tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune

Til 

Sønderborg Kommune 

Dokumenttype 

Bilagsrapport 

Dato 

Oktober 2009 

VARMEPLAN SØNDERBORG 

BILAGSRAPPORT

VARMEPLAN SØNDERBORG 

BILAGSRAPPORT 

Revision 01 

Dato 2009-11-06 

Udarbejdet af JEML 

Kontrolleret af JJP 

Godkendt af AD 

Beskrivelse Bilagsrapport 

Beregninger, baggrundsdokumenter, varighedskurver 

mv. 

Ref. 08719034\F00035-3-JJP 

Rambøll 

Prinsensgade 11 

DK-9000 Aalborg 

T +45 9935 7500 

F +45 9935 7505 

www.ramboll.dk 

F00035-3-JJP.doc

VARMEPLAN 

BILAGSRAPPORT 

INDHOLD 

1. Bilag 1 - Varmeplanatlas 1-1 

1.1 Data grundlag 1-1 

1.2 Resultater af BBR-registret 1-1 

1.2.1 Opvarmede bygningsmasse og areal 1-1 

1.2.2 Bygningstyper og alder 1-1 

1.2.3 Betydning af bygningens alder 1-3 

1.2.4 Varmeforsyningsformer 1-4 

1.2.5 Fjernvarme 1-5 

1.3 Resultater 1-5 

1.3.1 Varmeproduktion og CO2-emissioner 1-6 

1.4 Geografiske enheder 1-8 

1.4.1 Sønderborg by 1-8 

1.4.2 Augustenborg by 1-8 

1.4.3 Gråsten by 1-9 

1.4.4 Broager by 1-10 

1.4.5 Nordborg by 1-10 

1.4.6 Guderup by 1-11 

1.4.7 Svenstrup by 1-11 

1.4.8 Det åbne land 1-12 

1.5 Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kWh/m2 på 

BBR-udtræk 1-13 

2. Bilag 2 - Notat om scenarieanalyser 2-1 

2.1 Indledning 2-1 

2.2 Fjernvarme 2-1 

2.2.1 Sammenbinding af fjernvarmenet 2-2 

2.2.2 Udvidelse af fjernvarmenet 2-4 

2.2.3 Brændselsskift – vedvarende energi kilder 2-4 

2.2.4 Energibesparelser og nybyggeri 2-13 

2.2.5 Konsekvens for fjernvarmen i Sønderborg Kommune 2-14 

2.3 Individuel opvarmning 2-17 

2.3.1 Konvertering til fjernvarme 2-18 

2.3.2 Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle 

anlæg 2-18 

2.3.3 Konsekvens for individuelt opvarmede bygninger i 

Sønderborg Kommune 2-20 

2.4 Den samlede konsekvens for bygningsopvarmning i 


2.5.1 Sønderborg 2-25 

2.5.2 Nordborg 2-26 

2.5.3 Augustenborg 2-27 

2.5.4 Broager 2-28 

2.5.5 Gråsten 2-29 

3. Bilag 3 Notat med økonomisk vurdering af alternativer 3-1 

3.1 Samfundsøkonomisk vurdering af produktionsanlæg i 


3.1.1 Forudsætninger for alle beregninger 3-2 

3.2 Samfundsøkonomi for solvarmeanlæg i Broager 3-2 

Varmeplan Sønderborg - BILAGSRAPPORT

VARMEPLAN 

BILAGSRAPPORT 

3.2.1 Varmebehov 3-2 

3.2.2 Produktionsenheder 3-2 

3.2.3 Resultat 3-3 

3.3 Samfundsøkonomi for transmissionsledning ØST - 

Sønderborg - Nordborg 3-4 



3.3.3 Individuelt opvarmede bygninger 3-9 

3.3.4 Transmissionsnet 3-10 

3.3.5 Resultat - Reference og alternativ 3-12 

3.3.6 Resultat Reference og reference med transmissionsnet 3-13 

3.4 Samfundsøkonomi for biogasanlæg i Gråsten 3-15 



3.4.3 Resultat 3-16 

4. Bilag 4 oversigtskort fjernvarmeselskaber 4-1 

5. Bilag 5 Notat om individuel opvarmning (VE gruppen) 5-1 

6. Bilag 6 Varighedskurver – EnergyPro 6-1 

6.1 Referencen 6-1 

6.2 Alternativet 6-7 

7. Bilag 7 Oversigtskort Naturgasforsynede områder – 

DONG energy 7-1 

8. Bilag 8 Beregninger samfundsøkonomi 8-1 

9. Bilag 9 – Beregninger varmeatlas 9-1 


VARMEPLAN BILAGSRAPPORT 

BILAGSRAPPORT 

1-1 

1. BILAG 1 - VARMEPLANATLAS 

1.1 Data grundlag 

Opvarmningen af bygninger i Sønderborg Kommune sker i tre grupperinger: 

• Fjernvarme 

• Naturgas 

• Anden individuel opvarmning 

Både fjernvarme og naturgas er netbaserede løsninger, og det har her været muligt at indsamle 

reelle forbrug for bygningsmassen i Sønderborg Kommune ved at tage kontakt til fjernvarmeværket 

og naturgasselskaber. Disse oplyste forbrug er dog overordnede værdier og ikke pr. bygning. 

For naturgassen gælder desuden, at denne både forsyner store dele af fjernvarmeværkerne 

samt bruges til procesvarme i diverse industrier. 

Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle varmeforbrug for opvarmningen af individuelle 

forbrugere, og det skønnes for omfattende at opsamle disse data. Til gengæld tages der udgangspunkt 

i BBR-registret, der for hver eneste bygning i Sønderborg Kommune er opgjort opvarmningsform, 

bygget areal og art. Det er derfor med baggrund i opgørelser for bygningers 

varmeforbrug baseret på alder og brug muligt at bestemme et teoretisk varmeforbrug. Det bliver 

desuden muligt at opgøre varmeforbrugene geografisk samt sammenligne med de reelle værdier 

for fjernvarme og naturgas. 

Der bygges derfor en database på baggrund af BBR-dataene, hvor også varmebehovet er opgjort. 

1.2 Resultater af BBR-registret 

På baggrund af antagelser og udregninger er følgende resultater fremkommet. 

1.2.1 Opvarmede bygningsmasse og areal 

Det samlede datagrundlag fra BBR-registret indeholder informationer fra 65.228 bygningsenheder 

som vist i tabel 1. Den overvejende del af registreringerne består af uopvarmede landbrugsbygninger, 

haller, garageanlæg, udhuse mv. Tilbage er der udtrukket 30.221 bygningsenheder 

med et samlet areal på afrundet 7,06 mio. m 2 med operative data om deres varmeforsyning. 

Varmeplan Sønderborg - BILAGSRAPPORT 

Antal Bygnings- 

bygninger areal m2 

Med varmeforsyningsdata 

- Heraf varmeforsynet 30.221 7.059.576 

- Uden varmeforsyning 35.007 2.100.479 

Sønderborg i alt 65.228 9.160.055 

Tabel 1 – Oversigt over BBR-registrets datagrundlag 

1.2.2 Bygningstyper og alder 

Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover størrelsen også af brugen af bygningen 

og alderen. Alderen er en afgørende faktor, da der gennem tiderne er sket en stor udvikling 

mht. isolering og bygningsmaterialer. Brugen af bygningerne fremgår af tabel 2 og alderen af tabel 

3.


BILAGSRAPPORT 

1-2 

Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas 

Alle Varmefors. 

Stuehuse til landbrugsejendom 1.470 1.467 

Parcelhuse 18.778 18.761 

Række-, kæde- og dobbelthuse 3.254 3.250 

Etageboligbebyggelse 1.393 1.393 

Kollegier 62 62 

Døgninstitutioner 67 66 

Anden helårsbeboelse 101 98 

Avls- og driftsbygning 6.318 472 

Fabrikker, værksteder o.l. 927 579 

El-, gas-, vand- og varmeværker 245 78 

Anden bygning til produktion 144 28 

Transport- eller garageanlæg 189 49 

Kontor, handel, lager, off. adm. 1.025 784 

Hotel, restauration, frisør o 234 184 

Uspec. transport og handel 60 19 

Bibliotek, kirke, museum o.l. 169 124 

Undervisning, forskning o.l. 263 235 

Hospital, sygehus o.l. 59 56 

Daginstitutioner 90 86 

Uspecificeret institution 62 46 

Sommerhuse 2.182 2.117 

Uspecificeret ferieformål 90 73 

Idrætshaller, klubhuse 149 115 

Kolonihavehuse 5 2 

Uspecificeret fritidsformål 111 77 

Ikke-fordelt, uoplyst 

I alt 37.447 30.221 

Diverse uoplyst 27.780 

Alle bygninger 65.227 30.221 

Tabel 2 – Brug af bygningsmassen i Sønderborg Kommune 

De identificerede 30.221 opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune med et samlet 

etageareal på 7,07 mio. m 2 er i tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen 

viser, at bygningsmassen i Sønderborg Kommune udgør ca. 1 % af landets samlede opvarmede 

bygningsmasse, og at Sønderborg Kommune i øvrigt har en bygningsmasse, der ligner landsgennemsnittet. 



BILAGSRAPPORT 

1-3 

Periode Hele landet Sønderborg Kommune 

Opførelse Opførelse Opførelse eller 

seneste ombygning 


Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling 

Mio. m2 Mio. m2 Mio. m2 

Før 1930 118 21 % 1,73 24 % 0,66 9 % 

1931 – 1950 50 9 % 0,50 7 % 0,27 4 % 

1951 – 1960 43 8 % 0,59 8 % 0,38 5 % 

1961 – 1972 113 20 % 1,54 22 % 1,13 16 % 

1973 – 1978 68 12 % 0,84 12 % 0,96 14 % 

1979 – 1998 121 21 % 1,25 18 % 2,66 38 % 

1999 – 2008 50 9 % 0,61 9 % 1,01 14 % 

I alt 563 100 % 7,07 100 % 7,07 100 % 

Tabel 3 – Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet 

Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens varmeforbrug også ændret til 

året for renoveringen. 

BBR-registret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det er valgt, at hvis en 

bygning har sekundær opvarmning, så dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. 

Varmebehovet er bestemt ud fra en undersøgelse af faktiske bygningers varmebehov fordelt på 

art og alder. Se afsnit 2.5. 

1.2.3 Betydning af bygningens alder 

Nøgletallene baserer sig på det specifikke varmebehov, der er estimeret ud fra bygningernes alder 

og anvendelse. Tabel 4 viser det aldersafhængige specifikke varmeforbrug for alle bygninger i 

Sønderborg Kommune. 

Enhed: 

kWh/m 2 netto 

1998 

Boliger 197,9 194,7 178,8 146,0 143,1 133,6 102,8 

Handel og service 166,1 164,8 157,1 134,2 127,1 121,1 102,3 

Industri 120,6 120,2 120,2 101,0 100,5 82,2 78,4 

Landbrug 45,0 45,0 45,0 36,2 36,1 28,6 23,9 

Tabel 4 - Specifikt varmeforbrug i Sønderborg Kommune i afhængighed af bygningsalder eller seneste 

ombygning 

Figur 1 viser med søjler den samlede bygningsmasse på 7,07 mio. m 2 fordelt efter bygningstype 

og bygningsalder eller seneste ombygning. 

Desuden viser Figur 1 med linier det samlede nettovarmeforbrug på 934 GWh/år fordelt efter 

bygningsalder eller seneste ombygning.


BILAGSRAPPORT 

1-4 

Opvarmet areal (1000m²) 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 


Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal 

-1930 1931- 

1950 

1951- 

1960 

1961- 

1972 

1973- 

1978 

1979- 

1998 

1999- 

Boliger Handel og service Industri Landbrug Varme 

Figur 1 – Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder 

1.2.4 Varmeforsyningsformer 

I Figur 2 er nettovarmeforbruget fordelt efter BBR’s kategoriseringer af varmeinstallationer. De 

overvejende varmeinstallationer er fjernvarme og centralvarme med én fyringsenhed, men også 

elvarme udgør en vis andel. 

Varmebehov (GWh) 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Centralvarme 

(1 enhed) 

Varmebehovet fordelt efter varmeinstallation 

Centralvarme 

(2 enheder) 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

El-ovne Fjernvarme Gasradiatorer Ovne Varmepumpe 

Boliger Handel og service Industri Landbrug 

Figur 2 – Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation 

Der er 5.044 bygninger, der bruger en sekundær opvarmningsform. Dette svarer til 17 % af de 

30.221 opvarmede bygninger. Som Figur 3 viser, den helt overvejende supplerende varmeinstallation 

ovne med fast brændsel svarende til almindelige brændeovne der fyres med brænde. 

50 

0 

Samlet varmebehov (GWh)


BILAGSRAPPORT 

1-5 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Biogasanlæg 

El-ovne 


Fordeling af supplerende varmeinstallationer 

Gasradiatorer 

Ovne, fast 

Ovne, flydense 

Pejs 

Solpaneler 

Varmepumpe 

Figur 3 – Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) 

1.2.5 Fjernvarme 

Data baseret på BBR-data er teoretiske. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er retvisende. Der 

er derfor indsamlet reelle værdier hvor muligt. Dette er det blandt andet for fjernvarmetilsluttede 

kunder. 

I flg. BBR-registret kan fjernvarmebehovet udregnes til 359 GWh an forbruger, hvilket med et 

estimeret varmetab i fjernvarmenettet på 20 % giver en varmeproduktion på 431 GWh. 

Den oplyste varmeproduktion til fjernvarmenettene i Gråsten, Nordborg, Augustenborg, Broager 

og Sønderborg er i et normalår 384 GWh mens varmesalget til forbrugere for disse værker udgør 

300 GWh. 

Dette giver en forskel på 11 % i forhold til BBR-registret. Den oplyste varmeproduktion fra fjernvarmeprocenterne 

er herefter brugt i efterfølgende. 

1.3 Resultater 

Nøgletal for de identificerede 30.221 opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune er 

samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og 

Landbrug. 

Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt 

Bygningsenheder* Stk 27.699 2.414 734 471 31.318 

Samlet bygningsareal Mio. m2 4,7 1,47 0,720 0,213 7,07 

Samlet nettovarmebehov** GWh 638 163 63,9 6,79 872 

Nettovarmebehov kWh/m2 136 111 89 32 123 

Forbrug MWh/bygn. 23,0 67,5 87,1 14,4 27,8 

Tabel 5 – Nøgletal for varmeforsynede bygninger i Sønderborg Kommune 

* Da nogle bygningsenheder både har erhverv og boligareal tælles det dobbelt, derfor er der flere 

bygningsenheder (31.318) i forhold til de oprindeligt opgjorte (30.221) 

** Den teoretisk bestemte fjernvarmeproduktion er erstattet af den oplyste og fordelt på bygningskategorierne 

efter samme %-vise fordeling som før. 

Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt 872 

GWh for et normalår, hvilket betyder, at nettovarmebehovet er 123 kWh/m² og det svarer til et 

gennemsnitligt forbrug på 27,8 MWh per bygningsenhed. 

Varmebehovet for Sønderborg Kommune fordelt på varmekilde kan ses af Figur 4. 

Andet


BILAGSRAPPORT 

1-6 

Varmebehov (MWh) 

350.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 


0 

Sønderborg kommune 

Oliefyr Naturgasfyr Halm og træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Fjernvarme 


Figur 4 – Fordeling varmebehovet i Sønderborg Kommune på overordnede opvarmningsformer 

1.3.1 Varmeproduktion og CO2-emissioner 

Varmebehovet i Sønderborg Kommune til opvarmning er 872 GWh, hvoraf 300 GWh kommer fra 

fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 572 GWh produceres an forbruger. 

Der produceres 384 GWh fjernvarme hvilket betyder at det gennemsnitlige varmetab er 22%. 

Den samlede varmeproduktion er derfor 956 GWh varme. En del af fjernvarmen fremkommer i 

samproduktion med elektricitet. Det er derfor valgt kun at medtage den brændselsmængde, der 

ud fra en samfundsmæssig vurdering er en følge af varmeproduktionen på de decentrale værker 

set i forhold til, at naturgassen blev brugt bedst muligt på et centralt værk. Som en tilnærmelse 

kunne anvendes effektiviteten 2,0, som benyttes i værktøjet CO2-beregneren, offentliggjort af 

KL. Da der er behov for at skelne mellem effektiviteten af store og små anlæg, har vi valgt at forfine 

metoden ved at sammenligne de decentrale gasfyrede værker med et centralt gasfyret kedelanlæg. 

Brændsel Varmeproduktion 

Brændsels‐ 

effektivitet 

Fjernvarme 

Naturgas Motor 138.194 172.742 MWh 125 % 

kedel 79.192 74.858 MWh 95 % 

Affald 

Individuel 

Centralvarme 

74.961 137.000 MWh 183 % 

fra eget anlæg Elektricitet 1.914 1.914 MWh 100 % 

Fast brændsel * 

Flydende 

19.596 15.677 MWh 80 % 

brændsel ** 249.870 199.896 MWh 80 % 

Halm 9.551 7.640 MWh 80 % 

Centralvarme 

Naturgas 299.791 239.833 MWh 80 % 

med to fy‐ Elektricitet 57 57 MWh 100 %


BILAGSRAPPORT 

1-7 

Fjernvarme 

ringsenheder 


Brændsel Varmeproduktion 

Brændsels‐ 

effektivitet 

Fast brændsel 3.658 2.927 MWh 80 % 

Flydende 

brændsel 5.720 4.576 MWh 80 % 

Halm 536 429 MWh 80 % 

Naturgas 3.577 2.861 MWh 80 % 

El‐ovne Elektricitet 64.306 64.306 MWh 100 % 

Gasradiatorer Naturgas 207 207 MWh 100 % 

Ovne Fast brændsel 17.362 13.890 MWh 80 % 

Flydende 

brændsel 6.701 5.361 MWh 80 % 

Varmepumpe Elektricitet 3.462 10.386 MWh 300 % 

Biogasanlæg Biogas 1 1 MWh 100 % 

Pejs Fast brændsel 1.396 838 MWh 60 % 

Solpaneler 324 MWH 0 % 

I alt 980.052 955.723 MWh 

Tabel 6 – Nøgletal Brændselsforbrug ved produktion af varme i Sønderborg Kommune 

* Flydende brændsel antages udelukkende at være olie 

** Fast brændsel antages at være træ 

Den samlede brændselsforbrug ved varmeforsyning til Sønderborg Kommune opgjort på brændsler 

fremgår af Tabel 7. 

Individuel opvarmning, CO2-udledning 

Brændselsbehov CO2-faktor CO2-udledning 

Elektricitet 69.739 MWh 832 kg/MWh 58.023 tons 

Fast brændsel 42.013 MWh 0 kg/GJ 0 tons 

Flydende brændsel 262.292 MWh 74 kg/GJ 19.410 tons 

Halm 10.087 MWh 0 kg/GJ 0 tons 

Naturgas 303.575 MWh 57 kg/GJ 17.304 tons 

Biogas 1 MWh 0 kg/GJ 0 tons 

Sol 0 MWh 0 kg/GJ 0 tons 

Total 94.736 Tons 

Fjernvarme, CO2.udledning 

Brændsel CO2-faktor CO2-udledning 

Naturgas 217.386 MWh 57 kg/GJ 44.608 tons 

Affald 74.961 MWh 18 kg/GJ 4.857 tons 

Total 49.465 tons 

Samlet CO2-udledning Sønderborg 144.201 tons 

Tabel 7 – CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til opvarmning i Sønderborg Kommune 

Det bemærkes, at den opgjorte CO2 emission på 4.85708719034\F00035-3-JJP tons fra affaldsforbrændingen 

er fastsat iht. Energistyrelsens vejledning. Denne emission knytter sig til behand-


BILAGSRAPPORT 

1-8 

lingen af affaldet ved forbrænding og bør derfor henføres til affaldssektoren. Udnyttelse af affaldsvarmen 

til opvarmning frem for at bortkøle varmen medfører ikke noget merudslip af CO 2. 

