Borgmesteren og administrationen - Justitsministeriet - Publikationer

FARUM-KOMMISSIONEN · Bind 4 

Borgmesteren og administrationen

Bind 4 · Borgmesteren og administrationen 

Publikationen kan bestilles 

via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) 

eller hos 

Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution 

Herstedvang 10 

2620 Albertslund 

Telefon: 43 22 73 00 

Fax: 43 63 19 69 

distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk 

ISBN: 978-87-92904-00-3 

ISBN: 978-87-92904-01- 0 

(e-udgave) 

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

BIND 4 

Kapitel 5 Borgmesterens funktioner og habilitet 

Kapitel 6 Strukturændringer og normeringer 

Indholdsfortegnelse 

5. Borgmesterens funktioner og habilitet 8 

5.1. Indledning 8 

5.2. Den retlige ramme 11 

5.2.1. Regelsæt 11 

5.2.1.1. Borgmesterfunktionen 12 

5.2.1.2. Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager 14 

5.2.1.3. Borgmesterafgørelser efter delegation 18 

5.2.1.3.1. Delegationsforbud 19 

5.2.1.3.2. Krav om enstemmighed 21 

5.2.1.3.3. Andre begrænsninger 24 

5.2.1.4. Annulation og omgørelse 25 

5.2.1.5. Særligt om økonomiudvalget 26 

5.2.1.6. Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv. 28 

5.2.1.7. Borgmesterens underskrift 32 

5.2.2. Lovændringer 32 

5.2.3. Information og uddannelse 33 

5.2.3.1. Kommunalt Folkestyre 33 

5.2.3.2. Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer 35 

5.3. Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation 38 

5.3.1. Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren 38 

5.3.1.1. Pasningstilbud (1990) 39 

- 1 -

5.3.1.2. Edb til biblioteker (1991) 39 

5.3.1.3. Brandberedskab (1991) 40 

5.3.1.4. Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991) 40 

5.3.1.5. Udlicitering af driftsafdeling (1991) 41 

5.3.1.6. Offentligt tilgængelige postlister (1993) 41 

5.3.1.7. Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993) 41 

5.3.1.8. Salg af grund Gammelgårdsvej (1993) 42 

5.3.1.9. Ændring af rådhusets administrative organisation (1994) 42 

5.3.1.10. Ansættelse af forvaltningschefer (1994) 42 

5.3.1.11. Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995) 42 

5.3.1.12. Ansættelse af forvaltningschef (1995) 43 

5.3.1.13. Ændret administrativ struktur (1996) 43 

5.3.1.14. Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996) 43 

5.3.1.15. Fredtofteparken (1996) 43 

5.3.1.16. Telefoni (1998) 44 

5.3.1.17. Rammeleasingaftale (1998) 44 

5.3.1.18. Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998) 44 

5.3.1.19. Skolers vedligeholdelse mv. (1998) 45 

5.3.1.20. Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998) 45 

5.3.1.21. Hjemme pc til medarbejdere (1998) 46 

5.3.1.22. Køb af Furesøgård (1998) 46 

5.3.1.23. Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998) 46 

5.3.1.24. Skolelandbrug (1998) 47 

5.3.1.25. Sprogskole mv. (1998) 47 

5.3.1.26. Nye møbler og inventar (1998) 47 

5.3.1.27. Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999) 48 

5.3.1.28. Nyt stadion (1999) 48 

5.3.1.29. Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999) 48 

5.3.1.30. Salg af Furesø Fritidsgård (1999) 49 

5.3.1.31. Betalingsformidlingsudbud (1999) 49 

5.3.1.32. Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999) 49 

5.3.1.33. Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999) 50 

5.3.1.34. Køb af Farum Kaserne (1) (1999) 50 

- 2 -

5.3.1.35. Drift af Farum Park (1999) 50 

5.3.1.36. Pc'er til skolebørn (1999) 51 

5.3.1.37. Ny fritidsklub - Farum Vest (1999) 52 

5.3.1.38. Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999) 52 

5.3.1.39. Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999) 53 

5.3.1.40. Farum Hovedgade 80 B (1999) 53 

5.3.1.41. Etablering af Valmuen (1999) 53 

5.3.1.42. Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999) 53 

5.3.1.43. Farum Stadion - 2. tribune (1999) 54 

5.3.1.44. Farum Hovedgade 74 (1999) 54 

5.3.1.45. Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000) 54 

5.3.1.46. Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000) 55 

5.3.1.47. Furesøbad (1) (2000) 55 

5.3.1.48. Køb af Farum Kaserne (2) (2000) 55 

5.3.1.49. Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000) 55 

5.3.1.50. Legeplads - Birkhøjmarken (2000) 56 

5.3.1.51. Køb af Fredensborgvej 2 (2000) 56 

5.3.1.52. Overtagelse af Furesøbad (2) (2000) 57 

5.3.1.53. Køb af Akacietorvet (2000) 57 

5.3.1.54. Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000) 57 

5.3.1.55. Køb af Rørmosegård (1) (2001) 57 

5.3.1.56. Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001) 58 

5.3.1.57. Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001) 58 

5.3.1.58. Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001) 58 

5.3.1.59. Salg af Rugmarken 37 (2001) 59 

5.3.1.60. Salg af Farum Gydevej 62 (2001) 59 

5.3.1.61. Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001) 59 

5.3.1.62. Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001) 60 

5.3.1.63. Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001) 60 

5.3.1.64. Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001) 60 

5.3.1.65. Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001) 61 

5.3.1.66. Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001) 61 

5.3.1.67. Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001) 62 

- 3 -

5.3.1.68. Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001) 62 

5.3.1.69. Køb af Slangerupvej 2 (2001) 63 

5.3.1.70. Salg af Farum Kaserne (5) (2001) 63 

5.3.1.71. Salg af Rørmosegård (2) (2001) 63 

5.3.1.72. Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001) 63 

5.3.1.73. Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001) 64 

5.3.1.74. Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001) 64 

5.3.1.75. Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002) 65 

5.3.1.76. Svar i tilsynssag (2002) 65 

5.3.1.77. Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002) 66 

5.3.1.78. Afvikling af samarbejde med ISS (2002) 66 

5.3.1.79. Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002) 66 

5.3.1.80. Farum Marina - Forpagtning (1) (2002) 67 

5.3.1.81. Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002) 67 

5.3.1.82. Farum Marina - Forpagtning (2) 67 

5.3.1.83. Ansættelse af kommunaldirektør (2002) 68 

5.3.1.84. Konsulentbistand fra KL (2002) 68 

5.3.1.85. Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003) 68 

5.3.1.86. Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003) 68 

5.3.1.87. Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003) 69 

5.3.2. Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser 69 

5.3.2.1. Stationsområdet (1991) 70 

5.3.2.2. Udlicitering af driftsafdelingen (1991) 73 

5.3.2.3. Høringssvar til Socialministeriet (1992) 75 

5.3.2.4. Team Danmark byggerier (2001) 76 

5.3.2.5. Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001) 77 

5.3.2.5.1. FIH-kassekredit på 250 mio. kr. 77 

5.3.2.5.2. Den foreløbige afgørelse om suspension 78 

5.3.2.5.3. BG-Bank lån på 200 mio. kr. 84 

5.3.2.5.4. Tilsynsrådets påtalebegæring 84 

5.3.2.5.5. Straffesagen 86 

5.3.2.6. Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001) 89 

5.3.2.7. Ungdomsboliger - undladelse af at benytte § 31, stk. 1 (2001) 90 

- 4 -

5.3.2.8. Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003) 93 

5.3.2.9. Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004) 96 

5.3.3. Forklaringer 98 

5.3.4. Sammenfatning og vurdering 99 

5.4. Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene 110 

5.4.1. Konkrete sager 110 

5.4.1.1. Sager om ”hønsehus”, støjgener og nedrivning 110 

5.4.1.2. Sag om møbelsalg 120 

5.4.1.3. Sag om plejeboliger 121 

5.4.1.4. Metax-sagen 123 


5.4.2.1. Embedsmænd 127 

5.4.2.2. Byrådsmedlemmer 128 


5.5. Øverste daglige leder af administrationen 131 

5.5.1. Konkrete sager 132 

5.5.1.1. Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen) 132 

5.5.1.2. Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid) 134 

5.5.1.3. Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket 135 

5.5.1.4. Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster) 135 

5.5.1.5. Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger 138 

5.5.1.6. Retningslinjer for Farum Kommunes administration 139 



5.6. Borgmesterens habilitet 144 

5.6.1. Den retlige ramme 144 

5.6.1.1. Speciel inhabilitet 144 

5.6.1.2. Generel inhabilitet 148 

5.6.2. Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv 151 

5.6.3. Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål 152 

5.6.4. Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S 157 

5.6.4.1. Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion 157 

- 5 -

5.6.4.2. Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park 159 

5.6.4.3. Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum 161 

5.6.4.4. Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv. 164 

5.6.4.4.1. Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni 2003 164 

5.6.4.4.2. Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli 2005 172 

5.6.4.5. Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte 178 



5.7. Viceborgmesterens rolle 181 

5.7.1. Den retlige ramme 182 

5.7.2. Formand for byrådet 183 

5.7.3. Bemyndigelser 183 



6. Strukturændringer og personalenormeringer 188 

6.1. Indledning 188 

6.2. Den retlige ramme 189 

6.3. Det faktiske forløb 191 

6.3.1. Før Farum-sagens opkomst 191 

6.3.1.1. Rådhusreform 1 (1989) 191 

6.3.1.2. Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990) 196 

6.3.1.3. Rådhusreform 2 (1991) 197 

6.3.1.4. Ny administrativ struktur (1992) 205 

6.3.1.5. Justering af kommunens administrative organisation (1992) 208 

6.3.1.6. Organisationsgennemgang (1993) 211 

6.3.1.7. Farum mod år 2004 (1994) 215 

6.3.1.8. Ordførende direktør (1994) 221 

6.3.1.9. Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996) 226 

6.3.1.10. Organisationsændring - økonomi og teknik (1997) 226 

6.3.1.11. Administrerende direktør (1998) 229 

- 6 -

6.3.1.12. Kvalitetsdirektør (2000) 235 

6.3.2. Efter Farum-sagens opkomst 236 

6.3.3. Efterforløbet 259 

6.4. Forklaringer 262 

6.4.1. Embedsmænd 262 

6.4.2. Byrådsmedlemmer 295 

6.5. Sammenfatning og vurdering 297 

- 7 -

Kapitel 5 

5. Borgmesterens funktioner og habilitet 

5.1. Indledning 

Kommissionen har inden for de i kommissoriet anførte rammer bl.a. til opgave at undersøge 

og redegøre for borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige leder af 

administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. 

Rammen udgøres af de angiveligt kritisable forhold, som er nævnt i medieomtale og offentlig 

debat samt opregnet som eksempler i kommissoriet. Kommissionen kan også inddrage andre 

forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses for at høre med. Kommissionen har 

herunder navnlig medtaget tilsynssager og oplysninger fremkommet under gennemgang af 

kommunens sagsakter, der kan belyse kritikpunkter. 1 

Kommissionen er endvidere anmodet om - såfremt det findes hensigtsmæssigt med henblik på 

at opnå en samlet beskrivelse af alle væsentlige forhold vedrørende Farum Kommune - i 

beretningen at medtage en gengivelse af, hvad der er blevet afdækket under domstolenes 

behandling af straffesagerne. Domstolene har herunder taget stilling til en række af borgmesterens 

dispositioner i 2001. 2 

Medieomtalen af borgmesterens gøren og laden i undersøgelsesperioden har været 

omfattende, jf. beskrivelsen i bind 2, kapitel 3. På dette sted er medtaget uddrag af Steen 

Rønsholdts artikel ”Om kommunal retskultur i Farumsagens skær”, der udover kritik tillige 

indeholder en retlig tilgang: 3 

1 

Tilsynsmyndighedernes rolle er et selvstændig emne for undersøgelsen, jf. bind 16, kapitel 26. 

2 

Det bemærkes, at kommissionen ikke skal tage stilling til Peter Brixtoftes rolle i det omfang, den har været 

omfattet af anklageskrift mod ham i straffesagerne. Derimod er andres rolle vedrørende de samme forhold 

omfattet af kommissoriet, jf. kommissoriets punkt 1.5. 

3 

Fra ”Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004. Steen Rønsholdt er 

professor, dr. jur. 

- 8 -

”En mindre dansk kommune med ca. 20.000 indbyggere har igennem en længere 

årrække været styret af en borgmester med, hvad man kan kalde 

sognekongeprofil. Borgmesterens partigruppe har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, 

og ved hjælp af dette flertal gennemfører borgmesteren/kommunalbestyrelsen 

en række visioner for, hvad de opfatter som den fuldkomne 

mønsterkommune. På en og samme tid forenes relativt lav skatteprocent med et 

meget højt og i visse henseender utraditionelt serviceniveau. Således pasningsgaranti, 

personlig computer til alle skolesøgende, årlige udlandsrejser til alle 

pensionister. En af kommunens særlige satsninger sigter mod at blive center for 

eliteidræt på absolut højeste internationale niveau. Disse ambitioner omfatter flere 

idrætsgrene, herunder især fodbold, håndbold og svømning. Særligt fodboldsatsningen 

tiltrækker sig opmærksomhed. Målet er således at få den private, 

lokale Farum Boldklub A/S i championsleague. Idrætsindsatsen understøttes af et 

yderst omfattende og ambitiøst byggeri af fodboldstadion - med plads til 10.000 

tilskuere - svømmehal, indendørs sportsarena etc. Herudover ansættes en række 

landskendte idrætsfolk til - mod høje lønninger - at profilere kommunen over for 

offentligheden. 

… 

Der har i Farumsagen - af forståelige grunde - været klar tendens til at fokusere på 

borgmesterens rolle. Dette forhold har naturligvis primært grundlag i 

borgmesterens unikke position og handlingsmønster, men vel også i en opfattelse 

af kommunalbestyrelsens og de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmers 

begrænsede muligheder. Imidlertid må man være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen 

faktisk er kommunens ubestridt øverste myndighed, og at der faktisk 

tilkommer de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer betydelige formelle retlige 

midler til hævdelse af kommunalbestyrelsens og deres individuelle ansvar og 

beføjelser. Det skal således pointeres, at borgmesteren ikke i sin egenskab af 

øverste daglige leder af administrationen har nogen kompetence med hensyn til 

sagernes indhold. Borgmesteren er ikke tillagt instruktionsbeføjelser over for de 

ansatte i henseende til, hvordan sagerne skal afgøres, eller i henseende til konkrete 

sagsbehandlingsskridt. I sin egenskab af den kommunale administrations øverste 

daglige leder skal borgmesteren meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, 

denne forlanger, og borgmesteren er - med de begrænsninger, der er fastsat i 

lovgivningen - i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger. 

Når det tilsyneladende i vidt omfang har været muligt for borgmesteren at svække 

eller neutralisere kommunalbestyrelsen og de enkelte medlemmers retlige 

positioner, har det formentlig sammenhæng med, at borgmesteren har kunnet 

støtte sig til en flertalsgruppe i kommunalbestyrelsen, som ikke har stillet store 

krav til kontrollen med borgmesterens embedsførelse. Borgmesterens faktiske 

magtpositioner skal formentlig søges i en kombination af en række midler såsom 

formløs sagsbehandling/beslutningsproces, beskæring af sagernes oplysningsgrundlag, 

få kommunalbestyrelsesmøder, trænering eller manglende efterkommelse 

af begæringer om aktindsigt etc. etc. 

… 

Borgmesterens faktiske magtposition synes at have ført til etablering af en række 

lukkede kredsløb. Et bestående af borgmesteren og få udvalgte embedsfolk. Et 

andet bestående af borgmesteren med flertalsgruppe. Et tredje bestående af 

kommunalbestyrelsen som sådan i forhold til det omgivende samfund med hertil 

- 9 -

hørende kontrolinstanser. Førstnævnte kredsløb omfattende borgmester og 

embedsfolk kan have været funderet i borgmesterens faktiske indflydelse på de 

kommunalt ansattes ansættelsesforhold. Det andet kredsløb omfattende borgmester 

og flertalsgruppe kan være funderet i flertalsgruppens tillid til borgmesteren 

kombineret med dennes undertrykkelse af og/eller manipulation med 

oplysninger. Det tredje kredsløb omfattende kommunalbestyrelsen som sådan kan 

været funderet på en hårdt optrukken blokpolitik i forholdet mellem kommunalbestyrelsens 

grupperinger kombineret med borgmesterens/administrationens beskæring 

og/eller trænering af informationsstrømme til kommunalbestyrelsen og 

især dennes mindretalsgruppe. Endelig synes relationen til det kommunale tilsyn 

og det omgivende samfund funderet i ovennævnte forhold kombineret med en 

omverdensrespekt for Farum-modellen, borgmesterens landspolitiske 

gennemslag 1 samt måske almindelig institutionel ineffektivitet, svaghed og frygt i 

tilsynssystemet. Tilsynet har således været konfronteret med en landspolitisk 

kendt og populær profil, som ikke har tøvet med i medierne at udtrykke sin 

ringeagt for (tilsyns)systemet. 

… 

Det er i en sådan sammenhæng af afgørende betydning, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem 

eller mindretal heraf kender og hævder deres retlige position. 

Om ikke andet vil en sådan vedholdenhed i sidste instans kunne tjene som 

grundlag for placering af såvel politisk som retligt ansvar.” 

I fortsættelse af bind 3, kapitel 4, om byrådet og borgmesterens opgaver som formand for 

byrådet behandles i dette kapitel 

• borgmesterens dispositioner efter bemyndigelse fra byrådet, herunder adgang til på 

byrådets vegne endeligt at afgøre sager (delegation) (afsnit 5.3), 

• snitfladen mellem borgmesterens beføjelser og udvalgenes beføjelser (afsnit 5.4), 

• borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration 

(afsnit 5.5), 

• spørgsmål vedrørende borgmesterens habilitet (afsnit 5.6.) og 

• viceborgmesterens rolle (afsnit 5.7.). 

Det bemærkes, at Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 til 6. august 2003 

har haft fire borgmestre: 

• Peter Brixtofte: Til 20. november 1992 og fra 10. marts 1993 til 13. maj 2002, 

1 Smh. vidnet Thorkild Simonsens forklaring i protokol nr. 189, side 2, jf. beretningens bilag 2.1. 

- 10 -

• Flemming Oppfeldt: Fra 20. november 1992 til 10. marts 1993, 1 

• Henrik Jerger: Fra 8. februar til 17. februar 2002 2 og 

• Lars Carpens: Fra 13. maj 2002 . 

5.2. Den retlige ramme 

5.2.1. Regelsæt 

Byrådet træffer principielt alle kommunale beslutninger. I praksis ville det dog være en 

umulighed. Visse beslutninger kan være henlagt til udvalgene efter lovgivningen, og i øvrigt 

vil beslutninger i meget betydeligt omfang være delegeret til udvalgene og den kommunale 

forvaltning. 

Borgmesteren er i almindelighed undergivet byrådets beslutninger, jf. § 11, stk. 1, og udvalgs- 

formanden udvalgets beslutninger, jf. § 22, stk. 3. 

Borgmesterens opgaver kan opdeles i opgaverne som formand for byrådet (kommunalbestyrelsen), 

formand for økonomiudvalget og som administrationens øverste daglige leder. 

Borgmesteren skal koordinere den kommunale virksomhed og sikre, at forvaltningen fungerer 

som en enhed. 

Borgmesterens opgaver er beskrevet i den kommunale styrelseslovs kapitel IV, Kommunal- 

bestyrelsens formand, (§§ 30-33). Rollen som formand for økonomiudvalget er beskrevet i 

kapitel III, Udvalg mv., (§§ 17-18). Styrelseslovens kapitel II, Kommunalbestyrelsen, (§§ 8, 9 

og 11) indeholder også bestemmelser, der vedrører borgmesterens rolle. Der henvises herom 

til gengivelsen i bind 3, kapitel 4.2.2.1.-3. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser i 

kapitel 2, Borgmesteren, (§§ 3-5) med henvisning til forretningsordenen for så vidt angår 

byrådsmøder (§ 3), jf. gengivelsen i bind 3 kapitel 4.3.1.1. 

I strukturkommissionens betænkning nr.1434/2004 hedder det i bind 1, side 207-209: 

1 Peter Brixtofte var skatteminister 19. november 1992 - 24. januar 1993. 

2 Fungerende borgmester under Peter Brixtoftes sygeorlov, jf. styrelseslovens § 15, stk. 5. 

- 11 -

”Som i staten udspringer amters og kommuners legitimitet ved de direkte valg til 

amtsråd og kommunalbestyrelser samt ved, at den øverste daglige ledelse af den 

kommunale administration udgår af en politisk ledelse. 

… 

Kompetencefordeling 

Det fremgår af styrelsesloven, at en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen 

- det vil sige, at ledelsen af og ansvaret for hele den kommunale 

organisation ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan med 

enkelte undtagelser kræve en hvilken som helst sag forelagt til behandling og 

afgørelse. 

Dette afspejler, at de formelle spilleregler for arbejdsdelingen mellem politikere 

og embedsmænd er præget af den historiske tradition for lægmandsforvaltning. 

Kompetencen er således samlet hos kommunalbestyrelsen, og det er helt op til 

kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at lægge niveauet for de beslutninger, 

som de selv skal inddrages i. Dog indeholder lovgivningen i visse tilfælde 

udtrykkeligt delegationsforbud. 

Borgmesteren er den øverste leder af kommunens administration, og skal i den 

forbindelse sørge for, at kommunalbestyrelsens beslutninger udføres. Borgmesteren 

har ikke i sin egenskab af øverste administrative leder nogen kompetence 

med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således ikke instruktionsbeføjelse 

over for ansatte, med hensyn til hvordan sagerne skal afgøres mv. 1 

Den kommunale styrelseslovs mest udbredte styreform er et udvalgsstyre, hvor 

den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere 

stående udvalg. Borgmesteren er formand for økonomiudvalget, der blandt andet 

har ansvaret for kommunens økonomi og koordination af kommunens planlægning. 

I praksis træffer et stående udvalg eller de ansatte i den kommunale eller amtslige 

administration afgørelse i langt de fleste sager….” 

5.2.1.1. Borgmesterfunktionen 

Borgmesterfunktionen er beskrevet således i Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige 

afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte, jf. beretningens bilag 

6: 

”…. 

2.2.1.2. Borgmesteren varetager en række centrale funktioner i kommunestyret og 

er i den forbindelse i den kommunale styrelseslov tillagt en række stærke 

beføjelser og kompetencer. 

1 Note i det citerede: ”Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommuner og Amtskommuner, maj 2002”. 

- 12 -

Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således kommunalbestyrelsens 

møder, jf. den kommunale styrelseslovs § 30. Borgmesteren sørger i den forbindelse 

for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens 

møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til 

bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt 

for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet, jf. den kommunale styrelseslovs 

§ 8, stk. 4. 

Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som 

ikke tåler opsættelse eller sager, som ikke giver anledning til tvivl, jf. den kommunale 

styrelseslovs § 31, stk. 2. 

Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale administration. 

Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at 

sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med 

eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser sagernes ekspedition og om 

fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. i det hele den kommunale styrelseslovs 

§ 31, stk. 2. 

Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf. den kommunale 

styrelseslovs § 18, stk. 1. 

Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner i kommunestyret, 

herunder i forhold til udvalgenes virksomhed, jf. den kommunale styrelseslovs § 

22, stk. 2, og 31 a, stk. 1 og 2, ligesom borgmesteren i medfør af den kommunale 

styrelseslovs § 31 a, stk. 3, kan standse behandlingen af en under et udvalgs 

myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge udvalget at indbringe 

sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold. 

Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre ekspeditionen og 

udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger. Borgmesteren 

er - med de begrænsninger, der følger af lovgivningen - i enhver henseende 

undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. den kommunale styrelseslovs § 

11, stk. 1. 

Disse stærke kompetencer og beføjelser må sammenholdes med reglerne om borgmesterens 

vederlæggelse, der giver mulighed for en arbejdsindsats som fuldtidsjob. 

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at borgmesterens rolle i det 

kommunale styrelsessystem har en sådan karakter, at den enkelte kommunalbestyrelses 

muligheder for at varetage sine funktioner er afhængig af borgmesterens 

loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv. Borgmesterens 

medvirken er således bl.a. en nødvendig forudsætning for forelæggelsen af sager 

for kommunalbestyrelsen, herunder de sager, der kræver en beslutning fra 

kommunalbestyrelsen, og for udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. 

Tilsvarende er det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems muligheder for at udøve 

de rettigheder, det enkelte medlem er tillagt efter den kommunale styrelseslov, 

afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv. 

- 13 -

Det gælder bl.a. retten til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger 

i kommunens administration (retten til sagsindsigt), jf. den kommunale styrelseslovs 

§ 9, og retten til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender 

for kommunalbestyrelsen og fremsætte forslag til beslutninger herom 

(initiativretten), jf. den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1. 

Det er således ministeriets opfattelse, at borgmesterens loyale og lovmedholdelige 

varetagelse af sit hverv er en afgørende forudsætning for, at kommunalbestyrelsen 

kan fungere som øverste ansvarlige for hele den kommunale virksomhed og 

dermed som demokratisk repræsentativt organ for borgerne i kommunen. Det er i 

den forbindelse en afgørende forudsætning, at borgmesteren afgiver de oplysninger 

til kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsen måtte forlange, og at de 

oplysninger, borgmesteren afgiver til kommunalbestyrelsen, er korrekte og ikke er 

vildledende. 

…” 

5.2.1.2. Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager 

Borgmesteren har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, ret til at træffe afgørelse på byrådets 

vegne i ”sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.” 1 Sådanne 

afgørelser betegnes også som (almindelige) formandsafgørelser. 

Bestemmelsen antages i praksis kun at have et begrænset anvendelsesområde. 

Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, at lovgiver ikke vedrørende 

byrådssager, ”som ikke tåler opsættelse”, kan have tænkt på nødsituationer eller 

katastrofer, hvor der skal handles: 

”For at en sag, og vel at mærke en sag af den størrelse, at den giver anledning til 

behandling i kommunalbestyrelsen, skal kunne opfylde betingelsen om ikke at 

tåle opsættelse, må man snarest have for øje, at overskridelsen af en tidsfrist af 

retlige grunde kan få væsentlige konsekvenser for kommunen, således hvor svarfristen 

på opsigelsen af en overenskomst er så kort, at indkaldelse af et 

ekstraordinærtmøde ikke er muligt (Skr. 4.9.1981).” 

Om byrådsafgørelser, der ”ikke giver anledning til tvivl” hedder det side 132-133: 

”Det er ikke lettere at anvise praktiske eksempler på, at borgmesteren kan afgøre 

sager på kommunalbestyrelsens vegne med den begrundelse, at de ikke giver 

anledning til tvivl. Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den 

1 Udvalgsformanden kan også inden for sit udvalgsområde afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke 

giver anledning til tvivl, dog skal borgmesteren forudgående underrettes om afgørelsen af sager, der ikke tåler 

opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivning er henlagt til udvalget, jf. § 22, stk. 2. 

- 14 -

tvivl, der tales om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om 

der vil kunne blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en 

borgmester med et fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre 

alle sager uden om kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne 

ikke kan give ham anledning til tvivl om udfaldet. Bestemmelsens område må 

snarere søges blandt sager, der på den ene side er utvivlsomme, fordi realiteten er 

sikret af det kommunale beslutningssystem, men som på den anden side ifølge det 

formelle system skal afgøres af kommunalbestyrelsen og altså ikke kan delegeres 

til et udvalg. Eksempler på sager af denne art vil være bevillingssager eller sager, 

der skal fremsendes til højere myndighed. Om disse sager må man sige, at det 

sjældent ud fra en retlig betragtning af systemet vil være en ren formalitet, at de 

skal behandles i kommunalbestyrelsen. Selvom der i en bevillingssag foreligger 

en indstilling fra vedkommende udvalg og en erklæring fra økonomiudvalget, og 

selvom disse udvalg har truffet enstemmige beslutninger, kan man ikke sige, at en 

behandling i kommunalbestyrelsen uden videre er en formalitet, medmindre den 

er af så underordnet betydning i størrelsesmæssig henseende, at der ikke fra anden 

side i kommunalbestyrelsen kan tænkes at komme indvendinger mod den 

prioritering i anvendelsen i midler, som bevillingen er udtryk for. Heller ikke 

bevillingsansøgninger, der skal dække allerede trufne foranstaltninger, kan uden 

videre være en formalitet, idet ansvarsspørgsmålet altid vil være tilstede. Det må 

også erindres, at styrelsesloven indeholder en særlig bestemmelse om bevillinger, 

der er påbudt ved lov eller anden retsforskrift, og udgifter, der er affødt af sådanne 

foranstaltninger, er ikke omfattet af borgmesterens beslutningsret (Stl. § 40, stk. 

2). Det må også bemærkes, at en bevillingsansøgning fra et udvalg, der ikke er 

indstillet som enstemmig, eller hvor et medlem har taget forbehold om sin stilling 

ved sagens behandling i kommunalbestyrelsen, ikke er utvivlsom, medmindre det 

medlem, der er uenig i indstillingen, udtrykkelig frafalder sin ret til at få sagen 

behandlet i et møde. 

Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket 

af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal fremsendes 

til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende 

mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen. 

Dermed er nemlig den legale mulighed for at hævde, at en sag ikke kan give 

anledning til tvivl, afskåret. I praksis sker det formentlig, at sager fremsendes efter 

vedtagelse i økonomiudvalget; men i så fald må borgmesteren fremlægge sagen til 

efterretning i kommunalbestyrelsen, således at et medlem, der vil ledsage sagens 

fremsendelse til anden myndighed med en erklæring om sin afvigende mening, får 

mulighed derfor, og fremsendelsen må derfor ske ved skrivelse, der indeholder 

oplysning om, at sagen ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen.” 

Indenrigsministeriet har i en skrivelse af 28. april 1998 udtalt: 1 

”I medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens 

vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning 

til tvivl. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på 

udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører således særligt sager, der ikke skal til 

1 ”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998” under 98.1.2. 

- 15 -

udvalgsbehandling, eller sager, der har været til udvalgsbehandling, og hvori der 

foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen. 

I tilfælde, hvor en sags hastende karakter ikke muliggør en forelæggelse for 

kommunalbestyrelsen eller vedkommende udvalg, kan borgmesteren dog træffe 

afgørelse i sagen efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf. 

styrelseslovens § 22, stk. 2. Endvidere antages det, i tilfælde af at det ikke er 

muligt at få kontakt til udvalgsformanden, at borgmesteren, såfremt han skønner, 

at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, kan være berettiget til alene at afgøre 

sagen. 

Det forhold, at der uden tvivl er flertal i amtsrådet for en bestemt beslutning, kan 

derimod ikke danne grundlag for, at amtsborgmesteren træffer beslutning på egen 

hånd.” 1 

For sager, der ikke tåler opsættelse, må borgmesteren træffe sin afgørelse efter, hvordan 

byrådets flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen. 2 

Om utvivlsomme sager hedder det i lovkommentaren 2010 side 256: 3 

”Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis 

borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige 

medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at 

borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der 

uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke 

tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Sml. 

§ 22, stk. 2, 1. pkt. om tilsvarende adgang for en udvalgsformand til at afgøre 

sager på udvalgets vegne.” 

Byrådet kan ikke generelt indskrænke borgmesterens lovbestemte kompetence, men kan 

formentlig generelt foreskrive at enkelte sager eller sagstyper altid skal forelægges for byrådet 

til afgørelse. 

1 I tilsynsrådets udtalelse af 17. november 2003 vedrørende Farum Kommunes bevilling til køb af skilte hedder 

det: ”… Han må i forbindelse hermed overveje, hvordan kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt ville 

have afgjort sagen, og træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed. (Skr. af 16. maj 1986). Den betingelse, at 

en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige 

skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at 

borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i 

kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan 

afgøre sagen på egen hånd. Det er i første omgang borgmesteren, som må afgøre, om lovens betingelser er 

opfyldt.” (176-33,f22,b69). 

2 Eksempelvis UfR 1997.1523H: ”Borgmesteren fandtes at have haft kompetence til at træffe beslutningerne om 

henholdsvis suspension og afskedigelse [af en skatterevisor] på byrådets vegne, idet han under de foreliggende 

omstændigheder havde føje til at antage, at sagen ikke gav anledning til tvivl, jf. lov om kommunernes styrelse § 

31, stk. 1.” 

3 Smh. lovkommentaren 2000, side 143ff. 

- 16 -

Efter gældende styrelseslov i undersøgelsesperioden havde borgmesteren ikke en lovbestemt 

pligt til efterfølgende at orientere byrådet om afgørelser truffet på byrådets vegne efter § 31. I 

lyset af Farum-sagen tilføjedes ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 et nyt stk. 2, hvorefter 

formanden senest på førstkommende ordinære møde skal orientere kommunalbestyrelsen om 

afgørelser truffet efter denne bestemmelse. 1 

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Orientering om ændring af lov om kommunernes 

styrelse (L 381)” af 5. december 2003 hedder det bl.a.: 2 

”Borgmesteren er efter bestemmelsen forpligtet til at orientere kommunalbestyrelsen 

om afgørelser truffet i medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1. 

Bestemmelsen medfører ikke en forpligtelse til at forelægge sådanne afgørelser 

for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuel beslutning. 

Ønsker et medlem af kommunalbestyrelsen en drøftelse af afgørelsen på baggrund 

af den orientering, borgmesteren har givet kommunalbestyrelsen, kan den 

pågældende i medfør af sin initiativret indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, 

jf. styrelseslovens § 11, stk. 1.” 

Ved lovændringen skete der endvidere ved styrelseslovens § 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum, en 

præcisering af det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en lovstridig beslutning truffet af 

en borgmester efter styrelseslovens § 31, stk. 1, eller som formand for økonomiudvalget efter 

§ 22, stk. 2, ud af kraft og i øvrigt træffe bestemmelse om suspension under behandlingen af 

sagen. 3 Det hedder herom i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: 

”For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sanktioner kan rettes mod 

borgmesteren,, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilslutte sig Ekspertudvalgets 

henstilling om, at det præciseres i selve loven, at borgmesterens afgørelse 

på kommunalbestyrelsens vegne efter § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse 

af sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, i overensstemmelse 

med gældende ret kan annulleres eller suspenderes. … 

1 

Se betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side 159-160, hvor det bl.a. hedder: 

”… såfremt betingelserne i styrelseslovens § 31, stk. 1, er opfyldt, kan borgmesteren træffe meget vidtrækkende 

beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne i medfør af bestemmelsen. På denne baggrund finder Ekspertgruppen 

det mest hensigtsmæssigt, at der indføres pligt for borgmesteren til at orientere kommunalbestyrelsen, 

når borgmesteren har anvendt sin kompetence i medfør af § 31, stk. 1, til at afgøre sager på kommunalbestyrelsens 

vegne. Ekspertgruppen finder det endvidere ønskeligt, at der indføres en pligt for borgmesteren til at orientere 

den øvrige kommunalbestyrelse senest på det førstkommende ordinære møde. ” 

2 

49-1 

3 

Se herom betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side 173-174. 

- 17 -

I tilfælde, hvor udvalgenes beslutning i en sag efter lovgivningen ikke kan 

indbringes for kommunalbestyrelsen, foreslås en tilsvarende adgang til annullation 

og suspension at gælde for beslutninger truffet på udvalgets vegne af 

formanden for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, i lov om 

kommunernes styrelse i sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning 

til tvivl, ...” 

5.2.1.3. Borgmesterafgørelser efter delegation 

I det følgende sondres mellem tilfælde, hvor en borgmester (eller viceborgmester) på byrådets 

vegne bemyndiges til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på 

senere forelæggelse for byrådet til endelig stillingtagen, herunder f.eks. til en underskrevet 

kontrakt indgået med forbehold af byrådets godkendelse, og tilfælde, hvor der i form af 

delegation gives borgmesteren bemyndigelse til at træffe endelig beslutning, dvs. uden senere 

forelæggelse for byrådet til godkendelse, men evt. til orientering. 

Situationer hvor borgmesteren uden forelæggelse for byrådet, men evt. efter drøftelse i 

økonomiudvalget med henblik på sikring af politisk opbakning, iværksætter undersøgelser og 

forhandlinger, der fører frem til et beslutningsgrundlag, der herefter forelægges økonomi- 

udvalg og byråd for endelig stillingtagen, falder uden for emnet. 

Der kan således udover de lovbestemte beføjelser efter styrelseslovens § 31 i almindelighed 

ved delegation tillægges borgmesteren og udvalgsformanden kompetence til at træffe beslutninger 

på henholdsvis byrådets og udvalget vegne. I forhold til forvaltningen er delegation 

allerede af praktiske grunde en nødvendighed. 

Delegation fra byrådet til borgmesteren kan i praksis forekomme i forbindelse med 

”enkeltstående bemyndigelser til indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med 

andre offentlige myndigheder eller private”. Byrådet kan endvidere bemyndige borgmesteren 

til at afslutte en sag, som byrådet ikke har fået færdigbehandlet i sit møde. 1 

Der er i lovgivningen forbud mod delegation af visse afgørelser ligesom der i øvrigt i teori og 

praksis er opstillet nogle begrænsninger. 

1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 83, og betænkning nr. 894/1980, Kommunale 

styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., side 135. 

- 18 -

5.2.1.3.1. Delegationsforbud 

En række beslutninger efter styrelseslovens §§ 40, 41 og 45 om budget og regnskab, bevil- 

linger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser er henlagt til byrådet 

og forudsættes truffet før foranstaltningerne iværksættes. 1 

For så vidt angår § 40, stk. 2, bemærkes undtagelsen i 3. punktum: 

“§ 40, stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, 

der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse 

med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen 

har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved 

lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden 

kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes 

snarest muligt. . . .“ 

Af lovkommentaren 2010, side 265, fremgår følgende: 2 

”Hvis borgmesteren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne 

bevillingsmæssige hjemmel, påhviler det ham at forelægge bevillingsspørgsmålet 

for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også dispositioner, som om fornødent kan 

foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende 

retsforskrift.” 

Mogens Heide-Jørgensen anfører i “Den kommunale interesse”, 1993, side 322, under 

kritisk omtale: 3 

”Bevillingsmagt kan efter tilsynspraksis ikke delegeres. End ikke en enig kommunalbestyrelse 

kan overlade selv bevilling af små beløb til økonomiudvalget.” 

Mogens Heide-Jørgensen anfører videre side 334-335: 4 

“God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet, 

udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen 

forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen. Finder 

1 

Se ”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2002” under 02.1.2., hvor det bl.a. 

hedder: ”Af den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden 

er hos kommunalbestyrelsen. Hertil udtalt, at bestemmelsen indeholder et forbud mod delegation af bevillingskompetence. 

Alle sager om meddelelse af bevillinger skal således behandles i kommunalbestyrelsen.” (Skrivelse 

af 5. juli 2002). Se også om bevilling sagerne 00.1.2. (skrivelse af 30. juni 2000) og 05.1.1. og 05.1.2. 

(skrivelser af 7. februar 2005). Se endvidere om betalinger efter styrelseslovens § 41 a sag 95.1.1. (skrivelse af 

1. februar 1995) og om socialudvalgets kompetence sag 87.1.11. (skrivelse af 24. november 1987). 

2 

Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side 148-149. 

3 

Se også side 368-369. 

4 

Se også side 368f. 

- 19 -

kommunalbestyrelsen, at en advokatundersøgelse har været nyttig for kommunen 

eller at kunstneriske arrangementer har gavnet den ved at tiltrække turister, vil et 

tilsynsindgreb enten få karakter af en værgemålsmæssig ressourcebeskyttelse eller 

af et interessetilsyn, som det ikke har hjemmel til at påtage sig. Der er ingen grund 

til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde, hvorefter kommunal 

interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen må når som 

helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet under politisk ansvar 

for vælgerne…” 

Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 22.1.4., om byrådets adgang til at give bemyndigelse 

til økonomiudvalget og de stående udvalg og om udvalgenes mulighed for at delegere 

dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere 

mv. 

Efter Farum-sagen blev der i § 41, stk. 2, indføjet hjemmel til i lånebekendtgørelsen at 

fastsætte bestemmelse om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en 

særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af byrådet, jf. nærmere herom i bind 13, kapitel 

21.5. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Orientering om ændring af lov om kommunernes 

styrelse (L 381)” af 5. december 2003 hedder det herom: 1 

”1.3. Kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupper af leje- og leasingaftaler 

(§ 41, stk. 2) 

Gældende ret 

Efter styrelseslovens § 41 træffes beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af 

garantiforpligtelser, med mindre indenrigsog sundhedsministeren fastsætter 

andet, af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt 

ikke delegere sin kompetence til at træffe disse beslutninger til et udvalg 

eller den kommunale administration. 

Bestemmelsen forudsætter, at spørgsmålet om optagelse af et lån og påtagelse af 

en garantiforpligtelse forelægges kommunalbestyrelsen forud for optagelsen af 

lånet eller påtagelsen af garantiforpligtelsen. Der gælder derimod efter de 

gældende regler ikke noget delegationsforbud for beslutninger om andre dispositioner 

end låntagning, uanset om disse i deres konsekvenser kan minde om 

låntagning. 

Efter 1. januar 2004 

Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 41, stk. 2, bemyndiges indenrigsog 

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om 

1 49-1. Lov nr. 381 af 28. maj 2003. 

- 20 -

indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, 

skal træffes af kommunalbestyrelsen. 

Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til, at leje- og leasingaftaler kan være et 

alternativ til lån og indebære de samme forpligtelser som lånoptagelse. 

…” 

Der er i øvrigt som udgangspunkt fri adgang til delegation inden for kommunestyret. 

5.2.1.3.2. Krav om enstemmighed 

I betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes 

arbejdsvilkår mv., hedder det side 130: 

”Konklusionen må herefter være, at sædvanlige formandsbemyndigelser i 

overensstemmelse med almindeligt gældende regler for kollegiale organer kan 

besluttes med sædvanligt flertal, hvorimod videregående delegationer til 

formanden formentlig kun er tilladelige, hvis der ikke fremkommer protester 

herimod.” 

Det hedder i Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 61, med henvisning 

hertil, at det formentlig må antages, at 

”delegation til kommunalbestyrelsens formand eller et udvalgs formand 

forudsætter enighed herom i henholdsvis kommunalbestyrelsen og udvalget”. 

Det hedder side 71 som begrundelse bl.a.: 

”Når henlæggelse af videregående beføjelser til formanden mod et mindretals 

protest formentlig må anses for udelukket, skyldes det den uligevægt, der herved 

ville opstå i den politiske repræsentation. Formanden ville hermed få en politisk 

indflydelse af en anden og stærkere karakter, end ved en delegation til 

administrationen… Formanden ville nemlig få ret til at træffe afgørelser, hvilket 

han ikke får ved en delegation til administrationen.” 

Det hedder i lovkommentaren 2010, side, 257: 

”Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren 

videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af [§ 31,] stk. 1, 

forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen 

er enighed herom, jf. Espersen, Delegation, side 61.” 1 

1 

Om delegation henvises i øvrigt til betænkning 890/1984 side 128ff, herunder side 135 om ”Delegation til 

borgmesteren”. 

- 21 -

Det hedder videre i lovkommentaren, side 261, med henvisning til ovennævnte og ministeriel 

skrivelse af 7. august 1997: 1 

”… overladelse af afgørelseskompetencen til administrationen fra kommunalbestyrelse 

eller økonomiudvalg kan ske ved almindelig flertalsbeslutning, mens 

delegation af kompetence til borgmesteren antages at kræve enighed” 

I overensstemmelse hermed hedder det i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal 

Forvaltning 2003, side 152f, efter omtale af formandsafgørelser (sager af hastende eller 

utvivlsomme sager): 2 

”Derudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at borgmesteren kan afgøre 

andre sager på kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan få en bemyndigelse, 

f.eks. til at føre og afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af 

kommunalbestyrelsen. Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves 

enighed i kommunalbestyrelsen for at delegere afgørelser til borgmesteren, der går 

ud over de almindelige formandsbeføjelser. Med samme begrænsninger kan 

økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse.” 

Hvis en bemyndigelse til afslutning af en sag alene vedrører ”rent udfyldende detail- 

beslutninger” vil det begrebsmæssigt ikke være en delegation. Indenrigsministeriet udtalte sig 

herom i skrivelse af 18. marts 1992. Det hedder i referatet: 3 

”1. 1. Om bemyndigelse til at udforme en udtalelse til den kommunale 

tilsynsmyndighed 

Udtalt, at hvis der i forbindelse med amtsrådets behandling af et udkast til 

besvarelse af en høring fra Indenrigsministeriet fremkommer sådanne ændringsforslag 

eller bemærkninger til udkastet, at det ikke er muligt på mødet at nå frem 

til en affattelse af besvarelsen, må nyt udkast til besvarelse forelægges amtsrådet i 

et kommende møde. Er der imidlertid alene tale om enkelte, konkrete ændringer, 

der ikke kan foretages på mødet på grund af manglende oplysninger eller 

lignende, kan amtsrådet efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke være afskåret 

fra at bemyndige amtsborgmesteren eller vedkommende udvalg til at foretage 

sådanne nærmere angivne ændringer, medmindre disse må anses for at være af 

væsentlig betydning for besvarelsen. 

1 Skrivelsen af 7. august 1997 er refereret i ”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 

1997” under 97.1.2.: ”… delegation af afgørelseskompetence fra økonomiudvalget til administrationen 

antages alene at kræve almindeligt flertal i udvalget, mens delegation fra økonomiudvalget til udvalgets formand 

antages at kræve enighed blandt udvalgets medlemmer. På samme måde antages det, at delegation af afgørelseskompetence 

fra kommunalbestyrelsen til administrationen alene kræver almindeligt flertal, mens delegation fra 

kommunalbestyrelsen til formanden for kommunalbestyrelsen kræver enighed.” 

2 Jf. i øvrigt afsnit 5.2.3.1. med citat af samme forfatteres fremstilling fra 1997. 

3 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1992 under 92.1.1. 

Se også Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 152f. 

- 22 -

I denne forbindelse henvist til Preben Espersen, Delegation i kommunestyret 

(1985), side 40, hvor det er anført, at det, selv hvor der må antages at gælde et 

delegationsforbud, næppe kan være ganske udelukket, at rent udfyldende detailbeslutninger 

overlades til andre. Endvidere henvist til betænkning nr. 894/1980 

om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side 

125 f., hvor det er anført, at sådanne situationer ikke bør beskrives som en 

delegation, men som en bemyndigelse til afslutning af en sag, idet beslutningsretten 

er konkretiseret og har sammenhæng med noget mere (praktisk) 

udførende. 

På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet ikke, at amtsrådet havde handlet 

ulovligt ved på et møde at have overladt det til økonomiudvalget at foretage en 

nærmere angiven ændring i det i øvrigt af amtsrådet vedtagne forslag til besvarelse. 

Da der var tale om amtsrådets afgivelse af en udtalelse over for en anden 

myndighed, har det dog påhvilet amtsborgmesteren at sikre, dels at medlemmerne 

på amtsrådets møde havde mulighed for at få tilført beslutningsprotokollen en 

afvigende mening med henblik på medsendelse til Indenrigsministeriet, dels at 

medlemmerne efterfølgende blev orienteret om den endelige affattelse af 

amtsrådets besvarelse i sagen. 

Der var derfor ikke behov for at afholde nyt møde om sagen ligesom der - i hvert 

fald i den situation - næppe kan opstilles krav om enstemmighed.” 

Der henvises endvidere til Indenrigsministeriets udtalelse i skrivelse af 30. juni 2000. Det 

hedder i referatet bl.a.: 1 

”Udtalt, at der som udgangspunkt er fri adgang til delegation inden for kommunestyret. 

Det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente 

organ i lovgivningen, indebærer således ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret 

fra at overlade udøvelsen af kompetencen til et kommunalt udvalg eller til 

kommunens administration, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen. 

Når kommunalbestyrelsen i den kommunale styrelseslov er angivet som det 

kompetente organ indebærer dette imidlertid et delegationsforbud. Dette skal ses i 

sammenhæng med, at reglerne i styrelsesloven - til forskel fra anden lovgivning, 

der beskriver kommunalbestyrelsens kompetence - vedrører indretningen af det 

kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes kompetenceforhold 

mellem de kommunalpolitiske organer. 

Endvidere udtalt, at det - uanset at det ikke er fastsat eller forudsat i den 

pågældende lovgivning - i visse tilfælde kan følge af en sags beskaffenhed, at 

behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke 

kan overlades til et udvalg eller til kommunens administration. Det kan bl.a. være 

tilfældet for så vidt angår sager, der vedrører den samlede kommunalbestyrelse 

1 

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2000” under 00.1.3. Sagen vedrørte folkeoplysningslovens 

§ 24, stk. 3. 

- 23 -

som kollegium, og sager af politisk indhold, hvor der skal træffes særligt 

vidtrækkende beslutninger. Baggrunden herfor er bl.a., at sådanne sager har en 

betydelig almen interesse, og at det derfor er af væsentlig betydning, at disse sager 

behandles offentligt.” 

Også delegation fra et udvalg til udvalgsformanden forudsætter enighed i udvalget. 1 

5.2.1.3.3. Andre begrænsninger 

I øvrigt antages delegation afgrænset således, at sager af stor principiel betydning - også af 

hensyn til offentligheden - bør besluttes af byrådet. Også enkeltsager kan være så vigtige, at 

de bør behandles i byrådet. 

Det hedder i betænkning 894/1980 side 127: 2 

”Ved vurdering af, om der kan antages at gælde et krav om, at kommunalbestyrelsen 

skal træffe afgørelse i et møde, vil der som et betydningsfuldt 

vejledende moment også indgå offentlighedshensynet. Kun kommunalbestyrelsens 

møder kan foregå for åbne døre, og har et anliggende generelt set en 

meget betydelig almen interesse, således at det derfor også er af væsentlig 

betydning, at forhandlingerne foregår offentligt, må det anses for forudsat, at 

kommunalbestyrelsen selv træffer afgørelse. 

Undertiden må det også tillægges afgørende betydning, at en beslutning vedtages 

af den samlede kommunalbestyrelse med dens særlige sammensætning, repræsenterende 

kommunens forskellige politiske interesser. Der kan herved især være 

spørgsmål om at give mindretal lejlighed til at manifestere særlige opfattelser. Det 

er bl.a. dette synspunkt, der kan tale for, at udtalelser eller indstillinger til andre 

offentlige myndigheder besluttes af kommunalbestyrelsen selv i et møde, således 

at mindretallene umiddelbart får mulighed for at tilkendegive (og medsende) deres 

særlige standpunkter. Der gælder dog ikke noget krav herom. Derimod må sager, 

som vedrører den samlede kommunalbestyrelse som kollegium, f.eks. sager om 

valgbarhed, fritagelse for medlemshverv m. v. forudsættes behandlet af den samlede 

kommunalbestyrelse.” 

1 I Metax-sagen udtalte Indenrigs- og Sundhedsministeriet (179-40,b30): ”Hvis der ønskes tillagt formanden for 

et udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud over, hvad formanden har adgang til efter 

styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i udvalget, jf. den kommenterede 

kommunale styrelseslov, 2000, side 117, og Espersen, Delegation, side 98 if. og side 107 f. Det skal hertil 

bemærkes, at delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår praksisdannende afgørelser, 

ligesom delegationen ikke må antage et sådant omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion. 

Det antages endvidere bl.a. at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen har den 

fornødne klarhed og bestemthed.” Det anførte svarer indholdsmæssigt til lovkommentaren 2010, side 219-220. 

2 Se også Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 59-62. 

- 24 -

Om de generelle krav til delegation er der i teori og praksis opstillet krav om 

• delegationsbeslutningens klarhed og bestemthed, med hensyn til hvilke beføjelser, der 

overlades (rammerne for delegation), 

• kvalifikationer og ressourcer hos delegationsmodtageren, samt 

• kontrol og tilsyn fra den delegerende. 1 

Kontrol og tilsyn kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af trufne 

beslutninger til efterretning. 2 

5.2.1.4. Annulation og omgørelse 

Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 134, efter omtalen af styrelseslovens 

§ 31, stk. 1: 

”Der er i det foranstående talt om borgmesterens beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen. 

Et helt andet spørgsmål er det, i hvilket omfang borgmesteren i 

kraft af, at han repræsenterer kommunen udadtil, vil være i stand til at optræde 

med forpligtende virkning på kommunens vegne over for tredjemand. Det vil jo 

være den udenforstående part uvedkommende, om en sag er besluttet i 

kommunalbestyrelsen eller ej, og altså om borgmesteren optræder med hjemmel i 

en foreliggende beslutning. … 

Styrelsesloven indeholder ikke nogen bestemmelse, der udtrykkeligt omtaler 

borgmesterens beføjelse til at føre forhandlinger på kommunens vegne. I sager, 

der skal finde deres endelige afgørelse i kommunalbestyrelsen, er det borgmesteren, 

der må føre forhandlinger, og det må bero på hans afgørelse, om 

medlemmer af kommunalbestyrelsen skal deltage i forhandlingerne, eller om han 

vil overdrage forhandlingerne til et andet medlem, en udvalgsformand eller en 

medarbejder, dog i alle tilfælde med den begrænsning, at borgmesteren må holde 

kommunalbestyrelsen orienteret om forløbet af forhandlingerne i mere betydelige 

sager. Det må tilkomme kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, at den 

ønsker bestemte forhandlinger ført af en forhandlingsdelegation med en af 

kommunalbestyrelsen besluttet sammensætning. ….” 

I betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, hedder det side 173: 

1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 54-58. 

2 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 56. 

- 25 -

”Det er som anført 1 … antaget, at borgmesterens afgørelser af hastesager og 

utvivlsomme sager i henhold til § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse 

allerede efter de gældende regler kan annulleres eller suspenderes, idet disse sager 

afgøres på kommunalbestyrelsens vegne og dermed er sidestillet med andre 

kommunalbestyrelsesbeslutninger. Øvrige beslutninger, der træffes af borgmesteren 

efter delegation, kan altid indbringes for kommunalbestyrelsen, der herved 

får adgang til at tage stilling til sagen og eventuelt omgøre borgmesterens 

beslutning. Når kommunalbestyrelsen har taget stilling til sagen, påhviler ansvaret 

kommunalbestyrelsen og ikke borgmesteren, der i første omgang traf afgørelse i 

sagen.” 

Hertil bemærkes, at kommunalbestyrelsen selv kan træffe afgørelse og omgøre afgørelser 

truffet i henhold til delegation i samme omfang, som hvis kommunalbestyrelsen selv havde 

truffet afgørelsen. 2 Det indebærer bl.a. den væsentlige begrænsning, at beslutninger, der har 

resulteret i en begunstigende forvaltningsafgørelse meddelt borgeren, i almindelighed ikke 

kan omgøres. Har borgmesteren færdigforhandlet og underskrevet kontrakt på kommunens 

vegne, vil den også i almindelighed være bindende for kommunen, medmindre der er taget 

forbehold om byrådets godkendelse, og et sådant forbehold faktisk udnyttes indenfor en 

fastsat eller rimelig tidsfrist. 

5.2.1.5. Særligt om økonomiudvalget 

Økonomiudvalget har efter styrelseslovens § 18 ”indseende med de økonomiske og 

almindelige administrative forhold” inden for samtlige administrationsområder og ”varetager 

den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen 

og løn og personaleforhold”, ligesom udvalget har ansvaret for kommunens generelle 

planlægning. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at kompetencen i bl.a. en række personalespørgsmål 

delegeres til borgmesteren eller forvaltningen. Borgmesteren har endvidere i sin 

egenskab af øverste daglige leder af administrationen ret til at træffe afgørelser i almindelige 

løbende sager om personaleforhold, idet han dog må følge økonomiudvalgets beslutninger og 

retningslinjer. 3 

1 Se afsnit 5.2.1.2 om styrelseslovens § 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum. 

2 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 21 og 62-65. 

3 Lovkommentaren 2010, side 199. Om delegation af kompetence fra økonomiudvalg til borgmesteren henvises i 

øvrigt til Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 105ff. 

- 26 -

Under omtalen af dette emne skriver Preben Espersen i Delegation i kommunestyret, 1985, 

side 107-108, at der også ved delegation af økonomiudvalgets beføjelser til borgmesteren som 

formand for udvalget må forudsættes enighed blandt udvalgets medlemmer og i øvrigt med 

samme begrænsninger som for anden delegation til udvalgsformænd. Det hedder bl.a.: 

”Spørgsmålet om delegation til borgmesteren vil i praksis navnlig opstå på det 

personalemæssige område. Indenrigsministeriet har udtalt, at normalstyrelsesvedtægtens 

§ 10 fastslår, at økonomiudvalget er generelt ansvarlig for personaleforvaltningen 

inden for samtlige kommunens administrationsområder og at 

delegation af kompetence i personalesager til de stående udvalg hermed udelukkes, 

medens økonomiudvalget fortsat vil kunne overlade visse afgørelser til 

borgmesteren eller administrationen. Det vil dog næppe i alle tilfælde være 

naturligt at betragte borgmesterens afgørelser i personalesager som udslag af en 

delegation fra økonomiudvalget. Som daglig leder af administrationen træffer 

borgmesteren afgørelse i en række personalespørgsmål, og den nærmere afgrænsning 

af de personalemæssige beføjelser vil i vidt omfang afhænge af kommunalbestyrelsens 

beslutninger. Under sit kompetenceområde vil borgmesteren således 

sædvanligvis have ansættelse og afskedigelse af visse personalekategorier. 

Det sker i praksis ofte, at borgmesteren udtrykkeligt bemyndiges til at føre 

forhandlinger, f.eks. med personaleorganisationer. 

Der kan også i forbindelse med økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af 

kommunens kasse- og regnskabsvæsen foretages delegation til borgmesteren i 

hans egenskab af formand for økonomiudvalget. Det samme gælder i forbindelse 

med den umiddelbare forvaltning, der ved normalstyrelsesvedtægtens § 10, stk. 5, 

er henlagt til økonomiudvalget, altså køb, salg og pantsætning af fast ejendom 

samt beskæftigelsesmæssige, erhvervsmæssige og lignende spørgsmål. 

Det kan ikke antages, at økonomiudvalget kan henlægge beslutningsret til 

borgmesteren i dennes egenskab af leder af det kommunale administrationsapparat, 

jfr. om den tilsvarende begrænsning i de stående udvalgs delegationsmuligheder 

…”. 

Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 134, efter omtalen af styrelseslovens 

§ 31, stk. 1: 

”Det må bemærkes, at borgmesteren er formand for økonomiudvalget, og at han i 

denne egenskab kan have bemyndigelse fra økonomiudvalget til at træffe afgørelse 

i sager på dettes vegne. Det vil ikke være usandsynligt, at borgmesterens beføjelse 

til at optræde på økonomiudvalgets vegne i praksis vil være betydelig videregående 

end hans beføjelse til at optræde på kommunalbestyrelsens vegne. 1 ” 

1 Note i det citerede: ”Jfr. Preben Espersen, Delegation, s. 107f”. 

- 27 -

5.2.1.6. Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv. 

Borgmesterens rolle som øverste daglige leder af kommunens administration og koordinator 

af udvalgenes virksomhed mv. efter styrelseslovens § 31 er karakteriseret ved, at borgmesteren 

bærer det overordnede ansvar i forhold til byrådet. 

Det kan omvendt ikke forudsættes, at han personligt udfører eller kan udføre alle de 

ledelsesopgaver, han bærer ansvaret for. 

Af borgmesterens overordnede ansvar i forhold til byrådet følger bl.a., at henvendelse fra 

byrådsmedlemmer til administrationen må foregå via borgmesteren eller med dennes sam- 

tykke. 

Positivt afgrænset antages det, at borgmesteren som øverste daglige leder og koordinator af 

udvalgenes virksomhed har adgang til at føre tilsyn med alle dele af den kommunale 

forvaltning og herunder kan kræve oplysninger og adgang til at gennemse konkrete sager. 

Negativt afgrænset giver borgmesterens stilling og rettigheder efter styrelseslovens § 31, stk. 

2, ham ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indholdsmæssige afgørelse ud over 

den, som han har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, med hensyn til hastende og utvivlsomme 

sager, jf. ovenfor, og den som i begrænset omfang tilkommer ham som formand for 

økonomiudvalget. 1 

Borgmesteren kan således i almindelighed ikke give de ansatte instruks om, hvorledes sagerne 

skal afgøres, og kan heller ikke give direktiver med hensyn til beslutning om konkrete 

sagsbehandlingsskridt såsom afgørelse om ansattes habilitet i forhold til en sag, spørgsmål om 

indhentelse af udtalelser og fremsendelse af oplysninger til partshøring eller spørgsmål om 

meddelelse af aktindsigt. Borgmesteren kan heller ikke som øverste daglige leder omgøre 

administrative afgørelser. 2 Dette vil kun være tilfældet, hvis borgmesteren er kompetent hertil 

i sin egenskab af formand for byrådet eller økonomiudvalget. 

1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93, og Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltning, 

1988, side 128f. 

2 Lovkommentaren, 2010, side 261. 

- 28 -

Det er byrådets ansvar at drage omsorg for indretningen af kommunens administration og 

fastsætte regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale, jf. § 17, stk. 6. Borg- 

mesteren skal sørge for, at den kommunale administrations enkelte afdelinger er bemandet på 

en sådan måde, at de har mulighed for at løse deres opgaver, og fører tjenstligt tilsyn med 

administrationens arbejde. 1 

Borgmesteren har som øverste daglige leder heller ikke ansvar for det materielle indhold af de 

stående udvalgs indstillinger og beslutninger, idet der ikke tilkommer borgmesteren nogen 

instruktionsbeføjelse eller omgørelsesret med hensyn til de indholdsmæssige spørgsmål, der 

hører under udvalget. Han kan heller ikke beslutte, hvilke indstillinger forvaltningen skal give 

til et stående udvalg. 2 

Borgmesteren kan efter § 31a standse behandlingen af en sag, der hører under et udvalg, ved 

at pålægge udvalget at indbringe den for byrådet (indgrebsret eller standsningsret). Det gælder 

også sager, der behandles af administrationen under et udvalg, og antages ligeledes at gælde 

for sager der efter byrådets beslutning er delegeret til administrationen. 3 Borgmesterens 

indgrebsret kan også i visse tilfælde udøves over for byrådets beslutninger. 4 

Om en generel bemyndigelse til borgmesteren efter rollen som øverste daglige leder skriver 

Erik Harder i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132: 

”Ud fra en almindelig hierarkisk tankegang skulle man nu forvente, at 

borgmesteren var udstyret med bemyndigelse til at træffe beslutninger på 

kommunalbestyrelsens vegne imellem møderne. En sådan almindelig bemyndigelse 

kan en kommunalbestyrelse ikke give sin formand, fordi kompetencen til 

at afgøre sager, der ikke afgøres i kommunalbestyrelsen, ifølge styrelsesloven er 

tillagt udvalgene, og sager, der har en sådan rækkevidde, at de ikke kan afgøres på 

udvalgsplan, er til gengæld så betydelige, at de må medtages i kommunalbestyrelsen. 

Det er derfor at betragte som en teoretisk sikkerhedsventil, når 

styrelsesloven har indføjet en legal bemyndigelse for borgmesteren til i visse 

situationer at afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne. Bestemmelsen siger i 

sin enkelthed, at formanden på kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre sager, 

som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl (Stl. § 31, stk. 1). Det 

1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93, og lovkommentaren 2010, side 264, 4. afsnit, om 

afhjælpning af mangler ved den kommunale administration. 

2 Lovkommentaren, 2010, side 263-264. 

3 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93. 

4 Lovkommentaren, 2010, side 263, hvor der som eksempel nævnes, at borgmesteren bliver opmærksom på, at 

beslutningen lider af åbenlyse mangler, eller at udførelse af beslutningen vil kunne påføre byrådet et erstatningsansvar. 

- 29 -

er imidlertid forbundet med vanskeligheder at anvise denne bemyndigelsesregel et 

praktisk anvendelsesområde.” 1 

Erik Harder skriver videre side 137: 

”Borgmesterens stilling som leder af kommunens administration giver ham ingen 

selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i de sager, der er til behandling 

inden for organisationens rammer, og et udvalg kan ikke på egen hånd og uden 

kommunalbestyrelsens beslutning overdrage afgørelsen af sager under dets 

område til borgmesteren i hans egenskab af administrationsleder. Han kan heller 

ikke påberåbe sig styrelsesloven til støtte for, at spørgsmål vedrørende det 

kommunale personale kan behandles af ham uden om vedkommende udvalg. Om 

det er tilfældet, må helt afhænge af den organisationsstruktur, som kommunalbestyrelsen 

har fastlagt. Det er således i det hele taget kommunalbestyrelsen, der 

fastlægger de administrative ledelsesforhold i kommunen, ...” 

Det bemærkes, at styrelsesloven ved undersøgelsesperiodens start indeholdt følgende 

bestemmelse i § 31, stk. 3: ”Formanden har den umiddelbare forvaltning af de anliggender, 

som ikke er henlagt til udvalg m.v.” Bestemmelsen havde ikke praktisk betydning, idet alle 

kommunale anliggender skal være henlagt til udvalg, jf. § 17, stk. 1. 2 

Det hedder i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal Forvaltning 2003, side 152f, om 

borgmesterens rolle som øverste daglige leder bl.a.: 3 

”Det er vigtigt at understrege, at borgmesteren i denne rolle skal betragtes som 

repræsentant for kommunalbestyrelsen eller dens flertal - også hvis han i en sag 

ikke hører til flertallet. Tanken er ikke, at han skal have særlige politiske 

privilegier og ad den vej kunne gennemføre sine politiske mål uden om 

kommunalbestyrelsen; vil han forfølge disse mål - og det er hans gode ret som 

politiker - må han som andre medlemmer skabe et flertal for dem i kommunalbestyrelsen 

eller det udvalg, som det pågældende emne hører under. 

For at kunne løse disse sine udførende opgaver både kan og bør han være i tæt 

kontakt med kommunens administrative ledelse. Kun derved kan han følge 

tilfredsstillende med i, hvad der sker. Herved har han de facto en betydelig 

påvirkningsmulighed, som normalt rækker langt ud over den, andre kommunalbestyrelsesmedlemmer 

kan skaffe sig. Men principielt handler han - loyalt - på 

kommunalbestyrelsens vegne i løsning af sin opgave som øverste daglige ledelse. 

Borgmesteren skal interessere sig for, at administrationen fungerer godt. 

1 Jf. fortsat referat i næste afsnit. 

2 Lovbekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 1990. Ophævet ved lov nr. 259 af 6. maj 1993. Se lovkommentaren, 

2010, side 256, og Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 137. 

3 Jf. i øvrigt afsnit 5.2.3.1. med citat af samme forfatteres fremstilling fra 1997. 

- 30 -

Som eksempler på, hvad borgmesteren skal interessere sig for som øverste daglige 

leder, kan nævnes lokaleforhold (fordeling, indretning, pressens adgang m.m.), 

personaleforhold, sagsbehandling, sagernes ekspedition (poståbning, journalisering, 

ekspeditionstider m.m.) og bevillingsmæssig dækning for udgifter og 

indtægter. 

I praksis vil borgmesteren overlade store dele af den daglige ledelse til 

kommunaldirektøren og cheferne for de enkelte forvaltninger. Der er fri adgang til 

at delegere ledelsesopgaverne nedad i systemet, men borgmesteren kan til enhver 

tid føre tilsyn, kræve oplysninger, fastsætte generelle retningslinjer eller give 

konkrete instrukser. Og over for kommunalbestyrelsen bærer han ansvaret for de 

ansattes virksomhed, også selvom en opgave er delegeret til medarbejdere. 

Han kan naturligvis blive opmærksom på sager, som han vil forlange kommer i 

kommunalbestyrelsen, men borgmesteren kan ikke selv blande sig i afgørelsernes 

indhold, f.eks. om byggetilladelser, specialundervisning, miljøforhold, og hvad 

man ellers arbejder med i de forskellige afdelinger. Finder han, at sådanne sager 

skal behandles politisk, må han tage initiativ til, at de kommer på en dagsorden.” 

Af Forvaltningsret af Gammeltoft-Hansen m.fl., 2002, 2. udgave, side 664ff, fremgår 

følgende: 1 

“At borgmesteren er øverste daglige leder af administrationen, medfører at 

borgmesteren skal sikre at forvaltningen fungerer effektivt og efter hensigtsmæssige 

procedurer, men det indebærer ikke at afgørelser der er delegeret til 

forvaltningen, kan træffes af borgmesteren. Ligeledes kan borgmesteren ikke i 

kraft af sin stilling som formand for kommunalbestyrelsen træffe afgørelser på 

kommunalbestyrelsens vegne, bortset fra at borgmesteren er tillagt en beføjelse til 

på kommunalbestyrelsens vegne at afgøre sager som ikke tåler opsættelse eller 

ikke giver anledning til tvivl, jf. § 31, stk. 1.” 

Af lovkommentaren 2010, side 263-264, fremgår følgende: 2 

“Som den øverste daglige leder af forvaltningen har borgmesteren ansvaret for 

sagerne ekspedition, men ikke ansvaret for det materielle indhold af de stående 

udvalgs indstillinger og beslutninger, idet der ikke tilkommer borgmesteren nogen 

instruktionsbeføjelse eller omgørelsesret med hensyn til indholdsmæssige spørgsmål, 

som hører under udvalgene. En borgmester kan således ikke i sin egenskab af 

øverste daglige leder af kommunens administration beslutte, hvilken indstilling 

forvaltningen skal afgive til et stående udvalg.” 

Det fremgår af referat af Indenrigsministeriets skrivelse af 28. april 1998 bl.a.: 3 

1 176-33,f22,b69 

2 Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side 148-149. 

3 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998 under 98.1.2. 

- 31 -

”Udtalt, at indgrebsretten i den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, giver 

borgmesteren ret til at gribe ind på et hvilket som helst tidspunkt fra en sags 

opståen til den eventuelle beslutnings udførelse. Retten omfatter enhver ”under et 

udvalgs myndighedsområde hørende sag”, uanset om den skal videre til kommunalbestyrelsen, 

skal afgøres i udvalget, kan afgøres af udvalgsformanden, jf. 

styrelseslovens § 22, eller efter delegation kan afgøres af administrationen. 

Når indgrebsretten er udøvet, kan en afgørelse i sagen kun træffes af kommunalbestyrelsen. 

Det påhviler derfor udvalget straks at forelægge sagen for kommunalbestyrelsen. 

Sagen skal altså, uanset på hvilket stadium i behandlingen den 

er standset, passere vedkommende udvalg og tillige økonomiudvalget, såfremt 

sagen vedrører dettes sagområde. 

Indgrebsretten er som udgangspunkt en rettighed. Det antages dog, at borgmesteren 

i visse tilfælde kan have pligt til at standse behandlingen af en sag, f.eks. 

hvis det er hans eneste mulighed for at opfylde sine forpligtelser.” 

5.2.1.7. Borgmesterens underskrift 

Efter styrelseslovens § 32 skal borgmesteren eller viceborgmesteren underskrive dokumenter 

om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser. 

Underskriften sker i forening med en hertil af byrådet bemyndiget. Bestemmelsen vedrører 

alene, hvem der er legitimeret til at tegne kommunen. Den regulerer således ikke beslut- 

ningskompetencen. 

En særlig problemstilling knytter sig til i hvilket omfang, borgmesteren herudover under- 

skriver dokumenter og udgående breve. Borgmesteren kan kræve at få forelagt ethvert 

udgående brev til underskrift. Det kan ske med henblik på, at borgmesteren kan udøve sin 

indgrebsret og standse et udvalgs eller forvaltningens behandling af en sag, jf. § 31a, stk. 3. 

Borgmesteren kan ikke selv herved omgøre en administrativ afgørelse. Der er ikke altid i 

praksis nogen skarp grænse mellem de formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen og 

egentlige indholdsmæssige forhold. 1 

5.2.2. Lovændringer 

I bind 3, kapitel 4.2.2.4., er omtalt lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om 

kommunernes styrelse. 

1 Det hedder i lovkommentaren, 2010, side 264: ”Hvis borgmesteren mener, at administrationen eller et udvalg 

er ved at afgøre en sag på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. i strid med, hvad et flertal i kommunalbestyrelsen 

ønsker, kan borgmesteren benytte indgrebsretten.” 

- 32 -

Ved loven indføjedes bl.a. de ovenfor omtalte bestemmelser i styrelseslovens § 31, stk. 2, om 

borgmesterens pligt til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet på kommunal- 

bestyrelsens vegne, hjemlen i § 41, stk. 2, til i lånebekendtgørelsen at fastsætte bestemmelse 

om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for 

kommunen, skal træffes af byrådet (delegationsforbud) og bestemmelserne i § 50a, stk. 2, 2. 

og 3. punktum, om det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en beslutning, der strider 

mod lovgivningen, ud af kraft. 

5.2.3. Information og uddannelse 

Som beskrevet i bind 3, kapitel 4.2.2.6. og 4.3.3. tillægger kommissionen det betydning at 

undersøge, hvilken information og uddannelse der er givet byrådsmedlemmerne. 

5.2.3.1. Kommunalt Folkestyre 

Fra litteraturen benyttet på Den Kommunale Højskole i undersøgelsesperioden henvises 

navnlig til Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunalt Folkestyre (1997). 1 Det hedder side 

202-204 bl.a.: 

”Det er et kendetegn for kommunestyret, at de politiske afgørelser træffes i møder 

i kommunalbestyrelse og udvalg. Det sikrer, at der kan stilles spørgsmål, at 

meningerne kan brydes, og at mindretal ikke holdes udenfor. Derfor er det 

begrænset, hvad formanden kan afgøre på egen hånd. 

Hastende og utvivlsomme sager 

Borgmesteren kan dog afgøre sager, hvor der ikke er nogen tvivl (§ 31, stk. 1). 

Det er ikke nok, at borgmesteren er sikker på, at han har et flertal bag sig. Det 

afgørende er, at sagen kun kan afgøres på én måde, fordi den er entydigt 

lovbestemt eller må følge en fast praksis i kommunen. Desuden kan borgmesteren 

afgøre sager, der haster så meget, at de ikke kan afvente næste møde (§ 31, stk. 1). 

Det kan komme på tale i sjældne tilfælde, hvor der nødvendigvis må handles her 

og nu. Både i de utvivlsomme sager og hastesagerne handler borgmesteren på 

kommunalbestyrelsens vegne. Så han er selvsagt ikke frit stillet. Bevillinger kan 

han ikke give, uanset hvor hastende eller utvivlsomme de måtte forekomme ham 

(afsnit 10.1). 

1 Udgivet af Den Kommunale Højskole (3. udgave., 1. oplag 1997). I forordet hedder det bl.a.: ”Den 

Kommunale Højskole i Danmark har taget initiativet til denne bog, der vil indgå som grundbog i de kurser, 

kommuneforeningerne afholder for nyvalgte kommunalpolitikere. Det er tredje gang, vi skriver grundbogen, og 

der er ud over den nødvendige ajourføring foretaget en gennemgribende bearbejdning. … Bogen handler om de 

overordnede rammer for kommunestyret og de spilleregler, der gælder for kommunalpolitikerne.” (65-19). 

- 33 -

Borgmesterens ret til at afgøre rutinesager og hastesager gælder også økonomiudvalgssager 

(§ 22, stk. 2); men ikke sager, der hører hjemme i andre udvalg. 

Her ligger kompetencen hos udvalgsformanden, eventuelt i samarbejde med 

borgmesteren … 

Delegation til borgmesteren 

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at borgmesteren kan afgøre andre sager på 

kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan f.eks. gives en bemyndigelse 

til at afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af kommunalbestyrelsen. 

Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves enighed i kommunalbestyrelsen 

for at delegere afgørelser til borgmesteren. Med samme begrænsninger 

kan økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse. 

… 

Øverste daglige leder af administrationen 

… 

Borgmesteren skal i den sammenhæng interessere sig for, at administrationen 

fungerer godt. Som eksempler på, hvad borgmesteren som øverste daglige leder 

har ansvaret for, kan nævnes: lokaleforhold (fordeling, indretning, pressens 

adgang m.m.), personaleforhold, sagsbehandling, poståbning, journalisering, 

ekspeditionstider og bevillingsmæssig dækning for udgifter og indtægter. Borgmesteren 

har også ansvaret for, at beslutninger i kommunalbestyrelse, udvalg og 

forvaltninger bliver ekspederet, og at det sker i rette tid og på en ordentlig måde. 

I praksis vil borgmesteren overlade store dele af den daglige ledelse til kommunaldirektøren 

og cheferne for de enkelte forvaltninger. Der er fri adgang til at 

delegere ledelsesopgaverne nedad i systemet, men borgmesteren kan til enhver tid 

føre tilsyn, kræve oplysninger og give generelle eller konkrete instrukser. Og han 

bærer ansvaret, hvis det glipper. 

Som daglig leder skal han derimod ikke beskæftige sig med indholdet i de enkelte 

sager i fagforvaltninger og udvalg. Han kan naturligvis blive opmærksom på 

sager, som han vil forlange kommer i kommunalbestyrelsen. Men borgmesteren 

må ikke bruge disse beføjelser til at blande sig i afgørelsernes indhold, f.eks. om 

byggetilladelser, specialundervisning, miljøforhold, og hvad man ellers arbejder 

med i de forskellige afdelinger. Det indholdsmæssige hører under vedkommende 

udvalg, eventuelt kommunalbestyrelsen. 

Som øverste daglige leder har borgmesteren også ansvaret for, at de øvrige 

kommunalpolitikere kan få de informationer, som de har ret til. Borgmesteren må 

sørge for, at service til politikerne, f.eks. fotokopiering, pc-opkobling derhjemme 

og sekretærhjælp ydes efter retningslinjer, der stiller alle lige. 

Repræsentation 

Borgmesteren repræsenterer kommunen i mange sammenhænge, f.eks. ved 

møder, receptioner og udtalelser til pressen. Han fører undertiden forhandlinger 

eller sonderinger udadtil, også uden at vedkommende emne forud har været 

- 34 -

ehandlet i kommunens politiske organer. Ellers kunne intet ske; bl.a. retter 

mange henvendelse til borgmesteren i den - berettigede - forventning, at han 

tegner kommunen, og at de altså kan regne med hans tilsagn. Det er så op til 

borgmesteren at sørge for at have dækning for sine tilsagn og lade være med at 

forpligte kommunen længere, end han har fået beføjelse til.” 

5.2.3.2. Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer 

Den Kommunale Højskole udgav i oktober 1997 på baggrund af bl.a. erfaringer fra højskolens 

kurser i ”Ledelse for borgmestre” og efter bidrag fra ministre og borgmestre bogen 

”Borgmesteren - Ledelse og erfaring.” 1 

Det hedder i bogens kapitel 2 om den politiske ledelsesopgave bl.a.: 

”Borgmesteren er “borgernes mester” og således principielt valgt af borgerne til at 

sikre den fornødne politiske ledelse af kommunen. En opgave, borgmesteren 

naturligvis ikke kan varetage alene, men som må udføres i et snævert samspil med 

det “sekretariat” nemlig administrationen, som kommunalbestyrelsen har ansat til 

at varetage den daglige driftsopgave og til at omsætte de politiske mål i handling. 

Borgmesteren er et centrum for rigtig mange mennesker og må sørge for at være i 

nær kontakt med kommunens borgere, erhvervsliv, medarbejdere og politiske 

partier. For det er gennem denne kontakt, at politiske mål forstås og realiseres. 

Nogle vil mene, at opgaven er umulig - “man kan ikke være i kontakt med så 

mange mennesker”. Opgaven må deles på flere. Når budskabet er formuleret så 

klart og måske unuanceret, er det for at skabe opmærksomhed om “synlighed og 

tilstedeværelse”, som er borgmesterens allervigtigste ledelsesværktøj. Det er 

gennem påvirkning af holdninger, gennem egen stil og adfærd, gennem de 

normer, man står for, og den arbejdsstil, man praktiserer, at respekt vindes og mål 

opfyldes. - Det er ikke gennem et forsøg på daglig administration og detailstyring 

på enkeltsager. 

Systemets mand? 

Borgmesteren er ikke systemets mand, men systemets vogter, og skal derfor også 

give den enkelte borger mulighed for at komme uden om bureaukratiet. Borgeren 

skal føle, at der er adgang til politikerne, at også borgmesteren ser kritisk på 

kommunen udefra: fremmes eller hæmmes de forventninger, en borger med rette 

kan have til den pågældende forvaltning eller institution. 

1 65-17. Ifølge forordet er bogens 1. del (kapitlerne 1-3) skrevet af konsulenter fra KL ud fra deres erfaringer 

med rådgivning og undervisning i kommunale forhold. I bogens 2. del er der en række essays skrevet af ministre 

og borgmestre, herunder Thorkild Simonsen (S): ”Borgmesteren - administrator eller politiker”, Hanne 

Falkensteen (C): ”God borgmesteradfærd” og Erik Fabrin (V): ”Borgmesteren som leder - hvordan bruger jeg 

min tid?” 

- 35 -

Jf. den kommunale styrelseslov er borgmesteren formand for kommunalbestyrelsen 

og økonomiudvalget. Borgmesteren er desuden den politisk ansvarlige 

for den kommunale administration. Borgmesteren er dermed på den ene side 

“bestyrelsesformand” og på den anden side ansvarlig for den daglige drift af 

kommunen. Nogle kunne fristes til - måske i magtens rus - at udnytte denne 

situation politisk ved at gennemtrumfe beslutninger og glemme værdien af 

politisk konsensus samt nødvendigheden af korrekt administration og myndighedsudøvelse. 

… 

Borgmester for det samlede byråd 

Du er ikke borgmester for dit parti, men for det samlede byråd. Med andre ord er 

det en væsentlig opgave at “samle” byrådet om vigtige spørgsmål, at få de 

politiske udvalg til at arbejde for byrådets fælles interesser, at skabe rum for 

uenighed og dialog mellem byrådets medlemmer, mellem udvalg og mellem 

politiske partier, at skabe spilleregler eller kutyme for samspillet mellem kommunens 

medarbejdere og byrådets medlemmer og ikke mindst medvirke til 

åbenhed og en fordomsfri meningsudveksling mellem medarbejdere og politikere 

og mellem politikere og borgere. 

… 

Et af de mere kontroversielle spørgsmål mellem politikere og embedsmænd opstår 

undertiden, når skillelinien mellem det at være en servicevirksomhed og det at 

være myndighed skal trækkes. Her spiller borgmesteren en ikke ubetydelig rolle. 

Forvaltningen vil være dårligt hjulpet, hvis borgmesteren ikke anerkender, at 

opgaven som myndighed også er vigtig af hensyn til borgernes tarv og retssikkerhed. 

Eller rettere sagt, borgmesteren må bakke forvaltningsapparatet op i, at 

lovgivningen undertiden sætter grænser for muligheden af individuelle og/eller 

politiske hensyn. 

Arbejdsdelingen med andre 

… 

I forhold til udvalgene har borgmesteren ifølge styrelsesloven ret til at overvære 

disses møder men uden stemmeret. Ligesom borgmesteren af hensyn til helheden 

kan sammenkalde medlemmerne fra to eller flere udvalg til drøftelse af sager med 

fælles interesse og i øvrigt skriftligt standse behandlingen af en sag i et udvalg ved 

at pålægge udvalget at indbringe sagen for den samlede kommunalbestyrelse. 

Sidstnævnte gælder dog ikke sager, hvor afgørelsen ved lovgivningen er henlagt 

til udvalget. 

Borgmesteren kan således ikke pålægge et udvalg at optage en sag på udvalgets 

dagsorden, ligesom borgmesteren ikke har kompetence til på kommunalbestyrelsens 

vegne at træffe beslutning i sager, hvis kompetence er henlagt til et udvalg. 

Borgmesterens ret til at træffe afgørelse i sager af uopsættelig karakter vedrører 

således alene sager, hvor afgørelseskompetencen er henlagt enten til økonomiudvalget, 

som han/hun er formand for, eller til den samlede kommunalbestyrelse. 

… 

- 36 -

Bureaukrati er ikke altid af det onde 

Som afslutning bør nævnes, at kommunen som ofte er en af kommunens allerstørste 

virksomheder. Dvs. at man som borgmester bør udvise forståelse for, at et 

vist bureaukrati i de kommunale beslutninger undertiden er nødvendigt, ligesom 

kommandovejene i udgangssituationen bør respekteres af hensyn til den gensidige 

loyalitet mellem det politiske og det administrative ledelsesniveau. Kortsluttes 

denne uskrevne regel, svækkes den administrative ledelse og beslutningsdygtigheden 

på sigt.” 

I kapitel 3 om den administrative ledelsesopgave hedder det bl.a.: 

”Der er i litteraturen og diskussionerne flere bud på arbejds- og rollefordelingen 

mellem det politiske og det administrative niveau. Generelt kan siges, at 

politikernes rolle er ud fra de holdninger, visioner og værdier, de hver især 

repræsenterer, at fastsætte og fordele værdierne i kommunen, og via deres arbejde 

søge at øve størst mulig indflydelse på dette. Med andre ord: politikerne - og 

borgmesteren - er valgt ud fra deres (og evt. deres partis) værdier og visioner og 

holdning til, hvilke fælles ydelser der skal stilles til rådighed for indbyggerne i 

kommunen, og hvordan disse ydelser skal finansieres. 

Den administrative rolle og opgave er at udføre og gennemføre de politisk 

vedtagne holdninger, værdier og visioner så effektivt som muligt. Herudover har 

administrationen en væsentlig opgave i forbindelse med forberedelsen af sagerne 

til politisk behandling. Det er nemlig administrationen, der skal tilvejebringe det 

faglige grundlag og indhold i sagerne. Med andre ord skal administrationen sikre, 

at sagerne er fagligt korrekte, herunder at lovgivning, retspraksis m.v. er 

overholdt. Desuden stiller administrationens ansatte deres faglige viden til 

rådighed for politikerne, det gælder ingeniører, socialrådgivere, lærere, økonomer 

kontoruddannede osv. Det er på deres faglige vurderinger, politikerne træffer 

beslutning baseret på egne værdier og holdninger, ønsker om fordelinger, 

prioriteringer o.l. 

Hvor meget skal borgmesteren være inde i sagerne? 

… 

I princippet kan borgmesteren få henvendelser fra borgerne, erhvervsliv, øvrige 

politikere mfl. om hvilken som helst sag i administrationen. … 

En borgmester skal ikke være inde i alle sager 

… 

Konklusionen af ovenstående er, at borgmesteren skal være yderst opmærksom på 

ikke at blive administrativ sagsbehandler og på ikke at begynde at udstede 

borgerløfte der måske hverken er fagligt grundlag for eller politisk vilje til fra de 

øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer. 

… 

- 37 -

Borgmesterens rolle over for de øvrige ansatte 

… det er vigtigt, at borgmesteren ikke bliver “systemets mand” og glemmer sin 

rolle som ombudsmand for kommunens borgere. 

…” 

5.3. Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation 

I dette afsnit behandles borgmesterens handlinger på byrådets vegne efter bemyndigelse, 

herunder bemyndigelse til endeligt at afgøre sager (delegation). I andre tilfælde er borgmesterens 

adgang til at handle på byrådets vegne begrænset til formandsafgørelser i hastende 

og uopsættelige sager, jf. afsnit 5.2.1.2. Hertil kommer borgmesterens beføjelser efter 

delegation fra økonomiudvalget inden for udvalgets kompetence. 

Bemyndigelse til borgmesteren til at undersøge og forhandle på byrådets vegne er både 

sædvanlig og praktisk/nødvendig i forhold til kommunens muligheder for at agere. 

Kritikpunkter vedrører navnlig spørgsmål om, hvorvidt der i bemyndigelsen har ligget en 

tilstrækkelig klar hjemmel til også at indgå endelige aftaler, dvs. uden efterfølgende fore- 

læggelse for byrådet (uanset om der i aftalen er taget forbehold herom), eller om bemyndigelsen 

har været begrænset til at undersøge og forhandle vilkår for en aftale og evt. under- 

skrive en aftale med forbehold om og faktisk endelig godkendelse i byrådet. 

5.3.1. Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren 

En gennemgang af byrådsprotokollerne i undersøgelsesperioden viser, at bemyndigelser til 

borgmesteren og viceborgmesteren navnlig er givet i årene 1998 - 2002. Om oversigten 

nedenfor bemærkes, at 2003 alene omfatter perioden frem til undersøgelsesperiodens 

afslutning 6. august 2003. 

- 38 -

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1 

I det følgende sammendrages de bemyndigelser, der af byrådet er givet til borgmesteren og 

viceborgmesteren. Enkelte af disse sager omtales særskilt i afsnit 5.3.2. I øvrigt henvises til 

omtalen i de enkelte kapitler af de pågældende dispositioner. 

5.3.1.1. Pasningstilbud (1990) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. juni 1990 (pkt. 122) pasningstilbud ”primært for elever 

på 4. og 5. klassetrin” økonomiudvalgets indstilling med anbefaling af projektet under 

forudsætning af bl.a., at ”der føres drøftelser med relevante organisationer”. 1 I byrådsmøde 

den 15. august 1990 (pkt. 150) hedder det i sagsfremstillingen: 

”Byrådet bemyndigede på sit møde d. 6. juni d.å. borgmesteren til at forhandle pasningstilbuddene 

med organisationerne.” 2 

5.3.1.2. Edb til biblioteker (1991) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 3. april 1991 (pkt. 50) efter afholdt udbud, 3 

”at økonomiudvalget bemyndiger borgmesteren til at indgå kontrakt om levering 

af udstyr og programmel til et samlet beløb på kr. 1.113.000 kr. Der sigtes på at 

indgå kontrakt med Norsk Data, sekundært DDE. 

1 249-1,f1,b258 og 305-1,f1,b221 

2 249-1,f1,b214 

3 249-2,f1,b377 

4 

0 

3 

2 2 

3 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

- 39 - 

0 

11 

18 

10 

20 

10 

3

Budget og regnskab indstiller, at anlægsbevillingen finansieres af det i budgettet 

for 1991 optagne rådighedsbeløb på 1.140.000 kr.” 

