Miljøredegørelse 2006 - Kolding Spildevand A/S

Miljøredegørelse 2006 

Renseanlæg og spildevandstransport 

Kolding Kommune 

Vand- og spildevand


Renseanlæg og 

spildevandstransport 


Indholdsfortegnelse 

Forside – billede af pumpestation ud til Kolding Fjord Side 1 

Indholdsfortegnelse side 2 

Ledelsens beretning side 3 

Generelle oplysninger side 4 

Kloakforsyningens miljøpolitik side 6 

Generelt om centralrenseanlægget side 7 

Miljøforhold side 9 

Recipientbeskrivelse side 10 

Krav til leverandører side 11 

Kortlægning af Centralrenseanlægget 

Påvirkninger af miljøet 

side 13 

Tilløb side 14 

Aflastninger side 15 

Udløb side 17 

Tungmetaller side 19 

Slam side 20 

Affald side 21 

Emissioner 

Ressourceforbrug 

side 22 

El side 23 

Vand side 24 

Kemikalier side 25 

Transport side 26 

Spildevandsafgift side 26 

Klager side 27 

Støj og lugt side 27 

Forureninger side 27 

Jord og grundvandsforurening side 27 

Risiko for driftsforstyrrelse side 28 

Driftsforstyrrelser 2005 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

side 28 

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer side 28 

Forholdsregler side 29 

Sikkerhedsarbejde side 29 

Sygdom og ulykker side 29 

El – sikkerhed side 30 

Sundhedsordning side 30 

Medarbejderinddragelse side 30 

Aktiviteter 2006 side 31 

Opfølgning på mål og planer 2005 side 32 

Vurdering/prioritering side 33 

Mål og planer for de kommende år side 34 

Ordliste side 35 

Bilag 1 – tungmetaller side 36 

Bilag 2 – overløb, bygværker med krav side 36 

Bilag 3 – næringssaltbalance side 37 

Bilag 4 – kravoverholdelse side 38 

Bilag 5 – el side 38 

Bilag 6 – vand side 39 

Bilag 7 – kemikalier side 39 

Bilag 8 – udløbsmængder side 40 

Bilag 9 – transport side 40 

Bilag 10 – Liste over leverandører side 40 

Bilag 11 – spildevand i det åbne land side 41 

2

Ledelsens beretning 

3 





2006 har været et år, hvor der er brugt mange ressourcer med henblik på den kommende 

kommunesammenlægning. Derfor vil der være mål og planer, som ikke er opfyldt. På grund af 

kommunesammenlægningen er der områder, vi har valgt at udskyde, fordi vi gerne vil have de 

pågældende mål til at dække for hele området i den nye kommune. Denne miljøredegørelse er 

derfor den sidste der gælder ”gammel” Kolding kommunes Renseanlæg og spildevandstransport. 

Vi på Kolding Centralrenseanlæg har valgt at udarbejde en miljøredegørelse hvert år, fordi den 

anvendes som et arbejdsredskab i det daglige. Denne miljøredegørelse er den fjerde i rækken. 

Redegørelsen udarbejdes efter Green Networks principper. 

Redegørelsen omfatter Kolding Centralrenseanlæg, Viuf Renseanlæg, Sdr. Vilstrup Renseanlæg, 

Sdr. Bjert Forrenseanlæg, Kolding forrenseanlæg og bygværker inden for spildevandstransport. 

Redegørelsen omfatter data fra årene 2002 – 2006. Indenfor enkelte områder findes ikke data 

for alle årene. 

Renseanlægget opererer ligesom Kolding Kommunes øvrige afdelinger i overensstemmelse 

med Kolding Kommunes mål og Agenda 21 strategi. 

Der fokuseres på vores forpligtigelse til at tage hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø for at 

bidrage til en bæredygtig udvikling. Derved kan interessenterne i virksomheden have tillid til 

os som en ansvarlig virksomhed, der også lever op til fremtidens krav. 

Arbejdsmiljø og miljøforhold står højt på ledelsens dagsorden, fordi vi anerkender fordelene 

ved at føre en proaktiv politik på området. Det gælder nu som i fremtiden for både de kort- og 

langsigtede mål. 

Miljøredegørelsen udarbejdes for at oplyse myndigheder og offentligheden om væsentlige sikkerheds-, 

sundheds- og miljøforhold i forbindelse med Centralrenseanlæggets aktiviteter i 

2006, som opfølgning for mål og planer fra miljøredegørelse 2005 og for at oplyse om mål og 

planer for de kommende år. 

Miljøredegørelsen anvendes til følgende: 

- Frivilligt Grønt regnskab 

- Arbejdsdokument internt i organisationen 

- Arbejdsdokument for tilsynsmyndigheden 

- Orientering til offentligheden. 

Redegørelsen kan findes på Internettet, under www.kolding.dk/kloak 

Hvis du har en kommentar eller spørgsmål til redegørelsen er du velkommen til at kontakte 

Kolding Centralrenseanlæg eller Teknisk forvaltning i Kolding Kommune, telefon 75 50 15 00 . 

Robert Schmidt John Geilager 

Afdelingsleder Driftsleder

Generelle oplysninger 

Virksomhedens navn: Centralrenseanlægget, Kolding Kommune 

Adresse: Stenderupvej 95, Agtrup 

6091 Sdr. Bjert 

Telefon: 75 57 25 66 

Fax: 75 57 27 02 

Internet www.kolding.dk 

CVR nummer 0021080519 

Organisation: Teknisk Forvaltning, Vand- og Spildevand 


adresse: Nytorv 11, 6000 Kolding 

Ledelse: Afdelingsleder: Robert Schmidt 

Driftsleder: John Geilager 

Kontaktperson: Miljøtekniker: Karin Refsgaard 

Branche: Kommunal Driftsvirksomhed 

4 





Hovedaktivitet: Transport af spildevand til forrenseanlæg i Sdr. Bjert og 

Kolding. 

Transport af spildevand fra forrenseanlæggene til Centralrenseanlægget 

i Agtrup. 

Rensning af spildevand fra Kolding kommune og opland. 

Udledning af det rensede spildevand til Lillebælt. 

Derudover renses spildevand på renseanlæg i Viuf og 

Sdr. Vilstrup. 

Biaktivitet: Produktion af elektricitet ved udrådning af slam i rådnetank 

(biogasanlæg). 

Produktion af varme ved udrådning af slam i rådnetank 

(biogasanlæg). 

Antal ansatte: 14 medarbejdere i driften 

8 medarbejdere i administrationen 

Tilsynsmyndighed: Vejle Amt for 2006. Fra 1. januar 2007 Miljøcenter Ribe. 

Udledningstilladelse: Centralrenseanlægget, renseanlæggene i Viuf og Sønder 

Vilstrup har en udledningstilladelse fra den 18. april 

1989 med senere revision af 1. januar 1993 og 1. januar 

2001 udstedt af Vejle Amt 

Det til anlægget knyttede slammineraliseringsanlæg har 

en godkendelse af Vejle Amt af den 28. oktober 1997.

Regnskabsperiode 1. januar 2006 – 31. december 2006. 

Tidspunkt for aflevering 

Af næste redegørelse 15. marts 2008 

5 




Kolding Kommune

Kloakforsyningens miljøpolitik 

6 





Som den overordnede politik følger Centralrenseanlægget og dets arbejdsområder den gældende 

politik inden for Kolding Kommune og Forsyningspolitikken. Disse kan findes på Internettet. 

Inden for forsyningspolitikken udarbejdes servicemål, der er politisk godkendte. Målene er: 

Transport af spildevand 

• Teknisk Forvaltning vil sikre, at spildevandsanlæg udføres, drives og renoveres, så 

der opnås optimal økonomi på lang sigt og færrest mulige gener på omgivelserne 

Rensning af spildevand 

• Teknisk forvaltning vil sikre, at spildevandet altid renses til det bedst mulige niveau, 

og således at spildevandsrensningen i øvrigt ikke generer eller skader omgivelserne. 

Administration 

• Kloakforsyningen vil yde en service, så brugerne oplever let adgang til relevant og 

kvalificeret information om planlægnings-, drifts- og betalingsforhold. 

Tømningsordning 

• Teknisk Forvaltning vil ved en veltilrettelagt tømningsordning for ejendomme i det 

åbne land sikre, at utilsigtede miljøbelastninger fra bundfældningstanke undgås. 

Ud fra ovenstående har vi udarbejdet følgende hensigtserklæringer: 

• at efterleve gældende love og regler 

• at behandle spildevand inden for rammerne af bæredygtig udvikling 

• at transportere spildevand til renseanlæggene uden at belaste miljøet unødigt 

• at rense spildevandet uden at belaste miljøet unødigt 

• at stræbe efter at minimere emission og affald fra spildevandsbehandlingen 

• at stille krav til de virksomheder, der udleder industrispildevand 

• at undersøge miljøforholdene ved nye projekter 

• at forpligtige os til at informere ved større svigt og uheld 

• at holde os opdateret inden for spildevandsområdet, så personalet hele tiden er på 

forkant med udviklingen.

Generelt om Centralrenseanlægget og dets aktiviteter 

7 





Personalet på Centralrenseanlægget i Agtrup varetager flere forskellige arbejdsområder. 

Spildevandstransport: 

Når spildevandet bortledes fra ejendomme, virksomheder mv. ledes det i det offentlige kloaksystem. 

Ikke alle steder kommer vandet frem af egen drift, og det bliver derfor pumpet videre 

i systemet. Centralrenseanlægget har derfor driften af ca. 100 pumpestationer i byområder og 

ca. 65 pumpestationer i det åbne land. Visse steder er der bygget sparebassiner, således at 

spildevandet opsamles ved større belastninger af kloaksystemet. 

Forrenseanlægget, Kolding 

Forrenseanlægget i Østerbrogade samler det meste af spildevandet i Kolding. Derudover er der 

en slammodtagestation, hvor virksomheder kan aflevere slam mod betaling. 

På forrenseanlægget bliver spildevandet renset for større partikler (ristestof), sand og fedt. 

Derefter pumpes vandet til Centralrenseanlægget i Agtrup. Dette anlæg blev bygget i starten 

af 1990’erne for at imødegå de krav, der var i vandmiljøplan I fra 1987. 

