taaStRUP CamPUS - UdviklingSPlan - Schønherr

det biovidenskabelige fakultet 

for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer 

københavns universitet 

PRogRammet 

taaStRUP CamPUS - UdviklingSPlan 

Schønherr LandSkab - 15. december 2009 - UdviklingSPlan foR taaStRUP CamPUS - PRogRam Side 1

kolofon 

Program for Udviklingsplan for Taastrup campus. 

LiFe - det biovidenskabelige Fakultet 

Program 15 december 2009 københavn 

Programmet er udarbejdet af Schønherr Landskab 

og LiFe - det biovidenskabelige Fakultet, campus Service, 

i samarbejde med kunstkonsulent camilla berner. 

Side 2 Schønherr LandSkab - 15. december 2009 - UdviklingSPlan foR taaStRUP CamPUS - PRogRam

indholdSfoRtegnelSe 

1 indledning............................................ 

2 fUndamentet....................................... 

3 dialogdagene..................................... 

Side 5 

Side 9 

Side 25 

4 analYSeR .............................................. Side 43 

5 vÆRdieR ................................................ Side 65 

6 viSionen.................................................. Side 69 

aPPendiX - RØRRendegÅRd................... Side 93 

1 indledning 


Side 4 Schønherr LandSkab - 15. december 2009 - UdviklingSPlan foR taaStRUP CamPUS - PRogRam 

Ankomsten til Taastrup Campus i april 2009

indledning 

dette program er et led i arbejdet med at skabe en langsigtet og 

visionær udviklingsplan for Taastrup campus LiFe - det biovi- 

denskabelige Fakultets arealer i Taastrup. 

Programmet har til formål at fastlægge og formidle de overord- 

nede visioner og målsætninger for området, før de konkretiseres 

i selve udviklingsplanen. 

det er ambitionen med udviklingsplanen, at den skal være brug- 

bar i mange år, også hvis der opstår nye ønsker eller krav til 

området. For at sikre brugbarhed i forhold til en ukendt fremtid, 

er områdets iboende problemstillinger, værdier og potentialer for- 

midlet i udviklingsplanen. 

Taastrup campus består af to forsøgsgårde: højbakkegård og 

rørrendegård med omkringliggende jordarealer der benyttes til 

undervisnings- og forskningsformål. 

Programmet koncentrerer sig om arealerne omkring højbakke- 

gård, samt ankomstvejen til højbakkegård, mødet med landeve- 

jen, den offentlige busrute og forbindelsen til rørrendegård. 

Udviklingsplanen, og dermed programmet, skal ses som et led i 

fakultetets målsætning om at skabe et attraktivt og bæredygtigt 

universitetsmiljø, der er konkurrencedygtigt i international skala. 

Taastrup campus, skal på det ”mentale campuskort” i kraft af 

stedets særlige kvaliteter. 

Som Frederiksberg campus er kendt som et grønt campus i en 

urban sammenhæng, skal Taastrup campus være en ligeværdig 

pendent, - et landligt modstykke med højt til himlen. 

Taastrup campus er præget af jordbrugsforskning og omfatter 

store arealer med forsøgsmarker. i 2007 blev Universitetshospi- 

talet for Store husdyr indviet og veterinærområdet er nu også en 

del af Taastrup campus. denne ændring har betydet en både 

fysisk og social forandring og ikke mindst et forøget antal brugere 

på området. 

disse forhold, samt ønsket om at gøre området mere attraktivt, 

ved at skabe en tydelig identitet, ved at forskønne, ved at skabe 

flere aktivitetsmuligheder, nye mødesteder og værdier i uderum- 

mene, har været anledning til projektet. da der pt. ikke er større 

udbygningsplaner, behandler planen Taastrup campus som hel- 

hed med fokus på udearealerne. 

Udviklingsplanen skal med andre ord besvare spørgsmålet: 

hvordan kan Taastrup campus få et attraktivt og dynamisk, fy- 

sisk studie- og forskningsmiljø? 


aRBejdet med Planen 

Projektet blev sat igang i foråret 2009 af LiFe - det biovidenska- 

belige Fakultet, og udvikles af en arbejdsgruppe bestående af 

Schønherr Landskab, campus Service LiFe og kunstneren ca- 

milla berner, der deltager som kunstkonsulent fra Universitets- 

og bygningsstyrelsen. 

en styregruppe med repræsentanter fra høje-Taastrup kommu- 

ne, institutterne ved LiFe - det biovidenskabelige Fakultet, kø- 

benhavns Universitet samt Universitets- og bygningsstyrelsen, 

træffer de overordnede beslutninger og sikrer sammenhæng 

til overordnet planlægning centralt på københavns Universi- 

tet, samt hos grund- og bygningsejerne, Universitets- og byg- 

ningsstyrelsen. Udviklingsplanen forventes at være klar i foråret 

2010. 

et advisory board med repræsentanter fra LiFe – det bioviden- 

skabelige Fakultet, københavns Universitet og Universitets og 

bygningsstyrelsen får mulighed for at kommentere Udviklings- 

planen pr. e-mail undervejs i processen. advisory board kom- 

menterer til arbejdsgruppen og har kontakten til baglandet. 

der er lagt stor vægt på brugernes syn på og ønsker for området, 

samt på at forene disse med fakultetets overordnede strategier og 

faktiske handlemuligheder. en væsentlig bestandel i programmet 

er udkommet af dialogdag 1 og 2, frugtbare dialogmøder mellem 

arbejdsgruppen, de studerende og ansatte. Udviklingsplanen, 

og dermed programmet, skal dertil ses som et led i fakultetets 

målsætning om at skabe et attraktivt og bæredygtigt universitets- 

miljø, der er konkurrencedygtigt i en international skala. 

advisory Board 

- kommenterende 

myndigheder 

Strategiske forudsætninger 

Styregruppen 

- besluttende 

Bygningsafdeling 

Schønherr landskab 

camilla berner, kunstkonsulent 

Udover at tage afsæt i de stedsspecifikke forhold på Taastrup 

campus, bygger udviklingsplanen også på LiFe - det bioviden- 

skabelige Fakultets langsigtede strategier, som de er beskrevet 

i ”kVL i bevægelse - mod en bæredygtig fremtid”. arbejdsglæde 

og optimale betingelser for forskning og undervisning er nøgle- 

ord, ligesom en vigtig målsætning er forskningsprofilen ”fra jord 

til bord til mave”, en helheds- og tværfagligt orienteret optik, hvor 

Taastrup campus må siges i høj grad at udgøre delen ”jord”. 


life 

Studerende, ansatte mm 

- dialogdage 

• Campusområdet skal give kvalitet i arbejds- og studielivet 

• Campusområdet skal være miljø- og energimæssigt bæredygtigt 

• Campusområdet skal interagere med omverdenen 

• Campusområdet skal være internationalt videnscenter 

• Campusområdet skal skabe et miljø, der inspirerer 

og giver arbejdsglæde 

• Campusområdet skal være et attraktivt sted, til glæde for både 

studerende, medarbejdere og offentligheden

dialogdag 1 dialogdag 2 

analysefase- 

og dialogfase 

Planen som værktøj 

Sommerferie 

Programfase 

det er ambitionen med udviklingsplanen, at den skal være brug- 

bar i mange år, også hvis der opstår nye ønsker eller krav til 

området. For at sikre brugbarhed i forhold til en ukendt fremtid, 

er områdets iboende problemstillinger, værdier og potentialer for- 

midlet i udviklingsplanen. der er således både lagt vægt på at 

formidle hvad der kan gøres og hvorfor, med den hensigt at net- 

op tydeligheden af disse aspekter vil gøre planen til et værktøj. 

illustrationsplanen vil derfor vise hvordan området kan komme 

til at se ud. 

Styregruppemøde Styregruppemøde Styregruppemøde 

Program- 

godkendelse 

Programgodkendelse internt på LiFe 

advisory boards kommentering 

Projektets faser 

Skitserings- og færdiggørelsesfase 

Udviklingsplanen forløber i tre faser: undersøgelses- & dialogfa- 

sen, programfasen, og til slut skitserings- & færdiggørelsesfasen. 

den indledende fase har igennem analyser og dialog afsøgt pro- 

blemstillinger og potentialer på campusområdet. i programmet 

udpeges de væsentligste intentioner, mål og formål med planen. 

i den sidste fase konkretiseres projektet, og der gives bud på, 

hvorledes programmets indhold kan få et fysisk udtryk. Program- 

met er således et afgørende og forpligtigende dokument i pro- 

cessen. 

Plangodkendelse 

Godkendelse af udviklingsplanen 

internt på LiFe 

kS og 

opsamling 

Udviklingsplanen som slutprodukt 

færdig plan 

UDVIKLINGSPLAN 

FOR TAASTRUP CAMPUS 

SCHØNHERR LANDSKAB - 3. AUGUST 2009 - UDVIKLINGSPLAN FOR TAASTRUP CAMPUS (PROGRAMUDKAST) SIDE 1 

Udviklingsplanen fremstilles i hæfteform, der indeholder de 

vigtigste bestanddele og konklusioner fra alle opgavens faser. 

analyser, værdikort, resultater af dialogdage med brugere ind- 

går således, ligesom en illustrationsplan og retningslinjer for den 

fremtidige udvikling af området. 


tegningsmæssigt grundlag 

det digitale tegningsgrundlag for projektet er ”kopi af LiFe Omr 

8 og 9_oversigt. dwg”, samt filen: ”Omr 8 hospitalet R+M situati- 

onsplan.dwg” fra tegnestuen rørbæk & møller. 

da tegningsmaterialet har været sparsomt i sit detaljeringsniveau, 

er nødvendige elementer registreret på stedet og på luftfotos, og 

indtegnet af Schønherr kS. dette giver en lille usikkerhed i for- 

hold til de præcise placeringer af nogle elementer, men vurderes 

ikke at være et problem i forhold til projektets formål. 


Frederiksberg 

campus´ areal 

arealmæssig sammenligning 

af Frederiksberg campus 

og Taastrup campus. 

2 fUndamentet 


højspændingsledning 

bakkegård 

rørrendegård 

Snubbekorsgård 

holbækmotorvejen 


højbakkegård 

Snubbekorsvej 

Områdegrænse for planen 

motorring 4

hiStoRik 

Taastrup campus består af to forsøgsgårde: højbakkegård og 

Rørrendegård med omkringliggende jordarealer, der benyttes til 

undervisnings- og forskningsformål. Yderligere disponeres over 

jordarealer fra Snubbekorsgård og bakkegård. 

På højbakkegård er der bygninger indeholdende auditorier, 

kontorer, laboratorier, klimakamre, væksthuse, faciliteter til ho- 

spitalsdrift incl. smedje og stalde. 

i Rørrendegårds bygninger er der stalde, laboratorier, respira- 

tionskammerenhed, minkfarm, undervisningslokaler, kontor- og 

personalerum. 

Steen eiler rasmussen og mogens koch har tegnet de bygnin- 

ger, der fra midten af 1960érne til sidst i 1970érne blev bygget 

ud fra højbakkegård allé, i sammenhæng med højbakkegårds 

gamle stuehus. de lave nord-sydgående længer rummede stal- 

de såvel som kontor- og laboratoriebygninger. Området blev ud- 

bygget fra 1998 til 2007. erik møllers Tegnestue stod for et nyt 

væksthus i 1998. rørbæk & møller har tegnet auditorium og kan- 

tinebygning samt kontor og laboratoriebygning, der alle opførtes 

i 1999, og i 2007 opførtes Universitetshospitalet for Store husdyr, 

også tegnet at rørbæk & møller. 

med det nyopførte Universitetshospital for Store husdyr er der 

sket et markant skifte på LiFe - det biovidenskabelige Fakultet, 

idet dyr som heste og kvæg ikke længere befinder sig på Frede- 

riksberg campus, men på Taastrup campus. ikke kun dyrene 

er flyttet, men også de fagpersoner, studerende som ansatte, 

der knytter sig til dem. Fra primært at rumme jordbrugsrelateret 

undervisning og forskning, er den faglige bredde udvidet med 

veterinærområdet. 

Således er der nu ca 200 ansatte og studerende på Taastrup 

campus mod tidligere ca. 130, og tilstedeværelsen af særligt 

heste synes markant. Samlet set er Taastrup campus 210 ha, 

hvoraf højbakkegårds arealer udgør ca 60 ha. 


kaRakteRiStik af omRÅdet 

Projektområdet med højbakkegård og Pometet er tydeligt ad- 

skilt fra de restende arealer på Taastrup campus mod nord af 

Snubbekorsvej. mod syd og øst er området afgrænset af hol- 

bækmotorvejen og mod syd og vest af hegn mod det omgivende 

landbrugslandskab. 

Selve højbakkegårdområdet og Pometet er indbyrdes adskilt af 

agrovej, men også af det hegn der omkredser Pometet. Offent- 

ligheden har adgang til området, men kun til Pometet når der er 

åbent hus. 

ankomsten til området med bil eller med bus sker via Snubbe- 

korsvej og agrovej. bus mellem Frederiksberg campus og høj- 

bakkegård afgår pt. 3 gange dagligt. cykler kan ankomme til om- 

rådet syd fra, via agrovej og nordparkstien med cykelviadukten 

til Taastrup og Taastrup St. under motorvejen. 

bebyggelsesplanens stramme lineære udtryk vinkelret på høj- 

bakkegård allé vidner om et anlæg, der er funktionelt anlagt med 

gode udbygningsmuligheder inden for strukturen. 


