Rekreative stier - Sorø Kommune

Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................................................. 3
2. Redegørelse ............................................................................................................................ 5
Baggrund for stiplan ........................................................................................................... 5
Regionale, nationale og internationale ruter ........................................................................ 8
”Spor i landskabet”............................................................................................................. 8
3. Stiplanens lovgrundlag - opsummerende............................................................................... 10
4 Beskrivelse af stiforløb .......................................................................................................... 11
5. Stiplanens fremtidsperspektiver ............................................................................................ 17
BILAG: Stiplanens lovgrundlag - uddybende ........................................................................... 18
Uddrag af planloven (Lov om planlægning)...................................................................... 18
Uddrag af naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse) ............................................ 19
Uddrag af vejloven (Lov om offentlige veje)..................................................................... 21
Uddrag af privatvejsloven (Lov om private fællesveje) ..................................................... 21
Uddrag af mark- og vejfredsloven (Lov om mark- og vejfred) .......................................... 23
Uddrag af bek. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen .............. 23
Side 2 af 26

1. Indledning
Stiplanen bygger på eksisterende stier, tidligere planlægning samt forslag fra interesseorganisationer
og borgere.
Stiplanen er udarbejdet i forlængelse af tidligere kommuneplaner, Regionplanen og de stiplaner,
som tidligere er udarbejdet i Stenlille og Dianalund kommuner samt Trafiksikkerhedsplan 2008.
Målet med stiplanen er at udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale
stinet med henblik på at
at skabe overblik over eksisterende væsentlige sammenhængende stier i Sorø Kommune
at skabe overblik over manglende forbindelser mellem væsentlige sammenhængende stier
i Sorø Kommune
at give borgerne mulighed for daglige transportmuligheder både som cyklist og som gående
at give borgerne mulighed for naturoplevelser i fritiden til gavn for sundheden
at give en lettilgængelig digital indgang (GIS) til stiplanen via kommunens hjemmeside
at supplere stiplanens GIS-del med informationer i form af foldere og andet oplysningsmateriale
på sigt at supplere stiplanen med yderligere informationer om fx tilgængelighed for handicappede,
madpakkehuse, parkeringsmuligheder, faciliteter som borde, bænke, overnatningsmuligheder,
indberetningsmuligheder for borgerne i form af små historier, billeder
osv.
Hvornår de nye stistrækninger bliver anlagt afhænger af Sorø Kommunes økonomi og mulighederne
for at opnå støtte andre steder fra.
Sorø Kommune vil gerne oplyse om, at der er mange muligheder for at komme ud og opleve den
smukke natur – både som cyklist og som gående.
Ifølge naturbeskyttelsesloven er der offentlig adgang på alle veje og stier i det åbne land. Det er
ikke stiplanens hensigt at begrænse denne adgang. Alle veje og stier i det åbne land er offentligt
tilgængelige, også selvom de ikke skulle være med i denne stiplan. Det samme gør sig gældende
for alle skovene i Sorø Kommune. Kun de væsentligste skovstier er fremhævet i stiplanen eller
indgår i stiplanens ruteforløb. For uddybning af lovgrundlaget for offentlig adgang; se afsnit 4 og
det vedlagte bilag.
Selve stiplanens tekstdel er rammen om planen, men GIS-delen med indgang via internettet skal
være den centrale indgang for borgeren. Det er målsætningen at implementere stiplanen i Sorø
Kommunes GIS system.
Der er blevet ændret en del i opbygningen og præsentationen af stiplanen i forhold til de tidligere
stiplaner samt regionplanen, og det har været et mål at få samlet den nye kommune med ét sammenhængende
stirutenet.
Side 3 af 26

Stiplanen tager udgangspunkt i allerede eksisterende stier og småveje. De nye ruter i stiplanen er
sammensat ud fra disse strækninger. De markerede stiruter er retningsgivende og kan ændres i
forbindelse med den endelige beslutning og etablering.
Stierne er kategoriseret i tre primære stityper.
Trafikstier til den daglige trafik
Rekreative ruter til cykel og –gangtrafik
Vandreruter udelukkende til gående trafik i terrænet.
I stiplanen er desuden markeret nationale cykelruter, spor i landskabet og særlige turistruter som
eksempelvis Klosteruten.
Side 4 af 26

2. Redegørelse
Baggrund for stiplan
”Stiplan for Sorø Kommune 20010-2022” tager udgangspunkt i følgende:
”Stiplan for Dianalund Kommune 2005-2016”
”Forslag til stiplan for landområdet i Stenlille Kommune” samt ”Forslag til Bromme-
Åmosestien”, Stenlille Kommune 2006
”Fortegnelse over offentlige stier”, Sorø Kommune 1976
Stiplanens kortmateriale er blevet lavet med udgangspunkt i ovenstående materiale. Dertil er
medtaget nye strækninger, mens andre strækninger er blevet fjernet.
Retningslinjer
De rekreative stier skal placeres og indrettes, så de er oplevelsesstier. Der skal tages hensyn til de
berørte arealers sårbarhed over for publikumsbesøg. Stinettet skal så vidt muligt tage udgangspunkt
i eksisterende stier og småveje. Stierne skal udføres, så de er tilpasset deres funktion som
rekreativ sti, trampesti eller ridesti. Ved krydsning af større veje, jernbaner og vandløb skal der
tages tilstrækkelige sikkerhedsmæssige hensyn.
Administration
De forløb, som er angivet i stiplanen, skal opfattes som principielle. Hvis det efter forhandling
med lodsejer eller som følge af nybyggeri eller andre anlæg bliver nødvendigt at lade stien forløbe
ad en anden rute, kan dette ske. Der vil dog ikke kunne ske en så væsentlig ændring, at formålet
med stien bortfalder.
De stier og private veje, som indgår i en planlagt offentlig sti, vil som udgangspunkt ikke kunne
nedlægges. I forbindelse med fremtidig planlægning og tilladelser, skal der tilsvarende tages
hensyn til intentionerne i stiplanen, så nye anlæg og tiltag ikke forhindrer gennemførelse af de
stiforløb, som fremgår af planen. Endelig danner stiplanen grundlag for byrådets eventuelle ekspropriation
i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler ved anlæg af nye stier og stiforløb.
Stiplanen bliver revideret efter behov.
Offentlige, almene og private stier
Kommunen kan som vejbestyrelse overtage almene stier og private fællesstier som offentlige.
Det fremgår af vejlovens § 97. Tilsvarende kan kommunen som vejbestyrelse bestemme, at en
privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej,
jf. vejlovens § 97.
En offentlig sti er et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende og ridende
færdsel, og som administreres af staten eller kommunen i henhold til vejloven, jf. vejlovens § 96,
stk. 1.
Almene stier er de stier, der er åbne for offentligheden (almenheden), men som ikke administreres
af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration. Det siger privatvejslovens § 4,
Side 5 af 26

