Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - Grænseforeningen
Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - Grænseforeningen
Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - Grænseforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forord<br />
Dette hæfte, nr. 13 i Studieafdelingens Arkivserie, udkommer <strong>på</strong> <strong>Grænseforeningen</strong>s<br />
initiativ med det formål at skabe debat <strong>på</strong> samme måde som sidste<br />
udgivelse i serien, der havde overskriften »Bonn-Erklæringen og de unge«.<br />
<strong>Grænseforeningen</strong>s generalsekretær Knud-Erik Therkelsen opfordrede i<br />
2006 lederen af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for <strong>Sydslesvig</strong>,<br />
Lars N. Henningsen, til i vanlig nøgtern og redelig stil at beskrive <strong>ungdom</strong>sog<br />
<strong>efterskoler</strong>nes betydning for det <strong>danske</strong> mindretal i <strong>Sydslesvig</strong>. Både ud fra<br />
en indholdsvinkel – hvad får sydslesvigerne ud af et ophold? Og ud fra en<br />
antalsvinkel – hvor mange sydslesvigere kommer <strong>på</strong> efterskole? Og som<br />
nævnt: Hvilken betydning fik efterskoleopholdet?<br />
Vi kender historien i hovedtræk, men der er god grund til at trække linierne<br />
helt op til nutiden, hvor antallet af sydslesvigere <strong>på</strong> <strong>danske</strong> <strong>efterskoler</strong> er svundet<br />
ind til under 5 % af en årgang, hvorimod ca. 40 % af alle rigs<strong>danske</strong> unge<br />
kommer <strong>på</strong> efterskole.<br />
Det er den almindelige opfattelse, at sydslesvigske unge er og bør være<br />
fuldstændig ligestillede med <strong>danske</strong> unge, hvis de vil <strong>på</strong> efterskole i Danmark.<br />
Dette hæfte dokumenterer, at sådan er det ingenlunde.<br />
En række forhold spiller ind. For det første kender de unge sydslesvigere<br />
ikke de <strong>danske</strong> <strong>efterskoler</strong>. For det andet er det dyrt, hvis ikke man kan opnå<br />
tilskud fra Dansk Skoleforening for <strong>Sydslesvig</strong>. For det tredje anerkendes et<br />
skoleophold i Danmark ikke af de tyske myndigheder og dermed heller ikke<br />
af Dansk Skoleforening, fordi der <strong>på</strong> <strong>danske</strong> <strong>efterskoler</strong> ikke undervises tilstrækkelig<br />
kvalificeret i tysk og ofte slet ikke i latin og fransk.<br />
Oprettelsen af Ladelund Ungdomsskole i 1982 spiller også en væsentlig rolle<br />
for udviklingen.<br />
De følgende sider rejser nogle væsentlige problemstillinger. Om vi skal stille<br />
os tilfreds med tingenes tilstand eller søge nye veje afhænger af svarene <strong>på</strong> to<br />
spørgsmål: Kan <strong>efterskoler</strong> og <strong>ungdom</strong>sskoler stadig spille en rolle for »danskheden<br />
i grænselandet, specielt syd for grænsen«, som det er <strong>Grænseforeningen</strong>s<br />
formål at støtte? Går dansk efterskole<strong>ungdom</strong> glip af noget væsentligt, fordi<br />
den kun sjældent møder sydslesvigsk <strong>ungdom</strong> <strong>på</strong> <strong>efterskoler</strong>ne?<br />
Jeg vil gerne rette en stor tak til Lars N. Henningsen for hans grundige og<br />
afbalancerede arbejde. At beskrive historien vanskeliggøres, jo tættere man<br />
kommer <strong>på</strong> nutiden. Den vanskelighed overvandt Lars ved et tæt og godt<br />
samarbejde med Skoleforeningens både tidligere og nuværende medarbejdere.<br />
Finn Slumstrup<br />
5
Change language