Terapihaver for patienter med psykiske lidelser ved ... - Mette Veje

Terapihaver for patienter med psykiske lidelser
ved Psykiatrisk Center Gentofte
Therapeutic gardens for patients with mental health disorders
at Psychiatric Centre Gentofte
Mette L. Veje LAK06020
Vejleder: Ulrika K. Stigsdotter
Skov & Landskab
Det Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
30-points speciale i Landskabsarkitektur
November 2010

FORORD
Hvert år rammes mange danskere af en psykisk lidelse. Nogle mennesker er så hårdt
ramt, så de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i flere år, kun med udgang til en aflukket
have. Haven er derfor et vigtigt miljø for mange patienter at færdes, da det for
nogle, er deres eneste forbindelse til naturen udenfor.
Jeg er selv pårørende, og har set hvilke positive indtryk naturen kan give et
menneske ramt af en psykisk lidelse, og har siden da ønsket at kombinere sanser,
psykiatri og sundhed i et landskabsarkitektonisk projekt. Derfor virkede det som et
enestående projekt for mig, da jeg blev informeret om at Psykiatrisk Center Gentofte
ønskede en ny udformning til deres have.
Tak til…
Min dejlige familie for inspiration og alle de uforglemmelige minder i haven. Min
tålmodige og støttende mand. Tak til Mette Nielsen, Anka Sonne, Julie Hannibal,
Julie Andersen, Lisbeth Bonde og Nanna Fyrst for støtte og kritik undervejs i projektet.
Tak til personalet og patienterne fra afsnit 3202, 3222 og 1510 på Psykiatrisk Center
Gentofte for et fantastisk samarbejde og engagement i dette projekt, især tak til
Anne, Juno, Tina, Henning, Rikke, Hans, Lars, Nina og Mutte.
Tak til Ulrika K. Stigsdotter for god vejledning og proces.
Afleveret d. 16. november 2010
Mette L. Veje, LAK06020

RESUMÉ ABSTRACT
Dette speciale er lavet i samarbejde med patienter og ansatte ved Psykiatrisk Center
Gentofte. Formålet er at identificere og danne retningslinjer for design af to terapihaver
for patienter med psykiske lidelser tilknyttet henholdsvis til åbne og lukkede
afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte. På baggrund af disse retningslinjer udformes
et samlet designforslag for de to terapihaver, der med fokus på sansestimuli
fra planter, er sundhedsfremmende og gavner rehabiliteringen for patienter med
psykiske lidelser.
Retningslinjerne tager udgangspunkt i et litteraturstudie der redegør for patienter
med psykiske lidelser og deres behov i en terapihave. Forskellige undersøgelser
og teorier, peger på at terapihaver er sundhedsfremmende, fordi de kan tilbyde
oplevelser og aktiviteter, som tager udgangspunkt i den enkelte patients behov. De
sundhedsfremmende effekter fremstår i patientens psykiske, fysiske og sociale trivsel,
som derved gavner rehabiliteringen. Retningslinjerne redegør for hvilke aktiviteter
og oplevelser der skal indgå i terapihaverne. Et af de sundhedsfremmende
aspekter ved terapihaver er de sanseoplevelser der tilbydes. Et fokusområde for dette
projekt er den gavnlige effekt fra planters sansestimuli. Litteraturstudiet belyser
sansernes funktion, hvilken rolle perceptionsforstyrrelser og medicinske bivirkninger
spiller indenfor sansestimuli fra planter, og hvordan sansestimulerende planter
kan benyttes til at fokusere på kropsbevidsthed og opmærksomhed samt genvinde
emotionelle og fysiske evner. Der er udarbejdet retningslinjer for plantevalg, og for
hvordan planterne implementeres i designforslaget.
Registrering og analyse af de fysiske forhold i haven ved Psykiatrisk Center Gentofte
afdækker forskellige problemstillinger og muligheder på stedet, som danner grundlag
for et gennemarbejdet designforslag.
Baseret på litteraturstudiet samt registrering og analyse af haven, er der lavet
en spørgeskemaundersøgelse og afholdt interview af patienter og ansatte fra tre
forskellige afsnit på Psykiatrisk Center Gentofte. Formålet er at definere patienternes
adfærd, behov, brug, meninger og ønsker til en terapihave. Når der designes
terapihaver, er det er vigtigt at inddrage brugerne tidligt for at få input til skitseringsfasen.
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen og de afholdte interview
afslører et stort og vigtigt behov for fysiske udfoldelser, som er blevet et yderligere
fokus område for de to terapihaver.
I slutningen af skitseringsfasen, blev der afholdt en workshop med patienter og
ansatte fra Psykiatrisk Center Gentofte. Her blev en plan og en fysisk model af de
to terapihaver præsenteret og diskuteret for at give patienterne mulighed for at
reagere og påvirke det endelige designforslag.
Designforslaget bygger således på den ovenstående metode, der tager udgangspunkt
i patienternes behov, samt sætter fokus på sanser, sundhed og psykiatri.
Terapihaverne er tegnet i et organisk formsprog med sanseoplevelser, aktiviteter
og behandlingsformer, der kan fremme de psykiske, fysiske og sociale aspekter hos
patienten, og derved gavne rehabiliteringen.
Emneord: Psykiatri, sanser, sundhed og terapihaver
This thesis is made in collaboration with patients and staff at the Psychiatric Centre
Gentofte. The aim is to identify and establish guidelines for the design of two
therapeutic gardens for patients at open and closed wards at the Psychiatric Centre
Gentofte. The guidelines and a focus on the effects which plants have on the sensory
stimuli led to a comprehensive design proposal for the two therapy gardens
that promote health and are beneficial to the rehabilitation of patients with mental
health disorders.
The guidelines are based on literature studies focusing on the needs in a therapeutic
garden for patients with mental health disorders. Various studies and theories
suggest that therapeutic gardens are health promoting, because they can offer experiences
and activities that are based on the needs of the individual patient. The
health promoting effects appear in the patients’ mental, physical and social wellbeing,
thereby benefiting the rehabilitation. The guidelines explain which activities
and experiences should be included in therapeutic gardens. Among the health
promoting benefits of therapeutic gardens are the sensory experiences. A focus
area for this project is the beneficial effect which plants have on sensory stimuli. The
literature studies elucidate on the functions of senses, the roles of disturbance of
perception and medical secondary effects, the interaction with sensory stimuli from
plants, how sensory stimulating plants can be used to focus on body awareness and
attention in order to recover emotional and physical abilities. Guidelines have also
been established on the selection of plants and on how plants are implemented in
the design proposal.
Recordings and analysis of the physical conditions in the garden at the Psychiatric
Centre Gentofte uncover issues and opportunities on site which form the basis for
an elaborate design proposal.
Based on the literature study together with recordings and analysis of the garden a
questionnaire was prepared and interviews were conducted with patients and staff
from three different wards at the Psychiatric Centre Gentofte. The aim has been
to define patients’ behaviours, needs, use of, opinions on and wishes for a therapeutic
garden. When designing therapeutic gardens, it is important to involve the
users at an early stage, to get input for the sketching phase. The responses from the
questionnaire and the information from the interviews reveal a comprehensive and
important need/requirement for physical exercise, which has become an additional
focus area for the two therapeutic gardens.
A workshop with patients and staff from the Psychiatric Centre Gentofte was held at
the end of the sketching phase. At the workshop a plan and a physical model of the
therapeutic gardens was presented and discussed to give the patients an opportunity
to respond and thus influence the final design proposals.
The final design proposal is based on the above method. It satisfies the needs of
patients and focuses on the senses, health and psychiatry.
The two therapeutic gardens are designed in an organic form language with sensory
experiences, activities and therapies that promote the physical, psychological and
social aspects of the patient, and thereby benefit rehabilitation.
Keywords: Psychiatry, senses, health and therapeutic gardens

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering
INDHOLDSFORTEGNELSE
BAGGRUND 1
Psykiatrisk Center Gentofte 1
Haven 1
FORMÅL 3
PROBLEMFORMULERING 3
METODE 3
AFGRÆNSNING 3
PSYKISK LIDELSE 5
Hvad er en psykisk lidelse 5
SANSERNE 7
Hvad er sanser og deres funktion 7
Hvordan reagerer sanserne hos patienter med psykiske lidelser 9
Sanser under påvirkning af medicin 9
Hvilken gavnlig effekt har planter på sanserne hos patienter med psykiske lidelser 11
FYSISK AKTIVITET 13
Hvilken gavnlig effekt har fysisk aktivitet på patienter med psykiske lidelser 13
TERAPIHAVEN 15
Naturens restituerende fordele 15
ART 15
AAT 15
Healing gardens 16
Terapihaver 16
Haveterapi 16
Behov 17
Oplevelsesværdier 18
Terapihave for patienter med psykiske lidelser 19
REGISTRERING 21
Eksisterende forhold 21
Bygningens fynktioner 21
Lysforhold 21
Beplantning og Belægning 23
Ophold/aktiviteter 23
Terræn 24
Tilgængelighed 24

ANALYSE 25
Rumlig analyse 25
Værdianalyse 27
SPØRGESKEMA & INTERVIEW 29
PROGRAM 33
TERAPIHAVENS LAG 35
DESIGNFORSLAG 1:250 37
PRINCIPSNIT 1:250 38
TERAPIHAVENS BEPLANTNING 39
Synssansen 41
Smagssansen 43
Følesansen 45
Høresansen 47
Lugtesansen 49
WORKSHOP 51
DISKUSSION 53
KONKLUSION 54
PERSPEKTIVERING 54
KILDER 55
SPØRGESKEMA 57
Spørgeskema for patienter vedr. haven på Psykiatrisk Center Gentofte 57
Spørgeskema for Sygeplejersker & Social- og Sundhedsassistenter vedr. patienters behov og adfærd 58
Spørgeskema for Psykologer vedr. patienters behov og adfærd 59
Spørgeskema for Fysio- & Ergoterapeuter vedr. patienters behov og adfærd 60
Spørgeskema for Læger vedr. patienters behov og adfærd 61
Analyse
Forslag Afrunding
Bilag

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering
FIGURER & TABELLER
Figur 1: Lokation af Psykiatrisk Center Gentofte 1
Figur 2: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte 2
Figur 3: Metoden 4
Tabel 1: Psykiske lidelser 6
Tabel 2: Sansernes Funktion 8
Tabel 3: Perceptionsforstyrrelser 10
Tabel 4: Medicin 10
Tabel 5: Planter & sanser 12
Tabel 6: Fysisk aktivitet 14
Figur 4: Konceptmodel for haveterapi 16
Figur 5: Konceptmodel for implementering af haveterapi 16
Figur 6: Behov for naturmiljø 17
Figur 7: Oplevelsesværdier 18
Tabel 7: Terapihave 20
Figur 8: Luftfotot af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte 21
Figur 9: Skråfoto af Psykiatrisk Center Gentofte og omegn 21
Figur 10: Oversigt over afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte 21
Figur 11: Lysforhold 21
Tabel 8: Psykiatrisk Center Gentofte 22
Figur 12: Beplantning og Belægning 23
Figur 13: Aktiviteter/ophold 23
Figur 14: Terræn 24
Figur 15: Tilgængelighed 24

Figur 16: Rumlig analyse 26
Figur 17: Værdianalyse 28
Tabel 9: Kommentarer fra spørgeskema & interview 32
Figur 18: Konceptmodel for terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte 33
Figur 19: Patienternes behov for naturmiljø 33
Figur 20: Terapihavernes oplevelsesværdier 33
Tabel 10: Program 34
Figur 21: Beplantnings lag 35
Figur 22: Opholds lag 35
Figur 23: Fysisk aktivitets lag 35
Figur 24: Tilgængeligheds lag 36
Figur 25: Terræn lag 36
Figur 26: Belysnings lag 36
Figur 27: Designforslag 37
Figur 28: Principsnit af designforslaget 38
Figur 29: Principsnit af opholdsrum 39
Tabel 11: Planter i terapihaven 40
Figur 30: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer høresansen 41
Tabel 12: Planter der stimulerer høresansen 42
Figur 31: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer lugtesansen 43
Tabel 13: Planter der stimulerer lugtesansen 44
Figur 32: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer synssansen 45
Tabel 14: Planter der stimulerer synssansen 46
Figur 33: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer smagssansen 47
Tabel 15: Planter der stimulerer smagssansen 48
Figur 34: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer Følesansen 49
Tabel 16: Planter der stimulerer følesansen 50
Figur 35: Modelfotos af terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte 52
Analyse
Forslag Afrunding

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
1
BAGGRUND
Psykiatrisk Center Gentofte
Psykiatrisk Center Gentofte tilbyder behandling af akutte og kroniske psykiske
lidelser fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner [1]. Centeret er et
blokbyggeri tilknyttet Gentofte Hospital, som blev indviet i 1927 [2].
Psykiatrisk Center Gentofte er delt op i åbne og lukkede afsnit, klinikker og
ambulatorier. Som patient kan du være døgnindlagt, dagspatient eller ambulant alt
afhængig af hvilken tilstand du er i. Patienterne modtager behandling og pleje fra
centerets læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter,
social- og sundhedsassistenter. [1]
Haven
Psykiatrisk Center Gentofte
Figur 1: Lokation af Psykiatrisk Center Gentofte på kort over København og omegn. [3]
Haven ved Psykiatrisk Center Gentofte blev etableret omkring 1994 og designet af
landskabsarkitekterne MAA MDL Knud og Kristina Christensen [4]. Haven var oprindeligt
designet som et fælles anlæg for alle patienter tilknyttet centeret, men grundet
sikkerhedsmæssige foranstaltninger, blev der i 2007 sat hegn op, som opdeler
haven i to områder for henholdsvis lukkede og åbne afsnit [5]. Hegnenes placering
skaber problematikker for havens form og funktioner, og resulterer i stor kritik fra
mange patienter og ansatte. Psykiatrisk Center Gentofte ønsker derfor udformning
af to individuelle haver, for henholdsvis åbne og lukkede afsnit. Haverne skal visuelt
skabe en overordnet helhed, da mange patienter og ansatte kan se ned i haven.
Centeret ønsker at få udformet haverne ud fra terapihavens designprincipper, så
de byder på et funktionelt miljø, hvor sanserne bliver stimuleret, og imødekommer
patienternes behov på forskellige planer.

eter i bredden
20 M
Find adresse Søg Mål Indstillinger Udskriv Hjælp
Have for lukkede afsnit
Hegn
Have for åbne afsnit
Figur 2: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte [6]
2

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
3
FORMÅL
Formålet med projektet er at introducere Psykiatrisk Center Gentofte for den gavnlige
effekt af terapihaver, haveterapi og sansestimulerende planter for patienter
med psykiske lidelser. Projektet laves i samarbejde med patienter og ansatte fra centeret,
og der udarbejdes et samlet designforslag for to individuelle terapihaver for
henholdsvis åbne og lukkede afsnit. Forslaget skal tilgodese behovene for patienter
med psykiske lidelser.
PROBLEMFORMULERING
Hypotesen for denne opgave er, at en terapihave med sansestimulerende planter,
designet ud fra behovene for patienter med psykiske lidelser, er sundhedsfremmende
og gavner rehabiliteringen. Hypotesen leder til følgende spørgsmål:
Hvilket vidensgrundlag kan understøtte hypotesen om, at en terapihave med sansestimulerende
planter designet ud fra behovene for patienter med psykiske lidelser
er sundhedsfremmende og gavner rehabiliteringen?
Hvilke retningslinjer kan gives for design af en terapihave for patienter med psykiske
lidelser?
Hvordan kan retningslinjerne implementeres i et designforslag for Psykiatrisk Center
Gentofte?
METODE
For at skabe det relevante vidensgrundlag laves et litteraturstudie og referencer
gives efter Vancouver standarden. Retningslinjerne for design af en terapihave for
patienter med psykiske lidelser baseres på litteraturstudiet, registreringer og analyser
af stedet samt resultater fra spørgeskemaundersøgelse og interview af brugerne.
På baggrund af retningslinjerne skitseres der på et designforslag, som derved
tager udgangspunkt i relevant viden, stedets muligheder og brugernes behov.
I slutningen af skitseringsprocessen afholdes en workshop om designforslaget med
patienter og ansatte for evt. ændringer til det endelige udkast. Figuren til højre uddyber
de forskellige afsnit af metoden.
AFGRÆNSNING
Figur 3: Uddybelse af den metodiske arbejdsproces der
ligger til grund for designforslaget.
Litteraturstudiet er ikke udtømmende, men der er benyttet kilder der repræsenterer
viden indenfor Psykiatri, sanser, sundhed, terapihaver og haveterapi.
Designforslagets områdeafgrænsning udgøres af Psykiatrisk Center Gentoftes bygninger,
og der udarbejdes kun forslag for selve haven. Hegnenes placering videreføres,
hvis en realisering af hele designforslaget ikke er økonomisk muligt, men kun
delvist. Forslagets projekteringsniveau beskriver ikke de specifikke materialetyper
eller den tekniske etablering af de forskellige elementer. Projektet er udformet ud
fra patienternes ønsker og behov, og der er derfor ikke lagt vægt på de økonomiske
aspekter i forbindelse med etablering af terapihaverne.

LITTERATURSTUDIE
Relevante vidensgrundlag fra fagbøger, videnskabelige artikler,
relevante projekter og internet hjemmesider bruges i litteraturstudiet.
Kilder som blandt andet Vestergaard, Sørensen, Kjølbye, Videbech
og Calmer skal redegøre for, hvad psykiske lidelse er, hvordan
psykiske lidelser påvirker adfærden og behandling af psykiske
lidelser.
Kilder som blandt andet Shier, Butler, Lewis, Schul, Nebelong, Bell
og Ayres skal redegøre for sanserne, hvilken funktion sanserne
har, hvordan sanserne påvirkes af en psykisk lidelse og hvordan
planter kan stimulere sanserne.
Kilder som blandt andet Cooper Marcus, Barnes, Stigsdotter,
Grahn, Kaplan, Ulrich, sundhedsstyrelsen og Corazon skal redegøre
for hvilke teorier og undersøgelser der ligger til grund for
de sundhedfremmende aspekter ved terapihaver, haveterapi og
sansestimuli fra planter og afdække hvilke retningslinjer der er for
design af terapihaver, der gavner rehabilitering for patienter med
psykiske lidelser.
Litteraturstudiet danner grundlag for udformning af spørgeskema
og interview, og skaber rammerne for et designforslag til en
terapihave.
SKITSERING
Der udarbejdes et program til
skitsering af designforslaget. Programmet
for de to terapihaver
tager udgangspunkt i de udarbejdede
retningslinjer, der er
baseret på litteraturstudiet, registreringer,
analyser, og bygger
hovedsageligt på det tværfaglige
input fra ansatte og patienter ved
Psykiatrisk Center Gentofte fra
spørgeskemaundersøgelse og
interview. Gennem skitsering og
modellering på model i 1:200
udarbejdes et designforslag.
WORKSHOP
Der afholdes en workshop for Psykiatrisk
Center Gentoftes haveudvalg og
de patienter og ansatte der har lyst til
at deltage. Under workshoppen diskuteres
det foreløbige designforslag, for at
belyse evt. ændringer der skal foretages
i forbindelse med det endelige design.
Workshoppen tager udgangspunkt i en
plantegning i målestok 1:100. Da mange
patienter med psykiske lidelser har svært
ved at koncentrere sig, er det vigtigt at
gøre designforslaget så håndgribeligt for
patienterne som muligt. Derfor medbringes
arbejdsmodellen som skal lette den
visuelle og rumlige forståelse af projektet.
REGISTRERING & ANALYSE
Der foretages registreringer
af de eksisterende forhold,
lysforhold, bygningens funktion,
beplantning, belægning,
ophold, aktiviteter, terræn og
tilgængelighed i haven. Registrering
foretages med kamera
og skitseblok. Registreringerne
danner grundlag for en rumlig
analyse og en værdianalyse,
hvis mål er at undersøge
problematikker og afdække
bevaringsværdige elementer,
der kan videreføres i design-
forslaget.
DESIGNFORSLAG
METODE
SPØRGESKEMA & INTERVIEW
Det er vigtigt at inddrage brugerne i skitseringsprocessen,
for at give input til designforslagets udformning
[7]. Derfor udarbejdes spørgeskemaer,
som er baseret på litteraturstudiet samt registrering
og analyse af haven. Skemaerne kommenteres
af en læge og en socialrådgiver inden de uddeles
til patienter og ansatte fra tre forskellige afsnit.
Der foretages interviews som tager udgangspunkt
i spørgeskemaerne, og skal belyse patienternes
adfærd, medicin- og sansepåvirkning, behov, brug
samt ønsker til forbedringer af haven. Besvarelser
fra spørgeskemaundersøgelsen bearbejdes kvalitativt
og kvantitativt. Den kvalitative bearbejdning
af besvarelserne skal belyse den enkeltes meninger,
erfaringer, behov og brug. Den kvantitative
bearbejdning skal sammenligne besvarelserne fra
de forskellige afsnit og redegøre for behov og brug
i åben og lukket have. Besvarelserne fra spørgeskemaerne
og interviews opsummeres i en tekst
fra henholdsvis patienter og ansatte.
Skitseringen af designforslaget for de to terapihaver tager udgangspunkt
i de udarbejdede retningslinjer der er udformet ud fra litteraturstudiet,
registreringer, analyser, og bygger hovedsageligt på det tværfaglige
input fra ansatte og patienter ved Psykiatrisk Center Gentofte
fra spørgeskemaundersøgelse og interview. Ved udarbejdelse af det
endelige designforslag, implementeres evt. ændringer fra den afholdte
workshop. Nedenstående figur illustrerer den forventet procentvise
fordeling af input fra de enkelte afsnit til skitsering af designforslaget.
Litteraturstudie 35%
Workshop 15%
Registrering & Analyse 10%
Spørgeskema & Interview 40%
4

