God økonomi i sund jord side 24

agro 

l o g i s k 

➜ 

➜ 

➜ 

➜ 

LØSSALG KR. 70 · DECEMBER 2010 

God økonomi i sund jord side 24 

Dobbelt op med mellemafgrøder side 8 

Halmen skal bruges side 10 

Dansk jord er truet side 18 

Sen høst koster udbytte side 30 

Til fremtidens planteavler

Få mere ud af marken 

med Yara N-Sensor 

Yara N-Sensor er det bedst udviklede styringsværktøj til graduering af 

kvælstofgødskning, men kan også med fordel anvendes til graduering 

af planteværnsmidler. 

Ved anvendelse af Yara N-sensor systemet optimeres både udbyttet 

og kvaliteten. Afgrøden bliver mere ensartet og høsten af afgrøden 

foregår mere effektivt. 

Samtidig udnytter du den sparsomme kvælstof optimalt og på 

en miljørigtig måde ved at tage hensyn til afgrødens behov under 

spredning. Læs mere om Yara N-sensor på www.yara.dk 

Yara Danmark Gødning A/S - Kastelsvej 5 - 7000 Fredericia - tlf: 79 22 33 66 - www.yara.dk 

Knowledge grows

Kolofon 

Agrologisk nr. 12, december 2010, årgang 28 

Dansk Agrar Forlag A/S 

Birk Centerpark 36, 7400 Herning 

Tlf. 7620 7970, Fax 9626 5296 

agrologisk@agrar.dk, www.agrar.dk 

Årsabonnement 

Kr. 695,- + moms, kan bestilles på tlf. 7620 7970 

Ansvarshavende udgiver 

Jørgen Lindhard 

Leder side 5 

Nu passer pris og rentabilitet sammen side 6 

Dobbelt op med mellemafgrøder side 8 

Henrik Høegh: Halmen skal bruges side 10 

Halm til energi eller jord? side 12 

En usædvanlig sæson side 15 

Tema: Jordbearbejdning 

Jordrammedirektiv: Dansk jord er truet side 18 

Håndtering af stubmarken uden jordbearbejdning side 22 

Sund jord skal give sorte tal på bundlinjen side 24 

Enkorns-såmaskine sår hvede side 27 

En pakker, der makker ret side 28 

Sen høst koster udbytte side 30 

Dyrt at tørre majs side 32 

Flotte udbytter i roerne side 34 

Overvej salg af næste års avl side 37 

Stadigt stigende gødningspriser side 38 

Irland i centrum side 39 

Redaktion 

Redaktør Lars Kelstrup, tlf. 96 26 52 75 

Annoncer 

Account Manager Morten Norup, tlf. 76 20 79 74 

Mediekonsulent Anita Bech Toft, tlf. 76 20 79 71 

tema 

Annoncemateriale 

Medieassistent Louise Pheiffer 

Tlf. 96 26 52 94, annoncer@fbg.dk 

A?? 

Indhold 

Eftertryk 

– Er ikke tiladt uden redaktionens tilladelse 

Layout, repro og tryk 

Rosendahls, Esbjerg (ISSN 0906-0995) 

Agrologisk nr. 1 udkommer 14. januar 2011 

Side 3 

agrologisk

Kort 

Nyt 

Dansk sort med i opløb 

om verdensrekord 

Da Mike Solari fra New Zealand i foråret satte 

ny verdensrekord for udbytte i hvede med sorten 

Einstein, var det i skarp konkurrence med 

den dansk forædlede hvedesort Wakanui. 

Verdensrekorden lyder på 15,637 ton pr. hektar 

og ligger således blot få kg over udbyttet i 

Wakanui, der gav 15,49 ton pr. hektar. For at 

rekorden kan optages i Guinness rekordbog 

kræves, at hveden dyrkes på en mark på 

mindst otte hektar. Beslutningen om at gå 

efter rekorden skal derfor tages i god tid, da 

der skal sås tidligt og tildeles mere kvælstof 

end de 200-250 kg N pr. hektar, som planteavlerne 

normalt bruger i vinterhveden. 

Det new zealandske klima minder meget 

om det danske. Og ifølge udtalelser fra 

Mike Solari er hemmeligheden bag det høje 

udbytte tidlig såning med en lav udsædsmængde 

– og optimal pleje af afgrøden 

gennem hele sæsonen. 

LAD IKKE MANGEL 

PÅ MIKRONÆRINGSSTOFFER 

TA T GE TOPPEN AF DIT UDBYTTE! 

– DIN FLYDENDE GØDNINGSPARTNER 

OGSÅ PÅ MIKRONÆRINGSSTOFFER 

Nemt, enkelt og flydende! 

 

 

 

 

I marken, hvor han avlede rekordudbyttet, 

blev der således kun brugt 50 kg udsæd 

pr. hektar, hvilket er cirka halvdelen af, 

hvad han normalt bruger. Den lave udsædsmængde 

skulle sikre, at der var få, men 

kraftige planter så den enkelte plante kunne 

få en god lysindstråling. 

Afgrøden blev tildelt 300 kg kvælstof pr. 

hektar og blev vækstreguleret i vækststadium 

32. Herefter blev den begunstiget af et 

køligt forår og en varm sommer, der gav en 

god og lang kernefyldningsperiode. Forfrugten 

til rekord-hveden var gulerødder, men 

ellers praktiserer Mike Solari et sædskifte 

med kløver, hvede samt ærter eller bønner. 

Ved udvælgelsen af sorten lagde Mike Solari 

vægt på, at den har et langt og kraftigt strå, 

da han mener, at det i en god væsktsæson 

giver basis for, at planten kan opsamle store 

mængder nærringsstoffer, som den kan 

udnytte i kernefyldningsperioden. 

 

 

 

 

- fås hvor du handler gødning! 

Det danske samarbejde med de new zealandske 

forædlere er kommet i stand, fordi 

man ved at sende første generation af nye 

vårbygsorter til New Zealand kan få en hurtigere 

opformering af sorten. Det skyldes, at 

new zealænderne sår vårbyg i september. 

Og med en normal dansk høst af vårbyg 

først i august giver det de danske forædlere 

tilstrækkelig tid til, at vårbyggen kan udsås 

i september på New Zealand. På den måde 

kan der dyrkes to generationer vårbygsorter 

på et år. Det gælder dog ikke for vinterhvede, 

som kræver en kold vinter for at 

kunne sætte aks. Selvom klimaet på New 

Zealand minder om det danske, så mener 

Finn Borum fra Sejet Planteforædling ikke, 

at sorten Wakanui vil egne sig til dyrkning i 

Danmark, da den er for tidlig og derfor ikke 

vil nå at få den ønskede tid til den vegetative 

udvikling. 

LK 

– Fly F ydende højteknologi

Leder 

Er halm i jorden 

hul i hovedet? 

Ligesom de fleste er enige om, at der sjældent 

opstår røg uden en brand, så er både politikere og 

landmænd enige om, at der er sund fornuft i, at den 

røg, der stiger op fra kraftværkernes skorstene, bør 

stamme fra halm frem for kul eller træflis fra en by i 

Rusland. Budskabet fra landbruget til politikerne er 

da også klart: Vi vil gerne bidrage til at nå målet om 

at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer 

inden 2050, og vi vil gerne bidrage til at skabe nye 

arbejdspladser i Udkantsdanmark – men vi vil have 

betaling for vores indsats. Det skal være lønsomt at 

producere halm til energi – ellers er vi bedre stillet 

ved at nedmulde det. 

Som situationen er lige nu, er det de færreste 

landmænd, der kan tjene penge på at levere halm 

til kraftværkerne. Salget af halmen skæpper i en 

slunken pengekasse, men dækker i mange tilfælde 

kun lige omkostningerne til at bjerge halmen – og 

dækker altså ikke tabet af de næringsstoffer, der 

bortføres fra ejendommen. Det er en kortsigtet 

og uholdbar situation. Derfor haster det med at 

finde en model, der gør det lønsomt for landbruget 

at levere halm til kraftværkerne, samtidig med at 

kraftværkerne bliver i stand til at indkøbe halmen til 

en pris, der er konkurrencedygtig med flis og andre 

træaffaldsprodukter fra Canada, Rusland eller 

andre fjerne destinationer. Kravet til politikerne er 

derfor, at der skal findes en løsning – og det skal 

være nu. Ellers ryger presseren til Østeuropa og 

halmen i jorden. 

Faktisk er der rigtig mange gode argumenter for at 

nedmulde halmen. Oven på en usædvanlig våd og 

besværlig høst, er der ikke grund til at ødelægge den 

gode julestemning ved at tale om strukturskader, sen 

såning og vanskeligheder med at lave gode såbed. 

Derfor kan vi blot nøjes med at minde os selv om, 

at et højt indhold af organisk materiale i jorden ikke 

blot er til glæde for de mange bakterier, svampe og 

dyr, der lever i jorden, men at det i høj grad også kan 

være gavnligt for afgrøderne – og dermed bundlinjen 

i vores regnskab. Når halmen fjernes, tæres der på 

jordens indhold af organisk materiale. Det kan vi 

kompensere for ved på anden vis at tilføre organisk 

materiale i form af eksempelvis husdyrgødning eller 

ved at dyrke efterafgrøder, græs eller andre flerårige 

afgrøder i sædskiftet. Men vi er nødt til at forholde 

os til, at jordens indhold af organisk materiale mange 

steder i Danmark har nået et kritisk lavt niveau. 

Faktisk er problemet så stort, at der er kræfter i EU, 

der arbejder på, at vi skal have et jordrammedirektiv, 

der skal beskytte Europas jorder mod forringelse. 

Hverken den danske regering eller landbruget ønsker 

et jordrammedirektiv. Men der er sund fornuft i, at 

vi ude på den enkelte ejendom gør en indsats for 

at bevare jordens frugtbarhed. En opgave, der både 

er rettet mod at undgå strukturskader og at sikre 

et tilstrækkelig højt indhold af organisk materiale i 

jorden – og en opgave, som i mange tilfælde har 

mindst lige så stor betydning, som hvis tildelingen 

af kvælstof reguleres med to, fem eller ti kg pr. 

hektar. Når mange landmænd vælger at levere halm 

til kraftværkerne i stedet for at nedmulde det, skal 

regnestykket derfor ikke blot gøres op ved at kigge 

på den stak cool cash, man får stukket i hånden 

fra kraftværkerne. Vi er også nødt til at indregne 

de omkostninger, der er forbundet med at sikre, at 

jorden har et tilstrækkeligt højt indhold af organisk 

materiale. 

For landbruget ligger der et kæmpe vækst- og 

indtjeningspotentiale i at producere biomasse og 

energi til samfundet. Det er en historisk chance, 

som vi ikke må lade gå fra os. Vi skal udnytte 

den tidslomme på måske 50 år, hvor samfundet 

efterspørger biomasse til produktion af energi. 

Udover penge i kassen giver det også landbruget 

en enestående chance for at forbedre vores image 

og vise samfundet, at det, vi laver, giver mening og 

har betydning for samfundet. Men vi skal tænke 

os om. Vi kan ikke investere på baggrund på flotte 

skåltaler og luftige projekter. Så kære politikere: Giv 

klare meldinger og nogle aftaler, der rækker flere år 

frem i tiden, så skal vi nok levere varen. 

God jul. 

A?? 

“… Kravet til politikerne er derfor, at der skal findes 

en løsning – og det skal være nu. Ellers ryger presseren 

til Østeuropa og halmen i jorden … 

” 

Lars Kelstrup 

Redaktør 

lk@agrar.dk 

Side 5 

agrologisk

Nu passer pris 

Nogle melder om ”dødt 

marked” for handel med 

landbrug og landbrugsjord – 

andre siger, at der kommet lidt 

gang i handelen igen til priser 

på i gennemsnit 150.000 kroner 

pr. hektar. Aktuelt kan driften 

på Sydhavsøerne forrente en 

pris på godt 200.000 kroner. 

Men en ændret EU-støtte skal 

tages med i vurderingen, når 

man vil købe jord 

Af Gudrun Andreasen, ga@maskinbladet.dk 

Jordprisen er sat betydeligt ned i de fleste 

handler, der er afsluttet i det forløbne års tid. 

EU-tilskuddet reduceres 

og rentabilitet sammen 

Men om den er kommet langt nok ned, er 

der mange meninger om, og de spænder 

fra, at ”realistiske priser er på i gennemsnit 

150.000 kroner pr. hektar” i Syd- og Sønderjylland 

til beregninger, der viser, at driften 

på Lolland-Falster nu for første gang kan 

forrente jordprisen, som dér ligger omkring 

200.000 kroner. 

Ifølge Danmarks Statistik var prisen i gennemsnit 

280.000 kroner pr. hektar, da 

den i 2008 var højst. Den er siden faldet 

til 2006-niveauet på i gennemsnit 190.000 

kroner pr. hektar. 

Har fået mere realistiske priser 

Antallet af handler var imidlertid på sit højeste 

i 2005, hvor der blev handlet cirka 1.500 

ejendomme i 2. kvartal. Det faldt til det 

laveste niveau på godt 500 i 4. kvartal 2009. 

Antal handler steg markant i 2. kvartal i år 

til næsten 1.000, men er i 3. kvartal igen 

faldet til knap 700. 

Vurderingen af markedet er væsentligt forskellig 

alt efter, hvem man spørger. 

Preben Jensen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, tilføjer, at køberne skal være opmærksomme på 

EU-tilskuddets størrelse. 

– EU-tilskuddet er løbende blevet reduceret, men med beskedne beløb, så det har man kunnet 

tilpasse sig. Men fra 2014 forventer man en kraftigere reduktion, der skal tages højde for. Ingen tror, 

at tilskuddet falder væk, men alle forventer en markant reduktion, siger Preben Jensen. 

– Det aktuelle EU-tilskud forrenter en jordpris på 60.000 kroner. Hvis støtten blev halveret, ville man 

kun kunne forrente en jordpris, der er 30.000 kroner lavere end nu. Det er man nødt til at begynde 

at tage højde for nu, siger Preben Jensen. 

– I forhold til niveauet i 2007 og 2008 er 

handelen halveret. Men køberne er ved 

at melde sig igen, og det er den første 

forudsætning for at komme videre, siger 

ejendomsmægler H. C. Hansen, Brørup. 

– Vi har også fået mere realistiske priser på 

150.000 kroner plus/minus 25.000 kroner. 

Vi har set handler til både 80.000 kroner 

pr. hektar og 200.000 kroner, men hovedvægten 

ligger omkring 150.000 kroner, og 

det er samme niveau, som jeg hører, der 

handles til over det meste af landet, tilføjer 

H. C. Hansen. 

Mange der vil sælge 

I Jysk Landbrugsrådgivning kan man ikke se, 

at det lysner for handelen. 

– Den fri handel er næsten gået i stå. Det er 

kun generationsskifter og tvangsauktioner, 

der gennemføres, mener ejendomskonsulent 

Holger Bjørnskov. 

– Der er nok, der vil sælge. Det er både 

ældre, der vil ud af erhvervet, og 40-50 

årige, der har kørt en bedrift op, og som nu 

gerne vil prøve noget andet. Men hvis de 

ikke kan få den pris, de ønsker, driver de den 

bare videre nogle år og afventer udviklingen. 

– Vi har egentlig også mange, der vil købe, 

hvis de kunne låne til det, eller de trækker 

sig tilbage, fordi de vurderer, at prisen stadig

Forrentning af jord til 10.000 kroner pr. hektar. 

Kroner pr. hektar 2007 2008 2009 3 års gennemsnit 

Rest til jordleje incl. EU-tilskud, pr. hektar 4.577 kr. 2.630 kr. 469 kr. 2.559 kr. 

Ved 4 % i rente kan restbeløbet forrente en 

hektar-pris på: 

Ved 4,6 % i rente kan restbeløbet forrente en 

hektar-pris på: 

er for høj til at kunne give et fornuftigt 

afkast, siger ejendomskonsulenten. 

– Det er også svært at vurdere, om prisniveauet 

nu er det rigtige. Hvis det er ren rentabilitetsberegning, 

der skal ligge til grund 

for prisberegningen, så kommer priserne 

langt ned. Med kornpriser på 65 kroner, 

grisepriser på otte og mælkepriser på 2,14 

vil det være svært at få det til at hænge 

sammen. Nu er priserne steget, så det letter 

på situationen. Men det er stadig svært, hvis 

der ikke kan indregnes en konjunkturgevinst, 

siger Holger Bjørnskov. 

Gård til salg i et år 

En af dem, der oplever, at den frie handel 

er gået helt i stå, er svineproducent Thyge 

Nielsen, Årre ved Varde. Han har sat sin svineejendom 

med 420 søer og med godkendt 

2013-produktion samt 134 hektar til salg. 

– Vi har haft gården til salg et år. I januar var 

der et par henvendelser, men ellers har der 

ingen respons været, fortæller Thyge Nielsen. 

– Men nu har vi sat prisen tre millioner ned 

til 34 millioner, og så mener jeg, at unge 

mennesker aldrig får en bedre chance. Det 

burde i hvert fald kunne hænge sammen. 

114.000 kr. 65.000 kr. 11.000 kr. 63.000 kr. 

99.000 kr. 57.000 kr. 10.000 kr. 60.000 kr. 

Variationen dækker over et spænd på: 50.000 – 200.000 kr. 0 – 150.000 kr. 0 – 130.000 kr. 

