Et liv i telegrafiens tjeneste

Et liv i telegrafiens tjeneste. (del 1).
Det er der sådan set mange der har haft, men nogle mere end andre. Vi besøger én som ikke alene har været beskæftiget
med morse et helt liv igennem, men også har givet glæden ved kommunikationsformen videre til utallige andre.
Det er OZ7ABP, Mogens Falk, uddannet telegrafist og gennem mere end 40 år, (fra 1951 – 1992), lærer ved Sjællandske
Telegrafregiment. I denne periode gled der omkring 3800 militært uddannede telegrafister gennem uddannelsessystemet.
Han tog certifikateksamen som telegrafist af 1. Klasse i 1946 ved Post og Telegrafvæsenet i Fredericia, hvor formålet
var bemandingen af kystradiostationerne Blåvand, Skagen og Lyngby. Efter et år på kyststationer og et år i handelsflåden,
blev han ansat som radiolærer ved Telegrafregimentet. Han er i dag 83 år.
Vi besøger ham bl.a. fordi vi her igennem flere OZ har læst om hvordan man skal lære morse, bedst og hurtigst. Det
kunne være spændende at høre Mogens Falks synspunkter og erfaringer desangående. Erfaren mand er altid god at
gæste, som man siger.
Hvad var målet for undervisningen i Høvelte?
Mogens Falk
Telegraftroppernes telegrafiuddannelse sigtede på at gøre soldaterne i stand til at bruges som telegrafister, dels på feltradiostationer
og dels på hærradiostationer, rundt om i landet. I løbet af soldatertiden afholdtes med jævne mellemrum
signalmærkeprøver på speed 60 (bronze), speed 80 (sølv) og speed 100 (guld). Signalmærket i guld var der, så vidt det
erindres, dog kun en enkelt, der opnåede. Censorer ved prøverne var blandt andre Major Sauer og Major Fischer Holst,
hvor sidstnævnte er kendt som ham der havde omfattende illegal radiokontakt med England under II verdenskrig. (læs
bogen: Tage Fischer Holst: Gør hvad du ikke tør).
Hvor lang tid varede undervisningen?
Et liv i telegrafiens tjeneste
Artiklen er med tilladelse ”sakset” fra Eksperimenterende Danske Radioamatørers medlemsblad ”OZ”
og indsendt af 308180/56 Erik Larsen / TRS København
Artiklen er oprindelig skrevet i to dele, men vises her samlet.
Grunduddannelsen varede 3-4 måneder og omfattede – udover den almindelige soldateruddannelse – indlæring af radiokorrespondance
og brugen af feltradiostationer – morsning i ca. 25 timer og høring i ca. 60 – 70 timer. De afsluttende
signalmærkeprøver kan ikke helt sammenlignes med radioamatørernes 60 tegns prøve, - de var væsentlig sværere. I en
klassifikation (let-almindelig-svær tekst) må teksten til signalprøverne betegnes som ”meget svær”.
TRS Telegrafkureren - side

Et eksempel på en tekst:
BPA3 DE HBP6 - G - 5 - 252301Z JAN GR9 = LYARN TVXNI AXOMH IFXNN LMFOV DRIZO FEFZF JHTVK LEUBT =
K
AB0T DE POR8 - GU7Y - R - 05201B JUL GR7 = UKL AMM (TYPE R-50) OPBRUGT. GENFORSYNING ØNSKES = K
Hvordan gik man frem?
Der blev startet med bogstaverne ASDFJKL. Det er de bogstaver som ligger på den mellemste bogstav-tasterække på
skrivemaskinetastaturet under tasterækken QWERTY. Når fingrene med begge hænder berører ASDFJKL, benævnes
det ofte ”udgangsstillingen” når man lærer at skrive blindskrift. Nedskrivningen af tegnene foregik dog med blyant på
særlige nedskrivningsblade, hvor læreren efter rekruttens aflevering af bladet lagde et retteblad ovenpå, hvorved han let
kunne se og sammentælle fejl. Når eleven var i tvivl om et tegn, skulle han sætte en streg på nedskrivningsbladet, så
alle rubrikker blev udfyldt.
