Tekst-, billed- og filmforståelse - Finn Dalum-Larsen skoleting

Tekst-, billed- og 

filmforståelse 

Håndbog 

Af Finn Dalum-Larsen 

København, Danmark, oktober 2011 

Copyright © 2. udgave 2. oplag

Tekst-, billed-, og filmforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2011 

Forord 

Tekst- og billedforståelse er en væsentlig del af folkeskolens bidrag til elevernes almene 

dannelse, da de i det daglige møder tekster og billeder af alle slags, som de dels skal forstå og 

dels vurdere i forhold til egen verden og til samfundet generelt. 

For at fortolke dvs. forstå tekster, har man indenfor litteraturvidenskaben udviklet et 

omfattende begrebsapparat til at afdække de enkelte elementer i teksten. At dele teksten op i 

disse enkelte elementer kaldes analyse. Der er dog uklarheder i nogle definitioner af, hvad de 

enkelte begreber i analysen står for, disse uklarheder synes at stamme fra en vis 

begrebsforvirring i faget. Dette bidrager til, at det ofte svært for én uddannelsesinstitution at 

klargøre overfor en anden, fx i skridtet fra folkeskolen til gymnasiet, hvad der er indlært, og 

hvad der med fordel kan bygges videre på. Dette kan medføre, at næste uddannelsessted 

måske overser en allerede eksisterende viden. 

I denne bog søges at klargøre nogle begreber, der kan bruges i skønlitterær 

fortolkning, billedfortolkning og tegneseriefortolkning, samt komme med et forslag til et 

redskab til brug for sagprosaanalyse, samt at give indsigt i forskellige 

perspektiveringsmuligheder. 

Sagproaanalysen er bygget på lektor Paul Nørreslets kompendier om sagprosaanalyse 

fra N. Zahles seminarium 1975-78, der blev udarbejdet som vejledning, da den skriftlige 

danskopgave til lærereksamen på det tidspunkt var sagprosaanalytisk, på Klaus Kjøllers 

bøger, Mats Furberg og Andersons vigtige bog: Sprog og påvirkning, hvor begrebet det 

retvisende perspektiv er omtalt, samt andet materiale. Sammensætningen af sagprosaanalysen 

i denne samlede form er undertegnedes, ligesom en del begreber som fordybelsesgrad, 

dækningsgrad, afbildningsmodeller o. a.. 

Tak til inspirerende lærere på N. Zahles seminarium: Paul Nørreslet, Leif Vidø og 

Bjørn Moe fra 1974 -1979. De gav en varig interesse for litteraturfortolkning. Tak til elever 

der siden 1980 har været en konstant inspiration. 

Metodiske overvejelser 

Tekstforståelse som hele og sagprosaanalyse i særdeleshed er en vanskelig disciplin. Det 

foreslås, at man allerede i 7. klasse forklarer centrale begreber og langsomt udvider 

begrebsverdenen. 

Inden for sagprosa foreslås at starte med reklameanalyser, da de er meget konkrete 

og ikke kræver en så stor begrebsverden. Alligevel er de placeret efter analyseredskabet i 

denne bog af systematiske grunde. Man kan udmærket springe rundt i håndbogen og 

introducere de begreber, som eleverne er parate til. 

På folkeskoleniveau vil eleverne via lærerens forklaring kunne forstå alle begreber, 

men kan ikke forventes at være i stand til at bruge de mere komplicerede i praktiske analyser 

før i 9. klasse, forudsat at begreberne er indøvet fra 7. klasse. 

Håndbogen er relevant både for elever med videregående studier i tankerne og de, 

der påtænker at vælge andre uddannelsesveje, da det er en hjælp til udvikling af selvstændig 

kritisk tænkning. 

Håndbogen er ikke beregnet til selvstændig læsning for eleverne, da den har høj 

sværhedsgrad, men som reference og repetition efter det er gennemgået af læreren. 

Håndbogen findes hjemmeside. http:\www.dalum-larsen.dk. Der kan suppleres til denne med 

analyser og andet fra samme hjemmeside. 

i

Tekstforståelse af Finn Dalum-Larsen, København, 2010 

Indholdsfortegnelse 

FORORD .................................................................................................................................... I 

METODISKE OVERVEJELSER .............................................................................................. 1 

INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................. 2 

SKØNLITTERÆR ANALYSE ............................................................................................ 15 

Indledning ........................................................................................................................... 15 

MEDDELELSESSITUATIONEN ........................................................................................... 15 

DE SKRIFTLIGE UDTRYK .................................................................................................. 16 

Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer ......................................................... 17 

Genrer (skrivemåde) ......................................................................................................... 17 

De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger ................................. 18 

Finlitteratur ....................................................................................................................... 18 

Meningsmeddeling ................................................................................................................................ 18 

Horisontudvidelse ................................................................................................................................. 18 

Debatindlæg........................................................................................................................................... 18 

Selverkendelse ....................................................................................................................................... 18 

Forståelse ............................................................................................................................................... 19 

Samfundsrevolution .............................................................................................................................. 19 

Triviallitteratur ................................................................................................................. 19 

Virkelighedsflugt ................................................................................................................................... 19 

Fornyelse af drømme og mål ................................................................................................................ 19 

Børne- og ungdomslitteratur ............................................................................................ 19 

Underlødig litteratur ......................................................................................................... 19 

Faktion .............................................................................................................................. 20 

Type (under-undergenrer) ................................................................................................ 20 

HANDLINGSINDDELING ..................................................................................................... 20 

KOMPOSITION ...................................................................................................................... 20 

Bolsjekomposition .............................................................................................................. 21 

Cylinderkomposition .......................................................................................................... 21 

Diamantkomposition .......................................................................................................... 21 

Kinesisk æske komposition ................................................................................................ 21 

Pilekomposition .................................................................................................................. 21 

Ring/cirkel – komposition .................................................................................................. 21 

Sondekomposition .............................................................................................................. 21 

Tragtkomposition ............................................................................................................... 21 

Tidspringskomposition ...................................................................................................... 21 

Timeglaskomposition ......................................................................................................... 21 

Viftekomposition ................................................................................................................ 21 

Kompositionskurve ............................................................................................................ 21 

2


PERSONER ............................................................................................................................. 22 

Karakteristiske træk .......................................................................................................... 22 

Ledefigur ............................................................................................................................. 22 

Figur .................................................................................................................................... 22 

Type ..................................................................................................................................... 22 

Funktion .............................................................................................................................. 22 

TID, STED, MILJØ OG SAMFUND ................................................................................... 23 

Tid ........................................................................................................................................ 23 

Samfund .............................................................................................................................. 23 

Sted ...................................................................................................................................... 23 

Miljø ..................................................................................................................................... 23 

Generelt ............................................................................................................................... 23 

PROBLEMER OG PROBLEMLØSNINGER ......................................................................... 23 

MOTIVER OG TEMA ............................................................................................................. 24 

Motiver ................................................................................................................................ 24 

Tema .................................................................................................................................... 25 

SPROGLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................................... 25 

Skrivemåden ....................................................................................................................... 25 

Genren ................................................................................................................................. 25 

Fortæller synsvinkler: ........................................................................................................ 25 

Eksplicit eller implicit fortæller ....................................................................................... 25 

Den helt rådvilde .............................................................................................................. 25 

Den delvist rådvilde fortæller ........................................................................................... 25 

Den kommenterende fortæller .......................................................................................... 26 

Den fordoblede fortæller .................................................................................................. 26 

Tid .................................................................................................................................... 26 

Scenisk/panoramisk ........................................................................................................... 26 

Refleksion (indre monolog) ............................................................................................... 26 

Tale ...................................................................................................................................... 26 

Sammenligning ................................................................................................................... 27 

Metafor ................................................................................................................................ 27 

Lignelse ................................................................................................................................ 27 

Allegori ................................................................................................................................ 28 

Symbol ................................................................................................................................. 28 

Frase .................................................................................................................................... 28 

Besjæling ............................................................................................................................. 28 

Personifikation .................................................................................................................... 29 

ANDRE TYPER SPROGLIGE VIRKEMIDLER ................................................................... 29 

Gentagelse ........................................................................................................................... 29 

Overdrivelse (hyperbel) ..................................................................................................... 29 

Underdrivelse (Litot) .......................................................................................................... 29 

Ironi og sarkasme ............................................................................................................... 29 

Modsætninger (antiteser, antonymer) .............................................................................. 30 

Paradox ............................................................................................................................... 30 

Referencer til andre tekster ............................................................................................... 30 

3


Citat .................................................................................................................................. 30 

Allusion ............................................................................................................................ 30 

Sprogtone og ordvalg ......................................................................................................... 31 

Høj stil .............................................................................................................................. 31 

Kancellistil ....................................................................................................................... 31 

Normal stil ........................................................................................................................ 31 

Lav stil .............................................................................................................................. 31 

Synonymer .......................................................................................................................... 31 

Fremmedord ....................................................................................................................... 31 

Lix-begrebet ........................................................................................................................ 31 

DRAMAETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ............................................................................. 32 

Dramaturgisk komposition ................................................................................................ 32 

Regibemærkninger ............................................................................................................. 32 

Scenisk regi ...................................................................................................................... 32 

Rolle regi .......................................................................................................................... 32 

Aktions regi ...................................................................................................................... 32 

DIGTETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 32 

Rim ....................................................................................................................................... 32 

Knækprosa .......................................................................................................................... 33 

Digtets koncentration ......................................................................................................... 33 

Digts Rytme ......................................................................................................................... 33 

Trokæ ............................................................................................................................... 33 

Jambe ................................................................................................................................ 33 

Daktylos (daktyl) ............................................................................................................. 33 

Anapæst ............................................................................................................................ 33 

Digtes sprogbrug ................................................................................................................ 33 

Folkeviser ............................................................................................................................ 33 

TRIVIALLITTERATURENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ................................................... 33 

Komposition ........................................................................................................................ 34 

Personer ............................................................................................................................... 34 

Tid, sted og samfund .......................................................................................................... 34 

Motiver, Tema .................................................................................................................... 34 

Problemer/ løsninger .......................................................................................................... 34 

EVENTYRETS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ......................................................................... 35 

Folkeeventyr eller kunsteventyr........................................................................................ 35 

Overnaturlige elementer .................................................................................................... 35 

Motiverne ............................................................................................................................ 35 

Morale ................................................................................................................................. 35 

Dybde ................................................................................................................................... 35 

Typer ................................................................................................................................... 36 

IDEOLOGIIDENTIFIKATION ............................................................................................... 36 

FORTOLKNING. FRA DEL TIL HELHED ........................................................................... 36 

Fire niveauer af fortolkning .............................................................................................. 36 

4


KRITIK .................................................................................................................................... 37 

Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier) ........................................... 37 

Arbitrær ideologikritik ...................................................................................................... 37 

DE EKSISTENTIALISTISKE SPØRGSMÅL ........................................................................ 37 

PERSPEKTIVERING .............................................................................................................. 37 

INTRODUKTION TIL NOGLE AF LITTERATURKRITIKKENS METODE ............ 38 

Forord .................................................................................................................................. 38 

Indledning ........................................................................................................................... 38 

OVERSIGT OVER NOGLE LITTERÆRE METODER ........................................................ 38 

GENNEMGANG AF DE ENKELTE METODER ................................................................. 39 

Impressionistisk metode .................................................................................................... 39 

Ny-kritisk metode ............................................................................................................... 39 

Strukturalistisk metode ..................................................................................................... 39 

Idé - eller åndshistorisk metode ........................................................................................ 39 

Komparativ metode (sammenlignende metode) .............................................................. 40 

Biografisk-psykologisk metode ......................................................................................... 40 

Sociologisk metode ............................................................................................................. 40 

Arbitrær metode ................................................................................................................. 40 

Eksistentialistisk metode .................................................................................................. 41 

Kristen metode ................................................................................................................. 41 

Marxistisk metode ............................................................................................................ 41 

Afslutning ............................................................................................................................ 42 

FREMSTILLINGSFORMEN .................................................................................................. 42 

BILLEDANALYSE ................................................................................................................ 44 

Indledning ........................................................................................................................... 44 

Indledende perspektivering: .............................................................................................. 44 

Billedbeskrivelse ................................................................................................................. 44 

Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik .......................................... 44 

Kompositionens helhed .................................................................................................... 44 

Kompositionens hovedidé ................................................................................................ 44 

Linjeføringen .................................................................................................................... 44 

Farverne ............................................................................................................................ 44 

Lys og skygge ................................................................................................................... 45 

Penselstrøgene .................................................................................................................. 45 

Perspektivet ...................................................................................................................... 45 

Skyggerne ......................................................................................................................... 45 

Rytme ............................................................................................................................... 45 

Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk .......................... 45 

Billedets genrer ................................................................................................................... 46 

Todimensionelt (ægyptisk/græsk) .................................................................................... 46 

Perspektivbillede .............................................................................................................. 46 

Realistisk .......................................................................................................................... 46 

5


Impressionistisk (lys og indtryk af motivet), ................................................................... 46 

Symbolisme ...................................................................................................................... 46 

Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige tilstande) .............................................................. 47 

Fauvismen (regnbuens rene farver), ................................................................................. 47 

Kubisme (motiver bliver geometriske figurer fx Picasso ................................................. 47 

Naivisme (barnligt – enkelt udtryk) ................................................................................. 47 

Futurisme (fart og teknik) ................................................................................................ 48 

Surrealisme (drømmeagtigt, symbolmættet) .................................................................... 48 

Socialrealistisk (skildre sociale misfor-hold/forhold i samfundet) .................................. 48 

Abstrakt ............................................................................................................................ 48 

Fortolkning af billedet ....................................................................................................... 48 

Afsluttende perspektivering .............................................................................................. 49 

TEGNESERIEANALYSE ..................................................................................................... 49 

GENERELT OM TEGNESERIEN SOM KUNST I HISTORISK PERSPEKTIV ................. 49 

Hulemaleren ........................................................................................................................ 49 

Menneskene løber rundt for at fange og dræbe .............................................................. 49 

Ægypterne ........................................................................................................................... 50 

Dødebogen ....................................................................................................................... 51 

Grækerne ............................................................................................................................ 51 

Mayaerne ............................................................................................................................. 51 

Kongerne ............................................................................................................................. 51 

Bayeux-tapetet [bajø'] ...................................................................................................... 52 

Kalkmalerier ....................................................................................................................... 53 

Historiske skildringer af kristen forfølgelse .................................................................... 54 

Første moderne tegneserier ............................................................................................... 56 

TEGNESERIERNES UNDERGENRER ................................................................................. 58 

Karikaturen ........................................................................................................................ 59 

TEGNESERIERNES GENERELLE VIRKEMIDLER ........................................................... 66 

Tegneseriernes abstraktionsniveau .................................................................................. 66 

Personen repræsenteret ved et symbollager .................................................................... 66 

Closure ................................................................................................................................. 68 

Sekvenserne ......................................................................................................................... 68 

Moment til Moment ......................................................................................................... 68 

Handling til Handling - forløb .......................................................................................... 68 

Objekt til Objekt ............................................................................................................... 69 

Scene til Scene skift ......................................................................................................... 69 

Aspekt til Aspekt .............................................................................................................. 69 

Sekvens uden sammenhæng overhovedet ........................................................................ 70 

Tidsrammer ........................................................................................................................ 70 

Tegneseriens normverden .................................................................................................. 71 

”1954 Code highlights ...................................................................................................... 71 

TEGNESERIERNES SÆRLIGE TEGNINGSMÆSSIGE VIRKEMIDLER ......................... 73 

TegningsPerspektiv: ........................................................................................................... 73 

TegningsAfstand ................................................................................................................. 73 

6


TegningsLyd ....................................................................................................................... 73 

TegningsTale i bobler ......................................................................................................... 74 

TegningsLugt ...................................................................................................................... 74 

TegningsFarve .................................................................................................................... 74 

TegningsHandlinger ........................................................................................................... 74 

TegningsFølelser ................................................................................................................. 74 

Tegningens "sproglige" virkemidler ................................................................................ 75 

Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler: ........... 75 

FILMANALYSE .................................................................................................................... 95 

FILMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER .................................................................................. 95 

Kameraføring ..................................................................................................................... 95 

FilmOplevelsen ................................................................................................................... 96 

FilmAfstand ........................................................................................................................ 96 

FilmLyd ............................................................................................................................... 96 

FilmLys ................................................................................................................................ 97 

FilmDekoration ................................................................................................................... 97 

Filmen generelt ................................................................................................................... 97 

FilmFortolkning og -Kritik ............................................................................................... 97 

SAGPROSAANALYSE ....................................................................................................... 100 

SAGPROSA SOM SANDHEDSFORMIDLER .................................................................... 100 

Det generelle spørgsmål ................................................................................................... 100 

Hvorfor et analyseredskab? ............................................................................................ 100 

Indledende kildekritik ...................................................................................................... 102 

Hvor repræsentativ er kilden? ....................................................................................... 102 

Hvor stor er ægtheden af kilden? .................................................................................. 102 

Troværdigheden af kilden? ............................................................................................. 102 

Hvordan har kilderne påvirket hinanden? ..................................................................... 102 

Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale? ................................ 102 

Er dokumentar film hvad de udgiver sig for? ............................................................... 103 

Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? ..................................................................... 103 

Filosofiske overvejelser om at søge sandhed .................................................................. 103 

Hvad er sandhed? ............................................................................................................ 104 

Kohærensteori ................................................................................................................ 104 

Logisk positivisme ......................................................................................................... 104 

Kritisk rationalisme ........................................................................................................ 104 

Konsensus-teorien .......................................................................................................... 104 

Begrænsning ................................................................................................................... 104 

Afslutning .......................................................................................................................... 105 

SAGPROSAANALYSEREDSKABET ................................................................................. 105 

Meddelelsessituationen .................................................................................................... 105 

Individuelle faktorer ....................................................................................................... 107 

Generelle faktorer ........................................................................................................... 107 

Afsender - og modtagerroller i meddelelsen .................................................................. 108 

Om at få overblik over tekstens indhold ........................................................................ 108 

7


Emneinddeling ............................................................................................................... 109 

Prioritering ..................................................................................................................... 109 

Fordybelsesgrad ............................................................................................................. 109 

De 6 sagprosakategorier .................................................................................................. 110 

Berettende ....................................................................................................................... 110 

Beskrivende .................................................................................................................... 110 

Meningsmeddelende ....................................................................................................... 110 

Spørgende ....................................................................................................................... 110 

Handlende ....................................................................................................................... 110 

Refererende .................................................................................................................... 110 

Tekstformer ...................................................................................................................... 110 

Det retvisende perspektiv .............................................................................................. 111 

Primær saglig sagprosa (pss) .......................................................................................... 111 

Primær sagprosa (ps) ...................................................................................................... 112 

Sekundær sagprosa (ss) .................................................................................................. 112 

Tertiær sagprosa (ts) ....................................................................................................... 112 

Faktion ............................................................................................................................ 113 

Det største faremoment .................................................................................................. 113 

Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter ......................................................................... 113 

Åbne kontroversielle spørgsmål ........................................................................................................ 113 

Teksttyper ......................................................................................................................... 114 

Oversigt over sagprosalitteratur ..................................................................................... 115 

Tomgang i sagprosa ......................................................................................................... 116 

Banalitet ......................................................................................................................... 116 

Selvbærende teori ........................................................................................................... 116 

Selvbesvarende spørgsmål ............................................................................................. 116 

Sort tale .......................................................................................................................... 116 

Selvmodsigelser ............................................................................................................. 116 

Dårligt sprog ................................................................................................................... 117 

Bundløs abstraktion ........................................................................................................ 117 

Grænseløs vaghed .......................................................................................................... 117 

Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) .............................................................................. 118 

Unødvendig gentagelse .................................................................................................. 118 

Tomgangsfyld ................................................................................................................. 118 

TOC ................................................................................................................................ 118 

Afsenderens holdning ....................................................................................................... 119 

Følelsesudtryk ( emotivord) ........................................................................................... 119 

HOT ..................................................................................................................................................... 119 

Perspektivskema ................................................................................................................................. 120 

Selektion ......................................................................................................................... 120 

Dækningsgrad ..................................................................................................................................... 120 

Faktafejl ............................................................................................................................................... 121 

Retningslinjer for udvælgelse af materiale ....................................................................................... 121 

Afbildningsmodeller ........................................................................................................................... 122 

Listeform med udgangspunkt i sagen............................................................................................... 122 

Tilfældig listeform ........................................................................................................................... 122 

Listeform med sensations fokus ....................................................................................................... 123 

Listeform med positiv eller negativ komposition ............................................................................. 123 

Listeform med fri fantasi .................................................................................................................. 123 

Ny struktur (fantasi med logisk form) .............................................................................................. 123 

Retvisende struktur .......................................................................................................................... 124 

Fravær af skønlitterære virkemidler ................................................................................................ 124 

8


Argumentation og ræsonnement ..................................................................................... 125 

Faderskabsargumenter .................................................................................................... 125 

De politiske imperativer (krav) .......................................................................................................... 125 

Sandhedskravet (sandhedsimperativet) ............................................................................................ 126 

Idealkravet (idealimperativet) .......................................................................................................... 126 

Troskabskravet (troskabsimperativet) .............................................................................................. 126 

Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet) ...................................................................................... 126 

Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet) ............................................................................... 126 

Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet) ............................................................................. 126 

De religiøse imperativer ..................................................................................................................... 126 

Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet) ..................................................................................... 126 

Moralkravet (moralimperativet) ....................................................................................................... 127 

Selvsikkerhedsknebet ......................................................................................................................... 127 

Prestigeknebet ..................................................................................................................................... 127 

Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument)........................................................................... 127 

Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian) .................................................................... 127 

Sagargumenter ................................................................................................................ 128 

Sagligt ræsonnement eller verifikation ............................................................................................. 128 

Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet ................................................................ 128 

Cirkelslutningen ............................................................................................................................... 128 

Uendelig regres ................................................................................................................................ 128 

Begyndelsesaksiomer eller dogmer .................................................................................................. 129 

Saglig argumentation .......................................................................................................................... 129 

Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) ....................................................................... 129 

Det historiske argument (Historicitetsargumentet) ......................................................................... 129 

Prognoseargumentet ........................................................................................................................... 130 

Ikke årsags-knebet .............................................................................................................................. 130 

Påfugleknebet ...................................................................................................................................... 130 

Lærdomsknebet .................................................................................................................................. 130 

Overgeneraliseringen (Secundum Quid) .......................................................................................... 130 

Definition som argument .................................................................................................................... 131 

Ny-ords-definition ............................................................................................................................ 131 

Overtalelsesdefinition ...................................................................................................................... 131 

Syllogismen (Den rene sproglige logik) ............................................................................................. 131 

Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) ......................................................................... 132 

Dræberargumentet ............................................................................................................................ 132 

Stråmandsknebet ................................................................................................................................ 132 

Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) .............................................................................. 133 

Trykknebet .......................................................................................................................................... 133 

Udbredelsesknebet .............................................................................................................................. 133 

Modtagerargumenter ...................................................................................................... 133 

Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) ................................................................................. 133 

Lykkeargumentet ................................................................................................................................ 134 

Hypotetisk argumentation ................................................................................................................. 134 

Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) ................................................................................... 134 

Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) ............................................................................................... 134 

Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) .............................................................. 134 

Talehandlinger ................................................................................................................ 135 

Ideologiidentifikation ..................................................................................................... 136 

Kritik .............................................................................................................................. 137 

Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger? ..................................................................... 137 

Teknisk kritik ...................................................................................................................................... 137 

Ideologikritik ....................................................................................................................................... 137 

Komparativ ideologikritik ................................................................................................................ 138 

Arbitrær ideologikritik ..................................................................................................................... 138 

Eksistentialistisk kritik ....................................................................................................................... 138 

Perspektivering ............................................................................................................... 138 

9


Hvad er hensigten med at perspektivere? ......................................................................................... 138 

REKLAMENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ........................................................................ 139 

De generelle spørgsmål .................................................................................................... 139 

Afsenderen ........................................................................................................................ 139 

Sagforholdets tekniske opbygning .................................................................................. 139 

Tekst, farve og billeder ................................................................................................... 139 

Entydig eller flertydigt? ................................................................................................. 139 

Det mest betydningsfulde element ................................................................................. 140 

Den geografiske kode. ................................................................................................... 140 

Den kromatiske kode ...................................................................................................... 140 

Den geometriske kode .................................................................................................... 140 

Blikfang .......................................................................................................................... 140 

Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver ........................................... 140 

Sammenfatning ............................................................................................................... 140 

Argumentationen for varen i teksten ............................................................................. 140 

Varens brugbarhed eller værdi ....................................................................................... 140 

Primære behov ................................................................................................................ 140 

Primær brugsværdi ......................................................................................................... 140 

Sekundær brugsværdi ..................................................................................................... 141 

Varens denotation ........................................................................................................... 141 

Varens konnotation ........................................................................................................ 141 

Varens udseende, tid og sted ........................................................................................... 141 

Modtageren/Målgruppen ................................................................................................. 141 

Reklametyper .................................................................................................................... 141 

Mærkevarereklame ......................................................................................................... 141 

Den imageskabende reklame .......................................................................................... 141 

Forvandlingsreklame ...................................................................................................... 141 

Positioneringsreklame .................................................................................................... 141 

Oplysende, Public Service .............................................................................................. 141 

Samlet teknisk vurdering ................................................................................................. 141 

Ideologi identifikation ...................................................................................................... 142 

Ideologikritik .................................................................................................................... 142 

Perspektivering ................................................................................................................. 142 

NOGLE METODISKE BEMÆRKNINGER ........................................................................ 142 

AVISENS SÆRLIGE VIRKEMIDLER ................................................................................ 142 

Avisens særlige situation .................................................................................................. 142 

Avisens salgbarhed ........................................................................................................... 143 

De forskellige slags aviser ................................................................................................ 143 

Omnibusavisen ............................................................................................................... 143 

Nicheavisen .................................................................................................................... 143 

Tabloaviser ..................................................................................................................... 143 

Ugeavisen ....................................................................................................................... 143 

Avisens særlige opsætning ............................................................................................... 143 

Sidehoved ....................................................................................................................... 143 

Teaser ............................................................................................................................. 143 

Billedtekst ....................................................................................................................... 143 

10


Reportagefoto ................................................................................................................. 143 

Trompet .......................................................................................................................... 143 

Rubrik ............................................................................................................................. 143 

Underrubrik .................................................................................................................... 144 

Brødtekst/ kolumnetekst ................................................................................................. 144 

Mellemrubrik .................................................................................................................. 144 

Byline ............................................................................................................................. 144 

Faktaboks ....................................................................................................................... 144 

Artiklernes typer .............................................................................................................. 144 

Spidsartikel og baggrundsartikel ................................................................................... 144 

Avisgenrer ......................................................................................................................... 144 

Opinionsstof ................................................................................................................... 144 

Tilstræbt objektivt stof ................................................................................................... 144 

De udvidede nyhedsgenrer ............................................................................................. 145 

Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof ............................................................ 145 

Det offentlige rum ............................................................................................................. 145 

Referencer til avisen ......................................................................................................... 146 

ORDFORKLARINGER TIL SAGPROSAANALYSEN ................................................. 146 

PERSPEKTIVERING ......................................................................................................... 150 

Forord ................................................................................................................................ 150 

Perspektivering af en tekst .............................................................................................. 150 

Fælles mål undervisningsvejledning 2009: .................................................................... 150 

Fælles mål for dansk 2009, slutmål: ............................................................................... 150 

Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008 ............................................................................... 151 

Hvad er mon meningen med at perspektivere? ............................................................. 151 

HISTORISK PERSPEKTIV .................................................................................................. 152 

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr. .................................................................. 152 

Middelalderen 400- 1350 ................................................................................................. 155 

Renæssancen og humanismen 1350 – 1515 .................................................................... 157 

Reformationen 1515 – 1600 ............................................................................................. 158 

Baroktiden 1600 - 1700 .................................................................................................... 160 

Oplysningstiden 1700 - 1800 ............................................................................................ 162 

Romantismen 1800 - 1850 ................................................................................................ 164 

Den industrielle revolution 1850 - ................................................................................... 166 

Det moderne gennembrud 1870 - .................................................................................... 167 

Informationssamfundet 1985 - ........................................................................................ 169 

DE LITTERÆRE ISMER ...................................................................................................... 170 

Romantisme ...................................................................................................................... 170 

Eksistentialisme (Fra 1844) ............................................................................................. 170 

Materialisme (Fra 1848) .................................................................................................. 170 

Realisme (Fra 1850) ......................................................................................................... 170 

Impressionismen (Fra 1870) ............................................................................................ 170 

Naturalismen (Fra 1870) .................................................................................................. 170 

Ekspressionismen fra 1910-1925 ..................................................................................... 170 

Surrealisme (fra 1920) ..................................................................................................... 171 

11


Socialistisk realisme (1917-1939) .................................................................................... 171 

Nihilisme (fra 1945) .......................................................................................................... 171 

Modernismen 1950 -1965 ................................................................................................. 171 

Nyrealismen fra 1965 ....................................................................................................... 171 

Post-modernisme .............................................................................................................. 171 

Referencer ......................................................................................................................... 171 

DE RELIGIØSE -, FILOSOFISKE - OG BEGREBSMÆSSIGE ISMER ........................... 172 

Absolutisme ....................................................................................................................... 172 

Agnosticisme ..................................................................................................................... 172 

Ateisme .............................................................................................................................. 172 

Eksistentialisme ................................................................................................................ 172 

Feminisme ......................................................................................................................... 172 

Humanisme ....................................................................................................................... 172 

Idealisme ........................................................................................................................... 172 

Konservativisme ............................................................................................................... 172 

Kritisk rationalisme ......................................................................................................... 173 

Liberalisme ....................................................................................................................... 173 

Marxisme ........................................................................................................................... 173 

Materialisme ..................................................................................................................... 173 

Nihilisme ............................................................................................................................ 173 

Panteismen ........................................................................................................................ 173 

Positivisme ......................................................................................................................... 173 

Pluralisme ......................................................................................................................... 173 

Realisme ............................................................................................................................ 174 

Socialismen ........................................................................................................................ 174 

Teisme ................................................................................................................................ 174 

Værdirelativisme .............................................................................................................. 174 

RELIGIONER ........................................................................................................................ 174 

Buddhisme ......................................................................................................................... 174 

Hinduisme ......................................................................................................................... 174 

Humaniseret gudetro ....................................................................................................... 174 

Islam .................................................................................................................................. 175 

Jødedommen ..................................................................................................................... 175 

Kristendommen ................................................................................................................ 175 

Satanisme .......................................................................................................................... 175 

DEN FÆLLES KANON FRA 2004 ..................................................................................... 176 

KANONUDVALGET OM DE ENKELTE FORFATTERE 2004 ........................................ 177 

Folkeviser .......................................................................................................................... 177 

Ludvig Holberg (1684-1754) ............................................................................................ 177 

Adam Oehlenschläger (1779-1850) ................................................................................. 178 

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) ......................................................................................... 178 

Steen Steensen Blicher (1782-1848) ................................................................................ 179 

H.C. Andersen (1805-75) ................................................................................................. 179 

Herman Bang (1857-1912) ............................................................................................... 180 

Henrik Pontoppidan (1857-1943) .................................................................................... 180 

12


Martin Andersen Nexø (1869-1954) ................................................................................ 181 

Johannes V. Jensen (1873-1950) ..................................................................................... 181 

Tom Kristensen (1893-1974) ........................................................................................... 181 

Karen Blixen (1885-1962) ................................................................................................ 182 

Martin A. Hansen (1909-1955) ........................................................................................ 182 

Peter Seeberg (1925-1999) ............................................................................................... 183 

Klaus Rifbjerg (1931-) ..................................................................................................... 183 

TILLÆG TIL FOLKESKOLEN ............................................................................................ 184 

Danske folkeeventyr ......................................................................................................... 184 

Johan Herman Wessel (1742-85) .................................................................................... 184 

B.S. Ingemann (1789-1862) .............................................................................................. 184 

Christian Winther (1796-1876) ....................................................................................... 185 

Jeppe Aakjær (1866-1930) ............................................................................................... 185 

Thøger Larsen (1875-1928) ............................................................................................. 185 

H.C. Branner (1903-1966) ............................................................................................... 185 

Egon Mathiesen (1907-76) ............................................................................................... 186 

Halfdan Rasmussen (1915-2002) ..................................................................................... 186 

Tove Ditlevsen (1917-1976) .............................................................................................. 186 

Cecil Bødker (1927-) ......................................................................................................... 186 

Benny Andersen (1929-) ................................................................................................... 187 

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) .................................................................................. 187 

TILLÆG TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER ......................................................... 187 

Sagaer ................................................................................................................................ 187 

Thomas Kingo (1634-1703) .............................................................................................. 187 

Hans Adolph Brorson (1694-1764) ................................................................................. 188 

Johannes Ewald (1743-1781) ........................................................................................... 188 

Emil Aarestrup (1800-56) ................................................................................................ 188 

Søren Aabye Kierkegaard (1813-55) .............................................................................. 188 

Henrik Ibsen (1828-1906) ................................................................................................ 189 

J.P. Jacobsen (1847-1885) ................................................................................................ 189 

Sophus Claussen (1865-1931) .......................................................................................... 189 

Hans Kirk (1898-1962) ..................................................................................................... 190 

Villy Sørensen (1929-2001) .............................................................................................. 190 

Inger Christensen (1935-) ................................................................................................ 190 

NORMER OG REGLER FOR VORT SAMFUND .............................................................. 191 

Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953 ............................................................................. 191 

Uddrag af: Menneskerettighederne ............................................................................... 191 

OM FÆLLES MÅL OG PRØVER ...................................................................................... 195 

Ministeriets krav til danskundervisningen 2009 ........................................................... 196 

DANSK - Formål for faget ............................................................................................. 196 

Slutmål - Efter 9. klassetrin ............................................................................................ 196 

Det talte sprog ..................................................................................................................................... 196 

Det skrevne sprog – læse .................................................................................................................... 196 

Det skrevne sprog – skrive ................................................................................................................. 196 

Sprog, litteratur og kommunikation ................................................................................................. 197 

13


OM AT GÅ TIL PRØVER .................................................................................................... 197 

Prøveform A ...................................................................................................................... 197 

............................................................................................................................................ 198 

Prøveform B ...................................................................................................................... 198 

GENERELT OM AT LAVE OG FREMLÆGGE TEKSTANALYSE OG 

FORTOLKNING ................................................................................................................. 200 

LITTERATURHENVISNINGER ...................................................................................... 201 

Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning .................................................... 201 

Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne .......................................... 201 

Litteraturhenvisninger til litterære metoder ................................................................. 201 

Litteraturhenvisninger til billedanalyse ......................................................................... 202 

Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse ................................................................. 202 

Tegneserie billederne ..................................................................................................... 202 

Litteraturhenvisninger til filmanalyse ........................................................................... 202 

Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser ............................................. 202 

Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen ............................................................... 202 

Internethenvisninger ........................................................................................................ 204 

INDEKS ................................................................................................................................. 204 

14


Skønlitterær analyse 

Indledning 

Eleverne kommer ofte med et spørgsmål om, hvorfor de dog skal lære tekstforståelse. Deres 

forældre mindes ikke, at de selv lærte disse ting, så de kan ikke hjælpe med lektierne og hvad 

skal det egentligt bruges til? 

Meningen er imidlertid ligetil. For at fungere i dette samfund på en kommunikativ 

måde, må man kunne læse, forstå og tage stilling til andres synspunkter. 

Både i sagprosa og skønlitteratur er der visse vanskeligheder med at forstå teksten og 

dermed budskabet, derfor er forskellige analysemodeller blevet til som hjælpemidler. De er en 

række spørgsmål, man kan stille til teksten. Personer, der har ambitioner om selv at komme 

med sine meninger og have indflydelse, må først og fremmest kunne forstå. Dernæst er 

tekstforståelse en kilde til viden om, hvordan man kan fremstille sine meninger på den bedst 

mulige måde. Forudsætningen for at blive en god skribent er, at man er en god læser. 

Imidlertid er at læse og forstå ikke endemålet, men det er forudsætningen for at kunne vurdere 

og handle. Handlingerne kan være mangfoldige fra eget debatbidrag til demonstrationer, men 

også indre handlinger, beslutninger, der forandrer det indre menneske som følge af den nye 

information. Når der fx læses Fluernes Herre af Golding, søges at afdække Goldings 

budskab, men samtidig tages stilling til dette og hver især har så mulighed for at tænke og 

handle anderledes end før. 

Det pluralistiske samfunds kompleksitet nødvendiggør, at vi kan genkende de 

forskellige livsanskuelser og ideologier. Denne nødvendighed bliver aktuel bl.a. ved 

stemmeurnerne, hvor vi skal have klargjort vor egen position i forhold til andre mulige for at 

kunne stemme på et bestemt parti. 

Formålet med en analysemodel er at stille visse spørgsmål til teksten for derved 

bedre at kunne forstå den. Man ser både på form og indhold. Man ser på formen for at 

igennem denne fuldt ud at forstå indholdet. Form og indhold udgør et hele. Formen er valgt af 

hensyn til indholdet. 

Endvidere hjælper analysemodellen med at bevidstgøre indholdet og forståelsen af 

dette indhold på en så præcis måde, at man som modtager kan tage stilling til indholdet på et 

mere bevidst plan. Det giver også en bevidstgørelse af tekstens bestanddele og dermed en 

bevidsthed om den gode teksts kvaliteter. Det betyder, at man kan tage stilling til de 

menneskelige påvirkningsformer litteraturen repræsenterer. Denne model er kun en blandt 

mange, om andre former kan læses i kapitlet om perspektivering. 

Meddelelsessituationen 

Det skriftlige sprog tjener mange forskellige formål. Uanset deres eksplicitte eller implicitte 

formål kan den færdige tekst betragtes ud fra følgende kommunikationsmodel. 

Forfatteren ønsker at videregive en sag til nogle modtagere. Han vælger så sit medie 

fx romanen. Han er påvirket af faktorer i sin skribentvirksomhed udefra såvel som indefra 

gennem sit eget køn og personlighed. Modtageren er ligeledes påvirket både udefra og indefra 

i sin modtagerrolle. Følgende oversigt indeholder den udvidede kommunikationsmodel. Her 

er opregnet nogle af de mulige påvirkninger: 

15


De skriftlige udtryk 

Vores sproglige omgangsform varierer efter vore behov, målsætning og situation. Fra 

dagligdagen hjemme, hvor næsten selv den mest ufuldstændige og grammatisk forkerte 

sætning kan forstås, til komplicerede afhandlinger der på forhånd kræver store 

forhåndskundskaber, og som er i stand til helt at ændre vores virkelighedsopfattelse. Vore 

skriftlige udtryksformer opfylder menneskelige behov for kommunikation. Nogle former 

benyttes af alle, andre kun af et mindretal, men har en enorm virkning på menneskehedens 

samlede virkelighedsopfattelse. Vi bliver også påvirket af udtryksformer, vi ikke selv 

benytter. 

De skriftlige udtryk kan opstilles i følgende oversigt: 

Fiktive tekster 

Opdigtede 

Skønlitteratur/fiktion 

Skriftsprog 

16 

Ikke fiktive tekster 

Ikke-opdigtede 

Sagprosa, faglitteratur, fakta 

Finlitteratur Triviallitteratur Tertiær Sekundær Primær 

Blandingsformer 

fx. børne - og ungdomslitteratur 

Underlødig litteratur 

Den udvidede kommunikationsmodel 

Faktion


Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer 

De skønlitterære/fiktive former har hver deres kvalitet eller mangel på samme. Formen er 

afpasset i forhold til målet med budskabet og modtageren. Modtageren er den type person, 

man først og fremmest ønsker at henvende sig til. 

Igennem tiden er der produceret meget skriftligt materiale, så skribenterne har lært 

og lærer stadig af hinanden. Produkterne udvikler sig fra generation til generation. 

Som afsender kan man have fordel af at kende eksisterende skriftlige materialer og 

udtryksformer. Det er vigtigt at vælge den rette form for sagens fremstillings skyld og for at 

modtagerne kan forstå det. Skønlitteraturen fremstår i genrer, form og type. 

Genrer (skrivemåde) 

For de skønlitterære tekster: 

Lyrik: Stillestående, beskrivende. Epik: Fremadskridende, fortællende, berettende. Drama: 

Replikker. Disse tre skrivemåder blander sig mellem hinanden, men en af dem vil der være 

mest af, den dominerer. 

Et digt kan dog være episk. Fx er folkeviserne ofte episke. En novelle kan være 

lyrisk, hvis der er meget beskrivende fx af landskab, følelser m.v.. Det dramatiske er 

replikkerne. Så et drama er dramatisk, men det findes også i digte, noveller o.a. Genrerne er 

altså tværgående, de findes i alle former som: finlitteratur, triviallitteratur, 

blandingslitteratur og underlødig litteratur. I en analyse kan man tage stilling til hvilken genre, 

der er den dominerende. 

17


Skriftlige udtryk 

Fiktiv – skønlitteratur Ikke fiktiv, fakta 

Sagprosa 

Faglitteratur 

Genrer: Epik, lyrik og dramatik 

Former (undergenrer): 

Finlitteratur Triviallitteratur Blandings- Underlødig 

litteratur litteratur 

Typer (under-undergenrer): 

Prosaroman: 

Nøgle- 

Historisk - 

Psykologisk 

Kollektiv- 

Novelle 

Myte 

Eventyr 

Fabel 

Digte: 

Rimdigte 

Knækprosa 

Drama: 

Absurd - 

Tragedie 

Komedie 

Prosaroman: 

Kærlighed 

Krig 

Spion 

Gys 

Detektiv 

Science fiction 

Western 

Novelle: 

Kærlighed 

Krig 

Gys 

Detektiv 

Science fiction 

Tegneserie 

Digte: 

Lejlighedsdigte 

Børnelitteratur 

Ungdomslitteratur 

Undervisnings- 

Litteratur 

18 

Prosaroman 

Novelle 

Billedserie 

Tegneserie 

Emne: 

Porno, vold, 

gys 

Faktion 

Reklame 

Propaganda 

Partiprogram 

Læserbrev, 

Selvbiografi 

Dagbog, 

Essay 

Rejseskildring 

Bekendelses- 

digtning 

Nøgleroman 

Interviews 

Dokumenta- 

risme 

Annonce, 

Flyveblad 

Brev, 

Telegram 

De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger 

Finlitteratur 

Med finlitteratur kan man som afsender bl.a. have følgende mål: 

Meningsmeddeling 

Propagandering, påvirkning og missionering på en enten direkte, indirekte eller sløret 

måde. Forfatteren kan lade hovedpersonen vinde over andre meninger i en fiktiv verden. 

Denne verden er netop opbygget, så den bedst viser meningernes uovertruffenhed. I 

denne fiktive verden udspilles drabelige kampe mellem livsanskuelserne. 

Horisontudvidelse 

Forfattere, der har en speciel indsigt i livets mange prøvelser, kan her videregive dette 

til andre. Det kan fx være den blinde, der fortæller om sin verden eller: narkomanen, 

incestofferet, den kriminelle m.v., der i en mere eller mindre fiktiv verden videregiver 

sine meninger oplevelser og erfaringer. 

Debatindlæg 

Forfatteren ønsker, at modtageren selv skal tage stilling til et problem og kastes læseren 

derfor ud i en fiktiv verden uden at angive løsninger. Modtageren må selv bearbejde 

oplevelsen og nå en konklusion. 

Selverkendelse


Forfatteren skriver i en fiktiv ramme om sit eget liv i håb om selv at nå til forståelse for 

sin egen verden. 

Forståelse 

Forfatteren skildrer sin verden i håb om at blive accepteret eller forstået i det bestående 

samfund, et samfund som måske er fjendtligt eller afvisende. 

Samfundsrevolution 

Forfatteren kritiserer det bestående samfund i en fiktiv verden for at skabe et nyt og 

bedre samfund. 

De 6 mål kan selvfølgelig blandes i et værk og flere kan tilføjes til listen. 

Triviallitteratur 

Denne litteratur kendetegnes ved ordet forenkling. Man forenkler virkeligheden for 

modtageren. Dette gøres enten af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller behov. Ofte er 

dette et behov for spænding, romantik eller blot afslappelse i en stresset verden, eller måske 

for at udfylde fritiden, som der er mere af end før. 

Virkelighedsflugt 

Afsenderen giver modtageren mulighed for at glemme sig selv, og sin egen triste eller 

blot kedelige verden igennem en identifikation med en helt i en mere spændende 

verden. Her igennem opnår modtageren et øjebliks følelse af liv. Et stort følelsesregister 

kan gennemleves. Dette er imidlertid ikke en ægte tilfredsstillelse, idet modtageren kort 

efter igen er tom, da tilfredsstillelsen ikke kommer fra livet men fra drømmen. Personen 

kan da lade sig nøje med denne drømmeverden og dermed blive en tilskuer til det 

virkelige liv. Således kan triviallitteratur blive et åndeligt narkotikum, der får personen 

til at hensygne i drømme og illusioner. 

Vore dages store drømmemaskiner er: fjernsynet/filmene og computerspillene. Det 

vælter frem med disse overfladiske tilbud. Det er usundt kun at leve i denne verden, 

måske endda farligt for den personlige udvikling. Den litterære triviallitteratur findes i 

utallige kriminalromaner, kærlighedsromaner og spændingsromaner, samt deres fætre i 

film - og computer udgaver. 

Fornyelse af drømme og mål 

Gode og sunde drømme og forventninger til livet kan ikke altid opfyldes umiddelbart. 

Igennem historier med lykkelige afslutninger og ikke alt for komplicerede forløb, kan 

drømmen blive opfrisket og fornyet. Læseren vender derpå tilbage til "virkeligheden" 

for på ny at søge drømmen realiseret på en ikke-triviel måde. I denne form er 

triviallitteratur gavnlig, såfremt man ikke tror, at disse historier rummer 

løsningsmodeller til egen succes. 

Børne- og ungdomslitteratur 

Denne form for litteratur er en blanding af finlitteratur og triviallitteratur. Det afgørende er 

afsenderens hensyntagen til modtagerens begrænsning i forståelse, erfaringer, læsehastighed, 

læseudholdenhed, interesser og spændingsbehov. 

Underlødig litteratur 

Underlødig litteratur kan give en pseudotilfredsstillelse af nogle dybtliggende tendenser i den 

menneskelige natur. Det ses i porno-, gyser- og voldslitteratur. 

Behov for seksualitet søges stimuleret. De gode seksualdrifter søges ophidset ved 

intime skildringer af kønslivet oftest totalt afskåret fra følelseslivet. Disse stimuleres gerne 

med billeder både reelt og sprogligt med tilhørende vulgærsprog. Ofte er der tale om en total 

tingsliggørelse af både kvinden og mandens roller i seksuallivet. 

19


Behov for spænding søges tilfredsstillet ved scener af uhygge og blodtørst, der giver 

et afstumpet billede af menneskene. Sproget er også her hårdt og råt med mange bandeord. 

Den underlødige litteratur er kendetegnet ved ikke at bidrage til læserens udvikling - 

tværtimod. 

Faktion 

Denne litteratur har ofte en påstand om at skildre virkeligheden, men har lånt elementer af 

fantasi eller andre skønlitterære virkemidler uden direkte at ville indrømme dette. Der er en 

blanding af skønlitteratur/ fiktion og sagprosa/fakta, derfor ordet FAK-TION. Kun en 

nærmere analyse eller umiddelbart førstehånds kendskab kan afsløre omfanget af det fiktive 

indhold eller det manglende indhold af fakta. 

Type (under-undergenrer) 

Under de enkelte former for litteratur, der fremstilles i forskellige genrer (epik, lyrik og 

drama) ses forskellige litterære typer eller undergenre 1 , der hver for sig kan klare forskellige 

opgaver. Nogle typer er repræsenteret både i triviallitteraturen og finlitteraturen. Når man som 

læser ser en bestemt type, ved man i store træk på forhånd, hvilken ramme af kvaliteter den 

har. Ofte bruges ordet genre meget bredt og dækker genre, form og typer, hvilket er 

forvirrende. 

Handlingsinddeling 

Hver gang der sker en ændring i tekstens handling, markeres dette ved en ny 

overskrift. Hver overskrift får et nummer. Emnet markeres ved side og linjeangivelser. Ved 

dette arbejde skabes overblik. 

Fx: 1. Moren dør s. 12:1-10 

2. Faren prøver at klare tilværelsen alene med børnene s. 

12:11- 14:22. 

3. Faren tænker tilbage til sin barndom s. 14:22 - 15:15. 

4. Faren begår selvmord s. 15:16. 

Komposition 

De emneinddelte punkter placeres i nummerrækkefølge på en tidslinje. Tidsspring, flashback 

(kort tidsspring) m.v. placeres på rette sted på tidslinjen. Hermed afsløres fortællingens 

komposition. 

Fx.: 

------------------< 

> ---------> 

3_____1______2______________4 Tid 

20 

----------------------------------------> 

1 Her bruges ordet type, for ikke at forvirre i forhold til hovedgenrerne. Men ofte ses at ordet genre bruges om alle litterære former.


Dette vil afsløre forskellige former for komposition: 

Bolsjekomposition 

Novellen starter med det spændende (bolsjet) fx mordet, så går resten ud på at løse op for 

spændingen. 

Cylinderkomposition 

Digtet starter med at introducere et emne, som gradvist uddybes og uddybes. Alt referere til 

begyndelsen, alt uddybes og bliver bestandigt mere udviklet. 

Diamantkomposition 

Spreder sig ud fra et punkt og samler sig igen til et punkt. 

Kinesisk æske komposition 

Historien springer i fortælleplaner. Den starter i nutiden, pludselig springes der i tiden og 

historien fortsætter i en ny nutid. Dette sker gang på gang, indtil man når det væsentlige, der 

ligger i det inderste rum. Derefter bevæger den sig ud af. Dette ses fx i Hosekræmmeren af St. 

St. Blicher. 

Pilekomposition 

Romanen bevæger sig i lige linje, meget målrettet ind i emnet og gør det færdigt uden 

omsvøb. 

Ring/cirkel – komposition 

Historien starter og slutter i samme punkt. 

Sondekomposition 

Fortællingen begynder lige midt i brændpunktet og bevæger sig så ud derfra, med alt 

relaterende til udgangspunktet. 

Tragtkomposition 

Romanen starter bredt og snævrer sig mere og mere ind, indtil den når den yderste rand. 

Tidspringskomposition 

Hovedhandlingen er fremadskridende, men større eller mindre tidsspring, giver hele tiden 

fornyede oplysninger om personerne fx i Løgneren af Martin A. Hansen. 

Timeglaskomposition 

Forfatteren starter bredt ud for så at snævre det helt ind, hvorefter han atter spreder det ud. 

Viftekomposition 

Historien starter i et lille punkt og spreder sig videre fra det lille punkt i alle retninger. 

Kompositionskurve 

Formålet med at lave en kompositionskurve er at skaffe sig et detaljeret overblik over tekstens 

intensitet. 

Handlingsnumrene tegnes ud af x-aksen. Ud af y-aksen markeres enten spænding 

(triviallitteratur) eller stemningsskift (finlitteratur). Gennem kurven, der fremstår, kan man 

klart se forskelle mellem triviallitteraturen og finlitteraturen. Triviallitteraturen må hele tiden 

skifte fra + til - for at holde læseren spændt, men finlitteraturen vil ikke afspejle denne 

konstante svingning. Historiens klimaks ( højdepunkt) og anti-klimaks ( lavpunkt) kan 

aflæses. 

En kurve er kun vigtig at lave, lige som alt andet, hvis man bruger den til noget i sin 

fortolkning. Den er meget tidskrævende i forhold til det udbytte, man har af den. Fx i 

folkeviser kan den være brugbar, som illustration af folkevisens trivielle/enkle komposition. 

21


Personer 

Personerne i værket er vigtige. Formålet med denne del af analysen er at få overblik over 

personerne. Derved kan man finde de budskabsbærende personer. Man kan også holde øje 

med den udvikling, de enkelte personer får, igennem handlingen. 

Karakteristiske træk 

Man noterer sig deres karakteristiske egenskaber. Der kan skelnes mellem dårligt beskrevne 

og godt beskrevne personer. De kan også inddeles i følgende: 

Ledefigur 

Person skildres, som et helt menneske på godt og ondt, også tanker kan kendes. Personen, der 

leder os gennem handlingen, bliver også kaldet hovedperson. 

Figur 

En person, der også fremstår som et helt realistisk menneske, men som ikke leder os ikke 

igennem handlingen, også kaldet biperson eller rund person. 

Både figur og ledefigur kan optræde som statiske personer, det er personer, der ikke udvikler 

sig eller dynamiske personer, det er personer, der gennemgår en udvikling. 

Type 

Der gives kun et vagt omrids af et menneske kaldes også en flad person. Det er det typiske 

ved en bestemt rolle, der træder frem fx skolelæreren, postbuddet, pylremoren. Den onde 

stedmor er et eksempel på en lagertype, det er en prototype på en person, der kendes fra 

litteraturen generelt. 

Funktion 

Her er det blot en for handlingen nødvendig person, der kommer på scenen for at udføre en 

bestemt funktion ( meget flad person), så handlingen ikke fremstår ulogisk. 

Personerne kan være bærere af forskellige holdninger. Man kan gøre sig tanker om, 

om forfatteren udtrykker sin egen holdning gennem en eller flere personer. 

22


Tid, sted, miljø og samfund 

Man kan stille en lang række spørgsmål angående samfundet i teksten. Besvarelsen af disse 

kan så afdække det samfund, som bogen skildrer og den samfundsholdning, der er i bogen. Fx 

kan stilles følgende spørgsmål: 

Tid 

Hvornår foregår handlingen? Oldtid, stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder, 

reformationen 15 årh., 16. årh. ...... 21. århundrede osv. 

Samfund 

Hvilket samfund foregår handlingen i? Samler-/ jægersamfund, bondesamfund, 

feudalsamfund, enevældigt kongesamfund? Er det socialistisk eller kapitalistisk? Er det et 

diktatur, demokrati eller demokratur? 

Er der menneskerettigheder? 

Hvordan er levestandarden? Rigt eller fattigt? 

Hvordan er den sociale lagdeling i samfundet? 

Hvordan behandler man hinanden på tværs af de sociale lag? 

Hvad ønsker afsenderen at debattere om samfundet? 

Hvad er mon forfatterens idé om det ideelle samfund? 

Sted 

Hvor foregår handlingen? På marken, i huset, i en landsby, ude i en skov? Hvorfor er dette 

sted valgt? 

Miljø 

Hvordan er det nære miljø personerne eksisterer i? 

Hvilken indflydelse har miljøet på personernes udvikling/ skæbne? Nævnes der muligheder 

for at forbedre miljøet? 

Generelt 

Er litteraturen samfundsbevarende eller samfundskritisk? Hvad mener afsenderen om 

samfundet? Hvor vil afsenderen hen med samfundet? Hvad mener du som modtager dels om 

samfundet, der er beskrevet, og om forfatterens måde at beskrive dette på? 

Problemer og problemløsninger 

Hvilke problemer står menneskene overfor i teksten? Hvordan løses disse? Hvad kendetegner 

disse løsninger? Hvordan vurderes disse i forhold til realisme eller egen mening? 

Problemer Løsninger Karakteristik Vurdering 

Soldaten har 

ingen penge 

Pigen har ingen 

kæreste 

Han finder et fyrtøj, 

der kan give ham 

penge 

Hun køber en med slik 

i skolen 

23 

Urealistisk Sjovt og 

eventyragtigt 

Urealistisk og 

misvisende 

Dårlig løsning på 

seriøst problem 

Løsningerne kan fx karakteriseres som: 

Realistiske (noget der kan lade sig gøre i vores egen verden). 

Idealistiske (det styres af værdier fx kærlighed og ikke materielle goder fx penge). 

Materialistiske (penge, magt og prestige).


Idylliske (de ender altid godt). 

Racistiske (de fremhæver nogle bedre end andre alene på grund af hudfarven). 

Socialistiske (lighed sættes som højeste værdinorm), 

Konservative (frihed, ansvar og retfærdighed sættes som de vigtigste normer). 

