Udsætningsplan PDF - ufv95

Udsætningsplan for Sjællandske Vandløb til Sydlige Kattegat og Storebælt 

Distrikt 04 - vandsystem 01-19 

Distrikt 06 - vandsystem 01-12 

I. Indledning 

Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand 

i de sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt. Undersøgelsen er foretaget i perioden 

fra d. 11.-29. juli 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg 

med assistance fra foreningerne under Halleby Å Sammenslutningen, Udsætningsforeningen 

Vestsjælland 95 og Korsør Lystfiskerforening. 

Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra 1998. Planen er udarbejdet som led i de 

aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. 

Vestsjællands Amt og Limno Consult (v. biolog Peter W. Henriksen) har været behjælpelige med 

oplysninger vedrørende vandløbsbedømmelser, forureningstilstand, befiskningsresultater og vandløbsnavne. 

Endvidere har de forskellige foreninger bidraget med oplysninger om vandløbsrestaurering, 

gydegrusudlægninger og passageforhold mm. 

Udsætningerne bliver varetaget af ovennævnte foreninger. 

Metode 

Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit, samt et tilhørende oversigtskort. 

På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller 

udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke 

nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som 

et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der 

samtidig angiver hvilken aldersgruppe der skal udsættes. Afsnit III giver anvisninger om regler og 

udsætningstidspunkter for de forskellige aldersgrupper, samt en samlet oversigt det samlede antal 

udsætningsfisk. I afsnit IV findes udsætningsskemaerne og anvisninger på udsætningssteder. 

Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative 

og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. 

Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, 

som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første 

befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. 

I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. 

Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket 

areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter 

skala 0 - 5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2 , opdelt i yngel (under 1 år) og 

ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. 

Undersøgelsen har omfattet 174 stationer. På 112 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens 

der på 62 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 6 

stationer i Skee-Tåstrup Å er undersøgt af biolog Peter W. Henriksen (Limno Consult). 

1

Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50 stk./100 m 2 eller 

derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. 

Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20 stk./100 m 2 anses for tilfredsstillende, 

og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7 stk./100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 

Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis 

rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og 

fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. 

Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: 

Biotops- 

karakteren 

Resultater – Halleby Å 

5 

4 

3 

2 

1 

Yngel 

300 

240 

180 

120 

60 

Antal ørred pr. 100 m 2 

½-års 

75 

60 

45 

30 

15 

1-års 

Sammenlignet med resultaterne fra den sidste bestandsundersøgelse i 1998 er der sket en ganske 

stor fremgang i forekomsten af yngel og ældre ørred i Halleby Å systemet. I 1998 var vandføringen 

på undersøgelsestidspunktet imidlertid den laveste i mange år, hvilket kan være en del af forklaringen 

på de få stationer med ørred. 

I denne undersøgelse blev der registreret naturlig reproduktion på 59% af de befiskede stationer, og 

ældre ørred blev tilsvarende fundet på 52% af stationerne. 

År Antal befiske- 

Stationer med ½-års Stationer med ældre 

de stationer På antal st. % På antal st. % 

1991 10 5 50 10 100 

1998 30 6 20 5 17 

2006 29 17 59 15 52 

30 

24 

18 

12 

Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) – og ældre ørred øget 

væsentlig over de seneste 2 perioder. 

Den mest markante ændring er imidlertid sket i tætheden af naturlig produceret yngel. Ved undersøgelsen 

i 1998 var den gennemsnitlige bestandstæthed på de befiskede stationer nede på 1 

stk./100m 2 . Nu er tætheden øget til 29 stk./100m 2 . Den største fremgang er sket på de restaurerede 

strækninger af Skee-Tåstrup Å og Reerslev Møllerende. Dette understreger behovet for, at der løbende 

foregår en nænsom pleje og restaurering af vandløbene i Halleby Å systemet. Fremgangen de 

nævnte steder viser at hvis de rette forhold er til stede, vil de hurtigt blive taget i brug af gydefiskene. 

2 

6 

Store 

10 

8 

6 

4 

2

Den samme positive udvikling ses ikke for ældre ørred. Tætheden af disse er, trods forholdsvis store 

udsætninger, stadig meget lav. Tætheden er nu 3 stk./100 m 2 mod 1 stk./100 m 2 i 1998. En forklaring 

på den beskedne forekomst af ældre ørred kan være at en stor del af de ørreder, der produceres 

naturligt i vandløbet og de udsatte ørreder smoltificerer allerede som 1-års fisk, og således er ude af 

systemet når undersøgelsen foregår. Med baggrund i dette ændres udsætningsstrategien, så mængden 

af ½-års bliver øget. 

Resultater - Tude Å 

I Tude Å er der ligeledes sket en positiv udvikling i udbredelsen af ørred. Fremgangen er ganske 

markant når der sammenlignes med resultaterne fra 1991, 1998 og frem til i dag. Der forekommer 

nu naturlig produceret yngel på 84% af de befiskede stationer, og ældre ørred blev tilsvarende fundet 

på 71% af stationerne. 

År Antal befiske- 

Stationer med ½-års Stationer med ældre 

de stationer På antal st. % På antal st. % 

1991 29 8 28 15 52 

1998 38 16 42 18 47 

2006 31 26 84 22 71 

Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) øget ganske væsentligt 

i perioden fra 1991-2006. Dette er også tilfældet for antallet af stationer med ældre ørred. 

Ligesom i Halleby Å er der i Tude Å sket en positiv udvikling i tætheden af naturlig produceret 

ørredyngel. Fremgangen er ganske markant, da der ved sidste undersøgelse i 1998 var den gennemsnitlige 

bestandstæthed på 9 stk. yngel/100 m 2 . Dette er øget til gennemsnitlig 61 stk. yngel/100 m 2 

på de elfiskede stationer. Især Gudum-Skovsø Å med tilløbet Vestermose Å samt Lindes Å på 

strækningen fra Halkevad til udløbet i Bjerge Å, har haft stor fremgang. Tidligere var der her kun 

yngel på enkelte stationer i et begrænset antal, men nu er den naturlige gydning så stor at der ikke 

længere er udsætningsbehov i denne gren af Tude Å systemet. 

Tætheden af ældre ørred er fortsat lav i Tude Å, hvilket muligvis kan have samme forklaring som i 

Halleby Å. I 1991 var der i gennemsnit 1,5 og nu 4 ældre ørred/100 m 2 . 