Nedenstående diagram viser udviklingen fra 1989 til nu. Det ses tydeligt, at da renseanlægget 

blev indviet i 1992 faldt udledningen af kvælstof (N) og fosfor (P) betydeligt. 

kg 

350000 

300000 

250000 

200000 

150000 

100000 

50000 

0 

Udvikling 1989 - 2006 af udledning P og N til Lillebælt 

1989 1990 1992 2006 

År 

Centralrenseanlægget i Agtrup 

I Agtrup bliver vandet renset for organisk stof, fosfor, kvælstof, tungmetaller med videre. På 

anlægget benyttes mekanisk, biologisk og kemisk rensning af vandet. Ved hjælp af bakterier, 

som i forvejen findes i spildevandet, bliver fosfor bundet i slammet. Kvælstoffet i spildevandet 

som findes som nitrat, nitrit og ammonium bliver omdannet til frit kvælstof, som i forvejen 

findes i atmosfæren. Da den biologiske rensning af fosfor ikke er helt fyldestgørende anvendes 

2 forskellige kemikalier (Jernsulfat og aluminiumschlorid) til den sidste fældning af fosfor. Når 

vandet er renset løber vandet af egen drift via en ledning til Lillebælt. 

Slammet bliver delvist pumpet til et slammineraliseringsanlæg, som ligger i forbindelse med 

Centralrenseanlægget i Agtrup. Dette blev taget i brug i 1998. Slammet bliver pumpet i bede 

kg N 

kg P

8 





med et givet interval. Der skal det mineralisere i op til ti år, hvorefter det bortskaffes. I 2006 

er der tømt 4 bede. 

Det har vist sig at arealet af bedene ikke har den kapacitet, der blev forudsagt under projekteringen. 

Derfor bliver en del af slammet afvandet mekanisk via af en sibåndspresser. 

Derudover varetager personalet driften af to mindre renseanlæg i henholdsvis Sønder Vilstrup 

og Viuf. Også der anvendes der mekanisk, biologisk og kemisk rensning af spildevandet. I 

Sønder Vilstrup anvendes jernsulfat til fældning af fosfor, der udover tilsættes der SAX20 (natriumaluminat) 

for at stabilisere pH. 

I Viuf er vi i 2004 gået over til at anvende PAX 14 (aluminiumschlorid) i stedet for jernsulfat 

til fældning af fosfor. Derudover tilsættes vandet CAB, som er et produkt indeholdende kulstof, 

for at effektivisere rensningen i vinterhalvåret (fra november til marts). 

Nedenstående er en liste over, hvilke arbejdsområder driftens medarbejdere har. 

Hoved- og detailkloakledninger ca. 650 km kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Stikledninger (skøn) ca. 200 km kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Brønde og mindre bygværker ca. 17000 styk kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Pumpestationer: ca. 100 styk kilde: Spildevandsplan 2005 – 2013 

Sparebassiner 24 styk kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Regnvandsbassiner ca. 60 stk. kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Overløbsbygværker ca. 80 stk. kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Forrenseanlæg, Sdr. Bjert 

Forrenseanlæg, Østerbrogade 

Renseanlæg, Viuf 

Renseanlæg, Sdr. Vilstrup 

Centralrenseanlæg, Agtrup 

Lillebæltsledningen 

Små pumpestationer i det åbne land: 65 styk 

Minirenseanlæg: 8 styk

Miljøforhold 

9 





Centralrenseanlæggets produktion og væsentligste miljøparameter er rensning af det indkomne 

spildevand inden det udledes til Lillebælt ud for Fænø. 

Mængden af det indkomne spildevand er stærkt vejrafhængig idet en del af Koldings kloakopland 

er fælleskloakeret, det vil sige, at regnvand og spildevand er i samme ledningssystem. 

De kloakerede oplande er anlagt efter 3 forskellige kloakeringsprincipper: ” Fælles kloaksystem”, 

”separat kloaksystem” og ”spildevandskloak med bortskaffelse af overflade vand på 

privat foranstaltning” 

Nedenstående tabel viser status for kloakeret opland og fordeling af oplandstyper i 2004 

(arealer i ha) 

Kloakopland I alt Fælles Separat Spv. Kloak Grønt område 

Areal i alt (ha) 3930 1300 1850 180 600 

kilde: Spildevandsplan 2005 - 2013 

Spildevandets hovedbestanddele er organisk stof, kvælstof (i form af nitrat og ammoniak), 

fosfor, samt i mindre grad tungmetaller (eksempelvis Hg, Pb) og miljøfremmede stoffer 

(eksempelvis PAH og LAS). Der stilles ikke krav i udledningstilladelsen til måling af miljøfremmede 

stoffer. 

På centralrenseanlægget bliver der foretaget analyser af organisk stof, total kvælstof og total 

fosfor på det indkomne og det rensede spildevand i henhold til spildevandstilladelsen. 

Det giver et billede af de samlede indkomne og udgående mængder. Derudover laver vi 

selv analyser på spildevandet – dette gør vi for at optimere på driften af anlægget. 

Seks gange om året analyseres det rensede spildevand for tungmetaller i henhold til udledningstilladelsen 

fra Vejle Amt. De to af analyserne sørger Amtet for, de resterende 4 bliver 

analyseret af det akkrediterede laboratorium, som er vores samarbejdspartner. Værdierne 

fra tilsynsrapporten ses på bilag 1. 

På slammineraliseringsanlægget måles tungmetaller i tilgangen til anlægget ifølge slambekendtgørelsen. 

Indholdet af metaller bestemmer, hvor mange gange årligt, der skal måles. 

Et gennemsnitligt indhold for 2006 ses i bilag 1. 

De vigtigste ressourceforbrug for centralrenseanlægget er el- og kemikalieforbrug til rensning 

af spildevandet samt vand og varme, der er knyttet til driften af anlægget. Kemikalierne 

(aluminiumschlorid og jernsulfat) anvendes som supplement til den biologiske fjernelse 

af fosfor. 

Reststoffer fra spildevandsrensningen består af ristestof, sand, fedt og udskilt slam. Derudover 

er der affaldsstoffer fra hjælpemidler, hovedsaligt olie- og kemikalieaffald. 

Slammet bliver ved hjælp af det automatiske styresystem bragt ud på slammineraliseringsanlægget, 

der ligger i forbindelse med Centralrenseanlægget eller til mekanisk afvanding. 

Tørstof procenten på slammet fra de fire bede, der er tømt i 2006, blevet målt til ca. 17%. 

Slammet er spredt på landbrugsjord, idet det overholder de grænseværdier, der er fastsat i 

slambekendtgørelsen. 

Slammet, der har været igennem den mekaniske afvanding har gennemsnitligt opnået en 

TS % på 18%. Slammet bliver kørt til komposteringsanlæg, hvor det indgår i komposteringsmateriale 

til blandt andet golfbaner. 

Ristestof brændes på affaldsforbrændingen i Kolding, således at ristestoffet indgår i en 

form for genanvendelse (fremstilling af varme).

10 





I 2005 har vi lavet forsøg med at få sandet vasket, så det kunne sendes til grusgrav. Det 

har ikke været muligt at få sandet til at overholde de grænseværdier, der er fastsat. I stedet 

er sandet blevet henvist til et firma, der renser sandet inden videre anvendelse. 

Olie og kemikalieaffald transporteres til kommunekemi i Nyborg via Kommunernes Olie- og 

Kemikalieaffaldsselskab I/S (KOK). 

Udskilt fedt fra forrenseanlæggene blev indtil juni 2006 anvendt i Centralrenseanlæggets 

egen varme og el produktion i et biogasanlæg. (Rådnetank). Den resterende del af året er 

fedtet blevet bortskaffet, hvor det også er indgået i biogas produktion. 

På de små renseanlæg i Viuf og Sønder Vilstrup er det væsentlige ressourceforbrug, el, 

vand og kemikalier. 

Viuf renseanlæg udleder renset spildevand til Barbrekær Grøft og Sønder Vilstrup renseanlæg 

udleder renset spildevand til Bredstrup Å. 

Ristestoffet fra disse anlæg hentes sammen med overskudsslam med slamsuger og køres 

til Forrenseanlægget i Kolding, hvorfor slammet og ristestoffet fra disse anlæg indgår under 

Kolding Centralrenseanlæg. 

På forrenseanlæggene er det væsentlige ressourceforbrug el og vand. 

Forrenseanlægget i Østerbrogade er delt op i en udløbspumpestation og drift af forrenseanlægget. 

Udløbspumpestationen er at betragte som spildevandstransport. 

Forrenseanlægget i Sdr. Bjert er at medregne under spildevandstransport. 

Indenfor den øvrige drift af spildevandstransport er det også el og vandforbrug, der er det 

væsentlige ressourceforbrug. Der anvendes vand på pumpestationer, sparebassiner mv. til 

rengøring af disse. 

På ingen af de grønne områder, der hører under Centralrenseanlægget, anvendes der plantegifte 

for at fjerne ukrudt med videre. På slammineraliseringsanlægget, har der i sommeren 

2006 gået får, som ukrudtsbekæmpere. 

Recipientbeskrivelse 

Kolding Centralrenseanlæg leder renset spildevand til Lillebælt. Det bliver ledt ud på ca. 30 

m dybde og 150 m ude i Lillebælt. Der sker en hurtig opblanding af havvand og spildevand 

på grund af strømforholdene. 

Viuf Renseanlæg leder ud til Babrekær Grøft. Der er skærpede krav med hensyn til phosphor 

og ammonium.”Barbrekær grøft op -og nedstrøms VIUF renseanlæg har faunaklassse 4 både op -og 

nedstrøms (Målsætningen er B1 og målsætningsklassen 5, dvs. faunaklasse 4 opfylder ikke kravet” Kilde: 

Miljømyndigheden, Ribe afd. 

Sønder Vilstrup Renseanlæg udleder til Bredstrup Å systemet. Der er skærpede krav med 

hensyn til phosphor og ammonium. ”Bredstrup Å nedstrøms Sdr. Vilstrup renseanlæg har faunaklasse 

3 (Målsætningen er D og målsætningsklassen 4, dvs.faunaklasse 3 nedstrøms renseanlægget 

opfylder ikke kravet)” Kilde: Miljømyndigheden, Ribe afd.

