1. Salaf & Salafisterne - Islam-Online

Salaf og Salafisterne Najm-ul-deen Altabasi www.islam-online.dk 

Salaf & 

Salafisterne 

Najm-ul-deen Altabasi 

En saglig, videnskabelig forskning om salafisterne, deres 

holdning til Profetens Sædvane og en forskning om den 

Store Imama og den Guddommelige Khilafah. 

Side 1 af 79


Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 2 

Oversætterens forord..................................................................................................... 4 

Forfatterens forord ........................................................................................................ 5 

1. Salaf & Salafisterne.................................................................................................... 6 

1.1. Salaf sprogmæssigt ............................................................................................. 6 

1.2. Salaf brugsmæssigt ............................................................................................. 6 

2. Lederen og teoretikeren for Salaf- bevægelsen.............................................................. 8 

- En analyse omkring salafisterne -.................................................................................. 9 

3. Den første vinkel – Hvem er Ibn Taymiah?.................................................................... 9 

3.1. Eksempler på hans hykleri og had ....................................................................... 11 

3.1.1. Hans mening om Alis (as) jurisprudens .......................................................... 11 

3.1.2. Og han sagde omkring lederskabsverset ........................................................ 14 

3.1.3. Og han sagde om morgenbønnen .................................................................. 14 

3.1.4. Hans benægtelse af de positive attributter og almindelighederne af uvidenhed og 

had ..................................................................................................................... 15 

3.1.5. Hans vurdering af Alis (as) khilafah og hans krige ........................................... 16 

3.1.6. Hans mening om treheden............................................................................ 17 

3.2. Hvad de sagde om treheden og om de, der elsker Muawia ...................................... 18 

3.3. De første sunnimuslimers meninger om Ali (as)..................................................... 19 

3.4. Ledsagernes og deres følgers mening om Ali (as) .................................................. 20 

3.5. Udbredelsen af Shiismen blandt sahaba................................................................ 20 

3.6. Shiismen blev startet af sahaba........................................................................... 22 

4. Den anden vinkel – Følger en salafist Profetens Sædvane?............................................ 24 

4.1. At afholde sig fra anbefalingerne ......................................................................... 24 

4.2. Fastgørelsen af ens turban.................................................................................. 24 

4.3. At flade graven.................................................................................................. 24 

4.4. At velsigne med salawat andre end Profeten (sa)................................................... 25 

4.5. At salutere andre end Profeterne (as)................................................................... 26 

4.6. Hvordan man binder en turban............................................................................ 26 

4.7. Ophøje sahabas tale over Profetens (sa)............................................................... 26 

4.8. Muawias holdning til Sædvanen........................................................................... 27 

4.8.1. At sætte ringen på venstre hånd ................................................................... 27 

4.8.3. Hans manglende agtelse for Profetens (sa) udtalelser ...................................... 27 

4.8.4. Muawias dom og Allahs Sendebuds (sa) dom .................................................. 28 

4.8.5. Indtagelse af alkohol.................................................................................... 28 

4.9. Afholde sig fra at berette Profetens (sa) tale ......................................................... 28 

4.10. Konspirationen for at dræbe Profeten (sa)........................................................... 29 

4.10.1. Konspirationens medlemmer ....................................................................... 31 

4.10.2. Et stop med Ibn Hazm................................................................................ 31 

5. Den tredje vinkel – Beviser på Abu Bakrs Khilafahs gyldighed ....................................... 34 

5.1. Hvad angår konsensussen .................................................................................. 34 

5.1.1 Alghazali vidner om den falske konsensus ....................................................... 36 

5.2. Beviset på, at han var bedre ............................................................................... 36 

6. Den sjette vinkel – Rådslagning for at bortfjerne Ali (as) fra khilafah.............................. 53 

6.1. Abu Bakrs reaktion på bifaldet med Alis navn........................................................ 53 

6.2. Omars reaktion på bifaldet med Alis navn............................................................. 54 

6.3. Omars reaktion på bifaldet med Othmans navn ..................................................... 55 

6.4. To vidner om sagen ........................................................................................... 55 

6.5. Historien om rådslagningen (shura) ..................................................................... 56 

6.5.1. Kaliffens ønsker........................................................................................... 56 

6.5.2. Omar nægter udpegelsen, men udpeger selv .................................................. 57 

6.5.3. Valget af de seks ......................................................................................... 57 

Side 2 af 79


6.5.4. Et stop for den tænkende ............................................................................. 57 

6.5.5. Afholdelsen af mødet med rådslagningens folk ................................................ 58 

6.5.6. Udnævnelsen af overvågningsholdet .............................................................. 60 

6.6. Valgmetode ...................................................................................................... 60 

6.6.1. Vold og diktatur .......................................................................................... 60 

6.6.2. Truslen mod rådslagningsfolket ..................................................................... 61 

6.6.3. Sheikh Almufids (qds) kommentarer .............................................................. 61 

6.7. Imam Ali (as) afdækkede konspirationen og afslørede den ..................................... 61 

6.8. En vurdering af rådslagningsfolket ....................................................................... 62 

6.9. Mystiske punkter ved rådslagningen .................................................................... 63 

6.10. Muawias mening om rådslagningen .................................................................... 63 

6.11. Samlingen af rådslagningens folk og Alis (as) tale................................................ 64 

6.11.1. Abi Talhas trussel og foræringerne............................................................... 65 

6.11.2. Kaldet på Ali og Othman ............................................................................. 65 

6.11.3. Bani Umaya bandens reaktion ..................................................................... 65 

6.11.4. Ammar og Almuqdads reaktion.................................................................... 66 

6.11.5. Sa’ds reaktion og det grønne lys.................................................................. 66 

6.11.6. Den afgørende og ærbare reaktion af Imam Ali (as)....................................... 67 

6.11.7. Othmans accept ........................................................................................ 67 

6.11.8. Taler og reaktioner .................................................................................... 67 

6.11.9. Modstanden mod Abdul Rahman.................................................................. 68 

6.11.10. Et stop for den tænkende.......................................................................... 69 

6.11.11. Omars reaktion var en belønning til Othman ............................................... 69 

6.11.12. Kan nogen da sammenlignes med Ali søn af Abi Talib (as)? ........................... 70 

6.11.13. Samtalen som Abu Hathil beretter.............................................................. 72 

7. Konklusion.............................................................................................................. 76 

8. Litteraturliste .......................................................................................................... 77 

Side 3 af 79


Oversætterens forord 

Al pris tilkommer alene Allah, verdenernes Herre. Og må Allahs fred og velsignelser være over 

Hans bedste skabninger, Mohamad og hans ædle familie. 

Denne bog er skrevet af Najm-ul-deen Altabasi, som er en foredragsholder ved Hawza 1 i Qum i 

Iran. Bogen er skrevet som et forsøg på at afdække nogle af aspekterne bag den skoleretning 

indenfor islam, der har afveget og har stået bag de senere års radikale voldshandlinger, som i 

daglig tale betegnes for terrorisme. Denne gruppe kalder sig selv for salafisterne, påstående, 

at de følger de tidligste af Profeten Mohamads (sa) ledsagere i deres gerninger og forståelse af 

islam. 

Denne bog skal afdække løgnen om disse uvidende individer og grupperinger, der løgnagtigt 

hævder, at de følger den sande islam gennem Profetens ledsagere. Bogen omtaler systematisk 

denne sekts grundlægger, hans tanker og de andre muslimske lærdes meninger om disse. 

For at kunne forstå bogen kræver det en minimal viden om islamisk historie og de islamiske 

begreber, da bogen hovedsagligt er henvendt til muslimer. Det er ligeledes vigtigt at 

understrege, at formålet med denne bog, er at give læseren et kortfattet overblik over emnet 

og ikke som værende en omfattende undersøgelse, der behandler og tager hånd om alle 

emnets aspekter og detaljer. 

1 De shiamuslimske teologiuniversiteter. 

Side 4 af 79


Forfatterens forord 

Takket være Allah, verdenernes Herre, og fred og velsignelser være over Hans bedste 

skabning, Mohamad søn af Abdullah, den sidste Profet, og Sendebudenes leder, og over hans 

Husstandsfolk, de rensede, især Imam Almahdi, den ventede. Må min sjæl og verdenernes 

sjæle være et offer for det sand, han betræder. 

Disse papirer, er en samling af undersøgelser, taget fra en serie af aqidamæssige 1 foredrag, 

som vi startede med at holde for mere end tre år siden i den velsignede Hawza. En gruppe af 

de tilstedeværende brødre bad os om at udgive dem for at udbrede nytten. Som en opfyldelse 

af deres ønske, startede vi redigeringen af nogle af disse foredrag, ordnede dem og tog hensyn 

til korfattetheden, rækkefølgen og overmål. 

1 Troslære el. livsanskuelse 

Najm-ul-deen Altabasi 

Side 5 af 79


1. Salaf & Salafisterne 

Inden vi går i gang med at undersøge dette emne, er det nødvendigt at henvise til 

betydningen af ordet salaf sprogmæssigt og brugsmæssigt. 

1.1. Salaf sprogmæssigt 

”Salafa: gik bort. 

Et folk, der er sulaf: forgængerne. 

En mands salaf: hans tidligere forfædre. 1 ” 

Resultatet er, at betydningen af salaf, er de foregående og de fortidige. 

1.2. Salaf brugsmæssigt 

”Salafist: en person, der stammer fra salaf, og disse er en gruppe, der er kendt ved dette.” 2 

En anden siger: 

”(Dette er en betegnelse), som bruges hovedsageligt om ledsagerne 3 , og de, der fulgte dem, 

og de, der fulgte følgerne.” 4 

En tredje siger: 

”Salafia: er at vende tilbage til de bedagede, hvad angår forståelsen af den islamiske 

anskuelse, shariaen 5 og opførslen.” 6 

En fjerde siger: 

1 Alsihah fi Allugha, under betydningen af termen salaf, Mu’jam Maqayis Allugha. 

2 Alsalafia wa Da’wat Mohamad Abdel Wahab: side 9 

3 Her menes Profetens ledsagere. 

4 Alsalafia wa Da’wat Mohamad Abdel Wahab: side 9 

5 Islamisk lovgivning. 

6 Alsahwa Alislamia af Alqarathawi: side 25 

Side 6 af 79


”At vende tilbage til ledsagerne, og de, der fulgte dem, og deres tilhængere, og jurisprudens- 

imamerne i deres anskuelser.” 1 

En femte siger: 

”Der er ikke forskel på salafisme og wahabisme, thi de er to sider af samme sag. De tror på 

samme trosartikler og har samme tænkning. I den arabiske halvø kaldes den for hanbali 

wahabia, og når den bliver produceret til udlandet, bliver den kaldt salafisme … De nuværende 

salafister er Ibn Taymiahs tilhængere, og hanbali-imamer retningen, der tror på 

legemliggørelsen (af Allah), og som findes udenfor den arabiske halvø i adskillige lande. De 

antager alle Ibn Taymiah som værende Imam, leder og overhoved, og han er blandt hanbali- 

retningens lærde. Men de siger ikke wahabister, idet dette navn er blevet forhadt.” 2 

Han siger endvidere: 

”Wahabier og salafister er tilhængere af hanbali-skoleretningen, skønt nogle af dem modsiger 

hanbali-skoleretningen i nogle emner, så er de enige om at tro på legemliggørelsen (af Allah) 

og på nasb, som er hadet til Ahlulbayt og despekt for dem.” 3 

Han fortsætter: 

”I virkeligheden er wahabisme blevet født af salafismen. Mohamad søn af Abdul Wahab er en 

mand, der kaldte til Ibn Taymiahs tanker og de gamle legemliggørende hanbali-lærde, der 

kaldte til salafisme.” 4 

Resultatet er, at salaf er de, der levede i de tre første århundreder, imens at en salafi er en 

person, der påstår at følge dem i Fiqh 5 , tro og i opførsel. I vore dage er de wahabierne og 

nawasib 6 som sagt af Alsaqaf. 

1 Alaqaed Alsalafia af Abu Tama: side 11 

2 Alsalafia wal Wahabia af Hassan bin Ali Alsaqaf, Imam Alnawawi forlaget, Amman. 



5 Jurisprudens. 

6 Personer, der nærer had til Ahlulbayt (as). 

Side 7 af 79


2. Lederen og teoretikeren for Salaf- bevægelsen 

Grundlæggeren af denne tanke var Ahmad bin Hanbal, da han på sin tid så de mange 

tankestrømme, der kom fra Indien og Grækenland. Han forsøgte derfor at beskytte hadith 1 fra 

at smelte og forsvinde, men han begik en fejl, der var større end de farlige bølger, han 

prøvede på at undgå. Han endte ud i brug af overdrivelse, benægtelse af intellektets rolle, og 

negativ kritik af enhver rolle som den intellektuelle tænkning måtte besidde … og forbød det at 

indgå i hadith- verdenen. 

Han faldt – desværre – i uhyrligheder og rædsomheder med ulykkelige resultater. Du ser ham 

derfor sætte vægt på den overfladiske del – af Koranen og Sunnah’en – og ignorere 

intellektets rolle. Han sagde f.eks.: 

”Vi beretter hadithen som den er, og vi tror på den.” 2 

Hvilket førte til en afvigelse i troen og i tænkningen, såsom at sige, at Allah (jwa) har en krop, 

at Han kommer ned til jordens himmel, at Han sætter sit ben i Helvedet, og at Han – vi søger 

tilflugt hos Allah – har en hånd og et ansigt som ethvert menneske har. 3 

Ibn Taymiah gik i hans fodspor og fulgte ham i hans meninger og tanker, hvilket førte til en 

splittelse blandt muslimerne til islams fjenders fordel. 

Vi vil gå i detaljer med dette emne i en selvstændig analyse, om Allah vil. 

1 Profetens (sa) udtalelser. 

2 Almellal wal Nehal af Alshehrestani: bind 1 side 165 

3 Alqaida af Ahmad bin Hanbal: side 35, Abdul Aziz Sayrawan. 

Side 8 af 79


- En analyse omkring salafisterne - 

3. Den første vinkel – Hvem er Ibn Taymiah? 

Han er Abu Abbas, Ahmad søn af Abdul Halim. Han blev født i Harran i Syrien år 661 EH. 1 og 

udvandrede til Damaskus af frygt for mongolernes angreb. Han startede der med at forny 

Ahmad bin Hanbals tanker, hvad angår troen på, at Allah har en krop, og han udstedte 

fatwa’er, som strittede imod det kendte og blev kendt for en ekstrem hård og ubarmhjertig 

tunge, som forårsagede at mange [sunni]muslimske lærde besvarede ham med bøger og 

fatwa’er, såsom: 

• Taj Aldeen i hans bog ”Altuhfa Almukhtara fi Alrad ala Munker Alziyara”. 

• ”Shefaa Alsiqam fi Ziyarat Khair Alanam”. 

• Taqi Aldeen Alsubki i hans bog “Alduraa Almuthia’a fi Alrad ala Ibn Taymiah”. 

• Ibn Hajar Alasqalani år 852 eh. i hans bog ”Aldurrar Alkamena”. 

• Ibn Shaker Alkutubi år 764. 

• Ibn Hajar Alhaitami år 973. 

• Mulla Ali Alqari Alhanafi år 1016. 

• Sheikh Mahmod Alkawthari Almasri år 1371. 

• Alnabahani år 1265. 

• Abi Bakr Alhusni Aldemashqi år 829. 

Nogle af dem erklærede ham for værende vantro, imens andre anså ham for værende en 

åbenlys synder: 

1. Alsubki sagde: 

”Hans tanker er ikke i overensstemmelse med muslimernes publikum, han innoverede i troens 

fundamenter og nægtede nogle af islams søjler, efter at han havde påstået at have fulgt 

Koranen og Sunnah og hævdede, at han kaldte til sandheden, hvorfor han udvandrede fra 

værende en følger til værende en innovator og han kom i disharmoni med muslimernes 

enighed. ” 2 

2. Alhusni Aldemashqi sagde: 

1 Eh = Efter Hijrah, som er den islamiske tidsregning. 

2 Tabaqat Alshafe’ia: bind 10 side 186. 

Side 9 af 79


”Han er en zendiq 1 , og den, der tror på hvad han troede, er fredløs hvad angår blod og 

ejendom.” 2 

3. Ibn Hajar Alhaitami sagde: 

”Han er en tjener som Allah har svigtet, vildledt, blændet, gjort døv og ydmyget.” 3 

4. Shams-ul-deen Althahabi sagde: 

”Han krænkede de ædle, og flertallet af hans tilhængere er den bundede, den svaghjernede 

eller den blinde, løgneren, den letsindige eller den kloge bedrager.” 4 

5. Alnabahani sagde: 

”Det er blevet klart og tydeligt og kommet frem som solens fremkomst om formiddagen, at de 

fire retskolers lærde blev enige om at tilbagevise Ibn Taymiahs innovationer; De stillede 

spørgsmålstegn ved, hvorvidt hans hjerne er fuldkommen og tog afstand fra ham på det 

kraftigste hvad angår hans mægtige fejl i de emner, som han var ene om, og modsagde 

muslimernes enighed, specielt hvad angår Sendebudenes overhoved.” 5 

6. Ibn Battota sagde: 

”Og der var noget om hans hjerne.” 6 

7. Ibn Hajar Alasqalani sagde om Ibn Taymiahs angreb på Ali (as): 

”Jeg læste det nævnte svar [af Taqi-ul-deen Alsubki] og fandt, at det var som Alsubki sagde i 

”Alistifaa”: Jeg fandt ham ofte overdrive i sin afvisning af beretningerne som Ibn Almuttahar 

nævner… Men han afviste, iblandt hvad han afviste, en masse gode beretninger, som han ikke 

1 En gruppe afvigere, der troede på universets uendelighed og som ansås for værende vantro. 

2 

1. Aldurrar Alkamina: bind 1 side 154 

2. Daf’ Shubah man Shabbah wa Tamarad: side 216 

3 Alfatawa Alhadithia: side 86 

4 Takmilat Alsaif Alsaiqal: side 19 

5 Alnafi wal Taghrib af Altabasi: side 109 

6 Alrehla: side 95 

Side 10 af 79


kendte meningen bag, da han skrev (sin bog), idet han ikke var god til at memorere og stolede 

på hvad han havde i hjertet, skønt mennesket ofte glemmer. Hvor ofte overreagerede han ikke 

i formindskelsen af rafidiens 1 ord til den grad, at han hånede Ali, må Allahs tilfredsstillelse 

være over ham, og denne biografi kan ikke rumme en forklaring på dette, og nævnelsen af 

eksemplerne derpå.” 2 

Og han siger også: 

”Folk har delt sig i grupper om ham [Ibn Taymiah]. Blandt dem, er de, der betragter ham som 

en mujasim 3 , pga. det han nævnte i ”Alaqida Alhamawia” og ”Alaqida Alwasetia” og andre, 

såsom hans tale: ”Hånden og foden og anklen og ansigtet, er sande egenskaber af Allah, og at 

Han sig selv, sidder på tronen.” 

Og blandt dem, er de, der betragter ham som en zendiq, på grund af hans tale: ”Man kan ikke 

anråbe Profeten (sa) om hjælp”, og i dette er der sandelig en formindskelse af Profetens 

(status) og et forbud mod at beære ham (sa). 

Og blandt dem, er de, der betragter ham som en hykler, for hans nævnte tale om Ali – at ”han 

tog fejl i sytten ting, og modstred i disse Koranens tekst” … og for hans tale ”han [Ali] var 

svigtet, hvor end han gik” og ”han prøvede at opnå Khilafa adskillige gange, men fik den ikke” 

og ”han kæmpede for lederskabet og ikke for religionen”, og for hans tale ”han elskede 

lederskabet”, og for hans tale: ”Abu Bakr blev muslim som voksen, og vidste hvad hans sagde, 

medens Ali blev muslim som dreng, og en drengs islam er ugyldig”, og for hans tale omkring 

historien om frieriet af Abu Jahls datter… 

Og han overdrev i dette, så de anklagede ham for hykleri, på grund af hans [Profetens] (sa) 

tale: (og ingen afskyer dig 4 , på nær en hykler)” 5 

3.1. Eksempler på hans hykleri og had 

3.1.1. Hans mening om Alis (as) jurisprudens 

a) Han sagde: ”Ali har mange kendelser, der modsiger teksterne 6 .” 

1 Rafidi: benægteren. Her mener han shiamuslimen. 

2 Lisan Almizan: bind 6 side 414. 

3 Mujasim: en person, der tror på at Allah (jwa) har en krop. 

4 Menende Ali. 

5 Aldurrar Alkamina: bind 1 side 154 

6 Med teksterne mener han Koranen og Sunnah. 

Side 11 af 79


b) Og han sagde ligeledes: ”Alshafe’i og Mohamad bin Nasr Almerzawi har samlet en stor bog 

om de ting, som muslimerne ikke har taget fra Alis udtalelser, da andre af ledsagernes 

udtalelser fulgte teksterne bedre.” 1 

c) Og han sagde: ”Hvis den, der forsvarer Ali sagde: de, som Ali bekrigede, begik overgreb, 

idet at det er stadfæstet i en sahih [sand beretning], at Profeten (sa) sagde til Ammar søn af 

Yaser: ”den overgribende gruppe vil dræbe dig”, og de dræbte Ammar. 

