Levende Natur - WWF

Levende
Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2001

2 Levende Natur nr. 4 - 2001
Frem mod 11. september 2002
Denne leder skrives i Miami i USA under WWF's globale årskonference, som i år holdes her, to måneder
efter den Il . september. Den er skrevet under indtryk af et land i krig, dybt påvirket af terrorhandli
ngerne, hvor folk prøver at forstå, hvad der skete og finde sammen om fælles værdier. Her er
flere amerikanske flag, end jeg nogensinde fø r har set. Da er på badges, i mødelokaler og på biler og
busser, og tv-stationerne er fuldstændigt fokuserede på samlingen om de amerikanske dyder. "Spirit
o f America" er titlen på CNN's transmission af den tale, præsident Bush lige nu holder til en forsamling
af amerikanske krigsveteraner.
Det maner til eftertanke at sidde her midt i det hele. For det er stærke kræfter, begivenhederne
den Il. september har sat i gang. Terrerismens afskyelighed i sig selv, hadet til USA
og Vesten, amerikanernes samling om deres egne værdier og svaret på terrorismen i form af
bombninger og krig. Det er en anden verden end før.
Lige nu rettes meget af verdens fokus andre steder hen end på WWF's arbejde med at bevare
natur og miljø. For hvordan kan man tale om pandaer og elefante r, når terroren truer, når
Afghanistan bryder sammen om ørerne på en undertrykt civilbefolkning? Det er en naturlig
og forståelig reaktion, at natur og miljø umiddelbart glider længere bagud i bevidstheden.
Sådan tror jeg, de fleste har det.
Men det har samtidig betydning i hvert fa ld for mig, at WWF's arbejde faktisk er afgørende og yderst
relevant over for de nye udfordringer. Når vi arbejder for at bevare naturen og dens mangfoldighed,
arbejder vi samtidig for at sikre, at de fattige, især i ulandene, har adgang til de naturressourcer, de
har brug fo r. For hvis ikke vi kan skaffe plads og retfærdighed til mennesker, kan vi godt glemme vores
ønske om at skaffe plads til næsehorn og tigre på længere sigt. Vi er nødt til at arbejde sammen
med mennesker om at skabe en fremtid, som de kan se sig selv og deres børn i - og på den måde er
naturbevarelse også en indsats for at fjerne noget af grundlaget for terror.
En af de afgørende begivenheder, der kan bringe hele indsatsen for retfærdighed, miljø og bæredygtig
udvikling videre, bliver det store FN-topmøde i Johannesburg 2002. Hvis verdens statsledere på dette
topmøde ikke - ti år efter Ri c-konferencen- kan enes om at handle for at skabe en bæredygtig udvikling,
så er det svært at se, hvorfra den udvikling skal komme, som fjerner grundlaget for hadet til
USA og Vesten - og fjerner grundlaget for terrorismen.
Derfor prioriterer WWF Topmødet højt. Vi har med støtte fra Danida startet et projekt, hvor vi hjælpe-J:
organisationer i ulandene med at forberede sig til Topmødet. For uden et aktivt, folkeligt engagement
fører topmødet ikke til store resultater. Samtidig engagerer vi nordiske erhvervsvirksomheder i
et fo rpligtende samarbejde om, hvordan de kan tilrettelægge deres virksomhed, så den bidrager til en
mere retfærdig og bæredygtig verden i stedet for det modsatte (se artiklen s. l 0).
Topmødet i Johannesburg næste år slutter lige før årsdagen fo r terrorangrebene i New York og
Washington den Il. september 2002. Det er en stærk påmindelse om, hvad der står på spil. I WWF vil
vi gøre vores for at være med til løfte udfordringen. Jeg håber på din fortsatte støtte. Den er nødvendig,
for at vi kan nå vores mål.
Kim Carstensen, generalsekretær

NAT I ONA LPA RK E R
4 Levende Natur nr. 4 - 2001
'
Vi skal finde

Af U ffe G j o l Sør e n se n og Tom m y Dy b b t·o,
,
vide ns kabel ige meda rbejdere WWF
ynamikken der blev væk
Danmark skal have sine egne nationalparker.
Det er en flot politisk beslutning, som er skabt på
grundlag af arbejdet i det såkaldte Wilhjelm-udvalg.
Men hvordan skal nationalparkerne se ud?
Hvad skal naturindholdet være?
WWF adskiller sig fra næsten alle andre parter i
diskussionen, fordi vi ønsker at lægge størst mulig vægt
på selve naturindholdet. Naturens kræfter og dynamik
skal ganske enkelt slippes fri, mener WWF.
Resultaterne vil blive storslåede.
SET FRA DET VELFRISEREDE Danmark e r et afrikansk naturlandskab,
skabt af elefanter, ikke nogen idyl. Nogle træer er ribbet
for store grene, mens andre ligger væltet, hulter til bulter. Men
midt i al den tilsyneladende destruktion sker der en masse. Elefanternes
u blide fremfærd skaber nemlig plads for nye træer og for an­
dre dyr og planter. Mange arter er ligefrem afhængige af, at
elefanterne bereder vejen for dem. Elefanten er en bulldozer, der er
med til at fo rme den afrikanske natur.
Når man er stor som en elefant, er det let at forme sine omgivelser.
Men alle andre arter har også en rolle, og i den uforstyrrede natur
formes landskabet i et stadigt, foranderligt samspil arterne imellem.
Vi ld natur er dynamisk. Alt er hele tiden i forandring. Nedbrydning
følger opbygning og omvendt. Men dynamikken til trods
er det samlede billede alligevel en tilstand af stabilitet. Man kan
kalde det naturens dynamiske stabilitet. Og det er i den, arterne har
udviklet sig over mill ioner af år. Det er den, de lever i, og det er
også den, de skal bevares i.
I et område, hvor den dynamiske stabilitet råder, er naturbeskyttelse
enkel. Det drejer sig nemlig om at gøre så lidt som muligt.
Der er ingen brug for omkostningstunge plej eplaner. Men der vil
givetvis være brug for at føl ge eventuelle påvirkninger fra menneskelig
udnyttelse - det være sig en lokalbefolkning, der lever i området,
eller en turistindustri, der betjener tilrejsende udefra.
Levende Natur nr. 4 - 2001 5