stk. 1. For at en sti kan betegnes som almen sti, skal ejeren anerkende, at offentligheden har ret
til at bruge stien.
En privat fællessti er en sti, der ikke er en offentlig sti og som ejeren af en anden ejendom end
den ejendom, som stien ligger på, har ret til at anvende som færdselsareal. Det er endvidere en
betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person eller personkreds. Det fremgår af privatvejslovens
§ 2, stk. 1. Tilsvarende er en privat fællesvej en vej, som ejeren af en anden ejendom
end den ejendom, hvor vejen ligger, har ret til at benytte som færdselsareal. Private fællesstier og
-veje forløber oftest over flere ejendomme.
Når kommunen overtager almene stier eller private stier og veje som offentlige, så overtager
kommunen ligeledes vedligeholdelsen i det omfang den offentlige færdsel kræver. Optages en
privat fællesvej til offentlig sti, så overtager kommunen kun den del af vedligeholdelsen, som er
nødvendig for at vejen er farbar for gående og cyklister og i forhold til det slid den offentlige
trafik medfører.
Kommunen har dog ingen intentioner eller aktuelle planer om at overtage private stier og veje.
Anlæg af stier
Anlæg af rekreative stier skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det eksisterende net af private
fællesveje, markveje, skovveje og eksisterende stier. Hvor det ikke er muligt, skal det vurderes
om svagt befærdede kommuneveje eller private veje kan indgå i ruten under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige
forhold. Hvor dette heller ikke er muligt for at opfylde formålet med stien,
kan der anlægges nye stier. Nye stier skal som udgangspunkt forløbe langs markskel eller dyrkningsgrænser.
Ved anlæg af nye stier skal der forsøges indgået en aftale med lodsejeren om forløbet
af stien, så den er til mindst mulig gene, men samtidig opfylder målet om en rekreativ oplevelse.
Der kan således være behov for at anlægge en ny sti, hvis lodsejeren eller kommunen
vurderer, at en eksisterende vej eller sti er uegnet eller uønsket til at indgå i den rekreative rute.
Vedligeholdelse af stier
Offentlige stier, som fremgår af stiplanen skal vedligeholdes, så de er i god stand og fremkommelige,
dog afhængig af stiens funktion.
På private fællesveje og –stier er ejerne forpligtet til at holde vejen/stien i en forsvarlig stand,
afhængig af færdslens art, jf. privatvejslovens § 57. Vejmyndigheden beslutter i hvilket omfang
og på hvilken måde en privat fællesvej skal vedligeholdes i byzone. I landzone gælder Bekendtgørelse
af lov om offentlige veje § 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde de offentlige stier i
den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter der er forbundet hermed. Løber en
offentlig sti over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne
til vejens istandsættelse og vedligeholdelse.
Trafikstier
Trafikstierne er beskrevet i ”cykelstiprioriteringen” langs kommunens landeveje.
Formålet med trafikstierne er at betjene trafikken til stationer, skoler, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer,
offentlige funktioner og indkøbsmuligheder. De enkelte stistrækninger
skal placeres, så de har et direkte forløb, der er attraktive for cyklister.
Side 6 af 26

Rekreative stier
Formålet med rekreative stier er at give adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land.
Målene kan være skove, søer, moseområder, fortidsminder, udsigtspunkter, kulturmiljøer osv.
Desuden skal rekreative stier være med til at øge befolkningens muligheder for at dyrke motion
ved at gå, løbe eller cykle en tur i nærområdet.
Det rekreative stinet vil være et væsentligt led i kommunens opbygning af en friluftsmæssig
struktur. Stierne forbinder de attraktive områder indbyrdes og med de større byer. Det tilstræbes,
at det rekreative stinet så vidt muligt er sammenhængende, så der kan skabes muligheder for ture
af varierende længde. I tilknytning til det rekreative net af regionale og lokale stier etableres
mindre vandreruter og stier til udsigtspunkter, strande mv. Tilsvarende tilstræbes det, at der i
forbindelse med det rekreative stinet etableres overnatningspladser, opholdspladser og andre
faciliteter, som knytter sig til stiernes brug.
Definition af rekreative stier
Rekreative stier er stier, hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. De
rekreative stier består primært af grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt enkelte
strækninger i eget tracé. På delstrækninger kan en rekreativ cykelrute også følge eksisterende
mindre befærdede kommuneveje. Det må forventes, at delstrækninger af rekreative stier kan være
lukket i korte perioder ved høj vandstand, sne eller tilsvarende naturligt forekommende vejrlig.
Strækninger af rekreative stier skal give handicappede personer adgang til naturoplevelser.
Definition af interne stier
Interne stier er lokale stier, som ikke indgår i et egentligt ruteforløb men skaber forbindelser internt
i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer og landsbyer. Stier i grønne områder og parker
vil tilsvarende indgå i denne gruppe. Stierne kan henvende sig til såvel gående som cyklende.
Oftest vil de have karakter af at være lokale trafikstier, men i parker og grønne områder vil de
have rekreativ karakter. Der vil ofte være en god belægning, men ikke nødvendigvis asfalt. Kun i
sjældne tilfælde vil stierne være belyste.
Definition af vandrestier
Vandrestier er stier, der giver mulighed for adgang til svært tilgængelige steder eller stier, der
kun har adgang til fods. Vandrestier kan være et trådt eller slået spor i landskabet, adgang over et
udyrket areal, adgang til et udsigtspunkt eller lignende samt afstikkere eller sløjfer på rekreative
cykelruter. Vandrestier har ikke nødvendigvis belægning, og vil heller ikke blive sneryddet. Vedligeholdelse
vil hovedsageligt bestå af beskæring af buske og eventuelt slåning af græs.
Definition af ridestier og andre stier
Ridestier og andre stier for særlige brugere vil som udgangspunkt blive søgt anlagt i eget tracé.
Dette vil primært ske for at forhindre konflikter med andre brugere. På kortere strækninger eller
hvor stier forløber ad robuste veje, kan ridestier eksempelvis følge stier, som henvender sig til
cyklister eller gående.
Ridestier kan etableres i forbindelse med eller uafhængigt af ovenstående rekreative stianlæg.
Som udgangspunkt anlægges og vedligeholdes ridestier på privat initiativ. En ridesti kan dog
anlægges på kommunalt initiativ, hvis det findes relevant f.eks. i forbindelse med rideskoler i
tilknytning til større bysamfund. Det kan af stiplanen fremgå ad hvilke stiforløb det er muligt at
ride.
Side 7 af 26

