får afgørelserne, vil vi kunne se, om vi har administreret korrekt efter loven, eller om vi 

simpelthen skal lave beslutningerne om«. 

Samme uge er Borgmester Michael Ziegler i Taastrup avis, hvor han kommer med følgende 

udtalelser: 

»Jeg lægger vægt på en god betjening, og det her kan vi ikke leve med. Jeg lægger mig fladt 

ned«, 

Som en reaktion på de mange forældre, der har følt sig dårligt behandlet af kommunen, vil 

Michael Ziegler nu ugentlige have en briefing om, hvem der har fået stoppet bevillinger og hvem, 

der har klaget over manglende breve. 

»Desuden er vi ved at få sat et system op, der elektronisk registrere, hvem der ringer, og om 

deres opkald er blevet besvaret. Vi må følge op på det som en reaktion på de sager«, 

Michael Ziegler beklager dybt, at bevillinger er blevet stoppet uden at have fået en genvurdering. 

»Det er ikke i orden. Vores kommunikation med borgerne har ikke været skarp nok eller god 

nok. Breve og dokumenter, der forsvinder, er vores interne problem - ikke borgerens. Jeg bliver 

nødt til at følge det skarpere, da det er et område, jeg lægger vægt på. Jeg kan ikke leve med, at 

sager løber ud i sandet« 

Endvidere siger han: 

»Vi har haft vores revision til at kigge på vores økonomi, og noget af det, vi har brugt for mange 

penge på i forhold til, hvad det burde koste, er bevillinger til § 41 og 42, hvor folk har fået 

bevillinger uden den tilstrækkelige dokumentation. Det må jeg omvendt sige også er 

uacceptabelt. Jeg har pligt til, at pengene forvaltes rigtigt, så det beklager jeg også«, 

Mikala Kreiser, der er direktør for Arbejdsmarkeds- og Socialområdet, supplerer: 

»Vi har i vores sagsbehandling haft meget fokus på familien, og hvad der var bedst for den. Så 

har vi givet pengene uden at have dokumentation for udgifterne« 

Borgmester Michael Ziegler slutter med at sige: 

»Vi træffer de beslutninger, vi tror er rigtige. Som borgmester er jeg ikke interesseret i at tabe 

sager, men i at vinde dem. Der vil være sager, hvor kommunen tager fejl, men hvis vi ville være 

sikre på at ingen klagede, så skulle vi jo give borgerne alt det, de bad om«. 

I uge 39 kommer der nye udtalelser fra Frederik A. Hansen og Borgmester Michael Ziegler. 

11

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Frederik A. Hansen (V), ærgrer sig også over, at der er 

fundet så mange fejl. 

»Jeg havde håbet, at det var omvendt. At der var 20% fejl og 80 % rigtige sager. Fejlene består i, 

at nogen har fået for meget og andre for lidt. Som familie vil man nok synes, at det er urimeligt 

at få fjernet en bevilling«, 

»Det var fra dengang, man havde penge i kommunen. Hvis der var skønstvivl, så ville man 

hellere overkompensere end at underkompensere« 

Og han fortsætter: 

»Nu må vi træffe de nødvendige politiske beslutninger og tage ansvaret. De politiske 

beslutninger har ikke været klare nok, og der har manglet fokus. Vi må tage ansvaret på os, for 

det er ikke medarbejderne derude, der er de dumme svin«, 

De mange fejl havner hos direktør for Arbejdsmarkeds- og Socialområdet, Mikala Kreiser. 

»Vi har ikke bedt om den nødvendige dokumentation, og derfor har borgeren fået udbetalt en 

ydelse alligevel« 

Michael Ziegler siger. 

»Jeg vidste godt, at den var gal, og det har jeg det dårligt med. Men det er vigtigt at 

understrege, at det er os selv, der har bedt revisionen om at gennemgå dette. Så det er et 

resultat af egen kulegravning. Jeg tror, det har noget at gøre med den kultur, hvor man har 

brugt »det-er-synd-for«-paragraffen i stedet for at se på, hvad der reelt skulle gives af 

bevillinger«, 

Mikala Kreiser.siger endvidere: 

»Vores tidligere revision har ikke fundet anledning til at se på dette område, men vores 

arbejdsgange er ikke gode nok«, 

Og hun slutter med at sige: 

»Det kan virke smadder voldsomt at få frataget sine bevillinger. Det er små og store fejl, der 

giver det resultat«. 

Delkonklusion 1: 

Fra de første udtalelser af Jan Skadhauge og til slutkommentaren fra Mikala Kreiser gennemgår 

sagen en udvikling fra at være borgernes fejl til at være et spørgsmål om en revisionsrapport, der, 

ifølge politikerne, legitimerer den sagsbehandling, der finder sted på området for familier med 

12

handicappede børn. Samtidig er der gennem sagsforløbet en tydelig erkendelse af, at kommunen 

har foretaget en forkert sagsbehandling. Dette ses tydeligt i forskellen mellem Seniorkonsulent Jan 

Skadhauges forklaringer og Centerchef for Børne- og ungeudvalget Ane Stallknecht uddybning af 

sagerne, hvoraf det klart fremgår, at kommunen har lavet et større antal fejl. Det er således helt 

klart i hendes fremlægning, at der er begået fejl i selve sagsbehandlingen og at det er kommunen, 

der bærer skylden. 

Da politikerne kommer på banen, ændre sagen karakter, fra at omhandle sagsbehandlingsfejl 

bliver det til en sag om kroner og ører. Med udgangspunkt i den udarbejdede revisionsrapport 

fremgår det, at mange af forældrene har fået udbetalt for meget, ifølge den dokumentation, som 

kommunen ligger inde med. Der kan derfor være tale om, at flere familier skal have beskåret deres 

ydelser på både §§ 41 og 42 området. 

Borgmesteren refererer til det han kalder en ”det er synd for”-paragraf, hvor han antyder, at 

familierne har fået udbetalt mere end de var berettiget til. 

Direktøren på området erkender, at kommunen ikke har bedt om den fornødne dokumentation og 

at borgerne på trods af dette har fået udbetalt ydelser. 

Den samlede vurdering af forløbet, taget ud fra de udtalelser som der er fremkommet fra Høje- 

Taastrup kommune må være, at man erkender, at der er sket et stort antal fejl, sagsbehandlingen 

har været for ringe og sagsbehandlerne har ikke i sagsbehandlingen sørget for den nødvendige 

dokumentation. 

Den politiske forklaring er, at revisionsrapporten fastslår, at kommunen har udbetalt for mange og 

store ydelser, derfor skal der foretages stramninger på området. 

13

2. Revisionsrapporten: 

Det første, der springer i øjnene er, at Høje-Taastrup kommune har undladt at anonymisere 

rapporten, således optræder der cpr-numre på de personers sager, der har været udtaget til 

revision. 

Hvad indeholder revisionsrapporten, som politikerne henviser til, og hvorledes dokumenteres det, 

at der er familier, der har fået for meget udbetalt. 