Krav til leverandører 

11 





Industrien er en stor leverandør, idet de udleder spildevand til det offentlige kloaksystem. 

Før de opnår en tilladelse til dette, skal industrien søge om tilladelse ved Miljømyndigheden, 

Kolding Kommune. Før tilladelsen bliver givet fra Miljømyndigheden, vil vi kunne 

komme med vores kommentarer til spildevandstilladelsen og dermed påvirke de krav, der 

bliver stillet. 

Vedrørende indkøb og tjenesteydelser følger Centralrenseanlægget, Kolding Kommunes 

indkøbspolitik. Denne kan ses på www.kolding.dk. I bilag 10 ses en liste over de vigtigste 

leverandører til centralrenseanlægget, hvad de leverer, og om der er en certificering eller 

lignende.

Kortlægning af Kolding Centralrenseanlæg 

Forbrug 

El 

Vandværksvand 

Teknisk vand 

Forbrug 

El 

El (egenproduktion) 

Vandværksvand 

Renset spildevand 

spildevand 

Forrenseanlæg 

Centralrenseanlægget, 

Agtrup 

13 

Forrenset spildevand 

Renset 

spildevand Slam 

Til Lillebælt Slammineraliseringsanlæg 

Mineraliseret 

slam 

Rejektvand 

Affald 

Ristestof 

Sand 

Fedt 

Mekanisk 

afvanding 

Afvandet slam 





Affald 

Kemikalier 

Olie 

Pap 

Papir 

Dagrenovation

Påvirkninger af miljøet 

14 





I det følgende beskrives hvorledes, renseanlæggene og anlæggene inden for spildevandstransport 

påvirker det ydre miljø. 

For at drive renseanlæggene økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, et det vigtigt at vi 

kender mængden, sammensætningen og forureningsbelastningen til renseanlægget. For 

de tre renseanlæg har belastningen været som følger. I bilag 2 kan det ses, hvad det 

svarer til med hensyn til mængder til renseanlæggene af næringssaltene. 

Tilløb 

Centralrenseanlægget 

Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 

Spildevand fra Sdr. 

Bjert 

m 3 669.800 460.500 643.194 658.894 659.959 

Spildevand fra Øster- m 

brogade 

3 10.707.200 8.167.200 10.530.53 10.153.066 9.850.631 

6 

Spildevand total til m 


3 11.377.000 8.627.700 11.173.73 10.811.960 10.460.320 

0 

1. 

Døgnbelastning 

omregnet til personækvivalenter 

PE 82.712 63.860 73.102 88.538 71.426 

Belastningsgrad % 66,2 51,1 58,5 70,8 57,1 

Regnmængde Mm 865 638 939,8 811,4 857,6 

Viuf 


Tilløb m 3 /år 98.206 66.883 91.545 93.426 94.894 

1. 



PE 331 354 388 426 502 


Sønder Vilstrup 


Tilløb m 3 /år 11.375 6.419 7.130 8.261 9.089 

1. 



PE 68 61 55 107 163 


1. 

En personenhed (PE) svarer til den forureningsmængde en person udskiller pr. døgn. 

Det svarer til 60 g organisk stof/døgn.

Aflastninger 

15 





Når spildevandsmængden bliver større end kloaksystemets og bassinernes kapacitet 

vil der blive aflastet til recipienterne. Det er i forbindelse med store regnskyl at dette 

sker. Sammenhængen mellem tilløbsmængder, regnmængder og aflastning til recipient 

ses i følgende figur. Tilløbsmængderne er summen af mængderne fra Viuf, Sdr. 

Vilstrup og Agtrup. 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Tilløb 

Aflastning 

mm regn 

I 2006 har mængden af urenset spildevand, der er blevet ledt til recipient, været faldende. 

Vi har optimeret regnstyringen på forrenseanlægget i Østerbrogade, Kolding, således, 

at kloakrørene bliver udnyttet til opstuvning af spildevandet. En fjerdedel af antal 

aflastninger og mængden stammer fra december måned. I november påbegyndte vi 

ombygning af sand og fedtfang, hvorved kun den ene kanal har været i brug. Derfor den 

større del i december. 

Den aflastede mængde i 2006 svarer til 1,0% af tilløbsmængden. 

Der er krav fra Vejle Amt til 5 af overløbsbygværkerne om, hvor mange gange der maximalt 

må være overløb til recipient. 4 bygværker på spildevandssystemet og bassinet 

på forrenseanlægget Østerbrogade er der stillet krav til. I Tabel 3, bilag 2 ses krav fra 

Vejle Amt samt det antal overløb, der har været i 2006. 

En stor del af oplandet til Centralrenseanlægget fælleskloakeret. Det vil sige, at regnvandet/overfladevand 

bliver behandlet på samme måde som spildevandet – gennemgår 

den samme rensning som spildevandet. 

Nedenstående figur viser procentvis andel af de typer vand, der bliver behandlet på 

Centralrenseanlægget.

16 





Kilde: spildevandsplan 2005-2013 

Forskellen mellem m 3 vand, som Kolding Vandforsyning og de private vandforsyninger 

har leveret og de modtagede mængder vand på renseanlæggene ses på følgende figur. 

m3 vand 

14000000 

12000000 

10000000 

8000000 

6000000 

4000000 

2000000 

Solgt vand i forhold til tilløb renseanlæg 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

År 

Solgt vand 

Tilløb 

Forskellen på de to grafer svarer til indsivning til kloaksystemet + regnvand/overflade 

vand. For at undgå dette har Kolding Kommune hvert år afsat penge til renovering af 

kloakker med videre – se spildevandsplan 2005 – 2013.

Udløb fra renseanlæggene 

Rensegraderne for alle tre anlæg ses i bilag 3. 

17 





Fælles for alle tre anlæg er, at kvalitetsmålet om at ligge 30% under kravværdien er 

overholdt. 

Kolding Centralrenseanlæg 

På Kolding Renseanlæg er der i 2006 investeret i en række onlinemålere. Selv om styringen 

endnu ikke er implementeret betyder det at vi via kurver på SRO systemet bedre 

har kunnet optimere på driften af anlægget. Det betyder igen, at vi i 2006 har oplevet 

lavere udløbsværdier end i de foregående år. 

Viuf Renseanlæg 

På Viuf Renseanlæg overholder vi målet med at ligge 30% under de myndighedskrav, 

der er. Det har hjulpet, at vi har skiftet fældningskemikalie. Selv om vandføringen har 

været høj på anlægget, er SS acceptabelt under kravværdien. 

Der er stor hydraulisk belastning af renseanlægget i Viuf. Det vejledende krav for vandføring 

i tørvejr er 208 m 3 /døgn, vandføring i 2006 er målt til 242 m 3 /døgn. 

Der kommer ”fremmed” vand til anlægget. Det vil sige , at der siver vand ind i kloaksystemet, 

fejltilslutninger til kloaksystemet eller drænvand, der er koblet til kloaksystemet. 

Sønder Vilstrup Renseanlæg 

Renseanlægget i Sønder Vilstrup holder fint målet med at ligge 30% under myndighedskravene. 

Der er ikke de store udsving på dette anlæg. 

Også på Sønder Vilstrup Renseanlæg er der problemer med indsivning til kloaksystemet. 

Hele området er separat kloakeret, men i regnvejrsperioder er der et større tilløb til renseanlægget. 

Det tyder på, at der er fejltilslutninger – eventuelt i form af drænvand eller 

regnvand, der er koblet på systemet. 

Udviklingen over udledninger i mg/l fra renseanlæggene ses i bilag 4.





Nedenstående viser grafisk fremstilling af udledning af P på renseanlæggene i forhold 

til myndighedernes krav. 

mg/l 

1,6 

1,4 

1,2 

1 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0 

Kravoverholdelse Total-P 

2002 2003 2004 

År 

2005 2006 

18 

KCRA 

Viuf 

Sdr Vilstrup 

Myndighedskrav Viuf, 

Vilstrup 

Myndighedskrav KCRA 

Nedenstående viser grafisk fremstilling af udledning af Bi5 på renseanlæggene i forhold 

til myndighedernes krav. 

mg/l 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Kravoverholdelse Bi5 

2002 2003 2004 

År 


KCRA 

Viuf 

Sdr Vilstrup 

Myndighedskrav, KCRA 

Myndighedskrav, Sdr 

Vilstrup og Viuf

Tungmetaller 

19 





Nedenstående diagram viser indholdet af tungmetaller i det udledte spildevand. Værdierne i 

mg/l ses i bilag 1. Vi følger nøje udviklingen af tungmetaller. Hvis vi kan se der et metal der 

er stigende, vil vi i samarbejde med miljøafdelingen tage aktion på det. Indholdet af zink i 

det udledte spildevand har været stigende i 2006. Vi vil nøje følge udviklingen, hvis mængden 

af zink ikke falder, vil vi i samarbejde med miljøafdelingen tage aktion på metallet og 

kortlægge, hvorfra det kan stamme. 

mikrogram/l 

150 

130 

110 

90 

70 

50 

30 

10 

-10 

Tungmetaller i renset spildevand 

Kobber Chrom Bly Zink Nikkel 

metal 

Myndighedskrav 

Nedenstående diagram viser indholdet af tungmetaller i det slam der ledes til mineraliseringsanlægget. 

Myndighedskravene, er de krav der er nævnt i slambekendtgørelsen for at 

slammet kan spredes på landbrugsjord. Cadmium, kviksølv, bly og Nikkel er opgjort i 

mg/kg P. Chrom, kobber og zink er opgjort i mg/kg TS. En samlet oversigt over værdierne 

ses i bilag 1, side 36. 

mg/kg 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Tungmetaller i slam 

Cadmium Kviksølv Bly Nikkel 

metal 

Chrom Kobber Zink 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

myndighedskrav 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006

Slam 

20 





Når spildevandet er renset og ledt ud i recipienten, vil det slam, der er i overskud samles 

i en slamsamletank og derfra blive pumpet ud på et slammineraliseringsanlæg. 

Slam fra renseanlæggene i Viuf og Sønder Vilstrup bliver med slamsuger kørt til forrenseanlægget 

i Kolding og derfra ender det på Centralrenseanlægget. Det vil sige, det 

kun er på Centralrenseanlægget, der sker en behandling af slammet. 