1.4 Geografiske enheder 

På baggrund af BBR-registret er det muligt at opdele de enkelte bygninger efter deres geografiske 

placering. Det er derfor muligt at se på varmeforsyningen af enkelte byer og områder i Sønderborg 

Kommune, som har speciel interesse. En større tabel over byerne kan findes i bilag 2. Bilag 

2 indeholder ubehandlede med fejlrettede BBR-data mens graferne i kapitel 5 behandlede 

BBR-data. 

Følgende byer er opgjort, 

• Sønderborg 

• Augustenborg 

• Gråsten 

• Broager 

• Nordborg 

• Guderup 

• Svenstrup 

Ved afgrænsningen af byerne er der medtaget bygninger der ligger uden for de eksisterende forsyningsområder, 

således at evt. potentialer for konverteringer i de pågældende byer klarlægges. 

1.4.1 Sønderborg by 

Sønderborg by er den største by i Sønderborg Kommune. Sønderborg by har 7.271 opvarmede 

bygninger med et samlet areal på 2.467.794 m². 

Det samlede varmebehov i Sønderborg by er udregnet til 324 GWh, hvoraf 73 % er forsynet med 

fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det teoretiske varmebehov 

fremgår at Figur 5. 

Teoretisk varmebehov (MWh) 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 


0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 

Halm eller træ fyr 

Sønderborg by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 

Andet 


Fjernvarme 

Figur 5 – Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer 

1.4.2 Augustenborg by 

Augustenborg by ligger på Als lidt nordøst for Sønderborg. Augustenborg har 1.264 opvarmede


BILAGSRAPPORT 

1-9 

bygninger med et samlet areal på 248.867 m². 

Det samlede varmebehov i Augustenborg by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 73 % er forsynet 

med fjernvarme, mens 74 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede 

varmebehov fremgår at Figur 6. 


30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 


0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 


Augustenborg by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 


Andet 

Fjernvarme 


1.4.3 Gråsten by 

Gråsten ligger på Jylland mod sydvest. Gråsten har 2.483 opvarmede bygninger med et samlet 

areal på 555.553 m². 

Det samlede varmebehov i Gråsten by er udregnet til 70 GWh, hvoraf 41 % er forsynet med 

fjernvarme, mens 71 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede 

varmebehov fremgår af Figur 7. 


30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 


Graasten by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 


Andet 

Fjernvarme 

Figur 7 – Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer


BILAGSRAPPORT 

1-10 

1.4.4 Broager by 

Broager ligger mellem Gråsten og Sønderborg på Jyllandssiden. Broager by har 1.385 opvarmede 

bygninger med et samlet areal på 262.088 m². 

Det samlede varmebehov i Broager by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 70 % er forsynet med 

fjernvarme, mens 83 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov 

fremgår af Figur 8. 


25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 


0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 


Broager by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 


Andet 

Fjernvarme 


1.4.5 Nordborg by 

Nordborg ligger nordligst på Als. Nordborg har 3.113 opvarmede bygninger med et samlet areal 

på 798.578 m². 

Det samlede varmebehov i Nordborg by er udregnet til 99 GWh, hvoraf 32 % er forsynet med 

fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det varmebehovet 



35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 


Nordborg by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 

Andet 


Fjernvarme


BILAGSRAPPORT 

1-11 


1.4.6 Guderup by 

Ligger mellem Nordborg og Sønderborg på Als. Guderup har 1.206 opvarmede bygninger med et 

samlet areal på 203.953 m². 

Det samlede varmebehov i Guderup by er udregnet til 27 GWh, hvoraf 66 % er forsynet med naturgas, 

mens 77 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov 



20.000 

18.000 

16.000 

14.000 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 



Guderup by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 


Andet 

Fjernvarme 


1.4.7 Svenstrup by 

Svenstrup by ligger lidt nord for Guderup mellem Sønderborg og Nordborg. Svenstrup har 261 

opvarmede bygninger med et samlet areal på 39.201 m². 

Det samlede varmebehov i Svenstrup by er udregnet til 6 GWh, hvoraf 64 % er forsynet med naturgas, 

mens 85 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov 

fremgår af Figur 11.


BILAGSRAPPORT 

1-12 


4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 



Svenstrup by 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 


Andet 

Fjernvarme 


1.4.8 Det åbne land 

Det åbne land defineres her som alt, der ikke er indeholdt i ovennævnte byer. 

Det samlede varmebehov i det åbne land er udregnet til 337 GWh, hvoraf 72 % er forsynet med 

enten oliefyr eller naturgas, mens 84 % af varmebehovet totalt set kan relateres til boliger. Fordelingen 

af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 12. 


140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Oliefyr 

Naturgasfyr 


Det åbne land 

Elovn 

Solpaneler 

Varmepumper 

Andet 


Fjernvarme 

Figur 12 – Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer


BILAGSRAPPORT 

1-13 

1.5 Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kWh/m2 på BBR-udtræk 

Ekskl. nybyggeri efter 2006 

År for opførelse 

-> 0 1 1931 1951 1961 1973 1979 1998 

Anvend. 1 2 3 4 5 6 7 

kode 1998 

110 

Stuehuse til landbrugsejendom 

211 216 207 137 103 82 73 

120 Parcelhuse 

Række-, kæde- og 

209 217 204 143 117 90 72 

130 

dobbelthuse 175 178 162 120 98 74 65 

140 Etageboligbebyggelse 168 164 144 126 102 80 64 

150 Kollegier 188 184 164 145 122 100 84 

160 Døgninstitutioner 268 270 268 196 196 163 161 

190 Anden helårsbeboelse 228 239 223 158 132 105 86 

210 Avls- og driftsbygning 

Fabrikker, værksteder 

45 45 45 33 33 22 22 

220 

o.l. 

El-, gas-, vand- og 

120 120 120 97 97 66 66 

230 

varmeværker 

Anden bygning til pro- 

120 120 120 97 97 66 66 

290 

duktion 

Transport- eller gara- 

120 120 120 97 97 66 66 

310 

geanlæg 

Kontor, handel, lager, 

124 124 124 100 100 68 68 

320 

off. adm. 

Hotel, restauration, fri- 

126 126 126 105 105 77 77 

330 

sør o 

Uspec. transport og 

226 226 226 195 195 123 123 

390 

handel 

Bibliotek, kirke, muse- 

112 112 112 90 90 63 63 

410 

um o.l. 

Undervisning, forsk- 

140 140 140 98 98 78 78 

420 

ning o.l. 162 162 162 134 134 98 98 

430 Hospital, sygehus o.l. 215 215 215 152 152 120 120 

440 Daginstitutioner 

Uspecificeret instituti- 

236 236 236 186 186 129 129 

490 

on 215 215 215 152 152 120 120 

510 Sommerhuse 

Uspecificeret feriefor- 

74 76 74 58 58 42 40 

520 

mål 55 55 55 44 44 27 27 

530 Idrætshaller, klubhuse 132 132 132 102 102 72 72 

540 Kolonihavehuse 

Uspecificeret fritids- 

53 53 53 42 42 26 26 

590 

formål 53 53 53 42 42 26 26 

910 Garage 1-2 køretøjer 140 140 140 98 98 78 78 

920 Carport mv. 162 162 162 134 134 98 98 

930 Udhus 215 215 215 152 152 120 120


BILAGSRAPPORT 

2-1 

2. BILAG 2 - NOTAT OM SCENARIEANALYSER 

2.1 Indledning 

Sønderborg Kommune ønsker, at den geografiske kommune bliver CO 2-neutral i 2029 indenfor 

energiområdet. Dette gælder således også for varmeforsyningen til bygningsmassen i Sønderborg 

Kommune. 

I varmeatlaset for Sønderborg Kommune fremgår status for 2009. 

Den samlede udledning af CO 2 ækvivalenter relateret til opvarmningsformål udgør på kommunalt 

plan 241.000 tons. Heraf kan 50.000 tons relateres til fjernvarmen og 192.000 tons til individuel 

opvarmning. 

Emissionen fra fjernvarmen kan opdeles i 40.000 tons, som hidrører fossile brændsler og 9.000 

tons, som hidrører fra affaldsbehandlingen, og dermed ikke reelt bør belaste kommunens opvarmningssektor. 

Resultatet fra andre analyser, herunder Varmeplan Danmark og ”Samsø som energineutral ø” viser, 

at det med kendt teknologi og indenfor rimelige økonomiske rammer er muligt at gøre opvarmningssektoren 

næsten helt CO 2 neutral. 

For at opnå en CO 2-neutral kommune indenfor energiområdet er det derfor nødvendigt at se nøje 

på varmeforsyningen, både den individuelle og fjernvarmen. 

I energiplanen for Sønderborg vil den resulterende CO 2 emission fra opvarmningen således, 

sammen med CO 2 emissionen fra elforbruget, fra transportsektoren og fra de industrielle processer 

i princippet, skulle modsvares af lokal produktion af CO 2 neutral el baseret på vind og biomasse 

mv. 

Denne rapport er en gennemgang af et muligt varmeforsynings-scenarie og dets konsekvenser. 

De økonomiske aspekter vedr. omstilling af en del af forsyningen er behandlet i afsnit 3. 

Denne rapport tager udgangspunkt i de faktiske forhold i Sønderborg. Det vil sige allerede bygget 

kapacitet og vedtagne ændringer. Hertil kommer ændringer, der kan fremme en stort set CO 2neutral 

varmesektor i 2029 på den mest økonomiske måde for samfundet. I notatet er beskrevet 

ét muligt scenarie, som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen. 

2.2 Fjernvarme 

Fjernvarmesystemer er en fordel i tætte bymæssige områder, da investeringerne og varmetabene 

i de nye fjernvarmeledninger her kan holdes på et acceptabelt niveau, samtidig med at varmebehovene 

er større, og der derfor kan investeres i større og mere effektive enheder. De nuværende 

fjernvarmesystemer i Sønderborg Kommune er: 

• Sønderborg Fjernvarme 

• Affaldskraftvarme, naturgasmotor og naturgaskedler 

• Brændsler udgøres af 47 % affald og 53 % naturgas 

• Produktionen inklusiv nettab udgør 258 GWh produceret varme 

• Fjernvarmens dækningsgrad i den bymæssige bebyggelse ved Sønderborg udgør 73 

% af varmebehovet 

• Nettabet er 21 % af varmeproduktionen an net 

• Nordborg Fjernvarme1 • Naturgasmotor (Nordborg Kraftvarme) 

• Naturgaskedler (Varmecentralerne) 

• Brændsler udgøres af 100 % naturgas 


1 Fjernvarmesystemet i Nordborg består i praksis af varmecentralerne: Nordborg, Havnbjerg og Langesø. 



BILAGSRAPPORT 

2-2 

• Fjernvarmens dækningsgrad i Nordborgområdet udgør 32 % af varmebehovet 

• Nettabet er estimeret til 23 % af varmeproduktionen an net, hvilket svarer til gennemsnittet 

af fjernvarmeværkerne 

• Gråsten fjernvarme 

• Naturgasmotor og naturgaskedler 



• Fjernvarmens dækningsgrad i Gråsten området udgør 41 % af varmebehovet 


• Augustenborg fjernvarme 




• Fjernvarmens dækningsgrad i Augustenborg området udgør 74 % af varmebehovet 


• Broager fjernvarme 




• Fjernvarmens dækningsgrad i Broagerområdet udgør 70 % af varmebehovet 


På baggrund af den nuværende situation kan der tages der stilling til potentialet i 3 løsningsfilosofier: 

• Ændret brændsel/energikilde 

• Ændret produktionsform (varme/el) 

• Udvidelse af fjernvarmenettene 

• Sammenbinding af fjernvarmenet 

Ved at ændre brændselsvalget fra naturgas til CO 2-neutrale brændsler og energikilder vil CO 2emissionerne 

gå mod nul for fjernvarmedelen. Effektiviteten og størrelsen af de nye varmeproducerende 

enheder kan optimeres ved at sammenbinde fjernvarmenettene. Eventuelle uforbundne 

bystrukturer samt overskudsvarme kan i samme forbindelse også kobles på det nye transmissionsnet. 

Endelig ligger der et stort potentiale i at udvide de enkelte fjernvarmenet. 

En udvidelse af fjernvarmesystemet i Sønderborg Kommune betyder, at det bliver muligt at placere 

nye varmeproducenter, hvor forholdene er mest gunstige samt at disse anlæg kan bygges 

større. Udvidelse af fjernvarmenettene giver en større energibehovstæthed. 

78 % af de individuelt opvarmede forbrugere i Sønderborg Kommune er fyret med olie eller naturgas. 

En konvertering til fjernvarme for en stor del af disses vedkommende vil derfor betyde en 

omlægning til mere effektiv og CO 2-neutral varmeproduktion. 

2.2.1 Sammenbinding af fjernvarmenet 

Sønderborg og Nordborg fjernvarmenet er de to største fjernvarmenet i kommunen. Augustenborg 

Fjernvarme, Danfoss samt flere mindre byer er placeret på strækning imellem disse to selskaber. 

Der vil være fordele forbundet med en sammenbygning af fjernvarmesystemerne i Sønderborg 

og Nordborg samt mellemliggende byer med en transmissionsledning. 

Fordelene består dels i muligheden for overførsel af overskudsvarme og CO 2 neutral solvar- 



BILAGSRAPPORT 

2-3 

me/geotermisk varme fra Sønderborg, og dels muligheden for udveksling af kapacitet, således at 

nettene på længere sigt udnytter kapacitet i de tilkoblede byer, hvor det er mest hensigtsmæssigt. 

Der arbejdes desuden pt. med mulighederne for udnyttelse af biogas til varmeproduktion flere 

steder på Als. Varmeproduktionen baseret på biogas fra disse anlæg kan med stor fordel indføres 

på transmissionsledningen. Derudover er der kortlagt flere mulige overskudsvarmekilder (Industri) 

i området som kan kobles på nettet. 

En transmissionsledning kan typisk med stor fordel kombineres med lokale varmelagre. Derved 

er det muligt at reducere effekten betydeligt på transmissionsledningen hvorved såvel distributionsudgifter/varmetabet 

fra ledningen kan reduceres. 

Transmissionsledning ØST - Sønderborg – Augustenborg - Nordborg: Transmissionsledningen 

udbygges fra Sønderborg til Nordborg via Augustenborg, Guderup, Svenstrup og Danfoss. 

Der oprettes fjernvarmedistributionsnet i Guderup og Svenstrup for at udnytte fjernvarme. En 

udbygning af fjernvarmenettet i Nordborg vil øge grundlaget for transmissionsledningen yderligere. 

Transmissionsledningen kan etableres i 2012, samtidigt som det geotermiske anlæg står færdigt, 

således at dette anlæg kan udnyttes maksimalt. Den foreslåede placering af transmissionsledningen 

er illustreret på følgende figur. 

Figur 13 Forslag til placering af transmissionsledning øst - Sønderborg - Danfoss - Nordborg 

Transmissionsledningen vil med de foreslåede tilslutningspunkter få en samlet længde på 25,7 

km og kan forventes at få et nettab i størrelsesordenen 8 % af varmeproduktionen an net ved 

fuld udbygning. 



BILAGSRAPPORT 

2-4 

Varmetabene i Svenstrup og Guderups nye fjernvarmenet er i analysen fastsat til 23 % af varmeleverancen 

an net. 

Overskudsvarme fra virksomheder vil, hvis muligt, kobles på nettet. Det antages at der kan leveres 

overskudsvarme til fjernvarme primo 2016. 

Transmissionsledning VEST – Brogager – Gråsten – Sønderborg: En anden mulighed er at 

etablere en fjernvarmetransmissionsledning mellem Broager og Gråsten. Ledningen vil ligeledes 

gøre det muligt at udligne kapaciteten mellem nettene i disse byer og på længere sigt evt. også 

at koble nettene til Sønderborg systemet ved Dybbøl. En transmissionsledning VEST vil ligeledes 

sikre en optimal udnyttelse af eventuel overskudsvarme fra virksomheder i området (teglværker) 

samt et muligt biogasanlæg ved slagteriet i Blans. Der er ikke regnet nærmere på en vestlig ledning 

i varmeplanen, men den bør overvejes som en mulighed på længere sigt. 

2.2.2 Udvidelse af fjernvarmenet 

Da udvidelse af fjernvarmenettet kræver en hvis bygningstæthed er der her fokuseret på den 

geografiske afgrænsning af byerne. Alle bygninger inden for denne geografiske afgrænsning af 

fjernvarmeområderne, der ikke har fjernvarme, konverteres derfor. 

Da individuelle opvarmningsformer ikke egner sig lige godt til konvertering til fjernvarme er det 

valgt at alle olie- og naturgasfyr kan konverteres over en 5 år periode, da disse i forvejen antages 

at have et vandbåret centralvarmesystem, der relativt enkelt kan omstilles. 

Elopvarmede huse (Elovne) konverteres over en 10 årlig periode, da det antages, at det først ved 

salg eller mere gennemgribende renoveringer vil konverteres til fjernvarme, da der også skal 

lægges et centralvarmesystem i huset. For Guderup og Svenstrup gælder, at konverteringerne 

først starter, når fjernvarmenettet er udrullet 2012 jf. ovenstående, mens konverteringstakten er 

den samme (5 hhv. 10 år). Af Figur 14 fremgår, hvordan dækningsgraden af fjernvarmen er i 

udgangspositionen 2009. 

Dækningsgrad 

Varmebehov Antal 

Sønderborg 73 % 74 % 

Nordborg 32 % 40 % 

Gråsten 41 % 42 % 

Augustenborg 74 % 86 % 

Broager 70 % 68 % 

Figur 14: Udbredelse af fjernvarme i de geografisk afgrænsede byer 2009 opgjort ud fra dels varmebehovet 

og dels antallet af bygninger sluttet til fjernvarmen. 

Ejendomme med varmepumper, halm-/træfyr samt solpaneler forudsættes ikke konverteret, da 

disse kan indgå i kommunens vision om at skabe CO 2-neutral opvarmning, og desuden er det 

usikkert, om det på sigt vil være økonomisk rentabelt for boligejerne. For kort over de fysiske afgrænsninger 

af byen henvises til appendiks bagerst i kapitlet. 

2.2.3 Brændselsskift – vedvarende energi kilder 

I forbindelse med sammenbinding af fjernvarmenettene jf. ovenstående vil det ikke være nødvendigt 

med den samme fjernvarmeproduktionsform i alle byer, da varmen kan transporteres/udlignes 

mellem disses. Det er derfor muligt at bygge større enheder, der erstatter varmeproduktionen 

fra de naturgasfyrede kraftvarmeværker og kedler. Det forudsættes dog, at alle naturgasmotorer 

bibeholdes, så de kun udnyttes til op- (og ned)regulering i elsystemet. Derved opnår 

motorerne også en længere levetid. Anlæggene får herved en sammensætning som supplerer 

hinanden mht. samtidighed, forsyningsform, fleksibilitet samt reguleringsevne til bedre indpasning 

af vindkraft mv. i et fleksibelt elsystem. 

Der er således i den følgende udvælgelse af produktionsformer (brændselsskifte) lagt vægt på en 

optimeret varmeforsyning ud fra ønsket om at bibeholde en høj grad af forsyningssikkerhed, lav 



BILAGSRAPPORT 

2-5 

varmepris og mest mulig miljø/klimabeskyttelse for pengene. 