Som anlæg er kompositionen af bygninger dog hverken rigtig tæt 

eller spredt og den vender sig hverken ud mod det omkringlig- 

gende landskab eller ind mod højbakkegård allé. 

bygningsmassen er forskelligartet og de ældre bygninger frem- 

står langt fra inviterende og smukke. det nye Universitetshospital 

for Store husdyr virker derimod både velproportioneret og æste- 

tisk velafbalanceret i forhold til stedets karakter og skala. 

Taastrup campus har et landligt, men langt fra romantisk præg. 

Stedet er præget af at være et landbrug som arbejdsplads og et 

forskningslandskab. 

arbejdet med planter og dyr sætter sit aftryk på områdets land- 

skab. Stramt lineære plantager og marker, vidner om funktionali- 

tet og systematik. måleinstrumenter og redskaber på og omkring 

planterne, store larmende maskiner på hårde brugsflader, dyre- 

folde med dyr under genoptræning og et dyrekadaver, der kø- 

res væk eksisterer side om side med farverige marker og smukt 

blomstrende træer.

Lysimeteranlæg 

Klimastation 

Forsøgsmarker 


Fænologisk 

træsamling 

Valnøddeplantage 

Vej til Rørrendegård 

Gl. have 

Gl. Stuehus 

Rideskole 

Kirsebærplantage 

Kantine 

Auditorie 


Oentligtbusstoppested 

154E, 217 

Nordparkstien 

oveRSigt oveR PRojektomRÅdet Schønherr LandSkab - 15. december 2009 - UdviklingSPlan foR taaStRUP CamPUS - PRogRam Side 13 

Æblelund 

Materielplads 

Højbakkegårds Allé 

Agrovej 

Universitetshospitalet 

for Store Husdyr 

Agrovej 

Pometet 

Matrielgård 

Pometengen

videnSkaB & landSkaB 

et særligt og ganske unikt kendetegn ved Taastrup campus er 

synligheden af videnskaben i det landskab, som området består 

af. Som gæst møder man i den lille skala skilte med plantenavne, 

et træ med luftige poser her og der på grenene og en hel række 

træer pakket ind i hvidt og bevægeligt net. 

i den større skala møder man måleinstrumenter og bygninger 

konstrueret specielt for videnskaben, som f.eks. væksthuse, 

bevægelige halvtag og lignende. det viser sig også, at en tilsy- 

neladende tilfældig trægruppe, står i relation til et internationalt 

videnskabeligt netværk og at Pometet indeholder kostbart gen- 

materiale, der er blevet passet på gennem utallige år. 

Forsøgsmarkerne omkring højbakkegård skifter fra år til år, alt 

efter hvilke forsøg og afgrøder der afprøves. markplanerne viser 

et skiftende landskab, som skaber associationer til mosaikker. 

det er med andre ord ikke kun de umiddelbart synlige videnska- 


belige elementer og aspekter, men også de fascinerende histo- 

rier som området gemmer på. dertil er der en tidslig dimension, 

der gør sig gældende på en smuk måde, idet forskning i planter 

og træer kræver tid og kontinuitet. F.eks. blev Pometet grundlagt 

i 1950érne, nogle æblesorter er mere end 100 år gamle og en- 

kelte endog mere end 300 år gamle. 

imens markerne er en evig foranderlig farveskiftende mosaik af 

afgrøder - er træplantningerne konstant rumskabende, men med 

skiftende løv. ikke kun landskabets karakter, men også tilstede- 

værelsen af dyr, styrker den særlige karakter på området. 

Forsøgsmarkerne, måleenhederne, klimastationen, vandba- 

lancestationen og væksthusene, skaber tilsammen det særlige 

landskab, der på en gang virker kendt og fremmed. Potentialet er 

at styrke denne karakter i en ny landskabstype, et ”videnskabs- 

landskab” eller ”laboratorielandskab”, der pirrer nysgerigheden 

og tilbyder rekreative og foranderlige landskabelige kvaliteter.

Forsøgsmarkerne ved Højbakkegård 2009 

Forsøgsmarkerne ved Snubbekorsgård 2009 

k ø b e n h a V n S U n i V e r S i T e T 

k ø b e n h a V n S U n i V e r S i T e T 

Forsøgsmarkerne ved Højbakkegård 2008 

copyrigth: GX-8 kort - og martikelstyrelsen 

Forsøgsmarkerne ved Snubbekorsgård 2008 

Schønherr LandSkab - 15. december 2009 - UdviklingSPlan foR taaStRUP CamPUS - PRogRam Side 15 

11

Synlig tilstedeværelse og adgang til afgrøder har rekreative kvaliteter 

BÆRedYgtighed 

Følgende retningslinjer er gældende for Taastrup campus: 

life’s forskning 

• Integration af LIFE’s forskningsområder og faglighed i campus- 

planlægningen 

• Inddrage de studerendes og ansattes viden og kompetencer i 

den praktiske udformning af campusområdet 

energi 

• LIFE vil med afsæt i Københavns Universitets mål for Grøn 

campus sætte konkrete og ambitiøse mål for elbesparende for- 

anstaltninger i bygningsdriften 

• LIFE vil analysere mulighederne for i højere grad at anvende 

energibesparende produkter og grønne energikilder mv. i fakulte- 

tets bygninger, samt iværksætte konkrete initiativer 

• LIFE vil øge incitamenter for fakultetets institutter til at spare på 

energiressourcerne 


vand 

• LIFE vil fremme vandbesparende initiativer, herunder initiere in- 

formationskampagner 

• LIFE vil fremme genanvendelse af vand 

• LIFE vil minimere mængden af overfladevand, der ledes til kloak 

Byggeri 

• LIFE vil analysere mulighederne for at anvende en energistan- 

dard, der er højere end bygningsreglementets standardkrav ved 

nye byggerier og større vedligeholdelsesopgaver 

• Nye bygninger og større ombygninger skal udformes og designes 

med lavt energiforbrug bl.a. gennem indbygning af intelligente byg- 

ningsdele og anlæg 

• Der indarbejdes begrønning af tage og facader i nybyggeri, hvor 

det skønnes arkitektonisk og funktionelt hensigtsmæssigt. 

• LIFE vil have fokus på sikring af godt og sundt indeklima 

• LIFE vil have fokus på at anvende miljørigtige og genanvendelige 

materialer

Udeanlæg 

• Der indarbejdes grønne rum, haver og anlæg overalt, hvor det 

kan indpasses 

• Der beplantes ud fra bedst mulige vækstbetingelser 

• Der stilles krav til grøn mangfoldighed og biodiversitet 

• Udeanlæg vedligeholdes på en måde, så mangfoldigheden be- 

vares og udvikles 

• Der sikres bevarelse af frodige grønne områder, hvor hensynet 

til plante- og dyrelivet vægtes højt 

• Nyetablering og omlægning af udeanlæg skal udføres med fo- 

kus på nedsivning af overfladevand og tagvand, f.eks. gennem 

permeable belægninger eller ledning af vand til specifikke ned- 

sivningsområder 

• LIFE vil have fokus på at anvende miljørigtige og genanvende- 

lige materialer 

Sundhed 

• Udearealer skal invitere til bevægelse, sportsaktiviteter og cy- 

keltrafik 

• Opholdsarealer sikres mod udefrakommende støjkilder, f.eks. 

ved etablering af støjskærm mod omgivende trafikerede veje 

• Udearealer udformes med prioritering af kollektiv trafik og med 

tydelig nedprioritering af bilkørsel og bilparkering på terræn 

affald 

• LIFE vil yderligere udvikle den eksisterende ordning for sorte- 

ring af affald. 

• LIFE vil stille miljøkrav i forbindelse med udbud af affaldsind- 

samling. 

Udbud 

• LIFE vil opstille minimumskrav for miljø til brug ved udbud og 

aftaler med leverandører. 

• LIFE vil opstille retningslinier for vægtning ved udbud. 

• LIFE vil benytte leverandører, der har en miljøpolitik og som ud- 

fører et forebyggende miljøarbejde, f.eks. i form af miljøledelse. 

• LIFE vil købe varer og tjenesteydelser, der under produktion, 

brug og bortskaffelse medfører mindst muligt ressourcespild og 

forurening 

Afskærmning af opholdsområder for støj og vind giver kvalitet 


inteRnationalt netvÆRk 

campusområdet indgår i transnationale samarbejder og netværk, 

som bl.a. den fænologiske træsamling på højbakkegård er et fy- 

sisk og synligt eksempel på. Observationer af træsamlingen kan 

kobles til data fra den nærliggende klima- og vandbalancestation 

på området, - som igen kan kobles til data fra de andre stationer. 

identiske plantesamlinger med planter af samme genetiske op- 

rindelse findes på alle stationer og siden 1971 har man centralt 

fra humboldt Universitet i berlin samlet og bearbejdet data fra de 

mange stationer. dertil indgår Pometet i en ”nordisk Genbank” 

og varetager et bevarende arbejde i forhold til genetiske ressou- 

cer indenfor plantearter der passer til dyrkning i særlige klimaer. 


”International Phenological Gardens of Europe”

kunstprojektet hvid rute / white route er udført af camilla ber- 

ner i 2008 for Universitets- og bygningsstyrelsen under ministe- 

riet for Videnskab Teknologi og Udvikling - www.ubst.dk. 

Projektet skal indgå som en del af Udviklingsplanen for Taastrup 

campus. 

kUnStPRojekt - hvid RUte 

”hvid rute / white route er bygget op over ideen om at skyde gen- 

vej, at man går kortest vej igennem og helst ikke udenom. det, der 

således har haft afgørende betydning for udformningen af ruten er, at 

den på den ene side er dokumenterende, det vil sige i videst omfang 

markerer de hjørner, der skæres og de smutveje, som brugere til 

daglig benytter. disse stier er oftest foranderlige i deres udformning 

og er heller ikke det, man normalt yder nævneværdig opmærksom- 

hed. hvid rute / white route er anlagt med hvide betonfliser og er 

dermed den direkte materialisering af sin titel. Titlen refererer også 

til begrebet hvide pletter på landkortet - det uopdagede. Gennem sti- 

systemet på campus kortlægges den infrastruktur, som ikke umid- 

delbart er synlig. med de hvide streger, som stierne spreder ud over 

landskabet og mellem husene, vil en tegning tage form. Visse ste- 

der vil ruten kun fremstå abrupt, som en kontrast til den fortløbende 

rute, andre steder skærer en lang hvid streg gennem landskabet. 

en tegning, som kun erkendes i bevægelse. en anden del af rutens 

udformning inviterer og fører ud og rundt i landskabet mod nogle ud- 

valgte pejlemærker. karakteristisk for disse steder er, at de eksisterer 

over en længere årrække, til forskel for så meget andet på stedet. 

desuden giver de en udefrakommende et indtryk af det arbejde, der 

finder sted på Højbakkegård. Dog, igen går ruten ikke udenom, men 

igennem - lige gennem markerne via en slået sti som etableres på 

ny hvert år. mængden i udbytte af afgrøderne på højbakkegård har 

ikke afgørende betydning, hvorfor det kan lade sig gøre at høste en 

sti gennem markerne. Stierne er forbundet til den flisebelagte del af 

ruten eller til det eksisterende vejnet. den gående behøver ikke læn- 

gere at føle en snert af knugende fornemmelse, når en smuk gul 

rapsmark traverseres! hvid rute / white route vil blive suppleret med 

et guidekort, som giver overblik over rutens udformning og informa- 

tion om pejlemærkerne. På regnfulde og våde dage vil man kunne 

låne et sæt hvide gummistøvler til gåturen.” 


kontekSt - naBoSkaB 

Taastrup campus ligger på københavns Vestegn mellem byom- 

råderne Taastrup, høje-Taastrup, herstedvester, Vridsløsemagle 

og Sengeløse. 

nordøst og øst for Taastrup campus ligger Vestskoven, egelund- 

parken og albertslund Golfklub og idrætsanlæg. Og syd for Ta- 

astrup campus ligger holbækmotorvejen, der deler sig til O4. 

Vestskoven er et 1.500 ha stort rekreativt skovområde, planlagt 

til at være et så varieret landskab som muligt. industriområdet, 

der ligger mellemTaastrup campus og Taastrup by består af for- 

skellig småindustri, som spænder over produktion, byggeerhverv, 

kommunikationsfirmaer og andet små industri. 

den nærmeste by Taastrup, syd for campusområdet, har 31.917 

indbyggere og karakteriseres både af handel, småindustri, kultur, 

institutioner og boligområder. boligområderne består af villaer, 

ejerlejligheder, almennyttige boliger og rækkehuse primært byg- 

get i perioden 1973-1982. 

nordparken umiddelbart vest for campusområdet er ejet af høje- 

Taastrup kommune. i nordparken er skydebane, græsningsfolde, 

som benyttes af den nærliggende rideskole og agilitybaner, som 

benyttes af områdets hundeklubber. dele af området er fredskov. 

hele området er ifølge regionplanen udlagt til skovrejsningsom- 

råde. kommunen har foreslået at en mindre del af arealet vest for 

Sengeløsevej udlægges til fremtidigt kolonihaveområde. 

