Benjamin James Matthew vil lære undervisere at finde den ... - NETOP

... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger
nytº02 juni 2012 Årgang 09
Den indre ro
Benjamin James Matthew vil lære undervisere at finde den indre ro på et nyt fagkursus.
• Tema: Landsmøde 2012
• UdvikLing af besTyreLsen
• nye kræfTer i visborg
• friviLLighed og forpLigTeLse

2
Gammel Kongevej 39G, 1.
1610 København V
Telefon 33 93 00 96
www.netoplysning.dk
info@netoplysning.dk
nyt juni 2012
❞
Vi er ikke bange for at tage de gamle dyder frem igen: ansvarlighed,
sparsommelighed, tænksomhed, følsomhed, omsorg ...
Bente Dahl, Formand for NETOP
Vi kan ikke lade være
Hvad er det, der får os til at tage til
et landsmøde? Hvad får os til at
bruge en weekend på hinanden,
samværet og de nye input. Det er
ikke gratis, så hvorfor prioriterer vi
midler til et ophold på et hotel i Svendborg? Der er
ingen af os, der er tvungne til at være med. Mit bud
på et svar er: Vi kan ikke lade være.
I DEN FRIVILLIGE VERDEN, som NETOP lever i, kan
ingen tvinges til at deltage i noget. Lysten – og alene
lysten – driver værket. I den verden findes alene det
forpligtende, frivillige samvær.
VI SATTE HINANDEN I STæVNE i Svendborg.
Temaet var etik og etiske udfordringer, som vi har i
det daglige. Hele tiden løber vi ind i dilemmaer, som
vi må forholde os til. Det satte vi os for at snakke
om. Vi havde fået en glimrende foredragsholder,
Anne Marie Morris, til at komme med et oplæg.
VI FOLKEOPLySERE fik læst og påskrevet, vi fik
belyst relevante problemstillinger. For eksempel:
Hvordan kommer vi ud over rampen med vor kunnen
og viden? Hvordan råber vi det øvrige samfund
op, for at vise, hvad vi har at bidrage med? Hvad er
det folkeoplysningen skal besinde sig på fremover
for stadig at have en legitimitet til at være med?
Redaktion
Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende
Martin Thirstrup Hansen, redaktør
Redaktionsudvalg
Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand
Jan Johansen, Odense Aftenskole
Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre
Layout
Martin Thirstrup Hansen
Tryk: one2one, Odense
Oplag: 1.200 eksemplarer 4 gange om året.
DEN ENESTE LEGITIMITET, den eneste berettigelse,
vi har for at modtage offentlige støttekroner, er det,
at vi tilbyder ’ny viden’. Hos vores aftenskoler, i vores
foreninger kan interesserede søge ny viden. Den
viden kan serveres og tilrettelægges på forskellig
vis, så den taler til de forskellige målgrupper – og
det skal den. Vi skal bredt ud og komme så mange
som muligt i møde.
VORES STyRKE ligger i, at vi formidler kundskaber
og livsoplysning. I begrebet livsoplysning ligger et
andet begreb gemt. Nemlig ’livsduelighed’. Det indebærer
to ting:
1. viljen til at finde ud af, hvem man er
2. lysten til at blive det, man kan
Helt som da Grundtvig i sin tid slog på tromme for
at indrette mødesteder, hvor de, der dengang søgte
viden, kunne finde den. Det er helt det samme i
dag. Vi i NETOP tilbyder mødesteder, hvor mennesker
mødes og finder viden. Vi er ikke bange for
at tage de gamle dyder frem igen: ansvarlighed,
sparsommelighed, tænksomhed, følsomhed, omsorg
og derved får vi, som ved rent trylleri: livsmod
og livsglæde.
Bente Dahl
Formand for NETOP
Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen
forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte
uopforderede indlæg. De synspunkter, der
udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE-
TOPs synspunkter.
Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Næste deadline: 27. august 2012
Forsiden: Benjamin James Matthew underviser
på nyeste tilbud i NETOPs fagkurser.
(Foto: The Institute of Spiritual Learning)
ISSN 1603-6166

04
11
16
juni 2012 Årgang 09
TEMA
LandsMøde 2012
04 indtryk fra et landsmøde
flemming gjedde fra dansk folkeoplysnings samråd
fortæller om sin deltagelse på landsmødet.
06 folkeoplysningen skal dyrke ...
annemarie Morris gav et 'godt, gammeldags højskoleforedrag'
og talte om etik i folkeoplysningen.
08 eventyret om regionerne
det formelle landsmøde bød på en debat omkring
regionernes fremtid.
09 Ledelse til tiden
Henning Hansen fortæller om de stigende krav til
foreningers bestyrelser.
10 Udvikling af bestyrelsen
netop planlægger et pilotprojekt, der fokuserer på
målrettet udvikling af foreningsbestyrelser.
11 nye kræfter bærer videre
fokus på visborg Husflidsforening.
13
fonde og foreninger/stat og marked
anmeldelse af bogen 'Civilsamfundets aBC'.
14 efteruddannelse i indre ro
nyt tilbud i netops fagkurser om personlig udvikling.
16
nytº02
Ligheder og forskelle ...
internationalt projekt om identitet i forskellige lande.
nyt juni 2012
3

TEMA LanDsmøDe 2012
Indtryk fra et
landsmøde
Af Flemming Gjedde, Organisationskonsulent, DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd)
Dansk Folkeoplysningssamråd
(DFS) har 33
medlemsorganisationer
og på
sekretariatet har
vi brug for en tæt
kontakt til vore
medlemsorganisationer og et godt kendskab
til deres aktiviteter. En af mulighederne
er at deltage i medlemsorganisationernes
årsmøder. Her har man mulighed for at møde
aktive bestyrelsesmedlemmer og ansatte fra
hele landet. Vi prøver derfor på DFS’ sekretariat
at deltage i så mange møder som muligt.
Jeg havde på forhånd studeret det tilsendte
program og mødte forventningsfuld op på
Hotel Svendborg lørdag middag. Efter registrering
var der frokost. Mødet startede
kl. 13.00 og indledtes med en sang. Sekretariatsleder
Bernhard Trier Frederiksen
bød velkommen.
Om mig og jeg
Dagens hovedtaler var Annemarie Morris,
som er tidligere gymnasierektor, højskoleforstander,
medlem af Etisk Råd og nu lærer
på Løgumkloster Højskole. Hun er en erfaren
rejseleder og foredragsholder, og hun
talte om Dagligdagens etik i folkeoplysningen.
Annemarie tog udgangspunkt i DFS’
nye Strategi 2012-17, hvis form hun fandt
4
nyt juni 2012
NETOP afholdt landsmøde den 28.-
29.april i Svendborg. Der deltog ca. 70
personer fra NETOPs lokalforeninger.
Jeg var inviteret med som gæst.
utroligt kedelig, men indholdet roste hun.
Folkeoplysning er – ifølge Annemarie
Morris – den åbne samtale. Når folk med
forskellige holdninger mødes, sker der noget.
Den åbne samtale kan modgå ensomhed
og isolation. Hun kritiserede politikerne
for strudsementalitet, når de hellere lytter
til spindoktorer og fokusgrupper end til
almindelige mennesker.
Demokrati er lige som kærlighed. Det
kan overleve alt, blot ikke ligegyldighed og
manglende omsorg.
Det er spørgsmålene
i den åbne samtale,
der er interessante.
❞Snakken
ved bordene
gik
lystigt og
maden var
rigelig ...
Hvilket samfund
ønsker vi os?
Der er en afgrundsdyb
forskel på
mediernes tilbud
om underholdning
og almindelig menneskelig
samtale.
Mange mennesker
melder sig ind i
foreninger, der
fokuserer på enkelt-
sager og snævre formål. Folkeoplysning
har et bredere perspektiv.
Egeninteressen dominerer i disse år. En
fagforening markedsfører sig med sloganet:
Vær solidarisk med dig selv! Mig-generatio-
nen forventer at være i centrum (X-factor).
Man skal hellere tænke: Jeg. Hvem er jeg?
Lære sig selv at kende, lytte til andre og
sammen finde ud af, hvad man kan gøre.
Fælles oplevelser og fornemmelsen af at
kunne noget, at være en del af samfundet,
er det, der betyder noget.
Ord som 'Oplysning' og 'Lyst til læring'
knyttes i Undervisningsministeriet kun til
kompetence og uddannelse. Det formelle
skolesystem fokuserer på egeninteresse. Almen
dannelse er forsvundet. I det formelle
system tæller kun kundskabstilegnelse.
Begrebet Livsoplysning tæller ikke mere.
Grundtvig definerede formålet med oplysning
sådan: ”For at folk skal blive kloge på
andet end sig selv og egen fordel”.
Folkeoplysningens chance er at være det
modsatte af passiv underholdning, at tilbyde
mulighed for samtale. Hvis folkeoplysningen
kun tilbyder underholdning, kan man
lige så godt nedlægge den.
Maritim workshop
Efter debat og kaffepause fordelte deltagerne
sig i 9 forskellige workshops.
Jeg deltog i ”Folkeoplysningen og lokale
samarbejder”. Elinor Harder, skoleleder i
FO Svendborg, fortalte i Marineforeningens
klubhus i et af de gamle pakhuse på Svendborg
havn om samarbejdet mellem FO
Svendborg, Marineforeningen og Maritimt