Business Check Mark udarbejdet af Videncenter for Landbrug. 

Driften på 51 planteejendomme har de seneste tre år – og givetvis flere år – ikke kunnet forrente jordprisen. 

Det viser Business Check Mark, som Videncenter for Landbrug årligt udarbejder for interesserede planteavlere. Checket har omfattet 51 ejendomme i 2009. Resultatet 

er derfor ikke at betragte som et gennemsnitsresultat for alle planteavlere, men viser billedet hos nogle af dem, der har de højeste udbytter og bedste resultater. 

Resultaterne illustrerer tydeligt den meget negative udvikling, der har været for planteavlerne gennem de seneste tre år. En udvikling, der dog må forventes at 

være vendt i 2010, hvor afgrødepriserne har udviklet sig positivt i forhold til 2009. 

Af de 34 millioner kroner er jorden sat til 

godt 19 millioner kroner, hvilket giver en 

hektarpris på cirka 144.000 kroner. 

Bedste betingelser i mange år 

På Lolland-Falster ser man lysere på den 

aktuelle situation. Her har Preben Jensen, 

økonomikonsulent i Dansk Landbrug Sydhavsøerne, 

set på forholdet mellem afkast 

og jordpriser. 

– Renten og priserne har i årevis kørt parallelt, 

men sådan at når afgrødepriserne var 

høje, var renten også høj og omvendt. Nu 

er de for første gang i 10 år kommet ud 

af takt, og det er til landmandens fordel. 

Afkastet er forholdsvis højt, og renten kan 

låses fast på et lavt niveau. Det er de bedste 

betingelser for jordhandel i mange år, siger 

Preben Jensen. 

– Mine beregninger viser, at de aktuelle 

jordpriser for første gang kan forrentes. 

Priserne har det seneste års tid ligget på 

180.000 til 200.000 kroner pr. hektar 

på Lolland-Falster, og med udbytter for 

206.429 kroner pr. hektar ser de indgåede 

handler fornuftige ud. De 206.000 kroner 

er naturligvis med en vis usikkerhed, men 

den rentable pris ligger i niveauet 190.000 

til 206.000 kroner. 

– Afgrødeprisen ligger selvfølgelig ikke fast, 

men også i 2011 ser forbruget ud til at 

blive lidt større end høsten, hvilket også kan 

læses af futuremarkedet, så det er meget 

lang tid siden, det har set så gunstigt ud. 

Det er ikke kun et øjebliksbillede, men en 

tendens, siger Preben Jensen. 

– Men jeg kan selvfølgelig ikke udstede 

garantier. 

Jorden skal forrentes med realrenten 

H. C. Hansen, ejendomsmægler i Brørup, ser 

ikke forrentning af købsprisen som realistisk. 

– Man diskuterer, om jordkøb skal kunne 

forrentes med realrenten eller den aktuelle 

rente. I min verden skal jorden kunne forrentes 

med realrenten, altså den aktuelle 

rente minus inflationen, siger H. C. Hansen. 

Er långiverne tilfredse med en realrenteforrentning? 

– Jeg har hørt forskellige udmeldinger. Men 

hvis nogen vil have det til at hænge sammen 

med låneoptagelse til fem procent, så 

tror jeg ikke, de får købt noget i dag, siger 

Brørup-ejendomsmægleren. 

Jordpriserne ligger omkring 150.000 kroner pr. hektar i gennemsnit, 

men spørgsmålet er, om prisen er kommet langt nok ned, til at der 

igen for alvor kan komme gang i handlerne?

Dobbelt op med 

mellemafgrøder 

Efter høst i 2011 træder nye 

regler for efterafgrøder i kraft. 

Derfor har Preben Bramming fra 

Øsby ved Haderslev allerede nu 

besluttet sig for, at han vil have 

mellemafgrøder på en del af 

arealet til næste efterår 

Af Lars Kelstrup, lk@agrar.dk 

Der er formentlig ikke mange landmænd, 

der frivilligt accepterer en udbyttenedgang 

på 30 hkg pr. hektar. For Preben Bramming 

fra Øsby 10 kilometer øst for Haderslev kan 

det dog blive virkelighed, når de nye regler 

om efterafgrøder træder i kraft fra efteråret 

2011. Reglerne kan nemlig betyde, at han 

agrologisk Side 8 

Nye regler for efterafgrøder: 

Fra efteråret 2011 er reglerne for efterafgrøder ændret, så efterafgrøder ikke 

længere kan erstattes af vintersæd eller andre vintergrønne marker. Til gengæld 

kan efterafgrøder helt eller delvis erstattes af fem forskellige alternativer: 

1) Reduktion af ejendommens kvælstofkvote 

2) Udlægning af mellemafgrøder 

3) Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed 

4) Etablering af flerårige energiafgrøder 

5) Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning eller forarbejdet 

husdyrgødning 

Med de nye regler bliver det muligt at undgå at etablere efterafgrøder på 

ejendommen. Det kan ske gennem et fradrag i ejendommens kvælstofkvote 

eller ved at udlægge efterafgrøder hos en anden virksomhed. 

Hvis man vælger at undlade at etablere efterafgrøder på ejendommen koster 

det et fradrag i kvælstofkvoten. Fradraget er på 56 kg N pr. hektar efterafgrøder, 

hvis man udbringer husdyrgødning fra mindre end 0,8 dyreenheder 

pr. hektar, mens man, hvis man udbringer husdyrgødning fra mere end 0,8 

dyreenheder pr. hektar, får et fradrag på 85 kg N pr. hektar efterafgrøder. 

Undgå efterafgrøder 

Vælger man at udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger, er der ingen 

afstandsmæssige begrænsninger for, hvem der kan udlægge efterafgrøderne. 

bliver nødt til at dyrke vårbyg på en del af 

arealet på ejendommen. Og med en jordtype, 

der egner sig rigtig godt til vinterhvede 

– og hvor der over en årrække er dyrket 

udbytter, der gennemsnitligt ligger på cirka 

ni ton pr. hektar, er der langt ned til de cirka 

fem til seks ton, han kan dyrke pr. hektar 

i vårbyg. Derfor er han allerede nu ved at 

planlægge, hvordan sædskiftet skrues bedst 

muligt sammen i fremtiden. 

Foreløbig er det meningen, at han vil dyrke 

kontinuerlig vårbyg og efterafgrøder på en 

mark på fire hektar, hvor jorden er forholdsvis 

let, og at han vil klare den resterende del af 

efterafgrødekravet ved at så mellemafgrøder. 

Lave udbytter i vårbyg 

– Det meste af jorden på de 150 hektar, vi 

dyrker, er god lerjord, hvor vi har svært ved 

at lave et godt såbed i foråret. Det betyder, 

at vi, hvis vi sår vårbyg, avler udbytter, der 

er cirka tre ton mindre pr. hektar, end vi kan 

avle i hvede. Udover ærgrelserne ved ikke at 

avle så høje udbytter i vårbyg betyder det, 

at vi skal ud og købe korn for at have nok 

foder til vores 7.500 smågrise og slagtesvin. 

Og det vil jeg helst undgå, forklarer Preben 

Bramming. 

Han er derfor villig til at strække sig langt for 

at undgå at skulle etablere vårbyg på markerne 

med god muldjord. Det er der også flere 

muligheder for med de nye regler for efterafgrøder, 

der træder i kraft til næste efterår. Og 

selvom Preben Bramming helst var foruden 

de mange regler, så mener han faktisk, at der 

med de nye regler er flere muligheder, der 

åbner op for, at man som landmand kan blive 

belønnet for at gøre en ekstra indsats. 

Vælger at så mellemafgrøder 

– Blandt de fem alternativer til efterafgrøder, 

som de nye regler giver mulighed for 

Blot skal man være opmærksom på, at Plantedirektoratet i tilfælde af manglende 

opfyldelse af aftalen sanktionerer ved at trække i enkeltbetalingen 

(krydsoverensstemmelse) hos den jordbruger, der har pligt til at udlægge 

efterafgrøder. 

Mulighed for ekstra N-kvote 

I de nye regler er der også et element af ”gulerod”, da det er muligt at få ekstra 

kvælstofkvote, hvis man dyrker flere efterafgrøder end krævet. På ejendomme, 

hvor der udbringes husdyrgødning fra mindre end 0,8 dyreenheder 

pr. hektar, får man således et tillæg til kvælstofkvoten på 15 kg N pr. hektar 

efterafgrøder, mens man på ejendomme, hvor der udbringes husdyrgødning 

fra mere end 0,8 dyreenheder pr. hektar, får 41 kg N pr. hektar efterafgrøder. 

Planlæg i god tid 

Tilmelding til den eller de ordninger, som man ønsker at opfylde efterafgrødekravet 

med, skal ske senest 27. april 2011 i forbindelse med den 

elektroniske indberetning af ansøgning om enkeltbetaling. Da alternativerne 

til efterafgrøder er en frivillig ordning, kan tilmeldingen kun ske elektronisk. 

Fortryder man sit valg, er det muligt at framelde sig en eller flere af ordningerne 

frem til 20. august 2011. Ved framelding skal man dog være opmærksom 

på, at der efter 1. august kun kan udlægges korsblomstrede afgrøder 

som efterafgrøder, idet korn og græs som efterafgrøder skal være etableret 

senest 1. august. 

Læs mere om de nye regler på: www.pdir.fvm.dk.

at vælge mellem, er det kun de tre, som 

kan komme på tale på min ejendom, da 

jeg hverken har planer om at begynde at 

separere og afbrænde fiberfraktionen fra 

gyllen eller at dyrke pil eller andre flerårige 

energiafgrøder, siger Preben Bramming. 

Han har derfor besluttet sig for at etablere 

efterafgrøder på fire hektar med let jord, 

hvor han fremover vil dyrke vårbyg efter 

vårbyg. Den resterende del af efterafgrøderne 

sås som mellemafgrøder, hvor kravet 

er, at de skal etableres senest 20. juli, og at 

de tidligst må nedmuldes 20. september. 

Tilmed gælder, at der skal sås to hektar 

mellemafgrøder for at erstatte en hektar 

efterafgrøder. 

– Det betyder ganske vist, at vi skal sprede 

udsæd til mellemafgrøderne ud i hveden 

før høst på nogle flere hektar, og at vi 

først kan så en del af hveden efter den 

20. september. Men det mener jeg ikke, 

er et stort problem, da vi hurtigt kan 

sprede frøene til mellemafgrøderne, og at 

vi, hvis vi ellers får sået førsteårs hveden 

og vinterbyggen til tiden, kun skal bruge 

et par dage på at så hvede på de marker, 

hvor der har været mellemafgrøder, siger 

Preben Bramming. 

Få nyhederne 

når de sker! 

- Tilmeld dig 

Maskinbladets nyhedsbrev idag 

www.maskinbladet.dk/nyhedsbrev 

For at undgå at skulle have vårbyg ind i sædskiftet på de stive jorder har Preben Bramming beslut- 

tet sig for at sprede frø af olieræddike ud i hveden inden høst til næste sommer – også selvom der 

skal to hektar mellemafgrøder til at erstatte en hektar efterafgrøder. 

Den største bekymring i forbindelse med 

mellemafgrøderne er derfor, at det bliver 

mere vanskeligt at bekæmpe græsukrudt og 

snegle i fremtiden, da markerne ikke kan 

harves i perioden efter høst af hveden. 

Ingen eftervirkning af mellemafgrøder 

Allerede nu har han besluttet sig for at udså 

olieræddike som mellemafgrøde. Og da det 

er et krav, at der skal udsås minimum 10 

kg udsæd pr. hektar, er han indstillet på, at 

det formentlig vil være en udgift, som mellemafgrøderne 

næppe kan kompensere for 

ved at forbedre jordstrukturen og opsamle 

næringsstoffet. Til gengæld bliver han ikke 

trukket i kvælstofkvoten det efterfølgende 

år, da der ikke beregnes eftervirkning af mellemafgrøderne. 

Sparlund, markplan 2010/2011 

Hektar 

• Vinterhvede 86 

• Vinterbyg 30 

• Vinterraps 30 

• Vårbyg 4 

• I alt 150 

Du har muligheden for at tilmelde dig Maskinbladets 

nyheder gratis, hvor du hver dag bliver opdateret med de 

seneste nyheder inden for landbruget direkte i din indbakke. 

Seneste nyheder 

Seneste tv-indslag 

Nyt om navne 

Senest oprettede maskiner 

... og meget mere 

.dk

Henrik Høegh: 

Halmen skal bruges 

Regeringen vil ifølge Henrik 

Høegh gerne bruge halm 

til produktion af energi. Fra 

landbruget er meldingen dog 

klar: Der skal handling bag de 

mange fine ord – nu 


Budskabet er klart fra Henrik Høegh, når 

han skal svare på regeringens holdning til, 

hvordan halm skal håndteres i fremtiden. 

Halm skal bruges som en energikilde, så 

det kan bidrage til at nå målet om at gøre 

Danmark uafhængig af fossile brændstoffer 

inden 2050. Halmen skal derfor ifølge 

fødevareministeren bruges til transport og 

som brændsel kraftvarmeværker. 

– Jeg kan love og garantere, at der bliver 

brug for al den biomasse, som landbruget 

kan fremskaffe. Men det skal gøres på en 

måde, så der stadig kan blive produceret 

fødevarer på den gode landbrugsjord. Lige 

nu er vi i en situation, hvor det er en bedre 

forretning for kraftvarmeværkerne at fyre 

med træflis og andre træaffaldsprodukter. 

Det gør, at der er overskud af halm, og at 

vi bliver nødt til, at finde en anden måde at 

få brugt halmen på. For vi synes, at det er 

en ressource, der skal bruges, siger Henrik 

Høegh. 

Tilskud er en mulighed 

– Målet er, at der fremover kan afsættes 

samme mængde halm, som der bliver i 

dag – og gerne mere. Jeg er sikker på, at 

Danmarks forbrug af halm: 

• Dong Energy bruger årligt 600.000 til 

625.000 ton halm til fyring. 

• Vattenfall bruger op mod 270.000. 

• Den resterende del af det samlede forbrug 

af halm til fyring bruges af lokale varmeværker 

og landmænd. 

der sagtens kan hentes en halv eller en hel 

million ton halm mere fra markerne. Vi kan 

ikke acceptere, at halmforbruget går ned. 

Derfor vil vi i regeringen arbejde på at finde 

modeller, så energi-forbrugerne er med til at 

betale, siger Henrik Høegh. 

En af disse muligheder er ifølge ministeren, 

at lade den såkaldte PSO-afgift være med til 

at gøre prisen på energi fra halmen konkurrencedygtig 

med andre energikilder. PSO er 

Halm er ifølge Henrik Høegh en vigtig brik i regeringens mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. 

agrologisk Side 10

en lovbestemt afgift, der bruges til at sikre 

forsyningssikkerhed, udbetale pristillæg til 

miljøvenlig elektricitet samt at give midler til 

forskning i – og udvikling af – miljøvenlige 

elproduktions-teknologier. Således bidrager 

PSO-afgiften i dag til at betale for energi 

fra vindkraft, decentrale kraftvarmeværker, 

biomasse og blandingsfyrede anlæg. 

– Der vil være to anvendeslesmuligheder for 

halm. Den ene er bioethanol. Den anden 

er, at udbyde noget halm, og sige: Hvem vil 

brænde x antal tusinde ton halm, og hvad 

skal de have for det? For vi vil bruge halm 

som en energikilde, fastslår Henrik Høegh. 

Opret ny forening 

– Danske landmænd skal også i fremtiden 

levere halm til energiformål, men der vil 

være en intern konkurrence og en effektivisering 

og teknologisk udvikling. Og så 

tror jeg, at man skal blive enige med sig 

selv om, hvorvidt man skal danne en samlet 

forening for biomasse-leverandører – eller 

om der skal opstå en forening som varetager 

flisleverandørernes interesser ved siden af 

halmleverandørforeningen. For produktionen 

af flis vil blive øget væsentligt, da de 

kraftvarmeværker, som udfaser brugen af 

halm, vil bruge flis i stedet. Det vil jeg ikke 

blande mig i. Det må der være andre, der 

finder ud af, siger Henrik Høegh. 

Han tilføjer, at han med en biomasse-leverandørforening 

forestiller sig en forening, 

der varetager medlemmernes politiske interesser, 

og at foreningen er landmandsstyret. 

Kræver handling 

I halmleverandørernes forening bifalder formand 

Hans Stougaard regeringens forslag. 

– Der er flere modeller for, hvordan man kan 

sikre, at der bliver fyret med halm på kraftvarmeværkerne 

i fremtiden. Det vi mangler 

er en klar melding om, hvornår det sker, og 

den skal komme nu. Det kan ikke nytte at 

trække beslutningen. Vi skal have en fast 

melding fra regeringen nu, ellers ender det 

med, at halmleverandørerne sælger presseren, 

siger Hans Stougaard. 

Når han mener, at det er ekstremt vigtigt, at 

udmeldingen kommer nu, er det blandt andet, 

fordi kraftværkerne er blevet pålagt, at udfase 

Regeringen arbejder på en model med særlige udbudsrunder for energi produceret på basis af 

halm. Efter at kraftværkerne har afgivet deres tilbud, vil de billigste blive valgt. Hvis denne pris 

viser sig at være dyrere end markedsprisen på energi produceret på basis af kul, olie eller gas, vil 

forbrugerne komme til at betale differencen via PSO-afgiften, som det også kendes fra vindenergi. 