6 Levende Natur nr. 4 - 2001
Blåloppet kohvede og sværdskovlilje
er sjældne danske plantearter, som
vil trives, hvis der i de kommende
nationalparker sikres områder med
dynamisk natur.
Store græsædende pattedyr spillede
en væsentlig rolle for udformningen af
og stabiliteten i det oprindelige danske
landskab. Vildhesten og uroksen
er begge uddøde. Men deres efterkommere,
fx den primitive konekhest
(øverst) og skotsk højlandskvæg
(nederst), kan b idrage til på lignende
måd e at skabe en dynamisk natur i
de større, sammenhængende naturområder
i Danmark.
l
KONTRASTEN MELLEM de n afrikanske vilde natur og den danske
er voldsom. Det da nske landskab udnyttes ekstremt intensivt. To
tredjedele af vort land er landbrugsland, og vi har f.eks. ikke opri
ndelig skov i Danmark. De sidste rester af oprindelig dansk natur
ligger som isolerede pletter i kulturlandskabet- enge, moser, søer og
åer - og selv her er vi ofte nærmere halvkultur end halvnatur. Den
menneskelige udnyttelse har sat sit præg på så godt som hver eneste
kvadratcentimeter. Derfor er det på høje ti d, at naturen får større
spillerum med plads til en friere, naturlig dynamik.
atm beskytte lse i Danmark har hidtil mest drejet sig om at redde,
hvad reddes kan i den stæ rkt fragmenterede danske halvnatur. Men
de små, værdifulde stumper, der derved er blevet bevaret, er ikke
nok, og man går helt galt i byen, hvis de alene gøres til målet for den
fre mtidige naturforvaltning. For nogle arter vil den meget må lrettede
pleje sikkert være deres eneste chance for at overleve herhjemme.
Men selvom en række arter måske i øjebl ikket er i stand til at klare
sig i vores fredede ha lvnat ur, så giver det ingen sikkerhed for, at de
også overlever her på langt sigt. Nok så mange små friserede parceller
med intensiv naturpleje for bestemte arter er og bliver ikke en
holdbar løsning for naturen generelt.
Der mangler en dimension i naturbeskyttelsen i dag, og det er netop
pladsen til den frie dynamik. En langsigtet succes for den danske naturforvaltning
vil være bestemt af, om vi i fremtiden kan byde naturen
vilkår, som ligner det oprindeligt danske. Særlige nationalparker
vi l kunne lære os en masse om, hvordan vi skaber noget, der minder
om rigtig natur i Danmark med plads til den dynam iske stabilite t.
Det handler om e n visionær, langsigtet sikri ng af dansk natur. Om at
finde dynamikken, der blev væk.
MANGE ST EDER VIL vi være henvist til at fortsætte som hidtil ,
men etableringen af særlige nationalparker med plads til den dynamiske
stabilitet vil være netop den afgørende nyskabelse i dansk
naturforvaltning, der er brug for. Her kan man få store og sammenhængende
områder, hvor der kan eksperimenteres med at skabe
plads til, at naturen og arterne kan udvikle sig. Her kan også hentes
erfari nger, som kan styrke den langsigtede indsats fo r dansk natur og
bidrage til en videreudvikling af plejeindsatsen på halvnaturområ­
derne (heder, strandenge, overdrev m.fl.).
l rapporten fra det nyligt afsluttede Wilhjelm-udvalg foreslås seks
konkrete områder, hvor der kan skabes stor sammenhængende natur
i Danmark: Hederne i T hy, Li lle Vildmose, Mols Bjerge, Grib Skov,
Det Sydfynske Øhav og Høje Møn. Desuden peger Wilhjelm-rapporten
på behovet for at få skabt et eller fl ere store sammenhængende
naturområder på havet. Det er en flot start for den proces, der nu skal
i gang i de enkelte områder.