Ridning er desuden tilladt ad stiforløb, der forløber ad private og offentlige veje og på de stier,
hvor det ikke med lovlig skiltning er angivet, at ridning er forbudt.
Andre stier kan som nævnt etableres til særlige brugere. Eksempler herpå kan være motionsstier
med redskaber, stier specielt til mountainbikebrugere og tilsvarende, som kun henvender sig til
en snæver gruppe. Der er kun få stier til disse formål i Sorø Kommune.
Regionale, nationale og internationale ruter
Der findes et landsdækkende net af nationale cykelruter samt en række regionale
ruter, som primært har til formål at give cyklisten en rekreativ oplevelse, hvorfor ruterne er
placeret, så de gennemløber det danske kulturlandskab.
I den sydligste del af kommunen løber knap 18 km af Fjernvandrevej E6. Det er en international
vandrerute, som er en del af en europæisk rute, der går fra Finland til Grækenland.
National cykelrute nr. 6: ”Esbjerg – København” og nr. 7: ”Sjællands Odde – Rødbyhavn” har
begge et forløb igennem Sorø Kommune.
De to regionale ruter; Sjællandsleden og Jyderupstien: Sjællandsleden er en del af Nordsøvandreruten
(North Sea Trail) og har kun et forløb på knap 3 km i Sorø Kommune (ved
Kongskilde).
Jyderupstien har et forløb på ca. 15 km i Sorø Kommune i nord-syd gående retning.
Derudover er projektet ”Munkevejen” under planlægning. Munkevejen bliver en cykelrute, som
med tiden får et forløb fra Bremen i Tyskland gennem Danmark og Sverige til Trondheim i Norge.
Cykelruten skal forløbe forbi væsentlige steder, hvor munke har sat deres præg på Danmarks
historie og kulturudvikling.
”Spor i landskabet”
”Spor i landskabet” er private vandreruter, der giver alle interesserede mulighed for at opleve
den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Der ligger i dag seks spor i
Sorø Kommune: ”Broby Vesterskov”, ”På kanten af Åmosen”, ”Alsted Skov”, ”Tersløse Bøgeskov”,
”Grydebjerg Skov” og ”Lynge-Frederiksberg, Sønderskov Syd”. Til hvert spor er udgivet
en folder, som kan hentes gratis på www.spor.dk.
Adgang for handicappede
Sorø Kommunes offentlige stinet skal som udgangspunkt kunne anvendes i sin fulde udstrækning
for handicappede personer. Der vil dog i flere tilfælde være lokale forhold, som gør, at det
ikke vil være muligt at gennemføre denne målsætning for alle stier.
Rekreative stier i det åbne land forløber i mange tilfælde ad eksisterende mark- og skovveje. Her
kan forholdene gøre, at fremkommeligheden kan være begrænset. Tilsvarende kan terrænforhold
og andre naturforhold gøre, at strækninger ad rekreative stier ikke vil være egnede for handicappede,
eventuelt kun i perioder. F.eks. bliver der ikke ryddet sne på rekreative stier, og i lavtliggende
områder kan høj vandstand gøre stien ufremkommelig. I forbindelse med nyanlæg skal der
Side 8 af 26

dog tages tilstrækkelige hensyn til handicappede brugere bl.a. ved anvendelse af fast grusbelægning.
Udformning af bomme og andre former for spærringer skal ske, så handicappede ikke hindres
adgang. Ved anlæg af nye stier og omlægning af eksisterende stier, skal der tages udgangspunkt
i DS-Håndbog 105 – Udearealer for alle.
Skiltning og afmærkning
Rekreative ruter og andre ruteforløb, som ikke forløber langs eller er en del af et vejanlæg skal
afmærkes med skilte udformet efter Vejdirektoratets normer. Der henvises til Vejregelrådets
endelige udgave, hæfte 4 af 19. juni 2008.
Normerne foreskriver udformningen af tavler og i hvilke situationer de skal eller kan benyttes.
Skiltene skal være blå med hvid skrift og det angives med cykel – eller vandresymbol, om ruten
henvender sig til cyklende eller gående. Tilsvarende kan det med skilte angives, om stien eller
ruten henvender sig til ridende eller er handicapegnet.
Skiltningen langs stien vil bestå af stirutetavler på stander eller træpæl. Hvor stien krydser offentlig
vej eller lignende vil der blive skiltet med stipilvejvisere.
Nationale-, regionale og lokale cykelruter skal nummereres efter retningslinjer, som foreskriver,
at nationale ruter afmærkes med numrene 1 - 15, regionale ruter med numrene 16 – 99 og lokale
ruter med trecifrede numre. De regionale ruter i Sorø Kommune vil få numre mellem numrene
80-89. Dog er Jyderupstien allerede nummereret som nr. 60 og stier fra Holbæk Kommune omkring
Åmosen er nummereret med numrene 73 og 75. Lokale ruter i Sorø Kommune vil få numre
mellem 400 og 500.
Side 9 af 26

3. Stiplanens lovgrundlag - op-
summerende
I juridisk forstand er der to typer stier. Der
er offentlige stier, som kommunen helt eller
delvist anlægger og vedligeholder, og der er
de private stier, som ejere og brugere skal
vedligeholde. I denne stiplan er medtaget
både offentlige og private stier.
I dette afsnit er søgt at give en kort fremstilling
af, hvordan loven virker overfor borgeren,
når kommunen har udarbejdet en
stiplan. Der benyttes i hovedtræk fem love,
som uddybes i det følgende. Derudover er
længere uddrag af lovene vedlagt som bilag.
Planloven (Lov om planlægning): I
forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse
af stiplanen som en del af
kommuneplanen.
Vejloven (Lov om offentlige veje): I
forbindelse med, at kommunen udlægger
offentlige stier.
Privatvejsloven (Lov om private fællesveje):
I forbindelse med, at kommunen
ønsker, at de private fællesveje
og –stier skal kunne benyttes offentligt
som almene stier.
Naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse):
Sikrer befolkningen en
nærmere bestemt adgang til naturen,
herunder adgang til private arealer, og
ejeren må ikke forhindre eller vanskeliggøre
denne adgang.
Mark- og vejfredsloven (Lov om
mark- og vejfred): Dansk rets hovedregel
om offentlighedens adgang til at
færdes på veje og stier. Efter mark- og
vejfredslovens § 17 har offentligheden
adgang til at færdes på veje og stier,
men ejeren kan ved skiltning helt eller
delvis forbyde adgangen.
I henhold til planloven skal kommunalbestyrelsen
offentliggøre forslaget til stiplan i
mindst 8 uger (§ 24), der er den frist, som
borgeren har til at fremkomme med indsigelser
og bemærkninger til forslaget. Når
stiplanen har været fremlagt, kan kommunalbestyrelsen
vedtage stiplanen (§ 27). Hvis
der rettidigt er kommet indsigelser mod planen,
skal der gå mindst 4 uger, hvori indsigelser
og bemærkninger bearbejdes, inden
kommunalbestyrelsen må vedtage planen
endeligt.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af
planen kan der laves ændringer i forhold til
det fremlagte forslag til stiplanen. Hvis ændringen
berører andre borgere eller myndigheder
end dem, der ved indsigelse har givet
anledning til ændringen, skal de øvrige borgere
og myndigheder have mulighed for at
udtale sig.
I henhold til vejloven (§ 96) er offentlige
stier færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt
almindeligt gående, cyklende og
ridende færdsel, og som administreres af stat
eller kommune.
Vejmyndigheden kan anlægge og nedlægge
offentlige stier og overtage almene stier og
private fællesstier som offentlige. Vejbestyrelsen
kan desuden bestemme, at en privat
fællesvej skal have status som offentlig sti,
men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej
(§ 97).
Vejmyndigheden skal vedligeholde de offentlige
stier i den stand, som benyttelsen
kræver. Løber en offentlig sti over en privat
fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig
andel af udgifterne til vejens
istandsættelse og vedligeholdelse (§ 99).
I øvrigt finder reglerne i vejloven – med de
fornødne lempelser – anvendelse på offentlige
stier (§ 100).