Tabel 1. Udviklingen i halmudbytter og halmanvendelsen i perioden 2006-2009 (mængde i 1.000 ton). 

Halm fra 2006 2007 2008 2009 

Korn, i alt Fyring 1.336 1.362 1.666 1.900 

brugen af kul. Og da halm samfyres med kul, vil 

udfasningen reducere kraftværkernes forbrug 

af halm betydeligt. Således har Dong Energy 

meldt ud, at man i løbet af de kommende år 

vil reducere det årlige forbrug af halm med 

op mod 200.000 ton svarende til cirka en 

tredjedel af Dongs nuværende forbrug. 

Landbruget er klar 

Foder 986 1.059 1.271 1.210 

Strøelse 629 585 764 790 

Ikke bjerget 1.878 1.599 1.386 1.794 

Raps, i alt Fyring 43 50 128 118 

Foder 2 3 13 7 

Strøelse 9 11 25 23 

Ikke bjerget 338 466 400 426 

Bælgsæd, i alt Fyring 0,3 0,2 0,5 0,7 

Kilde: Statistikbanken. 

Foder 0,4 0,6 0,1 0,7 

Strøelse 0,3 0,1 0 0,1 

Ikke bjerget 15 9 6 10 

Også formanden for Dansk Planteproduktion, 

Torben Hansen, bifalder Henrik Høegs 

udmelding, om, at halm skal udgøre en vigtig 

del af fremtidens energiforsyning. 

– Når vi fjerner halm fra marken, fjerner 

vi samtidig store mængder organisk materiale. 

Derfor skal den enkelte landmand 

gøre op med sig selv, om han mener, den 

pris, han kan få for halmen, er tilstrækkelig 

høj. Men når det er sagt, så mener jeg, at 

det er oplagt, at landbruget udnytter den 

tidslomme på måske 50-70 år, hvor vi kan 

bidrage med biomasse, der kan give samfundet 

grøn energi, siger Torben Hansen. 

Han tilføjer dog, at vi er nået dertil, hvor 

regeringen må sætte handling bag de 

mange ord. 

– Vi kan ikke tåle et fald i den mængde 

halm, der bruges på de danske kraftværker, 

da det vil få nogle landmænd til at sælge 

deres materiel. Og så bliver det svært at 

komme igen. Det gælder også pil. Vi kan 

ikke investere på baggrund af luftige projekter 

og fine ord. Derfor skylder regeringen, 

at der laves nogle langsigtede løsninger, der 

kan gøre produktionen af biomasse til et 

forretningsområde for landbruget. Og gør 

de det, er vi klar, siger Torben Hansen. 

Han tilføjer, at han mener, at landbruget 

står sig bedst ved at lave en samlet forening 

for leverandørerne af biomasse – men at 

rammerne skal være på plads, inden dette 

arbejde sættes i gang. 

Side 11 

agrologisk

Halm til energi 

eller jord? 

Diskussionen om landbrugets 

rolle som energileverandør 

raser for fuld styrke. Det er dog 

vigtigt, at man som landmand 

forholder sig til, at bortførsel 

af store mængder organisk 

materiale fra jorden kan give 

bagslag 

Af Lars Stoumann Jensen, professor, 

Institut for Jordbrug og Økologi, 

LIFE, Københavns Universitet, lsj@life.ku.dk 

Allerede med Biomasseaftalen tilbage 

fra 1993 blev elværkerne forpligtet til at 

anvende stigende mængder halm i energiproduktionen, 

og senest har regeringens 

Grøn Vækst-plan og Klimakommissionens 


rapport sat skarpt fokus på øget anvendelse 

af halm og anden biomasse til energi. 

Udtag af større mængder halm og andre 

organiske materialer som for eksempel husdyrgødning 

og anden affaldsbiomasse fra 

landbruget til energiformål påvirker indholdet 

af organisk stof i jordbunden. 

Det vil uundgåeligt påvirke jordens frugtbarhed, 

hvilket vil sige jordens evne til 

vedvarende at kunne understøtte en planteproduktion, 

der er forsvarlig med hensyn 

til både omfang, kvalitet, rentabilitet og 

påvirkning af det omgivende miljø. 

Svært at opgøre tab 

Det er altså ikke uproblematisk at fjerne 

store mængder biomasse fra landbrugsjorden. 

Men de reelle omkostninger både for 

den enkelte landmand og for samfundet er 

imidlertid ikke nemme at gøre op. 

For landmanden omfatter tabet dels værdien 

af de næringsstoffer, der fjernes med 

halmen, dels øgede dyrkningsomkostninger 

Selvom det kan være svært at sætte tal på, hvor meget det koster, 

så er det ikke uproblematisk at fjerne halm fra marken. For udover 

værdien af de næringsstoffer, der fjernes med halmen, vil det 

også ofte resultere i øgede dyrkningsomkostninger til eksempelvis 

jordbearbejdning samt tabt potentielt udbytte. 

(til for eksempel jordbearbejdning) og tabt 

potentielt udbytte. 

For samfundet skal fordelene ved bioenergi 

vejes op mod, at Danmark under Kyotoprotokollen 

faktisk har forpligtiget sig til at 

medregne kulstofbalancen i jorden i vores 

internationale klima-regnskab. Øget tab af 

kulstof fra jord på grund af bioenergi kan 

altså dermed slå tilbage som en boomerang. 

Kulstoffet skal omsættes 

Traditionelt er det blevet antaget, at størstedelen 

af den organiske pulje i jorden er 

meget stabil og kun indgår i meget begrænset 

omfang i den omsætning, der finder 

sted inden for tidsrum af fem til 25 år. 

Ændringer i jordens samlede indhold af 

organisk stof sker relativt langsomt. Derfor 

tager det lang tid – ofte årtier – at erkende, 

hvor stor virkning det har på jordens indhold 

af organisk stof at fjerne biomasse. 

Den biologiske omsætning af det organiske 

stof har imidlertid vist sig at være mere

dynamisk, end man hidtil har troet. Vi har således ved hjælp af 

kulstof-isotop-metoder vist, at cirka en tredjedel af jordens kulstof 

kan være omsat efter blot 16 år med nedmuldning af afgrøderester, 

og denne pulje er dermed det, vi kan kalde den dynamiske eller 

aktive del af jordens kulstof. 

Den biologisk aktive del af kulstoffet i jorden er den del, vi kan 

manipulere med afhængig af dyrkningspraksis. Samtidig er det den 

del, der giver jorden positive dyrkningsmæssige egenskaber i form af 

omsætning og tilgængelighed af næringsstoffer, luftskifte, modstand 

mod pakning med mere. 

Derfor en den biologisk aktive pulje vigtigere end det totale indhold. 

Undgå udpining af jorden 

Ved hjælp af flere længerevarende forsøg i Danmark er det undersøgt, 

i hvor høj grad halmnedmuldning påvirker jordens indhold af 

organisk stof. Disse forsøg viser, at årlig nedmuldning af normale 

mængder halm vil kunne øge den dyrkede jords indhold af kulstof 

med op til 15 procent – sammenlignet med at fjerne halmen fra 

marken. 

Tilsvarende vil et øget antal år med græs eller kløvergræs i sædskiftet 

samt anvendelse af efterafgrøder ved ensidig korndyrkning medføre 

et højere indhold af kulstof i jorden. 

Ønsker man at øge jordens kulstofindhold markant over en kortere 

årrække, skal man gøre sig klart, at det kræver betydelige årlige 

tilførsler af tørstofrige organiske gødninger. Samtidig er det vigtigt 

at erkende, at flere rækkeafgrøder og øget korndyrkning giver et 

forholdsmæssigt mindre bidrag til jordens kulstofpulje. 

Geografiske ændringer 

Danske landbrugsjorde indeholder i gennemsnit mellem 100 og 

150 ton kulstof pr. hektar i den øverste meter af jorden. Jorde 

med et lavt indhold af ler (JB 1-4) indeholder generelt lidt mere 

kulstof end jorde med højt lerindhold. Dette skyldes dels, at 

mange af de sandede jorde har en forhistorie som hede med et 

højt indhold af organisk stof. Dels at de lerede og dermed mere 

frugtbare jorde og ofte gennem flere årtier har været drevet med 

mere ensidige kornsædskifter og en mindre husdyrtæthed end de 

mere sandede jorde. 

Undersøgelser fra det danske kvadratnet har endvidere vist, at kulstofindholdet 

på de sandede jordtyper – især de grovsandede JB1 

arealer – har haft en stigende tendens gennem de seneste årtier. Det 

skyldes, at mange af JB1-jordene findes i områder, hvor der er en stor 

koncentration af kvæghold, og at kløvergræsmarker derfor udgør en 

betydelig del af sædskiftet – samtidig med at markerne tildeles store 

mængder husdyrgødning. 

De lerede jordtyper viser derimod en faldende tendens i jordens kulstofindhold. 

Blandt andet fordi driftsformen i de egne af landet, hvor 

der er meget fede jorde, er domineret af svineproduktion eller ren 

planteavl med stort islæt af korn og andre salgsafgrøder i sædskiftet. 

Problemet er, at det netop er de sidstnævnte driftsformer, der vil have 

potentiale for halmleverancer til energiformål, samtidigt med at jord- 

DIESELOLIE 

KØB DIN DIESEL MED 

GOD VINTERRABAT 

Få en god handel netop 

nu hos HK Olie A/S 

Vi leverer i hele landet 

Søren Smidstrup 

direkte: 7214 7008 

mobil: 2527 7308 

mail: ss@hk-hornsyld.dk 

Karsten Banke 

direkte: 7214 7009 

mobil: 2527 7309 

mail: kb@hk-hornsyld.dk 

Brian Cato 

direkte: 7214 7016 

mobil: 2527 7316 

mail: bca@hk-hornsyld.dk

Ved nedmuldning af halm har mange landmænd erfaret, at jorden bliver mere bekvem at arbejde med, at bæreevnen forbedres, og at der kommer 

flere regnorme i jorden. 

typerne på de halmproducerende landbrug 

viser tendens til fald i jordens kulstofindhold. 

Tab på den lange bane 

Ifølge traditionel ”lærebogsviden” har jordens 

indhold af organisk stof stor betydning 

for jordens frugtbarhed og produktionsevne. 

Det er imidlertid vanskeligt at påvise 

en klar sammenhæng med afgrødernes 

udbytter i praksis. Aktuelle udbytter afhænger 

i prioriteret rækkefølge af faktorerne; 

solindstråling, tilgængelighed af vand og 

næringsstoffer, konkurrence fra ukrudt samt 

forekomst af sygdomme og skadedyr. 

Tilgængeligheden af vand afhænger primært 

af klima og jordtype, mens jordens organiske 

stof først og fremmest påvirker næringsstofforsyningen. 

Det kan være ganske svært at 

adskille effekten af disse fra hinanden. 

Data fra Landsforsøgene viser inden for de 

enkelte jordtyper ikke nogen entydigt positiv 

sammenhæng mellem udbytter og jordens 

indhold af organisk stof. Man kan således 

hævde, at et lavt indhold af organisk stof 

i jorden udelukkende resulterer i en lavere 

frigivelse af næringsstoffer, som kan kompenseres 

ved yderligere gødskning. 

På grund af de stramme gødningsregler er 

dette næppe fuldt ud muligt på ret mange 

konventionelle landbrug. Men udbytteeffekten 

af et lavt indhold af organisk stof 

i jorden er altså endnu forholdsvis lille 

eller ikke-eksisterende ved de nuværende 

niveauer af organisk stof i danske jorde. 


For de økologiske avlere med ringere mulighed 

for at kompensere manglende jordfrugtbarhed 

med gødning, vil effekten dog 

formodentlig være større. 

Nedmuldning gavner jorden 

Det organiske stof indhold har imidlertid en 

effekt på en række andre dyrkningsforhold. 

Mange landmænd har observationer fra 

arealer med halmnedmuldning, hvor jordstrukturen 

blev klart bedre. Der kommer 

flere regnorme, og især på den stive lerjord 

og i en ’kold’ egn kan det give en mere 

bekvem jord og muliggøre tidligere såning 

og bedre rettidighed. 

Forskellige forsøg har også vist, at jordens 

bearbejdningsevne (dens evne til at smuldre 

i tør tilstand og dens stabilitet i våd tilstand) 

hænger klart positivt sammen med dens 

organiske stofindhold, ligesom energiforbruget 

ved jordbearbejdning kan nedsættes 

med op til 20 procent efter blot fem til ti års 

halmnedmuldning. 

Minimal jordbearbejdning 

Hvad kan man så som landmand gøre, hvis 

man gerne vil levere halm til bioenergi – 

både af hensyn pengepung og miljøsamvittighed 

– men også gerne vil bevare et højt 

indhold af organisk materiale i jorden? 

Først og fremmest kan man sørge for ikke 

at fjerne afgrøderester hvert år, at have et 

varieret sædskifte samt at anvende efterafgrøder, 

hvor det kan lade sig gøre. 

Desuden burde langt flere landmænd få 

øjnene op for potentialet i reduceret jordbearbejdning. 

I Nord- og Sydamerika er forskellige 

former for reduceret jordbearbejdning 

nu mere reglen end undtagelsen. Det praktiseres 

ofte i kombination med efterafgrøder, 

og det giver en række fordele i pløjelagets 

indhold af kulstof., samtidig med at det 

reducerer risikoen for erosion og giver en 

bedre dyrkningssikkerhed. Den biologiske 

nedbrydning nedsættes, det organiske stofinput 

og den biologiske aktivitet øges og 

koncentreres til de øverste lag af jorden. 

Med den høje andel af vintersæd i danske 

sædskifter kan det være vanskeligt at 

indpasse efterafgrøder. Men her viser der 

sig måske nogle muligheder med de nye 

mellemafgrøder. 

Kompenser for tab 

Samlet må det konkluderes, at halmnedmuldning 

på planteavls- og svinebrug med 

korndominerede sædskifter har en afgørende 

virkning med hensyn til at opretholde 

indholdet af organisk materiale i pløjelaget. 

Da det samtidigt er i disse områder af landet, 

der er størst interesse for halmudtag til 

energiformål, må det anbefales, at bæredygtigheden 

i udtaget af halmbiomasse nøje 

overvejes på disse bedriftstyper. Og ved hyppigt 

halmudtag bør der som kompensation 

iværksættes ændringer i driftspraksis, der 

kan medvirke til opretholdelse af jordens 

indhold af organisk stof.

En usædvanlig 

sæson 

Årets gang i marken har budt 

på mange overraskelser – 

ikke mindst vejrmæssigt. Min 

erfaring er dog, at ti år med 

reduceret jordbearbejdning har 

været med til at afhjælpe nogle 

af problemerne i den våde høst 

Af Søren Ilsøe, www.ilsoe.info 

Jeg har aldrig oplevet, at rapsen modnede så 

sent, og den 10. august var vandindholdet 

stadig over 14 procent. Set i bagklogskabens 

klare lys skulle vi bare have kørt løs. 

I stedet begyndte den våde periode, og vi 

kom først i gang med at høste rapsen den 

19. august. I mellemtiden valgte jeg, at 

høste et stykke med Asano-hvede den 11. 

august. Vandindholdet var 21 procent, men 

det var tre til fire procent lavere end den 

anden sort, Oakley. 

Asano er en brødhvedesort fremavlet til at 

modne tidligt ved dyrkning i det centrale 

Tyskland, hvor forsommertørke forekommer 

meget ofte, for derved at udnytte sit potentiale, 

inden vandet for alvor slipper op. Og jeg 

kunne konstatere, at den ganske korrekt er 

tidligere moden i forhold til andre hvedesorter. 

Faldtal, rumvægt og protein var reddet. 

Efterfølgende kom det ustadige vejr, og 

regnen bremsede høstarbejdet og knækkede 

maltbyggen længere og længere ned. 

Det er uhyggeligt at iagttage, så hurtigt 

det sker, og jeg kan ikke lade være med at 

undre mig over, at dette problem ikke kan 

løses forædlingsmæssigt. Gang på gang 

kan man i egenskaberne for nye sorter 

læse, at de har en god karakter for strå- 

og aksnedknækning. Men når det kommer 

til praksis, holder det bare ikke. Jeg har 

optalt, at der lå imellem 50 og 100 aks pr. 

kvadratmeter, hvilket svarer til et tab på 

6-12 hkg pr. hektar. 

Stor variation mellem rapssorter 

Vinterrapsen levede ikke helt op til forventningerne. 

Den sidste raps mangler at blive 

Ti år med reduceret jordbearbejdning har resulteret i en god bæreevne. Det kunne tydeligt ses, da 

vi høstede vinterraps og hestebønner. 

leveret, men det havner i niveauet 40 hkg pr. 

hektar. En mark havde nogle store områder 

med alvorlige angreb af kålbrok, som kunne 

observeres allerede i efteråret. Årsag: Der 

havde været sennep-efterafgrøde to gange, 

siden der var raps sidst. 

Jeg har tidligere ikke rigtigt, ville tage denne 

risiko alvorligt, men det gør jeg nu. Lad være 

med at bruge sennep i et rapssædskifte. Det 

trækker udbyttet kraftigt ned. 

På en mark havde jeg udsået ti forskellige 

rapssorter. Der var stor variation, idet 

udbyttet svingende fra 4.009 til 5.112 kg 

pr. hektar. Udbytterne blev opnået ved 170 

kg kvælstof pr. hektar, og et behandlingsindeks 

på 2,87 inklusive behandling med 

Side 15 

agrologisk

A?? 

