Installatørvejledningen (pdf, 584 kb) - Sparolie - Energistyrelsen

DANMARKS GAMLE
OLIEKEDLER SKAL
FORNYS
Vejledning til vvs-installatører, servicemontører
og andre, der ønsker at gøre en indsats for at
forny Danmarks bestand af oliekedler

2
Vær med til at udskifte
Danmarks forældede oliekedler
Der står ca. 150.000 oliekedler i danske hjem, som er
20-25 år eller ældre. De har en lav virkningsgrad på 60-70
procent og dermed en dårlig varmeøkonomi. Ejere af huse
med disse gamle oliekedler har dermed mulighed for at
opnå et markant lavere olieforbrug ved at skifte til en ny
oliekedel til gavn for både økonomi og pengepung.
Organisationerne i oliefyringsbranchen i Danmark har i
samarbejde udviklet denne vejledning til installatører for
at fremme udskiftningen af de gamle oliekedler.
Udskiftningen skal ikke kun finde sted ved havari, men
også på andre tidspunkter. Husejerens motivation er økonomiske
besparelser, og som regel kan husejeren spare
mellem 3.000-5.000 kroner om året ved at udskifte oliekedlen.
Hertil kommer en række andre fordele, når der
installeres en ny, moderne oliekedel.
Vi håber, at du vil medvirke til dette arbejde, som kan give
dig gode forretningsmuligheder. Samtidig kan du og dine
FABRIKANTERNE
ENERGIFABRIKANTERNE I DANMARK
HÅNDVÆRK & INDUSTRI
eventuelle medarbejdere blive endnu bedre kvalificerede
til at rådgive nuværende og nye oliefyringskunder.
Teknologisk Institut har i samarbejde med oliefyringsbranchens
parter udviklet en række værktøjer til brug for
vvs-installatører, servicemontører hos olieselskaberne og
andre, som ønsker at medvirke til at fremskynde udskiftningen
af de gamle oliekedler. Disse værktøjer bliver introduceret
samlet i denne pjece ”Danmarks gamle oliekedler
skal fornys”.
Der er også udarbejdet en forbrugerfolder ”Forny din
gamle oliekedel”, som du kan forsyne med dit eget firmastempel
og udlevere til husejere, som har en af de gamle
oliekedler stående. Folderen fortæller om fordelene ved at
udskifte oliekedlen, før den bryder sammen.
God fornøjelse med arbejdet!

Find de gamle kedler på statuslisten
Teknologisk Institut har udarbejdet
en statusliste over oliekedler, som
bør udskiftes på grund af dårlig
virkningsgrad. De er alle fra
1960’erne og 1970’erne, og det er
især dem, du skal holde udkig efter.
Normalt er røggastabet tilpas lavt
takket være den årlige service af
brænder og kedel. Derimod er varmetabet
fra kedel, beholder og rør ofte
større, end man tror.
Varmetab både sommer og vinter
Varmetabet fra en gammel støbejernskedel
kan ofte udgøre 800-1.000
liter olie om året. En del af varmen
udnyttes til opvarmning af fyrrummet,
men langt den største del går
tabt. Det gælder især i sommerperioden,
hvor kedlen udelukkende skal
lave varmt vand, men selv på en kold
vinterdag er varmetabet ofte væsentligt
større end nødvendigt.
De syv grupper
Ingen isoleringskrav før 1980
Indtil slutningen af 1970’erne var der
ingen myndighedskrav til kedlers varmetab.
Derfor er kedlerne fra tiden
før 1980 typisk ikke isoleret eller har
meget begrænset isolering, f.eks. på
indersiden af kabinettet. Det gælder
ikke blot de gamle støbejernskedler,
men også de enheder med varmtvandsbeholder
og kedel i samme
kabinet, der vandt frem i 1970’erne.
Syv grupper
På statuslisten finder du syv forskellige
grupper af kedler, som du skal
være særligt opmærksom på. Listen
beskriver de enkelte gruppers kendetegn:
f.eks. årgang, kedelmateriale,
grad af isolering mv. Desuden er der
oplysninger om de mest almindelige
fabrikater og modeller i gruppen og
deres typiske tab. Endelig indeholder
listen et foto af en typisk kedel fra
gruppen, f.eks. en DFJ Salamander
støbejernskedel.
Ved at se på beskrivelsen og fotoet
på statuslisten, kan du hurtigt finde
frem til, om du står over for en kedel,
der med fordel kan udskiftes.
