Det åbne land - Velkommen til kommuneplanen
Det åbne land - Velkommen til kommuneplanen
Det åbne land - Velkommen til kommuneplanen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Velkommen</strong> <strong>til</strong> den digitale kommuneplan for Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Hvad er en digital kommuneplan?<br />
Kommuneplan Containeren.<br />
Kommunen<br />
Hovedstruktur Kommunen under ét<br />
Vision<br />
Befolkningsudvikling<br />
Status quo er ikke en mulighed<br />
Nationale vækstcentre<br />
Geografier<br />
Nuuk - hovedstaden<br />
Tasiilaq Tunu på forsiden<br />
Tasiilaq som vækstcenter<br />
Illoqqortoormiut og bygderne<br />
Paamiut - stolthed og identitet<br />
Temaer<br />
Arkitekturpolitik<br />
Rammer for dagliglivet<br />
Bygdepolitik<br />
Udvikling i bygderne<br />
Opkøb og nedrivning<br />
Offentligt serviceniveau<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunal planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Fra <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektiv <strong>til</strong> kommuneplan<br />
Fri<strong>land</strong>splaner<br />
Selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Nationale projekter<br />
Råstoffer<br />
Infrastruktur<br />
Bosteder<br />
Nuuk<br />
Grøn<strong>land</strong>s Hovedstad<br />
Byvækst<br />
Fortætning<br />
Fortætning som bærende princip<br />
Udbygning af eksisterende boligområder<br />
Temaer<br />
Centerstruktur<br />
Trafikstruktur<br />
Stistruktur<br />
Erhvervsstruktur<br />
To erhvervscentre<br />
Bevaringsværdige områder<br />
Grøn struktur<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Fokusområder i midtbyen<br />
Grøn<strong>land</strong>s midtby<br />
Imaneq<br />
Et designmæssigt løft af gågaden<br />
Tujuuk og Blok P<br />
Midt i Verden // Midt i Nuuk<br />
Aqqaluks Park<br />
Den grønne park i Arktis<br />
Andre fokusområder<br />
Vandsøområdet<br />
Et nyt, attraktivt boligområde<br />
Nuussuaqs Hjerte<br />
Nyt liv <strong>til</strong> en aldrende bydel<br />
Erhvervsbåndet<br />
Et samlet og sammenhængende erhvervs og havneområde<br />
8<br />
8<br />
8<br />
9<br />
9<br />
10<br />
11<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15<br />
17<br />
17<br />
17<br />
18<br />
19<br />
20<br />
20<br />
21<br />
21<br />
21<br />
21<br />
22<br />
22<br />
22<br />
22<br />
22<br />
24<br />
25<br />
26<br />
27<br />
28<br />
29<br />
30<br />
32<br />
32<br />
32<br />
33<br />
34<br />
35<br />
36<br />
37<br />
37<br />
38<br />
39<br />
40<br />
41<br />
41<br />
42<br />
42<br />
43<br />
43<br />
44<br />
44<br />
45<br />
46<br />
46<br />
47<br />
47<br />
48<br />
48<br />
49
Qinngorput<br />
Nuuks nyeste bydel<br />
Kyststien<br />
En oplevelse af Nuuks varierede kystlinje<br />
Delområder<br />
Bygderne omkring Nuuk<br />
Ændringer i delområder<br />
Kapisillit<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Erhvervsområder<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Bevaringsinteresser<br />
Friarealer og rekreative arealer<br />
Qeqertarsuatsiaat<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Bevaringsinteresser<br />
Tasiilaq<br />
Østkystens vækstcenter<br />
Tasiilaq er østkystens vækstcenter<br />
Bæredygtig byudvikling<br />
Langsigtet byudviklingsstrategi<br />
Lufthavnen<br />
Temaer<br />
Centerstruktur<br />
Trafikstruktur<br />
Infrastruktur skal opgraderes <strong>til</strong> at håndtere udviklingen<br />
Erhvervsstruktur<br />
Bevaringsværdige områder<br />
Grøn struktur<br />
Rekreativ plan for byen<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Delområder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Fokusområder<br />
To fokusområder<br />
En attraktiv midtby<br />
Byforskønnelse af de to centrale pladser<br />
Tasiilaq Syd<br />
Delområder<br />
Illoqqortoormiut<br />
Illoqqortoormiut<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Bevaringsinteresse<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Udviklingsmuligheder<br />
Bosætningsanalyse<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Delområder<br />
Bygderne på østkysten<br />
Ændringer i delområder<br />
Sermiligaaq<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
49<br />
50<br />
50<br />
51<br />
52<br />
52<br />
53<br />
53<br />
53<br />
53<br />
53<br />
53<br />
53<br />
55<br />
55<br />
55<br />
55<br />
57<br />
58<br />
58<br />
59<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
66<br />
67<br />
67<br />
68<br />
68<br />
69<br />
69<br />
70<br />
71<br />
72<br />
73<br />
73<br />
73<br />
73<br />
73<br />
73<br />
73<br />
74<br />
74<br />
75<br />
76<br />
77<br />
77<br />
78<br />
78<br />
78<br />
78<br />
2 / 209
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Fælles friarealer og kirkegårde<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Kuummiut<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Bevaringsinteresse<br />
Erhvervsområder<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Kulusuk<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Fælles friarealer og rekreative arealer<br />
Bevaringsinteresse<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Tiniteqilaaq<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Fælles friarealer og rekreative arealer<br />
Bevaringsinteresse<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Isortoq<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Paamiut<br />
Konsolidering og nye muligheder<br />
Konsolidering og nye muligheder<br />
Temaer<br />
Centerstruktur<br />
Trafikstruktur<br />
Erhvervsstruktur<br />
Udvikling af erhvervsmuligheder på havnen<br />
Øvrige erhvervsområder<br />
Bevaringsværdige områder<br />
Grøn struktur<br />
Samlet rekreativ plan for byen<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Fokusområder<br />
Tre fokusområder<br />
Kolonihavnen<br />
Bevaring af den historiske bymidte<br />
Revitalisering af blokkene<br />
Revitalisering af de centrale dele af Paamiut<br />
Forskønnelse af midtbyen<br />
Delområder<br />
Arsuk-fjorden<br />
Ændringer i delområder<br />
Destinationsudvikling af fjorden<br />
Arsuk<br />
78<br />
78<br />
78<br />
80<br />
80<br />
80<br />
80<br />
80<br />
80<br />
80<br />
82<br />
82<br />
82<br />
82<br />
83<br />
83<br />
82<br />
82<br />
84<br />
84<br />
84<br />
84<br />
85<br />
84<br />
84<br />
84<br />
86<br />
86<br />
86<br />
86<br />
86<br />
88<br />
89<br />
89<br />
90<br />
91<br />
92<br />
93<br />
93<br />
93<br />
94<br />
95<br />
95<br />
96<br />
97<br />
97<br />
98<br />
98<br />
99<br />
99<br />
100<br />
101<br />
102<br />
102<br />
103<br />
104<br />
104<br />
3 / 209
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Fællesområder<br />
Erhvervsområder<br />
Fælles friarealer og kirkegårde<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Planlægning for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> omkring fjorden<br />
Areal<strong>til</strong>deling<br />
Definitioner<br />
1. Arealreservation<br />
2. Areal<strong>til</strong>deling<br />
Tildelingsprocedure<br />
3. Annoncering af ledige arealer<br />
Tildelingsprocedure<br />
Tildelingsprocedure<br />
5. Ansøgning om areal<strong>til</strong>deling<br />
Tildelingsprocedure<br />
6. Areal<strong>til</strong>deling<br />
Mulige vilkår<br />
7. Anvendelse, udnyttelse, byggemodning, <strong>til</strong>slutningspligt, ophør, m.m.<br />
Mulige vilkår<br />
8. Principper for fordeling af byggemodningsudgifter<br />
Tidsfrister<br />
9. Tidsfrister for udnyttelse af en areal<strong>til</strong>deling<br />
Overdragelse<br />
10. Overdragelse af en areal<strong>til</strong>deling<br />
Misligholdelse<br />
11. Overskridelse af frist<br />
12. Misligholdelse af vilkår<br />
13. Oprydning ved bortfald af areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> erhvervsareal<br />
Andre myndigheder<br />
14. Andre myndigheders <strong>til</strong>ladelser<br />
Standardvilkår<br />
15. Generelle standardvilkår<br />
Standardvilkår<br />
16. Standardvilkår for parkeringspladser og stikveje<br />
Standardvilkår<br />
17. Standardvilkår for ledningsanlæg<br />
Klager<br />
Læsevejledning<br />
Planredegørelse<br />
Planstrategien<br />
Overordnet planlægning<br />
Regional udviklingsstrategi<br />
Økonomi<br />
Hidtidig planlægning<br />
Nuussuaq bydel:<br />
Quassussuup Tunga bydel:<br />
Qinngorput bydel:<br />
Plan for byens rekreative områder:<br />
<strong>Det</strong> Åbne Land:<br />
Fri<strong>land</strong>splaner:<br />
Ivittuut<br />
Ammassalik<br />
Illoqqortoormiut<br />
Litteraturliste<br />
104<br />
104<br />
104<br />
104<br />
104<br />
105<br />
105<br />
106<br />
107<br />
107<br />
107<br />
108<br />
108<br />
109<br />
110<br />
110<br />
111<br />
111<br />
112<br />
112<br />
112<br />
113<br />
114<br />
114<br />
115<br />
115<br />
116<br />
116<br />
116<br />
116<br />
117<br />
117<br />
118<br />
118<br />
119<br />
119<br />
120<br />
120<br />
121<br />
122<br />
123<br />
124<br />
125<br />
126<br />
127<br />
128<br />
128<br />
129<br />
129<br />
129<br />
129<br />
129<br />
130<br />
130<br />
130<br />
131<br />
131<br />
4 / 209
Generelt<br />
Byer og boliger, der er gode at leve i<br />
Et erhvervsliv i vækst<br />
Sunde og trygge familier<br />
En velfungerende infrastruktur og kommunikation<br />
Respekt for miljø og ressourcer<br />
En levende kultur<br />
Bosætningsmønster<br />
Befolkningsudvikling<br />
Kommunens geografier<br />
Til- og fraflytning<br />
Nuuk<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Erhvervsstruktur og beskæftigelse<br />
Bostedsanalyse<br />
Kommunens bosætnings og flyttemønster<br />
Bymæssige forandringsprocesser<br />
Midt i verden // Midt i Nuuk<br />
Paamiut Asasara<br />
Byer og boliger der er gode at leve i<br />
Planemner<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Overordnede politikker<br />
Skatte og Velfærdskommissionen<br />
Status på boligområdet i Nuuk<br />
Boligsituation og -udvikling<br />
Sektorplan for byggemodning<br />
Kommuneplan 2005-2014<br />
Strategi for boligudviklingen i Nuuk<br />
Byg bynært<br />
Jagten på 1001 boliger<br />
Boligudviklingen i de øvrige dele af kommunen<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Generel udfordring omkring byudvikling i de øvrige dele af kommunen<br />
Et erhvervsliv i vækst<br />
Planemner<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Kommunens politikker og strategier<br />
Beskæftigelse<br />
Ledighed<br />
Erhvervspolitik<br />
Fiskeri-, fangst- og <strong>land</strong>brugspolitik<br />
Turisme<br />
Råstofstrategi<br />
Erhvervsudvikling - projekter og rummelighed<br />
Nuukområdet<br />
Kapisillit<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Anlægsønsker<br />
Sunde og trygge familier<br />
Planemner<br />
131<br />
131<br />
131<br />
131<br />
131<br />
132<br />
133<br />
134<br />
135<br />
137<br />
137<br />
138<br />
139<br />
140<br />
141<br />
142<br />
143<br />
145<br />
146<br />
147<br />
148<br />
148<br />
148<br />
149<br />
149<br />
150<br />
150<br />
150<br />
150<br />
152<br />
152<br />
152<br />
154<br />
154<br />
154<br />
154<br />
154<br />
156<br />
156<br />
156<br />
157<br />
158<br />
158<br />
159<br />
160<br />
161<br />
162<br />
163<br />
163<br />
163<br />
163<br />
163<br />
163<br />
165<br />
166<br />
166<br />
166<br />
5 / 209
Planstrategiens målsætninger<br />
Overordnede politikker<br />
Skatte og Velfærdskommissionen<br />
Kommunens politikker<br />
Sundhed og forebyggelse<br />
Børn og familie<br />
Arbejdsmarked<br />
Voksenomsorg<br />
Anlægsønsker<br />
En velfungerende infrastruktur og kommunikation<br />
Overordnede politikker<br />
Transportkommissionen<br />
Havneanlæg<br />
Nuukområdet<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Lufthavne og <strong>land</strong>ingsbaner<br />
Nuukområdet<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Vejstruktur<br />
Nuukområdet<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
Stistruktur<br />
Kollektiv trafik<br />
Kommunikation<br />
Anlægsønsker<br />
Respekt for miljø og ressourcer<br />
Planemner<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Overordnede politikker<br />
Landsp<strong>land</strong>irektivet for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Direktivets delområder<br />
Selvstyrets interesser<br />
Fri<strong>land</strong>splaner<br />
Råstofefterforskning<br />
Kommunale indsatsområder<br />
Affald og spildevand<br />
Nuukområdet<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Paamiutområdet<br />
Illoqqortoormiut<br />
El- og varmeforsyning<br />
Elforsyning<br />
Varmeforsyning<br />
Vandforsyning<br />
Forurenings og miljøforhold<br />
Kommunal virksomhed<br />
Kompetencer <strong>til</strong> livet<br />
Overordnede politikker<br />
Regional udviklingsstrategi<br />
Kommunale indsatsområder<br />
Børne og familiepolitik<br />
167<br />
167<br />
168<br />
169<br />
170<br />
171<br />
172<br />
173<br />
174<br />
175<br />
175<br />
176<br />
176<br />
176<br />
176<br />
176<br />
177<br />
177<br />
177<br />
177<br />
177<br />
179<br />
179<br />
179<br />
179<br />
179<br />
181<br />
182<br />
183<br />
184<br />
185<br />
185<br />
185<br />
186<br />
186<br />
186<br />
187<br />
187<br />
188<br />
189<br />
189<br />
189<br />
189<br />
189<br />
189<br />
190<br />
190<br />
190<br />
191<br />
192<br />
193<br />
194<br />
195<br />
195<br />
196<br />
196<br />
197<br />
6 / 209
Kommunale indsatsområder<br />
Daginstitutioner<br />
Børne og familieorienterede institutioner<br />
MISI – rådgivningscenter for børn og unge<br />
Øvrige børne og familieorienterede institutioner<br />
Folkeskoler<br />
Øvrige institutioner<br />
Piareersarfiit<br />
Videregående uddannelsesinstitutioner<br />
Kollegier og elevhjem<br />
Anlægsønsker<br />
En levende kultur<br />
Planemner<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Kulturpolitik<br />
Børne og familiepolitik<br />
Fritid<br />
Byforskønnelse<br />
Anlægsønsker<br />
198<br />
200<br />
200<br />
200<br />
201<br />
202<br />
202<br />
202<br />
202<br />
203<br />
204<br />
204<br />
204<br />
205<br />
206<br />
207<br />
208<br />
209<br />
7 / 209
<strong>Velkommen</strong> <strong>til</strong> den digitale kommuneplan for Kommuneqarfik<br />
Sermersooq<br />
Den digitale kommuneplan er i høring i 10 uger fra uge 36 og <strong>til</strong> og med uge 45.<br />
Hvad er en digital kommuneplan?<br />
Den digitale kommuneplan er en hjemmeside, som erstatter kommuneplanerne for Nuuk, Ivittuut,Tasiilaq, Illoqqortoormiut og Paamiut, som en<br />
fælles kommuneplan for kommuneqarfik Sermersooq.<br />
Kommuneplanen er blevet digital og det øger <strong>til</strong>gængeligheden for borgere, sagsbehandlere, myndigheder og politikere.<br />
Kommuneplan Containeren.<br />
Hvis man vil have et bedre kendskab <strong>til</strong> den digitale kommuneplan kan man besøge Kommuneqarfik Sermersooq ”Kommuneplan Containeren”,<br />
som er på rundrejse i høringsperioden, i følgende byer:<br />
Tasiilaq i uge 36 ved Pilersuisoq<br />
Paamiut i uge 40 mellem Piareesarfik og pilersuisoq<br />
og Nuuk i uge 43 på Katerisarfik Amisut<br />
Under hele høringsperioden vil det være muligt at komme med kommentarer og indsigelser <strong>til</strong> følgende adresse: 2024@sermersooq.gl<br />
Med venlig hilsen<br />
By og Boligudvikling<br />
Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Tom eller ukonfigureret indholdstype<br />
8 / 209
Kommunen<br />
Hovedstruktur Kommunen under ét<br />
<strong>Det</strong>te faneblad indeholder hovedstrukturen for<br />
kommunen under ét. <strong>Det</strong> indeholder:<br />
En vision, der udgør den overordnede 'filosofi' for<br />
planlægningen i kommunen<br />
En analyse af kommunens befolkningsudvikling<br />
i form af et bosætnings og flyttemønster, der<br />
udgør det væsentligste aspekt af udviklingen, som<br />
planlægningen (ifølge lovgivningen) må forholde<br />
sig <strong>til</strong><br />
Definitionen af en række geografier, der danner<br />
udgangspunkt for hovedstrukturerne for de enkelte<br />
bosteder. Geografierne er udpeget på baggrund<br />
af analysen af befolkningsudviklingen<br />
En række temaer, der gør sig gældende i<br />
kommuneplanlægningen på tværs af<br />
geografierne, og som – hvor det har været muligt<br />
og relevant – er indarbejdet som en del af<br />
hovedstrukturen for de enkelte bosteder<br />
Beskrivelsen af nationale projekter, der udgør<br />
planlægningsmæssige forhold på nationalt plan,<br />
som i perioden kan få en afgørende betydning for<br />
kommuneplanlægningen<br />
Geografierne er som nævnt opstået som et resultat af<br />
den beskrevne befolkningsudvikling. De udgør en<br />
række 'skæbne' eller interessefællesskaber, der<br />
samtidig er den første konkretisering af og<br />
rammesætning for visionen. Som sådan udgør<br />
geografierne og deres indbyrdes rolle en hovedstruktur<br />
for kommunen under ét, der fungerer som basis for<br />
overordnede planlægningsmæssige prioriteringer.<br />
Kort over hele kommunen<br />
9 / 209
Vision<br />
I "Vores fælles fremtid – Planstrategi for<br />
Kommuneqarfik Sermersooq" er der beskrevet en<br />
overordnet vision for udviklingen:<br />
Alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal<br />
udvikle sig harmonisk med respekt for geografiske<br />
forskelle. Udviklingen af byer og bosteder skal<br />
forankres i de enkelte steders egne muligheder og<br />
behov. Byer og bosteder skal byde på variationer<br />
af oplevelser, tryghed, smuk bygnings- og<br />
byarkitektur samt velfungerende boligmiljøer.<br />
Realiseringen af denne vision skal ske i respekt for tre<br />
ufravigelige værdier, der ligger <strong>til</strong> grund for kommunens<br />
fremadrettede arbejde. De tre værdier er:<br />
Bæredygtighed<br />
Livskvalitet<br />
Demokrati og service<br />
Hovedstrukturen under et og de deraf følgende<br />
hovedstrukturer for de enkelte bosteder udgør<br />
konkretiseringen af den overordnede vision på<br />
kommuneplanniveau. De er, jf. planlovens §§ 16 og 17,<br />
fastlagt ved en sammenfattende vurdering af<br />
bosætningsmønsteret og de kommunale<br />
sektorplaner. Hovedstrukturerne udgør samlet set det<br />
styringsredskab, som skal gøre det muligt at træffe<br />
beslutninger, der kan realisere den overordnede vision.<br />
10 / 209
Befolkningsudvikling<br />
Skatte og Velfærdskommissionens rapport ”Vores<br />
velstand og velfærd – kræver handling nu” slår på<br />
første side fast i overskriftsform, at ”status quo er<br />
ikke en mulighed”. <strong>Det</strong> har også været et<br />
pejlemærke for Kommuneqarfik Sermersooq i<br />
formuleringen af hovedstrukturen for kommunen<br />
under ét.<br />
I redegørelsen <strong>til</strong> denne kommuneplan er der<br />
udarbejdet en analyse af kommunens bosætningsog<br />
flyttemønster for nærmere at afdække<br />
kommunens udfordringer i forhold <strong>til</strong> planlægningen.<br />
De væsentligste pointer fra analysen er, at:<br />
Nuuk og Tasiilaq oplever en fremgang i<br />
befolkningstallet, mens alle øvrige bosteder<br />
har en <strong>til</strong>bagegang<br />
Flytninger fra bosteder med<br />
befolkningsnedgang først og fremmest sker <strong>til</strong><br />
den nærmeste by og dernæst <strong>til</strong> Nuuk<br />
Byer med et '<strong>til</strong>flytningsop<strong>land</strong>' har en<br />
betragteligt større basis for bæredygtig vækst,<br />
der først forsvinder, idet op<strong>land</strong>et affolkes<br />
(som eksempel har Illoqqortoormiut oplevet<br />
konstant vækst ind<strong>til</strong> midten af 0'erne, hvor<br />
bygderne omkring byen endeligt affolkedes.<br />
Siden dette tidspunkt har der været en<br />
forholdsvis kraftig <strong>til</strong>bagegang i befolkningen)<br />
Omfanget, retningen og karakteren af<br />
flytningerne i perioden giver anledning <strong>til</strong> at<br />
anskue kommunen som en række ’geografier’<br />
med større eller mindre relation <strong>til</strong> hinanden<br />
Migration <strong>til</strong> og fra Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Grøn pil: Størrelse af vækst i befolkningstallet<br />
Rød pil: Størrelse af nedgang i befolkningstallet<br />
Sort pil: Antallet af flytninger <strong>til</strong> området<br />
11 / 209
Status quo er ikke en mulighed<br />
De tre definerede geografier har meget forskellige<br />
vilkår og muligheder, og geografierne danner<br />
udgangspunktet, når disse muligheder formuleres. Den<br />
primære udfordring ligger i at håndtere den<br />
uomgængelige koncentration af befolkningen, der er<br />
foregået de seneste 30 år, på en måde, der er socialt<br />
bæredygtig:<br />
Nuuk er ubetinget <strong>land</strong>ets kraftigste vækstcenter,<br />
når udviklingen på alle fronter tages i betragtning,<br />
og planlægningen af Nuuk skal svare på, hvordan<br />
væksten kan udmøntes bæredygtigt<br />
Tasiilaq er <strong>til</strong> gengæld ubetinget østkystens<br />
hovedby, og byen skal i fremtiden fungere som<br />
Østgrøn<strong>land</strong>s erhvervs, uddannelses og<br />
turistcentrum<br />
Paamiut har ikke haft vækst i befolkningstallet<br />
siden midten af 80'erne, og byen skal genfinde en<br />
ny balance og identitet gennem en kombination af<br />
bevaring, revitalisering og udvikling<br />
For Arsukfjorden og Illoqqortoormiuts<br />
vedkommende er der tale om en strategi, der<br />
tager udgangspunkt i de to bosteders mere<br />
afsides beliggenhed i forhold <strong>til</strong> vækstcentrene<br />
<strong>Det</strong> er <strong>til</strong>stræbt, at hovedstrukturerne for de enkelte<br />
bosteder er gjort så operationelle i forhold <strong>til</strong> den<br />
overordnede udvikling som muligt. Fokus ligger på at<br />
kunne handle fornuftigt, fremadrettet og planlagt på en<br />
allerede igangværende udvikling.<br />
12 / 209
Nationale vækstcentre<br />
Hvis man breder perspektivet ud <strong>til</strong> <strong>land</strong>et som helhed,<br />
står det klart, at det afdækkede bosætnings og<br />
flyttemønster for Kommuneqarfik Sermersooq med<br />
nogen sandsynlighed også gør sig gældende i resten af<br />
<strong>land</strong>et. I hvert fald kan det konstateres, at Grøn<strong>land</strong> reelt<br />
set kun har fem nationale vækstcentre. Ud af <strong>land</strong>ets 17<br />
byer er de fire største byer – der samtidig fungerer som<br />
kommunecentre for de fire nye kommuner – med en<br />
enkelt undtagelse de eneste byer, der har en<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst i perioden fra 20012012:<br />
Landets største by, Nuuk, har en<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst på 19 %<br />
Den tredjestørste by, Ilulissat, vokser med 11 %<br />
Sisimiut, <strong>land</strong>ets andenstørste by, vokser med 8%<br />
Landets fjerdestørste by, Qaqortoq, har en<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst på 6 %<br />
Den eneste og markante undtagelse fra dette mønster<br />
er Tasiilaq, der fungerer som et sekundært vækstcenter<br />
i Kommuneqarfik Sermersooq og som det primære<br />
vækstcenter på østkysten. Med en vækst i perioden på<br />
15 % vokser denne by hurtigere end alle andre byer<br />
bortset fra Nuuk. De to hurtigst voksende byer i<br />
perioden – Nuuk og Tasiilaq – ligger således begge i<br />
Kommuneqarfik Sermersooq.<br />
Grøn<strong>land</strong> har kun 5 byer med en befolknings<strong>til</strong>vækst<br />
siden 2001<br />
13 / 209
Geografier<br />
Visionens formuleringer om, at alle bosteder skal<br />
udvikle sig med respekt for geografiske forskelle<br />
og forankret i egne muligheder og behov, er i disse<br />
afsnit konkretiseret i tre geografier. Konkretiseringen er<br />
sket på baggrund af kommunens bosætnings og<br />
flyttemønster.<br />
Geografierne skal i kommuneplansammenhæng ses<br />
som strukturer bestående af byer og bygder med et<br />
klart geografisk og/eller funktionelt fællesskab.<br />
Geografierne udgør en passende skala for<br />
kommuneplanlægningen, og de vil således danne den<br />
overordnede forståelses og planlægningsramme i det<br />
følgende. De er i overensstemmelse med planlovens §<br />
16 udpeget med baggrund i den overordnede udvikling<br />
i kommunens bosætningsmønster.<br />
De tre geografier er:<br />
Nuukområdet<br />
Tasiilaqområdet<br />
Paamiutområdet<br />
På de underliggende sider er bosætningsstrukturen,<br />
befolkningsudviklingen og den overordnede strategi<br />
kort beskrevet for de tre geografier.<br />
Geografier: 1:Nuukområdet, 2: Tasiilaqområdet, 3:<br />
Paamiutområdet<br />
14 / 209
Nuuk - hovedstaden<br />
Nuuk fungerer som centrum for Kommuneqarfik<br />
Sermersooq og hele Grøn<strong>land</strong>. Her<strong>til</strong> er knyttet de to<br />
bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der ligger<br />
henholdsvis 75 og 135 kilometer fra Nuuk. I alt bor der<br />
omkring 16.000 beboere i dette område, der længe har<br />
oplevet en kraftig befolknings<strong>til</strong>vækst på grund af Nuuk,<br />
der fungerer som en magnet for hele <strong>land</strong>et. Til gengæld<br />
har de to bygder oplevet et fald i befolkningstallet i<br />
perioden, der primært består i en fraflytning mod Nuuk.<br />
Nuuk er ubetinget hovedbyen i området, og byen skal<br />
videreudvikle sin rolle som hovedstad for <strong>land</strong>et og som<br />
hovedby for den nye kommune. Byen er et<br />
erhvervslokomotiv med en kraftig befolknings<strong>til</strong>vækst,<br />
der skal håndteres på en bæredygtig måde. Samtidig<br />
er der og vil der i perioden blive truffet beslutninger om<br />
den nationale infrastruktur, der vil have afgørende<br />
betydning for byen. <strong>Det</strong> betyder, at den overordnede<br />
byudviklingsstrategi er robust og formuleret med det<br />
formål at håndtere flere forskellige<br />
udviklingsmuligheder. Strategien er udmøntet i en<br />
række fokusområder i forhold <strong>til</strong> bosætning og<br />
erhvervsudvikling, der kan realiseres uafhængigt af de<br />
overordnede udviklingsmuligheder.<br />
De to bygder fungerer i høj grad (og i særdeleshed for<br />
Kapisillits vedkommende) som ’satellitter’ i<br />
turistmæssig forstand.<br />
Der vil kun i begrænset omfang være behov for<br />
planlægning i Qeqertarsuatsiaat. Bygden er<br />
velfungerende, og serviceniveauet er <strong>til</strong>strækkelig højt,<br />
men bygden har få udvidelsesmuligheder på grund af<br />
sin beliggenhed.<br />
Kapisillit gennemgår – på grund af sin geografiske<br />
nærhed <strong>til</strong> Nuuk – en langsom forvandling fra bygd <strong>til</strong><br />
turistmæssig satellit. Denne forvandling skal håndteres<br />
planlægningsmæssigt, idet bygden skal forberedes <strong>til</strong><br />
sin 'dobbelte status'.<br />
Bostederne i denne geografi er beskrevet i to afsnit<br />
under Bosteder – Nuuk og Bygderne omkring Nuuk.<br />
Diagram over befolkningens fordeling og udvikling,<br />
2000-2011<br />
X-akse: Bostedets andel af kommunens samlede<br />
befolkning<br />
Yakse: Bostedets befolknings<strong>til</strong>vækst eller fald i<br />
procent<br />
Nuukområdet<br />
15 / 209
Stiplet linje: Kommunens samlede befolknings<strong>til</strong>vækst<br />
16 / 209
Tasiilaq Tunu på forsiden<br />
Østkysten fungerer som en samlet geografi med:<br />
Tasiilaq som hovedby<br />
De omkringliggende bygder Kuummiut, Kulusuk,<br />
Sermiligaaq, Tiniteqilaaq og Isortoq<br />
Illoqqortoormiut mod nord<br />
I dette område boede omkring 3.500 beboere i 2011,<br />
heraf omkring 2.000 i Tasiilaq og 470 i Illoqqortoormiut.<br />
De fem bygder omkring Tasiilaq ligger alle inden for en<br />
luftlinjeafstand på omkring 60 kilometer, mens<br />
Illoqqortoormiut ligger omkring 800 km mod nord.<br />
De syv bosteder udgør i fællesskab den mest<br />
sammensatte geografi i kommunen med Tasiilaq som<br />
ubestridt vækstcenter.<br />
Tasiilaq som vækstcenter<br />
Samlet set har geografien haft en befolknings<strong>til</strong>vækst<br />
siden 1977 på omkring 20 %, der dækker over et fald i<br />
befolkningstallet for Illoqqortoormiut og alle bygder på<br />
nær Sermiligaaq, og en godt og vel <strong>til</strong>svarende stigning<br />
i befolkningstallet for Tasiilaq. De syv bosteder udgør<br />
bosætningsmæssigt en samlet struktur, hvor<br />
forandringer et sted også vil have en effekt i andre dele<br />
af området. Efter bygdernes nedlæggelse omkring<br />
Illoqqortoormiut orienterer denne by sig samtidig i<br />
stigende grad mod Tasiilaq og deler udfordringer med<br />
den sydlige østkyst. <strong>Det</strong> har samlet set betydet, at<br />
Tasiilaq har fået en stadig øget betydning som hovedby<br />
for hele området.<br />
Udfordringen for denne geografi ligger i at håndtere<br />
potentialet i befolkningsvæksten på en bæredygtig<br />
måde, der sikrer <strong>til</strong>strækkelige sociale og<br />
erhvervsmæssige muligheder. Samtidig er et løft i<br />
serviceniveauet i Tasiilaq en central forudsætning for at<br />
opretholde en rimelig service i bygderne og området –<br />
herunder i Illoqqortoormiut – som helhed.<br />
Diagram over befolkningens fordeling og udvikling,<br />
2000-2011<br />
X-akse: Bostedets andel af kommunens samlede<br />
befolkning<br />
Yakse: Bostedets befolknings<strong>til</strong>vækst eller fald i<br />
procent<br />
Stiplet linje: Kommunens samlede befolknings<strong>til</strong>vækst<br />
Tasiilaqområdet<br />
Illoqqortoormiut og bygderne<br />
Siden affolkningen af de omkringliggende bygder i<br />
2006 har Illoqqortoormiut haft et nyt grundvilkår –<br />
fraflytning – hvor den isolerede placering øger<br />
udfordringerne for byen. Der vil derfor være begrænset<br />
behov for traditionel kommuneplanlægning i perioden.<br />
Bygderne vil i fremtiden i stigende grad være<br />
afhængige af de – støt forbedrede – <strong>til</strong>bud i Tasiilaq.<br />
Generelt vil der arbejdes efter bygdepolitikken med<br />
fokus på nedrivning af tomme bygninger og etablering<br />
af et ensartet serviceniveau. Bygderne vil dog også<br />
have forskellige potentialer for fiskeri og turisme, der<br />
skal udvikles i fællesskab og med udgangspunkt i<br />
geografien.<br />
17 / 209
Paamiut - stolthed og identitet<br />
Paamiut udgør sammen med Arsukfjorden (bestående<br />
af Arsuk, Ivittuut og Grønnedal) en samlet geografi på<br />
den sydlige vestkyst. Paamiut har i 2011 omkring 1.600<br />
indbyggere, Arsuk har 144, mens både Ivittuut og<br />
Grønnedal vil blive fraflyttet i perioden, idet basen flyttes<br />
<strong>til</strong> Nuuk. Arsuk ligger 115 kilometer syd for Paamiut,<br />
mens de fraflyttede lokaliteter ligger inde i Arsukfjorden,<br />
15-20 kilometer fra Arsuk.<br />
Paamiut og Arsuk har begge et faldende befolkningstal,<br />
der primært skyldes en fraflytning mod syd og<br />
sekundært en fraflytning mod Nuuk og længere mod<br />
nord, hvorfor geografien i varierende grad kan forstås<br />
som uafhængig af Nuuk. For området som helhed vil det<br />
i perioden handle om at genfinde en identitet i den nye<br />
kommune.<br />
Paamiut har i særdeleshed en udfordring i at fastholde<br />
sit befolkningstal, og det skal indgå i den videre<br />
planlægning og diskussion, hvordan fraflytningen kan<br />
mindskes. Befolkningstallet toppede i midten af firserne<br />
og er siden faldet jævnt.<br />
Paamiut er en by, hvor der er udfordringer, men også<br />
hvor der slås lovende takter an, og hvor der er oplagte<br />
udviklingspotentialer inden for både erhverv og turisme.<br />
Den planlægningsmæssige udvikling af byen vil tage<br />
udgangspunkt i en kombination af:<br />
Bevaring af den historiske bymidte<br />
Sanering og revitalisering af de centrale dele af<br />
byen<br />
Fokus på de udviklingsmuligheder, der<br />
eksempelvis kan opdyrkes i forhold <strong>til</strong><br />
offshoreaktiviteter<br />
Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er<br />
under forandring, idet basen er under fraflytning.<br />
Fjordens primære udviklingspotentiale ligger i en<br />
turisme, der betragter hele fjordsystemet med fraflyttede<br />