Så har folk her meninger: blandt dem, er de, der nægter beretningen om Ammar. Og blandt 

dem, er de, der fortolker den, der begår overgreb som den, der søger efter det, men denne er 

en svag fortolkning. Hvad angår salaf og imamerne, så siger flertallet af dem, såsom Abu 

Hanifa, Malik, Ahmad og andre, at denne betingelse med at kæmpe mod de overgribende ikke 

fandtes.” 2 

Jeg siger: Jeg ved ikke om jeg skal grine af denne mands uvidenhed? Eller om jeg skal græde 

over hans idioti? Eller om jeg skal gøre grin af hans tåbelighed? Det er som om, at han har 

glemt de utallige beretninger omkring Alis viden og om at han arvede visdommen, omkring 

hans overlegenhed i viden om Allahs Bog, og Sendebudets (sa) Sædvane, og at han er den, 

der fulgte bedst og var mest lydig over for Bogen og Sædvanen. Herefter følger nogle tekster: 

1. Hans 3 (sa)tale: ”Jeg har ægtet dig, O Fatima, den bedste fra min nation, den, der er 

mest vidende og den bedste, hvad angår blidhed.” 4 

2. Hans (sa) tale: ”Ali er min videns port, og den, der viser min nation, hvad jeg er sendt 

med, efter mig.” 5 

3. Og hans (sa) tale: ”Visdommen blev delt i ti dele, og Ali blev givet ni dele og 

menneskene én del.” 6 

1 Minhaj Alsunnah: bind 8 side 281 


3 Her menes Profeten (sa) 

4 Er berettet af Alkhatib i ”Almutafaq” og Alsiyuti i ”Jam’ Aljawam’e”: bind 7 side 398 

5 

6 

1. Kanz Alumal: bind 6 side 156 

2. Kashf Alkhafaa: bind 1 side 204 

1. Helyat Alawliaa: bind 1 side 65 

2. Asna Almatalib: side 14 

Side 12 af 79


1 

4. Og berettet af Ayesha: ”Ali er det mest vidende menneske, hvad angår Sunnah 

(Sædvanen).” 1 

5. Og berettet af Omar: ”O Allah, forlad mig ikke til en genvordighed, hvis [Ali] søn af Abu 

Talib ikke er der til den.” 2 

6. Og Imam Hassans (as) tale, da hans fader døde: ”En mand har forladt jer i går, som de 

første ikke har overhælet og (som) de sidste ikke kan nå i viden.” 3 

7. Og Ibn Abbas’ tale: ”Ved Allah, Ali søn af Abu Talib blev givet ni tiendedele af al viden, 

og ved Allah, han har delt den tiende med jer.” 4 

8. Og hans tale ligeledes: ”Min viden og Mohamads (sa) ledsagers viden, er ikke andet 

end én dråbe i syv have i forhold til Alis viden.” 5 

9. Og Ibn Mas’uds tale: ”Sandelig, Koranen blev åbenbaret i syv former (ahruf). Hver form 

har en ydre og en indre, og Ali har visselig (viden om) deres ydre og indre.” 6 

10. Og Adi søn af Hatems tale: ”Ved Allah, hvis det angår viden om Bogen og Sunnah, så er 

han [Ali] den mest vidende derom, og hvis det angår islam, så er han Profetens broder, 

og hovedet i islam, og hvis det angår askese og tilbedelse, så har han den mest 

åbenlyse askese og den mest udmattende tilbedelse.” 7 

11. Og Abdullah søn af Hijls tale til Ali (as): ”Du er den mest vidende blandt os om vor 

Herre, og den tætteste af os på vor Profet, og den bedste af os i vor religion.” 8 

1. Alisti’ab: bind 3 side 40 

2. Tarikh Alkhulafaa: side 115 

2 Tahkerat Alkhawas: side 87 

3 Albidaya wal Nihaya: bind 7 side 332 

4 Alisti’ab: bind 3 side 40 

5 

1. Helyat Alawliaa: bind 1 side 65 

2. Alisaba: bind 2 side 509 

6 Meftah Alsa’ada: bind 1 side 400 

7 

1. Jamharat Khutab Alarab: bind 1 side 202 

2. Siyar A’lam Alnubalaa: (Alkhulafaa) 239 

8 Jamharat Khutab Alarab: bind 1 side 202 

Side 13 af 79


Ydermere, så handler den bog, som Ibn Taymiah omtaler, og som Almerzawi har forfattet, om 

de emner, hvori Abu Hanifa har modsagt Ali søn af Abu Talib (as) og Ibn Mas’ud i hans 

kendelser (fatwa), og ikke som Ibn Taymiah løgnagtigt påstår. Se forskellen på virkeligheden 

og hvordan den skeløjede ser den!! 

3.1.2. Og han sagde omkring lederskabsverset 

Han sagde: ”Nogle løgnere har fabrikeret en falsk hadith, at dette vers [verset om lederskabet] 

omtaler Ali, da han betalte almisse under bønnen, og om at dette er løgn, er alle 

beretningslærde enige om, og dets løgn er tydeligt … Lærde er enige om, at dette ikke er 

åbenbaret om Ali specifikt, og at Ali ikke betalte sin ring som almisse under bønnen, og 

hadithlærde er alle enige om, at den berettede historie om sagen er en fabrikeret løgn, og at 

nationens publikum ikke har hørt denne beretning.” 

Jeg siger: Alkhatib beretter i ”Almutafaq” [En bog om enighedsemner]: Den blev åbenbaret om 

Ali (as). 1 

Og Alsiyuti nævner tolv beretninger, der bevidner dette. 2 

Og Alaiji fastholder i ”Almawaqif” 3 , og Aljarjani i ”Alsharh” 4 og Alquwshaji 5 : Enighed om dette! 

3.1.3. Og han sagde om morgenbønnen 

Ibn Taymiah sagde: ”I en sand (beretning, berettet) af Ali: Allahs Sendebud bankede på min 

og Fatima(s dør) og sagde: Vil I ikke stå op og bede? Jeg sagde: O Allahs Sendebud! Vores 

sjæle hviler visselig i Allahs hånd, hvis Han ønsker at oprejse os, oprejser (Han) os… Han 

[Profeten] gik, medens han sagde: Men mennesket er mest af alt stridbart.” 6 

1 Aldurr Almanthor: bind 2 side 293 


3 Almawaqif fi Alkalam: side 405 

4 Sharh Almawaqif: bind 8 side 360 

5 

1. Sharh Altajrid: side 368 

2. Roh Alma’ani: bind 6 side 168 

3. Tafsir ibn Kathir: bind 2 side 64 

4. Tafsir ibn Abi Hatem: bind 4 side 1162 

6 Minhaj Alsunnah: bind 7 side 511 og side 461 

Side 14 af 79


3.1.4. Hans benægtelse af de positive attributter og almindelighederne af 

uvidenhed og had 

Han sagde: 

1. ”Det var ikke kendt, at Ali var afskyet af de vantro.” 1 

2. ”Alt hvad der er berettet om hans [Alis] forrettelser i krigene, alt dette er løgn!!” 

3. ”Hadithen om ”Jeg er al videns by [og Ali er dens port]” betragtes af de fabrikerede.” 2 

4. ”[Hadithen:]Den bedste dommer blandt jer, er Ali, er ikke stadfæstet.” 3 

5. ”At Ibn Abbas var Alis student, er en ugyldig tale!!” 4 

6. ”Og det er kendt, at Ali tog [sin] viden fra Abu Bakr!!” 5 

Det er som om, at han har glemt hans lærds og imams, Ahmad bin Hanbals tale – samt Ismael 

Alqathi, Alnesa’i og Abu Ali Alnisabori: ”Der er ikke berettet om nogen af ledsagerne, med gode 

beretterkæder, mere end der er berettet om Ali … Ali forblev med sandheden og sandheden 

med ham, hvor end han var.” 6 

”For det er ikke øjnene, som bliver blinde; men (det er) hjerterne, som er i brystet, 

der bliver blinde.” 7 

Hans benægtelse af Alis (as) retfærdighed: 






6 

1. Fathul Bari: bind 7 side 89 

2. Tarikh Ibn Asaker: bind 3 side 83 

3. Siyar A’lam Alnubalaa (Alkhulafaa): side 239 

7 Koranen: 22:46 

Side 15 af 79


7. ”Halvdelen af hans folk trodsede ham. Khawarij erklærede ham for værende vantro. Og 

andre end khawarij af hans familie, og andre end hans familie siger: at han ikke var 

retfærdig mod dem. Og Othmans tilhængere siger: Han er af de, der var uretfærdige 

mod Othman … og i det hele taget, så er der ikke kommet noget af Alis retfærdighed 

frem, til trods for størrelsen af hans folk og deres spredning, som der kom frem af 

Omar(s retfærdighed), og ikke engang tæt på det!!” 1 

8. ”Hvad angår Ali, så fulgte mange af de tidligste-første ham ikke, og de svor ham ikke 

troskab, og mange ledsagere og følgere bekrigede ham.” 2 

3.1.5. Hans vurdering af Alis (as) khilafah og hans krige 

Han sagde: 

1. ”I Alis khilafah, var der ikke den barmhjertighed for de troende, som der var i Omars og 

Othmans tid!!” 3 

2. ”Ali går i krig for at blive adlydt og for at have kontrol med menneskene og pengene, 

hvordan gøres dette så til en krig for religionen? Thi den, der ønsker at ophøje sig på 

jorden og stifte ufred, vil ikke være blandt de lykkelige i efterlivet!!” 4 

3. ”Hvad angår Aljamal og Sefin krigene, så nævner Ali, at han ikke havde en tekst med 

sig fra Profeten, men det var en mening, og de fleste ledsagere var ikke enige med ham 

om krigen. Krigen var sandelig en fitna [splittelses] krig med en fortolkning, som ikke 

var af den påbudte jihad og ej heller af den opfordrede, og en masse folk af muslimerne 

blev dræbt, af de, der udfører bønnen, og betaler almissen, og faster og beder.” 5 

Jeg siger: Det ser ud til, at han roder rundt i sagen, og det er som om, at han ophøjer 

Mu’awia, og lader Ali bære alle Muawias forbrydelser og skændsler … Vi søger tilflugt hos Allah 

fra blindhed i synet og blindhed i visionen. 

Almanawi sagde: 




4 Minhaj Alsunnah: bind 8 side 329 og bind 4 side 500 


Side 16 af 79


”Aljarjanis tale i bogen ”Alimama”: Alhijaz og Iraks lærde, af begge hadith og meningers 

grupper, er alle enige om, og af dem er Malik, Alshafe’i, Abu Hanifa, Alawza’i, og størstedelen 

af publikummet af mutakalemin og muslimerne, at Ali havde ret i hans krig mod Aljamal folket, 

og at de, der bekrigede ham begik overgreb og var uretfærdige.” 

Alqurtubi sagde: 

”Og det er kommet frem hos muslimernes lærde, og det er blevet stadfæstet med religionens 

bevis, at Ali var en Imam, og at enhver, der drog imod ham begik overgreb, og at bekrige 

disse var påbudt, til de vender tilbage til sandheden og underkaster sig freden.” 1 

3.1.6. Hans mening om treheden 

Ibn Taymiah er af de, der udbreder, spreder og befordrer til tanken om treheden i khilafah, og 

at kalifferne var tre, og at de ingen fjerde havde, og hvis der var det, så havde det været 

Muawia, og ellers, så var der ingen kalif i den tid, men det var en fitna [splittelse], og denne 

idé stammer fra Abdullah søn af Omar søn af Alkhatab. Nogle fulgte ham, og Bukhari nævner 

det i hans bog, og sunniretningernes imamer modsagde dette og blandt dem Ahmad bin 

Hanbal. 

Han sagde: 

1. ”Folk var uoverensstemmende om Alis khilafah og de havde [forskellige] meninger. En 

gruppe sagde, at han ikke var imam, og at Muawia var imamen. Og en gruppe sagde, 

at der ingen generel imam var i den tid. Men det var en splittelses tid.” 2 

2. ”Det er berettet af Alshafe’i og andre: Kalifferne er tre: Abu Bakr, Omar og Othman.” 3 

3. ”Blandt dem, var de, der tiede om Ali, og antog ham ikke som værende den fjerde 

kalif, thi nationen ikke havde samlet sig omkring ham, Og i Andalusien var der mange 

af Bani Umaya, der sagde: Han var ikke en kalif, og kaliffen er den, som nationen 

samler sig om, og de samlede sig ikke om Ali, og blandt dem, var folk, der benævnte 

1 Fatiht Alqadir: bind 6 side 336 



Side 17 af 79


Muawia i fredagsbønnen som den fjerde, så de nævnte de [første tre] og benævnte 

Muawia som den fjerde, uden at nævne Ali.” 1 

4. ”Og vi ved, at da Ali fik lederskabet, var der mange mennesker, der valgte Muawias 

lederskab og andres lederskab … så de betydelige var ikke enige om lydigheden.” 2 

Jeg siger: Du ser ham kalde til Bani Umaya som en budbringer for Muawias lederskab og hans 

skændsler, og han efterlader Allahs Sendebuds (sa) taler og Ali (as) bag hans ryg. Må Allah 

(jwa) skænde og profanere de, der afskyer Ahlulbayt (as). 

3.2. Hvad de sagde om treheden og om de, der elsker Muawia 

1. Berettet af Abi Alqays Alawdi 3 , at han sagde: 

”Jeg nåede menneskene og de var tre lag: Religionens folk, og de elskede Ali. Livets folk, 

og de elskede Muawia. Og khawarij.” 4 

2. Ahmad bin Hanbal sagde: 

”Den, der ikke stadfæster khilafaen for Ali, er mere vildledt end et æsel. Udøvede Ali 

straffesystemet, samlede almisser og fordelte dem uden, at han havde retten til det? Jeg søger 

tilflugt hos Allah fra denne tale … Men han er en kalif som Allahs Sendebuds (sa) ledsagere 

accepterede, fulgte i bønnen, drog i krig med, udøvede jihad med, valfartede med og de kaldte 

ham de troendes leder i accept, uden at benægte det, og vi følger dem blot.” 5 

3. Og han sagde ligeledes: 

”Den, der ikke vedtager Ali søn af Abi Talib som den fjerde kalif, så tal ikke til ham, og ægt 

ham ikke.” 6 



3 Abdul Rahman bin Tharwan. Ibn Maeen bevidnede hans troværdighed. Døde år 130 efter hijrah. Mizan Ale’tedal: bind 

2 side 552 


5 A’imat Alfiqh Altes’a: side 8 

6 Tabaqat Alhanabila: bind 1 side 45 

Side 18 af 79


4. Abdullah søn af Ahmad søn af Hanbal sagde: 

”Jeg spurgte min fader, om et folk, der siger: Ali er ikke en kalif. Han sagde: Dette er et ondt 

fordærvet tale.” 1 

3.3. De første sunnimuslimers meninger om Ali (as) 

1. Berettet af Haron søn af Ishaq, at Yahya bin Maeen sagde: 

”Den, der siger Abu Bakr og Omar og Othman og Ali, må Allah være tilfreds med dem, og 

kendte til Alis forspring og hans betydning, er en af Sædvanens folk … Så nævnte jeg for ham, 

de, der siger: Abu Bakr, Omar, Othman og tier. Så talte han om dem en grov tale.” 2 

2. Berettet af Abbas Alduri, at Yahya bin Maeen sagde: 

”De bedste af denne nation, efter vor Profet, er Abu Bakr og Omar, og derefter Othman og 

derefter Ali. Denne er vor tro, og vor imamers mening. Og Yahya bin Maeen plejede at sige: 

Abu Bakr og Omar og Ali og Othman.” 3 

3. Ibn Abd Albarr (Abu Omar) sagde: 

”Den, der siger som Ibn Omars tale: Vi plejede at sige i Allahs Sendebuds (sa) tid: Abu Bakr, 

derefter Omar, derefter Othman, og derefter tiede vi – dvs. at vi ikke satte andre op ved dem 

– er det, som Ibn Maeen afviste, og om hvis han talte en grov tale, thi den, der siger dette, 

siger noget, der stritter imod, hvad de første sunnier af jurisprudens og beretnings folkene 

blev enige om: At Ali er det bedste menneske efter Othman, og dette er blandt hvad de ikke 

var uenige om. Hvad de var uenige om, var om Ali var bedre eller Othman. 

Og salaf var endvidere uenige om Ali eller Abu Bakr var bedre. Og på baggrund af alles 

enighed, som vi beskrev, er der et bevis på, at Ibn Omars tale er indbildning og fejlagtig, og at 

dens betydning ikke kan være sand, skønt dens beretterkæde er sand.” 4 

Det er bemærkelsesværdigt at de første muslimer beretter, at Ali (as) var bedre end de øvrige 

ledsagere, og sunnimuslimerne siger, at Ali (as) var en kalif, og den fjerde af slagsen. Til trods 

1 Alsunnah Halal: side 235 




Side 19 af 79


for dette, ser du Ibn Taymiah nægte hans khilafah eller såre tvivl om den. Og derforuden, 

benægter han hans særegenheder og siger om ham, hvad ingen muslim udtaler. Alligevel, 

bliver han betragtet som en salafi, sunni og sunnahens mand!! Skønt han intet har med salaf 

og sunnah at gøre. 

3.4. Ledsagernes og deres følgers mening om Ali (as) 

1. Ibn Abd Albarr sagde: 

”Det er berettet af [ledsagerne]: Salman, Abu Dharr, Almuqdad, Khabab, Jabir og Abi Saeed 

Alkhudri – må Allah være tilfreds med dem – at Ali søn af Abi Talib var den første muslim. Og 

disse anså ham som værende bedre end de øvrige.” 1 

2. Aldhahabi sagde: 

”Alhakam søn af Utaiba. Den store Imam. Kufas lærd. Ejer af Sunnah og følger. Blev født år 46 

efter hijrah. Han anså Ali som værende bedre end Abu Bakr og Omar.” 2 

3.5. Udbredelsen af Shiismen blandt sahaba 

Endvidere, så er én af betydningerne for ordet ”shia”, den person, der anser Ali (as) som 

værende bedre end de øvrige kaliffer, grundet overfloden af hans positive attributter og 

særegenheder berettet af Profeten (sa), og sådanne var mange blandt sahaba og tabe’in 3 : 

1. Aldhahabi beskrev den som ”overdrivelsen i Shiismen” eller ”Shiismen uden 

overdrivelse og afvigelse” og han sagde: 

”Sådan var mange tabe’in, og de, der efterfulgte tabe’in, med religiøsitet, afholdenhed (fra 

synderne) og sandfærdighed. Og hvis disses beretninger blev afvist, så vil en overflod af 

Profetens overleveringer gå til grunde, og dette (ville være) en åbenlys dårligdom … 

1 Tahdhib Alkamal: bind 20 side 480, Mu’asasat Alriala 

2 Siyar A’lam Alnubalaa: bind 5 side 209 – se også: bind 10 side 683 

3 Se: 

1. Rejal Alshia: side 9 

2. Maqalat Alislamieen: side 5 

3. Muqademat Ibn Khaldoon: side 196 

4. Khutat Alsham: bind 6 side 245 

5. Yas’lonak ’An Aldeen af Alsharbasi: bind 5 side 204 

Side 20 af 79


… så en overdrivende shia i salafs tid, og deres kende, at de talte (ondt) om Othman, Alzubeir, 

Talha, Muawia og en gruppe af de, der bekrigede Ali, og bandede ad dem.” 

Derefter sagde han: 

”Aban søn af Taghlub anså Ali som værende bedre end dem [Abu Bakr og Omar].” 1 

2. ”Og det er blevet stadfæstet, at mange ledsagere var fuldt ud loyale over for Ali, og 

anså ham som værende bedre end alle sahaba, og de satte ham foran dem, og 

betragtede hans kærlighed som et tegn på tro, og hans afsky som et tegn på hykleri. 

Og alle hashimitterne 2 var af Alis shia på daværende tidspunkt, og på samme vis 

[ledsagerne:] Huthaifa søn af Alyaman, og Zubayr søn af Alawam, og Khuzaima thu 

Alshahadatain, og Abu Altaihan, og Hashim bin Utba (kendt som Almerqal), og Abu 

Ayub Alansari, og Abu Sa’eed Alkhudri, den, der sagde: ”Vi kendte kun hyklerne på 

Allahs Sendebuds (sa) tid for deres had til Ali søn af Abi Talib”, og Abu Raf’e, og Adi søn 

af Hatim Alta’ei, og Hajr søn af Adi Alkindi, og Sa’eed søn af Jubair, og Othman og Sahl, 

sønnerne af Hunayf, og Ubay søn af Ka’b, og Albaraa søn af Azib, og Alahnaf søn af 

Qayis, og Thabit søn af Qayis søn af Alkhatim, og Qayis søn Sa’d søn af Ubada, og 

ligeledes hans fader, og Khabab søn af Alarth, og Bilal, den, der kaldte til bøn for 

Profeten (sa), og Abdullah og Mohamad, sønnerne af Badil, og Qurtha søn af Ka’b 

Alkhazraji, og Sulayman søn af Sard Alkhuza’i, og Anas søn af Alharth, og Abu Qutada 

Alansari, og Sa’d søn af Mas’od Althaqafi, Almukhtars onkel, og Yazid søn af Nuwaira 

[og han er den første af Imam Alis (as) ledsagere, der døde i Alnahrawan, og Allahs 

Sendebud (sa) bevidnede Paradiset for ham to gange] 3 , og Nafe’ søn af Utba – Abu 

Layla Alansar og han hed Yasar, og der siges [at han hed:] Daood søn af Bilal, og Abu 

Layla tildelte Ali (as) en speciel [respekt], tilbragte nætterne med ham i snak, og holdte 

sig til ham. Han ledsagde ham til Mada’en, og var tilstedeværende i Sefin med ham, og 

blandt hans sønner, er en gruppe, der nævnes ved jurisprudens og kendes som 

lærde.” 4 

3. Aldhahabi og Ibn Hajar Alasqalani har ydermere talt andre end disse sahaba som 

værende af Alis (as) shia og blandt disse: Abu Altufayl, og de, der nægtede at give 

1 Mizan Ale’tedal: bind side 6 

2 En hashimit er enhver, der nedstammer fra Hashim, Profetens bedstefader. Her tales om Profetens (sa) familie. 

3 Tarikh Baghdad: bind 1 side 186-151. Se ligeledes bogen: Rijal Alshia fi Asanid Alsunnah. 

4 Alimam Albukhari wa Sahihuh Aljame’: side 168 

Side 21 af 79


bay’a til Abu Bakr, og deres hoveder udover Bani Hashim er: Salman Alfarsi, Abu Dhar, 

Ammar søn af Yasser, og Almuqdad … og en anden gruppe end disse med Abu Sufyan i 

spidsen … og han [Abu Sufyan] plejede at sige: ”Hvad går der af den sag [khilafah], 

[der er havnet] i [hænderne på] den mindste part [hvad angår status] i Quraysh?”… 1 

Der er endda en stor gruppe berettere og sunnimuslimske jurister, der anså Ali som værende 

bedre end Othman, og Aldhahabi nævnte dem i hans bog, og disse er: 

1. Al’amash, Sulayman søn af Mahran 

2. Alnu’man søn af Thabit 

3. Shu’ba søn af Alhajjaj 

4. Abdul Razaq Alsan’ani 

5. Ubeydallah søn af Musa 

6. Abdul Rahman søn af Abi Hatim 2 

7. Sufyan Althawri 3 

3.6. Shiismen blev startet af sahaba 

1. Abu Hatim Alrazi sagde: 

”Det første navn af en skoleretning, der kom fra islam, er shiismen, og dette var kaldenavnet 

for fire sahaba: Abu Dhar, Ammar, Almuqdad og Salman.” 4 

2. Ahmad Amin sagde: 

”Og Shiismen blev startet af en gruppe sahaba, der var oprigtige i deres kærlighed til Ali, og 

de anså, at han havde mere ret til khilafah grundet nogle attributter som de berettede om 

ham 1 , og de mest kendte af dem er: Salman, Abu Dhar og Almuqdad.” 2 

1 

1. Alkamel fi Altarikh: bind 2 side 10 – Dar Ihyaa Alturath Alarabi 

2. Aluqd Alfarid: bind 4 side 85 

3. Tarikh Altabari: bind 2 side 443 

4. Alimama Wal Siyasa: side 21 

2 Mizan Ale’tedal: bind 2 side 588 

3 Siyar A’lam Alnubalaa: bind 7 side 252 

4 Alzina fi Alkalimat Alislamia: bind 3 side 10 

Side 22 af 79


3. Subhi Salih sagde: 

”Der var iblandt sahaba, selv under Profetens (sa) tid, shia af Ali, den han [Profeten] havde 

opdraget, og af dem Abu Dhar og Almuqdad … og Jabir søn af Abdullah, og Ubay søn af Ka’b, 

og Abu Altufayl, og Alabbas samt alle hans sønner, og Ammar, og Abu Ayub …” 3 

Dermed, er dette en mening som mange salaf, sahaba og tabe’in, samt berettere og jurister 

havde. Det er derfor nødvendigt at sammenligne dette med Ibn Taymiahs tale og hans 

mening, for at kende hans placering i forhold til salaf, og salafs placering i forhold til ham. 

