Vejl. om indretning af daginstitutioner

Recommendations

Info

arbejde regelmæssigt Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.2, stk. 1. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 m 2 , og rumhøjden skal være så stor, at arbejdet kan foregå på en betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m. Kapitel 4.4.2, stk. 2. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 m 3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 m 3 pr. person. Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og på 2 m 2 i børnehaver... Kapitel 4.4.2, stk. 3. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning § 24: Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der. Yderligere vejledning At-meddelelse nr.1.01.12 om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, januar 1996 13
Byggematerialer Der bør generelt vælges byggematerialer, inventar og indretning, der afgiver så lav forurening til rumluften som muligt. Byggematerialer kan afgive mange forskellige stoffer, herunder dampe fra organiske opløsningsmidler, der kan medføre irritation af slimhinder og andre ubehagelige symptomer. Der er derfor for en række stoffer fastsat grænseværdier for rumluftens indhold af sådanne forureninger af indeklimaet. Konkrete erfaringer viser, at både byggematerialer og inventar udover selve afgasningen kan give mange andre miljømæssige problemer. Man bør derfor under vurderingen af projektet og indretningen nøje undersøge, om de foreslåede løsninger senere kan give problemer, fx i forhold til indeklima, akustik og rengøring. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 11.3.1. Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold. Kapitel 11.3.4. Mineraluldholdige materialer skal være overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, indkapslede eller forseglede på overfladen mod indeklimaet. Mineraluldsplader i nedhængte lofter skal være overfladebehandlede på alle sider og kanter. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning § 7. Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset. Foruden kravene i henhold til kapitel 3 - 9 skal derved navnlig iagttages, at... 5) der ikke anvendes bygningsmaterialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer i bygningen, 14 eller som kan forårsage ophobning af generende eller farlige mængder af statisk elektricitet. § 29. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. Yderligere vejledning At-meddelelse nr. 1.01.9 om Indeklima, januar 1996. At-meddelelse nr.1.01.13 om Planlægning af arbejdssteders indretning, januar 1996. At-meddelelse nr.1.01.14 om Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på arbejdsstedet, august 1996. Væsentlige oplysninger om byggevarers indeklimaegenskaber kan også fås via den indeklimamærkningsordning, som er under opbygning i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut og DTI Byggeri. Byggevarer kan få tildelt et indeklimamærke, når produktets “indeklimarelevante tidsværdi” opfylder særlige krav bl.a. til den tid, der går, før et materiales afgivelse af forureninger til indeklimaet er nået ned under en acceptabel tærskelværdi. Indeklimamærket suppleres med et certifikat, der giver nærmere oplysninger om byggevarens egenskaber. Indeklimamærkningsordningen har sekretariat hos DTI Byggeri, tlf.: 43 50 41 72.
Page 1 and 2: Branchevejledning dag dag om indret
Page 4 and 5: Indledning Branchevejledning om ind
Page 6 and 7: Køkkener 24 Yderligere vejledning
Page 8 and 9: Byggesagsbehandling Dette afsnit ha
Page 10 and 11: Lokaler, hvor der udføres arbejde
Page 12 and 13: Brandforhold og flugtveje I Bygning
Page 16 and 17: Gulve, vægge og lofter Gulve skal
Page 18 and 19: Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1
Page 20 and 21: Ventilation Arbejdsrum i daginstitu
Page 22 and 23: Støj og akustik Støjniveauet bør
Page 24 and 25: Inventar Stole, borde, pusleborde o
Page 26 and 27: Børnetoiletter, garderober samt pu
Page 28 and 29: Rengøringsrum Rengøringsrum bør
Page 30 and 31: Håndvaske Der skal være mindst en
Page 32 and 33: Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1
Page 34 and 35: Handicapindretning Der skal i givet
Page 36 and 37: Særlige regler for skovbørnehaver
Page 38 and 39: Lovgivning og anden litteratur Arbe
Page 40 and 41: Branchevejledning om indretning af

Vejl. om indretning af daginstitutioner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?