Velling Skov. Foto: Sert Wlklund
Naturskove er en mangelvare i
Danmark. l større sammenhængende
områder med naturskov hører
kronhjorten naturligt hjemme.
Den indvandrede til landet kort efter
istiden, og den spiller en vigtig rolle,
når det gælder om at sikre lysåbne
partier. Eghjorten (t.h. øverst)
- Europas største bille- er uddød i
Danmark, men den vil få mulighed
for at genindvandre til landet.
Pindsvinepigsvampen (t.h. nederst)
findes kun, hvor der er gamle, døde
træer.
Foto: Lars Geji/SIOFOTO
Levende Natur nr. 4- 2001 7

D
er er ingen enighed om, hvad øko­
logisk vin er. Officielt eksisterer
den slet ikke - blandt andet fordi det er
nødvendigt at sætte svovl til vin. l nogle
områder er det ligeledes ikke til at kom­
me uden om sprøjtning med 'bordeaux­
væske' (kobbersulfat) mod råd - hvis
ikke det er direkte påbudt.
Mere korrekt er det at tale om "vin frem­
stillet af økologisk dyrkede druer". De
fleste vinlande har sammenslutninger af
økologiske vinavlere, men de definerer
deres metoder og regelsæt forskelligt fra
land tilland og fra forening til forening.
Fælles er et mål om i videst muligt om­
fang at undgå brugen af kemiske pro­
dukter som pesticider, herbicider og
kunstgødning.
Det er nemmest at gøre i vinområder,
hvor en kombination af tørt, sundt klima
og en generelt høj plantesundhed i for­
vejen har reduceret behovet for sprøjt­
ning og kunstig gødning. Det er således
ikke et tilfælde, at det sydlige Frankrig,
Chile og i stigende grad Californien er
center for den økologiske bølge i vinens
verden.
Der er tre grupper inden for det, vi kan
kalde økologisk/bæredygtig vinfremstil­
ling:
• En lille gruppe biodynamikere, som
anvender Rudolf Steiners eller lignende
metoder, hvor plantens vækst følger må­
nens, jordens og planeternes rytme. Her
arbejdes også med homøopatiske prin­
cipper.
• Så er der en større gruppe økologiske
vinbønder, som har forpligtet sig til - og
skilter med - at overholde en række
nærmere definerede økologiske for- og
påbud.
• Og endelig er der en langt større, og i
praksis mere betydningsfuld gruppe,
som gradvist lægger driften over i økolo­
gisk retning, men som ikke vil forpligte
sig til i en presset situation at afstå helt
fra brugen af bekæmpelsesmidler.
Er økologisk vin bedre end konventionel
vin? Den er i alt fald ofte dyrere. Mange
af de store vine er langt fra økologiske,
og spørger man mig, er der smagsmæs­
sigt næppe vundet så meget ved at væl­
ge økologisk vin frem for konventionel.
Det bliver vist i høj grad et holdnings­
spørgsmål.
Det må nok indrømmes, at økologisk vin
har et lidt blandet rygte. l teorien skulle
den smage bedre end konventionel vin.
Når den sjældent gør det i praksis, kan
forklaringen være, at de vinmagere, der
sidder på verdens gyldne skråninger,
kun i meget ringe omfang endnu er kon­
verteret til økologi. Og at økovinene der­
for ofte laves af perifere producenter fra
marginale vinområder.
Et par anbefalinger
Foto: Aoss M. Horow•tz / lmageBank
Hvis man vil have garanteret "økologisk" vin, som
også holder for den kræsne gane, går man ikke galt
i byen ved at vælge enten en hvidvin fra østrigske
Nikolaihof eller fra Alsaceproducenten Marc Tempe.
l den røde afdeling har jeg besøgt huset Al bet i oya
i Penedes og kan roligt sige god for både produktions­
metoder og resultat. H .J. Hansen/Vinspecia listen for­
handler glimrende økovine fra Chåteau de Caraguilhes
i franske Corbieres.
Blandt de meget betydningsfulde foretagender, der
stræber efter bæredygtighed uden endnu at ville kalde
sig økologer, er spanske Torres, Chapoutier i Rhone
og californiskeGallo - verdens største vinproducent.
Vin fra disse producenter vil normalt ikke skuffe,
heller ikke folk med en mere kræsen gane (gælder dog
for Gallos vedkommende kun deres topvine).
Levende Na tur nr. 4 - 2001