1 Som det er berettet af Ahmad bin Hanbals, samt Ismael Alqathi, og Alnesa’i og Abu Ali Alnisabori: ”Der er ikke 

berettet om nogen af ledsagerne, med gode beretterkæder, mere end der er berettet om Ali.” 

1. Fathul Bari: bind 7 side 89 

2. Tarikh Ibn Asaker: bind 3 side 83 

2 Dhua Alislam: bind 3 side 209 

3 Aluthum Alislamia: side 96 

Side 23 af 79


4. Den anden vinkel – Følger en salafist Profetens Sædvane? 

Et spørgsmål, der stiller sig selv: Fulgte alle salaf af jurisprudens- og hadithfolk, samt alle de 

sahaba de havde forbindelse til, Profetens (sa) Sædvane fra punkt til prikke? Eller ser du dem 

gå imod Bogen og Sædvanen af had til Imam Ali (as) eller rafidha 1 som de selv beskriver det? 

Eller pga. deres overdrivelse af kærligheden til andre? 

I det følgende nogle eksempler: 

4.1. At afholde sig fra anbefalingerne 

Ibn Taymiah sagde: 

”Og hertil, gik nogle af juristerne (til at mene), at man (bør) forlade nogle af de anbefalede 

handlinger, hvis disse bliver til et kendetegn for dem – altså shiamuslimerne – for skønt at det 

ikke er påbudt at forlade (disse anbefalinger), men det, at udvise disse vil lade én ligne dem, 

så man ikke kan skelne en sunni fra en rafidhi. Og fordelen ved at kunne skelne sig fra dem, 

for at kunne efterlade dem og imødegå dem, er mægtigere end at forlade denne anbefaling.” 2 

4.2. Fastgørelsen af ens turban 

Aliraqi sagde i hvorledes man fastgør ens turban: 

”Jeg har ikke set noget, der tyder på, at (man skal) forfremme den højre del, på nær en svag 

hadith hos Altabarani, og hvis vi antager dens bekræftelse, så mon ikke det er, at han løsnede 

den fra den højre side og tog den tilbage til den venstre side som nogle gør, men da det blev 

til et tegn for imamitterne [shia], så bør man afholde sig fra det, for ikke at efterligne dem.” 

4.3. At flade graven 

Han sagde i Alwajiz – Alghazalis Fiqh – og ligeledes i Alwajiz’s forklaring, der hedder Fath 

Alaziz fi Alfiqh Alshafe’i: 

1 Rafidha betyder ’’benægtere’’; Et øgenavn for dem, der ikke afgav et troskabsløfte og tilkendegav Abu Bakr og 

Omars lederskab (khilafah), og de efterfølgende muslimer, der fulgte dem i dette; forholdsvist shiamuslimerne. 


Side 24 af 79


”[Berettet] af Alqasim søn af Mohamad søn af Abu Bakr: Jeg så Profetens (sa), Abu Bakrs og 

Omars grave flade. Og Ibn Abi Hurraira 1 sagde: Det er bedst at undlade at flade (gravene), 

men derimod opflytte (dem), da (at) flade (gravene) er blevet til et tegn for rawafidh 

[shiamuslimerne], og det er vægtigere at imødegå dem.” 2 

4.4. At velsigne med salawat andre end Profeten (sa) 

Alzamakhshari 3 sagde: 

”Og hvis du sagde: Hvad siger du om at velsigne [med salawat] andre end Profeten (sa)? Siger 

jeg: Ved qiyas, er det tilladt at velsigne [med salawat] enhver troende, pga. Hans, Den 

Ophøjedes tale: 

”Det er Ham, som sender Sine velsignelser [salawat] over jer.” 4 

Og pga. Hans, Den Ophøjedes tale: 

”Og velsign dem [salli]; thi dine bønner er sjælero for dem.” 5 

Og pga. hans (sa) tale: ”O Allah, velsign [salli] Abi Awfas familie.” 

Men lærde har en udredning omkring dette, som er: Hvis det for opfølgningens skyld, såsom 

din tale: ”salla allahu alaihi wa salam”, så er der ingen tale (imod) dette. 

Men at benævne andre end ham af Ahlulbayt [med salawat] som han benævnes, så er det 

uanbefalet, idet at dette, er blevet til et tegn for at nævne Allahs Sendebud, og idet at det kan 

forårsage at blive mistænkt for værende rafidhi [Shiisme].” 

1 Aldhahabi sagde: Han er imamen, shafe’iernes sheikh, Alhassan søn af Alhussein Albaghdadi, dommeren, den 

ansete, og skoleretningens lederskab endte til ham. Han lærte jurisprudens hos Ibn Sareej, og derefter hos Ishaq 

Almuruzi, og han forfattede en forklaring af Mukhtasar Almuzni. Altabari, Aldar Qutni og andre har taget fra ham, og 

blev kendt i horisonterne, og han døde år 345 efter hijrah. Siyar A’lam Alnubalaa: bind 15 side 430. 

2 

1. Almajmo’ af Alnawawi: bind 5 side 229 

2. Irshad Alsari: bind 2 side 468 

3 Døde år 536 efter hijrah. 


5 Koranen: 24:103 

Side 25 af 79


4.5. At salutere andre end Profeterne (as) 

Ibn Hajar Alasqalani sagde: 

”Der er blevet uenighed om at salutere [med alaihi alsalam] andre end Profeterne, efter 

enigheden om tilladelsen for dette til en levende. Der blev sagt, at dette er tilladt ad infinitum. 

Og der blev sagt: Nej, kun som følge [til Profeterne], og benævnes ikke for én, idet at det er 

blevet til et tegn for rafidha [shiamuslimerne], og (dette) er meddelt af Alnawawi på vegne af 

Sheikh Abu Mohamad Aljuwaini.” 1 

4.6. Hvordan man binder en turban 

Alzarqani sagde: 

”Det er af Sædvanen at binde turbanen som Allahs Sendebud (sa) bandt den. Dette er 

udførelsen af Sædvanen. Og i dag er det blevet til et tegn for imamitternes [shiamuslimernes] 

jurister, så man bør undlade dette, så man ikke efterligner dem.” 2 

4.7. Ophøje sahabas tale over Profetens (sa) 

Albaghawi sagde: 

”Bedes nafila [anbefalede bønner] i fællesskab eller alene? To svar: 

Det ene (er): At (bede) i fællesskab er bedre, idet at Omar samlede dem [muslimerne] 

omkring Ubay søn af Ka’b. 

Det andet: Alene er bedre, idet at Profeten (sa) bad nogle nætter i moskeen, og gik ikke ud 

resten af måneden, og sagde: ”Bed i jeres huse, thi det bedste af en mands bøn, er i sit hus, 

på nær den påbudte (bøn).”, og den første er mere korrekt.” 3 

Dvs. at han sætter Omars tale højere op end Profetens tale og gøremål!!! 

1 Fathul Bari: bind 11 side 142 

2 Sharh Almawaheb Alladunia: bind 5 side 13 

3 Altahdhib fi Fiqh Alshafe’i: bind 3 side 232 

Side 26 af 79


4.8. Muawias holdning til Sædvanen 

4.8.1. At sætte ringen på venstre hånd 

”Den første, der tog ringen på venstre (hånd) i modsætning til Sædvanen, er Muawia.” 1 

4.8.2. Forbød udførelsen af talbia 2 

Berettet af Saeed søn af Jubair: 

”Vi var hos Ibn Abbas i Arafa 3 , så sagde han: O Saeed, hvordan kan det være, at jeg ikke 

hører folket udtale talbia? Jeg sagde: De frygter Muawia. Så gik Ibn Abbas ud af sin ansæt og 

sagde: Jeg svarer dit kald, O Allah, jeg svarer dit kald. Jeg svarer dit kald om det (betyder) at 

Muawias næse skal tvinges. O Allah forband dem, de forlod Sædvanen for deres had til Ali.” 

Alsindi sagde i sine kommentarer over beretningen: 

”Det vil sige, pga. deres had til Ali, idet Ali holdt fast ved Sædvanen, og disse forlod det pga. 

deres had til ham.” 4 

4.8.3. Hans manglende agtelse for Profetens (sa) udtalelser 

Ibn Asaker beretter af Raja’ søn af Haiwa: 

”Muawia plejede at flygte fra hadith, og sagde: Beret ikke [la tuhadithu] fra Profeten (sa). Og 

jeg hørte ham ikke berette fra Profeten, på nær (i) én (enkelt) dag.” 5 

1 Rabi’ Alabrar: bind 4 side 24 

2 Talbia, er når den valfartende til Mekka siger: ”Labaika Allahum labaik, labaika la sharikh Laka labaik..”. 

3 Arafa: En bjerg nær mekka, og en del af den islamisk valfart. 

4 

1. Sunnan Alnesa’i: bind 5 side 253 

2. Alsunnan Alkubra: bind 7 side 244 

5 Tarikh Madinat Demashq: bind 59 side 176 – og berettet af Idris: ”Jeg hørte Muawia, og han berettede skånsomt af 

Profetens (sa) hadith. ” 

Side 27 af 79


4.8.4. Muawias dom og Allahs Sendebuds (sa) dom 

Ibn Abd Rabuh sagde: 

”Da Abdul Rahman søn af Khalid søn af Alwalids og Nasr søn af Alhajjaj’s (khalid søn af 

Alwalids slave) strid havde varet længe omkrig Abdullah søn af Alhajjaj, beordrede Muawia 

hans hofchef at forsinke deres sag, indtil hans forsamling bliver fyldt op (af mennesker). 

Muawia satte sig ned … og derefter tillod han dem [at tale], medens forsamlingen var fyldt op. 

Så sagde Nasr søn af Alhajjaj: Min broder, og min faders søn. Og Abdul Rahman sagde: Min 

slave, og min faders slaves søn og slave, (han) blev født på hans seng. 

Da sagde Muawia: O min vagt, tag denne sten – og afslørede en (sten) – og giv den til Nasr 

søn af Alhajjaj. Og han [Muawia] sagde: O Nasr, dette er hvad du ejer i Allahs Sendebuds (sa) 

dom, idet han sagde: Barnet tilhører sengen, og horekarlen får en sten. Så sagde Nasr: 

Hvorfor dømte du ikke ligeledes med Ziyad 1 , O de troendes leder? (Muawia) sagde: Det var 

Muawias dom, og denne er Allahs Sendebuds (sa) dom.” 2 

4.8.5. Indtagelse af alkohol 

Ahmad bin Hanbal sagde: 

”Berettet af Abdullah søn af Barida, at han sagde: Jeg og min fader gik ind til Muawia, og han 

lod os sidde på en seng, og derefter kom (de) med maden til os, så spiste vi. Derefter kom 

(de) med druk til os, så drak Muawia og rakte det til min fader, dernæst sagde (Muawia): Jeg 

har ikke drukket det siden Allahs Sendebud forbød det.” 3 

4.9. Afholde sig fra at berette Profetens (sa) tale 

Berettet af Alshu’bi, at han sagde: 

”Jeg sad (jævnligt) med Omars søn i et år, og jeg hørte ham ikke berette fra Allahs Sendebud 

(sa)” 4 

1 Muawia erklærede horeungen Ziyad for værende hans broder, og hans faders søn, selvom han blev født medens 

hans moder var gift med en anden. 

2 Aluqd Alfarid: bind 6 side 133 

3 Musnad Ahmad bin Hanbal: bind 5 side 347 

4 

Side 28 af 79


Jeg siger: De salaf, der flygtede fra at berette Allahs Sendebuds (sa) tale og fra at overlevere 

den til folket, og drak vin trods dens forbud, og laver en dom (sædvane) for sig selv op imod 

Allahs Sendebuds (sa) dom – og forlader den sande Sædvane, som er stadfæstet af Allahs 

Sendebud (sa), blot fordi, at den er blevet til et ”tegn” for shiamuslimerne, eller blot fordi, at 

Imam Ali (as) holdt fast ved den, såsom med sagen vedr. talbia – er disse virkelig tilhængerne 

af Allahs Sendebuds (sa) Sædvane? Og skal man virkelig følge disse, og være beæret fordi 

man følger dem? 

4.10. Konspirationen for at dræbe Profeten (sa) 

Der er overleveret tekster i Sihah og Sunnan bøgerne, der tyder på, at et folk af de, som 

regnes for værende sahaba, planlagde en konspiration for at likvidere den hellige Profet (sa), 

og dette hændte efter han vendte tilbage fra slaget ved Tabook. Og de udførte den i et 

fortvivlet forsøg, da Profeten (sa) tog imod Aqaba, og de kom tildækkede og angreb Ammar 

søn af Yaser, medens han led Profetens (sa) befordringsmiddel, og de ønskede med dette at 

dyret skulle gå i panik og kaste Profeten (sa) fra sig til jorden, og dermed opnå hvad de kom 

efter af onde hensigter. Men de ønskede, og Allah (jwa) ønskede, og alene det Allah (jwa) 

ønsker sker. Herefter nogle af teksterne: 

1. Ahmad bin Hanbal beretter: 

”Abdullah fortalte os, (at) min fader fortalte mig, (at) Yazid fortalte mig, (at) Alwalid [søn af 

Abdullah søn af Jami’] fortalte mig, af Abu Altufayl, at han sagde: Da Allahs Sendebud (sa) 

kom fra slaget ved Tabook, beordrede han en herold, som sagde: At Allahs Sendebud har 

taget Alaqaba(s vej), så lad ingen tage den. Så medens at Allahs Sendebuds 

(befordringsmiddel) trukket af Huthaifa og ledet af Ammar, kom en tildækket flok, ridende, og 

de dækkede Ammar medens han ledede Allahs Sendebud(s befordringsmiddel), og Ammar 

kom og slog på hestenes ansigter. Så sagde Allahs Sendebud (sa) til Huthaifa: Træk! Træk! Til 

Allahs Sendebud (sa) steg ned. 

Da Allahs Sendebud (sa) steg af, gik han ned og Ammar vendte tilbage, så sagde han: O 

Ammar, fandt du ud hvem folket var? 

Så sagde han: Jeg fandt ud af hvilke heste det var, (men) folket var tildækkede. 

Allahs Sendebud (sa) sagde: Ved du hvad de ville? 

1. Almuhadith Alfathel: side 551 

2. Ma’a Aldektor Alghafari: side 335 

Side 29 af 79


Han [Ammar] sagde: Allah og Hans Sendebud er mere vidende. 

Han [Profeten] sagde: De ville lade (befordringsmidlet) gå i panik, så Allahs Sendebud kunne 

gå til grunde. 

Så bandede Ammar ad en mand fra Profetens (sa) ledsagere. Så sagde han: Jeg spørger jer 

ved Allah, hvor mange ved du, var af Alaqabas af folk? 

Han sagde: Fjorten. Så sagde han: Hvis du var (én) af dem, så var de femten. 

Så talte Allahs Sendebud (as) tretten af dem. De sagde: Ved Allah, vi havde ikke hørt 

Profetens herold, og vi vidste ikke hvad folket ville. 

Så sagde Ammar: Jeg bevidner, at de tolv, der er tilbage, er i krig mod Allah og Hans 

Sendebud i livet og dagen, hvori menneskene opstår.” 1 

2. Jalalul Deen Alsiyuti beretter: 

”Berettet af Urwa, [han] sagde: Allahs Sendebud (sa) vendte tilbage fra Tabook, da han var 

nået noget af vejen, lagde nogle af Allahs Sendebuds ledsagere en plan imod ham, og de 

konspirerede at kaste ham ned fra en højde på vejen. Så sagde Profeten (sa) til Huthaifa: Har 

du genkendt nogle, O Huthaifa, af denne flok? 

Huthaifa sagde: Jeg genkendte dem og deres heste. Han sagde: Det var (i) nattens mørke og 

jeg rakte efter dem, medens de var tildækkede. 

Så sagde Profeten (sa): Ved I hvad deres sag var, og hvad de ønskede? 

De sagde: Nej, ved Allah og Allahs Sendebud. 

Han sagde: De planlagde at ride med mig til jeg går op ad højden, så de kaster mig ned fra 

den. 

De sagde: Vil du ikke beordre (os), O Allahs Sendebud (sa), så vi dræber dem? 

Han sagde: Jeg hader at folk (vil) snakke og sige: Mohamad har lagt sin hånd på sine 

ledsagere! Og han navngav (ledsagerne) til dem og sagde: Røb dem ikke.” 2 

3. Ibn Kathir beretter: 

”At Ammar og Huthaifa sagde: O Allahs Sendebud, vil du da ikke beordre deres drab? Han 

sagde: Jeg hader, at folk ville snakke om, at Mohamad dræber hans ledsagere.” 3 

1 Musnad Ahmad bin Hanbal: bind 5 side 453 – Dar Sader. 

2 Aldurr Almanthor: bind 3 side 259 – Maktabat Almarashi. 

3 Tafsir Ibn Kathir: bind 2 side 322 

Side 30 af 79


Og det er bemærkelsesværdigt, at disse terrorister, der ønskede at likvidere Profeten (sa) og 

begå denne mægtige forbrydelse, var af Allahs Sendebuds (sa) sahaba, og Profeten (sa) kaldte 

dem for værende ledsagere (ashab) som i beretningen af Alsiyuti. 

Og i Ibn Kathirs overlevering: ”Jeg hader, at folk ville snakke om, at Mohamad dræber hans 

ledsagere.” 

Og Muslim nævner i hans Sahih en henvisning til Huthaifas beretning, om at der blandt sahaba 

er hyklere og den omhandler historien om Alaqaba. 

4. Muslim beretter 

”Berettet af Huthaifa, at Profeten (sa) sagde: Blandt mine ledsagere er der tolv hyklere. Blandt 

dem otte, som ikke vil indgå i Paradiset før Kamelen kan gå ind ad en synåls hul.” 1 

4.10.1. Konspirationens medlemmer 

Ibn Hazm nævner en overlevering, berettet af Alwalid søn af Jami’, som udpeger fem ud af de 

tolv, men han erklærede den for værende svag ved at erklære Alwalid for værende svag. Han 

sagde: 

”Og han er gået til grunde, og vi anser ham ikke for værende vidende om hvem der 

fabrikerede hadithen, for han berettede nogle beretninger, blandt dem: ”At Abu Bakr, og 

Omar, og Othman, og Talha, og Sa’d søn af Abi Waqas ønskede at dræbe Profeten (sa), og at 

kaste ham ned fra højden i Tabook, og denne er en fabrikeret løgn, hvis opdigter Allah (jwa) 

ser ondt på, og dermed falder troen på ham.”” 