5.3.1.3. Brandberedskab (1991) 

Byrådets flertal godkendte den 12. juni 1991 (pkt. 64) borgmesterens indstilling om, at beredskabskommissionen 

”bemyndiger ham til at færdigforhandle kontrakten” 

efter tilbud fra Falcks Redningskorps A/S på brandslukning i Farum Kommune. 1 Aftalen blev 

underskrevet den 17. juni 1991. 2 

5.3.1.4. Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. juni 1991 (pkt. 87) var kommunen tilbudt at købe 

ejendommen for 1,875 mio. kr. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at acceptere tilbudet, dog højst med en pris på 1.400.000 kr., idet 

det er af væsentlig betydning for kommunen at være ejer af denne ejendom for at 

kunne påvirke udviklingen i Midtbyen.” 

Efter borgmesterens forhandling med ejendommens ejere godkendte byrådets flertal på et 

ekstraordinært møde den 19. juni 1991, at ejendommen blev erhvervet for 1,7 mio. kr. 4 

Se i øvrigt afsnit 5.3.2.1. om tilsynssag vedrørende køb af fast ejendom i stationsområdet ved 

Farum Hovedgade. 

1 

249-2,b257-258. Mindretallet foreslog et fælleskommunalt brandvæsen. 

2 

302-24,b17f. Se bind 6, kapitel 9. 

3 

249-2,f1,b296. Efter sagsfremstillingen indstillede ”Budget og Regnskab” efter redegørelse om lånemuligheder, 

at købet finansieres af kassebeholdningen. 

4 

249-2,f1,b250. Mindretallet henviste til, at den planlagte projekteringstidsramme ikke gav mulighed for en 

rimelig borgerindflydelse. 

- 40 -

5.3.1.5. Udlicitering af driftsafdeling (1991) 

Byrådets flertal vedtog i møde den 4. december 1991 (pkt. 202) at udlicitere kommunens 

driftsafdeling vederørende drift og vedligeholdelse af grønne områder, stier, pladser og veje 

til Jydsk Rengøring A/S, og således at borgmesteren og formanden for teknisk udvalg 1 

”bemyndiges til at indgå endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S om 

overdragelse af disse arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af 

arbejdsopgaverne og en prissætning, således at aftalen kan træde i kraft pr. 

01.04.1992 for en 5-årig periode med mulighed for justeringer af omfanget af 

arbejdsopgaver i periodens løb.” 

Se i øvrigt afsnit 5.3.2.2. om tilsynsrådets behandling. 

5.3.1.6. Offentligt tilgængelige postlister (1993) 

Ifølge sagsfremstillingen til møde den 10. marts 1993 (pkt. 21) godkendte byrådet i sit møde 

den 20. januar 1993 vedrørende forslag fra SF om offentligt tilgængelige postlister indstilling 

om, at 2 

”Borgmesteren bemyndiges til at undersøge omkostninger og ressourceforbrug 

inden endelig vedtagelse af forslaget.” 

I byrådsmødet den 10. marts 1993 oplyste borgmesteren om omkostninger mv., hvorefter by- 

rådet vedtog forslaget enstemmigt. 

5.3.1.7. Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993) 

I sagsfremstillingen til møde den 18. august 1993 (pkt. 89) redegjordes for en rapport afgivet 

i august 1993 af et udvalg under Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt om fordeling og 

boligplacering af flygtninge i Frederiksborg Amt. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling 

fra borgmesteren om, 3 

”at han på det foreliggende grundlag bemyndiges til at indgå bindende aftale med 

de øvrige kommuner i Amtet, forudsat at der tilvejebringes et tilfredsstillende 

lovgrundlag for kommunernes mulighed for at gennemføre en frivillig, bindende 

aftale ved 1. gangsanvisning af boliger til flygtninge.” 

1 249-2,b16 (og 175-12,b65) 

2 249-4,f1,b45. Byrådspunktet ses ikke omtalt i protokollen under mødet den 20. januar 1993. 

3 249-4,f1,b197 

- 41 -

5.3.1.8. Salg af grund Gammelgårdsvej (1993) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. december 1993 (pkt. 212) indstilling om, at borgmeste- 

ren 1 

”bemyndiges til at træffe endelig aftale med køberne, herunder aftale om 

finansiering af eventuelle forureningsskader.” 

5.3.1.9. Ændring af rådhusets administrative organisation (1994) 

I sagsfremstillingen til møde den 13. september 1994 (pkt. 104) blev en foreslået ny 

organisation beskrevet. Byrådets flertal godkendte indstilling fra borgmesteren om, 2 

”at han bemyndiges til at færdiggøre den administrative ændring inden for 

ovennævnte rammer og at forhandle og indgå aftale med de involverede 

personaleorganisationer om de afledte cheflønninger, herunder eventuelle 

åremålstillæg.” 

5.3.1.10. Ansættelse af forvaltningschefer (1994) 

Byrådet godkendte den 8. november 1994 (pkt. 122) vedrørende ansøgninger efter opslag i 

Statstidende fra Hans Jørgen Brink, Joan Behrens og Jørgen Larsen indstillinger fra borgmesteren 

om, 3 

”at disse ansøgere ansættes i forvaltningschefstillingerne, således at økonomidirektøren 

ansættes på åremål og Fællesforvaltningschefen og Socialchefen med 

et års prøvetid. 

Borgmesteren indstiller endvidere, at han bemyndiges til at træffe aftale med 

personaleorganisationerne om de nærmere vilkår for åremålsansættelsen og om 

stillingernes endelige klassificering.” 

5.3.1.11. Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995) 

Byrådets flertal godkendte den 9. maj 1995 (pkt. 22) med bl.a. oplysning om kommunens 

udgift pr. barn indstilling om, at borgmesteren 4 

1 249-4,f1,b343 

2 249-5,f1,b268. Mindretallet A og SF ”kan ikke medvirke”. Hans Carl Nielsen henviste til ønske om, at 

stillingen som kommunaldirektør blev opslået og genbesat snarest. 

3 249-5,f1,b301. Hans Carl Nielsen havde dog bemærkninger om opslagsform og klassificering. 

4 249-6,f1,b48. Mindretallet henviste til normeringen mv på Mariehønen. 

- 42 -

”bemyndiges til på baggrund af drøftelser med Marie Kruses Skoles bestyrelse at 

indgå aftale om en fortsat åbning i Mariehønen.” 

5.3.1.12. Ansættelse af forvaltningschef (1995) 

Byrådets flertal godkendte den 15. august 1995 (pkt. 41) indstilling om ansættelse i stillingen 

som forvaltningschef, og således at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for ansættelsen efter forhandling 

med Danmarks Jurist- og økononomforbund.” 

5.3.1.13. Ændret administrativ struktur (1996) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. februar 1996 (pkt. 7) og 19. februar 1996 (pkt. 20) indstilling 

fra borgmesteren om, at han i forlængelse af en ændret udvalgsstruktur efter styrel- 

sesvedtægten 2 

”bemyndiges til at tilpasse den administrative struktur på Rådhuset til den 

ændrede udvalgsstruktur.” 

5.3.1.14. Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. februar 1996 (pkt. 18) efter sagsfremstilling med bl.a. 

redegørelse for finansiering indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at indgå en aftale med Hoffmann/Krüger-Farum A/S om 

udbygningen af renseanlægget ud fra de ovennævnte forudsætninger.” 

5.3.1.15. Fredtofteparken (1996) 

Ifølge sagsfremstillingen til møde den 10. september 1996 (pkt. 104) gav byrådet den 11. juni 

1996 følgende bemyndigelse: 4 

1 

249-6,f1,b83. Mindretallet havde bemærkninger om stillingsopslag. 

2 

249-7,f1,b12. Da forslaget vedrørte ændring af styrelsesvedtægten blev det behandlet i to møder. 

3 

249-7,f1,b29 

4 

249-7,f1,b179. Byrådsprotokollen for mødet den 11. juni 1996 (pkt. 71) indeholder ikke en formuleret bemyndigelse, 

men det fremgår af sagsfremstillingen, at til ”mødet vil der foreligge forslag til aftale med Boligselskabet 

Farumsødal om de nærmere vilkår for arealkøb m.m.” (249-7,f1,b125). 

- 43 -

”Byrådet har den 11. juni 1996 bemyndiget Borgmesteren til at færdiggøre aftalen 

med Boligselskabet Farumsødal om ombygning af plejehjemmet Fredtofteparken 

til ældreboliger ud fra det foreliggende oplæg. 

Borgmesteren vil på mødet orientere Byrådets medlemmer om det hidtidige 

forløb.” 

Det hedder under beslutning: 

”Borgmesterens redegørelse blev taget til efterretning, herunder at den selvejende 

institution Fredtofteparken har tilsluttet sig aftalen.” 

5.3.1.16. Telefoni (1998) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. maj 1998 (pkt. 113) 1 kunne kommunen 

”opnå betydelige besparelser ved at skifte til en anden teleoperatør og leverandør 

af Internet kommunikation. For at finde den mest økonomisk fordelagtige løsning 

vil kommunen forhandle med potentielle teleoperatører. Såfremt besparelserne på 

samtaler og abonnementer modsvarer leasingydelserne og vedligehold til et køb af 

nyt anlæg indstiller forvaltningen, at borgmesteren bemyndiges til at indgå 

kontrakter med teleleverandør og leverandør af telefonsystem.” 

Byrådet godkendte indstillingen enstemmigt. 

5.3.1.17. Rammeleasingaftale (1998) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. maj 1998 (pkt. 115) var der afholdt EU-udbud 

vedrørende indkøb af hardware og software i 1998. Beløb, der finansieres af rammeaftalen, 

”behandles på ØU”. Byrådet godkendte enstemmigt, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå den mest økonomiske fordelagtige rammeaftaler.” 

5.3.1.18. Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 26. juni 1998 (pkt. 133) havde byrådet tidligere vedtaget 

principbeslutning om at sende kommunens edb-anvendelse i EU-udbud. Der redegøres for de 

1 249-9,f1,b83 

2 249-9,f1,b85 

- 44 -

indkomne tilbud og med henvisning til bilag med en mere detaljeret beskrivelse af de 

økonomiske forhold. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at indgå kontrakten med Columbus IT Partner, CSC samt ændre 

på betalingsmønstret i den nuværende leasingaftale for den del, der vedrører 

betalingen af Columbus IT Partner.” 

5.3.1.19. Skolers vedligeholdelse mv. (1998) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 26. juni 1998 (pkt. 134) indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at undersøge mulighederne for at opnå forbedret vedligeholdelse/standard 

af kommunens skoler - eventuelt gennem salg.” 

5.3.1.20. Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. oktober 1998 (pkt. 159) indstilling om, at borgmeste- 

ren 3 

”bemyndiges til at undersøge muligheden for at flytte Skarnbassen med henblik 

på at etablere et idrætsfritidshjem/klub - evt. i samarbejde med Farum Boldklub.” 

Efter sagsfremstillingen til møde den 8. december 1998 (pkt. 183) tilbød Farum Boldklub at 

drive idrætsfritidshjem som en puljeordning i lighed med den aftale, der tænktes indgået med 

ISS, jf. afsnit 5.3.1.23. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 4 

”fortsat bemyndiges til at færdigforhandle aftale med Farum Boldklub om drift af 

idrætsfritidshjem.” 

Aftale blev indgået den 22. januar 1999. 5 

1 

249-9,f1,b125. Et mindretal kunne ”ikke medvirke på det foreliggende grundlag” (SF). Se i øvrigt bind 

9,kapitel 13. 

2 

249-9,f1,b126. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21. 

3 

249-9,f1,b167. Se i øvrigt bind 6, kapitel 9. 

4 249-9,f1,b218 

5 225-17,b72 

- 45 -

5.3.1.21. Hjemme pc til medarbejdere (1998) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. oktober 1998 (pkt. 161) efter sagsfremstilling og bilag 

med økonomisk overslag indstilling om, at borgmesteren efter rammeaftale vedrørende 

hjemme pc-ordning for medarbejdere 1 

”bemyndiges til at indgå aftale med Danadata” 

5.3.1.22. Køb af Furesøgård (1998) 

Byrådets flertal godkendte den 6. oktober 1998 (pkt. 167) indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at undersøge mulighederne for, at købe Furesøgård med henblik 

på blandt andet, at etablere en integreret institution, drevet af et privat firma.” 

Som nærmere beskrevet i bind 8, kapitel 12.3.2.7., blev købsaftale underskrevet af sælger den 

1. oktober 1998 og af borgmester Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens 

vegne den 20. oktober 1998 uden fornyet behandling i byrådet. 3 

5.3.1.23. Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998) 


”bemyndiges til at færdigforhandle en aftale med et privat firma om, at drive to 

institutioner i Farum kommune, under hensyntagen til gældende udbudsregler.” 

I sagsfremstillingen til møde den 8. december 1998 (pkt. 182) blev beskrevet en aftale om 

etablering og drift af institutioner efter puljeordning og privat klubordning på Furesøgård og 

Regnbuegrunden. Et flertal i byrådet godkendte på dette grundlag, at borgmesteren 5 

”bemyndiges fortsat til at færdiggøre forhandlingerne med ISS Juniorservice …”, 

ligesom borgmesteren efter indstillingen fra økonomiudvalget bemyndigedes til 6 

1 249-9,f1,b173 

2 249-9,f1,b182. Et mindretal anbefalede også bemyndigelsen med henblik på køb til institution, men tog forbehold 

for privat drift på det foreliggende grundlag (SF). Se bind 8, kapitel 12. 

3 223-73,b13ff. 

4 249-9,f1,b183. Mindretallet tog ”forbehold på det foreliggende grundlag” (SF). Se i øvrigt bind 6, kapitel 9. 

5 249-9,f1,b216. Mindretallet henviste bl.a. til manglende høringer, ønske om princippiel drøftelse om 

udlicitering af daginstitutionsdrift og til at udkast til aftale først blev kørt ud om aftenen før mødet (SF). 

6 305-9,f2,b96 

- 46 -

”at indhente finansieringstilbud herunder undersøge evt. salg af grund og 

bygninger.” 

Byrådet tog i et møde den 3. august 1999 (pkt. 92) til efterretning, at der efter ovennævnte 

bemyndigelser var indgået aftale med ISS-Juniorservice om driften af fritidshjemmet 

Mosehuset, fritidshjemmet Valmuen, fritids- og ungdomsklubben Regnbuen og fritidsklubben 

Furesøgård. 1 Samme dag godkendte et enigt byråd (pkt. 95) en indstilling om etablering af en 

institution på “Regnbuegrunden” til ISS-fritidshjemmet Valmuen, jf. afsnit 5.3.1.41. 

5.3.1.24. Skolelandbrug (1998) 


”bemyndiges til at undersøge mulighederne for at Skolelandbruget flyttes til andre 

og bedre arealer og at der derved frigøres areal i byzonen.” 

5.3.1.25. Sprogskole mv. (1998) 

Byrådets flertal godkendte den 8. december 1998 (pkt. 180) til brug for ny sprogskole i Farum 

indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til, at indgå lejeaftale med Codan Ejendomme A/S.” 

5.3.1.26. Nye møbler og inventar (1998) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. december 1998 (pkt. 181) indstilling om, at borgmesteren 

”bemyndiges til at træffe aftale om … indkøb inden for en anlægsramme på 10 

mio. kr.” 

af møbler og inventar til bl.a. kommunens skoler, daginstitutioner, rådhuset og kulturhuset 

med henblik på at sikre en ensartet høj ergonomisk standard. 4 

1 337-1,f2,b154 

2 249-9,f1,b184. Mindretallet kunne ”ikke medvirke” (SF). 

3 249-9,f1,b214 

4 249-9,f1,b215 

- 47 -

Som nærmere beskrevet i bind 7, kapitel 11.3.2.13., leverede Kinnarps A/S frem til juni 2000 

nye møbler til skolerne for i alt ca. 12,6 mio. kr. 1 

5.3.1.27. Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 18. januar 1999 (pkt. 2) havde revisionsfirmaet Deloitte 

& Touche ”tilbudt at leje et antal etagemeter, på vilkår efter nærmere aftale” i kommunens 

lejemål med Farum Centrum A/S (Codan). Byrådet godkendte enstemmigt, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå lejeaftale.” 

5.3.1.28. Nyt stadion (1999) 

Byrådets flertal godkendte den 18. januar 1999 (pkt. 3) efter økonomiudvalget anbefaling af, 

at tilbud fra Hoffmann og Sønner sammen med FIH accepteredes, indstilling om, at borgme- 

steren 3 

”bemyndiges til at optage forhandling og indgå aftale med den valgte tilbudsgiver”. 

5.3.1.29. Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 10) var der efter udbudsannonce 

modtaget ét tilbud med bl.a. tilbagekøbsret for kommunen til nedskreven værdi efter max. 30 

år. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 4 

”optager forhandling om at afhænde bygningerne og evt. at sælge det tilhørende 

grundareal til tilbudsgiveren på de udbudte vilkår, således at Byrådet i sit møde 

den 9. marts 1999 kan få forelagt endeligt tilbud til beslutning.” 

I byrådets møde den 9. marts 1999 (pkt. 21) godkendte flertallet aftalen (med FIH). 5 

1 

223-17,f2,b75 og 250-7,b6 

2 

337-1,f1,b9 

3 

337-1,f1,b10. Mindretallet fandt henholdsvis ikke Farum befolknings behov for en udvidelse af stadion og de 

langsigtede økonomiske fordele ved et salg dokumenteret (SF) og forberedelsestiden utilstrækkelig (A). Se bind 

7, kapitel 10. 

4 

337-1,f1,b25. Mindretallet kunne henholdsvis ”ikke medvirke” (Lis Jakobsen) eller tog forbehold for høringssvar 

til lokalplan (SF). 

5 

337-1,f1,b41. Mindretallet ønskede en skriftlig redegørelse for de økonomiske konsekvenser (SF). Se i øvrigt 

bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21. 

- 48 -

5.3.1.30. Salg af Furesø Fritidsgård (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 11) var der efter udbudsannonce 

modtaget ét tilbud med bl.a. tilbagekøbsret for kommunen til nedskreven værdi efter max. 30 

år. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1 

”optager forhandling om at afhænde bygningerne og evt. at sælge det tilhørende 

grundareal til tilbudsgiveren på de udbudte vilkår, således at Byrådet i sit møde 

den 9. marts 1999 kan få forelagt endeligt tilbud til beslutning.” 

I byrådets møde den 9. marts 1999 (pkt. 22) godkendte flertallet aftalen (med FIH). 2 

5.3.1.31. Betalingsformidlingsudbud (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 12) skulle der indbydes til lukket 

licitation mellem fire pengeinstitutter om opgaven med at håndtere ud- og indbetalinger i 

forbindelse med at kommunens edb-systemer blev omlagt i Columbus projektet. Byrådet 

godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at sende betalingsformidling i udbud samt herefter forhandle og 

indgå kontrakt med den af betalingsformidlerne økonomisk mest fordelagtige.” 

Der blev indgået aftale med BG-Bank. 

5.3.1.32. Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. juni 1999 (pkt 64) med henblik på sikring af fremtidig 

anvendelse, at borgmesteren 4 

”bemyndiges til at købe denne ejendom …” 

1 

337-1,f1,b26. Mindretallet tog forbehold for høringssvar til lokalplan (SF). 

2 

337-1,f1,b42. Mindretallet ønskede en skriftlig redegørelse for de økonomiske konsekvenser (SF). Se i øvrigt 

bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21. 

3 


4 

337-1,f1,b96. Der henvistes i sagsfremstillingen til byrådets beslutning 11. maj 1999 (pkt. 37) om at erhverve 

forkøbsret til grunden. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

- 49 -

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. oktober 1999 (pkt. 135) var der nu indgået ”aftale 

med ejeren om kommunens evt. køb af ejendommen.” Byrådet tiltrådte enstemmigt købet til 

den tilbudte pris. 1 

5.3.1.33. Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. juni 1999 (pkt. 65) med henblik på sikring af fremtidig 

anvendelse, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at købe disse ejendomme …”. 

5.3.1.34. Køb af Farum Kaserne (1) (1999) 

Efter sagsfremstillingen til mødet den 8. juni 1999 (pkt. 66) ville det netop indgåede forsvarforlig 

indebære, at Farum Kaserne nedlægges. Efter økonomiudvalgets anbefaling, således at 

udvalget blev inddraget i den videre planlægning, godkendte byrådet enstemmigt, at borg- 

mesteren 3 

”bemyndiges til at indgå forhandling med Staten (Forsvarsministeriet/ 

Finansministeriet) om køb af Farum Kaserne 

… 

bemyndiges til at indgå i konkret forhandling om videreudlejning/videresalg til 

andet brug.” 

5.3.1.35. Drift af Farum Park (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 67) med omtale af FIH-aftalen skulle 

der efter udbud oprettes en fremleje-/forpagtningsaftale mellem kommunen og en lejer om 

den daglige drift. Byrådet godkendte enstemmigt, at viceborgmester Per Edrén blev givet 4 

”bemyndigelse til at afslutte sagen på kommunens vegne” 

1 

337-1,f1,b195 

2 


3 

337-1,f1,b98 

4 

337-1,f1,b99. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog ikke i byrådets behandling af 

punktet. Se i øvrigt 5.4. om habilitet og bind 7, kapitel 10. 

- 50 -

Sagen blev behandlet igen i møde den 3. august 1999 (pkt. 101). Det hedder i sagsfrem- 

stillingen: 1 

”På baggrund af den bemyndigelse der blev givet 1. viceborgmester Per Edrén på 

byrådsmødet den 8. juni 1999, har overtagelsen af driften været i udbud. 

Der har været 1 tilbudsgiver - Farum Boldklub A/S. 

Med baggrund i forhandlinger mellem Farum Boldklub A/S og Farum kommune 

v/1. viceborgmester Per Edrén er der udfærdiget et forslag til kontrakt. 

Viceborgmesteren forelægger kontraktforslaget til godkendelse. 

Bilag: Kontraktforslaget vil foreligge til mødet.” 

Efter økonomiudvalgets anbefaling med to tilføjelser godkendte byrådets flertal kontrakt- 

forslaget. Fremlejekontrakten blev herefter den 13. september 1999 underskrevet af viceborgmesteren 

på kommunens vegne. 

5.3.1.36. Pc'er til skolebørn (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 68) indstilledes køb af ”PC’ere til 

børnefamilier i Farum med skolesøgende børn”, således at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå aftale (iht. SKI) ud fra det tilbud, der for kommunen er 

økonomisk og servicemæssigt mest fordelagtigt.” 

I økonomiudvalgets anbefaling præciseredes vilkårene, og det anføres, at der ”foreligger 

tilbud fra Compaq, som Borgmesteren bemyndiges til at forhandle”. Byrådet godkendte 

indstillingen enstemmigt. 

I møde den 3. august 1999 (pkt. 130) blev orientering taget til efterretning om, at der nu var 

indgået aftale om levering af pc’er til skoler og til skolebørn samt det videre forløb. 3 

1 337-1,f1,b145. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og forlod mødet. 

2 337-1,f1,b100 

3 337-1,f1,b130 

- 51 -

5.3.1.37. Ny fritidsklub - Farum Vest (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 71) anmodede borgmesteren om, at 

han fik 1 

”bemyndigelse til at optage forhandlinger med Boligselskabet Farumsødal (Dansk 

Boligselskab) med henblik på at få nyopført en fritidsklub (ca. 500 m² i 

tilknytning til Solvangskolen. 

I forhandlingerne skal indgå Farum Kommunes generhvervelse af Sejlgårdens 

stuehus, som nu ejes af Dansk Boligselskab og nedlæggelse af “Skarnbassen” som 

fritidsklub og overførelse til andet formål, - salg eller udlejning.” 

I økonomiudvalgets indstilling anbefaledes indstillingen 

”idet Borgmesteren gives bemyndigelse til at forhandle med Farum Boldklub om, 

at de får både et idrætsfritidshjem og en idrætsfritidsklub, beliggende ved siden af 

Valhalla. 

Samtidig vil økonomiudvalget drøfte en samlet plan for Sejlgårdens område.” 


I møde den 3. august 1999 (pkt. 80) tiltrådte byrådet enstemmigt anbefaling fra økonomi- 

udvalget om, at bygningerne i stedet for placering ved Valhalla i stationsområdet blev placeret 

på Ryttergårdsvej ved siden af tennisbanerne. 2 

Den 9. september 1999 indgik kommunen aftale med Farum Boldklub A/S om drift af 

idrætsfritidshjemmet ”Idrætten I”, idrætsfritidsklubben ”Idrætten II” og idrætsungdomsklubben 

”Idrætten III” gældende for perioden 1. november 1999 - 31. oktober 2004. 3 

5.3.1.38. Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 84) foresloges kontrakten med JRS 

Senior-Service om Lillevang udvidet til også at omfatte de 3 kommunalt drevne boliggrupper 

1 337-1,f1,b105 

2 337-1,f1,b119. Se i øvrigt bind 6, kapitel 9. 

3 175-69,b6-11 

- 52 -

samt opgaver på hjælpemiddelområdet og madudbringning. Byrådets flertal godkendte ind- 

stilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at indgå aftale med JRS Senior-Service om … udvidelse af den 

eksisterende aftale”. 

5.3.1.39. Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 3. august 1999 (pkt. 88) følgende indstilling vedrørende 

ejendommene Havremarken 14 (Savværksgrunden), Farum Gydevej 62 og Rugmarken 37: 2 

”Borgmesteren foreslår, at ejendommene udbydes til salg og sælges til den bedst 

mulige pris, idet det samtidig præciseres, at den fremtidige udnyttelse af 

ejendommene skal opfylde kravet om en forskønnelse af industrikvarteret.” 

5.3.1.40. Farum Hovedgade 80 B (1999) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 3. august 1999 (pkt. 91) indstilling om, at borgmesteren 

efter ejendomsmæglers udbud og af byplanmæssige årsager 3 

”bemyndiges til at erhverve ejendommen på de udbudte vilkår”. 

5.3.1.41. Etablering af Valmuen (1999) 

I sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 95) om etablering af ISS-fritidshjemmet 

Valmuen på “Regnbuegrunden” var oplyst et forventet budget for byggeriet og kommunens 

udgift i procent heraf. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 4 

”bemyndiges til at iværksætte byggeriet af et 120 børns fritidshjem.” 

5.3.1.42. Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 96) havde FIH som ejer af svømmehallen 

givet tilbud om at etablere et varmtvandsbassin til brug for genoptræning og baby- 

1 337-1,f1,b127. Mindretallet ”kan ikke medvirke”, anbefalede en evaluering af Lillevang og forudsatte, at EU's 

udbudsregler var overholdt. (A og SF). Se i øvrigt bind 6, kapitel 9. 

2 337-1,f1,b133. Efter sagsfremstillingen henvistes til, at byrådet den 8. juni 1999 (pkt. 64 og 65) havde 

bemyndiget borgmesteren til af erhverve ejendommene Havremarken 14 (Savværksgrunden), Farum Gydevej 62 

og Rugmarken 37. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

3 337-1,f1,b135 

4 337-1,f1,b139 

- 53 -

svømning. Som bilag henvistes til finansieringsforslag fra FIH. Byrådet godkendte enstem- 

migt indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at indgå aftale om projektet.” 

5.3.1.43. Farum Stadion - 2. tribune (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 98) havde FIH som ejer af Farum 

Park/Farum Stadion givet tilbud om en udvidelse af aftalen om etablering af Farum Stadion, 

således at der etableredes et ”Kultur- og Idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion”. 

Som bilag henvistes til finansieringsforslag fra FIH. Byrådets flertal godkendte indstilling om, 

at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå aftale om projektet.” 

5.3.1.44. Farum Hovedgade 74 (1999) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. oktober 1999 (pkt. 134) indstilledes, at borgmesteren 

efter ejendomsmæglers udbud og af byplanmæssige årsager 3 

”bemyndiges til at erhverve ejendommen på de udbudte vilkår.” 

I økonomiudvalgets anbefaling hedder det: 

”Det anbefales, at borgmesteren bemyndiges på de bedst mulige vilkår. 

Økonomiudvalget orienteres om betingelserne, og hvis der er ønske om det 

indkaldes til ekstraordinært møde.” 


5.3.1.45. Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 11. januar 2000 (pkt. 6) at viceborgmester Per Edrén 4 

1 

337-1,f1,b140 

2 

337-1,f1,b142. Mindretallet henviste til lokalplanhøring og budgetdrøftelser. Se i øvrigt bind 7, kapitel 10. 

3 


4 

337-2,f1,b12. SF henholdt sig til bemærkninger i økonomiudvalg: ”SF anbefaler bemyndigelsen af 1. Viceborgmester, 

idet SF tager budgetforligspartiernes beslutning om opførelse af Farum Hallen til efterretning.” 

- 54 -

”bemyndiges til at indgå lejeaftale med FIH.” 

5.3.1.46. Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. februar 2000 (pkt. 17) vedrørende bevilling på 500.000 

kr. til etablering af legeplads ved Stavnsholtskolen indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at forhandle et forslag på plads.” 

5.3.1.47. Furesøbad (1) (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 28. april 2000 (pkt. 52) indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå aftale med Værløse Kommune om den fremtidige drift 

og udvikling af Furesøbad, og med FIH om finansieringen.” 

5.3.1.48. Køb af Farum Kaserne (2) (2000) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 28. april 2000 (pkt. 54) ønskedes en drøftelse af 

kommunens evt. erhvervelse af Farum Kaserne med henblik på en bymæssig afrunding af 

Farum på kasernens areal. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at optage forhandlinger med Forsvarsministeriet med henblik på 

en købsaftale.” 

5.3.1.49. Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000) 

Efter sagsfremstillingen til byrådsmøde 6. juni 2000 (pkt. 72) drejede sagen sig om udvidelse 

af eksisterende kontrakt med Deloitte & Touche Business Services A/S ved udlicitering af 

opgaver vedrørende bolig- pensionist- og børneydelsesområdet. 4 

I økonomiudvalgets indstilling hedder det: 

”Indstilles godkendt. 

1 

337-2,f1,b29 

2 

337-2,f1,b83. Furesøbad blev drevet af de to kommuner i fællesskab. Se i øvrigt kapitel 10. 

3 

337-2,f1,b85 

4 

Oprindelig af 27. juli 1999 (388-23,b219f, se b250) og senere afløst af kontrakt af 8. februar 2000 (388- 

23,b81f, se b111). 

- 55 -

Poul Winckler (A) stemte imod. 

Helene Lund (SF) ønsker den endelige kontrakt forelagt byrådet”. 

Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at indgå endelig kontrakt med Deloitte og Touche Business 

Services A/S og indgå aftale om orlov med medarbejderne.” 

I byrådets protokol er under beslutning anført: 

”Tiltrådt, idet A (3) stemte imod. 

SF (4) henholder sig til Helene Lunds bemærkninger i økonomiudvalget.” 

SF ønskede således den endelige kontrakt forelagt byrådet. 

Der blev herefter indgået kontrakt af 23. juni 2000 omfattende ”Pensionsbutikken, Bolig- 

butikken og Børneydelser”. 2 Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet. 

5.3.1.50. Legeplads - Birkhøjmarken (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 6. juni 2000 (pkt. 80) om ”legepladsindretning til institutionsudvidelsen” 


”bemyndiges til at anvende 1 mio. kr. på formålet og til at indgå en tilpasset 

rådighedsaftale med Blokrådet/KAB.” 

5.3.1.51. Køb af Fredensborgvej 2 (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 22. juni 2000 (pkt. 81) indstilling om, at borgmesteren 4 

”bemyndiges til at afgive købstilbud på ejendommen matr. nr. … for en købesum 

på kr. 2,3 mio. kr.” 

1 

337-2,f1,b121 (og 337-2,f2,b128) Se bind 6, kapitel 9, afsnit 9.2.6.2. 

2 

388-23,b11-42. Den fundne kontrakt er ikke underskrevet, men optræder i senere kontrakt af 13. og 15. januar 

2003 under opregning af indgåede kontrakter som ”kontrakt om varetagelse af kommunale administrative opgaver 

af 23. juni 2000” (586-41,b9 og 12). 

3 

337-2,f1,b114 

4 

337-2,f1,b130 Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

- 56 -

5.3.1.52. Overtagelse af Furesøbad (2) (2000) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 22. juni 2000 (pkt. 82) ønskede Værløse Kommune ikke 

at medvirke til Farum Kommunes byggeplaner for det fælles Furesøbad, senere Farum 

Marina. Farum Kommune ønskede derfor at overtage Furesøbad alene. Det hedder herunder, 

at betingelserne for overtagelsen ”er beskrevet i vedlagte Aftale om ændring af overenskomst 

mellem Farum og Værløse kommuner om anlæg og drift af Furesøbad. De økonomiske 

konsekvenser af overtagelsen er beskrevet i bilagene til aftalen, der dog skal tages med 

forbehold for faktuelle korrektioner.” Byrådets flertal godkendte økonomiudvalgets indstilling 

om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at indgå aftale med Værløse Kommune om at Farum Kommune 

overtager Furesøbad som eneejer.” 

5.3.1.53. Køb af Akacietorvet (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 10. oktober 2000 (pkt. 102) indstilling om, at borgmesteren 

med henblik på at fremme udviklingen af butiksområdet 2 

”bemyndiges til at optage forhandlinger med ejerne med henblik på at undersøge 

mulighederne for et køb af Akacietorvet”. 

5.3.1.54. Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 10. oktober 2000 (pkt. 103) indstilling om, at borgmesteren 

med henblik på udvikling af erhvervsområdet 3 

”bemyndiges til at indgå en … udviklingsaftale med NCC-BYG DANMARK A/S 

og samtidig bemyndiges til at indlede forhandlinger med en investor til 

etableringen af en ny attraktiv erhvervsudlejningsejendom.” 

5.3.1.55. Køb af Rørmosegård (1) (2001) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 2. januar 2001 (pkt.1) efter sagsfremstilling med bl.a. 

salgstilbud på 32,5 mio. kr. indstilling fra økonomiudvalget om, at borgmesteren 4 

1 

337-2,f1,b131. Mindretallet ”stemte imod” (SF). Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

2 

337-2,f1,b163 

3 

337-2,f1,b164 

4 


- 57 -

”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor de 

anførte rammer”. 

5.3.1.56. Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001) 

Af sagsfremstillingen til byrådets møde den 2. januar 2001 (pkt. 2) fremgår bl.a., at forvaltningen 

ud fra et refereret oplæg til handelsvilkår indstillede, at borgmesteren bemyndiges til 

at forhandle og endeligt aftale køb af Farum Kaserne med tilhørende øvelsesarealer inden for 

en beløbsramme af i alt 152,5 mio. kr. Byrådet godkendte i mødet enstemmigt økonomiudvalgets 


”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor de 

anførte rammer, herunder at der udskrives en fri konkurrence, hvor kommunen 

som forudsætning har, at der etableres de boligtyper, kommunen har behov for. I 

sin øvrige planlægning vil byggeriet på kaserneområdet medføre konsekvenser på 

serviceområdet, som medtages i den generelle planlægning for Farum. I debatten 

om kommuneplanen vil borgerne have mulighed for - ved bl.a. 2 borgermøder - at 

udøve indflydelse på konkurrencebetingelserne.” 

Om finansieringen henvises til afsnit 5.3.2.5. 

5.3.1.57. Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 2. januar 2001 (pkt. 3) indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at forhandle kollegiebyggeriet på plads.” 

Samtidig godkendtes afsætning af et beløb svarende til kommunens udgift til projektet 

(en procentsats af den anslåede byggesum). 

5.3.1.58. Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 23) havde kommunen fået tilbudt 

en fabriks- og lagerejendommen for 12,5 mio. kr. Sælger skulle herefter leje sig ind ”for en 3årig 

periode for en årlig leje på Kr. 500.000,- med tillæg af moms, og i øvrigt på nærmere 

1 337-3,f1,b5 

2 337-3,f1,b8. Efter den af økonomiudvalget korrigerede sagsfremstilling skulle kollegiet finansieres og administreres 

af Dansk Boligselskab og indeholde dels en kostskoleafdeling til Marie Kruses Skole, dels kollegieværelser/ungdomsboliger 

til unge under uddannelse, herunder idrætsudøvere. 

- 58 -

aftalte vilkår.” Ejendommen skulle indgå i planen om udvikling af erhvervsområdet, jf. afsnit 

5.3.1.54. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor 

ovennævnte beløbsramme”. 

5.3.1.59. Salg af Rugmarken 37 (2001) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 30. januar 2001 (pkt. 24) indstilling vedrørende salg af 

ejendommen, der benyttedes som opbevaringsdepot, således at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at sætte ejendommen til salg, jvf. bekendtgørelsen om offentligt 

udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter kommunen har ret til 

frit at vælge blandt de indkomne tilbud og også frit kan vælge at forkaste alle 

tilbud.” 

5.3.1.60. Salg af Farum Gydevej 62 (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 25) indstilles det vedrørende salg 

af erhvervsgrund, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at færdigforhandle og endelig berigtige salget til Milcom A/S til 

en pris af Kr. 8.500.000,00”. 

Byrådet godkendte enstemmigt økonomiudvalgets indstilling om at bemyndige borgmesteren 

”til at afslutte handelen”. 

5.3.1.61. Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 26) oplyses, at Milcom A/S 

samtidig med bud på Farum Gydevej 62, jf. afsnit 5.3.1.60, har spurgt om kommunen vil leje 

deres nuværende ejendom på adressen Gammelgårdsvej 88. Indstilling om at indgå sådan 

lejeaftale begrundes med et ”meget stort behov for dette lejemål” med nærmere angivelse af 

1 337-3,f1,b36. Se bind 8, kapitel 12. 

2 337-3,f1,b37. Efter sagsfremstillingen havde kommunen ikke længere brug for ejendommen som opbevaringsdepot 

efter at have fået mulighed for at leje Gammelgårdsvej 88, jf. afsnit 5.3.1.6. Se bind 8, kapitel 12. 

3 337-3,f1,b38 

- 59 -

påtænkt anvendelse. De mulige lejevilkår omtales ikke. Byrådet godkendte enstemmigt ind- 

stilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at forhandle en lejekontrakt på plads mellem Farum Kommune og 

ejeren af Gammelgårdsvej 88, Firmaet Milcom A/S.” 

5.3.1.62. Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001) 

Byrådets flertal godkendte den 30. januar 2001 (pkt. 27) indstilling om mageskifte af et areal 

med Marie Kruses Skole som led i kollegiebyggeriet, jf. afsnit 5.3.1.57, således at borgmeste- 

ren 2 

”bemyndiges til at gennemføre og berigtige mageskiftet”. 

5.3.1.63. Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 49) var kommunen tilbudt at købe 

tjenesteboliger mv. ved Farum Kaserne for i alt 10 mio. kr., herunder med en for kommunen 

uopsigelig lejeret til forsvarets tjenestemænd i 10 år med en leje svarende til leje for tjenesteboliger 

i staten samt varme og øvrige forbrugsafgifter. Byrådet godkendte enstemmigt, at 

borgmesteren 3 

”bemyndiges til at godkende og endelig berigtige købet af ovennævnte ejendomme”. 

5.3.1.64. Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001) 

I sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 50) henvistes til, at byrådet i mødet den 

2. januar 2001 4 godkendte opførelse af ungdomsboliger/kollegieboliger ved Marie Kruses 

Skole, og at der samtidig blev afsat et beløb svarende til kommunens udgift til byggeriet, som 

skulle opføres efter reglerne om alment boligbyggeri. Dette projekt var sat i bero, hvorfor der 

nu inden for de samme økonomiske rammer planlagdes opførelse af et tilsvarende byggeri på 

1 

337-3,f1,b39 

2 

337-3,f1,b40. Mindretallet ”kan ikke medvirke på det foreliggende grundlag” (SF). 

3 

337-3,f1,b86 

4 

Jf. afsnit 5.3.1.57. 

- 60 -

ejendommen Rugmarken 37, finansieret og administreret af Dansk Boligselskab. Byrådets 

flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af byggeriet 

med Dansk Boligselskab”. 

5.3.1.65. Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 51) havde Dansk Boligselskab 

tilkendegivet ønske om at erhverve en grund på Paltholmvej 102 med henblik på at opføre et 

blandet byggeri bestående af ungdomsboliger og hotel/vandrehjem. Dansk Boligselskab 

anmodede kommunen om ”en forhåndstilkendegivelse omkring byggeriet, der helt eller delvis 

forventes at kunne opføres som et støttet boligbyggeri efter lov om almene boliger”. Byrådets 

flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af projektet 

med Dansk Boligselskab.” 

Der henvises til afsnit 5.3.2.9. vedrørende domstolsbehandling af erstatningskrav. 

5.3.1.66. Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001) 

I møde den 12. juni 2001 (pkt. 78) om indgåelse af samarbejdsaftale med Team Danmark 

indstillede økonomiudvalgets flertal, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark.” 

Fra økonomiudvalgets møde hedder det bl.a.: 

”Sabine Kirchmeier-Andersen (A) ønsker, at den endelige aftale sendes til 

Byrådet til godkendelse.” 

Det hedder videre under byrådets beslutning: 

1 337-3,f1,b78. Mindretallet ”stemte imod” med mindretalsudtalelser i henholdsvis økonomiudvalg og byråd (SF 

og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)). Se bind 8, kapitel 12. 

2 337-3,f1,b80. Flertallet ”tiltrådte bemyndigelsen”. Mindretallet fremkom med mindretalsudtalelser i henholdsvis 

økonomiudvalg og byråd (SF og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)). 

3 337-3,f1,b133 

- 61 -

”Borgmesteren redegjorde for aftalen og for de bygningsmæssige ændringer og 

tiltag, der har været indtil nu og de ændringer og tiltag, der vil finde sted i 

forbindelse med indgåelse af aftalen, herunder udbygningen af tennisanlæg, 

kampsportcenter og administrationslokaler. 

Økonomiudvalget indstilling blev herefter vedtaget med 14 stemmer for (V-1 1, 

C-l, A-2). SF (4) henholdt sig til Helene Lunds mindretalsudtalelse i økonomiudvalget. 

1 Sabine Kirchmeier-Andersen (A) henholdt sig i øvrigt til sine bemærkninger 

i økonomiudvalget.” 

Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede således den endelige aftale sendt ”til Byrådet til 

godkendelse”. 2 Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet. 

Se i øvrigt afsnit 5.3.2.4. om tilsynsrådets behandling. 

5.3.1.67. Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 12. juni 2001 (pkt. 80) oplystes den tilbudte pris for 

ejendommen, der var udlejet til kro og værelsesudlejning, samt lejeindtægt og opsigelsevarsel. 

Erhvervelsen skete som ”led i den fortsatte forskønnelse af Farum Hovedgade”. Byrådet 


”bemyndiges til at godkende og endeligt berigtige købet af ejendommen indenfor 

ovennævnte beløbsrammne.” 

5.3.1.68. Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 19. juni 2001 (pkt. 82) forelå der tilbud fra Falck 

Securitas om udvidet vagttjeneste i Farum Kommune. Som bilag er angivet ”Aftaleoplæg med 

2 alternative tilbud.” Økonomiudvalget indstillede heraf forslag 2. Byrådets flertal godkendte 


”bemyndiges til at indgå aftale med Falck Securitas om en vagtordning i Farum 

Kommune.” 

1 

Om inddragelse af idræts- og fritidsudvalget og skriftlig oversigt over økonomiske konsekvenser før stillingtagen. 

2 

Efter båndoptagelse af meget ringe lydkvalitet synes borgmesteren i mødet den 12. juni 2001 at have refereret 

dette ønske, men uden at det gav anledning til debat. 

3 

337-3,f1,b106 

4 

337-3,f1,b142. Mindretallet stemte imod (SF og 1 fra A). Sidstnævnte afgav i økonomiudvalget mindretalsudtalelse 

med henvisning til manglende overblik over kommunens økonomi og spørgsmål om udbud. 

- 62 -

5.3.1.69. Køb af Slangerupvej 2 (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 14. august 2001 (pkt. 94) var købsprisen for ejendom- 

men oplyst, og der forelå ”slutseddel underskrevet af begge parter med forbehold for By- 

rådets endelige godkendelse”. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmeste- 

ren 1 

”bemyndiges til at afslutte og berigtige købet af ejendommen indenfor 

ovennævnte beløbsramme.” 

5.3.1.70. Salg af Farum Kaserne (5) (2001) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 14. august 2001 (pkt. 95) indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at igangsætte salgsarbejdet vedrørende Farum Kaserne og til 

optage forhandlinger med købere til kasernen.” 

Der afsattes endvidere et beløb til markedsførings- og salgsarbejde således at borgmesteren 

”bemyndiges til at disponere indenfor denne beløbsramme.” 

5.3.1.71. Salg af Rørmosegård (2) (2001) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 14. august 2001 (pkt. 96) indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at igangsætte salgsarbejdet vedrørende Rørmosegård og til optage 

forhandlinger med købere til ejendommen.” 

5.3.1.72. Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 4. september 2001 (pkt. 99) havde forvaltningen ført 

drøftelser med Codan Forsikring A/S om etablering af sygdomsforsikring for kommunens 

borgere og med forbehold af økonomiudvalgets og byrådets godkendelse undertegnet en 

hensigtserklæring om videre samarbejde med henblik på at etablere et egentligt juridisk 

1 337-3,f1,b171 

2 337-3,f1,b172. Indstilling godkendtes, ”idet SF dog finder at salget bør afvente lokalplanens vedtagelse”. 

3 337-3,f1,b173. Indstilling godkendtes, ”idet SF dog finder at salget bør afvente lokalplanens vedtagelse”. 

- 63 -

grundlag for en aftale mellem parterne. Byrådets flertal godkendte hensigserklæringen og 


”bemyndiges til at indlede realitetsforhandlinger med Codan Forsikring A/S med 

henblik på indgåelsen af en endelig aftale, der herefter forelægges økonomiudvalg 

og Byråd til godkendelse.” 

Planen blev ikke realiseret. 

5.3.1.73. Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001) 

I sagsfremstillingen til møde den 4. december 2001 (pkt. 150) oplyses med henvisning til 

byrådets bemyndigelse den 24. april 2001 (pkt. 51), jf. afsnit 5.3.1.65, at vilkårene for 

projektet nu er aftalt. Det foreslås, at der indgås aftale med Dansk Boligselskab om, at 

kommunen lejer det samlede bygningskompleks med ret til fremleje, helt eller delvist, efter 

kommunens eget valg. Med henblik på varetagelse af den daglige drift af hotel/vandrerhjem 

foreslås det, at der sker offentligt udbud af driften af disse funktioner. Efter at borgmester 

Peter Brixtofte i økonomiudvalget havde erklæret sig for inhabil, tiltrådte byrådets flertal indstilling 

om, at viceborgmester Per Edrén 2 

”bemyndiges til at indgå leje og fremlejeaftalerne på kommunens vegne”. 

5.3.1.74. Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 4. december 2001 (pkt. 151) lå der salgstilbud for den 

pågældende landbrugsejendom efter ”underskrevet købsaftale med forbehold for Byrådets 

endelige godkendelse”. Som led i købet skulle sælger kunne bo til leje på ejendommen, så 

længe han ønskede dette. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 3 

1 337-3,f1,b180. Mindretallet stemte imod med mindretalsudtalelser i økonomiudvalget af mere principiel art (SF 

og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)). Der blev i byrådet også afgivet mindretalsudtalelse fra Hans Carl Nielsen 

(A), der stemte for forslaget. 

2 337-3,f1,b266. Mindretallet stemte henholdsvis ”imod” (SF), ”kunne ikke medvirke” (Sabine Kirchmeier- 

Andersen (A) med mindretralsudtalelse i økonomiudvalg om økonomi mv.) og ”undlod at stemme” (Poul 

Winckler (A)). Se bind 3, kapitel 4.4.3.3.4. med gengivelse af protokol og båndudskrift fra byrådsmødet. 

3 337-3,f1,b268. Erhvervelsen skete angiveligt med henblik på byudvikling. Mindretallet ville købe ejendommen 

til den væsentligt lavere ejendomsvurdering og bevare den som grønt område (SF). Se bind 8, kapitel 12 og bind 

12, kapitel 21. 

- 64 -

”bemyndiges til at erhverve og endeligt berigtige købet af ejendommen indenfor 

de anførte rammer, samt forhandle lejekontrakt og dennes betingelser på plads 

med den nuværende ejer.” 

5.3.1.75. Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 15. januar 2002 (pkt. 1) forelå der tilbud om køb af 

Rørmosegård og Hjortefarmen. Som bilag henvistes til oversigt over indkomne tilbud og 

købstilbud af 21. december 2001 fra Lind & Risør A/S. Det indstilledes, at borgmesteren 

”bemyndiges til at indgå aftale om salg af ejendommene til byggefirmaet Lind & 

Risør A/S, … som bøjestbydende. 

I forbindelse med salget og betalingsaftalen med Lind & Risør A/S optages et 

jordforsynings- og byggemodningslån på 200 mio. kr. i BG-Bank.” 

Økonomiudvalgets flertal anbefalede 

”bemyndigelsen til borgmesteren til at indgå aftale om salg som indstillet og 

godkender optagelsen af jordforsynings- og byggemodningslånet.” 

Byrådets flertal 1 

”bemyndigede borgmesteren til at indgå aftale om salg som indstillet og 

godkender optagelsen af jordforsynings og byggemodningslånet.” 

Det på tidspunktet for byrådets godkendelse allerede optagne lån på 200 mio. kr. i BG-Bank 

omtales i afnit 5.3.2.5. 

5.3.1.76. Svar i tilsynssag (2002) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 20. august 2002 (pkt. 160) havde tilsynsrådet, efter at 

økonomiudvalget havde afholdt møde om svar til tilsynsrådet, meddelt udsættelse af 

besvarelse af dele af spørgsmålene. Byrådet godkendte enstemmigt udkast til svarskrivelse og 

i forhold til de udsatte dele af svaret bestemtes, at borgmesteren 2 

1 337-4,f1,b4. Mindretallet (SF og A) ”undlod at stemme” begrundet med ønske om mere skriftlig dokumentation 

før endelig stillingtagen (sarnmenligningsgrundlag for tilbuddene og deres konsekvenser, låneoptagelsens 

forløb og konsekvenser og klarere aftaler i forhold til overholdelse af miljøkrav). 

2 337-4,f2,b64 

- 65 -

”bemyndiges til at konsekvensrette svarskrivelsen i overensstemmelse hermed.” 

5.3.1.77. Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 3. september 2002 (pkt. 184) havde kommunen opsagt 

driftsaftale med ISS om drift af 2 fritidshjem og 2 fritids- og ungdomsklubber. Frie Børnehaver 

og Fritidshjem var ”indstillet på at indgå [aftale] - under samme økonomiske forhold, som 

har været aftalt med ISS i indeværende år”. Udkast til kontrakt var anført som bilag. Byrådet 


”bemyndiges til at færdigforhandle en kontrakt med Frie Børnehaver og Fritidshjem 

…” 

5.3.1.78. Afvikling af samarbejde med ISS (2002) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 8. oktober 2002 om ”ROSY - Udbud af vedligeholdelse 

af veje, stier m.m.” (pkt. 231) havde kommunen afviklet samarbejdet med ISS. Byrådet 

godkendte enstemmigt indstilling fra vej- og trafikudvalget og tiltrådt af økonomiudvalget 


”bemyndiges til at færdigforhandle et eventuelt krav fra ISS. Disse forhandlinger 

og resultatet heraf foreslås at ligge i Økonomiudvalgets regi og budget.” 

5.3.1.79. Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 8. oktober 2002 (pkt. 237) indstilling om, at borgmeste- 

ren 3 

”bemyndiges til at færdigforhandle et udkast til aftale om etablering af et 

tværkommunelt skattesamarbejde mellem Farum Kommune, Ballerup Kommune, 

Ledøje-Smørum Kommune, Stenløse Kommune og Værløse Kommune med 

henblik på forelæggelse for økonomiudvalg og Byråd.” 

1 337-4,f2,b99 

2 337-4,f2,b177 

3 337-4,f2,b186 

- 66 -

5.3.1.80. Farum Marina - Forpagtning (1) (2002) 

Efter sagsfremstillingen til møde den 15. oktober 2002 (pkt. 247) var et udkast til kontrakt 

med Farum Boldklub A/S om forpagtning aldrig blevet færdigbehandlet/besluttet, men der var 

angiveligt indgået mundtlig aftale svarende til udkastet. Byrådet godkendte enstemmigt at 

udsætte sagen til næste byrådsmøde med henblik på, at der blev udarbejdet en redegørelse om 

forholdene, og at 1 

”De videre forhandlinger blev overladt til 1. viceborgmester Per Edrén.” 

5.3.1.81. Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 12. november 2002 (pkt. 264) - i forlængelse af mødet 

den 8. oktober 2002 - efter sagsfremstilling og bilag omfattende udkast til aftale, skitse til 

procesplan og notat om tværkommunalt skattesamarbejde indstilling om, at borgmesteren 2 

”bemyndiges til at indgå bindende aftale, som skitseret i de opstillede notater, og 

udkast til aftaledokument.” 

5.3.1.82. Farum Marina - Forpagtning (2) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 26. november 2002 (pkt. 276) - i forlængelse af mødet 

den 15. oktober 2002 - følgende indstilling fra økonomiudvalget: 3 

”Såfremt Farum Boldklub A/S ikke har indvendinger mod, at kommunen indgår 

en forpagtningsaftale direkte med tredjemand, bemyndiges Borgmesteren til at 

indgå en aftale herom på markedsvilkår. 

Endelig aftale skal godkendes af Byrådet.” 

1 337-4,f2,b206. Efter at borgmesteren i et økonomiudvalgsmøde den 8. maj 2001 havde erklæret sig inhabil, 

bemyndigede et flertal Per Edrén til at indlede forhandlinger med Farum Boldklub A/S om en lejeaftale. Der 

blev herefter alene indgået mundtlig aftale om forpagtning. Farum Boldklub A/S drev Restaurant Farum Marina 

fra indvielsen den 23. juni 2001. (419-24,b101ff). Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

2 337-4,f2,b240 

3 337-4,f2,b261. Jf. afsnit 5.3.1.81. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

- 67 -

5.3.1.83. Ansættelse af kommunaldirektør (2002) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 26. november 2002 (pkt. 280) efter sagsfremstilling hvor- 

efter ”nærmere vilkår for åremålsansættelsen vil blive forhandlet mellem DJØF og Farum 

Kommune, bistået af KL” indstilling om, at borgmesteren 1 

”bemyndiges til at aftale de endelige vilkår for åremålsansættelsen.” 

5.3.1.84. Konsulentbistand fra KL (2002) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 10. december 2002 (pkt. 283) økonomiudvalgets indstilling 


”bemyndiges til at indgå aftale med KL om den nødvendige konsulentbistand til 

besvarelse af tilsynsrådssager, aktindsigtssager m.m. foreløbig indtil udgangen af 

marts måned 2003 i et omfant foreløbig op til 120 timer pr. uge.” 

5.3.1.85. Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 14. januar 2003 (pkt. 3) efter sagsfremstilling og indstillingsnotat 

økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren 3 

”bemyndiges til at optage lån hos KommuneKredit indenfor Genopretningsplanens 

ramme på i alt 750 mio. kr.” 

5.3.1.86. Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003) 

Byrådet godkendte enstemmigt den 18. februar 2003 (pkt. 49) optagelse af et lån på 200 mio. 

kr. hos KommuneKredit og samtidig at borgmesteren 4 

”fortsat bemyndiges til at indlede forhandlinger om optagelse af den resterende 

låneramme på 180 mio. kr. op til i alt 750 mio. kr. i henhold til genopretningsplanen.” 

1 337-4,f2,b270 

2 337-4,f2,b277. Der var herudover indstilling om tillægsbevilling og finansiering. Se i øvrigt bind 15, kapitel 25. 

3 337-5,f1,b7 

4 337-5,f1,b80 

- 68 -

5.3.1.87. Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003) 

Byrådets flertal godkendte den 28. juli 2003 (pkt. 192) svarudkast til tilsynsrådet, hvorefter 

borgmesteren og forvaltningen på baggrund af den uvildige advokatredegørelse fik 

bemyndigelse 1 

”til at fremsætte krav om tilbagebetaling og erstatning vedrørende udgifter afholdt 

i 1998 i overensstemmelse med de i delrapporten beskrevne udvælgelseskriterier 

og anbefalinger. Dette gælder såvel posteringer over som under kr. 5.000,00. 

Borgmesteren og forvaltningen bemyndiges endvidere i den forbindelse til at 

afslutte sager forligsmæssigt eller overgive sager til en af Farum Kommune valgt 

advokat med henblik på yderligere rådgivning og/eller udtagelse af stævning. 

Økonomiudvalget orienteres forinden.” 

Der blev efter protokollen truffet følgende beslutning: 2 

”Tiltrådt 

Bent Jensen stemmer imod, ønsker tilføjet i brevet: inden evt. erstatningskrav 

rejses ønskes disse forelagt økonomiudvalg og Byråd. 

Oversigt over sager, der forliges eller stævnes, vil løbende ligge til gennemsyn på 

borgmesterens forkontor.” 

Se tilsynssag i afsnit 5.3.2.8. om betydningen af denne mindretalsstemme. 

5.3.2. Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser 

I dette afsnit omtales med udgangspunkt i tilsynssager og domstolsbehandling et antal sager 

vedrørende borgmesterens formandsafgørelser og dispositioner i øvrigt på byrådets vegne. 

Både rækkeviden af styrelseslovens § 31, stk. 1, om formandsafgørelser og spørgsmål om 

delegationsforbud vedrørende bevilling og låneoptagelse, dog med den undtagelse, der følger 

af § 40, stk. 2, 3. punktum, har været rejst i flere tilsynssager. 

Om borgmesterens pligt til efter styrelseslovens § 31, stk. 3, jf. § 40, stk. 2, at drage omsorg 

for, at sager, der kræver beslutning i byrådet, bliver forelagt, og at der bliver indhentet den 

1 337-5,f3,b6 (og 176-33,b22) 

2 337-5,f3,b6 (og 176-33,b22) 

- 69 -

fornødne bevilling henvises i øvrigt til bind 3, kapitel 22, og beretningens øvrige kapitler 

vedrørende delemner. 

5.3.2.1. Stationsområdet (1991) 

Som led i byudvikling købte og solgte kommunen i 1991-1992 flere ejendomme i stationsområdet 

ved Farum Hovedgade. Der blev herunder i juni 1991 indgået overenskomst mellem 

kommunen og henholdsvis DSB og Pen-Sam Liv Forsikringsaktieselskab om udvikling af 

stationsområdet. 1 

KTAS skrev den 4. oktober 1991 således til kommunen: 2 

”Udvikling af stationsområde i Farum 

Under henvisning til kommunens skrivelse af 5.8. d.å., hvori man har forespurgt, 

om KTAS er indstillet på at overdrage en del af sin ejendom matr.nr. …, som 

udgør et stiareal … kan vi oplyse følgende: 

Under det omhandlede stiareal er der fremført overordnede betydende kabler til 

Farum central, og en afhændelse af stiarealet betinger således en flytning af disse 

kabler. Fra vor teleafdeling har vi fået oplyst, at en sådan omlægning vil beløbe 

sig til en pris incl. moms på i alt ca. l.220.000 kr. 

Salg af arealet må således betinges af, at Farum Kommune dækker omkostningerne 

ved flytning af kablerne, idet selskabet herefter vil være indforstået med 

at afhænde arealet til en pris, som fastsættes til en forholdsmæssig del af den 

offentlige ejendomsvurdering.” 

I et brev af 14. november 1991 med byrådet som angivet afsender svarede Farum Kommune: 3 

”Farum Kommune er indforstået med at dække omkostningerne ved flytning af 

kablerne samt at erhverve stiarealet til en pris, som fastsættes til en forholdsmæssig 

del af den offentlige grundværdi. 

Imidlertid har Kommunen drøftet med bygherren (Pen-Sam), om telefonkablerne 

kan føres i en “ingeniørgang” under den bygning, der ønskes opført hen over 

stiarealet. Bygherren er i princippet indforstået hermed. 

Byrådet beder derfor oplyst, om en sådan løsning i princippet er gennemførlig?” 4 

1 

179-7,b119 og 125. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12. 

2 

179-7,b140 

3 

179-7,b141 

4 

Underskrevet af Peter Brixtofte og Niels Erik Olsen. 

- 70 -

Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) klagede til tilsynsrådet bl.a. over 1 

”at borgmesteren uden om byrådet i en periode fra 5. august 1991 til 13. januar 

1992 havde ført forhandlinger med KTAS om køb af et stykke jord og omlægning 

af kabler. Borgmesteren havde ikke taget forbehold for byrådets godkendelse, 

inden han havde forpligtet kommunen økonomisk ved brevet af 14. november 

1991.” 

Det hedder i tilsynsrådets referat af kommunens udtalelse: 2 

”Borgmesteren oplyste i brev af 21. april 1992 til byrådets medlemmer 

vedrørende KTAS-parcellen, at det klart fremgik at de matrikelkort, der var bilag 

til overenskomsterne med DSB og Pen-Sam, at KTAS ejede et mindre areal, som 

skulle anvendes til den fremtidige bebyggelse. Det havde derfor hele tiden været 

klart, at der skulle indgås en aftale med KTAS om dette areal (køb, leje eller 

servitut). KTAS havde i januar 1992 accepteret løsningen med en “ingeniørgang’ 

til kablerne, og udgifterne her til skønnedes at ville udgøre højst 200.000 kr. incl, 

købesum for arealet. Arealet udgjorde ca. 120 m² og købesummen ca. 35.000 kr. 

Borgmesteren understregede, at KTAS-arealet burde være kendt for alle, at alle 

breve var offentligt tilgængelige og efter anmodning udleveret i kopi til Dem, at 

kommunen ikke på noget tidspunkt havde anset det for sandsynligt, at løsningen 

af kabelspørgsmålet ville koste mere end det beløb, man nu regnede med, og at 

denne udgift var meget beskeden i forhold til det samlede projekts omfang.” 

Indenrigsministeriet udtalte sig den 26. januar 1996 i anledning af klage fra byrådsmedlem 

Lis Jakobsen (A) over tilsynsrådets udtalelse af 7. september 1992, hvorefter tilsynsrådet 3 

”ikke fandt, at Farum Kommunes salg af ejendomme i “Stationsområdet” til Pen- 

Sam Liv Forsikringsaktieselskab var i strid med den kommunale styrelseslov, 

herunder reglerne om offentligt udbud. Tilsynsrådet fandt heller ikke, at Farum 

Kommune og kommunens borgmester i øvrigt havde handlet i strid med 

lovgivningen i forbindelse med indgåelsen af salgsaftalen og fastsættelsen af de 

økonomiske vilkår for aftalen eller i forbindelse med for handlingerne med KTAS 

vedrørende omlægning af kabler i området. 

Det fremgår af sagen, at Farum Byråd på et møde den 19. juni 1991 på grundlag 

af et aftaleudkast godkendte, at Farum Kommune indgik aftale med Pen-Sam Liv 

Forsikringsaktieselskab (i det følgende benævnt Pen-Sam) om, at Pen-Sam 

overtog arealer i “Stationsområdet” med henblik på opførelse af en boligbebyggelse.” 

… 

1 

179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996. 

2 

179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996. 

3 

175-11,b2 (og 179-7,b2) 

- 71 -

3. Spørgsmålet om borgmesterens kompetence til at forpligte kommunen økonomisk 

… 

§ 40, stk. 2, i den kommunale styrelseslov har følgende ordlyd: 

Bestemmelsen skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. 

Sager om meddelelse af bevillinger skal således efter bestemmelsen 

behandles i kommunalbestyrelsen. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i den 

kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1, om borgmesterens adgang til at afgøre 

hastende eller utvivlsomme sager på kommunalbestyrelsens vegne ikke giver 

borgmesteren adgang til uden forudgående bevilling at beslutte eller iværksætte 

bevillingskrævende foranstaltninger, der rækker ud over de i § 40, stk. 2, 3. pkt., 

nævnte. 

… 

Den erklæring, som borgmesteren på byrådets vegne afgav i brev af 14. november 

1991 til KTAS vedrørende erhvervelse af et stiareal og flytning af telefonkabler, 

var uden forbehold og blot med en tilknyttet forespørgsel om muligheden af en 

alternativ løsning med telefonkablerne i en “ingeniørgang”. Efter ministeriets 

opfattelse har borgmesteren herved på kommunens vegne afgivet et forpligtende 

tilsagn om køb af det omhandlede stiareal, herunder dækning af omkostninger ved 

flytning af telefonkabler. 

På grundlag af de foreliggende oplysninger må ministeriet lægge til grund, at 

sagen ikke forinden havde været forelagt byrådet, og at byrådet først den 17. juni 

1992 har meddelt de fornødne anlægsbevillinger. 

Ministeriet finder derfor, at borgmesteren ved brevet af 14. november 1991 traf 

beslutning om bevillingskrævende foranstaltninger uden forudgående bevilling og 

dermed handlede i strid med den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2. 

Under hensyn til at byrådet efterfølgende har godkendt dispositionen, finder 

ministeriet ikke anledning til at foretage videre.” 

Indenrigsministeriet udtalte sig i øvrigt i anledning af, at borgmesteren havde svaret tilsynsrådet 

uden forudgående behandling i byrådet: 1 

”Efter ministeriets opfattelse har klagerne vedrørende salget til Pen-Sam og 

borgmesterens dispositioner i forbindelse hermed været af en sådan karakter, at 

kommunens besvarelse af tilsynsrådets henvendelser har skullet behandles i 

byrådet. …” 

1 Efter at borgmesteren havde svaret på byrådets vegne ved breve af 12. marts og 29. april 1992 blev 

sagen behandlet i byrådsmøde den 17. juni 1992 (pkt. 79). 

- 72 -

5.3.2.2. Udlicitering af driftsafdelingen (1991) 

Spørgsmål om udlicitering af kommunens driftsafdeling blev som omtalt i afsnit 

5.3.1.5behandlet i byrådet den 4. december 1991 (pkt. 202). 1 Under gengivelsen af møde i 

teknisk udvalg den 2. december 1991 hedder det i byrådets protokol bl.a.: ”Formandens 

indstilling om, at de i notat af 26.11.1991 side 4 nævnte opgaver overdrages Jydsk Rengøring 

A/S, oversendes til Byrådet med anbefaling.” Også økonomiudvalget anbefalede, hvorefter et 

flertal i byrådet vedtog økonomiudvalgets indstilling. Det nævnte notat var udsendt til byrådsmedlemmerne. 

Det hedder side 4: 2 

”Det indstilles, at Borgmesteren og formanden for Teknisk Udvalg bemyndiges til 

at indgå endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S om overdragelse af disse 

arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne og en 

prissætning, således at aftalen kan træde i kraft pr. 01.04.1992 for en 5-årig 

periode med mulighed for justeringer af omfanget af arbejdsopgaver i periodens 

løb.” 

Herefter følger bemærkninger om, hvad der skal indgå i aftalen vedrørende 14 medarbejdere 

mv. Aftalen med Jydsk Rengøring A/S blev underskrevet den 3. februar 1992. 

Byrådsmedlemmerne Hans Carl Nielsen, Bent Jensen og Eric Christensen anmodede borgmesteren 

om at ”give en redegørelse for den planlagte privatisering …”. Efter behandling på 

økonomiudvalgsmøde den 4. februar 1992, hvor flertallet tog ”indgåelsen af kontrakten med 

Jydsk Rengøring til efterretning”, og dernæst byrådsmøde den 19. februar 1992, hvor flertallet 

tog kontrakten til ”endelig efterretning”, 3 indbragte Hans Carl Nielsen, Eric Christensen og 

Lisbet Jakobsen herefter den 17. marts 1992 sagen for tilsynsrådet med bl.a. følgende 

spørgsmål: 4 

”A. Licitationsproceduren 

… 

3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage serviceydelser for 

400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er bekendt med, hvad 

det er for serviceydelser?” 

1 249-2,b16 (og 175-12,b65) 

2 175-12,b49. Notatet med bilag blev fremsendt til byrådets medlemmer ved skrivelse af 26. november 1991 

underskrevet af Peter Brixtofte og Arne Blom som henholdsvis borgmester og udvalgsformand. 

3 249-3,b343 

4 175-12,b2ff 

- 73 -

Byrådet svarede den 18. juni 1992 herom: 1 

”3. Ja. I øvrigt er den pågældende forpligtelse bortfaldet som følge af ny aftale 

med Jydsk Rengøring A/S. 2 Hvis den fortsat var gældende, ville Byrådets 

medlemmer få kendskab til bevillingens udnyttelse gennem de beslutninger, der 

ville blive truffet af Teknisk Udvalg.” 

Kommunen oplyste telefonisk supplerende til tilsynsrådet ad pkt. A.3, at den omhandlede 

forpligtelse var bortfaldet gennem tillægsaftalen af 24. april 1992, og at den nævnte 

bemyndigelse til borgmesteren og teknisk udvalgsformand var blevet vedtaget på byrådets 

møde den 4. december 1991, idet den var nævnt på side 4 i notatet af 26. november 1991. 3 

Tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 havde følgende 4 

”Konklusion 

Set under ét finder Tilsynsrådet at måtte lægge til grund, at sagen ikke har været 

tilstrækkeligt oplyst for alle byrådets medlemmer, idet Tilsynsrådet herved særligt 

skal henvise til de nedenstående bemærkninger vedrørende serviceydelserne på 

400.000 kr.” 

Under tilsynsrådets bemærkninger hedder det: 

” Ad spørgsmål A.3 

Særligt for så vidt angår det under punkt A.3. nævnte spørgsmål fremgår det af 

punkt 3 i overenskomsten af 3. februar 1992, at øvrige ydelser fra Jydsk 

Rengøring, herunder vintervedligeholdelse, betales af Farum Kommune efter 

regning, og at Farum Kommune forpligter sig til pr. kalenderår at aftage ydelser 

efter regning fra Jydsk Rengøring, som svarer til et samlet regningsbeløb på 

400.000 kr., hvortil kommer moms. 

Denne forpligtelse er således indeholdt i den overenskomst, som Borgmesteren 

underskrev den 3. februar 1992. Det skete efter at byrådets flertal på mødet den 4. 

december 1991 havde vedtaget Teknisk Udvalgs og økonomiudvalgets anbefaling 

om at tiltræde den i notatet af 26. november 1991 side 4 nævnte indstilling fra 

Teknisk Udvalgs formand om, at Borgmesteren bemyndiges til at indgå endelig 

aftale med Jydsk Rengøring A/S om overdragelse af nærmere beskrevne 

arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne og en 

prissætning. 

1 

175-12,b35-38 

2 

Tillægsaftale af 24. april 1992. 

3 

175-12,b11 

4 

175-12,b2 

- 74 -

Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsens 

vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. 

Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren 

videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af den nævnte 

bestemmelse, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen 

er enighed herom. 

Det fremgår af udskriften af byrådets beslutningsprotokol fra mødet den 4. 

december 1991, at 8 af byrådets medlemmer stemte imod økonomiudvalgets 

indstilling. Der har således ikke i Byrådet været enighed om at give Borgmesteren 

den nævnte bemyndigelse. 

På denne baggrund finder Tilsynsrådet, at Borgmesteren ikke har haft det 

tilstrækkelige beslutningsgrundlag fra Byrådet til at kunne underskrive den 

omhandlede overenskomst med Jydsk Rengøring A/S. Da der imidlertid er 

indgået en retlig bindende overenskomst med en tredje person, som formentlig 

ikke har haft grund til at antage, at Borgmesteren ikke havde den lovlige 

bemyndigelse, følger det af almindelige fuldmagtsregler, at Kommunen er bundet 

ved den indgåede overenskomst. 

I besvarelse af spørgsmålet skal det bemærkes, at Tilsynsrådet finder, at det ikke 

har været lovligt, at Kommunen har forpligtet sig til at modtage serviceydelser for 

400.000 kr. om året efter regning, uden at Byrådet har truffet beslutning herom på 

grundlag af oplysninger om, hvilke serviceydelser det drejer sig om.” 

5.3.2.3. Høringssvar til Socialministeriet (1992) 

Socialministeriet anmodede kommunen om oplysninger om Lars Bjerregaard Jensens 

deltagelse som selvstændig konsulent i socialudvalgets møder til brug for ministeriets 

besvarelse den 27. oktober 1992 af spørgsmål 211-219 fra Folketingets Socialudvalg. 

Borgmesteren svarede ministeriet den 9. oktober 1992 på byrådets vegne uden forelæggelse 

for byrådet. 1 

Tilsynsrådet udtalte den 26. april 1993 herom: 2 

”For så vidt angår det rejste procedurespørgsmål finder tilsynsrådet, at besvarelsen 

af Socialministeriets skrivelse må betragtes som så utvivlsom, at 

borgmesteren har været berettiget til at foretage denne i medfør af kompetencereglen 

i styrelseslovens § 31, stk. 1, således som han har oplyst til sagen.” 

1 

232-9,f2,b50. Det hedder herunder: ”Farum Byråd vil gerne udtale følgende: …” med efterfølgende sagsfremstilling. 

Se i øvrigt bind 5, kapitel 7. 

2 

175-3,b2. Om sagens realitet hedder det: ”Tilsynsrådet finder på baggrund af de i sagen foreliggende 

oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at der er handlet i strid med lovgivningen i forbindelse med Lars 

Bjerregård Jensens deltagelse i socialudvalgets møder i Farum Kommune.” 

- 75 -

Det hedder videre under bemærkningerne: 

”Vedrørende det rejste procedurespørgsmål skal tilsynsrådet bemærke, at det i 

styrelseslovens § 31, stk. 1, er fastslået, at formanden for kommunalbestyrelsen på 

kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller 

ikke giver anledning til tvivl. 

Ifølge praksis er den anførte betingelse om, at en sag ikke må give anledning til 

tvivl, kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, 

at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således 

ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør 

løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i byrådet for en bestemt løsning eller 

et bestemt svar på en forespørgsel, er ikke tilstrækkeligt grundlag for, at 

borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. 

Er der tale om afgivelse af faktiske oplysninger om en sag til andre myndigheder, 

således som der efter tilsynsrådets opfattelse er tale om i det konkrete tilfælde, kan 

oplysningerne meddeles af borgmesteren på byrådets vegne i medfør af styrelseslovens 

§ 31, stk. 1.” 1 

5.3.2.4. Team Danmark byggerier (2001) 

Som beskrevet i afsnit 5.3.1.66 blev der på byrådets møde den 12. juni 2001 (pkt. 78) af et 

flertal givet borgmesteren bemyndigelse til at indgå samarbejdsaftale med Team Danmark. 

Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede den endelige aftale sendt ”til Byrådet til godkendelse”. 

Sabine Kirchmeier-Andersen undlod at stemme. Der er ikke fundet protokol om ny 

forelæggelse for byrådet. 

Den uvildige advokatundersøgelse munder ud i følgende: 2 

”4.7 Konklusion på den retlige bedømmelse 

Aftalen mellem Farum Kommune og Team Danmark er indgået af forhenværende 

Borgmester Peter Brixtofte på vegne Farum Kommune efter en godkendelse i 

Byrådet, hvor alene SF’s 4 medlemmer og Sabine Kirchmeier-Andersen (A) tog 

afstand fra aftalen. SF’s 4 medlemmer stemte imod godkendelsen, mens Sabine 

1 Herefter tilføjes bemærkninger om, ”at der ikke efter loven er nogen pligt for borgmesteren til efterfølgende at 

orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet på kommunalbestyrelsens vegne i henhold til 

styrelseslovens § 31, stk. 1, med mindre kommunalbestyrelsen, evt. i styrelsesvedtægten, har bestemt, at en 

sådan orientering skal finde sted. En sådan bestemmelse ses ikke optaget i den for Farum Kommune gældende 

styrelsesvedtægt”. Se nu afsnit 5.2.1.2 om lovændringen ved lov 381 af 28. maj 2003. 

2 110-8,f1,b29 

- 76 -

Kirchmeier-Andersen (A) undlod at stemme. Der foreligger således den nødvendige 

bemyndigelse til aftalens indgåelse. 

De byrådsmedlemmer, der stemte for eller undlod at stemme, blev af tilsynsrådet hørt over en 

sagsredegørelse af 28. maj 2003, hvori det bl.a. hedder: 1 

”3. Tilsynsrådets retlige vurdering 

3.1 Byrådsbeslutningen af 12. juni 2001 

3.1.1 Bevillingsmæssige forhold 

”Tilsynsrådet må konstatere, at Farum Byråd på byrådsmødet den 12. juni 2001 

ved flertalsbeslutning gav daværende borgmester Peter Brixtofte bemyndigelse til 

ikke alene at forhandle en samarbejdsaftale, men også at indgå samarbejdsaftalen 

med Team Danmark. 

Tilsynsrådet finder, at daværende borgmester Peter Brixtofte havde det fornødne 

beslutningsmæssige grundlag for at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark. 

Tilsynsrådet må konstatere, at der i samarbejdsaftalen med Team Danmark indgår, 

at Farum Kommune skal stille et kampsportscenter til rådighed for Team Danmark. 

Farum Kommune havde på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke rådighed 

over faciliteter, der var anvendelige til kampsportscenter. 

… 

Det hedder i tilsynrådets udtalelse af 11. juni 2003: 2 

”Det er Tilsynsrådets opfattelse, at de 14 byrådsmedlemmer der den 12. juni 2001 

stemte for at bemyndige daværende borgmester Peter Brixtofte til at indgå 

samarbejdsaftalen med Team Danmark, har handlet i strid med den kommunale 

styrelseslov § 40, stk. 2, idet der vedtoges at indgå en aftale uden at 

beløbsfastsætte de økonomiske konsekvenser i form af en anlægsbevilling og et 

rådighedsbeløb.” 

5.3.2.5. Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001) 

5.3.2.5.1. FIH-kassekredit på 250 mio. kr. 

Den 23. april 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens vegne aftale 

med FIH om optagelse af en kassekredit på 250 mio. kr. til ”finansiering af kaserneområdet”. 

Beløbet udbetaltes den 25. april 2001. I forsvaret for den foretagne disposition både i 

1 256-29,b95-101. Medtaget i beretningens bilag 3. 

2 256-29,b74. Sendt til Peter Brixtofte og øvrige implicerede byrådsmedlemmer. 

- 77 -

Indenrigs- og Sundhedsministeriets sag om suspension af Peter Brixtofte som borgmester og i 

den efterfølgende straffesag mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen (hovedsagens 

forhold 2a) gjordes det gældende, at der af byrådet var givet den fornødne bemyndigelse til at 

optage lånet i byrådsmødet den 2. januar 2001, jf. afsnit 5.3.1.56, subsidiært at dispositionen 

efterfølgende var godkendt af byrådet den 19. februar 2002 ved at byrådet tog borgmesterens 

orientering om lånet til efterretning. 

5.3.2.5.2. Den foreløbige afgørelse om suspension 

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af 

borgmester Peter Brixtofte 1 er optagelse af kassekreditten på 250 mio. kr. opregnet som den 

første af grundene til suspension. Ministeren refererede - i forenklet form - afgørelsen således 

i et samråd i Folketingets Kommunaludvalg den 11. juni 2002: 2 

”For det første havde Peter Brixtofte optaget et lån på 1/4 mia. kr. uden at 

forelægge sagen for byrådet inden lånets optagelse, hvilket er i strid med 

styrelseslovens § 41, hvorefter det er kommunalbestyrelsen og ingen andre, der 

træffer beslutning om lånoptagelse - der er altså også delegationsforbud. 

Ministeriet lagde i den sammenhæng vægt på, at lånet efter ministeriets opfattelse 

ikke, som oplyst af Peter Brixtofte, var optaget for at erhverve Farum Kaserne. 

Ministeriet fandt, at lånet derimod var optaget for at forbedre en helt 

grundlæggende økonomisk ubalance i kommunen.” 

I den foreløbige afgørelse hedder det i afsnit 1.4., ”Låneoptagelsen på 250 mio. kr. hos FIH”, 

bl.a., at hverken sagsfremstillingen eller beslutningen vedrørende byrådsmødet den 2. januar 

2001 om køb af Farum kaserne indeholdt særlige angivelser vedrørende købesummens 

finansiering, og at lånet heller ikke siden blev forelagt særskilt for byråd eller økonomiudvalg 

i tiden frem til februar 2002. Det hedder herefter side 14f: 

”På et møde i Farum Byråd den 19. februar 2002 orienterede De om det 

omhandlede lån på 250 mio. kr. Byrådet tog orienteringen til efterretning. Af 

beslutningsprotokollen fremgår følgende under dette dagsordenspunkt (dagsordenspunkt 

14): 

“Orientering om kommunens salg af fast ejendom. 

Sagsfremstilling: 

1 Medtaget som bilag 6 til beretningen. 

2 179-70,b54 

- 78 -

Borgmesteren orienterer om den aktuelle situation omkring kommunens salg af 

fast ejendom. 

Beslutning: 

Borgmesteren redegjorde for salgsarbejdet og for optagelsen af kreditten på 250 

mio. kr. 

Orienteringen blev taget til efterretning.” 

Ved brev af 5. april 2002 har Farum Byråd bl.a. oplyst, at det skyldtes en 

tilfældighed, at det omhandlede lån kom til byrådets kendskab, idet et 

byrådsmedlem på en konference for kommunens udvalgsformænd den 29. januar 

2002 undrede sig over, at der på en planche med nøgletal for kommunens 

økonomi figurerede en gæld m.v. i alt 450 mio. kr. under rubrikken “tilbagebetaling 

af jordforsyningslån m.v.” 

… 

Byrådet har endvidere i brevet af 5. april 2002 oplyst, at planchen igen blev 

fremlagt på et økonomiudvalgsmøde den 14. februar 2002 med Henrik Jerger som 

fungerende formand (under Deres fravær), og at en embedsmand fra kommunens 

økonomiske forvaltning direkte adspurgt oplyste, at de 450 mio. kr. i rubrikken 

bl.a. drejede sig om et lån hos FIH optaget i juli 2001. 

Byrådet har anført, at byrådet ikke på noget tidspunkt har været inddraget i en 

beslutning om denne kreditstiftelse endsige godkendt denne. 

… 

I brev af 11. april 2002 har et mindretal i Farum Byråd bestående af 

medlemmerne Lars Carpens, Marianne Helslev, Mogens Hovgård, Bent Jensen, 

Henrik Jerger, Gitte Melchiorsen, Hüseyin Tas og Berit Torm, bl.a. anført, at den 

bemyndigelse, De fik som borgmester på byrådsmødet den 2. januar 2001 til at 

forhandle og endeligt aftale køb af Farum Kaserne, må indeholde en 

bemyndigelse til at skaffe pengene hertil. De var således implicit blevet 

bemyndiget til at optage lånet på 250 mio. kr. til betaling af jordkøb. 

Mindretallet har endvidere gjort gældende, at De som borgmester efterfølgende på 

byrådsmødet den 19. februar 2002 har redegjort for lånet, og at samtlige 

byrådsmedlemmer har taget redegørelsen til efterretning.” 

Herefter refereres brev af 12. april 2002 fra Peter Brixtoftes advokater med bl.a. følgende 

nærmere argumentation: 1 

”Udover den omtalte generelle bemyndigelse til borgmesteren indeholdt hverken 

sagsfremstilling eller beslutning særlige angivelser vedrørende købesummens 

finansiering. 

… 

1 179-55,f2,b2ff, her b13 

- 79 -

Lånet skulle, som det fremgår af både ansøgning og bevilling, anvendes til 

gennemførelsen af Farum Kaserne-projektet, og årsagen til, at der kun var tale om 

et kortvarigt lån var, at det hele tiden var hensigten at sælge fra af kasernearealerne 

straks efter den endelige erhvervelse fra staten. 

… 

På Farum Kommunes ekstraordinære byrådsmøde den 19. februar 2002 blev 

medlemmerne af byrådet under punkt 14 på dagsordenen orienteret om 

kommunens salg af fast ejendom. Som det fremgår af den fremlagte kopi af 

beslutningsprotokollen fra mødet, blev optagelsen af kreditten på 250 mio. kr. og 

orienteringen i øvrigt taget til efterretning uden kommentarer. 

…” 

I advokaternes brev hedder det om styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsen bl.a.: 

”Hovedsigtet med indførelsen af bl.a. § 41 var, at opnå en administrativ lettelse i 

form af en ophævelse af eksisterende godkendelseskrav. De tidligere godkendelsesbeføjelser 

… blev ophævet og erstattet af en bemyndigelse for 

indenrigs-ministeren til at fastsætte rammer for omfanget af kommunernes 

låntagning. … 

Det forhold, at bekendtgørelsen ikke indeholder regler om delegation, betyder 

ikke, at der gælder et delegationsforbud, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 15. 

december 1999 om adgangen til delegation af kompetencen til at foretage 

lånekonvertering (Fakse Kommune). 

Formålet med § 41 var altså at give kommunerne en friere adgang til at disponere 

i økonomisk henseende. Formålet med bestemmelsen var og er derimod ikke at 

regulere, hvorledes sagsbehandlingen eller proceduren i forbindelse med optagelse 

af lån konkret finder sted i den enkelte kommune. 

Kompetencereglen i kommunestyrelseslovens § 41 er derfor overholdt, hvis 

kommunalbestyrelsen efterfølgende giver sin accept. Der er grund til at belyse 

dette spørgsmål nærmere, fordi Farum Byråd jo i sit møde den 19. februar 2002 

tog lånoptagelsen til efterretning. 

At bestemmelsen ikke er til hinder for en sådan procedure fremgår af bestemmelserne 

om bevillingsmyndighed i lovens § 40, stk. 2, hvor 2. pkt. er affattet 

således: 

“Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i 

forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen 

har meddelt den fornødne bevilling.” 

Denne bestemmelse indeholder efter dens ordlyd i modsætning til § 41 en fast 

procedure. 

Dr. jur. Mogens Heide-Jørgensen anfører følgende i “Den kommunale interesse”, 

1993, side 334f: 

- 80 -

“God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet, 

udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen 

forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen ... 

Der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde, 

hvorefter kommunal interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen 

må når som helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet 

under politisk ansvar for vælgerne.” 

I note 75 på side 335 omtales en sag, hvor borgmesteren på egen hånd gav tilsagn 

om forhøjelse af en af kommunalbestyrelsen meddelt garanti. Kommunalbestyrelsen 

fandt efterfølgende ikke, at borgmesteren havde pådraget sig noget 

erstatningsansvar herved, da dispositionen var i kommunens interesse. 

På side 336 konkluderes det, at § 41 ikke er til hinder for efterfølgende bevillinger. 

Der kan ikke være tvivl om, at det er i overensstemmelse med § 41, at kommunalbestyrelsens 

beslutning om lånoptagelse træffes efter at selve låneaftalen er 

indgået. 

Den retlige konsekvens af kommunalbestyrelsens accept af lånoptagelsen er, at 

betingelsen i § 41 om, at beslutning om lånoptagelse skal træffes af kommunalbestyrelsen, 

er opfyldt. Accepten udgør i sig selv en beslutning, der er vedtaget i 

overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelseslovens § 11.” 

I ministeriets sagsfremstilling omtales herefter byrådets besvarelse i brev af 22. april 2002 af 

ministeriets spørgsmål af 15. april 2002, mindretalsudtalelse af 24. april 2002 og advokat- 

ernes bemærkninger af 29. april 2002, jf. beretningens bilag 6, side 21f. 

I mindretallets udtalelse af 24. april 2002 hedder det efter gengivelse af ministeriets spørgsmål 

bl.a.: 1 

1) Var der på bagrund af byrådets beslutning den 2. januar 2001 om at forhandle 

og indgå aftale om køb af Farum Kaserne tale om, at byrådet samtidig gav 

Peter Brixtofte bemyndigelse til at tilvejebringe den fornødne finansiering, 

herunder til at optage et lån på 250 mio. kr ? 

1 179-55,f1,b112 

Det har hidtil været en meget almindelig procedure, at Peter Brixtofte af 

byrådet blev bemyndiget til endeligt at forhandle og købe fast ejendom, uden, 

at der i den forbindelse blev diskuteret finansiering. Der har således ved 

beslutning af 2. januar 2001 været tale om, at byrådet, som ved alle andre 

bemyndigelser til Peter Brixtofte, gav bemyndigelse til at tilvejebringe den 

fornødne finansiering. 

- 81 -

2) Havde Byrådsmedlemmer grund til at tro, at kommunens likviditet tillod en 

erhvervelse af kasernearealet uden yderligere låneoptagelse? 

Et mindretal i Farum Byråd har i flere år rejst tvivl og debat om kommunens 

kassebeholdning sammenholdt med de deponerede midler m.v. Uanset dette 

har samme mindretal ikke krævet en særskilt forklaring på, hvordan købet 

forventedes finansieret og om det kom i konflikt med deponerede midler. 

3) Hvad ligger der i, at Byrådet på et møde den 19. februar 2001 tog Peter 

Brixtoftes redegørelse for optagelsen af lånet på de 250 mio. kr. til efterretning. 

4) Det er vores klare opfattelse, at når Byrådet har taget Peter Brixtoftes 

redegørelse til efterretning, så har man accepteret den. …” 

Advokaternes bemærkninger af 29. april 2002 er i ministeriets sagsfremstilling bl.a. refereret 

således: 1 

”For så vidt angår Farum Byråds bemærkninger om, at finansieringen af købet 

ikke indgik som en del af beslutningen, har Deres advokater anført, at 

finansieringen ikke var en del af beslutningsgrundlaget og dermed ikke indgik 

som en særlig forudsætning herom i beslutningen om købet. Beslutningen 

omfatter også det fornødne med henblik på at gennemføre købet og har ikke en 

bestemt finansiering som forudsætning. Deres advokater har henvist til, at ordet 

“kontant” ud for beløbet på 65 mio. kr. i protokollen refererer til berigtigelsesformen 

over for staten og ikke til kommunens egen finansiering. 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt byrådet den 2. januar 2001 havde 

grund til at tro, at kommunens likviditet tillod en erhvervelse af kasernearealet 

uden yderligere låneoptagelse, har Deres advokater anført, at De ikke på 

byrådsmødet har oplyst, at Farum Kommune kunne erhverve kasernearealet uden 

yderligere kassekreditfacilitet, - hvad byrådet heller ikke har gjort gældende - at 

byrådet ikke i beslutningerne om køb havde indføjet nogen forudsætning om en 

bestemt finansieringsmåde, og at byrådet ikke har gjort gældende, at byrådet 

havde en forudsætning herom. Ingen af de af byrådet fremlagte dokumenter 

(hovedoversigt over Farum Kommunes økonomi 2000 - 2004, bevillingsoversigt 

for 2001, anlægsopgørelse af 25. september 2001) har været udarbejdet af Dem, 

om end det ikke bestrides, at De på et mere overordnet politisk grundlag må have 

haft kendskab til disse. Byrådet har ikke haft noget sagligt grundlag for at tro, at 

kommunens likviditet tillod en erhvervelse af ejendommene uden yderligere 

kassekreditfacilitet. 