Nedenstående tabel viser mængden af slam, der bliver pumpet til slammineraliseringsanlægget. 

Mængderne er omregnet til tons tørstof. 

2002 2003 2004 2005 2006 

Slam til mineraliseringsanlæg 

Tons tørstof 1941 1866 2004 1867 1517 

Slam til afvanding 80,8 

Total 1941 1866 2004 1867 1597,8 

Slam kørt på landbrugsjord 

Tons afvandet 

slam 

2002 2003 2004 2005 2006 

4.070 11.714 

I 2006 blev der tømt yderligere 4 bede i slammineraliseringsanlægget. Der blev i alt 

kørt 11.714 tons bort. Slammet i de bassiner, der blev tømt, havde en gennemsnitlig 

tørstofprocent på 17,4% efter mineraliseringen. Slammet har overholdt de kvalitetskrav, 

der er i slambekendtgørelsen og er derfor kørt på landbrugsjord. 

Der bliver foretaget målinger på tilgangen til slammineraliseringsanlægget ifølge slambekendtgørelsen. 

Se tabel 1. Der skal foretages et bestemt antal analyser i henhold til 

det metal, der ligger svagest i forhold til grænseværdien. For vores vedkommende er 

det cadmium, der giver det dårligste resultat i forhold til grænseværdien. (resultatet er 

ca. 39% af grænseværdien – det vil sige, vi skal analysere 6 gange om året for metaller). 

Det har i løbet af 2005 og 2006 vist sig, at der ikke er kapacitet nok i slammineraliseringsanlægget. 

Derfor er der i sommeren 2006 opsat en sibåndspresser, der skal mekanisk 

afvande en del af slammet. Indkøringsperioden har været lang. Derfor er der 

ikke afvandet den mængde slam i 2006 som der burde. Der mangler at blive afvandet 

slam svarende til ca. 270 tons tørstof. 

Slammet, der bliver mekanisk afvandet, bliver bortskaffet og genbrugt til komposteringsmateriale. 

Der bliver udtaget prøver af slammet og der måles for en række tungmetaller 

i henhold til slambekendtgørelsen. Se tabel 3. Slammet overholder de krav, 

der er stillet til slam, der køres til kompostering. 

I 2007 skal der tømmes endnu en række bede på mineraliseringsanlægget. Og det skal 

i 2007 afklares hvorledes afvandingen af slammet skal ske fremover.

Affald 

21 





Når spildevandet renses opstår der affaldsstoffer i form af ristestof, sand og fedt. Ristestof 

består af større urenheder, som smides i kloakken. Det kan være klude, hygiejnebind 

med videre. 

Sand kommer hovedsalig fra utætte kloakledninger, men der kommer også sand fra 

vejbrønde med videre. 

Fedt og olie stammer fra almindelig husholdning, erhverv og eventuel oliespild på veje. 

Den mængde, der er opgivet i nedenstående tabeller er en blanding af fedt og vand. 

Derfor varierer tallet mellem de forskellige år. 

Forrenseanlægget Kolding 

2002 2003 2004 2005 2006 

Ristestof til 

deponi 

Tons 91 43 - - - 

Ristestof, til 

forbrænding 

Tons - 30 69 51 57 

Sand til 

deponi 

Tons 243 210 120 - - 

Sand til 

Grusgrav 

Tons - - 219 150 - 

Sand til 

rensning 

- - - 64 319 

Fedt til rådnetank 

m 3 58 91 51 64 22 

Fedt til eksternmodtager 

m 3 13 

Ristestoffet fra forrenseanlægget i Sdr. Bjert er blevet kørt på til Kolding Forbrændings 

anlæg (TAS) siden 2000. 

Tallet er et beregnet tal ud fra antal afhentninger ganget med vægtfylden af ristestoffet. 

Fra 2005 er hver afhentning blive vejet, så et mere nøjagtigt tal opnås. I forbindelse 

med skybrud i juli 2005 blev forrenseanlægget i Sdr. Bjert sat til med sand. Der 

blev kørt 30 tons sand direkte til losseplads. 

Forrenseanlægget Sdr. Bjert 

2002 2003 2004 2005 2006 

Ristestof til 

forbrænding 

Tons 11 6 14 15 6 

Sand til 

losseplads 

Tons 4 18 17 37 0 

Sand til 

rensning 

2 20 

Fedt m 3 - 4 6 6 3





Derudover er der olie og kemikalieaffald, der bliver sendt til kommunekemi gennem 

KOK. Nedenstående tabel viser mængderne. I 2005 har vi anskaffet et oliefilter, så en 

del af olien kan genanvendes. I 2005 har mængden af kemikalieaffald været højere. 

Det skyldes oprydning i gamle kemikalier. 


Olie Kg 1000 1000 1000 900 500 

Kemikalieaffald Kg 5 5 5 73,5 5 

Endvidere er der dagrenovation, papir og pap, som bliver hentet af renovationsbiler. 

Der er ikke mængder opgivet for denne type affald. Det bliver afhentet en gang om 

ugen. 

På laboratoriet anvendes der analysekuvetter med kemikalier fra Hach Lange. I den aftale, 

der er indgået, er det aftalt, at brugte kuvetter sendes retur til Hach Lange, hvor 

70% af kemikalierne bliver genbrugt. Der er ingen opgørelse over, hvor meget af disse, 

der er brugt. Men da alt sendes tilbage er der ingen direkte påvirkning af miljøet på 

Kolding Centralrenseanlæg. 

Kemikaliedunke, der har indeholdt SAX, PAX, CAB, CAN, sendes retur til Kemira-Miljø 

A/S, hvor de bliver genbrugt. 

Tomme olietønder: afleveres på Bronzevej, som er Kolding Kommunes genbrugscentral. 

Emissioner 

Ved forbrug af el og brændstof udledes der CO2, SO2 og Nox til atmosfæren. Den samlede 

udledning ses i nedenstående tabel. Ved denitrifikationen udledes der kvælstof til 

atmosfæren. Denne opgørelse har vi valgt at tage med fra 2005. 

Udledning af 

CO2 

Udledning af 

SO2 

Udledning af 

Nox 

Udledning af 

kvælstof til atmosfæren 

Enhed 2003 2004 2005 2006 

Kg/år 2.377.960 2.870.554 2.932.843 2.924.643 

Kg/år 398 543 559 555 

Kg/år 3.019 3.837 3.880 3473 

Kg/år 271.896 246.187 

Til sammenligning udleder hver person i DK 12,7 ton CO2/år – det tal dækker samtlige udledninger 

i DK på nær transport. Det vil sige renseanlæggene og spildevandstransport udleder, 

hvad der svarer til 230 personer. Den samlede udledning til atmosfæren er ikke ændret 

ret meget i forhold til 2005. 

Nøgletallene, til udregning af emissionerne findes på http://www.key2green.dk/page45.asp 

22

Ressourceforbrug 

El 

23 





Når spildevand skal transporteres og renses, er elforbruget en af de vigtigste ressourcer. 

Nedenstående tabel viser effektforbruget, det vil sige Kwh/m 3 spildevand: 

kwh/m3 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

Elforbrug 

2002 2003 2004 

År 


Viuf 

Vilstrup 

Transport af spildevand 

KCRA 

Det er et højere elforbrug/m 3 spildevand på de små renseanlæg end ved at rense spildevandet 

på Kolding Centralrenseanlæg. Det skyldes først og fremmest at anlæggene i 

forhold til PE ikke er fuldt belastet. Sønder Vilstrup er belastet 46,6% af kapaciteten og 

Viuf er belastet 66,9% af kapaciteten. Til sammenligning er KCRA belastet 57,1% af kapaciteten. 

Der har på KCRA været en svag stigning af elforbruget pr m3 behandlet spildevand. 

På grund af manglende slamafvanding, har vi driftsmæssigt været nødsaget til 

at have haft et højere slamindhold i luftningstankene, deraf et højere strømforbrug i 

luftningstankene + på returslampumperne. 

På grund af driftsmæssige årsager og stordriftsfordele ved at samle spildevandsbehandlingen 

centralt, er der i Spildevandsplan 2004 – 2013 lagt op til, at renseanlæggene i 

Sdr. Vilstrup og Viuf skal nedlægges. Det vil sikre en mere stabil rensning af vandet fra 

disse områder. 

Det samlede elforbrug ses i bilag 5. Fra august 2006 og resten af året har rådnetanken 

været ude af drift. Det betyder, at vi ikke har produceret så meget gas som vi plejer. 

Derfor har vi købt en større andel el, samtidig med at forbruget af propan (købt gas) til 

fremstilling af varme har været højere.





Vand 

Det samlede vandforbrug på renseanlæggene og inden for spildevandstransport kan ses 

i bilag 6. 

Nedenstående diagram viser forbruget af vandværksvand: 

m3 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

Forbrug af vandværksvand 

2002 2003 2004 

År 


24 

Vandforbrug 

I 2002 er drikkevandsforbruget højt på grund af fornyelse af Sdr.Bjert forrenseanlæg. 

På dette anlæg anvendes drikkevand til vask af ristestof og sand. Vi har ikke tilladelse til 

at anvende teknisk vand på dette anlæg. 

I maj 2006 har der været en fejl på mekanisk udstyr i Sdr. Bjert. Halvdelen af året 

vandforbrug i Sdr. Bjert ligger i maj måned på grund af fejlen. 

På Kolding Centralrenseanlæg har forbruget af vandværksvand været højere i 2006. Det 

skyldes opstart af den mekaniske slamafvanding. Så længe den mekaniske slamafvanding 

er i brug vil forbruget af vandværksvand være højere end i 2005. 

Forbruget af renset spildevand vil variere fra år til år. Den er afhængig af forbruget af 

Jernsulfat – jo mere jernsulfat, vi anvender, jo mere renset spildevand anvendes der til 

opblanding med jernsulfat. 

Forbruget af teknisk vand på forrenseanlægget i Østerbrogade er faldet i 2006. Vi forventer 

forbruget vil være på 2006 niveau de kommende år. Forbruget af teknisk vand 

2000 – 2005 har været højere, fordi vi forsøgte at vaske sandet rent for kulbrinter. Dette 

var ikke teknisk muligt, og det giver ingen forskel sammenlignet med den mængde 

vand, der blev anvendt i 2006.