4.10.2. Et stop med Ibn Hazm 

Først og fremmest, så er selve begivenheden og konspirationen ikke noget man kan benægte, 

og at det blev startet af en gruppe af ledsagerne, som ikke er mindre end tolv, og Profeten 

(sa) navngav dem og lod Huthaifa kende dem, og Huthaifa kendte dem godt. Derfor var der 

1 Sahih Muslim: bind 8 side 122. Endvidere har forfatterne omtalt i deres bøger mange lignende likviderings 

konspirationer, skønt nogle af dem ikke blev udført, såsom konspirationen for drabet på Imam Ali (as). Alsam’ani 

beretter: ”Jeg spurgte Sharif Omar søn af Ibrahim Alhussaini i Kufa, om betydningen af Abu Bakrs tale: ”Lad Khalid 

ikke udføre hvad han blev beordret.” Han sagde: Han havde beordret Khalid søn af Alwalid at dræbe Ali, men fortrød 

det senere, og forbød ham dette.” Alansab: bind 3 side 95 

Side 31 af 79


nogle ledsagere, der spurgte Huthaifa, om hvorvidt de var på listen – listen på terroristerne og 

hyklerne – som Imam Aldhahabi bevidner, berettet af Omar. Han sagde: 

”Og Huthaifa er én af Profetens (sa) fjorten ædle ledsagere. Profeten (sa) havde røbet 

navnene på hyklerne over for ham, og han memoriserede af ham [Profeten][beretninger] om 

de splittelser, som ville komme før timen [Dommedagen], og Omar adspurgte ham: Ved Allah 

(er jeg blandt hyklerne?). Ved Allah nej, og jeg vil ikke frikende nogen efter dig.” 1 

For det andet, så er beretteren Alwalid søn af Jami’ troværdig, uden tvivl, og dette har 

beretterlærens lærde bevidnet: 

1. Al’ijli udpegede ham som værende troværdig. 2 

2. Og berettet af Ibn Saad: Han var troværdig og havde hadith. 

3. Og Ibn Habban nævnte ham blandt Althiqat (de troværdige). 

4. Og berettet af Ahmad bin Hanbal: Intet galt over ham. 

5. Og berettet af Yahya søn af Maeen: Troværdig. 

6. Og berettet af Abi Hatim Alrazi: Retskaffen. 

7. Og berettet af Abu Zur’a: Intet galt ved ham. 

8. Og af Aldhabi: Abu Nu’aim gjorde ham troværdig 

Så manden er troværdig, og hans beretning er troværdig på deres betingelser, men vi 

insisterer ikke på denne liste, idet at lister med andre end disses navne ligeledes er 

overleveret, og Ibn Quttaiba har overleveret en anden liste, og sagde: 

”Navnene på hyklerne, der ønskede at kaste Profeten (sa) ned fra højden i slaget ved Tabook 

er: Abdullah søn af Ubay, og Sa’d søn af Abi Sarh, og Abu Hadhir Ali’rabi, og Aljalas søn af 

Suwaid søn af Samit, og Mujjama’ søn af Harith, og Malih Altaymi, og Hos’sain søn af Namir, 

og Ta’ima søn af Ubayriq, og Murra søn af Rabi’, og Abu A’mer var deres overhoved.” 3 

Jeg siger: Denne overlevering er mursal 4 , og det vides ikke hvorfra den stammer! Men vi 

ønsker at stadfæste, at der blandt sahaba og salaf var folk, der ikke var retskafne, så det giver 

1 

1. Tarikh Alislam (Alkulafaa): side 494 

2. Albidaya wal Nihaya: bind 5 side 25 

2 Althiqat: side 465 

3 Alma’aref: side 343 

4 Indeholder et brud i beretterkæden. 

Side 32 af 79


ingen mening at gøre dem alle hellige uden at skelne mellem dem, og ligeledes påstanden om 

at salafisterne følger salafs fodspor. 

Alallama Almuqbeli sagde: 

”Sahabas retfærdighed [’adala] er (af) flertallet og ikke (af) dem alle, og at det er muligt for 

dem, hvad der er muligt for andre: af glemsomhed, fejl, efterladenhed og begær, og at mange 

af dem vendte om på deres hæle 1 [irtadu]. 

Allahs Sendebud (sa) sagde i afskedsvalfarten: Vend ikke efter mig (tilbage til) vantro, (hvor) 

1 Blev vantro igen 

nogle af jer dræber andre.” 2 

2 Aladhwaa ’ala Alhadith: side 298 – Og lige det er Taha Husseins tale i Alfitna Alkubra: side 170, og Ahmad Amins tale 

i Dhuha Alislam: bind 3 side 75, og Nasr Aldeen Alalbani i Selselat Alahadith Aldha’ifa wal Mawdho’a: bind 1 side 82, 

og Alshawkanis i Irshad Alfuhul: side 185, og Abu Raya i Aldhwaa: side 356, og Alrafe’i i Ali’jaz: side 141. 

Side 33 af 79


5. Den tredje vinkel – Beviser på Abu Bakrs Khilafahs 

gyldighed 

Hvad er beviset på Abu Bakrs khilafahs gyldighed hos sunnimuslimerne? 

De læner sig op ad to vigtige beviser, for at stadfæste gyldigheden af at følge Abu Bakr i deres 

skoleretning: 

1. Sahabas konsensus omkring hans khilafah 

2. Ti beviser på, at han var den bedste … og imama skal være hos den bedste. 

5.1. Hvad angår konsensussen 

Vi vil vise, ud fra udtalelserne af sunnimuslimernes lærde, at der ikke var konsensus 1 , og at 

det ikke var nødvendigt med den, og at det er tilstrækkeligt at én muslim giver troskabsløfte 

(bay’a), så dennes (som har fået troskabsløftet) khilafah er gyldig. 

1. Almawerdi Alshafe’i, som døde år 450 efter hijrah, sagde: 

”En gruppe sagde: Den gøres ikke gyldig [khilafahen] foruden (accepten af) publikummet af 

overhovederne fra ethvert land, så accepten af ham bliver generel. Og underkastelsen af hans 

imama i konsensus, og dette er en mening, der udspringer fra Abu Bakrs troskabsløfte, som 

blev valgt af de, der var tilstedeværende under den(s indtruffen), og der blev ikke ventet for 

hans troskabsløfte for de, der var fraværende.” 2 

2. Alqurtubi, som døde år 671 efter hijrah, sagde: 

”Så hvis én overhoved gyldiggjorde den, så er dette stadfæstet, og det er påbudt andre at 

aflægge (troskabsløftet), i modstrid til andre mennesker. Vort bevis er, at Omar gyldiggjorde 

troskabsløftet for Abu Bakr.” 3 

3. Alghazali, som døde år 478 efter hijrah, sagde: 

1 Alrazi påstod, at der var konsensus, idet han sagde: ”Og Allah velsignede denne nation, som er beskrevet som 

værende den bedste nation, til at gøre imamen efter Sendebudet (sa), Abu Bakr med fuld konsensus.” Altafsir Alkabir: 

bind 16 side 68 

2 Alahkam Alsultania: side 33 

3 Jame’ Ahkam Alquran: bind 1 side 269 

Side 34 af 79


”Det er ikke en betingelse for gyldigheden af imama, at (der skal være) konsensus. Den gøres 

gyldig, selv hvis der ikke var enighed i nationen om dens gyldighed, og beviset på dette: At da 

imama blev gyldiggjort for Abu Bakr, gik han straks i gang med at varetage muslimernes love, 

og han ventede ikke på, at nyhederne skulle spredes til de ledsagere, der var i de fjerne egne, 

og ingen modsigende modsagde det. Så hvis konsensus ikke er et krav for gyldigheden af 

imama, er ingen tal eller begrænsning stadfæstet, så princippet (er): Dommen, at imama, er 

gyldig når ét overhoved gør den gyldig.” 1 

4. Ibn Alarabi Almaliki, som døde år 543 efter hijrah, sagde: 

”Det er ikke nødvendigt for gyldigheden af troskabsløftet for imamen, (at der skal være) 

konsensus hos alle menneskene, derimod er to eller én tilstrækkelige for gyldigheden af 

dette.” 2 

5. Allahiji, som døde år 756 efter hijrah, sagde: 

”Hvis det er stadfæstet, at indtruffen af imama (sker) ved valg og troskabsløfte, så vid, at 

dette ikke behøver konsensus, idet at der ikke er noget rationelt eller hørt bevis på det, men 

(alene) én eller to af overhovederne er tilstrækkelig, (dette) på grund af vor viden om at 

sahaba, skønt deres force i religionen, tog dette som værende tilstrækkeligt. Såsom (da) Omar 

gyldiggjorde Abu Bakrs, og (da) Abdul Rahman søn af Awf gyldiggjorde Othmans.” 3 

Mon det var sahaba, der accepterede og fandt dette tilstrækkeligt? Eller var det Omar søn af 

Alkhatab, som stadfæstede, konfirmerede og truede?!! Her er hvad Ibn Abi Alhadid siger: 

”Han armerede Abu Bakrs troskabsløfte, og ydmygede de, der nægtede den, og han knækkede 

Zubeirs sværd, da han hejste det, og han skubbede Almuqdad (i hans) brystkasse, og han 

trådte i Saqifa på Sa’d søn af Ubada, og sagde: Dræb Sa’d, må Allah dræbe Sa’d, og han 

brækkede næsen på Alhabab søn af Almunther … og han truede de, der søgte ly i Fatimas (as) 

hus af hashimitterne, og fik dem ud af det, og foruden ham, var sagen ikke blevet stabiliseret 

for Abu Bakr.” 4 

1 Alirshad fi Alahkam: side 422 

2 Sharh Sunnan Altermethi: bind 13 side 229 

3 Almawaqif fi ’Ilm Alkalam: bind 8 side 351 

4 Sharh Ibn Abi Alhadid: bind 1 side 189 

Side 35 af 79


5.1.1 Alghazali vidner om den falske konsensus 

Aldhahabi sagde: 

”Abu Hamed nævnte i hans bog, Sirr Alalamin wa Kashf ma fi Aldarain, og han sagde om 

hadithen: ”Den jeg er leder over, er Ali leder over”, at Omar sagde til Ali: Tillykke, tillykke, du 

er nu blevet min leder og leder over enhver troende mand og kvinde. Abu Hamed sagde: Dette 

er en underkastelse og en accept, og derefter overtog begæret ham for kærligheden til 

lederskabet, og bestemmelserne og lederskabets ordre og forbud, og dette gjorde, at de stod 

imod og lagde (fortiden) bag dem og solgte det for en billig pris, hvilket onde de har solgt. 

Aldhahabi sagde: Og han skriblede en masse af denne tomme tale, som imamitterne hævder, 

og jeg ved ikke hvad hans undskyldning er i dette? Og det ser ud til, at han vendte tilbage og 

fulgte sandheden, da manden er videnskabens have.” 1 

5.2. Beviset på, at han var bedre 

Det andet bevis på Abu Bakrs khilafahs gyldighed, er påstanden om, at han var bedre end de 

øvrige sahaba. 

Aljarjani sagde i Sharh Almawaqif: 

”Det bedste menneske efter Allahs Sendebud (sa), er hos os Abu Bakr og (ligeledes hos) 

flertallet af de ældre mu’tazila, og hos shia(muslimerne) og hos flertallet af de senere 

mu’tazila, er det Ali.” 2 

Hvad angår beviset på at han var bedre, så har man brugt ti beviser: 

5.2.1. Det første bevis – At han var den mest gudfrygtige. 

Og dette pga. Allahs (jwa) tale i Koranen: 

”Men den Gudfrygtige skal holdes borte fra den. Den, der giver sin rigdom bort for at 

rense sig. Den, der ikke beviser nogen sin nåde for at blive belønnet.” 3 

Aljarjani sagde: 


2 Sharh Almawaqif: bind 8 side 365 

3 Koranen: 92:17-19 

Side 36 af 79


”De fleste fortolkere sagde, og på dette har lærde stolet, at det blev åbenbaret om Abu Bakr, 

og han er den Gudfrygtige, og den, der er den retfærdige har mest ære hos Allah, idet Han, 

Den Ophøjede, siger: ”Den mest Gudfrygtige blandt jer, har mest ære hos Allah. 1 ”, og 

dermed har Abu Bakr mest ære hos Allah.” 

Svaret: 

For det første: Så er verset åbenbaret om historien om Abi Aldahdah og palmens ejer. 2 

Og der blev sagt: [Verset] er generelt om de troende, og omtaler ikke nogen af dem specielt. 

For det andet: Det afhænger af troværdigheden af beretterkæden, som har berettet hadithen, 

der siger, at det er åbenbaret om Abu Bakr. Og Alhaithami diskuterede dette og sagde: 

”I den [kæden] er der Musab søn af Thabit og i ham er der svaghed.” 3 

Og denne Musab er barnebarn af Abdullah søn af Zubeir, og dermed også efterkommer af Abu 

Bakr gennem hans datter Asmaa, og med hadithen ønsker han at blære sig med sin oldefader 

fra sin moder, og hans families fjendskab til Ahlulbayt er kendt, og desuden, så har andre 

lærde erklæret ham for værende svag, såsom Ahmad bin Hanbal, Yahya søn af Maeen, og 

(berettet) af Abi Hatem: ”Han bruges ikke som bevis.” Og (berettet) af Alnesa’i: ”Han er ikke 

stærk.” 

For det tredje: Ayesha benægter, at noget vers er nedkommet om dem, idet hun sagde: 

”Intet fra Koranen er nedkommet om os.” 4 

5.2.2. Det andet bevis – Hvad de beretter af Profeten, at han sagde: ”Følg de, der er efter 

mig: Abu Bakr og Omar.” 5 



3 Majma’ Alzawaed: bind 9 side 5 

4 Sahih Bukhari: bind 6 side 42 – Dar Alfikr. 

5 

1. Musnad Ahmad bin Hanbal: bind 5 side 382 

2. Sunnan Altermethi: bind 5 side 572 

3. Mustadrak Alhakim: bind 3 side 75 

Side 37 af 79


Hadithens forklaring: ”Følg” er en ordre, og talen er til alle muslimerne og omfatter dermed 

Ali, så det er påbudt ham at følge de to ligeledes. 

Svaret: 

Det er muligvis et af de stærkeste og bedste beviser de har, og derfor siges der: De tos 

enighed og sædvane er et bevis, men de besvares: 

For det første: Hadithens isnad 1 er svag som Almanawi bevidner i hans forklaring af Aljame’ 

Alsaghir 2 : 

1. Abu Hatim sagde: ”Den er problematisk”. Og Albazar og Ibn Abi Hatim sagde: ”Er ikke 

sand.” 3 

2. Aluqaili sagde: ”Falsk og ubegrundet.” 4 

3. Og Altermthi sagde, efter at han overleverede hadithen fra Sufyan: ”Og Sufyan søn af 

Ayeena klimprede [yudales] 5 i denne hadith. Nogle gange berettede han den af Zaida af 

Abdul Malik søn af Omair, og andre gange nævnte han ikke Zaida i den.” 6 

4. Og Aldhahabi sagde om Abu Bakr Alnaqach: ”Og denne beretning er kraftløs.” 7 

5. Og Aldar Qutni sagde: ”Denne hadith kan ikke stadfæstes, og denne Alumrani 

[hadithens beretter] er svag.” 8 

6. Og Alfarghani, som døde år 743 efter hijrah, sagde i han forklaring af Alminhaj af 

1 Beretterkæde. 

Albaithawi: ”Denne hadith er fabrikeret.” 9 

2 Faith Alqadir: bind 2 side 56 

3 Faith Alqadir: bind 2 side 56 

4 Aldhuafaa: bind 4 side 95 

5 Yudels: Betyder at han tillægger en opdigtet hadith en sand beretterkæder, eller ændrer i en sand beretterkæde, 

således at den får en anden mening. 

6 Aljame’ Alsahih: bind 5 side 75 


8 Lisan Almizan: bind 5 side 237 

9 Muhadharat fi Ali’teqadat: bind 1 side 345 

Side 38 af 79


7. Og Aldhahabi sagde: ”Dens isnad er virkelig kraftløs.” 1 

8. Og af Ibn Hajar Alasqalani: ”Og han bekræfter, at denne hadith går til grunde.” 2 

9. Og Alhaythami sagde: ”Og i den [beretterkæden], er der nogle jeg ikke kender.” og han 

sagde: ”Og i den [beretterkæden] er der Yahya søn af Adbul Hamid Alhamani, og han 

er svag.” 3 

10. Og af Sheikh Alislam Alharawi: ”Denne hadith er fabrikeret.” 4 

11. Og ligeledes nævner Ibn Darwish meningerne om denne hadiths svaghed og falskhed. 

For det andet: Så har sahaba været uenige med Abu Bakr og Omar, i såvel tale som gøremål 

adskillige steder. Er de så mon syndige af den grund? 

For det tredje: Abu Bakr og Omar var uenige indbyrdes i flere affærer. Hvem skal muslimerne 

så følge? Herefter et vidende om dette. 

Omar spytter på kalifens, Abu Bakrs ordre: 

”Ayeena søn af Hesn og Alaqra’ søn af Habis til Abo Bakr og sagde: O Allahs Sendebuds (sa) 

kalif, vi har et saltholdigt jord, som er til ingen nytte, hvis du giver den til os, så vi kan høste 

den og såre i den, og mon Allah sætter nytte i den. Så gav han dem den, og skrev til dem en 

skrivning om dette, og lod (folk) vidne om det, så farede de hen imod Omar, så han kunne 

vidne om hvad den [skrivningen] indeholdt, så tog han den fra deres hænder, og spyttede i 

den og slettede den, så brokkede de sig, og de udtalte en grov tale til ham, så sagde Omar: 

Allahs Sendebud (sa) var blid mod disse, da islam var mindre (stærk), og (nu) har Allah 

styrket islam, så gå og stræb jeres stræben, må Allah ikke tilbageholde jer, hvis I 

tilbageholder.” 5 

1 Talkhis Almustadrak: bind 3 side 75 

2 Lisan Almizan: bind 1 side 188 og side 272 og bind 5 side 237 

3 Majma’ Alzawaed: bind 9 side 54 og side 295 

4 

1. Aldurr Alnadhid min Majmo’at Alhafid: side 97 

2. Asna Almatalib fi Ahadith Mukhatalifat Almaratib: bind 48 


Side 39 af 79


Jeg siger: Deres uenighed var fra starten – fra Profetens (sa) tid – og den forblev. Og her har 

du et andet vidne, om deres uenighed hos Profeten (sa). 

Berettet af Abi Malika: 

”De to gode var nær gået til grunde, Abu Bakr og Omar, da en delegation fra Tamim kom til 

Profeten (sa), pegede den ene af dem på Alaqraq søn af Habis Alhanthali, af Bani Mujashi’ 

stammen, og den anden påpegede en anden. Abu Bakr sagde til Omar: Du ønsker sandelig at 

stritte imod mig, så sagde Omar: Jeg ønskede ikke at stritte imod dig? Så hævede deres 

stemmer sig hos Profeten (sa), så nedkom: ”O I troende, hæv ikke jeres stemmer 

over..” 1 ” 2 . 

Tilføj til dette, hvad Ibn Abi Alhadid nævnte om debatten mellem Omar og Abi Musa Alash’ari 

og Almughira søn af Shu’ba omkring det mest misundelige menneske, og at denne ifølge Omar 

var Abu Bakr, og som tyder på eksistensen af en dyb og aldrende uenighed mellem dem. 

For det fjerde: Hvad Alamudi sagde: 

”Og ligelede tales om hans [Profetens (sa)] tale ”Følg”: Hvordan, når dette bekræfter at Abu 

Bakrs og Omars konsensus sammen med de øvrige sahaba er et bevis for dem, og dette 

stritter imod sahabas konsensus.” 3 

For det femte: Hvis denne hadith som de forstår den var sand, så havde den været et 

testamente fra Profeten (sa) om deres lederskab. Og så havde der ikke været noget strid 

mellem sahaba 4 , omkring udpegelsen af lederen efter Profeten (sa), og sådan en strid hændte, 

så lænede nogen sig op ad Ali (as) og andre op ad Abu Bakr, og Ansar sagde: ”En leder fra jer 

og en leder fra os” 5 , og så havde Abu Bakr ikke behov for, at bruge det, at han var i slægt med 


2 

1. Sahih Bukhari: bind 3 side 191 (Fortolkningen af kapitlet om Alhudjurat) 

2. Musnad Ahmad bin Hanbal: bind 4 side 6 

3 Alahkam: bind 1 side 234 

4 Flere shiakilder fortæller os, hvordan de prøvede på at tvinge Imam Ali (as) til at aflægge ed, men at han nægtede: 

”Og Ali nægtede at give bay’a, så sagde de til ham: Ræk din hånd, men han nægtede dem det, så rakte de hans hånd 

med tvang, så samlede han sine fingre, og så prøvede de alle at åbne den, men de magtede det ikke, så berørte Abu 

Bakr hans hånd, mens den var lukket.” Ithbat Alwasia: side 146 og Alshafi: bind 3 side 244 

5 

Side 40 af 79


Profeten (sa) som bevis. Var denne hadith sand, havde han i stedet for al dette blot sagt: O I 

Ansar, Allahs Sendebud (sa) har beordret jer og alle andre at følge os i alle henseender, og I 

har bare at følge hvad han sagde!! 

Og vi ved med sikkerhed, at hvis han havde sådan et bevis, så havde han brugt det uden tvivl 

og ikke søgt ly i andre svage ting, såsom at han er i slægtskab med Profeten. Og da han aldrig 

har brugt sådan et, vidste vi, at den er fabrikeret og opdigtet. 

For det sjette: Idet at uenigheden mellem Abu Bakr og Omar var virkelig, og vi har henvist til 

episoder, hvori den kom til udtryk, så tyder hadithen på, at man skal følge to modstridende 

parter med hver deres mening, og sådan noget kan umuligt komme fra Profeten (sa). 

For det syvende: I beretningen er der et tegn på opdigtning, for muligvis sagde han: ”Følg de, 

der er efter mig Aba Bakr og Omar”, som betyder: O Abu Bakr og Omar, følg det, der er efter 

mig: Koranen og min Ahlulbayt, præcist som i den berømte og stadfæstede hadith: ”Jeg 

efterlader hos jer de to tyngder: Allahs Bog og min itrah – Ahlulbayt.” 1 

Alsheikh Alsadoq 2 (qds) sagde: 

”De [sunnimuslimerne] berettede ikke, at Profeten (sa) sagde: Følg de, der er efter mig: Abi 

Bakr og Omar, men de berettede: Følg de, der er efter mig: Abu Bakr og Omar, og blandt dem 

[sunnimuslimerne] er de, der berettede: Følg de, der er efter mig: Aba Bakr og Omar. Så hvis 

beretningen er sand, så betyder hans tale med alnasb 3 : Følg det, der er efter mig O Aba Bakr 

og Omar, og med alraf’ 4 : Følg O I mennesker, Abu Bakr O Omar – dvs. han taler til dem 

specielt – det, der er efter mig: Allahs Bog og min itrah – Ahlulbayt.” 5 

1. Sahih Bukhari: bind 10 side 44 

2. Musnad Ahmad: bind 1 side 55 


4. Ansab Albulthuri: bind 5 side 15 

5. Sirat Ibn Hisham: bind 4 side 338 

6. Taysir Alwusul: bind 2 side 42 

7. Alkamil fi Altarikh: bind 2 side 135 


9. Alriadh Alnadhera: bind 1 side 161 

1 Sunnan Altermethi: bind 5 side 609 hadith nr. 3663 

2 En stor shialærd som levede i 300-tallet efter hijra. 

3 Alnasb: når man siger Aba Bakr. 

4 Alraf’: når man siger Abu Bakr. 

5 Salat Altarawih: side 58. 

Side 41 af 79


5.2.3. Det tredje bevis – Profetens (sa) tale til Abi Aldardaa: ”Ved Allah, solen er ikke gået 

op eller ned, efter Profeterne og Sendebudene, over en mand, der er bedre end Abu Bakr.” 