Fremspiringen i vårhestebønnerne var som ønsket. Senere på sæsonen gik 

et stort antal humlebier ombord i afgrøden. 


Kerb og svampesprøjtning. Var der nogen der sagde, at reduceret 

jordbearbejdning giver øget kemiforbrug? 

Direkte såning 

Det er herligt at iagttage den store bæreevne, som jorden opnår efter 

ti år med reduceret jordbearbejdning. Ingen steder sank mejetærskeren 

i og lavede spor, selvom det var ekstremt vådt i år. Og de fleste 

steder lavede den så lidt spor, at det efterfølgende har været muligt 

at så direkte helt uden harvning eller jordbearbejdning. På billedet 

med høst af vinterraps og hestebønner ses det meget tydeligt. Derfor 

har det givet mig et stort skub i retning af min store vision: Ren 

direkte såning. Ikke no-till, men direkte såning, fordi det sker med 

tandskær, som jo roder lidt i jorden. 

Jeg har derfor anvendt direkte såning på fem hvedemarker her i 

efteråret og kan se at der er store perspektiver i det. Jeg vil formode, 

at 60-75 procent af mit areal til høst 2011 vil være etableret ved 

direkte såning uden forudgående jordbearbejdning. 

Maskinhandlernes mareridt 

Det er fantastisk at følge opformeringen af de store regnorme, hvis 

man ikke forstyrrer jorden. Bestanden af regnorme var i forvejen 

vokset ved reduceret jordbearbejdning. Men efter blot et år med 

direkte såning sker der en yderligere udvikling. 

Min vision er en maskinpark baseret på hundrede procent direkte 

såning, hvor redskaberne består af såmaskine, sprøjte og en halmstrigle. 

Det kalder jeg ”maskinhandlernes mareridt”. Jeg har allerede 

opfyldt en af mine andre målsætninger: Maskinsaldoen må ikke 

overskride 5.000 kroner pr. hektar. Det sikrer imod sygdommen 

”maskinitis”, og angreb af fristelser til at købe legetøj i stedet for at 

tjene penge på planteavlen. Nogen siger, at man ”ikke kan spare sig 

til rigdom”. Det er delvis korrekt. Men man kan på den anden side 

også let købe sig til fattigdom. 

Import af nye såskær 

Jeg har importeret nogle nye såskær fra Canada, som passer 

perfekt til min airseeder. I 2010 har jeg testet dem i alle afgrøder, 

og resultatet er fortrinligt. De er velegnede til direkte såning i urørt 

jord og kan naturligvis også benyttes i harvet jord. Holdbarheden 

ser særdeles lovende ud, og der kan placeres både flydende og 

fast gødning. 

Humlebier på arbejde 

I år har jeg haft et par marker med vårhestebønner for at teste denne 

afgrøde. Den langsigtede plan er, at blive selvforsynende med protein 

i stalden og dermed at kunne gå og hygge mig, når børspriserne for 

sojaskrå eksploderer. 

Hestebønnerne blev sået direkte, og fremspiringen var rigtig fin. Det 

tager dog sin tid, når de skal puttes cirka otte centimeter ned i jorden. 

Jeg valgte at sprøjte med Command lige inden de fremspirede 

i stedet for lige efter såning. 

Det er en dejlig afgrøde af dyrke. Ikke mindst i blomstringstiden, hvor 

den summer af enorme mængder humlebier. De er helt vilde med 

hestebønner, og i deres iver efter at komme ind til nektaren, bider de

Målet er, at alle mine afgrøder kan sås direkte fremover. Her er der sået hvede direkte efter raps med mine nye canadiske såskær. 

faktisk hul i blomsten. Men tilsyneladende 

skader det ikke blomsten og frøudviklingen. 

Øger arealet med hestebønner 

Jeg opdagede en risiko ved dyrkningen, 

som jeg ikke anede noget om på forhånd: 

Den sidste weekend i juli fik vi en meget 

kraftig blæst, ja nærmest storm. Den 

var så voldsom, at cirka to tredjedele af 

stænglerne knækkede og lagde sig i en 

90 graders vinkel hen over naboplanterne. 

Det bevirkede, at planterne begyndte at 

anmark 

behøver 

Landbruget 

miste væske, og modningen startede for 

tidligt. Det var bare ”bad luck”,, men 

afskrækker mig ikke fra at øge arealet 

til næste år. Derfor valgte jeg, for at få 

en mere ensartet modning, at nedvisne 

afgrøden ret tidligt. 

Afgrøden stod pænt og ventede i lang tid, 

mens vi kæmpede med at få høstet de 

øvrige afgrøder, og da der kun manglede 

25 hektar hvede, høstede vi hestebønnerne 

på en god dag. 

Det gik super nemt med 12 procent vand 

– produktion, miljø og natur 

A?? 

og helt uden at få svinet mejetærskeren til. 

Udbyttet blev kun fire ton pr. hektar. Men 

da mejetærskeren passerede et område, 

hvor der havde været læ på siden af en 

remisse, viste udbyttemåleren over seks ton 

pr. hektar. 

Efterfølgende er sådan en mark lige til at 

så direkte i uden nogen problemer. Det er 

en virkelig spændende vekselafgrøde, og 

kombineret med vinterraps i sædskiftet kan 

det være med til at give mig et meget sundt 

sædskifte. 

2010 

Få styr på brikkerne 

- også i krisetid 

Når krisen kradser, er det vigtigt at være om sig. 

Plantekongres 2010 tager afsæt i den aktuelle situation 

og byder på masser af ny viden, inspiration og debat. 

Ta´ til Herning den 12.-13. januar 2010 

og få en god oplevelser sammen med landmænd, 

rådgivere og andre planteavlsinteresserede. 

www.plantekongres.dk 

Side 17 

agrologisk

Fokus 

Jordbearbejdning 

Jordrammedirektiv: 

Siden 2002 har EU- 

Kommissionen arbejdet med 

et rammedirektiv, der skal 

beskytte jorden i EU. Mens 

forurening og erosion er et 

problem andre steder i EU, så 

er tunge maskiner og et lavt 

indhold af organisk materiale i 

jorden den største trussel mod 

en sund jord i Danmark, mener 

forsker 


Selvom det kan være svært at se på afstand, 

så er den jord, vi producerer vores fødevarer 

på, sprællevende. 

Bakterier, mikroorganismer, regnorme og en 

række andre aktører arbejder i døgndrift og 

sørger for, at det plantemateriale, der bliver 

efterladt på marken efter høst, bliver indarbejdet 

og omsat i jorden. Lidt forenklet kan man 

sige, at jo bedre arbejdsbetingelser småkravlet 

i jorden har, jo hurtigere sker omsætningen 

i jorden, og jo bedre vækstbetingelser vil 

afgrøderne få. Derfor er det i alle landmænds 

interesse at have en så sund jord som muligt. 

Trods de gode hensigter og åbenlyse fordele 

ved at have sund jord, så er der alligevel 

problemer med erosion, jordpakning, 

saltdannelse og forsuring på mange europæiske 

jorder. Derfor har EU-Kommissionen 

fremsat forslag om et jordrammedirektiv, 

der skal beskytte Europas jorder mod forringelse. 

Ikke vedtaget endnu 

Forslaget er endnu ikke vedtaget. Men for at 

blive klogere på problemets omfang er der i 

flere EU-lande lavet et omfattende arbejde, 

Tunge maskiner er ifølge Per Schjønning den største trussel for den danske landbrugsjord. 


Dansk jord er truet 

der skal kortlægge, hvilke problemer der er 

i forskellige egne af Europa. 

Det gælder også i Danmark, hvor Per Schjønning, 

der er seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet ved Aarhus 

Universitet, har koordineret arbejdet. Han 

peger på tre overordnede trusler for kvaliteten 

af den danske landbrugsjord. Det er: 

• Jordpakning 

• En nedgang i jordens indhold af organisk 

materiale 

• Erosion forårsaget af vand og jordbearbejdning 

Tunge maskiner ødelægger jorden 

Når Per Schjønning mener, at jordpakning 

er en alvorlig trussel mod jordkvaliteten i 

Danmark, så hænger det sammen med, at 

skaderne efter pakning af jorden i dybder 

under 40 centimeter har vist sig at være 

stort set permanente og uoprettelige. 

– Når vi taler om jordpakning, så er det 

vigtigt, at vi skelner mellem de skader, der

påvirker jorden i en enkelt sæson, og de 

skader, der påvirker jorden i mange år frem 

i tiden. Den pakning, vi laver i de øverste 

jordlag, slår hårdt ud i den enkelte dyrkningssæson, 

men det er skader, som vi kan 

rette op på igen. Hvorimod den skade, vi 

laver, når vi kører med alt for tunge maskiner, 

er permanent, forklarer Per Schjønning. 

Han mener derfor, at det er de tunge maskiner, 

der pakker jorden i dybden, der er den 

største trussel for den danske landbrugsjord 

– og at det er et område, der er alt for lidt 

fokus på ude på den enkelte bedrift. 

Koster udbytte 

– Pakningen af overjorden er et problem. 

Men det var det også, da vi for mange år 

TULIP XL 

Multidisc Vario 

Ny tallerkenharve kombineret 

med undergrundsløsner. 

KK Import 

siden kørte med en grå Ferguson. Dengang 

var dæktrykket stort set det samme, som det 

vi kører med, når vi slipper en traktor med 

350 hestekræfter løs i marken. Forskellen 

fra dengang til nu er blot, at der laves langt 

større skader på underjorden, og her er det 

især gyllevognene, der er de store syndere, 

siger Per Schjønning. 

Selvom han ikke er i tvivl om, at det koster 

udbyttetab, så er han tilbageholdene med 

at sætte tal på. Dog refererer han til forsøg 

fra 1980´erne, som viste, at de permanente 

skader, der kom ved at køre med en akselbelastning 

på ti ton, medførte et udbyttetab, 

som aftog efter nogle år, men som 

stoppede ved et udbyttetab på tre procent. 

Han mener derfor ikke, at det er ureali- 

Jordrammedirektivet: 

EU-Kommissionen har fremsat et såkaldt 

jordrammedirektiv med det formål at beskytte 

Europas jorder mod forringelse. Forslaget er 

ikke vedtaget, men vedrører seks trusler mod 

jordens kvalitet og funktioner: 

1) Erosion ved vind, vand samt jordbearbejdning 

2) En nedgang i jordens indhold af organisk 

materiale 

3) Jordpakning 

4) Saltdannelse 

5) Jordskred 

6) Forsuring 

Flere forskellige 

dybdeindstillinger 

fra 15 til 37 cm. 

Max. arbejdsdybde 

på tallerkenharven 

er 15 cm 

Undergrundsløsneren 

er sikret med 

en hydraulisk 

stenudløser. 

Kan sænkes og 

løftes hydraulisk. 

Harven kan således 

benyttes til øverlig 

og dyb behandling.

Fokus 

stisk, at der med de tunge maskiner, der 

køres med i dag, kan laves skader, der vil 

resultere i en permanent udbyttenedgang 

på seks til otte procent. Dertil skal lægges 

de tab, som det giver, når den pakkede 

jord ikke kan aflede vand så hurtigt ved 

kraftige regnskyl. Det kan koste store tab 

i enkelte år og giver en generelt ringere 

dyrkningssikkerhed. 

For lidt liv i jorden 

Problemerne med lave indhold af organisk 

materiale i jorden er meget bestemt af 

Figur 1. På jorder, hvor indholdet af ler er mere end ti gange højere end indholdet af organisk 

kulstof, kan dyrkningssikkerheden være forringet. Både fordi det kan være svært at lave et godt 

såbed, og fordi der ved kraftig nedbør lige efter såning er større risiko for, at jorden slemmer til. 

Kortet er udarbejdet af Mogens H. Greve, Aarhus Universitet. 

driftsformen og jordbundsforholdene på 

den enkelte ejendom. 

– Det er især på de fede jorde, hvor der de 

seneste årtier er dyrket ensidige sædskifter 

med enårige salgsafgrøder, at vi oplever, at 

det kan være svært at lave et godt såbed. 

Samtidig ser vi ofte, at afgrøderne på disse 

ejendomme mistrives, hvis der falder kraftig 

regn lige efter såning, fortæller Per Schjønning 

og tilføjer, at problemet er særligt 

udtalt på ejendomme, hvor halmen fjernes, 

og hvor jorden ikke tilføres organisk materiale 

i form af eksempelvis husdyrgødning 

eller efterafgrøder. 

Problemerne opstår, fordi jorden ved et højt 

indhold af ler og et lavt indhold af organisk 

materiale mister sin evne til at danne en god 

krummestruktur. Det medfører, at der skal 

bruges megen energi på at få jorden til at 

smuldre, og at der er større risiko for, at jorden 

slemmer til, fordi de enkelte lerpartikler 

frigøres til jordvæsken. 

– Det er ikke muligt at give en præcis opskrift 

på, hvor meget organisk materiale der skal 

være i jorden. Derfor findes der heller ikke 

en nedre grænse for, hvor meget organisk 

materiale en jord bør indeholde på tværs af 

alle jordtyper og klimaområder. Dog har det 

Udover at skade afgrøden indebærer erosion ved kraftige regnskyl en risiko for forurening af 

vandmiljøet. 



vist sig, at man som en god tommelfingerregel 

kan regne med, at jorden er sund, 

hvis mængden af organisk kulstof i jorden 

er mindst ti procent af jordens lerindhold, 

forklarer Per Schjønning. 

For at udpege de risikoområder, hvor indholdet 

organisk kulstof er kritisk lavt, har han 

i samarbejde med kollegaer lavet et kort, 

hvor indholdet af organisk kulstof er koblet 

med jordens lerindhold (figur 1). Han understreger 

dog, at kortet ikke nødvendigvis 

afspejler virkeligheden på den enkelte mark 

eller ejendom – og at kortet viser forholdet 

mellem ler og kulstof – ikke mellem ler og 

humus. Humus indeholder cirka 58 procent 

kulstof. Vil man beregne forholdet mellem 

ler og kulstof på sin egen jord, skal man 

altså begynde med at beregne indholdet af 

kulstof ved at gange humusindholdet med 

0,58. 

Golde bakketoppe 

Vinderosion har tidligere haft stor betydning 

i Danmark. Plantning af læhegn og en stor 

forekomst af vintersæd har dog løst en stor 

del af problemet. 

Derfor er det vand og jordbearbejdning, der 

nu udgør den største risiko for erosion på 

danske landbrugsjorder. 

– I udlandet er der mange steder voldsomme 

problemer med vanderosion. Og selvom vi 

i Danmark kun sjældent oplever, at større 

sammenhængende arealer bliver ødelagt af 

vanderosion, så ser vi ofte eksempler, hvor 

vandet har formet dybe render og har ført 

vand, jord og næringsstoffer bort fra marken, 

fortæller Per Schjønning. 

Han mener især, at problemet skal tages 

alvorligt af hensyn til vandmiljøet, og tilføjer, 

at det da også har været et af målene med 

randzoneordningerne. Men han understreger 

dog samtidig, at de skader, der sker 

ved vanderosion, er permanente, og at den 

udbyttenedgang, der er på bakketoppene, 

er større, end de forbedrede forhold i lavningerne 

kan kompensere for. 

På samme måde mener han, at den erosion, 

der sker i forbindelse med jordbearbejdning 

på kuperede arealer, er med til at forringe 

udbytterne på bakketoppene. Han nævner, 

at der er eksempler på, at jordbearbejdning

over en 45 årig periode har fjernet 15 centimeter 

overjord fra bakketoppe. 

Kan lære af udlandet 

Umiddelbart kan man spørge, hvorfor myndighederne 

skal blande sig i, om jorden på 

den danske landbrugsjord er sund og kan 

smuldre? 

Per Schjønning mener dog, at det kan være 

gavnligt, at EU-landene udveksler erfaringer 

for på den måde at lære af hinanden. 

– Når vi snakker kvælstof, er Danmark på 

mange områder klassens duks. Det er dog 

langt fra tilfældet, når det gælder den 

måde, vi behandler landbrugsjorden på. 

Derfor mener jeg, at vi kan lære meget af 

Kølig modtagelse på Axelborg: 

Når jordrammedirektivet ikke er vedtaget, skyldes det blandt andet, at Tyskland og Holland har stemt 

imod forslaget. 

Hos Landbrug & Fødevarer er holdningen ifølge Erik Jørgensen, chefkonsulent, Vand og natur, at 

Landbrug & Fødevarer ikke ønsker mere detailregulering, og at Landbrug & Fødevarer mener, at 

nogle af de centrale elementer om blandt andet jordforurening allerede er implementeret i den 

danske lovgivning. 

Derudover skræmmer sporene fra blandt andet vandrammedirektivet, som er blevet langt mere 

detaljeret, end man fra start var blevet stillet i udsigt. 

Landbrug & Fødevarer har derfor løbende arbejdet mod en vedtagelse af jordrammedirektivet blandt 

andet via COPA-COCEGA (foreningen af landbrugsorganisationer i EU-landene) og anbefaler den danske 

regering at gå imod indførelse af endnu et direktiv, der vil øge bureaukratiet og detailstyringen 

i landbruget. 

at skele til, hvad man gør i andre lande, siger 

Per Schjønning. 

