Vinterdækning og opbevaring af jordskokker

JORDSKOKKER
Vinterdækning og
opbevaring af jordskokker
For at sikre at man kan tage
jordskokker op i løbet af
hele vinteren, kan de vinterdækkes
med forskellige
materialer med halm som
en billig og sikker metode.
Jordskokkerne kan også
korttidsopbevares i indtil
tre uger og kan eventuelt
indslås i sphagnum for længere
tids opbevaring.
TEKST OG FOTO: KAI GREVSEN OG GITTE K. BJØRN
INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV
I jordskokprojektet ved Institut for Havebrugsproduktion,
Årslev (se Frugt & Grønt
nr. 6) indgik også udvikling af metoder til
at forlænge sæsonen for jordskokker.
Blandt andet blev der lavet forsøg med
forskellige former for vinterdækning
(halm, plast, fiberdug, filt, buer mm.), så
knoldene kan tages op, selv om der er frost
i jorden. Derudover blev der lavet forsøg
med opbevaring på køl ved forskellige
temperaturer koblet med forskellige kloner
og behandlinger før indlagring.
Vinterdækning
Ideen med vinterdækning af jordskokker
er at holde jorden frostfri, så man altid
kan tage jordskokker op uanset vejret. Det
er således ikke for at beskytte jordskokkerne,
der tåler en del frost. Det er heller
ikke nødvendigt at dække hele gårdens
areal med jordskokker, kun et areal som
sikkerhed for optagning når der er længerevarende
frost, for eksempel nok til fire
ugers salg i løbet af vinteren. Vinterdækning
blev lavet i samarbejde med
Frank van Beek, Billeslund, og alle behandlinger
anvendt til vinterdækning her i forsøget
kan i princippet udføres med maskiner.
Forsøgsplan
I vinteren 2006/07 blev der på Billeslunds
jordskokmark udført forsøg med forskellige
former for vinterdækning. Jordskokker
af klon ’Krogerup’ blev på voksestedet
dækket den 4. december 2006 med henholdsvis:
• Halm (40 ton per hektar).
• Fiberdug (Lutrasil Frostselect 30 g/m 2 ).
• Plantemateriale (skud af jordskokker
tromlet ned over rækkerne).
• Kontrol uden dækning.
I alle parceller undtagen dem med plantemateriale
blev toppen brakpudset før
dækning.
I vinteren 2007/08 blev behandlingerne
med forskellige dækningsmaterialer udvidet.
Marken var igen den samme som i foregående
år, og jordskokkerne blev dækket
den 5. december 2007 med henholdsvis:
• Halm (40 ton per hektar).
• Sort plast/filt/sort plast (fladedækning).
• Buer/sort plast.
VINTERDÆKNING – Vinterdækning af jordskokker den 5. december 2007 på Billeslunds marker ved Gram.
• Buer/filt/sort plast.
• Kontrol uden dækning.
(Sort plast: 0,05 mm; 1,5 x 200 m rulle. Filt:
3 mm; 1,5 x 40 m rulle, ’Vattex’. Buer: 1,5
m maskine).
Dækning med halm kan gøres uden plastikfolie
i bunden, som det er normalt at
bruge ved gulerødder. Temperaturen i jorden
i fem centimeter dybde blev registreret
fra start til slut ved hjælp af små dataloggere
(Tinytag fra Gemini). Der blev udtaget
prøver af jordskokkerne ved start og
efter to og tre måneder lige efter en periode
med frost i en uge.
Resultater af vinterdækning
Begge de to vintre 2006/07 og 2007/08
var desværre meget milde og havde ikke
streng frost, men der var dog flere perioder
med frost i jorden i op til en uge i begge
vintre.
Resultatet i 2006/07 blev, at kun dækning
med 40 ton halm per hektar gav tilstrækkelig
isolering til at holde jorden frostfri,
således at jordskokkerne altid kunne tages
op. Plantematerialet gav slet ikke nok isolering
til at betyde noget. Fiberdugen holdt
frosten af jorden i et stykke tid, men kunne
ikke beskytte ved frost i over en uge. I
luften i to meters højde var der ned til 10
graders frost omkring 25. januar 2007.