Liberale (størst mulig frihed og lykke til størst muligt antal individer). 

Forskellige ideologier, religioner og filosofier kan være repræsenteret i teksterne fx som i 

romerne Hærværk af Tom Kristensen eller Syv år for Lea af Sonja Hauberg (se yderligere i 

kapitlet om perspektivering). 

Det er vigtigt at skelne mellem finlitteraturens seriøse løsningsforslag og triviallitteraturens 

nemme idylliserende løsninger. Man kan yderligere spørge om følgende: 

Hvordan argumenterer forfatteren for sine løsninger? 

Er det blot postulater (påstande uden bevisførelse)? 

Hvad mener man som læser om disse løsninger? 

Hvori adskiller ens meninger sig fra afsenderens meninger? 

Motiver og tema 

Motiver 

Motiver er fælles menneskelige problemstillinger, som har ansporet forfatteren til at skrive. 

"Hvad har motiveret ham?", spørger vi. Hvad var motivet for at begå det mord? Det betyder: 

Hvad fik ham til at gøre det? Man går normalt ikke rundt og myrder folk uden grund. Man 

skriver normalt ikke en bog uden grund, det er arbejdet for stort til. Når vi spørger om 

motiverne, søger vi bevæggrundene, årsagerne til at skrive værket. Motiverne i litteraturen vil 

ofte være menneskelige problemstillinger, som forfatteren ønsker, at læseren skal indse 

eksistensen af, og som han måske mener at have en løsning på. Forfatteren vil skrive om 

noget, han synes er væsentligt for os, i hvert fald indenfor finlitteraturen. "Han har noget på 

hjertet." Disse motiver kan findes på tværs i verdenslitteraturen. 

Problemerne fremstilles på en kunstnerisk måde. Man skal kunne se igennem den 

kunstneriske form og ned til de væsentlige motiver. 

Nogle eksempler på motiver er: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, 

kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, 

samfundets lagdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, 

narkoproblemer, barndom/ungdom, venskab, døden, meningen med livet osv.. 

Fremstillingen af menneskelige problemfelter kan hjælpe en at tage stilling til livets 

mangfoldighed på godt og ondt. (Se mere i Hansen p. 560). 

Når Ralph bidder negle gentagne gange igennem Fluernes Herre, røber det et 

ledemotiv. Gentagelsen viser os, at det er væsentligt. 

Når man har gennemlevet et problem i bogform/film, er man måske bedre rede til at 

møde det virkelige problem. Man tager måske på forhånd stilling til, hvordan man vil reagere: 

"Jeg vil ikke tage narko, som pigen i " Spørg bare Alice"! Tingene bliver bearbejdet, og 

holdninger og personlighed dannes. 

Arbejdet med litteraturen bliver således også et konstruktivistisk 2 arbejde med en 

selv, dvs. i det arbejde man har med at skabe sin tankeverden og karakter. Nye tanker skabes 

og personligheden ændres i sidste ende. 

2 Den konstruktivistiske idé går ud på, at vi alle dag for dag konstruerer vores egen verden, som dannes tanke for 

tanke, erfaring på erfaring og vane på vane. 

24


Tema 

Tema er det styrende motiv, hovedmotivet. Det er den problemstilling, der udøver dominans 

igennem hele værket. Temaet kan findes efter puslespilsmetoden. Alle motiver skrives ned på 

hvert sit papir. Man sorterer dem efter deres betydning for værket. Nu prøver man at stille et 

vigtigt motiv øverst over alle de andre. Kan motivet klare det? Dvs. kan det stå som øverste 

styrende emne for alle de andre motiver? Hvis det kan det, kan man angive en argumentation 

for, hvorfor man mener, det er temaet. 

Da der ikke findes en facitliste til en bog, kan man afprøve sine meningers 

holdbarhed i en dialog med andre. 

Sproglige virkemidler 

De sproglige virkemidler udgør en mængde forskellige udtryksformer, der efterhånden er 

blevet udviklet af forfatterne. Det er forfatternes værktøjskasse. Disse bruges til at skabe en 

kunstnerisk helhed ud af deres budskab. Selvfølgelig kan en forfatter skrive: "Du skal ikke 

være stolt og hovmodig" Så er det færdigt. Han kan i stedet lave et eventyr som: Konen i 

muddergrøften af Brødrene Grimm. Den kunstneriske helhed kan gøre det mere eller mindre 

interessant at læse forfatterens budskab. Som læser er det en udfordring at kunne finde disse 

virkemidler, samt at kunne afkode og gennemskue dem. Den proces i sig selv hjælper også til 

en dybere forståelse af problemstillingerne. 

Skrivemåden 

Som forfatter må man bestemme sig til måden at skrive på, Der er en række faktorer at være 

opmærksom på. 

Genren 

Epik, lyrik eller drama, med de mange former og typer. 

Fortæller synsvinkler: 

Eksplicit eller implicit fortæller 

Den implicitte er uden for historiens verden nærmest usynlig for modtageren og altså 

kun indirekte tilstede, den eksplicitte er synligt og tydeligt tilstede. 

Den olympiske fortæller 

Også kaldet den alvidende, ved alt om alle, kan se fremtid og fortid. Måske vil 

fortælleren indvie sin modtager i alt hun ved, måske ikke, men det fremgår, at 

fortælleren ved det. "Hun så dybt i hans øjne, men det kom hun til at fortryde." 

Bruges ofte i triviallitteratur for at skabe hurtig spænding. 

Den helt rådvilde 

Fortælleren ser alt udefra. Han kender kun de ting, som hans øjne ser, han er et 

kamera, kamerasynsvinklen, observatoren ( Herman Bang), også kaldet den 

registrende fortæller. Kun gennem den ydre beskrivelse af personernes mimik og 

handlinger lærer vi dem at kende. Der skrives i 3. person. Dette kaldes også ydre 

synsvinkel eller udvendigt syn. Her er således 6 begreber for samme fænomen. 

Den delvist rådvilde fortæller 

Fortælleren knytter sig til en person, også kaldet personbunden fortæller og ser alt 

gennem denne persons øjne. Der skrives i 1. person. Synsvinklen kaldes af nogle 

indre synsvinkel og andre indvendigt syn. Der skiftes ofte mellem ydre og indre ( 

kombineret synsvinkel). 

25


Den kommenterende fortæller 

Ud over de ovenstående findes en fortæller, der springer ud af sin neutrale rolle og 

kommer med personlige bemærkninger. Han kommenterer slagets gang. "Hun gik så 

fra ham, det kunne jeg godt forstå." 

Den fordoblede fortæller 

Her er der to fortællere. Fortæller ét begynder, hvorefter jeg-personen fortsætter. 

Senere gives bolden igen til fortæller ét. Man kan også sætte endnu flere fortællere 

ind. 

Tid 

Hvis der skrives i nutid kan det kaldes det medsyn. Datid kan kaldes bagudsyn. 

Scenisk/panoramisk 

Hvis teksten er scenisk udspiller handlingen sig sådan, som man selv oplever livet." Peter går 

hen ad vejen og møder Susanne. Peter er forelsket i Susanne. Han smiler til hende." "Bien 

summede omkring den tiårige Peter. Først satte den sig på marmeladen, men det skulle den 

aldrig have gjort, Peter gav den et ordentligt klask med en ske. Men så blev den arrig og stak 

Peter på halsen." Nu kan vi se hele scenen. Det kaldes scenisk. Man kan let følge med og leve 

sig ind i teksten. 

Når teksten bliver panoramisk ønsker forfatteren at springe lidt i tiden, at se det hele 

lidt for oven. "Peter, der flyttede fra sin far som femårig, meldte sig i fodboldklubben Sylvia 

som otteårig og blev stukket af en bi, da han var ti og skrev et brev til Susanne som12årig. 

Oplysningerne gives meget kort. Der er ikke tid til at leve sig ind i det. Det ses 

ovenfra, det forkortes, det kaldes panoramisk. En vandrer oplever landskabet stille og roligt 

scene for scene. I et fly ses landskabet panoramisk. Det skaber overblik, men mangler 

indlevelse og detaljer. 

Refleksion (indre monolog) 

Refleksion er tanker, der tænkes i stykket. Hvis de findes som en lang sammenhængende 

ordstrøm evt. styret af en associationssammenhæng uden punktum eller komma, kaldes de 

“stream of conciousness” eller bevidsthedsstrøm. Fx: “Jeg sidder her sulten - hun er sød - 

lektier er dumme - hvorfor er mor vred?” 

Tale 

Tale kan stå direkte og kaldes direkte tale. Mor siger: "Peter gå i byen og køb en liter mælk!" 

Det markeres nogle steder således: 

Mor siger: 

- Peter gå i byen og køb en liter mælk! 

Det er ofte besværligt at skrive og laves tit om til indirekte tale, især hvis det ikke er 

væsentligt. Mor siger til Peter, at han skal gå i byen og købe en liter mælk.. 

Imidlertid er der en mellemform kaldet dækning. "Peter gik nok i byen og købte 

mælk!" Den bemærker sig ved at udelade: Sagde hun (anførselsleddet). Verbet (udsagnsordet) 

står i datidsform og kan have indskudsord (nok, vist) (Albeck, p. 229). 

Billedsprog 

Da det er svært at udtrykke sig gennem ord, kan man prøve at male billeder med ordene, for at 

lette forståelsen. Man siger, at et billede fortæller mere end tusind ord. Man bruger et 

billedplan til at beskrive virkeligheden - realplanet. Modtagerens rolle er så at fortolke fra 

billedplanet over i realplanet. 

26


”Indesluttet i en ring af nysgerrige lysvæsner, selv et sølvlegeme, under de 

ubevægelige stjernebilleder, gled Simons døde krop stille ud mod det åbne 

hav."(Fluernes Herre p. 156). 

Billedsprog har den fordel, at man lettere ser det hele for sig, men samtidig den ulempe, at 

man skal fortolke det. Hvad betyder dette billedsprog? 

Sammenligning 

"Du er smuk, som en have med tusinde blomster." Sammenligninger har et 

sammenligningsord: som, ligesom. "Som et stykke utæmmet natur, som en snigende jaguar 

krøb flammerne frem mod en række birkelignende unge træer."(Fluernes Herre p. 46). 

"Stranden var, som et poleret knivsblad." (Ibid. p. 175). Det er vigtigt at vurdere den enkelte 

sammenligning og dens betydning dels for indholdet, men også på formen. Er den rammende 

eller dårlig? Se film om billedsprog (sammenligning, metafor, lignelse og allegori.) 

Metafor 

Det er en sammenligning uden sammenligningsordet som eller ligesom. Fx: Pigen er høj 

som et hus og kold som is. Dette kan koncentreres ved at fjerne sammenligningsordet som: 

Den hushøje istap kom ind i lokalet. "Min sjæl er uudslukkelig ild, som kun kundskabskilden 

kan lindre". Ved at bortskære sammenligningsordet bliver billedet stærkere, mere 

koncentreret, mere nærgående og intenst. "Konkylien var tavs, en skinnende stødtand." 

(Fluernes Herre, p.19). 

Lignelse 

Længere sammenligninger eller metaforer kaldes lignelser, fx lignelsen om den barmhjertige 

samaritaner, Lukas 10: 30-36: 

“Jesus svarede og sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem fra Jeriko, og han faldt i 

hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de 

bort og lod ham ligge halvdød. 31. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme 

vej, og han så ham, men gik lige forbi. 32. Ligeledes kom en Levit til stedet også 

han så ham, men gik lige forbi. 33. Men en samaritaner, som var på rejse, kom 

hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. 

34. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede 

ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg og sørgede for ham. 

35. Og næste dag to han to denarer frem og gav værten dem og sagde:" Sørg for 

ham. og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer igen." 

36. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt 

iblandt røvere?" 

Opgaven for modtageren er at finde ud af, hvilke dele af teksten der kan oversættes til 

realplanet. Er herberget et specielt herberg i Israel? Hvorfor er lige de tre personer nævnt? 

Hvad er meningen med lignelsen? 

27


Allegori 

Hvis alle dele eller de fleste i billedplanet kan oversættes/fortolkes over i realplanet, kaldes 

det en allegori fx lignelsen om sædemanden. Eventyret Den lille Prins af Antoine Saint- 

Exupéry er et andet eksempel. Alle dele i billedplanet, kan søges fortolket over i realplanet. 

Billedplan Realplan 

Den lille Prins Ethvert godt menneske 

Baobabtræerne Det, der vokser sig ondt, og kvæler alt liv i 

menneskesjælen 

Kongen + planet Det magtsyge menneske, der betragter alle som 

undersåtter 

Drankeren + planet Personer der søger glemsel i selvmedlidenheden 

Ræven Den tamme ven 

Symbol 

Et dyr, en ting, person eller land, der står for noget centralt i teksten. Symbolet for kærlighed 

er fx et hjerte. Giver man et hjerte til ens pige, ved hun godt, at der er en symbolik i det. I 

litteraturen er symbolerne ofte lidt mere skjult som fx konkylien i Fluernes Herre, der er 

symbolet på demokratiet. En smuk blomst, der visner, kan være symbol på nedadgående 

udvikling. En lille hund, der bjæffer i baggrunden og pludseligt forsvinder, kan fx betyde den 

dårlige samvittighed. Nogle symboler som hjertet er alment kendt, andre skabes af forfatteren 

i den konkrete tekst. Symbolerne er vigtige at identificere og forstå for at kunne forstå og 

fortolke teksten. 

Navnesymboler er også meget vigtige. Fx I filmen Matrix er der navne som Neo, 

Trinity og Morpheus. Disse har en dybere mening for filmen. Derfor må man søge at forstå, 

hvad det er forfatteren hentyder til. 

I romanen Løgneren af Martin A. Hansen er personerne knyttet til en bestem fugl, 

som dermed kendetegner personen. Her må man slå op i en fuglebog for at fange ideen. 

Frase 

Fraser (klichéer) er faste vendinger i sproget, det er såkaldt dødt billedsprog. Oprindeligt var 

det levende metaforer. Men nu tænker vi ikke over billedet, da vi på forhånd ved, hvad det 

betyder. "Nå, lad os smøge ærmerne op og gå i gang med arbejdet." Vi smøger imidlertid ikke 

ærmerne op, men begynder blot at arbejde. Man kan komme galt af sted med fraserne, fx hvis 

man til en kanin siger: "Nå du ser vel nok hundesulten ud." Fraserne kan ofte være meget 

grusomme ved nærmere eftertanke:" Han fik blod på tanden." Eller direkte selvmodsigende: 

"Tidens tand læger alle sår." Mange fraser i et stykke litteratur kan være tegn på overfladisk 

arbejde. 

Besjæling 

Når dyr, ting, planter får vilje eller andre beskedne livstegn. "Grenene strakte sig ud mod 

hende. Vinden stønnede højlydt." Dette bruges til at skabe en mere intens oplevelse. 

Sætningen: "Grenene nåede næsten helt hen til hende." (Syv år for Lea) står mere neutralt og 

knap så interessant, som den besjælede version. "En flammetunge nåede en træstamme og 

klatrede op som et lysende egern."(Fluernes Herre, p. 46). "Ude til venstre for ham åndede 

havet med bølger, der sugedes nedad.."(Ibid., p. 188). Det er vigtigt at notere sig besjælinger 

og vurdere hensigten med dem og virkningen af dem. 

28


Personifikation 

Begrebet bruges på 2 måder. 

1) Personliggørelse af et begreb fx "retfærdigheden er blind". 

"Der var styrke i hans svulmende underarme, magten sad på hans skuldre og 

hviskede ham i øret som en abe."(Fluernes Herre, p. 152). 

2) Hvis ting eller dyr får hele menneskelige egenskaber og personlighed fx som 

træerne i Eventyret Om Ringen af Tolkien, der pludselig bevæger sig, taler, tænker og kæmper 

mod ondskaben, kaldes det også personifikation (Christensen, 1969, p. 184). Ligeledes er det 

med kaninerne i Kaninbjerget af Richard Adams. 

Ikke alle fagfolk inkluderer anden del af definitionen (Albeck, Hansen og Schiødt), men 

uden den, mangler vi springet fra den svage vilje i ting og dyr til fremkomsten af hele 

personligheder. 

Andre typer sproglige virkemidler 

Gentagelse 

Hvis ikke gentagelsen er tegn på dårligt sprog, dvs. at afsenderen har glemt, at hun har skrevet 

det før, er det tegn på en bevidst understregning af noget væsentligt fx gentages Ralphs 

neglebideri i Fluernes Herre, man kan se, hvordan det udvikler sig, og dermed får man en 

viden om Ralphs sindelag (Fluernes Herre p. 111, 131, 133). I Fluernes Herre ser vi 

udvikling. Den glade sang ændre karakter med drengene: "Dyret skal dræbes! Halsen skal 

stikkes! Blodet skal flyde!" (Fluernes Herre p. 70,153, 154, 188). Denne bevidste form for 

gentagelse viser os ledemotiver. 

En folkevise slutter med bestemte linjer, et omkvæd, der understreger noget 

væsentlig gang på gang. "I binder op hjelmen af røde guld og følger hr. Jon." (Lave og Jon). 

Overdrivelse (hyperbel) 

"Jeg har sagt 10.000.000.000 gange, at du skal sidde pænt ved bordet" Du kommer ALTID for 

sent. Du rydder ALDRIG op efter dig. Hvad har du NU gjort." Man siger at overdrivelse 

fremmer forståelsen, men forståelsen kan bibringes på en bedre måde fx ved saglige 

argumenter. Man bør undersøge hvilken rolle en overdrivelse spiler i den konkrete tekst. 

Underdrivelse (Litot) 

"De drak bravt, sloges og kastede op over hinanden, en blev slået ihjel. Der var nogen uro i 

salen.” (Fra Islandske sagaer). Underdrivelsen virker mere rolig og iagttagende end 

overdrivelsen og spiller til tider på det humoristiske. En velplaceret underdrivelse, virker 

fængende og mere interessant end oppustede overdrivelser. 

Ironi og sarkasme 

Personer, der bruger det ironiske udtryk, siger ting, som de ikke mener direkte. Udtrykket skal 

ikke forstås bogstaveligt: "Sikken en pæn hat, du har, min bedstemor har en magen til." Når 

ironien bliver grov og personlig, kalder vi den sarkasme. Læreren siger måske til eleven med 

store forståelsesproblemer: "Lille Peter, du er den dygtigste og mest geniale dreng på skolen. 

Du er på så højt niveau, at vi ikke kan komme i kontakt med dig." Denne form er oftest meget 

29


sårende og ødelæggende for andres selvtillid. Men formen bruges også til at bringe noget i 

fokus, der måske ikke tit bliver berørt fx. af Tove Ditlevsen i digtet: Barndommens gade: 

Et blad har bedt mig skrive 

en yndig, lille hymne 

om baggårdsbørn, der længes efter sol. 

"og skæb nu lidt i kassen 

bliv rørt du brede borger 

ved søndagskaffen i din lænestol." 

Modsætninger (antiteser, antonymer) 

I livet oplever vi mange modsætninger glæde/smerte, lykke/sorg, rig/fattig, kønne/grimme, de 

omsværmede/de ensomme. Disse modsætningspar går igennem litteraturen. Det er de vigtige 

menneskelige problemer i teksterne (motiverne). 

Paradox 

Et paradoks er en tilsyneladende modsætning fx: 

"Gift dig, Du vil fortryde det; gift dig ikke, Du vil også fortryde det, gift 

dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele; enten du gifter dig, 

eller du ikke gifter dig, Du fortryder begge dele - du vil fortryde begge 

dele." (Søren Kierkegaard, Enten-Eller, 1843.). 

Det handler ikke om modsætningen mellem gifte/ugifte, men temaet er, at græsset altid er 

grønnere på den anden side. Lige meget hvad vi gør eller ikke gør, kan vi komme til at fortryde 

det og ønske os en anden situation. 

"Thi tanken opsteg til det høje, dengang den nedsteg i sig selv." (J.L. Heiberg). Først 

når man fordyber sig, går i dybden, kan man løfte sig op og få et overblik, eller erkende noget, 

der løfter en op over det daglige jag. Den tilsyneladende modsætning mellem opsteg/nedsteg var 

således kun en modsætning ved første blik, men viste sig at være et paradoks. 

Referencer til andre tekster 

Det kan til tider hjælpe at give en slags forkortelseskode til sin læser. En henvisning til andet 

værk medinddrager således hele dette værk eller i hvert fald dele af værket i det nye værk. Dette 

kan gøres skjult ved allusion eller direkte ved citat. 

Citat 

Et citat står i teksten markeret med kolon og anførselstegn: "England forventer, at hver mand gør 

sin pligt."(Admiral Nielson). 

Allusion 

En allusion er et skjult citat. De lægges skjult ned i teksterne. Modtagerens opgave er at finde 

dem og erkende deres betydning, især deres betydning som referent til et større univers, som må 

afdækkes. Dels kan man overveje deres placering i bogen, deres forfatters betydning i samtiden 

og meget andet. Et eksempel på denne brug er Martin A. Hansens Løgneren, der rummer over 

100 citater fra kendte danske digte uden en egentlig henvisning til disse. At opdage en allusion er 

ofte det samme som at opdage et motiv, for hvorfor i alverden gøre sig ulejlighed med at finde et 

citat og derefter skjule det, hvis ikke det er en meget bevidst og betydningsfuld handling for 

værket? At skjule kan røbe et motiv lige så godt som at gentage, men det forøger 

sværhedsgraden. Man kan på denne måde udelukke nogle modtagere og tale til en bestemt elite. 

30

Sprogtone og ordvalg 

Ordvalget røber personen, der taler, fx hans kulturniveau, baggrund m.m..det er således meget 

vigtigt. Man kan også spørge kritisk, om ordvalget er i overensstemmelse med resten af 

personen. 

Høj stil 

Stilen rummer et højtideligt sprog, den bruges ved kirkelige handlinger, retssager eller andre 

højtidelige handlinger. 

Kancellistil 

Det er det særlige juridiske sprog, der bruges til at lave love, cirkulærer med videre. Det skal 

være så præcist og utvetydigt, at det ofte bliver knudret og svært tilgængeligt. Det vil virke som 

høj stil for en ikke-fagmand. 

Normal stil 

Denne stil er kendetegnet ved almindeligt dagligdags men præcist skriftsprog. 

Lav stil 

Stilen er kendetegnet ved vulgært sprog (bandeord), evt. et slangsprog med simple sprogmønstre 

"det var fed musik," eller meget indforstået sprog, implicit sprogbrug, hvor det indforståede 

udsagn ikke formår at give at give modtageren de nødvendige oplysninger: "Kan du beskrive 

drengen, der slog dig?""Ja, han er stærk og bander grimt." 

Synonymer 

Når man bruger synonymer, bruger man bevidst andre ord for samme genstand. I stedet for hest, 

vælger man ganger. Med dette valg følger konnotationer, dvs. nogle sproglige positive 

holdninger, fx at det er en flot hest. Man siger, at hest, ganger og krikke denoterer samme dyr, 

men har forskellige konnotationer. En god forfatter forsøger at variere sit sprog, og bruge den 

rigdom sproget besidder. 

Fremmedord 

Det er ord, der har bevaret sin oprindelige form fra fremmede sprog, disse bliver så optaget i det 

danske sprog og er ikke umiddelbart forståelige, men efterhånden får man dem lært. Det er ofte 

internationale fagudtryk. Slå altid fremmedord op fx arbitrær betyder tilfældig. Fremmedord 

vanskeliggør teksten for den generelle modtager. 

Lix-begrebet 

Lix er et udtryk for en bogs sværhedsgrad. Det har som sådant ikke noget med analyse af tekster 

at gøre. Men begrebet er vigtig for læreren, der skal prøve at ramme et niveau, som den enkelte 

elev kan magte. Lix, som bevidst sprogligt virkemiddel, kan komme på tale ved at afsenderen fx 

kun ønsker at kommunikere med den intellektuelle elite og derfor vælger lange og svære ord. 

Den udregnes således: Man tager antal ord af en tekst fx 295. 

Udregningen af LIX: 

Antal lange ord (7 bogstaver og derover) 114. 

% lange ord 114*100/295 =38,6 % forhøjes til 39%. 

Antal sætninger 10. 

Antal ord pr. sætning 30. 

Lix = 39 + 30 = 69 

En lix vurdering kan indgå i analysen, ved at stille spørgsmål som: ”Er teksten for svær til sine 

primære modtagere?” 

Forskellige typer (genrer, undergenrer) litteratur har forskellige særlige virkemidler, hvoraf 

nogle vil blive gennemgået efterfølgende. 

31

Dramaturgisk komposition 

Tema 

Motiver 


Dramaets særlige virkemidler 

Fiktionen/ideen 

Teksten Spillet Scenen 

Rolle 

Replik 

Monolog 

Dialog 

Dramaturgisk 

komposition 

Skuespiller 

Retorik, mimik, 

gestik 

Instruktør 

Arrangement 

Instruktion 

Scenisk Effekt 

32 

Figur 

Maske 

Kostume 

Ramme 

Dimension 

Kontakt 

Scenografisk 

komposition 

Dekoration, lys, lyd 

Dramaet er ikke færdigt, så længe det er tekst. Først når det spilles, er det færdigt. Først da nås 

den sceniske effekt. De tre søjler repræsenterer de tre dimensioner i det gode drama. God tekst, 

gode skuespillere og god scene. For at få dette til en helhed kræves en god instruktør og en god 

scenograf (Sceniske Tekster III, af Bjørn Moe). 

Regibemærkninger 

Ved læsning af drama ses, at forfatteren giver små instrukser til iscenesættelsen af dette drama. 

Scenisk regi 

De bemærkninger, der angår kulisserne, tøjet og andre genstande på scenen kaldes scenisk regi 

fx (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, det står midt på kisten). 

Rolle regi 

De instrukser, der angår rollen, fortæller på hvilken måde, med hvilke følelser etc. rollen skal 

spilles på og kaldes rolleregi fx (snøfter medfølende). 

Aktions regi 

Instrukser, der angår handlingen, kaldes aktionsregi fx (præsten går over mod kisten). De kan 

blandes sammen i én lang instruktion. 

Digtets særlige virkemidler 

Rim 

Der findes bogstavrim, ordrim eller enderim, krydsrim og omsluttende rim: 

shh sagde slangen ( bogstavrim, enderim) 

kunne ikke holde tigeren stangen, (ordrim) 

hik hak hakkemad (bogstavrim) 

råbte fuglen, ( ordrim, enderim

den blev dræbt af uglen 

men uglen var glad, (enderim) 

den sang i sit bad. 

Krydsrim rimer på hver anden linje. Første og sidste linje rimer i omsluttende rim. 

Når der kun rimes på vokalen kaldes det assonans. 

Knækprosa 

Hvis digtet ikke har rim, men alligevel fremstår i rimform, kalder man det knækprosa. 

Forfatteren knækker sætningerne, hvor han har lyst. 

Digtets koncentration 

I et digt undgår man fyldstof. Det skal være koncentreret tanke. Det er direkte fra sjæl til papir. 

Digts Rytme 

Rytmen i digtet, består af de led, man lægger tryk på og de led man siger trykløst. Når dette 

passer sammen linje for linje, vers for vers, opstår der rytme. 

Trokæ 

Rim med trykstærk lyd: - efterfulgt af tryksvag lyd: ~. Som eksempel kan nævnes ordet sove, 

løbe, danse. 

Jambe 

Rim med ~ -. Altså tryksvag lyd efterfulgt af trykstærk lyd. Som eksempel kan nævnes ord som 

kanon, natur, filur. 

Daktylos (daktyl) 

Rim med - ~ ~. Altså en trykstærk lyd og to svage lyd. Som eksempel kan nævnes ord som 

drømmende, svømmende, spisende. 

Anapæst 

Rim med ~ ~ -. To tryksvage og en trykstærk lyd. Der kan nævnes ord som fotograf, fotogen, 

kaskelot, katedral. 

Digtes sprogbrug 

I fagsprog om digte, siger man ofte at et vers i et digt er en strofe og en linje i et digt kalder man 

et vers. 

Folkeviser 

Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i: 

• Mytisk-heroiske: Emner fra oldtiden og myterne. 

• Trylle: Der er overnaturlige kræfter. 

• Historiske: Skildrer historiske begivenheder. 

• Ridderliv: Handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58) 

Se film om folkeviser: Folkevisens samfund og baggrund, folkevise analyse 1, folkevise analyse 

2 og folkevise analyse 3. 

Triviallitteraturens særlige virkemidler 

Triviallitteraturens formål er beskrevet side 19. 

Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur. 

Skemaet beskæftiger sig med nogle meget generelle træk. 

33


Komposition 

Fremadskridende kronologisk handlig med enkelte tidsspring. Litteraturen følger ofte en enkelt 

form, som også kendes fra komedier: 

1. Problemet vises 

2. Problemet forværres 

3. Højdepunktet 

4. Problemet løses (lykkeligt) 

5. Historien afsluttes 

Kompositionskurven viser, at det er spændingsforskellen, der er den vigtigste. Kurven ligner et 

uregelmæssigt hjertekardiogram 

Personer 

Personerne beskrives som enten gode eller onde uden de store detaljer. Der er ingen virkelige 

personer kun typer: den gode helt/heltinde, den typiske onde skurk, den søde pige, den onde heks 

osv. i modsætning til finlitteraturens personer, der fremstår som realistiske personer, der 

optræder med mange detaljerede personlighedstræk. I finlitteraturen ses både negative og 

positive træk hos personerne beskrives. 

Tid, sted og samfund 

Litteraturen er ofte tidløs med meget ringe beskrivelse af samfundet, hvor kun det nære miljø 

omkring personerne inddrages. Triviallitteratur er for det meste samfundsbevarende. 

I modsætning til finlitteraturen der ofte har indgående tids-, steds- og samfundsbeskrivelse. Der 

er mulighed for kritik og opfordringer til at ændre de bestående forhold, dvs. den ofte er 

samfundskritisk. 

Motiver, Tema 

Læseren ønsker ikke at blive stillet overfor et utal af problemer, der måske ikke engang bliver 

løst. Vedkommende har rigeligt i egne problemer, der næsten ikke magtes, derfor findes motiver 

som: 

De godes kamp over de onde 

De forelskedes vej til lykken 

De få muligheders vej til succes 

De tapres kamp og sejr over den næsten uimodståelige fjende 

Den fortabtes redning og meget mere. 

I fjernsynet er der med de moderne sæbeoperaer skabt nye trivialmønstre, hvor de riges og 

smukkes liv beskrives på godt og ondt, men mest ondt. Men modtageren ser ikke for at få 

horisontudvidelse men for at forarges, underholdes eller ophidses. Modtageren kan så glæde sig 

over sit eget beskedne men højere moralske liv. 

I modsætning til finlitteraturen hvor alle mulige problemfelter fra det virkelige liv 

inddrages: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, 

generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lagdeling, handicap, søgende/ livløse, 

nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom / ungdom og meget mere. 

Problemer/ løsninger 

I den traditionelle triviallitteratur løses problemerne ofte meget naivt, efter et forud kendt 

mønster. Løsningerne er idylliske, romantiske. 

34


De nye serier fremstiller mange uløste konflikter, det trivielle ligger ikke i løsningerne her, 

men i personskildringen og flugten til den spændende verden, hvor der "sker" noget i 

modsætning til ens egen kedelige verden. I modsætning til finlitteraturen hvor ofte komplicerede 

problemer fremstilles også uden forslag til løsninger. Hvor der er løsninger, skildres de for det 

meste som realistiske muligheder. 

Eventyrets særlige virkemidler 

Folkeeventyr eller kunsteventyr 

Der skelnes mellem folkeeventyr, som er blevet til i en mundtlig tradition, og kunsteventyr. At 

fortælle en god historie har været underholdende, afslappende, moraliserende og opdragende 

gennem alle tider. De mundtligt overleverede folkeeventyr blev nedskrevet og videreudviklet til 

kunsteventyr. H.C. Andersen startede sin eventyrskrivning med udgangspunkt i folkeeventyret fx 

Store Claus og lille Claus, men senere udviklede han eventyrgenren i dybsindige kunsteventyr fx 

Den lille havfrue. 

Et eventyr benytter ofte visse faste vendinger om “Der var engang,” “Engang for længe 

siden,” “De levede lykkeligt til deres dages ende.” Personerne er ofte stærkt opdelt i onde og 

gode, men personerne kan dog udvikle sig som havfruen gør i Den lille havfrue og prinsessen 

gør i Skønheden og Udyret. 

Overnaturlige elementer 

Eventyr rummer ofte en særlig verden af elementer. Overnaturlige elementer som: 

hekse, trolde, feer, der er bundet af særlige love, som gør dem sårbare, som fx i Rumleskaftet, 

hvor Rumleskafts kraft løses, hvis man kan finde ud af hans navn. Særlig magi forefindes tit 

som: Sko der kan løbe, kapper der gør usynlig, kys der forvandler frøer til prinser m.v.. Der 

benyttes ofte talmagi: de tre brødre, de tolv svaner, de syv dværge osv. Der er tit prøver af 

stigende sværhedsgrad ofte 3 prøver. Magien udløses ofte ved brug af trylleformularer eller vers 

“lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?” 

Motiverne 

Motiverne er opdelt i klare modsætninger gode/onde, grim/smuk, ung/gammel, 

fattig/rig, den kloge/den dumme, den naive/den udspekulerede. 

Der benyttes en rig og oftest (i hvert fald i kunsteventyrene) dybsindig symbolik, fx kan 

den lille havfrue ses som symbol på den selviske pige, der forfører manden, men som udvikler 

sig til den kærlige kvinde, der giver lykke og liv og betjener andre uselvisk. Et andet eksempel er 

udyret i Skønheden og udyret, der symboliserer en bærer af de ægte indre kvaliteter i 

modsætning til det ydre bedrag. 

Morale 

Eventyrerne ender godt og mange har en morale, noget man skal lære af det. 

Dybde 

Man kan dele eventyr op i de, der er rent (eller næsten rent) underholdende fx “Den tapre 

skrædder” næsten uden morale eller andet dybere indhold og de eventyr, der har flere 

fortolkningslag og dybere skjulte budskaber fx Den lille havfrue, Den grimme ælling. Der ligger 

en særlig udfordring ved eventyrerne i at undersøge, om en dybere fortolkning er mulig. 

35


I det 20. århundrede er eventyret genopdaget i den modernistiske digtning også som 

anti-eventyr, hvor personer pludseligt gør helt uventede ting fx Klods Hans af Viggo 

Struckenberg, hvor Klods Hans bliver træt af prinsessen og stikker af med en barndomsveninde 

og løber tilbage til sin landsby. 

Typer 

Eventyr kan type inddeles i: Trylleeventyr, romantiske eventyr og skæmte-eventyr. Nogle 

eventyr indeholder flere typer. 

Ideologiidentifikation 

Stykkets motiver, problemløsninger kan ses som en del af et større handlemønster, der kan 

genfindes i kendte ideologier: Kapitalistisk, socialistisk, nazistisk, marxistisk, humanistisk, 

liberalistisk, religiøst m.v.. Når ideologien er fundet, har man gennemskuet tekstens ideologiske 

tilhørsforhold. 

Her er der ingen genveje. Man skal sætte sig ind i ideologierne for at kunne genkende 

dem. Se bøger om ideologier i litteraturlisten, se kapitlet om perspektivering.. 

Fortolkning. Fra del til helhed 

Det er nu alle stumperne skal samles til en helhedsanalyse. Dette kan gøres ud fra forskellige 

metoder (findes på side 38 ). Her sættes den personlige fantasi og evne til at gennemskue stykkes 

budskab ind. Der vil altid være fare for en overfortolkning, derfor skalfortolkningen kunne 

dokumenteres ud fra og nede i teksten. Man hører forfattere sige, at de aldrig havde tænkt på alt 

det, som fortolkeren får frem. Men egentligt er det sagen uvedkommende. Når ordene har forladt 

forfatteren, udgør de en verden i sig selv, som kan fortolkes uanset forfatterens tanker. Man må 

så tage forbehold for, om forfatteren nu mente alt det, man kan fremfortolke. 

Fire niveauer af fortolkning 

Det var Dante 3 som i hans essay til Can Grande della Scala klart udtrykte, hvad disse bestod af, 

da han forklarede elementerne i hans Guddommelige Komedie: 

1) Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse. 

2) Den moralske mening. 

3) Den allegoriske mening. 

4) Den anagogiske 4 mening (ledende, det som fører opad), den almene sandhed bag det 

hele og det mystiske bag det hele. 

3 Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze - 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker. 

Dante regnes i den europæiske litteraturs historie på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans 

hovedværk er Den guddommelige komedie et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset. 

(http://da.wikipedia.org/wiki/Dante_Alighieri) 

4 Af gr. ana- og agogi 'det at føre opad'), Anagogisk bibelfortolkning var vidt udbredt i oldtiden; den forudsatte, at 

der bag Skriftens bogstavelige udsagn måtte ligge flere dybere, men skjulte meninger. Ved en anagogi skulle man 

ud fra udsagn om jordiske ting få oplysninger om himmelske forhold eller særlige troshemmeligheder. 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Ny_testamente/anagogi. 

36


Hvis man bruger disse kriterier på Orwells Kammerat Napoleon kunne følgende tænkes: 1). En 

historie om dyrene der gør oprør mod deres menneskelige herskere. 2.) Magt korrumperer alle. 

3). Major = Lenin, Napoleon = Stalin, Snowball = Trotsky, Jones = korrupte kapitalistiske land 

ejere. 4). Den menneskelige (og dyriske) natur lader sig ikke forandre. (The Pinguin Dictionary 

of Literary Terms, 1999, p. 329). 

Se film om fortolkning. 

Kritik 

Kritik er en opsummering af de iagttagelser, man har gjort sig i teksten via sine 

analysespørgsmål. Disse måles så op mod, hvad der kunne eller burde have stået set ud fra 

kritikerens mening; men den roser også alle de kvaliteter, der faktisk er. 

Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier) 

De fremanalyserede egenskaber ved teksten vurderes såvel som den kunstneriske helhed. Hvert 

af de ovennævnte analysepunkter gennemses. På dette grundlag gives en kritik. Kritikken bør 

hæfte sig ved både gode og dårlige træk, gerne med en overvægt af positive iagttagelser, hvor 

disse findes. 

Arbitrær5 ideologikritik 

Stykkets livsanskuelse, holdning, ideologi kritiseres på baggrund af egen eller anden valgt 

ideologi. Den personlige mening om stykket fremføres. 

De eksistentialistiske spørgsmål 

Man søger at klargøre det personlige udbytte af læsningen: 

Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring? 

Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig 

ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant? 

Har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv? 

Hvad kommer denne bog min eksistens ved? 

Hvordan kan denne bog bidrage til min personlige udvikling? 

Derved indses litteraturens kultur- og personlighedsreformerende nytteværdi. 

Perspektivering 

Man sætter teksten ind i større historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst, filmkunst) 

og samfundsmæssig sammenhæng (politiske, religiøse, filosofiske og sociale sammenhænge). 

5 tilfældig 

37


Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder se kapitlet om Perspektivering. Udbyttet 

af perspektiveringen er et helhedsperspektiv og bredere og dybere forståelse af tekstens placering 

i vor historiske dynamik. Herved bevæger man sig fra de uendelige små iagttagelser i teksten op 

til de uendeligt store værdier og udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske 

livsproces. I denne del ligger også at se kritisk ind på enhver bestemt analyse. Derfor er det 

vigtigt at kende andre analysemetoder. 

Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode 

Forord 

Denne metodeoversigt er Finn Dalum-Larsens bearbejdning og udbygning af lektor Paul 

Nørreslets (Zahles seminarium 1979) genfremstilling af Mette Winges & Uffe Andreasens: 

Litteraturkritikkens metoder (Kritiske tekster I, 1972). Denne introduktion er søgt fremstillet, så 

den kan bruges i folkeskolens øverste klasser fra 8 - 10 klasse. Det er skønnet væsentligt, at de 

unge ikke blot undervises i én bestemt metode, men at de bringes til at se, at der eksisterer andre 

konkurrerende metoder. Endvidere skønnes det vigtigt, at eleverne får fuld metodefrihed, således 

at læreren ikke kan afkræve en ganske bestemt metode i en afgangsprøve. En forudsætning for 

denne metodefrihed er kendskab til de metodiske muligheder. Med den tidsmæssige ramme, der 

er i folkeskolen, vil læreren ikke kunne nå at opøve eleverne i samtlige metoder, hvorfor der her 

ligger et valg fra lærerens side. Imidlertid vil den nykritiske metode være en central metode at 

begynde med, fordi den giver de fundamentale færdigheder i tekstlæsning, som de øvrige 

metoder ofte bygger videre på. 

Indledning 

En litterær kritisk metode er et sæt spørgsmål, som stilles det litterære værk. Valget af en kritisk 

metode vil altså sige, at kritikeren vælger imellem forskellige sæt af samhørende spørgsmål. 

Imidlertid vil valget af spørgsmål være afhængigt af kritikerens interesse, menneskesyn m.v. Idet 

det sæt spørgsmål, der bedst tilgodeser kritikerens livsanskuelse oftest vil blive foretrukket. 

Oversigt over nogle litterære metoder 

Metodens fokusering Metodens navn 

Værket i centrum 1. Impressionistisk 

metode. 

2. Ny-kritisk metode. 

3. Strukturalistisk metode. 

Værkets idé (tema, motiver) i 

centrum 

4. Idé - eller åndshistorisk metode. 

Værkets afhængighed af 

andre værker 

5. Komparativ metode. 

Forfatteren i centrum 6. Biografisk-psykologisk metode. 

38

Samspillet mellem forfatter 

og omgivende samfund 

/grupper 

Modtagerens ideologi 

i centrum 


7. Sociologisk metode 

8. Arbitrær (tilfældig) ideologisk metode. 

8.1. Eksistentialistisk metode. 

8.2. Kristen Metode. 

8.3. Marxistisk metode. 

Gennemgang af de enkelte metoder 

Impressionistisk metode 

Den impressionistiske (impression: indtryk, indføling) kritikers personlige beskrivelse af sin 

subjektive opfattelse af det læste. Denne opfattelse gengives ved genfortælling af det læste og 

uddybelse af, hvad der er oplevet igennem denne læsning. Argumenter for domme og 

vurderinger er sjældne. 

Den impressionistiske kritiker skal være en god skribent og grundig læser. 

Ny-kritisk metode 

Ny-kritikeren er modstander af de metoder, der ikke har værket i centrum. For nykritikeren er 

ethvert værk noget i sig selv, noget levende uafhængigt af afsender, samfund m.v., Værket er en 

selvgyldig, en selvstændig størrelse, der lever uafhængigt af forfatteren (autonom). Studiet af 

værkets omgivelser er ikke af betydning for at forstå selve værket, det er måske endda direkte 

vildledende. Kritikeren har kun selve teksten i sig selv at holde sig til og via nærlæsning – dvs. 

meget grundig læsning - er det hans opgave at afdække værkets struktur dvs., hvordan alle såvel 

sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele, en struktur. I sin 

analyse skelner han ikke mellem form (ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og 

indhold (handling, idé ). Formen er indholdet eller med andre ord: formen, der er valgt er, 

betinget af indholdet og formen betvinger også indholdet, de kan ikke skilles, men udgør et 

samlet hele. 

Selvom nykritikeren hævder doktrinen om værkets selvstændighed, er ny-kritikeren ofte 

eklektiker. Han bruger metoderne, så de supplerer hinanden, der hvor det ene sæt spørgsmål 

holder op, begynder der nye. Eklektikeren mener, at han får en mere fuldstændig forståelse ved 

at bruge flest mulige synsvinkler. 

Strukturalistisk metode 

Dette er en meget streng form for nykritik, der dog ikke medtager de psykologiske, idemæssige 

synsvinkler, men som fortrinsvis holder sig til de sproglige systemer ideen udtrykker. Han 

interesserer sig for at finde den sproglige model, der beskriver samtlige sproglige forløb af denne 

type f.eks.: eventyrets - og dramaets struktur. 

Idé - eller åndshistorisk metode 

Denne metode søger at finde frem til de forestillinger om tilværelsen, som findes i de enkelte 

tekster. Han søger ind til de væsentlige problemstillinger, motiver, temaer, der har beskæftiget 

mennesker gennem alle tider. For at isolere disse grundliggende ideer benyttes af en eller flere af 

de andre litteraturkritiske metoder, der kan hjælpe til at skelne mellem form og indhold. 

Metoden kræver en viden om filosofi, religion, psykologi m.v., for at sætte den enkelte i 

stand til at kunne genkende alment menneskelige problemstillinger, ideer og hele livsanskuelser. 

39


Komparativ metode (sammenlignende metode) 

Den komparative kritiker er opmærksom på det faktum, at enhver forfatter også er en læser. En 

forfatter har modtaget indtryk angående både form og indhold af andre forfattere gennem sin 

levetid. Derfor vil det enkelte værk stå i gæld til andre værker. Ligheder mellem to værker kan 

dog også være mere indirekte påvirkning gennem fællesmenneskelige oplevelser samt et 

kulturelt og sprogligt fællesskab. Ofte er der tale om direkte bevidst overtagelse af litterær arv 

(efterligning). Arven kan bestå af gode ideer til tema og motiver, men også mere præcise 

anvisninger på brug af virkemidler. Værkerne inspirerer til nye værker, der kan opfattes som et 

svar til gamle eller et modstykke til gamle værker. Ofte er der dog ikke tale om, at et værk er 

påvirket af et enkelt bestemt og isolerbart andet værk, men om påvirkninger fra mange værker, 

der således indgår i et nyt værk, som andre kan forholde sig til. 

Biografisk-psykologisk metode 

Den biografiske kritiker går ud fra at værk og forfatter udgør en sammenknyttet enhed, og at de 

kan belyse hinanden. Det er således forfatterens personlighed, der er i fokus og ikke værkets 

budskab. Hvad er det i forfatterens psyke, der har gjort det nødvendigt for ham at skrive dette 

værk? Man interesserer sig for andre ting end blot forfatterens værker såsom dagbøger, 

selvbiografi, breve og udsagn fra nærtstående mennesker. Alle materialer eller personer, der kan 

bidrage til at kunne afdække forfatterens inderste sjæleliv er vigtige. Det litterære værk er blot èn 

brik i puslespillet. Fortolkningen af forfatterens sjæleliv udføres ud fra de redskaber, der er 

udviklet ud fra de forskellige psykologiske skolers livsanskuelser. Nogle eksempler på 

psykologiske synsvinkler findes hos: Freudianere, eksistentialister, behaviorister, m.v.. 

At de enkelte skoler ikke er enige er et faktum. De kan opfattes som konkurrenter på 

markedet. De konkurrerer om at give den mest sande, sandsynlige, fremstilling af menneskets 

indre logiske strukturer. 

Sociologisk metode 

Denne metode betragter forfatteren som et produkt af ydre påvirkninger såsom de samfunds-, 

tids- og miljømæssige påvirkninger. Forfatteren ses ikke som en ener, der kan betragtes som 

noget enestående i sig selv. En forfatter er blandt andet økonomisk afhængig af sin omverden. I 

denne orden findes forlagsgiganterne. Forlagene vil ikke trykke noget, som de ikke regner med 

kan give profit. Nogle vil prøve at bøje forfattere i den retning, hvor deres økonomiske logik 

siger dem, der er den maksimale profit. Selvfølgelig kan den enkelte forfatter i et vestligt 

demokratisk samfund med trykkefrihed selv udgive sit materiale, men da sådanne udgivelser er 

forbundet med store investeringer, har forlagene særdeles stor magt over, hvem de ønsker at 

sælge. Imidlertid sikrer de mange forlag stor konkurrence og reducerer dermed det enkelte 

forlags magt i et kapitalistisk samfund, hvorimod der i et diktatorisk samfund uden trykkefrihed 

er en fuldstændig ensretning. 

Man interesserer sig i denne metode sig meget for "det litterære system" dvs. hvordan 

litteratur produceres, udvælges, sælges og forbruges. Litteratursociologiske undersøgelser bygger 

således en del på optælling af oplag, forbrugere m.v., samt at knytte salget til forskellige 

samfundsgrupper og dermed finde ud af, hvilke grupper der er interesseret i værkets produktion. 

Det enkelte værk har en tendens til at forsvinde i forhold til "det litterære system". 

Arbitrær metode 

Det centrale for denne kritiker er at vurdere om værket tilgodeser hans virkelighedsopfattelse 

eller har fornyende bidrag til denne. Hvis værket er i modstrid med fundamentale elementer i 

kritikerens ideologi, ses det at være af ringere værdi. Værket kan anskues fra enhver tænkelig 

40


ideologisk synsvinkel f. eks.: Marxistisk, kristen, islamisk og eksistentialistisk synsvinkel for at 

nævne nogle stykker. Det er den ideologiske magtkamp, der er i centrum. Værket repræsenterer 

blot et våben i denne kamp. Nedenstående er blot et meget begrænset udvalg af mulige arbitrære 

metoder. 

Eksistentialistisk metode 

For den eksistentialistiske kritiker er det nøgleord som liv/død, ansvar, personlig frihed og det 

dertil knyttede frie valg, der er hovedemnet. 

Han ser på værket og spørger: Hvilken nytte har dette værk for mig? Kan jeg bruge værket i 

mit liv? Giver det en klarhed over tilværelsen, der gør mig i stand til at vælge og dermed tage 

ansvar for mit liv?” Ofte anser han det ikke muligt at være videnskabelig, men blot værket har 

den personlige betydning, er det et godt værk. 

Eksistentialisten ønsker også at have lov til at digte videre på afsenderens værk, hvis 

han ønsker det. Værket har altså ikke den betydning som værk i sig selv, som ny-kritikeren 

tillægger det. Hvis man kan digte videre på værket og få noget ud af det af betydning, så har 

værket værdi som den idéskaber, det har været. 

Kristen metode 

Den kristne kritiker vil først og fremmest være interesseret i om værket på en eller anden måde 

er i overensstemmelse med det af Kristus åbenbarede tros- og verdensbillede. Eller om det på en 

eller anden måde kan gavne den kristne mission: At gøre alle mennesker til Kristi disciple. 

Imidlertid er der ikke enighed blandt kristne om fortolkningen af den kristne 

virkelighedsforståelse. På det moralske område er der måske størst enighed om 

næstekærligheden, barmhjertighed og fælles menneskelig sympati og forståelse. Der er kristne 

grupper for hvem respekten for seksuallivet i ægteskabet, troskab, ærlighed og personlig daglig 

tilbedelse af Gud er meget centralt. Derfor vil værker med kristne kvaliteter ses som af stor 

værdi. Menneskets høje værdi som et barn af Gud vil være noget centralt. Værkets budskab er 

således vigtigere end den kunstneriske form. Vulgært sprog vil blive negativt betragtet, så den 

kunstneriske form er ikke helt ligegyldig. 

Den kristne kritiker vil være nødt til at bruge andre metoder for at kunne være sikker på 

at have forstået værket fuldt ud, skille form for indhold og se det brugbare i andre metoder, 

selvom de ikke har førsteprioritet og vil derfor være eklektisk i metodevalg. 

Marxistisk metode 

Ikke vigtig i dag, men den dominerede meget i universitetsverdenen i Danmark indtil 1989 med 

murens fald. Heller ikke blandt marxister var der enighed om en bestemt synsvinkel. Imidlertid 

var der stor enighed om, at værket på en eller anden måde skulle fremme udviklingen for 

proletariatet (de lavere indkomstgrupper i samfundet). Dette kunne gøres enten ved direkte at 

vise en revolutionær vej til proletariatets befrielse fra kapitalistisk herredømme eller ved værker, 

der hjælper kritikeren til at gennemskue det kapitalistiske systems mekanismer. Nogle vigtige 

begreber er: fremmedgørelse og tingsliggørelse af menneskene. Ved disse begreber forstås 

blandt andet den manglende arbejdsglæde, der menes at indfinde sig ved at være lønarbejder i et 

kapitalistisk samfund, hvor der ingen medbestemmelser er om arbejdspladsens udformning, idet 

dette menes skaber en følelse af afmægtighed og forladthed. 

Imidlertid viste marxismen fald i Østeuropa, at en endnu større fremmed- og 

tingsliggørelse fandt sted i det socialistiske magtsystem, end der gjorde sig gældende i de vesteuropæiske 

kapitalistiske lande på samme tid. 

Nogle vigtige spørgsmål for den marxistiske forfatter er: Hvorfor bliver der skabt 

litteratur? Hvilke samfundsgrupper tilgodeser litteraturen, der bliver skabt? Hvorfor bliver den 

læst? Svarene hentes via en analyse af samspillet mellem basis (folkets arbejdsmæssige 

betingelser) og overbygningen (de herskendes sløring af virkeligheden gennem falske 

ideologiske forestillinger om: religion og ideologier som sådan). 

41


Afslutning 

Ovenstående må kun betragtes, som en særdeles kortfattet indføring i litterære metoder. I en 

sådan form fremstår kun profiler, som er fundet væsentlige. Imidlertid håbes, at disse profiler, 

trods den listeagtige form de har, kan give en idé om nogle af områdets mange indfaldsvinkler. 

Tekst-, billed- og filmforståelse bygger på en eklektisk analysemetode , idet der er 

elementer fra nykritisk -, åndshistorisk - og eksistentialistisk metode. 

Fremstillingsformen 

Erfaringen viser, at en fortolkning i punktform virker livløs og matematisk. En analyse og 

fortolkning bør være sproglig interessant, varieret og flydende. På den måde bliver analysen i sig 

selv et kunstværk, der får modtageren til at se lyset frem for at døve sanserne i metodik. 

Eksempler på dette kan ses på www.dalum-larsen.dk. 

42


Tekst-, billed- og filmforståelse 

Billed-, tegneserie- og filmanalyse 

43


Billedanalyse 

Indledning 

Der tages udgangspunkt i nogle hjemmesider foreslået af EMU: 

http://www.emu.dk/elever7-10/fag/dan/emner/billedanalyse/index.html 

Nordjyllands kunstmuseum har denne fremragende side, der går igennem alle grundbegreber. 

http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=56 

Billedanalysen ses på nærmere her: 

http://www.billedguiden.dk/ 

Farveanalysen studeres her: 

http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm 

Alt dette og mere kan opsummeres. I ethvert billede kan man se på: 

Indledende perspektivering: 

Hvem har lavet billedet? 

Hvornår er det lavet? 

Hvilken sammenhæng er billedet oprindelig indgået i? 

Har billedet en titel eller tekst? 

Billedbeskrivelse 

Hvad kan du se på billedet? 

Nævn de personer og ting, du kan se. 

Hvordan er personernes kropssprog? 

Hvordan er tingene fremstillet? Fx naturligt eller forvredne? 

Hvad fortæller hver enkelt persons kropssprog? 

Kommer vi til at holde med nogle af personerne? 

Formen, det tekniske arbejde med billedet, billedets teknik 

Kompositionens helhed 

Den geografiske kode i billedet. Flade/symmetri. Hvad ligger der i forgrund, mellemgrund 

og baggrund? Hvordan bruges det gyldne snit (2/5 ind fra hver side)? 

Kompositionens hovedidé 

Fx: Naturalisme - billedgengivelse af verdens elementer. Ekspressionisme -budskaber fra 

jeget, idealisme – den ideelle struktur og dekorativisme – at glæde øjet. 

Linjeføringen 

Den geometriske kode i billedet. 

Farverne 

Den kromatiske kode, harmoni eller disharmoni, kontrast, skarpe, rene, støvede, mørke, 

blandede? 

44


Lys og skygge 

valør. Hvor er lyset? Hvor er mørket. Hvad med hele billedet – står det mest i det Mørke 

eller lyse? 

Penselstrøgene 

Fx punktet, prikker, grove kraftfulde strøg, eller fine usynlige strøg. Den samlede tekstur 

(som vi også kender fra film). 

Perspektivet 

Om der er et sådant, eller det blot er en flade, om den er ok rent teknisk, hvordan er der 

arbejdet med dette element? Er det frø-, normal- eller fugleperspektiv? 

Skyggerne 

Om de ligger rigtigt i forhold til solen og hvordan de virker på en. 

Rytme 

Gentagelser i tegn, bølger, farver, streger og disses virkning. 

Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk 

Hvad forestiller billedet og hvilken variation af dette emne er billedet et udtryk for? 

Hvad er forbindelsen mellem billedets titel, form og indhold? 

Stemningen – Hvordan er stemningen i billedet? 

Er der symboler i billedet – hvordan kan de tolkes? 

45


Todimensionelt (ægyptisk/græsk) 

Perspektivbillede 

Realistisk 

Billedets genrer 

Impressionistisk (lys og indtryk af 

motivet), 

Symbolisme 

46


Ekspressionistisk (lys, egne sjælelige 

tilstande) 

Fauvismen (regnbuens rene farver), 

Kubisme (motiver bliver geometriske 

figurer fx Picasso 

Naivisme (barnligt – enkelt udtryk) 

47

Futurisme (fart og teknik) 

Surrealisme (drømmeagtigt, 

symbolmættet) 


Socialrealistisk (skildre sociale misforhold/forhold 

i samfundet) 

Abstrakt 

Man kan altså undersøge om billedet hører hjemme i en genre og i en tid. Nogle billeder udnytter 

flere perioders metoder eklektisk (dvs. de blander fx som Frello, der blander det sociale/politiske 

med det symbolske (surrealistiske) og realismen. 

Fortolkning af billedet 

Hvad mon kunstneren vil sige med dette billede? Hvilke indtryk skaber det i mig. Et eksempel på 

en fortolkning er Vincent Van Goghs billede af sit soveværelse. i 

Umiddelbar fortolkning 

48


Moralsk fortolkning 

Allegorisk fortolkning – fortolkning af symbolik 

Anagogisk fortolkning 

Afsluttende perspektivering 

Billedet sammenlignes med andre billeder, evt. variation af samme tema, dermed ses det 

pågældende billedet mere klart. Der kan perspektiveres til tidsånden indenfor den periode 

billedet er en repræsentant for. Vil jeg have det hængende på væggen? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Perspektivering til kunstens betydning i samfundet og herunder billedets værdibestemmelse i 

indtryk og penge. Fortæl fx om markedsfunktionerne fx: kan en Van Gogh koste 200 millioner 

kr. 

Tegneserieanalyse 

Generelt om tegneserien som kunst i historisk perspektiv 

Tegneserien er en forenklet virkelighed, som kan betragtes som sekventiel kunst, da den 

udtrykkes i på hinanden efterfølgende rammer eller sekvenser. McCloud, der regnes for 

betydelig i Amerikansk tegneserie teoridannelse (Christiansen, p. 28f), foreslår både den korte 

definition: ”sekventiel kunst”, og en lang og meget præcis definition som: 

"Sidestillede billedlige og andre udtryk i planlagte sekvenser, anvendt til at 

viderebringe informationer og/eller give læseren en æstetisk oplevelse." (McCloud p. 

9) 

Hulemaleren 

Historisk kan man se tegneserien tilbage til hulemaleren (www.sigmastudio.dk): 

Menneskene løber rundt for at fange og dræbe 

49


Ægypterne 

Også i Ægypten, hvor billederne blev brugt i de ægyptiske dødebøger 

(http://www.csu.edu.au/faculty/arts/humss/art317/images/bookofdead.jpg): 

Den døde står frem for at få sit hjerte vejet og dømt af guderne 

Den tilhørende tekst fortæller ofte navnet på den afdøde, samt evt. de besværgelser, der skal 

siges for at klare sig godt i dødsverdenen. 

http://www.crystalinks.com/bookofthedead.html 

50


Dødebogen 

Dødebogen var en lang papyrus, der blev lagt ved den dødes mumificerede legeme. De fattige fik 

blot en hovedplade med det vigtigste. I den fulde udgave var der mange billeder og flere 

hundrede besværgelser. Hvert billede repræsenterede et skridt fremad i processen for den 

afdøde. 

Grækerne 

I Grækenland var der 

vaser med 

krigsscener 6 og 

scener fra 

dagliglivet. 

Mayaerne 

Mayaerne havde deres eget skrift- og billedunivers 

(http://pages.prodigy.com/GBonline/maya4w.gif): 

Kongerne 

Konger skabte deres egne tegnserier ind i vægtæpper bl.a. slaget om England ved Hastings 1016, 

det blev så et udtryk for den politiske historie. 

6 http://www.thisted-gymnasium.dk/klassiker/images/Vas-44.jpg 

51


Bayeux-tapetet [bajø'] 

Tapetet er et 70 meter langt vægtæppe fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men 

kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi dette tæppe var så langt og 

upraktisk, blev det kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe lå sammenrullet i en særlig 

kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit 

navn." http://da.wikipedia.org/wiki/Bayeux-tapetet 

52


Kalkmalerier 

Vi møder de ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier fx. her fra Snoldelev kirke 

(http://kalkmaleriinfo.natmus.dk) Her er skildret faldet, loven og forsoningen. Tiden bevæger sig 

fra højre til venstre med tusinder år imellem hvert billede. 

Kalkmaleri fra Snoldelev kirke 

Men et enkelt billede kan udspille en hel tegneserie sekvens, som herunder: 

53


"To kvinder sladrer under gudstjenesten, og maner dermed 

djævelen frem, der noterer sladderen ned.” 

Kalkmaleri i Fanefjord kirke på Møn udført af Elmelundeværkstedet o. 1480. 

(www.udfordringer.dk)." 

Denne tids kirke-tegneserier var baseret på, at menneskene ikke kunne læse og ikke kunne 

forstå de latinske gudstjenester. Men så kunne de læse evangeliet og moralen eller dommen på 

væggen. Blot det at komme i kirken og være til stede i kirkerummet gav mening. 

Historiske skildringer af kristen forfølgelse 

Selv skildringer af kristne forfølgelser findes på tegneserie, bl.a. af Erasmus fra Formia der døde 

ca. 303 og var Biskop i Antiokia. Disse og lignende ting kom i omløb efter Gutenbergs 

opfindelse af trykpressen: 

"Den 23. februar 1455 påbegyndte han, med sin nye teknologi, den første maskinelt 

masseproducerede bibel i et oplag på 200 eksemplarer." 7 

Erasmus led martyrdøden under Maximian (250 - 310 e. Kr.) ca. år 303. 8 Tgneserien er meget 

brutal og præcis: 

7 http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg. 

8 http://en.wikipedia.org/wiki/Erasmus_of_Formiae 

54


Den hellige Erasmus' lidelser skildret ca. 1460 

Erasmus lidelser blev også skildret som vægmaleri fra: Mariakyrkan, Båstad, Sverige.: 

55


Erasmus får trukket sine tarme ud 

Erasmus' billeder er utroligt levende og sigende, man kan både se og næsten føle og mærke disse 

lidelser og se den energi, der er lagt i hans tortur, og den ro hvormed han tog det. Dermed er 

dette tegneserieelement blevet et værdifuldt redskab i den kristne forkyndelse i det 15. 

århundrede. 

Første moderne tegneserier 

De første tegneserier i den moderne form udkom i New York Journal 18 marts 1900 

(Christiansen, p. 42) kaldet Happy Hooligan. Her ses nedenstående et eksempel fra 1905: 

56


57


Tegneseriernes undergenrer 

Tegneserien forekommer i dag i de kendte undergenre som bl.a.: Trivielle: Humor, action, 

romantiske. Finlitterære tilnærmelser: historiske, karikatur, informative. Selvom tegneserien 

mest kendes i dens triviallitterære udgave, bruges den også som seriøs tegneseriekunst fx i 

tegneseriebogen Jo af Derib, 1991, der skulle oplyse alle unge i Europa om faren ved HIV. Den 

fik adskillige priser: 

Dermed var tegneserien blevet et seriøst medie for folkeoplysning. Men den er for længst også 

inddraget i konflikter verden over både politiske og religiøse i form af karikaturen: 

58

Karikaturen 


Her er en karikatur af forholdet mellem venstre og Dansk Folkeparti. Tegnerens politiske 

budskab er at venstre danser efter Pia pibe. Det er en del af det politiske liv at blive udsat 

for denne slags og politikerne tager det udadtil med et smil. Det er også en del af den frie 

presses råderum. I Danmark kan man gøre grin med alle indenfor visse grænser. Disse 

grænser findes ved decideret løgn og bagvaskelse, hvor man med vilje udtaler falske 

påstande evt. forsøger et karaktermord på en offentlig person. 

59


Karikaturtegning af Lars Løkke Rasmussens mange problemer med bilag, der ikke er orden 

på, kan ende med at blive hans død. 

Men det lever pressen og konservative og oppositionen højt på. Den nuværende bøddel har 

et C på trøjen -konservativ, men andre er gået væk og andre venter på at komme til. 

60


Her ses en kritik af de manglende frihedsrettigheder blandt nogle muslimer 

61


Her ses jøder skildret som hellige, der selv har udviklet sig til terrorister efter tegnerens 

mening 

62


Her ses en debat om, hvorfor de amerikanske aviser nægtede at gengive Muhammed 

tegninger. 

Pointen er, at redaktøren hævder, at de ikke trykker af respekt for Islam, medens en 

medarbejder mener, at det er af frygt for muslimske reaktioner. 

63


Her kritiseres Washington Post for at udøve selvcensur. 

64


Her ses kritik af pressens behandling af jøde - palæstinenser konflikten. 

Afsenderen mener, at aviserne holder med palæstinenserne 

Der kan selvfølgelig findes mange flere nutidige eksempler på tegneseriens rolle som 

meningsmeddeler og propagandist. 

Denne type er også brugt i decideret krigspropaganda. Den blev brugt af Hitler og 

af modstandsbevægelsen i Danmark. 

Det nyeste er deciderede romaner som hele tegneserier. 

Tegneseriens filmatisering blev også brugt til politiske formål se fx her: 

http://www.guba.com/watch/2000903492 

65


Tegneseriernes abstraktionsniveau 

Tegneseriernes generelle virkemidler 

Ifølge McCloud (p.51) kan tegneseriens univers forstås i denne figur, hvor de mest 

virkelighedsnære tegninger er tv og mest primitive ikoner th. Sproget kan ligeledes være meget 

enkelt tv eller meget avanceret th. og med højt abstraktionsniveau - opad. Opad mod 

billedplanets øverste del bliver tegningerne mere og mere abstrakte, samt vanskeligere at tyde. 

Tin Tin bevæger sig lige over hele bundlinjen, Anders And har han placeret under bundlinjen 

mod venstre. (Ibd. p. 50ff). 

Personen repræsenteret ved et symbollager 

Den amerikanske forsker Eisner har påvist, at vi har et betydeligt symbollager i vores hjerne, 

som bruges i tegneseriens ikoner (Christiansen, p. 102): 

66


Dermed bliver det relevant at identificere disse symboler, som er tegneseriens persongalleri. 

67


Closure 

Tegneserien bygger på hjernens evne til Closure. Det betyder, at vi selv fylder information på 

automatisk. Det lille barn ved ikke, at mor kommer tilbage, når hun går, men det lærer sig, at 

mor kommer igen. At dette tegn udtrykker en følelse og et menneske, samt automatisk 

opfattes som sådan, er på grund af vores automatiske evne til closure. Det, der sker mellem 

rammerne, kan være det mest interessante, ligesom at flere rammer kan være fælles om at 

præsentere samtlige lyde og indtryk et bestemt sted. Man kan fx se forskellige steder i en klasse. 

En synger, en tramper i gulvet, en lærer står ved tavlen og en elev sidder stille og græder. De fire 

rammer skaber tilsammen den samlede støj og stemning i klasselokalet (ibd. p. 64ff). 

Serien af billeder kan uddybes eller forkortes til få billeder og stadig beholde 

budskabet. Closure opnås bedst, hvis tegningerne ikke er for realistiske eller for abstrakte (ibd. p. 

84-86). 

Sekvenserne 

Tegneseriens handling udspiller sig med seks grundsekvenser ifølge McCloud (Ibd. p. 66ff). 

Moment til Moment 

Et stemningsskift - meget lille bevægelse i forløbet. 

Handling til Handling - forløb 

Handlingen påbegyndes i den ene sekvens og afsluttes i den næste. 

68


Objekt til Objekt 

Kræver mere tankegang for at forstå sammenhængen. 

Scene til Scene skift 

Betydeligt tid-, sted- eller personskift. 

Aspekt til Aspekt 

Her ses to aspekter af julen. 

69


Sekvens uden sammenhæng overhovedet 

Her kan man bruge sin fantasi til at få logik ind i springet. 

Sekvenser udgør selve fortællingens rammesprog. (ibd. p, 74), hvoraf 2, 3 og 4 er de mest brugte 

i tegneseriemediet. 

Tidsrammer 

Rammerne repræsenterer tiden (ibd., p. 94ff). I nogle rammer er der flere tidsrum til stede på en 

gang. Disse kan så opdeles i enkelte rammer for at adskille tiden igen. Tiden kan springe fra 

amøbe til det moderne liv på blot to rammer. Det sjove er, at den ramme øjet hviler på er 

nutiden. Før denne ramme er fortiden og efter den er den uudforskede fremtid, hvis der ikke 

venter flashback eller andre tidsspring. En ramme kan altså godt indeholde flere tidspunkter, 

hvilke vi læser fra venstre til højre og opfatter naturligt. 

70


Man kan endvidere give fornemmelsen af mere tid ved at gøre rammen bredere. Hvis rammen 

ikke afsluttes op ad til, flyder budskabet fra den ramme videre. Hvis rammen ikke afsluttes, men 

billedet fortsætter ud over bogens kant, opstår der nye fornemmelser. 

Tegneseriens normverden 

Ligesom filmen tidligt fik normer for god produktion fik tegneserien også dette i 

1954. 

Disse normer gik ud på ikke at medtage nøgenhed, bandeord, seksuelt ophidsende, 

overdimensionerede kvindelige former, skræmmende vold m.m.. Her ses nogle disse: 

”1954 Code highlights 

Crimes shall never be presented in such a way as to create sympathy for the criminal, 

to promote distrust of the forces of law and justice, or to inspire others with a desire 

to imitate criminals. 

If crime is depicted it shall be as a sordid and unpleasant activity. 

Criminals shall not be presented so as to be rendered glamorous or to occupy a 

position which creates a desire for emulation. 

In every instance good shall triumph over evil and the criminal punished for his 

misdeeds. 

Scenes of excessive violence shall be prohibited. Scenes of brutal torture, excessive 

and unnecessary knife and gunplay, physical agony, gory and gruesome crime shall 

be eliminated. 

No comic magazine shall use the word horror or terror in its title. 

All scenes of horror, excessive bloodshed, gory or gruesome crimes, depravity, lust, 

sadism, masochism shall not be permitted. 

All lurid, unsavory, gruesome illustrations shall be eliminated. 

Inclusion of stories dealing with evil shall be used or shall be published only where 

the intent is to illustrate a moral issue and in no case shall evil be presented 

alluringly, nor so as to injure the sensibilities of the reader. 

Scenes dealing with, or instruments associated with walking dead, torture, vampires 

and vampirism, ghouls, cannibalism, and werewolfism are prohibited. 

71


Profanity, obscenity, smut, vulgarity, or words or symbols which have acquired 

undesirable meanings are forbidden. 

Nudity in any form is prohibited, as is indecent or undue exposure. 

Suggestive and salacious illustration or suggestive posture is unacceptable. 

Females shall be drawn realistically without exaggeration of any physical qualities. 

Illicit sex relations are neither to be hinted at nor portrayed. Violent love scenes as 

well as sexual abnormalities are unacceptable. 

Seduction and rape shall never be shown or suggested. 

Sex perversion or any inference to same is strictly forbidden. 

Nudity with meretricious purpose and salacious postures shall not be permitted in the 

advertising of any product; clothed figures shall never be presented in such a way as 

to be offensive or contrary to good taste or morals. 9 ” 

Disse regler følges stadig i tegneserier for børn, men de såkaldte Undergrund tegneserier følger 

ikke disse normer. 

I analysen af tegneserier er dette relevant at forstå, som en del af tegneseriens 

produktionsvilkår. Carl Barks var ude for en del censur i Anders And fx 10 : 

1943 GB01 

I historien, hvor Anders And optræder som 

livredder for blandt andet en smuk andedame, 

kom Barks galt af sted for første gang. Han 

havde nemlig udstyret damen med flotte bryster, 

men fik besked på at retouchere dem bort. 

Resultatet ses især tydeligt på dette billede, hvor 

kroppene nu helt uforståeligt ikke berører 

hinanden 

DISKRIMINATION 

9 http://en.wikipedia.org/wiki/Comics_Code 

10 http://www.cbarks.dk/CENSUREN.htm 

72 

SEX 

1943 GB06 

Anders And forsøger at 

gøre gode gerninger, 

hvilket bringer ham i 

nærkontakt med en 

fjendtligsindet andenegerstamme. 

Men 

redaktøren ville ikke 

fremover godtage sådanne 

sorte ænder med den 

begrundelse, at det ville 

kunne virke diskriminerende 

i andeuniverset


”Tortur,”1945 (WDCS064) AA50/2001 

I 1945 lavede Barks en 10-siders julehistorie, der skulle have været med i 

WDCS064 med titlen Silent Night, hvor Anders And kommer op at toppes 

med nabo Knahrvorn, mens han og nevøerne forsøger at synge julesange. I 

slutscenen bliver Anders torteret med en elektrisk kvægstav. Redaktøren 

syntes, at historien var alt for voldelig, så den blev ikke udgivet 

TegningsPerspektiv: 

Tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler 

Normal 

Frø 

Fugl 

TegningsAfstand 

TegningsLyd 

Total - hel figur. 

Halvtotal, ½ figur. 

Nærbillede ca. 1/4 figur. 

Ultranærbillede - lille detalje der fylder det hele. 

Fuldtotal - menneske kan kun skimtes. 

Panorama - oversigtsbillede af fx land eller by. 

Zoom - flere billedsekvenser, hvor objektet kommer nærmere og nærmere. 

Normal lyd - normal skrift. 

Høj lyd - store bogstaver med fremhævet skrift. 

Meget høj lyd - meget store bogstaver med fremhævet skrift. 

Ekstrem høj lyd - ultra store bogstaver med fremhævet skrift. 

Motorlyd står på lige linje i fartstriber. 

Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble. 

Råb - med stor markeret skrift og markering rundt af bobleringen. 

73

TegningsTale i bobler 

TegningsLugt 


Almindelig taleboble. 

Kommentator - vises i en firkantet kasse. 

Kommentar, speciel - kasse med pil til et bestemt sted. 

Tanker vises i bobler. 

Sangboble - noder. 

Råbe - boble med stor markeret skrift og markering rundt om bobleringen. 

Den gode idé - her som prik med stråler omkring - ofte som en pære, der lyser - lys 

omkring hovedet. 

Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, så man selv kan gætte 

indholdet. 

Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn, dødningehoveder m.m. 

Skældsord - kan også indsættes midt i en sætning. 

Flere siger det samme - de deler samme taleboble. 

Fløjt - sky ud af munden. 

Spøgelse taler - taleboblen har dobbeltstreger. 

TegningsFarve 

Lugt - laves med bølgestreger, der går op fra det der lugter. 

Klare stærke farver: blå, rød, grøn, gul, sort 

TegningsHandlinger 

Fart - Støvskyer, fartstreger, fartben - som hjul. 

Fysisk rystelse - rystestreger. 

Tramp - trampeskyer. 

Glid - glidestreger. 

Snuble - snublefartstreg - en mere rund bue. 

Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og smertestjerne i skyen. 

Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde buer. 

Hårde stød vises ved en hvid takket plet. 

Forvandling - laves ved skyer, farve og PLUFF. 

Hypnose laves med vandrette lyn. 

Skydning - med Skudstreger. 

Sved - laves med streger eller bobler der springer fra ansigtet. 

Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter. 

Sove - vises snork/søvn med stort Z. 

Fuldskab - Små bobler om hovedet + hik – fuldskab. 

Fald - faldestreger 

TegningsFølelser 

Frygt, forbavselse, forskrækkelse, (svedbobler og streger, fartstreger, rystestreger). 

Skinsyge (djævel). 

74


Begejstring - mange streger stråler ud fra et glad ansigt. 

Energisk - mange streger ud fra personen. 

Vrede - vises med sort sky. 

Ekstra vrede - vises med sort sky + regn. 

Ondskab - med djævelens tegn. 

Smerte - stjerner. 

Forfrysning - små streger, der danner lidt iskrystal, der udgår fra stedet. 

Træthed - små bobler, lidt ligesom tanke. 

Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde. 

Kolde følelser kan vises som istapper. 

Koldt blik - streger udgår fra øjnene - - - - - - - -. 

Dræbende blik - små knive er tegnet, som udgår fra øjnene -> ->->. 

Selvsikkerhed - som mange rolige lige streger rundt om hovedet, der ser ud som at 

skinne. 

Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver af. 

Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret står op i en spids. 

Skinsyge - som djævel. 

Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod hinanden. 

Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og snekrystaller og svedperler. 

Skuffelse - få streger der udgår fra personen og ansigtsudtryk, der svarer til 

skuffelsen. 

Søvngængeri/ søvnige - små bobler om halvt lukkede øjne. 

Tegningens "sproglige" virkemidler 

Fraser - med direkte illustration. Her at pengene flyver. 

Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et 

bestemt sted. 

Flashback/ Tidsspring - skabt med et skyperspektiv. 

Konkrete eksempler på tegneseriernes særlige tegningsmæssige virkemidler: 

Tegneseriens særlige tegnetekniske virkemidler 

Billed Forklaring 

TegningsPerspektiv 

75


Perspektiv: Frøperspektiv, interessestreger om Anders hoved, Lydtekst med GUMLE 

Perspektiv: Normalt perspektiv. Total - hel figur 

76 

Perspektiv: Frøperspektiv 

Glidestreger, under Andres fod, 

svedperler, faldestreger, Lydtekst. 

Bemærk det Undrende 

spørgsmålstegn fra bisonen


Perspektiv: Fugleperspektiv 

TegningsAfstand 

Fuldtotalbillede - med frøperspektiv 

77


Stort Panorama billede, med indbygget ZOOM 

78


Fuldtotal med panorama i fokus 

1/4 - Total. Desuden Lys 

idé og begejstringsstreger 

½totalbillede - 

79

Fuldtotal - med 

Fugleperspektiv 


UltraNærbillede 

80


Fuldtotal med panorama i fokus 

TegningsLyd 

LYDtekst med mellem stort og meget stort. 

81


Noder viser sang, Motorlyd står på lige linje i 

fartstriber 

Lydens højde markeres med bogstavernes størelse 

Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble 

TegningsTale i bobler 

82 

Eksempel på Mellem Lyd - 

Almindelig lyd og Højere


Almindelig taleboble - forskellig brug af bogstavernes 

størrelse og om de er fremhævet, viser hvordan trykket 

og styrken skal lægges. 

Råbe - boble med stor markeret skrift og markering 

rundt af bobleringen 

83 

Flere siger det samme - de 

deler samme taleboble 

Kommentator - vises i en 

firkantet kasse


Tanker vises i bobler med små tilknyttede bobler 

Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil, der 

viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted 

Den gode ide - her som prik med stråler omkring 

84 

Spøgelsestaleboble - 

dobbelt ramme 

Kan også laves med en 

pære


Vision af en fremtid - en fælles tankesky. 

Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, 

så man selv kan gætte indholdet 

TegningsLugt 

85 

Meget voldsomme 

skældsord: bomber, lyn, 

dødningehoveder m.m. 

Kan også indsættes midt i 

en sætning


TegningsHandlinger 

Anstrengelse fra nevøerne får Anders til at svede med 

svedstreger 

Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og 

smertestjerne i skyen 

86 

Lugt - stiger op fra gryden 

og tallerkenen 

Fætter Højben i fuld fart - 

som vi kan se på 

fartstregerne 

Skydning - med 

Skudstreger


Rystestreger om hat, øjne, mund og krop. 

Det er ret voldsomt 

87 

Forskrækkelse: 

Svedstreger, fartstreger, 

hatten der flyver af, 

rystestreger ved hænder 

og ende. 

Lydstreger: Buldre, med 

meget stor fremhævet 

skrift. 

Et fantastisk billede: Fartben som hjul, svedperler, løbestreger, trampeskyer, 

hastighedsstreger om bøflerne.

Hårde stød vises ved en 

hvid takket plet 

Forvandling - laves ved 

skyer, farve og PLUFF 


Svimmelhed/bevidstløshed - skabt med runde buer 

Sove - vises snork/søvn med stort Z 

Støvskyer og deres retning illustrerer dels den store mængde og den fart hvormed de 

forsvinder, hat og briller der flyver i luften understreger ligeledes dette 

88


Igen fart, men læg mærke til den ekstra ZIP lyd, der viser meget stor fart 

Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter 

89

Søvngængeri/ 

søvnige/træthed - små 

bobler om halvt lukkede 

øjne 

Stregerne omkring 

personen, giver udtryk for 

energi- energistreger 


Hypnose laves med vandrette lyn 

TegningsFølelser 

Vrede - vises med sort sky 

90


Ekstra vrede - vises med sort sky + regn 

Smerte vises med stjerner, der er også en snublefartstreg og faldestreg 

91

Ondskab - vises med 

djævelens tegn 

Forfrysning er små streger, 

der danner lidt iskrystal 


92 

Skinsyge - som djævel 

Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod 

hinanden 

Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde

Skræk Overraskelse - 

hatten flyver af - håret står 

op i en spids 

Fortvivlelse - smerteudråb - 

med skyer og snekrystaller 

og svedperler 


Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver 

af 

Selvsikkerhed - som rolige lige streger rundt om hovedet, 

der ser ud som at skinne 

93

Skuffelse - få streger ud fra 

et skuffet ansigt 


Tegningens "sproglige" virkemidler 

Flashback/Tidsspring - skabt med et skyperspektiv 

Kolde følelser kan vises som istapper 

94 

Speciel Forfatter 

kommentar - Firkant med 

pil, der viser 

opmærksomheden hen, på 

et bestemt sted


Filmanalyse 

Filmens særlige virkemidler 

95 

Fraser - med direkte 

illustration. Her at pengene 

flyver 

Filmen kan fortolkes på samme måde som den rene tekst. Men virkemidlerne er forskellige og 

dets hurtige afspilning er en barriere mod analysen og den konkrete iagttagelse. Filmen må 

derfor ses flere gange for, at den kan genskues og forstås. 

Ved filmanalysen skal man være omhyggelig med dokumentationen ligesom i 

tekstanalysen. I filmen angiver man således tid i stedet for side og linje. 

Filmen har sine egne særlige virkemidler: 

Kameraføring 

Ved kameraføringen skaber afsenderen fokus ved at fremhæve, hierarkisere og udelade. Man 

indrammer og genindrammer (“ framing” og “ reframing”) ofte gennem naturlige rammer fx en 

dør, klippefremspring o.l. Man kan også bruge masker, der sættes foran kameraet fx et nøglehul 

m.v., det kaldes afmaskning. Kameraet udpeger forskellige ting fra virkeligheden (eng. “to 

index”). Ved dybdefokus styres filmoplevelsen mere demokratisk, man kan bedre vælge, hvad 

man lægger vægt på. Fokus i bredden udnyttes i såkaldte bredlærredsfilm. Man oplever ikke 

filmen som en flade, man er “immersed”/nedsænket i inde i filmoplevelsen. 

Stærke bevægelser aktiverer tilskueren, hvilket udnyttes i actionfilm. 

Forskellige linsetyper udnyttes: normallinse, vidvinkellinse og telelinse. Telelinsen udgør en 

fysik bevægelse, da det virker som om, man går tættere på. Zoomlinsen kombinerer de tre 

omtalte. 

• Panorering - fra side til side 

• Hurtig panorering - “swish-pans”, giver udtværing “smears” 

• Tilt - op og ned 

• Ubevægeligt 

• Zoom 

• Kranbevægelse, mest påfaldende: hurtig kran op eller ned. 

• Hånd-holdt 

• Vogn (dolly) - travelling

• Bil 

• Helikopter 


De genstande, der er centrum i vores oplevelse, danner figur. Figuren kan undersøges på et 

lavere niveau: tekstur fx overfladen på konkylien i Fluernes Herre. Episke film har ofte fokus 

på de prominente figurers niveau: heste, vogne, mennesker og markante grunde fx himmel, 

prærie, bjerge, hvorimod lyriske film vil fokusere på teksturen. 

FilmOplevelsen 

• Bottom up - en ureflekteret oplevelse. 

• Top down - sanseakt bygget på overordnede antagelser – konstruktivistiske - fx den 

forelskede, der tror alle blonde piger er hans pige. 

FilmAfstand 

Nære indstillinger er mere aktiverende end fjerne. 

• Halvtotal - er den basale filmindstilling, ½ menneske fra ca. 2 m afstand, dette kaldes 

medium shot (ms) 

• Nærbillede - close up (cl) halvering af ms. 

• Ultranærbillede (ecl) - meget tæt på, små detaljer fylder det hele. 

• Long shot (ls) - man ser et helt menneske - totalbillede. 

• Ekstremt long shot (els) -menneskefigur kan skimtes - fuldtotalbillede. 

• Overlapning - pigen står foran bilen. Giver forestilling om relativ nærhed. 

• Skalering - fjernere objekter er mindre end nære objekter. 

• Panorama – fx bjerglandskab uden mennesker. 

FilmLyd 

Lyd høres i princippet lige godt, uanset hvor den kommer fra. Den er ikke mekanisk selektiv, 

som øjnene der rettes mod bestemt punkt, men derimod mentalt selektiv - cocktail-effekten. 

Man kan udelukke de andres gæster samtale og dog høre sit navn nævnt. Den kan varieres i 

lydkvalitet, lydhastighed og lydstyrke. 

Film er derfor ofte forfiltreret fx udvælges lyd eller formindskes lyd af hensyn til 

handlingen fx i en biljagt. I THX-biografer kan man få stole og gulv til at vibrere. Mixingen af 

lyd bestemmer de enkelte lydelementers styrke og prioritering. 

• Pludselig høj lyd - kan give chokvirkning. 

• Sound off -virker drømmeagtigt. 

• Atmosfæreskabende baggrundsstøj - skovlyde, trafiklyde. 

- reallyd, det der følger billedet. 

• Iterativt durativ lyd - fx rislende bæk. 

• Mosaik af enkelt lyde. 

• Handlings- og procescentrerede lyde fx skud - effekt lyd. 

• Menneskelig tale. 

• Underlægningsmusik - emotionelle undertoner. 

• Theme song - tilknytning til bestemt person eller sted i filmen. 

• Kommenterende musik - der afviger fra holdningen i billedet. 

• Lyd-klichéen - musik der udløser bestemte holdninger - følelsesmanipulation 

• Synkron lyd - billede og lyd følges ad. 

• Asynkron lyd - fx billede af perron og lyd af kommende tog. 

• Parrallellyd - når lyden tankemæssigt følger billedsiden. 

• Kontrapunktisk lyd - når lydsiden går ud over, fortolker, billedsiden og skaber en 

96


forventning. 

• Objektiv lyd - indenfor hvor virkeligheds erfaringer. 

• Subjektiv lyd - metaforisk eller symbolsk. 

• Direkte kommenterende - menneskelig stemme. 

Filmens lyd kan være forførende, manipulerende m.v., som ovenstående anviser. Passer lyden til 

filmens budskab? Søger lyden bevidst at fordreje, forskønne, forføre m.v.? Hvis den gør, hvad er 

så hensigten? 

FilmLys 

Belysningen kan varieres med hensyn til retning (mod/ med), karakter (hård / blød kontrast) og 

styrke (over-/ underbelysning). 

• Medlys - flad og unuanceret karakter, intet spil mellem lys og skygge. 

• Modlys - silhuetkarakter og todimensionalt. 

• Hårdt lys - stærke skygger, skarpe grænser mellem lys og mørke. 

• Blødt lys - variation mellem lidt svagere og lidt stærkere belyste billeder. 

• Soft-focus - blød uskarphed i billedet. 

FilmDekoration 

• Naturalistisk - antyder eller skaber bestemt miljø. 

• Stiliseret - lighed med virkeligheden fjernes (fx science fiction film). 

Filmen generelt 

• Mindste enhed er et shot - enkeltindstilling. 

• Sammenklipning - af flere indstillinger, montage, redigering. Antal klip. 

• Uden klip - det er lange enkeltindstillinger. 

• Handlingscentreret. 

• Subjektcentreret. 

• Objektcentreret. 

• Temacentreret. 

• Flashback - hvordan skabes de? 

FilmFortolkning og -Kritik 

Her kan hele værktøjet fra den skønlitterære analyse bruges, og man kan stille spørgsmål som: 

• Hvordan spillede skuespillerne? 

• Hvordan var oplevelsen? 

• Var der udfald fra oplevelsen (kedede man sig) og hvorfor? 

• Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen? 

• Hvilken film om samme emne var bedst? 

• Hvilke filmteknikker blev brugt? 

• Blev filmteknikker brugt kunstnerisk godt? 

• Var der manipulationer? 

• Var der forfalskninger? 

• Hvordan var det samlede kunstneriske indtryk? 

• Hvordan kan der perspektiveres til andre film? Er der allusioner til andre film? 

97

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 


Tekst-, billed- og filmforståelse 

Sagprosaanalyse 

98


99


Sagprosaanalyse 

Sagprosa som sandhedsformidler 

Sagprosa kaldes også faglitteratur, non-fiktion eller ikke-fiktiv tekst. Teksten optræder i en 

sådan sammenhæng, at den direkte eller indirekte hævder, at noget er sandt, ikke-opdigtet. 

Teksten kan indgå i mange forskellige medier tekst, film, spil, Internet m.v. Det fremstår som 

noget virkeligt dvs., at det har eksistens. Sagprosa mødes mange steder og i mange former. 

Nogle gange optræder sagprosa i meget enkle udsagn såsom som vejskilte og landkort. Andre 

gange mere komplicerede tekster som breve, aviser, artikler og dokumentarfilm. Til tider 

finder man sagprosa i bogmediet, andre gange findes sagprosa i massemedier som radio, 

fjernsyn, aviser og Internet. Hele vores verdensbillede er konstrueret af udsagn, som man har 

godkendt som sande. Disse er meget forskellige. Indledningsvis undersøges disses 

forskellighed. 

Et vejskilt hævder, at vejen netop har det navn, som skiltet angiver. Som regel er der stor 

tillid til vejskilte, da de sjældent forælder eller skiftes ud med nye navne. Kommunen 

mistænkes som regel ikke for at ville vildlede med falske vejskilte, og andre har som regel 

heller ikke motiv til at lyve om den slags ting. 

Et landkort hævder, at visse lande findes, samt at landes, byers, floders, bjerges 

beliggenhed og navne kendes og anerkendes. Her er der straks grund til at være mere kritisk. 

Hvornår er kortet lavet? Er det fra 1550 eller 1994? Det er kendt, at kortes påstand kun er 

rigtig, hvis det er et meget nyt kort, idet verdens lande konstant ændrer grænser og navne, som 

følge af krige og verdens udvikling. Vejskiltet er derimod i brug hele tiden og brugen 

garanterer ægtheden, hvorimod korts værdi er afhængig af de er blevet opdateret. 

Andre typer sagprosa som fx kærlighedsbreve er mere komplicerede. Afsenderen 

hævder at elske modtageren, imidlertid er dette ikke sikkert. Man kan tvivle på afsenderens 

oprigtighed, hvis modtageren har mange penge og/eller høj alder. Selvom modtageren er ung, 

kan man forholde sig skeptisk. Der kan stilles spørgsmål til, om afsenderen er "ude på noget". 

Der kan være mange uægte motiver såsom: Ønske om sex, prestige, penge eller forsøg 

på at gøre til modtageren grin. Brevet kunne også være rent fiktivt, hvad fx et falsk 

sørøverkort også kunne være. 

Sagprosaens indbyggede påstand om ægthed og eksistens er således kernen i 

sagprosaanalysens udfordring, da man i den enkeltes verdenskonstruktion er afhængige af 

denne vurdering. 

Det generelle spørgsmål 

Når sagprosa læses, er der altså ét spørgsmål, man skal stille sig selv. Er det sandt? Et 

verdensbillede dannes fra første færd i barndommen i tillid til, at andre mennesker taler sandt. 

Der stoles på, at jorden er rund, at mor kommer igen om fem minutter, at sandkageopskriften 

er rigtig. Der er altså forestillinger om, at der er en sammenhæng mellem udsagn og 

virkelighed. Sagprosa hævder, at den har udgangspunkt i sandheden dvs., at den besidder 

kundskab om tingene, som de er, som de var eller vil blive. 

Hvorfor et analyseredskab? 

Når man beskæftiger sig med sagprosa, beskæftiger man sig med udsagn, der hævder at 

beskæftige sig med virkeligheden i en eller anden forståelse af denne. For at se om en tekst er 

100


oprigtigt sandhedssøgende eller sandhedsfremstillende, kan man analysere teksten. Nogle af 

de forskellige sproglige redskaber der findes til at afsløre andre bevæggrunde end 

sandhedssøgen er her samlet i et analyseredskab kaldet sagprosaanalyse, som nævnt en 

organiseret samling af spørgsmål. Dette redskab er også en konstruktion, som står til 

diskussion. 

Skønlitteratur har ikke samme direkte postulat om forbindelse til virkeligheden. Fiktion 

hævder nemlig ikke, at det er sandt. Det betyder ikke, at der ikke er meget sandt og virkeligt i 

skønlitteratur, men afsenderen fortæller ikke, hvad der er opdigtet og hvad der er realitet. Det 

er ikke den aktuelle håndgribelighed i teksten, der er kernen, men derimod selve forfatterens 

generelle budskab. Vores spørgsmål til skønlitteraturen er således: Hvilket budskab har 

forfatteren til mig? Er dette budskab værdifuldt? Er det et sandt budskab? Det er således 

budskabets sandhedsværdi og ikke den virkelighed, det foregår i, man skal forholde os til. Det 

er sagt kort “I skønlitteratur skal man søge sandheden i løgnen (fiktionen).” 

I et pluralistisk demokratisk samfund befinder den enkelte sig i en strøm af udsagn om 

"virkeligheden". Enten hvad den er, var eller bør blive. For at man kan klare sig bedre i dette 

samfund, når man kan tage kritisk stilling til alle disse virkelighedstilbud. For at kunne gøre 

dette må man kunne skelne mellem de forskellige teksters form og indhold. Udsagnenes form 

indkapsler indholdet - skal sælge indholdet. Kan man påvise, at afsenderen ligger under for et 

dominerende afhængighedsforhold til en eller flere påvirkningsfaktorer? Kan disse gribe så 

forstyrrende ind, at kommunikationen ikke er ægte? (Kristensen, 1974, Tjelesen, 1986). 

Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet - på den bedst mulige måde, men 

fordi den er et salgsredskab, slører den ofte mangler ved selve budskabet. 

Ved undervisning i sagprosaanalyse læres at kunne iagttage de forskellige lag af sproglige 

virkemidler, så midlerne kan skelnes fra selve sagen. 

Nogle sagprosatekster forsøger at videregive en hændelse, idé, ting m.v., således at alle 

eller de fleste væsentligheder er medtaget, det er stor kvalitet. Afsenderen søger at være 

objektiv, dvs. komme væk fra egne forudindtagede meninger. Når dette lykkes næsten 

fuldstændigt, kan man sige, at de har fremstillet sagen i det retvisende perspektiv (Andersson, 

p 71). Se filmen om det retvisende perspektiv. 

Løgnens problem 

Andre afsenderes interesse er at give argumenter til egen fordel. Det væsentligste formål med 

analyseindlæring er at lære at tage stilling til, om afsenderen har søgt at videregive sagen i det 

retvisende perspektiv. Dette sker ved hjælp af indlæring af begreber og redskaber, der letter 

101


muligheden for at gennemskue teksten. Yderligere oplæres man i at se styrker og svagheder 

ved sagtekster og hjælpes til at tage kritisk stilling til teksternes konkrete påstande. 

En naturlig forudsætning for at lave en analyse er, at den tekst man beskæftiger sig med 

er ulejligheden værd, derfor laves en indledende kildekritik. 

Indledende kildekritik 

Historikere såvel som sagprosaanalytikere må selvfølgelig vurdere, om deres kilder er ægte 

(Pastenack, 1973). Det må en tekstanalytiker også. Det kan ikke betale sig at lave en 

fuldstændig tekstanalyse, hvis kilden ikke er ægte. Hvorfor skulle man lave en 

sagprosaanalyse af en tale af Hitler, hvis den slet ikke er lavet af Hitler, men er et falsum? 

Man kan fra historikerne lære at stille følgende arbejdsspørgsmål: 

Hvor repræsentativ er kilden? 

De kilder, der findes, er skabt af bestemte mennesker i en bestemt position i samfundet fx 

munkene i Middelalderen. Hvad med de andre kilder, som udgjordes af de ydmyge bønder, der 

hverken kunne læse eller skrive? I vor tid er det også mennesker med overskud og kraft, der 

deltager i debatten og ytrer sig, hvad med de andre? Hvad med den store tavse masse? 

Hvor stor er ægtheden af kilden? 

Forfalskning kan optræde ved udeladelser, interpolationer (indskud) eller direkte fordrejninger 

(selektion) og direkte total forfalskninger. Fx var der illegale danske blade fra 2. verdenskrig, 

der var udgivet af nazister for at skabe splid i befolkningen. Forsøg på harmonisering af 

modstridende kilder kan også være forfalskning. At give personer motiver til handlinger, de 

ikke havde, er ligeledes forfalskning 

Troværdigheden af kilden? 

Det, der står i en kildetekst, er en følge af de spørgsmål, der er stillet. Kunne andre spørgsmål 

være stillet? Man skelner mellem et skøn og en værdidom i bedømmelse af andres værdier, i 

de vurderinger, der er i kilden. Det er interessant at se, hvilke kilder der er primære, og hvilke 

der er sekundære eller tertiære. 

Hvordan har kilderne påvirket hinanden? 

1)A 

2)X at X har påvirket to forskellige kilder. Noget ordvalg går 

igen og der er træk af samme disposition. 

X og C 

4) A B. Her er det svært at afgøre, hvem der påvirkede hvem. Det kan lige så godt 

være den ene, der var den første som den anden. Endvidere kunne identiteten skyldes at 

de havde "snakket" sammen, inden de skrev det ned. Afhængigheden kan altså påvises i 

dispositionen eller i ordvalget evt. oversættelsen. 

Førstehåndsvidner behøver ikke at have større troværdighed end sekundære kilder, fx kan 

førstehåndsvidnet have et ønske om at fordreje sagen. 

Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale? 

Man bør skelne mellem påstande om årsagsforklaringer og ægte årsagsforklaringer 

(kausalforklaringer). "Han giftede sig for pengene!" Det er én forklaring på en handling, men 

det er muligt at have en anden vurdering, værdidom. "Han giftede sig i kirken, da han var 

katolik." Her er sammenhængen måske endnu mere sandsynlig, men stadig, det behøver ikke 

102


at være årsagen. "Æblet faldt fra grenen pga. tyngdeloven." Det er i hvert fald den gældende 

teoretiske kausalforklaring og derfor en ægte årsagsforklaring for vor tid. 

Hvis teksten synes at tilgodese en bestemt part eller synsvinkel kaldes det, at kilden har 

tendens. Afsenderen har altså ikke søgt at være objektiv. Tager afsenderen i teksten forbehold: 

jeg mener, man tror, det ser ud som eller er han skråsikker og kun beskrivende? Des flere 

forbehold synes at forøge chancen for en objektiv - åben afsender. Men også dette kan være 

spin (skuespil, iscenesat). 

Er dokumentar film hvad de udgiver sig for? 

Film kan mikses, man kan bruge skuespillere og udgive dem for dokumentariske personer. Der 

kan sammenklippes forløb fra helt forskellige perioder. Speakeren kan give en helt anden 

mening end det billederne giver anledning til, fx kan en bølge, der bruser frem, fortolkes 

således: "Vor bevægelse er så rolig som denne bølge." Filmens fart kan give ny intensitet. 

Det vigtigste spørgsmål, man stille er spørgsmålet: "Er det ægte?" Fx kan en skudscene 

give anledning til spørgsmål: Er skudscenen ægte? Hvad med faren for kameramanden? Hvis 

dette var sandt, ville han så ikke være blevet skudt? 

Man må være klar over, at evt. regler i dokumentarfilm om at "billeder ikke må foregive 

at forestille andet end det, der ses," ikke altid overholdes. 

Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? 

Billedteksterne, der sættes i forbindelse med billederne, giver beretningen og holdningen. 

Teksterne kan være forfalskede. Billeder kan overtydes og undertydes, såvel som fejltydes. 

Selve billederne kan sættes sammen med andre billeder. De kan retoucheres, spejlvendes og 

farves (tintes). Man må studere billederne nøje for at finde tegn på forfalskning af 

virkeligheden. 

Se filmen om kildekritik 

Filosofiske overvejelser om at søge sandhed 

Kun få ønsker at forveksle sandhed med løgn. Løgn giver en falsk bevidsthed om 

virkeligheden. Man kommer ud af harmoni med virkeligheden og kan derfor ikke erkende den. 

Sandhed søges af mange mennesker på alle områder. Især det naturvidenskabelige paradigme 

(samling af udsagn om virkeligheden i form af teorier og fakta) har stor succes som 

sandhedsfinder, fordi der i stor udstrækning er en umiddelbar mulighed for at efterprøve denne 

sandhed. På det humanistiske område står sagen anderledes. Sandheden af et udsagn kan ikke 

altid efterprøves "ved at sætte strøm til" og se om det virker. De forskellige humanistiske 

fagområder har hver deres metodik. Især religiøse, filosofiske, psykologiske, etiske, 

pædagogiske, kunstneriske, sociologiske og politiske fagområder har svært ved at danne et 

sammenhængende paradigme. Man må snarere igennem en personlig "aha-oplevelse", en 

erkendelse af sammenhænge og nå frem til et personligt standpunkt i en ofte forvirrende 

verden. I dagligdags sprogbrug taler man om, at der går et lys op for en. 

Vores søgen efter sandhed udgår fra en opfattelse af at være i besiddelse af en del af 

sandheden og dermed ønske mere. Nogle spørgsmål, som naturligt hører til livet, er: Hvem er 

jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad sker der, når jeg dør? Er der et liv efter døden? Disse 

spørgsmål findes der ikke videnskabelige svar på. Hermed forstået videnskab, som den 

udtrykker sig i naturvidenskaben, hvor det er muligt for en videnskabsmand at bevise fx 

eksistensen af strøm for et andet menneske. Lige meget, hvor meget man tror på Gud, kan 

Guds eksistens ikke bevises gennem en eller anden demonstration. En ateist kan heller ikke 

bevise, at Gud ikke er til. 

103


Sandhedssøgen går derfor fra noget fælles objektivt til noget personligt subjektivt. De 

største sandheder i vores liv er indlysende og af subjektiv karakter. Man kan fx tro at vide ens 

kone elsker en, men kan man bevise, at hun elsker en? Man vil altid kunne give en anden 

forklaring end kærlighed på hendes opførsel, fx: det er for pengenes skyld, hun orker ikke at 

finde en anden, det er blevet en vanesag at bo sammen. Da de mest inderlige relationer ikke 

kan bevises, er troens antagelse af viden meget vigtig. Man tror på deres kærlighed og man 

siger: "Min kone elsker mig." Man siger ikke: "Jeg ved ikke, om min kone elsker mig, men jeg 

tror det." 

Hvad er sandhed? 

Der er forskellige opfattelser af sandhed eller vinkler afhængig af situationen. Nogle af disse 

fremstår i moderne litteratur om videnskabsteori og erkendelsesteori. 

Kohærensteori 

Sandheden her betyder, at der er direkte sammenhæng mellem virkeligheden og et givent 

udsagn, fx at Carsten kan flyve. Er dette sandt, så er der en, der hedder Carsten, som kan flyve, 

uafhængig af vor tro og opfattelse om ham. Kan denne Carsten ikke flyve er udsagnet løgn. 

Logisk positivisme 

Har sit udgangspunkt fra naturvidenvidenskaben. Det, der kan bevises ved forsøg, er sandt, alt 

andet er meningsløst fx vil et udsagn om, at Gud er til, være meningsløst for en positivist, 

netop fordi udsagnet ikke kan BEVISES af naturvidenskabelig vej. For en positivist drejer det 

sig om at finde beviser. Det kan fx være at lave forsøg med strøm i så stort et antal, at de kan 

formulere en såkaldt lovmæssighed angående strøm. (Jacobsen, p. 145ff, Krag, p. 38ff) 

Kritisk rationalisme 

Popper er talsmand for en kritik af den logiske positivisme. Han siger at selv et uendeligt antal 

forsøg med positivt resultat ikke kan bevise, at der ikke findes en undtagelse et eller andet sted 

i fremtiden. Derfor er det bedre at søge at opstille teorier, og derefter søge at falsificere 

(modbevise) disse. Man kan fx mene, at der kun findes hvide svaner. Man har fundet 

1.000.000 hvide svaner og udtaler dermed, at der kun findes hvide svaner. I stedet bør man 

allerede efter måske 2000 hvide svaner, bevidst prøve at finde svaner af anden farve. På den 

måde vil man hurtigere finde de sorte svaner i Australien. Udsagn, der ikke kan modbevises fx 

som "Gud lever" er ifølge ham ikke videnskabelige, men kan godt være meningsfyldte, da al 

mening i livet ikke er naturvidenskabeligt relateret (Krag, 49ff, Popper, 43ff). 

Konsensus-teorien 

Immanuel Kant gjorde sammen med andre filosoffer opmærksom på, at man kun kan erkende 

virkeligheden gennem vore sanser, og gennem måden man tænker på. Således er det et 

begrænset billede af virkeligheden, man kan erkende. Konsensusteorien er dannet ud fra denne 

erkendelse. Vore sanser begrænser os i den grad, at det kun er et skyggebillede af 

virkeligheden, man beskæftiger os med. Platon beskrev det, som om virkeligheden foregår 

uden for vores hule. Man ser kun skyggerne af denne virkelighed på vores væg inde i hulen. 

For os er derfor det sandt, som man kan få enslydende tilsagn fra andre om, dvs. deres 

konsensus, tilslutning. Udsagnet: "Dette er et egetræ" får kun konsensus fra andre kyndige på 

området, hvis træet er i overensstemmelse med definitionen af et egetræ, hvis ikke, så er 

regnes udsagnet for falsk. 

Begrænsning 

Disse 4 modeller til forståelse af sandhed er ikke udtømmende for fagområdet, det er faktisk et 

studie i sig selv. Disse tanker er udviklet med tiden. Grunden skal søges i, at menneskeheden 

har haft mange fejlopfattelser. De har troet, at noget var sandt, men senere har det vist sig at 

være et selvbedrag. Historien er fyldt med eksempler på falsk tro og falsk videnskab. 

104


Da man imidlertid dagligt er nødt til at tage stilling til om noget er sandt eller falsk uden 

at være filosoffer i sandhed, kan man have brug for redskaber, som kan hjælpe til. Et sprogligt 

analytisk sagprosaanalysredskab er en sådan hjælp. 

Afslutning 

Den tyske filosof Immanuel Kant kaldte samvittighedens påbud for det kategoriske imperativ 

(det bydende krav). Han mente, at denne indre lovmæssig var al samfunds forudsætning. Fx er 

der kravet: “Du må ikke lyve.” Intet samfund og ingen person kan i længden eksistere på en 

løgn. Og ingen person kan hævde, at han må lyve, mens alle andre skal tale sandhed. At kunne 

skelne mellem sandhed og løgne er derfor vigtigt. Mange udsagn lader sig imidlertid ikke let 

kategorisere på denne måde. 

Verden er fyldt med interesse modsætninger af politisk, filosofisk, religiøs og 

økonomisk karakter. Disse systemer ønsker hver for sig fremgang og succes for egen 

organisation. Negative detaljer fra fortiden, og/eller nutiden fremmer ikke organisationen. 

Deraf følger åbenlyst, at det ikke er i deres interesse at beskrive eller finde hele sandheden om 

sig selv. Her kan den sandhedssøgende imidlertid ikke stille sig tilfreds. Fx har det ikke været 

nemt at få oplysninger om Danmarks samarbejde med Tyskland under den 2. Verdenskrig. De 

fleste af Folketingets politiske partier havde interesse i at holde disse sandheder væk fra de nye 

generationer. Hvorfor? Fordi det ikke tjente deres partiers interesser. 

Man kan sige, at troen på en idé, en organisation m.v. for den troende kan virke som 

retfærdiggørelse for undertrykkelse af sandheden om organisationens praksis og fejltrin. 

Jesuitterne kaldte det: “Målet helliger midlerne.” 

To åbenlyst modsatte udsagn er Thomas Mores:” Kundskab er magt,” og George 

Orwells (fra bogen 1984): “Uvidenhed er styrke.” Disse rummer nogle af disse interesse 

modsætninger nemlig: Egen magt og andres uvidenhed. Men også at uvidenhed til tider er en 

befrielse for en selv- tænk blot på det lille barns glæde i sin uvidenhed. Hermed opstår 

paternalismen. Som fx hævder, at det er i barnets egen interesse ikke at kende sandheden. 

Tilbage står, at sandheden ikke er så let tilgængelig i en verden af interessenter. Dette 

gør imidlertid sagprosaanalyse endnu mere vigtig. Dette peger også på betydningen af en fri 

og uafhængig presse. Problemet er blot her: Hvilken avis er fri og uafhængig? Alle de enkelte 

journalister står også selv i en konstrueret verden, de subjektivt måtte søge at beskytte. 

Hvis det hele derfor kommer ned til den enkeltes egen evne til at søge, finde og erkende 

sandhed, så er sagprosaanalysen noget af det vigtigste, man kan lære. 

Se filmen om sandhed 

Meddelelsessituationen 

Sagprosaanalyseredskabet 

Kommunikationssituationen indeholder først og fremmest en afsender. Vedkommende får en 

tanke, der ønskes 

viderebragt til en eller flere 

modtagere. Tanken udtrykkes 

i en kode, denne kode udgør et 

sprog. Det er vigtigt at bruge 

samme kode som den tiltænkte 

modtager kan afkode og dermed 

forstå. 

105


Vore første spørgsmål til meddelelsessituationen er da, hvem er afsender? Hvem er modtager? 

Hvilket medie bliver der brugt? Et medie er det middel, der bruges til at overføre tankerne til 

modtageren. Er det et åbent eller et lukket medie? Et lukket medie er en lærebog eller et 

leksikon, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Et åbent medie er avis, radio, fjernsyn og 

Internet. I sådanne medier er det i hvert fald teoretisk muligt at komme til orde og skabe en 

dialog. Det derimod kan tage meget lang tid at få revideret et leksikon, hvis der er fejl i det, 

dog er dette ændret i moderne wiki-leksika og andre Internet leksika, der ændres konstant. I 

åbne medier kan man hurtigt indgå i en tovejskommunikation, hvor det lukkede medie kun 

benytter sig af envejskommunikation. Kommunikation fra en enkelt afsender til mange andre 

uden den direkte kontakt kaldes massekommunikation. Et givent medies 

kommunikationsbarhed bør erkendes. 

Man kan desuden se efter andre tegn på åbenhed: Gives der udførlige referencer for 

påstande og henvisninger generelt og ved brug af citater? Er teksten endvidere læsbar. Er det 

en brugervenlig typografi? Er der noter? 

106 

Er det en officiel eller privat situation? 

Hvorfor er den pågældende 

kommunikationssituation opstået? Når 

man fx taler privat til sin mor eller 

veninde, kan det for udenforstående være 

svært at følge med, fordi mange ting er 

underforstået. "Han er smadder sød." 

Begge ved hvem "han" er, det er 

indforstået, men storebror, der også står i 

køkkenet, ved det måske ikke.


Det indforståede sprog kaldes implicit sprogbrug. 

Når man taler eksplicit, tales så alle kan forstå det: 

"Jørgen Nielsen, fra 10.b på Rønnevangsskolen i 

Høje-Taastrup. 2630, Danmark, vandt 

judomesterskabet." I officielle sagtekster bør der 

være eksplicit sprogbrug. Meningen er, at alle skal 

kunne forstå teksten. 