Stisystem 

Området forbindes i dag via flere stiforbindelser under motorve- 

jen til naboområderne. Syd for højbakkegård er der via nord- 

Sengeløse 

høje-Taastrup 

nordparken 

holbækmotorvejen 

Vridsløsemagle 

industriområde 

Porsemosen 

kroppedal 

risby 

Vestskoven 

albertslund 

Golfklub 

Taastrup campus albertslund 

idrætsanlæg 

Taastrup 

parkstien og Snubbekorsvej forbindelse under motorvejen til in- 

dustriområdet i den nordlige del af Taastrup og herfra til resten af 

Taastrup med S-togsstationen. øst for området er der via nord- 

parkstien en stiforbindelse under motorvejen til egelundparken 


egelundparken 

motorring 4 

O4 

herstedvester 

albertslund 

industriområde 

by 

rekreativt / naturområde 

Skov 

motorvej 

Vandløb / sø 

og herfra videre til herstedvester og albertslund. ifølge region- 

planen kan der yderligere, for at forbedre adgangen fra Taastrup 

til Vestskoven, etableres en sti fra agrovej via Snubbekorsvej til 

kroppedal.

PlanlÆgning 

lokalplan 

Lokalplan 7.23 omfatter den bebyggede del af Landbohøjskolens 

ejendom højbakkegård på højbakkegård allé og agrovej. Områ- 

det ligger i landzone, nord for Taastrup by, mellem Vestmotorve- 

jen og Vridsløsemagle. 

Lokalplanen fastlægger byggeriets omfang, placering og ydre 

fremtræden. det er en målsætning, at nybyggeri tilpasses eksi- 

sterende byggeri i dimensionering og placering. det maksimale 

etageareal for området er fastsat til 24.000 m². heraf kan de 

18.750 m² anvendes til administration, undervisning og forskning 

samt driftsbygninger til landbrug og veterinærområdet. Området 

er pt. fuldt udbygget indenfor den nuværende lokalplan 

Lokalplanen åbner desuden mulighed for at anlægge en 3 meter 

bred cykel- og gangsti langs højbakkegård allés sydlige side. 

miljø: der er inden for området kortlagt forurening af jord og 

grundvand med olie og pesticider. der skal derfor indhentes til- 

ladelse fra kommunen i henhold til jordforureningslovens § 8 stk. 

2, før der igangsættes bygge- og anlægsarbejde på det kortlagte 

område. 

Fortidsminder: der er begrundet formodning om tilstedeværelse 

af væsentlige fortidsminder inden for lokalplanområdet. Findes 

der fortidsminder under et jordarbejde på arealet, vil de i givet 

fald være omfattet af museumslovens § 27 (lov nr. 473 af 7. juni 

2001). de antikvariske myndigheder anbefaler, at området ud- 

graves arkæologisk forud for anlægsarbejders iværksættelse. 

kommuneplan 

i Forslag til kommuneplan 2010 handler to af høje-Taastrup 

kommunes målsætninger om ”at være et godt sted at arbejde” 

og ”at være et sundt sted at være”. 

i forhold til ”at være et godt sted at arbejde” vil kommunen frem- 

over arbejde for at høje-Taastrup kommunes styrke som velbe- 

liggende i forhold til infrastruktur og kollektiv trafik. De gode sti- 

systemer til erhvervsområderne skal fortsat fastholdes og styrkes 

ved udarbejdelse af trafikplaner, der sætter fokus på brugen af 

kollektiv trafik, cykeltransport og tilgængelighed for gående. 

i forhold til ”at være et sundt sted at være” har kommunen stor 

fokus på en bæredygtighed, både i økonomisk og økologisk for- 

stand. der arbejdes mod en øget anvendelse af bæredygtige/ 

energirigtige løsninger i nybyggeri og ved renoveringer af byg- 

geri, fokus på anvendelse af vedvarende energi, herunder an- 

vendelse af solenergi, små vindanlæg, biomasse, bioforgasning, 

geotermisk energi, energibesparelser o.a. Ligeledes vil der fort- 

sat være fokus på fremme af cykel- og gående trafik ved etable- 

ring af ”hurtigruter”, bus- og togforbindelser, med mere. 

emner af relevans for området i Forslag til kommuneplan 2010: 

Vejstøj. der er påbegyndt et støjkortlægningsarbejde for de mest 

befærdede vejstrækninger i kommunen. arbejdet gennemføres i 

samarbejde med øvrige kommuner på Vestegenen. med henblik 

på støjbegrænsning og disponering af overskudsjord er påbe- 

gyndt et arbejde for udpegning af lokaliteter med behov for re- 

duktion af vejstøj, og hvor der med fordel kan opføres støjvolde 

af overskudsjord. 

Vandrestier. der arbejdes med forslag til en række nye vandre- 

stier i det åbne land, som kan give adgang til naturoplevelser, der 

i dag ikke er offentlig adgang til. 

beskyttelsesområder. Området øst for agrovej ligger inden for 

et beskyttelsesområde hvor tilstanden eller arealanvendelsen af 

særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltele- 

menter ikke må ændres, hvis det forringer deres værdi eller mu- 

ligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. 

Grønne kiler - Lavbundsområder. Området øst for Pometet er 

en del af Fingerplanens ”indre grønne kile”, og klassificeret som 

lavbundsareal, der besidder biologiske værdier, som udgør ker- 

neområder med særlige biotoper og spredningskorridorer. hen- 

sigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre 

mulighed for at bevare og for gennem naturgenopretningsprojek- 

ter at genskabe nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvan- 

dede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning 

og dyrkning og i områder med omfattende byvækst. 

at området vest for agrovej hører under ”Særligt værdifulde land- 

brugsområder”, der skal søges opretholdt til jordbrugsformål (til 

udøvelse af landbrugs− eller skoverhvervet). 

husstandsvindmøller under 25 m højde kan efter en konkret vur- 

dering og på baggrund af en lokalplan eller landzonetilladelse 

opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af 

bygningerne på fritliggende ejendomme. Placering af husstands- 

vindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret 

vurdering, såfremt landskabs−, natur− og kulturværdierne ikke 

forringes. husstandsvindmøller må ikke placeres i de indre og 

ydre grønne kiler. Vindmøller skal placeres i en afstand fra de- 

klarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens 

totalhøjde. 


landSkaBetS hiStoRie 

det let bølgede sletteland vest og syd for københavn byder på 

vidt udsyn og stort himmelrum. i den nordlige del af slettelan- 

det bliver landskabet mere sammensat med runde bakkedrag og 

brede dale. Her findes vandskellet mellem Køge Bugt og Ros- 

kilde Fjord. hvor køge bugtområdet helt op til Taastrup og he- 

dehusene er helt fladt og ensartet, skifter landskabet pludselig 

karakter, og man bevæger sig i bakker og dale. 

dette landskab er et morænelandskab dannet under istiden. i 

løbet af de sidste to millioner år har landet i hvert fald i tre perio- 

der været dækket af et islag, der her på egnen nåede op på en 

kilometers tykkelse. i den sidste af disse istider skød en arm af 

isen ind over Køge Bugt, hvor den flade ’hede’ ned mod Køge 

blev høvlet jævn. 

isen bragte en del materiale med sig i form af sten, grus, sand, 

ler og kalk, og det blev enten skubbet sammen i ’randmoræne- 

bakker’ under dens skiftevise fremdrift og tilbagesmeltning, eller 

lejret af smeltevandet i flader uden for israndslinien. De tungere 

materialer som sten i varierende størrelse kunne lagre sig, hvor 

vandstrømmen stadig havde en vis kraft i sig, hvorimod grus, 

sand og ler er lagret i forholdsvis roligt vand. Flere ’tunneldale’ 

blev udgravet af smeltevandet, som løb under isen, ud mod is- 

randslinien. 

I dag flyder der stadig vand i disse, idet vi kan genfinde dem i de 

større åer i området. andre lavninger i terrænet samt efterladte 

’dødis-huller’ er nu synlige som søer, moser og mindre vandhul- 

ler. en del er gennem tiden forsvundet pga. opfyldning og dræ- 

ning, men kan ofte genfindes i lokale stednavne indeholdende 

ordet ’kær’. 

højbakkegård er placeret på et højdedrag og øst for Pometet 

falder terrænet ned mod et sådant lavtliggende fugtigt område 

med mose, åløb og småsøer nær motorvejen med forbindelse 

ud til køge bugt. 

isen smeltede bort, planter og dyr holdt deres indtog. det var 

dværgbirk, polarpil og rypelyng. det var rensdyr, sneharer, ryper 

og ulve. Og med dyrene kom menneskene, der levede som jæ- 

gere. Først omkring år 8.000 f. kr. holdt træerne deres indtog. 


Per Smed: Landskabskort over Danmark blad 4, Geografforlaget 

Tunneldal 

Ekstramarginal smeltevandsfloddal 

Randmorænelandskab 

Landskab med dødisrelief

Ledøje, hvor hegn og skel stråler ud fra landsbyen. 

Velbevaret kvindelig fundet ved Højbakkegård i 2005 

kUltURlandSkaBetS hiStoRie 

Vestegnens frugtbare jord blev hurtigt taget under plov, og tørv 

og ler blev udnyttet. menneskets virke har gennem årtusinder 

forvandlet landskabet til et kulturland med gårde og landsbyer, 

gravhøje og kirker, hegnede marker og enge, tørvegrave, vejfor- 

løb, og anlagte fritidslandskaber og skove. 

I området nord for Taastrup findes spor efter oldtidens menne- 

sker overalt i terrænet. Fra stenalderen er der fundet flintredska- 

ber ved bopladser omkring Porsemosen, og på kanten af ådalen 

har arkæologer fundet stolpehuller fra stenalderbøndernes ler- 

klinede huse. 

bronzealdernes storbønder opførte gravhøje på de højtliggende 

steder i landskabet, og i jorden ligger der gravpladser fra jernal- 

deren. 

På kort afstand af Højbakkegård findes Snubbekorshøj, som er 

en gravhøj fra bronzealderen. da erfaringer viser, at der i omgi- 

velserne for gravhøje er stor sandsynlighed for tilstedeværelsen 

af væsentlige spor efter bebyggelse fra bronze- og jernalder, 

foretog man en arkæologisk prøvegravning i 2004 inden opførel- 

sen af det nye Universitetshospital for Store husdyr. i 2005 be- 

gyndte en mindre udgravning, og man fandt et meget velbevaret 

kvindelig, som formentlig har ligget i jorden i 1600 år. der fandtes 

yderligere spor af fem huse, perler i glas og rav, lerkar samt flere 

mindre velbevarede grave. 

mod slutningen af vikingetiden og i begyndelsen af middelalde- 

ren lagde bebyggelsen sig fast på de steder i landskabet, hvor 

landsbyerne nu ligger. 

middelalderens stormandsslægter ejede gods i form af bønder- 

gårde på egnen og byggede smukke kirker i området. i løbet af 

middelalderen overtog bispesædet og domkirken dele af dette 

gods, som ved reformationen i 1500-tallet tilfaldt kongen. 

Med landboreformen i slutningen af 1700-tallet fik bønderne selv- 

eje til deres fæstegårde, og det gamle dyrkningsfællesskab blev 

ophævet. man indførte en ny markstruktur, hvor de enkelte går- 

des jord blev samlet. Sporene efter denne markombrydning kan 

stadig ses eksempelvis ved Ledøje, hvor hegn og skel stråler ud 

fra landsbyen. 

hovedstadens nærhed og det gode marked for landbrugsproduk- 

ter og tørv betød, at en relativ rig bondekultur udviklede sig gen- 

nem 17- og 1800 tallet på egnen syd og vest for københavn. 

Vestegnen ændrede sig voldsomt fra 1960erne, da landbrugs- 

land blev til nye byområder og ny skov. 



dialogdag i 

materialet opsamler den viden og de visioner, der fremkom på 

mødet. mødet varede i 2,5 time og der deltog samlet set omkring 

35 personer. Der blev afleveret 33 besvarelser på det uddelte 

materiale, der igennem tekst, tegning og såkaldte debatcollager 

havde til formål at kortlægge deltagernes viden og holdninger til 

stedet, samt at inspirere dem til at formulere nye ideer for om- 

rådet. 

På de følgende sider, 26 og 27 har vi sammenfattet kommenta- 

rerne til de forskellige emner der blev drøftet på mødet. 

På side 28-31 er deltagernes opfattelse af kvaliteter, problemer 

og potentialer kortlagt. 

På side 32-35 har vi indtegnet de forslag til tiltag og nye elemen- 

ter, som deltagerne på forskellig vis har formuleret. 

dialogdag 2 

På dialogdag 2 blev resultaterne fra dialogdag 1, samt program- 

mets visionsafsnit fremlagt for brugerne. Visionsafsnittet blev 

anvendt diskussionsoplæg i forhold til at afstemme ønsker og 

forventninger til den videre proces i skitseringsfasen. 

3 dialogdagene 


konklUSion dialogdag 1 

”det mentale SPoR” 

Bydelsskala 

hvordan opfatter nærområderne Taastrup campus? 

Mange ved ikke at Taastrup Campus eksisterer, og der mangler 

viden om, hvad der sker på Taastrup Campus. Taastrup Campus 

opfattes som et sted langt ude på landet, og ikke “som et andet 

hjem”, som Frederiksberg Campus. Studiemiljøet fungerer ikke, 

som det gør på Frederiksberg Campus. 

hvordan opfatter de studerende og ansatte på Frederiksberg 

campus Taastrup campus? 

Taastrup Campus opfattes som et sted langt væk, uden gode 

transportmuligheder. Generelt mangler der en del faciliteter, der 

er især mangel på væresteder. Stort set alle sætter stor pris på 

naturen og fornemmelsen af at have meget plads og luft omkring 

sig. Det interessante ved at se dyrene og forsøgsmarkerne frem- 

hæves som noget meget positivt. 

hvad er det mest attraktive ved Taastrup campus? 

