15.07.2013 Views

Indlæg - HAGI

Indlæg - HAGI

Indlæg - HAGI

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

REFERAT

Dansk

Militært

Idrætsforbund

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

12. APRIL 2008

på Garderkasernen

- 2 -

REFERAT

af

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

Tid og sted: Lørdag den 12. april 2008 på Garderkasernen.

29. APR 2008

Dagsorden: Jf. DMI love og bestemmelser

Formanden, generallæge Erik Darre, bød velkommen til mødet og oplæste forbundets

hilsen til protektoren, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

1. Valg af dirigent.

Bestyrelsens forslag major af reserven, advokat Henrik Bræmer, blev valgt med enstemmigt

akklamation.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at Dansk Militært Idrætsforbunds

(DMI) repræsentantskabsmøde var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

2. Formanden for Dansk Militært Idrætsforbund, generallæge Erik Darre, aflægger

beretning:

Generelt

Bestyrelsens skriftlige beretning er som vanligt udsendt til medlemsforeninger forud

for årets repræsentantskabsmøde, og jeg vil således her i dag blot gå lidt mere i detaljer

inden for en række af de i den udsendte beretning berørte områder.

Først og fremmest vil jeg i dette forum endnu en gang sige tak for et spændende år

med den frivillige idræt i Forsvaret. Dansk Militært Idrætsforbund bæres af aktive

idrætsfolk og frivillige ledere, som alle gør en kæmpe indsats til gavn for den frivillige

idræt i Forsvaret, og det er på sin plads allerede på dette sted at bringe en meget

stort tak for denne indsats. En indsats, som i mine øjne også er af helt uvurderlig betydning

for dansk Forsvar – både som en vigtig kulturbærer, men også som et vigtigt

element til at sikre sammenhængskraft, trivsel og velvære blandt Forsvarets ansatte.

Jeg finder det derfor indlysende, at både den tjenstlige og den frivillige idræt i Forsvaret

skal have en fremtrædende placering, hvor man som et naturligt og indlysende

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 3 -

element giver mulighed for deltagelse i DMI aktiviteter på såvel planlægnings- som

deltagerside.

Jeg vil nu gå over til at kigge lidt mere på en række af de vigtigste begivenheder i det

forløbne år.

DMI har fået ny protektor

Som det er fremgået af vores hjemmeside har DMI i 2007 fået en ny protektor. Hans

Kongelige Højhed Prinsgemalen, som siden marts 1977 har været protektor for DMI,

meddelte den 12. oktober, at der inden for Den Kongelige Familie var opstået et ønske

om et gradvist generationsskifte inden for protektionsområdet – og således også

omkring protektionen for DMI.

Det blev i den forbindelse meddelt, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen efter ønske

fra DMI ville være indstillet på at overtage denne. Efter at DMI ved skrivelse af

30. oktober havde takket for denne gestus, kunne Hoffet den 2. november meddele,

at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen gerne påtager sig hvervet som protektor for

DMI. I december måned blev DMI optaget på Kronprinseparrets hjemmeside under

fortegnelsen over Hans Kongelige Højhed Kronprinsens protektioner.

Vi ønskede fra DMI side at markere denne protektions overdragelse og fandt, efter

forhandlinger med hoffet, at repræsentantskabsmødet her den 12. april ville være en

passende lejlighed. Desværre måtte De Kongelige Højheder Prinsgemalen og Kronprinsen

begge melde fra grundet udenlandsrejser.

Der skal alligevel i dag lyde en stor tak til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen for

det mangeårige engagement i den frivillige militære idræt og samtidigt et meget

varmt velkommen til vores nye protektor Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, som

personligt over for mig har udtrykt stor glæde ved sit nye protektorat for DMI.

Medlemssituationen

Der har igen i 2007 været et fald i medlemstallet, dog ikke af helt samme størrelsesorden

som de foregående år. I forhold til 2006 er der tale om en tilbagegang på 721

ordinære medlemmer, og forbundet har således pr. 31. december 2007 17.416 medlemmer

fordelt på 49 idrætsforeninger, hvilket er én idrætsforening færre end sidste

år. Der kan være mange årsager til dette - nu gennem flere år - ret så markante fald i

medlemstallet. De væsentligste årsager er givet de mange udsendelser til INTOPS,

en manglende ”genregistrering” af medlemmer, som i forbindelse med implementering

af Forsvarsforliget er blevet forflyttet til et andet tjenestested, og vi skal heller ikke

være blinde for, at der specielt i 2007, er en hel del af Forsvarets ansatte, som har

søgt nye udfordringer uden for Forsvaret.

Tidspunktet for DMI foreningernes medlemsregistrering til Danmarks Idræts-Forbund

blev som bekendt i 2005 ændret fra 1. januar til 1. november. DIF har kraftigt understreget,

at det er vigtigt, at denne indregistrering finder sted til tiden, da det ellers får

negative konsekvenser for det pågældende forbund i form af indefrysning af DIF tilskud.

Det er i denne forbindelse meget positivt, at vort sekretariat kan meddele, at

medlemsregistreringen i 2007 har været endnu mere punktlig end de foregående år.

Det er en vigtig parameter i vort forhold til DIF – så der skal herfra lyde en stor tak til

medlemsforeningerne for den fortsatte fremgang på dette område.

Dette forhold blev også berørt på DMI årlige orienteringsmøde den 27.september,

hvor der desværre var noget færre deltagere end i 2006. Vi lægger i DMI bestyrelse

meget vægt på disse møder, hvor idrætsforeningernes kasserer, DMI udvalgsformænd

og økonomiansvarlige kan diskutere og klarlægge de økonomiske forhold bl.a.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 4 -

i forbindelse med planlægning og gennemførelse af DMI stævner – forhold som i

2007 har givet anledning til en del forviklinger. Vi vil fra bestyrelsens side arbejde på

at gøre disse møder endnu mere attraktive, så det i 2008 kan blive muligt at opnå en

bredere opbakning til dette vigtige koordinationsforum. Der er ingen tvivl om, at en

øget koordination på disse områder på sigt kan spare megen tid og besvær for DMI

foreninger og sekretariat. Der skal således herfra lyd en stor opfordring til at bakke op

omkring de fremtidige orienteringsmøder.