Opmærksomme tilhørere - med Flemming Gjedde i forgrunden.
Center Svendborg. Gennem samarbejdet udnytter man
hinandens styrker, og de sidste 2 år har man afholdt
80 foredrag med i snit 45 mennesker. Imponerende.
Vi besøgte også Svendborg Museums sejlskib ”Viking”,
hvor en af medarbejderne viste rundt og fortalte.
Lørdag aften var der festmiddag med efterfølgende
musikalsk underholdning og dans. Snakken ved bordene
gik lystigt og maden var rigelig. Nogle af os fik
efterfølgende en godnat-øl i baren, før vi gik i seng.
Den formelle del
Det formelle landsmøde foregik søndag formiddag.
Her deltog 60 stemmeberettigede. Formanden, Bente
Dahl, henviste til DFS’ ”Drastiske ændringer ...” og
”Strategi 2012-17” samt debatten på DFS’ repræsentantskabsmøde.
Hun nævnte Christine Antorinis planer
for Ny Nordisk skole – en kombination af åndens og
håndens arbejde. NETOP vil arbejde for at inkludere
de frafaldne unge, og Dansk Husflid har ekspertise i
at ”lære med hænderne”.
NETOP og Dansk Husflid har nedlagt det interessentskab,
man skabte ved fusionen, og fremover handler
det mere om praktisk og personalemæssigt samarbejde.
Sekretariatsleder Bernhard Trier Frederiksen gav en
beretning fra sekretariatet. Antal lokalafdelinger er
nogenlunde konstant og der er aktivitet i 56 kommuner.
Timetallet var i 2011 konstant i forhold til 2010, når der
ses bort fra at HOF Gentofte ikke længere er medlem.
EDB-administrationssystemet DOFO er efterhånden
10 år gammelt og volder en del problemer. Det er
dyrt og besværligt at opdatere. Derfor overvejer man,
hvilken løsning man skal vælge fremover.
Regnskabet viste et underskud på 313.000 kr., men
det skyldes primært et mindre tilskud fra Tipsmidlerne
end budgetteret.
Der var fremsat et forslag om vedtægtsændringer.
I øjeblikket indstilles kandidater til bestyrelsesvalget
på en række regionale møder. Men ikke alle regioner
fungerer efter hensigten og derfor var der forslag om
at henlægge alle valghandlinger omkring bestyrelsesvalg
til landsmødet. Det affødte en længere debat om
regionernes rolle og bestyrelsen fik pålagt at udsende
et forslag til vedtægtsændringer i god tid inden næste
landsmøde.
Bente Dahl takkede den afgående næstformand, Peter
Delcomyn fra Hovedstadens Husflidsforening for hans
store indsats i bestyrelsesarbejdet.
Som ny næstformand valgte landsmødet Hans
Grishauge, der er medlem af bestyrelserne i NETOP
København og NETOP Hvidovre og til dagligt sekretariatsleder
for Grundtvigsk Forum.
Ansigt på personer
Mødet sluttede søndag middag, og før afrejsen fik
vi udleveret en pose med en lækker sandwich og en
flaske vand til hjemrejsen.
Jeg var glad for at være med og havde mange gode
snakke med mange af deltagerne. Når man sidder på
DFS’ sekretariat er det en stor fordel at kunne sætte
ansigter på de personer, man har kontakt med pr. telefon
og e-mail. Og jeg fik et større kendskab til NETOPs
organisation og aktiviteter.
nyt juni 2012
5

Annemarie Morris er lærer på Løgumkloster Højskole, tidligere gymnasierektor, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd.
Med udgangspunkt i blandt
andet DFS’ debatoplæg
”Drastiske ændringer er
nødvendige” gav Annemarie
Morris sit bud på
folkeoplysningens rolle i tidens strømninger:
”Vi lever i en tid, hvor overfladisk kommunikation
har aflyst fordybet konversation.
Hvor nytteværdi er blevet erstattet af
en ’noget for noget’ mentalitet. Og hvor
fagligt målbare kompetencer vægtes højest
i uddannelsessektoren bredt set. Vi skal
stille os selv spørgsmålet, om vi vil ’underholdes
til døde’ eller bruge tid på at lære
og sætte os ind i noget nyt?” indledte hun
og fortsatte: ”Modsat mange andre lande
og samfund har vi muligheden for at holde
hjerne og hjerte i brug hele livet og vinde
’oplysthed’.”
Samtidig kritiserede Annemarie Morris
politikerne for at have en ’strudsementalitet’.
De stikker hovedet i busken og går
mere op i at forholde sig til spindoktorer
fremfor at tage en reel debat:
”I nyhedsudsendelser og medier er det blevet
populært at få meninger fra spørgeskemaundersøgelser
eller fokusgrupper fremfor
gennem reel diskussion og samtale. Man er
gået over til at stille de samme spørgsmål
på alle kanaler som en quiz mentalitet, hvor
der er hurtige spørgsmål, der kræves hurtige
svar på, så man kan komme videre. Men
videre til hvad?”, spurgte hun.
”Vi skal satse på åben samtale, udnytte den
6
nyt juni 2012
vilje, vi har til at diskutere for at komme
videre. Folkeoplysningen kan bringe folk
sammen i forum på tværs af andre fora i
samfundet, og i den forbindelse kan der
skabes åben samtale om, hvor vi vil hen.
Samtalen forstummer mange steder, men
demokratiet har det ligesom kærligheden
– de tåler ikke mangel på omtanke eller
ligegyldighed”, fastslog Annemarie Morris.
”Når stærke kræfter mødes – også menneskelige
kræfter – sker der noget. Og i
folkeoplysningen er der en mangfoldighed,
som er en styrke. Folkeoplysningen skal
dyrke mangfoldigheden frem for at ensarte.”
Lydhørhed og fordybelse
”Men hvordan får vi skabt et samfund, vi
kan komme videre i? Det vil folk gerne
debattere, og der er en spæd begyndelse i
ordene kvalitet, samarbejde og nytænkning,”
sagde Annemarie Morris og hentydede
til NETOPs værdier, der stod skrevet på
et banner ved scenen. ”NETOP fremstår
som troværdig, når man har taget den lange
debat, der kræves for at nå koncensus om
værdi-ord. Og det, der rører os borgere i
en debat, er en chance for folkeoplysningen.
Folkeoplysningen har engagement i
helheden fremfor personlige, snævre interesser,
men det er også folkeoplysningens
opgave at sætte debatten ind i det store,
brede perspektiv. Spørgsmål som: Hvad
har vi til fælles? Hvad vil vi bevare? Hvad
er det, der adskiller os som forskellige?”
fol
dyr
”Som folkeoplysere må vi spørge os
selv: Hvordan kan vi fremstå som kulturelt
selvbevidste? Hvordan får vi modet til at
at sige fra?”, fortsatte Annemarie Morris.
”Folkeoplysningen er som radioen før
TV’ets indtog i hjemmet: Der krævedes
noget for at lytte, og det krævede koncentration
for at få udbytte af det. Det kræver
fordybelse at lære, lytte og forstå, og det
er ikke kun folkeoplysningens opgave men
også folkeoplysningens berettigelse.”
Annemarie Morris kom med kritik af
folkeskolen af i dag, hvor uddannelse i gamle
dage bestod af to spor: et fagligt spor og et
livsoplysnings spor. ”Kernen i uddannelse
handler om mod til at sige, hvem man er,
og om at uddanne sig til et job, som man
evner. Der hører andet til i et godt liv end
uddannelse – uddannelse er vigtigt men ikke
livsvigtigt”, tilføjede Annemarie Morris.
No man is an island …
Annemarie Morris fortalte om et slogan,
hun så for nogle år siden: ”Vær solidarisk
med dig selv”. Efter hendes mening stred
det imod det behov, vi har, hvis vores fællesskabsfølelse
skal styrkes. ”Globaliseringen
sætter os under pres i samfundet, og
nogle mener måske, at globalisering og
folkeoplysning er et umage begrebspar,
fordi globaliseringen kommer udefra som en
trussel mod det danske, og folkeoplysningen
er vokset op af den danske muld. Jeg mener,
de to hænger sammen, for folkeoplysningen