I vinteren 2007/08 viste både 40 ton halm
per hektar og kombinationen af ’sort
plast/filt/sort plast’ sig at kunne holde jorden
frostfri selv ved længerevarende frost.
I figur 1 ses temperaturen under de forskellige
dækkematerialer i forhold til kon-
332 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009

trol uden dækning. I to meters højde var
der ned til 6°C frost i en uge i både december
2007 og i februar 2008. Kombinationen
med buer og plast var ikke tilstrækkelig
til at holde jorden frostfri, og
buer/filt/plast var noget bedre med hensyn
til temperatur, men buer og plast er
meget følsomme for vind og blev ødelagt
efter en stiv kuling sidst i februar 2008.
Fladedækningen med ’plast/filt/plast’ virker
næsten som en vintermåtte og var
meget holdbar overfor vejr og vind. Filten
mellem lagene af plast var stadig tør de
fleste steder selv ved optagning sidst i
marts. En hurtig udregning af hvad prisen
per kvadratmeter ville blive, gør det mindre
attraktivt at anvende for eksempel
plast/filt/plast løsningen i stedet for halm.
TABEL 1
Pris per kvadratmeter
dækket areal
Materiale Pris Pris, kr./m 2
Halm 0,50 kr. pr. kg
ved 40 t/ha
2,00
Plast/filt/ 0,97 kr. + 6,17 kr. 8,11
plast + 0,97 kr.
Thermo 1,80 kr. pr. m2 Select 30
1,80
I prøverne af jordskokker fra de forskellige
slags dækkematerialer blev der blandt andet
målt indhold af inulin og sukrose. Resultaterne
viser, at selv om den ydre kvalitet
af jordskokkerne fra de forskellige behandlinger
ser ens ud, er der alligevel forskel
i sukkersammensætning. De halmdækkede
jordskokker havde i begge år et
højere indhold af inulin i forhold til den
udækkede kontrol (figur 2). De udækkede
jordskokker havde omsat noget af inulinen
Figur 2. Indholdet af inulin og sukrose i jordskokker efter vinterdækning
med henholdsvis halm, fiberdug eller plast/filt/plast og en
kontrol uden dækning. Jordskokkerne blev dækket første uge af december,
og der blev udtaget prøver i marts det følgende år (i kontrolparcellerne
var jorden frossen i op til en uge). Stregerne er SE
(n=3). Temperaturforløbet igennem vinteren ses i figur 1.
Fig. 1. Temperaturforløb under forskellige dækkematerialer i vinteren 2007/08.
til sukrose. Frosten eller de lave temperaturer
havde bevirket, at jordskokkerne havde
spaltet inulinkæderne til mindre sukkerarter
for at beskytte mod frosten. Dette
forhold vil sandsynligvis kunne smages
og ligner det fænomen, man har i kartofler,
der får frost eller lave temperaturer, så
bliver de søde i smagen. I figur 2 ses indholdet
af inulin og sukrose efter dækning
med henholdsvis halm og kontrol ved optagninger.
Mellemlager på køl
I 2007/08 blev der udført forsøg med opbevaring
på køl for at kunne udvide sæsonen
eller for at have et slags mellemlager
for at udvide kapaciteten til salg. Jordskokker
af klonerne Rema, Mari og ’Krogerup’
blev høstet cirka 1. december og opbevaret
ved henholdsvis 1 og 5°C ved over 95
procent relativ luftfugtighed i op til 11
uger. Det skal pointers, at kun absolut
JORDSKOKKER
sundt materiale kan opbevares, og er der
smitte med for eksempel knoldbægersvamp
med fra marken, kan det hurtigt
ødelægge materialet selv ved 1°C. Der
blev desuden testet, om vask før opbevaring
betyder noget for holdbarhed, og om
’indslåning’ i sphagnum ved indlagring kan
gavne holdbarheden. Indslåning i sphagnum
kunne også gøres maskinelt for eksempel
ved dosering samtidigt med optagning
i storkasser.