Landligt modstykke til Frederiksberg Campus. Forsøgsmarkerne 

og de kreative projekter i marker og væksthuse er unikke for om- 

rådet. Hospitalet og dyrene er også et meget positivt tiltag. 

anlægsskala 

Opleves de forskellige gårde på Taastrup campus som et samlet 

hele ? og bør området være det? 

Langt de fleste opfatter ikke gårdene som et samlet hele, og de 

fleste synes heller ikke de nødvendigvis bør være samlet. 

er det vigtigt at have kunst på Taastrup campus? 

Flertallet mener at kunst på Taastrup Campus er en god idé. Der 

foreslås et kunstudvalg med studerende. Der er mange, der me- 

ner, at det er vigtigere at ”pynte” på bygninger. Derudover næv- 

nes lys, som et vigtigt punkt. 

hvilke fagligheder har mest kontakt med hínanden? 

Generelt er det institutterne internt, der har mest kontakt. 

Bygningsskala 

hvilke bygninger er vigtige for Taastrup campus´ identitet? 

Kantinen, hospitalet og væksthuse er de vigtigste bygninger. 

hvilke uderum er vigtige for Taastrup campus´ identitet? 

Pometet, Alléen, Kirsebærplantagen, Hestefolde, Undervisnings- 

marker 

hvilken kunst er vigtig for Taastrup campus´ identitet? 

Kunst som understreger funktionerne herinde, Agrologiske sym- 

boler, Veterinærhistoriske ting. 


”det SoCiale SPoR” 

Bydelsskala 

Vil Taastrup campus kunne tilbyde de omkringliggende byer re- 

kreativt rum og invitere indenfor? 

De fleste mener dette vil forstyrre det funktionelle. Evt. ridesti, 

løbestier, åbent hus og salg af frugttræer, stauder. 

Skal Taastrup campus tilbyde nærområderne sportsaktiviteter? 

De fleste mener ikke Taastrup Campus skal tilbyde sportaktivite- 

ter til nærområdet. En løbe/ridesti kunne man godt forestille sig. 

Skal der indrettes gæsteboliger/kollegier på Taastrup campus ? 

Særligt overnatningsmuligheder for studerende med vagter, spe- 

ciale og phd. studerende. Kollegieboliger er ikke realistisk da det 

er langt væk fra alt. 

anlægsskala 

hvilke aktiviteter foregår på Taastrup campus udover studier/ 

forskning/arbejde? 

Rundvisninger, Tilbud om massage/zoneterapi, Fest, Jagt, Åbent 

på Pometet 1 gang om året, Løbeklub, Salg af podekviste 

hvordan opleves de forskellige årstider for studerende og an- 

satte på Taastrup campus? 

Man lægger mere mærke til årstiders skiften her end i byen.

Føler man sig sikker og tryg på Taastrup campus ? over døgnet 

og året? 

Mange føler sig utrygge. Områdets udearealer er dårligt oplyste. 

Bygningsskala 

hvilke bygninger og uderum er sociale samlingssteder formelt ? 

Sekretariatsbygning, Kantine, Kaffestuen, Hospitalet. 

Og uformelt? 

Væksthusgangen, kantinen, kaffestuer, gangen, græsset, bus- 

stoppestedet. 

hvilke problemer er der ved de sociale samlingssteder? 

Der er generelt stor mangel på sociale samlingssteder. De sam- 

lingssteder der er, er ikke hyggelige, og der mangler siddepladser 

i kantinen og behagelige stole til pauser. Kantinen lukker tidligt og 

det er ikke let at få mad eller drikke efter kl.15.00. Der mangler 

f.eks. et bibliotek, hvor man kan udnytte ventetiden på bussen. 

De studerende ønsker sig multirum til motion, mere grønt, mere 

kunst, siddearrangementer, stier til gåture i pause, Caférum for 

studerende, ”grøn”udsigt fra kontorer. 

”det fYSiSke SPoR” 

Bydelsskala 

hvad betyder Taastrup campus´ fysiske placering ift. Frederiks- 

berg campus? 

Manglende kontakt med kolleger på Frederiksberg Campus. 

Kommunikation foregår via tlf og net. Dårligt fagligt udbytte mel- 

lem sektionerne. 

hvad betyder Taastrup campus´ fysiske placering ift. de om- 

kringliggende byer, veje og grønne områder? 

Det ligger flot i landskabet. Dårlig off. Transport. 

hvordan fungerer ankomst og adgang? 

Mange mener at ankomstforholdene ikke er optimale. Man mang- 

ler skiltning, et oversigtskort når man ankommer som på Frede- 

riksberg Campus. Der er for få p-pladser og Alléen for smal. 

Det foreslåes at indsætte flere Shuttlebusser (2 gange dagligt 

ikke nok) og et kort med cykelruten fra Frederiksberg til Taastrup 

Campus som skulle sættes på hjemmesiden. Sidste bus kører 

16.30, svært at komme derfra når man har forsøg. 

anlægsskala 

hvordan fungerer forbindelserne mellem Taastrup campus´ for- 

skellige bygninger? 

De fleste synes, at der er langt mellem bygningerne, og at stierne 

imellem burde asfalteres i stedet for at være grusbelagte som nu. 

Der er brug for mere belysning på stierne mellem bygningerne. 

hvad betyder vejret for Taastrup campus? 

Det blæser meget, og der savnes læhegn. 

ad hvilken vej og med hvilket transportmiddel ankommer du til 

Taastrup campus? 

De fleste ankommer i egen bil ad Agrovej. Andre ankommer med 

bus og går turen ad Agrovej til Højbakkegård. 

Bygningsskala 

Ligger de rigtige funktioner i de rigtige bygninger og uderum? 

Det fleste mener at funktionerne ligger i de rigtige bygninger. 

Kantine og auditorier burde byttes om, for at give adgang fra 

kantine til have/terrasse. 

er nogle bygninger tomme eller overbookede? 

Ja, en del bygninger er overbookede. 

hvilke bygninger synes du kan bevares eller rives ned? 

”Ned med: Novohusene, ned med ubrugte væksthuse og 8.01”. 

”Ned med misligholdte bygninger”. 

”Bevar hovedbygning hvis den renoveres” 

”Ombyg 8.75”. ”Riv Højbakkegårds hovedbygning ned” 

”Pudse/male resten af bygninger”. ”Det hele burde rives ned”. 

”Murstensbygning virker malplaceret” 


kvaliteteR 

kort der samlet viser deltagernes udpegning af kvaliteter. 

Projektgrænse 

Snubbekorsvej 

Højbakkevej 


Pometet

PRoBlemeR 

kort der samlet viser deltagernes udpegning af problemer 


Snubbekorsvej 

Højbakkevej 

Pometet 


PotentialeR 

kort der samlet viser deltagernes udpegning af potentialer 


Snubbekorsvej 

Højbakkevej 


Pometet

Samlet Set 


Snubbekorsvej 

kort der samlet viser deltagernes udpegning samlet i et helhedsbillede. 

For forståelses skyld skal det nævnes at problemlaget ligger øverst og 

potentialer nederst. 

Højbakkevej 

Pometet 


mødesteder - forslag 

dette kort viser de mødesteder som deltagerne foreslog. der 

er forslag til flytning af det offentlige busstoppested, til etable- 

ring af grillpladser og mange flere siddemuligheder. 


Signatur 

Grillpladser 

Sportsaktiviteter 

mødesteder m siddemulighed 

Overdækket busstoppested

infrastruktur - forslag 

dette kort viser de nye forbindelser som deltagerne foreslog. 

der er forslag til en stor løberute og til en ny forbindelse mod 

nord, som en slags stikvej til Snubbekorsvej. 

Signatur 

Løberute 

Gangsti 

hestetrækketur 

cykelsti 

Gangsti 


Brug af uderum - forslag 

dette kort viser de forslag til ny brug af uderum, som deltagerne 

kom med. Der er ønske om en støjskærm mod syd, flere rekrea- 

tive områder og en højere grad af synlige dyr. 


Signatur 

Synlige dyr 


rekreativt grønt område 

Studenterdreven have 

Støjskærm

Samlede forslag 

dette kort viser alle forslag fra deltagerne. 

Signatur 

Synlige dyr 


rekreativt grønt område 

Studenterdreven have 

Sportsaktiviteter 

mødesteder 

cykelparkering 

Grillpladser 

Støjmur 

nye bygninger/felter 

Velkomstskilte 

Læhegn 

Plantesøjler 

Parkering 


På spørgsmålet, ”Skal der være flere gæster på Taastrup 

Campus?”, var de fleste enige om, at Taatrup Campus ikke skal 

være offentligt på samme måde som Frederiksberg campus. 

det vigtigste er, at campus området fungerer som arbejdsplads. 

Gæster er velkomne til åbent hus og andre arrangementer. 

Til spørgsmålet, ”Skal der være sport på Taastrup campus?” 

var der fra mange ønsker om sportsaktiviteter, men kun for 

studerende og ansatte. 

Til spørgsmålet, ”Skal man kunne bo eller overnatte på Taastrup 

Campus?” mente langt de fleste, at det er en god idé med mu- 

lighed for overnatning for gæster og for de studerende der laver 

forsøg. at have et kollegie er ikke realistisk, fordi det er for langt 

væk fra alting. 


ReSPonS deBatCollage 

På dialogdagen blev studerende og ansatte præsenteret for fem 

debatcollager om forskellige mulige tiltag på Taastrup campus. 

debatcollagerne havde til formål at afklare brugernes holdnin- 

ger til de problemstillinger og muligheder, som arbejdsgruppen 

så som kernespørgsmål. 

Til spørgsmålet ”Skal uderummene aktiveres i alt slags vejr?” 

var svaret at uderummene skal aktiveres og mangler lys og 

overdækkede busventepladser.

Til spørgsmålet, ”Skal der være flere udendørs mødesteder på 

Taastrup campus?” blev der svaret at der er et meget stort behov 

for mødesteder, hvor man kan opholde sig. Særligt steder med læ. 


dialogdag 2 

På dialogdag 2 blev resultaterne fra dialogdag 1, samt program- 

mets visionsafsnit fremlagt for brugerne. Visionsafsnittet blev 

anvendt diskussionsoplæg i forhold til at afstemme ønsker og 

forventninger til den videre proces i skitseringsfasen. 

der var på mødet stor enighed om, at de ti indsatsområder var 

rigtigt formuleret - og afspejlede de kvaliteter, problematikker og 

potentialer, som også blev diskuteret på dialogmøde 1. 

kommentarer, krav og ønsker til de ti indsatsområder er efter 

dialogmøde 2 indarbejdet i visionsafsnittet. eneste ændring af 

større betydning er, at afsnittene ”relationen til Frederiksberg 

campus” og ”Offentlighed” efterfølgende er præciseret i forhold 

til brugernes kommentarer, og i det endelige program kaldes hhv. 

”Stedets identitet” og ”relationen til Frederiksberg campus.” 

kommentarer indkommet fra brugerne på dialogmøde 2: 

visionsafsnit – Stedets identitet 

• Stor enighed om fortætning indenfor bebyggelsen (det statiske 

landskab) og forsøgsmarker, det dynamiske, udenom. 

• Fint med kontrast til Frederiksberg, oase – en ø i et forsknings- 

landskab. man skal fornemme, at man er på landet inde fra byg- 

ningerne. 

• Området skal have en særlig identitet, som signal til omgivel- 

serne. 

• Medarbejderne sætter pris på arbejdet med en udviklingsplan. 

men det kræver opfølgning, man vil gerne sikres, at der virkelig 

sker noget. 

• Der skal ske tiltag, der sikrer, at medarbejdere/studerende fra 

Frederiksberg bliver opmærksomme på kvaliteterne i Taastrup. 

• Hjemmesiden viser ikke Taastrup Campus kun Frederiksberg 

campus. 

• Det er vigtigt, at forskningsfaciliteterne er i top for at lokke folk 

derud. de tager ikke bare derud, fordi der er pænt. 

• Studerende og medarbejdere på Frederiksberg skal bearbej- 

des mentalt, og evt. tvinges til at tage herud for at lære at elske 

området. 

• Taastrup skal også repræsenteres bedre på kort og på hjemme- 

siden. information/formidling af, hvor let det er at komme derud 

med cykel og med bil mangler på web på opslag og på kort. 

• Shuttlebussen skal køre oftere og i længere tidsrum over da- 

gen. 

• Transport mulighederne derud skal forbedres – det vil medvirke 

til, at afstanden mentalt også mindskes. 

• Der var ønske om et engelsksproget oversigtskort. 

visionsafsnit – agrovej og ankomsten til området 

• Naboen bruger Agrovej til parkering af biler, hvilket er meget 

generende for busser og landbrugsmaskiner. 

• Agrovej er bred syd for Højbakkegård Allé, men ellers smal når 

f.eks. to landbrugsmaskiner skal forbi hinanden. 

• Der mangler fortov langs Agrovej til busstoppestedet. Fodgæn- 

gerne krydser vejen og er utilregnelige. men gangsti og cykelsti 

langs agrovej skal være smal, da bus og bil ikke kan passere 

hinanden i dag. 

• God ide at gøre noget ved Agrovejs sydlige ende, da der ofte 

holder suspekte biler. 

• Evt. etablering af taxistop – en adresse, som er let at finde for 

udefrakommende. 

• Skiltning og vejvisning med tydelig markering af hus- og byg- 

ningsnumre og adresse for at lette færden på området og varele- 

vering mv. 

• Synliggøre at der sker noget på begge sider af Snubbekorsvej, 

f.eks. ved ens træplantning på begge sider. 