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
5
PSYKISK LIDELSE
Hvad er en psykisk lidelse
En psykisk lidelse er kendetegnende ved funktions- og adfærdsforstyrrelser, forstyrrelser
af tanke- og følelsesliv og i nogle tilfælde fysiske forstyrrelser. Disse forstyrrelser
kan optræde som perceptionsforstyrrelser, tankeforstyrrelser, ændret sindsstemning,
forstyrrelser i psykomotorik, forstyrret kropsopfattelse og forstyrrelser i
kognitive funktioner. [8]
Til enhver tid lider mindst 200.000 af depression, mindst 200.00 af angst, mindst
200.000 af misbrug, 40.000 af svære psykoser og 50.000 af demens. Det vil sige, at
hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemtet på grund af
en psykiske lidelse. [9]
Miljø, arv og belastende livsbegivenheder kan udløse en psykisk lidelse [8]. Et
andet begreb er stress, som både kan udløse samt vedligeholde en psykisk lidelse
[8]. Stress er en tilstand som opstår under ydre belastende forhold som miljø, arv og
belastende livsbegivenheder og udløser en hormonel reaktion [8]. Ved stress opstår
der en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, og kroppen forbereder sig på en
maksimal præstation: Kæmp eller flygt [10-11]. En kortvarig stressreaktion kan være
stimulerende og en nødvendighed for vores præstation og udvikling, men på længere
sigt kan den være sundhedsskadelig og føre til sygdom [11].
Tabel 1: Oversigt over psykiske lidelser der behandles på et
psykiatrisk center efter WHO ICD-10-klassifikationen. Tabellen
beskriver kort de fysiologiske og/eller psykologiske årsager,
lidelsens symptomer samt mulige behandlingsformer. En patient
kan være diagnosticeret for flere lidelser på én gang. [8]

Organiske psykiske lidelser
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser
forårsaget af psykoaktive stoffer
Skizofreni og beslægtede
psykoser
Affektive sindslidelser
Nervøse og stressrelaterede
tilstande
Adfærdsændringer forbundet
med fysiologiske forstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser
PSYKISK LIDELSE
Psykisk lidelse Årsag Symptomer Mulige behandlingsformer
- Demens
- Organisk amnestisk syndrom
- Delir
- Personligheds og adfærdsfor-
styrrelser
Misbrug og afhængighed af:
- Alkohol
- Sedativa-hypnotika
- Illegale stoffer
- Opioider
- Cannabinoider
- Centralstimulerende stoffer
- Hallucinogener
- Skizofreni
- Skizotypisk sindslidelse
- Psykoser
- Mani
- Depression
- Bipolar affektiv sindslidelse
- Angsttilstande
- Fobier
- Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
- Kriser
- Dissociative tilstande
- Somatoforme tilstande
- Spiseforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Seksuelle forstyrrelser
- Paranoid
- Skizoid
- Dyssocial
- Emotionelt ustabil
- Histrionisk
- Tvangspræget
- Ængstelig
- Dependent
Påviselige lidelser i hjernen, som
forandringer i nervevævet, forstyrrelser
i kredsløb, traumer, infektioner
eller tumorer.
Forgiftning, misbrug, afhængighed
af psykoaktive stoffer der gennem
hjernepåvirkning ændrer psykiske
funktioner.
Fundamentale forstyrrelser i
tænkning, følelsesliv, perception og
social funktion.
Forøget stresshormonniveau, defekter,
forstyrrelser og læsioner i hjernen,
psykiske og fysiske belastninger.
Aktivering af hjernens signalsystem
pga. panikanfald forårsaget af tab og
traumer.
Psykisk splitning i de biologiske, sociale
og psykologiske faktorer som svag
identitetsfølelse.
Forstyrrelser i de emotionelle, intellektuelle
og adfærdsmæssige
træk.
Svækkelse af hukommelse, kognitive
funktioner, emotionel kontrol, motivation,
social adfærd. Eller kognitive
forstyrrelser, psykomotoriske forstyrrelser,
søvnforstyrrelser mv.
Hallucinationer, vrangforestil-
linger, angst, aggressioner, ekstase
eller apati, påvirket psykomotorik,
bevidsthedsniveau, stemningsleje,
tænkning påvirkes mv.
Hallucinationer, illusioner, vrangforestillinger,
tankeforstyrrelser, rastløshed
mv.
Periodisk afvigende stemningsleje,
emotionelt opstemt eller nedtrykt,
hallucinationer, vrangforestillinger,
rastløshed mv.
Angst for bestemte objekter eller
situationer, hysteri og hypokondri,
hjertebanken, rysten, svedtendens,
mavesymptomer og svimmelhed.
traumer, smerter, tvangstanker mv.
Forstyrret kropsopfattelse, vægtproblemer,
emotionelt forstyrrede,
smerter mv.
Tilbagetrukne og excentriske.
Dramatiske, emotionelt udadreagerende,
let vakt angst mv.
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
Electrostimulationsterapi (ECT)
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
Psykoedukation
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
Electrostimulationsterapi (ECT)
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling
for emotionel ustabilitet)
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi
Miljøterapi
DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling
for emotionel ustabilitet)
6

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
7
SANSERNE
Hvad er sanser og deres funktion
Det, at vi kan se naturens mange farver, høre bladenes rislen i vinden, dufte til blomsterne,
mærke planternes forskellige overflader og form samt smage en plantes
frugt, sker fordi vores krop registrerer alle disse oplevelser med vores sanser.
Når vi får en følelse af noget, er det fordi vores limbiske system i hjernen modtager
sanseindtryk fra vores sanseapparat, enten via øjet, næsen, øret, munden eller
huden [12]. Sanseorganerne registrerer ændringer i vores krop og omgivelser via
små receptorer, som sendes via sanseimpulser videre til centralnervesystemet, hvor
informationerne bliver fortolket og bearbejdet [13].
Vi bruger vores sanser på forskellige områder [14]. Vores syns- og høresans registrerer
ændringer i vores omgivelser på en afstand, vores følesans registrerer ændringer
på kroppen og vores lugte- og smagssans registrerer ændringer i vores krop [14]. Vi
bruger dog sjældent én sans, da de ofte optræder i samspil, for at give os den fulde
forståelse af vores omgivelser [15]. Sanseindtrykkene kan dog hver for sig optræde
forskelligt i styrke, alt afhængig af de givne forhold, hvilken sans der er i tale og effekt
for modtageren [15].
Der findes forskellige teorier der redegør for betydningen af vores sanser, og en af
dem er SI-teorien (Sanseintegrationsteorien) baseret på ergoterapeuten og psykologen
A. Jean Ayres undersøgelser. Sanseintegration er en ubevidst proces der foregår
i hjernen. Alle sanseoplevelser registreres og sorteres, og hjælper os til at fokusere
på de betydningsfulde informationer. Sanseintegration er de grundlæggende byggesten
for vores dannelse og sociale adfærd, som vi får fra de sanseoplevelser der
giver mening og anledning til at føle og reagere. [14]
Tabel 2: Oversigt over sansernes funktion. Tabellen beskriver
hvordan sanserne aktiveres og den fysiologiske reaktion fra sansefremkaldende
objekter. [13,15-16]

Sanser Sanseorgan Sanseindtryk Sansefremkaldende objekt SANSERNE
Fysiologi
Høresansen Lyd
Vibrerende objekter der skaber trykændringer i et medie
skaber lydbølger. [16]
Lugtesansen Lugt Objekter der afgiver lugtfremkaldende molekyler. [16]
Synssansen Lys Objekter der afgiver lys eller reflekterer lysbølger. [13]
Smagssansen Smag
Objekter der afgiver smagsmolekyler, og kan give fire
primære smagsoplevelser surt, sødt, salt og bitter. [13]
Følesansen Berøring Objekter der har en berøringsflade. [13]
Lydbølger kan variere i frekvens og styrke og opfanges af receptorer
i øret (vestibular system) [16]. I Øret finder vi også
balancenerven. Hørelsen finder sted i hjernen [16]. Lyde
forekommer unikke og vi har nemt ved at identificere det vi
hører [15]. Vi benytter ofte synssansen til at definere lydens
oprindelse for at forstærke høresansen [15].
Lugtmolekyler indåndes af næsen og bindes til de olfaktoriske
receptorer hvormed der sker en kemisk stimulans. Vi
kan skelne mellem 10.000 forskellige lugte. Lugtesansen indgår
som en vigtig stimulans i smagssansen. [16]
Lysbølger opfanges af øjets visuelle receptorer [6]. Inde i
nethinden forekommer en lysbrydning og photoreceptorerne
giver os farvesyn [13]. Lysbølgerne måles i forskellige
længder og afgør derved farven [13]. Vi er derfor i stand
til at registrere former, teksturer, farver, intensiteter af lys og
bevægelse sammen med de rumlige aspekter som afstand
og dybde [15].
Smagsmolekyler indtages i munden og bindes til de gustatoriske
receptorer på tungens overflade hvormed der sker en
kemisk stimulans. Når vi spiser stimulerer vi også lugtesansen
og følesansen. [13]
Huden er dækket af sansereceptorer, der er små nerve fibre,
og registrerer berøringsoverflader. Ved berøring kan
vi mærke forskellige taktile overflader, temperaturforskelle
og tyngdefornemmelse. Vores følesans kan også udløse
smerte. [13]
8

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
9
Hvordan reagerer sanserne hos patienter med psykiske lidelser
Sanserne hos patienterne spiller en afgørende rolle, idet den psykiske lidelse kan
påvirke sanserne på forskellige måder [8]. Patienten kan opleve sanseindtryk som
giver problemer med at relatere til virkeligheden [17]. Mange patienter har derudover
svært ved at bevare koncentrationen og fokus på bestemte objekter [8]. Dette
påvirker sansningen, da det forringer evnen til at opfange og fastholde sanseindtryk
[8].
Påvirkninger kan komme i form af perceptionsforstyrrelser, tankeforstyrrelser eller
forstyrrelser i kognitive funktioner. Perceptionsforstyrrelser opstår, fordi sanserne
ikke er intakte, og er et udtryk for et fejlagtigt sanseindtryk, eller et sanseindtryk
der er opstået uden en tilgrundliggende sansestimulation. Perceptionsforstyrrelser
kan optræde som hallucinationer, illusioner samt give forskellige oplevelser af
perceptioners intensitet. Tankeforstyrrelser opstår, fordi sanserne giver anledning
til en falsk overbevisning, og optræder som en vrangforestilling ofte pga. andre forstyrrelser
fx hallucinationer. Forstyrrelser i kognitive funktioner opstår pga. svækket
opmærksomhed, koncentration og hukommelse og forvirrer tankegangen og
sansningen. [8]
Mange patienter som er indlagt, er ældre patienter. Alderen kan også påvirke sanserne,
da den naturlige ældningsproces nedsætter mange af sansernes funktion [8].
En psykisk lidelse svækker sansernes funktion, idet man ikke er særlig modtagelig
overfor sanseindtryk [17]. Når man er i ubalance med sine omgivelser, virker sanseparatheden
på en anden måde, og man føler sig nemt utryg i sine omgivelser [12].
Sanserne under påvirkning af medicin
Tabel 3: Oversigt over forskellige forstyrrelser der forårsages af
sanseindtryk. Tabellen beskriver eksempler af forskellige perceptionsforstyrrelser,
tankeforstyrrelser samt forstyrrelser i kognitive
funktioner. [8]
En patient med psykisk lidelse kan modtage forskellige behandlinger [8]. De fleste
patienter modtager psykofarmakologisk behandling, som er medikamenter mod
psykiske lidelser, og er den mest anvendte behandling [8]. Der benyttes primært
antipsykotika, antidepressiva, anxiolytika og sedativa [8,18]. Den medicinske
behandling er en nødvendighed i sygdommens akutte fase, for at patienten kan få
symptomerne under kontrol, heriblandt perceptionsforstyrrelserne [8]. Ved hjælp af
medicin kan patienten genvinde sin realitetssans [17].
Tabel 4: Oversigt over de primære medicamenter, som patienten
tilbydes under behandling. Tabellen beskriver anvendelse af
medicamenter ved de forskellige lidelser, hvorfor den anvendes,
hvilke fysiologiske og psykologiske bivirkninger der kan forekomme,
samt hvordan sanserne påvirkes. [8, 17-18]

PERCEPTIONSFORSTYRRELSER
Sanser Hallucinationer Illusioner Mani Depression Vrangforestillinger Bevidsthedsforstyrrelser
Høresans
Hørehallucinationer kan optræde
som stemmer eller lyde.
Synssans
Lugtesans
Smagssans
Følesans
Synshallucinationer kan optræde
som lysglimt, hele figurer, mennesker
eller dyr.
Lugtehallucinationer er lugte som
reelt ikke eksisterer fx kan alt lugte
rådent.
Smagshallucinationer er oplevelser
af at mad og drikke smager
fx giftigt.
Taktilhallucinationer kan optræde
som elektriske stød, brændende
eller kravlende fornemmelser på
huden.
Et reelt sanseindtryk mistydes,
og opfattes fejlagtigt, fx. høre
en dryppende vandhane som
en melodi eller sagte tale. Eller
opfatte et hvidt gardin som en
kvinde i hvid kjole.
Sanserne kan optræde
overfølsomme, og sanseindtryk
kan derfor
forekomme stærkt og
intenst.
Sanserne kan optræde
nedsatte, og sanseindtryk
kan derfor
forekomme fjerne og
uvedkommende.
Et sanseindtryk der
giver anledning til en
falsk overbevisning, fx
målepinde landmåleren
har opsat opfattes som
en landingsbane for
marsboere.
Nedsat reaktion på sanseindtryk.
MEDICIN
Medicamenter Anvendelse Virkning Bivirkning Sansernes påvirkning
Antipsykotika
Antidepressiva
Anxiolytika og seditiva
Skizofreni, psykoser, bipolar affektiv
lidelse, mani, hvor patienten over-
eller underfortolker sanseindtryk.
[17]
Depressioner, hvor patienten er
meget opslugt af deres egen situation.
[17]
Uro, paniktilfælde og søvnforstyrrelser.
[8]
Dæmper eller neutraliserer hallucinationer,
vrangforestillinger, tankeforstyrrelser
og illusioner. [8]
Hæver det forsænkede stemningsleje,
depressive tanker svinder, stabilisering
af psykomotorik, normalisering
af søvn, appetit og seksuallyst.
[8]
Passivitet, depression, vægtøgning,
muskelkramper, muskel stivhed,
langsomme bevægelser, indre uro
mv. [18]
Synsbesvær, vægtøgning, blodtryksfald,
mundtørhed, kvalme, hovedpine,
søvnbesvær, irritation mv. [18]
Dæmper angst og fremmer søvn. [8] Sederende, sløver hukommelse, påvirker
gangfunktion mv. [18]
Sanser dæmpes, men patienten ser
mere realistisk på modtagne sansestimuli.
[17]
Patienterne bliver mere modtagelige
overfor andre sanseindtryk. [17]
Sløver sanserne. [17]
10

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
11
Hvilken gavnlig effekt har planter på sanserne hos patienter med psykiske
lidelser
Planter er med til at skabe ændringer i vores omgivelser og give os sanseindtryk,
så vi får en bestemt følelse eller fornemmelse [13]. En have er unik, idet den kan
designes til at kunne aktivere alle vores sanser [7,19]. En plante har mulighed for at
aktivere én eller flere sanser, alt afhængig af dens egenskaber. Ved formålsbestemt
brug kan man udvælge planter, der skaber forskellige sanserum, hvor patienten har
mulighed for at fokusere på de sanseindtryk der skal stimulere den aktuelle sans.
For hver sans der skal stimuleres udvælges der specifikke planter, hvis egenskab
matcher fokusområdet for det rum. Dvs. planter der skal stimulere høresansen, skal
kunne skabe eller tiltrække naturlyde [15]. Planter der skal stimulere lugtesansen,
skal kunne afgive karakteristiske dufte [15]. Planter der skal stimulere synssansen,
skal være spændende planter i form, tekstur, farver og bevægelse [10]. Planter der
skal stimulere smagssansen, skal kunne være spiselige [15]. Planter der skal stimulere
følesansen, skal have spændende berøringsflader [15].
Sanseoplevelser giver mulighed for at fokusere på kropsbevidsthed og opmærksomhed
og genvinde emotionelle og fysiske evner [20]. Planter kan med fordel benyttes
til sansestimulerende øvelser. Idet planterne kan aktivere vores parasympatiske nervesystem,
som gør os i stand til at slappe af, og derved restituere de kognitive ressourcer
og fremme positive emotioner [21]. Med planter kan vi få sanseindtryk der
vækker vores minder, og de kan hjælpe patienterne tilbage til en tid, hvor de havde
en normal tilværelse [17] Denne form for afledning og realitetssans er en vigtig del
af patientens rehabilitering [17].
Tabel 5: Oversigt over sansestimuli fra planter. Tabellen beskriver
hvordan planter kan stimulere sanserne, retningslinjer for
hvilke egenskaber planten skal besidde ved plantevalg, samt
planteprincip ved etablering af de forskellige sanserum. [7,13,
15,17,22-31]

Sanseoplevelser
Naturllyde
kan aktivere
høresansen
[13]
Dufte kan
aktivere
lugtesansen
[13]
Farver kan
aktivere
synssansen
[13]
Spiselige
dele kan
aktivere
smagssansen
[13]
Berøringsflader
kan
aktivere
følesansen
[13]
Hvordan planter
stimulerer
sanserne
Planter kan skabe
lyde under naturens
påvirkning [15].
Plantens essentielle
olie kan afgive dufte
i forskellige forbindelser
[15].
Plantens farver giver
os mulighed for at se
de forskellige strukturer
og bevæg-elser
og stimulerer derved
synssansen på forskellige
måder [15].
Planter kan være
spiselige og stimulere
vores
smagssans [15].
Plantens forskellige
dele kan have forskelligeberøringsflader
[15].
Retningslinjer for plantevalg Planteprincip
• Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17].
• Benyt planter som har let bevægelighed ved vind eller berøring,
da forskellige plantedele som blade, grene, kviste, stængler eller
tørrede frugtkapsler skaber lyde derved [22].
• Benyt løvfaldende planter, da de nedfaldende blade lægger sig
som et knasende tæppe på jorden.
• Benyt planter der tiltrækker summende insekter og kvidrende
fugle [23].
• Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller
smerte [7]
• Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17].
• Benyt planter hvis dufte er indkapslet dybt i bladet, og kun frigives
ved gnidning eller afbrækning [24].
• Benyt planter hvis dufte kræver en let berøring af bladet for at
kunne frigives [24].
• Benyt passivt duftende planter blandt de duftende, for ikke at
skabe duftforvirring [25].
• Benyt planter hvis dufte udskilles fra bladets overflade, enten ved
oxidering på varme dage eller fordampning ved nedbør og planter
der kan duftes fra dels korte og lange afstande [24].
• Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller
smerte [7]
• Benyt planter der skaber variation i farver [6].
• Undgå stærke farver
• Benyt planter der skaber en harmoniserende farvesammensætning
[27].
• Benyt planter med røde, blå, gule og grønne farver, for at tilgodese
patienter med hukommelsessvigt [28].
• Benyt løvfældende planter hvis blade indikerer årstiden med høstfarver
og stedsegrønne planter, så der er grønt året rundt [29].
• Benyt en plantesammensætning der tilsammen har en helårsblomstring,
for at skabe variation året rundt [30].
• Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17].
• Benyt planter der tiltrækker insekter og fugle [23].
• Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller
smerte [7].
• Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17].
• Benyt spiselige planter, der giver forskellige smagsoplevelser, såsom
surt, sødt og bittert [13].
• Benyt spiselige plantedele såsom blomster, blade, unge skud,
stilke, frø, hyben, støvfang, højblade, bær, nødder og frugt for at
skabe variation når der høstes [30].
• Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller
smerte [7].
• Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17].
• Benyt planter med behåring på stængler og blade som kan føles
bløde, stive, børstede, spidse, tornede, piggede og klistrede [31].
• Benyt planter med honningkirtler der producerer nektar som har
en klistret opløsning [31].
• Benyt planter hvis blade kan optræde tornede, sprøde, hårde,
bløde [31]
• Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller
smerte [7].
• Planterne placeres ud fra figuren til højre
• Planter der forårsager lyde ved bevægelse
fra vind kan placeres bagerst, hvorimod
planter der kræver berøring skal være tilgængelige.
• Planterne placeres ud fra figuren til højre
• Placer duftende planter indenfor patientens
rækkevidde [24].
• Planter der afgiver duft indenfor samme
periode placeres så langt væk fra hinanden,
for ikke at skabe duftforvirring [25].
• Planter hvis duftfrembrud kræver berøring
placeres indenfor patientens rækkevidde af
hænder og fødder [24].
• Adskil de stærkt duftende planter fra de
svagt duftende planter, så patienter med
nedsat eller overfølsom lugtesans har mulighed
for at vælge duftstimuli [25].
• Planterne placeres ud fra figuren til højre
• Planterne placeres ud fra deres blomstrings
farve, i rækkefølgen på NCS (Natural Colour
system).
• Placer planterne ud fra en analog sammensætning,
således at blomstrings farverne
ikke kontrasterer [26].
• Planterne placeres ud fra figuren til højre
• De spiselige planter skal være tilgængelige.
• Planterne placeres ud fra figuren til højre
• Planterne skal være tilgængelige.
12

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
13
FYSISK AKTIVITET
Hvilken gavnlig effekt har fysisk aktivitet på patienter med psykiske lidelser
Patienter med psykiske lidelser har brug for fysisk aktivitet pga. den livsstilsførelse
den psykiske lidelse medfører samt de medicinske bivirkninger [18]. Fysisk aktivitet,
som motion, bruges til behandling af udvalgte psykiske lidelser, da det også gavner
psyken [8].
En have indbyder til bevægelse, hvilket er en vigtig faktor for patienterne, idet de
bevæger sig alt for lidt [17]. En psykisk lidelse medfører ofte rastløshed, og det er
derfor vigtigt at patienterne får tilbudt aktiviteter de kan kaste sig ud i [8]. Mange
patienter med svære psykiske lidelser har nemmest ved at benytte grovmotorikken,
idet de kognitive forstyrrelser skaber problemer med patientens koncentration og
opmærksomhed [17]. Psykomotorikken hos patienter kan optræde meget forskelligt
[32]. For eksempel giver svære depressioner en langsom tankegang og stivnede
bevægelser og har derfor en hæmmet psykomotorik, hvorimod mani øger psykomotorikken
[32]. Det er vigtigt for den psykomotoriske forudsætning, at der tilbydes
aktiviteter der stimulerer motorikken på forskellige planer [8].
Tabel 6: Oversigt over den gavnlige effekt fysisk aktivitet har på
patienter med psykiske lidelser. Tabellen beskriver hvilke fysisk
relaterede problematikker pykiske lidelser kan give, og hvilke
psykiske og fysiske fordele patienten kan opnå ved forskellige
aktiviteter. Hertil er der angivet hvilke aktiviteter der kan indgå i
et udemiljø, samt retningslinjer for hvordan de implementeres i
et design. [8,13,18,33]