I henhold til privatvejsloven (§ 5) finder
reglerne om private fællesveje - med de fornødne
lempelser – anvendelse på private
fællesstier og almene stier.
Vejmyndigheden kan efter samtykke fra
politiet foretage forandring af privat fællesvejs
indretning (§ 44) og foretage andre
færdselsmæssige foranstaltninger med henblik
på at begrænse færdslen på vejen.
Ejerne af en privat fællesvej skal holde vejen
i en, under hensyn til færdslens art og
størrelse, god og forsvarlig stand (§ 57).
Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang
og på hvilken måde private fællesveje
skal vedligeholdes.
4 Beskrivelse af stiforløb
Vejmyndigheden kan bestemme, at andre
brugere af en privat fællesvej end ejerne skal
deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen
eller istandsættelsen, såfremt deres benyttelse
af vejmyndigheden skønnes i særlig grad
at medføre slid på vejen (§ 58).
Hvis vejmyndigheden efter § 44 afslår en
ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende
grunde om indførelse eller opretholdelse af
forbud mod gennemgående færdsel på en
privat fællesvej, og denne færdsel i særlig
grad medfører slid på vejen, afholder kommunen
en dertil svarende del af udgifterne
ved vejens vedligeholdelse og istandsættelse.
60 Jyderupstien
Eksisterende rekreativ sti som forløber fra Kongskilde Friluftsgård til Hjembæk nord for Jyderup.
Forløber fra Kongskilde gennem skovområder til og landbrugsland til Åmosen og videre mod nord.
73 Torbenfeldtstien
Forløber fra Kongsted over Skellingsted Bro og videre til Holbæk. Kun en meget kort strækning i Sorø
Kommune.
75 Brorfeldestien
Længere regionalt stiforløb fra Jyderupstien ved Løiesmølle Skov, langs Åmosen og gennem Kongemosen
ved Bodal. Fortsætter i Holbæk Kommune frem til Fjordstien ved Ågerup og Isefjorden.
81 Susåstien
Ny regional, rekreativ stirute fra Kongskilde Friluftsgård og langs Susåen til kommunegrænsen ved Alsted
Å. Forløber ad eksisterende veje frem til Næsby Bro. På det videre forløb vil der være behov for en del nyanlæg
afhængig af den valgte linjeføring.
84 Fjenneslevstien
Ny regional, rekreativ stirute fra Susåen ved Alsted til Store Bøgeskov. Delvist sammenfald med Munkeruten.
Forløber på hele stræk-ningen ad eksisterende veje gennem det åbne landbrugsland langs grænsen til
Ringsted Kommune.
85 St. Bøgeskovstien
Kortere, regional stirute fra Stenlille til Store Bøgeskov og videre i Ringsted Kommune. Forløber ad eksisterende
veje og stier.
88 Bromme-Åmose Stien
Side 11 af 26

Forbinder Jyderupstien ved Ødemark med Åmosen ved Assentorp. Afvekslende forløb ad mark- og skovveje
samt mindre kommuneveje. Er under etablering.
264 Vanløsestien
Stiforløb fra Ugerløse i Holbæk Kommune gennem Vandløse Sand og videre til St. Merløse i gen i Holbæk
Kommune. Krydser Åmose Å to steder, hvor der skal etablere nye broer.
401 Filosofgangen
Eksisterende sti øst om Sorø gennem skoven ved Flommen.
403 Banestien
Eksisterende stiforløb gennem Sorø by fra Pedersborg til stationen og Skælskørvej. Følger på næsten hele
strækningen den nedlagte Veddebane.
404 Hegninge Åsti
Kort sti som er planlagt mellem Pedersborg Søsti og Tuelsøsti. Kan for en stor del forløbe på kommunale
arealer.
405 Tuelsøsti
Eksisterende sti rundt om Tuelsø. Nærmest byen i god stand, men ikke hele strækningen er farbar på cykel.
Kan eventuelt udbygges.
406 Pedersborg Søsti
Eksisterende sti rundt om Pedersborg Sø. Handicapegnet
407 Sorø Søsti
Eksisterende sti rundt om Sorø Sø. Afvekslende forløb gennem byens parker og ad skovstier. Handicapegnet.
410 Sønderskovstien
Længere lokalsti fra Tuelsø til Susåen. Forløber på hele strækningen gennem Sønderskov og Broby Vesterskov.
Mulig forbindelse over Susåen til Næsbyholm.
411 Den Plessenske Sti
Længere lokalsti fra Frederiksberg gennem Nyrup Skov, Plessenske Overdrev og videre til Kongskilde Friluftsgård.
Krydser undervejs Jyderupstien og forbindelse til Susåstien.
412 Sorte Linje
Eksisterende stiforløb fra Frederiksberg Station til Lynge landsby. Forløber på længere strækninger i eget
tracé.
415 Topshøjstien
Lokalsti mellem Jyderupstien ved sydenden af Nyrup Skov gennem Topshøj og videre over golfbanen til
Suserup. Forløber ad eksisterende kommuneveje og stier i eget tracé.
420 Kristiansmindestien
Kort stiforløb gennem Sønderskov. Begynder ved bygrænsen ved Næstvedvej og forløber forbi Kristiansminde
til Gulager.
421 Kokærstien
Gammel kirkesti fra Gulager og frem til Slaglille. Krydsning af jernbanen sker ved Tuelå.
424 Brunemarkstien
Lokalsti fra Sorø Kirkegård gennem Sønderskov og videre gennem Brunemark til Alsted Flinterup. Varieret
forløb ad skovveje og mindre kommuneveje.
Side 12 af 26

425 Brobystien
Lokalsti fra Sønderskov, gennem Broby Græslod og Alsted Skov til Alsted. Varieret forløb ad især skovveje
og mindre veje.
427 Næsbystien
Kort stiforløb fra Vester Broby og over Susåen. Behov for ny bro over åen. Forløbet syd for åen
fastsættes af Næstved kommune.
430 Bjernedestien
Rekreativ stiforbindelse fra Åmosen til Bjernede Storskov, hvor der er forbindelse til Munkeruten og til regional
sti nr. 84. Forløber på heel strækningen ad mindre kommuneveje og markveje.
431 Hellestrupstien
Lokalsti fra Store Enemærke til Store Bøgeskov. Forbindelsessti mellem Bromme-Åmosestien og regional sti
nr. 84.
435 Fulbystien
Stiforløb far Tuelsø til området nord for Skovnæs Mose, hvor der er forbindelse til sti nr. 430.
442 Kragebjergstien
Kort lokalsti som forbinder Stenmaglestien med Kyringestien. Forløber gennem åbent landbrugsland ad privat
fællesvej på det meste af strækningen.
444 Stenmaglestien
Lokalsti der danner forbindelse mellem Bromme-Åmosestien ved Garbælle til Vanløsestien ved Vanløse
Sand. Næsten hele strækningen forløber af mindre kommuneveje.
447 Kyringestien
Lokalsti som forbinder området ved Vandløse med Den regionale sti nr. 85. Forløber delvist i Holbæk
Kommune. Hele strækningen forløber ad kommunale veje.
451 Skuerupstien
Mindre stistrækningen mellem Gl. Vedde og området ved Langtved. Behov for nyanlæg på en del af strækningen
fra Gl. Vedde og frem til Skuerup.
452 Sværdsholtestien
Kort stiforløb, som forbinder de længere stier sti nr. 430 og Munke Bjergbystien Mellem Brandstrup og
Sværdsholte.
453 Orebostien
Stiforløb fra Dianalund til Åmosen. Forløber på lange strækninger gennem skovområder. Krydser jernbanen
i Bøgeskov. Her kan vælges et andet forløb, hvis der besluttes en mere sikker krydsning af jernbanen.
455 Rubelsbjergstien
Stiforløb fra Dianalund til Niløse Holme, hvor der er forbindelse til den regionale sti Brorfelsdestien. Forløber
på en kort strækning gennem Bøgeskov, men eller gennem åbent landbrugsland ad mindre kommunale
veje og markveje.
458 Sandlyng Skovsti
Stiforløb, som på næsten hele strækningen forløber gennem skovområderne ved Bodal Plantage, Lårup Plantage
og Sandlyng Skov. Begynder i Vedde og møder Bromme-Åmosestien ved Garbølle.
459 Vaseskovstien
Lokalsti fra Jyderupstien ved Vaseskov gennem Orebo Skov og til Lårup Plantage. Afvekslende forløb gennem
skove og ad mindre befærdede veje i landbrugsland.
Side 13 af 26