lokaliteter som en samlet attraktion med Arsuk som<br />
udgangspunkt. Samtidig skal der ske en afklaring af de<br />
fraflyttede lokaliteter i forhold <strong>til</strong>, hvilken status de skal<br />
have i fremtiden.<br />
Diagram over befolkningens fordeling og udvikling,<br />
2000-2011<br />
X-akse: Bostedets andel af kommunens samlede<br />
befolkning<br />
Yakse: Bostedets befolknings<strong>til</strong>vækst eller fald i<br />
procent<br />
Stiplet linje: Kommunens samlede befolknings<strong>til</strong>vækst<br />
Paamiut-eqqaalu<br />
18 / 209
Temaer<br />
Her præsenteres en række tværgående temaer, der har<br />
betydning for planlægningen i hele kommunen – mere<br />
eller mindre uafhængigt af de enkelte geografier. <strong>Det</strong><br />
drejer sig om:<br />
Arkitekturpolitik<br />
Bygdepolitik<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
19 / 209
Arkitekturpolitik<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Udarbejde en samlet arkitekturpolitik for<br />
kommunen<br />
Skema over arkitekturpolitikkens sammenhæng<br />
med planstrategien<br />
Rammer for dagliglivet<br />
Med udgangspunkt i visionens formulering om, at alle<br />
bosteder skal have en smuk bygnings- og byarkitektur<br />
samt velfungerende boligmiljøer, er der igangsat et<br />
arbejde med at udvikle en fælles arkitekturpolitik for<br />
kommunen. Arkitekturpolitikken skal medvirke <strong>til</strong>, at<br />
Kommuneqarfik Sermersooq bliver en kommune, hvor<br />
borgere og erhvervsliv er glade for at bo og arbejde.<br />
Den skal:<br />
Danne det politiske grundlag for fremtidige<br />
beslutninger om målet med arkitekturen<br />
Sikre, at arkitekturen bidrager <strong>til</strong> velfærd,<br />
oplevelser og livskvalitet ved at sætte bedre<br />
rammer for dagliglivet<br />
<strong>Det</strong> betyder, at den vil blive anvendt både som et<br />
strategisk værktøj rettet mod social, økonomisk og<br />
kulturel udvikling og som et godt dialogværktøj i forhold<br />
<strong>til</strong> kommunens borgere og erhvervsliv.<br />
Arkitekturpolitikken vil udstikke retningslinjer for den<br />
generelle udvikling af bolig og erhvervsområder såvel<br />
som den specifikke udvikling af de fokusområder, der<br />
er nævnt i <strong>kommuneplanen</strong>. Politikken er et værktøj, der<br />
med udgangspunkt i planstrategiens tre overordnede<br />
værdier skal sikre:<br />
Et bæredygtigt byggeri<br />
Kvalitet i omgivelserne<br />
Demokratiske processer omkring realiseringen<br />
20 / 209
Bygdepolitik<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende periode:<br />
Sikre, at nyt byggeri planlægges og<br />
gennemføres efter byers og bosteders behov<br />
og muligheder<br />
Igangsætte arbejdet med opkøb og nedrivning<br />
af tomme boliger i bygderne<br />
Arbejde for at <strong>til</strong>byde bygderne en offentlig<br />
service med et ensartet niveau, der er baseret<br />
på bygdernes egne muligheder og behov<br />
Udbygge intentionerne fra bygdepolitikken <strong>til</strong> en<br />
egentlig servicemodel for bygderne<br />
For befolkningsudviklingen i bygderne, se<br />
redegørelsens afsnit om befolkningsudvikling.<br />
Udvikling i bygderne<br />
Med undtagelse af Sermiligaaq og Arsuk har de tre<br />
største bygder (Kuummiut, Kulusuk og<br />
Qeqertarsuatsiaat) også det mindste fald i<br />
befolkningstallet, mens de tre mindste (Tiniteqilaaq,<br />
Kapisillit og Isortoq) har det største fald. Nedgangen i<br />
befolkningstallet i bygderne ser altså generelt set ud <strong>til</strong><br />
at accelerere, efterhånden som bygderne bliver mindre.<br />
Til trods for den ensartede udvikling i befolkningstallet<br />
er det samtidig indlysende, at kommunens bygder<br />
eksisterer under voldsomt forskellige vilkår. Bygderne<br />
omkring Nuuk er generelt forholdsvis velfungerende på<br />
trods af det faldende befolkningstal, idet de også har<br />
bevågenheden fra en national hovedstad i umiddelbar<br />
nærhed.<br />
I den sammenhæng har Arsuk særlige vilkår. Den er<br />
ligeledes forholdsvis velfungerende, men har oplevet en<br />
kraftigere <strong>til</strong>bagegang i befolkningstallet. Bygderne i<br />
Tasiilaqområdet har generelt set flere udfordringer,<br />
særligt sociale og erhvervsmæssige.<br />
Med udgangspunkt i visionens formulering om, at<br />
udviklingen skal forankres i bostedernes egne<br />
muligheder og behov, vil der blive formuleret<br />
en servicemodel for bygderne. Samlet set har bygderne<br />
undergået en forholdsvis ensartet langsigtet udvikling i<br />
befolkningstallet. For stort set alle bygders<br />
vedkommende er befolkningstallet i perioden siden<br />
1977 faldet mellem 25 og 50 % (undtagelsen er<br />
Sermiligaaq, der i perioden i stedet har oplevet en<br />
befolknings<strong>til</strong>gang på 25 %).<br />
Opkøb og nedrivning<br />
Bygderne har en fælles udfordring omkring affolkning. I<br />
enkelte bygder står over 50 % af boligerne tomme. I den<br />
kommende periode vil der blive formuleret en samlet<br />
politik for opkøb og nedrivning af tomme boliger i<br />
bygderne, der skal sikre et budget og en organisation <strong>til</strong><br />
at gennemføre saneringen. Arbejdet vil være et led i den<br />
kommende boligsektorplan. Formålet er at forbedre<br />
bolig og bymiljø, skabe tryghed i bygderne og øge<br />
deres turistmæssige potentiale.<br />
Offentligt serviceniveau<br />
Bygderne har forskellige vilkår, hvad angår beliggenhed<br />
og offentligt serviceniveau. I den kommende periode vil<br />
der blive arbejdet med at sikre et ensartet niveau<br />
baseret på bygdernes egne muligheder og behov.<br />
Udgangspunktet vil være lokalsamfundsprofilerne og<br />
<strong>kommuneplanen</strong>s redegørelse.<br />
21 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Modvirke uplanlagt arealanvendelse i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong><br />
Sikre, at selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong> varetages i forbindelse med<br />
planlægningen<br />
Udarbejde temaplaner for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>, hvori<br />
der kan foretages sammenhængende<br />
revisioner af delområder.<br />
Kommunal planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er i kommuneplanmæssig forstand en<br />
samlet betegnelse for alle de områder i kommunen,<br />
som ikke er udlagt <strong>til</strong> bosætning.<br />
Der har tidligere i forbindelse med planlægning og<br />
arealadministration i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> været en opfattelse<br />
af, at der har været rigeligt med plads i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Derfor har det været vurderingen, at det har været<br />
<strong>til</strong>strækkeligt at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> det enkelte projekt fra sag<br />
<strong>til</strong> sag, når der er kommet ansøgninger om brugsretten<br />
<strong>til</strong> arealer i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>. Der har ikke været et oplevet<br />
behov for en mere sammenfattende fysisk<br />
helhedsplanlægning i forbindelse med udlæg af arealer.<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> kan imidlertid ikke længere betragtes<br />
som et område, hvor der er masser af plads <strong>til</strong> alle<br />
aktiviteter <strong>til</strong> ethvert formål. En lang række interesser og<br />
aktører lægger i stigende grad beslag på arealer i det<br />
<strong>åbne</strong> <strong>land</strong>. <strong>Det</strong> skaber et pres på det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>, som<br />
ikke udelukkende udgøres af enkelte interesser.<br />
Presset udgøres af en samlet effekt af de forskellige<br />
interesser. Med det <strong>til</strong>tagende pres i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er<br />
der et øget behov for en overordnet, sammenfattende<br />
fysisk planlægning, som sammenfatter de forskellige<br />
interesser.<br />
Fra <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektiv <strong>til</strong> kommuneplan<br />
Kommunen har med virkning fra 1. januar 2011<br />
overtaget plan og arealmyndigheden i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>,<br />
som hid<strong>til</strong> har ligget hos Naalakkersuisut. Med denne<br />
kommuneplan har Kommuneqarfik Sermersooq<br />
indarbejdet de retningslinjer og bestemmelser, som<br />
hid<strong>til</strong> har været fastlagt i <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektivet for det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong>. <strong>Det</strong> drejer sig primært om inddelingen af det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong> i delområder samt fastlæggelsen af overordnede<br />
bestemmelser for disse delområder. Bestemmelserne<br />
er overtaget fra <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektivet i uændret form. Dog<br />
er der udlagt et delområde på baggrund af en vedtagen<br />
fri<strong>land</strong>splan nr. 7 for Itinnera. <strong>Det</strong>te er nærmere<br />
beskrevet i afsnittet om det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> omkring Nuuk.<br />
Kommunen kan ajourføre og revidere de overordnede<br />
bestemmelser samt udarbejde detaljerede<br />
Planlægningen og den deraf følgende udpegning af<br />
delområder i <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektivet er ikke sket<br />
konsekvent og ensartet i de tidligere kommuner. <strong>Det</strong><br />
gælder særligt planlægningen omkring nedlagte bygder<br />
og hytteområder. Som en følge heraf vil der i den<br />
kommende periode være et behov for at foretage<br />
revisioner af det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>s planlægning, som det er<br />
overtaget fra Selvstyret, efterhånden som omfanget kan<br />
afdækkes, og der kan tages konsekvent s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> de<br />
ind<strong>til</strong> videre uplanlagte områder.<br />
Fri<strong>land</strong>splaner<br />
Der er en række gældende fri<strong>land</strong>splaner, der er<br />
udarbejdet af den tidligere Nuup Kommunea og<br />
godkendt af Naalakkersuisut. Med fri<strong>land</strong>splanerne har<br />
kommunerne med Landsstyrets godkendelse kunnet<br />
overtage kompetencen <strong>til</strong> at <strong>til</strong>dele arealer inden for et<br />
fri<strong>land</strong>splanområde.<br />
Fri<strong>land</strong>splanerne vil fortsat være gældende. I<br />
<strong>kommuneplanen</strong> indgår delområder omfattet af<br />
fri<strong>land</strong>splaner på lige vilkår med de øvrige delområder.<br />
De fleste fri<strong>land</strong>splaner omfatter delområder <strong>til</strong><br />
fritidshytter og sommerhuse m.v. Derudover er der<br />
enkelte delområder af særlig rekreativ karakter. <strong>Det</strong><br />
gælder eksempelvis for delområderne Itinnera (udlagt <strong>til</strong><br />
lejrskoleformål) og Qooqqut (udlagt <strong>til</strong> rekreativ<br />
udnyttelse og turismeformål og med arealer udlagt <strong>til</strong><br />
fritidshytter, sommerhuse og turisthytter).<br />
Selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Ud over de udpegede områder er der i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
en række interesser, som kommunen skal tage særligt<br />
hensyn <strong>til</strong> i planlægningen. <strong>Det</strong> drejer sig om<br />
miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, kulturhistorie og<br />
telekommunikation.<br />
I det omfang, de nævnte interesser har betydning for<br />
arealanvendelsen, er de relevante bestemmelser<br />
22 / 209
estemmelser for de enkelte delområder i henhold <strong>til</strong> de<br />
overordnede bestemmelser. Ændringer i<br />
bestemmelserne for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> skal dog <strong>til</strong> enhver tid<br />
være i overensstemmelse med selvstyrets interesser.<br />
indarbejdet i de overordnede bestemmelser for de<br />
enkelte delområder. Overordnet lovgivning vedrørende<br />
fx miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, beskyttelse af<br />
kulturminder, klausulerede zoner etc. er dog altid<br />
gældende, uanset de overordnede bestemmelser for de<br />
enkelte delområder.<br />
23 / 209
Nationale projekter<br />
I de fleste bosteder i kommunen kan den mere eller<br />
mindre forudsigelige udvikling, der er skitseret for de<br />
enkelte bosteder, blive påvirket afgørende af<br />
udefrakommende faktorer eller begivenheder. <strong>Det</strong><br />
drejer sig naturligvis først og fremmest om potentialerne<br />
inden for råstofområdet, der – hvis de bliver aktualiseret<br />
– kan ændre bosætnings og flyttemønsteret både lokalt<br />
og regionalt. Herudover kan der ske ændringer i de<br />
infrastrukturelle forhold – først og fremmest<br />
lufthavnsplaceringerne.<br />
I udarbejdelsen af hovedstrukturerne er der blevet<br />
opereret med udviklingsmuligheder på kort, mellem og<br />
lang sigt. <strong>Det</strong> har gjort det muligt at synliggøre<br />
kortsigtede fællestræk ved forskellige langsigtede<br />
udviklingsmuligheder og har således været med <strong>til</strong> at<br />
gøre hovedstrukturerne mere robuste.<br />
I underafsnittene er de to væsentligste ufastlagte forhold<br />
på nationalt niveau – råstofferne og infrastrukturen –<br />
kort beskrevet for at give et indtryk af de faktorer, der<br />
kan afstedkomme væsentlige ændringer i<br />
kommuneplanlægningen i perioden.<br />
Foto: Cairn<br />
24 / 209
Råstoffer<br />
Råstofudviklingen kan potentielt set få en afgørende<br />
betydning for kommunen og <strong>land</strong>et som sådan.<br />
Forvaltningen af råstofområdet varetages på nationalt<br />
niveau af Råstofdirektoratet. Råstofdirektoratets<br />
primære opgave er en løbende administration af<br />
forundersøgelses, efterforsknings og<br />
udnyttelses<strong>til</strong>ladelser på råstofområdet. Direktoratet er<br />
indgang <strong>til</strong> al myndighedsbehandling på området. Der<br />
udsendes jævnligt afrapporteringer <strong>til</strong> kommunerne om<br />
projekter på området, og det er på baggrund af den<br />
information, at revisioner af kommuneplanlægningen<br />
må forventes at skulle foretages. Der arbejdes med at<br />
opstarte et samarbejdsudvalg mellem<br />
Råstofdirektoratet og kommunen med henblik på at<br />
optimere koordinationen, b<strong>land</strong>t andet på<br />
planlægningsområdet.<br />
De væsentligste og mest realistiske projekter i<br />
kommunen er:<br />
Jernmalm ved Isua i Nuuk-fjorden. En forekomst af<br />
1,5 mia. tons malm med en lødighed på 33 %.<br />
Projektet betegnes som meget relevant, og et<br />
studie er under udarbejdelse<br />
Rubiner ved Fiskenæsset. Såfremt dette projekt<br />
realiseres, kan der forventes ansættelse af op <strong>til</strong><br />
80 personer<br />
Guld, palladium og platin i Skærgården ved<br />
Tasiilaq. Miljøundersøgelser er påbegyndt<br />
Molybdæn ved Illoqqortoormiut. Der planlægges<br />
at optimere undersøgelser<br />
Guld ved Paamiut<br />
Ud over disse projekter kan eventuelle<br />
olieforekomster også påvirke udviklingen og<br />
planlægningen, eksempelvis ved offshoreonshoreaktiviteter.<br />
<strong>Det</strong>te vil sandsynligvis være mest<br />
aktuelt i Nuuk og Paamiut.<br />
25 / 209
Infrastruktur<br />
De nationale infrastrukturprojekter – først og fremmest<br />
beslutninger om havne og lufthavne – vil have en<br />
afgørende betydning for den fremtidige udvikling i<br />
kommunens bosteder. Nalaakersuisut har nedsat en<br />
transportkommission, der fik <strong>til</strong> opgave med baggrund i<br />
Selvstyrets langsigtede mål om en selvbærende<br />
økonomi at udarbejde en vision for transportområdet og<br />
udarbejde scenarier for, hvorledes denne vision skal<br />
realiseres. Kommissionens betænkning udkom i januar<br />
2011 og har dannet det primære nationale grundlag for<br />
kommuneplanlægningen på transportområdet.<br />
En realisering af kommissionens betænkning vil få<br />
indflydelse på flere af kommunens bosteder. De mulige<br />
konsekvenser og deres indflydelse på denne<br />
kommuneplan er kort nævnt her:<br />
Ny placering eller opgradering af lufthavn i Nuuk.<br />
Denne beslutning er af afgørende betydning for<br />
byens fremtidige udvikling, og de forskellige<br />
scenarier er derfor inddraget i bestræbelserne på<br />
at formulere en robust byudviklingsstrategi, der<br />
forholder sig <strong>til</strong> de forskellige<br />
udviklingsmuligheder<br />
En ny containerhavn i Nuuk på Qeqertat. Denne<br />
placering er indarbejdet i <strong>kommuneplanen</strong> som en<br />
del af et nyt samlet erhvervsområde<br />
Flytning af lufthavnen fra Kulusuk <strong>til</strong> Tasiilaq.<br />
Denne flytning er ikke indarbejdet som konkret<br />
udlæg. Den er <strong>til</strong> gengæld indgået som en af de<br />
centrale overvejelser i formuleringen af den<br />
langsigtede byudviklingsstrategi for byen, og en<br />
realisering vil understøtte strategien<br />
Flytning af lufthavnen <strong>til</strong> Illoqqortoormiut. Denne<br />
flytning er ikke indgået som hverken konkret<br />
arealudlæg eller som et element, der har haft<br />
afgørende indflydelse på byudviklingsstrategien.<br />
Såfremt projektet bliver aktuelt, vil det dog have<br />
stor betydning for byen og derfor også for<br />
kommuneplanlægningen, der i så fald vil skulle<br />
revideres<br />
Lufthavnsmuligheder – Qeqertarsuaqløsningen<br />
Lufthavnsmuligheder – Angisunnguaqløsningen<br />
26 / 209
Bosteder<br />
Hovedstrukturen for kommunen under ét beskriver en<br />
række geografier med en indbyrdes rollefordeling.<br />
Hovedstrukturen for kommunen under ét er fastlagt ud<br />
fra den overordnede udvikling af bosætningsmønsteret i<br />
kommunen.<br />
Kommuneplanen omfatter desuden en hovedstruktur for<br />
de enkelte bosteder, der er beskrevet under dette<br />
faneblad. Hovedstrukturerne fastlægger<br />
den geografiske inddeling og afgrænsning af<br />
kommunens byer, bygder og <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> ved en<br />
sammenfattende vurdering af de kommunale<br />
sektorplaner (<strong>kommuneplanen</strong>s redegørelsesdel).<br />
I dette afsnit er bostederne beskrevet enkeltvis med<br />
fokus på deres særlige udviklingsbetingelser. I de<br />
enkelte afsnit beskrives først og fremmest de<br />
udviklinger og indsatsområder, der i den kommende<br />
kommuneplanperiode vil afføde de største ændringer<br />
i de enkelte bosteders fysiske struktur og deres<br />
geografiske inddeling. For en stor dels vedkommende<br />
vil bostedernes fysiske struktur dog være uændret i<br />
perioden. Tilsammen udgør afsnittene hovedstrukturen<br />
for de enkelte bosteder, der repræsenteres grafisk ved<br />
en fysisk udviklingsskitse for det enkelte bosted.<br />
27 / 209
Nuuk<br />
En kraftigt og stabilt voksende befolkning er – og vil i<br />
mange år fremover – være et grundvilkår for Nuuk.<br />
Planlægningen skal svare på, hvordan byens vækst kan<br />
foregå på en bæredygtig måde.<br />
Et andet nøglevilkår for planlægningen af Nuuk er Nuuks<br />
ubestridte rolle som erhvervsmæssigt omdrejningspunkt<br />
for Grøn<strong>land</strong>. <strong>Det</strong> giver Nuuk et ansvar for at <strong>til</strong>byde<br />
<strong>til</strong>strækkelige muligheder for udvikling og etablering af<br />
virksomheder. Udflytningen af Atlanthavnen <strong>til</strong> Qeqertat<br />
er en vigtig brik i erhvervsplanlægningen, men behovet<br />
for erhvervsarealer er i det hele taget et vigtigt emne.<br />
Hovedstrukturen for Nuuk er overordnet set baseret<br />
på en robust og bæredygtig byudviklingsstrategi. Den<br />
afføder et fokus på seks generelle temaer og otte<br />
fokusområder, der særligt vil blive udviklet i perioden.<br />
Disse er nærmere beskrevet i underafsnittene.<br />
28 / 209
Grøn<strong>land</strong>s Hovedstad<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for en udvikling af byen, der baserer<br />
sig dels på en langsigtet strategi for<br />
byvækst, dels på en strategi for fortætning i<br />
planperioden<br />
En robust og bæredygtig<br />
byudvikling<br />
Den forventede byudvikling i Nuuk i den kommende<br />
periode skal ske på en måde, der er både robust og<br />
bæredygtig.<br />
Med robust menes der, at byudviklingsstrategien er<br />
udformet på en måde, så den tager højde for<br />
eventuelle udefrakommende udviklinger og<br />
beslutninger i perioden. Her tænkes der først og<br />
fremmest på en beslutning om ændret<br />
lufthavnsbetjening af byen og <strong>land</strong>et som sådan, men<br />
også på eventuelle udviklinger inden for<br />
råstofområdet, der kan føre <strong>til</strong> en øget<br />
erhvervsmæssig og bosætningsmæssig aktivitet i<br />
Nuuk.<br />
Med bæredygtig menes der, at byen også i fremtiden<br />
skal udformes på en måde, der styrker og udvikler de<br />
særlige kvaliteter ved Nuuk på en miljømæssigt og<br />
økonomisk hensigtsmæssig måde. <strong>Det</strong> betyder først<br />
og fremmest, at der i den kommende periode vil blive<br />
arbejdet med fortætning af den eksisterende by på en<br />
måde, der samtidig kan være et forbillede for den<br />
arktiske by- og bygningskultur. <strong>Det</strong> vil b<strong>land</strong>t andet<br />
sige, at behovene for boliger og erhvervsområder skal<br />
dækkes på en måde, hvor den grønne struktur i byen<br />
ikke forringes.<br />
Hovedstrukturkort<br />
Røde streger: bydele, røde cirkler: bycentre, orange<br />
cirkler: lokalcentre, orange <strong>åbne</strong> cirkler: fremtidige<br />
lokalcentre, blå streger: erhvervsarealer, grønne<br />
markeringer: friholdt <strong>land</strong>skab og grønne strøg<br />
29 / 209
Byvækst<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for en udbygning af lufthavnen <strong>til</strong> 1.199<br />
meter på kort sigt<br />
Bidrage aktivt <strong>til</strong> at afklare en fremtidig<br />
lufthavnsbetjening af byen, der på lang sigt<br />
tager udgangspunkt i en placering af lufthavnen<br />
på øerne syd for Nuuk<br />
Afvente byudvikling, herunder etablering af<br />
infrastruktur, ved Siorarsiofik(3), ind<strong>til</strong> en<br />
beslutning om den fremtidige placering af<br />
lufthavnen er truffet<br />
Lufthavnen og Siorarsiofik<br />
Beslutningen om den fremtidige placering af<br />
lufthavnen bliver styrende for udviklingen af Nuuk på<br />
lang sigt: Bliver lufthavnen udvidet på den nuværende<br />
placering? Bliver den flyttet <strong>til</strong> øerne syd for byen?<br />
Eller vil der være tale om en kombination af de to<br />
løsninger? Kommunalbestyrelsen vil på lang sigt<br />
arbejde for en placering af lufthavnen på øerne syd for<br />
Nuuk og på kort sigt arbejde for en udvidelse af den<br />
eksisterende lufthavn <strong>til</strong> 1.199 meter.<br />
En langsigtet flytning af lufthavnen <strong>til</strong> øerne mod syd vil<br />
indebære, at store områder i nærheden af den<br />
eksisterende by kan blive frigivet <strong>til</strong> byudvikling.<br />
Såfremt lufthavnen forbliver på den nuværende<br />
placering, vil den langsigtede byudvikling<br />
sandsynligvis skulle ske ved en ekspansion mod<br />
Siorarsiorfik. I begge <strong>til</strong>fælde vil der skulle etableres<br />
vejadgang <strong>til</strong> Siorarsiofik, men i begge <strong>til</strong>fælde vil<br />
Nuuk være bedst tjent med at udskyde en beslutning<br />
om vejbetjening og byudvikling på Siorarsiofik tidligst<br />
<strong>til</strong> næste kommuneplanperiode for at sikre, at både<br />
investering og udformning sker på en måde, der er<br />
hensigtsmæssig for kommunen.<br />
Bæredygtig byudvikling<br />
Der arbejdes for en fortætning i Nuuk by, og i takt med<br />
udviklingen fra Qinngorput og mod syd udvikles byen<br />
denne vej som en 'båndby'.<br />
Byvækstområder og mulige byvækstområder: 1:<br />
lufthavnen, 2: Qinngorput, 3: Siorarsiofik, 4:<br />
Aqissersiorfik, 5: Tartunnguaq, 6: Ikarissat<br />
30 / 209
Områder, der er udpeget <strong>til</strong> byvækst efter denne kommuneplanperiode<br />
31 / 209
Fortætning<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Opføre så mange boliger som muligt for de<br />
bevillinger, der afsættes <strong>til</strong> boligbyggeri<br />
Fortætning som bærende<br />
princip<br />
Beslutningen om at afvente en byudvikling på<br />
Siorarsiofik aktualiserer beslutningen om at satse på<br />
fortætning som grundlag for en bæredygtig byudvikling<br />
i de kommende år. I den kommende periode skal de<br />
eksisterende byområder – særligt i Qinngorput –<br />
udbygges, men der er også behov for at fortætte<br />
arealer i Nuuk og Nuussuaq. Denne udvikling er<br />
allerede igangsat med bymidteplanlægningen "Midt i<br />
verden // Midt i Nuuk"(Tuujukog Blok P området) og<br />
vil fortsætte.<br />
Udbygning af eksisterende<br />
boligområder<br />
Størstedelen af boligudviklingen i planperioden vil<br />
foregå inden for de definerede fokusområder.<br />
Herudover er de væsentligste muligheder for<br />
udbygning af eksisterende boligområder placeret i<br />
Nuussuaq og Quassussuup Tungaa. Der er kun udlagt<br />
få områder <strong>til</strong> fortætning i denne kommuneplan, men<br />
der vil være behov for udpegning af yderligere<br />
fortætningsmuligheder i fremtidig planlægning.<br />
De vigtigste fortætningsmuligheder er:<br />
1. Tuujukog Blok P området<br />
2. Omdannelse af Blok 1-10<br />
3. Udbygning ved Quassunnguaq<br />
4. Omdannelse af Vandsøområdet<br />
5. Udbygning af Issortafik<br />
6. Udbygning af Qasigiannguit (nuværende<br />
bådoplag)<br />
7. Udbygning af Manngua<br />
8. Udbygning af Nigerleq Syd<br />
Desuden vil der løbende blive arbejdet med<br />
enkeltprojekter, der bidrager <strong>til</strong> fortætningen uden at<br />
kompromittere den grønne struktur.<br />
Fortætningsområder<br />
1: Tuujukog Blok P området, 2: blok 110, 3:<br />
Quassunnguaq, 4: vandsøområdet, 5: Issortafik, 6:<br />
Qasigiannguit (bådoplag) 7: Manngua, 8: Nigerleq<br />
Syd<br />
32 / 209
Temaer<br />
<strong>Det</strong>te afsnit indeholder beskrivelsen af en række<br />
temaer, der vil have indflydelse på byen generelt.<br />
33 / 209
Centerstruktur<br />
Som hovedstad s<strong>til</strong>les der særlige krav <strong>til</strong> Nuuk bymidte.<br />
Bymidten skal både betjene <strong>land</strong>ets<br />
centraladministration og en række overordnede<br />
servicefunktioner, og den skal også fungere som<br />
overordnet center for byen og for Kommuneqarfik<br />
Sermersooq.<br />
Centerstrukturen i Nuuk består ud over hovedcentret af<br />
to bydelscentre samt lokalcentre i de forskellige bydele.<br />
I korte træk kan centerstrukturen resumeres som<br />
følgende:<br />
1. Nuuk Hovedcenter, der fungerer som det<br />
overordnede center for hele byen. Inden for<br />
hovedcentret findes Nuuk bymidte, der rummer<br />
hovedparten af centerfunktionerne i Nuuk og<br />
fungerer som bydelscenter i den gamle bydel<br />
2. Nuussuaq Center, der fungerer som lokalcenter<br />
for bydelen Nuussuaq<br />
3. Qinngorput Center, der fungerer som bydelscenter<br />
for bydelen Qinngorput<br />
4. Kangillinnguit, der er lokalcenter for bykvarteret<br />
ved Kangillinnguit<br />
5. Qernertunnguit, der er lokalcenter for bykvarteret<br />
ved Qernertunnguit<br />
6. Sarfaarsuit, der er et fremtidigt lokalcenter for<br />
bykvarteret ved Sarfaarsuit Timaat<br />
7. Qinngorput Syd, der er et fremtidigt lokalcenter for<br />
den sydlige del af bydelen Qinngorput<br />
<strong>Det</strong> er Kommunalbestyrelsens mål, at den overordnede<br />
struktur med ét hovedcenter, to bydelscentre og<br />
lokalcentre i lokalområderne fastholdes og udvikles.<br />
Centerstruktur<br />
Rød: bydelscentre, orange: lokalcentre, åben orange<br />
cirkel: fremtidige lokalcentre<br />
34 / 209
Trafikstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde med at forbedre byens primære<br />
trafikveje, med speciel fokus på H.J. Rinksvej<br />
og Aqqusinersuaq<br />
Arbejde for at dæmpe trafikken i Nuuks midtby<br />
og mindske gennemkørende trafik i de enkelte<br />
boligkvarterer<br />
Arbejde for at forbedre vejadgangen <strong>til</strong> byens<br />
nye erhvervsområder, herunder den nye<br />
Atlantgodshavn på Qeqertat<br />
Arbejde for at forbedre trafiksikkerheden i Nuuk<br />
Trafikkens udvikling i Nuuk har de senere år været<br />
drevet af en generel velstandsstigning, en positiv<br />
<strong>til</strong>flytning og en kraftig byudvikling af byens forstæder.<br />
<strong>Det</strong> har betydet en kraftig stigning i antallet af køretøjer i<br />
bybilledet, ligesom der har været væsentlige stigninger i<br />
trafikmængden på byens vejnet. I dag er der knap 3.000<br />
indregistrerede motorkøjer i Nuuk, og flere af de<br />
centrale vejstrækninger er belastet af en del trafik med<br />
begyndende kødannelse og dårligere bymiljø <strong>til</strong> følge.<br />
Den stigende trafik på byens primære trafikvejnet s<strong>til</strong>ler<br />
store krav <strong>til</strong> såvel udformningen som vedligeholdelsen<br />
af disse veje, og udfordringen de kommende år er<br />
fortsat at sikre, at byudviklingen i Nuuk understøttes af<br />
en <strong>til</strong>svarende udbygning og forstærkning af<br />
vejinfrastrukturen.<br />
Trafikstruktur: Rød: primærveje, stiplet: fremtidige<br />
primærveje<br />
Åbningen af Nuuk Center og de spændende<br />
byfornyelsesinitiativer i midtbyen i øvrigt nødvendiggør<br />
et øget fokus på H.J. Rinksvej og Aqqusinersuaq.<br />
De stigende trafikmængder på byens vejnet er samtidig<br />
med <strong>til</strong> at forstærke behovet for at fredeliggøre<br />
midtbyen i Nuuk, så midtbyen i højere grad planlægges<br />
på de bløde trafikanters præmisser.<br />
En veludbygget infrastruktur er ligeledes afgørende for<br />
erhvervsudviklingen i Nuuk. Nye erhvervs- eller<br />
havnearealer, som eksempelvis den planlagte nye<br />
Atlantgodshavn på Qeqertat, skal understøttes af den<br />
nødvendige vejstruktur.<br />
De stærkt stigende trafikmængder på byens vejnet<br />
nødvendiggør en skærpet opmærksomhed på<br />
trafiksikkerhedsfremmende <strong>til</strong>tag i Nuuk.<br />
35 / 209
Stistruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for at skabe et sammenhængende<br />
gang- og cykelstinet i Nuuk<br />
Arbejde for at forbedre gang- og cykelstierne i<br />
midtbyen, herunder styrke Imaneq’s rolle som<br />
gågade, samt forbedre forholdene for de<br />
gående og cyklende langs Aqqusinersuaq og<br />
H.J. Rinksvej<br />
Udarbejde en Gang- og Cykelhandlingsplan<br />
<strong>Det</strong> er et højt prioriteret mål for Kommunalbestyrelsen<br />
at styrke forholdene for de gående og cyklende<br />
trafikanter i Nuuk, og byen har da også et udbygget og<br />
ganske velfungerende gang- og cykelstinet.<br />
I den kommende planperiode vil arbejdet med at<br />
forbedre gang og cykelstinettet i Nuuk forstærkes.<br />
Fokus vil rette sig mod at sikre et sammenhængende<br />
gang og cykelstinet i Nuuk ved målrettet at arbejde<br />
for at forbinde eksisterende stisystemer med<br />
hinanden.<br />
I <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> at skabe et sammenhængende gang og<br />
cykelstinet i Nuuk vil arbejdet med at styrke<br />
eksisterende gang- og cykelstier i og omkring<br />
bymidten forstærkes. Imaneqs funktion som gågade<br />
bestyrkes, og forholdene for byens gående og<br />
cyklende trafikanter skal forbedres langs H.J. Rinksvej<br />
og Aqqusinersuaq.<br />
Stistruktur<br />
36 / 209
Erhvervsstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende periode<br />
arbejde for, at:<br />
Kommunen vil bidrage <strong>til</strong> at udvikle en<br />
flerstrenget erhvervsstruktur, for eksempel ved<br />
at etablere erhvervsområder, hvor små og<br />
mellemstore virksomheder kan slå sig ned, og<br />
ved at <strong>til</strong>trække iværksættere, virksomheder og<br />
investeringer<br />
To erhvervscentre<br />
Generelt arbejdes der med en tostrenget <strong>til</strong>gang <strong>til</strong><br />
