© AdriAno gAmbArini / <strong>WWF</strong>-brAZil sammenfatning 2011 <strong>soja</strong> rapport Det danske forbrug <strong>af</strong> <strong>soja</strong> <strong>til</strong> foder er omkring 1,7 millioner ton om året, hvor <strong>af</strong> størstedelen kommer fra Brasilien og Argentina og bruges i dyrefoder. Det danske soj<strong>af</strong>orbrug pr. indbygger er fem gange højere end det europæiske gennemsnit pr. indbygger, og Danmark har derfor et stort ansvar for at sikre, at vores forbrug ikke leder <strong>til</strong> <strong>af</strong>skovning. Sojarapport 2011 Verdens skove er under pres, og der forsvinder årligt 13 millioner hektar. Drivkræfterne bag <strong>af</strong>skovning er mange og ofte forbundne, men der er ingen tvivl om, at <strong>af</strong>skovningen i Sydamerika er sammenhængende med den eksplosive ekspansion <strong>af</strong> <strong>soja</strong>plantager. Med denne rapport sætter <strong>WWF</strong> Verdensnaturfonden fokus på produktionen <strong>af</strong> <strong>soja</strong> og den <strong>af</strong>skovning produktionen fører <strong>til</strong>. Der trækkes tråde <strong>til</strong> danske aktører - virksomheder såvel som myndigheder. Rapporten fokuserer på, hvordan virksomheder og myndigheder reagerer i forhold <strong>til</strong> <strong>soja</strong>problematikkerne, og der gives anbefalinger <strong>til</strong>, hvordan disse aktører kan være med <strong>til</strong> at øge efterspørgslen på certificeret <strong>soja</strong>, som er dyrket på en ansvarlig måde og som kun medfører en begrænset merpris. Soja er en højtydende <strong>af</strong>grøde, der leverer meget protein pr. areal. Derfor fokuserer <strong>WWF</strong> Verdensnaturfonden i denne rapport på metoder, der kan reducere miljøeffekterne fra <strong>soja</strong>produktionen, frem for at skabe alternativer <strong>til</strong> <strong>soja</strong>. Dermed ikke sagt, at der ikke kan vise sig interessante alternativer <strong>til</strong> brugen <strong>af</strong> <strong>soja</strong>. Alle lande har ansvar for at reducere presset på verdens skove, blandt andet for at beskytte biodiversiteten og mindske udslip <strong>af</strong> drivhusgasser og dermed klim<strong>af</strong>or-andringer. Danmark har anerkendt dette officielt i <strong>af</strong>taleteksten for COP16 i Cancún, og virksomhederne har gennem deres CSR-politikker stort set alle vedkendt sig et miljø- og samfundsansvar. <strong>WWF</strong> har været med <strong>til</strong> at udarbejde standarder for ansvarligt produceret <strong>soja</strong> under initiativet RTRS (Roundtable on Responsible Soy). I 2011 er det første RTRS-certificerede <strong>soja</strong> kommet på marked. <strong>Den</strong>ne rapport vil forsøge at motivere flere danske virksomheder <strong>til</strong> at efterspørge certificeret <strong>soja</strong>, og inspirere de relevante danske myndigheder <strong>til</strong> at indtage en aktiv <strong>rolle</strong> for at fremme efterspørgslen efter certificeret <strong>soja</strong>. <strong>Den</strong> største barriere for at øge den danske efterspørgsel efter ansvarligt produceret <strong>soja</strong> virker i dag <strong>til</strong> at være en meromkostning, der pt. er på omkring 1 procent <strong>af</strong> markedsprisen for <strong>soja</strong>, samt manglende opmærksomhed omkring problemerne ved den nuværende produktion. Som baggrund for denne rapport er der lavet litteraturstudier og gennemført interviews med flere virksomheder omkring deres holdninger <strong>til</strong> RTRS. Baseret på dette konkludere rapporten at aktørerne i den danske kødproduktion, særligt foderstofproducenter, slagterier og mejerier, har en stor betydning for, at RTRS-<strong>soja</strong> bliver introduceret på det danske marked, men generelt er disse aktører fortsat for passive i arbejdet for at udvide brugen <strong>af</strong> ansvarligt produceret <strong>soja</strong>. Resultaterne indikerer dog også, at der er stigende interesse fra virksomhederne for RTRS. De danske detailkæder er fuldstændig passive i deres arbejde med <strong>soja</strong>, og vil først reagere, når de oplever markedspres. <strong>Den</strong> begrænsede opmærksomhed omkring <strong>soja</strong> problematikken er årsag <strong>til</strong>, at der pt. kun er tre danske virksomheder, der er medlem <strong>af</strong> RTRS - et langt lavere tal end i mange <strong>af</strong> de lande, vi normalt sammenligner os med. De danske myndigheder har ikke i <strong>til</strong>strækkelig grad adresseret miljøproblemerne ved konventionel <strong>soja</strong>produktion, og denne rapport giver derfor klare anbefalinger <strong>til</strong> myndighederne om at reducere det danske soj<strong>af</strong>orbrugs negative konsekvenser for de tropiske skove. side 4 side 5