ADHD_ST_KBH_2_2013

Stort tema:
Alle har noget at
bidrage med
NR. 2 · maj 2013
LokaLafdeLingen Storkøbenhavn
“Det store er ikke at være enten det ene
eller det andet – men at være sig selv...”
Læs Bettina Smeds (Huset Zornig)
livsbekræftende artikel inde i bladet

Anders Dinsen
Der er nok ingen tvivl om, at vilkårene for mennesker
med ADHD er blevet bedre gennem de 30 år,
ADHD-foreningen har eksisteret. Men på ét punkt
er det gået alvorligt tilbage: Samfundet er blevet
mindre rummeligt. Tidligere var der bedre plads til
forskellighed: I skolerne, på uddannelsesstederne
og på arbejdsmarkedet.
Kravene er høje på arbejdsmarkedet; der forlanges
skarpe kompetencer og stor fleksibilitet. Og der
er et holdningsproblem: Der ses simpelthen skævt
til mennesker, der ikke passer ind i det billede, vi
har af den perfekte medarbejder.
Det er absolut nødvendigt at det bliver ændret.
Det arbejder vi for i ADHD-foreningen.
Jeg havde for nylig en lang snak med Jette Myglegaard,
der er vores landsformand i ADHD-foreningen.
Hun arbejder i hverdagen som selvstændig
jobkonsulent og har talrige eksempler på, hvad det
gør ved mennesker, der ikke har noget at stå op til.
Men hun kender også den positive side, for hun har
også mange eksempler på mennesker, der har fået
det markant bedre af at komme i arbejde.
Ansvarshavende redaktør: Anders Dinsen
Redaktør: Ann Barbara Birkmand
Dette blad bliver lavet af lokale, frivillige ildsjæle.
Annonceindtægterne går til produktion og distribution af bladet.
Overskuddet ved annoncesalget støtter vores frivillige arbejde.
Hvis du kan lide det vi skriver, så giv gerne bladet videre til familie,
venner og bekendte når du er færdig med at læse det.
Formandens klumme
I ADHD-foreningen Storkøbenhavn har vi indledt
et samarbejde med Huset Zornig, stiftet af tidligere
børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen. Jeg
mødte Lisbeth for snart seks år siden, mens hun
var direktør i den socialøkonomiske virksomhed
Specialisterne A/S. Hos Specialisterne udnytter man
de unikke evner, mennesker med autisme ofte har
til stor fordel for virksomheder i bl.a. IT-branchen.
”Vi kan bl.a. kurere depression ved at give folk et meningsfyldt
arbejde, Anders”, fortalte Lisbeth mig dengang.
Københavnsområdet oplever stor vækst i øjeblikket.
Denne vækst skal nå ud til alle.
I dette nummer har vi en stor artikel af Bettina Smed
fra Huset Zornig; i august måned arrangerer vi et
stort foredrag med hende. Bettina er fantastisk god
til at få budskabet ud over rampen. Jeg er sikker på
at de, der kommer til foredraget, vil gå hjem med
en tro på, at det nytter at gøre noget.
Alt for mange med ADHD lever på kanten af
samfundet. Det er bare ikke godt nok! Jeg tror på at
alle har noget unikt at byde på – der er brug for alle!
ForsideFoto
Anders Dinsen
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 3

4
Giver det livskvalitet at
have et arbejde at stå op til?
Af Bettina Smed, Huset Zornig / foto: Anders Dinsen
Ja, selvfølgelig gør det det! Det mener vi i Huset
Zornig, hvor vi arbejder for, at også socialt udsatte
får en værdifuld plads i vores samfund. Vi tror på,
at alle har noget at bidrage med; at der er en plads
til alle mennesker uanset, om de er fuldt ud funktionsdygtige,
eller har udfordringer af den ene eller
anden art. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at
vi dømmer mennesker ude blot fordi, de har udfordringer
og måske har brug for en lidt anderledes
ramme end de fleste.
Vores arbejdsmarked kan indrettes med en endnu
højere grad af fleksibilitet, end det er tilfældet i dag.
Vi har både plads til og brug for de mennesker, som
har særlige behov – og som ofte også har særlige
evner. Det kræver, at vi forstår udfordringerne, at vi
er åbne i mødet med det, vi ikke kender på forhånd,
og at vi er villige til at ”rykke en balle i skurvognen”
– et udtryk min søster og mentor Lisbeth Zornig
Andersen ynder at bruge om dette at inkludere socialt
udsatte på arbejdsmarkedet.
Efter mere end 20 år på beskæftigelsesområdet
har jeg dagligt mødt mennesker, som af den ene eller
anden grund har stået uden for arbejdsmarkedet og
for hvem hverdagens almindeligheder ofte har været
en udfordring. Og jeg synes, der har tegnet sig et
meget klart billede: Mennesker kan og vil arbejde,
de vil bidrage til arbejdsmarkedet – til vores fælles
samfund og det gør sig gældende uanset, om udfordringerne
har været fysiske eller psykiske.
Jeg har mødt mennesker med fysiske handicaps
af enhver slags, mennesker med psykiske lidelser,
mennesker med stress, angst og depressioner – og
jeg har mødt mennesker, der var blevet opgivet af
samfundet og som havde opgivet sig selv. Mennesker,
som ved første øjekast måske nok kunne
synes at have ganske uoverstigelige udfordringer,
men som ved et nærmere bekendtskab og igennem
gode samtaler med fokus på det, der virker, slet og
ret har fået job. Ja, du læste rigtigt – jeg skrev job!
Nogle har fået skånejob, andre har fået fleksjob,
nogle har været igennem revalideringsforløb og
andre igen er kommet i ansættelse med løntilskud
i det offentlige eller i det private. Nogle er kommet
i virksomhedspraktik eller startet i en voksenlærlingeordning.
En ganske betragtelig del er kommet
i helt almindelige ordinære jobs i helt almindelige
virksomheder. Nogle gange er en mentor blevet
tilknyttet, andre gange ikke.
ADHD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn

Stort
tema:
Alle har noget
at bidrage med
Fælles for disse mennesker er, at jeg har mødt
dem med respekt, jeg har lyttet til deres behov og
deres ønsker og jeg har haft en positiv forventning
til dem. Jeg har ”lånt” dem en lille smule af min egen
energi og jeg har støttet dem, når der var behov for
det. Men først og fremmest har jeg gjort dem det
klart, at det er deres liv og arbejdsidentitet, det drejer
sig om og derfor er det også deres eget ansvar at få
noget positivt ud af det.
Vi må være ærlige og sige, at ingen arbejdsgiver
vil tro på et menneske, som ikke tror på sig selv og
ingen arbejdsgiver vil forære et job væk. Derfor
handler det for den enkelte om at finde ud af, hvilke
kompetencer og kvalifikationer man vil kunne tilbyde
en arbejdsgiver og om at finde sine styrker og
positive særegenheder. Det er det, jeg kalder ”at være
god til at være sig selv”. At finde sine potentialer og at
fokusere på dem – at tage ”ja-hatten” på, om man vil.
I 1903 grundlagde Henry Ford verdens næststørste
bilkoncern ”Ford Motor Company”, som
var pioner inden for masseproduktion af biler. Koncernen
producerede den kendte T-model i over
16,5 millioner eksemplarer i perioden 1908-1927,
som et direkte resultat af grundlæggerens indædte
tro på, at det slet og ret kunne lade sig gøre. ”Om
du tror du kan, eller du tror du ikke kan – du har
sikkert ret” er et af Henry Fords yndede citater, og
jeg er meget tilbøjelig til at give ham ret. Det er helt
utroligt, hvad der kan lade sig gøre, når man bare
selv tror på, at det er muligt.
Når man har ADHD, vil der på forhånd være
mange, som dømmer én ude. Ofte handler det om
uvidenhed eller frygt for det ukendte, og derfor
er det meget vigtigt, at man selv gør noget for at
ændre den opfattelse, omverdenen har. I, der læser
dette blad, ved bedre end nogen, at ADHD kan
vise sig på mange forskellige måder – at ikke to
med diagnosen ADHD har nøjagtigt de samme
udfordringer. De vil heller ikke have de samme
styrker, og det er dét, som det hele handler om.
Hvis man selv fokuserer på alt det man kan, alt det
man er dygtig til, og alt det man kan bidrage med
fagligt og personligt, så vil det også være dette,
omverdenen lægger mærke til.
Som sparringspartner til en lang række mennesker
med blandt andet ADHD, OCD, Autisme
og Tourettes syndrom, som har været tilknyttet det
lokale jobcenter som jobsøgende, har jeg igennem
alle årene praktiseret den tilgang først at lytte og
dernæst komme med gode råd og sparring. Der
er for mig ingen tvivl om, at det enkelte menneske
altid er den, der kender sig selv bedst, men jeg har
ofte oplevet at mine indspark har været med til at
perspektivere den viden og selvopfattelse, den enkelte
har haft.
Vores helt egen filosof, teolog og forfatter Søren
Kierkegaard skrev engang: ”Det store er ikke at være
enten det ene eller det andet – men at være sig selv – og
det formår hvert eneste menneske, hvis det vil”, hvilket
jeg er så helt og aldeles enig i. Derfor vil jeg slutte
af med at gentage de ord, jeg indledte med; alle har
noget at bidrage med, og der er plads til alle! Blot
skal vi huske på, at det kræver, at vi tager ja-hatten
på, fokuserer på det, der virker og på det, som vi kan.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 5

man GJorDe et barn FortrÆD!
EN OPVÆKST, KUN DE FÆRRESTE HaR FaNTaSI TIL aT FORESTILLE SIG…
er det muligt at bryde
den negative sociale arv?
I de fleste tilfælde er svaret nej, men Bettina Smed
er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hun er vokset
op i Udkantsdanmark under barske kår med
faderens seksuelle misbrug og har boet on and
off på børnehjem. Hun fortæller om en opvækst
med krænkelser, savn og ydmygelser, angst og lavt
selvværd. Om hvordan det er, når selvmord synes
at være den eneste vej ud af elendigheden.
Det stod derfor langt fra skrevet i kortene, at
Bettina Smed skulle blive en succesfuld forretningskvinde.
Hun er på ingen måde sentimental, men
indvier åbenhjertigt lytteren i sit liv set med barnets
øjne. Stiller spørgsmålstegn ved de beslutninger,
det offentlige system har truffet. Beslutninger, som
tid: 29. august 2013 kl. 19.00-21.30
Sted: Valby Kulturhus, Teatersalen, Ved Toftegårds Plads
billetpris: Medlem af ADHD-foreningen 50 kr. – Øvrige: 100 kr.
Indbetales på konto nr. 5027-1207339.
husk: Skriv navn på alle deltagere ved indbetaling.
målgruppe: Alle er meget velkomne!
har haft fatale konsekvenser for hendes liv. ”De
professionelle” viste sig ikke at være den hjælp
og støtte, de skulle have været, og tilbage står så
spørgsmålet: Hvorfor?
du har kun et liv!
Bettina Smed er en livlig debattør med et positivt
livssyn, som gerne deler ud af sine erfaringer. Hun
har stærke meninger om, hvor vigtigt det er at tage
”ja-hatten” på og påtage sig ansvaret for eget liv og
egen trivsel. Fordi hun ved, at kun sådan kan man
blive herre i eget liv.
Bettina arbejder i dag for Huset Zornig, som ejes
af søsteren Lisbeth Zornig Andersen. Sammen har
de taget kampen op, for at gøre en forskel for dem
der trænger allermest.
Bettina Smed, konsulent og foredragsholder i Huset Zornig, mail: bettina@husetzornig.dk – tlf.: 6017 7205
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 7