Kemikalier 

Tons 

25 





Som supplement til den biologiske fældning af fosfor anvendes der på centralrenseanlægget 

to forskellige kemikalier; Jernsulfat (FeSO4) og PAX14 (AlCl3). Jernsulfat anvendes 

som grunddosering og Pax 14, som efterpolering. Denne tilsætning er afhængig 

af fosforniveauet og styres af onlinemålere. 

På renseanlægget i Sdr. Vilstrup anvendes der to kemikalier. Jernsulfat til fældning af 

fosfor. Endvidere anvendes på dette renseanlæg SAX20 (Aluminiumsaluminat). Dette 

kemikalie tilsættes for at fastholde pH på dette anlæg. Specielt i sommerperioden har 

det været problemer med at fastholde pH på et fornuftigt niveau. En sidegevinst ved 

dette kemikalie er, at det også fælder fosfor. 

På renseanlægget i Viuf anvendte vi indtil juni 2004 jernsulfat som fældningsmiddel til 

fosfor. Men grundet driftsproblemer på anlægget valgte vi at overgå til PAX14, som 

fældningsmiddel i stedet. På dette anlæg anvendes i vinterhalvåret endvidere CAB, 

som ekstern kulstofkilde for at opretholde en tilfredsstillende rensning af spildevandet. 

Det samlede forbrug af kemikalier kan ses i bilag 7. 

Under spildevandstransport anvendes kemikalierne CAN og FIN til at fælde svovl, så 

der ikke dannes H2S. Vi anvender disse kemikalier for at undgå lugtgener for borgerne 

i kommunen samt for at undgå korrosion i kloaksystemet. 

Vi måler løbende for H2S (Svovlbrinte) forskellige steder i kloaksystemet. Det vil vi 

fortsætte med for at forebygge, at der opstår lugtproblemer. Hvis vi måler svovlbrinte 

arbejder vi på at fjerne det enten ved kemikalietilsætning (CAN) eller ilt tilsætning. I 

2007 vil vi lave et forsøg med ændret pumpestyring, om det kan mindske svovlbrinteindholdet 

i kloaksystemet. 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Kemikalieforbrug 

2002 2003 2004 

År 


2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

Tons 

Tons Jensulfat 

Tons PAX 14 

Tons SAX20 

Tons FIN12 

Tons CAN 

Tons CAB 

Polymer 

Pax 14 og Jernsulfat aflæses på venstre y-akse , de øvrige på højre y-akse. 

For at se en detaljeret oversigt over forbruget af kemikalier, se bilag 7.





Transport 

Til at varetage driften af centralrenseanlægget og spildevandstransport er der 7 biler til 

rådighed. Det samlede brændstofforbrug og antal kørte km ses i bilag 9. I emmisionerne 

er der medtaget bidraget fra benzin og diesel. 

Spildevandsafgift 

Nedenstående tabel viser, hvor meget Centralrenseanlægget, Viuf og Sønder Vilstrup 

renseanlæg betaler til den danske stat i spildevandsafgift. Afgiften er som følger; 1 kg 

N = 20 kr. 1 kg P = 110 kr. og 1 Kg organisk stof målt som Bi5 = 11 kr. 

Parameter Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 

Total N 1000 kr. 699 591 1.013 1.062 742 

Total P 1000 kr. 544 448 591 635 459 

Bi5 1000 kr. 275 209 301 333 355 

Total 1000 kr. 1518 1248 1905 2030 1556 

Total Kr/m 3 0,145 0,149 0,183 0,190 0,162 

1000 kr 

1.200,00 

1.000,00 

800,00 

600,00 

400,00 

200,00 

- 


2002 2003 2004 

år 


26 

Total N 

Total P 

Bi5 mod 

Afgiften er afhængig af koncentrationen af den udledte mængde spildevand samt hvor 

stor en mængde spildevand, der udledes.

kr/m3 

0,2 

0,15 

0,1 

0,05 

0 


27 





2002 2003 2004 

år 


Spildevandsafgiften i forhold til behandlet spildevand varierer ikke væsentligt fra år til år – 

cirka 0,045 kr. 

Klager 

I 2006 er der ikke modtaget nogle klager på renseanlægget. 

Støj og lugt 

Kloakafdelingen modtager løbende opringninger fra borgere, der har problemer med 

spildevandsssystemet. Det drejer sig oftest om driftsproblemer i kloaksystemet. Disse 

bliver afhjulpet inden for acceptabelt tidsrum. Der er ingen registreringer over disse 

opringninger. 

Der har ikke været støj eller lugt problemer, der har haft tilknytning til renseanlæg eller 

bygværker. 

Forureninger 

I 2006 har der været registreret 18 forureninger, hvor driftspersonalet på spildevandstransport 

har været tilkaldt. Disse har ikke påvirket driften af spildevandssystem og 

renseanlæg. Forureningerne bliver registreret på renseanlægget. 

Jord og grundvandsforurening 

Da Centralrenseanlægget blev bygget i starten af 1990’erne var der ikke registreret 

nogle forureninger af jord og grundvand på området. 

Der er ikke registreret forurening af jord og grundvand, som er foranlediget af Centralrenseanlæggets 

personale i løbet af 2006. Det gælder både for Centralrenseanlægget, 

de små renseanlæg og for spildevandstransport.

Risiko for driftsforstyrrelser 

28 





Der er risiko for driftsforstyrrelser af renseanlæggene og driften af pumpestationer mv. 

Dette forsøger vi at forebygge ved forskellige tiltag: 

• døgnvagt for kritiske alarmer (pr mobiltelefon) 

• pH måler i indløb til KCRA 

• Ved forureninger; tilkald af kloakforsyningens personale 

• Nødgenerator på forrenseanlægget i Østerbrogade 

• Beredskabsplan gældende for spildevandstransport og renseanlæg 

Driftsforstyrrelser 2006 

I 2006 har der ikke været driftsforstyrrelser på nogle af renseanlæggene, der har påvirket 

miljøet. 

I foråret 2006 skete det brud på trykledning på pumpestation i Stenderup samt ved 

Binderup. Brudene blev meldt til Vejle Amt og der blev omgående repareret på systemet. 

Der skete en kortvarig forurening af recipient. 

På spildevandstransportområdet var der en driftsforstyrrelse, hvor en entreprenør havde 

ødelagt en spildevandsledning. Problemet blev afhjulpet ved, at der blev anvendt slamsuger 

løbende, indtil der var etableret en nødledning. Dette bevirkede, at uheldet ikke 

var til gene for beboerne i området samtidig med, at der ikke skete nogen forurening af 

recipient. 

I oktober var der en større brand på havnen i Kolding. Der blev taget ekstra analyser 

mv for at undersøge om der var hæmmende stoffer i vandet. Dette var ikke tilfældet, så 

der var ingen ændringer af driften på Kolding Centralrenseanlæg. 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer 

I nedenstående tabel ses en oversigt over de arbejdsmiljøproblemer der er ved arbejde 

på renseanlæggene og ved spildevandstransport. Kortlægningen er lavet i arbejdsgrupper, 

hvor al personalet deltog. 

Emne Påvirkning Personer 

Alenearbejde Psykisk belastning eks. 

Stress 

Alle 

Døgnvagt Psykisk belastning eks. 

stress 

Vagt personale 

Mikroorganismer Eks. Maveonde, betændelse Alle 

Svovlbrinte Lammelse/død Alle 

Temperatur, kulde og træk Eks forkølelse Alle 

Støj Høreskader Driftspersonale, udløbs pst. 

Dårlige arbejdsstilliner pga. 

dårlige pladsforhold 

Eks rygproblemer Alle





Forholdsregler 

Når der arbejdes med spildevand er der flere risici, der skal tages højde for. 

- Spildevand indeholder bakterier – disse kan være sygdomsfremkaldende 

- Der arbejdes med kemikalier 

Alle med arbejdere er vaccineret i mod stivkrampe, polio og Hepatitis A, hvilket er et 

lovkrav. 

På Centralrenseanlægget stilles alt det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed, som 

det skal ifølge lovgivningen, men derfor vil der stadig være områder, hvor man eventuelt 

kunne minimere risikoen for at blive udsat for direkte kontakt med spildevand. 

Vi har i 2004 i et samarbejde mellem SiG og medarbejderne fået lavet en personlig sikkerhedskasse 

indeholdende personligt sikkerhedsudstyr. Denne medbringes i bilerne, 

idet personligt sikkerhedsudstyr altid vil være ved hånden. 

Sikkerhedsarbejde 

Ifølge loven skal APV gennemgås og eventuelt fornyes hvert 3. år. Vi har valgt på centralrenseanlægget 

løbende at gennemgå dem. Hvert år vil der i forbindelse med en temadag 

blive gjort status. Endvidere er det et fast punkt på dagsordner til de månedlige 

møder. Dette involverer alle medarbejdere. 

Ved nyanlæg er sikkerhedsgruppen med i planlægning af udførelsen, således at anlæggene 

bliver udført hensigtsmæssigt. 

Smittefare fra mikroorganismer udgør en del af dagligdagen, så diverse værnemidler er 

tilgængelige for alle hele tiden. Udover den biologiske risici er der mulighed for påvirkning 

af kulbrinter og svovlbrinte. Derfor måles der altid for disse inden nedstigning i 

brønde eller bygværker. 

I udløbspumpestationen på forrenseanlægget i Østerbrogade er der krav om, at der skal 

anvendes høreværn, for at undgå eventuelle høreskader. 

Fremmede håndværkere, der skal arbejde på anlægget instrueres i forholdsregler og risici. 

Sygdom og ulykker 

På nedenstående figur ses sygdomsstatistikken for de sidste 3 år. 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

sygedage/ansat 

2004 2005 2006 

29 

sygedage/ansat

30 





Sygedage/ansat har været faldende gennem de senere år. Det er en udvikling vi gerne 

vil fastholde. Udviklingen skal fastholdes blandt andet via sygesamtaler. Derudover vil vi 

igen have fokus på hygiejne på de forskellige arbejdsområder. 

