BO-VEST Beretning 2010

Albertslund 

Boligselskab 

Vridsløselille 

Andelsboligforening 

Årsberetning 2010 

Tranemosegård

Boligsamarbejdet 

BO-VEST 

Albertslund Boligselskab AB 

Der bor ca. 5059 beboere i AB’s 

2093 boliger, der alle ligger 

i Albertslund. Det samlede 

boligareal er på 190.694 kvm. 

Vridsløselille 

Andelsboligforening VA 

Der bor ca. 10.272 beboere 

i VA’s 4719 boliger, der ligger 

i Albertslund, ishøj og Greve. 

Det samlede boligareal er på 

403.933 kvm. 

Tranemosegård TMG 

Der bor ca. 6289 beboere i 

Tranemosegårds 3195 boliger, 

der alle ligger i Brøndby. Det 

samlede boligareal er på 

264.676 kvm. 

HUNDIGE 

VALLENSBÆK 


ALBERTSLUND 

VALLENSBÆK 

STRAND

BRØNDBY 

BRØNDBY 

STRAND 

KØGE BUGT 

BRØNDBYØSTER 

AVEDØRE 

RØDOVRE 

Indhold 

Indledning 4 

Fælles emner 14 

AB 36 

Tranemosegård 40 

VA 44 

Bestyrelser 48 

Afdelingerne 50 

Læsevejledning 

Dette er den første fælles beretning i BO-VEST. 

Beretningen dækker både BO-VEST, AB, VA og 

Tranemosegård. Beretningen er blevet til efter 

et ønske fra de tre organisationsbestyrelser og 

BO-VESTs bestyrelse, hvor man ønskede at fremme 

videndeling, give inspiration og skærpe nysgerrighed 

mellem afdelinger og organisationer. 

De tre boligorganisationer og BO-VEST har dog 

individuelle sider i beretningen, der indeholder en 

formandsberetning for 2010 og økonomiske nøgletal 

og en kort økonomisk beretning. 

Det er disse individuelle sider, der skal godkendes 

på organisationernes generalforsamling og repræsentantskabsmøder: 

SELSkAB 


AB 

TMG 

VA 

De tre organisationer har i denne beretning fået en 

farve hver. Det sker for at give læserne mulighed for 

at kunne orientere sig ift. geografi og organisation. 

Farverne fremgår af dette opslag. 

God læselyst. 

TITEL 

”Fællesskabet 

i BO-VEST” 

”AB – et godt 

sted at bo” 

”Øje for 

bolgernes 

fremtid” 

”VA renoverer 

og udvikler” 

ØkONOmI 

På repræsentantskabsmøde 

Økonomisk 

beretning og 

nøgletal 

Økonomisk 

beretning og 

nøgletal 

Økonomisk 

beretning og 

nøgletal 

SIDER 

4-5 

36-39 

40-43 

44-47 

BO-VEST ÅRSBERETNING 2010

Fællesskabet i BO-VEST har fundet en 

god form at samarbejde på. 

Samtidig stiller de stadige udfordringer 

fra beboere og lovgivning krav 

om løbende tilpasning og udvikling af 

administrationen og driften. 

Fællesskabet 

i BO-VEST 

4 

BO-VEST ÅRSBERETNING 2010

På repræsentantskabsmødet i juni blev bestyrelsens antal 

og sammensætning ændret. Tidligere var bestyrelsen sammensat 

af to medlemmer fra hver af de tre organisationsbestyrelser, 

samt en medarbejderrepræsentant. Nu er antallet 

ændret til ni medlemmer, hvoraf de fem medlemmer vælges 

af repræsentantskabet. Samtidig blev det besluttet kun at 

vælge én næstformand på repræsentantskabsmødet i stedet 

for tidligere to, som blev konstitueret af bestyrelsen. 

Handlingsprogram 

Repræsentantskabet godkendte også bestyrelsens forslag 

til handlingsprogram, som blandt andet indeholdt et forslag 

om at udarbejde en beboerhåndbog og en folder. Arbejdet 

er desværre endnu ikke iværksat, men vil blive prioriteret, så 

snart der er ressourcer til det i administrationen. 

Desuden blev det besluttet, at de væsentligste resultater af 

tilfredshedsundersøgelsen skulle beskrives i et nyhedsbrev 

for beboerdemokratiet samt behandles i en fokusgruppe. 

Styringsdialogen 

Albertslund, Ishøj og Greve kommune har haft både beboerdemokrater 

og administration indkaldt til orienteringsmøder 

om styringsdialogen. meldingen er, at den egentlige 

styringsdialog først kommer senere. 

BO-VEST har udarbejdet en procedure for statusrapportering 

for hver afdeling, der også sikrer, at afdelingsbestyrelserne 

får mulighed for at se materialet, inden det afleveres til kommunerne. 

målet med styringsdialogen er at sikre en effektiv 

og fremadrettet opgaveløsning i boligafdelingerne og styrke 

det lokale samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne. 

Fokus på drift og økonomi 

Der er ansat en ekstra medarbejder i driftsafdelingen, fordi vi 

har konstateret, at ejendomskontorerne løbende har behov 

for teknisk rådgivning og sparring samt hjælp til håndtering 

af mindre byggesager. Desuden er flere af driftsafdelingens 

medarbejdere p.t. fungerende driftsledere i afdelinger, hvor 

driftslederstillingerne er ubesatte. 

I årets løb har der været særlig fokus på regnskabs- og budgetprocessen, 

efter der var fremkommet en del kritik fra 

nogle afdelinger. I den forbindelse er der afholdt to møder, 

hvor økonomichefen gennemgik processen og de ydelser, 

afdelingsbestyrelserne kan forvente. I foråret 2011 afholdes 

endnu et møde om regnskabsaflæggelse 2010. 

I den forbindelse har bestyrelsen besluttet at sætte fokus på 

afdelingernes drift, herunder driftslederens arbejdsforhold 

og de funktioner, som ejendomskontoret skal levere. Der er 

planlagt afholdelse af en bestyrelseskonference og senere 

tages emnet op på et fyraftensmøde med afdelingsbestyrelserne. 

Samarbejde på tværs 

Vi prioriterer samarbejde og dialog på tværs af de tre boligorganisationer. 

Der er nedsat faste udvalg med repræsentanter 

fra både organisations- og afdelingsbestyrelser vedrørende 

kurser for beboerdemokrater om miljø og energi. Hvert andet 

år afholdes en boligkonference for alle folkevalgte. Her 

sættes relevante boligpolitiske spørgsmål på dagsordenen. 

Den næste konference er planlagt til oktober 2011. Desuden 

afholder vi årlige bestyrelseskonferencer, hvor de tre boligorganisationsbestyrelser 

mødes vedrørende væsentlige 

spørgsmål for udviklingen af boligsamarbejdet i BO-VEST. 

Efter behov afholdes fyraftensmøder for alle afdelingsbestyrelser 

om de emner, som beboerdemokratiet bringer op og 

har behov for at diskutere og finde løsninger på. 

Vinie Hansen 

Formand BO-VEST 

BO-VEST ÅRSBERETNING 2010 

5

2010 har været et år med gennemgribende 

og spændende reformer 

af vores område og et år med 

skærpet opmærksomhed på kvalitet, 

økonomi og service. 

Den første del af 2010 var præget af den nye lovgivning for 

den almene sektor. De nye regler betød, at der skulle udarbejdes 

nye vedtægter for AB, VA, Tranemosegård og for BO- 

VEST. Det var en omfattende proces men arbejdet værd, for 

resultatet er større ensartethed og større enkelhed – noget 

alle kan nyde godt af. De nye vedtægter giver desuden større 

åbenhed. For eksempel skal både dagsordener og referater 

af alle besluttende møder gøres tilgængelige for beboerne, 

hvilket naturligvis er meget positivt. 

med den nye lovgivning kom også nye udlejningsregler. Den 

væsentligste ændring er her, at der er indført mulighed for, 

at boligorganisationer og kommuner i visse områder kan 

aftale, at et antal boliger udlejes uden om ventelisten gennem 

annoncering i aviser, på administrationens hjemmeside 

og andre steder. Denne nye fleksibilitet vil gøre det lettere i 

fremtiden at tiltrække nye lejere, der kan bidrage positivt til 

livet i boligafdelinger med særlige behov. 

Faglighed og service 

BO-VESTs strategi for de næste fire år blev i 2010 lagt fast 

af bestyrelsen. I en omfattende plan er beskrevet, hvordan 

BO-VESTs målsætningsprogram frem til 2014 kan føres ud i 

livet inden for de mål og rammer, som også styringsdialogen 

opstiller for en boligadministration. Planen indeholder de aktiviteter 

og projekter, der skal igangsættes for at nå målene 

og dermed gøre BO-VEST endnu bedre. Nøgleord i arbejdet 

vil være faglighed, service og konstant fokus på, at der skal 

leveres mest muligt for pengene. 

Driftspersonalet deler viden 

Fokus på 

beboernes behov 

6 


Som led i arbejdet med at forbedre kvaliteten af BO-VESTs 

ydelser er der opmærksomhed på driftspersonalet, deres 

ViSiOn OG 

MiSSiOn 

VISION BO-VEST skal skabe de 

bedste rammer for vores beboere 

gennem fremtids-sikrede 

løsninger inden for byggeri, 

administration, miljø og energi, 

boligsocialt arbejde og kommunikation 

MISSION Samarbejdet mellem 

de tre boligorganisationer. 

BO-VEST er sat i verden for at 

administrere og vedligeholde 

boliger af høj kvalitet samt 

udvikle rammerne for, at bebo- 

erne kan trives godt i boligområderne. 

Det sker på 

grundlag af en dialog mellem 

beboerdemokratiet og administrationen.

faglige kunnen og kendskab til hinandens arbejde. Ejendomsfunktionærerne 

inviteres således hvert halve år til store 

fællesmøder, hvor de opdateres på relevante emner som for 

eksempel miljøpolitik, affaldsregler eller skimmelsvamp, og 

hvor de får lejlighed til at udveksle gode idéer og viden til 

gavn for beboerne. 

Måling af tilfredsheden blandt beboerne 

Bestyrelsen besluttede, at det i 2010 efter tre års fællesskab 

var relevant at tage en pejling på beboernes mening om BO- 

VESTs ydelser. I starten af året blev der derfor foretaget en 

tilfredshedsundersøgelse blandt beboere og beboerdemokraterne. 

Til stor glæde viste undersøgelsen, at der er generel 

tilfredshed med BO-VEST. Dog er beboerne overordnet set 

mere tilfredse end beboerdemokraterne. Årsagen til den lidt 

større utilfredshed blandt beboerdemokrater vil blive afdækket 

i 2011 gennem et fokusgruppeforløb, hvor beboerdemokrater 

fra AB, Tranemosegård og VA uddyber spørgeskemasvarene 

– og på den måde viser vejen til forbedringer. 

Udvikling af et bedre BO-VEST 

Spørgeskemaundersøgelsen – ligesom de meldinger, vi 

modtager i dagligdagen fra vores beboere og beboerdemokrater 

– leverer værdifulde input i vores bestræbelser på at 

yde service på et højt niveau, så de boligafdelinger, BO-VEST 

administrerer, kan blive et endnu bedre sted at bo. 

