Addiktiv medicin

MISBRUG - STOFAFHÆNGIGHED
Man kan udtrykke et stofs afhængighedsskabende effekter på mange måder. Ordet
misbrug (forkert eller overdreven brug af et stof) har en klang af moralsk indstilling, og
hvor langt skal man gå, før man kan tale om et misbrug? Har man abstinenser
(symptomubehag ved stofmangel) af et stof, er der generel enighed om, at der foreligger
et misbrug. Men op til, at abstinenserne forekommer er der uenighed. Alle stoffer der
misbruges har een eller anden form for afhængighedsskabende effekt. Vi inddeler
stofferne i psykisk afhængighedsskabende og fysisk afhængighedsskabende. Disse kan
forekomme hver for sig eller samtidigt.
En anden inddeling er at se på det rent socialt. Når man har et socialt liv, der er ødelagt
med hensyn til uddannelse, job eller familie kan man sige, at der foreligger et misbrug
eller afhængighed. Stoffet er dermed blevet vigtigere end det sociale liv.
Der er legale og illegale stoffer tilgængeligt. De legale stoffer er tobak og alkohol, med de
få restriktioner, der er på dem (alder og salgssted). De illegale stoffer fås i bestemte
bykvarterer og hos bestemte samfundsgrupper eller på bestemte sociale samlingssteder.
De illegale stoffer drejer sig for det meste om hash, kokain, amfetamin, ecstasy og heroin
foruden designer drugs. Blandt de stoffer, der er tilgængelige, er der gadedroger, der frit
kan købes på gaderne i afgrænsede kvarterer, og der er klubdroger, der købes på
"indesteder" så som diskoteker, klubber, fester og danserestauranter. Klubdroger
tenderer til at være designer drugs eller nye hidtil almen ukendte stoffer eller
formuleringer (f.eks. i cigaretter eller i drinks). Blandt gadedroger finder man: enkelte
designer drugs, heroin, hash, kokain, crack, amfetamin med flere. Hertil skal vi også vide,
at receptpligtig medicin også sælges på gaderne. Det er oftest benzodiazepiner, ketogan,
morfin, metadon og kodein. Det er således lidt af en broget masse, når man taler om
misbrugsstoffernes tilgængelighed sådan set udefra. Men for misbrugeren er det knap
så uoverskueligt, fordi de hurtigt kender salgsvejene, pusherne og indestederne, hvor
stofferne sælges.
Definition på stofafhængighed (biologisk set):
Man er stofafhængig, når man har en vanemæssig indtagelse af et psykoaktivt stof, der
medfører biokemiske og fysiske ændringer i hjernen, der resulterer i en forstyrrelse af
hjernen og det autonome nervesystem. Dette medfører et klinisk symptombilled for
stofafhængighed:
1: Kompulsiv opførsel (tvangsmæssig). Krav til stoffets tilgængelighed idet man søger
stædigt efter stoffet. Man kører gerne 50 km om aftenen for at få fat i stoffet.
2: Stereotyp opførsel (gentagende vanemæssig opførsel). Søger indtagelse af stoffet
fremfor andre hverdagspligter eller sysler. Man kræver stoffet, ellers indgiver det angst
og rastløshed. Når man har fået fat i stoffet, så er der vanemæssige handlinger og trang
omkring indtagelse af stoffet.
3: Regelmæssig stærkt ønske om indtagelse af det afhængighedskabende stof uanset
risiko for sundhed og manglende social tilpasning. Man tilsidesætter rationel livsførelse
for at kunne tilvejebringe stoffet til indtagelse.
2