De fem forsøgsled var:
• Kloner: ’Krogerup’, Mari, Rema.
• Behandling 1: ± Vask før lagring.
• Behandling 2: ± Indslåning i sphagnum.
• Temperatur: 1°C eller 5°C.
• Udtagning: Efter henholdsvis
3 uger, 7 uger og 11 uger.
Der blev indlagret cirka 10 kilo af hver behandling
i tremmekasser af plast, og ved
udtagninger blev jordskokkerne vasket,
>>>
Figur 3. Brugbare jordskokker efter kølelagring som resultat af klon
(’Krogerup’, Mari og Rema), temperatur (1°C og 5°C) og lagerperiode
(3, 7, og 11 uger efter indlagring). Stregerne er SE (n=2).
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 333

JORDSKOKKER
sorteret og kvalitetsbedømt for brugbare, syge, bløde, skadede og
så videre I nogen af behandlingerne blev der også her målt indhold
og fordeling af inulin og sukkerarter.
Resultater opbevaring på køl
Rema, en ’rødlig’ jordskokklon, havde den bedste holdbarhed på
køl. Ved 1°C var der stadig 90 procent brugbare efter syv ugers
opbevaring, og ved 5°C var der cirka 80 procent brugbare (figur
3). ’Krogerup’ holdt sig næstbedst, og Mari, der er en tidlig klon,
er ikke egnet til opbevaring på køl. Ved 1°C holdt jordskokkerne
sig signifikant bedre end ved 5°C, og i gennemsnit var der cirka
25 procent flere brugbare efter syv uger ved den lave temperatur
(figur 4 og 5). Indholdet af inulin var lidt højere (1,3 procent) og
sukrose lidt lavere (2,0 procent) i de knolde, der blev opbevaret
ved 5°C end ved 1°C. Igen et udslag af at lav temperatur katalyserer
omdannelse af de langkædede sukker (inulin) til mindre
sukkermolekyler (sukrose, fruktose, glukose). Den meget lille forskel
kan sandsynligvis ikke smages i slutproduktet.
Den vigtigste årsag til frasortering var bløde knolde (figur 4).Vask
før indlagring havde som ventet en dårlig indvirkning på holdbarheden
og især ved 5°C. Indslåning i sphagnum før indlagring havde
en positiv effekt på holdbarheden, og selv efter 11 uger var der
over 75 procent brugbare til sammenligning med uvasket ved
1°C, hvor der var cirka 50 procent brugbare. Efter 11 uger blev
PRØVEOPTAGNING – Prøveoptagning af overvintrede jordskokker i
marts 2008 efter en uges frostvejr.
1. udtag 9. januar 2008, 22 dage, 3 uger
2. Udtag 4. februar 2008, 48 dage, 7 uger
3. Udtag 6. marts 2008, 79 dage, 11 uger
Figur 4. Resultater af opbevaring på køl ved henholdsvis 1 og 5°C,
med og uden vask, og med og uden indslåning i spagnum før indlagring.
Jordskokker af klon ’Krogerup’ blev indlagret den 18. december
2007 og udtaget efter tre, syv og 11 uger.
knoldene hurtigt sorte og usælgelige, efter at de var vasket til
salg, og 11 uger kunne kun lade sig gøre ved indslåning i sphagnum.
Konklusioner
Vinterdækning med 40 ton halm per hektar giver en sikker frostfri
mark, der altid kan tages op.
Kombinationen med plast/filt/plast giver også frostfri mark, men
det er væsentligt dyrere og har endnu ikke været testet under
ekstreme frost forhold. Hvis brugen af konventionel halm på økologiske
marker bliver forbudt, kan det måske blive aktuelt at arbejde
videre med ideen.
Korttidsopbevaring indtil tre uger kan fint lade sig gøre med de
rigtige kloner (sene sorter). Ved længere tids opbevaring er indslåning
i sphagnum en fordel. Jordskokkerne bør ikke vaskes før
indlagring.l
334 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009