Dette er rapportens konklusion: 

Gennemgangen har givet anledning til følgende bemærkninger: 

Tabt arbejdsfortjeneste efter $ 42 og merudgifter efter S 41 i serviceloven. Kommunens 

håndtering af sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens $$ 41 

og 42 har i 2010 været så mangelfuld, at kommunen har været nødt til at lave en 100 %- 

gennemgang af alle sager. 

En screening af sagerne har vist, at der i ca. 80 % af sagerne er fejl, der kan have udbetalings og 

eller refusionsmæssig betydning. Der er tale om generelle fejl, der kan henføres til: 

§ 41 

§ 42 

Manglende beregning af l/8-dele 

Manglende årlig revurdering 

Manglende stillingtagen til, hvorvidt udgiften er en nødvendig merudgift 

Manglende stillingtagen til, hvorvidt barnet er omfattet af målgruppen 

Manglende journalføring 

Manglende redegørelse for grundlaget for tildeling af ydelsen 

Manglende dokumentation for udbetaling af ydelsen. 

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste uden dokumentation for det faktiske tab 

Manglende dokumentation for behovet for tabt arbejdsfortjeneste 

Manglende/fejlagtig udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, hvis ansøger modtager fuld løn 

fra arbejdsgiver 

Manglende årlig revurdering 

Manglende journalføring 

Manglende redegørelse for tildeling og beregning af ydelsen. 

Kommunen har på baggrund af screeningen iværksat et omfattende projekt, som dels omfatteren 

100 o/o gennemgang og genopretning af alle sager på $$ 41 og 42, og dels handler om den 

fremadrettede indsats. 

Ovenfor er gengivet revisionsrapportens ord. Men det er væsentligt at se på, hvorledes en sådan 

rapport bruges i det kommunale system, hvem den udarbejdes til og hvad det er den gennemgår. 

Det fremgår udtrykkeligt af revisionsrapportens indledning, at revisionen er foretaget på de 

sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Det er revisionens opgave, at kontrollerer, at 

14

kommunen er berettiget til den refusion de før efter den anvendte sagsbehandling. Med andre ord 

er revisionsrapporten et anliggende mellem kommunen og staten. Ikke mellem kommunen og 

borgerne. 

Det er revisionens opgave og efterse, at sagsbehandlingen har tilvejebragt den relevante 

dokumentation for afholdte udgifter. Dette er en sag, der alene angår arbejdsgangen og 

sagsbehandlernes arbejde. Når der i rapporten er skrevet, at der mangler dokumentation, er det 

sagsbehandleren, der ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, det er sagsbehandleren, og 

sagsbehandleren alene, der er pligtig til at gøre dette. Borgeren skal naturligvis aflevere det 

ønskede materiale til sagsbehandlingen. 

Endvidere bliver det fremhævet i revisionsrapporten, at der ikke har været den nødvendige 

revurdering af sagerne og at der ikke har været taget stilling til merudgifter. Mangelfuld 

redegørelse for udbetalinger af ydelser og manglende journalføring. Alt sammen er fejl begået af 

sagsbehandlerne. 

Der er således udarbejdet en plan for genopretning med følgende ordlyd: 

15

Som det fremgår af dette notat, skal kommunen omkontere et beløb til ikke refusionsberettiget, 

idet kommunen ikke har tilvejebragt den nødvendige dokumentation. 

Endvidere kommer der en udokumenteret påstand op om, at der i en lang række sager er tale om 

socialt bedrageri i forbindelse med udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Men det er fortsat 

kommunen, der skal dokumenterer, at begrundelsen foreligger. Samtidig har kommunen de 

nødvendige muligheder for at kontrollerer om en borger større udbetalinger løn end svarende til 

det aftalte via skatteregistreringerne. 


Den manglende anonymisering vidner om en meget sløset omgang med fortrolige oplysninger 

Revisionsrapporten er udarbejdet ud fra de registrere sager, hvor kommunen har fået refusion fra 

staten. 

Den er således alene en rapport til intern brug, og ikke en revision af forholdet mellem kommunen 

og borgerne. De oplysninger, som rapporten refererer til, er alene kommunens sagsbehandlere 

pligt at tilvejebringe. 

Rapporten viser, at der har været en utilstrækkelig sagsbehandling og at fejlene alene kan 

tilskrives kommunen. 

Endelig fremkommer der en udokumenteret formodning og socialt bedrageri i en lang række 

sager.. 

16

3. Den kommunale sagsbehandling: 

Med baggrund i 10 cases (med som bilag), som tilsyneladende er repræsentative for de forløb 

familierne fortæller om, bliver den mangelfulde sagsbehandling analyseret. Sagerne bliver ikke 

gennemgået enkeltvis, men sammenskrevet i en gennemgang af den dårlige sagsbehandling og de 

ulovligheder, der bliver begået 

Den gode sagsbehandling. 

Som det fremgår af FN handicapkonventionens artikel 28: 

Tilstrækkelig levefod og social tryghed 

1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, som er 

tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, beklædning og 

bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkår, og skal tage passende skridt til at sikre og 

fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap. 

Således er dette indarbejdet i lovgivningen, idet det skal sikres, at familierne får et liv så tæt på det 

almindelige som muligt. Det betyder også, at sagsbehandlingen har til formål at sikre, at familierne 

møder et minimum af forhindringer. Kommunen har pligt til at være vejledende og at hjælpe efter 

de muligheder som den samlede lovgivning kan tilbyde. Det er således kommunens opgave at 

være opsøgende i deres arbejde. Det er endvidere vigtigt, at der, når der er behov for 

længerevarende hjælp, udarbejder en handleplan, således at familien og kommunen er enige om 

det videre forløb. En sådanne handleplan må naturligvis løbende revideres, idet den naturligvis 

skal tilpasses den virkelighed, familien befinder sig i. 

Det er kommunens opgave at oplyse sagen og at indsamle den nødvendige dokumentation, 

naturligvis i samarbejde med familien. Inden en bevilling udløber, skal kommunen kontakte 

familien, bedst ved et møde eller et hjemmebesøg, hvor bevillingen revurderes og justeres, 

således at den svarer til det aktuelle behov. 

Da der ofte er tale om meget komplekse forhold i forbindelse med børnenes handicap, er det 

sagsbehandlerens opgave, at være optimalt forberedt og informeret, idet hver enkelt sag skal 

behandles individuelt. 

Retssikkerhedsloven foreskriver både, at der skal udarbejdes handleplaner og at det er 

kommunens opgave at oplyse sagen (også i forvaltningsloven). 

17

Når der er tale om § 41 omhandlende merudgifter, fremgår det tydeligt af vejledningen til loven, 

at det handler om sandsynliggjorte udgifter. Grunden til dette er, at man skal sikre, at familierne 

kan leve et så normalt liv som muligt. Naturlig skal beløbet justeres efter behov, og familien kan 

løbende gennem en aftalt periode indsamle kvitteringer for udgifter, eller på anden vis 

dokumenterer udgifterne. Det vigtige er, at beløbet er til rådighed løbende – og ikke først ved 

fremvisning af kvitteringer. Det er således sagsbehandleren, der gennem sit 

dokumentationsarbejde skal godtgøre, at familien er berettiget til beløbet. 

