Konfliktdage p Slottets Efterskole 16/2-08 - Tølløse Slots Efterskole

Alle konflikter starter med uretfærdighed
Konfliktdage på Slottets Efterskole 15-16/2-08
Konfliktdagene består af et foredrag om Darfur, filmen ’Den grå zone’ og et
konfliktspil iscenesat af Hjemmeværnet.
Foredraget
Jette Faurschou er ikke noget fyrtårn. Hun har ikke autoritet i kraft af sin højde, men
da hun starter sit foredrag om Darfur, udstråler hun stor ro og autensitet.
Formuleringerne er enkle, klare og gennemtænkte. Roen og sikkerheden er vigtige
redskaber, når hun som udsendt nødhjælpsarbejder fra dansk flygtningehjælp, skal
lede et område, hvor hun bestemmer over lige så mange mennesker som en
gennemsnitlig dansk minister. Situationen som leder af en eller flere flygtningelejre er
som udgangspunkt ikke særlig overskuelig. Al infrastruktur skal skabes fra bunden,
som i Darfur, hvor den oprindelige centraladministration udgjorde 315 mand. 315
mand der forvaltede en befolkning på størrelse med Danmarks.
Vi får Jettes beretninger om, hvordan mødet med mennesker i nød sætter spor. Især
en historie om hvordan afrikanske læger afviser at forsøge at redde to nyfødte
tvillinger til en syg mor, fordi der er børn nok, og de medicinske ressourcer er knappe.
Jette kæmper, men forgæves, den første dør i hendes arme, og den anden dør

senere, efter hun har fået sat en læge fra ’Læger uden grænser’ på opgaven. Man er
ikke i tvivl om, hvornår et sort barn dør - de bliver blege i huden, næsten som en
hvid.
Jettes røde tråd, at ’alle konflikter starter med uretfærdighed’, understøttes hele vejen
i hendes historie, også da hun til sidst refererer til den seneste tids uro i Danmark.
Konfliktspillet
Vi følger kontaktgruppe O og P, der under kyndig ledelse af Bent. W. Sørensen fra
hjemmeværnet i Holbæk, gennemfører et spil, mellem 5 grupper/lande, hvor alle i
grupperne får en rolle: statsminister, udenrigsminister, journalist osv. Spillet går ud
på at landene handler med hinanden, laver aftaler og i det hele taget opfører sig så
realistisk, som det er muligt. Den sidste løsning, en nation kan vælge, er at gå i krig
med hinanden, men Bent fortæller, at eleverne i går syntes, det var for dyrt! Hver
halve time mødes landene til et pressemøde, hvor journalisterne interviewer
udenrigsministrene.
På et tidspunkt diskuteres en olieforekomst i et område med en sjælden fugleart.
Hvem skal have retten til olien, og hvor langt skal hensynet til fuglearten række?
Spændende spørgsmål som knap så seriøst kommenteres af Martin fra gruppe P: Fuck
den fugl! Spillet er meget engagerende.

Senere bliver landene spurgt, om de vil støtte en aktion mod et fjernt liggende land,
der mistænkes for at huse terrorister. Tre lande vælger at gå med. Aktionen bliver en
succes, men betyder en nedgang i verdensøkonomien. De lande, der ikke gik med,
skal aflevere en værdibrik, mens de, der gik med, tjener en på at deltage i landets
genopbygning. Buh-råb og jubel blander sig med diskussionen af rimeligheden i
konjunkturernes udsving.
Parametrene er taget lige fra virkeligheden: Styreform, økonomisk status, sociale
ordninger, erhvervsliv, sundhed, miljø osv. osv.; alle sammen afgørende for hvilke
beslutninger et land kan tage, og det giver spillet en stor grad af realisme.
Tingene spidser til, og til sidst er alle grupper meget ivrige for at vinde. Det er
vanskeligt for Bent, at få alle til at holde mund, når der skal gives en besked. På det
afsluttende møde går bølgerne højt, og krigstruslerne svirrer i luften. Pludselig er
spillet slut, og eleverne ærgrer sig over, at de aldrig fik erklæret den krig! Spillet
stopper. Under evalueringen får vores elever ros for deres store engagement. Alle
lande har faktisk klaret sig godt. Spillets realisme og aktualitet roses af eleverne. Nu
har Bent har talt point sammen, og gul og grønt hold ser superglade ud, da de får at
vide, de har vundet.