Danny Andersen 

Administrerende direktør 

MilEpælE i dE 

førSTE 3 år 

• Fælles målsætningsprogram 

med fælles mål, mission og 

vision 

• Fælles ydelseskatalog 

• Fælles service- og 

personalepolitik 

• Fælles visuel identitet og 

hjemmeside med boligbase 

• Øget synlighed i den 

offentlige debat på landsplan 

• Styrket politisk samarbejde, 

deling af erfaringer og viden 

samt netværk på tværs 

• Driftssamarbejder i flere 

afdelinger 

BO-VEST ÅRSBERETNING 2010 7

I slutningen af 2010 kom så det 

længe ventede boligforlig, og det 

blev bedre end forventet. 

Boligaftalen 

8 


Den nuværende renoveringsramme, der løber frem til og 

med 2012, forlænges. Det betyder, at Landsbyggefonden i 

årene 2013-2016 hvert år kan give tilskud til en samlet årlig 

investeringsramme på 2,6 mia. kroner. 

Desuden kan Landsbyggefonden ekstraordinært anvende 

5 mia. til at afvikle den eksisterende renoveringskø i 2011- 

2012 og 2013, hvilket er et historisk højt renoveringsniveau. 

mere end 200 boligafdelinger venter på at kunne gå i gang 

med de nødvendige renoveringer, som skal fremtidssikre de 

almene boliger. Heraf har BO-VEST 19 afdelinger, som enten 

er i gang eller forbereder ansøgninger om støtte til en helhedsplan. 

Desuden videreføres Landsbyggefondens ramme 

til den boligsociale indsats i de udsatte boligområder med 

årligt 440 millioner kroner i perioden 2011-2014. 

Boligsocial indsats 

De 220 millioner skal investeres i projekter der blandt andet 

fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og 

unge, beskæftigelses- og erhvervsmuligheder samt kultur- 

og fritidstilbud i områderne. De resterende 220 millioner kroner 

kan anvendes til nedsættelse af huslejen i problemramte 

boligafdelinger.

Som noget nyt er det aftalt mellem forligspartierne Venstre, 

konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, at 

udviklingen skal følges løbende, fordi målet er helt at afskaffe 

køen. 

Et af elementerne i boligaftalen er dog ikke så positivt, for 

det fastholder, at Landsbyggefonden fortsat skal refundere 

25 % af statens udgifter til nybyggeri. Bestyrelsen finder det 

dybt urimeligt, at almene beboere skal bidrage mere til alment 

nybyggeri, herunder også plejehjem, end alle andre 

borgere i samfundet. Det burde være en samfundsopgave, 

som finansieres af staten. 

Fortsat refusion af statens udgifter 

Ud over renoveringer og boligsociale indsatser lægges der 

op til en garantiordning for energibesparelser, der betyder, 

at energibesparelser i forbindelse med en stor renovering 

garanteres indenfor visse rammer af Landsbyggefonden. 

Hvis de forudsætninger, som er givet, når beboerne skal beslutte 

energirenoveringerne, ikke holder, så skal beboerne 

holdes skadesløse. 

Det kan forhåbentlig medvirke til at fremme modet til at 

være mere energibevidst, men det løser ikke den problemstilling, 

at energirenoveringer meget ofte ikke er rentable 

her og nu og derfor fravælges, fordi huslejen ellers vil blive 

for høj. Løsning af den problemstilling vil kræve, at regeringen 

prioriterer at investere i teknologier til lavenergiløsninger, 

fordi de er nødvendige for at sikre omstillingen til grøn 

energi. Det gavner ikke bare den enkelte familie, der sparer 

penge på energien, men hele samfundet gennem et bedre 

miljø. 

Ghettoaftalen 

I efteråret 2010 udsendte regeringen sit såkaldte ghettoudspil 

under overskriften: Ghettoen tilbage til samfundet. Heri 

lagde den tre kriterier til grund for sin ghettodefinition: 

· At indvandrere og efterkommere skal udgøre mindst 50 % 

af beboerne 

· At mindst 40 % af beboerne er uden job eller uddannelsesplads 

· At mere end 270 beboere pr. 10.000 har fået en dom 

For at få ”sat etiketten ghetto” på en afdeling, skal to af de tre 

kriterier være opfyldt. Det kom til at betyde, at Askerød i VA 

pludselig befandt sig på listen over de 29 boligafdelinger i 

Danmark, som nu blev stemplet som ghettoer. 

Vi havde gerne set, at de omkostninger, der er forbundet 

med at løse problemerne i de udsatte boligområder, også 

blev finansieret af staten og ikke udelukkende af penge fra 

Landsbyggefonden. Vi mener, der er tale om en samfundsopgave, 

som man ikke kan lægge på de almene beboeres 

skuldre. 

Desuden mener bestyrelsen, at ordet ghetto bør erstattes af 

f.eks. ”udsatte boligområder”, fordi det stempler og fastholder 

boligområderne i en negativ udvikling og dermed kan 

være skadelig for den store opgave, der skal løses. 

GhETTO 

Ordet stammer fra Venedig, 

hvor byens jøder i 1500-tallet 

skulle opholde sig i egen bydel 

om natten. Ordet er siden 

blevet brugt som betegnelse 

for gader eller kvarterer, hvor 

minoritetsgrupper med tvang 

skulle bo eller om et område, 

hvor beboere af ensartet 

sammensætning frivilligt eller 

ufrivilligt har valgt at opholde 

sig. 


Vores værdier 

Effektivitet 

Vi skal arbejde struktureret 

og effektivt. BO-VEST 

er i en udviklings- og 

forandringsproces


Robusthed 

Vi skal være robuste og kunne 

håndtere det uventede


Service 

Vi skal give 

beboerne 

valgmuligheder 

og fleksible 

løsninger


Slagkraft 

Vi skal bruge vores gennemslagkraft 

i det kommunale samarbejde, 

i forhandlinger med eksterne parter 

og i den boligpolitiske debat. 


Kvalitet 

Vi skal udvikle og kvalitetssikre 

vores tilbud og løsninger

SAMArBEjdE 

masterplan Syd er et samarbejde 

mellem AB, VA og 

Albertslund kommune. målet 

er at udvikle Albertslund Syd, 

så det også i fremtiden er et 

attraktivt boligområde. 

BiB 

BIB er Boligorganisationerne 

i Brøndby. Tranemosegård 

har i BIB i flere år praktiseret 

et tæt samarbejde med 

Brøndby kommune, senest 

om styringsdialogen.

Samarbejdet mellem BO-VEST og de 4 kommuner 

er tæt og mangeårigt. Vi samarbejder om de store 

renoveringsprojekter, det boligsociale arbejde og 

udlejning af boligerne. Fundamentet er dermed 

solidt for det årlige dialogmøde med kommunerne, 

som skal afholdes som led i den nye lovgivning. 

Gode boligområder 

i tæt samarbejde 

med kommunerne 

Fra 2010 er indført en række ændringer i loven om almene 

boliger. Formålet er at sikre et tæt samarbejde mellem kommune 

og boligorganisation til glæde for beboerne. 

Et årligt møde med kommunen 

Et centralt element i den nye lovgivning er, at der mindst 

en gang årligt skal afholdes et såkaldt styringsdialogmøde. 

Inden mødet indsendes en dokumentationspakke til kommunen. 

Den skal indeholde boligorganisationens regnskabsmateriale, 

et regnskabsspørgeskema og en årsberetning. 

For hver eneste boligafdeling bliver der også udfyldt 

et spørgeskema, som afdækker afdelingens økonomi, drift, 

udlejningssituation og beboerdemokrati. 

Dokumentationsmapperne vil blive lagt op på BO-VESTs 

hjemmeside, så beboerne kan se rapporten for deres boligområde 

og følge med i, hvordan det klarer sig i forhold til 

andre boligområder i hele landet. 

Fremtidens boligområder – attraktive og trygge 

Udlejningen er et oplagt emne at drøfte på møderne med 

kommunerne. Her kan det diskuteres, hvordan man skal 

ombygge og renovere boligafdelinger, så disse fortsat er 

konkurrencedygtige og attraktive for fremtidens beboere. 

Trygheden i boligområderne er også afgørende. BO-VEST 

er derfor interesseret i at knytte tættere bånd mellem kommune, 

politi og boligorganisation for at styrke aftalerne om, 

hvordan vi holder ro og orden i boligområderne. 


kendetegnende for årets tvær gående 

beboerdemokratiske arrangementer i 

BO-VEST har været basale emner som 

lovgivning, drift og økonomi. 

Beboerdemokratiet 

i BO-VEST 

Årets første arrangement i BO-VEST var bestyrelseskonferencen 

den 13. februar. Bestyrelserne fra AB, Tranemosegård, VA 

og BO-VEST mødte op for at få overblik over boligafdelingernes 

tilstand og økonomi. Programmet omfattede bl.a. en 

drøftelse af henlæggelsesniveauet set i forhold til huslejeniveauet. 

Derudover blev der kastet et blik ud i fremtiden 

med styringsreformen og dens krav om en standardiseret 

dokumentation til kommunerne. Bestyrelsesmedlemmerne 

var enige om, at den lovpligtige rapportering i form af dokumentationspakken 

skulle erstatte BO-VESTs årlige statusrapport 

over boligafdelingerne. Samtidig var der en vis tilfredshed 

med, at BO-VEST med sin statusrapport, allerede inden 

den ny lovgivning var udformet, havde håndteret reformens 

væsentlige principper om status og overblik over bygninger, 

økonomi og boligsociale forhold. 

Fyraftensmøder om ny lovgivning, budgetter 

og regnskaber 

Senere på året blev alle afdelingsbestyrelser på bestyrelsens 

initiativ indbudt til fyraftensmøder. 

Første møde i 2010 omhandlede den nye lovgivning og 

dens konsekvenser for beboere, beboerdemokrati og administration. 

Her gennemgik adm. direktør Danny Andersen de 

overordnede mål med styringsreformen og påpegede de 

væsentligste konkrete ændringer i forhold til organisationsbestyrelsers 

og afdelingsbestyrelsers arbejde. 

16 


Inden sommerferien blev der indbudt til fyraftensmøde 

igen; denne gang var emnet budgetprocessen. Cirka 40 afdelingsbestyrelsesmedlemmer 

fik her af økonomichefen information 

om ansvar, roller og tidsplaner ved udarbejdelse 

af budget 2011. 

Tilsvarende blev der i oktober holdt et fyraftensmøde om 

den kommende regnskabsproces. Selvom det var teknisk 

tungt stof, tog de 55 fremmødte aktivt del i debatten og viste 

ivrig spørgelyst. 

Kurser på tværs 

BO-VESTS 

KUrSUSUdVAlG 

BO-VESTs kursusudvalg er 

nedsat af BO-VESTs bestyrelse. 

kursusudvalget, der i 2010-11 

består af repræsentanter for 

de tre boligorganisationer, skal 

udvikle uddannelsesaktiviteter i 

BO-VEST, så beboerdemokraterne 

kan blive bedst muligt i 

stand til at varetage deres for- 

skellige ansvarsområder. Et kursusprogram 

fremlægges hvert 

år i juni for repræsentanter for 

de tre boligorganisationer i 

BO-VEST. 