Fysisk relaterede problematikker
ved psykiske lidelser
• Reduceret fysisk aktivitet [18]
• Psykisk og fysisk træthed [33]
• Ændret psykomotorik [8]
• Kroppen går i forfald ved sengeleje
[33]
• Størstedelen af patienterne ryger
[18]
• Medicinske bivirkninger øger risici
for overvægt, kardiovaskulær sygdom,
påvirker gangfunktion og
sløver [18]
• Rastløshed [8]
• Isolation [8]
• Koncentrationsbesvær [8]
• Søvnforstyrrelser [8]
FYSISK AKTIVITET
Psykiske fordele Fysiske fordele Aktiviteter Retningslinjer for design
• Psykisk overskud, følelse af velvære, opstemthed
og virketrang [8]
• Stimulerer sanser [8]
• Stimulerer koordinationsevne og koncentration
[8]
• Styrker sociale kompetencer ved at være en del
af et hold og samarbejde eller observere [33]
• Forebyggelse af stress [33]
• Reducerer depressions symptomer ved at øge
den psykomotoriske aktivitet og formindske
hæmning og apati [8]
• Positiv virkning på angst [8]
• Reducerer medicinforbrug [33]
• Fysisk overskud og øget energi
[33]
• Giver naturlig træthed [33]
• Styrker musklerne [33]
• Stimulerer balance og reducerer
svimmelhed [13]
• Minimerer risici for overvægt [33]
• Sundhedsfremmende [33]
• Forebygger mod andre sygdomme
[33]
• Bevarer bevægelsesfriheden [33]
• Boldspil [33]
• Balanceøvelser [33]
• Gymnastik [33]
• Klatrevæg [33]
• Træningstrappe
[33]
• Styrketræning [33]
• Småløb [33]
• Redskaber [33]
• Forhindringer [33]
• Sansegynger [33]
• Aktiviteterne skal være tilgængelige
[33]
• Redskaber placeres hvor der er
lyst til ophold [33]
• Aktiviteter i sol og skygge [33]
• Belægning der understøtter forskellige
aktiviteter [33]
• Mulighed for individuel og hold
aktiviteter [33]
• Afskærm aktiviteter så patienten
ikke udstilles [33]
• Faste elementer der indbyder til
spontan aktivitet [33]
• Mulighed for at observere aktiviteter
[33]
• Opbevaring af redskaber i aflåst
redskabsskur [33]
14

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
15
TERAPIHAVEN
Naturens restituerende fordele
Naturen har altid haft en effekt på os mennesker. Det, at være omringet af natur er
gavnligt for menneskets velvære, og har været et kendt fænomen i mere end tusind
år [34]. Forskellige teorier redegør for den restituerende effekt, naturen har på mennesket,
her iblandt ART og AAT.
ART
Forskerparret Stephen og Rachel Kaplan har udviklet en teori, ”Attention Restoration
Theory” også kaldet ART, der omhandler menneskets koncentrationsevne efter
ophold i naturen. Teorien bygger på at mennesket besidder to former for opmærksomhed,
målrettet opmærksomhed ”direct attention” og spontan opmærksomhed
”soft fascination”. [35]
Målrettet opmærksomhed bruger vi til at udføre hverdagens opgaver. Når vi udfører
disse opgaver, modtager vi en masse information, som vi bruger energi på at frasortere.
Informationer bryder vores koncentration og sætter os i en mentalt krævende
tilstand, som resulterer i mental fatique. [35-36]
For at rekreere, benytter vi den spontane opmærksomhed, som er en form for opmærksomhed,
hvor vores hjerne reagerer fra de naturlige sanseindtryk vi får fra
naturen. Denne form for opmærksomhed foregår uden mentale anstrengelser og
giver derfor mulighed for at genvinde vores mentale styrke, da den målrettede opmærksomhed
kan hvile. [35-36]
AAT
Miljøpsykologen Roger Ulrich har udviklet ”The aesthetic – affective theory” (AAT)
[7]. Teorien bygger på, at vi som mennesker er skabt til et liv i naturen, og hvordan
den manglende natur i det urbane miljø har en negativ effekt på os [7,34]. Ulrichs
forskning har bevist at natur har en restituerende effekt [7,37]. Med gennemført
design har undersøgelser vist at natur i hospitalshaver lægger op til social samvær,
tilbyder andre og mere positive omgivelser, og dermed forkorter en patients indlæggelse,
samt virker beroligende og formindsker medicinforbruget [7,34,37]. Ligeledes
kan udsigt til bestemte typer af natur være sundhedsfremmende, da det er med til
at reducere stress hos mennesker [7,34,37].
Modsat Kaplans teori, der omhandler de kognitive processor, tager Roger Ulrichs
teori udgangspunkt i de psykologiske affekter, hvor vi kan stole på vores reflekser/
affekter og slappe af i æstetiske tiltalende omgivelser af natur, kontra unaturlige
omgivelser [7].

Healing gardens
Betegnelsen ”healing gardens” er haver der gavner rehabilitering og har en restituerende
eller gavnlig effekt på største delen af dens brugere [7]. ”Healing gardens”
tager sit udspring i den restituerende have [38]. Formålet med udformningen af
haven er, at give brugeren følelsen af velvære og skabe forundring, der kan ændre
humøret [38]. Den restituerende have har en gavnlig effekt på raske såvel som syge
[38]. Med havens beroligende og afslappende omgivelser opnår brugeren en fysisk
og psykisk restituerende effekt [38].
Restituerende haver for patienter med psykiske lidelser begyndte at udvikle sig i
1800-tallet. Dr. Benjamin Rush betragtes som værende den første psykiater der benytter
haveterapi som led i behandling for patienter med psykiske lidelser. Derudover
beskriver Dr. Thomas Kirkbride [ref. 39], stifter af Den Amerikanske Psykiatri Assosiation,
at udførelse af betydningsfuldt arbejde i en have har helbredende effekter
for mennesker med psykiske lidelser, idet det giver dem mulighed for en normal
tilværelse. [39]
Terapihaver
Terapihaver tager sit udspring i ”Healing gardens”, og er ifølge American Horticultural
Therapy Assosiation [40] en have med mulighed for at komme i kontakt med
naturen, og ved passivt ophold være sundhedsfremmende og højne velværet. Sundhed
er ifølge Verdenssundhedsorganisations [41], en tilstand af fuldstændig fysisk,
mental og social trivsel. I terapihaven udøves haveterapi sammen med en terapeut
[40]. Terapihaver kan ses som et paraplybegreb for haver med restituerende effekt i
kraft af ophold i haven sideløbende med forskellige former for terapi [10].
Baseret på den research der er omkring sundhedseffekten fra terapihaver har Stigsdotter
og Grahn [19] sammensat teorier og opdelt disse i tre forskellige skoler:
”The healing garden school” som er sundhedsfremmende via oplevelser i
haven.
”The horticultural therapy school” som er sundhedsfremmende ved at lave
aktiviteter i haven i form af haveterapi.
”The instorative school” som er sundhedsfremmende ved både oplevelser
og aktiviteter i haven og tager sit udspring i den enkelte brugers baggrund.
For at terapihaver kan opnå terapeutiske og positive effekter på brugerne, er det
vigtigt for landskabsarkitekten at søge input fra brugerne, for at udforme et succesfuldt
design [7].
Haveterapi
I terapihaver er der mulighed for haveterapeutiske aktiviteter. Ifølge Haller og Kramer
er “haveterapi en klientcentreret behandling, der finder sted i et afgrænset naturmiljø
specielt designet til at understøtte den terapeutiske proces. Naturbaserede
aktiviteter og oplevelser tilstede i miljøet anvendes som redskaber til at nå veldefinerede
behandlingsmål baseret på klientens behov og ressourcer. Behandlingen
planlægges og udføres af professionelt personale ofte i et tværfagligt samarbejde
mellem grønne og hvide kompetencer.” [ref. 21]
Designet natur miljø
Aktiviteter og oplevelser
i miljøet er redskaber
Klientcentreret
Haveterapi
Veldefineret mål
Professionelt personale
Figur 4: Konceptmodel for haveterapi [21].
Haveterapien skal engagere brugeren i havearbejde og andre aktiviteter i haven og
derved opnå specifikke mål i behandlingen. Haveterapi benyttes i form af kognitiv
læring, hvor man fokuserer på sine evner, forbedrer hukommelsen og opmærksomheden.
De sociale egenskaber styrkes, ved at give brugeren ansvar og meningsfulde
aktiviteter der giver oplevelser, og den genoptræner de fysiske egenskaber ved at
øge koordinationsevne, balance og muskler. [40]
Ved implementering af haveterapi som en behandlingsform, er det vigtigt at udarbejde
et koncept, et program og en manual for de forskellige haveterapeutiske
øvelser [21].
Koncept
• Klient
• Overordnede mål
• Behandling
• Health design teori
Program
• Operationelle mål
• Terapeutiske redskaber
• Forløb
• Design
Manual
• Konkret mål
• Konkret aktivitet
• Konkret miljø
• Redskaber
• Procedure
• Evaluering
Figur 5: Konceptmodel for implementering af haveterapi [21].
Det terapeutiske redskab kan være, at rette opmærksomhed på perceptioner af omgivelsernes
sansestimuli og kropslige impulser i et trygt naturmiljø, og aktiviteter
kan variere fra havearbejde til afslapningsøvelser i grønne omgivelser [20-21].
16

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
Behov
Vores psykiske tilstand gør, at vi oplever natur på forskellige måder, og dermed bliver
vores behov også forskelligt [19]. Ifølge Stigsdotter og Grahn skal en terapihave
være fleksibel og tilpasse alle former for behov, aldre, psykiske og fysiske handicap
[19]. Hvis der forekommer ubehagelige elementer og sanseindtryk i terapihaven,
kan dette have en negativ indvirkning og føre til en psykologisk stressrespons, som
ofte inkluderer negative tanker og emotioner som angst og utryghed [7].
Figur 6. illustrerer sammenhængen mellem de forskellige stadier af mental styrke,
menneskets behov for naturmiljø og evne til at modtage krav fra omgivelserne [19].
Betegnelsen “mental styrke” beskriver samspillet mellem de emotionelle og kognitive
ressourcer det enkelte individ besidder [20]. Ved lav mental styrke påvirkes
individets sociale egenskaber og evne til at tænke og lære [20]. I samarbejde med
chefpsykolog Juno Calmer er patienterne på Psykiatrisk Center Gentofte blevet klassificeret
ud fra deres mentale styrke, for at kunne identificere deres behov for naturmiljø
i en terapihave.
Ved indadvendt engagement har man lav mental styrke og et stort behov for omgivelser
med få krav [19]. Det enkelte individ ønsker at opholde sig i ugenerede,
private omgivelser med få indtryk [19] Patienterne på lukket afsnit har lav mental
styrke og er primært indadvendte [17]. Under behandlingsforløbet, bliver de fleste
mere udadvendte, hvor de herefter kommer videre i behandlingssystemet [17].
17
Mental styrke Social
Ledende
engagement
Deltagende engagement
Udadvendt engagement
Indadvendt engagement
Asocial
Træthed, irritabel, depression,
misbrug, psykoser
Ved udadvendt engagement har man lidt større mental styrke og behovet for omgivelser
med få krav formindskes [19]. Det enkelte individ har en interesse for socialt
samvær, men ønsker kun at observere [19]. Patienter på åben afdeling har en lidt
højere mental styrke, og spreder sig over flere dele af pyramiden [17]. Patienterne
på et åbent afsnit er primært udadvendt, men kan i perioder befinde sig i forskellige
mentale stadier fra indadvendt engagement til udadvendt engagement til deltagende
engagement [17].
Ved deltagende engagement har man en større mental styrke, og behovet for omgivelser
med få krav er yderligere formindsket [19]. Det enkelte individ er nu i stand til
at begå sig socialt og yde bidrag i socialt samvær [19]. Patienterne der har et deltagende
engagement fungerer til dels i hverdagen og er derfor ambulante [17]. De kan
være tilknyttet psykiatriens forskellige klinikker og ambulatorier [17].
Ved ledende engagement har man størst mental styrke og mindst behov for omgivelser
med få krav [19]. Det enkelte individ er i stand til at tage initiativer på egen
hånd og påtage sig lederrollen [19]. Patienten er udskrevet og selvkørende og har
ikke længere brug for at være tilknyttet psykiatrien, da Psykiatrisk Center Gentofte
primært behandler de akutte tilstande [17].
Patienten er udskrevet
Ambulante patienter
Patienter indlagt på åbent afsnit
Patienter indlagt på åbent afsnit
Patienter indlagt på lukket afsnit
Patienter indlagt på åbent afsnit
Patienter indlagt på lukket afsnit
Behov for naturmiljø
Figur 6: Oversigt over patienter med psykiske lidelsers
behov for naturmiljø og evne til at modtage krav
fra omgivelserne. [17,19]

Oplevelsesværdier
Når vi befinder os i naturen, er der forskellige grunde til, hvorfor vi ønsker at opholde
os visse steder frem for andre. Der er identificeret otte rumlige oplevelsesværdier
som svarer til folks præferencer i naturen, nemlig artsrigt, fredfyldt, åbent, folkeligt,
rumligt, trygt, kulturhistorisk og vildt [42]. Jo flere oplevelsesværdier et område kan
tilbyde, jo større er sandsynligheden for at brugeren finder et sted han/hun har lyst
til at være og dermed få muligheden for at blive underholdt, finde stedet interessant
og helende [19].
Artsrigt
Et område, der giver indtryk af en stor artsrigdom
(og frodighed) af både dyr og planter.
Folkeligt
Et område der indbyder til socialt samvær, fyldt
med mennesker, underholdning og tilgængelige
faciliteter og ophold
Fredfyldt
Et tilflugtsted hvor man kan være et med naturen,
og nyde stilheden og beroligende omgivelser
der skaber tryghed.
Kulturhistorisk
Et rum der tilbyder fascinerende oplevelser
fra en svunden tid
En undersøgelse af Grahn og Stigsdotter [42], har prøvet at identificere hvilke oplevelsesværdier
mennesker der lider af stress foretrækker at opholde sig i. Undersøgelsen
har vist at de tre oplevelsesværdier, trygt, vildt og artsrigt, viser sig at have
stor betydning for sundheden [42].
Rumligt
Et rumligt område der giver følelsen af at
være i en anden verden, og blive forbundet
med dets helhed
Trygt
Et aflukket, sikkert og tilbagetrukket sted,
hvor man kan lege, slappe af og være sig selv.
Vildt
Et rum, der giver oplevelsen af stærk livskraft
og indtryk af at være naturligt og urørt af
mennesker.
Åbent
Et stort og åbent rum med vista og
mulighed for forskellige former for pladskrævende
aktiviteter.
Figur 7: Oversigt over de otte rumlige oplevelsesværdier, Artsrig,
Folkeligt, Fredfyldt, Kulturhistorisk, Rumligt, Trygt, Vildt og
Åbent. [42]
18

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
19
Terapihave for patienter med psykiske lidelser
Patienter med psykiske lidelser, lider af forskellige psykiske og fysiske forstyrrelser,
og hvordan disse forstyrrelser kommer til udtryk er meget individuelt [8]. Ved udformning
af en terapihave for patienter med psykiske lidelser er det derfor vigtigt at
oplevelser og aktiviteter i en terapihave imødekommer den enkelte patients behov,
for at terapihaven kan give et øget velvære og gavne rehabiliteringen [7]. Ved at
designe en terapihave ud fra ”The instorative school” tager oplevelser og aktiviteter
udgangspunkt i den enkelte brugers baggrund [19].
Mange psykiske lidelser er kendetegnet ved angst, nervøsitet, depressioner, tvangstanker
og perceptionsforstyrrelser, som giver anledning til falsk overbevisning [8].
En patient med psykisk lidelse har stor tilbøjelighed til at mistolke tvetydige og abstrakte
elementer og derved blive udsat for stressede situationer som kan forværre
deres situation [7]. Det er vigtigt at terapihavens indhold og udformning er håndgribelig,
og at patienten kan færdes i så naturlige omgivelser som muligt [7]. Da mange
indlagte patienter er til fare for sig selv og til tider for andre, er det nødvendigt at
tage sikkerhedsmæssige hensyn i terapihavens udformning [17] Overblik i haven er
nødvendigt for at patienter kan være under opsyn hvis nødvendigt, men samtidig
skabe en tryghed for patienterne under deres ophold i terapihaven [17,36].
Patienter indlagt på Psykiatrisk Center Gentofte er i en tilrettelagt behandling, hvor
de deltager I forskellige terapiformer [1,8,17]. Her iblandt miljøterapi, som skal
hjælpe patienten i at strukturere hverdagen [1]. Patienten skal udføre forskellige
praktiske opgaver, som individ og som gruppe [1]. Opgaverne er relevante gøremål
på afsnittet, hvor de skal opøve eller vedligeholde funktioner, aktiviteter og socialt
samvær [1]. Et haveterapi program kan med fordel implementeres i miljøterapien
[44]. Haveterapi kan både udøves som gruppe og som individuelle aktiviteter i haverummet,
som er en udvidelse af det spillerum, hvor miljøterapien udøves [44].
Behandlerne er det tværfaglige team af ansatte ved Psykiatrisk Center Gentofte [1].
Det er op til behandlerne at beslutte hvilke terapeutiske mål der skal være for patienten
[20]. Patienter med psykiske lidelser kan være utilregnelige i engagement,
og deres indlæggelsesperiode kan vare fra nogle få dage og op til flere år [17]. Så de
forskellige haveterapeutiske aktiviteter skal være fleksible i tidsforløb og indhold.
Tabel 7: Oversigt over hvilke terapiformer der kan udøves i en
terapihave for patienter med psykiske lidelser. Tabellen beskriver
terapiformer, hvilke psykiske og fysiske fordele der er ved de
forskellige aktiviteter i terapihaven, samt retningslinjer for implementering
af de forskellige terapiformer i terapihaven. [1,7-
8,12,17,19,21,33,41-40,43,45-47]

TERAPIHAVE
Terapiform Beskrivelse Psykiske og fysiske fordele Aktiviteter Retningslinjer for design
Haveterapi Klientcentreret • Ophold i naturen har en terapeutisk effekt, og kan • Terapeutisk guidede afslapning- • Patienterne har brug for et simpelt design, idet
behandling med
forkorte en patients indlæggelse, reducere medicinforsøvelser terapeuten med fokus perceptionsforstyrrelser forhindrer dem i at kunne
naturbaserede akti- bruget, og virke beroligende [7].
på sanseoplevelser fra planter og fastholde fokus i længere perioder [17].
viteter og oplevelser • Reducerer stress [40].
andre sanseindtryk fra miljøet i • Indret små haverum der giver sanseindtryk, dette
ved ophold i terapi- • Ophold i naturen kan aflede patienten fra sin psykiske terapihaven [21].
befordrer en større indre ro [7,43].
haven [21]
lidelse [17].
• Terapeutisk guidede koncen- • Skab overblik i haven og undgå visuelle barrierer
• Ophold i naturen giver patienten sollys, der regulerer
trationsøvelser med fokus på
[17,43].
søvn/døgn rytmen [7].
sanseoplevelser fra planter og • Psykiske patienter har fortrinsvis brug for harmoniske
• Sollys har en fremmende effekt på antidepressive
andre sanseindtryk fra miljøet i og beroligende omgivelser [33,43].
lægemidler og forbedre det almindelige velvære [12]. terapihaven [21].
• Haverum skal give mulighed for skygge, sol og ly [7].
• Ophold i naturen giver frisk luft som er vigtigt for vores • Højbede som er lettilgængelige, • Indret individuelle og fælles siddemuligheder og
helbred og velbefindende [33].
hvor man kan udøve havearbejde samlingssteder [7].
• Sansestimuli der vækker minder hos patienten [17,19]. som gruppe eller individ stim- • Tilgængelighed i haven skal være i overensstemmelse
• Haveterapi stimulerer koncentrationsevnen og evnen til ulerer finmotorikken, såsom at med det gældende bygningsreglement [45].
at opretholde opmærksomhed [17,19].
plante, høste, vande, lue, nippe • Haven skal imødekomme de forskellige patienters
• Haveterapi er indlysende, betydningsfuldt, sjovt og
og plukke blomster.
behov, og fysiske og psykiske handicap [19].
bidrager til velværet [7].
• Havearbejde som udøves indivi- • Skab helhed og sammenhæng, for at give kig ned i
• Haveterapi øger de sociale egenskaber ved kommunikaduelt eller som gruppe stimulerer haven [7].
tion og samarbejde [21].
grovmotorikken, såsom rive • Forskellige former for belægning giver varierede
• Haveterapi giver kognitive stimuli ved hukommelse,
blade, feje, beskære og slå græs. sanseoplevelser [46].
opmærksomhed og læring [21,40].
• Benyt vandelementer der ikke er til fare for patien-
• Haveterapi giver blide øvelser for gigtplagede [40].
tens sikkerhed [7].
• Haveterapi giver emotionelle stimuli ved livsglæde, selv-
• Opbevaring af redskaber i aflåst redskabsskur [17].
værd og selvbillede [21].
• Benyt robuste materialer [7,17].
• Haveterapi kan engagere patienten til spontane akti-
• Tag nødvendige sikkerhedsforanstaltninger: Godt
viteter [33].
overblik for opsyn af patienter, ingen flugtmulighed,
• Haveterapeutiske aktiviteter giver fysisk arbejde, bevæ-
løse tunge genstande, reb, giftige elementer eller
gelse, koordination og udholdenhed, og samarbejdet i de
fysiske aktiviteter kan etablere en uformel kontakt, hvor
man kan være sammen uden at forklare sig [33].
aftagelige genstande [7,17].
Miljøterapi Træning og udvikling
af patientens fysiske,
psykiske og sociale
færdigheder gennem
aktiviteter. [1]
Psykoterapi Støttende, kognitive
og analytiske
samtaler. [8]
• Ovenstående sundhedsfremmende aspekter ved ophold i
naturen [7,12,17,19,21,33,40].
• Udfordrer patienten indenfor deres formåen, for derigennem
at åbne op for udvikling, samtidigt med at der
opleves success og fremgang [33].
• Fysisk velvære: bedre søvn, naturlig træthed, motion og
styrkelse af muskler [33].
• Udendørsrammer for aktiviteter afleder patienten fra sin
psykiske lidelse [33].
• Vedligeholde patienters funktionsniveau, samt kognitive
og praktiske færdigheder [33].
• Ovenstående sundhedsfremmende aspekter ved ophold i
naturen [7,12,17,19,21,33,40].
• Samtaler i terapihaven kan stimulere til en helt anden
åbenhed, og kan skabe variation i hverdagen [17].
• Patienten får muligheden for at komme ud af rammerne,
og møde behandlerne på neutral grund [17].
• Kreativt værksted - Male [1].
• Krop og afspændings øvelser [1].
• Styrketræning [1].
• Sociale aktiviteter [1].
• Fysiske lege [1].
• Spil [1].
• Aktiviteter der kan udøves af patienter i alle aldre og i
forskellige niveauer af psykomotorik [33,41].
• Individuelle og gruppe opholdspladser [33].
• Pladsforhold der tillader fysisk aktivitet [33].
• Lettilgængelige redskaber i haven i aflåst skur [7,17].
• Afholde samtaler [17]. • Terapeutisk samtalerum med grønne omgivelser [17].
20