Svaret: 

Altabarani berettede den i Alawsat, men dens isnad er svag. 

Fordi i den, er der: Ismael søn af Yahya Altamimi, og han er en løgner. 

Og i dens anden isnad, er der: Baqiya søn af Alwalid: Og han er mudalis 1 , og svag. 2 

5.2.4. Det fjerde bevis – Profetens (sa) tale om Abu Bakr og Omar: ”De er overhovederne 

for Paradisets ældre, på nær Profeterne og Sendebudene.” 

Hadithens forklaring: Den, som er et folks overhoved, er imamen iblandt dem og samtidig den, 

der skal følges. 

Dermed er Ali (as) én af de, der skal følge Abu Bakr og Omar. 

Svaret: 

For det første: Beretningen er berettet af Albazar og Altabarani på vegne af Abi Saeed. 

Alhaithami sagde: ”I den [beretterkæden] er der Ali søn af Abbas: Og han er svag.” 

Og Alhaithami beretter den af Albazar på vegne af Ubeydallah søn af Omar, og siger: ”Den, der 

har berettet den af ham, er Abdul Rahman søn af Malik, og han er forladt.” 1 

Endvidere siger Ibn Hajar: 

”Dette er ubegrundet fra Maliks hadith, men det er kendt fra Huthaifa søn af Alyamans hadith, og Aldar Qetni sagde: 

Denne Alumari beretter af Malik falskhederne, og Ibn Mundah sagde: Han har falskheder.” Lisan Almizan: bind 5 side 

237 

Og af Alebri i Sharh Minhaj Alusul af Albaythawi: Hadith: ”Følg de, der er efter mig Abi Bakr og Omar er fabrikeret.” 

Alrawasheh Alsamawia: side 194 

1 Mudalis: En person, der tillægger en opdigtet hadith en sand beretterkæder, eller ændrer i en sand beretterkæde, 

således at den får en anden mening 


Side 42 af 79


For det andet: Denne overlevering kan umuligt være sand, idet at det er stadfæstet, at alle 

Paradisets beboere er unge, og at der ikke vil være ældre blandt dem. Den er blevet fabrikeret 

af Bani Ummaya for at stride imod hadithen fra Allahs Sendebud (sa), hvori han siger til 

Hassan (as) og Hussein (as), at de ”er overhovederne for Paradisets unge.” 2 

5.2.5. Det femte bevis – Hans (sa) tale: ”Det sømmer sig ikke for et folk, hvor iblandt dem 

Abu Bakr er, at andre end ham kommer foran ham [leder dem].” 3 

Svaret: 

Ibn Aljawzi nævnte denne blandt de fabrikerede beretninger og sagde: ”Denne hadith er 

opdigtet om Allahs Sendebud (sa).” 4 

5.2.6. Det sjette bevis – At Allahs Sendebud (sa) lod Abu Bakr gå foran i bønnen, skønt 

den er den vigtigste tilbedelse. Og dette var på Profetens (sa) ordre, så når nogen leder 

bønnen i stedet for Profeten (sa) på Profetens (sa) ordre, er han dermed egnet til at være 

imam efter Profeten (sa). 

Ahmad bin Hanbal sagde: 

1 Majama’ Alzawaed: bind 9 side 53 

2 

3 

1. Alsawaeq Almuhriqa: side 114 

2. Sunnan Ibn Maja: bind 1 side 44 


4. Sharh Sahih Muslim af Alnawawi: bind 16 side 41 

5. Almahasen wal Masawe’ af Albayhaqi: bind 1 side 58 

6. Alsunnan Alkubra af Alnesa’i: bind 5 side 81 

7. Musnad Abu Ya’la: bind 2 side 395 

8. Sahih Ib Haban: bind 15 side 413 

9. Almu’jam Alawsat af Altabarani: bind 1 side 118 


11. Og mange flere.. 

1. Almawqif af Alaiji: bind 3 side 623 

2. Sharh Almawaqif af Aljarjani: bind 8 side 366 

3. Subul Alhuda wal Rashad af Alsalehi Alshami: bind 11 side 254 

4 Almawdho’at: bind 1 side 318 

Side 43 af 79


”Han lod ham lede, foran de, der var bedre til at recitere, for at sahaba skulle forstå, at hans 

ledelse i den mindre imama egner ham til den store imama, og hans ledelse i andre end den.” 1 

Jeg siger: Folket har hæftet sig ved denne hadith på grund af to ting: 

1. Den findes i Sahih og Musnad bøgerne med flere end én beretterkæde. 

2. At bønnen er den bedste tilbedelse, og når Profeten (sa) lader Abu Bakr lede bønnen, 

Svaret: 

peger han dermed på ham som stedfortræderen. 

For det første: Hvis vi kigger på denne hadiths beretningskæder, så er den enten berettet af 

sahaba og samtidig mursal 2 , eller også berettet uden brud i beretterkæden af Ayesha! Så 

Ayesha er bindeleddet, og hun er den, der efterstræber at beretningen bliver kendt, og dette 

er pga. to ting: 

1. Hendes modstand af Ali (as). 3 

2. Hun er Abu Bakrs datter. 

For det andet: Profeten (sa) insisterede på at sende Osama søn af Zayd med en hær, og de 

store sahaba og især Abu Bakr og Omar var med i hans sending, så hvordan hænger dette 

sammen med, at han samtidigt lod Abu Bakr lede bønnen, når han var beordret til at forlade 

byen 4 ?? 

1 

1. Kashf Alqina’: bind 1 side 573 

2. Almawqif: bind 8 side 365 

2 Mursal: Indeholder et brud i beretterkæden. 

3 Det er stadfæstet at Ayesha ikke brød sig om Ali (as). Se: 

1. Fathul Bari: bind 8 side 124. 


3. Altabaqat Alkubra: bind 2 side 29 

4. Sahih Bukhari: bind 2 side 92 

5. Og se i sær, hvordan Imam Ali (as) beskriver hendes had i Sharh Ibn Abi Alhadid: bind 2 side 439 

4 Omstændighederne hvori beretningen om at lede bønnen skulle være taget fra er nemlig i perioden kort før Profetens 

(sa) død, hvor han havde beordret næsten alle de muslimske mænd ud for at kæmpe sammen med Osama, og hvor 

han selv lå på sygesengen. Det skulle så være derfor, at Profeten have bedt Abu Bakr om at lede bønnen, da han selv 

var for syg til dette. Men hvordan hænger det sammen med at han var beordret til at tage i krig med Osama? 

Side 44 af 79


Ibn Hajar Alasqalani sagde: 

”De, der har berettet dette [at Abu Bakr var i Osamas sending] er Alwaqedi, og Ibn Sa’d, og 

Ibn Ishaq, og Ibn Aljawzi, og Ibn Asaker og andre end dem.” 1 

Derfor protesterede Osama over Abu Bakr og nægtede at give ham bay’a og sagde: ”Jeg er 

amir over Abu Bakr, hvordan skal jeg så sværge ham ed?” 

For det tredje: Profeten (sa) har beordret mange sahaba at lede bønnen i stedet for ham, uden 

at nogen af dem påstod at være hans stedfortræder. 

For det fjerde: At Profeten (sa) gik ud personligt, fjernede Abu Bakr og bad selv denne bøn. Og 

Abu Bakrs bøn varede ikke i dagevis, men blot én gang, og hvis det overhovedet var i flere 

dage, så er Profetens (sa) fremkost til bønnen – ”medens hans ben blev trukket over jorden” – 

er et bevis på, at han afskedigede ham, hvis han overhovedet havde udpeget ham til at lede 

bønnen. 2 

For det femte: I nogle beretninger siger de, at Profeten (sa) bad bag ham, hvilket betyder, at 

han blev til en imam over Profeten (sa)!! 

For det sjette: De [sunnimuslimerne] beretter, at det er tilladt at bede bag en åbenlys synder. 

Dermed kan det, at lede bønnen, umuligt være en høj rang, der tyder på muslimernes 

lederskab og den store khilafah. 

1. Berettet af Abu Hurraira, at Allahs Sendebud (sa) sagde: 

”Og bønnen er jer påbudt bag enhver muslim, om han er retskaffen eller synder, og om han så 

begik de mægtige (synder).” 3 

1 Fathul Bari: bind 8 side 124 

2 Se: 

3 

1. Almuhatharat: bind 1 side 320 

2. Sunnan Aldarmi: bind 1 side 320 

1. Nayl Alawtar: bind 3 side 163 

2. Sunnan Abi Dawood: bind 1 side 569 

3. Alsunnan Alkubra: bind 3 side 121 

4. Aljame’ Alsaghir: bind 1 side 564 

Side 45 af 79


2. Og berettet af Abdel Karim Albakaa, at han sagde: 

”Jeg nåede (at se) ti af Allahs Sendebuds (sa) ledsagere, alle bad bag syndige imamer.” 1 

Alshawkani sagde: 

”Det er bekræftet, at der var konsensus blandt den første generation af sahaba og de tabe’in, 

der var med dem, en konsensus i gøremål, og det er ikke fjernt, at der var konsensus i tale 

(ligeledes) om bønnen bag de uretfærdige, thi lederne i den tid var imamerne for de fem 

bønner, og menneskene blev kun ledt af deres ledere i ethvert land, hvori der var en emir, og 

staten var på det tidspunkt hos Bani Ummaya, og deres forhold og deres emires forhold er ikke 

skjulte, og Bukhari beretter, at Omars søn bad bag Alhadjaj 2 . 

Og Muslim og [de øvrige] Sunnan forfattere, beretter, at Aba Saeed Alkhudri, bad eidbønnen 

bag Marwan, i historien, hvori han lod talen være før bønnen, og hvori (han) fjernede Allahs 

Sendebuds (sa) talerstol.” 3 

For det syvende: Profeten (sa) var på sit dødsleje og han var gået fra forstanden eller 

sygdommen havde overtaget ham 4 [vi søger tilflugt hos Allah]!! Så der var ingen værdi i hans 

taler [vi søger tilflugt hos Allah], og derfor var de, og især Omar, ulydige mod ham på hans 

dødsseng, og nægtede ham et papir og en pen!! 5 Og derfor, så er der ikke forskel omkring at 

følge ham mht. skrivningen og at følge ham mht. at lade Abu Bakr lede bønnen. Vi søger 

sandelig tilflugt hos Allah, Den Ophøjede, fra sådanne anklager mod Allahs Sendebud (sa). 

1 

1. Nayl Alawtar: bind 3 side 163 

2. Altarikh Alkabir af Bukhari: bind 6 side 90 

3. Alsunnan Alkubra af Albayhaqi: bind 3 side 122 

2 Alhadjaj: En meget kendt tyran og massemorder, der var kendt for sit had til Ahlulbayt (as) og deres tilhængere. 

3 Nayl Alawtar: bind 3 side 163 

4 Ifølge sunniberetninger. 

5 Se beretningen fra Sahih Bukhari bind 1 side 32: 

”Da Profeten var på sin dødsseng, imens at der var nogle tilstede i huset, og blandt dem var Omar bin Alkhattab, 

sagde Profeten: Kom nær mig, lad mig skrive jer en skrivning som I med, aldrig vil vildledes. Omar sagde: 

Sygdommen har overtaget Profeten, og I har Koranen, så Allahs bog er tilstrækkelig for os. Folket i huset blev uenige 

og disputerede. Nogle sagde: Kom nærmere, så Allahs Sendebud måtte skrive jer en skrivning, som I med, aldrig vil 

vildledes, imens andre sagde hvad Omar sagde. Da de gjorde en masse larm og skændtes i høj grad i Profetens 

nærvær, sagde han til dem: Gå væk og forlad mig. Ibn Abbas plejede at sige: Dette var en enorm tragedie, at deres 

strid og larm afholdt Allahs Sendebud fra at skrive en testamente for dem.” 

Side 46 af 79


For det ottende: Hvis Profetens (sa) ordre til Ayesha alene, omkring Abu Bakrs bøn, er et bevis 

og et tegn på hans imama og khilafah, hvordan kan Profetens (sa) tale i Ghadir dagen til Imam 

Ali (as) foran titusinder muslimer, hvori han hejste Imam Alis hænder og sagde: ”Den jeg er 

leder over, er Ali leder over.”, så ikke være et bevis på Imam Alis imama? 

For det niende: Det er ikke fjernt at tro, at dette er en plan som Ayesha opfandt og planlagde. 

Ibn Abi Alhadid sagde: 

”Jeg spurgte sheikhen [hans lærd]: Siger du da, at Ayesha udpegede sin fader til bønnen, og 

at Allahs Sendebud (sa) ikke udpegede ham? Så sagde han: Hvad angår mig, så siger jeg ikke 

dette, men Ali plejede at sige dette, og min byrde er ikke som hans byrde. Han var 

tilstedeværende og jeg var ikke tilstedeværende.” 

5.2.7. Det syvende bevis – Hadithen, hvori Allahs Sendebud (sa) siger: ”De bedste af min 

nation er Abu Bakr og derefter Omar.” 

Svaret: 

For det første: Hadithen har en fortsættelse som de ikke nævner, og som er: 

”… Så sagde Fatima: O Allahs Sendebud, du sagde ikke noget om Ali! Han sagde: O Fatima, Ali 

er mig selv. Hvem har du set sige noget om sig selv?” 

Og med dette, så er Ali den bedste efter Allahs Sendebud (sa). 

For det andet: Hadithen er svag, og dette bliver bevidnet i bogen Altanzih 1 . 

5.2.8. Det ottende bevis – Hans (sa) tale: ”Hvis jeg skulle tage en ven udover min Herre, 

så vil jeg tage Abu Bakr.” 

Svaret: 

1 Tanzih Alsharia Almarfo’a Men Alahadith Alshani’a Almawtho’a: bind 1 side 376 

Side 47 af 79


For det første: Denne hadith modsiger en anden hadith, der siger, at Allahs Sendebud (sa) tog 

Othman som sin elskede: 

”Enhver Profet har en ven blandt sin nation, og min ven er Othman.” 

Og ifølge disse to overleveringer, så er Othman bedre end Abu Bakr! 

For det andet: Hadithen er svag 1 , og dette er fordi, at der i Abu Hurrairas beretterkæde er: 

Dawood bin Yazid Alawdi, og han er svag ifølge Alhaithami. 

Og i dens anden beretterkæde af Ayesha er der: Ali søn af Abdul Rahman Alwaseti, og han er 

ukendt. Alhaithami sagde om ham: ”Jeg kender ham ikke.” 

For det tredje: I hadithen er der en fortsættelse som de har undladt at nævne: 

”… men det islamiske broderskab er bedre.” 2 

Og dermed forbliver der intet i hadithen, der giver Abu Bakr en højere stadie end de øvrige 

muslimer. 

5.2.9. Det niende bevis – Hans (sa) tale: ”De bedste mennesker efter Profeterne, (er) Abu 

Bakr og derefter Omar, og derefter ved Allah bedst.” 

Svaret: 

For det første: Abu Bakr har adskillige gange selv indrømmet, at han ikke var den bedste af de 

daværende muslimer, og han sagde: 

”Jeg blev leder over jer, uden at være den bedste af jer.” 3 og han sagde: 



3 

1. Kanzul Umal: bind 5 side 636 

2. Tafsir Alqurtubi:bind 3 side 262 

3. Tarikh Madinat Demashq: bind 30 side 304 


5. Al’uqd Alfarid: bind 2 side 384 

Side 48 af 79


”Afsked mig, thi jeg er ikke den bedste af jer.” 1 

For det andet: En stor gruppe og et enormt antal sahaba anså Ali som værende bedre end Abu 

Bakr, såsom: Salman, og Abu Dhar, og Almuqdad, og Khabab, og Jabir, og Abu Saeed 

Alkhudri, og Zaid søn af Arqam 2 , og Amer søn af Wathila 3 , og blandt tabe’in: Alhakam søn af 

Atiba 4 … Gik alle disse og andre, imod Allahs Sendebuds (sa) mening? 

5.2.10. Det tiende bevis – Hans (sa) tale: ”Og hvem er som Abu Bakr, for han gjorde dit 

og dat, ægtede mig (hans datter), og han ofrede for mig af sig selv, og han gjorde mig rede 

med hans penge.” 

Svaret: 

For det første: Hadithen er fabrikeret, og Alsiyuti 5 og Ibn Iraq 6 nævner den blandt de 

fabrikerede overleveringer. 

Aldhahabi har desuden nævnt den med en anden beretterkæde og en anden ordlyd, og 

erklærede den for værende svag 7 . 

For det andet: Profeten (sa) havde ikke brug for Abu Bakrs penge, og dette bevidner selveste 

Ibn Taymiah! 8 

1 

2 

1. Altabaqat Alkubra af Ibn Sa’d: bind 3 side 139 

2. Majma’ Alzawaed: bind 5 side 183 

3. Tafsir Alalosi: bind 27 side 181 

1. Alfisal af Ibn Hazm: bind 4 side 181 

2. Tahdhib Alkamal: bind 20 side 280 

3. Alisti’ab: bind 3 side 1090 

3 Alistia’b: bind 4 side 260 


5 Alla’ali Almasno’a: bind 1 side 295 


7 Siyar A’lam Alnubalaa – Alkhulafaa: side 236 


Side 49 af 79


Forklaring: Før han blev gift med Khadija (as), var han (sa) under hans onkel Abu Talibs (as) 

varetægt og forsørgelse, og efter at han (sa) blev gift med Khadija (as), gav hun ham 

brugsretten over alle hendes penge. Dette var før udvandringen fra Medina 

Og hvad angår efter udvandringen, så er det, som er blevet overleveret om Abu Bakrs penge, 

at han havde 6000 dirhams med sig fra Mekka til Medina! Og hvad var disse værd i forhold til 

den islamiske regeringsbudget og udgifter?? 

For det tredje: Det er ikke blevet stadfæstet, at Abu Bakr har brugt nogen som helst penge på 

Profeten (sa) og den islamiske regering, udover et befordringsmiddel som han endda fik 

pengene for fra Profeten (sa) og som er blevet overleveret af Ibn Kathir, og Ibn Sa’d, og Ibn 

Hisham, og Altabari og Bukhari. 1 

For det fjerde: Hvis han virkeligt havde penge, var det så ikke bedre for ham, hvis han havde 

brugt nogle af dem på hans fader – Abu Quhafa – for at fjerne hans fornødenhed og trang, og 

som var en tjener, der serverede mad for Abdullah søn af Jad’an?? 2 

For det femte: De beretninger, der omtaler Abu Bakrs velfærd og rigdom, er opdigtede og 

fabrikerede i isnad. 

Berettet af Ayesha: 

”Jeg blærede mig med min faders penge i jahilia, og de var tusinde tusind uqia 3 . Så sagde 

Allahs Sendebud: Ti stille.” 

1 

2 

1. Albidaya wal Nihaya: bind 3 side 184 


3. Alsira Alnabawia: bind 3 side 98 


5. Albukhari: bind 6 side 74 

1. Alaghani: bind 8 side 342 

2. Musamarat Alawael: side 88 

3. Almathalib af Alkalbi: side 3 

3 Tusinde tusinde = 1.000.000. Uqia er et måleenhed for penge. 1 uqia = 40 sølvdirhams. Lisan Alarab: bind 6 side 

353. 

Side 50 af 79


1. I denne hadiths beretterkæde, er der Ibrahim søn af Yaqub Aljawzjani, der var kendt 

for sit had til Ali (as) og Ahlulbayt (as). 1 

2. Aldhahabi kommenterede Ayeshas tale og sagde: ”Det andet tusind er falskt uden tvivl, 

da dette ikke engang var til rådighed for tidens sultan.” 2 

3. Ayesha blev først født efter jahilia- tiden, nærmere sagt år 4 eller 5 efter Profetens (sa) 

sending 3 , hvordan kunne hun så blære sig med dette i jahilia?? 

Bemærkning og fejlrettelse: En lignende påstand er blevet tillagt Omar og Othman, og at 

de havde brugt en masse penge for at sprede islam, og at de gav Profeten (sa) penge. 

Og svaret hvad angår Omar, så hvor har han fået penge, der overstiger hans eget forbrug fra? 

Skønt han i jahilia- tiden enten var hyrde 4 , æselsbehandler 5 , eller brændebærer 6 , og alle disse 

erhverv var for de absolut fattigste og mest trængende mennesker, hvordan kunne han så 

have samlet penge som han kunne bruge på Profeten (sa) eller islam? 

Og hvad angår Othman søn af Afan: 

1. Hans betaling for Al’usra hæren er endnu en løgn. 

Hvad angår verset: ”De, som giver deres ejendom ud for Allahs sag, og som så ikke 

følger…” 7 … hvilket ligger i den første kapitel, der nedkom i Medina, og den blev åbenbaret før 

Tabook, der hændte i rajab, år 9 efter hijrah. 

1 

2. Den modsiger Albaythawis tale, om at verset nedkom om Abu Bakr. Og vi har allerede 

vist at Abu Bakr ikke havde nogen penge. 

1. Mizan Ale’tedal: bind 3 side 375 

2. Tahdhib Altahdib: bind 8 side 325 


3 Alisaba af Ibn Hajar: bind 4 side 359 

4 Almahasen wal Masaw’ af Albayhaqi: side 275 

5 Nihayat Altalab af Alhanbali: side 25 

6 Aluqd Alfarid: bind 1 side 57 


Side 51 af 79


3. Hvordan kan man hævde, at Othman betalte for Al’usra hæren, når de var fem og tyve 

tusinde udover tilhængerne, og når de påstår, at han kun betalte for 200 

befordringsmidler? Se den enorme forskel på påstanden og virkeligheden. 