udviklingen af erhvervsarealer i Nuuk:<br />
Lettere erhverv i form af arealer <strong>til</strong> kontorformål,<br />
service og liberale erhverv koncentreres primært<br />
i centrum, hvor synergieffekten og den interne<br />
<strong>til</strong>gængelighed forventes at være størst. En stor<br />
del af behovet forventes dækket som en del af<br />
den udvikling, der foregår inden for<br />
fokusområderne i midtbyen<br />
Tungere erhverv i form af arealer <strong>til</strong> forsynings-,<br />
transport, industri og håndværksvirksomhed<br />
placeres i et samlet område med udgangspunkt<br />
i den nye Atlanthavn og de eksisterende<br />
erhvervsområder ved Pukuffik. Tilsammen udgør<br />
dette område, Erhvervsbåndet, et fokusområde i<br />
den kommende periode<br />
Erhvervsstruktur<br />
Blå: nuværende erhvervsområder, lys blå: fremtidige<br />
erhvervsområder<br />
37 / 209
Bevaringsværdige områder<br />
Nuuk bydel rummer en række særligt<br />
bevaringsværdige områder § 2områder(Grøn<strong>land</strong>s<br />
Hjemmestyrets rapport "Nuuk bevaringsværdige<br />
bygninger og bydele"1990), hvoraf dele er fredede.<br />
<strong>Det</strong> betyder, at det skal sikres, at områdernes<br />
historisk værdifulde miljø med eksisterende<br />
bygninger, terræn osv. skal bevares for fremtiden. <strong>Det</strong><br />
drejer sig om Herrnhutområdet (1), Kolonihavnen (2)<br />
og Aqqaluks Plads (3).<br />
Derudover er Quassunnguaq (4), Inspektørbakken<br />
(5), Myggedalen (6) og Avannarliit (7) udpeget som<br />
særligt bevaringsværdige områder, der dog ikke er<br />
omfattet af fredninger (§ 3område).<br />
De overordnede bestemmelser for de<br />
bevaringsværdige områder beskriver de fredede og<br />
bevaringsværdige bygninger i områderne.<br />
1. Herrnhutområdet, 2: Kolonihavnen, 3: Aqqaluks<br />
plads og 4: Myggedalen<br />
Kulturarv<br />
Røde markeringer: bevaringsværdige bygninger,<br />
grønne markeringer: fredede huse<br />
38 / 209
Grøn struktur<br />
Et ”Kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 4 – Plan for byens rekreative<br />
områder” trådte i kraft i oktober 2010, og hermed blev<br />
der for første gang fremlagt en samlet plan for, hvordan<br />
Kommunalbestyrelsen kan forvalte Nuuks mange<br />
grønne åndehuller, så de bliver <strong>til</strong> størst mulig gavn for<br />
byens befolkning.<br />
Planen opdeler de rekreative områder i Nuuk i tre<br />
forskellige områdetyper:<br />
1. Friholdte områder<br />
2. Områder <strong>til</strong> større rekreative anlæg<br />
3. Byens opholdsrum, der knyttes sammen af<br />
<strong>land</strong>skabsstier,idrætsstier og byforløb<br />
Som temaplan for de grønne områder i Nuuk vil planens<br />
mere detaljerede anbefalinger løbende blive lagt <strong>til</strong><br />
grund for det fremtidige kommuneplanarbejde.<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læggets intentioner om at sikre et<br />
balanceret samspil mellem byen og naturen, så Nuuk<br />
kan profilere sig som en grøn og attraktiv hovedstad,<br />
ønskes fastholdt i den videre planlægning. Planens<br />
bestemmelser er derfor i alt væsentligt overført <strong>til</strong><br />
nærværende kommuneplan.<br />
Den vigtigste ændring i denne kommuneplan er<br />
introduktionen af princippet om, at vi, hvor det kan lade<br />
sig gøre, vil fremhæve oplevelsen af <strong>land</strong>skabet ved at<br />
sikre <strong>til</strong>gængelig kyst og fjeld.<br />
<strong>Det</strong> er sket dels ved, at bestemmelserne for<br />
<strong>kommuneplanen</strong>s delområder langs hele<br />
kyststrækningen er justeret, så det sikres, at kysten<br />
friholdes for byggemuligheder, dels ved, at der lægges<br />
op <strong>til</strong> at etablere en sammenhængende kyststi. I løbet af<br />
planperioden vil kommunen udvikle en handlingsplan for<br />
den etapevise udbygning af det rekreative forløb langs<br />
kysten, herunder hvordan stien aktiveres/synliggøres, og<br />
hvordan den kommer <strong>til</strong> at binde byen bedre sammen i<br />
sammenhæng med øvrige stiforløb.<br />
Grøn struktur<br />
39 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Modvirke uplanlagt arealanvendelse i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong><br />
Sikre, at Selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
varetages i forbindelse med planlægningen<br />
Kommunen har med denne kommuneplan overtaget<br />
myndighedsrollen for planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Læs mere her.<br />
En række arealer i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> omkring Nuuk er<br />
udlagt <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse (benævnt som Kområder<br />
i bestemmelserne):<br />
I Fri<strong>land</strong>splan nr. 1, Qoornoq, er der udlagt et<br />
område <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse m.v. i den<br />
nedlagte bygd (områderne er i<br />
Landsp<strong>land</strong>irektivet benævnt Fri<strong>land</strong>splan nr. 1)<br />
I Fri<strong>land</strong>splan nr. 2, Hytter i Nuup Kommunea, er<br />
der udlagt områder <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse<br />
m.v. 17 forskellige steder omkring Nuuk<br />
(områderne er i <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektivet benævnt<br />
Fri<strong>land</strong>splan nr. 2)<br />
Delområderne Eqalunnguit (delområde K1),<br />
Narsaq (Lille Narsaq, delområde K3) og et<br />
område øst for Eqaluit Paarliit (Præstefjorden,<br />
delområde K2) ved Nuuk<br />
Alle de nævnte delområder er afgrænset og udpeget i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> som områder <strong>til</strong> fritidshytter og<br />
sommerhuse.<br />
I Fri<strong>land</strong>splan nr. 7, Itinnera, er der udlagt et område af<br />
særlig rekreativ karakter <strong>til</strong> lejrskoleformål (benævnt<br />
som Lområder i bestemmelserne):<br />
Itinnera (områderne er i Landsp<strong>land</strong>irektivet<br />
benævnt Fri<strong>land</strong>splan nr. 7)<br />
Der er enkelte tidligere fårehold ved Nuuk. Arealer <strong>til</strong><br />
dyrehold og de direkte <strong>til</strong>knyttede anlæg og<br />
umiddelbare græsningsop<strong>land</strong>e her<strong>til</strong> er udpeget som<br />
områder <strong>til</strong> fåreholdersteder, <strong>land</strong>brug, havbrug,<br />
skovbrug m.v. (benævnt som Mområder i<br />
bestemmelserne). <strong>Det</strong> gælder følgende:<br />
M1. Fåreholdersted ved NeriunaqKuussuaq,<br />
Nuuk<br />
Områder udlagt <strong>til</strong> græsning af mere ekstensiv karakter<br />
og med større afstand <strong>til</strong> de enkelte fåreholdersteder<br />
med videre er udpeget som områder, der friholdes.<br />
Følgende delområder er udpeget som områder <strong>til</strong><br />
teknik og infrastruktur m.v. (benævnt som Nområder i<br />
bestemmelserne):<br />
Vandkraftanlæg i Kangerluarsunnguaq (Buksefjord), som<br />
forsyner Nuuk med elektricitet (delområde N1)<br />
Vandkraftanlæg ved Godhåbsfjorden <strong>til</strong> betjening af<br />
aluminiumssmelter i Maniitsoq, Nuuk (delområde N2)<br />
Alle øvrige områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> udpeget som områder, der friholdes<br />
(benævnt som Oområder i bestemmelserne):<br />
Områder beliggende inden for en afstand på 5<br />
kilometer fra Nuuk, bygderne og ovennævnte<br />
områder udlagt <strong>til</strong> andre formål er udpeget som<br />
udisponerede områder (delområde O1).<br />
Udisponerede områder er kendetegnet ved at<br />
være udlagt som uberørte eller næsten uberørte<br />
delområder uden bebyggelse og anlæg<br />
De øvrige områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er udpeget<br />
som vildmark (delområde O2)<br />
40 / 209
Fokusområder i midtbyen<br />
Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en<br />
aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen<br />
vurderer, at der er behov for et særligt<br />
planlægningsmæssigt fokus i den kommende<br />
kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af<br />
den generelle strategi for fortætning af den<br />
eksisterende by. Følgende fokusområder i midtbyen er<br />
udpeget:<br />
1. Imaneq<br />
2. Helhedsplan for Tujuuk og Blok Pområdet<br />
3. Aqqaluks Park<br />
Grøn<strong>land</strong>s midtby<br />
I den seneste planperiode er en stribe væsentlige<br />
projekter igangsat i Nuuks centrum. Der er arbejdet<br />
meget med Tuujuk og området omkring blok P, og der<br />
er stor fokus på at øge byrumskvaliteten langs Imaneq. I<br />
den kommende periode vil det samlede midtbyområde<br />
fortsat være et fokusområde, hvor byliv, koncentration<br />
og skala – ikke mindst omkring den centrale historiske<br />
akse fra Kolonihavnen <strong>til</strong> Spindlers Bakke – er vigtige<br />
temaer på den byarkitektoniske dagsorden.<br />
Midtbyen med de tre fokusområder: 1. Imaneq; 2.<br />
Helhedsplan for Tujuuk og Blok Pområdet; 3.<br />
Aqqaluks Park. Pilene viser udsigtsakser, der skal<br />
bevares i en fremtidig byudvikling. Den røde streg<br />
viser den historiske akse fra Kolonihavnen <strong>til</strong><br />
Atlanthavnen.<br />
41 / 209
Imaneq<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde videre med en omdannelse af centrum,<br />
der fokuserer på bymiljø og udearealer<br />
Et designmæssigt løft af<br />
gågaden<br />
By- og Boligudviklingsafdelingen har udarbejdet en<br />
designmanual for Imaneq, byens gågade.<br />
Imaneq Designmanual 2011+ er et designværktøj,<br />
som skal styre de fremtidige designprocessor for<br />
gågaden. Målet med designmanualen er at styrke<br />
oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt<br />
løft af byens gader og pladser. Der skal<br />
skabes et byarkitektonisk kendetegn, der fremhæver<br />
Nuuks kvaliteter både historisk og kulturelt og som en<br />
hovedstad.<br />
Området er opdelt i etaper, og ideen er, at<br />
Kommuneqarfik Sermersooqs By og Boligudviklingsafdeling<br />
skal fungere som projektleder for<br />
etaperne i tæt samarbejde med eksterne arkitekter,<br />
erhvervsdrivende og kunstnere, som er aktører i de<br />
forskellige etaper. Projektet er omfattende og vil<br />
strække sig over en årrække.<br />
Materialet redegør for:<br />
<strong>Det</strong> samlede koncept<br />
Foretrukne materialer og principper for<br />
overgange mellem materialer<br />
Etapeinddelingen af hele Imaneq<br />
Referencer<br />
Forudsætninger fra den hidtidige<br />
kommuneplanlægning og en borgerinddragelsesproces<br />
i juni 2010 på Imaneq<br />
Imaneq: Etape 1: Selvstyret og Nuuk Center, Etape 2:<br />
Katuaq, Etape 3: Kateritarfik Amisut, Etape 4:<br />
Umiartortup / Naapittarfik Aqq, Etape 5:<br />
Grøn<strong>land</strong>sbanken Syd, Etape 6: Telepost, Etape 7:<br />
Katersortarfik<br />
42 / 209
Tujuuk og Blok P<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde videre med en bæredygtig<br />
omdannelse af området omkring Tuujuk og Blok<br />
P<br />
Igangsætte arbejdet med en strukturplan for<br />
området<br />
Midt i Verden // Midt i Nuuk<br />
Midt i Verden // Midt i Nuuk er en helhedsplan for<br />
områderne ved Tuujuk og Blok P. Den er udarbejdet<br />
ud fra et ønske om at bibringe Grøn<strong>land</strong>s hovedstad<br />
og dens borgere nye udviklingsmuligheder. Byer er<br />
grundlæggende skabt for mennesker, og byens<br />
væsentligste rolle er at skabe grobund for et<br />
fællesskab, der kan generere trivsel og vækst.<br />
Helhedsplanen udforsker derfor, hvordan Nuuk kan<br />
blive et endnu bedre sted at være, arbejde og bo.<br />
Planen forsøger at s<strong>til</strong>le og besvare de rette<br />
spørgsmål, der kræves for at opnå dette. Hvilken rolle<br />
bydelen vil kunne spille i Nuuks generelle udvikling, og<br />
hvad området skal kunne <strong>til</strong>byde byen og byens<br />
borgere – som helhed?<br />
Helhedsplanen er lavet i løbende dialog med beboere<br />
og interessegrupper og tager udgangspunkt i en<br />
politisk målsætning om, at området skal udvikles med<br />
et særligt fokus på det fysiske og menneskelige miljø<br />
og på ressourcebesparende byggeri.<br />
På baggrund af helhedsplanen vil der i den<br />
kommende tid blive udarbejdet en strukturplan for<br />
området. Strukturplanen vil fokusere på <strong>land</strong>skab og<br />
uderum som det element, der kan strukturere en<br />
etapevis udbygning af området. Strukturplanen vil<br />
indeholde en <strong>land</strong>skabsskitse, en række energi og<br />
miljømål for udbygningen af området samt udkast <strong>til</strong><br />
en plan for udearealerne.<br />
Illustration fra Midt i Verden / Midt i Nuuk<br />
43 / 209
Aqqaluks Park<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Udvikle og omdanne Aqqaluks Plads, så den<br />
kan fungere som byens kulturelle park og som<br />
en grøn park i Arktis<br />
Den grønne park i Arktis<br />
Kommunen vil i den kommende periode arbejde med<br />
at udvikle Aqqaluks Plads som grønt<br />
åndehul. Pladsen er et vigtig kulturelt bindeled mellem<br />
Imaneq og Kolonihavnen, et vigtigt led mellem<br />
uddannelses-, kulturelle og administrative funktioner,<br />
og samtidig vigtigt også som udgangspunkt for<br />
sports- og fritidsaktiviteter. Mange forskellige grupper<br />
af mennesker bruger pladsen på forskellige<br />
tidspunkter af dagen og på forskellige tidspunkter af<br />
året.<br />
En fornyelse og omdannelse af pladsen <strong>til</strong> en park vil<br />
være <strong>til</strong> stor glæde for både byens borgere og<br />
turister. Udviklingen af parken skal desuden ses i<br />
sammenhæng med de igangværende bestræbelser<br />
på at udvikle Imaneq som gågade og med henblik på<br />
at etablere en sammenhæng mellem bycentret og den<br />
historiske del af Nuuk omkring Kolonihavnen.<br />
Pladsen er i dag et virvar af stier, veje og uafsluttede<br />
forløb. For at udvikle pladsen <strong>til</strong> et sted, hvor man har<br />
lyst <strong>til</strong> at opholde sig snarere end at gå eller køre<br />
igennem, er det nødvendigt at gennemtænke<br />
pladsens brug og udvikle nye opholds- og<br />
aktivitetsmuligheder. <strong>Det</strong> er samtidig vigtigt at indrette<br />
den nye park, så de mange anvendelser fortsat kan<br />
finde sted. Parken vil derfor blive udviklet i et<br />
samarbejde med relevante interessenter.<br />
B<strong>land</strong>t de emner, der skal tages hånd om, er<br />
beliggenhed og udformning af opholdsarealer, stier<br />
og veje, beplantning og belysning, broer, grøfter,<br />
opsætning af bænke og muligheder for indretning af<br />
eventuel skøjtebane og vandkunst.<br />
Aqqaluks Park. Den stiplede linje viser området, der<br />
på sigt skal omdannes <strong>til</strong> byens kulturelle park.<br />
44 / 209
Andre fokusområder<br />
Fokusområder er geografiske områder, hvor der er<br />
en aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor<br />
kommunen vurderer, at der er behov for et særligt<br />
planlægningsmæssigt fokus i den kommende<br />
kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer<br />
af den generelle strategi for fortætning af den<br />
eksisterende by. Følgende fokusområder er<br />
udpeget:<br />
1. Vandsøområdet – er afhængigt af en<br />
udfasning af det eksisterende vandreservoir<br />
2. Nuussuaqs 'hjerte' – er afhængigt af en<br />
forbedret infrastruktur <strong>til</strong> Qeqertat<br />
3. Erhvervsbåndet<br />
4. Qinngorput – er allerede i gang<br />
5. Kyststien – realiseres i etaper<br />
I den kommende periode vil arbejdet fortsætte med<br />
Qinngorput. Udvidelsen af Atlanthavnen på Qeqertat<br />
er første prioritet, da de trafikale beslutninger knyttet<br />
<strong>til</strong> denne udvidelse er omdrejningspunktet for en<br />
udvikling både af Nuussuaq og af et<br />
sammenhængende erhvervsområde <strong>til</strong> tungt erhverv.<br />
På lidt længere sigt arbejdes der med<br />
vandsøområdet.<br />
De fire fokusområder uden for midtbyen: 1.<br />
Vandsøområdet, 2. Nuussuaqs Hjerte, 3.<br />
Erhvervsbåndet, 4. Qinngorput. Den grønne farve<br />
markerer kyststien, de røde cirkler markerer<br />
bydelscentrene, de orange cirkler er lokalcentre, mens<br />
den orange ring markerer et fremtidigt lokalcenter.<br />
45 / 209
Vandsøområdet<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for en ændret vandforsyning af Nuuk,<br />
der giver mulighed for en byudvikling af<br />
området omkring vandsøen<br />
Udarbejde en helhedsplan for vandsøområdet,<br />
der sammentænker bebyggelse, infrastruktur<br />
samt grønne og rekreative netværk<br />
Et nyt, attraktivt boligområde<br />
Omkring vandsøen er der mulighed for udvikling af et<br />
antal mindre boligkvarterer, der <strong>til</strong>sammen kan udgøre<br />
et nyt, attraktivt boligområde i nærheden af centrum.<br />
En forudsætning for at udvikle området er, at<br />
vandsøens nuværende funktion som en del af Nuuks<br />
vandforsyning sløjfes.<br />
Området spiller en nøglerolle i Nuuks<br />
grønne/rekreative struktur. B<strong>land</strong>t andet er der<br />
forskellige projekter omkring Inussivik på tegnebordet,<br />
herunder stiforbindelser <strong>til</strong> midtbyen og <strong>til</strong><br />
seminarieområdet/Kolonihavnen. Der er derfor behov<br />
for en helhedsplan, der kan koordinere alle de<br />
forskellige projekter, der er i spil i området, og som<br />
kan sikre, at det grønne/rekreative netværk ikke bliver<br />
ødelagt. Nøgleordene i den forbindelse er fortætning<br />
med kvalitet.<br />
Området kan overordnet set opdeles i to<br />
boligområder, der kan trafikbetjenes dels fra C.E.<br />
Jansensvej, dels fra Kissarneqqortuunnguaq. Hvert af<br />
disse to boligområder kan igen underinddeles, idet en<br />
del af områderne ligger uden for spærrezonen<br />
omkring vandsøen, mens en del af områderne ligger<br />
inden for spærrezonen. En del af udviklingen i<br />
området er derfor afhængigt af vandsøens<br />
nedlæggelse som vandreservoir, der efter de<br />
nuværende planer sker omkring 2020.<br />
Efter vandreservoirets nedlæggelse vil området<br />
omkring vandsøen desuden kunne udvikles som et<br />
bynært rekreativt område, og det skal sikres, at<br />
udbygningen af området med boliger ikke forringer<br />
områdets potentiale for at kunne indgå i den grønne<br />
struktur som et af byens grønne opholdsrum.<br />
1: byudviklingsområder, 2: byudviklingsområder efter<br />
2020, hvor vandsøområdet nedlægges som<br />
vandreservoir, 3: vandsøen – udvikling <strong>til</strong> bynært<br />
rekreativt område efter 2020, 4: udnyttelse af klippe <strong>til</strong><br />
tribune, 5: stiforløb fra Inussivik <strong>til</strong> Børnehjemsvej, 6:<br />
udretning af Kissarneqqortuunnguaq, stiplet linje:<br />
spærrezone ind<strong>til</strong> 2020, hvor vandsøområdet<br />
nedlægges som vandreservoir<br />
46 / 209
Nuussuaqs Hjerte<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Udarbejde en helhedsplan for området omkring<br />
Pisiffik og lystbådehavnen, og herunder tage<br />
s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> de trafikale forudsætninger for<br />
udviklingen<br />
Nyt liv <strong>til</strong> en aldrende bydel<br />
I den kommende planperiode vil der være fokus på at<br />
udvikle Nuussuaq som en moderne bydel med<br />
tidssvarende boliger, uderum og service. En central<br />
del af denne udvikling vil være revitaliseringen af<br />
området omkring lystbådehavnen og fællesområdet<br />
omkring Pisiffik – med rekreative og kommercielle<br />
aktiviteter, byliv og ophold. Relationen mellem<br />
Nuussuaq og lystbådehavnen skal styrkes, og de<br />
mulige synergieffekter skal udnyttes.<br />
En udvikling af området er afhængig af nogle<br />
infrastrukturelle forudsætninger. Der vil være behov for<br />
at neddrosle eller helt sløjfe vejforbindelsen mellem<br />
fællesområdet og havnen (Sorlaat). En forudsætning<br />
herfor er, at der etableres en bro/dæmning fra<br />
Admiralitetsøerne <strong>til</strong> Borgmester Anniitap Aqquserna,<br />
så den tunge trafik ledes uden om Nuussuaq.<br />
Der er allerede behov for at iværksætte en proces<br />
med henblik på at revitalisere en større del af den<br />
offentligt ejede boligmasse i Nussuaq som en del af<br />
planen. Revitaliseringen vil ske med fokus<br />
på bygningernes <strong>til</strong>stand, livet mellem husene og en<br />
boligsocial indsats.<br />
Desuden vil der blive arbejdet med muligheden for en<br />
udvidelse af lystbådehavnen (Iggiaa), en eventuel ny<br />
marina i centerområdet og en friholdelse af et område<br />
ved svømmehallen.<br />
Nuussuaqs hjerte. Orange markering: nyt<br />
centerområde, blå markering: område i Nuussuaq, der<br />
kan revitaliseres, 1: udvidelse af Iggiaa, 2: ny marina i<br />
centerområdet, 3: friholdelse af område ved Malik<br />
Svømmehal<br />
47 / 209
Erhvervsbåndet<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Prioritere en udvidelse af Atlanthavnen ved<br />
inddragelse af Qeqertat<br />
Prioritere en omdannelse af den nuværende<br />
havn<br />
Arbejde for at etablere et samlet og<br />
sammenhængende erhvervs og havneområde<br />
<strong>til</strong> tungere erhverv fra Qeqertat <strong>til</strong> universitetet<br />
Et samlet og sammenhængende<br />
erhvervs og havneområde<br />
Nuuk har rollen som det ubestridte erhvervsmæssige<br />
omdrejningspunkt for Grøn<strong>land</strong>. <strong>Det</strong> gælder i<br />
særdeleshed tungere erhverv knyttet <strong>til</strong> transport,<br />
frems<strong>til</strong>ling og håndværk. For at understøtte og<br />
forbedre Nuuks rolle i forhold <strong>til</strong> disse brancher vil der i<br />
perioden blive arbejdet på at etablere et logistisk og<br />
erhvervsmæssigt knudepunkt med udgangspunkt i<br />
den nye erhvervshavn på Qeqertat og de eksisterende<br />
erhvervsområder ved Pukuffik.<br />
Området – erhvervsbåndet – vil herefter bestå af den<br />
nye erhvervshavn på Qeqertat, det nye<br />
forbrændingsanlæg samt et udvidet erhvervsområde<br />
omkring Pukuffik. <strong>Det</strong> er i den forbindelse afgørende,<br />
at infrastrukturen i det nye samlede erhvervsområde<br />
opgraderes, så den erhvervsmæssige trafik internt i<br />
området fra havn <strong>til</strong> erhverv kan foregå optimalt.<br />
Derfor vil der blive arbejdet på at etablere en bro fra<br />
Qeqertanut <strong>til</strong> Sarfaarsuit, og der vil blive arbejdet på<br />
en ny forbindelse gennem erhvervsområdet. For at<br />
forbedre trafikken fra hjem <strong>til</strong> arbejdsplads vil tunnellen<br />
ved Sarfannguit blive udvidet.<br />
Erhvervsbånd<br />
1: Den nye atlanthavn samt nye havnerelaterede<br />
erhvervsområder<br />
2: Etablering af ny bro/dæmning samt udvidelse af<br />
Iggia<br />
3: Udvidelse af eksisterende erhvervsområde<br />
48 / 209
Qinngorput<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Fortsætte udbygningen af Qinngorput<br />
Nuuks nyeste bydel<br />
Udbygningen af Qinngorput har nu allerede været i<br />
gang i en årrække. De første etaper af udbygningen<br />
var baseret på en arkitektkonkurrence afholdt i 2000,<br />
og i løbet af de sidste par år er de første etaper syd<br />
for naturhavnen blevet realiseret. I dag er grundlaget<br />
for en ny velfungerende bydel etableret. Der er opført<br />
en række boliger, der er <strong>åbne</strong>t en ny skole, og<br />
butikkerne begynder at komme <strong>til</strong> området.<br />
Der vil fortsat være fokus på at udvikle Qinngorput<br />
som Nuuks nyeste sammenhængende bydel og som<br />
den eneste udvidelse af byen i perioden. I den<br />
kommende periode vil bydelen blive udbygget i en<br />
række etaper omkring den nye vej mod syd, der er<br />
under etablering. Den fortsatte udbygning af<br />
områderne syd for naturhavnen bygger på at bevare<br />
og understrege områdets <strong>land</strong>skabskarakter i en<br />
vekslen mellem samlede bebyggelser og friholdt<br />
<strong>land</strong>skab. Stier i det friholdte <strong>land</strong>skab vil være med <strong>til</strong><br />
at binde området sammen. De samlede bebyggelser<br />
vil blive opført med forholdsvis stor tæthed og med en<br />
varierende etagehøjde på mellem to og seks etager.<br />
Der er fortsat stor efterspørgsel efter<br />
bådoplagringspladser i byen, og sletten mellem den<br />
nye skole og fjeldet er særdeles anvendelig <strong>til</strong> dette<br />
formål. Derfor vil der i perioden blive arbejdet med en<br />
stor sammenhængende bådoplagringsplads på dette<br />
sted, hvor både kan transporteres <strong>til</strong> naturhavnen, der i<br />
fremtiden udvikles <strong>til</strong> en lystbådehavn.<br />
Bydelen forventes at være fuldt udbygget omkring<br />
2017, hvor boligområderne vil strække sig helt frem <strong>til</strong><br />
det sydlige næs. På dette tidspunkt vil der i henhold <strong>til</strong><br />
den overordnede byudviklingsstrategi skulle træffes<br />
en beslutning om, hvorvidt vejen skal fortsættes som<br />
en halvtunnel frem <strong>til</strong> Siorarsiofik.<br />
Qinngorput: Rød ramme: centerområde, mørk grå<br />
signatur: opførte bygninger, sort ramme: uopførte<br />
bygninger, stiplet rød ramme: forslag <strong>til</strong> fjeldhal og<br />
bådoplag<br />
4A6 – Etape 1: 20132014<br />
4A7 – Etape 2: 20142015<br />
4A9 – Etape 3: 20152016<br />
4A8 – Etape 4: 20162017<br />
49 / 209
Kyststien<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Realisere de første etaper i en<br />
sammenhængende kyststi omkring Nuuk<br />
En oplevelse af Nuuks varierede<br />
kystlinje<br />
Kyststien forløber langs kysten og <strong>til</strong>byder på den<br />
måde en oplevelse af Nuuks varierede kystlinje,<br />
vandets vekslende udseende og kig på tværs af<br />
vandet <strong>til</strong> <strong>land</strong>områderne rundt om Nuuk. <strong>Det</strong> er<br />
hensigten, at Nuuks borgere og gæster skal kunne<br />
færdes hele vejen langs kysten og på den måde<br />
kunne bevæge sig mellem de friholdte områder.<br />
Forløbet langs kysten vil dog nødvendigvis blive<br />
afbrudt på enkelte strækninger, hvor bebyggelse tæt<br />
på kysten eller havneaktivitet med <strong>til</strong>hørende<br />
afspærrede områder forhindrer færdslen. Andre<br />
steder, hvor det er terrænet, der i dag forhindrer<br />
færdslen, er det planens hensigt, at gangbroer eller<br />
terrænreguleringer skal øge <strong>til</strong>gængeligheden.<br />
Kyststien vil <strong>åbne</strong> store muligheder for fritidsaktiviteter<br />
og sightseeing.<br />
Stien vil blive realiseret i flere etaper, eller efterhånden<br />
som behovet viser sig.<br />
Kyststiens etaper<br />
50 / 209
Delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Kommuneplan 2005-2014<br />
for Nuup Kommunea og efterfølgende<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg er i det store hele videreført.<br />
Bestemmelserne er i begrænset omfang justeret, så<br />
strukturen er i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr.<br />
17 (lov om planlægning og arealanvendelse), §20.<br />
Desuden er de generelle bestemmelser indarbejdet i<br />
de specifikke, overordnede bestemmelser.<br />
Afgrænsningen af delområder er ændret i en række<br />
<strong>til</strong>fælde, som kan sammenfattes under tre overskrifter:<br />
Justeringer af delområderne inden for de<br />
udpegede fokusområdet med henblik på at sikre<br />
grundlaget for de ønskede udviklinger og<br />
omdannelser.<br />
Justeringer som følge af princippet om at sikre en<br />
sammenhængende, offentlig forbindelse langs<br />
kysten.<br />
Opdateringer, hvor de overordnede<br />
bestemmelser af varierende årsager har været<br />
uddaterede.<br />
ben som pop-up<br />
51 / 209
Bygderne omkring Nuuk<br />
Begge bygder oplever i perioden et faldende<br />
befolkningstal, men det opleves ikke som så drastisk<br />
på grund af den nære relation <strong>til</strong> Nuuk.<br />
Kapisillit<br />
Kapisillit fungerer som et udflugtsmål for lokalturisme fra<br />
Nuuk for bådejere og turister. <strong>Det</strong> rekreative potentiale<br />
for Nuukområdet er allerede realiseret i vid<br />
udstrækning i dag.<br />
Den primære udvikling for bygden bliver fortsat at<br />
håndtere den dobbelte status som lokalt bosted og som<br />
rekreativt åndehul og turiststøttepunkt.<br />
I perioden skal der udarbejdes en samlet plan –<br />
"Kapisillit fra A <strong>til</strong> O" – hvori alle rammeområder tages<br />
op <strong>til</strong> fornyet overvejelse i samspil med hinanden, og<br />
hvori der fastlægges mere snævre grænser for<br />
boligudviklingen i samkvem med hytteområder og Oområder.<br />
Qeqertarsuatsiaat<br />
Qeqertarsuatsiat har en befolkning på godt 200<br />
personer i 2011. Byen har en karakteristisk<br />
beliggenhed, der ikke <strong>til</strong>byder mange muligheder for<br />
udvidelse eller omorganisering af funktionerne. Bygden<br />
har imidlertid de basale servicefunktioner, og de er<br />
disponeret hensigtsmæssigt, så der forventes kun i<br />
meget begrænset grad at være behov for planlægning i<br />
perioden.<br />
Ændringer i delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Kommuneplan 2005-2014<br />
for Nuup Kommunea og efterfølgende<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg er videreført.<br />
Bestemmelserne er i begrænset omfang justeret, så<br />
strukturen er i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr.<br />
17 (lov om planlægning og arealanvendelse), §20.<br />
Desuden er de generelle bestemmelser indarbejdet i<br />
de specifikke bestemmelser.<br />
Nuukområdet<br />
52 / 209
Kapisillit<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Udarbejde en samlet plan for bygden, der tager<br />
s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> rekreative arealer, friarealer og<br />
fritidshuse samt en rekreativ forbindelse <strong>til</strong> Nuuk<br />
Arbejde for at udvikle Kapisillit som<br />
turistdestination ved etablering af et<br />
husflidsværksted tæt på bygdemidten<br />
Igangsætte arbejdet med en udvidelse af<br />
havnekajen<br />
Kapisillit ligger ca. 75 kilometer øst for Nuuk.<br />
Oprindelig er bygden opstået på det flade næs, hvor<br />
den ældste bebyggelse og havneanlægget er<br />
placeret. Herfra er bygden efterfølgende vokset mod<br />
sydvest. Kapisillit hovedstruktur<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I januar 2011 boede der 75 indbyggere i Kapisillit.<br />
Bygden har gennem årene oplevet et markant fald i<br />
befolkningen fra 97 personer i 2003. B<strong>land</strong>t disse er der<br />
relativt få småbørn og unge i den erhvervsaktive alder.<br />
Bygden huser således få unge familier og relativt<br />
mange ældre. Byen oplever en udvikling,<br />
hvor fastboende flytter væk – primært <strong>til</strong> Nuuk – og<br />
boligerne skifter funktion <strong>til</strong> fritidshuse. På baggrund af<br />
befolkningsudviklingen i bygden har<br />
Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for<br />
udlæg af nye arealer <strong>til</strong> boligformål i Kapisillit.<br />
Erhvervsområder<br />
Som i Qeqertarsuatsiaat har erhvervsgrundlaget<br />
tidligere været torskefiskeri og fangst, men også her har<br />
<strong>til</strong>bagegangen haft konsekvenser med bl.a. lukning af<br />
fiskeristationen.<br />
Der er et ønske om at udvikle Kapisillit som<br />
turistdestination. <strong>Det</strong> foreslås udviklet ved at etablere et<br />
nyt husflidsværksted tæt på midtbyen på ca. 150 m2 <strong>til</strong><br />
brug for de 510 kunsthåndværkere, der i øjeblikket er i<br />
bygden. Der findes allerede i dag en skindsystue i<br />
bygden. <strong>Det</strong> er tanken, at værkstedet skal <strong>åbne</strong>s for<br />
besøgende og herved skabe en direkte relation mellem<br />
producent og kunder, hvor turisten både kan få<br />
muligheden for at prøve at lave sin egen kunst og se<br />
kunstnerne i arbejde. <strong>Det</strong> er målet, at projektet skal<br />
kunne <strong>til</strong>trække både turister og kunsthåndværkere <strong>til</strong><br />
stedet.<br />
