koblet på lastbilen og derefter blev jeg koblet - Ellen & Erik Bach

Vores lærer i kvægbrug hed Westergård. Han startede med at åbne vores lærebog og talte et
par minutter om dagens tekst, men kom så i tanke om en oplevelse han havde haft som
kvægbrugskonsulent, og resten af timen gik med at fortælle krøniker fra hans lange
konsulenttid.
En anden lærer hed Mortensen. hans Far havde været en betydelig mand på egnen, og
Mortensen følte sig forbigået ved udnævnelsen af Erik Andersen til forstander. Mortensen var
egentlig meget flink, men han var ikke ret klog. For at dække over det havde han omgivet sig
med en skal af “autoritet”, som det var umuligt at trænge igennem. Han lod sig tilsyneladende
ikke gå på af at blive gennemskuet, han opretholdt stilen, førte sig frem med høj tale og
selvsikker mine. Han havde en utrolig hukommelse, hvilket jeg fik bekræftet 35 år senere. Jeg
var på besøg på Vejlby Hushholdningsskole, hvor Charlotte på det tidspunkt var elev. På
Vejlby Landbrugsskole som er sammenbygget med Husholdningsskolen, var en af mine
tidligere elever blevet lærer, ham træf jeg tilfældigt, og han inviterede mig over for at se
landbrugsskolen. Under rundgangen kom vi ind i et klasselokale, hvor der i det fjerneste
hjørne sad en ældre mand med ryggen til. I samme øjeblik vi kom ind i lokalet, vendte han sig
omkring og sagde uden at tøve et sekund: goddag Bach. Det var Mortensen, der for mange år
siden var blevet lærer her. Efter 35 år og tusindvis af elever tøvede han ikke et sekund. Han
mente ikke selv at det var noget bemærkelsesværdigt. Husholdningsskolen og
Landbrugsskolen havde ofte aftensang sammen, når der blev foreslået en aftensang fra
Højskolesangbogen, så deltagerne hen på Mortensen, han kunne numrene udenad.
I løbet af de første måneder havde Erik Andersen overtalt mig til at søge optagelse på
Landbohøjskolen i København, hvorfor jeg blev på Landbrugsskolen i 9 måneder, det var
nemlig, sammen med en anbefaling fra Forstanderen, betingelsen for at blive optaget på
Landbohøjskolen. Forsommeren blev altså brugt til forberedelse til undervisningen på
Landbohøjskolen. Sideløbende blev jeg uddannet til kontrolassistent, vi lærte, hvordan man
kontrollerer mælkemængde og fedtprocent ude på gårdene.
Aksel
Mens jeg var elev på Nordsjællands Landbrugsskole, var Aksel ansat på en tyrestation i
nærheden. Jeg besøgte ham flere gange, når han havde hjemtur i weekenden og skulle fodre
tyrene. Det var nogle velvoksne fyre, de stod bundet med hovedet op mod en væg, og foderet
skulle bæres op mellem dem. Det var ikke tilrådeligt at gå foran dem for at komme hurtigt
videre til den næste. Det gjorde Aksel alligevel en gang med det resultat, at tyren tog ham på
hornene og kørte ham op og ned ad væggen. Aksel kunne ikke få luft i 3 dage, men heldigvis
gik det ikke værre end det.
Det var også i denne periode, at Aksel og jeg en gang besøgte Ellen. Hun var begyndt at
studere til børnehavelærerinde på Frøbel Seminariet i København. Hun boede hos en enlig,
velhavende dame, hvor hun skulle gøre husgerning for huslejen, og hun havde derfor adgang
til hele det store hus. Damen var ikke hjemme, så Ellen serverede for os i den store spisestue,
og senere viste hun os rundt i København. Efter en hyggelig dag og aften skiltes vi, Aksel og
jeg havde reserveret plads på et vandrehjem, og der skulle vi være senest kl 22. Men vi var jo
ikke kendt i København, så vi kunne ikke finde vandrehjemmet, og da vi endelig fandt det,
var der lukket og slukket. Nu var gode råd dyre, i vores nød ringede vi til Ellen, og hun fandt
hurtigt en løsning: ”Jeg er alene hjemme, og “hun” kommer ikke hjem før i morgen, så I kan
sove i “hendes” seng. Vi var noget betænkelige, men vi lod os overtale og sov dejligt i den
store dobbeltseng. Tidligt om morgrnen ringede hun og meddelte, at hun kom nu, jeg tror det