aDhD-foreningen og projektet
”kÆrliGheD i kaoS”
– et forældretræningsprogram
Forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos er
udviklet af ADHD-foreningen i 2010 og pilottestet
i 2011. Programmet består af et kursusforløb, hvor
forældrepar til børn med ADHD på 3-9 år mødes
en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige
forældretrænere. De forældre, der har deltaget,
oplever, at de får bedre forældrekompetencer, en
nemmere hverdag, færre konflikter og gladere børn.
På den baggrund har ADHD-foreningen fået støtte
af TrygFonden til at teste kurset videnskabeligt i et
samarbejde med SFI, Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd.
Undersøgelsen gennemføres som et såkaldt randomiseret,
kontrolleret forsøg. Ca. 130 familier udfylder
et spørgeskema om deres familieliv og barnets
adfærd og trivsel. Baseret på en lodtrækning fordeles
de herefter i to grupper. Den ene gruppe tilbydes
kurset i begyndelsen af 2014, mens den anden gruppe
tilbydes kurset i slutningen af 2014. Undervejs måles
der jævnligt hos begge grupper. Den reelle effekt af
kurset kan derfor måles ved løbende at sammenligne
besvarelser fra forældrene i de to grupper.
ADHD-foreningen vil køre kurserne i foreningens
lokalafdelinger rundt om i landet. Programmet
ledes af frivillige forældretrænere med
en professionel baggrund, som bliver
efteruddannet i programmet af
ADHD-foreningen. Forældrene
mødes på en hverdagsaften
i 2½ time, og der vil være mulighed
for støtte til pasning af børnene
imens. Enlige forældre kan
deltage på kurset sammen med
en anden nærtstående voksen, fx
en mor, søster eller ven. Forældrene
undervises blandt andet i ADHD hos
børn, anerkendelse, positiv
kommunikation, konflikthåndtering
og strukturering af
dagligdagen.
Projektet indledtes den 1. marts i år og løber
frem til sommeren 2015. Hvis der kan dokumenteres
en positiv effekt, er det ADHD-foreningens ønske
herefter at kunne forankre forældretræningen lokalt
og gøre den tilgængelig for forældre til børn med
ADHD på 3-9 år. Således får forældre mulighed for
på egen hånd at vælge en forebyggende indsats med
dokumenteret effekt – på et tidligt tidspunkt.
For yderligere information om selve projektet
kontakt projektleder Anna Furbo Rewitz på tlf. 53
72 99 09 eller på mail afr@adhd.dk
KiK-piloter søges
For at kunne gennemføre Kærlighed i Kaos-projektet
i Storkøbenhavn, har vi brug for frivillige tovholdere
– vi kalder dem KiK-piloter. Vil du være med i et
spændende forskningsprojekt og hjælpe til med at
skaffe gratis forældretræning til familier i dit lokalområde
– og har du ekstra tid og kræfter, så har du
nu muligheden for at blive KiK-pilot.
Hver lokalafdeling skal bruge to frivillige KiKpiloter,
som vil være behjælpelige med den praktiske
afholdelse af de to kursusforløb, der starter i hhv.
januar og september 2014. Det drejer sig om at uddele
brochurer, finde lokaler, bestille mad, lave kaffe etc.
ADHD-foreningen Storkøbenhavn hjælper KiKpiloterne
med info og spørgsmål under forløbet –
KiK-piloten står for det praktiske.
Hvis du er interesseret eller har yderlige spørgsmål
omkring det praktiske, er du velkommen til at
kontakte ADHD-foreningen Storkøbenhavn på
storkbh@adhd.dk.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 9