• Der mangler belysning på Agrovej.

visionsafsnit – tryghed 

• Der mangler belysning på de funktionelle dele af udeområder- 

ne. 

• Nogle ønsker mere belysning af veje og P-pladser. 

• Der mangler generelt belysning på området – ny belysning skal 

være orienterende både på området og ved indgangsdøre. 

• Belysning skal være diskret evt. styret af bevægelsesføler. 

• Man kunne lave en prioriteret belysningsplan. Det er vigtigt at få 

udpeget, hvor belysning er vigtigst. 

• Belysning skal tilpasses, at man er på landet – man skal kunne 

se stjernerne på nattehimlen. 

• Der skal være god belysning ved alle ankomster – bus, cykel/ 

gangsti, bil. 

visionsafsnit – forskønnelse 

• Der er ønske om kun at etablere ny beplantning indenfor bebyg- 

gelsen. 

• Man ønsker flere træer og buske mellem husene. 

• God idé at plante frugttræer. 

• Bygninger er triste og trænger til forskønnelse. 

• Bygninger kan ”pyntes” ved begrønning, der viser årstidernes 

skiften. 

• Tage kan ”pyntes” med solceller – vær opmærksom på reflek- 

sion af sollys! 

• Gerne solitære træer imellem bygningerne. 

• Hvis man betragter bebyggelsen som en landsby, så mangler 

der et gadekær – regnvandsopsamling. 

• Området skal afspejle den viden, der er i bygninger/fakultetet. 

visionsafsnit – opholds- og mødesteder 

• Man savner læhegn tæt på bebyggelsen 

• Støjafskærmning: Man tror ikke på at støjvold vil hjælpe noget, 

eller at ny afskærmning mod syd, som skitseret af brugere vil 

afhjælpe støj. men støjskærm ved områdets møde med motorvej 

mod sydøst vil blive vel modtaget. Støjasfalt bør også undersø- 

ges. Flere mener ikke, at støjen er generende, man skal hellere 

fokusere på at skabe læ og overdækninger til ophold. 

• Ide om ”wigwam” overdækket bålplads til mange personer. 

• Man ønsker opholdsarealer ude med læ. 

• Man vil gerne have gårdhaver/udestuer i forbindelse med de 

enkelte bygninger især til medarbejderne. 

• Drivhusgangene kunne blive hyggelige opholdssteder. 

• Udeophold skal være med læ. 

• Der er stor mangel på indeopholdssteder. 

• Mulighed for udeundervisning med skygge og læ – grupper af 

mobile bord/bænke. 

• Mobile møbler og mobile træer. 

• Blomsterkrukker. 

• Årstidernes skiften er vigtigt i alle elementer. 

• Nemt og billigt at vedligeholde – kan vedligehold tænkes ind i 

undervisning? 

• Kantinen var oppe og vende mange gange og med stor util- 

fredshed. 


visionsafsnit - infrastruktur 

• Brugerne tror ikke, at det kan lade sig gøre at flytte bussernes 

ruter, men de er meget positive overfor forsøget. 

• Man ser gerne, at den offentlige bustrafik kommer tættere på, 

og at de kører oftere og senere. 

• Transport mulighederne derud skal forbedres – det vil medvirke 

til, at afstanden mentalt også mindskes. 

• Nogle mener man bør fokusere på den interne bus mellem Fre- 

deriksberg og Taastrup. 

• 400 S anvender som regel Snubbekorsvej i myldretiden pga. 

kø på motorvejen. medarbejdere har ind i mellem held med at 

overtale chaufføren til at stoppe på Snubbekorsvej. kan man evt. 

lave en aftale med denne? 

• Det er vigtigt at flytte busstoppested fra den nuværende place- 

ring ved Snubbekorsvej, da det ligger i en kurve, hvor der er sket 

flere ulykker med biler i glat føre, som er skredet ud i busskuret. 

• Busstoppestedet betjener ikke kun Højbakkegård. 

• Ved flytning af busstoppested langs Snubbekorsvej bør ny sti 

eksempelvis langs nuværende kirsebærplantage etableres, så 

man ikke forlænger gåafstanden, og så man ikke skal gå langs 

Snubbekorsvej. Og til rørrendegård bør der etableres ny stifor- 

bindelse fra nyplaceret stoppested, eller et yderligere stoppested 

længere vestpå af Snubbekorsvej. 

• Enkelte mener, at man ikke bør flytte busstoppestedet, da det 

er godt med motion. 

• Det er godt med gåtur/rute til ansatte og gæster, der kan lede/ 

vise rundt, til ”rum for at klare tankerne”, som på Frederiksberg, 

hvor klienter blev henvist til den gamle have i svære følelses- 

mæssige situationer. (særligt i forhold til gæster/klienter med he- 

ste på universitetshospitalet) 

• Der er bekymring over idé med at forlænge Højbakkegård Allé, 

da en allé måske vil forstyrre klimastation, men særligt fordi evt. 

indbrudstyve og andre uvedkommende vil kunne køre igennem 

og ud ad to veje. 

• Man ønsker gangsti/cykelsti langs Agrovej. 

• Det vil være godt med en sti langs Højbakkegård Allé adskilt fra 

vejen (tæt på bygningerne) 

• Der er brug for veje omkring bygningsanlæg til store maskiner 

– som ikke må køre ad højbakkegård allé. 

• Forslag om løberute med flere distancer – eksempelvis en kort 

rute om højbakkegårds arealer, som skitseret af bruger, en mel- 

lemlang rute til rørrendegård, og en lang rute om alle Taastrup 

Campus’ landbrugsjorder. (kræver dog bedre badefaciliteter). 

• Motionsredskaber til løberuten ønskes. 

• Cykelrutekort fra Frederiksberg ønskes. 

• Man ønsker flere cykelstativer. 

• Der er ingen, der bruger de eksisterende regionale stier. 


visionsafsnit – funktioner og aktiviteter 

• Der er megen diskussion omkring kantinen og manglende mu- 

lighed for ordentlig mad derude. 

• En del mener, at kantinens udvalg og åbningstider har stor be- 

tydning for, hvor møder bliver planlagt, og for om man overhove- 

det gider at tage derud. 

• Det er urealistisk med udeservering uden mad og drikke når 

kantinen ikke kan levere! 

• Der skal gøres noget ved kantinen – for at lokke folk derud, man 

mener ikke det kan vente til, der kommer flere derud. 

• Man ønsker et bibliotek, da det er vigtigt at fokusere på at få de 

bedst mulige forskningsfaciliteter! 

• Studenterfaciliteterne skal forbedres på følgende områder: 

større forsamlingsrum, grupperum, bedre edb-faciliteter, bedre 

kantinefunktion/cafe, der har længere åbent, gerne en kantine 

i forbindelse med uderum. Bygning 8-01 vil være et fint studen- 

terhus med grupperum/samlingslokale/cafe og med uderum i ha- 

ven, overnatningsmuligheder, 

• Bedre faciliteter vil samle de studerende fra de forskellige stu- 

dieretninger. 

• Man vil gerne samle sociale aktiviteter. 

• Bygge nyt sekretariat.

visionsafsnit - Relationen til frederiksberg Campus 

• Man ønsker besøg af flere kolleger fra Frederiksberg, ellers er 

alle andre uønskede - ingen dagplejemødre, folkeskoleklasser 

eller turister. 

• Evt. flere åbent hus arrangementer – særligt for nye studeren- 

de. 

• Forsøgene ødelægges, hvis der kommer flere udefra, der er 

eksempler med løsslupne heste fra rideskolerne i nabolaget. 

• Man ser gerne huller i læhegnene, til indkig på området. 

visionsafsnit – Parkering 

• Nogle mener parkering på Agrovej er for langt væk. 

• Der blev foreslået to nye placeringer for parkeringspladser i 

stedet for én parkeringsplads på agrovej. det vil tilfredsstille alle 

medarbejdere på højbakkegård bedre, hvis der både er én på 

agrovej og én i den anden ende af højbakkegård allé f.eks. mel- 

lem 8-57 og den gamle gårdhave. 

• Hvis parkeringsarealer skal samles, skal de være et landska- 

beligt element. 

• God belysning på p-arealer er påkrævet. 

visionsafsnit - Bæredygtighed 

• Vi bør gå foran med bæredygtighed på Det Biovidenskabelige 

Fakultet. 

• Man kan etablere solfangere til levering af varmt vand. 

• Grønne tage. 

• El-biler + oplader. 

• Vindmøller placeret så larmen ikke generer. 

• Grønne vægge for også at have noget grønt at kigge ud på. 

• Begrønning som solafskærmning. 



4 analYSeR 


analYSe af BePlantning - ekSiSteRende foRhold 


Signatur 

Træplantning 

marker

BePlantning 

Området er karakteriseret ved to primære dyrkningsformer eller 

beplantningstyper - plantager og marker. 

Forsøgsmarkernes åbne og flade landskab indrammes af plan- 

tager og læhegn. Bebyggelsen og dennes flader ligger delvist 

indrammet af plantager/beplantninger. 

I haven hørende til stuehuset findes gamle træer, bl.a. lindelyst- 

huset, rødbøgen og kastanjen. desuden er der en lille bakke, 

som hørte til datidens bondehaveanlæg. 

Forsøgsmark indrammet af læhegn 

Kirsebærplantage 


analYSe af oveRfladeR - ekSiSteRende foRhold 


Marker 

Signatur 

Grønne områder 


Folde 

Befæstede flader

oveRfladeR 

Områdets overflader består, ud over de grønne ubefæstede fla- 

der i marker og plantager, af befæstede asfaltflader udformet til 

kørsel og parkering, slåede plæner samt folde med sand til dyr. 

Dyrefold - sand 

Parkeringsplads - befæstet asfaltflade 


Busstop 

Interne shuttle-busser i daglig fart 

mellem Frederiksberg Campus og 

Taastrup Campus retur i tidsrummet 

mellem kl. 7.30 og 16.35 

Busstop 

154 E, 217 

analYSe af infRaStRUktUR cykelsti til Taastrup - ekSiSteRende St. 

foRhold 


Primær vej 

Vestegnsruten 

Signatur 

Vestegnsruten (cykelruteloop på 42 km) 

Biltrafik, primær ankomst 

Intern trafik, tung trafik 

Gangstier 

cykelstier 

Biltrafik, sekundær

infRaStRUktUR 

agrovej er hovedankomstvejen til hele området, men virker me- 

get bred i fht. trafikmængden, og afsluttes i ingenting. 

Højbakkegård Allé som leder til centrum i komplexet virker med 

sine 4,5 m i bredden mellem de to rækker træer meget smal, og 

særligt når denne skal anvendes af alle trafikanter. 

Området nord for højbakkegård allé er præget af mange interne 

kørearealer til intern kørsel med store køretøjer. 

der er meget få stier i området forbeholdt fodgængere, og de 

stier som er på området, er udført som grusstier eller som trådte 

stier. Området er velforsynet i forhold til cykelnetværk til omgi- 

vende områder. 

Agrovej 

Gangsti langs forsøgsmarker 

Højbakkegård Allé Intern trafik på Tåstrup Campus 


analYSe af BeBYggelSe - ekSiSteRende foRhold 


2007 Dyrehospital 

1960 - 1970 

Signatur 

Stuehus, omkring 1880 

anlæg fra 1960 -1970 

Udbygget i perioden 1992-02 

Udbygget i 2007

BeBYggelSe 

højbakkegård blev bygget i 1880’erne for enden af højbakke- 

gård allé. i 1960-70 udbyggedes gården med længer omkring 

gårdspladsen og vinkelret på begge sider af højbakkegård allé, 

ud fra en funktionel og udbygningsflexibel bebyggelsesplan. 

i perioden 1992 - 2002 udbyggedes området bl.a. med nye 

væksthuse, der brød med den oprindelige bebyggelsesplans 

principper, da disse blev placeret syd for bebyggelsen orienteret 

parallelt med højbakkegård allé. 

den nyeste bebyggelse udført i 2007 er placeret nord for og vin- 

kelret på højbakkegård allé som fortsættelse på den første be- 

byggelsesplan. 

Højbakkegårds Stuehus ca.1880 

Universitetshospitalet for store husdyr, fra 2007 

Væksthus, 1992-2002 

1960-1970 


analYSe af mØdeStedeR - ekSiSteRende foRhold 


Primære forpladser 

Signatur 

bænke 

ankomstpladser 

P- områder

oPholdS- og mØdeStedeR 

Områdets opholds- og mødesteder er karakteriseret ved bænke 

for enden af og ved udgange fra længerne, parkeringspladser, 

samt ankomstplads til hovedbygningen i forbindelse med kanti- 

nen og busholdepladsen. 

Opholdsstederne ligger således inde i bebyggelsen, og ikke ude 

i marker eller plantager. 

Ophold i den gamle have Pladsen foran hovedbygningen, parkering 

Ophold ved væksthusgangen Opholdsareal foran auditoriebygning 


analYSe af kig og gRÆnSeR - ekSiSteRende foRhold 


Grønt hegn - afgrænsning af rum 

Beplantning m. huller 

Signatur 

Grønt hegn, tæt 

Træer 

Trådhegn 

Lange kig ud i landskabet

kig og gRÆnSeR 

Fra kanten af bebyggelsen opnås kig ud over forsøgsmarkernes 

åbne landskabsrum. inde i bebyggelsen og plantagerne styres 

kiggene af bebyggelsen og af plantagens træplantninger, og 

bevæger man sig langs højbakkegård allé eller Pometets veje 

opnås skiftende rumforløb. 