460 Munke Bjergbystien
Længere rekreativt stiforløb, der finder området nord for Dianalund med Sorø Sø. På størstedelen af strækningen
forløber den ad minddre befærdede kommuneveje. Ved Lyng Huse og syd forMunke Bjergby ad
private grusveje og gennem Grydebjerg Skov ad skovveje frem til Sorø Søsti.
471 Bjørnevadstien
Stiforløb fra Dianalund til Nordskov i Slagelse Kommune. Forløber langs Bjørnevad Å gennem Dianalundd
by og gennem detl rekreative område ved renseanlægget. Videre ad nyanlagte stier frem til Kragebrovej og
ad Sønderskovvej og videre over Tudeå.
477 Enemærkestien
Længere stiforløb fra Jyderupstien ved Skellebjerg gennem præstemark og syd om Ruds Vedby til kommunegrænsen
til Kalundborg kommune ved Hjorthøjvej.
479 Konradineslyststien
Stiforløb fra Ruds Vedby gennem Hestehave og skovene ved Konradineslyst til Jyderupstien ved Kulebjerg
Overdrev.
Vandreruter
Stenlillestien
Længere vandrerute rundt om Stenlille by.Flere forbindelser til byen og det interne stinet i Stenlille. Forløber
ad lange strækninger langs Sandlyng Å og mindre grøfter.
Nørremosestien
Lokalt vandrespor fra Munke Bjergby gennem Nørremosen og tilbage langs markskel til Munke Bjergby
Kirke.
Bromme Plantagesti
Rundtur ad større og mindre skovveje i Bromme Plantage. Passerer syd for plantagen den retablere Lyng
Fyldplads, hvor der er en storslået udsigt fra bakkerne.
Tersløse Bøgeskov
Rundtur i Bøgeskov nord for Dianalund. Etableret som ”Spor i landskabet”. Forløber gennem flere forskellige
skovtyper, og ofte af meget små stier.
Alsted Skov
Rundtur i Alsted Skov ad ca. 8 km lang rute. Mulighed for at afkorte ruten flere steder. Flere kulturhistoriske
lokaliteter med bl.a. stendysser. Etableret som ”Spor i landskabet”.
Broby Vesterskov
Rundtur i Broby Vesterskov. Forløber gennem variede skovtyper og forbi flere kulturhistoriske lokalieter.
Rundtur på ca. 3 km, men mulighed for forskellige forløb ved Susåen. Etableret som et ”Spor i landskabet”.
Grydebjerg Skov
5 km langt ”Spor i landskabet”. Forløber gennem variede skovtyper. En del af strækninger forløber ad samme
rute som Sorø Søsti.
På kanten af Åmosen
2,5 km langt ”Spor i landskabet”. Forløber i det kuperede landskab sydøst for Åmosen. Mulighed for at få et
overblik over Åmosen fra Maglebjerg.
Side 14 af 26

Lynge og Sønderskov
Større sammenhængende net af ”Spor i landskabet” i området ved Lynge og i den sydlige del af Sønderskov.
Flere afmærkede ruter, som giver mange muligheder for forskellige gåture.
Store Åmose
Stiforløb gennem Kongemosen. Forløber fra Assentorp ad grusvejen gennem mosen. Vandrespor ud til og
langs Åmose Å. Etableret som et ”Spor i landskabet”.
Kongsgård
Mindre vandrerute ved Kongsgård i nærheden af Vester Broby. Forløber på en lang strækning langs Susåen.
Suserupsporet
Længere vandrerute fra Kongskilde Friluftsgård og gennem de retablerede grusgrave ved Suserup. Passerer
på en strækning langs Tystrup Sø og gennem Suserup Skov.
Flomsporet
Rundtur rundt om Flommen ved Sorø. Forløber langs byen ad Filosofgangen og gennem den nordlige del af
Sønderskov.
Kulebjerg Overdrev
Adgang til det fredede Kulebjerg Overdrev, hvor der er en enestående flora på det historiske overdrev.
Fjenneslev Vandrespor
Forslag til nærrekreative vandrespor på offentlige arealer syd for Fjenneslev. Stien følger markskel gennem
landbrugslandet. Mulighed for forbindelse til Kirke Fjenneslev.
Side 15 af 26

Side 16 af 26

5. Stiplanens fremtidsperspektiver
En videreudvikling af stiplanen kan på langt sigt indeholde registrering af publikumsfaciliteter såsom
borde/bænke, p-pladser, overnatningsmuligheder m.m. Formidlingsmæssigt kan det være ønskeligt
på sigt at udarbejde turfoldere for de ruter, som er et særligt besøg værd.
På den digitale side er der rigtig mange muligheder for den fremtidige stiplan. Alle stier samt øvrige
faciliteter kan lægges på Sorø Kommunes GIS kort via hjemmesiden. Her vil der samtidig være
mulighed for at linke til evt. foldere, som interesserede så selv kan printe ud, inden man tager ud på
en rute.
Side 17 af 26

BILAG: Stiplanens lovgrundlag - uddybende
Uddrag af planloven (Lov om planlægning)
(Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007)
Kapitel 6: Planers tilvejebringelse og ophævelse
§ 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens
vedtagelse af et planforslag
offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen
skal samtidig offentliggøre den tilhørende
redegørelse. Ved offentliggørelsen
skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved
offentliggørelsen af kommuneplanforslag og
ændringer hertil skal der oplyses om reglerne
i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af
lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne
i § 17.
Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet, der har forlangt
sin afvigende mening vedrørende planforslaget
tilført rådets beslutningsprotokol, kan
forlange, at den afvigende mening offentliggøres
samtidig med forslaget tillige med en
kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist på mindst 8
uger for fremsættelse af indsigelser m.v.
mod planforslaget.
§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24, stk.
3, kan regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen
vedtage forslaget endeligt, jf.
dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29 a og 29 b.
Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v.
mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af
lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet
af indsigelsesfristen.
Stk. 2. I forbindelse med den endelige vedtagelse
af planen kan der foretages ændring
af det offentliggjorte planforslag. Berører
ændringen på væsentlig måde andre myndigheder
eller borgere end dem, der ved indsigelse
har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen
af planen ikke ske, før de pågældende
har fået lejlighed til at udtale sig. Ved
væsentlige ændringer i et forslag til regional
udviklingsplan eller kommuneplan skal miljøministeren
have lejlighed til at udtale sig.
Regionsrådet henholdsvis kommunalbesty-
relsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen
er så omfattende, at der reelt foreligger
et nyt planforslag, skal dette offentliggøres
m.v. efter reglerne i §§ 24-26.
§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt,
hvis en myndighed efter reglerne i §§
29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette
skriftligt over for regionsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen
efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 2. Forslaget
kan herefter først vedtages, når der er
opnået enighed mellem parterne om de nødvendige
ændringer.
Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1
kan af parterne indbringes for miljøministeren,
jf. dog § 29 b, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være
begrundede.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder
tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra
den berørte nationalparkfond efter reglerne i
§ 29 c.
§ 29. Miljøministeren skal fremsætte indsigelse
efter § 28 over for et forslag til regional
udviklingsplan, et forslag til kommuneplan
og ændringer til en kommuneplan, der
ikke er i overensstemmelse med overordnede
interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning.
Stk. 2. Miljøministeren skal fremsætte
indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner
for arealer i kystnærhedszonen, hvis
planforslaget er i strid med bestemmelserne i
§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 3.
Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af
underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne,
jf. § 1.
Stk. 3. En statslig myndighed kan fremsætte
indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag
ud fra de særlige hensyn, som myndigheden
varetager.
Side 18 af 26

