LØNSTATISTIK 2013 - Dansk Industri

DI LØNSTATISTIK 2013 – BILBRANCHEN SÅDAN BRUGES STATISTIKKEN
SIDE 4
SÅDAN BRUGES STATISTIKKEN
Statistikken dækker over virksomheder, der er medlem
af DI og foreningen. Statistikken viser timelønninger og månedslønninger
på udvalgte arbejdsfunktioner/titler. Ønskes
yderligere oplysninger om lønninger på funktionærområdet,
henvises til online lønstatistik di.dk/Personale/Loen/
NetStat/. Der er som supplement hertil udarbejdet en
særlig lønstatistik for ingeniørarbejde, som kan hentes via
DI's shop.
GENNEMSNIT VISER IKKE LØNNEN
Hverken denne eller andre statistikker kan give et håndfast
svar på, hvad den enkelte medarbejder bør have i løn.
I mange lønstatistikker vises alene lønniveauer beregnet
som et gennemsnit af lønningerne for de personer, som er
omfattet af statistikken. Sådanne gennemsnit dækker over
store variationer imellem de enkelte medarbejderes lønninger.
Der er stort set ingen, der netop får gennemsnitslønnen
– som hovedregel kan man sige, at 2 /3 af lønmodtagerne
får mindre end gennemsnittet, 1 /3 får mere. Statistikkernes
gennemsnitlige lønniveauer er således et alt for ufuldstændigt
grundlag, når den enkelte medarbejders løn skal tages
op til vurdering.
DEN ”TYPISKE” LØN
I DI’s lønstatistikker vises konsekvent lønninger i form af
median samt øvre og nedre kvartil. Medianen er den ”midterste”
løn forstået på den måde, at halvdelen af personerne
har en løn på eller under medianen. En fjerdedel af personerne
har en løn på eller under nedre kvartil. Tre fjerdedele
af personerne har en løn på eller under øvre kvartil. En god
tommelfingerregel er, at den ”typiske” løn – forstået som
den løn, flest oppebærer – ligger et sted imellem medianen
og nedre kvartil. Bemærk, at forekomsten af selv ganske få
relativt høje lønninger vil kunne ”trække” gennemsnittet op
over medianen og dermed et pænt stykke over den typiske
løn.
PAS PÅ ANDRE STATISTIKKER, ”HITLISTER” MV.
Som arbejdsgiver kan man i en løn for hand lings situa tion
ofte blive konfronteret med andre statistikker, som påstås
at vise, at medarbejderne har et ”lønefterslæb”. Vær meget
opmærksom på, hvordan disse statistikkers lønninger er
opgjort. Tjek f.eks., om de indeholder feriegodtgørelse,
genebetalinger eller pension. Husk, at alle lønstatistikker
fra DI (inklusive denne) har den kvalitet, at de er udarbejdet
på grundlag af de oplysninger, som virksomhederne
indberetter til Danmarks Statistik via DA. Det betyder, at
lønningerne i denne statistik er opgjort efter den nationale
standard, som er anerkendt af fagbevægelsen og de økonomiske
ministerier.
VÆR VARSOM MED SELV AT BEREGNE STIGNINGER
Vær opmærksom på, at statistikkens lønniveauer kan bevæge
sig op og ned af flere andre årsager end de ændringer,
som f.eks. er aftalt ved lokale lønforhandlinger. Derfor skal
man passe på med at sammenligne lønniveauerne i dette års
statistik med statistikken fra sidste år. Udviklingen fra år til
år i lønniveauet for en given arbejdsfunktion er et resultat af
følgende forhold:
» Ændringer i de individuelle lønninger aftalt ved lokale
lønforhandlinger
» Overenskomstmæssigt aftalte ændringer i pen sionsbidrag
mv.
» Ændringer i indtjening ved produktivitetsfremmende
lønsystemer herunder bonus
» Ansættelser og afskedigelser på de virksomheder, som
er med i statistikken
» Til- og afgang af virksomheder, som deltager i statistikken.
Eksemplet på næste side viser, hvorledes ændringer fra et
år til næste år i antallet af virksomheder og ansatte, som
indgår i statistikgrundlaget, kan påvirke udviklingen i statistikkens
lønniveauer. I eksemplet har der været en generel
timelønsstigning på 1,5 pct. fra 2012 til 2013, men statistikken
er også påvirket af, at der er kommet en ny virksomhed
med i statistikken for 2013. Oveni kommer, at der er sket
ændringer i beskæftigelsen på de virksomheder, som også
var med i statistikken for 2012. Den nytilkomne virksomhed
har et relativt højt lønniveau, og det er med til at trække
den samlede statistikstigning op på 2,7 pct.