Du kan finde den samlede statusliste
på www.sparolie.dk
Gruppe Type Årgang Isoleringsgrad Eksempel på kedel i gruppen
1 Solo Før 1970 Ikke isoleret Götaverken
2 Solo Før 1970 Delvist isoleret DFJ Serie J
3 Solo Før 1970 Ikke isoleret DFJ Salamander
4 Solo Før 1970 Delvist isoleret DFJ Salamander
5 Solo 1970-1980 Delvist isoleret Amanda
6 Unit 1970-1980 Delvist isoleret Parca 100 M
7 Unit 1970-1980 Delvist isoleret Tasso Top
3

4
Positivlisten viser vejen frem
Positivlisten rummer energieffektive
kedler i Danmark opdelt i grupper fra
A til F, hvor A-gruppen er bedst.
Teknologisk Institut opdaterer jævnligt
listen, og dermed har du hele
tiden mulighed for at udpege de
mest energieffektive kedler til gavn
for husejernes økonomi og miljøet.
Positivlisten indeholder oplysninger
om kedlernes fabrikat, model,
ydelse, årsvirkningsgrad og energimærke
(A-F). På internettet kan du
søge og sortere i listen efter alle
disse faktorer. Desuden kan du finde
en mere detaljeret beskrivelse af den
enkelte kedel og en henvisning til
fabrikanten eller importøren.
To slags tab
For at opnå en energieffektiv kedel er
der to typer tab, der kan „skrues” på:
røggastabet og tomgangstabet. Et
lavt røggastab opnås ved en kombination
af en god brænder og en
effektiv varmeveksler i kedlen, mens
forudsætningen for at sikre et lille
tomgangstab er en grundig isolering
af kedlen.
Positivlistens opbygning
A- og B-kedler
Kedlerne i A- og B-grupperne har et
lavt tomgangstab og samtidig et
meget lavt røggastab. Det lave røggastab
opnås i praksis ved en
væsentlig lavere røggastemperatur
end normalt. Der er desuden gjort en
ekstra indsats for at isolere kedlerne
og mindske tomgangstabet. Kondenserende
kedler hører typisk til i Agruppen.
Du skal være særligt opmærksom på,
at den lave røggastemperatur ved Aog
B-kedler stiller særlige krav til
aftræksforholdene, hvis kondensskader
skal undgås.
C- og D-kedler
På grund af de høje krav har kun en
lille del af kedlerne på positivlisten
fået energimærke A eller B, mens
langt den største del af kedlerne tilhører
C- og D-gruppen.
En kedel i C- og D-grupperne har et
lidt højere tomgangstab og røggastabet
er lidt større i kraft af en højere
røggastemperatur. Kedlerne er typisk
godt isoleret.
E- og F-kedler
E- og F-gruppekedlerne har omtrent
det samme røggastab som C- og Dkedlerne,
men tomgangstabet er
noget højere. En mere omhyggelig
isolering af en sådan kedel kan dog
bringe den op i C- eller D-gruppen.
Beregningsgrundlag
Inddelingen af kedlerne i grupper er
baseret på årsvirkningsgraden, der
oplyser, hvor effektive kedlerne er set
som et gennemsnit over et år. Årsvirkningsgraden
er beregnet for en
kedel/beholder kombination ved et
varmebehov på 20.000 kWh og et
behov for varmt brugsvand på 2.500
kWh. Det indgår i beregningen, at en
del af kedlens tab nyttiggøres til rumopvarmning.
Der kan være flere hundrede liter olie
at spare årligt ved at vælge en ny
kedel fra positivlisten.
Du kan finde positivlisten på
www.sparolie.dk
Fabrikat Model Ydelse Årsvirkningsgrad Energimærke
Kedel 1 X 22 93,5
Kedel 2 Y 22 90,5
Kedel 3 Z 22 87,5
Kedel 4 Q 22 84,5
B
C
D
E

Beregn dig til besparelsen
Besparelsen ved udskiftning af en
gammel oliekedel kan beregnes ved
at sammenligne det eksisterende
kedelanlæg med det nye anlæg.
Teknologisk Institut har udarbejdet
et skema, hvor du hurtigt og nemt
kan beregne den forventede besparelse.
Hvis ikke du har modtaget skemaet
med denne vejledning, kan du
rekvirere det hos Energioplysningen
(se bagsiden) eller hente det på
www.sparolie.dk
Hvornår bruges beregningen?
