eksplosiv atmosfære - LEDOC

Eks.: Driftsmæssigt varme overflader er f.eks. varmeanlæg, visse former for elektrisk materiel, varme rørledninger
osv.Varme overflader, der skyldes fejlfunktioner, er f.eks. dele, der løber varme på grund af utilstrækkelig smøring.
Hvis varme overflader kan komme i berøring med eksplosiv atmosfære, bør der overholdes en vis sikkerhedsafstand
mellem den maksimale overfladetemperatur, der kan forekomme, og den eksplosive atmosfæres antændelsestemperatur.
Den sikkerhedsafstand, der skal overholdes, er afhængig af zoneklassificeringen og fastlægges efter EN 1127-1.
Bemærk: Støvaflejringer har en isolerende virkning og forhindrer derfor, at der sker varmeafledning til omgivelserne.
Jo tykkere støvlaget er, desto lavere er varmeafledningen. Dette kan medføre varmeakkumulering og dermed
en yderligere temperaturstigning. Denne proces kan resultere i, at støvlaget antændes. Materiel, som i overensstemmelse
med direktiv 94/9/EF kan anvendes sikkert i en eksplosiv gas-luft-atmosfære, egner sig derfor ikke
nødvendigvis også til anvendelse i områder, der er eksplosionsfarlige som følge af tilstedeværelse af støv/luft.
3.2.3.2 Flammer og varme gasser
Såvel flammer selv som glødende faststofpartikler kan antænde eksplosiv atmosfære. Endog meget små flammer hører
blandt de mest effektive tændkilder og skal derfor generelt udelukkes i eksplosionsfarlige områder i zone 0 og 20. I
zone 1, 2, 21 og 22 bør der kun forekomme flammer, hvis disse er sikkert indesluttet (se EN 1127-1). Åbne flammer
fra svejsning eller rygning skal forhindres ved hjælp af organisatoriske foranstaltninger.
3.2.3.3 Mekanisk fremkaldte gnister
3. Tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner
I forbindelse med friktion, slag og processer, hvor der fjernes materiale, f.eks. slibning, kan der opstå gnister. Disse gnister
kan antænde brændbare gasser og dampe samt visse tåge-luft- eller støv-luft-blandinger (navnlig metalstøv-luftblandinger).
I det aflejrede støv kan der derudover som følge af gnister opstå ulmepletter, som derpå kan blive til tændkilde
for eksplosiv atmosfære.
Fremmedlegemer, f.eks. sten eller metalstykker, som trænger ind i materiel eller anlægsdele, skal tages i betragtning
som kilde til gnister.
Bemærk: Friktion, slag og processer, hvor der fjernes materiale, og hvori indgår rust og letmetaller (f.eks. aluminium
og magnesium) og legeringer heraf, kan udløse en termitreaktion, hvor der kan opstå letantændelige gnister.
Det er muligt at begrænse forekomsten af antændelige gnister i forbindelse med friktion eller slag ved at vælge hensigtsmæssige
materialekombinationer (f.eks. i forbindelse med ventilatorer). Med hensyn til materiel med driftsmæssigt
roterende dele skal man principielt undgå materialekombinationen letmetal og stål (undtagen rustfrit stål) de steder,
hvor der kan forekomme friktion, slag eller slibning.
31