I forbindelse med § 42 – tabt arbejdsfortjeneste er det væsentligt, at denne udregnes i tæt 

samarbejde med familien. Gennem hjemmebesøg og møde aftales det nødvendige behov og 

beløbet udregnes. Dokumentationen i form af lønsedler samles for et kvartal eller halvt år og 

fremsendes, idet familierne ikke må gå op i tid under udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Det er 

her væsentligt at huske, at kommunen kan dokumenterer udbetalinger af løn via oplysninger om A 

skat. 

Samlet siger vejledningen til både §§ 41 og 42 at formålet er, at familierne skal have en hverdag så 

tæt som muligt på en almindelig familie. 

Hvordan ser det så ud i de cases, som er blevet gennemgået: 

Det samlede billedet ligger langt fra, hvad den gode sagsbehandling foreskriver. Det 

gennemgående er, at familierne ikke er blevet informeret om ændringer eller stop for bevillinger, 

der har således ikke været en reel sagsbehandling. I de fleste af sagerne er den lovpligtige 

partshøring ikke blevet gennemført, og der hvor den har været gennemført, har dokumentationen 

og beslutningsgrundlaget ikke været tilstede. 

Revurderingen af sagerne er sket administrativt, uden den nødvendige sagsbehandling, i flere af 

sagerne sættes ”regel over skøn” idet ophør af ydelse begrundes med barnets alder og ikke 

funktionsniveau. 

Det har ikke været muligt, at komme igennem til sagsbehandlerne og sagsbehandlingen er præget 

af meget hyppige sagsbehandlerskifter. Sagsbehandlerne er ikke i stand til at give den fornødne 

vejledning og hjælp. 

Breve og indleveret dokumentation, samt hele sager forsvinder, hvorefter sagen behandles på det 

foreliggende, men mangelfulde grundlag. 

Udbetalingen af udlæg og tabt arbejdsfortjeneste tager urimeligt lang tid. 

Den helt nødvendige forpligtigelse til at oplyse sagerne inden der træffes beslutninger 

tilsidesættes i så godt som alle sager. 

18

I flere af sagerne har tilsynsrådet udbedt sig forklaring på sagsforløbene, uden borgmesteren eller 

byrådet har svaret, det må betegnes som stærkt kritisabelt. 


Den gennemgående sagsbehandling er stærkt kritisabel og mangelfuld. Den giver et billede af en 

forvaltning, der tydeligt ikke er på højde med, hvad god sagsbehandling foreskriver. Familierne 

bliver mødt med urimelige lange sagsbehandlingstider og i stedet for hjælp pålægges de en 

urimelig arbejdsbyrde og bekymringer i deres kontakt med kommunen. Oftest føler de, at de bliver 

mødt med mistro og en manglende forståelse, der bunder i sagsbehandlernes manglende viden 

om den enkelte families situation. 

I flere af sagerne har tilsynsrådet udbedt sig forklaring på sagsforløbene, uden borgmesteren eller 

byrådet har svaret, det må betegnes som stærkt kritisabelt. 

19

Bilag 

Skema: A 

Skema til brug for dokumentation af Høje-Taastrup kommunens 

sagsbehandling overfor familier med handicappede børn. 

Diagnose/r: 

Barnet har Down´s Syndrom (følger heraf: hjerteopereret, ekstremt hypermobile led i hofter og fødder, nedsat 

immunforsvar). 

Symptomer: 

Barnet er 14 år og er stadig blebarn og sengevæder. Barnet skal være under opsyn hele tiden. Skal have hjælp til 

basale ting såsom toiletbesøg og bad. Barnet lider af perioder, hvor hendes hypermobile led gør, at hun har svært ved 

at gå/støtte i dage. Har længere sygeperioder, når hun er syg.. 

Hvorledes belastes familien: 

Jeg har ingen fast aflastning, så er hos Barnet i al den tid hun ikke er i skole eller på fritidshjem. Vi indretter vores 

dagligdag, så der bliver taget mest mulig hensyn til Barnets rytme. Barnet kræver struktur og forudsigelighed i sin 

dagligdag. 

Kronologisk gennemgang af kontakten med kommunen, startende med første henvendelse: 

Marts 2011: bliver bedt om fra kommunen, at udfylde ny ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Og 

oplyse navne, adr. og tlf.nr. på de steder. hvor Barnet har tilknytning. Barnets praktiserende læge skal blande 

bekræfte, at Barnet har Downs Syndrom! 

Marts 2011: jeg sender oplysninger og ansøgninger. August 

2011: Bliver pr. brev fra kommunen igen bedt om, at beskrive vores behov. Skal sende dokumentation – igen. De vil 

bibeholde mine 20 timers løs aflastning, jeg skal fremsende navn og cpr.nr. på de personer, der varetager den løse 

aflastning. De agter, at opsige min bevilling mht. tabt arbejdsfortjeneste pr. 1. december 2011 – de vil fremover give 3 

timer. Nuværende aftale er 8 timer pr. uge. August 2011: Jeg fremsender dokumentation for løs 

aflastning – oplyser at det er Barnets storesøster og mormor, der varetager denne. 

Skriver at mht. tabt arbejdsfortjeneste hænger vores hverdag ikke sammen, da Barnet så er nødt til at være længe 

væk fra hjemmet hver dag. Barnet har i et stykke tid prøvet at være længe på Højgården 2 dage om ugen – det vil sige 

med hjemkørsel kl. 16.30. Det fungerer, men også kun lige. Barnet bruger sig selv meget i løbet af dagen og er faktisk 

”brugt op” mange dage, når hun kommer til Højgården fra skole. September 2011: Får afgørelse 

fra kommunen. Jeg skal nu søge bleer fra paragraf 112. Jeg får frataget beløbet til ekstra vask og tøjslid, da kommunen 

ikke ser sammenhæng mellem Barnets store forbrug af bleer og ekstra vask. De fastsætter nu løs aflastning til 3 timer 

om ugen (før 5 timer) – jeg skal dog komme med ny løs aflastningsperson og cpr-nr., da familie ikke kan være løs 

20

aflastning! Min tabte arbejdsfortjeneste bliver ændret fra 8 timer om ugen til 3 timer om ugen fra den 1. december 

2011 

Oktober 2011: Jeg klager over punkterne ekstra vask og tøjslid, bleer, løs aflastning og tabt arbejdsfortjeneste. Barnet 

er ikke et barn man lige overlader til hvem som helst, så har ingen ny aflastningsperson. Hun er kun tryg ved ganske få 

mennesker. Når hendes nærmeste familie ikke kan være løs aflastning, så har jeg ingen. 

Hvorledes har familien oplevet kommunens sagsbehandling: 

Jeg føler, jeg har fået en dårlig behandling: 

-kommunen beder om de samme oplysninger flere gange – læser de ikke det man skriver? 