Økonomi

Kassereren vil lidt senere i detaljer gennemgå vort regnskab, men jeg vil dog indledningsvis

her knytte et par bemærkninger til forbundets nuværende økonomiske situation

og også prøve at se lidt ind i krystalkuglen.

Som bekendt er fundamentet for DMI drift hovedsageligt tilskuddet fra Danmarks

Idræts-Forbund. Det årlige tilskud bunder i de midler fra ”Danske Spil”, som DIF, via

den vedtagne fordelingsnøgle, fordeler til de enkelte forbund. Den nye fordelingsnøgle,

som blev implementeret i 2007, bygger i højere grad på antallet af aktiviteter

end på forbundets medlemstal. Vi havde således i DMI forventet en nedgang i DIF

tilskuddet for 2007. Det blev imidlertid mindre end forventet, og da vi allerede i de tidligere

år havde implementeret en række foranstaltninger for at imødegå det reducerede

tilskud, så fik det ikke betydning for vore aktiviteter. Det er et faktum, at den nye

fordelingsnøgle har en implementeringsperiode frem til og med år 2010, så der kan

stadig i fremtiden ske mindre justeringer, men vi føler os økonomisk klar til at modstå

evt. udfordringer på dette område.

Jeg kan allerede nu afsløre, at vi også i 2007 har realiseret et ganske betydeligt

overskud. Dette overskud kommer som resultat af både øgede indtægter (ekstra tildeling

fra DIF) og lavere udgifter end budgetteret – det er her specielt stævnevirksomheden,

som er blevet billigere end primært estimeret.

Som kassereren senere vil komme nærmere ind på, har vi valgt at fordele årets overskud

med tilskud til jubilæumskontoen og et større tilskud til projektkontoen. Tilskuddet

til jubilæumskontoen skal ses i lyset af, at vi i 2018 står foran at skulle fejre forbundets

100 års jubilæum, og det er en god idé at starte opsparingen til denne begivenhed

i god tid.

På projektkontoen vil der blive hensat i alt 350.000 kr. Heraf skal 150.000 kr. anvendes

til PR-virksomhed i forbindelse med DMI 90 års jubilæum i 2008, bl.a. til fremstilling

af jubilæums T-shirts, som vil blive udleveret til deltagere i DMI arrangementerne

i 2008 og sørme også til deltagerne i dagens repræsentantskabsmøde.

DMI har ved sine vedtægtsændringer de sidste år ønsket at sende et tydeligt signal til

omverdenen, at DMI primært er en breddeidrætsorganisation, som også ønsker at

påtage sig et socialt ansvar i form af mulighed for opbygning af sociale netværk

blandt Forsvarets ansatte og pårørende. Netop for at understøtte disse tanker er det

vedtaget at hensætte 200.000 kr. på projektkontoen til anvendelse for familiearrangementer

i idrætsforeningernes regi.

DMI skal endvidere opfordre medlemsforeningerne til at søge projektmidler til støtte

for aktiviteter til gavn for breddeidrætten og til aktiviteter, der kan stimulere til øget

sundhed og trivsel.

DMI har igen i 2007 modtaget økonomisk støtte fra Team Danmark, nemlig i form af

65.000 kr. i individuel støtte til den militære femkæmper Brian Dåsbjerg, som er indplaceret

i Team Danmarks kandidatgruppe.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 5 -

På den lidt mere lange bane kan jeg personligt se et alarmflag tone sig op for det

økonomiske grundlag for dansk idræt generelt. Dansk idræt er jo dybt afhængig af at

få et ganske substantielt tilskud fra det overskud, som genereres af ”Danske Spil”.

Der ses nemlig i stigende grad konkurrerende udenlandske spil på det danske marked

– og der er her vel at mærke tale om spilleselskaber, som på ingen måde ønsker

at bidrage økonomisk med tilskud til dansk idræt. En fremgang for de udenlandske

spil kan således meget vel ske på bekostning af ”Danske spils” markedsandel – et

forhold som kan få katastrofal betydning for det økonomiske grundlag for dansk

idræt. Det må således være en indlysende opfordring, at dersom man ønsker at gavne

dansk idræt, skal spillelidenskaben ikke kanaliseres til udenlandske spilleselskaber,

men ”Danske Spil” bør begunstiges.

Stævnevirksomhed

I 2007 har Forsvarets fortsat sin omstillingsproces som led i forsvarsaftalen 2005 –

2009. Til trods for, at oprettelsen af idrætsudvalg på tjenestestederne er videreført i

2007, kan det konstateres, at det fortsat i flere tilfælde har været vanskeligt for DMI at

etablere den nødvendige tætte kontakt til de enkelte tjenestesteder. Dette har medført

behov for en helt ekstraordinær indsats fra vores sekretariats side for at finde arrangører

og lokaliteter til DMI forbundsmesterskaber og Danmarksmesterskaber.

Netop den idrætsfaglige virksomhed på tjenestederne var et af de emner, som var

oppe, da vi i efteråret 2007 i Forsvarets øverste ledelse drøftede tiltag, som kunne

være med til at gøre hverdagen bedre for Forsvarets ansatte. Det er meget glædeligt

at kunne konstatere, at et af tiltagene i den såkladte ”Operation Bedre Hverdag” netop

blev at normere yderlige 20 stillinger som idrætsledere i Forsvaret. Der er i mine

øjne ingen tvivl om, at disse nye idrætsledere vil være med til at optimere den helt

nødvendige tætte kontakt mellem DMI og Forsvarets tjenestesteder. Det er mit håb,

at vi allerede fra efteråret 2008 kan se de første af de nye idrætsledere i aktion – der

er lagt op til, at de nye idrætsledere enten kan være officerer med idrætslederuddannelse

eller have en civil baggrund som bachelor i idræt fra Institut For Idræt.