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
REGISTRERING
Registrering og analyse af den eksisterende have skal belyse havens funktion i dag,
og hvilke konsekvenser hegnets opdeling af haven har for det eksisterende design.
Registreringer af bygningens funktion, eksisterende forhold, lysforhold, beplantning,
belægning, ophold, aktiviteter, terræn og tilgængelighed skal redegøre for de
aktuelle forhold på stedet. Registreringerne danner grundlag for en rumlig analyse
og en værdianalyse, hvis mål er at identificere hvad, der kan arbejdes videre på i
designforslaget.
Eksisterende forhold
Psykiatrisk Center Gentofte ligger ud til Kildegårdsvej, tæt på Helsingør Motorve-
www.gentofte.dk - Oversigtskort over Kommuneplan 2009
jen. Centeret grænser op til Gentofte Hospital, politi og en villa bebyggelse.
Lukket have
Hegn
Åben have
Kort Resultat
Baggrundskort
Matrikelkort
Luftfoto med veje
Luftfoto med matrikler
Lokalplaner og byplanvedtægter
Kommuneplan 2009
Vej og trafik
Beskyttelseslinjer
Børnepasning
Skole
Uddannelse
Kultur og Fritid
Bolig
Ældre
Indgang til centeret
21
Helsingør Motorvej
Kortet viser et udsnit på 135 meter i bredden
Psykiatrisk Center Gentofte
Gentofte Sø
http://www.gentofte.dk/Om_kommunen/Fakta_om_kommunen/Kort_over_kommunen/KortOversigt.aspx
Find adresse Søg Mål Indstillinger Udskriv Hjælp
Gentofte Hospital
Kildegårdsvej
Niels Andersens Vej
20 M
Figur 8: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte [6].
Figur 9: Skråfoto af Psykiatrisk Center Gentofte og omegn [48].
08/03/10 11.11
Side 1 af 1
Bygningens funktion
Psykiatrisk Center Gentofte er et selvstændigt byggeri ved Gentofte Hospital og
udgøres af psykiatriens forskellige afsnit, klinikker, ambulatorier, administration
samt personale kantine for Gentofte Hospital. Centeret har ca. 300 ansatte, og
plads til 65 sengeliggende patienter. Haven er opdelt i to områder, et for patienter
fra lukkede afsnit og det andet område for patienter fra åbne afsnit, klinikker og
ambulatorier.
1540 Psykiatrisk traumeklinik
1530 Psykitrisk ambulatorium
1510 Lukket afsnit
3242 klinik for spiseforstyrrelser
3222 Ældre psykiatri
3221 Den affektive dagklinik
3212 lukket afsnit
3202 åbent afsnit
Lysforhold
Grundet det lave sydvendte byggeri, kommer der en del sol i haven. I vinterperioden
står haven i fuld skygge det meste af dagen. Den elektriske belysning i haven
består af tre havelamper, som ikke fungerer.
Skyggeforhold
Dato 01.06.
Tid: 9:00
Skyggeforhold
Dato 01.06.
Tid: 12:00
Skyggeforhold
Dato 01.06.
Tid: 15:00
Administration
Kantine ved for
Gentofte Hospital
3201 Psykiatrisk akutafsnit
Figur 10: Oversigt over afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte
Tabel 8: Oversigt over afsnit på Psykiatrisk Center Gentofte.
Beskrivelse af de forskellige afsnit, de dertil hyppigst forekommende
lidelser hos patienter, behandingsformerne samt patienternes
udgangstilladelse. [1]
Skyggeforhold
Dato 01.12.
Tid: 9:00
Skyggeforhold
Dato 01.12.
Tid: 12:00
Skyggeforhold
Dato 01.012.
Tid: 15:00
Figur 11: Lysforhold ved Psykiatrisk Center Gentofte

Afsnit &
Beliggenhed
Åbent afsnit
Lukket afsnit
Den affektive
dagklinik
Klinik for
spiseforstyrrelser
Ældre psykiatri
Psykiatrisk
traumeklinik
Psykiatrisk
ambulatorium
Psykiatrisk
akutafsnit
Beskrivelse Psykiske lidelser Behandling Udgangstilladelse
3202 Afsnittet behandler yngre voksne mellem 18 - 40 år,
som ambulante, døgn- eller dagspatienter.
Afnittet har 11 sengepladser, og er lukket i weekenden.
På afsnittet observeres og behandles yngre voksne
personer med både akutte og kroniske psykiatriske
sygdomme.
3232 Afsnittet behandler patienter fra 18 år, som ambulante,
døgn- eller dagspatienter.
Afsnittet er et alment psykiatrisk afsnit med 22
sengepladser.
Afsnittet behandler alle former for akutte og kroniske
lidelser.
3212 Lukket akut psykiatrisk modtageafsnit, behandler
primært patienter fra Gentofte Kommune fra 18 år.
Afsnittet har plads til 12 patienter.
Afsnittet behandler alle former for akutte og kroniske
lidelser.
1510 Lukket akut psykiatrisk modtageafsnit behandler
primært patienter fra Lyngby-Taarbæk Kommune fra
18 år.
Afsnittet har plads til 12 patienter.
Afsnittet behandler alle former for akutte og kroniske
lidelser.
3221 Dagklinik for patienter med stemningssygdomme
mellem 18 - 65 år.
3242 Klinikken er et specialiseret dagtilbud for patienter
med spiseforstyrrelser, som primært rammer unge
piger. Afsnittet har lukket i weekenden.
Klinikken har plads til 20 patienter.
3222 Et specialiseret psykiatrisk behandlingstilbud for ældre
døgnindlagte og ambulante patienter over 65 år.
Afsnittet har både en åben og en skærmet afdeling.
Afsnittet plejer og behandler ældre med psykiske
lidelser.
1540 Voksne flygtninge eller familiesammenførte patienter.
Patienter med akutte og
kroniske psykiske lidelser,
primært skizofreni, psykotiske
lidelser, depressive
lidelser og opmærksomhedsforstyrrelser.
Patienter med akutte og
kroniske psykiske lidelser,
men primært skizofreni og
psykotiske lidelser, affektive
lidelser heribland bipolar
affektiv lidelse og depression.
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi (kognitive samtaler)
Psykoedukation (læren om psykiske lidelser)
Deltagelse i morgenmøde, morgengymnastik og
aftenmøde.
Undervisning og behandling af fysioterapeuter
og ergoterapeuter.
Miljøterapeutisk behandling hvor patienten
opøver eller vedligeholder funktioner, aktiviteter
og socialt samvær. Udførsel af forskellige
praktiske opgaver som individ og som gruppe.
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi (kognitive samtaler)
Psykoedukation (læren om psykiske lidelser)
Deltagelse i morgenmøde, morgengymnastik og
aftenmøde.
Undervisning og behandling af fysioterapeuter
og ergoterapeuter.
Miljøterapeutisk behandling hvor patienten
opøver eller vedligeholder funktioner, aktiviteter
og socialt samvær. Udførsel af forskellige
praktiske opgaver som individ og som gruppe.
Mani og depressioner. Psykofarmakologisk behandling
Psykoterpi (kognitive samtaler)
Undervisning og behandling af fysioterapeuter
og ergoterapeuter.
Miljøterapeutisk behanding hvor patienten
opøver en forbedring af funktionsniveau,
handlemuligheder og håndtering af hverdag.
Spiseforstyrrelser. Psykoterapi (kognitive samtaler)
Miljøterapeutisk behanding hvor patienten
opøver en forbedring af funktionsniveau,
handlemuligheder og håndtering af hverdag.
Udførsel af forskellige praktiske opgaver som
individ og som gruppe.
Undervisning i kost og ernæring.
DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling for
emotionel ustabilitet).
Alle former for psykiske
lidelser, men primært
demens, depression, skizofreni,
paranoid psykose.
Traume relaterede psykiske
lidelser.
1530 Patienter fra 18 år. Nervøse og stressrelaterede
tilstande, heribland OCD,
personlighedsforstyrrelser.
3201 Psykiatrisk skadestue modtager mennesker med
psykiske lidelser og vurderer indlæggelse.
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi (kognitive samtaler)
Deltagelse i morgenmøde, morgengymnastik og
aftenmøde.
Undervisning og behandling af fysioterapeuter
og ergoterapeuter.
Miljøterapeutisk behandling hvor patienten
opøver eller vedligeholder funktioner, aktiviteter
og socialt samvær. Udførsel af forskellige
praktiske opgaver som individ og som gruppe.
Specialiseret pleje for ældre.
Psykofarmakologisk behandling
Konsultation baseret på psykoedukation og
kognitiv terapi.
Psykofarmakologisk behandling
Psykoterapi (kognitive samtaler)
DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling for
emotionel ustabilitet) .
Akutte psykiske lidelser. Samtale, Psykofarmakologisk behandling, oplysning
af behandling.
Patienten er dags- eller døgnindlagt, og kan
forlade afsnittet efter aftale med personalet.
Døgnindlagte patienter skal være tilbage på
afsnittet senest kl. 22.00.
Patienten kan opholde sig i haven for åbne
afsnit.
Patienten er døgnindlagt, og kan i visse
tilfælde forlade afsnittet efter aftale med
personalet.
Ved udgangsforbud kan patienten kun opholde
sig i centerets have for lukkede afsnit.
Ophold i haven afhænger af hvilken tilstand
patienten er i, og er afgørende for om ophold
i haven er med eller uden opsyn.
Patienter indlagt pga. behandlingsdomme har
i visse tilfælde kun udgang til centerets have
under konstant opsyn.
Patienten er ambulant og har mulighed for at
benytte centerets have for åbne afsnit.
Patienten er ambulant eller dagspatient og
har mulighed for at benytte centerets have for
åbne afsnit.
Patienten er dags- eller døgnindlagt, og kan
forlade afsnittet efter aftale med personalet.
Døgnindlagte patienter skal være tilbage på
afsnittet senest kl. 21.00.
Ophold i haven afhænger af hvilken tilstand
patienten er i, og er afgørende for om ophold
i haven er med eller uden opsyn.
Ambulante patienter har mulighed for at
benytte centerets have for åbne afsnit og
kan færdes uden opsyn i haven sammen med
døgnindlagte.
Patienten er ambulant og har mulighed for at
benytte centerets have for åbne afsnit.
Patienten er ambulant og har mulighed for at
benytte centerets have for åbne afsnit.
Har mulighed for at benytte centerets have
for åbne afsnit.
22

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
23
Stiforløb
Badminton
5.
4.
2.
2.
1.
6.
Rygeophold
Basket
7.
3.
1.
Bålplads
Lukket have
3.
Boccia
5.
4.
Pladskrævende
aktiviteter
Åben have
Figur 12: Beplantning og Belægning ved Psykiatrisk Center Gentofte
Figur 13: Aktiviteter/ophold ved Psykiatrisk Center Gentofte
1.
2.
3.
4.
5.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Beplantning og Belægning
Beplantningen i haven består af stedsegrønne berberishække
iplantet kirsebærtræer. Blomsterbedene er sammensat af løg-
og knoldplanter, stauder samt blomstrende buske. Nogle dele
af planterne er giftige. Græs dækker størstedelen af haven og
vedbend bruges som klatreplante op ad pergola, plankeværk
og som bunddække ved skrånende terræn. Belægningen i
haven udgøres dels af fliser og dels af grus. Stiforløbet er
belagt med fliser, og de grusbelagte områder er forbeholdt de
sportslige aktiviteter.
Blomsterbed
Træer
Berberis hække
Vedbend beplantning
Græs
Flisebelægning
Grusbelægning
Hegn
Aktiviteter/ophold
De planlagte aktiviteter i haven er badminton, boccia,
bålplads samt et større græsareal til mere pladskrævende aktiviteter.
Opholdsområder findes ved blomsterbede, pergola,
pavillon og sofagynger. De spontane ophold og aktiviteter
patienterne selv har etableret er en nedtrådt sti langs havens
omgivende mure, rygeophold ved udgangene til haven samt
anvendelse af et asfalteret areal til basketball.
Spontan aktivitet - nedtrådt sti
Spontan ophold/aktivitet
Planlagt ophold/aktivitet
Bænke
Pavillon
Græs
Flisebelægning
Grusbelægning
Hegn

Port
Adgang for patienter
fra lukkede afsnit
Låge
Låge
3.
Højeste
punkt
2.
4.
1.
5.
2.
Adgang for patienter
fra åbne afsnit
Fladt terræn
Terrænmur
1.
Adgang fra
kantine
3.
4.
Laveste punkt
Plankeværk
Terrænmur
Figur 14: Terræn ved Psykiatrisk Center Gentofte
Kælder
passage
Kælder
passage
Figur 15: Tilgængelighed ved Psykiatrisk Center Gentofte
1.
2.
3.
4.
1.
2.
3.
4.
5.
Terræn
Terrænet i haven hvor patienterne færdes er primært fladt.
Variation i terrænet forekommer ved den sydlige del af bebyggelsen,
hvor et nedad skrånende terræn fritlægger dele af
kælderetagen. Hækken mod syd markerer det nedad skrånende
terræn og fremstår som skillevæg mellem det flade og
det skrånende terræn. Plankeværket i haven fungerer som
skillevæg, og skjuler terrænspringet mellem stue- og kælderplan.
Ved adgang ud til haven fra åbent afsnit er et terrænspring,
som er løst med en rampe.
Højeste punkt
Laveste punkt
Tilgængelighed
Tilgængeligheden for patienter ud til haven afhænger af hvilket
afsnit patienten er tilknyttet. Adgang ud til åben have sker
via en udgang i stueetagen. Der er kun ét afsnit med direkte
udgang til haven, andre patienter der vil besøge haven må
benytte trapper eller elevator. Udgang til lukket have sker
fra første sal via en vindeltrappe. Adgang for nogle patienter
til lukket have er vanskelig, og indebærer flugtmuligheder,
da mange skal forbi elevator og gennem andre afsnit for at
komme ud. Der findes ubenyttede adgange i haven, som af
sikkerhedsmæssige årsager er aflåste, for at forhindre flugtmuligheder
for patienter fra lukkede afsnit. Adgang fra kantinen
holdes aflåst da personale ikke benytter haven. Ved det
adskilte areal i den syøstlige ende af haven, er der adgange til
kælderen som benyttes som genvej af ansatte ved Gentofte
hospital. Redskaber der benyttes til vedligeholdelse af haven
kommer ind via porten, og de to låger ved hegnet sikrer adgang
for vedligeholdelse i begge dele af haven.
Adgang
Ubenyttet adgang
Sti
Græs
Flisebelægning
Grusbelægning
Hegn
24

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
25
ANALYSE
Rumlig analyse
Beplantning, bygninger og hegn udgør de elementer der skaber de rumlige forhold
i haven på Psykiatrisk Center Gentofte. Disse elementer skaber fysiske og/eller visuelle
barrierer.
De fysiske barriere i haven udgøres af bygninger, beplantning og hegn. Den ydre barriere
skabes af den omringende bebyggelse der udgør Psykiatrisk Center Gentofte.
Hegnene, hvis formål er at opdele havens rum for henholdsvis patienter tilknyttet
åbne og lukkede afsnit, samt at forhindre udgang for patienter tilhørende lukkede
afsnit, er opsat på tværs af havens areal. Udover at fungere som fysisk barrierer,
skaber hegnene negative kig og fremprovokerer negative humørsvingninger hos
patienterne. Den negative distrahering kan modvirke patientens rehabilitering og i
visse situationer forværre patientens helbredstilstand [7].
I haven danner beplantningen og pavilloner forskellige opholdsrum for forskellige
aktiviteter. Hækkenes geometriske komposition passer ikke længere til den skala
der er i de to haverum. De store opholdsrum indbyder ikke til privat ophold, og hækkenes
monotone beplantning og store størrelser optager i dag store arealer af de i
dag minimerede haver og præger haven af en dominerende ensformig beplantning.
De visuelle barrierer udgøres af havens afgrænsende elementer, såsom den omringende
bebyggelse rundt om haven, samt et beplantet plankeværk, der samtidig
danner fysisk barrierer mellem haven og kælderpassagen. Af sikkerhedsmæssige
årsager må elementerne i haven ikke overgå øjenhøjde til gavn for patientens velbefindende,
samt sikre de ansatte at kunne holde fuldt opsyn med patienterne, og der
er derfor ingen elementer i selve haverummet der danner visuelle barrierer. Haverummet
i sin helhed giver patienter og ansatte æstetiske kig gennem vinduerne fra
patientværelser, fælles opholdslokaler samt kontorer. Smukke kig giver en følelse af
velvære [34]. Det er derfor vigtigt at skabe en harmonisk helhed for de kommende
terapihaver i den videre skitsering.
Figur 16: Rumlig forhold med fysiske og visuelle barrierer med
supplerende fotografier og forklarende tekst.

Bygningen skaber en fysisk og visuel barriere.
Pavillonerne skaber opholdsrum, og fremstår samtidig
som fysiske barrierer med mulighed for kig.
Hækkene danner en fysisk
barriere, med mulighed for
kig.
Hækkene danner rammerne
for opholdsrum i haven.
Kig gennem lukket have.
Kælderpassage som benyttes af ansatte ved
Gentofte Hospital. Plankeværket i haven
grænser op til det adskilte område.
3 meter højt hegn ved lukket have
1,5 meter højt hegn ved åben have.
Opholdsrum
Fysisk & visuel barriere
Fysisk barriere
Kig
Plankeværk dækket af
vedbend skaber en fysisk
og visuel barierer.
Kig over/gennem fysisk barriere
26

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
27
Værdianalyse
Elementernes form og funktion i haven vurderes om de har bevaringsværdi eller
skaber problematikker.
De planlagte aktiviteter i haven som bålplads, basket, badminton benyttes af patienterne.
Men aktiviteterne udnyttes ikke optimalt, da der kræves redskaber, som
befinder sig i kælderen. Desuden findes der også aktiviteter, som ikke benyttes af
patienterne pga. manglende interesse, disse aktiviteter vil ikke videreføres i det nye
design.
Der findes tre pavilloner og en pergola, som udgør de overdækkede arealer i haven.
Pavillonerne var tiltænkt som ophold for forskellige aktiviteter, der ikke er blevet
realiseret, og i dag ikke udnyttes optimalt, men i stedet optager store arealer.
Spontane aktiviteter opstået pga. patienternes behov, viser hvilke funktioner der er
vigtige at inddrage i en videre skitsering, såsom det nedtrådte stiforløb, rygeområder
og den asfalterede belægning inddraget til sportslige aktiviteter.
Udtrykket i haven er meget monoton halvdelen af året, idet de formklippede stedsegrønne
hække og klatreplanter og klippede græsarealer udgør store dele af havens
beplantning. Den eneste variation i haven udgøres af staudebedene og træerne,
hvis blomstring og løvspring skaber en variation i farve og form, men udgør det kun
i en begrænset periode.
Hegnet er et problematisk element i haven. Som konsekvens af dets placering er de
eksisterende funktioner i haven blevet opdelt, således at patienternes muligheder
for aktiviteter er forringet, og skaber samtidig en masse spild rum i forbindelse med
hækkenes placering.Fra adgang skråner terrænet ned til den åbne have. Den øvrige
del af haven er primært fladt. Terrænet skaber derfor ingen visuel eller formgivende
variation i haven.
Belysningen i haven udgøres af tre havelamper, hvilket begrænser brugbarheden
af haven når mørket falder på. Dette kan skabe utryghed ved ophold. Det er et
problem for psykiatriens patienter der ryger og opholder sig i haven uanset årstid
og tidspunkt.
Dele af det belagte stiforløb er ikke dimensioneret efter bygningsreglementets standarder,
og større dele af haven er utilgængelig for de fysisk handicappede patienter.
Figur 17: Værdianalyse der viser havens bevaringsværdige
elementer og problematikker, med suplerende fotografier og
forklarende tekst.