-jeg skriver til dem, at vores hverdag ikke hænger sammen hvis de ændrer på min tabte arbejdsfortjeneste. Højgården 

har endda sendt bekymringsskrivelse til kommunen, både mht. dette og Barnets forbrug af bleer. De tvivler på, at 

Barnet nogensinde bliver opmærksomt på, om hun skal på toilettet. Dette har kommunen så ignoreret. 

-Beløbet til ekstra vask og tøjslid er væk. I min optik er der god sammenhæng mellem dette og forbrug af bleer. Barnet 

er jo ikke klar over hvornår det går galt, så alt er jo gennemblødt. 

-Løs aflastning – der er ikke andre, der kan varetage denne funktion end hendes søster og mormor. Det må de så ikke 

mere. Jeg forstår ikke, at de ikke kan forstår.. 

21

Skema: B 



Diagnose/r: 

Ornithin transcarbamylase defekt, som er en urinstofcyklusdefekt. 

Symptomer: 

Kroppen skal være i stand til at skille sig af med de proteiner, den ikke behøver. Når proteiner nedbrydes fremkommer 

nitrogen som omdannes til ammonium. Ammonium omdannes i leverens urinstofcyklus til urea, som kan udskilles i 

urinen, hvorved kroppen kommer af med overskydende nitrogen fra proteiner og afgiftes for ammoniak. I 

urinstofcyklus indgår en række enzymer. Nedbrydningsprocessen er en kædereaktion og normal funktion er betinget 

af, at alle enzymer er til stede og velfungerende. Ved urinstofcyklusdefekterne mangler ét af disse enzymer, afhængigt 

af hvilken defekt, der er tale om. Som et resultat kan ammonium ikke nedbrydes, men ophobes i store mængder i 

blodet. Det er især disse høje niveauer af ammonium, der forårsager de symptomer, der er nævnt nedenfor. 

Manglende spiselyst, tiltagende sløvhed, slaphed, kramper, opkast og unormal vejrtrækning. Ubehandlet er 

sygdommen livstruende eller vil forårsage hjerneskader og føre til mental og fysisk udviklingshæmning. 


Barnet skal følge en meget restriktiv proteinbegrænset diæt, hun må få 1 g protein pr. kg hun vejer. Omvendt skal vi 

sikre at hun får præcis de gram protein, hun kan tåle så hun kan vokse. Resten af hendes liv skal alt mad nøje vejes. 

Dette er meget tidskrævende. Hun skal spise hver 3. time og får 7 måltider i døgnet (vi holder en max faste på 6 timer 

om natten)Hvis hun ikke spiser, går forbrændingen i stå, og kroppen begynder og nedbryde sig selv ( altså 

muskelmasse = proteiner ) Hun skal have medicin og aminosyre hver 6 time. Det er derfor ikke meget 

sammenhængende søvn vi får. Hun må ikke blive syg da hendes krop vil bruge alt energi på at bekæmpe sygdom og 

igen starte en nedbrydning af kroppens muskelmasse. Derfor skal hun passes i hjemmet – et hjem som kræver en høj 

hygiejne og renlighed. Ved sygdom skal hun følge et akut regime, som består af sukkervand hver 2. time. Dette sker 

enten i hjemmet eller hvis det er påkrævet på hospitalet. 


Vores første kontakt er i januar 2009. Vi er til et personligt møde, med sagsbehandler. Hun lover os en hel del. Vi får 

en masse papirer vi skal udfylde. Ansøgninger. Men får en afslag på aflastning. Vi klager og får 

medhold i foråret 2009. Til status i december, hvor vi intet har at klage over. Men 2010 har vi stort set 

ikke haft kontakt med kommunen. December 2010 taler vi med kommunen 

via telefonen. Og beretter at alt er som det plejer. 2011 udfylder vi alle de mange papirer 

kommunen uddeler. Vi har også bedt om et personligt møde så vi uddybende kan redegøre for status af Barnet. Men 

det har kommunen endnu ikke kunne imødekomme. - Indtil nu har vi ikke været udsat for svigt, en masse irriterende 

små slagsmål, men intet ulovligt fra kommunens side, blot inkompetente medarbejdere. 

Men på baggrund af vores skriftlige udredninger / nye ansøgninger får vi den 15. 7. 2011 et brev fra kommunen hvor 

der blandt andet står at vores aflastning er halveret fra 10 timer til 5 timer. Begrundelsen er at Barnet er blevet større 

22

og de ting vi som forældre skulle lære i forbindelse med hendes sygdom må være kendte for os nu. Så står det i brevet 

at de personer som udfører aflastningsopgaven skal ske via kommunens lønningskontor – endvidere står der at det 

ikke er tilladt at ansætte nært beslægtede. Så Barnets farmor må ikke længere passe hende. Barnets farmor er ansat 

vis kommunen igennem deres lønningskontor, så vi forstår ikke problemet? Alt dette træder i kraft fra den 31.12. 

2011. 

Vi har klaget over at vi ikke er blevet hørt i sagen. Og kan forvente svar slut oktober. 


Indtil 2010 har vi ”kun” oplevet små fejl. Irriterende men blot menneskelige små fejl. Men at vi fra 2010 ikke bliver 

hørt, vi bliver ikke indkaldt til status møde, finder vi dybt bekymrende. Vi føler, at de slet ikke ønsker at høre hvad vi 

har at sige. Det er en katastrofe, håber de sidder med en meget grim smag i munden. 

23

Skema: C 



Diagnose/r: 

spastiker og har oral motorisk og verbal dyspraksi. 


Den 10.06.10 - kontrol på Hvidovre Hospital, hvor der aftales operation i november. Vi 

informeres om, at det kræver indlæggelse af én af os forældre sammen med Barnet samt orlov 

i 6 uger til pasning af Barnet, da hun vil være fuldt plejekrævende. 

Den 28.06.10 - Brev fra Hvidovre Hospital mhp. indlæggelse/operation. 

August 2010 - Mail til kommunen med ansøgning om ovenstående med indkaldelsen som 

dokumentation - vi ansøger om 4 uger, med 2 ugers orlov til hver, de 2 øvrige uger dækker vi 

selv med afspadsering/ferie. 

07.10.11 - Mail fra kommunen hvor ovenstående bevilges. Endelig bekræftelse vil blive 

fremsendt senere, da socialrådgiver ikke er til stede på jobbet, men arbejder hjemmefra. 

1 uge før indlæggelsen rykker vi telefonisk for endelig beskæftigelse - socialrådgiver er 

langtidssygemeldt. 

02.11.10 - Barnet indlægges og opereres langvarigt dagen efter. Er indlagt 1 uge efterfølgende 

sammen med mor. 

11.11.10 - Brev fra kommunen med bevilling af 4 ugers orlov. Det fremgår ikke, at der skal 

sendes yderligere dokumentation end det tidligere fremsendte. 