TEMA LanDsmøDe 2012
keoplysningen skal
ke ManfoldigHeden
kan hjælpe os med at tackle udfordringerne
ved globaliseringen”.
Annemarie Morris kom med kritik af en
anden af tidens tendenser: “Vi er gået fra
ordet ’jeg’ til at bruge’mig’ som genstand for
verdens opmærksomhed. ’Jeg’ hedder ’vi’
i flertal, mens ’mig’ kun kan blive til ’mere
mig’. Her kan folkeoplysningen markere
sig, for vi har nogle kernebegreber, vi kan
tage udgangspunkt i, og som kan vise og
lære, at vi har mere til fælles end forventet
med andre, med ’de fremmede’ ude i Verden
- med dem, vi ikke kender.”
Set med Annemarie Morris’ øjne, er det
forkert at ville integrere, for det betyder,
vi vil have andre til at ligne os. ”I stedet
skal vi skabe sammenhængskraft mellem
alle: unge, gamle, folk i forskellige farver.
For vi er folkeoplysning , ikke en snæver
interesseorganisation”, siger hun.
Men man kan ikke lære om sig selv gennem
sig selv. Annemarie Morris henviste
til et citat af journalist og redaktør Anne
Knudsen, som siger, at man ikke kan finde
sig selv alene, men kun gennem andre.
Overskriften henviser til den engelske
videnskabsmand og digter John Donnes
digt fra 1624, ”No man is an island entire
of itself”, som Annemarie Morris læste op
og oversatte.”Vi skal dyrke fællesskabet og
mangfoldigheden i folkeoplysningen. Da
Grundtvig ville åbne højskole, var hans
argumentation over for Christian XIII også,
at ”folk skulle blive klogere på andre end
NETOP inviterede højskolemennesket Annemarie Morris til
landsmøde for at give et ’godt, gammeldags højskoleforedrag’ – og det
fik vi! Under overskriften”Dagligdagens etik i folkeoplysningen” fik
Annemarie Morris rusket op i NETOP og folkeoplysningen generelt.
sig selv end sin egen øjeblikkelige fordel”,
sagde Annemarie Morris.
Folkeoplysningens rolle?
Men hvad skal folkeoplysningen forsyne
sig med for at bevare sin position i Verden,
i den strategiske position som folkeoplyser?
Annemarie Morris havde et bud: ”I folkeoplysningen
skal vi være med til at skabe
grundlæggende enighed, ikke enshed. Vi
skal sætte folkestyret på dagsorden, finde
ud af, hvordan vi sikrer, at det udspringer
fra folket. Folkestyret er en levende størrelse.
Vi kan undersøge, hvordan det står
til med lighedsbegrebet. Vi er ved at blive
så ens i dag blandt andet på baggrund af
fosterscreening, så vi skal værne om mangfoldigheden
. Vi skal dyrke mangfoldigheden.
Folkeoplysningen skal indgyde
livsglæde, lisvmod, give lyst til at skabe
noget sammen, så vi ikke går til i livsangst
– vi skal ikke være jubelidioter, men som
Søren Kierkegaard udtrykker det, skal vi
”lære retteligen at ængstes”. Folkeoplysningen
kan oplive og oplyse. Vi skal lære
ansvarlighed, bæredygtighed og økologi. Vi
skal tage gamle dyder op, så vi kan forsvare
os i det, der måtte komme. Hvad der skete
for radioen må ikke ske for folkeoplysningen:
radioen var de ensommes medie,
men også for de tænksomme, de følsomme,
de lydhøre. En passion er med til at danne et
menneske, og folkeoplysningen kan dyrke
passionen og udnytte de ressourcer, folk
Af Henriette Corvinius Andersen, Konsulent
har hver især. Folkeoplysningen skal skabe
mellemfolkelig debat og udbyde kurser i
det, vi ikke har lært, som man lærte i gamle
dage, nemlig livsduelighed”, sluttede Annemarie
Morris.
Som en krølle på Annemarie Morris’
foredrag siger kulturminister Uffe Elbæk
i sin invitation til folkemøde på Bornholm:
”Ideen er enkel og dermed også god, nemlig
den levende samtale, og det er jo det, folkeoplysning
er”. Også NETOPs landsformand,
Bente Dahl, kom i sin beretning ind på DFS’
debatoplæg, og hun perspektiverede til
Børne- og ungeminister, Christine Antorinis
oplæg om Ny nordisk skole, hvor man vil
have flere praktiske fag tilbage i skolen.
Bente Dahl understregede, at her skal NET-
OP på banen med husflidsforeningernes
ekspertise i at ”lære med hænderne”. Der
ligger en stor udfordring for folkeoplysningen
i at skulle klare sig i tiden og samtidigt
finde tilbage til fortidens dyder.
Links
På netoplys.dk/netop_tilbyder/NETOPnyt
finder du links til følgende:
• Debathæftet ”Drastiske ændringer er
nødvendige”
• Politisk efterord - Ny nordisk skole:
af Christine Antorini (A) og Nanna
Westerby (SF)
• Kulturminister Uffe Elbæks invitation til
Folkemøde på Bornholm i juni 2012
nyt juni 2012
7

TEMA LanDsmøDe 2012
Eventyret om
regionerne
Eventyret om forbundsdemokratiet og de syv små regioner fik sig endnu et
kapitel på det overståede landsmøde. Regionerne skulle bide af det forgiftede
æble og nedlægges, hvis FO Nordfyns forslag blev vedtaget.
Af Bernhard Trier Frederiksen, Sekretariatsleder
Der var en gang et
landsmøde i NETOP. Det
var i 2012. Og på det
landsmøde var hovedpunktet
så afgjort FO
Nordfyns forslag om nedlæggelse af NE-
TOPs regioner. Regionerne blev indført i
NETOP i 2008 for at bringe den demokratiske
proces tættere, rent geografisk,
på NETOPs medlemsforeninger. Efter
modellen skal foreningerne i hver region
indstille en kandidat til valg til styrelsen –
selve valget foregår på landsmødet.
Baggrunden for FO Nordfyns forslag var,
at regionerne ikke udfører den ønskede
demokratiske funktion.
I hvert fald ikke godt nok.
Og noget er der om snakken. For selvom
indstillingen af styrelseskandidat i flere
regioner er sket efter god debat og drøftelse,
har indstillingsproceduren ved ligeså mange
regionsmøder haft skær af tilfældighed eller
har været præget af træghed og lille lyst
til at blive indstillet. Og så skal det med,
at antallet af aflyste regionsmøder – og
dermed manglende indstilling af kandidat
til styrelsen – op til landsmødet 2012 aldrig
den nye styreLse
Efter landsmødet består NETOPs styrelse i
den kommende periode af (fra venstre):
Bente Dahl, Chris MacKay, Tine Bille,
Pernille Roth, Sanne Bjørn, Kaj Andersen,
Elinor Harder, Bent Kroghly og Bernhard
Trier Frederiksen
Ikke på billedet: Hans Grishauge, Syrén
Mortensen, Morten Beck Christensen, Finn
Glibstrup, Lise Lundgreen, Lissi Kjær Christensen,
Anna Kolind, Else Marie Schjerning
og Martin Thirstrup Hansen
8
nyt juni 2012
været flere med i alt tre aflyste regionsmøder
ud af mulige syv.
Modstand
Modstanden mod FO Nordfyns forslag
kom fra to kanter. Dels fra de regioner,
hvor regionssamarbejdet faktisk fungerer
fint, og dels fordi flere havde besvær med
at forstå indholdet af forslaget.
Hensigten var at fjerne al form for demokratisk
valg fra regionerne, og derefter lade
alle valg foregå på landsmødet. Forvirringen
opstod blandt andet, fordi det allerede
i dag er sådan, at alle valg foretages på
landsmødet. Regioner, som ikke ønsker at
indstille kandidater kan med de nuværende
vedtægter bare lade være.
Løsningen
Enden på den del af historien blev kompromiset
på den hvide hest.
NETOP eksisterer indtil videre med de
’gamle’ vedtægter og er altså indtil videre
opdelt i syv regioner, som det er beskrevet
i vedtægterne. Samtidig blev den nyvalgte
styrelse pålagt at udarbejde et forslag til
vedtægtsændring, som fjerner kravet om
demokratiske handlinger, for eksempel
indstillinger fra regionerne. Omvendt skal
regionerne ikke nedlægges. De skal bestå,
hvis de vil og kan følgelig selv – hvis de
vil – foranstalte de demokratiske handlinger,
de vil. Herunder indstillinger og valg. Om
det så betyder en lykkelig slutning, vil kun
fremtiden vise.
LandsMødebesLutning
Styrelsen pålægges at der til næste års
landsmøde, i 2013, kommer et forslag,
som bevarer regionerne, men placerer
hele valghandlingen til styrelsen på selve
landsmødet:
Vedtægtsændringerne skal således opfylde
følgende:
• Hele styrelsen vælges på landsmødet
• Regionerne bevares
• Styrelsen har pligt til at udsende
vedtægtsændrings-forslaget inden
udgangen af 2012
• Forslaget til vedtægtsændringer skal
jf. § 9.2 i vedtægterne indeholde ikrafttrædelsesbeslutning
som sikrer, at valg
til styrelsen på årsmøde i 2013 sker
efter de nye regler.

