rød vandrerute blå vadrerute lindum mellem Skov og Sø rød rute - 3 ...
rød vandrerute blå vadrerute lindum mellem Skov og Sø rød rute - 3 ...
rød vandrerute blå vadrerute lindum mellem Skov og Sø rød rute - 3 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Skov</strong>en rummer flere hiStorier<br />
i ”en landsbydegns dagb<strong>og</strong>” lader blicher marie grubbe<br />
ride gennem <strong>lindum</strong> <strong>Skov</strong>, da hun flygter med sin <strong>Sø</strong>ren<br />
fra tjele.<br />
andre historier fortæller, hvordan franske desertører,<br />
der havde gjort tjeneste i den tyske hær, skjulte sig her<br />
for tyskerne under besættelsen – hjulpet af de lokale indbyggere.<br />
flere lokaliteter forbindeS med uhygge<br />
”kvindsø” fik sit navn, da en ung, gravid kvinde efter sigende<br />
druknede sig her.<br />
”rasmus mørks klædeskab” ved kvindsøs vestende er<br />
opkaldt efter rasmus mørk - den sidste, der blev henrettet<br />
i klejtrup. Han brugte stedet til at skjule sit blodige tøj<br />
efter et mord.<br />
andre lokaliteter<br />
har været populære udflugtSmål<br />
den store sten, der <strong>og</strong>så ligger i nærheden af kvindsø,<br />
er således igennem tiderne blevet besøgt af egnens<br />
skolebørn. Stenen er en vandreblok fra istiden på<br />
4,7 x 4,7 x 2 meter.<br />
den for længst nedrevne skovpavillon, der blev drevet af<br />
Husmandsforeningen, var igennem en årrække samlings-<br />
<strong>og</strong> dansested for egnens ungdom.<br />
<strong>Skov</strong>en har gennem tiden <strong>og</strong>så været arbejdssted for en<br />
del mennesker. <strong>Skov</strong>arbejderne har i forbindelse med<br />
skovdrift haft skoven som fast arbejdsplads. der har på<br />
forskellige tidspunkter været flere - nu for længst nedlagte<br />
– savværker i skoven.<br />
i dag drives en naturbørnehave fra Høndruphus, der ligger<br />
i den vestlige del af skoven.<br />
<strong>rød</strong> <strong>rute</strong> - 3,5 km<br />
<strong>blå</strong> <strong>rute</strong> - 4,0 km<br />
• de forskellige <strong>rute</strong>r kan kombineres<br />
• toiletfaciliteter ved kirken<br />
• det er tilladt at benytte<br />
de opstillede borde/bænke ved <strong>rute</strong>rne<br />
• Hunde skal altid føres i snor<br />
• brug af åben ild er strengt forbudt<br />
• ridning er tilladt<br />
rigtig god tur!<br />
Folder <strong>og</strong> materiale Støttet aF:<br />
Friluftsrådet, eu’s artikel 33,<br />
indenrigs- <strong>og</strong> Sundhedsministeriet <strong>og</strong> tjele kommune<br />
udarbejdet 2007 aF:<br />
www.grobund.com <strong>og</strong> www.degngrafik.dk<br />
for projekt tjele langsø naturpark<br />
©kort <strong>og</strong> matrikelstyrelsen (125)<br />
Private fotos venligst udlånt af Birthe Dalsgaard <strong>og</strong> Bitten Pedersen, Lindum<br />
<strong>rød</strong> <strong>vandre<strong>rute</strong></strong><br />
<strong>blå</strong> <strong>vadre<strong>rute</strong></strong><br />
<strong>lindum</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Skov</strong> <strong>og</strong> <strong>Sø</strong>
Kartoffelægning fra spirekasse<br />
Lindum ca. 1935-40<br />
På <strong>rute</strong>rnes højeste punkter er<br />
landskabsudsigterne spektakulære.<br />
I starten <strong>og</strong> slutningen af turene er der udsigt<br />
over Lindum By & Kirke <strong>og</strong> over Tjele Langsø.<br />
når man kommer ud mod skoven, åbner der sig et flot<br />
panorama over <strong>lindum</strong> <strong>Skov</strong> med dennes variation <strong>mellem</strong><br />
bøg, eg <strong>og</strong> gran.<br />
området har et rigt fugle- <strong>og</strong> dyreliv. På marken kan lærken<br />
høres synge fra det tidlige forår. På begge <strong>rute</strong>r - henholdsvis<br />
ud (<strong>rød</strong> <strong>rute</strong>) <strong>og</strong> hjem (<strong>blå</strong> <strong>rute</strong>) – passeres et vandhul.<br />