En af nyskabelserne i BO-VESTs kursusprogram 2010-2011 

var ”Lær de andre afdelinger at kende”. ”kurset”, der er en 

sightseeingtur rundt til nogle af BO-VEST 36 boligafdelinger, 

foregik i bus og med Dorthe Larsen fra Tranemosegård 

som kyndig turguide. Deltagerne fik et godt indtryk af, hvor 

varieret en boligmasse, BO-VEST administrerer – og i tilgift 

forfriskninger og fornøjeligt samvær på turen. 

Årets kursushit var imidlertid konflikthåndteringskurset. 

Underviseren, der var fra ”Center for konflikthåndtering”, 

havde præcist fingeren på pulsen i forhold til de konflikter, 

en beboerdemokrat kan møde. Deltagerne fik nyttig viden 

om blandt andet, hvad man kan gøre for at forhindre, at en 

lille konflikt vokser sig større. kurset var en tilpas blanding 

af teori og praktiske øvelser – og altid med udgangspunkt i 

deltagernes hverdag.

En række boligafdelinger i BO-VEST 

har etableret forskellige former for 

samarbejde på tværs af afdelingerne, 

og flere afdelinger er i færd med at 

undersøge samme mulighed. 

Samarbejde mellem afdelinger kan etableres i forskelligt omfang. 

Nogle afdelinger har blot indgået aftale om deling af 

en driftsleder, andre deler ligeledes ejendomskontor. Enkelte 

afdelinger har også indgået aftale om deling af medarbejdere 

både på ejendomskontoret og i udearealerne, og på 

sigt kan der blive tale om også at dele større maskiner. 

Deles om medarbejdere 

Når to afdelinger går sammen om én fælles driftsleder er der 

ikke blot lønkroner at spare. Afdelingerne sparer også tid, da 

der kun skal afgives én person til fælles møder i BO-VEST, deltagelse 

i boligsociale projekter m.m. Den samme driftsleder 

dækker med andre ord behovet for to afdelinger, hvorved 

de to afdelinger får mere for pengene ved at dele driftsleder. 

fællES 

El-indKøB 

BO-VEST har i afdelingerne 

og på malervangen et 

fællesforbrug af el på ca. otte 

millioner kWh. Den totale udgift 

til el ligger i omegnen af 15 mio. 

kr. En stor del af elprisen, bl.a. 

afgifter, ligger fast, men ca. en 

fjerdedel af prisen fastlægges 

på det nordiske el-marked. Da 

det er temmelig kompliceret 

at vurdere dette marked, har 

BO-VEST truffet aftale med en 

el-mægler om rådgivning. Det 

er på den baggrund lykkedes 

BO-VEST at få en favorabel aftale 

om el-køb frem til udgangen 

af 2013, der betyder, at elprisen 

bliver lavere end den pris, BO- 

VEST hidtil har betalt. Der opnås 

en besparelse på ca. 25 øre 

pr. kWh., hvilket svarer til ca. 2 

mio. kr. I gennemsnit sparer en 

husstand herigennem ca. 200 

kr. om året. 

Ved deling af et ejendomskontor bliver det i højere grad muligt 

at ansætte medarbejdere med særlig viden inden for en 

række områder som f.eks. fraflytningssyn, råderet mv. Det vil 

samtidig være muligt at forlænge åbningstiden og dermed 

øge servicen overfor beboerne. 

Hvis to eller flere afdelinger vælger at dele medarbejdere 

giver det en øget fleksibilitet og robusthed. Der kan nemlig 

ved ferier og sygdom nemmere rokeres rundt på ansatte, så 

der ikke mangler medarbejdere med særlig viden eller kompetencer 

i en afdeling, og planlagt arbejde kan derved bedre 

overholdes. Endelig vil deling af større maskiner betyde, at 

afdelingerne kan dele udgiften til færre maskiner og hermed 

formindske udgiften til vedligeholdelse og anskaffelse. 

Ud i afdelingen 

I BO-VEST har man valgt en decentral struktur, hvor en driftsleder 

er placeret sammen med de øvrige ansatte ude i afdelingen. 

Hensigten er at opnå større nærhed og tættere 

kontakt til beboerne og forståelse for ønsker og behov i afdelingen. 

Den decentrale struktur betyder også, at viden og 

kompetence er placeret i afdelingen, hvilket fremmer hurtig 

og kvalificeret sagsbehandling i forhold til beboerne. 

Stordrifts fordele 

og kvalitetsløft 


TVærGåEndE Miljø- 

UdVAlG I 2010 nedsatte 

BO-VEST et miljøudvalg, der 

består af beboerdemokrater 

fra AB, Tranemosegård og VA. 

Udvalget havde to møder i 

2010 med fokus på elsparepærer, 

diodelys, storskrald. 

GEnBrUGSplAdS 

Her kan man aflevere affald 

fra haven, gamle møbler, 

elektronik og miljøaffald. 

Husholdningsaffald skal ikke til 

genbrugspladsen.

Genbrugspladser vinder frem i 

BO-VEST. Det kan understøtte 

kommunale og regionale miljøpolitikker. 

AB-afdelingerne i Damgårdsarealet er et eksempel på, hvordan 

almene beboere finder sammen med private andelshavere 

om at skabe udvikling i et fælles boligområde. 

Der har i en periode i Damgårdsarealet været arbejdet med 

en løsning om en genbrugsplads, og 2011 ser ud til at blive 

året, hvor en sådan fælles løsning falder på plads. Der er et 

ønske om og stor opbakning til at etablere genbrugspladsen 

blandt både de almene beboere og de private andelshavere, 

hvorfor den nuværende materielgård kan blive afløst af en 

egentlig genbrugsplads. 

I skrivende stund mangler der at blive aftalt rammerne for en 

arealoverførsel, hvor 150 kvm. areal i AB-afdelingen Rimbuen 

overgår til den private andelsafdeling Jelsbuen, der så tilsvarende 

afgiver 150 kvm. jord til Rimbuen. Det er på disse 150 

kvm. jord, som Rimbuen modtager, at den nye genbrugsplads 

forhåbentligvis skal etableres. 

Weekendvagt 

Genbrugspladsen skal kunne håndtere storskrald og alle andre 

typer affald fra et boligområde med 800 boliger fordelt 

på ni almene boligafdelinger og ni private andelsboligafdelinger. 

miljø og energi: 

Genbrugspladser 

AB-afdelingerne vil med den nye genbrugsplads få afhentet 

deres storskrald direkte ved husstanden af ejendomskontorets 

ansatte, der så vil bringe det til genbrugspladsen. Blandt 

de almene boligafdelinger afholdes udgifter til afhentningen 

over afdelingernes driftsbudgetter ud fra en fordelingsnøgle 

baseret på antal lejemål. 

Både de almene boligafdelinger og de private andelshavere 

kan endvidere bringe deres storskrald til genbrugspladsen 

om søndagen, hvor en ejendomsfunktionær med weekendvagt 

og muligvis en gruppe af beboere med arbejdsmiljøcertifikat 

vil tage i mod og hjælpe med fordelingen af affaldet. 

Syv ud af ni private andelsafdelinger vil skulle betale for 

at bruge genbrugspladsen, to afdelinger vil dog tilkøbe en 

ydelse af AB, hvor storskrald afhentes ved husstanden. 

Hensigtsmæssig sortering 

Albertslund kommune afhenter så følgende fra genbrugspladsen: 

Papir, glas og flasker, haveaffald og storskrald m.v. 

komprimatorcontaineren tømmes af kommunen, når den er 

fyldt og ved behov. En klar fordel ved genbrugspladsen er 

naturligvis at sikre at alt affald fra kommunens borgere bliver 

sorteret hensigtsmæssigt, så den kommunale og regionale 

miljøpolitik bliver understøttet bedst muligt. 

Tværgående miljøudvalg 

I 2010 så BO-VESTs tværgående miljøudvalg dagens lys. Udvalget 

består af beboerdemokrater fra AB, Tranemosegård 

og VA, der i årets løb havde to møder med fokus på elsparepærer, 

diodelys, storskrald og klimapolitik i Albertslund. Når 

der foreligger en miljøpolitik i Brøndby, Ishøj og Greve vil de 

blive gennemgået i udvalget. 


UDVIkLING GENNEm HELHEDSPLANER 

Der er god grund til at tænke og 

samarbejde bredt, når der skal renoveres. 

Der kan nemlig være fordele 

for beboere ved at renovere varmeforsyningen, 

når afdelinger bliver 

renoveret. 

Renovering 

med fokus 

på varme og 

energi 

BO-VEST arbejder i disse år med nogle af de største renoveringsopgaver 

i den almene boligsektor. De store renoveringsopgaver 

gennemføres med økonomisk støtte i henhold 

til Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. 

For at BO-VEST kan søge om støtte til renovering, skal der udarbejdes 

et forslag til en helhedsplan, der bl.a. viser afdelingens 

byggetekniske tilstand, så behovet for renovering kan 

fastsættes. Herudover skal der foretages en nærmere undersøgelse 

af andre forhold, der har betydning for afdelingens 

konkurrenceevne på det lokale boligmarked – en fremtidssikringsanalyse. 

Der indgår heri analyse af behov og muligheder 

for forbedringsarbejder, lejlighedssammensætning og 

størrelse, fraflytning, afdelingens økonomi og andre forhold, 

der beskriver den boligsociale situation i afdelingen. 

20 


Et væsentligt element i disse analyser er en undersøgelse af 

beboernes ønsker og visioner for afdelingen sammenholdt 

med kommunens udviklingsplaner for boligområderne. Dette 

medfører, at der i vidt omfang er en omfattende dialog 

med kommunen omkring udvikling af projekterne. 

Moderne varmeforsyning 

Et særligt perspektiv i projektudviklingen kan være den lokale 

fjernvarmeforsyning. Eksempelvis er alle fjernvarmerør i 

række- og gårdhusene i Albertslund Syd placeret i krybekælderen 

under husene. Fjernvarmerørene har en begrænset 

restlevetid og det er ikke muligt at udskifte fjernvarmerørene 

og placere dem samme sted, i krybekælderen, på grund af 

arbejdsmiljøregler. Som led i den planlagte renovering skal 

krybekældrene omdannes til traditionelle terrændæk, hvor 

man lægger cement over krybekældrene. 

Derfor skal der, samtidig med selve renoveringen, etableres 

ny fjernvarme i boligerne. Det sker, ved at installere lavtemperaturfjernvarme 

med moderne højisolerede rør. Derved 

bliver energiforbruget i både boliger og energiforsyningens 

rør og ledningsnet reduceret. 

Peger på potentiale 

mange beboere er stærkt interesserede i at reducere energiforbruget 

i boligerne, både af hensyn til at reducere energiudgifter, 

men i høj grad også for at imødegå de store klimaudfordringer 

verden står overfor. 

Landsbyggefondens regler betyder, at der kan ydes støtte 

til energireducerende tiltag, men kun hvis disse er rentable. 

Dermed er det kun i begrænset omfang rentabelt at energirenovere 

i et område som Albertslund, der er et højeffektivt 

fjernvarmeområde. 