De foreslåede omlægninger skal endvidere betragtes i et kort hhv. langsigtet perspektiv. Hvor 

der på kort sigt især lægges vægt på omkostningseffektivitet, er der på den lange bane også lagt 

vægt på potentialerne og nye/lovende teknologier, som måske ikke i dag er prioriterede ud fra 

økonomiske hensyn. 

2.2.3.1 Geotermi 

Geotermi har hidtil kun været udnyttet i begrænset omfang til fremstilling af fjernvarme i Danmark. 

De geotermiske potentialer er imidlertid store nok til at dække de samlede varmebehov i 

Danmark mange år i fremtiden. Alene i hovedstadsområdet vurderes der at være geotermi til 

mere end 1000 års varmebehov. 2 

Som en hovedregel stiger temperaturen i undergrunden med 25-30 grader pr. km. dybde. Undergrundens 

sammensætning og karakteristika betyder dog, at der er forskellige potentialer i 

forskellige dele af landet, og ikke alle steder vil det være hensigtsmæssigt at udnytte varmen. 

Der bores normalt til mellem 1-2,5 km dybde, hvor vandet har en temperatur på mellem 35 og 

80 °C. 

Ved høje temperaturer kan varmen i mange decentrale fjernvarmesystemer udnyttes direkte, 

mens det ved lavere temperaturer er nødvendigt med varmepumper, der kan hæve temperaturen. 

Varmepumperne til geotermien kan med fordel drives af affalds- eller biomassebaserede kedelanlæg. 

Geotermiske anlæg til fremstilling af fjernvarme er interessante af flere årsager – blandt de mest 

oplagte fremhæves forholdsvis billig og CO 2 neutral varme. Til forskel fra andre VE baserede 

varmekilder er geotermien ikke sæsonafhængig og kan som nævnt med stor fordel kombineres 

med affalds- og biomasse forbrænding – især fordi den kan benyttes som lagerboring for forbrændingsanlæggene, 

hvorved overskudsvarme kan lagres og udnyttes, når der er behov for 

varmen. Mere end 90 % af varmen kan tilbageføres herved 3 . Et typisk geotermisk anlæg kan forsyne 

omkring 5.000 husstande eller mere. 

Der er i undergrunden under Sønderborg fundet gode geotermiske lag, og Sønderborg Fjernvarme 

er i gang med projekteringen af et stort geotermisk anlæg til udnyttelse af varmen. Anlægget 

består af en absorptionspumpe, boringer til respektive geotermiske lag i undergrunden samt et 

anlæg, der kan levere procesdamp til varmepumpen, der kan hæve temperaturen til det ønskede 

niveau i fjernvarmesystemet. Der arbejdes pt. med en biomassebaseret kedelløsning, men det vil 

ligeledes være muligt at udnytte affaldsvarmen fra kraftvarmeanlægget til formålet. 

Varmepumpen bruger 9 MW biomasse og 7 MW geotermi og producerer 16 MW fra primo 2012. 

Efterhånden som anlægget indkøres og fjernvarmenettet udvides, forventes det, at produktionstiden 

kan hæves fra 4000 til 8000 driftstimer. De 9 MW fra biomasse leveres fra en nyopført 12 

MW biomassekedel se afsnit 2.2.3.8. 

Med de foreslåede driftstider er varmen fra geotermianlægget prismæssige konkurrencedygtigt 

med stort set alle øvrige varmeproducerende VE anlæg. 

2.2.3.2 Solvarme 

Solvarmeanlæg udgør et vigtigt alternativ til andre brændselsbaserede VE kilder, da der er tale 

om stort set CO 2- og ressourceneutral energiproduktion. Pris- og tidsmæssige aspekter betyder 

imidlertid, at solvarmen må kombineres med andre løsninger. 

Et solvarmeanlæg producerer i sagens natur mest varme om sommerhalvåret, når varmebehovet 

i øvrigt er lavt. Et solvarmeanlæg kan derfor typisk dække i størrelsesordenen 20-25 % af 

årsvarmebehovet i normale boligområder. 

2 

Ingeniørforeningens Klimaplan 2050. 

3 

IDA, Klimaplan 2050, Der mangler endnu demonstrationsanlæg, hvor der kan opsamles praktiske erfaringer her med. 



BILAGSRAPPORT 

2-6 

Nye sæsonvarmelager-teknologier for de store anlæg betyder endvidere, at dækningsgraden fra 

solvarmen kan øges til over 50 % af det samlede årsvarmebehov til fjernvarmen, og samtidig 

være konkurrencedygtigt med andre opvarmningskilder 4 . 

I Sønderborg Kommune arbejdes der i dag med store jordbaserede solfangeranlæg i både Broager 

og Sønderborg. 

Anlæggene forventes på sigt udbygget over flere omgange, samtidig med etableringen af sæsonvarmelagre. 

Der forudsættes i varmeplanen, at solvarmeanlæggene udbygges i 2011 og 2016 til i 

alt 20.000 m² solvarme i Sønderborg og i 2019 i Broager til i alt 18.000 m² (svarende til 40 % 

dækningsgrad). 

Prismæssigt er varmen fra de jordplacerede solfangere meget attraktiv og kan uden problemer 

matche øvrige VE kilder. Til sammenligning med tagplacerede solfangere er de jordplacerede anlæg 

mere end 4-5 gange så omkostningseffektive. 

2.2.3.3 Biogas 

Udnyttelse af landbrugets restprodukter til fremstilling af biogas og dermed energiformål har store 

miljø- og energimæssige fordele. Dels reduceres udvaskningen af miljøskadelige stoffer til 

grundvandet og udslippet af drivhusgasser (primært metan) ved gyllehåndteringen, og dels erstatter 

biogassen typisk fossile brændsler i el- og varmefremstillingen. 

Det samlede potentiale for biogasudnyttelse i DK er opgjort til ca. 40 PJ – i dag udnyttes ca. 4 PJ 

til energifremstilling (el og varme) jf. oplysninger fra Energistyrelsen. En stor del af potentialet 

indfries gennem etablering af 40-50 nye store biogasfællesanlæg (i dag findes der 21) på landsplan, 

mens resten realiseres gennem de mindre gårdbiogasanlæg, hvor der i dag findes 60 anlæg. 

I biogasanlæggene anvendes primært gylle fra landbrugsbedrifterne, men for at anlæggene kan 

fungere optimalt, er det nødvendigt at iblande ca. 20 % andet organisk materiale. Koncentrationen 

af leverandører til biogasanlæggene af gylle og øvrige brugbare biomasser i området er 

sammen med transport- og afsætningsmuligheder af biogassen afgørende for, om der er forretningsmæssig 

basis for at etablere et fællesanlæg. Lange transportafstande vil endvidere reducere 

anlæggenes miljømæssige gevinster. 

Ved produktionen af biogas er det nødvendigt med lokale korttids lagringsmuligheder af gassen, 

således at den kan udnyttes med større effekt – i forhold til el og varmemarkedet (primært ved 

høj elpris og moderat til højt varmebehov). 

Det diskuteres, om biogassen skal udnyttes direkte til fremstilling af kraftvarme på fjernvarmeværkerne 

eller om det eksisterende naturgasdistributionsnet f.eks. kan udnyttes til fordeling af 

biogassen. I Sverige udnyttes naturgasnettet eks. i stor udstrækning til distribution af biogas. 

I den nuværende situation udnyttes biogassen mest optimalt til kraftvarme på de decentrale 

kraftvarmeværker, herunder som grundlastleverandør af hensyn til lagring og tryk frem for til industrien. 

Det nuværende optimum er dog i stor grad betinget af de nugældende tilskudsregler, 

der begunstiger samproduktion. 

I et samfunds-, energi- og miljømæssigt perspektiv vil der være større rationaler forbundet med 

en omlægning af tilskudsreglerne således, at udnyttelsen af biogassen i højere grad understøttede 

behovet for et fleksibelt energisystem med flere fluktuerende energikilder (sol, bølge og vindenergi). 

I et sådan system er der i stor grad brug for at kunne producere el, når det ikke er til 

rådighed fra ovennævnte kilder, mens der er brug for at nedjustere elproduktion, når der er 

overskud fra disse kilder. De nuværende tilskudsregler tilskynder biogasmotordrift så mange timer 

om året som muligt, uden hensyntagen til elprisen og produktionen på andre ressourceneu- 

4 

Rambøll: Projekterfaringer viser, at merprisen for opnåelse af dækningsgrader på over 50% solvarme udgør i størrelsesordenen 30-40% samt at 

den procentvise merpris reduceres jo større lagrene bliver. 



BILAGSRAPPORT 

2-7 

trale VE anlæg i øvrigt. Ved at udforme tilskuddet således, at biogassen til enhver tid prioriteres, 

hvor den gør mest gavn og samtidig at sikre, at biogassen kan udnyttes af flere modtagere – såvel 

kraftvarmeværker, industri, og til flere formål (motordrift når elprisen er høj, og kedel/procesformål 

i øvrigt, når elprisen er lav), sikres de samfundsmæssigt set mest optimale løsninger. 

I den aktuelle situation er anvendelse af biogas i naturgasnettet af flere årsager ikke en interessant 

løsning. 

• For det første bliver biogassen – så snart den sendes i nettet, afgiftsbelagt ligesom almindelig 

naturgas uanfægtet, at der er tale om VE og ikke fossil energi. 

• For det andet kræver anvendelsen af biogassen på nettet, at biogassen opgraderes, således 

at gassen opnår samme metankoncentration/brændværdi. Opgradering af naturgas vil typisk 

ske ved at CO2 indholdet reduceres/fjernes og/eller ved tilsætning af en hjælpegas med højere 

brændværdi. Opgradering er en relativt dyr løsning og koster i størrelsesordenen 1,0-1,5 

kr. pr. m3 N-Gas. Energistyrelsen har på baggrund af oplysninger fra Dansk Gasteknisk Center 

(og erfaringer fra Sverige) opgjort, at omkostningerne til opgradering og distribution via 

naturgasnettet i 2007 udgjorde i størrelsesordenen 1,5-2,3 kr./m3 metan jf. nedenstående 

figur. 

Figur 15 Omkostninger til opgradering og distribution af biogas via naturgasnettet. Kilde: Energistyrelsen 

5 . 

Transmission af biogas til nærliggende kraftvarmeværker, hvor biogassen kan udnyttes 

uden yderligere behandling, koster til sammenligning omkring 0,1 kr. pr. m3 N-Gas. 6 

Pristillægget for opgraderingen betyder sammen med afgiftsbelægningen, at anvendelsen 

af naturgasnettet er en økonomisk set meget dyr løsning. 

• For det tredje viser erfaringerne fra bl.a. Sverige, at opgraderingen og dermed håndteringen 

af biogassen, i sig selv kræver en del energi samt, at denne proces giver anledning 

til et vist metan spild/udslip7 . 

• For det fjerde kan biogassen på kraftvarmeværkerne udnyttes til kombineret el- og varmeproduktion, 

hvilket ud fra et samfunds- og energimæssigt synspunkt er at foretrække 

frem for ren varmeproduktion på kedler alene. Dette aspekt skal dog ses i forhold til de 

nuværende tilskudsregler, mens en mere dynamisk tilskudsordning vil fremme mulighederne 

for at indpasse biogassen i energisystemet, hvor den gør mest gavn (til kraftvarme 

ved høj elpris, og kedel/procesformål ved lav elpris). 

• For det femte er anvendelsen af biogassen på de store anlæg væsentlig mere fleksibelt i 

det samlede energisystem på kommunalt/nationalt plan, end anvendelsen på individuelle 

kedler alene. Derved opnås visse reguleringsmæssige fordele, hvor biogassen kan ind- 

5 

Notat fra Energistyrelsen: "Biogas i Energiforsyningen", 26. januar 2009. 

6 


7 




BILAGSRAPPORT 

2-8 

passe i energisystemet, når det er mest optimalt – f.eks. når elprisen er høj, når varmebehovet 

nødvendiggør det etc. Sådanne reguleringsmuligheder kræver dog en vis lagerkapacitet 

som anført ovenfor. 

Den bedste løsning i den nuværende situation er således at udnytte biogassen efter følgende prioriteringsnøgle: 

1. Kraftvarmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker via biogasnet, 

2. Proces/varmeformål på industrier og større forbrugere via biogasnet 

3. Til individuel forsyning via naturgasnettet. 

I Sønderborg Kommune drøftes to mulige placeringer af nye biogasanlæg: Ét nord for Gråsten 

(ved slagteriet ved Blans) og ét vest for Sønderborg, som placeres centralt i forhold leverancen 

af organiske fraktioner. Den producerede biogas kan herfra transporteres til de decentrale kraftvarmeværker 

ved Gråsten, Sønderborg eller Augustenborg, hvor den kan udnyttes til kraftvarmeproduktion. 

Alternativt kan der etableres mindre centraler ved de påtænkte transmissionsledninger, 

hvor placeringen således er optimeret ud fra placeringen af nettilslutning (el), varmetransmission 

samt nærheden til selve biogasanlæggene. 

Der er i Sønderborg Kommune flere estimater på det samlede biogaspotentiale. I en opgørelse 

fra Project Zero sekretariatet, vurderes der at være et samlet metanpotentiale i størrelsesordenen 

15,4 mio. m³, hvoraf op imod 2/3 stammer fra svineproduktionen og resten fra øvrige husdyr, 

slagteriaffald, spildevandsrensning o.a. kilder. 

Et nyt biogasanlæg på Als (syd eller nord) forventes i varmeplanen at kunne idriftsættes primo 

2013 med en årlig varmeproduktion 20.000 MWh/år. 

Et tilsvarende anlæg bygges ved Blans og tilsluttes Gråsten Fjernvarme. Dette forventes i varmeplanen 

dog først klart primo 2015. 

Derved vil den samlede energiudnyttelse fra biogas på fællesanlæg opnå en størrelse efter 2020 

på 40.000 MWh varme svarende til ca. 80 % af det nuværende potentiale i kommunen. Derudover 

vil der på sigt være mulighed for etablering af mindre gårdanlæg. Denne mulighed er ikke belyst 

i varmeplanen. 

2.2.3.4 VE el – Varmepumper mv. 

Den store grad af samproduktion af el og varme til fjernvarmesystemerne er kendetegnende for 

det danske energisystem og har været én af hovedårsagerne til, at Danmark i dag er ét af verdens 

mest energieffektive lande. Med stadigt stigende fluktuerende VE kilder i energisystemet 

(fra vind, og på længere sigt også sol- og bølgeenergi), vil der imidlertid opstå flere perioder med 

mulighed for meget lave elpriser, hvor det er attraktivt for fjernvarmeværkerne at kunne skifte 

fra elproducent til elforbruger med ultrakort varsel for derved at producere varme vha. el i varmepumper 

(grundlast) og elkedler (i korte perioder med ekstra meget overskudsstrøm). Derved 

kan fjernvarmen fremme energieffektiviteten og samtidig sælge regulerkraft, som kan bane vejen 

for indpasning af mere vindenergi. 

Energinet.dk har tilkendegivet, at væsentlige kapacitetsudbygninger af elforbindelserne til udlandet 

vil være en dyr løsning for samfundet sammenlignet med den genvist (marginalt større elpris), 

der kan opnås til gengæld. Danmark bør således satse på løsninger, der i høj grad SELV 

kan udnytte situationer med stor VE el produktion. Herunder peges på fleksibelt energiforbrug 

(hos de mindre slutforbrugere) samt anvendelse af el til transportsektoren og til mindre afbrydelige 

varmepumper. 

I dag vinder anvendelsen af elpatroner i stigende grad indpas på danske fjernvarmeværker. Elpatronerne 

fungerer som store dypkogere og omsætter elenergien direkte til varmeenergi. 

Når perioderne med lave elpriser når en vis længde, er det en bedre metode at anvende varmepumper 

til at omsætte elenergien til varme. Tidligere studier viser, at anvendelse af varmepumper 

er en samfundsøkonomisk attraktiv metode til at øge kraftvarmeværkernes reguleringsevne, 



BILAGSRAPPORT 

2-9 

og at samtidig drift af varmepumper samt og kraftvarmeenheder kan være med til at øge værkernes 

totale virkningsgrader 8 . 

Priserne på varmepumperne 9 kombineret med de nuværende afgiftsforhold betyder imidlertid, at 

det stadig ikke er særligt attraktivt for varmeværkerne at anvende varmepumperne til fjernvarmeproduktion. 

Det forventes, at det på længere sigt bliver rentabelt at opbygge varmepumpekapacitet på de 

decentrale kraftvarmeværker i kommunen. Derfor er det vigtigt at lokalisere kilder til omgivelsesvarme 

indenfor fjernvarmenettenes område, således at varmepumperne kan etableres, hvor 

effektiviteten er størst. 

En tredje metode til udnyttelse af elenergi i varmeproduktionen er brændselscelleteknologien. I 

Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 er der lagt op til, at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 

i DK inden for en relativt kort periode begynder at blive omlagt til biomasse baserede 

anlæg kombineret med brændselscelle/elektrolyseanlæg. Sidstnævnte gør det muligt at udnytte 

overskudsproduktionen fra vindkraften, til produktion af metanol, DME eller lignende. 

Udviklingen inden for brændselsceller går meget stærkt, og det forventes i rapporten fra IDA, at 

kommercielle brændselscelleanlæg vil være på markedet til demonstration i 2015, og det forventes, 

at decentrale kraftvarmenheder efter 2015 successivt kan udskiftes til SOFC brændselscellebaserede 

kraftvarmeanlæg. Det betyder, at 1/3 af den installerede effekt på disse anlæg i 2030 i 

landet vil være brændselscellebaseret. Endelig har anlæggene en stor fordel i at kunne udnyttes 

til transportformål, idet brændslerne relativt simpelt kan benyttes i den nuværende vognpark. 

I Sønderborg Kommune vil det principielt på længere sigt være muligt at omstille naturgasmotoranlæggene 

på værkerne til brændselsceller/elektrolyse. Der vurderes imidlertid stadigt at være 

store økonomiske, tekniske barrierer, og der mangler stadig praktisk erfaring med anlæggene 

gennem demonstrationsprojekter. Der er i varmeplanen for Sønderborg således ikke regnet med 

brændselsceller. 

Det forventes derimod, at der inden for en årrække vil blive indpasset varmepumper i alle fjernvarmenettene 

svarende til 12,5 % af varmebehovet i slutningen af perioden, hvilket er i god 

overensstemmelse med anbefalingerne fra Energinet.dk 10 . Varmepumperne vil grundet samtidigheden/fleksibiliteten, 

udnytte el, når vindmøllerne producerer rigeligt, og elprisen er lav. Derfor 

vil der ikke være emissioner ved anvendelse af varmepumper til varmeproduktion. 

2.2.3.5 Affald 

Anvendelsen af overskudsvarme fra affaldsforbrænding er udbredt i hele Danmark. Produktionen 

af varmen sker samtidig med produktion af el på affaldsforbrændingsanlæggene. 

Der er usikkerhed omkring potentialerne for affaldsvarme i fremtiden, herunder primært prognoserne 

for hvor meget affald, der vil tilgå forbrændingsanlæggene. Dog er det givet, at varmeproduktionen 

vil stige i takt med at udnyttelsen af varmen i affaldet øges, bl.a. gennem mere effektive 

forbrændingsanlæg (røggaskondensering) samt optimerede fjernvarmesystemer (lavere returtemperaturer 

og lavere krav til fremløbstemperatur, som muliggør lavtemperaturdrift mv.), 

hvorved energien i affaldet kan udnyttes bedre end i dag. På landsplan forventes elvirkningsgraden 

af affaldsforbrændingsanlæggene således øget fra 22,5 % til 27 % mens totalvirkningsgraden 

forventes øget fra 85 % til 104 % svarende til de bedste anlæg i dag 11 . 