Her i nærheden ses viben ofte. om morgenen eller i skumringen<br />
kan man være heldig at se græssende rådyr eller<br />
harer, der trykker sig til jorden. eller fasaner <strong>og</strong> agerhøns,<br />
der farer op ved lyden af mennesker. <strong>og</strong>så de små rovdyr<br />
– som ræv <strong>og</strong> grævling - er på spil, men viser sig først om<br />
natten.<br />
hiStoriSke konturer i landSkabet<br />
tidligere i historien var det ikke for at nyde udsigten, at<br />
bonden gik på marken <strong>mellem</strong> skov <strong>og</strong> sø. marken, skoven<br />
<strong>og</strong> søen var derimod vigtige kilder til familiens livsunder-<br />
hold. <strong>Skov</strong>en var det sted, man kunne hente brænde <strong>og</strong><br />
lade sine dyr græsse. Fra marken fik man korn til b<strong>rød</strong> <strong>og</strong><br />
fra søen fisk. vi må forestille os, at <strong>lindum</strong> kom til at ligge<br />
netop her, fordi der her var grundlag for et godt liv.<br />
de tidligste spor efter mennesker i området er gravhøje fra<br />
oldtiden <strong>og</strong> fund af flinteredskaber.<br />
marklandskabet bærer i dag stadig præg af middelalderens<br />
organisering af landbruget. man passerer kun få gårde på<br />
turen. det er de åbne marker, der præger landskabet.<br />
bønderne i <strong>lindum</strong> havde fra middelalderen frem til slutningen<br />
af 1700-tallet et dyrkningsfællesskab. dette blev<br />
ganske vist ophævet ved udskiftningen i 1793, hvor hver<br />
enkelt gård fik et samlet jordtilliggende. men <strong>lindum</strong> fik<br />
en stjerneformet udskiftning, dvs. gårdene tildeltes jord, så<br />
gårdenes jord dannede en stjerneform rundt om byen, <strong>og</strong><br />
bønderne valgte at lade gårdene ligge inde i byen. <strong>og</strong> som<br />
vi ser, gælder det med få undtagelser stadigt.<br />
mindeSmærker<br />
i kanten af skoven på ”drøwten” - en af de gamle drivveje<br />
for kvæg - er der placeret to mindemærker, der peger hen<br />
på henholdsvis bøndernes historie <strong>og</strong> skovens historie.<br />
den første sten (<strong>blå</strong> <strong>rute</strong>) er mindestenen for knud Skytte.<br />
Han blev født i 1830 <strong>og</strong> voksede op i baljen i skovkanten.<br />
Han dr<strong>og</strong> hjemmefra <strong>og</strong> blev lærer <strong>og</strong> forfatter. Han blev<br />
én af de forfattere, der bl.a. gennem fortællingerne ”jydsk<br />
bondeliv” var med til at sætte ord på bøndernes livshistorie.<br />
den anden sten (<strong>rød</strong> <strong>rute</strong>) er rejst for skovridder Horstmann.<br />
<strong>Skov</strong>ridderstillingen blev betydningsfuld, da man i<br />
Opskæring af kæmpebøg<br />
ca. 1950<br />
1800-tallet startede egentlig<br />
skovdrift i <strong>lindum</strong> <strong>Skov</strong>.<br />
en af de navnkundige var<br />
skovridder Horstmann, der<br />
gennem 54 år – fra 1896 til<br />
1950 – var skovridder i <strong>lindum</strong><br />
<strong>Skov</strong>. mindestenen for<br />
ham er placeret ved hjørnet<br />
af haven til hans tidlig-<br />
ere bolig, <strong>Skov</strong>riddergården.<br />
<strong>Skov</strong>riddergården ligger der<br />
endnu <strong>og</strong> har bevaret sit udseende<br />
fra Horstmanns tid.<br />
den ældste del af <strong>Skov</strong>riddergården<br />
er bygget i bindingsværk<br />
<strong>og</strong> stammer fra<br />
1700-tallet. På Horstmanns<br />
tid blev boligen gjort mere<br />
statelig gennem tilføjelse af<br />
en <strong>rød</strong>stensbygning. den<br />
gamle have har <strong>og</strong>så fået<br />
lov at stå – <strong>og</strong> her ligesom i<br />
skovkanten findes en del århundredgamle<br />
ege, bøge <strong>og</strong><br />
kastanjetræer.
Change language