Levende Natur - WWF

awsassets.wwfdk.panda.org

Levende Natur - WWF

Levende

Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2001


2 Levende Natur nr. 4 - 2001

Frem mod 11. september 2002

Denne leder skrives i Miami i USA under WWF's globale årskonference, som i år holdes her, to måneder

efter den Il . september. Den er skrevet under indtryk af et land i krig, dybt påvirket af terrorhandli

ngerne, hvor folk prøver at forstå, hvad der skete og finde sammen om fælles værdier. Her er

flere amerikanske flag, end jeg nogensinde fø r har set. Da er på badges, i mødelokaler og på biler og

busser, og tv-stationerne er fuldstændigt fokuserede på samlingen om de amerikanske dyder. "Spirit

o f America" er titlen på CNN's transmission af den tale, præsident Bush lige nu holder til en forsamling

af amerikanske krigsveteraner.

Det maner til eftertanke at sidde her midt i det hele. For det er stærke kræfter, begivenhederne

den Il. september har sat i gang. Terrerismens afskyelighed i sig selv, hadet til USA

og Vesten, amerikanernes samling om deres egne værdier og svaret på terrorismen i form af

bombninger og krig. Det er en anden verden end før.

Lige nu rettes meget af verdens fokus andre steder hen end på WWF's arbejde med at bevare

natur og miljø. For hvordan kan man tale om pandaer og elefante r, når terroren truer, når

Afghanistan bryder sammen om ørerne på en undertrykt civilbefolkning? Det er en naturlig

og forståelig reaktion, at natur og miljø umiddelbart glider længere bagud i bevidstheden.

Sådan tror jeg, de fleste har det.

Men det har samtidig betydning i hvert fa ld for mig, at WWF's arbejde faktisk er afgørende og yderst

relevant over for de nye udfordringer. Når vi arbejder for at bevare naturen og dens mangfoldighed,

arbejder vi samtidig for at sikre, at de fattige, især i ulandene, har adgang til de naturressourcer, de

har brug fo r. For hvis ikke vi kan skaffe plads og retfærdighed til mennesker, kan vi godt glemme vores

ønske om at skaffe plads til næsehorn og tigre på længere sigt. Vi er nødt til at arbejde sammen

med mennesker om at skabe en fremtid, som de kan se sig selv og deres børn i - og på den måde er

naturbevarelse også en indsats for at fjerne noget af grundlaget for terror.

En af de afgørende begivenheder, der kan bringe hele indsatsen for retfærdighed, miljø og bæredygtig

udvikling videre, bliver det store FN-topmøde i Johannesburg 2002. Hvis verdens statsledere på dette

topmøde ikke - ti år efter Ri c-konferencen- kan enes om at handle for at skabe en bæredygtig udvikling,

så er det svært at se, hvorfra den udvikling skal komme, som fjerner grundlaget for hadet til

USA og Vesten - og fjerner grundlaget for terrorismen.

Derfor prioriterer WWF Topmødet højt. Vi har med støtte fra Danida startet et projekt, hvor vi hjælpe-J:

organisationer i ulandene med at forberede sig til Topmødet. For uden et aktivt, folkeligt engagement

fører topmødet ikke til store resultater. Samtidig engagerer vi nordiske erhvervsvirksomheder i

et fo rpligtende samarbejde om, hvordan de kan tilrettelægge deres virksomhed, så den bidrager til en

mere retfærdig og bæredygtig verden i stedet for det modsatte (se artiklen s. l 0).

Topmødet i Johannesburg næste år slutter lige før årsdagen fo r terrorangrebene i New York og

Washington den Il. september 2002. Det er en stærk påmindelse om, hvad der står på spil. I WWF vil

vi gøre vores for at være med til løfte udfordringen. Jeg håber på din fortsatte støtte. Den er nødvendig,

for at vi kan nå vores mål.

Kim Carstensen, generalsekretær


NAT I ONA LPA RK E R

4 Levende Natur nr. 4 - 2001

'

Vi skal finde


Af U ffe G j o l Sør e n se n og Tom m y Dy b b t·o,

,

vide ns kabel ige meda rbejdere WWF

ynamikken der blev væk

Danmark skal have sine egne nationalparker.

Det er en flot politisk beslutning, som er skabt på

grundlag af arbejdet i det såkaldte Wilhjelm-udvalg.

Men hvordan skal nationalparkerne se ud?

Hvad skal naturindholdet være?

WWF adskiller sig fra næsten alle andre parter i

diskussionen, fordi vi ønsker at lægge størst mulig vægt

på selve naturindholdet. Naturens kræfter og dynamik

skal ganske enkelt slippes fri, mener WWF.

Resultaterne vil blive storslåede.

SET FRA DET VELFRISEREDE Danmark e r et afrikansk naturlandskab,

skabt af elefanter, ikke nogen idyl. Nogle træer er ribbet

for store grene, mens andre ligger væltet, hulter til bulter. Men

midt i al den tilsyneladende destruktion sker der en masse. Elefanternes

u blide fremfærd skaber nemlig plads for nye træer og for an­

dre dyr og planter. Mange arter er ligefrem afhængige af, at

elefanterne bereder vejen for dem. Elefanten er en bulldozer, der er

med til at fo rme den afrikanske natur.

Når man er stor som en elefant, er det let at forme sine omgivelser.