Han tilføjer, at man i Schweiz har lavet et 

system, hvor landmændene bliver betalt for 

at bruge og udfylde et beslutningsstøtteprogram 

for, hvornår de færdes i marken. 

Ligeledes er der i visse tyske delstater krav 

om, at landmændene skal gøre rede for, 

hvor meget organisk materiale de til- og 

bortfører på den enkelte mark. 

– Jeg ønsker ikke mere bureaukrati og flere 

regler i landbruget, men jeg synes, at der er 

behov for, at vi får mere fokus på, hvordan 

vi behandler jorden. Det nytter ikke noget, 

at vi kun kigger på lovkravene til at kunne 

færdes på vejene, når vi køber en ny gyllevogn 

– og at vi køber maskiner, der er så 

store, at vi stort set kan så uanset forholdene 

i marken. Vi er også nødt til at forholde os 

til, hvad maskinerne gør ved jorden, og det 

kan der være rigtig god økonomi i – både 

på kort og lang sigt, siger Per Schjønning. 

 

Andre fabrikanter Amazone UX 

Slagkraftig, kompakt trailersprøjte 

til sikker, bekvem og præcis arbejde 

Fra 3200 op til 5200 liter arbejdsbredde fra 24 til 40 meter 

Sprøjtehøjde fra 0,5 til 2,5 meter. Hurtig transport med 

50 km/h aksler Transportbredde på kun 2,60 meter 

Dine stærke fordele, når du vælger 

Beholder design med absolut lavt tyngdepunkt og glatte 

overfl ader 

Ultra-holdbar profi lstålramme 

Parallelogramophæng af bom 

Superstabil, superlet, superkompakt og fl er-formig 

støddæmpning af sprøjtebommen 

Kraftige membranpumper med en kapacitet på op til 

530 liter 

Brugervenlig betjeningselementer med logisk opbygning 

Moderne, betjeningsvenlig amaturer og computerteknik 

med Amatron+ 

Importør: Brøns Maskinforretning Tingvej 12 · 6780 skærbæk 

Tlf.: 74753112 · Fax: 74753248 · mail: bmf@bmf-amazone.dk

Fokus 


Håndtering af stubmarken 

uden jordbearbejdning 

Ved at hæve skærebordet 

kan mejetærskerkapaciteten 

øges og sliddet på tærskeren 

reduceres. Erfaringer fra 

Tyskland og fra de første 

danske brugere viser flere 

fordele ved at udføre snitning 

af halm som en selvstændig 

proces 

Af Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 

Høsten var vanskelig i år. Men arbejdet 

kunne lettes ved at hæve skærebordet og 

sætte en høj stub. Tyske undersøgelser 

viser, at ud over en øget kapacite, kan 

vandindholdet i kernerne reduceres, når 

den nederste del af halmstråene ikke kommer 

med ind i tærskeren. Men i år var 

der så lige det problem, at mange strå var 

knækket ned, så ofte var det ikke muligt 

at høste med mere end 20 centimeters 

stubhøjde. 

– Jamen halmen sælger vi jo 

Hvis målet er at hente mest muligt halm fra 

marken, så er det klart, at høj stub ikke er 

interessant. Men hvis man kan nøjes med 

at udnytte en del af halmen, kan det være 

en god ide at hæve skærebordet og kun 

hente den del af halmen, der er tør ved 

høst. Placeret på høje stubbe kan halmen 

hurtigt bjærges, så marken kan ryddes. Og 

det vil så samtidigt være slut med frygt 

for vådt halm ved indvejningen på varmeværket. 

Men halm skal jo også gøre gavn ved at 

bevare jorden frugtbarhed. En god fordeling 

af halm og stubrester er derfor vigtig. 

Ud over at mejetærskeren er den dyreste 

halmsnitter, man kan forestille sig, er den 

ofte heller ikke god til at fordele halmen 

jævnt. 

Med en rotorhalmsnitter kan halmen fordeles, 

så efterfølgende jordbearbejdning og 

såning ikke generes af lejesæd eller halmdynger. 

En snitter med slagler fordeler ikke 

halmen på samme vis. 

Skal høste erfaringer 

GreenTec, der forhandler Spearhead-rotorsnittere, 

har sammen med Stroco-Agro, der 

importerer Horsch-maskiner, samt Buchtrup 

Agro, der importerer MacDon skærebord, 

Kjeld Holm foretager halmsnitning og derefter en overfladisk jordbe- 

arbejdning med en Horsch Joker-harve. Arbejdsbredden er 7,5 meter, 

og hastigheden er typisk 12 kilometer i timen. Foto: Green-Tec A/S.

MacDons skærebord – her i 40 fods version – har ”følehjul” i begge sider. 

Skærebordet kan kippe, så stubhøjden holdes konstant – også på ujævne 

marker. Foto: Hans Henrik Pedersen. 

startet et udviklingsprojekt, der skal belyse 

effekterne ved stubhåndtering efter høst, 

når der sættes høj stub. 

Maskinerne med ni og 12 meters arbejdsbredde 

skal i projektet optimeres, så stubhåndtering 

også kan fungere i forbindelse 

med brug af faste kørespor. Erfaringer fra 

projektet og tyske erfaringer fra stubhånd- 

tering vil blive præsenteret på hjemmesiden: 

www.stubblemanagement.com. 

Lav mejetærskerkapacitet 

Den kloge løsning med intelligent vejeteknik 

Kjeld Holm fra Sommersted ved Vojens har 

tre års erfaringer med at høste med høj 

stub. Han har bevidst for lille mejetærskerkapacitet. 

Ved at sætte en høj stub ved 

Med L2W får du fuldautomatisk indsåning og dét uafhængigt af terrænet og din kørselshastighed. 

Gødningsmængden stemmer derfor altid overens med gødningsplanen - det gi’r et super professionelt 

resultat og holder dine afgrøder og økonomi i topform. 

Priseksempel: L2W 1.150 liter med vejeteknik 85.150,- 

Handler du inden den 31. 12. 2010, får du forsæsonrabat som ekstra gevinst. 

Hvis majsstub ikke slås i stykker, risikerer man let at pløje stubben op 

igen næste år. I Tyskland er stubknusning af majs meget hot. Det skyldes 

blandt andet majshalvmøllet (kendt som majsboreren), som overvintrer i 

majstub og kan forårsage store tab. Foto: Green-Tec A/S. 

Spredere med vejeteknik kan leveres med beholderstørrelse fra 700-4.050 liter. Den viste spreder er med ekstraudstyr. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com 

høst har han kunnet nøjes med at leje en 

tærsker til en lille del af de 800 hektar, 

han driver. 

Kjeld Holm, der dyrker jorden ved reduceret 

jordbearbejdning, benytter også Spearheadsnitteren 

til at snitte raps og majsstubbe. 

På plantekongressen i januar vil Kjeld Holm 

berette om sine erfaringer. 

Lillebror er blevet 

super professionel

Fokus 

Sund jord skal give 

sorte tal på bundlinjen 

Når Jens Peter Pors Eriksen 

har solgt sin plov, er det ikke 

fordi han sværger til pløjefri 

dyrkning – men håbet er, at det 

kan give et bedre økonomisk 

afkast 


Da Jens Peter Pors Eriksens forud for etableringen 

af vintersæden i efteråret solgte 

sin syv-furede plov, var det en velovervejet 

beslutning. Men beslutningen er dog ikke 

Efter overgangen til pløjefri dyrkning vil Jens 

Peter Pors Eriksen fremover fastlægge harve- 

dybden på den enkelte mark ved hjælp af et 

jordspyd. På de lette jorder er der dog ikke 

langt ned til rødt sand, hvor planternes rødder 

har svært ved at hente vand og næringsstoffer. 

agrologisk Side 24 


så stenfast, at han vil udelukke, at han igen 

tager ploven i brug, hvis det viser sig, at 

pløjefri dyrkning ikke forbedrer økonomien 

i markbruget. 

– Jeg har planer og pejlemærker for, hvordan 

bedriften skal udvikle sig. Men jeg er samtidig 

meget bevidst om, at tingene hurtigt 

kan ændre sig, og at det derfor kan blive 

nødvendigt at sadle om i en fart. Det prøvede 

vi, da vi i 1996 lagde produktionen om 

til økologi, men efter seks år måtte sande, at 

vi ikke kunne avle udbytter og opnå afregningspriser, 

der var bedre end ved at drive 

jorden konventionelt. Derfor gik vi tilbage 

til at drive jorden på konventionel vis – og 

derfor vil vi også, hvis det viser sig, at vi ikke 

kan forbedre økonomien ved at drive jorden 

pløjefrit, købe en plov igen. Beslutningen er 

nemlig udelukkende funderet i faglige og 

økonomiske forhold – og ikke et spørgsmål 

om religiøsitet, understreger Jens Peter Pors 

Eriksen. 

Siden 1985 har han drevet Hulvadgaard lidt 

nord for Brørup. Jorden på de 355 hektar, 

han dyrker, varierer meget. Derfor er han 

også indstillet på, at jordbearbejdningen skal 

tilpasses behovet på den enkelte mark. 

Harvedybde fastlægges med jordspyd 

– Vi bor i et område med bakkeøer, hvor 

jorden kan variere fra sand til stiv lerjord på 

få meter. Derfor er det vigtigt, at vi tilpasser 

jordbearbejdningen efter de aktuelle forhold 

i marken, siger Jens Peter Pors Eriksen. 

– Udgangspunktet er, at den pløjesål, vi har 

i cirka 25 centimeters dybde, skal brydes op 

på alle markerne, og at dybden for jordbearbejdningen 

herefter skal bestemmes ved 

hjælp af et jordspyd. Jeg forestiller mig, 

at harvedybden på mange af markerne vil 

variere mellem 20 og 25 centimeter, men 

håber, at vi med et godt sædskifte med 

blandt andet efterafgrøder kan komme 

frem til, at vi kun skal bearbejde jorden i 

de øverste 10 – 12 centimeter. Men det 

kræver også, at vi får anlagt faste kørespor, 

og at vi får købt nye dæk til blandt 

andet kornvognene, pointerer Jens Peter 

Pors Eriksen. 

Han har for et par år siden investeret i 

GPS-udstyr, der arbejder med ti centime- 

ters nøjagtighed. Derfor er det planen, at 

køresporene fremover skal anlægges ved, 

at en dyse monteret på trailersprøjtens 

skærm sprøjter Roundup ind på dækket i 

forbindelse med, at afgrøden sprøjtes mod 

ukrudt. En lidt utraditionel løsning. Men 

det begrunder han med, at det aldrig kan 

udelukkes, at han selv eller chaufføren på 

såmaskinen glemmer at lukke såtudene, 

når der skal køres uden om master og 

lignende i marken – og at der derfor let 

sker fejl, når sprøjtesporene anlægges med 

såmaskinen. 

Regnorme på arbejde 

Beslutningen om at dyrke jorden pløjefrit 

har været undervejs i nogle år. Således er 

rapsen de seneste fire år blevet sået med en 

grubber, ligesom der på en lille mark tæt på 

ejendommen er dyrket hvede efter hvede 

uden pløjning i en årrække. Erfaringerne fra 

marken har været, at det ikke har påvirket 

udbyttet, og at marken er blevet mere jævn. 

Specielt på sandjorden er han meget 

opmærksom på at undgå, at jorden bliver 

pakket for meget. Det skal undgås ved at 

harve med en Simba SL 500. 

– Vi vil helst undgå, at jorden bliver mikset 

totalt i overfladen. Derfor kører vi med 

Simba-harven, der har en tandafstand på 

45 centimeter og er monteret med skær, 

Hulvadgaard 

Anny og Jens Peter Pors Eriksen har siden 

1985 drevet Hulvadgaard. 

Udover markbruget på 355 hektar produceres 

der 6.500 slagtesvin årligt. 

Der er foruden ejerne én ansat. 

Markplan 2010/11: Hektar 

• Vinterhvede 120 

• Vinterraps 35 

• Kernemajs 60 

• Vårbyg/vårhvede/ vårhestebønne 120 

• Vedvarende græs 20 

• I alt 355 

Se billeder og læs mere om Hulvadgaard på: 

www.hulvad.dk

der kun lige brækker jorden op, hvorefter 

den falder ned igen. Det skåner regnormegangene 

mellem harvetænderne og sikrer 

en bedre afdræning og omsætning i jorden, 

forklarer Jens Peter Pors Eriksen. 

Forud for den dybe harvning stubharver 

han med en Simba X-Press, der sørger for 

at blande jord og stub i de øverste fem 

centimeter. Målet med denne harvning er 

ifølge Jens Peter Pors Eriksen at efterlade 

en madpakke til regnormene, som de kan 

trække ned gennem deres gange i jorden. 

Jævne marker og høj kapacitet 

Såning af afgrøderne klares med en Horsch 

CO4 tandskærs-såmaskine, som Jens Peter 

Pors Eriksen har valgt, fordi han mener, at 

Med en tandafstand på 45 centimeter kan Simba SL 500-harven løsne jorden i dybden, samtidig 

med at regnormegangene mellem harvetænderne efterlades intakte. 

den har en stor kapacitet og lave omkostninger 

til vedligehold. 

– Argumentet for at gå over til pløjefri dyrkning 

har været at øge kapaciteten, få mere 

jævne marker og øge indtjeningen i markbruget. 

Men jeg er samtidig opmærksom 

på, at vi med den nye driftsform er nødt 

til at ændre på nogle rutiner. Det gælder 

blandt andet tidspunktet for såning, som 

i foråret formentlig bliver udskudt en uge, 

fordi det tager længere tid for jorden at blive 

varmet op. Samtidig er det meget vigtigt at 

få afgrøderne sendt godt fra start, så de 

kan konkurrere effektivt mod ukrudtet, siger 

Jens Peter Pors Eriksen. 

Han mener dog, at det med vårsæd på over 

halvdelen af arealet er realistisk, at behand- 

lingsindekset kan holdes på samme niveau, 

som da han pløjede. 

Nye regler for jordbearbejdning 

En anden udfordring bliver de nye regler for 

jordbearbejdning, som træder i kraft efter 

høst 2011. Ifølge disse regler må der ikke 

foretages jordbearbejdning forud for såning 

af vårsæd fra høst af forfrugt til 1. november 

på ler- og humusjord (JB 5-11), og frem 

til 1. februar 2012 på sandjord (JB 1-4). 

– Det kan godt give os nogle udfordringer, 

da det afskærer os fra at nedmulde 

halm og lave en stubharvning, der kan 

provokere græsukrudt og spildkorn til at 

spire. Men da forbuddet ikke gælder ved 

etablering af efterafgrøder, regner jeg

Fokus 


med, at vi kan løse problemet ved at etablere efterafgrøder på 

en større del af arealet end hidtil. Det har jeg heller ikke så meget 

imod. For efter nogle år, hvor jeg ikke har været så begejstret for 

efterafgrøder, er jeg efterhånden ved at få det med dem, som 

jeg havde det med gylletanke i 1987. Dengang protesterede jeg 

over, at landbruget skulle bygge gylletanke. Det har siden vist sig 

at være en god investering. Og på samme måde mener jeg også, 

at efterafgrøderne – hvis vi lærer at bruge dem rigtigt – kan blive 

en gevinst. Både i forhold til at holde på næringsstofferne og i 

forhold til at forbedre jordstrukturen og tilføre jorden organisk 

materiale, siger Jens Peter Pors Eriksen. 

I år har han haft 120 hektar med efterafgrøder, hvoraf en stor del 

blev udlagt i majsen i juni måned. Og da han fremover etablerer flere 

efterafgrøder, end han skal ifølge lovkravet, er der mulighed for at 

blande arter som vikke og andre kvælstoffikserende planter sammen 

med olieræddike. 

Sjovt med nye udfordringer 

Udover overgangen til pløjefri dyrkning er majs til modenhed også 

blevet en vigtig del af markbruget på Hulvadgaard gennem de 

seneste år. 

Majsen dyrkes som et alternativ til vårbyg på sandjorden og fodres 

op hos slagtesvinene. Da majsen ofte dyrkes på de samme arealer 

år efter år, kan de nye regler om jordbearbejdning komme til at give 

problemer med fusarium. 

 

 

 

 

 

 

ApS 

Udover at etablere efterafgrøder på nogle af de 60 hektar kernemajs, som 

Jens Peter Pors Eriksen selv dyrker, etablerede han også efterafgrøder på 

mere end 600 hektar majs hos andre landmænd. 

 

 

 

– Jeg har ikke overblik over, hvordan jeg skal løse det problem, og 

det virker som om, at det er et af de problemer, der ikke er blevet 

tænkt ind i reglerne. Men jeg håber da, at der bliver arbejdet på det, 

så vi kan få et klart svar på, hvad vi skal gøre ved majsstubben efter 

høst, siger Jens Peter Pors Eriksen. 

– Som landmand er det svært at få alt til at gå op i en højere enhed. 

Men det er noget af det, jeg synes, der gør det spændende at arbejde 

med. Jeg vil gerne prøve noget nyt og plukker lidt ideer forskellige 

steder fra. Ofte sker det uden, at jeg har hundrede procent styr på 

teorien og konsekvenserne, men ved at undersøge tingene på nettet, 

deltage i ture til udlandet og styre efter min mavefornemmelse og 

det, jeg ser i marken, får jeg pejlet mig ind på, hvad der fungerer 

bedst på min ejendom, siger Jens Peter Pors Eriksen. 