Når vi står overfor renoveringer af så vidtgående omfang 

som det er tilfældet i flere afdelinger, er det ærgerligt, at der 

ikke er mulighed for at investere det ekstra, så boligerne også 

på det energimæssige område sikres for fremtiden, hvor der 

må forventes stærkt stigende energipriser. 

Den problematik peger på, at der er et stort potentiale for 

udvikling af billigere og mere energieffektive renoveringsløsninger 

samtidig med tilbud om nye attraktive støtte- og 

finansieringsordninger.

højiSOlErEdE rør 

Ved at installere højisolerede 

rør i forbindelse med 

renoveringer nedsættes 

energiforbruget både i 

boliger og i energiforsy - 

ningens rør og ledningsnet.

prøVEhUS I VA 6 Vest og i 

AB Vest er der igangsat en prøverenovering 

med tiltag inden 

for energi og miljø, boligindretning 

og nye facader. Projektet 

vil, som det har været tilfældet i 

VA 4 Række, give erfaringer til en 

kommende forventet renovering 

af gårdhusene i Vest.


Som en del af masterplan Syd er renoveringen 

ved at nå rækkehusene i de 

to Albertslundafdelinger VA 4 Række 

og AB Syd. 

De to første prøvehuse i Bjørnens kvarter i VA afdeling 4 

Række stod klar i foråret 2009, og her blev dørene slået op til 

åbent hus for beboerne. I juni 2011 inviteres beboerne igen 

til åbent hus, da EUDP-demonstrationsprojektet i Fiskens 

kvarter står færdigt. Her vil beboerne opleve seks nyrenoverede 

huse med demonstration af blandt andet tre forskellige 

vinduestyper på havesidens 1. sale samt en ny udformning 

af karnap. 

Energiklasser 

Idéen i Fiskens kvarter har været at udføre en gradueret energirenovering 

i fem forskellige energiklasser, vise virkemidler 

og løsninger samt at afprøve hele byggeprocessen inden 

den store renovering af de resterende 542 rækkehuse. 

EUDP er et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, 

der hvert år har 250 mio. kr. til medfinansiering 

Prøve husene 

som unikt værktøj 

for BO-VEST 

af udvikling og demonstration af nye effektive energiteknologier. 

Fælles ramme 

Processen omkring prøvehusene har båret præg af stor beboerinvolvering 

og engagement fra medlemmerne af de to 

afdelingsbestyrelser i VA 4 række og AB Syd. De to afdelingsbestyrelser 

nedsatte tidligt i forløbet en følgegruppe, der på 

beboernes vegne kunne følge og bidrage til projektet. 

Prøvehusene har derfor vist sig at være et unikt stykke værktøj 

og en fælles referenceramme, hvor både beboere og 

teknikere har kunnet forholde sig til renoveringsforslaget. Et 

værktøj som alle involverede parter i projektet har kunnet 

drage erfaringer af og evaluere. 

Samlet renovering og helhedsplan 

Skema A for rækkehusene er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen 

december 2010 og af Landsbyggefonden i 

februar 2011. 

De 554 rækkehuse renoveres samlet for 768 mio. kr. fordelt 

på 1,4 mio. kr. pr. hus. Renoveringen forventes at vare i tre år 

med byggestart primo 2012. 

AlBErTSlUnd 

Syd – lærKEnS 

KVArTEr 

For gårdhusene i Syd er der 

udarbejdet oplæg til at 

omdanne daginstitutionen 

Lærken til fem prøvehuse. 

Der vil være fokus på 

individualiseret indretning, 

opfriskning af facader, 

fællesarealer, energitiltag 

i realistisk målestok og 

optimering af byggeproces. 



En ny helhedsplan er klar til at blive 

rullet ud i T13, Silergården, hvor 

rækkehusene skal renoveres og have 

nye facader. 

Helhedsplan 

i T13, Silergården 

Rækkehusene i T13 i Brøndby Strand vil fremstå i helt nyt udseende 

efter den kommende renovering. Facaderne på de 

60 boliger skal, sammen med rækkehuse i andre boligafdelinger 

i Brøndby Strand-parkerne, udskiftes i forbindelse med 

den kommende helhedsplan. 

Mobilt sejl 

Facaderne efterisoleres, vinduer og døre udskiftes til nye elementer 

med rammer af hårdt træ, og facadeplader erstattes 

af nye sinusplader i lakeret stål. Adgang til boligen sker 

på nordsiden, hvor der etableres nye skure. På sydsiden af 

boligen renoveres haverne med nye træterrasser, hegn og 

solafskærmning i form af et mobilt sejl. kun gavlene i beton 

ændrer ikke udseende ved renoveringen. 

Endvidere etableres fælles affaldsskakte ud for rækkehusene, 

og der renoveres samlinger på betondæk på sydsiden af husene. 

Indvendigt etableres forbedret ventilation med genvinding. 

Referencebolig 

De samlede investeringer i byggesagen er på 66 mio. kr., og 

Brøndby kommune og Landsbyggefonden har ved udgangen 

af 2010 godkendt skema B for byggesagen med støtte- 

24 


de lån for i alt 55 mio. kr. Projektet blev forelagt og godkendt 

på et beboermøde i T13 i april 2008. 

Projektet er tegnet af Witraz Arkitekter, og udføres i et samarbejde 

med de tre øvrige boligorganisationer i Brøndby 

Strand-parkerne, så alle rækkehuse renoveres efter samme 

model. Der er i løbet af 2009 udført en referencebolig i en 

anden boligafdeling i Brøndby Strand, og i starten af 2011 

udføres yderligere en referencebolig i en af afdelingerne i 

bebyggelsen. 

Det er planen, at renoveringsarbejderne starter op i foråret 

2011, hvorefter håndværkerne arbejder sig vestpå i bebyggelsen. 

Arbejder i T13 forventes startet op sidst i 2011 og 

afsluttet i løbet af sommeren 2012. Alle rækkehuse i Brøndby 

Strand-parkerne forventes færdigrenoverede ved udgangen 

af 2013.

SKEMA A 

Ved nybyggeri og renoveringer 

anvendes et ABC-skema. Skema 

A bruges ved ansøgning om støttetilsagn. 

Skema B er godkendelse af 

anskaffelses-summen før byggeriets 

start. Skema C anvendes ved 

byggeriets afslutning og godkendelse 

af byggeregnskabet.

BOLIGSOCIALE PROJEkTER OG ARBEJDE 

Der har i 2010 hersket stor usikkerhed 

om fremtiden for de boligsociale 

projekter, men sidst på året blev der 

indgået et politisk forlig, der sikrer, at 

Landsbyggefonden fortsat kan yde 

støtte til projekterne. 

Bevillingerne til de tre store boligsociale projekter – Albertslund 

Boligsociale Center (ABC), De 9 i Brøndby Strand og 

Greve Nord Projektet - udløber i 2012. Derfor skal BO-VEST i 

2011 udarbejde ansøgninger til Landsbyggefonden om fortsat 

støtte til projekterne. 

Landsbyggefonden udmelder til foråret en ny procedure for 

ansøgningerne. Det forventes, at Fonden vil lægge op til en 

mere fleksibel procedure, hvor faste tidsfrister for ansøgningerne 

ophører. I stedet skal ansøgningerne udarbejdes og 

indsendes, når det falder naturligt i projektforløbet. 

På ret køl 

Også projekter i de 

kommende år 

26 


BO-VEST Går 

nyE VEjE 

BO-VEST går nye veje i 

integrationsprocessen og 

afholder to højskoleophold 

for unge af anden etnisk 

baggrund. Deltagerne lærer 

om baggrunden for de 

Der har i årets løb være debat om de såkaldte ghettoområder, 

hvor regeringen har udpeget 29 navngivne boligområder 

som ghettoer. kriterierne for, at et boligområde stemples 

som en ghetto, kommer an på andelen af indvandrere og 

efterkommere, andelen, der er uden tilknytning til uddannelse 

eller arbejdsmarked og antallet af dømte pr. 10.000 

indbyggere. 

Forskere har imidlertid påpeget, at der ikke er nogen entydig 

sammenhæng mellem andelen af indvandrere og andelen 

af beboere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, eller 

som er kriminelle. Til gengæld er der en entydig sammenhæng 

mellem beboernes generelle sociale og økonomiske 

situation – uanset om de er af dansk eller anden etnisk oprindelse 

– og tilknytningen til arbejdsmarkedet samt omfanget 

af kriminalitet. med den økonomiske krise - og efterfølgende 

nedskæringer - har ikke mindst mange beboere i almene 

boligafdelinger fået forringet deres sociale og økonomiske 

situation. 

Boligsociale projekter anvendes derfor som et værktøj til at 

få en boligafdeling på ret køl. 

kulturforskelle, de møder i deres 

hverdag, og de motiveres til 

at engagere sig i det frivillige 

arbejde i boligområdet. Det ene 

ophold finder sted på Vallekilde 

Højskole. Det andet i Damaskus, 

hvor vi samarbejder med en 

kristen ungdomsorganisation, 

og hvor der bl.a. vil være 

fokus på, hvordan man på en 

konstruktiv måde kan leve som 

minoritet i et samfund.

BOliGSOciAlT fOKUS 

I mange boligafdelinger tager 

beboerne selv initiativer til 

fælles aktiviteter og netværk. 

Det kan være fælles spisesteder 

eller klubber, hvor beboere 

med fælles interesser 

kan være sammen.

prOjEKT BrAndKAdET 

Siden Projekt Brandkadet 

2670 blev sat i gang, er der 

udklækket endnu et hold. 

Der har ikke været problemer 

med at køre ind i Askerød 

siden.


mini-brandmænd 

fra Askerød 

Fredag den 18. december var der 

gang i den på Greve Brand station. 

Her fik syv drenge fra Askerød 

diplomer som et tegn på, at de som 

de første i Danmark havde gennem- 

ført et kursus som brandkadetter. 

Brandvæsenet havde længe haft problemer med at køre ind 

i Askerød. Der blev smidt sten efter dem og råbt ukvemsord, 

hver gang de kom ud i afdelingen. Inspireret af manchestermodellen 

ville Greve kommune og Greve Brandvæsen forsøge 

at gribe problemerne anderledes an. Der skulle dannes 

relationer i stedet for konflikter. 

GEnnEM 

ild OG VAnd 

ABC Albertslund Boligsociale 

Center er tovholder på projektet 

Gennem Ild og Vand, 

hvor en gruppe unge får 

mulighed for at deltage i et 

fem dage langt kursus hos 

Vestegnens Brandvæsen. kurset 

er en forebyggende indsats 

overfor unge som viser 

begyndende skoletræthed 

og har brug for at udvikle 

deres sociale kompetencer. 

Pilotprojektet løb af 

stabelen i december 

2010 og er pt. ved at blive 

evalueret. 

Selve udvælgelsen af drengene stod Greve Nord Projektet 

for. Otte fredage i træk kom drengene på Greve Brandstation. 

Her fik de indblik i, hvad brandmændenes arbejde gik 

ud på samtidig med, at de selv kunne prøve kræfter med 

førstehjælp, brandslukning og brandbiler. 