Men alle andre arter har også en rolle, og i den uforstyrrede natur

formes landskabet i et stadigt, foranderligt samspil arterne imellem.

Vi ld natur er dynamisk. Alt er hele tiden i forandring. Nedbrydning

følger opbygning og omvendt. Men dynamikken til trods

er det samlede billede alligevel en tilstand af stabilitet. Man kan

kalde det naturens dynamiske stabilitet. Og det er i den, arterne har

udviklet sig over mill ioner af år. Det er den, de lever i, og det er

også den, de skal bevares i.

I et område, hvor den dynamiske stabilitet råder, er naturbeskyttelse

enkel. Det drejer sig nemlig om at gøre så lidt som muligt.

Der er ingen brug for omkostningstunge plej eplaner. Men der vil

givetvis være brug for at føl ge eventuelle påvirkninger fra menneskelig

udnyttelse - det være sig en lokalbefolkning, der lever i området,

eller en turistindustri, der betjener tilrejsende udefra.

Levende Natur nr. 4 - 2001 5


6 Levende Natur nr. 4 - 2001

Blåloppet kohvede og sværdskovlilje

er sjældne danske plantearter, som

vil trives, hvis der i de kommende

nationalparker sikres områder med

dynamisk natur.

Store græsædende pattedyr spillede

en væsentlig rolle for udformningen af

og stabiliteten i det oprindelige danske

landskab. Vildhesten og uroksen

er begge uddøde. Men deres efterkommere,

fx den primitive konekhest

(øverst) og skotsk højlandskvæg

(nederst), kan b idrage til på lignende

måd e at skabe en dynamisk natur i

de større, sammenhængende naturområder

i Danmark.

l

KONTRASTEN MELLEM de n afrikanske vilde natur og den danske

er voldsom. Det da nske landskab udnyttes ekstremt intensivt. To

tredjedele af vort land er landbrugsland, og vi har f.eks. ikke opri

ndelig skov i Danmark. De sidste rester af oprindelig dansk natur

ligger som isolerede pletter i kulturlandskabet- enge, moser, søer og

åer - og selv her er vi ofte nærmere halvkultur end halvnatur. Den

menneskelige udnyttelse har sat sit præg på så godt som hver eneste

kvadratcentimeter. Derfor er det på høje ti d, at naturen får større

spillerum med plads til en friere, naturlig dynamik.

atm beskytte lse i Danmark har hidtil mest drejet sig om at redde,

hvad reddes kan i den stæ rkt fragmenterede danske halvnatur. Men

de små, værdifulde stumper, der derved er blevet bevaret, er ikke

nok, og man går helt galt i byen, hvis de alene gøres til målet for den

fre mtidige naturforvaltning. For nogle arter vil den meget må lrettede

pleje sikkert være deres eneste chance for at overleve herhjemme.

Men selvom en række arter måske i øjebl ikket er i stand til at klare

sig i vores fredede ha lvnat ur, så giver det ingen sikkerhed for, at de

også overlever her på langt sigt. Nok så mange små friserede parceller

med intensiv naturpleje for bestemte arter er og bliver ikke en

holdbar løsning for naturen generelt.

Der mangler en dimension i naturbeskyttelsen i dag, og det er netop

pladsen til den frie dynamik. En langsigtet succes for den danske naturforvaltning

vil være bestemt af, om vi i fremtiden kan byde naturen

vilkår, som ligner det oprindeligt danske. Særlige nationalparker

vi l kunne lære os en masse om, hvordan vi skaber noget, der minder

om rigtig natur i Danmark med plads til den dynam iske stabilite t.

Det handler om e n visionær, langsigtet sikri ng af dansk natur. Om at

finde dynamikken, der blev væk.

MANGE ST EDER VIL vi være henvist til at fortsætte som hidtil ,

men etableringen af særlige nationalparker med plads til den dynamiske

stabilitet vil være netop den afgørende nyskabelse i dansk

naturforvaltning, der er brug for. Her kan man få store og sammenhængende

områder, hvor der kan eksperimenteres med at skabe

plads til, at naturen og arterne kan udvikle sig. Her kan også hentes

erfari nger, som kan styrke den langsigtede indsats fo r dansk natur og

bidrage til en videreudvikling af plejeindsatsen på halvnaturområ­

derne (heder, strandenge, overdrev m.fl.).

l rapporten fra det nyligt afsluttede Wilhjelm-udvalg foreslås seks

konkrete områder, hvor der kan skabes stor sammenhængende natur

i Danmark: Hederne i T hy, Li lle Vildmose, Mols Bjerge, Grib Skov,

Det Sydfynske Øhav og Høje Møn. Desuden peger Wilhjelm-rapporten

på behovet for at få skabt et eller fl ere store sammenhængende

naturområder på havet. Det er en flot start for den proces, der nu skal

i gang i de enkelte områder.


Velling Skov. Foto: Sert Wlklund

Naturskove er en mangelvare i

Danmark. l større sammenhængende

områder med naturskov hører

kronhjorten naturligt hjemme.

Den indvandrede til landet kort efter

istiden, og den spiller en vigtig rolle,

når det gælder om at sikre lysåbne

partier. Eghjorten (t.h. øverst)

- Europas største bille- er uddød i

Danmark, men den vil få mulighed

for at genindvandre til landet.