… 

Omfanget af deponeringen og Farum Kommunes øvrige særlige behov for 

kortfristet kapital tillod ikke, at købene kunne finansieres inden for den likviditet, 

som kommunen havde til rådighed, hvilket byrådet ville have fået oplyst, hvis det 

var af betydning for den enkeltes stillingtagen til købet. Opgørelsen har ikke givet 

1 179-55,f1,b112 

- 82 -

yrådet føje til at lægge objektivt forkerte forhold omkring kommunens likviditet 

til grund for meddelelsen af bemyndigelsen. 

… 

Deres advokater har bl.a. supplerende anført, at Farum Byråd den 2. januar 2001 

ud over køb af Farum Kaserne besluttede at købe Rørmosegaard for 32,5 mio. kr., 

at heller ikke denne beslutning tager stilling til finansieringen eller har en bestemt 

finansieringsmåde som forudsætning, og at også denne handel blev besluttet 

enstemmigt, da der var tale om en for kommunen meget gunstig handel, hvor det 

hele tiden var hensigten hurtigt at sælge fra af arealerne efter den endelige 

erhvervelse. Det optagne lån skulle dog alene anvendes til køb af Farum Kaserne. 

Deres advokater har endvidere anført, at formentlig hele byrådet, men i al fald 

Venstres dengang absolutte flertal ville have givet sin tilslutning til etablering af 

kassekreditten, hvis det havde været en del af beslutningsgrundlaget for købene 

den 2. januar 2001.” 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler sig herefter om låneoptagelsen side 58-60. Det 

hedder side 59-60: 

”Den kommunale styrelseslovs § 41 har følgende ordlyd: 

“Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelse skal, medmindre 

indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen.” 

Bestemmelsen fastsætter, at kompetencen til at træffe de nævnte beslutninger, 

herunder optagelse af lån, ikke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til andre 

organer, medmindre andet er fastsat af indenrigsog sundhedsministeren. Alle 

sager om lånoptagelse skal således behandles i kommunalbestyrelsen, medmindre 

andet er fastsat af indenrigsog sundhedsministeren. 

… 

Det er ikke fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om 

kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., at kompetencen til at 

træffe beslutning om optagelse af lån kan delegeres fra kommunalbestyrelsen. 

Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 41 forudsætter, at spørgsmålet om 

låneoptagelsen forelægges for kommunalbestyrelsen forud for lånets optagelse. 

Formålet med bestemmelsen er således at sikre kommunalbestyrelsens adgang til 

at træffe beslutningen om lånets optagelse, herunder tage stilling til, om kommunen 

skal optage det pågældende lån. 

En fortolkning af § 41, hvorefter bestemmelsen ikke er til hinder for låneoptagelse 

med kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse, er i strid med dette 

formål, og en sådan fortolkning ville gøre bestemmelsen og det deri indeholdte 

delegationsforbud uden indhold. 

- 83 -

Det forhold, at bestemmelsen blev indsat … med særligt henblik på at opnå en 

forenkling af det økonomiske tilsyn med kommunerne …, idet de hidtil gældende 

krav om godkendelse af bl.a. lånoptagelse hos tilsynsmyndigheden blev ophævet, 

kan efter ministeriets opfattelse ikke begrunde en sådan fravigelse fra det i 

bestemmelsen indeholdte delegationsforbud. 

Der følger således af den kommunale styrelseslovs § 41, jf. § 31, stk. 2, en pligt 

for borgmesteren til at drage omsorg for, at beslutninger om optagelse af lån 

forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning forud for lånets optagelse.” 

Ministeriet var således ikke enig i advokaternes udlægning af gældende ret. 

5.3.2.5.3. BG-Bank lån på 200 mio. kr. 

Den 28. december 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens vegne 

byggelånskontrakt med BG-Bank om optagelse af lån på 200 mio. kr. Lånet skulle ifølge 

kontrakten benyttes til brug for ”opførelse af projekteret bebyggelse” på Rørmosegaard og 

Hjortefarmen. 

Som beskrevet i afsnit 5.3.1.74 behandledes lånet efterfølgende i byrådets møde den 15. 

januar 2002 (pkt. 1) efter indstillingen i sagsfremstillingen som et jordforsynings- og byggemodningslån, 

der ”optages”, og som et lån økonomiudvalget anbefaler ”optagelsen af”, og 

som byrådet godkender ”optagelsen af”. 1 

5.3.2.5.4. Tilsynsrådets påtalebegæring 

Tilsynsrådet fremsatte den 31. oktober 2002 til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk 

Kriminalitet påtalebegæring mod Peter Brixtofte idet tilsynsrådet fandt, at han som 

borgmester på kommunens vegne, men uden byrådets forudgående beslutning, havde optaget 

to lån i 2001 på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr. 2 Påtalebegæringen var vedlagt en 

sagsredegørelse med tilsynsrådets retlige vurdering, tilsynsrådets foreløbige afgørelse af 17. 

oktober 2002 samt bilag, herunder Farum Byråds udtalelse af 10. oktober 2002 efter byrådsmøde 

8. oktober 2002. 3 

1 337-4,f1,b4 

2 236-17,b1-2 

3 236-17,b3-25. Peter Brixtofte og dennes advokat afgav ikke høringssvar. Byrådets udtalelse blev vedtaget 

enstemmigt, jf. protokollens punkt 216. (337-4,f2,b160) 

- 84 -

Det hedder i tilsynsrådets sagsredegørelse af 17. oktober 2002 med referat af byrådets udtal- 

else: 1 

”3. Farum Byråds svar til Tilsynsrådet. 

På byrådsmøde den 8. oktober 2002 afgav Farum Byråd en udtalelse til 

Tilsynsrådet. 

Om optagelse af lån på 250 mio. kr. oplyses det, at Byrådet på møde den 2. januar 

2001 bemyndigede daværende borgmester Peter Brixtofte til at forhandle og 

endeligt aftale køb af Farum Kaserne indenfor en beløbsramme. Der ses ikke at 

være taget stilling til finansieringen. Låneaftalen er dateret 2. juli 2001 og er 

underskrevet af daværende borgmester Peter Brixtofte og Farum Kommunes 

daværende ordførende direktør Leif Frimand. Udvalgsformændene fik den 29. 

januar 2002 på en konference forevist en planche, hvorpå der var oplyst om 

“jordforsyningslån m.v.” på i alt 450 mio. kr. Planchen blev drøftet på et 

økonomiudvalgsmøde den 14. februar 2002 og Byrådet blev orienteret på et møde 

den 19. februar 2002. Orienteringen blev taget til efterretning. 2 

Om lånet på 200 mio. kr. har Byrådet oplyst, at daværende borgmester Peter 

Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif Frimand den 28. december 2001 

underskrev et lånedokument, hvorved Farum Kommune blev bevilget en kredit på 

200 mio. kr. 

Videre fremgår det, at Økonomiudvalget på et møde den 15. januar 2002 

behandlede punktet “Salg af fast ejendom”. Efter det oplyste, fremgår det af 

beslutningsprotokollen, at der optages et jordforsynings- og byggemodningslån på 

200 mio. kr., hvilket borgmesteren blev bemyndiget til. Økonomiudvalget var 

ikke bekendt med, at der allerede var indgået en låneaftale med BG-Bank herom. 

Udvalgsformænd blev orienteret den 29. januar 2002 som nævnt ovenfor.” 

Herefter citeres Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering i den foreløbige afgørelse af 6. 

maj 2002 for så vidt angår låneoptagelsen på 250 mio. kr. i afsnit 2.3.3. - 2.3.6.1. og 2.9.3.1., 

jf. beretningens bilag 6, side 60f. 

Tilsynsrådet anførte i sin vurdering bl.a.: 3 

”6.1 Om manglende byrådsforelæggelse af låneoptagelser 

1 236-17,b7-8 

2 Der henvises til bind 15, kapitel 25.2.1. med bl.a. båndudskrift af den nævnte orientering. 

3 236-17,b12 

- 85 -

Der ses ikke i Farum Byråd at være truffet forudgående beslutning om optagelse 

af de to lån på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr., som krævet i Den 

kommunale styrelseslovs § 41. 

Daværende borgmester Peter Brixtofte ses således ikke at have opfyldt sin pligt til 

at drage omsorg for, at de to låneoptagelsessager blev forelagt Byrådet, jfr. § 31, 

stk. 2. 

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det Tilsynsrådets opfattelse, at Peter 

Brixtofte som borgmester groft har tilsidesat sine pligter, jfr. § 31, stk. 2, jfr. § 41. 

Tilsynsrådet er således enig med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at daværende 

borgmester Peter Brixtofte i forbindelse med låneoptagelserne har forsømt 

at udføre den opgave, som er pålagt ham som borgmester i Den kommunale 

styrelseslov. 

I lighed med ministeriet har Tilsynsrådet ikke fundet, at Farum Byråds beslutning 

af 2. januar 2001 indeholdt en beslutning om at optage det omhandlede lån på 250 

mio. kr. Der lægges navnlig vægt på, at hverken Byrådets beslutning af 2. januar 

2001 eller sagsfremstillingen hertil indeholdt særlige angivelser vedrørende 

optagelse af lån, ligesom der ikke i øvrigt er oplysninger i sagen, der giver 

grundlag for at antage, at bemyndigelsen til købet af den omhandlede ejendom 

tillige indeholdt en beslutning om at optage et lån til finansiering af købet.” 

Herefter følger bemærkninger om subjektiv tilregnelse, klarhedskriteriet og forældelse. 

5.3.2.5.5. Straffesagen 

Der blev i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen rejst tiltale efter straffeloven, 

subsidiært styrelsesloven, for optagelsen af de to lån, jf. forhold 2 a og 2b (beretningens 

bilag 9.1 og 9.2). 

I straffesagen forklarede Peter Brixtofte om FIH-kassekreditten på 250 mio. kr. ifølge 

byretsdommen, beretningens bilag 9.1, side 81: 

”At tiltalte bestræbte sig på at opnå en kredit på 250 mill. kr., karakteriserer han 

som ”rettidig omhu”. Han er klar over, at han i sin egen udaterede skrivelse til 

FIH, som givetvis ligger omkring skrivelse af 23. marts 2001 og ihvertfald inden 

23. april 2001, har henvist til låneregulativets § 2, stk. 9, retteligt § 2, stk. 1, nr. 9, 

om lån til bl.a. byfornyelse, så han er klar over, at formelt set var han ved at opnå 

et lån, som byrådet skulle godkende. I praksis, ikke kun i Farum men også i andre 

kommuner, betragtedes kortvarige kassekreditter og likviditetsstyringer ikke som 

indgåelse af lån, men som praktiske foranstaltninger, som det kunne overlades 

administrationen at udføre. 

… 

- 86 -

Han fastholder påny, at en aftale om kassekredit efter fast praksis i Farum 

kommune kan indgås af administrationen og ikke skal betragtes som et lån, hvor 

byrådets godkendelse af nødvendig.” 

I straffesagen forklarede Peter Brixtofte om BG-Bank lånet på 200 mio kr. ifølge byrets- 

dommen, beretningens bilag 9.1, side 84-85: 

”Tiltalte har herom forklaret, at det henimod slutningen af 2001 blev nødvendigt 

at opnå en midlertidig finansiering. Som før nævnt ville Lind & Risør ikke, 

såfremt de skulle betale det hele på en gang, betale en særlig stor pris, hvorfor 

man foretrak at sælge successive til en højere pris, men til gengæld fik brug for 

mellemfinansiering. Tiltalte var overbevist om, at byrådet ville godkende 

optagelse af det pågældende lån. Ganske vist havde der lige været valg, således at 

der teknisk set var et nyt byråd efter 1. januar, men der var kun sket udskiftning på 

en eller to pladser, og Venstres flertal var intakt. Skulle han have indkaldt byrådet 

inden aftalen om lånet, havde det medført et ekstraordinært byrådsmøde mellem 

Jul og Nytår, og det var for upraktisk. Han indgik derfor aftalen på egen hånd og 

underskrev lånedokumenterne den 28. december 2001, hvorefter han forelagde 

sagen på det første byrådsmøde i det nye år og fik det godkendt, hvilket han 

betragter som, at lånet er tegnet af byrådet.” 

Forsvaret for Peter Brixtofte gjorde i straffesagen sammenfattende gældende: 1 

”Allerede ved købet af Farum Kaserne fik Peter Brixtofte bemyndigelse til at stå 

for finansieringen og under behandlingen i byrådet sagde Peter Brixtofte, at der 

skulle ske finansiering, og det var FIH klar til. Intet var skjult, og den manglende 

formelle godkendelse i kommunalbestyrelsen skyldes alene, at der i Farum 

Kommune var praksis for, at borgmesteren kunne optage kassekreditter som led i 

likviditetsstyringen. Kassekreditten blev efterfølgende godkendt på formandskonferencen 

og af kommunalbestyrelsen 19. februar 2002. 

Lånet på kr. 200 mio. hos BG Bank A/S blev ikke skjult, men tværtimod lagt frem 

til godkendelse 18 dage efter optagelsen. Lånet blev godkendt og er dermed også 

optaget i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 41.” 

De retlige synspunkter vedrørende styrelseslovens § 41 fra Peter Brixtoftes advokater under 

sagen om den foreløbige suspensionsafgørelse gentoges i forsvarerens procedure for landsretten 

med tilføjelse: 2 

”I indenrigsministerens foreløbige afgørelse, side 60, i sagen om suspension af 

Peter Brixtofte som borgmester udtales, at kommunestyrelseslovens § 41 er til 

hinder for efterfølgende godkendelse. Ministeren forholder sig ikke til de anførte 

1 Anklagerens procedure 802-84,b202ff, og forsvarets procedure 802-85,f25, i ankesagen. 

2 802-85,f6,b8 

- 87 -

udtalelser i litteraturen, 1 selv om de var fremme under skriftvekslingen med 

ministeren. 

Det gøres gældende, at det i al fald forud for indenrigsministerens foreløbige 

afgørelse i suspensionssagen var den almindelige opfattelse i overensstemmelse 

med kommunestyrelseslovens § 41, at kommunalbestyrelsens beslutning om 

lånoptagelse kan træffes efter, at selve låneaftalen er indgået. 

Den retlige konsekvens af kommunalbestyrelsens accept af lånoptagelsen er, at 

betingelsen i kommunestyrelseslovens § 41 om, at beslutning om lånoptagelse 

skal træffes af kommunalbestyrelsen, er opfyldt. Accepten udgør i sig selv en 

beslutning, der er vedtaget i overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelseslovens 

§ 11.” 

Anklagemyndigheden henviste bl.a. til ministeriets foreløbige afgørelse i suspensionssagen. 

Kriminalretten i Hillerød afsagde dom den 10. april 2007. 2 De omfattende domspræmisser er 

af byretten gengivet i et resume til pressen. Det hedder i resumeet bl.a.: 3 

”Dette forhold, hvor begge er tiltalte, omfatter a) den uberettigede optagelse af et 

lån eller en kassekredit hos FIH i april 2001 på 250 millioner kr., b) den 

uberettigede optagelse af et lån hos BG Bank i december 2001 på 200 millioner 

kr., c) … 4 

Med hensyn til a) har tiltalte Brixtofte gjort gældende, at byrådets beslutning om 

at købe Farum kaserne indbefattede en bemyndigelse til finansiering, herunder 

ved lån, at der bestod en praksis, hvorefter forvaltningen og borgmesteren uden 

forelæggelse for byrådet kunne indgå 5 kassekreditter (modsat lån), og at byrådets 

senere beslutning i februar 2002 om at tage hans redegørelse til efterretning er 

ensbetydende med, at lånet skal betragtes som optaget af byrådet. Retten har 

forkastet alle disse anbringender eller argumenter og lagt til grund særlig, at 

undladelsen af at forelægge låneoptagelsen for byrådet var en strafbar 

overtrædelse, også trods dettes tidligere beslutning om at købe kasernen, samt at 

den senere beslutning ikke annullerer den første overtrædelse. Retten har 

endvidere lagt til grund, at tiltalte Frimand Jensen har udført en stor del af de 

praktiske handlinger, herunder den igennem lang tid fastholdte vildledende 

1 

Fra Mogens Heide Jørgensen, “Den kommunale interesse”, 1993, side 334: “God orden taler for …”, jf. referat 

ovenfor. 

2 

Dommen er medtaget som bilag 9.1. til beretningen. Rettens begrundelse vedrørende forhold 2 a og 2b findes i 

bilag 9.1., side 712-718. 

3 

238-99,f4,b1 

4 

Forhold c) omfattede uberettiget afhændelse af deponerede obligationer for ca. 94 millioner kr. i februar 2002. 

Her blev begge frifundet. Retten fandt det betænkeligt at lægge til grund, at der består et krav om fastlåsning af 

de deponerede obligationer, og i øvrigt om Leif Frimand Jensen havde medvirket. 

5 

Ifølge dommen: ”Begge tiltalte har hævdet at have opfattet vedtagelsen om købet som en bemyndigelse til 

finansiering. Brixtofte endvidere, at kassekredit efter fast praksis ikke betragtedes som lån og kunne indgås af 

administrationen.” (Beretningens bilag 9.1, side 626). 

- 88 -

ogføring af lånet som salgsindtægt. Begge er fundne skyldige i overtrædelse af 

straffelovens § 155, 1. pkt. 

Med hensyn til b) er det åbenbart og ubestridt, at de tiltalte - Brixtofte som 

initiativtager, Frimand Jensen med omfattende praktisk hjælp - i de sidste dage af 

december 2001 tegnede lånet og hjemtog provenuet, ligesom det lægges til grund, 

at motivet til at udskyde låneoptagelsen til et byrådsmøde i januar 2002 var at 

fremtræde med bedre nøgletal over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet 

særlig kassekreditreglen ellers måtte anses overtrådt med den forventelige 

konsekvens, at kommunen ville blive sat under administration. Retten har 

forkastet de tiltaltes argument, hvorefter byrådets vedtagelse af 15. januar 2002 

om at optage lånet, muligvis om at godkende den allerede foretagne optagelse - 

tiltalte Frimand Jensen medvirkede ved ændring af mødereferatet til at sløre den 

rette sammenhæng - må sidestilles med, at byrådet optog lånet. Begge er fundne 

skyldige efter § 155, idet overtrædelsen på grund af motivet er henført til den 

strengere bestemmelse i 2. pkt.” 

Alene Peter Brixtofte ankede skyldspørgsmålet i forhold 2a og 2 b. Ved Østre Landsrets dom 

af 6. oktober 2009 stadfæstedes dommen i disse forhold af de af byretten anførte grunde. 1 

Der henvises om lånene i øvrigt til bind 13, kapitel 21.5.2. 

5.3.2.6. Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001) 

Tilsynsrådet fremsatte den 3. februar 2003 påtalebegæring til Statsadvokaturen for Særlig 

Økonomisk Kriminalitet mod den tidligere borgmester og den tidligere ordførende direktør 

for henholdsvis embedsmisbrug og pligtforsømmelse ved overfor Nykredit Bank at lade 

kommunen påtage sig en garantiforpligtelse på 12,5 mio. kr. uden forudgående byrådsbeslutning, 

jf. styrelseslovens § 31, stk. 2, og § 41. Garantien vedrørte opførelse af 59 ungdomsboliger 

på Rugmarken 37. 2 

Tilsynsrådet udtalte bl.a.: 

”Der ses ikke i Farum Byråd at være truffet forudgående beslutning om påtagelse 

af garantiforpligtelse på 12,5 mio. kr. overfor Nykredit Bank. Forudgående 

byrådsbeslutning er foreskrevet i Den kommunale styrelseslovs § 41. Farum 

Byrådet har bekræftet, at det ikke har taget stilling til påtagelse af garantiforpligtelsen.” 

1 Beretningens bilag 9.2., side 32-33. 

2 236-19,b1. Se også afsnit 5.3.1.64. 

- 89 -

I straffesagens forhold 3 fandt byretten, at garantien på 12,5 mio. kr. af flere grunde var 

ulovlig, og særlig burde den have været forelagt byrådet, som havde møde dagen før garantien 

blev meddelt. Ved desuagtet at meddele garantien på egen hånd fandtes Peter Brixtofte at 

have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 1. pkt. om embedsmisbrug, mens 

Leif Frimand Jensen, der som højtstående embedsmand havde selvstændig pligt til at påse 

lovlig forvaltning, ved medunderskrivelsen havde gjort sig skyldig i grov forsømmelse efter 

straffelovens § 157. Peter Brixtofte ankede dette forhold til frifindelse. Landsretten stad- 

fæstede dommen og bemærkede, at der ikke var ”hjemmel til garantistillelse for byggelån, 

hvilket ikke kan have været de tiltalte ubekendt. At de tiltalte stillede garantien uden byrådets 

medvirken er således isoleret set uden betydning.” 1 

5.3.2.7. Ungdomsboliger - undladelse af at benytte § 31, stk. 1 (2001) 

Tilsynsrådet begærede den 6. september 2001 påtale mod borgmester Peter Brixtofte for ikke 

at have stoppet et ulovligt byggeri vedrørende ungdomsboliger på Rugmarken 37. 2 Der blev 

efterfølgende rejst tiltale i straffesagens forhold om 4 undladelse af ”at opfylde pligten til 

efter planlovens § 51 … at påse overholdelse af planloven og derved foranledige et ulovligt 

byggeri lovliggjort, idet tiltalte undlod at tage de nødvendige skridt til at standse byggeriet, 

uagtet Naturklagenævnet …”. 

I tilsynsrådets brev af 6. september 2001 til Peter Brixtofte om påtalebegæring hedder det 

bl.a.: 3 

”En afgørelse om at efterkomme Naturklagenævnets foreløbige eller endelige 

afgørelse er hastende og giver ikke anledning til tvivl. De har truffet beslutning 

om at undlade at benytte Dem af kompetencen til at afgøre sagen efter § 31, stk. 1 

i Lov om kommunernes styrelse og har undladt at foranledige sagen forelagt for 

Byrådet.” 

I en redegørelse af 10. december 2001 fra advokat John Korsø Jensen på vegne Peter 

Brixtofte i anledning af sigtelsen hedder det om tilsynsrådets begrundelse for alene at begære 

tiltalerejsning mod borgmester Peter Brixtofte bl.a.: 4 


2 Se også afsnit 5.3.1.64. 

3 176-36,f2,b243-250. Medtaget i beretningens bilag 3. Brev af samme dato blev også sendt til de øvrige byrådsmedlemmer. 

Se nærmere om ungdomsboligbyggeriet i bind 8, kapitel 12.3.2.9. 

4 340-8,f3,b20. Sagen blev i øvrigt under forløbet varetaget af advokat Birgitte Refn Wenzel fra samme kontor. 

- 90 -

”Det er heri af Tilsynsrådet anført, at borgmester Peter Brixtofte har undladt at 

bruge sin kompetence i henhold til 31, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse til på 

kommunalbestyrelsens vegne at afgøre sager, som ikke tåler op sættelse eller ikke 

giver anledning til tvivl. 

Det bemærkes i relation hertil indledningsvist, at borgmester Peter Brixtofte, som 

anført under 3.18, i stort set hele juli måned 2001 var bortrejst i udlandet på ferie 

med den konsekvens, at han ikke løbende kunne følge sagens udvikling dag for 

dag i denne periode. 

Jeg bemærker dernæst, at den kommunale styrelseslov § 31, stk. 1, hvorefter 

formanden for kommunalbestyrelsen på dennes vegne kan afgøre sager, der ikke 

tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, under hensyn til de faktiske 

omstændigheder i denne sag, ikke kan begrunde et særskilt ansvar for borgmester 

Peter Brixtofte. 

Styrelsesloven § 31, stk. 1 stiller således ikke krav om, at en borgmester skal 

afgøre en sag, når de i bestemmelsen opregnede betingelser er opfyldt og 

bestemmelsen foreskriver således ikke nogen for borgmesteren særskilt 

handlepligt i forhold til den øvrige kommunalbestyrelse. 

I relation til bestemmelsens betingelse om, at der skal være tale om en afgørelse, 

der ikke giver anledning til tvivl, bemærkes det, at denne betingelse kun anses for 

opfyldt, i det omfang borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, 

at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. 

I relation til den konkrete sag ville borgmester Peter Brixtofte således alene have 

hjemmel til at træffe beslutning på kommunalbestyrelsens vegne, såfremt 

borgmester Peter Brixtofte selv anså påbudet fra Naturklagenævnet for utvivlsomt 

lovligt, og samtidig hermed skønnede, at samtlige øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer 

også anså Naturklagenævnets påbud for utvivlsomt lovligt. 

Dette var, som det fremgår af diverse byrådsbeslutninger i forløbet, ikke tilfældet, 

hvorfor borgmester Peter Brixtofte i denne situation ikke lovligt ville kunne træffe 

beslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i medfør af planlovens § 51, stk. 5, 

jfr. § 31, stk. i i den kommunale styrelseslov. 

I relation til betingelsen i § 31, stk. 1 om, at der skal være tale om en sag, der ikke 

tåler opsættelse, bemærkes det, at borgmesteren i relation til denne betingelse er 

overladt en skønsbeføjelse, hvilken skønsbeføjelse er normeret i henseende til, at 

borgmesteren er forpligtet til i sin beslutning efter § 31, stk. 1 at tage hensyn til, 

hvordan kommunalbestyrelsesflertallet mest sandsynligt ville have afgjort sagen, 

(jfr. lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Emil le Maire og Niels 

Preisler, 3. udgave, pag. 143). Det følger således af bestemmelsen, at også i 

tilfælde, hvor borgmesteren efter at have skønnet at være berettiget til at træffe 

beslutningen på kommunalbestyrelsens vegne som følge af sagens uopsættelighed, 

er borgmesteren forpligtet til at træffe den beslutning, som et flertal i 

kommunalbestyrelsen mest sandsynligt ville have truffet. I relation til den 

konkrete sag, indebærer dette, at såfremt borgmester Peter Brixtofte havde 

skønnet at være berettiget til at træffe beslutning på kommunalbestyrelsens vegne 

- 91 -

som følge af sagens uopsættelighed, ville borgmester Peter Brixtofte være 

forpligtet til at træffe en beslutning, hvis indhold var i overensstemmelse med 

flertallet i kommunalbestyrelsens formodede holdning. 

Det kan således i relation til den kommunale styrelseslov § 31, stk. 1 konkluderes, 

at bestemmelsen ikke giver borgmesteren nogen selvstændig kompetence og et 

dertil korresponderende ansvar i relation til indholdet af de beslutninger, 

borgmesteren træffer på kommunalbestyrelsens vegne. 

Det må i nærværende sag betragtes som et faktum, at kommunalbestyrelsens 

flertal var og fortsat er af den opfattelse, at byggeriet af de 62 ungdomsboliger er i 

overensstemmelse med planlovgivningen, hvorfor borgmester Peter Brixtofte selv 

i tilfælde af, at denne havde skønnet, at det var nødvendigt at træffe beslutning på 

kommunalbestyrelsens vegne havde været forpligtet til at følge flertallets 

holdning til sagen. 

§ 31, stk. 1 i den kommunale styrelseslov kan således ikke begrunde Tilsynsrådets 

forskelsbehandling af borgmester Peter Brixtofte. 

…” 

Der rejses således spørgsmål om, hvorvidt efterlevelsen af et påbud fra en myndighed er 

underkastet sædvanlig flertalsbeslutning for så vidt angår en vurdering af lovligheden, og om 

borgmestres ansvar kan og bør vurderes forskelligt fra øvrige byrådsmedlemmers. 1 

Efter Østre Landsrets dom af 6. oktober 2009 var Naturklagenævnets afgørelser ikke ugyldige. 

Landsretten fandt det godtgjort, 2 

”at Peter Brixtofte under hele sagsforløbet med hensyn til opførelse af 

ungdomsboliger på Rugmarken 37 har indtaget en særdeles aktiv rolle og 

personligt har presset på for at fremskynde byggeriet. Han har på et tidligt 

tidspunkt været bekendt med, at der kunne rejses begrundet tvivl om, hvorvidt 

kommunen havde det fornødne grundlag efter planloven for byggeriets 

gennemførelse. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Peter Brixtofte, der 

i al fald fra Naturklagenævnets afgørelser af 3. og 10. juli 2001 var fuldt bekendt 

med baggrunden for, at kommunens tilladelse til byggeri skulle afvente endelig 

afgørelse i klagesagen, uberettiget modsatte sig, at byggeriet blev sat i bero.” 

1 I forsvarets procedure i ankesagen betegnedes Naturklagenævnets delafgørelser af 3. juli 2001 og 10. juli 2001 

og påbuddet af 14. august 2001 som ”åbenlyst ugyldige”, og byrådet havde ikke pligt til efter planlovens § 51, 

stk. 4, at påse overholdelse af ugyldige påbud, jf. MAD 2002.1373. Derimod omtales borgmesterens beføjelser 

efter styrelseslovens § 31, stk. 1, ikke. I øvrigt argumenteres for, at byrådet vedrørende Naturklagenævnets 

endelige afgørelse af 23. august 2001 levede op til sine tilsynsforpligtelser efter planlovens § 51, stk. 5. (802- 

85,f7,b86f). 


- 92 -

Peter Brixtofte blev herefter dømt for stillingsmisbrug 

”ved ikke på noget tidspunkt før Naturklagenævnets afgørelse af 23. august 2001 

og Miljø- og Energiministeriets overtagelse af tilsynsmyndigheden den 27. august 

2001 af egen drift eller via kommunalbestyrelsen at have søgt byggeriet standset.” 

Landsretten forholdt sig således også til muligheden for, at borgmesteren af ”egen drift” 

kunne gribe ind. 

5.3.2.8. Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003) 

Som beskrevet i afsnit 5.3.1.87 tiltrådte et byrådsflertal i møde den 28. juli 2003 (pkt. 192) 

udkast til svar til tilsynsrådet om delegation til borgmesteren og forvaltningen af kommunens 

opfølgning på krav om tilbagebetaling og erstatning vedrørende rejser og repræsentation. 

Bent Jensen stemte imod og ønskede evt. erstatningskrav forelagt økonomiudvalg og byråd 

inden de blev rejst. Det hedder videre, at en oversigt over sager, der forliges eller stævnes, 

løbende vil ligge til gennemsyn på borgmesterens forkontor. 1 

I tilsynsrådets udtalelse af 11. august 2003 hedder det om den foretagne delegation: 2 

”3.2 Tilsynsrådet har noteret sig, at Farum Byråd har delegeret sin kompetence til 

at fremsætte krav til borgmesteren og forvaltningen. 

Kommunalbestyrelsen kan som det overordnede politiske organ i kommunestyret 

delegere kompetence til forvaltningen. Her gælder de samme betingelser som ved 

delegation til formanden med hensyn til delegationsforbud, beføjelses- og 

tilsynsmuligheder, men ved delegation af afgørelseskompetence kræves flertal i 

kommunalbestyrelsen. 

Farum Byråd besluttede på det ekstraordinære byrådsmøde den 28. juli 2003 

“...at bemyndige Borgmesteren og forvaltningen til at fremsætte krav om tilbagebetaling 

og erstatning vedrørende udgifter afholdt i 1998 i overensstemmelse med 

de i delrapporten beskrevne udvælgelseskriterier og anbefalinger. Dette gælder 

såvel posteringer over som under 5.000,00 kr. 

Borgmesteren og forvaltningen bemyndiges endvidere i den forbindelse til at 

afslutte sager forligsmæssigt eller overgive sager til en af Farum Kommune valgt 

advokat med henblik på yderligere rådgivning og/eller udtagelse af stævning. 

Økonomiudvalget orienteres forinden.” 

1 337-5,f3,b6 

2 254-80,f4,b169 

- 93 -

I byrådsmødet deltog 17 ud af 19 medlemmer af Farum Byråd, hvor 16 ud af de 

17 tilstedeværende byrådsmedlemmer tiltrådte ovennævnte beslutning. Et byrådsmedlem 

stemte imod og ønskede tilføjet i byrådets brev til Tilsynsrådet: 

“inden evt. erstatningskrav ønskes disse forelagt økonomiudvalg og Byråd.” 

Følgende fremgår endvidere af udskriften fra byrådsmødet: 

“Oversigt over sager, der forliges eller stævnes, vil løbende ligge til gennemsyn 

på borgmesterens forkontor.” 

Der er således ikke enighed, om beslutningen om at delegere kompetence til 

borgmesteren og forvaltningen til at afgøre sager om tilbagebetaling og erstatning. 

Som udgangspunkt kan der kun ske delegation til kommunalbestyrelsens formand, 

hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen er enige herom, jf. Preben Espersen, 

Delegation i kommunestyret, 1. udgave 1985, side 70-71. 

For så vidt angår delegation til forvaltningen, må det som udgangspunkt antages, 

at kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning kan foretage delegation 

til det kommunale administrationsapparat, jf. Preben Espersen, Delegation i 

kommunestyret, 1. udgave 1985, side 74. 

Det er således Tilsynsrådets opfattelse, at den af Farum Byråd valgte delegation 

næppe er direkte ulovlig. 

Den af Farum Byråd valgte model indebærer, at kun sager, der forliges eller 

stævnes vil ligge til gennemsyn for byrådet. Det drejer sig således kun om sager, 

hvori der er truffet afgørelse på vegne af byrådet. 

En anden model, hvor sagerne løbende vil ligge til byrådets gennemsyn før der 

træffes afgørelse, dvs. før det besluttes at forlige eller hvori der foretages stævning 

eller undlade dette, vil indebære, at borgmesteren og forvaltningens er beføjet til 

at træffe afgørelse, medmindre et byrådsmedlem udnytter sin initiativret til at 

bringe en sag til byrådsbeslutning. 

Delegationen til borgmesteren og forvaltningen vil således være betinget af, at 

ingen byrådsmedlemmer ønsker sagen behandlet og afgjort i byrådet og vil derfor 

ikke afskære udnyttelse af initiativretten. 

Forudsætningen bygger således på, at man kan antage, at der reelt er tale om en 

stiltiende afstemning om afgørelserne. 

Ifølge lov om kommunernes styrelse § 11, stk. 3, træffes beslutninger ved 

stemmeflertal, hvor intet andet er særligt bestemt. 

Det må antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at beslutninger træffes 

stiltiende, jf. Emil le Maire m.fl. lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 

3. udgave 2000, side 44. Kommunalbestyrelsens beslutninger kan ikke træffes ved 

hemmelig afstemning, da der således ikke vil være mulighed for at drage det 

- 94 -

enkelte medlem til ansvar for vedkommendes stemmeafgivning jf. lov om 

kommunernes styrelse § 61. 

Det er således Tilsynsrådets opfattelse, at hvis den af Farum Byråd besluttede 

delegation administreres således, at sagerne løbende lægges til byrådets gennemsyn, 

inden der træffes afgørelse, kan Farum Byråd delegere sin kompetence som 

beskrevet i Farum Byråds brev af 29. juli 2003. 

Denne forudsætning bygger på, at der er tale om, at der egentlig sker en slags 

skriftlig behandling af sagen. Det betyder, at der skal tages stilling til, hvilke krav 

der skal rejses, og hvilke krav der ikke skal rejses. Det må således antages, at 

denne skriftlige behandling af sagen svarer til, at der afholdes et møde i Farum 

Byråd. 

Hvis et medlem af Farum Byråd således ikke har foretaget sig noget efter at have 

gennemgået listerne, må det lægges til grund, at det pågældende medlem har stemt 

for, at kravet rejses eller har stemt for, at kravet ikke rejses. Et medlems ansvar vil 

kunne blive gjort gældende i overensstemmelse med lov om kommunernes 

styrelse § 61. 

På baggrund af ovennævnte forudsætning er det således Tilsynsrådets opfattelse, 

at der ikke er tale om en egentlig delegation til borgmesteren og forvaltningen, 

men derimod må konstruktionen betragtes som en slags skriftlig behandling af 

sagen. 

For så vidt sager der haster f.eks. på grund af forældelse, er det Tilsynsrådets 

opfattelse, at borgmesteren kan afgøre disse sager i overensstemmelse med lov om 

kommunernes styrelse § 31, stk. 1, med deraf følgende ansvar.” 

Tilsynsrådet foreslog afholdt et møde mellem repræsentanter fra Farum Kommune og repræsentanter 

fra tilsynsrådets sekretariat ”for at diskutere spørgsmålet om Farum Byråds 

valgte procedure for behandling af sagerne, herunder delegation, samt de kriterier der anvendes 

i arbejdet med tilbagesøgningen.” 

Farum Byråd skrev herom i brev af 10. september 2003: 1 

1 255-16,b68 

”For så vidt angår Tilsynsrådets vurderinger af den af Farum Byråd på sit møde d. 

29. juli 2003 besluttede delegation til Borgmesteren og forvaltningen kan 

følgende oplyses: Farum Byråd har noteret sig, at der er blevet afholdt det af 

Tilsynsrådet anmodede møde med repræsentanter fra forvaltningen i Farum 

Kommune. Proceduren tilrettelægges således, at Byrådet orienteres på de 

ordinære møder om de sager forvaltningen efter samråd med KL konsulenter og 

advokat agter at forfølge med egentlige krav, inden der sendes krav ud.” 

- 95 -

5.3.2.9. Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004) 

Som beskrevet i afsnit 5.3.1.65 bemyndigede byrådets flertal den 24. april 2001 (pkt. 51) 

borgmesteren til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af et projekt med Dansk 

Boligselskab om ungdomsboliger og hotel/vandrehjem på Paltholmvej 102. 

Østre Landsret tog i dom af 17. januar 2011 stilling til, om kommunen havde indgået en 

entrepriseaftale med Kay Wilhelmsen A/S, eller om kommunen på andet grundlag var 

forpligtet til at betale Kay Wilhelmsen A/S’ udgifter i forbindelse med byggeprojektet. 1 

Under hovedforhandlingen forklarede Peter Brixtofte som vidne bl.a.: 

”På byrådsmødet den 24. april 2001 fik han bemyndigelse til at færdigforhandle 

de nærmere vilkår for opførelsen af projektet med Dansk Boligselskab. Hans 

bemyndigelse var ret vidtgående. Han kunne ikke sætte byggeriet i gang, før 

lokalplanen var på plads, men byrådet ønskede byggeriet, og hans opgave var at 

føre det ud i livet.” 

Leif Frimand Jensen forklarede bl.a.: 

”Der var mødepligt i forvaltningen for medarbejdere over et vist niveau, og han 

deltog derfor højst sandsynligt i byrådsmødet den 24. april 2001. Bemyndigelsen, 

som Peter Brixtofte fik på mødet til at færdigforhandle med Dansk Boligselskab, 

var en sædvanlig bemyndigelse til borgmesteren. Han vil ikke afvise, at bemyndigelsen 

også indebar, at Peter Brixtofte kunne afholde mindre omkostninger.” 

Under proceduren gjorde kommunens advokat (sagsøgte) bl.a. gældende: 

1 974-2 

”at daværende borgmester Peter Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif 

Frimand ikke havde bemyndigelse fra Farum Byråd til at indgå en aftale om, at 

sagsøgte skulle være bygherre på projektet; 

at Farum Byråd på intet tidspunkt har vedtaget en bevilling til sagsøgtes 

afholdelse af de udgifter eller optagelse af de lån, der var nødvendige for at 

afholde udgifterne til som bygherre at betale Kay Wilhelmsen A/S; 

at som følge af delegationsforbuddet i den kommunale styrelseslov § 40, stk. 2, er 

det alene kommunalbestyrelsen, in casu Farum Byråd, der kan bevilge midler til 

betaling af Kay Wilhelmsen A/S i henhold til en entrepriseaftale; 

at selv såfremt det måtte blive anset for bevist, at daværende borgmester Peter 

Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif Frimand de facto havde indgået 

- 96 -

en aftale med Kay Wilhelmsen A/S på vegne sagsøgte om, at sagsøgte var 

bygherre eller på anden vis havde afgivet en bestilling, ville en sådan aftale ikke 

være bindende for sagsøgte, jf. aftalelovens § 10, stk. 2, idet indgåelse af en aftale, 

hvorved daværende borgmester Peter Brixtofte og daværende ordførende direktør 

Leif Frimand skulle have forpligtet sagsøgte til at afholde udgifter i den 

størrelsesorden ville være i åbenbar modstrid med afgrænsningen af den 

stillingsfuldmagt, som daværende borgmester Peter Brixtofte i kraft af bestemmelserne 

i kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2 og § 31 besad” 

Selskabet (sagsøger) gjorde under alle omstændigheder gældende, 

”at direktør Kay Wilhelmsen, selskabet og dettes ansatte har været i god tro 

omkring aftaleindgåelsen med sagsøgte”. 

Ved Østre Landsrets dom af 17. januar 2011 blev kommunen frifundet. Landsretten lagde 

herunder til grund 

”at Kay Wilhelmsen A/S var bekendt med og accepterede, at det var Dansk 

Boligselskab, der skulle være bygherre på projektet og således skulle bære de 

dermed forbundne udgifter. Det forhold, at Peter Brixtofte spillede en aktiv rolle i 

iværksættelsen af projektet og den videre planlægning heraf, er derfor uden 

betydning. 

Landsretten finder det herefter ikke bevist, at der mellem Farum Kommune og 

Kay Wilhelmsen A/S blev indgået aftale om, at Farum Kommune skulle være 

bygherre på projektet, eller at kommunen på andet grundlag var forpligtet i 

forhold til Kay Wilhelmsen A/S.” 

Det bemærkes, at byrådet den 13. april 2004 tiltrådte forslag om, at borgmesterforpligtelserne 

i retsagen skulle varetages 1 

1 256-23,b32 

”af viceborgmester Per Edrén. 

Hjemlen til dette findes i styrelseslovens § 33. 

For en god ordens skyld bemærkes at der ikke herved er givet en delegation af 

beslutningskompetencen fra økonomiudvalg og byråd til viceborgmesteren i sagen 

vedrørende Paltholmvej.” 

- 97 -

5.3.3. Forklaringer 

Peter Brixtofte har om tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 vedrørende udlicitering af 

kommunens driftsafdeling om spørgsmål A.3 forklaret: 1 

”Ad ”3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage serviceydelser 

for 400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er bekendt med, hvad 

det er for serviceydelser?” 2 , forklarede vidnet, at serviceydelserne på de 400.000 

kr. stod i regnskabet, og det blev godkendt af byrådet og revideret af KR hvert år. 

Vidnet har aldrig hørt om kritik på det punkt. Byrådet har godkendt kontrakten, og 

det fremgår af byrådsreferatet. Ad ”Særligt for så vidt angår det under punkt 

A.3… 3 og ”Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsens 

vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse…” 4 , forklarede vidnet, 

at byrådet havde godkendt kontrakten. Det af tilsynsrådet anførte, er det rene 

sludder, for et mindretal kan ikke bestemme noget. Der var et flertal på 13 

stemmer mod 8, der besluttede det. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om, 

hvordan et mindretal varetager sine interesser, og om ikke det efter ministeriets 

praksis er et krav for at kunne delegere, at byrådet er enig, forklarede vidnet, at 

mindretallet kunne udøve sine interesser for eksempel ved at rette henvendelse til 

tilsynsrådet. Men det er flertallet, der bestemmer, og der er ikke noget krav om 

enstemmighed.” 

Sabine Kirchmeier-Andersen, byrådsmedlem (A), har forklaret: 5 

”Som vidnet så det, så var der for mange beslutninger, hvor borgmesteren fik en 

bemyndigelse til at færdigforhandle aftalerne, og når han havde fået bemyndigelsen, 

så hørte man ikke mere til sagen. Vidnets indtryk var, at borgmesteren 

opfattede bemyndigelserne som et carte blanche. Det gik efterhånden op for 

hende, at han ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til byrådet, men bare 

kørte sagerne færdig selv. Adspurgt videre, om det blot var vidnets generelle 

opfattelse, eller om der var konkrete eksempler på det omtalte, forklarede vidnet, 

at det var galt f.eks. omkring ungdomsboligerne, købet af kasernegrunden, købet 

af Hjortefarmen og hele Farum Park, hvor der pludselig poppede en etape 3 og 4 

op, som ikke var med i det oprindelige forslag. 

… 

Borgmesteren påberåbte sig, at når der forelå en bemyndigelse, så var der ikke 

behov for yderligere byrådsbehandling. Hun oplevede det sådan, at borgmesteren 

ikke ville give hende de oplysninger, hun bad om.” 

1 316-247 

2 175-12,b2 

3 175-12,b6 

4 175-12,b7 

5 316-243,b9 (4. linje ff) og 11 

- 98 -

Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse til Sabine Kirchmeier-Andersens forklaring 

anført: 1 

”Side 9. 4 - 9 linie: “Når borgmesteren er bemyndiget til at gennemføre noget, 

skal bemyndigelsen tages alvorligt. Men som hovedregel vender sagerne tilbage. 

Såfremt det har økonomiske konsekvenser, kan de for eks. også dukke op i 

budgetforslaget - hvorefter de godkendes igen. Det kan også være i form af en 

lokalplan - så der er mange måder at vende tilbage til byrådet på.” 

Der henvises i øvrigt til forklaringer medtaget i de enkelte kapitler, navnlig bind 6, kapitel 9, 

om udlicitering, bind 7, kapitel 10, om idrætsfremme og bind 8, kapitel 12, om kommunale 

ejendomme. 

5.3.4. Sammenfatning og vurdering 

I forhold til omverdenen optræder borgmesteren på kommunens vegne. 

Det er således både lovgivningsmæssigt forudsat og praktisk nødvendigt, at borgmesteren 

udadtil er legitimeret til at optræde på kommunens vegne. 

I almindelighed underskriver en embedsmand sammen med borgmesteren. I styrelseslovens § 

32 findes en særlig legitimationsregel, hvorefter dokumenter vedrørende køb og salg af fast 

ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af borgmesteren 

eller viceborgmesteren sammen med en hertil af byrådet bemyndiget, typisk en kommunal- 

direktør eller i Farum den ordførende direktør eller administrerende direktør. Også ved andre 

dispositioner underskriver overordnede embedsmænd normalt sammen med borgmesteren. 

Herved legitimeres det, at kommunens administration står inde for dokumentets indhold og 

lovmedholdelighed. 

Som i ethvert fuldmagtsforhold kan bemyndigelsen til at handle på kommunens vegne være 

mindre end den legitimation, der ligger i borgmesterstillingen suppleret med legitimationsregler. 

Har borgmesteren overskredet sin bemyndigelse, men holdt sig inden for hvad en borgmester 

kan gøre på en kommunes vegne, bliver kommunen i almindelighed alligevel forpligtet 

af borgmesterens dispositioner, forudsat aftaleparten eller andre modtagere af en borgmesters 

skriftlige eller mundtlige tilsagn har været i god tro. Selvom en beslutning er truffet af en 

1 Beretningens bilag 2.2., side 94 (983,b96). 

- 99 -

orgmester uden fornøden bemyndigelse vil byrådet derfor i mange tilfælde alligevel blive 

bundet, herunder sådan at det kan udløse et økonomisk tab, f.eks. hvis kommunen ønsker sig 

frigjort fra en indgået kontrakt. 

Borgmesteren har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, og § 40, stk. 2, 3. punktum, en vis lovbestemt 

bemyndigelse til at handle på byrådets vegne (en form for stillingsfuldmagt). 

Bemyndigelsen efter styrelseslovens § 31, stk. 1, vedrørende sager, som ikke tåler opsættelse 

eller ikke giver anledning til tvivl, er imidlertid som beskrevet i afsnit 5.2.1.2. om den retlige 

ramme og behandlet i flere tilsynssager meget begrænset. 

Borgmesterens adgang til uden forudgående bevilling at iværksatte foranstaltninger efter sty- 

relseslovens § 40, stk. 2, 3. punktum, er begrænset til foranstaltninger, der er påbudt ved lov 

eller anden bindende retsforskrift, og bevilling skal da indhentes snarest muligt. 

Som anført af Erik Harder i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, og i flere tilsyns- 

sager, omfatter kriteriet i styrelseslovens § 31, stk.1, ikke adgang for borgmesteren til at 

afgøre sager, der ikke giver anledning til tvivl om hvilken politisk afgørelse, der er flertal for: 

”Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den tvivl, der tales 

om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om der vil kunne 

blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en borgmester med et 

fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre alle sager uden om 

kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne ikke kan give ham 

anledning til tvivl om udfaldet.” 

Erik Harder når efter yderligere overvejelser frem til: 

”Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket 

af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal 

fremsendes til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende 

mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen. 

…” 

Har byrådet truffet beslutning i en sag, optræder borgmesteren herefter i almindelighed på 

kommunens vegne som den, der drager omsorg for, at byrådets beslutninger udføres - enten 

som en bemyndigelse til at undersøge og forhandle nærmere angivne mål med henblik på ny 

forelæggelse i byrådet eller som en bemyndigelse til at afslutte en sag på kommunens vegne. 

- 100 -

Er der tale om, at borgmesteren gives bemyndigelse til at afslutte en sag på kommunens vegne 

efter nærmere forhandling af kontraktvilkår af blot nogen betydning, foreligger der en 

delegation, der efter både teori og tilsynspraksis kræver enstemmighed. 1 

Anden form for mere praktisk færdiggørelse af en sag kan formentlig holdes uden for delegationsbegrebet 

og dermed kravet om enstemmighed, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 18. 

marts 1992 vedrørende ”rent udfyldende detailbeslutninger”. Herunder må falde simpel 

effektuering af byrådets beslutninger, herunder underskrift på en kontrakt og opfølgnings- 

handlinger, hvor alle væsentlige vilkår i kontrakten er færdigforhandlede og godkendt i 

byrådet. 

Under hensyn hertil kan de i afsnit 5.3.1. i alt 87 omtalte sager med bemyndigelser efter be- 

myndigelsernes ordlyd umiddelbart søges opdelt således: 

(1) Bemyndigelse til at undersøge og forhandle (forhandlingsmandat) 

(2) Bemyndigelse til at forhandle og afslutte (delegation) 

(3) Bemyndigelse til at afslutte (færdigekspedere) 

Den nærmere opdeling af bemyndigelserne kan imidlertid ikke ske alene ud fra ordlyden. 

Formuleringer som ”forhandle og endeligt aftale” kan dække over både store, komplicerede 

og små, enkle ekspeditioner. Ved en ejendomshandel vil formuleringen ”godkende og endelig 

berigtige” typisk dække en simpel ekspedition af skøde mv., men med krav om borgmesterens 

underskrift, jf. styrelseslovens § 32. 

Det kan også i de enkelte tilfælde give anledning til diskussion, hvor langt bemyndigelsen 

rækker, herunder ud fra de forudsætninger der kan uddrages af drøftelserne i økonomiudvalg 

og byråd. 

Langt de fleste af de omtalte 87 sager falder efter kommissionens opfattelse inden for 

katogerien bemyndigelse til at afslutte (færdigekspedere) en sag, mens andre utvivlsomt alene 

er en bemyndigelse til at undersøge og forhandle en sag. 

1 

Jf. dog bemærkningerne nedenfor vedrørende tilsynsrådets sagsredegørelse af 28. maj 2003 vedrørende Team- 

Danmarkbygningen. 

- 101 -

Set i forhold til den rejste kritik er spørgsmålet om delegation imidlertid det mest interessante. 

Det rummer spørgsmål om 

• klarhed og bestemthed, 

• kontrol og tilsyn, 

• krav om enstemmighed og 

• delegationsforbud. 

Delegation fra byrådet til borgmesteren kan som anført af Preben Espersen i Delegation i 

kommunestyret 1985, side 83, forekomme i forbindelse med ”enkeltstående bemyndigelser til 

indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med andre offentlige myndigheder eller 

private”. 

Der bør efter teori og praksis ved delegation stilles krav om, at delegationsbeslutningen er klar 

og bestemt med hensyn til hvilke beføjelser, der overlades. Delegationen bør endvidere følges 

op af kontrol og tilsyn, hvilket kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af 

trufne beslutninger til efterretning, jf. Preben Espersen ibid. side 56. 

Visse beslutninger kan ikke delegeres. Det antages i teori og praksis, at der gælder et 

delegationsforbud vedrørende en række beslutninger efter styrelseslovens §§ 40, 41 og § 45 

om budget og regnskab, bevillinger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser, 

jf. afsnit 5.2.1.3.1. 

Kravet om klarhed og bestemthed indebærer, at byrådsmedlemmerne har pligt til at præcisere 

hvilke beføjelser, der afgives til borgmesteren, og få dette tilført beslutningsprotokollen. 

Omvendt får borgmesteren som følge af dette krav sikkerhed for, at han ikke efterfølgende 

kan mødes med berettiget kritik af at have overskredet sit mandat. Borgmesteren optræder 

dog herudover med den begrænsning, at de faktiske omstændigheder for bemyndigelsen kan 

vise sig så forskellige fra de i byrådet antagne, at borgmesteren af den grund må vende tilbage 

til byrådet og evt. bede om et fornyet mandat. 

- 102 -

Kravet om kontrol og tilsyn indebærer, at byrådsmedlemmerne må følge op på, hvorledes 

bemyndigelsen blev udnyttet, evt. alene i form af en mundtlig orientering fra borgmesteren. 

Der er med straffesagerne gjort op med den tanke, at en borgmester og en ordførende direktør 

på kommunens vegne kan indgå og udnytte en kassekredit på 250 mio. kr. ud fra en 

indfortolket eller forudsat bemyndigelse uden udtrykkelig vedtagelse i byrådet. Det samme 

gælder tanken om, at en borgmester og en ordførende direktør på kommunens vegne kan 

indgå låneaftale på 200 mio. kr. uden anden bemyndigelse end visheden om, at borgmesteren 

repræsenterer et politisk flertal, der efterfølgende med overvejende sandsynlighed vil stemme 

for låneoptagelsen. 

Delegationsforbuddet efter styrelseslovens § 40, stk. 2, blev indskærpet med Indenrigsmi- 

nisteriets udtalelse af 26. januar 1996 vedrørende borgmesterens brev af 14. november 1991 - 

med byrådet som angivet afsender - hvorefter kommunen påtog sig udgifter til flytning af 

telefonkabler, uden at bevillingsspørgsmålet forinden var forelagt byrådet. Ministeriet fandt 

derfor, at borgmesteren ved brevet havde truffet ”beslutning om bevillingskrævende foran- 

staltninger uden forudgående bevilling og dermed handlede i strid med den kommunale 

styrelseslovs § 40, stk. 2.” Under hensyn til at byrådet efterfølgende havde godkendt dispositionen, 

fandt ministeriet ikke anledning til at foretage videre. 

En proces, hvor Indenrigsministeriet godt fire år efter en faktisk disposition omgjorde tilsyns- 

rådets afgørelse og herefter ikke foretog videre under hensyn til byrådets efterfølgende godkendelse 

af dispositionen, har muligt ikke gjort noget stort indtryk på hverken borgmester 

eller det øvrige byråd i 1996, men der skete en markering af borgmesterens begrænsede 

beføjelser. 

Kritikken kan udmærket sammenfattes med Sabine Kirchmeier-Andersens ovenfor citerede 

forklaring, hvorefter der, som vidnet så det, var 

”for mange beslutninger, hvor borgmesteren fik en bemyndigelse til at færdigforhandle 

aftalerne, og når han havde fået bemyndigelsen, så hørte man ikke mere 

til sagen. Vidnets indtryk var, at borgmesteren opfattede bemyndigelserne som et 

carte blanche. Det gik efterhånden op for hende, at han ikke vendte tilbage med 

yderligere oplysninger til byrådet, men bare kørte sagerne færdig selv. …” 

- 103 -

og Peter Brixtoftes svar herpå i sin skriftlige redegørelse: 1 

”Når borgmesteren er bemyndiget til at gennemføre noget, skal bemyndigelsen 

tages alvorligt. Men som hovedregel vender sagerne tilbage. Såfremt det har 

økonomiske konsekvenser, kan de f.eks. også dukke op i budgetforslaget - 

hvorefter de godkendes igen. Det kan også være i form af en lokalplan - så der er 

mange måder at vende tilbage til byrådet på.” 

I den ovenfor nævnte sag om flytning af telefonkabler hedder det i ministeriets referat af 

kommunens udtalelse: 2 

”… Borgmesteren understregede, at KTAS-arealet burde være kendt for alle, at 

alle breve var offentligt tilgængelige og efter anmodning udleveret i kopi til Dem, 

at kommunen ikke på noget tidspunkt havde anset det for sandsynligt, at 

løsningen af kabelspørgsmålet ville koste mere end det beløb, man nu regnede 

med, og at denne udgift var meget beskeden i forhold til det samlede projekts 

omfang.” 

Peter Brixtofte har om tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 vedrørende udlicitering af 

kommunens driftsafdeling om spørgsmål A.3 forklaret: 3 

”Ad billede 1 ”3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage 

serviceydelser for 400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er 

bekendt med, hvad det er for serviceydelser?” forklarede vidnet, at 

serviceydelserne på de 400.000 kr. stod i regnskabet, og det blev godkendt af 

byrådet og revideret af KR hvert år. Vidnet har aldrig hørt om kritik på det punkt. 

Byrådet har godkendt kontrakten, og det fremgår af byrådsreferatet.” 

Kommissionen finder det illustreret med disse udsagn og i øvrigt af en række andre konkrete 

forløb beskrevet navnlig i bind 6, kapitel 9, bind 7, kapitel 10 og 12, at der er givet vidtgående 

bemyndigelser til borgmesteren, hvor der ikke er sket konkret opfølgning i byrådet af, 

hvordan en bemyndigelse er udnyttet, men hvor resultatet kan udledes af budgetter, 

regnskaber, lokalplaner, korrespondance og andre oplysninger, som byrådsmedlemmerne har 

haft eller har kunnet skaffe sig adgang til. 

Som nævnt bør der ved delegation stilles krav om, at delegationsbeslutningen er klar og 

bestemt med hensyn til hvilke beføjelser, der overlades, ligesom delegationen bør følges op af 

1 Beretningens bilag 2.02., side 94 (983,b96). 

2 179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996. 

3 316-247 

- 104 -

kontrol og tilsyn, hvilket kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af 

trufne beslutninger til efterretning. 

Borgmesteren og administrationen har ansvaret for, at byrådsmedlemmerne præsenteres for et 

fyldestgørende beslutningsforslag, og i særdeleshed hvis forslaget indebærer, at der gives en 

bemyndigelse i form af delegation til endeligt at afslutte sagen. 

Det bør således klart fremgå, om der gives en bemyndigelse til borgmesteren (eller viceborg- 

mesteren) til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på senere 

forelæggelse for byrådet, herunder af et underskrevet udkast til kontrakt med forbehold af 

byrådets godkendelse, eller der gives bemyndigelse til at træffe endelig afgørelse, dvs. delegation 

uden senere forelæggelse for byrådet. 

I praksis ved kommuners aftaleindgåelse med private vil borgmesteren ofte, før sagen 

kommer i byrådet, have orienteret økonomiudvalget undervejs med henblik på sikring af politisk 

opbakning til et senere beslutningsforslag i byrådet, men der kan også ske egentlig be- 

handling i udvalg og byråd med principbeslutning og udtrykkelig bemyndigelse til at optage 

forhandlinger (et forhandlingsmandat). 

Indgår borgmesteren en aftale ”med forbehold af byrådets godkendelse”, og sker der faktisk 

forelæggelse for byrådet, er der ikke tale om delegation af en afgørelseskompetence, men 

alene at borgmesteren har udnyttet sit forhandlingsmandat ”på byrådets vegne”. 

Det i afsnit 5.3.1.4. beskrevne forløb vedrørende køb af ejendommen Farum Hovedgade 5A 

illustrerer et sådant forløb. 

Kravet om enstemmighed ved delegation fremgår i Farum-sagen af tilsynsrådets udtalelse af 

2. september 1993 om udlicitering af driftsafdelingen: 1 

1 175-12,b2 

”Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsen 

vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. 

Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren 

videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af den nævnte 

- 105 -

estemmelse, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i 

kommunalbestyrelsen er enighed herom.” 

Byrådets flertal gav i mødet den 4. december 1991 borgmesteren bemyndigelse til at indgå 

”endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S … herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne 

og en prissætning.” Tilsynsrådet udtalte, at borgmesteren ikke havde haft det 

tilstrækkelige beslutningsgrundlag fra byrådet til at kunne indgå aftalen med Jydsk Rengøring 

A/S, da bemyndigelsen hertil ikke var meddelt af et enigt byråd. 

Dette resultat må anses for at være i overensstemmelse med tilsynsmyndighedernes praksis, 

jf. afsnit 5.2.1.3. 

Tilsynsrådets udtalelse om enstemmighed gav imidlertid under afhøringen af Peter Brixtofte 

anledning til følgende forklaring: 

”… byrådet havde godkendt kontrakten. Det af Tilsynsrådet anførte, er det rene 

sludder, for et mindretal kan ikke bestemme noget. Der var et flertal på 13 

stemmer mod 8, der besluttede det. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om, 

hvordan et mindretal varetager sine interesser, og om ikke det efter ministeriets 

praksis er et krav for at kunne delegere, at byrådet er enig, forklarede vidnet, at 

mindretallet kunne udøve sine interesser for eksempel ved at rette henvendelse til 

Tilsynsrådet. Men det er flertallet, der bestemmer, og der er ikke noget krav om 

enstemmighed.” 

Såfremt denne retsopfattelse har været generel i byrådet giver det en bedre forståelse for, at 

også de øvrige krav til delegation synes nedtonet eller overset. 

Ethvert medlem, der stemmer mod en delegation, har således krav på ny behandling i byrådet 

af de endeligt forhandlede kontraktsvilkår mv., forudsat det er en egentlig delegation og ikke 

blot ”rent udfyldende detailbeslutninger”. 

Tilsynsrådet har efter 1993 behandlet sager, hvor borgmesteren efter flertalsbeslutninger er 

bemyndiget til at indgå en kontrakt, og hvor krav om enstemmighed ikke har været et tema, 

uanset byrådsmedlemmer i mindretallet ønskede de endelige aftaler forelagt i byrådet. Det 

gælder to sager fra juni 2000. 

- 106 -

Et flertal i byrådet bemyndigede den 6. juni 2000 borgmesteren til ”at indgå endelig kontrakt” 

med Deloitte og Touche Business Services. SF ønskede den endelige kontrakt forelagt 

byrådet. Der blev herefter indgået kontrakt af 23. juni 2000 omfattende ”Pensionsbutikken, 

Boligbutikken og Børneydelser”. Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet, 

jf. afsnit 5.3.1.49. Sagen er således behandlet som en almindelig flertalsafgørelse. 

Et flertal i byrådet bemyndigede den 12. juni 2000 borgmesteren ”at indgå samarbejdsaftalen 

med Team Danmark.” Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede den endelige aftale sendt ”til 

Byrådet til godkendelse”, men undlod at stemme. Hun stemte altså ikke imod. Der er ikke 

fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet, jf. afsnit 5.3.1.66. Sagen er således behandlet 

som en almindelig flertalsafgørelse. Det gælder angiveligt også efter tilsynsrådets behandling. 

Tilsynsrådet fandt således, at borgmesteren havde det fornødne beslutningsmæssige grundlag 

for at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark. 1 Derimod havde de 14 byrådsmedlemmer, 

der stemte for bemyndigelsen, handlet i strid med styrelseslovens § 40, stk. 2, 

idet der vedtoges at indgå en aftale uden at beløbsfastsætte de økonomiske konsekvenser i 

form af en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb, jf. afsnit 5.3.2.4. 

I tilsynsrådet udtalelse af 11. august 2003 om tilbagesøgnings- og erstatningskrav var delegation 

derimod et tema. 2 Tilsynsrådet noterede sig, at der ikke var enighed om beslutningen om 

at delegere kompetence til borgmesteren og forvaltningen til at afgøre sager om tilbagebetaling 

og erstatning, idet et byrådsmedlem stemte imod og ønskede evt. erstatningskrav 

forelagt økonomiudvalg og byråd. Tilsynsrådet udtalte, at der som udgangspunkt kun kan ske 

delegation til borgmesteren, hvis der i byrådet er enighed herom, mens delegation til 

administrationen kan ske ved almindelig flertalsbeslutning. 

Der var lagt op til en fremgangsmåde, hvor der til byrådsmedlemmernes orientering på 

borgmesterens forkontor blev fremlagt en oversigt over sager, der forligtes, eller hvor der blev 

stævnet, og dermed kun sager hvor der var truffet afgørelse på byrådets vegne. Efter 

tilsynsrådets opfattelse var denne delegation næppe ”direkte ulovlig”. Tilsynsrådet foreslog i 

stedet en model, hvor sagerne løbende blev lagt ”til byrådets gennemsyn før der træffes 

afgørelse, dvs. før det besluttes at forlige, eller hvori der foretages stævning eller undlade 

dette”. Fremgangsmåden indebar, at borgmesteren og forvaltningens var beføjet til at træffe 

1 Tilsynsrådets sagsredegørelse af 28. maj 2003, jf. afsnit 5.3.1.66 og 5.3.2.4. 

2 440-159,b17-31 (og 176-33,f19,b5-19) 

- 107 -

afgørelse, medmindre et byrådsmedlem udnyttede sin initiativret til at bringe en sag til 

byrådsbeslutning. Forudsætningen byggede på en antagelse om, at der reelt var tale om en 

stiltiende afstemning om afgørelserne og efter skriftlig behandling: 

”Hvis et medlem af Farum Byråd således ikke har foretaget sig noget efter at have 

gennemgået listerne, må det lægges til grund, at det pågældende medlem har stemt 

for, at kravet rejses eller har stemt for, at kravet ikke rejses. Et medlems ansvar vil 

kunne blive gjort gældende i overensstemmelse med lov om kommunernes 

styrelse § 61. 

På baggrund af ovennævnte forudsætning er det således Tilsynsrådets opfattelse, 

at der ikke er tale om en egentlig delegation til borgmesteren og forvaltningen, 

men derimod må konstruktionen betragtes som en slags skriftlig behandling af 

sagen. 

For så vidt sager der haster f.eks. på grund af forældelse, er det Tilsynsrådets 

opfattelse, at borgmesteren kan afgøre disse sager i overensstemmelse med lov om 

kommunernes styrelse § 31, stk. 1, med deraf følgende ansvar.” 

Efter et møde mellem repræsentanter fra kommunen og tilsynsrådets sekretariat blev proceduren 

tilrettelagt således, at byrådet på de ordinære møder orienteredes ”om de sager forvalt- 

ningen efter samråd med KL konsulenter og advokat agter at forfølge med egentlige krav, 

inden der sendes krav ud.” 

Derved kom man udenom en egentlig delegation, idet sagerne nu - efter den anvendte 

konstruktion - blev anset som endeligt besluttede i byrådet. 

Også ved enstemmige beslutninger om bemyndigelse til borgmesteren omfatter kritikken 

spørgsmål om, hvorvidt der i bemyndigelsen til borgmesteren har ligget en tilstrækkelig klar 

hjemmel til at indgå endelige aftaler, dvs. uden efterfølgende forelæggelse for byrådet og 

dermed delegation, eller om bemyndigelsen har været begrænset til at undersøge og forhandle 

vilkår for en aftale og evt. underskrive en aftale med forbehold om endelig godkendelse i 

byrådet. 

Da byrådets beslutning typisk er en tiltræden af økonomiudvalgets indstilling på baggrund af 

forvaltningens sagsfremstilling i protokollen, er det derfor også i disse tilfælde væsentligt med 

hvilken klarhed og bestemthed, en indstilling er formuleret. Indstillingen kan være præciseret 

i et udleveret notat eller efter henvisning til andet materiale. Efter udvalgs- og byrådsarbejdet 

- 108 -

kan bemyndigelsen være yderligere præciseret eller ændret. Endvidere kan der også efter 

bemyndigelsen være fremkommet oplysninger eller indtrådt så væsentlige nye omstæn- 

digheder, at sagen uagtet bemyndigelsen bør forelægges for byrådet på ny. 

I Farum-sagen viser oversigten, at bemyndigelser til borgmesteren navnlig blev givet sidst i 

undersøgelsesperioden. Det kan have god sammenhæng med aktivitetsniveauet og det 

praktiske behov. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der i mange tilfælde er givet borgmesteren 

meget vide bemyndigelser både i forhold til beslutningernes væsentlige karakter og i 

forhold til de bindinger, der kan udledes af det anførte i protokollerne og i øvrigt af udleveret 

materiale og lydoptagelser om forudsætningerne for de givne bemyndigelser. 

Denne adgang til også at give vide bemyndigelser har imidlertid stået åben for byrådet alene 

med de begrænsninger, der kan opstilles efter gældende ret, herunder for delegation. 

Sammenfattende er retstilstanden efter kommissionens opfattelse derfor den, at hvis et byråd 

vil bemyndige en borgmester ved delegation, kræves enstemmighed. Blot ét byrådsmedlem 

kan kræve sagen forelagt i byrådet inden endelig aftale indgås. Sådan behandling skal da finde 

sted alene med forbehold af borgmesterens begrænsede adgang til at træffe afgørelse efter 

styrelseslovens § 31, stk. 1. 

Det vil således være op til det enkelte byrådsmedlem at tage stilling til, om den bemyndigelse, 

der gives til borgmesteren, er tilstrækkelig klar og entydig, og om der er den fornødne tillid 

til, at borgmesteren uanset bemyndigelse vil vende tilbage til byrådet, hvis forudsætningerne 

for bemyndigelsen svigter eller brister som følge af senere indtrufne omstændigheder. I 

modsat fald kan bemyndigelsen begrænses således, at borgmesteren alene får et forhand- 

lingsmandat til at indgå aftaler betinget af byrådets samtykke. Sådan forudsætning om ny 

forelæggelse kan kræves tilført beslutningsprotokollen. 

Også selvom der er givet en bemyndigelse til endeligt at indgå aftaler, bør det være det 

sædvanlige, at borgmesteren efterfølgende orienterer om faktisk aftaleindgåelse efter bemyndigelse. 

- 109 -

Det er - med denne retsopfattelse - næppe påkrævet eller i øvrigt hensigtsmæssigt at lovfæste 

nærmere regler om, i hvilke tilfælde og under hvilke forudsætninger bemyndigelse, herunder 

delegation, til borgmesteren kan finde sted. Hensynet til mindretal og offentligheden er til- 

godeset ved, at delegationen kræver enstemmighed. 

På den baggrund finder kommissionen ikke anledning til at foreslå ændringer i gældende ret. 

5.4. Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene 

Der henvises om udvalgene og udvalgsformændenes rolle til bind 3, kapitel 4.4.5. 

5.4.1. Konkrete sager 

5.4.1.1. Sager om ”hønsehus”, støjgener og nedrivning 

Efter DR-udsendelsen ”Rapporten” den 4. december 1996, der omhandlede Svend Petersens 

virksomhed inden for ejendomsbranchen, 1 blev der fremsat beskyldninger mod borgmester 

Peter Brixtofte for at have grebet ind i konkrete forvaltningssager til støtte for Svend 

Petersen. 2 Tidligere byrådsmedlem P. E. Gustafsson (C) blev ved endelig dom af 15. December 

1998 idømt dagbøder for injurier ved i udsendelsen at have postuleret en sammenhæng 

mellem sagsbehandling og økonomisk valgbidrag fra Svend Petersen. 3 

I denne injuriesag - anlagt af kommunen og borgmesteren - omtaltes sager vedrørende ejendomsudvalgets, 

teknisk udvalgs og planudvalgets områder, nemlig den såkaldte ”hønsehus- 

sag” fra 1988 vedrørende byggeloven, sag fra 1989 vedrørende påbud om lukning af et autoværksted 

grundet støjgener og sag fra 1991 vedrørende påbud om lovliggørelse ved nedrivning 

af to - efter bebyggelsesprocent og beplantningsbælter - angiveligt ulovligt opførte til- 

bygninger. 4 

1 216-6,b307 

2 Svend Petersen og sagen har været omtalt bredt i medierne og er derfor ikke anonymiseret. 

3 Efter Civilretten i Hillerøds dom af 3. oktober 1997 (819-36,f1,b267) med 15 dagbøder a 150 kr. Dommen blev 

stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 15. december 1998 (819-36,f2,b2). Om advokatbistand til borgmesteren 

i injuriesagen henvises til bind 3, kapitel 4.5.3.3.1. 

4 De to af sagerne ligger før undersøgelsesperioden, men indgår i medieomtalen i 1996 og domstolsbehandlingen 

i 1997-1998, og medtages derfor med henblik på at kunne give en sammenhængende redegørelse for begivenhedsforløbet 

i undersøgelsesperioden, jf. kommissoriets punkt 1.3. 

- 110 -

På injuriesagen findes i ”hønsehussagen” et brev af 29. februar 1988 fra borgmesteren til 

ejendomsudvalgets medlemmer: 1 

”På ejendomsudvalgets møde den 22. d.m. har ejendomsudvalget vedtaget at 

fastholde udvalgets tidligere beslutning vedr. ovennævnte ejendom. Efter min 

opfattelse er udvalgets beslutning ikke fornuftig af 2 årsager: 

1. Vedrørende “hønsehuset”: Kommunen kan naturligvis udtale sig om, hvad 

ejendommen kan/ikke kan bruges til, men kommunen kan ikke blande sig i, 

hvorvidt et eventuelt “hønsehus” indeholder brusebad, Van Gogh billeder, bidet 

eller andre moderne bekvemmeligheder. 

I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte sig, at også høns får det bedre 

i Farum end andre steder. 

Jeg vil derfor henstille til udvalget, at de udtaler sig om, hvad ejendommen kan 

anvendes til og ikke, hvordan den skal indrettes. 

2. Badeværelsesbebyggelsen på 18,5 m² er afvist med den begrundelse, at 

landejendomme ikke må blive for dyre og for fine. 

Denne begrundelse er aldeles usaglig, da det ikke tilkommer kommunen at blande 

sig i, hvor mange toiletter en landmand skal have.” 

I injuriesagen er endvidere om lukning af et autoværksted fundet et brev af 17. august 1989 

fra borgmester Peter Brixtofte til formanden for teknisk udvalg, Lis Jakobsen: 2 

”Kære Lis 

[Medarbejder NN] har orienteret mig om, at Teknisk Forvaltning i henhold til en 

bemyndigelse fra Teknisk Udvalg vil kræve ”Toyota”s autoværkst lukket med 

øjeblikkelig virkning. 

Begrundelsen er, at ”Toyota” har overtrådt et påbud af 14.7.1988 fra Kommunen 

om at holde værkstedets porte, døre og vinduer lukket, når der arbejdes. Der blev i 

går klaget til Forvaltningen over, at dørene var åbne, og ved en besigtigelse 

konstaterede Forvaltningen klagens berettigelse. 

I kraft af, at jeg som Borgmester har den øverste daglige ledelse af Kommunens 

administration, har jeg bremset påbudet om lukning af autoværkstedet. 

Som drøftet telefonisk vil jeg i stedet bede dig indkalde Teknisk Udvalg på et 

passende tidspunkt, for at Udvalget selv kan tage stilling til, om denne - meget 

drastiske - forholdsregel skal tages i anvendelse. 

1 218-59,f1,b264 

2 216-31,b90 

- 111 -

Jeg vil gerne gøre opmærksom på forvaltningslovens regler om partshøring, 

navnlig § 19, stk. 1, 1. pkt: “Kan en part i en sag ikke antages at vær bekendt med, 

at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens 

faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har 

gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme 

med en udtalelse”. 

Endvidere hedder det i miljølovens § 68: “Inden der træffes afgørelse om påbud 

eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om sagen 

og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter loven om 

offentlighed i forvaltningen (nu: forvaltningsloven) ….. Underretning ….. kan 

undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses 

for åbenbart unødvendig”. 

Det følger efter min mening af disse regler, at Kommunen ikke kan skride til 

lukning af værkstedet, førend værkstedets ejer har haft lejlighed til at fremkomme 

med en udtalelse om, hvorfor dørene ikke var lukket i går. Jeg har derfor bedt 

Forvaltningen om at fremskaffe en sådan udtalelse snarest. 

Endvidere vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke kan se af Teknisk Forvaltnings notat 

af 6.2.1987, at Udvalget har bemyndiget Forvaltningen til at påbyde virksomheder 

lukket. Efter min mening har Teknisk Forvaltning derfor handlet uden 

bemyndigelse, da Forvaltningen den 26.6.1989 - uden mit vidende - meddelte 

Toyota, at såfremt der igen konstateres overtrædelse af påbudet om lukkede porte, 

døre og vinduer, vil der blive nedlagt “forbud mod drift i de bygninger, der er 

indrettet til quick-service”. 

Endelig vil jeg gerne bede Teknisk Udvalg drøfte, om det ikke vil være rigtigst, at 

alle spørgsmål om politianmeldelse - ligesom spørgsmål om lukning eller 

fjernelse af virksomheder - skal forelægges for Udvalget. Denne regel har man i al 

fald i Ejendomsudvalget f. v. angår overtrædelser af kommuneplanloven mm. 

Jeg har sendt en kopi af dette brev til de øvrige medlemmer af Teknisk Udvalg.” 

I en pressemeddelelse af 16. december 1996 skrev kommunen bl.a.: 1 

”… 

1 216-6,b147 

“Rapportens” hovedbudskab er, at politikere og embedsmænd i Farum Kommune 

under ét med borgmesteren i spidsen i særlig grad har begunstiget en 

erhvervsdrivende i byen, fordi denne påstås at have givet 50.000 kr. til en af 

Venstres valgkampe. 

På Farum Kommunes vegne tager borgmester Peter Brixtofte meget kraftigt 

afstand fra denne udlægning, der skyldes en kombination af: 

1. uhæderlig og usand journalistik udført af Jens Olav Jersild. 

- 112 -

2. usande og æreskrænkende påstande fremsat af et tidligere byrådsmedlem, der 

på skift har forfulgt 3 borgmester og andre - formentlig i bitterhed over ikke selv 

at være blevet borgmester.” 

Baggrunden 

… 

I udsendelsen “Rapporten” omtales 3 konkrete sager. Den mest omtalte vedrører 

et hønsehus og et badeværelse, der er lidt større end normalt. 

Borgmesteren skrev - for snart 9 år siden - et brev den 29. februar 1988 til 

kommunens ejendomsudvalg, hvori han bl.a. ironiserede over nogle begrundelser 

vedrørende et hønsehus og et badeværelse. 

Således var godkendelsen af badeværelset afvist med den begrundelse, at en 

landmand ikke havde råd til et stort badeværelse. Dette argument brød 

borgmesteren sig ikke om, hvilket Miljøankenævnet i øvrigt senere gav borgmesteren 

ret i. Men derudover anfægtede brevet overhovedet ikke ejendomsudvalgets 

indstilling om, at hønsehuset fortsat skulle bruges til erhverv og ikke til 

bolig. Og brevet anfægtede overhovedet ikke den politianmeldelse, der i den 

anledning var besluttet i 1987. 

Brevet havde således ingen indflydelse på sagens forløb overhovedet. Og da 

Miljøankenævnet i 1991 har truffet sine beslutninger fastholdt borgmesteren - på 

politiets forespørgsel - politianmeldelsen, som politimesteren derefter stopper. 

Det er derfor 100 pct. usandt, når Jens Olav Jersild i udsendelse som i 

pressemeddelelse fortæller, at “hønsehusbrevet” fra borgmesteren stopper sagen. 

Også de to andre sager er fremstillet i et helt forkert lys, hvilket fremgår af det 

brev, som kommunens advokat fremsender til Danmarks Radios ledelse. 

Farums Byråds embedsførelse har været lovlig og saglig, helt i overensstemmelse 

med kommunens erhvervsvenlige politik. 

…” 

Herefter beskrives retslige skridt. 

I brev af 16. december 1996 klagede kommunens advokat til DR med krav om genmæle og 

beklagelse. Klagen indeholdt en sagsfremstilling. Det hedder bl.a.: 1 

”ad ”Hønsehuset” 

… 

1 216-6,b129. Pressenævnet afsagde kendelse den 6. maj 1997. (819-36,b398). 

- 113 -

Endeligt er det udklip Jens Olav Jersild under udsendelsen bringer af 

borgmesterens brev til ejendomsudvalget misvisende for borgmesterens intention 

med samme brev, idet udklippet er fjernet fra sin sammenhæng. Brevets 

hovedindhold er en præcisering af, hvad der efter borgmesterens mening var 

ejendomsudvalgets opgave, nemlig at udtale sig om den lovlige anvendelse af en 

given ejendom - men derimod ikke om den pågældende ejendoms indretning. 

Dertil kommer, at [journalist AA]’s omtale af borgmesterens brev til 

ejendomsudvalget giver indtryk af, af det var ejendomsudvalget, der stod for at 

skulle træffe beslutning i sagen. Sagen var imidlertid på daværende tidspunkt 

indbragt for Miljøankenævnet og ejendomsudvalget var blot af Hovedstadsrådet i 

den forbindelse blevet bedt om at tilkendegive sin holdning til den foreliggende 

sag, nemlig om bygningen kunne bruges til beboelse eller hønsehus.” 

Herefter følger formuleringen af et genmæle med bl.a. citat af borgmesterens brev af 29. 

februar 1988. Efter dette hedder det i det formulerede genmæle: 

”Det er ukorrekt, at dette brev afgjorde sagen, idet kommunen tværtimod overfor 

Hovedstadsrådet fastholdt, at man ikke kunne anbefale en lovliggørelse. Sagen 

blev af Miljøankenævnet den 22. august 1992 afgjort således, at badeværelset blev 

godkendt, medens hønsehuset skulle tilbageføres til landbrugsformål. Selv 

derefter fastholdt kommunen politianmeldelsen i et brev af 29. november 1991, 

underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.” 

Det hedder videre: 

”ad ulovlige tilbygninger 

… 

Planudvalgets formand, Regner Møller, har i forbindelse med den meddelte 

dispensation til Svend Petersen anført, at kommunens beslutning om at opgive 

yderligere forfølgen af nedrivningssagen er begrundet i de ringe udsigter til at få 

medhold i dette krav ved domstolene. Der er således intet, der tyder på, at 

borgmesteren skulle have haft nogen indflydelse på Planudvalgets beslutning. 

Dertil kommer, at straffesagen ikke som anført af [journalist AA] “helt aflyses”. 

Som følge af dispensationen indskrænkes anklagen imidlertid til at vedrøre 

bødestraf for byggeri uden byggetilladelse. Først da bøden på 10.000 kr. betales af 

Svend Petersen, bortfalder sagen. 

… 

ad støjgener fra værksted 

… 

Ved skrivelse af 17. august 1989 meddelte Peter Brixtofte Lis Jakobsen, der var 

formand for Teknisk udvalg, at han som borgmester havde bremset påbudet om 

lukning af autoværkstedet, da det ville være i strid med reglerne om partshøring i 

henhold til såvel Forvaltningsloven som Miljøloven ikke at give Svend Petersen 

lejlighed til at udtale sig forinden beslutning om forbud mod virksomheden blev 

- 114 -

truffet. Endvidere påpegede borgmesteren, at beslutninger af den pågældende art 

efter hans mening burde træffes af Teknisk udvalg og ikke overlades til forvaltningen. 

Lis Jakobsen har svaret på ovennævnte ved skrivelse af 20. august 1989, hvori 

hun ikke bestrider borgmesteren kompetence til at gribe ind i en forbudsbeslutning 

og pålægge udvalget at indbringe sagen for byrådet. Hun pointerer dog, 

at når borgmesteren standser en beslutning, standses også sagsbehandlingen. 

Den 22. august 1989 afholdt Teknisk udvalg møde om sagen. Udvalget tog 

herunder borgmesterens indgriben til efterretning. Derimod kritiserede udvalget, 

at borgmesteren efter at have bremset forbudet, selv genoptog sagsbehandlingen 

ved at anmode Svend Petersen om kommentarer ved skrivelse af 17. august 1989. 

Efter udvalgets opfattelse burde al sagsbehandling være sat i bero, indtil udvalget 

eller byrådet havde behandlet sagen. Teknisk udvalg indstillede, at overtrædelsen 

af påbudet anmeldtes til politiet. 

Økonomiudvalget behandlede sagen under møde den 29. august 1989. Økonomiudvalget 

blev herunder enige om at støtte Teknisk udvalgs indstilling vedrørende 

en politianmeldelse. 

Endelig blev sagen gennemgået på et byrådsmøde den 6. september 1989. Det 

blev på forslag fra konservative medlemmer af byrådet besluttet, at den tidligere 

bemyndigelse til Teknisk Forvaltning skulle ændres, således at politianmeldelse 

og påbud om lukning af virksomheder kun kan finde sted, efter forudgående 

udvalgsbehandling, samt at der i den konkrete sag skulle indhentes forslag fra 

ejeren til afhjælpning af generne. 

Jens Olav Jersild refererer til sagen i udskriften s. 4 nederst. I Jersild’s referat og 

som følge af sammenhængen i TV-udsendelsen fremstår sagen som om 

borgmesteren har grebet personligt ind i sagen med det formål at hjælpe Svend 

Petersen. Ved at undlade at referere baggrunden for borgmesterens indgriben, har 

Jens Olav Jersild således stillet sagen i et forkert og for Farum kommune meget 

beklageligt lys. 

…” 

Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) sendte den 16. december 1996 efter modtagelse af pressemeddelelsen 

og klagen fra kommunens advokat til DR samme dag sine kommentarer til 

borgmesteren med henvisning til, at den offentliggjorte klage indeholdt omtale af hendes 

rolle. Det hedder i Lis Jakobsens brev bl.a.: 1 

1 216-6,b143 

”Borgmesterens brev til udvalgsformanden om standsning af forvaltningens 

beslutning: 

- 115 -

Advokaten omtaler kun en del af dit brev til mig. Bl.a. er afsnittene om din 

fortolkning af forvaltningsloven udeladt, herunder at kommunen ikke kan skride 

til lukning af værkstedet førend værkstedets ejer har haft lejlighed til at udtale sig. 

Han omtaler heller ikke din oplysning om, at du selv havde indhentet en udtalelse 

fra Svend Petersen. 

Mit svarbrev til borgmesteren: 

Advokatens redegørelse har udeladt væsentlige afsnit af mit svar til dig: “Jeg vil 

ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en diskussion om din fortolkning af 

forvaltningsloven eller miljøloven. ..“ og senere ... “Men måske bør du endnu 

engang overveje dine indvendinger mod, at vi i udvalget har delegeret 

kompetencen til politianmeldelse til teknisk forvaltning. Du har selv argumenteret 

for, at udvalgene ikke skal arbejde med enkeltsager, men beslutte den overordnede 

politik på et område og derefter overlade det til forvaltningen at udføre den 

vedtagne politik. Teknisk udvalgs formål med at delegere kompetencen til 

Teknisk forvaltning har været at sikre, at påbud, forbud og politianmeldelser i 

miljøsager kunne ske hurtigst muligt - nøjagtigt som det er sket i den konkrete 

sag.” 

Min kommentar: 

Jeg finder det væsentligt for forståelsen af hele sagsforløbet, at jeg påpeger, at 

udvalget netop lever op til borgmesterens intentioner om at udvalgene skal 

fastlægge de overordnede retningslinjer i miljøpolitikken, og at forvaltningen på 

den baggrund kan handle hurtigt og effektivt. Advokatens redegørelse får heller 

ikke frem, at jeg netop accepterer de styrelseslovsmæssige spilleregler ved at 

acceptere din ret til at standse beslutningen om forbud mod fortsat drift, men at 

jeg anmoder om, at du også overholder styrelsesloven ved ikke at gå ind i 

sagsbehandlingen. 

Delegation af kompetence. 

Jeg mener også, det er vigtigt for forståelsen af sagsforløbet, at advokaten redegør 

for Teknisk Udvalgs delegation til forvaltningen, som fremgår af indstillingsnotatet 

og udskriften fra Teknisk udvalg d. 10.2.87: “Forvaltningen bemyndiges 

til udstedelse af påbud/forbud og indgivelse af politianmeldelse i henhold til 

de udarbejdede procedureregler, idet de gennemførte sager forelægges på førstkommende 

udvalgsmøde til efterretning med angivelse af de meddelte tidsfrister 

m.v.” Det var et enigt Teknisk udvalg, der stod bag beslutningen. 

Min kommentar: 

Beslutningen var et resultat af udvalgets drøftelser om kommunens miljøtilsyn. 

Udvalgets holdning var, at de kommunale ressourcer bedst kunne anvendes til at 

vejlede virksomheder, der var interesseret i at følge reglerne, og at forvaltningen 

ikke længere skulle bruge stort set al deres tid på de ganske få virksomheder, der 

konstant overtrådte reglerne, trak sagerne i langdrag eller på anden måde viste, at 

de ikke var indstillet på at få forholdene bragt i orden. Den slags virksomheder 

- 116 -

skulle have et påbud om at bringe forholdene i orden inden for en rimelig frist og - 

såfremt de ikke reagerede på påbudet - politianmeldes. 

Teknisk udvalgs beslutning om delegation var offentlig, og hvis du havde været 

uenig, kunne du have henvendt dig til Teknisk Udvalg. 

Andre væsentlige udeladelser og mine kommentarer: 

Af Teknisk forvaltnings notat af 18.8.89 fremgår en del flere klager, tilsyn og 

påbud samt en Miljøstyrelsesafgørelse end nævnt i advokatens klage. Dette er 

væsentligt, da Svend Petersen ved alle disse tilsyn har haft mulighed for at udtale 

sig. Advokatens redegørelse burde også have indeholdt oplysning om, at ifølge 

Miljøbeskyttelsesloven § 68, stk. 2 kan underretning udelades, hvis øjeblikkelig 

afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig. 