Stævnevirksomheden i 2007 er til trods for de nævnte planlægningsmæssige vanskeligheder

blevet gennemført med et godt resultat.

På negativ siden må jeg dog konstatere, at forbundsmesterskaberne i svømning for

andet år i træk måtte aflyses på grund af manglende deltagertilslutning. Svømmeudvalget

vil kigge nærmere ind i årsagssammenhænge og forsøge at komme med nye

initiativer for 2008 mesterskaberne.

Ved lidt mere end halvdelen af DMI mesterskabsaktiviteter kan vi, i forhold til sidste

år, konstatere et stigende antal deltagere, hvilket er glædeligt. Jeg føler her specielt

trang til at fremhæve en meget flot deltagelse i DIF DM idrætten feltsport, hvor der

var ikke færre end 98 deltagere, sammenlignet med 74 i 2006. Det er også mit håb,

at vi fik vendt bøtten i militær femkamp, hvor det uhørt lave deltagerantal på 24 i

2006 nu var blevet til 41 i 2007. Men der skal givet her arbejdes meget seriøst med at

rekruttere nye udøvere.

Det er ligeledes meget positivt, at vi i 2007 har kunnet tælle flere værnepligtige som

deltagere i DMI stævner – det er vigtigt, at denne personelkategori også gives mulighed

for deltagelse i den militære frivillige idræt som et naturligt element i deres tid i

Forsvaret.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 6 -

DMI er jo primært et breddeidrætsforbund, men som bekendt ingen bredde uden

elite – og omvendt.

Så, hvad er der så at berette om årets militære topresultater på idrætssiden.

Som vanen tro er der høstet fine resultater i biathlon orientering, hvor det blev til

guld ved nordiske mesterskab i sprint ved Thomas Jensen og samme karat metal fik

Thomas også med hjem i stafet sammen med Christian MacLassen og Anders Bøstrup.

I militær femkamp tog Brian Dåsbjerg sig som sædvanligt for sig af retterne – det

blev ved nordiske mesterskaber til guld individuelt og samme placering for hold

sammen med Allan Kjær Nielsen, Jimmi Jensen og Henrik Lassen, mens Brian igen

fik en fornem andenplads i Europa Cuppen, men desværre blev det lige uden for

medaljerækken ved WM.

I sejlads blev det til et nordisk mesterskab for vort bestyrelsesmedlem Peter Wulff

sammen med Klaus Barfoed og John Bentzen.

Inden for skydediscipliner fik vi også høstet et nordisk mesterskab, idet Dorte Thorsen

vandt sportspistol.

Endelig skal det absolut nævnes, at det blev til en enkelt medalje ved Military World

Games og WM i Indien, hvor Carsten Hammer Sørensen hev en bronze medalje

hjem i boksning i 64- 69 kg klassen.

Forslag til ændringer af forbundets love

På DMI repræsentantskabsmøde i 2007 vedtog repræsentantskabet, at til DMI bestyrelse,

forretningsudvalg samt til formænd for idrætsudvalgene kan vælges ordinære

medlemmer. Formand og næstformand skal være tjenstgørende. Denne beslutning

betød, at alle, også civilt ansatte og pårørende, som er ordinære medlemmer, kan

vælges ind i DMI styrende organer. Ved dette års repræsentantskabsmøde følger vi

op med et forslag til en mindre justering af lovene, således at forbundets næstformand

også i fremtiden vil skulle vælges direkte af repræsentantskabet. Forslaget vil

senere under dagsordenens punkt 4 blive yderligere motiveret af den siddende næstformand.

Relationer til Danmarks Idræts-Forbund

Som vanligt har vi ved kassereren og undertegnede deltaget i DIF budgetmøde, i DIF

repræsentantskabsmøde ved næstformanden og undertegnede og endelig har DMI

generalsekretær repræsenteret forbundet i DIF sekretariatsledermøder.

På DIF repræsentantskabsmøde den 28. april 2007 blev der valgt en ny ledelse i

DIF. Formanden Kaj Holm havde annonceret sin afgang, og der var to kandidater til

formandsposten, nemlig den siddende næstformand Niels Nygaard og formanden for

Breddeudvalget Preben Staun. Som bekendt løb Niels Nygaard af med sejren og

blev således DIF nye formand, mens Preben Staun blev næstformand. Vi kan med

glæde konstatere, at vores kontaktperson til DIF bestyrelse også fremadrettet vil være

Preben Staun, blot nu også med næstformandskasketten på.

I min beretning sidste år forudså jeg, at uanset resultatet af formandsvalget, ville den

nye DIF formand lægge op til en øget kommunikation internt i DIF og til øget medindflydelse

fra medlemsorganisationernes side. Dette har vist sig helt korrekt, og den

nye DIF ledelse har i mine øjne søsat en række gode og fremadrettede projekter,

som i høj grad vil være med til at styrke sammenholdet og samarbejdet inden for DIF

familien. Selv om der var tale om et ganske hårdt kampvalg, synes den nye ledelse

at fremstå som et sammentømret, godt og dynamisk makkerpar.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 7 -

Blandt de nye initiativer skal nævnes nyhedsbreve fra formanden, fællesmøder for alle

DIF forbundsformænd og sidst men ikke mindst etableringen af såkaldte DIF-

ERFA grupper.