Der er desuden en indhandlingsfabrik i byen.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Bygden besejles en gang ugentligt fra Nuuk i perioden<br />
maj-januar.<br />
For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret<br />
areal <strong>til</strong> en eventuel ny heliport, dog uden at der er<br />
aktuelle planer om anlæg.<br />
Bevaringsinteresser<br />
Den overvejende boligtype i Kapisillit er enfamiliehuse.<br />
For at <strong>til</strong>godese bevaringsinteresserne er der fastlagt<br />
bestemmelse om, at bevaringsværdige bygninger ikke<br />
må nedrives, og at der skal tages hensyn <strong>til</strong><br />
bygningernes oprindelige arkitektur og konstruktion.<br />
Friarealer og rekreative arealer<br />
Mod øst ca. 1 km fra Kapisillit ligger Nuussuaq, der er<br />
et areal med fritidshuse. I Fri<strong>land</strong>splan nr. 2, Hytter i<br />
Nuup Kommunea, fastholdes arealet <strong>til</strong> fritidsområde<br />
uden mulighed for helårsbeboelse.<br />
Der vil i planperioden være fokus på at udarbejde en<br />
samlet plan, der tager s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> de rekreative arealer,<br />
friarealer og fritidshuse. Den vil også tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> en<br />
snescooterforbindelse fra Nuuk <strong>til</strong> Kapisillit, der<br />
samtidig vil kunne fungere som vandrerute med shelters<br />
langs ruten.<br />
53 / 209
Havnekajen ønskes udvidet med 2 meter, så der er<br />
<strong>til</strong>strækkelig med plads <strong>til</strong> både produktion og øvrige<br />
initiativer på kajen.<br />
54 / 209
Qeqertarsuatsiaat<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for en udvidelse af forsamlingshuset<br />
eller opførelse af en ny minihal som supplement<br />
<strong>til</strong> forsamlingshuset<br />
Understøtte udviklingen af turismen i bygden<br />
Qeqertarsuatsiaat ligger ca. 130 kilometer syd for<br />
Nuuk og omkring 130 kilometer nord for Paamiut.<br />
Hovedparten af befolkningen flyttede <strong>til</strong> i slutningen af<br />
1940’erne. Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat<br />
var tidligere torskefiskeri og fangst. Den generelle<br />
<strong>til</strong>bagegang på <strong>land</strong>splan for torskefiskeriet i<br />
1990’erne ramte også Qeqertarsuatsiaat og medførte<br />
en befolkningsmæssig <strong>til</strong>bagegang i bygden. I<br />
1980’erne og starten af 1990’erne, da torskefiskeriet<br />
satte sit store præg på bygden, boede der op <strong>til</strong> 350<br />
indbyggere i Qeqertarsuatsiaat.<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I starten af januar 2011 var der 218 fastboende i<br />
bygden. Der har siden 2000 været et markant fald i<br />
befolkningen inden for alle aldersgrupper på nær<br />
gruppen 65+, hvor der har været s<strong>til</strong>stand.<br />
Der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter<br />
andre boligtyper såsom ældrevenlige boliger, og der er<br />
et ønske om at bygge boliger i to etager i<br />
Qeqertarsuatsiaat.<br />
Boligmassen består af 110 boliger, hvoraf fem står<br />
tomme, svarende <strong>til</strong> 5%. Der er udlagt et nyt<br />
boligområde syd for bygden, som først tages i brug, når<br />
de eksisterende boligområder er fuldt udbygget. <strong>Det</strong><br />
nye boligområde fastholdes i denne kommuneplan.<br />
Erhvervsområder<br />
Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat har traditionelt<br />
været torskefiskeri og fangst. Fiskeriet i farvandet i<br />
området var tidligere af betydeligt omfang og skabte<br />
baggrund for væsentlige investeringer i<br />
produktionsanlæg, kajanlæg og øvrige<br />
investeringer i bygden.<br />
Der er indhandling af sælskind i bygden. Desuden<br />
forarbejdes skindene <strong>til</strong> efterfølgende garvning. Selve<br />
garvningen foregår dog andetsteds. Fællesværkstedet<br />
er udvidet.<br />
<strong>Det</strong> er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at de<br />
primære muligheder for at forbedre beskæftigelsen i<br />
Qeqertarsuatsiaat knytter sig <strong>til</strong> fiskeriet eller en<br />
udvikling af alternative <strong>land</strong>baserede erhverv såsom<br />
Qeqertarsuatsiaat hovedstruktur<br />
Bevaringsinteresser<br />
For at <strong>til</strong>godese bevaringsinteresserne er der fastlagt<br />
bestemmelse om, at bevaringsværdige bygninger ikke<br />
må nedrives, og at der skal tages hensyn <strong>til</strong><br />
bygningernes oprindelige arkitektur og konstruktion.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret<br />
areal <strong>til</strong> en eventuel ny heliport, dog uden at der er<br />
aktuelle planer om anlæg inden for denne<br />
kommuneplanperiode.<br />
Bygden besejles en gang ugentligt, men der er i dag<br />
ikke regelmæssig beflyvning af Qeqertarsuatsiaat.<br />
Qeqertarsuatsiaat råder over et oliebaseret elværk med<br />
<strong>til</strong>hørende tankanlæg. På sigt planlægges hele<br />
eldistributionsnettet kabellagt startende fra yderzonerne<br />
og ind imod bygdemidten. Eldistributionsnettet skal<br />
fremover udbygges som et kabellagt net.<br />
Varmeforsyning sker overvejende ved individuelle<br />
oliefyr i forbindelse med de enkelte boliger.<br />
Vandforsyningen i Qeqertarsuatsiaat er baseret<br />
på helårsvand fra et vandreservoir umiddelbart syd for<br />
bygden. Vandreservoiret <strong>til</strong>føres vand fra en sø længere<br />
mod syd, og fra et hydroforhus pumpes vand i en<br />
elfrostsikret råvandsledning <strong>til</strong> et vandværk (tidligere<br />
taphus), som forsyner bygden gennem en<br />
ringforbindelse <strong>til</strong> fem taphuse. Senere udbygninger af<br />
vandforsyningen vil udgå fra det eksisterende<br />
vanddistributionsnet. Institutioner, produktionsanlægget<br />
og enkelte andre forbrugere er direkte <strong>til</strong>sluttet<br />
55 / 209
husflid og smykkestensproduktion. Desuden kan der<br />
være mulighed for opstart af rubinudvinding i nærheden<br />
af bygden, der i så fald vil kunne beskæftige op mod 80<br />
personer.<br />
Fællesområder<br />
I Qeqertarsuatsiaat findes der skole, bibliotek,<br />
børneinstitution, kirke, sygeplejestation, posthus,<br />
brandstation, elværk, filialkontor, ældrekollektiv m.m.<br />
Bygdens skoleelever <strong>til</strong>bydes undervisning <strong>til</strong> og med 9.<br />
klasse. 10.-12. klasseelever <strong>til</strong>bydes undervisning i<br />
Nuuk. Der er mulighed for skolepasning på skolen for<br />
børn i 1.5. klasse. Der er bibliotek på skolen. Skolen<br />
(B-158) har brug for en ombygning af<br />
køkkenfaciliteterne og for en udvidelse med en minihal.<br />
Der findes en børneinstitution og et ældrekollektiv i<br />
bygden.<br />
De unge har fritidsklub i forsamlingshuset.<br />
Forsamlingshuset har imidlertid lukket om sommeren,<br />
og der er derfor behov for nye, selvstændige<br />
klublokaler, hvor børn og unge kan samles hele året.<br />
Kommunalbestyrelsen er opmærksom på ønskerne om<br />
forbedring af rammerne for fritidsaktiviteter, og der vil i<br />
planperioden blive arbejdet med en udvidelse af<br />
forsamlingshuset eller opførelse af en ny minihal som<br />
supplement <strong>til</strong> forsamlingshuset.<br />
Der er etableret en lysløjpe <strong>til</strong> langrendsskiløb rundt om<br />
søen, fodboldbanen, dumpen og kirkegården.<br />
vandforsyningen. Der er fastlagt spærrezone om<br />
vandreservoiret.<br />
Der er etableret renovationsordning <strong>til</strong> dag- og<br />
natrenovation. Dagrenovationen afbrændes i<br />
bygdeforbrændingsanlægget ved lossepladsen og<br />
fungerer <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende. Der er begrænset kapacitet på<br />
lossepladsen <strong>til</strong> ikke brændbart affald som slagger,<br />
jernskrot mv. Jernskrot transporteres <strong>til</strong> Nuuk <strong>til</strong><br />
deponering på jerndumpen.<br />
Natrenovation indsamles og ledes i havet fra rampe i<br />
den nordøstlige del af bygden. Af bygdens ca. 100<br />
beboede huse har 90 indlagt trykvand, mens kun 14 har<br />
etableret slamtank.<br />
56 / 209
Tasiilaq<br />
Tasiilaq har i perioden fra 1977 oplevet en kraftig vækst<br />
i befolkningstallet på over 85 %, så der i dag bor<br />
omkring 2.000 indbyggere i byen. <strong>Det</strong> gør den ubetinget<br />
<strong>til</strong> østkystens hovedby – et center for vækst på alle<br />
fronter, men med større udfordringer med at håndtere<br />
befolknings<strong>til</strong>væksten bæredygtigt.<br />
I disse afsnit er strategi, temaer og fokusområder for<br />
byen beskrevet.<br />
57 / 209
Østkystens vækstcenter<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at byens befolkningstal fortsat kan<br />
vokse, og at væksten integreres på en<br />
bæredygtig måde<br />
Arbejde for, at der fortsat kan <strong>til</strong>bydes værdige<br />
og reelle eksistensmuligheder på østkysten<br />
Tasiilaq by er naturligt opdelt i to bydele ved<br />
Blomsterdalen. Den sydlige del indeholder et<br />
boligområde, et erhvervsområde, et teknisk område<br />
med dump, heliport og et rekreativt område ved<br />
vandet. Den nordlige del indeholder to centre, havn og<br />
erhverv, boliger og institutioner.<br />
Tasiilaq er østkystens vækstcenter<br />
Byen har de seneste godt 30 år siden hjemmestyrets<br />
indførelse haft vækstrater i befolkningstallet, der er<br />
sammenlignelige med Nuuk. Byen har i dag dobbelt så<br />
stort et befolkningstal som i 1977, og alt tyder på, at<br />
denne vækst vil fortsætte i fremtiden. Sammenlignet<br />
med Nuuk har byens befolkning imidlertid større sociale<br />
udfordringer og færre jobs at deles om.<br />
På denne baggrund er det klart, at byen må udpeges<br />
som østkystens vækstcenter. Alle dispositioner i byen<br />
skal derfor gøres med fokus på lang sigt og fortsat<br />
bæredygtig vækst. Der skal således arbejdes for, at:<br />
De sociale udfordringer håndteres i lokalområdet<br />
og med udgangspunkt i en by i fortsat vækst<br />
En potentiel turist- og erhvervsudvikling gives<br />
bedre vækstbetingelser med byen som anker<br />
Der udarbejdes en langsigtet byudviklingsstrategi,<br />
hvor realistiske udviklingsretninger udpeges<br />
Den eksisterende by fortættes, hvor det er muligt<br />
Byen kan <strong>til</strong>byde <strong>til</strong>strækkelige og attraktive<br />
boligområder<br />
Hovedstruktur med fokusområder<br />
For kommuneplanlægningen betyder denne strategi<br />
først og fremmest, at der i god tid skal sættes fokus<br />
dels på de langsigtede byudviklingsmuligheder, dels på<br />
de projekter, der vil bidrage <strong>til</strong> at opgradere byens<br />
status – det være sig alt fra beslutninger om<br />
lufthavnslokalisering og placering af<br />
uddannelsesinstitutioner <strong>til</strong> opgradering af midtby og<br />
boligområder.<br />
Tasiilaqs udvikling som Østkystens vækstcenter og<br />
Østgrøn<strong>land</strong>s erhvervs, uddannelses og turistcentrum<br />
skal understøttes ved at:<br />
Styrke uddannelses<strong>til</strong>buddene (eksempelvis<br />
gymnasium, turisterhvervsakademi,<br />
ungdomsuddannelser eller efterskole) og<br />
regionale funktioner (eksempelvis iværksætterhus<br />
og regional destinationsudvikling)<br />
Udvikle et attraktivt bymiljø for at styrke<br />
turismeerhvervet<br />
Arbejde for en flytning af lufthavnen fra Kulusuk <strong>til</strong><br />
Tasiilaq<br />
58 / 209
Bæredygtig byudvikling<br />
Langsigtet byudviklingsstrategi<br />
Den fortsatte <strong>til</strong>flytning skaber en befolknings<strong>til</strong>vækst,<br />
der gør det nødvendigt at formulere en langsigtet<br />
byudviklingsstrategi for Tasiilaq. Byen har i dag udlæg<br />
<strong>til</strong> boliger, der kun knap kan dække den forventede<br />
bolig<strong>til</strong>gang på omtrent 225 boliger de næste 12 år.<br />
Såfremt byen i fremtiden skal spille en større erhvervsog<br />
uddannelsesmæssig rolle, må der også være<br />
rummelighed <strong>til</strong> en række forskellige funktioner ud over<br />
<strong>til</strong>gangen af boliger.<br />
Byen skal kunne <strong>til</strong>byde <strong>til</strong>strækkelige og attraktive<br />
boligområder, og en del af de nuværende udlæg mod<br />
nord har ikke en optimal placering i forhold <strong>til</strong> vind og<br />
vejr. Da byens udvidelsesmuligheder mod syd og vest<br />
er begrænsede af terræn og sikkerhedszoner omkring<br />
vandforsyning, er der et stort behov for at igangsætte<br />
arbejdet med en mere langsigtet udviklingsstrategi for<br />
byen, hvor de realistiske udviklingsretninger udpeges.<br />
De langsigtede byudviklingsretninger er først og<br />
fremmest afhængige af den nuværende placering af<br />
vandværk/vandsø og den fremtidige placering af<br />
lufthavnen. Der skal indledes en dialog med Nukissiorfiit<br />
om byens vand- og elforsyning og med Selvstyret om<br />
placeringen af en fremtidig lufthavn med henblik på at<br />
nå frem <strong>til</strong> en realistisk langsigtet strategi.<br />
Som det eneste område i kommunen vil en formuleret<br />
byudviklingsstrategi være stort set uafhængig af<br />
udefrakommende begivenheder som eksempelvis<br />
råstofudvinding. <strong>Det</strong> betyder, at en formuleret strategi<br />
på en gang kan være klar, entydig og robust. For at øge<br />
robustheden skal udviklingsstrategien følges af et fokus<br />
på bæredygtig fortætning af den eksisterende by, hvor<br />
dette er muligt.<br />
Bæredygtig udvikling<br />
59 / 209
Lufthavnen<br />
I den kommende tid vil der blive truffet en beslutning om,<br />
hvorvidt lufthavnen skal flyttes fra Kulusuk <strong>til</strong> Tasiilaq, og<br />
hvor den i givet fald ville skulle lokaliseres. Beslutningen<br />
er af afgørende betydning for en langsigtet<br />
byudviklingsstrategi for byen. Med dette udgangspunkt<br />
vil der i den kommende periode blive arbejdet for en<br />
lufthavnsplacering syd for byen i overensstemmelse<br />
med den, der blev anbefalet i Tranportkommissionens<br />
betænkning. Den bynære placering vil bedst kunne<br />
understøtte den valgte byudviklingsstrategi for byen,<br />
hvor den sydlige byudviklingsretning er i fokus.<br />
Lufthavnsmulighed syd for byen<br />
60 / 209
Temaer<br />
<strong>Det</strong>te afsnit indeholder beskrivelsen af en række<br />
temaer, der vil have indflydelse på byen generelt.<br />
61 / 209
Centerstruktur<br />
Størstedelen af Tasiilaqs centerområder er i dag<br />
beliggende i den nordlige del af byen med<br />
udgangspunkt i byens historiske centrum, der i dag<br />
fungerer som det ene af to centerområder i denne del af<br />
byen. Området strækker sig fra havnen op over de<br />
græsklædte skråninger. Området rummer huse <strong>til</strong>bage<br />
fra oprettelsen af ”Missions og handelsstationen ved<br />
Angmagsalik” i slutningen af 1890'erne. Denne del af<br />
området er bevaringsværdig og nærmere beskrevet i<br />
afsnittet om bevaringsværdige områder. Resten af<br />
området rummer en lang række offentlige funktioner.<br />
<strong>Det</strong> andet centerområde i den nordlige del af byen<br />
ligger nordvest for byens historiske centrum. Her skal<br />
de fælles byfunktioner, der bygningsmæssigt er for<br />
store <strong>til</strong> at kunne indpasses i det historiske centrum,<br />
lokaliseres. Flere funktioner som skole, sportshal,<br />
sygehus og Pilersuisoq er allerede beliggende i<br />
området.<br />
Som en del af udbygningen af den sydlige del af byen<br />
udpeges der desuden med denne kommuneplan et nyt<br />
centerområde med udgangspunkt i området omkring<br />
skiliften og boldbanen. Området skal i fremtiden<br />
medvirke <strong>til</strong> at servicere den sydlige del af byen.<br />
Centerstruktur<br />
62 / 209
Trafikstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode arbejde for:<br />
En forbedret vejforbindelse mellem den sydlige<br />
og den nordlige bydel<br />
En forbedret vejforbindelse <strong>til</strong> havnen af hensyn<br />
<strong>til</strong> vare- og containertransport<br />
At udbedre og forbedre eksisterende<br />
vejinfrastruktur<br />
Infrastruktur skal opgraderes <strong>til</strong><br />
at håndtere udviklingen<br />
En forudsætning for Tasiilaqs udvikling er, at den<br />
understøttende infrastruktur undergår en <strong>til</strong>svarende<br />
opgradering. Stort set uafhængigt af den konkrete<br />
placering af bolig og erhvervsområder skal det<br />
afklares, hvordan vejforbindelsen mellem den sydlige<br />
og den nordlige bydel kan forbedres – enten ved en<br />
opgradering af den eksisterende forbindelse, ved<br />
etablering af en ny ringvej eller begge dele. Desuden<br />
bør der etableres en mere effektiv forbindelse <strong>til</strong><br />
havnen for varetransport.<br />
Bydelsvejnettet er i princippet opbygget som et<br />
enstrenget system, der forløber fra heliporten i den<br />
sydøstlige del af byen <strong>til</strong> idrætshallen i den nordlige<br />
del af byen. På sigt vil man gerne forbinde byen med<br />
en ringvej.<br />
63 / 209
Erhvervsstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at miljø og forbrænding gøres mere<br />
bæredygtigt<br />
Tasiilaq er veldisponeret, hvad angår byens<br />
erhvervsområder og tekniske områder. Størstedelen<br />
af disse områder er beliggende samlet i den sydlige<br />
del af byen og mere eller mindre adskilt fra<br />
boligområder. Byens havneområde ligger nord for<br />
dalen i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> byens historiske centrum. Der er<br />
plads <strong>til</strong> udvidelse af erhvervsområderne mod syd,<br />
men der er ingen aktuelle planer om udvidelse.<br />
Til gengæld har affaldshåndteringen i Tasiilaq ikke i<br />
øjeblikket en karakter, der svarer <strong>til</strong> byens størrelse og<br />
betydning. Miljø og forbrænding skal gøres mere<br />
bæredygtigt, b<strong>land</strong>t andet så de rekreative områder<br />
omkring festpladsen og havnen fremstår mere<br />
attraktive. Der arbejdes p.t. med en løsning, der<br />
omfatter affaldssortering, ballepresning og udskibning<br />
<strong>til</strong> Danmark.<br />
Erhversstruktur: Blå = Bområder, industriområder,<br />
Skraveret = Eområder, særlig anvendelse –<br />
teknikområder<br />
64 / 209
Bevaringsværdige områder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Afklare behovet og muligheden for fredning af<br />
dele af eller hele næsset<br />
Der findes en række fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger i Tasiilaq. Langt størstedelen af disse<br />
bygninger ligger inden for bevaringsområdet i<br />
midtbyen.<br />
Nedenstående bygninger er fredede:<br />
Kastellet (B51), også kaldet Overvintringshuset<br />
Missionærboligen (B42)<br />
Kolonibestyrerboligen (B-47)<br />
Den gamle kirke, der nu er indrettet <strong>til</strong> museum<br />
(B-41)<br />
Medhjælperboligen kaldet ”Skæven” (B48)<br />
Nedenstående bygninger er bevaringsværdige:<br />
Inspektørboligen (B30)<br />
Udhus <strong>til</strong> inspektørboligen (B54)<br />
Grøntsagshuset, som benyttes af museet (B29)<br />
Eenfamiliehuset umiddelbart nord for<br />
Pilersuisoq (B-32)<br />
Kapellet, som benyttes af museet (B-59)<br />
Telegrafmesterbolig (B-6)<br />
Kulhus (B33)<br />
Skibsværft fra 1899 (B35)<br />
I den kommende periode vil der blive arbejdet med en<br />
planlægning for næsset, der skal sikre, at områdets<br />
forskelligartede anvendelser kan sameksistere, og med<br />
henblik på fredning af dele af eller hele området.<br />
Området anvendes i dag som festplads og<br />
campingplads, og samtidig er der viden om, at området<br />
indeholder en del oldtidsminder. Den samlede<br />
planlægning vil indeholde overvejelser om, hvordan<br />
området kan indgå i byens grønne struktur, eksempelvis<br />
hvordan der kan føres stier gennem området og stier,<br />
der kan knytte området mere direkte <strong>til</strong> byen.<br />
Fokus på kulturarven: 1: bevaringsværdigt område<br />
med fredede og bevaringsværdige bygninger, 2:<br />
friholdt område, da det indeholder oldtidsminder og<br />
danner rammer for turisme og kulturelle aktiviteter<br />
Desuden er delområde A3 overvejende bebygget<br />
med GTO-dobbelthuse fra 1960'erne med en<br />
forholdsvis stor variation i hustyper sammens<strong>til</strong>let med<br />
større frihed end i <strong>til</strong>svarende områder i andre byer.<br />
Området omfatter også en enklave af selvbyggerhuse af<br />
typen ”Igdlorput 78”. Bebyggelsen er i arkitektonisk<br />
henseende præget af stor ensartethed og<br />
bemærkelsesværdigt som et større samlet<br />
selvbyggerhuskvarter i en by. Ifølge §3 i<br />
Bekendtgørelse nr. 3 af 30 oktober 1991 har området<br />
bevaringsværdig bebyggelse, og det skal i den<br />
detaljerede planlægning nøje vurderes, hvorvidt hele<br />
bebyggelsen skal udpeges som bevaringsværdig.<br />
65 / 209
Grøn struktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Sikre byens friholdte områder med en rekreativ<br />
plan<br />
Rekreativ plan for byen<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt, at der udarbejdes en samlet rekreativ<br />
plan for byen, så dens udvidelse ikke fører <strong>til</strong> en<br />
mindsket kvalitet i byens friholdte områder. Planen<br />
skal udarbejdes med udgangspunkt i de tre grønne<br />
strøg, der er vist på kortet herover, hvor et hovedstrøg,<br />
Blomsterdalen, deler byen i to, og hvor henholdsvis en<br />
ny hundeplads mod nord og en eksisterende festplads<br />
mod syd danner udgangspunktet for visuelle og<br />
fysiske forbindelser langs kysterne. Samtidig kan den<br />
grønne struktur være med <strong>til</strong> at understøtte rekreative<br />
forbindelser <strong>til</strong> byens centerområder.<br />
Principper for rekreativ plan – grønne strøg og<br />
forbindelser<br />
66 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Modvirke uplanlagt arealanvendelse i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong><br />
Sikre, at Selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
varetages i forbindelse med planlægningen<br />
Kommunen har med denne kommuneplan overtaget<br />
myndighedsrollen for planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Læs mere her.<br />
Delområder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
En række arealer i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> omkring Tasiilaq er<br />
udlagt <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse:<br />
To delområder, Ikkatseq (delområde K5) og<br />
Qernevartivit (delområde K6), der er to nedlagte<br />
bygder ved Tasiilaq<br />
Skjoldungen ved Tasiilaq (delområde K7)<br />
Imarsivik, Tasiilaq (delområde K8)<br />
Alle de nævnte delområder er afgrænset og udpeget i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> som områder <strong>til</strong> fritidshytter og<br />
sommerhuse.<br />
På østkysten er der flere øer udlagt <strong>til</strong> hundeøer. Disse<br />
er også udpeget som områder udlagt <strong>til</strong><br />
fåreholdersteder, <strong>land</strong>brug, havbrug, skovbrug,<br />
hundeøer m.v. Øerne er alle omfattet af:<br />
Hundeøer ved Tasiilaq (delområde M2)<br />
Følgende delområder er udpeget som områder <strong>til</strong><br />
teknik og infrastruktur mv.:<br />
Vandkraftanlæg ved Aammangaaq, som forsyner<br />
Tasiilaq med elektricitet (område N3)<br />
Alle øvrige områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> udpeget som områder, der friholdes:<br />
Områder beliggende inden for en afstand på 5<br />
kilometer fra Tasiilaq, bygderne og ovennævnte<br />
områder udlagt <strong>til</strong> andre formål er udpeget som<br />
udisponerede områder (delområde O3).<br />
Udisponerede områder er kendetegnet ved at<br />
være udlagt som uberørte eller næsten uberørte<br />
delområder uden bebyggelse og anlæg<br />
De øvrige områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er upeget som<br />
vildmark (delområde O4)<br />
67 / 209
Fokusområder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at Tasiilaq skal kunne <strong>til</strong>byde en<br />
attraktiv midtby med <strong>til</strong>strækkelige funktioner<br />
To fokusområder<br />
Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en<br />
aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen<br />
vurderer, at der er behov for et særligt<br />
planlægningsmæssigt fokus i den kommende<br />
kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af<br />
den generelle strategi for byen. Følgende<br />
fokusområder er udpeget:<br />
En attraktiv midtby – med fokus på<br />
byforskønnelse af byens to centrale pladser<br />
Tasiilaq syd – opgradering af boligområdet og<br />
etablering af et nyt<br />
68 / 209
En attraktiv midtby<br />
Byrum 1: Der skal igangsættes en proces for at<br />
byforskønne Tasiilaqs centrale 'juletræsplads'.<br />
1: Katersortarfik, 2: Filateli, 3: rådhus, 4: brandstation,<br />
5: kirke og 6: bevaringsværdigt område med fredede<br />
og bevaringsværdige bygninger, pil: hovedtrafikåre<br />
Byforskønnelse af de to centrale pladser<br />
Byrum 2: Der skal igangsættes en proces for at<br />
byforskønne Tasiilaqs centrale plads ved Pilersuisoq.<br />
1: Tasiilaq skole, 2: erhverv, 3: Pilersuisoq, 4: hallen,<br />
5: institutioner, skraveret: boliger, pil: hovedtrafikåre<br />
Med byens betydning og den skitserede udvikling er det vigtigt at fokusere på byens centrum, så den fortsat kan<br />
fungere og være attraktiv. En samlet planlægning skal sikre, at byen kan <strong>til</strong>byde en attraktiv midtby med plads <strong>til</strong><br />
<strong>til</strong>strækkelige funktioner. <strong>Det</strong>te vil være <strong>til</strong> fordel for byens stadigt voksende befolkning, og samtidig vil det<br />
understøtte Tasiilaqs rolle som anker for turismen i området.<br />
I den kommende periode vil der i første omgang blive arbejdet med byforskønnelse med fokus på to områder:<br />
Tasiilaqs centrale 'juletræsplads' er omgivet af både Katersortarfik, Filateliet, rådhuset og brandstationen.<br />
Desuden grænser det op <strong>til</strong> byens bevaringsværdige område, der indeholder en række bevaringsværdige<br />
bygninger. Omdannelsen af pladsen vil tage udgangspunkt i disse omgivelser og styrke pladsens potentiale<br />
som det kulturelle omdrejningspunkt i byen<br />
Nordvest for midtbyområdet omkring juletræspladsen ligger en anden central plads ved Pilersuisoq. Denne<br />
plads vil blive omdannet med særligt fokus på at forbedre dens rolle som aktivitetsplads for byens unge<br />
69 / 209
Tasiilaq Syd<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Planlægge for en opgradering af den sydlige<br />
bydel<br />
Tasiilaqs bydel umiddelbart syd for Blomsterdalen<br />
består for størstedelens vedkommende af to<br />
boligområder omkring et område, der i dag<br />
indeholder en fodboldbane og byens skilift.<br />
Som en del af den overordnede byudviklingsstrategi<br />
vil der i den kommende periode ske en udvikling af<br />
den sydlige bydel, så den er rustet <strong>til</strong> at rumme en del<br />
af den forventede befolknings<strong>til</strong>vækst. Området<br />
omkring banen og liften vil komme <strong>til</strong> at fungere som<br />
et selvstændigt centerområde i den sydlige bydel, og<br />
omkring dette område vil der ske en byudvikling af nye<br />
og eksisterende boligområder.<br />
Der vil blive arbejdet med forbedring og fortætning af<br />
de eksisterende boligområder, herunder særligt en<br />
kloakering af områderne. Desuden vil der i den<br />
kommende tid kunne ske en udvidelse af bydelen<br />
både mod sydøst og sydvest, hvor to nye<br />
boligområder kan etableres <strong>til</strong> understøtning af det<br />
nye center. Endelig vil der på lang sigt kunne ske en<br />
udbygning syd for skiliften, såfremt spærrezonen<br />
omkring vandsøen kan indskrænkes eller fjernes.<br />
Områderne vil blive udviklet etapevis i nævnte<br />
rækkefølge på kortet.<br />
Opgradering af eksisterende boligområde<br />
1: kommende center, eksisterende grusfodboldbane,<br />
skilift; 2: kloakering / udbygning af områderne A2 og<br />
A3; 3: udbygning af A11; 4: udbygning af A10; 5: Når<br />
vandspærregrænsen flyttes kan dette område<br />
bebygges med boliger<br />
70 / 209
Delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Ammassalik<br />
Kommuneplan 20052016 og efterfølgende<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg er i det store hele videreført.<br />
Bestemmelserne er ændret, så strukturen er i<br />
overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om<br />
planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er<br />
de generelle bestemmelser indarbejdet i de<br />
specifikke, overordnede bestemmelser.<br />
Afgrænsningen af delområder er ændret i ganske<br />
få <strong>til</strong>fælde, som er relateret <strong>til</strong> de udpegede<br />
fokusområder i Tasiilaq by.<br />
ben som pop-up<br />
71 / 209
Illoqqortoormiut<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Afdække potentialerne for at fastholde et<br />
selvbærende lokalsamfund<br />
Et selvbærende lokalsamfund<br />
Siden de omkringliggende bygders fraflytning i 2006<br />
har Illoqqortoormiut haft et nyt grundvilkår med en<br />
stærkt øget nettofraflytning. Med den isolerede<br />
placering 800 kilometer fra det nærmeste bosted er<br />
byen udfordret i en grad, så den deler skæbne med<br />
de mest udfordrede bygder i kommunen. Som følge<br />
heraf vil der kun i meget begrænset grad blive tale om<br />
traditionel kommuneplanlægning i den kommende<br />
periode.<br />
Strategien for byen tager udgangspunkt i<br />
mulighederne for at fastholde og udvikle et<br />
selvbærende samfund og består af en række<br />
elementer med en varierende grad af realisme:<br />
Først og fremmest skal der fokuseres på de<br />
’lavthængende frugter’ i form af en række<br />
identificerede fysiske projekter – de to<br />
bevaringsværdige bygninger i bymidten bør<br />
restaureres, og øvrige anlægsaktiviteter som fx<br />
frysehus, ungdomsklub og ny pontonbro bør<br />
igangsættes<br />
Som et aspekt af den fysiske forbedring af<br />
levemuligheder og bymiljø vil de generelle<br />
politikker for bygderne også gælde for<br />
Illoqqortoormiut<br />
Samtidig med den fysiske indsats vil der blive<br />
iværksat en bosætningsanalyse for at afdække<br />
mulighederne for også på sigt at kunne<br />
fastholde et selvbærende lokalsamfund i byen<br />
De turistmæssige potentialer omkring<br />
Nationalparken, Scoresbysund, Jørn Riel Land<br />
og ekstremturismen skal afdækkes og udnyttes<br />
bedst muligt<br />
De erhvervsmæssige potentialer omkring<br />
fanger og fiskererhvervet skal undersøges og<br />
forbedres.<br />
72 / 209
Illoqqortoormiut<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Afdække potentialerne for at fastholde et<br />
selvbærende lokalsamfund<br />
Illoqqortoormiut er naturligt opdelt i to bydele ved<br />
dalen, som fører op <strong>til</strong> vandsøen. Den vestlige del<br />
indeholder det meste af byen med havne, center-,<br />
bolig, teknik og erhvervsområder. Den østlige del<br />
indeholder et boligområde, et teleområde, et mindre<br />
erhvervsområde og et teknikområde i form af<br />
kommunens dump og forbrændingsanlæg.<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: ittoqqortoormiit_dk_ny.pdf (3.2 MB)<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Pr. 1. januar 2011 var der 472 fastboende i<br />
Illoqqortoormiut. Igennem de senere år har<br />
befolkningstallet været kraftigt faldende, og det<br />
forventes, at denne tendens vil fortsætte fremover.<br />
Byens boligområder udgør for størstedelens<br />
vedkommende de centrale områder i den vestlige del af<br />
byen. Boligerne ligger hensigtsmæssigt mellem byens<br />
to store fællesområder. En mindre del af boligerne er<br />
senere blevet blevet bygget mod nord, ligesom der<br />
også ligger boliger umidelbart øst for dalen.<br />
På baggrund af befolknings og erhvervsudviklingen har<br />
kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for<br />