TEMA LanDsmøDe 2012
ledelse til tiden
Det er ikke længere nok blot at brænde for sagen. En moderne
forening med ambitioner om udvikling skal også 'kunne'.
På en af landsmødets populære workshops fortalte Henning
Hansen om de nye krav til foreningsledelse.
Af Henning Hansen, SportHouse
Hvad leder du efter? Det
spørgsmål burde enhver
leder stille sig selv engang
i mellem. Det gælder også
ledere i foreningslivet. Kravene til dagens
og morgendagens ledere stiger og ændrer
sig konstant. Derfor er der behov for at vurdere,
om vi har den rette organisation med de
rigtige kompetencer. Bestyrelsesarbejdet skal
ikke længere bygge på mavefornemmelser,
interesse og 20 års erfaring. Udgangspunktet
bør være kompetencer og dernæst interesse.
Slut med sololedelse
Timeglasset for sololederen i bestyrelsen er
ved at løbe ud. Foreninger og bestyrelser,
hvor det er én mands værk er en saga blot.
Bestyrelsesarbejdet skal være et teamwork.
Når vi her taler om team er definitionen
følgende:
”Et team er en gruppe, hvis medlemmer
arbejder i tæt forening
ved hjælp af en arbejdsdeling,
som på bedste måde afspejler det bidrag,
den enkelte kan yde til det fælles mål.”
teMaer i det NuværENDE
bestyreLsesLokaLe
Ildsjæle med hjertet
Drift
Interesse
Stabilitet
Tro og fornemmelse
Livsstil
Centralisering
Frivillig involvering
Traditioner
En af de første forudsætninger, som skal
være på plads for, at vi kan tale om et team
er, at vi som bestyrelse arbejder efter fælles
mål. Testen her er, at vi beder bestyrelsen
om at gå uden for døren, komme ind en
efter en og fortælle, hvor foreningen er på
vej hen. Resultatet er ofte, at bestyrelsesmedlemmerne
er på vej flere forskellige retninger.
Det giver udfordringer i hverdagen,
at det for nogle handler om deres eget lille
projekt i stedet for foreningens projekt.
Hvor vil I hen?
Derfor bør enhver forening have en udviklingsplan
med angivelse af fælles retning
for, hvor foreningen skal hen på længere
sigt for eksempel tre år. Det er med til at
definere, hvad vi i de kommende år arbejder
mod. Hermed bliver det lettere for
bestyrelsen at sige ja/nej til nye ideer og
projekter, da de skal understøtte den retning,
som foreningen arbejder mod. Efterfølgende
er det afgørende, at bestyrelsen formår at
involvere foreningens medlemmer i at realisere
udviklingsplanen.
teMaer i FrEmTiDENS
bestyreLsesLokaLe
Ildsjæle med kompetencer
Strategi
Kompetence
Innovation
Fakta
Opgave
Delegering
Krav om involvering
Værdier og leveregler
En anden forudsætning for at fungere
som et team er arbejdsfordelingen. Den
er ofte skæv. To-tre stykker trækker læsset,
mens de øvrige hænger. Det skaber
ikke et team. Arbejdsfordelingen skal være
jævn. Selvfølgelig kan det i perioder variere.
Arbejdsopgaverne skal være synlige og
dokumenteret – gerne med angivelse af
tidsforbrug, således at alle har mulighed
for at byde ind. Det betyder, at viden skal
flyttes fra hovedet til papir. Viden er ikke
længere magt.
Der er en række ting, som kendetegner et
team. Her kan blandt andet nævnes:
Størrelse – et team består af fem til syv
personer, som supplerer hinanden. Det vil
sige, at de ikke er spejlbilleder af hinanden.
Bliver teamet for stort, vil der være personer,
som ligner hinanden. De vil begynde
at konkurrere. Samtidig vil det være svært
at mødes alle sammen. Det bevirker, at der
afvikles møder, hvor kun to til tre personer
mødes.
Vigtig sammensætning
Udvælgelsen – kompetencen skal
selvfølgelig være i orden. Herudover er
kemien afgørende. Teamrollerne skal understøtte
hinanden – ikke overlappe. Det
betyder, at det ikke er nok at vælge dem
der er interesseret. Det giver blot store udfordringer
på længere sigt, da der simpelthen
ikke kommer kvalitet nok i opgaveløsningen.
Det betyder, at bestyrelsen i endnu
højere grad skal have den rette besætning
i forhold til de krav der stilles og i forhold
til den retning, som bestyrelsen ønsker, at
foreningen skal bevæge sig i. Det skal være
attraktivt at være bestyrelsesmedlem. En
del af teamtanken er også, at vi har fokus
på den anerkendende ledelsesstil. Det er
nyt juni 2012
9
➤

➤
Kommende neToP-ProjeKT:
Udvikling af
bestyrelsen
NETOP planlægger et nyt projekt målrettet lokalforeningernes
bestyrelser. Med udgangspunkt i Henning
Hansens værktøjer, vil vi tilbyde en række foreninger
deltagelse i pilotforløb i 2012-2013.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
Hvis vi skal professionalisere lokalforeningerne,
er der behov for en
modernisering af bestyrelsesarbejdet.
Derfor har NETOP i slutningen af 2012
og starten af 2013 planlagt 10 pilotforløb
med uddannelsesforløb for bestyrelser. Forløbene
har de syv byggesten, der er vist i
figuren til højre.
Forløbene skal være med til at gøre det
lettere og mere motiverende at være leder
samtidig med at det moderniserer bestyrelseslokalet.
Vi kalder det ”Ledelse til
tiden”.
Uddannelsen for bestyrelsesmedlemmerne
er målrettet den samlede bestyrelse
og foregår som en række workshops. Hver
enkelt forening sammensætter i samarbejde
med en NETOP-konsulent indholdet i uddannelsesforløbet,
så det passer præcis til
den pågældende forenings behov.
Det betyder også, at forløbene tidsmæssigt
vil variere. Hvis alle byggesten vælges,
vil der samlet være tale om et forløb på
omkring 20 timer fordelt på fire møder.
Uddannelsen udvikles af firmaet Sport-
House og forankres efterfølgende i NETOPs
kursuskatalog samt afvikles af NETOPs
konsulentstab.
med til at skabe motivation. Motivation er
et afgørende ledelsesværktøj. Motivationen
skal blandt andet komme ved at fejre successerne.
Alt for ofte tager Janteloven over:
”Man skal nødigt tro, at man er noget.” Vi
bliver nødt til at gøre op med Janteloven
og sende den på pension.
nyt juni 2012
10
Kommunikations-
politik og -strategi
Rekrutterings- og
fastholdelsespolitik
og -strategi
Kommissorium for
bestyrelse og evt.
udvalg
I forhold til teamet, kan det samles til
følgende:
”I et team er det balancen, der
er afgørende. Det, der er brug for,
er ikke velafbalancerede individer,
men individer som er godt afbalanceret
i forhold til hinanden.
SPOT-Analyse
Arbejdsbeskrivelse
med
angivelse af
tidsforbrug
Udviklingsplan
Årsplan
bestyreLser søges
Hvis projektet kommer på benene, skal vi bruge en række foreningsbestyrelser, der har lyst
til udvikling – og tid og mulighed til at skabe den. Kontakt Martin Thirstrup Hansen på martin@
netoplys.dk for mere information.
På den måde kan menneskers svage sider
stives af og de stærke udnyttes fuldt ud.”
Der er behov for en professionalisering
af bestyrelsesarbejdet. Forskellen på de
nuværende temaer i bestyrelseslokaler og
fremtidens temaer i bestyrelseslokaler er
samlet i tabel på forrige side.