Spørgsmål til en
lokal politiker
Kort om dig selv som politiker.
Jeg er gruppeformand, og borgmesterkandidat, for
Venstre i Albertslund. Jeg er 38 år, gift og far til fire
(4-13 år). Jeg sidder i min første periode i Arbejdsmarkedsudvalg,
Børne- og undervisningsudvalg
samt Børn og ungeudvalg. Min interesse for disse
områder bunder i høj grad i min egen baggrund,
hvor jeg selv har været anbragt på døgninstitutioner
og plejefamilier i min barndom.
Jeg har selv en halvbror med ADHD og en halvbror
med Aspergers syndrom. Jeg har set mange af
de udfordringer, som man må kæmpe med. Hvordan
man må indrette sig som familie, og hvordan samarbejde
med f.eks. skolen kan volde store problemer.
Mange undrer sig over, hvordan jeg, med min baggrund,
kan være liberal politiker. Men det er en stor
misforståelse. Jeg har set bagsiden af mange års forfejlet
socialpolitik, der går mere op i klientgørelse og
fagpersoners ære end udsatte borgeres reelle behov.
En del med ADHD har meget svært ved at finde
et job, de føler de kan overskue. Hvad mener du
man skal gøre for dem?
Over en lang årrække har der været en udvikling,
hvor lønpres har fjernet mange job. De fleste job i
dag fordrer et meget højere videns- og kompetenceniveau
end tidligere. Når omkostningerne til den
enkelte medarbejder stiger, så falder rummeligheden
desværre tilsvarende. Det er en trist udvikling, som
jeg tror bliver svær at vende.
Jeg mener, at vi må sætte mere målrettet ind
meget tidligere. Vi skal allerede i de tidlige skoleår
fokusere på at finde og udvikle kompetencer frem
Brian Palmund
De unge har også et væld af muligheder for videre
uddannelse. Jeg tror, at det kan give mening at træffe
nogle til- og fravalg tidligere og så indrette uddannelsesforløbet
efter dette. Jeg kunne godt forestille
mig en gymnasieuddannelse a la Høje Taastrups
Gymnasiums ”Asperger-linien” eller erhvervsskoler
med specialviden indenfor feltet.
Kommunerne har en opgave i at hjælpe udsatte
unge til et job. Er der noget, du vil arbejde for
bliver bedre i Albertslund?
Diagnose eller ej, så er et job noget af det vigtigste
i livet. Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi
kan for at skaffe alle et meningsfuldt job. Jeg tror
faktisk, at et job kan være den bedste medicin
for mange. En god chef, der kan være en mentor,
ser mulighederne og er lidt tålmodig, når det er
nødvendigt. Jeg har set en del udvikle sig meget
i det rigtige job.
I disse inklusionstider mener jeg, det er vigtigt,
at vi holder fast i den specialviden, der rent faktisk
findes inden for folkeskolen, at vi med en tidlig
indsats kan sikre en vellykket integrering. Jeg ser
for mig, at vi kan få en bedre brobygning mellem
børneinstitutioner, skole og ungdomsuddannelser,
hvor vigtig viden ikke forsvinder undervejs, men
kan danne et vigtigt fundament for et job.
Det er dog i sidste ende et spørgsmål om arbejdsmarkedets
udbud og rummelighed. Hvis ikke
for begrænsninger. Alle kan blive gode til noget. >
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 11

der skabes flere jobs, der er egnede til de udsatte
unge, så kan vi som kommune ikke gøre så meget.
Men det er vel ikke kommunens opgave alene.
Hvad mener du om din og min rolle i det, man
kalder civilsamfundet?
Nej, kommunen hverken kan eller skal løse opgaven
alene. Vi kan hver især gøre meget ved at være mere
tolerante og mere rummelige på det personlige plan.
Som liberal mener jeg, at folk skal have frihed til
forskellighed. Folk skal have lov til at indrette sig
forskelligt og være forskellige. For mig betyder det
også at acceptere, at nogen kan få lidt andre vilkår
på arbejdspladsen. Ved at give lidt ekstra plads på
en front, får man det hurtigt tilbage på en anden
front. Jeg ser langt hellere, at alle finder en plads
på arbejdsmarkedet, end at en del holdes uden for
det fællesskab.
Jeg mener også, at familien er helt central, når opgaverne
skal løses. Det er familien, der bedst kender
muligheder og udfordringer. Det er familien, der er
tæt på det meste af tiden. Desværre oplever familien
lidt for ofte at blive modarbejdet frem for at blive
inddraget. At man ikke bare skal være forældre, men
at man også skal være jurist og socialrådgiver for at
komme igennem med sine ting.
Er der noget, du som politiker arbejder for som
vil gøre en forskel for udsatte på arbejdsmarkedet
i Albertslund?
Albertslund har en meget høj ledighed, og der er i
det hele taget et stort behov for flere arbejdspladser.
I Albertslunds strategi har vi sat os det mål, at der
skal skabes 2.000 nye arbejdspladser i Albertslund.
Modsat de fleste andre så mener jeg ikke, at det alene
skal være high-tech jobs, der skal skabes. Jeg mener,
at hvis vi som kommune gør en særlig indsats for at
skabe arbejdspladser i byen, så skal arbejdspladserne
også passe til de borgere, vi har i byen.
Jeg har arbejdet for, at vores kandidatliste bliver
så bred som muligt hvad angår viden og kompetencer,
og det er lykkedes i år. Jeg ved, at mange
familier med udsatte børn/unge er grundigt trætte
af løftebrud og manglende viden indenfor deres
verden. Vi vil gå forrest, når det gælder om at se de
unge som værdifulde ressourcer og sikre en plads
på arbejdsmarkedet til alle.
Tak for dine svar!
deadline for levering af materiale til blad nr. 3/2013 er den 19. juli 2013
Venligst send det til storkbh@adhd.dk
annonCer annonCer
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 13