udlæg af nye arealer <strong>til</strong> boligformål i byen.<br />
Fællesområder<br />
Byens fællesfaciliteter er overordnet set veldisponerede<br />
og fordelt på to områder. I forbindelse med havnen ved<br />
dalmundingen ligger et område med butikker, bank,<br />
kirke, museum og værksted med skole, institution og<br />
minihal i umiddelbar nærhed. Byens sydvestlige spids<br />
mod sundet udgøres af det andet store fællesområde<br />
med en række offentlige funktioner som<br />
kommunekontor, forsamlingshus og sygehus samt<br />
politi- og brandstation.<br />
Illorqortoormiut hovedstruktur<br />
Erhvervsområder<br />
Byens havne og erhvervsområder ligger dels langs<br />
dalstrøget sammen med et teknikområde, der rummer<br />
vand og elværk, dels i den vestligste del af byen, hvor<br />
et mindre havneområde er placeret. Desuden ligger en<br />
stor del af teknikområderne øst for dalen.<br />
Bevaringsinteresse<br />
Der er registreret to bevaringsværdige bygninger i<br />
byen – B33 og B36.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Helistop er placeret nordvest for bygden.<br />
Byen Byen forsynes med el og vand fra værker og<br />
snesmeltningsanlæg centralt placeret i byen.<br />
Gråt spildevand afledes <strong>til</strong> terræn. Forbrændingsanlæg<br />
og renovationsplads er placeret øst for byen.<br />
Havneanlægget omfatter først og fremmest en<br />
pontonbro ved daludmundingen.<br />
73 / 209
Udviklingsmuligheder<br />
Udviklingsmulighederne for byen baserer sig dels på de<br />
menneskelige ressourcer i byen, dels på de turist og<br />
erhvervsmæssige potentialer, der affødes af byens<br />
særlige og isolerede beliggenhed. De menneskelige<br />
ressourcer vil i perioden blive afdækket i en<br />
bosætningsanalyse som beskrevet herunder. De<br />
turistmæssige potentialer består primært i:<br />
Ekstremturisme knyttet <strong>til</strong> Nationalparken og<br />
Scoresbysund<br />
Oplevelsesturisme, der både er knyttet <strong>til</strong> byen og<br />
dens omkringliggende bygder såvel som<br />
Nationalparken, Scoresbysund og 'Jørn Riel Land'<br />
De erhvervsmæssige potentialer knytter sig <strong>til</strong>:<br />
Fanger og fiskererhvervet, herunder primært i<br />
form af en eventuel genopstart<br />
af indhandlingsfabrikken og en bedre udnyttelse<br />
af ideen om Arctic Green Food<br />
Råstofområdet, herunder primært en eventuel<br />
genopstart af molybdænminen<br />
Øvrige erhverv knyttet <strong>til</strong> den afsides beliggenhed,<br />
herunder primært ideen om et eventuelt<br />
forskningscenter i området<br />
De turist og erhvervsmæssige potentialer skal<br />
afdækkes og udnyttes bedst muligt. Derfor skal der<br />
også løbende holdes øje med uforudsete udviklinger –<br />
primært anlægget af en ny lufthavn. <strong>Det</strong> skal samtidig<br />
sikres, at potentialerne udnyttes på en måde, hvor der<br />
opnås de størst mulige fordele lokalt – eksempelvis ved<br />
brug af lokal arbejdskraft ved anlæg og drift.<br />
Bosætningsanalyse<br />
Kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte en<br />
bosætningsanalyse af Illoqqortoormiut med inddragelse<br />
af befolkningen for at afdække, hvordan borgerne selv<br />
oplever deres muligheder for at bidrage <strong>til</strong> et mere<br />
selvbærende lokalsamfund.<br />
Baggrunden for beslutningen er en konstatering af, at<br />
Illoqqortoormiut stadig er ramt af en række problemer af<br />
såvel social som sundhedsmæssig og økonomisk<br />
karakter, uanset at der gennem tiden har været<br />
investeret store beløb fra Selvstyrets og kommunens<br />
side for at vende udviklingen.<br />
Formålet med bosætningsanalysen er at udarbejde<br />
handleplaner, der kan hjælpe individer og familier<br />
videre <strong>til</strong> en anden by og at hjælpe <strong>til</strong> med etablering af<br />
en ny <strong>til</strong>værelse i erkendelse af, at der ikke er reelle<br />
uddannelses- eller jobmuligheder i byen.<br />
Samtidig skal de borgere, der ønsker at forblive i<br />
Illoqqortoormiut, dog sikres bedst muligt, men under<br />
den erkendelse, at kommunen ikke kan <strong>til</strong>byde det<br />
samme serviceniveau i et så lille og så isoleret samfund<br />
som i kommunens øvrige byer.<br />
På grundlag af bosætningsanalysen vil der være<br />
mulighed for at vurdere nye initiativer, herunder<br />
mulighed for at etablere et forskningscenter i byen, der<br />
kan udnytte Illoqqortoormiuts beliggenhed ved<br />
indgangen <strong>til</strong> nationalparken, som har stor interesse for<br />
alverdens forskere. <strong>Det</strong> vurderes dog ikke, at et<br />
forskningscenter vil kunne ændre grundlæggende ved<br />
byens nuværende problemer.<br />
74 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Delområder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Områderne beliggende uden for Illoqqortoormiut og de<br />
nedlagte bygder Itterajivit og Uunarteq er i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> udpeget som områder, der friholdes:<br />
Områder beliggende inden for en afstand på 5<br />
kilometer fra Illoqqortoormiut og de nedlagte<br />
bygder er udpeget som udisponerede områder<br />
(delområde O5). Udisponerede områder er<br />
kendetegnet ved at være udlagt som uberørte<br />
eller næsten uberørte delområder uden<br />
bebyggelse og anlæg<br />
De øvrige områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er udpeget<br />
som vildmark (delområde O6)<br />
75 / 209
Delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Kommuneplan 1998-2010<br />
for Ittoqqortoormiit Kommunea er videreført.<br />
Bestemmelserne er ændret, så strukturen er i<br />
overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om<br />
planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er de<br />
generelle bestemmelser indarbejdet i de specifikke,<br />
overordnede bestemmelser.<br />
Bestemmelserne for bygderne Ittaajimmiit og Uunarteq<br />
bortfalder.<br />
ben som pop-up<br />
76 / 209
Bygderne på østkysten<br />
Bygderne omkring Tasiilaq vil i fremtiden i højere grad<br />
være afhængige af de – støt forbedrede – <strong>til</strong>bud, der er<br />
placeret i Tasiilaq. Imidlertid er det også klart, at de<br />
hver især har forskellige potentialer:<br />
Sermiligaaq og Kuummiut har i fællesskab et<br />
større potentiale for fiskeri baseret på bestand og<br />
indhandlingsmuligheder i Kuummiut<br />
Isortoq fungerer som port <strong>til</strong> ind<strong>land</strong>sisen<br />
Tiniteqilaaq har en unik <strong>land</strong>skabelig placering<br />
Generelt vil der i den kommende periode blive arbejdet<br />
med en kortlægning af turismepotentialer og initiativer i<br />
en helhedsplanlægning for turismeudviklingen i<br />
Østgrøn<strong>land</strong> med udgangspunkt i Tasiilaq som anker<br />
for fremtidige aktiviteter.<br />
Ændringer i delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Ammassalik Kommuneplan<br />
20052016 og efterfølgende kommuneplan<strong>til</strong>læg er i det<br />
store hele videreført.<br />
Bestemmelserne er ændret, så strukturen er i<br />
overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om<br />
planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er de<br />
generelle bestemmelser indarbejdet i de specifikke,<br />
overordnede bestemmelser.<br />
Tasiilaqområdet<br />
77 / 209
Sermiligaaq<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at boligmassen istandsættes og<br />
vedligeholdes løbende gennem inddragelse af<br />
befolkningen<br />
Understøtte bygdemidten som socialt<br />
samlingspunkt ved placering af bygdens<br />
fremtidige nye fællesfaciliteter<br />
Arbejde for, at indhandlingsmulighederne på<br />
havnen udvides med eventuelt<br />
produktionsanlæg for hellefisk – herunder en<br />
samtidig løsning af vandforsyningen<br />
Sermiligaaq ligger på en <strong>land</strong>tange, der danner<br />
østsiden af den ca. 40 kilometer lange Sermiligaaq<br />
Fjord. Fjorden er sædvanligvis fyldt med isbjerge fra<br />
Knud Rasmussen Gletscher – deraf navnet<br />
Sermiligaaq, Den skønne gletscherfjord.<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: sermiligaaq_dansk_ny.pdf (2.3 MB)<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Pr. 1. januar 2011 var der 205 fastboende i bygden.<br />
Befolkningstallet er faldet med to personer siden 2000<br />
med et fald inden for aldersgruppen 716årige og en<br />
stigning i aldersgruppen 65+. <strong>Det</strong> forventes, at dette<br />
fald i befolkningen vil fortsætte.<br />
Der er omtrent 70 boliger i bygden, hvoraf ca. 16 står<br />
tomme, svarende <strong>til</strong> 23 %.<br />
På baggrund af befolkningsudviklingen i bygden har<br />
Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for<br />
udlæg af nye arealer <strong>til</strong> boligoformål i Sermiligaaq. Der<br />
vil i planperioden være fokus på en kombination af<br />
boligforbedring, nedrivning og omdannelse <strong>til</strong> andre<br />
boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.<br />
Bygdens boligområder er hensigtsmæssigt beliggende<br />
nord og syd for den centrale del med havn og<br />
fællesområder. Der er reserveret et areal på ca. 2 ha<br />
vest for bygdens centrale del, hvor nye boliger kan<br />
opføres inden for planperioden. Derudover er der<br />
mulighed for indpasning af enkelte boliger i de<br />
eksisterende boligområder.<br />
Fællesområder<br />
Den centrale del af bygden omkring vigen er udlagt <strong>til</strong><br />
fælles formål og omfatter bl.a.: havn, butik,<br />
Sermiligaaq hovedstruktur<br />
Erhvervsområder<br />
Sermiligaaq har et mindre indhandlingsanlæg ved<br />
havnen og et saneringsmodent salthus med tørrestativer<br />
øst for bygden.<br />
Sammen med Kuummiut har Sermiligaaq et stort<br />
vækstpotentiale inden for fiskeri. <strong>Det</strong> er<br />
Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan ske en<br />
væsentlig udvidelse af fiskeriet af hellefisk og rødfisk,<br />
hvis der sker en udvidelse af indhandlingsmulighederne.<br />
Eventuel etablering af indhandling med<br />
produktionsanlæg for hellefisk forudsætter en samtidig<br />
løsning af vandforsyningen.<br />
Fælles friarealer og kirkegårde<br />
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor<br />
sammen med den nye kirkegård udlagt <strong>til</strong> friholdt areal.<br />
Kirkegården er vanskelig at benytte om vinteren, og der<br />
bør sørges for forsvarlig vinteropbevaring af kister.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Helistop er placeret syd for bygden.<br />
<strong>Det</strong> eksisterende vejnet på ca. 400 meter sikrer en<br />
hensigtsmæssig betjening af bygdens funktioner.<br />
78 / 209
lagerbygninger, skiindhandling, posthus, skole,<br />
biblioteksfilial samt forsamlingshus og fritidsklub. Nye<br />
fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at<br />
bygdemidten vil få status som bygdens sociale<br />
samlingspunkt.<br />
Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i<br />
bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i<br />
planperioden.<br />
Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø<br />
nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank på<br />
1.390 m3 med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone<br />
omkring vandsøen.<br />
Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter<br />
omkring eksisterende tankanlæg.<br />
79 / 209
Kuummiut<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at boligmassen istandsættes og<br />
vedligeholdes løbende gennem inddragelse af<br />
befolkningen<br />
Fortsat arbejde med at udvikle de to bygder<br />
som center for indhandling og forarbejdning af<br />
fisk<br />
Tasiilaqområdets største bygd er Kuummiut, der<br />
ligger nordøst for Tasiilaq – på østsiden af<br />
Ammassalik-fjorden. Navnet Kuummiut betyder<br />
'Elvens beboere'.<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: kuumiut_dk_ny.pdf (2 MB)<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
Pr. 1. januar 2011 var der 340 fastboende i bygden.<br />
Dermed er Kuummiut områdets største bygd. Igennem<br />
de senere år har befolkningstallet imdlertid været<br />
faldende, og det forventes, at denne tendens vil<br />
fortsætte fremover, eller at befolkningstallet i bedste fald<br />
vil stabiliseres.<br />
Boligmassen består af 99 boliger, hvoraf 35 står<br />
tomme, hvilket svarer <strong>til</strong> 35 %. Boligerne er<br />
hensigtsmæssigt beliggende nord og øst for bygdens<br />
centrale del med god kontakt <strong>til</strong> havn og fællesområder.<br />
På baggrund af befolknings og erhvervsudviklingen har<br />
Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for<br />
udlæg af nye arealer <strong>til</strong> boligformål i Kuummiut. Der vil i<br />
planperioden være fokus på en kombination af<br />
boligforbedring, nedrivning og omdannelse <strong>til</strong> andre<br />
boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.<br />
Fællesområder<br />
Kuummiuts særlige topografi og historiske udvikling har<br />
betydet, at bygdens fællesfaciliteter ligger spredt – dog<br />
således, at de fleste knytter sig <strong>til</strong> bygdens østvestgående<br />
hovedstrøg. Umiddelbart nord for havnen<br />
ligger butik, posthus, filialkontor og elværk. Mod øst<br />
ligger forsamlingshus, ungdomsklub og brandstation.<br />
Skolen og biblioteket er beliggende i bygdens<br />
nordvestligste del.<br />
Bevaringsinteresse<br />
Kuummiut hovedstruktur<br />
Erhvervsområder<br />
Kuummiut rummer områdets største<br />
fiskeproduktionsanlæg drevet af NUKA A/S. En stor del<br />
af produktionen indhandles af fangere fra Sermiligaaq.<br />
Produktionsanlægget har i perioder inden for de senere<br />
år ligget s<strong>til</strong>let grundet nedgang i fiskeriet.<br />
Kuummiut og Sermiligaaq har i fællesskab et potentiale<br />
for fiskeri baseret på bestand og<br />
indhandlingsmuligheder i Kuummiut –<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at udvikle de to<br />
bygder som center for indhandling og forarbejdning af<br />
fisk.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Helistop er placeret øst for bygden.<br />
<strong>Det</strong> eksisterende vej- og stinet omfatter 2,6 kilometer<br />
vej.<br />
Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i<br />
bygden.<br />
Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø<br />
nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank med<br />
tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring<br />
vandsøen.<br />
Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter<br />
omkring eksisterende tankanlæg.<br />
Gråt spildevand afledes <strong>til</strong> terræn. Der er etableret<br />
natrenovationsordning med <strong>til</strong>hørende dump i bygdens<br />
sydøstlige del. Her er der anlagt forbrændingsanlæg <strong>til</strong><br />
80 / 209
Der er i bygden en del ældre huse, bl.a. et skolekapel<br />
fra 1914. Der er ikke registreret bevaringsværdige<br />
bygninger eller tomter.<br />
dagrenovation.<br />
Havneanlægget i Kuummiut omfatter både<br />
bygdehavnen og havnen ved produktionsanlægget.<br />
81 / 209
Kulusuk<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at boligmassen istandsættes og<br />
vedligeholdes løbende gennem inddragelse af<br />
befolkningen<br />
Understøtte bygdemidten som socialt<br />
samlingspunkt ved placering af bygdens<br />
fremtidige nye fællesfaciliteter<br />
Igangsætte en undersøgelse af en potentiel<br />
risiko for forurening af drikkevandet i<br />
vandindvindingsområdet på vejen mellem<br />
lufthavnen og Kulusuk<br />
Kulusuk ligger på sydsiden af Kulusukøen. Med<br />
lufthavnen er Kulusuk kommunens brohoved <strong>til</strong> det<br />
øvrige Grøn<strong>land</strong> og resten af verden.<br />
Transportkommissionen vurderer i sin betænkning fra<br />
2011, at en flytning af lufthavnen fra Kulusuk <strong>til</strong> Tasiilaq<br />
er samfundsøkonomisk rentabel. En sådan flytning vil<br />
ændre bygdens status, og den vil i højere grad få<br />
samme status som de andre bygder i området.<br />
Navnet Kulusuk betyder ”de små måger”.<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: kulusuk_dk_ny.pdf (2.4 MB).<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I begyndelsen af 2011 var der 267 fastboende i bygden,<br />
inkl. personer på fangstplads. Igennem de senere år har<br />
befolkningstallet imidlertid været faldende, og det<br />
forventes, at denne tendens også vil forsætte fremover,<br />
eller at befolkningstallet i bedste fald stabiliseres.<br />
Boligmassen består af 152 enfamiliehuse, hvoraf 20<br />
står tomme, svarende <strong>til</strong> 13 %.<br />
Topografisk deles bygden af en terrænsænkning i<br />
nordvestsydøstgående retning.<br />
På baggrund af befolknings og erhvervsudviklingen, og<br />
fordi der allerede inden for de allerede udlagte<br />
boligområder er ledige byggemuligheder, har<br />
Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for<br />
yderligere udlæg af areal <strong>til</strong> boligformål i Kulusuk.<br />
Der er ønske om istandsættelse og vedligeholdelse af<br />
boligmassen – gerne med inddragelse af befolkningen.<br />
Fællesområder<br />
De centrale dele af bygden omkring havnen og slugten<br />
Kulusuk hovedstruktur<br />
Bevaringsinteresse<br />
Der er i 1909 bygget skolekapel i Kulusuk. Der er ikke<br />
kortlagt bevaringsværdige bygninger eller tomter i<br />
bygden eller i umiddelbar nærhed.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Lufthavnen ligger ca. 3 kilometer øst for bygden.<br />
Kulusuk er forbundet med lufthavnens faciliteter via et<br />
ca. 2 kilometer langt østgående kørespor. Køresporet<br />
løber gennem bygdens vandindvindingsområde,<br />
ligesom der inden for området ligger beboelse.<br />
Snescooterkørsel mellem lufthavnen og Kulusuk inden<br />
for vandspærrezonen kan ikke undgås. Der er derfor<br />
behov for at undersøge, om påfyldning af olietanke kan<br />
udgøre en potentiel risiko for forurening af drikkevandet,<br />
og, såfremt dette skulle være <strong>til</strong>fældet, at kortlægge<br />
mulige afbødende foranstaltninger samt identificere<br />
muligheder for at opretholde drikkevandsforsyningen i<br />
<strong>til</strong>fælde af sådan olieforurening.<br />
<strong>Det</strong> eksisterende vej- og stinet omfatter ca. 3,5<br />
kilometer vej og 25 meter fjeldtrapper.<br />
82 / 209
er udlagt <strong>til</strong> fælles formål. Nærmest havnen ligger butik,<br />
lagerbygninger, frysehus, posthus, bank og tankanlæg,<br />
mens bygdekonsultation, filialkontor, elværk og skole<br />
ligger længere mod sydøst. Servicehus, brandstation og<br />
kirke ligger nordvest for havnen.<br />
Nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at<br />
bygdemidten vil få status som bygdens sociale<br />
samlingspunkt.<br />
Erhvervsområder<br />
Kulusuk er områdets største bygd og har i kraft af sin<br />
beliggenhed tæt ved Kulusuk lufthavn særlige<br />
udviklingsmæssige fordele i forbindelse med afsætning<br />
af husflidsprodukter og turisme. Såfremt lufthavnen<br />
flyttes <strong>til</strong> Tasiilaq, vil Kulusuk givetvis miste disse<br />
fordele.<br />
Fælles friarealer og rekreative arealer<br />
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor<br />
sammen med den nye kirkegård udlagt <strong>til</strong> fælles friareal.<br />
Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af<br />
bygden og bygdezonegrænsen er udlagt <strong>til</strong><br />
nærrekreation.<br />
Havneanlægget i Kulusuk omfatter dels bygdehavnen,<br />
dels havnen i forbindelse med produktionsanlægget.<br />
Bygdehavnen består af en 5,4 meter lang anløbsbro<br />
med 2,5 meters vanddybde.<br />
Der er ingen aktuelle planer om udbygning af havnen.<br />
Havnen er dårligt placeret i forhold <strong>til</strong> isforholdene. På<br />
længere sigt vil det derfor være ønskeligt, at der<br />
anlægges en ny havn, hvor isforholdene er bedre.<br />
Ved Kulusuk lufthavn er der en 30 meter lang anløbsbro<br />
med ca. 4 meters vanddybde.<br />
Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i<br />
bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i<br />
planperioden.<br />
Vandforsyningen består af råvandindtag fra vandsø øst<br />
for bygden, råvandsledning og vintervandtank med<br />
tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring<br />
vandsøen.<br />
Kulusuk har et boligområde vest for vandsøen, der har<br />
problemer med en spildevandsafledning <strong>til</strong> vandsøen.<br />
Denne problems<strong>til</strong>ling skal der findes en løsning på i<br />
løbet af planperioden.<br />
Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter<br />
omkring eksisterende tankanlæg.<br />
Gråt spildevand afledes <strong>til</strong> terræn. Der er etableret dagog<br />
natrenovationsordning med <strong>til</strong>hørende dump.<br />
83 / 209
Tiniteqilaaq<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at boligmassen istandsættes og<br />
vedligeholdes løbende gennem inddragelse af<br />
befolkningen<br />
Understøtte bygdemidten som socialt<br />
samlingspunkt ved placering af bygdens<br />
fremtidige nye fællesfaciliteter<br />
Bygden Tiniteqilaaq ligger på halvøen Tiniteqilaaq,<br />
nordvest for Ammassalik ø, hvor Sermilikfjorden og<br />
Ikkaasagitivaq mødes.<br />
Navnet Tiniteqilaaq betyder "Sundet der løber tørt ved<br />
lavvande".<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: tiniteqilaaq_dk_ny.pdf (3.1 MB)<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I begyndelsen af 2011 var der 124 fastboende i bygden<br />
inkl. personer på fangstplads. Igennem de senere år har<br />
befolkningstallet imidlertid været faldende, og det<br />
forventes, at denne tendens også vil forsætte fremover,<br />
eller at befolkningstallet i bedste fald stabiliseres.<br />
Boligmassen består af 71 enfamiliehuse, hvoraf 12 står<br />
tomme. Boligerne er hensigtsmæssigt beliggende<br />
omkring bygdens centrale dele med nær kontakt <strong>til</strong><br />
fællesfaciliteterne.<br />
På baggrund af befolknings og erhvervsudviklingen, og<br />
fordi der inden for de eksisterende boligområder er<br />
ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen<br />
vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer <strong>til</strong><br />
boligformål i Tiniteqilaaq.<br />
Der er ønske om istandsættelse og vedligeholdelse af<br />
boligmassen. Eksisterende kommunale boliger<br />
indrettes særligt <strong>til</strong> ældre mennesker.<br />
Fællesområder<br />
Bygdens fællesfaciliteter er beliggende i to områder.<br />
<strong>Det</strong> ene område er beliggende omkring havnen med<br />
butik, lagerbygning, posthus, bank, salteri, gasdepot og<br />
tankanlæg. <strong>Det</strong> andet område ligger lidt nord for havnen<br />
med skole, kirke, servicehus, forsamlingshus og<br />
brandstation.<br />
Eventuelle nye fællesfaciliteter skal placeres centralt,<br />
Tiniteqilaaq hovedstruktur<br />
Fælles friarealer og rekreative arealer<br />
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor<br />
sammen med den nye kirkegård udlagt <strong>til</strong> fælles friareal.<br />
Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af<br />
bygden og bygdezonegrænsen er udlagt <strong>til</strong><br />
nærrekreation.<br />
Bevaringsinteresse<br />
Tiniteqilaaq er en ældre boplads. I bygdens nordlige del<br />
nord for helistoppet ligger en tomt fra en tørvehytte. I<br />
øvrigt findes der ingen bevaringsværdige bygninger<br />
eller tomter af historisk interesse i byen.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Helistop er placeret nord for bygden.<br />
Tiniteqilaaqs ca. 1 kilometer vejnet sikrer en god<br />
betjening af bygdens funktioner.<br />
Bygden forsynes med el fra elværket placeret ved<br />
havnen. Værket har ikke udbygningsbehov i<br />
planperioden.<br />
Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø<br />
nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank med<br />
tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring<br />
vandsøen.<br />
84 / 209
således at bygdemidten vil få status som bygdens<br />
sociale samlingspunkt.<br />
Erhvervsområder<br />
For Tiniteqilaaq og Isortoq gælder, at det<br />
altovervejende erhvervsgrundlag er traditionel<br />
sælfangst.<br />
Såfremt der opstår mulighed for at etablere egentlige<br />
produktionsanlæg for behandling og syning af sælskind<br />
i bygderne, bør sådanne anlæg først placeres i Isortoq<br />
og Tiniteqilaaq.<br />
Gråt spildevand afledes <strong>til</strong> terræn. Der er etableret dagog<br />
natrenovationsordning med <strong>til</strong>hørende dump.<br />
Havnen består af en 8 meter lang anløbsbro.<br />
Vanddybden er 4 meter ved højeste normalvandstand.<br />
85 / 209
Isortoq<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for bedre muligheder for afsætning og<br />
forarbejdning af sælskind<br />
Styrke bygdemidtens status som socialt<br />
samlingspunkt ved at placere eventuelle nye<br />
fællesfaciliteter centralt<br />
Isortoq ligger sydvest for Sermilikfjorden og er<br />
områdets sydligst beliggende bygd. Samtidig er det<br />
Tasiilaqområdets mindste bygd.<br />
Navnet Isortoq betyder ”det uklare (vand)”.<br />
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades<br />
her: isortoq_dk_ny.pdf (2.4 MB).<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I begyndelsen af 2011 var der 91 fastboende i bygden,<br />
inkl. personer på fangstplads. Befolkningstallet har<br />
gennem de senere år været faldende, og det forventes,<br />
at denne tendens også vil forsætte fremover.<br />
Boligmassen består af 51 boliger, hvoraf 27 står<br />
tomme, hvilket svarer <strong>til</strong> 53 %. Boligerne er af rimelig<br />
standard.<br />
Boligerne er hensigtsmæssigt beliggende omkring<br />
bygdens centrale dele, med nær kontakt <strong>til</strong><br />
fællesfaciliteterne.<br />
På baggrund af befolknings og erhvervsudviklingen, og<br />
fordi der inden for de allerede udlagte boligområder er<br />
ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen<br />
vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer <strong>til</strong><br />
boligformål i Isortoq.<br />
Der vil i planperioden være fokus på en kombination af<br />
boligforbedring, nedrivning og omdannelse <strong>til</strong> andre<br />
boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.<br />
Fællesområder<br />
Bygdens fællesfaciliteter er beliggende i et område<br />
omkring havnen med butik, lagerbygning, posthus,<br />
bank, salteri, gasdepot og tankanlæg. Lidt nord for<br />
havnen ligger skole, kirke, servicehus, forsamlingshus<br />
og brandstation.<br />
Eventuelle nye fællesfaciliteter skal placeres centralt,<br />
således at bygdemidten vil få status som bygdens<br />
sociale samlingspunkt.<br />
Isortoq hovedstruktur<br />
Fælles friarealer og rekreative arealer<br />
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor<br />
sammen med den nye kirkegård udlagt <strong>til</strong> friholdt areal.<br />
Der er ikke behov for udvidelse i planperioden.<br />
Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af<br />
bygden og bygdezonegrænsen er udlagt <strong>til</strong><br />
nærrekreation.<br />
Bevaringsinteresse<br />
Der er ikke kortlagt bevaringsværdige bygninger eller<br />
tomter i bygden eller i umiddelbar nærhed.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Helistop er placeret nord for bygden.<br />
Der er anlagt transportvej fra havnen, som forbinder<br />
elværk, vandbeholder, filialkontor, servicehus, skole,<br />
kirkegård og forbrændingsanlæg. Herudover er der<br />
behov for transportvej <strong>til</strong> boligerne i bygdens vestlige<br />
del.<br />
Bygden forsynes med el fra elværket placeret ved<br />
havnen. Værket har ikke udbygningsbehov i<br />
planperioden.<br />
Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø<br />
nord for bygden, råvandsledning og en 1.400 m3 stor<br />
vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en<br />
spærrezone omkring vandsøen.<br />
Gråt spildevand afledes <strong>til</strong> terræn. Der er etableret dagog<br />
natrenovationsordning med <strong>til</strong>hørende plads og<br />
dump.<br />
86 / 209
Erhvervsområder<br />
For Isortoq gælder, at det altovervejende<br />
erhvervsgrundlag er traditionel sælfangst. I servicehuset<br />
er der mulighed for modtagelse af isbjørneskind.<br />
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der sker en<br />
generel forbedring af mulighederne for afsætning og<br />
forarbejdning for kommunens fangere. I den forbindelse<br />
vil Kommunalbestyrelsen i samarbejde med<br />
hjemmestyret arbejde for at udvikle metoderne for<br />
behandling af sælskind.<br />
Såfremt der opstår mulighed for at etablere egentlige<br />
produktionsanlæg for behandling og syning af sælskind<br />
i bygderne, bør sådanne anlæg først placeres i Isortoq<br />
og Tiniteqilaaq.<br />
87 / 209
Paamiut<br />
Paamiut har i perioden fra 2000 <strong>til</strong> 2011 oplevet en<br />
<strong>til</strong>bagegang i befolkningstallet på 16 %. Der boede der<br />
således 1.596 personer i 2011. Byen har i særdeleshed<br />
en udfordring i at fastholde sit befolkningstal, og det<br />
skal indgå i den videre planlægning og diskussion,<br />
hvordan fraflytningen kan mindskes. Befolkningstallet<br />
toppede i midten af 1980'erne og er siden faldet jævnt.<br />
<strong>Det</strong> kunne tyde på en vedholdende <strong>til</strong>bagegang. <strong>Det</strong>te<br />
giver Paamiut nogle udfordringer, men byen har<br />
<strong>til</strong>gengæld oplagte udviklingspotentialer inden for både<br />
erhverv og turisme.<br />
Disse afsnit indeholder byudviklingsstrategi, temaer og<br />
fokusområder for Paamiut.<br />
88 / 209
Konsolidering og nye muligheder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde efter en byudviklingsstrategi, der<br />
fokuserer på konsolidering, styrkelse af<br />
eksisterende kvaliteter og udvikling af nye<br />
muligheder<br />
Konsolidering og nye<br />
muligheder<br />
Paamiuts befolkningstal toppede i midten af<br />
1980'erne og er siden faldet jævnt. I dag bor der<br />
omkring 1.600 indbyggere i byen. Byen har særligt i<br />
de sidste ti år haft et kraftigt faldende befolkningstal,<br />
der primært skyldes en fraflytning mod syd og<br />
sekundært en fraflytning mod Nuuk og længere mod<br />
nord. Samlet set er udfordringerne at genvinde en ny<br />
balance, at genfinde stoltheden og identiteten og at<br />
forberede byen på eventuelle nye muligheder i<br />
offshoreindustrien. Den bæredygtige<br />
byudviklingsstrategi er baseret på disse udfordringer.<br />
Strategien fokuserer på en kombination af:<br />
Konsolidering – primært ved at sanere<br />
og revitalisere dele af byen for at justere<br />
boligmassen i forhold <strong>til</strong> befolkningstallet<br />
Styrkelse af eksisterende kvaliteter –<br />
gennem et fokus på kulturarv, bevaring og<br />
rekreative områder<br />
Beredskab i forhold <strong>til</strong> nye muligheder – ved<br />
at planlægge for nye erhvervsmuligheder på<br />
havnen, der indtænker trafikale forhold<br />
På baggrund af dette fokus er der udpeget en række<br />
temaer og fokusområder, der vil blive arbejdet med i<br />
den kommende planperiode.<br />
Hovedstruktur: Røde streger: bydele, blå streger:<br />
erhvervsarealer, grønne streger: grønne fjeldtopper,<br />
grøn pil: grøn <strong>land</strong>skabskile, sort streg:<br />
bevaringsværdige områder<br />
89 / 209
Temaer<br />
<strong>Det</strong>te afsnit indeholder beskrivelsen af en række<br />
temaer, der vil have indflydelse på byen generelt.<br />
90 / 209
Centerstruktur<br />
Kommuneplanen fastholder byens eksisterende<br />
centerstruktur med et centralt område <strong>til</strong> center,<br />
institutions og fælles formål.<br />
<strong>Det</strong> centrale Paamiut strækker sig fra havnen og frem <strong>til</strong><br />
de <strong>åbne</strong> arealer syd for blokkene. Området kan<br />