Anlægget i Sønderborg Kraftvarme har oplyst følgende data for effektiviteten: 

Det nuværende anlæg har en elvirkningsgrad på 18 %, en varmevirkningsgrad på 78 % og totalvirkningsgraden 

er 95 %. 

Det forventes, at den næste udbygning af affaldsforbrændingsanlægget kommer indenfor de 

kommende 15 år og, at man kan hæve effektiviteten således at el-virkningsgraden øges til 27 % 

8 

Ingeniørforeningens Energiplan 2006. 

9 

Her tænkes især på CO2 varmepumper der kan levere varme med en tilstrækkelig temperatur til fjernvarmesystemet (over 70° C). 

10 Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark, Energinet.dkm marts 2009 

11 Reno Nord i Aalborg opererer i dag med disse virkningsgrader. 



BILAGSRAPPORT 

2-10 

og totalvirkningsgraden øges til 104 %. 

2.2.3.6 Overskudsvarme 

Udnyttelse af overskudsvarme kan være forbundet med mange fordele for såvel samfundet, varmeforbrugerne 

(økonomisk set) samt virksomheden, der sælger varmen. I en rapport fra Energistyrelsen 

februar 2009 er mulighederne i Danmark belyst 12 . 

Af rapporten fremgår, at der på landsplan – med de nuværende afgiftssystem – vurderes at være 

overskudsvarme i størrelsesordenen 5.000 TJ. Mængden svarer til ca. 3 % af erhvervslivets 

energiforbrug eller ca. 4 % af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark. 

I Sønderborg Kommune vurderes der at være et ikke uvæsentligt potentiale for udnyttelse af 

overskudsvarme fra industrivirksomheder. Her fremhæves dels Danfoss og dels en række teglværker 

placeret i kommunen. Alle anlæggene er placeret i nærheden af byer, der forsynes med 

fjernvarme eller alternativt tæt på mulige transmissionsledninger, der kan forbinde disse. 

I rapporten fra Energistyrelsen fremhæves specifikt følgende virksomheder, der i kraft af deres 

størrelse og tildelingen af CO 2 kvoter (omfattet af kvotesystemet) har et stort energiforbrug: 

• Gråsten Teglværk 

• Petersen Tegl Egernsund 

• Tychsens Teglværk 

• Carl Matzens Teglværker 

• Bachmanns Teglværk 

• Vesterled Teglværk 

• Danfoss 

De 7 virksomheder fremgår af Energistyrelsens liste over i alt 116 Industrivirksomheder, der i 

2008 var omfattet af Lov om CO 2 kvoter. 

Forudsat at alle 7 ovenstående virksomheder benytter naturgas til procesformål, kan de tildelte 

kvoter for 2008 omregnes til et samlet naturgasforbrug på 672 TJ 13 . 

Mængden af energi/overskudsvarme, der kan udnyttes fra virksomheden, afhænger af flere forhold: 

1. Mængden af overskudsvarme, 

2. Temperaturen af varmen, 

3. Temperatursættene i nærliggende fjernvarmenet (frem- og returløb) 

4. Varmeproduktionsalternativer i fjernvarmesystemet, 

5. Længden af evt. transmissionsledning til fjernvarmesystemet 

En udnyttelse på 10 % af brændselsforbruget til overskudsvarme i lokale fjernvarmesystemer 

vurderes af Energistyrelsen at være teknisk/økonomisk realistisk. Det vil i dette tilfælde svare til 

12 

"Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme – samt dækning af eventuelt potentiale, februar 2009. 

13 

De listede virksomheder fik tilsammen tildelt 317.000 ton CO2 kvoter for perioden 2008-12, hvoraf Danfoss alene udgjorde 124.325 ton. I opgørelsen 

af potentialet er Danfoss ikke medregnet, da en del af overskudsvarmen her allerede vurderes udnyttet og da Danfoss tidligere i varmeplanprojektet 

har tilkendegivet, at de, de kommende år vil arbejde med markante energibesparelser. 



BILAGSRAPPORT 

2-11 

et samlet overskudsvarmt potentiale i Sønderborg Kommune på ca. 67 TJ (ca. 18.600 MWh), såfremt 

Danfoss ikke medregnes. 

Det antages med udgangspunkt i ovenstående analyse, at der kan findes i alt 3 MW overskudsvarme, 

som tilsluttes i 2016, svarende til en årlig driftstid på 3-6000 timer. Heraf 1,5 MW på 

strækningen Sønderborg-Nordborg og 1,5 MW fordelt på Broager og Gråsten. 

2.2.3.7 Bioolie 

Naturgasforbruget og gasolieforbruget i fjernvarmesystemet ønskes udfaset. De resterende naturgaskedler 

konverteres derfor med udgangen af 2015 til bioolie, der udgør ét af de billigste VE 

brændsels alternativer på kort sigt, da mange kedler i forvejen er dimensioneret til at udnytte 

fuelolie eller relativt simpelt kan omstilles med multifuel brændere. 

Forudsætningen for, at bioolien kan udnyttes til varmeproduktion er, at olien ikke kan betragtes 

som en fødevare. En hurtig afsøgning på markedet viser, at der i dag findes mere end 50 former 

for bioolie, og at olien typisk importeres fra udlandet. 

Da bioolien ikke er belagt med afgifter (energi- og CO 2 afgift), vil den være relativt billigere for 

varmeværkerne at udnytte til varmeproduktionen. Efter de nuværende regler må bioolien dog ikke 

fortrænge afgiftsbelagt brændsel som gasolie og naturgas på de decentrale værker. 

2.2.3.8 Biomasse 

I dag udgør biomassen sammen med vindenergi den væsentligste andel af VE baseret energiproduktion 

på landsplan. Hvis målet isoleret er at sænke CO 2 udledningen udnyttes biomasseressourcen 

mest optimalt til biogas og kraftvarmeproduktion (frem for eksempelvis i transportsektoren). 

I dag udgør importen af udenlandsk træ en stadigt stigende del af biomassen, men det 

samlede potentiale for udnyttelse af biomasse i DK er dog betydeligt større end det, der udnyttes 

i dag 14 Dels findes der stadigt et uudnyttet potentiale i de danske skove og dels vil store dele af 

landbrugsarealerne kunne omlægges til energiafgrøder – ved omlægning til en energiafgrøde 

som energipil kan der f.eks. årligt produceres hvad der svarer til 3,6 ton olie pr. hektar. 

Afstanden mellem produceret biomasse til energiudnyttelse er central i forhold til at nedbringe 

det samlede CO 2 udslip (transport mv.). I Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 lægges der op til, 

at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i DK på sigt omlægges til biomassebaserede 

anlæg kombineret med f.eks. elektrolyseanlæg/brændselsceller og/eller geotermianlæg. 

I Varmeplan Sønderborg er det forudsat, at der opføres en biomassekedel i 2011 til at drive geotermianlægget 

ved Sønderborg. Kedlen bygges til 12 MW, de 9 MW bruges til at drive varmepumpen 

mens de resterende 3 MW varmekapacitet anvendes direkte til fjernvarmeproduktion. 

Med udgangen af 2018 forventes levetiden for de flest naturgaskraftvarmeværker at være udløbet. 

Der opføres herefter biomassekedler til erstatning af varmeproduktionen på motoranlæggene. 

Kedlerne kan på længere sigt kombineres med biomassebaseret kraftvarme (med f.eks. 

dampturbiner), mens naturgasmotoranlæggene i vis udstrækning kan bevares til regulerkraft 

(reservekapacitet til opregulering i elmarkedet). 

2.2.3.9 Udbygningstakt 

I følgende tabel er vist en oversigt over ovennævnte omstillinger af varmeproduktionskapaciteten 

i Sønderborg Kommune frem til 2020, som de er beskrevet i afsnit 2.2.3.1 til 2.2.3.8. 

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

Affald 1 

Naturgasmotor 2 

Naturgaskedel 3 

14 

I Klimaplan 2050 vurderes at dansk landbrug og skovbrug kan producere biomasse i form af halm, træ og bionedbrydeligt affald svarende til ca. 

324 PJ pr. år. Til sammenligning udgør den nuværende anvendte mængde til energiformål i DK 104 PJ. 



BILAGSRAPPORT 

2-12 

Geotermi 4* 

Biogas 5 6 

Solvarme 7 8* 9* 10 11 

Overskudsvarme 12 

Varmepumper 13 

Bioolie 14 

Biomasse 15 15a 

Tabel 8 Udbygning varmeproduktionsanlæg i Sønderborg Kommune i perioden 2009-2020. Anlæggene i 

2009 er ikke nye men eksisterende anlæg. Numre henviser til efterfølgende tabel. * markerer allerede 

planlagte/godkendte produktionsenheder. 

Ad 1) Anlæg Affaldsforbrænding 

Varmeeffekt 16 MW 

(med røggaskondense- 

Start 2009 

ring) 

Ad 2) Anlæg Naturgasmotorer 

Varmeeffekt 22,4 MW 

Start 2009 

Ad 3) Anlæg Naturgaskedler 

Varmeeffekt 55,4 MW 

Start 2009 

Ad 4) Anlæg Geotermianlæg Drives af varmepumpe 


Varmeproduktion 64.000 MWh 

Start 2012 

Ad 5) Anlæg Biogas 


Start 2013 

Ad 6) Anlæg Biogas 


Start 2015 

Ad 7) Anlæg Solvarme 

Varmeeffekt 456 kWh/m²/år 

Størrelse 6.000 m² 

Start 2009 



Varmeproduktion 22 % af Broager 

Start 2010 




Start 2011 




Start 2016 



Varmeproduktion 18 % af Broager 

Start 2018 

Ad 12) Anlæg Overskudsvarme 



BILAGSRAPPORT 

2-13 



Drift 3.000 timer 

Start 2016 

Ad 13) Anlæg Varmepumper 

Varmeproduktion 12,50 % af fjernvarmen 

Start 2016 

Ad 14) Anlæg Bioolie 

Start 2016 

Ad 15) Anlæg Biomasse 

Størrelse 3 MW 

Start 2012 

Ad 15a) Anlæg Biomasse 

Start 2019 

2.2.4 Energibesparelser og nybyggeri 

Ud over de strukturelle ændringer, der er skitseret i ovenstående afsnit forventes det også, at 

der i perioden 2009-2019 opnås en varme- og energibesparelser, der i forhold til 2009 svarer til 

25 % af det samlede varmeforbrug for den enkelte forbruger. 

En besparelse på 25 % vurderes at være realistisk set ud fra et teknisk-økonomisk perspektiv 15 . 

Følgende figur illustrerer mulige besparelser på en klimaskærm rangordnet efter de økonomiske 

konsekvenser ved opnåelsen af varierende mængder energibesparelser hos slutforbrugerne i et 

stort projekt i Århus. 

Figur 16 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. 

Som det fremgår af figuren, er der stor forskel i investeringen pr. sparet MWh varme. Op til ca. 

25 % vil der være en relativt rimelig økonomi forbundet med besparelserne, mens prisen for 

yderligere stiger voldsom. Besparelser derudover vil have urealistisk lange tilbagebetalingstider – 

i flere tilfælde mange hundrede år. 

15 Varmeplan Danmark, 2008


BILAGSRAPPORT 

2-14 

Rambøll har tidligere udført en identisk beregning for Sønderborg Fjernvarmes forsyningsområde, 

hvor resultatet bekræfter tendensen ovenfor. Bygningsmassen i Sønderborg Kommune vurderes 

derfor ikke at adskille sig væsentligt fra resten af landet og en besparelse på 25 % over de kommende 

10-15 år vurderes ikke at være urealistisk. 

En del af varmebehovet i fremtiden i Sønderborg Kommune kan relateres til nybyggeri. Sønderborg 

Kommune har i foråret 2009 udarbejdet en prognose for boligbyggeriet de kommende år 

opdelt på de enkelte skoledistrikter i kommunen. 

På baggrund heraf kan i varmeplanen forventes, at der vil blive opført i alt 1.376 nye boliger. Boligerne 

antages at være 130 m², placerede i fjernvarmeområder, at der opnås en 25 % besparelse 

i varmebehovet fra 2009 til 2020 og at varmebehovet pr. m² i 2009 var 71,3 kWh. De nye boliger 

forventes at resultere i et samlet i et samlet øget varmebehov på 11.255 MWh. 

Det forventes, at varmebesparelser og yderligere tiltag til at sænke returtemperaturen i bygningernes 

varmeanlæg medfører, at returtemperaturen an værk kommer ned på 35 grader inden 

2020. 

Dog kan der være undtagelser i visse bygninger, som har anlæg, som er dimensioneret for væsentlige 

højere temperaturer. I disse tilfælde vil det eksempelvis være relevant at se på løsninger, 

hvor ny bebyggelse udnytter returvarmen til effektive gulvvarmeanlæg eller hvor anlæg med 

meget dårlig afkøling sender returvandet tilbage på fremløbet. 

Nettabet i de eksisterende områder forventes at falde med 4-5 % point som følge af lavere temperaturer 

fra kunderne, lavere fremløbstemperatur, udskiftning af de ældste ledninger samt øget 

tilslutningsgrad. Omvendt vil det relative nettab i de yderste nye forsyningsområder formentlig 

være noget højere som følge af lavere varmetæthed. Samlet set er nettabet imidlertid ikke et 

væsentligt fokusområde, idet størstedelen af nettabet dækkes med effektiv varmeproduktion. 

2.2.5 Konsekvens for fjernvarmen i Sønderborg Kommune 

I det følgende afsnit er resultatet af ovenstående mulige omlægninger af varmeforsyningen i 

kommunen behandlet. Herunder den forventede udvikling i nettovarmebehovet, energiforbruget 

(brændsler, vedvarende energikilder) og ikke mindst udslippet af drivhusgasser. De viste figurer 

findes ligeledes bagerst i rapporten for en mere deltaljeret illustrering. 

Varmebehovet og den deraf følgende varmeproduktion i Sønderborg Kommune, når der tages 

hensyn til sammenbinding af fjernvarmenettene, ændrede brændsler, udvidet fjernvarmegrundlaget, 

en ændret bygningsmasse og et lavere varmebehov per bygning, kan ses af Figur 17. Den 

store konverteringsbølge til fjernvarme betyder, at varmebehovet stiger de første år, selvom der 

samtidig opnås en besparelse i varmebehovet. 

Varme an forbruger (MWh) 

800.000 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 


0 

Fjernvarmeproducenter 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2029 

Naturgasmotor Naturgaskedel Affald Geotermi Biogas Overskudsvarme Varmepumper Biomasse Bioolie kedel Solvarme 

År


BILAGSRAPPORT 

2-15 

Figur 17: Det samlede fjernvarmebehov an forbruger og fjernvarmeproducenternes andel. 

Som det fremgår af Figur 17, ændres nettovarmebehovet ikke markant i perioden efter 2015. 

Derimod produceres varmen fra et stadig stigende antal varmeproducenter. Det betyder, at 

brændsels- og energisammensætningen også ændres markant. Dette fremgår af Figur 18 og Figur 

19. 

MWh 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 


0 

2009 

2010 

Fjernvarme energiforbrug til opvarmning 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

Naturgas Affald Geotermi Biogas Solvarme 

Overskudsvarme Elektricitet Biomasse Bioolie 

Figur 18: Det samlede energiforbrug til fjernvarmeproduktionen og varmeproducenternes andel. 

2028 

2029 

2030 

2029 

Energiforbruget følger ikke varmebehovet. Dette skyldes, at flere af de varmeproducerende anlæg, 

såsom sol og geotermi, ikke er 100 % brændselsdrevne. Denne overgang fra fossil brændselstung 

varmeproduktion til en mere vedvarende produktion er tydeliggjort i Figur 19, hvor VE 

andelen er illustreret. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

VE-andel fjernvarme forbrugere (% af varmeproduktion) 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

År 

Ikke VE 

Affald 

VE 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2029


BILAGSRAPPORT 

2-16 

Figur 19: Brændselssammensætningen til varmeproduktionen i fjernvarmen, opgjort som vedvarende 

brændsler, affald og fossile brændsler. 

De ændrede teknologivalg i varmeproduktionen medfører, at der sker en omlægning fra en varmesektor, 

hvor ca. 65 % af varmeproduktionen var baseret på fossile brændsler til en varmesektor 

kun baseret på affald og vedvarende brændsler. Det forudsættes herunder, at de 12,5 % af 

varmen, der produceres på varmepumper på sigt, vil være 100 % baseret på VE el. Indtil da vil 

en del af elproduktionen marginalt være produceret på bl.a. kulbaseret elproduktion. 

Det reducerede brændselsforbrug samt en omlægning til varmeproduktion baseret på vedvarende 

energi betyder, at udledningen af CO 2 kan reduceres markant som illustreret i Figur 20 og Figur 

21. Udregningen af CO 2 emissionerne er sket med baggrund i Energistyrelsens forudsætninger 

(emissionsfaktorer, udviklingsscenarier for el mv.) samt ved anvendelse af merbrændselsprincippet 

16 for fordeling af brændsler og emissioner mellem el- og varmesektoren. 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

-20% 

-40% 

-60% 


Fjernvarmen - Reduktion af CO2 i forhold til 2009 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

Figur 20: Reduktion i CO2-udledninger fra fjernvarmeproduktionen set i forhold til referenceåret som 

konsekvens af omlægningen i brændsler i perioden 2009-2029. 

Hvis det forudsættes, at affaldsmængderne af miljømæssige årsager vil blive afbrændt (termisk 

nyttiggørelse) under alle omstændigheder samt, at elproduktionen der udnyttes til varmepumper 

på de kollektive varmeforsyningsanlæg 100 % vil være baseret på lavpris el, der hovedsageligt 

stammer fra bl.a. vindkraft, vil CO 2 reduktionen nærme sig 100 % over perioden. 

16 

Merbrændselsprincippet udgør sammen med 200% metoden de tekniske set mest korrekte metoder til allokering af brændsler mellem på el- og 

varmeproduktion fra kraftvarmeenheder. Merbrændselsprincippet er kort forklaret udtryk for hvor stor en energimængde der spares ved samproduktion 

af el og varme frem for alternativt at producere el og varme på separate anlæg. Begge metoder fremhæves af Energistyrelsen samt Miljøstyrelsen 

(sidstnævnte i metodefastsættelsen til klimaberegneren, der stilles til rådighed for kommunernes CO2 opgørelser) som brugbare metoder. 

200% metoden anvendes af såvel Energinet.dk, Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme til årsopgørelser/statistikformål. Studier udført for 

EUDP/Energistyrelsen viser at merbrændselsprincippet og 200% metoderne tilnærmelsesvist giver samme resultat i de fleste tilfælde.


BILAGSRAPPORT 

2-17 

CO2-emissioner (tons/år) 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 


0 

Fjernvarmen 

Emission 2009 

Emissioner 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

Figur 21: Den samlede CO2-udledning fra fjernvarmeproduktionen som konsekvens af omlægningen i 

brændsler i perioden 2009-2029. 

Den samlede CO 2udledning fra Sønderborg Kommunes fjernvarmeproduktion går således fra 40 

ktons til 0 ktons om året ved Energistyrelsens forudsætninger. 

2.3 Individuel opvarmning 

De individuelt opvarmede bygninger har mange forskellige karakteristika for opvarmningen, forskellige 

brændsler, forskellige teknologier, forskellig stand og alder. 

