VVM-redegørelse - hevringaadalvindkraft.dk
VVM-redegørelse - hevringaadalvindkraft.dk
VVM-redegørelse - hevringaadalvindkraft.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
i så god tid som muligt forud for iværksættelse af anlægsarbejde<br />
på arealet.<br />
Konklusion<br />
I nærheden af vindmølleområdet er der ingen synlige<br />
gravhøje, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller<br />
ved Hevring Ådal.<br />
Beskyttede sten og jorddiger<br />
Tæt på de planlagte vindmøller er der registret flere jorddiger,<br />
som jævnfør Danmarks Miljøportal er beskyttet i<br />
henhold til museumsloven. Servicevejene til vindmøllerne<br />
krydser i nogle tilfælde digerne. Det er vist på kort<br />
4.4, hvordan de seks vindmøller og de tilhørende serviceveje<br />
og arbejdsarealer ønskes placeret i forhold til<br />
de beskyttede jorddiger. Ved mølle 5 placeres arbejdsarealet<br />
tæt på et beskyttet dige. Hvis et beskyttet dige<br />
i området bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal<br />
det reetableres straks efter, anlægsarbejdet er afsluttet.<br />
Landskabets karakter<br />
Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat<br />
af landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående<br />
afsnit. Terræn, bevoksning, bebyggelse og tekniske<br />
anlæg er elementer, som indgår i en samlet oplevelse<br />
af landskabets karakter.<br />
Marint forland<br />
Det nordlige Djursland var i stenalderen en mængde<br />
små og store øer med Rougsø som den største. Mellem<br />
øerne løb stenalderhavet ind i de tidligere smeltevandsfloddale,<br />
hvor de med tiden aflejrede materiale,<br />
så øerne blev landfaste.<br />
Denne landskabstype kaldes marint forland og er<br />
karakteriseret ved et meget fladt terræn tæt på havets<br />
overflade.<br />
I projektområdet er området mellem morænebakkerne<br />
mod sydøst og nordvest marint forland, og det er<br />
sammenhængende med det store landskab af marint forland<br />
i Randers Fjord, Grund Fjord og dele af Tirstrup<br />
Hedeslette, se kort 4.1.<br />
Det marine forlands store flade er robust over for høje<br />
elementer.<br />
Bakkeølandskab<br />
De tidligere kystlinjer på bakkeøerne Rougsø mod nordvest<br />
og Djursland mod sydøst fornemmes i dag flere steder<br />
som stejle skrænter, der danner en brat overgang<br />
til det lavereliggende marine forland. Bakkeølandskabet<br />
her er ikke dramatisk som på det sydlige Djursland,<br />
men er karakteriseret af bløde bakker og lavtliggende<br />
issøer i et jævnt bølget forløb.<br />
Bakkeølandskabet er sårbart over for høje elementer<br />
placeret i overgangszonen på bakkernes skrænter.<br />
Nærzonen<br />
I nærzonen er der registreret to lokaliteter, hvor oplevelsen<br />
af de eksisterende terrænformer kan blive påvirket<br />
af de planlagte vindmøller ved Hevring Ådal.<br />
- Vest for Vivild, hvor Nor<strong>dk</strong>ystvejen krydser Hevring<br />
Å, kan man i retning mod vindmølleområdet se<br />
mod nord langs den sydøstlige morænebakkes skrænter.<br />
Fra dette punkt opleves den bratte overgang til det<br />
flade dallandskab tydeligt.<br />
- Fra Rougsøvej mellem Ørsted og Allingåbro kan<br />
man i retning mod vindmølleområdet se langt ud i dalrummet.<br />
I horisonten kan man se de sydøstlige morænebakker,<br />
som afslutter dallandskabet.<br />
Mellem- og fjernzonen<br />
I mellemzonen er det primært fra højdepunkter i landskabet<br />
mod sydøst, vest og nordvest, man kan se langt<br />
i retning mod vindmølleområdet i Hevring Ådal. Fra<br />
disse punkter opleves projektområdet som liggende i et<br />
stort lavereliggende landskabsrum omgivet af moræne-<br />
bakker i alle retninger, og der er ikke registreret markante<br />
terrænformer, som kan blive visuelt påvirket af<br />
vindmøllerne ved Hevring Ådal.<br />
Fra kysten mod nord og nordøst er der ikke registreret<br />
steder med udsigt mod vindmølleområdet. Sejlende<br />
vil i mellem- og fjernzonen kunne se de planlagte<br />
vindmøller, men møllerne vurderes ikke at have betydning<br />
for oplevelsen af terrænformerne set fra havet.<br />
Mod sydøst skærmes udsynet mod vindmølleområdet<br />
helt af Løvenholm Skov.<br />
Konklusion<br />
Generelt er det primært oplevelsen af det flade marine<br />
forland i ådalen kantet af de blødt formede morænebakker,<br />
som kan blive påvirket af det planlagte vindmølleprojekt<br />
ved Hevring Ådal.<br />
Moræneskrænten vest for Vivild fremstår markant,<br />
når man står på Nor<strong>dk</strong>ystvejen på broen over Hevring<br />
Å og ser mod nord i retning mod de nordligste af de<br />
planlagte vindmøller. Det er vurderet i afsnit 4.4, om<br />
den visuelle oplevelse af terrænet set fra dette fotopunkt<br />
bliver påvirket af vindmøllerne.<br />
Dallandskabet med morænebakkerne i baggrunden<br />
opleves tydeligt fra Rougsøvej mellem Ørsted og Allingåbro.<br />
Det er vurderet i afsnit 4.4, om oplevelsen<br />
af terrænet bliver påvirket af de planlagte vindmøller.<br />
Landskabets skala<br />
Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk<br />
indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større<br />
skala, jo bedre indpasning.<br />
I Hevring Ådal er landskabet generelt præget af store<br />
dyrkede marker med sparsom bevoksning i form af<br />
læhegn og løvskov. Markernes størrelse og åbenhed<br />
gør, at man mange steder i ådalen og på morænebakkernes<br />
kanter kan se langt og opleve et landskab, som<br />
har en stor skala.<br />
37
Change language