14
Hvor skal vi hen?
Familien aDhD besøger
Af Ann Barbara Birkmand / foto: Den Blå Planet
Den 15. maj får Danmark en ny webside om
ferie- og fritidsinteresser, hvor der er specielt
fokus på handicapforhold. Det er marina og
Søren malchow, som står bag websiden feriefritidsaktiviteter.dk.
Siden er en selvstændig
platform under portalen handicapBarn.dk –
netværk for forældre med et specialbarn.
”Vi har kunnet konstatere, at der er et stort
behov for forældre at finde oplysninger omkring
handicapforhold på ferie- og fritidssteder,”
fortæller Søren malchow. ”Vi har selv to
børn med en sjælden genmutation og har
derfor et stort kendskab til brugernes behov
og udfordringer. Vi ved, hvad vores brugere
fokuserer på, når de vælger ferie og fritid. Og
vi ved, at gode oplevelser hurtigt anbefales
videre til andre.”
Her på redaktionen vil vi gerne hylde den
fine idé og samtidig opfordre vores læsere til
at bidrage med positive oplevelser. Har du/I
haft en oplevelse, som andre kan have glæde
af, så send nogle begejstrede ord til: storkbh@
adhd.dk og/eller til redaktion@ferie-fritidsaktiviteter.dk.
Vi starter oplevelses-stafetten med et overvældende
besøg i Danmarks nye og meget
imponerende akvarium Den Blå Planet:
Den Blå Planet åbnede den 22. marts 2013
som Nordeuropas største akvarium yderst på
amager. Bygningens arkitektur er inspireret af
en hvirvelstrøm. Fra indgangen træder man
ind i hvirvelstrømmens centrum, den runde
foyer, og suges herfra ud til de mange akvarier
og anlæg.
20.000 fisk og havdyr, fordelt på 53 akvarier
med i alt syv millioner liter vand og flere tusind
mennesker fordelt over 10.000 m 2 i mørke
gange. Det kunne lyde som en fuldstændig
uoverskuelig mængde indtryk for familien
aDHD, men på forunderlig vis giver arkitekturen,
mørket i gangene og lyset fra akvarierne
en form for omfavnelse, som skærper koncentrationen
og ikke mindst interessen for det,
der foregår inde i akvarierne. Informative og
humoristiske info-tavler ved hvert akvarium
lægger op til samtale, gætterier og viden om
akvariets beboere. Og nej, vi i familien aDHD er
ikke specielt fiske- eller havdyrsnørdede, men
når fantastiske naturfænomener som søhest
forklædt som tangplante, en hammerhaj, en
giftig kæmpe-rokke og samtlige ”skuespillere”
fra filmen Find Nemo pludselig befinder sig lige
foran næsen, så kan man kun blive bjergtaget.
I løbet af dagen foregår der flere spændende
aktiviteter: man kan bl.a. opleve fodringer, høre
ADHD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn

på søforklaringer og røre ved flere af dyrene.
Udover det planlagte program kan man altid
finde dyrepassere og gæstefortællere rundt
omkring i akvariet.
Vi kan anbefale et pusterum i Spisestedet
Øst – man kan godt miste tidsfornemmelsen
i de mørke gange. Restauranten er stor, lys og
meget afslappet; med udsigt over Øresund
og en sund og virkelig lækker menu baseret
på især…. øhh… fisk. Der findes dog også
andet på menuen samt et børnevenligt udvalg.
Det er meyers Køkken står bag spisestedet og
kvaliteten er i top.
mod udgangen var der tid til et smut gennem
”amazonas”, hvor de søde små piratfisk
skulle have en mundsmag – at se 3.000 barberbladsskarpe
gebisser blive fodret på en
halv meters afstand er altså vildt.
Ude i solen blev det til en dejlig vindblæst
gåtur langs amager Strand efter over 4 timer i
de mørke gange. Vi var alle mætte af de mange
indtryk, og vi tager gerne turen derud igen…
og igen.
Generelt
Info og program findes på Den Blå Planets
hjemmeside og den udmærkede gratis app,
som også kan informere om, hvor lang ven-
tetid, man kan forvente i køen til indgangen,
og hvor mange mennesker der befinder sig i
bygningen på en givent tidspunkt osv. Vi havde
i ro og mag købt print-selv-billetter på nettet
og sprang køen på to timer over – den ventetid
havde vi aldrig overlevet… aldrig!
Den Blå Planet er med i ledsagekort-ordningen:
Gæster med handicap betaler entré
til Den Blå Planet på lige fod med akvariets
øvrige gæster. Ved fremvisning af ledsagekort
kan gæster med handicap gratis medbringe
en ledsager. Ledsagekort-ordningen gælder
på nuværende tidspunkt kun for billetter købt
ved indgangen – dvs. inklusiv kø.
Den Blå Planet arbejder dog på at videreføre
ordningen print-selv-billetter.
Den Blå Planet er tilgængelig for personer
med nedsat funktionsevne, såvel fysisk som
psykisk. akvariet er medlem af mærkeordningen
for Tilgængelighed. Se flere informationer
om tilgængelighed i Den Blå Planet på www.
godadgang.dk. Det venlige personale hjælper
gerne med særlige behov, hvis det er muligt.
I akvariet findes en række centralt placerede
hvilepladser – det kan der blive brug for.
metro til Lufthavnen går (næsten) til døren –
Den Blå Planet ligger blot 5 minutters gang
fra Kastrup Station.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 15