Pindsvinepigsvampen (t.h. nederst)

findes kun, hvor der er gamle, døde

træer.

Foto: Lars Geji/SIOFOTO

Levende Natur nr. 4- 2001 7


D

er er ingen enighed om, hvad øko­

logisk vin er. Officielt eksisterer

den slet ikke - blandt andet fordi det er

nødvendigt at sætte svovl til vin. l nogle

områder er det ligeledes ikke til at kom­

me uden om sprøjtning med 'bordeaux­

væske' (kobbersulfat) mod råd - hvis

ikke det er direkte påbudt.

Mere korrekt er det at tale om "vin frem­

stillet af økologisk dyrkede druer". De

fleste vinlande har sammenslutninger af

økologiske vinavlere, men de definerer

deres metoder og regelsæt forskelligt fra

land tilland og fra forening til forening.

Fælles er et mål om i videst muligt om­

fang at undgå brugen af kemiske pro­

dukter som pesticider, herbicider og

kunstgødning.

Det er nemmest at gøre i vinområder,

hvor en kombination af tørt, sundt klima

og en generelt høj plantesundhed i for­

vejen har reduceret behovet for sprøjt­

ning og kunstig gødning. Det er således

ikke et tilfælde, at det sydlige Frankrig,

Chile og i stigende grad Californien er

center for den økologiske bølge i vinens

verden.

Der er tre grupper inden for det, vi kan

kalde økologisk/bæredygtig vinfremstil­

ling:

• En lille gruppe biodynamikere, som

anvender Rudolf Steiners eller lignende

metoder, hvor plantens vækst følger må­

nens, jordens og planeternes rytme. Her

arbejdes også med homøopatiske prin­

cipper.

• Så er der en større gruppe økologiske

vinbønder, som har forpligtet sig til - og

skilter med - at overholde en række

nærmere definerede økologiske for- og

påbud.

• Og endelig er der en langt større, og i

praksis mere betydningsfuld gruppe,

som gradvist lægger driften over i økolo­

gisk retning, men som ikke vil forpligte

sig til i en presset situation at afstå helt

fra brugen af bekæmpelsesmidler.

Er økologisk vin bedre end konventionel

vin? Den er i alt fald ofte dyrere. Mange

af de store vine er langt fra økologiske,

og spørger man mig, er der smagsmæs­

sigt næppe vundet så meget ved at væl­

ge økologisk vin frem for konventionel.

Det bliver vist i høj grad et holdnings­

spørgsmål.

Det må nok indrømmes, at økologisk vin

har et lidt blandet rygte. l teorien skulle

den smage bedre end konventionel vin.

Når den sjældent gør det i praksis, kan

forklaringen være, at de vinmagere, der

sidder på verdens gyldne skråninger,

kun i meget ringe omfang endnu er kon­

verteret til økologi. Og at økovinene der­

for ofte laves af perifere producenter fra

marginale vinområder.

Et par anbefalinger

Foto: Aoss M. Horow•tz / lmageBank

Hvis man vil have garanteret "økologisk" vin, som

også holder for den kræsne gane, går man ikke galt

i byen ved at vælge enten en hvidvin fra østrigske

Nikolaihof eller fra Alsaceproducenten Marc Tempe.

l den røde afdeling har jeg besøgt huset Al bet i oya

i Penedes og kan roligt sige god for både produktions­

metoder og resultat. H .J. Hansen/Vinspecia listen for­

handler glimrende økovine fra Chåteau de Caraguilhes

i franske Corbieres.

Blandt de meget betydningsfulde foretagender, der

stræber efter bæredygtighed uden endnu at ville kalde

sig økologer, er spanske Torres, Chapoutier i Rhone

og californiskeGallo - verdens største vinproducent.

Vin fra disse producenter vil normalt ikke skuffe,

heller ikke folk med en mere kræsen gane (gælder dog

for Gallos vedkommende kun deres topvine).

Levende Na tur nr. 4 - 2001


Ny international præsident til WWF

E·mail t il WWF

Generelle henvendelser: wwf@wwf.dk

Regnskabsafdelingen: accounts@wwf.dk

Kampagneafdelingen: campaign@wwf.dk

Videnskabelig afdeling: conservation@wwf.dk

Pressesekretæren: press@wwf.dk

Levende Natur: levende.natur@wwf.dk

WWF har fået ny international præsident. Det er den tidligere general·

sekretær for Commonwealth, Mr. Emeka Anyaoku. "Ødelæggelsen af

miljøet og ubalancen i ressourceforbruget mellem de rige og de fattige

lande har i stigende grad negative konsekvenser for vores klode",

udtaler Anyaoku. "På den

baggrund er det en ære og

en stor udfordring at tjene

en organisation som WWF,

der arbejder for at skabe en

fremtid, hvor mennesker kan

leve i harmoni med naturen".

Emeka Anyaoku har i en kort

periode været udenrigmin is·

ter i Nigeria, men har

derudover arbejdet det

meste af sit liv indenfor

Commonwealth.

Blandt WWFs tidligere

internationale præsidenter

er Hollands forhenværende

premierminister, prof. Ruud

Lubbers, HKH Prins Philip

og HKH Prins Bernhard.

WWF Skov 2000 på skinner

Mil jostyreisens Grønne Jobpulje har bevilliget 1 million kr. til etablering og

drift af et WWF-Iedet initiativ, der skal styrke bæredygtigt producerede

træprodukter.