For at være sikker på, at sygdomme ikke er arbejdsrelaterede afholdes en sygesamtale 

mellem SiG og den ramte medarbejder. På denne måde vil vi forbygge arbejdsrelateret 

sygdom. 

På Kolding Centralrenseanlæg bliver alle ulykker og nærved ulykker registreret. 

I 2006 er der registreret 1 ulykke med personskade til følge. Ulykken omfattede en 

medarbejder samt en ekstern entreprenør. Arbejdsulykken har ikke medført invaliditet 

af de implicerede. Arbejdstilsynet undersøgte arbejdsulykken og gav påbud om, at der 

ikke må anvendes kran på slammineraliseringsanlæggets område, indtil der er udarbejdet 

procedurer vedr. samme. SiG på Centralrenseanlægget har besluttet, at der ikke må 

anvendes kran på slammineraliseringsanlæggets område. Desuden skal der altid være 

andet personale til stede end de involverede ved større arbejder. 

I 2006 har der været 2 nærved ulykker, hvor det kunne være gået galt. Disse registreringer 

bliver anvendt til forbedringer, således at ulykker i fremtiden undgås. Begge 

ulykker foranledigede materiel skade. 

El-sikkerhed 

På Kolding Centralrenseanlæg arbejdes der inden for el området efter et SKS system 

(Sikkerhed, Kvalitets, - Sikringssystem). Derved sikres det at gældende regler overholdes, 

samt at arbejdet udføres på den bedst tænkelige måde. Desuden ligger det i SKS 

systemet, at udstyr efterses og vedligeholdes med en given frekvens. 

Sundhedsordning 

Kolding Byråd ønsker at styrke sundhed og trivsel på arbejdspladsen; Kolding kommune. Derfor 

er der i 2006 indført en sundhedsordning, hvor driftspersonalet kan få behandling 

ved fysioterapeut, hvis behovet er der. Samtidig med kan personalet deltage i forskellige 

former for træning af bevægeapparatet. 

Medarbejderindragelse 

Med det formål at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være 

i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, og i erkendelse 

af, at de gode idéer findes overalt i organisationen, inddrages alle medarbejdere 

i sikkerheds- og miljøarbejdet. Dette vil blandt andet foregå på afdelingsmøder 

hvor sikkerhed og miljø vil være faste punkter på dagsordenen. 

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøstyringssystemet inddrages alle medarbejdere 

i arbejdet på det område, hvor de arbejder. 

Medarbejderne deltager endvidere i at indsamle data til miljøredegørelsen. Redegørelsen 

bliver fremlagt på et personalemøde, så alle ved, hvad dataene bliver brugt til 

samt hvordan udviklingen er.

Aktiviteter 2006 

31 





Kommunesammenlægning 

I 2006 har alle medarbejdere været involveret i kommunesammenlægningsprocessen. 

Der har været diverse arbejdsgrupper, der har kortlagt arbejdstider, regler, kutymer 

mv. på de involverede arbejdspladser. Derudover har der været besøg på de involverede 

arbejdspladser, så alle medarbejdere har lært det nye område og de nye kollegaer 

at kende. Desuden har der været træning for de medarbejdere, der skal indgå i vagten 

for renseanlæg og spildevandstransport i Kolding Kommune. 

Benchmarking 

I 2006 har renseanlægget deltaget i benchmarkingsprojekt under DANVA. 

Dosering af kemikalier i kloaknettet 

Der optimeres løbende på tilsætning af kemikalier til kloaksystemet. Et sted i systemet 

skal der doseres med en stor mængde kemikalie for at undgå H2S. I 2007 vil vi undersøge 

alternative til kemikaliedosering og afprøve dem, hvis det er økonomisk og teknisk 

muligt. Enkelte steder vælges det at forebygge, at der opstår lugtgener for borgerne. 

Det kan enten være med kemikalie eller hvis det er teknisk muligt med ilt via en 

kompressor. 

Tryksat system 

I Kolding kommune er udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret 

spildevandsrensning. Derfor skal der på en del ejendomme etableres små pumpestationer, 

minirenseanlæg eller lignende. I 2006 er kloakering af ejendomme i det åbne 

land på Stenderuphalvøen afsluttet. Desuden er kloakering i den nordlige del af Viuf 

påbegyndt. På bilag 11 ses indsatsplanen for den nye Kolding Kommune. 

Præstationsprøvning 

Igen i 2006 har vi deltaget i Eurofins’ præstationsprøvning, hvor der er opnået et tilfredsstillende 

resultat. 

SKS – systemet 

I 2004 blev SKS systemet taget i brug. Det skal en gang årligt auditeres. Vi havde audit 

af systemet i september 2005. Der var ingen anmærkninger. Primo 2007 skal systemet 

auditeres igen gældende for den ”nye” Kolding Kommune. 

Sommerfuglemyg 

I samarbejde med Skadedyrslaboratoriet i Viborg blev der udarbejdet en plan, således 

at naboer til mineraliseringsanlægget ikke fik problemer med sommerfuglemyg. Der 

blev bekæmpet med Vectobac – et miljøvenligt insektbekæmpelsesmiddel. Samtidig 

med blev der opsat insektnet i den nordlige ende af anlægget. 

STAR projekt 

STAR – styring projektet blev igangsat i 2006. Der blev indkøbt diverse onlinemålere, 

skiftet plc i en af tavlerne. Målerne blev sat op og valideret således, at de kan indgå i 

en mere avanceret styring. Dette er første del af et projekt som på sigt blandt andet 

skal mindske elforbruget og kemikalieforbruget. 

Lukket sparebassin 

I 2006 blev det første lukkede bassin med vacuumsystem taget i brug. Det vil sige, det 

er et bassin hvor nedgang i bassinet undgås, hvilket bedrer arbejdsmiljøet.





Reparation af rådnetank 

Rådnetanken har været taget ud af drift, fordi der skulle skiftes en omrører. Samtidig 

med blev det besluttet at al rådnetankslam skal afvandes mekanisk. Dette var ikke 

muligt i efteråret pga. driftsproblemer på den mekaniske afvanding. Derfor har rådnetanken 

ikke været i drift august 2006 til december 2006. 

Mekanisk afvanding 

I løbet af 2005 og 2006 har det vist sig, at det biologiske slambehandlingsanlæg ikke 

har kapacitet til at afvande den totale mængde slam. Derfor er der i sommeren 2006 

opsat en sibåndspresser, der skal afvande en del af slammængden. 

Lugtreduktion forrenseanlæg, Kolding 

I 2006 var der opstart af et projekt, som skal reducere eventuelle lugtgener fra forrenseanlægget 

i Kolding. Det sker ved overdækning af diverse bygværker og luften renses 

via et kulfilter inden det ledes til atmosfæren. 

Renovering af pumpestationer 

I 2006 er to af de større pumpestationer blevet renoveret. Det betyder at arbejdsmiljøet 

er blevet forbedret på de to stationer. 

Beredskabsplan 

I 2006 har vi udarbejdet en beredsskabsplan, således at vagter og øvrige medarbejdere 

kan se på skrift, hvordan de skal agere i givne situationer. Beredsskabsplanen er 

udarbejdet for alle renseanlæg og spildevandstransport gældende for hele Kolding 

Kommune fra 1. januar 2007. 

Opfølgning på mål og planer fra Miljøredegørelse 2006 

Mål Handlingsplan Status/resultat 

At nedsætte kemikalieforbruget 

i processen på KCRA 

med 10% (2004 som referenceår) 

og dermed reducere 

mængden af slam 

At nedsætte elforbruget pr. 

m 3 behandlet spildevand 

over de følgende år med 

5% med 2002 som referenceår. 

At blive ISO 14001 certificeret. 

At undgå lugtgener for 

borgerne. (Undgå H2S 

emission) 

I samarbejde med rådgiver at udarbejde 

analyseplan, samt vurdering af 

resultater, om vi kan opnå en bedre 

biologisk fosforfjernelse og dermed 

spare på mængden af kemikalier. 

Online styring af iltning i luftningstankene. 

32 

I stedet for hydrolyse er der 

investeret i en anden form for 

styring – STAR styring. Denne 

vil også kunne sænke kemikalieforbruget. 

Den endelige 

effekt af dette forventes at 

kunne ses i 2007/2008. 

☺ Projektet er godt i gang. 

Diverse målere indkøbt i 

2006. Indkøring af styring 

sker i 2007. Den endelige effekt 

af dette forventes at kunne 

ses i 2007/2008. 

At udvikle et miljøstyringssystem. Vi er ikke blevet miljøcertificeret. 

Vi har valgt at udskyde 

det i forbindelse med 

kommunesammenlægningen. 

At hele det nye område skal 

tages med i forbindelse med 

certificeringen. 

Optimering på dosering af kemikalier i 

kloaknettet/tilførsel af ilt. 

☺ Der optimeres løbende på 

dosering af kemikalie/ilt mv.

Løbende forbedring af arbejdsmiljø 

At boliger i det åbne land 

får renset spildevandet 

Udledningsværdier for N, P 

og Bi5 ligger 30 % under 

kravværdierne fra myndighederne. 

Reducere nedgang i underjordiske 

bygværker 

Reducere fremmed vand til 

kloaksystemet i Viuf, Sdr. 

Vilstrup og Sdr. Stenderup. 

Først når systemet er gennemgået 

kan der sættes et 

målbart mål for reduktionen. 

At udarbejde en folder, der 

omhandler arbejde med 

spildevand. 

At nedsætte antal overløb 

til Kolding Å, så kravene fra 

Vejle Amt overholdes. 

Vurdering/Prioritering 

Løbende gennemgang af APV, temadag 

indeholdende APV 

Følge handlingsplanen i spildevandsplan 

2005 - 2013 

Løbende optimere på driften af renseanlægget. 

Undersøge muligheden for investering 

i udstyr med selvrensende effekt. Er 

det teknisk og økonomisk muligt. 

At gennemgå kloaksystemet med 

blandt andet kamera. 

At udarbejde saneringsplan for Viuf og 

Sdr. Vilstrup renseanlæg mhp at nedlægge 

anlæggene. 

Der laves arbejdsgrupper, der kommer 

med input til folderen. (Ny Kolding). 

Denne udarbejdes af sikkerhedsgruppen. 