§ 29 a. Regionsrådet kan gøre indsigelse
efter § 28 over for forslag til kommuneplaner
og ændringer af kommuneplaner, hvis
planforslaget er i strid med den regionale
udviklingsplan.
Stk. 2. Regionsrådet skal underrette miljøministeren
om indsigelser efter stk. 1. Ophæver
regionsrådet en indsigelse, skal miljøministeren
ligeledes underrettes.
§ 29 b. En kommunalbestyrelse kan fremsætte
indsigelse mod en nabokommunes
planforslag, hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet
kan fremsætte indsigelse over
for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet,
hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling.
Stk. 3. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1
og 2 kan af parterne indbringes for regionsrådet,
der træffer afgørelse. Er kommunerne
ikke beliggende i samme region, træffes
afgørelsen af miljøministeren.
Uddrag af naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse)
(Lovbekendtgørelse nr. 883 af 21. juni 2007)
Kapitel 4: Offentlighedens adgang til naturen
Skove
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og
på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig
adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer,
der er afmærket som militære anlæg.
Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal
føres i snor.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke
forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke
opsættes usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage,
hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor
der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden
måde end tilladt, har pligt til at oplyse
navn og bopæl på forlangende af skovejeren
eller dennes repræsentant.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til
fods og på cykel kun ske ad stier og veje.
Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang,
og ophold må ikke finde sted inden for 150
m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre
end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne
i mark- og vejfredslovens § 17
fastsætte indskrænkninger i offentlighedens
adgang.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke
for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte
indskrænkninger i adgangen til cykling på
stier, hvor cykling medfører særlige problemer.
Kommunalbestyrelsen, for statsejede
arealer miljøministeren, kan helt eller delvis
tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje,
der fører igennem skove, medmindre
ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i
mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis
har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen,
for statsejede arealer miljøministeren,
kan i særlige tilfælde helt eller
delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder også for
veje og stier i skove, der giver adgang til
skovens øvrige vejsystem.
Udyrkede arealer
§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel
til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang
dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde
skal føres i snor.
Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage,
hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor
der foregår intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er
der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold
må ikke finde sted inden for 150 m fra
beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum,
gælder ikke privatejede arealer, der i deres
helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen
gælder heller ikke de bræmmer langs
vandløb og søer, som efter lov om vandløb
skal holdes udyrkede, medmindre de græn-
Side 19 af 26

ser op til arealer, der er åbne for offentlighedens
adgang.
Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede,
udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende
husdyr, gennem låger og led og over stenter
eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte,
der helt eller delvis forbyder denne færdsel.
Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis
færdslen er til gene for den erhvervsmæssige
udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig
Veje og stier
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i
det åbne land kan, for så vidt angår færdsel
til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning
efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens
§ 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis
færdslen er til gene for den erhvervsmæssige
udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig
grad generer privatlivets fred, eller hvis der
er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv.
Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde
cykling på stier, hvor cykling medfører særlige
problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje
og -stier på dage, hvor der
holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af
intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet
med fare.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt
eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående
og cyklende færdsel for gennemgående
vejes og stiers vedkommende og i særlige
tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning
på gennemgående private fællesveje.
§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje
og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i
øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet
af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier,
der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder
og lignende, må tidligst ske 4 uger
efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse
herom til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke
grad generer privatlivets fred, eller hvis der
er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv.
Hvor hegningen eller skiltningen ikke er
rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen
påbyde hegningen eller skiltningen fjernet
eller påbyde opsætning af låger, stenter
eller lignende eller opsætning af skilte om
adgangsmuligheden.
senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen
har truffet afgørelse om at ville foretage
en nærmere vurdering af vejens eller stiens
rekreative betydning, kan nedlæggelsen
iværksættes. Denne afgørelse gælder dog
højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde
forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse
efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra
det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet
afgørelse i klagesagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at vejen eller stien ikke må
nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig
rekreativ betydning, og såfremt der
ikke findes eller etableres tilfredsstillende
alternative adgangsmuligheder.
Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller
stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen,
skal der gives ny meddelelse efter
stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes
nedlagt.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren
kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende
er etableret som led i en aftale om fremme
af offentlighedens adgangsmuligheder.
Andre bestemmelser
§ 27. Kommunalbestyrelsen, for statsejede
arealer miljøministeren, kan bestemme, at
arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller
delvis lukkes for offentlighedens adgang,
hvis særlige forhold taler derfor.
Side 20 af 26

Uddrag af vejloven (Lov om offentlige veje)
(Lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999)
Kapitel 10: Offentlige stier
§ 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov
færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt
almindelig gående, cyklende og ridende
færdsel, og som administreres af stat eller
kommune i henhold til denne lov.
Stk. 2. De stier, der er omhandlet i dette
kapitel, omfatter alene stier, der ikke udgør
en del af offentlige veje.
§ 97. Vejbestyrelsen kan anlægge og nedlægge
offentlige stier og overtage almene
stier og private fællesstier som offentlige.
Vejbestyrelsen kan bestemme, at en privat
fællesvej skal have status som offentlig sti,
men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej.
Uddrag af privatvejsloven (Lov om private fællesveje)
(Lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999)
Kapitel 1: Definitioner m.v.
Offentlige veje
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov
de veje, gader, broer og pladser, der er åbne
for almindelig færdsel, og som administreres
af stat eller kommune i henhold til lov om
offentlige veje.
Private fællesveje
§ 2. Ved private fællesveje forstås i denne
lov de veje, gader, broer og pladser, der
uden at være offentlige, jf. § 1, tjener som
færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når
ejendommene er i særlig eje.
Stk. 2. Ved vejret forstås i denne lov den
ret, som den til enhver tid værende ejer af en
fast ejendom har over en privat fællesvej,
§ 98. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelse
over samtlige offentlige stier under deres
bestyrelse.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter almindelige
retningslinier for udarbejdelse og
offentliggørelse af stifortegnelserne.
§ 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde
de offentlige stier i den stand, som benyttelsen
kræver, og afholde de udgifter, der er
forbundet hermed. Løber en offentlig sti
over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen
en forholdsmæssig andel af udgifterne
til vejens istandsættelse og vedligeholdelse.
§ 100. Lovens regler om offentlige veje finder
med de fornødne lempelser anvendelse
på offentlige stier.
der tjener som færdselsareal for ejendommen.
Ved en vejberettiget forstås i denne lov
en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.
Udlagte private fællesveje
§ 3. Ved udlagte private fællesveje forstås
arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse
som private fællesveje efter §§ 14 og
23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er
fastlagt ved reguleringsplan eller udredningsplan
efter byggeloven, er fastlagt endeligt
ved byplan eller lokalplan eller fastlagt
ved beslutning af en ekspropriationskommission
efter lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom,
eller som vedkommende kommunale myn-
Side 21 af 26