Der er i alt oprettet fem ERFA-grupper, som typisk består af forbundsformænd eller

næstformænd samt forbundenes kontaktpersoner til DIF bestyrelse. DMI er i ERFAgruppe

med Danmarks Badminton Forbund, Dansk Curling Forbund, Dansk Ride

Forbund, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Dart Union, Danmarks Handikap

Idræts-Forbund, Dansk Rugby Union, Dansk Svæveflyver Union, Dansk Vægtløftnings-Forbund,

Dansk Styrkeløft-Forbund og Dansk Arbejder Idrætsforbund. Herudover

indgår DIF bestyrelsesmedlemmerne Preben Staun, DIF næstformand og H.C.

Hansen, DIF økonomiansvarlige samt endelig DIF breddechef Jan Darfelt.

Der har været afholdt to ERFA-møder, og det er den enkelte gruppe, som vælger de

emner, som man ønsker at drøfte. Det har vist sig som en god model, og det er meget

relevant på denne måde at mødes på kryds og tværs med henblik på erfaringsudveksling

og idéudvikling, ligesom det er en god måde til at lære hinanden bedre at

kende og skabe et godt netværk. Møderne afholdes på skift hos de enkelte forbund

og blandt de drøftede emner kan nævnes: foreningsbegrebet, foreningsfitness – et

strategisk samarbejde mellem DIF og DGI, kommunesatsning og endelig har lønniveauet

for breddekonsulenter været drøftet. Det næste møde i vores gruppe finder

sted den 28. eller 29. maj, hvor vi i DMI vil være værter – det vil så også her være en

glimrende lejlighed til at fortælle de øvrige forbund lidt om vores virksomhed.

Afslutning

Det kan konstateres, at 2007 også har været et godt og spændende år for Dansk Militært

Idrætsforbund.

Det er lykkedes for DMI at opretholde et ganske højt aktivitetsniveau i et forsvar, som

fortsat er præget af mange forandringer som konsekvens af Forsvarsaftalen 2005 –

2009. Aktiviteterne er blevet gennemført tilfredsstillende, selv om der i sagens natur

har været udsving i antallet af deltagere.

Dette har kun været muligt gennem en meget engageret og utrættelig indsats af hele

forbundet. Der skal således herfra lyde en meget stor tak til vore medlemmer og foreninger

samt også til DMI sekretariat, forretningsudvalg, bestyrelse og udvalg for en

fantastisk flot indsats i 2007.

Generelt har DMI et godt strukturelt og økonomisk grundlag for fremtiden, og der er

på nuværende tidspunkt ingen grund til at overveje reduktioner i det kendte aktivitetsniveau.

Jeg glæder mig til det fremtidige arbejde med den frivillige idræt i Forsvaret og ser

frem til, at vi i fællesskab skal videreudvikle Dansk Militært Idrætsforbund som breddeidrætsforbund.

Jeg er glad for, at der i 2007 generelt i Forsvaret synes at være kommet en stigende

forståelse for, at den tjenstlige og frivillige idræt udgør en væsentlig faktor i bestræbelserne

på at udvikle det nye danske forsvar, hvor sundhed, velvære og trivsel bør

stå højt i den fælles virksomhedskultur.

Der var ingen mundtlige indlæg fra

2.1 Boldspiludvalg I

2.2 Boldspiludvalg II

2.3 Idrætsudvalg I

2.4 Idrætsudvalg II

2.5 Skydeudvalget

2.6 Specialudvalget

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 8 -

Bent J. Nielsen, AKIF opfordrede DMI til at revidere bestemmelserne for transport til

DMI repræsentantskabsmøder, idet han fandt brug af offentlige transportmidler meget

tidsrøvende, når man kom helt fra Nordjylland. Han havde ikke kunnet få stillet

militær transport til rådighed. Nævnte, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

(FBE) opkrævede leje ved brug af Forsvarets faciliteter i forbindelse med gennemførelse

af idrætsvirksomheden. Kunne dette være rigtigt? Afslutningsvis opfordrede

han DMI til at kontakte Hjemmeværnskommandoen (HJK), med hensyn til at

ansatte i Hjemmeværnet (HJV) skulle ligestilles med ansatte i Forsvaret ved deltagelse

i DMI stævnevirksomhed.

FM/DMI svarede, at DMI fremadrettet vil se på transportproceduren i f.m. forbundets

repræsentantskabsmøder.

Vedr. brug af FBE faciliteter, meddelte FM, at DMI har en aftale med FBE gående på,

at DMI ikke vil blive opkrævet husleje ved brug at Forsvarets faciliteter i 2008. I

tvivlstilfælde skulle man kontakte FBE gennem seniorsergent Niels Øvlisen.

Vedr. HJV personels deltagelse i idrætsvirksomheden, har forholdet været drøftet i

Forsvarets Idrætsudvalg (FIU). HJV meddelte her, at fast tjenestegørende personel i

HJV har samme muligheder som Forsvarets personel. Det er i HJV, ligesom i FSV,

op til den enkelte chef, om der skal budgetteres/gives frihed til deltagelse i DMI mesterskaber.

Der blev stillet forslag om ikke DMI repræsentantskabsmøder fremadrettet kunne

gennemføres på hverdage. Der var flere indlæg, som støttede dette forslag. FM

nævnte, at forbundet vil undersøge muligheden herfor. (Er undersøgt. DMI repræsentantskabsmøde

2009 bliver fredag den 17. april i Idrættens Hus).

Der var ikke flere indlæg, og beretningen blev taget til efterretning.

3. Kassereren orlogskaptajn Kent G. Ravn fremlægger det reviderede regnskab

for perioden 1. januar – 31. december 2007 til godkendelse.

Kassereren fremlagde det foreliggende regnskab og redegjorde for de væsentligste

afvigelser i forhold til budgettet.

Regnskabet godkendtes enstemmigt med akklamation.