underinddeles i tre arealer med hver sit karakteristika:<br />
Den gamle Kolonihavn omkring elvens udløb, hvor<br />
størstedelen af byens bevaringsværdige<br />
bebyggelse ligger<br />
Et større sammenhængende område med<br />
butikker mellem blokkene og elven<br />
Et område med institutioner omkring skolen mod<br />
øst<br />
Uden om det samlede centerområde ligger den øvrige<br />
bydannelse, hvor grønne bælter og fjeldtoppe friholdes.<br />
Centerstruktur<br />
91 / 209
Trafikstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for at styrke den nordsydgående<br />
trafikale akse i Paamiut<br />
Undersøge muligheden for at fredeliggøre<br />
området omkring den gamle kolonihavn<br />
Afdække muligheden for at skabe en bedre<br />
sammenhæng i vejbetjeningen af byens østlige<br />
erhvervsområder<br />
Arbejde for at bevare og udvikle gang- og<br />
cykelkulturen i Paamiut<br />
Trafikalt er Paamiut kendetegnet ved at have mange<br />
gående og cyklende, og det er et kendetegn, der<br />
ønskes bevaret og gerne udviklet i den kommende<br />
planperiode.<br />
Muligheden for at trafiksanere området omkring den<br />
gamle Kolonihavn skal derfor udforskes i denne<br />
planperiode, ligesom muligheden for at etablere en<br />
mere direkte vejforbindelse, der forbinder byens<br />
østlige erhvervsområder med havnen, skal<br />
undersøges.<br />
Trafikstruktur: Røde streger: overordnede veje, stiplet<br />
rød streg: mulig ny forbindelse<br />
92 / 209
Erhvervsstruktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for en løbende udbygning og<br />
forbedring af havnefaciliteterne i forlængelse<br />
af potentielle erhvervsaktiviteter<br />
Udvikling af erhvervsmuligheder<br />
på havnen<br />
De nuværende erhverv i Paamiut er i vid udstrækning<br />
knyttet <strong>til</strong> erhvervsfiskeriet, og det skal fortsat udvikles.<br />
I forhold <strong>til</strong> planlægningen betyder det først og<br />
fremmest, at der skal ske en løbende udbygning og<br />
forbedring af havnefaciliteterne.<br />
De øvrige fremtidige erhvervsmuligheder knytter sig <strong>til</strong><br />
offshoreaktiviteter, altså støtteaktiviteter i forbindelse<br />
med olieudvinding <strong>til</strong> havs. I forbindelse med<br />
efterforskning og udvinding af olie er der eksempelvis<br />
behov for store havnearealer, såkaldte lay down<br />
areas. Der er gode muligheder for etablering af nye<br />
havnearealer i Paamiut, fx ved opfyld af vigen.<br />
Herudover kan der naturligvis opstå andre<br />
erhvervsmuligheder i forbindelse med<br />
offshoreaktiviteter.<br />
<strong>Det</strong> er afgørende for Paamiuts muligheder for at få del<br />
i et eventuelt offshoreeventyr, hvilken beslutning der<br />
træffes om etableringen af aktiviteter i Nuuk og/eller<br />
Paamiut.<br />
Der er et stort behov for håndtering af affald, og det er<br />
en oplagt mulighed for Paamiut at udvikle et nyt<br />
affaldsforbrændingsanlæg på havnen, hvorved<br />
anlægget får mulighed for at modtage affald udefra<br />
med skib.<br />
Selvom disse potentielle erhvervsaktiviteter ikke er<br />
konkrete muligheder i dag, er de vigtige at tage højde<br />
for i forbindelse med <strong>kommuneplanen</strong>s prioriteringer<br />
og (mulige fremtidige) arealudlæg.<br />
Øvrige erhvervsområder<br />
Byens øvrige erhvervsområder ligger som to mindre<br />
områder i den sydlige del af byen. Et område ligger<br />
langs vejen ud <strong>til</strong> natrenovationen mod sydvest, og et<br />
andet mindre område ligger i udkanten af byen mod<br />
sydøst. I forbindelse med <strong>kommuneplanen</strong> er der<br />
foretaget en teknisk revision af dette område i form af<br />
mindre indskrænkninger af arealet, hvor der hid<strong>til</strong> ikke<br />
har været nogen udbygning.<br />
Sorte streger: overordnede veje, stiplet sort streg:<br />
fremtidig vej <strong>til</strong> den nye havn, mørkeblå (14):<br />
eksisterende erhvervsarealer, lyseblå: fremtidige<br />
erhverv (5-6<br />
93 / 209
Bevaringsværdige områder<br />
Bevaringsområdet omfatter kolonibebyggelsen og de<br />
<strong>åbne</strong> arealer omkring elvens udløb. Den ældre<br />
bebyggelse i området kan på baggrund af<br />
bebyggelsens beliggenhed og karakter opdeles i tre<br />
arkitektoniske miljøer:<br />
Havneområdet med pakhuse og<br />
produktionsbygninger i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> kajanlægget<br />
(B-15, B-30, B-54, B-56, B-61, B-63 og B-68)<br />
Den første kolonibebyggelse omfattende<br />
handelens boliger og den første butik på det lille<br />
plateau syd for elvløbet (B7, B10, B17, B19, B<br />
38 og B-55)<br />
Randområdet, der indeholder kirken,<br />
missionshuset og præsteboligen samt enkelte<br />
selvbyggerboliger (B-83, B-85, B-86, B-406 og B-<br />
980)<br />
<strong>Det</strong> samlede bevaringsområde er også udpeget som et<br />
fokusområde i perioden, og yderligere underinddelt<br />
som en del af dette arbejde.<br />
Herudover er følgende enkeltbygninger udpeget som<br />
bevaringsværdige: B5, B93, B94, B95, B96, B314,<br />
B-401 og B-402.<br />
Fokus på kulturarv: Rød streg: bevaringsområdet,<br />
røde bygninger: bevaringsværdige bygninger<br />
94 / 209
Grøn struktur<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Udarbejde en samlet rekreativ plan for byens<br />
rekreative områder<br />
Samlet rekreativ plan for byen<br />
Der skal udvikles en samlet rekreativ plan, hvor<br />
<strong>land</strong>skabsstrøget langs elven, de syv høje,<br />
bevaringsområdet i bymidten og byens øvrige<br />
friarealer beskrives og vurderes i sammenhæng.<br />
Grøn struktur<br />
95 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Modvirke uplanlagt arealanvendelse i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong><br />
Sikre, at selvstyrets interesser i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
varetages i forbindelse med planlægningen<br />
Kommunen har med denne kommuneplan overtaget<br />
myndighedsrollen for planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Læs mere her.<br />
Delområder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Et delområde, Nerutusoq Avannarleq, ved Paamiut<br />
(delområde K4) er udlagt som område <strong>til</strong> fritidshytter<br />
og sommerhuse.<br />
De øvrige områder, der ligger uden for Paamiut by, og<br />
ovennævnte område <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse,<br />
udpeges i <strong>kommuneplanen</strong> som områder, der<br />
friholdes:<br />
Områder beliggende inden for en afstand på 5<br />
kilometer fra Paamiut by, hhv. ovennævnte<br />
område <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse, er i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> udpeget som udisponerede<br />
områder (delområde O1). Udisponerede<br />
områder er kendetegnet ved at være udlagt som<br />
uberørte eller næsten uberørte delområder uden<br />
bebyggelse og anlæg.<br />
De øvrige områder er upeget som vildmark<br />
(delområde O2).<br />
96 / 209
Fokusområder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde videre med den bevarende<br />
planlægning af den historiske bymidte<br />
Prioritere igangsættelsen af en samlet fysisk og<br />
boligsocial helhedsplan for blokkene i Paamiut i<br />
forlængelse af Paamiut Asasaraprojektet<br />
Tre fokusområder<br />
Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en<br />
aktuel lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen<br />
vurderer, at der er behov for et særligt<br />
planlægningsmæssigt fokus i den kommende<br />
kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af<br />
den generelle strategi for byen. Følgende<br />
fokusområder er udpeget:<br />
Kolonihavnen – med fokus på bevaring<br />
Sanering og revitalisering – med fokus på<br />
området omkring blokkene<br />
Forskønnelse af midtbyen<br />
Arbejdet med Kolonihavnen er allerede igangsat,<br />
mens arbejdet med de øvrige områder igangsættes i<br />
perioden.<br />
Fokusområder: 1: Kolonihavnen, 2: forskønnelse af<br />
midtbyen, 3: revitalisering af blokkene<br />
97 / 209
Kolonihavnen<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Videreføre den bevarende planlægning for den<br />
historiske bymidte, Kolonihavnen og elven<br />
Bevaring af den historiske<br />
bymidte<br />
Den historiske bebyggelse i havneområdet udgør en<br />
vigtig del af Paamiuts historiske identitet. I en historisk<br />
sammenhæng afspejler området koloniens gradvise<br />
udvikling <strong>til</strong> by. <strong>Det</strong> igangværende arbejde med<br />
bevaring af området omkring den historiske bymidte,<br />
Kolonihavnen samt elven og dens udmunding vil<br />
derfor blive videreført.<br />
Nøgleordene for bevaring af den historiske bymidte er<br />
fortid, stolthed og identitet, og samtidig er der fokus<br />
på de turistmæssige potentialer.<br />
Den overordnede målsætning for arbejdet er at skabe<br />
attraktive og spændende by og boligmiljøer, så en<br />
positiv udvikling af byen kan understøttes, og herunder<br />
specifikt et ønske om at styrke og bevare<br />
kolonihavneområdet i Paamiut og dermed fremhæve<br />
byens historie og identitet.<br />
Udviklingen af Kolonihavnen skal understøtte og dyrke<br />
de forskellige miljøer, som det maritime havnemiljø,<br />
kolonibebyggelsen, engområdet, festpladsen og<br />
randbebyggelsen.<br />
Bevaring/kulturarv: Rød streg: bevaringsområdet, røde<br />
bygninger: bevaringsværdige bygninger, sorte stiplede<br />
cirkler: miljøer, 1: festpladsen, 2: havnemiljø/maritime<br />
miljø, 3: kolonibebyggelse, 4: randbebyggelse, 5:<br />
engområde<br />
98 / 209
Revitalisering af blokkene<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for <strong>til</strong>vejebringelsen af en fysisk og<br />
boligsocial helhedsplan for de centrale dele af<br />
Paamiut i samarbejde med Selvstyret<br />
Revitalisering af de centrale dele<br />
af Paamiut<br />
De mange tomme, forfaldne boligblokke i Paamiut<br />
skaber et unødigt billede af forfald og af en by i<br />
ubalance. Erfaringer viser, at problemer med<br />
begyndende forfald og nedslidte områder kan have en<br />
negativ indflydelse på byers udvikling.<br />
Kommuneplanen lægger op <strong>til</strong> udviklingen af en<br />
radikal og højt prioriteret fysisk og boligsocial<br />
helhedsplan for sanering og revitalisering af de<br />
centrale dele af Paamiut i samarbejde med Selvstyret<br />
og tæt koordineret med det igangværende projekt<br />
Paamiut Asasara. Planen skal b<strong>land</strong>t andet omfatte<br />
nedrivning af et antal (af de tomme) boligblokke.<br />
Formålet med planen er:<br />
At byen genvinder sin stolthed og identitet<br />
At den genfinder sin rette størrelse<br />
At midtbyen revitaliseres<br />
At der skabes et mere bæredygtigt grundlag for<br />
den fremtidige udvikling af byen<br />
Sorte stiplede cirkler: opdeling af boligområdet i to<br />
mindre områder, område 1: udlagt <strong>til</strong> énfamilliehuse<br />
efter nedrivning, 2: revitaliseringsprojekt, grøn pil:<br />
naturkile ind i boligområde<br />
99 / 209
Forskønnelse af midtbyen<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde med at forskønne Paamiuts bymidte<br />
som en del af det boligsociale projekt omkring<br />
blokkene med udgangspunkt i Paamiut<br />
Asasara<br />
Centerområdet i Paamiut er afgrænset af blokkene<br />
mod nord, Kolonihavnen og elven mod syd.<br />
Centerområdet består dels af et institutionsområde<br />
mod øst med skolen som det samlende punkt, dels af<br />
et område med butikker og b<strong>land</strong>et bebyggelse mod<br />
vest. <strong>Det</strong> samlede område er kendetegnet ved<br />
forholdsvis store <strong>åbne</strong> arealer.<br />
I den kommende tid vil der blive arbejdet på en<br />
byforskønnelse af det samlede område, som tager<br />
udgangspunkt i de forskellige funktioner, der præger<br />
området. Samtidig vil der være fokus på at forbinde<br />
midtbyen og blokkene mod nord bedre med<br />
Kolonihavnen og den grønne struktur langs elven.<br />
Arbejdet vil fokusere på at forbedre udearealerne og<br />
styrke forbindelserne igennem området.<br />
Byforskønnelsesområde i Paamiut<br />
100 / 209
Delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Kommuneplan 1996-2011<br />
for Paamiut Kommune og efterfølgende<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg er i det store hele videreført.<br />
Bestemmelserne er ændret, så strukturen er i<br />
overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om<br />
planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er de<br />
generelle bestemmelser indarbejdet i de specifikke,<br />
overordnede bestemmelser.<br />
Afgrænsningen af delområder er ændret i en række<br />
<strong>til</strong>fælde, som kan sammenfattes under to overskrifter:<br />
Justeringer af delområderne inden for de<br />
udpegede fokusområdet med henblik på at sikre<br />
grundlaget for de ønskede udviklinger og<br />
omdannelser, herunder for den historiske midtby<br />
og for udvidelsen af havnen.<br />
Justeringer som følge af, at der ikke længere<br />
planlægges for vækst i befolkningstallet.<br />
ben som pop-up<br />
101 / 209
Arsuk-fjorden<br />
Arsukfjorden i den sydlige del af kommunen har en tæt<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det sydlige Grøn<strong>land</strong>. Samtidig<br />
er Grøn<strong>land</strong>s Kommando flyttet <strong>til</strong> Nuuk i perioden. Som<br />
en følge heraf vil der i perioden blive arbejdet med et nyt<br />
stort fokusområde i den sydligste del af kommunen<br />
bestående af Arsuk, Ivittuut og Grønnedal samt de<br />
fredede områder inderst i Ikkafjorden.<br />
I disse afsnit er strategien for området beskrevet<br />
sammen med konsekvenserne for Arsuk og området<br />
som sådan.<br />
Ændringer i delområder<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i bygdeplanen for Arsuk<br />
under Kommuneplan 1996-2011 for Paamiut Kommune<br />
og efterfølgende kommuneplan<strong>til</strong>læg er i det store hele<br />
videreført.<br />
Bestemmelserne er ændret, så strukturen er i<br />
overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om<br />
planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er de<br />
generelle bestemmelser indarbejdet i de specifikke,<br />
overordnede bestemmelser.<br />
De overordnede bestemmelser for delområder<br />
(kommuneplanrammerne) i Kommuneplan 2007-2017<br />
for Ivittuut Kommune er videreført. Da den fremtidige<br />
anvendelse af Ivittuut og Grønnedal endnu ikke er<br />
fastlagt, har der ikke været grundlag for at revidere<br />
bestemmelserne i forbindelse med denne<br />
kommuneplan. <strong>Det</strong> må dog forventes, at der skal<br />
foretage en generel revision af planlægningen for Ivituut<br />
og Grønnedal, herunder de overordnede bestemmelser,<br />
inden for den kommende planperiode.<br />
102 / 209
Destinationsudvikling af fjorden<br />
Kulturhistorie med regional<br />
betydning<br />
Arsukfjorden er noget særligt i turist og<br />
forskningsmæssig henseende. Fjorden har en<br />
enestående geologi med Ikkasøjlerne som det<br />
fremmeste eksempel. Den har et rigt dyre- og planteliv<br />
med mange fugle og moskusokser. Den har en lang<br />
række forskellige efterladte bosteder fra hele den<br />
grøn<strong>land</strong>ske historie – fra inuitbeboelser og<br />
nordboruiner <strong>til</strong> amerikanske baser og senest Ivittuut og<br />
Grøn<strong>land</strong>s Kommando. Området kan samlet set <strong>til</strong>byde<br />
en stor variation af både natur og kulturoplevelser, og<br />
fjorden rummer kulturhistorie med betydning langt ud<br />
over regionen.<br />
Potentialerne i hele området skal afdækkes og<br />
systematiseres i samarbejde med aktører i området,<br />
eksempelvis Ivittuut Mine- og Mineralmuseum.<br />
Udgangspunktet er, at Arsuk kan fungere som anker for<br />
turismen i området – både som udgangspunkt for<br />
aktiviteter i fjorden og som base for ekstremturisme i<br />
regionen, men også som hjemsted for den løbende drift<br />
af de bygninger og faciliteter i Ivittuut og Grønnedal,<br />
som måtte blive bevaret. <strong>Det</strong> tyder på, at turismen i<br />
området i dag består af en kombination af individuelt<br />
rejsende, krydstogtturister og tematurister, eksempelvis<br />
med fokus på geologi eller fugleliv.<br />
Grønnedal og i særlig grad Ivittuut rummer bygninger og<br />
anlæg, som repræsenterer en vigtig del af Grøn<strong>land</strong>s<br />
historie: kryolitudvindingen og Grøn<strong>land</strong>skommandoen. I<br />
forbindelse med nedlæggelsen af Iviittuut og Grønnedal<br />
er der derfor behov for at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> hvilke bygninger<br />
og anlæg, der ønskes bevaret som kulturhistoriske spor<br />
eller med henblik på overnattende turister. Der vil<br />
således i samarbejde med erhvervsudviklingsrådet i<br />
den kommende periode skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong><br />
udarbejdelsen af en helhedsplan for<br />
destinationsudvikling med fokus på turisme og<br />
forskning.<br />
103 / 209
Arsuk<br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende<br />
planperiode:<br />
Arbejde for, at Arsuk har <strong>til</strong>strækkelige<br />
faciliteter <strong>til</strong> at servicere den planlagte<br />
destinationsudvikling af Arsukfjorden<br />
Arsuk ligger omkring 100 km sydøst for Paamiut i<br />
Arsukfjordens udmunding. Bygden ligger på et smalt<br />
og relativt fladt, sydvendt område langs kysten. Kunaifjeldet<br />
rejser sig bag byen mod nord og nordvest, og<br />
mod øst ligger vandindvindingsområdet.<br />
Hovedstruktur<br />
Boligområder<br />
I 2011 er befolkningstallet på 144, og det er faldet med<br />
godt 50 personer siden 2000. <strong>Det</strong>te fald dækker over et<br />
nogenlunde jævnt fald i alle aldersgrupper fra syv år og<br />
opefter. Der er omtrent 115 boliger i bygden, hvoraf<br />
knap ti står tomme. Der vurderes derfor ikke at være<br />
behov for udvidelsesmuligheder <strong>til</strong> boliger i perioden.<br />
Fællesområder<br />
Den centrale del af bygden er udlagt <strong>til</strong> fælles formål og<br />
omfatter bl.a. et servicehus, en bygdeskole samt en klub<br />
og fritidsordning, der planlægges flyttet <strong>til</strong> et nyt hus.<br />
Erhvervsområder<br />
Erhvervsområderne er placeret langs kysten og rummer<br />
en indhandlingsfabrik, en række bådeværksteder samt<br />
en kommunal entreprenørvirksomhed.<br />
Bygdens eneste udviklingsmulighed i øvrigt er på et<br />
smalt areal langs kysten i østlig retning, og dette areal<br />
er allerede inddraget i planlægningen i den tidligere<br />
kommuneplan. Arealudlæggene har <strong>til</strong> formål at sikre<br />
udvidelsesmuligheder af bygdens havne-, erhvervs- og<br />
fællesfunktioner. Samlet set vurderes det således, at<br />
udvidelsesmulighederne i bygden er <strong>til</strong>strækkelige,<br />
eksempelvis i forhold <strong>til</strong> ambitionerne om at udvikle<br />
turismen i området.<br />
Hovedstruktur - Arsuk<br />
Fælles friarealer og kirkegårde<br />
De fælles friarealer omfatter rekreative friarealer<br />
nordøst for bygden, som indeholder idrætsareal med<br />
mulighed for placering af idrætshal. Kirkegården<br />
nordøst for bygden er ligeledes udlagt <strong>til</strong> fælles friareal<br />
med mulighed for udvidelse.<br />
Trafik, teknik og miljøforhold<br />
Bygden har i øjeblikket u<strong>til</strong>strækkelige faciliteter <strong>til</strong><br />
håndtering af miljøfarligt affald.<br />
Heliport er placeret ca. 1,5 kilometer øst for bygden.<br />
104 / 209
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende periode:<br />
Tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> planlægningen for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
i området med henblik på at sikre<br />
beskyttelsesinteresser i forbindelse med den<br />
øgede benyttelse af området i turistmæssig<br />
henseende<br />
Kommunen har med denne kommuneplan overtaget<br />
myndighedsrollen for planlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Læs mere her.<br />
Planlægning for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> omkring fjorden<br />
Der vil i perioden skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> områdets nye<br />
status, hvor turisme kan spille en øget rolle. Som en del<br />
af en eventuel helhedsplan for turisme i området er det<br />
væsentligt at få taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan den øgede<br />
benyttelse af området kan håndteres uden at gå på<br />
kompromis med beskyttelseinteresserne.<br />
Som en følge af Ivittuut og Grønnedals fraflytning er<br />
områdernes planlægningsmæssige status ændret. <strong>Det</strong><br />
sker i første omgang med denne kommuneplan, hvor<br />
alle tidligere AEområder får status af Lområder. En<br />
eventuel geninddragelse af dele af lokaliteterne <strong>til</strong> andre<br />
anvendelser kan i så fald ske efter en samlet<br />
s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> deres rolle i udviklingen af turisme i<br />
området.<br />
Områderne beliggende uden for Arsuk, Grønnedal og<br />
Ivittuut er i <strong>kommuneplanen</strong> udpeget som områder, der<br />
friholdes:<br />
Områder beliggende inden for en afstand på 5<br />
kilometer fra de bebyggede områder er i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> udpeget som udisponerede<br />
områder (delområde O1). Udisponerede områder<br />
er kendetegnet ved at være udlagt som uberørte<br />
eller næsten uberørte delområder uden<br />
bebyggelse og anlæg<br />
De øvrige områder er udpeget som vildmark<br />
(delområde O2)<br />
Områder udlagt <strong>til</strong> græsning af mere ekstensiv<br />
karakter og med større afstand <strong>til</strong> de enkelte<br />
fåreholdersteder med videre er desuden udpeget<br />
som områder, der friholdes<br />
Der er desuden enkelte fårehold omkring Arsuk, der<br />
ikke er udpeget som selvstændige delområder.<br />
105 / 209
Areal<strong>til</strong>deling<br />
Enhver ibrugtagning af et nyt areal kræver<br />
kommunalbestyrelsens <strong>til</strong>ladelse i form af en<br />
areal<strong>til</strong>deling. <strong>Det</strong> gælder også ved ændringer af<br />
arealers eller bygninger anvendelse, ved midlertidig<br />
arealanvendelse, ved terrænændringer samt ved<br />
overdragelse og genopførelse af bygninger.<br />
Tilladelse <strong>til</strong> arealanvendelse i medfør af anlægslove og<br />
<strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektiver m.v. kan gives af Naalakkersuisut.<br />
Retningslinjerne for areal<strong>til</strong>deling i Kommuneqarfik<br />
Sermersooq er fastsat af kommunalbestyrelsen med<br />
baggrund i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november<br />
2010 om planlægning og arealanvendelse, § 14,<br />
stk. 2, § 22 samt §§ 3752.<br />
Retningslinjerne er delt op i otte kategorier:<br />
Definitioner<br />
Tildelingsprocedure<br />
Mulige vilkår<br />
Tidsfrister<br />
Overdragelse og opdeling<br />
Misligholdelse<br />
Andre myndigheder<br />
Standardvilkår<br />
Klik på de enkelte kategorier i listen eller i menuen <strong>til</strong><br />
venstre for at læse retningslinjerne.<br />
106 / 209
Definitioner<br />
1. Arealreservation<br />
Stk. 1. En arealreservation er Kommunalbestyrelsens<br />
<strong>til</strong>sagn <strong>til</strong> ansøgeren, om at kunne anvende arealet <strong>til</strong> et<br />
bestemt formål, hvis ansøgeren efter ansøgning opnår<br />
areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> arealet.<br />
Stk. 2. En arealreservation giver ikke brugsret <strong>til</strong><br />
arealet.<br />
Stk. 3. En arealreservation tidsbegrænses <strong>til</strong> en periode<br />
på maksimalt tre måneder. For arealer <strong>til</strong> større<br />
byggerier eller anlægsarbejder kan<br />
reservationsperioden fastsættes <strong>til</strong> maksimalt seks<br />
måneder.<br />
2. Areal<strong>til</strong>deling<br />
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan <strong>til</strong> en ansøger<br />
meddele areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> et ledigt areal. Ved<br />
areal<strong>til</strong>deling meddeles brugsret <strong>til</strong> en bestemt<br />
anvendelse af et nærmere afgrænset areal.<br />
Stk. 2. En areal<strong>til</strong>deling gives på nærmere angivne<br />
vilkår, jf. bestemmelserne under "Mulige vilkår",<br />
"Misligholdelse", "Andre myndigheder" og<br />
"Standardvilkår".<br />
107 / 209
Tildelingsprocedure<br />
3. Annoncering af ledige arealer<br />
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager løbende<br />
annoncering af ledige arealer <strong>til</strong> forskellige formål, på<br />
hvilken baggrund interesserede kan indgive ansøgning<br />
om arealreservation eller areal<strong>til</strong>deling.<br />
Stk. 2. I områder omfattet af nye kommuneplan<strong>til</strong>læg er<br />
et areal ledigt, når annoncering herom er foretaget.<br />
Stk. 3. I forbindelse med annoncering af et ledigt areal<br />
skal kommunalbestyrelsen angive, hvilke vilkår der<br />
s<strong>til</strong>les for at kunne ansøge om arealet.<br />
Kommunalbestyrelsen kan i annoncen kræve, at en<br />
ansøgning skal vedlægges tidsplan for arealets<br />
anvendelse samt dokumentation for ansøgers<br />
økonomiske evne <strong>til</strong> at tage arealet i brug.<br />
Kommunalbestyrelsen skal endvidere i annoncen<br />
angive, hvilke generelle vilkår der vil gælde for en<br />
areal<strong>til</strong>deling, herunder andelen af<br />
byggemodningsudgifter.<br />
Stk. 4. Hvis det af <strong>kommuneplanen</strong>s bestemmelser for<br />
et delområde fremgår, at der kan ske ekspropriation af<br />
et byggeri/anlæg med <strong>til</strong>hørende areal<strong>til</strong>deling, kan<br />
Kommunalbestyrelsen undtage et areal fra annoncering<br />
og <strong>til</strong>byde arealet som erstatningsareal, med henblik på<br />
at muliggøre en videreførelse af aktiviteten på det<br />
eksproprierede areal. Der er intet krav <strong>til</strong>, at det<br />
eksproprierede areal og erstatningsarealet skal være<br />
beliggende i samme område.<br />
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan vælge at lade<br />
udførelse af byggemodningsarbejde afhænge af, at et<br />
områdes areal<strong>til</strong>delingsindehavere har forudindbetalt<br />
byggemodningsandel beregnet ud fra overslag over<br />
områdets samlede byggemodningsarbejde. Den<br />
enkelte byggemodningsandel beregnes og<br />
efterreguleres ved byggemodningsarbejdets afslutning.<br />
Se afsnittet om principper for fordeling af<br />
byggemodningsudgifter på oversigten over mulige<br />
vilkår.<br />
Stk. 6. I områder omfattet af nye kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
kan Kommunalbestyrelsen annoncere et delområde<br />
(omfattende flere byggefelter, infrastrukturanlæg såsom<br />
vej, kloak m.m.) ledigt med henblik på, at<br />
areal<strong>til</strong>delingsindehaverne selv udfører<br />
byggemodningsarbejder i henhold <strong>til</strong> areal<strong>til</strong>delingen.<br />
Byggemodning af el og vand kan kun udføres efter<br />
aftale med Nukissiorfiit.<br />
Stk. 7. I <strong>til</strong>fælde, hvor der på baggrund af en ansøgning<br />
om areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong>vejebringes detaljerede<br />
bestemmelser i et kommuneplan<strong>til</strong>læg for det<br />
pågældende område, kan der, for arealer omfattet af de<br />
detaljerede bestemmelser, ses bort fra kravet om<br />
annoncering efter stk. 2.<br />
108 / 209
Tildelingsprocedure<br />
4. Ansøgning, lodtrækning og<br />
arealreservation<br />
Stk. 1. Ansøgning om arealreservation sker ved<br />
udfyldelse af et fortrykt ansøgningsskema, der<br />
indsendes <strong>til</strong> Kommuneqarfik Sermersooq eller<br />
indleveres på det lokale bygde eller kommunekontor.<br />
Ansøgningsskemaet rekvireres hos Anlægs og<br />
Miljøforvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik<br />
Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på<br />
kommunens hjemmeside.<br />
Stk. 2. Enhver juridisk person, dvs. enkeltpersoner,<br />
firmaer, selskaber og foreninger, kan ansøge om et<br />
areal.<br />
Stk. 3. Ved ansøgning i forbindelse med annoncering af<br />
nye ledige arealer skal der først søges om<br />
arealreservation og dernæst om areal<strong>til</strong>deling. <strong>Det</strong><br />
samme gælder arealer <strong>til</strong> byggeri efter visse<br />
<strong>til</strong>skudsformer.<br />
Stk. 4. Ansøgning om arealreservation skal vedlægges<br />
tidsplan for arealets påtænkte anvendelse samt<br />
dokumentation for ansøgers økonomiske evne <strong>til</strong> at<br />
tage arealet i brug.<br />
Stk. 5. Ansøgninger modtaget pr. post eller personligt<br />
samme dag betragtes som modtaget<br />
samtidigt. Modtages flere ansøgninger samtidigt,<br />
reserveres arealet ved lodtrækning b<strong>land</strong>t<br />
ansøgningerne.<br />
Stk. 6. Når arealer annonceres ledige, vil alle<br />
kvalificerede ansøgninger, der indkommer før en i<br />
annoncen fastsat dato, blive betragtet som samtidige.<br />
Hvis der på denne dato er flere kvalificerede ansøgere<br />
<strong>til</strong> samme areal, vil det gennem lodtrækning blive<br />
afgjort, hvem der får arealreservation <strong>til</strong> arealet. Ved<br />
lodtrækning udtrækkes de resterende, kvalificerede<br />
ansøgere <strong>til</strong> en venteliste. Lodtrækningen foretages af<br />
et kommunalbestyrelsesmedlem eller af en dommer ved<br />
kredsretten.<br />
Stk. 7. Annoncerede arealer, hvor<strong>til</strong> kommunen ikke<br />
har modtaget ansøgning, er ledige.<br />
Stk. 8. Annoncerede arealer, hvor<strong>til</strong> der kun er<br />
modtaget én kvalificeret ansøgning, reserveres <strong>til</strong><br />
ansøgeren uden lodtrækning.<br />
Stk. 9. I områder omfattet af nye kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
annonceres arealer ledige med oplysning om:<br />
a. At en ansøgning kan indeholde en liste med<br />
prioriterede ønsker <strong>til</strong> de ledige arealer<br />
b. At en ansøgning om flere arealer skal vedlægges<br />
en tidsplan og finansieringsplan for et samlet<br />
byggeprojekt omfattende alle ansøgninger<br />
c. At der, hvis der er sammenfald mellem modtagne<br />
ansøgningers prioriteringer, foretages<br />
lodtrækning b<strong>land</strong>t ansøgerne, således at den<br />
udtrukne ansøger reserveres det ledige areal,<br />
som er prioriteret højest i ansøgningen<br />
d. Der kan kun reserveres et areal, som indgår i<br />
ansøgningens prioriteringsliste<br />
e. Hvis der ikke kan reserveres et prioriteret areal,<br />
noteres ansøger på en venteliste <strong>til</strong> hvert af de i<br />
ansøgningen prioriterede arealer.<br />
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan i særlige <strong>til</strong>fælde<br />
fastsætte en anden procedure for annoncering, evt.<br />
lodtrækning og venteliste, end den i stk. 6<br />
anviste. Begrundelse for en ændret procedure skal i<br />
givet fald anføres i annoncen.<br />
Stk. 11. En meddelt arealreservation udnyttes ved at<br />
indsende fyldestgørende ansøgning om areal<strong>til</strong>deling<br />
inden reservationsperiodens udløb.<br />
Stk. 12. Ved bortfald af en arealreservation <strong>til</strong>bydes<br />
arealet <strong>til</strong> den ansøger, der ifølge ventelisten står næst i<br />
rækken <strong>til</strong> det pågældende areal.<br />
Stk. 13. Bliver et areal ledigt, efter at ventelisten er<br />
opbrugt, vil ansøgninger herefter blive behandlet i den<br />
rækkefølge, de indkommer jf. stk. 5.<br />
109 / 209
Tildelingsprocedure<br />
5. Ansøgning om areal<strong>til</strong>deling<br />
Stk. 1. Ansøgning om areal<strong>til</strong>deling sker ved udfyldelse<br />
af et fortrykt ansøgningsskema, der indsendes<br />
<strong>til</strong> Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det<br />
lokale bygde- eller kommunekontor.<br />