Nedtrådt stiforløb skabt af
patienterne.
Hegn der opdeler haven og funktioner, heriblandt
badmintonbanen.
Pavilloner giver mulighed for ophold i
haven i al slags vejr.
Asfalteret tunnelareal der
benyttes til basket.
Bevaringsværdigt træbeplantning
grundet sin karakter og placering.
Bålpladsen benyttes til forskellige arrangementer
med patienterne.
Sofagyngen bruges flittigt til af-
slapning og er et bevaringsværdigt
element.
Bevaringsværdige elementer
Bevaringsværdige funktioner
Problematikker
Hække der støder op mod hegnet
og danner spildrum.
28

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
SPØRGESKEMA & INTERVIEW
Ved udformning af en terapihave er det vigtigt at inddrage patienter og tværfaglig
ekspertise fra de ansatte for at opnå et succesfuldt design [7]. Derfor blev der uddelt
spørgeskemaer og foretaget interviews på Psykiatrisk Center Gentofte. Respondenterne
var patienter og ansatte fra tre forskellige afsnit, henholdsvis 3202 (åbent
afsnit for yngre voksne), 3222 (åbent afsnit for personer over 65 år) og 1510 (lukket
afsnit for personer over 18 år), da dette ville sikre en bred patientgruppe. Der blev
indsamlet besvarelser fra 18 patienter heraf 10 fra afsnit 3202, 5 fra afsnit 3222 og
3 fra afsnit 1510 og 27 besvarelser fra ansatte, heraf 4 læger, 11 sygeplejersker, 7
social- og sundhedsassistenter, 2 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter og 1 psykolog.
De afholdte interview tog udgangspunkt i spørgsmålene fra spørgeskemaer. Den opsummerende
tekst er baseret på besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen samt
interview. De visualiserede besvarelser er opstillet i kolonner med hver sin farve, for
at give et samlet overblik over de tre forskellige patientgrupper og for at undersøge
hvorvidt der er overensstemmelse i deres besvarelser. Formålet med dette, er at redegøre
for om der er forskel i besvarelserne mellem de tre patientgruppers adfærd,
behov, brug samt ønsker i henholdsvis åben og lukket have.
Besvarelser fra ældre psykiatrisk afsnit 3222
Besvarelser fra åbent afsnit 3202
Besvarelser fra lukket afsnit 1510
Formålet med patientspørgeskemaet og interview er at belyse brugernes behov,
brug, meninger og ønsker til haven ved Psykiatrisk Center Gentofte, som input til
udformning af terapihaven. Spørgeskemaet spørger ind til patient information,
hvordan de anvender haven, hvornår de opholder sig i haven, hvorfor de anvender
haven, hvor ofte og hvilke behov de har i haven. Derudover spørges der ind til ændringer
og ønsker i forbindelse med aktiviteter i form af fysisk aktivitet samt ophold.
Formålet med sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenters interview og
spørgeskema er at redegøre for patienternes adfærd, behov og brug af haven. Da
det ikke er alle patienter tilknyttet centeret, der er i stand til at kunne svare på et
spørgeskema.
Interviewene og spørgeskema for lægerne og psykolog skal belyse patienternes adfærd,
samt hvordan behandling af de psykiske lidelser påvirker patienterne og hvilken
rolle naturen spiller i behandlingen. Desuden er formålet at opnå en forståelse
for brugerne og deres tankegang, kompetencer og begrænsninger.
Fysio- og ergoterapeuternes interview og spørgeskema skal redegøre for hvilke aktiviteter
der finder sted i haven, introducere haveterapi, og undersøge mulighederne
for hvordan deres aktiviteter kan kombineres med haveterapi, samt redegøre for
hvilke øvelser man kan kombinere med de forskellige sanser. Alle spørgeskemaer
tager udgangspunkt i sanserne set ud fra de forskellige professioner.
29
Opsummering af besvarelser og interview fra patienter
Alle patienter benytter haven ved Psykiatrisk Center Gentofte, da det for størstedelen
giver et frirum i hverdagen og har en positiv indflydelse på deres humør.
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Besvarelser fra patienter “Har haven en positiv indflydelse på dit humør?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Ja Nej
Haven benyttes til afslapning i grønne omgivelser og giver patienterne mulighed for
at komme væk fra afdelingen. De fleste indlagte patienter ryger og benytter derfor
haven flere gange om dagen.
Besvarelser fra patienter “Hvad bruger du haven til?”
Rygning Måltider Afslapning Socialt samvær Motion Opleve natur Andet
Når patienterne opholder sig ude i haven, er det meget forskelligt hvorvidt de ønsker
at opholde sig alene eller sammen med andre. Det er derfor vigtigt, at der udformes
opholdsrum, der kan dække begge behov.
Besvarelser fra patienter “Hvordan foretrækker du at opholde dig i haven?”
8 8
6 6
4 4
2 2
0 0
Alene Sammen med andre andre Det har ingen Det betydning har ingen betydning
I sommerperioder opholder patienterne sig ude så meget som muligt i modsætning
til vinteren. Patienterne opholder sig i haven på alle tidspunkter af dagen, undtagen
når de er i behandling. Årsagen til dette er, at haven ikke indgår som et obligatorisk
rum hvor behandling finder sted. Haven er mere et rum som benyttes, hvis det er
belejligt.

15,00
11,25
7,50
3,75
Flertallet af patienterne vil gerne have et terapeutisk samtalerum i haven for at slippe
fra de kliniske forhold på afdelingen, og opholde sig i mere naturlige omgivelser
som de finder mere beroligende. Ca. halvdelen af patienterne ønsker at indlede haveterapi
som en del af deres behandling.
Besvarelser fra patienter “Ville du gerne afholde
gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning
mv. hvis et privat haverum blev indrettet til dette
formål?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Ja Nej
Besvarelser fra patienter “Ville du benytte
haven mere, hvis der var flere fysiske aktiviteter
til at dyrke sport og motion?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Besvarelser fra patienter “I hvilken forbindelse bruger du haven?”
0
0
Efter behandling Efter behanding I pauser I pauser Inden Inden behandling Under behandling Ved besøg Ved besøg Andet
Ja Nej
7,00
5,25
3,50
1,75
Besvarelser fra patienter “Ville du være interesseret
i haveterapi?”
0
Ja NejDet har ingen beydning
Flertallet ønsker at haven skal kunne tilbyde flere fysiske aktiviteter og flere afskærmede
opholdsrum, da de linære hække danner store og golde opholdsrum.
Mulighed for at have overblik over haven skal stadig bevares, da dette giver patienten
en større tryghed.
Besvarelser fra patienter “Ville du benytte haven
mere, hvis der var flere private og afskærmede
opholdspladser?”
9,00
6,75
4,50
2,25
0
Ja Nej Det har ingen beydning
Dertil ønsker mange patienter at have sansestimulerende planter, da det kan distrahere
dem og give mulighed for at fokusere på sanseoplevelserne frem for at spekulere
over deres egne tanker. Beroligende vandelementer kan have indflydelse på
patienternes lyst til at benytte haven mere.
Besvarelser fra patienter “Ville du benytte
haven mere, hvis der var sansestimulerende
aktiviteter?”
10,0
7,5
5,0
2,5
0
Ja Nej
Opsummering af besvarelser og interview fra sygeplejersker samt social-
og sundhedsassistenter
Sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenters besvarelser viser at haven er
en vigtig faktor for patienternes velbefindende. Haven har en beroligende, afslappende
effekt på patienterne og gør dem mere imødekommende, sociale, naturligt
trætte, og dækker behovet for at komme væk fra afdelingen og højner humøret
derved. Sanserne hos patienterne forekommer både nedsatte og følsomme, men
dette påvirker ikke sanseoplevelsen hos patienten, idet der er positive erfaringer
med sansestimuli fra planter. De har erfaring med at sanseindtrykkene giver anledning
til samtaler, minder, højner humøret og fjerner eller flytter fokus fra fx perceptionsforstyrrelser
som hallucinationer.
Besvarelser fra ansatte “Hvordan oplever du sanserne hos de patienter der er indlagt?”
10,0
7,5
5,0
2,5
0
Nedsatte Følsomme Uændrede Andet
Der er enighed om at inddrage haveterapi i behandlingen, da der er mange patienter
der har stor interesse i haver. Mange mener at haveterapien kan skabe hygge
og samvær, stimulere sanserne, strukturere hverdagen, virke sundhedsfremmende,
give adspredelse og følelsen af mestring (for spørgeskema se bilag).
Besvarelser fra ansatte “Ville du være interesseret i at udøve haveterapi?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Ja Nej
Besvarelser fra patienter “Ville du benytte
haven mere, hvis der var vandløb i haven?”
10,0
10,0
7,5
5,0
2,5
0
7,5
5,0
2,5
0
Ja Nej
Hegnet der opdeler haven i ”åben” og ”lukket” have har en stor negativ effekt på
patienterne, da det forstærker følelsen af fangenskab og frihedsberøvelse, samt
minimerer pladsforhold og aktivitetsmuligheder (for spørgeskema se bilag).
30

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
Opsummering af besvarelser fra læger og interview fra psykolog
Flertallet af besvarelserne fra lægerne ved Psykiatrisk Center Gentofte viser at haven
spiller en stor rolle i forbindelse med patienternes velvære, og de anbefaler ophold
i naturen som en del af behandlingen. Haveterapi indgår ikke som en del af behandlingen
på Psykiatrisk Center Gentofte i dag, men mange er villige til at inddrage dette
som led i behandling og benytte et terapeutisk samtalerum i haven, hvis dette blev
muligt og var patientens ønske. Nogle samtaler med patienten foregår allerede i
havens omgivelser, især hvis der er en del uro på afdelingen. Samtaler i haven virker
beroligende, skaber adspredelse i hverdagen, foregår i naturlige rammer og stimulerer
til en anden åbenhed.
Besvarelser fra ansatte “Ville du gerne afholde gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning mv.
hvis et privat haverum blev indrettet til dette formål?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
Ja Nej
Da terapihaven sætter fokus på sansestimulering, blev der spurgt ind til forskellige
reaktioner i forbindelse med sansestimulering fra planter. Besvarelserne påpegede
ingen nødvendige forbehold end de allerede nævnte retningslinjer for design af
terapihaver. Reaktionerne understreger hvilken positiv og sundhedsfremmende effekt
det kan have for patienten, idet sanseoplevelserne kan tillempe dem noget der
minder dem om livet før de blev syge og aflede dem, idet alle patienter har haft
noget med planter, jord og vand at gøre. Dog skal der tages hensyn til sanserne
under påvirkning af medicin, da de kan forekomme nedsatte og følsomme (for spørgeskema
se bilag).
Opsummering af besvarelser fra fysio- og ergoterapeuter
Fysio- og ergoterapeuterne har benyttet haven i forbindelse med undervisning af
patienterne, da de kan opnå bedre stimulation fra omgivelserne og synes at haven
spiller en meget stor rolle i patientens velvære. Der er enighed om at haven har en
positiv påvirkning på patienten, idet de bliver i bedre humør, virker mere afslappede
og engagerer sig mere i aktiviteter. Ophold i haven giver patienter indhold,
struktur, mening og afledning fra deres sygdom. Haven benyttes i forbindelse med
fysiske lege og socialfærdighedstræning, for at forbedre deres sociale kompetencer
samt fysisk træning og sansestimulerende øvelser. Afgørende faktorer for øvelser
er motivation, balanceevnen, koncentrationsevnen, og de fysiske pladsforhold i haven.
Flertallet vil gerne anvende haveterapi, for at patienten kan opnå velvære, blive
afspændt, stressreduceret og stimulere balancen. Ved funktionsvurdering kan der
indgå adskillige aktiviteter fra haveterapi. I forbindelse med udformning af sansestimulerende
haverum, var der forslag til aktiviteter som kunne kombineres med de
forskellige sanseoplevelser, såsom at træne patientens fokus ved at lukke øjnene og
sanse, kreative aktiviteter som at male, plukke frugt til madlavning, tællelege, sanse
belægningsunderlag og udføre havearbejde (for spørgeskema se bilag).
31
For at sikre brugbarheden af patienternes besvarelser, er der nogle spørgsmål fra
patientspørgeskemaet, som også er stillet til sygeplejerskerne samt social- og sundhedsassistenternes
vedrørende patienternes anvendelse og adfærd i haven. Disse
besvarelserne viser at der nogenlunde er overensstemmelse.
Eksempel: Besvarelser fra patienter “Har haven en positiv indflydelse på dit humør?”
Besvarelser fra ansatte “Kan du mærke en positiv forskel på patienterne når
de har tilbragt tid ude i havenhaven?”
15,00
11,25
7,50
3,75
0
0
Ja Nej
Ja Nej
Ja Nej Ja Nej
Sammenligning af besvarelserne fra de forskellige afsnit påpeger forskellige aspekter
indenfor behov, brug og ønsker for de tre patientgrupper. Besvarelser fra patienter
og ansatte fra afsnit 3202 fremhæver den store interesse for haven. De har nem
adgang ud til haven, og benytter den derfor ofte. Der bliver lagt størst vægt på at
haven skal rumme flere fysiske aktiviteter samt flere forskellige former for ophold.
Besvarelser fra patienter og ansatte fra afsnit 3222 fremhæver deres fysiske handicap
og vigtigheden af tilgængelighed i haven. Der bliver lagt størst vægt på behov for
private opholdsrum, samt mulighed for små ture rundt i haven og handicapvenlige
aktiviteter. Besvarelser fra patienter og ansatte fra afsnit 1510 påpeger at haven skal
opfylde mange forskellige behov, da haven i mange patienters tilfælde er det eneste
tilflugtssted. Der bliver lagt størst vægt på sikkerheden i haven og påpeget at patienternes
psykiske lidelser gør det svært at motivere dem til forskellige aktiviteter.
Terapihaven skal derfor indeholde spændende elementer som virker fængende på
patienterne og indbyder til spontan aktivitet.
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen giver et godt indblik i patienternes
adfærd, behov, brug og ønsker til forbedring af haven. De interviews der blev afholdt
med patienter og ansatte er et vigtigt supplement at få med i dataindsamlingen, og
understøtter samtidig spørgeskemaernes brugbarhed. Dialogerne med patienter og
ansatte, gav anledning til at gå i dybden med flere spørgsmål, og fik derved belyst
andre aspekter af patienternes adfærd, behov, brug og ønsker. Den personlige kommunikation
giver derfor en bedre forståelse af patientgrupper, og påpeger vigtigheden
af de besvarelser der skal indarbejdes i skitseringen af designforslaget.
15,00
11,25
7,50
3,75
Tabel 9: Oversigt over kommentarer fra spørgeskemaundersøgelse
og interview fra patienter og ansatte fra de tre forskellige
afsnit vedrørende haven idag og ønsker til terapihaverne . Kommentererne
giver input til skitseringsprocessen.

Patienter
Patienter fra
lukket afsnit
1510
Patienter fra
åbent afsnit
3202
Patienter
fra ældre
psykiatri
3222
Sygeplejersker
&
Social- og
Sundhedsassistenter
Fysio- og
Ergoterapeuter
Læger &
Psykolog
Haven i dag
Positive kommentarer Negative kommentarer
• Sofagynger
• Pavillon
• Roserne i haven
• Basketbanen
• Rygeophold
• Grill/Bålplads
• Opleve natur
• Pavillon
• Sofagynger
• Frugtbeplantning
• Sofagynger
• Rygeophold
• Pergola
• Pavillon
• Pergola
• Pavillon
• Sofagynger
• Sofagynge
• Stort græsareal
ved åben have til
fysiske aktiviteter
• Godt overblik i
haven
• Hegnene
• Der findes aktiviteter i åben have
som ikke findes i lukket
• Manglende aktivteter
• Hegnene
• Der findes aktiviteter i lukket have
som ikke findes i åben
• Kedelig at opholde sig i
• Manglende askebægere, aktiviteter,
belysning
• Redskaber er svært tilgængelige
• Manglende aktiviteter som ikke
kræver redskaber
• Ensformig beplantning
• Hegnene
• Manglende belysning
• Er ikke brugbar i vinterperioden
pga. handicapforhold
• Byder på ingen handicap venlige
aktiviteter
• Hegnenes negative effekt på patienterne
• Tilgængeligheden
• Manglende aktiviteter og tilsvarende
pladsforhold
• Hegnenes negative effekt på patienterne
• Manglende pladsforhold til aktiviteter
i lukket have
• Besværlig tilgængelighed til redskaber
• Boccia banen benyttes ikke
• Indbyder ikke til spontane aktiviteter
• Tilgængeligheden
• Hegnenes negative effekt på patienterne.
KOMMENTARER
Ønsker til terapihaven
• Gøre noget ved hegnene
• Belysning
• Flere fysiske aktiviteter såsom: bordtennis, basketball, håndbold, fodbold, badminton og tennis
• Køkkenhave
• Farverige blomster som man kan plukke
• Lege
• Gøre npget ved hegnene
• Belysning
• Flere fysiske aktiviter i form af: basketball, fodbold, floorball, badminton, tennis
• Et alternativ til de eksisterende hække
• Flere askebæger
• Ophold for større forsamlinger
• Helårs staudebed
• Vand
• Gøre noget ved hegnene
• Belysning
• Stiforløb der lægger op til gåture
• Aktiviteter i siddende stilling
• Private opholdsområder i fredlig omgivelser der byder på ro
• Snitblomster man kan plukke
• Krydderihave
• Gøre noget ved hegnene
• Belysning
• Højbede - krydderbed
• Aktiviteter i form af: fodbold, basketball
• Områder der lægger op til sociale ophold og aktiviteter
• Beplantning som patienter kan navngive med fokus på æstetik, spiselige frugter og farver
• Et alternativ til de eksisterende hække
• Vand
• Elementer der tiltrækker fugle
• Optimeret tilgængelighed
• Gøre noget ved hegnene
• Belysning
• Boldbane
• Arealer til afspænding, fysiske øvelser, spil og andre lege
• Gå/løbesti
• Stativ til armhævninger
• Balancebom m. vinkler
• Klatrevæg
• Afskærmede pladser
• Optimeret tilgængelighed
• Beplantning med fokus på æstetik, spiselige frugter og farver
• Cafélignende setting og liggestole
• Gøre noget ved hegnene
• Frodigt afstemt og roligt udtryk
• Godt overblik
• Ingen flugtmuligheder, reb, aftagelige genstande
32

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
PROGRAM
Terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte sætter fokus på sanser, sundhed og
psykiatri. Med udgangspunkt i ”The instorative school” skal terapihaverne indgå
som en del af behandlingsforløbet, og imødekomme den enkelte patients behov.
Sanser + Sundhed + Psykiatri = Terapihave
Figur 18: Konceptmodel for terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte.
Sanser
De to terapihaver byder hver på fem forskellige sanserum der stimulerer henholdsvis
synssansen, lugtesansen, følesansen, smagssansen og høresansen. Disse sanserum
er designet ud fra de udarbejdede retningslinjer og skal hjælpe patienterne i
deres rehabilitering. Aktiviteterne i de forskellige sanserum, kan byde på ophold,
sansestimulerende øvelser og/eller havearbejde.
Sundhed
Terapihaverne er udformet for at højne patientens fysiske, psykiske og sociale velbefindende.
De fysiske aktiviteter varierer fra haveterapeutiske afslapningsøvelser,
koncentrerende balanceøvelser til fysisk krævende sportsaktiviteter på multibanen.
Terapihavernes mange aktiviteter og opholdsmuligheder imødekommer patienternes
forskellige niveauer af social engagement.
Psykiatri
Terapihaverne byder på tryghed i naturens harmoniske omgivelser. Terapihavernes
enkle organiske udformning vil kunne nedsætte angst og uro og have en beroligende
effekt på patienterne. De forskellige aktiviteter og oplevelser skal give adspredelse
i patientens hverdag, og være en naturlig distrahering for perceptionsforstyrrelser.
Forskellen i terapihaven for de åbne afsnit og terapihaven for de lukkede afsnit ligger
i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, patienternes fysiske og psykiske kompetencer
samt deres behov. Da terapihaven for lukkede afsnit, er patienternes eneste
mulighed for udgang udenfor afsnittene, er det vigtigt at inddrage en større procentdel
af haven til de fysiske aktiviteter. Begge terapihaver vil byde på de samme slags
aktiviteter for at undgå forskelsbehandling. Patienter fra lukkede afsnit vil primært
benytte deres grovmotorik, i modsætning til patienterne fra åbne afsnit, hvis forudsætninger
for at benytte finmotorikken er bedre. De motoriske forudsætninger
patienterne har vil påvirke, hvilke individuelle aktiviteter der kan udøves i de to
terapihaver.
Terapihaven skal inddeles i områder, som repræsenterer patienternes forskellige
behov for naturmiljø. Nogle opholdsrum skal have flere funktioner og dækker flere
former for behov.
Terapihaven skal rumme syv forskellige oplevelsesværdier: trygt, artsrigt, vildt, fredfyldt,
åbent, folkeligt og rummeligt. Oplevelsesværdierne kombineres på forskellige
måder for at give patienterne forskellige oplevelser.
33
Udadvendt
engagement
Deltagende
engagement
Folkeligt
Rumligt
Åbent
Terapihave for lukkede afsnit
Indadvendt
engagement
Terapihave for åbne afsnit
Figur 19: Terapihavernes inddeling af områder der dækker patienternes
behov for naturmiljø og evne til at modtage krav fra
omgivelser. Forklaring se figur 6.
Trygt
Artsrigt
Vildt
Fredfyldt
Figur 20: Terapihavernes inddeling af oplevelsesværdier. Forklaring
af oplevelsesværdier se figur 7.
Tabel 10: Programoversigt for terpihaverne baseret på retningslinjerne
samt besvarelser fra patient og ansatte. Oversigten
viser hvilke oplevelsesværdier terpihaverne skal rumme. Hvilke
elementer der skal indgå, hvorfor og hvordan de implementes,
hvilke behandlingsformer kan der udøves i terapihaverne samt
hvilke elementer der dækker de forskellige former for behov for
naturmiljø og evne til at modtage krav fra omgivelser.