Kassereren orienterede om DMI budget 2008.

4. Behandling af indkomne forslag:

DMI næstformand Peter Farver motiverede bestyrelsens ændringsforslag til DMI love

og bestemmelser, kapitel 2, § 15: Bestyrelsen.

Nuværende ordlyd

a. DMI bestyrelse består af:

- DMI formand

- DMI kasserer, og

- 13 bestyrelsesmedlemmer, der alle skal være ordinære medlemmer

af DMI

DMI formand og DMI kasserer vælges på ……..

Desuden vælges

(1) 6 formænd for udvalgene ….

(2) 7 ordinære bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen (4

medlemmer vælges i ulige år, 3 i lige år). Der skal tilstræbes en værnsvis

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 9 -

repræsentation på 2. Dog skal der tilsikres en værnsvis repræsentation på

mindst 1.

(3) 3 bestyrelsessuppleanter, hvor minimum 2 værn skal være repræsenteret,

vælges for 1 år ad gangen.

I tilfælde af vakance indtræder……

b. Bestyrelsen vælger blandt sine ordinære medlemmer hvert år en næstformand,

der indtræder i formandens sted, når denne er forhindret.

Bestyrelsen vælger endvidere blandt sine ordinære medlemmer 4 medlemmer

til forretningsudvalget. Der skal tilsikres en værnsvis repræsentation på 1, inklusiv

formand, næstformand og kasserer.

Ændres til

a. DMI bestyrelse består af:

- DMI formand,

- DMI næstformand,

- DMI kasserer, og

- 12 bestyrelsesmedlemmer, der alle skal være ordinære medlemmer

af DMI

DMI formand, DMI næstformand og DMI kasserer vælges af repræsentantskabet

for to år ad gangen på det ordinære repræsentantskabsmøde. Formanden

vælges i lige år, og næstformand i ulige år.

Desuden vælger repræsentantskabet ….….

(1) 6 formænd for udvalgene ….

(2) 6 ordinære bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen (3 medlemmer

vælges i ulige år, 3 i lige år).

(3) 3 bestyrelsessuppleanter, der vælges for 1 år ad gangen.

I tilfælde af vakance indtræder en suppleant, subsidiært en repræsentant fra det

pågældende udvalg efter forretningsudvalgets bestemmelse.

b. Af bestyrelsens medlemmer udpeges 4 medlemmer til forretningsudvalget.

Bestyrelsens ændringsforslag nr. 2: (såfremt forslag nr. 1 bliver vedtaget)

Kap.2, § 13: Repræsentantskabet (206 – 207)

Nuværende ordlyd:

Repræsentantskabsmøder kan være ordinære eller ekstraordinære.

a. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes………….

Dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde:

1. Valg af dirigent.

2. Formanden aflægger beretning, suppleret af formænd for udvalgene.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 10 -

3. Kassereren fremlægger på bestyrelsens vegne det reviderede regnskab til

godkendelse.

4. Behandling af indkomne forslag. Vedtagne forslag træder umiddelbart i kraft.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af formand, jf. § 15.

7. Valg af kasserer, jf. § 15.

8. Valg af formand for boldspiludvalg I.

9. Valg af formand for boldspiludvalg II.

10. Valg af formand for idrætsudvalg I.

11. Valg af formand for idrætsudvalg II.

12. Valg af formand for skydeudvalg.

13. Valg af formand for specialudvalg.

14. Valg af bestyrelse (4 medlemmer vælges i ulige år, 3 i lige år) og 3 suppleanter,

jf. § 15.

15. Valg af amatør- og ordensudvalg, jf. § 18.

16. Eventuelt.

ændres til

Repræsentantskaber kan være ordinære eller ekstraordinære.

a. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes………

Dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde:

1. Valg af dirigent.

2. Formanden aflægger beretning, suppleret af formænd for udvalgene.

3. Kassereren fremlægger på bestyrelsens vegne det reviderede regnskab til

godkendelse.

4. Behandling af indkomne forslag. Vedtagne forslag træder umiddelbart i kraft.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af formand, jf. § 15.

7. Valg af næstformand § 15

8. Valg af kasserer, jf. § 15.

9. Valg af formand for boldspiludvalg I.

10. Valg af formand for boldspiludvalg II.

11. Valg af formand for idrætsudvalg I.

12. Valg af formand for idrætsudvalg II.

13. Valg af formand for skydeudvalg.

14. Valg af formand for specialudvalg.

15. Valg af bestyrelse (3 medlemmer vælges i ulige år, 3 i lige år) og 3 suppleanter,

jf. § 15.

16. Valg af amatør- og ordensudvalg, jf. § 18.

17. Eventuelt.

Forslagene blev enstemmigt vedtaget.

Dirigenten meddelte, at repræsentantskabet nu fulgte den dagsorden, hvor bestyrelsens

forslag var blevet vedtaget.

5. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen forslag til et uforandret kontingent på kr. 10,- årligt pr. ordinært medlem

blev vedtaget.

Medlemstallet er det tal, som idrætsforeningerne indberetter til DMI pr. 1. november.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 11 -

6. Valg af formand.

Generallæge Erik Darre afgår efter tur. Erik Darre er villig til genvalg. Erik Darre blev

enstemmigt med akklamation genvalgt for 2 år.

7. Valg af næstformand.

Efter vedtagelse af vedtægtsændringen i pkt. 4, skal der vælges en næstformand.

Bestyrelsen indstiller major Peter Farver, flyvevåbnet. Peter Farver blev enstemmigt

med akklamation nyvalgt for 1 år.

8. Valg af kasserer.

Orlogskaptajn Kent G. Ravn (Søværnet) er ikke på valg. Kent G. Ravn pensioneres

med udgangen af SEP 2008, og ønsker at afgå uden for tur.