Og prisen går til… 

Udover en flot opvisning på Christiansborg Slotsplads på 

den nationale ”112-dag”, blev drengene sammen med Greve 

Brandvæsen tildelt Liviafondens Pris i 2010. Liviapriserne gives 

til mennesker og initiativer, der med overraskende kreativitet 

og mod, skaber veje til at omdanne konflikter til nye 

muligheder. Udover æren var prisen en flot skulptur og en 

check på 5000,-, som er gået til et restaurantbesøg og en 

biograftur. Der er stadig nogen penge tilbage, som drengene 

går og overvejer, hvad de skal bruge til. 

Den samlede lære fra dette projekt viser, at der skal følges 

bedre op og drages nytte af viden og erfaringer i forbindelse 

med lignende projekter i fremtiden. 



Åbent hus i 

Brøndby Strand 

Brøndby Strand holdt åbent hus i 

forbindelse med BL’s imagekampagne 

”Lidt mere af det hele” september 

2010 

30 

TiVOliTOG 

I to af Brøndby Strands 

aktivitetshuse blev gæsterne 

modtaget af repræsentanter 

fra afdelingsbestyrelserne, 

kommunalpolitikere samt 

beboere. Et lille Tivolitog bragte 

gæsterne rundt i boligområdet, 

hvor beboere inviterede på 

rundvisning i deres lejligheder. 

Der var glæde og overraskelse 

over de mange grønne områder 

og store og veludstyrede 

lejligheder. 


Et godt imagearbejde er en af forudsætningerne for en vellykket 

bosætningskampagne. BLs imagekampagne ”Lidt 

mere af det hele” i efteråret 2010 fokuserede på det facetterede 

liv i de almene boligområder. Formanden for BL, Palle 

Adamsen, udtrykte det i en pressemeddelelse: ”I de almene 

boliger findes der mere liv på godt og ondt og på smukt og 

grimt. mere lidelse og mere lidenskab. Små revner og store 

smil.” 

Grønne oaser 

I Brøndby Strand så man opfordringen til at holde Åbent Hus 

den 12. september som en mulighed for at åbne et vindue 

udadtil i forbindelse med det opsøgende udlejningsarbejde. 

De ti boligafdelinger planlagde arrangementet i fællesskab. 

Vægten lå på at præsentere de rummelige lejligheder, de 

engagerede beboerrepræsentanter og det rige forenings- 

og klubliv. Samt at en såkaldt ”betonørken” kan være fyldt 

med grønne oaser, legende børn og beboere, der kommer 

hinanden ved. 

Postkort og plakater 

Åbent Hus forsøgte primært at tiltrække gæster fra Vestegnen 

gennem annoncer og pressemeddelelser i de lokale 

ugeaviser, samt metro Express. På dagen blev BL’s imagekampagne 

inddraget med postkort og plakater, udviklet til 

formålet. De cirka 100 gæster blev mange oplevelser rigere. 

Åbent Hus i Brøndby Strand viste, at især ældre er tiltrukket 

af boligområdet. men et levende miljø har beboere i alle 

aldre. Det stående spørgsmål er nu, hvordan kommende bosætningskampagner 

kan rettes mod en bestemt målgruppe 

og ikke alene mod beboere i et bestemt lokalområde.

GOdE BOliGEr 

Brøndby Strand dannede i 

september ramme om et stort 

åbent hus-arrangement, der 

skulle vise almene boligområder 

som det, de er: Fulde af gode 

boliger, dejlige mennesker og 

masser af liv og aktiviteter.

lEGEpATrUljEn 

Legepatruljen er et initiativ, hvor 

børn og unge i alderen 13-14 

år laver udendørsaktiviteter 

for de endnu mindre børn i et 

boligområde.


De unge i boligafdelinger under 

ABC er glade for deres boligområde. 

Det er et godt udgangspunkt 

for flere initiativer, der kan inddrage 

de unge endnu mere i deres 

boligområder og hjælpe dem il at 

bygge bro til omverdenen. 

Boligsocialt 

arbejde 

med børn 

og unge 

STOrE lEGEdAG 

Albertslund Syd 

AB Albertslund Boligsociale 

Center (ABC) er paraplyen for de 

boligsociale projekter i 4 bolig- 

områder: Albertslund Syd, 

Blokland, kanalens kvarter og 

Albertslund Nord. I samarbejde 

med beboerne, driftsafdeling, 

og andre lokale aktører, laver 

ABC forskellige former for 

aktiviteter, med henblik på at 

fremme trivsel, netværk og et 

godt socialt miljø i de enkelte 

boligområder. ABC arbejder 

ud fra ABCD-metoden, hvilket 

betyder at der tages udgangs- 

punkt i boligområdernes egne 

ressourcer. ABC er finansieret 

af Landsbyggefonden, 

Albertslund kommune og de 

enkelte boligafdelinger. 

Sammen med boligafdelingernes drift og kommunale samarbejdspartnere, 

organiserer ABC en bred vifte af lokale aktiviteter, 

med det formål at nå ud til flest mulige unge. 

Udover at give mulighed for en meningsfuld fritidsbeskæftigelse 

i boligområdet, har de lokalt placerede aktiviteter også 

til formål at anspore de unge til at deltage i aktiviteter udenfor 

området. 

Socialt netværk 

I Aktivitetslokalerne i kanalens kvarter er der mulighed for at 

gå til forskellige former for motion, blandt andet kampsport. 

Deltagerne får herved et socialt netværk, og unge med en 

stram økonomi, får en chance for at gå til træning. 

I den mere intellektuelle afdeling findes ABC’s ungdomsredaktion 

der udgiver magasinet 2620, og har lokaler i Blokland. 

Formålet med bladet er at give de unge en chance for 

at blive hørt og dele deres oplevelser med andre, men også 

at give dem gode oplevelser med at skrive, diskutere og 

bruge hovedet udenfor skoletiden. 

Lokale væresteder 

Der er ligeledes fokus på de unges uddannelse og beskæftigelse. 

Et fritidsjob betyder, udover en indtægt, også at man forberedes 

på det arbejdsliv der venter. Derfor kan unge fra 13 års 

alderen få hjælp til at finde et fritidsjob. Dette foregår gennem 

individuel rådgivning, men også gennem ansættelse i 

projekter som Legepatruljen, hvor unge fra 13-14 år sætter 

udendørslege i gang for områdernes mindre børn. De 14- 

17 årige har mulighed for at tjene til et fitnesskort, ved at 

hjælpe til med forefaldende arbejde i flere af afdelingerne. 

Der afholdes desuden månedlige uddannelses og jobsøgningsarrangementer 

i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning 

på Vestegnen. 

Blandt de ældste unge er der et stort ønske om flere lokale 

væresteder. I Blokland holder beboercaféen derfor åbent 

mandage samt de fleste weekender og i Albertslund Nord 

arbejder et udvalg med mulighederne for at skaffe fysiske 

rammer til et værested. 


sammen 

være 

Regnskab 2010 

Status på afdelinger

36 


Udlejning af almene boliger er ikke 

bare en fabrik, hvor produktionen 

kører støt år efter år. Almene boligorganisationers 

opgaver rækker langt 

videre end som så. Almene boligorganisationer 

løser drift, vedligeholdelses- 

og renoveringsopgaver i vores 

bebyggelser, varetager boligsociale 

opgaver blandt vores beboere og er 

en central aktør i de kommuner, hvor 

vi er repræsenteret. Vi bidrager til at 

sætte den boligpolitiske dagsorden 

lokalt og nogle gange også nationalt. 

Samtidig stiller samfundet løbende 

nye krav og forventninger til os. 

AB – et godt 

sted at bo

AB skal først og fremmest sikre, at vores boliger er attraktive 

for vores nuværende beboere. men det er også vores pligt 

at sikre, at boligerne lever op til de forventninger fremtidens 

beboere måtte have. Nogle gange er balancegangen særdeles 

svær. De nuværende beboere har ikke altid samme holdninger 

til eksempelvis boligernes vedligeholdelsestandard, 

som fremtidens beboere må forventes at have. måske er de 

eksisterende beboere glade og tilfredse, hvis bare boligernes 

holdbarhed svarer til beboernes levetid. men her er det AB’s 

pligt at sikre, at boligerne også indfrier kommende generationers 

forventninger. De forskellige principielle synspunkter 

skal vi naturligvis diskutere løbende, men vi skal også tage 

diskussionen i de konkrete sager. I AB mener vi, at beboerdemokratiet 

er en velegnet ramme til at udveksle sådanne 

synspunkter, men også til at træffe beslutninger, når det er 

nødvendigt. 

Større og større forventninger til medarbejderne 

Det er AB’s opgave i samarbejde med vores administration 

BO-VEST og ejendomskontorerne at sikre, at alle AB’s beboere 

får de ydelser, som lovgivningen foreskriver. Og nogle 

gange beslutter vi, at beboerne skal have flere ydelser, end 

blot dem loven foreskriver. Det gælder eksempelvis serviceniveauet 

i boligafdelingerne, miljøarbejdet i organisationen 

som helhed, og den store boligsociale indsats i flere afdelinger 

via Albertslund Boligsociale Center (ABC). 

Lovens og vores forventninger resulterer løbende i nye og 

større krav til medarbejderne og deres effektivitet. Vi er jo I 

AB også med til at stille krav om eksempelvis sortering af af- 

fald i mange fraktioner, hyppigere aflæsning af forbrugstal og 

professionel håndtering af den nye komplicerede lovgivning. 

AB forventer, at BO-VEST løbende tilpasser forventningerne 

til de ansatte, efter de krav, vi og samfundet stiller. Her skal vi 

som beboere og beboerdemokrater huske at rose og anerkende 

det arbejde, der dagligt udførtes på en god og kompetent 

måde. Og vi skal, når vi oplever dårlig eller mangelfuld 

betjening, orientere BO-VEST om situationen. kun ved 

disse konstruktive tilbagemeldinger kan administrationen 

forbedre servicen til glæde for os alle. 

God service til beboere – og værdsættelse af 

medarbejderne 

Det er BO-VEST, der ansætter personalet og har det daglige 

personaleansvar. men i AB’s bestyrelse lægger vi vægt på, at 

BO-VEST sikrer en god service til vores beboere og løbende 

opkvalificerer medarbejderne til at håndtere alle de situationer, 

som de kommer i hver dag. 

I AB har vi tradition for, at tale sammen i en konstruktiv og 

respektfuld tone. Og det gælder naturligvis begge veje. Beboere 

i AB´s boligafdelinger har en forventning om god behandling, 

når man som beboer henvender sig til ansatte i 

BO-VEST’s administration og på ejendomskontorerne. Bestyrelsens 

erfaring er, at langt de fleste beboere føler sig godt 

behandlet og sætter pris på den service, der følger med dét 

at bo alment. Det er da også meget tydeligt i den tilfredshedsundersøgelse, 

som blev gennemført i 2010, hvor x % erklærer 

sig tilfredse med servicen fra deres ejendomskontor. 

Tilsvarende forventer BO-VEST naturligvis også, at medarbejderne 

bliver anderkendt, og at deres arbejde bliver værdsat 

af beboerne. 