Fredfyldt
Vildt
Artsrigt
Trygt
Åbent
Folkeligt
Rumligt
Oplevelsesværdi
PROGRAM
Hvad Hvorfor Hvordan Behandlingsform
Behov for
naturmiljø
Lunden
Sanserum
Terapeutisk
samtalerum
Bålplads
Balance
redskaber &
Terræntrapper
Multibane
Fælles areal
Terapihaven
Patienten har behov for et tilflugtssted, hvor man
kan være ét med naturen i beroligende, trygge
omgivelser, der virker afslappende og kan reducere
nervøsitet og uro.
Patienten har behov for at blive afledt og konfronteret
med en realitetssans i trygge omgivelser.
Med sanseoplevelser fra forskellige planter kan
patienten fokusere på kropsbevidsthed og opmærksomhed
og genvinde emotionelle og fysiske
evner.
Patienten har behov for at slippe væk fra de
kliniske forhold på afsnittet og have støttende og
kognitive samtaler med behandlerne på neutral
grund, hvor patienten kan slappe af.
Patienten har behov for en variation af aktiviteter
tilegnet afslapningsøvelser under sociale eller
private forhold i trygge omgivelser.
Patienten har behov for områder der indbyder
til spontan fysisk aktivitet, der styrketræner
musklerne og stimulerer patientens opmærksomhed
og koncentrationsevne.
Patienten har behov for fysiske stimuli, der kan
styrke psykomotorikken, imødekomme rastløshed,
samt udøve sociale kompetencer.
Patienten har behov for et område, der indbyder
til social samvær for at udøve social færdighedstræning,
vedligeholde funktionsniveau samt
kognitive og praktiske færdigheder.
Patienten har behov for et trygt rum, og indgyder
følelsen af at være i en anden verden, og blive
forbundet med dets helhed.
Et afskærmet haverum med bevæget terræn,
hvor beplantningen giver et forvildet udtryk, med
vand strømmende gennem området.
Haverum der tilbyder forskellige sanseoplevelser,
hvor beplantningens egenskab fokuserer
på farver, struktur, dufte, spiselige plantedele,
berøringsflader og naturlyde. Beplantede højbede
kan indbyde til spontane og planlagte aktiviteter.
Samtaler afholdt i et tilbagetrukket, privat aflukket
opholdsrum i grønne omgivelser
Et afskærmet haverum, med mulighed for bål.
Område med fast implementerede redskaber,
der indbyder til spontan aktivitet under sociale
eller private forhold. Terræntrapperne kan også
benyttes til ophold.
Fritlagt areal tilegnet pladskrævende aktiviteter
for store og små grupper. Multibanen er indrammet
så forskellige aktiviteter kan finde sted. Redskabsskur
placeres i nærheden.
Ophold for større grupper med borde og bænke,
hvor forskellige aktiviteter kan finde sted.
Design ud fra patienternes behov og ønsker.
Haveterapi
Psykoterapi
Fysisk aktivitet
Haveterapi
Psykoterapi
Fysisk aktivitet
Psykoterapi
Haveterapi
Miljøterapi
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet
Miljøterapi
Haveterapi
Haveterapi
Psykoterapi
Fysisk aktivitet
Miljøterapi
34

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
TERAPIHAVENS LAG
35
Fælles areal
m. bænkesæt
Stole
Multibane
Terræntrapper
Bålplads
10 M
Samtale terapirum
Bænk
Basketbane
Figur 21: Beplantnings lag
Pavillon
Lunden
Figur 22: Opholds lag
Sanserum
Balancestolper og -bomme
og stativ til armhævninger
Sofagynge
Højbede
Figur 23: Fysisk aktivitet lag
Beplantning
Beplantningens formsprog er domineret af de organiske former for at give haven et
mere vildt og naturpræget udseende, og skabe beroligende omgivelser. Rummene
i haven dannes af beplantningen der består af blomstrende buske, stauder og
græsser. Som giver en årlig variation. Træernes placering understøtter rummenes
form i haven. Derudover er der i hvert sanserum etableret et højbed med sansestimulerende
beplantning for det gældende sanserum. Hegn, pergola, plankeværk og
vindeltrappe er beplantet med klatreplanter.
Ophold
Beplantningen danner rammerne for opholdsrummene i haven, og kan indeholde
elementer som stubbe, bænke, liggestole, sofagynger eller terræntrapper. Opholdsområderne
varierer mellem større åbne rum, der indbyder til socialt ophold i større
forsamlinger til sanserummene eller de mere private forhold i de små afskærmede
kroge i haven. Der er mulighed for at opholde sig i sol eller skygge.
Fysisk aktivitet
Der findes aktiviteter der spænder over forskellige niveauer af fin og grovmotoriske
øvelser. Terapihaverne rummer mulighed for spontane og planlagte aktiviteter.
Aktiviteterne udfordrer patienten i blandt andet sansning, koncentration, balance,
styrke, kondition, koordinering og opmærksomhed.

Asfalt
Adgang til terapihaven
Belagt stiforløb
Gummibelægning
Græs
Adgang til terapihaven
Belysning
10 M
Sand
Bro ved vandløb
Figur 24: Tilgængeligheds lag
Figur 25: Terræn lag
Figur 26: Belysnings lag
+ 0,25 m
+ 0,50 m
+ 0,75 m
+ 0 m
Tilgængelighed
Belægningen sikrer at alle patienter kan færdes rundt omkring i terapihave. Der er
formgivet et oplevelsesrig belagt stiforløb, der understøtter beplaningens formsprog,
og forstærker de naturlige former i haven. Pergolaer indikerer adgange til og
fra terapihaven.
Terræn
Terrænet i terapihaverne er formet, så det skaber visuel variation, udfordrer kroppens
bevægelighed og giver anledning til spontane aktiviteter og ophold.
Belysning
Belysningen giver mulighed for at færdes i terapihaven på alle tidspunkter af døgnet.
Belysningen skaber tryghed for patienterne ved ophold udover de lyse timer, og
giver mulighed for brug af terapirummet, pavillion, multibane samt en gåtur i haven.
Den er også en visuel oplevelse inde fra bygningen.
36

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
DESIGNFORSLAG 1:250
A
Sofagynge
Adgang fra lukkede afsnit
37
B B
Bro
Vandløb
Bålplads
C Multibane
C
A
D Multibane
Samtale
terapirum
D
E
F
Basketbane
Følesans
Smagssans
Lugtesans
Fælles areal
Bænkesæt
Redskabsskur
Pergola
Adgang fra åbne afsnit
Høresans
Samtale
terapirum
Synssans
Terræntrapper
Bænk
Pavillon
Terræntrapper
Synssans
Balance
redskaber
Fælles areal
Bålplads
Lund
Adgang fra kantine
Følesans
Balance
redskaber
Pavillon
Smagssans
Plankeværk
Lugtesans
Høresans
Sofagynge
Bro
Lund
Vandløb
Kælderpassage
F
E
Figur 27: Designforslag

PRINCIPSNIT 1:250
Adgang fra lukkede afsnit Sanserum Sti Samtale terapirum
Figur 28: Principsnit af designforslaget
Hegn
A - A
Fælles areal Terræntrapper
Balance redskaber Sti
Multibane Bålplads Lund
Multibane Sti Terræntrapper Balance redskaber Pavillon Sti Samtale terapirum
Hegn
Sti Sti Sti
Adgang fra åbne afsnit Adgang fra kantine Plankeværk
B - B
Hegn
Sanserum
C - C
Lund
D - D
Plankeværk Kælderpassage
Kælderpassage
E - E
F - F
38

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
39
TERAPIHAVERNES BEPLANTNING
Planterne
Der kan benyttes planter fra de udarbejdede plantelister. Plantelisterne tager udgangspunkt
i de retningslinjer, der er for sansestimulerende planter og er derfor
valgt planter, ud fra hvilke egenskaber planten besidder. Beplantningen skal give
haven et forvildet udtryk, og med udgangspunkt i retningslinjerne er der valgt sansestimulerende
planter, der egner sig til den vilde have sammensat med forskellige
græsser. Græsserne er med til at skabe en overordnet sammenhæng mellem
de forskellige planter i haven samt at give et forvildet udtryk og skabe bevægelse.
Derudover kan man følge årets gang fra græssernes saftige grønne farver i foråret til
deres flotte høstfarver i efteråret og rimfrostens lag på vinterstanderne.
Beplantningen skal være med til at give hegnene en anden funktion, end de har i
dag. Ved at benytte slyngplanter, kamufleres hegnene, og der dannes grønne vægge
rundt omkring i terapihaven. Med hegnenes nye funktion som espalier vil fokus flyttes
og patienternes negative associationer ændres. Plantelisten indeholder flerårige
planter eller planter med vegetativ formering således at beplantningens løbende
dynamik kræver et minimum af udskiftning. På grund af sikkerhedsmæssige forhold
er der ingen giftige planter i plantelisterne.
Formen
De organiske former i haven er dannet af beplantning og belægning. Formerne er
med til at give et mere harmonisk og naturligt præg, som står i fuld kontrast til den
geometriske komposition der findes i haven i dag. Det organiske formsprog er velegnet
i en terapihave og et stort ønske fra patienterne.
Planteprincipper
De overordnede planteprincipper i haven er, at den lave beplantning plantes ud til
stier og opholdsområder og stiger gradvist i højde bagudtil. Beplantningen vil således
danne ryglæ, dog uden at blokere for udsyn rundt i terapihaven fra stående
position. For planteprincipper for de forskellige sanserum henvises til tabel 5.
Figur 29: Principsnit af et opholdsrum. Snittet illustrerer
hvordan beplantningen stiger i højden, og at beplantningen
ikke danner visuel barriere for patienterne, således at
de kan bevare et fuldt overblik i haven.
Etablering
Der plantes ud fra planteprincipperne. Ved etablering bestilles planterne i så store
eksemplarer som muligt, da dette giver et mere færdigt udtryk. Denne merudgift
spares til gengæld på etablerings vedligeholdelse idet planterne hurtigere vokser
sammen. Der kan opstå problematikker efter etablering, idet mange patienter har
en tendens til at hive planter op.
Vedligeholdelse
Som en del af haveterapien, kan patienterne være med til at vedligeholde haven.
Da haven skal give et forvildet udtryk, er tolerancen overfor beplantningens foranderlighed
høj og derfor ikke afhængig af en konstant vedligeholdelse, da haven kan
bære forandring i forskellige niveauer. Dette er en stor fordel, da patienterne kan
være utilregnelige i planlagte aktiviteter, idet deltagelse og ambitioner kan variere
fra dag til dag. Beskæring er dog en nødvendighed, hvis beplantningen skal undgå
at overgå øjenhøjde.

Plantenavn
Latin
Achnatherum calamagrostis
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
PLANTER
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Sølvaks Græs 0,5/0,8 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-juli Grøngule Grønne Bløde blade
Buddleja davidii Sommerfuglebusk Busk 3 x 3 Sol Juli-september Violet Grå-grønne Tiltrækker insekter
Calamagrotis Brachytricha Koreansk Sandrørhvene
Græs 0,8/1,4 x 0,4 Sol-halvskygge April Grønne Grønne Gule høstfarver
Carex pendula Kæmpestar Græs 0,9/1,5 x 0,5 Halv-helskygge Juni-juli Hvidlig Mørkegrønne Delvis stedsegrøn
Carex plantaginea Bredbladet star Græs 0,2/0,4 x 0,2 Halv-helskygge April Grønne Sartgrøn Stedsegrøn
Caryopteris incana Blåskæg Busk 1 x 1 Sol September-oktober Blå Grå-grønne Krydret duft
Corylus avellana Hassel Busk 6 x 6 Sol-helskygge Februar-marts Gullige og vinrøde
Grønne Spiselige nødder, gul-orange
høstfarver
Deschampsia caespitosa Mosebunke Græ 0,5/1,1 x 0,5 Sol-halvskygge Juni-juli Brunlig Mørkegrønne Vintergrønne tuer
Ficus carica Figen Træ 2,5 x 3 Sol Februar-marts uanseelige Grønne Spiselige frugter, krydret smag
Forsythia x intermedia Forsytia Busk 3 x 3 Sol-halvskygge April-maj Gule Grønne Gule-violette høstfarver
Hamamelis japonica Troldnød Busk 4 x 5 Sol-halvskygge Januar-marts Gule Lysegrønne Duftende, høstfarver gule-orangerøde
Kolkwitzia amabilis Dronningebusk Busk 2 x 2 Sol-halvskygge Maj-juni Lyserøde Grønne Brunlige høstfarver
Magnolia liliiflora Rød magnolia Træ 4 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Mørkrosa og
hvide
Mørkegrønne Løvfældende, gæslinger
Magnolia sieboldii Åkandemagnolia Busk 2,5 x 2,5 Sol-halvskygge Juni-juli Rød og grøn Mørkegrønne Gæslinger, Gullige høstfarver
Magnolia stellata Stjernemagnolia Træ 3 x 3 Sol Marts-april Hvide Grønne Løvfældende, gæslinger
Malus domestica Sødæble Træ 4 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lyserøde-hvide Mørke
grønne/sølv
Spiselige søde grøngule - dybrøde
frugter
Malus floribunda Japansk paradisæble Træ 5 x 4 Sol Maj Lyserøde-hvide Grønne Orangerøde høstfarver
Milium effusum Miliegræs Græs 0,4 x 0,4 Sol-helskygge Juli-august Grøn-gule Grønne Ikke duftende
Miscanthus floridulus Elefantgræs Græs 3 x 1 Sol-halvskygge ----------- ----------- Mørkegrønne Velegnet som hæk
Miscanthus sinensis
‘Strictus’
Zebragræs Græs 1,3/1,7 x 0,5 Sol-halvskygge ----------- ----------- Gul-grønne Stribede blade
Pennisetum alopecuriodes Lampepudsegræs Græs 0,5/0,7 x 0,4 Sol-halvskygge August-september Brunvioletgråhvide
Salix repens
‘Rosmarinifolia’
Friskgrønne Vintergrøn, gule høstfarver
Pil Busk 1,5 x 1 Sol Marts-april Gule Grå-grønne Biplante med gule høstfarver
Sesleria autumnalis Blåaks Græs 0,3/0,5 x 0,5 Halvskygge August-oktober Hvidlig Lysegrønne Vintergrøn
Stipa gigantea Kæmpefjergræs Gvræs 0,4/1,5 x 0,5 Sol Juni-august Strågule Grønne Karakteristisk plante
Syringa vulgaris Syren Busk 5 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lysviolette Mørkegrønne Spiselige blomster
Rubus plicatus Brombær Slyngplante 3 x 2 Sol-halvskygge Juni-juli Hvide-lyserøde Grønne Fuglevenlig beplantning, stedsegrøn,
spiselig flerfoldsfrugt
Tabel 11: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i terapihavens
buskads. Buskadset består af slyngplante, græsser, blomstrende
buske og små træer. [30,49-52]
40

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
41

Plantenavn
Latin
Achnatherum calamagrostis
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
HØRESANS
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Sølvaks Græs 0,5/0,8 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-juli Grøngule Grønne Let bevægelighed, gule høstfarver
Allium aflatunense Prydløg Løg 1 x 1 Sol Maj Karmoisinrød Mørkegrønne Vinterstander, tiltrækker insekter
Armeria maritima Engelsk Græs Staude 0,2 x 0,3 Sol Maj-juni Rosa Grønne Let bevægelighed, vintergrøn, tiltrækker
insekter
Astilbe x crispa Astilbe Staude 0,3 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-august Rosa Sortgrønne Rustrøde vinterstander, tiltrækker
insekter
Astrantia major Stjerneskærm Staude 0,9 x 0,4 Sol-halvskygge Juni-september Vinrød Friskgrønne Fuglevenlig beplantning
Briza media Hjertegræs Græs 0,2/0,4 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-juli Grøn-gule Mørkegrønne Let bevægelighed, delvis stedsegrønne,
vinterstander
Deschampsia caespitosa Mosebunke Græs 0,5/1,1 x 0,5 Sol-halvskygge Juni-juli Brunlig Mørkegrønne Let bevægelighed, stedsegrøn
Echinaceae purpurea Purpursolhat Staude 0,8 x 0,3 Sol-halvskygge Juli-oktober Rødviolette Grønne Vinterstander
Lunaria rediviva Flerårig
måneskulpe
Staude 0,7 x 0,3 Sol-helskygge Maj-juni Lysviolette Grønne Vinterstander med gennemskinnelige
dekorative frøkapsler
Malus domestica Sødæble Træ 4 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lyrerød-hvide Mørke
grønne/sølv
Miscanthus sinensis
‘Kleine Fontäne’
Miscanthus sinensis
‘Purpurescens’
Miscanthus sinensis
‘Dronning Ingrid’
Pennisetum alopecuriodes
Elefantgræs Græs 1,5/1,7 x 1 Sol-halvskygge Juli-januar Sølvfarvede m.
rødligt skær
Løvfældende, fuglevenlig beplantning,
spiselige frugter
Grågrønne Let bevægelighed, vintergrøn
Elefantgræs Græs 1,3/1,4 x 1 Sol-halvskygge Oktober-januar Rødlig Matgrønne Let bevægelighed, vintergrøn, røde
høstfarver
Elefantgræs Græs 1,1/1,4 x 1 Sol-halvskygge September-januar Rødlig Olivenmørkegrønne
Lampepudsergræs Græs 0,5/0,7 x 0,5 Sol-halvskygge August-september Brunviolet -
gråhvide
Let bevægelighed, vintergrøn, røde
høstfarver
Grønne Let bevægelighed, vinterstander,
gule høstfarver
Phlomis russeliana Løvehale Staude 0,9 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-august Strågule Grågrønne Vinterstander, fuglevenlig beplantning
Rubus plicatus Brombær Slyngplante 3 x 2 Sol-halvskygge Juni-juli Hvide-lyserøde Grønne Fuglevenlig beplantning, stedsegrøn,
spiselig flerfoldsfrugt
Figur 22: Stemningsbillede af sanserummet der stimulerer høresansen.
Stemningsbilledet illustrerer ikke ét bestemt tidspunkt
på året, men er baseret på oplevelser gennem året for at give et
overordnet indtryk af beplantningen i sanserummet.
Tabel 12: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i sanserummet der stimulerer høresansen.
Plantelisten består af løg, stauder, staudegræsser og træer. Planterne er valgt ud fra deres
forskellige egenskaber, og kan stimulere høresansen på forskellige måder. Plantedele der
forårsager lyde ved hjælp af berøring skal være tilgængelige. Planter der forårsager lyde ved
bevægelse, eller tiltrækker insekter og fugle kan placeres bagerst. [30,49-53]
42

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
43

Plantenavn
Latin
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
LUGTESANS
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Akebia quinata Akebie Slyngplante 6 x 5 Sol-halvskygge Maj Purpurrosa Mørkegrønne Vaniljeduftende blomster
Allium ursinum Ramsløg Løg 0,2/0,3 x 0,3 Sol-helskygge Marts-april Hvide Grønne Lugter af løg
Buddleja davidii Sommerfuglebusk Busk 3 x 3 Sol Juli-september Violet Grågrønne Honningduftende blomster, skal
placeres tæt ved næsen, tiltrækker
insekter
Galium odoratum Skovmærke Staude 0,3 x 0,3 Sol-helskygge Maj-juni Hvide Klargrønne Bladende indeholder duftstoffet
kumarin, som frigives ved tørring
Geranium macrorrhizum Storrodet
Storkenæb
Staude 0,4 x 0,4 Sol-helskygge Juni-juli Violet-rosa Grønne Aromatiske duftende og klæbrige
blade, delvis vintergrøn
Hamamelis japonica Troldnød Busk 4 x 5 Sol-halvskygge Januar-marts Gule Lysegrønne Krydret duftende blomster, guleorange
høstfarver
Hosta plantaginea Funkia Staude 0,6 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-september Hvide Lysegrønne Duftende blomster
Lavendula angustiflora Lavendel Staude 0,5 x 0,3 Sol Juli-august Violette Grågrønne Aromatisk duftende blade og blomster,
stedsegrøn, tiltrækker insekter
Magnolia stellata Stjernemagnolie Busk 3 x 3 Sol Marts-april Hvide Grønne Duftende blomster
Melissa officinalis Citronmelisse Staude 0,7 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-august Hvide Grønne Blade dufter af citron ved knusning,
tiltrækker insekter
Mentha x piperita Pebermynte Staude 0,8 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-august Rødviolet Mørkegrønne Duftende blade, især ved knusning
Moarda didyma Hestemynte Staude 0,9 x 0,4 Sol Juli-september Røde Grønne Aromatisk duftende blade
Myrrhis odorata Spansk kørvel Staude 1 x 0,5 Sol-helskygge Juni-jule Hvide Friskgrønt Anisduftende blade
Origanum vulgare Vild merian Staude 0,5 x 0,4 Sol Juli-september Hvid-rosa Grønne Aromatisk duftende blade
Phlox paniculata Høstfloks Staude 0,9 x 0,4 Sol August-september Rosa Grønne Duftende blomster
Phuopsis stylosa Rosenskovmærke Staude 0,2 x 0,4 Sol-halvskygge Maj-september Rosa Friskgrønne Moskusduftende blade
Robus odoratus Rosenbrombær Busk 1,5 x 2 Halvskygge Juni-august Purpurrøde Grønne Duftende blomster, spiselige røde
flerfoldsfrugter
Rosa rubiginosa Æblerose Rose 2 x 2 Sol Juni-august Blårød Grønne Blade dufter af æble
Moschatarose Mokusrose Rose 1,2 x 1,2 Sol-halvskygge Juni-november Hvide Mørkegrønne Moskusduftende blomster
Salvia officinalis Salvie Staude 0,4 x 0,3 Sol Juni-juli Blåviolette Grågrønne Aromatiske duftende blade, tiltrækker
insekter, stedsegrøn
Syringa Syren Busk 5 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lysviolette Mørkegrønne Duftende blomster
Thymus vulgaris Havetimian Staude 0,3 x 0,3 Sol Juni-juli Lysviolette Grågrønne Duftende blade
Figur 23: Stemningsbillede af sanserummet der stimulerer lugtesansen.
Stemningsbilledet illustrerer ikke ét bestemt tidspunkt
på året, men er baseret på oplevelser gennem året, for at give et
overordnet indtryk af beplantningen i sanserummet.
Tabel 13: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i sanserummet der stimulerer lugtesansen.
Plantelisten består af løg, stauder, roser, buske og slyngplante. Planterne er valgt ud fra
deres forskellige dufte. De forskellige duftende planter placeres ud fra deres duftegenskab, da
der er forskel på om planterne kræver berøring for at kunne afgive dufte, duftens intensitet og
på hvilken årstid de afgiver dufte. [30,49-53]
44