De fleste af ugens morse- og høretimer afsluttedes med gennemgang af opnåede resultater, således at den enkelte soldat
kunne fornemme sin fremgang/tilbagegang i forhold til de øvrige i klassen. Hver uge afsluttedes med egentlige morse
og høreprøver, hvor resultaterne blev opført på såkaldte standpunktslister med soldaterne angivet i ”godhedsorden”.
På grundlag af indberetninger til kompagnichefen kunne denne så honorere de dygtigste med særlige friheder, ekstra
orlov m.v.
Ved nedskrivningen af tegnene brugtes blokbogstaver, efter en særlig forskrift, med henblik at tydeliggøre og undgå forveksling
af tegnene (se oversigten OZ sept. 2008, s. ). Det har helt sikkert været en gevinst for rekrutterne år fremover,
at man har lært at skrive på denne måde.
Udvælgelsen.
Introduktionsark med nedskrivningsforskrift.
For at finde frem til de, som måtte anses for at have en rimelig chance for at opnå de fastsatte uddannelsesmål indenfor
rekruttidens 3 – 4 måneder, gennemførtes med alle soldater på hvert rekruthold på omkring 350 mand, umiddelbart efter
mødet ca. 8 timers høremodtagelse, spredt over de første 5 – 6 dage. Af hvert rekruthold indstilledes på grundlag af den
afsluttende høreprøve herefter 80 – 90 mand til fortsat telegrafiundervisning. Soldater, som led af migræne eller seneskedehindebetændelse
blev udelukket fra uddannelsen som telegrafist. Undervisningens succes havde baggrund i en
mangeårig erfaring for at det udtagne elevmateriale havde meget stor betydning, faktisk større betydning end undervisningsmetoden,
derfor udvælgelsen.
Undervisningen i sending.
Der var flere metoder i brug men fælles for høring og morsning var, at der i indlæringslektionerne indøvedes de samme
bogstaver, således at de to emner ”støttede” hinanden.
Alle morsetimer indledtes med ”håndledsgymnastik” for at modvirke tendens til seneskedehindebetændelse. Derefter
var der morsning i takt efter højtaler ved opvarmning med prikker i cirka 2 minutter, så E I S H 5 i cirka 2 minutter, afsluttende
med lektionens bogstaver.
TRS Telegrafkureren - side 2

Herefter var der bunden morsning, hvor eleverne morsede lektionens bogstaver i takt med en transmitter over højttaler
for at indøve de korrekte bogstav- og ordmellemrum, samt korrekte længde på prikker og streger. For at sikre at en feltradiostations
myndighed ikke kunne verificeres på grundlag af den enkelte telegrafists måde at morse på, tilstræbtes at
alle morsede fuldstændig korrekt, ikke mindst med hensyn til bogstav- og ordmellemrum. Efter den bundne morsning var
der fri morsning, hvor eleverne morsede selvstændigt på den speed, som de til enhver tid havde opnået. Morsetimerne
afsluttedes med en ugentlig prøve, der blev opklistret og rettet af instruktøren.
Korrekt håndstilling med understøttelse
Der blev gjort meget ud af håndstillingen og ergonomien omkring nøglingen. Det er vigtigt for en telegrafist som skal sidde
i timevis og skrive og morse på en gårdpumpe.
Fra forskrifterne bl.a. : ”De må ikke stramme musklerne i underarmen, idet morsningen derved bliver ujævn og krampagtig
– og samtidig får De ondt i armen. Mærker De smerter i armen, morser De altså forkert. De kan foretage en afslapning
af armen ved at morse prikker i et minut eller to, hvorefter morsningen genoptages, idet De tilstræber fortsat at holde
armmusklerne lige så afslappede, som da De morsede prikker”.
Endvidere: ”Morsningen udføres ved, at håndleddet foretager op- og nedadgående bevægelser – lige langt ned på både
prikker og streger. Håndleddet må aldrig komme højere end vandret stilling. Underarmen skal være i forlængelse af
nøglen med albuen i højde med eller lidt højere end denne, og overarmen må ikke stritte ud til siden, men skal indtage
en naturlig stilling. Hånden skal forblive på morsenøglen under morsningen. Af hensyn til udførelsen af korrekte ordophold
kan det være nødvendigt at løfte hånden kortvarigt. De kan anbringe venstre hånd under det morsende håndled og
derved kontrollere, at håndleddet kommer helt igennem og lige langt ned i prikker og streger”.