Dermed sikrer vi i fællesskab, at AB’s boligafdelinger er en 

god arbejdsplads og et godt sted at bo. 

Karl Neumann 

Formand, AB 


De økonomiske nøgletal for AB: Årsregnskabet 

2010 for Albertslund Boligselskab 

viser et overskud på kr. 62.419. 

AB’s økonomi 2010 

AB’s bidrag til BO-VESTs administration var i 2010 på kr. 2.678 

pr. lejemålsenhed. Bidraget til AB var på kr. 230. 

markedsværdiforrentningen af AB´s obligationsbeholdning 

har været tæt på 4.1% i gennemsnit. Den samlede regnskabsværdi 

for obligationsbeholdningen udgjorde ved årets 

udgang 67.013.279 mod sidste års ultimo på kr. 64.346.493. 

Rentemarginalen fra 2010 fra AB´s organisation er fuldt fordelt 

efter gældende regler. 

38 

Bedre budget- og 

regnskabsprocesser 

gennem langtidsplanlægning 

De sidste års regnskabs- og 

budgetprocesser har været 

problemfyldte. Det er vi alle 

enige om. 

Et gennemarbejdet budget 

kræver et solidt grundlag 

i en drifts- og vedligeholdelsesplan. 

Derfor stilles 

nu krav om, at drifts- og 

vedligeholdelsesplanerne er 


realistiske. Planerne skal sikre, 

at der ikke pludselig er et tag 

eller andet, der skal udskiftes 

– uden at der er sparet op 

til det. 

Når budgettet er godkendt, 

skal der løbende foretages 

budgetopfølgninger. BO-VEST 

har derfor strammet op på 

budgetkontrollen fra 2010.. 


Regnskabet udviser et overskud på 62.419, som overføres til 

arbejdskapitalen. 

Afvigelserne til overskuddet kan primært henføres til færre 

udgifter end budgetteret. 

I forhold til sammenlignelighed tidligere år som dækker perioden 

1/8-2008 til 31/12-2009 er tidligere års regnskabstal 

baseret på 17 måneder, da vi for AB lagde regnskabsperioden 

om til at gælde fra 1/1 til 31/12. Dette samme gælder for 

alle organisationens afdelinger. 

Alt i alt viser organisationen et overskud for 2010. 

Afdelingerne 

Generelt har der for regnskabsåret 2010 været overskud på 

afdelingernes regnskaber. Der er ingen entydig og gennemgående 

årsag til overskuddene, dog har alle afdelinger fået 

indregnet og opgjort 2009´s rentemarginal i deres respektive 

regnskaber, hvilket der ikke var budgetteret med. 

Rentemarginalen for 2009 indgår under posten regulering 

tidligere år. 

I forhold til sidste regnskabsår hvor der var udfordringer med 

korrekt bogført konto 114, 115 og 116, er der i året 2010 indarbejdet 

og fuldt op på løbende budgetkontrol i afdelingerne 

sammen med de respektive driftsledere. Dette vil der for 

året 2011 også fortsat være fokus på, så vi løbende kan få 

en bedre kvalitet og kommunikation omkring vores budgetkontroller 

og deraf endelige årsregnskaber.

Resultatopgørelse 

for 1. januar – 31. december (1.000 kr.). 

Hovedtal fra årsregnskabet Årsregnskab Årsregnskab 

2008/2009 2010 

UdGifTEr 

Bestyrelsesvederlag 56.667 41.200 

mødeudgifter, kontigenter m.v. 174.983 120.460 

Forretningsførelse 8.473.918 6.129.777 

kontorholdsudgifter 48.535 86.876 

Særlige aktiviteter 28.962 5.000 

Revision 162.500 187.500 

BRUTTOADMINISTRATIONSUDGIFTER 8.945.565 6.570.813 

Tilskud til afdelinger – – 

Renteudgift (incl. kurstab obligationer) 9.258.443 4.010.699 

Henlæggelse af afdelingernes bidrag til dispositionsfond 1.700.061 1.062.807 

SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER 19.904.069 11.644.319 

Ekstraordinære udgifter – 100.892 

UDGIFTER I ALT 19.904.069 11.745.211 

Overskud – Henlæggelse til arbejdskapital 237.528 62.419 

UDGIFTER OG EVT. OVERSKUD I ALT 20.141.597 11.807.630 

indTæGTEr 

Administrationsbidrag inkl. Sideaktiviteter 9.177.404 6.654.729 

Renteindtægter (inkl. Realiserede kursgevinster) 9.258.442 4.010.699 

Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden 1.700.061 1.062.807 

SAMLEDE ORDINÆRE INDTÆGTER 20.135.907 11.728.235 

Ekstraordinære indtægter 5.690 79.395 

INDTÆGTER I ALT 20.141.597 11.807.630 

Årets underskud – – 

INDTÆGTER OG EVT. UNDERSKUD I ALT 20.141.597 11.807.630 


Det forgangne år har budt på 

udfordringer og muligheder 

med renoveringer, driftsopgaver 

og styrings reform. Og så 

vedtog be boerne at fastholde 

B-ordningen. 

Øje for 

boligernes 

fremtid

Det er 60 år siden, Tranemosegård blev stiftet. For 58 år siden 

begyndte man at bygge, og Tranevænget var den første 

afdeling. Op gennem halvtredserne, tresserne og ind i halvfjerdserne 

blev vores syv afdelinger bygget. 

Vores bebyggelser har i mange år stået ude i al slags vejr, 

og der har boet mange mennesker hos os gennem årene. 

Det har selvfølgelig medført en del slid. Vores afdelingsbestyrelser, 

hvis medlemmer er ulønnede, arbejder sammen 

med administrationens medarbejdere for at vedligeholde 

bygningerne. 

I Tranevænget arbejdes der på at få de sidste tage skiftet ud. 

Der skal skiftes tre tage i 2011, de sidste otte i de følgende to 

år. De resterende er blevet skiftet ud løbende. I tilknytning til 

tagudskiftningen vil murværk på alle blokke blive repareret. 

Boligernes fremtid 

Gillesager/Lindager har arbejdet på en ansøgning om en 

helhedsplan til Landsbyggefonden. Ansøgningen er sendt, 

og vi afventer deres svar. 

Tranehaven har bøvl med deres altaner, der ikke er påsat tilfredsstillende. 

Derfor er afdelingen gået rettens vej. 

T13 har som sædvanlig mange opgaver at løse: etablering 

af varmemålere, helhedsplan, boligsociale opgaver og drift 

af Café 13. 

maglelund har fornyet og moderniseret vaskerierne i lige 

numre, og skal i det følgende år i gang i ulige numre. 

Ud over dette er der mange opgaver, der i det daglige bliver 

udført alene af afdelingsbestyrelserne i samarbejde med 

ejendomskontoret og administrationen. 

Vores boliger er ikke helt tidssvarende mere, da de har mellem 

39 og 58 år på bagen. Derfor diskuterede vi fremtiden i 

vores boliger på en konference, som Tranemosegård holdt 

i efteråret, hvor vi havde inviteret borgmester Ib Terp med. 

Dette arbejde vil blive fulgt op de kommende år. 

Bredt samarbejde 

medlemmerne af organisationsbestyrelsen kom hurtigt ud 

af starthullerne efter nytår 2010, da der lige før jul var vedtaget 

nye love. 

Sammen med administrationen skulle vi gennemgå lovene 

og komme i gang med at informere afdelingsbestyrelserne 

om, hvad der var forandret. 

I Tranemosegård skulle alle afdelinger have råderet på afdelingsmødet, 

da det i sin tid var et repræsentantskabsmøde, 

der havde vedtaget B-ordningen. Fremover er det op til afdelingsmødet 

at bestemme – alle valgte at beholde B-ordningen. 

Vi skulle have kommunikeret ud, at dagsordner og referater 

fra afdelingsmøder, afdelingsbestyrelsesmøder og organisationsmøder 

skal offentliggøres. Der skulle 

også laves nye vedtægter for Tranemosegård og BO-VEST. 

Lige før årsskiftet kom der atter nye love vedrørende indsatsen 

i udsatte boligområder. 

Ud over samarbejdet i BO-VEST med VA og AB og deres afdelinger, 

samarbejder Tranemosegård med Boligselskabernes 

Landsforening i repræsentantskabet, samt i BIB (Boligafdelingerne 

i Brøndby). 

I alle vores afdelinger er der en lejerforening, der er medlem 

af LLO (Lejernes Landsorganisation). Hvis du er medlem, kan 

du få personlig hjælp, hvis du er uenig med afdelingsbestyrelsen, 

ejendomskontoret eller administrationen. 

Dorthe Larsen 

Formand Tranemosegård 


41

De økonomiske nøgletal for TmG: 

Årsregnskabet 2010 for Tranemosegård 

viser et overskud på kr. 113.579. 

Tranemosegårds 

økonomi 2010 

Tranemosegårds bidrag til BO-VESTs administration var i 

2010 på kr. 2.678 pr. lejemålsenhed. Bidraget til Tranemosegård 

var på kr. 243. 

markedsværdiforrentningen af Tranemosegårds obliga tionsbeholdning 

har været tæt på 3.1 pct. i gennemsnit. Den 

samlede regnskabsværdi for obligationsbeholdningen udgjorde 

ved årets udgang 110.613.821 mod sidste års ultimo 

på kr. 105.836.398. 

Rentemarginalen fra 2010 fra Tranemosegård organisation 

er fuldt fordelt efter gældende regler. Rentemarginalen fordeles 

til afdelinger i forhold til disses indestående pr. dag, 

som er diskontoen -2 pct. og disses udestående, der er 

diskontoen +1 pct. Når dette fordeles efter årsafslutningen 

ultimo januar, vil det ske med en beregnet rente, der får 

netto beløbet mellem renteindtægter og renteudgifter til at 

gå i nul. 

Diskontoen har fra 15. januar 2010 ligget på 0,75 pct. 


Regnskabet udviser et overskud på kr. 113.579, som ligges til 

arbejdskapitalen. 

Afvigelserne til overskuddet kan primært henføres til ekstraordinære 

indtægter og udgifter, samt korrektioner på indtægter 

og udgifter tidligere år. 

42 


I regnskabet under udgiftsposter indgår beløb kr. 2.797.666 

som er tilskud fra dispositionsfonden, hvilket afspejles som 

en modkonto på ekstraordinære indtægter i regnskabet. 

Der er i 2010 udgiftsført lidt højere omkostninger på tillægsydelser 

end budgetteret, da trækket på tillægsydelser ikke 

var kendt på budgetteringstidspunktet. 

Afdelingerne 

Generelt har der for regnskabsåret 2010 været balanceret 

overskud på afdelingernes regnskaber i forhold til de lagte 

budgetter for 2010. 

På grund af ny lovgivning skal rentemarginalen i organisationen 

nu være fuldt fordelt. For de afdelinger, som ikke har fået 

tilskrevet rentemarginal i forhold til det budgetterede tilskud 

pr. enhed i 2010, er dette reguleret, så det svarer til det forventede 

tilskud for 2010. Afdelingerne Gillesager/Lindeager 

og maglelund er berørt heraf. 

