eksplosiv atmosfære - LEDOC

Recommendations

Info

36 3. Tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner Bemærk: Hvis beskyttelsesforanstaltningen “eksplosionsaflastning” anvendes, skal der etableres en eksplosionsafkobling over for for- og efterkoblede anlægsdele. 3.3.3 Eksplosionsundertrykkelse Anordninger til eksplosionsundertrykkelse forhindrer gennem hurtig indblæsning af slukningsmidler i beholdere og anlæg, at det maksimale eksplosionstryk nås i tilfælde af eksplosion. Dette betyder, at apparater, der er sikret på denne måde, kun skal være konstrueret til et reduceret eksplosionstryk. I modsætning til eksplosionsaflastning begrænses virkningerne af en eksplosion til den indvendige del af apparaturet. Alt efter konstruktion kan eksplosionsovertrykket reduceres til ca. 0,2 bar. Bemærk: Nye anordninger til eksplosionsundertrykkelse bør afprøves og mærkes som sikringssystem i overensstemmelse med kravene i direktiv 94/9/EF. Bemærk: I forbindelse med eksplosionsundertrykkelse skal der i givet fald ligeledes etableres en eksplosionsafkobling til for- og efterkoblede anlægsdele. 3.3.4 Forhindring af, at eksplosionen forplanter sig (eksplosionsafkobling) Opstår der en eksplosion i en anlægsdel, kan denne forplante sig til de for- og efterkoblede anlægsdele og dér forårsage yderligere eksplosioner.Accelerationsvirkninger i installationer i anlæggene eller gennem forplantning til rørledninger kan føre til, at virkningerne af eksplosionen forstærkes. De eksplosionstryk, der opstår i den forbindelse, kan være langt højere end det maksimale eksplosionstryk under normale forhold og tillige i forbindelse med eksplosionstryksikker eller eksplosionstrykstødsikker konstruktion medføre, at dele af anlægget ødelægges. Der er derfor vigtigt, at eventuelle eksplosioner begrænses til enkelte anlægsdele. Dette sikres ved hjælp af eksplosionsafkobling. Til eksplosionsafkobling af anlægsdele er f.eks. følgende systemer tilgængelige: • hurtig mekanisk afspærring • slukning af flammer i snævre spalter eller gennem tilførsel af slukningsmiddel • hæmning af flammer ved hjælp af høj modstrøm • flammespærre i form af væske eller • sluser. Følgende aspekter er af betydning for den praktiske anvendelse:
Bemærk: I forbindelse med eksplosioner af gasser, dampe og tåge blandet med luft er aktive afspærrings- eller slukningssystemer ofte for langsomme på grund af den i givet fald meget høje forplantningshastighed (detonationer), hvorfor der her foretrækkes passive systemer som tilbageslagssikringer (f.eks. flammespærre i form af bånd eller væske). 3.3.4.1 Tilbageslagssikring i forbindelse med gasser, dampe og tåge For i forbindelse med eksplosiv atmosfære at forhindre flammetilbageslag, f.eks. gennem rørledninger, respirationsanordninger og fylde- og tømmeledninger, der ikke permanent er fyldt med væske, kan der anvendes tilbageslagssikring. Er det f.eks. ikke muligt at undgå, at der i en ikke-eksplosionssikker beholder til brændbare væsker dannes eksplosiv atmosfære, skal åbninger, der varigt har kontakt til områder, hvor der må forventes at forekomme tændkilder, og hvorigennem en eksplosion kan spredes til beholderen, have en konstruktion, der er sikret mod flammetilbageslag. Bemærk: Dette vedrører f.eks. be- og udluftningsanordninger, indikatorer for påfyldningsmængde samt fylde- og tømmeledninger, såfremt sidstnævnte ikke permanent er fyldt med væske. Skal det omvendt undgås, at flammer slår ud fra et apparatur til et eksplosionsfarligt område, finder førnævnte foranstaltninger tilsvarende anvendelse. En tilbageslagssikrings funktion er i det væsentlige baseret på en eller flere af følgende mekanismer: • slukning af flammer i snævre spalter og kanaler (f.eks. flammespærre i form af bånd, sinter) • hæmning af en flammefront, ved at uforbrændte blandinger slippes hurtigt ud (højhastighedsventiler) • hæmning af en flammefront ved hjælp af væskebassiner (f.eks. flammespærre i form af væske eller væskekapsling). Bemærk: I forbindelse med tilbageslagssikring sondres der mellem eksplosionssikre, “langtidsbrandsikre” og detonationssikre armaturer. Armaturer, der ikke har en langvarig brandmodstandsevne, kan kun modstå brand i et begrænset tidsrum (standtid) og mister derpå deres tilbageslagssikkerhed. 