Ansøgningsskemaet rekvireres hos Anlægs og<br />
Miljøforvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik<br />
Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på<br />
kommunens hjemmeside. Der kan også ansøges om<br />
areal<strong>til</strong>deling via NunaGIS.<br />
Stk. 2. <strong>Det</strong> påhviler ansøger at sikre sig, at<br />
ansøgningen er fyldestgørende og korrekt udfyldt.<br />
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at<br />
behandle en ansøgning om areal<strong>til</strong>deling kræve<br />
yderligere oplysninger, herunder:<br />
a. Dokumentation for sagens økonomiske realisme i<br />
form af bankgaranti for egenfinansiering,<br />
låne<strong>til</strong>sagn fra realkreditinstitut og/eller<br />
støtte<strong>til</strong>sagn fra kommunen og selvstyret<br />
b. Projektmateriale i form af plan- og<br />
facadetegninger <strong>til</strong>passet det aktuelle terræn<br />
samt, hvad der i sagens natur er nødvendigt for<br />
sagens afgørelse<br />
Stk. 4. Før der kan gives areal<strong>til</strong>deling i et område, som<br />
ikke er omfattet af detaljerede bestemmelser, skal<br />
arealansøgningen offentliggøres i mindst to uger. <strong>Det</strong><br />
gælder også, hvis areal<strong>til</strong>delingen ikke er i<br />
overensstemmelse med gældende detaljerede<br />
bestemmelser for området. Inden for denne frist har<br />
borgerne mulighed for at fremkomme med indsigelser<br />
mod det ansøgte. Kommunen er forpligtet <strong>til</strong> at lade<br />
indsigelser indgå i behandlingen af ansøgningen.<br />
Stk. 5. Inden der kan meddeles areal<strong>til</strong>deling i det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong> (områdetyperne KO), skal ansøgningen<br />
offentliggøres i mindst tre uger og sendes i høring hos<br />
berørte myndigheder og eventuelle parter, jf. dog § 44,<br />
stk. 2 og 4 i Inatsisartutlov nr. 17.<br />
Stk. 6. Kravene om offentliggørelse kan fraviges i de<br />
<strong>til</strong>fælde, hvor der er tale om mindre væsentlige arealer,<br />
bygninger, anlæg eller anden arealanvendelse samt<br />
overdragelse af brugsretten etc. jf. § 42, stk. 3 og § 44,<br />
stk. 4 i Inatsisartutlov nr. 17.<br />
Stk. 7. Overholder ansøgeren ikke en meddelt tidsfrist,<br />
eller fremkommer ansøgeren ikke med den fornødne<br />
dokumentation, bortfalder arealreservationen uden<br />
varsel ved fristens udløb – eller tidligere, hvis det står<br />
klart, at ansøger ikke kan eller vil opfylde betingelserne<br />
<strong>til</strong> ansøgningen.<br />
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen er berettiget <strong>til</strong> at afvise<br />
en ansøgning, hvis de i stk. 4 nævnte oplysninger ikke<br />
er fremkommet inden en af Kommunalbestyrelsen<br />
fastsat frist.<br />
110 / 209
Tildelingsprocedure<br />
6. Areal<strong>til</strong>deling<br />
Stk. 1. En areal<strong>til</strong>deling må ikke stride imod de<br />
<strong>land</strong>splanmæssige interesser, herunder Selvstyrets<br />
sektorlovgivning, eller de <strong>land</strong>splanmæssige interesser<br />
i den fysiske planlægning. En areal<strong>til</strong>deling skal<br />
endvidere være i overensstemmelse med<br />
<strong>kommuneplanen</strong>, herunder bestemmelserne for det<br />
pågældende delområde.<br />
Stk. 2. Såfremt disse betingelser er opfyldt, skal<br />
ansøgningen om areal<strong>til</strong>deling imødekommes,<br />
medmindre Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om<br />
nedlæggelse af forbud efter § 32 i Inatsisartutlov nr. 17,<br />
og der efterfølgende <strong>til</strong>vejebringes bestemmelser for<br />
det pågældende delområde, som forhindrer en ansøgt<br />
arealanvendelse.<br />
Stk. 3. Såfremt betingelserne under stk. 1 og 2 er<br />
opfyldt, skal areal<strong>til</strong>delingen meddeles senest 12 uger<br />
efter udløb af fristerne angivet i afsnit 5 vedr. ansøgning<br />
om areal<strong>til</strong>deling.<br />
Stk. 4. En meddelt areal<strong>til</strong>deling giver indehaveren<br />
brugsret <strong>til</strong> en nærmere angivet anvendelse af arealet.<br />
Stk. 5. En areal<strong>til</strong>deling gives på nærmere angivne<br />
vilkår, jf. retningslinjerne vedrørende Mulige vilkår,<br />
Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndigheder og<br />
Standardvilkår.<br />
Stk. 6. Et areal må ikke tages i brug, før der skriftligt er<br />
meddelt areal<strong>til</strong>deling.<br />
Stk. 7. En areal<strong>til</strong>deling er udnyttet, når arealet er taget i<br />
brug <strong>til</strong> den <strong>til</strong>ladte anvendelse under overholdelse af de<br />
s<strong>til</strong>lede vilkår.<br />
Stk. 8. Offentlig orientering om meddelte areal<strong>til</strong>delinger<br />
sker ved opslag på Kommuneqarfik Sermersooqs<br />
hjemmeside.<br />
111 / 209
Mulige vilkår<br />
7. Anvendelse, udnyttelse,<br />
byggemodning, <strong>til</strong>slutningspligt,<br />
ophør, m.m.<br />
Stk. 1. En areal<strong>til</strong>deling skal angive arealets<br />
anvendelse.<br />
Stk. 2. En areal<strong>til</strong>deling skal angive fristen (maks. 2<br />
år) for dens udnyttelse.<br />
Stk. 3. En areal<strong>til</strong>deling skal angive eventuel<br />
<strong>til</strong>slutningspligt <strong>til</strong> offentlig byggemodning.<br />
Stk. 4. En areal<strong>til</strong>deling skal angive størrelsen af<br />
eventuel byggemodningsandel.<br />
Stk. 5. En areal<strong>til</strong>deling skal angive dens eventuelle<br />
ophør.<br />
Stk. 6. En areal<strong>til</strong>deling kan angive vilkår om færdsels,<br />
parkerings- og adgangsforhold.<br />
Stk. 7. En areal<strong>til</strong>deling skal angive beliggenheden af<br />
rør og ledningsanlæg.<br />
Stk. 8. En areal<strong>til</strong>deling kan angive vilkår for udførelse af<br />
byggemodningsarbejder. Byggemodningsarbejder, der<br />
omfatter el og vand, må kun ske efter aftale med<br />
Nukissiorfiit.<br />
Stk. 9. En areal<strong>til</strong>deling skal angive vilkår for oprydning<br />
og retablering i forbindelse med arealanvendelsens<br />
ophør.<br />
Stk. 10. Areal<strong>til</strong>delinger <strong>til</strong> hundehold kan uden videre<br />
opsiges med tre måneders varsel.<br />
Stk. 11. En areal<strong>til</strong>deling kan angive vilkår vedr. andre<br />
forhold af betydning for realisering af <strong>kommuneplanen</strong>,<br />
herunder bestemmelser om bygningers udformning,<br />
materialer, farvevalg, ubebyggede arealer, hegning,<br />
udendørs oplag, bådoplag, offentlig adgang m.v.<br />
112 / 209
Mulige vilkår<br />
8. Principper for fordeling af<br />
byggemodningsudgifter<br />
Stk. 1. I boligområder (A) fordeles<br />
byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de<br />
udlagte byggefelters <strong>til</strong>ladte maksimalt bebyggede<br />
areal.<br />
Stk. 2. I erhvervsområder (B) fordeles<br />
byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter<br />
erhvervsarealernes størrelse.<br />
Stk. 3. I områder <strong>til</strong> centerformål (C) fordeles<br />
byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de<br />
udlagte byggefelters <strong>til</strong>ladte maksimalt bebyggede<br />
areal.<br />
Stk. 4. I Nuuk Hovedcenter fordeles<br />
byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter det<br />
maksimalt <strong>til</strong>ladte etageareal.<br />
Stk. 5. I områder for fællesanlæg (D og E) fordeles<br />
byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de<br />
udlagte byggefelters <strong>til</strong>ladte maksimalt bebyggede<br />
areal.<br />
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 kan<br />
principperne for fordeling af byggemodningsudgifter<br />
inden for et afgrænset område fastlægges i en særskilt<br />
betalingsvedtægt, når der i hvert <strong>til</strong>fælde anføres, hvilke<br />
særlige forhold der ligger <strong>til</strong> grund for at fravige de<br />
generelle principper.<br />
Stk. 7. Forestås byggemodning af områdets<br />
areal<strong>til</strong>delingsindehavere, skal byggemodningen<br />
foretages efter vilkår fastlagt i areal<strong>til</strong>delingen.<br />
Stk. 8. Byggemodningsandelen skal senest betales på<br />
datoen for Kommuneqarfik Sermersooqs udlevering af<br />
areal<strong>til</strong>delingen. Kommuneqarfik Sermersooq er<br />
berettiget <strong>til</strong> at kræve dokumentation for betalingen<br />
forud for udlevering af areal<strong>til</strong>delingen.<br />
Stk. 9. Eksisterende bygninger, som senere <strong>til</strong>stluttes<br />
kloaknettet, betaler byggemodningsandele for<br />
anlægsudgifterne <strong>til</strong> kloaknettet.<br />
Stk. 10. I det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> (områdetype KO) er<br />
byggemodning i forbindelse med etablering af fx hytter<br />
den enkelte bygherres eget ansvar.<br />
113 / 209
Tidsfrister<br />
9. Tidsfrister for udnyttelse af en<br />
areal<strong>til</strong>deling<br />
Stk. 1. En areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> byggeri, som kræver<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse, <strong>til</strong>deles med frist for at ansøge om<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse senest seks måneder efter<br />
areal<strong>til</strong>delingsdatoen.<br />
Stk. 2. Areal<strong>til</strong>delinger <strong>til</strong> byggeri, som kræver<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse, <strong>til</strong>deles med frist for at ansøge om<br />
ibrugtagnings<strong>til</strong>ladelse senest to år efter<br />
areal<strong>til</strong>delingsdatoen.<br />
Stk. 3. Areal<strong>til</strong>delinger vedrørende arealer, hvor<strong>til</strong> der<br />
ikke skal søges bygge<strong>til</strong>ladelse, <strong>til</strong>deles med frist for at<br />
tage arealet i brug <strong>til</strong> det ansøgte og godkendte formål<br />
senest et år efter areal<strong>til</strong>delingsdatoen.<br />
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 13<br />
fastsatte frister i særlige <strong>til</strong>fælde, hvor det skønnes, at<br />
areal<strong>til</strong>delingsindehaveren kan færdiggøre projektet og<br />
vil overholde de fastsatte vilkår for areal<strong>til</strong>delingen, hvis<br />
skriftlig, begrundet ansøgning herom er indgivet inden<br />
udløbet af den frist, som søges forlænget.<br />
Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlænge<br />
de i stk. 1-3 fastsatte frister i forbindelse med store<br />
byggerier og tekniske anlæg, hvor projektering og<br />
udførelse ikke kan gennemføres på to år.<br />
114 / 209
Overdragelse<br />
10. Overdragelse af en<br />
areal<strong>til</strong>deling<br />
Stk. 1. En arealrettighed bortfalder, såfremt den ikke<br />
udnyttes inden for fristen herfor (jf. § 11, stk. 2) og kan<br />
kun overdrages, når arealet er <strong>til</strong>ført en væsentlig,<br />
nagelfast værdi i form af byggeri, byggemodning,<br />
udsprængning, støbning, etc.<br />
Stk. 2. Overdragelse af en arealrettighed må ikke være<br />
i strid med <strong>kommuneplanen</strong>.<br />
Stk. 3. En ny ejer, der ved køb eller arv erhverver en<br />
ejendom, har altid fortrinsret <strong>til</strong> en areal<strong>til</strong>deling.<br />
Stk. 4. En arealreservation kan ikke overdrages.<br />
115 / 209
Misligholdelse<br />
11. Overskridelse af frist<br />
Stk. 1. En arealreservation er bortfaldet uden yderligere<br />
varsel, såfremt en fastsat frist i reservationen er<br />
overskredet.<br />
Stk. 2. En uudnyttet areal<strong>til</strong>deling er bortfaldet uden<br />
yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i<br />
areal<strong>til</strong>delingen er overskredet.<br />
Stk. 3. Hvis en frist overskrides i en udnyttet<br />
areal<strong>til</strong>deling, indleder Kommunalbestyrelsen skridt <strong>til</strong> at<br />
berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr .17.<br />
12. Misligholdelse af vilkår<br />
Stk. 1. Såfremt Kommunalbestyrelsen skønner, at<br />
øvrige vilkår i en udnyttet areal<strong>til</strong>deling ikke er overholdt,<br />
kan Kommunalbestyrelsen meddele en frist for<br />
berigtigelse af forholdet. Såfremt fristen ikke<br />
overholdes, indleder Kommunalbestyrelsen skridt <strong>til</strong> at<br />
berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr .17.<br />
Stk. 2. Såfremt en ansøger bevidst eller groft uagtsomt<br />
har afgivet urigtige oplysninger om forhold af væsentlig<br />
betydning for areal<strong>til</strong>delingen, kan areal<strong>til</strong>delingen<br />
bortfalde. Forinden bortfald underrettes<br />
areal<strong>til</strong>delingsindehaveren skriftligt herom og meddeles<br />
en frist på mindst tre uger <strong>til</strong> at fremkomme med<br />
korrekte oplysninger med henblik på en fornyet<br />
sagsbehandling.<br />
Stk. 3. En areal<strong>til</strong>deling meddelt i forbindelse med<br />
byggeri er bortfaldet, såfremt bygge<strong>til</strong>ladelsen er<br />
bortfaldet.<br />
13. Oprydning ved bortfald af<br />
areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> erhvervsareal<br />
Stk. 1. Er en areal<strong>til</strong>deling bortfaldet, påhviler det den<br />
tidligere areal<strong>til</strong>delingsindehaver at foretage oprydning<br />
på arealet.<br />
Stk. 2. Er en areal<strong>til</strong>deling bortfaldet, vil indbetalt<br />
byggemodningsandel blive <strong>til</strong>bageholdt med henblik på<br />
modregning i oprydningsomkostningerne.<br />
Stk. 3. Såfremt den tidligere areal<strong>til</strong>delingsindehaver<br />
ikke foretager denne oprydning på arealet, kan<br />
kommunen for den tidligere areal<strong>til</strong>delingsindehavers<br />
regning foretage oprydningen.<br />
116 / 209
Andre myndigheder<br />
14. Andre myndigheders<br />
<strong>til</strong>ladelser<br />
Stk. 1. En areal<strong>til</strong>deling vedrører alene de<br />
byplanmæssige forhold.<br />
Godkendelse fra andre myndigheder, herunder<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse, skal søges separat.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en areal<strong>til</strong>deling<br />
oplyse om andre nødvendige myndighedsgodkendelser<br />
eller <strong>til</strong>ladelser, der skal indhentes forud for arealets<br />
ibrugtagning, herunder bygge<strong>til</strong>ladelse,<br />
opgravnings<strong>til</strong>ladelse og <strong>til</strong>slutnings<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong><br />
hovedkloaknet, el-, vand- og telenet, etc.<br />
Stk. 3. <strong>Det</strong> er areal<strong>til</strong>delingsindehaverens eget ansvar<br />
at indhente relevante <strong>til</strong>ladelser, godkendelser o.l.,<br />
uanset om Kommunalbestyrelsen i en areal<strong>til</strong>deling<br />
måtte oplyse om indhentning af enkelte myndigheders<br />
<strong>til</strong>ladelser.<br />
117 / 209
Standardvilkår<br />
15. Generelle standardvilkår<br />
Stk. 1. Som generelle vilkår for en areal<strong>til</strong>deling gælder<br />
følgende, medmindre andet udtrykkeligt bestemmes:<br />
At areal<strong>til</strong>delingsindehaveren på forlangende<br />
s<strong>til</strong>ler sikkerhed i form af bankgaranti, depositum<br />
el.lign. for oprydnings- og retableringsudgifter i<br />
forbindelse med en midlertidig arealudnyttelse<br />
At areal<strong>til</strong>delingsindehaveren ved byggeriets start<br />
selv forestår afsætning af byggeriet og er<br />
ansvarlig for placering af byggeriet<br />
At muldjord og bevoksning forud for<br />
anlægsarbejdets start lægges i depot <strong>til</strong> brug ved<br />
anlægsarbejdets afslutning<br />
At terrænet ikke beskadiges unødigt. Eventuelle<br />
terrænbeskadigelser skal retableres efter<br />
anlægsarbejdets afslutning for bygherrens regning<br />
efter aftale med Anlægs og Miljøforvaltningen,<br />
således, at det retablerede areal har de samme<br />
egenskaber som det oprindelige areal, herunder<br />
egenskaber som bæreevne, deformationsevne og<br />
dræningsevne<br />
At der ved <strong>til</strong>rettelægning af udsprængning tages<br />
hensyn <strong>til</strong>, at terrænet uden for det <strong>til</strong>delte areal<br />
skånes mest muligt<br />
At areal<strong>til</strong>delingsindehaveren renser området for<br />
alle sprængstykker, der måtte være spredt ved<br />
sprængning eller transport<br />
At enhver form for omlægning af eksisterende<br />
vejanlæg, afløbs og forsyningsledninger sker på<br />
areal<strong>til</strong>delingsindehaverens regning og kun efter<br />
forud indhentet <strong>til</strong>ladelse/godkendelse fra de<br />
respektive vej- og ledningsejere<br />
At ledninger i eksisterende byområder føres<br />
under terræn. I områder omfattet af nye<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg fastlægges dette forhold i de<br />
detaljerede bestemmelser for området<br />
At arealer omkring bygninger både under og efter<br />
byggeri holdes rene og ryddelige<br />
At arealer for oplag og lignende stedse holdes<br />
ryddelige og kun anvendes i overensstemmelse<br />
med den ansøgte og godkendte anvendelse<br />
At der skal søges areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> etablering af<br />
nye forhold, som kræver bygge<strong>til</strong>ladelse på et<br />
allerede <strong>til</strong>delt erhvervsareal (dog ikke ved<br />
nødvendig ombygning og renovering af<br />
eksisterende ejendomme med uændret<br />
anvendelse)<br />
At der på erhvervsarealer i overensstemmelse<br />
med arealets anvendelse må placeres<br />
materialeoplag, containere, skure, telte og<br />
lignende, som ikke kræver særskilt<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse, når vilkår i areal<strong>til</strong>deling,<br />
detaljerede bestemmelser for delområdet og<br />
afstandsbestemmelser i gældende<br />
bygningsreglement i øvrigt er overholdt<br />
At det opførte skal holdes i forsvarlig<br />
vedligeholdelsesstand<br />
118 / 209
Standardvilkår<br />
16. Standardvilkår for<br />
parkeringspladser og stikveje<br />
Stk. 1. Hvor forholdet ikke er <strong>til</strong>strækkeligt belyst i det<br />
foreliggende plangrundlag, kan der efter velbegrundet<br />
ansøgning og offentlig høring meddeles areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong><br />
parkeringsplads og/eller stikvej <strong>til</strong>knyttet en eller flere<br />
bygninger på disse vilkår:<br />
a. I det omfang den godkendte<br />
parkeringsplads/stikvej ligger nærmere end 5<br />
meter fra bygningen, er areal<strong>til</strong>delingen en<br />
brugsret forbeholdt bygningens ejer. Almenheden<br />
har fortsat fri og uhindret adgang <strong>til</strong> benyttelse af<br />
den del af parkeringspladsen/stikvejen, som<br />
ligger mere end 5 meter fra bygningen<br />
b. Etablering og drift af det ansøgte anlæg er helt og<br />
fuldt for ansøgers egen regning.<br />
119 / 209
Standardvilkår<br />
17. Standardvilkår for<br />
ledningsanlæg<br />
Stk. 1. Areal<strong>til</strong>delinger vedrørende ledningsanlæg<br />
udarbejdes på baggrund af ledningsplaner udarbejdet<br />
af ledningsejeren. Kommunalbestyrelsen foretager ikke<br />
kontrolmålinger af ledningsplanerne, og ansvaret for fejl<br />
eller unøjagtighed i areal<strong>til</strong>delinger udarbejdet på<br />
baggrund af ledningsplaner kan Kommunalbestyrelsen<br />
ikke gøres ansvarlig for.<br />
Stk. 2. Areal<strong>til</strong>delinger meddeles <strong>til</strong> ledningsanlæggets<br />
midte og er uden beskyttelseszone.<br />
Stk. 3. Hvor areal<strong>til</strong>deling <strong>til</strong> ledningsanlæg er<br />
beliggende i samme trace som andet ledningsanlæg<br />
med areal<strong>til</strong>deling, er ledningsejerne forpligtet <strong>til</strong><br />
gensidigt at respektere hinandens ledningsanlæg.<br />
Stk. 4. Enhver beskadigelse af ledningsanlæg som<br />
følge af beliggenheden i den fælles tracé er<br />
arealmyndigheden uvedkommende.<br />
Stk. 5. Ledningsanlæg anlagt i vejanlæg skal overholde<br />
de af kommunen <strong>til</strong> enhver tid fastsatte retningslinjr<br />
herfor.<br />
Stk. 6. Enhver form for omlægning eller nedlægning af<br />
eksisterende ledningsanlæg må kun ske efter forud<br />
indhentet godkendelse fra Kommunalbestyrelsen.<br />
120 / 209
Klager<br />
Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse af forhold<br />
omkring areal<strong>til</strong>delinger kan, jf. Inatsisartutlov nr. 17, §<br />
56, indbringes for Plan og arealklagenævnet. Dog kan<br />
afgørelser om ekspropriation ikke indbringes for Planog<br />
arealklagenævnet.<br />
Stk. 2. Klageberettiget er den, <strong>til</strong> hvem afgørelsen er<br />
rettet, samt enhver, der skønnes at have en individuel<br />
og væsentlig interesse i sagens udfald.<br />
Stk. 3. Klagen skal indgives senest otte uger efter, at<br />
Kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse.<br />
Stk. 4. Den, der har modtaget Kommunalbestyrelsens<br />
<strong>til</strong>ladelse, skal underrettes om klagen af Plan- og<br />
arealklagenævnet.<br />
Stk. 5. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for<br />
anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan<br />
indbringes for domstolene med Retten i Grøn<strong>land</strong> som<br />
1. instans.<br />
Stk. 6. Plan og arealklagenævnet kan <strong>til</strong>lægge en klage<br />
opsættende virkning for <strong>til</strong>ladelser, godkendelser eller<br />
forbud, ind<strong>til</strong> klagenævnets afgørelse foreligger, eller<br />
klagenævnet bestemmer andet.<br />
121 / 209
Læsevejledning<br />
Her kan du læse redegørelsen <strong>til</strong> <strong>kommuneplanen</strong>.<br />
Redegørelsen er opbygget af to indledende afsnit og syv<br />
sektorbeskrivelser.<br />
De to indledende afsnit er:<br />
Planredegørelsen, der redegør for forhold <strong>til</strong><br />
overordnet og hidtidig planlægning<br />
Bosætnings og flyttemønsteret, der beskriver<br />
kommunens overordnede geografiske og<br />
befolkningsmæssige struktur i fire geografier, der er<br />
indbyrdes forbundne<br />
De syv sektorbeskrivelser er baseret på planstrategiens<br />
temaer, og hvert tema relaterer sig <strong>til</strong> en afdeling eller sektor<br />
i kommunen.<br />
122 / 209
Planredegørelse<br />
Redegørelse og kommuneplan<br />
Kommuneplanen skal, jf. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 (Planloven),<br />
indeholde en redegørelse for <strong>kommuneplanen</strong>s forudsætninger og mål for<br />
kommunens udvikling.<br />
Kommuneplanens redegørelse har <strong>til</strong> formål at beskrive baggrunden og<br />
begrundelsen for kommunalbestyrelsens vedtagelse af <strong>kommuneplanen</strong>.<br />
Status og målbeskrivelser<br />
Redegørelsen skal være udarbejdet i henhold Planlovens § 15, stk. 2 og skal<br />
således indeholde:<br />
1. En sektoropdelt statusbeskrivelse, herunder en beskrivelse af<br />
kommunens bosætningsmønster,<br />
den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i kommunen samt<br />
bebyggelsesforholdene.<br />
Statusbeskrivelsen er indarbejdet i redegørelsens enkelte sektorbeskrivelser og<br />
er således opdelt i forhold <strong>til</strong> kommunens implicerede afdelinger og sektorer. Der<br />
findes desuden et selvstændigt afsnit med kort over de bebyggelsesmæssige<br />
forhold.<br />
Som indledning <strong>til</strong> sektorbeskrivelserne er der herudover udarbejdet et afsnit om<br />
kommunens bosætningsmønster og en beskrivelse af den befolkningsmæssige<br />
og erhvervsmæssige udvikling i kommunen.<br />
1. Et målsætningsafsnit der beskriver kommunalbestyrelsens mål for<br />
udvikling og arealanvendelse i kommunen som helhed, herunder udbygning<br />
med<br />
boliger og erhvervsområder,<br />
infrastrukturelle anlæg og<br />
forsyning med sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner,<br />
rekreative områder samt områderne i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>.<br />
Målsætningerne er beskrevet i selvstændige afsnit under de relevante<br />
sektorbeskrivelser.<br />
1. En planredegørelse som beskriver, hvordan <strong>kommuneplanen</strong> forholder<br />
sig <strong>til</strong> anden planlægning, herunder<br />
<strong>land</strong>splanlægningen,<br />
Naalakkersuisuts og kommunens økonomiske planlægning samt<br />
kommunens hidtidige planlægning.<br />
Planredegørelsen findes herunder.<br />
123 / 209
Planstrategien<br />
Planstrategi 2011 for Kommuneqarfik Sermersooq<br />
omfatter kommunalbestyrelsens bud på, hvordan<br />
kommunens fysiske udvikling skal forme sig frem mod<br />
2022, og udgør dermed det mest aktuelle grundlag for<br />
<strong>kommuneplanen</strong>. Planstrategien bygger på kommunens<br />
vision og værdier og udmønter disse i en række<br />
konkrete målsætninger inden for syv indsatsområder:<br />
Byer og boliger, der er gode at leve i<br />
Et erhvervsliv i vækst<br />
Sunde og trygge familier<br />
En velfungerende infrastruktur og kommunikation<br />
Respekt for miljø og ressourcer<br />
Kompetencer <strong>til</strong> livet<br />
En levende kultur<br />
Disse indsatsområder danner rygraden i<br />
<strong>kommuneplanen</strong> og benyttes derfor også som<br />
overordnet struktur for denne redegørelse.<br />
Planstrategiens målsætninger danner afsæt for den<br />
konkrete planlægning inden for hvert af<br />
indsatsområderne.<br />
Som et led i offentlighedsfasen i forbindelse med<br />
planstrategien har der været afholdt en række<br />
borgermøder rundt omkring i kommunen. Kommentarer<br />
og ideer, der er fremkommet på disse møder, er i<br />
relevant omfang blevet indarbejdet i redegørelsen.<br />
Nogle af de væsentligste emner i forhold <strong>til</strong><br />
redegørelsen er:<br />
I Paamiut var der b<strong>land</strong>t andet fokus på<br />
boligrenovering og genskabelse af en grøn<br />
midtby, fortsættelse af Paamiut Asasara og<br />
bevarelse af Royal Green<strong>land</strong><br />
I Nuuk blev temaerne "sunde og trygge familier",<br />
"et erhvervsliv i vækst" og "kompetencer <strong>til</strong> livet"<br />
vægtet højt<br />
I Tasiilaq blev der b<strong>land</strong>t andet nævnt et behov for<br />
flere boliger, at byen er østkystens hovedstad, og<br />
at der bør være fokus på bedre muligheder for<br />
fiskeri<br />
I Illoqqortoormiut var der b<strong>land</strong>t andet fokus på<br />
boliger og boligrenoveringsplan<br />
124 / 209
Overordnet planlægning<br />
Selvstyrets interesser i<br />
kommuneplanlægningen<br />
I februar 2011 blev "Oversigt over Selvstyrets interesser<br />
i kommuneplanlægningen" vedtaget i Naalakkersuisut.<br />
Dokumentet beskriver dels en række overordnede<br />
forudsætninger, dels en række målsætninger og krav fra<br />
de enkelte sektorer. De overordnede forudsætninger er:<br />
I 2011 er der udarbejdet et "Landsp<strong>land</strong>irektiv for<br />
det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>", der skal indarbejdes i<br />
kommuneplanlægningen. Direktivet og dets<br />
konsekvenser for kommuneplanlægningen er<br />
nærmere beskrevet i afsnittet "respekt for miljø og<br />
ressourcer"<br />
Der er nedsat en transportkommission, som<br />
netop er kommet med deres udmeldinger og<br />
anbefalinger <strong>til</strong> den overordnede infrastrukturelle<br />
udvikling i <strong>land</strong>et. Der er taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong><br />
Transportkommissionens anbefalinger i afsnittet<br />
"en velfungerende infrastruktur og kommunikation"<br />
Desuden forventes der, ifølge oversigten over<br />
Selvstyrets interesser, en <strong>land</strong>splanredegørelse, en<br />
boligreform og en bekendtgørelse om<br />
naturkonsekvensvurderinger, der skal indarbejdes i<br />
kommuneplanlægningen. Endelig pågår der et arbejde<br />
med den regionale udviklingsstrategi, som er nærmere<br />
beskrevet i næste afsnit.<br />
Der er nævnt en række målsætninger og krav fra<br />
Selvstyrets enkelte sektorer. Kommuneplanen skal:<br />
Overholde kravene fra "Bygningsreglementet"<br />
med særlig fokus på afstandsforhold, redningsog<br />
brandslukningsforhold, vejbyggelinjer,<br />
adgangs og <strong>til</strong>kørselsarealer samt beregning af<br />
bebyggelsens omfang i de detaljerede<br />
bestemmelser<br />
Indeholde beskyttelseszoner og overordnede<br />
bestemmelser for arealanvendelse og<br />
bebyggelse omkring sprængstofmagasiner<br />
Indeholde beskyttelseszoner og bestemmelser<br />
om trafikbetjening for <strong>land</strong>ingsbaner, heliporte og<br />
helistops<br />
Fastlægge placering, afgrænsning og<br />
trafikbetjening af havneområder<br />
Fastlægge beskyttelses og sikkerhedszoner<br />
omkring teleanlæg<br />
Fastlægge placering, afgrænsning,<br />
arealanvendelse og beskyttelseszoner omkring<br />
tankanlæg<br />
Fastlægge placering og afgrænsning af<br />
vandkraftværker samt arealer og<br />
beskyttelseszoner for vandindvinding, herunder<br />
isindvinding<br />
Fastlægge placering og afgrænsning af<br />
virksomheder med særlige beliggenhedskrav<br />
Tage hensyn <strong>til</strong> forurenede og potentielt<br />
forurenede arealer samt arealer forbeholdt<br />
miljøbelastende virksomheder<br />
Fastlægge retningslinjer for varetagelse af<br />
frednings og bevaringsværdige forhold, herunder<br />
særligt bevaringsværdige naturværdier eller<br />
områder<br />
Fastlægge placering og afgrænsning af områder<br />
af særlig kulturhistorisk interesse samt<br />
råstofområder<br />
Kommunen skal generelt være opmærksom på reglerne<br />
for beskyttede naturtyper. Den nye naturbeskyttelseslov<br />
har desuden betydet, at et <strong>land</strong>areal, en fjord, en elv<br />
eller en sø ikke længere kan fredes ved en kommunal<br />
vedtægt, mens kommunen <strong>til</strong> gengæld kan udarbejde<br />
lokale regler (kommunale vedtægter) <strong>til</strong> beskyttelse af<br />
fuglekolonier og fugleområder. I afsnittet "respekt for<br />
miljø og ressourcer" findes et kort over fredede<br />
områder i kommunen.<br />
125 / 209
Regional udviklingsstrategi<br />
Den regionale udviklingsstrategi beskriver en lang<br />
række mål, indsatser og dagsordener inden for<br />
kommuneplanrelevante temaer, såsom erhverv,<br />
herunder turisme, fiskeri og råstofudvinding,<br />
undervisning og boligbyggeri. Særligt inden for<br />
uddannelse og erhverv er der lagt et stort arbejde i at<br />
formulere strategier for at påvirke udviklingen i <strong>land</strong>et<br />
som sådan.<br />
Udviklingsstrategien befinder sig på et politisk og<br />
procesmæssigt niveau, hvor der ofte er et spring <strong>til</strong><br />
<strong>kommuneplanen</strong>s mere konkrete fokus på kommunens<br />
udvikling i almindelighed og på den fysiske/rumlige<br />
udvikling i særdeleshed. Udviklingsstrategien vurderes<br />
dog at hænge særdeles godt sammen med<br />
kommunens målsætninger, politikker og ønskede<br />
udvikling.<br />
Den regionale udviklingsstrategi har på visse områder<br />
en væsentlig betydning for <strong>kommuneplanen</strong>, idet den<br />
udgør det regionalpolitiske fundament for en lokal<br />
udvikling og således kan få en afledt effekt på<br />
bosætnings og flyttemønsteret i kommunen.<br />
I det videre arbejde med udviklingsstrategien vil<br />
strategien blive udmøntet i en række geografisk<br />
orienterede strategier – for Kommuneqarfik<br />
Sermersooq er der tale om to strategier for henholdsvis<br />
vest og østkyst. Disse strategier vil naturligvis få en stor<br />
betydning for <strong>kommuneplanen</strong>s hovedstruktur og vil<br />
derfor løbende indgå i arbejdet, efterhånden som de<br />
bliver udarbejdet.<br />
126 / 209
Økonomi<br />
I redegørelsens enkelte sektorbeskrivelser er der i fornødent og muligt omfang beskrevet anlægsønsker for det<br />
kommende år – dels i forhold <strong>til</strong> det kommunale budget, dels i forhold <strong>til</strong> finanslovens anlægsdel. <strong>Det</strong> har <strong>til</strong><br />
formål at synliggøre forbindelsen mellem strategi og målsætninger på den ene side og konkrete overvejelser<br />
om anlæg på den anden side. Redegørelsen vil således kunne bruges som baggrundsmateriale i forbindelse<br />