For afdelingerne Tranevænget, moserne og Gillesager/ 

Linde ager er der underskud på årsregnskaberne 2010, hvor 

der for Tranevænget er tale om større underskud i forhold 

til det lagte budget. Årsagerne hertil er kommenteret i de 

respektive regnskaber.


for 1. januar – 31. december 


2009 2010 

UdGifTEr 





Særlige aktiviteter 80.750 68.275 

Revision 162.500 156.250 


Tilskud til afdelinger 2.357.740 377.734 




Ekstraordinære udgifter – 2.797.666 

UDGIFTER I ALT 19.105.643 22.407.929 

Overskud – Henlæggelse til arbejdskapital 3.080.170 113.579 


indTæGTEr 





Ekstraordinære indtægter – 3.300.618 


Årets underskud – – 



VA renoverer 

og udvikler 

2010 var et år med renoveringer 

og helhedsplaner. Det er et fokus, 

der fortsætter i 2011, hvor beboer- 

demokratiet også får bedre mulig- 

heder. 

44 


I årets løb har vi arbejdet med helhedsplaner i flere afdelinger. 

I skrivende stund er der planlagt beboermøde i Askerød 

I februar 2011 om en nedrivning, hvor 79 boliger bliver 

berørt, heraf forsvinder 23 helt. Det sker for at skabe større 

åbenhed i bebyggelsen. Hvis beboerne stemmer ja, skal der 

efterfølgende holdes en ekstraordinær generalforsamling 

den 1. marts. Også i Gadekæret er renovering af boliger og 

udearealer tæt på og forventet start var marts i år, lige som 

beboerne i 4 Række kom et skridt nærmere en total renovering 

af rækkehusene, da et stort flertal sagde ja til helhedsplanen. 

Bestyrelsen har fået forelagt et forslag til en aftale med varmeværket 

i Albertslund om tilskrivning af energibesparelser 

i marts 2009, som har givet tilskud på ca. 2,6 mio. kr. til forskellige 

energiprojekter i afdelingerne. Vi var positive over 

for aftalen, men havde dog nogle spørgsmål, som først blev 

besvaret i en ny aftale i januar 2011. I mellemtiden er lovgivningen 

lavet om og strammet op, så bestyrelsen har nedsat 

et lille arbejdsudvalg, der skal kulegrave lovgrundlaget og nå 

frem til et forslag til, hvordan salg af de fremtidige energireduktioner 

bedst muligt kan komme afdelingerne til gavn, 

når boligerne skal renoveres.

Varmeværkets tilskud har indtil nu været 1 kr. pr. sparet kWh. 

Det er ca. tre gange den pris, vi ville kunne opnå på det frie 

marked for køb og salg af energibesparelser. 

Vi mener derfor, at det er en god aftale, der giver boligafdelinger 

mulighed for ekstra økonomiske tilskud til iværksættelse 

af særlige forsøgsprojekter. 

Ny lovgivning 

Generalforsamlingen vedtog i maj 2010 et nyt sæt af vedtægter, 

som forbedrer betingelser for et godt beboerdemokrati, 

idet myndige hjemmeboende børn nu har adgang og 

stemmeret på beboermøder. Husstanden har dog fortsat 2 

stemmer pr. husstand uanset antal fremmødte fra husstanden. 

Samtidig blev det valgfrit, om der skal afholdes et eller 

to obligatoriske beboermøder om året. 

Vi blev også påbudt at indføre nye ventelisteregler, som betyder, 

at medlemmer opføres på en venteliste i forhold til 

deres anciennitet mod et årligt gebyr på 150,- kr. 

De 40.000 medlemmer, som VA havde pr. 1. jan 2010, modtog 

i foråret et brev fra administrationen, hvor de blev bedt 

om at bekræfte deres medlemskab og bevare deres anciennitet 

ved at lade sig opnotere på ventelisten. Ca. 9.000 beboere 

valgte at forblive på ventelisten, men tallet er usikkert, da 

nogle falder fra nu, hvor girokortene er sendt ud. 

Kompetenceudvikling 

Vi har arbejdet med at beskrive kompetencefordelingen 

mellem VA og BO-VEST og mellem VA og afdelingsbestyrelserne, 

så det i konkrete situationer er entydigt, hvem der har 

ret og pligt til at agere og træffe beslutninger, og hvem der 

evt. bør orienteres om beslutninger og/eller høres, inden beslutninger 

træffes. 

Beboerdemokratiet 

I handlingsprogrammet for 2010-11 forpligtede vi os i bestyrelsen 

også til at tage beboerdemokratiet op på den boligpolitiske 

konference. 

Professor Lotte Jensen, der i mange år har forsket i emnet 

beboerdemokrati, behandlede på konferencen emnet ”Styringsreformen 

– fordel eller ulempe for beboerdemokratiet” 

og pegede på betydningen af, at beboerdemokratiet ikke 

lader sig styre af den ovenfra kommende boligpolitik, men 

deltager aktivt for at sikre egne interesser. 

Deltagerne arbejdede med et ’demokratispil’, udviklet af 

boligselskabet DOmEA, med temaer som fokus på processen, 

fælles værdier, dialog, netværk og inddragelse, fokus på udvikling 

i det nære og lokale med udgangspunkt i fælles skabets 

inter esser og behov og demokratiet er en livsstil med direkte 

indflydelse, når alle deltager og demokratiformen fremmer deltagelse 

af hverdagsmagere. 

Vi vil desuden arbejde videre med at udvikle forsøg med 

elektronisk afstemning. Det er planen at afvikle et forsøg i en 

af de større boligafdelinger. 

Forslag om udvikling af mulighederne for nydanskeres deltagelse 

i beboerdemokratiet er bearbejdet bl.a. i Askerød 

ved afholdelse af informationsmøder med tolkning forud for 

beboermøderne. Der arbejdes desuden med oversættelse af 

materialer til forskellige sprog. 

Møde om fusion 

I december inviterede vi bestyrelsesformanden fra boligforeningen 

3B til at fortælle om deres erfaringer med fusion. Et 

spændende møde, hvor vi hørte om en lang og krævende 

proces med at sammensmelte tre boligorganisationer, men 

også om de mange fordele ved at være én organisation. 

Nogle erfaringer som vi kan bruge i vores overvejelser om 

udviklingen af samarbejdet i BO-VEST. 

VA’s bestyrelse 

Vinie Hansen 


Årsregnskabet 2010 for Vridsløselille 

Andelsboligforening viser et overskud 

på kr. 64.227. 

VA’s økonomi 2010 

VA’s bidrag til BO-VESTs administration var i 2010 på kr. 2.678 

pr. lejemålsenhed. Bidraget til VA var på kr. 216. 

Forrentningen af VA’s obligationsbeholdning har været tæt 

på 4.1 pct. i gennemsnit. Den samlede regnskabsværdi 

for obligationsbeholdningen udgjorde ved årets udgang 

129.219.375 mod sidste års ultimo på kr. 125.149.501. 

Rentemarginalen er fra 2010 fuldt fordelt efter gældende 

regler. Rentemarginalen fordeles til afdelingerne i forhold til 

disses indestående pr. dag, som er diskontoen -2 pct. og disses 

udestående, der er diskontoen +1 pct. Når dette fordeles 

efter årsafslutningen ultimo januar, vil det ske med en beregnet 

rente, der får netto beløbet mellem renteindtægter og 

renteudgifter til at gå i nul. 

Diskontoen har fra 15. januar 2010 været 0,75 pct. 


Regnskabet udviser et overskud på kr. 64.227, som lægges til 

arbejdskapitalen. Overskuddet svarer til ca. 0,2 pct. i forhold 

til budgettet. 

46 

dE øKOnOMiSKE 

nøGlETAl fOr 

VA 

Årsregnskabet 2010 for 

Vridsløselille Andelsboligforening 

viser et overskud på 

kr. 64.227. Boligafdelinger har 


generelt overskud, og for 

størstedelen af afdelingerne 

ligger overskud og underskud 

inden for acceptable niveauer. 

Overskuddet kan primært henføres til korrektioner fra tidligere 

år, samt færre kursusaktiviteter end budgetteret. 

I forbindelse med ny lovgivning 2010 har der ekstraordinært 

været anvendt mange ressourcer i BO-VEST-administrationen 

på blandt andet at administrere de nye ventelisteregler. 

Omkostningerne for denne ekstra administration er dækket 

af organisationens arbejdskapital i 2010. 

Der er i 2010 udgiftsført lidt højere omkostninger på tillægsydelser 

end budgetteret, da trækket på tillægsydelser m ikke 

var kendt på budgetteringstidspunktet. 

Afdelingerne 

Generelt har der for regnskabsåret 2010 været overskud 

på afdelingernes regnskaber. Der er ingen entydig og gennemgående 

årsag til overskuddene, dog har alle afdelinger 

fået indregnet og opgjort 2009´s rentemarginal i deres respektive 

regnskaber, hvilket der ikke var budgetteret med. 

Rentemarginalen for 2009 indgår under posten Regulering 

tidligere år og er fordelt efter den mellemregning afdelingen 

har haft pr. dag med organisationen igennem 2009. 

For afdelingerne 6 Vest, Gadekæret og Grønningen er der 

underskud på årsregnskaberne 2010, hvor der for de to førstnævnte 

er tale om større underskud i forhold til budgettet. 

Årsagerne hertil er kommenteret i de respektive regnskaber. 

Indførelse Elektronisk Sags og Dokument Håndtering (ESDH) 

i BO-VEST i 2010 har betydet, at håndtering og behandling 

af fakturaer er flyttet fra afdelingerne ind til BO-VESTs finansafdeling.


for 1. januar – 31. december (1.000 kr.). 


2009 2010 

UdGifTEr 





Særlige aktiviteter – 75.325 

Revision 243.750 278.800 





Ekstraordinære udgifter 234.890 74.176 

UDGIFTER I ALT 30.601.958 26.748.190 

Overskud – Henlæggelse til arbejdskapital – 64.227 


indTæGTEr 





Ekstraordinære indtægter 193.185 136.192 


Årets underskud 58.698 – 



Bestyrelser 


Vinie Hansen 

Formand 

Dorthe Larsen 

Næstformand 

Karl Neumann 

Bestyrelsesmedlem 

Biba Schwoon 


Jørgen Fahlgreen 


Lars Bremer 


Allan Nielsen 


Hugo Thuge 


Thomas Green- 

Andersen 

Medarbejderrep. 

Henrik Pedersen 

Observatør 

48 


Vinie Hansen 

Formand 

Henning Bjerre 

Næstformand 

Erik Hansen 


Per Larsen 


Astrid Hansen 


Biba Schwoon 


Hanne Iversen 


Hans Kristian Andersen 

Suppleant 

Jørgen Fahlgren 

Suppleant 

Torben Riedel 

Suppleant. 