tal meD De unGe!
Unge, som kommer ud på et sidespor, skal mødes der,
hvor de er – med rummelighed i stedet for kontrol
og foragt. Det var budskabet fra både psykiater og
misbrugsekspert Henrik Rindom samt to unge, da
Foreningen Det Sociale Netværk afholdt temadag
om psykisk mistrivsel.
Af: Karina Søby Madsen, journalist,
Det Sociale Netværk
Fredag den 22. marts afholdt Foreningen Det Sociale
Netværk en temadag om unge og mental sundhed.
85 deltagere, der alle til dagligt arbejder med unge,
var samlet på Science, Københavns Universitet for at
debattere og blive inspireret af oplæg fra blandt andre
psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom.
Selvom Rindom mest er kendt for sin rolle som
misbrugsekspert, så var hans ærinde på temadagen
at holde et mindre oplæg omkring symptomer på
mistrivsel og begyndende psykisk sygdom blandt unge.
Fra mistrivsel til psykiatriske diagnoser
Der er nemlig ofte tale om en hårfin grænse mellem de
milde psykiske problemer og så til at få en decideret
psykisk lidelse. Det bekræfter en af dagens oplægsholdere,
Lin:
”I løbet af folkeskolen oplevede jeg at få det værre
og værre med mig selv. Som 16-årig gik jeg fra at være
en meget aktiv pige, der var formand for elevrådet, til
at være angst for at gå over skolegården, og jeg brød
dagligt i gråd i skolen. Alligevel var der ikke rigtig nogen,
der reagerede, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne tale
med nogen om det.”
Lin oplevede at gå med personlige problemer, som
voksede sig så store inden i hende, fordi hun ikke talte
med nogen om det, at hun endte med at måtte en tur
på ungdomspsykiatrisk afdeling, og hun fortæller om,
hvor afgørende en forskel det gør, når man så endelig
møder en voksen, der rækker ud efter en.
Hash – de unges bud på selvmedicinering
Lin er frivillig i Foreningen Det Sociale Netværks
ungekorps ”Unge på Vej”, som tager rundt på ungdomsuddannelserne
og taler med eleverne om psykisk
sårbarhed. Mottoet i projektet er: ”Tal om det
– problemer vokser i tavshed” som en erkendelse af,
at alt for mange unge går alt for længe alene med deres
problemer og ofte udøver selvtægt i form af fravær fra
skolen, udadfarende og aggressiv adfærd, selvskade,
begyndende misbrug af rusmidler, etc.
”Rusmidler har den formidable virkning, at de
går ind og hjælper på alt det, der er svært. En streg til
næsen, og den nervøse og usikre pige bliver pludselig
forvandlet til den selvsikre partypige, som har styr på
det hele. Det, rusmidler kan byde på kontra det, vi i
psykiatrien kan byde på, er himmelvidt forskelligt –
og her vinder rusmidlerne altså ofte,” sagde Henrik
Rindom i sit oplæg.
Dette kan 100-vis af unge på landets ungdomsuddannelser
helt sikkert nikke genkendende til. For
ikke så sjældent har Rindom og temadagens ordstyrer,
Trine Palmegård Døssing fra Foreningen Det Sociale
Netværk, stået overfor eksempelvis unge drenge med
ADHD, som glædestrålende fortæller, at deres lærer
meget bedre kan lide dem, når de har røget en bønne,
inden de kommer i skole. Jointen har den effekt, at
den hjælper den unge dreng med ADHD med at få
ro i kroppen, så han bliver i stand til at sidde stille –
til stor glæde for læreren. Unge kan nemlig sagtens
ryge lidt hash eller pot, uden at nogen nogensinde vil
bemærke det, og mange unge foretrækker faktisk hash
frem for eksempelvis Ritalin, som de oplever kan virke
sløvende på dem.
Men hvordan håndterer man så lige en ung, der har
fået en adfærd, som måske ikke lige passer så godt ind
i skolesystemet? Budskabet fra både de unge på temadagen
og Henrik Rindom er: Tal med de unge! Mød
dem hvor de er. Det nytter ikke med restriktionerne og
slet ikke at smide de unge ud af ungdomsuddannelsen.
Vi bliver nødt til at møde dem og tale med dem på en
ligeværdig måde – og med rummelighed i stedet for
kontrol og foragt.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 17

low arouSal
– håndtering af problemskabende adfærd
Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne
har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene
med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving
og skældud. Low Arousal gør endeligt op med
konsekvenspædagogikken.
Af Jakob Kjærby Lentz, lærer ved kompetencecentret
Nordstjernen på Hellerup Skole og indehaver af
LowArousal.dk
Lucas kaster stole gennem lokalet og slår og sparker.
Jeg reagerer med skældud og fastholdelse. Det
nedtrapper ikke ligefrem konflikten, samtidig med
at det er etisk problematisk, i værste fald ulovligt,
og under alle omstændigheder skadeligt for Lucas.
Det helt ulykkelige i denne situation er, at hverken
han eller jeg på nogen måde ønsker denne konflikt.
Mange voksne oplever denne type situationer, hvor
vi løber tør for metoder til at håndtere børn, der
mister kontrollen over sig selv.
Der er ingen positiv læring i konflikter for børn
med udviklingsforstyrrelser. Tværtimod vil barnet
miste tillid til os, hvilket vil gøre vores pædagogiske
arbejde sværere. Et barn, der vokser op i en hverdag,
der er præget af konflikter og fastholdelser, har øget
risiko for depression og en generelt lavere livskvali-
intensitet
Følelsens
Frustration
Eksplosion
Barnet kan ikke nås Ro igen
HVERDAGEN OPTRAPNING ESKALERING STABILISERING EVALUERING
Tid: timer, minutter
Kilde: Philip Whittaker: Problematisk adfærd og
autisme Videnscenter for autisme, 2005.
tet. Forskellige metoder fra Low Arousal-tilgangen
kan dog minimere hyppigheden og intensiteten af
disse konflikter. Jeg vil her give nogle eksempler på,
hvordan Low Arousal kan forebygge og nedtrappe
konflikter.
Metoderne
For det første er det os voksne, der har ansvaret for
at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets
udfordringer og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag,
der er præget af en positiv relation mellem barn og
voksen. Det kræver en grundlæggende viden om barnets
udfordringer. Har barnet f.eks. problemer med
sanseforstyrrelser, er barnet meget stressfølsomt, er
de eksekutive funktioner ikke alderssvarende, så
skal der tages specielle hensyn til det. Men træerne
vokser jo ikke ind i himlen, og vi kan ikke undgå
konflikter helt, selv om vi tilpasser rammerne omring
barnet. Derfor er det vigtigt at have nogle metoder,
som kan bruges, når konflikten eskalerer.
For det andet gælder det om at regulere sit eget
og barnets affektniveau. Det er meget vigtigt, at man
ikke går med op i affekt, når barnet bliver frustreret,
da affekt smitter. Hvis man hæver stemmen og
skælder ud, kan man være ret sikker på, at barnets
affektniveau stiger, og man bliver skældt tilbage med
samme eller højere intensitet. Det har de fleste, som
har haft med børn med ADHD at gøre, oplevet. At
holde sin affekt lav er ikke noget, som falder alle
lige nemt, men det kan man heldigvis arbejde med.
Personligt har jeg en liste over former for adfærd,
som jeg ved, presser mig op i affekt (f.eks. høje
skrig i længere tid). For at forhindre at jeg gå med
op i affekt, når jeg oplever disse former for adfærd,
har jeg udviklet en række strategier, som gør det
lettere for mig at holde mit affektniveau lavt. F.eks.
bruger jeg min vejrtrækning aktivt, og jeg holder
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 19
>