Verdens skove forsvinder og forarmes. En af de mest indlysende og hurtigst

virkende løsninger på det problem er at gore skovdrift bæredygtig.

Fores! Stewardship Council (FSC) er i dag den eneste globale, uafhængi·

ge og anerkendte certificeringsstandard for social, miljømæssig og øko·

nomisk bæredygtig skovdrift Den markedsdrevne FSC-standard er i

stærk vækst og på vej til at blive et adgangskrav på visse vigtige danske

eksportmarkeder for træprodukter. l Danmark er FSC-mærket også begyndt

at blive et krav, især indenfor tropiske træprodukter. F.eks. har et

flertal i Folketinget pålagt offentlige institutioner at bruge FSC-mærkede

produkler ved indkøb af tropiske træprodukter. En del virksomheder har

udtrykt onske om assistance og samarbejde med WWF i forbindelse med

omstillingsprocessen. Det er bl.a. for at kunne tilgodese de ønsker, at

WWF nu har etableret et dansk skov- og handelsinitiativ i tre år, WWF

Skov 2000.

WWF Skov 2000 skal etablere forpligtende partnerskaber med en række

ledende danske trævirksom heder. Interesseorganisationer og offentlige

institutioner vil også blive inviteret til at deltage. Ud over at hjælpe virk·

somhederne i gang skal WWF Skov 2000 arbejde med at modne marke·

det, oge udbudet af bæredygtige træprodukter og øge beskæftigelsen i

den del af træindustrien, der er bæredygtig.

Følgende 7 danske virksomheder er allerede medlem af initiativet:

Junckers Industrier AJS, Jysk Sengetøjslager AJS, Procore AJS, SeanGom

International AJS, Skjern Vinduer AJS, Stibo Graphic/Aarhuus Stiftsbog·

trykkerie, Trip Trap AJS.

12 Leve nde Natur nr. 4 - 2001

Betagende dansk natur

l samarbejde med Canon Danmark og Jyllands-Posten har WWF

Verdensnaturfonden i løbet af sommeren gennemfort en landsdækkende

fotokonkurrence, som stillede skarpt på dansk natur. Formålet har været

at åbne danskernes øjne for de naturoplevelser, vores land kan byde på

med fascinerende dyr, mærkværdige kryb, smukke blomster og betag·

ende landskaber. Samtidig har Verdensnaturfonden med konkurrencen

fået mulighed for at komme bredt ud med sin vision om mere vild natur i

Danmark. Resultatet har været overvældende- næsten 5.000 billeder

deltog i konkurrencen, og rigtig mange var utroligt gode. Vinderne blev

kåret den 22. oktober i Jyllands-Postens bladhus af Verdensnaturfondens

præsident HKH Prinsen, som samtidig åbnede en vandreudstilling med de

40 bedste fotos. 1. præmien, en rejse til Grønland eller Ca non udstyr for

25.000 kr., gik til de to biologistuderende Anders Brandt og Casper

Tybjerg for deres billede af en grøn smaragd-edderkop, en spændende og

ikke særlig kendt dyreart, som er et godt eksempel på de overraskende

rigdomme, vores natur rummer. 2. præmien, et Canon digital kamera og

farveprinter, gik til Jesper Tonning, der på smukkeste vis har fanget mor­

genstemningen ved Skader Å i Mygind Skov ved Randers. 3. præmien, et

Canon digital kamera, fik Finn Carlsen for sit fine billede af en råbuk i

Lyngby Åmose. På www.canon.dk/fotokonkurrence kan man se de 40

vinderbilled er. Her findes også en oversigt over udstillingssteder.

Vicegeneralsekretær i WWF

Michael Brinch Pedersen (41) er udnævnt til vicegeneralsekretær

i WWF Verdensnaturfonden med særlige ledelsesopgaver inden for

organisation og administration.

Han vil fortsat have ansvar for the

Nordie Partnership - et internationalt

samarbejde med nordiske

erhvervsgiganter om erhvervsli·

vets omstilling til bæredygtig ud·

vikling. Michael Brinch Pedersen

er HD med speciale i strategisk

ledelse og organisationsudvikling.

Han kom til WWF i 1993 og har de

sidste 5 år været leder af fondens

Videnskabelige Afdeling.


B E R E T N J N G-eksempler på akti viteter og resultater i året 2000/200 l

WWF Verdensnaturfondens regnskabsår dækker perioden J. juli-

30. juni. De aktiviteter og resultater, vi har valgt at omtale i det

f Ølgende, har således fundet sted i perioden juli 2000-juni 2001.

De er valgt udfra ønsket om at belyse spændvidden i WWF's arbejde.

PLADS TIL DANMARKS NATUR

WWF deltog i regeringens såkaldte Wilhjelm-udvalg, som var nedsat for at

give anbefalinger til en dansk handlingsplan for naturbeskyttelse og sikring

af den biologiske mangfoldighed i Danmark. Vores ind ats var med til at præge

udvalgets endelige rapport, som blev offentliggjort i august 200 l , bl.a.

med forslag om oprettelse af støn·e, fredede naturområder i Danmark.

Vi har fortsat nøje fulgt den danske gennemførelse af Habitatdirektivet, hvor

de enkelte EU-lande forpligter sig til at beskytte et stort antal vigtige naturområder.