Ny international præsident til WWF
E·mail t il WWF
Generelle henvendelser: wwf@wwf.dk
Regnskabsafdelingen: accounts@wwf.dk
Kampagneafdelingen: campaign@wwf.dk
Videnskabelig afdeling: conservation@wwf.dk
Pressesekretæren: press@wwf.dk
Levende Natur: levende.natur@wwf.dk
WWF har fået ny international præsident. Det er den tidligere general·
sekretær for Commonwealth, Mr. Emeka Anyaoku. "Ødelæggelsen af
miljøet og ubalancen i ressourceforbruget mellem de rige og de fattige
lande har i stigende grad negative konsekvenser for vores klode",
udtaler Anyaoku. "På den
baggrund er det en ære og
en stor udfordring at tjene
en organisation som WWF,
der arbejder for at skabe en
fremtid, hvor mennesker kan
leve i harmoni med naturen".
Emeka Anyaoku har i en kort
periode været udenrigmin is·
ter i Nigeria, men har
derudover arbejdet det
meste af sit liv indenfor
Commonwealth.
Blandt WWFs tidligere
internationale præsidenter
er Hollands forhenværende
premierminister, prof. Ruud
Lubbers, HKH Prins Philip
og HKH Prins Bernhard.
WWF Skov 2000 på skinner
Mil jostyreisens Grønne Jobpulje har bevilliget 1 million kr. til etablering og
drift af et WWF-Iedet initiativ, der skal styrke bæredygtigt producerede
træprodukter.
Verdens skove forsvinder og forarmes. En af de mest indlysende og hurtigst
virkende løsninger på det problem er at gore skovdrift bæredygtig.
Fores! Stewardship Council (FSC) er i dag den eneste globale, uafhængi·
ge og anerkendte certificeringsstandard for social, miljømæssig og øko·
nomisk bæredygtig skovdrift Den markedsdrevne FSC-standard er i
stærk vækst og på vej til at blive et adgangskrav på visse vigtige danske
eksportmarkeder for træprodukter. l Danmark er FSC-mærket også begyndt
at blive et krav, især indenfor tropiske træprodukter. F.eks. har et
flertal i Folketinget pålagt offentlige institutioner at bruge FSC-mærkede
produkler ved indkøb af tropiske træprodukter. En del virksomheder har
udtrykt onske om assistance og samarbejde med WWF i forbindelse med
omstillingsprocessen. Det er bl.a. for at kunne tilgodese de ønsker, at
WWF nu har etableret et dansk skov- og handelsinitiativ i tre år, WWF
Skov 2000.
WWF Skov 2000 skal etablere forpligtende partnerskaber med en række
ledende danske trævirksom heder. Interesseorganisationer og offentlige
institutioner vil også blive inviteret til at deltage. Ud over at hjælpe virk·
somhederne i gang skal WWF Skov 2000 arbejde med at modne marke·
det, oge udbudet af bæredygtige træprodukter og øge beskæftigelsen i
den del af træindustrien, der er bæredygtig.
Følgende 7 danske virksomheder er allerede medlem af initiativet:
Junckers Industrier AJS, Jysk Sengetøjslager AJS, Procore AJS, SeanGom
International AJS, Skjern Vinduer AJS, Stibo Graphic/Aarhuus Stiftsbog·
trykkerie, Trip Trap AJS.
12 Leve nde Natur nr. 4 - 2001
Betagende dansk natur
l samarbejde med Canon Danmark og Jyllands-Posten har WWF
Verdensnaturfonden i løbet af sommeren gennemfort en landsdækkende
fotokonkurrence, som stillede skarpt på dansk natur. Formålet har været
at åbne danskernes øjne for de naturoplevelser, vores land kan byde på
med fascinerende dyr, mærkværdige kryb, smukke blomster og betag·
ende landskaber. Samtidig har Verdensnaturfonden med konkurrencen
fået mulighed for at komme bredt ud med sin vision om mere vild natur i
Danmark. Resultatet har været overvældende- næsten 5.000 billeder
deltog i konkurrencen, og rigtig mange var utroligt gode. Vinderne blev
kåret den 22. oktober i Jyllands-Postens bladhus af Verdensnaturfondens
præsident HKH Prinsen, som samtidig åbnede en vandreudstilling med de
40 bedste fotos. 1. præmien, en rejse til Grønland eller Ca non udstyr for
25.000 kr., gik til de to biologistuderende Anders Brandt og Casper
Tybjerg for deres billede af en grøn smaragd-edderkop, en spændende og
ikke særlig kendt dyreart, som er et godt eksempel på de overraskende
rigdomme, vores natur rummer. 2. præmien, et Canon digital kamera og
farveprinter, gik til Jesper Tonning, der på smukkeste vis har fanget mor­
genstemningen ved Skader Å i Mygind Skov ved Randers. 3. præmien, et
Canon digital kamera, fik Finn Carlsen for sit fine billede af en råbuk i
Lyngby Åmose. På www.canon.dk/fotokonkurrence kan man se de 40
vinderbilled er. Her findes også en oversigt over udstillingssteder.
Vicegeneralsekretær i WWF
Michael Brinch Pedersen (41) er udnævnt til vicegeneralsekretær
i WWF Verdensnaturfonden med særlige ledelsesopgaver inden for
organisation og administration.
Han vil fortsat have ansvar for the
Nordie Partnership - et internationalt
samarbejde med nordiske
erhvervsgiganter om erhvervsli·
vets omstilling til bæredygtig ud·
vikling. Michael Brinch Pedersen
er HD med speciale i strategisk
ledelse og organisationsudvikling.
Han kom til WWF i 1993 og har de
sidste 5 år været leder af fondens
Videnskabelige Afdeling.