Og til sidst citerer vi lige Ibn Hajar Alasqalanis tale: 

”Imam Ahmad sagde: Tre kapitler (inden for hadith) er ubegrundende, og disse er: ’De 

militære ekspeditioner’, ’fortolkningen (af Koranen)’ og ’begivenhederne’. Jeg siger: Man burde 

tilføje ’dyderne’, da det er en dal for svage og fabrikerede beretninger... 

Hvad angår ’dyderne’, så er de utallige. Hvor meget har rafidha fabrikeret omkring Ahlubayts 

dyder, og hvor meget har de uvidne blandt sunnimuslimerne ikke stridt imod dem (ved at 

fabrikere) dyder for Muawia, og startede med de to sheikhs [Abu Bakr og Omar].” 1 

1 Lisan Almizan: bind 1 side 1069 

Side 52 af 79


6. Den sjette vinkel – Rådslagning for at bortfjerne Ali (as) fra 

khilafah 

Vi ved nu hvilken betydning og hvilken gyldighed den første kalifs khilafah havde, og at den 

hverken var på baggrund af konsensus, på baggrund af, at han var den bedste af ledsagerne 

eller på baggrund af fortjeneste, men at den var på baggrund af en mening som Omar søn af 

Alkhattab anså, og herefter bliver det klart og tydeligt, hvilken gyldighed den anden kalifs 

khilafah havde, som var et testamente af den første kalif, eller rettere sagt var det Othmans 

mening og skrivelse og Abu Bakrs accept. 

Og efter disse to perioder, vil vi kigge på konstruktionen af den rådslagning som den anden 

kalif påbød, og hvis ydre er hans frygt for, at nationen forbliver uden en beskytter, uden hans 

eget syn på en bestemt person. Men realiteten og sandheden er noget helt andet, hvilket var 

at binde Ali (as) og afholde ham ved magt fra at nå til khilafah, så han ikke kan varetage 

muslimernes anliggender, og for at bane vejen for, at Othman kan blive valgt som kalif efter 

Omar søn af Alkhattab. Detaljerne følger, og vi siger med absolut ærlighed: Dette var en 

konspiration og en plan, der var planlagt siden Sendebudets (sa) død og før dette, for at 

forbyde Ali (as) fra at nå den islamiske khilafah og fra at lede nationen efter Profeten (sa). Og 

dette kom til udtryk på smutterne af deres udtalelser og på deres mistænksomme handlinger, 

såsom drabsforsøget på Sendebudet (sa) – som tidligere nævnt – og som desertering fra 

Osamas hær, skønt Profetens (sa) betoning, og hans forbandelse af enhver, der ikke tog med 1 , 

og blandt andet, da de forbød Allahs Sendebud (sa) at skrive en skrivning til muslimerne som 

han (sa) omtalte som: ”med den vil I aldrig blive vildledt”, og beklageligvis deres anklage mod 

Profeten (sa), om at han var gået fra forstanden og at sygdommen havde overtaget ham. Og 

ligeledes deres skænderier, deres strid og hævelsen af deres stemmer i hans (sa) nærvær. 

Oven i købet stod regeringen på groveste vis imod enhver stemme og enhver billigelse af Ali 

(as), og truede dem med tilintetgørelse… 

6.1. Abu Bakrs reaktion på bifaldet med Alis navn 

Abdel Aziz Aljawhari beretter: 

”Da Abu Bakr hørte Fatimas (as) tale om Fadak, afbrød han hendes tale, og han gik op på 

talerstolen og sagde: O mennesker! Hvad er denne følge af enhver tale? Hvor var disse ønsker 

1 Profetens (sa) sagde: ”Må Allah forbande enhver, der ikke tager med Osamas hær.” Almellal wal Nehal af 

Alshihrestani: bind 1 side 23 og i Kitab Alsaqifa af Aljawaheri. 

Side 53 af 79


i Allahs Sendebuds (sa) tid? … I søger hjælp hos de svage og I søger sejr hos kvinderne? Som 

Um Tuhal 1 , den af hendes familie hun bedst kan lide, er hor! 

Hvis jeg ønskede at sige, så havde jeg sagt, og hvis jeg siger, så røber jeg, men jeg vil tie, så 

længe at jeg afholder. Derefter vendte han sig mod Ansar [Profetens (sa) støtter] og sagde: 

Jeres tåbers tale er nået til mig, og I er de, der bedst holdt på Allahs Sendebuds (sa) pagt, thi 

han kom til jer og I gav ham ophold og støttede ham. Jeg vil visselig ikke strække en hånd 

eller en tunge mod én, der ikke fortjener dette fra os. Derefter gik han ned.” 

Ibn Abi Alhadid sagde: 

”Jeg læste denne tale for Alnaqib Yahya søn af Ubay Albasri, og sagde til ham: Hvem hentyder 

han til? 

Han sagde: Nej 2 , men han taler lige ud. 

Jeg sagde: Hvis han talte lige ud, så havde jeg ikke spurgt dig! 

Han grinte og sagde: Ali søn af Abi Talib (as). 

Jeg sagde: Er al den tale til Ali (as)?! 

Han sagde: Ja, det er kongedømmet o sønnike! 

Jeg sagde: Hvad sagde Alansar så? 

Han sagde: De råbte og bifaldt Ali, så frygtede Abu Bakr at tingene skulle komme ud af 

kontrol, så forbød han dem (det).” 3 

6.2. Omars reaktion på bifaldet med Alis navn 

Bukhari beretter: 

”Berettet af Ibn Abbas, at han sagde: Jeg forlæste nogle mænd fra muhajerin 4 (Koranen), 

blandt dem Abdul Rahman søn af Awf, og medens at jeg var i hans hus i Mena, og han var hos 

Omar søn af Alkhattab i den sidste valfart, han valfartede. Da vendte Abdul Rahman tilbage og 

sagde: Du skulle have set en mand, som kom til de troendes leder i dag og sagde: O de 

troendes leder, hvad med ham der? Han siger: Hvis Omar døde, så vil jeg give troskabsløftet 

til ham der, for ved Allah, Abu Bakrs troskabsløfte var intet andet end en smutter, og den blev 

til. Så blev Omar vred og sagde derefter: Jeg vil om Allah vil, stå op i aften blandt folket og 

advare dem om de, der ønsker at tvinge dem i deres sager.” 5 

1 En kendt prostitueret på det tidspunkt. 

2 Dvs. han hentyder ikke. 


4 Muhajerin: De muslimer, der udvandrede med Profeten (sa) fra Mekka. 

5 Sahih Bukari: bind 4 side 179 

Side 54 af 79


Aljahidh sagde: 

”Manden, der sagde: ’hvis Omar døde’ var Ammar søn af Yaser. Han sagde: ’Hvis Omar døde, 

så vil jeg give troskabsløftet til Ali’. Det var den tale, der gjorde Omar rasende, således at han 

holdt hvad han holdt af tale.” 1 

6.3. Omars reaktion på bifaldet med Othmans navn 

Haritha søn Mudharreb beretter: 

”Jeg valfartede med Omar, og (kamel)holderen sagde, at lederen efter Omar var Othman.” 2 

Denne tale var under Omars åsyn og hørelse, dog blev han ikke rasende og han reagerede 

ikke på en grov måde, og det var hellere ej nødvendigt for ham at gå op på talerstolen for at 

advare folket. Og i det følgende to vidner om dette: 

6.4. To vidner om sagen 

1. Omar søn af Alkhatab sagde til Abdullah søn af Abbas: 

”O Abdullah, hvorfor mener du at jeres folk har afholdt sig fra jer? 

Han sagde: Jeg ved det ikke, O de troendes leder. 

Han [Omar] sagde: O Allah, om tilgivelse! Jeres folk hadede at både Profetskabet og khilafah 

skulle samles hos jer, så I flyver til himlen i ærekær og stolthed.” 3 

2. Ibn Abbas beretter: 

”Jeg gik ind til Omar i starten af hans khilafah … 

Han sagde: Hvor kommer du fra, O Abdullah? 

Jeg sagde: Fra moskéen. 

Han sagde: Hvordan var din fætter, da du forlod ham? 

Og jeg troede, at han mente Abdullah søn af Jaffar, så sagde jeg: Jeg forlod ham lege med 

hans jævnaldrende. 

1 Sharh Ibn Abi Alhadid: bind 2 side 22-25 

2 Siyar A’lam Alnubalaa (Alkhulafaa): side 155 


Side 55 af 79


Han sagde: Jeg mente ikke ham, men jeg mente den store af jer, Ahlulbayt. 

Jeg sagde: Jeg forlod ham (medens) han hentede vand med et spand til en (persons) palmer, 

og imedens reciterede han Koranen. 

Han sagde: O Abdullah, om alt skal du ikke røbe dette: Er der stadig noget i ham omkring 

khilafah sagen? 

Jeg sagde: Ja. 

Han sagde: Hævder han, at Allahs Sendebud (sa) testamenterede ham? 

Jeg sagde: Ja, og desuden, så spurgte jeg min fader om hvad han påstår, og han sagde: Han 

er sandfærdig. 

Så sagde Omar: Han var fra Allahs Sendebud (sa) (som) en part af en tale, der ikke 

stadfæster et bevis, eller fjernede et påskud, og han ophøjede hans sag på et tidspunkt. Og 

han [Profeten (sa)] ønskede under sin sygdom at afsløre hans [Imam Alis (as)] navn, men jeg 

forbød dette af nåde og for islams sikkerhed. Nej, ved denne bygnings Herre, Quraish vil aldrig 

samles om ham!! Og hvis han fik den [lederskabet], så ville araberne fra deres poler gå imod 

ham. Og Allahs Sendebud (sa) fandt ud af hvad jeg havde i sinde, og han afbrød, og Allah 

forbød andet end at det, Han ønskede hændte.” 1 

Og han sagde: ”Ahmad søn af Abi Tahir nævnte denne overlevering i sin bog ’Tarikh Baghdad’ 

med dens beretterkæde.” 

6.5. Historien om rådslagningen (shura) 

6.5.1. Kaliffens ønsker 

Da Omar følte, at hans død var nær – efter hans attentatforsøg – sagde han: 

”Hvis Abu Ubayda Aljarah 2 var levende, så havde jeg gjort ham til khalif (efter mig) for han var 

denne nations trofaste, og hvis Salem, Abu Huthaifas slave, var levende, så havde jeg gjort 

ham til khalif (efter mig), for han elskede Allah, Den Ophøjede, indstændigt.” 3 


2 Abu Ubayda sagde til en slavepige som han ejede: 

”Vær sanddru over hvad kvinderne hader ved mig. Hun sagde: De hader, at når du sveder stinker du af en hunds lugt. 

Han sagde: Du er sanddru. Min familie lod mig amme hundemælk.” Youn Alakhbar: bind 4 side 97 

3 

1. Tarikh Altabari: bind 5 side 33 


3. Altamhid af Albaqelani: side 204 

4. Alesti’ab: bind 2 side 561 

5. Tarh Altathrib: bind 1 side 49 

Side 56 af 79


Jeg siger: Ingen af dem havde en andel i islams tjeneste. Men Abu Uabayda var én af hans 

støtter til Abu Bakrs bay’a, og i angrebet imod Frue Fatimas (as) hus!! 

Og hvad angår Salem, så var han af det parti, der hjalp ham for at fjerne khilafah fra Ahlulbayt 

(as). 

6.5.2. Omar nægter udpegelsen, men udpeger selv 

Da hans ledsagere bad ham om udpege en khalif efter sig, nægtede han og sagde: ”Jeg hader 

at være ansvarlig for det som levende og som død.” 1 Men han ændrede sin mening og 

udpegede seks til rådslagningen. 

Ibn Abi Alhadid kommenterer dette med følgende: 

”Hvilket ansvar kan være større end dette? Og hvilken forskel er der på at udpege én i sig selv, 

eller at begrænse og prioritere som han gjorde?” 2 

6.5.3. Valget af de seks 

Omar udpegede seks sahaba og ingen andre, og disse var Ali (as), og Sa’d søn af Abi Waqas, 

og Talha, og Zubeir, og Othman og Abdul Rahman søn af Awf. 

6.5.4. Et stop for den tænkende 

Hvorfor inkluderede han ikke Alabbas, Profetens (sa) højtrespekterede onkel? Eller til andre 

store sahaba, såsom Ammar søn af Yaser, Abu Dhar eller Almuqdad? Eller til Ansar som Abu 

Bakr sagde om dem: ”Vi er lederne og I er ministrene” 3 ? Hvorfor holdt han sig til Quraish 

partiet? Hemmeligheden bag dette er, at alle disse var imod Imam Ali (as). 

1 

6. Usd Alghaba: bind 2 side 246 




3 

1. Fathul Bari: bind 7 side 24 og bind 12 side 135 



4. Kanzul Umal: bind 5 side 606 

5. Altabaqat Alkubra: bind 2 side 269 og bind 3 side 182 

Side 57 af 79


Sheikh Mohamad Hussein Kashef Alghitaa (qds) sagde: 

”Shura (rådslagningen) i dens sandhed og indre var en konspiration og i dens billede var den 

en rådslagning, og det var et fantastisk kup, der gennemtvang Othman som en khalifah mod 

deres vilje, men på en fabelagtig måde, der vendte sig mod muslimerne med en onde, der ikke 

kunne holdes tilbage. ” 1 

6.5.5. Afholdelsen af mødet med rådslagningens folk 

Omar kiggede på dem sigende: 

”Hungrer I alle efter khilafah? 

De undlod at tale! Han gentog talen for dem igen, så sagde Zubeir: Hvad skulle afholde den – 

dvs. khilafah – fra os? Du fik den og du opretholdt den. Og vi er ikke under dig i Quraish, og ej 

heller i begyndelsen (af islam) eller tætheden (på Profeten hvad angår slægt). 

Så vendte Omar sig mod ham og sagde: Skal jeg ikke fortælle jer om jer selv? 

De sagde: Fortæl, for hvis vi bad dig om ikke at gøre det, så vil du ikke lytte til os. 

[Til Zubeir sagde han:] 

Hvad angår dig, O Zubeir, så er du på afveje. Troende i (din) accept, vantro i (din) vrede, en 

dag (er du) menneske, og en dag (er du) djævel. Og hvis den [khilafah] endte hos dig ville du 

(bruge) din dag på at skændes om mad af hvede, så hvis den da endte hos dig, hvem vil være 

til (støtte) for menneskene den dag du er djævel og hvem (vil være der for dem) den dag du 

bliver vred? Og Allah vil ej samle den sag hos dig, medens du har den karakter. 

[Til Talha:] 

Derefter vendte han sig mod Talha, og han havde næret had for ham siden den dag han havde 

sagt til Abu Bakr, hvad han havde sagt om Omar på hans dødsdag. 2 

Så sagde [Omar] han til ham: Skal jeg sige eller skal jeg tie? 

Han sagde: Sig, for du siger intet godt. 

6. Altarikh Alsaghir af Albukhari: bind 1 side 65 

7. Alsira Alhalabia: bind 3 side 480 

1 Hayat Alimam Alhussein af Sheikh Baqir Sharif Alqurashi: bind 1 side 317 

2 Hadithen om hvad Talha sagde til Abu Bakr om Omar kommer i de efterfølgende sider inshallah. 

Side 58 af 79


Han sagde: Jeg kender dig siden den dag din finger blev ramt på Uhud dagen. Og stoltheden 

som ramte dig, og Allahs Sendebud (sa) døde medens han var vred på dig, på grund af det ord 

som du sagde da hijab verset nedkom. 1 

[Til Sa’d søn af Abi Waqas] 

Du er visselig af riddernes folk, og af træfningens og bue og pilenes folk. Og hvad har Zuhra 2 

at gøre med khilafah og menneskenes sag? 

[Til Abdul Rahman søn af Awf] 

Hvad angår dig, O Abdul Rahman, hvis halvdelen af de troendes tro blev vejet op med din tro, 

så ville din tro vise sig at veje tungest. Men denne sag egner sig ikke til den, der er svag som 

din svaghed, og hvad har Zuhra 3 med denne sag at gøre! 

[Til Ali søn af Abi Talib (as)] 

Ved Allah er du, foruden en leg i dig, ved Allah, du ville have ført dem til den åbenlyse sandhed 

og de klare beviser. 

[Til Othman søn af Afan] 

Han kom til Othman, og så sagde han: O dig, det er som om, at jeg ser Quraish give dig denne 

sag af deres kærlighed til dig, og du sætter Bani Umaya og Bani Al Ma’it 4 over folkenes nakker, 

og du favoriserer dem med (den islamiske stats) penge, så en klike fra arabernes ulve kommer 

til dig, og slagter dig på din seng. Ved Allah, hvis de gjorde [gav dig sagen], så vil du gøre 

[favorisere Bani Umaya]. Og hvis du gjorde [favoriserede Bani Umaya] så vil de gøre [slagte 

dig]. 

1 Aljahidh sagde: 

”Ordet der nævnes (her), er at han sagde blandt et folk, som viderefortalte det til Profeten (sa), da hijab verset 

nedkom: Hvad vil deres [hans koners] hijab berige ham [Profeten (sa)] med? Og han [Profeten (sa)] vil dø i morgen 

og vi vil ægte dem.” Aljahedh fortsætter: ”Hvis en sigende sagde til Omar: Du sagde, at Allahs Sendebud (sa) døde 

medens han var tilfreds med de seks, hvordan siger du så nu til Talha, at han (sa) døde medens han var vred på dig 

pga. det ord som du sagde? Han kastede ham da med en pil, men hvem tør at sige til Omar mindre end dette, 

hvordan så [tør] at sige dette?” 

2 Zuhra var navnet på Sa’ds stamme. 

3 Abdul Rahman var også fra Zuhra stammen. 

4 Bani Umaya og Al Bani Ma’it er Othmans stamme og slægt. 

Side 59 af 79


Derefter holdt han om hans pandehår og sagde: Hvis dette skete, så ihukom min tale, thi det 

vil ske. 

Ibn Abi Alhadid sagde: Vor Sheikh Abu Othman har nævnt hele denne overlevering i hans bog 

Alsufyania.” 1 

6.5.6. Udnævnelsen af overvågningsholdet 

Derefter udpegede Omar en gruppe til at overvåge rådslagningen og sagde: 

”Hent nogle af Ansars ældre, men de har intet at sige i jeres sag, og hent med jer Hassan søn 

af Ali (as) og Abdullah søn af Abbas, thi de havde slægtskab [til Profeten (sa)] og jeg nærer 

håb om at deres tilstedeværelse bringer jer velsignelser, men de har intet at sige i jeres sag.” 2 

6.6. Valgmetode 

6.6.1. Vold og diktatur 

Derefter vendte Omar sig mod Abu Talha Alansari – hans politichef – sigende: 

”Hent halvtreds mand fra Ansar, og betving disse folk [de seks] udførelsen og forhastelsen af 

denne sag, og saml dem i et hus, og stå med dit folk foran husets dør, så de (seks) rådfører 

sig og udvælger én af dem, så hvis fem af dem blev enige og én af dem modsagde, så halshug 

ham, og hvis fire blev enige og to modsagde, så halshug de to, og hvis tre blev enige, og tre 

ikke, så se de tre som Abdul Rahman er iblandt og gør hvad de blev enige om. Men hvis de tre 

andre forblev modsigende, så halshug dem. Og hvis tre dage passerer, og de ikke er blevet 

enige om noget, så halshug de seks, og lad muslimerne vælge for dem selv.” 3 

1 

1. Sharh Ibn Abi Alhadid: bind 1 side 186 

Almas’odi sagde i hans bog, bind 3 side 253: Aljahidh forfattede en bog for at forsvare og støtte Muawia søn af Abi 

Sufyan 

Se: 


2. Tarikh Almadina: side 925 

3. Alkamel fi Altarikh: bind 3 side 35 



Side 60 af 79


6.6.2. Truslen mod rådslagningsfolket 

Omar truede rådslagningsfolket og advarede dem mod en forsinkelse, således så det ender 

med at Muawia eller Amru søn af Al’as kommer frem og udnytter situationen. Men det er ikke 

fjernt, at Omar selv gav dem et grønt lys med det ord til de to, at erklære deres uafhængighed 

fra den islamiske stat og imødegå den centrale regering, hvis valgets resultat havde vist sig 

ikke at være til deres fordel – hvilket er, at Bani Umayas sheikh, Othman, vinder og bliver 

udpeget som khalif. 

Abdel Karim berettede: 

”Omar sagde til rådslagningsfolket: O Mohamads (sa) ledsagere, rådgiv hinanden, for hvis I 

ikke gør, så vil Amru søn af Al’as eller Muawia vinde over jer i den.” 1 

6.6.3. Sheikh Almufids (qds) kommentarer 

Almufid (qds) sagde: 

”Med denne tale ønskede Omar at lokke Muawia og Amru søn af Al’as til at søge khilafah, og 

friste dem med den, thi Muawia var hans guvernør og emir over Sham og Amru (hans) 

guvernør og emir over Ægypten, og han frygtede at Othman svækkes og khilafahen gik til Ali, 

så lagde han disse ord til menneskene, så den når dem [Muawia og Amru], medens de er i 

Ægypten og Sham. Så de tager overhånd over disse to regioner, hvis khilafah skulle ende hos 

Ali.” 2 

6.7. Imam Ali (as) afdækkede konspirationen og afslørede den 

1. Imam Ali (as) sagde til hans onkel Alabbas: 

”O onkel, den [khilafa] er blevet fjernet fra os. Alabbas sagde: Hvem har fortalt dig (det)? Han 

(as) sagde: Han sammenlignede Othman med mig, og sagde: ’Vær med flertallet.’ Derefter 

sagde han [Omar] Vær med Abdul Rahman, og Abdul Rahman er Othmans svigersøn, og de 

bliver ikke uenige. Så enten vil Othman give den [khilafah] til Abdul Rahman, eller også så vil 

Othman give den til Abdul Rahman.” 3 



3 Tarikh Altabari: bind 5 side 35 

Side 61 af 79


2. Imam Ali (as) sagde i hans kendte tale – Alshaqshaqia: 

”… til han [Omar] gik sin vej, gjorde den blandt et folk han hævdede jeg var en af, og ved 

Allah hvilken rådslagning. Hvornår var der tvivl om mig den første [Abu Bakr], så jeg bliver 

sammenlignet med sådanne eksempler?!” 1 

6.8. En vurdering af rådslagningsfolket 

Den, der undersøger historien og deres tidligere gerninger, vil finde, at flertallet af dem var af 

modstanderne af Ali (as) og folk, der afskyede ham. 