Et udsnit af både nye og mere erfarne kræfter i Visborg Husflidsforening: Rut Jørgensen, Kurt Brix, Kristian Nielsen, Linna Nielsen og Jette
Marie Pedersen. Foto: Martin Thirstrup Hansen
FoKus På Visborg HusFlidsForening:
Nyekræfterbærer
videre
Visborg Husflidsforening summer oftest af travlhed.
Ikke mindst op til den årlige forårsudstilling, hvor
NETOPnyt kiggede forbi.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
På denne solrige forårsdag i
marts, hvor jeg kører langs
Mariagerfjord mod Visborg,
viser landet og vandet sig fra
sin smukkeste side. Vinden
trækker skyerne hastigt over
himlen, og det viser sig at
være et sigende varsel om
travlheden inden døre i Husflidsgården. Her er der
nemlig også travlhed. Det er to dage før Visborg
Husflidsforenings årlige forårsudstilling, og der er
meget, der skal forberedes. Borde skal stilles op til
kaffe og kage, tombolaen skal gøre klar med lodder,
gevinster skal lægges indbydende på hylderne og –
nok vigtigst af alt – de håndgribelige vidnesbyrd om
kursisternes anstrengelser gennem vinteren skal lægges
ud til skue. Udstillingen er tydeligvis det vigtigste.
Og selv om der stadig mangler en del genstande,
er det også forståeligt, hvorfor Visborg Husflids årlige
udstilling tiltrækker besøgende langvejs fra. Der
er flot håndværk bag produkterne – om de kommer
fra erfarne hænder eller fra mere uprøvede på et af ➤
nyt juni 2012
11

➤
foreningens børnehold. Det er tydeligt at underviserne har både
ambitioner på elevernes vegne – og evnerne til at opfylde dem.
I år fejrer de tilmed deres 50 års jubilæum i huset, så der forventes
ekstra stor opmærksomhed.
Tid til snak og kage
Heldigvis har de travle husflidsfolk med skoleleder Rut Jørgensen
i spidsen også tid til en snak. Det kan passes ind med en
anden vigtig opgave; prøvesmagning af kagerne, der skal sælges
under udstillingen. Her ofrer NETOPnyts udsendte sig, og giver
en hånd med i det hårde slid. Undervejs får jeg et godt indblik i
foreningen og dens planer for fremtiden.
At Rut Jørgensen er nytiltrådt skoleleder er ikke lige til at se.
Men faktisk har hun blot haft hvervet et lille års tid. Formand og
skoleleder, Robert Knudsen – medlem af bestyrelsen i 36 år – afgik
ved døden i 2011, og efterlod en tung arv at løfte.
Det er naturligvis sin sag at blive skoleleder i en forening med
så mange traditioner, og så lang nærværende historie. For selv
om Visborg Husflidsforening med sine knap 60 år ikke hører
blandt de ældste husflidsforeninger i landet, så er det en forening
præget af meget stor trofasthed. Til eksempel kan nævnes
bestyrelsesmedlemmerne Jette Marie Pedersen og Kurt Brix, der
tillige underviser i henholdsvis porcelænsmaling, koldglasformning
og træsløjd. Når Jette og Kurt til efteråret begynder sine to
hold, er det 45. sæson han underviser! Og Kurt er ikke den eneste,
men rigtig mange års foreningsarbejde på bagen. Det vidner om
engagement og vedholdenhed, som der desværre ikke findes ret
mange andre steder.
Derfor er det en forening, der har kørt rigtig godt i mange år,
Rut Jørgensen har overtaget roret på. Men
hun er gået til jobbet med krum hals, og
hun har ikke blot fortsat foreningens
fine arbejde. Hun har også overkommet
at tænke nye tanker.
Der tænkes blandt andet
nyt juni 2012
12
i nye hold og fag, der kan tiltrække endnu flere – og eventuelt
nye – kursister.
Og heldigvis kan Rut trække på erfaringer fra nogle gode folk.
Udover Kurt Brix og Jette Marie Pedersen sidder også garvede
Conrad Conradsen og Jens Lund i bestyrelsen, og de repræsenterer
til sammen rigtig mange års engagement i foreningen.
De traditionelle håndværk – og nye
Rut Jørgensen har dog også været en del af foreningen i en
længere årrække, og udover hvervet som skoleleder, er hun –
fortsat – underviser. I den kommende efterårssæson vil hun stå i
spidsen for Smykkefremstilling på et af foreningens børnehold.
Træsløjden har altid været et kernefag i Visborg, men kursuskataloget
spænder vidt. Der udbydes kurser i glas, maling, syning i
alle afskygninger, knive, stenhugning og meget mere. Ja sågar
elektronik, kan man gå til. I påsken underviste de i, hvordan man
laver påskeæg – i chokolade vel at mærke! Så der er tale om en
meget alsidig forening, der dog holder fast i de gamle husflidsdyder
– ikke mindst håndens arbejde.
Dertil kommer, at foreningen i mange år har afholdt omsorgsklub
for egnens ældre. Her har dørene været åbne for at pensionister
kan komme og arbejde på bestemte dage.
Det betyder, at der er en masse aktiviteter i huset, og flere kommer
til. En af Rut Jørgensens planer er derfor at kigge efter nye
lokaler. Tilfældigvis står byens gamle skole tom. Den passer
helt perfekt til skolens behov, så måske kunne man ...? Selv om
udstillingen snart er overstået ser det ikke ud til, at Rut og resten
af foreningens frivillige kommer til at kede sig. For der er masser
af planer! Og til næste år har Visborg Husflid 60 års jubilæum,
så der er al mulig grund til at tro, at skyerne over Mariagerfjord
igen til næste ord løber et forgæves kapløb med foreningens
frivillige.
Kagen smagte i øvrigt aldeles herligt!
Husflidsgaarden har tjent Visborg Husflidsforening vel i 50 år – men spørgsmålet er, om den fortsat vil kunne rumme den stigende aktivitet.
Foto: Martin Thirstrup Hansen