Alt dette fremgår af bilagene til Teknisk udvalgs møde den 22.8.89. Forvaltningens 

kontakt d. 16.8. til planstyrelsen er ikke nævnt, kontakten til vicepolitimesteren 

er omtalt ufyldestgørende. 

Endelig er selve udkastet til det skriftlige påbud om lukning slet ikke omtalt. 

Teknisk forvaltning har altså i den pågældende sag handlet helt i overensstemmelse 

med de synspunkter, som Teknisk udvalg havde givet udtryk for. 

…” 

I Civilretten i Hillerøds dom af 3. oktober 1997 indgår en række parts- og vidneforklaringer. 1 

Peter Brixtofte forklarede som part under retssagen bl.a. 2 

”at han gennem sin planchef, Niels Erik Olsen, hørte diskussionen om 

ejendommen, matr. nr. … , kaldet “hønsehuset”. Han blev irriteret over denne 

diskussion, idet det for ham var et spørgsmål om, hvorvidt ejendommen var til 

beboelse eller ej. Han fandt ikke nogen grund til at blande sig i, hvor stor en 

landmands badeværelse måtte være. Den begrundelse, der var givet, fandt han 

ikke fyldestgørelse nok. At han har brugt hentydningen til Van Gogh billeder var 

for at være morsom. Han havde ikke anden interesse i at henvende sig til 

Ejendomsudvalgets medlemmer end at få diskussionen bragt på et sagligt plan. 

Han har ikke haft kompetence til at beordre Ejendomsudvalget til at træffe 

beslutninger om noget. Udvalget fastholdt beslutningen. Der er tale om et internt 

brev, der kun blev udleveret til udvalgets medlemmer, og formuleringen må 

betragtes som privat sjov. 

… 

Han skrev i sin egenskab af borgmester under på alle vigtigere beslutninger. Han 

er som borgmester formand for kommunalbestyrelsen og derudover øverste 

administrative leder. Udvalgene har ikke nogen selvstændig kompetence. De 

1 218-59,f1,b511f (og 819-36,f1,b267) 

2 218-59,f1,b513 og 515 

- 117 -

handler på vegne af byrådet. Borgmesteren skal påse, at de beslutninger, der 

træffes i udvalgene, er overensstemmende med byrådets mening, og det er hans 

pligt at påse det. Foreholdt bilag 18, et referat af Farum Byråds møde den 6. 

september 1989, forklarer han, at han engang i mellem griber ind som sket. 

Sagsøgte har da også stemt sammen med ham. Det usædvanlige er, at der er et 

andet flertal i Ejendomsudvalget, end der er i byrådet. Det er sket i andre tilfælde, 

at han har grebet ind, og han har for nylig gjort det i forbindelse med en 

hyrevognsansøgning, fordi man havde glemt at anmode om en udtalelse. Han greb 

ind vedrørende Toyotabygningen, idet embedsmændene ikke havde overholdt 

forvaltningsloven. 

Vedrørende spørgsmålet om nedrivningen af Toyotabygningen, jfr. bilag C, 

forklarer han, at man normalt efter praksis ikke kommer langt med nedrivningssager. 

Der har været tale om en 0,2% overskridelse, og efter hans opfattelse var 

det spild af kommunens penge at føre en håbløs sag for at få bygningen revet 

ned.” 

Klaus Elbæk Jørgensen, juridisk konsulent i kommunen, forklarede som vidne: 1 

”Efter styrelseslovens § 31 er borgmesteren kommunens øverste administrative 

leder. Den øvrige myndighed har byrådet eller de stående fagudvalg. Sager af 

principiel karakter forelægges for udvalget, hvorimod rutinesager behandles af 

administrationen. Det er borgmesteren, der bestemmer, hvor sagerne skal ende. 

Foreholdt, at borgmester Peter Brixtofte underskrev næsten alle sager, afgjort af 

udvalgene, bekræfter han, at sådan korrespondance skal underskrives af 

borgmesteren. Borgmesteren kan efter en udvalgsbeslutning pålægge udvalget at 

indbringe denne for byrådet. Borgmesteren kan ikke selv træffe beslutninger, 

bortset fra embedsmandsafgørelser, som han kan ændre i kraft af sin øverste 

administrative ledelse. 

Vedrørende Toyotabygningen forklarer vidnet, at det var embedsmændene i 

Teknisk Forvaltning, der var ved at lukke virksomheden. Sagsøgeren standsede 

sagsbehandlingen, fordi der i strid med reglerne i forvaltningslovgivningen ikke 

var foretaget høring af værkstedets ejer. Det var en rigtig forvaltningsretlig 

beslutning. Han kan ikke huske, at kommunen nogensinde har lukket et værksted. 

Det var ikke tit i Brixtoftes tid og heller ikke i den tidligere borgmesters tid, at 

borgmesteren standsede sagerne, efter at de havde været i udvalgene. … 

Vedrørende “hønsehuset” forklarer vidnet, at forholdene ifølge Miljøankenævnets 

afgørelse fra 1991 var sådan, at bygningerne skulle tilbageføres til landbrug. Det 

var ikke kommunens opgave at holde øje med dette. Det er amtet, idet der er tale 

om landzone, der skal føre kontrol. …” 

Lis Jakobsen, byrådsmedlem (A) og fra 1986 formand for teknisk udvalg, og fra slutningen af 

1987 for ejendomsudvalget, forklarede som vidne: 2 

1 218-59,b518 

2 218-59,b520 

- 118 -

”Hun husker en sag om støj på Toyota-ejendommen. Hun var på det tidspunkt 

formand for teknisk udvalg og var uenig med Peter Brixtofte vedrørende hans 

håndtering af sagen. Man vedtog i 1987 nogle procedurer vedrørende miljøtilsyn 

om, hvad forvaltningen kunne gøre her og nu, og der blev meddelt en 

delegationsbeføjelse til forvaltningen gående ud på, at de kunne udstede forbud 

mod fortsat drift og påbud. Da man fik støjklager vedrørende Toyotaejendommen, 

kørte forvaltningen sagen efter de vedtagne regler, men Peter 

Brixtofte standsede forvaltningens arbejde. Hun ville gerne have det skriftligt. 

Hun er enig i, at han havde kompetence til at standse en beslutning, men hun 

protesterede imod, at han gik egentlig ind i sagsbehandlingen ved, at han bad 

Svend Petersen om at komme med et forslag til løsning af problemerne. Der 

havde været masser af frister og fristforlængelser ved Toyota-ejendommen, og 

efter hendes opfattelse var det ikke nødvendigt at indhente en udtalelse, når man 

havde haft lejlighed til at udtale sig, som Svend Petersen havde i sagen tidligere. 

… 

Vedrørende “hønsehuset” bad Hovedstadsrådet om en udtalelse fra kommunen. 

Zielberg 1 indkaldte til et møde, hvor man fastholdt sit standpunkt. Foreholdt 

skrivelsen af 29. februar 1988 forklarer vidnet, at hun betragtede det som en 

indblanding, men det ændrede ikke hendes stillingtagen. Hun kan ikke huske 

andre tilfælde, hvor borgmesteren har blandet sig i udvalgets arbejde. 

Vedrørende overskridelsen af bebyggelsesgraden i Toyota-bygningen forklarer 

vidnet, at Svend Petersen havde fået tilladelse til at overskride bebyggelsesgraden 

een gang. De 3 Venstrestemmer i udvalget vedtog at trække politianmeldelsen 

tilbage, idet de gav udtryk for, at de var indstillet på at dispensere fra 

bebyggelsesgraden under forudsætning af, at der blev etableret et plantebælte. 

Hun protesterede mod den sidste udvidelse, idet hun var af den opfattelse, at det 

var retten, når sagen var indbragt herfor, der skulle afgøre, om bygningerne skulle 

rives ned. …” 

Erik Christensen, byrådsmedlem (F), medlem af ejendomsudvalget fra 1986, forklarede som 

vidne: 

”… “hønsehussagen” endte i maj 1997 på den måde, at Niels Erik Olsen og han 

havde været til møde med Frederiksborg Amts Miljø- og Teknikudvalg. Man 

enedes om at foretage uanmeldt besøg på ejendommen for at konstatere, hvad 

ejendommen blev brugt til. Man konstaterede, at der var lager og arkiv, hvorefter 

der ikke skete mere i sagen. 

Vidnet har ikke været generet af Peter Brixtofte’s holdninger. Der har været sager, 

hvor han syntes, at Peter Brixtofte skulle have holdt en lavere profil. Han kan 

erindre, at Peter Brixtofte skrev et brev vedrørende “hønsehussagen”, og han var 

af den opfattelse, at Peter Brixtofte blandede sig, selvom han havde lov til det i 

henhold til styrelsesloven. Udvalget havde delegeret politianmeldelse og påbud og 

forbud til forvaltningen. 

1 Daværende formand for ejendomsudvalget. 

- 119 -

Det var vidnets opfattelse, at “hønsehussagen” blev lukket med det uanmeldte 

besøg. Efter hans opfattelse var det amtet, der havde tilsynet, idet der var tale om 

zonelovgivning.” 

Brit Schøt-Nielsen, ingeniør i kommunen, forklarede som vidne: 1 

”En del af hendes arbejdsområder var miljøtilsyn med autoværksteder. Hun var på 

Svend Petersen's Toyota-ejendom og konstaterede, at et meddelt påbud var 

overtrådt, idet der blev støjet for meget. Hun meddelte mundtligt, at værkstedet 

skulle lukkes. Normalt skulle der så bagefter have været lavet en skriftlig 

bekræftelse, men hun blev da nærmest sat af sagen, da hun kom hjem. Hun mener, 

det var borgmesteren, der stoppede sagen, der herefter kørte i udvalg. Hun har 

ikke opfattet, at hun har gjort noget forkert, idet hun havde bemyndigelse til at 

lukke værkstedet. Det var hendes afdelingsleder eller den tekniske direktør, der 

satte hende af sagen. Herefter var der megen fokus på Teknisk Forvaltning af 

hendes arbejde, og hendes korrespondance gik forbi borgmesterens kontor et par 

måneder. Hun har hverken tidligere eller senere været med til at lukke virksomheder. 

…” 

I Østre Landsret blev der ikke afgivet forklaringer af interesse for det her behandlede emne. 

5.4.1.2. Sag om møbelsalg 

Planudvalget behandlede den 31. oktober 1995 under punkt 45 ”Påbud om stop af annonceret 

detailhandel af møbler på matr.nr. [Rugmarken]”. 2 Det fremgår af sagsfremstillingen bl.a., at 

planudvalget den 23. marts 1995 havde meddelt afslag på dispensation til at drive detail- 

handel med møbler fra ejendommen på grund af manglende parkeringsmuligheder. Efter 

annoncering i Farum Avis om møbelsalg i tiden 27.-29. oktober meddelte kommunen den 26. 

oktober påbud om at undlade at gennemføre det annoncerede detailsalg. Forvaltningen 

konstaterede ved besigtigelse, at der den 27. og 28. oktober på trods af påbuddet var åbent for 

detailsalg af møbler. Udvalget tiltrådte, at der foretoges politianmeldelse. 

Borgmester Peter Brixtofte skrev den 8. december 1995 således til ”Formanden for Plan- 

udvalget”: 3 

”Den 31. oktober d.å. har Planudvalget vedtaget, at der skal foretages politianmeldelse 

for overtrædelse af planloven og partiel byplanvedtægt nr. 4 i 

1 218-59,f1,b525 

2 431-5,f6,b74 

3 620-7,f3,b46. Formanden var Regner Møller (V). 

- 120 -

anledning af, at der fra ejendommen [Rugmarken] i dagene fra den 27. til den 30. 

oktober var blevet gennemført detailsalg af møbler. 

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, pålægger jeg herved 

Planudvalget at indbringe denne sag for Byrådet uden unødigt ophold.” 

I protokollen fra planudvalgets møde den 19. december 1995 hedder det under beslutning: 1 

”Borgmesteren har annulleret sit påbud af 8. december 1995 om at bringe sagen i 

Byrådet. 

Planudvalget fastholder afslaget på ansøgning om lagersalg af møbler fra ejendommen 

matr.nr. … [Rugmarken] af 23. marts 1995. 

Under hensyntagen til, at det ikke kan afvises, at påbudet mod et annonceret 

møbelsalg fra ovennævnte ejendom den 27.-29. oktober d.å., dateret den 26. 

oktober 1995, pga. forsendelsesmetoden som almindelig post, er kommet så sent 

frem, at det ikke har været praktisk muligt at standse salget, annullerer Planudvalget 

politianmeldelsen. 

Lis Jakobsen (A) og Eric Christensen (F) kan medvirke med den tilføjelse, at 

politianmeldelsen mod ejeren skal opretholdes.” 

5.4.1.3. Sag om plejeboliger 

Den 18. september 1996 skrev borgmester Peter Brixtofte til medlemmerne af Farum Byråd 

om plejeboliger i Farum Vest: 2 

”På dagsordenen for Plan- og Miljøudvalgets møde i går var der under 

overskriften: Orientering fra Formanden optaget følgende: 

“Formanden orienterer om Plejeboligerne i Farum Vest. 

Repræsentanter for Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen A/S vil være til stede og 

gennemgå skitseprojektet på dets nuværende stade. 

Endvidere er Natursamrådet indbudt.” 

Udvalget vedtog følgende: 

“Sagen overføres til sager til behandling. 

Udsættes til behandling på et ekstraordinært møde i Plan- og Miljøudvalget den 1. 

oktober 1996 kl. 16.00.” 

1 431-5,f6,b84 

2 620-8,f2,b14-15 

- 121 -

Endvidere er jeg blevet orienteret om, at Udvalget har pålagt Arkitektfirmaet at 

udarbejde et alternativt forslag til placering af plejecenterets bygninger inden den 

1. oktober. 

I den anledning vil jeg gerne oplyse følgende: 

Det ligger uden for Plan- og Miljøudvalgets kompetence at pålægge Arkitektfirmaet 

at udarbejde et sådant forslag. 

I den af Byrådet vedtagne lokalplan er der nemlig afsat et byggefelt, inden for 

hvilket bygherrerne (Boligselskabet Farumsødal og Socialudvalget) uden indblanding 

fra andre selv kan bestemme placeringen af de enkelte bygninger. 

Plan- og Miljøudvalgets pålæg til Arkitektfirmaet er derfor ugyldigt og for så vidt 

uden betydning. 

Da det imidlertid er vigtigt i denne store sag at have rene linier og undgå 

misforståelser og forsinkelser, har jeg indkaldt Økonomiudvalget og Byrådet til 

møder om sagen på mandag kl. 8.30 og 9.00. 

Jeg henviser til styrelseslovens § 32 a, stk. 3, 1. pkt., der lyder sådan: 

“Formanden (d.v.s. kommunalbestyrelsens formand) kan standse behandlingen af 

en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge 

udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold.” 

Det hedder i byrådets protokol for den 23. september 1996 under punkt 105 ”Ny plejeboliger 

med tilhørende servicearealer” bl.a.: 1 

”Plan- og Miljøudvalget har den 17. september 1996 pålagt Arkitektfirmaet at 

udarbejde et alternativt forslag til placering af de ny plejeboliger og disses 

servicearealer inden den 1. oktober 1996. 

Borgmesteren foreslår, at Byrådet ophæver dette pålæg og godkender den 

placering, som Socialudvalget har vedtaget.” 

Socialudvalget besluttede på sit møde samme dato at anbefale ”arkitektens samlede forslag til 

placering af borgercenter …” 

”Hans Carl Nielsen Socialdemokratiet og Bo Finsen SF kan gå ind for forslaget, 

men beklager at socialudvaget ikke kan afvente resultatet af det ultimative forslag 

til anden orientering af plejehjemsbyggeri, som planudvalget den 16.9.96 vedtog. 

Dette under henvisning til usikkerheden hos venstre, om i hvilket udvalg 

kompetencen skal ligge.” 2 

1 249-7,b183 

2 476-1,f4,b90-92 

- 122 -

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen. Helene Lund (F) og Hans Carl Nielsen (A) hen- 

holdt sig til henholdsvis Bo Finsens (F) og egen udtalelse i socialudvalget. 

Byrådet tiltrådte indstillingerne. 

5.4.1.4. Metax-sagen 

Tilsynsrådets udtalelse af 24. november 2003 i Metax-sagen omfattede bl.a. spørgsmål om 

udvalgsformandens kompetence til at give dispensation og borgmesterens materielle kompe- 

tence. 1 

Om udvalgsformandens beføjelser og rolle i Metax-sagen henvises til bind 3, kapitel 4.4.5. 

Som led i den uvildige advokatundersøgelse blev undersøgt kommissoriepunkt 9.7.: 2 

“Spørgsmål om, hvorvidt planlovens regler er overholdt, og om Farum Kommune 

har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med meddelelse af tilladelse til 

byggeri af en Metax tankstation” 

Det blev i den forbindelse gennemført interviews med bl.a. tidligere udvalgsformand Lars 

Gram og embedsmændene Jørgen Jensen og Jørn Frederiksen. 

I tilsynsrådets udtalelse af 24. november 2003 er Lars Gram refereret for bl.a. følgende: 3 

”Han havde ikke fået noget direkte pålæg fra Peter Brixtofte, men han tog 

udgangspunkt i den andenhånds besked, han havde fået fra Jørgen Jensen om, at 

Peter Brixtofte syntes, at projektet var en god idé, men det betød ikke, at Lars 

Gram ikke foretog de juridiske vurderinger i forhold til Planloven, i forhold til 

Styrelsesvedtægten og i forhold til delegationsreglerne. 

Lars Gram vurderede, at dispensationen kunne tages som en formandsbeslutning.” 

Det hedder videre som referat af Jørgen Jensens forklaring: 

1 254-16,b6-40. Sagen vedrørte i øvrigt, om der var en kritisabel sammenhæng mellem en meddelt dispensation 

vedrørende tilkørselsforhold ved en Metax benzintank og et sponsorat fra Metax til Farum Boldklub A/S, jf. bind 

7, kapitel 11.3.2.6. og borgmesterens habilitet, jf. dette bind, kapitel 5.6.4.3. 

2 254-16,b224 

3 254-16,b11ff. De bagved liggende interviews findes på 469-5. 

- 123 -

”Jørgen Jensen, der i 1999 var Bygningskonsulent og Beredskabschef i Farum 

Kommune, har bekræftet, at han over for Lars Gram havde meddelt, at det var 

blevet oplyst - vist nok af Teknisk Direktør Jørn Frederiksen - at borgmesteren 

ønskede projektet med etablering af en Metax-tankstation fremmet. 

… 

Jørgen Jensen havde ikke selv talt med Peter Brixtofte om sagen. Efter hans 

erindring fik han sagen overbragt med en seddel på om, at den hastede. Der var 

ingen nærmere forklaring. … 

Efter Jørgen Jensens opfattelse var 2 til 3 dages sagsbehandlingstid sædvanlig i 

Farum Kommune for hastende sager. 

Det hedder videre som referat af Jørn Frederiksens forklaring: 

”… Jørn Frederiksen har bekræftet, at han bad Jørgen Jensen om at behandle 

sagen vedrørende etablering af en Metax-tankstation i Farum. Jørgen Frederiksen 

havde fra Peter Brixtofte fået besked på, at sagen ønskedes fremmet hurtigst 

muligt, og at Peter Brixtofte syntes, at det var en fornuftig idé med etablering af 

en Metax-tankstation. 

… 

Jørn Frederiksen har oplyst, at det for Peter Brixtofte var vigtigt at give tilladelse 

til, at en sådan virksomhed kom til Farum. Man havde godkendt etableringen af 

en OK tankstation på Bytorvet, og Peter Brixtofte mente, at det var fornuftigt med 

en lavpristank, der kunne konkurrere på prisen. 

… 

Jørn Frederiksen har bekræftet, at formanden for Plan- og Miljøudvalget ifølge 

delegationsreglerne kunne handle alene i sager om disse. Han oplyser, at en 

sagsbehandlingstid på 2-3 dage var sædvanlig i sager, hvor der forelå en såkaldt 

“Borgmesterordre” om, at sagen skulle ekspederes hurtigt. Ifølge Jørn Frederiksen 

var det ikke forventeligt, at Borgmesteren ville acceptere en tilbagemelding om, at 

projektet ikke kunne lade sig gøre, eller at der først skulle foretages nabohøring, 

hvilket ville vare 14 dage - 1 måned.” 

Om borgmesterens beføjelser hedder det i tilsynsrådets udtalelse: 1 

”3.4.2. En borgmester har ikke i sin egenskab af øverste daglige leder nogen 

indholdsmæssig kompetence udover den, som han er udstyret med i sin egenskab 

af formand for kommunalbestyrelsen og formand for økonomiudvalget. Efter 

styrelsesloven tilkommer der således ikke borgmesteren nogen indholdsmæssig 

instruktionsbeføjelse overfor udvalgene eller forvaltningens arbejde for udvalgene. 

Dermed har borgmesteren heller ikke nogen ret til at påvirke sagernes 

materielle indhold. 

1 254-16,b6-40. Medtaget i beretningens bilag 3. 

- 124 -

I den uvildige undersøgelse pkt. 9.7.3.2. giver både Lars Gram, Jørgen Jensen og 

Jørn Frederiksen udtryk for, at man under sagsbehandlingen var klar over, at Peter 

Brixtofte syntes det var en god idé, hvis Metax kunne etablere sig i Farum. Både 

formanden for Plan- og Miljøudvalget, der formelt traf afgørelsen, og forvaltningen, 

som udarbejdede oplægget til formandens afgørelse, har således redegjort 

for, hvorledes de i deres sagsbehandling var opmærksom på borgmesterens 

indstilling til, hvordan sagen skulle afgøres. 

Jørgen Jensen taler om at få pålæg om at udstede byggetilladelse, jf. ovenfor pkt. 

1.4., s. 8. Jørn Frederiksen udtaler, at det ikke var forventeligt, at Peter Brixtofte 

ville acceptere et svar om, at etableringen af Metax ikke kunne lade sig gøre, jf. 

ovenfor pkt. 1.4., s. 10. Hvorimod Lars Gram har udtalt, at han ikke modtog et 

direkte pålæg fra Peter Brixtofte om at meddele tilladelse, jf. ovenfor pkt. 1.4. s. 

7. 1 

På denne baggrund er det Tilsynsrådets opfattelse, at Peter Brixtofte har overskredet 

sin kompetence som borgmester ved med sine udtalelser at have udøvet en 

materiel påvirkning af sagsbehandlingen inden for udvalgets sagsområde. 

3.4.3. En kommunes prioritering af sager er underlagt kravet om saglighed. En 

prioritering skal ske ud fra saglige kriterier, og opprioritering af en sag må derfor 

ikke betyde en usaglig forskelsbehandling. 

De to afgørelser om henholdsvis dispensation fra planloven og byggetilladelse 

blev begge truffet på 3 dage. Det fremgår af den uvildige undersøgelse, 

kommissoriepunkt 9.7.3.2, at 2-3 dage var almindelig sagsbehandlingstid i Farum 

Kommune, når der var tale om en formandsafgørelse, der hastede. 

Flere steder i den uvildige undersøgelse, kommissoriepunkt 9.7.3.2 fremgår det, at 

Metax-sagen hastede, uden at det begrundes hvorfor. Farum Byråd har dog i en 

udtalelse af 10. maj 2000, Tilsynsrådets j.nr. 2000-951/339, kommenteret sagsbehandlingstiden 

med en henvisning til, at byggesagen har været ukompliceret på 

baggrund af Metax’s faste konstruktionskoncept. 

Tilsynsrådet må dog på baggrund af den uvildige undersøgelse, kommissoriepunkt 

9.7.3.2 lægge til grund, at sagens hastende karakter i forvaltningen primært skyldtes, 

at daværende borgmester Peter Brixtofte ønskede sagen behandlet hurtigt. 

Hvorvidt en sag er af hastende karakter kan ikke antages at være en del af sagens 

materielle indhold. At foretage denne vurdering ligger dermed ikke umiddelbart 

uden for de funktioner, borgmesteren har som kommunens øverste administrative 

leder. 

Det må dog antages, at et krav om så kort sagsbehandlingstid, at en sag er afgjort 

på 2-3 dage, kan have indflydelse på det materielle indhold af en afgørelse. 

Såfremt den daværende borgmester Peter Brixtofte ved at udtale sig om, at sag 

skulle behandles hurtigt, generelt har kunne foranledige, at sagsbehandling blev 

1 Se forklaringerne i beretningens bilag 3 under 254-16,b6-40. 

- 125 -

foretaget indenfor 2-3 dage, må det antages, at den daværende borgmesters 

udtalelser kan have været egnet til materiel indblanding i udvalgets arbejde. 

I den konkrete sag har det forhold, at sagen af daværende borgmester Peter 

Brixtofte betegnes som hastende, efter Tilsynsrådets vurdering givet anledning til 

at sagen blev behandlet uden naboorientering efter planlovens § 20, jf. ovenfor 

pkt. 3.1.4. 

Uanset dette foreligger der dog ikke oplysninger i den uvildige undersøgelse, 

kommissoriepunkt 9.7.3.2, hvoraf det fremgår, at der ved Metax-sagen er lagt 

vægt på usaglige hensyn ved prioriteringen af denne sag frem for andre sager i 

forvaltningen. 

Til trods for, at Tilsynsrådet finder daværende borgmesters udtalelser om sagens 

hastende karakter var egnet til at påvirke det materielle indhold af udvalgets 

arbejde, finder Tilsynsrådet således ikke på det foreliggende grundlag, at det er 

godtgjort, at der ved opprioriteringen at sagen har været lagt vægt på usaglige 

kriterier.” 

Under punkt 5. tilsynsrådets konklusion hedder det herefter: 

”Tilsynsrådet har fundet, at dispensationerne fra planloven er meddelt i strid med 

lovens regler om naboorientering, og at den dermed forbundne mulighed for at 

høre naboernes holdning til en dispensation forud for afgørelsen således er 

forspildt. 

Videre har Tilsynsrådet fundet, at Plan- og Miljøudvalgets delegationsbeslutning 

af 22. januar 1998 er i strid med de forvaltningsretlige principper for delegation. 

På denne baggrund har Lars Gram, som formand for Plan- og Miljøudvalget, 

handlet i strid med de forvaltningsretlige principper for delegation, da han traf 

afgørelse i overensstemmelse med udvalgets interne regler. 

Tilsynsrådet har yderligere fundet, at daværende borgmester Peter Brixtofte var 

inhabil, da han den 4. august 1999 underskrev Farum Kommunes godkendelse af 

afløbsprojektet og statistiske beregninger. 1 

Endvidere har Tilsynsrådet fundet, at daværende borgmester Peter Brixtofte ved at 

blande sig i det materielle indhold på Plan- og Miljøudvalgets sagsområde 

overskred den kompetence, han var tillagt som borgmester. 

Tilsynsrådet har dog ikke fundet holdepunkter i den uvildige undersøgelses 

delrapport om kommissoriepunkt 9.7. for at antage, at det er godtgjort, at der har 

været varetaget usaglige hensyn i Farum Kommunes sagsbehandling. 

På denne baggrund finder Tilsynsrådet således ikke anledning til at foretage sig 

videre i sagen.” 

1 Jf. omtalen i afsnit 5.6.4.3. 

- 126 -


5.4.2.1. Embedsmænd 

Vidnet Bente Abildstrøm, kommunaldirektør, har forklaret: 1 

”Foreholdt ændringer i styrelsesvedtægten af 10. maj 1989, 2 forklarede vidnet, at 

hun ikke husker udtalelsen fra samarbejdsudvalget. Hun forklarede, at der generelt 

var problemer med adskillelsen mellem det administrative og det politiske niveau. 

Det var almindelig praksis, at hvis borgerne var utilfredse med en afgørelse, 

særligt afgørelser truffet i socialforvaltningen, henvendte de sig til borgmesteren 

eller formanden for socialudvalget. Afgørelsen blev herefter ofte omgjort. 

Personalet gav udtryk for, at de følte sig til grin, og selv om de omgjorte 

afgørelser ikke var direkte ulovlige, idet afgørelserne ofte bygger på et skøn, 

gjorde det arbejdet med at fastlægge retningslinjer for behandling af sager efter 

særligt bistandsloven vanskeligt. Vidnet hørte om flere klager fra personalet. …” 

Vidnet Leif Frimand Jensen, ordførende direktør, har forklaret: 3 

”Adspurgt om det forekom, at politikerne omgjorde forvaltningsafgørelser, f.eks. 

efter at en borger var gået til en udvalgsformand, og om reaktionen herpå i 

embedsværket, forklarede vidnet, at det havde han været ude for flere gange. Det 

var en dum ting for en embedsmand, hvis man fik omgjort en beslutning, som var 

truffet ud fra de udmeldte politiske retningslinjer og udvalgsformanden så - uden 

at præmisserne var ændret - af subjektive, følelsesmæssige grunde ændrede 

beslutningen. Det gav irritation i embedsværket. Som socialchef sad han ofte med 

som rådgiver, når der på den faste mødetid torsdag med socialudvalgsformanden 

var åbent for borgerhenvendelser til politikerne. Nogle gange kunne sagerne 

afgøres umiddelbart. Hvis der kom nye oplysninger i en sag, kunne der træffes en 

ny beslutning. Socialrådgiveren var nogle gange med. Ellers var det vidnets 

opgave at gå til medarbejderen og fortælle om den beslutning, der var truffet af 

politikerne, og begrundelsen herfor. Det er også på landsplan kendt, at politikerne 

kan lade sig påvirke af enkeltsager, når borgeren dukker op ”med grædende børn 

og dug på brillerne”. Adspurgt om embedsværket havde rejst problemstillingen 

over for borgmesteren, forklarede vidnet, at det mente han ikke, var sket. 

Borgmesteren har også på borgermøder kunnet sige om sager, at den kikker vi på 

eller laver om, hvorefter borgmesteren har talt med udvalgsformanden, der så er 

gået videre til forvaltningen.” 

1 316-1,b6 

2 35-1,f5,b25. Det hedder: ”Desuden ønsker Rådhusets hovedsamarbejdsudvalg at støtte bestræbelserne på at 

opnå en klar opgavefordeling mellem det politiske og administrative niveau.” 

3 316-238 

- 127 -

5.4.2.2. Byrådsmedlemmer 

Vidnet Ruth Bek, byrådsmedlem (V), har forklaret: 1 

”Adspurgt om forholdet mellem borgmesteren og de enkelte udvalg samt om 

borgmesteren kunne være uenig i konkrete udvalgsbeslutninger, forklarede vidnet, 

at hun ikke erindrer, at borgmesteren har omgjort en udvalgsbeslutning, men det 

er svært at huske præcist i dag. 

Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring 2 forklarede vidnet, at hun husker, 

at der i socialudvalget og på andre områder var nogle eksempler på, at afgørelser 

blev omgjort af borgmesteren, men det gjaldt ikke på vidnets område. Vidnet 

havde egen træffetid på sit eget udvalgsområde. De borgere, der havde problemer 

og ønskede foretræde, blev henvist til vidnet og ikke til borgmesteren. 

Foreholdt borgmester Peter Brixtoftes brev af 29. februar 1988 til ejendomsudvalgets 

medlemmer 3 og adspurgt om noget sådan var mere almindeligt 

forekommende, forklarede vidnet, at hun aldrig har været udsat for noget sådant. 

Adspurgt af kommissionen om vidnet er bekendt med, at det var noget, der 

forekom, forklarede vidnet, at det nok også afhang af hvilken konstellation, der 

var i udvalget, og hvilken partifarve formanden for udvalget havde. I vidnets 

periode var alle udvalgsformænd Venstrefolk, og derfor var der ingen problemer. 

Venstregruppen havde i den grad et flertal bag sig.” 

Vidnet Leif Jørgensen, byrådsmedlem (V), har forklaret: 4 

”Adspurgt om borgmesteren blandede sig i udvalgenes beslutninger, forklarede 

vidnet, at det skete ikke, så vidt vidnet ved af.” 

Vidnet Arne Blom, byrådsmedlem (V), har forklaret: 5 

”…Vidnet har aldrig været ude for, at borgmesteren omgjorde et udvalgs 

afgørelse. Tværtimod har han i begyndelsen fået meget hjælp. F.eks. havde vidnet 

en sag om spildevandsrensning. Efter meget tæt dialog med Peter Brixtofte blev 

de enige om at købe hjælp udefra til opgaven på grund af skærpede krav 

vedrørende rensning af spildevand. Derfor fik de et kvalificeret samarbejde med 

firmaet Krüeger.” 

Vidnet Peter Brixtofte, borgmester (V), har i sin skriftlige redegørelse, beretningens bilag 

2.2., side 3 kommenteret Bente Abildstrøms vidneforklaring: 

1 316-205 

2 316-1, navnlig b5-6 

3 218-59,f1,b264 

4 316-206 

5 316-209 

- 128 -

”Side 6. Linie 1-7: 

PB: Det er en helt forkert oplysning at fremstille det som et Farum - fænomen. I 

stort set alle kommuner har borgmester og udvalgsformænd træffetid med henblik 

på at modtage for eks. klager eller forslag fra borgerne. Det kan naturligvis føre til 

en ændring af afgørelser til borgerens fordel. Det er jo det, der er meningen. Hvad 

skal man ellers med folkevalgte? At det kan falde enkelte skrankepaver for brystet 

i Farum som i andre kommuner, er forudsigeligt.” 


Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene må vurderes efter, om der alene er tale om, at 

borgmesteren benytter sin lovbestemte ret efter § 31 a, stk. 3, til at gribe ind og standse en ud- 

valgsbeslutning med henblik på, at den indbringes til afgørelse i byrådet, eller om der er tale 

om en - efter borgmesterens kompetence - ikke tilladelig indgriben med henblik på at påvirke 

en konkret sagsbehandling. 

Det er ønskeligt, at borgmesteren begrunder sit indgreb, i hvert fald hvis begrundelsen 

vedrører overholdelse af formelle regler. 1 Et udvalg kan selv ændre sin beslutning med den 

følge, at borgmesteren så ikke længere har anledning til at gribe ind, jf. afsnit 5.4.1.2. om den 

annullerede politianmeldelse. 2 Netop denne indgriben indeholdt dog ikke en begrundelse. I 

sagen om plejeboligerne var der en argumentation, jf. afsnit 5.4.1.3. 

I sagerne omfattet af injuriesagen er faktisk benyttelse af indgrebsretten ikke godtgjort i ”ned- 

rivningssagen”. I ”hønsehussagen” og ”støjsagen” benyttes indgrebsretten ikke i form af en 

meddelt beslutning efter § 31 a, stk. 3. Korrespondencen navnlig vedrørende ”støjsagen” kan 

måske tages som udtryk for en advisering om, at borgmesteren ville benytte sin indgrebsret, 

hvis udvalget fastholdt sit standpunkt. Peter Brixtofte forklarede i injuriesagen om ”hønse- 

hussagen” om udvalgets beslutning: ”Han fandt ikke nogen grund til at blande sig i, hvor stor 

en landmands badeværelse måtte være. Den begrundelse, der var givet, fandt han ikke 

fyldestgørelse nok.” 

1 Lovkommentaren, 2010, side 267: ”Der er ikke efter loven noget krav om, at borgmesterens indgriben skal 

have en særlig begrundelse ud over den selvfølgelige, at borgmesteren skal anse det for hensigtsmæssigt, at 

kommunalbestyrelsen får lejlighed til at behandle sagen. Indgrebsretten kan altså også benyttes i de tilfælde, 

hvor borgmesteren er uenig i indholdet af en afgørelse, uanset at borgmesteren ikke i øvrigt har nogen beføjelse 

med hensyn til den pågældende beslutning.” 


- 129 -

Borgmesterens udnyttelse af sin lovlige indgrebsret bør i øvrigt i forhold til udvalg og 

forvaltning ske med respekt af både faglighed og det faktum, at beslutningskompetencen 

ligger hos byråd og udvalg alene med forbehold for de beføjelser, borgmesteren på byrådets 

vegne og på økonomiudvalgets vegne efter loven er tillagt som formandsafgørelser og efter 

delegation, jf. også afsnit 5.5.3. 

Borgmesteren har således - som det også fremgår af tilsynsrådets udtalelse i Metax-sagen - 

ikke kompetence til at ”blande sig i det materielle indhold”, men kan ved hjælp af indgrebs- 

retten sikre, at sagen bringes op i byrådet, der herved får lejlighed til at tage stilling til sagen. 

Borgmesteren har efter omstændighederne pligt til at gribe ind og standse behandlingen af en 

sag. Det antages at være tilfældet, hvor en forventet beslutning med betydelig grad af 

sikkerhed vil være ulovlig, og hvor ulovligheden har en vis grovhed. Sådan pligt kan også 

opstå, hvis en beslutning vil kunne påføre kommunen et ikke bagatelagtigt tab. 1 

Tilsynsrådet fandt efter sin udtalelse i Metax-sagen, at borgmesteren 

”ved at blande sig i det materielle indhold på Plan- og Miljøudvalgets sagsområde 

overskred den kompetence, han var tillagt som borgmester. 

Tilsynsrådet beskæftiger sig således med, om borgmesteren har påvirket sagernes materielle 

indhold. 

Efter det faktiske forløb, som tilsynsrådet lagde til grund for sin afgørelse, havde borgmesteren 

givet udtryk for, at det var en god ide, at der blev givet tilladelse til etablering af 

benzintanken, og at det var en hastende sag. 

Det må antages, at en generel hurtig, effektiv og forsvarlig sagsekspedition netop er et emne, 

borgmesteren bør interessere sig for som øverste daglige leder, jf. pligten efter § 31, stk. 3, 3. 

pkt., til at påse sagernes ekspedition. 

Tilsynsrådet skriver herom: 

”Hvorvidt en sag er af hastende karakter kan ikke antages at være en del af sagens 

materielle indhold. At foretage denne vurdering ligger dermed ikke umiddelbart 


- 130 -

uden for de funktioner, borgmesteren har som kommunens øverste administrative 

leder. 

Det må dog antages, at et krav om så kort sagsbehandlingstid, at en sag er afgjort 

på 2-3 dage, kan have indflydelse på det materielle indhold af en afgørelse. 

Såfremt den daværende borgmester Peter Brixtofte ved at udtale sig om, at sag 

skulle behandles hurtigt, generelt har kunne foranledige, at sagsbehandling blev 

foretaget indenfor 2-3 dage, må det antages, at den daværende borgmesters 

udtalelser kan have været egnet til materiel indblanding i udvalgets arbejde.” 

Herefter foretager tilsynsrådet overvejelser om den konkrete betydning. Efter tilsynsrådets 

vurdering gav ”det forhold, at sagen af daværende borgmester Peter Brixtofte betegnes som 

hastende” anledning til, at sagen blev behandlet uden naboorientering. Det hedder videre: 

”Uanset dette foreligger der dog ikke oplysninger i den uvildige undersøgelse, 

kommissoriepunkt 9.7.3.2, hvoraf det fremgår, at der ved Metax-sagen er lagt 

vægt på usaglige hensyn ved prioriteringen af denne sag frem for andre sager i 

forvaltningen. 

Til trods for, at Tilsynsrådet finder daværende borgmesters udtalelser om sagens 

hastende karakter var egnet til at påvirke det materielle indhold af udvalgets 

arbejde, finder Tilsynsrådet således ikke på det foreliggende grundlag, at det er 

godtgjort, at der ved opprioriteringen at sagen har været lagt vægt på usaglige 

kriterier.” 

En borgmester kan som øverste daglige leder af administrationen op- eller nedprioritere en 

sags behandling i forhold til andre sager og således eksempelvis gøre en konkret sag til en 

hastesag. Det afgørende er, om en sådan forskelsbehandling er begrundet i forvaltningsretligt 

set saglige hensyn og dermed en sagligt begrundet fravigelse af det almindelige krav om 

ligebehandling i den offentlige forvaltning. 

Forløbet giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger. 

5.5. Øverste daglige leder af administrationen 

I dette afsnit behandles borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale 

administration. Organisations- og personaleforhold behandles i kapitel 6-8. 

- 131 -

5.5.1. Konkrete sager 

5.5.1.1. Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen) 

Psykolog Ulla Andersen modtog en advarsel i anledning af en ironiserende tale, som hun 

holdt ved kommunaldirektør John Frederiksens afskedsreception. Tilsynsrådet udtalte den 7. 

november 1994, at Farum Kommunes tildeling af en advarsel var ”klart ulovlig”.Borgmester 

Claus Lange, der var medlem af tilsynsrådet, anmodede ved brev af 10. november 1994 

Indenrigsministeriet om at vurdere tilsynsrådets udtalelse og tilsluttede sig i øvrigt Farum 

Byråds udtalelse i sagen. Efter Indenrigsministeriets svar af 26. februar 1997 fandt ministeriet, 

at ”Farum Kommune ikke lovligt kunne beslutte at meddele Ulla Andersen en advarsel på 

grund af indholdet af talen”. 1 Dette forløb er behandlet i bind 5, kapitel 7.4.2. 

I ministeriets svar refereres en supplerende udtalelse fra Farum Byråd af 12. december 1994, 

hvori det bl.a. hedder: 

”Advarslen er meddelt af Borgmesteren som indehaver af den øverste daglige 

ledelse af Kommunens administration, jf. styrelseslovens § 31, stk. 2. 

Byrådet har i sin udtalelse af 13. oktober 1994 udtalt, at Byrådet ingen bemærkninger 

har til den advarsel, som Kommunens administrative ledelse har tildelt Ulla 

Andersen. 

Det er Tilsynsrådets opfattelse, at Byrådet ved at afgive denne udtalelse har 

“påtaget sig et direkte ansvar for den omhandlende advarsel”. 

Det kan ikke være rigtigt.” 

Ministeriet udtaler herom: 

”For så vidt angår det anførte om, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt ikke var 

kompetent til at afgive en udtalelse om Farum Kommunes tildeling af en advarsel 

til psykolog Ulla Andersen, fordi beslutningen herom blev truffet af borgmesteren 

og den administrative ledelse, og ikke havde været forelagt byrådet, økonomiudvalget 

eller stående udvalg, inden der blev truffet beslutning, skal Indenrigsministeriet 

bemærke følgende: 

Det almindelige kommunale tilsyn omfatter kommunalbestyrelsen og dennes 

medlemmer samt kollegiale organer under denne, hvis medlemmer er valgt af og 

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, medlemmer af de kollegiale organer 

1 175-20,f1,b2 

- 132 -

samt kommunale fællesskaber og medlemmer af fællesskabets organer, jf. § 61, 

stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. 

Borgmesteren er som kommunalbestyrelsesmedlem, men ikke som organ, omfattet 

af det kommunale tilsyn efter § 61 i lov om kommunernes styrelse. 

Der er således alene kommunalbestyrelsen og de i § 61, stk. 6, i lov om kommunernes 

styrelse nævnte organer, der kan være adressater for sanktioner efter § 

61. 

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at afgørelser truffet af den kommunale 

forvaltning eller af borgmesteren i dennes egenskab af leder af forvaltningen ikke 

kan gøres til genstand for vurdering af den kommunale tilsynsmyndighed. 

Kommunalbestyrelsen har efter styrelseslovens § 2, stk. 1, det overordnede ansvar 

for hele den kommunale virksomhed. Kommunalbestyrelsen er kompetent til at 

træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen. Den skal drage omsorg 

for og føre tilsyn med, at kommunens forvaltning organisatorisk og personalemæssigt 

fungerer tilfredsstillende, og kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, 

hvis der inden for forvaltningen konstateres en retsstridig adfærd. 

… 

Den kommunale tilsynsmyndigheds tilsyn med, at en kommunalbestyrelse overholder 

lovgivningen kan derfor indebære en bedømmelse af sager, der er afgjort 

uden kommunalbestyrelsens medvirken. 

Tilsynsmyndigheden kan således anmode kommunalbestyrelsen om at tage 

stilling til en sag, hvor det er gjort gældende, at der foreligger retsstridige forhold i 

kommunens forvaltning. Hvis der konstateres sådanne retsstridige forhold, uden at 

kommunalbestyrelsen griber ind, kan tilsynsmyndigheden om fornødent anvende 

sanktioner over for kommunalbestyrelsen med henblik på at få forholdet bragt til 

ophør. 

… 

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke afvise en rejst sag om ulovlighed i 

en kommunalforvaltning med den begrundelse, at beslutningen ikke er truffet af 

kommunalbestyrelsen. 

… 

Det forhold, at den konkrete sag alene blev behandlet af borgmesteren og 

forvaltningen, er således ikke ensbetydende med, at tilsynsrådet af den grund 

burde afholde sig fra at vurdere lovligheden af kommunens dispositioner. 

…” 

- 133 -

5.5.1.2. Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid) 

En borger klagede den 16. september 1997 til tilsynsrådet over langsom sagsbehandling i 

kommunen. Det hedder bl.a.: 1 

”Det drejer sig om en sag om en evt. lokalplanovertrædelse anmeldt af undertegnede 

til Teknik & Miljø, Farum Kommune d. 22. april 1997 (Journalnr. …), og 

trods adskillige rykkere fra min side er sagen endnu ikke blevet behandlet - ja, jeg 

har faktisk dags dato, d.v.s. næsten 5 måneder efter, telefonisk fået oplyst af 

Teknik & Miljø at det kan have lange udsigter, da man p,g.a. personalemangel vil 

nedprioritere min sag hver gang noget andet skønnes vigtigere.” 

Tilsynsrådet svarede ved brev af 16. september 1997 under vedlæggelse af Indenrigsministeriets 

og Justitsministeriets pjece ”God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik 

i stat og kommune”. Det hedder i pjecen bl.a.: 2 

”Klage over, at god forvaltningsskik ikke er overholdt 

Hvis borgeren er utilfreds med myndighedens behandling af sagen, bør borgeren i 

første række henvende sig til myndigheden selv. Det er mest naturligt først at 

kontakte den pågældende sagsbehandler. Herefter kan der klages til myndighedens 

ledelse. Vedrører klagen en kommune, kan der klages til borgmesteren, 

som er den øverste daglige leder af den kommunale forvaltning, eller til kommunalbestyrelsen 

… 

Hvis borgeren fortsat er utilfreds, kan borgeren rette henvendelse til en eventuel 

overordnet myndighed. 

Borgeren har også mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. De 

kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke behandle klager over manglende 

overholdelse af god forvaltningsskik.” 

Tilsynsrådet svarede, at man ikke foretog videre under henvisning hertil og til, at lovgiv- 

ningen ikke indeholder generelle regler om sagsbehandlingstiden, ligesom det anføres i 

pjecen, at det ikke generelt kan besvares, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid over- 

skrider grænsen for, hvad der efter god forvaltningsskik er acceptabelt. 

Se i øvrigt forklaringer i afsnit 5.4.2. 

1 175-29,b4 

2 143-1,b8 

- 134 -

5.5.1.3. Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket 

Der henvises herom til beskrivelsen i bind 3, kapitel 4, vedrørende dels byrådsmedlem Lis 

Jakobsens breve af 4. og 6. oktober 1996 (afsnit 4.4.2.5.) og borgmesterens brev af 17. maj 

2000 om henvendelser fra SF's byrådsgruppe og tilbagekaldelsen heraf den 22. juni 2000 

(afsnit 4.4.2.10.) og kommissionens bemærkninger (afsnit 4.4.7.2.). 

5.5.1.4. Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster) 

Tilsynsrådet afgav den 14. november 2001 udtalelse om borgmester Peter Brixtoftes habilitet 

i forbindelse med kommunens byggetilladelse til opførelse af lysmaster i Farum Park, jf. 

herom afsnit 5.6.4.2. 1 Sagen indeholder også spørgsmål om borgmesterens underskrift- 

kompetence sammenholdt med retten til at koordinere og gribe ind. Det fremgår af sagen, at 

borgmesteren generelt underskrev byggetilladelser sammen med en embedsmand fra teknisk 

forvaltning. 2 

Det hedder i tilsynsrådets udtalelse med henvisning til en foreløbig tilkendegivet 

retsopfattelse: 

”Tilsynsrådet tilkendegav som sin opfattelse, at det forhold, at en person har 

underskriftskompetence i al almindelighed indebærer, at vedkommende ved sin 

underskrift kan og skal indestå for indholdet af den pågældende skrivelse, hvilket 

må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen. 

Farum Byråd anfører hertil: 

“3) Det har i lang tid været fast praksis i Farum Kommune, at borgmesteren 

sammen med en embedsmand underskriver alle byggetilladelser, der udstedes i 

Farum Kommune. 

Borgmesteren er dermed som den øverste daglige leder af kommunens administration 

- jf. Styrelseslovens § 31 - med sin underskrift garant for den trufne 

afgørelse overfor såvel ansøgeren som for Byrådet. 

Specielt når der som i nærværende sag er tale om en administrativ afgørelse, der 

træffes på Byrådets vegne, anser vi det for yderst vigtigt, at borgmesteren står som 

garant for den trufne afgørelse. 

1 254-16,b459 

2 Om borgmesterens underskrift henvises også til Peter Brixtoftes forklaringer i retten i injuriesagen omtalt i 

afsnit 5.4.1.1.:”Han skrev i sin egenskab af borgmester under på alle vigtigere beslutninger”. 

- 135 -

Borgmesteren har ikke deltaget i behandlingen af byggesagen om lysmasterne ved 

Farum Park eller i behandlingen af andre byggesager, og kommunen kan ikke 

anerkende påstanden om, at borgmesterens underskrift uden samtidig deltagelse i 

sagsbehandlingen må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen. 

Borgmesterens underskrivelse af byggetilladelserne i Farum Kommune 

er som nævnt en garanti for borgerne og Byrådet og har intet med deltagelse 

i sagsbehandlingen at gøre. 

Borgmesterens underskrivelse af byggetilladelsen til lysmasterne ved Farum Park 

er således sket som et sædvanligt led i proceduren ved udstedelse af byggetilladelser 

i Farum Kommune og uden at borgmesteren har deltaget i behandlingen 

af sagen. På denne baggrund anser Farum Kommune det for meningsløst at tale 

om inhabilitet i forbindelse med borgmesterens underskrift på byggetilladelsen.” 

Tilsynsrådet er enigt i, at borgmesterens ledelsesfunktioner efter § 31 i den kommunale 

styrelseslov indebærer modifikationer til Tilsynsrådets foreløbige udtalelse. 

Borgmesterens ledelsesfunktioner er nærmere beskrevet i betænkning 894/1980 

om kommunale styrelsesformer m.v. (s. 48 ff) og i betænkning 996/1983 om 

ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret (s. 41) 

Det antages, at borgmesteren som udgangspunkt kan kræve enhver sag forelagt til 

underskrift, ikke med henblik på umiddelbar ændring eller rettelse i øvrigt, men 

med henblik på overvejelse af spørgsmålet om koordination og indgrebsret. 

Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte retningslinier for, hvilke sager der skal 

forelægges borgmesteren til underskrift. Det antages, at det må følge af borgmesterens 

særlige funktioner, at det tilkommer borgmesteren at underskrive 

udgående skrivelser, om end det betyder, at den materielle beslutningsret og den 

formelle underskrifsret herved vil blive udøvet af forskellige organer og eventuelt 

betyder en begrænsning af udvalgenes umiddelbare kompetence. 

Heroverfor står, at det af forvaltningslovens § 3, stk. 3 følger, at en person, der er 

inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i 

øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. 

I John Vogters kommentarer til forvaltningsloven (3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag) anføres (s. 191): 

Den grundlæggende betingelse for, at der kan foreligge inhabilitet, er, at den 

pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen rent faktisk gør det 

muligt at få indflydelse på afgørelsens resultat. Det vil i praksis navnlig medføre, 

at en foreliggende interesse typisk ikke vil afskære den pågældende fra at udføre 

mere teknisk betonede funktioner, der er uden betydning for den materielle 

beslutning i forbindelse med sagsbehandlingen i modsætning til selve beslutningsprocessen.” 

- 136 -

Der synes at være enighed mellem Tilsynsrådet og Farum Byråd om, at borgmesterens 

underskrift må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i 

sagsbehandlingen. 

Det anføres endvidere af John Vogter (s. 188), at forvaltningslovens regler om 

inhabilitet kan være suppleret eller erstattet af regler i særlovgivningen, samt at 

regler kun bør fastsættes, hvis der er et særligt behov herfor. 

Tilsynsrådet finder ikke, at der er tilstrækkelig sikre holdepunkter for at antage, at 

reglen i § 31 i den kommunale styrelseslov har karakter af en regel i særlovgivningen, 

der erstatter forvaltningslovens § 3, stk. 3. 

Tilsynsrådet lægger herved blandt andet vægt på, at der ikke i de 2 ovennævnte 

betænkninger er udtrykkelig støtte for en sådan antagelse. 

Tilsynsrådet har endvidere overvejet i hvilket omfang de hensyn til borgmesterens 

muligheder for at varetage sine lovmæssige opgaver efter styrelseslovens 31, der 

ligger bag antagelsen om en vidtgående underskriftskompetence, gør sig gældende 

for en sag, hvor borgmesteren er inhabil. De hensyn, der fremhæves, er hensynet 

til koordination og indgrebsret. Hensynet til indgrebsret gør sig ikke gældende for 

en sag, hvor borgmesteren er inhabil, da han som følge af inhabiliteten er afskåret 

fra at gøre brug af sin indgrebsret. Alene hensynet til koordinationsmulighederne 

er efter Tilsynsrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt tungtvejende til at danne 

grundlag for en antagelse om eksistensen af en regel (med hjemmel i styrelsesloven) 

om underskriftkompetence for borgmesteren, der erstatter forvaltningslovens 

§ 3, stk. 3. 

Det fremgår, at borgmesteren ikke bortset fra at underskrive den omhandlede 

byggetilladelse, har medvirket til behandlingen af sagen. 

På den baggrund, og da tilladelsen er meddelt udadtil, foretager Tilsynsrådet ikke 

videre for så vidt angår den konkrete sag. 

Da det synes at fremgå, at borgmester Peter Brixtofte generelt underskiver 

byggetilladelser på Kommunens vegne uanset evt. inhabilitet og at denne praksis 

er i overensstemmelse med Byrådets beslutning, skal Tilsynsrådet henstille, at 

Farum Byråd/borgmester Peter Brixtofte foretager en fornyet vurdering af 

spørgsmålet med henblik på at træffe de nødvendige beslutninger til sikring af en 

efterlevelse af forvaltningslovens § 3, stk. 3 i forbindelse med fremtidige sager. 

Tilsynsrådet skal anmode om at blive orienteret om de beslutninger, denne udtalelse 

giver Farum Byråd/borgmester Peter Brixtofte grundlag for at træffe.” 

Tilsynsrådet rykkede den 12. marts 2002 og den 18. april 2002 for svar. 1 

1 179-103,f1,b351 

- 137 -

Farum Kommune skrev den 16. august 2002 til tilsynsrådet: 1 

“Behandlingen af byggesager sker nu som tidligere i teknisk afdeling. Med 

hensyn til underskrift af byggetilladelser sker dette efter nu indført fast praksis 

ligeledes kun i teknisk afdeling. Dette gælder alle byggetilladelser, således også 

byggetilladelser hvor der i forbindelse med byggetilladelsen foreligger en behandling 

af en dispensationsansøgning. 

Borgmesteren bliver orienteret om sager af principiel karakter og sager, hvor der 

meddeles afslag på byggeandragender, men deltager som anført ikke i behandlingen 

af sagerne og underskriver ikke byggetilladelserne. 

Med den nu indførte praksis for behandling og underskrift på byggetilladelser, er 

det herved sikret, at borgmesteren ikke kommer i et habilitetsproblem, som det 

foreliggende vedrørende byggetilladelsen til lysmasterne ved Farum Park. 

Da praksis vedrørende byggetilladelserne nu er ændret, anser vi den rejste 

habilitetsproblematik for løst. Vi vil derfor lade denne sag udgå af kommissoriet 

for den uvildige undersøgelse.” 

Tilsynsrådet svarede den 22. august 2002, at man efter de iværksatte ændrede rutiner var 

indforstået med, at punktet udgik af kommissoriet for den uvildige undersøgelse. 2 

5.5.1.5. Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger 

Der henvises herom til beskrivelsen i bind 5, kapitel 7.4.4 og bind 8, kapitel 12.3.2.9. 

I Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007 hedder det side 678 om forhold 4 bl.a.: 3 

”Forløbet omkring Marie Kruses Skole i det tidlige forår 2001 og det indledende 

forløb omkring Rugmarken indeholder intet strafbart forhold og nævnes kun 

summarisk. Det er uden betydning, om ansvaret for den forvirrede sagsbehandling 

omkring det kuldsejlede projekt om byggeri på en del af Marie Kruses Skoles 

grund påhviler Jørn Frederiksen, eller om sammenhængen snarere er, at dette 

projekt var uigennemførligt fra begyndelsen på grund af naboskabet til Stavnsholt 

kirke og stiftsøvrighedens indgriben samt nødvendigheden af indhentelse af 

Undervisningsministeriets samtykke. Forløbet viser dog tiltalte Brixtoftes 

betydelige interesse i hurtig gennemførelse af projektet. Dette gælder også 

forløbet omkring udskiftningen af Lene Sierckes notat af 2. maj 2001, hvorefter 

projektet ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægten, med Erik Frandsens 

notat af 8. s.m., hvorefter sådan overensstemmelse bestod, udarbejdet efter 

udtrykkelig ordre, snarere pression fra Brixtofte.” 

1 254-16,b21 

2 254-16,b21 

3 238-99,b722. Dommen er medtaget som beretningens bilag 9.1 og ankedommen som bilag 9.2. 

- 138 -

5.5.1.6. Retningslinjer for Farum Kommunes administration 

Et byrådsflertal søgte efter Farum-sagens opkomst at begrænse borgmester Peter Brixtoftes 

råderum ved den 12. marts 2002 i byrådet at vedtage retningslinjer for Farum Kommunes 

administration. 

Byrådsmedlem Berit Torm (V) anmodede tilsynsrådet om at vurdere lovligheden af disse ret- 

ningslinjer. 

Tilsynsrådet udtalte herefter den 6. september 2002, at det generelt var tilsynsrådets opfattelse, 

at de vedtagne retningslinjer havde karakter af politiske målsætninger og krav. 1 

Der henvises om dette forløb i 2002 til bind 15, kapitel 25.3.2. og om nye retningslinier i 

2003 til beskrivelsen i bind 3, kapitel 4.4.6. 


Vidnet Peter Brixtofte, borgmester (V), har forklaret: 2 

”Det har altid været vigtigt for vidnet at slå fast, at han er politiker og som sådan 

er valgt af borgerne og varetager deres interesser. Det er ikke det samme for 

embedsmændene, der ikke er valgt af borgerne. Da vidnet tiltrådte som 

borgmester, ønskede han at lave en forandring, således at han som borgmester 

ikke kun var leder af byrådet, men også reel leder af administrationen. Borgmesterens 

rolle som leder af administrationen fremgår direkte af styrelsesloven, 

og den rolle tog han alvorligt. Han var således meget bevidst om at sætte sig som 

chefen for forvaltningen. 

… 

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om hvorvidt borgmesteren kunne 

”overrule” embedsmændene ved uenighed, forklarede vidnet, at hvis han var 

uenig med en embedsmand i en sag, så skulle den efter hans mening forelægges 

for byrådet til afgørelse, hvis det var et spørgsmål om, hvorvidt noget var i strid 

med loven. Hvis uoverensstemmelsen dog ikke skyldtes opfattelsen af, om noget 

var ulovligt, men nærmest var et politisk spørgsmål, så var det vidnet, der 

bestemte, og uenigheden behøvede ikke at blive forelagt byrådet. Vidnet var den 

øverste chef i kommunen og var valgt som repræsentant for borgerne. En 

kommunaldirektørs eller andre embedsmænds personlige opfattelse var byrådet 

uvedkommende. Administrationens indstilling formuleres af den øverste leder, 

altså borgmesteren. Der er mange sagstyper, som vidnet aldrig har blandet sig i, 

1 254-33,b3. Se i øvrigt lovkommentaren (2010) side 260 om indgreb i borgmesterens beføjelser. 

2 316-246 

- 139 -

1 316-1,b5 

2 316-1,b3 

3 316-2,b5 

f.eks. i skattesager. På den anden side tog vidnet sig af det, hvis en borger kom til 

ham med klager, hvis de følte sig dårlig behandlet af kommunen eller ikke var 

tilfredse med en afgørelse. Han tog da som udgangspunkt borgerens parti i forhold 

til administrationen. Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring 1 forklarede 

vidnet, at han var borgernes repræsentant, og det kan være ensomt, hvis man tager 

sin rolle alvorligt. Der er mange paragrafryttere og mange skøn i sagerne. I Farum 

havde man den politik, at alle kom i arbejde, og de familier, der kommer i 

vanskeligheder, skulle hjælpes, særligt hvor der kom børn i klemme. I praksis er 

bureaukratiet ikke altid så menneskevenligt. Vidnet gjorde sit bedste for at 

varetage borgernes interesser. Det er muligt, at nogle af embedsmændene - af 

hensyn til deres administrative retningslinjer og ønsker om at kunne ”lægge en 

linje” for resultatet i deres afgørelser - kunne have det svært med, at han som 

borgmester kunne gå ind og ændre en afgørelse til fordel for en utilfreds borger, 

men hvis ikke han som borgmester skulle tale borgernes sag, hvem skulle så. 

Vidnet understregede, at uanset om der måtte have været utilfredshed i 

forvaltningen, har det dog aldrig i hans tid ført til arbejdsnedlæggelse i Farum 

Kommune. 

Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om tilfælde, hvor en embedsmand havde sagt 

til vidnet, at noget var retsstridigt, og hvor spørgsmålet så var blevet forelagt 

byrådet, forklarede vidnet, at der i mange tilfælde er tale om skøn, og så er det 

byrådet og ikke embedsmændene, der skal skønne. Borgmesteren vil i givet fald 

forelægge sagen med sit eget skøn for at se, om byrådet skønner det samme. Det 

var tilfældet med f.eks. Trevang-sagen. Tilsynsrådet og Miljøministeriet sagde 

efterfølgende, at der ikke burde have været givet sommerhusejerne dispensation 

til helårsbeboelse, men byrådet havde skønnet, at der kunne gives tilladelse, og 

Farum Kommune endte med at vinde sagen i Østre Landsret. Adgangen hos 

byrådsmedlemmerne til at skønne, og til at borgmesteren for byrådet kan 

fremlægge sit skøn, gælder også, hvis der eksempelvis skal tages stilling til, om en 

given benyttelse kan rummes inden for en gældende lokalplan. Adspurgt videre af 

advokat Holm-Nielsen, om vidnet kan nævne eksempler på sager, han i 1998- 

2001 har fremlagt i byrådet med oplysning om, at forvaltningen var betænkelig 

vedrørende lovligheden eller andet, svarede vidnet, at han ikke kan besvare 

spørgsmålet, da han ikke erindrer de konkrete sager i perioden. 

… 

Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring om hendes syn på sin rolle som 

kommunaldirektør og at det var et problem, at både hun og Peter Brixtofte var 

chef, 2 forklarede vidnet, at strukturen fungerede udmærket i praksis. 

Foreholdt vidnet John Frederiksens forklaring om, at vidnet og Flemming 

Oppfeldt i en periode til dels fungerede samtidig som borgmester, 3 forklarede 

vidnet, at aftalen mellem ham og Flemming Oppfeldt havde været klar, da vidnet 

blev minister. Han havde i byrådet givet udtryk for, at når han kom tilbage efter at 

have været minister, skulle han være borgmester igen. Han ønskede kun at have 

orlov som borgmester. Daværende statsminister Poul Schlüter tillod dog ikke 

- 140 -

officielt, at vidnet kaldte det orlov fra borgmesterposten - kun som byrådsmedlem 

- da det ellers kunne tages som udtryk for manglende tillid til, at regeringen ville 

fortsætte. Formelt skulle vidnet altså genvælges som borgmester. Flemming 

Oppfeldt havde dog, da vidnet kom tilbage, lidt svært ved at huske, hvad de havde 

aftalt, så det tog tid, inden vidnet formelt blev genvalgt som borgmester. 

… 

Foreholdt vidnet Jørgen Larsens forklaringer 1 om den administrerende direktørs 

beføjelser, herunder at han ikke havde lederbeføjelser i forhold til de øvrige 

direktører, men kun på egne områder, og adspurgt om Jørgen Larsen havde 

lederbeføjelser, forklarede vidnet, at det var ham som borgmester, der var chef for 

forvaltningen, også i forhold til Jørgen Larsen. Det har han aldrig lagt skjul på. 

Han blandede sig meget lidt i administrationen på personaleområdet. Dér havde 

Jørgen Larsen store beføjelser i hverdagen. Jørgen Larsen havde udover 

personaleområdet ansvaret for det sociale område og dermed rigeligt at gøre. Der 

var ingen grund til, at Jørgen Larsen skulle sætte sig ind i andre ting, f.eks. 

lokalplaner. Foreholdt Jørgen Larsens forklaring om, at han til at begynde med 

indkaldte til direktionsmøder med henblik på at koordinere, men at vidnet og Leif 

Frimand Jensen ikke deltog, forklarede vidnet, at der nok har været en hel del 

gange, hvor vidnet ikke har deltaget. Den daglige koordinering behøvede vidnet 

ikke være en del af. Vidnet havde travlt og måtte prioritere, hvilke møder han 

deltog i. Vidnet havde, da Jørgen Larsen blev administrerende direktør, travlt med 

blandt andet de store idrætsprojekter. Leif Frimand Jensen hjalp vidnet med disse 

opgaver.” 

Der henvises herudover til vidnet Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse (beretningens bilag 

2.2), herunder side 2 vedrørende Bente Abildstrøms forklaring: 2 

”Side 3. linie 18 “Han var øverste chef for administrationen. Det lagde han stor 

vægt på” og hele sidste afsnit på siden: 

PB: BA glemmer, at det står i styrelsesloven, at borgmesteren er øverst administrative 

chef. Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det bør alle borgmestre og 

embedsmænd tage udgangspunkt i - også hende. Borgmesteren er derudover 

formand for kommunalbestyrelsen.” 

og side 4 vedrørende John Frederiksens forklaring: 3 

”Side 2. 7.sidste linie: “mener han var administrationens leder “. 

1 316-3,b4 øverst 

2 Vidnet Bente Abildstrøm har forklaret bl.a.: ”Der var en arbejdsdeling mellem hende og Peter Brixtofte. Han 

var øverste chef for administrationen. Det lagde han stor vægt på. Forvaltningscheferne refererede således reelt 

til to chefer og gik ofte direkte til Peter Brixtofte.” (316-1,b3). 

3 Vidnet John Frederiksen har forklaret bl.a.: ”Vidnet forklarede, at han i sin stilling som kommunaldirektør anså 

sig for, og mener han var, administrationens leder.” (316-2,b2). 

- 141 -

PB: Forkert opfattelse. JF kan ikke omgøre styrelsesloven, hvorefter det er 

borgmesteren, der er øverste administrative chef. JF har dog altid respekteret 

styrelsesloven, så måske lægges der noget forskelligt i ”administrationens leder“. 

Peter Brixtoftes og andres forklaringer i øvrigt vedrørende organisation og personaleforhold 

er medtaget i bind 5, kapitel 7 og 8. 


Indledningsvis bemærkes, at der næppe kan være uenighed om de almindelige betragtninger 

citeret i afsnit 5.2.3.2 fra bogen ”Borgmesteren - Ledelse og erfaring”, hvorefter det om politikernes 

rolle hedder: 1 

”Generelt kan siges, at politikernes rolle er ud fra de holdninger, visioner og 

værdier, de hver især repræsenterer, at fastsætte og fordele værdierne i 

kommunen, og via deres arbejde søge at øve størst mulig indflydelse på dette.” 

og hvor det videre hedder bl.a., at borgmesteren 

”skal være yderst opmærksom på ikke at blive administrativ sagsbehandler og på 

ikke at begynde at udstede borgerløfte der måske hverken er fagligt grundlag for 

eller politisk vilje til fra de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer”, 

ligesom der peges på vigtigheden af, 

”at borgmesteren ikke bliver “systemets mand” og glemmer sin rolle som ombudsmand 

for kommunens borgere”. 

Borgmesteren kan således utvivsomt påtage sig rollen som ”borgernes ombudsmand”, jf. 

afsnit 5.2.3.2. og betragtes tilmed som den legal adressat for klager over kommunens afgørelser 

med henblik på, at forvaltningen gives mulighed for evt. at genoptage sagen, før egentlige 

klagemuligheder til andre myndigheder anvendes, jf. afsnit 5.5.1.2. 

Borgmesterens indgrebsret bør i øvrigt både i forhold til udvalg og forvaltning ske med 

respekt af både faglighed og det faktum, at beslutningskompetencen ligger hos byråd og 

udvalg alene med forbehold for de beføjelser, borgmesteren på byrådets vegne og på 

1 Jf. omtalen i afsnit 5.2.3.2. 

- 142 -

økonomiudvalgets vegne efter loven er tillagt som formandsafgørelser og efter delegation, jf. 

også afsnit 5.4.3 

I den i afsnit 5.5.1.4. omtalte sag om lysmaster udtalte tilsynsrådet den 14. november 2001 

bl.a.: 

”Det antages, at borgmesteren som udgangspunkt kan kræve enhver sag forelagt 

til underskrift, ikke med henblik på umiddelbar ændring eller rettelse i øvrigt, men 

med henblik på overvejelse af spørgsmålet om koordination og indgrebsret.” 

Det i udtalelsen omtalte problem med underskrift og indgrebsret sammenholdt med habilitet 

blev ifølge kommunens brev af 16. august 2002 løst ved en ændret procedure: 

”Borgmesteren bliver orienteret om sager af principiel karakter og sager, hvor der 

meddeles afslag på byggeandragender, men deltager som anført ikke i 

behandlingen af sagerne og underskriver ikke byggetilladelserne.” 

I den i afsnit 5.5.1.5 omtalte sag om byplanvedtægt og ungdomsboliger havde Peter Brixtofte 

ifølge Hillerød rets dom af 10. april 2007 betydelig interesse i hurtig gennemførelse af projektet: 

”Dette gælder også forløbet omkring udskiftningen af Lene Sierckes notat af 2. 

maj 2001, hvorefter projektet ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægten, 

med Erik Frandsens notat af 8. s.m., hvorefter sådan overensstemmelse bestod, 

udarbejdet efter udtrykkelig ordre, snarere pression fra Brixtofte.” 

Der henvises i øvrigt til den i afsnit 5.4.1.1. omtalte injuriesag, hvor også den administrative 

sagsbehandling er omtalt i forhold til borgmesterens underskrift og indgrebsret. 

I Ulla Andersen-sagen fastslog Indenrigsministeriet i sit svar af 26. februar 1997, at 

kommunalbestyrelsen efter styrelseslovens § 2, stk. 1, har det overordnede ansvar for hele den 

kommunale virksomhed. Kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse i enhver 

sag, som vedrører kommunen. Den skal drage omsorg for og føre tilsyn med, at kommunens 

forvaltning organisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende, og kommunal- 

bestyrelsen har pligt til at reagere, hvis der inden for forvaltningen konstateres en retsstridig 

adfærd. Det gælder også vedrørende borgmesterens handlinger som øverste daglige leder. 

- 143 -

Heri er der intet overraskende, men ved den givne lejlighed blev byrådsmedlemmerne i 1997 

mindet om deres tilsynspligt. I det efterfølgende forløb vendte tilsynsrådet i flere sager tilbage 

til byrådsmedlemmernes forpligtelser. 

De i 2002 vedtagne retningsretningslinjerr for kommunens administration kan - i lyset af 

Farum-sagens opkomst - opfattes som et markant forsøg på fra byrådets side at udøve tilsyn 

med borgmesterens virke. Ifølge tilsynsrådets udtalelse havde retningslinjerne ”karakter af 

politiske målsætninger og krav” og var dermed ikke et ulovligt indgreb i borgmesterens 

lovbestemte beføjelser og ansvar som øverste daglige leder af kommunens administration. 

For så vidt angår byrådsmedlemmers adgang til administrationen henvises til kommissionens 

bemærkninger i bind 3, kapitel 4.4.7. Adgangen sker således principielt via borgmesteren og 

på lige vilkår for alle byrådsmedlemmer. 

5.6. Borgmesterens habilitet 

Peter Brixtofte var i en periode sideløbende med sit borgmesterhverv bestyrelsesformand i 

såvel Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S som støtteforeningen Farum & 

Erhverv. Poul Winckler (A) var i en periode, mens han sad i byrådet, næstformand for de to 

selskabers bestyrelse og for Farum & Erhverv. Da Poul Winckler i 2000 udtrådte af de to 

selskabsbestyrelser, blev han afløst af Hans Carl Nielsen (A), der også var medlem af byrådet. 

Endvidere besad en række byrådsmedlemmer aktieposter i boldklubben. 

Der er på den baggrund rejst spørgsmål om borgmesterens og andre byrådsmedlemmers 

habilitet i forbindelse med byrådets behandling af dagsordenspunkter vedrørende Farum 

Boldklub A/S. Tilsynsmyndighederne er fremkommet med udtalelser herom i sager rejst 

enten efter klage eller af egen drift efter omtale i medierne, jf. nærmere herom nedenfor. 

5.6.1. Den retlige ramme 

5.6.1.1. Speciel inhabilitet 

§ 14, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse er sålydende: 

- 144 -

“Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan 

interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens 

forhandling og afstemning om sagen. 

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger 

forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.” 

Det fremgår af § 14, stk. 1, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse 

i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og 

afstemning om sagen. 

Styrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et 

kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, er udelukket fra at deltage i afgørelsen 

af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrund- 

sætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor 

forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. 1 

Der antages ikke i almindelighed at påhvile borgmesteren eller kommunalbestyrelsen nogen 

forpligtelse til at søge de faktiske forhold nærmere belyst i tilfælde, hvor et medlem tilkendegiver, 

at han anser sig for inhabil. Borgmesteren er heller ikke forpligtet til at sætte spørgsmålet 

om medlemmets inhabilitet til forhandling og afstemning, medmindre et medlem 

kræver dette. Hvis spørgsmålet ønskes undergivet forhandling, kan medlemmet imidlertid 

ikke undslå sig fra - om fornødent for lukkede døre - at meddele nærmere oplysninger om det 

eller de forhold, der kan rejse tvivl om den pågældendes inhabilitet. 

Hvis spørgsmålet om et medlems inhabilitet ikke har været rejst, uanset at de tilstedeværende 

kommunalbestyrelsesmedlemmer har været bekendt med det eller de forhold, der kan rejse 

tvivl om medlemmets habilitet, må spørgsmålet anses som afgjort stiltiende. 2 

Inhabilitetsgrunde kan fremtræde mere eller mindre åbenbare. For eksempel ved inhabilitet 

som følge af tilknytning til selskaber mv. vil det ofte være vanskeligt for udenforstående at 

gennemskue de omstændigheder, der eventuelt kan betinge inhabilitet. Men også i andre 

situationer vil den berørte selv være den eneste - eller i hvert fald den nærmeste - til at være 

(og gøre) opmærksom på eventuelle inhabilitetsgrunde. 

1 Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 118f. 

2 Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 137. 

- 145 -

Det følger af bestemmelsen i § 14, stk. 2, at underretningspligten alene gælder i de tilfælde, 

hvor der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet. En 

tilsvarende undtagelse fra oplysningspligten følger af forvaltningslovens § 6, stk. 1, i tilfælde, 

hvor det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. Det antages, at undtagelsesbestemmelsen 

må fortolkes snævert, dels fordi det er af stor betydning, at alle omstændigheder af blot nogen 

relevans bringes frem til vurdering, dels fordi der sjældent vil foreligge særlige hensyn, der 

kan tale imod oplysning om de pågældende forhold. Vedkommendes egen, subjektive 

vurdering af forholdets (manglende) betydning er ikke afgørende. 1 

Underretningspligten bortfalder endvidere ikke, selv om bestemmelsen i forvaltningslovens § 

3, stk. 2, må antages at føre til, at der i den pågældende situation ikke foreligger inhabilitet. 

Underretningspligten bortfalder således kun, hvis det er åbenbart, at det pågældende forhold 

er uden betydning. 

§ 2, stk. 1 og 2, i forvaltningsloven 2 er sålydende: 

“Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet 

afgørelse af en forvaltningsmyndighed. 

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af 

sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner.” 

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 2, stk. 1, fastlægger lovens almindelige gyldighedsom- 

råde. Herudover gælder der ved anvendelsen af reglerne om inhabilitet den specielle regel i 

forvaltningslovens § 2, stk. 2, hvorefter også sager om indgåelse af kontraktforhold eller 

lignende privatretlige dispositioner er undergivet forvaltningslovens bestemmelser. Uden for 

det område, der direkte omfattes af forvaltningslovens regler om inhabilitet, består retsgrund- 

laget i uskrevne forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Indholdet af disse grundsætninger 

svarer i vidt omfang til de udtrykkelige regler i forvaltningsloven. 3 

Forvaltningslovens § 3 er sålydende: 

“Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en 

bestemt sag, hvis 

1 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 270f. 

2 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. 

3 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 253. 

- 146 -

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i 

sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. 

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende 

linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre 

nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens 

udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til 

et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en 

særlig interesse i sagens udfald, 

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed 

over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos 

denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen 

af de foranstaltninger, sagen angår, eller 

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl 

om vedkommendes upartiskhed. 

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter 

eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med 

sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil 

kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. 

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i 

afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.” 

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige 

hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags 

behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra 

en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne 

behandle sagen på upartisk måde. 

En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen 

tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på 

usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsreglerne 

ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke 

skabes mistillid til den offentlige forvaltning. 

- 147 -

I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i 

vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunal- 

bestyrelsen og de stående udvalg. 

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at personer med nær tilknytning 

til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse 

i sagens udfald, vil være inhabile. Tilknytningen kan bestå i ansættelse eller i et væsentligt 

økonomisk engagement. Direktører og andre overordnede funktionærer, bestyrelsesmed- 

lemmer og indehavere af aktie- eller anpartsposter med bestemmende indflydelse vil således 

være omfattede. 

For at anse en person som inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, forudsættes, 

at der er tale om en særlig interesse for den private juridiske person i sagens udfald. En mere 

generel interesse i sagens udfald hos den private juridiske person, f. eks. af generel forenings- 

mæssig eller ideologisk eller politisk karakter, kan normalt ikke i sig selv danne grundlag for 

inhabilitet efter bestemmelsen. 

I de tilfælde, hvor forvaltningsafgørelsen direkte angår den private juridiske person, hvori den 

pågældende er formand eller bestyrelsesmedlem mv., vil der derimod være grund til at 

statuere inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Også i øvrigt vil en mere direkte 

interesse i sagens udfald for den pågældende private juridiske person kunne begrunde 

inhabilitet. 1 

5.6.1.2. Generel inhabilitet 

Hvis en bestemt person ved at beklæde et offentligt hverv for eksempel som borgmester ofte 

eller i flere væsentlige sager må forventes at være specielt inhabil, kan der foreligge såkaldt 

generel inhabilitet. Dette medfører, at den pågældende person vil være afskåret fra over- 

hovedet at kunne besætte det pågældende hverv. Valg til for eksempel hvervet som 

borgmester vil tilsvarende kunne udelukke den pågældende fra udnævnelse i stillinger eller 

hverv, der kan være årsag til inhabilitet. Det kan så at sige blive nødvendigt, at den 

pågældende træffer et valg mellem det offentlige hverv og en inhabilitetsbegrundende stilling. 

1 John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 2001, side 180ff. 

- 148 -

Forvaltningsloven indeholder ikke særskilte bestemmelser om generel inhabilitet, men 

reglerne herom er afledt af reglerne om den specielle inhabilitet. Selv om hyppigheden af den 

forventede specielle inhabilitet har væsentlig betydning, afgøres spørgsmålet om den generelle 

inhabilitet ikke alene på grundlag af et kvantitativt kriterium, idet også sagernes betydning 

indgår i vurderingen. 

Kommunestyrelseslovens § 6, stk. 3, afskærer en borgmester fra at have nogen form for ansættelse 

i kommunen. 

Kommunestyrelseslovens § 29 indeholder bestemmelser, der i nærmere angivne tilfælde af- 

skærer kommunalt ansatte og disses ægtefæller fra medlemskab af stående udvalg mv. Reglerne 

er ikke udtømmende, men det er i praksis antaget, at der må foreligge ganske særlige 

omstændigheder for at erklære en person generelt inhabil udenfor de i § 29 opregnede 

tilfælde. 

Ved vurderingen af spørgsmål om generel inhabilitet skal der ske en afvejning af på den ene 

side navnlig hensynene til at forebygge tilfælde af speciel inhabilitet og til at sikre befolkningens 

tillid til forvaltningen og på den anden side hensynet til ikke i unødigt omfang at 

lægge hindringer i vejen for visse borgeres deltagelse i sædvanligt kommunalpolitisk arbejde. 

Fra praksis kan nævnes en sag, der er trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1981, 

side 98f. Her udtalte ombudsmanden, at en forening af hvervene om borgmester og 

bestyrelsesformand/medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, hvori en ikke ubetydelig del af 

kommunens økonomiske midler (ca. 25 pct.) var anbragt, gav anledning til meget væsentlige 

betænkeligheder. Der blev i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at borgmesteren i sin egenskab 

af administrativ leder af kommunen (styrelseslovens § 31) og i sin egenskab af formand for 

økonomiudvalget (styrelseslovens § 18) skulle føre tilsyn med den måde, hvorpå kommunens 

økonomiske midler blev forvaltet. Det forhold, at borgmesteren var formand for/medlem af 

bestyrelsen for et af de pengeinstitutter, hvori kommunens midler var anbragt, måtte efter 

ombudsmandens opfattelse medføre, at han ud fra almindelige inhabilitetsgrundsætninger var 

afskåret fra at udføre sin tilsynsforpligtelse (med hensyn til mere principielle dispositioner) i 

det omfang tilsynsbeføjelsens respektive beslutningskompetence direkte eller indirekte havde 

betydning for kommunens forbindelse til det pågældende pengeinstitut. Hertil kom at 

- 149 -

orgmesteren var afskåret fra i samme omfang at deltage i behandlingen af og afstemningen 

om sager i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget om anbringelsen af kommunens 

økonomiske midler. En forening af hvervene ville således udelukke borgmesteren fra at udøve 

sin almindelige tilsynsforpligtelse og beslutningskompetence med hensyn til økonomiske 

dispositioner og medføre inhabilitet ved kommunalbestyrelsens og økonomiudvalgets sager i 

et sådant omfang og af en sådan art, at det måtte give anledning til væsentlige betænke- 

ligheder. Betænkelighederne blev anset for så væsentlige, at det kunne give anledning til 

nogen tvivl, om de i tilstrækkelig grad ville kunne afbødes gennem fastsættelse af nærmere 

retningslinjer for administration, kontrol mv. I den konkrete sag fandt ombudsmanden dog 

ikke grundlag for at kritisere tilsynsrådets og Indenrigsministeriets opfattelse, hvorefter det i 

det konkrete tilfælde måtte anses for forsvarligt at acceptere at borgmesteren var bestyrelsesformand 

i et af de pengeinstitutter, der blev benyttet af kommunen, såfremt der blev fastlagt 

retningslinjer for administrationen af kommunens likvide pengemidler. 

Indenrigsministeriet udtalte den 27. marts 1990, 1 at hvervet som borgmester efter Indenrigsministeriets 

opfattelse må anses for uforeneligt med hvervet som bestyrelseformand i en bank, 

hvormed kommunen har et, i såvel art som omfang, meget betydeligt engagement. Ministeriet 

henviste herved til, at banken var kommunens hovedbankforbindelse, og at kun ubetydelige 

midler var anbragt i andre pengeinstitutter. Ministeriet henviste i øvrigt til Folketingets 

Ombudsmands redegørelse om spørgsmålet i den ovennævnte sag, hvori det var angivet, at 

der ved forening af de to nævnte hverv må fastlægges retningsretningslinjerr for 

administration, kontrol mv. af kommunens økonomiske dispositioner, men at det kun kommer 

på tale, hvor en konkret vurdering af arten og omfanget af kommunens engagement med det 

pågældende pengeinstitut ikke gør en forening af hvervene ubetinget udelukket. 

Endelig bemærkede ministeriet, at det forhold, at det pågældende pengeinstitut i en lang 

årrække havde været kommunens hovedbankforbindelse, ikke kunne anføres til støtte for en 

opretholdelse af den samtidige varetagelse af de to hverv. 

I en sag gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1981 side 637H var spørgsmålet, om en medindehaver 

af et rådgivende ingeniørfirma, som var engageret i en væsentlig del af kommunens 

bygge- og anlægsarbejder, kunne vælges til første viceborgmester og medlem af økono- 

1 Indenrigsministeriets udtalelse nr. 9060 af 27. marts 1990. 

- 150 -

miudvalget. Tilsynsrådet og Indenrigsministeriet havde statueret generel inhabilitet, hvilket 

Østre Landsret tiltrådte. Højesteret fandt derimod ikke, at der forelå generel inhabilitet. 

Højesteret lagde herved vægt på, at den pågældende ikke drev entreprenørvirksomhed, men 

som rådgivende og tilsynsførende var kommunens tillidsmand, at kommunens ejendomsudvalg 

og ikke økonomiudvalget traf de beslutninger, som umiddelbart havde indflydelse på 

hans firmas arbejde for kommunen, at bestemmelserne i styrelseslovens §§ 14 og 29, stk. 1, 

nøje havde været overholdt, og at han i perioden fra den 1. april 1974 til 31. marts 1978 kun 

havde måttet forlade økonomiudvalgets møder på grund af inhabilitet under behandlingen af 

78 dagsordenspunkter ud af de 2.891, som udvalget behandlede i samme tidsrum. 

Arbejdsopgaverne for kommunen fandtes heller ikke at have en sådan tilknytning til de 

funktioner, som skulle varetages af kommunens 1. viceborgmester, at han burde anses for 

inhabil til at beklæde denne stilling. 

5.6.2. Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv 

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at borgmester Peter Brixtofte 

og byrådsmedlem Poul Winckler indtrådte i bestyrelsen for den nystiftede Farum Boldklub 

A/S den 17. november 1998, og at Peter Brixtofte blev formand for bestyrelsen. Den 5. 

september 1999 ændrede selskabet navn til Farum Boldklub Holding A/S, og der blev den 6. 

september 1999 stiftet et nyt selskab med navnet Farum Boldklub A/S. Peter Brixtofte og 

Poul Winckler blev henholdsvis formand og næstformand i det nystiftede selskab. Poul 

Winckler udtrådte af de to selskabers bestyrelser henholdsvis den 30. april 2000 og den 7. maj 

2000, og i stedet indtrådte byrådsmedlem Hans Carl Nielsen som medlem af selskabernes 

bestyrelser. 1 

Af Farum Byråds besvarelse af 20. august 2002 af en henvendelse fra tilsynsrådet fremgår, at 

en række byrådsmedlemmer eller deres nære familie i perioden 1998-2001 har besiddet 

aktieposter i Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S af en nominel værdi på 

mellem 1.000 kr. og 31.000 kr. Endvidere fremgår det, at byrådsmedlem Flemming Oppfeldt 

har været bestyrelsesmedlem i Furesøens Mediecenter, der dels i 1998 har erhvervet aktier for 

1 239-1 og 239-2 

- 151 -

nominelt 20.000 kr. i Farum Boldklub A/S, dels ydet tilskud til klubben i 1998 med 15.000 kr. 

og i 2000 med 10.000 kr. 1 

Om foreningen Farum & Erhverv har Peter Brixtofte i en redegørelse af 10. maj 1999 til 

Farum Byråd oplyst, at foreningen blev stiftet den 26. oktober 1996, og at han var formand og 

byrådsmedlem Poul Winckler næstformand for foreningen fra stiftelsen. 2 Byrådsmedlem Per 

Edrén har til brug for Farum Byråds ovennævnte svar af 20. august 2002 til tilsynsrådet 

oplyst, at hans virksomhed er medlem af foreningen. Byrådsmedlem Gitte Melchiorsen har i 

samme forbindelse oplyst, at hendes samlever via sit firma har tegnet et medlemskab af 

foreningen. 

Ifølge vedtægternes § 1, stk. 4, er foreningens formål at fremme og styrke samarbejdet 

mellem erhvervslivet, Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. Det er tillige foreningens 

formål at give økonomisk støtte til klubbens elitearbejde. Ifølge vedtægternes § 1, stk. 5, har 

Farum & Erhverv dog ingen bemyndigelse og beføjelser over for dispositioner foretaget af 

Farum Boldklub A/S. Det følger af vedtægternes § 2, stk. 1, at som medlem kan optages 

enhver, der har interesse i foreningens formål. I tilfælde af foreningens opløsning fordeles 

foreningens midler og aktiver til Farum Boldklub A/S. 3 

5.6.3. Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål 

Habilitetsspørgsmål i relation til sager vedrørende Farum Boldklub A/S er på Farum Byråds 

møde den 18. januar 1999 blevet undergivet behandling som et selvstændigt dagsordenspunkt. 