Bestyrelsen indstiller orlogskaptajn Søren Munk Madsen (søværnet) til nyvalg som

kasserer for 1 år. Søren Munk Madsen blev valgt enstemmigt med akklamation for 1

år.

9. Valg af formand for boldspil I.

Major Claus Pieler (Flyvevåbnet) afgår efter tur. Er ikke villig til genvalg.

Bestyrelsen indstiller orlogskaptajn Torben Kjærulff (søværnet) til nyvalg for 1 år.

Torben Kjærulff valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

10. Valg af formand for boldspil II.

Seniorsergent Ryan Laier (Flyvevåbnet) afgår efter tur. Ryan Laier er ikke villig til

genvalg.

Bestyrelsen indstiller major Kim Kock (hæren) til nyvalg for 1 år.

Kim Kock valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

11. Valg af formand for idrætsudvalg I

Kaptajn Klaus Gertsen (hæren) afgår efter tur. Klaus Gertsen er ikke villig til genvalg.

Bestyrelsens indstiller major Knud Erik Andersen (hæren) til nyvalg for 1 år.

Knud Erik Andersen valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

12. Valg af formand for idrætsudvalg II

Overkonstabel-1 Juki Tauchi (Hæren) afgår efter tur. Juki Tauchi er villig til genvalg.

Juki Tauchi valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

13. Valg af formand for skydeudvalg

Orlogskaptajn Kristen Trap (Søværnet) afgår efter tur. Kristen Trap er ikke villig til

genvalg. Bestyrelsen indstiller oversergent Gitte Vinther Nielsen (hæren) til nyvalg

for 1 år.

Gitte Vinther Nielsen valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

14. Valg af formand for specialudvalg

Oberstløjtnant Ole Christiansen (Hæren) afgår efter tur. Ole Christiansen er villig til

genvalg.

Ole Christiansen valgtes enstemmigt med akklamation for 1 år.

15. Valg af bestyrelse (3 medlemmer vælges i ulige år, 3 i lige år) og 3 suppleanter,

jf. § 15.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 12 -

Bestyrelsesmedlemmerne, orlogskaptajn Søren Munk Madsen (søværnet), afdelingsleder

Margit Buhl, seniorsergent Karsten Frandsen (hæren) og tandlæge Peter Wulff

(søværnet) er ikke på valg.

Orlogskaptajn Søren Munk Madsen (søværnet) er, jf. pkt. 8, valgt som kasserer for 1

år.

Seniorsergent Karsten Frandsen (hæren) ønsker at afgå uden for tur. Bestyrelsen

indstiller bestyrelsessuppleant seniorsergent Karsten Pittersen (søværnet) til nyvalg

for 1 år. Karsten Pittersen blev enstemmigt med akklamation nyvalgt for 1 år.

Bestyrelsesmedlemmerne, major Peter Farver (flyvevåbnet), overkonstabel-1 Bjarne

L. Pedersen (civil) og major Kaj Wagener (pensionist) afgår efter tur.

Major Peter Farver (flyvevåbnet) blev, jf. pkt. 7, valgt som næstformand for 1 år.

Bestyrelsen indstiller overkonstabel-1 Bjarne L. Pedersen og major Kaj Wagener til

genvalg for 2 år. Bjarne L. Pedersen og Kaj Wagener blev enstemmigt med akklamation

genvalgt for 2 år.

Til den vakante bestyrelsespost efter major Peter Farver (flyvevåbnet) indstiller bestyrelsen

seniorsergent Ryan Laier (flyvevåbnet), til nyvalg for 2 år. Ryan Laier blev

enstemmigenstemmigt med akklamation nyvalgt for 2. år.

Bestyrelsessuppleanterne premierløjtnant-R John Pihl (Hæren) og kaptajn Majbritt

Nymark Jensen (Flyvevåbnet) afgår efter tur. Kaptajn Majbritt Nymark Jensen er villig

til genvalg. Majbritt Nymark Jensen blev enstemmigt med akklamation genvalgt for 1

år. Premierløjtnant-R John Pihl opstiller ikke til genvalg. Bestyrelsen indstiller major-

R Jesper Gottlieb (hæren) til nyvalg for 1 år. Jesper Gottlieb blev enstemmigt med

akklamation nyvalgt for 1 år.

Bestyrelsessuppleant seniorsergent Karsten Pittersen er valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen

indstiller orlogskaptajn Kristen Trap, som bestyrelsessuppleant for 1 år. Kristen

Trap blev enstemmigt med akklamation nyvalgt for 1 år.

16. Valg af amatør- og ordensudvalg, jf. §18.

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen (Søværnet) og generalmajor Stig Østergaard Nielsen

(flyvevåbnet) er ikke på valg. Oberst Kurt Mosgaard (Hæren) afgår efter tur. Kurt

Mosgaard er villig til genvalg. Kurt Mosgaard blev enstemmigt med akklamation genvalg

for 3 år.

Suppleant generalmajor Jan Brun Andersen (Hæren) afgår efter tur. Jan Brun Andersen

er villig til genvalg. Jan Brun Andersen blev enstemmigt med akklamation genvalgt

for 3 år.

Til den vakante suppleantpost indstiller bestyrelsen kommandør Henrik Andersen

(søværnet) til nyvalg for 2 år. Henrik Andersen blev enstemmigt med akklamation nyvalgt

for 2 år.

17. Eventuelt

Formanden for JDRI Preben Hein fremførte lidt ris og ros omkring det at være ambassadør

for, såvel den frivillige, som den tjenstlige idræt i Forsvaret. Kom her bl.a.

ind på

- De nye tiltag under ”Operation bedre hverdag”, herunder ansættelse af nye idrætsledere.

- De økonomiske midler til fx kostpenge i f.m. mesterskaber, indkøb af præmier

til idrætsdage og andre interne konkurrencer, er blevet forhøjet.