fysisk afstand til barnet. Men først og fremmest
har jeg hele tiden en opmærksomhed på mit eget
affektniveau. På den måde risikerer jeg ikke at gå
op i affekt, uden at jeg opdager det.
For det tredje skal vi se på, hvilke krav vi stiller
til børnene, og ikke mindst hvordan vi stiller
dem. Studier har vist, at mellem 70 og 85% af alle
konflikter i skoler og på opholdssteder opstår i kravsituationer.
Derfor er vi nødt til at kravtilpasse. Her
er det vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis
skal stille lavere krav til børn med ADHD eller andre
udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem
på en måde, så det bliver lettere for dem at sige ja
til vores krav. Det kan f.eks. være urimeligt at stille
krav til en dreng på 7 år med ADHD om, at han skal
sidde stille i 45 minutter og lave matematik. Her
vil kravtilpasning være påkrævet. Man kunne f.eks.
overveje, om drengen skal have indlagt pauser, eller
om han skal lave noget af matematikken på en iPad.
Filosofien bag low arousal
Metoderne og filosofien bag Low Arousal-tilgangen
er udviklet af Dr. Andrew A. McDonnell i de sene
1980’er – selve begrebet Low Arousal blev først taget
i brug i 1994. Grundlaget for udviklingen af Low
Arousal-tilgangen var, at McDonnell op igennem
80’erne oplevede, at ansatte på specialinstitutioner
blev undervist i metoder, som mest af alt lignede
selvforsvar. McDonnell satte sig for at udvikle et
forskningsbaseret system, der byggede på en ikkevoldelig
og konfliktnedtrappende tilgang.
McDonnell lagde vægt på, at man ser på barnets
adfærd som en strategi til at klare en svær situation
og ikke som et udtryk for dårlig opdragelse eller
oppositionel adfærd. Low Arousal-tilgangens grundtanke
er lig Ross Greenes smukt formulerede sætning
”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.
Man bør derfor ikke lægge ansvaret for konflikter
og problemadfærd over på barnet. Hvis barnet en
gang har mistet kontrollen over sig selv, er det den
professionelles ansvar at udarbejde en pædagogisk
vil du vide mere?
ADHD-foreningen Storkøbenhavn arrangerer
den 15. juni et 3-timers foredrag med artiklens
forfatter Jakob Kjærby Lentz. Du vil her få et
større indblik i metoderne og filosofien bag Low
Arousal, muligheder for at stille spørgsmål mv.
Dato: lørdag den 15. juni kl. 10.00
Sted: SR Bistand, Tagensvej 70, 1. sal
2200 København N
BEMÆRK: Det er GRATIS at deltage, men der
er begrænsede pladser, så det er først til mølle.
Tilmelding: På mail skkursus@adhd.dk – Husk
at skrive navn og antal deltagere.
Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering
af problemskabende adfærd inden for autismespektret.
I dag bliver tilgangen også brugt i andre
situationer, hvor der kan opstå problemskabende
adfærd som f.eks. udviklingshæmning, ADHD og
demens. Efter min mening er der grund til at implementere
metoderne inden for f.eks. almenområdet
i skoler, børnehaver og psykiatrien. Set i lyset af,
hvordan inklusion i folkeskolen er blevet et politisk
fokusområde, er det vigtigere end nogensinde, at
lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker
i arbejdet med børn med særlige behov.
plan, der minimerer risikoen for, at det sker igen. Glade børn og voksne – vi skal alle have det godt.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 21

K4
Næste kursus i ADHD-foreningen Storkøbenhavn:
problemløsende samarbejde med Jenny bohr
Mange familier med børn, der har ADHD, oplever
et højt konfliktniveau omkring deres børn. Børnene
kan have svært ved at håndtere deres frustration på
hensigtsmæssige måder. De tilpasser sig ikke som
andre og kan have svært ved at leve op til omgivelsernes
krav og forventninger.
Med udgangspunkt i filosofien “Børn gør det
godt, hvis de kan….” tilbyder problemløsende samarbejde
dig en ny forståelse for disse børn og med
denne forståelse nye handlemuligheder i forhold
til dem.
Det er målet med dagen, at deltagerne bliver
fortrolige med modellen og dens grundelementer,
således at de kan anvende modellen i forhold til
børn og unge med ADHD. At de gennem arbejdet
med modellen får en ny forståelse for disse børn
og med denne forståelse nye måder at handle på.
Kursusdagen vil veksle mellem teoretiske oplæg,
øvelser samt gruppe- og plenumdrøftelser med inddragelse
af deltagernes egne erfaringer.
Underviser:
Jenny Bohr er uddannet lærer og master i specialpædagogik
og som en af de eneste i Danmark, uddannet
Advanced Trainee i Collaborative Problem Solving,
på center for Collaborative Problem Solving, Boston
Mass. Jenny Bohr har stor praktisk erfaring med
at anvende modellen i forhold til mennesker med
vidt forskellige udfordringer og i mange forskellige
kontekster.
tid:
Lørdag den 25. maj 2013 kl. 10-15
sted:
SR Bistand, Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N
Pris:
150 kr. pr. person
(medlemmer af ADHD-foreningen)
300 kr. pr. person (ikke-medlemmer)
tilmelding:
På mail skkursus@adhd.dk – Husk at skrive dit navn,
medlemsnr.. og kursus nr. K4.
Vi sender en mail til dig med bankkontooplysninger,
hvor beløbet skal indbetales. Du er først
tilmeldt, når der er betalt.
vil du være frivillig i aDhD-foreningen Storkøbenhavn?
Vi søger en eller to frivillige til praktisk hjælp til vores
kurser. Du skal hjælpe med indkøb af madvarer, lave
kaffe og the, hjælpe med at stille op og rydde op. Du
får selvfølgelig lov til at være med på kurset, hvor du
hjælper. Vores kurser finder sted om lørdagen hos SR
Bistand på Tagensvej, så det er en fordel, hvis du bor i
nærheden eller nemt kan komme dertil. Man behøver
ikke være medlem af foreningen for at være frivillig.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 23

