Levende Natur - WWF

More documents

Recommendations

Info

14 LEVENDE NATUR WWF Af Peter Friis Møller D et er ikke nyt, at mennesket ødelægger naturgrundlaget og dermed efterhånden sit eget livsgrundlag. Og det er sandelig ikke kun i ulandene, det sker. Det har stået på siden oldtiden. De højt berømmede gamle grækere og romere:! forvandlede Middelhavsegnenes rige skove til noget nær ørken. Men også vore egne forfædre var skyld i alvorlige økologiske ulykker. Det er påfaldende, hvor mange af menneskehedens nutidige fejltagelser, der er en gentagelse af fortidige. Nu tegner menneskets kortsynede ·grådighed, overbefolkning, voldsomme overforbrug og forurening blot til at få verdensomspændende følger, bl.a. med de menneskeskabte klimaændringer. Skovens betydning Naturskovene har fra tusinder til millioner af års udvikling bag sig. Især de gamle regnskovsøkosystemer er ufatteligt artsrige. Skoven er mere end blot levested - den er et økosystem med et indviklet samspil mellem jord, vand, klima og plante- og dyrelivet. Grævlingen\er sky og kræver fred for at kunne overleve i naturen. Den forsvandt på øerne for flere tusind år siden, men blev genindføn i 1800-tallet. I Jylland er det den oprindelige stamme, der har overlevet. Grævlingen har hørt til i den danske natur i 8.000-9.000 år. Naturen kan selv rejse skov. Den nærmest ivrer for at vinde sit tabte land tilbage - som her på heden - eller vinde nyt, som når moser og søer gror til. I modsætning til en granplantning, der fortsætter den negative jordbundsudvikling med udvaskning, forsuring og allag, kan egen vende udviklingen, så allaget nedbrydes, og der dannes muld. Skoven er utrolig god til med træernes dybe rodnet at binde og fastholde jorden. Den kan forhindre skred og opfanger og dæmper nedbørens afstrømning: Yandet opsuges i jorden og bliver t il godt grundvand i stedet for at strømme bort på overfladen og erodere jordbunden. Skov giver læ og ly og har stor betydning for luftfugtighed og lokalklima - og er på utallige måder til gavn for mennesket. Ryddes skoven, f. eks til landbrug, bliver jorden blotlagt for vind og vejr, med udvaskning, erosion og ændring af lokalklifortsættes side_16 Dette er ikke snedriver - det er jord. Landbrugets åbne marker blotlægger mulden for vinden. I et lidt tørt og blæsende forår fyger tusindvis af tons jord og muld væk fra markerne, fylder vejgrøfterne og giver ildrøde solnedgange i København. Sønderj)•lland 1989.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------- -----------. Peter Friis Møller, 34 år, er forstkandidat. Han arbejder med natur$kovsudvikling og skovhistorie for Danmarks Geologiske Undersøgelser, og han har bl.a. lavet en registrering af naturskove i Danmark. Peter Friis Møller har skrevet adskillige artikler om skovhistorie i danske tidsskrifter. Størstedelen af hederne blev siden opdyrket eller tilplantet og vi søger nu at bevare de sidste rester. t LEVENDE NATUR 15 WWF Lyngheden Det nutidige landbrugsland Landbruget har ændret sig voldsomt siden stenalderbønderne tog fat. Fra små lodder er markerne blevet til åbne kæ mpeflader, hvor næsten alt uvedkommende såsom vådområder, hegn, træer og fortidsminder er ryddet. Dansk landbrug kan skaffe mad til millioner og skæpper i valutakassen. Men prisen er høj i form af en stærkt forarmet natur: Udover måske nogle mikrober er der intet tilbage af det plante- og dyreliv, som naturen med skoven selv satte på stedet. l sin tid gav landbruget med græsningen og det åbne land levested til en lang række dyr og planter, som ellers ikke ville have været her. Og som vi ikke vil undvære. Tænk blot på sanglærke, agerhøne, vibe og landsvale. Nu er disse arter også i stærk tilbagegang på grund af vores hårdhændede udnyttelse. • Heden er pragtfuld natur med et særligt plante- og dyreliv, fagert blomstrende og ophav til en del af den jyske folkesjæL Men hederne er også vidnesbyrd om en hårdhændet udnyttelse af skoven. I Vestjylland begyndte hede at brede sig på skovens bekostning allerede i bondestenalderen. T il at begynde med var lynghede nok et mål for at skaffe vinterfoder - skabt bevidst og vedligeholdt med bl.a. afbrænding. . Sidenhen løb hededannelsen løbsk som følge af rovdrift og udpining med hård græsning, høog lyngslæt, skæring af lyngtørv som brændsel og en hugst, der tilsidst omfattede selv de tyndeste ris. Hederne nåede deres største udbredelse i 1700-tallet, hvor kun få, fo rkrøblede purrer og krat, mosernes indhold af pollen, frø og ved - foruden stednavne og endnu levende folkesagn vidnede om skovens fo rdums storhed i Jylland. • Moderne landbrug præges af monokulturer, stort forbrug af energi, kunstgødning og sprøjtemidler, forurening af luft og vand, overproduktion og kæmpestore offendige tilskud. Højtydende, men ikke bæredygtigt.
Page 4: 4 • -- Af Kim Carstensen Bangweul
Page 11: Den kommercielle del af projektet v
Page 15 and 16: Spørgsmål om WWF Verdensnaturfond
Page 22 and 23: • 1,5 millioner blå kroner . fra
Page 26 and 27: 22 LEVENDE NATUR WWF WWF's to samar

Levende Natur - WWF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?