B E R E T N J N G-eksempler på akti viteter og resultater i året 2000/200 l
WWF Verdensnaturfondens regnskabsår dækker perioden J. juli-
30. juni. De aktiviteter og resultater, vi har valgt at omtale i det
f Ølgende, har således fundet sted i perioden juli 2000-juni 2001.
De er valgt udfra ønsket om at belyse spændvidden i WWF's arbejde.
PLADS TIL DANMARKS NATUR
WWF deltog i regeringens såkaldte Wilhjelm-udvalg, som var nedsat for at
give anbefalinger til en dansk handlingsplan for naturbeskyttelse og sikring
af den biologiske mangfoldighed i Danmark. Vores ind ats var med til at præge
udvalgets endelige rapport, som blev offentliggjort i august 200 l , bl.a.
med forslag om oprettelse af støn·e, fredede naturområder i Danmark.
Vi har fortsat nøje fulgt den danske gennemførelse af Habitatdirektivet, hvor
de enkelte EU-lande forpligter sig til at beskytte et stort antal vigtige naturområder.
Vi kan bl.a. konstatere, at WWFs såkaldte ''skyggeliste" over
manglende udpegede områder har haft en positiv indflydelse på Miljøministeriets
forslag.
Sammen med Nepenthes og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
(GEUS) afholdt vi den 5.-6. maj 2001 en konfe rence om samspillet
mellem store planteædende dyr og vegetationen i nordvesteuropæisk natur.
Konferencen, "Storvildt i dansk natur", gav myndigheder og andre deltagere
inspiration til nye perspektiver i den hjemlige forvaltning af større, sammenhængende
naturområder.
l februar 200 l udvalgtes de l O projekter- blandt 45 indkomne ansøgningerder
fik tildelt dette års pulje af Biodiversitetslegatet (i alt ca. 225.000 kr.).
Legatet er oprettet af Novo Nordisk og WWF for at imødekomme ansøgninger
om økonomisk støite til danske og internationale projekter om biologisk
mangfoldighed.
l den nu afsluttede fredningssag i Lille Vildmose bidrog WWF, med baggrund
i vores internationale erfaringer. med visioner for. hvordan et stort naturområde'
sikres i Danmark - til gavn for både dyr og publikum.
Naturk lagenævnets endelige kendelse tog i vid udstrækning hensyn til
WWFs synspunkter, der tillige bakkes op lokalt af bl.a. kommune og amt.
som vi i hele forløbet har haft en tæt og konstruktiv dialog med.
RENØSTERSØ
Den 30. november 2000 udgav vi sammen med Dagbladet Aktuelt et særtillæg
om miljøkonsekvenserne af E U's udvidelse mod øst og gennemførte et
debatmøde om samme emne. Efterfølgende afholdt vi i maj 200 l en konference
i Landstingssalen under titlen "Scenarier for landdistriktudvikling i
Østersøområdet i lyset af E U's udvidelse". Det kom bl.a. frem. at der i Danmark
er god klangbund for mange af WWFs synspunkter i forbindelse med
EU'slandbrugsreform og landdistriktudvikling.
l foråret afholdt Ren Østersø-programmet en vellykket GO konference med
,
deltagelse af over 60 forskellige organisationer og li O personer fra hele Østersøområdet.
Konferencens formål var at efterlyse egentlige forpligtelser til
bæredygtig udvikling i regionen. og man vedtog en " København-deklaration··.
som skal anvendes til at lægge pres på det mellemstatslige Østersøråd.
Vores engagement i Rusland har opnået fi ne resultater. Især kan nævnes, at
de manualer. projektet har udarbejdet vedrørende udvikling af naturturisme
og oplysning, vil få en officiel rolle i den nye strategi for Rusland naturreservater.
om Ministeriet for naturressourcer har udviklet.
Sponsorkampagnerne "Aktion Ulv" og "Operation Ursus", der har til formål
at informere om og indsamle private midler til naturbevarelse i Østeuropa,
har fortsat god opbakning (ca. 1.300 sponsorater).
LIV OG NAT UR I TROPERNE
WWF har gennemført en sammenhængende kommunikations- og lobbyindsats
for at fremme miljømærkning af tropetræ i Danmark (under FSC-ordningen,
Forest Steward hip Council). Kampagnen har omfattet forskellige
elementer, hvoraf kan nævnes: Information om FSC-mærkede havemøbler til
danske forbrugere via pressen, hjemmesiden og andre medier, påvirkning af
de største danske tropetræhandlere til at styrke indsatsen på FSC-området
samt påvirkning af den danske regering til at fremme FSC i histandspolitikken
og i den offentlige indkøbspolitik.
Afrika
Vi har takket være sponsorkampagnen "Operation Oskar" kunnet fastholde
vores bidrag til WWFs indsats for bjerggorillaerne i Uganda. Rwanda og DR
Congo. Arbejdet i denne uroplagede del af Afrika er vanskeligt, men det er
lykkede i et bredt samarbejde med mange partnere at sikre den lille bestand
af de stærkt truede dyr. Endvidere har vi støttet arbejdet med de mere talrige
lavlandsgorillaer. der dog i stigende grad også er udsat for alvorlige trusler.
Der er indgået aftaler om støtte til et projekt i Gabon om forvaltning af regnskov
og til et oplysningsprojekt i Cameroun for at reducere den negative effek
t ved den traditionelle udnyttelse af vilde dyr til kødfor yning ('bush
meat'). Via annoncering på TV kom der i sommeren 2000 yderl igere ca. 700
sponsorer til. og "Operation. Oskar" havde ved regnskabsårets udgang ca.
2.400 faste sponsorer.
Sydøstasien
l Thailand indledtes i juli 2000 med støtte fra Danced en oplysningskampagne
om problemerne med handel med truede dyr og planter. Samarbejdet med
projektets mange partnere indenfor rejsebranchen, turistindustrien. NGOerne
og myndighederne er forløbet godt og udvikler sig fortsat positivt. Den
danske kongefamilies besøg i Thailand i februar 2001 var med til at skabe
opmærksomhed om WWFs arbejde i landet -bl.a. besøgte kongefamilien et
WWF-projekt, der arbejder på at genudsætte tamme elefanter i naturen.
J Vietnam forløber det Danida-finansierede projekt til styrkelse af forvaltningen
af beskyttede områder efter planen. Målet for projektet er at udarbejde
et konkret forslag til et nyt forvaltningssystern for områderne.
l delstaten Sabah i Malaysia har vi i årets løb støttet WWF Malaysias arbejde
med at bevare de vigtige skovområder i højlandet omkring Ul u Padas.
Sponsorkampagnerne, der fok userer på bevarelse af dyre- og plantelivet i