30.11.10 - Mail til kommunen med oversigt over kørsel, merudgifter, oversigt over hvad tabt 

arbejdsfortjeneste bruges til. 

02.12.10 - Mail til kommunen med forespørgelse om de vil have kopi af lønsedler, hvoraf det 

fremgår, at vi har holdt tjenestefri med løn. 

December 2010 - Fremsendelse af kopi af lønsedler, hvoraf det fremgår, at vi har holdt 

tjenestefri uden løn som tidligere aftalt. 

17.12.10 - Opringning fra Didde Dreyer, som er yderst ubehagelig. Dorthe skal redegøre 

telefonisk for, hvad 5 timers tjenestefri uge bruges til, alle merudgifter som vi modtager hjælp 

til, er vi ikke berettiget til og desuden har hun intet som kan bekræfte vores orlov. Hun siger 

direkte, at hun jo ikke ved, om vi reelt har brugt orloven til at passe Barnet til trods for, at vi 

har været indlagt, passet hende den første uge efter hjemkomst fra hospitalet, hvor hun 

kastede op konstant, deltaget i hendes skoleundervisning og har bragt hende til og fra skole i 

4 uger. Hun afkræver yderligere dokumentation fra begge arbejdsgivere. Vi har til efter nytår 

at få orden på vores ting, som hun siger. 

Januar 2011 - Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste på 5 timer/uge stopper uden varsel i 4 

måneder. 

03.01.11 - Mail til kommunen med brevkorrespondance fra begge arbejdsgivere samt igen 

fremsendelse af tidligere fremsendt mail den 30.11.2010 samt yderligere. 

24

Januar/februar 2011 - Talrige opringninger til kommunen hvor der rykkes for løn. Ingen 

socialrådgivere er til at få kontakt med. Der lægges tlf. beskeder uden nogen respons og 

gentagne gange får vi at vide, at vi må ringe igen. 

21.02.11 - Indgivelse af klage til borgmester Michael Ziegler med klage over forløbet samt 

klage over Didde Dreyer. 

24.02.11 - Brev fra borgmesteren. 

09.03.11 - Møde med konsulent Jan Skadhauge med gennemgang af sagen. Mener, at Dorthe 

har modtaget sociale ydelser og arbejdet fuld tid, da hun er ansat i en 37 timers stilling, men 

har ikke forstået, at der trækkes 5 timer/uge længere nede på lønsedlen. Siger, at man jo ikke 

kan modtage sociale ydelser, når man arbejder fuld tid, kommunen har sammenkørt registre, 

hvoraf det fremgår. Kim pointerer overfor ham, at så er der jo tale om socialt bedrageri. 

09.03.11 - Brev fra Jesper Neumann - brev fra kommunen vores sag er ved at blive undersøgt 

og vi skal regne med en sagsbehandling på 8 - 12 uger. 

16.03.11 - Diverse skemaer fra kommunen modtages og udfyldes til trods for, at kommunen 

er orienteret om, at Barnet er spastisk lammet (kronisk sygdom). 

29.04.11 - Lønudbetaling af lønkompensation til Dorthe (4 måneder uden løn for tabt 

arbejdsfortjeneste og orlov). 

03.05.11 - Udbetaling af a conto-beløb for lønkompensation til Kim (fra orlov i november) - 

havde glemt ham, indrømmer Jan Skadhauge. 

07.06.11 - Mail til kommunen hvor der rykkes for restbeløb. 

06.07.11 - Personlig henvendelse på kommunen, hvor der igen afleveres yderligere 

dokumentation for manglende udbetaling af lønkompensation - udfyldt af Kims arbejdsgiver. 

29.07.11 - Udbetaling af restbeløb for lønkompensation til Kim. 

20.09.11 - Brev fra kommunen hvor der varsles opsigelse af alle merudgifter (transport, 

ridning og forsikring) - 5 timers tjenestefri/uge forlænges. Vi har 8 dage til at komme med 

indsigelser. 

28.09.11 - Aflastningsfamilie skal tages op til revision - vi er indkaldt til møde den 12.10.11 på 

kommunen mht. afgørelse. 


. Inden gennemgang af vores sag vil vi pointere, at vi aldig tidligere har haft problemer med 

Taastrup Kommune og kan kun rose vores tidligere socialrådgivere Birgitte la Cour og Maria M. 

Andersen. 

25

Skema: D 



Diagnose/r: 

Ceperal Parese i hele kroppen og synsnedsættelse 

Symptomer: 

Han kan intet selv = fulddøgnplejekrævende. Min søn har igennem 11 år været vågen flere gange om 

natten, men er det sidste år begyndt at sove igennem. 


Jeg har indtil videre valgt at fortsætte med samme antal hjælpertimer og selv betale for disse (af penge, 

som jeg skulle bruge til min pension) for ellers knækker jeg helt og jeg vil helst ikke ende dér for mine børns 

skyld. Hvis kommunen får medhold af ankenævnet i de nedskæringer de har lavet i mine hjælpertimer, er 

jeg nødsaget til at sende min søn på døgninstitution, for jeg kan ikke klare det. Jeg er konstant stresset og 

har slet ingen tid til mig selv overhovedet. Dette skyldes også, at jeg er nødt til at transportere min 

datter(tvillinger), som jo også har ret til at have et liv, til og fra sin sport. Havde min søn været normal, 

havde dette jo ikke været noget problem 


Jeg havde 17 hjælpertimer om ugen, som blev beskåret til 5 timer i forbindelse med nedskæringerne. 

Samtidig blev min TA beskåret med 5 timer om ugen til 14 timer og 7 af disse 14 timer blev overført til 

hjemmetræning. I forvejen havde kommunen sagt, at jeg selv skulle hjemmetræne 5 timer om ugen udover 

de timer jeg havde i forvejen (ankesag) D.v.s at udover mine fra 1.10.2011 23 timers arbejdsuge, skal jeg 

nu også hjemmetræne 12 timer, selv klare rengøring og have og kun have 5 timers hjælp om ugen. 

Kommunen har samtidig tilladt sig at blande mine hjemmetræningstimer sammen med mine hjælpertimer, 

men det finder jeg urimeligt, da hjemmetræningstimerne hurtigt bliver anvendt på 3 dage, da vi 

dobbelttræner. Jeg er også bevilget aflastning med 105 døgn pr. år. Da jeg ikke kan overskue at skulle 

arbejde 5 timer mere pr. uge, har jeg måtte vælge, at tage en lønnedgang pr. 1.10.2011. 


Jeg er temmelig vred på kommunen over deres ligegyldighed. Lige p.t slås jeg også med dem, fordi de har 

givet mig forkert TA siden oktober sidste år, hvor de stoppede min TA. Efter de satte den igang igen, 

anvendte de et forkert beløb. Det blev så endelig rettet i maj måned i år, hvorefter en ansat mente det var 

forkert og rettede det tilbage igen i juli. Nu har jeg så henvendt mig til Jan Skadhauge, da det er ham, der 

startede det op med et forkert beløb og bedt ham få rettet op på sagen. Jeg bruger utroligt meget energi på 

disse ting og på at dokumentere ting hele tiden. 