Optimering af regnstyring på forrenseanlægget 

i Kolding 

33 





Der har ikke været afholdt 

temadag vedr. APV i 2006. I 

stedet er der blevet fokuseret 

på den kommende kommunesammenlægning 

☺ Handlingsplanen følges. Viuf 

Nord er påbegyndt kloakering. 

☺ Målet er opfyldt 

☺ I 2006 blev det første bygværk 

med vacuumsystem 

bygget, således at nedgang i 

bygværket ikke er nødvendigt. 

Saneringsplan for Sdr. Vilstrup 

Renseanlæg er påbegyndt. 

Fortsætter i 2007. Når 

Sdr. Vilstrup er færdiggjort 

påbegyndes saneringsplan for 

Viuf Renseanlæg. 

Opstart på projekt i 2007. 

Der optimeres løbende på 

styringen. Kravet fra Vejle 

Amt overholdes ikke endnu. 

Målet fortsætter. 

Til vurdering af det fremtidige miljøarbejde på Centralrenseanlægget og dets arbejdsområder, 

har vi valgt at dele kortlægningen op i nogle områder: 

• Leverandører – herunder industrien i Kommunen 

• Forbrug af el 

• Forbrug af kemikalier 

• Forbrug af drikkevand 

• Affald 

• Støj 

• Lugt 

• Miljøledelse/miljøstyring 

Ud fra disse punkter har vi sat spørgsmålstegn ved følgende: 

• Overholder vi gældende lovkrav? 

• Har myndighederne og Green Network specielle fokusområder? 

• Er der umiddelbart nogen områder, der vil være en gevinst for os og miljøet? 

• Foreligger der krav fra Kolding kommune? 

• Kan vi øge medarbejdertilfredsheden? 

Ved at stille disse spørgsmål til alle områder, er der fremkommet en række områder, 

hvor vi kan sætte ind.

34 





1. Et af hjælpestofferne i spildevandsbehandlingen er kemikalier. Vi anvender jernsulfat 

og aluminiumschlorid. Nyere teknologi har vist, at man kan nedsætte kemikalieforbruget 

ved investering i mere avancerede styringsprincipper. 

2. Elforbruget i luftningstankene kan optimeres. Det kan gøres ved en mere avanceret 

styring af iltningen. Dette vil medføre en mere effektiv og konstant kvælstoffjernelse. 

Vi forventer at ville kunne nedsætte elforbruget i luftningstankene. 

3. I 2006 har vi optimeret på regnstyringen. Vi vil stadig gerne optimere på denne, så 

der i 2007 bliver færre overløb til recipienten. 

4. Et område, som der hele tiden skal fokuseres på er arbejdsmiljø. Det skal blandt 

andet gøres for hele tiden at opretholde den gode standard, medarbejderne har. 

Når virksomheden viser, det er et område der hele tiden bliver prioriteret, vil det 

sandsynligvis øge medarbejdertilfredsheden. 

5. For at kunne effektivisere vores miljøarbejde, og måske ad den vej finde områder, 

der kan optimeres, vil vi på spildevand, driftsområdet udarbejde et miljøstyringssystem. 

Dette skal dække miljøforhold både på renseanlæggene og ved spildevandstransport. 

Dette arbejde er påbegyndt i 2003 og skal fortsætte de kommende år. 

Målet er at blive certificeret inden udgangen af 2008 gældende for spildevandsområdet 

i den nye Kolding Kommune. 

6. Tryksat system; i spildevandsplan 2007 – 2013 (Gælder for den nye Kolding Kommune) 

ses det, at der skal sættes ind for nedsivning i det åbne land. Derfor skal 

der laves spildevandsrensning disse steder. Se bilag 11 

7. Optimering på dosering af kemikalier i kloaksystemet for at undgå lugtgener for 

borgerne samt tæring af kloaksystemet. 

8. Kloakrenovering: at nedsætte indsivningen til kloaksystemet og derved minimere 

antal overløb til recipient – se spildevandsplan 2007 – 2013 for saneringsplan. 

Prioriteringen af områderne er foretaget ud fra, hvor vi får mest miljø for pengene. 

Hvor vi opnår den største effekt på miljøet samt den største effekt på økonomien. 

Ud fra ovenstående har vi valgt at lave følgende prioritering: 

Prioritet Aktivitet 

1 Kemikalieforbrug 

2 Elforbruget 

3 Optimering af regnstyring 

4 Arbejdsmiljø 

5 Effektivisering af miljøarbejdet 

6 Kloakering i det åbne land 

7 Undgå lugtgener for borgerne fra kloaksystemet 

8 Kloakrenovering 

Ud fra ovenstående har vi lavet mål og handlingsplaner, som er beskrevet herunder: 

Mål og Planer for de kommende år 

Ud fra vurderingen er der fremkommet følgende mål: 

Mål Handlingsplan Tidsramme Ansvarlig 

At nedsætte kemikalieforbruget 

i processen på KCRA 

med 10% (2004 som referencer) 

og dermed reducere 

mængden af slam 

At nedsætte elforbruget pr. 

m 3 behandlet spildevand 

med 5% med 2002 som 

At få indkørt STAR styring og derved 

optimere på driften, således at der 

spares på mængden af kemikalier. 

At få indkørt STAR styring, og derved 

optimere på iltning i luftningstankene 

og derved sænke strømforbruget. 

2008 KR/JG 

2008 SB/KR/JG

eferenceår. 

At blive ISO 14001 certificeret. 

At undgå lugtgener for 

borgerne. (Undgå H2S 

emission) 

Løbende forbedring af arbejdsmiljø 

At boliger i det åbne land 

får renset spildevandet 

Udledningsværdier for N, P 

og Bi5 ligger 30 % under 

kravværdierne fra myndighederne. 

Reducere nedgang i underjordiske 

bygværker 

Reducere fremmed vand til 

kloaksystemet i Viuf, Sdr. 

Vilstrup og Sdr. Stenderup. 

Først når systemet er gennemgået 

kan der sættes et 

målbart mål for reduktionen. 

At udarbejde en folder, der 

omhandler arbejde med 

spildevand. 

Fokus på sikkerhed og 

værnemidler. 

At nedsætte antal overløb 

til Kolding Å, så kravene fra 

Vejle Amt overholdes. 

At mindske antal overløb til 

recipient 

Ordliste 

35 





At udvikle et miljøstyringssystem. 2008 JG/KR 

Optimering på dosering af kemikalier i 

kloaknettet/tilførsel af ilt. 

Løbende gennemgang af APV (driftsmøder), 

årlig temadag indeholdende 

APV 

Følge handlingsplanen i spildevandsplan 

2007 – 2013 

Løbende optimere på driften af renseanlægget. 

Undersøge muligheden for investering 

i udstyr med selvrensende effekt. Er 

det teknisk og økonomisk muligt. 

At gennemgå kloaksystemet med 

blandt andet kamera. 

At udarbejde saneringsplan for Viuf og 

Sdr. Vilstrup renseanlæg mhp at nedlægge 

anlæggene. 

Der laves arbejdsgrupper, der kommer 

med input til folderen. (Ny Kolding). 

Denne udarbejdes af sikkerhedsgruppen. 

At afholde en sikkerhedsdag samt at 

alle medarbejdere i den nye Kolding 

Kommune får lavet en sikkerhedskasse. 

Optimering af regnstyring på forrenseanlægget 

i Kolding 

At følge saneringsplan ifølge spildevandsplan 

2007 – 2013. 

Løbende EJ/KR 

Løbende Alle 

2013 RS/JG 

Løbende JG/KR/SB/JR 

2007 EJ/JG 

2008 EJ/JG 

2007 Sikkerhedsgruppen 

2007 Sikkerhedsgruppen 

2008 JG/EJ 

Løbende RS 

KCRA: Kolding Centralrenseanlæg 

Bi5: Biologisk iltforbrug et udtryk for det antal milligram ilt pr. liter en vandprøves 

mikroorganismer forbruger til biokemisk iltning af organisk stof, som kan omsættes 

i en naturlig aerob proces. 

Aerob: Indeholdende ilt. Kan også betyde iltkrævende / iltforbrugende 

KOK: Kommunernes Olie- og kemikalieaffaldsselskab 

CAN Calciumnitrat – anvendes til fældning af svovl 

FIN Jernnitrat – anvendes til fældning af svovl 

CAB Monoethylenglycol – anvendes som ekstern kulstofkilde på Viuf renseanlæg

36 





Bilag 1 

Tabel 1 – tungmetaller i slam, tilgang til mineraliseringsanlæg 

Parameter Enhed Grænseværdi 2002 2003 2004 2005 2006 

Cadmium mg/kg P 100 43,6 38,6 42,3 28,3 38 

Kviksølv mg/kg P 2000 21,8 30 36,8 32,9 39 

Bly mg/kg P 10000 1480 1780 1850 1429 1400 

Nikkel mg/kg P 2000 504 568 748 709 633 

Chrom mg/kg 

TS 

100 23 23 28 29,3 26,5 

Kobber mg/kg 

TS 

1000 305 356 405 289 232 

Zink mg/kg 

TS 

4000 700 714 793 733 752 

Tabel 2 – tungmetaller i spildevand 

enhed Myndighedskrav(2000) 2002 2003 2004 2005 2006 

Kobber µg/l 50 2,5 2,4 3,8 2,92 2,56 

Chrom µg/l 40 0,7 1,0 1,4 1,46 1,74 

Bly µg/l 20 0,8 1,0 0,5 0,31 1,21 

Zink µg/l 200 36 32 19,4 23,8 50,4 

Nikkel µg/l 40 2,4 5,1 3,0 2,37 3,6 

Tabel 3 – tungmetaller i mekanisk afvandet slam 

Parameter Enhed Grænseværdi 2002 2003 2004 2005 2006 

Cadmium mg/kg P 100 62 

Kviksølv mg/kg P 2000 53 

Bly mg/kg P 10000 2400 

Nikkel mg/kg P 2000 860 

Chrom mg/kg 

TS 

100 31 

Kobber mg/kg 

TS 

1000 280 

Zink mg/kg 

TS 

4000 930 

Bilag 2 - Overløb, bygværker med krav. 