Vi kan bl.a. konstatere, at WWFs såkaldte ''skyggeliste" over

manglende udpegede områder har haft en positiv indflydelse på Miljøministeriets

forslag.

Sammen med Nepenthes og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

(GEUS) afholdt vi den 5.-6. maj 2001 en konfe rence om samspillet

mellem store planteædende dyr og vegetationen i nordvesteuropæisk natur.

Konferencen, "Storvildt i dansk natur", gav myndigheder og andre deltagere

inspiration til nye perspektiver i den hjemlige forvaltning af større, sammenhængende

naturområder.

l februar 200 l udvalgtes de l O projekter- blandt 45 indkomne ansøgningerder

fik tildelt dette års pulje af Biodiversitetslegatet (i alt ca. 225.000 kr.).

Legatet er oprettet af Novo Nordisk og WWF for at imødekomme ansøgninger

om økonomisk støite til danske og internationale projekter om biologisk

mangfoldighed.

l den nu afsluttede fredningssag i Lille Vildmose bidrog WWF, med baggrund

i vores internationale erfaringer. med visioner for. hvordan et stort naturområde'

sikres i Danmark - til gavn for både dyr og publikum.

Naturk lagenævnets endelige kendelse tog i vid udstrækning hensyn til

WWFs synspunkter, der tillige bakkes op lokalt af bl.a. kommune og amt.

som vi i hele forløbet har haft en tæt og konstruktiv dialog med.

RENØSTERSØ

Den 30. november 2000 udgav vi sammen med Dagbladet Aktuelt et særtillæg

om miljøkonsekvenserne af E U's udvidelse mod øst og gennemførte et

debatmøde om samme emne. Efterfølgende afholdt vi i maj 200 l en konference

i Landstingssalen under titlen "Scenarier for landdistriktudvikling i

Østersøområdet i lyset af E U's udvidelse". Det kom bl.a. frem. at der i Danmark

er god klangbund for mange af WWFs synspunkter i forbindelse med

EU'slandbrugsreform og landdistriktudvikling.

l foråret afholdt Ren Østersø-programmet en vellykket GO konference med

,

deltagelse af over 60 forskellige organisationer og li O personer fra hele Østersøområdet.

Konferencens formål var at efterlyse egentlige forpligtelser til

bæredygtig udvikling i regionen. og man vedtog en " København-deklaration··.

som skal anvendes til at lægge pres på det mellemstatslige Østersøråd.

Vores engagement i Rusland har opnået fi ne resultater. Især kan nævnes, at

de manualer. projektet har udarbejdet vedrørende udvikling af naturturisme

og oplysning, vil få en officiel rolle i den nye strategi for Rusland naturreservater.

om Ministeriet for naturressourcer har udviklet.

Sponsorkampagnerne "Aktion Ulv" og "Operation Ursus", der har til formål

at informere om og indsamle private midler til naturbevarelse i Østeuropa,

har fortsat god opbakning (ca. 1.300 sponsorater).

LIV OG NAT UR I TROPERNE

WWF har gennemført en sammenhængende kommunikations- og lobbyindsats

for at fremme miljømærkning af tropetræ i Danmark (under FSC-ordningen,

Forest Steward hip Council). Kampagnen har omfattet forskellige

elementer, hvoraf kan nævnes: Information om FSC-mærkede havemøbler til

danske forbrugere via pressen, hjemmesiden og andre medier, påvirkning af

de største danske tropetræhandlere til at styrke indsatsen på FSC-området

samt påvirkning af den danske regering til at fremme FSC i histandspolitikken

og i den offentlige indkøbspolitik.

Afrika

Vi har takket være sponsorkampagnen "Operation Oskar" kunnet fastholde

vores bidrag til WWFs indsats for bjerggorillaerne i Uganda. Rwanda og DR

Congo. Arbejdet i denne uroplagede del af Afrika er vanskeligt, men det er

lykkede i et bredt samarbejde med mange partnere at sikre den lille bestand

af de stærkt truede dyr. Endvidere har vi støttet arbejdet med de mere talrige

lavlandsgorillaer. der dog i stigende grad også er udsat for alvorlige trusler.

Der er indgået aftaler om støtte til et projekt i Gabon om forvaltning af regnskov

og til et oplysningsprojekt i Cameroun for at reducere den negative effek

t ved den traditionelle udnyttelse af vilde dyr til kødfor yning ('bush

meat'). Via annoncering på TV kom der i sommeren 2000 yderl igere ca. 700

sponsorer til. og "Operation. Oskar" havde ved regnskabsårets udgang ca.

2.400 faste sponsorer.

Sydøstasien

l Thailand indledtes i juli 2000 med støtte fra Danced en oplysningskampagne

om problemerne med handel med truede dyr og planter. Samarbejdet med

projektets mange partnere indenfor rejsebranchen, turistindustrien. NGOerne

og myndighederne er forløbet godt og udvikler sig fortsat positivt. Den

danske kongefamilies besøg i Thailand i februar 2001 var med til at skabe

opmærksomhed om WWFs arbejde i landet -bl.a. besøgte kongefamilien et

WWF-projekt, der arbejder på at genudsætte tamme elefanter i naturen.

