Optimer Din råmælKsprOceDure - Calvex

Merværdi af +600 kg mælk/ laktation 132.000 kr. Ydelse: 69 dage Faber et al., 2005
Merværdi af 2 mdr. lavere kælvningsalder 52.250 kr. Kælvningsalder: 48 dage Dansk Kvægs kongres, 2008
Lavere dødelighed og medicinforbrug m.m. 31.625 kr. Dødelighed, medicin m.m.: 288 dage Dansk Kvægs ”Stærke Kalve”, 2001, + eget skøn
Årlig merværdi i alt 215.050 kr.
Investering i coloQuick-systemet 24.970 kr.
Simpel tilbagebetalingstid for coloQuick Samlet: 42 dage
Kompromisløse procedurer for råmælk er guld værd – her yderst forsigtigt beregnet som årlig merværdi på 215.050 kroner i en besætning på 200 køer. En simpel tilbagebetalingstid for råmælkssystemet,
coloQuick, er 42 dage.
variation i besætningerne kalvedødelighed (ref. 4). Dette fortæller os, at der er
nogle besætninger, der har styr på kalvenes råmælksforsyning, men også, at der
er mange, der ikke har det. Tallene taler for sig selv.
Gentagne problemer med høj kalvesygelighed og -dødelighed som følge af
navle-, tarm- og lungeinfektioner er en stærk indikator for, at besætningens
råmælkspraksis ikke er optimal. Travlhed, manglende styring og basalviden
bidrager til utilstrækkelig råmælksforsyning, som resulterer i højere sygelighed
og dødelighed. Stor sygelighed blandt kalvene er forbundet med meget ”bøvl”
og ”spild” for landmanden. De syge kalve øger smittepresset, hvilket bevirker,
at også raske kalve smittes. Det tager værdifuld tid fra den generelle pasning
og management, og det koster penge. I modsætning til sygdoms-forebyggelse,
som kan planlægges og styres efter nogle få principper (råmælkstid, kvalitet og
mængde), så giver sygdom og død anledning til uvished og sværere planlægning
af den travle hverdag.
et liv på kanten
Man kan sammenligne råmælksmanagement med det populære TV-program
”luksusfælden”. Folk lever nok, men de lever ”et liv på kanten”, fordi de har mistet
styringen over deres økonomi. Management og kompromisløs styring er kodeordene,
også når vi taler høj kalvesundhed og lav dødelighed.
Ligesom en husholdning, der kører efter et fastlagt budget med relativt få og
simple styrings-redskaber, så virker det kun, hvis du holder dig til budgettet og
de indgåede aftaler. Det såkaldte ”coloQuick-system” kan du anvende som et
styringsredskab til din råmælksforsyning af kalvene. Hvis du holder dig til principperne
tid, kvalitet og mængde, kan det gøre en stor forskel for den individuelle
og den generelle kalvesundhed i din malkekvægsbesætning. For at få syn for
sagen så prøv at teste din råmælk med et kolostrumeter.
nemt at gøre det rigtigt
En stor del af den succes, du får med coloQuick, skyldes, at det er nemt at gøre
det rigtigt. Det må nemlig ikke være besværligt at gøre tingene rigtigt, for så får
det ikke gennemslagskraft. Det er en af grundene til, at brugen af råmælksbank
ikke er slået ordentligt igennem før nu. coloQuick støtter også den fuldstændigt
kompromisløse procedure for råmælk, som bl.a. Rikke Engelbrecht har introduceret
i Danmark. Det er derfor, det virker.
coloQuick er meget leAn
Lean handler om, at du kun skal gøre det, der skaber værdi og reducere spild i
produktion og procedurer. coloQuick lægger i sin opbygning op til, at du opfylder
alle kalvens krav - det vil sige det, der skaber værdi for den nyfødte kalv. Det er
Tilbagebetalingstid pr. faktor Kilder
Som dyrlæge og forsker er jeg imponeret over ”coloQuick-systemet”,
der er udviklet til optimal råmælksforsyning af nyfødte kalve. Systemet
er simpelt, men effektivt, da det fokuserer på de afgørende faktorer for
råmælksfodring: ”Tid”, ”kvalitet”, ”temperatur” og ”mængde”.
Christine Maria Røntved
en stor mængde på 4 liter. Du er frigjort fra malkningen, så kalven kan få mælken
hurtigt uden ekstra arbejde for dig. Råmælken testes, så du får sorteret det
dårlige fra. Råmælken kan pasteuriseres, så du ikke giver kalven levende bakterier
med i mælken. Opvarmningen sker skånsomt, så antistofferne ikke bliver
ødelagt. Og endelig har råmælken den rigtige temperatur hver gang.
spild i produktionen bliver mindre
”Spild” i produktionen kan du se i mange former.
• Der kan være spild af tid på grund uklare arbejdsgange. Hvis dine medarbejdere
ikke ved præcist, hvordan de skal gøre, så laver de fejl og de bruger tid på
at spørge og finde tingene.
• Ventetid er også spild. Det opstår, når en ko skal malkes udenfor den almindelige
malketid og når, du skal stå og vente på, at mælk bliver varmet op.
• Hvis god råmælk bliver ødelagt af for kraftig opvarmning i mikroovnen, så er
det spild af de antistoffer, der er så vigtige for kalven. Det er faktisk spildt
arbejde at bruge råmælken.
• Det er spild af tid at passe syge kalve, hvis du kan undgå det med en anden
procedure.
• Det er klart, at døde kalve er en tydelig spildfaktor. Det er spild af både arbejde,
foder og andre ressourcer.
• Hvis kalvene kun vokser 500 g om dagen og deres potentiale er 1000 g om
dagen, så er det også spild. Du skal jo bruge dobbelt så mange foderdage på at
nå en vægt på 100 kg. Dårlig tilvækst giver også spild i form af en lavere ydelse
i den første laktation.
• Det er spild, når dine medarbejdere gør tingene forskelligt og resultaterne
derfor svinger i kvalitet.
enkel standard procedure
Du sparer arbejdstimer, hvis alle dine medarbejdere kan udføre arbejdet på
samme måde hver gang. Det lægger coloQuick op til. Der er en helt fast procedure,
som er nem at følge. Når besætningerne bliver større, så bliver det også
mere logisk at sætte tingene i system. Det betyder meget, at metoden er så
enkel og nem, at der ikke er noget vundet ved at gøre det anderledes. Det er
nemt at gøre det rigtigt.
Flow i arbejdet
Med en råmælksbank er du fri for at malke nykælveren med det samme. Det betyder,
at du får et bedre flow i arbejdsrytmen. Da råmælken er hurtigt opvarmet,
så er det mere oplagt at give kalven råmælk straks, og du bliver ikke fristet til at
vente. Koen kan du vente med at tage med til næste ordinære malkning, hvis det
passer bedst i din arbejdsrytme. Det giver mindre ventetid og det sparer nogle
ekstra arbejdsgange.