Af mødereferatets pkt. 4 med overskriften ”Farum Kommune og Farum Boldklub” fremgår, at 

borgmesteren på mødet redegjorde for to byrådsmedlemmers habilitet/inhabilitet, og at et 

notat af 6. januar 1999 udarbejdet af advokat Andreas Fischer under mødet blev udleveret til 

byrådets medlemmer. Det fremgår endvidere, at orienteringen blev taget til efterretning. 4 

I det omhandlede notat konkluderer advokat Andreas Fischer på baggrund af regelgrundlag og 

praksis, at borgmesteren som formand for Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & 

Erhverv og byrådsmedlem Poul Winckler som bestyrelsesmedlem i boldklubben er inhabile 

1 176-37,f2, b58-89 

2 175-52,b60 

3 179-156,b125 

4 337-1,b14 

- 152 -

ved kommunens behandling af sager om indgåelse af aftaler med Farum Boldklub A/S og i 

sager, hvor der skal træffes en retligt bindende afgørelse, som udelukkende eller i alt 

væsentligt vedrører Farum Boldklub A/S. I notatet anføres videre, at inhabilitet derimod 

næppe kan antages at foreligge i sager vedrørende udbud af byggeopgaven vedrørende 

tribunen, salget af stadion til en budgiver og Farum Kommunes leje af det således foreliggende 

stadion, idet Farum Boldklub A/S ikke er direkte involveret i disse aftaler, og ikke er 

den udelukkende eller overvejende bruger af stadion, der også skal anvendes af amatørklubben 

og ved udlejning til anden side. Vedrørende kommunens udlejning af stadion til et 

driftsselskab og dette driftsselskabs videre udlejning af stadion til Farum Boldklub A/S vurderes 

det i notatet, at boldklubbens interesse i vilkårene for driftsselskabet er så betydelig, at 

det må antages, at begge byrådsmedlemmer er inhabile ved kommunens behandling af lejeaftalen 

med driftsselskabet. 1 

Peter Brixtofte har forklaret: 2 

”Adspurgt om kommunens håndtering af habilitetsspørgsmål, herunder specifikt 

håndteringen af hans egen habilitet i relation til Farum Boldklub A/S og foreholdt 

notat af 6. januar 1999 fra advokat Andreas Fischer 3 og videre adspurgt om 

baggrunden for, at notatet blev indhentet, forklarede vidnet, at det var ham, der 

bestilte notatet. Baggrunden var, at han godt ville have klarlagt sin position. 

Indenrigsministeriet har også i et notat set på vidnets habilitet, og ministeriet 

nåede frem til, at der kun var én gang, vidnet ikke erklærede sig inhabil, hvor han 

burde have gjort det. Adspurgt hvilken konsekvens vidnets inhabilitet i en given 

sag havde for den forudgående sagsbehandling i kommunen, forklarede vidnet, at 

det husker han ikke. Han ved bare, at han ved byrådsmøderne og møderne i 

økonomiudvalget sagde, at han var inhabil, og byrådet overdrog derefter sagen til 

Per Edrén som 1. viceborgmester. Heri lå også overdragelsen af rettigheder og 

pligter i forhold til administrationen. Det kan godt være, at Per Edrén har sagt, at 

han kun skrev under på de endelige dokumenter, men af byrådsprotokollerne 

fremgår, at ansvaret overgik til Per Edrén, og han må kende reglerne. Forvaltningen 

prøvede forud for behandlingen i byråd og økonomiudvalg sagligt at 

undersøge blandt andet, hvordan man gjorde andre steder i lignende situationer. 

Det var helt ukontroversielt. Først flere år efter blev der rejst spørgsmål til 

størrelsen af den leje, der blev betalt af hotellet og restauranten. Det var 

selvfølgelig ikke sådan, at vidnet var ”døv” eller slet ikke vidste, hvad der foregik, 

men han har ikke deltaget heller i det indledende arbejde i administrationen, når et 

forslag, hvor han var inhabil, skulle gøres klar til byrådet. Han holdt sig udenfor. 

Som den øverste administrative leder overlod han arbejdet til de øvrige ansatte i 

disse sager. Hvis forvaltningen har spurgt vidnet, har han henvist til, at de bare 

1 175-52, b51 

2 316-246,b6f 

3 819-9,b149-152 

- 153 -

skulle gøre ”det rigtige”, og til at det var Per Edrén, der måtte forelægge sagen i 

byrådet. 

Byrådsmedlem Hans Carl Nielsen (A) har forklaret: 1 

”Adspurgt, hvordan vidnet håndterede habilitetsspørgsmålet som kommunalbestyrelsesmedlem, 

medlem af idræts- og fritidsudvalget og bestyrelsesmedlem i 

boldklubben, forklarede vidnet, at det overvejede han, og derfor deltog han ikke i 

behandlingen af de sager, der vedrørte Farum Boldklub A/S. Adspurgt om vidnet 

deltog i behandlingen af lejeaftalen om Farum Park etc., og hvem der havde 

forhandlet disse aftaler, forklarede vidnet, at det havde han ingen anelse om. Han 

havde ikke selv deltaget. 

Videre adspurgt om det var hensigtsmæssigt, at Peter Brixtofte ”bar to kasketter” 

som både formand for boldklubben og borgmester og om muligheden for at gribe 

ind, forklarede vidnet, at han gik ud fra, at det var i orden. Det var jo ingen 

hemmelighed, og myndighederne havde alle muligheder for at gribe ind. Set i 

bagklogskabens lys var det ikke hensigtsmæssigt. Adspurgt om det dengang var et 

problem, forklarede vidnet, at dengang havde ministeriet og tilsynsmyndigheder 

og en advokat fuld viden herom, så derfor gik han ud fra, det var lovmedholdeligt. 

Det faldt ham ikke ind som bestyrelsesmedlem, at der kunne være noget galt i 

konstruktionen, og det var der formentlig heller ikke legalt set.” 

Byrådsmedlem og viceborgmester Per Edrén (C) har forklaret, 2 

”at han aldrig har deltaget i møder eller kontraktforhandlinger med Farum 

Boldklub A/S. 

… 

Det er generelt vidnets opfattelse, at det var Peter Brixtofte og Leif Frimand 

Jensen i samarbejde med andre repræsentanter for kommunen, herunder Mogens 

Beier, der forhandlede på kommunens vegne. Det var utænkeligt at forhandle 

uden Peter Brixtofte. 

Adspurgt om habilitetsreglerne også forhindrede borgmesterens deltagelse i selve 

sagsbehandlingen og aftaleforhandlinger, forklarede vidnet, at dengang blev det 

fortolket på den måde, at forvaltningen var forvaltning, og borgmesteren var chef 

herfor, og at inhabilitetsreglerne var iagttaget, når blot Peter Brixtofte ikke deltog 

i de politiske afstemninger og ikke selv skrev under på kommunens vegne. 

Desuden var det utænkeligt som viceborgmester at opbygge egen forvaltning og 

selv forhandle. Alt, hvad der skulle forhandles, blev forhandlet med Peter 

Brixtofte som chef for forvaltningen. 

1 316-221,b11 

2 316-228,b10ff 

- 154 -

På byrådsmødet den 8. juni 1999 1 oplyste Peter Brixtofte, at han var inhabil, og 

han forlod mødet. Vidnet overtog ledelsen, og det betød, at han ledede mødet både 

under forhandlingerne og afstemningen. Adspurgt om han blev briefet af 

embedsmændene eller andre forinden, forklarede vidnet, at det blev han ikke. 

Adspurgt om vidnets underskrivelse af aftalen forklarede vidnet, at han anså sig 

forpligtet til at underskrive på byrådets vegne på grund af borgmesterens 

inhabilitet. Det var Leif Frimand Jensen, der bad ham om at underskrive. 

Adspurgt om han nærmere havde forholdt sig til indholdet i aftalerne, forklarede 

vidnet, at han ikke nøje havde sat sig ind i aftalens vilkår. 

Byrådsmedlem Flemming Oppfeldt (V) har forklaret: 2 

”Adspurgt hvorledes Peter Brixtoftes habilitetsspørgsmål i forhold til Farum 

Kommune og Farum Boldklub blev håndteret, forklarede vidnet, at generelt anså 

han ikke borgmesteren for inhabil i forhold til idrætspolitiske spørgsmål. Det 

svarer vel til, at den store tømmerhandler godt også kan være planudvalgsformand 

i kommunen. Men på det politiske plan var det måske ikke så smart. Det havde 

vidnet i juni 2001 en samtale med Peter Brixtofte om. Der skulle være 

opstillingsmøde i september 2001 i vælgerforeningen til næste kommunalvalg. 

Vidnet spurgte Peter Brixtofte, om det var særlig smart, at han både var 

borgmester for Farum Kommune og formand for Farum Boldklub A/S, og 

spurgte, hvad han helst ville være. Vidnet syntes, at Peter Brixtofte havde for 

mange skibe i søen. Peter Brixtofte ville have tid til at tænke over det. 14 dage 

efter vendte Peter Brixtofte tilbage og sagde, at han godt kunne fordele de to 

kasketter, og derfor kunne vidnet ikke gøre mere, for det ville kræve et opgør i 

vælgerforeningen, som han ikke kunne forvente opbakning til. Denne henvendelse 

fra vidnet til Peter Brixtofte fandt sted helt uden for byrådets regi.” 

Byrådsmedlem Helene Lund (F) har forklaret: 3 

”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 8. juni 1999 4 forklarede vidnet, at 

borgmesteren var formand for bestyrelsen i Farum Boldklub A/S og erklærede sig 

inhabil. Adspurgt til vidnets kendskab til Per Edréns rolle i forhandlingsforløbet 

forklarede vidnet, at det var deres indtryk i SF, at Per Edrén ikke forhandlede, 

men skrev under på det borgmesteren anbefalede. Adspurgt om borgmesteren 

forhandlede og i givet fald kunne forhandle på kommunens vegne, når han var 

inhabil i byrådet, og om kommunens medarbejdere kunne forhandle, hvis chefen 

var inhabil, forklarede vidnet, at de i SF intenst diskuterede hele sammenblandingen 

mellem henholdsvis Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, men 

det var uoverskueligt. SF fik ingen informationer og blev holdt helt udenfor i det 

efterfølgende forløb. 

1 337-1,f2,b112 

2 316-217,b12 

3 316-245,b14 

4 337-1,f2,b112 

- 155 -

Byrådsmedlem Erik Fuchs (V) har forklaret: 1 

”Habilitetsspørgsmålet vedrørende Peter Brixtofte som borgmester og som 

formand for Farum Boldklub A/S blev håndteret på den måde, at når der i byrådet 

skulle træffes beslutninger om kontrakter med Farum Boldklub A/S, erklærede 

Peter Brixtofte sig inhabil og forlod lokalet. Det er hans opfattelse, at Peter 

Brixtofte forhandlede aftalerne med boldklubben. … Han har og havde ingen 

eksakt viden herom.” 

Byrådsmedlem Bent Jensen (V) har forklaret: 2 

”Vidnet havde sagt til Peter Brixtofte, at det var en rigtig dårlig idé at være 

formand for den professionelle del af boldklubben samtidig med, at han var 

borgmester. Vidnet ved ikke, hvem der for kommunen forhandlede aftalerne med 

boldklubben. Han var overbevist om, at Per Edrén var med i forhandlingerne, da 

det var ham, der skrev under, men han ved det ikke og har ikke anden konkret 

viden om, hvad Per Edrén gjorde, end at han ledede møderne, når Peter Brixtofte 

var inhabil, og underskrev de endelige aftaler. Vidnet kendte Per Edrén som en 

grundig og ambitiøs politiker og advokat, der i øvrigt rejste meget med Peter 

Brixtofte.” 

Byrådsmedlem Hüseyin Tas (V) har forklaret: 3 

”Adspurgt hvem, der på kommunens vegne forhandlede aftaler med Farum 

Boldklub A/S, forklarede vidnet, at Per Edrén som kommunens viceborgmester 

overtog, når Peter Brixtofte var inhabil, og underskrev på kommunens vegne. Han 

tror, at det var formanden for idrætsudvalget, chefen for idrætsforvaltningen eller 

måske chefen for økonomisk forvaltning, der førte forhandlingerne, men det har 

han ingen sikker viden om.” 

Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) har forklaret: 4 

”Forespurgt hvorledes habilitetsspørgsmålene i forhold til Farum Boldklub blev 

håndteret, forklarede vidnet, at borgmesteren efter hendes opfattelse var kraftigt 

involveret i sagsbehandlingen lige ind til afstemning i byrådet, hvor han erklærede 

sig for inhabil. 

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 8. juni 1999 5 og adspurgt om Peter 

Brixtofte og Poul Winckler fysisk forlod mødet, forklarede vidnet, at det har de 

givetvis gjort. Adspurgt videre om borgmesteren deltog i forberedelsen af denne 

sag, forklarede vidnet, at det kan hun ikke vide noget om.” 

1 316-218,b7 

2 316-224,b5f 

3 316-226,b5 

4 316-216,b8 

5 337-1,f2,b112 

- 156 -

Leif Frimand Jensen har forklaret: 1 

”Adspurgt, hvorledes Peter Brixtoftes habilitetsspørgsmål i forhold til Farum 

Kommune og Farum Boldklub blev håndteret, og om man sikrede sig, at Peter 

Brixtofte ikke som borgmester var involveret i f.eks. forvaltningens behandling af 

udkast og forhandlinger forud for aftaler, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor 

meget eller hvor lidt borgmesteren så af aftaleudkast eller deltog i det. 

Borgmesteren havde selv truffet beslutning om sin habilitet. Vidnet ved, at Per 

Edrén nogle gange tog over, og vidnet har talt med Per Edrén. Per Edrén og Peter 

Brixtofte talte også sammen, men hvad de talte om, kunne vidnet ikke svare på, 

herunder om det vedrørte kommunens aftaler med boldklubben. Vidnet har ikke 

følt sig forpligtet til at gøre noget i den anledning. Ofte var sagerne rimeligt langt 

fremme i sagsbehandlingen, før Peter Brixtofte erklærede sig inhabil. Peter 

Brixtofte var således med i drøftelserne frem til udbud af idrætsanlæg og af hvad, 

der skulle med i udbudsmaterialet. Men fra det øjeblik det kunne være interessant 

for Farum Boldklub A/S at byde ind, så erklærede Peter Brixtofte sig for inhabil. 

Advokat Christian Kruse-Madsen har forklaret, 2 

”at i sin egenskab som advokat for kommunen var det naturligt at give 

borgmesteren et godt råd. Fra start af havde vidnet sagt til Peter Brixtofte, at det 

var en dårlig idé, at han både var borgmester og formand for Farum Boldklub A/S. 

Han burde trække sig som formand for Farum Boldklub A/S for at undgå en 

uheldig dobbeltrolle. Peter Brixtofte sagde til vidnet, at det var en midlertidig 

løsning, men Peter Brixtofte blev siddende. Vidnet talte løbende gennem et år 

med Peter Brixtofte om, at han burde trække sig som formand for Farum Boldklub 

A/S, og bad advokat Andreas Fischer om at sige det til Peter Brixtofte ved et 

frokostmøde på Regatta Pavillonen, hvortil de i meget klare vendinger fik det 

svar, at det skulle de ikke blande sig i. Så gjorde de ikke mere ud af det.” 

5.6.4. Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S 

Tilsynsmyndighederne ses i fire sager at have behandlet spørgsmål om habilitet i forbindelse 

med Farum Byråds behandling af dagsordenspunkter vedrørende Farum Boldklub A/S. 

5.6.4.1. Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion 3 

Efter artikler i dagspressen om bl.a. en sammenhæng mellem firmaer, der havde fået ordrer i 

forbindelse med Farum Kommunes stadion-projekt og firmaer, der sponsorerede Farum Bold- 

klub A/S gennem støtteforeningen “Farum & Erhverv”, anmodede tilsynsrådet den 10. februar 

1 316-238,b14f 

2 316-196,b10 

3 175-52 

- 157 -

1999 Farum Byråd om en udtalelse om de omhandlede forhold. I den forbindelse blev byrådet 

samtidig anmodet om dets kommentarer til advokat Andreas Fischers notat af 6. januar 1999 

om habilitet. 1 

Borgmester Peter Brixtofte afgav i den anledning en redegørelse af 10. maj 1999 til Farum 

Byråd. I redegørelsen anførte borgmesteren blandt andet, at det fulgte af advokat Andreas 

Fischers notat, at han og Poul Winckler ikke kunne anses for inhabile i sager vedrørende 

udbud, salg og leje af stadion, i sager om udbud af byggeopgaven vedrørende tribunen og i 

sager, hvor sponsorer havde sager til behandling i kommunen vedrørende andre forhold end 

boldklubben. Borgmesteren anførte endvidere, at det efter hans opfattelse var væsentligt, at 

byrådet blev gjort bekendt med notatet forud for byrådets stillingtagen til de indkomne tilbud 

om etablering af det nye stadion, der blev behandlet som det næste punkt på dagsordenen. 

Endelig bemærkede borgmesteren, at byrådet enstemmigt havde taget hans orientering og 

advokat Andreas Fischers notat til efterretning. 2 

Farum Byråd tog på byrådsmøde den 11. maj 1999 borgmesterens redegørelse til efterretning, 

og redegørelsen blev herefter fremsendt til tilsynsrådet. 3 

I sin udtalelse af 7. oktober 1999 4 tiltrådte tilsynsrådet, at borgmester Peter Brixtofte og 

byrådsmedlem Poul Winckler som følge af deres deltagelse i ledelsen af Farum Boldklub A/S 

måtte anses for at være inhabile ved behandling af sager om indgåelse af aftaler med bold- 

klubben og i sager, hvor der skulle træffes en retligt bindende afgørelse, som udelukkende 

eller i alt væsentligt vedrørte boldklubben. Tilsynsrådet tiltrådte endvidere, at inhabilitet også 

ville foreligge ved kommunens behandling af en aftale om udlejning af stadion til et 

driftsselskab med henblik på driftsselskabets videre udlejning til Farum Boldklub A/S. 

Tilsynsrådet kunne derimod ikke tiltræde notatets vurdering, hvorefter inhabilitet ikke kunne 

anses at foreligge ved byrådets behandling af udbud af byggeopgaven vedrørende tribunen, 

salget af stadion til en budgiver og Farum Kommunes leje af det således foreliggende stadion. 

Tilsynsrådet fandt således, at borgmesteren på grund af inhabilitet ikke burde have deltaget i 

byrådets behandling af sager herom. Tilsynsrådet lagde herved vægt på, at selv om Farum 

1 175-52, b214 

2 175-52, b60 

3 337-1,f2,b83 

4 175-52, b2 

- 158 -

Boldklub A/S ikke var den eneste bruger af Farum Stadion, så måtte udbygningen af stadion 

antages i alt væsentligt at være sket for at tilgodese Farum Boldklub som bruger. 

5.6.4.2. Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park 1 

Ved brev af 11. maj 2000 meddelte Farum Kommune byggetilladelse til opførelse af fire 40 

meter høje lysmaster som banelys i Farum Park. Byggetilladelsen var underskrevet af bl.a. 

borgmester Peter Brixtofte. Det fremgik af byggetilladelsen, at sagen s.d. var blevet forelagt 

for formanden for plan- og miljøudvalget, Lars Gram, der havde besluttet at give de fornødne 

godkendelser og dispensationer til at opføre lysmasterne som ansøgt. 2 

Den 5. oktober 2000 rettede Alf Blume henvendelse til tilsynsrådet, idet han rejste spørgsmålet, 

om borgmesteren havde været inhabil ved sin underskrift af byggetilladelsen. 3 

Det blev af kommunen over for tilsynsrådet telefonisk oplyst, at borgmesteren underskrev 

samtlige byggetilladelser, at han ikke på anden måde havde været involveret i behandlingen af 

sagen, og at hans underskrift derfor måtte anses for at være af helt ekspeditionsmæssig 

karakter uden betydning for afgørelsens indhold. 

I brev af 19. marts 2001 udtalte tilsynsrådet, at det på det foreliggende grundlag måtte lægge 

til grund, at Farum Boldklub A/S som lejer af Farum Park havde haft en særlig interesse i, at 

Farum Kommune meddelte den omhandlede tilladelse. Tilsynsrådet anmodede på den bag- 

grund Farum Byråd om en udtalelse om, hvorvidt borgmesteren, i kraft af at han tillige var 

formand for boldklubben, efter byrådets opfattelse havde været inhabil i forbindelse med 

meddelelsen af tilladelsen. Tilsynsrådet bemærkede herved, at det forhold, at en person har 

underskriftskompetence, efter tilsynsrådets opfattelse i almindelighed indebærer, at vedkom- 

mende ved sin underskrift kan og skal indestå for indholdet af den pågældende skrivelse, 

hvilket må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen. 4 

Farum Kommune anførte i sit svar af 8. august 2001 til tilsynsrådet blandt andet, at tilladelsen 

til byggeriet af lysmasterne ikke kunne siges at have en særlig interesse for Farum Boldklub 

1 175-61 og 175-62 

2 175-62,b13 

3 175-62,b58 

4 175-62,b5ff 

- 159 -

A/S, idet den var et led i realiseringen af Farum Park i overensstemmelse med lokalplanens 

bestemmelser. Kommunen anførte endvidere, at det var fast praksis i Farum Kommune, at 

borgmesteren sammen med en embedsmand underskrev alle byggetilladelser. Borgmesteren 

var dermed som den øverste daglige leder af kommunens administration - jf. styrelseslovens § 

31 - med sin underskrift garant for den trufne afgørelse over for såvel ansøgeren som for 

byrådet. Dette var efter kommunens opfattelse yderst vigtigt, når der som i den foreliggende 

sag var tale om en administrativ afgørelse, truffet på byrådets vegne. Endelig blev det anført, 

at borgmesteren ikke havde deltaget i behandlingen af sagen eller i behandlingen af andre 

byggesager, og at kommunen ikke kunne anerkende påstanden om, at borgmesterens underskrift 

uden samtidig deltagelse i sagsbehandlingen måtte anses for at være en ikke ubetydelig 

funktion i sagsbehandlingen. 1 

I sin udtalelse af 14. november 2001 fastholdt tilsynsrådet som sin opfattelse, at Farum 

Boldklub A/S som lejer af Farum Park havde haft en særlig interesse som omhandlet i forvalt- 

ningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i, at Farum Kommune meddelte den omhandlede byggetilladelse. 

Tilsynsrådet fandt endvidere, at der ikke var tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at 

antage, at reglen i den kommunale styrelseslovs § 31 har karakter af en regel i særlovgivningen, 

der erstatter forvaltningslovens § 3, stk. 3. Under henvisning til at borgmesteren 

efter det oplyste ikke udover underskriften havde medvirket til behandling af sagen, og til at 

tilladelsen var meddelt udadtil, foretog tilsynsrådet ikke videre for så vidt angik den konkrete 

sag. Tilsynsrådet henstillede, at byrådet og borgmesteren foretog en fornyet vurdering af 

spørgsmålet om underskrivelse af byggetilladelser med henblik på at træffe de nødvendige 

beslutninger til sikring af en efterlevelse af forvaltningslovens § 3, stk. 3, i fremtidige sager. 

Tilsynsrådet anmodede endelig om at blive orienteret om de beslutninger, rådets udtalelse gav 

kommunen grundlag for at træffe. 2 

Farum Byråd meddelte i brev af 23. maj 2002 tilsynsrådet, at sagen ville indgå i den uvildige 

advokat- og revisorundersøgelse af Farum Kommunes forhold. 3 I brev af 16. august 2002 

meddelte Farum Byråd tilsynsrådet, at praksis vedrørende meddelelse af byggetilladelser var 

ændret, således at byggetilladelser nu alene blev underskrevet i Teknisk Afdeling. Det blev 

samtidig tilkendegivet, at byrådet på den baggrund ville lade sagen udgå af kommissoriet for 

1 175-62,b3f 

2 175-61,b51ff 

3 175-61,b7 

- 160 -

den uvildige undersøgelse. 1 I brev af 22. august 2002 meddelte tilsynsrådet Farum Byråd, at 

tilsynsrådet under hensyn til kommunens ændrede rutiner var indforstået med, at sagen udgik 

af den uvildige undersøgelse, og at tilsynsrådet herefter ikke ville foretage videre i sagen. 2 

5.6.4.3. Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum 3 

Farum Kommune modtog den 31. maj 1999 en ansøgning om tilladelse til at etablere en 

Metax tankstation på Rugmarken 1-3 i Farum. 4 I brev af 2. juni 1999 meddelte Farum 

Kommune ansøgeren dispensation fra godkendelse efter partiel byplanvedtægt nr. 4 til at 

etablere en Metax tankstation på ovennævnte grund samt til at etablere parkeringspladser i 

byggelinjearealet og i beplantningsbæltet. Det fremgår af brevet, at sagen samme dag var 

blevet forelagt for formanden for plan- og miljøudvalget, Lars Gram, der havde besluttet at 

give de fornødne godkendelser/dispensationer. Brevet var underskrevet af bl.a. borgmester 

Peter Brixtofte. 5 Den 30. juni 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning om byggetilladelse 

på nærmere anførte vilkår til opførelse af Metax tankstationen på ovennævnte 

grund. 6 I brev af 2. juli 1999 blev der udstedt en byggetilladelse underskrevet af bl.a. 

borgmester Peter Brixtofte. 7 Den 27. og 29. juli 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning 

om godkendelse af afløbsprojekt og statiske beregninger vedrørende Metax tankstationen. I 

brev af 4. august 1999 godkendte Farum Kommune det indsendte materiale på nærmere 

anførte vilkår. Brevet var underskrevet af bl.a. borgmester Peter Brixtofte. 8 

På baggrund af omtale i pressen anmodede tilsynsrådet i brev af 31. januar 2000 Farum 

Kommune om en redegørelse om etableringen af Metax tankstationen. 9 Af presseomtalen 

fremgik blandt andet, at selskabet bag Metax umiddelbart efter tilladelsen til at etablere sig i 

Farum var blevet sponsor for Farum Boldklub A/S. 10 Om dette spørgsmål henvises til bind 7, 

kapitel 11.3.2.6. 

1 

175-61,b3 

2 

175-61,b2 

3 

Metax-sagen er udførligt omtalt i beretningens bind 7, kapitel 11.3.2.6. 

4 

254-16,b281 

5 

254-16,b286 

6 

254-16,b290 

7 

254-16,b293 

8 

254-16,b297 

9 

254-16,b263 

10 

254-16,b257 

- 161 -

Farum Byråd redegjorde i breve af 12. april 2000 og 10. maj 2000 1 nærmere for behand- 

lingen af ansøgningen om etablering af Metax tankstationen. Svarene var godkendt af et 

flertal i Farum Byråd (V, A og C) på et møde den 9. maj 2000 2 og herefter fremsendt til 

tilsynsrådet. Det fremgår bl.a. af brevene, at tilladelsen til opførelsen af Metax tankstationen 

var behandlet som enhver anden byggesag i Farum Kommune, at byrådet havde en 

målsætning om en hurtig og effektiv sagsbehandling af byggesager, at den pågældende sag 

var behandlet seriøst og fagligt korrekt, at byggesagen havde været veldokumenteret og 

ukompliceret, idet Metax opererede med et fast konstruktionskoncept til den slags 

servicestationer, og at der ikke var sket nogen positiv forskelsbehandling eller forsinkelse af 

andre borgeres ansøgninger i forvaltningen. Det fremgår endvidere, at kommunen ikke var i 

stand til at kommentere den omtalte sponsoraftale mellem ejeren af Metax tankstationen og 

Farum Boldklub A/S, da kommunen ikke var part i denne aftale. 

Efter at SF’s byrådsgruppe i Farum i brev af 11. april 2000 3 til tilsynsrådet var fremkommet 

med en række bemærkninger til sagen og blandt andet havde bedt tilsynsrådet om at tage 

stilling til, om der forelå magtfordrejning, anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om en 

udtalelse til bl.a. de af SF rejste spørgsmål. I brev af 9. august 2000, der var godkendt af et 

flertal af Farum Byråd på et møde den 8. august 2000 4 , svarede byrådet blandt andet, at der 

ikke i det fremkomne var noget som helst juridisk holdepunkt for spekulationer om 

magtfordrejning i betydningen varetagelse af usaglige hensyn, og at tilsynsrådet i øvrigt ikke 

kunne foretage en prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk var varetaget. 

Tilsynsrådet udtalte herefter i brev af 6. april 2001 til Farum Byråd, at en stillingtagen til 

spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde varetaget usaglige hensyn i den foreliggende sag, 

ville forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivlspunkter, som tilsynsrådet ikke havde 

forudsætninger for at foretage, og at tilsynsrådet på den baggrund havde besluttet ikke at 

foretage videre. 5 

1 254-16,b307ff 

2 337-2,f2,b106 

3 254-16,b305f 

4 337-2,f2b160 

5 254-16,b264 

- 162 -

Alf Blume klagede i brev af 19. april 2001 til Indenrigsministeriet over tilsynsrådets udtalelse 

i sagen. I klagen blev bl.a. rejst spørgsmål om magtfordrejning og inhabilitet. 1 

I brev af 6. marts 2002 redegjorde Indenrigsministeriet indledningsvis for tilsynsmyndig- 

hedens muligheder for at oplyse en sag. Indenrigsministeriet udtalte herefter, at det ikke 

fremgik af de sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde modtaget fra Tilsynsrådet 

for Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang havde søgt oplyst, om Farum 

Kommune havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen 

fra Metax om dispensation, og om oplysninger fra klageren, der i givet fald ville bevirke, at 

Peter Brixtofte som formand for Farum Boldklub A/S ved sagens behandling havde været 

inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, var korrekte. Ministeriet anmodede på 

den baggrund tilsynsrådet om nærmere at søge undersøgt, om Farum Kommune havde 

varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om 

dispensation, og hvorvidt reglerne om habilitet var overholdt. 2 

Efter modtagelsen af Indenrigsministeriets brev genoptog tilsynsrådet behandlingen af sagen. 

I brev af 24. november 2003 3 udtalte tilsynsrådet vedrørende spørgsmålet om daværende 

borgmester Peter Brixtoftes habilitet i forbindelse med sagens behandling, at det måtte 

antages, at borgmesteren som formand for bestyrelsen i Farum Boldklub Holding A/S havde 

en særlig interesse i sagens udfald og dermed var inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 

3. Tilsynsrådet fandt, at inhabiliteten dog først indtrådte fra det tidspunkt, hvor et sponsorat 

kom på tale mellem Farum Boldklub A/S og Metax. Da der ikke forelå oplysninger om, at 

Metax allerede ved behandlingen af planlovsdispensationerne eller byggetilladelsen havde 

planer om et sponsorat af Farum Boldklub A/S, fandt tilsynsrådet ikke grundlag for at antage, 

at borgmesteren havde været inhabil ved underskrivelse den 2. juni 1999 af dispensationen fra 

byplanvedtægten og den 2. juli 1999 af byggetilladelsen. Under hensyn til at Metax ifølge den 

uvildige advokat- og revisorundersøgelse underskrev sponsoraftale med Farum Boldklub A/S 

den 23. juli 1999 fandt tilsynsrådet derimod, at borgmesteren havde været inhabil, da han den 

4. august 1999 underskrev godkendelsen af afløbsprojektet og de statiske beregninger 

vedrørende tankstationen. 

1 179-40,b93 

2 179-40,b23 

3 254-16,b6 

- 163 -

Tilsynsrådet bemærkede, at man havde taget til efterretning, at Farum Kommune havde 

ændret rutiner vedrørende behandling af byggesager, og at man herved havde søgt at sikre sig 

mod fremtidige habilitetsproblemer vedrørende borgmesteren i sager om byggetilladelser. 

Endelig henviste tilsynsrådet til dets udtalelse af 20. juni 2003 i tilsynsrådets sag jnr. 2001- 

613/43, hvori spørgsmålet om Peter Brixtoftes aktiebesiddelse i Farum Boldklub A/S og deraf 

følgende inhabilitet på Farum Byråds møder fra pkt. 159 1998 og fremefter var behandlet, jf. 

herom straks nedenfor. 

5.6.4.4. Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv. 

5.6.4.4.1. Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni 2003 1 

Alf Blume rejste i en henvendelse til tilsynsrådet den 25. september 2001 spørgsmål om 

inhabilitet hos medlemmer af Farum Byråd ved behandling af sager vedrørende Farum 

Boldklub A/S. Alf Blume henviste herved navnlig til, at en række medlemmer af byrådet var 

aktionærer i Farum Boldklub A/S og/eller var tilknyttet virksomheder, der var sponsorer for 

boldklubben. 2 

Tilsynsrådet anmodede den 24. oktober 2001 Farum Byråd om en udtalelse og herunder 

oplysning om, hvorvidt medlemmer af Farum Byråd efter § 14 stk. 2, i den kommunale 

styrelseslov havde underrettet byrådet om aktiebesiddelse i Farum Boldklub eller om sponsoraftaler 

med Farum Boldklub, og om medlemmerne havde erklæret sig inhabile på grund af 

aktiebesiddelse eller sponsoraftalen. Tilsynsrådet ønskede endvidere oplyst, om Lars Gram 

havde deltaget i afgørelser i sager vedrørende Farum Boldklub, mens han var aktionær. 

Afslutningsvis anmodede tilsynsrådet byrådet om, hvis det ikke var sket tidligere, at tage 

stilling til Lars Grams habilitet og meddele tilsynsrådet afgørelsen. 3 

Ved brev af 13. februar 2002 udtalte tilsynsrådet sig om de kommende uvildige under- 

søgelser i Farum Kommune og tilkendegav i den anledning, at man fandt, at det var hensigtsmæssigt, 

at byrådet tog stilling til og oplyste om, i hvilket omfang de sager tilsynsrådet havde 

sendt til udtalelse i Farum Kommune - herunder sagen om inhabilitet på grund af aktie- 

1 176-37 

2 176-37,f2,b258 

3 176-37,f2,b272 

- 164 -

esiddelse - kom til at indgå i de kommende undersøgelser eller ville blive besvaret selv- 

stændigt. 

Da tilsynsrådet var uden svar på henvendelsen blev Farum Byråd ved brev af 25. marts 2002 

anmodet om med frist til den 12. april 2002 at redegøre sag for sag for i hvilket omfang, 

sagerne ville ind gå i den kommende advokat/revisor undersøgelse. 

Da Farum Byråd ikke svarede i sagen, meddelte tilsynsrådet i brev af 24. april 2002, at rådet 

gik ud fra, at sagen ikke indgik i de kommende undersøgelser og forudsatte, at sagen 

besvaredes selvstændigt. Tilsynsrådet anmodede på den baggerund med frist til den 15. maj 

2002 om en udtalelse fra Farum Byråd og borgmester Peter Brixtofte. 

I brev af 14. maj 2002 udtalte Farum Byråd herefter: 1 

”Generelt er det Byrådets opfattelse, at aktiebesiddelse, der har karakter af at være 

af underordnet og ikke bestemmende betydning, ikke medfører inhabilitet. 

Spørgsmålet har aldrig været rejst af byrådsmedlemmer, der ejer aktieposter i 

Farum Boldklub A/S, og følgelig ikke været behandlet af Byrådet. 

Med hensyn til sponsoraftaler gælder tilsvarende. 

Lars Gram udtrådte af Byrådet den 31. december 2001 og har således deltaget i 

behandlingen af sager om indgåelse af lejeaftaler mv. med Farum Boldklub A/S. 

Byrådet finder ikke med baggrund i de foreliggende oplysninger, herunder Lars 

Grams e-mails af 19. og 20. september 2001 til Alf Blume anledning til at betvivle 

Lars Grams habilitet. 

Ved fremtidige behandlinger af sager mellem Farum Kommune og Farum 

Boldklub A/S vil byrådsmedlemmernes opmærksomhed blive henledt på bestemmelsen 

i den kommunale styrelseslov § 14, stk. 2.” 

Tilsynsrådet anmodede ved brev af 28. maj 2002 Farum Byråd om at tilvejebringe yderligere 

oplysninger fra de enkelte byrådsmedlemmer om, hvorvidt de pågældende i den indeværende 

og den forudgående byrådsperiode havde besiddet aktier i Farum Boldklub A/S og i 

bekræftende fald om størrelsen af aktiebesiddelsen herunder om evt. køb og salg i perioden. 

Tilsynsrådet anmodede endvidere om tilvejebringelse af oplysninger om, hvorvidt byråds- 

medlemmer deltog eller havde deltaget i ledelsen af eller i øvrigt havde eller havde haft en 

1 176-37,f2,b90 

- 165 -

nær tilknytning til selskaber, foreninger eller andre juridiske personer, der besad aktier i eller 

havde indgået sponsoraftaler med Farum Boldklub A/S. I bekræftende fald bad tilsynsrådet 

om, at der fra de pågældende blev indhentet nærmere oplysning om størrelsen af aktiebesiddelsen/størrelsen 

af sponsoratet og de eventuelle yderligere relevante oplysninger om 

indholdet af sponsoraftaler. 1 

Farum Byråd svarede ved brev af 20. august 2002 og vedlagde oplysninger fra alle byrådsmedlemmer 

fra den indeværende og den forudgående byrådsperiode bortset fra borgmester 

Peter Brixtofte, der ifølge brevet ikke havde ønsket at afgive en ny selvstændig udtalelse, idet 

Peter Brixtofte henholdt sig til, at han med sin tilknytning til Farum Boldklub A/S havde 

forholdt sig til habilitetsspørgsmålet ved behandlingen af de konkrete sager i økonomiudvalg 

og byråd. Det fremgår af det fremsendte materiale, der omfatter 26 byrådsmedlemmer, at 10 

byrådsmedlemmer eller deres nære familie besad aktieposter på mellem 1.000 kr. og 31.000 

kr. i Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S. 2 

Af materialet fremgår endvidere, at 

- Per Edrén oplyste, at hans virksomhed var medlem af Farum & Erhverv. 3 

- Poul Winckler oplyste, at han siden stiftelsen af foreningen Farum og Erhverv havde 

været og fortsat var foreningens næstformand. 4 

- Gitte Melchiorsen oplyste, at hendes samlever via sit firma havde tegnet et medlemskab 

af Farum & Erhverv. 5 

- Berit Torm oplyste, at hendes ægtefælle var direktør for Farum Boldklub A/S. 6 

- Hans Carl Nielsen oplyste, at han i foråret 2000 blev indvalgt i bestyrelsen for Farum 

Boldklub A/S, og at han siden da havde erklæret sig inhabil ved byrådets behandling af 

sager, hvor han af nævnte årsag måtte anses at være inhabil, første gang på byrådets 

møde den 9. maj 2000, dagsordenens punkt 57. 7 

- Flemming Oppfeldt oplyste, at han var bestyrelsesmedlem i Furesøens Mediecenter 

A/S, der i 1998 havde erhvervet aktier for 20.000 kr. i Farum Boldklub A/S, samt i det 

1 176-37,f2,b188 

2 176-37,f2,b58f 

3 176-37,f2,b63 

4 176-37,f2,b67 

5 176-37,f2,b69 

6 176-37,f2,b72 

7 176-37,f2,b88 

- 166 -

samme år givet et tilskud på kr. 15.000 til Farum Boldklub A/S. Endvidere havde 

selskabet i september 2000 doneret kr. 10.000 til et “enkelt-kampdagsprogram”. 1 

Farum Byråds besvarelse var endvidere vedlagt kopi af byrådets beslutningsprotokoller for 

den forrige og den indeværende byrådsperiode omhandlende de sager, byrådet i den angivne 

periode havde behandlet om indgåelse af aftaler med Farum Boldklub A/S, og sager, hvor 

byrådet havde truffet retligt bindende afgørelser, som udelukkende eller væsentligst vedrørte 

Farum Boldklub A/S. 

Ifølge beslutningsprotokollerne behandlede Farum Byråd i perioden 1998-2002 nedenstående 

dagsordenspunkter med relation til Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S. 

1998: 

• Pkt. 159 den 6. oktober 1998 om bemyndigelser til borgmesteren på idræts- og fritidsområdet 

vedrørende etablering af idrætsfritidshjem/klub eventuelt sammen med Farum Boldklub 

A/S. 2 

• Pkt. 168 den 6. oktober 1998 om bemyndigelse til borgmesteren på idræts- og fritidsområdet 

vedrørende drift af daginstitutioner. 3 

• Pkt. 183 den 8. december 1998 om samarbejdsaftale og driftsaftale vedrørende idrætsfritidshjem 

drevet af Farum Boldklub A/S som en puljeordning i henhold til § 11 i lov om 

social service. Byrådet vedtog at følge økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren 

fortsat bemyndiges til at færdigforhandle aftale med Farum Boldklub A/S om drift af 

idrætsfritidshjem. 4 Aftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub om drift af et 

idrætsfritidshjem blev herefter underskrevet den 7. januar 1999 af borgmester Peter 

Brixtofte på vegne Farum Kommune og den 23. januar 1999 af formand Bjørn Strange på 

vegne Farum Boldklub. 5 

1 176-37,f2,b89 

2 249-9,b167 

3 249-9,b183 

4 249-9,b218 

5 225-17,b72 

- 167 -

Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst ved 

behandlingen af disse dagsordenspunkter. 

1999: 

• Pkt. 3 den 18. januar 1999 om indkomne tilbud vedrørende etablering af et nyt stadion. 

Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst 

ved behandlingen af dette dagsordenspunkt. 1 

• Pkt. 4 i samme møde om Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, hvor byrådet fik 

forelagt en redegørelse om habilitet udarbejdet af kommunens advokat Andreas Fischer. 

Notatet blev udleveret til byrådsmedlemmerne, der tog redegørelsen til efterretning, jf. 

herom ovenfor under afsnit 5.6.3. 2 

• Pkt. 67 den 8. juni 1999 om drift af Farum Stadion/Farum Park pr. 1. oktober 1999. Peter 

Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af 

punktet. 3 

• Pkt. 93 den 3. august 1999 om indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og Farum 

Boldklub A/S om driften af diverse daginstitutioner. Peter Brixtofte og Poul Winckler 

erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet. 4 

• Pkt. 98 i samme møde vedrørende Farum Stadion. Det fremgår, at FIH A/S havde afgivet 

tilbud om en udvidelse af aftalen om etablering af Farum Stadion, således at der etableres 

et Kultur- og Idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion. Det fremgår ikke af de 

foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst ved behandlingen af dette 

dagsordenspunkt. Beslutningen blev godkendt af et flertal. 5 

1 337-1,f2,b12 

2 337-1,f2,b14 

3 337-1,f2,b112 

4 337-1,f2,b155 

5 337-1,f2,b160 

- 168 -

2000: 

• Pkt. 7 den 11. januar 2000 om driften af Farum Hallen, der havde været i offentligt udbud, 

og hvor der skulle tages stilling til de indkomne tilbud. Der forelå et tilbud, som var fra 

Farum Boldklub A/S. 1 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog 

ikke i behandlingen af punktet. 

• Pkt. 47 den 11. april 2000 om igangsættelse af Farum Park 3. etape. FIH A/S havde 

fremsendt tilbud på opførelse af Farum Park 3. etape, og byrådet accepterede - efter 

indstilling - tilbuddet. Anlægget var aftalt videreudlejet til Farum Boldklub A/S på samme 

vilkår som for Tribune A og D. 2 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile 

og deltog ikke i behandlingen af punktet. 

• Pkt. 48 i samme møde om igangsættelse af Farum Park 4. etape. FIH A/S havde fremsendt 

tilbud på opførelse af Farum Park 4. etape, og byrådet accepterede - efter indstilling - 

tilbuddet. Anlægget var aftalt videreudlejet til Farum Boldklub A/S på samme vilkår som 

for Tribune A og D. 3 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog 

ikke i behandlingen af punktet. 

• Pkt. 57 den 9. maj 2000 om svarskrivelse i anledning af tilsynsrådets anmodning om 

udtalelse vedrørende Farum Park. 4 Peter Brixtofte, Poul Winckler og Hans Carl Nielsen 

erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet. 

• Pkt. 86 den 8. august 2000 om udkast til ny fremlejekontrakt med Farum Boldklub A/S 

om driften af Farum Park. 5 Som bilag til dagsordenspunktet forelå ”udkast af 21. juli 2000 

til ny fremlejeaftale”. Fremlejekontrakt med samme datering foreligger underskrevet den 

31. juli 2000 af viceborgmester Per Edrén for Farum Kommune med forbehold af byrådets 

godkendelse og af direktør Ib Bolvig Hansen for Farum Boldklub A/S. 6 Peter Brixtofte, 

1 337-2,f2,b14 

2 337-2,f2,b85 

3 337-2,f2,b86 

4 337-2,f2,b105 

5 337-2,f2,b159 

6 179-28,f2,b14 

- 169 -

Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen 

af punktet. 

• Pkt. 117 den 28. november 2000 om svarskrivelse til tilsynsrådet vedrørende Farum 

Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Arena herunder Farum 

Boldklub A/S’ tilbagekøbsret, offentligt udbud af anlægsopgaver, spørgsmål om 

deponering og aktindsigt. 1 Peter Brixtofte, Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede 

sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet. 

2001 

Ifølge beslutningsprotokollen blev der ikke i 2001 behandlet sager med relation til Farum 

Boldklub A/S. 2 

2002 

• Pkt. 130 den 17. juni 2002 om godkendelse af udkast til gældsafviklingsaftale mellem 

Farum Kommune og Farum Boldklub A/S på baggrund af Farum Boldklub A/S’ 

henvendelse til kommunen med henblik på en afklaring af kommunes krav vedrørende 

bl.a. forbrug af el, personaleudgifter og andre driftsudgifter. Berit Torm erklærede sig 

inhabil og deltog ikke. En stedfortræder deltog. Et flertal i byrådet godkendte udkast til 

aftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. 3 

Tilsynsrådet henviste i sin udtalelse af 20. juni 2003 4 til sin tidligere udtalelse af 7. oktober 

1999, hvori tilsynsrådet havde antaget, at Peter Brixtofte og Poul Winckler på grund af deres 

deltagelse i ledelsen af Farum Boldklub A/S var inhabile ved Farum Kommunes behandling 

af sager om indgåelse af aftale med Farum Boldklub A/S og i sager, hvor der skulle træffes en 

retligt bindende afgørelse, som udelukkende eller i alt væsentlighed vedrørte Farum Boldklub 

A/S. Tilsynsrådet havde samtidig udtalt, at der på baggrund af en samlet vurdering af 

borgmester Peter Brixtoftes interesse i udfaldet af sagen om udbygningen af Farum Stadion 

1 337-2,f2,b214 

2 337-3,f2 

3 337-4,f4,b83 

4 176-37,f1,b38 

- 170 -

var grundlag for at fastslå, at han i medfør af forvaltningslovens § 3 stk. 1. nr. 5, havde været 

inhabil ved byrådets behandling af sagen. Tilsynsrådet udtalte nu, at rådet fortsat var af denne 

opfattelse. På baggrund af det senest fremkomne i sagen, sammenholdt med oplysninger, der 

lå til grund for den tidligere afgørelse, hvoraf fremgik, at Peter Brixtofte var formand for 

foreningen Farum & Erhverv, og Poul Winckler næstformand i samme forening fra dens 

stiftelse i 1996, udtalte tilsynsrådet endvidere, at hverken Peter Brixtofte eller Poul Winckler 

burde havde deltaget i afgørelse i 1998 af dagsordenspunkterne 159 og 183. Tilsvarende 

gjaldt ifølge rådet punkterne 168 og 182 1 , der havde sammenhæng med senere punkter i 1999. 

Med hensyn til Hans Carl Nielsens indvalg i bestyrelsen for Farum Boldklub A/S i foråret 

1999 konstaterede tilsynsrådet, at Hans Carl Nielsen fra behandlingen af pkt. 57 den 9. maj 

2000 havde erklæret sig inhabil i de sager, der behandledes med relation til Farum Boldklub, 

ligesom der indkaldtes stedfortræder. 

Tilsynsrådet bemærkede, at Berit Torm ved behandlingen af pkt. 130 den 17. juni 2002 havde 

gjort opmærksom på sin mulige inhabilitet og ikke deltaget i behandlingen af punktet. 

Tilsynsrådet fandt, at der ikke i øvrigt for så vidt angik Per Edrén, Berit Torm eller Flemming 

Oppfeldt var grundlag for at statuere inhabilitet. 

Med hensyn til en række byrådsmedlemmers aktiebesiddelse bemærkede tilsynsrådet, at det 

drejede sig om aktieposter i størrelsesordenen fra 1.000 kr. til 20.000 kr. Tilsynsrådet udtalte 

som sin opfattelse, at de pågældende byrådsmedlemmer ikke kunne antages at have haft 

bestemmende indflydelse på driften af de to selskaber, da byrådsmedlemmerne hovedsageligt 

havde været i besiddelse af B-aktier. Endvidere havde der efter rådets opfattelse ikke foreligget 

en sådan personlig og økonomisk interesse i de sager, der havde været til behandling i 

byrådet, at der på baggrund af deres aktiebesiddelse havde været grund til at tage stilling til 

deres habilitet, selvom de havde deltaget i afgørelsen af enkelte eller samtlige punkter med 

relation til Farum Boldklub A/S. 

Tilsynsrådet konkluderede herefter, at det kunne konstateres, at de beslutninger, der var truffet 

af Farum Byråds medlemmer fra pkt. 159 1998 til pkt. 130 2002 ikke havde været influeret af 

inhabilitet. Tilsynsrådet udtalte endvidere, at medlemmerne af Farum Byråd efter tilsynsrådets 

1 Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører indgåelse 

af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216. 

- 171 -

opfattelse ikke på møderne burde have taget stilling til de pågældende byrådsmedlemmers 

habilitet. For så vidt angår Peter Brixtofte og Poul Winckler noterede rådet sig, at de begge 

siden 1999 havde erklæret sig inhabile i forbindelse med Farum Byråds behandling af 

spørgsmål vedrørende Farum Kommune og Farum Boldklub. Tilsynsrådet ville på den baggrund 

ikke foretage sig yderligere i anledning af klagen. 

5.6.4.4.2. Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli 2005 1 

Tilsynsrådets udtalelse blev den 22. juni 2003 af klageren påklaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

der i brev af 11. juli 2005 2 udtalte sig om blandt andet følgende spørgs-mål: 

Eventuel inhabilitet som følge af nær tilknytning til eller deltagelse i ledelsen af Farum 

Boldklub A/S. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede indledningsvis, at Peter Brixtofte i den periode 

fra november 1998, hvor han varetog hvervet som bestyrelsesformand i Farum Boldklub A/S, 

havde haft en nær tilknytning til boldklubben, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at Farum Boldklub A/S havde haft en særlig interesse 

i de af Farum Byråd behandlede sager omhandlende Farum Kommunes forhandling og 

indgåelse af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med boldklubben, idet indgåelse af 

sådanne aftaler måtte forventes at have en større betydning for boldklubbens drift og økonomi 

på længere sigt. Allerede på den baggrund fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Peter 

Brixtofte havde været inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse 

med Farum Byråds behandling af sager vedrørende forhandling og indgåelse af driftsaftaler 

og økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets fandt endvidere, at Farum Boldklub A/S, der fra den 1. 

oktober 1999 havde fremlejet Farum Park fra Farum Kommune, fra denne dato havde haft en 

særlig interesse i de af Farum Byråd behandlede sager om udbygning af Farum Stadion. 

Ministeriet lagde herved vægt på, at Farum Boldklub A/S var et aktieselskab, som udøvede 

sine aktiviteter med fortjeneste for øje og ikke kunne sidestilles med en idrætsforening med en 

1 179-156. 

2 179-156,f1,b5. Medtaget i beretningens bilag 3. 

- 172 -

mere generel foreningsmæssig eller ideologisk interesse i at fremme idrætslivet i kommunen. 

Ministeriet havde noteret sig, at Peter Brixtofte fra den 8. juni 1999 havde erklæret sig inhabil 

i forbindelse med Farum Byråds behandling af sager vedrørende indgåelse af driftsaftaler og 

økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S samt sager om udbygning af Farum Stadion. 

Det var dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Peter Brixtofte også havde 

været inhabil i forbindelse med behandlingen af tidligere sager vedrørende indgåelse af 

driftsaftaler og økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S, herunder punkterne 182 og 183 

i 1998. 1 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at Poul Winckler som følge af sit hverv som be- 

styrelsesmedlem i Farum Boldklub A/S af de samme grunde havde været inhabil i tilsvarende 

omfang, og ministeriet var enigt i, at det samme gjorde sig gældende for Hans Carl Nielsens 

vedkommende. 

Eventuel inhabilitet som følge af nær tilknytning til eller deltagelse i ledelsen af Farum 

& Erhverv. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt på baggrund af indholdet af vedtægterne for Farum 

& Erhverv ikke grundlag for at fastslå, at deltagelse i foreningen havde en karakter, der rakte 

ud over en generel eller ideelt betonet interesse i elitefodbold i Farum og dermed Farum 

Boldklub A/S. Ministeriet bemærkede herved, at der ikke var tale om, at Farum & Erhverv 

kunne opnå nogen økonomisk gevinst som følge af beslutninger truffet af Farum Byråd 

vedrørende Farum Boldklub A/S. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt derfor ikke, at deltagelse i ledelsen af Farum & 

Erhverv i sig selv førte til en sådan nær tilknytning til Farum Boldklub A/S, at det gav 

grundlag for at statuere inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med 

Farum Byråds behandling af sagerne vedrørende Farum Kommunes forhandling og indgåelse 

af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med boldklubben. Ministeriet fandt endvidere 

ikke, at det forhold, at Peter Brixtofte gennem sin deltagelse i Farum & Erhverv generelt 

havde tilkendegivet et stort engagement for at varetage Farum Boldklub A/S’ interesser, 

havde kunnet medføre, at Peter Brixtofte var inhabil i medfør af § 3, stk. 1, nr. 5, i forvalt- 

1 Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører 

indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216. 

- 173 -

ningsloven i forbindelse med Farum Byråds behandling af konkrete sager vedrørende 

boldklubben. 

Eventuel inhabilitet som følge af besiddelse af aktieposter i Farum Boldklub A/S og 

Farum Boldklub Holding A/S. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om inhabilitet 

for byrådsmedlemmer med aktieposter uden bestemmende indflydelse eller indflydelse, der 

kan sidestilles hermed, i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S som udgangspunkt 

skulle vurderes efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet en aktiebesiddelse af det 

nævnte mindre omfang ikke kunne begrunde inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 3. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at interessen i udfaldet af en sag for aktionærer med 

mindre aktieposter ofte vil være så indirekte og ubestemt, at der ud fra vurderingen i § 3, stk. 

1 (“særlig interesse”), og stk. 2, (interessens karakter eller styrke) ikke kunne antages at foreligge 

inhabilitet. Ministeriet bemærkede, at det ofte vil være ganske uvist, om aktierne bliver 

mere værd eller giver større udbytte ved et positivt udfald af en sag, hvori aktieselskabets 

interesser bliver berørt, og at der kun i særlige tilfælde, f.eks. hvis udfaldet af den sag, der er 

til behandling, ligefrem skulle være af afgørende betydning for selskabets eksistens, vil kunne 

foreligge inhabilitet. 

Det var Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de byrådsmedlemmer, som ejede 

aktier i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S, havde en umiddelbar økono- 

misk interesse i den sag om en gældsafviklingsaftale mellem kommunen og boldklubben, som 

Farum Byråd behandlede i 2002. Tilsvarende gjorde sig gældende for de byrådsmedlemmer, 

hvis ægtefæller og børn ejede aktier i de nævnte selskaber. Ministeriet bemærkede herved, at 

det af gældsafviklingsaftalen fremgik, at et krav fra Farum Kommune om betaling af et større 

beløb måtte antages at ville udløse en betalingsstandsning og efterfølgende konkurs for Farum 

Boldklub A/S. Indgåelsen af aftalen måtte således antages at have været en væsentlig 

forudsætning for, at Farum Boldklub A/S ikke gik konkurs, hvorved de pågældende byrådsmedlemmer 

ville kunne miste beløb svarende til størrelsen af deres aktieposter i Farum 

Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S. Der var dermed tale om en beslutning, som 

- 174 -

direkte ville påvirke værdien af den investering, som de pågældende byrådsmedlemmers 

aktieposter udgjorde. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at selv en direkte økonomisk interesse som følge af 

en investering på indtil 5.000 kr. i en aktiepost dog var af så ubetydelig karakter, at dette ikke 

kunne føre til en inhabilitetsbegrundende interesse i en sag. Afledte økonomiske goder i 

forbindelse med aktiebesiddelse i Farum Boldklub A/S, herunder pladser i Harald Nielsen 

Loungen i Farum Park, fandtes ikke at have en sådan karakter, at de medførte, at de 

pågældende byrådsmedlemmer alligevel havde en særlig økonomisk interesse i sagen, som 

ikke var ganske ubetydelig. For så vidt angik byrådsmedlemmer med aktieposter på 10.000 

kr. til 30.000 kr. var det ministeriets opfattelse, at disse byrådsmedlemmers umiddelbare 

økonomiske interesse i sagens udfald havde været så betydelig, at de måtte anses som inhabile 

i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med beslutningen om indgåelse 

af gældsafviklingsaftalen. 

Med hensyn til de dagsordenspunkter om blandt andet etablering af nyt stadion/Farum Park 

og indgåelse af diverse aftaler, herunder driftsoverenskomster, mellem kommunen og Farum 

Boldklub A/S, der blev behandlet i Farum Byråd i perioden fra 1998-2000, var det Indenrigsog 

Sundhedsministeriets opfattelse, at disse sager havde en sådan karakter, at de alene 

indirekte og formentlig kun over en længere periode ville kunne påvirke værdien af aktierne i 

Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S. Ministeriet fandt, at det forekom 

vanskeligt at fastslå en sammenhæng mellem Farum Byråds stillingtagen i sagerne og en 

eventuel påvirkning af værdien af aktierne i selskaberne, og at den blotte mulighed for, at 

værdien kunne påvirkes, ikke var tilstrækkeligt til at anse besiddelsen af aktieposterne inhabilitetsbegrundende. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at det kunne give anledning til tvivl, om en indirekte 

økonomisk interesse i en sag som følge af en aktiepost 10.000 kr. til 30.000 kr. kunne anses 

for inhabilitetsbegrundende. Henset til, at interessen alene var indirekte, fandt ministeriet, at 

det yderligere burde indgå i vurderingen, med hvilken styrke den økonomiske interesse 

(muligheden for at påvirke værdien af de pågældende aktieposter) fremtrådte i tilknytning til 

en vurdering af de konkrete omstændigheder. Ministeriet lagde til grund, at de omhandlede 

sager ikke vedrørte forhold, der var af afgørende betydning for Farum Boldklub A/S’ 

- 175 -

eksistens og dermed indebar en risiko for, at de pågældende byrådsmedlemmers investering i 

det hele kunne gå tabt. Ministeriet fandt endvidere, at det måtte være ganske uvist, om 

aktierne på længere sigt ville blive mere værd ved et positivt udfald af sagerne set fra 

boldklubbens side. Det var på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at 

de byrådsmedlemmer, der alene havde mindre aktieposter i Farum Boldklub A/S og Farum 

Boldklub Holding A/S - selv om de som følge af deres aktiebesiddelse kunne anses for at 

have haft en interesse i sagernes behandling - næppe kunne anses for at have haft en sådan 

direkte økonomisk interesse i disse sager, at interessen kunne anses som særlig i forvaltnings- 

lovens § 3, stk. 1, nr. 1’s forstand. Ministeriet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at de 

pågældende byrådsmedlemmer som følge af deres eller deres nære families besiddelse af 

aktieposter af en værdi på mellem 10.000 og 30.000 kr., måtte anses for inhabile ved 

behandlingen af de omhandlede sager i 1998-2000. 

Eventuel pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om forhold, der kan give anled- 

ning til tvivl om habiliteten. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalte, at der for et byråd er mulighed for generelt at tage 

stilling til, om et bestemt forhold kan give anledning til inhabilitet i visse nærmere angivne 

typesituationer, som det skete ved Farum Byråds behandling den 18. januar 1999 af advokat 

Andreas Fischers notat af 6. januar 1999 om inhabilitet. Ministeriet fandt, at de omfattede 

byrådsmedlemmers oplysningspligt vedrørende disse forhold herefter måtte anses som 

opfyldt, når byrådet efterfølgende behandlede sager, hvor de samme inhabilitetsbegrundende 

omstændigheder på ny gjorde sig gældende, og de pågældende byrådsmedlemmer ikke deltog 

i behandlingen af sagerne. 

Ministeriet bemærkede, at Farum Byråd ikke sås før 1999 at have taget stilling til eventuel 

inhabilitet som følge af deltagelse i ledelsen i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub 

Holding A/S. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at spørgsmålet om Peter Brixtoftes og Poul 

Wincklers habilitet på baggrund af deres varetagelse af hverv som henholdsvis bestyrelses- 

- 176 -

formand og bestyrelsesmedlem i Farum Boldklub A/S også burde være behandlet i for- 

bindelse med byrådets behandling af pkt. 182 1 og 183 i 1998. 

Vedrørende spørgsmålet om eventuel inhabilitet som følge af besiddelse af aktieposter i 

Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S, som byrådet ikke sås at have taget 

stilling til, fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at undtagelse fra underretningspligten 

alene utvivlsomt havde kunnet ske i de tilfælde, hvor aktiebesiddelsen havde været åbenbart 

ubetydelig, konkret ved aktiebesiddelser på indtil 1.000 kr. 

Det var herudover Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at i hvert fald aktiebesid- 

delser på 10.000 kr. eller derover i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S 

kunne give en sådan anledning til tvivl om de pågældendes inhabilitet, at de burde have 

underrettet kommunalbestyrelsen herom efter kommunestyrelseslovens § 14, stk. 2. 

Endelig fandt ministeriet, at da det ikke var utvivlsomt, om en aktiebesiddelse på 5.000 kr. 

ville give anledning til inhabilitet og i øvrigt ikke op til den enkeltes egen, subjektive vur- 

dering, burde også et byrådsmedlem med en aktiepost af denne størrelse have underrettet 

kommunalbestyrelsen herom. 

Daværende kontorchef i Indenrigsministeriet, Pernille Christensen, har foreholdt brevet af 11. 

juni 2005 forklaret, 2 

”at det ikke var nok, at Peter Brixtofte fra januar 1999 erklærede sig inhabil under 

selve byrådsbehandlingen. Peter Brixtofte ville være inhabil efter forvaltningsloven 

§ 3, stk. 1, nr. 3, også under den forudgående og efterfølgende administrative 

behandling i kommunen. Peter Brixtofte måtte slet ikke have med sagen at 

gøre på kommunens vegne. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt Peter 

Brixtofte deltog i forhandlinger som repræsentant for Farum Boldklub A/S med 

Farum Kommune som den anden part. Tilsynssystemet ser kun på kommunerne. 

På spørgsmål om, med hvem en borgmester i egenskab af formand for en 

boldklub kunne forhandle med i borgmesterens egen kommune, bemærker vidnet, 

at det vil være en speciel situation, som ministeriet ikke i sin praksis har udtalt sig 

om eller taget stilling til. Det er hendes egen umiddelbare opfattelse, at hvis 

chefen er inhabil, smitter det af på alle medarbejdere, der formodes at være loyale 

over for deres chef og godt ved, hvad chefen ønsker. Sådan ville det være i et 

1 Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører indgåelse 

af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216. 

2 316-182,b4f 

- 177 -

ministerium. Borgmesterens kompetence efter styrelsesloven er dog snævrere 

afgrænset. Borgmesteren kan ikke afgøre konkrete sager, når bortses fra sager, 

som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, jf. styrelseslovens § 

31. Det er kommunalbestyrelsen og dens udvalg, der efter styrelsesloven har den 

materielle kompetence i alle sager. Derfor kunne resultatet måske blive 

anderledes, og vidnet finder ikke, at det nødvendigvis altid vil være ulovligt.” 

5.6.4.5. Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte 1 

Den 20. marts 2002 behandlede Farum Byråd spørgsmålet om suspension i medfør af 

styrelseslovens § 66, stk. 2, af borgmester Peter Brixtofte. Af byrådsprotokollen fremgår, at 

”Borgmester Peter Brixtoftes inhabilitet blev enstemmigt vedtaget af byrådet, hvorefter 1. 

Viceborgmester Per Edrén overtog ledelsen af dette punkt må mødet.” 2 Et flertal besluttede at 

suspendere borgmesteren. Beslutning blev ved brev af samme dag forelagt for indenrigs- 

ministeren til eventuel stadfæstelse. Ved brev af 22. marts 2002 anmodede Indenrigsministeriet 

Farum Byråd om en række yderligere oplysninger. I brevet anførte ministeriet 

afslutningsvis: 

”Det bemærkes, at borgmester Peter Brixtofte efter ministeriets opfattelse vil være 

inhabil ved behandlingen af spørgsmål om borgmesterens suspension, da borgmesteren 

efter ministeriets opfattelse har en særlig personlig interesse i sagens 

udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette medfører, at borg-mesteren 

ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens 

§ 3, stk. 3, herunder ved administrationens forberedelse af byrådets behandling af 

dette brev.” 3 

Et udkast til svarbrev til ministeriet blev behandlet af Farum Byråd på et ekstraordinært møde 

den 5. april 2002. Det fremgår af protokollen, at Peter Brixtofte på grund af inhabilitet ikke 

deltog i mødet. Et flertal besluttede at svare ministeriet i overensstemmelse med det fremlagte 

udkast. 4 Peter Brixtofte deltog heller ikke ved de efterfølgende behandlinger af sagen den 22. 

april og 13. maj 2002. 5 


Vidneforklaringer er medtaget under sagsfremstillingen i afsnit 5.6.3. 

1 

Se nærmere herom i bind 15, kapitel 25. 

2 

337-4,f3,b130ff 

3 

179-55,f2,b810 

4 

337-4,f3,b146f 

5 

337-4,f3,b179 og 220 

- 178 -


Det er i de ovenfor gennemgåede tilsynssager udtalt, at der i et antal sager, der vedrører 

Farum Boldklub A/S, har foreligget speciel inhabilitet hos borgmester Peter Brixtofte eller 

andre byrådsmedlemmer, og at habilitetsreglerne er blevet tilsidesat i forbindelse med nogle 

af sagernes afgørelse. 

I sagerne vedrørende byggetilladelse til lysmaster ved Farum Park stadion og byggetilladelse 

mv. til en Metax tankstation har borgmesterens direkte medvirken til sagernes behandling 

efter det af kommunen oplyste alene bestået i underskrift af selve afgørelsen. Farum 

Kommune har over for tilsynsrådet oplyst, at praksis vedrørende meddelelse af bygge- 

tilladelser efterfølgende blev ændret, således at byggetilladelser alene blev underskrevet i 

teknisk afdeling. 

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at 

den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke bare er afskåret fra at træffe afgørelse eller deltage 

i afgørelse af den pågældende sag, men også i øvrigt er afskåret fra at medvirke ved 

behandlingen af sagen. En effektiv kontrol med overholdelsen af denne bestemmelse fordrer, 

at den notatpligt, der efter offentlighedslovens § 6 påhviler kommunen som forvaltningsmyndighed, 

nøje iagttages af de personer, der deltager i sagsbehandlingen. 

Efter de afgivne forklaringer må kommissionen anse det for godtgjort med en høj grad af 

sandsynlighed, at Peter Brixtofte i en række tilfælde, hvor han har erklæret sig inhabil ved 

byrådets behandling på grund af sit hverv som formand for Farum Boldklub via sit virke som 

kommunens øverste daglige leder har påvirket den forudgående sagsforberedelse i kommunen. 

Kommissionen finder, at spørgsmålet om inhabilitet som følge af byrådsmedlemmers besid- 

delse af aktieposter i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S kan give anledning 

til generelle overvejelser. 

Indenrigsministeriet har i dets udtalelse af 11. juli 2005 antaget, at selv en direkte økonomisk 

interesse som følge af en investering på indtil 5.000 kr. i en aktiepost er af så ubetydelig 

karakter, at dette ikke kan føre til en inhabilitetsbegrundende interesse i en sag, mens 

- 179 -

esiddelse af en aktiepost på 10.000 kr. eller derover vil medføre inhabilitet, jf. forvaltnings- 

lovens § 3, stk. 1, nr. 1. 

Fra andre retsområder kan det nævnes, at besiddelse af enhver aktiepost uanset størrelse må 

antages at medføre inhabilitet for en dommer i forbindelse med behandling af en sag, der 

vedrører selskabet, jf. retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1, og 61. For revisorer gælder reglen i 

revisorlovens § 24, stk. 2, jf. stk. 1 (tidligere § 11, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1) hvorefter en revisor 

er afskåret fra at udføre opgaver som omhandlet i lovens § 1, stk. 2, hvis revisoren har nogen 

form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den virksomhed, opgaven vedrører. En 

advokat må ifølge de advokatetiske regler pkt. 3.2.1. ikke bistå en klient i situationer, hvor en 

interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan 

konflikt opstår. Ifølge bestemmelsen foreligger en sådan situation altid, når advokaten har en 

direkte eller indirekte ikke ubetydelig økonomisk eller erhvervsmæssig forbindelse til en part, 

som i sagen har modstridende interesser med klienten. 1 

Såvel det grundlæggende hensyn til at styrke tilliden til den offentlige forvaltning som 

hensynet til at have en klar og let praktisabel regel kunne tale for, at et byrådsmedlem, der har 

en umiddelbar økonomisk interesse i en sag som følge af aktiebesiddelse mv., uanset 

investeringens størrelse bør anses for at være inhabil i forbindelse med sagens behandling og 

afgørelse. En meget beskeden investering af symbolsk eller ideelt betonet karakter i for 

eksempel en lokal idrætsklub eller kulturinstitution vil dog ikke efter gældende ret i enhver 

situation kunne begrunde inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, om en ”særlig” interesse 

og § 3, stk. 2, om ”interessens karakter eller styrke”. En ændring af forvaltningslovens 

habilitetsregler eller indførelse af en særregel i den kommunale styrelseslov er der næppe 

grundlag for. Kommissionen finder imidlertid, at enhver privatøkonomisk investering uanset 

størrelse i aktier, andele mv. principielt kan give anledning til tvivl om habiliteten i 

forbindelse med behandling af og afgørelse i sager, der direkte vedrører den virksomhed, 

investeringen er foretaget i. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem bør derfor efter 

kommissionens opfattelse altid underrette kommunalbestyrelsen om sådanne investeringer 

med henblik på kommunalbestyrelsens afgørelse af habilitetsspørgsmålet, jf. den kommunale 

styrelseslovs § 14, stk. 1 og 2. 

1 

Se også høringssvar fra ledende embedsmænd i det daværende Indenrigsministerium, jf. beretningens bilag 

1.4.2.3. (pkt. 1) 

- 180 -

Peter Brixtoftes samtidige bestridelse af hvervene som henholdsvis borgmester og formand 

for bestyrelsen i Farum Boldklub A/S giver endvidere anledning til overvejelser om generel 

inhabilitet. 

Antallet af sager på byrådets dagsorden, hvor Peter Brixtofte som følge af sit hverv som 

bestyrelsesformand i Farum Boldklub A/S måtte anses for at være inhabil, har været 

forholdsvis beskedent - to sager i 1998, fire sager i 1999 og seks sager i 2000. Samarbejdet 

mellem Farum Kommune og boldklubben i perioden fra 1998 var imidlertid økonomisk 

særdeles vidtrækkende og omfattede udover aftaler om fremleje og drift af nyopførte 

idrætsanlæg til flere hundrede millioner kr. også aftaler om drift af flere daginstitutioner. 

Kommissionen finder på den baggrund, at foreningen af hvervene som henholdsvis 

borgmester i kommunen og bestyrelses-formand i Farum Boldklub A/S må give anledning til 

meget væsentlige betænkeligheder, idet dobbeltrollen udelukkede borgmesteren fra at udøve 

sin almindelige tilsynsforpligtelse i egenskab af administrativ leder af kommunen og formand 

for økonomiudvalget i relation til kommunens løbende økonomiske engagementer med 

boldklubben, jf. styrelseslovens §§ 18 og 31. 

Således som kommunens samarbejde med boldklubben udviklede sig med vidtgående behov 

for politisk stillingtagen finder kommissionen, at disse habilitetsproblemer reelt ikke kunne 

afbødes effektivt på anden måde end ved, at Peter Brixtofte traf et valg med hensyn til hvilket 

af hvervene som henholdsvis borgmester og bestyrelsesformand i boldklubben, han ønskede 

at bestride. 

5.7. Viceborgmesterens rolle 

Kommissoriet nævnet bl.a. ”borgmesterens varetagelse af sine opgaver …”. Viceborgmesterens 

rolle er ikke nævnt, men kan medtages efter kommissoriets pkt. 1.2., andet afsnit. 

Navnlig Peter Brixtofte har både i medierne og i straffesagen givet udtryk for kritik af 

viceborgmester Per Edrén for dennes varetagelse af opgaven som viceborgmester. Noget af 

denne kritik har utvivlsomt nær sammenhæng med varetagelsen af eget forsvar og vedrører 

ansvarsvurderinger, der ikke er omfattet af kommissoriet. 1 

1 

Se herunder bind 16, kapitel 26.1.2. om Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 14. juni 2006 og bind 

16, kapitel 28.1.2. om dom i sponsorsagen. 

- 181 -

Kommissionen har navnlig overvejet viceborgmesterens rolle efter styrelseslovens § 33 i 

sammenhæng med givne bemyndigelser fra byrådet, typisk som følge af borgmesterens inha- 

bilitet. 

5.7.1. Den retlige ramme 

Viceborgmesteren (næstformanden) har efter styrelsesloven følgende funktion ved borg- 

mesterens forfald: 

”§ 33. Når kommunalbestyrelsens næstformand fungerer i formandens forfald, 

overtager han samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og 

kommunens styrelsesvedtægt.” 

I betænkning nr. 894/1980, ”Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejds- 

vilkår mv.”, behandles næstformandens funktioner som stedfortrædende borgmester side 58. 

Her citeres fra kommunallovskommissionens betænkning nr. 420/1966, side 225: 

”… næstformanden skal varetage formandskabet i kommunalbestyrelsens møder i 

tilfælde, hvor formanden har midlertidigt forfald, og det antages, at næstformanden 

altid kan udføre ekspeditioner i forbindelse med kommunalbestyrelsens 

møder, f.eks. underskrive skrivelser, hvis indhold er besluttet i et møde. 

Derimod har der hersket usikkerhed med hensyn til næstformandens stilling i 

relation til den kommunale forvaltning. Der er dels spørgsmålet om, hvorvidt 

næstformanden i givet fald skal træde i funktion også som forvaltningsleder, dels 

om næstformanden, når han fungerer, overtager samtlige formandens funktioner, 

herunder navnlig hans plads som født medlem af (formand for) udvalg og 

kommissioner, hans adgang til at overvære møder i udvalg, beføjelsen til at 

ekspedere visse sager på kommunalbestyrelsens vegne og hans adgang til at 

underskrive visse dokumenter. 

Spørgsmålet om, hvornår næstformanden overhovedet skal træde i funktion, kan 

ikke afgøres generelt, men må helt bero på de konkrete forhold, og der må på dette 

område herske en betydelig frihed. Formålet med den foreslåede bestemmelse er 

alene at slå fast, at den, der i givet fald træder i formandens sted, samtidig - så 

længe han fungerer - står som leder af kommunens forvaltning og overtager 

formandens plads i udvalg, kommissioner m.v., som formanden er født formand 

for eller medlem af.” 

Det hedder herefter i betænkning 894/1980: 

”Selvom bestemmelsen efter sin ordlyd er ret klar, er dens rækkevidde i praksis 

behæftet med betydelig usikkerhed. …” 

- 182 -

Erik Haarder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 139-140: 

”… næstformanden overtager mødeledelsen, så snart borgmesteren er fraværende 

fra et kommunalbestyrelsesmøde, … Der tilkommer ikke den næstformand, der 

har fungeret som mødeleder, nogen særlig adkomst til at varetage den videre 

ekspedition af de beslutninger, der er truffet ved mødet. Mener mødelederen, at 

der er anledning til at udfylde den trufne beslutning ved sagens videre behandling, 

må han orientere borgmesteren derom; men han skal ikke selv udforme de 

skrivelser, der bringer de trufne beslutninger til udførelse.” 

I Farum-sagen har viceborgmesteren optrådt som formand for byrådet ved borgmesterens 

inhabilitet og efter bemyndigelse. 

5.7.2. Formand for byrådet 

Som omtalt ovenfor i afsnit 5.6 og nærmere beskrevet i bind 7, kapitel 10, varetog Per Edrén 

rollen som formand for byrådet i en række sager, hvor borgmester Peter Brixtofte havde 

erklæret sig for inhabil med henvisning til sin rolle som formand for Farum Boldklub A/S, 

eksempelvis i byrådsmødet den 11. april 2000 om igangsættelse af Farum Park 3. og 4. etape 

(punkt 47 og 48). 1 

5.7.3. Bemyndigelser 

Som beskrevet i afsnit 5.3.1.35 godkendte byrådet i møde den 8. juni 1999 (pkt. 67) 

enstemmigt, at viceborgmester Per Edrén blev bemyndiget til efter udbud om fremleje- 

/forpagtningsaftale mellem kommunen og en lejer om den daglige drift af Farum Park ”at 

afslutte sagen på kommunens vegne”. Da sagen blev behandlet igen i møde den 3. august 

1999 (pkt. 101) var det med følgende sagsfremstilling: 2 

”På baggrund af den bemyndigelse der blev givet 1. viceborgmester Per Edrén på 

byrådsmødet den 8. juni 1999, har overtagelsen af driften været i udbud. 

Der har været 1 tilbudsgiver - Farum Boldklub A/S. 

Med baggrund i forhandlinger mellem Farum Boldklub A/S og Farum kommune 

v/ 1. viceborgmester Per Edrén er der udfærdiget et forslag til kontrakt. 

Viceborgmesteren forelægger kontraktforslaget til godkendelse. 

1 337-2,f1,b75 og 76 

2 337-1,f1,b145. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og forlod mødet. 

- 183 -

Bilag: Kontraktforslaget vil foreligge til mødet.” 

Efter at byrådets flertal havde godkendt kontraktforslaget underskrev viceborgmester Per 

Edrén den 13. september 1999 fremlejekontrakten på kommunens vegne. 

Byrådet godkendte som beskrevet i afsnit 5.3.1.45 enstemmigt den 11. januar 2000 (pkt. 6) at 

viceborgmester Per Edrén ”bemyndiges til at indgå lejeaftale med FIH” om Farum Hallen. 1 

I sagen om ungdomsboliger mv. på Paltholmvej 102 besluttede byrådet - efter at borgmester 

Peter Brixtofte i økonomiudvalget havde erklæret sig for inhabil - at viceborgmester Per 

Edrén ”bemyndiges til at indgå leje og fremlejeaftalerne på kommunens vegne”, jf. afsnit 

5.3.1.73. 2 

I afsnit 5.3.1.80 og 5.3.1.82 er beskrevet et møde i byrådet den 15. oktober 2002 (pkt. 247) 

om forpagtningsaftale med Farum Boldklub A/S om Farum Marina, hvorefter ”De videre 

forhandlinger blev overladt til 1. viceborgmester Per Edrén.” 3 I byrådets efterfølgende møde 

den 26. november 2002 (pkt. 276) var det borgmesteren, der blev bemyndiget til at indgå af- 

tale med Farum Boldklub A/S om opgivelse af forpagtningen og med endelig godkendelse i 

byrådet. 

Der henvises i øvrigt til straffedommene, jf. beretningens bilag 7 og 9. 4 


Vidnet Per Edréns forklaring om sin rolle som viceborgmester ved borgmesterens inhabilitet 

er medtaget i afsnit 5.6 og bind 7, kapitel 10. Vidnet har herunder forklaret bl.a. 5 

1 

337-2,f1,b12. Det blev endvidere af et flertal besluttet at acceptere tilbud fra Farum Boldklub A/S om drift af 

hallen, således at boldklubben blev indbudt til forhandlinger med henblik på fastsættelse af de nærmere vilkår for 

driftsaftalen. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile ved byrådets behandling. Se i øvrigt afsnit 

5.6. ovenfor om habilitet og bind 7, kapitel 10.5. om kommunens aftaler med Farum Boldklub A/S. 

2 

337-3,f1,b266. Mindretallet stemte henholdsvis ”imod”, ”kunne ikke medvirke” (med mindretalsudtalelse i 

økonomiudvalg om vilkår og økonomi) og ”undlod at stemme” (SF og A). 

3 

337-4,f2,b206. Efter at borgmesteren i et økonomiudvalgsmøde den 8. maj 2001 havde erklæret sig inhabil 

bemyndigede et flertal Per Edrén til at indlede forhandlinger med Farum Boldklub A/S om en lejeaftale. Der 

blev herefter alene indgået mundtlig aftale om forpagtning. Farum Boldklub A/S drev Restaurant Farum Marina 

fra indvielsen den 23. juni 2001. (419-24,b101ff). Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.5.1.3. 

4 

Per Edréns rolle omtales herunder i Højesterets domsbegrundelse i sponsorsagen, jf. gengivelsen i bind 16, 

kapitel 28.1.2. 

5 

316-228 

- 184 -

”at han aldrig har deltaget i møder eller kontraktforhandlinger med Farum 

Boldklub A/S” 

… 

”Adspurgt om habilitetsreglerne også forhindrede borgmesterens deltagelse i selve 

sagsbehandlingen og aftaleforhandlinger, forklarede vidnet, at dengang blev det 

fortolket på den måde, at forvaltningen var forvaltning, og borgmesteren var chef 

herfor, og at inhabilitetsreglerne var iagttaget, når blot Peter Brixtofte ikke deltog 

i de politiske afstemninger og ikke selv skrev under på kommunens vegne. 

Desuden var det utænkeligt som viceborgmester at opbygge egen forvaltning og 

selv forhandle. Alt, hvad der skulle forhandles, blev forhandlet med Peter 

Brixtofte som chef for forvaltningen. 

På byrådsmødet den 8. juni 1999 1 oplyste Peter Brixtofte, at han var inhabil, og 

han forlod mødet. Vidnet overtog ledelsen, og det betød, at han ledede mødet både 

under forhandlingerne og afstemningen. Adspurgt om han blev briefet af 

embedsmændene eller andre forinden, forklarede vidnet, at det blev han ikke. 

Adspurgt om vidnets underskrivelse af aftalen, forklarede vidnet, at han anså sig 

forpligtet til at underskrive på byrådets vegne på grund af borgmesterens 

inhabilitet. Det var Leif Frimand Jensen, der bad ham om at underskrive. 

Adspurgt om han nærmere havde forholdt sig til indholdet i aftalerne, forklarede 

vidnet, at han ikke nøje havde sat sig ind i aftalens vilkår.” 

… 

Ad byrådsmøde 3. august 1999 2 forklarede vidnet, at han ikke har deltaget i nogen 

forhandlinger, men det er rigtigt, at byrådet havde bemyndiget vidnet til at 

underskrive. 

… 

På advokat Kønigs forespørgsel om det var korrekt, at vidnet ikke deltog i 

kontraktforhandlingerne mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S og 

kun lagde underskrift til, bekræftede vidnet dette. Advokat Kønig foreholdt 

herefter ”Bogen om Peter”, med citatet: ”det medførte selvfølgelig, at jeg var nød 

til at sætte mig ind i detaljerne for også moralsk at kunne skrive under…”. 3 Vidnet 

forklarede, at han ikke er blevet korrekt citeret. Sådan har han ikke udtalt sig til 

forfatteren. Vidnet havde en samtale med forfatteren, og pludselig havde denne 

forfattet en bog, og vidnet har aldrig haft lejlighed til at korrigere ham. Vidnet er 

stærkt uenig i flere punkter. Vidnet har ikke været med i forhandlinger med FIH.” 

Vidnet Leif Frimand Jensen har vedrørende fremlejeaftalen om Farum Park forklaret: 4 

”Vidnet tog udkastet med til Per Edrén som bladrede det igennem. Per Edrén 

syntes, at udkastet var i orden, og det blev fremlagt på byrådsmødet. 

1 

337-1,f2,b112. Se afsnit 5.3.1.35. 

2 

337-1, f2,b163. Se afsnit 5.3.1.35. 

3 

65-4,f1,b113 

4 

316-238 

- 185 -

Borgmesteren var ikke med i den del af forløbet. Per Edréns engagement som 

borgmesterens stedfortræder var efter vidnets opfattelse ” meget lille” i de sager.” 

Vidnet har endvidere forklaret: 1 

”Per Edrén varetog kommunens interesse som 1. viceborgmester og ledede 

byrådsmødet. Efterfølgende kom vidnet til at sidde med det praktiske, og han bad 

advokat Christian Kruse-Madsen om hjælp til at få kontrakten på plads. … Da 

man var rimelig langt fremme i forløbet, tog vidnet kontraktudkastet med over på 

Per Edréns advokatkontor og fremlagde det for ham der. Per Edréns interesse for 

at kikke dybt i materialet var ikke særlig stor, men over en kop kaffe og en snak 

var det i orden, og det blev så fremlagt i byrådet.” 

Der henvises i øvrigt til forklaringer medtaget i beretningens bind 7, kapitel 10 2 og i 

straffedommene, jf. beretningens bilag 7 og 9. 

Der henvises endeligt til vidnet Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) 

og Per Edréns bisidders skriftlige indlæg (beretningens bilag 2.3). 


En viceborgmester har - som en selvfølge - efter gældende ret et ansvar for sine handlinger og 

undladelser i rollen som formand for byrådet i borgmesterens sted og efter bemyndigelse fra 

byrådet. 

I straffesagerne mod Peter Brixtofte m.fl. blev Per Edréns rolle som viceborgmester indraget 

navnlig som led i forsvarets argumentation om, at Peter Brixtofte ved at erklære sig inhabil og 

overlade sagen til viceborgmesteren i det hele havde overdraget ansvaret. Det måtte gælde 

både for behandlingen i byrådet og for Per Edréns forberedelse og opfølgning på sagerne, 

herunder efter bemyndigelse som beskrevet i mødet den 3. august 1999 (pkt. 101). Denne 

problemstilling tog domstolene stilling til for Peter Brixtoftes vedkommende. Efter 

kommissoriet kan kommissionen i sin fastlæggelse af hændelsesforløbet medtage, hvad der 

1 316-242 

2 Jf. herunder forklaringer af Per Edrén, Peter Brixtofte m.fl. i bind 7, kapitel 10.4.1.1. og 10.5.1.1.5, 10.5.1.2.-3. 

- 186 -

lev afdækket under domstolenes behandling. Kommissionen har ikke fået til opgave at 

foretage ansvarsvurderinger, herunder vedrørende viceborgmesterens adfærd. 1 

Særligt vedrørende underskriftskompetencen bemærkes, at styrelseslovens § 32 om dokumenter 

vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af 

garantiforpligtelser også nævner viceborgmesteren, således at disse dokumenter enten skal 

underskrives af borgmesteren eller næstformand/næstformænd sammen med en af byrådet 

dertil bemyndiget person. 

Hverken disse eller andre former for underskrifter foretaget af en borgmester eller viceborg- 

mester er efter gældende ret en uforpligtende formalitet i relation til indholdet, selvom borgmesteren 

evt. ikke - bortset fra at underskrive - har medvirket til behandlingen af sagen, jf. 

herunder den i afsnit 5.5.1.4. omtalte tilsynssag vedrørende habilitet og underskrift på byggetilladelse 

til lysmaster ved Farum Park. 

Kommissionen finder derfor ikke anledning til at foreslå ændrede regler mv. 

1 Synspunkter fremsat af vidner i den anledning, herunder navnlig i Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse om 

hvad ”Per Edrén var ansvarlig for” og lign. kommenteres derfor ikke. Kommissionen har i den forbindelse 

opfattet Per Edréns bisidders skriftlige indlæg som et svar foranlediget/nødvendiggjort af Peter Brixtoftes 

skriftlige indlæg. (Beretningens bilag 2.02 og 2.03). Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.5.5.2. 

- 187 -

Kapitel 6 

6. Strukturændringer og personalenormeringer 

6.1. Indledning 

Kommissionen har efter kommissoriet inden for den ramme, der udgøres af angiveligt 

kritisable forhold, bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for borgmesterens varetagelse af 

sine opgaver som øverste daglige leder af administrationen, de kommunale embedsmænds 

varetagelse af deres opgaver og samarbejdet mellem kommunalpolitikerne og de kommunale 

embedsmænd. 

I dette kapitel omtales strukturændringer og personalenormeringer, herunder navnlig en række 

ændringer i den administrative ledelse. I bind 5, kapitel 7, behandles personaleforhold i 

øvrigt, men i sammenhæng med de beskrevne ændringer i dette kapitel. 

De enkelte forvaltningsgrenes organisations- og personaleforhold er yderligere beskrevet under 

de emneopdelte kapitler, herunder særligt bind 6, kapitel 9, om udlicitering af dele af 

rådhusforvaltningen til henholdsvis Business Services A/S og Rambøll A/S. 

Omtale og kritik af organisationsændringer og personaleforhold har fundet sted i en række 

bøger og i andre medier, jf. nærmere bind 5, kapitel 7.1. 

Særligt om strukturændringer og personalenormeringer på rådhuset skriver Peter Brixtofte, 

”Med hjertet” (2003), side 113, med udgangspunkt i forholdene i slutningen af 1980’erne: 1 

”Men daværende kommunaldirektør Klaus Elbæk-Jørgensen satte emnet på 

dagsordenen. ”Er vi for mange på rådhuset”, spurgte han i vort interne blad. 

Det fik vi analyseret, og svaret var, at det var vi - i hvert fald, hvis vi sammenlignede 

os med andre kommuner. Så sent som i 1988 havde vi 210 fuldtidsansatte på 

rådhuset, og det var 70 for mange. 

1 65-2,f1,b113 

- 188 -

Vi fremlagde derfor en plan til at nå fra 210 til 140 fuldtidsansatte på 4 år. I den 

forbindelse blev det lovet, at ingen blev afskediget som følge af nednormeringen, 

d.v.s. at vor tryghedsaftale fortsatte. Det blev samtidig stillet i udsigt, at vi 

indenfor hvert arbejdsområde ville analysere arbejdsgange, arbejdsopgaver og 

normering igennem helt ned til sidste detalje. 

Planen blev faktisk gennemført til punkt og prikke i de efterfølgende 4 år. Det 

lykkedes - i ro og orden - at fjerne 1/3 af de administrative stillinger på et rådhus.” 

Efter Farum-sagens opkomst besluttede byrådet at ændre den administrative struktur, og der 

blev foretaget en række personalemæssige dispositioner. 

6.2. Den retlige ramme 

Efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 6, (nu stk. 7) drager kommunalbestyrelsen omsorg 

for indretning af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse 

af kommunalt personale. 1 

Et byråd har således inden for rammerne af det kommunale selvstyre meget vid adgang til at 

indrette den kommunale administration for så vidt angår dens organisation og tilhørende per- 

sonalenormering. Selvom kommunerne måske ikke gennemfører organisationsændringer i 

samme tempo som private virksomheder, udnyttes dette spillerum med henblik på at tilpasse 

organisationen i den retning, kommunalbestyrelsen ønsker. 