Forslag til forbedring af de fysiske forhold 

Passageforhold 

Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt 

at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte 

strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold 

ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er 

der konstateret hindringer for den frie vandring af fisk og anden fauna: 

Halleby Å: 

Her er der dårlige passageforhold i perioder med lav vandføring ved ”betonstyrtet” i St. Merløse 

(bliver fjernet og der etableres i stedet et stenstryg). Ved opstemningen ved Strids Mølle ledes nedtrækkende 

fisk sandsynligvis ud over opstemning, og opgangsfisk har muligvis svært ved at finde 

indgang til omløbsstryget. Der er ligeledes problemer for optrækkende vandrefisk ved omløbsstryget 

i afløbet fra Tissø under lave vandføringer. I tilløbet til Tysinge Å er der dårlig passage gennem 

rørunderføring ved markoverkørslen nedstrøms Have Borupvej (st. 29). 

3

Tude Å: 

I hovedløbet har vandrefisk fri passage. Skidenrende er opstemmet umiddelbart før udløbet i Tude 

Å. Her er der et ca. 1m højt betonstyrt, som gør opstrøms passage vanskelig ved lav vandføring i 

Tude Å. Ved Halkevad i Lindes Å er vandløbet opstemmet. Opstrøms passage skal ske gennem 

modstrømstrappen, der sandsynligvis virker meget dårligt. 

Vedligeholdelse 

Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at 

oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. 

Halleby Å: 

Under udarbejdning af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse 

i Åmose Å omkring st. 2, 7, 8 og 9, Brændemølle Å, tilløb til Tysinge Å fra Nørre Eskildstrup 

(st. 27), tilløb til nedre Halleby Å fra Flinterup Mark (st. 40), Sandlyng Å, Reerslev Møllerende 

(st. 55), Ellemose/Duemose Rende og i Helsinge Å nedstrøms Ålebro (st. 67). 

Tude Å: 

Her forekommer der hårdhændet vedligeholdelse i den øvre del af hovedløbet på st. 6, 7, 9, 10 og 

11. I Skovsø Å (st. 26), hele Vårby Å og i Harrested Å ved Møllebro (st. 52). 

Gydegrus og sten 

Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm 

og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at 

etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne 

måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i 

vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe 

strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og 

standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være 

med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. 

Halleby Å: 

Her kan gyde- og opvækstforhold forbedres ved udlægning af større sten og grus i Åmose Å nedstrøms 

vejen ”Åparken” (st. 4) og i Regstrup Å; nedstrøms Møllevej (st. 35), mangler der gydegrus 

på det nederste stykke. 

Tude Å: 

Der er mangel på sten og gydegrus i Tude Å ved Sønderskovvej (st. 8) og nedstrøms Tudebro (st. 9) 

vil udlægning af store sten give øget variation. Opstrøms Krogsagervej (st.10) og nedstrøms pumpestationen 

i Havrebjerg (st.11) er der mangel på gydemateriale og sten. I Skovsø Å omkring Vedbysøndervej 

bør der udlægges gydegrus. I Vårby er der mangel på sten og grus opstrøms Endrup 

Bro (st.38), i Lindes Å nedstrøms Fårdrupvej (st.50) og i Harrested Å nedstrøms Præstebro (st.53), 

og opstrøms Kramsvad Bro (st.54) kan vandløbet forbedres ved udlægning af store sten. 

Sandvandring 

Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen 

kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, 

hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor 

til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af 

afgræsningsarealer eller hårdhændet vedligeholdelse. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen 

er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning af disse. 

4

Halleby Å: 

I Halleby Å-systemet er der planer om at etablere sandfang i Åmose/Skee-Tåstrup Å ved Mølleskoven 

og Hvalsøvej (st.2). Det er ligeledes muligt at opføre et sandfang opstrøms vejen ”Åparken” i 

Store Merløse (st.4). 

Tude Å: 

I Skovsø Å er det påtænkt at opføre sandfang i området ved Lillevang (opstrøms st.27) og et tilsvarende 

kan graves længere opstrøms ved Vedbysøndervej (st.26). Der vil ligeledes blive opført sandfang 

i Harrested Å opstrøms Kramsvad Bro (st.54). Da der også er en del sandvandring i Lindes Å 

vil et sandfang ved Grønhøjvej (st.47) give bedre gyde og opvækstbetingelser. 

Tilgroning 

Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. 

Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden, eller en mere regelmæssig skånsom 

vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. 

Halleby Å: 

Der blev konstateret tendens til kraftig tilgroning i tilløbet til Tysinge Å nedstrøms Have Borupvej, 

Tranemose Å ved Sæbyvej (st.36) og opstrøms Søvejen (st.37), tilløb til Halleby Å fra Flinterup 

Mark ved Flinterupvej (st.38) og vejen Jernhøj (st.39), hele Sandlyng Å, Reerslev Møllerende ved 

Dyndengvej (st.55) og i Duemose Rende opstrøms Granzovsmindevej (st.60). 

Tude Å: 

Strækningen nedstrøms Bromme Møllegård (st.5) var totalt overgroet af kantvegetation. Opstrøms 

Årslevvej (st.14) og ved vildtbanepælen nord for Valbygårds Bro (st.16) er der kraftig vækst af 

pindsvineknop. I Vestermose Å var strækningen opstrøms Fårebrovej meget tilgroet og i Lindes Å 

opstrøms Grønhøjvej er vandløbet ved at lukke til i tagrør. Nedstrøms Kramsvad Bro i Harrested Å 

var der ligeledes tendens til tilgroning. 

På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret 

vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning 

kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 

Øvrige udsætningsplaner i distrikt 4 og 6: 

Udsætningsplan for vandløb til Karrebæksminde Bugt, distrikt 6, vandsystem 13-31, 2006 

5

Vandløbets navn 

og st. nr. på bilag 1 

04-01 

Pajesørenden 

(1) 

04-02 

Højby Sørende 

(1) 

04-03 

Klintsø Landkanal 

(1-2) 

04-05 

Gærdeå 

(1-3) 

Tilløb til Gærdeå syd 

for Hulehøj 

(4) 

Tilløb til Gærdeå 

sydvest for Hulehøj 

(5) 

II. Bedømmelse af de enkelte vandløb 

Stillestående kanal. 

Ikke ørredvand. 

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,0 m, 

dybde: 5-10 cm. 

Bedømmelse Udsætningsmateriale 

og antal 

En svagstrømmende og blødbundet kanal med 

ringe vandføring. 


Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,0 m, 


Blødbundet kanal uden strøm. 


Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.: 2,4 m, 


Blødbundet kanal uden skjul, hvor den øverste 

strækning er udtørret. 


Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 1,8 m, 


Kedelig grøft med algevækst på bunden. 


Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 1,3 m, 


Delvist udtørret og stillestående. 


Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,3 m, 


6



04-06 

Fuglebæks Å 

(1-2) 

04-07 

Dragsholm Kanal 

(1-3) 

04-08 

Egemarkeløbet 

(1-2) 

04-09 

Ondebæk 

(1-2) 

04-10 

Langholm Rende 

(1) 


og antal 

Fuglebæks Å afvander Trudholm Mose og er 

dybt nedgravet og uden variation. 


Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 3,0 m, 


Denne brede kanal afvander Lammefjorden og 

har på hele forløbet ringe fald samt blød bund. 


Lgd.: ca. 23,1 km, gbr.: 9,3 m, 

dybde: 40 cm. 

På den øverste station, ved Havnsø Parkvej, har 

Egemarkeløbet egnede forhold for ørred. Både 

op og nedstrøms er der rimeligt fald, gydebund 

og skjul ved større sten. Trods en beskeden 

vandføring bør der forsøgsvis udsættes yngel. 

Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,0 m, 


Her udsættes: 

Blødbundet kanal uden fald. 


Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 2,5 m, 




Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,0 m, 

dybde: 20 cm. 

7 

700 stk. yngel



04-11 

Brejninge Å 

(1-4) 

Tilløb til Brejninge 

Å fra Storemose 

(5) 

Brændemose Bæk 

(6) 

04-12 

Udpumpningskanal 

for Saltbæk Vig 

(1) 

04-13 

Vestre Landkanal 

(1-2) 

Tilløb til Vestre 

Landkanal fra Snevris 

(3) 

Tranemose Grøft 

(4-5) 


og antal 

Brejninge Å afvander Avnsø og Svebølle Tørvemose. 

Vandløbet forløber som en kanal og er 

ganske tilgroet af tagrør og mærke. Bunden er 

blød og strømforholdene ringe. 


Lgd.: ca. 17,9 km, gbr.: 3,9 m, 


Dybt nedgravet og stillestående afvandingskanal. 


Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 4,0 m. 

Brændemose Bæk er en sumpet og tilgroet kanal 

uden fald. 


Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,8 m, 

dybde: 5 cm. 

Kort saltpåvirket kanal. 


Lgd.: ca. 0,2 km, gbr.: 6,0 m. 

Mudret og stillestående afvandingskanal. 


Lgd.: ca. 11,3 km, gbr.: 8,5 m, 

dybde: 50 cm. 

Lille tilløb, hvor vandføringen er så beskeden, 

at der ikke bør udsættes ørred. Der er ellers et 

rimeligt fald og grusede partier. 

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 0,7 m, 


Dybt nedgravet og stillestående grøft hvor overfladen 

er dækket af andemad. 


Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 3,0 m, 

dybde: 20 cm. 

8



04-14 

Kærby Å 

(1-2) 

04-15 

Sildebækrende 

(1-2) 

04-16 

Råmosegrøften 

(1) 

04-17 

Rørby-Svallerup 

Skelgrøft 

(1) 

04-18 

Holmen 

(1) 

04-19 

Åmose/Halleby Å 

(Skee-Tåstrup Å) 


og antal 

Kærby Å afvander Rørmosen og er på hele forløbet 

stillestående og blødbundet. 


Lgd.: ca. 5,6 km, gbr.: 2,5 m, 


Forløber som en sumpet kanal uden strøm. 


Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,7 m, 


Udtørret. 

Nedgravet kanal, der er delvist rørlagt og næsten 

udtørret. 


Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,7 m, 


Stillestående blødbundet kanal, som er overgroet 

af andemad. 


Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,7 m, 


Den øvre del af Åmose Å (Skee-Taastrup Å) 

udspringer i Skee Mose. Siden sidste revision af 

udsætningsplanen i 1998, hvor der ikke kunne 

påvises ørred i den øvre del af Åmose Å, er 

vandløbet restaureret omkring St. Merløse. Der 

er tilført gydegrus, og vandløbet er omlagt over 

en kortere strækning. Disse tiltag har bevirket at 

strækningen nu fremstår som et fysisk varieret 

9





fortsat 


og antal 

vandløb med en ganske stor selvreproduktion af 

ørred. 

Limno Consult v. biolog Peter W. Henriksen har 

udført fiskeundersøgelse i Skee-Tåstrup Å i juni 

og august 2005. Den gennemsnitlige ørredtæthed 

fra de 2 undersøgelser er anvendt til at vurdere 

udsætningsbehovet på strækningen fra st. 2 

til st. 6. 

(1) Fra skovhjørnet i den østlige del af Mølleskov 

og opstrøms er der udmærkede betingelser for 

ørred. Her er der strækninger med sten og grusbund. 

Der blev dog kun registreret et stk. yngel. 

Nedstrøms er de fysiske forhold dårlige, men 

Tølløse Kommune påtænker at etablere sandfang. 

Efterfølgende bør der udlægges gydegrus 

nedstrøms sandfanget. 


Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,0 m, 


(2) Fra Mølleskov og ned mod Store Merløse er der 

ringe forhold. Vandløbet er en blødbundet kanal 

med ringe fald. Strækningen er hårdt vedligeholdt 

og mangler skjul. Ved Hvalsøvej har Tølløse 

Kommune planer om at etablere sandfang. I 

denne forbindelse bør der suppleres med sten og 

gydegrus. 

Ingen udsætning med nuværende forhold. 

Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,8 m, 

dybde: 25 cm. 

(3) Omkring Møllevejen er vandløbet omlagt, og 

der er etableret gydebanker. Dette har bevirket 

at strækningen nu er ganske varieret med mange 

skjul. Der forekommer naturlig gydning, som 

producerer yngel i tilfredsstillende mængde. 

Intet udsætningsbehov. 

Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,8 m, 


(4) Videre ned mod St. Merløse forringes de fysiske 

forhold noget. Der er en del sandvandring, men 

områder med gydegrus. Også her er der en god 

tæthed af yngel. Der kan evt. etableres sandfang 

ved vejen ”Åparken”. 

10 

1.000 stk. yngel





(4) 

fortsat 


og antal 

Længere nedstrøms, ved Åvej, er der en støbt 

betonbund med en 25 cm smal strømrende. Her 

er passageforholdene dårlige ved lave vandføringer. 

I efteråret 2005 har Tølløse Kommune 

planer om at fjerne betonbunden og i stedet 

etablere et 100 m langt stenstryg. 


Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,8 m, 


(5-6) På strækningen nord for St. Merløse og ned til 

Bonderupvej er strømmen jævn-god. Bunden 

skifter mellem sandede og grusede partier og 

vedligeholdelsen foretages skånsomt. 

Tætheden af naturlige yngel er ganske passende 

for biotopen. Nedstrøms Bonderupvej er der 

dog, trods egnede forhold, ikke registreret ørred. 

Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,9 m, 



Åmose Å 

(7-9) 

(10-11) 

Halleby Å 

(12-13) 

Fra Ugerløse Bro og ned til Undløse Bro er de 

fysiske forhold forringede i forhold til sidste 

undersøgelse i 1998. Strækningen maskinoprenses 

hårdhændet, hvilket medfører at grusbunden 

bortgraves og skjulesteder ødelægges. 


Lgd.: ca. 9,0 km, gbr.: 3,2 m, 



Det videre forløb ned mod tunnelløbet ved Helvedes 

Kedel fremstår som en bred, nedgravet og 

sandet kanal uden den store variation. Opstrøms 

tunnelløbet findes dog et lille område med grusbund, 

hvor der blev observeret en gydebanke. 

Lgd.: ca. 16,7 km, gbr.: 7,0 m, 



Strækningen nedstrøms Helvedes Kedel til 

Strids Mølle har nærmest ideelle forhold for 

ørred. Faldet er stort og vandplanterne får lov til 

at vokse frit. Der findes utallige skjul ved underskårne 

brinker, sten og nedfaldne grene. 

11 

500 stk. ½-års 

1.400 stk ½-års 

500 stk. 1-års 

1.500 stk. Put & Take



Halleby Å 

(12-13) 

fortsat 

(14) 

(15-16) 

(17-21) 


og antal 

Trods dette er ørredbestanden fortsat langt under 

det forventede. 

Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 6,8 m, 



Umiddelbart nedstrøms stemmeværket ved 

Strids Mølle er der perfekte forhold for alle aldersgrupper 

af ørred. Faldet er stort og skjul 

findes ved store sten. Omløbet udmunder ca. 10 

m nedstrøms opstemningen. Ved at udlægge 

store sten vil opgangsfisk bedre kunne ledes op i 

omløbet. Nedtrækkende smolt, der ikke finder 

indgangen til omløbet, må enten passere ud over 

stemmeværket eller gennem en lille åbning i 

bunden af denne. Nedtrækkende fisk, som ledes 

ud over stemmeplankerne bliver sandsynligvis 

beskadiget når de falder ned på betonbunden. 

Længere nedstrøms forgrener Åmose Å sig, og 

her er den fysiske variation stor og vanddybden 

lille. Forsøgsfiskeri viste her en lille naturlig 

selvreproduktion, der bør suppleres med udsætning. 

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 7,0 m, 



Ned gennem Hejrebjerg Skov - og videre ned 

forbi Træholm er der fortsat fortrinlige gyde- 

og opvækstforhold. Strækningen har stort fald 

og veksler mellem stryg og høller. Ved st. 15 i 

den nordlige udkant af Hejrebjerg Skov er yngelforekomsten 

tilfredsstillende. Ørredtætheden 

er fortsat lille ved Træholm. 

Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 8,3 m, 



På strækningen fra Tissø til udløbet har Halleby 

Å ringe forhold for ørred. Vandtemperaturen vil 

desuden være kritisk i varme perioder og der 

forekommer periodevis iltsvind. 

Lgd.: ca. 9,0 km, gbr.: 10 m. 

Mundingsudsætning: 

12 

3.850 stk. ½-års 

3.000 stk. 1-års 

3.700 stk. ½-års 

2.000 stk. 1-års 

20.000 stk. smolt



Tysinge Å 

(Brændemølle Å) 

(22-24) 

(25-26) 

Tilløb til Tysinge Å 

fra Nørre Eskilstrup 

(27) 

Vallenderød Bæk 

(28) 

Tilløb til Tysinge Å 

sydvest for Kirke 

Eskilstrup 

(29) 


og antal 

Tilløb til Halleby Å, højre side 

Den øvre del af Tysinge Å mangler fald og er en 

blødbundet kanal uden variation. Omkring Mølle 

Borup Bro bedres forholdene noget, men på 

denne strækning bør vedligeholdelsen foregå 

mere skånsomt. 

Lgd.: ca. 8,3 km, gbr.: 2,3 m, 



13 


I området ved Brændemølle er der etableret 

gydebanker i 2001 og vedligeholdelsen foregår 

nænsomt. Hele strækningen ned til udløbet i 

Åmose Å har meget gode forhold for gydning 

og opvækst af ørred. Trods årlige udsætninger er 

der ikke fanget ældre ørred, og kun lidt yngel på 

den nederste station. Dette tyder på at vandløbet 

periodevis forurenes. 

Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 3,1 m, 


Her udsættes: 2.500 stk. ½-års 

Hårdhændet vedligeholdt kanal, der opstrøms 

rensningsanlægget er stillestående. Bunden er 

blød/sandet og der er en del grønne trådalger. 

Ikke udsætningsvand. 

Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.: 1,0 m, 


Stillestående nedgravet kanal. 


Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 1,0 m, 

dybde: 10 cm. 

Omkring Have Borupvej er sket en betydelig 

forbedring af de fysiske forhold siden 1998. Der 

er partier med grus og talrige skjul ved trærødder 

og sten. Nedstrøms ved markoverkørslen er 

der dårlig passage gennem rørunderføringen. 

Den nedre del er ganske tilgroet af pindsvineknop. 

Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,8 m, 


Her udsættes: 1.100 stk. yngel



Fugle Å 

(30) 

Vandløb i Vinskoven 

(Skelbæk) 

(31) 

Ravnebæk 

(32-33) 

Regstrup Å 

(34-35) 

Tranemose Å 

(36-37) 

Tilløb til Halleby Å 

fra Flinterup Mark 

(38-40) 


og antal 

Lille vandløb med dårlige fysiske forhold. 


Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,5 m, 

dybde: 25 cm. 

Udtørret ved Tømmerupvej. Længere nedstrøms 

et utroligt flot vandløb med stort fald og gydebund. 

Vandføringen er desværre meget lille. 


Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 0,3 m, 


Ravnebæk er på den øvre del totalt tilgroet og 

længere nedstrøms, ved Slagelsevej stillestående 

og blødbundet. 


Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,5 m, 


Regstrup Å afvander Skarresø og er opstemmet 

ved Kgs. Møllevej i Regstrup Skov. Vandløbet 

løber gennem en mindre dam, og nedstrøms 

denne er der stort fald og fysisk variation. Ved 

Møllevej er der egnede gydeforhold og en mindre 

bestand af naturlig yngel. 

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,8 m, 


Her udsættes: 800 stk. yngel 

Tranemose Å har på den øverste del stenede 

områder, men er ganske tilgroet. Vandføringen 

er beskeden, men stor nok til forsøgsudsætning 

af yngel. Før udløbet i Tissø er vandløbet tilgroet 

af pindsvineknop, og brinkerne er nedtrådt af 

kreaturer. 

Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 1,0 m, 


Her udsættes: 1.100 stk. yngel 

Vandløbet er rørlagt over kortere strækninger, 

men de fysiske forhold er forbedret i forhold til 

1998, hvilket gør tilløbet egnet som udsætningsvand. 

Nu er der, især ved Flinterupvej, 

egnede gydestrækninger. Ved vejen ”Jernhøj” er 

der ligeledes egnede forhold, men her er vand- 

14



Tilløb til Halleby Å 

fra Flinterup Mark 

(38-40) 

fortsat 

Tilløb til Åmose Å 

fra Kragebjerg 

(41) 

Sandlyng Å 

(42-47) 

Tilløb til Sandlyng Å 

nord om Stenlille 

(48-49) 

Tilløb til Åmose Å 

vest for Sandlyng 

Mose 

(50) 

Brovad Grøft 

(51) 

Lillemose Grøft 

(52) 


og antal 

løbet ganske tilgroet. 

Den nedre del forløber som en nedgravet sandet 

kanal uden skjul. 

Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,3 m, 


Her udsættes: 500 stk. ½-års 

Tilløb til Halleby Å, venstre side 

Lille stillestående og blødbundet kanal. 


Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,4 m, 


Generelt har Sandlyng Å dårlige forhold for 

ørred. Store strækninger har ringe fald og er 

meget tilgroede. Bunden er blød og hårdhændet 

vedligeholdelse har fjernet skjul og gydebund. 

Trods dette er der en lille forekomst af yngel og 

ældre ørred på en enkelt af de befiskede stationer. 

Lgd.: ca. 12,5 km, gbr.: 4,1 m, 


Her udsættes: 1.000 stk. 1-års 

Udtørret! 

Udtørret! 

Brovad Grøft er sumpet og stillestående. 


Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 1,8 m, 

dybde: 10-20 cm 

Sumpet og tilgroet kanal. 


Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,0 m, 

dybde: 5 cm. 

15



Reerslev Møllerende 

(53-54) 

(55-56) 

Vandfaldsmølle 

(57) 

Tilløb til Tissø fra 

Klinteskov 

(58) 


og antal 

Reerslev Møllerende har ringe strøm på den 

øvre del og er rørlagt ned gennem Reerslev. Ved 

befiskningerne i 1998 blev der ikke fundet ørred 

i den resterende del af vandløbet. Men siden er 

der fjernet et brøndstyrt i 2003 og foretaget restaurering 

med udlægning af gydegrus i området 

ved kirkestien ved Reerslev Kirke. Dette har 

gjort lokaliteten til et meget fint gyde- og opvækstvand, 

hvor den naturlige gydning producerer 

yngel i meget store mængder. 

Ikke udsætningsbehov. 

Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,4 m, 


Omkring Dyndeng foregår vandløbsvedligeholdelsen 

unødigt hårdt med maskine. Derfor er 

bunden sandet eller blød, og grus forekommer 

kun få steder. Der er kraftig vækst af pindsvinekonp 

og en lav tæthed af ørred. 

Ved Præstebjerg er vedligeholdelsen igen skånsom, 

hvilket bevirker at vandløbet igen er et fint 

ørredvand. Bunden består af sten og grus, og 

strømmen er jævn-god. Her er der igen en stor 

selvreproduktion. 

Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 1,6 m, 



Ganske lille bæk, der ikke tidligere indgik i udsætningsplanen. 

De fysiske forhold er imidlertid 

fine, og der blev registreret en mindre bestand af 

ældre ørred, som stammer fra forsøgsudsætning 

af yngel eller ½-års ørred. 

Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,7 m, 



Dette skovvandløb har utallige skjul ved sten, 

rødder og nedfaldne grene. Bunden er gruset og 

vandføringen meget lille. Elfiskeriet afslørede 

en mindre forekomst af yngel og ældre ørred, 

der nu suppleres med udsætning. Vandløbet er 

ikke tidligere medtaget i udsætningsplanen. 

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,8 m, 



16



Duemose Rende 

(Ellemose Rende) 

(59-62) 

Bøstrup Å 

(63-65) 

Helsinge Å 

(66-67) 

06-01 

Afløb fra Store Saltsø 

(1) 

06-02 

Kindelbæk 

(1) 

06-03 

Bildsø Å 

(1-2) 


og antal 

Den øverste del, der benævnes Ellemose Rende, 

har egnede forhold for ørred ned til Gran- 

zovsmindevej. Hele vandløbet vedligeholdes 

dog hårdhændet og den nederste del fremstår 

som en maskinopgravet kanal uden skjul. Vedligeholdelsen 

bør foregå nænsomt, da vandløbet 

så med tiden vil få variation og have mulighed 

for at udvikle sig til et fint ørredvand. 

Lgd.: ca. 8,4 km, gbr.: 1,4 m, 



Maskinopgravet stillestående kanal. 


Lgd.: ca. 12,8 km, gbr.: 3,0 m. 

17 

1.000 stk. yngel 


Vest for Gørlev er Helsinge Å en stillestående 

kanal. Ved Ågårdsvej er der på strækningen 

opstrøms Ålebro rimelige forhold for yngel. 

Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 2,0 m, 



Stillestående kanal, hvor overfladen er totalt 

tildækket af alger. 


Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 4,0 m. 

Kanal uden fald. 


Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,5 m. 

Svagtstrømmende kanal uden skjul. 


Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,8 m, 

dybde: 20-40 cm.



06-03a 

Støvlebæk 

(1-2) 

06-04 

Almind Rende 

(1) 

06-05 

Tude Å 

(1-2) 

(3) 

(4) 

(5) 


og antal 

Omkring Støvlebæk Bro er der nu egnede forhold 

for ørred. Strømmen er jævn og bunden er 

sandet/gruset. Her bør man forsøge med udsætning 

af yngel. Det resterende forløb ud mod 

Musholm Bugt er en kedelig stillestående kanal. 

Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 1,5 m, 





Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,0 m, 

dybde: 5 cm. 

Den øverste strækning ned til Plantagevej har 

stillestående vand og sumpet bund. 


Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,3 m, 


Ved Tiendevad er der næsten ideelle gyde- og 

opvækstforhold. Bunden består af rent gydegrus 

og omkring skovvejen på Dybendalvej blev der 

registreret en utrolig høj tæthed af årets yngel 

(næsten 700 ½-års ørred pr. 100 m²). 

Intet udsætningsbehov! 

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 1,5 m, 


Videre ned forbi Bromme Østermark får Tude Å 

igen karakter af en blødbundet svagstrømmende 



Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 3,5 m, 


Opstrøms Munke Bjergbyvej er forholdene igen 

egnet for ørred. Bunden består her overvejende 

af sand. 

Nedstrøms landevejen er variationen større. Her 

var der områder med gydegrus, samt talrige 

18 

500 stk. yngel



Tude Å 

(5) 

fortsat 

(6-7) 

(8-10) 

(11) 

(12-14) 


og antal 

skjul ved sten og under udhængende bredvegetation. 

Længere nedstrøms er vandløbet totalt 

overgroet af kantvegetation. Der er nu en rimelig 

bestand af yngel og ældre ørred, der dog 

fortsat må suppleres med udsætning. 

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 3,0 m, 



Ned mod Sønderskov forløber Tude Å som en 

sandet og hårdhændet vedligeholdt kanal uden 

variation. De fysiske forhold er nu ringere end 

ved undersøgelsen i 1998, og der blev ikke registreret 

ørred på strækningen. Der er dog tålelige 

forhold for ældre ørred. 

Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 3,1 m, 


Her udsættes: 900 stk. 1-års 

Fra Sønderskov og ned mod Ørslev er vedligeholdelsen 

stedvist mere nænsom. På disse 

strækninger er der spredte områder med sten og 

grusbund. Der er fortsat mangel på variation. 

Der er kun fundet 2 stk. yngel og ganske få ældre 

ørred på strækningen, hvilket må tilskrives 

hårdhændet vedligeholdelse og deraf følgende 

sandvandring. Strækningen er ganske tilgroet af 

grønne trådalger. For at opnå en naturlig reproduktion 

og få en naturlig variation er det nødvendigt 

at ændre vedligeholdelsen til en mere 

nænsom form. 

Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.: 3,0 m, 



Omkring Ørslev er Tude Å en kedelig kanal. 

Strømmen er svag-jævn og der er kraftig vækst 

af grønne trådalger. 

Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 5,0 m, 


Her udsættes: 850 stk. 1-års 

Strækningen fra Nybro til Årslevvej har et godt 

fald og vedligeholdelsen er mere skånsom. 

Sten, udhængende bredvækster og høller giver 

fysisk variation og gør strækningen ganske 

19



Tude Å 

(12-14) 

fortsat 


og antal 

egnet for alle aldersgrupper af ørred. Opstrøms 

Årslevvej er der kraftig vækst af pindsvineknop. 

Årets yngel samt ældre ørred findes på alle stationer, 

men i tætheder under det forventede. 

Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 3,9 m, 



1.400 stk. 1-års 

(15-17) Ved Havrebjerg og videre ned mod Valbygård 

har Tude Å et mere naturligt forløb. Vandløbet 

tiltager i bredde og varierer mellem stryg og 

høller. Nedstrøms pumpestationen i Havrebjerg 

er der et godt fald og egnede gydeforhold. Her 

kan biotopen forbedres ved udlægning af store 

sten og gydemateriale. 

Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 6,1 m, 


Her udsættes: 3.700 stk. 1-års 

(18-19) Den nedre del af Tude Å, fra Øster Stillinge til 

udløbet i Musholm Bugt, er en bred kanal med 

svag strøm. 

Mundingsudsætningerne kan fordeles ved Næsby 

Bro og Blidsøvej kort før udløbet. 

Lgd.: ca. 8,5 km, gbr.: 12,0 m. 

Mundingsudsætning: 16.000 stk. smolt 

Bjørnevad Å 

(20) 

Råmose Å 

(21) 

Ålerende 

(22) 

Tilløb til Tude Å, højre side 

Bjørnevad Å er en stillestående og tilgroet afvandingskanal. 


Lgd.: ca. 10,2 km, gbr.: 3,0 m. 

Sandet og nedgravet kanal med meget beskeden 

vandføring. 


Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 0,6 m, 


Tilløb til Tude Å, venstre side 

Næsten udtørret grøft. 


Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,5 m, 


20



Skovsø Å 

(GudumÅ) 

(23-24) 

(25-27) 

Gudum Å 

(28-31) 

Vestermose Å 

(32-33) 


og antal 

Skovsø Å har sit udspring i skovområdet ved 

Eickstedtlund. Bunden består overvejende af 

sten og grus, men den øvre del var udtørret på 

undersøgelsestidspunktet, og vandføringen fortsat 

kritisk ned forbi Dævidsrød. 


Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 0,9 m, 


Strækningen ned til tilløbet af Vestermose Å har 

generelt gode gyde- og opvækstforhold for 

ørred. Der foregår løbende restaureringer i området, 

hvilket klart har forbedret levebetingelserne. 

Der er således nu en stor tæthed af årets 

yngel på de befiskede stationer. 

Omkring Vedbysøndervej vil gydeforholdene 

kunne forbedres ved udlægning af grus. Der er 

planer om etablering af sandfang ved Lillevang. 

Det vil ligeledes være gavnligt at opføre sandfang 

ved Vedbysønder, da bunden her er noget 

sandet og kedelig pga. en noget hårdhændet 

vedligeholdelse. 


Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 1,5 m, 


På samtlige stationer i Gudum Å er der sket en 

markant forbedring i forekomsten af naturlig 

produceret yngel. Vandløbet har gode strømforhold 

og er ganske varieret med mange skjul og 

egnede gydestrækninger. 


Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 2,3 m, 


Vandløbet er dybt nedgravet og tidligere beskrevet 

som en stillestående kanal. Før udløbet i 

Skovsø Å er der etableret et stort sandfang. 

Længere opstrøms, ved Holbækvej, er Vestermose 

Å imidlertid et fint lille vandløb med godt 

fald og strækninger med sten og grusbund. Der 

blev fundet en god tæthed af årets yngel. 


Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 1,3 m, 


21



Skidenrende 

(34) 

Bjerge Å 

(Vårby Å) 

(35-37) 

Vårby Å 

(38-40) 


og antal 

Skidenrende modtager vand fra Slagelse Rensningsanlæg. 

