NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed

BAGGRUND
tionen på en sådan måde, at den kan anvendes på forskellige detaljeringsniveauer.
På sit laveste niveau skal registreringen kunne foretages af ikke-lægeligt
uddannet personale. Det er væsentligt, at alle personalegrupper, som registrerer
efter denne klassifikation, er oplært i dens rette brug.
Hensigten med klassifikationen er:
At adskille skadeskontakter fra kontakter som følge af sygdomme
og besvare følgende spørgsmål:
• Hvor skete skaden?
• Hvad var den tilskadekomnes aktivitet i skadesøjeblikket?
• Hvad gik galt? (skadehændelsen)
• Hvordan opstod selve skaden? (skademekanisme)
• Hvilke produkter var involverede i ulykken, voldshandlingen og den
forsætligt selvtilføjede skade?
• Give en nærmere beskrivelse af transportulykker, køretøjsulykker,
arbejdsulykker, sportsulykker, samt vold og forsætligt selvtilføjet skade.
Årsager til tilskadekomst – en model
Man har i denne som i de tidligere udgaver af klassifikationen, anvendt en enkel
årsags model, som er en beskrivelse af hændelsesforløbet, der fører til
personskade, jf. figur 1. Modellen tilsigter at beskrive sammenhængen i årsager
som et tidsforløb set fra læsionsøjeblikket og bagud. Selve læsionen (skaden)
forudsættes beskrevet efter ICD-10’s læsionskapitel (S- og T-diagnoser) eller en
forkortet udgave heraf. Vi har valgt at definere de enkelte elementer i modellen
således:
Foregående
hændelse
Figur 1. Hændelsesforløbet, der fører til personskade.
”Skademekanisme” i de tidligere udgaver af NOMESKO’s skadeklassifikation er
nu opdelt i to akser, der beskriver henholdsvis den direkte skadevoldende effekt
på skadelidte, dvs. skademekanismen, og hvad der gik galt i den hændelse, der
forudgår skademekanismen, dvs. skadehændelsen. Denne kan være en ulykke
eller anden begivenhed (se definitioner nedenfor), men skadehændelsen er under
alle omstændigheder karakteriseret ved, at den ufravigeligt fører til personskade.
16
Foregående
hændelse
Skade-
hændelse
Skade-
mekanisme
Skade