Et liv i telegrafiens tjeneste
Et liv i telegrafiens tjeneste
Et liv i telegrafiens tjeneste
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Et</strong> <strong>liv</strong> i <strong>telegrafiens</strong> <strong>tjeneste</strong>. (del 2).<br />
Vi fortsætter fra sidste OZ med at fortælle om erfaringer og overvejelser fra uddannelsen af radiosoldater. Ekspertisen<br />
får vi fra Mogens Falk, OZ7ABP - tidligere radiolærer ved Sjællandske Telegrafregimentet i Høvelte gennem 40 år. En<br />
så lang beskæftigelse med uddannelse i morse, kan kun give erfaringer, som også er interessante i dag. Erfaringerne<br />
med den korte, systematiske og målrettede undervisning i Høvelte prøver vi at overføre til radioamatørernes selvstudium<br />
eller holdundervisning i afdelingsregi.<br />
Man kan undre sig over, at den korte uddannelsestid (3 – 4 måneder) kunne afsluttes med signalmærkeprøver med en<br />
forholdsvis svær tekst. Hvordan var det muligt på så kort tid?<br />
Først og fremmest skyldtes det selvfølgelig udvælgelsen, der tilsigtede at finde frem til de soldater, som måtte anses for<br />
egnede til at gennemføre telegrafistuddannelsen med et tilfredsstillende resultat i løbet af rekruttiden. Ud af et rekruthold<br />
på op til 350 soldater udtoges til telegrafistuddannelsen cirka 80 rekrutter hvoraf de fleste opnåede en færdighed, der<br />
gjorde dem egnede til at varetage de <strong>tjeneste</strong>r, som skulle besættes på hær- og feltradiostationer.<br />
Udvælgelsen var i ”gamle dage” baseret på en ganske kort prøve bestående af bogstaverne R K G udsendt med en meget<br />
høj speed, men det blev altså forladt til fordel for en udvælgelse på grundlag af 7 – 8 høretimer i løbet af de første 5<br />
– 6 dage. Denne procedure har på den ene side været kostbar og tidrøvende, men på den anden side, synes den at<br />
have været effektiv.<br />
Stationsbetjeningsklasse Høvelte – SMB stationer.<br />
om ”særligt egnede” udtaget på grundlag af en prøve kunne mange radiosoldater se frem til specielle opgaver som telegrafister.<br />
Indstillingen hos mange af de 80 udvalgte var den, at ”de lærte og kunne noget, som de andre rekrutter ikke<br />
kunne – og som de måske ikke engang var i stand til at lære”. Alle lektioner var indspillede på bånd, som blev udlånt til<br />
særligt interesserede for indøvelse udenfor <strong>tjeneste</strong>tiden. Alt sammen ting, som havde en positiv effekt på interessen<br />
for at dygtiggøre sig, og som gjorde det nemt at være lærer i faget.<br />
Udvælgelseserfaringerne er ikke noget som kan udnyttes af os radioamatører, - her forekommer der en ”naturlig udvælgelse”<br />
efter interesse og lyst. Men flere af de sider som karakteriserede undervisningen i Høvelte, og som førte til et hurtigt<br />
opfyldt uddannelsesmål, kan direkte overføres til radioamatørers selvstudium eller undervisning i lokalafdelinger: det<br />
er stikord som ”den daglige dosis”, ”når man lytter til telegrafi, lærer man kun noget hvis det nedskrives”, konkurrenceelementet,<br />
den nøje opfølgning af ens niveau og problemer med særlige tegn, motivationen ved at ”telegrafi er noget<br />
særligt” m.m.<br />
TRS Telegrafkureren - side 4