Der er mange faktorer i den ydre verden og i menneskets egen indre verden, der påvirker såvel 

afsender som modtager. Et udsnit af disse faktorer er: 

Individuelle faktorer 

Køn, vilje, holdning, følelser, samvittighed, helbred, interesser, evne til at leve et godt liv, karakterstyrke, 

viden, religion, moral, politisk standpunkt m.v. 

Generelle faktorer 

Klode, tid, verdensdel, land, samfundsform, klima, religion/ filosofi, arbejde, skole, 

uddannelse, venner, ægtefælle, familie m.v. 

Som det ses, er der mange forhold, der har indflydelse på den enkelte kommunikation. 

Alle disse forhold kan opstilles i en model over den udvidede kommunikationsmodel. 

107


Det vigtigste spørgsmål man kan søge svar på er således, om teksten er åben eller lukket og 

hvor denne eventuelle lukkethed forekommer i selve mediet, i den personlig overbevisning 

eller andet. 

Afsender - og modtagerroller i meddelelsen 

Personerne i teksterne spiller hver deres rollespil. Hvilke roller har afsenderen påtaget sig, og 

hvilken rolle tildeler afsenderen til modtageren? Rollespillet identificeres. Der skal vurderes 

om den rolle, som afsenderen indtager, er passende i forhold til kommunikationssituationen. 

Det er således ikke retvisende, at en folkeskoleelev i 9. klasse fremstiller sig som professor i 

kemi. Der skal være sammenhæng mellem den person, man faktisk er, med de kompetencer 

man har, og den rolle, man vælger at spille. Er rollespillet fx et af følgende: Lærer overfor 

elev, Gud overfor mennesket, herren overfor tjeneren, den alvidende dominerende professor 

overfor en passiv student, kustoden overfor den besøgende, elev til en anden elev, menneske 

overfor medmenneske? 

Rollen er afhængig af den tid og situation, den spilles i. Man skal være opmærksom på, 

at den katolske præsts forhold til den lutheranske præst er anderledes umiddelbart efter 

Reformationen i 1536 end i 2008, hvor folkekirken søger at udvikle enighed blandt de store 

kristne kirker. Der er også forskel på situationen fx, hvor moderen taler med datteren før, 

under eller efter et skænderi. Hun kan lægge forskellige betydninger i sit valg af ord. Der er 

også en særlig stemninger knyttet til begivenheder, der kan have indflydelse på rollerne fx 

juleaften eller til mormors fødselsdag. 

Kommunikationen er afhængig af oprigtigheden mellem personerne. Et vigtigt 

spørgsmål er, hvorvidt der ligger et magtforhold personerne mellem. Dette kan fordreje det 

egentlige kommunikationsforløb. Svarer eleven, som læreren ønsker det, eller er det et ægte 

udtryk for egen mening? Spørgsmålet om det skjulte magtforhold er meget vigtigt. Man kan 

med andre ord prøve at vurdere, om det er en magtfri kommunikation (Habermas, 1983) eller 

om der foregår en undertrykkelse eller anden magt demonstration, der forhindrer en egentlig 

fri kommunikation, hvor begge parter er åbne for argumenter (Marquardt p. 104ff). Er der 

noget personerne imellem, der kan forskyde billedet? Hvis det er tilfældet er det ikke egentlig 

kommunikation, men blot et uægte forløb, der skjuler den reelle kommunikation? 

Er kommunikationen i øvrigt åben eller er der andre skjulte forhold? Man kan tale om det 

officielle curriculum (det der står i læseplanen) og det skjulte curriculum (de uskrevne regler 

og mødet med holdninger og mennesketyper). I skolen er det officielle curriculum, det der står 

i læseplanerne, men det skjulte er alt det øvrige, man enten håber på de unge lærer, men som 

er svært at skrive op: "Du skal være sød mod dine venner, du må lære ikke at bagtale, ærlighed 

varer længst ...." (Kjøller, 1975b. Marquardt, 1987), eller det man håber de ikke udsættes for 

fx mobning. Man kan desuden spørge ind til hvem eller hvad budskabet skal fremme eller 

bekæmpe. Hvilke interesser i samfundet og kulturen bærer dette frem og hvordan påvirker det 

rollerne? Disse interesser kan være skjulte for modtageren. 

Om at få overblik over tekstens indhold 

Farvelægger man vigtige dele i teksten undervejs (fx: blå: fakta, gul: tomgang, rød: holdning 

og grøn: argumentation) kan det hjælpe en med at skabe et hurtigt overblik over teksten. 

108


Det er vigtigt at have forstået teksten og skabt sig et vist kendskab til dens struktur og 

hovedopbygning, før man koncentrerer sig om de enkelte dele. Gennem en meget grundig 

læsning indkredses meningen. Fremmedord slås op i fremmedordbogen. Er der sætninger, der 

ikke er fuldstændigt forstået, så understreges disse. Det er vigtigt, at alt bliver fuldstændigt 

forstået. Måske løser problemet sig selv ved videre læsning, måske løses det ved at læse hele 

teksten forfra. Man skal holde sig for øje, at få det pågældende problem løst, inden man er 

færdig med ens analyse af teksten. Det kan selvfølgelig være, at der intet er at forstå, at der er 

tale om tomgang eller rent ud sagt at teksten er en omgang sludder. Man kan dog ikke regne 

med det som udgangspunkt. Man må som udgangspunkt regne med, at man ikke selv har gjort 

nok for at forstå sætningen. Undervejs kan man gøre sig betragtninger om kategori og 

teksttype, mens man arbejder med emneinddeling, prioriteringsanalyse og fordybelsesgrad. 

Emneinddeling 

Emneinddelingen foretages ved at markere hver gang afsenderen skifter emne. Disse emner 

gives en lille overskrift. Når dette arbejde er gjort, fremgår det klart, hvilke emner der er 

medtaget. Der kan yderligere deles op i hovedemner med underemner. 

Selve teksten Emneoverskrifterne 

Den lille dreng blev bedt om at gå i 

byen for sin mor, da hun var meget 

syg. 

Drengen sagde straks ja. Han skyndte 

sig til supermarkedet og købte alt det, 

hans mor ønskede. 

På vejen hjem så han sig ikke for. Han 

blev ramt af en cykel og brækkede 

benet. 

Moren fik derfor først varerne, da de 

kom hjem sammen med drengen, der 

havde benet i gips. Begge dele blev 

overleveret af Falck folkene. 

1. Anmodning om at gå i byen. 

2. Drengen går på indkøb. 

3. Ulykken. 

4. Moren fik både varerne og drengen 

hjem igen. 

Prioritering 

Når emneinddelingen er færdig ses ved optælling af antal ord pr. emne, hvilke emner der er 

blevet mest fyldigt behandlet og hvor i stykket, de er placeret. På denne måde afsløres 

afsenderens disposition og prioritering af stoffet. 

Fordybelsesgrad 

Man kan finde fordybelsesgraden meget præcist ved at tælle samtlige ord i teksten og dividere 

med antallet af emner. Man skal blot passe på at skelne mellem et egentligt emneskift og en 

stofforøgelse indenfor samme emne. Resultatet bliver en interessant konkret størrelse for den 

fordybelse sagen er omfattet med. Fx vil en artikel om Danmarks historie i et leksikon ikke 

virke troværdig, hvis den blot havde et samlet antal ord på 25 og 5 emner, hvilket giver 5 ord 

pr. emne. 

I eksemplet, om drengen fra afsnittet handlingsinddeling, kunne der have været en 

indgående og detaljeret beretning om hospitalsbehandlingen. Hovedemnet vil være 

hospitalsopholdet. De mange delemner som forundersøgelse, røntgen, operationen, 

109


gipspålægning m.v. ville ikke være nye hovedemner, men underemner til hospitalsopholdet, 

hvor det tælles med samlet. 

Dog kan også lave mere præcise fordybelsesgrader, idet man tager hvert hovedemne for 

sig med underemner. Underemnerne optælles og fordybelsen regnes ud pr. underemne. 

Bagefter kan der sammenlignes på såvel hovedemneplan som underemneplan. 

De 6 sagprosakategorier 

De forskellige sagprosaskrivemåder kaldes her for kategorier (Nørreslet) for ikke at forveksle 

dem med de skønlitterære genrer: epik, lyrik og dramatik. Sagprosa kan inddeles i følgende 6 

kategorier: 

Berettende, beskrivende, meningsfremstillende, 

spørgende, handlende og refererende. 

I et stykke kan der være en blanding af kategorier, men én vil som regel dominere. Hvilken 

tekstkategori dominerer? Da sammenblanding af kategorier kan have usaglige effekter, må 

afsenderen fx skille beskrivende og meningsmeddelende udsagn klart fra hinanden, således at 

meningsmeddelelsen ikke farver beskrivelsen i modtagerens øjne. Hver kategori har sine 

styrkesider og svagheder. 

Berettende 

En bilist beretter om et færdselsuheld fx, at bilen kom fra højre, drejede ind over fortovet og 

dræbte fodgængeren. Teksten er oftest fremadskridende. Der sker noget nyt hele tiden. Nye 

handlinger afløser de gamle. Mon beretningen er sand? 

Beskrivende 

Teksten er stillestående. Der er et beskrivelsesmønster, der på bedst mulig måde genfremstiller 

det, der skal beskrives. Dette mønster kan identificeres og diskuteres. Beskrives noget sandt? 

Meningsmeddelende 

Meninger fremstilles i en logisk form, argumenter, ræsonnementer, beviser m.v. lægges åbent 

frem. Det gælder såvel egne udsagn, som andres udsagn. Er bevisførelsen tilstrækkelig. 

Spørgende 

Man spørger om noget fx kundskab, udgangstilladelse, penge m.v. Er det et reelt ønske? 

Handlende 

Teksten adskiller sig fra de andre ved at indeholde en såkaldt talehandling (Speech act). Når 

en præst erklære to for rette ægtefolk at være, er der sket noget nyt. Det er ikke bare en 

taletekst. En ny virkelighed med love og regler omgiver nu de nygifte, regler der ikke var trådt 

i kraft før talehandlingen (Austin, Fogelin og Nørager). Er handlingen moralsk set i orden? 

Refererende 

Ud fra anden tekst refereres indholdet, dog uden dets usaglige elementer. Det er selve sagen, 

der skildres. Er referatet tilstrækkeligt og præcist? 

Tekstformer 

Fiktionen har forskellige teksttyper (under-genrer) som roman, novelle, digt, med undertyper 

(under-undergenrer) som krimi, science fiction, gys, western, slægtsroman m.v.. Disse 

beskæftiger sig med fiktion indenfor forskellige områder og på forskellig måde. Det er muligt 

at finde både form- og typeforskel på sagprosatekster på samme måde (se skemaet side 14). 

Her skelnes imellem fem hovedformer med en lang række af forskellige undertyper i hver. De 

fem hovedformer er: 

110


Primær saglig sagprosa (pss) 

Primær sagprosa (ps) 

111 

Sekundær sagprosa (ss) 

Tertiær sagprosa (ts) 

Faktion 

Det er i dette forslag til analyseredskab det retvisende perspektiv, der styrer placeringen af 

teksten i de 4 sagprosa hovedformer. Faktion adskiller sig ved, at det i sin type er en åbenlys 

blanding af fakta og fiktion. 

Det retvisende perspektiv 

Det retvisende perspektiv kan 

forklares med et billede. Det 

betyder sagt meget enkelt, at man 

som besøgende er gået hele vejen 

rundt om skulpturen. Man er altså 

ikke bare blevet på den ene side, 

men man har derimod beskrevet 

alle sider af denne. Man har ikke 

med vilje beskrevet den som rød, 

når den faktisk er blå. 

Den saglige meningstilkendegivende 

vil åbent opstille sine 

Man skal gå hele vejen rundt om figuren for at se alle tanker og holdninger og ikke 

sider 

skjule sig i beskrivelse eller 

referat. 

Vi har to begreber som subjektiv og objektiv, der er vigtige i denne sammenhæng. Den 

subjektive beskrivelse af figuren tager udgangspunkt i egne følelser og den umiddelbare 

oplevelse. "Jeg så en stor grim sort metalfigur i dag. Du ved, jeg hader det abstrakte og det 

bliver ikke bedre af materialevalget." Man har faktisk ikke fået konkrete oplysninger om 

figuren andet end, at den er sort og af metal, samt afsenderens mening om denne. Den 

objektive beskriver, vil prøve at gengive figurens form, så godt som muligt og lade 

modtageren danne sit eget indtryk. Det form kræver, at vedkommende er nøjagtig og har set 

hele figuren fra forskellige vinkler. ( Andersson, p. 71). 

Med centrum i denne enkle sandhed defineres de fem hovedformer for sagprosa. 

Primær saglig sagprosa (pss) 

Pss defineres her således: 

Den primære saglige prosa kan dokumentere ikke blot overfladisk 

at tilstræbe det retvisende perspektiv, men ved nærmere 

efterforskning vises bl.a. ved en sagprosaanalyse, at det retvisende 

perspektiv i høj grad er frembragt, for så vidt det da er menneskeligt 

muligt. 

Ordet saglig betyder virkelighedsnær. Det er nær ved eller lig med virkeligheden, som den 

eksisterer uafhængigt af os. Pss er i overensstemmelse med de faktiske forhold. At finde 

sandhed er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Det filosofiske problem, der ligger i


dette er diskuteret tidligere (se side 4). Erkendelsesmulighederne er fælles. Man kan derfor 

kommunikere om virkeligheden med de fælles medier, der eksisterer. 

Virkelighedsnærheden er en subjektiv vurdering. Men det forhindrer ikke i at skelne 

mellem grader af virkelighedsnærhed. Her er begrebet det retvisende perspektiv relevant. 

Foruden sandhedskvaliteter opfylder den primære saglige sagprosa alle den primære 

sagprosas øvrige kvaliteter, som gennemgås nedenstående. 

Primær sagprosa (ps) 

Den primære sagprosa kan defineres som forholdsvis store tekster, med en udtømmende 

behandling af sit emne, og som er fri for en række uheldige sproglige elementer, der 

gennemgås senere. 

Desuden er den primære sagprosas emner så omfattende behandlet, at de skiller sig ud 

fra meget små tekster. Ps defineres her således: 

Primær sagprosa er fri for skønlitterære virkemidler, samt 

andre usaglige sproglige virkemidler som: tomgang, 

ubegrundede negative emotivord, ufuldstændige 

beskrivelsesmønstre (negativ selektion, ny struktur m.v.), 

faktafejl og usaglige argumenter, samt blanding af 

sagprosakategorierne. 

Forskellen mellem den primære saglige og den primære er, at den primære ser ud til at 

behandle sit emne på en saglig måde, dvs. ser ud til at søge det retvisende perspektiv, mens 

den primære saglige sagprosa kan dokumentere sin saglighed ved overensstemmelse med 

sandheden. Dokumentering kan foregå ved analyse og undersøgelse. 

Sekundær sagprosa (ss) 

Sekundær sagprosa defineres her således: 

Sekundær sagprosa beskæftiger sig med et fagligt emne, der 

er sagprosa; men afsenderen forsøger ikke at undgå tomgang 

og ufuldstændige beskrivelsesmønstre såsom: negativ 

selektion, ny struktur m.v., samt ubegrundede negative 

emotivord, fordrejninger og usaglige argumenter, samt 

blanding af sagprosakategorierne 

Dette bevirker, at modtageren skal passe meget på ikke at få et falsk budskab. Imidlertid kan 

sprogligt dårlig sekundær sagprosa dog indeholde et mere retvisende perspektiv end en 

primær sagprosa, der arbejder med skjulte virkemidler. En ligefrem upoleret sandhed, kan 

være mere sand end en smart sofistikeret løgn. 

Tertiær sagprosa (ts) 

Defineres her som: 

Tertiær sagprosa er små saglige sagtekster som fx en 

efterlysning. De regnes som tertiære tekster alene på grund af 

deres størrelse. 

112


Det tertiære består således i den meget beskedne information bære eller det meget 

specialiserede område. 

Faktion 

Faktion er sagprosa overgangslitteratur. Ordet er dannet af fakta og fiktion. Det er litteratur, 

hvor man på forhånd kan have en idé om, at afsenderen kan have motiv til at undgå det 

retvisende perspektiv. 

Afsenderen hævder at beskæftige sig med at fremstille sagprosa, men kan have grunde 

til at bruge fiktive virkemidler. Måske er det avisredaktøren, der forkorter materialet for meget 

af hensyn til spalteplads. Det kan være journalisten, der kun får halve sandheder med på grund 

af tidspres. Man ser også den selvbiografiske afsender, der "glemmer" visse vigtige hændelser 

eller reklameproducenten, hvis motiv til at skrive ikke er rent oplysende, men et bevidst forsøg 

på at påvirke til salg for at tjene så mange penge som muligt. 

Det største faremoment 

I læsningen af sagprosa består den største fare i at accepterer en løgn som sandhed. Især i 

beskrivende sagprosa ses litteratur, der dækker over kontroverser. Man gør åbne spørgsmål 

lukkede og tilsyneladende færdigbehandlet. Den lukkede kommunikation kan skjule sig som 

beskrivelse. Herunder ses på det lukkede og det åbne: 

Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter 

Man skal her være opmærksom på, at de farligste påvirkningsformer, er de former, der er 

skjult bag en faglig og tilsyneladende saglig maske. Ofte bruges en rent beskrivende eller 

berettende form til at dække over dybe videnskabeligt uafklarede spørgsmål (kontroverser). 

Den beskrivende form kendes fra egentlig sagprosa såsom fremstilling af sandkage: Man 

tager 250 g mel, 250 g margarine og 250 sukker, samt 8 æg, disse blandes ............. . På samme 

måde kan ideologier og filosofier præsenteres enten i sin helhed med alle logiske dele eller 

ufuldstændigt, som om de var helheder. Hvor folk ville studse, hvis de kun fik den halve 

opskrift på sandkage eller asfalt, Ja de ville måske sagsøge forlaget. Tænker den enkelte 

måske ikke over kun at få præsenteret en brøkdel af folks overbevisninger, som om det var 

hele "opskriften"? 

Åbne kontroversielle spørgsmål 

Selvfølgelig har man i et demokratisk samfund trosfrihed. Man har ret til at antage enhver tro, 

en hvilken som helst mening, men argumentationen for meningen bør være åben og tilstede i 

sagprosa af høj kvalitet. Det viser modtageren, hvor han selv bør tage stilling og danne sine 

egne meninger. Hvis man fjerner kontroverserne ved at skjule dem i beskrivende sagprosa 

frem for åben meningstilkendegivende sagprosa, fremmedgør man menneskene fra den 

virkelige verden. Kontroverserne er netop en del af virkeligheden. De afgrænser, hvor man er 

enige og uenige. Hvis de ikke beskrives netop som kontroverser, hindres mennesker i at tænke 

selv og danne deres egen mening. Desværre kan dette netop være den helt bevidste hensigt fra 

afsenderens side. Denne fare er beskrevet på en interessant måde af George Orwell i romanen 

1984. I denne udvikler magthaverne et sprog, der netop skal forhindre folk i et tænke selv. 

Problemet er, at organisationer, ideologier, religioner og filosofier ofte ingen direkte 

interesse har i at være helt åben, da evt. svagheder i positionen, så også skulle fremlægges 

åbent. Derfor må den sandhedssøgende kritiker selv påtage sig dette arbejde med at finde 

svagheder i positionen og at indse disses karakter og omfang. 

113


Teksttyper 

Alle de mange sagtekster kan opdeles i kategori og form som diskuteret, men derudover kan 

de underinddeles i typer. En type er en måde at skrive på, som indeholder visse karakteristiske 

træk. 

Et landkort sætter navn på lande, byer, floder, bjerge og have m.v., det identificerer 

stederne, så man ved hvad man taler om, derfor kaldes sådanne typer her identifikation efter 

deres funktion. Den er ultra kort og derfor tertiær. 

En selvangivelse er noget fortrykt, der blot skal udfyldes. Det har allerede en vis form, 

den kaldes her en formaliseret meddelelse. Den er næsten færdig på forhånd, man skal blot 

tilføje lidt selv. For det meste er det et meget kort budskab, men under alle omstændigheder er 

den begrænset af formen og derfor tertiær. 

En vejrmelding, ved man, indeholder noget om vejret: vindforhold, temperatur, sol eller 

nedbør, samt hvor længe et givent vejr holder. Det er en kort begrænset tekst, der ikke er 

afstemt efter en bestemt person, og kaldes en upersonlig meddelelse. Dens korte og 

forudsigelige mønster gør, at man kan kalde den tertiær. 

En ansøgning er noget personligt, der er visse ting, man nok bør have med, men ellers er 

det op til personen at udvælge, hvad der skal medtages. Valget er personligt, men her er typen 

begrænset til dens formål. Denne hovedtype kaldes en personlig meddelelse. 

De større sagtekster har ligeledes deres funktion. De skal videregive information af 

beskrivende, berettende, meningsfremstillende, anmodende, rådgivende, befalende eller 

refererende art. 

De større tekster kan vurderes ud fra deres sagprosakvaliteter. Da der ofte er knyttet 

store forventninger om åben kommunikation til dem, kan man stille spørgsmålene: Lever de 

op til definitionerne for primær saglig sagprosa, primær sagprosa eller kun sekundær sagprosa 

måske tertiær sagprosa? Hvis ikke, hvilket formål har teksten da? 

Skemaet på side 114 giver et overblik over de forskellige kategorier, former og typer. 

Læg mærke til overgangsformen faktion. 

114

Oversigt over sagprosalitteratur 

Skønlitteratur 

- fiktiv 


115 

Skriftlige udtryksformer 

Sagprosa - ikke fiktiv- faglitteratur. Kategorier: beskrivende, berettende, 

meningsfremstillende, spørgende, handlende og refererende 

Former 

Sekundær 

Tertiær sagprosa Sekundær 

sagprosa 

Sagprosa 

Faktion Identifikation Formaliseret Upersonlig Personlig 

meddelelse meddelelse meddelelse 

reklame vejskilt, landkort checkhæfte efterlysning ansøgning disputats 

propaganda underskrift frimærke resultat afsked 

definition 

partiprogram Indholdsfortegnelse afregning katalog invitation afhandling 

læserbrev nummerplade kampkort vejrmelding testamente projekt 

selvbiografi mærkat, køreplan, tipskupon regler besked kronik 

dagbog, essay patentmærkning, kontrakt pjece diplom artikel 

rejseskildring datering, plakat, selvangivelse plakat eksamenspapir vejledning 

bekendelsesdigtn urskive 

eftersidning spilleregler bøde 

cirkulære 

ing 

adressebog, penge, protokol brugsanvisning regning lovtekst 

nøgleroman skema, ordbog bankbog recepter telegram anmeldelse 

interviews termometer skema opskrifter 

lærebog 

dokumentarisme kalender 

tabel, program 

tidsskrift 

flyveblad stempel 

attest, 

kompendium 

brev 

dåbsattest, pas kørekort, bøde 

bekendtgørelse 

telegram etiket, id-kort anvisning 

program 

telefonbog garantibevis 

pjece 

til og fra kort dåbsattest 

Primær 

Sagprosa 

Større sagtekster 

disputats 

definition 

afhandling 

projekt 

kronik 

artikel 

vejledning 

cirkulære 

lovtekst 

anmeldelse 


tidsskrift 

kompendium 



pjece 

Primær saglig 

Sagprosa 

disputats 

definition 

afhandling 

projekt 

kronik 

artikel 

vejledning 

cirkulære 

lovtekst 

anmeldelse 


tidsskrift 

kompendium 



pjece


Tomgang i sagprosa 

Tomgang er fyldmaterialer. Det er sproglige elementer, der intet budskab har, men som 

nok er i stand til at opfylde nogle ikke saglige - ikke retvisende formål. Det kan fx være at 

gøre folk usikre: "Jeg kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, derfor må der være noget galt 

med mig." Rent faktisk er det måske afsenderen, der kører i tomgang og dermed kan lave 

et slags røgslør. Fyldet kan også have formål fx at fortælle folk, alt det de ved i forvejen 

for at sikre sig en god positiv grobund for nogle meget specielle meninger. Ofte bruges 

det af politikere til at vige uden om spørgsmål eller til at manipulere pressen. Tomgang 

har ingen reel eksistensberettigelse i pss og ps, da det ikke frembringer en ny sandhed i 

sagprosaen. 

Der findes en række typiske former for tomgang. Ved analysen kan man evt. 

overstrege tomgangsord med gul og de ord, der er påvirket af de tomme ord understreges 

med gul. 

Banalitet 

Banalitet er selvfølgeligheder som ALLE mennesker ved i forvejen: Solen skinner vel 

nok varmt i dag, der er jo 25 grader. "Tænk, at prinsen skal giftes på sådan en dejlig dag." 

4.1. kan bruges til at skabe kontakt og danne bro til mere specielle budskaber. (Kjøller, 

1973, p. 71). 

Selvbærende teori 

Teorier, der bæres oppe af deres egen påstand, er selvbærende. Hansen:" Alle 

venstreorienterede er skaldede. ”Sørensen:" Kan det være rigtigt? Petersen stemmer på de 

konservative, men er også skaldet!" Hansen:" Hvis han er skaldet, så er han 

venstreorienteret. Du tager nok fejl." Et andet eksempel er en sætning som: ”Den hvide 

race står højest i dannelse og har det mest udviklede sprog. Ved sin åndelige 

overlegenhed har den forstået at gøre sig til hersker næsten overalt på jorden." (Holst, 

1907). Afsenderen kommer med påstanden, at de hvide har højest dannelse, dernæst 

bruges dette, som en begrundelse for de eksisterende magtforhold. Han har lavet en teori 

om magtforhold, der er baseret på den påstand, at magt er skabt ved åndelig 

overlegenhed. Selvbærende teori kan altså bruges til at etablere egen åndelig overhøjhed 

over modtageren. (Ibd., p 73). 

Selvbesvarende spørgsmål 

"Skal Danmarks økonomi fortsat forbedres?" Svaret er klart, men det ligger indbygget i 

spørgsmålet, at afsenderen er den eneste, der kan magte dette. Dermed bliver et ja til 

spørgsmålet et ja til afsenderen. Det bruges til at få modtageren over på ens parti. (Ibd., p. 

76). 

Sort tale 

Sort tale er totalt uforståelige udtryk: "Kan danskere lide katte ka' Tarzan?" Her er det let 

at gennemskue, at der tales sort; men til andre tider, kan man tro, det er egne evner til at 

forstå sammenhængen, der er problemet. Dårlig sprogbrug kan altså bevidst bruges til at 

nedsætte modtagerens selvtillid. (Ibd., p. 80). 

Selvmodsigelser 

"Bliv siddende og rejs dig op!" Selvmodsigelser virker som sort tale. Det er uforståeligt 

og forvirrende. Selvmodsigelser viser, at afsenderen ikke har tænkt sagen godt igennem, 

116


derfor er det oplagt at søge efter disse. En selvmodsigelse giver altid et dårligt indtryk. 

Det er tomgang, fordi to modsatte udsagn ophæver hinanden. (Ibd., p. 86). 

Dårligt sprog 

Dårligt sprog er utilsigtet uforståeligt sprog, der er skabt af et forkert ordvalg, en forkert 

sætningsbygning eller glemsomhed. Det kan også forekomme, når folk taler sammen i et 

implicit sprog fx: “Jeg har købt den der, du ved!” Hvis man glemmer, at det kun er de 

udvalgte, der forstår det underforståede på den måde, bliver sproget ikke forståeligt for 

fremmede. I en officiel sagtekst er det bedre at bruge eksplicit sprogbrug, da alle dele af 

teksten lægges klart frem. (Ibd., p. 84). 

Bundløs abstraktion 

En almindelig abstraktion finder sted, når man går fra konkret til generelt. 

Abstraktionsniveauet stiger. Et egern er et pattedyr. Egernet er det konkrete. Begrebet 

pattedyr er en større gruppe, som egernet tilhører. Begrebet pattedyr er en højere 

abstraktion end ordet egern, der umiddelbart kan knyttes til et bestemt dyr i skoven; "Se 

det er et egern." 

Den bundløse abstraktion fremkommer fx i sætninger som (Holst, 1907): "Skal 

vi udtræde af de internationale fællesskaber?" Et fællesskab er alt fra en skakklub til 

FN. Det omfatter så mange organisationer, at det ikke bliver muligt at tage stilling til 

udsagnet på fornuftig måde. Sætningen er via abstraktionen blevet upræcis og dermed 

bundløs, da den dækker tusindvis af organisationer. 

"Indianerne og Mayaerne gør sig ikke gældende, hverken i åndelig henseende 

eller ved deres mængde." De bundløse ord er åndelig henseende. Disse ord defineres 

ikke nærmere og fortaber sig i det uvisse. Det er blevet for abstrakt og derfor tomt. 

Abstraktioner er nødvendige, men bør introduceres således, at de gøres 

forståelige ellers forbliver teksten tomgang for modtageren. De bruges til tider bevidst 

for at gøre indtryk af, at afsenderen er klogere end modtageren, da denne åbenbart 

ikke kan forstå ham. "Forstår du ikke det?" (Ha! Ha!). 

Man kan tale om, at visse eksperter (de kloge, de lærde) skjuler sig bag 

abstraktioner. De finder måske en glæde ved at gøre det, de siger, så uforståeligt som 

muligt frem for så klart som muligt. Så kan de bedre imponere. "Det må åbenbart 

være meget svært, så de der forstår det, må være meget kloge." 

Eksperten kan også være så langt inde i egen begrebsverden, at han ikke kan 

kommunikere til almindelige mennesker. Han har nået et stadie af overkvalificeret 

inkompetence, da han tager egen sprogbrug for givet. Hans måde at udtrykke sig på er 

ikke tomgang, men for mange virker det som tomgang, hvis abstraktionsniveauet er 

unødvendigt højt. (Ibd., p. 82). 

Grænseløs vaghed 

Der døde mange mennesker under Den anden Verdenskrig. Udsagnet kan præciseres 

ved et simpelt opslag, derfor bør det gøres. "Negerracen står på det laveste 

dannelsestrin." Hvor lavt er laveste? Udsagnet er meget vagt. Er de over græshopper 

eller lige under fugle i deres dannelse? "Næsten hele Sudan er nu afhængigt af 

Europæerne." Hvad er næsten hele Sudan? Er det 80 % eller 99,9 % udsagnet kan 

bestemt præciseres. Grænseløs vaghed er et tegn på dovenskab hos afsenderen. Man 

slå ikke fakta op, men søger alligevel at give indtryk af stor viden. (Ibd., p. 82). 

117


Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) 

Her bringes noget frem, der drejer sagen helt væk fra emnet, laver irrelevante 

konklusioner og ignorerer, hvad sagen egentlig drejer sig om. Det er en måde at skabe 

støj på. På engelsk har man et godt udtryk der dækker dette: "To drag a red herring 

across the track,” (at trække en rød sild tværs over sporet). Det er et bevidst forsøg på 

at hindre kommunikation, nedbryde sagen. Læreren siger fx til eleven, der trods 

forbud, kaster med sne i gården: "Du må ikke kaste med sne. Gå ind til inspektøren!" 

"Men det sagde de to gårdvagter i sidste frikvarter ikke noget om, og i forrige 

frikvarter var der ingen gårdvagt. Hvordan er det egentligt at være gårdvagt om 

sommeren?” Svarer drengen. Pludselig er opmærksomheden på vej væk fra det at 

kaste med snebold og på vej over mod helt andre ting. (Alexander, 1968, p. 31). Da 

denne bevægelse er tom i forhold til sagens udvikling, er det tomgang. 

Unødvendig gentagelse 

I skønlitteratur er gentagelse ofte forfatterens helt bevidste forsøg på at skabe 

opmærksomhed om et vigtigt motiv, det kaldes et ledemotiv. I sagprosa derimod er 

gentagelser, der ikke er direkte pædagogisk betingede, et irriterende fyld. Gentagelser 

virker undervurderende på modtagerens intelligens. Det bibringer intet nyt og er 

derfor tomgang. Det ses nu ofte som irriterende undvigelsesmanøvre. Politikere, der 

bliver spurgt om konkrete ting, svarer ved at gentage sig selv, uden at det har relevans 

til spørgsmålet. 

Tomgangsfyld 

Tomgangsfyld ses ofte hos nogle politikere, der søger til at tale uden at komme ud af 

stedet fx "Vi i vores parti har anset det for nødvendigt på grund af 

samfundsudviklingen at gøre op med de i tiden herskende strømninger, hvorfor vi har 

nedsat en komité, der netop skal tage sig af de påtrængende spørgsmål, som i vor tid, 

trænger til at blive løst - ellers er det ikke til at vide, hvor langt denne generation vil 

bringe os hen, uden den tiltrængte styrke, som mennesker der sætter sig ned i 

fællesskab omkring et bord, kan give, for slet ikke at tale om den fornyelse af partiet, 

der netop kommer gennem en meningsfuld udveksling af synspunkter, der ikke ..." 

Her bruges det kneb at tale i stadig større ring uden om et begrænset og ufarligt emne. 

Det benyttes for at vinde tid eller for at bruge tiden, da de ved at nyhederne giver dem 

en meget begrænset tid. Det bruges også til at vige uden om spørgsmål. Det ses brugt 

i fjernsynets debatter." 

TOC 

TOC betyder tomgangsprocent. Denne kan udregnes ved at gange alle de tomme ord og 

dermed påvirkede ord med hundrede, hvorefter der divideres med samtlige ord. 

Tomgangsprocenten 

Tomgangsprocenten er en meget konkret og interessant størrelse, der afdækker, hvor 

meget røgslør og dårlig koncentration om emnet, der er i teksten (Ibd., p. 126). 

Se film om tomgang. 

118


Afsenderens holdning 

Enhver afsender har en holdning til det emne, han behandler. Denne holdning røbes i 

ordvalget. Den kommer frem ved følelsesudtryk, der oftest er tillægsord og ved 

konnotationsvalg ved navneordene, måden stoffet udvælges på, måden stoffet genskabes 

på, måden der argumenteres på og hvilke problemløsninger der fremkommer. 

Som en hjælp til at analysere kan selve det holdningsbærende ord fx overstreges 

med rødt og de påvirkede ord understreges med rødt. 

Følelsesudtryk ( emotivord) 

Emotivord kaldes også holdningsord. Det er ord, der kan skiftes ud med andre og dermed 

ændrer sætningen til at være positiv, negativ eller neutral. Ved nøje at gennemgå sådanne 

ord og de af disse ord påvirkede sætninger, kan man finde ud af, hvilken holdning, der 

dominerer. "Gotheren bærer et vel organiseret hoved med fuldtudviklet intelligens 

(Taine, 1966)." Holdningsordene er "vel organiseret" og "fuldtudviklet intelligens." Disse 

ord røber positiv holdning. De kan erstattes med mere præcise ord og dermed ændres 

sætningen mod den neutrale beskrivelse. Emotivord er ofte i sig selv tomme." Du er en 

skøn pige." Er hun køn, klog en god kammerat eller hvad? Ordet “skøn” er tomt i sig 

selv. Det røber imidlertid en positiv holdning fra afsenderen. (Andersson, 1972 91ff, 

Kjøller, 1973, 36f). 

Også ord, der ikke umiddelbart er holdningsord, kan bruges som sådan. ”Den 

nordiske race er den eneste virkelige race (Hans Günther, 1938). "Virkelige" er ikke et 

typisk holdningsord, men i denne sætning ses, at det farver sætningen til fordel for de 

hvide og man ved umiddelbart, hvem afsenderen kan lide. 

Den holdningsbærende del af navneordet kaldes en konnotation. Ordet hest er 

neutralt, men ordene ganger og krikke er henholdsvis +ord og -ord. Krikke har en 

negativ association - en konnotation. Alle tre ord denoterer dyret hest men med 

forskellige konnotationer (Schødt, 1972, p. 80). Disse navneord har tillægsagtige 

følelsesudtryk, som et slags indbygget vedhæng. 

HOT 

HOT betyder holdningsprocenten. Denne findes ved at tage antallet af 

holdningspåvirkede ord * 100 og dividere med samtlige ord. Man bør ikke blot tage selve 

holdningsordet, men alle de ord, hele den sætning eller afsnit, der bliver påvirket af det 

valgte holdningsord. Man skal beregne den negative eller positive holdning hver for sig. 

Hvis fx 50 % af teksten er farvet negativt, er det et faresignal i sig selv. Har 

afsenderen en forudindtaget mening? Står sagen virkeligt i så dårligt lys? (Kjøller, 1973, 

p. 128). 

Holdningsprocenten 

119


Perspektivskema 

Man kan opstille et skema, hvor forskellige holdningssætninger er opsat. Man kan da ved 

indsættelse af andre ord se, hvordan perspektivet ændres. Et sådant skema indeholder det 

originale udsagn, det ændrede udsagn, samt en karakteristik af hvori ændringen består. På 

denne måde fremstår perspektivet med stor klarhed (Kjøller, 1976, p.66). 

Originale 

udsagn 

Han red på en 

ussel krikke 

Han red på sin 

stolte ganger 

Hun var den 

skønneste pige, 

han havde set 

Ændrede Karakteristik Bemærkudsagn 

ninger 

Han red på en Fra negativ til Afsender ser 

veltjent hest positiv 

negativt på hesten 

Han red på en Fra meget positiv Afsenderen ser 

hest af høj til mere neutral meget positivt på 

kvalitet positiv 

hesten 

Hun var en Fra meget Afsenderen er 

meget begejstret til mere meget positiv 

harmonisk og 

velbygget pige 

neutral 

Eksempel på perspektivskema 

At benytte et sådant skema kan hjælpe en med at se afsenderens holdning. Der kan 

eksperimenteres med forskellige alternativer. Det illustrerer de store forskelle. 

Selektion 

Selektion betyder udvælgelse. Forfatteren udvælger af det store materiale, han har til sin 

rådighed, det han skønner mest egnet dvs. mest sagligt, retvisende eller det der passer 

bedst i hans kram. Det er sprogligt muligt at finde ud af, om han har saglige hensigter 

eller om han på usaglig måde ønsker at påvirke sine modtagere. Hvis teksten er ensidig 

kaldes det, at den har tendens. En sådan tekst har lav troværdighed. 

Det er klart, at hvis en historiker sættes til at skrive ens biografi, så forventer man, 

at han medtager både gode og dårlige ting. Hvis han kun tager succes med, bliver det et 

uvirkeligt glansbillede. Hvis han kun tager det negative, bliver det et uvirkeligt ondt 

menneske, der fremstår. Udvælgelsen af materialet er væsentlig for fremstillingen. Man 

vil kun acceptere en stræben efter at genskabe en som en hel person, såfremt man skulle 

blive genstand for beskrivelse. Dette er imidlertid ikke nogen nem opgave på grund af det 

store materiale, der ligger forud for enhver person. Dette er indlysende på det personlige 

plan. 

Man skal heller ikke acceptere bevidste fordrejninger på det ikke-personlige plan. 

Man må ikke stille sig tilfreds med det ensidige, det tendentiøse, det det ikke søger det 

retvisende perspektiv. Også her kan det være svært, fordi historie, organisationer, 

religioner, filosofier har så mange elementer i sig, og afsenderen derfor altid skal vælge 

og prioritere. 

Dækningsgrad 

Hvis opskriften på sandkage, asfalt, fremstillingen af jern m.v. er retvisende dækket - vil 

der faktisk komme de pågældende stoffer frem, ved at følge anvisningerne. Emnerne: 

Mel, sukker, margarine og æg skal medtages, når det gælder beskrivelsen af sandkage, 

men vanilje og kakao kunne godt undværes. Et emne er således kun dækket, når et vist 

120


antal centrale emner er medtaget, således at stoffets faktiske eller logiske struktur 

genskabes, så godt som muligt. 

Hvis mange emner er med indenfor et givet områder vil dækningsgraden være høj. 

Dækningsprocenten (DÆC) kan udregnes ved at tage samtlige emner * 100 divideret 

med de emner, der mindst bør medgå for at få en forsvarlig fremstilling. Det er en 

subjektiv størrelse, som kan vise om emnet er fyldigt beskrevet. Problemet er at finde det 

korrekte antal emner, for det kan vel altid diskuteres om dette eller hint skal med, men 

fagfolk med forskellige synsvinkler må kunne blive enige om mindstekravet for at få en 

retvisende forståelse af emnet. Dækningsgraden kan variere ud fra legitime betragtninger 

over modtagerens evner og alder. 

Hvis man angiver dækningsprocenten bør der også medfølge en argumentation for 

det valgte antal emner, ellers bliver det blot en løs usaglig påstand. Dette er klart en 

vanskelig sag. Hvor mange emner skal med om ens liv? Skal det med, at han stjal 2 øre 

fra sin mor, da han var 6 år? Men alle er vel enige om, at hans 30 år, som lærer i 

folkeskolen, bør være med i biografien! 

Dækningsprocenten er en subjektiv men værdifuld størrelse. (Larsen, 1979). 

Dækningsprocenten 

Faktafejl 

Teksten undersøges for faktafejl. Fejlprocenten kan evt. udregnes. Fejl vil give 

modtageren et fejlagtigt billede, uanset om de er lavet bevidst eller blot har indsneget sig 

på grund af dårlige kildematerialer. Det er derfor klart, at sådanne fejl ikke må 

forekomme. Endvidere bør man søge til de primære kilder for at undgå fejl. Bibelen skal 

læses i stedet for udelukkende at kritisere Bibelen ud fra en rapport om Bibelen lavet af 

andre, der har læst den. En sådan rapport er en sekundær kilde. En rapport om rapporten 

er en tertiær kilde osv. Des tættere på primærkilden man kan komme, des større mulighed 

for at finde sandheden om sagen. Ofte ønsker man at skyde genveje fordi Koranen er for 

tyk, Marxs skrifter for uforståelige, Hitlers Mein Kampf udgået fra forlaget osv. 

Udelukkende benyttelse af sekundære og tertiære kilder er en stor årsag til faktafejl og 

fordrejninger. Disse kan være supplement til egen læsning og tænkning og udvide ens 

egen forståelse og som sådanne er de vigtige. 

Retningslinjer for udvælgelse af materiale 

Udvælgelsen bør tage udgangspunkt i stoffets, genstandens, ideologiens, religionens, 

beretningens egen indre logik, hvor en sådan findes. Autoriteten ved et leksikon fremstår 

ved den grundige og dækkende behandling af genkendeligt stof. Slår man op under asfalt, 

forventer man, at der findes en god og detaljeret beskrivelse af asfalts fremstilling. 

Mangler i en sådan fremstilling kunne i værste fald føre til sagsanlæg. Ofte ses imidlertid 

meget amputerede beskrivelser af andre menneskers ideologier. Undskyldninger kan der 

være nok af, såsom pladsmangel, tidsfrister for trykningen m.v., men fakta er, at en 

behandling af et emne kræver den plads, som det behandlede materiales logiske struktur 

nødvendiggør. Mere stof kan måske fremme forståelsen, mindre giver en forvirret 

samling af elementer uden de nødvendige materialer til at binde det hele sammen. 

(Nørreslet, Larsen). 

121


Afbildningsmodeller 

Forskellige modeller kan benyttes til at overføre det oprindelige materiale til den 

udvalgte præsentationsform. Imidlertid er kun den retvisende struktur sandfærdig. De 

øvrige modeller giver i bedste fald et fordrejet billede og i værste fald et helt forkert 

billede, en litterær løgn. Flere af følgende modeller kan kombineres. 

Man kan antage, at der findes en sag, der kan illustreres således: 

Dette er altså, den virkelige eksisterende sag. 

Denne sag kan nu afbildes i forskellige amputerede, forvredne, fiktive, løgnagtige 

og misforståede udgaver eller kan fremstilles retvisende: 

Listeform med udgangspunkt i sagen 

Nogle markante ting er medtaget, men selve logikken er ikke medtaget. Stoffet har dog 

en vis logisk rækkefølge, som kan genkendes fra kilden. 

Tilfældig listeform 

Markante punkter er med, men udover manglende logik, bliver materialet præsenteret, 

som det passer afsenderen uden hensynstagen til kilden. 

122


Listeform med sensations fokus 

Nogle delemner fremhæves og fokuseres på frem for andre, især kontroversielle punkter, 

der kan skabe sensation. 

Listeform med positiv eller negativ komposition 

Dette er en form, der kan udnyttes meget bevidst. En lidt pæn indledende start, kan 

vendes til en fuldstændig negativ afslutning og give modtageren indtryk af, at det var 

sagligt, der var jo både positivt og negativt materiale. Denne form blandes fint med 2 og 

3. 

Listeform med fri fantasi 

Afsenderen har selv fundet på ting, der giver helt fejlagtige forestillinger om sagen. 

Ny struktur (fantasi med logisk form) 

Afsenderen har med udgangspunkt i meget få 

fakta opdigtet en hel ny struktur. Antallet af fakta 

kan variere. Det væsentlige er, at han får et falsk 

billede ud af det oprindelige materiale. Det er en 

litterær løgn, han præsterer. 

123

Retvisende struktur 


Det er lykkedes at skabe et billede, der minder om det oprindelige. Det er genkendeligt. 

Det kaldes at skrive i det retvisende perspektiv. (Larsen, 1979). 

Fravær af skønlitterære virkemidler 

Skønlitteraturen bringer sit budskab til modtageren bl.a. ved en lang række sproglige 

virkemidler som gentagelse, besjæling, allusion, allegori, metafor m.v. Disse virkemidler 

bruges til at lægge skjulte budskaber ind i teksten. 

I sagprosaen bør disse ikke være udvalgt, da åben kommunikation og ikke skjulte 

budskaber er formålet. I stedet bør det være logik, ræsonnementer, argumentation, 

eksempler, konsekvenser osv., som er virkemidlerne, der fremhæver en logisk 

fremstilling. Man bør således vælge ikke at gøre brug af skønlitterære virkemidler. En 

undtagelse kan være en megen beskeden brug af billedsprog, som kan være til hjælp ved 

at lette forståelsen hos modtageren fx fra pædagogisk litteratur, at barnet er en som en 

flaske, der skal fyldes. (Nørreslet, 1974, a, b, c , d). 

Se film om holdning. 

124


Argumentation og ræsonnement 

Nu ses på selve de meningsytrende udsagn. Hvilken form har de? Hvad og/eller hvem er 

de rettet mod? Er de saglige eller usaglige? 

Argumenterne kan inddeles i tre hovedgrupper: 

1. Argumenter der ikke beskæftiger sig 

med sagen, men med afsenderen 

Faderskabsargument 

2. Argumenter der tager udgangspunkt i sagen Sagargument 

3. Argumenter der er rettet mod 

modtagerens person eller tilstand 

125 

Modtagerargument 

Det saglige udsagn beskæftiger sig med sagen ved brug af åben argumentation eller åbent 

ræsonnement. De manipulerende udsagn indeholder påstande (ubegrundede 

meningsudsagn) eller argumenter, som er sagen uvedkommende. 

Faderskabsargumenter 

Faderskabsargumenter kaldes også ad-hominem-argumenter. Brugerne af disse 

interesserer sig ikke for selve sagen, og hvordan man logisk kan behandle denne. I stedet 

ønsker modstanderen enten at svække eller styrke debatten ved at inddrage afsenderen 

som person, som fader til sagen. Denne form for angreb eller forsvar er uhyre 

virkningsfuld og bliver brugt i stor udstrækning. Nedenstående er blot nogle af disse. 

Deres effektivitet bygger på, at man ikke tror, at der kan komme noget godt fra en dårlig 

fader - hvilket også er et godt argument. Det spiller godt sammen med ens evner til at 

dømme og generalisere. Er faderen svækket, har man dermed indirekte, men meget 

stærkt også svækket sagen. Argumentet benyttes ofte under valgkampe, hvor man ikke 

vurderer at kunne vinde politisk og derfor søger at vinde på det personlige plan. Det 

kaldes også mudderkastning. 

De politiske imperativer (krav) 

Ordet imperativ stammer fra latin og betyder: Befale, byde. 

Den tyske filosof Immanuel Kant formulerede begrebet det kategoriske imperativ, 

det ubetingede gyldige. Han mente, at det var samvittighedens stemme, der formulerede 

krav til personen uafhængigt af alle andre, bl.a. at ens handlinger burde være af en sådan 

karakter, at de kunne være grundlaget for almindelig lovgivning for alle mennesker. For, 

at man overhovedet vil tage en debattør alvorligt, må han derfor som menneske leve op 

til det ubetingede gyldige fx ikke at stjæle. En svensk vicestatsminister måtte fx, da det 

blev opdaget, at vedkommende havde brugt et ministerielt kontokort privat, trække sig 

fra kandidaturet som statsminister. 

Grunden til at navnet politiske imperativer ligger i, at det er mindstemålet for, at 

en politiker kan overleve i politik. Imidlertid gælder disse også for religionsstiftere eller 

andre mennesker, der ønsker at påvirke i større stil. Men selvfølgelig kan en person godt 

komme med en god sag uden selv at være "god" ifølge samfundets normer. Alle de 

følgende argumenter hører under dette begreb.


Sandhedskravet (sandhedsimperativet) 

Kan man bevise, at en politiker er en stor løgner, behøver man ikke yderligere at 

beskæftige sig med, hvad han siger. Han er færdig. Uærlighed i pengesager, eller anden 

form for uærlighed svækker personens troværdighed i andres øjne og dermed hans sag. 

Idealkravet (idealimperativet) 

Kan man bevise, at en politiker/religionsstifter kun er deltager i politik for pengenes 

skyld, så er sagen svækket. Folk forventer et ægte engagement. De forventer ægte 

overbevisninger. De kræver, at politikeren er med for folkets skyld og landets skyld. Man 

ville aldrig vælge en person, der stod op og sagde: "Vælg mig, jeg elsker magt og penge." 

Den ideale forventning kan ikke svigtes uden alvorlige konsekvenser. Læger, der 

ordinerer medicin, mister ligeledes kunderne, hvis det kommer frem, at de er økonomisk 

afhængige af et ganske bestemt medicinalfirma. 

Troskabskravet (troskabsimperativet) 

Hvis en politiker har været medlem af 4 forskellige partier, er det svært at have tillid til 

det, hun siger. Folk, der skifter politisk parti for ofte, har ingen troværdighed. Kan man 

bevise, at noget sådant gør sig gældende, så er sagen svækket. Dog har man set politikere 

bevæger sig fra yderste venstrefløj til venstre på højrefløjen i løbet af en årrække. Det ser 

ud som, at en meget veletableret politiker kan tage nogle af sine “kunder” med sig i til et 

andet parti, hvis det virker oprigtigt. 

Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet) 

Fejltagelser får til alle tider hoveder til at rulle, hvis man ellers kan finde syndebukken. 

Kan man argumentere for, at modstanderen ikke passer sin stilling, tager åbenlyst 

forkerte beslutninger og/eller lave grove fejl, så kan den sag, han fremfører, ellers hans 

parti stå betydeligt svækket. (Kjøller, 1975 a, p. 17f). 

Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet) 

Hvis man skal sidde i landets ledelse, er der krav om, at man lever et eksemplarisk liv i 

henhold til landets love, såvel som de skrevne som de uskrevne. Man sætter i dag større 

fokus på dette imperativ. Adskillige er faldet fra deres poster på grund af uregelmæssigheder 

i embedsførelsen, der ikke var i overensstemmelse med lovlydighedsimperativet 

fx, da Hans Engel måtte fratræde posten som leder af de konservative, fordi han havde 

kørt bil i beruset tilstand og Brixtofte, der var borgmester i Farum, men overskred sine 

beføjelser og misbrugte borgernes penge, hvilket resulterede i fængselsstraf. 

Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet) 

Ideen om, at ledere skal være retfærdige over for alle borgere og ikke må tjene ganske 

bestemte særinteresser, er udpræget. "Med lov skal man land bygge." står der på 

Københavns domhus. At alle ligeledes er lige for loven uanset politisk tilknytning er 

underforstået. Kan man bevise, at en politiker tjener ganske bestemte grupper (evt. 

lobbyister, mennesker der søger at fremme deres sag eller organisation ved direkte at 

kontakte folketingets medlemmer) og ikke er retfærdige overfor alle borgere, er hans sag 

svækket. Nogle politikere måtte forlade deres poster, fordi de ansatte venner i stillinger. 

De religiøse imperativer 

Til den religiøse leder stilles yderligere forventninger: 

Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet) 

Afsenderen må tænke og tale i overensstemmelse med sin tro. Der er ikke så meget 

råderum for selvstændig tankevirksomhed som i den politiske verden. Denne verden er 

126


mere under konstant udvikling via demokratisk vedtagne forandringer i partiet. 

Hvorimod troen af natur skal være mere stabil for at være overbevisende. 

Moralkravet (moralimperativet) 

Enhver religion indeholder moralske forskrifter. Det forventes af den religiøse leder, at 

hun lever tæt op ad forskriften. Hun skal være et godt eksempel for menigheden. Hun må 

ikke være en hykler. Til den religiøse leder er der således en skærpet forventning om 

moral, der går langt ud over det politiske lovlydighedsimperativ. Det er især vigtigt, at 

hun holder den pågældende religions generelle såvel som særlige moralpåbud og 

standarder for opførsel. 

I aviserne ses ofte afsløringer af religiøse ledere, der ikke holder egne påbud. 

Generelt om imperativerne gælder det, at de har stor virkning, fordi de beskytter og 

bevarer de almene normer, der holder samfundet sammen som hele. 

Foruden imperativer af forskellig slags, er der en række andre typer af argumenter, der 

tilhører denne gruppe: 

Selvsikkerhedsknebet 

Påstande fremføres uden argumenter. Selvsikkerheden hos afsenderen er alene det 

afgørende i sagen: "Brug mule tandpasta, og du bliver omsværmet af pigerne!" Denne 

selvsikkerhed er smittende, fordi man selv ikke er så sikker og fordi man ikke forventer, 

at folk vil lyve og bedrage blot for at tjene penge (Andersson, p. 30). 

Hitler sagde, at folk ikke vil tro en lille løgn, men gerne en stor løgn. Hans løgne 

om jøderne og hans smittende selvsikkerhed havde stor effekt. 

Prestigeknebet 

Lærdom og stilling misbruges for at imponere. Man udtaler sig om en vare eller emne og 

bruger prestige til at få folk til at tro på budskabet fx: Professor Hansen, der er professor i 

myrens anatomi, udtaler sig med vægt og titel om, hvordan Danmarks økonomiske 

problemer skal løses. Han skriver måske et læserbrev og underskriver med professor 

Hansen. 

Der spilles på, at man tillægger dygtige mennesker en naturlig dygtighed på alle 

livets områder. (Ibd., p. 32). 

Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument) 

Genese betyder oprindelse. Der argumenteres mod en mening ved at henvise til dens 

historiske oprindelse: "Grunden til, at du fremfører dette krav om mindre skat, skal den 

ikke søges i, at du i 1980 begik et tyveri for at betale din skatteregning? ”Kan man vise, 

at sagens oprindelse har udgangspunkt i afsenderens dårlige karakter, liv m.v., så er 

meget vundet (Kjøller, 1975b, p. 34). 

Da man ved, at Hitler var en krigsforbryder, er den nazistiske sag i dag på forhånd 

svækket blandt de fleste folk. Det gælder, de der har oplevet Hitlertidens rædsler og de, 

der blot har hørt om det. Oprindelsen hos Hitler hæmmer sagen. Et kærlighedsdigt lavet 

af Hitler til sin elskerinde i de sidste timer inden selvmordet, vil ikke have ens interesse 

på grund af, at Hitler ikke repræsenterer kærlighed. 

Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian) 

Argumentet bygger alene på autoriteten hos påstandens fader. Gud siger i Bibelen: "Du 

må ikke bedrive hor. ”Derfor er den sag uddebatteret for de mennesker, der tror på Gud 

127


som autoritet og accepterer Bibelen for pålydende. "Marx sagde, at fremmedgørelse af 

menneskene var forårsaget of det kapitalistiske system, derfor er det sådan." 

I disse eksempler er det autoriteten, der afgør sagen og ikke sagen i sig selv. Hvis 

man vil gøre brug af autoriteter, må man derfor argumentere for, hvorfor man har valgt 

denne autoritet. 