oganmeldelse:
fonde og foreninger/stat og Marked
Af Kaj Andersen, FO Nordfyn
Danmark kaldes undertiden
”Foreningernes land”. I bogen
”Civilsamfundets ABC” har
man fundet frem til, at vi har
mere end 200.000 foreninger i Danmark.
Det er et broget billede af en mangfoldighed
fra store landsdækkende foreninger med
mange ansatte og mange hundredetusinder
af medlemmer og til små foreninger med en
afgrænset medlemsskare af frivillighed og
et meget forenklet og specifikt mål. Fælles
for foreningslandskabet er, at det samlede
medlemstal er dalende. Den enkelte aktive
dansker er dog som hovedregel medlem af
flere foreninger. Det samlede antal ’kasketter’
overstiger således mange gange Danmarks
befolkning.
Foreningsdanmark befinder sig i spændingsfeltet
mellem det offentlige og det private
med alle mulige overgangsnuancer,
skematisk opstillet som et forhold mellem
stat, marked og samfund. Staten som det
formelle styringsredskab, markedet som
’brændstoffet’ (oftest konkretiseret ved
penge). Samfundet er den levende organisme
af den menneskelige mangfoldighed.
Det er i dette perspektiv bogen ”Civilsamfundets
ABC” er udkommet
Man kan have sine gæt på, hvorfor den
netop kommer nu. Det fremgår nemlig
ikke klart af indholdet. Der skrives noget
om, hvad bogen ikke er. Men altså meget
lidt om, hvad bogen så er, ud over at den
består af 32 kernebegreber, hvor hvert af
dem er behandlet i små artikler på hver
DANSK HUSFLID
DH
DANSK HUSFLID
Gedskovvej 3
5300 Kerteminde
tlf. 63 32 20 96
dansk@husflid.dk
www.husflid.dk
tre sider opbygget alfabetisk med A som
Almennytte, B som Borgerinddragelse, C
som Civilsamfund og så videre. F er eneste
undtagelse med flere artikler: Filantropi,
Fond, Forening og Frivillighed.
Artiklerne forholder sig i sin korthed til
såvel det historiske perspektiv bag begreberne
som den nutidige betydning. Hvert
kapitel slutter med et par spørgsmål til
overvejelse, og i margin er der gjort plads
til citater af forfattere, politikere, forskere,
debattører og filosoffer. Bogen betjener sig
af et let tilgængeligt sprog.
Som nævnt er det noget svævende, hvad
- for alle med interesse for godt håndværk
Som medlem får du bl.a.
• Medlemsbladet Husflid
• Faglige netværk
• Udvidet adgang til hjemmeside
• Kontakt til lokalforeninger
• Mulighed for at deltage i og
få viden om
• udstillinger
• faglige træf
• kurser og aktiviteter
Husflid
- det gode håndværk 1 · 2010
Husflid
- det gode håndværk 3 · 2010
Husflid
- det gode håndværk 2 · 2010
VÆR MED - BLIV MEDLEM
bogens ærinde egentlig er. Måske komme
vi det nærmest i X og Y kapitlet. X som den
store ubekendte centreret om Livskvalitet,
Levevilkår og Livsglæde og i Y-kapitlet
om Det gode liv.
Den store udfordring kan være, hvordan vi
styrer de ustyrlige fondsdannelser, der ofte
er økonomisk begunstiget på grund af deres
formåls formuleringer. Det er milliarder af
kroner, der er i omløb. Man kan blot tænke
på en fond som Realdania eller på kreditforeningerne
og Ny Carlsberg Fonden, blot
for at nævne et par af de store. Hvor går
grænser mellem kraftig styrende for vores
samfundsudvikling og på den anden side
det ”almennyttiges muligheder”? Hvor går
grænsen for, hvilke opgaver stat og marked
kan og skal overlade til selvbestaltede organisationer?
De opstillede spørgsmål efter hvert kapitel
kunne meget vel danne baggrund for
debatter i folkeoplysende kredse og være
med til at sætte fokus på, hvor vi egentlig
vil hen med vores samfund.
Civilsamfundets ABC
af Anker Brink Lund og Gitte Meyer
174 sider
96,- kr.
www.moellerforlag.dk
nyt juni 2012
13

nye Kurser under FagKursus.dK:
Efteruddannelsei
indre ro
NETOPs fagkurser har fået et nyt fag på programmet. Fra
september kan undervisere og andre interreserede komme på
skolebænken i spiritualitet og indre ro.
Af Louise Williamson-Westerman, The institute of Spiritual Learning
interview Med BenjaMin jaMes MattHew
Af Louise Williamson-Westerman, The institute of Spiritual Learning
Hvem får noget ud af at deltage på dine kurser?
”Alle kan få noget ud af at deltage på mine kurser. Hvis man har
et åbent sind og er villig til forandring, vil man uden tvivl mærke
en ændring i sit liv både professionelt og privat.
Da vi alle har svarene i os selv, gør det ikke noget om man
føler sig spirituel eller ej, når man starter, for det er ikke mig der
kommer med svarene og løsningerne til de enkelte personer. Jeg
guider dem blot til at mærke det i dem selv.”
Hvad er spiritualitet?
”Ifølge ordbogen betyder spirituel; indsigtsfuld og åndeligt inspireret.
Det vil sige noget, som kommer fra ånden eller sjælen,
nyt juni 2012
14
Fra september 2012 tilbyder fagkursus.dk i
samarbejde med The Institute of Spiritual
Learning, kurser i meditation og personlig
udvikling. Normalt udbyder fagkursus.dk
kurser inden for de enkelte håndværksfag,
men vi mener, at det også er givende for
underviserene i disse fag at efteruddanne sig på et mere
personligt plan, hvilket uden tvivl vil skinne igennem i
deres daglige undervisning. Desuden ser vi frem til at
kunne tilbyde efter- og videreuddannelse til undervisere
indenfor bevægelsesfag, yoga og meditation.
The Institute of Spiritual Learning
Underviseren bag de nye kurser er Benjamin James
Matthew fra The Institute of Spiritual Learning. Han
har oprindeligt en naturvidenskabelig baggrund, men
har de sidste 15 år beskæftiget sig med forskellige
religiøse filosofier, spiritualitet og esoterisk læring.
The Institute of Spiritual Learnings målsætning er
at guide folk til at finde deres fulde potentiale ved at
forene dem med alle sider af dem selv, hvilket gøres
gennem kurser, foredrag og personlig guidning.
”Vi er meget glade for at kunne tilbyde de nye kurser
til vores medlemmer, og ved at det vil have stor positiv
effekt på dem, og det stof de selv formidler” siger Lotte
Helle fra fagkursus.dk.
”Benjamins undervisning er spændende og ærlig, og
det kan ikke undgås, at det sætter gang i nye tanker og
følelser, hos dem der deltager” fortsætter hun.
frem for fra den fysiske væren.
Vi er alle spirituelle, om vi vil det eller ej. Vi har alle en højere
bevisthed, en intuition, men vi er ikke alle i lige god kontakt
med den.
Folk, der er meget spirituelle, er gode til at følge deres intuition,
de lytter til deres højere selv, og lever i harmoni med det der sker
i deres liv. Man kan sige, at de motiveres af følelserne 'ønsker'
og 'vil', fremfor følelserne 'burde' og 'skal', de er altså guidet af
et indre drive i stedet for et ydre.”
Hvorfor bruge tid på meditation?
”Mange af os lever meget i vores hoveder og er næsten kon

Benjamin James Matthew: "Meditation giver indre ro og styrke, hvilket blandt andet betyder, at problemstillinger kan løses på en hurtigere og
mere konstruktiv måde."
Oplev indre og ydre ro
Kurserne, der omfatter meditation, lykke og loven om
tiltrækning, vil blive afholdt i Café Matisse i Kerteminde.
Ud over den centrale beliggenhed i landet, er
stedet valgt på grund af den smukke udsigt over havnen
og den rolige atmosfære. Omgivelserne og atmosfæren
er en rigtig vigtig del af kurserne, da det er med til
at bringe deltagerne væk fra deres almindelige travle
hverdag og ind i en rolig og afslappende boble, hvor
de kan bruge al deres fokus og energi på at absorbere
den nye læring og mærke sig selv.
Det er muligt at overnatte på små hyggelige steder
i Kerteminde under kurserne, så man får optimale
muligheder for at mærke den indre og ydre ro uden
at blive forstyrret af normale daglige pligter.
stant fokuseret på, hvad vi tror, vi skal og bør gøre. Ved at bruge
meditation aktivt i vores liv, kommer vi i bedre forbindelse med
vores følelser og vores højere selv. Det vil sige, at vi udvikler
vores intuition og bliver bedre til at følge vores mavefornemmelse
og gøre ting, der er rigtige for os selv og dermed også for
andre. Meditation giver indre ro og styrke, hvilket blandt andet
betyder, at problemstillinger kan løses på en hurtigere og mere
konstruktiv måde.”
Hvad får man ud af kurserne?
”Der er flere og flere mennesker, der bliver opmærksomme på,
at jagten på lykke gennem penge er en blindgyde. Lykke gennem
udvikling af selvet og forbindelsen til sjælen viser en langt mere
farbar vej. Når hvert enkelt menneske kommer i større harmoni,
Åbent for alle
Kurserne er tænkt som efter- og videreuddannelse og
er primært henvendt til nuværende eller kommende
undervisere inden for mange forskellige skoleformer,
men alle er velkommen til at deltage, også selvom de
ikke selv underviser til dagligt.
For at give deltagerne mest muligt udbytte af undervisningen,
begrænses holdene til maksimalt 10
deltagere. Det er derfor vigtigt at være hurtigt ude,
hvis man vil sikre sig en plads på et af kurserne. Første
kursus, der omhandler meditation, starter 1. september,
og er den perfekte måde at gå efteråret i møde på med
fordybelse og indre ro.
udsender vi også en højere vibration, som påvirker andre og derigennem
skaber bedre liv og bedre løsninger for flere mennesker.
Man skaber altså ikke kun et bedre liv for sig selv, men også for
dem man omgås. Hvis man er underviser, kan dette bevirke, at
man er mere autentisk i undervisningen, og folk derfor får et langt
større udbytte, af det man formidler.”
Mere inforMation
Læs mere om de enkelte kurser på www.fagwkursus.dk under
’Meditation og kommunikation’ eller kontakt Lotte Helle på lotte@
netoplys.dk
nyt juni 2012
15