Det, mener han, at overgangen til pløjefri dyrkning er et godt 

eksempel på. Og viser det sig, at det kunne øge indtjeningen på 

markbruget, så kan det være at jordbearbejdningen skal reduceres 

yderligere. No-till er han dog ikke klar til endnu. 

Vi ønsker jer alle 

en glædelig jul samt, 

et godt nytår 

Viborgvej 50 · 8450 Hammel 

Telefon: + 45 86 96 07 04 · Telefax: +45 86 96 96 47 

E-mail: mail@stroco-agro.dk · Internet:stroco-agro.dk

Enkorns-såmaskine 

sår hvede 

Enkorns-såmaskinen fra argentinske Bretini er 

beregnet til no-till, men kan også så i systemer 

med reduceret jordbearbejdning 

Af John Christensen, jc@maskinbladet.dk 

Argentina kan synes fjernt fra lille Danmark. Men derfor kan det 

alligevel være en god ide at holde sig orienteret om, hvad der sker i 

det sydamerikanske land – også når det gælder landets produktion 

af landbrugsmaskiner. 

Den argentisnke enkorns-såmaskine fra Bertini fås med fire eller seks meters arbejdsbredde. 

Således har den argentinske producent af såmaskiner, Bertini, en 

såmaskine, der skiller sig ud fra mængden. 

Bertini producerer nemlig – ifølge virksomheden selv – som den 

eneste i verden en no-till enkorns-såmaskine, der er i stand til at så 

hvede og andet korn med en rækkeafstand på 19 centimeter. 

Modellen hedder Bertini 22.000 og fås i to udgaver på henholdsvis 

fire og seks meters arbejdsbredde. Maskinen er beregnet 

til no-till-systemer, men kan også så i systemer med reduceret 

jordbearbejdning. 

Selve så-aggregaterne er patenteret af Bertini og består forrest af 

et bølget skiveskær efterfulgt af et glat skiveskær med trykruller 

omkring. Bagerst sidder igen en række takkede tallerkner. 

Såmaskinen kan udstyres med en tank til efterafgrøder eller græsfrø, 

som kan sås ud i samme arbejdsgang som hovedafgrøden. Derudover 

er det muligt at montere udstyr, så der kan drysses sneglegift 

ud på afgrøden i forbindelse med såning. 

Præcis udsædsmængde 

Fordelen ved at styre udsædsmængden via et enkorns-system er 

ifølge Bertini, at man ved at ændre udsædsmængden fra kilogram pr. 

hektar til antal frø pr. meter opnår en økonomisk besparelse – især 

på dyre hybrid-sorter. 

Bertini tilbyder dog stadig, at man kan få et traditionelt system til at 

dosere mængden af såsæd med. Ønskes det, skiftes den øverste del 

af så-enheden blot ud. 

Såmaskinen folder sammen på en speciel måde under transport. 

De to sidefløje vippes indad, men fremad og over trækket hen til 

traktoren. I transportstilling har Bertini 22.000 en transportbredde 

på henholdsvis 2,5 og 3,0 meter, afhængig af om det er en maskine 

med fire eller seks meters arbejdsbredde. 

Side 27 

agrologisk

Fokus 

En pakker, 

der makker ret 

Hvad gør man, når markedet 

ikke har den maskine, man vil 

have? Så opfinder og laver man 

sin egen. Sådan har opfinder, 

landmand og fabrikant Søren 

Kjærgaard gjort i mange år 

- og sådan blev Kvik-Pak til 

Af Flemming Hedegaard, chefrådgiver, 

Byggeri & Teknik I/S 

Når plovene bliver større end fem furer, kan 

de traditionelle ringpakkere ikke bruges 

længere. Dertil kommer, at en ringpakker 

altid er i vejen ved elmaster, træer, på foragrene, 

og når den skal flyttes fra sted til sted. 

Det har resulteret i, at Søren Kjærgaard fra 

Holstebro har udviklet en frontmonteret 

jordpakker, Kvik-Pak, som kan bruges til 

fire-, fem- og seks-furede plove. 

Kvik-Pak hænger foran traktoren og kan 

holdes i centerposition på vejen og ved 

opstart på marken. Ved elmaster kan den 

trækkes ind i midterposition igen. Pakkeren 

er dermed ikke i vejen og er altid der, hvor 

man skal bruge den. Den er faktisk lidt at 

sammenligne med en integreret pakker, som 

vi kender fra Kverneland. Blot med den tilføjelse, 

at den sidder på traktoren og har flere 

anvendelsesmuligheder. 

Tre funktioner i én 

Kvik-Pak bruges som jordpakker ved pløjning, 

og den kan også bruges ved såning. 

Dertil kommer, at den også virker som frontvægt, 

når man har brug for det. Derved 

spares den traditionelle frontvægt, samtidig 

med at maskinen har flere anvendelsestimer 

og dermed bliver mere rentabel at køre med. 

Det, at den kan bruges som jordpakker 

foran såmaskinen, samtidig med at den kan 

bruges til pløjning, gør efter min mening, 

at maskinen er interessant for de jordbrugere, 

som ikke har flere hundrede hektar 

at fordele maskininvesteringerne på. Der vil 

en jordpakker plus en frontpakker plus en 

Kvik-Pak kører på jorden, når jordpakkeren svinges fra side til side for ikke at belaste traktor og 

frontlift unødigt. Jordpakkeren vejer 1.000 til 1.500 kg afhængig af bredden. 



frontklods være en forholdsvis stor investering, 

som med Kvik-Pak jordpakkeren klares 

i en maskine. 

God pakkeeffekt 

En subjektiv vurdering siger mig, at Kvik-Pak 

jordpakkeren til fulde pakker som en integreret 

pakker – og cirka det samme som 

en dobbelt ringpakker med ringe med en 

diameter på 80 centimeter. Det er ikke bevist 

ved videnskabelige undersøgelser, men både 

selvsyn og brugerudtalelser vidner om rigtig 

god pakkeeffekt. Og det er let at køre på den 

pakkede jord, når der efterfølgende skal sås. 

Opbygningen gør, at den pakker mest i overfladen 

med den forreste pakkevalse, som er 

en rørpakkervalse med en diameter på 55 

centimeter. Den bagerste valse er derimod en 

ringpakker med en diameter på 45 centimeter, 

som pakker mere i dybden. Kombinationen 

gør, at den bærer fint på løs sandjord, og 

at den også kan pakke tungere jorder. 

Mindre belastning på traktoren 

Kvik-Pak er monteret i traktorens frontlift og 

flyttes fra side til side, mens den er sænket 

ned på jorden. Dermed er belastningen på 

både frontliften og forakslen stort set elimineret, 

når den flyttes fra side til side. 

Når den hænger i midterstilling, er den på 

linje med en almindelig frontvægt. Tidligere 

tiders Pløjboy, som blev svinget fra side til side 

i luften, var meget hård ved traktoren. Denne 

model er konstrueret med et wirespil, som ved 

hjælpe at en hydraulikmotor trækker pakkeren 

fra side til side, mens den kører på jorden. En 

enkel og slidstærk metode. Pakkeren betjenes 

med et dobbeltvirkende hydraulikhåndtag. 

Enkel at køre med 

Rutiner er en grim ting. I hvert fald når de 

skal laves om. Det måtte jeg også sande, 

da jeg prøvekørte pakkeren en eftermiddag 

i efteråret. Hvis det skal blive en flydende 

bevægelse at flytte pakkeren fra side til side, 

skal man placere sig rigtigt på foragrene for 

at få den til at arbejde med hydraulikken. 

Når det først er rutine, mærker man stort 

set ikke, at man har jordpakkeren med. Den 

tvinger ikke traktoren og har ingen indflydelse 

på ploven, sådan som en integreret

Pakkeren kan leveres til fire-, fem- og seks-furede plove og fås i bredder 

fra 210 til 310 centimeter. Der er god pakkereffekt, og den kan bruges i 

forbindelse med både pløjning og såning. 

pakker kan have. Kører man derudover med en traktor med foragerautomatik, 

bliver det endnu mere enkelt at have den med. 

Opfindere er en mangelvare 

Når man, som teknikrådgiver ser på maskinmarkedet i Danmark, er 

det tydeligt, at finanskrisen har sat sine spor. Nyhedsstrømmen er 

ikke stor i øjeblikket. Der dukker dog forskellige opsigtsvækkende 

opfindelser op i ny og næ. Flere af dem kunne ses på Agromek. Kvik- 

Pak er en af nyhederne, som, jeg mener, fortjener opmærksomhed. 

Det er dejligt med nye brugbare opfindelser. Det er bare ofte således, 

at den lille garageopfinder alt for sjældent får udbredt sine opfindelser, 

fordi de i bund og grund er opfindere og ikke sælgere. Det tror 

jeg betyder, at alt for mange gode ideer eller opfindelser aldrig bliver 

tilgængelige uden for det lokale sogn. Og det er sørgeligt. 

Søren Kjærgaard er et rimeligt kendt navn hos økologer i det vestjyske 

på grund af sin KvikUp Harve til mekanisk kvikbekæmpelse. 

Problemerne opstår, når målgruppen bliver bred, som for eksempel 

med Kvik-Pak, hvor målgruppen i bund og grund er alle landmænd 

i Danmark, som pløjer med en fire-, fem- eller seksfuret vendeplov. 

Kvik-Pak hot eller not 

Jeg er ikke i tvivl om, at en Kvik-Pak vil være den ideelle løsning for 

nogle af de mange landmænd, der har fire- til seks-furede plove, og 

som ønsker en jordpakning lige efter ploven. 

Kvik-Pak har mange af fordelene fra en almindelig gammeldags 

slæbejordpakker – og ikke nogle af ulemperne. Den er ikke i vejen, 

når der skal køres uden om elmaster og træer i marken. Den skal 

Tekniske data for Kvik-Pak 

Plov, antal furer Bredde, centimeter Vægt, kg Listepris, kroner 

4-furer 210 1.000 75.000 

5-furer 260 1.200 80.000 

6-furer 310 1.500 90.000 

Eller efter ønske 

• Ved pløjning sideforskydes Kvik-Pak med en oliemotor med wirespil. 

• Ved ind- og udtræk kører Kvik-Pak på dens egne ruller. Derfor er der 

ingen belastning af frontliften. Pakkeren løftes først i midterstilling. 

• Kvik-Pak drejer i en kurveskinne og følger traktoren. Der er derfor ingen 

tvangsstyring af traktoren. 

• Forreste valse er en rørpakkervalse med en diameter på 55 centimeter. 

Bagerste valse er støbejernsringe med en diameter på 45 centimeter. 

• Kvik-Pak kræver kun et dobbeltvirkende olieudtag til sideforskydning 

• Vigtigt. Kvik-Pak skal køre i flydestilling under arbejde. 

Se mere på www.Kvik-Pak.dk 

Ved pløjning sideforskydes Kvik-Pak med en oliemotor med wirespil. 

Rørpakkervalsen er 55 centimeter i diameter, og ringpakkeren er 45 

centimeter i diameter. En kombination, som både pakker i overfladen og i 

dybden. Foto: Søren Kjærgaard. 

ikke fanges eller slippes ved foragrene, og den kan bruges både ved 

pløjning og såning. Tilmed er den let at have med, når man først 

får rutine i at køre med den. Den er hot for nogle og not for andre. 

Men det er først og fremmest nytænkning – og det er hot for alle. 

Vurdering af Kvik-Pak efter prøvekørsel 

Fordele Ulemper 

Enkel at bruge Hænger langt fremme 

Pakker godt En del bevægelige dele 

Påvirker ikke traktoren eller ploven Kræver ny rutine ved pløjning 

Scan-Sprayer 

- det komplette sprøjteprogram ! 

Scan-Sprayer marksprøjter er som standard veludstyret: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Scan-Sprayer skræddersys 

helt efter kunde ønske 

og kan bl.a. leveres med; 

 

 

 

 

 

 

 

Ring allerede idag for et godt tilbud ! 

Scan-Sprayer Servicekoncept 

- det betaler sig! 

 

 

 

 

 

 

Skræddersyes efter kunde ønsker 

MARKEDETS MEST 

STABILE BOM 

9560 Hadsund • Tlf. +45 96 52 06 00 

4100 Ringsted • Tlf. +45 57 66 00 30 

5450 Otterup • Tlf. +45 64 82 24 32 

www.scan-agro.dk info@scan-agro.dk 

Side 29 

agrologisk

Sen høst koster 

udbytte 

Høsten 2010 var våd og 

besværlig med mange 

omkostninger, efter at kornet 

var høstet. Kornet spirede 

på marken, men hvad var 

omkostningen, før marken var 

høstet? 

Af Lars Skovgaard Larsen, planteavlskonsulent, Gefion 

Mange kunne i år se deres korn – især 

hvede – spire på marken i august, mens 

regnen ustoppeligt silede ned. 

Foderværdien af spiret korn blev undersøgt 

af Videncenter for svineproduktion, og 

konklusionen var, at foderværdien ikke var 

forringet. Men de færreste landmænd var 

i tvivl om, at det gik ud over kvaliteten, og 

at det havde omkostninger at have kornet 

stående uhøstet på marken. Omkostningen 

efter høst til behandling af kornet eller 

til foderstoffirmaet kender de fleste landmænd. 

Men hvor stort var tabet på marken, 

som følge af den sene høst? 

Dyrt at høste sent 

Gefion havde i 2010 anlagt to forsøg med 

henholdsvis normal og sen høst. 

Forsøgene var oprindeligt anlagt med henblik 

på at finde ud af, om en ekstra bekæm- 

Tabel 1. Betydning af spirer i en sen hvedehøst 2010. Gennemsnit af to forsøg. Sort: Hereford. 

pelse af svampe i hveden kunne mindske 

tabene ved sen høst. 

Forsøgene viste, at der ikke blev opnået 

sikre merudbytter for ekstra tilførsel af 

svampemiddel ved det sene høsttidspunkt. 

Til gengæld gav forsøget et godt billede af, 

at det koster både udbytte og kvalitet at 

høste sent. 

Ved det sene høsttidspunkt blev registreret 

tre procent spirede kerner. Der er 

ikke konstateret dryssespild, så det lavere 

udbytte på 6,2 hkg pr. hektar ved den 

sene høst må alene tilskrives tab som følge 

af spiring. 

Spiringen i akset har i forsøget medført et 

fald i rumvægten på 4,4 kg og et fald i 

proteinindholdet på 0,4 procent. Hvis man 

regner med omkostninger til eksporthvede 

og en kornpris på 125 kroner pr. hkg løber 

tabet som følge af kornets spiring op i cirka 

1.100 kroner pr. hektar. Resultaterne af forsøget 

ses i tabel 1. 

Store sortsforskelle 

Det er således et forholdsvist stort tab som 

følge af kun tre procent spirer i kornet. 

Fra praksis har vi på planteavlskontoret set 

kornafregninger med væsentligt højere antal 

spirer. Gefions sortsforsøg viste, at der er 

betydelig forskel på de enkelte sorters spirevillighed. 

Blandt andet blev der i Hereford 

registreret op til 85 procent spirer, mens 

spiringen i sorter som Tuareq og Mariboss i 

forsøget var 10 procent. 

Led Udbytte, hkg pr. hektar Råprotein, procent i tørstof HL-vægt, kg Spirede kerner, i procent 

Høstet 

10.-16. august 

Høstet 

2.-7. september 

82,9 11,1 75,8 - 

76,7 10,7 71,4 3 

Tab ved sen høst -6,2 -0,4 -4,4 

LSD 2,0 0,23 


Modent korn kan, hvis vandindholdet kommer 

op på 40 procent, spire i akset. Det oplevede 

mange landmænd i år, og det har kostet store 

udbyttetab. Foto: Leif Kildeby Nielsen, Gefion.

Forsøg i Gefion har vist, at sen høst i år har kostet 1.100 kroner pr. hektar 

i hvede, hvor tre procent af kernerne var spiret inden høst. Derudover 

kommer udgifterne til at håndtere det spirede korn efter høst. Foto: Leif 

Kildeby Nielsen, Gefion. 

Undersøgelser af spiret korn ved Videncenter 

for svineproduktion har vist vægttab på 

helt op til 20 procent som følge af spirer. Der 

vil formentligt allerede være et vægttab, før 

der ses synlige spirer, så der er ingen tvivl 

om, at kornet taber vægt på marken, hvis 

det ikke bliver høstet rettidigt. 

Dryssespild på 15 procent 

I hvede og havre er dryssespild normalt den 

største kilde til tab ved sen høst. Sorterne, der 

dyrkes i dag, er knapt så tilbøjelige til dryssespild 

i forhold til tidligere. Men i 2010 var 

der mange, der oplevede, at også moderne 

hvedesorter kan drysse. Det kraftige blæse- 

vejr den 25. august tørrede ganske vist det 

våde og hårdt prøvede korn, men det blæste 

samtidigt en hel del af avlen af. 

Særligt var der stort dryssespild på vindudsatte 

marker, der stod op. Og sad man i marken, 

kunne man høre, at kernerne blæste af 

og landede på jorden. De mange kerner på 

jorden gjorde det svært at se mejetærskerens 

spild, og gav nogle udfordringer ved finjustering 

af soldene. Ved opgørelser i sjællandske 

marker blev der nogle steder opgjort spild 

på mellem 5 og 15 hkg pr. hektar. I byg er 

det velkendt at aks- og strå-nedknækning 

kan give problemer med tab ved sen høst. 