Colobusaberne udgør en af de store
grupper blandt Afrikas mange aber. Man
regner i dag med 14 forskellige arter co­
lobusaber. Otte arter er mere eller mindre
rode i pelsen, og de kaldes alle
samlet for røde colobusaber. En anden
gruppe er karakteriseret ved, at alle arter
har en flot sort-hvid pels (en art er
dog helt sort). De fleste røde colabusaber
er udbredte i det vestlige eller cen­
trale Afrika, men tre arter findes kun i
Østafrika. Alle tre har en meget lokal ud­
bredelse og er truet af udryddelse. Foruden
arten på Zanzibar er det en art i et
par små bjergskove i det centrale Tanzania,
og en art i galleriskove ved udmundingen
af en flod i Kenya.
Colobusaberne har kun fire fingre på
hver hånd. Sammenligner vi med vores
egen hånd, er det overraskende tommelfingeren,
der mangler. Men hvad der
for os vil være stærkt invaliderende, er
altså lige sagen for colobusaberne. Det
var dog for svært at forstå for den forsker,
der i sin tid gav gruppen del lidt
mærkelige navn, for colobus er det
græske ord for handicap. En hånd uden
tommelfinger fungerer som en fleksibel
krog, og det er netop, hvad den trælevende
colabusabe har brug for, når den
svinger sig fra gren til gren. Den manglende
tommel gør det imidlertid vanske­
ligt at samle ting op, men det klarer
colobusaben ved at æde direkte med
munden og kun bruge hænderne til at
holde om grene og kviste.
Levende N at ur nr. 4 - 200 1 15

Af Anne-M a ri e Bj e r g , videnskabelig medarbejder WWF
,
G R ØN LA N DS K M ILJØ F O R KÆM P E R :
"Vi grønlændere er
ikke naturmennesker
Jens Peter Lange mener,
at der er brug for en
ærlig dialog på grønlandsk
mellem grønlændere om
udnyttelsen af naturen
i Grønland. Og det skal være
slut med at betragte vilde
fugle som høns.
- det er tom snak"
PÅ MANGE MÅDER er 42-årige Jens Peter Lange typisk for sin generation af grønlændere.
Han har taget uddannelse, har et godt arbejde som underviser på en teknisk skole, bor i en
større by og er gift og har to børn. Han har bil og båd, og i fritiden går han gerne på jagt.
Alligevel er Jens Peter Lange ikke helt tidstypisk. Han har nemlig turdet sætte sig op imod den
gængse mening om tingenes ti lstand i Grønland og tør oven i købet give udtryk for holdninger,
der også i den grad går på tværs af de etablerede.
- Jeg er opdraget til at turde sige min mening! Vi var fem brødre, og min far opfordrede os til
at diskutere og turde stå ved vores holdninger. Min morfar var fanger, og han og min fædrene
bedstefar, der var handelschef, var begge folk med deres meningers mod. Der blev diskuteret
ivrigt i fami lien! Vi boede i Qullissat på Disko, et lille samfund, hvor alle kendte hinanden. Da
jeg var færdig med skolen, ville jeg også være fa nger. Jeg skaffede mig udstyr og forberedte
mig på at drage op til Upernavik-distriktet for at blive fanger. Men så stillede min morfar, der
jo altså selv var fanger, spørgsmålet: Tror du, at fangererhvervet har en fremtid? Og jeg måtte
jo svare nej . Så solgte jeg mit udstyr og tog en uddannelse - og det har jeg aldrig fortrudt.
Jens Peter har bevaret sin interesse og den forståelse for naturen, som hans morfar har givet
ha m. Og det er baggrunden for, at han har taget initiativ ti l at starte Grønlands første miljøorganisation.
- VI GRØNLÆNDERE kalder os naturmennesker, men det er tom snak. Vi er bare vant til at
hente jagtbytte i naturen, når vi mangler penge. Men det gør os ikke til naturmennesker. Vi
skal tænke omvendt: Vi er afl1ængige af naturen, og derfor må vi til at passe på den. Naturen er
Levende Natur nr. 4 - 2001 17