De fysiske forhold er gode, men der 

er periodevis udslip af spildevand. Ved udløbet i 

Tude Å er der en opstemning i form af et ca. 1m 

højt betonstyrt, der samtidig virker som sandfang. 

Forsøgsudsætning med yngel har ikke etableret 

en ørredstamme, hvilket gør at udsætningerne 

ophører. 


Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,8 m, 


Fra Vadbro og videre ned mod tilløbet af Lindes 

Å er Bjerge Å et rimeligt ørredvand med en 

varieret plantesammensætning. Ved Vadbro 

findes et ildelugtende kloakudløb og en lav yngeltæthed. 

Strækningen nedstrøms Eggeslev Bro er et vigtigt 

gydeområde. Derfor er det yderst uheldigt at 

strækningen ifølge lokale oplysninger ofte belastes 

af okker i voldsomme mængder direkte fra 

Eggeslev Vandværk. 

Dette foregik også på undersøgelsestidspunktet. 

Det virker ikke som om der udfældes okker på 

vandværket. Denne praksis bør straks ophøre, da 

det kan have store konsekvenser for overlevelsen 

af yngel og ældre ørred på gydepladserne 

nedstrøms Eggeslev Bro. 

Lgd.: ca. 12,0 km, gbr.: 1,6 m, 



Vårby Å er generelt hårdt vedligeholdt og 

mangler derfor fysisk variation. Ved Endrup 

Bro er der dog enkelte områder med grus og en 

god naturlig reproduktion. Nedstrøms er faldet 

rimeligt, og her vil en mere skånsom vedligeholdelse, 

samt forbedringer af de fysiske forhold 

give en større ørredbestand. 

Fra Hemmeshøj til Tude Å er Vårby Å en kedelig 


Ingen udsætning. 

Lgd.: ca. 11,0 km, gbr.: 3,6 m, 


22



Øllemose Rende 

(41) 

Lindes Å 

(42-45) 

(46-47) 

(48-50) 

Stillestående og blødbundet kanal. 


Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,6 m, 

dybde: 20 cm. 


og antal 

Strækningen fra udspringet i den sydlige del af 

Charlottedal Skov og ned til opstemningen ved 

Halkevad har generelt ringe fysiske forhold. 

Bunden er sandet og strømmen svag. Dog er der 

nu rimelige forhold omkring Møllevad Bro. Der 

vandrer sandsynligvis ingen, eller kun ganske få 

havørred op gennem fisketrappen. 

Lgd.: ca. 7,8 km, gbr.: 1,7 m, 



Der er generelt sket en ganske betydelig fremgang 

i den naturlige reproduktion i Lindes Å fra 

opstemningen i Halkevad til udløbet i Bjerge Å. 

Fremgangen er så stor at udsætning af ørred 

ophører. 

Ved Halkevad er Lindes Å opstemmet og opstrøms 

passage skal ske gennem modstrømstrappen. 

Omkring udmundingen af fisketrappen 

træder man benzin/olierester op af bunden. Iflg. 

lokale oplysninger er der stor gydeaktivitet på 

sten og grusbunden nedstrøms opstemningen. 

De fysiske forhold bliver dårligere ned mod 

Grønhøjgård. Der er en del sandvandring og 

vandløbet er tilgroet af tagrør. Her er der mulighed 

for at forbedre de fysiske forhold ved udlægning 

af sten og grus og evt. at opføre et 

sandfang. 


Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 2,5 m, 

dybde: 5-30-100 

cm. 

Fra sammenløbet med Harrested Å til udløbet i 

Bjerge Å er Lindes Å et fint gyde- og opvækstvand. 

Strømmen er jævn/god og der er mange 

skjul. Vedligeholdelsen er nænsom og der er en 

ganske stor bestand af yngel og ældre ørred. 


Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 2,2 m, 

dybde: 5-25-80 

cm. 

23



Tilløb til Lindes Å 

fra Nysø 

(51) 

Harrested Å 

(52) 

(53-54) 

Forlev Rende 

(55-56) 

06-07 

Hulby Rende 

06-08 

Kobæk 

(1) 


og antal 

Dybt nedgravet kanal med begrænset vandføring. 


Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,5 m, 


Den øverste del af Harrested Å ned forbi Møllebro 

er en dybt nedgravet og sandet kanal. 


Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 1,3 m, 

dybde: 10 cm. 

Siden 1998 hvor der ikke blev registreret ørred i 

vandløbet er der sket en markant forbedring af 

de fysiske forhold. Nu er der god selvreproduktion 

ved Kramsvad Bro. Her er der plan om 

etablering af sandfang. Ved Præstebro er bestanden 

lille, men dette skyldes formodentlig 

den lave vandføring. Udlægning af store sten vil 

kunne medvirke til at øge variationen på strækningen. 


Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,6 m, 


Forlev Rende er tilgroet og blødbundet. 


Lgd.: ca. 6,3 km, gbr.: 1,5 m, 


Udtørret. 

Tilgroet og stillestående grøft. 


Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,5 m, 

dybde: 5 cm. 

24



06-09 

Spegerborgrenden 

(1) 

06-10 

Ørbæk Rende 

(1) 

06-11 

Vibeholmrenden 

(1) 

06-12 

Vandløb på nordsiden 

af Stigsnæsskov 

(1) 


og antal 

Sandet og blødbundet kanal uden skjul. 


Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,4 m, 


Stillestående kanal, der forbinder Gammelsø og 

Nysø. 


Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 2,5 m. 

Afvander Vibeholm Mose og er en stillestående 

kanal. 


Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 1,8 m, 


Udtørret. 

25

III. Udsætningsmateriale 

På baggrund af undersøgelsen skulle det samlede udsætningsbehov for Sjællandske vandløb til Sydlige 

Kattegat og Storebælt kunne dækkes ved årlige udsætninger af: 

Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put & Take 

8.200 23.150 13.350 38.000 1.500 

Udsætningerne fordeler sig således i de respektive vandsystemer: 

Distrikt og 

vandløbsnr. 

Vandløbsnavn 

Yngel ½-års 

26 

1-års 

P&T Mundings 

04-08 

Egemarkeløbet 

700 0 0 0 0 

04-19 Halleby Å 7.000 14.350 7.100 1.500 22.000 

06-03a Støvlebæk 500 0 0 0 0 

06-05 Tude Å 0 6.500 6.850 0 16.000 

I alt: 8.200 23.150 13.350 1.500 38.000 

(Put & Take er efter egen økonomi). 

Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred 

Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde 

og aldersgruppe for hvert udsætningssted. Udsætningsmaterialets fordeling på udsætningssteder 

skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, 

men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for 

den fastlagte periode: 

1. Yngel og 1-års foretages i april 

2. ½-års foretages i september/oktober 

3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge 13-15 

4. Put & Take fisk foretages i juni-august 

Yngel 

Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken, samt være forfodret 

i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 

cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. 

Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne 

strækning. 

½-års 

Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne 

strækning.

1-års 

Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. 

Store 

Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet 

af disse udsætninger er meget begrænset. Såfremt man ønsker at udsætte ørreder mindre end 

30 cm kan mængden øges, i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale 

med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 

Put & Take 

Udsætningsplanen angiver den mængde Put & Take ørreder (større end 30 cm), som kan udsættes 

ved de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes 

videst muligt omkring udsætningsstationen. 

Mundingsudsætning 

Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. 

Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering 

af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. 

Disse fisk vil udvandre til havet 

og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere 

vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. 

Regler for udsætning af fisk 

Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes 

egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de 

veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. 

De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være 

afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige 

veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas 

Necrose) dambrug. 

De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er 

blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af 

smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af 

transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen 

om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt 

indførsel heraf fra tredjelande". 

I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen 

være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) 

mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige 

del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må 

udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen 

kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, 

men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. 

27

Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning 

af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet 

er IPN-frit. 

Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, 

Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: 79 43 22 00, telefax 79 43 23 41, 

e-mail: vejle@fvst.dk. 

Silkeborg, januar 2006 

Hans-Jørn A. Christensen 

28

IV. Udsætningsskemaer 

I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms 

fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den 

angivne strækning. 

Distrikt 

og vandløbsnr. 

Vandløbsnavn 

St. 

nr. 

Meter 

op- 

strøms 

Udsætningslokalitet 

Yngel 

29 

Meter 

ned- 

strøms 

Antal 

04-08 Egemarkeløbet 1 200 Havnsø Parkvej 200 700 

04-19 Åmose Å (Skee Å) 1 600 

Opstrøms markbro i østlige hjørne 

af Mølleskov 

0 1.000 

04-19 Tilløb til Tysinge Å 29 50 Have Borupvej 300 1.100 

04-19 Regstrup Å 35 100 Møllevej 100 800 

04-19 Tranemose Å 36 500 

Omkring læhegn, hvor Sæbyvej 

løber tæt på Tranemose Å. 

500 1.100 

04-19 Vandfaldsmøllebæk 57 0 Nedstrøms Slagelsevej 600 900 

04-19 

Tilløb til Tissø fra 

Klinteskov 

58 300 Sæbyvej 200 700 

04-19 Duemose Rende 59 500 Sæbyvej 800 1.000 

04-19 Helsinge Å 67 400 Ågårdsvej 0 400 

06-03a Støvlebæk 1 100 Støvlebæk Bro 300 500 

I alt 8.200

Distrikt 


Vandløbsnavn 

St. 

nr. 

Meter 

op- 

strøms 


½-års 

30 

Meter 

ned- 

strøms 

Antal 

04-19 Åmose Å 6 0 Havnsø Parkvej 500 500 

04-19 Åmose Å 7 1000 Ugerløse Bro 1500 1.400 

04-19 Halleby Å 13 500 Omkring Røde Lade ved Regstrup 700 3.850 

04-19 Halleby Å 14 0 

Nedstrøms opstemning ved Strids 

Mølle 

700 3.700 

04-19 Brændemølle Å 24 800 Mølle Borup Bro 800 600 

04-19 Brændemølle Å 25 1000 Brændemølle Bro 300 2.000 

04-19 Brændemølle Å 26 500 

04-19 

04-19 

Tilløb til Halleby Å fra 

Flinterup Mark 

Tilløb til Halleby Å fra 

Flinterup Mark 

Spang i vestlige hjørne af Bonderup 

Skov 

500 500 

38 500 Omstrøms vejen ”Jernhøj” 0 300 

39 100 Tystrupvej 400 200 

04-19 Reerslev Møllerende 55 900 Fra markvej vest for Dyndeng 700 500 

04-19 Duemose Rende 60 600 Granzovsminde 500 800 

06-05 Tude Å 5 600 Munke Bjergbyvej 600 1.250 

06-05 Tude Å 8 500 1500 2.300 

06-05 Tude Å 9 0 Nedstrøms Tudebro 500 600 

06-05 Tude Å 12 0 Nedstrøms Nykøbingvej 600 1.100 

06-05 Tude Å 13 500 Omkring Hammeldrupvej 400 1.500 

06-05 Bjerge Å 35 1000 Omkring Vadbro 1000 1.300 

06-05 Lindes Å 45 400 Omkring Møllevad Bro 600 750 

I alt 23.150

Distrikt 


Vandløbsnavn 

St. 

nr. 


1-års 

31 

Antal 

04-19 Åmose Å 9 Ved Undløse Bro 500 

04-19 Åmose Å 12 Ved skovvej nord for Bredevang 3.000 

04-19 Halleby Å 16 Øresøvej ved Træholm Øresø Mølle 2.000 

04-19 Sandlyng Å 44 Ved Doltebro på Tjørntvedvej 250 

04-19 Sandlyng Å 45 Ved Assentorp Bro 750 

06-05 Tude Å 6 Ved vejbro på Holbergsvej 500 

06-05 Tude Å 7 Ved Skråbjergvej/Ourevej 400 

06-05 Tude Å 11 Ved Ørslev Hovedgade 850 

06-05 Tude Å 14 Ved Årslevvej 1.400 

06-05 Tude Å 15 Ved pumpestation i Havrebjerg (fra vejen ”Ådalen”) 1.700 

06-05 Tude Å 17 Ved Valbygårds Bro 2.000 

I alt 13.350 

Distrikt 


Vandløbsnavn 

St. 

nr. 


Put & Take 

Antal 

04-19 Åmose Å 10 Skellingsted Bro 1.100 

04-19 Åmose Å 11 Slagelse/Jyderupvej v. Bromølle Kro 400 

I alt 1.500 

Distrikt 


Vandløbsnavn 

St. 

nr. 


Mundingsudsætning 

Antal 

04-19 Halleby Å 21 Fra vejbro på Osvej 22.000 

06-05 Tude Å 19 Fra vejbro på Blidsøvej 16.000 

I alt 38.000

Udsætningsplan PDF - ufv95

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?