Fra agrovej opleves Pometet ikke pga. indhegningen ved tråd- 

hegn og den tætte hegnsplantning der følger agrovejs kurvede 

forløb. Til gengæld er der fra Agrovej fin udsigt over materiel- 

pladsen. 

Kig inde i plantagen 

Lineære landskabsrum - Kirsebærplantage 

Åbent Landskabsrum - Forsøgsmark 

Kig fra Agrovej ud over det faldende terræn og plantagen 

Hegn mellem Pometet og området med får 


analYSe af tekniSke anlÆg - ekSiSteRende foRhold 


Signatur 

Væksthuse 

Synlige måleinstrumenter, udendørs 

Tekniske anlæg

tekniSke anlÆg 

målestationer er placeret på hele området i plantager og på 

marker. 

Væksthuse er både placeret i nærhed til bebyggelsen og i for- 

søgsmarkerne (Pometet). 

klimastationen er meget følsom overfor forandringer i nærmil- 

jøet og kræver åbenhed omkring sine arealer. 

Vandbalancestation og højspændingsmast 

Vandbalancestation 

Plasttunnel til dyrkning af vin med ventilator, der sikrer temperatur. 

Vejrstation 


analYSe af BelYSning - ekSiSteRende foRhold 


Belysning på facader 

Belysningsmaste 

Signatur 

belysning på facader 

Parklamper 

Lys fra bygning

BelYSning 

Områdets uderum er meget sparsomt oplyste. Langs områdets 

sydlige afgrænsning er nordparkstien, mod Taastrup, oplyst 

ved parklamper på stiens sydlige side. belysningen er videre- 

ført på agrovej i hele dennes længde, på vejens østside. inde i 

bebyggelsen er indgangsdørene på de enkelte bygninger oplyst 

ved ophængte lamper på facaden. På gårdspladsen for enden 

af højbakkegård allé er der yderligere oplyst ved ophængte 

lamper på bygningernes facader, samt ved det lys der strøm- 

mer ud fra de store glaspartier på kantinebygningen. det ny 

Universitetshospitals bygninger og ankomstplads er oplyst ved 

ophængte armaturer på facaderne, om indgangsdøre, samt fra 

terræn. Ligeledes vil der hér strømme lys fra de store glaspartier 

på omgivelserne. matrielpladsen vest for agrovej er godt oplyst 

ved mastelamper. Ophængt belysning på facader om gårdsplads, samt glasfacade 

Belysning langs Agrovej Belysning langs Nordparkstien 


BUS 116 

MOD HEDEHUSENE ST. 

BUS 116 

BUS 217 

MOD S-TOG OG IC-TOG 

HØJE-TAASTRUP STATION 

KVL- BUS 

Interne shuttle-busser i daglig fart 

mellem Frederiksberg Campus og 

Taastrup Campus retur i tidsrummet 

mellem kl. 7.30 og 16.35 

BUS 217 



BUS 154 E 



BUS 400 

BUS 400 S 



ML. 05.30 - 00.30 

KVL-BUSSTOP 

BUSSTOP 

BUS 126 

ML. 06.00 OG 18.30 

BUSSTOP 

BUS 217 

ML. 6.00 og 18.00 

1 gang i timen 

KVL-BUSSTOP 

BUS 217 

MOD VEKSØE ST. 

BUS 126 MOD S-TOG 

TAASTRUP STATION 



BUSSTOP 

BUS 154 E 

ML. 6.00 og 18.00 

hvert 20. minut 

analYSe af offentlig tRanSPoRt - ekSiSteRende foRhold 


BUS 154 E 

MOD VÆRLØSE ST. 

BUS 400 

BUS 400 S 

MOD HUNDIGE ST. 

ML. 05.30 - 00.30

offentlig tRanSPoRt 

kVL- bUS, interne shuttle-busser kører dagligt mellem Frede- 

riksberg campus og Taastrup campus i tidsrummet mellem kl. 

7.30 og 16.35. Turen tager ca. 40 min. 

afgang fra Frederiksberg - dagligt (mandag - fredag) 

kl. 07.30, kl. 08.00 og kl. 12.10 

afgang Taastrup, dagligt (mandag - fredag) 

rørrendegård, kl. 12.00, kl. 13.00 og kl. 16.30 

højbakkegård, kl. 12.05, kl. 13.05 og kl. 16.35 

Taastrup campus ligger ca 1,5 kms afstand til Taastrup S-togs 

station. der er fra Taastrup St. til Taastrup campus god cykel- 

og fodgængerstiforbindelse via nordparkstien. 

Lokalbuslinierne 126 og 154e har stoppested med busskur 

ved krydset mellem agrovej og Snubbekorsvej og kører begge 

i tidsrummet mellem 06.00 og 18.00, med hhv. 1 times og 20 

minutters interval til høje-Taastrup St., hvorfra der afgår både 

S-tog og ic-tog. 

der er således ingen busforbindelser til og fra området i tids- 

rummet mellem 18.00 og 06.00. 


PRoBlemStillingeR 

På baggrund af analyser og brugernes kommentarer er problem- 

stillingerne på Taastrup Campus defineret i ni hovedpunkter: 

Stedets identitet 

Området er lukket og skærmet af for omgivelserne og offentlighe- 

den. mange brugere giver udtryk for en bekymring i forhold til om 

en åbning af området for offentligheden, vil gå ud over arbejds- 

pladsen. Området fremstår grønt og bebyggelsen ligger samlet 

omkring højbakkegård allé som en vidensby i det åbne land. 

• Taastrup Campus er ikke attraktiv nok. 

• Taastrup Campus’ identitet er ikke tydelig og ikke præsenteret 

i omgivelserne 

• Området er lukket og skærmet af for offentligheden. 

• Brugere giver udtryk for en bekymring i forhold til om en åbning 

af området for offentligheden vil gå ud over arbejdspladsen. 

agrovej og ankomsten til området 

Udover at benytte den interne bus mellem campusområderne, 

er det lettest at komme til og fra Taastrup campus i bil. med de 

offentlige transportmidler nåes området med bus, der stopper 

på Snubbekorsvej i en lille lavning. herfra gås langs agrovej, i 

vejkanten til højbakkegård. i praksis udgør busstoppestedet og 

agrovej det første møde med Taastrup campus. hegnet omkring 

Pometet opleves meget markant og tæt fra agrovej, det lukker helt 

af for indkig. Til gengæld er der frit indkig til container- og affalds- 

plads, som ikke hører til den mest spændende eller præsentable 

del af området. For at komme til hovedbygningerne drejes af, ind 

på højbakkegård allé, og agrovej afsluttes i nærmest ingenting et 

stykke længere væk. ruten er som velkomst til området betragtet 

meget beskedent og i værste fald forvirrende for besøgende. det 

er svært at bevæge sig rundt på området, og stisystemet er ikke 

sammenhængende. det uhierarkiske, ikke-sammenhængende 

stinetværk gør det svært for udefrakommende at orientere sig. 

der er behov for et stinetværk for fodgængere, og der er et po- 

tentiale for, at dette kan lede til vigtige bygninger og præsentere 

området fra sine bedste sider. det offentlige busstoppested på 

Snubbekorsvej ligger langt fra bebyggelsen. 

• Fra busstoppestedet, hvor Agrovej møder Snubbekorsvej, er 

der en lang gåtur før man rigtig møder Taastrup campus 

• Agrovej præsenterer på steder området dårligt, og på andre 

steder slet ikke 

• Agrovej er udformet og dimensioneret for køretøjer 

tryghed, vintertid og mørke aftener. 

Områdets beliggenhed og sparsomme belysning, gør det van- 

skeligt og utrygt at bevæge sig rundt på arealerne efter mørkets 

frembrud. dét forhold, at der ikke er funktioner på stedet, der er 

aktive om aftenen og natten, gør også, at området affolkes i løbet 

af eftermiddagen. det kan i praksis betyde, at mange således 

føler sig udelukket fra at benytte området i den udstrækning, de 

måske har behov for eller lyst til. 

• Der er meget mangelfuld belysning på området 

• Der mangler muligheder for at blive længere tid på området i 

trygge omgivelser 

forskønnelse 

Områdets æstetiske kvaliteter kan tilskrives de nyeste bygninger 

og det omkringliggende landskab. der er behov for et visuelt og 


æstetisk løft af både de ældre bygninger og de bygningsnære 

udeområder. Ord som ”kedeligt” og ”grimt” nævnes af brugerne, 

der er kort sagt brug for, at området bliver opgraderet. 

• Uderummene er for ensartede, identitetsløse og kedelige 

• De ældre bygninger opfattes at mange som uskønne 

opholds- og mødesteder 

et godt studiemiljø, er afhængigt af et godt socialt miljø, som kan 

dyrkes bl.a. ved prioriteringen af opholds- og mødesteder. Set i 

denne sammenhæng er der for få og for beskedent udformede 

opholdsområder på området. det forekommer paradoksalt, at 

der ikke er flere udendørs elementer at opholde sig på eller ved, 

samtidig med at det opleves som attraktivt at være på campus. i 

nærhed til bygningerne findes kun ganske få bænke og borde, og 

der er ikke egentlige samlingssteder for større grupper. 

• Der mangler udendørs mødesteder og opholdssteder med læ 

• Der er få steder, hvor studerende og medarbejdere kan gå di- 

rekte ud fra deres kontorer 

infrastruktur 

Områdets infrastruktur tilgodeser ikke fodgængere og cyklister. 

det er svært at bevæge sig rundt på området, og stisystemet 

er ikke sammenhængende. det uhierarkiske, ikke-sammenhæn- 

gende stinetværk gør det svært for udefrakommende at orientere 

sig. der er behov for et stinetværk for fodgængere, og der er et 

potentiale for at dette kan lede til vigtige bygninger og præsen- 

tere området fra sine bedste sider. det offentlige busstoppested 

på Snubbekorsvej ligger langt fra bebyggelsen. 

• der er for få fodgængerstier i området og de stier, der er, er

usammenhængende 

• det offentlige busstoppested ligger langt fra bebyggelsen 

funktioner og aktiviteter 

Der er et ønske om at få flere aktiviteter på området for at få folk 

til at komme hertil og blive her, samt for at skabe en stemning 

af liv og et studiemiljø. Flere har foreslået at der byttes om på 

kantinen og auditoriet, at et nyt studenterhus prioriteres og gi- 

ves en central placering, at en udflytterbørnehave placeres på 

området. der er ikke basis for kollegieboliger, men gæsteboliger 

kunne give de studerende og ansatte mulighed for at overnatte i 

forbindelse med forsøg eller undervisning. 

• der er for få aktiviteter på området 

• de funktioner der er på området, er ikke udnyttet godt nok i 

forhold til at skabe liv på området 

Relationen til frederiksberg Campus 

der kører en intern bus imellem Frederiksberg campus og Ta- 

astrup campus to gange om dagen. mange mener dog stadig at 

Taastrup campus ligger langt væk, og at der er svært at komme 

til og ikke mindst fra. det er tilsyneladende forbundet med besvær 

for mange at være på campusområdet sent om eftermiddagen el- 

ler om aftenen. Samtidig nævnes det dog som noget positivt at 

være ”i marken” og at mærke årstidernes skiften på området. 

Taastrup campus mangler tydeligvis en bedre transportmæssig 

forbindelse med Frederiksberg campus. 

• De to campusområder er ikke godt nok fysisk forbundet 

Parkering 

Fra mange arbejdspladser er parkerede biler den primære udsigt. 

Parkeringsarealerne fremstår som døde asfaltflader, placeret på 

områder med potentiale for nye opholds- og mødesteder. 

• Fra arbejdspladserne er parkerede biler den primære udsigt. 

• Parkeringsarealerne er placeret på områder med potentiale for 

nye opholds- og mødesteder. 

• Parkeringsarealerne fremstår som døde asfaltflader 

mÅl 


• Taastrup Campus skal være mere attraktiv 

• Taastrup Campus’ identitet skal præciseres og præsenteres i 

omgivelserne 

• De to campusområder skal være bedre forbundne. 


• Taastrup Campus skal være synligt eller præsenteret allerede 

ved busstoppestedet hvor agrovej møder Snubbekorsvej. 

• Agrovej skal præsentere området 

• Agrovej skal behandles i fht. skala og målgruppe 

tryghed 

• Der skal laves en lysplan eller en lysstrategi for området 

• Tryghed og tilgængelighed for begge køn skal prioriteres højt. 

forskønnelse 

• Uderummene skal være mere spændende og smukkere 

• De ældre bygninger skal forskønnes 


• Der skal etableres flere forskellige opholds- og mødesteder 

med læ på forskellige steder af området. 

• Der skal etableres bedre relationer mellem ude- og inde, bedre 

udsigt indefra kontorerne og flere opholdsmuligheder i umiddel- 

bar nærhed til bygningerne 

infrastruktur 

• Der skal planlægges et sammenhængende stiforløb på hele 

campus området, som leder til vigtige bygninger og steder. 

• Ny placering af offentligt busstoppested skal undersøges 


• Der skal tilføjes flere aktiviteter på området 

• Der er et behov for en samling og prioritering af de vigtige 

funktioner og livgivende aktiviteter på området, for at få folk til at 

komme hertil og blive hér, samt for at skabe en stemning af liv 

og et studiemiljø. 

offentlighed 

• Området skal åbnes op mod omgivelserne og offentligheden. 

• En åbning af området for offentligheden skal betinges af at det 

ikke går ud over arbejdspladsen. 