• Oliefyr 

• Naturgasfyr 

• Halm og træfyr 

• Elovne 

• Solvarme 

• Varmepumper 

• Andet 

Disse individuelt opvarmede bygninger ligger spredt ud over hele kommunen. Nogle i byer med 

fjernvarme og nogle i naturgasområder, mens andre ligger spredt i landsbyer og det ”åbne land”. 

78 % af alle individuelt opvarmede bygninger, som nævnt i afsnit 2, er fyret med olie og naturgas. 

En omlægning af disse er af stor betydning for Sønderborg Kommunes plan om en CO 2neutral 

opvarmning i 2029. 

Da individuelle forbrugere som udgangspunkt ikke er underlagt samme styring som de kollektive 

varmeforsyningsanlæg via Varmeforsyningslovgivningen, kræves der en flerstrenget og intensiv 

indsats for omstillingen af disse. 

Omstillingen af de individuelle varmekunder er omhandlet af VE-gruppen under Project Zero og 

er behandlet i et notat herfra. Notatet danner grundlag for en del af de videre omstillingsmuligheder.


BILAGSRAPPORT 

2-18 

På baggrund af den nuværende situation er der som udgangspunkt valgt to løsningsfilosofier for 

omstillingen af de individuelt forsynede ejendomme: 

• Skift af brændsel/opvarmningsmetode på ejendommen, herunder til andre individuelle løsninger 

baseret på VE – evt. i fællesskab med enkelte naboer (nabovarmeanlæg). 

• Konvertering til fjernvarme, hvor dette er teknisk/økonomisk hensigtsmæssigt. 

2.3.1 Konvertering til fjernvarme 

Konverteringen af fjernvarme sker som beskrevet i afsnit 2.2. Det vil sige, i alle etablerede og 

nye fjernvarmeområder konverteres alle olie og naturgasfyrede anlæg samt alle elopvarmede 

ejendomme til fjernvarme. 

Konverteringen kræver, at værkerne udarbejder projektforslag, og at kommunen godkender disse. 

Klima- og energiministeren har i en skrivelse til alle landets kommuner februar 2009 opfordret 

kommunerne til at igangsætte planlægningen for en konvertering af især individuelt opvarmede 

naturgaskunder til fjernvarme. Baggrunden for henvendelsen er de store energi, miljø/klima og 

økonomiske fordele, der er forbundet hermed. Det vil bl.a. give store CO 2 besparelser uden for 

CO 2 kvotesystemet og bl.a. give varmeværkerne gode muligheder for indpasning af nye vedvarende 

energikilder i forsyningen. 

I skrivende stund tøver en del værker/kommuner med igangsætning af konverteringerne pga. risikoen 

for at skulle betale naturgasselskaberne kompensation for mistede indtægter (til dækning 

af afskrivninger i naturgasnettet). Kompensationsordninger har dog været anvendt af visse værker 

i flere år og kan typisk finansieres, hvis det er påkrævet. 

2.3.2 Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle anlæg 

De resterende individuelt opvarmede bygninger er alle lokaliserede uden for rækkevidde af fjernvarmenettene 

og er derfor henvist til at skifte brændsel og eller opvarmningsform. 

I Varmeplan Danmark er mulighederne for omstilling af individuelt opvarmede ejendomme til forskellige 

alternative opvarmningsformer behandlet. I det følgende vises de brændselsmæssige og 

samfundsøkonomiske konsekvenser ved en række alternativer. 

Figur 22 Konsekvenser for brændselsforbrug ved alternative opvarmningsformer. 



BILAGSRAPPORT 

2-19 

Figur 23 Konsekvenser for samfundsøkonomi ved alternative opvarmningsformer. 

Som det fremgår af ovenstående figurer, udgør varmepumperne og fjernvarmealternativerne de 

mest optimale løsninger såvel brændsels- som samfundsøkonomiske set. Elvarme er interessant 

økonomisk set, fordi der fortrænges investeringer i centralvarme i bygningerne. Det vurderes dog 

at være nødvendigt at etablere vandbårne systemer i alle ejendomme, hvis samme komfort skal 

opnås, ligesom elradiatorer vil være en energimæssig meget dårlig løsning for samfundet. 

Det fremgår ligeledes af figurerne og Varmeplan Danmark i øvrigt, at løsningerne som mikrokraftvarme 

og brændselsceller (på matriklen) ikke vil være attraktive løsninger, også selvom 

der de kommende år vil ske en kraftig udvikling af teknologierne. De små anlæg er for ineffektive 

og alt for dyre i forhold til alternativerne, og de er ikke vurderet interessante i det videre arbejde 

med varmeplanen i Sønderborg. 

Solceller og vindmøller til elproduktion på matriklen fremhæves ofte som attraktive løsninger til 

opnåelse af energineutralitet i nye men også eksisterende bygninger. Løsningerne skal bruges 

med eftertanke. De små elproducerende anlæg er forsyningsmæssigt meget dyre løsninger for 

samfundet og forbrugerne i forhold til de store elproduktionsteknologier (f.eks. store vindmøller), 

der kan producere VE el væsentligt billigere, selvom udviklingen af de små anlæg er gået stærkt 

de senere år. De små facadeintegrerede solcelle anlæg kan imidlertid være fornuftige alternativer, 

når en bygning skal opfylde kravene til energirammen i bygningsreglementet. Solcellerne 

bliver dermed et alternativ til eksempelvis mere isolering og bedre isolerede vinduer og kan samtidig 

erstatte facadematerialer, hvorved den samlede økonomi forbedres. 

Det antages, at alle olie og naturgasfyrede anlæg samt elovne løbende indtil 2029 enten skifter 

til opvarmning via biomassebaserede løsninger (træpille kedler), eldrevne varmepumper og/eller 

solvarmebaseret opvarmning efter følgende overordnede fordeling: 

Biomasse 25 % 

Varmepumper 50 % 

Solvarme 25 % 

Anlæggene kan etableres som stand-alone anlæg på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab 

med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres 

med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. 

Solvarmeløsninger kan f.eks. med stor fordel etableres som jordbaserede anlæg, hvis pladsen og 

grundpriserne tillader det. Fællesanlæggene giver en række driftsmæssige udfordringer, som dog 

vurderes at blive opvejet af fordelene herved. 



BILAGSRAPPORT 

2-20 

2.3.3 Konsekvens for individuelt opvarmede bygninger i Sønderborg Kommune 

I det følgende er de energi-, brændsels- og CO 2 mæssige konsekvenser ved omstillingen af de individuelt 

opvarmede ejendomme præsenteret. 

Det resterende varmebehov til individuel opvarmning når der tages hensyn til sammenbinding af 

fjernvarmenet, ændrede brændsler, udvidet fjernvarmegrundlaget, en ændret bygningsmasse og 

et lavere varmebehov per bygning, kan ses af Figur 24 

Varme an forbruger (MWh) 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 


0 

Individuel opvarmning 

Oliefyr Naturgasfyr Elovn 

År 

Halm eller træ fyr Varmepumper Solpaneler Andet 

Figur 24: Det samlede varmebehov an forbruger og varmeproduktion. 

Som det fremgår af Figur 24, ændres nettovarmebehovet til individuel opvarmning markant i perioden 

2009-2015, hvorefter der kun sker en mindre ændring. Konverteringsbølgen samt det 

mindre varmebehov betyder, at der er langt færre bygninger, der opvarmes individuelt, og at de 

resterende har et mindre varmebehov. Det betyder, at brændselssammensætningen også ændres 

markant. Dette fremgår af Figur 25 og Figur 26. 

MWh 

800.000 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

Individuelt brændselsforbrug 

Oliefyr Naturgasfyr Elovn Halm Træ Solpaneler Varmepumper Andet 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2009 

2029 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2029 

2030 

2029 

Figur 25: Det samlede energiforbrug til individuel varmeproduktion og varmeproduktionens andel.


BILAGSRAPPORT 

2-21 

Energiforbruget til opvarmning ændres også markant i takt med, at varmebehovet forsvinder 

samt at olie, naturgas og elovne udfases. Desuden introduceres der solvarme og varmepumper, 

som enten har en høj effektivitet eller intet brændsel. Denne overgang fra fossil brændselstung 

varmeproduktion til en mere vedvarende produktion bliver tydeliggjort i Figur 26 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

2009 

2010 


VE-andel individuelle forbrugere (% af varmeproduktion) 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

År 

2020 

Ikke VE 

VE 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2029 

Figur 26: Brændselssammensætningen til varmeproduktionen hos de individuelle varmeforbrugere, opgjort 

som vedvarende brændsler og fossile brændsler. 

For de individuelt opvarmede bygninger sker der en stor omlægning af de teknologier fra olie og 

naturgas til fjernvarme og vedvarende individuelle løsninger. Det betyder, at den individuelle opvarmning 

som i udgangsåret dækkes af under 10 % vedvarende energi frem til 2029, hvor hele 

varmebehovet dækkes af vedvarende energi. Varmepumper er her medregnet som vedvarende 

energi, selvom den forbrugte elektricitet ikke er CO 2-neutral. 

At der både er et mindre brændselsforbrug samt en større varmeproduktion baseret på vedvarende 

energi betyder, at udledningen af CO 2 ændres, hvilket fremgår af Figur 27 og Figur 28.


BILAGSRAPPORT 

2-22 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 


Individuel opvarmning - Reduktion i forhold til 2009 

Figur 27: Reduktion i CO2-udledninger fra varmeproduktionen til individuelle forbrugere set i forhold til 

referenceåret som konsekvens af omlægningen i brændsler i perioden 2009-2029. 

Der sker altså en reduktion på lige omkring 90 % i udledningen af CO 2. Reduktionen af CO 2udledninger 

følger ikke fuldstændigt andelen af vedvarende energi, dette skyldes, at elforbruget 

til varmepumper er baseret på dansk gennemsnits el og er derfor ikke CO 2-neutral. 


250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

Individuel opvarmning 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2009 

2025 

2010 

2026 

2011 

2027 

2012 

2028 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

Emission 2009 

Emissioner 

Figur 28: Den samlede CO2-udledning fra varmeproduktionen som konsekvens af omlægningen i brændsler 

i perioden 2009-2029. 

Den samlede CO 2-udledning fra Sønderborg Kommunes individuelle varmeproduktion går således 

fra 192 ktons til 20 ktons om året. 

2.4 Den samlede konsekvens for bygningsopvarmning i Sønderborg Kommune 

Det i denne rapport skitserede scenarier medfører nogle meget omfattende ændringer af varmeproduktionen 

både for de individuelle og fjernvarme forsynede forbrugere. 

Omlægningen af brændsler og teknologier betyder, at en langt højere andel af den producerede 

varme kommer fra vedvarende energi. Dette fremgår af Figur 29.


BILAGSRAPPORT 

2-23 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

2009 

2010 


VE-andel Sønderborg kommune (% af varmeproduktion) 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

År 

2020 

Ikke VE 

Affald 

VE 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

2029 

Figur 29: Brændselssammensætningen til varmeproduktionen hos i Sønderborg Kommune, opgjort som 

vedvarende brændsler, affald og fossile brændsler. 

Den samlede udledning af CO 2-emissioner fremgår af Figur 30 og Figur 31 og er en sum af udslippene 

ved fremstillingen af fjernvarmen og opvarmningen af de individuelt opvarmede bygninger. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Sønderborg Kommune - Reduktion i forhold til 2009 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

Figur 30: Reduktion i CO2-udledninger fra varmeproduktionen set i forhold til referenceåret som konsekvens 

af omlægningen i brændsler i perioden 2009-2029. 

Der sker en samlet reduktion på lige omkring 91 % i udledningen af CO 2 fra 2009 til 2029. Årsagen 

til, at der ikke sker en reduktion svarende til andelen af vedvarende energi skyldes, at elforbruget 

til individuelle varmepumper vil være forbundet med CO 2 emissioner marginalt set på 

landsplan, uanset hvilke foranstaltninger der træffes i Sønderborg Kommune. Udslippene vil være 

markant lavere, hvis udledningerne forbundet med elforbruget blev reduceret (kombination af 

samtidighed mellem VE elproduktion og elforbruget på varmepumperne).


BILAGSRAPPORT 

2-24 


250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 


0 

Sønderborg kommune 

Emission 2009 

Emissioner 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

2024 

2025 

2026 

2027 

2028 

Figur 31: Den samlede CO2-udledning fra varmeproduktionen som konsekvens af omlægningen i brændsler 


Den samlede CO 2-udledning fra Sønderborg Kommunes varmeproduktion reduceres således med 

det skitserede scenarie fra 233 ktons til 20 ktons om året.


BILAGSRAPPORT 

2-25 

2.5 Kort over områder 

2.5.1 Sønderborg 



BILAGSRAPPORT 

2-26 

2.5.2 Nordborg 



BILAGSRAPPORT 

2-27 

2.5.3 Augustenborg 



BILAGSRAPPORT 

2-28 

2.5.4 Broager 



BILAGSRAPPORT 

2-29 

2.5.5 Gråsten 



BILAGSRAPPORT 

3-1 

3. BILAG 3 NOTAT MED ØKONOMISK VURDERING AF AL- 

TERNATIVER 

3.1 Samfundsøkonomisk vurdering af produktionsanlæg i Sønderborg Kommune 

Sønderborg kommunalbestyrelse har igangsat et arbejde, der skal gøre kommunen CO 2-neutral i 

2029. 

En måde at opnå CO2-neutralitet fra varmesektoren er beskrevet i kapitel 2. Kort fortalt konverteres 

her de individuelt opvarmede bygninger til fjernvarme eller anden CO 2-netral individuel opvarmning. 

Desuden omlægges produktionen af fjernvarmen, så den bliver CO 2-neutral. 

Nye tiltag i fjernvarmesektoren skal have en positiv samfundsøkonomi for at kunne gennemføres. 

Af Tabel 9 fremgår det, hvilke anlæg der forventes introduceret i scenariet i perioden 2009-2015. 

Der fokuseres i beregningerne på anlæg der etableres i perioden frem til 2015. Der vurderes at 

være for stor usikkerhed på nuværende tidspunkt forbundet med at analysere samfundsøkonomien 

ved nye anlæg i perioden herefter, ikke mindst i kraft af at rammebetingelserne og teknologierne 

udvikles med stor hastighed i disse år. 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 

Affald 1 

Naturgasmotor 2 

Naturgaskedel 3 

Geotermi 4* 

Biogas 5 6 

Solvarme 

Overskudsvarme 

Varmepumper 

Bioolie 

7 8* 9* 

Biomasse 10 

Tabel 9: Udbygning varmeproduktionsanlæg i Sønderborg Kommune i perioden 2009-2015. Anlæggene i 

2009 er ikke nye men eksisterende anlæg 

Som det fremgår af Tabel 9 findes der allerede med udgangen af 2009 solvarme, affaldsvarme og 

naturgasvarme i kommunen. Desuden er der planlagt en yderligere udbygning af solvarmeanlæg 

og et geotermisk anlæg. 

Der er udført en samfundsøkonomisk beregning af det geotermiske anlæg forbindelse med kommunens 

godkendelse heraf, hvorfor dette ikke er gennemgået nærmere i dette notat. 

Der er i dette notat udført en samfundsøkonomisk vurdering af yderligere udbygning med solvarme, 

biomasse samt biogas. Dertil er økonomien forbundet med transmissionsledningen fra 

Sønderborg til Nordborg vurderet. 

For at give de opførte anlæg så stort et varmegrundlag som muligt, anlægges der en transmissionsledning 

fra Sønderborg til Nordborg, hvor alle mellemliggende byer tilsluttes, herunder også 

Danfoss.


BILAGSRAPPORT 

3-2 

Oversigt over samfundsøkonomiske udregninger: 

• Storskala solvarme i Broager 

• Etablering af transmissionsledning Sønderborg-Nordborg (herunder konvertering af individuelle 

forbrugere til fjernvarme samt ændret udnyttelse af VE teknologier). Der vurderes på en 

udbygning over to etaper: tilslutning af store kunder/fjernvarmenet (etape 1) og tilslutning af 

nye fjernvarmekunder – konvertering (etape 2) 

• Biogas til varmeproduktion i Gråsten 

3.1.1 Forudsætninger for alle beregninger 

Den samfundsøkonomiske vurdering baseres på de i scenarierne definerede behov og produktioner. 

Alle udregninger tager udgangspunkt i 2009, både som start år og som nutidsværdiberegning. 

Desuden bruges energistyrelsens nyeste forudsætninger fra april/maj 2009. 

3.2 Samfundsøkonomi for solvarmeanlæg i Broager 

Det opføres et solfangeranlæg, der kan producere ca. 22 % af det årlige varmebehov i Broager 

by. 

3.2.1 Varmebehov 

Varmebehovet i Broager er i 2009 17.307 MWh an forbruger, hvilket betyder, at der skal produceres 

22.979 MWh ab værk, når nettabet på 25 % an net medtages. Varmebehovet ændres herefter 

pga. konverteringer til fjernvarme og mindre varmebehov per bygning. 

3.2.2 Produktionsenheder 

Broager er i referencen forsynet med varme fra en naturgaskedel og en naturgasmotor. 

Disse er modelleret i EnergiPro på baggrund af faktiske produktioner i 2008. 

I alternativet opføres i 2010 et solfangeranlæg på 10.000 m², dette vil dække 19,2 % af det 

gennemsnitlige varmebehov. Af bilag 7 fremgår produktioner og varighedskurver i referencen og 

alternativet. 

3.2.2.1 Levetid 

Naturgasmotor og –kedel er allerede i drift og har en restlevetid på 20 år. Der skal derfor reinvesteres 

i nye kedler i 2020 og nye motorer i 2024. Der regnes med scrapværdi. 

Solfangerne med anlæg har en levetid på 30 år. Der skal derfor ikke reinvesteres, der regnes 

med scrapværdi. 

3.2.2.2 Drift og vedligehold 

Der regnes med en drift og vedligehold på 10 kr/MWh-varme for naturgaskedlerne, mens der 

regnes med 55 kr/MWh-elektricitet for naturgasmotoren. 

Solfangerne med anlæg har en drift og vedligehold på 6 kr/MWh-varme. 

3.2.2.3 Investeringer 

Investeringen i gaskedler og gasmotorer er de samme i referencen og alternativet, da der er 

brug for den samme installerede effekt. Behovet om vinteren skal stadig dækkes fuldstændigt af 

naturgaskedler og naturgasmotorer. Denne investering udelades derfor af beregningen. 

Et solvarmeanlæg består af tre investeringer 

• Køb af solfangere 

• Køb af jordarealer 

• Køb af styring og tilkobling til fjernvarmenet 

For at regne ud hvor stort et solvarmen anlæg skal være antages effektiviteten fra en solfanger 

som gennemsnit over året at være 456 kWh/m²/år. Det antages endvidere, at der for hver kva- 



BILAGSRAPPORT 

3-3 

dratmeter solfanger skal bruges 2,5 m² jordareal. 

køb af solfangere: Solfangere antages at koste 1.200 kr/m² 

Køb af jordarealer: 40 kr/m² 

Køb af styring: 500.000 kr. 

3.2.3 Resultat 


Solfangere 10.000 m² á 1.200 kr/m² 12,0 mio. kr. 

Jordarealer 25.000 m² á 40 kr/m² 1,0 mio. kr. 

Styring 0,5 mio. kr. 

I alt 13,5 mio. kr. 

Det samfundsøkonomiske resultat ved at erstatte naturgasvarmeproduktion med solvarme fremgår 

af Tabel 10: 

Resultat 

Samfundsøkonomi 

Nutidsværdi (2009prisniveau 

- 1.000 kr) Reference Alternativ Projektfordel 

Forskel i 

pct. 