J Vietnam forløber det Danida-finansierede projekt til styrkelse af forvaltningen

af beskyttede områder efter planen. Målet for projektet er at udarbejde

et konkret forslag til et nyt forvaltningssystern for områderne.

l delstaten Sabah i Malaysia har vi i årets løb støttet WWF Malaysias arbejde

med at bevare de vigtige skovområder i højlandet omkring Ul u Padas.

Sponsorkampagnerne, der fok userer på bevarelse af dyre- og plantelivet i


Colobusaberne udgør en af de store

grupper blandt Afrikas mange aber. Man

regner i dag med 14 forskellige arter co­

lobusaber. Otte arter er mere eller mindre

rode i pelsen, og de kaldes alle

samlet for røde colobusaber. En anden

gruppe er karakteriseret ved, at alle arter

har en flot sort-hvid pels (en art er

dog helt sort). De fleste røde colabusaber

er udbredte i det vestlige eller cen­

trale Afrika, men tre arter findes kun i

Østafrika. Alle tre har en meget lokal ud­

bredelse og er truet af udryddelse. Foruden

arten på Zanzibar er det en art i et

par små bjergskove i det centrale Tanzania,

og en art i galleriskove ved udmundingen

af en flod i Kenya.

Colobusaberne har kun fire fingre på

hver hånd. Sammenligner vi med vores

egen hånd, er det overraskende tommelfingeren,

der mangler. Men hvad der

for os vil være stærkt invaliderende, er

altså lige sagen for colobusaberne. Det

var dog for svært at forstå for den forsker,

der i sin tid gav gruppen del lidt

mærkelige navn, for colobus er det

græske ord for handicap. En hånd uden

tommelfinger fungerer som en fleksibel

krog, og det er netop, hvad den trælevende

colabusabe har brug for, når den

svinger sig fra gren til gren. Den manglende

tommel gør det imidlertid vanske­

ligt at samle ting op, men det klarer

colobusaben ved at æde direkte med

munden og kun bruge hænderne til at

holde om grene og kviste.

Levende N at ur nr. 4 - 200 1 15


Af Anne-M a ri e Bj e r g , videnskabelig medarbejder WWF

,

G R ØN LA N DS K M ILJØ F O R KÆM P E R :

"Vi grønlændere er

ikke naturmennesker

Jens Peter Lange mener,

at der er brug for en

ærlig dialog på grønlandsk

mellem grønlændere om

udnyttelsen af naturen

i Grønland. Og det skal være

slut med at betragte vilde

fugle som høns.

- det er tom snak"

PÅ MANGE MÅDER er 42-årige Jens Peter Lange typisk for sin generation af grønlændere.

Han har taget uddannelse, har et godt arbejde som underviser på en teknisk skole, bor i en

større by og er gift og har to børn. Han har bil og båd, og i fritiden går han gerne på jagt.

Alligevel er Jens Peter Lange ikke helt tidstypisk. Han har nemlig turdet sætte sig op imod den

gængse mening om tingenes ti lstand i Grønland og tør oven i købet give udtryk for holdninger,

der også i den grad går på tværs af de etablerede.

- Jeg er opdraget til at turde sige min mening! Vi var fem brødre, og min far opfordrede os til

at diskutere og turde stå ved vores holdninger. Min morfar var fanger, og han og min fædrene

bedstefar, der var handelschef, var begge folk med deres meningers mod. Der blev diskuteret

ivrigt i fami lien! Vi boede i Qullissat på Disko, et lille samfund, hvor alle kendte hinanden. Da

jeg var færdig med skolen, ville jeg også være fa nger. Jeg skaffede mig udstyr og forberedte

mig på at drage op til Upernavik-distriktet for at blive fanger. Men så stillede min morfar, der

jo altså selv var fanger, spørgsmålet: Tror du, at fangererhvervet har en fremtid? Og jeg måtte

jo svare nej . Så solgte jeg mit udstyr og tog en uddannelse - og det har jeg aldrig fortrudt.

Jens Peter har bevaret sin interesse og den forståelse for naturen, som hans morfar har givet

ha m. Og det er baggrunden for, at han har taget initiativ ti l at starte Grønlands første miljøorganisation.

- VI GRØNLÆNDERE kalder os naturmennesker, men det er tom snak. Vi er bare vant til at

hente jagtbytte i naturen, når vi mangler penge. Men det gør os ikke til naturmennesker. Vi

skal tænke omvendt: Vi er afl1ængige af naturen, og derfor må vi til at passe på den. Naturen er

Levende Natur nr. 4 - 2001 17


god for os mennesker - vi bliver gladere og mere harmoniske, når vi

færdes i naturen, siger Jens Peter Lange.

- Men vi tænker efterhånden kun på penge her i Grønland. Vi stiller

spørgsmål som: Il vor meget kan jeg få ud af naturen - hvor mange

dyr kan jeg skyde og sælge? Men den går ikke længere. Så kommer

Greenpeace og andre udenlandske miljøorganisationer og fortæller

os, at vi misbruger naturen. Det er for dårl igt, at vi ikke selv kan se

det og gøre noget ved det.

Som sagt, så gjort. Jens Peter Lange er en handlingens mand, og

midt i forårets diskussion om raketskjold og provokeret af Greenpeace's

besøg tog han initiativet til en lokal miljøorganisation i ll ulissat/Jakobshavn,

hvor han har boet siden 1989.