god for os mennesker - vi bliver gladere og mere harmoniske, når vi
færdes i naturen, siger Jens Peter Lange.
- Men vi tænker efterhånden kun på penge her i Grønland. Vi stiller
spørgsmål som: Il vor meget kan jeg få ud af naturen - hvor mange
dyr kan jeg skyde og sælge? Men den går ikke længere. Så kommer
Greenpeace og andre udenlandske miljøorganisationer og fortæller
os, at vi misbruger naturen. Det er for dårl igt, at vi ikke selv kan se
det og gøre noget ved det.
Som sagt, så gjort. Jens Peter Lange er en handlingens mand, og
midt i forårets diskussion om raketskjold og provokeret af Greenpeace's
besøg tog han initiativet til en lokal miljøorganisation i ll ulissat/Jakobshavn,
hvor han har boet siden 1989.
- Mit første budskab var: Vi kan selv tage vare på naturen her i
Grønland - det behøver vi ikke Greenpeace til! Dernæst togjeg fat
på indsamlingen af havterneæg på Grønne Ej lanele (der ligger i den
sydlige del af Diskobugten). Mit budskab her var: Vores vilde havterner
er ikke høns - de lægger ikke et nyt æg hver dag!
18 Levende Natur nr. 4- 2001
DET ER EN VANSKELIG sag, Jens Peter Lange har taget fat på.
Grønne Ej lande er en lille øgruppe, der kan nås fra i alt fem byer og
bygder i den sydlige del af Diskobugten. Traditionelt har folk samlet
havterneæg på øerne hvert forår, og det har ikke tidl igere været noget
større problem, fordi det var besværligt at nå ud til øerne og antallet
af ægsamlere derfor var lille. Og havternerne vil ofte lægge
nye æg, hvis det første kuld går tabt. Men i dag har alle hurtige
både, og flere og flere tager ud til øerne. Havternerne kan slet ikke
følge med- efter et eller to forsøg med et nyt ægkuld opgiver fuglene,
og så bliver der ikke nogen yngel det år. Resultatet på Grønne
Ej lande er katastrofalt. Hvor der for få årtier siden fandtes verdens
største havternekoloni med omkring l 00.000 ynglepar på øen, blev
der sidste år ikke registreret en eneste rede.
Men hvordan får man folk, der har samlet æg på Grønne Ej lande i
generationer, til at forstå, at nu går den ikke længere- at nu må forårsindsaml
ingen af havterneæg stoppe? Jens Peter Lange ved godt,
at Landstinget vil tage sagen op og formentlig på et eller andet tids-

punkt vedtage el stop fo'r ægindsamlingen. Men i mellemtiden er
hans budskab om, at havterner ikke er høns, nået vidt omkring og
har givet anledning til megen snak i Diskobugten. Forhåbentlig kan
initiativet føre til, at havternen alter vender tilbage til Grønne Ej lande.
-PROBLEMET ER, at voksne mennesker har så svært ved at lave
om på deres vaner. Især de dår! ige vaner. Derfor skal vi have fat i
børnene. Det skal ske allerede i skolerne, så børnene lærer, at naturen
heroppe ikke er et uudtømmeligt skatkammer, hvor man bare
kan tage, hvad man vil. Jeg har etableret forbindelser til skolerne
her i Ilulissat, i Nuuk og i Aasiaat. M in e forbindelser er folk , der er
vant til at arbejde med børn og unge.
Jens Peter Langes nye organisation får opbakning fra adskillige byer
på Grønlands Vestkyst. Omkring 50 mennesker har henvendt sig for
at give udtryk for deres støtte, og det er mange i et land med kun
55 .000 mennesker og ingen tradition for miljøarbejde.
- Vi har fået fastsat vedtægter for organisationen, og i slutningen af
november blev vi etableret officielt som en NGO. Vi vil lægge ud
med en konkurrence om et logo og et godt navn. Det er vigtigt, at
folk får indflydelse lige fra starten, og navnet er vigtigt, så folk husker
det.
Jens Peter Lange har knyttet kontakter til Danmarks Naturfredningsforening,
der hjælper med at få organisationen til at fungere.
Samtidig har han bedt WWF Verdensnaturfonden om hjælp til sit
kampagnearbejde.
- Men jeg vil gerne slå fast, at det er en grønlandsk organisation, og
vores primære formål er at få grønlænderne til at tage deres ansvar
for naturen al vorligt. Vi skal føre diskussionen på grønlandsk, ellers
når vi ikke ud i alle krogene af vores samfund. Vi skal f.eks . have fat
i politikerne, så de også tør stå frem med upopulære holdninger. Det
er allerede lykkedes at få nogle politikere i tale.
Jens Peter Lange er fuld af fortrøstni ng til fremtiden. •
L eve nde Na t u r nr. 4 - 200 1 19

Af Tomm y Dy bb r o , v idenskabelig me da rbejder W\VF
På udkig efter de
store vingefang
20 Levende Natur nr. 4- 2001
Som en " flyvende dør". Sådan beskriver ornitologer ofte
de store ørne, som med et vingefang på over to meter svarer
meget godt til en stuedør. l hvert fa ld i størrelsen.
At se en af de store ørne, havørn og kongeørn, kredse over
landskabet er en fryd for øjet. Og heldigvis er denne mulighed
øget herhjemme i de senere år.
Bestanden af havørne er gået voldsomt frem i orge, Sverige
og Tyskland, og det er herfra, vi i vinterhalvåret får be-
l
søg af en del fugle, typisk 30-40 individer i alt. Det er formodentlig
også havørne fra den tyske bestand, som i de seneste
år har slået sig ned og er begyndt at bygge rede i
Danmark. I 200 l ynglede hele 7 par havørne i landet. Der
er også kommet flere kongeørne på den skandinaviske
halvø. Hvor der tidligere måske kun blev set 2-4 kongeørne
i vinterhalvåret, er ta llet nu snarere l 0- 15.