Hvis man antager, at der findes en Gud, er det en logisk følge at være lydig mod 

ham, da han per definition er almægtig, god, vis m.v. Diskussionen går da på, om man 

har den rette fortolkning af Gud, den rette gudsopfattelse, udleder de samme 

konklusioner, har de samme skrifter m.v. 

Det er derimod ikke en selvfølge, at de menneskelige autoriteter er fuldkomne. 

Tværtimod kan man på forhånd gå ud fra det modsatte. Diskussionen ved menneskelige 

autoriteter går derfor ud på at fremhæve egen autoritets større gyldighed og evt. nedbryde 

de andres autoriteter ved at påvise deres fejl. 

Autoritetsargumenter opfattes kun som gyldigt af mennesker, der har accepteret 

samme autoritet. 

Sagargumenter 

Sagargumenter beskæftiger sig med selve sagen. 

Sagligt ræsonnement eller verifikation 

I ræsonnementet holder man sig meget strengt til selve sagens logik. Formen er postulat 

(påstand) efterfulgt af verifikation (undersøgelser, der bekræfter rigtigheden af noget, 

bevisførelse): logik, henvisninger, eksempler, hvilket fører til konklusionen. Det saglige i 

denne form er, at den er åben kommunikation. Enhver har mulighed for at se, hvordan 

vejen er gået fra påstand til konklusion. De mellemliggende argumenter kaldes 

præmisser. Enhver kan gøre indvendinger og henvise til, hvor en eventuel fejl kan findes. 

(Nørreslet, 1974 c). 

Mulige fejlræsonnementer via Münchausen-trilemmaet 

Münchausen-trilemmaet er et udtryk for mulige fejl i ræsonnementet Det hentyder til 

den tyske soldat Münchausen, der fortalte store løgnehistorier 11 . Han fortalte fx at han sig 

selv og sin hest op af en sump ved at trække sig selv i håret. Her prøver afsenderen også 

at trække sig selv op af sumpen ved håret. De saglige kommunikationsegenskaber er ikke 

til stede, man forudsætter det, der skulle bevises: 

Cirkelslutningen 

Circulus in Probando. Det første problem er, at logikken kører i ring. Man ender med at 

postulere det, man skulle bevise." Månen er lavet af grøn ost. Det grønlige skær månen 

giver, får en til at tro at månen er af grøn ost, hvilket den også er." 

Uendelig regres 

Abstraktion over abstraktion i det uendelige. Man prøver at skjule, at der er nogle 

grundlæggende postulater i ens mening. Man henviser bestandigt til mere og mere 

komplekse argumenter, der fortoner sig i det uendelige, uden at disse nogensinde giver et 

svar på, hvorfor disse vedtagne postulater er antaget. 

11 Raspen: The Surprising Adventures of Baron Munchhausen. London, 1785 

128


Begyndelsesaksiomer eller dogmer 

Man erkender åbent, at ens argumentation hviler på visse fundamentale postulater 

(aksiomer), som er den grundvold, det øvrige er bygget på. Dette er åbent og fint. Hvis de 

grundliggende påstande foreligger uden argumentation for, hvorfor netop disse er valgt, 

er det klart et tegn på en usaglig tekst. Uden argumenterne for de valgte påstande kan 

man ikke forstå, hvorfor afsenderen netop har valgt disse som begyndelsesaksiomer. Han 

lukker modtageren ude fra at forstå ham, derfor er det lukket kommunikation. Der er ikke 

mulighed for tovejskommunikation. (Krag, 1981, p. 70). I den senere udgave opstår 

"begging the question" fejlen dvs.., at man medtager i sine postulater noget, som ikke er 

anerkendt gyldigt for alle, uden at markere det som et grundliggende aksiom (påstand). 

Saglig argumentation 

I argumentationssituationen indgår altid en modstander. Den saglige form for 

argumentation behandler modstanderen værdigt, idet også hans synspunkter og 

argumenter indføres i debatforløbet på hæderlig vis (retvisende perspektiv). 

Argumentationen er en zigzag kurs mellem de involverede. Den er saglig, fordi det 

saglige ræsonnement medbringes i diskussionen, således at enhver kan se, hvordan de 

givne konklusioner er nået, (Nørreslet, 1974 c). Derved skabes mulighed for en egentlig 

evt. markant ændring i synspunktet, idet argumenter, ræsonnementer og beviser er lagt 

åbent frem. Dette kalder Jürgen Habermas for en diskurs, såfremt deltagerne på forhånd 

er: 

1) Åbne overfor de fremlagte argumenter. 

2) Parate til kursændring, såfremt argumenterne er overbevisende. 

Man laver eller deltager ikke blot en skyttegravskrig med argumenter som bomber 

(Marquardt, p. 11ff, 114ff) (Habermas, 1996). (Meget mere om dette kan læses i 

Douglas, 1989). 

Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) 

Ideen i beskrivelsesargumentet er at gå fra beskrivelse af en given sag til at hævde, at 

sådan som den er beskrevet, bør det også være i dette land, kommune m.v. Der 

foreligger fx en lang beskrivende afhandling om folkeskolens indretning i Japan, der 

afslutter med, at sådan bør det også være i Danmark. (Kjøller, 1975b, p. 34). Også her 

gemmer der sig en stor filosofisk diskussion. Der hævdes nemlig, at man aldrig kan gå 

"fra er” til bør". Det kaldes den naturalistiske fejlslutning. Ifølge den teori kan man ikke 

pådutte andre ens egen værdiopfattelse. Man kan ikke sige, "fordi jeg tror det er godt, 

skal det også være godt for dig!" Dette er klart, når det gælder smag indenfor kunst og 

kultur. Det var vel nok et godt billede, en flot kjole, nogle dejlige farver, en skøn smag. 

Etik har imidlertid med godt og ondt at gøre på en anden måde. Mennesker, der lyver, 

skader både sig selv og andre. Det er godt ikke at lyve og ondt at lyve. Man kan sige, at 

tale sandt er et gode, men det har intet med en subjektiv vurdering af det gode billede 

eller det gode digt at gøre. Meget mere om dette kan læses i Hielmcrone, 1975. Et andet 

eksempel er Kohlbergs tre moralske stadier. Kohlberg beskriver 3 stadier i et hierarki, 

hvor det 3. klart er et højere niveau end det første. Han argumenterer netop, at fordi disse 

stadiers eksistens er bevist, er det ikke at begå en fejlslutning at hævde at menneskene 

bør erhverve sig det højeste stadie, når det en gang er bevist muligt at nå dette. Der er 

ikke tale om et holdnings bør, men erkendelse af, at noget, der er bedre, også bør 

realiseres (Kohlberg, 1981). 

Det historiske argument (Historicitetsargumentet) 

129


Man bruger fortidige historiske hændelser, som argument for, hvorfor noget bør eller 

ikke bør være således i nutiden eller fremtiden. "Hitler forsøgte at udrydde jøderne, det 

må aldrig gentage sig." (Ibd., p 35). 

Prognoseargumentet 

Vi kender prognoser fra valg og vejrmeldinger. Når de bruges direkte som et argument, 

kaldes det prognoseargumentet. Der henvises til undersøgelser, der tilsyneladende er i 

stand til at sige noget om udviklingen i fremtiden ud fra forholdene i nutiden. Man bør 

være opmærksom på usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser. Hvor mange har 

deltaget? Er de ligeligt fordelt i befolkningen? Kan nye faktorer ændre billedet.(Ibd., p. 

35). Det sker regelmæssigt, at prognoserne er fejlagtige. Prognoser kan til tider virke som 

selvopfyldende profetier, dvs. de fremskynder en udvikling eller situation. Andre gange 

kan en negativ prognose bevidstgøre en modstand mod det “lovede” resultat. 

Ikke årsags-knebet 

Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa pro causa. Man angiver den forkerte årsag 

ved visse overfladiske lighedspunkter. Noget der er analogt med noget andet, har visse 

væsentlige lighedspunkter."Sidste søndag fik jeg en krone til slik, så skal jeg også have 

en i dag, fordi det er søndag." (Ibd., p 35). Måske var sammenhængen, at man i huset 

opgjorde, hvor meget man havde tjent hver uge, og ikke om det var søndag eller ej. 

(Alexander, 1968, p. 35). 

Påfugleknebet 

Afsenderen bruger bevidst vanskelige fremmedord, overfor en modtager, der ikke forstår 

disse. Han gør det for at gøre indtryk på modtageren, ligesom en påfugl, der viser alle 

sine skønne fjer. Han gør det ikke, fordi emnet kræver det, men fordi han ønsker at gøre 

mere indtryk, end sagen i sig selv giver anledning til. Dermed kan modtageren tvivle på 

sin egen position (Andersson, p. 33). 

Lærdomsknebet 

Afsenderen henviser til videnskaben. Han skriver: "Fra pålidelig kilde.”, forskere har 

længe ment..., videnskaben er nået til den konklusion..." Dette gøres for at få større 

troværdighed. Hersker der ikke absolut enighed om sagen, kan han prøve at skjule dette 

på denne måde. 

Selvfølgelig kan visse sager være videnskabeligt afklaret, men da kan der henvises 

til egentlig kildelitteratur. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tale om et lærdomskneb, men 

egentlig videnskabelig argumentation eller ræsonnement som gennemgået ovenfor. (Ibd., 

p. 33). 

Overgeneraliseringen (Secundum Quid) 

Der overgeneraliseres, når man udleder fra et enkelt eller flere tilfælde til alle tilfælde 

uden at tage højde for særlige tilfælde eller afvigelser. I misbrugt grad ses fx: Alle mænd 

drikker! Alle kvinder elsker at sladre!" 

Det er en måde at gøre sin holdning mere slagkraftig, end den kan holde til ud fra 

saglige argumenter. Man blæser sig op, gør sin tankegang i stand til at omfatte alle 

tilfælde, men det er ofte en illusion. Verden er mere for det meste temmelig kompliceret. 

Man bør kun drage konklusioner, som ens viden kan stå inde for. Det er dog fakta 

at andre dømmes på et meget skrøbeligt grundlag. Det er en af de almindeligste alvorlige 

fejl. Den er alvorlig, fordi den leder til så mange forkerte resultater. Ofte som uretfærdige 

talehandlinger, (mere om dette senere). 

130


Overgeneraliseringer er blevet brugt som middel til forfølgelse af andre 

mennesker. Jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig er et eksempel på 

organiserede generaliseringer, der førte til masseudryddelse. 

Denne form generalisering kan også gå fra helhed til del fx "Vi har en god skole, derfor 

må den nye lærer Peter Sørensen også være god" (Douglas, 1989). 

Definition som argument 

Definitioner kan indeholde en skjult argumentation som fx. "Alle jøder er 

undermennesker - ikke rigtige mennesker." Accepterer man definitionen, har afsenderen 

sparet sig en lang argumentation. 

Ny-ords-definition 

Stipulativ definition). Det karakteristiske ved stipulative definitioner er, at de: 

"ikke rapporterer om en allerede eksisterende sprogregel, men skaber en ny, 

ikke tidligere eksisterende regel om forbindelse mellem ord (lyd) og en vis 

slags ting eller mellem ét ord og et andet." (Anderson, 1973, p. 119). 

Denne slags definitioner kan indeholde skjulte argumenter, idet de rykker ved den 

gældende sprogbrug og den hidtidige logik, der ligger i denne sprogbrug uden at markere 

denne glidning overfor modtageren. Fx udtrykket "Frihed er diktatur," fra romanen 1984 

af George Orwell. I samme roman kaldes det hemmelige politis hovedkvarter for 

“Kærlighedsministeriet.” 

Overtalelsesdefinition 

Ideen med overtalelsesdefinitionen er at ændre indholdet i velkendte ord og begreber, for 

dermed at bevare gamle begrebers positive kraft. 

Det kan fx være i et land, hvor man hidtil forstået demokrati som: Et folkestyre hvor der 

er: forsamlingsfrihed (a), ytringsfrihed (b), trosfrihed (c), trykkefrihed (d), privat 

ejendomsret (e) og frie valg efter princippet om almindelig valgret (f), bevægelsesfrihed 

(g). Demokrati = a, b, c, d, e, f, g. En gruppe ønsker ændret dele af denne 

frihedsforståelse, men ønsker at bevare det positive ord frihed. "I vort land er det SANDE 

demokrati ikke tilgodeset, fordi borgerne ikke bestemmer arbejdsfordelingen på 

arbejdspladserne." Man ønsker med andre ord en ny forståelse af begrebet demokrati. 

Demokrati = a, b, c, d, f, -e (privat ejendomsret),+ z (kollektiv ejendomsret), -g (bevægelsesfrihed). 

Man bruger forbindelsesord eller overgangsord som ægte, sand, virkelig m.v., 

når man vil bevæge sig fra en gammel definition til en ny. Denne overtalelsesform er 

nødvendig, når man ønsker at udnytte positive, velkendte og allerede definerede 

begrebers positive effekt. 

"Det ikke-nordiske menneske er ikke noget menneske i egentlig forstand, men et 

undermenneske, en overgang til det egentlige, det nordiske menneske" (Vold, 1934). I 

dette eksempel fra nazistisk raceideologi ser man overgangsordet: egentlig. (Anderson, 

1973 p 122f, Kjøller, 1975 b, p. 48-49). 

Syllogismen (Den rene sproglige logik) 

Nedenstående er den ægte syllogisme med formen 

Peter er en dreng. A = B 

131


Drenge er dødelige. B = C 

Peter er dødelig. A = C 

Argumentet holder kun såfremt grundled i første sætning er genstandsled i anden 

sætning. Når det opfylder sine regler, er det, såfremt præmisserne er sande, et ægte 

argument, der er sandt. I Erasmus Montanus af Holberg ses eksempler på falske 

syllogismer: "Morlil kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er morlil en sten." Man 

ser, at sætningerne er benægtende og at grundleds/genstandsled sammenhængen ikke er 

til stede. Disse falske syllogismer bør man passe på ikke at benytte sig af og skal man 

ikke lade sig vildlede af. (Espersen, Alexander 1968, p 18ff). 

Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) 

Ikke-følge konklusionen er en konklusion, som er mere vidtgående end argumenterne 

kan bære. Man kommer med en masse gode argumenter, men drager så en konklusion, 

som der ikke er basis for i præmisserne. "Peter er ikke blevet set i skolen for nyligt, så må 

Peter være død." Det kunne da godt være, at han var forkølet eller på besøg hos familien i 

Jylland. Det er altså en udvidelse af den falske syllogisme (Alexander, 1968, p.5). En 

speciel hidsig udgave af denne er dræberargumentet. 

Dræberargumentet 

Dette argument minder om den Popperske falsificering(se side 5)- den kritiske 

rationalisme). Popper sagde fx, at 100 000 hvide svaner ikke beviser, at der kun ER hvide 

svaner, man må bevidst gå ud at lede efter den sorte svane. Dræberargumentet i 

videnskabelig forstand er således det, der tilbageviser den hidtidige herskende 

sandhedsforståelse af et givent emne. 

I videnskabelige tidsskrifter og bøger fremkommer den slags epokegørende fund 

fra tid til anden. Hvis det er totalt epokegørende (revolutionerende, fornyende), 

fremtvinger disse argumenter et paradigmeskift. Et paradigmeskift er en revision af 

paradigmerne indenfor et eller flere fagområder dvs. de grundliggende aksiomer/teorier 

som vor tids viden er funderet på. 

Dette argument kan også misbruges og er blevet det i udstrakt grad. "Grunden til, at 

du stod udenfor Den Danske Bank er, at du er i ledtog med bankrøverne!" "Nej, det er, 

fordi min svigermor er derinde og hæver 50 000 til en ny bil til vores familie." 

Argumentet var altså ikke så dræbende, som det selv pustede sig op til at være. 

Dræberargumentet vil i dets usaglige form hævde at have dræbt, ja totalt 

tilintetgjort sin modstander, men uden at dette er begrundet i andet end en overfladisk 

argumentation. Man kan skelne mellem et sagligt veldokumenteret og et usagligt 

selvoppustet dræberargument. 

Stråmandsknebet 

Denne argumentation går ud på at opfinde en modstander, en sag af strå og dernæst 

nedkæmpes denne fiktive modstander i stedet for den reelle modstander. Man kan så selv 

iklæde stråmanden/sagen de nødvendige svagheder, inden man gennemhuller den. Det er 

et usagligt argument, da det kun er et spil for galleriet. Afsenderen ved for det meste 

godt, at han prøver at forføre modtageren med sine skinargumenter og skinsag. Men især 

folk, der ikke læser sagen til bunds og bare bearbejder sekundær- eller tertiærkilder kan 

ubevidst komme til at arbejde på denne måde."De (sorte) er dovne, barnagtige og heftige 

mennesker med evne til efterligning, men uden egen opfindsomhed." (Johannes Holst: 

132


Geografi med billeder. 1907.) Det ses, at når først de sorte er fremstillet i denne 

stråmandsudgave, er de lette at nedgøre. 

Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) 

Man skal se en sag i sin helhed både i sin faglige helhed (i sin kontekst) og i sin 

meddelelsessituation, for at få den rette forståelse. Rives tingene ud af sammenhæng 

fordrejes billedet. 

Ude-af-sammenhæng knebet bruges ved at citere tekster, afsnit, tale, begivenheder 

m.v. ude af den oprindelige sammenhæng. Man har fat i sagen, men bruger kun den del 

af denne, der passer ens egne formål. Det er selektion, der bruges som skjult 

argumentation. 

Trykknebet 

Man kan lægge forskelligt tryk på udtalelsen af en sætning eller et ord og derved fortolke 

en begivenhed helt anderledes. Man kan prøve at undertrykke fakta på denne måde. "Du 

må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste! Underforstået, men gerne mod din ikkenæste, 

man fokuserer spørgsmålet på, hvem ens næste er. Man kan så svare: "Min næste 

er kun den nærmeste familie; men resten må der lyves overfor." "Din dovenskab er ikke 

til at klare." "Nåh, det er kun min dovenskab, du ikke kan klare, men alle andres er altså i 

orden!" Vedkommende lægger bevidst et andet fokuseringspunkt og dermed tryk for at 

fordreje diskussionen. (Alexander, 1968, p. 29). 

Udbredelsesknebet 

"Ni ud af ti filmstjerner bruger lux." Man understreger det logiske i, at des flere der gør 

noget, des bedre må det være. Den gode kerne i argumentet er, at flere hoveder tænker 

bedre end et. Imidlertid skal man være på vagt. Hvilke ti filmstjerner tales der om? Er det 

nogle, der har fået penge for at gå ind for sæben? Er der lavet en undersøgelse over alle 

filmstjernes sæbeforbrug? 

"Her ligger verdens bedste bager." En bager udbreder sine evner til at være bedre 

end alle de øvriges. Et andet eksempel: "10.500 mennesker kører i Fiat Uno!" Med så 

mange købere skulle man tro, det var et godt mærke. Argumentet har da også en vis 

sandsynlighed over sig. Hvorfor skulle så mange mennesker uafhængigt af hinanden 

købe noget, der var dårligt? Men kan dette argument bruges i politik eller religion? Ja 

det bruges i hvert fald. Mottoet er des flere man er des bedre er man, men er det sandt? 

(Ibd., p. 33). Var det sandt i Tyskland, da Hitler blev Rigskansler? 

Modtagerargumenter 

Modtagerargumenter er rettet direkte til modtageren. Man kan dermed gå udenom selve 

sagens logik og hæfte sig ved konsekvenserne af sagen for en modtager. Dette opfattes 

meget relevant af modtageren. Spørgsmålet er om påstandene holder. 

Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) 

"Hvis ikke vi får mere i løn, så strejker vi! Hvis du ikke går med til at strejke kammerat, 

så får du en på tuden! "Formlen er: "Hvis du ikke vil høre, må du føle!" Udsagnet 

optræder, når argumenterne ingen virkning har på modtageren eller man er ligeglad med 

modtagerens synspunkter. Næveargumentet kan bruges forsvarligt og uforsvarligt. Hvis 

fx en panisk mand, der er ved at drukne, ikke kan komme til fornuft og man derfor slår 

ham ud og bjærger ham derefter, kan man sige, det er brugt forsvarligt. Det var sidste 

133


udvej. Men at true andre til at stemme på et bestemt parti er klart usagligt. (Kjøller, 1975 

b, p. 33). Krig er et næveargument og kan bruges retfærdigt såvel som uretfærdigt. 

Lykkeargumentet 

Når der påpeges overfor modtageren, at han på en eller anden måde får et bedre liv nu 

eller senere, såfremt han gør det afsenderen anbefaler, bruges lykkeargumentet. Man 

skal være opmærksom på, at alle sælgere, politiske partier, religioner og filosofier på en 

eller anden måde hævder dette synspunkt. Spørgsmålet for modtageren er at finde ud af 

mål og midler samt at vurdere varerne, ideerne og retfærdiggørelsen af disse kritisk. 

(Ibd., p. 35). Alle partier kan ikke have ret på en gang, så den enkelte må selv tænke, 

vurdere og vælge. 

Hypotetisk argumentation 

Har man en idé om en given lovmæssighed fx elektronernes bevægelse, fremstiller man 

en hypotese. Så afprøves denne. Hypotesen evalueres. Var den korrekt? Hvis den var 

korrekt, kan man formulere en teori eller lovmæssighed om elektroner. Dette er den 

videnskabelige fremgangsmåde. 

Gennem det hypotetiske argument afprøver man på lignende måde i andre 

situationer visse teoretiske konsekvenser af modstanderens tankegang. Der argumenteres 

på modstanderens grundlag, for at se hans argumenters yderste konsekvenser:" Du 

mener, at månen er af grøn ost. Kunne man så ikke antage at finde grøn ost eller i det 

mindste spor af grøn ost, hvis man sendte folk op for at undersøge sagen? Der er sendt 

folk derop. De fandt kun sten! Hvad har du at sige til det?" Man sætter sig ind i 

konsekvenserne af modtagerens tankegang og sætter disse op imod visse realiteter, man 

ikke mener disse tanker omfatter eller har taget højde for. "Nåh du mener altså a! Hvad så 

hvis b? Mener du stadigvæk a!" Denne form for argumentation benyttede blandt andre 

Sokrates og Platon. (Ibd., p. 36). Modtageren tvinges af sine egne konklusioner til at 

ændre synspunkt. 

Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) 

Afsenderen udnytter bevidst modtagerens fordomme, eller ser sit snit til at smigre. Det 

kan ses i racistiske slogans som: "Hvorfor lytter man egentligt til en neger elsker?" "Vil 

du finde dig I, at den racist taler sådan?" Man kan også forsøge sig med smiger: "Jeg ved, 

at så klog og god som du er, kan du se forskel på sort og hvid." (Alexander, 1968, p. 33). 

Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) 

Man forsøger at imødegå en modstander ved at bringe kampen over i hans lejr. Det 

kendes det fra ordsproget: "Det bedste forsvar er angreb." "Du stjal 10.000 kr i banken, 

det så jeg." "Har du måske aldrig stjålet? Det er i hvert fald løgn!" Man søger ikke at 

bevise, man selv har ret, men udglatter ved at påvise, at modtageren også er forkert på 

den, helst mere forkert end en selv. Det er mudderkastning. (Ibd. p. 33). 

Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) 

Der gøres forsøg på at vække modtagerens/modstanderens barmhjertighed, medfølelse og 

sympati eller man søger at smigre. Der spilles altså på følelsesregisteret i stedet for 

egentlige argumenter. "Denne stakkels forældreløse uskyldige pige kunne da ikke have 

myrdet sin ven med vilje. Det kan intelligente mennesker, som I er, da straks se!" (Ibd. p. 

34). 

134


Talehandlinger 

Talehandlinger adskiller sig væsentligt fra de øvrige kategorier af sagprosa. Når en præst 

erklærer de nygifte "for rette ægtefolk at være," er der foretaget en handling. Der er sket 

noget nyt. Det er ikke bare snak. Med disse ord er deres indbyrdes pagt erklæret gyldig 

og hele det lov kompleks, der findes i ægteskabet, er trådt i kraft. De har fx automatisk 

fælleseje og forældremyndighed for kommende børn. Når dommeren siger: "Jeg dømmer 

dig til døden tirsdag kl. 10.00." Er der en ny situation. Fangen kommer på dødsgangen. 

Han må forberede sig til døden. Han får det sidste måltid og så aflives han. Ordene er en 

handling i sig selv af meget større konsekvens end de fleste af vore dagligdags 

handlinger. Det er vigtigt at indse, at man kan udføre handlinger med ord. 

Hitler skrev i Mein Kampf, 1925: 

"Jøden har ingen kulturdannende kraft, da den idealisme, som betinger 

menneskets højere udvikling, ikke eksisterer og aldrig har eksisteret hos 

ham." 

Hitler dømte, iklædte sig dommerens rolle og lavede en talehandling. Da han skrev bogen 

i fængslet, var han på det tidspunkt ikke til fysisk fare for jøderne; men senere viste det 

sig, at denne type dømmende talehandlinger kom til at koste ca. 6 millioner jøder livet og 

andre lignende om østeuropæerne ca. 20 millioner mennesker livet: 

Herman Gauch skrev i sin bog om raceideologi: 

"Det ikke nordiske menneske indtager en mellemstilling mellem det nordiske 

og dyrene. Det er derfor ikke noget helt menneske, det er overhovedet ikke 

noget menneske i modsætning til dyret, men kun en overgang et mellemtrin. 

En bedre mere træffende betegnelse er undermenneske." 

Fra: Blædel, Nic. Forbrydelse og dumhed. Spektrum, 1963. Citeret i 

Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972, p. 

66. 

Dermed var mange kategoriseret og dømt. Når man først havde dømt jøderne og andre 

ikke-nordiske, som undermennesker - en slags dyr, så var det lettere at slå dem ihjel. 

En talehandling kan altså være verbal vold, der kan åbne døren for egentlige fysisk 

vold. Men den er i sig selv lige så virkelig som et fysisk slag og har ofte langt større 

konsekvenser. En ret almindelig talehandling er sladder. Man siger noget, dømmer, om 

forhold man ikke har tilstrækkelig viden om fx: "Hun er løs på tråden." Et sådant udsagn 

kan bevirke, at en person får helt ny omgangskreds uden at være skyld i det. Der er 

foretaget en handling mod hende. Handlingen var med ord, men havde langt større effekt. 

Man siger, at det er et forsøg på karaktermord. 

Talehandlinger dækker en lang række handlinger ved verber som: erklærer, 

dømmer, tillader, konkluderer, indrømmer, stille betingelser, navngiver, tager til ægte, 

undskylder, kategoriserer, advarer, befaler, anmoder, rådgiver m.v. (Austin, Fogelin p. 

11ff). 

Da talehandlinger er af overordentlig stor betydning for den sag, der bliver 

behandlet, er det vigtigt, at de identificeres. Hvilke talehandlinger giver afsenderen 

udtryk for? Er de positive eller negative? Er de retfærdige eller uretfærdige. Er de i 

135


overensstemmelse med Grundloven, Menneskerettighederne og almindelig moral? 

Iklæder afsenderen sig den rette rolle for at kunne afsige sin talehandling? 

Man kan fx ikke som uautoriseret vie folk, hvis man gør det, er handlingen 

ugyldig. Dette gælder for en række talehandlinger. Man kan ikke lege politimand, 

folketingsmedlem osv. 

Der ses på, om argumenterne retfærdiggør dommen, hvis de ikke gør, er det en 

uretfærdig talehandling. Det er meget vigtigt for den patient, der får erklæringen: "Som 

overlæge erklærer jeg dig hermed sindssyg," at konklusionen er i overensstemmelse med 

sandheden dvs. at han er sindssyg. 

Kan en analyse og evt. yderligere undersøgelser være med til at afsløre uretfærdige 

talehandlinger, er det meget vigtig at få det gjort, måske livsvigtigt for de implicerede. 

(Austin, 1970 pp. 233-252. Fogelin, 1978. Nørager, 1989 pp. 107). 

Se filmen om talehandlinger. 

Ideologiidentifikation 

Ideologien i teksten bør findes, da det de således bliver tydelige og dermed laves 

forberedelse til senere ideologikritik og perspektivering. Teksten kan nu ses som del af 

en større tankerække, der ligger uden for teksten selv. 

Hver gang, der nævnes et problem med evt. tilhørende løsning, kan det skrives op. 

Man kan dele en A4 side i fire spalter med overskrifter: Problem, løsning, vurdering af 

problemløsning, ideologiidentifikation: 

Problem Løsning Vurdering Ideologiidenti 

Jøderne har Vi udrydder Mod menneske- 

fikation 

Nazistisk, racistisk 

stor magt i dem rettighederne. 

samfundet 

Brutalt og 

umenneskeligt. 

Det er nu muligt at finde frem til tekstens overvejende ideologi ved at sammenligne til 

kendte ideologier. Man kan evt. støtte sig til opslagsværker. Ved at gennemgå problem 

for problem gør man sig klart, hvordan ens egen vurdering er af det pågældende problem 

og dette problems mulige løsning. På denne måde kan der afdækkes dele af ideologien 

fx dets erkendelsesteori, menneskesyn, etik, naturfilosofi, psykologi, samfundsideal, 

pædagogik, økonomi og eskatologi m.v. 

Der kræves imidlertid et indgående kendskab til ideologier for at kunne genkende 

disse. Den viden kan søges i værker som; 

Garodkin, Ib & Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag, 2001. 

Lund, Erik, Phil, Mogens & Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 

1973 

Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983. 

Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967,København. 

Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske 

forlag, København, 1966, 2. oplag. 

Verdens Religioner af Politikens forlag. 

136


I kapitlet om perspektivering findes en kort indføring i de forskellige religioner, filosofier 

og ideologier (se side 171). Men det er selvfølgelig ikke retvisende på grund af den alt 

for korte plads. Der gives ingen genvej. Man må tage tid til at fordybe sig i emnet. 

Kritik 

Ordet kritik betyder egentligt vurdering. Vurderingen kan have både positive såvel som 

negative sider med. Hovedformålet med analysen er først og fremmest at kunne vurdere, 

om teksten er et forsøg på at fremstille en sag i det retvisende perspektiv eller på en 

saglig måde til yderligere erkendelse vedrørende sagen. Man ser efter, om der er 

retfærdige talehandlinger, og om disse kan retfærdiggøres. Man vurderer den tekniske 

kvalitet - det vil sige forholdet mellem erklæret målsætning og den egentlige målsætning, 

desuden vurderer man ideologien set i forhold til en eller andre ideologier. 

Retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger? 

Teksten ønskes bedømt ud fra, hvordan afsenderen har opfyldt kravene til idealerne i det 

retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger. 

Den afsender, som har det retvisende perspektiv, som ideal for sin 

sagprosaproduktion, søger at fremstille sagen, som den er, uafhængigt af egne fordomme, 

hensigter og ønsker. En sådan afsender vil ikke søge at give et forvrænget billede til 

fordel for egne synspunkter. De sagprosatekster, der indeholder det retvisende perspektiv, 

er med andre ord troværdige (værd at tro på grundet deres sandhedsværdi). 

I denne del af kritikken samles de konklusioner, der er gjort på baggrund af fundne 

udsagn i teksten, der viser saglige udsagn og ikke-saglige udsagn. 

Ud fra de fakta, man har fundet ved at lave sagprosaanalysen, kan man kategorisere 

teksten som tertiær -, sekundær -, primær - eller primær saglig sagprosa. Man kan 

eventuelt angive, i hvor høj procent teksten har enten saglige eller usaglige elementer ved 

at lægge alle de ord eller sætninger sammen i hele teksten, der har usaglige elementer. 

Derefter ganges med 100 og divideres med samtlige ord eller sætninger. 

Teknisk kritik 

Udgangspunktet tages i såvel afsenders som modtagers faktiske hensigter med 

kommunikationen. Hvad var det, afsenderen vil med teksten? Hvorfor læste modtageren 

teksten? 

Hvis sagen er en reklame, kunne man fx spørge ud fra et afsendersynspunkt: "Er 

annoncen velegnet til at skabe en positiv holdning til varen hos modtageren - på en saglig 

måde? Er der billeder, ord og argumenter, der kan forbedres? Når budskabet de personer, 

man havde til hensigt at nå? Opnår man det, man ønskede med budskabet? Hvis ikke, 

hvad kunne man så gøre for bedre at nå hensigterne?" (Kjøller, 1975 b, p. 99).) 

Man skal også sætte sig i modtagerens rolle: "Får jeg som modtager korrekt 

information? Er de brugte midler hensigtsmæssige?" Modtagerens synsvinkel vil ofte 

være præget af et ønske om at få præsenteret det retvisende perspektiv. 

Ideologikritik 

Ideologi er som forklaret et system af bestemte anskuelser, begreber og ideer. Et 

pluralistisk samfund kræver at mange meninger, trosretninger m.v. skal leve side om side 

i en tolerant atmosfære. Derfor bliver man omgivet med mange forslag om hvilken 

livsanskuelse, der er den rette og følgelig må man øves i at tage stilling til disse. Dette 

kan gøres ved en sammenligning som udgangspunkt. Man kan sammenligne tekstens 

137


egen erklærede målsætning med den skjulte målsætning i teksten. Leksika er meget 

velegnede, da man i forordet gerne fortæller om hensigten med værket. Man kan 

sammenligne ideologien i teksten med en vilkårlig anden ideologi, sædvanligvis ens 

egen. 

Komparativ ideologikritik 

Man ser tekster, der i forordet hævder, at de nu vil give en objektiv saglig beskrivelse af 

sagen. De fortæller også, hvorfor de er sikre på, at de er objektive uden personlige 

interesser i at fordreje sagen m.v.. Nærlæsningen viser imidlertid, at deres egentlige mål 

er at give et forvrænget billede af det pågældende emne, måske for at undertrykke den 

pågældende mening. Det er den type sløringer af de faktiske forhold, sagprosaanalyser 

afdækker (Ibd., p. 100). 

Arbitrær ideologikritik 

Arbitrær betyder vilkårlig. Overskriften betyder således, at man kritiserer på grundlag af 

en valgt ideologi. Den er vilkårlig, da det afhænger af, hvilken ideologi modtageren har. I 

denne del ad analysen kan gives mere personlige udtryk for afvigende meninger i forhold 

til det fremførte, samt argumentation for disse meninger. Kritikken hentes udenfor 

kommunikationssituationen. Man kunne fx konfrontere Hitlers Mein Kampf med 

menneskerettighederne, der er vedtaget af FN og se på forskellene (Ibd., p. 101). 

Eksistentialistisk kritik 

Der kan anføres generelle betragtninger om teksten som helhed. Var teksten spændende 

at analysere? Indeholdt teksten ud fra ens mening væsentlige problemstillinger? Var det 

spild af tid? Her er det en som person, der har ordet. Hvad lærte man af teksten? Hvad 

lærte man via sin analyse af nyt? Hvilken udvikling fik man. Hvilken ændring i ens liv 

eller ens livsopfattelse giver denne tekst anledning til? 

Det er her jeget, der har lavet analysen, nu kan opgraderes til en ny bevidsthed. Et 

jeg der har taget stilling til denne tekst og som enten har afvist eller modtaget ny 

information. Jeget er der stadig, men under konstruktion – i en ny udgave. 


Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten 

ind i større sammenhæng, det være sig: Historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, 

teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form 

kræver kundskaber om de enkelte områder. 

Hvad er hensigten med at perspektivere? 

Meningen er at tage de fremanalyserede elementer, og sætte dem ind i et større 

udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx 

påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk, religiøst og en historisk 

tidsvertikal synsvinkel? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de 

fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man 

skal, med udgangspunkt i teksten, kunne argumentere for, at et sådant perspektiv er 

relevant. 

Hensigten er at give en forståelse for teksten, der går ud over det teksten 

umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere 

helhedstænkende erkendelse. Se yderligere detaljer i afsnittet om perspektivering (se side 

149). 

138


Reklamens særlige virkemidler 

De generelle spørgsmål 

Reklamer er sagprosa - såkaldt faktion, da fiktion og fakta ofte blandes i denne kategori. 

De giver en begynder i analyse en let indfaldsvinkel til forståelse af sagprosaanalyse. 

Reklamer er et godt eksempel på sagprosa, hvor man bør have alle sine kritiske antenner 

ude. Man er tit blevet snydt af reklamernes påstande. Man ved, at producenterne skal 

have solgt deres varer, og at de ofte er helt kyniske i at opnå dette mål. Et af de værste 

eksempler er cigaretproducenterne, der sidder og kalkulerer med, hvor mange kunder, der 

er døde af røgen og derfor skal udskiftes med nye unge kunder, så unge som muligt, da 

det giver flest afhængige år, på same måde andre industrier, hvor der er høj dødelighed 

blandt afhængige kunder. 

Vores centrale spørgsmål i reklameanalyse er: “Hvad er sandheden om denne 

vare?” 

Man kan faktisk dele de forskellige reklamer op i de, der giver gode og saglige 

oplysninger og de, der prøver at lokke til at købe, selvom de næsten intet fortæller om 

deres produkt. Nogle gange er det, der står, direkte falsk andre gange er det blot 

intetsigende, men spiller op til vores fantasi. 

Danmark er i et demokratisk, pluralistisk og kapitalistisk samfund, hvilket stiller 

store krav til vor udvikling af selvstændig kritisk tænkning, da man bliver beskudt fra alle 

sider med påstande, der hævder at have sandhedsværdi. 

Mediet kan være film, lyd eller tekst og billeder. Det kan være en blanding af alle 

disse. 

Når man vil finde sandhedsværdien af en reklame, kan man søge at besvare nogle 

disse spørgsmål, som man kan stille til den enkelte reklame. Der er generelle spørgsmål: 

Hvad drejer reklamen sig om? Hvad sælger de? Hvad springer først i øjnene? Er det 

teksten/teksterne eller billedet/billederne, man ser først? Er det et sundt produkt eller 

søger de at skabe eller vedligeholde et kunstigt skabt behov? 

Disse spørgsmål er af indledende karakter. De giver os et førstehåndsindtryk. 

Afsenderen 

Hvem er afsenderen? Optræder denne direkte eller indirekte fx med billede og i givet fald 

hvor? Er der et varemærke ( logo + tilhørende tekst)? Hvilken rolle spiller afsenderen 

(alvidende, belærende, ydmyg, selvsikker m.v.)? 

Sagforholdets tekniske opbygning 

Før man til fulde kan sætte sig ind i selve sagen, må man skille reklamen ad i dens 

enkelte bestanddele. 

Tekst, farve og billeder 

En reklame består af tekst, farve og billeder. Disse udgør en helhed. Man kan dele 

teksten op i tekststykker og billeder. Derefter nummereres disse fortløbende fx. tekst 1, 

billede 1, tekst 2, billede 2, tekst 3, billede 3. Hvorefter man kan tage stilling til det 

enkelte element. 

Entydig eller flertydigt? 

Der spørges til dette enkelte element. Er dette element entydigt eller flertydigt. Det 

entydige kan kun forstås på én måde, men det flertydige har flere meninger. Det er vigtigt 

at gøre sig dette klart, da fortolkningen af reklamen afhænger af den præcise forståelse af 

budskabet. 

139


Det mest betydningsfulde element 

De enkelte elementers placering i reklamen i forhold til de andre elementer undersøges 

og på den måde findes det mest betydningsfulde element. Til at finde dette undersøges 3 

koder. 

Den geografiske kode. 

Det er ligesom at kigge på et landkort og skelne mellem store og små lande og deres 

indbyrdes placering. 

Den kromatiske kode 

Man kan se på elementernes farve, hvor det vides, at den røde ende af farveskalaen står 

frem i billedet i forgrunden og den blå danner baggrund. Dette kaldes den kromatiske 

kode, farvekoden. 

Den geometriske kode 

Endelig kan de enkelte elementers linjer følges. Der ses på de hårde og de bløde linjer, og 

hvordan de går over i hinanden. Det ses, hvordan linjerne i billedet fremhæver visse 

elementer i forhold til andre. Her tales om den geometriske kode. Øjet bliver faktisk ført 

gennem billedet af alle disse forhold: Placering, farver og linjer. Hvor bliver vort øje ført 

hen? 

Blikfang 

Det element, der først fanger vort blik, kaldes blikfang. 

Forgrund, mellemgrund og baggrund, snit og perspektiver 

Fra billedanalytiske begreber kan også bruges termer som forgrund, mellemgrund og 

baggrund. Man kan se efter Det Gyldne snit, som findes ved at gå 3/5 dele ind fra alle 

side. Man kan også se på perspektivet. Er det frøperspektiv dvs. set nede fra, eller 

fugleperspektiv dvs. set oppefra. 

Sammenfatning 

De fundne ting sammenfattes. Reklamens komposition er afdækket. 

Afsenderen har bevidst lagt disse koder ned i reklamen, for at man ubevidst skal 

acceptere og fange af reklamens budskab. Ved hjælp af afkodningen kan man tage 

bevidst stilling til reklamen. 

Argumentationen for varen i teksten 

Hvilke argumenter bruges der for varens fortræffelighed? 

Reklamer bruger ofte kneb som: Selvsikkerhedsknebet, påstand uden argumenter. 

Prestigeknebet, prestige overføres fra en person til varen. Lærdomsknebet, fremstiller 

noget på en meget klog og vidende (videnskabeligt bevist) måde, dog uden nødvendigvis 

at være dette. Påfugleknebet, blæser sig op med vanskelige fremmedord. 

Udbredelsesknebet, "Ni ud af ti bruger lux.", en slags gruppepres. Se efter flere 

argumenter i afsnittet: Argumentation og ræsonnement. 

Varens brugbarhed eller værdi 

Primære behov 

Hvad skal varen bruges til? Er varen sund eller skadelig? Dækker den de primære behov 

for tryghed: Varme, føde, husly og selvstændighed, eller søger den at skabe kunstige 

behov? Forsøger reklamen at afhjælpe en mangelsituation hos modtageren eller forsøger 

den at give indtryk af en mangelsituation, der ikke findes i virkeligheden? 

Primær brugsværdi 

Har denne vare en egentlig værdi? Søger afsenderen at sælge varen med argumenter, der 

er i overensstemmelse med det, den skal bruges til? Hvis man kan svare bekræftende på 

disse spørgsmål, har varen en primær brugsværdi og sælges på den værdi. 

140


Sekundær brugsværdi 

Hvis ikke varen opfylder primære behov, sælges den på en sekundær brugsværdi. Varen 

sælges da på andre ting end det, den egentlig er lavet til, ofte fordi dens reelle værdi ikke 

er stor eller direkte skadelig som fx cigaretter. Andre gange ønsker afsenderen at sælge 

en prestige ved produktet fx: en bil som BMW, hvor det er vigtigt for modtageren at nyde 

prestige. Hvis varens egentlige værdi ikke er i fokus, men andre værdier, sælges den på 

sin sekundære brugsværdi. Hvilke sekundære værdier sælges denne vare på? (Prestige, 

popularitet, sex, fællesskab, hygge m.v.). Hvis sælgeren søger at give et falskt budskab 

om sin vares reelle værdi, sælger han ikke med et retvisende perspektiv. 

Varens denotation 

Med andre ord kan man sige, at reklamens egentlige grundbetydning, det den faktisk 

sælger, altså dens genstand er dens denotation. 

Varens konnotation 

Mens dens sekundære “lovede værdier” eller beskidte trick (fx: Den afklædte pige på 

kølerhjelmen) er reklamens konnotation. 

Varens udseende, tid og sted 

Har afsenderen forskønnet sin vare? Er den æstetiseret? Hvilke omgivelser er den 

placeret i (natur/by/hjem)? Hvilken tid fremgår den i (datid/nutid/fremtid)? 

Modtageren/Målgruppen 

Hvilke modtagere har afsenderen lavet sin reklame til? Hvorfor lige netop denne 

målgruppe? Er der sammenhæng mellem målgruppen og særlige kønsroller? Hvad 

karakteriserer målgruppen? (Alder, køn, interesser, socialklasse eller andet). 

Reklametyper 

Mærkevarereklame 

Mærket er det bærende idet modtageren ved (eller bør vide) at dette produkt er 

enestående, derfor behøver man ikke bruge energi på anden yderligere argumentation. 

Den imageskabende reklame 

Den er fokuseret på de sekundære brugsværdier. Man køber ikke bil som 

transportgenstand (Polo), men som en del af ens image, ens klasse (Jaguar). 

Forvandlingsreklame 

Den lover modtageren, at netop dette produkt kan ændre livet for en. Mændene kommer 

med blomster, hun vil være i centrum. Fra skyggetilværelse til primadonna. Han vil blive 

stærk og pigerne vil pludselig se ham i et andet lys, fedtet bliver hurtigt til muskler. 

Fedtmand bliver til stålmand. 

Positioneringsreklame 

Man satser her på, at slå sig igennem via den position, man som firma har på markedet. 

Fx: På en vej lå der tre bagere. De havde tre forskellige slogans, der alle skulle sikre 

deres position: “ Verdens bedste bager”, “Byens bedste bager” og “Gadens bedste 

bager.” Hvem var så bedst? 

Oplysende, Public Service 

Oplysende reklamer fx om at kvinder over 50 kan scannes gratis for brystkræft o.l. 

Samlet teknisk vurdering 

Her kan iagttagelserne samles og der argumenteres for, om reklamen er god set fra 

afsenderens synspunkt og fra modtagerens synspunkt. Her kan man give den personlige 

vurdering. Vurderingen bør ikke alene være fokuseret på at være negativ, men også rose 

141


kreativitet, det uventede, det slående eller geniale se yderligere under afsnittet: Teknisk 

kritik. 

Ideologi identifikation 

Hvilket menneskesyn giver reklamen udtryk for? Hvilke etiske regler overholder eller 

bryder reklamen? Hvilken livsfilosofi rummer reklamen? 

Ideologikritik 

Er du enig med filosofien, tankerne, påstandene og holdningen fremsat direkte eller 

indirekte i reklamen overfor menneskene, naturen og andet? Hvor afviger dine meninger? 


Også reklamer kan perspektiveres i forhold til samfundets moral, tidsalderen m.v. 

Nogle metodiske bemærkninger 

Gå systematisk til værks, tag et punkt ad gangen. Begrund altid meninger. Altså ingen 

påstande uden efterfølgende argumenter. Pas især på nøglebegreber som: 

Entydig/flertydig, primær/sekundær brugsværdi. Husk hele tiden at forsøge at give en 

vurdering af reklamens sandhedsværdi. Er dette sandt eller bliver man fyldt med løgn, 

bedrag, manipulation og andre kunstige hjælpemidler? Bliver man lokket til at købe eller 

rationelt overbevist om, at det er godt at købe varen? Altså hold målet med analysen for 

øje hele tiden. 

Husk endvidere også her, at kun de begreber reklamen giver anledning til skal 

bruges. Man skal altså ikke begrunde negativt. "Som man kan se, bruger han ikke 

selvsikkerhedsknebet."Det er i første omgang uinteressant at gennemgå alt det, der ikke 

findes i teksten. Når analysen er fuldført kan man godt i den tekniske kritik fremfører 

elementer, der kunne have gjort reklamen bedre fx "Hvis han her havde brugt 

selvsikkerhedsknebet ville det have solgt bedre." Kun på denne måde bruges det relevant. 

Når det gælder tv- og filmreklamer kan alt det ovenstående bruges, men her tilføjes 

alle filmens tekniske hjælpemidler, se afsnittet om dette (Se side 95) 

Avisens særlige virkemidler 

Avisens særlige situation 

Avisen er et særligt sagprosamedie. Det rummer mange forskellige typer sagtekster og 

sin egen specielle opsætning og salgsrelaterede prioritering af “virkeligheden.” 

Aviserne har udviklet sig fra begyndelsen af det 19. århundrede i Danmark, fik 

større indhold efter grundlovens indførsel i 1849 med den liberale meningspresse, fra 

1870 med partipressen og fra 1920 med omnibusavisen. 12 Forudsætning for avisen er 

pressefriheden. Man kalder således pressen den fjerde statsmagt. De øvrige er: 

Lovgivende magt (Folketinget), udøvende magt (regeringen), dømmende magt 

(dommerne). De fire magter skal være uafhængige for at man kan opleve en fri verden. 

12 http://www.da-net.dk/aviser.htm#"Den%20danske%20Mercurius. 

142


Den enkelte avis’ evne til at holde sig i luften, give overskud og være troværdig, 

kræver en særlig dynamik. Hvis avisen bevæger sig for langt fra sine læsere, falder 

oplaget. Hvis den er kedelig, falder oplaget. Hvis den synes ligegyldig falder oplaget. Der 

er mange bolde, der skal holdes i luften og afstemmes hele tiden, så avisen ikke 

pludseligt må skære ned eller lukke. En avis er økonomisk stærkt afhængig af 

annonceværdien. Ud over disse faktorer har redaktion altid et “deadlinie” problem. Der 

er grænser for, hvor lang tid, der kan bruges på de enkelte artikler - tid er penge. Alle 

disse faktorer kan være hæmmende for en avis’ evne til at søge det retvisende perspektiv. 

Man ser på denne måde, at avisen er et meget sammensat medie, der dækker mange 

forskellige behov for nyheder. 

Avisens salgbarhed 

Avisernes salgbarhed styres også af den interesse, der er for de begivenheder den 

omtaler. Disse begivenheders gennemslagskraft kan vurderes ud for fem kriterier: 

Aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation. Des flere kriterier en 

begivenhed opfylder, des stærkere er nyheden i sin gennemslagskraft. 

De forskellige slags aviser 

Aviserne selv er forskellige og søger at imødekomme folks behov: 

Omnibusavisen 

Aviser for alle. De kan være landsdækkende: Politiken, Berlingske Tidende, og Jyllands- 

Posten er landelsdækkende. Fx Jyske Vestkysten eller regionaldækkende fx. Horsens 

Folkeblad. Et bredt udsnit af artikler om alle mulige emner. 

Nicheavisen 

Et eksempel er Kristeligt Dagblad, der prioriterer et særligt stofområde fx religion og 

moral. Børsen der fokuserer på økonomi. Disse er også landsdækkende aviser. 

Tabloaviser 

Er skåret mindre så den passer til at sidde i bus eller i frokoststuen på arbejdet: 

Ekstrabladet, B.T.. Disse blades fokus er sensation, det nære, det vedrørende og det der 

appellerer til store følelser. 

Ugeavisen 

Det er såvel de små lokalblade, der for det meste er reklamer og uddyber erhvervslivets 

interesser i lokalområdet og en meget dybgående avis som Weekendavisen. (Mediebogen 

for folkeskolen p. 51-68). 

Avisens særlige opsætning 

En avis opererer med bestemte begreber i dens opsætning og udformning: 

Sidehoved 

fx Jyllandsposten 22.august 2001 

Teaser 

Fx Glistrup mangler kun 10 stemmer for at fremskridtspartiet kan stille op. Han betaler 

unge tyrkere for at gå ud med løbesedler. 

Billedtekst 

Den tekst der er knyttet til et billede i avisen. 

Reportagefoto 

Et billede der er taget ude på stedet og er direkte knyttet til artiklen. 

Trompet 

Fx: “Lærere skal på skolebænken.” En direkte opfordring eller formaning. 

Rubrik 

Den store blikfangende overskrift på artiklen. 

143


Underrubrik 

Et mindre orienterende, sammendragende og fængslende lille stykke, der er en slags 

nøgle og appetitvækker til resten af artiklen. 

Brødtekst/ kolumnetekst 

Selve teksten i artiklen opstillet i små spalter. 

Mellemrubrik 

Overskrifter til de enkelte små afsnit i artiklen. 

Byline 

Forfatternavn. 

Faktaboks 

En samling statistiske data eller anden konkret information stillet op på en let 

overskuelig måde, som i øvrigt kan læses selvstændigt uden at læse resten af artiklen. 

Artiklernes typer 

Spidsartikel og baggrundsartikel 

En artikel bygges ofte op således: spids (nyheden meget kortfattet), sammenfatning, 

delkonklusion, forudsætningerne for nyheden, baggrundsorientering, resumeet af 

tidligere omtaler, perspektivet (Hvilke konsekvenser medfører nyheden?). 

Avisgenrer 

Aviserne har udviklet deres egne genrer / typer: 13 

Opinionsstof 

(Giver udtryk for meninger) 

o Anmeldelse - af film, musik, bøger m.m. 

o Causeri- Et foredrag eller artikel i let, underholdende og subjektiv stil. 14 

o Debatindlæg 

o Klumme - Debatterende artikler, med subjektiv genre. 

o Kommentage – flere personlige bemærkninger, der er samlet. 

o Kommentar – personlig bemærkning til en sag. 

o Kronik - Debatterende artikler, med subjektiv genre, men med god og 

tydelig argumentation eller verifikation. 

o Leder (journalistik) - Debatterende artikler med subjektiv genre. Ofte 

skrevet af avisens redaktør. En leder kan godt sammenlignes, med en 

klumme eller en kronik) 

o Læserbreve – almindelige folks reaktioner og meninger (meget kort). 

o Mindeord – om personer, begivenheder m.m. 

o Satire – kritik gennem latterliggørelse. 

Tilstræbt objektivt stof 

o Baggrundsartikel - Lang artikel, der går bag om nyheden, leder efter 

årsager og svar til læserens spørgsmål. 

o Billedreportage. 

o Feature/Udredende artikel – længere artikel med forskellige faktavinkler 

og evt. indskud af subjektive vinkler. 

o Interview - Journalistisk begreb med mange undergenre, bl.a. 

faktainterview, meningsinterview og stemningsinterview. 

o Nekrolog - mindeord om en afdød. 

o Note/notits – kort besked. 

13 Genrerne er hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik)" 

14 Fra Politikens Nudansk Ordbog 17. udgave. 

144


o Nyhed - mange forskellige typer nyhedsstof. 

o Petitstof - småting som fx ugens skakopgave. 

o Portræt - af en person. 

o Referat- Objektivt, kort og registrerende. 

o Reportage (blev først brugt i Danmark af Herman Bang) - Beskrivende, 

delvist subjektivt. 

De udvidede nyhedsgenrer 

o Oplevelsesjournalistik/New journalism - Journalisten deltager som et jeg i 

artiklen. 

o Feature - Ikke bundet til en begivenhed, men har til formål at skabe et 

billede af verdenen omkring os. En feature kan f.eks. skrives omkring 

livsvilkårene for en kræftpatient. 

o Gossip - Artikler som omhandler folks privatliv, specielt kendte - og rige 

mennesker 

o Dybdeborende – Den afslører noget f.eks. magtmisbrug og urimeligheder. 

Ses oftest i tv-udsendelser som Operation X. 

o Kampagnejournalistik - fx: da Ekstra Bladet i 2003 kørte en kampagne 

mod VKO regeringens beslutning om at deltage i krigen mod Irak. 

o Faktion - Artikler/Nyhedsudsendelser, der formidler fakta med metoder 

man normalt bruger i fiktionsgenren. 

o Realityshow - Udsendelser som bl.a. Robinson, Big Brother og lign. 

Klasseanalyse af metroavisen gav følgende stof 

Vejrmelding, nyhedsartikel - forskningsartikel (beskrivende om fedme), nyhedsartikel - 

forskningsartikel (beskrivende om brystkræft), nyhedsartikel – forskningsartikel 

(beskrivende (om antibiotika), nyhedsartikel – forskningsartikel (beskrivende om unges 

druk, alkoholforbrug), nyhedsartikel – undersøgelsesartikel (beskrivende om 

skilsmissebørn), filmanmeldelse (beskrivende, vurderende), Analyse: Kriseartikel, 

beskrivende (finansiel krise), reportage: Ændringsartikel, beskrivende, argumenterende 

(ændrede arbejdsvilkår), sportsartikel, beskrivende (om en ny målmand), hjælpesøgende 

artikel, anmodende, tilstandsartikel, beskrivende og postulerende (om studiestart), 

undersøgelsesartikel, beskrivende (udlændinge i fængsler), reportage: Katastrofeartikel, 

beskrivende og berettende (skovbrande), biografisk og selvbiografisk artikel, 

beskrivende, berettende (om rockerkonge), analyse: Sportsstrategi, analyserende, 

vurderende, advarsels artikel og forskningsartikel, beskrivende, berettende og 

vurderende (om børn dræbt af resistente bakterier), debatartikel, beskrivende, primær 

saglig (om Muhammed krisen), kort sagt 60 0rd, læserbreve 150 ord max., midtpunkt 500 

ord max, kronik 1300 ord max, leder, public service stof (Sådan skal du gøre under 

influenzakrisen). 

