BÆKKENLØFT - lpestilsanalyse-5tb.com

I modsætning til EMG målt med overfladeelektroder, kan MRI angive profunde
musklers aktivitet. MRI fravælges, da det er teknisk og praktisk umuligt at anvende
for os, idet det kræver specialudstyr og er en meget omkostningsfuld metode. Vi
vælger derfor EMG, da vi har mulighed for at låne EMG-måleudstyr, få faglig
vejledning på området, og det er tidsmæssigt muligt at gennemføre EMG-
målingerne.
Vi ønsker at måle på m. erector spinae, m. gluteus maximus, haser og m. quadriceps,
da disse muskler laver ekstension i ryg, hofte og knæ, hvilket er det der sker under et
bækkenløft. M. biceps femoris og m. vastus lateralis vil vi lade repræsentere
henholdsvis haser og quadriceps (Rabita, 2000, Lyons, 1993, Jonhagen, 1996). Vi vil
måle på dxt. UE og columna, da det er for tidskrævende at bearbejde data for både
hø. og ve. side. Desuden antager vi, at aktiviteten i hø. og ve. side er den samme. Vi
fravælger at måle på muskler, der primært er stabilisatorer under et bækkenløft, da
det bliver for stort et databehandlingsarbejde.
Den relative kraft musklerne udvikler, vil blive udregnet ved at måle EMG på den
enkelte muskel under løftet, og udregne det i % af en måling af Maximal Voluntary
Contraction (MVC) for den enkelte muskel. Vi vil måle løftet over total tid og i
topposition.
Vi vil måle med overfladeelektroder, da det er superficielle muskler vi har til hensigt
at undersøge på, og da nåleelektroder kræver en særlig etisk godkendelse.
Ud over EMG-målinger ønsker vi via en spørgeskemaundersøgelse at undersøge
sammenhængen mellem fysioterapeuters angivelse af, hvor meget de 4 forskellige
muskler trænes ved bækkenløft og vores resultater af rangering af muskelaktivitet.
Vi vil desuden via vores spørgeskemaundersøgelse forsøge at få be-/eller afkræftet,
om der er reel uenighed omkring, hvad bækkenløft bruges til, og i hvilke
sammenhænge det benyttes. Vi vil undersøge, om de parametre vi vil benytte i vores
4 standardopstillinger også benyttes af fysioterapeuter i praksis.
Vi vælger en spørgeskemaundersøgelse som metode, idet den giver muligheder for at
få svar fra mange respondenter på kort tid. Et interview er mere tidskrævende og
begrænser antallet af respondenter, der kan spørges. Derfor fravælges denne metode,
da vi ønsker at få svar fra et bredt udsnit af fysioterapeuter.
Som baggrund for forståelse af EMG-målinger og træningseffekt, vælger vi
nedenstående at have et teoriafsnit angående disse.
2