- Tilbud til Forsvarets medarbejdere, hvor der afsættes kr. 1.000,00 (Er blevet

nedjusteret til kr. 850,00).

- De nye tiltag, hvor Forsvaret støtter deltagelse i 8 motionsevents i 2008.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 13 -

- Forsvarschefen skrivelse, hvor han slår fast, at retten til to timers idræt om

ugen, såfremt anden tjeneste ikke forhindre det, omfatter samtlige af Forsvarets

ansatte – civile som militære.

Preben Hein sluttede af med at fremhæve Idrætsforeningen Flyvestation Karup (IFK),

som en foregangsforening, som alle idrætsforeninger i Forsvaret kunne være stolte

af.

I den forbindelse overrakte han to repræsentanter fra IFK, Peter Farver og Ryan

Laier en gave, i form af en støvle, som skulle symbolisere, at IFK altid er fremme i

støvlerne.

FM/DMI orienterede om status for nogle af de tiltag, som er sat i gang i f.m ”Operation

bedre hverdag”, nævnte bl.a. også her oprettelse af 20 nye idrætslederstillinger.

Forbundets NFM Peter Farver orienterede om bestyrelsens beslutning om at ændre

bestemmelserne vedr. ”Tilhørsforhold/Startret”.

Nuværende bestemmelser under kap. 3, pkt. 26, øverst side 310:

”DMI medlemmers tilhørsforhold til ”tjenestestedsforeninger” bestemmes af anvist

fast tjenestested. Såfremt der på det faste tjenestested er flere ”tjenestestedsforeninger”

er medlemmernes tilhørsforhold til enhed, skole, stab m.v. afgørende”.

er ændret til:

”DMI medlemmers tilhørsforhold til ”tjenestestedsforeninger” bestemmes af anvist

fast tjenested, som defineres som ETABLISSEMENT (kaserne, flådestation, flyvestation).

Såfremt der på det faste tjenestested (etablissement) er flere ”tjenestestedsforeninger”

kan personellet frit vælge, i hvilken forening de ønsker ordinært medlemskab,

og dermed stille op for”.

Varny Vestergaard, IFK orienterede om et projekt for optimering af Forsvarets forretningsprocesser

og deres systemunderstøttelse, herunder specielt IT.

Han opfordrede DMI til at tage kontakt til FKO med henblik på at komme med i projektet,

kaldet OPUS.

(Forbundet har udpeget DMI bestyrelsesmedlem Margit Buhl, som kontaktperson til

Varny Vestergaard og FKO desangående).

Der var ikke flere indlæg, og dirigenten overgav ordet til formanden, som takkede dirigenten

for veludført arbejde. Formanden takkede repræsentantskabet for en god

debat, takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer og bød de nye medlemmer af

bestyrelsen velkommen. Formanden erklærede herefter DMI repræsentantskabsmøde

2008 for afsluttet.

Mødet sluttede kl. 1050.

IVAN B. SKOV

referent

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 14 -

OVERSIGT OVER DMI FORRETNINGSUDVALG, BESTYRELSE M. FL.

Pr. 15. april 2008.

Valgt

år til år

FORRETNINGSUDVALG:

Generallæge Erik Darre, hæren. 2008 2010

Major Peter Farver, flyvevåbnet, næstformand 2008 2009

Orlogskaptajn Søren M. Madsen, søværnet, kasserer 2008 2009

Seniorsergent Ryan Laier, flyvevåbnet 2008 2010

Major Kaj Wagener, hæren 2008 2010

Oberstløjtnant Ole Christiansen, hæren (FM/UDV) 2008 2009

Overkonstabel-1 Bjarne L. Pedersen, hæren 2008 2010

Orlogskaptajn Kent G. Ravn, observatør.

ØVRIGE BESTYRELSE:

Orlogskaptajn Torben Kjærulff, søværnet (FM/UDV) 2008 2009

Major Kim Kock, hæren, (FM/UDV) 2008 2009

Major Knud Erik Andersen, hæren, (FM/UDV) 2008 2009

Overkonstabel-1 Juki Tauchi, hæren (FM/UDV) 2008 2009

Oversergent Gitte Vinther Nielsen, hæren (FM/UDV) 2008 2009

Afdelingsleder Margit Buhl, hæren 2007 2009

Seniorsergent Karsten Pittersen, søværnet 2008 2009

Tandlæge Peter Wulff, søværnet 2007 2009

BESTYRELSESSUPPLEANTER:

Major af reserven Jesper Gottlieb, hæren 2008 2009

Kaptajn Majbritt Nymark Jensen, flyvevåbnet 2008 2009

Orlogskaptajn Kristen Trap, søværnet 2008 2009

AMATØR- og ORDENSUDVALG:

Generalmajor Stig Østergaard Nielsen, flyvevåbnet 2007 2010

Oberst Kurt Mosgaard, hæren 2008 2011

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, søværnet 2006 2009

SUPPLEANTER TIL AMATØR- og ORDENSUDVALG:

Generalmajor Jan Brun Andersen, hæren 2008 2011

Kommandør Henrik Andersen, søværnet 2008 2010

FORBUNDETS REPRÆSENTANTER:

Danmarks Idræts-Forbunds amatør- og ordensudvalg:

Oberst Kurt Mosgaard, hæren

DEN JYSKE IDRÆTSHØJSKOLE, VEJLE

Major Kaj Wagener, hæren

FORSVARETS IDRÆTSUDVALG:

Orlogskaptajn Søren M. Madsen, søværnet

Observatør: Dansk Militært Idrætsforbunds generalsekretær Ivan B. Skov

KØBENHAVNERUDVALGET:

Kontaktperson: ?

FM/UDV = Formand for DMI udvalg.