Beregningsarket tager udgangspunkt
i en typisk situation:
En husejer overvejer at udskifte et
eksisterende kedelanlæg, som står
opført på statuslisten, til et nyt
kedelanlæg opført på positivlisten.
Kedlen skal stadig levere den samme
mængde varme til rumopvarmning
og varmt brugsvand, men tabene er
væsentligt mindre ved en ny kedel.
Dermed skal han ikke bruge lige så
meget olie for at få den samme
varme.
Han sparer med andre ord hvert år
en mængde olie, der svarer til forskellen
mellem tabene for det eksisterende
og det nye anlæg.
Den beregnede besparelse kan være
med til at overbevise husejeren om,
at det er en god idé at udskifte kedlen.
Ønskes en mere detaljeret
beregning, kan et computerprogram
benyttes (se side 6).
Beregningsskema
Beregningsskemaet skal bruges
sammen med statuslisten
og positivlisten, da
en række af de oplysninger,
du har behov for
findes på de to lister.
Skemaet er delt op i
fem punkter (1-5):
1 Tomgangstab
(eksisterende anlæg)
Tomgangstabet er varmetabet
fra kedlens
overflade og tab gennem
aftrækket mellem
brænderstarterne.
Tomgangstabet skal
bruges i beregningen af
det samlede tab. På statuslisten
finder du den
kedelgruppe, der svarer
til det eksisterende
anlæg.
2 Røggastab (eksisterende anlæg)
Røggastabet i liter olie er i beregningsskemaet
baseret på en tabsprocent
på 11. Hvis et andet røggastab
er målt, kan du korrigere for dette
ved at bruge formlen i skemaet.
3 Det samlede tab
(eksisterende anlæg)
Det eksisterende anlægs samlede
tab fås ved at lægge punkt 1 og 2
sammen.
4 Det samlede tab (nyt anlæg)
Den nye kedel findes på positivlisten,
hvor der vælges en kedel i en af
grupperne A-F. Selv de mest effektive
kedler vil have et tab. Af beregningsskemaet
fremgår typiske tab for B-,
C-, D- og E-kedlerne.
FORVENTET ÅRLIG BESPARELSE VED UDSKIFTNING AF DIT
OLIEFYREDE ANLÆG MED ET NYT
Navn: ______________________________________________ Adresse: _________________________________
Postnr. og by: ________________________________________ Telefonnummer:___________________________
Dit eksisterende anlæg
1. Tomgangstab (eksisterende anlæg)
Find kedel på statuslisten
Gruppe 1 på statuslisten 740 Liter pr. år
Gruppe 2-3 på statuslisten 600 Liter pr. år
Gruppe 4-7 på statuslisten
2. Røggastab (eksisterende anlæg)
420 Liter pr. år
Typisk røggastab 350 Liter pr. år
Mulig korrektion af røggastab Dit røggastab i %
x Røggastab i liter pr. år
11%
Liter pr. år
3. Det samlede tab (eksisterende anlæg)
De forskellige tab lagt sammen Punkt 1 + Punkt 2 Liter pr. år
Dit nye anlæg
4. Det samlede tab (nyt anlæg)
Vælg anlæg fra positivlisten
Typisk B-mærke kedel 160 Liter pr. år
Typisk C-mærke kedel 240 Liter pr. år
Typisk D-mærke kedel 320 Liter pr. år
Typisk E-mærke kedel 410 Liter pr. år
Forventet besparelse
5. Besparelse ved udskiftning af eksisterende anlæg
Liter olie sparet Punkt 3 – Punkt 4 Liter pr. år
Kroner sparet (Punkt 3 – Punkt 4) x oliepris Kr. pr. år
Forklaring af tab:
Tomgangstabet er varme fra anlæggets overflade, som ikke udnyttes
til rumopvarmning. Røggastabet er den varme, der forsvinder ud
gennnem skorstenen med røgen. De to tab udgør det samlede tab.
Forudsætninger:
Skemaet henvender sig til private hustande, hvor oliefyring er den
primære varmekilde (typisk årligt olieforbrug 1500 til 4000 liter).
Beregningen er baseret på et fast årligt nettobehov til
rumopvarmning (20.000 kWh) og et fast nettoforbrug til varmt
brugsvand (2.500 kWh). Der er regnet med, at en del af
tomgangstabet udnyttes til rumopvarmning. Røggastabet er sat til
11% for kedlerne på statuslisten. Det er muligt at korrigere
røggastabet med det, du finder på OR-fyrtestmærkaten. Benyt
korrektionsformlen under punkt 2.