Problemet har dog ikke været så stort i 2010. 

Dryssespildet efter det kraftige blæsevejr den 25. august har flere steder 

kostet et udbyttetab i hvede på 15 procent. Foto: Lars Jørgensen, Gefion. 

Flere grunde til tab: 

• Forsøg fra 1970´erne viser, at det koster 

20-25 kg udbytte pr. hektar for hver dag, 

kornet høstes efter det optimale høsttidspunkt. 

• Høst 20 dage efter det optimale tidspunkt 

koster således fire til fem hkg pr. hektar. 

• Tabet afhænger meget af vejrforholdene, 

da det både kan skyldes åndingstab, drys, 

nedknækning og spirede kerner.

Dyrt 

Regn hver tredje eller fjerde 

dag i november har gjort 

høsten af de sidste majs 

besværlig og har medført, 

at Jesper Brunhøj Jensen har 

brugt for 640.000 kroner gas til 

at tørre kernerne ned 

Af Lars Kelstrup. lk@agrar.dk 

at tørre majs 

– Vi såede det sidste af 285 hektar hvede 

den 6. november og høstede de sidste majs 

den 20. november. Sådan opsummerer Jesper 

Brunhøj Jensen et hektisk efterår, hvor 

hyppige regnbyger gang på gang er kommet 

i vejen for arbejdet i marken. 

– Faktisk har vi lige siden foråret gået med 

en følelse af, at vi hele tiden har været 14 

dage bagefter. I foråret trak såningen af 

majsen ud, og høsten har været besværlig, 

da hyppige regnbyger har gjort, at vi hele 

tiden har skullet stjæle os til nogle sammenhængende 

dage, hvor vi kunne arbejde 

igennem i marken, inden den næste byge 

igen satte en stopper for arbejdet, fortæller 

Jesper Brunhøj Jensen. 

Han tilføjer, at de store mængder regn i foråret 

har bevirket, at der i stort set alle majsmarkerne 

har været pletter, hvor majsen er druknet. Og 

samlet vurderer han, at det har betydet, at der 

er cirka100 ud af de 875 hektar med majs, 

der ikke er blevet til noget. Det har naturligvis 

trukket det samlede udbytte i majsen ned. Og 

med et gennemsnitligt udbytte på 7,5 ton pr. 

hektar er han da heller ikke tilfreds. Prisen 

klager han til gengæld ikke over. For med en 

gennemsnitslig salgspris på 112 kroner pr. hkg 

er det tilstrækkeligt til at sikre sorte tal på 

bundlinjen. Så selvom det usædvanlige vejr har 

gjort arbejdet mere besværligt, kan han glæde 

sig over, at anstrengelserne har båret frugt. 

Sen såning af hveden 

Det kølige forår og den usædvanlig kolde 

og regnfulde sommer har gjort, at majsen 

er modnet senere end normalt. 

Store mængder nedbør i foråret har betydet, at majsen på mere end 100 ud af de 875 hektar med majs ikke blev til noget. 

agrologisk agrologisk Side Side 32 32 

Agrologisk følger hver måned gennem 

vækstsæsonen udviklingen i marken hos 

Jesper Brunhøj Jensen, som driver 2.000 

hektar på Crop Farm nær Timisoara i det 

vestlige Rumænien. 

– Vi har høstet majsen med et vandindhold 

på mellem 18 og 24 procent. Og da den 

skulle tørres ned til et vandindhold på 15 

procent, har jeg beregnet, at jeg har brugt 

gas for 640.000 kroner til tørring af årets 

høst, siger Jesper Brunhøj Jensen. 

Han ser derfor frem til at få bygget en farm, så 

kapaciteten kan øges, og håndteringen og lagringen 

af afgrøderne bliver lettere i fremtiden. 

Såningen af de 285 hektar vinterhvede 

strakte sig også over en længere periode 

end normalt. 

– Vi har sået fire forskellige sorter: En serbisk 

og tre franske. Vi havde planlagt at så 600 

hektar hvede. Men da det trak ud, og det til 

sidst blev for fugtigt til, at vi kunne lave nogle 

gode såbed, valgte vi at stoppe og øger i

stedet arealet med majs og solsikker, som skal sås til foråret, fortæller 


Han satser på, at vejret arter sig i starten af december, så hveden 

kan sprøjtes med Glean. 

– Glean er billigt, og virker godt mod tokimbladet ukrudt. Derfor 

bruger vi det i efteråret, og så må vi lave en opfølgende bekæmpelse 

af græsukrudtet i foråret, siger Jesper Brunhøj Jensen. 

God opharvning 

Sideløbende med såningen af hveden har den nyindkøbte Horsch 

Fokus beskæftiget 380 hestekræfter med at gøre jorden klar på de 

marker, hvor der til næste år skal dyrkes majs og solsikker. 

– Målet er, at vi ved hjælp af stril-till, hvor vi kun bearbejder jorden i 

smalle striber, kan give afgrøderne mulighed for at sende rødderne i 

dybden, uden at jorden mellem harvetænderne brydes op, forklarer 


Arbejdsdybden er 30 til 35 centimeter, og på enkelte marker har det 

været nødvendigt at køre to gange – ellers har traktoren ikke kunnet 

trække den ni meter brede harve. 

– Vi har nu kørt over cirka 600 hektar, og jeg synes, at det ser 

rigtig godt ud. Vi brækker ganske vist nogle knolde med op. Derfor 

slipper vi nok ikke for, også at skulle køre med en såbedsharve i 

foråret for at jævne markerne af, siger Jesper Brunhøj Jensen. 

Han er ikke nervøs for, at han ikke når at harve de sidste 300 hektar 

op inden vinter, da strip-till-harven på en god dag kan klare 90 til 

100 hektar. 

Solsikker frem for bønner 

Høst af majs og sojabønner. 

For en måned siden havde Jesper Brunhøj Jensen planer om at øge 

arealet med sojabønner fra 100 til 300 hektar. Men da høsten af 

Crop Farm: 

• Jesper Brunhøj Jensen driver i samarbejde med Claus Wildenschild cirka 

2.000 hektar nær Timisoara i det vestlige Rumænien. Jorden ejes af 

selskabet SC Wildenschild Agro SAL, mens driftsselskabet hedder SC 

Crop Farm SAL. 

• Farmen beskæftiger fem traktorførere og to kontoransatte. 

• Jorden indeholder 40-45 procent ler og 5-25 procent silt. Til gengæld er der 

stort set ingen sten i jorden. 

• Efter murens fald blev jorden udstykket i små lodder. For at få store 

sammenhængende marker er det derfor ofte nødvendigt at bytte jord – 

og derfor varierer arealet på farmen en del, indtil markerne skal tilsås. 

Markplan: 2009/10, hektar 2010/11, hektar 

Vinterhvede 120 285 

Vinterraps - 325 

Majs 875 900 

Sojabønner 95 - 

Solsikker - 300-400 

Udyrket 495 90 

I alt 1.585 1.900-2.000 

sojabønner falder sammen med høsten af majsen, og da det har vist 

sig at være forholdsvis svært at komme af med sojabønnerne i år, 

har han i stedet besluttet sig for at dyrke solsikker. 

– Solsikker er almindeligt dyrket i Rumænien, og i år har prisen på 

solsikker været cirka 75 kroner højere end prisen for sojabønner. 

Udbytteniveauet er ganske vist cirka et par hundrede kg lavere end 

de 2.500 kg sojabønner, vi har høstet pr. hektar i år, men med solsikker 

i sædskiftet får vi en meget bedre fordeling af arbejdet i høst, 

lyder begrundelsen fra Jesper Brunhøj Jensen. 

Og selvom den megen regn i år har været en kæmpe udfordring, 

har han ikke glemt, at den tørre rumænske sommer normalt er den 

mest begrænsende faktor for udbytterne i Rumænien – og her er 

solsikkerne mere tørkeresistente end sojabønner. 

KØB DINE NYE OG BRUGTE 

TYSKE MASKINER HER 

Solid og gennemtænkt teknik, 

der du´r og holder sin værdi i mange år frem 

Effektiv høstmanagement 

Lechler dyser 

Müthing mulcher 

Sauter frontlifte 

Flarup Maskiner ApS 

“Dortheasminde” 

Blangstrupvej 28 

DK-5610 Assens 

Dammann sprøjter fra kr. 255.000 

1995 Schäffer 225, 1900 timer, skovl ..............kr. 85.500 

1997 Schäffer 217 ............................................kr. 77.500 

2002 Schäffer 2022, 950 timer, skovl ...............kr. 101.500 

2000 Weidemann 3110, skovl ..........................kr. 142.000 

2002 Weidemann 1360, nyrenoveret, ...............kr. 125.500 

1999 Horsch FG 7,5 renov. + malet .................kr. 97.500 

2000 Horsch Terrano 6 FG, renoveret ..............kr. 97.000 

2003 Horsch Tiger 4AS m. pakker, ...................kr. 152.000 

2006 Horsch Terrano 4FX, som ny ...................kr. 142.000 

2000 Howard Titan 500 stubh, .........................kr. 69.500 

2000 Dammann Profi 5000/24 DAS, ................kr. 275.000 

2002 Hardi Commander 2800/21 m, ................kr. 131.500 

2006 Hardi Commander Twin, 6600/36 ...........kr. 475.000 

2007 Danfoil Multidose 3000/36 m. .................kr. 352.000 

2006 John Deere 840, 4000/24 Airsystem .......kr. 325.000 

1997 Överum Exelc. 5 f ....................................kr. 47.500 

Bugs. Kombiharve 4 m, m. lift ..........................kr. 42.000 

Lemken Smaragd 9/600 bugs ..........................kr. 97.500 

Lemken Rubin 9/500 bugs ...............................kr. 135.000 

Accord majssåmaskine 6 rk. x 45 cm. .............kr. 45.000 

1996 Kverneland PB 100, 7 f............................kr. 89.500 

Tietjen trykluftanlæg og 

bremseanlæg til alle traktorer 

Tel: +45 6374 5500 

Fax: +45 6374 5509 

Mobil: +45 2049 0129 

Ust.ld nr: DK-2848 5921 

Se mange flere maskiner på: 

www.flarup-maskiner.dk 

Side 33 

agrologisk

Flotte udbytter 

i roerne 

På Adamshøj Gods mangler 

vi kun at tage de sidste roer 

op, inden vi kan tage hul på 

vinterens sysler og begynde at 

forberede os på en ny sæson i 

marken 

Af Mick Thorsen, driftsleder, Adamshøj Gods 

Det er vist ens for næsten alle, at nedbøren 

forsætte sin uendelige trang til at genere. 

Efter at den sidste kerne kom i hus, synes 

jeg, at der ikke er meget, der er gået, som 

det var planlagt. Jeg nåede til det punkt, 

hvor det var glædeligt, at det der blev sået, 

er sået, og det der blev sprøjtet, er sprøjtet. 

Jeg synes, det er drøn ærgerligt, at man skal 

gå og ærgre sig over de ting, man ikke fik 

gjort. Men når det ikke kan lade sig gøre, 

er der egentlig ikke så meget stille op. Jeg 

tror, at denne sæson har givet rigtig mange 

landmænd noget at tænke over. Er det den 

rigtige måde, at grejet er skruet sammen på, 

og har man råd til ikke at have den rigtige 

kapacitet, når det hele er besværligt? Det er 

da i hvert fald noget, jeg har brugt en del 

tid på at tænke over. 

Drøj såning 

Såningen begyndte den 21. september, og trods de svære betingelser 

nåede vi at så 914 hektar med vinterhvede. 


På trods af at vejret drillede, så lykkedes 

det at få sået i alt 914 hektar hvede til den 

kommende sæson. Vi forsøger endnu engang 

med brødhvede til den kommende høst. Der 

er blevet sået Taureg som brødhvedesort, og 

det resterende hvedeareal, består af cirka en 

tredjedel Frument og to tredjedele Hereford. 

Jeg havde svært ved at få startet med at 

så, da jeg ikke syntes, at jorden var tjenlig. 

Men med konstant udsigt til ustadigt vejr, 

startede vi såningen den 21. september, 

selvom det var i et vådt og meget knoldet 

såbed. 

Men det er lykkes at få en rigtig fin fremspiring 

i langt de fleste marker. Der er et par 

marker, som er kommet dårligt, og her er 

der ikke tvivl om, at vi skulle have ventet en 

dag mere, inden såningen var genoptaget 

efter nedbør. Det var meget tydeligt at se,

hvor traktor og såmaskine havde kørt, for i sporene var hveden 

meget lang tid om at bryde igennem. 

En stor del af hvedemarkerne er blevet sprøjtet her i efteråret. Men 

desværre lykkedes det ikke at komme rundt på dem alle, inden vejret 

gjorde sit til, at det ville blive et voldsomt svineri at køre i markerne. 

Så jeg kan se frem til et forår, hvor jeg skal bruge lidt ekstra kræfter 

på at sprøjte hveden. 

Kvik i frøgræsset 

Mick Thorsen, der er 

driftsleder på Adamshøj 

Gods ved Ringsted, 

fortæller gennem 

vækstsæsonen om dagligdagen 

og nogle af de 

overvejelser, han gør sig 

i forbindelse med driften 

af markbruget. 

Hundegræsset er vokset eventyrligt meget siden høst. Det er blevet 

afpudset tre gange, og hver gang var der næsten alt for meget 

materiale. Græsset burde nok være blevet afpudset fire gange, så 

der ikke var helt så meget materiale at arbejde med. Men på trods 

af de store mængder afpudset materiale, så voksede den ufortrødent 

videre, og med 60 kg kvælstof pr. hektar håber jeg på gode udbytter 

til næste år. 

Ud over at dyrke hundegræs har vi udlagt rajgræs i foråret i 

vinterhvede og vårbyg. Udlægget er dog ikke blevet som ønsket og 

fik sin dom kort tid efter høst og blev sprøjtet og nedmuldet. 

Udlægget stod ellers rigtig fint, men det blev totalt domineret 

af store problemer med kvik. Jeg havde observeret lidt kvik efter 

høsten i 2009 på udlægsmarken. Men det kan jo så konstateres, at 

indsatsen mod kvikken ikke har haft den ønskede virkning. Fremover 

Nu også til 

iPhone og Android 

Modtag linket på SMS 

Send MASK til 

1280 

Det koster 5 kr + alm. SMS-takst at modtage linket på SMS. 

skal der derfor gøres en ekstra indsats i disse marken, så vi kan få 

bugt med kvikken. 

Der er planlagt udlæg af hundegræs i foråret 2011, og jeg arbejder 

på at få mere græs ind i sædskiftet, så vi kan få noget mere 

spredning på arbejdet i høst. 

Rapsen har rettet sig 

Heldigvis har rapsen rette sig en del på trods af den sene såning. 

Rapsen kom fint op, men stod længe stille, og jeg tvivlede noget 

på, hvad der dog skulle ske med den. Men pludselig tog den fat 

og er efter omstændighederne acceptabel. Desværre lykkedes det 

ikke at gennemføre en sprøjtning lige efter såning, så det var på 

tale at sprøjte med Fox 480 SC. Men da rapsen var meget sart på 

det tidspunkt, hvor den skulle have været sprøjtet, undlod jeg det. 

Jeg overvejer kraftig at sprøjte med Kerb, når det kan lade sig gøre. 

Der er noget græsukrudt, der bør bekæmpes, hvis det kan lade sig 

gøre. Men hvornår – og om det vil lade sig gøre – er mere uvist. 

Rapsen blev gødet lige efter såning og har fået tilført 35 kg kvælstof 

pr. hektar. 

Roerne tegner rigtig godt 

Sukkerroerne har været en af de rigtig positive oplevelser i år. Det 

lykkes at få lavet et godt såbed uden brug af plov – for første gang. 

Nyhederne er ikke længere væk end din 

mobiltelefon. 

Med Maskinbladets nye mobile udgave 

er du altid opdateret uanset hvor du befinder 

dig. Har du en nyere mobiltelefon 

har du endnu flere muligheder. 

Få hurtigt og gratis overblikket over bla.: 

Nyheder 

Nyt om navne 

Kommentarer på artikler 

Fremhævede maskiner 

Brugte maskiner 

Senest oprettede maskiner 

Du kan også 

scanne koden 

med din mobil

Roerne kom fint op, og det gik forholdsvis 

nemt med at bekæmpe ukrudt. 

I uge 40 blev de første roer leveret, og de 

gav rigtig godt; 92,9 procent renhed, 17,8 

procent sukker og et udbytte på cirka 9,5 

ton polsukker. Her sidst i november venter 

jeg med spænding på at få de sidste tal for 

de roer, jeg skal levere i uge 47. 

Vintersysler 

Al den nedbør, vi har fået, har i den grad 

sat sit præg på markene. Våde pletter og 

blankt vand er at finde stort set alle vegne. 

Så der bliver nu brugt en del kræfter på 

drænene, hvilket giver en del beskæftigelse 

til medarbejderne. 

Et par udlejningshuse har også fået 

en mindre overhaling. Og så er der 

maskinerne, der skal gennemgås, så de 

kan være klar til foråret, og folkene holder 

også gerne lidt ferie. Da vækstsæsonen 

nu er forbi, bliver denne artikel den sidste 

fra Adamshøj Gods. Men inden man ser 

sig om, er vinteren gået, og med forårets 

komme bliver det igen tid til at tage hul på 

en ny sæson i marken. Nu gik det ellers lige så godt. 