Parkering 

• Der skal udarbejdes en strategi for placering af parkeringsplad- 

ser på området, som giver plads til opholds-og mødesteder 

• Parkeringsarealerne skal udformes smukkere i samspil med 

den kontekst de ligger i. 



vÆRdikoRt 

Værdikortene har til formål at afklare hvilke kvaliteter og ikke 

mindst hvilken slags kvaliteter der er tilstede på campusområ- 

det, samt hvad deres indbyrdes hierarki er. kortene bygger på 

arkitektfaglige vurderinger foretaget på baggrund af analyser og 

dialog med brugerne. 

5 vÆRdieRne 


landSkaBSaRkitektoniSke vÆRdieR 


Uerstattelige rum 

Uerstattelige værdier 

Bevaringsværdige træk 

værdifulde træer og områder

BYgningSaRkitektoniSke vÆRdieR 

Uerstattelige bygninger 

Positivt karakteristiske bygninger 

Uerstattelige bygninger (ingen) 

Positivt karakteristiske 

værdifulde bygninger 

historisk, men ikke æstetisk værdi 

Byggefelt 

værdifuld i fht. bebyggelsesplan 



indSatSomRÅdeR foR UdviklingSPlan taaStRUP CamPUS 

”STedeTS idenTiTeT” - Stedets identitet som ”bebyggelsen i forsøgsmarkerne” skal styrkes 

”AGROVEJ - ANKOMSTEN TIL OMRÅDET” - Der skal skabes en smuk og funktionel ankomst til området 

”TrYGhed” - det gode studie- og arbejdsmiljø skal styrkes ved belysning, så det også er attraktivt, når det er mørkt 

”FOrSkønneLSe” - der skal skabes fysiske rammer, som udtrykker fagområderne på stedet 

”OPHOLDS- OG MØDESTEDER” - Det gode studie- og arbejdsliv skal styrkes ved etablering af flere opholds- og mødesteder. 

”inFraSTrUkTUr” - Transport til og tilgængelighed på Taastrup campus´ arealer skal opgraderes. 

”FUnkTiOner OG akTiViTeTer” - Funktioner og aktiviteter på Taastrup campus skal gøre det attraktivt at opholde sig på området. 

”reLaTiOnen TiL FrederikSberG camPUS” - Taastrup campus´ faciliteter, kvaliteter og adgangen hertil skal styrkes og synliggøres på Frederiksberg campus. 

”ParkerinG” - Parkeringspladser skal forskønnes og placeres funktionelt i fht. anvendelsen af udearealerne. 

”bÆredYGTiGhed” - bæredygtighed skal være en selvfølge på Taastrup campus og tiltag integreres i planen. 

6 viSionen 


Indsatsområde 

Hele området og særligt overgangene ml. bebyggelse og land 


viSion 

den overordnede vision for området er at skabe et område med 

en så stærk identitet at området både kommer på det fysiske og 

det mentale landkort. 

Som områdets omgivelser, de rekreative fritidslandskaber, med 

deres særlige geometriske formsprog, har landskabet på Taastrup 

campus potentiale til at blive dyrket og fremelsket således, at det 

kommer til at fremstå som et synligt ”tegn” på landkortet set fra 

Google earth, et helt særligt område man kører forbi på motorve- 

jen, Snubbekorsvej, Vestegnsruten, eller besøger når man som 

gæst, ansat eller studerende ankommer til området. 

Taastrup Campus’ identitet og særpræg skal trækkes ud af det 

helt særlige ved dette sted, nemlig det at være på landet, i plan- 

tagen, i folden eller i marken, i modsætning til at være på Frede- 

rikberg campus inde i byen. 

Forsøgsmarkerne, dyrefoldene og plantagerne er stærke land- 

skabelige elementer, der ved den rette behandling har potentiale 

til at præge hele bebyggelsen og ankomsten til området. 


en bevaringsværdig sammenhæng er at bygningerne som grup- 

pe er omkranset af folde, forsøgsmarker og plantager. dette er 

enestående og smukt. dertil er landskabet på Taastrup campus 

særligt som videnskabslandskab. Foranderligt, med synlige må- 

leredskaber og i brug på denne helt særlige måde, der på en 

gang er genkendelig og alligevel ikke. karakteren af at være et 

sted, en ø, i midten af et stort videnslandskab, som man kører ind 

i og er omkranset af, er et træk der skal bevares og udvikles. 

i den sammenhæng er det en vigtig strategi at der arbejdes med 

en fortætning i forhold til placering af nye bygninger og/eller be- 

fæstede flader indenfor eller op ad det allerede bebyggede områ- 

de. Ligeledes bør overgangen mellem bebyggelsens asfalterede 

arealer, og videnslandskabet nøje planlægges og justeres/stram- 

mes op for at kunne skabe en hel særlig oplevelse og stemning 

af at være ude på landet. 

i forhold til ankomsten til området og mødet med omgivelserne 

er det særligt vigtigt at agrovej og arealerne omkring denne be- 

handles. Oplevelsen af at køre ind i et helt særligt landskab har 

på dette sted stort potentiale for at komme til udtryk.

Gården som øen i landskabet 

At bevæge sig i et særligt landskab 

FORSKNINGSLANDSKABET 

PLANTAGER, MARKER OG FOLDE 

BEBYGGELSE 

OPHOLDSRUM 

Øen i forskningslandskabet 



Agrovej og arealer langs denne, krydset mellem Snubbekorsvej og 

Agrovej, samt stien op til Rørrendegård 


viSion 

agrovej skal behandles så besøgende og brugere allerede fra 

det offentlige busstoppested ved Snubbekorsvej får en oplevelse 

af, at det er et nyt område med et særligt landskab man kører 

ind i. 

dette kunne eksempelvis gøres ved en nedskalering af vejens 

rum ved træplantninger og en evt. opdeling af den brede vejflade, 

eksempelvis med en cykel- og gangsti i den ene side af vejen, 

således at den også tilgodeser fodgængere og cyklister. 

det åbne kig ind over containerpladsen bør enten afskærmes 

eller containerpladsen flyttes og erstattes med forsøgsmarker, 

folde eller træplantninger således at fornemmelsen af at bevæge 

sig ind i et særligt landskab kan skabes. 

Til højre er vist et forslag hvor vejens rum synes smallere ved nye 

træplantninger langs vejen, som pometets lineære plantninger 

der blev videreført ud mod og på begge sider af agrovej. 


der kan evt. arbejdes med andre træplantninger end frugttræer, 

eventuelt med reference til alléer ved større gårde på landet - 

traditionelt skabt ved linde-, kastanie- eller rønnetræer. Træplant- 

ningerne kunne f. eks. fortsætte op ad vejen til rørrendegård, 

således, at sammenhængen til denne synliggøres. 

der kunne evt. arbejdes med træplantninger der ”hænger” ud 

over vejen og herved afgrænser vejens rum. Ved placering af 

nye træplantninger skal det indtænkes, hvorledes man undgår 

at træplantningerne skaber yderligere utryghed langs vejen, og 

ulempe for færdsel af tung trafik (landbrugsmaskiner, vareleve- 

ring, dyretransporter etc.). 

høje-Taastrup kommune skal inddrages i denne sammenhæng, 

da agrovej er kommunal. 

På modstående side er vist referencebilleder af veje, hvor be- 

plantningen markerer, modtager og leder til bebyggelse.

Eksempel på ”at se området fra afstand” og ”blive modtaget” 

Eksempel på at blive ledt til bebyggelsen 

Eksempel hvor Pometets linæere blomstrende beplantning ”trækkes ud over” Agrovej, så fornemmelsen af at køre inde i Pometet skabes. 



Hele området, og særligt arealerne inde i bebyggelsen 

gårdsplads, Højbakkegårds Allé, Agrovej 

tryghed 

viSion 

det foreslås, at der udarbejdes en samlet belysningsstrategi for 

området, som understøtter udviklingsplanens tiltag med særligt 

fokus på opholds- og færdselsrum, og eventuelt for særligt ken- 

detegnende elementer for området. 

Særligt ruten til det offentlige busstoppested bør prioriteres i be- 

lysningsstrategien. 

der mangler lys hele døgnet. belysning skal være i en passende 

balance mellem at man føler sig tryg og kan finde vej, uden at 

invitere ubudne gæster indenfor. 

Til højre er vist eksempler på belysning af færdsels- og opholds- 

rum, samt iscenesættende belysning på træer og korn. 


Eksempel på belysning af opholdsrum - stjernehimmel 

Eksempel på iscenesættelse af områdets særlige elementer Eksempel på belysning langs stier og opholdsrum 

Eksempel på belysning langs hovedfærdselsårer 



Hele området, 

særligt arealer inde i bebyggelsen og selve bebyggelsen 

forskønnelse 

viSion 

Områdets forskønnelse skal afspejle områdets identitet. 

Forskningslandskabet skal om muligt trækkes så langt ind mod 

bebyggelsen som muligt, således at uderummenes identitet ka- 

rakteriseres af det landskab, de ligger i. Ligeledes skal stedets 

råhed bevares og styrkes ved forskønnelsen. Således skal der 

ved materialevalg for udearealer anvendes materialer, der i de- 

res udtryk afspejler dette, eksempelvis som på referencefotos 

øverst til højre. 

desuden skal bæredygtighed være en integreret del af forskøn- 

nelsesstrategien. Synlig regnvandsopsamling eller nye træplant- 

ninger ud fra bedst mulige vækstvilkår, kunne eksempelvis være 

en del af strategien. en vindmøllepark i området ud mod mo- 

torvejen eller solceller på bebyggelsens tage kunne også være 

måder at arbejde med bæredygtighed som synlige elementer på 

området, og som kunne afspejle områdets identitet. 


kunst der afspejler områdets funktion kan også være med til at 

forskønne området. 

nye træplantninger i forbindelse med ude- og opholdsrum kan af- 

spejle Taastrup Campus’ eget særpræg. Der bør derfor arbejdes 

med Pometets sortiment af frugttræer og -buske i uderummene 

mellem bygningerne, så studerende og medarbejdere kan snup- 

pe et æble, et brombær, en hasselnød eller andet i pauserne. 

Prydtræer, som ikke har spiselige frugter, men er smukke på flere 

årstider bør også anvendes. 

bebyggelsen kunne eksempelvis som vist på modstående side 

forskønnes ved begrønning af gavle og facader, grønne tagflader 

eller tagflader med solceller, og evt. også ved et andet farvevalg 

for vinduerne.

Eksempel på træplantning som afspejler områdets særpræg 

Eksempler på rå og robuste materialer 

Eksempel hvor bebyggelsen forskønnes, ved begrønning og renovering af facader. 



Hele området, særligt arealer inde i og på kanten af bebyggelsen 


viSion 

den gamle gårdsplads for enden af højbakkegård allé har et 

langt større potentiale end det der udfoldes nu. Pladsen har po- 

tentiale for at blive et centralt samlingssted med liv og aktivitet. 

der skal skabes gode varierede opholdsrum mellem bygnin- 

gerne, gerne med direkte udgang fra kontorer, så relationen 

mellem ude og inde bliver bedre. 

Visionen er at skabe opholdslommer inde imellem bebyggel- 

sens længer, som henvender sig til bygningerne og er i læ. 

herudover skal der skabes opholdssteder på kanten af bebyg- 

gelsen som er orienterede mod udsigten over det åbne land- 


skab. disse skal skærmes af for vind og vejr. 

der skal i arbejdet med opholdsstederne prioriteres få steder af 

rigtig god kvalitet, fremfor mange steder af mindre god kvalitet. 

det skal i samarbejde med høje-Taastrup kommune og Skov- 

og naturstyrelsen undersøges om støjgenerne fra motorvejen 

kan mindskes. 

Fotokollagen til højre viser hvorledes nye større opholdsmøbler 

placeret i rummene kan skabe nye opholds- og mødesteder 

med et udtryk passende til stedets karakter.

Eksempel opholdsmøbel med integreret beplantning 

Eksempel opholdsmøbel med integreret læskærm 

Eksempel hvor møbler og træplantning i uderum inviterer til ophold og skaber mødesteder 



Hele området, særligt arealer langs eksisterende infrastruktur, nye 

sammenhængende stier i området og nye forbindelser til omgivelser 

infrastruktur 

viSion 

der skal planlægges et sammenhængende stiforløb på hele 

campus området, som leder til vigtige bygninger og steder. 

Stisystemet kunne f.eks. lede til et fælles centrum, evt. for- 

pladsen ved kantinen, trygt lede besøgende langs de vigtige 

færdselsårer, og samtidig præsentere områdets bedste sider for 

besøgende. 

kunstprojektet hvid rute - white route skal indarbejdes i projek- 

tet, som en del af eller supplement til det nye stinetværk. 

Til højre er en ny sti syd for højbakkegård allé vist. 

Løsningsforslag i forhold til stier skal overholde krav for tilgæn- 

gelighed. 


Placering af det offentlige busstoppested tættere på bebyggel- 

sen, eller en omlægning af den offentlige busrute ind gennem 

området med stop på forpladsen om aftenen skal undersøges. 

dette kunne eksempelvis gøres ved en forlængelse af højbak- 

kegård alle mod vest til Snubbekorsvej, så den er mere logisk i 

forhold til bustrafik og har stop på forpladsen. 

eller det kunne gøres ved en lukning af agrovej syd for højbak- 

kegård allé til busholdeplads. 

Omlægning af busrute drøftes med høje-Taastrup kommune og 

det respektive trafikselskab.