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
45

Plantenavn
Latin
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
SYNSSANS
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Acer palmatum ‘dissectum’ Japansk dværgløn Træ 1,5 x 1,5 Sol-halvskygge Maj-juni Purpurrød Grønne Brun-røde høstfarver
Alchemilla mollis Lodden løvefod Staude 0,3 x 0,4 Sol-helskygge Juni-juli Gulgrønne Grågrønne Blade udskiller vanddråber
Allium aflatunense Prydløg Løg 1 x 1 Sol Maj Karmoisinrød Mørkegrønne Tiltrækker insekter, vinterstander
Allium ursinum Ramsløg Løg 0,2/0,3 x 0,3 Sol-helskygge Marts-april Hvide Grønne Tiltrækker insekter
Astilbe x arendsii Astilbe Staude 0,4/1,2 x 0,4 Sol-halvskygge Rød Mørkegrøn Rustrød vinterstander
Briza media Hjertegræs Græs 0,2/0,4 x 0,2 Sol-halvskygge Juni-juli Grøn-gule Blågrønne Delvis stedsegrøn, vinterstander
Brunnera macrophylla Kærmindesøster Staude 0,4 x 0,3 Sol-skygge April- juni Blå Mellem
grønne
Hårede blade
Buddleja davidii Sommerfuglebusk Busk 3 x 3 Sol Juli-september Violet Grå-grønne Tiltrækker insekter
Carex pendula Kæmpestar Græs 0,9/1,5 x 0,5 Halv-helskygge Juni-juli Hvidlig Mørkegrønne Delvis stedsegrøn
Forsytia x intermedia Forsytia Busk 3 x 2 Sol-halvskygge April-maj Gule Grønne Afskæring, høstfarver gule-violette
Geranium phaeum Bølgekronet
storkenæb
Staude 0,6 x 0,4 Sol-skygge Juni-juli Mørk violette Lysegrønne Afskæring
Hamamelis japonica Troldnød Busk 4 x 5 Sol-halvskygge Januar-marts Gule Lysegrønne Duftende, høstfarver gule-
orangerøde
Helenium bigelovii Solbrud Staude 0,9 x 0,3 Sol Juni-juli Brungul Grønne Afskæring
Hosta sieboldiana Dug funkia Staude 0,6 x 0,5 Halv-helskygge Juli-august Lyse gråviolette Mørkegrønne Vinterstander, afskæring
Jasminum nudiflorum Vinterjasmin Klatreplante 3 x 2 Sol-skygge December-april Gule Grønne Grenfarve først grøn senere brun
Knautia macedonia Blåhat Staude 0,6 x 0,35 Sol Maj-oktober Vinrøde Grønne Afskæring
Magnolia stellata Stjernemagnolie Busk 3 x 3 Sol Marts-april Hvide Grønne Løvfældende, Gæslinger
Pennisetum alopecuriodes Lampepudsergræs Græs 0,5/0,7 x 0,4 Sol-halvskygge August-september
Brunviolet-gråhvide
Pulmonaria saccharta Broget lungeurt Staude 0,3 x 0,3 Sol-skygge April-maj Mørkrosa-violette
Grønne Vinterstander, afskæring, gule
høstfarver
Grønne Karakteristiske blade
Rosa “Berings Renæssance” Renæssancerose Rose 1,5 x 1,2 Halvskygge Juni-november Rosa-violette Mørkegrønne Afskæring
Rosa “Heritage” Engelsk rose Rose 1,5 x 1,2 Halvskygge Juni-november Hvidlige Mørkegrønne Afskæring
Rudbeckia fulgida Solhat Staude 0,8 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-oktober Gule Mellem
grønne
Vinterstander, afskæring
Salvia nemorosa Salvie Staude 0,6 x 0,35 Sol Juni-september Blåviolette Grønne Duftende, tiltrækker insekter
Scabiosa caucasica Kaukasisk skabiose Staude 0,8 x 0,35 Sol Juni-oktober Blålige Grønne Afskæring
Silene dioica Dag-pragtstjerne Staude 0,6 x 0,35 Sol-halvskygge Juni-juli Mørkrosa Grønne Afskæring
Thalictrum delavayi Violfrøstjerne Staude 0,7/1,5 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-august Violet Grønne Afskæring, høstfarver
Viola cornuta Hornviol Staude 0,2 x 0,2 Sol-halvskygge Maj-oktober Blåviolette Grønne Afskæring
Figur 24: Stemningsbillede af sanserummet der stimulerer synssansen.
Stemningsbilledet illustrerer ikke ét bestemt tidspunkt
på året, men skal give et overordnet indtryk af planternes farver
og struktur i sanserummet.
Tabel 14: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i sanserummet der stimulerer synssansen.
Plantelisten består af løg, stauder, klatreplante, roser, græsser, buske og træer. Planterne er
valgt ud fra deres blomstringsfarver, former, blomstringstidpunkt og vækstvilkår. Plantelisten
indeholder både løvfældende og delvis stedsegrønne planter hvis egenskab kan give blomstring
hele året, spændende struktur og tiltrække insekter for at tilføje flere stimuli for synssansen.
[30,49-53]
46

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
47

Plantenavn
Latin
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
SMAGSSANS
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Allium schoenoprasum Purløg Løg 0,7 x 0,3 Sol Juli Magenta Grønne Spiselig blade, tiltrækker insekter,
vinterstander
Allium ursinum Ramsløg Løg 0,2/0,3 x 0,3 Sol-helskygge Marts-april Hvide Grønne Hele planten er spiselig, tiltrækker
insekter
Bellis perennis Tusindfryd Staude 0,2 x 0,2 Sol-halvskygge Maj-oktober Hvide Grønne Spiselige blomster
Corylus avellana Hassel Busk 6 x 6 Sol-helskygge Februar-marts Gulige og vinrøde
Grønne Spiselige nødder, gul-orange høstfarver
Fragraria vesca Skovjordbær Staude 0,2 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-oktober Hvide Grønne Spiselige røde bær, stedsegrøn
Malus domestica Æble Træ 4 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lyserød-hvide Mørke
grønne/sølv
Myosotis palustris Forglemmigej Staude 0,4 x 0,3 Sol-halvskygge Maj-september Lysblå Mellem
grønne
Spiselige søde grøngule - dybrøde
frugt
Spiselige blomster, hårede blade
Oxalis acetosella Skovsyre Staude 0,1 x 0,2 Sol-helskygge Maj-juni Hvide-sart rosa Lysegrønne Spiselige kløverlingende blade
Pyrus communis Pære Træ 10 x 5 Sol-halvskygge April-maj Hvide Grønne/sølv Spiselige sødlige grønne, gule eller
brune frugter, gule-orange høstfarver
Ribes nigrum Solbær Busk 1,5 x 1,5 Sol-halvskygge Maj Grøn-gule Friskgrønne Spiselige sorte bær
Ribes rubrum Ribs Busk 1,5 x 1,5 Sol-halvskygge April-maj Grøn-gule Friskgrønne Spiselige røde bær
Ribes uva-crispa Stikkelsbær Busk 1 x 1 Sol-halvskygge Maj Grøngule Grønne Spiselige grønne, gule eller røde
frugter
Rosa “Purity” Rose Klatrerose 4 x 5 Halvskygge Juni-november Hvide Mørkegrønne Spiselige blomster og hyben
Rubus idaeus Hindbær Busk 0,5 x 2 Sol-halvskygge Juni-juli Hvide Friskgrønne Spiselige røde flerfoldsfrugter
Rubus plicatus Brombær Slyngplante 3 x 2 Sol-halvskygge Juni-juli Hvide-lyserøde Grønne Spiselige sorte flerfoldsfrugter,
stedsegrøn
Salvia officinalis Salvie Staude 0,4 x 0,3 Sol Juni-juli Blåviolette Grågrønne Spiselige blade og blomster, tiltrækker
insekter, stedsegrøn
Syringa vulgaris Syren Busk 5 x 4 Sol-halvskygge Maj-juni Lysviolette Mørkegrønne Spiselige blomster
Trifolium ochroleucon Kløver Staude 0,7 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-august Gul-grønne Rent grønne Spiselige blomster
Figur 25: Stemningsbillede af sanserummet der stimulerer
smagssansen. Stemningsbilledet illustrerer ikke ét bestemt tidspunkt
på året, men er baseret på oplevelser gennem året, for
at give et overordnet indtryk af sanserummet med blomstring
og bærplukning.
Tabel 15: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i sanserummet der stimulerer smagssansen.
Plantelisten består af løg, stauder, slyngplante, klatrerose, græsser, buske og træer. Planterne
er valgt ud fra planteprincippet for smagssansen og planterne er derfor valgt ud fra deres
egenskaber, nemlig de spiselige plantedele, der giver varierende smagsoplevelser. De spiselige
planter skal være tilgængelige. [30,49-53]
48

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
49

Plantenavn
Latin
Plantenavn
Dansk
Type Str.
h x b (m)
FØLESANS
Lys Blomstring Farve - blomst Bladfarve Egenskaber
Alchemilla mollis Lodden løvefod Staude 0,3 x 0,4 Sol-helskygge Juni-juli Gulgrønne Grågrønne Blade udskiller vanddråber
Achnatherum
calamagrostis
Sølvaks Græs 0,5/0,8 x 0,3 Sol-halvskygge Juni-juli Grøngule Grønne Bløde blade
Briza media Hjertegræs Græs 0,2/0,4 x 0,2 Sol-halvskygge Juni-juli Grøn-gule Blågrønne Toppe af stive småaks, delvis stedsegrøn,
vinterstander
Brunnera macrophylla Kærmindesøster Staude 0,4 x 0,3 Sol-skygge April-juni Blå Mellem
grønne
Carex morrowii Japansk Star Græs 0,3 x 0,3 Sol-helskygge April-maj Grøngule Mørkegrønne
m. længde
striber
Hårede blade
Læderagtige blade, stedsegrøn
Crambe cordifolia Kæmpeslør Staude 1/2 x 0,7 Sol-halvskygge Juni-juli Hvide Mørkegrønne Grove stivhårede blade, duftende,
tiltrækker insekter
Echinops ritro Tidselkugle Staude 1 x 0,4 Sol-halvskygge August-september Metallisk blå Mørkegrønne Tidsellignende kugleformet blomsterstand,
hvidfiltede undersider
Eryngium alpinum Alpe-mandstro Staude 0,6 x 0,4 Sol Juli-august Blågrå Metallisk blå Tornede blade
Geranium macrorrhizum Storrodet
storkenæb
Staude 0,4 x 0,4 Sol-helskygge Juni-juli Violet-rosa Grønne Klæbrige blade, duftende, delvis
vintergrøn
Limonium latifolium Sølv-hindebæger Staude 0,4/0,7 x 0,4 Sol Juli-august Blåviolette Mellem
grønne
Miscanthus sinensis
‘Kleine Silberspinne’
Miscanthus sinensis
‘Purpurescens’
Pennisetum alopecuriodes
Stiv blomsterstand m. papiragtige
blomster
Elefantgræs Græs 1,2/1,5 x 1,3 Sol-halvskygge August januar Røde Grågrønne Ru overflade, vintergrøn
Elefantgræs Græs 1,3/1,4 x 1 Sol-halvskygge Oktober-januar Rødlig Matgrønne Ru overflade, vintergrøn, røde høstfarver
Lampepudsegræs Græs 0,5/0,7 x 0,4 Sol-halvskygge August-september Brunviolet -
gråhvide
Grønne Duskgræs, vinterstander, gule høstfarver
Phlomis russeliane Løvehale Staude 0,9 x 0,4 Sol-halvskygge Juli-august Strågule Grågrønne Hårede blade, vinterstander
Stachys byzantina Lammeøre Staude 0,2/0,4 x 0,4 Sol Juni-juli Rosa Grå Bløde hårede blade der tiltrækker
insekter
Figur 26: Stemningsbillede af sanserummet der stimulerer følesansen.
Stemningsbilledet illustrerer ikke ét bestemt tidspunkt
på året, men er baseret på oplevelser gennem året for at give et
overordnet indtryk af beplantningen i sanserummet.
Tabel 16: Planteliste for hvilke planter der kan indgå i sanserummet der stimulerer følesansen.
Plantelisten består af stauder og græsser. Planterne er valgt ud fra deres forskellige egenskaber.
Planternes forskellige overflader varierer fra de bløde, hårede blade til de hårde, tornede
bladtorne. [30,49-53]
50

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
51
WORKSHOP
I slutningen af skitseringsperioden blev der afholdt en workshop på Psykiatrisk Center
Gentofte, hvor målet var at diskutere det foreløbige designforslag og give mulighed
for at påvirke det. Til workshoppen deltog 2 sygeplejersker, 1 fysioterapeut
og 5 patienter. Udformning og brug af de to terapihaver blev præsenteret ud fra en
medbragt plan i 1:100 og en præsentationsmodel i 1:200, og der blev gjort rede for
hvordan de forskellige behandlingsformer kunne udøves i terapihaverne. Modellen
var med til at give den rumlige forståelse af planen, hvilket engagerede patienterne
i workshoppen. Der blev spurgt ind til de forskellige elementers brug, og jeg fik
feedback fra patienterne og sikrede derved at terapihavernes udformning dækkede
deres behov. Der var stor begejstring fra patienter, da de kunne relatere til projektet
og se deres ønsker blive opfyldt. Der blev også vist stor glæde fra ansatte, da de
kunne se at terapihaverne lagde op til nye sportslige og haveterapeutiske aktiviteter,
som de kunne udføre sammen med patienterne. Tilgængeligheden i terapihaverne
var blevet forbedret og mere handicapvenlig, hvilket de ansatte satte stor pris på,
da dette ville sikre brugbarheden for alle patienter. Der var stor enighed fra patienter
og ansatte om at terapihavernes udformning og indhold med beplantningens
forvildede udtryk, sanserum, aktiviteter, terræn og vand kunne højne patienternes
psykiske, fysiske og sociale velvære. Til workshoppen deltog også nye patienter,
som ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Denne gruppe patienter, gav
udtryk for at designforslaget af terapihaverne også dækkede deres behov. Da
designforslaget levede op til brugernes forventning, skulle der ikke foretages nogle
ændringer i medfør af workshoppen.
Figur 27: Modelfotos af terapihaverne ved Psykiatrisk Center
Gentofte, samt udtalelser fra patienter og ansatte fra den afholdte
workshop.

Terapihaven ved Psykiatrisk Center Gentofte for åbent og lukket afsnit.
Opholdsrum ved lukket afsnit.
Lukkede afsnit
Lunden i terapihaven for lukket afsnit .
Åbne afsnit
”Der er aktiviteter for alle slags patientgrupper”
udtalelse fra fysioterapeut
”Haven tilgodeser patienternes fysiske handicap”
udtalelse fra sygeplejerske
Patientudtalelser:
Kig ind til lukket afsnit gennen det beplantede hegn.
Fælles areal med borde og bænke, samt tilsku-
erplads på terræntrapperne ved multibanen.
”Alle mine ønsker er opfyldt.”
Sanserum med bænke, liggestole
og højbed
”Sanserummene vil hjælpe mig til at aflede min opmærksomhed
fra mine tanker.”
”Vi ville helt klart benytte haven mere, hvis den så sådan ud!”
Kig ind til terapihaven for åbent og lukket afsnit.
52

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
53
DISKUSSION
Metoden har gjort det muligt at danne grundlag for min hypotese. Ved at basere
projektet på et litteraturstudie, registrering, analyse samt spørgeskema og interview
har det været muligt at svare på problemformuleringen og belyse de sundhedsfremmende
aspekter indenfor terapihaver, haveterapi og sansestimuli fra planter, danne
retningslinjer og udforme et designforslag, der er blevet diskuteret med ansatte og
patienter fra Psykiatrisk Center Gentofte til en workshop.
De anvendte kilder i projektet er primært kilder anvendt i undervisning, og regnes
derfor for pålidelige. Den medicinske litteratur der omhandler psykiatri, fysiologi
og medicin anvendes på medicinstudiet ved Københavns Universitet. Størstedelen
af mine kilder omkring de sundhedsfremmende aspekter af natur, terapihaver og
haveterapi stammer fra forelæsninger og anbefalet litteratur ved kurset ”Health
Design” på Københavns Universitet.
Det har ikke været muligt at finde fyldestgørende kilder vedrørende planters sansestimulering
af de fem sanser hos patienter med psykiske lidelser. Derfor er dette
afsnit baseret på litteraturstudiet omkring psykiatri kombineret med fagbøger,
specialer og artikler omkring sanser, faglige viden, plantebøger og forelæsninger ved
kurset ”Planteanvendelse” på Københavns Universitet, suppleret med information
indhentet fra de forskellige faglige interview fra de ansatte ved Psykiatrisk Center
Gentofte.
I forbindelse med registrering og analyse, blev der forgæves forsøgt at komme i kontakt
med landskabsarkitekterne MAA MDL Knud og Kristina Christensen som stod
bag udformningen af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte. Et interview ville have
redegjort for de overvejelser der lå til grund for deres design, give mulighed for
at diskutere brugbarheden af havens design, og have bidraget med inspiration til
processen.
For at sikre brugbarheden af spørgeskemaerne blev de sendt til kommentering hos
fagligt kompetente personer, der havde erfaring med spørgeskemaer og patienter
med psykiske lidelser. Dog var der få spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, som
ikke gav de forventede besvarelser, og her kunne et prøveudkast til målgruppen
have belyst spørgsmålenes egnethed, dette var desværre ikke muligt, da der kun var
afsat tid og ressourcer til én spørgeskemarunde. Der blev indsamlet forskellige antal
besvarelser fra de tre afsnit, hvilket gjorde at der ikke kunne laves konkrete
sammenligninger. Vigtigheden af ens antal besvarelser mellem de tre patientgrupper,
vurderes dog at være minimal, da målet med undersøgelsen var at belyse så
mange forskellige patienters personlige behov og ønsker som muligt.
Der blev afholdt interviews med ansatte og patientgrupper fra alle tre afsnit.
Interviewene oplyste andre aspekter omkring patienternes adfærd, behov, brug og
ønsker end antaget. Kombinationen af spørgeskema og interview var derfor god, og
gav et større vidensgrundlag om patienterne. Dog var de interviews foretaget med
patienter fra lukket afsnit ikke brugbare, idet deres psykiske lidelse gjorde dem ude
af stand til at føre en samtale omkring de stillede spørgsmål. Dette var ikke tilfældet
ved besvarelser af spørgeskemaerne, og understreger at en spørgeskemaudersøgelse
var en god metode at få information fra patienter med psykiske lidelser.
De manglende input fra interview kunne derfor tilnærmes, i de interview der blev
afholdt med ansatte fra lukkede afsnit samt besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen.
Den afholdte workshop gav ikke anledning til ændringer i designforslaget. Workshoppen
har derfor ikke haft sine 15% indflydelse på skitseringen som forventet,
idet der blev lavet et designforslag der levede op til brugernes forventning. Dette
betyder at litteraturstudiet, registrering og analyse samt besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen
og interview var fyldestgørende for udformning af det endelige
designforslag. Dog er workshoppen et bevis på at designforslaget potentielt dækker
patienternes behov.

Ved at afholde spørgeskemaundersøgelsen, interview og workshop, er det indlysende
hvor vigtigt det er, at inddrage den personlige kontakt med patienter og ansatte,
når der designes en terapihave der tager udgangspunkt i patientens baggrund. Det
ville ikke have været muligt at komme til samme konklusion udelukkende baseret på
mit litteraturstudie samt registrering og analyse.
En terapihave med haveterapeutiske aktiviteter skal opfylde patientens behov og
ønsker, for at der kan være tale om en sundhedsfremmende effekt. I mit samarbejde
med Psykiatrisk Center Gentofte blev jeg hurtigt gjort opmærksom på, at sportslige
aktiviteter var et stort behov for patienter med psykiske lidelser. I litteraturstudiet
omkring terapihaver var behovet for sportslige aktiviteter ikke et fokus område. I
retningslinjerne for designforslaget har jeg derfor valgt at udforme terapihaverne så
der fokuseres både på de sportslige og haveterapeutiske aktiviteter.
Fysio- og ergoterapeuter laver forskellige former for sansestimulerende aktiviteter
med patienterne på Psykiatrisk Center Gentofte, og terapihavernes sanserum med
sansestimuli fra planter vil danne ideelle rammer for nye aktiviteter. Sansestimuli
kan spille en rolle hos nogle patienter med psykiske lidelser, da perceptionsforstyrrelser
såsom hallucinationer, kan give anledning til fejlagtige tolkninger. Dog med
korrekt medicinering er der en meget lille sandsynlighed for at sådanne situationer
opstår for patienterne på Psykiatrisk Center Gentofte.
For at terapihaverne kan gavne patienternes rehabilitering, er det vigtigt at Psykiatrisk
Center Gentofte sætter fokus på de sundhedsfremmende aspekter naturen har.
Alt taler for, at det faglige personale inddrager terapihaverne som en obligatorisk
del af patientens behandling og starter et haveterapi program for at gavne rehabiliteringen.
KONKLUSION & PERSPEKTIVERING
Terapihaverne sætter fokus på sanser, sundhed og psykiatri. Disse tre områders
samspil udgør tilsammen terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte. Ved at tage
udgangspunkt i ”the instorative school” og ved at designe terapihaverne ud fra de
udarbejdede retningslinjer, input fra spørgeskema og interview, er terapihaverne
designet så de byder på oplevelser og aktiviteter, der dækker patienternes behov.
Terapihavernes sammensætning af behandlingsformer, funktioner, ophold og omgivelser,
gør det muligt for patienten at finde sin niche i de forskellige haverum.
Dermed bliver terapihaverne sundhedsfremmende i de psykiske, fysiske og sociale
aspekter i patientbehandlingen og gavner rehabiliteringen.
For at undersøge de sundhedsfremmende effekter terapihaverne ved Psykiatrisk
Center Gentofte har på patienter med psykiske lidelser, skulle der i praksis efter
realisering af projektet, følges op på patienternes brug af terapihaverne. Samtidig
burde der undersøges hvorvidt terapihavernes oplevelser og aktiviteter dækker de
forskellige patienters behov.
54

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
55
KILDER
[1] Psykiatrisk Center Gentoftes hjemmeside:
http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/
Psykiatrisk+Center+Gentofte/ (hentet d. 8. marts 2010)
[2] Gentofte histories hjemmeside:
http://www.gentoftehistorie.dk/historier/historie- 1232550345-308425
16171.tkl?? (hentet d. 8. marts 2010)
[3] Kort over København og omegn
http://maps.google.dk (hentet d. 14. november 2010)
[4] Christensen, K., Christensen, K. (1994). Haveplan ved Psykiatrisk Center
Gentofte
[5] Mertz, A. (2009). Samtale med Centerchef ved Psykiatrisk Center Gentofte
18.11.09.
[6] Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte
http://www.gentofte.dk (hentet d. 8. marts 2010)
[7] Cooper Marcus, C.; Barnes, M. (1999). Healing Gardens - Therapeutic
Benefits and Design Recommendations. New York, NY: John Wiley & Sons
[8] Vestergaard, P.; Sørensen, T.; Kjølbye, M.; Videbech, P. (2006). Psykiatri
- en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 3. udgave. København:
FADL’s Forlag
[9] Psykiatrifondens hjemmeside:
http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme (hentet d. 8.
marts 2010)
[10] Stigsdotter, U. K.; Randrup, T. B. (2007). Sundhed og Landskabsarkitektur.
Landskab nr. 7, s. 152-155
[11] Jensen, A.G.C. (2009). Forelæsning ”What is stress” 30.11.09.
[12] Dirckinck-Holmfeld, K.; Hornung, P.M.; Damgaard-Sørensen, H.; Heslet, L.
(2007). Sansernes Hospital. København: Arkitektens Forlag
[13] Shier, D.; Butler, J.; Lewis, R. (2000): Hole’s Essentials of Human Anatomy
and Physiology. 7. Udgave. Columbus, OH: The McGraw-Hill Companies
[14] Ayres, A.J. (2005). Sensory integration and the child. 25. Edition. Los
Angeles, CA: Western Psychological Services
[15] Bell, S. (1999). Landscape – Pattern, Perception and Process. London: E &
FN Spon
[16] Jepsen, O.; Thomsen, K.A. (2006). Øre- næse- halssygdomme og Hoved-
halskirurgi. 11. udgave. København: Munksgaard
[17] Calmer, J. (2010). Samtale med Chefpsykolog ved Psykiatrisk Center
Gentofte 09.02.10.
[18] Pedersen, C.; Bjerrum, L.; Dalhoff, K.P.; Friis, H.; Jakob, H.; Damkier, P.
(2010). Medicin.dk. København: Infomatum
[19] Stigsdotter, U.A.; Grahn, P. (2002). What makes a garden a healing
garden? Journal of Therapeutic Horticulture nr. 13, s. 60-69.