1. Othman: Overhovedet for Bani Umayas, og deres holdning og standpunkt til Ahlulbayt, 

og især Imam Ali (as) er soleklar, idet han havde dræbt deres overhoveder og 

høvdinger i islams første krige. 

2. Abdul Rahman søn af Awf: Othmans svigersøn. 

3. Sa’d søn af Abi Waqas: Forhadte Imam Ali (as) for hans onkler var fra Bani Umaya. 

Og ligeledes hans moder, Hamna, datter af Abu Sufyan, Profetens (sa) store fjende. 

Selv efter Othmans drab, gav Sa’d aldrig et troskabsløfte til Imam Ali (as), da han blev 

udpeget som muslimerns khalif. 

4. Talha: Afskyede Imam Ali (as) grundet hans modstand af Abu Bakr, hans fætter, 

vedrørende khilafah, og ligeledes grundet Ayeshas had til de troendes leder (as). 

Og Imam Ali (as) omtalte disse forbindelser i hans tale: 

”Men jeg forblev dæmpet, da de var dæmpet, og fløj højt, da de fløj højt. En af dem vendte sig 

imod mig på grund af hans had, og den anden bøjede sig til hans svoger, og dit og dat.” 2 

Den store sunnilærd, Al’alai, sagde: 

”Udpegelsen af seks for udvælgelsen, banede vejen for Bani Umaya til at udnytte situationen, 

og for at bygge deres monument over muslimernes skuldre. Og Sayid Mir Alhindi nåede til 

dette resultat, (og) sagde: Omars påpasselighed for muslimernes bedste, skubbede ham imod 

1 Nahjul Balagha: bind 1 side 25 – Talens sunnikilder og beretterkæder findes i Almu’jam Almufahras. 

2 Nahjul Balagha: bind 1 side 25 

Side 62 af 79


at vælge disse seks af Medinas beboere, uden at følge hans forgængers politik. Og Bani Umaya 

var et stærkt parti i Medina, og herfra banede hans [Omars] valg vejen for Bani Umayas 

sammensværgelser og komplotter. Disse som nærede fjendtlighed over for islam, og derefter 

omfavnede den som et middel til at slukke deres begærer, og for at bygge deres monument 

over muslimernes skuldre.” 1 

6.9. Mystiske punkter ved rådslagningen 

1. Rådslagningen indeholdt ikke frihed og rådslagning i deres sande betydninger. Dette er 

fordi, at den islamiske nation ikke fik muligheden for at deltage, og deltagerne havde ej 

heller en egentlig frihed, men var bundet af Omars selvskabte regler. 

2. Indlemmelsen af folk, der nærede fjendskab over for Imam Ali (as) i rådslagningen. 

3. Ansar blev holdt væk fra rådslagningen. 

4. Ophøjelsen af Abdul Rahman søn af Awf over de andre. 

5. Afgrænsningen til disse seks specifikt med den påstand, at Allahs Sendebud (sa) døde, 

medens han var tilfreds med dem. Men Profeten (sa) var da tilfreds med mange flere 

end disse! Og som sunnimuslimerne anser det, så var Profeten (sa) tilfreds med alle de, 

der var til stede i troskabsløftet under træet, eller endda alle sahaba!! 

6. Rådslagning skabte en konkurrencestemning blandt dens deltagere. Imens at Zubeir 

plejede at sige: ”Ved Allah, hvis Omar dør, så vil jeg ikke give et troskabsløfte til andre 

end Ali.” 

6.10. Muawias mening om rådslagningen 

Skønt at rådslagning var en konspiration med det formål, at pudse Bani Umaya på 

muslimernes nakker, som det skete, skønt dette, ser vi, at Muawia ikke var tilfreds med denne 

fordeling og med denne plan, hvis resultat var til deres fordel, men havde forventet en 

anderledes metode, hvilket var at udnævne Bani Umayas kandidat direkte. Derfor, finder du 

ham angribe denne rådslagning og anser den som værende den, der sårede splid mellem 

muslimerne. 

1 Alimam Alhussein (as) af Baqer Sharif Alqurashi: bind 1 side 276 

Side 63 af 79


Muawia sagde til Abu Alhasein: 

”Jeg er blevet fortalt, at du har en hjerne og et intellekt, så fortæl mig om noget jeg (vil) 

spørge dig om. 

Han sagde: Spørg mig. 

Han sagde: Fortæl mig, hvad er det som splittede muslimernes sag og deres enhed, og lod 

dem (være) uenige? 

Han sagde: Othmans drab? – og med dette ønskede han, hans fristelse og nærhed. 

Muawia vendte sig mod ham og sagde: Du har intet gjort. 

Han sagde: Alis dragen mod dig og hans bekrigelse af dig? 

Muawia sagde: Du har intet gjort. 

Han sagde: Jeg har intet udover dette. 

Muawia sagde: Jeg fortæller dig. Intet splittede muslimerne, eller adskilte deres ønsker udover 

den rådslagning som Omar gjorde blandt seks personer. Dette fordi, at Allah, Den Ophøjede, 

sendte Mohamad med retledningen og den sande religion, for at den skal få overhånd over al 

religion, om de vantro ville hade det, og han gjorde hvad Allah, Den Ophøjede, beordrede ham 

om, og Han tog ham (til sig), og han lod Abu Bakr lede bønnen, og de accepterede ham for 

deres livs’ sag. 

Og han [Muawia] tilføjede: Og Abu Bakr efterarvede Omar, og han bestilte som hans bestilling. 

Og så gjorde han det til en rådslagning imellem seks personer, og der var ikke en mand af 

dem, som ikke ønskede det til sig selv, og hans slægt ønskede det for ham, og hans sind 

lystede det. Og hvis Omar havde efterarvet over dem som Abu Bakr havde efterarvet, havde 

der ikke været i dette en splittelse.” 1 

6.11. Samlingen af rådslagningens folk og Alis (as) tale 

Parterne mødtes i skattekammeret, og der blev sagt: i Almusawar søn af Makhramas 2 hus, og 

de begyndte med at diskutere om hvem af dem, der havde mest retten til khilafah. Imam Ali 

(as) startede med at sige: 

”Ingen var hurtigere end mig til et sandhedskald og til at (besvare) en slægtskabs ret, og en 

ærbar kommen. Så lyt til min tale, og hav begreb om mine ord. For (ellers) vil I se denne sag 

[khilafah] efter i dag, hejses sværdene derfor, og pagterne deri forrådes, så at nogle af jer 

bliver ledere for vildledningsfolk, og forgængere for uvidenhedens folk.” 3 

1 Alu’qd Alfarid: bind 3 side 73 

2 Hans moder, Atika, var Abdul Rahman søn af Awfs søster. Siyar A’lam Alnubalaa: bind 3 side 391 

3 Nahjul Balagha: bind 2 side 31 

Side 64 af 79


6.11.1. Abi Talhas trussel og foræringerne 

Abu Talha kom og truede og sagde: 

”Nej, ved Den, i hvis hånd Omars sjæl hviler, jeg vil ikke give jer andre end de tre dage, I er 

blevet beordret.” 

Så i den tredje dag, træk Talha sig og forærede Othman sin stemme, og dette var på grundlag 

af hans had til Imam Ali (as), så stod Zubeir op og forærede sin stemme til Ali (as), og Sa’d 

søn af Abi Waqas stod op og forærede sin stemme til Abdul Rahman, og dermed blev det til 

den endelige fordeling og resultatet kendt. Og Imam Ali (as) blev tilbage med én stemme på 

sin side. 

6.11.2. Kaldet på Ali og Othman 

Abdul Rahman søn af Awf vendte sig mod sin søsters søn, Almusawar, og sagde: ”O Musawar”. 

Og han kaldte på Imam Ali (as) og Othman, og folket samlede sig. Så sagde han til dem: 

”Rådgiv mig”. 

Så stod Ammar op og sagde: ”Hvis du ønsker, at menneskene ikke skal splittes, så giv et 

troskabsløfte til Ali.” 

Og Almuqdad stod op og sagde: ”Sanddru er Ammar. Hvis han giver et troskabsløfte til Ali, vil 

vi lytte og adlyde.” 

6.11.3. Bani Umaya bandens reaktion 

Umaya banden blev såret af Ammar og Almuqdads taler, så de tog afstand fra deres taler og 

kaldte Abdul Rahman til at vælge Othman, Bani Umayas høvding. 

Så stod Abdullah søn af Abi Sarh 1 og hævede sin stemme og sagde: ”Hvis du ønsker, at 

Quraish ikke skal splittes, så giv et troskabsløfte til Othman.” 

Og så stod Abdullah søn af Abi Rabi’a Almakhzomi 1 og sagde: ”Sanddru (er han). Hvis du giver 

et troskabsløfte til Othman, vil vi lytte og adlyde.” 

1 Othmans broder ved amning. Fik Ægyptens guvernement af Othman. Han var skribent for Allahs Sendebud, men han 

frafaldt islam og flyttede over til afgudsdyrkerne. Så beordrede Profeten (sa) hans drab, men Othman bønfaldt om 

nåde til ham. – Historien er kendt, se: Siyar A’lam Alnubalaa: bind 3 side 34. 

Side 65 af 79


6.11.4. Ammar og Almuqdads reaktion 

Ammar kom frem, hånede Ibn Abi Alsarh og sagde til ham: ”Siden hvornår har du ønsket 

islams bedste?” 

Ja, og sanddru var Ammar. Han var en af de mest fjendtlige mennesker over for Profeten (sa) 

og af de, der nærede mest had, og da Profeten (sa) åbnede Mekka, beordrede han hans drab, 

selv hvis han havde søgt ly i Kabaen! Hvordan kan sådan et menneske blande sig i 

muslimernes anliggender og deres fremtid? 

Da Bani Hashim talte, og ligeledes Bani Umaya og striden blev opildnet blandt dem, stod 

Ammar igen oppe og sagde: ”O mennesker, Allah har sandelig æret jer med Hans Profet, og 

han styrkede jer med Hans religion. Hvorfor afviger I så den sag væk fra hans Husstandsfolk?” 

Almakhzomi afbrød Ammars tale og sagde: ”Du har overskredet dine grænser, O Sumayas 

søn! Og hvad har du med Quraish og dets lederskab over sig selv at gøre?!” 

Ja, Almakhzomi havde vist glemt Profetens (sa) tale: ”Ammar er med sandheden.” 2 

6.11.5. Sa’ds reaktion og det grønne lys 

Sa’d vendte sig til Abdul Rahman søn af Awf og sagde: ”Gør ende på din sag, førend at 

menneskene splittes.” 

Ja, og alle forstår hvad Sa’d mener, og at han hentyder til det forbandede træ i Koranen 3 . 

1 Han er den, som Quraish sendte med Amru søn af Al’as til Alnajashi, for at få udleveret Profetens (sa) ledsagere, 

som havde udvandret fra Mekka til Alhabasha pga. undertrykkelsen af muslimerne der. 

Han er også den, der i dagen, hvori Mekka kom i muslimernes hænder, gik til Um Hani, datter af Abi Talib (as) så hun 

går i forbøn for ham hos Profeten (sa) – da Profeten (sa) havde beordret hans drab – og han var med Alharith søn af 

Hisham, og Ali (as) ønskede at dræbe dem, men Um Hani forbød ham det, og så kom hun til Profeten (sa) og fortalte 

ham det, så sagde ham: ”Vi tillader de, du tillader”. Se: 

2 

1. Alisti’ab: bind 3 side 32 


3. Qmus Alrijal: bind 6 side 225 

4. Tahdhib Altahdhib: bind 5 side 92 

1. Altabaqat Alkubra: bind 3 side 187 



4. Alisti’ab: bind 2 side 436 

3 Bani Umaya blev benævnt i Koranen som ’det forbandede træ i Koranen’. 

Side 66 af 79


6.11.6. Den afgørende og ærbare reaktion af Imam Ali (as) 

Abdul Rahman skyndte sig at sige til Imam Ali (as): ”Får du et troskabsløfte af mig, ved Allahs 

Bog, og ved Hans Profets tradition, og efter Abu Bakrs og Omars handlinger?” 

Imam Ali (as) vendte sit blik mod ham, og svarede ham med en tale som han nok ikke indså 

betydning af: 

”(Nej), men ved Allahs Bog, og Hans Profets Sædvane og min egen anstrengelse.” 1 

Jeg siger: Abu Bakrs og Omars handlinger modsagde hinanden. Imedens Abu Bakr bestemmer 

sig for noget og underskriver en skrivning, kommer Omar og spytter på den og sletter den, 

som i sagen med Ayeena og Alaqra’. Efter hvilken af disse skal han handle? Et andet stort 

eksempel på uenigheden blandt de to, er sagen om Malik søn af Nuwaira (ra) som Khalid søn 

af Alwalid dræbte. Omar ville have Khalid dræbt, medens Abu Bakr lod ham gå. 

6.11.7. Othmans accept 

Abdul Rahman søn af Awf vendte sig – efter Imam Alis (as) afvisning – til Othman, og 

krævede af ham samme krav, og Othman accepterede øjeblikkeligt. Så rakte Othman sin 

hånd, og Abdul Rahman holdt om den og sagde: ”O Allah, jeg pålægger det, min nakke er 

pålagt, på Othmans nakke”. 

Så hævede Bani Umayas partimedlemmer deres stemmer med råb og jubel, da deres høvding 

havde vundet efter Omars plan. 

6.11.8. Taler og reaktioner 

1 

1. Imam Alis tale til Abdul Rahman: Imamen gik og var nedtrykt over, hvad nationen 

ville opleve i den nære fremtid, og sagde til Abdul Rahman: ”Ved Allah, du gjorde det 

1. Tarikh Alya’qubi: bind 2 side 162 

2. Usd Alghaba: bind 4 side 32 

3. Alsaqifa af Aljawhari: side 81 


5. Tarikh Ibn Khaldon: bind 2 side 126 

6. Tarikh Almadina: bind 3 side 930 

7. Alfusul fu Alusul af Aljassas: bind 4 side 55 

Side 67 af 79


alene af den grund, at du håbede fra ham, hvad jeres ven håbede på [han mener Abu 

Bakr og Omar] af hans ven. Må Allah såre splid iblandt jer.” 1 

2. Imamens tale til Quraish stammen: Og han vendte sig mod Quraish sigende: ”Dette 

er ikke den første dag, hvori i samlede jer om os. Men (der kræves) en smuk 

tålmodighed. Og Allah er (alene) Den, der bør kaldes til hjælp mod det I påstår.” 

3. Abdul Rahman søn af Awf truer Imam Ali (as): Ibn Awf kom truende Imam Ali 

(as), sigende: ”O Ali! Åben ikke en dør for dig selv (så det ender galt for dig).” Så forlod 

Imamen nedtrykt moskéen sigende: ”Bogen vil nå sin ende.” 

4. En fjerde reaktion af Ammar: Ammar vendte sig mod Ibn Awf og sagde til ham: ”O 

Abdul Rahman, ved Allah, du forlod ham, og han er én af de, der dømmer med 

sandheden og med den var han retfærdig.” 

5. Almuqdads reaktion: Almuqdad forlod moskéen sigende: ”Ved Allah, jeg har ikke set 

som det, der har ramt Ahlulbayt efter deres Profet. Hvor underlige er Quraish. De har 

forladt en mand som jeg hverken siger (der er), eller kender nogen, der har dømt med 

retfærdigheden, eller har udtalt sandheden eller været Gudfrygtig som ham. O ved 

Allah, hvis jeg bare fandt støtter…” 

6. Abdul Rahman søn af Awfs reaktion: … og her afbrød Ibn Awf Almuqdads tale og 

sagde til ham: ”Frygt Allah, O Muqdad, for jeg frygter for dig fra splittelsen.” 

Og hertil, slutter historien om konspirationen og Quraishs plan mod Imam Ali (as) og som fik 

navnet Shura – eller ”rådslagningen”. Men der kræves en smuk tålmodighed. Og Allah er 

(alene) Den, der bør kaldes til hjælp. 

6.11.9. Modstanden mod Abdul Rahman 

Berettet af Abi Wael, at han sagde: 

”Jeg sagde til Abdul Rahman søn af Awf: Hvordan gav I (et) troskabsløfte til Othman og forlod 

Ali, må Allah være tilfreds med ham? Han sagde: Hvad er min skyld? Jeg startede med Ali, og 

jeg sagde: Jeg giver dig et troskabsløfte ved Allahs Bog, og Hans Sendebuds Sædvane, og 


Side 68 af 79


efter Abu Bakrs og Omars handlinger. (Abdul Rahmans) sagde: Så sagde han [Ali]: I hvad jeg 

kan. Så tilbød jeg den Othman og han accepterede den.” 1 

6.11.10. Et stop for den tænkende 

Var det ikke nok for Abdul Rahman at give Ali et troskabsløfte ved Allahs Bog og Hans 

Sendebuds Sædvane? Og var de utilstrækkelige eller mangelfulde, der nødvendiggør, at han 

tilføjer de to mænds sædvaner? 

Og betragtedes Alis afvisning og hans manglende anerkendelse af de to mænds sædvaner som 

værende en mangel i ham, således så han ikke var egnet til khilafah?? Og var Othmans 

anerkendelse af de to og hans løfte om at handle efter deres sædvaner noget, der gjorde, at 

han var bedre og mere egnet end Imam Ali (as)?? 

Og det er værd at nævne, at Alis (as) reaktion – Ali, som Profeten (sa) sagde om: ”Ali er med 

sandheden og sandheden er med Ali. Den drejer med ham hvor end han drejer.” 2 – er det 

bedste belæg og den tydeligste bevis på, at deres sædvaner ikke var i overensstemmelse med 

Koranen og Sendebudets Sædvane, og at de modstred Koranen og Sædvanen. Og derfor 

accepterede Ali (as) ikke at handle på baggrund af deres Sædvane, og krævede, at han kun 

skulle handle på baggrund af Koranen, Sædvanen og hans egen anstrengelse. Ali (as) afviste 

og fordømte deres sædvaner, og erklærede deres fejlagtighed og at han ikke tillader deres 

accept. Hverken ved handling eller ved tale. 

6.11.11. Omars reaktion var en belønning til Othman 

Det siges, at denne handling af Omar, og hans organisering af rådslagningsrådet, der 

forårsagede, at Bani Umayas høvding kom til magten, var i virkeligheden en belønning til 

1 

1. Musnad Ahmad bin Hanbal: bind 1 side 75 

2. Fathul Bari: bind 13 side 170 

2 Hadithen findes i talrige ordlyd, blandt i: 

1. Almustadrak ala Alsahihain: bind 3 side 125 



4. Nuzul Alabrar: side 24 

5. Tafsir Alfakhr Alrazi: bind 1 side 111 

6. Almanaqeb af Alkawarezmi: side 77 

7. Alsawaeq Almuhreqa: side 74 

8. Tarikh Alkhulafaa af Alsiyuti: side 116 

9. Faith Alqadir: bind 4 side 358 

10. Nihayat Aliqdam af Alshehrestani: side 493 

11. Majma’ Alzawaed: bind 7 side 236 

12. Tarikh Baghdad: bind 14 side 321 

Side 69 af 79


Othman og en gengældelse af den tjeneste han gjorde Omar, da Abu Bakr var døden nær og 

han bad Othman om at skrive hans testamente, og Othman så skrev Omars navn i 

testamentet. Herefter følger historien. 

Sunnilærden og beretteren, Almutaqi Alhindi, beretter: 

”Berettet af Othman søn af Ubeydallah søn af Omar, at han sagde: Da Abu Bakr var døden 

nær, kaldte han (på) Othman og dikterede ham hans testamente, men Abu Bakr faldt i 

besvimelse uden at dikteres nogen(s navn). Så skrev Othman: Omar søn af Alkhatab. 

Så stod Abu Bakr op og sagde til Othman: Skrev du nogen(s navn)? 

Han sagde: Jeg troede, at du døde, og jeg frygtede splittelsen, så skrev jeg: Omar søn af 

Alkhatab. 

Så sagde han [Abu Bakr]: Må Allah være nådig ved dig. Hvis du havde skrevet dig selv, så 

havde du været egnet til det [khilafah]. 

Så gik Talha søn af Ubeydallah, og sagde: Jeg er en budbringer til dig fra de, der er bag mig. 

De siger: Du kender i dit liv til Omars grovhed over os, hvordan så efter din død, når vores 

sager ender hos ham? Og Allah vil spørge dig om ham, så se hvad du vil afgøre. Så sagde 

(Abu Bakr): (Hjælp) mig med at sidde, truer I mig med Allah? Svigtet er den, der tror at jeres 

sag er medgørlig. Hvis Allah spørger mig, siger jeg: Jeg har efterarvet dit folk den bedste af 

dem for dem. Så fortæl dem dette fra mig.” 1 

Ja.. denne er hans personlige mening, og ikke nationens mening som du ser. 

6.11.12. Kan nogen da sammenlignes med Ali søn af Abi Talib (as)? 

Er der nogen, der er bedre end Ali, udover Allahs Sendebud (sa)? 

1. Ibn Abi Alhadid sagde: 

”Hvad angår, da han [Ali (as)] gik ud til Amru søn af Abd Wed i Khandaq dagen, så er den 

mere ophøjet, end man kan sige ophøjet, og mere sublim, end man kan sige sublim, og den er 

alene som vores Sheikh Abu Alhathil sagde, da en spørgende spurgte ham: Hvem har højest 

status hos Allah, Ali eller Abu Bakr? Så sagde han: O sønnike, ved Allah, Alis duel med Amru 

1 

1. Kanzul Umal: bind 5 side 678, hadith nr. 14179 



4. Altheqat af Ibn Haban: bind 2 side 192 

Side 70 af 79


på Khandaq dagen, er på lige fod med Ansar og Muhajerins gerninger og lydighed og 

overstiger dem, og ikke mindst Abu Bakrs.” 1 

2. Og det er blevet berettet af Huthaifa søn af Alyaman, hvad der er i overensstemmelse 

med dette og mere til: 

”Qais søn af Alrabi’ beretter af Abi Haron Alabdi, af Rabi’a søn af Malik Alsa’di, at han sagde: 

Jeg kom til Huthaifa søn af Alyaman, og sagde: O Aba Abdullah, menneskene taler om Ali søn 

af Abi Talib og hans dyder, og folket fra Basra siger til dem: I overdriver denne mands fortrin. 