Eksempel på sti integreret i plantage 

Eksempel på sti gennem kornmark 

Eksempel på sti gennem plantage 

Eksempel hvor en ny sti syd for Højbakkegård Allé er anlagt 



Områder i bebyggelsen, langs for enden af Højbakkegårds Allé 


viSion 

de udadvendte funktioner og aktiviteter bør samles om gårds- 

pladsen. Studenterhusfaciliteterne har stort potentiale i forhold 

til at skabe aktivitet og liv på området, og bør gives en central og 

synlig placering. dette kunne placeres i det gl. stuehus og kan 

give mere liv til den gamle have og til forpladsen. 

Gæsteboliger eller værelser, omkring 3 stk, kunne give mulig- 

hed for at opholde sig længere på området, og bør placeres i 

nærheden af gårdspladsen. Gæsteboligerne tænkes anvendt af 

studerende og ansatte på vagt. 


Ligeledes kunne forbedrede cafe- og kantineforhold gøre det 

mere attraktivt for medarbejderne at opholde sig på området. 

ny bebyggelse placeres i forlængelse af den eksisterende be- 

byggelsesstruktur. et nyt væksthus og en ny kontorbygning plan- 

lægges opført i den sydøstlige del af bebyggelsen. de gamle 

væksthuse syd for højbakkegårds allé, kunne evt. fjernes. 

billedkollagen til højre viser hvorledes et studenterhus i det gl. 

stuehus kunne skabe liv på gårdspladsen.

Eksempel på en aktivitet, der kunne tilføre liv i uderummene. 

Studerende på Yale University 

Eksempel på en aktivitet, der kunne tilføre liv i uderummene. 

Bordtennis Byrummene, København 

Eksempel på hvorledes et studenterhus i Højbakkegårds gamle stuehus kan tilføre gårdspladsen liv og aktivitet med café og udeservering 



Forbindelser, afgrænsninger og kanter mod omgivelser 


viSion 

For at skabe et godt arbejds-, studie- og forskningsmiljø på om- 

rådet er det vigtigt, at områdets faciliteter, kvaliteter og adgan- 

gen hertil styrkes og i højere grad bliver synliggjort for kolleger 

og medstuderende på Frederiksberg campus, således at disse 

bliver motiverede til at tage derud. 

Området kunne med fordel få en mere synlig placering på 

LiFes hjemmeside med information om områdets faciliteter og 

arrangementer. 

Transportmulighederne til området med bil og med s-tog / cykel 

kunne ligeledes med fordel præsenteres på hjemmesiden og 

på kort over LiFes arealer. desuden bør der arbejdes for at 

shuttlebussen mellem Frederiksberg og Taastrup campus skal 

køre oftere og i længere tidsrum over dagen. 

kort over Taastrup campus og Frederiksberg campus kunne 

i sammenhæng med en ny skiltningsstrategi suppleres med et 


oversigtskort over LiFes samlede arealer. 

Områdets årlige åbent hus arrangementer med rundvisninger 

på området er velbesøgte og disse værdsættes af både ansatte 

og besøgende. Der kunne laves flere af sådanne arrangemen- 

ter på området, men særligt for nye studerende, udenlandske 

kolleger etc. 

desuden kunne områdets faciliteter og kvaliteter i højere grad 

synliggøres for besøgende, således at disse også til daglig får 

adgang til de områder, hvor de ikke vil komme til at forstyrre for 

arbejdet. man kunne man forestille sig gæsternes adgang til og 

på området, som en del af det nye stinetværk, som en slags ny 

oplevelsessti, der leder de besøgende gennem de vigtigste og 

mest præsentable dele af området. 

På modstående side er vist referencebillede på stiforløb igen- 

nem, men adskilt fra det omgivende landskab.

Eksempel på Åbent Hus arrangement 

Eksempler på en offentlige stier, som lukkede styrede forløb 

Information om faciliteter, arrangementer og transport til området på hjemmesiden 



Arealer inde i bebyggelsen 

Parkering 

viSion 

Parkeringsarealerne flyttes til nye steder på området, hvor de 

ikke ligger i vejen for potentielle opholdssteder og udsigter. Par- 

keringspladserne anlægges i tilknytning til det nye stinetværk, og 

udformes i sammenhæng med den generelle forskønnelse og 

områdets særpræg. 

Man kunne forestille sig flere forskønnede parkeringspladser, el- 

ler een stor parkeringsplads, som eksempelvis kunne placeres 

på en lukket del af agrovej, syd for højbakkegård allé. 

referencebillederne til højre viser parkeringsanlæg under træ- 

plantninger, og de befæstede flader udført i samspil med denne. 


Eksempel på parkering under farverig beplantning 

Eksempel på belægning i samspil med beplantning 

Eksempel på parkeringsplads integreret i lineær træplantning 



Alle arealer indenfor projektområdetn 

Bæredygtighed 

viSion 

bæredygtighed skal være en selvfølge på campus. i skitserings- 

og færdiggørelsesfasen skal formuleres guidelines og principper 

for hvorledes man kan indarbejde bæredygtighedstiltag på om- 

rådet. 

disse principper og guidelines for bæregydtighed kunne eksem- 

pelvis omfatte: 

Forslag og krav til begrønning og beplantning på området. be- 

grønning af tage og facader i nybyggeri, krav til udearealer i for- 

hold til indarbejdelse af grønne rum, haver og anlæg i forbindelse 

med udbygning, samt ved renovering af eksisterende bygnings- 

masse. 

Forslag og krav til genanvendelse og afledning af vand. Nyetab- 

lering og ombygning af udeanlæggene med høj grad af nedsiv- 

ning af overfladevand og tagvand for at reducere mængden af 

overfladevand, der ledes til kloak. Tiltag der fremmer genanven- 


delsen af vand, samt synliggørelse af vandet i forhold til dets 

rekreative kvaliteter. 

Forslag til hvordan udearealerne kan invitere til bevægelse, 

sportsaktiviteter og cykeltrafik. 

Forslag til en bæredygtig trafikbetjening. 

Planlægning af bebyggelsesplan og p-plan til at understøtte valg 

af cykel og kollektiv trafik frem for bil. 

Udearealer udformes med prioritering af kollektiv trafik og cykel- 

og fodgængerstier. 

Forslag til placering og anvendelse af alternative energikilder. 

Tiltag som eksempelvis opstilling af eksempelvis vindmøller på 

området eller etablering af solcelleanlæg. 

Til højre er vist eksempler på begrønning af tage og facader.

Eksempel på grønt tag 

Eksempel på sedumtag 

Eksempel på grøn væg 


det videRe foRlØB 

i den efterfølgende skitserings-, forslags- og færdiggørelsesfase 

arbejdes videre med de 10 punkter opstillet i programmets pro- 

blemstillings- og visionsafsnit. 

i forslagsfasen udarbejdes på baggrund af programmet et skit- 

seforslag for konkrete løsninger og tiltag på området, samt for- 

slag til en udviklingsstrategi, baseret på retningslinier, værdier 

og prioriteringer. der udarbejdes en illustrationsplan, der viser, 

hvorledes området kan komme til at se ud. 

I forslagsfasen skal ligeledes grænseflader eller sammenhæng til 

kunstner Camilla Berners projekt ”hvid rute” defineres. 

i skitserings- og færdiggørelsesfasen skal høje-Taastrup kom- 

mune inddrages i forbindelse med nye tiltag på agrovej, en evt. 

omlægning af busruten, og evt. andre forhold. 

Ligeledes skal busselskabet inddrages i forhold til en omlægning 

af busruten. 

i samarbejde med høje-Taastrup kommune og Skov- og natur- 

styrelsen skal det undersøges om støjgenerne fra motorvejen 

kan mindskes. 


kildeR 

• Mod en bæredygtig fremtid. En strategi for 2006-2010. Sept. 2005 

• Det Biovidenskabelige Fakultet. Udbygningsplan 2007-2016. 

• Byggeri på KVL. 

• Lokalplan 7.23. 2004. 

• Forslag til Kommuneplan 2010, Høje-Taastrup Kommune 

• Vestskoven København, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 

vandreture nr 32, 2007 

• ww.life.ku.dk 

• Research foretaget af kunstner Camilla Berner 

• Kort på side 16, http://www.agrar.hu-berlin.de/struktur/institute/pfb/ 

struktur/agrarmet/phaenologie/ipg 

• Kilder til landskabets historie side 22: 

Per Smed: Landskabskort over danmark blad 4, Geografforlaget. 

Lars-könig königsson: istid-nutid-istid. 

Wienberg Rasmussen m. fl.: Geologi. 

byhistorisk samling og arkiv i høje-Taastrup, årsskrift 1983 

•.Kilde til Kulturlandskabets Historie side 23: 

danmarkshistorien i Vestskoven, landskab og historie i området 

mellem risby, herstedvester, Ledøje og Vridsløsemagle. 



RØRRendegÅRd 

hiStoRik 

Baggrund og eksisterende forhold 

BRUgeRne 

viSion 

nutidige og fremtidige forhold 

aPPendiX 



hiStoRik 

Baggrund og eksisterende forhold 

LiFe, daværende den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, 

overtog i 1964 rørrendegård, som er beliggende mellem bak- 

kegård og Snubbekorsgård. rørrendegård bestod ved overtagel- 

sen af en firelænget gård med en bolig i hovedbygningen og lade 

og stalde i de øvrige 3 længer. 

rørrendegård blev anskaffet med henblik på undervisning i in- 

tern medicin og kirurgi i forbindelse med undervisning og nybyg- 

ning af klinikker på Frederiksberg. efterfølgende blev gården, 

som oprindelig besluttet anvendt som selvstændig veterinær 

forsøgsgård. 

”Forskningsbygningen” indeholdt operationsstue, røntgenrum 

og hestebokse (senere svinestald, balancerum og respirations- 

kamre). 

rørrendegård består i dag af 11 bygninger, der ligger samlet 

omkring den oprindelige gård, omkranset af forsøgsmarker. rør- 

rendegårds samlede areal er 51,50 ha. rørrendegård fungerer 

med moderne forsøgsdyrfaciliteter og stalde, der huser dele af 

fakultetets forsøgsdyr. 

BRUgeRne 

rørrendegård benyttes af institut for basal husdyr- og Veteri- 

nærvidenskab (ibhV) og institut for Veterinær Sygdomsbiologi 

(iVS) til undervisning og forskning. 

ansatte og studerende fra de veterinære institutter kommer 

dagligt på rørrendegård og undervises der i perioder. der er 

ofte eksterne besøgende, fordi LiFe har den faglige ekspertise 

indenfor minkproduktion, ligesom dyreværnsfolk, politikere og 

designere er hyppige besøgende. 



viSion 

nutidige og fremtidige forhold 


den nuværende landlige stemning og gårdmiljøet er vigtigt at 

bevare. den fremstår bl.a. ved det solitære træ ved indkørslen 

til grusvejen fra krydset ved agrovej, der tydeligt signalerer, at 

man er på landet. det understreges yderligere ved ankomsten 

til rørrendegård med gårdspladsens fritstående træ og ved op- 

retholdelsen af boligen i stuehuset. derudover er nybyggeriet på 

gården samlet tæt på den oprindelige gård omgivet af forsøgs- 

marker. rørrendegård har sin egen identitet i forhold til højbak- 

kegård. relationen til Taastrup campus kan understreges ved 

eksempelvis en ensretning i skiltning og belysning. Forhold der 

i øvrigt fungerer tilfredsstillende i dag, men man kan godt tyde- 

liggøre skiltningen ved gårdens indkørsel, samt tydeliggøre ind- 

kørslen ved at beskære havens træer og buske. 

Snubbekorsvej og ankomsten til området 

ankomsten til rørrendegård sker primært med LiFe-bussen, få 

ankommer i bil og med den offentlige bus. der ankommer dagligt 

store køretøjer, som leverer foder og andet til gården, hvorfor 

der er ønske om, at vejen aktuelt repareres og på sigt forbedres/ 

asfalteres. 

ankomsten for medarbejdere i egen bil, der ofte kommer til rør- 

rendegård, sker ad grusvejen tættest på Snubbekorsvej og ikke 

fra krydset ved agrovej. Snubbekorsvej er lukket med en bom 

mod landsbyen Vridsløsemagle. indkørslen til gården kan gøres 

mere indbydende og imødekommende. 

tryghed og sikkerhed 

den nuværende belysning er velfungerende i forhold til arbejds- 

rutiner og fungerer som simpel personaktiveret belysning. 

rørrendegårds funktioner kræver særlig belysning og dele af 

hegnsbeplantningen er lovbestemt. 

forskønnelse 

Uderummene fungerer, som den arbejdsplads de er, og der er 

ikke problemer med hverken støj eller blæst. hvilket bl.a. skyl- 

des den tætte beplantning omkring gården, der dog er lidt mere 

sparsom ved den nye stald. Omkring stald, lade og mødding er 

der behov for plads til store køretøjer. 


enkelte borde- / bænkesæt står tæt på gårdspladsen og et ved 

hjørnet af kontorbygningen mod pelsdyrlaboratoriet. de uden- 

dørs opholdspladser benyttes udelukkende til pauser og frokost 

i sommerhalvåret. 


Gården er delt mellem to institutter, som begge har hoveddelen 

af deres undervisning på Frederiksberg og bruger rørrendegård 

til særlige aktiviteter i forhold til undervisningen samt til afvikling 

af forskningsprojekter. 

Relationen til højbakkegård 

brugerne af rørrendegård har ingen væsentlige relationer til 

højbakkegård. 

Parkering 

der parkeres primært på gårdspladsen og om nødvendigt på 

arealet mellem den oprindelige gård og den nye stald og lade.

taaStRUP CamPUS - UdviklingSPlan - Schønherr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?