Tabel 3 

Bygværk Antal overløb, krav fra Vej- Antal overløb Antal overløb 

le Amt 

2005 

2006 

OB-00-03 – Jens Holmsvej 

3,2 0 0 

OB-00-06 – Ågade ved 

Kongebrogade 

10,1 2 1 

OB-00-07 – Kongebrogade 

20 21 28 

OB-00-08 – Klostergade 10,8 8 5 

Forrenseanlæg, Kolding 20 29 36





Bilag 3 - næringssaltbalance 

For at følge Renseanlæggenes evne til at rense spildevandet fra år til år, beregnes reduktionen 

af kvælstof, fosfor og suspenderet stof. 

Kvælstofbalance, Centralrenseanlægget 


Tilført kvælstof kg 295.803 284.714 305.341 322.215 282.844 

Fjernet kvælstof Kg 258.259 259.095 261.995 271.682 246.187 

Udledt kvælstof Kg 37.544 25.619 43.346 53.199 36.657 

Kvælstof reduktion % 87,3 91,0 85,8 83,5 87,0 

Fosforbalance, Centralrenseanlægget 


Tilført fosfor Kg 98.980 88.003 66.249 72.492 60.253 

Fjernet fosfor Kg 93.292 84.959 61.578 66.744 56.066 

Udledt fosfor Kg 5.688 3.044 4.671 5.748 4.181 

Fosfor reduktion % 94,3 96,5 92,9 92,1 93,1 

Organisk stof, Centralrenseanlægget 


Tilført organisk stof Kg 2.002.360 1.544.358 1.609.713 1.938.979 1.564.224 

Fjernet organisk stof Kg 1.979.606 1.530.069 1.584.738 1.909.304 1.536.661 

Udledt organisk stof Kg 22.754 14.289 24.975 30.675 27.563 

Organisk stof reduktion 

% 98,9 99,1 98,4 98,5 98,2 

Fosforbalance, Viuf 


Tilført fosfor Kg - 388 558 420 462,46 

Fjernet fosfor Kg - 368,7 485 356 434,49 

Udledt fosfor Kg 33 19,3 73 64 27,97 

Fosfor reduktion 

Organisk stof, Viuf 

% - 95,0 87,0 84,7 94,0 


Tilført organisk stof kg Bi5 - 9.029 8.542 9.332 11.001 

Fjernet organisk stof kg Bi5 - 8.892 8.008 8.939 10.753 

Udledt organisk stof Kg Bi5 391 137 534 393 248 


% - 98,5 93,7 95,8 97,7 

Fosforbalance, Sdr. Vilstrup 


Tilført fosfor kg - 85,4 61,85 100,99 146,99 

Fjernet fosfor kg - 84,1 60,05 99,12 145,21 

Udledt fosfor kg 5 1,3 1,80 1,87 1,78 

Fosfor reduktion % 97 98,6 97,1 98,1 98,8 

Organisk stof, Sdr. Vilstrup 


Tilført organisk stof kg Bi5 1.444,3 1.217,72 2.345,86 3.562,77 

Fjernet organisk stof kg Bi5 1.432,4 1.197,22 2.330,9 3.549,78 

Udledt organisk stof kg Bi5 16 11,9 20,0 14,91 12,99 


% 99 99,2 98,4 99,4 99,6 

I 2003 er vi begyndt at beregne rensegrader for fosfor og organisk stof i Viuf og Sønder 

Vilstrup. 

37

38 





Bilag 4 - Kravoverholdelse 

Nedenstående tabeller viser myndighedskravene sammenholdt med de sidste 5 års resultater: 


EnMyndigheds- 2002 2003 2004 2005 2006 

hedkrav Total-P mg/l 1,5 0,49 0,36 0,43 0,39 0,35 

Total – N mg/l 8 3,37 3,03 4,1 4,01 3,1 

BI5 mg/l 15 2,46 1,69 2,25 2,07 2,2 

COD mg/l 75 20 21 25 19,1 21 

Suspenderet stof mg/l 20 5 2,44 4,12 4,5 11 

Renseanlægget i Viuf 


hedkrav Total-P mg/l 1 0,1 0,2 0,61 0,36 0,31 

Ammoniak-N mg/l 2 0,1 0,17 0,40 0,072 0,08 

BI5 mg/l 10 1,6 2,1 4,5 2,14 3,1 

Suspenderet stof mg/l 20 7,1 8,6 13,1 9,4 11 

Renseanlægget i Sdr. Vilstrup 


hedkrav Total-P mg/l 1 0,2 0,2 0,21 0,14 0,23 

Ammoniak-N mg/l 2 0,2 0,5 0,49 0,24 0,33 

BI5 mg/l 10 0,9 1,9 2,16 1,03 2,2 

Suspenderet stof mg/l 20 1,9 2,9 2,44 1,86 2,7 

Bilag 5 – el 

Viuf 


Total Kwh 74.745 50.898 51.512 45.476 49.292 

Effektforbrug Kwh/m3 0,761 0,761 0,563 0,487 0,524 

Sdr. Vilstrup 


Total Kwh 23.715 22.725 23.391 21.857 25.245 


Østerbrogade, proces 

Sted Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 

Mekanisk rensning 

Kwh 690.631 596.296 745.334 696.899 686.223 

Kwh/m3 0,065 0,073 0,071 0,069 0,070 

Varme Kwh 118.000 124.000 110.000 109.000 124.000 



Køb Kwh 1.989.760 1.940.317 1.816.381 1.896.626 2.333.060 

Egenproduktion Kwh 527.225 591.414 497.267 571.210 257.646 

Elforbrug, total Kwh 2.534.864 2.531.842 2.313.648 2.467.836 2.590.706 

effektforbrug Kwh/m3 0,250 0,299 0,224 0,228 0.248

39 





Spildevandstransport 


Pst, nord Kwh 327.459 266.153 306.988 306.054 279.260 

Pst, syd Kwh 251.915 168.807 213.552 217.550 239.369 

Sb, ob, pa, pb 

mv 

Kwh 5.539 11.609 

Østerbrogade, 

udløbspst 

Kwh 1.555.982 1.154.089 1.553.816 1.489.278 1.353.392 

Total spildevandstransport 

Kwh 2.135.353 1.589.049 2.074.356 2.018.421 1.883.630 


Sdr. Bjert 

Sted Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 

Proces Kwh 192.198 190.978 

Varme Kwh 32.368 29.470 

Total Kwh 193.981 173.613 212.124 224.566 220.448 

Bilag 6 - vand 


Viuf m3 133 54 113 16 17 

Sdr. Vilstrup m3 - - - - - 

Sdr. Bjert m3 873 879 381 426 755 

Østerbrogade m3 199 311 214 167 68 

Spildevandstransport m3 470 344 374 354 445 

Centralrenseanlæg m3 493 512 516 405 876 

Total m3 2168 2100 1598 1368 2161 

Renset spildevand m3 1330 990 1260 1440 1260 

Teknisk Vand m3 8380 9511 8576 10067 3507 

Bilag 7 - kemikalier 


Kemikalie Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 

Jensulfat Tons 293 223 292 342,2 292,4 

Jernsulfat Kg/kg fjernet P 3,14 2,264 4,74 5,11 5,21 

Jernsulfat Kg/m3 renset spildevand 0,029 0,026 0,028 0,032 0,028 

PAX 14 Tons 101 119 105 65,5 67,5 

PAX 14 Kg/kg fjernet P 1,08 1,4 1,71 0,98 1,20 

Polymer Liter 925 

Viuf Renseanlæg 


Jensulfat Tons 9,25 7 1,75 0 0 

Jensulfat Kg/m3 renset spildevand 0,094 0,104 0,035 0 0 

PAX 14 Tons 0 0 0,52 7,86 11,79 

PAX 14 Kg/m3 renset spildevand - - 0,123 0,084 0,124 

CAB15 Liter 2000 2000 2000 2000 2000

40 





Sønder Vilstrup renseanlæg 


Jensulfat Tons 2,25 2,25 1,625 2 1,5 

Jensulfat Kg/m3 renset spildevand 0,198 0,35 0,23 0,24 0,165 

SAX20 Tons 0 0 0,435 0,689 0,435 

Spildevandstransport 


Jernnitrat (FIN12) kg 188,75 188,75 435 300 0 

Calciumnitrat (CAN) kg 253,75 435 453 435 870 

Bilag 8 – udløbsmængder 


Viuf renseanlæg 

Sdr. Vilstrup 

renseanlæg 

Bilag 9 - Transport 

2001 2002 2003 2004 2005 

9.383.380 10.149.692 8.248.708 10.331.378 10.437.385 

82.675 98.206 66.883 91.545 93.426 

6.813 11.735 6.419 7.130 8.261 

2003 2004 2005 2006 

Forbrugt diesel Liter 8.735 10.128 9.376 10502 

Forbrugt benzin 

Liter 1.292 1.392 1.338 753 

Kørt km km 94.761 106.204 102.301 103.462 

Bilag 10 – Liste over de vigtigste leverandører 

Leverandør Stof Bliver brugt til Bemærkning 

Kemira Miljø AS Jernsulfat, PAX 14, Fældning af blandt Certificeret i henholdt 

CAN, CAB 

andet fosfor og svovl til ISO 14001 

Dankalk Jernsulfat Fældning af fosfor Certificeret i henhold 

til ISO 14001 

Hach Lange Analysekemikalier, Drift af renseanlæg Genanvender 70% af 

onlineudstyr 

analysekemikalierne, 

Shell Gas, smøreolie Til brug i gasmotor Certificeret i henhold 

Til vedligehold af til ISO 14001, OHAS 

maskin udstyr 18000 samt EMAS 

registreret. 

Ole Stadsing Diverse rengørings- Rengøring Certificeret i henhold 

midler 

til ISO 14001. Nogle 

af produkterne er 

svanemærkede 

VWR Laboratorieudstyr På laboratoriet. Er kvalitetscertificeret 

med miljøpolitik på 

www. 

Trefor El Drift af pst, ob, ren- Har modtaget Green 

seanlæg mv. 

Network diplom for 

miljøredegørelse 

Flygt Pumper, reservedele Drift af pst, rensean- Er certificeret i henlæg 

mv. 

hold til ISO 14001

Bilag 11 – renseklasser i åben land 

41 





Kilde: spildevandsplan 2005 - 2013

Miljøredegørelse 2006 - Kolding Spildevand A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?