Brændselskøb 118.466 95.721 22.746 19 % 

Elkøb -13.199 0 -13.199 100 % 

Investering 0 10.408 -10.408 - 

D&V - forbrugere 

CO2/CH4/N2O- 

9.142 7.757 1.385 15 % 

omkostninger 22.847 18.460 4.387 19 % 

SO2-omkostninger 26 21 5 19 % 

NOx-omkostninger 9.089 7.344 1.745 19 % 

Afgiftsforvridningseffekt -22.166 -17.910 -4.256 19 % 

I alt 124.205 121.801 2.404 2 % 

Emissioner 

Sum over 20 år. Reference Alternativ Projektfordel 

Forskel i 

pct. 

CO2-ækvivalenter (tons) 165.808 133.973 31.835 19 % 

SO2 (kg) 531 429 102 19 % 

NOX (kg) 296.211 239.339 56.873 19 % 

Tabel 10: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af solvarmekapacitet til erstatning af gaskedeldrift 


Der er et samfundsøkonomisk overskud på 2 % i forhold til fortsat at benytte naturgaskedlerne. 

Dette skyldes hovedsageligt, at der ikke bruges brændsler til solvarmeproduktion. Hertil kommer 

en mindre fordel ved at kunne udnytte motoren til regulærkraft i sommerperioden, hvor varmen 

produceres på solpanelerne. 

3.2.3.1 Vægtet varmepris af solvarme 

Solvarmeanlægget er et nyt anlæg i Broager. Den samfundsøkonomiske vægtede varmepris udregnes 

derfor. Dette gør det muligt at sammenligne med og prioritere i forhold til øvrige anlæg i 

Broager. 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af solfangeranlægget inkl. produktion, investeringer, 

D&V, og miljøomkostninger. Dette resultat fremgår af Tabel 11.


BILAGSRAPPORT 

3-4 


Samfundsøkonomiske omkostninger anlæg 

Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 12,3 

Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 0,0 

Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 0,0 

Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor Mio kr 0,0 

CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 0,0 

D&V m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 0,4 

Afgiftforvridningseffekt Mio kr 0,0 

I alt Mio kr 12,6 



Nutidsværdien af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med solfangeranlægget er 

12,6 mio. kr., og der produceres 190 TJ i 2009-værdier. 

Den vægtede gennemsnitlige varmepris for projektforslaget er derfor 66,5 kr/GJ i 2009-værdier. 

3.3 Samfundsøkonomi for transmissionsledning ØST - Sønderborg - Nordborg 

Sønderborg by har det største fjernvarmesystem i Sønderborg Kommune og også det største 

varmebehov. 

For at nedbringe CO 2-emissionerne fra varmesektoren, både fjernvarme og individuel opvarmning, 

opbygges der en større CO 2-neutral varmekapacitet til levering til fjernvarmesystemet ved 

Sønderborg: Yderligere storskala solvarmekapacitet, biomassekedel og et nyt biogasanlæg på 

Als. For at udnytte den udvidede produktionskapacitet udbygges fjernvarmenettet til at omfatte 

flere byer med en transmissionsledning. Der bygges nye distributionsnet i Guderup og Svenstrup, 

der ikke i forvejen har fjernvarmesystemer (samt til øvrige potentielle fjernvarmekunder i området). 

Det forudsættes, at Danfoss tilkobles transmissionsledningen. 

I det følgende er der regnet på konsekvenserne ved etablering af transmissionsledningen SAMT 

opførelsen af ny varmeproduktionskapacitet til dækning af det øgede varmebehov. I følgende 

skema findes en oversigt over indholdet af de gennemregnede scenarier. 

Reference 

Referencealternativ 

Alternativ 

Produktionsenheder 

Naturgasturbine X X X 

Naturgasmotor X X X 

Naturgaskedler X X X 

Affaldsforbrændingsanlæg X X X 

Geotermisk anlæg X X X 

Solvarme X X X 

Biomassekedel X X X 

Biogasmotor 

Konverteringer i eksisterende fjernvarmeområder 

X X X 

Olie og el til individuel naturgas X X 

Olie, el og naturgas til fjernvarme 

Varmebesparelser 

X 

25% i 2020 

Guderup, Svenstrup og Danfoss 

X X X 

Naturgasforsyning X X 

Konvertering til fjernvarme X 

Transmissionsnet X X


BILAGSRAPPORT 

3-5 


Varmegrundlaget består af varmebehovet i fjernvarmenettene og varmebehovet til individuelt 

opvarmede bygninger, der potentielt kan tilsluttes de pågældende fjernvarmenet. 

Referencen og referencen med transmissionsnet: 

Fjernvarmebehovet består af fjernvarmebehovene i Sønderborg, Vollerup/Høruphav, Augustenborg 

og Nordborg. Fjernvarmebehovet fremgår af Tabel 12. 

2009 2020 2028 

Sønderborg 258.000 193.500 193.500 MWh 

Vollerup 24.500 18.375 18.375 MWh 

Augustenborg 25.643 19.232 19.232 MWh 

Nordborg 45.836 34.377 34.377 MWh 

Tabel 12: Fjernvarmebehovet for 3 udvalgte år. Udviklingen fra 2009 til 2020 skyldes en besparelse i 

varmebehovet på 25 %. 

Det individuelle varmebehov består af varme produceret på oliefyr, naturgasfyr og elovne. 

2009 2020 2028 



Hospital og industri 7.000 5.250 5.250 MWh 

Guderup 24.799 18.599 18.599 MWh 

Svenstrup 5.796 4.347 4.347 MWh 

Danfoss 77.000 57.750 57.750 MWh 

Nordborg 41.123 30.842 30.842 MWh 

Tabel 13: Det individuelle varmebehov for 3 udvalgte år. Udviklingen fra 2009 til 2020 skyldes en besparelse 

i varmebehovet på 25 %. 

I referencen ændres varmebehovet pga. et mindre varmebehov per bygning. Varmebehovet år 

for år kan ses i bilag 9. 

Alternativ: 

Fjernvarmebehovet består af fjernvarmebehovene i Sønderborg, Vollerup/Høruphav, Augustenborg, 

Guderup, Svenstrup og Nordborg. Fjernvarmebehovet fremgår af 

Tabel 14. 

2009 2020 2028 


Vollerup 24.500 18.375 18.375 MWh 


Hospital og industri 0 5.250 5.250 MWh 

Guderup 180 25.895 26.233 MWh 

Svenstrup 0 6.043 6.097 MWh 

Danfoss 0 62.370 62.370 MWh 

Nordborg 45.836 103.239 103.239 MWh 

Tabel 14: Fjernvarmebehovet for 3 udvalgte år. Udviklingen fra 2009 til 2020 skyldes en besparelse i 

varmebehovet på 25 %. 

Det individuelle varmebehov består af varme produceret på oliefyr, naturgasfyr og el-ovne. 

2009 2020 2028 

Sønderborg 84.325 0 0 MWh 

Augustenborg 7.673 0 0 MWh 



BILAGSRAPPORT 

3-6 

Hospital og industri 7.000 0 0 MWh 

Guderup 24.799 241 0 MWh 

Svenstrup 5.796 39 0 MWh 

Danfoss 77.000 0 0 MWh 

Nordborg 41.123 0 0 MWh 

Tabel 15: Det individuelle varmebehov for 3 udvalgte år. Udviklingen fra 2009 til 2020 skyldes en besparelse 

i varmebehovet på 25 %. 

I alternativet ændres varmebehovet pga. konverteringer til fjernvarme, nye fjernvarmenet, mindre 

varmebehov per bygning og udbygning af transmissionsledning. Varmebehovet år for år kan 

ses i bilag 2. 

3.3.1.1 Elproduktion 

Der produceres el fra alle anlæg med kraftvarmeproduktion. Der produceres el fra følgende kraftvarmeproducenter; 

Naturgasturbine, naturgasmotorer, affaldsforbrænding og biogas. Den producerede 

el er opgjort som produktionen over 20 år. Det er dog valgt at anlæg med samme elproduktion 

i både reference og alternativ ikke medregnes da det ikke vil påvirke resultatet. Dette 

gælder for affaldsforbrændingen og biogasanlægget som forventes at køle evt. overskudsvarme 

bort. 


Reference Alternativ 

Elproduktion 497 2.007 GWh 

Tabel 16: Den producerede el i reference og alternativ. 

Som det fremgår af Tabel 16 så produceres der markant mere i el i alternativet end i referencen. 

Dette skyldes det større varmegrundlag. 


Her beskrives alle produktionsanlæg der indgår i referencen og alternativet: 

Naturgasmotor: Eksisterende anlæg. Der er naturgasmotorer i Sønderborg, Augustenborg og 

Nordborg. 

Indfyret El Varme 

Augustenborg 9.515 3.850 4.900 kW 

Nordborg 6.750 2.600 3.400 kW 

6.750 2.600 3.400 kW 

Sønderborg 106.700 41.000 51.500 kW 

Naturgaskedel: Eksisterende anlæg. Der er naturgaskedler i Sønderborg, Augustenborg og Nordborg. 

Indfyret Varme 

Augustenborg 13.560 14.100 kW 

Nordborg 13.560 14.100 kW 

Sønderborg 105.000 105.000 kW 

Solvarmeanlæg: Eksisterende og udbygning. Der er bygget et 6.000 m²solfangere. Dette anlæg 

udbygges med yderligere 4.000 m² i 2011. Den maksimale kapacitet af et solvarmeanlæg varierer 

med solindfaldet, men det antages, at den gennemsnitlige produktionskapacitet er 456 

kWh/m². Produktionen vil være størst i sommerhalvåret. 

Affaldsforbrændingsanlægget: Eksisterende anlæg. Affaldsforbrændingsanlægget ligger i Sønderborg. 

Anlægget forventes ombygget i 2016, hvorved der opnås en højere effektivitet af anlægget 

svarende til dagens state-of-the-art teknologi (Reno Nord Aalborg valgt som reference). 

Indfyret El Varme


BILAGSRAPPORT 

3-7 


Sønderborg Før 25.200 4.500 19.600 kW 

Efter 25.500 6.800 19.600 kW 

Geotermianlæg: Kommende anlæg. Et geotermisk anlæg består af tre dele, en boring til varmt 

vandførende lag, en varmepumpe og fødevarme fra en biomassekedel til at opgradere geotermisk 

varme til fjernvarme. Biomassekedlen leverer 9 MW, mens der kommer 7 MW fra den geotermiske 

boring. Dette kan med varmepumpen levere 16 MW fjernvarme. 


Sønderborg 9.000+7.000 16.000 kW 

Biomassekedel: Ikke planlagt/godkendt anlæg. Det antages, at der i 2012 bygges en biomassekedel 

til det geotermiske anlæg. Denne kedel bygges større end behovet. Der er derfor restkapacitet, 

der kan bruges til direkte fjernvarmeproduktion. 


Sønderborg 3.200 3.000 kW 

Biogasanlæg: Ikke planlagt anlæg. Det antages, at der i 2013, bygges et biogasanlæg, som vil 

være centralt placeret i forhold til de organiske fraktioner. Biogasanlægget vil kunne modtage optil 

456 tons/dag, og der regnes med et udbytte på 41 m³ biogas/ton. Med en maksimal drift på 

8.000 timer/år og et energiindhold på 23 GJ/1000m³ er det maksimale brændselsgrundlag 146 

TJ. Den producerede biogas transporteres til en eksisterende naturgasmotor (f.eks. i Augustenborg), 

konverteret til biogas, forbundet til transmissionsnettet. 

Indfyret El Varme 


3.3.2.1 Prioritering 

Da varmeeffekterne af de etablerede og påtænkte anlæg overstiger behovet om sommeren, er 

det nødvendigt at prioritere de forskellige anlæg i forhold til produktionen til nettet. Den overordnede 

prioritering er den samme i alternativ og reference. 

Prioritering: 

1. Solvarme 

2. Affald 

3. Biogas 

4. Geotermi 

5. Biomasse 

6. Naturgasmotor og -kedler 

ad 1: Det er valgt at prioritere solvarmeanlægget først, da dette er brændselsneutralt. Det er 

desuden svært at regulere, og det kan være vanskeligt at stoppe produktionen fra anlægget. 

ad 2: Affaldsforbrændingsanlægget har 2. prioritet, da affaldet skal bortskaffes. Det betyder, at 

hvis varmen ikke bruges, skal den køles væk. Det giver derfor ikke mening at køle varme væk 

for at producere varme på andet – brændselsforbrugende - anlæg. 

ad 3: Biogasanlægget har 3. prioritet. Bioforgasningen af gylle giver landmændene en opgraderet 

gylle. Gyllen er sammen med elproduktionen det hovedsagelige formål med biogasanlægget, 

varmen er en yderligere mulighed, hvis den kan afsættes ellers bliver den bortkølet. 

ad 4: Det geotermiske anlæg har 4. prioritet, da den geotermiske varme betyder, at brændselseffektiviteten 

er høj. Desuden er den forbrugte træflis (drivmiddel) CO 2-neutral. Geotermien kan 

endvidere i modsætning til f.eks. biogasanlægget afbrydes uden at det forringer/besværliggør 

produktionen. 

ad 5: Biomassekedlen har 5. prioritet, den bruger et CO 2-neutralt brændsel men er mindre effektiv 

end det geotermiske anlæg. 

ad 6: Naturgasmotor og –kedler prioriteres lavest, da det er disse anlæg, der ønskes substitueret.


BILAGSRAPPORT 

3-8 


Her beskrives levetiden af alle de anlæg, der indgår i enten referencen eller alternativet: 

Naturgasmotor: Har en levetid på 20 år og bør enten renoveres eller udtages af drift i 2024. Da 

der inden 2015 ikke er opbygget nok kapacitet til at nedlægge naturgasmotoranlæggene vælges 

det at reinvestere i både reference og alternativ. 

Naturgaskedel: Har en levetid på 20 år og bør enten reinvesteres eller nedlægges i 2020. Da der 

inden 2015 ikke er opbygget nok kapacitet til at nedlægge naturgaskedelanlæggene vælges det 

at reinvestere i både reference og alternativ. 

Solvarmeanlæg: Solfangerne har en levetid på 30 år, der skal derfor ikke reinvesteres, der regnes 

med scrapværdi. 

Affaldsforbrændingsanlægget: Forventes levetidsforlænget/renoveret i 2016, men er uændret i 

både reference og alternativ. 

Geotermisk anlæg: Anlægget forventes i drift 2012 og har en forventet levetid 50 år for boringen, 

mens det resterende anlæg har en levetid på 20 år. Anlægget er uændret i både reference 

og alternativ. 

Biomassekedel: Anlægget forventes i drift 2012 med en forventes levetid på 20 år. Der regnes 

med en scrapværdi. 

Biogasanlæg: Biogasledning fra biogasanlæg til kraftvarmeværk har en levetid på min. 60 år. Der 

regnes med en scrapværdi. 


Her beskrives udgiften til drift og vedligehold af alle de anlæg, der indgår i enten referencen eller 

alternativet: 

Naturgasmotor: Der regnes med en drift og vedligeholdelses udgift på 55 kr/MWh-elektricitet for 

naturgasmotoren. 

Naturgaskedel: Der regnes med en drift og vedligehold på 10 kr/MWh-varme for naturgaskedlerne. 

Solfangerne: Der regnes med drift og vedligehold på 6 kr/MWh-varme. 

Affaldsforbrændingsanlægget: Der regnes ikke med drift omkostninger til affaldsforbrændingen, 

da den producerede varme betragtes som overskudsvarme. 

Geotermisk anlæg: Der regnes med omkostninger til drift og vedligehold på 0 kr/MWh-varme, da 

forskellen på driften af anlægget i reference og alternativ er ubetydelig i denne sammenhæng. 

Biomassekedel: Der regnes med en drift og vedligehold på 270.000 kr/året, beregnet som 3 % af 

investeringen om året. 

Biogasanlægget: Driftsudgifter fra biogasanlægget er indeholdt i biogasprisen. Prisen for biogassen 

fastsættes til differencen mellem naturgasprisen (Energistyrelsens forudsætninger) og prisen 

for opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Opgraderingsprisen kan i skrivende stund fastsættes 

til 1,50 kr. jf. Energistyrelsen. 


Da ovenstående anlæg indgår i både reference og alternativ, vil investeringerne være uforandrede 

og kan derfor udelades. Investeringen for biogas, solvarme og biomasse er medtaget her, da 

det ønskes at vurdere den samfundsøkonomiske varmepris for disse anlæg isoleret set. 

Solvarme: Investeringen i et solvarmeanlæg består af tre investeringer 



BILAGSRAPPORT 

3-9 

• Køb af solfangere 

• Køb af jordarealer 

• Køb af styring og tilkobling til fjernvarmenet 

For at regne ud, hvor stort et solvarmeanlæg skal være, antages effektiviteten fra en solfanger 

som gennemsnit over året at være 456 kWh/m²/år. Det antages endvidere, at der for hver kvadratmeter 

solfanger skal bruges 2,5 m² jordareal. Da dette solvarmeanlæg er en udbygning af et 

allerede eksisterende anlæg behøves der ikke investeres i styring og tilkobling til fjernvarmenettet. 

Køb af solfangere: Solfangere antages at koste 1.200 kr/m² 

Køb af jordarealer: 40 kr/m² 

Køb af styring: 500.000 kr 


Solfangere 4.000 m² á 1.200 kr/m² 4,8 mio. kr. 

Jordarealer 10.000 m² á 40 kr/m² 0,4 mio. kr. 

Styring 0,0 mio. kr. 


Biomassekedlen: Der bygges en 12 MW biomassekedel, som er bygget med henblik på at levere 

fødevarme til varmepumpen i det geotermiske anlæg. Der skal derfor kun investeres i 3 MW, 

hvilket svarer til den produktion, der ikke hidrører det geotermiske anlæg. 

Investeringen i 3 MW ekstra antages at koste mellem 0,25-0,6 mio.EUR/MW i flg. teknologikataloget. 

Prisen antages at være 0,4 mio. EUR/MW, hvilket svarer til ca. 9 mio. kr for 3 MW. 

Biogasanlæg: Der forudsættes etableret et biogasanlæg med en produktionskapacitet på 40.500 

GJ/år, hvilket svarer til en daglig biomassekapacitet på 456 tons. Investeringen i biogasanlægget 

medtages ikke i selve konsekvensberegningen. Her medregnes alene biogasprisen samt udgiften 

til rørledning til transport af biogas. Udgiften til rørledning forudsættes indeholdt i gaspris. 

3.3.3 Individuelt opvarmede bygninger 

Som beskrevet i afsnit 3.3.1, medtages alle olie-, naturgas- og elopvarmede individuelle bygninger 

i Byerne, Sønderborg, Augustenborg, Guderup, Svenstrup, Danfoss og Nordborg. 

Reference og reference med transmissionsnet 

I referencen konverteres disse individuelt opvarmede bygninger ikke til fjernvarme - til gengæld 

konverteres der til naturgasfyr. Da alderen af de enkelte anlæg ikke kendes, reinvesteres der løbende 

over hele perioden fra 2009-2028. Prisen for reinvesteringer fremgår af Tabel 17 

Investering Drift og vedligehold 

Naturgasfyr 32.000 kr. 1.000 kr/år 

Tabel 17: Priser for reinvesteringer i individuelle opvarmningsformer samt deres drift og vedligehold. 

Disse investeringer svarer til reinvesteringen i en bolig, der sker også reinvesteringer i forretninger, 

virksomheder og industri. Det antages dog, at disse investeringer er tilstrækkelige. 