Ligheder og forskelle,
frygt og
nyt juni 2012
16
Europas
forskellige identiteter er omdrejningspunktet
i et nyt debatmateriale,
der stilles gratis til rådighed for NETOPs foreninger.
Af Agnete Andersson, medlem af NETOPs internationale udvalg
seks mennesker sidder og snakker sammen.
”Hvad synes du er specielt ved jer?” bliver
tyskeren spurgt.
”Vores historie, på godt og ondt, betyder meget for
vores selvopfattelse – og hjemstavnen”, er svaret.
Østrigeren bemærker: ”Vi bestiger bjerge og elsker
skisport, for eksempel skihop!”
”Humor, hygge og vikinger”, siger danskeren, ”og
velfærdssamfundet for resten!”.
Rumæneren fremhæver den stolte fortid og de kulturelle
mindesmærker. ”Vi er meget patriotiske” siger
hun.
”I Estland ser vi optimistisk på fremtiden, og vores
selvrespekt fejler ikke noget!” lyder det fra esteren.
”Jeg sætter megen pris på at være i EU-selskab,”
siger det tyrkiske medlem af gruppen. ”Selv om vores
historie og kultur går mange årtusinder tilbage, er Ata
Türk den vigtigste person hos os. Han åbnede Tyrkiet
for den moderne, europæiske udvikling.”
Sådan kunne partnerne i EU-projektet ”Identiteter i
Europæiske Samfund” have sagt. Det fremgår af de
interviews og tekster, som findes på en DVD, der er
fremstillet som produkt af samarbejdet mellem partnerne
fra de seks lande. Estland, Danmark, Tyskland,
Østrig, Rumænien og Tyrkiet. Har hver udformet beskrivelser
af deres egenart. Ligesom landenes geografi
og historie er forskellige, er det meget forskellige ting,
de fortæller om sig selv, og fremstillingsformen varierer
også meget.
Det går fra amatøroptagelse af en ’event’ og gengivelse
af en mandegruppesnak over skrevne interviews
med foto og små klip med studerendes korte udsagn til
fyldige interviews, optaget på video og flotte billedgengivelse
af gammel kultur.
Det samlede indtryk er, at selvom der er store forskelle,
er lighederne i indstilling og interesser også
meget store.
Materialet er små øjebliksbilleder af mennesker i de
seks lande og således hverken videnskab eller statistik.
Grundlaget for besvarelser har været opfordringen:
”Nævn nogle ting, som du finder særlige ved at være
dansk, estisk, østrigsk eller …”
Debatmaterialet er tænkt som grundlag for drøftelser
om andre europæiske lande set i forhold til Danmark.
Stemmer vore forhåndsviden overens med det, folk
selv fortæller, eller er vi snarere præget af fordomme?
Arbejde med materialet
Debatmaterialet kan både bruges i forbindelse med
et 10 procentsarrangement, eventuelt efter et kortere
oplæg og i et kort kursusforløb eller i en af studiegruppe/studiecirkel.
Lederen vælger to-tre af de syv danske interviews
samt beskrivelser og tekster fra to til tre andre lande.
Dette materiale vises for deltagerne (via projektor og
trykte tekster), som derefter vælger de emner, de vil
undersøge og debattere, ud fra en række debatspørgsmål.
Vi har bestræbt os på at lave en så brugervenlig udgave
af dvd’en som muligt, så man finder introduktion,
vejledning og guide som hjælp til arbejdet.
På dvd’en findes en masse oplysninger fra alle landene,
og meget kan printes ud i Word-format, ligesom hele
dvd’en kan kopieres frit.
NETOPs sekretariat vil sende en DVD ganske gratis,
hvis du henvender dig. Projektet er betalt af NETOP,
Konsul Jorcks Fond og EU.
Hvis du viL vide Mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker, ideer, eventuelt
behov for et kursus om brugen af materialet, er du
velkommen til at kontakte projektleder, Agnete Andersson
på mail: agnete.andersson@c.dk

fordomme,
kultur og traditioner
DVD'en indeholder små film fra de deltagende lande. Her fra Danmark (øverst), Estland (venstre) og Østrig (højre).
nyt juni 2012
17

Jubilæum i
Hovedstadens Husflid
I marts i år kunne Hovedstadens Husflid
fejre 25 års jubilæum, så i forbindelse med
den årlige generalforsamling inviterede
foreningen til jubilæumsreception i Valby. I
anledning af jubilæet har nogle af foreningens
aktive medlemmer udarbej-det en
evighedskalender med fotos og anvisninger
på kreative ting. Man kan blandt
meget andet lave spændende ting af en
brugt mælkekarton, tomme makreldåser,
cykelslanger og papirklips. Alle de kreative
produkter i kalenderen blev afsløret ved
receptionen og kalenderen var med til salg
på NETOPs landsmøde i april.
HCA
De ’revne æbler’ på fotoet er et eksempel
på de kreative input, som evighedskalenderen
fra Hovedstadens Husflid er fyldt
med.
Foto: Henriette C. Andersen
NETOP på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm er siden det
blev afholdt første gang sidste år vokset.
Allinge kommer i fire dage til at syde af
oplæg, debatter og gode snakke. En lang
række interesseorganisationer vil være til
stede for at påvirke politikere og beslutningstagere
– og alle de andre besøgende.
NETOP deltager også. Søndag den
17. juni kl. 12 til 14 er NETOP sammen med
Bornholms Husflid vært ved ”Aftenskolen
styrker demokratiet – kom og prøv det
nyt juni 2012
18
&
selv”. Her vil de besøgende få mulighed for
– under kyndig ledelse – selv at arbejde med
forskellige former for flet. Og samtidig få en
god snak om, hvordan aftenskolen bidrager
til vores demokrati og medborgerskab.
Det foregår i Dansk Folkeoplysnings Telt på
den centrale cirkusplads. Kom blot forbi og
deltag, hvis du er på Bornholm på det det
tidspunkt.
MH
Asante Sana
I NETOPs og Dansk Husflids Danida-projekt
”Support for Vulnarable Women, youth and
Children in Northern Uganda” er det os, der
tilfører dem support, økonomi og know-how.
I kulturprojektet ”Asante Sana” vendte vi
bøtten om og lod viden og inspiration tilflyde
os fra syd. ”Asante Sana” er swahili og
oversættes med ”Mange tak”.
Projektet startede i efteråret 2011 og
mundede ud i en række aktiviteter, der løb af
stablen i februar 2012.
Formålet med kulturprojektet var at koble
undervisning i håndværk og musik med
oplysning om levevilkår i Uganda, og ad den
vej tiltrække flere unge til folkeoplysende
aktiviteter og opnå deres engagement
i befolkningen i det nordlige Uganda og
ulandsspørgsmål generelt.
Projektet var et samarbejde mellem fire
institutioner:
• en folkeoplysende institution, Odense
Aftenskole
• en uddannelsesinstitution, FLOW – et
alternativt musisk HF samarbejde mellem
VUC Odense og FORA1748
• kulturinstitution, Odense Musikbibliotek
• kunstcentrum, Galleri Galschiøt
Konkret har vi arbejdet på en udstilling af
produkter, hvor ugandiske kurvemagere og
musikere har dannet basis for og givet inspiration
til nye udtryk. Produkterne kunne ses
på Musikbiblioteket hele februar måned, og
musikken kunne opleves som åbningskoncert
den 2. februar.
Vi har trykt et lille hæfte om dialogen med
det ugandiske flettehåndværk. Den kan
downloades på www.jettemellgren.dk
Udstillingen var ledsaget af en 12 minutters
Dette hæfte om dialogen med det ugandiske
flettere kan downloades på www.
jettemellgren.dk
film, der satte projektet ind i den forståelsesramme,
hvor vores Danida-projekt
er placeret og var samtidig en portrættering
af ugandiske flettehåndværkere, deres
hverdag, drømme og håb i det nordlige
Uganda. Filmen var optaget af Joel Maswinga
i Uganda og redigeret af Niller Madsen.
Filmen kan ses på www.netoplys.dk
under NETOP tilbyder/Projekter.
Med velvillig støtte var det muligt at
invitere Edhna fra Uganda herop. Hun
afholdt korte drop-in workshops og et
tre-dages kursus med fokus på hendes
særlige faktuelle viden om regionale fletteteknikker.
Samtidig var hun et 'virkeligt'
ansigt i en arrangeret debat om levevilkår i
det nordlige Uganda.
Projektet her blev realiseret med økonomisk
støtte fra NETOP, Projektrådgivningen
og Danida.
Jette Mellgren, Odense Aftenskole
Til minde om Eli Augustinussen
Det folkeoplysende landskab er blevet en
person fattigere. Mandag d. 28. maj døde
tidligere leder af FO Otterup, Eli Augustinussen
knap 80 år.
Eli startede som leder af FO i Otterup
sidst i 1980-erne og var en dynamisk leder
af foreningen frem til 2008. Her blev FO
Otterup lagt sammen med FO Søndersø
– Bogense, der herefter udgjorde FO
Nordfyn.