dighed før lovens ikrafttræden har godkendt
til anvendelse som private fællesveje.
Almene veje
§ 4. Ved almene veje forstås de veje, gader,
broer og pladser, der er åbne for almenheden,
men som ikke administreres af det offentlige
i henhold til lov, vedtægt eller deklaration.
Stk. 2. Lovens regler om private fællesve-
Kapitel 8: Forskellig råden over private fællesveje
Forandringer, færdselsregulering m.v.
§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet,
jf. færdselslovens § 92, § 92 a og § 100, kan
vejmyndigheden lade foretage forandringer
ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg
og foretage hel eller delvis afspærring af
vejen for gennemgående trafik samt foretage
andre færdselsmæssige foranstaltninger med
henblik på at begrænse færdslen på vejen.
Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Gennemføres de forandringer og
Kapitel 10: Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje
Grundejerens forpligtelser
§ 57. Det påhviler ejerne af de til en privat
fællesvej grænsende ejendomme at holde
vejen i en under hensyn til færdslens art og
størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal
være forsynet med forsvarligt afløb.
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i
hvilket omfang og på hvilken måde private
fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes,
og kan for at opnå det i stk. 1
nævnte formål tillige bestemme, at en sådan
vej skal istandsættes, således at der sker en
forbedring af denne. Vejmyndigheden bestemmer,
hvornår arbejdet skal være afsluttet,
og om det skal udføres som et samlet
arbejde, også i regnskabsmæssig henseende,
under vejmyndighedens kontrol, eller om de
je finder med de fornødne lempelser anvendelse
på almene veje.
Private stier
§ 5. Lovens regler om private fællesveje
finder med de fornødne lempelser anvendelse
på stier, der opfylder betingelserne i §§ 2-
4, og som ikke er offentlige i henhold til lov
om offentlige veje.
foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at
forbedre det trafikale miljø på vejen, f.eks.
ved etablering af opholds- og legeområder
eller stillevejsområder, finder reglerne i §§
57-62 om afholdelse af udgifterne og arbejdernes
gennemførelse m.v. tilsvarende anvendelse,
for så vidt der ikke er truffet anden
aftale om projektets finansiering og gennemførelse.
Stk. 3. Forandringer og foranstaltninger
som nævnt i stk. 1 må ikke iværksættes uden
vejmyndighedens og politiets samtykke.
enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere
angiven del af arbejdet.
Stk. 3. Hvis det efter § 58 eller § 60 pålægges
andre end ejerne af de grunde, der
grænser til vejen, at deltage i udgifterne ved
arbejdet, skal dette altid udføres som et samlet
arbejde under vejmyndighedens kontrol.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan træffe beslutning
om, at flere private fællesveje, der i
færdselsmæssig henseende udgør en enhed,
skal istandsættes og vedligeholdes som et
samlet arbejde, således at udgifterne ved
arbejderne fordeles mellem samtlige bidragspligtige
under et. Det skal fremgå af
beslutningen, om de konkrete arbejder på de
enkelte veje skal udføres på samme tid eller
til forskellig tid.
Side 22 af 26

Andre brugeres forpligtelser
§ 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at
andre brugere af en privat fællesvej end
ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage
i udgifterne ved vedligeholdelsen eller
istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af
vejmyndigheden skønnes i særlig grad at
medføre slid på vejen. Dette gælder også for
benyttelse af midlertidig karakter.
Stk. 2. Såfremt vejmyndigheden efter § 44
afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende
grunde om indførelse eller opretholdelse
af forbud mod gennemgående færdsel
på en privat fællesvej og denne færdsel i
særlig grad medfører slid på vejen, afholder
kommunen en dertil svarende del af udgifterne
ved vejens vedligeholdelse og istandsættelse.
Uddrag af mark- og vejfredsloven (Lov om mark- og vejfred)
(Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007)
Kapitel 6: Færdsel på fremmed grund
§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller
anden hjemmel færdes på anden mands
grund eller som færdes ad en privat vej, hvor
det ved færdselstavle eller andet lovligt op-
slag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel
af den pågældende art er forbudt, straffes
med bøde.
Uddrag af bek. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i
naturen
(Lovbekendtgørelse nr. 1314 af 20. november 2006)
Kapitel 2: Skove
§ 3. For offentlighedens færdsel og ophold i
skove gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens
§ 23 og reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 4. Det er tilladt at anvende kørestole, herunder
el-kørestole og 3-hjulede knallerter
for handicappede.
§ 5. Det er ikke tilladt at passere stengærder,
jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven
bortset fra gennem lovlige passager.
§ 6. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens
§ 23, stk. 3, at forbyde adgang
gælder på dage
1) hvor der holdes selskabsjagt
2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til
kl. 7 når der er pürschjagt, og
3) i områder, hvor der foregår intensivt
skovningsarbejde
Stk. 2. Oplysning om lukning af et område
sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt
anvendte indgange. Skiltet skal
angive det tidsrum, hvor forbudet gælder, og
skal fjernes ved periodens udløb.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor dele af et område
lukkes skal det tillige tydeligt angives, hvilke
dele af området forbudet omfatter.
§ 7. Organiserede aktiviteter kræver ejerens
tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30,
for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og
lignende, hvis deltagerantallet overstiger 50,
selv om færdsel og ophold sker i overensstemmelse
med reglerne i naturbeskyttelsesloven.
Stk. 2. Erhvervsmæssige arrangementer,
sportsarrangementer, herunder orienteringsløb,
aktiviteter, der forudsætter afmærkninger
m.v. med materialer, der ikke naturligt
Side 23 af 26

