Addiktiv medicin

6. Man har en lykkefornemmelse. Dette kan give psykisk
afhængighed.
Bivirkninger: oftest af depressiv art.
Bivirkninger fra Ecstasy kommer i starten uregelmæssigt, men senere kommer de hver
gang man tager Ecstasy.
Mange føler en tomhedsfornemmelse. Koncentrationen svinger meget, oftest svigter
den.
Svært ved at kunne udholde stress. Man er let irritabel, har appetitproblemer og
rastløshed. Man bliver langsom ændret i sin karakter, bliver: sur, depressiv, rastløs,
opgivende. Senere kan der komme angst og depressioner, ofte af vedvarende karakter.
Visse får langvarige depressioner af alvorlig art med selvmordstanker.
Behandling: antidepressiv behandling, ofte med lægemidler. Behandling kan være
langvarig. Man bør søge psykiaterhjælp.
Farlighed:
Der opstår meget let en febertilstand, hvilket kan medføre sammenbrud med
bevidstløshed på grund af høj feber og væsketab. Ved langvarig fysisk udfoldelse under
en Ecstasyrus, kan der opstå en særlig farlig tilstand, der under uheldige
omstændigheder kan udvikle sig til en livsfarlig situation med livstruende høj feber,
dannelse af blodpropper og kramper. Øjeblikkelig lægehjælp er påkrævet med
indlæggelse og hurtig intensiv behandling. Dødsfald er beskrevet.
Der er et skøn på, at 10% af dem der tager Ecstasy udvikler depression og/eller angst.
Disse kan være særdeles ubehagelige og langvarige. Selvmord er beskrevet.
SNIFNING, INHALANTER
Inhalanter er ofte almindelig husholdningsartikler, som bliver misbrugt ved ”snifning”
gennem næsen eller ”hufning”, som er inhalering af dampe gennem munden. Formålet er
at blive ”skæv” (eufori) og føle sig påvirket, fuld eller få mærkelige oplevelser
(hallucinationer).
De mest almindelige metoder til inhalering er:
* At spraye kemikalierne ind i en plasticpose og indånde det bagefter.
* At spraye kemikalierne på klude eller servietter for at nedsætte fordampningen og
derved give længere effekt.
20