Efter sammenlægningen til FO Nordfyn
fortsatte Eli som engelsk underviser
og som leder af en stor litteraturkreds,
ligesom hun var en skattet rådgiver i
arbejdet.
Eli havde planlagt at lægge engelskundervisningen
på hylden fra næste
sæson, men hun ville fortsætte med
litteraturen nogle år endnu.
Eli og hendes mand drev i mange år
landbrug fra et af husmandsstederne i
udstykningen i Otterupområdet.
Der var dog ikke tale en helt almindelig
husmandskone. Eli skrev digte, arrangerede
kulturmøder og aftenskole. Da Eli
i en moden alder havde afsluttet kurser
på Nordfyns Forberedelseskursus, tog
hun rygsækken på nakken og drog på
vandretur i New Zealand. Hun sugede
indtryk til sig, hvor hun kom frem.
Hendes sidste udenlandsrejse gik til
Tailand samme med sin søster i vinteren
2012. Da var Eli ikke klar over, at sygdommen
bredte sig kraftigt.
Den 16. april deltog Eli i sit sidste FO
arrangement – generalforsamlingen i FO
Nordfyn. Meget mod sædvane brød Eli
tidligt op og blev få dage senere indlagt
på OUH i Odense.
Nu er Eli draget af sted på sin længste
rejse. Vi er mange, der er blevet fattigere.
”En gæv kone” og en af hjertet
sand folkeoplyser, er ikke mere i blandt
os. ære være Elis minde.
Kaj Andersen, Formand for FO Nordfyn
Trafikpris til FO
Nordfyn
FO Nordfyn modtog torsdag den 25. april
GF Forsikrings nationale trafiksikkerhedspris.
Det sker på baggrund af FO Nordfyns
succesfulde kurser i trafiksikkerhed
for ældre bilister.
Med prisen fulgte blomster og en check
på 18.000 kroner, der blev overrakt til
skoleleder, Vera Andersen ved en recep-
Kreativ FritiD
Husflidsmessen
Husflidsmessen i to haller
Stadionhallen og Tinghallen i Viborg
Blandt landets største fritidsmesser • Årets uDstilling
Kreativt hÅnDværk • kunsthÅnDværk • hverdagskunst
husflid • hoBBy • Workshops aktiviteter
Udstillingslisten kan ses på www.midtjysk-viborg.husflid.dk fra den 1.6.2012
netopnyt til Hele
Bestyrelsen
Husk at oplyse NETOP om foreningens nye bestyrelsesmedlemmer
– og deres adresser. Så de kan få NETOPnyt tilsendt og dermed
få adgang til nyheder, inspiration og meget andet. Hvis I benytter
DOFO, skal I blot sørge for at vedligeholde adresserne her. Og hvis
ikke, sender I besked med de nye adresser til info@netoplys.dk.
I VIBORG
tion.
"Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er en
god påskønnelse at få for et arbejde, jeg
synes er vigtigt", siger FO Nordfyns formand
Kaj Andersen.
MH
2012
På gensyn på
Husflidsmessen
KrEativ Fritid
Op til 150 spændende
aktive, og mange arbejdende stande.
Et godt, inspirerende og
kreativt udflugtsmål
– få tilbud med grupperabat
Arr.: Midtjysk Husflid i samarbejde med
tinghallen · viborg
Fredag den 7. sept. 2012 kl. 10–17
Lørdag den 8. sept. 2012 kl. 10–17
Søndag den 9. sept. 2012 kl. 10–16
Entré: 80 kr. – børn gratis
Sekretariat: Midtjysk Husflid
Hans Feddern · Ådalsvej 5 · 8832 Skals
Telefon 86 67 28 08
www.midtjysk-viborg.husflid.dk
e-mail: husflid.viborg@email.dk
nyt juni 2012
19

Returneres ved vedvarende adresseændring NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • KBH V
Frivillighed og forpligtigelse
Af Kaj Andersen, Formand for FO Nordfyn
Landsorganisationen NETOP er en del af den
’folkeoplysende familie’ i Danmark. Folkeoplysningen
er hårdt presset i et samfund, der ofte er
individorienteret, overfladisk og markedsgjort.
Folkeoplysnings væsen er modsat, nemlig: fællesorienteret,
og idebåret.
I DET DAGLIGE er vi med til ud fra hver
vore muligheder at præge det lokalområde,
vi befinder os i. Dette uanset om
vi er en lille eller en større forening på
land eller i by.
Vi har et ønske om at præge vores
lokale samfund. Jeg er overbevist om,
at vi hver især gør det ud fra en idebåret
tro på, at vi kan være med til at skabe
et lidt bedre samfund for den enkelte
gennem fællesskabet.
❞Men vi
savnede
alle jer, der
ikke var
med ...
VI HAR TILSLUTTET OS et landsforbund med idebårne
formålsformuleringer. Vi er i fællesskab kommet frem til
nogle værdier, vi finder centrale. Det er ikke tilfældigt, at et
en af værdierne er ’samarbejde’. At gøre noget sammen for
at kunne nytænke er en kvalitet, der er grundlæggende og
folkeoplysningens særkende.
LIGESOM VI GØR VORES INDSATS i det lokale, er der også
en indsats at gøre i det fælles. Skal vi nytænke og inspirere
hinanden, er det nødvendigt at mødes til fordomsfri meningsudveksling.
Den frugtbare nytænkning vokser ikke mindst af
den udfordring, man finder i mødet med den, der har et andet
udgangspunkt, en anden erfaring.
NÅR LANDSMØDETS GæSTER og NETOPs ansatte er
trukket fra, var vi godt 65 personer til landsmøde 2012. Cirka
20 procent af deltagerne kom fra to foreninger. I alt godt 22
foreninger var repræsenteret på landsmødet.
• Hvor var I fra de øvrige godt 140 foreninger (måske har
nogle haft andre nødvendige gøremål)?
• Men hvad med jer, der blot undslog jer det udfordrende
fællesskab?
• Er jeres fravær blot en dårlig vane, eller har I andre vigtige
bevægegrunde?
• Er jeres forening med i NETOP blot for at være med et
sted?
• Er jeres forening medlem for at nyde goderne uden at
ville fællesskabet, bøvlet, de fælles udfordringer og det
frugtbare møde med andre og deres synspunkter?
DET VIL GLæDE MIG at høre fra jer nu eller i samværet på
NETOPs landsmøde 2013.
VI VAR EN LILLE FLOK til et godt og veltilrettelagt landsmøde
– synes vi. Men vi savnede alle jer, der ikke var med. Jeg
nægter at tro, det drejer sig om selvtilstrækkelighed. Det har
nemlig ingen steder hjemme i et folkeoplysende univers.
NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • 1610 København K • Telefon: 33 93 00 96 • Mail: info@netoplysning.dk • www.netoplysning.dk
B