Kommuner i almindelighed arbejdede således også i undersøgelsesperioden med organisationsudvikling, 

eksempelvis i Skanderborg med den såkaldte Skanderborg-model, der også blev 

studeret i Farum. 

Der var i Farum et politisk ønske om at udlicitere kommunale opgaver til private aktører, herunder 

også opgaver i administrationen. Det havde i sig selv den konsekvens, at 

administrationen personalemæssigt kunne ”slankes” og koncentreres om de myndighedsafgørelser, 

der ikke kunne udliciteres, samt det nødvendige tilsyn med, at de udliciterede 

opgaver blev behandlet som forudsat i kontraktvilkårene. Denne problemstilling er særskilt 

behandlet i bind 6, kapitel 9, om udlicitering af kommunale opgaver. Anvendelsen af 

selvstændige konsulenter og rådgivere er behandlet i bind 5, kapitel 7, om personaleforhold. 

1 Der kan dog i anden lovgivning være fastsat begrænsninger. 

- 189 -

Alle primærkommuner har normalt som øverste administrative chef umiddelbart under borg- 

mesteren ansat en kommunaldirektør (nogle steder med andre navne: f.eks. ordførende direk- 

tør, stadsdirektør, adm. direktør el. lign.). 

Embedsapparatet er ikke beskrevet i styrelsesloven, men det fremgår af chefaftalen på det 

kommunale område, at den embedsmand, der fungerer som øverste administrative chef skal 

aflønnes som kommunaldirektør. 1 

Normalt er administrationen i en kommune opdelt i et antal forvaltningsområder, hvis chefer, 

der oftest benævnes forvaltningschefer eller direktører, sammen med kommunaldirektøren 

udgør en chefgruppe, eller en direktion. På en række myndighedsområder har den enkelte forvaltning 

selvstændigt ansvar. I nogle kommuner ses en blanding, hvor man har en direktion 

med 3-5 medlemmer (kommunaldirektør og centrale forvaltningschefer) suppleret med en 

større chefgruppe bestående af afdelingsledere. I undersøgelsesperioden har der i mange 

kommuner været op til 6 forvaltninger: en teknisk forvaltning(+/-ejendomsbeskatning), en 

økonomiforvaltning(+/-inkasso), en skatteforvaltning(+/- inkasso og +/- ejendomsbeskatning) 

og måske en centralforvaltning (løn- og personalekontor, borgmesterkontor, folkeregister, 

journalfunktion mv.), samt en social(- og sundheds)forvaltning og en skole- og kulturforvaltning. 

I slutningen af undersøgelsesperioden var de fleste skatteforvaltninger/ skatte- 

kontorer under nedlæggelse i forbindelse med etablering af kommunale fællesskaber til 

løsning af skatteopgaverne. 

I mange mindre kommuner med under 20.000 indbyggere har tendensen gennem under- 

søgelsesperioden været en reduktion af antallet af forvaltninger, så man f.eks. har nedlagt 

økonomisk forvaltning og gjort det til stabsfunktion til kommunaldirektøren, eller skatte- 

forvaltningen er ophævet som selvstændig forvaltning og er ofte blevet en del af en central- 

1 Af ”Aftale om aflønning af chefer” (chefaftalen) fra 2010 mellem KL og en række fagforbund fremgår: 

”§ 8. Løn - kommunaldirektører. Stk. 1. Lederen af kommunens administration med stillingsbetegnelse 

kommunaldirektør, stadsdirektør, kæmner, administrationschef eller lignende (dvs. én stilling pr. kommune), 

henføres fra 1. april 2008 og indtil 31. marts 2009 i forhold til kommunens indbyggertal til følgende aflønning 

bestående af løntrin, særligt tillæg og yderligere tillæg (topcheftillæg): …” Det hedder videre: ”Det bemærkes, at 

det ikke alene er den valgte titel, som afgør, om en konkret stilling aflønnes som kommunaldirektør eller 

eventuelt som ordførende forvaltningschef. Hvis de samlede funktioner, som er henlagt til stillingen, svarer til en 

kommunaldirektørs funktioner, skal stillingen aflønnes som kommunaldirektør.” Det hedder i § 14, stk. 2: ”I 

kommuner uden kommunaldirektør skal der lokalt aftales funktionsløn til de forvaltningschefer/- direktører, der 

varetager funktionen.” 

- 190 -

forvaltning. Man har også mange sammenlægninger af socialforvaltninger og skole- og 

kulturforvaltninger til en enhed, f.eks. benævnt personforvaltning. 

En ”normal-model” for en kommunes administration kan illustreres med følgende figur: 1 

BORGMESTER 

Kommunaldirektør 

(evt. direktion) 

(direktionsmedlem A, direktionsmedlem B, direktionsmedlem C, direktionsmedlem D ….) 

(chefgruppe, f.eks. direktion plus afd. ledere) 

forvaltning A forvaltning B forvaltning C forvaltning D 

afd. a afd. b afd. c afd. a afd. b afd. c afd. a afd. b afd. c afd. a afd. b afd. c 

INSTITUTIONER/MARKPERSONALE: 

(vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO’er, fritidshjem/-klubber plejehjem, vejafd./grøn afd.m.v…) 

6.3. Det faktiske forløb 

6.3.1. Før Farum-sagens opkomst 

6.3.1.1. Rådhusreform 1 (1989) 

Ved undersøgelsesperiodens start var Farum Kommunes rådhus efter vedtagelser i byrådet 

den 14. december 1988 og 18. januar 1989 organiseret med 5 forvaltninger mod tidligere 7. 

Samtidig var antallet af afdelinger blevet reduceret fra 22 til 16. 

1 Bemærk i øvrigt magistratsmodellen i f.eks. Københavns Kommune. 

- 191 -

Oplægget til denne struktur blev udarbejdet af kommunens chefgruppe. Det hedder i ”Farum 

Kommune - Ny forvaltningsstruktur” fra januar 1989 bl.a.: 1 

”1.1. GENERELLE BETRAGTNINGER 

… 

Vi skal i praksis - som ledere, medarbejdere og politikere - være dygtigere til at 

løse opgaverne ud fra en helhed. Fagområderne er ikke uafhængige aktivitetsområder. 

Enhedsforvaltningsprincippet stiller endvidere krav til, at kommunaldirektørens 

og den samlede chefgruppes rolle styrkes og i særlig grad beskæftiger sig med 

penge, personale, planlægning, principper og perspektiver (sidenhen benævnt 5-P- 

princippet). 

Kommunaldirektørens opgaver bør således være af koordinerende og generel 

karakter. Dette udtrykkes gennem varetagelse af sager med et væsentligt økonomisk- 

og personalemæssigt indhold, overordnede planlægningsaktiviteter samt 

sager, der har principiel administrativ betydning og/eller danner perspektiver for 

fremtiden. 

En effektiv løsning af de centrale koordineringsopgaver er samtidig en nødvendighed 

for, at ideer og planer om yderligere og mere vidtgående decentralisering 

(selvforvaltning) kan realiseres med succes. 

… 

2.2. ØKONOMISK FORVALTNING 

Økonomisk forvaltning er, som vi kender den i dag en blanding af budget- og 

regnskabsfunktioner, opkrævning og betalingsopgaver, opgaver i forbindelse med 

kommunens teknologianvendelse, indkøb samt forskellige planlægningsopgaver. 

Den nuværende opgavesammensætning er i højere grad historisk betinget end 

udtryk for en overordnet vurdering af, hvilke opgaver der burde samles i økonomisk 

forvaltning. 

I takt med en fortsat øget økonomisk decentralisering og ”selvforvaltning” ændres 

den overordnede økonomifunktions rolle til i højere grad at varetage ”konsulentfunktioner” 

overfor forvaltninger og institutioner. 

Brug af EDB i alle led i kommunen vil få voksende betydning. Dette fordrer at der 

lægges endnu mere vægt på den overordnede planlægning og samordning af 

EDB-anvendelsen. 

Der er i dag bl.a. overlap mellem planlægningsopgaverne i økonomisk forvaltning 

og planlægningsopgaverne i de øvrige forvaltninger. Dette er med til at sløre 

billedet af, hvilke personalemæssige- og andre ressourcer der er eller kan henføres 

til opgaver der relaterer til de 5-P. 

1 306-2,b1f. ”Farum Kommune - Ny forvaltningsstruktur”. 

- 192 -

Navnlig de overordnede planlægnings-, budget- og regnskabsopgaver bør 

koordineres, således at der skabes den størst mulige sammenhæng i opgaveløsningen 

på tværs af forvaltningerne. 

Samtidig forekommer det hensigtsmæssigt at samle opkrævnings og kassefunktionerne 

i en egentlig betalingsfunktion, som henlægges under ”skatte- og 

betalingsforvaltningen” bl.a. med det formål at samle de mere borgervendte 

opgaver. 

… 

2.5. BORGMESTERKONTORET 

Borgmesterkontoret har forvaltningsmæssig status og har fra at være en lille 

forvaltning udviklet sig til at være den næststørste med ca. 35 ansatte. 

Arbejdsopgaverne har udviklet sig bredt og ikke umiddelbart sammenfaldende. 

Der her derfor været behov for, at der mere principielt tages stilling til, hvilke 

opgaver der naturligt bør placeres tæt på borgmester og kommunaldirektør bl.a. 

jfr. 5-P-princippet. 

Da borgmesterkontoret fungerer som backup funktion for byråd og fagforvaltninger, 

vil denne forvaltning i væsentligere grad varetage de interne og 

koordinerende opgaver i forhold byråd, borgmester, kommunaldirektør og øvrige 

forvaltninger. 

Borgmesterens og kommunaldirektørens særlige opgaver (de 5 P’er), bør placeres 

i denne forvaltning og pga. opgavernes karakter med kommunaldirektøren som 

forvaltningschef. 

Samtidig ændrer forvaltningen betegnelse til byrådsforvaltningen. 

… 

3.0. NY FORVALTNINGSOPBYGNING/STRUKTUR 

I modsætning til i dag vil forvaltningstrukturen fremover ikke bestå af 7 men af 5 

forvaltninger: 

En ”byrådsforvaltning”, hvis primære opgave det er at fungere som backup og 

serviceenhed for byråd, økonomiudvalg, borgmester og de enkelte fagforvaltninger. 

I denne forvaltning samles de indadrettede, tværgående og koordinerende 

opgaver herunder de overordnede økonomi- og planlægningsopgaver og den 

interne og eksterne information. 

En ”social- og sundhedsforvaltning” hvis hovedopgaver kendes i dag. 

En ”skatte- og betalingsforvaltning” hvor de nuværende skatteopgaver i højere 

grad integreres i den kommunale forvaltning. Forvaltningen vil foruden skatteopgaver 

varetage kommunens samlede betalingsformidling d.v.s. samtlige ind- 

/udbetalinger, kassefunktion, opkrævning og inkasso etc., og i samarbejde med 

- 193 -

den overordnede budget og regnskabsfunktioner være ansvarlig for den løbende 

registrering i økonomisystemet. 

En ”kulturel forvaltning” hvis hovedopgaver er som i dag. … 

En ”teknisk forvaltning” hvis hovedopgaver allerede kendes. … 

… 

Forvaltningschefer og områdechefer udgør den administrative chefgruppe.” 

I rapporten ”Visioner om udviklingen i forvaltningsstrukturen” fra juni 1990 udarbejdet af 

kommunens organisationskonsulent Kim Jørgensen hedder det bl.a.: 1 

”I december 1988 vedtog byrådet en ny forvaltningsstruktur. Baggrunden for den 

nye struktur var ønsket om at smidiggøre, effektivisere og yderligere kvalificere 

opgaveløsningen. 

Gennem mange år havde det været en intention i den kommunale administrations 

opbygning og virke i Farum, at arbejds- og aktivitetsområderne skulle betragtes 

koordineret og ud fra et hele. 

Imidlertid viste erfaringerne, at ”enhedsforvaltningsprincippet” var et ønskværdigt 

men samtidig et teoretisk begreb, som alt for sjældent kom til udtryk i den 

praktiske opgaveløsning. 

Enhedsforvaltningsprincippet var imidlertid helt afgørende for en mere rationel og 

ressourceorienteret rådhusadministration. 

I ”enhedsforvaltningen” er kommunaldirektøren det ”samlende” led, den der 

holder fast i ”trådene” og sikrer, at overordnede visioner, planer og strategier 

udarbejdes og gennemføres. 

En virkeliggørelse af ”enhedsforvaltningsprincippet” stillede derfor krav til, at 

såvel kommunaldirektørens som den samlede chefgruppes rolle blev styrket ved 

på et overordnet og koordineret niveau særligt at beskæftige med de 5-P’er - 

penge, planlægning, personale, principper og perspektiver. 

En effektiv løsning af disse centrale koordineringsopgaver var samtidig afgørende 

for, at intentionerne bag en vidtgående decentralisering også kunne holde stik på 

lidt længere sigt. 

Bag den ændrede forvaltningsstruktur lå endvidere fælles målsætninger i 

rådhusadministrationen om: 

# bedre ressourceanvendelse 

# bedre borgerservice 

1 300-4,b3-4. Kim Jørgensen fratrådte efter orlov fra 15. august 1990. 

- 194 -

# smidigere administration og afbureaukratisering 

# ingen dobbelt administration 

# omfattende kompetencedelegation 

# vidtgående decentralisering 

# styrkelse af enhedsforvaltningen 

# målrettet information 

# bedre personalepolitik og personalepleje 

# styrket efteruddannelse 

# og optimal teknologianvendelse. 

I målsætningerne var samtidig redskaberne til at gennemføre byrådets beslutning 

om at tilpasse personalenormeringen i rådhusadministrationen til 140 fuldtidsstillinger 

i 1992.” 

Organisationsplanen havde marts 1990 følgende indhold: 1 

Under kommunaldirektøren var der ved undersøgelsesperiodens start en byrådsforvaltning 

ledet af kommunaldirektør Bente Abildstrøm, et byrådssekretariat (Karin Bek), en løn- og 

1 300-4,b6. Organisationsplanen svarer til den vedtagne organisationsplan pr. 15. august 1989 alene med den 

ændring, at økonomifunktionen (budget og regnskab) og planlægning- og informationsfunktionen i marts 1990 

blev udskilt fra byrådsforvaltningen til selvstændige forvaltninger. 

- 195 -

personaleenhed (Steen Ballegaard), budget og regnskab (Hans Jørgen Brink), en plan og 

informationsenhed (Niels Erik Olsen), erhverv og beskæftigelse (Lars Bjerregaard Jensen) og 

et stadsarkiv (Henrik Zip Sane). 1 Økonomifunktionen (budget og regnskab) og planlægning- 

og informationsfunktionen blev i marts 1990 udskilt fra byrådsforvaltningen til selvstændige 

forvaltninger, jf. illustrationen. 

Teknisk Forvaltning var ledet af forvaltningschef Mogens Norup Thomsen. 2 Forvaltningen 

omfattede en miljø- og byggesagsfunktion, en anlægs- og driftsfunktion, driftsafdeling og 

renseanlæg samt beredskabsadministration. 

Socialforvaltningen var ledet af forvaltningschef Leif Frimand Jensen med 3 afdelinger: 

Administrationsafdeling, Socialserviceafdeling og Sundheds- og omsorgsafdeling. 

Skatte- og Betalingsforvaltningen var ledet af forvaltningschef Hans-Erik Pedersen med et 

sekretariat og en række afdelinger. 

Kulturel Forvaltning var ledet af skoledirektør Ole Mertz med 3 afdelinger: Skole- og daginstitionsafdeling, 

Administrations- og økonomiafdeling og Fritids- og kulturafdeling. 

6.3.1.2. Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990) 

På økonomiudvalgets møde den 28. august 1990 behandledes punktet ”Oprettelse af direk- 

tion”: 3 

”Sagsfremstilling: 

Rådhusadministrationens chefgruppe har i længere tid drøftet hvorledes den 

fremtidige struktur i administrationen skal se ud for at kommunen kan leve op til 

de krav, der stilles til en funktionsdygtig enhedsforvaltning. Der er enighed i 

chefgruppen om, at udviklingen skal gå i retning af flere og mindre enheder i 

stedet for store forvaltningsenheder, samt at der i vidt omfang skal arbejdes 

sammen på tværs af enhederne således at de traditionelle sektoropdelinger brydes. 

En sådan, meget bredt struktureret enhedsforvaltning vil stille store krav til 

koordinering i den øverste ledelse af kommunen, ligesom det vil være nødvendigt, 

1 

En vicekommunaldirektørstilling var vakant. 

2 

Fra 1. marts 1990. 

3 

305-1,f2,b47 

- 196 -

at nogle få personer særligt beskæftiger sig med de såkaldte 5 P’er - penge, 

planlægning, personale, principper og perspektiver. 

Chefgruppen har derfor på sine møder den 21. juni og den 13. august 1990 drøftet 

muligheden for - i lighed med andre kommuner - at oprette en direktion bestående 

af 3 personer. 

Chefgruppen vedtog på sit møde den 13. august at indstille til økonomiudvalget, 

at der med virkning fra 1. september 1990 oprettes en direktion bestående af tre 

personer. Direktionen sammensættes indenfor den bestående normering og består 

af kommunaldirektøren (Bente Abildstrøm), vicekommunaldirektøren (Niels Erik 

Olsen) samt informatikkonsulenten (Per Christensen), der samtidig påtager sig 

ansvaret for organisationsudvikling. 

Der foreligger endnu ikke nogen entydig stillingsbeskrivelse for de enkelte 

medlemmer i direktionen, idet det skønnes hensigtsmæssigt, at direktionens 

medlemmer - som den første arbejdsopgave - i fællesskab med forvaltningscheferne 

udarbejder forslag til 

- resten af den fremtidige forvaltningsstruktur, 

- direktionens opgaver og ansvar i relation til de enkelte enheder 

- samspillet med det politiske niveau og fagområderne. 

Det forventes, at der kan foreligge indstilling om disse forhold til økonomiudvalgsmødet 

i november måned 1990. 

Hovedsamarbejdsudvalget har på sit møde den 20. august 1990 drøftet chefgruppens 

forslag om oprettelse af en direktion og tog dette til efterretning uden 

bemærkninger. 

Beslutning: 

Godkendt.” 

6.3.1.3. Rådhusreform 2 (1991) 

Rådhusreform II (Hugo), som blev vedtaget af byrådet den 19. december 1990, havde blandt 

andet til formål at skabe flere mindre organisatoriske enheder, færre mellemledere og direkte 

reference fra medarbejder til chef. 1 

Det hedder i byrådets protokol under punkt 214 ”Rådhusreform 2 (Hugo), Forvaltningsstruktur” 

bl.a.: 2 


1 300-10,b265 

2 249-1,b10-12 

- 197 -

… 

Hovedtrækkene i oplægget er: 

- at rådhusbutikken udvides med en betalingsdel, 

- at økonomifunktionerne centraliseres, 

- at daginstitutionerne overflyttes til kulturel forvaltning (børn, fritid og kultur), 

- at der etableres et ejendomskontor, 

- at produktionshuset udskilles som en selvstændig enhed, 

- at driftsafdelingen styrkes administrativt, 

- at der i 1993 skal være 129,86 fuldtidsstillinger i rådhusadministrationen samt at 

der sker en yderligere normeringsnedgang på 3 % af den til enhver tid gældende 

normering fra 1.1.1994, 

- at en del af den sparede lønsum anvendes til andre personaleformål. 

Oplægget har været behandlet i rådhusets hovedsamarbejdsudvalg den 23. 

november 1990. 

… 

Økonomiudvalget den 11.12.1990 

Anbefales. 

Hans Carl Nielsen (A) kan ikke medvirke til yderligere nednormering og tager på 

den baggrund forbehold for den ændrede forvaltningsstruktur. 

Bent Jensen (UP) tager forbehold, idet der ikke har været den tekniske gennemgang 

af forslaget, som blev stillet i udsigt ved økonomiudvalgets møde den 6. 

november 1990. 

Beslutning: 

… 

For anbefalingen fra økonomiudvalget stemmer 15 (V's og C's byrådsgrupper 

samt Lisbeth Jacobsen (UP). 

Imod stemte 6 (A's og F's byrådsgrupper samt Bent Jensen (UP)), idet A's 

byrådsgruppe ikke kan medvirke til yderligere nednormering og tager på den 

baggrund forbehold for den ændrede forvaltningsstruktur. 

F's byrådsgrupper henholder sig til Hans Carl Nielsen (A)'s og Bent Jensens 

(UP)'s bemærkninger i økonomiudvalget.” 

I ”Direktionens forslag til Rådhusreform 2” fra november 1990 hedder det - efter opregning af 

hovedtræk som gengivet i byrådsprotokollen - bl.a.: 1 

1 300-5,b4f 

- 198 -

”Forslaget til Rådhusreform 2 er udarbejdet på grundlag af de produktregistreringer, 

alle medarbejdere har udført samt de indstillinger, forvaltningscheferne 

har udarbejdet på udvalgte områder …” 

”1. Rådhusreform 1 

I foråret 1988 besluttede den daværende chefgruppe, at der skulle iværksættes en 

større omstillingsproces i den kommunale administration. 

Ud fra en fælles disposition foretog forvaltningerne i maj/juni måned 1988 en 

gennemgang/analyse af opgaver, ressourcer, personaleforhold etc. 

I juli 1988 drages den konklusion af forvaltningsgennemgangen, at der i organisationen 

anvendes mange ”tomme kalorier” på dobbeltadministration, uhensigtsmæssige 

kompetanceforhold, kontrolopgaver m. v. 

Det viser sig også, at forvaltningerne har en række fælles målsætninger om: 

- bedre borgerservice 

- yderligere decentralisering - større kompetence til den enkelte 

- bedre og mere fleksibel ressourceanvendelse 

- styrkelse af ”enhedsforvaltningen”, dvs. opgaveløsninger på tværs af forvaltnin- 

gerne og ud fra en helhedsbetragtning 

- aktiv personalepolitik og personalepleje, herunder bedre uddannelsesmuligheder 

- smidigere administration og afbureaukratisering 

- målrettet og koordineret intern og extern information 

I oktober 1988 gennemføres to undersøgelser, der skal danne grundlag for en ny 

forvaltningsstruktur og en fremtidig personalenormering: 

- en undersøgelse af personalets tidsanvendelse (tidsregistrering over 2 uger) 

- en gennemgang af samtlige aktive sager, herunder sagsforløb (hvor mange 

hænder har en sag været igennem) 

Ved at opstille mål for 

- produktivitetstid pr. medarbejder pr. dag 

- sagseffektivitet pr. dag i forvaltningen 

- og sagsmængden pr. dag i forvaltningen 

sandsynliggør de to undersøgelser, at det er muligt at nå et normeringsmæssigt 

mål på 140 fuldtidsstillinger 1.1.92 på betingelse af, at en række forudsætninger 

opfyldes. Det er bl.a. større kompetence til den enkelte, øget anvendelse af EDB, 

mindre mødetid, decentralisering og selvforvaltning i de eksterne institutioner. 

I december måned 1988 vedtager byrådet: 

- en ny forvaltningsstruktur med færre forvaltninger (ikrafttræden august 1989) 

- etablering af en Rådhusbutik med virkning fra august 1989 

- en ny normeringsplan for rådhusadministrationen 1989-92 (vedlagt som bilag 1) 

- 199 -

- at afsætte 2 mill. kr. extra årligt 1989-92 til efteruddannelse af personalet 

- servicemål for rådhusadministrationen 

- rammer for decentralisering og selvforvaltning 

Efterfølgende har byrådet vedtaget en yderligere reduktion på 6,13 stilling i 

normeringen på baggrund af en udmelding fra Kommunernes Landsforening om 

besparelser på skatteområdet. 

Den endelige normering i 1992 er herefter 133,87 stillinger. 

2. Status på reform 1 

Siden december 1988 har forvaltningen arbejdet på at opfylde de mål, der er 

opstillet af de enkelte forvaltninger og at gennemføre byrådets beslutninger. 

Der har været sat ind på en lang række områder, og det vil føre for vidt at komme 

ind på alle sammen her. Den efterfølgende status er derfor ikke en fyldestgørende 

oversigt over alle aktiviteter, men blot en overordnet ”statusopgørelse”. 

* Rådhusbutikken er etableret - og er en stor succes. Målet var oprindeligt, at 

butikken skulle færdigbehandle 60 - 70 % af alle personlige henvendelser til 

rådhuset. Resultatet er nu, at den færdigbehandler op til ca. 75 %. 

* De eksterne institutioner er blevet selvstændige enheder med stor grad af 

selvforvaltning, og der er udarbejdet oplæg til decentral bygningsvedligeholdelse. 

* Den nye forvaltningsstruktur har nu fungeret i 1 1/2 år. Den fungerer godt, men 

det har vist sig, at strukturen kan blive endnu bedre hvis den bliver bredere og 

fladere (flere små enheder med ”arbejdende” chefer). 

* Der er udarbejdet en ny personalepolitik, der har været til behandling i samarbejdsudvalgssystemet 

- og er blevet godt modtaget. 

* Der er satset kraftigt på intern uddannelse af medarbejderne. De fleste tiltag er 

modtaget med tilfredshed hos personalet. De interne kurser har - ud over en faglig 

eller personlig udvikling - betydet, at medarbejderne i administrationen kender 

hinanden langt bedre end før i tiden. 

* Der er vedtaget en ny samarbejdsudvalgsstruktur som betyder langt færre møder 

og færre deltagere til de enkelte møder. 

* Den nuværende (1.11.90) normering er 158,33 fuldtidsstillinger. Dvs., at vi på 

nuværende tidspunkt er 9,87 stillinger ”foran” normeringsplanen for 1989-92. 

Ingen er sagt op - normeringsnedgangen er alene sket ved naturlig afgang og ved 

fratrædelsesaftaler med ældre medarbejdere (hvilket i øvrigt også er en naturlig 

afgang, idet ingen er tvunget til at indgå disse aftaler). 

* Der er dannet en direktion, som forestår koordineringen af det arbejde, der foregår 

i administrationen. Direktionen sikrer, at opgaveløsninger ”hænger sammen”, 

- 200 -

og at administrationen fungerer som en helhed i stedet for flere selvstændige stater 

i staten. 

3. Rådhusreform 2 

Chefgruppen har det sidste halve år drøftet forvaltningsstrukturen. Der er enighed 

om, at det er ønskeligt - og nødvendigt - at skabe en funktionsdygtig 

enhedsforvaltning (eller fællesforvaltning) for at få det maksimale udbytte af den 

”slankede” administration. Der er endvidere enighed om, at udviklingen skal gå i 

retning af flere mindre enheder i stedet for store forvaltningsenheder, samt at der i 

vidt omfang skal arbejdes på tværs af enhederne i projekter, således at de 

traditionelle sektoropdelinger nedbrydes. Endelig er der enighed om, at der i den 

kommende normering ikke er plads til medarbejdere, der ”kun” er chefer. 

Med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for opbygning af en ”flad” 

forvaltningsstruktur og for at indfri løftet til medarbejderne om en midtvejsevaluering 

af normeringsplanen for 1989-92 har direktionen iværksat en gennemgribende 

registrering af alle administrationens arbejdsopgaver (produkter). 

Registreringen omfatter beskrivelse af produkterne, angivelse af på hvilket 

kvalitetsniveau, de udføres samt tidsangivelse for produktets udførelse i tre 

forskellige kvalitetsniveauer … 

… Takket være .. har vi nu et meget klart billede af, hvilke produkter, der 

produceres i administrationen samt kvalitetsniveauet. Det er muligt for politikerne 

ud fra beskrivelserne, dels at sortere i produkterne (hvad vil de have udført), dels 

at fastlægge kvalitetsniveau for de enkelte produkter. 

4. Direktionens forslag til ændringer i forvaltningsstrukturen. 

… 

- 201 -

Opgavefordeling i den ny forvaltningsstruktur: 

- 202 -

- 203 -

6. Direktionens forslag til normering i den kommende struktur 

…” 

Under dette punkt hedder det, at normeringen i rådhusadministrationen ifølge 

Rådhusreform 1 den 1. januar 1992 skal være 133,87 fuldtidsstillinger. Det indstilles, at 

der i Rådhusreform 2 fastsættes normering i administrationen (konto 06) pr. 1. januar 

1993 på 129,86 fuldtidsstillinger, med en med forvaltningscheferne aftalt fordeling. I en 

note anføres: 1 

”at fagområdebetegnelserne for fremtiden bliver som anført ovenfor, hvilket er 

ensbetydende med, at betegnelsen ”forvaltning” udgår og erstattes med 

betegnelsen ”fagområde”.” 

Det hedder videre: 2 

”7. Forslag til afsættelse af beløb til div. personaleformål. 3 

… 

8. Direktionens rolle i den kommende struktur 

Økonomiudvalget godkendte på sit augustmøde oprettelse af en direktion i den 

kommunale administration. Den består af kommunaldirektør Bente Abildstrøm 

samt Niels Erik Olsen og Per Christensen, der er vicedirektører. 

Hvorfor en direktion? 

Vores nye struktur med en bred, fladt struktureret organisation stiller store krav til 

koordinering i den øverste ledelse. Herudover gør den brede struktur det 

nødvendigt at nogle få personer koncentrerer sig om de 5 p’er: penge, planlægning, 

personale, principper og perspektiver. 

Desuden er det direktionens ansvar at være på forkant, at opfange og sortere 

politiske signaler og at omsætte ændringer i samfundsudviklingen til Farumforhold. 

Det er målet, at direktionen skal udvikle sig til sparringspartner for 

fagforvaltningerne, at direktionen skal tage initiativer, der kan virke som modspil 

til det politiske niveau og at direktionen skal skærme for de turbulenser, der er 

organisationen uvedkommende. 

Den direkte kontakt til borgmester og byråd varetages som hidtil af kommunaldirektøren. 

Vicedirektørerne fungerer som bagland og stedfortrædere uden souschefbeføjelser. 

1 

300-5,b23 

2 

300-5,b24-25 

3 

Beløb afsat til uddannelse og anden personalepolitik i årene 1991 - 2000 fremkommet ved gradvis voksende 

besparelse på personalenormeringen. 

- 204 -

Kommunaldirektøren er ligeledes den direkte foresatte for såvel vicedirektørerne 

som cheferne for de enkelte fagområder. 

I forbindelse med møder i chefgruppen har direktionen ingen særlig status. 

Hvad laver direktionen? 

Udover de nævnte overordnede, koordinerende opgaver har direktionen aftalt 

følgende opgavefordeling på hovedområderne: 

Bente Abildstrøm 

Øverste administrative chef under borgmesteren. Formand for direktionen. 

Koordinerende ansvar for hele den kommunale administration. Sekretær for byråd 

og økonomiudvalg. Sparringspartner for borgmesteren. Chef for byrådssekretariat, 

den juridiske konsulent og løn -& personaleområdet. 

Niels Erik Olsen 

Ansvarlig for eksternt rettede opgaver, f.eks. projekter, erhvervsliv, køb og salg, 

presse o. lign. Planlægningsmæssigt ansvar. Chef for Plan og Information. 

Stedfortrædende sekretær i byråd og økonomiudvalg. 

Per Christensen 

Ansvarlig for internt rettede opgaver som organisation og omstilling. Chef for 

Edb-området. Stedfortræder for kommunaldirektøren på internt rettede opgaver, 

f.eks. personale, uddannelse.” 

Til oplæget var knyttet en række bilag, herunder normeringsplan for Rådhusadministrationen 

1989-1992, oplæg til etablering af et ejendomskontor og rapport om betalingsopgaver. 

6.3.1.4. Ny administrativ struktur (1992) 

Den 26. november 1991 behandlede økonomiudvalget ”Forslag om ny administrativ struktur”. 

Økonomiudvalgets flertal godkendte, at direktionen i fremtiden skulle bestå af 6 medlemmer. 

Det hedder i protokollen: 1 

1 300-2,b2-3 


I november måned 1990 godkendte byrådet, at der blev oprettet en direktion. 

Direktionen bestod af tre personer. 

Denne direktion fungerede indtil april måned 1991. Siden har kun 2/3 af direktionen 

været ”besat”. 

- 205 -

Borgmesteren foreslår, at direktionen udvides til at bestå af 6 personer med hvert 

sit ansvarsområde med henblik på at opnå en bedre koordination mellem de enkelte 

ansvarsområder og en fortsat høj prioritering af økonomien og beskæftigelsen. 

De seks ansvarsområder vil være: 

Kommunaldirektøren: koordinerende ansvar for hele den kommunale administration, 

byrådssekretariat, juridisk konsulent, personale, indkøb, service, kantine 

EDB 

Budget/Regnskab 

Beskæftigelse/revalidering/flygtninge/førtidspension. 

(Arbejdsmarkedsforanstaltninger) 

Borger økonomi/skat 

Børn/ældre/fritid/kultur. (Institutioner, skoler m.v.) 

Plan/teknik/miljø. (Driftsområdet) 

Bilag: … 

Beslutning: 

Økonomiudvalget godkender, idet Plan/Teknik/Miljø også fungerer som vicedirektør. 

Hans Carl Nielsen (A), Eric Christensen (F) og Bent Jensen (UP) kan ikke 

medvirke.” 

I borgmesterens brev af 28. oktober 1991 til medlemmerne i økonomiudvalget om dette 

forslag hedder det supplerende: 1 

”Herefter vil de beslægtede områder, som lægges sammen i mange andre kommuner 

også være samlet hos os. 

Der vil stadig være en teknisk direktør, en skoledirektør, en skattechef og en chef 

for kommunale ejendomme, men de vil referere til de respektive ansvarlige i 

direktionen.” 

Et organisationsdiagram fra borgmesteren dateret 21. oktober 1991, viser den ny administrative 

opdeling pr. 1. januar 1992: 2 

1 300-10,b258-259 

2 300-10,b117 

- 206 -

I et notat fra kommunaldirektøren af 20. november 1991 ”Beskrivelse af strukturen” hedder 

det bl.a.: 1 

1 300-10,b256 

- 207 -

”Budget/regnskab: 

Placeres som en stab til kommunaldirektøren på grund af den tværgående 

funktion.” 

Kommunaldirektør Bente Abildstrøm fratrådte med udgangen af april måned 1992. 

John Frederiksen blev ansat som ny kommunaldirektør med virkning fra den 1. august 1992. 

6.3.1.5. Justering af kommunens administrative organisation (1992) 

Den 29. september 1992 behandlede økonomiudvalget punktet ”Justering af 

Kommunens administrative organisation”: 1 


I de fleste både private og offentlige virksomheder/organisationer sker der i disse 

år hyppige ændringer i de organisatoriske forhold. Det er en følge af de meget 

store forandringer i samfundet, som medfører skift i vilkårene, som de enkelte 

virksomheder og organisationer skal fungere under. Endvidere er det blevet meget 

mere udbredt, også hos staten og kommunerne, at der sker jobrotation på de 

ledende poster. 

I Farum Kommune er der gennemført flere organisatoriske omlægninger af den 

administrative organisation i de senere år. Den seneste ændring er vedtaget i 

november 1991. Umiddelbart kunne det tale for, at der et stykke tid skulle være ro 

om de organisatoriske forhold. Der er imidlertid flere forhold, der bevirker, at der 

må siges at være et behov for overvejelser om justering af den struktur, som blev 

fastlagt i november 1991. 

For det første har Skoledirektørens afgang i sommeren 1992 medført behov for 

overvejelser om den fremtidige organisering af ledelsesforholdene på skole- og 

daginstitutionsområdet. 

For det andet har den seneste tids debat om brugen af et privat konsulentfirma i 

arbejdet med beskæftigelsesindsatsen i Farum Kommune medført et behov for at 

overveje en anden ansættelsesform for beskæftigelseskonsulenten. 

For det tredje er der dele af strukturen fra november 1991, som må siges i praksis 

ikke at være trådt i kraft. 

Kommunaldirektøren har på denne baggrund drøftet spørgsmålet med Direktionen 

og foreslår, at den overordnede administrative organisation justeres med virkning 

1 300-10,b62-63 

- 208 -

fra den 1. november 1992 i overensstemmelse med et af Kommunaldirektøren 

udarbejdet notat. 

Notatet udsendt den 25.09.92. 

Beslutning: 

Forslaget blev godkendt, idet det bemærkes, at alle ansættelser som hidtil 

godkendes af økonomiudvalget. Hans Carl Nielsen (A) tilkendegav at han kunne 

medvirke på det foreliggende grundlag.” 

I det nævnte notat af 25. september 1992 fra kommunaldirektør John Frederiksen hedder det - 

ud over den tekst, der er medtaget i sagsfremstillingen til protokollen - bl.a.: 1 

”Hovedprincip bag en justeret struktur 

Den nuværende struktur er opbygget ud fra, at der er en række liniefunktioner og 

nogle større stabsfunktioner, som alle har referat til kommunaldirektøren. Dette 

grundprincip foreslås bevaret. Spørgsmålet er alene, hvor mange og hvilke linie- 

og stabsfunktioner, der skal være. 

Der er i den løbende debat om organiseringen af de kommunale forvaltninger 

forskellige tendenser i tiden. Nogen steder arbejder man sig hen imod et mindre 

antal liniefunktioner med en tilhørende begrænsning i antallet af stående udvalg. 

Argumenterne herfor er en vægt på koordineringen af de forskellige sektorområder 

og en udnyttelse af stordriftsfordele. 

Tendensen er dog ikke entydig, idet der som modgående argumenter må fremhæves, 

at en begrænsning i retning af meget få liniefunktioner naturnødvendigt 

trækker en mere stejl hierarkisk pyramide med sig, hvilket er i direkte modstrid 

med en anden af tidens tendenser, nemlig ønsket om korte kommandoveje fra top 

til bund i organisationen. Endvidere kræver ”det virkelige liv” som regel, at der er 

et vist antal stående udvalg med tilhørende udvalgsformandsposter. 

Et andet væsentligt træk i tiden er den øgede decentralisering med brug af 

selvforvaltningsrammer og brugerbestyrelser for de kommunale institutioner. 

Denne tendens mindsker behovet for egentlig detailsagsbehandling på Rådhuset, 

men skærper til gengæld kravet til, at der er en betydelig tyngde på chefniveau 

i forvaltningen, som kan stå for en løbende politikdialog med institutionslederne, 

og som kan koordinere de fælles udmeldinger til institutionerne, som der 

fortsat er behov for. Samme træk gør sig gældende i forhold til de private firmaer, 

som i stigende grad opererer på de tekniske områder i forbindelse med den øgede 

vægt på udlicitering af tekniske driftsopgaver. 

1 300-10,b57-59 

- 209 -

På den baggrund kan der opstilles tre kriterier for at få defineret et antal liniefunktioner 

i forvaltningen med en rimelig deling af arbejdsbyrden. Arbejdsopgaverne 

for en liniechef (forvaltningsdirektør) vedrører således 

1) Ledelse af et større eller mindre antal personer på Rådhuset 

2) Overordnet ledelse af/ansvar for mange eller få eksterne institutioner og/eller 

udliciterede opgaver 

3) Et overordnet koordineringsansvar mellem egen og øvrige liniefunktioner. 

Arbejdsbelastningen for liniechefen afhænger af den forskellige kombination af 

tyngde på de tre kriterier. 

Der er derudover behov for at fastlægge et antal større stabsfunktioner, som varetager 

koordinerende opgaver. 

Konkrete forslag til justering af strukturen 

De tre væsentligste justeringsbehov vedrører som nævnt indledningsvist: 

- organiseringen af cheffunktionen for skoler og daginstitutioner 

- beskæftigelseskonsulentens organisatoriske tilhørsforhold 

- referatforholdene vedrørende den tekniske direktør. 

… 

[bemærkninger om skole- og daginstitutionschef]” 

Det herefter godkendte forslag fremgår af følgende organisationsplan: 1 

1 300-10,b61 

- 210 -

Forslaget betød således, at der blev oprettet fire stabsfunktioner for kommunaldirektøren: Plan 

og Information (Niels Erik Olsen), Budget og Regnskab (Hans Jørgen Brink), Beskæftigelse 

(Lars Bjerregaard Jensen) samt Løn og Personale (Steen Ballegaard). Derudover var der 4 forvaltninger, 

nemlig Familie, Ældre og Kultur (Leif Frimand Jensen), Skoler og Daginstutioner 

(fra 1. januar 1993 Suzanne Aaholm), Borger, Økonomi og Skat (Hans Erik 

Pedersen/Henning Skaarup) og Teknik og Miljø (Mogens Norup Thomsen). 

Kommunens normeringsplan af 13. oktober 1992 er illustreret således: 1 

6.3.1.6. Organisationsgennemgang (1993) 

Løn- og personaleafdelingen ved Steen Ballegaard iværksatte i december 1992 en organisationsgennemgang, 

hvorefter hver forvaltning skulle gennemgå de opgaver, der udførtes 

nu, og hvordan opgavefordelingen skulle være med det antal medarbejdere, der ifølge 

normeringsplanen ville være pr. 1. januar 1994. 

1 300-10,b77 

- 211 -

Direktionen udarbejdede rapporten ”Organisationsgennemgang Farum Rådhus December 

1992 - Januar 1993” 1 , og kommunaldirektør John Frederiksen afgav herefter til øko- 

nomiudvalget et notat af 19. marts 1993 ”Farum Rådhus, normering og opgaver”. 2 I notatet 

hedder det indledningsvis: 

”I perioden 1988 til dato er der løbende sket en række justeringer af den 

administrative organisation, som har betydet, at den fortsat er i stand til at fungere 

på et højt niveau med stadig færre ansatte. 

Samtidig med igangsættelsen af organisationsændringerne blev der med 

personaleorganisationerne indgået en tryghedsaftale, som har betydet, at de 

fastsatte normeringsmål for hver enkelt forvaltning igennem hele processen har 

skullet opnås ved naturlig afgang. 

Fra begyndelsen af 1988 til ultimo året 1992 er antallet af fuldtidsbeskæftigede 

faldet fra lidt over 200 til godt 140.” 

Til notatet var knyttet to bilag. Det ene, der er gengivet nedenfor, vedrørte henholdsvis 

budgetteret og faktisk personaleforbrug i perioden 1988-1993 samt revideret normeringsmål 

1994-1997. Det andet indeholdt forslag til reviderede personalenormeringsmål pr. 1. januar 

1994 baseret på naturlig afgang og efter aktuelle om flytninger og ”specialist”-ansættelser. 3 

1 306-2,b39ff 

2 306-2,b121 

3 306-2,b130-131 

- 212 -

Økonomiudvalget vedtog i et møde den 6. april 1993 under punktet ”Farum Rådhus: personalenormering 

og -tilpasning” forslag svarende til kommunaldirektørens notat: 1 


Efter vedtagelsen af den justerede, administrative organisation, som trådte i kraft 

pr. 1. november 1992, har Direktionen i december måned 1992 og januar måned 

1993 gennemgået alle forvaltninger for at få aktuel og grundig viden om, hvorvidt 

personaleressourcerne i de enkelte forvaltninger modsvarer kravene til de opgaver, 

der skal løses. 

På den baggrund har Kommunaldirektøren udarbejdet et notat, som indeholder 

indstilling om 

∗ organisatoriske og opgavemæssige tilpasninger inden for de allerede vedtagne 

personalemæssige rammer 

1 305-4,f1,b128-130 

- 213 -

∗ tilførsel af medarbejdere med en videregående generalistuddannelse samt 

elever 

∗ justering af det fremtidige normeringsmål, herunder tilpasning inden for 

rammerne af tryghedsaftalen. 

Sagen har været behandlet i de lokale samarbejdsudvalg samt i Rådhusets 

Hovedsamarbejdsudvalg den 19. marts 1993 og den 24. marts 1993. 

Kommunaldirektøren indstiller, at 

... 

3) samtlige kontrolopgaver med udliciteret vedligeholdelse af udearealer- med 

undtagelse af idrætsarealer - varetages af Teknik og Miljø 

… 

8) begrebet ”afviklingsstillinger” ophæves 1 

9) der oprettes som en stabsfunktion under kommunaldirektøren en økonomisk 

analyseenhed bestående af en økonom og to studenter 

… 

13) normeringsplanen revideres således, som det fremgår af bilag 2 til Kommnaldirektørens 

notat 

14) normeringsmålet tilpasses inden for rammerne af tryghedsaftalen og ud fra en 

konkret vurdering af kvalifikationsprofil og rationaliseringsmuligheder for de 

enkelte enheder 

… 

De økonomiske konsekvenser af ovenstående forslag medtages i den budgetregulering, 

der efter de sædvanlige procedurer foretages, når omfanget af den 

naturlige afgang i løbet af 1993 er kendt. 

Bilag: 

Notat af 19. marts 1993 fra kommunaldirektøren. 

Beslutning: 

Vedtaget. 

Hans Carl Nielsen (A) anbefaler og finder det glædeligt, at Socialdemokratiets 

gentagne forslag om at ansætte elever på rådhuset nu gennemføres. Hans Carl Nielsen 

kan dog ikke medvirke til normeringsplanen, som vil medføre dårligere 

borgerservice og yderligere arbejdsløshed. 

Eric Christensen (F) anbefaler, idet dog Teknisk Udvalg og Børneudvalget skal 

drøfte personalenormeringen indenfor deres respektive områder. 

1 Se bind 5, kapitel 7.3.4.2. om afviklingsstillinger. 

- 214 -

Bent Jensen (J) anbefaler, idet det tages til efterretning, at normeringen efterhjælpes, 

og at der ansættes elever på rådhuset.” 

6.3.1.7. Farum mod år 2004 (1994) 

I 1994 arbejdedes der med et projekt om et ”idealrådhus” med lavere normering, kommunerådgivere 

og specialister samt udstrakt brug af it. 1 

Som inspiration havde kommunen bl.a. en i Skanderborg Kommune udviklet organisations- 

model efter et princip om central styring og decentral ledelse. Leif Egholm, Skanderborg 

Kommune, skrev herom til Peter Brixtofte i et brev af 24. juli 1994 bl.a.: 2 

”Vi har ikke haft kommunaldirektør siden januar, 1994. Det er stadig uafklaret, 

om vi fremover fortsætter med en kommunaldirektørstilling. 3 

Vi har kun to ledelsesniveauer i kommunen, nemlig 

1. Direktion og 

2. Afdelingsleder/institutionsleder 

Stort set alle institutioner er således selvforvaltede med total frihed indenfor det 

faste budget med godkendte mål og kvalitetsmål og med tilknyttede bestyrelser 

med maximal kompetence. 

Byrådet har ligeledes opstillet mål og kvalitetsmål for hovedparten af de respektive 

serviceområder. 

Målopfølgning, kvalitetssikring, brugertilfredshedsundersøgelser, ”varedeklarationer”, 

m.v. indgår således i institutionernes hverdag. 

Tilbagemeldinger til byrådet sikres gennem vores kvartalsopfølgninger og mål og 

kvalitetsmål tilrettes/justeres som et led i hele kommunens budgetprocedure.” 

1 

Smh. bind 9, kapitel 13 om informationsteknologi (Columbus-projektet). 

2 

303-55,f1,b2. Modellen blev til i slutningen af 1980’erne og er siden videreudviklet. Direktionen består i dag af 

en kommunaldirektør og to andre direktører. Kommunaldirektøren er nærmeste overordnede for direktørerne. De 

tre direktører afløser og supplerer hinanden i forhold til løsning af ad hoc opgaver og målrettet indsats. Se 

beskrivelse og organisationsdiagram for ”Skanderborgmodellen” på kommunens hjemmeside. 

3 

Kommunen fik i 1994 en ordførende direktør. Også Grenaa, Rougsø og Silkeborg kommuner fik en organisationsmodel 

med en ordførende direktør. 

- 215 -

Der udarbejdedes i Farum Kommune en normeringsplan 1994, eksempelvis for stabsfunktio- 

nen ”Løn- og personale”: 1 

og for ”Teknik og Miljø”: 2 

Ydelse/produkter eller hovedopgaver var specificeret ud på de enkelte arbejdsopgaver. Her- 

udover forelå der notater med bl.a. overvejelser om mulighederne for decentralisering. 

Projektet blev omtalt i kommunens handlingsplan fra august 1994 ”Farum mod år 2004 - Fortid, 

nutid og fremtid” med en række målsætninger. Det hedder herunder side 7: 3 

”Som nævnt er der i de sidste 5-10 år gennemført en betydelig rationalisering i 

administrationen på Rådhuset, hvor antallet af medarbejdere er reduceret fra over 

200 til i dag ca. 133, jf. kapitel 9. Det er imidlertid målet, at Farum på både kort 

og lang sigt bliver Danmarks billigst administrerede kommune. Omregnet efter 

Farums indbyggertal er gennemsnittet for landet 132 ansatte, så Farum befinder 

sig netop på landsgennemsnittet. En lang række kommuner, ikke mindst uden for 

Hovedstadsområdet, har således medarbejdertal på 100-120 ansatte, omregnet 

efter Farums indbyggertal. 

På den baggrund er der udarbejdet en handlingsplan for på kort sigt - og inden for 

Tryghedsaftalens rammer - at bringe medarbejdertallet på Rådhuset ned på 94 

ansatte. Målet i år 2004 er at nå de 70 ansatte. Dette skal ske ved fortsat 

udbygning af tanken om en kommunerådgiver, der ved hjælp af udbyggede Edbsystemer 

betjener borgere med hensyn til alle spørgsmål. Endvidere skal flest 

mulige opgaver på serviceområderne lægges ud til ”datterselskaberne”, dvs. 

institutioner og foreninger mv. Endelig skal indsatsen på stabsområderne 

økonomi, løn og personale, planlægning etc. rationaliseres mest muligt og alt 

dobbeltarbejde skal undgås.” 

1 303-55,f1,b13 

2 303-55,f1,b198 

3 219-43,b9 

- 216 -

I handlingsplanens afsnit 9, ”Rationaliseringen af administrationen skal fortsætte”, side 133f, 

behandles dels faldende udgifter i de seneste 10 år, dels ”Rådhuset i 2004”. 1 

Direktionen afgav i august 1994 om samme emner en omfattende rapport ”Rådhusets arbejdsopgaver 

og bemanding” med bilagshæfte. Det hedder side 5f: 2 

”1. Indledning 

Antallet af medarbejdere til at varetage administrationen på Rådhuset er reduceret 

med en tredjedel gennem de sidste 8 år i Farum fra over 200 til de nuværende ca. 

133 fuldtidsansatte. Det er sket i takt med mulighederne for at udnytte den nye 

teknologi og ved at rationalisere og omlægge arbejdsgange. Det er endvidere sket 

inden for rammerne af en tryghedsaftale, som har sikret den enkelte mod at miste 

sit job på grund af rationaliseringer. 

Det er målet at fortsætte denne udvikling over de næste 10 år frem mod år 2004 

og opnå en yderligere kraftig reduktion af medarbejdertallet, op mod en halvering, 

jf. del af denne rapport, som omfatter kapitlerne 1-5. Den teknologiske udvikling 

vil spille en central rolle. Men det vil samtidigt være nødvendigt at nytænke med 

hensyn til organiseringen af arbejdet. 

På den baggrund er der i kapitel 2 redegjort for en vision om, hvordan Idealrådhuset 

i Farum bør se ud år 2004. For de enkelte forvaltningsområder er der med 

udgangspunkt i dagens behov for løsning af opgaverne skitseret, hvilke ideer der 

er til omlægninger af organiseringen og udførelsen af arbejdet, så der spares 

mandskabsressourcer. 

Kapitel 3 handler derefter om de muligheder, der bredt tegner sig vedrørende 

anvendelsen af ny teknologi. Det gælder de administrative EDB systemer. Og det 

gælder en række andre hjælpe- og støttefunktioner, hvor arbejdsgange kan 

rationaliseres som følge af de teknologiske fremskridt. 

I kapitel 4 foretages en sammenligning med andre kommuner. Der er naturligvis 

en vis usikkerhed knyttet til at foretage en sådan sammenligning, men det billede, 

som tegner sig, er, at mange kommuner benytter væsentligt færre ansatte på 

Rådhuset end i Farum, hvis man omregner efter indbyggertal. Omregnet til 

Farum-forhold er der således 32 kommuner, som har under 110 ansatte. Farum er 

nr. 176 fra den nedre ende, dvs. 175 kommuner har et lavere personaleantal til 

administration end Farum, og kun 99 kommuner har et større personaleforbrug. 

På den baggrund er der i kapitel 5 beskrevet vejen mod Idealrådhuset, ledsaget af 

et handlingsprogram. Målet er på både kort og lang sigt at blive den billigst 

1 

219-43,b132-138 

2 

310-14,f1,b4-11. Uddrag af rapporten er medtaget i beretningens bilag 3 (310-14,f1,b1-24). Bilagshæfte findes 

på sag 310-14,f2. 

- 217 -

administrerede kommune i Danmark. På kort sigt er målet 94 medarbejdere og på 

lang sigt mod år 2004 er det 70 medarbejdere på Rådhuset. 

Kapitel 5 handler derefter om, hvilke muligheder, der er for at nå disse mål. Der er 

skitseret et handlingsprogram på 10 punkter, 6 på kort sigt og 4 på lang sigt mod 

år 2004. Fællesnævneren i de 10 punkter er en stadig fornyelse af teknologien og 

en omlægning af arbejdsgange. Endvidere skal der ske en ændring af 

sammensætningen af medarbejderne med hensyn til uddannelsesbaggrund og 

kvalifikationer, som er tilpasset de ændrede vilkår. 

I del 2 af denne rapport er der på grundlag af organisationen per juni 1994 i 

kapitel 6 præsenteret en komplet oversigt over, hvilke opgaver der løses i dag i de 

enkelte enheder. Endvidere er der med udgangspunkt i ønsket om at nå ned på 94 

medarbejdere på kort sigt vist normtider for de enkelte arbejdsfunktioner, 

byggende på den fordeling af medarbejderne på enheder, som er vist i kapitel 5. 

Disse normtider forudsættes at være gældende med nuværende opgavetilrettelæggelse, 

brug af nuværende teknologi, men med anvendelse af medarbejdere med 

den ideelle uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund. Når der på lang 

sigt frem mod år 2004 stiles efter kun 70 medarbejdere, er det begrundet i de 

muligheder, som den nye teknologi vil give, bl.a. efterhånden som de forskellige 

administrative Edb-systemer bliver mere og mere integrerede med hinanden. 

2. Idealrådhuset 

2.1 Borger Økonomi og Skat. 

Kommunerådgiveren og specialisten 

Farum har ca. 17.600 indbyggere. Mange af disse benytter kun en sjælden gang 

Rådhuset. Det kan dreje sig om en plads til daginstitution, en ændring af en 

forskudsansættelse i skat eller lignende. 

Måske har 2-3.000 borgere om året en mere omfattende kontakt med kommunen i 

form af behov for kontantydelser af forskellig slags eller på grund af større 

skattespørgsmål. Ofte er der behov for samtaler mellem borger og sagsbehandler 

for at tage stilling til ydelser, hjælp og betalinger. I en række tilfælde omfatter 

behovene for ydelser fra Rådhuset en række funktioner på en gang, som skal 

koordineres med hinanden. 

På Idealrådhuset har hver borger sin egen sagsbehandler - kommunerådgiveren - 

som varetager alle spørgsmål, der er relevante i forhold til den pågældende 

person. I sin yderste konsekvens medfører denne model, at borgerne bliver henvist 

til en bestemt sagsbehandler, alene ud fra en fordeling på grundlag af CPRnummer, 

bopæl eller lignende. Men i princippet uafhængigt af, hvilket problem, 

der skal løses. 

… 

Ved design af Idealrådhuset skal der afvejes to hensyn over for hinanden: På den 

ene side gevinsten ved at samle al information om den enkelte borger hos 

- 218 -

kommunerådgiveren. På den anden side den mulige produktivitetsgevinst, som en 

specialisering på medarbejdersiden kan føre med sig. For at tage stilling til dette 

spørgsmål, skal der vurderes følgende: 

* De arbejdsgange som henvendelser fra borgere med forskellige typer af problemer 

udløser. 

* De krav om viden og erfaringer, der må stilles til kommunerådgiveren, for at 

denne kan varetage så mange af klientens problemer som muligt. 

* De muligheder, som videreudviklingen af Edb-systemerne vil give med hensyn 

til, at kommunerådgiveren på en gang kan beregne forskellige typer af skat og 

ydelser, foretage efterregulering på grundlag af årsopgørelser, og på en rationel 

måde sikre kontrollen med fejludbetalinger og egentligt misbrug. 

… 

Krav om viden og erfaringer hos kommunerådgiveren 

… 

På Idealrådhuset tages der som nævnt udgangspunkt i ideen om en kommunerådgiver. 

Det er en fordel for borgeren at skulle undgå at ”løbe rundt mellem 5 

forskellige offentlige kontorer”, som ikke ved, hvad hinanden gør, og hvor de 

samme oplysninger skal afleveres. Det er også tidsbesparende for administrationen 

i det omfang, dobbeltarbejde udryddes. 

… 

Videreudvikling af Edb-systemerne 

Udviklingen på EDB-området spiller en væsentlig rolle som en forudsætning for 

at bevæge sig i retning af ideen med en samlet kommunerådgiver. Idealet er, at 

alle beregninger om skat og indkomstafhængige sociale ydelser skal kunne 

foretages i den samme arbejdsoperation fra en PC’er, ved at de forskellige 

administrative beregningssystemer ”taler sammen”. Der er ingen tvivl om, at 

udviklingen bevæger sig hastigt i den retning, jf. kap. 3, hvor visionerne om ny 

teknologi er nærmere beskrevet. 

…” 

I kapitel 3, Ny teknologi, side 17f, behandles kommunerådgivere og edb-teknologi. Det 

hedder side 22: 

”Opsummering 

Som sagt kræver den her beskrevne udvikling, at Farum Kommune gør noget og 

at vores edb-serviceleverandører (Kommunedata og Datacentralen) gør noget: 

- Modernisering af maskinel og programmel på edb-arbejdspladserne og 

modernisering af telefoncentralen for hurtigst muligt at gøre de mest oplagte 

visioner mulige. 

- 219 -

- Etablering af et samarbejde med Kommunedata og andre edb-serviceudbydere 

(Kommunedata er ikke længere ene om at udbyde edb services til kommunerne) 

om udvikling af ”Kommunerådgiverarbejdspladsen”. 

- Tage beslutning om valg af serviceleverandør. 

- Tage beslutning om, hvor der skal sættes ind først (i erkendelse af, at et egentligt 

kommunerådgiversystem vil tage flere år at udvikle ideelt).” 

Der henvises om benyttelsen af dette idegrundlag fra teori til praksis til Columbus-projektet 

beskrevet i beretningens bind 9, kapitel 13, om informationsteknologi. 

I kapitel 5, Normeringsmål og handlingsprogram, side 26f, hedder det: 

”5.1 På vej mod Idealrådhuset 

For at bevæge sig i retning af Idealrådhuset skal der gennemføres følgende 

videreudvikling/forandring med hensyn til organiseringen af arbejdet: 

* I det hidtidige Borger Økonomi og Skat skal arbejdet organiseres, så der i videst 

muligt omfang bygges på konceptet med en kommunerådgiver, der i et vist 

omfang trækker på specialister i særlige enheder i eller uden for forvaltningen. 

* På serviceområderne Sundhed og Kultur og Skoler og Daginstitutioner 

gennemføres en vidtgående decentralisering og selvforvaltning. Arbejdet på 

Rådhuset koncentreres om de helt overordnede politikovervejelser, gennemførelse 

af analyser og overordnet økonomisk styring. Udvalgte ledere af ”datterselskaberne” 

med tilhørende sekretariater får tillagt opgaver af koordinerende art i 

sektoren, f.eks. udarbejdelse af vejledninger omkring nye initiativer, hvor der er 

stordriftsfordele ved at pege på fælles løsninger. 

* På serviceområdet Teknik og Miljø er stort set alle driftsopgaver allerede 

udliciteret til private firmaer, baseret på kontrakter. Arbejdet på rådhuset skal 

bestå i opfølgning i relation til kontrakterne samt politikovervejelser i forbindelse 

med fornyelsen af disse. Derudover skal der løses visse myndighedsopgaver, bl.a. 

på byggesags- og miljøområdet. 

* På stabsområderne skal der opnås stordriftsfordele og undgås dobbeltarbejde 

ved at samle ekspertisen om de enkelte tværgående temaer - økonomi, løn og 

personale, informatik, plan og information, sekretariatsbetjening af Byråd, 

beskæftigelsespolitik mv. - i selvstændige enheder. Medarbejderne i disse skal 

have et ”dobbeltreferatforhold”, idet de skal referere direkte til forvaltningscheferne 

i relation til substansspørgsmål i sektorerne. Derudover skal de referere 

til stabsområdechefen i relation til processerne, systemerne, nyudviklingen mv. 

for de respektive temaer, som dækkes af stabsområdet (økonomi, løn, fysiske 

planer etc.). 

- 220 -

* En tilpasning af ledelsen, således at der tilstræbes så ”flad” en struktur som 

muligt, herunder med etablering af en direktionsmodel for den overordnede 

ledelse. 

* En rationalisering i antallet af stående udvalg og af sagsforelæggelsen for det 

politiske niveau. 

Samtidig med disse ændringer i organiseringen af arbejdet, skal der ske følgende 

forandringer: 

* En gradvis fornyelse af medarbejderstaben, således at erfaringer, uddannelse og 

kvalifikationer for den enkelte er afpasset efter de nye krav. Det stiller store krav 

at fungere som kommunerådgiver med overblik over alle væsentlige dele af 

overførsels- og skattelovgivningen. Det stiller også store krav at være nøglemedarbejder 

på serviceområderne og primært beskæftige sig med politikforberedelse, 

analyser, forhandlinger med ”datterselskaber” og udførende firmaer 

på de tekniske områder mv. Endelig kræver det en omfattende ekspertviden at 

være beskæftiget på stabsområderne og samtidig en betydelig indlevelsesevne i 

relation til sektorpolitikken på de områder, der betjenes. På alle områder stiller det 

betydelige krav om ”cheftyngde” i et sådant decentraliseret, forhandlings- og 

politikorienteret system. 

* En løbende teknologisk fornyelse i bred forstand, jf. gennemgangen heraf i kap. 

3. Det gælder først og fremmest videreudviklingen af Edb-systemerne, hvor 

nøgleordet er integration af systemerne. En del af denne videreudvikling kræver 

samarbejde med Kommunedata eller en anden større Edb-leverandør. Men det 

gælder også en række andre anvendelser af ny teknologi til styring af kundekøer i 

butikkerne, automater til besvarelse af spørgsmål, databaser til brug for 

medarbejderne etc. Som i alle andre dele af samfundet forandrer det yderligere 

kravene til medarbejderne i retning af et behov for højtkvalificerede og 

veluddannede personer, som til gengæld samtidig vil stille krav til deres 

arbejdsplads om et kvalificeret jobindhold, rådighed over hjælpeværktøjer og 

tilstedeværelse af gode fysiske rammer.” 

5.2 Handlingsplan på kort og lang sigt 

…” 

6.3.1.8. Ordførende direktør (1994) 

John Frederiksen fratrådte reelt sin stilling i august 1994, formelt med udgangen af oktober 

måned 1994. Leif Frimand Jensen blev konstitueret som kommunaldirektør pr. 1. september 

1994. 

- 221 -

På byrådsmødet den 13. september 1994 behandledes punktet ”Ændring af Rådhusets admini- 

strative organisation”: 1 

”Efter at forvaltningschefen for Borger Økonomi og Skat og Kommunaldirektøren 

har forladt deres stillinger, har Borgmesteren og Direktionen overvejet den 

fremtidige administrative organisation på Rådhuset. 

Borgmesteren foreslår, at kommunaldirektørstillingen får ændret betegnelse til 

”ordførende direktør”, og at stillingen som forvaltningschef for Borger Økonomi 

og Skat - efter forhandling med de relevante personaleorganisationer - nedlægges. 

De opgaver, som hidtil er blevet varetaget af forvaltningschefen for Borger 

Økonomi og Skat, tillægges henholdsvis socialområdet og økonomichefen. 

Fritids- og Kulturområdet henføres fra Sundhed og Kultur til Plan og Information. 

Opgaveansvaret pr. 15. september 1994 foreslås herefter fordelt således på 

følgende funktioner (Direktionen): 

Ordførende direktør 

Byrådets og økonomiudvalgets sekretær Socialområdet 

Rådhusbutikken (idet dog de skattefaglige medarbejdere refererer til økonomi- og 

skattechefen i faglig henseende) 

Informatik 

Juridisk konsulent 

Løn og Personale 

Planlægning og Kultur 

Fysisk planlægning 

Kommunale ejendomme 

Informationspolitik 

Fritids- og Kulturområdet 

Rådhusbetjent- og pedelservice 

Økonomi og Skat 

Budget og Regnskab 

Bogholderi 

Ligning 

Inkasso 

Indkøb 

Rådhuskantine 

Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsforanstaltninger 

Beskæftigelse 

Ungdomsvejledning 

Bevillinger 

Turistbutik 

Hjemmeservice 

1 249-5,b268-269 

- 222 -

Indvandrerudvalget 

Skoler og Daginstitutioner 

Skoler 

Daginstitutioner 

Udvikling og økonomi 

Teknik og Miljø 

Tekniske driftsopgaver 

Miljø 

Den endelige snitflade mellem de opgaver, der skal henføres til socialområdet og 

beskæftigelse/arbejdsmarkedsforanstaltninger i relation til kontanthjælp og revalidering, 

foreslås fastlagt efter en nøjere gennemgang af området. 

Cheferne for ovennævnte funktioner refererer i faglig henseende direkte til Borgmesteren. 

Udtalelse fra Rådhusets Hovedsamarbejdsudvalg vil foreligge til mødet. 

Borgmesteren indstiller, at han bemyndiges til at færdiggøre den administrative 

ændring inden for ovennævnte rammer og at forhandle og indgå aftale med de 

involverede personaleorganisationer om de afledte cheflønninger, herunder 

eventuelle åremålstillæg. 

Økonomiudvalget 06.09.94: 

Borgmesteren oplyser, at forvaltningschef Leif Frimand pr. 1. september 1994 er 

konstitueret som kommunaldirektør. 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterens indstilling. Helene Lund (F) tager forbehold. 

Hans Carl Nielsen (A) kan ikke medvirke og ønsker snarest stillingen som 

kommunaldirektør opslået og genbesat. 

Beslutning: 

… 

Byrådet tiltræder borgmesterens indstilling. 

A og SF kan ikke medvirke. 

Hans Carl Nielsen (A) henholder sig til sin udtalelse i økonomiudvalget. 

- 223 -

I et notat af 29. september 1994 fra Direktionen hedder det: 1 

”FORSLAG 

Færre ledere på Farum Rådhus 

Borgmesteren og direktionen har gennemgået og analyseret organisationen og de 

daglige arbejdsgange. 

… 

Den justerede organisationsplan er vist på de følgende sider. 

… 

På økonomiudvalgets møde den 11. oktober 1994 tiltrådtes organisationsændringen under 

punktet ”Ændring af Rådhusets administrative organisation”: 2 


Borgmesteren og Direktionen foreslår, at Direktionen for fremtiden består af: 

* ordførende direktør, Skoler og Daginstitutioner 

* viceordførende direktør, Plan og Kultur 

* forvaltningsdirektør, Erhverv og Beskæftigelse 

* forvaltningsdirektør, Social og Sundhed 

* forvaltningsdirektør, økonomi og Skat 

* forvaltningsdirektør, Fællesforvaltning 

1 300-44,b106 og 108 

2 305-5,f2,b67 Hans Carl Nielsen (A) kunne dog ”ikke medvirke på det foreliggende grundlag”. 

”. 

- 224 -

* forvaltningsdirektør, Teknik og Miljø. 

Bilag: 

Notat af 29. september 1994 fra Direktionen.” 

Der var herefter gennemført ”en flad ledelsesstruktur”, hvor de enkelte forvaltningschefer i 

faglig henseende refererede direkte til borgmesteren. 

Stillingsbetegnelsen for kommunaldirektørstillingen blev ændret til ”ordførende direktør”. 

Den ordførende direktør skulle være sekretær for økonomiudvalg og byråd og have ansvaret 

for socialområdet, rådhusbutik, informatik, juridisk konsulent samt løn og personale. 1 

Økonomiudvalget besluttede den 11. oktober 1994 at ansætte Leif Frimand Jensen som 

ordførende direktør på åremål. Hans Carl Nielsen (A) stemte dog imod, idet 

”socialdemokratiet ønsker stillingen som kommunaldirektør fastholdt.” 2 

Chefen for planlægning og kultur havde ansvaret for fysisk planlægning, kommunale ejen- 

domme, informationspolitik, fritids- og kulturområdet samt rådhusbetjent-/pedelservice (Niels 

Erik Olsen). 

Chefen for økonomi og skat havde ansvaret for budget og regnskab, bogholderi, ligning, inkasso, 

indkøb og rådhuskantine (Hans Jørgen Brink, økonomidirektør på åremål fra 1. okto- 

ber 1994 til 30. september 1998). 

Chefen for beskæftigelse og arbejdsmarkedsforanstaltninger havde ansvaret for beskæftigelse, 

ungdomsvejledning, bevillinger, turistbutik, hjemmeservice og indvandrerudvalg (Lars Bjer- 

regaard Jensen). 

Chefen for skoler og daginstitutioner havde ansvaret for skoleområdet, daginstitutionsområdet 

og udvikling og økonomi på disse områder (1994 Suzanne Aaholm; 1995 Leif Frimand Jensen; 

fra 15.8.1995 Ane Liedicke). 

Chefen for teknik og miljø havde ansvaret for tekniske driftsopgaver og miljøområdet 

(Mogens Norup Thomsen frem til 31.oktober 1997). 

1 Jørgen Larsen overtog hvervet som forvaltningschef for socialområdet (1. oktober 1994). 

2 305-5,f2,b73 

- 225 -

6.3.1.9. Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996) 

Byrådet besluttede den 6. februar 1996 at ændre udvalgsstrukturen, jf. bind 3, kapitel 

4.3.1.1.1. 1 Samtidig bemyndigedes borgmesteren ”til at tilpasse den administrative struktur på 

Rådhuset til den ændrede udvalgsstruktur.” 2 

6.3.1.10. Organisationsændring - økonomi og teknik (1997) 

I et notat af 26. november 1997 ”Organisation m.m.” udarbejdet af Leif Frimand Jensen blev 

der lagt op til en ny administrativ struktur. Det hedder bl.a.: 3 

”Den administrative struktur 

Der oprettes en Administrations- og økonomiforvaltning. Forvaltningen får til 

opgave at tilrettelægge, styre og koordinere alle Kommunens administrative og 

økonomiske funktioner. Stillingen som direktør i denne forvaltning vil blive besat 

ude fra. 

Under forvaltningsområdet vil bl.a. blive henlagt: 

• Skat 

• Incasso 

• Fællesområdet 

• Likviditetsstyringen 

DET NUVÆRENDE TEKNISKE OMRÅDE ÆNDRES TIL: 

Forsyning, vej- og trafikområdet 

Der varetager styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder der 

løses internt, er udliciteret, eller er henlagt til private entreprenører. 

Ny chefstilling vil blive besat ude fra. 

Myndighedsforvaltning 

Til forvaltningen henlægges Kommunens myndighedsopgaver indenfor: 

• Planopgaver 

• Byggesagsbehandling 

• Miljøtilsyn 

1 Se herunder refereret artikel i Berlingske Tidende den 2. februar 1996 under overskriften ”Farum vil give 

lokalpolitikerne mere magt” med underrubrikken ”Nærhed Farum Kommune udvider nu antallet af politiske 

fagudvalg markant. Det sker samtidig med en reduktion af det administrative personale på rådhuset”. 

2 249-7,b12 

3 327-1,b124-126 

- 226 -

• Brandtilsyn 

• Diverse nævn og kommissioner 

Forvaltningschef: Mogens Beier 

Farum Ejendomme A/S 1 

Der oprettes et ejendomsaktieselskab der, indtil videre, er 100% ejet af Farum 

Kommune. Opgaverne bliver at varetage den administrative og tekniske drift af 

alle Kommunens faste ejendomme, herunder Kommunens lejemål. 

I forbindelse med oprettelsen, der skal ske snarest muligt, nedsætter byrådet en 

bestyrelse. 

Direktør i Farum Ejendomme A/S: [navngiven person] 

Selskabets administration placeres fysisk uden for rådhuset. Selskabet 

samarbejder med Kommunens servicekorps. 

IT og informationsområdet 

… 

Politisk sekretariat, intern service og indkøb 

… 

Social- og sundhedsområdet 

… 

Ordførende direktør 

Under dette område varetages: 

• Personale og lønadministration 

• Farum-butik/turisme 

• Internationale relationer 

• Kommunens overordnede arrangementer, byfest m.v. 

Ordførende Direktør Leif Frimand 2 

… 

” 

Direktionen skulle bestå af Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Jørgen Larsen, Mogens 

Beier, Lars Bjerregaard Jensen, Thue Mylin, Liz Johannessen, den nye direktør for 

Administrations- og Økonomiforvaltningen samt den nye chef for Forsyning, vej og 

trafikområdet. 

1 Selskabet blev aldrig oprettet. 

2 Jørgen Larsen er i notatet anført med titel af viceordførende direktør/socialchef. 

- 227 -

I økonomiudvalgets møde den 1. december 1997 tiltrådte udvalget oprettelsen af to nye chef- 

stillinger på rådhuset under punktet ”Chefstillinger på Rådhuset” med følgende sagsfremstil- 

ling: 1 

”Borgmesteren indstiller, at der oprettes to nye chefstillinger i kommunens 

administration på Rådhuset: 

Stilling som Administrations- og økonomichef 

Med ansvar for tilrettelæggelse, styrkelse og koordinering af alle kommunens 

administrative og økonomiske funktioner. 

Forslag til stillingsopslag vil blive forelagt på mødet. 

Stilling som Chef for Forsyning, Vej- og Trafikområdet 

Med ansvar for at varetage styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder 

der løses internt, er udliciteret eller er henlagt til private entreprenører.” 

I byrådets møde den 9. december 1997 blev den nye struktur vedtaget under punktet ”Organisation 

m.m.” med følgende sagsfremstilling: 2 

”For at styrke og tilpasse organisationen til den politiske struktur og målsætning, 

er der behov for ændring og justering af den nuværende organisation. Disse 

ændringer og justeringer berører både opgavefordelingen og personalestrukturen 

samt ansvarsområder. 

Med baggrund heri indstiller borgmesteren, at den nye organisationsstruktur 

godkendes. 

Bilag: Oplæg til ny struktur” 

Økonomiudvalget havde i sit møde den 1. december 1997 anbefalet indstillingen ”idet oprettelse 

af et kommunalt ejendomsselskab A/S medtages som et særskilt punkt i drøftelserne på 

byrådskonferencen den 30. januar 1998.” 

1 303-28,b2 

2 249-8,f1,b242 

- 228 -

6.3.1.11. Administrerende direktør (1998) 

Jørgen Larsen rundsendte den 9. marts 1998 ”Til alle interesserede” et notat af samme dato: 

”Farum Kommune - Fremtidens kommune” 1 om ”Organisation m.m.” med forbehold for økonomiudvalgets 

godkendelse af den fremtidige struktur på møde den 17. marts 1998. Notatet 

fremtræder som en videre bearbejdelse af Leif Frimand Jensens notat af 26. november 1997. 

Der var i mellemtiden navnlig sket det, at Leif Frimand Jensen af helbredsmæssige årsager 

havde anmodet om ”en stillingsændring, der muliggør en større regelmæssighed for ham i 

arbejdet.” 2 Ideen med at oprette Farum Ejendomme A/S var opgivet. Af notatet fremgår 

bl.a.: 3 

”Organisation m.m. 

For at styrke og tilpasse organisationen til den politiske struktur og målsætning, er 

der behov for ændring og justering af den nuværende organisation. Disse ændringer 

og justeringer berører både opgavefordelingen og personalestrukturen samt 

ansvarsområder. 

Den politiske udvalgsstruktur 

Den politiske udvalgsstruktur er udbygget med ét stående udvalg – Integrationsudvalget, 

der får et overordnet ansvar for integrationsopgaverne af flygtninge og 

indvandrere. Udvalget er udover egne opgave koordinerende for de øvrige stående 

udvalgs opgaveløsninger der vedrører flygtninge og indvandrere. 

Der er således følgende stående udvalg pr. 1. januar 1998: 

• Økonomiudvalget 

• Socialudvalget 

• Børneudvalget 

• Skole- og Fritidshjemsudvalget 

• Idræt- og Fritidsudvalget 

• Kulturudvalget 

• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 

• Vej- og Trafikudvalget 

• Forsyningsudvalget 

• Plan og Miljøudvalget 

• Integrationsudvalget 

1 

I borgmesterens oprindelige oplæg på 32 punkter for handlingsplan 1997-2001”Farum - Fremtidens kommune” 

hedder det som punkt 32 ”Med henblik på at sikre en sikker ledelse af kommunens politik, vil der hurtigt blive 

gennemført en forstærkning af direktionen i Farum kommune.” (544-19,b5-10). Efter byrådskonference den 30. 

januar 1998 offentliggjorde kommunen den 3. februar 1998 i Farum Avis en handlingsplan på 62 punkter. Det 

hedder som punkt 16 ”Med det formål at skabe en sikker ledelse af kommunens politik, vil der blive gennemført 

en forstærkning af direktionen.” (179-21,f1,b327-328). 

2 

305-9,f1,b44 (punkt 25) 

3 

219-42,b3-5 (327-1,b22-24) 

- 229 -

Den administrative struktur 

Direktionen 

Peter Brixtofte 

Jørgen Larsen 

Leif Frimand 

Mogens Beier 

Lars Bjerregaard 

Thue Mylin 

Liz Johannessen 

Palle Mikkelsen 

Jørn Frederiksen 

Social og Sundhed 

Administrerende direktør/socialchef Jørgen Larsen 

Den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige koordinering af alle 

kommunens overordnede områder herunder: 

Personaleledelse 

0-6 års området 

Skoleområdet 

Kulturområdet 

Idræts- og Fritidsområdet 

Integrationsområdet 

Under socialområdet er henlagt: 

Det sociale sekretariat 

Rådhusbutikken 

Boligbutikken 

Pensionistbutikken 

Familieafdelingen 

Voksenafdelingen 

Ældreområdet 

Tandplejen 

Sundhedsplejen 

Der vil efter nærmere drøftelse i det politiske udvalg blive foretaget visse 

ændringer i opgavefordelingen i forhold til Produktionshuset. 

Økonomiområdet 

Økonomichef Palle Mikkelsen. 

Der er oprettet en økonomifunktion. Denne funktion har til opgave at tilrettelægge, 

styre og koordinere alle kommunens økonomiske funktioner. 

Under området vil bl.a. blive henlagt: 

- 230 -

• Skat 

• Incasso 

• Fællesområdet 

• Likviditetsstyringen 

Forsyning og Ejendomme samt Vej og Trafik herunder udlicitering på det 

tekniske område 

Tekn. Udliciteringsdirektør Jørn Frederiksen. 

Området varetager styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder 

der løses internt, herunder kommunale ejendomme. Herudover udlicitering der er 

henlagt til private entreprenører, 

Plan- og Myndighedsområdet 

Planchef: Mogens Beier 

Til forvaltningen henlægges Kommunens myndighedsopgaver indenfor: 

Planopgaver 

Byggesagsbehandling 

Miljøtilsyn 

Brandtilsyn 

Diverse nævn og kommissioner 

IT- og Informationsområdet 

IT og informationschef: Thue Mylin 

Ansvar for kommunens samlede IT- og informationsvirksomhed. 

Koordinering, udvikling, vedligeholdelse og indkøb af hardware, software, telefoni 

m.v. 

Prognoser 

Analyser og statistikker 

Digitale kort/matrikler 

Koordinering af information til både interne og eksterne modtagere (aviser, 

tryksager, fredag morgen m.v.) 

Service-deklarationer/information 

Politisk sekretariat, intern service og indkøb 

Sekretariatschef: Liz Johannessen 

Området varetager og koordinerer: 

Post- og journaliseringssystemer 

Modtagelse og udfærdigelse af dagsordener til ØU og Byråd 

Klagesager generelt i Kommunen herunder udfærdigelse af statistik omkring disse 

Intern service og trykkeri 

Indkøb 

Valg 

- 231 -

Kantinesamarbejdet 

Kontakt til/fra politikerne 

Chefrådgiver 

Leif Frimand 

Under dette område varetages: 

Chefrådgiverfunktion - dvs. skal indgå i ad hoc opgaver/projekter og være til 

rådighed som sparringspartner for borgmesteren og de øvrige chefer. Funktionens 

indhold skal forme og udvikle sig bl.a. i forhold til behovet for denne chefrådgiverfunktion 

i fremtiden. 

Internationale relationer 

Kommunens overordnede arrangementer, byfest m.v.” 

Herefter følger en oversigt over personalet, primært ansat under konto 06. 

På økonomiudvalgets møde den 17. marts 1998 tiltrådtes det, at ordførende direktør Leif Fri- 

mand Jensen grundet helbredsmæssige forhold overgik til ”en stabsfunktion som chefrådgiver, 

dels for borgmesteren og dels for direktionens øvrige medlemmer.” Aflønning med aftalt 

åremålsansættelse bevaredes med undtagelse af topcheftillægget, der bortfaldt. 1 

Økonomiudvalget tiltrådte i forlængelse heraf følgende organisationsændring: 2 


Under forudsætning af at økonomiudvalget tiltræder Borgmesterens indstilling i 

forrige punkt omkring Leif Frimand, indstiller Borgmesteren følgende ændringer i 

organisationen: 

Socialchef Jørgen Larsen udnævnes til administrerende direktør og Lars Bjerregaard 

som viceadministrerende direktør. (Jørgen Larsen er derudover fortsat 

Socialchef) 

Med dette følger at den administrerende direktør Jørgen Larsen bliver ansvarlig 

for den daglige koordinering af alle kommunens overordnede områder herunder: 

Personaleledelse, 0-6 års området, Skoleområdet, Kulturområdet, Idræts- og 

Fritidsområdet og Integrationsområdet. 

Viceadministrerende direktør Lars Bjerregaard bliver, udover Erhverv- og 

Beskæftigelsesområdet, også ansvarlig for Fritidshjemsområdet. 

1 305-9,f1,b44 (pkt. 25) 

2 305-9,f1,b45 (pkt. 26) 

- 232 -

Direktionen: 

Borgmester Peter Brixtofte 

Administrerende direktør/socialchef Jørgen Larsen 

Viceadministrerende direktør/Erhverv- og Beskæftigelsesdirektør Lars Bjerregaard 

Økonomidirektør Palle Mikkelsen 

Planchef Mogens Beier 

Teknisk udliciteringsdirektør Jørn Frederiksen 

IT- og Informationschef Thue Mylin 

Sekretariatschef Liz Johannessen 

Chefrådgiver Leif Frimand 

Bilag: Organisationsdiagram 

Beslutning: Tiltrådt” 

Ud fra notatet af 8. marts 1998 opstilles nedenfor en oversigt over funktionsområder i 1998 

for de medarbejdere, der som vidner har været afhørt af kommissionen (ordnet alfabetisk efter 

efternavn og med protokolhenvisning): 

Mogens Beier (planchef) 316-51, 

Karin Bek (Boligbutik) 316-8, 

Hans Jørgen Brink (under økonomidirektøren og under forsyning- og ejendomsområdet/vej- 

og trafikområdet) 316-13, 316-32 og 316-102, 

Steen Elholm Elken (skattechef) 316-15, 

Jørn Frederiksen (teknik udliciteringsdirektør) 316-66, 

Doris Sonne-Hansen (chef for løn og personale) 316-5, 

Jørgen Jensen (under plan- og myndighedsområdet) 316-17, 

Leif Frimand Jensen (chefrådgiver, borgmesterens område) 316-238 til 316-240 og 

316-242, 

Liz Tørnsø Johannessen (sekretariatschef for politisk sekretariat, intern service og indkøb) 

316-10, 

Jørgen Larsen (administrerende direktør/socialchef) 316-3, 316-158 og 316-166, 

Benthe Lindevang (under skattechefen) 316-7, 

Jesper Lysél (under forsynings- og ejendomsområdet/vej- og trafikområdet) 316-68, 

Thorvald Marcussen (chef for idræts- og fritidsområdet) 316-71, 

Palle Mikkelsen (økonomidirektør) 316-33, 

Thue Mylin (it- og informationschef og viceøkonomidirektør) 316-59, 

- 233 -

Kirsten Pamperin (chef for fritidshjemsområdet og opført under det sociale sekretariat) 316- 

67, 

Birgit Pedersen (likviditetschef/daglig koordinator under økonomidirektøren) 316-30, 

Lone Puge (chef for Ældreområdet) 316-20 og 316-161, 

Stine Helslev-Rasmussen (under 0-6 området) 316-115 og 

Alice Wilquin (under forsynings- og ejendomsområdet/vej- og trafikområdet/plan- og 

myndighedsområdet) 316-12. 

Direktionsmøder 

På kommunens sag med titel ”Direktionsseminar, anm: diverse skrivelser” ligger bl.a. følgende 

program af 7. januar 1998 med LEF/MBL som afsender: 1 

”Program for seminar den 8. og 9. januar 1998 

- Oplæg v/Peter Brixtofte, Farums økonomi 1998, overslagsårene 

- Prioritering og struktur for seminaret 

- Drøftelse og gennemgang af 32-punkts plan 

- Oplæg og drøftelse af organisationsstruktur v/ Leif Frimand 

- Brug af konsulenter 

- Mødestruktur 

Direktion 

Områdechefer 

Mellemledere 

Medarbejdere 

- Lokalefordeling 

- Oplæg og drøftelse af udlicitering og selvvalgsordninger v/ Jørgen Larsen” 

Til brug for seminaret anmodedes en række medarbejdere om bidrag i form af ”huskelister”. 

På sagen ligger videre indkaldelse af 28. januar 1998 fra borgmesterkontoret til direktionsmøde 

sendt til Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Jørgen Larsen, Mogens Beier, Lars 

Bjerregaard Jensen, Thue Mylin, Jørn Frederiksen, Liz Johannesen. Palle Mikkelsen, Merete 

Blaabjerg (sekretær): 2 

1 219-68,b12 

2 219-68,b11 

”Vedrørende direktionsmøde 

- 234 -

Hermed indkaldes du til direktionsmøde tirsdag den 3. februar 1998 kl. 10.00 på 

Peter Brixtoftes kontor. 

Efterfølgende direktionsmøder afholdes på tirsdage kl. 9.30 - 10.30 på Peter 

[Brixtoftes] kontor.” 1 

6.3.1.12. Kvalitetsdirektør (2000) 

Det fremgår af økonomiudvalgets protokol for 11. april 2000 under punktet ”Organisations- 

ændring”: 2 

”Sagsfremstilling 

Borgmesteren vil på mødet redegøre for de nærmere forhold om, at Peter Madsen 

nu indgår i direktionen. 

Som medlem af direktionen skal Peter Madsen være med til at sikre, at borgerne 

får den service, som byrådet har fastlagt. 

De nærmere konsekvenser for den samlede organisation fremlægges senere. 

Beslutning: 

Borgmester Peter Brixtofte (V) beklagede udformningen af pressemeddelelsen om 

ansættelsen af Peter Madsen som Kvalitetsdirektør. 

Ansættelsen indstilles godkendt. 

Helene Lund (SF) anbefaler, at Peter Madsen indgår i funktionen som Kvalitetsdirektør, 

idet SF beklager, at oprettelsen af stillingen ikke har været drøftet på et 

tidligere tidspunkt.” 

Jørgen Larsen skrev i et nyhedsbrev af 31. maj 2000: 3 

”Direktionen i Farum Kommune 

Under forbehold for økonomiudvalgets godkendelse den 6. juni 2000: 

”Farum Kommunes direktion bliver udvidet, og med tilgangen af Peter Madsen og 

Erik Frandsen består den herefter af otte personer”. Af nedenstående diagram 

fremgår det, hvem der sidder i direktionen, og hvilke ansvarsområder de enkelte 

direktionsmedlemmer har. 

1 

Underskrevet Merete Blaabjerg. 

2 

336-2,f1,b69 

3 

283-41,f1,b61 

- 235 -

I protokollen for økonomiudvalgets møde den 6. juni 2000 er under punktet ”Direktionens 

område- og ansvarsfordeling” ud for beslutning anført: 1 

”I forbindelse med byrådskonferencen i august 2000 vil der være et særligt punkt 

vedrørende organisationsstruktur, opgaver og bemanding.” 

Der ses ikke at være afholdt byrådskonference i august 2000. 

6.3.2. Efter Farum-sagens opkomst 

Efter borgmesterskiftet i maj 2002 havde Farum Kommune følgende organisation: 2 

1 336-2,f1,b119 

2 300-30,b197 

- 236 -

- 23 7 

-

I sommeren 2002 blev Kühl Organisations Udvikling (KOU) bedt om at udarbejde forslag til 

ændring af den administrative struktur i Farum Kommune. Konsulentfirmaet afleverede sit 

forslag i november 2002. 1 Med udgangspunkt i dette forslag og efter drøftelse i det centrale 

samarbejdsudvalg 2 vedtog byrådet den 17. december 2002 en ny forvaltningsstruktur. 3 Samtidig 

skete der en række ansættelsesmæssige ændringer. 

Kronologisk var forløbet efter Farum-sagens opkomst i februar 2002 følgende: 

På økonomiudvalgets møde den 14. februar 2002 tog udvalget til efterretning, at Jørgen Larsen 

ved udløb af åremålsansættelse som administrerende direktør den 28. februar 2002 vendte 

tilbage til stillingen om socialchef. 4 

På byrådsmødet den 19. februar 2002 besluttede byrådet at opslå en stilling som kommunaldirektør. 