Vil du da berette mig en hadith, som jeg kan fortælle folket? Han [Huthaifa] sagde: O Rabi’a, 

og hvad spørger du mig om vedrørende Ali (as), og hvad skal jeg fortælle dig om? Ved Den, i 

hvis hånd, Huthaifas sjæl hviler, hvis alle Mohamads (sa) nations gerninger, fra Allah Den 

Ophøjede sendte Mohamad til denne dag, blev lagt i en vægtskål, og én gerning af Alis 

gerninger blev lagt i denne anden skål, så ville den veje tungest. Så sagde Rabi’a: Denne 

lovprisning er den man hverken kan stå op eller sidde ned til, og ej heller bæres. Jeg tror 

visselig, at du overdriver, O Aba Abdullah! 

Så sagde Huthaifa: Du ondsindede, og hvordan kan den ikke bæres? Og hvor var muslimerne 

på Khandaq dagen? Da Amru passerede over til dem og kaldte dem til at duellere, og frygten 

og angsten greb dem? Og de undlod at møde ham, til Ali gik ud til ham og dræbte ham! Ved 

Den, i hvis hånd, Huthaifas sjæl hviler, visselig var hans gerning den dag vægtigere end 

Mohamads (sa) nations gerninger fra den dag, og til Dommedagen kommer. 2 ” 

Og til sidst, citerer vi for læseren, Abu Hathils ærlige samtale, som er følgeslutningen for 

denne lille bog, og hvori han sætter prikkerne på bogstaverne: 


2 Allahs Sendebud (sa) sagde: 

”Alis slag på Khandaq dagen, er bedre end alle muslimernes tilbedelser.” i en overlyd, og en anden: ”Alis slag på 

Khandaq dagen, er bedre end min nations gerninger til Dommedagen.” Se: 

1. Almustadrak ala Alsahihain: bind 3 side 23 

2. Yanabi’ Almawada: bind 1 side 412 

3. Almawaqif: bind 3 side 276 



Side 71 af 79


6.11.13. Samtalen som Abu Hathil 1 beretter 

Han siger: 

”Jeg ankom til Raqqa og blev fortalt, at der i Dair Zakn var en afsindig mand, der havde en 

god tale. Så kom jeg til ham, og så, at han var en ældre mand med et godt udseende, og som 

sad på en pude og reddede sit hår og skæg. Jeg hilste ham og han besvarede hilsnen. Han 

sagde: Af hvem er manden? 

Jeg sagde: Fra Iraks beboere. 

Han sagde: Ja, de morsomme og poetiske folk. 

(Og så) sagde han: Fra hvem er du? 

Jeg sagde: Fra Basras folk. 

Han sagde: Erfaringens og lærdommens folk. 

(Og så) sagde han: Og hvem er du? 

Jeg sagde: Abu Hathil Alalaf. 

Han sagde: Filosoffen? 

Jeg sagde: Ja. 

Så stod han op fra sin pude, og lod mig sidde på den, og sagde – efter en diskussion vi havde 

– Hvad siger i om lederskabet? 

Jeg sagde: Hvilket lederskab mener du? 

Han sagde: Hvem sætter I foran efter Profeten (sa)? 

Jeg sagde: Den, som Profeten (sa) satte foran. 

Han sagde: Og hvem er det? 

Jeg sagde: Abu Bakr. 

Han sagde: O Aba Hathil, og hvorfor sætter I Abu Bakr foran? 

Han sagde: Fordi Profeten (sa) sagde: ’Sæt den bedste af jer foran, og lad den bedste få 

lederskabet.’ Og folket blev enige om ham [Abu Bakr]. 

Han sagde: O Aba Hathil, her falder du. 

Hvad angår din tale ’Sæt den bedste af jer foran, og lad den bedste få lederskabet.’ Så vid, at 

Abu Bakr gik op på talerstolen og sagde: ’Jeg blev leder over jer, uden at være den bedste af 

jer, medens Ali er iblandt jer’ 2 , så hvis de løj over ham, så er de gået imod Profeten (sa), og 

1 Abu Hathil er Mohamad søn af Alhathil søn af Abdullah søn af Makhol Albasri, Basra folkets lærd i I’tizal og én af 

deres største skolelærde overhovedet. Se: 

1. Tabaqat Almuøtazila: side 44 

2. Tarikh Baghdad: bind 3 side 366 

3. Wafaiat Al’ayan: bind 4 side 265 

4. Muruj Aldhahab: bind 2 side 298 

2 Abu Bakr holdt en tale, hvori han sagde: 

Side 72 af 79


hvis det var ham, der løj om sig selv, så må en løgner ikke stige op på Allahs Sendebuds (sa) 

talerstol. 

Og hvad angår din tale ’Og folket blev enige om ham’, så har de fleste Ansar sagt: ’En leder fra 

os og en leder fra jer’ 1 , og hvad angår Muhajerin, så sagde: Zubeir: ’Jeg giver ikke et 

troskabsløfte til andre end Ali.’, så kom en befaling, og hans sværd blev knækket, og Abu 

Sufyan søn af Harb, kom og sagde (til Imam Ali (as)): ’O Aba Alhassan, hvis du ønsker, så vil 

jeg fylde den [Medina] med heste og mænd’ 2 , og Salman gik ud medens han sagde på persisk: 

’I gjorde, og hvad er det I gjorde, og I ved ikke hvad I gjorde.’ Og ligeledes Almuqdad og Abu 

Dhar, og disse er Muhajerin og Ansar. 

Fortæl mig, O Abu Hathil, om Abu Bakrs ståen på talerstolen og hans tale: ’Jeg har en djævel, 

som kommer til mig, så når I ser mig vred, så vær advaret imod mig. Jeg fremsætter ikke 

”Jeg blev leder over jer, uden at være den bedste af jer.” 


7. Tafsir Alqurtubi:bind 3 side 262 




… og han sagde: 

”Afsked mig, thi jeg er ikke den bedste af jer.” 

4. Altabaqat Alkubra af Ibn Sa’d: bind 3 side 139 


6. Tafsir Alalosi: bind 27 side 181 

1 Denne tale som Ansar sagde, er berettet i blandt andet: 

1. Sahih Bukhari: bind 4 side 195 


3. Sunnan Alnesa’i: bind 2 side 74 

4. Almustadrak ala Alsahihain: bind 3 side 67 


6. Almusanaf af Abdul Razaq: bind 5 side 444 

7. Majama’ Alzawaed: bind 5 side 182 

2 Denne tale af Abu Sufyan, er berettet i blandt andet: 


2. Almusanaf af Abdel Razaq: bind 5 side 451 

3. Alisiti’ab: bind 3 side 947 

4. Alwafi bel Wafaiat: bind 17 side 167 

5. Alniza’ wal Takhasum af Almaqrizi: side 59 

6. Tarikh Alya’qubi: bind 2 side 126 

7. Althiqat af Ibn Haban: bind 2 side 286 

Side 73 af 79


jeres digte og jeres hud, og han fortæller jer på talerstolen, at jeg er afsindig, og hvordan 

lader I en afsindig lede jer?!’ 1 

Og fortæl mig, O Aba Hathil, om Omars opståen og tale: ’Gid jeg var et hår på Abu Bakrs 

bryst’ 2 , og han stod fredagen efter og sagde: ’Abu Bakrs bay’a var en smutter, hvis onde Allah 

afholdt, så den, der kalder jer til dens lige, dræb ham’ 3 . Så medens han ønsker at være et hår 

på hans bryst, beordrer han at dræbe den, der giver et bay’a som ham. 

Så fortæl mig, O Aba Hathil, om den, der hævder at Profeten ikke udpegede (en leder efter 

sig), og at Abu Bakr udpegede, og at Omar ikke udpegede. Jeg ser jeres sag iblandt jer 

selvmodsigende. 

Og fortæl mig, O Aba Hathil, om Omar, der han gjorde det til et rådslagning blandt seks, og 

hævdede at de var af Paradisets folk, og han sagde: ’Hvis to modsiger de fire, så dræb de to, 

og hvis tre modsiger tre, så dræb de tre som Abdul Rahman søn af Awf ikke er iblandt’. Er 

dette en religion; at beordre at dræbe Paradisets folk? 

Og fortæl mig, O Aba Hathil, om Omar, da han blev stukket (med en dolk), (og) Abdullah søn 

af Abbas gik ind til ham og sagde: ’Jeg så ham ængstelig, så sagde jeg: 

O de troendes leder, hvad er denne angst? 

Han sagde: O søn af Abbas, min angst er ikke for mig, men min angst er for denne sag, hvem 

der overtager den efter mig. 

Jeg sagde: Lad Talha søn af Ubeydallah overtage den. 

Han sagde: (Han er) en grov mand som Profeten (sa) kendte, og jeg lader ikke en grov 

(mand) lede muslimerne. 

Jeg sagde: Lad Zubeir søn af Alawam overtage den. 

1 Abu Bakrs tale ’Jeg har en djævel, som kommer til mig, så når I ser mig vred, så vær advaret imod mig’ findes i flere 

ordlyd i blandt andet følgende kilder: 






6. Alimama wal Siyasa: bind 1 side 22 

7. Alsafwa: bind 1 side 99 

8. Uyon Alakhbar: bind 2 side 234 

9. Sirat Ibn Hisham: bind 4 side 340 

10. Alu’qd Alfarid: bind 2 side 158 

11. Tarikh Alkulafaa af Alsiyuti: side 47-48 


2 Denne tale af Omar, er berettet i blandt andet i: Kanzul Umal: bind 12 side 496 

3 Se: Tarikh Altabari: bind 3 side 210 

Side 74 af 79


Han sagde: (Han er) en grådig mand, jeg så ham skælde hans hustru ud over en strikkerulle, 

og jeg vil ikke lade en grådig (mand) lede muslimerne. 

Jeg sagde: Lad Sa’d søn af Abi Waqas overtage den. 

Han sagde: (Han er) en mand af en ganger og en bue, og ikke af khilafahens folk. 

Jeg sagde: Lad Abdul Rahman søn af Awf overtage den. 

Han sagde: (Han er) en mand, der ikke kan forsørge sine børn. 

Jeg sagde: Lad Abdullah 1 søn af Omar overtage den.’ 

Han sagde: O Abbas’ søn, du har ikke ønsket Allah(s nærhed) med denne (tale)! Skal jeg lade 

en mand, der ikke kunne finde ud af at skilles med sin kone, lede (muslimerne)? 

Jeg sagde: Lad Othman søn af Afan overtage den. 

Hans sagde: Ved Allah, hvis jeg lader ham, så vil han lade Bani Abi Mait (bestige) 

menneskenes nakker, så de vil være tæt på at dræbe ham. Og han gentog det tre gange. 

[Ibn Abbas sagde:] Så tiede jeg grundet min viden, om hans modstand mod Ali søn af Abi 

Talib (as). 

Så sagde han [Omar]: O søn af Abbas, nævn din kammerat. 

Jeg sagde: Så lad Ali overtage den. 

Han sagde: Ved Allah, min ængstelse er ikke over andet end, at vi tog retten fra dens ejer. 

Ved Allah, hvis jeg lader ham lede, så vil han lade dem gå ad den klare vej, og hvis de adlød 

ham, så vil han lade dem indgå i Paradiset’ 

[Abu Hathil fortsætter:] Og han siger dette, og gjorde det til et rådslagning blandt de seks, så 

ve ham fra sin Herre.” 

1 Omars søn. 

Side 75 af 79


7. Konklusion 

Denne samtale – som du ser – er konklusionen for denne lille bog, sådan så, hvis vi ønsker at 

resumere den i nogle punkter, så ville punkterne være selv samme aspekter som denne 

person fremhævede i hans samtale med Abu Hathil, og de er som følger: 

1. Beviserne for gyldigheden af Abu Bakrs khilafah var, at han var den bedste og sahabas 

konsensus, og han diskuterede dem på bedste vis. 

2. Ligeledes viste han ugyldigheden af den, der kom efter ham, da han var udpeget og 

udnævnt af den før ham, og Omar beskrev hans bay’a som: ”En smutter, hvis onde 

Allah afholdt.” 1 

3. Han omtalte rådslagningen og dens opbygning, og hvordan han beordrede drabet på 

Paradisets folk!! Og hvorfor og hvordan ophøjer han de tre som Abdul Rahman søn af 

Awf var iblandt? 

4. Og derefter diskuterede han alle kandidaterne til khilafah, og hvordan de alle ikke var 

egnede til den. 

Og derefter fremhæver han Ali (as) og bevidner hans kvaliteter og at retten blev afholdt fra 

ham hele denne periode. Men alligevel gør han det til en rådslagning!! 

”Mon da den, der leder til sandheden, har størst krav på at følges, eller den, der ikke 

kan finde vej, medmindre han (selv) er retledt? Men hvad fejler jer da? Hvorledes er 

det, I dømmer?” 2 

Takket være Allah, Der har ladet os holde fast ved de troendes leder, Imam Alis (as) Wilaya. 

1 Alihtijaj: bind 2 side 150 


Og fred være med de, der følger retledningen 

Den Hellige Qum – Najm-ul-deen Altabasi 

7/2-1426 EH. 

Side 76 af 79


8. Litteraturliste 

1. Den Hellige Koran 75. ”Sahih Bukhari” af Bukhari 

2. Nahjul Balagha 76. ”Sahih Muslim” af Alnaisabori 

3. ”Alumm” af Alshafe’i 77. ”Alsawaeq Almuhreqa” af Alhaitami 

4. ”Alimama wal Siyasa” af Aldaynori 78. ”Dhua Alislam” af Ahmad Amin 

5. ”Alehkam fi Usol Alahkam” af Alamudi 79. ”Altabaqat Alkubra” af Ibn Sa’d 

6. ”Alaghani” af Abi Alfaraj Alasfahani 80. ”Aluqd Alfarid” af Alandalusi 

7. ”Alansab” af Alsam’ani 81. ”Aql Alyahod Alasir” af Alamili 

8. ”Alisaba” af Alasqalani 82. ”Umdat Alqari” af Alaini 

9. ”Alihtijaj” af Altabrasi 83. ”Faith Alqadir” af Almanawi 

10. ”Alimta’ wal Asma’” af Almaqrizi 84. ”Fathul Bari” af Alasqalani 

11. ”Alibana” af Ibn Bata 85. ”Fathul Qadir” af Alshawkani 

12. ”Ithaf Alsada” af Alzaydi 86. ”Feriad Fatmia” et blad fra Qum 

13. ”Alisti’ab” af Alqurtubi 87. ”Futuh Albuldan” af Albulatheri 

14. Usus Altaqadum 88. ”Alfawaed Almajmo’a” af Alshawkani 

15. ”Usd Alghaba” af Ibn Alathir 89. ”Alfutuh” af Ibn A’tham Alkufi 

16. ”Abu Hurraira” af Abi Zuhra 90. ”Furqan Alquran” af Alazhari 

17. ”Irshad Alsari” af Alqastalani 91. ”Alfatawi Alhadithia” af Alhaythami 

18. ”Alirshad fi Alkalam” af Alghazali 92. ”Alfaqih wal Mutafaqeh” af Albaghdadi 

19. ”Adhwaa ala Alsunnah” af Abu Raya 93. ”Alqamus” af Alfayroz Abadi 

20. ”Ansab Alashraf” af Albulathuri 94. ”Qubul Alakhbar” af Alka’bi 

21. ”Bihar Alanwar” af Almajlisi 95. ”Alkamel fi Altarikh” af Ibn Alathir 

22. ”Albidaya wal Nihaya” af Ibn Kathir 96. ”Alkamel fi Aldhuafaa” af Ibn A’di 

23. ”Tarikh Alislam Alkhulafaa” af Aldhabi 97. ”Alkamel” af Imad Aldeen Altabari 

24. ”Tarikh Alislam Muawua” af Aldhahabi 98. ”Alkuna wal Alqab” af Alqumi 

25. ”Tarikh Alumam wal Muluk” af Altabari 99. ”Kanzul Umal” af Alhinidi 

26. ”Tarikh Alkabir” af Bukhari 100. ”Kashf Alhawia” af Almahalati 

27. ”Tarikh Madinat Demashq” af Alshafe’i 101. ”Alkifaya fi Ilm Aldiraya” af Albaghdadi 

28. ”Tarikh Alya’qubi” af Ibn Wadheh 102. ”Kutub wa Shakhsiat” af Sayid Qutub 

29. ”Tarikh Almadina” af Ibn Shubba 103. ”Lisan Almizan” af Alasqalani 

30. ”Tarikh Alkhulafaa” af Alsiyuti 104. ”Lisan Alarab” af Ibn Manthor 

31. ”Tarikh Altashri” af Mana’ Qatan 105. ”Alla’ali Almasno’a” af Alsiyuti 

32. ”Tarikh Khalifa” af Khalifa bin Khiat 106. ”Almawdho’at” af Ibn Aljawzi 

33. ”Taj Alaros” af Alzubaidi 107. ”Almusnad” af Ahmad bin Hanbal 

Side 77 af 79


34. Altaj fi Akhlaq Almuluk 108. ”Mawsoat Atraf Alhadith” af Ra’lol 

35. ”Tathkirat Alkhwas” af Sibt Ibn Aljawzi 109. ”Minhaj Alsunnah” af Alharani 

36. ”Tathkirat Almawdhoat” af Alqaswarani 110. ”Almuataa” af Malik bin Anas 

37. ”Takmilat Alsaif Alsayqal” af Kawthari 111. ”Maqatil Altalebeen” af Alasfahani 

38. ”Tafsir Alkhazen” af Albaghdadi 112. ”Muruj Aldhahab” af Almas’odi 

39. ”Tafsir Alquran Alathim” af Ibn Kathir 113. ”Almanaqib” af Alkhawarezmi 

40. ”Tafsir Albaghawi” af Albaghawi 114. ”Muhadharat Aludabaa” af Alragheb 

41. ”Tafsir Aldurr Almanthor” af Alsiyuti 115. ”Almuhabbar” af Alhashimi 

42. ”Tafsir Roh Almani” af Alalusi 116. ”Almawahib Alladunia” af Alqastalani 

43. ”Tafsir Alqumi” af Alqumi 117. ”Muawia Ra Bahtr” af Alkanji 

44. ”Tafsir Almizan” af Altabatabai 118. ”Almuntatham” af Ibn Aljawzi 

45. ”Taqrib Altahdhib” af Alasqalani 119. ”Almustadrak” af Alnisabori 

46. ”Tahdhib Altahdib” af Alasqalani 120. ”Mustadrak Alwasael” af Alnori 

47. ”Tahdhib Alkamal” af Almazi 121. ”Mustadrakat Ilm Alrijal” af Alnamazi 

48. ”Althiqat” af Ibn Shaheen 122. ”Mawared Alseji” af Altabasi 

49. ”Althiqat” af Ibn Haban 123. ”Almajrohin” af Ibn Haban 

50. ”Aljami’” af Akhlaq Alrawi 124. ”Munakhab Kanzul Umal” af Alhindi 

51. ”Aljami’ le Ahkam Alquran” af Qurtubi 125. ”Almu’jam Alkabir” af Altabarani 

52. ”Aljawhar Almuathab” af Ibn Aljawzi 126. ”Mathaleb Alarab” af Alkalbi 

53. ”Jamharat Alkhitab” af Alandalusi 127. ”Ma’alem Alfitan” af Saeed Ayub 

54. Alhadhra Alanisa 128. ”Almusnaf” af Ibn Abi Shaiba 

55. ”Hilyat Alawliaa” af Abi Nu’aim 129. ”Almusanaf” af Alsanani 

56. ”Alkhisal” af Alsadoq 130. ”Majma’ Alzawaed” af Alhaithami 

57. ”Alkhaza’en” af Alnaraqi 131. ”Meshkat Almasabih” af Altabrizi 

58. ”Aldurrar Alkamena” af Alasqalani 132. ”Almajmo’” af Alnuwawi 

59. ”Dalael Alnubuwa” af Albayhaqi 133. ”Mizan Ale’tedal” af Aldhahabi 

60. ”Rabi’ Alabrar” af Alzamakhshari 134. ”Mukhtasar T-Demashq” af Ibn Badran 

61. ”Alsalafia Alwahabi” af Alsaqaf 135. ”Alma’aref” af Aldaynori 

62. ”Siyar A’lam Alnubalaa” af Aldhahabi 136. ”Ma’refat Ulom Alhadith” af Alnisabori 

63. ”Alsunnan Alkubra” af Albayhaqi 137. ”Almuhadharat” af Almilani 

64. ”Alsunnan” af Alnisa’i 138. ”Almellal wal Nihal” af Alsubhani 

65. ”Alsunnan” af Altermethi 139. ”Almellal wal Nihal” af Alshihrestani 

66. ”Alsunnan” af Ibn Maja 140. ”Almaghazi” af Alwaqedi 

67. ”Alsira Alnabawia” af Ibn Hisham 141. ”Masoat Altarikh Alislami” af Alyusufi 

68. ”Shahsawar Karbala” af Sarbazi 142. ”Almuhala” af Ibn Hazm 

69. ”Sharh Alakhbar” af Alqathi Noman 143. ”Almawaqif fi Ilm Alkalam” af Alaji 

Side 78 af 79


70. ”Sharh Nahjul Balagha” af Almu’tazili 144. ”Alnafi wal Taghrib” af Altabasi 

71. ”Sharh Muslim” af Alnuwawi 145. ”Alnihaya” af Ibn Alathir 

72. ”Sharh Almaqasid” Altaftazani 146. ”Waqat Sefin” af Almanqari 

73. ”Shadharat Aldhahab” af Alhanbali 147. ”Wafaiat Al’ayan” af Ibn Khalkan 

74. ”Alshakwa wal ’Itab” af Altha’labi 

Side 79 af 79

1. Salaf & Salafisterne - Islam-Online

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?