Det offentlige rum 

De begivenheder, der diskuteres i det offentlige rum, udgør samfundets daglige 

bevidsthed. Nogle tabuemner bliver fortrængt fra dette rum. De er enten gennem 

eksplicitte eller implicitte processer forvist fra den offentlige debat. Men rummet er 

145


dynamisk. Nye ting trænger hele tiden andre ting i baggrunden. Nye ideer i samfundet 

kan helt fjerne andre ideer helt fra rummet. Fjendebillederne skifter og vennerne får nye 

navne. 

Referencer til avisen 

http://www.aiu.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B5F 

D03ADE8B29372C12570A0004999F7 

http://www.da-net.dk/aviser.htm#AVISER 

http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik) 

Ordforklaringer til sagprosaanalysen 

abstraktion, uden direkte kontakt med virkeligheden, overbegreber. 

ad-hominem-argumenter, argumenter rettet mod en afsender i stedet 

for en sag. 

afbildningsmodeller, måder at beskrive en sag, beskrivelsesmønstre. 

afsender, person der laver en tekst, film o.a. 

allusion, skjult henvisning til kendt tekst (bør ikke forekomme i sagprosa). 

arbitrær, tilfældig 

arbitrær ideologikritik, kritik af den tankegang, der er i en tekst, på baggrund af anden 

valgt tankegang. 

autoritetsargumentet, argument der baserer sig på afsenderens autoritet alene. 

banalitet, noget enhver i meddelelsessituationen allerede kender. 

begyndelsesaksiomer, påstande der danner grundlag for resten af logikken. 

besjæling, svag levendegørelse af ting. 

blikfang, det element i reklamen der først fanger opmærksomheden. 

cirkelslutningen, argumentation der går i kredsløb, påstår det der skal bevises. 

konsensus-teorien, indbyrdes overensstemmelse i bedømmelse af virkeligheden. 

de religiøse imperativer, forventninger til religiøse mennesker. 

definition som argument, afgrænsning og bestemmelse af et ords eller begrebs 

betydning. 

demokrati, folkestyre. 

denoterer, det præcise objekt som et ord betyder, præcis betydning af ordet. Fx ordet 

hest denoterer det bestemte dyr, men ordet krikke har desuden et negativt ladet 

vedhæng, der kaldes en konnotation. 

det kategoriske imperativ, det absolut bydende (samvittigheden) 

det skjulte curriculum, det står ikke skrevet i læseplanen, men alligevel indlæres det. 

diskurs, argumentation/ræsonnement bliver åbent lagt frem i alle detaljer med åbent sind 

dvs. villighed til at bøje sig for det stærkeste argument, drøftelse. 

disposition, udkast til ordning af skriftligt arbejde. 

eksplicit, udfoldet, forklaret, tydeligt og klart fremstillet, så alle kan forstå det. 

emotivord, følelsesladede ord, holdningsord. 

entydigt, fremstillet så det kun kan forstås på én måde. 

146


epik, fortællende, berettende, fremadskridende 

etiske regler, regler om moral, regler om godt og ondt. 

faktion, blanding af sagprosa og skønlitteratur. 

falsificere, at modbevise noget. 

fiktion, opdigtet litteratur 

genese, oprindelse 

geografiske kode, kode der angår et elements placering i forhold til andre elementer. 

geometriske kode, stregers retning og form. 

hypotese, foreløbig teori 

ideologi, samlet systematisk tankesæt om virkeligheden. 

imperativ, bydeform, noget bydende, noget der kræves. 

implicit, indforstået, kan kun forstås af bestemte mennesker, der ved noget i forvejen. 

kapitalistisk, samfund med den borgerret at kunne besidde privat kapital og eje jord, 

maskiner m.v. 

kategorier, sagprosaens genrer 

kildekritik, kritik der beskæftiger sig med dokumentets ægthed. 

kohærensteori, sammenhæng, direkte sammenhæng mellem udsagn og virkeligheden. 

kommunikation, samspil, samtale, overførsel af tanker fra en person til en anden. 

komparativ ideologikritik, sammenligning mellem det hævdede formål og det 

fremanalyserede formål. 

konnotation, den negativt eller positivt ledende del af et navneord. 

kontekst, sammenhæng. 

kontroversielle spørgsmål, spørgsmål der ikke er almindelig enighed om. 

kritisk rationalisme, videnskabelig retning, der mener, at det er bedre at søge at 

modbevise en teori end at søge den bekræftet et utal af gange, da dette ikke giver 

det endelige bevis alligevel. 

kromatiske kode, farvekoden. 

livsfilosofi, etik, holdning, tankesæt, der fremhæver en bestemt måde at leve på. 

logiske positivisme, retning der mener at visse naturvidenskabelige 

lovmæssigheder er bevist og at udsagn, der ikke kan bevises, er meningsløse. 

logo, varemærke. 

lovlydighedskravet, krav om at holde loven. 

lukket kommunikation, kommunikation der ikke udtrykker sine argumenter og dermed 

grundlaget for drøftelsen. Er baseret på påstande. 

lykkeargumentet, hævder at modtageren bliver lykkelig. 

lyrik, stillestående, beskrivende. 

magtfri kommunikation, kommunikation der ikke undertrykker modparten og foregår 

under frie forhold. 

mangelsituation, at mangle noget fx mad er en mangelsituation. 

manipulation, bevidst at styre folk i en bestemt retning, som de ikke ville have 

accepteret ved et frit og klart valg. 

menneskesyn, siger noget om hvordan man betragter menneskets natur og rolle. 

Münchausen-trilemmaet, tri betyder tre, tre argumenter, der ligesom Münchausen søger 

at trække sagen ud af dyndet ved at trække sig selv op i håret, der kommer altså 

ikke saglige argumenter frem. 

målgruppen, den gruppe man henvender sig til. 

non Seguitur - konklusionen, at nå frem til noget der ikke er basis for i argumenterne. 

næveargumentet, "hvis du ikke vil høre må du føle." 

objektiv, upartisk, saglig, undgå at iblande sin egen holdning, fremstille sagens 

oprindelige form og logik. 

147

Ordforklaringer 

overgeneraliseringen, at gå fra et tilfælde til mange eller alle, uden den fornødne 

argumentation. 

overkvalificeret inkompetence, man lever så meget i egen begrebsverden, at man ikke 

kan kommunikere med andre på et lavere abstraktionsniveau. 

paradigme, større system af teorier, fakta og påstande. 

pluralis, flertal. 

politiske imperativer, almene krav fra befolkningen til politikeren. 

postulat, ubevist sætning, der hævder et eller andet. 

primær brugsværdi, det tingen reelt indeholder af kvaliteter, der kan gavne modtageren. 

primære behov, grundliggende behov, behov der kommer i første række. 

prioritering, beslutning om hvad der skal gøres mest ud af - have forret - i forhold til 

andre emner. 

påstande, udsagn om virkeligheden, der ikke beviser noget i sig selv. 

referencer, henvisninger. 

ræsonnement, veldokumenteret tankerække fra påstand til konklusion. 

science fiction, fremtids- og videnskabsorienteret novelle/roman. 

sekundær brugsværdi, det man loves varen giver, men som intet har med varens reelle 

værdi at gøre. 

selektion, udvælgelse. 

subjektiv, set gennem egne fordomme, holdninger m.v. 

syllogisme, argument baseret på sprogets egen logik. 

talehandling, at udføre en handling gennem tale fx "Jeg erklærer jer gift." 

tertiære, tredje klasses 

typograf, skriftens størrelse og type, sideopsætningen o.l. 

verifikation, bevisførelse med undersøgelser, logik, eksempler, bekræftelser og vidner. 

æstetiseret, forskønnet, gjort smukkere end i virkeligheden. 

148


Tekstforståelse 


149



Forord 

Da der fra ministeriets vejledende læseplan kræves, at eleverne skal kunne perspektivere, 

er det en nødvendig disciplin at opøve eleverne i. 

Det efterfølgende materiale er på ingen måde fyldestgørende, idet der flyves hen 

over landskabet. Man får dog nogle indtryk undervejs, ligesom en tur med en flyver også 

giver nogle store oplevelser. Måske giver visse indtryk lyst til at lande hist eller her. 

Under alle omstændigheder får man et indtryk af variation, udvikling og muligheder for 

selvstændig tankedannelse. 

Perspektivering af en tekst 

Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten 

ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, 

teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form 

kræver kundskaber om de enkelte områder. Dette forventes nu på folkeskoleniveau med 

den nye folkeskolelov både i 9. og 10. klasse, og kræves på gymnasieniveau og andre 

videregående gymnasiale uddannelser. 

Fælles mål undervisningsvejledning 2009: 

Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre 

udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og 

vurdering af både indhold og udtryk. 

Undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx 

periode, forfatterskab, persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige 

udtryk, genre, tema og motiv. 

Ved perspektiveringen sætter eleverne teksten ind i bredere sammenhænge med 

andre tekster, med deres erfaringsverden, med deres syn på tilværelsen 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/vejledning.html 

Fælles mål for dansk 2009, slutmål: 

Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster 

og andre udtryksformer 

Forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til 

udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 

Æstetikken finder vi indenfor kunsten. Etikken indenfor filosofi, religion og politik. 

etik -ken, -ker. Ordet stammer fra latin og græsk. Betydninger sædelig, sædvane, sæder, 

sædelære; den teoretiske begrundelse for moralen; læren om den rette handlemåde; 

lærebog i morallære; 

Æstetik -ken. Ordet har græsk oprindelse og betyder sansende, sanse, fornemme. Det er 

den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den 

150


kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer; kunst- og 

litteraturteori; oprindeligt læren om erkendelse, iagttagelse; lærebog i æstetik; en 

æstetiker er en person, der studerer æstetik; betyder også en kunstner som først og 

fremmest stræber efter at fremstille det skønne; person der overalt søger det skønne el. i 

sin livsførelse søger at realisere det. 

At æstetisere, vil sige at beskæftige sig med æstetik, med kunst, litteratur på 

ensidig måde; vurdere æstetisk; snakke om kunst og litteratur. 

(Min redigerede version af Gyldendals fremmedordbog) 

Fra Gymnasiebekendtgørelsen 2008 

Anvende et analytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, 

fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster.. 

Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske 

synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. 

Hvad er mon meningen med at perspektivere? 

Meningen er at tage de fremanalyserede elementer og sætte dem ind i et større 

udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx 

påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk og religiøs synsvinkel og 

ud fra en historisk tidsvertikal synsvinkel, dvs. en lang tidslinje ned gennem de historiske 

tider? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i 

teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal have et fast forankret 

udgangspunkt i teksten og argumentere ud fra teksten og inddrage hvorfor og hvordan 

netop dette perspektiv inddrages. 

Hensigten er at give eleverne en forståelse for teksten, der går ud over det teksten 

umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere 

helhedstænkende erkendelse. 

Finn Dalum - Larsen 

København 2010 

151


Historisk perspektiv 

Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur - filosofi 

Hovedkilde: Bernard Grun The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975. 

Der findes arkæologiske bysamfund fra 

ca. 4000 år før Kristus. 

Ægypterne skrev en dødebog, der 

omhandler sjælens rejse fra livet til de 

evige verdener. Det skrevne var 

nødvendigt for at kunne sige de rette ord 

på det rette sted i de rette situationer, 

ellers kunne man ikke få evigt liv. 

Samtidig blev et sådant system en stor 

indtægtskilde for præsterne og en stor 

kilde til prestige. (Grun, p.4, Faulkner) 

Det Gamle Testamentes 1. Mosebog 

omhandler den ældste tid. Her fortælles, 

at Gud skabte jorden og alle andre ting. 

Landene omkring Middelhavet dyrkede 

mange guder, især frugtbarheds-kulten 

som den centrale kult 

. 

Jødedommen lærte gennem Mosebøgerne 

og profeterne m.v. om den ene 

Gud. Mange af israelitterne ville dog 

hellere dyrke afguder. 

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr. - 400 e. Kr. 

Der findes arkæologiske 

bysamfund fra ca. 4000 år før 

Kristus. Menneskene erhvervede 

i denne periode kendskab til 

astronomi, geometri. 

Bue & pil før 3500 f.Kr. 

Sfinksen før 3500 f.Kr. 

Anker 3000 f.Kr. 

Hjulet 3000 f.Kr. 

Sæbe 2500 f.Kr. 

Kinesiske mur 2000 f.Kr. 

Samfund med højt 

kundskabsniveau om 

byggeteknik, Metalfremstilling 

lod vente længe på at komme til 

Norden. 

Man kendte hos sumererne og 

ægypterne til at smelte guld og 

kobber, og til at lave lertøj ca 

3500 f.Kr. På samme tidspunkt 

findes der skrevne tegn. (Grun, 

p.2). 

152 

Hulemalerier fra før 4000 f.Kr. 

Enkle skitser uden rum. 

Ægyptisk billedkunst og arkitektur

Omkring år 700 f.Kr. definerer den 

Indiske hinduistiske religion 6 stadier i 

sjælens forening med den guddommelige 

ånd i universet med mere end tusinde 

forskellige guder. 

Olympiske lege opfindes af grækerne ca. 

600 f. Kr. 

Ægypten falder. Perserne slår den 

ægyptiske hær, ved ny kampteknik 525 f. 

Kr. 

Romerriget opstår ca. 500 f. Kr. 

Keltiske hære hærger Europa med sværd, 

der både kan hugge og stikke 497 f. Kr. 

551- 479 f.Kr. formulerer kineseren 

Kung Futse sine leveregler. 

Sidhartha (Guatama Buddha) 

organiserer buddhismen (550 - 480 

f.Kr.). 

Alexander den Store dør 323 f. Kr 


Avancerede skibe bygges i 

Middelhavet og Skandinavien 

fra 1500 f.Kr. (Grun, p.5). 

Sværdet 

153 

Fra Grækenland udviklede der sig en 

række tænkere, af stor betydning: 

Thales forudsagde en 

solformørkelse, og beregnede 

pyramiden. 

Anaximander (610-546 f.Kr.) 

tænkte over urstoffet ligesom Thales, 

mente vand er altings ophav. Al 

oprindelse i ét stof. 

Aneximenes (570-526 f.kr.) mente 

at urstoffet måtte være en tåge. 

Mente vand var fortættet luft. 

Parminides (540 - 480 f.Kr.) mente, 

at intet kunne opstå af intet og intet 

blive til intet var rationalist 

Haraklit (540-480 f.Kr.) påpegede 

modsætningerne i vores eksistens. 

Stadige forandringer er det mest 

grundlæggende ved naturen. Alt er i 

bevægelse og intet varer evigt. 

Sanseindtrykkene er pålidelige. 

Empedokles (494 - 434 f. Kr.) 

mente ikke, at der kun fandtes ét 

oprindelsesstof. Han stolede på 

sanserne og mente, at jorden har fire 

grundstoffer: jord, luft, ild og vand. 

To kræfter i naturen kærlighed og 

strid. 

Anaxgoras (500 - 428 f. Kr.) mente, 

at naturen var opbygget af mange 

bitte små dele, der ikke er synlige for 

øjet. Alt kan deles op i endnu mindre 

dele. Han mente, at der godt kunne 

bo mennesker på andre kloder. 

Demokrit (460 - 370 f.Kr) mente, at 

verden var opbygget af atomer. 

Atomer betyder udelelig. De var små 

usynlige byggesten, som alt var lavet 

af, der var evige og uforanderlige.

I Danmark herskede den mytiske tid til 

ca. 1100 e.Kr. Det mytiske betyder at 

menneskene søgte en helhedsforståelse af 

liv og død ved fortællinger om guder. 

Guder som Zeus (Grækenland), Saturn 

(Romerriget), Thor, Odin, Freja 

(Skandinavien). I Danmark blev der kun 

efterladt få skriftlige udtryk i runeskrift. 

De gamle danskeres gudetro Asatroen, 

med Thor og Odin blev nedskrevet 

omkring år 1200, men guldhornene, der 

er lavet i Norden ca. år 400 har symboler, 

der ikke kan henregnes til denne Asatro. 

De gamle danskere prøvede at fortolke 

liv og død ud fra deres system af gode og 

onde kræfter. 

År 0. Kristendommen. Med Jesu fødsel 

og liv startede en ny æra i den 

menneskelige historie, hans etik, 

mirakler og forkyndelsen af opstandelse, 

syndsforladelse og evigt liv kom til at 

forandre den menneskelige historie. 

Romerne invaderede England 43 

Kejser Neros rædselsregime med 

forfølgelse og afbrænding af kristne som 

fakler fra år 59. 


Gearet opfindes til brug for 

oksedrevne vandhjul til 

overrislingsanlæg ca. 200 f. Kr. 

Trigonometrien opfindes 160 f. 

Kr. 

Romerne lærte at bruge sæbe fra 

gallerne (1-50) 

London grundlægges 43 

Ptolomy tegnede 26 kort af 

forskellige lande 170 

Silkeorme indførtes fra Kina og 

Japan 200 

Kirkesang påbegyndtes 386 

154 

Sokrates (470-399 f. Kr.) skrev 

intet selv, kendt for at sige, at det 

eneste han vidste, var, at han intet 

vidste. 

Græske vaser viser smukke figurer i 

profil. Grækerne var de ypperligste 

billedhuggere. 

Platon (427 - 347 f.Kr.) var 

Sokrates'elev og ham, der nedskrev 

Sokrates tanker. Han mente, at der 

var en ideernes verden, der gik forud 

for den synlige verden og at man 

ville vende tilbage til denne ideernes 

verden, når man døde. Han 

beskæftigede sig også med 

statsdannelse ud fra retfærdige 

principper Platon, Staten). 

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) var 

elev hos Platon i 20 år, men han tog 

selv afstand fra ideernes forudeksistens. 

Han bidrog umådeligt 

meget til den senere udvikling af 

naturvidenskab og al anden 

systematiseret tankeform. 

Eratostenes (276-194 f.Kr.) foreslog 

at jorden drejer omkring solen, 

kortlægger Nilen og angiver 

nogenlunde rigtigt jordens omkreds. 

Samtidig med udviklingen i 

Grækenland fandt en udvikling sted 

andre steder i Middelhavsområdet, 

men nøjagtig kendskab til dette 

forsvandt bl.a. i branden af det store 

bibliotek i Alexandria ca. år 0.


Middelalderen 400- 1350 

Historie - religion Videnskab Kunst - litteratur – filosofi 

Den Katolske Kirke blev en anerkendt 

religion fra ca. år 313 

Konstantin den Store gjorde 

kristendommen til statsreligion 380. 

410 Rom plyndredes af barbariske 

stammer 

Den romerske stat faldt sammen 476 

Mohammed grundlægger af Islam 

(570-632) 

Islam gjorde store fremskridt 632 

Danmark udgjorde et system af småbyer 

med høvdinge. 

Danske nybyggere oprettde Dublin og 

Limerick 840 

Med kristendommens indmarch fra 

Rom med Ansgar i 850 e.Kr. fik man 

en moralsk og religiøs fællesnævner. 

Efterhånden blev der en stabil 

kongemagt. 

Kong Harald Blåtand (985) fik lavet en 

sten, Jellingestenen, hvorpå han skrev i 

runeskrift: "Harald konge bød gøre dette 

gravminde over Gorm sin Fader, og Tyra 

sin moder, den Harald, som vandt sig al 

Danmark og Norge og gjorde Danerne 

kristne." (Nordens historie 1, p. 30). 

Bøger blev trykt i Kina 600 

Vindmølle 600 

Porcelæn fremstilles i Kina 620 

Der indsattes glasvinduer i 

engelske kirker 674 

Vandmøller i hele Europa fra 

700 

Sukker plantedes i Ægypten 710 

Svolsyre opfundet af Araber 720 

Arabiske forskere i Spanien 

gjorde store fremskridt inden for 

medicin, optik, kemi, matematik 

750 

Armbrøst, Frankrig 851 

Borge blev bygget til adelen i 

Europa fra 900 

Vikingerne udviklet 

skibsbygningen 900 

Leif Eriksen søn af Erik den 

røde opdagede Amerika 1000 

Krudt færdigudvikledes af 

kineserne 1000 

155 

Augustin (354-430): "The City of 

God." 411 

Det største danske værk er Saxo 

Grammaticus: Danmarks Krønike fra 

ca. 1187. Her fortælles tilbage i tiden 

før kong Gorm den gamle 940 og op 

til Absalon biskop fra 1158-1201. 

(Saxo 1150-1220) 

Den "Ældre Edda," samlingen af 

skandinavisk mytologi lavet i 1194.

København nævnes første gang 1044 

Moskva nævnes for første gang 1147 

Skakspillet kommer til England år 1151 

Islams, Saladin indtog Jerusalem 1187 

Den katolske kirke er dominerende og 

pave Urban den II proklamerede det 

første korstog 1095, disse fortsatte med i 

alt 7 korstog, der sluttede i 1291. 

Dannebrog, verdens ældste nationale flag 

brugtes fra 1218. 

Inkvisitionen i Toulouse forbød 

lægmænd at læse i Bibelen1229. 

Fra 1252 begyndte inkvisitionen at 

bruge tortur. 

Danmark blev organiseret fra det 12. 

århundrede i et såkaldt feudalt system: 

Gud stod øverst og var via kirken salvet 

kongen til at være den udvalgte regent. 

Kirken var åndelig vejleder. Kongen tog 

sig af alt fysisk. Herremanden skulle ikke 

betale skat, men stille med en hær på 

kongens forlangende. De bønder, der 

hørte under Herremanden modtog 

beskyttelse. De betalte skat til 

herremanden, der sendte kongens andel 

videre til kongen. Selvejerbønderne 

betalte direkte til kongen 

Den sorte død lægger både Europa og 

England øde. 1/3 af befolkningen dør i 

England 1349. 


Bliden et stort kastevåben 1100 

Afhandling om narkotika 1146 

Kineserne brugte krudt til 

krigsførelse 1151 

Alkohol brugtes til medicinske 

formål 1200 

Roger Bacon skrev om 

eksistensen af krudt 

Glasspejlet 1278 

Briller 1290. 

Marco Polo rejste til Kina 1295. 

Oxford Universitet dannet1325. 

Krudtet opdaget i Europa, 1313 

af Berthold Schwarz 

Savmøllen 1328 

156 

Roger Bacon 1214-1292 interesseret 

i eksperimental videnskab. 

Thomas Aquinas katolsk filosof 

1225-1274 

Gjorde Aristoteles filosofi acceptabel 

for de kristne tænkere. 

Der laves en del litteratur med 

kristent indhold fx Mariadigtning. 

Danmark får sin første lovsamling 

med Jyske Lov i 1241. 

Der opstår skæmteviser (avisagtigt), 

der gør grin med munkes og præster 

griskhed, grådighed, fråseri og 

liderlighed. Ligeledes udvikles der 

en del ordsprog, der også kunne have 

en kritisk holdning til det bestående 

system. 

Adelens litteratur er folkeviserne. 

De kan opdeles i: 

Mytisk-heroiske: viser med emner 

fra oldtiden og myterne. 

Trylleviser: Viser hvor der er 

overnaturlige kræfter. 

Historiske viser: Viser der skildrer 

historiske begivenheder. 

Ridderviser: Viser hvor handlingen 

udspilles i et adeligt miljø. 

(Litteraturhåndbogen p. 58) 

John Wycliff (1324-1384)oversatte 

bibelen til engelsk i 1382.


Renæssancen og humanismen 1350 – 1515 


Jan Huus startede reformer i kirken, så 

lægmænd kunne få både brød og vin i 

Ungarn. Han udelukkedes af kirken og 

brændtes 1414 for falsk lære. 

Sihisme: Indisk religion, blanding af 

hinduisme og islam. Kun én Gud. 1470. 

Den spanske inkvisition rettet især mod 

jøder startede gennem et samarbejde 

mellem kirke og stat 1481, mange 

tortureres på det grusomste. 

Paven begyndte med heksejagt, 

vandprøven indføres 1487. 

Jøderne smidt ud af Portugal 1495. 

Baptisterne. Lagde vægt på at døbe helt 

under vandet og krævede gendåb af ikke 

ordentligt døbte. Hübmeier blev brændt 

1528 i Wien for at være gendøber. 

Kortspillet vinder indpas over hele 

Europa 1501. 

Afbrænding af bøger rettet mod pavelig 

autoritet, 1501. 

Man begyndte at holde slavehandel ud 

fra forslag af Katolsk Biskop Chiapas 

1509. 

Forbud mod at trykke bøger, der ikke er 

godkendt af Romersk-katolske autoriteter 

1515. 

Kaffen kom til Europa 1517. 

Stålarmbrøst bruges i krig 1370. 

Nåle 1370 

Tyrkerne erobrede Konstantinobel 

med krudt og kanoner 

1453. 

Arkitekten Brunelleschi (1377 - 

1446) fastslog perspektivets love 

Første nedskrevne musik 1465. 

Johann Gutenberg (ca. 1400 - 

1468) trykkede den første bog i 

1450. 

Københavns Universitet 

grundlagdes 1479. 

Tandbørste 1498. 

Leonardo de Vinci, faldskærmen 

1480 

Vasco De Game opdagede 

sørute til Indien 1498. 

Der var stor fremgang på havet. 

Man udvidede hele tiden 

grænserne. 

Columbus opdagede Amerika 

1502, men mange andre 

opdagelsesrejsende bidrager. 

Man begyndte ved 

fremhævelsen bl.a. af Aristoteles 

at få redskaber til videnskabens 

udvikling. Alt dette foregik dog 

indenfor rammerne af den 

katolske livsopfattelse. 

I denne tid byggedes der mange 

store katedraler, der blev smukt 

udsmykket. 

157 

Samtidig med de middelalderlige 

ideer, opstod der først i Italien en 

venden tilbage til idealerne fra det 

romerske riges storhedstid og til de 

græske filosoffer. En mere 

videnskabsbaseret og humanistisk 

tankegang blev fremherskende. 

Robin Hood fremstår i engelsk 

litteratur 1375. 

Billeder med perspektiv udvikles. 

Johan Mentel trykkede første tyske 

bibel 1466 

Leonardo da Vinci (1453 -1519). 

Italiensk maler. 

Mona Lisa males af Da Vinci 1503. 

Michelangelo (1475 – 1564). 

Italiensk maler, der udsmykkede Skt. 

Poul katedral i Rom.

Kristian den II lavede blodbad i 

Stokholm i 3 dage, der henrettedes 90 fra 

den svenske adel og gejstlighed 1520. 

Luther giftede sig med tidligere nonne 

Kathrine von Bora 1525 

Reformationen startede i Sverige 1527, 

Reformation Skotland 1528 

John Calvin dannede en ny kirke i 

Frankrig, calvinisterne, 1532. 

Henry VIII dannede sin egen Church of 

England, så han kunne blive skilt og 

udelukkedes af Romerkirken 1533. 

Reformation i Danmark og Norge 1536 

under Cristian den III. (1534-1559) 

Første juletræ i Strasbourg katedral 1539 

Pave Poul den 3. indførte inkvisition i 

Rom 1542 

Første protestanter brændtes på bålet 

1543 af Den Spanske Inkvisition 

Paven lavede liste over forbudte bøger 

1557. 

Den Skotske Kirke dannedes 1560. 


Reformationen 1515 – 1600 


Martin Luther i protest mod 

Romerkirken, 95 spørgsmål på Palast 

Briller for nærsynede 1519 

Kirken i Wittenberg 1517. 

Dürer designede en flyvende 

maskine til krigsbrug 1522 

Luther stiller spørgsmål ved pavens 

Luther oversatte det nye testamente 

ufejlbarlighed 1519. 

Første håndbog i kirurgi 1528 til tysk 1522. 

Første afhandling om mineraler 

1530 

Tallerken 1530. 

Buen blev opgivet som 

krigsvåben i England. 

Æter fremstilledes af alkohol og 

svovlsyrer 1540 

Moderne anatomi udgivet 1542 

3. og 4. grads ligninger 

løstes1546 

Bankvæsenet 1550. 

Første moderne zoologi udkom 

1551 

Første videnskabelige samfund 

dannet i Neapel 1560 

Første-udgaven af håndgranaten 

1561 

Kartofler indførtes til England 

1565. 

Thycho Brahe arbejdede i 

Augsburg 

1569. 

Første moderne atlas med 53 

kort 1570 

Johann Kepler (1571-1630) 

. 

158 

Erasmus udgav den første komplette 

udgave af Aristoteles 1531 

Luther færdig med at oversætte det 

Gamle Testamente 1534 

Den første bibel på dansk 1550. 

Nostradamus (1503-1566). Skrev 

forudsigelser om alt indtil jordens 

ende. Blev forbudt af paven. 

John Knox: "Book of Martys. 1. eng 

udg, 1563. 

Aeosops Fabler 1570.

Tobak indført fra Amerika til Spanien 

1555 

Peder Palladius arbejdede ivrigt på 

hekseforfølgelserne i Danmark 1564. 15 

1200 franske protestanter (Huguenots) 

myrdes af franske katolikker 1562. 

Barthelomæusnatten. 

Danmark anerkendte Sveriges 

uafhængighed 1570. 

Christian den 4. 

1588-1648 

Mange bygninger. Krig mod svenskerne 


Thycho Brahe konstruerede et 

observatorium for Frederik den 

II i Uranienborg, Skåne 1575 

Cannada opdagedes i 1576 

Artikel om magnetnålens 

variende udsving 1581 

Gaffel brugt for første gang ved 

det franske hof 1589. 

R. Haklaut: "De vigtigste 

navigationer og opdagelser i den 

engelske nation." 1589 

Udgivelse af Galileos bog om 

eksperimenter ved at kaste 

forskellige genstande 1590 

Kulminer påbegyndtes i Ruhrdistriktet 

i Tyskland 

Mikroskop 1590. 

Første wc 1596. 

Galileo termometeret 1596 

159 

William Shakespeare begyndte sin 

produktion 1590. 

Johann Amos Comenius 1592-1670. 

Første samlede skolesystem fra 

barndom til alderdom. 

Shakespeare: "Romeo and Juliet." 

1594 

Francis Bacon:" Essays, Civil and 

Moral." 1597. 

15 Efter reformationen i 1536 øgedes hekseforfølgelserne i Danmark. Her gik man bort fra kanonisk ret tilbage til 

Moseloven, der ofte blev citeret: ”En troldkvinde må du ikke lade leve”. Den i 1537 udnævnte lutheranske biskop, 

og dermed øverste for den danske kirke, Peder Palladius, skrev med tilfredshed ”…at man for nylig havde brændt 

mange hekse i Malmø og Køge…”. http://www.koegemuseum.dk/Koegekors.html


Baroktiden 1600 - 1700 


Parykker og smart tøj kom på mode 1600 Johann Kepler: "Optics." 1604. Shakespeare:" Hamlet." 1601 

Avis 1605. 

Cervantes:"Don Quixote." 1605. 

Galileo, proportional kompasset 

1606 

Shakespeare: "Macbeth." 1605. 

Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 var en 

religionskrig mellem protestanter og 

katolikker. 

De første slaver kom til Amerika 1619. 

Dalai Lama byggede sit opholdssted i 

Tibet 1645. 

Kvækerne dannedes 1648. 

Første te drukket i England 1650. 

Verdens befolkning ca. 500 millioner 

1650. 

Chokolade drikning i England 1657. 

Den engelske borgerkrig 1644 - 1646 

1663 Leonora Ulfeldt kastedes i fængsel 

Første pendulur 1657 

Johann Kepler: "Optics." 1604. 

Avis 1605. 

Galilei kom for inkvisitionen 

for første gang 1615. 

Kepler formulerede lov om 

planeternes bevægelse 1618. 

William Harvey opdagede, 

hvordan blodet cirkulerer 1619. 

Francis Bacon udgav bog om 

eksperimenternes historie 1622. 

Første brandslukker i England 

1625. 

Galileo tvunget af inkvisition til 

at fornægte Copernicus’ teorier 

1633. 

Atombegrebet introduceredes 

1637 

Engelsk blev det officielle sprog 

i statsadministrationen 1649. 

160 

Første egentlige avis: The Germanlanguage 

Relation aller Fürnemmen 

und gedenckwürdigen Historien, 

printed from 1605 onwards by 

Johann Carolus in Strasbourg. 

Francis Bacon(1561-1626) :"Viden 

er magt." 

"The advancement of Learning." 

1605 

Rene Decartes (1596-1650) 

"Om Metoden." 1637. 

Udgiver filosofi bog 1644: 

"Principia philosophia." "Cogito, 

ergo sum". 

Roger Williams: "Queries of the 

highest considerration," Adskillelse 

af kirke og stat, 1644. 

Bunyan: "Pilgrim's Progress." 

Leonora Ulfeldt (1621-98): 

"Jammers minde" 1663-85 

Spinoza, Baruch de (1632-1677). 

Har et både gudeligt og 

deterministisk livssyn.

Christian den 5. (1670-1699) 

Enevælden indførtes i Danmark, med 

total magt til kongen 1673. 

Is populær dessert i Paris 1677. 

Protestanter omvendtes i Frankrig med 

vold og totur 1685 

Bank of England grundlagt 1694 

Danmark og Rusland lavede gensidig 

forsvarspagt 1699 

Frederik den 4. 

42. regent, konge af Danmark 1699 - 

1730 


Første definitioner på kemiske 

stoffer af Boyle 1661 

Danmarks kongelige bibliotek 

grundlagt 1661. 

Newton, differentiale regning 

1665. 

Newton, reflektionsteleskopet 

1668. 

Steno begyndte det moderne 

geologiske studie 1669 

Første minutviser på ure 1670. 

Første forsøg på gadebelysning , 

London, 1684 

Kepler og Thycho Brahe 

arbejdede sammen i Prag. 

i London 1684. 

Dampmaskinen 1690. 

161 

Thomas Kingo (1634-1703): "Hver 

har sin skæbne." "Keed af verden, 

kier af himmelen." 

Spinoza udelukkes af Romerkirken 

1657 

Decartes’ bøger sat på den forbudte 

liste 1663 

Leibniz (1646-1716) Filosof og 

opfinder. Lavede en regnemaskine 

John Locke (1632-1704): "An Essay 

Concerning Human Understanding." 

1690.

Frimurerne etableret i London 1717. 

Første pengeseddel i England 1718. 

Første boksemester i England 1719. 

Tapet bliver moderne i England 1720. 

Det Danske Vajsenhus efter Francke i 

1720 

Christian den 6. 


1746 

Skoleforordningen 1739 

Latinskoleforordning 1739 


44. regent, konge af Danmark 1746 – 

1766 


Oplysningstiden 1700 - 1800 

Rationalismens tidsalder var et opgør med troens overtro. Kristne blandede tro og videnskab sammen til skade for 

begge. Derfor forsøgte en del nu at frigøre sig fra det kristne tankestof- nu skulle det være fornuft og ikke tro - der 

styrede. 


Ludvig den 15. af Frankrig 1715-1774. Trykkoger 1707. 

Ludvig Holberg (1684-1754): 

"Peder Paars,"1719. "Jeppe på 

Kristendom forbudt i Kina 1716. Vaccine mod skoldkopper 1717. bjerget." 1723 og "Erasmus 

Montanus." 1731 

162 

Berkeley, George (1685-1753): Alt 

sanset er udtryk for Guds tanker og 

eksistens. "Det eneste, der eksisterer, 

er det som vi sanser - ikke tingene i 

sig selv." 

Afhandling om principperne for 

menneskelig erkendelse 1710. 

Hans Adolph Brorson 1694-1764 

Jean-Jacque Rousseau 1712-1778. 

Ulighedsskriftet 1754, Emile 1762 

Daniel Defoe::" Robinson Crusoe." 

1719 

Første serie roman i avis 1718

Presse og religionsfrihed i Preussen 

1740. 

En tredjedel af København nedbrændtes 

1748. 

Christian den 7. 1766-1808. 

Udvikling af centraladministrationen. 

Inkvisitionen forbydes i Frankrig 1772. 

1770 Holck’ske friskoler for fattige i 

København 

Basedows skole 1774, Filantropisterne, 

menneskevenskabets skole. 

Ludvig den 16. af Frankrig 1774-1789 

I 1776 får USA deres 

uafhængighedserklæring og bliver 

første egentlige demokrati i vesten. 

Efterslægtsskabets skole 1787 

Stavnsbåndet ophæves gradvist fra 1788. 

USA virker med grundlov fra marts 

1789. 

Frankrig vil også frigøres fra adel og 

materiel undertrykkelse, samt have et 

demokrati. Frankrig får blodig 

revolution i 1789. 

Ludvig den 16. halshugges. 

Danmark er det første land, der afskaffer 

slavehandel 1792. 

Slaveri afskaffet i franske kolonier 1794. 

Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796. 


Viskelæder 1750. 

Redningsbælte 1769. 

Nitrogen opdages 1772. 

WC 1775. 

Torpedoen opfindes under den 

amerikanske revolution 1777. 

Fyldepennen 1780. 

Den tekniske revolution 

begynder i samfundet ved 

opfindelse af Watts forbedrede 

dampmaskine 1782. 

Første mænd i varmluftballon 

1783. 

Kunstig befrugtning 1785. 

Patentlås 1784. 

Bomuldsspindefabrik med 

dampmaskine 1785. 

Dampskib på Delaware floden 

1787. 

Første dampmaskine dreven 

mølle i England 1790. 

Metersystemet 1795. 

Konservesdåse 1795. 

163 

Adam Smith (1723-1790) 

økonomisk hovedværk, 

liberalismens fader 

Immanuel Kant (1724-1804): "Das 

ding an sich", "stjernehimlen over 

mig og moralloven i mig." 

Moralfilosofien 1788 

Jonathan Swift "Gullivers rejse." 

David Hume (1711 - 1776): "Aldrig 

udlede fra er til bør." Imod 

sammensatte falske forestillinger 

som engle med vinger, ikke for 

hurtige konklusioner. 

Johan H. Wessel 1742-1785: 

"Smeden og Bageren." 

Berlingske tidende begynder 1749 

Den store Encyklopædi udkom i 

Frankrig 1751. 

J.G. Herder (1744-1803)Om 

menneskehedens dannelse (1774). 

Johann G. Fichte (1752-1814): 

Menneskets bestemmelse er 

friheden. Den lærdes bestemmelse 

1795. 

Friedrich Schiller (1759-1805) 

Menneskets æstetiske opdragelse 

(1794) 

Friedrich Schleiermacher (1768- 

1834): Religion beror på følelsen af 

absolut afhængighed af Gud.

Almueskole i 1814 

Kompromis mellem Reventlow og Balle 

Norge tabt for Danmark 1815. 

Arbejderpartiet blev stiftet i England 

1828 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 

Hellige, stiftedes 1830 

Sukkerproduktion af roer påbegyndtes i 

Frankrig, Tyskland og Rusland 1830 


Romantismen 1800 - 1850 

Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige 

århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i ave og gør mennesket 

lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (Gud i naturen, dvs. Gud 

findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren 

og dermed selvcensuren i Danmark giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776. 


Nelson besejrer den danske flåde 1801 Maskinernes udvikling er enorm 

fra 1800-1850 

Beethoven skriver 2. symfoni 1802 


over 800 opdagelser. 

Georg W. F. Hegel 1770-1831: Tese- 


antitese-syntese 

1839 

Kaffemaskine 1802 

Fænomenologiens ånd 1807 

Atomteorien bruges i kemien 

1802 

Morfin isoleres 1805 

Læsesystem for blinde Braille 

1809 

Dåsemadsteknik 1810 

Hørspindemaskine 1812 

Første damplokomotiv 1814 

Ildslukker 1816 

Spisechokolade 1819 

H.C. Ørsted opdagede 

elektromagnetismen 1819 

Elektromagnetisk rotation 1821 

Første lydgengivelse 1821 

Aluminium 1822 

Første forsøg med 

regnemaskiner 1823 

Damptog indførtes i England 

1825 

164 

Adam Oehlenschläger 1779-1850 

“Guldhornene” 

N.F.S. Grundtvig 1783-1872 

Panteismen, er Gud i naturen - især 

fremherskende under romantismen. 

Karl Krause: "All-in-God." 

B.S. Ingemann 1789-1862 

Idealisme, man lever ikke for 

maden, sex og andre materieller 

nydelser. I stedet lever man for at 

virkeliggøre en ide. Kærlighed, 

ærlighed, det retfærdige samfund, 

alle menneskers broderskab etc. 

H.C. Andersen 1805-1875

David Crockett døde 1836 i Alamo, 

Texas. 

Christian den 8. (Frederik) 

47. regent, konge af Danmark 1839-1848 

Carl Christian Frederik den VII. 48. 

regent, konge af Danmark 1848-1863 

1849 får Danmark religionsfrihed ved 

en ny grundlov. 

1850 Danmark vinder krig mod tyskerne. 

Verdens befolkning ca. 1,2 milliarder 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 

kommer til Danmark 1850 

Latinskolereform 1850 af Madvig 

Christen Kold får sin første friskole 1852 

i Dalby, Fyn 


Fotografi på metalplade 1827 

Elektromotor 1829 

Skrivemaskinen 1829 

Elevator 1829 

Vaskemaskinen 1830 

Faraday opdagede 

elektromagnetisk 

induktionsstrøm 1831 

Telegraf 1833 

Colt tog patent på pistol og riffel 

1836 

Dykkerdragten 1837 

Tandlægebor 1838 

Narkose 1842 

Symaskinen 1846 

Bedøvelsesapparatet 1847 

Elektricitet 1848 

Kabler fra Europa til Amerika 

beregnet til at morse 1850 

165 

Søren Aabye Kierkegaard 1813- 

1855 

Enten/eller 1843, Begrebet angst 

1844 

Eksistentialisme (Fra 1844) 

Mennesket anses frit og i stand til at 

vælge mellem godt og ondt. Det 

enkelte menneske må være personlig 

ansvarligt for sine valg. Søren 

Kierkegaard. I den ateistiske udgave 

knyttedes især til Sartre fra 1946, 

som en følge af at tilliden til 

systemerne svandt hen efter 

verdenskrigene. 

Stadig holdtes den snævre personlige 

synsvinkel. Imidlertid voksede der 

ud fra de subjektive analyser en 

egentlig systemkritik af kirken. 

Materialisme (Fra 1848) 

Det er de materielle goders 

fordeling, der afgør menneskets 

lykke. Karl Marx (1818-1883):"Det 

Kommunistiske Manifest." 1848. 

Hippolyte A. Taine (1828-1893): 

"Den latinske og gotiske race."


Den industrielle revolution 1850 - 


Den voksende industri gav mulighed for 

at de overbefolkede landområder afgav 

arbejdskraft til byernes fabrikker. 

Indre Mission, stiftes på Sjælland. De 

mente ikke folkekirken efterlevede 

Bibelen. Derfor udviklede de en 

strengere levemåde i nær tilknytning til 

skriftens ord. Inspireret af Søren 

Kierkegaard. 1853 

Abraham Lincoln præsident 1860 

Den Amerikanske Borgerkrig 1861- 

1864 

Fodbold begynder 1863 

Danmark led et stort nederlag til 

Tyskland i krigen 1864. 

Ku Klux Klan grundlagt 1864 

Abraham Lincoln myrdet 1865 

Første cykelløb 1868 

Tyggegummiet 1850 

Opvaskemaskinen 1850 

El-pæren 1854 af Tyskeren 

Heinrich Goebel 

Første oliekilde boret 1859 

Køleskab 1861 

Lysets hastighed måles 1862 

Bilen 1862 

Pasteurisering af vin 1864 

Integrale - og differentiale 

regning færdigudvikles 1864 

Støvsuger 1865 

Jernbeton 1867 

Trafiklys 1868 

Dmitri Mendeleev skabte det 

første Periodiske system 1869 

166 

Realisme (Fra 1850) 

Man skildrer virkeligheden objektivt 

uden forsøg på idealisering, men 

troede på menneskets evne til at 

beherske realiteterne. 

Realisme/naturalisme i malerkunsten 

opstod i Frankrig fra 1850. Man ville 

gengive naturen som den virkelig 

var. Ofte skildredes almindelige 

mennesker, hvilket var noget nyt. 

Michael Ancher, Gustave Coubet. 

Herbert Spencer brugte ordet 

evolution for første gang 1852 

Charles Darwin 1809-1882) udgav: 

"Arternes oprindelse." 1859. 

Karl Marx: "Das Kapital." 1867 

Første nihilistiske kongres. Basel 

1869 

Wilhelm Dilthey 1833-1891. 

Videnskabsteoretisk tænker og 

organisator. 

Friedrich Nietzsche (1844-1900). 

Filosof stærkt imod kristendommen. 

"Den gode er den stærke, den onde 

den svage, man skal have vilje til 

magt."


Det moderne gennembrud 1870 - 

Historie Videnskab Kunst - litteratur - filosofi 

Jehovas Vidner stiftes 1871 

De Danske Sukkerfabrikker dannedes 

1872 

Første kvinder fik adgang til 

universitetet i København 1875 

Almueskoleloven 1903 

fællesskole, mellemskole, gymnasium 

eller realklasse 

Telefon 1876, Bell 

Fortovet 1879 

Kasseapparat 1879 

Elstøvsuger 1880 

Knallerten 1885 

Flyvebåden 1897 

Antenne 1897 

Båndoptager 1898 

Røntgen 1885 

Kontaktlinser 1887 

Pladespilleren 1888 

Kinotoskopet 1891 

El-strygejern 1891 

Svensknøgle 1892 

Tyverilås 1893 

Ambulance 1895 

Løbesko 1895 

Film 1896 

Høreapparat 1901 

Barberbladet 1903 

Flyet 1905 

167 

Impressionismen (Fra 1870) 

En form for realisme, men de indre 

sjælelige tilstande prioriteres højere 

end de ydre realiteter. Herman Bang. 

Maler ens øjeblikkelige indtryk af 

naturen, bruger normalt kun 

regnbuens farver. Farven sættes på 

lærredet i prikker og streger. 

Lyset er meget vigtigt ofte vigtigere 

end tingene selv. Også kaldet 

lysmalere. 

Holger Drachmann 1846-1908: 

"Engelske socialister." 

Henrik Pontoppidan 1847- 

1919:"Ørneflugt." 1894 

Naturalismen (Fra 1870): Også her 

ses en realistisk skildring. Mennesket 

forstås som naturprodukt. Et produkt 

af samfund, opdragelse og egen 

kemi. Determinismen er 

fremherskende dvs. at mennesket 

ikke betragtes med en egentlig fri 

vilje. Mennesket er i lidenskabernes 

og samfundets vold. J.P. Jacobsen, 

Holger Drachmann. Johannes V. 

Helge Rode 1870- 

Fauvisme. Regnbuens rene farver, 

sat på i store plader. Anset primitivt i 

begyndelsen. Matisse, Cézanne, Van 

Gogh og Gauguin. Fra 1905. 

Sigmund Freud 1859-1939: "Om 

jeget." 1923 

Kubismen 1906 

Abstrakt kunst. De prøvede at 

reducere motiverne til geometriske 

figurer. Undertiden så meget at 

motivet forsvandt. Man arbejdede 

med collager. Picasso, Juan Gris og 

Vilhelm Lundstrøm.

Kvinderne fik stemmeret til 

kommunevalg i Danmark 1908 

1. Verdenskrig august 1914 - 

november 1918 

Til begge rigsdagens ting (folketinget + 

landstinget) i Danmark indførtes der lige 

og almindelig valgret også for kvinder og 

tjenestefolk 1915 

Oktober revolutionen i Rusland 1917, 

socialisterne tog magten 

1918 epidemien. 20 millioner mennesker 

døde af influenza. 

Den dømmende og udøvende magt i 

Danmark adskilles 1919 

Hitler får magten i Tyskland 1933 

Tongil-bevægelsen, 1936. Sun Moon ny 

Messias. Kaldes også moon-bevægelse, 

medlemmer kaldes en mooni. 

1937 Folkeskoleloven med eksamensfri 

mellemskole 

1939-1945. Den Anden Verdenskrig. 

Hitlers Tyskland gik til angreb. 

1. atombombe kastet over Hiroshima 6. 

august 1945. 70.000 mennesker dræbes. 


Kryds & Tværs 1913 

El-Barbermaskine 1917 

Insulin 1921 

El-kedel 1921 

Køleskab 1921 

Den første radiostation begyndte 

at sende, BBC, 1922. 

Dybfrost 1924 

Fodgængerovergangen 1926 

Pencilen 1928 

Fjernsyn 1928 

Lynlåsen 1934 

Parkometer 1935 

Kundevogn 1937 

A-kraft 1938 

168 

Ekspressionismen fra 1910-1925 

Opstod ud fra fransk malerkunst, der 

prioriterede den enkeltes oplevelse 

og sjælelige tilstand, højere and 

naturligheden. Det er den subjektive 

kunst. Maleri: Edward Munch, Emile 

Nolde, Jens Søndergaard. Litteratur: 

Tom Kristensen. 

Naivisme er betegnelse for en meget 

enkel stil. Kunstnerne udtrykker sig 

barnligt, primitivt. Ofte ikke gået på 

kunstskole. Henri Rousseau, Hans 

Scherfig. 

Futurisme. 

De var optaget af teknik og fart og 

gav derfor deres billede et indtryk af 

fart og bevægelse. Gino Severini 

Surrealisme (fra 1920) 

Tager sit udgangspunkt i drømmen, 

den ubevidste tankestrøm uden 

censur. Påvirket af Freuds 

drømmetydning (1905). Ingen stor 

dansk betydning. 

Ny-realisme 

Fremkommer i mellemkrigstiden 

(1918-1939) med skildringer af det 

anonyme massemenneske. Mogens 

Klitgaard: Der sidder en mand i en 

sporvogn. 

Dadaisme. Begyndte under 1. 

verdenskrig, arbejdede mod 

meningsløsheden og Lavede 

meningsløse ting, fx Robert Storm 

Petersens maskiner. 

Socialistisk realisme 

(Socialrealisme) (1917-1939) 

Skildrede mennesket som socialt 

væsen i en socialistisk 

verdensforståelse. Harald Herdal, 

Hans Kirk. Malerne malede den 

sociale virkelighed. Diego Rivera.

1946. FN oprettedes. Danmark er med 

fra starten. 

1949. E.F. senere E.U. dannedes. 

NATO dannedes, Danmark er med fra 

starten, 1949 

Verdens befolkning 2,4 milliarder 

Stalin død 1953 

Skoleloven af 1958 

deling efter 5. mellemskolen faldt. 

1960. Første kvindelige præster i den 

svenske lutherske kirke. 

Berlinmuren bygges 1960 

1963. John F. Kennedy myrdes i USA 

Vietnam-krigen fra 1965-1973 

Israel vinder 6-dages krigen mod 

Ægypten, 1967 

Martin Luther King myrdet, 1968 

Oliekrise 1970. 

Fri Abort 

Danmark i E.F. 1972 

Nixon går af på grund af korruption1974, 

Folkeskoleloven af 1975 

Ingen deling, prøver ikke eksamen 


Første Tv-udsendelse. BBC, 

1936. 

Mikrobølgeovn 1940 

Computeren 194x 

Atombomben 1945 

Satellitter 1948 

Den negative proton opdages 

1955 

Første menneske sendes ud i 

rummet. Foretager kredsløb på 1 

time 4½ min. 1960 

Industrirobot 1962 

Første hjertetransplantation 1967 

Mennesket kommer til månen 

med rumraketter 1969 

Ægcelle befrugtet i et 

reagensglas 1969 

Kunstig næse år 1974 

Informationssamfundet 1985 - 

169 

Nihilisme (fra 1945) 

Man forkaster virkeligheden som et 

overskueligt og uforståeligt kaos. 

Alle moralske og idealistiske 

systemer forkastes ligeså. En følge af 

at det rationelle moderne menneske 

endte i 2 store verdenskrige. 

Abstrakte. Man har forladt 

naturmotivet. Billedet skal ikke 

umiddelbart forestille noget. Musik 

for øjet. 

Modernismen 1950 -1965 

Præget af efterkrigstidens håbløshed 

og frustration over den menneskelige 

ondskab. Tilliden til diverse 

systemer var i nul. Litteraturen var 

ofte meget symbolsk og gådefuld. 

Villy Sørensen, Benny Andersen, 

Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man 

afdækkede ikke de egentlige 

systemmæssige årsager til 

menneskets elendighed, men fangede 

det i brudstykker og gåder. 

Ny-realismen fra 1965 

Man gør op med det dunkle hos 

modernisterne og taler atter et 

tydeligt sprog. Ofte med et stærkt 

socialt indhold. Vita Andersen 


Berlinmurens fald 1989 

PC’eren - computerens 

gennembrud fra 1980. 

Rumflyet 1990 

Kunstig befrugtning 

Gensplejsning 

Internettet


Hovedkilde: Grun, Bernard: The Timetables of History. Thames and Hudson, 

London, 1975. 

De litterære ismer 

For at kunne perspektivere kræves der indsigt i og overblik over hovedstrømningerne og 

hovedperioderne i menneskets litterære udvikling. 

Selv om en ny periode pludselig opstår, kan den gamle periode fortsætte sideløbende. 

Dermed bliver det svært at placere de enkelte værker. 

Romantisme 

Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der 

herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der 

holder ondskaben i arve og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der 

bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i 

denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. 

Censuren og dermed selvcensuren giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 

1789 og Amerika 1776. 

Eksistentialisme (Fra 1844) 

Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må 

være personlig ansvarligt for sine valg. Skal ses som et opgør med de store religiøse systemer 

som fx katolicismen. Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) udformede den 

kristne eksistentialisme. I den ateistiske udgave knyttes især til Sartre fra 1946. Tankegangen 

er udtryk for at tilliden til systemerne svandt hen efter de store verdenskrige. Stadig holdes den 

snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig 

systemkritik af kirken. 

Materialisme (Fra 1848) 

Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx. 

Realisme (Fra 1850) 

Man skildrede virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets 

evne til at beherske realiteterne. 

Fremkommer også i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme 

massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn. 

Impressionismen (Fra 1870) 

En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. 

Herman Bang. 

Naturalismen (Fra 1870) 

Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af 

samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke 

betragtes med en egentlig fri vilje. Det er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, 

Holger Drachmann. Johannes V. Jensen. 

Ekspressionismen fra 1910-1925 

Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand, 

højere end naturligheden. Det er den subjektive kunst. Matisse, Tom Kristensen. 

170


Surrealisme (fra 1920) 

Tog sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds 

drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning. 

Socialistisk realisme (1917-1939) 

Skildrede mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans 

Kirk. 

Nihilisme (fra 1945) 

Man forkastede virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og 

idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 

store verdenskrige. 

Modernismen 1950 -1965 

Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til 

diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld. Villy Sørensen, 

Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige 

systemmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder. 

Nyrealismen fra 1965 

Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog ofte med et stærkt 

socialt indhold. Vita Andersen, Martha Christensen. 

Post-modernisme 

Elementer allerede fra 1920. Tilliden til ideer, religion og endda viden som objektivt fænomen 

er forsvundet. Rødder i nihilisme og anarkisme. Man er nedsunket i verden i massemediernes 

kaos og underholdningseffekt. Franske tænkere som Michel Foucault og Pierre Bourdieu 

skaber i deres samfundsanalyser nye måder at anskue samfundet på. Man tager intet alvorligt, 

hverken viden eller litteratur og ender som litterær eklektiker. Herhjemme har vi fx en forfatter 

som Kim Fupz Aakeson. Han beskriver dels mennesket fastlåst i situationen, såvel som den 

håbløshed, der ligger i ikke at tro på noget. 

http://www.da-net.dk 

Referencer 

Antologi af Nordisk Litteratur 9 1918 - 1940. Samleren, 3. udgave 1976, 

København. 

Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995, 4. udg. 8. oplag, Haslev. 

Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, København. 

http://www.da-net.dk 

171


De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer 

For at kunne forstå litteraturen, må man forstå lidt om de forskellige hovedsynspunkter i 

livsopfattelse for derved at kunne genkende disse. Her er opstillet et udvalg alfabetisk: 

Absolutisme 

Over for det værdirelativistiske synspunkt er den tanke, at der kun er én sandhed og at der er 

godt og ondt. Der er altså nogle værdier, der ikke kan ændres, de er helt og absolut gyldige, 

uanset om et eneste menneske er kommet til den overbevisning eller ej. 

Agnosticisme 

Man ved ikke, om Gud eksisterer og man er i hvert fald sikker på, at dette spørgsmål ikke kan 

opklares. 

Ateisme 

Man bekender sig til ateisme, hvis man hævder at Gud ikke eksisterer. Herunder hører Karl 

Marx, Nietzsche, Freud, Darwin og mange af deres tilhængere Brandes, Johannes V. Jensen 

Eksistentialisme 

Opstået som et modstykke til de store religiøse og filosofiske systemers opståen og deres 

sammenbrud som det er set i de store verdenskrige. Man opgiver disse systemer til fordel for 

enkle principper. Hvert menneske må leve sit eget liv. Det er frit og i stand til at vælge sin 

eksistens. Men eksistensen frigøres først ved bevidste valg. Frihed og ansvar er nøgleordene. 

Findes både i en religiøs udgave som hos Kierkegaard, Martin A. Hansen og Cecil Bødker, 

samt en ateistisk udgave med forbillede hos Sartre. 

Feminisme 

En kvindebevægelse, der ønsker større personlig frihed for kvinden i forhold til manden og 

samfundet. Har vundet mange sejre med stemmeret for kvinder, ligeløn og en omfattende 

lovgivning, der fx støtter abort, enlige mødre osv. 

Humanisme 

Mennesket har en værdi i sig selv, som menneske. Værdien defineres altså ikke ved at efterleve 

et system, religion eller filosofi. Værdien ligger i at være menneske. Fra humanisterne 

udspringer menneskerettighederne til at søge lykke og levet et selvstændigt liv. (Se 

menneskerettighederne for nærmere opl.) 

Idealisme 

Man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at 

virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab 

etc. 

Konservativisme 

Tendens til en gammel feudalistisk tankegang om at beskytte Gud, konge og fædreland. 

Samtidig vil man gerne bevare det bedste dele af samfundet, man vil gradvis ændre til det 

bedre, men ikke lave revolution. Man går stærkt ind for de fundamentale frihedsrettigheder i et 

demokratisk samfund. Man sætter friheden og dermed frivilligheden højere end ligheden. Man 

172


er skeptisk overfor det rent gode i menneskets natur og ønsker at opretholde lov og orden via 

en stærk statsmagt. 

Kritisk rationalisme 

En revidering af positivismen, dels i metode, da man søger at falsificere frem for at bevise, 

men også i opfattelse af andre virkelighedsudsagn. Man vedkender sig, at fx spørgsmålet om 

Guds eksistens er meningsfyldt, men man mener ikke, at det kan afgøres videnskabeligt. 

Liberalisme 

Man vil kræfternes frie spil både i økonomien og i det sociale liv. Friheden og kapitalismen har 

således hovedvægten. Størst mulig frihed og størst mulig konkurrence vil i sidste ende gavne 

flest, dette kaldes utilitarismen. 

Marxisme 

Man søger en ligelig fordeling af alle materielle goder. Sloganet er at yde efter evne og få efter 

behov. Man anser fri sex for i orden, da man ikke bør have ejendomsret til andre mennesker. 

Man ønsker ikke privat ejendomsret, da dette skaber klassiske. (Karl Marx + Engel). Når en 

arbejder ikke er medejer af produktionsmidlet bliver han fremmedgjort overfor det, som han 

producerer. Religion betragtes som en slags narkotika, der hensætter folk i en drøm og længsel 

efter himlen på en sådan måde, at de ikke aktivt gør noget for at ændre deres dårlige liv på 

jorden. 

Materialisme 

Man vurderer livet, ud fra det man besidder eller kan komme til at besidde. Man skal have 

mad, husly, sex m.v., jo mere af de materielle goder man har dets større glæde, mener man da 

at have. 

Nihilisme 

Af latin: nihil, intet. Et meget pessimistisk livssyn uden tro på erkendelse eller moral. 

Tilværelsen fremstå oftest som meningsløs. 16 

Panteismen 

Gud kan ses og er overalt i naturen - især fremherskende under romantismen. 

Positivisme 

Retning udsprunget af det videnskabelige syn på mennesket og verden. Kun det, der kan 

bevises naturvidenskabeligt, er meningsfyldt. Mennesket er summen af kemiske reaktioner 

ligesom alt andet. Religion, moraliseren og spekulativ filosofi er derfor meningsløst. 

Pluralisme 

Pluralis betyder flertal. Et pluralistisk samfund rummer mange forskellige livsanskuelser i 

modsætning, til det gamle Danmark fra enevældens tid, hvor den lutherske kristendom var 

eneherskende. 

16 http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme 

173


Realisme 

Står i modsætning til at søge idyl, eller andre nemme løsninger på livets problemer. Man må se 

menneskene og livet, som det nu engang er med alle dets skønne og grusomme sider. Man skal 

så søge realistiske muligheder i et sådant liv for at nyde personlig glæde. 

Socialismen 

En retning, der bibeholder at økonomisk og social lighed, er det væsentlige. For at opnå dette 

må den personlige ejendomsret begrænses eller helt ophæves. Efter kommunismens fald, ser 

det ud som om at socialismen har vedkendt sig den private ejendomsret, men vil udligne 

forskellene i befolkningen ved et socialvæsen, der kanaliserer penge fra de velstående til de 

fattige. De danske socialistiske partier som socialdemokratiet og socialistisk folkeparti vedstår 

sig demokratiet, de frie valg og søger gennem såkaldte reformer at ændre samfundet i en 

socialistisk retning. 

Teisme 

Man bekender sig til at tro på Guds eksistens. 

Værdirelativisme 

I et samfund med så mange meninger kan det være svært selv at finde et ståsted. Man kan 

betragte alting ud fra den synsvinkel, at livet er som et stort frokostbord, hvor man vælger, det 

man bedst kan lide, men alle bliver alligevel mætte. Det er med andre ord ikke så vigtigt, hvad 

man vælger, som at man selv vælger det, der er bedst for en selv. 

Religioner 

Buddhisme 

Man tror ikke på en personlig Gud, men på at man ved den rette levevis kan komme ud af 

denne verdens onde cyklus og opnå nirvana, som deres leder Buddha gjorde. Dette gøres ved at 

frigøre sig fra en ethvert form for begær. Man tror på reinkarnation. 

Hinduisme 

Et omfattende system af guder på flere millioner, der hver har deres funktioner. Også her drejer 

det sig om at opnå et højere bevidsthedsniveau og bliver et med guddomsånden i verdensaltet. 

Der dyrkes forskellige grene af yoga for at nå fuldendelse via selvfordybelse og askese. Man 

tror på reinkarnation. 

Humaniseret gudetro 

Menneskene gjorde sig forestillinger for at samle alle deres oplevelser i et system som fx de 

nordiske guder fx: Thor og Odin, de græske med Zeus og alle hans hjælpere, Isiris og alle de 

andre ægyptiske guder, Inkaernes gudeforestillinger om fx soldyrkelse m.v. Disse 

forestillinger, enten samlet i et skriftligt eller mundtlig overleveret materiale, kaldes myter. Det 

er fantasiforestillinger, der søger at skabe en helhedsforståelse, hvor død og livet som hele kan 

indgå og reglerne for menneskets forhold til disse guder. 

Forestillingerne udsprang sikkert af en ægte undren over livets store spørgsmål såsom: 

Hvem har skabt os, naturen M.v.? Hvor kommer vi fra? Hvor tager vi hen efter døden? Er der 

højere stående magter? 

Efterhånden er mange af disse primitive religioner faldet væk. Tilbage står en række 

synspunkter, der er samlet i denne verdens religioner. Man kan evt. som udgangspunkt for egen 

besvarelse af de dybe spørgsmål, se på hvordan der systematisk er svaret i disse religioner. 

174


Islam 

Man tror på at profeten Muhammed modtog åbenbaringer fra engelen Gabriel og at disse er 

nedskrevet i koranen. Endvidere at han er den sidste og vigtigste profet. De tror også på det 

gamle testamente ligesom jøderne og hævder at Abraham også er deres religiøse stamfader. De 

tror ikke, at Kristus skulle have været Guds enbårne søn, men vil godt anerkende ham som en 

profet, på de punkter hvor han ikke modsiger Koranen. De tror på, at de ved at overholde 

Koranens forskrifter kan komme i himlen hos Allah. 

Jødedommen 

Er en organiseret tro på den ene Gud, Elohim. Troen er en åbenbaringsreligion, man tror, at 

Gud har talt til at profeter og hellige mænd som Adam, Abraham, Jacob, Moses m.v. De venter 

på et herligt fredsrige, og på at en frelser skal komme kaldet Messias. De er kendt for at tro på 

De Ti Bud. 

Kristendommen 

Er en tro, hvor man tror på den samme Gud, Elohim, som jøderne tror på. Man tror også, at 

Jesus fra Juda stamme er Guds enbårne søn med magt til at frelse menneske fra synd og Satan, 

samt at han vil give opstandelse fra de døde og evigt liv. De enkelte kristne trossamfund har 

mange forskelle i lære, gudstjeneste og moralopfattelse. 

Satanisme 

Man tror på det ondes eksistens og tilbeder det via forskellige ritualer. 

Alle disse ismer og religioner er dels kun et lille udsnit, men samtidig har de i sig en stor 

mangfoldighed af retninger, der lægger vægt på det ene eller det andet. Dette betyder, at vores 

verden i dag er svær gennemskuelig. Det betyder også at alle de synspunkter, man dagligt får 

præsenteret ikke kan samles i ét puslespil, for brikkerne passer kun i deres egen små billeder, 

der ikke lader sig samle til én helhed. 

Også i samfundets institutioner ses denne spredning. Danmark har et kirkeministerium, 

der vel indestår for en gudstro, samtidig med at ateismen ofte dominerer ved de højere 

udannelsessteder, i aviserne og i det offentlige rum i Danmark som hele. 

Den enhed, der var i feudaltiden, med en Gud, der havde valgt en konge, der blev 

støttet af præsterne og som derfor var Guds talerør og repræsentant, eksisterer ikke mere. Det 

er svært at finde absolutte værdier. Debatten er snart i øst - snart i vest. 

Hvor skal man placere sig i dette mylder? Det er det eksistentielle valg. 

Når man læser de forskellige tekster, ses på forfatternes budskab og standpunkt. Man forsøger 

selv at stille eksistentielle spørgsmål og søger selv at finde egne løsninger til at leve eget liv 

på.. 

175


Den fælles kanon fra 2004 

Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som udvalget mener, at alle elever i såvel 

folkeskolen som de gymnasiale uddannelser skal læse mindst én tekst af i 

danskundervisningen. 

Den fælles kanon 

Folkeviser 

Ludvig Holberg 

Adam Oehlenschläger 

N.F.S. Grundtvig 

Steen St. Blicher 

H.C. Andersen 

Herman Bang 

Henrik Pontoppidan 

Johannes V. Jensen 

Martin Andersen Nexø 

Tom Kristensen 

Karen Blixen 

Martin A. Hansen 

Peter Seeberg 

Klaus Rifbjerg 

http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap06.html 

Ovenfor følger udvalgets liste over 

forfatterskaber, som det ud over den fælles 

kanon anbefales, at eleverne i folkeskolen 

læser tekster af. 

176 

Tillæg til folkeskolen 

Danske folkeeventyr 

Johan Herman Wessel 

B.S. Ingemann 

Chr. Winther 

Jeppe Aakjær 

Thøger Larsen 

H.C. Branner 

Egon Mathiesen 

Halfdan Rasmussen 

Tove Ditlevsen 

Benny Andersen 

Cecil Bødker 

Ole Lund Kirkegaard 

http://pub.uvm.dk/2004/kanon/kap07.html


Kanonudvalget om de enkelte forfattere 200417 

Folkeviser 

Folkeviserne er stor kunst. De fortæller om levet liv, om konflikter, sammenhold, troskab, 

skæbne, kærlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuværende – og dog samme 

sted. Afsættet til drøftelser af det almenmenneskelige og det kulturbestemte er oplagte. Men 

først og fremmest skal viserne læses og opleves umiddelbart. “Der er så mange i Danmark, 

som alle vil herrer være”. Denne og mange andre faste vendinger skriver vi tilbage til 

middelalderens folkeviser. Om end ordene er nedfældet senere, får eleverne gennem læsning af 

folkeviserne et ganske nuanceret billede af, hvilke emner middelaldermennesket lod sig 

underholde med – og var optaget af; stridigheder om ejendom og magt, konflikten mellem 

individuelle ønsker og slægtsinteresser, som fx i “Ebbe Skammelsøn”. Eller, som det 

indledende vers fra visen om mordet på Erik Klipping; fortællingen om historiske 

begivenheder. I folkeviserne møder vi både den historiefortællende digtning og den 

fabulerende digtning, om end den skildrer en genkendelig verden, som fx i ridderviserne. 

Universet i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi kender mange af historierne fra 

gendigtninger i bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er nøgler til senere litteratur, ikke mindst 

hos Ewald, Baggesen, Oehlenschläger og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne møder vi 

bag den genkendelige verden et andet univers befolket af elverpiger, havmænd og forvandlede 

kongebørn. Den moderne eventyrverden, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, legetøj og 

tegnefilm, henter i rigt mål næring fra tryllevisernes dæmoniske dramaer, figurer og gåder, som 

til stadighed har vist deres aktualitet og slidstyrke. 

Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men stiller store krav til en nutidig læser, for 

hvem de faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette bør tages som en udfordring, for 

læsning af folkeviser tvinger til indlevelse og fantasi – de gør eleverne til meddigtere i en form, 

hvor handling og replikker taler for sig selv. 

Ludvig Holberg (1684-1754) 

Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre og lærere siger, man skal, har man truffet 

et højst uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Levnedsbrev (1728), at man 

tværtimod bør “undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte 

bøger og tvivle på alt”. Bag denne opfordring til at se på autoriteter med et skævt blik ligger 

den europæiske oplysningstids grundlæggende indstilling: At man skal bruge sin egen fornuft, 

ikke andres, at mennesker af naturen er lige, at “Trældoms stand” er unaturlig, og at det er 

menneskers pligt at nære “Tolerance udi Religion”. Denne indstilling udmøntede han i et 

mægtigt forfatterskab, der er krumtappen i de skandinaviske landes civilisatoriske udvikling. 

At jøder og kvinder skal have ligeret med kristne mænd, at pædagogik skal tage udgangspunkt 

i eleven, at projektmagere skal måles på deres handlinger og ikke på deres ord, er eksempler på 

opfattelser, som i dag er selvfølgelige, men kun er blevet det, fordi folk som Holberg havde 

mod til at tvivle på det modsatte. Det er først og fremmest i hans essays – 64 Moralske Tanker 

(1744) og 539 Epistler (1748-54) – man ser ham lege tankerne frem. De er en guldgrube, man 

for alvor vil kunne finde rundt i, når en elektronisk udgave engang foreligger. 

Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest 

opslugt af, hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor han skrev de bedste af sine 33 

komedier. Det mærkelige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. Tag Erasmus Montanus, 

komedien om bondestudenten, der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med ny viden 

17 http://pub.uvm.dk/2004/kanon/hel.html 

177


og ny foragt. Han ved, at jorden er rund og bliver tævet til at sige, den er flad som en 

pandekage. Er Erasmus en komisk nar eller sandhedens tragiske ridder? Læsere og skuespillere 

har delt snart den ene, snart den anden opfattelse. Hvilket viser, at komedien er en klassiker 

efter den eneste objektive målestok: En tekst, der stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en 

bestemt betydning. Noget lignende gælder Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og 

Jean de France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende tankegang åbne sig. Hos Holberg 

kan man møde komediefigurer, der aldrig lukkes. 

Adam Oehlenschläger (1779-1850) 

Oehlenschläger omstemte det danske litteratursprog. Hans stil var på én gang disciplineret og 

normbrydende, og han har sat sig spor i det danske sprog med faste vendinger som “Hassan 

med de skæve ben”, “en appelsin i turbanen”, og “de higer og søger/i gamle bøger”. Hans 

eksperimenter med lyriske og dramatiske udtryksformer fik det digteriske sprog til at klinge 

med “en lys kraft og en jævn tone”, da den tyske universalromantik med hans Digte (1803) 

antog et nyt, dansk design. 

Men Oehlenschlägers bidrag til dansk sprog og selvopfattelse når langt dybere end nogle 

løsrevne udtryk og litteraturhistoriske kategorier. Hver gang tv sender fodboldkamp fra Parken 

med afsyngelse af nationalsangen, bliver eleverne mindet om, hvorfor de altid har syntes, at 

synet af et fjordlandskab med lysegrønne bøgekroner bare er så flot. Og modsætningen mellem 

den begavede, instinktivt handlende Aladdin-figur og den onde nørd Noureddin lever videre i 

dansk litteratur – og i dansk kultur-, skole og kanondebat. Sanct Hansaften-Spil giver nutidens 

elever adgang til livet i København for 200 år siden; med lidt vejledning kan de her læse, 

hvordan datidens københavnere var på vej til at blive moderne storby-individer, frigjort fra, 

hvad den unge digter opfattede som moralisme, nyttetænkning og overflødige sociale 

hierarkier. 

Danske teenagere deler stadig den unge Oehlenschlägers forestillingsverden på afgørende 

punkter: Kærlighedens omvæltende kraft, digteren (læs: rockpoeten) som en inspireret visionær 

og sproglig fornyer og (by)menneskets forhold til naturen. Han har været med til at forme deres 

sprog og gøre dem til det, de er. 

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) 

Digteren, præsten, historikeren, filologen, oversætteren, tidsskriftredaktøren, pædagogen og 

politikeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket være en næsten naturstridig 

utrættelighed – hele 74 år var han aktiv som skribent – påvirket dansk ånds- og kirkeliv og 

uden sidestykke i sit århundrede bidraget til at udvikle sansen for det folkelige fællesskab, 

frihedens nødvendighed og respekten for samtalen. Mærket og formet af et dramatisk liv 

udfolder han i sin tumultuariske og til dels uoverskuelige produktion en bred og broget vifte af 

både verdslige og kristelige emner, der snart håndteres visionært i en kompliceret symbolstil, 

snart slippes løs i et overrumplende billedsprog, snart nynner sig ind i den barnligt klare 

hjertelighed, som de fleste har mødt i Grundtvigs salmer. “Nu falmer skoven trindt om land”, 

“Den signede dag med fryd vi ser”, “Dejlig er den himmel blå” og “Vær velkommen, Herrens 

år” er blot et beskedent udsnit af det salme- og sangværk, som Grundtvig har betroet eftertiden. 

Efter sin såkaldt “mageløse Opdagelse” i 1825 var Grundtvig overbevist om, at Guds 

henvendelse til mennesket ikke skulle opledes i de bibelske skrifter og derved administreres af 

et “exegetisk Pavedømme”, men derimod udsprang af “det levende Ord”, det vil sige 

Trosbekendelsen og Fadervor, der sammen med dåb og nadver udgør kristendommens og 

dermed kirkens urokkelige undergrund. Med det berømte og berygtede diktum “Menneske 

først og Christen saa” slår Grundtvig til lyd for den tanke, at menneskelivet i sig selv har 

guddommelig karakter, hvorfor også den nordiske mytologi og verdenshistorien kan bidrage til 

at afdække dybderne i menneskets væsen. 

178


På denne baggrund kunne Grundtvig pædagogisk fremsynet udforme sine tanker om “Skolen 

for Livet”, der bygger på forestillingen om en fordomsfri folkeoplysning, der siden forgrenede 

sig ud i en lang række friskoler og blev pædagogiske og didaktiske grundprincipper for 

folkeskolen, der har haft afgørende betydning for det danske samfund. 

Steen Steensen Blicher (1782-1848) 

Blicher var på mange måder en udgrænset figur i sin samtid: Geografisk langt fra parnasset i 

København, socialt på deroute, politisk og intellektuelt uden fællesskaber med sine samtidige. 

Hans visionære folkelige virke med fx landøkonomiske initiativer, kamp for folkesundhed og 

Himmelbjergfester gav ham ingen personlig succes, ligesom hans private liv var ulykkeligt. 

Netop dette kunstneriske og personlige eksil giver Blicher erfaringer, der sætter ham i stand til 

om nogen i dansk litteratur at formulere menneskets tragiske eksistentielle vilkår. I de bedste af 

hans tekster ligger forgængeligheden, den pludselige forandring, katastrofen, ophøret som en 

konstant trussel i personernes liv; de bliver ofre for historiens – den store og den lille histories 

– nådesløse kræfter. Fornemmelsen for det tragiske hænger sammen med afhængigheden af 

biedermeiermoralens tryghed og på samme tid indsigten i den som illusion, men samtidig 

rækker den langt ud over en bestemt samfundsform og en bestemt moral og bliver eksistentiel. 

Med En Landsbydegns Dagbog fra 1824 og det fortsatte novelleforfatterskab fornyer Blicher 

den danske prosa på afgørende punkter. Han rendyrker novellegenren med den tragiske 

begivenhed i centrum, og han anfægter den autoritative fortæller, der dermed for altid mister 

sin uskyld i dansk litteratur. I de bedste noveller udstilles fortælleren som en person med 

interesser i begivenhederne og i, at hans tolkning af disse vinder, og udstilles derfor som 

utroværdig – læseren gennemskuer fortællerens skjulte motiver. At fortællerens autoritet falder, 

understreger for læseren den virkelighedens uigennemskuelighed, som Blichers personer på 

anden vis erfarer i novellerne. Samtidig fremstår Blicher som den første store realist i dansk 

prosa. Hans beskrivelser af borgere og småkårsfolk i Jylland bliver en afgørende forløber for 

realismen i slutningen af århundredet. 

H.C. Andersen (1805-75) 

På sine ældre dage karakteriserede H.C. Andersen sin kunst som båret af “Tilfældets Poesie” 

og sig selv som et menneske født i perpendikelens, rastløshedens, tegn. Denne evigt søgende 

fortællernomade finder sine motiver overalt i naturen og den menneskelige verden. For en kort 

stund slår han sig ned og bryder så op igen. Tilfældets poesi rykker læserne ud af tilvante 

forestillinger og synsmåder. På tværs af tid og sted. For selvom H.C. Andersen bærer sin tids 

mærke, så taler meget stadig forbløffende direkte til nutidslæseren. Hans motivverden og hans 

særlige sprogtone er forlængst blevet dansk almeneje, og hans betydning for den måde, der 

skrives litteratur på den dag i dag, er umådelig. 

Forfatterskabet forgrener sig ud i mange stemningslejer fra det tragiske til det komiske, fra det 

indfølende til den forsonlige humor, men også den ætsende ironi. Og det spænder over en vifte 

af genrer: Eventyr, fortællinger, noveller, prosaskitser, romaner, skuespil, digte, 

rejseskildringer, selvbiografier. Gang på gang overskrider han genregrænser og skaber nye 

former. 

I denne mangfoldighed kan man finde tekster til alle livsaldre, og mange af teksterne åbner for 

nye dimensioner, når man genlæser dem. Og selvom eventyrene er den ubetvivlede kerne i 

forfatterskabet, ville det være synd og skam, hvis eleverne ikke mødte andet. Uddrag af hele 

værker (både romaner, rejseskildringer og selvbiografier rummer oplagte muligheder), men 

også hele værker som Fodreise (1829) og Billedbog uden Billeder (1848) byder sig til sammen 

med hans digte, der rækker fra det bredt fortællende til det intense lyriske billede. 

179


Herman Bang (1857-1912) 

Bang blev ikke mødt med udelt anerkendelse af sine samtidige, men har siden hen indtaget 

pladsen som en af det moderne gennembruds store romankunstnere. Herman Bang var 

journalist og skrev originalt og nyskabende i en række af tidens aviser og magasiner, både som 

causerende reporter og som kritisk kulturskribent. Den journalistiske tilgang til stoffet satte 

også sit præg på hans fiktionsskrivning. Hans personer og miljøer er opdigtede, men hans 

iagttagelser, vinklinger og beskrivelser er præget af journalistens nysgerrighed og åbenhed over 

for samtiden, dens mennesker og deres liv og udtryk. Han har en særdeles udviklet evne til at 

sanse og beskrive situationer, så en enkelt bevægelse, en speciel mimik eller en særlig replik 

kan skabe en intens scene, som åbner sig for læserens fortolkning. I en vis forstand kan man 

sige, at Herman Bangs romaner og noveller er skrevne film. 

Overgangen fra statisk bondesamfund til moderne industrisamfund gav det opbrud i livsvilkår 

og værdier, som kom til at præge hans forfatterskab, både i form og indhold. Den opløste 

samfundsorden måtte finde sit spejl i romanen. Herman Bang søger ikke at skabe orden 

gennem store fortællinger og lange, pejlende sætninger, men lader i stedet sit journalistiske 

flueøje spotte og sammenstille en række situationer, som læseren må spille sammen gennem 

sin fortolkende læsning. I god overensstemmelse med personernes bundethed til rækken af 

enkeltstående situationer er den bangske grundtone “det ensomme menneske”, som får sit mest 

raffinerede portræt i forfatterens interesse for den stille eksistens, og som får sit kritiske 

perspektiv i hans demaskeringer af småborgerens facadeliv. 

Sprogligt forekommer Herman Bang at stå i stor gæld til H.C. Andersen. Stilistisk bringer han 

den franske impressionisme ind i dansk litteratur. Men som romankunstner er han tillige den 

originale og æstetisk konsekvente fortolker af den tid i opløsning og fremdrift, som har 

afstukket mange af pejlemærkerne for den tid, vi lever i. 

Henrik Pontoppidan (1857-1943) 

Pontoppidan, der fik halvdelen af Nobelprisen i 1917, er en af det moderne gennembruds tre 

vigtigste forfattere, og han er dansk litteraturs store, kritiske realist. Han kunne skildre alle 

samfundslag, og han gjorde det i et sprog, der på én gang er smukt og lige ud ad landevejen. 

Han var søn af en fattig og puritansk præst i Randers, men blev tidligt påvirket af de moderne, 

naturvidenskabelige strømninger og uddannede sig til ingeniør. Han valgte dog at blive 

forfatter. 

Han skrev en række skelsættende novellesamlinger, bl.a. Fra Hytterne (1887), hvor den 

romantiske natur og bondeidyl brydes af en kompromisløs kritisk realisme i skildringen af 

forholdene for husmænd og landproletariat. Han mestrede fra starten en episk form, som 

klipper mellem miljøer, sidehandlinger, hoved- og bifigurer, så livet på landet får kød og blod i 

et forrygende samfundspanorama. Ofte vækkes et håb om fremgang og lykke, som 

eftertrykkeligt slukkes igen. 

Senere i sit forfatterskab skrev Pontoppidan sine tre store romaner, Det forjættede Land (1892- 

95), Lykke-Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-16). Her møder vi Pontoppidans 

karakteristiske livskraftige unge mænd, der ender i tvivl og splittelse. Men her møder vi også 

en af dansk litteraturs allerdejligste kvindeskikkelser, Jakobe i Lykke-Per. I den store 

romanform udspilles hovedpersonens livtag med de store eksistentielle spørgsmål og 

kærligheden i et moderne samfund, og her kommer den ny tids storby for alvor ind i dansk 

litteratur. Samfundets myretue af politik, økonomi, kunst, livsholdninger og privatliv skildres 

under ét. Igen spiddes den danske smålighed, ikke mindst hos dobbeltmoralske præster, og 

Pontoppidans rødglødende indignation over de voksnes nedgøring af børn på grund af små 

forsyndelser som æblerov og hemmelige ture efter sengetid lyser lige klart og friskt den dag i 

dag. I de store romaner blandes mange stemmer og synsvinkler, ligesom fortælleren er i dialog 

med sig selv. Personerne ses både ude- og indefra, og de sammensatte personligheder spejles i 

180


fortællerens komplicerede ironi, som ustandseligt bringer os læsere i den tvivl, der er så 

afgørende for eftertanken. 

Martin Andersen Nexø (1869-1954) 

Nexø er med til at forme det folkelige gennembrud i Danmark. Han beskriver i noveller, 

romaner og erindringer både by- og landproletariatets barske sociale vilkår på baggrund af sin 

egen opvækst på samfundets bund i København og på Bornholm. Med sin roman Pelle 

Erobreren (1906-10), en dannelsesroman om arbejderklassedrengen Pelle, grundlægger han 

arbejderlitteraturen, han giver det nye byproletariat stemme. Romanen rummer en socialistisk 

utopi, og Pelle bliver den første figur i dansk litteratur, der agiterer for proletariatets frigørelse 

og giver håb om, at dette er en mulighed. I starten af århundredet støtter Nexø det nye 

socialdemokratiske parti, men efter Første Verdenskrig og den russiske revolution bliver han 

mere pessimistisk på det revisionistiske arbejdes vegne, hvilket kommer til udtryk i skildringen 

af Ditte Menneskebarns tragiske skæbne. I Ditte Menneskebarn (1917-21) er der ikke plads til 

handling, hun får ikke mulighed for at forandre verden, og romanen står som en hård social 

anklage mod et samfund, der ikke tager ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38) skildrer 

denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tæt samspil med beskrivelser af samfundets 

økonomiske udvikling. Nexøs litteratur rummer en skarp samfundsmæssig kritik, men også i 

høj grad mærket af æstetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor. 

Johannes V. Jensen (1873-1950) 

Johannes Vilhelm Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans placering i danskernes 

bevidsthed er stærk og usvækket. Da to danske dagblade for få år siden spurgte læserne om 

århundredets vigtigste, danske roman, faldt valget begge steder på Kongens Fald (1900-01). 

Forfatterskabet i øvrigt er alsidigt og omfattende. 75 værker, skrevet på 57 år, spændende fra 

digte og kortprosa over journalistik og dramatik til romaner og myter. Den vidtfavnende 

produktion er kendetegnet ved et virtuost skrivetalent og en stilistisk bredde, der savner sit 

sidestykke herhjemme. Fra rene kioskbaskere til skelsættende storværker. 

Forfatteren var præget af indtrykkene fra sine mange rejser og af tidens voldsomme 

videnskabelige nybrud, der rejste nye og påtrængende spørgsmål til det at være menneske. Og 

dansker. Med shakespearesk sensibilitet fremstillede han den danske tvivl og manglende 

fornemmelse for det storladne. Forfatterskabet fremstår som det væsentligste krydsfelt mellem 

det historiske Danmark og det moderne, der med vældig kraft udfordrede traditionen og det 

givne. Et mere præcist og vedkommende portræt af landet og dets “folkesjæl” foreligger 

ganske enkelt ikke. Med sine modige og skarpe iagttagelser og sikre, frodige og ofte ironiske 

skrivestil har Johannes V. Jensen skabt et forfatterskab, der for hovedpartens vedkommende 

uformidlet kan læses af enhver nutidig læser. 

Tom Kristensen (1893-1974) 

Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kristensen ord på rådvildheden og 

desillusionen, værdisammenbruddet og opbrudsstemningen efter Første Verdenskrig og 

formulerede den sjælens splittelse og den søgen efter nye holdepunkter, det være sig i religion, 

politik eller psykoanalyse, der kom til at karakterisere hele det tyvende århundrede – og lagde 

aldrig skjul på, at der ikke sjældent lå selverhvervede erfaringer bag det, der kom til udtryk i 

hans kunst. 

Tom Kristensens sprog er ekspressivt, voldsomt, farverigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik 

(fx debuten Fribytterdrømme (1920), Verdslige Sange (1927)) som oftest bundet i metriske 

former præget af en eminent sikker brug af rim og rytme. Hans hovedværk, romanen Hærværk 

fra 1930, der også blev hans sidste, er en tour de force, en nådesløs fremstilling af en mand, 

den københavnske journalist Ole Jastrau, der med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit 

181


borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og når ned til et nulpunkt, hvorfra en ny 

virkelighed måske kan begynde for ham. 

Tom Kristensen skrev børnebogen Bokserdrengen (1925), men også rejseskildringer 

(hovedværket er her den uhyre intense En Kavaler i Spanien (1926), langt senere fulgte den 

mere svale, “afklarede” Rejse i Italien (1950)), han virkede som oversætter fra engelsk, og han 

var i årtier en toneangivende og særdeles indflydelsesrig kritiker på Politiken. 

Karen Blixen (1885-1962) 

Der er et tæt væv i forfatterskabet mellem liv og digt, måske fordi Karen Blixen selv ønskede 

det og tilrettelagde det sådan, måske fordi Blixens samtid og eftertid fandt og stadig finder, at 

det var den bedste måde at komme omkring denne dominerende, provokerende og på alle 

måder anderledes kvindelige kunstner. Men hendes fortællinger, oftest forankret i en svunden 

tid, er i både deres struktur og fantastiske indhold, en stærk, udfordrende og givende oplevelse 

for læsere til alle tider. Hendes fortællestil, som trækker på solide traditioner i 

verdenslitteraturen, har dannet model for forfattere i og uden for Danmark. 

Blixens eget liv kom især til at blive bestemt af, at hun valgte at bosætte sig i Afrika (1913); få 

år efter blev hun smittet med syfilis. “Hvem er jeg?” er det tilbagevendende spørgsmål for alle 

hendes figurer, og Blixens bevidst gammeldags, alvidende fortæller lader dem kæmpe med 

spørgsmålet, driller dem og narrer dem, ligesom Gud i virkeligheden efter hendes opfattelse 

gør med mennesker. Således er hendes forfatterskab en opfordring, ja nærmest et krav til 

læseren om selv at tænke sin historie igennem, eksistentielt at overveje sine valg, sine opgør 

med konventionerne og sin skæbne. 

Hun debuterede på engelsk med Seven Gothic Tales i 1934, på dansk kom Syv fantastiske 

Fortællinger året efter. Blixen er en mageløs fortæller, hendes historier er fantastiske 

konstruktioner, indviklede rammehistorier, der gerne trækker på verdenslitteraturens store 

navne og traditioner og på Biblen, som hun havde et både fortroligt og frimodigt forhold til. I 

1937 kom Den afrikanske Farm, den store bog om Blixens liv på kaffefarmen i Kenya, om 

farmens og hendes fallit. Mødet med det fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden 

mellem mennesker fremstilles i bogen som livets grundvilkår. Hermed bidrager Blixen til den 

livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var optaget af, men hun gør det i sin helt egen 

og i tiden enestående, aristokratiske stil. I hendes værker er mændene ofte svage, ironisk 

udstillet, nemme for læseren at gennemskue og eksponeret af de stærkere kvinder, der leger 

med dem. Kvinder, der insisterer på retten til deres eget liv og identitet, er et af forfatterskabets 

vægtige bidrag til begge køns tænksomhed. 

Martin A. Hansen (1909-1955) 

Forfatterskabet åbner med to socialrealistiske kollektivromaner, Nu opgiver han (1935) og 

Kolonien (1936), som i tidens ånd afprøver socialismens ideer i en dansk bondekultur. Men 

Martin A. Hansen troede ikke på kommunismen som en farbar vej og søgte gennem 

eventyrformen (Jonatans Rejse, 1941) hen imod de grundlæggende vilkår for menneskelivet. 

Kampen mellem det gode og det onde er temaet i den store roman om Lykkelige Kristoffer 

(1945), umiddelbart en historisk roman, der udspiller sig i reformationstiden, men bag den 

historiske ramme en roman om Anden Verdenskrig og de ideologier, der stødte mod hinanden i 

den. 

At der findes faste mønstre, der hjælper mennesker til at finde mening med deres tilværelse, 

fortæller Martin A. Hansens noveller om. I stærke, billedrige, omhyggeligt opbyggede historier 

med mytens præg, oplever læseren sammenstødet mellem det gamle, sikre, almuetrygge og 

nutidens hastighed, krav om uomstødelige valg, og dermed risikoen for at tabe både trygheden 

og sig selv (Agerhønen, 1947). 

182


Kravene til personligheden vises nådesløst frem i romanen med den sigende titel Løgneren 

(1950), som kunstnerisk løftede og ekspliciterede de eksistentielle overvejelser, efterkrigen 

førte med sig. Stillet til rådighed, også for en nutidig læser, til oplevelser af befrielse eller 

forstemmelse. 

Diskussionen om livsværdier og fællesskaber forstummer aldrig i forfatterskabet, men drejes i 

nye vinkler. I Orm og Tyr (1952) søger Martin A. Hansen tilbage til det nordiske og finder i 

beskrivelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom de særlige traditioner og værdier, der 

ligger rodfæstet i den nordiske folkesjæl. 

Peter Seeberg (1925-1999) 

Under påvirkning af især fransk samtidslitteratur førte Seeberg danske prosatraditioner ind i 

den moderne verden. I sine noveller i Eftersøgningen (1962) tog han udgangspunkt i 

fortællingens klassiske skematik (begivenhed og konsekvens), men da altid for at obstruere de 

logikker, der førhen havde kunnet opleves som eviggyldige. En stor og “skæbnesvanger” 

begivenhed risikerede nu at fuse ud i det rene ingenting, mens en latterlig bagatel kunne vende 

op og ned på en tilsyneladende solid tilværelse. Mange af disse historier afsatte umiddelbart en 

barok humor, og deres tilværelsesbilleder blev også derfor opfattet som “absurdistiske”, skønt 

de netop leverede realistiske bud på en ny virkelighed, der viste sig at kunne fortsætte og 

fortsætte hen over dybtgående brud på de gammelkendte lovmæssigheder. At kunne se lige dét 

– at det umulige trods alverdens visdom måske dog ville blive tilfældet – det forudsatte en tillid 

til livet, der hos Seeberg i grunden byggede på en indsigt i dets ufattelighed, og for så vidt 

kunne kaldes religiøs, og den trådte endnu tydeligere frem i hans senere eksperimenter med 

kortprosaformer. I fx Dinosaurusens sene eftermiddag (1974) og Rejsen til Ribe (1990) kunne 

man finde lyriske udkast, elegant henkastede skitser, underfundigt forarbejdede ready-mades 

og mere til, som alt sammen inden for det sidste årti har fået afgørende betydning for hans 

litterære børnebørn. Peter Seebergs position i vor tids litteratur er således fra flere vinkler højst 

iøjnefaldende. I sine sidste år udgav han tilmed en række originale børnebøger, som har sikret 

også de alleryngste adgang til et af 1900-tallets betydeligste danske forfatterskaber. 

Klaus Rifbjerg (1931-) 

Siden sin debut med digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) har Klaus Rifbjerg på én 

gang tegnet et selvportræt og et danmarksbillede af tiden fra 1930'erne til i dag. Hans 

udtryksform kan være enkel eller sammensat, eksperimenterende eller gennemsigtig, poetisk 

eller udfordrende, rettet mod børn eller voksne. Produktiviteten er imponerende, de 

pædagogiske muligheder åbenlyse, hvad enten det drejer sig om grundskolen eller de 

gymnasiale uddannelser. Rifbjerg har udtrykt sig inden for så at sige alle genrer: Journalistik, 

essayistik, lyrik, prosa, drama, revy og film, han har oversat verdenslitterære klassikere og 

skrevet litteraturkritik – og samfundskritik; som forfatter og kulturperson har han været en 

stemme i tiden i over 40 år, ofte kontroversiel, men aldrig ligegyldig – og altid med en 

usædvanlig sproglig musikalitet og udtrykskraft. 

Spændvidden i det lyriske formsprog er åbenlys, hvis man sammenstiller Konfrontation (1960) 

og Camouflage (1961) med Amagerdigte (1965) og flere af de senere digtsamlinger. Som 

romanforfatter debuterede han i 1958 med Den Kroniske Uskyld, sin tids væsentligste 

ungdomsroman. Kesses krig (1981) kredser igen om barndommen i en henvendelsesform, som 

kan tilegnes af børn og unge. Fra de senere år kan nævnes Nansen og Johansen (2002) og den 

genresprængende, snart farceagtige, snart polemiske og snart lyrisk-vemodige Alea (2003), 

som forfatteren kalder “en tilfældighedsroman”. 

Rifbjerg insisterer på sin kunstneriske suverænitet, på sin ret til både at være talsmand for 

kultur og modkultur og på sin ret til at lange ud efter dem, der efter hans mening vil 

183


indskrænke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin kroniske 

uskyld. 

Tillæg til folkeskolen 

Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon 

anbefales, at eleverne i folkeskolen læser tekster af. 

Danske folkeeventyr 

Mennesker har altid fortalt hinanden eventyr. Vi finder spor af dem langt tilbage i historien, og 

de er blevet fortalt fra generation til generation. Først i 1800-tallet skrives de ned, i Danmark af 

bl.a. Svend Grundtvig (1824-1883) og Evald Tang Kristensen (1843-1929), men flere af de 

danske eventyr er også blevet fortalt andre steder i verden. 

Eventyr er enkle i deres opbygning og let genkendelige på deres faste formler, enstrengede 

handling og lykkelige slutning. Trylleeventyrene er fyldt med magi, trolde, drager og 

mennesker, der er blevet forvandlet til dyr og kun kan forløses af helten eller heltinden gennem 

ofte livsfarlige prøver. Disse fantastiske elementer kan tillægges en symbolsk betydning, som 

læseren selv må finde frem til. Trylleeventyr handler om, hvad der skal til, for at livet skal 

kunne lykkes, mens skæmteeventyr gør grin med de magtfulde, der fremstilles som grådige og 

dumme, mens de fattige er gavmilde og gæstfri. Her demonstrerer eventyrene effektfuldt, og 

ofte i opposition til den virkelighed, de er et livtag med, hvilke menneskelige egenskaber der er 

værdifulde. 

Folkeeventyrene hører til de ældste litterære grundformer sammen med sagnet, myten, 

legenden og fablen, og senere tiders episke litteratur bygger på og genbruger disse urformer i 

stadigt nye skikkelser. Alene af den grund er læsning af folkeeventyr en nøgle til forståelse af 

meget litteratur senere hen. 

Johan Herman Wessel (1742-85) 

Wessel var den litterære klub Det Norske Selskabs mester udi den velturnerede bagatel og den 

muntre parodi. Han brød i 1772 igennem med tragedieparodien Kierlighed uden Strømper, der 

fortsat opføres. Stilen i Wessels småvers, bagatellerne, var det træfsikre og ofte 

latterliggørende, men dog aldrig aggressive humoristiske udtryk. Den komiske historie på vers 

blev hans speciale som bl.a. Smeden og Bageren (“At rette Bager for Smed”) eller fragmentet 

Vaaren, der var en skæmt med naturbeskrivende poesi. “Jeg sielden Noget troer, som troes af 

for Mange” som det hedder, og hans digtning bygger netop på en grundlæggende skepsis over 

for idealisering og højtideliggørelse af livet og kunsten. De komiske fortællinger blev især trykt 

i hans eget ugeblad med den fransk/ latinske titel: Votre Serviteur Otiosis (Til tjeneste i Deres 

ledige stunder). “Man sukker, for han er ei meer. Man husker hvad han var, og leer.” 

B.S. Ingemann (1789-1862) 

Dan Turèlls vidnesbyrd om, at han som skoledreng besvimede under afsyngelsen af Ingemann, 

kan vi stadig lade stå til troende, for hvem har ikke været i al fald lige ved? Måske ikke så få – 

man må dog være hårdhudet for slet ikke at bevæges af de enkle og lyse billeder i hans 

Morgen- og Aftensange (1839), man må være sprogligt tonedøv for ikke at fryde sig over det 

på én gang barnlige og dybt klingende ordvalg og den gennemmusikalske versifikation. 

Ingemanns fortrøstningsfulde salmer kan her og der ligne noget sentimentalt, men der er ingen 

affektation i dem; det er en enestående stærk livsglæde – om man vil: livstro – der bryder 

igennem. Når han så suverænt kunne bevare den, kan det hænge sammen med den lige så 

usædvanlige indsigt i mørket, splittelsen og dæmonien, som han udfoldede i sine Eventyr og 

Fortællinger (1820). En side af forfatterskabet, der ikke agtedes højt i samtiden, men som med 

184


sine tematiseringer af sjælelige former og niveauer indvarslede psykoanalysen, og med sin 

problematisering af bevidstheden og virkelighedsopfattelsen, lagde grundstene til den litterære 

modernisme. 

Christian Winther (1796-1876) 

Hos Chr. Winther kan man møde den særlige guldaldertone i et fintmærkende, på en gang 

afdæmpet og raffineret kunstnerisk formsprog. Men i alt det artistisk velformede er også 

guldalderens indre spændinger indfældet. I hans overvejende lyriske forfatterskab (han skrev 

dog også en række noveller) mødes glæden ved det enkle og folkelige med det fortættede 

stemningsudtryk, der knytter sig til hans to hovedmotiver: naturen og kærligheden. Kernen i 

hans digtning er det litterære genrebillede, sidestykket til de samtidige billedkunstnernes 

dyrkelse af den afgrænsede situation fra hverdagslivet, ofte med en indbygget anekdote. Denne 

poetiske realisme, der søger at hæve virkeligheden til et synspunkt over det tilfældige, folder 

sig i det tidlige forfatterskab ud i fortællende digte om (lykkelig) kærlighed, “Træsnit” (1828), 

men fra midten 1830'erne bliver tonen mere inderlig, udtrykket koncentreret. Kærligheden, det 

erotiske udforskes i dybden, hvor det tidligere skete i bredden, og det smertelige (digtene “Til 

Éen” (1843)) indimellem splittede eller ligefrem dæmoniske vinder indpas (Hjortens Flugt, 

1855). 

Jeppe Aakjær (1866-1930) 

I februar 1906 indtraf et af miraklerne i dansk litteratur. I ugerne før var alting med ét faldet i 

hak for den 40-årige Aakjær: efter en tidlig skilsmisse og mange års omflakkende ensomhed 

fik han omsider i december 1905 kongens tilladelse til igen at gifte sig; i januar meldte en 

vennekreds sig med et gavekort til de 40 ha, hvorpå han snart kunne lægge sin gård, og inden 

måneden var omme, modtog han oven i hatten et stort rejselegat, der ville sætte ham i stand til 

at besøge idolet Robert Burns' Skotland. I løbet af de første tre uger af februar skrev han da sit 

hovedværk, Rugens Sange (1906). Den geniale versemager havde med rugens historie, fra 

frøkorn til brødkorn, fundet et tema, der kunne samle og sublimere alt, hvad han havde i sig af 

drømme, følelser og viden om natur og mennesker, barndom, kærlighed og død. Nogle af disse 

digte kendes og synges af alle danskere, andre rent lyriske stykker som “Aften” og “Kornmod” 

hører til blandt det smukkeste, der er skrevet på vores sprog. Jeppe Aakjær var livet igennem 

heftigt engageret i sociale og politiske anliggender, han skrev mængder af stærkt polemiske 

artikler og foredrag, og i romanen Vredens Børn (1904) kan man finde afsnit af en så vild og 

flammende indignation, at de meget længe vil overleve den elendighed, de var rettet imod. 

Thøger Larsen (1875-1928) 

Det allernærmeste og det allerfjerneste, kosmos og jordbundethed, færdes med den største 

selvfølge side om side i Thøger Larsens forfatterskab. Han omgikkes sin stjernekikkert og det, 

han så og sansede igennem den, lige så ubesværet som den vestjyske egn, han boede på hele sit 

liv, og han omsatte begge dele til litteratur, først og fremmest til lyrik. Sange som “Danmark, 

nu blunder den lyse Nat” og “Du danske Sommer, jeg elsker dig” beskriver enkelt og konkret, 

plastisk, hvordan den danske natur fremtræder ved sommertide, men åbner samtidig rummet 

langt, langt videre ud og peger på andre, større kræfter og mere abstrakte sammenhænge, vi 

indgår i. 

H.C. Branner (1903-1966) 

At forstå mennesker psykologisk, følge deres livsvalg og udfoldelse med viden om, hvad de 

kom fra, groede af eller flygtede fra, er energien i H.C. Branners forfatterskab. Novellerne i 

Om lidt er vi borte (1939) og To Minutters Stilhed (1944) fokuserer på individualpsykologien, 

romanerne (Rytteren 1949, Ingen kender natten 1955) har også menneskets destruktive kræfter, 

185


undergang og dødslængsel som temaer. Livsanskuelsesdebatten, som prægede efterkrigstiden, 

artikuleres i forfatterskabet og stiller vigtige spørgsmål også til nutidens mennesker. 

Egon Mathiesen (1907-76) 

Egon Mathiesen var autodidakt billedkunstner og ditto forfatter med stor sans for sprogets 

poesi og ordenes spil. Derfor blev han med bøger som Frederik med Bilen (1944), Aben Osvald 

(1947) og Mis med de blå øjne (1949) en fornyer. Billederne er med deres naivistiske og 

konturfaste streg og deres mangel på centralperspektiv kunst i børnenes øjenhøjde. Teksterne 

er, hvad enten de er i enkel prosa eller i rimede, rytmiske strofer, på en gang inciterende og 

inviterende til dialog med børnelæseren. Børn har krav på god kunst og solidt håndværk. Ud af 

dette grundsyn, ofte fremført med stædighed og stor sans for bøgernes fysiske kvalitet, bidrog 

Egon Mathiesen markant til, at den danske billedbog er blevet en selvstændig litterær genre, 

hvor ord og billeder komplementerer hinanden. 

Halfdan Rasmussen (1915-2002) 

Halfdan Rasmussen begyndte som lyriker i krigens, atomtruslens – og uretfærdighedens – 

skygge. Dette blev stoffet i hans tidlige ofte eksistentielt tonede digte for voksne. Men Halfdan 

Rasmussen har først og fremmest vundet plads i alle børns og barnlige sjæles sproglige univers 

som Danmarks store nonsensdigter. Halfdans ABC (1967) kan med rette betragtes som den 

danske national-abc. Lange Peter Madsen (1950) er i begge titlens betydninger en stor bog. Og 

Halfdan Rasmussens Tosserier (1951-58) kan få alle aldre til at dvæle ved det umulige og med 

sine farverige og musikalske digte skabe nye muligheder. Mange af Halfdan Rasmussens 

tekster, hele abc'en og en del tosserier er sat i musik. Og mange af hans bøger har fået en ekstra 

dimension gennem hans årelange samarbejde med billedkunstneren Ib Spang Olsen. 

Tove Ditlevsen (1917-1976) 

Pigesind (1939) og Kvindesind (1955) – disse to titler dækker hovedindholdet og 

hovedanliggendet i Tove Ditlevsens forfatterskab, hendes prosa såvel som hendes lyrik, 

voksenbøger såvel som børnebøger, fiktion såvel som erindringer: Fra den lille pige, der 

forsigtigt, ofte kuet, nærmer sig voksenlivet fuld af frygtblandede forventninger, over den 

midaldrende kvinde med mand, børn, hjem og arbejde, til den desillusionerede, desperate, 

småselvdestruktive ældre – alle stadier præget af angsten for ensomheden og alle beskrevet 

med selvoplevelsens autoritet, med støt stigende nøgternhed, melankoli og fandenivoldsk 

humor, utilsløret fascination af galskabens muligheder – og en mere og mere skånselsløs 

nedbrydning af den sentimentalitet, der sætter sit præg på en del af hendes tidlige værker. 

Cecil Bødker (1927-) 

Forfatterskabet udspringer i modernismen og er i sin første fase både indholdsmæssigt og 

fortælleteknisk eksperimenterende. Digtene I vædderens tegn (1968) åbner for en stærk, 

blomstrende børnelitterær produktion med de 14 bind om drengen Silas centralt placeret. 

Bøgerne er oversat til en lang række sprog. Parallelt hermed skrev Bødker realistiske 

fortællinger for voksne. Oplevelser ved et ophold i en landsby i Etiopien afspejles i 

voksenbogen Salthandlerskens hus (1972) og børnebogen Dimma Gole (1971). Bødkers 

realisme anvender mytiske mønstre og religiøse billeder og bæres af en særlig respekt for det 

oprindelige, bagvedliggende. Hendes genfortællinger af evangelierne henvender sig til både 

børn og voksne. 

186


Benny Andersen (1929-) 

Benny Andersen er musiker og digter – og i begge egenskaber hørt og læst af et enormt 

publikum. Han debuterede i 1960 som lyriker med en sproglig underfundighed og musikalitet 

som kendemærke. Hans store folkelige gennembrud kom med Svantes viser (1972), som han 

sammen med sangeren Povl Dissing har gjort til en dansk nationalsang. Denne succes er siden 

fulgt op af en lang række sang/digtsamlinger, der snart emmer af livsglæde og humor, snart 

kredser om og sætter ord og billeder på melankolien og desperationen som billeder på 

tilværelsen og sindet. I 1967 debuterede han som børnebogsforfatter med Snøvsen. Her vækker 

han – som i sin lyrik – sprogets klicheer til live ved at tage ordene for pålydende. Han 

endevender med sin legende musikalitet ordenes muligheder og præsenterer på en eminent 

måde på en gang sine læsere for sproglig “grundforskning” og nyskabende fortælling, når det 

fx hedder, at det “flimrer for mit livssyn”. 

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) 

Med Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil (1967) kom der en ny og enestående stemme til den 

danske børnelitteratur. En mild og venlig stemme ledsaget af gemytlige streger af drenge og 

piger med strittende hår og skæve tænder. Men man skulle ikke lade sig narre. Under hyggen 

boblede anarkiet og den rene uorden. Den læreruddannede forfatter vidste nok, hvordan 

småborgerlig idyl så ud, men han demonstrerede også i en perlerække af bøger, hvordan det 

naive spørgsmål og den utæmmede fantasi kunne slå revner i overfladen og slippe ragnarok 

løs. Ole Lund Kierkegaards tro på eventyret og på drømmenes forløsende kraft er smittende. 

Han er i øjenhøjde med sine unge læsere og ser på den mest selvfølgelige måde det absurde i 

det hverdagslige. Og så er han sprænghumoristisk. 

Tillæg til de gymnasiale uddannelser 

Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon 

anbefales, at eleverne i de gymnasiale uddannelser læser tekster af. 

Sagaer 

Islændingesagaerne er en række beretninger, nedskrevet på basis af mundtligt overleveret stof 

af ukendte forfattere i 1200-tallet. Sagaerne priser en række værdier, som hørte landnamstiden i 

900-tallet til; værdier, som i 1200-tallet var under stærkt pres. Den norrøne, førkristne kultur i 

et samfund uden centralmagt værdsatte slægtsloyalitet, ære, tapperhed og fysisk styrke; fokus 

var ikke på individet, men på slægten, som blev garanten for sikkerhed og beskyttelse; uden 

slægtskabsrelationer var individet prisgivet. Sagaerne giver således et enestående indblik i en 

mentalitet, som ikke er præget af kristendommens fokus på individet, og giver dermed 

forståelse for normer fra andre ikke-vestlige kulturer. Sagaerne er Skandinaviens første episke 

beretninger, og skrivestil og dramaturgi giver inspiration til udviklingen af senere 

prosatraditioner. 

Thomas Kingo (1634-1703) 

Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor I og II (1674 og 1681) udgør et vendepunkt i dansk 

salmedigtning. Stilen er barokkens strengt opbyggede, antitetiske, overdådigt smykkede form. 

Kingos sproglige udtryk kan volde en nutidig læser og sanger forståelseskvaler, men står 

samtidig mesterligt mejslet, fordi han gør det abstrakte konkret som med “Sorrig og Glæde de 

vandre til hobe”. Den lutherske ortodoksi er åbenbar: Mennesket som synder, verden er et 

blændværk, og kun håbet om nåden står tilbage: “Keed af verden, og kier ad Himmelen”. Især 

er hans morgen- og aftensalmer blevet kernestof som fx “Nu rinder Solen op ad Østerlide”. 

Kingo skrev i næsten alle tidens digtarter: salmer, lejlighedsdigte og enevældens hyldestdigte. 

187


En særlig glans står om hyrdedigtene “Chrysillis” og “Candida”, forfattet til to af kvinderne i 

hans liv, og som sammenholdt illustrerer forløbet i Kingos formsprog. 