Firmastempel:
Eksempel Beregning
Skemaet er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte af Energistyrelsen I:\Varme\13003 Målgrupperettede værktøjer\Skema\Skema system ver.1.7.doc
5 Forventet besparelse ved
udskiftning af eksisterende anlæg
Den årlige besparelse ved at skifte til
et nyt anlæg beregnes ved at trække
det samlede tab for det nye anlæg
fra det samlede tab for det eksisterende
anlæg. Ved at tilføje en oliepris
pr. liter kan den årlige økonomiske
besparelse desuden beregnes.
Giv det til kunderne
Du kan aflevere beregningsskemaet
til dine kunder med den færdige
beregning og kundens navn, adresse,
telefonnummer mv. Du kan også
tilføje dit navn og firmastempel.
1.
2.
3.
4.
5.
600
350
950
240
710
v. 5,5 kr/l
3905
1.
_______
2.
_______
3.
_______
4.
_______
5.
_______
_______
Få beregningsskemaet i fuld størrelse på
www.sparolie.dk eller hos
Energioplysningen.
5

6
Du kan også regne
med et nyt computerværktøj
Hvis du har lyst til at gå mere i detaljer
med beregningerne, findes der et
nyt computerprogram til formålet.
Programmet, som er udviklet af
Teknologisk Institut for Energistyrelsen,
beregner besparelsen ved
udskiftning af det eksisterende oliefyrede
anlæg med et nyt.
Let at bruge
Computerværktøjet er enkelt at
bruge. Ved hjælp af nogle få klik og
indtastninger guides du gennem
beregningen. Der er mulighed for at
vælge kedler fra statuslisten, du kan
indtaste oplysninger om røggastab
fra OR-mærkaten, og du kan vælge
den nye kedel fra et bibliotek. Til slut
kan du foretage beregning af besparelse
og tilbagebetalingstid for det
nye anlæg. Endelig er der mulighed
for at udskrive resultatet.
Kontakt
Beregningsprogrammet er tilgængeligt
fra november 2001.
Hvis beregningsprogrammet har din
interesse, kan du kontakte Teknologisk
Institut, Energi, tlf. 72 20 24 20.

Er skorstenen i orden?
Det skal altid vurderes, om skorstenens
tilstand er i orden, og om den
egner sig til den nye installation.
Ellers er der risiko for kondens, som
giver fugtskader i skorstenspiben og
kan føre til omfattende bygningsskader.
Især er ældre, murede villaskorstene
typisk for store i dimension og har
for ringe isoleringsevne - selv hvis de
senere er blevet forsynet med isolerende
kerner.
Det er imidlertid muligt at gøre en
ældre skorsten egnet til moderne
miljø- og energibesparende oliefyring.
Montering af trækstabilisator
Den mest simple metode er at montere
en trækstabilisator i skorstenen.
Der findes i dag trækstabilisatorer,
der kan monteres direkte, hvor den
eksisterende renselem sidder.
Herved opnår du udtørring ved ventilation
af skorstenen i brænderens
stilstandsperioder. Som regel er det
nødvendigt at anvende både trækstabilisator
og isolerende kerne.
Kondenserende kedler
Ved kondenserende kedler eller lignende
driftsforhold er det nødvendigt
med en rustfri stålforing, med
mindre der anvendes andet specielt
aftrækssystem, som er godkendt til
formålet.
Passer brænderen til kedlen?
I dag er det vanskeligt at bruge en
eksisterende brænder på en ny
kedel. Det skyldes bl.a., at de fleste
moderne kedler på positivlisten har
en højere røggasmodstand, som den
eksisterende brænder ikke altid kan
klare.
På trods af at nogle kedelfabrikanter
beskriver muligheden for at fjerne
retardere i kedlen, er det ikke hensigtsmæssigt.
For det første forringer
det kedlens virkningsgrad, fordi røggastemperaturen
herved stiger. For
det andet vil kedlens ydelse blive
mindre, end mærkepladen på kedlen
angiver.
Røggasmodstand varierer
For at opnå en optimal løsning skal
du sikre dig, at brænderen har effekt
svarende til den nødvendige kedelydelse
og kan klare røggasmodstanden
ved den aktuelle indfyrede
effekt.