[20] Corazon, S.S.; Stigsdotter, U.K.; Jensen, A.G.C.; Nilsson, K. (2010) Develop
ment of the Nature-Based Therapy Concept for Patients with Stress-
Related Illness at the Danish Healing Forest Garden Nacadia. Journal of
Therapeutic Horticulture (udkommer)
[21] Corazon, S.S. (2010). Forelæsning ”Haveterapi” 16.03.10.
[22] Schul, J. (2007). Forelæsning ”Stauder” 14.09.07.
[23] Nebelong, H. (2008). A sense of place - improving children’s quality of life
through design. Green Places nr. 5, s. 20-24
[24] Lacey, S. (1995). Scent in your garden. London: Frances Lincoln.
[25] Lygum, V. (2008). Glem ikke at dufte til blomsterne - udvikling af retnings
linier for anvendelse af duft i terapihaven for stressramte. Københavns
Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov og Landskab, Speciale
[26] Sinde, M.J. (2010). Colouring stress away - A Colour Scheme for Stressed
Patients in the Healing Forest Garden Nacadia. Københavns Universitet,
Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov og Landskab, Speciale
[27] Schul, J. (2005). Farver i haven. København: Politikens Forlag.
[28] Wijk, H.; Berg, S.; Sivik, L.; Steen, B. (1999). Colour discrimination, colour
naming and colour preferences among individuals with Alzheimer’s
disease. International Journal of Geriatric Psychiatry nr. 14, s. 1000-1005
[29] Schul, J. (2007). Forelæsning ”Træer & Buske” 18.09.07.
[30] Schul, J. (1999). Hvilken plante hvor. København: Politikens Forlag.
[31] Mikkelsen, V.M. (1981). Morfologisk botanik. 4. Udgave. København: DSR
Forlag
[32] Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/
Sundhedsvidenskab/Psykiatri/psykomotorik (hentet d. 14. november 2010)
[33] Sundhedsstyrelsen. (2007). Arkitektoniske rammer om fysisk aktivitet i
psykiatrien. København: Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk/publ/
Publ2007/CFF/Fysisk_aktvitet/arkitektoniskerammer-smaller.pdf (hentet
d. 14. november 2010)
[34] Ulrich, R.S. (2002). Health Benefits of Gardens in Hospitals. Paper for
conference, Plants for People. International Exhibition Floriade 2002
[35] Kaplan, S. (1995). The Restorative Benefits of Nature - Toward an
Integrative Framework. Journal of Environmental Psychology nr. 15, s.
169-182
[36] Kaplan, R.; Kaplan, S.; Ryan, R.L. (1998). With People in Mind - Design and
Management of Everyday Nature. Washinton, DC: Island Press
[37] Ulrich, R.S. (1981). Natural Versus Urban Scenes - Some Psychophysiologi
cal Effects. Environment and Behavior nr. 5, s. 523-556
[38] Gerlach-Spriggs, N.; Kaufmann, R.E; Warner, Jr., S.B. (1998). Restorative
Gardens - The Healing Landscape. New Haven, CT: Yale University Pres
[39] Simson, S.; Straus, M.C. (1998). Horticulture as therapy - principles and
practice. New York, NY: The Haworth press, Inc.
[40] American Horticultural Therapy Associations hjemmeside:
http://www.ahta.org/content.cfm?id=faq (hentet d. 14. november 2010)
[41] Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/
Menneskets_grundvilkår/sundhed?highlight=sundhed (hentet d. 14.
november 2010)
[42] Grahn, P.; Stigsdotter, U.K. (2010). The relation between percieved sensory
dimensions of urban green space and stress restoration. Landscape and
urban planning 94 (3-4), s. 264-275
[43] Madsen, M.C. (2005). Terapihaven er medicin for alle sanser. NYH:S nr. 4,
s. 26-27
[44] Corazon, S.S. (2010). Samtale vedrørende haveterapi 15.04.10.
[45] Anvisning om bygningsreglement 2008:
http://www.sbi.dk/br08 (hentet d. 14. november 2010)
[46] Nebelong, H. (2003). Sansehaver - naturens terapirum. Vækst nr. 4,
s. 20-22
[47] Stigsdotter, U.K.; Randrup, T. (2008). Konceptmodel Terapihaven Nacadia
- En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark
Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab
[48] Skråfotot af Psykiatrisk Center Gentofte og omegn
http://www.skyscrapercity.com/showthread.php?t=765974&page=11
(hentet d. 14. november 2010)
[49] BRUNS Pflanzen (2004). Catalogue of trees and shrubs
[50] Steffensen, M.H. (2006). Prydgræsser. København: Politikens Forlag.
[51] Overdam Planteskole - en anderledes planteskole. Prydgræs Katalog
[52] Schul, J. (2005). Plante Leksikon – 1000 planter til haven. København:
Politikens Forlag
[53] Schul, J. (2002). Staudebog. København: Politikens Forlag
Hvor der ikke er angivet kilder er der tale om egne fotos og illustrationer.
56

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
SPØRGESKEMA
Spørgeskema for patienter vedr. haven på Psykiatrisk Center Gentofte
Jeg er i gang med mit speciale i landskabsarkitektur, som handler om health design. I den forbindelse
udarbejder jeg et forslag til forbedring af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte. Det vil være en stor
hjælp, hvis du ville svare på følgende spørgsmål vedr. brug og ønsker til haven.
Hvilken afdeling er du tilknyttet
Er du
☐ Døgnindlagt patient
☐ Dag patient
☐ Ambulant patient
Hvor ofte bruger du haven?
☐ Flere gange om dagen
☐ 1 gang om dagen
☐ Flere gange om ugen
☐ 1 gang om ugen
☐ Mindre end 1 gang om ugen
Hvor længe opholder du dig i haven ad gangen? (Sæt gerne flere X’er, hvis det varierer)
☐ Mindre end 10 min
☐ Mellem 10 min og 1 time
☐ Over 1 time
Hvordan foretrækker du at opholde dig i haven?
☐ Alene
☐ Sammen med andre
☐ Det har ingen betydning
Foretrækker du stilhed når du opholder dig i haven?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Det har ingen betydning
I hvilken forbindelse bruger du haven? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Efter gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning mv.
☐ I pauser
☐ Inden gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning mv.
☐ Under gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning mv.
☐ Ved besøg af familier, venner eller bekendte
☐ Ved andre lejligheder:
Hvad bruger du haven til? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Rygning
☐ Måltider
☐ Afslapning
☐ Socialt samvær
☐ Motion
☐ Opleve Natur
☐ Andet:
Hvordan synes du tilgængeligheden (adgang og stiforløb) er i haven?
☐ God
☐ Dårlig
Hvorfor:
Har haven en positiv indflydelse på dit humør?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
57
Ville du gerne afholde gruppe, lægesamtale, psykologsamtale, undervisning mv. hvis et privat haverum
blev indrettet til dette formål?
☐Ja
☐Nej
Hvorfor:
Ville du benytte haven mere, hvis der var flere fysiske aktiviteter til at dyrke sport og motion?
☐ Ja
☐ Nej
Ønsker:
Ville du benytte haven mere, hvis der var flere private og afskærmede opholdspladser?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Det har ingen betydning
Ville du benytte haven mere, hvis der var sansestimulerende aktiviteter ved opholdspladserne, fx
et haverum med fokus på lugtesansen hvor du kunne dufte til blomster og planter, et haverum med
fokus på smagssansen, hvor der var spiselige bærbuske og frugttræer, et haverum med fokus på synssansen,
hvor du kunne nyde naturens farver, et haverum med fokus på følesansen, hvor du kunne
røre ved forskellige naturmaterialer og et haverum med fokus på høresansen, hvor der var planter
der tiltrak fugle?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Ville du benytte haven mere, hvis der var mulighed for havearbejde, fx plante blomster, luge, vande
blomster, plukke blomster, rive blade sammen, skovle sne osv.
☐ Ja
☐ Nej
☐ Det har ingen betydning
Kunne du tænke dig at havearbejde blev en fælles opgave?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Det har ingen betydning
Ville du benytte haven mere, hvis der var vand i form af bassin eller springvand?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Hvad synes du om haven?
Hvilke ønsker har du til ændringer i haven?
Tak for dit svar!

Spørgeskema for Sygeplejersker & Social- og Sundhedsassistenter
vedr. patienters behov og adfærd
Spørgsmålene besvares ud fra den gennemsnitlige patients brug af haven året rundt.
Hvilken afdeling er du tilknyttet:
Stilling:
Bestemmer patienten selv hvornår han/hun skal ud i haven?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Nogle gør, andre gør ikke
Færdes patienterne i haven under opsyn?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Nogle gør, andre gør ikke
Hvor ofte benytter patienterne haven? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Vi har patienter der bruger haven flere gange om dagen
☐ Vi har patienter der bruger haven 1 gang om dagen
☐ Vi har patienter der bruger haven flere gange om ugen
☐ Vi har patienter der bruger haven 1 gang om ugen
☐ Vi har patienter der bruger haven mindre end 1 gang om ugen
Hvor længe opholder patienterne sig gennemsnitligt i haven ad gangen? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Mindre end 10 min
☐ Mellem 10 min og 1 time
☐ Over 1 time
Hvordan foretrækker patienterne at opholde sig i haven? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Alene
☐ Sammen med andre
Hvad bruger patienterne haven til? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Rygning
☐ Måltider
☐ Afslapning
☐ Socialt samvær
☐ Motion
☐ Opleve natur
☐ Ophold ved besøg
☐ Andet:
Opholder du dig i haven sammen med patienterne?
☐ Ja
☐ Nej
Hvis ja, hvad laver I:
Hvornår bruger patienterne haven? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Efter gruppe, lægesamtale, psykologsamtale mv.
☐ I pauser
☐ Inden gruppe, lægesamtale, psykologsamtale mv.
☐ Under gruppe, lægesamtale, psykologsamtale mv.
☐ Ved besøg af familier, venner eller bekendte
☐ Andet:
Hvordan synes du tilgængeligheden (adgang og stiforløb) er i haven?
☐ God
☐ Dårlig
Hvorfor:
Kan du mærke en positiv forskel på patienterne når de har tilbragt tid ude i haven?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Hvor stor en betydning synes du haven har for patienternes velvære?
☐ Ingen ☐ Meget lidt ☐ Lidt ☐ Stor ☐ Meget stor
Er der særlige sikkerhedsforanstaltninger der skal tages hensyn til i haven?
☐ Ja
☐ Nej
Hvilke:
Ville du afholde samtaler med patienten i haven, hvis et privat haverum blev indrettet til dette
formål?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Hvordan oplever du at sanserne bliver påvirket hos de patienter der er indlagt på din afdeling? (Sæt
gerne flere X ’er)
☐ Nedsatte
☐ Følsomme
☐ Uændrede
☐ Andet:
Ved ophold i haven, har du oplevet positive eller negative reaktioner fra patienter på grund af dufte
fra planter? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Positive
☐ Negative
☐ Ingen reaktion
Eksempler:
Ved ophold i haven, har du oplevet nogle positive eller negative reaktioner fra patienter på grund af
naturlyde? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Positive
☐ Negative
☐ Ingen reaktion
Eksempler:
Ved ophold i haven, har du oplevet nogle positive eller negative reaktioner fra patienter på grund af
farver? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Positiv
☐ Negativ
☐ Ingen Reaktion
Eksempler:
Ved ophold i haven, har du oplevet nogle positive eller negative reaktioner fra patienter når de rører
ved planter? (Sæt gerne flere X ’er)
☐ Positiv
☐ Negativ
☐ Ingen Reaktion
Eksempler:
Synes du at Horticultural therapy (haveterapi: aktiviteter såsom plante blomster, luge, vande blomster,
plukke blomster, rive blade sammen, skovle sne osv.) kunne være en fælles opgave for patienterne?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Forslag til eventuelle tiltag i haven, der tilgodeser patienternes behov?
Udfyld venligst nedenstående felter, hvis jeg må kontakte dig for eventuel uddybelse af svar.
Navn:_______________________________________________________________
Mail:________________________________________________________________
Tlf. nr.:______________________________________________________________
Tak for dit svar!
58

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
Spørgeskema for Psykologer vedr. patienters behov og adfærd
Hvilken afdeling er du tilknyttet:
Stilling:
Hvilke psykiatriske sygdomme behandler I primært på jeres afdeling?
Har du erfaring med at sanserne ændres hos patienterne under påvirkning af antidepressiv medicin, i
så fald hvordan? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Nedsatte
☐ Følsomme
☐ Uændrede
☐ Andet:
Har du erfaring med at sanserne ændres hos patienterne under påvirkning af antipsykotisk medicin, i
så fald hvordan? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Nedsatte
☐ Følsomme
☐ Uændrede
☐ Andet:
Udformning af en eventuel terapihave, sætter fokus på sansestimulering fra planter, derfor bedes du
svare på nedenstående ”sanse spørgsmål” set ud fra naturens påvirkning.
Har du erfaring med/viden om at duftende planter har en psykologisk effekt hos psykiatriske patienter?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Skal der tages nogle særlige forbehold for disse?
Har du erfaring med/viden om at naturens lyde har en psykologisk effekt hos psykiatriske patienter?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Skal der tages nogle særlige forbehold for disse?
Har du erfaring med/viden om at berøring af naturmaterialer (planter, jord, vand osv.) har en psykologisk
effekt hos psykiatriske patienter?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Skal der tages nogle særlige forbehold for disse?
Har du erfaring med/viden om at spiselige bærbuske eller frugttræer har en psykologisk effekt hos
psykiatriske patienter?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Skal der tages nogle særlige forbehold for disse?
Har du erfaring med/viden om at naturens farver har en psykologisk effekt hos psykiatriske patienter?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Skal der tages nogle særlige forbehold for disse?
59
Er der nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skal foretages i haven udformning, i så fald
hvilke?
Ville du afholde samtaler med patienten i haven, hvis et privat haverum blev indrettet til dette
formål?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Anbefaler du at patienterne opholder sig i naturen, som en del af behandlingen?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Ville du anbefale Horticultural therapy (haveterapi) som et behandlings tilbud, når Psykiatrisk Center
Gentofte flytter til Hørsholm?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Hvor stor en betydning synes du haven har for patienternes velvære?
☐ Ingen ☐ Meget lidt ☐ Lidt ☐ Stor ☐ Meget stor
Forslag til eventuelle tiltag i haven, der tilgodeser patienternes behov?
Udfyld venligst nedenstående felter, hvis jeg må kontakte dig for eventuel uddybelse af svar.
Navn:_______________________________________________________________
Mail:________________________________________________________________
Tlf. nr.:______________________________________________________________
Tak for dit svar!

Spørgeskema for Fysioterapeuter & Ergoterapeuter
vedr. patienters behov og adfærd
Spørgsmålene besvares ud fra den gennemsnitlige patients brug af haven året rundt.
Hvilken afdeling er du tilknyttet:
Stilling:
Er haven et område du benytter i forbindelse med undervisning?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Hvis ja, hvilke øvelser foretages der i haven?
Hvordan synes du tilgængeligheden (adgang og stiforløb) er i haven?
☐ God
☐ Dårlig
Hvorfor:
Hvad er afgørende for hvilke øvelser du laver med patienterne i forhold til deres tilstand?
Hvordan foretrækker patienterne at opholde sig i haven? (Der sættes gerne flere X’er)
☐ Alene
☐ Sammen med andre
Kan du mærke en forskel på patienternes humør når de har lavet øvelser sammen med dig i haven?
☐ Ja
☐ Nej
Hvordan:
Besøger patienterne andre naturområder udover haven i forbindelse med undervisning?
☐ Ja
☐ Nej
Hvilke:
Hvor ofte:
Hvor stor en betydning synes du haven har for patienternes velvære?
☐ Ingen ☐ Meget lidt ☐ Lidt ☐ Stor ☐ Meget stor
Laver du øvelser med patienterne der stimulerer deres sanser?
☐ Ja
☐ Nej
Nævn gerne øvelserne samt de sanser der stimuleres:
Udformning af en eventuel terapihave, sætter fokus på sansestimulering fra planter, derfor udformes
forskellige haverum der fokuserer på de forskellige sanser.
Hvilke øvelser kunne du forbinde med nedenstående sanser i haven?
Høresansen:
Lugtesansen:
Følesansen:
Smagssansen:
Synssansen:
Ville du anvende Horticultural therapy (haveterapi: aktiviteter såsom plante blomster, luge, vande
blomster, plukke blomster, rive blade sammen, skovle sne osv.) som en del af dine øvelser hvis der
blev lagt op til dette?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Er der særlige sikkerhedsmæssige forhold der skal tages hensyn til i haven, når man arbejder med
psykiatriske patienter, i så fald hvilke?
Hvad synes du haven mangler, i forhold til at kunne lave relevante fysiske aktiviteter, fx areal størrelse,
redskaber, underlag osv.?
Forslag til eventuelle tiltag, der tilgodeser patienternes behov udover de fysiske aktiviteter?
Udfyld venligst nedenstående felter, hvis jeg må kontakte dig for eventuel uddybelse af svar.
Navn:_______________________________________________________________
Mail:________________________________________________________________
Tlf. nr.:______________________________________________________________
Tak for dit svar!
60

Baggrund
Litteraturstudie
Registrering & Analyse
Forslag
Afrunding
Bilag
Spørgeskema for læger vedr. patienters behov og adfærd
Hvilken afdeling er du tilknyttet:
Hvilke psykiatriske sygdomme behandler I primært på jeres afdeling?
Har du erfaring med at sanserne ændres hos patienterne under påvirkning af antidepressiv medicin, i
så fald hvordan? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Nedsatte
☐ Følsomme
☐ Uændrede
☐ Andet:
Har du erfaring med at sanserne ændres hos patienterne under påvirkning af antipsykotisk medicin, i
så fald hvordan? (Sæt gerne flere X’er)
☐ Nedsatte
☐ Følsomme
☐ Uændrede
☐ Andet:
Udformning af en eventuel terapihave, sætter fokus på sansestimulering fra planter. Nedenstående
sanse spørgsmål refererer til din erfaring/viden med psykiatriske patienters forbedring eller forværring
når de udsættes for sansestimulering fra naturen.
Mener du, at der skal tages forbehold for lugtesansen i forbindelse med duftende planter?
Hvis ja, hvordan:
Mener du, at der skal tages forbehold for høresansen i forbindelse med naturens lyde?
Hvis ja, hvordan:
Mener du, at der skal tages forbehold for følesansen i forbindelse med naturmaterialer (planter, jord,
vand osv.)?
Hvis ja, hvordan:
Mener du, at der skal tages forbehold for smagssansen i forbindelse med bærbuske og frugttræer?
Hvis ja, hvordan:
Mener du, at der skal tages forbehold for synssansen i forbindelse med farver?
Hvis ja, hvordan:
Er der nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skal foretages i havens udformning, i så fald
hvilke?
Ville du afholde samtaler med patienten i haven, hvis et privat haverum blev indrettet til dette
formål?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Anbefaler du at patienterne opholder sig i naturen, som en del af behandlingen?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
Ville du anbefale Horticultural therapy (haveterapi) som et behandlings tilbud, når Psykiatrisk Center
Gentofte flytter til Hørsholm?
☐ Ja
☐ Nej
Hvorfor:
61
Hvor stor en betydning synes du haven har for patienternes velvære?
☐ Ingen ☐ Meget lidt ☐ Lidt ☐ Stor ☐ Meget stor
Forslag til eventuelle tiltag i haven, der tilgodeser patienternes behov?
Udfyld venligst nedenstående felter, hvis jeg må kontakte dig for eventuel uddybelse af svar.
Navn:_______________________________________________________________
Mail:________________________________________________________________
Tlf. nr.:______________________________________________________________
Tak for dit svar!