Høretimerne.
Høretimerne gennemførtes ved hjælp af transmittere. Alle indlæringslektionerne kørtes på speed 50 og blev modtaget
via højttaler. Når alle bogstaver, tal og interpunktionstegn var gennemgået/indlært, gennemførtes høretimerne ved hjælp
af transmittere og hovedtelefoner, idet eleverne ved hjælp af en omskiftertavle kunne indstilles til at modtage den speed,
som var opnået på grundlag af de ugentlige høreprøver. I hver af de 3 morse/høreklasser var der 8 transmittere, som
blev indstillet til speed 50, 60, 70, 80, 90 100 og eventuelt højere, idet alle elever modtog samme lektion, men altså på
forskellig speed.
Som hjælp til modtagelse af signaler (telegrammer) med klartekst anvendtes hørestrimler, der var perforerede med eksempelvis
dobbelt bogstavmellemrum og tredobbelt ordmellemrum, ligesom indlæringen også kunne foregå ved at instruktøren
håndmorsede signalerne med efterfølgende oplæsning og fejlretning. Da de modtagne telegrammer skulle
læses af andre end telegrafisten selv, foregik al nedskrivning ved hjælp af blokbogstaver, således at der ikke kunne opstå
tvivl om indholdet (se OZ sept. 2008). De få elever, som efter grunduddannelsen efterhånden opnåede en speed på
over 100, havde tilladelse til at nedskrive med almindelig håndskrift under den almindelige høretræning, men alle prøver
skulle nedskrives med blokbogstaver.
TRS Telegrafkureren - side 3

Et liv i telegrafiens tjeneste. (del 2).
Vi fortsætter fra sidste OZ med at fortælle om erfaringer og overvejelser fra uddannelsen af radiosoldater. Ekspertisen
får vi fra Mogens Falk, OZ7ABP - tidligere radiolærer ved Sjællandske Telegrafregimentet i Høvelte gennem 40 år. En
så lang beskæftigelse med uddannelse i morse, kan kun give erfaringer, som også er interessante i dag. Erfaringerne
med den korte, systematiske og målrettede undervisning i Høvelte prøver vi at overføre til radioamatørernes selvstudium
eller holdundervisning i afdelingsregi.
Man kan undre sig over, at den korte uddannelsestid (3 – 4 måneder) kunne afsluttes med signalmærkeprøver med en
forholdsvis svær tekst. Hvordan var det muligt på så kort tid?
Først og fremmest skyldtes det selvfølgelig udvælgelsen, der tilsigtede at finde frem til de soldater, som måtte anses for
egnede til at gennemføre telegrafistuddannelsen med et tilfredsstillende resultat i løbet af rekruttiden. Ud af et rekruthold
på op til 350 soldater udtoges til telegrafistuddannelsen cirka 80 rekrutter hvoraf de fleste opnåede en færdighed, der
gjorde dem egnede til at varetage de tjenester, som skulle besættes på hær- og feltradiostationer.
Udvælgelsen var i ”gamle dage” baseret på en ganske kort prøve bestående af bogstaverne R K G udsendt med en meget
høj speed, men det blev altså forladt til fordel for en udvælgelse på grundlag af 7 – 8 høretimer i løbet af de første 5
– 6 dage. Denne procedure har på den ene side været kostbar og tidrøvende, men på den anden side, synes den at
have været effektiv.
Stationsbetjeningsklasse Høvelte – SMB stationer.
om ”særligt egnede” udtaget på grundlag af en prøve kunne mange radiosoldater se frem til specielle opgaver som telegrafister.
Indstillingen hos mange af de 80 udvalgte var den, at ”de lærte og kunne noget, som de andre rekrutter ikke
kunne – og som de måske ikke engang var i stand til at lære”. Alle lektioner var indspillede på bånd, som blev udlånt til
særligt interesserede for indøvelse udenfor tjenestetiden. Alt sammen ting, som havde en positiv effekt på interessen
for at dygtiggøre sig, og som gjorde det nemt at være lærer i faget.