Dorthe Larsen 

Formand 

Allan Nielsen 


Hugo Thuge 


Stig Rasmussen 


Lars Jensen 


Henrik Pedersen 

Observatør 

Karl Neumann 

Formand 

Lars Bremer 

Næstformand 

Pia Christensen 


Kirsten Poulsen 


Hans Holm 


Per Mogensen 


Jeannette 

Nauta-Ridderstrøm 


John Christiansen 


Kay Åge Petersen 


Anni Johansen 

1. Suppleant 

Lars Andersen 

2. Suppleant 

Flemming Jørgensen 

Kommunal repræsentant 

Kim Corlin 

Medarbejderrepræsentant

BO-VEST bestyrelse, marts 2011 


kort nyt om 

afdelinger 

Solhusene 

Solhusene har i efteråret fået bygget en legeplads på plænen 

i Grønneled. Planen er, at der løbende skal monteres 

flere legeredskaber på området. De røde blokke har løbende 

fået udskiftet STAD ventiler i kældrene, ventiler som regulerer 

flowet i radiatorerne og giver bedre styring af varmen. 

Syd 

I rækkehusene i AB Syd stemte beboerne ja til helhedsplan 

ved en urafstemning. Efterfølgende har kommunen og 

Landsbyggefonden godkendt Skema A. Der er desuden malet 

en del af afdelingens carporte og de gårdhuse, der vender 

ud mod kanalen. 

50 


Vest 

AB Vest har indgået fælles Driftskontor med VA 6 Vest i Hvedens 

kvarter 10. Afdelingerne har i fællesskab foretaget undersøgelser 

med henblik på kommende Helhedsplan. Der er 

indgået aftale om at opføre prøvehus i Rugens kvarter 4 A 

som forventes at stå færdig medio juni 2011. 

Etagehusene 

I Etagehusene er masterplan Syd-renoveringen ved at 

komme lidt på afstand. Det er dog trukket i langdrag med 

udbedring af fejl og mangler. Byggesagen blev afsluttet, da 

udeområderne blev afsluttet i juni. Endelig har kommunen 

ud for Etagehusene lavet et prøvestykke af den forestående 

renovering af kanalgaden. 

Nord (AB) 

I 2010 blev facaderenoveringen afsluttet. Arbejdet med udearealerne 

er så indledt. Der blev nedsat en fælles arbejdsgruppe 

til planlægning af udearealernes endelige udformning 

med legepladser, grillpladser, boldbaner m.m. Endelig 

plan forventes implementeret i løbet af 2011 og følgende år.

Gårdene 

I Gårdene er der for tiden fokus på malearbejde på døre, vinduer 

samt udhæng og træbeklædning. Blommegården og 

kirsebærgården skal have malet i 2011, mens Troldnøddegården 

gennemførte malearbejde i 2010. 

Vængerne 

I Vængerne har man indledt arbejde med at undersøge mulighederne 

for udskiftning af vinduer, døre og facader. Tilbud 

vedrørende dette foreligger i 2011. 

Buerne 

I 2010 har man i Buerne arbejdet på at få genbrugspladsen 

etableret. Det område, der skal anvendes til ny genbrugsplads 

er reserveret af en landmåler, men der skal fortsat skiftes 

areal mellem Jelsbuen og Rimbuen. 

Tranevænget 

I Tranevænget blev det på et ekstraordinært beboermøde i 

efteråret 2010 besluttet, at udskifte de 11 tage i bebyggelsen, 

der endnu ikke er blevet udskiftet, over en periode på 

tre år. Desuden blev det også besluttet, at foretage omfugninger 

og udskifte de resterende gamle badeværelser. 

Maglelund 

I maglelund er et af fællesvaskerierne totalrenoveret, en 

trappe er renoveret, og der er skiftet teglsten på en af garagerne. 

Også udeområderne har fået en tur; der er renoveret 

en legeplads, en opholdsplads og grønne områder. Endelig 

har afdelingen fået sin egen hjemmeside – www.maglelund. 

com. 

Tranehaven 

Tranehaven har i 2010 udskiftet to legepladser og fået malet 

15 vaskerier. Der har været gennemført syn og skøn på altanerne, 

men det endelige resultat heraf afventes fortsat. 


Moserne 

I moserne bliver der hvert år frem mod 2016 efterisoleret 

lofter i tre bygninger. Afdelingen har fået en komprimator 

til dagrenovation. Det har givet bedre arbejdsmiljø ved behandling 

af affald. Endelig har afdelingen fået en agilitybane. 

Gillesager/Lindeager 

Gillesager/Lindeager har man ombygget og moderniseret 

vaskeriet. Der er kommet nye vaskemaskiner og blødgøringsanlæg. 

Den indhegnede P-plads er udvidet, hele pladsen har 

fået ny asfalt. Tekniske undersøgelser er gennemført mhp. 

en helhedsplan. 

T13, Silergården 

Ombygningen af aktivitetshuset ”Tranen” til selskabslokaler 

afsluttedes ved årsskiftet. Der er etableret videoovervågning 

ved indgange til foyerer og kældre og opsat brandmeldere 

i kældrene. Det elektroniske nøglesystem er fornyet. med 

vedtagelsen af budgettet for 2011 besluttede beboerne på 

BO-VESTs og afdelingsbestyrelsens anbefaling at reducere 

mandskabsstyrken med 2½ mand. 

52 


Gurrelund/Bjerrelund 

I Gurrelund/Bjerrelund blev det i 2010 besluttet, at der skulle 

etableres et nyt elektronisk nøglesystem i vaskeriet. Under 

den kollektive råderet er der er i år lavet 10 nye badeværelser 

og fem nye køkkener, og ordningen forsætter i 2011. Afdelingen 

fornyr de grønne områder. I 2011 sker det i Bjerrelund. 

Toften 

Toften, ældste afdeling i VA, fejrede 60 års jubilæum i sommeren 

2010 med stort fremmøde fra beboerne. Brugsvandsanlægget 

er desuden blevet udskiftet i varmecentralen. Dermed 

får alle nu den rette temperatur på det varme vand, der 

samtidig er blevet nemmere at styre.

Læhegnet 

I Læhegnet er opstartet en energirenovering, som omfatter 

udlægning af ekstra isolering på lofterne, udskiftning af eksisterende 

vandforsyning i boligerne, samt opsætning af individuelle 

vandmålere. Projektet er igangsat efter gentagne 

vandskader på lofterne, der skyldes dårlig kvalitet af rørene. 

Banehegnet 

Vandrørene i Banehegnet trænger snart til at blive udskiftet. 

På baggrund af en ingeniørrapport om vandrørene er der 

indledt en beboerdemokratisk proces, der skal føre til en løsning, 

som både imødekommer fremtidige behov for modernisering 

af badeværelser, og sikrer en forsvarlig huslejeudvikling 

for de nuværende beboere. 

4 Nord 

4 Nord har i 2010 indgået fælles afdelingsledelse med AB 

Syd. Afdelingen afventer en større renovering. 

4 Syd 

I maj brændte børnehuset Spætten. Derfor stod 30 børn 

uden børnehave, men beboerhuset Ørnen blev dog hurtigt 

bygget om, så børnene igen havde trygge rammer, indtil det 

nye børnehus Sydstjernen i 4 Række stod klar i oktober. 

4 Række 

2010 har stået i renoveringens tegn. Der er arbejdet med et 

EUDP-projekt i seks rækkehuse i Fiskens kvarter. Denne energirenovering 

gik i gang i efteråret. På en urafstemning stemte 

et flertal for Skema A, og siden har også LBF godkendt 

Skema A. Der er bygget nyt børnehus, Sydstjernen. 

Kanalens Kvarter 

I kanalens kvarter er masterplan Syd-renoveringen ved at 

komme lidt på afstand. Det er dog trukket i langdrag med ud- 

bedring af fejl og mangler. Byggesagen blev afsluttet, da ude- 

områderne blev afsluttet i juni. Endelig har kommunen lavet 

et prøvestykke af den forestående renovering af kanalgaden. 


6 Vest 

AB Vest har indgået fælles Driftskontor med VA 6 Vest i Hvedens 

kvarter 10. Afdelingerne har i fællesskab foretaget undersøgelser 

med henblik på kommende Helhedsplan. Der er 

indgået aftale om at opføre prøvehus i Rugens kvarter 4 A 

som forventes at stå færdig medio juni 2011. 

Blokland 

I Blokland er der etableret vandbehandlingsanlæg i varmecentralerne, 

der forhindrer kalk i at aflejre sig i vandinstallationerne. 

Der er desuden blevet lavet brandlukninger mellem 

lejlighederne. På baggrund af problemer med asbest i taget, 

arbejdes der på udvikling af en helhedsplan med støtte fra 

LBF. 

Bæk/Fosgården 

I 2010 blev facaderenoveringen afsluttet. Arbejdet med udearealerne 

er så indledt. Der blev nedsat en fælles arbejdsgruppe 

til planlægning af udearealernes endelige udformning 

med legepladser, grillpladser, boldbaner m.m. Arbejdet 

forventes udført i løbet af 2011 og følgende år. 

54 


Galgebakken 

Der har været afholdt beboerinformationsmøde om status 

på arbejdet frem mod en helhedsplan. I 2011 er der igangsat 

udarbejdelse af oplæg til helhedsplan. Der er også igangsat 

en større udskiftning af køle- og fryseskabe og komfurer til 

mere energivenlige modeller. Afdelingen har desuden fået 

opgraderet sit bolignet. 

Hyldespjældet 

I Hyldespjældet er der taget hul på første fase af arbejdet 

med en helhedsplan. I 2010 blev der gennemført forundersøgelser. 

Herudover blev ejendomskontoret ombygget. 

Askerød 

I Askerød arbejdes der med helhedsplanen, hvor badeværelser, 

stigestrenge, tagterrasser og indgangspartier bliver renoveret. 

Efterfølgende vil udeområderne også få et løft. Det er 

besluttet at nedlægge to opgange, sammenlægge boliger, 

samt ændre eksisterende gennemgange. Institutionen Diget 

bliver nedlagt, mens der fortsat kæmpes for, at Grøften kan 

fortsætte.

BY 

BY 

Gadekæret 

På et beboermøde i Gadekæret i september blev det besluttet, 

at gå i gang med helhedsplanen for afdelingen. Arbejdet 

indledes i 2011. i 2010 blev indledt en større proces med udskiftning 

af køkkener via den kollektive råderet. 

Grønningen 

i Grønningen har man iværksat en større indsats mod et meget 

stort problem med duer. Der bliver skiftet varmemålere 

til en type, der kan fjernaflæses. 

KØGE BUGT 

Ansvarshavende redaktør 

Danny Andersen 

Redaktør og projektleder 

Martin Kristiansen 

Redaktion Annesophie Hansen, Jette Stenholt, 

Gert Pedersen, Kris Gabriel, Kenn E. Hansen, 

Stine Hartmann, Stine Maria Jespersen, Jesper 

rasmussen, Thomas Grage, Tine refsgaard, Anet 

Tamborg, Ole Thorbek, Tina Jepsen, Carsten Larsen, 

Vinie Hansen, Dorthe Larsen, Karl neumann 

Billedredaktør Tanja Larsson 

Foto Billedbutikken, photos.com, SXC 

Design rumfang 

Tryk rosenberg Bogtryk 

Oplag 12.000


Malervangen 1 

2600 Glostrup 

Tlf. 8818 0880 

Fax 8818 0881 

WWW.BO-VEST.DK 

BO-VEST@BO-VEST.DK

BO-VEST Beretning 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?