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 15 -

OVERSIGT OVER DMI UDVALG M.V. pr. 15. APR. 2008

BOLDSPILUDVALG I

Orlogskaptajn Torben Kjærulff, søværnet, formand

Major Torben L. Jensen, hæren, formand/badminton

Kaptajn Michael Johannesen, hæren formand/bordtennis

Orlogskaptajn Torben Kjærulff, søværnet, formand/golf

Premierløjtnant Lasse Krogh Søegaard, flyvevåbnet, golf

Seniorsergent Ronny Starcke, hæren, golf.

Seniorsergent Jørn H. Christiansen, hæren, formand/tennis

Overværkmester Jan Larsen, hæren, tennis

BOLDSPILUDVALGg II

Major Kim Kock, hæren, formand

Seniorsergent Jens V. Nielsen, hæren, formand/fodbold

Overkonstabel Lars Vandborg, hæren, fodbold

Premierløjtnant Karsten Nielsen, hjemmeværnet, fodbold

Teknisk assistent Pia Hald, flyvevåbnet, håndbold

Kaptajn Kristian Høj, hæren, formand/volleyball/beachvolley

Kaptajn Martin Henningsen, flyvevåbnet, volleyball/beachvolley

IDRÆTSUDVALG I

Major Knud Erik Andersen, hæren, formand

Premierløjtnant Michael L. Hoffmann, hæren, formand/cykling

Seniorsergent Erik Madsen, søværnet, cykling

Premierløjtnant Nikolaj Andersen, flyvevåbnet, cykling

Seniorsergent Karsten Theis Pittersen, søværnet, formand/cross

Oversergent Steen Møller Sørensen, hæren, fomand/triathlon/duathlon

Premierløjtnant Bo Bruun Larsen, flyvevåbnet, triathlon/duathlon

Oversergent Frank T. Nielsen, hæren, triathlon/duathlon

Premierløjtnant Klaus Kildemand, flyvevåbnet, triathlon/duathlon.

IDRÆTSUDVALG II

Overkonstabel-1 Juki Tauchi, hæren, formand

Seniorsergent Michael Petersen, hæren, formand/faldskærm

Oversergent Lars Bo Willumsen, hæren, faldskærm

Chefsergent Karsten Kogut Hansen, hæren, faldskærm

Oversergent Stefan S. Nystrøm, søværnet, faldskærm

Kaptajn Hans Henrik Blumensaadt, hæren, formand/fægtning

Overkonstabel Henrik B. Grubak, hæren, fægtning

Seniorsergent Kim K. Berg, søværnet, fægtning

Kaptajn Christina Skou Pojezny, hæren, fægtning

Seniorsergent Ib V. Nielsen, flyvevåbnet, fægtning

Major Keld H. Lavesen, hæren, formand/svømning

Major Steen G. Brevadt, hæren, svømning

Kaptajnløjtnant Per Storm, søværnet, svømning

Kaptajn Britta Schade, flyvevåbnet, svømning

SKYDEUDVALGET

Oversergent Gitte Vinther Nielsen, formand

Orlogskaptajn Kristen Trap, søværnet (P)

Seniorsergent Jørn Erlandsen, hæren, gevær-dommer

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

- 16 -

Seniorsergent Paul Erik Sørensen, flyvevåbnet, resultatformidling

Oversergent-R Henning Møller, hæren,

Seniorsergent Finn H. O. Andersen, hæren, feltskydning (P)

Overkonstabel-1 Anker Sewohl, hæren, pistol-dommer

Seniorsergent Christian Scherrebeck, flyvevåbnet, formand/flugtskydning

Chefsergent Villy R. Hansen, flugtskydning. (P)

SPECIALUDVALGET

Oberstløjtnant Ole Christiansen, hæren, formand

Seniorsergent Jan Møller, hæren, formand/feltsport-biathlon orientering

Flyverspecialist Hans Frederiksen, feltsport-biathlon orientering (P)

Seniorsergent Søren Ole Bøje Temløv, hæren, feltsport-biathlon orientering

Premierløjtnant-R Bjarne Corvinius, hæren, feltsport-biathlon orientering

Oversergent Jørn Svensen, hæren, feltsport-biathlon orientering

Kaptajn Allan Kjær Nielsen, hæren, formand/militær femkamp

Overkonstabel-1 Benny Bendtsen, hæren, militær femkamp

Sergent Morten V. F. Østfeldt, hæren, militær femkamp.

HÆDERSTEGNSUDVALGET

Generallæge Erik Darre, hæren, formand

Generalmajor Stig Østergaard Nielsen, flyvevåbnet

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, søværnet

Oberst Kurt Mosgaard, hæren

Generalsekretær Ivan B. Skov, sekretær

LOVUDVALGET

Major Kaj Wagener, hæren, formand (P)

Orlogskaptajn Søren Munk Madsen, søværnet

Seniorsergent Ryan Laier, flyvevåbnet

Oberstløjtnant Ole Christiansen, hæren

Vicegeneralsekretær I. P. Jensen, sekretær

DOPINGKONTROLUDVALGET

Orlogskaptajn Søren Munk Madsen

ELITEUDVALGET

Major Peter Farver, flyvevåbnet, formand

Major Henning S. Christensen, hæren,

Oberstløjtnant Ole Christiansen, hæren

Kaptajn Allan Kjær Nielsen, hæren

MEDIEUDVALGET

Major Peter Farver, flyvevåbnet, formand

Afdelingsleder Margit Buhl

Tandlæge Peter Wulff, søværnet

Michael Larsen, (DMI web-redaktør)

Generalsekretær Ivan B. Skov

PRÆMIEUDVALGET

Seniorsergent Ryan Laier, flyvevåbnet

Overkonstabel-1 Bjarne L. Pedersen, hæren

P = pensionist.

Generalsekretær Ivan Skov, sekretær

REFERAT AF DMI REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!