26

Skema: E 



Diagnose/r: 

Svær grad af ADHD, Tourette Syndrom samt atypisk autisme. 

Symptomer: 

Barnet fordrer en helt særlig omsorg og har et udvidet behov for at koble af hjemme sammen med mig, når verden 

bliver ham for meget, hvilket kan ske på helt vilkårlige dage og tidspunkter. Dette har stort set altid medført, at jeg har 

måttet have Barnet hjemme i snit 1-2 dage ugentligt fra både børnehave og senere hen hans specialskole fordi, han er 

et meget skrøbeligt barn psykisk, som påvirket let af såvel ydre som indre faktorer. 


Jeg har stadig også hans to små søskende, som jo også fordrer min omsorg. Og for at kunne opretholde et 

eksistensgrundlag, og uden tabt arbejdsfortjeneste i ryggen, er jeg jo nødt til at arbejde 37 timer ugentligt. 

Og så er der jo snart ingen anden udvej end at få Barnet anbragt, hvilket vil få både hans og min verden til at 

styrte sammen. 

Vi har haft og har stadig et fantastisk samarbejde i tæt symbiose. Og hele min verden bukker simpelthen 

under såfremt, jeg nu i værste fald skal til at overlade ham i systemets varetægt. Et system, jeg i forvejen slet 

ikke har tillid til. For ikke at tale om, at hans verden ville bryde helt sammen. Jeg er det eneste menneske i 

verdenen, han fuldt ud stoler på og har tillid til. Og jeg kan i sidste ende være nødt til at bryde den særlige 

tillid. Jeg har lært min søn lige fra helt lille, at sammen er vi stærke, og at han aldrig står alene, for jeg vil altid 

være der og dele både hans succeser og nederlag. På samme vis, som jeg har gjort det indtil nu. Og jeg har 

lært ham, at han aldrig skal give op overfor noget – uanset hvor uoverkommeligt, han end måtte synes, det 

er. Det har netop været nogle af grundstenene i min opdragelse af ham og netop en af årsagerne til, at han 

er nået så langt, som han er. 


Jeg startede med 17 ugentlige timer i tabt arbejdsfortjeneste dengang, jeg var i deltidsjob 20 timer om ugen. 

September 2009 søgte jeg om flere timer i tabt arbejdsfortjeneste. 

Så efter nævnets anden afgørelse, blev jeg indkaldt til møde med Jan Skadhauge og min daværende 

sagsbehandler og forhandlede mig – for det var vitterligt en forhandling – frem til yderligere 10 timer 

ugentligt. Jeg fik således i september 2010 på førnævnte møde forhøjet mine 17 ugentlige timer i tabt 

arbejdsfortjeneste til 27 timer ugentligt. 

Men allerede her pr. 30. juni 2011blev jeg indkaldt til møde med Jesper Neumann og 2 af hans 

sagsbehandlere og fik frataget hele min tabte arbejdsfortjeneste på trods af, at min søns behov for min tid og 

omsorg fortsat er de samme. Man meddelte mig, at jeg nu blev henvist til kontanthjælp pr. 30. september 

2011. 

Faktisk mener de, at jeg uberettiget har modtaget tabt arbejdsfortjeneste lige siden dengang, jeg først blev 

den tilkendt for 3,5 år siden. 

Da jeg var til møde med Jesper Neumann 30. juni, hvor jeg jo blev meddelt, at man fratog mig hele min tabte 

27

arbejdsfortjeneste, berørte vi kort emnet omkring Barnet og skolegang. Og Jesper Neumann lovede mig, at 

når Jacob Stein hjemvendte fra ferie, ville der blive afholdt et møde mellem selvsamme Neumann, Stein og 

undertegnede for at drøfte sagen, da det jo – som han selv sagde – intet formål tjente, at de visiterede 

Barnet til deres eget tilbud, såfremt jeg ikke agtede at sende ham af sted, hvilket jeg gav ham ret i. For jeg 

havde helt tilbage fra maj både skrevet og sagt, at Barnet aldrig kom til at starte op i deres eget tilbud. Det 

lovede møde blev jeg aldrig indkaldt til, hvilket ikke overraskede mig. Brudte løfter er simpelthen en del af 

kontakten til HTK, og jeg havde allerede forinden sagt til familie og venner, at de skulle mærke sig mine ord, 

for jeg var sikker på, jeg aldrig ville blive indkaldt til det møde, som var blevet mig lovet. I stedet modtog jeg 

et par uger efter 30. juni-mødet et brev, af hvilket det fremgik, at Barnet skulle starte op i kommunens eget 

dagbehandlingstilbud pr. 22. august. Uden nogen form for redegørelse for, hvorfor de i øvrigt havde truffet 

den beslutning. 

3. august klagede jeg således til HTK over hele deres sagsbehandlingsforløb og over deres afgørelse i en 18 

sider lang klage, hvor jeg tillige beskrev Barnet fuldt ud og beskrev således også forskellen mellem 

kommunens eget tilbud og Fjordskolen i forhold til lige netop min søn. Jeg opfordrede ligeledes endnu 

engang HTK til at rette henvendelse til Barnets forrige skoles ledelse for at få deres faglige mening omkring 

kommunens eget tilbud, og jeg opgav tillige telefonnumre til ledelse og lærere. Og jeg gjorde atter HTK 

opmærksom på i klageskrivelsen, at min søn altså aldrig kom til at starte op i deres eget tilbud. 

11. august modtog jeg så en bekræftelses-skrivelse fra HTK omkring min klage. Man påpegede i øvrigt, at 

der (som sædvane altid har været i mine sager mod dem), desværre var ekstra lang behandlingstid på 

klager for tiden, hvorfor jeg først kunne forvente svar på deres revurdering af sagen senest 25. oktober. 

Fastholdt man sit eget tilbud, ville man først herefter indsende klagen til Klagenævnet for Vidtgående 

Specialundervisning. 


Og min egen personlige erfaring med HTK er i forvejen, at de altid vægter økonomi højere end barnets tarv 

om end lovgivningen udtrykkeligt foreskriver, at det ikke må være tilfældet. Men de har jo altid 117 

undskyldninger og regler at dække sig ind under. 

28

Skema: F 



Diagnose/r: 

Diabetes. 


Forløbet, som vedrører merudgifter, er her: 

3. oktober 2010 sendte vi første gang ansøgningen om merudgifter, som skulle 

genvurderes inden udgangen af oktober. 

1. november ophørte udbetalingen af merudgifter, uden at vi med det samme 

registrerede det. Vi blev ikke informeret. I starten af november (dato ikke skrevet 

ned) gik vi på apoteket for at få insulin. Apoteket fortalte, at medicinbevilling også 

var lukket, igen uden at vi havde fået besked. Efterfølgende lykkedes det os at få 

genåbnet medicinbevilling vedtelefonisk kontakt til kommunen, selv om ingen kunne 

sige os, hvem der var vores sagsbehandler. 