5 Efter sagsfremstillingen har kommunen ”hidtil haft en flad organisation med direktør- 

stillinger, hvor direktørerne har haft direkte reference til borgmesteren.” Økonomiudvalget 

anbefalede indstillingen og således, at der hurtigst muligt skulle udarbejdes forslag til organi- 

sationsstruktur. Juridisk konsulent Erik Geert Petersen blev godkendt som konstitueret kom- 

munaldirektør. 6 

Den 8. april 2002 vedtog byrådet under punkt 50 ”Opsigelse af Tryghedsaftalen” at opsige 

tryghedsaftalen for ansatte i Farum Kommune med kortest muligt varsel samt at indføre an- 

sættelsesstop for samtlige områder i kommunen. Som begrundelse for at opsige tryghedsaftalen 

henviste borgmesteren til beslutningen om at tilpasse den administrative struktur. 

Lars Møller Hansen, Personalekontoret havde forinden den 6. april 2002 udarbejdet en normeringsoversigt 

for administrationsområdet ved Farum Kommune: 7 

”Normering 2002: 

Omregnet til fuldtidsstillinger: 

1 284-6,f12 

2 284-5,f20,b2-3 

3 337-4,f2,b323 

4 336-4,f3,b19 

5 337-4,f3,b97 

6 336-4,f3,b37 

7 300-29,f1,b241-242 

- 238 -

Byrådssekretariatet - 6,12 stilling 

IT-Funktionen 6,0 stilling 

Økonomisk sekretariat 9,60 stilling 

Det Sociale Sekretariat 3,00 stilling 

Personaleområdet 2,00 stilling 

Drift og Anlæg 11,00 stilling 

Beskæftigelsesområdet 1,00 stilling 

Ejendomme 1,00 stilling 

Rådhusbutikken 6,33 stilling 

Skatteområdet 14,00 stilling 

Inkassoområdet 6,00 stilling 

Børneområdet 2,00 stilling 

Ældreområdet 3,00 stilling 

Familieafdelingen 2,00 stilling 

Studenten 1,5 stilling 

200 timers - aftaler 

Elever 4,00 stilling 

Der er således en årlig budgetteret lønudgift på kr. 28.875. 1 Den årlige lønudgift 

svarer til 71,98 fuldtidsstillinger. 

Det skal i denne forbindelse bemærkes at der i forhold til oversigtens budgetterede 

lønudgift for år 2002 er sket fratrædelser og vil ske flere fratrædelser, bl.a. på 

grund af alderspensionering. 

Nedennævnte stillinger er ikke genbesat: 

Økonomisk sekretariat 1,0 stilling - fratrådt pr. 31.03.2002. 

Rådhusbutikken 1,0 stilling - overgang til alderspension pr. 31.08.2002. 

Skatteafdelingen 1,0 stilling - fratræder 30.04.2002. 

Skatteafdelingen vakante stillinger i alt 3,0 stilling. 

Ældreområdet 1,0 stilling - fratræder 31.07.2002. 

Familieafdelingen 1,0 stilling overgang til alderspension pr. 30.06.2002.” 

Dagsordenpunkter til byrådets møde den 8. april 2002 om ”Den administrative organisation i 

Farum Kommune” og ”Personalesag. Opslag af stilling som kommunaldirektør i Farum Kommune” 

blev udsat ad flere omgange. 2 

Byrådet besluttede en række konstitutioner i chefstillinger: Den 14. maj 2002 Bo Holmsgaard 

som koordinerende områdechef på skoleområdet, den 23. maj 2002 John Gilbert Nielsen som 

leder af Beskæftigelses-, Arbejdsmarkeds- og Integrationsafdelingen efter sygemelding fra 

1 Angiveligt i tusinde kr., dvs. 28.875.000 kr. 

2 14. maj, 4. juni, 13/14. august (og 20. august 2002). 

- 239 -

direktør Lars Bjerregaard Jensen 1 , den 26. juni 2002 John Olsen i stillingen som økonomichef 

og samme dato Kirsten Lauritzen som souschef i Arbejdsmarkeds- og Integrationsafdelingen. 

Den 30. juni 2002 bemyndigede økonomiudvalget borgmesteren til i samarbejde med KL at 

indlede tjenstligt forhør og afskedigelsessag vedrørende ordførende direktør Leif Frimand 

Jensen. 2 

I juli 2002 antog kommunen som nævnt oven for konsulentfirmaet Kühl Organisations 

Udvikling ApS (KOU) til at bistå kommunen med udarbejdelse af en ny forvaltningsstruktur. 3 

På økonomiudvalgets møder den 13.-14. august 2002 drøftedes punktet ”Den administrative 

organisation i Farum Kommune”. 4 Efter sagsfremstillingen foreslog borgmesteren, at der som 

følge af de førte forhandlinger med Indenrigsministeriet i tilknytning til økonomiudvalgets 

vedtagelse den 19. februar 2002 om, at der skulle udarbejdes en organisationsplan for Farum 

Kommune, nu skete en tilpasning af den administrative organisation. Den aktuelle organisati- 

onsplan og forslag til fremtidig organisationsplan var tidligere blevet fremlagt. Der blev ikke 

truffet konkrete beslutninger. Økonomiudvalget behandlede på samme møde opslag af stilling 

som kommunaldirektør. 5 

Økonomiudvalget besluttede på samme møde også at inddrage KOU til at bistå kommunen 

med rekruttering af ny kommunaldirektør. I et brev af 21. maj 2002 fra KOU til borgmesteren 

om sådan bistand hedder det bl.a.: 6 

”Den kommende kommunaldirektør får en nøglerolle i forhold til udvikling af 

kommunens administration, herunder bl.a.: 

• Gennemførelse af en ændret opgavefordeling og samarbejde mellem 

borgmester og den kommunale administration 

• Forbedring af den politiske udvalgsbetjening, herunder kvalitetssikring af 

møde sagsoplæg m.m. 

• Udvikling af den administrative sagsbehandling, herunder især sikring af 

en økonomisk styring og planlægning af høj faglig standard 

1 

336-4,f4,b21 

2 

336-4,f4,b162 

3 

Jf. i øvrigt bind 15, kapitel 25.4.2.4 og 25.5.1.1. 

4 

336-4,f4,b190 

5 

336-4,f4,b191 

6 

300-30,b202 

- 240 -

• Generel organisationsudvikling af den kommunale administration som på 

sigt og i prioriteret rækkefølge vil kunne omfatte udvikling af administrationens 

struktur, ledelses og samarbejdsprocesser samt holdninger og 

adfærd.” 

På mødet den 13. august 2002 orienteredes endvidere om, at Leif Frimand Jensen den 30. juni 

2002 havde anmodet om at blive afskediget på grundlag af helbredsmæssige forhold. 1 

Den 27. august 2002 godkendte økonomiudvalget, at der blev indgået fratrædelsesaftale med 

Søren Hjorth og den 17. september 2002 med Thorvald Marcussen. 

På økonomiudvalgets møder den 5. og 11. november 2002 drøftedes oplæg fra KOU til 

organisationsændringer. Det skriftlige oplæg af 5. november 2002 betegnes som ”Tilpasning 

af den administrative struktur i Farum Kommune, Ansvars- og kompetencefordeling, 

Ledelsesopgaver”. 2 I oplægget drøftes tre ledelsesniveauer i en ny struktur, henholdsvis som 

kommunaldirektør, forvaltningschef og institutionsleder samt opgavefordelingen mellem 

stabsfunktionerne i en centralforvaltning og i fagforvaltninger. Der forelå endvidere en række 

plancher adresseret som ”Diskussionsoplæg til økonomiudvalget, chefgruppen og DCSU” af 

5. november 2002. 3 

Ved brev af 8. november 2002 orienterede borgmester Lars Carpens alle medarbejdere om 

overvejelserne om ny struktur. Det hedder bl.a.: 4 

”… 

Formålet med strukturændringerne er: 

• En mere overskuelig administration, med klar ansvars- og kompetencefordeling 

• En anderledes opgavefordeling mellem borgmester og administration 

• Fokus på etablering af mere sikker og gennemskuelig økonomistyring 

• Fokus på en sammenhængende byudvikling af Farum Nord 

• Øge tilliden mellem det politiske og administrative niveau 

• Styrke samarbejdet mellem de forskellige fagområder 

1 336-4,f4,b195 

2 300-29,f1,b215 

3 300-29,f1,b168. DCSU = det centrale samarbejdsudvalg. 

4 300-29,f1,b162 

- 241 -

Det er vigtigt at understrege, at der ikke gennemføres omstruktureringer i de 

enkelte institutioner (skoler, daginstitutioner m.m.). 

De strukturændringer der for øjeblikket drøftes går i korthed ud på: 

• At etablere 3 til 5 forvaltningsområder til erstatning af de ca. 13 chefområder 

der i dag refererer til borgmesteren 

• At cheferne for disse fagforvaltninger fremover refererer til den kommende 

kommunaldirektør i stedet for direkte til borgmesteren 

• At etablere tilsvarende 3 til 4 bæredygtige administrative stabe (forvaltninger) 

der kan sikre bedre økonomistyring samt mere præcise og 

gennemskuelige beslutningsoplæg til de politiske udvalg 

• At samle de rent administrative funktioner på rådhuset og skabe en samlet 

administrativ kultur 

• At etablere et mere gennemskueligt grundlag for de enkelte borgerrelaterede 

funktioner (institutioner m.m.) med hensyn til økonomi, aktivitet 

og kvalitet 

De strukturmodeller der aktuelt diskuteres er udarbejdet af et konsulentfirma på 

baggrund af interview med en hel del politikere, chefer og tillidsrepræsentanter. 

Det er mit indtryk, at der er bred enighed om at forenkle den administrative 

ledelsesstruktur, og jeg ser frem til den videre diskussion af de fremlagte 

modeller. 

...” 

Den 25. november 2002 anmodedes KOU om at udarbejde endeligt oplæg til en organisationsmodel 

med tre fagforvaltninger. 

Byrådet godkendte den 26. november 2002, at Karsten Ole Knudsen blev ansat som kommu- 

naldirektør pr. 1. januar 2003. 

Det endelige oplæg fra KOU til ny organisationsplan af 29. november 2002 ”Forslag til tilpasning 

af den administrative struktur i Farum kommune” på 62 sider indeholdt følgende 

sammendrag: 1 

”Sammendrag 

I denne rapport redegøres for KOU’s forslag til tilpasning og udvikling af 

ledelsesstrukturen i Farum kommune. Forslaget er baseret på det diskussionsoplæg 

som KOU udarbejdede med henblik på diskussion i første halvdel af 

november 2002 i byrådet, økonomiudvalget, chef-gruppen samt det centrale 

samarbejdsudvalg. 

1 300-29,f2,b3-4 

- 242 -

De væsentligste formål med den foreslåede ny struktur er: 

• At etablere klare og entydige lederroller, med klar opgave-, ansvars- og 

kompetencefordeling 

• At etablere administrative stabsfunktioner som er i stand til, at understøtte en 

sikker styring af aktivitet, service og økonomi samt sikre en kvalificeret 

politikerbetjening herunder i form af kvalificerede mødesager. 

• På baggrund af disse drøftelser har KOU udarbejdet et forslag der indeholder 

følgende hovedelementer: 

• Der etableres 3 fagområder i form af et Teknisk område, et Børne-, Unge-, 

Kultur- og Fritidsområde samt et Familie-, Ældre-, Arbejdsmarkeds- og 

Integrationsområde. 

• Hvert fagområde ledes af en direktør, der til varetagelse af sin ledelsesopgave 

bistås af en fagforvaltning. 

• Der etableres en centralforvaltning bestående af afdelinger for henholdsvis 

Økonomi, Byplan og Jura samt Personale. Hertil kommer indtil videre et 

byrådssekretariat samt et sekretariat til varetagelse af de ekstraordinært mange 

sager i relation til tilsynsrådet samt aktindsigt. 

• Den ny kommunaldirektør vurderer behovet for eventuel ansættelse af en 

vicekommunaldirektør der i givet fald vil være daglig leder af centralforvaltningen. 

• De enkelte fagområder omfatter 2 ledelsesniveauer (linje-) i form af direktøren 

samt lederen af den enkelte institution/driftsenhed. Direktøren har overordnet 

ansvaret for i samarbejde med det politiske system at varetage bestillerrollen 

(dvs. definere ønsket aktivitet, kvalitet, serviceniveau og økonomiske rammer). 

Lederen af institutionen/driftsenheden varetager udførerollen, dvs. har 

ansvaret for at der rent faktisk udføres den bestilte aktivitet, kvalitet, service 

indenfor de givne økonomiske rammer. 

• En driftsenhed er et nyt begreb der anvendes på områder, hvor arbejdet 

primært retter sig mod servicering/ydelser til borgere eller virksomheder i 

kommunen, herunder de traditionelle institutioner. Som eksempel på ikkeinstitutionslignende 

driftsenheder kan nævnes Vej, Park & Teknisk Servicekorps, 

Skolepsykologisk Rådgivning og Specialpædagogisk Område. 

• Fagforvaltningerne varetager som stabsfunktion ikke en selvstændig ledelsesfunktion. 

De har som udgangspunkt to opgaver, nemlig dels at bistå deres 

direktør med varetagelse af dennes ledelsesopgave, dels at bistå lederen af 

institutionen/driftsenheden med varetagelse af dennes ledelsesopgave. En 

direktør vil i praksis og i konkrete sammenhænge delegere kompetence til 

ledere og medarbejdere i sin forvaltning. 

- 243 -

• Visitationsopgaven placeres principielt i forvaltningen som en del af bestiller 

funktionen. Som eksempler herpå kan nævnes pladsanvisningen i børneungeområdet, 

hjemmeplejevisitationen samt familieafdelingen på familie- og 

ældreområdet. 

• Forvaltningerne foreslås samlet og placeret på rådhuset (inkl. lokaler i 

kulturhus), mens driftsenheder kan placeres udenfor rådhuset (herunder i 

Produktionshuset). 

I forbindelse med implementeringen af den ny struktur foreslår KOU, at arbejdet 

med den detaljerede beskrivelse af arbejdsopgaver og fremtidige arbejdsprocesser 

i centralforvaltningen og i de tre nye fagforvaltninger sættes i gang umiddelbart 

efter at strukturforslaget er endeligt godkendt i byrådet. 

Den endelige dimensionering af centralforvaltningen og de tre nye fagforvaltninger 

vil være afhængig af den konkrete fastlæggelse af arbejdsopgaverne i 

centralforvaltning og fagforvaltninger. 

Med henblik på at skabe overblik har KOU i samråd med forvaltningschefer/områdeledere 

udarbejdet en oversigt over antallet af forvaltningsmedarbejdere inden 

for de nuværende forvaltningsområder. 

Strukturforslaget bygger på at alle forvaltningsmedarbejdere og de tre direktører 

for de nye fagforvaltninger samles på Rådhuset og i Kulturhuset. Det betyder, at 

der skal skaffes plads til ca. 22 nye medarbejdere på Rådhuset og i Kulturhuset. 

… 

[bemærkninger om inddragelse af den nye kommunaldirektør og om konsekvensændringer 

for samarbejds- og sikkerhedsstruktur]” 

Det hedder om baggrunden for strukturændringer på side 5: 1 

”1. Baggrund og forløb indtil nu 

Farum Kommune bad i juli 2002 Kühl Organisationsudvikling (KOU) om bistand 

til udarbejdelse af forslag til ændring af den administrative struktur. 

Farum Kommune ønskede i første omgang at gennemføre en midlertidig strukturændring 

med henblik på løsning af nogle helt akutte administrative problemer. 

Der blev for det første peget på, at forvaltningen organisatorisk er delt op med 15 

administrative chefer, der for de flestes vedkommende referer direkte til borgmesteren. 

Nogle få refererer til den fungerende kommunaldirektør. Borgmesteren 

har hermed i praksis på mange måder også fungeret som kommunaldirektør. 

For det andet blev der peget på, at der ikke findes en egentlig forvaltningskultur i 

kommunen, og at mange af forvaltningens medarbejdere ikke har rod i en sådan 

1 300-29,f2,b6 

- 244 -

kultur. Der er således bl.a. ikke tradition for grundig skriftlig dokumentation af 

sager inden de lægges op i systemet, herunder til forelæggelse for de politiske 

udvalg. 

…” 

Om formålet med strukturændringer hedder det på side 7-9: 1 

”2. Strukturændringernes formål 

KOU gennemførte i efteråret 2002 personlige interview med økonomiudvalgets 

medlemmer, udvalgsformændene, chefgruppens medlemmer samt medarbejderrepræsentanterne 

i det centrale samarbejdsudvalg. 

Interviewene skulle bidrage til en præcisering af problemer i forhold til den 

nuværende struktur. og hvad den ny struktur skulle kunne håndtere af udfordringer 

for Farum kommune. Interviewene pegede bl.a. på følgende overordnede 

mål for en strukturændring: 

1. Genskabe tillid 

2. Skabe klarhed over den administrative rollefordeling, samt adskille 

administration og politik 

3. Understøtte en genopretning af kommunens økonomi og styring 

4. Understøtte en strategisk byudvikling især i forhold til Nordbyen 

5. Etablere sammenhængende og økonomisk realistiske mål og strategier 

6. Undgå suboptimering og sikre tværgående prioritering 

Det var et gennemgående træk i interviewene, at der generelt er megen stolthed i 

forhold til den service der stilles til rådighed for borgerne, herunder den 

nytænkning/pionerånd og det høje faglige niveau der ligger bag. Der er derfor 

også en opmærksomhed om, at de nødvendige opstramninger af struktur og 

styring ikke må medføre at ”barnet ryger ud med badevandet” dvs. at kreativitet 

og nytænkning forsvinder. 

De efterlyste forandringer retter sig således mod samspillet mellem det politiske 

og det administrative system og ikke mod de enkelte serviceområder. Dette 

ændrer ifølge sagens natur ikke på, at den økonomiske genopretning - herunder 

ønsket om at reducere/normalisere beskatningsniveauet - bl.a. må medføre en 

reduktion af kommunens servicetilbud samt mulig effektivisering gennem 

forbedret samordning og koordination af de mange enkeltområder. Det vil i denne 

sammenhæng være administrationens opgave at fremlægge oplæg vedr. såvel 

tværgående prioritering og effektivisering gennem øget koordination og forenkling. 

Interviewene pegede som ovenfor nævnt på et generelt og udstrakt tillidsproblem. 

Både politisk og administrativt har man været gennem en meget turbulent periode, 

og der er en række uforløste tillidsproblemer. Mange politikere mener at det 

administrative system har svigtet ved at have givet politisk præget og administrativ 

mangelfuld rådgivning af det samlede byråd. Mange i det administrative 

1 300-29,f2,b8-10 

- 245 -

system mener at politikerne har svigtet og nu skyder skylden på det administrative 

system. 

Mange politikere har ikke tillid til tilsynsrådet, idet tilsynsrådet stiller helt 

urealistiske krav i forhold til detaljering og tidskrav vedr. kommunens besvarelse 

af et utal af spørgsmål, mens tilsynsråd, øvrige offentlige myndigheder og for 

dens sags skyld pressen formentlig ikke har tillid til at Farum kommune har 

forstået budskabet om at agere indenfor lovens rammer. 

KOU har hverken fået til opgave eller er kompetent til at vurdere hvem der 

historisk set er skyld i den manglende tillid. Men i et fremadrettet perspektiv er 

det af afgørende betydning at der fokuseres på at genetablere alle disse gensidige 

tillidsforhold samt at få ”trukket et streg i sandet” mellem fortid og fremtid. 

I relation til ledelsesstrukturen og den administrative struktur er det KOU’s 

opfattelse, at strukturændringerne skal medvirke til at genetablere tillidsforholdene 

gennem: 

1. At etablere administrative stabe, der både ressourcemæssigt og kompetencemæssigt 

kan udføre de styringsopgaver samt den politikerbetjening 

der efterspørges. Der er i dag inden for de enkelte fagområder meget få og 

på en række områder stort set ingen administrative ressourcer udover 

direktør eller områdechef. Et vigtigt element er derfor at samle de administrative 

ressourcer i få fagforvaltninger, samt reducere antallet af 

liniechefer til brug for oprustning af fagforvaltningerne. 

2. At sikre entydige ledelsesroller og en klar ansvars- og kompetencefordeling 

gennem fastholdelse af to ledelsesniveauer indenfor de enkelte 

fagområder. Direktøren har overordnet ansvaret for i samarbejde med det 

politiske system at varetage bestiller-rollen, dvs. definere ønsket aktivitet, 

kvalitet, serviceniveau og økonomiske rammer. Lederen af institutionen/driftsenheden 

varetager udførerrollen, dvs. har ansvaret for at der rent 

faktisk udføres den bestilte aktivitet, kvalitet, service indenfor de givne 

økonomiske rammer. 

3. I forlængelse af ovenstående at fokusere på etablering af et sikkert 

styringsgrundlag. Der er mange metoder der kan anvendes herunder aftale- 

eller kontraktstyring, mål- og rammestyring samt balanced scorecard m.m. 

Det væsentlige i strukturmæssig sammenhæng er, at de administrative 

stabe både i centralforvaltningen og fagforvaltningerne bemandes til at 

kunne løfte denne vigtige opgave. 

4. At etablere en lille og stærk direktion, der kan sikre helhedstænkning og 

tværgående prioritering og udvikling, og samtidig medvirke til at skabe en 

mere klar adskillelse mellem den politiske og den administrative bane. 

5. At etablere en sammenhængende centralforvaltning, hvor bl.a. ansvaret for 

den overordnede økonomiske styring og den vækstorienterede byudvikling 

kobles sammen. 

- 246 -

Det skal bemærkes, at vi med vort forslag primært har fokuseret på en første fase i 

udviklingen af den administrative rådhusfunktion. Såfremt Farum kommune fortsat 

vil være udviklingsorienteret og nytænkende, er det vigtigt, at der også skabes 

ressourcemæssig plads til målrettede udviklingsinitiativer på tværs af eller inden 

for de enkelte fagområder. Disse udviklingsressourcer har indtil nu primært været 

til stede i form af faglige specialister, mens der i meget begrænset omfang er 

generalistekspertise til stede i organisationen. 

Det skal afslutningsvis understreges, at det er vor opfattelse og erfaring, at der 

ikke eksisterer endegyldigt sande og rigtige ledelsesstrukturer, idet strukturer skal 

afspejle en virksomheds centrale udfordringer på et givet tidspunkt. KOU’s 

forslag til struktur skal således ses i lyset af de problemstillinger og udfordringer 

som Farum kommune i øjeblikket har, og strukturen bør senere ændres i takt med 

at problemstillinger og udfordringer (internt og eksternt) ændrer sig for Farum 

kommune.” 

I afsnit 5 om implementering med underafsnit om dimensionering af stabe er medtaget følgende 

tabel: 1 

1 300-29,f2,b51 

- 247 -

Som bilag til oplægget var bl.a. medtaget ”Bilag 1. Oversigt over opgave-, ansvars- og 

kompetencefordelingen”. 1 

Oplægget fra KOU blev den 29. november 2002 sendt i høring med henblik på behandling i 

koordinationsudvalgsmøde 16. december, økonomiudvalgsmøde samme aften og byrådsmøde 

den 17. december 2002. 2 Der kom et stort antal høringssvar fra de lokale samarbejdsudvalg 

samt høringssvar fra det centrale samarbejdsudvalg. 

I forvaltningens sammenfatning af høringssvarene refereres høringssvaret fra det centrale 

samarbejdsudvalg således: 3 

”Det Centrale Samarbejdsudvalg 

Det centrale Samarbejdsudvalg anerkender, at den beskrevne model bestående af 

en direktion med kommunaldirektør og direktører med hver sit forvaltningsområde 

skaber tydelighed i direktionen. 

Det centrale Samarbejdsudvalg er endvidere enige i tanken om en styrkelse af 

fagforvaltningerne til betjening af dels direktionen og dels de såkaldte driftsenheder. 

Det er et gennemgående træk, at det i høringssvarene bemærkes, at der er 

stor afstand mellem de to ledelsesniveauer. Derfor skal det slås fast i beslutningen, 

at der skal uddelegeres kompetence til fagforvaltningen for at sikre en fortsat høj 

borgerservice og modvirke flaskehalse. 

Samarbejdsudvalgene peger desuden på, at der skal være faglig baggrund og 

erfaring i fagforvaltningerne. Fagforvaltningerne skal være det naturlige bindeled 

mellem de overordnede ønsker og mål og ”driftsenhederne”, lige som fagforvaltningerne 

skal sikre samarbejdet mellem de enkelte ”driftsenheder”. 

DCSU finder det afgørende, at der er sammenhæng mellem den administrative 

struktur og den politiske udvalgsstruktur. 

Det Centrale Samarbejdsudvalg henviser desuden til strukturændringernes formål 

(forslagets side 7). Heri skal især fremhæves, at de efterlyste forandringer retter 

sig mod samspillet mellem det politiske og administrative system. Samt at der er 

et generelt og udstrakt tillidsproblem. Det er KOU’s opfattelse, at den fremtidige 

struktur skal medvirke til at genetablere tillidsforholdene. 

Hvis det skal lykkes, bør strukturen først besluttes efter en bred og åben dialog. 

KOU’s forslag til struktur er en model, mens medarbejdernes udtalelser bygger på 

1 

300-29,f2,b57-63. Medtaget i beretningens bilag 3. 

2 

300-29,f1,b158 

3 

300-29,f1,b100 (og b108) 

- 248 -

den virkelighed, de er en del af. Medarbejdernes indflydelse på implementeringen 

af en ny struktur er afgørende for, om det lykkes at genetablere tillidsforholdene. 

Herudover har det centrale samarbejdsudvalg en række kommentarer til de enkelte 

forvaltningsområder …” 

Den 17. december 2002 vedtog byrådet enstemmigt den ny administrative struktur. 1 I forhold 

til KOU's oplæg af 29. november 2002 var der enkelte ændringer. Det tekniske område blev 

benævnt ”Teknik og Miljø” og placeret fysisk og ledelsesmæssigt, så der sikredes en koordi- 

nering af områderne for teknik, planlægning mv. Den endelige dimensionering af centralforvaltning 

og de tre fagforvaltninger skulle i februar/marts 2003 som en mødesag forelægges for 

økonomiudvalg og byråd. Dimensioneringen skulle udover selve strukturændringen også tage 

højde for, ”at der fremover sker en styrkelse af de udviklingsorienterede medarbejderressour- 

cer i forvaltningerne”, og ”at det ressourcemæssige efterslæb søges oprettet”, jf. nedenfor om 

økonomiudvalgets møde den 22. april 2003. Som følge af den vedtagne nye administrative 

struktur vedtog byrådet den 28. januar 2003 en fordeling af budget 2003 svarende til den nye 

politiske udvalgsstruktur, jf. bind 3, kapitel 4. 2 

I december 2002 godkendte økonomiudvalget en aftrædelsesordning med erhvervs- og beskæftigelseschef 

Lars Bjerregaard Jensen. 3 

Økonomiudvalget godkendte den 27. januar 2003, at Erik B. Frandsen blev udnævnt som di- 

rektør for (den nye) teknisk forvaltning. På samme møde besluttedes det efter råd fra KL at 

tjenestefritage socialchef Jørgen Larsen, der tidligere havde fungeret som administrerende 

direktør. 4 

Byrådet besluttede den 28. januar 2003 at oprette en ny stilling som organisationsdirektør og 

samtidig nedlægge stillingen som sekretariatschef i byrådssekretariatet. I protokollen under 

punktet ”Oprettelse af stilling som organisationsdirektør” hedder det bl.a.: 5 


1 337-4,f5,b219-220 

2 337-5,f2,b21 

3 300-29,f1,b12 

4 Jf. i øvrigt bind 5, kapitel 7.5.3.5.2. 

5 337-5,f2,b42-45 (pkt. 26) 

- 249 -

Kommunaldirektøren indstiller, at der oprettes en stilling som organisationsdirektør 

med reference til kommunaldirektøren. 

Stillingen foreslås oprettet med henblik på sikring af fokus og fremdrift i 

organisationsudviklingen i Farum kommune, et område der i de kommende år vil 

være helt centralt i Farum kommune. Organisationsdirektøren har base i centralforvaltningen, 

og har udover sin overordnede funktion ledelsesansvar for 

personaleafdelingen, byrådssekretariatet og borgmestersekretariatet. Herudover 

har organisationsdirektøren personaleledelsesansvar i forhold til de øvrige 

afdelinger i centralforvaltningen. 

Der nedlægges samtidigt en stilling som sekretariatschef i byrådssekretariatet. 

1. Baggrund 

Farum kommune igangsatte medio 2002 en omfattende organisatorisk udviklingsproces, 

der på en helhedsorienteret måde omfatter udvikling af den administrative 

struktur, forbedring af administrative arbejdsprocesser, udvikling af samspillet 

mellem det politiske og det administrative niveau, udvikling af kompetencer og 

kulturer m.m. 

Det overordnede ansvar for at sikre en succesfuld udviklingsproces påhviler 

økonomiudvalg, borgmester og kommunaldirektør. Samtidigt er der i de kommende 

år behov for stort fokus på at skabe balance i kommunens økonomi, 

genforhandlinger med indenrigsog sundhedsministeriet, byudvikling vedr. Nordbyen 

samt en lang række store enkeltsager. Det er derfor vigtigt, at der er 

tilstrækkelig ledelseskraft til stede i forhold til at sikre fremdrift i den 

organisatoriske udviklingsproces. 

Byrådet godkendte på sit møde den 17. december 2002 et af Kühl Organisationsudvikling 

ApS udarbejdet strukturforslag som grundlag for indførelse af en ny 

administrativ struktur. I det fremlagte strukturforslag indgik en vicekommunaldirektørstilling 

i centralforvaltningen. Stillingen som organisationsdirektør 

oprettes i stedet for, med det formål at der i de nærmeste år gives særligt fokus på 

kommunens organisationsudvikling. 

I byrådets beslutning vedr. den ny struktur indgik bl.a., at der er et behov for at 

genoprette de ressourcemæssige efterslæb i administrationen. Som det fremgik af 

høringssvarene relaterer dette efterslæb sig bl.a. til personale- og organisationsudviklingsområdet, 

som generelt foreslås styrket. 

Det er i fortsættelse heraf forvaltningens opfattelse, at der er behov for hurtigst 

muligt at oprette og rekruttere en organisationsdirektør til brug for opprioritering 

af følgende opgaver: 

• Forestå og sikre fremdrift i det igangværende organisationsudviklingsprojekt i 

samarbejde med kommunaldirektør/direktion og eksternt konsulentfirma 

• Igangsætte og styre projekter til løsning af aktuelle arbejdsmiljøproblemer 

- 250 -

• Fremskynde etablering/udvikling af politikker vedr. løn og personale 

• Sikre opfølgning på den igangværende undersøgelse på lønområdet der 

gennemføres af KL’s konsulenter, herunder sikre opfølgning på de konkrete 

sager som undersøgelsen måtte give anledning til 

• Tovholder vedr. udvikling af den kommende ny direktion, herunder teamudvikling, 

coaching, modeudvikling m.m. 

• Udvikling af samarbejdsudvalgsstruktur og - processer 

Stillingen som organisationsdirektør har endvidere overordnet til opgave, at sikre 

fremdrift i og sammenhæng mellem organisationsudvikling, personale- og lønområdet 

samt udvikling af samspillet mellem det politiske og administrative 

niveau. Dette gøres i praksis ved at organisationsdirektøren har det direkte 

ledelsesansvar i centralforvaltningen for personaleafdelingen, byrådssekretariatet 

og borgmestersekretariatet. 

…” 

Den 4. februar 2003 besluttede økonomiudvalget at konstituere Bo Holmsgaard som direktør 

for børne- og fritidsområdet og John Gilbert Nielsen som direktør for Familie-, arbejdsmarkeds- 

og integrationsområdet. 1 

På økonomiudvalgets møde den 4. marts 2003 blev organisationsudviklingsprojektet behandlet 

under punkt 107 ”Ledelsesforhold”. Ifølge sagsfremstillingen havde arbejdet med struktu- 

ren: 2 

”givet anledning til identifikation af en række opgaveområder der ikke 

organisatorisk varetages på tilfredsstillende måde. Det drejer sig efter kommunal 

direktørens vurdering pt. om følgende funktioner: 

• ledelse og udførelse af tværgående projektopgaver, eller større fremstillingsopgaver. 

• kommunikationsopgaver - eksternt og internt” 

Økonomiudvalget vedtog pr. 10. marts 2003 at udpege Peter Madsen, tidligere chef for ældreområdet, 

som leder for en ny sammenlagt teknisk driftsenhed bestående af de tidligere en- 

heder Vej & Park og Teknisk Servicekorps og med reference til direktøren for teknisk forvaltning. 

Det forventedes at en sådan samling ville give en række stordriftsfordele og dermed en 

bedre udnyttelse af resurserne. 

1 300-29,f1,b62 

2 300-29,f1,b56 

- 251 -

Den herefter ledige stilling som ældrechef skulle opslås hurtigst muligt. Om dette område 

hedder det: 1 

”Ældreområdet er i den kommende tid undergivet en række udfordringer. Blandt 

disse kan nævnes at 

• Plejecentret Lillevang indliciteres med virkning fra 1. marts 2003 

• Der indføres fritvalgsordning på ældreområdet 

• Skal ske en etablering af vikarkorps 

• Sammenlægning af hjemmeplejen og sygeplejen 

• IT udbygning Vagtplaner/omsorgssystem 

• Gennemføres en omstrukturering i forbindelse med etablering af ny 

forvaltning 

Der er 6 mellemledere og ca. 200 ansatte (incl. Lillevang). 

…” 

I budgetforliget for 2003 blev det i forbindelse med udbygningen af Farum Nord (Nordbyen) 

vedtaget, at ”der nedsættes en projektgruppe bestående af projektleder, koordinator samt en 

sekretær til at supervisere udbygningen”. Søren Blaabjerg blev pr. 1. februar 2003 ansat som 

projektleder. Økonomiudvalget besluttede at ændre Søren Blaabjergs stillingsbetegnelse til 

udbygningschef ”i lyset af Nordbyprojektets omfattende karakter, samt at opgaverne skal 

løses i tæt og administrativt sædvanligt samarbejde med de øvrige medarbejdere”. 2 

Det besluttedes at oprette en stilling som planchef til planafdelingen. Det hedder i sagsfremstillingen 

bl.a.: 3 

”Planområdet må vurderes at have så central en rolle i kommunens politiske og 

administrative udvikling i de kommende år, at der bør sikres en forankring i 

kommunens administration med fornøden tyngde.” 

Der oprettedes endvidere en stilling placeret i centralforvaltningen som projektchef 4 til varetagelse 

af opgaver som kommunikation og udviklingsorienteret projektarbejde. Det hedder 

herom i sagsfremstillingen bl.a.: 5 

1 300-29,f1,b57 

2 Søren Blaabjerg havde fortsat referat til kommunaldirektøren. Jørn Frederiksen skulle varetage stillingen som 

udbygningskoordinator med reference til Søren Blaabjerg, medens Stine Helslev varetog sekretæropgaverne. 

(300-29,f1,b68) 

3 300-29,f1,b58 

4 Stillingen blev efter intern rokering besat med Marianne Bolvig, tidligere kulturdirektør. 

5 300-29,f1,b59 

- 252 -

”Der er behov for styrkelse af Farum Kommunes kommunikation både eksternt og 

internt. 

Behovet er akut, både set i lyset af kommunens imagemæssige situation, til 

udbygning af den demokratiske proces, og som led i generel organisationsudvikling 

og personalepolitikken.” 

Endeligt besluttedes det at opslå stillingen som økonomichef. 

På byrådsmødet den 21. marts 2003 tiltrådtes det, at Mona Egebjerg blev ansat som organisa- 

tionsdirektør med tiltræden 1. maj 2003. 

I byrådsmøde den 21. marts 2003 blev det endvidere under punkt 76 ”Ledelsesforhold” i forhold 

til den på byrådsmødet den 17. december 2002 vedtagne ny organisatoriske struktur for 

it- og serviceområdet besluttet: 1 

”at der i stedet for at ske en samling af IT og Rådhusbutikken under økonomiafdelingen, 

etableres en samlet enhed, med fokus på service, eksternt og internt, 

og på både den personlige og elektroniske kontakt til kommunens borgere og 

kommunens egne medarbejdere. Hermed samles IT-drift, informationshåndtering, 

rådhusbutikken og visse indkøbsfunktioner. Opgaverne ledes af en IT- og 

servicechef.” 

Om Rådhusbutikken hedder det i sagsfremstillingen: 

”Det foreslås at målrette det ledelsesmæssige fokus på opgaverne i 

rådhusbutikken i de kommende år, for dermed at videreudvikle borgerbetjeningen 

og den umiddelbare borgerkontakt. Området må vurderes som centralt for 

kommunens ”ansigt” udadtil og i lyset af kommunens særlige situation.” 

Det blev endvidere vedtaget at etablere en særlig enhed vedrørende fast ejendom efter følgende 

sagsfremstilling: 2 

”Ledelsesopgaver vedrørende kommunale ejendomme 

Der kan peges på 3 hovedtyper af opgaver vedrørende de kommunale ejendomme. 

1. Køb og salg 

2. Ejendomsadministrative forhold (udlejning, betalinger, økonomistyring, budget, 

køb og salg) 

1 337-5,f2,b135 

2 337-5,f2,b136-137 

- 253 -

3. Ejendomsdrift og vedligehold, herunder bestillerfunktion i forhold til de 

udførende parter (kommunale og private). 

Kommunens opgaver vedrørende sine ejendomme er i dag ikke centralt styret, og 

der er uklare ansvarsforhold på flere områder. Det gør det vanskeligt og til tider 

umuligt at få overblik over den enkelte ejendoms økonomi m.v. 

Sager vedrørende 1. køb og salg beskrives ikke nærmere nedenfor. 

Der er ikke med organisationsstrukturplanen taget stilling til opgaver vedrørende 

punkt 2. Boligadministrative funktioner. Efter styrelsesvedtægten henhører disse i 

øvrigt under Plan- og ejendomsudvalget. 

Byrådet har den 17. december 2002 vedrørende punkt. 3. Ejendomsdrift vedtaget 

at samle alle funktioner heromkring under den tekniske direktør. Hvorvidt der 

konkret skal ske en fuld sammenlægning af de to nuværende driftsområder (i dag 

delt i drift af idrætsanlæg og i drift af kommunale ejendomme) forventes afklaret 

administrativt efterfølgende. Budgetkompetencen mv. for denne funktion vil 

ifølge styrelsesvedtægten bero hos Udvalget for Teknik og Miljø. 

De Boligadministrative forhold må i dag vurderes at blive varetaget på et utilfredsstillende 

niveau, med væsentlig risiko for inoptimal økonomi. 

Der er derfor ikke mindst på dette område behov for en betydelig udviklingsindsats. 

Det foreslås at sikre integration af de 3 funktioner ved at skabe en driftsenhed på 

feltet. Der sker ingen ændring i budgetansvar. 

Ejendomsadministrationen bør på sigt omfatte alle ejendomme som kommunen 

selv ejer eller leaser/indlejer, uanset om disse anvendes til egen brug eller udlejes 

til tredjemand. 

Lederen af denne driftsenhed tilknyttes organisatorisk til centralforvaltningen og 

forelægger de relevante sager i Plan- og ejendomsudvalget. 

Driften af kommunale ejendomme tilknyttes fortsat Teknisk forvaltning og sagerne 

herfor forelægges Teknik- og Miljøudvalget, 

Driftsenheden ledes i startfasen på chefniveau hvilken kan ske indenfor eksisterende 

personaleressourcer. 

Det er ikke pt. afklaret, hvorvidt enheden vil få behov for f.eks. sekretærassistance 

som ikke umiddelbart kan tilvejebringes ved intern rokering.” 

Økonomiudvalget besluttede den 1. april 2003 at ansætte John Olsen som økonomichef efter 

konstituering som sådan siden 25. juni 2002. 

- 254 -

På økonomiudvalgets møde den 22. april 2003 behandledes ”Forslag til dimensionering af 

centralforvaltningen og fagforvaltningerne”. I sagsfremstillingen hedder det bl.a.: 1 


… 

Sagsfremstillingen er baseret på en gennemgang af forvaltningerne udført at Kühl 

Organisationsudvikling. 

I nærværende sag redegøres for et umiddelbart behov for en normeringsudvidelse 

på i alt 6 medarbejdere i centralforvaltningen og de tre fagforvaltninger til en 

helårlig udgift på omkring 2,1 mio. kr. Det foreslås at udgiften indarbejdes i 

budget 2004. 

Indledning 

Byrådet tiltrådte på mødet den 17. december [2002] et af Kühl Organisationsudvikling 

(KOU) udarbejdet strukturforslag som grundlag for ændring af den 

administrative struktur. 

I forbindelse med struktursagen besluttede byrådet, at der i februar/marts 2003 

skulle forelægges Økonomiudvalg og Byråd en mødesag vedr. dimensionering af 

de enkelte forvaltninger, idet der med mødesagen skulle søges taget højde for et 

eventuelt ressourcemæssigt efterslæb i administrationen. 

Udarbejdelse af oplægget til dimensionering af de enkelte forvaltninger har taget 

længere tid end beregnet, bl.a. fordi der i denne afklaring også har indgået 

spørgsmålet om placering af de nuværende chefer samt den interne organisering af 

de fremtidige forvaltninger. Hertil kommer at medarbejdere og ledere i de enkelte 

administrative områder har været involveret i processen. 

Økonomiudvalget og Byrådet har i februar og marts måned d.å. behandlet og 

godkendt en række mødesager vedr. ledelsesforhold i administrationen. Der er 

således pt. truffet beslutninger i byrådet på følgende områder: 

• En række tilpasninger vedr. den interne organisering af centralforvaltningen, 

herunder: 

o Oprettelse og opslag af en stilling som organisationsdirektør i centralforvaltningen 

o Nedlæggelse af en stilling som sekretariatschef i Byrådssekretariatet 

o Oprettelse af en stilling som planchef og en stilling som planlægningsmedarbejder 

o Oprettelse af en stilling som projektchef (bl.a. information og kommunikation) 

- besættes ved omrokering 

o Ændring af titlen ”projektleder” (for Nordby-projektet) til ”udbygningschef’ 

1 300-29,f1,b31-40 (pkt. 208). Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3. 

- 255 -

• Oprettelse af en stilling som direktør for Børne-, Unge-, Kultur- og Idrætsområdet 

• Oprettelse af stilling som chef for Driftsafdelingen (sammenlægning af Vej- 

og Park området og Teknisk Servicekorps) - besat ved omrokering 

• Opslag af en ledig stilling som ældrechef 

• Styrkelse af rådgivningsenheden med i stilling, evt. ved studentermedhjælper. 

Disse beslutninger er indarbejdet i nærværende mødesag vedr. dimensionering af 

forvaltningerne. 

Generelt vedr. dimensionering af forvaltninger 

KOU har i de seneste måneder bistået direktionen med at konkretisere og 

dimensionere centralforvaltningen og de tre fagforvaltninger. For fagforvaltningernes 

vedkommende har KOU sammen med ledere og administrative medarbejdere 

kortlagt de opgaver der fremover skal varetages i forvaltningerne, samt 

kortlagt hvilke medarbejdere der indtil nu har udført disse opgaver i den hidtidige 

struktur. 

I denne mødesag beskrives følgende for de enkelte forvaltninger: 

1. Forslag til intern organisering af forvaltningen, herunder i form af organisationsdiagram 

2. Ledelsesforhold i øvrigt 

3. Vurdering af eventuelt kritisk ressourceefterslæb 

For så vidt angår vurderingen vedrørende et eventuelt kritisk ressourceefterslæb, 

blev der i sagen som byrådet tog stilling til i december 2002 nævnt, at der ved den 

endelige dimensionering af forvaltningerne ud over selve strukturændringen også 

skulle tages højde for: 

• at der fremover sker en styrkelse af de udviklingsorienterede medarbejderressourcer 

i forvaltningerne 

• at det ressourcemæssige efterslæb søges oprettet, idet den seneste tids 

diskussion om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen på grund af et 

langvarigt og stort arbejdspres med besvarelse af tilsynsrådssager, sager om 

aktindsigt og uvildige undersøgelser mv. efter forvaltningens opfattelse gør 

det nødvendigt også, at medinddrage disse spørgsmål ved dimensioneringen af 

forvaltningerne.” 

Herefter følger nærmere omtale af centralforvaltningen (cf), beskæftigelses-, integrations- og 

socialforvaltningen (bis), børne-, unge-, kultur og idrætsforvaltningen (buki) og teknisk for- 

valtning (tf). 

Økonomiudvalget tiltrådte forvaltningens indstilling om, at den beskrevne organisation blev 

taget til efterretning, at der med virkning fra 1. juni 2003 nynormeredes 6 nye stillinger, og at 

lønudgiften på årligt ca. 2,1 mio. kr. blev indarbejdet i budgetterne. De 6 stillinger omfattede 

- 256 -

2 økonomer til økonomisk afdeling og 1 sekretær til borgmestersekretariatet, 1 generalist - 

planlægger/økonom til beskæftigelses-, integrations- og socialforvaltningen samt 1 øko- 

nom/controller og 1 generalist/ingeniør til teknisk forvaltning. 

Der er ikke fundet en særskilt byrådsprotokol med behandling af forslaget om dimensionering 

af centralforvaltningen og fagforvaltningerne, men byrådet har angiveligt tiltrådt 

økonomiudvalgets anbefaling i det efterfølgende møde den 13. maj 2003, jf. protokol pkt. 106 

om budgetopfølgning. 1 

I et stillingsopslag med overskriften ”Farum Kommune søger resultatskabende 

styringseksperter” hedder det bl.a.: 2 

”Vi søger kvalificeret personale: 

Efter en turbulent tid er Farum Kommune påbegyndt en genopbygning af den 

kommunale administration. Byrådet har besluttet en ny struktur på den administrative 

organisation. I den forbindelse er der oprettet en direktion bestående af 4 

forvaltningsdirektører foruden kommunaldirektøren. Modellen er klassisk, men 

det betyder ikke, at alle erfaringerne fra de tidligere år er lagt væk. Den 

forestående udvikling tager bevidst udgangspunkt i at bevare gode erfaringer og 

videreopbygge funktioner, styringsredskaber primært på det økonomiske og 

forvaltningsmæssige område. 

Med den nye organisation og smallere topledelse satses der på en helhedsorienteret 

ledelsesindsats, hvor det tværgående samarbejde og synergierne skal 

styrkes. 

Som et led i denne omstillingsproces bliver der plads til nye dygtige medarbejdere 

i Farum Kommune. 

Kommunens kerneområder: 

Uanset det forløb Farum Kommune har været igennem, har der ikke på noget 

tidspunkt hersket tvivl om, at kommunens kerneprodukter - skoler, ældreomsorg, 

daginstitutioner, kultur- og sportsaktiviteter o.s.v. kører som i andre kommuner. 

Dette er også målet fremover, selvom kommunen befinder sig i en konsolideringsfase. 

…” 

1 74-3,f2,b4f. 

2 528-22,b4. Ansøgningsfrist 15. juni 2003. Der blev efter stillingsopslaget om “styringseksperter” ansat tre 

personer, henholdsvis en jurist (Anna Bengaard), en cand. scient. pol. og en cand. polit. 

- 257 -

Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 2003 at ansætte Annelia Jensen som ældrechef med 

tiltræden 1. juli 2003. Byrådet besluttede den 27. maj 2003 at ansætte Vini Lindhardt som 

direktør for børne-, skole-, idræts-, fritids- og kulturforvaltningen med tiltræden 1. august 

2003. Økonomiudvalget besluttede den 17. juni 2003 at ansætte Susanne Birkeland som 

planchef. Hun tiltrådte 1. august 2003. 

På økonomiudvalgets møde den 1. juli 2003 behandledes et punkt vedrørende organisering af 

forvaltningsområdet for børn, skole, fritidshjem, kultur og idræt. I sagsfremstillingen hedder 

det bl.a.: 1 

”Forvaltningsområdets organisering er blevet udviklet i foråret 2003 ved en række 

seminarer med medarbejdere, og drøftet på direktionsseminar juni 2003 og pågår 

løbende drøftelser med medarbejdere om opgavejusteringer mv. 

På forvaltningsområdet var tidligere 5 chefer/direktører. Heraf er de 2 fratrådt, 

medens 1 er udnævnt til projektchef og dermed andre funktioner. 

Kommunaldirektøren vurderede at opgaverne ledelsesmæssigt kan varetages i en 

forenklet struktur, baseret på direktøren samt 2 tværgående chefer, der samtidigt 

varetager faglig og sektormæssig forankring. 

…” 

Økonomiudvalget godkendte, at Bo Holmsgaard blev chef for skoler og kultur og Kirsten 

Pamperin for daginstitutioner. 

Det nye skattefællesskab med Ballerup, Ledøje-Smørum, Stenløse og Værløse Kommuner 

trådte i kraft pr. 1. juli 2003. Skattechef Steen Elholm overgik sammen med en række andre 

medarbejdere til opgaver i skattefællesskabet. 2 

Juridisk konsulent Erik Gert Petersen vendte den 1. august 2003 tilbage til teknisk forvaltning 

med reference til Erik B. Frandsen. 3 It-chef Morten Jørgensen fratrådte den 1. august 2003. 

Pr. 1. september 2003 trådte den ny organisationsstruktur i Farum Kommune i kraft i fuldt 

omfang. En samlet oversigt med opgavebeskrivelser er medtaget i beretningens bilag 3. 4 

1 300-29,f1,b27 

2 300-29,f1,b68 

3 300-29,f1,b72 

4 300-29,f1,b17-25. Medtaget i beretningens bilag 3. 

- 258 -

Organisationsmodellen med en centralforvaltning og tre fagforvaltninger var overordnet som 

følgende: 1 

6.3.3. Efterforløbet 

Økonomiudvalget behandlede den 2. marts 2004 tilpasning af organisationsstrukturen under 

punktet ”Design af dele af Farum Kommunes organisation hen imod 2005”. I sagsfremstillingen 

beskrives forløbet i 2003. 2 


Farum Kommunes organisation blev ved starten af 2003 gennemgået med ekstern 

konsulentbistand, bl.a. med henblik på at vurdere ressourcebehov i opgaveløsningen. 

Analysen blev dels baseret på den viden man kunne have i en situation 

hvor den overordnede chefstruktur fortsat befandt sig i støbeskeen, dels 

stemningsmæssigt noget præget af kommunens økonomiske situation, der 

resulterede i Genopretningsplan II. Der blev kun tilført de allermest påkrævede 

ressourcer, og en del af de stillinger som kan besættes, er stillingsbesættelse ikke 

blevet påbegyndt. 

1 300-29,f1,b18 

2 300-29,f1,b7-9 

- 259 -

Direktionen foretager en stram ressourcestyring baseret på det besluttede 

ansættelsesstop. Alle rekrutteringer skal forelægges et udvalg, med deltagelse af 

kommunaldirektør, organisationsdirektør, økonomichef og skole- og kulturchef. 

Alle forslag til genbesættelser eller udvidelser vurderes nøje, og det søges løbende 

at øge kompetencerne i administrationen, således at besættelse af stillingerne kan 

bidrage til den generelle kompetenceudvikling. 

Der er i dag 9 ubesatte stillinger … 

Organisationen har i 2003 ydet en særdeles produktiv indsats. Set som håndtering 

af en situation med mange opgaver der savner fortilfælde, kan Farum Kommune 

være tilfreds hermed. 

Der er dog i årets løb samtidigt registreret svagheder og ressourcemangler, der har 

betydet en betydelig belastning af visse nøglemedarbejdere, en manglende 

mulighed for at løse de mindre akutte sager, og vigtige opgavefelter der ikke kan 

løses tilstrækkeligt i dag. På nogle områder har året 2003 indebåret krisestyring så 

godt som hver eneste dag. Det gør organisationen sårbar, og belastningen af 

medarbejderne kan ikke opretholdes på dette niveau i de kommende år. 

Det er derfor kommunaldirektørens hensigt at tilføre ressourcer til prioriterede og 

tungt belastede områder i den kommende tid. 

Kortlægningen og organisationsomlægning 2003 

En kortlægning af organisationen pegede i 2003 på behovet for at styrke 

• Økonomiområdet, tværgående analyseopgaver og højt kvalificerede medarbejde- 

re 

• Planområdet og det tekniske område 

• Funktioner relateret til håndtering af de særlige Farum-opgaver. 

Økonomiområdet mv. 

På økonomiområdet og vedrørende tværgående analyseopgaver blev organisationen 

styrket ved rekruttering af 2 AC-medarbejdere, som indgår under økonomichefens 

område. Det egentlige økonomifelt må i dag anses for godt varetaget og 

kræver ikke yderligere ressourcer. 

Der resterer fortsat en særskilt analyse om hvilke behov der er for en 

opkvalificering af personalesammensætningen på området under Beskæftigelse, 

integration, familie og ældreområdet. Denne vurdering vil afvente tiltræden af ny 

direktør. 

Planområdet og det tekniske område 

På planområdet og det tekniske område er sket en styrkelse ved tiltræden af 

planchef i sommeren 2003. Der er dog fortsat behov for en yderligere udbygning 

af organisationen på disse områder, og ikke mindst udbygningen af Farum Nord 

stiller store krav til en smidig og hurtig forvaltningsmæssig håndtering. 

Personaleændringer iværksættes i foråret 2004. 

- 260 -

Særlige juridiske opgaver 

… [refereret i bind, 15, kapitel 25.5.1.3.] 

Øvrige opgavefelter 2004 

Information og åbenhed 

Byrådet har vedtaget at øge 

• Åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen 

Kommunens informationspolitik og dens rent praktiske gennemførelse er ved at 

blive styrket. Som led i gennemførelsen af åbenhedspolitikken vil det blive sikret 

at en medarbejder på området også har til opgave at sikre dialog og informationsudveksling 

med Byrådet. 

Personaleområdet 

Personaleområdet i Farum Kommune er fortsat normeringsmæssigt væsentligt 

under sammenlignelige kommuner. Denne vurdering ændres ikke ved at der er 

rent løntekniske opgaver udlagt til Business Services. KL har i januar rapporteret 

for sin lønscanning af kommunen, og resultaterne heraf forelægges ved 

efterfølgende separat sag. Det fremgår af rapporteringen at der er en række 

betydelige mangler i bl.a. det ansættelsesmæssige sagsgrundlag. Det er 

organisationsdirektørens generelle vurdering, at personaleområdet skal styrkes 

snarest. Den vanskelige rekrutteringssituation på dette område kan dog 

vanskeliggøre dette. 

Kommunaldirektøren indstiller at økonomiudvalget 

• Tager orienteringen om organisationsforhold til efterretning 

• Tiltræder at der såfremt det vurderes muligt og hensigtsmæssigt ud fra et 

ansøgerfelt, kan oprettes en chefkonsulentstilling. 

Beslutning fra økonomiudvalget den 02-03-2004 

Tiltrådt.” 

Det fremgår videre af økonomiudvalgets protokol for den 24. maj 2005, at KR i 

revisionsberetning for 2003 gjorde opmærksomme på, at der ikke eksisterer en kompetence- 

fordelingsplan for løn og personaleområdet i Farum Kommune, og anbefalede at en sådan 

blev udarbejdet. 1 I den på mødet godkendte plan beskrives, hvilken kompetence byråd og 

økonomiudvalg har delegeret til administrativ beslutning. ”Planen er udtryk for en kodificering 

og klargøring af de nugældende kompetenceforhold”. Planen tager alene stilling til 

1 256-73,b76 

- 261 -

delegation til det øverste administrative niveau. Der kan ske videre delegation. Det hedder om 

personalekontorets rolle: 1 

”Personalekontoret har en vigtig rolle i forbindelse med kvalitetssikringen af de 

personaleadministrative beslutninger. Personalekontoret skal derfor i princippet 

indover i forbindelse med enhver ansættelse allerede fra udformningen af 

stillingsopslaget. …” 

I øvrigt beskrives de konkrete delegationer med symboler: 

B = endelig beslutning 

I = afgiver indstilling 

G = godkendelse 

H = høring (ret til at afgive udtalelse) 

F = forbereder 

M = medbestemmelse 

Herefter følger i skemaform en oversigt over mulige personaleadministrative beslutninger 

(med økonomisk konsekvens). 

6.4. Forklaringer 

Der er afgivet en række forklaringer om emnet. 

6.4.1. Embedsmænd 

Vidnet Bente Abildstrøm, cand. jur., ansat 1986, kommunaldirektør 1988-1992, har 

forklaret: 2 

1 256-73,b78 

2 316-1 

”Vidnet opfattede sin rolle som kommunaldirektør således, at hun var byrådets 

kontaktperson til administrationen, og hun så det som sin fornemste opgave at 

sørge for, at byrådet fik information, og at administrationen førte de politiske 

beslutninger ud i livet og i øvrigt fungerede på en effektiv måde. Der var en 

arbejdsdeling mellem hende og Peter Brixtofte. Han var øverste chef for 

administrationen. Det lagde han stor vægt på. Forvaltningscheferne refererede 

således reelt til to chefer og gik ofte direkte til Peter Brixtofte. Særligt 

økonomichefen Hans Jørgen Brink var i direkte kontakt med Peter Brixtofte, da 

økonomien var borgmesterens største interesse. Vidnet havde en tæt kontakt til 

Hans Jørgen Brink og fik orientering af ham. Vidnet fulgte blandt andet forløbet 

af indstillingerne til økonomiudvalget. 

- 262 -

1 300-5,b20 

2 300-18,b60 

Direkte adspurgt mener vidnet, at det var et problem, at både hun og Peter 

Brixtofte var chef. Chefgruppen fungerede ikke hensigtsmæssigt. Cheferne stolede 

ikke på hinanden. Der var for mange bilaterale aftaler. Cheferne refererede for 

Peter Brixtofte, hvad de andre chefer havde sagt. I forbindelse med en 

organisationsundersøgelse var der bevilget nogle penge til udvikling af 

chefgruppen. Vidnet foreslog Peter Brixtofte, at disse midler skulle anvendes til et 

seminar for cheferne for at få gruppen til at fungere bedre. Det mente Peter 

Brixtofte ikke, at der var behov for, og han inddrog herefter bevillingen. 

… 

Foreholdt ”Den fremtidige forvaltningsstruktur” fra ”Rådhusreform 2”, 1 

forklarede vidnet, at det forslag til strukturændring indebar, at ledelsesgruppen 

blev gjort mindre. Forslaget blev vedtaget, og strukturen fungerede godt. Der var 

et godt samarbejde i direktionen, der foruden hende selv som kommunaldirektør 

bestod af chefen for Plan og Information, Niels Erik Olsen, og chef for edb, Per 

Millschou Christensen. Forvaltningscheferne fortsatte med ofte at henvende sig 

direkte til borgmesteren og omvendt. 

Produktionshuset, som er angivet som forvaltningsenhed i ”Den fremtidige 

forvaltningsstruktur”, var den tidligere beskæftigelsesafdeling. Det blev placeret i 

et industrikvarter i nogle industribygninger. Formålet med Produktionshuset var at 

træne arbejdsløse og bistandsklienter, inden de skulle i beskæftigelse i private 

virksomheder. Der var forskellig småproduktion, for eksempel samlearbejde, og 

de leverede også mad ud af huset. Lars Bjerregaard Jensen var chef for 

Produktionshuset. Hans forvaltningsmæssige opgave bestod blandt andet i at 

kontakte virksomheder for derved at skaffe jobs med tilskud. 

Foreholdt ”Forslag om ny administrativ struktur” 2 forklarede vidnet, at Per 

Millschou Christensen fratrådte direktionen i april 1991, da hans ansættelse 

ophørte. Vidnet husker ikke baggrunden for, at borgmesteren med dette forslag 

ønskede en bredere ledelse. Det vekslede meget i den tid, om der ønskedes en 

bred eller en smal ledelse. Det var lidt som Peter Brixtofte havde lyst til. I starten 

af hendes ansættelse var der meget råderum for administrationen med plads til 

oplæg og tanker. Dette ændredes hen mod 1988-1989, hvor der blev et mindre 

råderum for administrationen. Det var nu Peter Brixtofte, som fik ideerne, som 

administrationen så blot skulle underbygge med facts, så det blev vedtaget. Fra det 

tidspunkt af forløbet var det Peter Brixtofte, der bestemte. 

Vidnet mener ikke, at borgmesterkontoret og byrådssekretariatet var opdelt, men 

husker det dog ikke med sikkerhed. Byrådssekretariatet var ”kommandocentralen”. 

Ændringerne i organisationen påvirkede ikke forvaltningschefernes 

arbejdsopgaver. 

… 

Nedskæringerne i administrationen startede i 1988. Der blev foretaget en meget 

grundig forvaltningsgennemgang med kortlægning af både opgaver, struktur, 

serviceniveau og meget mere. Undersøgelsen resulterede i en stor rapport, som 

forvaltningen selv udarbejdede. Kommunen var overnormeret. Der skulle skæres 

- 263 -

fra 210 til 140 årsværk frem til 1992. Der blev konstrueret en løsning med 

Rådhusbutikken. Tanken var, at borgerne skulle nøjes med at gå til en person for 

at få udfyldt flytteanmeldelse, skattekort osv. Hun synes, det var en god ide både 

for borgere og forvaltning. Hun mener også, at der var generel forståelse for 

reformen hos medarbejderne. Derefter kom rådhusreform 2, hvor man nedskar 

yderligere til 130 ansatte pr. 1. marts 1993, og herefter skulle der de følgende år 

skæres 3 % hvert år af den eksisterende normering. Ved denne reform begyndte 

det at knibe med forståelsen hos de ansatte. Nedskæringerne berørte efter vidnets 

erindring ikke kvaliteten af sagsbehandlingen. Medarbejderne var stolte af deres 

arbejde og gjorde et godt stykke arbejde. 

Ved ændring i styrelsesvedtægten af november 1991 øgedes medlemstallet i flere 

politiske udvalg fra 7 til 9 medlemmer. Vidnet mener, at baggrunden var, at 

borgmesteren og/eller V-K gruppen ønskede flertallet i alle udvalgene. Det var en 

politisk beslutning, som hun ikke var involveret i. 

… 

Formanden forespurgte vidnet, om der var andre eksempler på servicebutikker/rådhusbutikker 

på det tidspunkt, ideen gennemførtes i Farum. Vidnet svarede, 

at måske var de allerede startet i Græsted-Gilleleje Kommune, men Farum var en 

af de første.” 

Vidnet John Frederiksen, cand. polit. og polyt., kommunaldirektør 1992-1994, har forklaret: 1 

1 316-2 

2 300-18,b60 

”Vidnet havde et kort møde med Bente Abildstrøm, efter han havde fået stillingen 

i kommunen. Bente Abildstrøm fortalte vidnet om de vanskeligheder, hun havde 

haft i jobbet. De talte sammen rent privat på vidnets initiativ. Bente Abildstrøm 

fortalte særligt vidnet om de personrelationer, der var mellem borgmesteren og 

forvaltningscheferne. 

Vidnet forklarede, at han i sin stilling som kommunaldirektør anså sig for, og 

mener at han var, administrationens leder. 

Foreholdt ”Forslag om ny administrativ struktur” af 26. november 1991, 2 

forklarede vidnet, at det var den struktur, der var, da han tiltrådte, som han husker 

det, men der var sket ændringer, så det er ikke en helt præcis beskrivelse af 

forholdene. Der var en skoledirektør, som var fratrådt, og der var sygdom hos en 

af cheferne. Desuden var der på det tidspunkt en del debat omkring 

beskæftigelseskonsulenten. 

En af de første opgaver, han havde som kommunaldirektør, var arbejdet med den 

nye administrative forvaltningsstruktur. Han ville selv have foretrukket at kende 

administrationen lidt bedre, inden han gik i gang med at udarbejde forslag til 

ændringer. Han fik fuldstændig frihed til at foreslå en ny struktur. 

- 264 -

Foreholdt vidnets eget forslag til justering af strukturen fremlagt i økonomiudvalgsmøde 

den 29. september 1992 1 forklarede vidnet, at forskellen bl.a. var en 

ændring af området for teknik og miljø, der skulle ændres til en linjefunktion, idet 

referatforholdet mellem den tekniske direktør og chefen for Plan og Information 

ikke fungerede i praksis. Skoledirektøren var endvidere fratrådt, og det medførte 

behov for overvejelser om den fremtidige organisering af ledelsesforholdene på 

skole- og daginstitutionsområdet. Det betød, at stillingen skulle genbesættes, og 

der skulle samtidig ske en udvidelse af området. Strukturændringen blev vedtaget. 

Suzanne Aaholm blev ansat som skoledirektør. Der blev oprettet fire 

stabsfunktioner for kommunaldirektøren med Niels Erik Olsen, Hans Jørgen 

Brink, Lars Bjerregaard Jensen og Steen Ballegaard ved siden af yderligere 4 

forvaltningschefer. De 8 chefer samt vidnet som kommunaldirektør udgjorde 

direktionen. De holdt møde hver onsdag. Borgmesteren deltog ikke på disse 

møder. De 8 chefer refererede direkte til kommunaldirektøren frem til maj 1994. 

Ind imellem var der direkte kontakt mellem en af cheferne og borgmesteren, men 

vidnet var i så fald altid orienteret om, hvad der skete. Der blev ikke taget referat 

fra direktionsmøderne. Vidnet mener, at strukturændringen fungerede godt. Fra 

maj måned 1994 ønskede borgmesteren nu at deltage i og lede direktionsmøderne. 

Det blev på det tidspunkt, der skete et skift i forholdet mellem vidnet og 

borgmesteren. 

… 

Vidnet Jørgen Larsen, socialrådgiver, ansat i 1982, socialchef fra 1994 og tillige viceord- 

førende direktør fra 1997 og administrerende direktør 1998-2002, har forklaret (8.9.2004): 2 

”Vidnet understregede, at han har været afdelingsleder siden 1989. I 1993 blev 

ældreområdet tilføjet hans ansvar, samtidig med at han blev souschef for 

afdelingen. Han var i den forbindelse personaleansvarlig for afdelingen for så vidt 

angår ansættelse, afsked mv. Det var alle ledere for deres område i samarbejde 

med personaleafdelingen. I børne- og familieafdelingen behandledes sager om for 

eksempel børn og familier med forskellige vanskeligheder, tandplejen, sundhedsplejen, 

specialpædagoger, SSP, handicappede og psykiatrien, revalidering og 

pension. Sygedagpengeområdet var også tilknyttet området på et tidspunkt. 

Kontanthjælp og beskæftigelse lå under beskæftigelsesområdet, det vil sige 

Produktionshuset. 

Foreholdt ”Personsag” og ”Organisationsændring” fra økonomiudvalgsmøde den 

17. marts 1998, 3 under sagsfremstillingen ”den administrerende direktør Jørgen 

Larsen bliver ansvarlig for den daglige koordinering af alle kommunens 

overordnede områder herunder: …” forklarede vidnet, at han ikke fik 

lederbeføjelser i forhold til de øvrige direktører. De enkeltområder, der nævnes i 

det foreholdte bilag, var vidnets ansvar, og for disse havde han lederbeføjelser. 

Forvaltningsdirektørerne refererede direkte til borgmesteren. Vidnet indledte med 

at indkalde til direktionsmøder, idet han forestillede sig, at der på disse skulle ske 

en koordinering af sager/områder, der havde interesse for flere forvaltninger. Det 

1 300-10,b57-63 

2 316-3 

3 305-9,f1,b44-45, særligt b45 afsnit 3. 

- 265 -

var ugentlige møder. Han mener, at han indkaldte til og afholdt disse møder 1-2 

måneder, måske 3-8 møder i alt. Borgmesteren og Leif Frimand Jensen deltog 

ikke i møderne. Det var et problem, da Leif Frimand Jensen og borgmesteren hele 

tiden var i dialog, og de selv holdt møde om mange væsentlige sager. Leif 

Frimand Jensen og borgmesteren gik selv direkte til de enkelte chefer uden om 

alle andre, når der skulle aftales noget. Vidnet mener at huske, at der gik nogle 

uger måske nogle måneder, før Leif Frimand Jensen vendte tilbage efter sin 

sygdom. Herefter indtrådte Leif Frimand Jensen i en langsomt glidende proces i 

stillingen som ordførende direktør igen. Formelt startede Leif Frimand Jensen op 

igen i starten af 1999 som kommunaldirektør/ordførende direktør. Efter Leif 

Frimand Jensen vendte tilbage, var det som om, områderne blev todelt mellem 

Leif Frimand Jensen og vidnet. Vidnet havde ansvar for egne områder. Leif 

Frimand Jensen havde ansvar for og tog sig af koordinering af resten. 

Foreholdt John Frederiksens forslag til ”Justering af strukturen” 1 dateret 25. 

september 1992 forklarede vidnet, at han ikke husker denne opdeling af 

strukturen. Det er nok sandsynligt, at strukturen så således ud i 1993. 

Foreholdt uddrag af protokol for byrådsmøde 13. september 1994, punkt 104, 2 

vedrørende ændringerne i strukturen forklarede vidnet, at efter John Frederiksens 

afgang refererede cheferne i faglig henseende direkte til borgmesteren, således 

som det er beskrevet på side 198, 3 2. afsnit, efter oplistning af funktionsområderne. 

Under John Frederiksens ansættelse refererede embedsmændene til 

John Frederiksen. Peter Brixtofte har aldrig lagt skjul på, at det var politikerne, 

der sad for enden af bordet og bestemte, og dem der havde opgaverne og ansvaret. 

Adspurgt om perioden frem til 1. januar 1999 forklarede vidnet, at der ikke skete 

ændringer i forhold til denne flade ledelsesstruktur. 

Adspurgt om betydningen af nedskæringer i antallet af medarbejdere forklarede 

vidnet, at inden for hans område var det en vanskelig omstilling, fordi opgaver 

skulle fordeles på de medarbejdere, der var tilbage. Det var således vanskeligt 

eller ikke muligt at forsætte med at løse opgaver på samme vis, når nogen rejste. 

Medarbejderne frygtede for mere arbejdspres og stress. Der var dog stillinger, der 

blev genbesat. Politikken i kommunen var, at stillingerne ikke skulle genbesættes, 

idet det var den offentligt erklærede politik, at der skulle skæres ned i personalet 

over en årrække.” 

Vidnet Jørgen Larsen har yderligere forklaret (20.6.2007): 4 

”Foreholdt rapporten ”Farum Fremtidens Kommune”, 5 ”Den administrative 

struktur”, forklarede vidnet, at der var nye navne og opgaver, der blev flyttet 

rundt, men ellers var der ingen ændringer i forhold til strukturen fra 1994 og frem. 

Den administrerende direktør refererede til borgmesteren. Ad 6 ”Social- og 

1 300-10,b57-63 

2 249-5,b268-269 

3 249-5,b269 

4 316-158 

5 219-42,b1-14, særligt b3-9 

6 219-42,b6 

- 266 -

Sundhedsforvaltningen” forklarede vidnet, at som administrerende direktør var 

det bl.a. hans opgave at stå for at afholde koordinationsmøder i direktionen. De 

kaldte møderne et direktionsforum, og her skulle sagsområderne koordineres. 

Efter Leif Frimand Jensen kom tilbage efter et par måneder, blev der holdt 8-10 af 

disse direktionsmøder, men Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen mødte som 

regel ikke op. Peter Brixtofte kaldte i stedet de enkelte direktører og chefer til 

separate møder, og ideen med regulære direktionsmøder døde ud. 

Det var åbenbart ikke intentionen at oprette en normal direktion med ugentlige 

direktionsmøder og en dagsorden, som man kender det fra andre kommuner, f.eks. 

nu Furesø Kommune. Vidnet forsøgte, men det lykkedes ikke, og der var ikke 

politisk opbakning fra Peter Brixtofte. Vidnet fortsatte som socialchef og 

administrerende direktør. Kompetencefordelingen var således, at de enkelte 

direktører havde kompetence og delvist også ansvar inden for deres eget 

fagområde og i forhold til borgmesteren. Skolecheferne havde lidt mere 

kompetence end de andre. Kompetencen inden for økonomiområdet varierede en 

del, det var svært at svare præcist på. Vidnet havde det overordnede 

personaleansvar, men alle ansættelser skulle op til borgmesteren, fordi man 

ønskede at skære ned, og derfor droslede det administrative personale ned. De 

store spørgsmål tog borgmesteren sig af. Vidnet havde aldrig med kultur- og 

idrætsområdet at gøre. Det var Leif Frimand Jensen - da han kom tilbage til 

kommunen - og Thorvald Marcussen, der havde ansvaret. Som chef for et 

fagområde havde man ansvar for sit område i samarbejde både med 

økonomichefen og borgmesteren. Som socialchef havde vidnet ikke kompetence 

til at lægge budget på det sociale område, men han koordinerede budgettet med 

borgmesteren og økonomichefen. Økonomichefen forelagde sager om budgetopfølgning 

for borgmesteren. Det var også borgmesteren og økonomichefen, der 

havde ansvaret for at søge tillægsbevillinger. Sådan foregik det i mange år. 

Borgmesteren agerede på alle områder indenfor økonomi og traf beslutningerne. 

Det var borgmesteren, der sammen med direktørerne for de enkelte områder 

havde det samlede ansvar for økonomien. 1 

… 

Foreholdt vidnet Birgit Pedersens forklaring 2 forklarede vidnet, at det er en 

ukorrekt forklaring, at vidnet skulle have det overordnede økonomiske ansvar. 

Vidnet havde i samarbejde med Birgit Pedersen det daglige ansvar for personalet 

på socialområdet og for konto 6. Det var økonomidirektøren, der havde det 

økonomiske ansvar, og der var et ping pong med Birgit Pedersen. Birgit Pedersen 

afleverede i lange perioder dagligt rapporter om økonomien til borgmesteren. Der 

var stor udskiftning på økonomiområdet, men det betød ikke, at vidnet havde 

ansvaret. Palle Mikkelsen blev ansat, men han havde ikke den kommunale 

baggrund i økonomi, og derfor hjalp vidnet lidt med. 3 Det fremgår i øvrigt af 

oversigten over økonomifunktioner, hvem der havde ansvar. Direktionsmøderne 

stoppede i 1998. Der var daglig kontakt med borgmesteren og med de enkelte 

1 

Vidnet ønsker tilføjet: ”At han henviser i øvrigt til tidligere og efterfølgende protokoller for så vidt angår 

betydningen af udnævnelsen til administrerende direktør. Særligt fremhæves den meget begrænsede kompetence 

i forhold til kommunens økonomi på trods af titel.”. 

2 

438-78,b5 Den foreholdte forklaring er vidnets forklaring fra straffesagen mod byrådsmedlemmerne, jf. 

beretningens bilag 7. 

3 

Vidnet ønsker tilføjet: ”på enkelte, konkrete opgaver. Vidnet var ikke generelt med ej heller i den periode hvor 

Palle Mikkelsen havde ansvaret for økonomiområdet.”. 

- 267 -

direktører i 1998. I 1999-2000 havde de stadig kontakt til borgmesteren, 1 men i 

2001 var der efterhånden uendelig lidt kontakt. 

Foreholdt vidnet Erik Geert Petersens forklaring 2 forklarede vidnet, at han forstod 

godt, at man 3 tillagde de 4 direktører en mere betydelig rolle end de andre 

direktører i kommunen. Der blev ikke løbende holdt direktionsmøder, men 

selvfølgelig blev der holdt møder, hvor de 4 direktører var til stede. 4 Ad 3. afsnit 

”Vidnet havde i sit arbejde…” forklarede vidnet, at han husker, at det ændrede sig 

over en periode i slutningen af 2001. Der var Sidse Ægidius kommet til 

kommunen. I 2002 havde vidnet ikke længere den samme kontakt til Erik Geert 

Petersen. 

Adspurgt om indholdet af stillingen som administrerende direktør forklarede 

vidnet, at han blev udnævnt til direktør i 1998, idet Leif Frimand Jensen blev 

sygemeldt. Det var intentionen, at han skulle fungere som administrerende 

direktør, men det hele faldt fra hinanden. Leif Frimand Jensen var ikke væk i et år, 

måske kun i 3 måneder eller mindre. Da Leif Frimand Jensen kom tilbage, skulle 

han lige finde fodfæste og begyndte blidt. Leif Frimand Jensen gik fra 

ordførerende direktør til en konsulentstilling, men han fik tildelt flere og flere 

opgaver af borgmesteren. Der skete ikke løbende opdatering i kommunen af 

hverken titler eller opgaver, og det var en svaghed fra kommunens side, at man 

ikke lavede opdateringer. Der var kun fokus på de handlingsorienterede opgaver i 

dag og i morgen. Leif Frimand Jensen overtog glidende vidnets opgaver, bl.a. 

inden for idræts- og kulturområdet. 5 Alle idrætsbyggesager stod Thorvald 

Marcussen for. Vidnet var ikke med i idrætsbyggesager, ej heller inden Leif 

Frimand Leif Frimand Jensens fraværsperiode. Vidnet oplevede ikke kompetencestridigheder 

med Leif Frimand Jensen, og han så dem ikke som konkurrenter, men 

kompetenceforholdene i dagligdagen kunne godt have været mere klare. Enkelte 

gange gik Leif Frimand Jensen ind på personaleområdet udenom vidnet, måske på 

borgmesterens ordre. Det var nogle enkelte ansættelser på idræts- og 

kulturområdet, og generelt var det omkring ansættelse af idrætsfolk, at vidnets 

ansvarsområde blev tilsidesat. 6 Leif Frimand Jensen og/eller måske Lars 

Bjerregaard Jensen var med til ansættelse af Jørgen Tidemand og af Tom Nielsen, 

der blev ansat i it-afdelingen. 

Fra 1998-2002 ændrede organisationen sig i Farum Kommune. I april 2000 blev 2 

nye direktører ansat, Peter Madsen og Erik Frandsen. Vidnet fik mindre ansvar på 

ældreområdet, fordi Peter Madsen blev ansat som kvalitetsdirektør og satte sig 

meget på ældreområdet og servicekorpset. Betjeningen af økonomiudvalget blev 

ændret, da Leif Frimand Jensen kom tilbage. Efterhånden gik kontakten til Peter 

Brixtofte mere og mere gennem Leif Frimand Jensen. Teknisk direktør Jørgen 

Frederiksen var der kort, indtil Erik Frandsen kom til. Jørgen Frederiksen blev sat 

ud på et sidespor af Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen. Det var uklart, hvad 

1 

Vidnet ønsker tilføjet: ”fra 2000 var der stadig mindre kontakt og”. 

2 

316-19,b4, 2. afsnit (”I 1998 bestod direktionen af …”). 

3 

Vidnet ønsker indføjet: ”set udefra”. 

4 

Vidnet ønsker tilføjet: ”- der var dog aldrig tale om en besluttende direktion.”. 

5 

Vidnet ønsker at sætningen: ”Alle idrætsbyggesager stod Thorvald Marcussen for. Vidnet var ikke med i 

idrætsbyggesager, ej heller inden Leif Frimands fraværsperiode” udgår. 

6 

Vidnet ønsker sætningen ændret til: ”Således var det ikke vidnet, men Leif Frimand og eller måske Lars 

Bjerregård, der var med…”. 

- 268 -

Jørgen Frederiksen skulle lave. Der var også udskiftning på økonomichefposten. 

Carsten Lehrmann og Martin Vith var på posten en overgang. 

… 

Om socialforvaltningens udflytning til Produktionshuset forklarede vidnet, at det 

var en mindre del af organisationen, der blev flyttet ud decentralt til Produktionshuset 

og ad to omgange. Det var først beskæftigelsesrealiserede funktioner og så 

sygedagpengedelen etc., der kom ind under Lars Bjerregaard Jensen også organisatorisk. 

Familieafdelingen flyttede fysisk til Produktionshuset, men organisatorisk 

vedblev det som en del af den del af socialforvaltningen, der blev på 

rådhuset. Vidnet flyttede ikke med til Produktionshuset.” 


”Adspurgt om beslutningen om at degradere Carsten Lehrmann forklarede vidnet, 

at han havde et par samtaler med Carsten Lehrmann for at få ham ind i nye 

opgaver i Produktionshuset. Selve beslutningen om forflyttelsen af Carsten 

Lehrmann var vidnet ikke involveret i. Foreholdt vidnet Carsten Lehrmanns 

forklaring 2 forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med koblingen mellem 

notatet om manglende overholdelse af kassekreditreglen og degraderingen, men 

vidnet kan bekræfte, at degraderingen skete på borgmesterens initiativ. Det var 

vidnet, der havde samtalen med Carsten Lehrmann. Vidnet fik fra borgmesteren at 

vide, at Carsten Lehrmann ikke var dygtig nok, og at kollegaerne i økonomiafdelingen 

ikke var tilfredse med hans synlighed som chef. Efter forflyttelsen 

bevarede Carsten Lehrmann vist nok sin hidtidige løn. Adspurgt om vidnet 

forelagde oplysningerne om manglende dygtighed for Carsten Lehrmann, 

forklarede vidnet, at han ikke sagde noget til ham af hensyn til ham selv. Set i 

bakspejlet skulle vidnet nok have ladet borgmesteren tage samtalen selv, når nu 

borgmesteren var utilfreds. Carsten Lehrmann havde efter vidnets opfattelse nogle 

kvalifikationer, og vidnet så fremad med henblik på at finde nye arbejdsfunktioner 

til ham. Baggrunden for at det var vidnet, der havde samtalen med Carsten 

Lehrmann, var, at han var den øverste personaleansvarlige på konto 6-området. 

Det samme gentog sig med Jørgen Frederiksen (konto 6), og også her burde 

borgmesteren selv have taget samtalen. Carsten Lehrmann refererede ikke som 

økonomidirektør til vidnet. 

… 

Familieafdelingen flyttede på et tidspunkt ud i Produktionshuset. Det var 

borgmesterens ide at minimere medarbejderstaben på rådhuset. Efter at private 

firmaer kom ind på rådhuset, var der mangel på plads. Dele af forvaltningsområdet 

lå derfor decentralt.” 


1 316-166 

2 316-35,navnlig b2-3 

3 316-179 

- 269 -

”Foreholdt korrespondance og notater mv. mellem Mogens Beier og vidnet, 1 

forklarede vidnet, at han husker, at han har modtaget notatet, og han husker 

forløbet med Torben Kaas, hvor Mogens Beier kontaktede ham om 

personalesituationen. Vidnet var involveret i sagen, fordi han var ansvarlig for 

neddroslingen i antallet af det administrative personale, og han opfattede det som 

en anmodning fra Mogens Beier om at få lov til at genbesætte stillingen. Vidnet 

har ikke hæftet sig ved årstallet, men det var klart, at det skulle med i budgettet for 

1999. Ad 2 ”Vedrørende: Bemanding i Jura, Plan og Miljø” og ”en fortsat effektiv…” 

og svar ”vedr. dit brev af 5. november…” forklarede vidnet, at han var 

budgetansvarlig for administrativt personale under konto 6. Han husker ikke, om 

der med formuleringen ”ekspertise ude i byen” hentydes til Rambøll, men generelt 

var det i kommunen ideen at få private ind på banen. Vidnet var ikke med i 

beslutningen om udliciteringen til Rambøll, men han har kendskab til forløbet. 

Det var dybt problematisk, at de der kom fra Rambøll til teknisk forvaltning og 

sad i Produktionshuset ikke havde de nødvendige kompetencer, som man 

forventede. De måtte konstant spørge kommunens medarbejdere om alting. 

Kommunen fik store udgifter på det, og Rambøll løste ikke opgaverne. Den eneste 

kontakt vidnet har haft med Rambøll var gennem en person, som han havde mødt 

på en rejse, da der pågik overvejelser om at udlicitere dele af den kommunale 

administration. 

… 

Adspurgt om indholdet i jobbet som socialchef forklarede vidnet, at der skete en 

del organisationsændringer. I perioden før 1. april 2000 havde han ansvaret for 

børne-, ældre- og sundhedsområdet. Efter 1. april 2000 havde vidnet en overgang 

også ansvaret for Borgerbutikken, hvor der var hele borgerdelen med f.eks. 

boligsikring, børneydelser, pension og andre henvendelser fra borgerne. Som 

socialchef var han ansvarlig for personaleområderne, at deltage i og forberede 

Socialudvalgets møder, at sikre borgernes retstilling og være i kontakt med 

borgere på det socialt plan samt en række andre administrative opgaver. 

Herudover kunne medarbejderne også forelægge konkrete sager for vidnet, 

ligesom han så ankesager, inden sagerne gik videre til Det sociale Nævn, med 

henblik på at vurdere, om der skulle træffes en anden afgørelse, eller sagen skulle 

gå videre til nævnet.” 

Vidnet Doris Sonne-Hansen, kommunalt uddannet, ansat 1965, leder af lønafdelingen fra 

1980 og personalechef 1997-2000, har forklaret: 3 

”Vidnet bekræftede, at der hele tiden blev foretaget strukturændringer i 

administrationen, og de blev også fysisk flyttet rundt. Vidnet blev ikke inddraget i 

beslutninger herom, ikke engang da lønkontoret og personalekontoret blev flyttet, 

herunder hendes eget kontor. Man fik meddelelse om flytning fra kommunaldirektøren, 

og så gjorde man, som man fik besked på. En kort overgang refererede 

1 583-2,b5-10 

2 583-2,b8-10 

3 316-5. Efter vidnets forklaring udnævnt til personalechef den 1. maj 1997 dog med det forbehold, at hun ikke 

indtog en typisk personalechefstilling. Pensioneret den 31. januar 2000, dog konsulentaftale i en periode herefter. 

- 270 -

vidnet til økonomisk forvaltning. Det var ikke ret længe, og vist nok mens Poula 

Helth var kommunaldirektør. Ellers har hun refereret til kommunaldirektøren. 

Vidnet var ikke involveret i beslutningerne omkring de kraftige nedskæringer i det 

administrative personale. Hun stod kun for beregningerne af, hvad der kunne 

spares ved nedskæring af personalet. Hun var endvidere involveret i de fratrædelsesaftaler, 

kommunen tilbød de medarbejdere, der var over 60 år. Hun førte 

fratrædelsessamtaler og beregnede, hvad den enkelte kunne få, hvis de forlod 

kommunen. Det var en meget fin ordning, og alle medarbejdere var meget glade 

for den. Der var absolut ingen tvang over for nogen medarbejdere om at gå. 

I lønkontoret arbejdede der oprindeligt otte medarbejdere. Der blev også skåret 

ned på disse medarbejdere, og de blev fem tilbage. Der skulle arbejdes hurtigt. 

Mens Steen Ballegaard var chef, var der syv medarbejdere på lønkontoret. … 

… 

Vidnet forklarede om sit forhold til byrådsmedlemmerne, at hun alene stod for 

udbetalingerne til disse. Hun beregnede for eksempel vederlag til udvalgsmedlemmer 

og -formænd. Hun talte kun med dem, hvis der var sket fejl i 

udbetalingerne. 

Budgetopfølgning og tillægsbevillinger var ikke en del af lønkontorets område, og 

hun havde ikke kendskab hertil. Økonomisk forvaltning var delt op i en budgetafdeling 

og en regnskabsafdeling. Hun blev af økonomisk forvaltning bedt om 

beregninger til lønbudgettet. Lønbudgetterne kunne man beregne ud fra KMD’s 

system LBN (LønBudgetNormering) suppleret med hendes viden om 

medarbejdere, der f. eks. ville holde op på grund af alder. 

Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye præciserede vidnet, at når hun 

sagde, at hun ”på skift” refererede til Leif Frimand Jensen og Jørgen Larsen, 

mente hun, at hun refererede til den, der til enhver tid fungerede som 

kommunaldirektør, det vil sige først Leif Frimand Jensen, og da han blev syg, var 

det Jørgen Larsen.” 

Vidnet Steen Ballegaard, kommunalt uddannet, ansat 1981, afdelingsleder i løn- og personaleafdelingen 

fra 1989 og organisations- og personalechef fra 1992 til 1994, har forklaret: 1 

1 316-6 

”Borgmesterkontoret var den klassiske betegnelse for det kontor, der betjente 

borgmesteren og byrådet. I forbindelse med en organisationsændring i 1989 blev 

borgmesterkontoret omdøbt til byrådssekretariatet. Vidnet er i besiddelse af 

materiale om organisationsændringen fra 1989. 

... 

Hvis personalesager skulle behandles politisk, var vidnet sagsbehandler på sagen. 

Vidnet deltog i økonomiudvalgsmøder enkelte gange, når en personalesag skulle 

behandles, hvis der konkret var behov for hans tilstedeværelse til uddybning af en 

sag. Forvaltningerne gjorde selv deres egne sager klar til byrådsmøderne, og så 

- 271 -

samledes materialet i byrådssekretariatet. Senere under John Frederiksen overtog 

den juridiske konsulent Klaus Elbæk Jørgensen som ”byrådssekretær” den fulde 

koordinering af møder i byråd og økonomiudvalg og samlede indlæggene fra 

forvaltningerne. 

… 

Adspurgt om i hvilket omfang vidnet var involveret i beslutningerne om ændring i 

den administrative struktur, forklarede vidnet, at han var involveret i et vist 

omfang. Det gjaldt de forslag, der var blevet til i forvaltningen. Ændringen pr. 1. 

januar 1992 var bestemt og foreslået af borgmesteren. Vidnet og forvaltningen i 

det hele taget var ikke involveret heri, bortset fra at de skulle udføre den vedtagne 

beslutning. Rådhusreform 2 fra november 1990 var vidnet med til at udfærdige. 

Rådhusreform 2 tog skridt til at reducere antallet af medarbejdere på rådhuset. 

… 

Foreholdt ”Farum Rådhus år 2004” og bilagshæfte ”Rådhusets arbejdsopgaver og 

bemanding”, forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have set rapporten. Han 

har ikke medvirket til den. Den må være blevet til på det tidspunkt, hvor John 

Frederiksen og vidnet selv stoppede i kommunen. Rapportens bilagshæfte 

indeholder alene bidrag fra forvaltningsgrenen borger, økonomi og skat. Henning 

Skårup var chef for dette område. Vidnets gæt er, at rapporten er skrevet af den 

økonomiske analyseafdeling og Henning Skårup. Analyseafdelingen blev oprettet 

af John Frederiksen og bestod af Ane Liedecke og en ung fyr.” 