Kedler i området 20-40 kW kan have
røggasmodstande på mellem 0,10 –
0,35 mbar. Er tallene opgivet ved et
lavt luftoverskud, skal du være
opmærksom på, at et større luftoverskud
øger røggasmodstanden.
Kombineres f.eks. en kedel på 32 kW
kedelydelse og 0,30 mbar i røggasmodstand
med en brænder med en
Balancerede aftræk
Flere nye kedeltyper på markedet tilbyder
balancerede aftræk, som er tilpasset
den enkelte kedelmodel.
Disse aftræk kan f.eks. være udført i
relativt tyndvæggede 80 mm rustfrie
stålrør som inderrør og 125 mm lakeret
galvaniseret stål som yderkappe.
Tag skorstensfejeren med på råd
Som installatør eller servicemontør
har du et ansvar for, at skorstensforholdene
fungerer optimalt sammen
med oliefyringsanlæget. Det kan derfor
være en god idé at tage skorstensfejeren
med på råd tidligt i forløbet
for at undgå problemer, efter
den nye kedel er blevet installeret.
maksimalydelse på 38 kW opgivet
ved 0 mbar røggasmodstand, kan
brænderen i praksis ikke yde mere
end 26 kW på den pågældende
kedel.
Installatøren har ansvaret
Det er installatørens ansvar, at kedel
og brænder passer sammen i forhold
til varmebehovet og giver en problemfri
fyring.
Det er derfor en god idé at basere sit
valg på oplysninger fra kedel- og
brænderleverandørerne, der ofte har
anbefalinger til hensigtsmæssige
kombinationer samt tekniske data
for røggasmodstand og blæserkarakteristik.
7

Bestil materialer og få mere at vide
Du kan få mere at vide ved at
kontakte OR-sekretariatet,
tlf. 72 20 25 90 eller SAO,
tlf. 77 41 15 35.
Du kan finde både positiv- og
statuslisten samt beregningsskemaet
på internetadressen www.sparolie.dk.
Du kan også bestille kopier af både
lister, beregningskema og forbrugerpjecen
hos EnergiOplysningen,
tlf. 70 21 80 10.
Information på internettet
Der er både for fagfolk og forbrugere
mange brugbare informationer at
hente på internettet.
• Hjemmesiden www.sparenergi.dk
er Energistyrelsens hjemmeside om
energibesparelser i boligen og om
energimærkning. Her kan forbrugere
finde yderligere oplysninger om
varmeanlægget og linke til positiv-
og statuslisterne under "Spar på
varmen".
• Det er desuden muligt at finde oplysninger
om energibesparelser på
www.energioplysningen.dk.
• For fagfolk er værktøjerne som er
beskrevet i denne folder at finde
på www.sparolie.dk.
• Vil du have mere grundig information
om arbejdet med at udskifte de nye
oliekedler, kan du også besøge
www.oliefyring.com.
Kend husejerens behov!
For at yde husejeren professionel
rådgivning er det nødvendigt som
installatør at forberede sig godt og
bl.a. kende til de værktøjer, der er
beskrevet i denne vejledning. Det
gør dig i stand til at sikre kunderne
en moderne, optimal og økonomisk
energiinstallation.
Husejeren er kun sjældent selv
opmærksom på, at der er store energibesparelser
forbundet med at
udskifte en gammel kedel. Derfor er
det en opgave for fagfolk at øge
kendskabet til fordelene ved en
udskiftning før havari. Når du støder
på en oliekedel, der er 20-25 år gammel
eller mere, er det en god idé
bl.a. at drøfte følgende med husets
beboere:
Udgivet af:
Oliefyringsbranchen i Danmark
- Hvor stort er energiforbruget i dag?
- Hvor stor er en typisk årlig besparelse
ved at udskifte oliekedlen?
- Hvor hurtigt tjener besparelsen sig
hjem igen?
- Ønsker beboerne mere plads og en
bedre indretning i fyrrummet?
- Har beboerne behov for en bedre
varmekomfort ?
- Har beboerne ønsker om ændret
varmtvandskapacitet?
- Har beboerne planer om solvarme?
- Har beboerne tanker om andre
energisparetiltag?
Du kan bruge beregningsarket
og/eller computerværktøjet, som er
beskrevet på side 5 og 6 til at foretage
de nødvendige udregninger.
med støtte af:
KommunikationsKompagniet