- Mit første budskab var: Vi kan selv tage vare på naturen her i

Grønland - det behøver vi ikke Greenpeace til! Dernæst togjeg fat

på indsamlingen af havterneæg på Grønne Ej lanele (der ligger i den

sydlige del af Diskobugten). Mit budskab her var: Vores vilde havterner

er ikke høns - de lægger ikke et nyt æg hver dag!

18 Levende Natur nr. 4- 2001

DET ER EN VANSKELIG sag, Jens Peter Lange har taget fat på.

Grønne Ej lande er en lille øgruppe, der kan nås fra i alt fem byer og

bygder i den sydlige del af Diskobugten. Traditionelt har folk samlet

havterneæg på øerne hvert forår, og det har ikke tidl igere været noget

større problem, fordi det var besværligt at nå ud til øerne og antallet

af ægsamlere derfor var lille. Og havternerne vil ofte lægge

nye æg, hvis det første kuld går tabt. Men i dag har alle hurtige

både, og flere og flere tager ud til øerne. Havternerne kan slet ikke

følge med- efter et eller to forsøg med et nyt ægkuld opgiver fuglene,

og så bliver der ikke nogen yngel det år. Resultatet på Grønne

Ej lande er katastrofalt. Hvor der for få årtier siden fandtes verdens

største havternekoloni med omkring l 00.000 ynglepar på øen, blev

der sidste år ikke registreret en eneste rede.

Men hvordan får man folk, der har samlet æg på Grønne Ej lande i

generationer, til at forstå, at nu går den ikke længere- at nu må forårsindsaml

ingen af havterneæg stoppe? Jens Peter Lange ved godt,

at Landstinget vil tage sagen op og formentlig på et eller andet tids-


punkt vedtage el stop fo'r ægindsamlingen. Men i mellemtiden er

hans budskab om, at havterner ikke er høns, nået vidt omkring og

har givet anledning til megen snak i Diskobugten. Forhåbentlig kan

initiativet føre til, at havternen alter vender tilbage til Grønne Ej lande.

-PROBLEMET ER, at voksne mennesker har så svært ved at lave

om på deres vaner. Især de dår! ige vaner. Derfor skal vi have fat i

børnene. Det skal ske allerede i skolerne, så børnene lærer, at naturen

heroppe ikke er et uudtømmeligt skatkammer, hvor man bare

kan tage, hvad man vil. Jeg har etableret forbindelser til skolerne

her i Ilulissat, i Nuuk og i Aasiaat. M in e forbindelser er folk , der er

vant til at arbejde med børn og unge.

Jens Peter Langes nye organisation får opbakning fra adskillige byer

på Grønlands Vestkyst. Omkring 50 mennesker har henvendt sig for

at give udtryk for deres støtte, og det er mange i et land med kun

55 .000 mennesker og ingen tradition for miljøarbejde.

- Vi har fået fastsat vedtægter for organisationen, og i slutningen af

november blev vi etableret officielt som en NGO. Vi vil lægge ud

med en konkurrence om et logo og et godt navn. Det er vigtigt, at

folk får indflydelse lige fra starten, og navnet er vigtigt, så folk husker

det.

Jens Peter Lange har knyttet kontakter til Danmarks Naturfredningsforening,

der hjælper med at få organisationen til at fungere.

Samtidig har han bedt WWF Verdensnaturfonden om hjælp til sit

kampagnearbejde.

- Men jeg vil gerne slå fast, at det er en grønlandsk organisation, og

vores primære formål er at få grønlænderne til at tage deres ansvar

for naturen al vorligt. Vi skal føre diskussionen på grønlandsk, ellers

når vi ikke ud i alle krogene af vores samfund. Vi skal f.eks . have fat

i politikerne, så de også tør stå frem med upopulære holdninger. Det

er allerede lykkedes at få nogle politikere i tale.

Jens Peter Lange er fuld af fortrøstni ng til fremtiden. •

L eve nde Na t u r nr. 4 - 200 1 19


Af Tomm y Dy bb r o , v idenskabelig me da rbejder W\VF

På udkig efter de

store vingefang

20 Levende Natur nr. 4- 2001

Som en " flyvende dør". Sådan beskriver ornitologer ofte

de store ørne, som med et vingefang på over to meter svarer

meget godt til en stuedør. l hvert fa ld i størrelsen.

At se en af de store ørne, havørn og kongeørn, kredse over

landskabet er en fryd for øjet. Og heldigvis er denne mulighed

øget herhjemme i de senere år.

Bestanden af havørne er gået voldsomt frem i orge, Sverige

og Tyskland, og det er herfra, vi i vinterhalvåret får be-

l

søg af en del fugle, typisk 30-40 individer i alt. Det er formodentlig

også havørne fra den tyske bestand, som i de seneste

år har slået sig ned og er begyndt at bygge rede i

Danmark. I 200 l ynglede hele 7 par havørne i landet. Der

er også kommet flere kongeørne på den skandinaviske

halvø. Hvor der tidligere måske kun blev set 2-4 kongeørne

i vinterhalvåret, er ta llet nu snarere l 0- 15.


Massiv trussel mod læderskildpadder

Nogle af de vigtigste ynglepladser for verdens største havskildpadde,

læderskildpadden, findes i den nordlige del af Sydamerika ud til Atlanterhavet,

i staterne Surinam og Guyana. På bestemte strande går flere

tusind læderskildpadder op på land for at lægge deres æg i sandet, og

det er en væsentl ig del af hele verdensbestanden på ca. 35.000 dyr.