forekommer på stedet eller ikke naturligt
forsvinder i løbet af få dage, organiserede
aktiviteter, der afvikles i nattetimerne,
lejrslagning og lignende kræver ejerens tilladelse.
Stk. 3. Offentlig annoncering af arrangementer
må først ske, når de fornødne tilladelser
foreligger.
Stk. 4. Der kan dog ske offentlig annoncering
af organiserede aktiviteter, der ikke
forudsætter tilladelse efter stk. 1. Såfremt
arrangøren af sådanne aktiviteter har eller
uden væsentlige vanskeligheder kan få
kendskab til ejeren, kan annoncering dog
først ske 14 dage efter, at arrangementet er
anmeldt til ejeren. Ejeren kan inden 14 dage
efter modtagelsen af anmeldelsen forbyde
arrangementet, hvis arrangementet skal finde
sted på et tidspunkt, hvor det pågældende
område allerede er planlagt lukket i medfør
af § 6, eller det væsentligt vil påvirke et andet
arrangement, der allerede er givet tilladelse
til.
Stk. 5. Tilladelse til organiserede aktiviteter
på arealer der ejes af staten, kommuner
eller folkekirken kan kun betinges af betaling
til dækning af de særlige omkostninger
arrangementet medfører for ejeren. Dette
gælder dog ikke for erhvervsmæssige arrangementer.
Særlige regler for skove, der ejes af staten,
kommuner, Folkekirken samt offentlige stiftelser
§ 8. Færdsel til fods er tilladt såvel på skovenes
veje og stier som uden for disse.
Stk. 2. Det er dog ikke tilladt at færdes og
opholde sig i
1) indhegnede bevoksninger og klitter,
2) rørbevoksninger og
3) planteskoler, arealer med landsbrugsafgrøder,
haver og gårdspladser
Stk. 3. Ophold inden for 50 m fra beboede
bygninger er ikke tilladt.
§ 9. Cykling og anvendelse af 3-hjulede
knallerter for handicappede er kun tilladt på
veje og stier.
§ 10. Kælkning og skiløb er kun tilladt uden
for de områder, der er omfattet af § 8, stk. 2.
§ 11. Ridning er kun tilladt
1) på asfalterede veje, stenlagte veje og på
grusveje over 2,5 m.,
2) på andre veje og stier, hvor ejeren har
tilkendegivet, at ridning er tilladt, og
3) i skovbunden, dog ikke i områder, der er
omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer og
unge bevoksninger, herunder selvforyngelser,
og på gravhøje og andre fortidsminder.
Stk. 2. Ejeren kan ved skiltning eller på
anden måde lukke udvalgte skovområder og
veje for ridning.
Stk. 3. Konkurrenceridning og ridning, der
udgår fra rideskoler, rideklubber, stutterier
eller lign. må kun ske med ejerens tilladelse.
§ 12. Hvor ryttere møder anden færdsel, skal
rytterne udvise størst muligt hensyn og vige
til højre. Hvor boliger, veje og stier passeres,
skal det ske i skridt. Ridning på asfalterede
veje, stenlagte veje og grusveje må ikke ske
i galop og skal fortrinsvis ske i rabatterne.
Der må ikke springes over træstabler, tømmer
og kævler, diger, grøfter, led og bomme.
§ 13. Privat lystkørsel med hestekøretøjer er
kun tilladt på asfalterede veje, stenlagte veje
og grusveje. Ejeren kan ved skiltning eller
på anden måde forbyde sådan kørsel.
Stk. 2. Erhvervsmæssig lystkørsel eller
arbejdskørsel med hestekøretøjer, kørsel
med travheste m.v. må kun ske med ejerens
tilladelse.
§ 14. Ejeren kan gøre ridning eller anden
færdsel med heste betinget af en særlig afgift,
uanset om sådan færdsel forudsætter
ejerens tilladelse.
Stk. 2. Ejeren kan fastsætte yderligere regler
for ridning.
§ 15. Bortset fra privat lystkørsel med hestekøretøjer
efter § 13, stk. 1, må kørsel med
Side 24 af 26

eller træning af dyr kun ske med ejerens
tilladelse.
§ 16. Det er tilladt at bade i skovens vandløb
og søer, og skøjteløb og anden færdsel på is
er tilladt, medmindre andet fremgår af skiltning.
Badning og færdsel på isen sker på
Kapitel 3: Udyrkede arealer
§ 17. For offentlighedens færdsel og ophold
på udyrkede arealer gælder naturbeskyttelseslovens
§ 24 og reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelses §
7 finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. Hvor færdsel er tilladt til fods, er det
tillige tilladt at anvende kørestole, herunder
el-kørestole og 3-hjulede knallerter for handicappede,
og trække cykler, barnevogne og
lign.
§ 19. Det er ikke tilladt at færdes og opholde
sig i rørbevoksninger.
§ 20. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens
§ 24, stk. 2, at forbyde adgang
gælder på dage
Kapitel 4: Veje og stier i det åbne land
§ 22. For offentlighedens færdsel på veje og
stier i det åbne land gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens
§ 26 og reglerne i denne
bekendtgørelse.
§ 23. På private enkeltmandsejede veje og
stier skal hunde føres i snor.
Stk.2. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens
§ 26, stk. 2, at forbyde adgang
på private enkeltmandsejede veje og
stier gælder på dage
1) hvor der holdes selskabsjagt,
eget ansvar.
Stk. 2. Færdsel med fartøjer af enhver art
på skovens søer og vandløb er ikke tilladt,
medmindre andet følger af vandløbslovens
regler.
1) på hvor der holdes selskabsjagt,
2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til
kl. 7 når der er pürschjagt, og
3) i områder, hvor der foregår intensivt
landbrugsarbejde.
Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelses §
6, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Særlige regler for udyrkede arealer, der ejes
af staten, kommuner og Folkekirken.
§ 21. Kælkning og skiløb er tilladt, bortset
fra i klitter og rørbevoksninger.
Stk. 2. Det er tilladt at bade i vandløb og
søer, og skøjtning og anden færdsel på is er
tilladt, medmindre andet fremgår af skiltning.
Badning og færdsel på isen sker på
eget ansvar.
2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til
kl. 7 når der er pürschjagt, og
3) i områder, hvor færdslen på grund af intensivt
landbrugsarbejde kan være forbundet
med fare.
Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelses §
6, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 24. Det er tilladt at anvende kørestole,
herunder el-kørestole og 3-hjulede knallerter
for handicappede.
Side 25 af 26

Kapitel 5: Generelle regler
§ 25. Alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter de anvisninger, der gives dem af ejeren eller
dennes repræsentant, eller som fremgår af skiltning eller på anden måde.
Stk. 2. Ejeren kan, i det omfang det ikke strider mod andre bestemmelser, give tilladelse til
andet og mere, end der følger af reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og denne bekendtgørelse.
§ 26. I skove, på udyrkede arealer og på bevoksede klitfredede arealer er det ikke tilladt at tænde
bål, bruge kogeapparater eller andre åbne ildsteder, bruge fyrværkeri eller på anden måde skabe
risiko for brand.
Stk. 2. Tobaksrygning er ikke tilladt i tiden 1. marts - 31. oktober på lyngklædte arealer, bevoksede
klitarealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer
samt disses umiddelbare nærhed. Tobaksrygning kan ved skiltning helt forbydes i skoven
og i særligt udsatte områder.
§ 27. Reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 om offentlighedens adgang til naturen giver
ikke adgang til at medbringe sådanne fangstredskaber og skydevåben, som ifølge lov om jagt og
vildtforvaltning ikke må anvendes til jagt. I skove og på udyrkede arealer er det heller ikke tilladt
at færdes med fangstklare fiskeredskaber.
§ 28. På strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer
og på veje og stier i det åbne land er ikke tilladt følgende:
1) Fiske i søer, damme og vandløb.
2) Beskadige træer og buske.
3) Beskadige eller fjerne skoveffekter, herunder brænde og kvas.
4) Tage grene af træer og buske samt omhugge, opgrave eller oprykke træer, buske eller anden
vegetation. I skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken eller offentlige stiftelser, er det
dog tilladt at skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 m høje.
5) Foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder, bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter,
grene, kviste, mos og lav m.v. Indsamling i begrænset omfang til privat brug er tilladt. Kogler
må dog kun tages fra skovbunden. Grene og kviste må ikke indsamles i bevoksninger, hvor der
oparbejdes pyntegrønt.
6) Skræmme eller på anden måde forulempe dyrene eller beskadige huler og reder, yngel og æg.
7) Drive handel.
8) Opstille telte og lign.
9) Udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer og andre musikapparater, højtalere, musikinstrumenter
og lign. på støjende måde.
10) Benytte metaldetektorer m.v., projektører eller andet stærkt lys.
11) Klatre med brug af sikringsudstyr eller andre hjælpemidler.
Side 26 af 26