Oliefyr Naturgasfyr El-ovne 

Sønderborg 638 879 280 

Augustenborg 95 31 39 

Hospital og industri 2 

Guderup 196 854 103 

Svenstrup 53 283 12 

Danfoss 1 

Nordborg 413 1154 210 

Tabel 18: Antallet af individuelt opvarmede bygninger fordelt på omvarmningsform 

Det betyder, at den samlede investering for at bibeholde de individuelt opvarmede bygninger er


BILAGSRAPPORT 

3-10 

164,5 mio. kr og drift og vedligehold på 4,2 mio. kr. De årlige investeringer fremgår af bilag 3. 

Alternativ 

I alternativet konverteres oliefyr, naturgasfyr og el-ovne, til fjernvarme. Individuelle olie- og naturgasanlæg 

beliggende i byer med eksisterende fjernvarmenet, konverteres over en 6-årig periode 

og alle el-ovne over en 11-årig periode fra 2009. Dette gælder i Sønderborg, Augustenborg 

og Nordborg. For Guderup og Svenstrup starter konverteringen, når transmissionsnettet føres til 

byen. Danfoss konverteres, når transmissionsledningen kobles til. Prisen for konverteringen 

fremgår af Tabel 17 


Drift og 

Investering vedligehold 

Fjv-unit 30.000 610 

Distributionsnet 20.000 

Tabel 19: Priser for køb af fjernvarmeunit samt tilkobling til resterende distributionsnet samt deres drift 

og vedligehold. 

Disse investeringer svarer til konverteringen i en bolig. Der sker også konverteringer i forretninger, 

virksomheder og industri. Det antages dog, at disse investeringer er tilstrækkelige. 

Oliefyr Naturgasfyr El-ovne 

Sønderborg 638 879 280 

Augustenborg 95 31 39 

Hospital og industri 2 

Guderup 196 854 103 

Svenstrup 53 283 12 

Danfoss 1 

Nordborg 413 1154 210 

Tabel 20: Antallet af individuelt opvarmede bygninger fordelt på opvarmningsform 

Det betyder, at den samlede investering for at konvertere de individuelt opvarmede bygninger, er 

257 mio. kr, og drift og vedligehold udgør gennemsnitlig 2,4 mio. kr. 

Da alle bygninger ikke konverteres det første år, vil der i de første år endnu være drift og vedligehold 

af de individuelle anlæg i de endnu ikke konverterede bygninger. 

3.3.3.1 Danfoss 

Danfoss er en stor industri, som er forsynet med individuel naturgas. Danfoss har et varmebehov 

på 90.000 MWh, dog bemærkes, at 5 % afsættes til mindre kedler, som ikke kan konverteres, at 

virkningsgraden er 90 % samt at vi kan dække 90 % af produktionen. Dermed svarer det til at i 

alt 70.000 MWh varme an net er i spil. Der kan muligvis forekomme et stort varmebesparelsespotentiale 

for Danfoss, hvilket dog ikke er vurderet nærmere i analyserne. Koblingen af Danfoss 

til et eksternt transmissionsnet vil ligeledes kræve en større omstilling af varmedistributionssystemet 

på Danfoss, idet en stor del af systemet er hedtvandsbaseret. 

3.3.4 Transmissionsnet 

Der bygges i referencen med transmissionsnet en transmissionsledning fra Sønderborg til Nordborg. 

Denne ledning vil forbinde Sønderborg, Augustenborg og Nordborg i et fælles fjernvarmesystem. 

Transmissionsnettet er dog det samme som i alternativet, samme tracé, længde og pris. 

Der bygges i alternativet en transmissionsledning fra Sønderborg til Nordborg. Denne ledning vil 

forbinde Sønderborg, Augustenborg, Guderup, Svenstrup og Nordborg i et fælles fjernvarmesystem. 

Transmissionsledningen er en væsentlig del af forudsætningen for, at udbygningen af produktionskapaciteten 

i Sønderborg kan lade sig gøre. Anlægget er yderligere beskrevet i kapitel 2.2.1.


BILAGSRAPPORT 

3-11 

3.3.4.1 Anlæg 

Transmissionsnettet udbygges fra Sønderborg til Nordborg, i én etape klar til brug primo 2012. 

De forbundne byer og virksomheder i rækkefælge fra Sønderborg er: 


• Sønderborg. 

• Vollerup/Høruphav, 

• Augustenborg 

• Guderup, (ikke reference med transmissionsnet) 

• Svenstrup, (ikke reference med transmissionsnet) 

• Danfoss og (ikke reference med transmissionsnet) 

• Nordborg 

Transmissionsledningen skal ikke nødvendigvis etableres gennem byerne, men kan f.eks. placeres 

i udkanten af byområdernen med tilslutningsledninger til de pågældende systemer. Dermed 

vil hovedtraceet blive billigere eftersom en mindre del af ledningen derved skal etableres i belægning. 

Tilslutningen af Guderup og Svenstrup påbegyndes 2012, men for disse områder gælder, 

at distributionsnettet samt konverteringer først er fuldt udbygget senere. 

Drift og vedligehold for transmissionsledningen er sat til 716.000 kr/år. 


Der investeres i en transmissionsledning på 25,7 km. Denne ledning skal kunne levere 60 % af 

max-effektbehov i de tilsluttede fjernvarmenet. Det betyder, at 90 % af årsbehovet kan dækkes. 

Det resterende vil dækkes af de lokale motor- og kedelanlæg. 

Max-effektbehovet er bestemt ud fra det gennemsnitlige varmebehov i fjernvarmenettene. Dette 

fremgår af Tabel 21. 

Varmebehov Max Behov Dimension trans.net 

MWh/år MW MW MW 

Vollerup 24.500 6,1 3,66 33,1 

Augustenborg 27.924 6,7 4,02 29,4 

Guderup 22.766 5,7 3,42 25,4 

Svenstrup 5.209 1,3 0,78 22,0 

Danfoss 70.000 17,4 10,44 21,2 

Nordborg 71.788 17,9 10,74 10,7 

Tabel 21: Bestemmelse af dimensionering af transmissionsnet fra Sønderborg til Nordborg. 

På baggrund af disse effektbehov er følgende transmissionsnet valgt. 

• De første 18,3 km af ledningen, fra Sønderborg til Guderup, bygges med en diameter på 323 

mm. 

• De næste 3,7 km af ledningen, fra Guderup til Danfoss, bygges med en diameter på 273 mm. 

• De sidste 3,7 km af ledningen, fra Danfoss til Nordborg, bygges med en diameter på 219 

mm. 

Den samlede udgift til rør kan opgøres til: 

Rør dimension 

Enhedspris Længde Pris 

(mm) (kr/m) km mio. kr. 

323 5.400 18,3 98,82 

273 4.500 3,7 16,65 

219 3.350 3,7 12,36 

I alt 127,87


BILAGSRAPPORT 

3-12 

Den samlede udgift til hele transmissionssystemet er: 

Rør 127,9 mio. kr. 

Trykstødsikring mv. 20 mio. kr. 

Diverse 10 mio. kr. 

Honorar 5 mio. kr. 


Den samlede investering til køb af materialer, samling/etablering og nedgravning beløber sig til 

162,8 mio. kr. Selv om udbygningen foregår over tid, regnes det med, at investeringen afholdes i 

2012. 

Transmissionsledningen antages at have en levetid på 30 år. 

3.3.4.3 Varmetab 

Transmissionsnettet afstedkommer et varmetab i nettet, og der skal derfor produceres mere 

varme, for at der netto kommer den samme varme frem til forbrugerne. 

Transmissionsnettet vil have et estimeret varmetab på 12.850 MWh. 

Det antages, at alle anlæg, der opføres for at gøre fjernvarmeforsyningen CO 2-neutral, bygges i 

eller omkring Sønderborg. Varmeleverance til Sønderborg er derfor antaget ikke at ske gennem 

transmissionsnettet. 

3.3.5 Resultat - Reference og alternativ 

Det samfundsøkonomiske resultat ved etableringen af transmissionsledningen samt udvidelsen af 

fjernvarmedækningsgraden kan ses af Tabel 22: 

Samfundsomkostninger i alt Alternativ Reference Difference 

Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 332,8 98,0 234,8 

Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -660,1 -198,9 -461,2 

Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 1.605,0 1.575,3 29,7 

Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor Mio kr 88,4 73,6 14,8 

CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 89,1 191,4 -102,3 

D&V m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 166,9 114,8 52,1 

Afgiftforvridningseffekt Mio kr -131,5 -152,5 20,9 

I alt Mio kr 1.490,5 1.701,8 -211,3 

Tabel 22: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning mere CO2-neutral varmesektor i perioden 

2009-2029. 

Der er et samfundsøkonomisk overskud på 211 mio. kr. i forhold til referencen. 

Der er en del flere investeringer i alternativet, hvor fjernvarmenettet udvides både med en 

transmissionsledning til at forbinde varmebehov men også til transmissionsledninger og stikledninger. 

At der konverteres individuelle bygninger til fjernvarme, og at varmenettene knyttes sammen betyder, 

at kraftvarmeværkerne har en større produktion. Der sker derved et større elsalg. 

Fjernvarmen er baseret på billigere brændsler end den individuelle opvarmning. Der opnås derfor 

en besparelse ved konverteringen. Solvarme er fx brændselsfri, mens affald har samfundsøkonomisk 

pris på 0 kr/GJ-brændsel. 

Fjernvarmen er baseret på brændsler, der har lidt højere emissioner for SO 2 og NO x. Udledningerne 

fra biogas, affald og biomasse er værre end både olie og naturgas. 

Omkostningerne til CO 2-udledninger består af CO 2-udledt ved produktion og substitueret el. Konverteringen 

til fjernvarme betyder at kraftvarmeproducenterne kan producere med el og derved 

substituere, men det betyder også, at de store CO 2-udleninger fra olie, naturgas og el konverteres 

til fjernvarme, hvor udledningen er mindre. 

Der er en større udgift til drift og vedligehold. Dette skyldes primært at det er dyrere at vedlige- 



BILAGSRAPPORT 

3-13 

holde et fjernvarmesystem end individuelt opvarmede bygninger. 

Referencen bruger flere afgiftsbelagte brændsler og har derfor også en større afgiftsforvridningseffekt. 

3.3.6 Resultat Reference og reference med transmissionsnet 

Det samfundsøkonomiske resultat ved etableringen af transmissionsledningen uden udvidelsen af 

fjernvarmedækningsgraden kan ses af Tabel 23: 

Reference med 

transmissionsnet Reference Difference 

Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 209,4 98,0 111,4 

Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -204,8 -198,9 -5,9 

Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 1.466,4 1.575,3 -108,9 

Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor Mio kr 79,5 73,6 5,9 

CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 171,5 191,4 -20,0 

D&V m. nettoafgiftsfaktor Mio kr 122,3 114,8 7,4 

Afgiftforvridningseffekt Mio kr -141,5 -152,5 10,9 

I alt Mio kr 1.702,7 1.701,8 0,9 

Tabel 23: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning mere CO2-neutral varmesektor i perioden 

2009-2029. 

Der er et samfundsøkonomisk underskud på 1 mio. kr. i 2009-værdier ved en udbygning af 

transmissionsnettet uden udvidelse af fjernvarmeområderne og uden tilslutning af Danfoss. 

3.3.6.1 Vægtede varmepris af solvarmeanlægget 

Udvidelsen af solvarmeanlægget er et nyt anlæg i Sønderborg. Den samfundsøkonomiske vægtede 

varmepris udregnes derfor. Dette gør det muligt at sammenligne med og prioritere i forhold til 

øvrige anlæg i Sønderborg. 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af solfangeranlægget, dets produktion, investeringer, 

drift og vedligehold, og miljøomkostninger. Dette resultat fremgår af Tabel 24. 













Nutidsværdien af solfangeranlægget for samfundsøkonomien er 6,0 mio. kr., og der produceres 

98 TJ i 2009-værdier. 

Den vægtede gennemsnitlige varmepris for projektforslaget er derfor 60,9 kr/GJ (219 kr/MWh) i 

2009-værdier.


BILAGSRAPPORT 

3-14 

3.3.6.2 Vægtede varmepris af biomassekedlen 

Den ekstra kapacitet i biomassekedelen er et nyt anlæg i Sønderborg. Den samfundsøkonomiske 

vægtede varmepris udregnes derfor. Dette gør det muligt at sammenligne med og prioritere i 

forhold til øvrige anlæg i Sønderborg. 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af biomasseanlægget, dets produktion, investeringer, 












Tabel 25: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af biomassekapacitet til erstatning af gaskedeldrift 


Nutidsværdien af anlægget for samfundsøkonomien er 61,6 mio. kr., og der produceres 604 TJ i 

2009-værdier. 

Den vægtede gennemsnitlige varmepris for projektforslaget er derfor 102 kr./GJ (367 kr/MWh) i 


3.3.6.3 Vægtede varmepris på biogas 

Den samfundsøkonomiske vægtede varmepris afhænger af, hvilket anlæg varmen fra biogassen 

produceres på. 

Ved produktionen af varmen tages højde for brændselsprisens (prisen for biogas) samt drift og 

vedligeholdelsesomkostninger til det respektive varmeproduktionsanlæg. 

Biogasprisen fastsættes til differencen mellem naturgasprisen (Energistyrelsens forudsætninger) 

samt opgraderingsprisen (biogas til naturgaskvalitet – pt. 1,5 kr/m³). 



Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -69,0 



CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -17,4 


Afgiftforvridningseffekt Mio kr -0,3 

I alt Mio kr -35,9 

Tabel 26: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af biomassekapacitet til erstatning af gaskedeldrift 


Nutidsværdien af anlægget for samfundsøkonomien er -35,9 mio. kr., og der produceres 596 TJ i 


Ved produktionen af varmen på en gasmotor bliver den vægtede samfundsøkonomiske varmepris 

-60,1 kr/GJ. En negativ pris er udtryk for at varmen fra biogasanlægget i realiteten kun er et biprodukt 

som løser andre samfundsopgaver, som at bortskaffe et affaldsprodukt fra landbruget, 

producere grøn el mv.


BILAGSRAPPORT 

3-15 

3.3.6.4 Vægtede varmepris af transmissionsnettet 

Transmissionsnettet er et nyt anlæg i Sønderborg. Den samfundsøkonomiske vægtede varmepris 

udregnes derfor. Dette gør det muligt at sammenligne med og prioritere i forhold til den ønskede 

fjernvarmestruktur i Sønderborg. 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af transmissionsnettet, dets produktion, investeringer, 




Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio. kr 123,2 

Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio. kr 0,0 

Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor 

Mio. kr 0,0 

Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor Mio. kr 0,0 

CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio. kr 0,0 

D&V m. nettoafgiftsfaktor Mio. kr 9,6 

Afgiftsforvridningseffekt Mio. kr 0,0 

I alt Mio. kr 132,8 

Tabel 27: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af transmissionsnet til erstatning af gaskedeldrift 


Den samfundsøkonomiske nutidsværdi af transmissionsledningen er 132,8 mio. kr. Transmissionsnettet 

vil fra 2009-2028 transmittere 6.998 TJ i 2009-værdier. 

Den vægtede gennemsnitlige varmepris for projektet er derfor 18 kr/GJ i 2009-værdier, svarende 

til størrelsen af et transmissionstillæg, der skal tillægges prisen for varmen der sendes gennem 

ledningen. 

3.4 Samfundsøkonomi for biogasanlæg i Gråsten 

Det foreslås opført et biogasanlæg, der kan producere varme til Gråsten fra 2015. 


Varmebehovet i Gråsten er i 2009 24.000 MWh an forbruger, hvilket betyder, at der skal produceres 

32.142 MWh ab værk, når nettabet på 25 % an net medtages. Varmebehovet ændres herefter 

pga. konverteringer til fjernvarme og mindre varmebehov per bygning. 


Gråsten er i referencen forsynet med varme fra en naturgaskedel og to naturgasmotorer. 

Disse er modelleret i EnergiPro på baggrund af faktiske produktioner i 2008. 

I alternativet opføres i 2015 et biogasanlæg på 2,5MW. Dette vil dække 47 % af det gennemsnitlige 

varmebehov. Af bilag 6 fremgår varighedskurver i referencen og alternativet. 

Der bygges et biogasanlæg i det åbne land, hvor det er optimalt for indsamling af organiske affaldsmængder. 

Den producerede biogas transporteres herefter til Gråsten. 


Naturgasmotor og –kedel er allerede i drift og har en levetid på 20 år. Der skal derfor reinvesteres 

i nye kedler i 2020 og nye motorer i 2024. 

Biogasanlægget har en levetid på 20 år. Prisen for anlægget er indeholdt i biogasprisen. 

Biogasledningen til værket har en levetid på 60 år. Der regnes med scrapværdi.


BILAGSRAPPORT 

3-16 


Der regnes med en drift og vedligehold på 10 kr/MWh-varme for naturgaskedlerne, mens der 

regnes med 55 kr/MWh-elektricitet for naturgasmotoren. 

Afbrænding af biogas er hårdere ved installationerne. Derfor hæves drift og vedligehold af motoranlægget 

til 60 kr/MWh-elektricitet. 


Investeringen i gaskedler og gasmotorer er de samme i referencen og alternativet, da der er 

brug for den samme installerede effekt. Behovet om vinteren skal stadig dækkes fuldstændigt af 

naturgaskedler og naturgasmotorer. Denne investering udelades derfor af beregningen. 

Det antages, at der i 2015, bygges et biogasanlæg, som vil være centralt placeret i forhold til de 

organiske fraktioner. Biogasanlægget vil kunne modtage op til 456 tons/dag, og der regnes med 

et udbytte på 41 m³ biogas/ton. Med en maksimal drift på 8.000 timer/år og et energiindhold på 

23 GJ/1000m³ er det maksimale brændselsgrundlag 146 TJ. Den producerede biogas transporteres 

til en naturgasmotor, konverteret til biogas, forbundet til Gråsten. Prisen for anlægget vil være 

indeholdt i afregningsprisen mellem anlægget og fjernvarmeværket. 


Brændsel El Varme 


Biogasanlægget får en produktionskapacitet på 40.500 GJ/år. Der etableres en gasledning fra 

biogasanlægget til kraftvarmeværket. Prisen for gasledningen forudsættes indeholdt i gasprisen. 

Prisen for biogassen fastsættes til differencen mellem naturgasprisen (Energistyrelsens forudsætninger) 

og prisen for opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Opgraderingsprisen kan i skrivende 

stund fastsættes til 1,50 kr. pr. m 3 metan jf. Energistyrelsen. 

3.4.3 Resultat 

Det samfundsøkonomiske resultat ved at erstatte naturgasvarmeproduktion med biogas fremgår 

af Tabel 28: 

Resultat 

Samfundsøkonomi 

Nutidsværdi (2009prisniveau 

- 1.000 kr) Reference Alternativ Projektfordel 

Forskel i 

pct. 

Brændselskøb 197.456 158.474 38.982 20 % 

Elkøb 67.056 0 67.056 100 % 

Investering 0 0 0 - 

D&V - forbrugere 8.292 20.824 -12.532 -151 % 

CO2/CH4/N2O-omkostninger 43.174 26.764 16.410 38 % 

SO2-omkostninger 1.499 1.706 -208 -14 % 

NOx-omkostninger 8.523 35.421 -26.898 -316 % 

Afgiftsforvridningseffekt -34.549 -26.613 -7.936 23 % 

I alt 291.451 216.577 74.874 26 % 

Emissioner 

Sum over 20 år. Reference Alternativ Projektfordel 

Forskel i 

pct. 