nyt om vores
netvÆrkSGrupper
i aDhD-foreningen Storkøbenhavn
Unge med adHd
Mødested: Valdemarsgade 33 Kld.
1665 København
Tidspunkt: En lørdag om måneden.
Kontakt: Frede Muxoll
Mail: fmuxoll@gmail.com
Gruppen får støtte fra igangsætter, der hjælper med
begreber som tavshedspligt og introduktion til fast
mødeform. Indholdet på møderne består skiftevis
af faglige input samt debat af følelser og problemstillinger
mm., som de unge selv bringer frem. Og
vi arrangerer fælles ture med aktiviteter som f.eks.
bowling, minigolf, biograf – eller hvad der er stemning
for i gruppen.
Mødre med adHd / oBs: Uden børn
Mødested: Valdemarsgade 33, kld.
1665 København V
Tidspunkt: En gang om måneden.
Kontakt: Ann C. Ramfeldt
Mail: Ramfeldt@gmail.com
Dorthe Muxoll
Mail: dorthe_muxoll@hotmail.com
Gruppen er et frirum, hvor du kan møde op og dele
erfaringer, bekymringer og udfordringer med andre
i lignede situation. Vi håber, at du kan få ideer og
redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer,
som opstår. Der er plads til, at du kan udtrykke
og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i
forhold til at være dig. Vi har en lukket facebook
gruppe, hvor igennem vi indkalder og melder os
til møder mm.
Voksne med adHd /oBs: Uden børn
Mødested: Valdemarsgade 33, kld.
1665 København V
Tidspunkt: Afholdes sidste torsdag i hver måned
fra kl. 19.00-22.00
Kontakt: Frede Muxoll
Mail: fmuxoll@gmail.com
Formålet er at skabe et fristed og forum, hvor voksne
over 18 år med ADHD kan mødes med ligestillede,
hvor der er mulighed for at tale med andre, der kender
de vanskeligheder, det er at leve med ADHD. Det
er en udfordring, som kræver indsigt, forståelse og
redskaber. I netværksgruppen er der mulighed for
at udveksle erfaringer med andre i samme situation
og få bud på, hvordan man kan tackle hverdagen.
Generelt:
Det koster ikke noget at deltage, man skal blot være
medlem af ADHD-foreningen.
adHd står for attention deficit Hyperactivity disorder
ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 25

aDhD foreningen LokaLafdeLingen Storkøbenhavn
ADHD-foreningen lokalafdeling Storkøbenhavn
Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd
Medlemstelefon: 61 31 35 67
Mail: storkbh@adhd.dk
adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn
Formand
> Anders Dinsen
Privat: 28 18 49 25
Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd
regionsrådsmedlem, medlem af
adHd-foreningens hovedbestyrelse
> Anders Dinsen
næstformand
> Birthe Hartmann
Kasserer
> Tina Pauli
revisor
> Jørgen Martens
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
> Kristina Gerstenfeld Sandorf
> Sara Candia
> Lotte Kaspersen
suppleanter
> Ann Barbara Birkmand
> Frede Muxoll
Kursusudvalget
> Tina Pauli
> Anne Margrethe Pedersen
> Ann Barbara Birkmand
> Dyrley Young
Mail: skkursus@adhd.dk
adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn/kurser
netværksgrupper
> Voksengruppen
> Ungenetværket
> Mødre med ADHD
> Onsdagscaféen
Husk adHd-foreningen storkøbenhavns gruppe på facebook
www.facebook.com/groups/adhd.storkbh
Gruppen er oprettet for mennesker med ADHD/ADD, for pårørende eller blot folk, som har interesse
for ADHD/ADD. Her i gruppen kan du følge med i, hvad vi laver, ligesom du kan dele erfaringer og ideer
med andre med ADHD eller pårørende til folk med ADHD. På siden her vil der blive opslået diverse
kurser og arrangementer, som afholdes i ADHD-foreningen Storkøbenhavns regi. Som medlem behøver
du ikke deltage aktivt og kommentere de indlæg, som slås op. Du er velkommen til bare at læse med og
blive klogere. Gruppen bygger på tillid, forståelse, støtte og et fællesskab, der rummer vores forskellighed.
annonceteGninG
– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet!
Lokalbladet · Postboks 274 · 8600 Silkeborg
Telefon 70 27 17 22 · kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 · Mail: info@lokalbladet.dk
aDhD LokaLafdeLingen Storkøbenhavn 27