9. november rykkede vi første gang på skrift for svar på vores ansøgning. 

10. november svarede daværende sagsbehandler Heidi Westermann, at hun ikke 

vidste, hvem der skulle efterfølgende hende som vores sagsbehandler. 

10. november sendte vi derfor ny mail til de tre, som hun nævnte i sit brev. Hele 

familien var bortrejst i sidste halvdel af november, hele december og hele januar.1. 

februar kom vi hjem fra vores rejse og erfarede, at vi stadig ikke havde fået svar på 

ansøgningen om merudgifter. 

Fra 3. februar og fremefter kontaktede vi gentagne gange kommunen, telefonisk 

såvel som på skrift. Vi modtog nogle af de samme breve, som andre forældre har 

fået, og vi læste de første artikler i lokalavisen. Først da vi dernæst klagede til Ane 

Stallknecht, blev vores sag behandlet. 

15. april modtog vi vores nye merudgifter – og de gamle med tilbagevirkende kraft til 

1. november 2010. De havde udløbsdato 31.juli. Det har vi klaget til Det Sociale Nævn 

over. Klagen omfatter også fastsættelsen af selve beløbet. 

1. august fik vi ikke længere udbetalt merudgifter fra kommunen. Vi skrev både til 

Det Sociale Nævn og til kommunen. Kommunen svarede, at der var tale om en fejl. 

29

Senere i august blev beløbet udbetalt, og Det Sociale Nævn har skrevet til os, at det 

ikke vil foretage sig yderligere i den anledning. Sideløbende har vi ført flere sager om 

hjælpemidler. Nedenstående gælder kun adgangen til fingerprikkere og teststrimler 

til blodsukkermålingen. De er specifikt nævnt i den såkaldte diabetikerparagraf i 

bekendtgørelsen om hjælpemidler. 

4. juni gennemførte vi en ny bestilling hos kommunens leverandør, Mediq Danmark. 

Testmaterialerne var endnu ikke blevet tilsendt torsdag den 9. juni. Vi skrev derfor 

til Mediq Danmark, som svarede, at kommunen havde lukket hele vores bevilling til 

hjælpemidler. Vi var ikke blevet informeret, heller ikke om at sagen overhovedet var 

blevet genbehandlet. Vi klagede straks til både kommune og Det Sociale Nævn. Sagen 

har ikkeværet behandlet i nævnet. Kommunen indvilligede efter flere ugers 

betænkningstid – igen kun mundtligt – i at genåbne for adgangen til teststrimler og 

fingerprikkere. Men kun midlertidigt. Vi har stadig ikke fået kommunens endelige 

afgørelse af den sag. Kommunen har stadig lukket for vores adgang til kanyler, som 

også er nævnt i diabetikerparagraffen. Dem bruger vi dog kun meget få af, da vores 

datter har insulinpumpe. 

30

Skema: G 



Diagnose/r: 

Udviklingshæmmet 

Symptomer: 

Da Barnet var 9 år begyndte han at lave i bukserne 

Hvorledes belastes familien: . 

Vi opdagede hver gang pga duften på hans værelse, som var så gennemtrængende. 


Vi forsøgte at få hjælp gennem læger og børneklinikken. Til sidst blev der holdt et møde med 

børneklinikken, læger ,lærer, ppr, pædagoger og hans sagsbehandler fra Tåstrup kommune. Alle var enige 

om, at vi skulle have en psykolog og hjælp til merudgifter. 

Økonomisk hjælp blev givet i 1 år og så blev den stoppet uden vi fik besked. 

Jeg har siden forsøgt at få fat i hans sagsbehandler hverdag i en længere periode, men har opgivet, da jeg 

indimellem selv lider af depression. 


Da jeg selv lider af depression, henvendte jeg mig som det sidste til beboerrådgivning og via deres hjælp 

blev der skaffet psykolog. Psykologerne snakkede med mig uden Barnet i en kort periode og stoppede brat, 

uden at snakke med Barnet. Merudgifterne kæmper jeg stadig med og der er desværre ingen hjælp at hente 

nogen steder. 

31

Skema: H 



Diagnose/r: 

Født med kromosomfejl kaldet 1p36. 

Symptomer: 

Det er en sjælden kromosomfejl der kan forekomme hos børn. Den gør at han er tilbage i udviklingen, den 

er ikke aldersvarende. Han er ikke et renligt barn, sutter konstant på finger, savler en del. Barnet har svært 

ved at falde i søvn, derfor bruger han sovemedicin. Først falder han i søvn efter han har fået den. Han kan 

heller ikke færdes alene, der skal være en sammen med ham hele tiden. 


Aflastning er meget vigtigt for min familie, da vi har 2 piger yderligere. De har også brug for mor og far til at 

være sammen med dem uden afbrydelser fra bror. 


De har stoppet vores merudgifter uden at vi fik noget at vide. Vores medicin og hjælp til beklædning har vi 

atter ikke hørt noget af, der er gået 10 mdr. Vi har selv betalt alt indtil videre og jeg er bange for at det 

forsætter sådan. Barnet har aflastning i 8 timer i weekeenden. Men desværre er vi bange for at de tager den 

fra os eller at den ryger ned til 5 timer om ugen. Det har de snakket om at vi skal være forberedt på. 


Dernæst vores problemer med kommunen. De har stoppet vores merudgifter, uden at vi fik noget at vide. 

Vores medicin og hjælp til beklædning har vi heller ikke hørt noget om, der er nu gået mere end 10 mdr. 

32

Skema: I 



Diagnose/r: 

Barnet er født med lille hoved, problemer med hofterne. spastisk parese, epilepsi . Det betyder, at han er 

udviklingshæmmet både mentalt og motorisk i svær grad. 

Symptomer: 

Hans epilepsi er svær at behandle, da hovedomfanget er for lille. Barnet har mavesonde, hvor han får sin 

mad samt medicin igennem. 

Han har hyppige infektioner og tilbagevendende svamp. Han er ofte ked af det og sover meget dårligt og 

ustabilt om natten og om dagen. Barnets livskvalitet er heller ikke god desværre. 

Barnet har brug for en person hele tiden til at være sammen med ham . 

Hvorledes belastes familien: Ud over 

Barnet er der en ældre søster, som også kræver opmærksomhed og hjælp til lektier og andet. Det kan være meget 

svært, når jeg er meget træt og meget af ens ledige tid går med at få sovet. 