CO2-ækvivalenter (tons) 315.778 190.213 125.565 40 % 

SO2 (kg) 38.762 42.911 -4.149 -11 % 

NOX (kg) 301.627 1.370.575 -1.068.948 -354 % 

Tabel 28: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af biogaskapacitet til erstatning af gaskedeldrift 

i perioden 2009-2029.


BILAGSRAPPORT 

3-17 

Der er et samfundsøkonomisk overskud på 26 % i forhold til fortsat at benytte naturgaskedlerne. 

Dette skyldes hovedsageligt, at der er en større elproduktion ved biogasproduktion. Dette skyldes, 

at naturgasmotorens produktionspris er for høj. Der vil derfor ikke være ret mange timer, 

hvor den er billigere end naturgaskedlen. 

3.4.3.1 Vægtet varmepris biogas 

Biogasanlægget er et nyt anlæg i Gråsten. Den samfundsøkonomiske vægtede varmepris udregnes 

derfor. Dette gør det muligt at sammenligne med og prioritere i forhold til øvrige anlæg i 

Gråsten. 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af biogasanlægget, dets produktion, investeringer, DogV, 

og miljøomkostninger. Dette resultat fremgår af Tabel 29. 




Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -60,7 



CO2ækv-omkostninger m. nettoafgiftsfaktor Mio kr -14,0 


Afgiftforvridningseffekt Mio kr -0,2 

I alt Mio kr -29,6 

Tabel 29: Det samfundsøkonomiske resultat ved opbygning af biogaskapacitet til erstatning af gaskedeldrift 


Nutidsværdien af biogasanlægget for samfundsøkonomien er -29,6 mio. kr., og der produceres 

517 TJ i 2009-værdier. 

Den vægtede gennemsnitlige varmepris for projektforslaget er derfor -57,2 kr/MWh i 2009værdier


BILAGSRAPPORT 

4-1 

4. BILAG 4 OVERSIGTSKORT FJERNVARMESELSKABER 



BILAGSRAPPORT 

5-1 

5. BILAG 5 NOTAT OM INDIVIDUEL OPVARMNING (VE 

GRUPPEN) 



BILAGSRAPPORT 

6-1 

6. BILAG 6 VARIGHEDSKURVER – ENERGYPRO 

6.1 Referencen 

I det følgende gives varighedskurverne for Sønderborg, Vollerup, Augustenborg og Nordborg 

fjernvarmeområde i årene 2009, 2015 og 2028. 

Sønderborg 

2009 



BILAGSRAPPORT 

6-2 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

6-3 

Vollerup 

2009 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

6-4 

Augustenborg 

2009 

2015 



BILAGSRAPPORT 

6-5 

2028 

Nordborg 

2009 



BILAGSRAPPORT 

6-6 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

6-7 

6.2 Alternativet 

I det følgende gives varighedskurverne for Vollerup, Augustenborg og Nordborg fjernvarmeområde 

i årene 2009, 2015 og 2028. Desuden vises varighedskurven for hele transmissionssystemet 



BILAGSRAPPORT 

6-8 

Transmission: 

2009 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

6-9 

Vollerup 

2009 



BILAGSRAPPORT 

6-10 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

6-11 

Augustenborg 

2009 

2015 



BILAGSRAPPORT 

6-12 

2028 

Nordborg 

2009 



BILAGSRAPPORT 

6-13 

2015 

2028 



BILAGSRAPPORT 

7-1 

7. BILAG 7 OVERSIGTSKORT NATURGASFORSYNEDE OM- 

RÅDER – DONG ENERGY 


VARMEPLAN BILAG 

BILAGSRAPPORT 

8. BILAG 8 BEREGNINGER SAMFUNDSØKONOMI 

Referencen 


Vollerup 

Augustenborg 

Guderup 

Svenstrup 

Danfoss 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

Oliefyr 24.458 23.902 23.346 22.790 22.234 21.678 21.123 20.567 20.011 19.455 18.899 18.343 18.343 18.343 18.343 18.343 18.343 18.343 18.343 18.343 

Naturgasfyr 53.253 53.253 52.043 50.833 49.622 48.412 47.202 45.992 44.781 43.571 42.361 41.150 39.940 39.940 39.940 39.940 39.940 39.940 39.940 39.940 

El-ovne 6.614 6.464 6.314 6.163 6.013 5.863 5.712 5.562 5.412 5.261 5.111 4.961 4.961 4.961 4.961 4.961 4.961 4.961 4.961 4.961 

Fjernvarme 258.000 258.000 252.136 246.273 240.409 234.545 228.682 222.818 216.955 211.091 205.227 199.364 193.500 193.500 193.500 193.500 193.500 193.500 193.500 193.500 

Oliefyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Fjernvarme MWh 24.500 23.943 23.386 22.830 22.273 21.716 21.159 20.602 20.045 19.489 18.932 18.375 18.375 18.375 18.375 18.375 18.375 18.375 18.375 18.375 

Oliefyr MWh 5.166 5.048 4.931 4.813 4.696 4.579 4.461 4.344 4.226 4.109 3.992 3.874 3.874 3.874 3.874 3.874 3.874 3.874 3.874 3.874 

Naturgasfyr MWh 1.521 1.486 1.452 1.417 1.383 1.348 1.313 1.279 1.244 1.210 1.175 1.141 1.141 1.141 1.141 1.141 1.141 1.141 1.141 1.141 

El-ovne MWh 986 964 942 919 897 874 852 830 807 785 762 740 740 740 740 740 740 740 740 740 


Oliefyr MWh 5.460 5.336 5.212 5.088 4.964 4.840 4.716 4.592 4.467 4.343 4.219 4.095 4.095 4.095 4.095 4.095 4.095 4.095 4.095 4.095 


El-ovne MWh 1.765 1.725 1.685 1.645 1.605 1.564 1.524 1.484 1.444 1.404 1.364 1.324 1.324 1.324 1.324 1.324 1.324 1.324 1.324 1.324 

Fjernvarme MWh 180 176 171 167 163 159 155 151 147 143 139 135 135 135 135 135 135 135 135 135 

Oliefyr MWh 1.486 1.452 1.418 1.385 1.351 1.317 1.283 1.250 1.216 1.182 1.148 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 


El-ovne MWh 282 276 270 263 257 250 244 238 231 225 218 212 212 212 212 212 212 212 212 212 


Oliefyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

BILAGSRAPPORT 

8-1


BILAGSRAPPORT 

Nordborg 

Alternativet 


Vollerup 

Augustenborg 

Guderup 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 


El-ovne MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


Oliefyr MWh 30.210 29.524 28.837 28.151 27.464 26.777 26.091 25.404 24.718 24.031 23.344 22.658 22.658 22.658 22.658 22.658 22.658 22.658 22.658 22.658 


El-ovne MWh 2.892 2.826 2.760 2.694 2.629 2.563 2.497 2.431 2.366 2.300 2.234 2.169 2.169 2.169 2.169 2.169 2.169 2.169 2.169 2.169 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

Oliefyr 24.458 19.918 15.564 11.395 7.411 3.613 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr 53.253 53.253 43.369 33.889 24.811 16.137 7.867 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne 6.614 5.876 5.166 4.482 3.826 3.198 2.596 2.023 1.476 957 465 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Fjernvarme 258.000 258.000 268.992 279.201 288.625 297.266 305.122 312.194 304.622 297.015 289.374 281.697 273.986 273.986 273.986 273.986 273.986 273.986 273.986 273.986 

Oliefyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


Oliefyr MWh 5.166 4.207 3.287 2.407 1.565 763 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 1.521 1.238 968 709 461 225 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 986 876 770 669 571 477 387 302 220 143 69 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


Oliefyr MWh 5.460 5.336 5.212 4.240 3.309 2.420 1.572 765 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 17.574 17.174 16.775 13.646 10.651 7.788 5.059 2.463 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 1.765 1.725 1.685 1.495 1.313 1.138 970 810 656 511 372 241 117 0 0 0 0 0 0 0 

Fjernvarme MWh 180 176 171 5.007 9.607 13.971 18.098 21.990 25.645 25.098 24.542 23.977 24.138 24.289 24.289 24.289 24.289 24.289 24.289 24.289 

BILAGSRAPPORT 

8-2


BILAGSRAPPORT 

Svenstrup 

Danfoss 

Nordborg 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

Oliefyr MWh 1.486 1.452 1.418 1.154 901 659 428 208 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 4.028 3.936 3.845 3.128 2.441 1.785 1.159 564 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 282 276 270 239 210 182 155 130 105 82 60 39 19 0 0 0 0 0 0 0 


Oliefyr MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 77.000 75.250 73.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


Oliefyr MWh 30.210 24.603 19.225 14.075 9.155 4.463 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Naturgasfyr MWh 8.021 6.532 5.104 3.737 2.431 1.185 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

El-ovne MWh 2.892 2.569 2.258 1.960 1.673 1.398 1.135 884 645 418 203 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


BILAGSRAPPORT 

8-3


BILAGSRAPPORT 

Reference 

Oliefyr 

Augustenborg 95 

Guderup 196 

Nordborg 413 

Svenstrup 53 

Sønderborg 638 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

I alt 1395 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 69,75 Stk 

Investering 40.000 kr 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 2,79 Mio.kr 

DogV 1.500 kr/forbruger 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 2,09 Mio.kr 

Naturgasfyr 


Guderup 854 

Nordborg 1154 

Svenstrup 182 


I alt 3100 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 155 Stk 


DogV 1.000 kr/forbruger 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Mio.kr 

El-ovne 


Guderup 103 

Nordborg 210 

Svenstrup 12 


i alt 644 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 32,2 Stk 


DogV 0 kr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mio.kr 

Alternativ 

Oliefyr 

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

Augustenborg 95 95 79 63 48 32 16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Guderup 196 196 196 196 196 163 131 98 65 33 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Nordborg 413 413 344 275 207 138 69 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Svenstrup 53 53 53 53 53 53 44 35 27 18 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Sønderborg 638 638 532 425 319 213 106 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 1395 1395 1204 1013 822 598 366 133 92 50 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Stk 

Investering 40.000 kr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mio.kr 

DogV 1.500 kr/forbruger 2,1 1,8 1,5 1,2 0,9 0,5 0,2 0,1 0,1 0,01 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mio.kr 

BILAGSRAPPORT 

8-4


BILAGSRAPPORT 

Naturgasfyr 


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 

Augustenborg 31 31 26 21 16 10 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Guderup 854 854 854 854 854 712 569 427 285 142 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Nordborg 1154 1154 962 769 577 385 192 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Svenstrup 182 182 182 182 182 182 152 121 91 61 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


I alt 3100 3100 2756 2412 2068 1582 1065 548 376 203 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Stk 


DogV 1.000 kr/forbruger 3100000 2756000 2412000 2068000 1581667 1065000 548333 375667 203000 30333 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mio.kr 

El-ovne 

Augustenborg 39 39 35 32 28 25 21 18 14 11 7 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Guderup 103 103 103 103 103 94 84 75 66 56 47 37 28 19 9 0 0 0 0 0 0 

Nordborg 210 210 191 172 153 134 115 95 76 57 38 19 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Svenstrup 12 12 12 12 12 12 11 10 9 8 7 5 4 3 2 1 0 0 0 0 0 


i alt 644 644 596 548 500 442 384 325 267 208 150 91 32 22 12 1 0 0 0 0 0 Stk 


DogV 0 kr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mio.kr 

Fjernvame 

Augustenborg 165 0 25 49 74 98 123 147 151 154 158 161 165 165 165 165 165 165 165 165 165 

Guderup 1153 0 0 0 0 184 369 553 737 922 1106 1116 1125 1134 1144 1153 1153 1153 1153 1153 1153 

Nordborg 1777 0 280 561 841 1121 1401 1682 1701 1720 1739 1758 1777 1777 1777 1777 1777 1777 1777 1777 1777 

Svenstrup 247 0 0 0 0 0 40 81 121 161 201 242 243 244 245 246 247 247 247 247 247 


i alt 5139 0 583 1166 1749 2517 3324 4132 4405 4678 4950 5048 5107 5117 5127 5138 5139 5139 5139 5139 5139 Stk 

Distribution 16.200 kr/forbruge 0 9,4 9,4 9,4 12,4 13,1 13,1 4,4 4,4 4,4 1,6 0,9 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mio.kr 

Investering 30.000 kr 0 17,5 17,5 17,5 23,0 24,2 24,2 8,2 8,2 8,2 2,9 1,8 0,3 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mio.kr 

DogV 610 kr 0,0 0,4 0,7 1,1 1,5 2,0 2,5 2,7 2,9 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 

BILAGSRAPPORT 

8-5

VARMEPLANBILAG BILAGSRAPPORT 

BILAGSRAPPORT 

9-1 

9. BILAG 9 – BEREGNINGER VARMEATLAS 



Varme 

Boliger Handel og service Industri Landbrug Total 

Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet 74 49 0 0 124 MWh 

Fast brændsel 291 109 0 0 401 MWh 

Flydende brændsel 15059 5730 2103 0 22892 MWh 

Halm 187 0 0 70 257 MWh 

Naturgas 19104 23801 9660 0 52565 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Fast brændsel 86 57 0 0 143 MWh 


Gasværksgas 0 194 0 0 194 MWh 

Naturgas 487 6 0 0 494 MWh 

El-ovne Elektricitet 4100 1390 1000 0 6491 MWh 

Fjernvarme/blokvarme 163147 65890 7137 8 236183 MWh 

Ovne Fast brændsel 1042 130 0 0 1172 MWh 


Pejs Fast brændsel 136 2 0 0 138 MWh 

Solpaneler 12 1 0 0 13 MWh 

Varmepumpeanlæg Elektricitet 1190 517 122 0 1828 MWh 

205.536 98.231 20.615 78 324.461 

Brændsel 





Halm 234 0 0 87 321 MWh 

Naturgas 23880 29751 12075 0 65707 MWh 



Gasværksgas 0 243 0 0 243 MWh


BILAGSRAPPORT 

9-2 


Brændsel 










254.828 121.955 25.407 98 402.288 

Gråsten 

Varme 




Flydende brændsel 7.977 1.414 324 87 9.802 MWh 

Halm 214 203 0 27 443 MWh 

Naturgas 13.468 5.038 5.492 5 24.002 MWh 



Halm 45 0 0 0 45 MWh 


El-ovne Elektricitet 2.706 799 77 29 3.611 MWh 

Fjernvarme/blokvarme 21.837 6.333 221 0 28.391 MWh 

Ovne Fast brændsel 1.251 80 35 0 1.365 MWh 





49.435 14.195 6.279 177 70.086


BILAGSRAPPORT 

9-3 


Brændsel 

Boliger Handel og service Industri Landbrug total 


Fast brændsel 677 237 89 26 1.030 MWh 


Halm 267 253 0 33 554 MWh 

Naturgas 16.835 6.297 6.864 6 30.003 MWh 



Halm 57 0 0 0 57 MWh 









60.534 17.565 7.826 212 86.137


BILAGSRAPPORT 

9-4 

Broager 


Varme 




Flydende brændsel 4.920 141 660 0 5.721 MWh 









Gasradiatorer Naturgas 2 0 0 0 2 MWh 


Varmepumpe Elektricitet 342 0 13 0 355 MWh 


26.387 3.945 1.297 3 31.632 

Brændsel 













Gasradiatorer Naturgas 2 0 0 0 2 MWh


BILAGSRAPPORT 

9-5 


Brændsel 





32.200 4.877 1.559 4 38.639 

Augustenborg 

Varme 





Halm 32 0 0 0 32 MWh 

Naturgas 183 1.092 236 0 1.510 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Total 







Gasradiator Naturgas 5 5 0 0 10 MWh 




25.134 8.282 757 31 34.204


BILAGSRAPPORT 

9-6 


Brændsel 





Halm 40 0 0 0 40 MWh 

Naturgas 228 1.365 295 0 1.888 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Total 





Ovne Fast brændsel 946 86 35 3 1.070 MWh 


Gasradiator Naturgas 5 5 0 0 10 MWh 




31.272 10.252 932 39 42.499 

Nordborg 

Varme 


Centralvarme fra eget anlæg Fast brændsel 1.195 40 78 35 1.348 MWh 

Flydende brændsel 7.902 7.122 14.590 204 29.818 MWh 

Halm 556 15 0 150 721 MWh 

Naturgas 21.984 4.861 1.587 26 28.459 MWh 






Ovne Fast brændsel 675 45 17 3 739 MWh


BILAGSRAPPORT 

9-7 


Varme 






62.458 18.285 17.394 545 98.682 

Brændsel 


Centralvarme fra eget anlæg Fast brændsel 1.494 50 98 43 1.685 MWh 

Flydende brændsel 9.878 8.902 18.238 255 37.273 MWh 

Halm 696 18 0 187 901 MWh 

Naturgas 27.480 6.076 1.984 33 35.574 MWh 





Fjernvarme/blokvarme 32.508 6.534 1.022 0 40.064 MWh 






76.598 22.547 21.702 678 121.525


BILAGSRAPPORT 

9-8 

Guderup 


Varme 


Centralvarme fra eget anlæg Fast brændsel 660 0 0 0 660 MWh 


Halm 60 0 0 0 60 MWh 

Naturgas 12.476 2.863 2.230 4 17.574 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Elektricitet 27 13 0 0 39 MWh 










20.555 3.628 2.375 101 26.659 

Brændsel 




Halm 76 0 0 0 76 MWh 

Naturgas 15.595 3.579 2.788 5 21.967 MWh 









Solpaneler 0 0 0 0 0 MWh


BILAGSRAPPORT 

9-9 


24.968 4.509 2.936 125 32.539 

Svenstrup 


Varme 




Halm 41 0 0 0 41 MWh 

Naturgas 3.380 568 19 0 3.967 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Naturgas 60 0 0 0 60 MWh 





5.352 870 56 18 6.295 

Brændsel 




Halm 52 0 0 0 52 MWh 

Naturgas 4.225 710 24 0 4.959 MWh 

Centralvarme med to fyringsenheder Naturgas 76 0 0 0 76 MWh 





6.578 1.072 66 22 7.738


BILAGSRAPPORT 

9-10 

Det åbne land 


Varme 


Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet 1.379 75 24 22 1.501 MWh 

Fast brændsel 10.710 256 534 297 11.797 MWh 

Flydende brændsel 102.907 9.376 4.540 3.297 120.120 MWh 

Halm 5.231 71 1 782 6.086 MWh 

Naturgas 88.864 15.540 6.887 419 111.711 MWh 




Halm 89 5 0 33 127 MWh 

Naturgas 1.818 84 65 0 1.966 MWh 

El-ovne Elektricitet 41.687 2.151 768 402 45.008 MWh 





Varmepumpe Elektricitet 5.478 137 587 9 6.212 MWh 

Biogasanlæg Biogas 1 0 0 0 1 MWh 



284.939 30.198 16.862 5.770 337.770 

Brændsel 


Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet 1.379 75 24 22 1.501 MWh 


Flydende brændsel 128.634 11.720 5.675 4.122 150.151 MWh 

Halm 6.539 89 2 978 7.607 MWh 

Naturgas 111.080 19.425 8.609 524 139.638 MWh 



Flydende brændsel 4.568 99 252 180 5.099 MWh


BILAGSRAPPORT 

9-11 


Brændsel 


Halm 111 6 0 41 159 MWh 

Naturgas 2.272 105 81 0 2.458 MWh 

El-ovne Elektricitet 41.687 2.151 768 402 45.008 MWh 





Varmepumpe Elektricitet 1.830 46 196 3 2.071 MWh 

Biogasanlæg Biogas 1 0 0 0 1 MWh 



340.213 36.998 20.366 7.100 404.673

VARMEPLANBILAG 

BILAGSRAPPORT 


1


1-1

tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?