Leverandørregister 

Analyser Arbejdsmiljø Annoncering 

OK LABORATORIUM for Jordbrug 

• Jordbundsanalyser 

• Såsædsanalyser 

• Gylleanalyser 

Ærøvej 1 · 8800 Viborg 

86 60 08 60 · www.oklab.dk 

 

 

 

 

 

 

 

LEVERANDØR 

ANNONCE 

fra kun kr. 595,- pr. måned 

agro 

l o g i s k 

7620 7970

Økonomi 

Overvej salg 

af næste års avl 

Af Bjørn Asmussen, råvarerådgiver, JL Finans & Råvarer A/S 

Priserne på kornbørserne har bevæget sig op og ned inden for 

samme intervaller siden høst, og man fornemmer stor usikkerhed hos 

markedsdeltagerne. Markedet peger i skrivende stund stadig opad 

for alle afgrøder, og dollaren begynder igen at stige efter en markant 

nedtur, som følge af amerikanernes lempelse af pengepolitikken. 

Eurolandenes økonomi lider hårdt under en lav dollarkurs, og specielt 

på kødpriserne har vi set konsekvensen af dette. Stigningen i dollaren 

kan dermed sætte endnu mere gang i stigningerne på råvarepriserne, 

dog ikke kun på kornpriserne, men også på kødpriserne. 

Tørke i Kina og USA 

Vejret på flere af de store høstmarkeder sætter sine spor på børsmarkederne. 

De seneste meldinger går på tørkefrygt i de store hvedeområder 

i Kina og USA. Derimod er der oplysninger om, at Rusland har 

haft mildt vejr i efteråret, hvilket giver den sent såede vintersæd bedre 

etableringsmuligheder. 

Markedet kan meget vel stramme til tidligt i det nye år. De sælgere, 

der ikke allerede har solgt korn til de nuværende priser, vil ganske 

givet ikke gå i markedet, før der kommer stigninger. Omvendt har 

mange svineproducenter valgt at bruge egen avl af korn først og 

været tilbageholdende med at disponere korn og foder langt frem i 

tiden. Interessen for at købe kommer samtidig på et tidspunkt, hvor 

vi må konstatere, at eksporttempoet har været stort, og mange ton af 

det korn, som kornhandlerne købte af landbruget i høst, er dermed 

fjernet fra markedet. Der er netto eksporteret fire millioner ton mere 

ud af EU-landene end samme tid sidste år. 

Ringe udbytter i majs 

Prisen på majs har gennem længere tid også været drivkraften bag 

hvedestigningerne, og de seneste meldinger om dårlige majsudbytter i 

USA har støttet hvedepriserne. Prisen på majs bliver desuden sendt op 

af en stigende efterspørgsel, da højere kødpriser i dele af verden giver 

optimisme hos producenterne. Desuden lurer Kina lige om hjørnet, og 

det giver næring til spekulationer om øget efterspørgsel efter majs. 

Den samlede hvedebalance viser et underskud i år på godt 20 millioner 

ton, så der skal mere end et gennemsnitsudbytte til i høsten 

2011, for at der bliver balance mellem forbrug og produktion. Derfor 

kan dårlige nyheder for høsten 2011 give anledning til stor nervøsitet 

og dermed påvirkning af prisen allerede nu. Der er derfor meget, der 

taler for, at man skal undlade salg af sit korn lige nu. 

Gode bygpriser 

Maltbyg-markedet bevæger sig vandret, men der er begyndt at 

komme interesse i markedet for 2011-høsten. Vi ser prisniveauer 

på cirka 15 kroner under det nuværende prisniveau tillige med en 

fornuftig alternativ pris på foderbyg, hvis maltbyggen kasseres. 

Det bør give anledning til at vurdere, om det er nu, næste års høst 

skal prissikres. Under alle omstændigheder skal der i et høstår som 

dette tages stilling til, hvorvidt de høje priser kan udnyttes til at sikre 

sig høje priser på endnu en høst. 

Sælg næste års raps nu 

Prisen på raps har også ”vind i sejlene” og har i november ligget tæt 

på 300 kroner for 2010-høsten. Rapsfrøene har på det seneste nydt 

godt af de stigende oliepriser, og rapsfrøbalancen viser samtidig et 

underskud. I lighed med maltbyggen kan der sælges raps på kontrakt 

for høsten 2011. 

Når man kan sikre sig kontrakter på raps på disse niveauer, skal 

gevinsten sikres. Vær dog opmærksom på, hvilke krav der er til at 

opfylde kontrakten, hvis du ikke kan levere den aftalte mængde. 

Sojaskrå 

Sojaskråen er ofte ramt af en stigende dollarkurs. Men vi har sidst 

i november set, at sojaskråprisen er steget på børsen, selvom dollaren 

er steget. Det bekræfter blot den stramme forsyning, der er 

på afgrødemarkederne. Majsen er atter begyndt at stige, og straks 

går spekulationerne i gang om, hvorvidt sojabønnerne kan tåle at 

miste arealer til majsen. Desuden spekuleres der hele tiden i, hvor 

stor efterspørgsel der vil blive fra de nye økonomier i Kina og Indien. 

Intensiveret arealkamp 

Vejrmarkedet taler nu om tørke i vigtige sojaområder i Argentina, og 

i Brasilien må man angiveligt begynde at så enkelte områder om på 

grund af tørke. 

Generelt tales der i markedet meget om ”arealkampen”. 

Arealkampen er udtryk for, hvilke 

afgrøder der vil blive foretrukket til den 

kommende vækstsæson og dermed 

sået på de tilgængelige arealer. Dette 

vil have stor betydning for prisen 

specielt i et år, hvor der er en knap 

forsyning på de fleste afgrøder. 

Det vil selvsagt være svært for 

en afgrøde, som sås på et mindre 

areal, at opnå tilstrækkeligt 

med mængder til at stabilisere 

den knappe forsyning. 

Majsarealerne skal gå frem 

i USA for at sikre forsyningerne 

til kommende sæson, 

men det vil gå ud over sojaarealerne, 

som ligeledes har 

behov for at øge udbytterne i 

et knapt marked. Det samme 

scenarie gør sig gældende for 

hvede og rapsfrø.

Økonomi 

Stadigt stigende 

gødningspriser 

A Henrik Madsen, planteavlskonsulent, Jysk Landbrugsrådgivning 

Traditionelt er efteråret tiden for mange handler af gødning, og i år 

er da heller ingen undtagelse. Dog er det mit indtryk, at handelen går 

lidt trægt, og at køberne er tilbageholdende med at købe gødning 

til kommende sæson. Overvejende skal grunden til dette findes i, 

at gødningsprisen er steget voldsomt siden forsommeren, hvor der 

kunne laves gode gødningshandler. 

Når jeg rådgiver mine kunder omkring gødningskøb i øjeblikket, siger 

jeg til dem, at de skal afsøge markedet grundigt. Typisk kan man som 

køber lukrere på, at firmaerne har en vis kvote, der helst skal være 

solgt inden jul. Har firmaerne ikke fået denne mængde solgt op til jul, 

kan der opstå en situation, hvor de for næsten enhver pris skal have 

solgt gødning. Her kan man ofte som køber presse firmaet så meget, 

at man kan få gennemført en udmærket handel. 

Overvej flydende gødning 

Ved afsøgningen af markedet står det hurtigt klart, at der florerer 

mange priser på fuldstændigt ens varer. 

Jeg har for eksempel optimeret gødningsplanen hos nogle landmænd 

ved at foreslå flydende gødning frem for granuleret handelsgødning, 

som de plejer at bruge. 

Jeg har tilmed oplevet, at et enkelt foderstoffirma tilbyder, at stille 

en stor pude til opbevaring af flydende gødning gratis til rådighed til 

foråret. Puden anvendes som midlertidig opbevaring af den flydende 

gødning, og indeholder cirka 25 ton. Det gør beslutningen om at 

skifte til flydende gødning lettere for køberen. 

Et andet godt argument er, at den flydende gødning er cirka 30 

kroner billigere end en tilsvarende granuleret gødning. 

En anden mulighed for at spare penge i forbindelse med køb af 

gødning er at købe gødningen i form af flere forskellige gødninger. 

På mange ejendomme vil der være god økonomi i at erstatte den 

traditionelle NS gødning med N-34 og svovlsur ammoniak. Det 

skyldes, at svovlsur ammoniak har vist sig interessant som billig 

svovlforsyning, som kan kombineres med en ren kvælstofgødning 

som N-34. 

Mulighederne er mange. Resultatet af anstrengelserne skal ende ud 

i, at den samlede pris, hvormed man kan gøde sine marker, bliver 

lavest mulig. 

Øget efterspørgsel på gødning 

I takt med, at der i højere grad forbruges afgrøder til andre formål 

end fødevarer flere steder i verden, stiger behovet for at opdyrke nye 

arealer og optimere produktionen på de dyrkede arealer. 

Korn og majs til produktion af bioethanol, raps til produktion af 

biodiesel eller majs til biogasproduktion er blot nogle eksempler på, 

at vores afgrøder bruges til andet end føde. 

Det medfører en stigning i forbruget af gødning, som allerede nu 

plager gødningskøberne i form af høje priser. Forsyning af markedet 

med større gødningsmængder vil kræve større investeringer i gød- 


ningsindustrien. Dette tager naturligvis tid, og i mellemtiden må man 

være indstillet på, at gødning har en høj pris. 

Ikke udsigt til prisfald 

På den korte bane er der ikke tegn på, at de stigende priser vi har 

oplevet den seneste tid hører op, så længe vi befinder os i en tid med 

stigende afgrødepriser. Heller ikke et mindre prisfald på ammoniak 

har tilsyneladende nogen effekt på prisen i nedadgående retning. Og 

prisen på ammoniak forventes at genvinde det tabte i de kommende 

måneder. Vi er derfor i en situation, hvor det er udbud, efterspørgsel 

og rygter der driver markedet. 

Som planteavler og gødningskøber er man nødt til at forholde sig 

realistisk til, at den omgivende verden reagerer på de stigende afgrødepriser. 

Konklusionen på situationen i øjeblikket er derfor, at det er urealistisk 

at forestille sig, at prisen på handelsgødning vil falde mærkbart inden 

foråret. 

Omlægning af pesticidafgiften 

Set i lyset af, at der som et led i Grøn Vækst-strategien er en 

omlægning af pesticidafgiften på tegnebrættet, vil det være relevant 

at interessere sig lidt for planteværnsprodukter i øjeblikket. 

Afgiftsmodellen forventes lavet om, således at de enkelte midler 

fremover klassificeres ud fra kriterier som uønskede effekter på 

organismer, sundhedsrisiko for forbrugeren samt 

risikoen for udvaskning til grundvandet. 

Derudover lægges der op til, at afgiftsprovenuet 

skal stige fra de nuværende 

350 millioner kroner til 500 millioner 

kroner. Det vil i praksis betyde, at 

prisen på planteværnsprodukter vil 

stige cirka ti procent, hvis planen 

gennemføres. 

De midler, der forventes hårdest 

ramt, er ukrudtsmidlerne 

MCPA og Glyphosat, vækstreguleringsmidler 

(herunder 

CCC) samt de fleste insektmidler.

Irland 

icentrum 

Af Sofie Grube, Branchesekretariatet, Nykredit, sogr@nykredit.dk 

Al fokus er i øjeblikket med god grund rettet mod Irland, der 

efter mødet med Eurolandenes finansministre og den Europæiske 

Centralbank (ECB) nu har accepteret at intensivere og formalisere 

dialogen med EU-Kommissionen, den internationale monetære fond 

(IMF) og ECB angående de irske statsfinanser i almindelighed – og 

banksektoren i særdeleshed. 

Det er klart, at det er i hele Europas interesse, at der bliver taget 

hånd om problemerne i Irland så hurtigt som muligt. Irland har 

nu formelt søgt om hjælp fra EU og IMF, og hjælpen blev som 

forventet hurtigt accepteret af EU’s finansministre. Det forventes, 

at hjælpepakken i første omgang overvejende er rettet mod 

banksektoren, og først senere bliver bredt ud til også at rumme 

statsfinanserne generelt. Men reelt har Irland nu kastet håndklædet 

i ringen, og det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver 

officielt, at redningen også vil omfatte statsfinanserne generelt. 

Det indebærer, at Irland i sidste ende også kommer til at forhøje 

selskabsskatten. 

Stor politisk opbakning 

Det blev banksektoren, som i sidste ende fik Irland i knæ. Markedet 

mistede tilliden til, at de irske konsolideringstiltag ville blive en succes. 

Kapitalindsprøjtningerne blev større, end den irske stat kunne 

håndtere. Irland gjorde forsøget, men nåede ikke i mål. Derfor skal 

banksektoren nu polstres for igen at kunne udfylde sin rolle som 

kapitalformidler i den irske økonomi. 

Den politiske opbakning blandt de øvrige EU-lande er således af 

flere årsager meget stor. Det blev blandt andet bekræftet, da både 

Sverige og England tidligere tydeligt indikerede, at de stod klar med 

supplerende lån til Irland, ud over hvad deres kvota i EU som ikkeeurolande 

forpligter til. Kilder i EU-systemet siger, at lånegarantien 

bliver i størrelsesordenen 80-90 milliarder euro, som gælder over en 

Effektiv rente procnentpoint 

7,00% 

6,00% 

5,00% 

4,00% 

3,00% 

2,00% 

1,00% 

0,00% 

Udviklingen i den korte og lange rente 

nov 2009 jan 2010 mar 2010 maj 2010 jul 2010 sep 2010 nov 2010 

Realkredit (Y30P5) 1-årig Cibor (DKK1Y) Renteforskel 

periode på tre år. Hertil kommer så angiveligt yderligere bidrag fra 

England og Sverige. 

Adgang til billig likviditet 

Det store emne for øjeblikket er, hvad ECB vil gøre på det pengepolitiske 

møde i december. De har lovet at melde ud, hvad der sker 

med de ekstraordinære likviditetstildelinger, der blev indført under 

den finansielle krise. Der hersker ingen tvivl om, at store dele af 

den Europæiske Centralbank gerne vil normalisere pengepolitikken 

hurtigt. Nu har bankerne ubegrænset adgang til at hente likviditet 

i ECB til én procent. Det benytter specielt bankerne i lande som 

Grækenland og Irland sig af. De ekstraordinære tiltag blev indført 

i en situation, hvor hele det finansielle system havde brug for en 

håndsrækning, hvor behovet nu er mere specifikt. Det taler for at 

afvikle de ekstraordinære tiltag. 

Lån en million 

Ydelsen for 30-årige lån på en million kroner er beregnet for udvalgte 

lånetyper (Tabel 1). Beregningerne i tabellen er baseret på kurser pr. 

24. november 2010. De 30-årige, fastforrentede lån er baseret på 

konverterbare obligationer. Lånetypen RenteMax er baseret på obligationer, 

hvor renten justeres hvert halve år. På Cibor3 og Euribor3 

reguleres renten hvert kvartal. Renten på de viste RenteMax-lån kan 

ikke overstige det angivne renteloft. Beregningerne er baseret på 

en kursværdi på en million kroner og ved en skattesats på 25 procent 

(virksomhedsskatteordningen). Der er ikke medregnet løbende 

bidrag og omkostninger ved optagelse af lånet. 

Tabel 1: Det koster det at låne 1 mio. kr. 

( 1. års ydelse) Brutto Netto Afdrag 

Obligationslån 4% 59.200 49.000 18.200 

Obligationslån 4% 30 år, Pauselån@ 42.100 31.600 - 

RenteMax, 5% renteloft i 30 år 43.300 38.900 25.700 

RenteMax, 5% renteloft i 30 år, Pauselån@ 17.800 13.400 - 

Tilpasningslån F1 DKK 31-03-2011 40.800 37.700 28.300 

Tilpasningslån F1 DKK 31-03-2011, Pauselån@ 12.500 9.400 - 

Tilpasningslån F1 EUR 31-03-2011 41.500 38.100 27.800 

Tilpasningslån F1 EUR 31-03-2011, Pauselån@ 13.700 10.300 - 

Cibor3 39.300 36.700 27.500 

Euribor3 38.800 36.200 28.500 

Side 39 

agrologisk

TLS 

for 1 kr.* 

Nellemann Agro AS 

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand 

Slå til nu! 

Kanontilbud! 

Når du køber en John Deere 7030 traktor, supplerer 

vi med ekstra trækkraft og komfort for kun 1 krone! 

Med John Deere Triple Link forakselaffjedring (TLS) øges traktorens komfort og produktivitet. TLS 

er nemlig i stand til at overføre mere motorkraft til jorden. Derved øges trækkraften. Resultatet er, 

at traktoren kører helt stabilt og jævnt over bump og ujævnheder på vejen eller i marken – uden at 

tabe trækkraft. 

Køber du en John Deere 7030 traktor, får du derfor yderligere høj kørekomfort og fremragende 

brændstofeffektivitet, hvis du tager imod vores tilbud om at købe TLS-systemet for kun 1 krone. 

Det er dét, man kalder en god handel. Kontakt din forhandler allerede i dag eller gå ind på 

www.johndeere.dk! 

* Tilbuddet gælder alle 7030 traktorer til og med den 28. december 2010 

Telefon 43 73 64 00 

Telefax 43 73 71 62 

E-mail info@nellemannagro.dk 

www.johndeere.dk 

A1152

God økonomi i sund jord side 24

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?