Truslerne mod de store havskildpadder, der kan blive over 2 meter

lange, er imidlertid tiltaget i de seneste år. I sæsonen 200 l har et hold

forskere fra WWF registreret, at hundredvis af læderskildpadder er

druknet i de net, som fiskere anvender ud for kysten. Fiskeriet er tiltaget

voldsomt i de senere år, og WWF har opfordret myndighederne til

at sørge for, at ikke kun selve ynglepladserne på strandene er beskyttede,

men at også fiskeriet i nærheden foregår på en måde, der ikke er til

skade for de truede skildpadder.

Hyaclnl·ara. Foto : Staffan Wldstrand l Naturbild

Flot gave til Jorden

Enestående naturområder på størrelse med Danmark er med et slag

blevet sikret for eftertiden. Det skete, da regeringen i Bolivia i september

besluttede at udpege tre af landets vigtigste vådområder til såkaldte

Ramsar-områder, opkaldt efter den internationale konvention, der forpligter

de tilsluttede lande til at beskytte de udpegede områder. Blandt

de tre områder er hele den bolivianske del af verdens største vådOimådc,

PantanaL Dette vådområde huser en fantastisk mangfoldighed af

dyr og planter, heraf et væld af truede arter som fx jaguar, ozelot og

kæmpeodder og verdens største papegøje, hyacint-araen. Pantanal er

delt mellem Bolivia, Brasilien og Paraguay. Bolivia har givet sin del på

15 % af Pantanal som en "Gave ti l Jorden" - det initiativ som WWF tog

for nogle år s iden, og som f.eks. forpligter giveren til at beskytte og

s ikre vigtige naturområder i verden. Presset mod Pantanal er øget kraftigt

i de senere år, men Bolivias flotte initiativ kan forhåbentlig vende

udviklingen, så der fremover bliver taget større hensyn til områdets

økologi. WWF arbejder nu på at få Brasilien og Paraguay til at følge

Bolivias eksempel.

22 Levende Natur nr. 4- 200t

l

Heldig redningsaktion på Seychellerne

.Gennem en effektiv indsats af et hold eksperter fra New Zealand er det

lykkedes at bringe tre af øerne i øgruppen Seychellerne i Det Indiske

Ocean væk fra katastrofekurs. Rotter, katte og mus er blevet totalt udryddet

fra de små øer Denis, Curieuse og dennes naboø. Dette har sikret

flere arter af enderniske fugle og krybdyr, som ellers var på nippet

til at blive totalt udryddet

af de indslæbte skadedy r.

Fuglearter som den ekstremt

sjældne og truede

Seycheller magpie ro b in

(med under l 00 individer)

og den truede væverfugl

Seycheller fod y (ingen af

arterne har danske navne)

findes ikke andre steder i

verden og var derfor i fare

for at forsvinde fra Jordens

overflade. Redningsaktionen

giver håb om at redde

disse og flere andre arter.

Nyt svin i ørkenen

Vortesvinet fra den afri kanske savanne er kendt af mange, også før

"Pumba" fra Disney indtog TV skærmene- om ikke på grund af sin

skønhed, så dog stadig på grund af sit udseende med hannens grotesk

store vorter på hovedet og de drabelige hugtænder. Først for nylig er

forskerne blevet enige om, at der fi ndes to forskellige vortesvin i

Afrika, savannevortesvinet og det "nye" ørkenvortesvin. I det ydre

ligner de to arter hinanden så meget, at fo rskellen først blev opdaget, da

man kiggede på kranier i støvede museumsmagasiner. Kranierne af

ørkenvortesvinene var fra en bestand, der uddøde i Sydafrika for over

l 00 år siden. Man frygtede derfor, at selve arten allerede var uddød,

men den er heldigvis stadig udbredt i de tørre dele af Kenya, Somalia

og Etiopien.


POSTBESØRGET BLAD

(0900 KHC) (51161)

Adresseringen er udskrevet fra WWF

Verdensnaturfondens medlemsregister

på edb.

Vedvarende adresseændring

bedes meddelt til postvæsenet.

(F lytteblanketter fås på posthuset)

Flere og flere betænker den vilde natur i deres testamente, og

det er vi i WWF Verdensnaturfonden taknemmelige for. Som

privat organisation er vores indsats for den truede natur nemlig i

vid udstrækning afhængig af de bidrag, vi modtager fra privatpersoner,

virksomheder, organisationer og fonde.

O Jeg vil gerne have tilsend t WWFs brochure om arv og testamente.

O Jeg vil gerne ringes op for en samtale om arv og testamente.

Navn:

Gade:

Post nr.: ....... · - ···· B y: ········ - ····························· ····················-········

Telefon: ..................................... . ... Evt. e-mailadresse:

Skulle De ønske at få mere at vide om, hvorfor det er en god ide

at oprette et testamente, så indsend kuponen. D e er også velkommen

til at kontakte vores rådgiver på arv og testamente, Peter

Mortensen, på telefon 35 36 36 35.

\ij

WWF

Ryesgade 3 F

+++ 1043 +++

2200 København N

Att. Peter Mortensen

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

More magazines by this user
Similar magazines