Hans Adolph Brorson (1694-1764) 

Brorson er den af de fire store danske salmister, der har det mest naturlige håndelag for rim. I 

et enkelt, uanstrengt billedsprog udtrykker han sin glæde ved skabelsens mirakel, sin 

bedrøvelse over synden og sin iver for at omvende medmenneskene. Selv var han som biskop 

(i Ribe fra 1741) splittet mellem embedets pligt til at indpiske den rette tro og sin egen 

overbevisning om, at det kun er den frit og personligt tilegnede tro, der tæller. Spændingen 

mellem de to indstillinger nagede ham – og er med til at holde hans vers levende, både de 

officielle, samlet i Troens rare Klenodie (1739), og de mere personlige i Svanesang (1765). 

Johannes Ewald (1743-1781) 

Med Johannes Ewald bliver dansk digtning “moderne”. Mange af de meninger, vi tager for 

givet, kan vi møde hos ham som noget normstridigt, altomvæltende. Hos ham træder et 

selvbevidst kunstnerjeg frem og sætter den indviede skjalds indsigt i den kristne læres sted som 

højeste autoritet. Ud over hvad et digt nu ellers måtte handle om, skildrer det fra nu af også sin 

egen tilblivelse. Det sker i den danske lyriks retorisk på én gang mest oprørske og samtidig 

mest formfuldendte digt, oden “Rungsteds Lyksaligheder” (1773), hvor himlen til slut 

forsamles om den skjald, der i oden vågner til bevidsthed om sit høje kald og sine egne evner. 

Men Ewald er også moderne, fordi dette vældige opspring samtidig betyder et dybt fald ned i 

tvivlen, som man kan se det skildret i detaljer i “Til Sielen. En Ode” (1776). 

Denne dobbelte erfaring af svimlende svæv og knugende tyngde, frigørelse og binding, triumf 

og nederlag berettede Ewald om i sin selvbiografi Levnet og Meeninger (1773), hvis 

fragmentariske form i sig selv er et stykke selvkarakteristik efter Ewalds egen formel: “Man 

bør, troer jeg, være nogenledes kold, for at kunne skildre sin Ild.” 

Emil Aarestrup (1800-56) 

Aarestrup er mesteren blandt danske erotiske digtere. I enkle, smidige strofer leger han frækt 

med rim, rytme og klang, fortæller historier og tager smukke snapshots med sin digterlinse: 

“Det Skum, som krandser Vandet,/Det Lys, som farver Jorden,/Skymasserne, som længe/Har 

samlet sig til Torden.” 

Kroppen er til stede overalt i hans – lægens – tekster, som skræmmende forgængelighed og 

død, men især i skikkelse af kvindelig legemspragt og som erotisk lyst. Aarestrup henvender 

sig med Digte (1838) og heri ikke mindst digtkredsen “Erotiske Situationer” til alle kønsmodne 

danskere, selvom de yngste måske skal hjælpes til at mærke den træk, der slipper ud mellem 

linjerne fra et koldt og mørkt sted derinde. Blikket på verden er visuelt som en moderne 

iscenesætters, så nutidens storbymennesker, trods de 150 års afstand, læser om deres egen 

forelskelse, kødelige længsel og eksistentielle angst: “Den truer alt, den kommer,/Den 

dræbende Forandring!” 

Søren Aabye Kierkegaard (1813-55) 

Under pseudonyme forfatternavne introducerer og gennemspiller Kierkegaard en lang række 

teologiske, psykologiske og filosofiske temaer, der til overmål (og kliché) har kvalificeret ham 

som eksistentialismens fader. Også i sproglig henseende er Kierkegaard en radikal fornyer og 

lader artistisk sine tekster spænde fra ungdommelig løssluppenhed over inderlighedens næsten 

lydløse hvisken mellem linjerne til dyb, dæmonisk patos. Sideløbende med det pseudonyme 

forfatterskab udsender Kierkegaard i eget navn hæfter med religiøse taler, der i 1845 samles og 

udgives under titlen Atten opbyggelige Taler. Anden fase af forfatterskabet, der tæller værker 

som Kjerlighedens Gjerninger (1847), Sygdommen til Døden (1849) og Indøvelse i 

188


Christendom (1850), bærer præg af en voldsomt radikaliseret forståelse af kristendommen med 

efterfølgelse og martyrium som prominente kriterier. Denne radikalisering lader sig også følge 

i de dagbøger eller “Journaler”, som Kierkegaard siden 1833 og frem til sin død førte med 

stedse stigende bevidsthed om deres senere offentliggørelse. 

Kierkegaard har for længst demonstreret sin permanente aktualitet. Den vedholdende afsøgning 

af menneskets eksistentielle muligheder, psykiske konstitution og religiøse forudsætninger 

sikrer ham en fremtrædende plads i det pensum, der hører til at blive sig selv. Lette er hans 

værker jo langtfra, men med den fornødne læselyst og velvillige vejledning lader betydelige 

partier sig indtage velgørende ubesværet og fremhjælpes i øvrigt af den pulserende munterhed, 

der så ofte løber på undersiden af den kierkegaardske tekst og umærkeligt energisk bidrager til 

læserens forførelse, opbyggelse og lyst til også lige at læse den næste side med. 

Henrik Ibsen (1828-1906) 

Ibsen er med sine dramaer en af de få nordiske digtere i verdenseliten. På sit dansk-norske 

fører han os lige ind midt i dagligstuen hos det 19. århundredes mennesker og viser os deres 

moralske dilemmaer og forkrøblede kærlighedsliv. Hans skuespil er teknisk perfekte: Intrigen 

skabes, ved at fortidens hemmelig- 

heder og konflikter gradvis afsløres, uden at der siges én overflødig replik. Teksten hænger 

sammen på alle niveauer, i plot, personpsykologi og symbolik, og dramaernes klassikerstatus 

kendes på, at der bliver ved at være et publikum til nye skuespilleres og instruktørers 

fortolkninger. Vildandens (1884) tragiske sammenstød mellem forkvaklede idealer og hårde 

realiteter gør stadig ondt, og selvom detaljer i Gengangeres (1882) intrige er forældede, er 

hyklerisk facadeliv i familie og samfund det ikke. Et Dukkehjem (1879) er med sit 

feministtema let at gå til for nutidens elever, selvom de nok opfatter Helmer som mindre 

mandedum og Nora mindre heroisk, end disse to ofte er blevet fremstillet i opførelser af 

stykket. Således kan Ibsen stadig bruges af nye generationer til at sætte problemer under debat. 

J.P. Jacobsen (1847-1885) 

J.P. Jacobsen er den fremmeste i det moderne gennembruds første generation. Hans relativt 

lille, men litterært skelsættende forfatterskab kredser om frigørelsen fra hæmmende illusioner, 

men også om frigørelsens konsekvenser. For mennesket er, som det skildres i de historiske 

romaner Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), udleveret til en fysisk-biologisk natur, 

som er blottet for mening. I den forstand gennemlever Jacobsen eksistentielt og kunstnerisk et 

sammenbrud, der omfatter ikke blot bærende ideologiske forestillinger, men også anfægter 

selve det kunstneriske formsprog. Hans forfatterskab er et egensindigt forsøg på kunstnerisk at 

rejse former, der modsvarer de grænseoverskridende erfaringer af frihed og meningstab. Hans 

prosa slår bestandig over i tætte, lyriske passager, og han skaber et suggestivt, billedmættet 

udtryk, der kulminerer i skabelsen af arabeskens slyngede, frie strofeformer (“Arabesk” fra 

Gurresange, 1868-69 og “Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo”, 1874). Efter J.P. 

Jacobsen er hverken prosasproget eller den lyriske diktion den samme. 

Sophus Claussen (1865-1931) 

“Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed, /alle Nationer vil løses, og alle Matroner vil 

skilles.” (“Atomernes Oprør”, 1925). For nye generationer lyder disse vers underligt fortrolige, 

og samtidig – deres tid taget i betragtning – alarmerende i deres varsling. Sådan er det med 

Sophus Claussen. En farlig energi er på færde i hans forfatterskab. Med svimlende sensibilitet i 

sproget lovprises og besynges sanselighed og erotik, både som værdi i sig selv og som 

bevidsthedsåbninger mod højere erkendelser, fantastiske og fantasibårne forståelser. Men 

fryden hos Sophus Claussen er også altid truende tæt på fortvivlelse. Fra debuten i 

189


symbolismen udfolder forfatterskabet sig hen over århundredskiftet, fx i digtene “Pilefløjter” 

(1899) og “Heroica” (1925), rejsebogen Valfart (1896) og fortællingen Unge Bander (1894). 

Hans Kirk (1898-1962) 

Som skildrer af det folkelige Danmark, i traditionen fra Pontoppidan, Aakjær og Andersen 

Nexø, blev Kirk en af vores mest populære nyklassikere. Kirk debuterede i 1928 med Fiskerne, 

som beskriver, hvordan en gruppe indremissionske kystfiskere får fodfæste som fjordfiskere. 

Det er en kollektivroman, altså en roman, som ikke samler sig om én hovedperson, men om en 

gruppe. Fiskerne repræsenterer et proletariat, som ifølge kommunisten Hans Kirk har afsporet 

kampen for en bedre tilværelse ved at samle sig om streng gudsdyrkelse i stedet for at omforme 

det samfund, de lever i. Men han holder med dem og viser, hvordan man med en fælles 

ideologi og et stærkt sammenhold kan infiltrere et samfund uden sammenhængskraft. I 

skildringen af fiskernes seksualitet er Kirk præget af Freud. Herefter fulgte Daglejerne (1936) 

og De ny Tider (1939), som følger sporet fra debutromanen. I senere udgivelser skærpes den 

kritisk-satiriske og politiske linje i forfatterskabet, som også omfatter noveller og journalistiske 

bidrag. Barndomserindringerne Skyggespil (1953) er en smuk og dæmpet essayistisk 

fremstilling af forfatterens opvækst i Jylland og gymnasietid i Sorø. 

Villy Sørensen (1929-2001) 

Fra sin debut i 1953 med Sære historier erobrede forfatteren en blivende og original plads i 

dansk litteratur. Den filosofisk skolede forfatter havde afsæt i tidens midteuropæiske åndsliv, 

og påvirkninger fra forfattere som Kierkegaard og Kafka kan spores. Alligevel er Sørensens 

stemme helt egenartet med sin gennemreflekterede blanding af humor, dagligdagsbeskrivelser 

og en groteskhed, der ikke sjældent åbenbarer, at livet ikke er nogen spøg. Det er farligt og 

krævende og først og fremmest uforudsigeligt. Lidt som Villy Sørensen selv, der, som den 

sande intellektuelle han var, heller ikke var til at sætte i bås. Store dele af forfatterskabet 

bevæger sig bort fra det litterære over i det filosofiske, det politisk reflekterende eller 

biograferende. Som skønlitterær forfatter kan han læses af enhver. 

Inger Christensen (1935-) 

Tom Kristensen sagde, at “jeg danser bedst i lænker”, og man kunne godt forestille sig, at Inger 

Christensen deler denne opfattelse. Det var i hvert fald i systemerne i de bundne former i den 

store digtsamling det fra 1969, hun fandt frem til det digteriske udtryk, hun senere har 

perfektioneret: I Alfabet fra 1981, som er bygget op over den italienske matematiker Fibonaccis 

talsystem, og i sonetkransen Sommerfugledalen fra 1991. Inger Christensens forfatterskab, der 

foruden lyrikken omfatter romaner og essays, er ikke stort, men det er enestående ved sin evne 

til at forene suveræn form- og sprogbeherskelse med stor følelsesmæssig fylde. 

190


Normer og regler for vort samfund 

Vort samfund skriver konstant på de regler, der gælder for samfundet. Dette arbejde udføres af 

folketinget. Efter enevælden forsøgte man at adskille den lovgivende, udøvende og dømmende 

magt. Nogle af de vigtigste love findes i grundloven og efter de store verdenskrige forsøgte 

FN at afstikke de væsentlige rettigheder, som det enkelte menneske burde kunne regne med. 

En tekst bør dermed også kunne perspektiveres til vort samfunds love og erklæringer. 

Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953 

§ 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer 

med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden 

eller den offentlige orden. 

§ 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er 

hans egen. 

§ 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 

§ 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde 

nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen 

almindelig borgerpligt. 

§ 71: Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin 

politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for 

frihedsberøvelse. 

§ 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og 

andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov 

hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 

§ 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden 

hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. 

§ 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under 

ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny 

indføres. 

§ 78: Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert 

lovligt øjemed. 

§ 79: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige 

forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, 

når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 

http://www.grundloven.dk/ 

Uddrag af: Menneskerettighederne 

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande 

afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod. 

Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og 

191


kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument der er mest 

kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for 

staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk 

handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale 

organisationer som fx Europarådet. 

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE 

Artikel 1. 

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og 

samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. 

Artikel 2. 

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden 

forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk 

eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden 

samfundsmæssig stilling. 

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes 

jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad 

enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, 

eller dets suverænitet på anden måde er begrænset. 

Artikel 3. 

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. 

Artikel 4. 

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være 

forbudt. 

Artikel 5. 

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller 

straf. 

Artikel 6. 

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. 

Artikel 7. 

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens 

beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne 

erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling. 

Artikel 8. 

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for 

handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver 

vedkommende. 

Artikel 9. 

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. 

192


Artikel 10. 

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en 

uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans 

rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet 

strafferetslig anklage. 

Artikel 11. 

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil 

hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået 

alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. 

2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller 

undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, 

da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, 

da det strafbare forhold blev begået. 

Artikel 12. 

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller 

korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse 

mod sådan indblanding eller angreb. 

Artikel 13. 

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats 

grænser. 

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende 

tilbage til sit eget land. 

Artikel 14. 

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. 

Artikel 15. 

1. Enhver har ret til en nationalitet. 

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet. 

Artikel 16. 

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd 

og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på 

lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes 

opløsning. 

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets 

og statens beskyttelse. 

Artikel 17. 

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre. 

2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. 

Artikel 18. 

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at 

skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller 

privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og 

193


overholdelse af religiøse forskrifter. 

Artikel 19. 

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin 

opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et 

hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. 

Artikel 20. 1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. 

2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening. 

Artikel 21. 

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte 

repræsentanter. 

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. 

3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal 

tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal 

udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder. 

Artikel 22. 

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, 

sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds 

frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i 

overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. 

Artikel 23. 

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige 

arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. 

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og 

hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale 

beskyttelsesforanstaltninger. 

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. 

Artikel 24. 

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til 

periodisk ferie med løn. 

Artikel 25. 

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed 

og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og 

ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom 

eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i 

eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. 

Artikel 26. 

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de 

elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk 

og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal 

der være lige adgang for alle til højere undervisning. 

194


2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at 

styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme 

forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og 

den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have. 

Artikel 27. 

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive 

delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 2. Enhver har ret til beskyttelse af de 

moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær 

eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt. 

Artikel 28. 

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte 

rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres. 

Artikel 29. 

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde 

udvikling. 

2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, 

der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og 

hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, 

som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 

3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers 

formål og principper. 

Artikel 30. 

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson 

hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at 

nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder. 

http://menneskeret.dk/Internationalt/FN/FN's+Verdenserkl%c3%a6ring 

Afslutning: 

Den litterære tekst søges nu sat ind i den større kontekst (sammenhæng), som fx ovenstående 

giver anledning til. Ellers er der store muligheder via Internettet for at kunne se andre 

perspektiveringsmuligheder. 

Om fælles mål og prøver 

195


Ministeriets krav til danskundervisningen 2009 

DANSK - Formål for faget 

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af 

sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel 

identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske 

forståelse. 

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i 

samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en 

åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. 

Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse 

og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske 

kulturfællesskab. 

Slutmål - Efter 9. klassetrin 

Det talte sprog 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at 

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen 

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd 

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form 

forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler 

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste 

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres 

mundtlige fremstilling 

beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation 

lytte til norsk og svensk med forståelse. 

Det skrevne sprog – læse 



læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse 

beherske forskellige læseteknikker 

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie 

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form 

forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier 

bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til 

omverdensforståelse 

vurdere eget udbytte af det læste 

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk 

læse norske og svenske tekster med forståelse. 

Det skrevne sprog – skrive 



styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst 

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form 

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation 

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres 

196


tekster 

præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler 

beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift 

anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som 

kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb 

bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 

Sprog, litteratur og kommunikation 



erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, 

opbygning og grammatik 

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden 

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for 

sprogrigtighed 

demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur 

og andre udtryksformer 

gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og 

virkemidler 

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre 

udtryksformer 

forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk 

gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 

forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer 

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner 

anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og 

hensigtsmæssigt 

anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation 

indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. 

197 

Om at gå til prøver 

Folkeskolens Afgangsprøve kræver i dansk for 9. klasse ifølge bekendtgørelser til 2007: 

1.15. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets 

begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. 

Prøveform A 

1.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og 

færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af 

et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne 

har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf 

mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre 

udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne 

skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. 

1.17. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for 

det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det


enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have 

sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg 

skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis 

prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med 

sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, 

og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 

1.18. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater 

til brug for eksaminationen. 

1.19. Der prøves i at 

- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, 

- gøre rede for oplægget, 

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, 

- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen, 

- læse op, 

- lytte til andre og indgå i samtale om tekstoplægget, 

- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for 

samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, 

- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre 

udtryksformer og 

- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt 

sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk 

fordybelse. 

1.20. Der gives én karakter. 

Prøveform B 

1.21. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og 

færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af 

et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne 

har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf 

mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre 

udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne 

skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. 

1.22. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med 

eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker 

lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det udtrukne fordybelsesområde udvælger 

eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. 

1.23. Prøveoplægget består af en eller eventuelt flere tekster eller eventuelt en anden 

udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Vælger eleven en anden 

udtryksform som sit prøveoplæg, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng 

med prøveoplægget, til oplæsning. 

198


1.24. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted, efter at de skriftlige prøver 

er afholdt, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde og 

prøveoplæg. 

1.25. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse, der 

indeholder 

- en præsentation af prøveoplægget, 

- en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, 

- en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, 

- en oversigt over, hvad der perspektiveres til, 

- en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, 

- elevens eller klassens opgivelser og 

- en oversigt over anvendte kilder. 

1.26. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 

kalenderdage inden prøvens afholdelse. 

1.27. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et 

udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant 

danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Elevens oplæg må ikke overskride 

halvdelen af den samlede prøvetid. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 

1.28. Der prøves i at 

- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, 

- vise indsigt i fordybelsesområdet, 

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, 

- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen, 

- læse op, 

- lytte til andre og indgå i samtale om prøveoplægget og danskfaglige stofområder, 

- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for 

samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, 

- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre 

udtryksformer og 

- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt 

sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk 

fordybelse. 

1.29. Der gives én karakter. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544 

199


Generelt om at lave og fremlægge tekstanalyse og 

fortolkning 

• Alle metoder, begreber og virkemidler er redskaber. De er ikke interessante eller 

vigtige i sig selv. Fx ” jeg har fundet 20 metaforer og 3 paradokser i denne tekst, er 

jeg ikke dygtig?” ”Øh, NEJ” 

• NED I TEKSTEN: Teksten, forståelsen af teksten, iagttagelser i teksten der leder til 

forståelsen er af YDERSTE vigtighed. Altså ANALYSE, FORSTÅELSE, 

FORTOLKNING. Begrund det du mener. ARGUMENTER for at din begrundelse 

er stærk. DOKUMENTER, så man kan se, at din argumentation holder. 

• Ikke noget med at gå rundt om den varme grød. HVIS NOGET ER SVÆRT AT 

FORSTÅ, så bliv ved at læse og tænke, indtil du i det mindste har et bud på, hvad 

det kan betyde. 

• OP AF TEKSTEN: Perspektivering til andre tekster, perioder, ideologiidentifikation, 

eksistentielle spørgsmål, sammenligning til andre tekster (IKKE FOR AT 

SAMMENLIGNE til andre tekster, men for at blive klogere på denne tekst. Hvordan 

indgår denne tekst i sin tid? Hvordan er teksten i forhold til tiden før og tiden efter? 

ALTSÅ HOLDNING, SAMMENLIGNING, IDEOLOGI, TID – det vi kalder at 

sætte i perspektiv – PERSPEKTIVERING. 

• HUSK NU: ARGUMENTATION, BEGRUND, BEVIS, CITER – ikke noget med at 

svæve rundt med løse påstande. NED i teksten – OP af teksten, NED i teksten OP af 

TEKSTEN. 

• Hvad kommer teksten, fortolkningen og budskabet så en ved? Hvad rører det i en, 

hvorfor sætter det noget i gang hos en, hvad betyder den på et personligt plan. Hvad 

vil man gøre ved det? 

• LYT – når læreren siger noget. Han er en medspiller. Han sender en bold, der kan 

modtages, forstås og returneres. Man MÅ ikke sige: “Den bold gælder ikke!” Hvad 

lærer og censor siger, er bolde, der skal behandles, tages ned og spilles videre, bør 

man acceptere – som regel er de vigtige, og det er dem, der giver karakteren. 

• Ikke noget med at give INITIATIVET fra dig. Hold dig på din hjemmebane, det DU 

har på hjertet, det DU har set, det DU mener. Men tag imod nye impulser og gå så 

videre på DIN nye bane, din nye Mening, eller forsvar dig med næb og klør. 

• JEG HAR FEJLET. Pludselig ser du det i nyt lys. Du forstår noget, du ikke havde 

set før. INDRØM det. Tag det nye til dig. Gør det til dit NYE. Du har jo selv 

INDSET det. 

• TEKSTEN er det vigtigste – ikke midlerne, ikke din mening, vores mening, det er 

teksten og dens budskab, dens tid, dens kontekst (sammenhæng til alt det andet). 

TEKSTEN, TEKSTEN. 

• TAL pænt, TAL tydeligt, ikke mumle. TAL sikkert og klart. 

• LÆS noget vigtigt op – noget der kan sætte gang i alt det øvrige. Giv dig selv en god 

bold. 

200


• FREMLÆGGELSEN skal være i orden. Skriv alt ned. Lav en analyse som stil. Øv 

dig i at fremlægge den. Hold foredrag for dine forældre, din væg og din kat. Men 

husk, du får lov til blot at holde dit eget foredrag i 10 minutter. Tænk også på dit 

kropssprog. 

Litteraturhenvisninger 

Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning 

Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973 

Christensen, Folmer: Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark. 

Cuddon, J.A.: The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999, 4th edition. 

Hansen, Ib F. m.fl. red.: Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4.udg. 8. oplag 

1995. København, Danmark. 

Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København. 

Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. 

Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark. 

Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark. 

Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993. 

Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1971. 

Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972. 

Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder, 

Danmark. 

Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973. 

Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne 

Adams, Richard. Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark, 1975. 

Ditlevsen, Tove: Barndommens gade 

Folkevise: Lave og Jon. 

Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2. udgave 8. oplag, 

Scotland, 1977. 

Grimm: Konen i Muddergrøften. 

Günther, Hans: Rassenkunde des Deuthchen Volkes. Berlin, 1938. Citeret fra 

Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, 

Erik Ingemann m.fl. s. 66. 

Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København. 

Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5. 

oplag, Viborg, 1986. 

Taine: En Karakteristik af den latinske og gothiske Race, Uforanderlige Aarsager. Fra: 

Håndbog i verdenslitteratur. Gads forlag, 2. udgave,København, 1966. 

Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre. Vold, Ragnar: “Tyskland Marcherer”. Nyt Nordisk Forlag, 

1934. FraProblemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. 1972, Gyldendal, 1972. Af: 

Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66-67. 

Litteraturhenvisninger til litterære metoder 

Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980. 

Chr. Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave 

201


1974. 

Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske. 

Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur kritisk metode. Hans Reitzel, 

Viborg, 1973. 

Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968. 

Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976 

Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972. 

Litteraturhenvisninger til billedanalyse 

Falk - Rønne, Eyvind: At se på kunst. 1965, København, Nyt Nordisk Forlag. 

Schwalbe, Ole: Se på kunst. 2. oplag 1972, København, Borgens forlag 

Litteraturhenvisninger til tegneserieanalyse 

Christiansen, Hans Christian: Tegneseriens æstetik. 2001, Museum Tusculanums forlag, 

Københavns Universitet. 

McCloud, Scott: Tegneserier. 1994, Finland, Gyldendal. 

Links om tegneserier: 

http://tegneseriesiden.dk/baggrund/den-amerikanske-tegneseries-historie-begyndelse-til- 

1980erne.html 

http:/www.dalum-larsen.dk . Her kan alle billederne ses i farver. 

Tegneserie billederne 

Anders And: Tilbage til fortiden 1961, På jagt efter det tabte arvesmykke, 14. jan. 1980, nr., 1 

1981, 9. april 1984, 1. juli 1985, Sommer - Ekstra 1987, Sommer Ekstra 1988, 1988 nr. 33, 

særtryk september 1999 (af 1 marts 1949), 1997 nr. 32, 2007 nr. 44, 

Illustreret Klassiker nr. 216 Byerne i træerne 

Astrerix auf Korsika, 

Basserne nr. 275, 

Buddy Longway: Alene, 1978, Carlsen if. 

Lucky Luke Interpresse af Morris og Goscinny: 

Grønskollingen 3, 1985 

Dalton Brødrene forbedrer sig 8, Interpresse af Morris og Goscinny, 1969 

Pigtråd over Prærien 14, 1975 

Karavannen 22, 1980 

Trolddom og Champignoner Interpresse 

Litteraturhenvisninger til filmanalyse 

Grodal, Torben: Filmoplevelsen. 2003, Samfundslitteratur, Frederiksberg. 

Litteraturhenvisninger til ministerielle bekendtgørelser 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/beskrivelser.html 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/laeseplan.html 



Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen 

Alexander, M. Grovr: Logic and Argumentation. Theo. Gaus' Sons, inc., Brooklyn, N.Y., 

U.S.A., 1968. 

Andersson, Jan & Furberg, Mats: Sprog og påvirkning. 154 sider, Nyt Nordisk forlag, 

København, 1972. 

202


Armstrup, Peter: Reklamens virkelighed og vores. Grafisk forlag. 

Austin, J.L.: "Performative Utterances," Philosophical Papers, 2nd ed., J.O. 

Urmson ang G.J. Warnock, eds. Clarendon Press, 1970, pp. 233-252. (Fra 

Fogelins appendix.U.S.A. 

Detlef, Claus: Bogen om sagprosa. Dansklærerforeningen, 1988. 

Douglas, Walton N: Informal logic. A Handbook for critical argumentation. Cambridge 

University Press, New York, 1989. U.S.A. 

Fogelin, Robert J.: Understanding arguments. Harcourt Brace Jovanovich, Inc., 1978, New 

York, U.S.A. 

Espersen, Jon: Logik og argumenter. Hans Reitzels forlag, 1975. 

Garodkin, Ib og Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag. 

Habermas, Jürgen: Diskursetik. 1996, Det lille Forlag, Frederiksberg, Dk. 

Hielmcrone, Harald v.: Etisk Argumentation. Berlingske leksikon bibliotek, 

Viborg,1975. 

Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, 1979, Danmark. 

Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. 

Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark. 

Kjøller, Klaus :Vælgeren og partiprogrammerne. Borgen, 1973. 

:Argumentation. 149 sider, Borgen, 1975, a. 

:Sprogbrugsbegreber. 176 sider, Borgen,1975, b. 

: Perspektiv. 152 sider, Borgen, 1976. 

Kohlberg, Lawrence: Essays in moral development vol I. The philosophy of moral 

development, 428 s. Harper & Row, Publishers, New York, 1981. 

Krag, Helge & Pedersen, Stig Andur: Naturvidenskabsteori. Nyt Nordisk Forlag.1981,Viborg, 

Danmark. 

Kristensen, Peter Søby: Kommunikation. Gyldendal, 1974. Haslev. 

Larsen, Finn Dalum: Begrebet saglighed. Individuelt emne i dansk liniefag. Ikke-udgivet 

manus. N. Zahles Seminarium,1979. 

Larsen, Peter Harms: Faktion. Dansklærerforeningen, 1990, Viborg. 

Lund, Erik, Phil, Mogens og Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. 

Gyldendal, 1973. 

Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983. 

Marquardt, Ole: Dannelse til myndighed. Om den herredømmefri kommunikation hos Jürgen 

Habermas. Aarhus Universitetsforlag, 1987, Aarhus. 

Nørager, Troels: System og livsverden. Habermas' konstruktion af det moderne. Forlaget Anis, 

Aarhus Universitet, 1.udg. 3. oplag, 1989. 

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre I-II (saglig beretning). Ikke - udgivet manus, 1974/75 

N. Zahles seminarium. a 

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre III (saglig beskrivelse). Ikke - udgivet manus, 1974/75 

N. Zahles seminarium. b 

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre IV (saglig meningstilkendegivelse). Ikke-udgivet 

manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. c 

Nørreslet, Paul: Essay som kategori. Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. d 

Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967, København. 

Pastenack, Jakob & Skyrum-Nielsen, Niels: Fundamental Kildekritik .Gad, København, 1973. 

Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk forlag, København, 1973. Danmark. 

Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen. 

Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, 

København, 1966, 2. oplag. 

Schødt, Hans Jørgen: Kommunikation. Gyldendal, 5. oplag, 1972. 

203


Tjelesen, Peter: Dansk introduktionsbog. Ålykke, 2. udgave, Horsens, 1986. 

Verdens Religioner af Politikens forlag. 

Internethenvisninger 

http://www.da-net.dk/ Meget flot side med dansk på gymnasieniveau. 

Absolutisme;171 

Afsenderens holdning;118 

Afbildningsmodeller;121 

Beskeden brug af billedsprog;123 

Denoterer;118 

Dækningsgrad;119 

Dækningsprocenten;120 

Dårlige kildematerialer;120 

Egen indre logik;120 

Emotivord;118 

Faktafejl;120 

Fravær af skønlitterære virkemidler;123 

Følelsesudtryk;118 

Holdningsprocenten;118 

HOT;118 

Konnotationsvalg;118 

Listeform med fri fantasi;122 

Listeform med positiv eller negativ 

komposition;122 

Listeform med sensations fokus;121 

Listeform med udgangspunkt i sagen;121 

Negativ association;118 

Ny struktur (fantasi med logisk form);122 

Perspektivskema;119 

Primære kilder;120 

Retningslinjer for udvælgelse af materiale;120 

Retvisende struktur;123 

Sekundær kilde;120 

Selektion;119 

Tertiære;120 

Agnostisisme;171 

Anapest;33 

Ansvar;40 

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr;151 

Aristoteles;153 

Den mytiske tid;153 

Hinduistiske religion;152 

Islam;154 

Jødedommen;151 

Kristendommen;153 

204 

Indeks 

Kung Futse;152 

Platon;153 

Romerriget opstår;152 

Sidhartha (Guatama Buddha);152 

Sokrates;153 

Anti-klimaks;21 

Antoine Saint-Exupéry;28 

Arbitrær metode;40 

Argumentation og ræsonnement;124 

Autoritetsargumentet;127 

Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad 

Misercordian);133 

Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128 

Beskrivelsessargumentet 

(Deskriptionsargumentet);128 

Cirkelslutningen (Circulus in Probando);127 

De politiske imperativer;124 

De religiøse imperativer;125 

Definition som argument;130 

Det historiske argument 

(Historicitetsargumentet);129 

Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque);133 

Dræberargumentet;131 

Dygtighedskravet;125 

Faderskabsargumenter;124 

Fordomsknebet (Argumentum ad Populum);133 

Hypotetisk argumentation;133 

Idealkravet;125 

Ikke årsags-knebet (Lighedsknebet, 

analogiargumentet, non causa;129 

Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non 

Seguitur);131 

Lovlydighedskravet;125 

Lykkeargumentet;133 

Lærdomsknebet;129 

Modtagerargumenter;132 

Moralkravet;126 

Mulige fejlræsonnementer;127 

Münchausen-trilemmaet;127


Næveargumentet (Argumentum ad 

Baculum);132 

Oprindelsesargumentet;126 

Overgeneraliseringen (Secundum Quid);129 

Overtalelsesdefinition;130 

Prestigeknebet;126 

Prognoseargumentet;129 

Påfugleknebet;129 

Retfærdighedskravet;125 

Rettroenhedskravet;126 

Sagargumenter;127 

Saglig argumentation;128 

Sagligt ræsonnement eller verifikation;127 

Sandhedskravet;125 

Selvsikkerhedsknebet;126 

Stråmandsknebet;131 

Syllogismen (Den rene sproglige logik);131 

Trykknebet;132 

Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst- 

);132 

Ateisme;171 

Autonomt;39 

Avisens særlige virkemidler 

Baggrundsartikel;143 

Billedtekst;142 

Brødtekst/ kolumnetekst;143 

Byline;143 

Faktaboks;143 

Mellemrubrik;143 

Nicheavisen;142 

Reportagefoto:;142 

Rubrik;143 

Sidehoved;142 

Tabloaviser;142 

Teaser;142 

Trompet;143 

Ugeavisen;142 

Underrubrik;143 

Bagudsyn;26 

Baroktiden 1600 - 1700;159 

Dampmaskinen 1690;160 

Galilei kommer for inkvisitionen for første gang 

1615.;159 

Kvækerne dannes 1648;159 

Trediveårskrigen fra 1618 - 1648;159;160 

Besjæling;28 

Beskrivelsessargumentet;128 

Bevidsthedsstrøm;26 

Biledets genre 

Naivisme;48 

Billedanalyse;44 

Afsluttende perspektivering;49 

Billedbeskrivelse;44 

Billedets genre;46 

Billedets teknik;44 

Fortolkning af billedet;48 

Indholdet, billedets emne (motiver/tema;45 

Indledende perspektivering:;44 

Billedets genre 

Abstrakt;48 

205 

Ekspressionistisk;47 

Fauvismen;47 

Impressionistisk;46 

Kubisme;47 

Naivisme;47 

Perspektivbillede;46 

Socialrealistisk;48 

Surrealisme;48 

Symbolisme;46 

Todimensionelt (ægyptisk/græsk);46 

Billedets teknik 

• Kompositionens hovedidé;44 

Farverne – den kromatiske kode;44 

Kompositionens helhed;44 

Linjeføringen - den geometriske kode i 

billedet;44 

Lys og skygge 

valør;44 

Perspektivet;45 

Rytme;45 

Skyggerne;45 

Billedplanet;26 

Biografisk-psykologisk metode;40 

Bjørn Moe;32 

Bolsjekomposition;21 

Budskabsbærende personer;22 

Børne- og ungdomslitteratur;19 

Cylinderkomposition;20 

Daktylos;33 

De litterære ismer;169 

Eksistentialisme (Fra 1844);169 

Ekspressionismen fra 1910-1925;170 

Impressionismen (Fra 1870);169 

Materialisme (Fra 1848);169 

Modernismen 1950 -1965;170 

Naturalismen (Fra 1870);169 

Nihilisme (fra 1945);170 

Ny-realismen fra 1965;170 

Post-modernisme;170 

Realisme (Fra 1850);169 

Romantisme;169 

Socialistisk realisme (1917-1939);170 

Surrealisme (fra 1920);170 

definition 

”sekventiel kunst;49 

dekorativisme;44 

Demokratur;23 

Den delvist rådvilde fortæller;25 

Den fordoblede fortæller;26 

Den helt rådvilde fortæller;25 

Den industrielle revolution 1850 -;165 

Amerikanske borgerkrig 1861-1864;165 

Realisme (Fra 1850);165 

Den kommenterende fortæller;26 

Den naturalistiske fejlslutning;128 

Den olympiske fortæller;25 

den udvidede kommunikationsmodel;15 

Denoterer;31 

Det eksistentialistiske spørgsmål;37 

Det kategoriske imperativ;124


Det moderne gennembrud 1870 -;166 

1. Verdenskrig august 1914 - november 

1918;167 

1939-1945. Den Anden Verdenskrig;167 

1946. FN oprettes. Danmark er med fra 

starten.;168 

1949. E.F. senere E.U. dannedes;168 

Abstrakte;168 

Abstrakte.;168 

Dadaisme.;167 

Ekspressionismen fra 1910-1925;167 

Fauvisme;166 

Futurisme;167 

Første kvinder fik adgang til universitetet i 

København 1875;166 

Impressionismen (Fra 1870);166 

Jehovas Vidner stiftes 1871;166 

Kubismen 1906;166 

Modernismen 1950 -1965;168 

Naivisme;167 

NATO dannedes, Danmark er med fra starten, 

1949;168 

Nihilisme (fra 1945);168 

Ny-realisme;167 

Ny-realismen fra 1965;168 

Socialistisk realisme (Socialrealisme) (1917- 

1939);167 

Surrealisme (fra 1920);167 

Tongil-bevægelsen, 1936;167 

Det retvisende perspektiv;119 

Det skjulte curriculum;107 

Digt typer - Folkeviser;33 

Historiske;33 

Mytisk-heroiske:;33 

Ridderliv;33 

Trylle:;33 

Digtets koncentration;33 

Digtets særlige virkemidler;32 

Assonansrim;33 

Bogstavrim;32 

Digtets koncentration;33 

Enderim;32 

Knækprosa - uden rim;33 

Krydsrim;33 

Ordrim;32 

Rim;32 

Digts Rytme;33 

Anapest;33 

Daktylos;33 

Jambe;33 

Trokæ;33 

Digts sprogbrug;33 

Strofe;33 

Vers;33 

Direkte tale;26 

Drama;17 

Dramaets særlige virkemidler;32 

Arrangement;32 

Dekoration;32 

Dramaturgisk komposition;32 

206 

Figur;32 

Fiktionen/ideen;32 

Gestik;32 

Instruktion;32 

Instruktør;32 

Kontakt;32 

Kostume;32 

Lyd;32 

Lys;32 

Maske;32 

Mimik;32 

Ramme;32 

Retorik;32 

Rolle;32 

Scenen;32 

Scenisk Effekt;32 

Scenografisk komposition;32 

Spillet;32 

Teksten;32 

Dramaturgisk komposition;32 

Drømmemaskine;19 

Dækning;26 

Dækningsprocenten;120 

Eisner;66 

Eklektiker;39 

Eklektisk;41 

Eksistentialisme;169 

Eksistentialistisk metode;40 

Eksplicitte;25 

Enevældigt kongesamfund;23 

Envejskommunikation;105 

Epik;17 

Etik;149 

Eventyrets særlige virkemidler;35 

Anti-eventyr;35 

Folkeeventyr;35 

Kunsteventyr;35 

Morale;35 

Motiverne;35 

Overnaturlige elementer;35 

Prøver af stigende sværhedsgrad;35 

romantiske eventyr;35 

Skæmte-eventyr;35 

Symbolik;35 

Særlig magi;35 

Talmagi;35 

Trylleeventyr;35 

Trylleformularer;35 

Faderskabsargumenter;124 

Faktion;17;20;112 

Fejlprocenten;120 

Feudalsamfund;23 

Figur;22 

Film;102 

Figur;95 

Immersed;95 

mixes;102 

Stærke bevægelser aktiverer;95 

Tekstur;95 

Filmafstand;95


Ekstremt long shot (els);96 

halvtotal -ms;95 

Long shot (ls);96 

Nærbillede - close up (cl);96 

Overlapning;96 

Skalering;96 

Ultranærbillede (ecl);96 

filmanalysen;95 

Bottom up;95 

Dekoration;97 

FilmDekoration 

Naturalistisk;97 

Stiliseret;97 

Filmen generelt;97 

Flashback;97 

Handlingscentreret;97 

Mindste enhed er et shot;97 

Objektcentreret;97 

Subjektcentreret;97 

Temacentreret;97 

Uden klip;97 

FilmFortolkning og -Kritik;97 

Blev filmteknikker brugt kuntnerisk godt?;97 

Hvilke filmteknikker blev brugt?;97 

Hvilken film om samme emne var bedst?;97 

Hvordan spillede skuespillerne;97 

Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen?;97 

Hvordan var oplevelsen;97 

Samlede kunstneriske indtryk;97 

Var der forfalskninger;97 

Var der manipulationer;97 

Var der udfald fra oplevelsen;97 

FilmLys;96 

Blødt lys;96 

Hårdt lys;96 

Medlys;96 

Modlys;96 

Soft-focus;97 

Filmoplevelsen 

Bottom up - en ureflekteret oplevelse;95 

Top down -konstruktivistisk;95 

Fimlyd 

Asynkron lyd;96 

Atmosfæreskabende baggrundstøj;96 

Direkte kommenterende - meneskelig stemme;96 

Handlings- og procescentrerede lyde;96 

Ikke mekanisk selektiv;96 

Iterativt durativ lyd;96 

Kommenterende musik;96 

Kontrapunktisk lyd;96 

Lyd-klichéen-følelsemanipulation;96 

Menneskelig tale;96 

Mentalt selektiv - cocktail-effekten;96 

Mosaik af enkelt lyde;96 

Objektiv lyd;96 

Parrallellyd;96 

Pludselig høj lyd;96 

Sound off -virker drømmeagtigt;96 

Subjektiv lyd;96 

Synkron lyd;96 

207 

Theme song;96 

Underlægningsmusik - emotionelle 

undertoner;96 

Finlitteratur;17 

Debatindlæg;18 

Forståelse;19 

Meningsmeddeling,;18 

Flashback;20 

folkeviserne;33 

Forfattere;176 

Folkeviser;176 

Ludvig Holberg (1684-1754);176 

former;20 

Fortolkning 

Den allegoriske mening;36 

Den anagogiske mening;36 

Den moralske mening;36 

Den umiddelbare oplevelse eller historiske 

oplevelse;36 

Fire niveauer af fortolkning;36 

Fortæller;26 

altvidende;25 

Den delvist rådvilde fortæller;25 

Den fordoblede fortæller;26 

Den helt rådvilde fortæller;25 

Den kommenterende fortæller;26 

Den olympiske fortæller;25 

den registrende fortæller;25 

eksplicitte;25 

personbunden fortæller;25 

fotos/billeder;102 

Frase;28 

Frello;48 

Fremlæggelse af tekstanalyser;199 

Fremmedgørelse;41 

Fremmedord;31 

Frihed;40 

Funktion;22 

Genese;126 

Genrer;17 

Drama;17 

Epik;17 

Lyrik;17 

George Orwell;112 

Handlingsinddeling;20 

Herman Bang;25 

Hyperbel;29 

Høj stil;31 

Højdepunkt;21 

Idé - eller åndshistoriske metode;39 

Idealistisk;23 

Ideologiidentifikation;36 

Humanistisk;36 

Ideologien afdækkes;135 

Kapitalistisk;36 

Liberalistisk;36 

Marxistisk;36 

Nazistisk;36 

Religiøst;36 

Socialistisk;36


Idyllisk;24 

Ikke-følge konklusionen;131 

Implicit sprogbrug;106 

Implicitte;25 

Impressionistisk metode;39 

Indirekte tale;26 

Informationssamfundet 1985 -;168 

Berlinmurens fald 1989;168 

Internettet;168 

Ismer;171 

Absolutisme;171 

Agnostisisme;171 

Ateisme;171 

Kritisk rationalisme;172 

Liberalisme;172 

Marxisme;172 

Materialisme;172 

Nihilisme;172 

Panteismen;172 

Realisme;173 

Jampe;33 

Jürgen Habermas;128 

Kameraføring;95 

Afmaskning;95 

Bil;95 

Bredlærredsfilm;95 

Dybdefokus;95 

Framing;95 

Genindrammer;95 

Helikopter;95 

Hurtig panorering -;95 

Hånd-holdt;95 

indrammer;95 

Kranbevægelse;95 

normallinse;95 

Panorering - fra side til side;95 

Reframing;95 

telelinse.;95 

Telelinsen;95 

Tilt - op og ned;95 

Ubevægeligt;95 

Ved analyse af filmen skal man være 

omhyggelig med dolumentation;95 

vidvinkellinse;95 

Vogn (dolly) - travelling;95 

Zoom;95 

Zoomlinsen;95 

Kapitalistiske system;127 

Karakteristiske træk;22 

kildekritik 

tilgængelige kildemateriale;101 

Kinesisk;21 

Kinesisk æske;21 

Klimaks;21 

Kombineret synsvinkel;25 

Kommunikationssituation;105 

Komparativ ideologikritik;137 

Komparativ metode;39 

Komposition;20 

Bolsjekomposition;21 

208 

Cylinderkomposition;20 

Diamantkomposition;21 

Kinesisk æske;21 

Pilekomposition;21 

Ringkomposition;21 

Sondekomposition;21 

Tidspringskomposition;21 

Timeglaskomposition;21 

Tragtkomposition;21 

Viftekomposition;21 

Konnotation;118 

Konotationer;31 

Konservativ;24 

Krimi;109 

Kristen metode;41 

Kritik;37 

Arbitrær (tilfældig) ideologikritik;37 

Den tekniske kvalitet;136 

Er det et forsøg på at bringe en sag i det 

retvisende perspektiv;136 

Erklærede målsætning versus 

fremanalyserede;137 

Får jeg som modtager korrekt information?;136 

Historisk;137 

Kulturel;137 

Opnår man det, man ønskede med 

budskabet?;136 

Samfundsmæssig;137 

Teknisk kritik;37 

Kritisk 

rationalisme;103;154;156;157;159;160;161;163; 

165;166;168;172;173;174;175;190;195 

Lav stil;31 

Lavpunkt;21 

Ledefigur;22 

Ledemotiv;24 

Lignelse;27 

Litteratur 

Fluernes Herre;24 

Hærværk;24 

Konen i muddergrøften;25 

Spørg bare Alice;24 

Syv år for Lea;24 

Litterær kanon 2004;175 

Lix-begrebet;31 

Logo;138 

Lyrik;17 

Lys;96 

Mangelsituation;139 

Martin A. Hansen;30 

Marxistisk metode;41 

Massekommunikation;105 

Materialisme;169;170;171;172 

McCloud;66 

Meddelelsessituationen;15 

Medsyn;26 

Meningsmeddeling;18 

Menneskerettighederne;191 

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed 

og rettigheder;191


Bevægelsesfrihed;192 

Foreningfrihed;193 

Ret til at eje ejendom;192 

Ret til at gifte sig og stifte familie;192 

Ret til liv, frihed og personlig sikkerhed;191 

Ret til menings- og ytringsfrihed;193 

Ret til tanke-, samvittigheds- og 

religionsfrihed;192 

Metode 

Arbitrær metode;40 

Biografisk-psykologisk metode;40 

Eksistentialistisk metode;40 

Idé - eller åndshistoriske metode;39 

Impressionistisk metode;39 

Komparativ metode;39 

Kristen metode;41 

Marxistisk metode;41 

Ny-kritisk metode;39 

Sociologisk metode;40 

Struktualistisk metode;39 

Mette Winges & Uffe Andreasen;38 

Middelalderen 400- 1350;154 

Ansgar i 850;154 

Folkeviserne;155 

Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge 

tortur.;155 

Islam;154 

John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 1328- 

1384).;155 

Jyske Lov i 1241.;155 

Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151;155 

Miljø;23 

Ministeriets krav til danskundervisningen 2007;195 

Modsætninger;30 

Motiv;24 

Motiver;24 

fælles menneskelige problemstillinger;24 

Münchausen-trilemmaet;127 

Begyndelsesaksiomer eller dogmer;128 

Cirkelslutningen. (Circulus in Probando;127 

Normal stil;31 

Normer og regler for vort samfund;190 

Foreningsfrihed;190 

Forsamlingsfrihed;190 

Grundloven 1849, 1953;190 

Trosfrihed;190 

Trykkefrihed;190 

Ny-kritisk metode;39 

Officiel;105 

Om at gå til prøver;196 

Oplysningstiden 1700 - 1800;161 

Damskib på Deleware floden 1787.;162 

Første dampmaskine dreven mølle i England 

1790;162 

I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring 

og bliver første ege;162 

Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an 

sich",;162 

Ludvig Holberg;161 

Presse og religionsfrihed i Preusien 1740.;162 

209 

Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.;162 

USA virker med grundlov fra marts 1789.;162 

Oprindelsesargumentet;126 

Overkvalificeret inkompetance;116 

Paradigme;102 

Paradox;30 

Paul Nørreslet;38 

Personbunden fortæller;25 

Personer 

Biperson;22 

Dynamisk person;22 

Figur;22 

Flad person;22 

Funktion;22 

Hovedperson;22 

Lagertype;22 

Ledefigur;22 

Meget flad person;22 

Rund person;22 

Statiske personer;22 

Type;22 

Perspektivering;37;137;149 

Udviklinger i menneskehedens dynamiske og 

dialektiske livsproces;37 

pluralistisk demokratisk;100 

repræsentativ;101 

retvisende perspektiv;101 

Postulater;24 

Primære behov;139 

Privat situation;105 

Problemer og problemløsninger;23 

Idealistiske;23 

Idylliske;24 

Konservative;24 

Liberale;24 

Materialistiske;23 

Realistiske;23 

Problemløsning;135 

Realistisk;23 

Realplanet;26 

Reflektion;26 

Reformationen 1515 - 1600;157 

Calvanisterne;157 

Den første bibel på dansk 1550.;157 

Den Skotske Kirke dannes 1560;157 

Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den 

Spanske Inkvisi;157 

Johann Amos Comenius 1592-1670. Første 

samlede skolesystem fra b;158 

Luther oversætter det nye testamente til tysk 

1522;157 

Marthin Luther i protest mod Romerkirken, 

95;157 

Reformation i Danmark og Norge 1536;157 

William Shakespeare begynder sin produktion 

1590;158 

Regibemærkninger;32 

Aktionsregi;32 

Rolleregi;32 

scenisk regi;32


Registrende fortæller;25 

Reklamens særlige virkemidler;138 

Afsenderen;138 

Argumentationen i teksten;139 

Baggrund;139 

Billeder;138 

Blikfang;139 

Den imageskabende reklame;140 

Denotation;140 

Det Gyldne snit;139 

Entydigt eller flertydigt;138 

Er varen sund eller skadelig?;139 

Faktion;138 

Farve;138 

Forgrund;139 

Forvandlingsreklamen;140 

Frøperspektiv;139 

Fugleperspektiv;139 

Geografiske kode;139 

Geometriske kode;139 

Ideologi identifikation;141 

Ideologikritik;141 

Kromatiske kode;139 

Logo+tilhørende tekst;138 

Mangelsituation;139 

Mellemgrund;139 

Mest betydningsfulde element;139 

Modtageren/Målgruppen;140 

Mærkevarereklamen;140 

Positioneringsreklame;140 

Primær brugsværdi;140 

Reklametyper;140 

Samlet teknisk vurdering;141 

Sekundær brugsværdi;140 

Tekst;138 

Varens udseende, tid og sted;140 

Æstetiseret;140 

Religioner;173 

Humaniserede gudetro;173 

Renæssancen og humanismen 1350 - 1515;156 

Baptisterne;156 

Columbus finder Amerika 1502;156 

Gutenberg trykker den første bog i 1450;156 

Jan Huus;156 

Leonardo da Vinci;156 

Sikhisme;156 

Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og 

kanoner 1453.;156 

Rettroenhedskravet;126 

Retvisende perspektiv;i;100;110;111;123;136;140 

Retvisende perspektiv,;110 

Rim;32;33 

Ringkomposition;21 

Romantisme;169 

Romantismen 1800 - 1850;163 

1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny 

grundlov.;164 

Eksistentialisme;164 

Elektromotor 1829;164 

H.C. Andersen 1805-1875;163 

210 

H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 

1819;163 

Idealisme;163 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftes 

1830;163 

Materialisme (Fra 1848);164 

Panteismen;163 

Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855;164 

Telegraf 1833;164 

Rytme;33 

Samfund;23 

Samfundsbevarende;23 

Sammenligning;27 

Sandhed;103 

Sandhedskravet;125 

Sarkasme;29 

Scenisk/panoramisk;26 

Science-fiction;109 

Sekundær kilde;120 

sekventiel kunst;49 

Skriftlige udtryksformer;16 

Slægtsdigtning;109 

Smudslitteratur;17;19 

Socialistisk;23;24 

Sociologisk metode;40 

Sondekomposition;21 

Sonja Hauberg;24 

Sproglige virkemidler;25 

Allusion;30 

Besjæling;28 

Billedsprog;26 

Citat;30 

Frase;28 

Fremmedord;31 

Gentagelse;29 

Høj stil;31 

Ironi;29 

Kancellistil;31 

Lav stil;31 

Lignelse;27 

Modsætninger (antiteser, antonymer);30 


Personifikation;29 

Referencer til andre tekster;30 

Reflektion (indre monolog;26 

Sammenligning;27 

Sarkasme;29 

Scenisk/panoramisk;26 

Skrivemåden;25 

Sprogtone og ordvalg;31 

Synonymer;31 

Tale;26 

Underdrivelse (Litot);29 

Sprogtone;31 

Spænding;21 

Spændingsromaner;19 

Sted;23 

Stemningsskift;21 

Stil 

Høj stil;31


Kancellistil;31 

Lav stil;31 


Stream of conciousness;26 

Strofe;33 

Struktualistisk metode;39 

Symbol;28 

Synonymer;31 

synsvinkel 

(kombineret;25 

indre synsvinkel;25 

kamerasynsvinklen;25 

udvendigt syn;25 

Synsvinkel 

bagudsyn;26 

ydre synsvinkel;25 

Talehandlinger;134 

Advarer;134 

Almindelig talehandling er sladder;134 

anmoder;134 

Befaler;134 

Dømmer;134 

En slags verbal øretæve;134 

Er de positive eller negative?;135 

Er de retfærdige eller uretfærdige;135 

Erklærer;134 

Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk 

for?;135 

Indrømmer;134 

Kategoriserer;134 

Konkluderer;134 

Navngiver;134 

Rådgiver;134 

Stille betingelser;134 

Tager til ægte;134 

Tillader;134 

Undskylder;134 

Tegneserieanalyse;49 

Bayeux-tapetet;52 

Closure;68 

Generelt om tegneserien som kunst i historisk 

perspektiv;49 

Happy Hooligan;56 

Karikaturen;58 

Ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier;53 

Sekvenserne;68 

Seriøs tegneseriekunst;58 

Symbollager;66 

Tegneseriens abstraktionsniveau;66 

Tegneseriens generelle virkemidler;66 

Tegneseriens normverden;71 

Tegneseriens særlige tegningsmæssige 

virkemidler;73;75 

Tegningens "sproglige" virkemidler;75 

TegningsAfstand;73 

TegningsFarve;74 

TegningsFølelser;75 

211 

TegningsHandlinger;74 

TegningsLugt;74 

TegningsLyd;73 

TegningsPerspektiv;73 

TegningsTale i bobler;74 

Tidsrammer;70 

Tema;25 

Hovedmotivet;25 

Puslespilsmetoden;25 

Øverste styrende emne;25 

Tendens;119 

Tendentiøse;119 

Tertiære kilder;120 

Tid;23 

Tidslinje;20 

Tidspringskomposition;21 

Timeglaskomposition;21 

Tingsliggørelse;41 

Tom Kristensen 

Tom Kristensen;24 

Tomgang i sagprosa;115 

Banalitet;115 

Bundløs abstraktion;116 

Dårligt sprog;116 

Grænseløs vaghed;116 

Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi);117 

Selvbesvarende spørgsmål;115 

Selvbærende teori;115 

Selvmodsigelser;115 

Sort tale;115 

TOC;117 

Tomgang er fyldmaterialer;115 

Tomgangsfyld;117 

Unødvendig gentagelse;117 

Tovejskommunikation;105 

Tragtkomposition;21 

Triviallitteratu;17 

Fornyelse af drømme og mål;19 

Virkelighedsflugt;19 

Trokæ;33 

Type;20;22 

Ubetingede gyldige;124 

Ude-af-sammenhæng argumentet;132 

Udtryksformer;16 

Udvendigt syn;25 

Underdrivelse;29 

Underlødig litteratur;19 

valør;44 

Varemærke;138 

Viftekomposition;21 

Vincent Van Gogh;48 

Western;109 

Ydre synsvinkel;25 

Æstetik;149 

Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike;154 

Åndshistoriske;41


212

Tekst-, billed- og filmforståelse - Finn Dalum-Larsen skoleting

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?