Udvælgelseserfaringerne er ikke noget som kan udnyttes af os radioamatører, - her forekommer der en ”naturlig udvælgelse”
efter interesse og lyst. Men flere af de sider som karakteriserede undervisningen i Høvelte, og som førte til et hurtigt
opfyldt uddannelsesmål, kan direkte overføres til radioamatørers selvstudium eller undervisning i lokalafdelinger: det
er stikord som ”den daglige dosis”, ”når man lytter til telegrafi, lærer man kun noget hvis det nedskrives”, konkurrenceelementet,
den nøje opfølgning af ens niveau og problemer med særlige tegn, motivationen ved at ”telegrafi er noget
særligt” m.m.
TRS Telegrafkureren - side 4

Den daglige dosis.
En daglig dosis høreindlæring er nødvendig når morsetegnene skal læres. Det kan dreje sig om et kvarter, en halv time
eller måske en hel time – hver dag. For at det ikke skal blive for surt må man holde fri et par dage (fx i weekenderne),
men hvis man holder fri i 4 – 5 dage i træk, kan man tydelig mærke at man er sat bagud. Morsefærdigheder sammenlignes
ofte med færdigheder som cykling og svømning – selv om man ikke har cyklet eller svømmet i flere år, så er det
ikke glemt – men for morse gælder det først når man indlæringsmæssigt er kommet over et vist niveau.
Det er en god ide at skrive i sin kalender, hvor lang tid, og til hvilke tegn man har lyttet, hver dag. Det giver overblik og
motivation. Det kommer så til at minde om en situationsbestemt uddannelsesplan. Man kan selvfølgelig også på forhånd
lave en egentlig uddannelsesplan, man reviderer hen ad vejen.
Fra høre- og morseklasse Høvelte.
Når man lytter til telegrafi, lærer man kun noget hvis det nedskrives.
Nedskrivningen viser om man har lært noget eller ikke lært noget. Man kan ikke sidde i sin bil til og fra arbejde og lytte til
telegrafi på en cd, og tro man lærer noget. Indlæringen kræver stol og bord, papir og blyant. Kedeligt, men sådan er det.
Metoden med at nedskrive en streg, når man var i tvivl om et tegn, er god. Man har mentalt frigjort sig til det næste tegn,
og kan bagefter let overskue antallet af mistede tegn.
Først når tegnene var lært og indarbejdet, blev der som afveksling trænet i modtagning uden nedskrivning i Høvelte.
Korte lette sætninger med indhold som ”maden var altid kold”, ”stationen var meget gammel”, ”så er det sket” blev sendt
fem gange over højttaler, hvorefter det kontrolleredes at eleverne havde modtaget sætningen.
Konkurrenceelementet.
Man kan konkurrere med sig selv, eller med andre. Man kan konkurrere på tid (bruge mere tid næste dag), fejlantal
(udfylde et nedskrivningsark med færre fejl end det forrige).
Bruger man et onlineprogram som LCWO (learn cw online, http: www.lcwo.net) får man dels en personlig side med en
oversigt over sine øvelser og scorer, og dels en oversigt over hvad andre brugere af programmet har opnået.
Deltagelse i holdundervisning i en lokalafdeling er det allerbedste, hvis man er så heldig at der tilbydes morseundervisning
nær ved hvor man bor.
TRS Telegrafkureren - side 5

Opfølgning af niveau og problemer med specielle tegn.
Den opfølgning af niveau og kunnen der skete i Høvelte, med rettemasker, prøver, offentliggørelse af fejlprocent og
rangorden af elever efter ”godhedsorden”, kan man slet ikke konkurrere med ved selvstudium. Når man er henvist til sig
selv og sine fornemmelser, er det vigtigt at man en gang imellem tjekker lydbilledet af for de tegn man har lært, for at
undgå at indarbejde noget forkert. Men det er overflødigt at sammenligne sin nedskrift med en hel facitliste – blot man
har sat en prik eller streg ved tegn man er i tvivl om, ved man hvad der skal arbejdes videre med.
Telegrafi er noget særligt!
Ja, det kan vi hurtigt blive enige om. De tider hvor der hørte uniform, rimelig aflønning, plads ved kaptajnens bord, langfart
på verdenshavene, grønlandsoplevelser etc. med til udøvelsen af metieren er desværre fortid. Men som hobby…
TRS Telegrafkureren - side 6