3.3.4.2 Afkoblingsanordninger til støv 3. Tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner Den tilbageslagssikring, der anvendes i forbindelse med gasser, dampe og tåge, kan ikke anvendes i forbindelse med støv på grund af risikoen for tilstopning. For at undgå, at støveksplosioner forplanter sig via tilstødende rørledninger, transportanordninger o.lign., og at der trænger flammer ud af anlægsdele, har følgende anordninger vist sig egnede i praksis: • Slukningsmiddelspærre: Eksplosionen registreres ved hjælp af detektorer. Fra beholdere med slukningsmiddel indsprøjtes slukningsmiddel i rørledningen, og flammen slukkes. Eksplosionstrykket foran slukningsmiddelspærren påvirkes ikke heraf. Også bag slukningsmiddelspærren skal rørledningen og det efterkoblede apparatur være konstrueret til at kunne modstå det tryk, der kan forventes. Slukningsmidlet skal være egnet til den pågældende støvart. • Hurtiglukkende skydeventil, hurtiglukkende spjæld: Eksplosionen i en rørledning registreres af detektorer. En udløsningsmekanisme lukker skydeventilen eller spjældet inden for millisekunder. 37
Page 1: Ikke-bindende vejledning for god pr
Page 4 and 5: Dokument, der er udarbejdet på gru
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse 1. ANVENDELSE A
Page 9 and 10: Indledning Eksplosionssikring er af
Page 11 and 12: Tabel 1.1: Eksempler på eksplosion
Page 13 and 14: For at gøre det lettere at anvende
Page 15 and 16: 2. Vurdering af eksplosionsrisici A
Page 17 and 18: staltninger efter vejledningens kap
Page 19 and 20: ændbare stoffer i luften ligger in
Page 21 and 22: — Nogle få gasser er meget lette
Page 23 and 24: 2. Vurdering af eksplosionsrisici B
Page 25 and 26: Bemærk: I filtre udskilles støvpa
Page 27 and 28: Rengøringsaktiviteterne kan regule
Page 29 and 30: • påfyldningsåbningers umiddelb
Page 31 and 32: Størrelsen af zonerne uden for tan
Page 33 and 34: Eks.: Driftsmæssigt varme overflad
Page 35 and 36: • Energirige udladninger (Gleitst
Page 37: 3.3.1.2 Eksplosionstrykstødsikker
Page 41 and 42: 3. Tekniske foranstaltninger til be
Page 43 and 44: 3.5 Krav til arbejdsudstyr Arbejdsg
Page 45 and 46: 4. Organisatoriske foranstaltninger
Page 47 and 48: der må anvendes i disse områder (
Page 49 and 50: Bortset fra særlige tilfælde, hvo
Page 51 and 52: 5. Koordineringspligt Såfremt indb
Page 53 and 54: I praksis indgår de koordineringsf
Page 55 and 56: plosionssikringsdokumentet i en gen
Page 57: 6.3.7 Koordinering af foranstaltnin
Page 61 and 62: A.1 Glossar For at sikre en entydig
Page 63 and 64: Eksplosiv blanding: Blanding af et
Page 65: Stoffer, der kan danne eksplosiv at
Page 68 and 69: 66 A.2 Bestemmelser og yderligere i
Page 76 and 77: 74 A.3 Eksempler på formularer og
Page 87: A.4 Direktiver 1999/92/EF, 89/391/E
Page 90 and 91:
88 L 23/58 DA De Europæiske Fælle
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96:
Page 103 and 104:
101
Page 105 and 106:
103
Page 107 and 108:
105
Page 109 and 110:
107
Page 111 and 112:
109
Page 113 and 114:
111
Page 115 and 116:
113
Page 117 and 118:
115
Page 119 and 120:
117
Page 121 and 122:
119
Page 123 and 124:
121
Page 125 and 126:
123
Page 127 and 128:
125
Page 129 and 130:
127
Page 131 and 132:
129
Page 133:
131
Page 139 and 140:
SALG OG ABONNEMENTER De betalingspu
show all

eksplosiv atmosfære - LEDOC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?