Massiv trussel mod læderskildpadder
Nogle af de vigtigste ynglepladser for verdens største havskildpadde,
læderskildpadden, findes i den nordlige del af Sydamerika ud til Atlanterhavet,
i staterne Surinam og Guyana. På bestemte strande går flere
tusind læderskildpadder op på land for at lægge deres æg i sandet, og
det er en væsentl ig del af hele verdensbestanden på ca. 35.000 dyr.
Truslerne mod de store havskildpadder, der kan blive over 2 meter
lange, er imidlertid tiltaget i de seneste år. I sæsonen 200 l har et hold
forskere fra WWF registreret, at hundredvis af læderskildpadder er
druknet i de net, som fiskere anvender ud for kysten. Fiskeriet er tiltaget
voldsomt i de senere år, og WWF har opfordret myndighederne til
at sørge for, at ikke kun selve ynglepladserne på strandene er beskyttede,
men at også fiskeriet i nærheden foregår på en måde, der ikke er til
skade for de truede skildpadder.
Hyaclnl·ara. Foto : Staffan Wldstrand l Naturbild
Flot gave til Jorden
Enestående naturområder på størrelse med Danmark er med et slag
blevet sikret for eftertiden. Det skete, da regeringen i Bolivia i september
besluttede at udpege tre af landets vigtigste vådområder til såkaldte
Ramsar-områder, opkaldt efter den internationale konvention, der forpligter
de tilsluttede lande til at beskytte de udpegede områder. Blandt
de tre områder er hele den bolivianske del af verdens største vådOimådc,
PantanaL Dette vådområde huser en fantastisk mangfoldighed af
dyr og planter, heraf et væld af truede arter som fx jaguar, ozelot og
kæmpeodder og verdens største papegøje, hyacint-araen. Pantanal er
delt mellem Bolivia, Brasilien og Paraguay. Bolivia har givet sin del på
15 % af Pantanal som en "Gave ti l Jorden" - det initiativ som WWF tog
for nogle år s iden, og som f.eks. forpligter giveren til at beskytte og
s ikre vigtige naturområder i verden. Presset mod Pantanal er øget kraftigt
i de senere år, men Bolivias flotte initiativ kan forhåbentlig vende
udviklingen, så der fremover bliver taget større hensyn til områdets
økologi. WWF arbejder nu på at få Brasilien og Paraguay til at følge
Bolivias eksempel.
22 Levende Natur nr. 4- 200t
l
Heldig redningsaktion på Seychellerne
.Gennem en effektiv indsats af et hold eksperter fra New Zealand er det
lykkedes at bringe tre af øerne i øgruppen Seychellerne i Det Indiske
Ocean væk fra katastrofekurs. Rotter, katte og mus er blevet totalt udryddet
fra de små øer Denis, Curieuse og dennes naboø. Dette har sikret
flere arter af enderniske fugle og krybdyr, som ellers var på nippet
til at blive totalt udryddet
af de indslæbte skadedy r.
Fuglearter som den ekstremt
sjældne og truede
Seycheller magpie ro b in
(med under l 00 individer)
og den truede væverfugl
Seycheller fod y (ingen af
arterne har danske navne)
findes ikke andre steder i
verden og var derfor i fare
for at forsvinde fra Jordens
overflade. Redningsaktionen
giver håb om at redde
disse og flere andre arter.
Nyt svin i ørkenen
Vortesvinet fra den afri kanske savanne er kendt af mange, også før
"Pumba" fra Disney indtog TV skærmene- om ikke på grund af sin
skønhed, så dog stadig på grund af sit udseende med hannens grotesk
store vorter på hovedet og de drabelige hugtænder. Først for nylig er
forskerne blevet enige om, at der fi ndes to forskellige vortesvin i
Afrika, savannevortesvinet og det "nye" ørkenvortesvin. I det ydre
ligner de to arter hinanden så meget, at fo rskellen først blev opdaget, da
man kiggede på kranier i støvede museumsmagasiner. Kranierne af
ørkenvortesvinene var fra en bestand, der uddøde i Sydafrika for over
l 00 år siden. Man frygtede derfor, at selve arten allerede var uddød,
men den er heldigvis stadig udbredt i de tørre dele af Kenya, Somalia
og Etiopien.

POSTBESØRGET BLAD
(0900 KHC) (51161)
Adresseringen er udskrevet fra WWF
Verdensnaturfondens medlemsregister
på edb.
Vedvarende adresseændring
bedes meddelt til postvæsenet.
(F lytteblanketter fås på posthuset)
Flere og flere betænker den vilde natur i deres testamente, og
det er vi i WWF Verdensnaturfonden taknemmelige for. Som
privat organisation er vores indsats for den truede natur nemlig i
vid udstrækning afhængig af de bidrag, vi modtager fra privatpersoner,
virksomheder, organisationer og fonde.
O Jeg vil gerne have tilsend t WWFs brochure om arv og testamente.
O Jeg vil gerne ringes op for en samtale om arv og testamente.
Navn:
Gade:
Post nr.: ....... · - ···· B y: ········ - ····························· ····················-········
Telefon: ..................................... . ... Evt. e-mailadresse:
Skulle De ønske at få mere at vide om, hvorfor det er en god ide
at oprette et testamente, så indsend kuponen. D e er også velkommen
til at kontakte vores rådgiver på arv og testamente, Peter
Mortensen, på telefon 35 36 36 35.
\ij
WWF
Ryesgade 3 F
+++ 1043 +++
2200 København N
Att. Peter Mortensen
Sendes ufrankeret
Modtageren
betaler portoen