Vidnet Benthe Lindevang, kommunalt uddannet, ansat 1982, overassistent og senere fuldmægtig 

i skatteforvaltningen, har forklaret: 1 

”Vidnet var sekretær for skatteinspektøren og stod for den administrative ligning. 

Dette indebar mange arbejdsområder fra fordeling af selskabsskat til arkivering, 

post, møder m.v. Kort sagt administrationen i skatteforvaltningen. 

I 1994 blev der gennemført en organisationsændring, der betød, at bogholderi og 

sikring blev et område under økonomiforvaltningen. Det fungerede ikke og blev 

hurtigt ændret. Hun refererede i denne periode dels til økonomidirektør Hans Jørgen 

Brink og dels til skattedirektøren. 

I en periode vist nok i 1995-1996 var der to skattechefer, dels for løn/erhverv dels 

for selskaber. Efter et par år overtog den ene chef hele skatteområdet, mens den 

anden blev sekretær for skatteankenævnet. Vidnet har medbragt materiale, der kan 

udleveres til kommissionen vedrørende opdeling og ansvarsområder i de enkelte 

forvaltninger.” 

Vidnet Karin Bek, kommunalt uddannet, ansat 1965, sekretær i borgmesterkontoret mv. til 

1999, har forklaret: 2 

1 316-7 

2 316-8 

- 272 -

”Gennem hele sin ansættelse har vidnet været tilknyttet borgmesterkontoret, der i 

perioder har været benævnt byrådssekretariatet. Hun har således arbejdet for i alt 6 

borgmestre gennem tiden. I 1996 overgik vidnet dog til afdelingen for boliganvisning, 

herunder deltagelse i visitationsudvalget, men var forsat tilknyttet 

borgmesterkontoret som en stabsfunktion. Vidnet har under sin ansættelse været 

dels sekretær for borgmesteren indtil 1996 og har samtidig under hele sin 

ansættelse haft at gøre med kommunens boliganvisninger. Sidstnævnte arbejdsområde 

blev efterhånden større og større. Vidnet fratrådte den 28. februar 1999 i 

forbindelse med sit fyldte 60. år. Under arbejdet med boliganvisning sad vidnet 

fra 1996 i visitationsudvalget og fungerede tillige som sagsbehandler/chef. 

Adspurgt forklarede vidnet, at hun i perioden 1990-1996 primært arbejdede for 

Peter Brixtofte, men i visse forhold refererede hun tillige til kommunaldirektøren. 

Indholdet af stillingen i denne periode bestod i at være personlig sekretær for 

Peter Brixtofte, det vil sige notere møder, passe telefon og konferere Peter 

Brixtoftes kalender blandt andet med Peter Brixtoftes folketingssekretær og skrive 

korrespondance for Peter Brixtofte. Der var mange møder i den periode også 

rundt omkring i landet. Det var også vidnet, der stod for at arrangere møder, når 

private borgere ønskede møder med borgmesteren. Samtidig havde hun boliganvisningsområdet. 

Når borgmesterens møder med en privat borger drejede sig 

om boliganvisning, var hun med til mødet. For det af hendes arbejde, der drejede 

sig direkte om borgmesteren, refererede hun direkte til ham. Hun kunne dog også 

have opgaver, der var mere vendt ud mod resten af rådhuset, og i så fald 

refererede hun til kommunaldirektøren. Peter Brixtofte var politikeren, og 

kommunaldirektøren var chefen. Vidnets primære arbejde indtil 1996 var for 

borgmesteren. 

Poståbning på rådhuset foregik centralt i serviceafdelingen. Hun hentede posten i 

kuverter, som var skåret op af betjentene. De breve, der stod Farum Kommune på, 

og de private breve adresseret til Peter Brixtofte, var hendes område. De, der alene 

var adresseret til kommunen, kunne ved eftersyn vise sig at skulle ud i en konkret 

afdeling, og det kom den så straks sammen med den post, der var direkte 

adresseret til en bestemt afdeling. Så vidt vidnet husker, lagde hun posten, hvor 

den hørte til, for eksempel til Skatteforvaltningen. Posten blev lagt i en mappe og 

bragt til afdelingen. Vidnet husker ikke, om al post blev lagt til Leif Frimand 

Jensen, eller det kun var den vigtige del, borgmesterposten, det vil sige typisk det, 

der skulle behandles i udvalg og lignende. … 

… 

Vidnet bekræftede, at der i perioden 1990-1994 nok skal have været 4 

organisationsændringer, blandt andet med ændringer i direktionen. Den sidste 

ændring, vidnet husker, var, da Leif Frimand Jensen blev ordførende direktør i 

1994. Hun mener, at skatteforvaltningen også kom ind under økonomisk 

forvaltning, og samtidig mener hun, at der måske blev afskediget en skatteansat 

Hans Erik Petersen. I årene 1990-1994 vidste folk dårligt, hvor de hørte til på 

grund af de mange ændringer. På vidnets arbejdsområde skete der ikke det store. 

Ændringerne havde ikke indflydelse på arbejdet i byrådssekretariatet generelt, og 

på vidnets område var der stille og roligt. Vidnet husker ikke, at der var 

afskedigelser på borgmesterkontoret. Hun mærkede således mere nedskæringerne 

kollegialt, idet folk andre steder i huset var kede af det og utrygge. 

- 273 -

Foreholdt John Frederiksens forklaring om, at han ikke ønskede at udarbejde et 

notat i 1994 om nedskæring af rådhusadministrationen til 70 personer med 

uændret serviceniveau, forklarede vidnet, at det var hun bekendt med. John 

Frederiksen var meget ked af det og ville ikke stå model til notatet. Vidnet husker 

ikke, om notatet alligevel blev udarbejdet. 

Foreholdt rapporten ”Farum mod år 2004 Fortid Nutid og Fremtid” 1 forklarede 

vidnet, at hun husker at have set rapporten. Hun husker, at borgmester Peter 

Brixtofte en gang sagde, at antallet af ansatte skulle ned på 40 medarbejdere på 

rådhuset, men hun antog, at det var en spøg. Det er muligt, at det var Hans Jørgen 

Brink og Ane Liedecke, der udarbejdede rapporten, men vidnet ved det ikke. 

Liedecke arbejdede også meget for John Frederiksen. Vidnet bekræftede, at John 

Frederiksen fra sin sommerferie 1994 reelt var uden for indflydelse.” 

Vidnet Ane Liedecke, økonom, ansat 1993 i økonomisk analyseenhed under økonomisk 

sekretariat, senere kaldet økonomisk sekretariat/skole og daginstitutioner fra 1993 og 

forvaltningschef for området skole og daginstitutioner fra 1995 til 1997, har forklaret: 2 

1 219-43 

2 316-9 

3 219-43 

”John Frederiksen var blevet ansat som kommunaldirektør cirka ½ år før vidnet, 

og hun blev ansat i den analyseenhed, som han oprettede under økonomisk 

sekretariat. Samtidig med vidnet blev der ansat en anden person, Merethe, men 

hun stoppede igen efter 3-4 måneder. I det nyoprettede sekretariat beskæftigede 

vidnet sig med analyseopgaver og kommunens generelle udvikling. Før vidnets 

ansættelse var der ikke i Farum Kommune, som det heller ikke var tilfældet i 

mange andre kommuner, tradition for at have DJØF’erne ansat. 

… 

Forespurgt om John Frederiksens forklaring om, at han nægtede at udarbejde et 

notat om reduktion af medarbejderstaben på rådhuset til 70 med uændret 

serviceniveau, husker vidnet godt tallet 70. Vidnet husker, at notatet aldrig blev 

lavet. Der blev talt om, at det var urealistisk. … 

… 

Vidnet forklarede, at hun var med til at udarbejde rapporten ”Farum mod år 2004” 

dateret august 1994 3 . Hun har stået for en stor del af rapporten, herunder en del af 

skrivearbejdet og beregningerne. Hun har stået for den overordnede økonomiske 

del og fremskrivningerne. Selve beregningerne over enhedsomkostningerne 

udfærdigede studentermedhjælperen. Det var ”forvaltningen”, der udarbejdede 

rapporten, som blev mangfoldiggjort, hvorfor der ikke står ”forfatternavne” på 

rapporten. Sidste bilag i kapitel 11 er i øvrigt en del af vidnets nævnte notat om 

anlægsudgifter og -investeringer. 

- 274 -

Forevist side 7, 2. afsnit i rapporten, hvor målet for 2004 er at nå ned på 70 ansatte 

på rådhuset, forklarede vidnet, at det var et langtidsmål over en 10-årig periode. 

Vidnet mente godt, at man på den ene side kunne sige, at det i dag ikke ville være 

muligt at have 70 ansatte med uændret serviceniveau, selv om man på langt sigt 

politisk arbejdede hen mod at nå det mål i fremtiden. Det er et spørgsmål om at 

udstikke de politiske rammer inden for hvilke, forvaltningen skulle arbejde. 

I februar 1995 ændredes vidnets stilling. Det var en løbende proces. Suzanne 

Aaholm stoppede som forvaltningschef, og der fandt en organisationsændring 

sted, idet Leif Frimand Jensen blev ordførende direktør, efter John Frederiksen 

var stoppet som kommunaldirektør. Leif Frimand Jensen overtog samtidig 

forvaltningsansvaret for skole- og daginstitutionsområdet. Den økonomiske 

enhed, vidnet var ansat i, var blevet lagt ind under skole- og daginstitutionsområdet. 

Det var et område i Farum Kommune, der var meget i vælten, da 

kommunen havde pasningsgaranti som erklæret mål samtidig med, at børnetallet i 

perioden var stigende. Det betød, at Suzanne Aaholm havde god brug for 

analyseenheden. Da Leif Frimand Jensen overtog ansvaret for området, blev der 

lavet en tredeling af ansvarsområdet under ham. Vidnet havde ansvar for den 

økonomiske og administrative del samt personalet på området, Ole Gundestrup 

stod for det skolefaglige område, og Anelise Castenskjold havde det faglige 

ansvar for institutionsområdet. Suzanne Aaholm var stoppet under vidnets barsel, 

så da vidnet kom tilbage i februar 1995 efter barsel, var tredelingen på plads. 

Tredelingen holdt i 3-4 måneder, men gav herefter problemer, fordi Leif Frimand 

Jensen reelt ikke havde tid til at varetage jobbet som øverste koordinerende chef, 

så det kom til at virke som om, at der var 3 chefer på området uden én person til at 

træffe den endelige afgørelse om områdets styring og koordinering. Det var 

borgmesteren, der bestemte, at det var vidnet, som skulle gå ind og tage ansvaret 

som forvaltningschef. Det var i maj 1995. Det var en forfremmelse. Stillingen 

blev opslået internt og i Statstidende. Vidnet ved, at det blev kritiseret af 

medlemmer af Socialdemokratiet og SF i byrådet. Baggrunden for at opslå 

stillingen således var, at borgmesteren havde et ønske om at reducere antallet af 

administrative medarbejdere, og det gjaldt også toppen af hierarkiet. Den vigtigste 

bevæggrund var således, at der ikke skulle ske nyansættelse. I kommunen var der 

et uformelt ansættelsesstop. Vidnet forklarede, at hun tror, at Suzanne Aaholm 

fratrådte som forvaltningschef, fordi Suzanne Aaholm syntes, at der var nogle 

svære arbejdsbetingelser og derfor søgte nye udfordringer. 

… 

I starten af 1996 skete der en organisationsændring. Vidnet husker ikke 

tidspunktet præcist. Kommunen nedlagde alle forvaltningschefstillinger og fik i 

stedet områdechefer. Fra en traditionel opbygning af administration gik man nu på 

rådhuset over til kun at have en lille kerne omkring borgmesteren og ellers direkte 

referat fra områdechef til borgmester. Der var mange områdechefer i forhold til 

det tidligere antal af forvaltningschefer. Skole, daginstitutioner, fritidshjem, fritid 

og kultur blev for eksempel splittet op. Vidnet rykkede ind i en stabsfunktion i 

byrådssekretariatet, hvor hun blev sekretariatschef. Indholdet i stillingen ændrede 

sig. Hun havde ikke længere ansvar for skole- og daginstitutionsområdet. Under 

hendes nye ansvarsområde, som gav hende en mere tværgående rolle af 

økonomisk karakter, udarbejdede hun forskellige analyser, ligesom hun fik 

ansvaret for det internationale samarbejde, herunder ”Bertelsmann Network”. 

- 275 -

Vidnet arbejdede tæt på Peter Brixtofte og var involveret i borgmesterens 

samarbejde med det øvrige byråd. Samtidig var daværende økonomichef Hans 

Jørgen Brink nået en alder, så han snart skulle til at gå på pension. Hans Jørgen 

Brink havde en fantastisk viden om særligt tilskuds- og udligningsordninger, det 

vil sige regler for bloktilskud og den kommunale udligningsordning. Vidnets 

opgave var blandt andet at suge så meget viden til sig på området som muligt. 

Borgmesteren var også begyndt at tale om, at man kunne udnytte og få gavn af it. 

Vidnet fik også it-ansvaret samt det interne ansvar for service, post, kantinedrift 

og så videre. Vidnet brugte en del tid på it-området, herunder på hvordan det 

kunne bruges til at nå det politiske mål om nedskæring og rationalisering. Hendes 

arbejde var ikke en genoplivning af den tidligere økonomiske analyseenhed. 

… 

Foreholdt ”Forslag til organisationsplan” dateret 28. september 1992 1 forklarede 

vidnet, at sådan som det var foreslået, fungerede administrationen stort set også 

reelt. Kommunaldirektøren var den øverste administrative chef. Administrationsstrukturen 

ændrede sig i september 1994, da Leif Frimand Jensen blev ordførende 

direktør. Vidnet forklarede, at det var en reel ændring, også at borgmesteren nu 

blev medlem af direktionen. Det var et ønske fra borgmesteren om at gå mere ind 

som den øverste administrative chef, og det gjorde han faktisk også. Formelt 

betød det, at vidnet blev en stabsenhed under Leif Frimand Jensen, men da Peter 

Brixtofte havde stor interesse for vidnets arbejde, betød det, at der var en løbende 

dialog mellem vidnet og borgmesteren. 

Organisationsændringen i 1996 var et udtryk for Peter Brixtoftes ønske om at 

komme tættere på det faglige niveau. Forvaltningschefstillingerne var skåret væk, 

og mellemlederne kom ”tættere på”. Det gav en større smidighed og var samtidig 

et skridt mere mod at få nedbragt antallet af medarbejdere. Der var ca. 12-18 

områdechefer, som refererede til Leif Frimand Jensen, og der var således igen en 

”kommunaldirektør”. Vidnet og Leif Frimand Jensen holdt månedligt møde med 

cheferne. Borgmesteren deltog, når det var muligt. Borgmesteren havde også 

bilaterale møder med områdecheferne. Den administrative ændring kom til at 

fungere. Byrådet fulgte op og vedtog, at der skulle være flere politiske udvalg. Det 

gav nye udfordringer til områdecheferne, der fik en ny rolle, og dialogen mellem 

fagområderne og det politiske niveau blev tættere.” 

Vidnet Liz Johannessen, magistratuddannet, ansat 1985, senest i byrådssekretariatet 1996- 

2000, herunder som sekretariatschef fra 1997, og herefter i andre dele af administrationen, har 

forklaret: 2 

1 300-10,b61 

2 316-10 

”I perioden forud for ansættelsen i byrådssekretariatet bestod vidnets arbejde i 

almindelig sagsbehandling. 

Da hun i september 1996 blev ansat i byrådssekretariatet, indgik hun med to 

øvrige sekretærer i en rådighedsvagt. Vidnet blev ansat som sekretær for Leif 

- 276 -

Frimand Jensen, men rådighedsvagten betød, at man en uge ad gangen stod til 

rådighed for arbejdsopgaver for borgmesteren ud over almindelig arbejdstid. 

Arbejdet bestod i almindelig sekretærfunktion. Rådighedsvagten blev blandt andet 

delt med Pia Larsen, der var sekretær for borgmesteren. Arbejdstiden var mere 

end 37 timer. Vidnet arbejdede ofte ud over normal arbejdstid. De, der indgik i 

rådighedsvagten, fik et rådighedstillæg herfor samt betaling, hvis der var ekstra 

arbejde. 

Vidnet forklarede, at da hun i oktober 1997 blev sekretariatschef, bestod arbejdet 

ikke længere kun i sekretærarbejde. Hun fik selvstændige opgaver og overtog 

ansvaret for dagsordenen for økonomiudvalgets og byrådets møder. Også ved valg 

var hun den, der skulle stå for koordinationen. Som sekretariatschef flyttede hun 

ud af forkontoret og ind i eget kontor. 

Foreholdt protokol fra økonomiudvalgets møde i marts 1998, hvori det tiltrædes, 

at Leif Frimand Jensen bliver chefrådgiver, og at direktionen herefter består af 9 

personer, herunder vidnet, 1 forklarede vidnet, at der ikke var nogen ændringer i 

hendes stillingsfunktion. Hensigten var vist nok, forklarede vidnet, at hun skulle 

tage referat, når direktionen mødtes. Herudover beholdt hun sine øvrige 

ansvarsområder, og ind imellem var hun chef for de tre personer, der stod for 

service/indkøb på rådhuset. Vidnet forklarede, at hun husker, der blev afholdt et 

eller to deciderede direktionsmøder, hvorefter borgmester Peter Brixtofte blev 

væk, og ofte kaldte han også Leif Frimand Jensen ud fra møderne. Meningen med 

direktionsmøderne var, at alle skulle møde, så man kunne drøfte, hvad der rørte 

sig, og hvad der særligt skulle tages hånd om. Efter disse 1-2 møder sad de 

resterende derfor tilbage med en følelse af, at møderne var saboteret. 

… 

De perioder, vidnet ikke har siddet i byrådssekretariatet, har ændringer i den 

administrative organisation ikke betydet det store for hendes arbejde. Jørgen 

Larsens udnævnelse i 1998, da Leif Frimand Jensen blev chefrådgiver, havde 

heller ikke større betydning. Ændringen bestod i, at det nu var Jørgen Larsen, der 

var referent ved møder i økonomiudvalg og byråd og var ansvarlig for indholdet 

af dagsordenen for disse møder. … 

Forespurgt om notatet ”Farum mod år 2004” dateret august 1994 2 forklarede 

vidnet, at hun husker notatet, men da det er fra før, hun sad på borgmestergangen, 

har det ikke haft betydning for hende. 

…” 

Vidnet Klaus Elbæk-Jørgensen, cand. jur., kommunaldirektør 1973-1988 og juridisk 

konsulent 1988-1998, har forklaret: 3 

”Vidnet forklarede, at det var Peter Brixtofte, der ønskede en ny kommunaldirektør. 

Det passede vidnet godt at blive juridisk konsulent. Han havde været 

1 305-9,f1,b44-45 

2 219-43 

3 316-11 

- 277 -

kommunaldirektør i 15 år, og det var tilstrækkeligt. Som juridisk konsulent gav 

han juridisk rådgivning til hvem, der havde brug for det. Det kunne være til 

borgmesteren, de forskellige udvalg, forvaltningschefer eller hvem som helst i 

administrationen eller institutionerne. Vidnet fik henvendelser fra mange 

forskellige personer. Vidnet ydede ikke så meget bistand til borgerne, som det 

oprindeligt var tiltænkt ved stillingens oprettelse, men det kunne forekomme, at 

der var enkelte opgaver, som vidnet skulle behandle. Vidnet behandlede således 

klager stilet til borgmesteren. Vidnet svarede på klagerne og gav eventuelt 

klagevejledning. Vidnet forelagde svarudkastene for borgmesteren. Borgmesteren 

var populær, så der var mange der skrev til ham og påklagede diverse afgørelser 

mv. 

Indholdet i stillingen som juridisk konsulent var det samme i hele perioden. 

Vidnet refererede til borgmesteren. Vidnet havde intet med det administrative/organisatoriske, 

det personalemæssige eller det økonomiske i kommunen at 

gøre, han havde heller ikke beslutningskompetence. Afgrænsningen i vidnets 

ansvarsområde i forhold til administration, personale og økonomi var foretaget for 

at markere stillingsændringen fra kommunaldirektør. Borgmester Peter Brixtofte 

og vidnet var helt enige i denne begrænsning i vidnets stilling som juridisk 

konsulent. Vidnet havde kun til opgave at rådgive. Vidnets indtryk var, at hans råd 

blev fulgt. 

… 

Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke har været involveret i de organisationsændringer, 

der er foretaget i kommunen i perioden 1990-1997. Ændringerne har 

ikke påvirket hans stillingsindhold. 

Det var vidnet, der var ophavsmand til beslutningen om personalemæssige 

nedskæringer. Baggrunden var, at man i kommunen konstaterede, at Farum 

Kommune havde Danmarks højeste antal ansatte på rådhuset i forhold til 

indbyggertallet. Vidnet mener, at de var 220 ansatte på rådhuset i Farum 

Kommune. Vidnet var ikke med til at udarbejde planerne til gennemførelsen af 

personalenedskæringerne.” 

Vidnet Alice Wilquin, biolog ansat i teknisk forvaltning fra 1985 til 2000, tillidsmand, har 

forklaret: 1 

1 316-12 

”Vidnet forklarede, at de mange ændringer i organisationen af administrationen på 

rådhuset ikke havde indflydelse på vidnets arbejdsopgaver. Miljø- og byggesager 

blev bibeholdt i en enhed. Planafdelingen blev dog lagt til og taget fra afdelingen 

med mellemrum. Strukturændringerne på rådhuset gav dog ingen arbejdsro. 

Ændringerne påvirkede således generelt arbejdsmiljøet. Medarbejderne tænkte på, 

hvad fremtiden ville bringe. De havde et slogan der hed ”Tag stolen med hjem 

fredag, så ved du, at du har noget at sidde på mandag”. Tryghedsaftalen blev 

overholdt, men de ansatte blev flyttet meget rundt. Stillinger blev oprettet og 

nedlagt. Nedskæringerne ved naturlig afgang berørte også teknisk afdeling. Da 

vidnet startede i afdelingen, var der 36 ansatte, og da vidnet forlod kommunen var 

- 278 -

der 14-15 tilbage. I starten var de 2 miljømedarbejdere og en teknisk assistent, 

men til sidst var der kun vidnet tilbage. Foreholdt at andre vidner om 

nedskæringerne har forklaret, at der i starten var ”nok at tage af”, forklarede 

vidnet, at det i hvert fald ikke gjaldt for den gruppe, hun repræsenterede.” 

Vidnet Hans Jørgen Brink, kommunalt uddannet, ansat 1982, senest økonomichef 1990-1998, 

seniorstilling i økonomiafdelingen 1998-2000 og midlertidig økonomichef 2001-2002, har 

forklaret (17.11.2004): 1 

1 316-13 

2 283-10,b24 

”Som økonomichef havde vidnet det overordnede ansvar for budgetlægning og 

budgetopfølgning samt de opgaver, der fulgte med dette. I Farum Kommune 

havde man en ordning med, at der sad en budgetmedarbejder i hver af 

forvaltningerne. Derudover var der i økonomiafdelingen koblet en medarbejder 

specielt til hver af afdelingerne. Vidnet samlede løbende oplysninger fra forvaltningerne, 

og 3 gange om året var der en budgetopfølgning, hvor man samlet så på, 

om der var plus eller minus. 

Den 1. oktober 1994 indgik vidnet en aftale med kommunen om åremålsansættelse. 

Baggrunden var, at borgmesteren ville være sikker på, at vidnet blev i 

Farum Kommune, og han ville selv gerne sikres lønmæssigt, også når han gik af, 

idet aftalen indeholdt en fratrædelsesgodtgørelse. 

Foreholdt brev af 28. marts 1996 om hans overgang til en stabsfunktion 2 og 

oversigt over vidnets løn- og ansættelsesforhold 3 forklarede vidnet, at efter en 

strukturændring i 1996 blev regnskabsafdelingen og bogholderiet skilt ud fra 

økonomiafdelingen. Budgetlægning og udarbejdelse af prognoser og analyser, 

som vidnet sad med, blev herefter flyttet til en selvstændig stabsfunktion, der ikke 

længere var en del af økonomiafdelingen, idet han fik direkte reference til 

borgmesteren. Bogføring og budgetopfølgning var vidnets ansvar. 

Baggrunden for skiftet i oktober 1998 til et seniorjob var, at borgmesteren mente, 

at vidnet var blevet for gammel til at have et overordnet ansvar for økonomien. 

Borgmesteren mente, at de skulle havde en konsulent udefra, som skulle overtage 

vidnets job. Vidnet ville gerne i teknisk forvaltning, som han selv havde været 

tilknyttet som ansvarlig i økonomiafdelingen siden 1989. Jobskiftet var efter eget 

valg. 

Det var Palle Mikkelsen, borgmesteren ønskede som konsulent, og han blev 

”ansat” som konsulent i kommunen til at varetage økonomichefstillingen. Palle 

Mikkelsen bestred som konsulent stillingen fra 1. oktober 1998 til 31. august 

1999. Palle Mikkelsen fik en ekspeditionssekretær til rådighed, som skulle lave alt 

papirarbejdet på rådhuset. Palle Mikkelsen arbejdede ca. 50 % af tiden på rådhuset. 

Fra oktober 2000 skiftede vidnet stilling. Det var borgmesteren, der ønskede, at 

vidnet blev tilknyttet økonomiforvaltningen igen. Konsulentforløbet med Palle 

Mikkelsen var ikke gået så godt, som borgmesteren havde forventet. Borg- 

3 

283-10,b9 - 279 -

1 283-66,b19 

mesteren ansatte Martin Vith som økonomidirektør. Martin Vith havde været 

sekretær for borgmesteren på Christiansborg. Borgmesteren ville gerne have, at 

vidnet var i nærheden til at ”opdrage” Martin Vith, idet han ikke havde været 

ansat i en kommune før. Det betød, at vidnet kom tilbage i en stabsfunktion. Da 

Martin Vith i 2001 holdt op i kommunen, ansatte man Carsten Lehrmann som 

økonomichef. Carsten Lehrmann fratrådte den 15. december 2001, hvorefter 

vidnet blev midlertidig økonomichef frem til ultimo juni 2002. Vidnet gik på 

pension ved udgangen af september måned 2002. … 

Foreholdt organisationsdiagram for teknisk forvaltning 1 bekræftede vidnet, at det 

har været fra omkring år 2000. Han sad da selv i økonomiafdelingen i teknisk 

forvaltning. I Mogens Beiers afdeling, jura, plan og miljø sad to personer, der 

havde siddet der i ”100 år”. De to, Lilli Hansen og Anja Ludvigsen, havde alle 

sager vedrørende planer, det vil sige eksempelvis gravetilladelser, ansøgninger om 

kloaktilslutning og lignende. Mogens Beier havde kun at gøre med jura, der 

vedrørte teknisk forvaltning. De juridiske spørgsmål i øvrigt blev behandlet af 

Steen Gensmann og Erik. G. Pedersen. Ind imellem fik Mogens Beier en anden 

opgave af borgmesteren. I Erik B. Frandsens afdeling, drift og anlæg, var drift og 

anlæg af kommunens ejendomme udliciteret. Der var ikke meget tilbage i 

afdelingen. Jens Fusager var der cirka 1½ dag om ugen. Finn Henriksen gik også 

på et tidspunkt på pension og kom nogle timer en gang imellem. Der var kun 

Jesper Lysel tilbage, der blandt andet havde tegninger, projekteringer m.v. på 

ombygning af de kommunale ejendomme. Vidnet arbejde med økonomien og 

fungerede som en slag souschef, fordi han, efter at Mogens Norup Thomsen var 

stoppet, var den eneste, der kendte til de gamle sager. Vidnet var med på møderne 

i teknisk udvalg og hjalp til med sagsforberedelsen til udvalgets møder. 

… 

Da vidnet var økonomichef havde han løbende kontakt med borgmesteren og med 

kommunaldirektøren. Ind imellem havde han også kontakt til de øvrige 

forvaltningschefer, herunder på direktionsmøder, der dog aldrig rigtig kom til at 

fungere. Vidnet var med til alle økonomiudvalgsmøderne og var ind imellem til 

stede på byrådsmøderne. På byrådsmøderne var han bare ”standby”, hvis der var 

nogle af byrådsmedlemmerne, der havde spørgsmål. Hvis forvaltningscheferne 

eller de øvrige ansatte havde økonomiske spørgsmål, svarede han på disse. Vidnet 

havde et tæt dagligt samarbejde med borgmesteren. De havde et godt forhold, 

selvom der ind imellem var uoverensstemmelser, navnlig hvis vidnet påpegede, at 

borgmesterens forslag var eller kunne være i strid med lovregler eller 

konteringsregler. Det kunne være situationer blandt andet under budgetlægningen 

og situationer i forbindelse med relationerne til eksterne samarbejdspartnere, hvor 

vidnet havde påpeget, at borgmesterens forslag ikke var muligt på grund af 

lovregler eller konteringsregler. Det skete jævnligt de 6-8 år, vidnet bestred 

stillingen, at borgmesteren for eksempel var ved at indgå en aftale, og vidnet 

sagde, at han ikke var sikker på, at det var lovmedholdeligt. Reaktion var typisk, 

at borgmesteren sagde til vidnet, at det ikke kunne passe, og at vidnet måtte kigge 

på sagen endnu en gang. Når vidnet så efter at have set på det igen fastholdt, at det 

ikke var lovligt, tænkte borgmesteren over det et par dage eller en uges tid og kom 

- 280 -

så tilbage og sagde, at ideen var droppet, og indimellem også at det var godt, at de 

ikke havde gjort det, som vidnet havde frarådet.” 

Vidnet Hans Jørgen Brink har yderligere forklaret (9.11.2005): 1 

”… han var økonomichef/-økonomidirektør fra 1990 til udgangen af september 

1998. Derefter fik han seniorjob i teknik og miljø. Det svarede til det, der i andre 

kommuner hedder teknisk forvaltning, men alting hed altid noget andet i Farum 

Kommune. Han blev på et tidspunkt spurgt af Peter Brixtofte, om han ville være 

økonomichef igen fra den 15. december 2001. I den sidste periode af sin 

ansættelse, der ophørte den 25. juni 2002, var han med til mange forhandlinger 

med Indenrigsministeriet omkring genopretningsplanen. 

Med hensyn til Palle Mikkelsen forklarede vidnet, at Palle Mikkelsen i starten 

varetog opgaver for kommunen i forbindelse med Bertelsmann Fonden. Frem til 

1. oktober 1998 udførte Palle Mikkelsen kun specialopgaver. Oplyst om, at 

økonomiudvalget allerede i januar 1998 havde besluttet, at Palle Mikkelsen skulle 

varetage økonomicheffunktionen, fastholdt vidnet, at det var ham, der var 

økonomichef frem til oktober 1998, hvorefter Palle Mikkelsen overtog denne 

opgave. 

Foreholdt organisationsplan for økonomiafdelingen 2 forklarede vidnet, at 

organisationsplanen var blevet lavet af ham, da han kom tilbage fra teknisk 

afdeling. Der var i hele perioden en medarbejder i økonomisk forvaltning, der var 

knyttet til hver enkelt fagforvaltning. 

Tidligere lavede de budgetopfølgning til økonomiudvalget ved hvert møde. 

Vidnet husker ikke længere, hvornår dette ophørte, da organisationen blev ændret 

flere gange. 

På et tidspunkt blev bogholderidelen flyttet til det nye rådhus. Vidnet og hans 

medarbejder blev siddende, dette var i hvert fald før oktober 1998, men han 

husker ikke hvornår. 

Foreholdt rapporten ”Farum mod år 2000” af 1990 3 forklarede vidnet, at han 

husker de foreviste sider som et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Da han 

tiltrådte i 1990, strammede han lidt op på budgetstyringen. Han havde været 

konstitueret i økonomichefstillingen i nogle måneder forud for sin udnævnelse. 

Han havde i den periode forsøgt at køre det som tidligere, men syntes ved sin 

udnævnelse at det var nødvendigt at stramme op. Han er sikker på, at der blev 

skrevet yderligere regler ind i budget- og regnskabsregulativet. Der blev således 

udarbejdet de nødvendige bilag til regulativet, selvom han er klar over, at det 

senere er blevet sagt, at disse ikke var til stede. Der blev holdt øje med, om 

regulativet blev fulgt. Det gjorde det nok ikke helt i alle forvaltninger. 

1 316-32 

2 528-6,b2-4 

3 216-2, f2,b161-162 

- 281 -

Vidnet beskriver sin opgave som økonomichef som den ansvarlige for budgetlægning 

og aflæggelse af regnskab. Bogføring og kontering hørte ikke direkte 

under ham. 

Foreholdt brev af 24. februar 1997 fra borgmesteren 1 forklarede vidnet, at han 

husker, at han modtog brevet. Om de beskrevne arbejdsopgaver forklarede vidnet, 

at Joan Behrens skulle flyttes til sin egen afdeling. Vidnet sad sammen med en 

sekretær og tog sig særligt af konto 6 (administrationen). Vidnet var stadig 

økonomidirektør på det tidspunkt. Han var med til økonomiudvalgsmøderne 

dengang. Det var endvidere ham, der samlede bidrag til budgetopfølgning til 

økonomiudvalgsmøderne. Han havde en aftale med Leif Frimand Jensen om, at 

han skulle holde øje med fagforvaltningernes bidrag til budgetopfølgning og 

reagere, hvis der var noget galt. Han mødte en dag Leif Frimand Jensen på 

borgmestergangen, hvor vidnet sad. Vidnet gik tidligt den dag, og Leif Frimand 

Jensen konkluderede på den baggrund, at vidnet ikke passede sit arbejde, hvilket 

dog ikke var tilfældet. Det foreholdte brev var nok ment som en reprimande fra 

Leif Frimand Jensen. 

Foreholdt skrivelse af 22. januar 1996 om ansvars- og arbejdsfordeling for 

økonomiområdet 2 forklarede vidnet, at det er hans udkast, der blev udarbejdet, da 

ansvaret skulle deles op. Det var vidnet, der foreslog, hvilket ansvarsområde Joan 

Behrens skulle have, og hvilket ansvar han skulle have. Ad skrivelse af 19. januar 

1997 3 forklarede vidnet, at diskussionen om budgetopfølgning endte med, at han 

fik det overordnede ansvar for at samle budgetopfølgningen og lave udkastet 

hertil. Joan Behrens fik ansvaret for bogholderiet. 

Foreholdt skrivelse af 11. april 1996 fra byrådssekretariatet ved Ane Liedecke 

vedrørende ansvars- og arbejdsfordeling på økonomiområdet 4 forklarede vidnet, 

at han mener, at udtrykket ”Den røde blyant” var noget med, at Peter Brixtofte 

satte mærker i regnskabet, hvor noget skulle undersøges nærmere. Vidnet sad 

efter udskillelse af visse opgaver til Joan Behrens tilbage med det overordnede 

ansvar for det, der skulle fremlægges for økonomiudvalget. 

… 

Forespurgt hvilke personalemæssige ressourcer han havde i regnskabsafdelingen, 

forklarede vidnet, at han som medhjælp havde John Olsen i regnskabsafdelingen 

samt Michael Elbæk på sidelinjen. Peter Brixtofte havde bedt Michael Elbæk 

attestere mødeudgifter og regninger.” 

Vidnet Steen Elholm Elken, bankuddannet mv., ansat som skatterevisor fra 1987, skattechef 

fra 1997 og leder af Rådhusbutik 2002-2003, har forklaret: 5 

1 544-18,b145 

2 544-40,b62 

3 544-40,b63 

4 544-40,b6-12 

5 316-15 

- 282 -

”I stillingen som skattechef så vidnet det som sin primære opgave at udfylde og 

opfylde de rammer og mål, der var udstukket af Told- og Skattestyrelsen og 

Ligningsrådet samt de specifikke planer, der var for Farum Kommune. Vidnet 

havde som skattechef ansvaret for inkassoområdet, som var en selvstændig enhed 

med en inkassochef, personskat, selskabsskat og ejendomsskatter samt sekretariatsfunktionen 

for Skatteankenævnet, indtil dele af skatteafdelingen blev udliciteret. 

Foreholdt behandling af organisationsændring på økonomiudvalgsmøde den 17. 

marts 1998 1 forklarede vidnet, at han ikke var involveret i beslutningen, og den 

havde ingen betydning for hans område. Eneste betydning var, at vidnet, efter at 

Jørgen Larsen var blevet administrerende direktør, nu refererede til ham. Det var 

dog ikke helt klart for vidnet, hvem han skulle referere til. Det var både Jørgen 

Larsen, Leif Frimand Jensen og borgmesteren. For det meste refererede han til 

Jørgen Larsen som administrerende direktør. I forbindelse med udlicitering på 

skatteområdet ved aftalen med Deloitte & Touche Business Services A/S havde 

vidnet alene kontakt til Jørgen Larsen, ikke Jørn Frederiksen. 

Vidnet var ikke involveret i udarbejdelse af 62-punkts handlingsplanen fra januar 

1998. 2 Han ved ikke, om andre embedsmænd var involveret i handlingsplanen. 

Han har ikke hørt nogen af dem, han normalt havde kontakt til, tale om, at de har 

været involveret. Vedrørende borgmesterens brev af 4. februar 1998 til rådhusets 

budgetansvarlige om besparelser 3 forklarede vidnet, at han husker brevet. Han gav 

ikke noget bidrag til besparelser. Vidnets område var bundet op på forudbestemte 

opgaver. Der ville kun kunne ændres ved personaleresurserne, og her mente 

vidnet ikke, at han kunne levere noget forslag til besparelse. 

… 

Ud over kontakt med borgmesteren havde vidnet meget lidt kontakt med den 

politiske ledelse. Skatteforvaltningen lå under økonomiudvalget, hvor formanden 

var borgmesteren. De få medlemmer, der sad i Skatteankenævnet, har han hilst på 

før udliciteringen. Også på byrådsmøder har han hilst på byrådsmedlemmerne, 

hvis han for eksempel var til stede, når der var punkter til behandling inden for 

hans forvaltningsområde. 

Vidnet var ikke involveret i udliciteringen. Der var intet samarbejde forvaltningscheferne 

imellem i forbindelse med udliciteringen. Skatteopgaver i en kommune 

er en ret isoleret opgave. Det er Told og Skat, der fastlægger mål og rammer. 

Kommunen leverer bare resurser til at opfylde disse. 

Vidnet havde i forhold til den øvrige forvaltning mest kontakt med Hans Jørgen 

Brink i forbindelse med beregning af udskrivningsgrundlaget. Fra 1999-2000 sad 

Hans Jørgen Brink ikke i økonomiforvaltningen men i teknisk forvaltning. Vidnet 

mener dog, at han fortsat henvendte sig til Brink om den del af økonomien, vidnet 

var involveret i, helt frem til foråret 2002.” 

1 305-9,f1,b45 

2 331-1,b8 samt b19-25 

3 331-1,b7 

- 283 -

Vidnet Erik Brown Frandsen, civilingeniør og HD, ansat 2000 som områdechef og herefter 

teknisk direktør fra 2000, har forklaret: 1 

”Vidnet overtog Jørn Frederiksens chefstilling. Det var ledelsen i Farum 

Kommune, der spurgte ham, om han ville have stillingen som teknisk direktør, og 

det sagde han ja til. Jørn Frederiksen forblev i direktionen men fik nogle andre 

ansvarsområder. 

Som teknisk direktør var vidnets ansvarsområde drift og vedligeholdelse af 

kommunale bygninger, vej og trafik, miljø samt de to brugerfinansierede områder 

spildevand og renovation. Han har i hele sin ansættelse som teknisk direktør 

refereret til den administrative direktør/kommunaldirektøren. 

Foreholdt organisationsdiagram for drift & anlæg og jura, plan & miljø 2 

bekræftede vidnet, at det er en beskrivelse af organisationen, som den så ud ved 

hans tiltrædelse. Principielt fortsatte han som teknisk direktør med det samme 

ansvarsområde, drift & anlæg, men fik bare en bredere titel og var medlem af 

direktionen. Mogens Beier, Hans Jørgen Brink og Jørgen Jensen beholdt deres 

ansvarsområder og opgaver. 

I dag ser teknisk forvaltning noget anderledes ud. Fra formelt 1. september 2003 

er plan & byg ikke længere en del af vidnets område. Reelt blev området nok 

allerede udskilt omkring årsskiftet 2002/2003. I vidnets ansættelsesperiode er der 

blevet ansat yderligere 10 personer i forbindelse med en genopbygning af teknisk 

forvaltning, således at de i dag er omkring 15 personer. Disse personer blev ansat 

til at løse de opgaver, som kommunen tog tilbage fra Rambøll A/S i slutningen af 

2000. 

Ved vidnets tiltrædelse sad en sekretær og en assistent sammen med vidnet 

sammen med to medarbejdere, der stod for drift og vedligeholdelse af kommunens 

ejendomme. Resten af arbejdet var udliciteret og skulle udføres af Rambøll A/S. 

Teknisk Forvaltning havde således næsten kun sekretariatsfunktion for Rambøll 

A/S. 

…” 

Vidnet Jørgen Jensen, ingeniør, ansat i teknisk forvaltning fra 1972, stedfortræder for den 

tekniske direktør med ansvar for brandmiljø- og byggesager og beredskabschef på deltid fra 

1991, har forklaret: 3 

1 316-16 

2 283-66,b19 

3 316-17 

”Farum Kommune omstrukturerede i 1994 så byggesagerne blev flyttet til jura, 

plan og byg. Teknisk forvaltning og planafdelingen var to selvstændige sideordnede 

forvaltninger. Vidnet var forsat stedfortræder for den tekniske direktør og 

- 284 -

koordinerede samtidig, som led i kommunens plan om rationalisering, brand-, 

miljø- og byggesager i det omfang, der var sammenfald mellem disse sager. Han 

var også beredskabschef. Han løste selv sager inden for byggesager, fortrinsvis i 

det omfang der var tale om brandteknisk byggesagsbehandling, og gav bistand i 

de byggesager, hvor der var brandtekniske spørgsmål. Dette forløb varede til 

efteråret 1995, hvor der igen var en mindre omstrukturering. Vidnet kom nu 

primært til at sidde med byggeplaner og byggesager med brandtekniske 

spørgsmål, med beredskabsplan og beredskabsopgaver herunder brandteknisk 

bygesagsbehandling. 

1. august 1996 gik kommunens eneste byggesagsbehandler, Børge Bent Pedersen, 

på pension. Det havde vidnet fået at vide, at han ville, allerede i januar måned, 

hvor Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen havde sagt, at vidnet skulle overtage 

jobbet som byggesagsbehandler fra august. Han fik titel af ”bygnings- og 

beredskabschef” og skulle som sådan behandle samtlige byggesager og samtidig 

være beredskabschef. Niels Erik Olsen var planchef og vicekommunaldirektør, og 

det var ham, vidnet refererede til i byggesagerne. Som beredskabschef refererede 

han til borgmesteren. 

I 2000 var der igen omstrukturering. Det var på et tidspunkt planen, at vidnet 

skulle være flyttet til brandstationen, men det blev aldrig til noget. Det tekniske 

område skulle udliciteres. … 

Efter februar 2002 kom der ny ledelse og strukturændringer. Jørgen Jensen 

spurgte Erik B. Frandsen, hvad planen var med byggesager og beredskabet. Det 

vidste Erik B. Frandsen ikke. Vidnet spurgte så den konstituerede kommunaldirektør 

Geert Pedersen, der indrømmede, at det område havde man ”glemt”. 

Først efter at der blev ansat en ny kommunaldirektør, kom strukturen i orden. Fra 

31. december 2003 var vidnet igen beredskabschef og ingeniør/ 

byggesagsbehandler i planafdelingen, fortrinsvis med løsning af de 

brandrelaterede byggesager og som konsulent på de øvrige byggesager samt 

sagsbehandling af disse i et omfang, som prioriteres i forhold til 

beredskabsopgaverne. Det er også vidnets stilling i dag. 

De administrative ændringer havde størst betydning for vidnet i starten, ikke 

senere. Ved Rådhusreform 1 ville Peter Brixtofte have vidnet til at varetage 

byggeinspektørjobbet sammen med Mogens Norup Thomsen, der var ny chef for 

teknisk forvaltning. 

Rådhusform 2 medførte en flad struktur uden afdelingschefer, hvorfor Peter 

Brixtoftes hensigter i forhold til vidnet fra reform 1 aldrig blev til noget. Vidnet 

blev derfor stedfortræder i stedet for afdelingschef. I det daglige arbejde betød 

reformerne blandt andet, at der blev oprettet afviklingsstillinger og en jobbank. På 

grund af tryghedsaftalen fik de i teknisk forvaltning på et tidspunkt 4 mand fra 

skatteforvaltningen, hvor de skulle skære ned. 

… 

Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om hvem han refererede til i 2000 

og 2001, forklarede vidnet, at der i perioden marts 2000 - april 2001 var nogen 

- 285 -

usikkerhed om, hvem han refererede til. Han refererede som udgangspunkt til Jørn 

Frederiksen, men der var på det tidspunkt ligesom et ”slip”, så måske var det 

Mogens Beier, han refererede til. Mogens Beier var i den periode planchef. Mogens 

Beier blev headhuntet som juridisk konsulent til kommunen i september 

1997 i forbindelse med, at Klaus Elbæk-Jørgensen skulle stoppe. Planchef Niels 

Erik Olsen var død først på sommeren, og Mogens Beier blev ret kort tid efter sin 

tiltrædelse som juridisk konsulent også pålagt at været planchef.” 

Vidnet Mogens Norup Thomsen, ingeniør, ansat fra 1972, senest direktør for teknisk 

forvaltning 1990-1997, har forklaret: 1 

1 316-18 

”Teknisk forvaltning var ikke en enhedsforvaltning. Som teknisk direktør var 

vidnet således ikke direktør for planafdelingen. Farum Kommune har altid haft en 

planchef og en teknisk direktør som to sideordnede chefer. Vidnet havde som 

teknisk direktør ansvar for teknik- og miljøområdet. Han refererede til borgmesteren. 

Vidnet havde kontakt med formanden for teknisk udvalg. De politiske 

udvalg har skiftet navn undervejs og i en periode været opdelt i flere udvalg. 

Vidnet kan ikke nøjagtig huske, hvad udvalget/udvalgene hed i hele hans 

ansættelsesperiode, men han refererede til det/de udvalg, der havde at gøre med 

miljø og teknik, og han var sekretær i udvalget/udvalgene. Vidnet mener, det var 

omkring 1995/1996, at der skete en yderligere politisk bestemt opdeling af 

fagudvalgene. Han mener således, at teknisk udvalg blev opdelt i dels vej- og 

trafikudvalget og dels miljøudvalget. Der var herudover et planudvalg, som 

planchefen refererede til. 

Vidnet sagde i 1997 selv sin stilling i Farum Kommune op, idet han ikke ønskede 

at fortsætte med de vanskelige arbejdsbetingelser, som det politiske system og 

borgmesteren gav ham. Han fandt således ikke, at ledelsesformen i Farum 

Kommune var tidssvarende, og vidnet kendte ikke en tilsvarende ledelsesform fra 

andre kommuner. Det er vidnets opfattelse, at Peter Brixtofte ikke vidste noget om 

ledelse, og at han udviste en total mangel på respekt for andre mennesker. Der var 

utallige strukturændringer i kommunen. På et tidspunkt var der strukturændringer 

en gang om året. Vidnet havde som teknisk direktør ansvar for personalet, og det 

var utilfredsstillende med konstant skiftende strukturændringer. Vidnet skulle 

bruge mange kræfter på hele tiden at finde sin egen rolle over for de skiftende 

personer og opgaver, han som leder havde ansvar for. Vidnet mener ikke, at der 

som sådan kom nye opgaver til teknisk forvaltning i den periode, han var direktør. 

Arbejdssituationen var vanskelig og belastende. Eksempelvis var der fem 

forskellige kommunaldirektører på 5-7 år, og der var nedskæringer af personale i 

den administrative del i kommunen. Det medførte megen usikkerhed hos de 

ansatte. På rådhuset var der ansat 230 medarbejdere. Der blev truffet en politisk 

beslutning, at der skulle skæres ned til 130 medarbejdere. Der var også ansættelsesstop, 

og det gav stor utryghed for alle medarbejderne, men medarbejderne 

accepterede nedskæringerne. Da personalet var skåret ned til 130 medarbejdere 

blev der truffet en ny beslutning om yderligere nedskæringer til 90 medarbejdere 

og så til 70.” 

- 286 -

Vidnet Erik Geert Pedersen, cand. jur., ansat som juridisk konsulent 1998, konstitueret som 

kommunaldirektør 2002, har forklaret: 1 

1 316-19 

”Vidnet kendte chefen i teknisk forvaltning Mogens Beier gennem en erfa-gruppe. 

Han kendte også Lars Bjerregaard Jensen, som han tidligere havde arbejdet en del 

sammen med i Allerød Kommune. Mogens Beier og Lars Bjerregaard Jensen 

spurgte vidnet, om han kunne tænke sig at skifte job. Efter en betænkningstid 

sagde han ja. Mogens Beier kom fra det private erhvervsliv og havde derfor ikke 

den store erfaring inden for den kommunale verden, hvorfor han var bange for 

ikke at kunne udfylde sin stilling tilfredsstillende. Vidnet skulle derfor bistå 

Mogens Beier med at lede afdelingen for plan og byg. Han refererede til Mogens 

Beier. Sammen udgjorde de også rådhusets juridiske kompetence. 

Før sommerferien omkring maj/juni 1999 blev han flyttet til borgmestergangen. I 

forbindelse med udliciteringen til Deloitte & Touche Business Services A/S havde 

vidnet arbejdet tæt sammen med Jørgen Larsen. Det var Jørgen Larsens ønske, at 

vidnet skulle flytte til borgmestergangen. Senere har Jørgen Larsen sagt til vidnet, 

at flytningen skete på Peter Brixtoftes initiativ. Arbejdsområdet her var udarbejdelse 

af dagsorden og udfærdigelse af protokoller fra møder i byråd og 

økonomiudvalg samt løbende opgaver i byrådssekretariatet. I sekretariatet 

behandlede man alle sager, som ikke kunne placeres i andre afdelinger. De 

behandlede også aktindsigtssager. Vidnet refererede til administrerende direktør 

Jørgen Larsen og Sidse Ægidius, da hun blev chef i sekretariatet. Som juridisk 

konsulent havde vidnet de svære aktindsigtssager, som fagforvaltningerne gav til 

ham. 

I 2002 var den ordførende direktør Leif Frimand Jensen fraværende på grund af 

sygdom og den administrerende direktør Jørgen Larsen var kommet i politisk 

søgelys. Han skulle desuden ophøre med at beklæde stillingen som administrerende 

direktør, når hans åremålsansættelse stoppede. Umiddelbart før et møde 

i økonomiudvalget den 19. februar 2002 blev vidnet derfor spurgt, om han ville 

konstitueres i stillingen som kommunaldirektør. Fra 1. januar 2003 ophørte konstitutionen 

og vidnet flyttede til teknisk forvaltning. 

Indholdet i stillingen som kommunaldirektør var at være kommunaldirektør i bred 

forstand. Der lå ingen stillingsbeskrivelse for jobbet. Vidnet var den øverste 

ansvarlige for alt på rådhuset, herunder eksempelvis for personale og alle sager 

der kom ind fra politiet, revisionen, tilsynet mv. Det var en meget travl tid med 

utrolig mange opgaver. Vidnet refererede i sin konstitutionstid til borgmesteren. 

Der var 2 forskellige borgmestre i hans konstitutionstid og 3 forskellige i hans 

ansættelsestid. 

Adspurgt om opbygningen af teknisk forvaltning ved vidnets ansættelse i 1998 

forklarede vidnet, at det ikke er ualmindeligt, at plan og byg ikke hører under teknisk 

forvaltning, men som i Farum er to adskilte afdelinger. I teknisk forvaltning 

- 287 -

sad Jørgen Frederiksen, og i planafdelingen sad Mogens Beier, begge refererede 

til borgmesteren. Det der var interessant var, at afdelingen for plan og byg var 

stykket sammen med kun én planmedarbejder, Torben Kås, der i øvrigt fratrådte i 

januar 1999. En ny planmedarbejder, Susanne Koch blev ansat i perioden fra 

februar til oktober/november 1999. Herefter var der ikke en egentlig planmedarbejder 

ansat. Der var generelt ikke mange medarbejdere tilbage i teknisk 

forvaltning. Området var under udlicitering for så vidt angår miljø- og 

tilsynsområdet. Det skulle varetages af Rambøll. 

Plan og byg blev ændret i starten af 2000 til jura, plan og miljø. Vidnet har ikke 

drøftet dette med nogen, men det var naturligt, at jura blev nævnt, da denne 

funktion lå i afdelingen. Indholdet i arbejdsopgaverne blev ikke ændret, og der 

blev heller ikke ændret på sammensætningen af medarbejdere. Det var kun en 

navneændring. Afdelingen flyttede i januar 2000 til Produktionshuset som ligger 

1½-2 km fra rådhuset. Selvom flytningen besværliggjorde den daglige 

kommunikation, var vidnet stadig i tæt kontakt med Mogens Beier telefonisk. 

Udliciteringen af miljøsager mv. til Rambøll har vidnet ikke kendskab til, heller 

ikke beslutningsgrundlaget. 

Det var tydeligt for vidnet, at Erik B. Frandsen efter sin udnævnelse kort efter sin 

ansættelse var den daglige chef for teknisk afdeling. Mogens Beier opfattede ikke 

ansættelsen af Erik B. Frandsen som en ændring for ham. Vidnet har ingen klar 

fornemmelse af, om Mogens Beier havde samarbejde med Erik B. Frandsen. 

Teknisk forvaltning lå også på det tidspunkt i Produktionshuset. 

I 1998 bestod direktionen af borgmesteren, den ordførende direktør, den 

administrerende direktør, Lars Bjerregaard Jensen med ansvar for beskæftigelsesområdet, 

teknisk direktør, og en direktør for skoleområdet og vist en for idræt. 

Vidnet understregede, at kernen i direktionen var de 4 førstnævnte. Der var en 

klar opfattelse af, at det var den ”besluttende direktion”. Løn og ansættelsesforhold 

for de enkelte direktører kender vidnet ikke noget til. Der skete ingen 

ændringer i direktionen, frem til vidnet tiltrådte som kommunaldirektør, bortset 

fra at Erik B. Frandsen overtog jobbet som teknisk direktør. 

Vidnet havde i sit arbejde på borgmestergangen kun i meget begrænset omfang 

kontakt med borgmesteren og det politiske miljø i det hele taget. Vidnet har altid 

selv holdt distance til den politiske ledelse. Borgmesteren holdt mange møder 

uden for rådhuset, og vidnet havde sit daglige arbejde på rådhuset. Når vidnet blev 

anmodet om juridisk rådgivning skete det typisk ved, at Jørgen Larsen spurgte 

vidnet, og Jørgen Larsen refererede så vidnets svar tilbage til borgmesteren. 

Vidnet havde ikke kontakt til nogle af udvalgsformændene, da han primært havde 

at gøre med byråd og økonomiudvalg, hvor borgmesteren er formand. 

Vidnet deltog som sekretær i økonomiudvalget. Omkring august 1999 spurgte 

Jørgen Larsen, om han også ville føre protokol. Vidnet skrev i forvejen dagsordenen 

sammen. Vidnet førte protokol fra august 1999. Vidnet kendte byrådsmedlemmerne, 

men havde ikke en egentlig kontakt med dem.” 

- 288 -

Vidnet Lone Puge, sygeplejerske, ansat som leder i sundhedsafdelingen 1993, ældrechef 

1998-2000 og herefter senioraftale, har forklaret: 1 

”Omkring udnævnelse til ældrechef forklarede hun, at Jørgen Larsen blev 

udnævnt som administrerende direktør, hvilket blev vedtaget på et møde i økonomiudvalget 

den 1. februar 1998, og på samme møde blev det vedtaget at hæve 

hende et løntrin med henblik på, at hun kunne kalde sig ældrechef. Det var en 

forfremmelse af hende, og det gav hende flere opgaver. Hun havde ansvaret for 

ældreplejen, møder med ældrerådet og repræsenterede kommunen. Hendes 

ansvarsområde var hele ældreområdet, hjemmeplejen, plejehjem og hjælpemidler 

m.m. I marts 2000 blev hun sygemeldt grundet arbejdspres, idet hun havde 

hjerteproblemer og forhøjet blodtryk. Vidnet kom tilbage til Farum Kommune i 

midten af maj og ved hjælp fra sin fagforening fik hun indgået en senioraftale, 

hvorefter hun blev fritaget for ledelsesansvar og gik ned på 37 timers arbejdsuge.” 

Vidnet Peter August Madsen, handelsuddannet, ansat 1977, kvalitetsdirektør fra 2000, 

endvidere byrådsmedlem 1982-1993 og 1999-2000, har forklaret: 2 

1 316-20 

2 316-22 

”Den 1. april 2000 blev han udnævnt til kvalitetsdirektør. Det foregik på den 

måde, at vidnet blev kaldt op af Mogens Laursen, som var chauffør for Peter 

Brixtofte. Han sagde, at Peter Brixtofte ville tale med vidnet. Mogens Laursen 

kørte vidnet ind på Christiansborg. Her sagde Peter Brixtofte til vidnet, at han 

skulle være kvalitetsdirektør. Det sagde vidnet i første omgang nej til, og han 

sagde, til Peter Brixtofte, at han ”ikke måtte være rigtig klog”. Peter Brixtofte 

forklarede herefter, at det nærmere handlede om, at vidnet skulle være ældrechef 

og vurdere, hvordan Lillevang kunne komme til at fungere godt. Vidnet har aldrig 

selv forstået titlen ”kvalitetsdirektør”. Vidnet havde navnlig som tidligere 

formand for socialudvalget erfaring fra det sociale område, herunder ældreområdet. 

Han havde også organiseret bl.a. ældrearrangementer i Farum 

Kommune. Han havde endvidere fra sit hidtidige arbejde erfaring med 

personaleledelse. 

Vidnet har aldrig undersøgt noget omkring kvalitet. Ældrechefen og socialchefen 

kunne åbenbart ikke løfte deres opgave med at få Lillevang til at fungere, hvorfor 

vidnet blev sat på opgaven. Det var klart, at vidnet i forbindelse med sin 

udnævnelse skulle træde ud af byrådet. Det var hans eget valg. Man kan ikke både 

blæse og have mel i munden. Han skulle bare lige færdiggøre noget arbejde først. 

Det ville have været uværdigt og utroværdigt både at være direktør i 

administrationen og medlem af byrådet. Vidnet havde som kvalitetsdirektør 

kontakt til socialchefen og ældrechefen, som var ligestillet. Han var med til 

socialudvalgsmøderne.” 

- 289 -

Vidnet Lauge Brøndslev Mathiasen, cand. scient. adm., ansat som projektleder 1999-2001, 

har forklaret: 1 

”Farum Kommune havde fået penge fra en fond under Socialministeriet til 3 

opgaver vedrørende henholdsvis organisation, økonomi og it. Opgaverne vedrørte 

dels adskillelse i ældreservicen i bestiller/udfører, så man altid ville kunne 

udskifte en leverandør i en given funktion i ældreservicen, dels en økonomisk 

analyse af hvad de enkelte dele på ældreområdet kostede, også sammenholdt med 

andre kommuner, og dels en udvikling af it-systemet således at der ved besøg hos 

de ældre kunne indtastes diverse oplysninger elektronisk i stedet for at skrive på 

papir. De data, der skulle indtastes elektronisk, kunne eksempelvis være hvilke 

ydelser eller medicinering, en borger skulle have, som visitationssygeplejersken 

så skulle kunne taste direkte ind ved besøg hos den ældre. Ved hjælp af it skulle 

således både besøg og hjælpemidler kunne styres nemmere og hurtigere. Det var 

disse tre opgaver, vidnet blev sat på fra start. 

Ansættelsesformen blev ændret i 2000, da den første ansættelse for 1 år for 

socialfondens midler udløb. Vidnet skulle forsætte med de nævnte opgaver, men 

fik tillige til opgave at hjælpe med kommunens kontakt til ældrerådet, og han 

hjalp også Jørgen Larsen med en del ad hoc opgaver og korrespondance. Han 

forstår ikke helt, hvorfor hans ansættelse blev udvidet til byrådssekretariatet, men 

det må referere til de yderligere opgaver, han fik. Hans arbejdsopgaver havde altid 

relation til ældreområdet. I de første 3-4 måneder refererede han til Lone Puge. 

Lone Puge blev herefter syg, og i den periode refererede han til Jørgen Larsen, 

hvilket han forsatte med, da Lone Puge kom tilbage. I foråret 2000 blev Peter 

Madsen udnævnt til direktør, og vidnet hjalp herefter også ind imellem Peter 

Madsen med nogle opgaver, men Peter Madsen skulle igennem Jørgen Larsen, når 

han ville bruge vidnet til en opgave. Da Lone Puge var syg, varetog han nogle af 

hendes opgaver blandt andet de ugentlige driftsmøder med Jydsk Rengøring om 

Lillevang og dialogen med embedslægen, men han overtog ikke Lone Puges 

arbejdsopgaver generelt. Farum Kommune havde i den periode besøg af 

embedslægen på Lillevang, og vidnet stod for korrespondancen desangående.” 

Vidnet Mogens Beier, cand. jur., ansat som juridisk konsulent 1997-2004, har forklaret: 2 

1 316-26 

2 316-51 

”I august 1997 blev vidnet ringet op af Peter Brixtoftes sekretær og bedt om at 

komme til møde med borgmesteren. Peter Brixtofte vidste, at vidnet var 

arbejdsledig. Vidnet fik at vide, at det drejede sig om et job som juridisk 

konsulent i Farum Kommune, da kommunens jurist, Klaus Elbæk-Jørgensen, 

skulle gå på pension i februar 1998. Vidnet kendte Peter Brixtofte fra sin tidligere 

lobbyvirksomhed for Horesta, blandt andet fordi Peter Brixtofte var skattepolitisk 

ordfører for Venstre og en periode skatteminister, og i den forbindelse havde 

vidnet været til møder med ham. Vidnets søn var også aktiv i Farum Boldklub, 

hvor Peter Brixtofte også kom. Vidnet havde boet i Farum siden 1969, og havde 

på den måde som borger almindeligt kendskab til kommunen, men han havde 

- 290 -

intet kendskab til kommunale anliggender eller kommunal jura, hvilket han 

fortalte Peter Brixtofte. Vidnet sagde ja til jobbet, som han mente var mindre 

stressende end det arbejde, han havde haft tidligere, hvor der blandt andet var en 

del rejser. I de første måneder var han meget sammen med Klaus Elbæk-Jørgensen 

og gik nærmest i pendulfart til og fra dennes kontor for at suge så meget 

erfaring til sig som muligt. De sager, der skulle løses i Farum Kommune, var en 

meget blandet ”landhandel”. Klaus Elbæk-Jørgensen fratrådte reelt sin stilling i 

Farum Kommune 1. januar 1998. Det er hans indtryk, at Peter Brixtofte, efter at 

han blev borgmester, havde ønsket at anbringe den daværende kommunaldirektør 

Klaus Elbæk-Jørgensen på et sidespor. 

… 

Der skete meget, og det gik stærkt i Farum Kommune. Vidnet flyttede på 6-7 år 

rundt til syv forskellige kontorer, herunder også nogle uden for rådhuset. Da 

Rambøll skulle overtage teknisk forvaltning, blev vidnet flyttet til Produktionshuset. 

Jobbet var spændende og levede godt og vel op til hans forventninger. 

… 

Kort tid efter september 1999 kom Rambøll på banen. Der var ikke ansat en ny 

planmedarbejder, der var ingen erstatning for Lene Siercke, og vidnet var ikke 

chef mere, men fortsatte sine andre opgaver. Udliciteringen til Rambøll blev 

”solgt” på, at der nu var 2000 mand, der stod til rådighed for kommunen i stedet 

for nogle få ansatte. Der skete ingen ændringer i hans løn- og ansættelsesforhold i 

øvrigt. 

… 

Om teknisk forvaltning forklarede vidnet, at han blev ansat i en afdeling, som hed 

jura, plan og miljø. Han havde intet med miljøsagerne at gøre, da de lå i teknisk 

afdeling. At afdelingen hed noget med miljø, mener vidnet, var noget Peter 

Brixtofte ordnede, for at tilfredsstille SF. Formanden for plan og miljøudvalget 

var SF’er og hed Erik Christensen, og det var vigtigt for SF, at udvalget hed noget 

med miljø, hvilket afdelingen så også fik navn efter, selv om alle miljøspørgsmål 

stort set lå i teknisk afdeling. Direktør for teknisk afdeling var først Mogens 

Norup Thomsen og senere Jørn Frederiksen. Vidnet og tidligere Klaus Elbæk- 

Jørgensen behandlede ikke selv miljøsager, men stod til rådighed og servicerede 

alle afdelinger inden for det juridiske, herunder også med bistand i miljøsagerne, 

hvis de blev bedt om det. 

Vidnet fandt hurtig ud af, at der var meget mere arbejde end til én jurist. Der var 

meget kommunal jura, som vidnet ikke havde kendskab til, hvorfor han manglede 

noget sparring. Lars Bjerregaard Jensen, der sad i Produktionshuset, kendte Erik 

Geert Petersen fra Allerød Kommune. Vidnet fik Erik Geert Petersen overtalt, og 

han startede i Farum Kommune den 1. oktober 1998. Arbejdsdelingen mellem 

vidnet og Geert Pedersen blev ikke formelt skrevet ned. Juristerne stod til juridisk 

tjeneste for hele kommunen, selv om de sad i planafdelingen. For eksempel hjalp 

vidnet Gedevasevang, som var en selvejende institution, i forbindelse med deres 

offentlige forestillinger mv. specielt for beboerne, som udløste et krav fra KODA 

om, at de skulle betale KODA-afgift. Han hjalp også institutionen med at 

tilrettelægge deres generalforsamling. Vidnet hjalp, når han blev bedt om det, men 

der var ingen formel struktur for hans arbejde. 

- 291 -

Vidnet refererede direkte til Peter Brixtofte. Jørn Frederiksen blev ansat i 

kommunen den 1. januar 1998 som afløser for Norup Thomsen, der havde været 

chef for den tekniske afdeling. Jørn Frederiksen kom cirka 3 måneder efter, vidnet 

var ansat. Jørn Frederiksen var ikke vidnets chef, men de talte meget sammen om 

sagerne. Kort tid efter blev Jørn Frederiksen også udliciteringsdirektør. Det var 

typisk for Peter Brixtofte, at han kunne have et møde med 5 mennesker, og når 

man kom ud efter mødet, var de alle udnævnt til chefer. I 2000, da Rambøll kom 

ind på rådhuset, flyttede vidnets afdeling til Produktionshuset, og Jørn Frederiksen 

blev vidnets chef. Kort tid efter blev Erik B. Frandsen teknisk direktør og afløste 

Jørn Frederiksen, men han var ikke vidnets chef. I oktober 2001 kom vidnets 

afdeling tilbage på rådhuset, og Erik B. Frandsen blev på det tidspunkt chef også 

for vidnets afdeling, plan og byg. På intet tidspunkt blev der skrevet noget ned 

om, at vidnet ikke længere havde chefansvar, men han var ligeglad. Han fik 

samme løn som hidtil. Det var bare en de facto udvikling.” 

Vidnet Joan Behrens, bankuddannet, ansat 1994, forvaltningsdirektør for budget og regnskab 

1995-1996, har forklaret: 1 

”Vidnet mener at hendes udnævnelse i marts 1995 skyldtes generel omstrukturering, 

der blandt andet medførte udnævnelse af nye direktører. Stillingsændringen 

var for hende, som det også var tilfældet for andre, mest en lønmæssig 

omnormering, da nogle havde klaget over, at de fik for lidt i løn. Stillingernes 

indhold blev ikke nødvendigvis ændret af den grund. Leif Frimand Jensen og 

Peter Brixtofte havde på den tid været på en rejse til New Zealand, hvor de blandt 

andet havde set en ny model for opbygning af administrationen, der indeholdt 

mange chefer. Det var det, man forsøgte at kopiere i Farum Kommune.” 

Vidnet Jørn Frederiksen, handelsuddannet, ansat som teknisk direktør fra 1998 og som turistog 

erhvervschef fra 2001, har forklaret: 2 

1 316-31 

2 316-66 

”Han blev tilbudt jobbet i Farum Kommune som forvaltningschef, da han havde 

kendskab til kommunen gennem sit arbejde fra Jydsk Rengøring. Den 3. januar 

1998 ved kommunens nytårskur blev han af borgmesteren over for personalet 

præsenteret som udliciteringschef, uden at han på forhånd var blevet orienteret 

om, at han skulle have denne titel. Da han var chef for teknisk forvaltning, var han 

alene ansvarlig for udlicitering på det tekniske område. Han havde således 

ansvaret for bl.a. udlicitering og salg af renseanlæg og spildevandssystem, 

udliciteringen og kontraktopfølgning på Jydsk Rengørings Ejendomsselskabs drift 

af park- og vejafdelingen og udlicitering og salg til Marius Petersen A/S af 

genbrugsstationen mv. Han var herudover beskæftiget med sale-and-lease-back og 

efterhånden også mere og mere med køb og salg af fast ejendom. Frandsen afløste 

ham som teknisk direktør, idet han selv fra 1. januar 2000 overgik til at arbejde 

med køb og salg af fast ejendom. Adspurgt gentog vidnet, at han som teknisk 

- 292 -

direktør og udliciteringschef alene havde ansvar for udlicitering af de dele, der 

hørte under teknisk forvaltning.” 

Vidnet Steen Gensmann, cand. jur., juridisk konsulent fra 1999 og ansat 2002, har forklaret 

(20.12.2006): 1 

”… Sekretariatschefen servicerer byrådet, borgmesteren og udvalgsformændene, 

laver mødeindstillinger og udfører sagsbehandling i ombudsmandssager, tilsynssager 

mv. og servicerer borgerne. … 

Den formelle organisering af forvaltningen lod en del tilbage at ønske. Der var en 

ingen organisationsplan, der havde virkning eller som afspejlede virkeligheden. 

Der var lidt kaos i forretningsgangene. Direktionen bestod af borgmesteren, 

ordførende direktør Leif Frimand Jensen, administrerende direktør Jørgen Larsen, 

direktør Lars Bjerregaard Jensen og direktør for plan- og teknik Erik Frandsen. 

Der var også andre, der havde titler som direktører, men som reelt ikke var det. 

Jørgen Frederiksen kaldte sig således direktør, og Hans Jørgen Brink havde også 

varierende titler af økonomidirektør eller regnskabschef. Han har set et 

organisationsdiagram med 7 direktører. Han har svært ved at udtale sig om alle 

disse personers faktiske beføjelser, men i hvert fald Leif Frimand Jensen, Jørgen 

Larsen og Lars Bjerregaard Jensen fungerede reelt som direktører, frem til Farumskandalen 

rullede. Der blev ikke afholdt formelle direktionsmøder med referater 

mv. I byrådssekretariatet sad udover vidnet Vita Hansen og - i en kort periode - 

Annette Lysell. De kunne trække på andre medarbejdere. Liz Johannesen kom 

først tilbage senere i 2002.” 

Vidnet Steen Gensmann har yderligere forklaret (9.5.2007): 2 

”Foreholdt organisationsdiagram over den nye organisationsplan 3 forklarede 

vidnet, at han ikke var involveret i udviklingen af den nye organisationsstruktur. 

Hovedstrukturen blev udarbejdet af Lars Carpens, Karsten Ole Knudsen og Mona 

Egebjerg. Han ved ikke om Anna Bengaard var med. Vini Lindhardt blev ansat i 

efteråret 2004.” 

Vidnet Vita Hansen, kontoruddannet, ansat 2001-2006, har forklaret: 4 

”Arbejdsopgaverne i Farum Kommune bestod i at passe borgmesterkontoret 

sammen med Birsen Özgün. Der var både et borgmestersekretariat og et byrådssekretariat. 

I byrådssekretariatet sad Erik Gert Petersen samt Sidse Ægidius, som 

var startet en måned før vidnet. Byrådssekretariatet forestod navnlig tilrette- 

1 316-132 

2 316-152 

3 300-7,f1,b2-3 

4 316-139 

- 293 -

læggelse af dagordenen til byrådsmøderne. Kommunaldirektør på det tidspunkt 

var Leif Frimand Jensen. 

Posten der var stilet til byrådet, borgmesteren og kommunaldirektøren tog vidnet 

sig af. Al almindelig post blev åbnet i servicecenteret og videresendt til de 

relevante forvaltninger. De indkomne fakturaer angående bespisning blev lagt i et 

rum til chaufføren Mogens Laursen, der også stod for at arrangere og booke etc. 

Når der blev holdt møder uden for rådhuset, var det også Mogens Laursen, der tog 

sig af det. Al ind- og udgående post til og fra borgmesterkontoret tog vidnet kopi 

af og satte i ringbind i sit eget arkiv, og derefter blev posten lagt til borgmesteren 

eller kommunaldirektøren. Eksterne og interne notater gik tilbage til forvaltningen. 

Der var ingen faste retningslinjer angående arkivering, og hun satte selv 

post og de breve, hun skrev, i alfabetisk orden og datoorden. Vidnet kender ikke 

til, om der blev skrevet referat fra møder, som blev holdt på borgmesterkontoret. 

Vidnet har i hvert fald ikke skrevet sådanne referater. Der har ikke været afholdt 

direktionsmøder i vidnets tid.” 

Vidnet Karsten Ole Knudsen, cand. scient. pol., kommunaldirektør fra 2003, har forklaret: 1 

1 316-172 

”Adspurgt om hvordan situationen var i Farum Kommune, da vidnet begyndte 

som kommunaldirektør, forklarede vidnet, at der var kaos på enhver måde. 

Administrationen var ikke tilrettelagt på en velstruktureret måde. Den øverste 

ledelsesgruppe var totalt demotiveret, og på det politiske niveau var der intern 

splid. Der var engageret et konsulentfirma til at se på den administrative struktur. 

… Ved sin tiltrædelse efter 1. januar 2003 konstaterede vidnet, at den kommunale 

ledelsesmæssige struktur ikke var til stede, og han gik i gang med at arbejde på en 

ny model og forelagde det for konsulentfirmaet. I samarbejde lavede de en model 

med en noget mere klassisk organisation med tre fagdirektører, nemlig en 

socialdirektør, en børne- og ungedirektør og en teknikdirektør. Hertil kom senere 

en organisationsdirektør med en mere tværgående opgave vedrørende navnlig 

organisation og personalesager, idet personalefunktionen hidtil havde været 

”spinkelt” besat. Organisationsdirektørens opgave var bl.a. at skabe et mere robust 

fagligt miljø og varetage de mange komplicerede personalesager. … 

Betjeningen af det politiske system skulle opgraderes og forbedres, herunder 

kvaliteten af dagsordnerne, og beslutningsgrundlaget blev da også herved 

væsentligt forbedret. Vidnet gjorde det klart, at sagerne ville blive forelagt fra 

forvaltningen efter en selvstændig administrativ vurdering. Vidnet tilkendegav, at 

heller ikke han ville være borgmesterens eller nogen andens mand, men hele 

byrådets mand, og sådan blev det i hele hans ansættelsesperiode som 

kommunaldirektør. De lavede en ny ledelsesgruppe, der holdt møde en gang om 

ugen. Socialdirektøren blev ansat i 2004, og stillingen blev besat med en ny 

ekstern kandidat. Der blev flyttet rundt på de eksisterende chefer i takt med 

behovene herfor, og der skete en praktisk og nødvendig opgradering af 

rekrutteringsprocesser i samarbejde med Lundgaard Management, der deltog i en 

række rekrutteringer. … 

- 294 -

… Der var de mange undersøgelser fra tilsynsrådet, bagmandspolitiet, revisionen, 

KL’s lønundersøgelse og den uvildige undersøgelse af Farum Kommune samt 

stillingtagen til spørgsmål fra en række aktivt spørgende borgere. Udover alle 

disse opgaver af særlig karakter havde vidnet de almindelige opgaver som 

kommunaldirektør med at få kommunen til at fungere, herunder at få 1.000 

medarbejdere til at møde på arbejde glade og tilfredse. De overvejede at oprette en 

selvstændig forvaltningsenhed til varetagelse af disse opgaver af særlig karakter, 

men det var ikke muligt.” 

Vidnet Mona Egebjerg, diplom- og masterudannelse i forvaltning, ansat 2003-2006 som 

organisationsdirektør, har forklaret: 1 

”Adspurgt til vidnets indtryk af Farum Kommunes administration ved sin 

tiltrædelse 1. maj 2003 forklarede vidnet, at tingene ikke var på plads i 

kommunen, og at hun opfattede det meget kaotisk i starten. Vidnet prøvede at få 

et område til at fungere, men så dukkede der nye problemer op på andre områder. 

Det tog tid, at få tingene på plads. Hen over tid fik sekretariatet tilsynsrådssager, 

og de havde også samarbejde med SØK og Farum-kommissionen. Dette område 

kom senere til at hedde Kommunikationsafdelingen. Det var konsulentfirmaet 

Kühl, der havde udarbejdet det gennemførte forslag til ny administrativ struktur 

(organisationsplan pr. 1. september 2003). I Kommunikationsafdelingen hørte 

vidnet om mange negative historier om Farum Kommune, og de måtte derfor også 

kommunikere om de positive.” 

Vidnet Vini Lindhardt, cand. jur., ansat 2003 som forvaltningschef for børneområdet, 

skoleområdet, fritidshjem, idræt og kultur, har forklaret: 2 

”Da vidnet tiltrådte 1. august 2003 var den nye organisation under opbygning, og 

der var stor usikkerhed blandt personalet om, hvordan man kom videre, men det 

var også en organisation, der var parat til forandringer, og hvor medarbejderne 

havde tidligere erfaring med forandringer. Vidnet oplevede organisationen som 

forandringsparat, og de var ikke skræmte.” 

6.4.2. Byrådsmedlemmer 

Vidnet Leif Jørgensen (V) har forklaret: 3 

1 316-200 

2 316-203 

3 316-206 

”Som byrådsmedlem var vidnet involveret i sager vedrørende personalenormeringen 

i administrationen. Der blev talt om det i Venstre. De høje herrer i 

administrationen mente, at det kunne lade sig gøre at skære ned på personalet. 

Nedskæringen vidste sig vel også at være en rigtig disposition i vidnets tid. 

Nedskæringerne på fritidsområdet husker vidnet ikke. Der var ingen, vidnet var 

- 295 -

ekendt med, der klagede over, at der var for meget at lave, eller at der var for få 

hænder.” 

Vidnet Bo Bjørke (V) har forklaret: 1 

”… Der skete også det, at Peter Brixtofte fik for lidt modspil fra ledelsens side og 

faktum var, at han agerede som en overadministrerende direktør for Farum 

Kommune. I den anden periode 2 var han de facto kommunaldirektør, hvilket gav 

”bias” i visse sager. Peter Brixtofte indrykkede f.eks. annoncer i avisen om at 

sælge institutioner i Farum, og selv om det var angivet, at det var betinget af 

byrådets accept, så var det teoretisk, som tingene var, og det var også utilfredsstillende. 

… 

Adspurgt om de mange udskiftninger af kommunaldirektører i kommunen gav 

problemer i organisationen, forklarede vidnet, at der var en dårlig kontinuitet, og 

organisationen var ikke rustet til det. John Frederiksen var en dygtig og stærk 

kommunaldirektør og god til at ”spille bold” med Peter Brixtofte. Senere var der 

ikke et godt samspil i organisationen, og efterfølgende rekrutterede man internt. 

Vidnet mener, at det var en fejl, idet stillingen som kommunaldirektør er en 

toppost, og derfor skal man ansætte en, der kommer med ballast udefra til at 

beklæde posten. Omorganiseringerne gjorde måske, at det var svært at fastholde 

medarbejderne i direktionen, og at de dygtigste folk søgte væk. Adspurgt om 

nedbringelse af medarbejderstaben gav problemer, forklarede vidnet, at de 

medarbejdere, der var tilbage, skulle løbe hurtigere, men der var en vilje og evne 

for at løse opgaverne på en anden måde. Det afgørende var ikke medarbejdernes 

antal, men det gjorde, at administrationen måske oplevede sig selv som ikke 

værdsat, og det var vidnets oplevelse, at der var noget psykologisk i det. 

Vidnet var ikke involveret i handlingsplanen 1997-2001 ”Farum - Fremtidens 

Kommune”, 3 men han har set handlingsplanen, fordi den blev fremsendt til 

byrådet. Det var i slutningen af vidnets periode. Meget af det, der står i 

handlingsplanen, ligner den måde, Peter Brixtofte formulerede sig på, så han har 

nok været pennefører.” 

Vidnet Poul Winckler (A) har forklaret: 4 

”Adspurgt om omorganiseringer og personalereduktioner i administrationen gav 

problemer med f.eks. arbejdspres, forklarede vidnet, at han, før han kom ind i 

kommunalbestyrelsen, i kraft af sin position i fagbevægelsen fik mange 

henvendelser om, at personalenormeringen var for lav og om arbejdspresset i 

kommunen, men også i andre kommuner fandt tillidsrepræsentanterne, at personalenormeringen 

var for lav i forhold til arbejdets omfang. Da han kom ind i 

1 316-207 

2 1994-1997 

3 544-19,b5-10 

4 316-231 

- 296 -

kommunalbestyrelsen måtte han afvise at forholde sig til henvendelser fra 

kommunens tillidsrepræsentanter, medmindre deres henvendelse førte til et punkt 

på kommunalbestyrelsens dagsorden. Ellers var det ikke længere hans bord.” 

Vidnet Lars Carpens (V) har forklaret: 1 

”Da vidnet overtog borgmesterposten, var der 16 mennesker, der rapporterede 

direkte til borgmesteren. Det var en lidt speciel situation. Der skulle ansættes en 

kommunaldirektør, men hvem ville søge den stilling, hvis de ikke kunne fortælle, 

hvorledes organisation så ud. Vidnet antog derfor konsulent Hans Kühl til at se 

på, hvordan organisationen skulle se ud. Først derefter ansatte vidnet en kommunaldirektør. 

I de mellemliggende 9-12 måneder fungerede vidnet reelt både som 

borgmester og som kommunaldirektør. … 

Den model, vidnet overtog som borgmester med 16 mennesker, der alle 

rapporterede direkte til borgmesteren, blev således erstattet af en mere traditionel 

model med en kommunaldirektør og 5 områdedirektører. Den nye 

kommunaldirektør, Karsten Ole Knudsen, tiltrådte 1. januar 2003 og var herefter 

med til at ansætte områdedirektørerne. Vidnet overvejede at få en ny 

kommunaldirektør hurtigere ansat, men det var som forklaret ovenfor svært at 

ansatte en kommunaldirektør, når man ikke kunne beskrive hvilken organisation, 

han skulle være chef for. Et enstemmigt byråd godkendte den nye struktur. 

… 

Adspurgt om der foregik en overdragelsesforretning fra Peter Brixtofte til vidnet 

som ny borgmester, forklarede vidnet, at det var der ikke. Peter Brixtofte viste sig 

ikke på rådhuset efter mødet den 13. maj 2002. De samledes dog efter mødet i en 

lille kreds på Regatta Pavillonen, hvor de talte om løst og fast, men det var ikke en 

overdragelsesforretning. Vidnet kaldte i stedet hver af de 16 chefer ind til sig og 

spurgte dem om, hvad der var gang i på deres område. …” 

Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) kommenteret bl.a. 

forklaring afgivet af John Frederiksen (side 4), Mogens Beier (side 23-24) og Mogens Norup 

Thomsen (side 7-9). 

6.5. Sammenfatning og vurdering 

Efter sagsfremstillingen til byrådsmødet den 19. februar 2002 om opslag af stilling som 

kommunaldirektør havde kommunen ”hidtil haft en flad organisation med direktørstillinger, 

hvor direktørerne har haft direkte reference til borgmesteren.” 

1 316-237 

- 297 -

Kommissionen lægger til grund, at også områdecheferne i vidt omfang har haft direkte referat 

til borgmesteren. 

En sådan organisationsform var velegnet til en borgmester, der ønskede at engagere sig bredt i 

forvaltningen med henblik på varetagelse af hvervet som den øverste daglige leder af kommunens 

administration, jf. styrelseslovens § 31, og i øvrigt under påberåbelse af det mandat 

vælgerne har givet borgmesteren som borgernes repræsentant. 

Samtidig levnedes mindre plads til ledende embedsmænd end i en mere hierarkisk organiseret 

administration med en kommunaldirektør. 

Det direkte referat til borgmesteren kan indebære både styrker og svagheder for en organisa- 

tion. Den bliver således meget afhængig af netop den person, der er borgmester. 

Som anført af borgmester Lars Carpens i brevet af 8. november 2002 til medarbejderne om 

overvejelserne om ny struktur var formålet med strukturændringerne at opnå: 

• En mere overskuelig administration, med klar ansvars- og kompetencefordeling. 

• En anderledes opgavefordeling mellem borgmester og administration. 

• Fokus på etablering af mere sikker og gennemskuelig økonomistyring. 

• Fokus på en sammenhængende byudvikling af Farum Nord. 

• Øge tilliden mellem det politiske og administrative niveau. 

• Styrke samarbejdet mellem de forskellige fagområder. 

Kühl Organisationsudvikling anførte om baggrunden for strukturændringer bl.a.: 1 

”Farum Kommune ønskede i første omgang at gennemføre en midlertidig 

strukturændring med henblik på løsning af nogle helt akutte administrative 

problemer. 

Der blev for det første peget på, at forvaltningen organisatorisk er delt op med 15 

administrative chefer, der for de flestes vedkommende refererer direkte til borgmesteren. 

Nogle få refererer til den fungerende kommunaldirektør. Borgmesteren 

har hermed i praksis på mange måder også fungeret som kommunaldirektør. 

For det andet blev der peget på, at der ikke findes en egentlig forvaltningskultur i 

kommunen, og at mange af forvaltningens medarbejdere ikke har rod i en sådan 

kultur. Der er således bl.a. ikke tradition for grundig skriftlig dokumentation af 

1 300-29,f2,b6 

- 298 -

sager inden de lægges op i systemet, herunder til forelæggelse for de politiske 

udvalg.” 

Set navnlig i forhold til det embedsmisbrug, borgmester Peter Brixtofte senere blev tiltalt og 

dømt for, jf. bind 16, kapitel 28, men også den kritik der i øvrigt havde været af en egenrådig 

ledelsesform, er det ikke overraskende, at kommunen i 2003 gik over til en mere traditionel 

organisationsform. Byrådet havde derved bedre mulighed for at sikre sig, at borgmesteren i 

forhold til de vide beføjelser, han er tillagt efter styrelsesloven, lever op til lovmæssig 

forvaltning og med respekt for byrådets beslutningskompetence. Om manglende ”tradition for 

grundig skriftlig dokumentation” henvises navnlig til bind 3, kapitel 4, om byrådsmedlemmernes 

beslutningsgrundlag og bind 12, kapitel 19, om journalisering og arkivering. 

Samtidig er det nok de færreste borgmestre, der ville påtage sig en detailstyring i et omfang, 

som Peter Brixtofte øjensynligt har haft overskud til, og det må gælde så meget desto mere i 

de i dag noget større kommuner set i forhold til Farum Kommunes indbyggertal på knap 

19.000 (i 2002). 

Det har i flere sammenhænge været overvejet, om ikke midlet burde være en styrket - og muligt 

lovfæstet - rolle for kommunaldirektøren som øverste administrative chef efter den 

politisk valgte borgmester. Det er således embedsmændenes opgave med kommunaldirektøren 

i spidsen at advare, hvis der kan rejses tvivl om lovligheden af borgmesterens - 

eller byrådets - påtænkte beslutninger og helt at sige fra ved klart ulovlige beslutninger, jf. 

nærmere bind 5, kapitel 7.5, om ytringsfrihed og loyalitet for embedsmænd. Hertil kommer 

den rolle, som kommunaldirektøren har som ”bolværk” for sine embedsmænd i forhold til det 

politiske system mod evt. usaglig indblanding i myndighedsafgørelser. Det er muligt den 

tankegang, vidnet Steen Ballegaard er inde på, når han om baggrunden for sin opsigelse bl.a. 

forklarer: 1 

”Efter John Frederiksen var holdt op, følte vidnet, at hans situation var meget 

utryg. Vidnet havde ikke den beskyttelse i systemet længere, som en kommunaldirektør 

skal give de ansatte i forhold til det politiske system, kendetegnet ved den 

øverste ledelse, borgmesteren.” 

1 316-6,b2. Forklaringen er i øvrigt medtaget i bind 5, kapitel 7, om personaleforhold. 

- 299 -

Det er kommissionens opfattelse, at der lige så lidt som for en departementschef i forhold til 

en minister bør opstilles lovregler for kommunedirektørens beføjelser i forhold til den politisk 

ansvarlige chef. Det er således kommissionens opfattelse, at hovedprincippet i den kommunale 

styrelseslovs § 17, stk. 7, om, at det er kommunalbestyrelsen, der drager omsorg for ind- 

retningen af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af 

kommunalt personale, ikke skal anfægtes. Et disciplinært og evt. strafferetligt ansvar opsætter 

minimumsgrænserne for, hvornår en topembedsmand skal sige fra. Topembedsmanden bør i 

øvrigt ikke blande sig i den politiske proces, medmindre sagkyndig bistand efterspørges af 

borgmesteren og/eller øvrige byrådsmedlemmer. Også det kommunale folkestyre er bedst 

tjent med loyale embedsmænd, der samtidig kender grænserne for loyalitet. 

En topembedsmand må se i øjnene, at hans ansættelse let kan komme i fare ved konflikt med 

en borgmester eller et byrådsflertal. Denne risiko er dog velkendt som ”erhvervsrisiko”, 

ligesom en magtfuld topembedsmand i kombination med en for svagt fungerende borgmester 

omvendt kan medføre en fare. Det er borgmesteren, der tegner kommunalbestyrelsen og 

dermed kommunen. 

- 300 -

Borgmesteren og administrationen - Justitsministeriet - Publikationer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?