Min tabt arbejdstjeneste stopper 31/12-11 de vil gerne have at jeg kommer i arbejde med det samme. Dette 

er et stort problem da min søn er ofte syg, og at jeg selv passer ham selv om natten. Jeg sover først når jeg 

har sendt ham i børnehave og selvfølgelig hvis han så kommer i børnehaven. Jeg har hele tiden fået 

forlænget min tabt arbejdstjeneste 1-3 mdr. af gange i et 1 år nu, og til dette har jeg virkelig brugt meget 

energi på at fortælle om vores situation til 9 forskellige sagsbehandler på et helt år. Vi er flyttet fra Tåstrup 

til Fløng pga den lille er kørestolsbruger, så vi nemmere kunne komme ind og ud. Til at starte med ville man 

så betale os får det merudgifter, der var ved fraflytningen sådan som el og varme. Ellers har vi aldrig fået 

hjælp til i snart 3 år og varmen betalte de sidste år men i år vil de ikke betale. Varmeregningen er på 

14.500kr. Det er så dyrt at bo her i Fløng at vi har valgt at vi vil tilbage til Tåstrup lige så snart vi finder 

noget. Da hjælpen til husleje hjælpen kan misse ind i mellem. Huslejen er meget dyr da de ikke havde 

hjulpet os et par gange har vi været nød til at låne fra familie og bekendte, så vi kunne betale huslejen. Den 

svarer til min mdr løn desværre. Jeg har haft en møde med Jesper Neumann, så må vi se hvad der kommer 

ud af den, jeg tror ikke på helt det store. Bilforsikringen betaler kommunen heller ikke og bleer er også et 

stort problem. For slet ikke om at tale om, at hans mad stopper den 31/12-11. Derefter vil de gerne have at 

jeg selv betaler for hans mad som er meget dyr. 


Jeg er ved at være helt blank sådan som vi kæmper for at få daglig dagen til at fungere, samt kæmper med 

kommunen. 

Vi er ved at være godt trætte af den kommune som behandler os såååååå dårligt. 

Jeg kan desværre ikke skrive mere, da jeg er så træt og søvnig. 

33

Skema: J 



Diagnose/r: 

Udviklingshæmmet – autisme – sukkersyge 


1. februar tager jeg kontakt til HTK (bevilling udløber 28. februar) – tidl. Sagsbeh. er 

stoppet 

2. ca. medio februar får kontakt til ny sagsbeh. Berit Hebel – efter ca. 14 dage – 

langtidssyg 

3. 28. februar skrivelse til Børne- og Ungerådgivningscenter – jeg henviser til 

retsikkerhedslovens §§ 3 og 10 samt Ankestyrelsen afgørelse af den 18.12.2002. Får ikke svar på 

henvendelse. 

4. Bevilling lukkes den 28. februar uden varsel. 

5. 9. marts modtager generel skrivelse fra Jesper Neuman – vedr. omlægning af 

bevillinger og må forvente en sagsbehandlingstid på ca. 8-12 uger. 

6. 14. marts skrivelse til Michael Ziegler og klager og manglende svar fra Børne- og 

Ungerådgivningscenteret og henviser endvidere til retsikkerhedslovens §§ 3 og 10 samt vedlægger 

kopi af Ankestyrelsens afgørelse af den 18.12.2002. 

7. 16. marts – jeg får ny sagsbehandler igen – Henny Skottun vikar. 

8. 21. marts svar fra Michael Ziegler – (skriver svar omkring omlægning og må forvente 

en sagsbehandlingstid på 8-12 uger. 

9. 25. marts skrivelse fra Jesper Neumann og Ditte Dreijer Norsker – henviser igen til 

omlægning af sagsbehandling mv. fremtidige bevillinger forudsætter samtale mv. 

10. 25. marts TILSYNSRÅDET skriver til Michael Ziegler og giver en svarfrist på 8 dage til 

at redegøre for lukning af bevilling når der ikke forlægger ny afgørelse. 

11. 25. marts min bevilling genåbnes til 30. maj 2011. 

12. 6. april – TILSYNSRÅDET har ikke modtaget svar fra Michael Ziegler og skriver nu til 

Kommunalbestyrelsen og beder om omgående svar. 

13. 11. april Det Sociale Nævn bekræfter at have modtaget min klage over lukning af 

bevilling. 

14. 14. april Kommunen skriver til TILSYNTRÅDET og kommer med en redegørelse og 

beklager ”fejlen” og oplyser at de ”godt er klar over at en bevilling ikke kan lukkes før der 

foreligger en ny afgørelse og at de selvfølgelig ikke vil begå denne ”fejl” mere. 

34

15. 6. juni – min bevilling er igen stoppet pr. 30. maj og der forligger ikke nogen ny 

afgørelse – TILSYNSRÅDET bliver igen orienteret herom. 

16. 10. juni – min bevilling genåbnes efter pålæg fra TILSYNSRÅDET og nu med slutdato 

den 30.juni.2011 

17. 6. juni – ny sagsbehandler igen – Michael Parl vikar. Modtager ”påtænkt afgørelse” 

18. 10. juni – jeg klager over påtænkt afgørelse. 

19. 7. juli – min bevilling er igen blevet lukket uden en afgørelse. Jeg kontakter Det 

Sociale Nævn og TILSYNSRÅDET – 

20. TILSYNSRÅDET skriver igen til Kommunalbestyrelsen og min bevilling bliver igen 

genåbnet – nu til 31.juli 2011. 

21. 12. juli – Michael Parl – skriver at Kommunen fastholder ”påtænkt afgørelse”. 

22. 13. juli - skema over merudgifter fra Jan Skadhauge – her mangler der to af Rasmus` 

dianogser (udviklingshæmmet og autisme) nu står der kun sukkersyge. 

23. 18. juli – klager jeg over manglende dianogser og vedlægger min tidligere klag over 

”påtænkt afgørelse” af den 10. juni 2011. 

24. 15. juli – modtager jeg skrivelse fra Direktør Per Aalbæk Nielsen som er sendt til 

TILSYNSRÅDET fra HTK – redegørelse som han har skrevet til TILSYNSRÅDET. 

25. 22. juli – modtager jeg skrivelse fra Jan Skadhauge – jeg må forvente en 

sagsbehandlingstid på ca. 3 mdr. over min klage p.g.a. mange sager i Børne- og 

Ungerådgivningscentret. 

26. 29. august – jeg skriver til Michael Ziegler – og klager over lang sagsbehandlingstid og 

henviser til en samtale jeg har haft med Det Sociale Nævn. 

27. 8. september – min klage videresendes til Det Sociale Nævn. 

28. 13. september – Michael Ziegler – beklager den lange sagsbehandlingstid. 

29. 14. september – Det Sociale Nævn – har nu modtaget klagen fra HTK – jeg beder om 

aktindsigt. (der er uoverensstemmelser mellem mine papirer og dem som der er sendt til Det 

Sociale Nævn. 

30. 30. september modtager jeg afgørelsen fra Det Sociale Nævn – Sagen er hjemsendt 

til HTK som værende ugyldig og hele sagen skal behandles på ny. Min ”gamle bevillinger” skal 

genåbnes med tilbagevirkende kraft med omgående virkning – altså fra den 1.08.2011. 

31. 18. oktober – TILSYNET skriver til HTK – og beder om svar på hvordan proceduren er 

ved hjemviste sager og hvornår bevillingen senest vil blive genoptaget – de har givet HTK 2 ugers 

svarfrist. 

35

Læs hele rapporten TRYK HER - Svend-Erik Hermansen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?