med kommunens budgetprocedure.<br />
Den tidligere Nuup Kommunea har udarbejdet redegørelser med 34 års mellemrum, men det hidtidige<br />
flerårige interval foreslås ændret, således at der fremover udarbejdes en ajourført redegørelse hvert år i<br />
forbindelse med den årlige budgetlægningsprocedure. Herved sikres, at Kommunalbestyrelsen <strong>til</strong> stadighed<br />
har et opdateret overblik og grundlag dels for beslutninger om de kommunale aktiviteter, dels for revision af<br />
<strong>kommuneplanen</strong>.<br />
127 / 209
Hidtidig planlægning<br />
Ind<strong>til</strong> der ved udgangen af 2012 vedtages en revideret kommuneplan for<br />
Kommuneqarfik Sermersooq, er eksisterende kommuneplaner for de fem<br />
tidligere kommuner gældende:<br />
Nuuk Kommuneplan 2005-2014, vedtaget marts 2006<br />
Ivittuut Kommuneplan 2007-2017, vedtaget november 2007<br />
Paamiut Kommuneplan 1996-2011, vedtaget april 1995<br />
Ammassalik Kommuneplan 2005-2016, vedtaget november 2004<br />
Illoqqortoormiut Kommuneplan 1998-2010<br />
Siden disse kommuneplaner blev vedtaget, har Kommunalbestyrelsen for<br />
daværende kommuner (og siden 1.1.2009 under ny Kommuneqarfik<br />
Sermersooq) vedtaget en række lokalplaner. En del har været ledsaget af mindre<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg, og især for Nuuk som en integreret del af lokalplanen. Den<br />
nyeste planlægning, siden 2009, er <strong>til</strong>vejebragt som kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
indeholdende såvel overordnede som detaljerede bestemmelser for de enkelte<br />
delområder.<br />
Nedenfor følger en oversigt over de p<strong>land</strong>okumenter, der er vedtaget i perioden,<br />
og efterfølgende er der redegjort for den gennemførte planlægning.<br />
Oversigt over lokalplaner og<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg siden sidste Kommuneplan<br />
Nuuk<br />
Oversigt over vedtagne lokalplaner og kommuneplan<strong>til</strong>læg siden vedtagelsen af<br />
Nuuk Kommuneplan 2005-2014.<br />
Nuuk bydel:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
1A1 Lokalplan 1A1-1 Kujallerpaat, maj 2007<br />
1A3 Lokalplan 1A3-1 Institution ved Saqqarliit, nov. 2008<br />
1A3 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1A32<br />
Jens Kreutzmannip Aqq. & Saqqarliit, apr.<br />
2011<br />
1A4 Lokalplan 1A4-2 Qarpiarfiussaq, dec. 2006<br />
1A6 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1A62<br />
Qaqortoq & Avannarliit, Boligformål, aug.<br />
2008<br />
1A12 Lokalplan 1A12-2 Innavinnguaq, nov. 2006<br />
1A17<br />
1B1<br />
Lokalplan 1A171 plan<strong>til</strong>læg<br />
nr. 3<br />
Lokalplan 1B1-3 m.<br />
plan<strong>til</strong>læg nr. 7<br />
Tuapannguit, etageboliger, apr. 2007<br />
Vestre vig, havneorienterede funktioner,<br />
nov. 2008<br />
1C2 Lokalplan 1C2-2 Dronning Ingrids Hospital, maj 2008<br />
1C8 Lokalplan 1C8-5, Nuuk bymidte, nov. 2006<br />
1C8 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C86<br />
Nuuk bymidte, aug. 2011, erstatter<br />
lokalplan 1C8-5.<br />
1C14 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C143 Nuutoqaq, aug. 2011<br />
1C15 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C154 Seminarområdet, fælles formål, okt. 2009<br />
1C21 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C212 Boliger ved Sana, fælles formål, juni 2009<br />
1C24 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C241 Nuukullak Manngua, dec. 2008<br />
1C27 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C271 Punkthuse ved Noorlernut, sep. 2009<br />
1C28 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 1C281 Aantuukasik, fælles formål, apr. 2010<br />
128 / 209
Nuussuaq bydel:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
2C2 Lokalplan 2C2-2 Område <strong>til</strong> fælles formål, Issortarfik, mar. 2008<br />
Quassussuup Tunga bydel:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
3A1 Lokalplan 3A1-3 Akunnerit, mar. 2007<br />
3A2 Lokalplan 3A2-2 Rammer i eksisterende kommuneplan gælder<br />
3A8 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 3A83 Iiminaq, boligområde, apr. 2010<br />
3B2<br />
Lokalplan 3B2-1 m.<br />
plan<strong>til</strong>læg nr. 36<br />
Nukappiakuluk, nov. 2006<br />
3C5 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 3C52 Vandrehjem ved Nuniaffik, mar. 2009<br />
3C7<br />
3E2<br />
Lokalplan 3C7-1 m.<br />
plan<strong>til</strong>læg nr. 2<br />
Lokalplan 3E2-1 m.<br />
plan<strong>til</strong>læg nr. 5<br />
3E4 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 3E41<br />
Qinngorput bydel:<br />
Sarfaarsuit Center, juni 2008<br />
Sarfaarsuit Qooruat, permanent trædeponi,<br />
aug. 2007<br />
Qimatuliviit, område <strong>til</strong> midlertidigt åbent<br />
stenbrud, nov. 2010<br />
Bemærk – der er <strong>til</strong>vejebragt forslag <strong>til</strong> ændret byudviklingsstruktur (vejforløb,<br />
rummelighed og arealdisponering) i Qinngorput Syd for følgende områder 4A6,<br />
4A7, 4A8, 4A9 (dog ind<strong>til</strong> disse er fyldestgørende, gælder eksisterende.)<br />
Nr. Plantype Titel, dato og evt. bemærkning<br />
4A4<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4A41,<br />
erstattes af 4A4-2<br />
Innartalik boligområde, aug. 2008<br />
4A4 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4A42 Innartalik, juni 2010<br />
4A5<br />
Lokalplan 4A51 m. plan<strong>til</strong>læg<br />
nr. 34<br />
Pingorsuaq, stenbrud i Qinngorput, juni<br />
2006<br />
4A5 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4A52 Pingorsuaq, boligområde, feb. 2010<br />
4B1<br />
4C1<br />
Lokalplan 4B11 m. plan<strong>til</strong>læg<br />
nr. 33<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4C13<br />
erstattes af 4C1-4<br />
4C1 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4C14<br />
4D3<br />
Lokalplan 4D31 m. plan<strong>til</strong>læg<br />
nr. 35<br />
4E5 Kommuneplan<strong>til</strong>læg 4E51<br />
Plan for byens rekreative områder:<br />
Naternaq, erhvervsområde i Qinngorput,<br />
juni 2006<br />
Pisissia, centerområde i Qinngorput, juni<br />
2008<br />
Pisissia, centerområde i Qinngorput, juni<br />
2011<br />
Eqinga, lystbådehavn i Qinngorput, sep.<br />
2006<br />
Qinngorput, Isuliffik, teknisk anlæg –<br />
varmeværk, feb. 2011<br />
Nr. Plantype Titel, dato og evt. bemærkning<br />
Div. Kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 4 Plan for byens rekreative områder, nov. 2007<br />
<strong>Det</strong> Åbne Land:<br />
Bemærk – der er <strong>til</strong>vejebragt to fri<strong>land</strong>splaner siden sidste kommuneplan, hvoraf<br />
Fri<strong>land</strong>splan nr. 3 endnu ikke er endeligt vedtaget. Fremtidige planer og<br />
kortlægning i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> <strong>til</strong>vejebringes efter Landsp<strong>land</strong>irektiv for det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong>, Grøn<strong>land</strong>s Selvstyre 2011.<br />
129 / 209
Fri<strong>land</strong>splaner:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
Nr. 7 Fri<strong>land</strong>splan nr. 7 Itinnera, juni 2007<br />
Ivittuut<br />
Der er under daværende Ivittuut Kommune eller Kommuneqarfik Sermersooq<br />
hverken <strong>til</strong>vejebragt lokalplaner eller kommuneplan<strong>til</strong>læg siden vedtagelse af<br />
Ivittuut Kommuneplan 2007-2017.<br />
Paamiut<br />
Oversigt over vedtagne lokalplaner og kommuneplan<strong>til</strong>læg siden vedtagelsen af<br />
Paamiut Kommuneplan 1996-2011:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
D6 Kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 3 Nyt område D6 <strong>til</strong> ny kirkegård, dec. 2006<br />
D6 Lokalplan D6 Ny kirkegård, dec. 2006<br />
E9 Kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 2 Nyt område E9 <strong>til</strong> særlige formål, nov. 2005<br />
E9 Lokalplan E9 Nyt elværk i Paamiut, nov. 2005<br />
Ammassalik<br />
Oversigt over vedtagne lokalplaner og kommuneplan<strong>til</strong>læg siden vedtagelsen af<br />
Ammassalik Kommuneplan 2005-2016:<br />
Nr. Plantype og nr. Titel, dato og evt. bemærkning<br />
A1 Lokalplan A1 Boligområde i Tasiilaq, juni 2005<br />
A8 Lokalplan A8 Boligområde i Tasiilaq, nov. 2005<br />
Illoqqortoormiut<br />
Der er under daværende Illoqqortoormiut Kommuna eller Kommuneqarfik<br />
Sermersooq hverken <strong>til</strong>vejebragt lokalplaner eller kommuneplan<strong>til</strong>læg siden<br />
vedtagelse af Illoqqortoormiut Kommuneplan 1998-2010.<br />
130 / 209
Litteraturliste<br />
Generelt<br />
Udtræk fra Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Skatte og Velfærdskommissionens betænkning<br />
Transportkommissionens betænkning<br />
RUSredegørelse, udkast 11, 25. februar 2011<br />
- Bostedsanalyse<br />
- Planstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq<br />
- Kommuneplanerne for de fem hidtidige kommuner<br />
Planredegørelse 2006 for Nuup Kommunea<br />
Byer og boliger, der er gode at leve i<br />
- Sektorplan for byggemodning i Nuuk by 2008-2018<br />
Et erhvervsliv i vækst<br />
- Erhvervsudviklingspolitik og -strategi 2009-2013 for Kommuneqarfik<br />
Sermersooq<br />
Erhvervsstrukturen 20072009 (Grøn<strong>land</strong>s Statistik)<br />
- Delstrategier for Erhvervsudviklingen i Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Råstofstrategi<br />
Aktivitetsplaner for turisme og iværksætteri<br />
- Rejserapport<br />
Sunde og trygge familier<br />
Børne og Familiepolitik 2010<br />
Strategi og handlingsplan for Afdelingen for Børn og Familier<br />
- Strategi og handlingsplan for Sundhed og Forebyggelse<br />
- Strategi og handlingsplan for Afdelingen for Arbejdsmarked<br />
Endelig årsrapport Paamiut Asasara 2009<br />
En velfungerende infrastruktur og<br />
kommunikation<br />
Perspektivredegørelse (Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2007)<br />
131 / 209
Respekt for miljø og ressourcer<br />
Landsp<strong>land</strong>irektiv for det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
- Fremtidig vandforsyning i Nuuk, september 2006<br />
En levende kultur<br />
- Kulturpolitik for Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Plan for byens rekreative områder<br />
132 / 209
Bosætningsmønster<br />
Sammenhængen mellem borgernes bosætningsvalg,<br />
flyttemønster og muligheder for beskæftigelse er<br />
afgørende for kommuneplanlægningen og forståelsen af<br />
kommunens fysiske struktur. På de næste sider er der<br />
foretaget en overordnet analyse, der giver et billede af<br />
kommunens struktur og interne sammenhænge baseret<br />
på befolkningsudvikling, flyttemønster og<br />
erhvervsstruktur: Hvor bor kommunens borgere, hvor<br />
flytter de <strong>til</strong>, og hvor er der arbejde at få?<br />
133 / 209
Befolkningsudvikling<br />
Den samlede befolknings<strong>til</strong>vækst i kommunen i<br />
perioden fra 2000 <strong>til</strong> 2011 har været på 10 %, svarende<br />
<strong>til</strong> godt 2.000 personer. I 2011 er det samlede<br />
befolkningstal i kommunen således på 21.401<br />
personer. <strong>Det</strong> er en kraftig <strong>til</strong>vækst, både i forhold <strong>til</strong><br />
<strong>land</strong>sgennemsnittet og i forhold <strong>til</strong> udviklingen i de<br />
øvrige kommuner.<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet 2000-2011,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Befolkningsudviklingen er dog ikke jævnt fordelt i<br />
kommunen. I Nuuk har der i perioden været en<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst på godt 2.400 personer, svarende <strong>til</strong><br />
en stigning på 18 %. Tasiilaq har haft en <strong>til</strong>svarende<br />
vækst på 17 %, svarende <strong>til</strong> knap 300 personer. I<br />
modsætning her<strong>til</strong> har der i perioden været en nedgang<br />
i befolkningstallet i alle øvrige byer og bygder i<br />
kommunen. Samlet set har befolkningstallet her haft et<br />
<strong>til</strong>svarende fald på 16 %, svarende <strong>til</strong> 694 personer. Ud<br />
over de fire bygder, der i perioden er blevet affolket, ses<br />
det største fald i Kapisillit og Arsuk med henholdsvis 36<br />
og 27 %. Målt i antal personer sker det største fald i<br />
Paamiut med 298 personer i perioden.<br />
Befolkningsudviklingen i byer og bygder svarer <strong>til</strong><br />
udviklingen for <strong>land</strong>et som sådan, idet det dog ser ud <strong>til</strong><br />
at foregå med større hast i kommunen.<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder<br />
20002011, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Sammenfatning<br />
Når man ser på befolkningsgrupperne generelt i<br />
kommunen, er det klart, at den største procentvise<br />
vækst er sket i antallet af ældre i Illoqqortoormiut (108<br />
%), Nuuk (85 %, svarende <strong>til</strong> 294 personer) og Tasiilaq<br />
(61 %, svarende <strong>til</strong> 28 personer). De største procentvise<br />
fald i befolkningsgrupper er <strong>til</strong> gengæld sket i bygderne<br />
omkring Nuuk (for de 06årige) og Paamiut (for de 7<br />
16årige og de ældre over 65).<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i Grøn<strong>land</strong> og<br />
Kommuneqarfik Sermersooq 20002011 fordelt på<br />
aldersklasser, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
I forhold <strong>til</strong> <strong>land</strong>sgennemsnittet for de forskellige<br />
aldersklasser ses det, at kommunens udvikling minder<br />
om <strong>land</strong>ets som sådan, dog med den forskel, at<br />
kommunen generelt oplever en større vækst i<br />
befolkningstallet for de forskellige aldersklasser.<br />
134 / 209
Kommunens geografier<br />
Den langsigtede udvikling i befolkningsfordelingen på<br />
by og bygd inden for kommunen peger på en jævn<br />
udvikling over hele den <strong>til</strong>gængelige statistikperiode fra<br />
1977 <strong>til</strong> i dag, hvor Nuuks befolkningstal i perioden er<br />
steget med over 80 %, mens bygdernes befolkningstal<br />
<strong>til</strong>svarende er faldet med over 40 %. De øvrige byer i<br />
kommunen har samlet set fastholdt deres befolkningstal<br />
med en lille stigning på omkring 10 %. Populært sagt<br />
bor både byernes og bygdernes fødte børn i perioden i<br />
dag i Nuuk.<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder i<br />
Kommuneqarfik Sermersooq 19772011, Grøn<strong>land</strong>s<br />
Statistik<br />
Herunder ses et kort over kommunens geografier, hvis<br />
befolkningsudvikling gennemgås herefter.<br />
Kort over kommunens geografier<br />
I Nuukområdet (inkl. bygderne Qeqertarsuatsiaat og<br />
Kapisillit) er der en samlet befolknings<strong>til</strong>vækst på 17<br />
%, der udelukkende skyldes befolknings<strong>til</strong>væksten <strong>til</strong><br />
Nuuk. For Nuuks vedkommende har der været vækst i<br />
alle befolkningsgrupper på nær de 36årige, hvor der i<br />
perioden har været et fald på 12 %. Klart den største<br />
vækst er sket i antallet af ældre over 65 på 85 % i<br />
perioden. Til gengæld er befolkningstallet faldet for<br />
alle grupper i de omkringliggende bygder, og faldet<br />
har været størst i alderen 016 år, hvor det har ligget<br />
på over 40 %.<br />
I Paamiutområdet (inkl. bygderne Ivittuut og Arsuk) er<br />
der en generel <strong>til</strong>bagegang på 17 %. Tilbagegangen er<br />
størst i bygderne (25 %) og lidt mindre i Paamiut (16<br />
%). I Paamiut er der et fald i befolkningstallet for alle<br />
befolkningsgrupper på nær de ældre over 65, hvor der<br />
har været en stigning på 23 %. <strong>Det</strong> største fald ses i de<br />
06årige på omkring 37 %. I de omkringliggende<br />
bygder har der ligeledes været et fald i befolkningstallet<br />
for alle grupper – i dette <strong>til</strong>fælde dog på nær de 36årige,<br />
hvor <strong>til</strong>væksten har været på 45 % på grund af en<br />
<strong>til</strong>vækst i Arsuk på fire personer i denne aldersgruppe i<br />
perioden.<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder i<br />
Paamiutområdet 20002011 fordelt på aldersklasser,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
I Tasiilaqområdet (inkl. bygderne Sermiligaaq, Isortoq,<br />
Kulusuk, Tiniteqilaaq og Kuummiut) er der en svag<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst på 4 %, der udelukkende skyldes<br />
<strong>til</strong>væksten i Tasiilaq, idet befolkningstallet i bygderne<br />
samlet set falder med 15 %. I Tasiilaq har der været et<br />
stigende befolkningstal i alle aldersgrupper med den<br />
største stigning i antallet af ældre på 61 %, mens der i<br />
de omkringliggende bygder har været et fald i<br />
befolkningstallet for alle grupper på nær de ældre, hvor<br />
befolkningstallet er steget med 39 %.<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder i<br />
Tasiilaqområdet 20002011 fordelt på aldersklasser,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
I Illoqqortoormiutområdet er de omkringliggende<br />
bygder Uunarteq, Itterajivit og Nerlerit Inaat blevet<br />
affolket i perioden. Området består således i dag kun af<br />
byen Illoqqortoormiut, der i perioden har haft en<br />
<strong>til</strong>bagegang i befolkningstallet på 9 %. <strong>Det</strong> skyldes, at<br />
der sker et fald i befolkningstallet for de 016årige på<br />
mellem 21 og 43 %, mens der <strong>til</strong> gengæld er sket en<br />
kraftig stigning i antallet af ældre over 65 på 108 % i<br />
perioden, svarende <strong>til</strong> 13 personer.<br />
135 / 209
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder i<br />
Nuukområdet 20002011 fordelt på aldersklasser,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Figur: Udvikling i befolkningstallet i byer og bygder i<br />
Illoqqortoormiutområdet 20002011 fordelt på<br />
aldersklasser, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
136 / 209
Til- og fraflytning<br />
Nuuk<br />
I perioden fra 2000 <strong>til</strong> 2010 oplever Nuuk en<br />
netto<strong>til</strong>flytning på godt 2.500 personer, svarende <strong>til</strong><br />
mere end den samlede befolknings<strong>til</strong>vækst i byen. Indog<br />
udvandring er ikke medtaget i analysen, men kan<br />
være med <strong>til</strong> at forklare, hvorfor befolknings<strong>til</strong>væksten er<br />
mindre end den samlede <strong>til</strong>flytning. Der sker således en<br />
nettoudvandring fra kommunen i størrelsesordenen 175<br />
personer om året fra kommunen i perioden, hvoraf<br />
omkring 135 udvandrer fra Nuuk. Knap 95 % af de<br />
personer, der flytter <strong>til</strong> Nuuk i perioden kommer fra de<br />
øvrige kommuner i Grøn<strong>land</strong>. Kun godt 5 % kommer<br />
således fra kommunen, svarende <strong>til</strong> 187 personer i<br />
perioden. Af disse kommer størstedelen fra Tasiilaq (58<br />
personer), Paamiut (39), Illoqqortoormiut (33),<br />
Qeqertarsuatsiaat (33) og Kapisillit (14). Til gengæld<br />
har tre bygder i kommunen <strong>til</strong>trukket <strong>til</strong>flyttere fra Nuuk i<br />
perioden. <strong>Det</strong> drejer sig om Arsuk (10 personer),<br />
Kulusuk (9) og Kuummiut (2). Ingen af de lokaliteter, der<br />
netto <strong>til</strong>trækker personer fra Nuuk i perioden, har en<br />
<strong>til</strong>flytning på mere end 16 personer fra byen.<br />
Netto<strong>til</strong>flytning 2.526 personer<br />
fra Tasiilaqområdet 2,4 %<br />
fra Paamiutområdet 1,6 %<br />
fra Illoqqortoormiutområdet 1,3 %<br />
fra det øvrige Grøn<strong>land</strong> 94,7 %<br />
Tabel: Tilflytning <strong>til</strong> Nuuk 20002010, Grøn<strong>land</strong>s<br />
Statistik<br />
<strong>Det</strong> er ikke muligt at se aldersklasser i <strong>til</strong>flytningen <strong>til</strong><br />
Nuuk, men hvis man kigger på alderen på <strong>til</strong>flyttere <strong>til</strong><br />
distriktet som sådan, kan det give en indikation af,<br />
hvem der også flytter <strong>til</strong> Nuuk. I forhold <strong>til</strong> den<br />
gennemsnitlige aldersmæssige fordeling af<br />
befolkningen er der en overrepræsentation af <strong>til</strong>flytning i<br />
alderen 07 år og 1842 år, der flytter <strong>til</strong> Nuuk. <strong>Det</strong>te tal<br />
inkluderer den interne flytning i distriktet. Den største<br />
overrepræsentation er i alderen 3637 år, hvor omtrent<br />
dobbelt så mange flytter <strong>til</strong> distriktet i forhold <strong>til</strong> deres<br />
andel af den samlede befolkning i <strong>land</strong>et. <strong>Det</strong> står<br />
således klart, at <strong>til</strong>flytningen i høj grad kan skyldes<br />
studerende og børnefamilier med små børn i<br />
førskolealderen.<br />
<strong>Det</strong> er således indlysende, at Nuuk fungerer som en<br />
magnet for <strong>til</strong>flytning fra hele <strong>land</strong>et, og at denne<br />
<strong>til</strong>flytning delvist er baggrund for, at byen fastholder sin<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst.<br />
137 / 209
Tasiilaq og bygder<br />
Tasiilaq er det eneste andet bosted i kommunen, der<br />
har en netto<strong>til</strong>flytning i perioden på 96 personer. Af de<br />
bosteder, der har en netto<strong>til</strong>flytning <strong>til</strong> Tasiilaq, sker<br />
omkring 91 % internt fra kommunen, godt 89 % sker fra<br />
østkysten, og knap 83 % sker fra bygderne omkring<br />
byen. Bortset fra <strong>til</strong>flytningen fra østkysten sker der fra<br />
ingen andre steder i <strong>land</strong>et en <strong>til</strong>flytning på mere end<br />
fem personer i perioden. Den største <strong>til</strong>flytning sker fra<br />
Kuummiut, der står for knap 25 % af den samlede<br />
<strong>til</strong>flytning. Fraflytningen fra Tasiilaq sker primært <strong>til</strong> Nuuk<br />
med 58 personer i perioden, svarende <strong>til</strong> omkring 31 %.<br />
Til ingen andre steder flytter der mere end 17 personer.<br />
Hvis man kigger på den <strong>til</strong>svarende fraflytning fra<br />
bygderne omkring Tasiilaq (baseret på tal fra Kuummiut<br />
og Sermiligaaq), tegner der sig en <strong>til</strong>svarende<br />
forbindelse. Omkring 70 % af fraflytningen sker <strong>til</strong><br />
Tasiilaq, mens yderligere knap 20 % sker <strong>til</strong> øvrige dele<br />
af kommunen. <strong>Det</strong> betyder, at kun godt 10 % af<br />
fraflytningen sker væk fra kommunen. Bygderne er<br />
primært forbundet med Tasiilaq og sekundært med<br />
øvrige bosteder i kommunen.<br />
Netto<strong>til</strong>flytning 96 personer<br />
fra Tasiilaqområdet 82,6 %<br />
fra Paamiutområdet 1,8 %<br />
fra Illoqqortoormiutområdet 6,7 %<br />
fra det øvrige grøn<strong>land</strong> 8,9 %<br />
Tabel: Tilflytning <strong>til</strong> Tasiilaq 20002010, Grøn<strong>land</strong>s<br />
Statistik<br />
Kuummiut Sermiligaaq<br />
Nettofraflytning 77 pers. 27 pers.<br />
- <strong>til</strong> Tasiilaq 72,2 % 69,8 %<br />
<strong>til</strong> den øvrige del af kommunen 17,5 % 20,9 %<br />
<strong>til</strong> det øvrige Grøn<strong>land</strong> 10,3 % 9,3 %<br />
Tabel: Fraflytning fra bygderne omkring Tasiilaq 2000-<br />
2010, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
<strong>Det</strong> er som nævnt ikke muligt at se aldersklasser i<br />
<strong>til</strong>flytningen <strong>til</strong> de enkelte byer, men i forhold <strong>til</strong> den<br />
gennemsnitlige aldersmæssige fordeling af befolkningen<br />
er der en overrepræsentation af <strong>til</strong>flytning i alderen 010<br />
år og 1540 år <strong>til</strong> Tasiilaqdistriktet som sådan. <strong>Det</strong>te tal<br />
inkluderer den interne flytning i distriktet. Den største<br />
overrepræsentation er i alderen 01 år, hvor godt dobbelt<br />
så mange flytter <strong>til</strong> distriktet i forhold <strong>til</strong> deres andel af<br />
den samlede befolkning i <strong>land</strong>et. Ligesom i Nuuks<br />
<strong>til</strong>fælde ser det altså ud <strong>til</strong>, at <strong>til</strong>flytningen i høj grad kan<br />
skyldes studerende og børnefamilier med små børn i<br />
førskolealderen.<br />
Tasiilaq fungerer således i udpræget grad som en<br />
magnet for <strong>til</strong>flytning fra østkysten og i særdeleshed for<br />
helt lokal <strong>til</strong>flytning fra de omkringliggende bygder, mens<br />
Nuuk er den primære magnet, når det gælder fraflytning<br />
ud af lokalområdet.<br />
138 / 209
Paamiutområdet<br />
I Paamiutområdet er flyttemønstret ikke så entydigt<br />
som i resten af kommunen. Nettofraflytningen fra<br />
Paamiut er på 86 personer i perioden. Hvis man kigger<br />
på, hvilke byer der netto sker en fraflytning <strong>til</strong>, tegner der<br />
sig et broget billede. Omkring 30 % flytter <strong>til</strong> større byer<br />
mod syd (Qaqortoq og Narsaq), mens omkring 20 %<br />
flytter <strong>til</strong> større byer mod nord (Maniitsoq, Sisimiut og<br />
Ilulisat). Knap 18 % flytter <strong>til</strong> Nuuk, mens yderligere<br />
omkring 3 % flytter <strong>til</strong> bygder omkring Tasiilaq. Resten<br />
af fraflytningen sker <strong>til</strong> øvrige lokaliteter uden for<br />
kommunen. For Arsuks vedkommende flytter hele 66 %<br />
mod Qaqortoq og Narsaq, mens fraflytningen <strong>til</strong><br />
lokaliteter inden for kommunen sker <strong>til</strong> Paamiut og<br />
Tasiilaq og samlet set kun udgør omkring 19 %. Den<br />
største <strong>til</strong>flytning <strong>til</strong> byen sker fra Nuuk, der med ti<br />
personer tegner sig for omkring en tredjedel af den<br />
samlede <strong>til</strong>flytning. Den påviste <strong>til</strong>knytning mod syd er<br />
formentlig historisk bestemt.<br />
Nettofraflytning<br />
<strong>til</strong> større byer mod syd<br />
(Qaqortoq og Narsaq)<br />
<strong>til</strong> større byer mod nord<br />
(Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat)<br />
Paamiut Arsuk<br />
86<br />
personer<br />
31<br />
personer<br />
30,2 % 66,1 %<br />
20,7 % 0,0 %<br />
- <strong>til</strong> Nuuk 17,6 % -<br />
- <strong>til</strong> Paamiut - 11,3 %<br />
<strong>til</strong> Tasiilaqområdet 3,2 % 8,1 %<br />
<strong>til</strong> det øvrige Grøn<strong>land</strong> 28,3 % 14,5 %<br />
Tabel: Fraflytning fra Paamiutområdet 20002010,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Samlet set har Paamiutområdet således den største<br />
relation <strong>til</strong> de større byer mod syd, mens flytningen <strong>til</strong> og<br />
fra Nuuk er forholdsvis svag. Tilflytningen fra Arsuk <strong>til</strong><br />
Paamiut er heller ikke større end eksempelvis <strong>til</strong><br />
Tasiilaq, hvorfor Paamiut heller ikke i udpræget grad<br />
kan forstås som en hovedby i området. <strong>Det</strong> skal indgå i<br />
den videre planlægning, hvordan fraflytningen kan<br />
mindskes og <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> kommunen øges.<br />
139 / 209
Illoqqortoormiut<br />
Fra 2000 <strong>til</strong> 2006 oplever Illoqqortoormiut en svag<br />
stigning i befolkningstallet på godt 3 %, hvorefter der<br />
sker en kraftigere <strong>til</strong>bagegang frem <strong>til</strong> 2011 på godt 12<br />
%. Skiftet <strong>til</strong> en <strong>til</strong>bagegang i befolkningstallet er<br />
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor de<br />
omkringliggende bygder er stort set affolket, idet der i<br />
2006 kun er fire personer <strong>til</strong>bage. Den endelige<br />
affolkning sker i 2010, mens der i begyndelsen af<br />
perioden endnu bor 30 personer. Den største <strong>til</strong>flytning<br />
<strong>til</strong> Illoqqortoormiut i perioden sker således fra den nu<br />
nedlagte bygd Itterajivit.<br />
Nettofraflytning 69 personer<br />
<strong>til</strong> Tasiilaqområdet 26,1 %<br />
- <strong>til</strong> Paamiut 8,7 %<br />
- <strong>til</strong> Nuuk 28,7 %<br />
<strong>til</strong> det øvrige grøn<strong>land</strong> 36,5 %<br />
Tabel: Fraflytning fra Illoqqortoormiut 2000-2010,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Med 65 % sker fraflytningen fra byen i knap så<br />
udpræget grad internt <strong>til</strong> lokaliteter i kommunen. Størst<br />
fraflytning sker <strong>til</strong> Nuuk med knap 29 %, mens Tasiilaqområdet<br />
tegner sig for omkring 26 %. Knap 9 % flytter <strong>til</strong><br />
Paamiut, og kun Qaqortoq kan som enkeltlokalitet uden<br />
for kommunen mønstre en <strong>til</strong>svarende <strong>til</strong>flytning fra<br />
Illoqqortoormiut.<br />
<strong>Det</strong> står således klart, at byen stadig i høj grad er<br />
knyttet <strong>til</strong> de to vækstområder i kommunen.<br />
140 / 209
Erhvervsstruktur og beskæftigelse<br />
I perioden 2007-2009 er antallet af virksomheder i<br />
Grøn<strong>land</strong> faldet. Kommuneqarfik Sermersooq tegner<br />
sig for det mindste fald b<strong>land</strong>t <strong>land</strong>ets kommuner.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er hjemsted for ca. 31 %<br />
af samtlige de grøn<strong>land</strong>ske virksomheder, mens disse<br />
virksomheder tegner sig for næsten 63 % af den<br />
samlede lønsum i de grøn<strong>land</strong>ske virksomheder.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er altså kendetegnet ved<br />
større virksomheder end resten af <strong>land</strong>et.<br />
Hvor de øvrige kommuner kendetegnes ved en<br />
overvejende majoritet af mindre virksomheder, herunder<br />
mange enkeltmandsvirksomheder inden for fiskeri,<br />
<strong>land</strong>brug og råstoffer, er det erhvervsmæssige <strong>land</strong>skab<br />
i Kommuneqarfik Sermersooq mere balanceret med et<br />
stort antal (større) virksomheder inden for andre<br />
brancher såsom byggeri og anlæg; finans og<br />
servicevirksomhed; offentlige og personlige<br />
tjenesteydelser; transport, post og telekommunikation<br />
samt engros- og detailhandel, hoteller og restauranter.<br />
Som sådan udgør kommunen med Nuuk som<br />
kraftcenter det ubestridte erhvervsmæssige<br />
omdrejningspunkt for hele Grøn<strong>land</strong>.<br />
Den potentielle arbejdsstyrke (1765 år) i Sermersooq<br />
bestod pr. 1. januar 2010 af 11.256 personer, svarende<br />
<strong>til</strong> godt en tredjedel af <strong>land</strong>ets samlede arbejdsstyrke.<br />
<strong>Det</strong>te tal er 2,3 % større end året før. Stigningen svarer<br />
nogenlunde <strong>til</strong> det grøn<strong>land</strong>ske gennemsnit. Nuuk og<br />
Tasiilaq står for væksten, mens der er tale om en<br />
<strong>til</strong>bagegang i Paamiut og Illoqqortormiut. Langt<br />
størstedelen af den potentielle arbejdsstyrke bor i Nuuk.<br />
Ledighed Medio ledighed<br />
(% i gennemsnit i<br />
1. halvår 2010)<br />
Sermersooq i<br />
alt<br />
Berørte af<br />
ledighed<br />
(% i gennemsnit i<br />
1. halvår 2010)<br />
3,4 % 8,0 %<br />
Paamiut 7,5 % 13,9 %<br />
Nuuk 2,3 % 5,8 %<br />
Tasiilaq 7,2 % 15,7 %<br />
Illoqqortoormiut 9,4 % 18,8 %<br />
Antallet af medioledige i gennemsnit var på 3,4 % af<br />
den potentielle arbejdsstyrke i første kvartal af 2010.<br />
Nuuk har den mindste procentdel på 2,3 %, mens<br />
Illoqqortormiut har den højeste andel på 9,4 %. <strong>Det</strong><br />
samme billede tegner sig, når man kigger på antallet af<br />
berørte ledige i perioden.<br />
Knap halvdelen af den samlede lønsum kan henføres <strong>til</strong><br />
offentlig administration og offentlig service. På dette<br />
punkt er der ingen væsentlig forskel mellem<br />
Kommuneqarfiq Sermersooq og <strong>land</strong>ets øvrige<br />
kommuner.<br />
<strong>Det</strong> er kendetegnende for de ledige i kommunen:<br />
At der er en overvægt af ledige mænd i alle<br />
aldersgrupper<br />
At gruppen på 4049 år er den største med en<br />
andel på næsten 30 %<br />
At over 20 % af de ledige er i alderen 1524 år<br />
At kun knap 10 % har en uddannelse, og heraf er<br />
de fleste uddannet HK-assistenter<br />
Ovenstående tal er ekskl. Ivittuut.<br />
Ledighedsprocenterne i de forskellige byer<br />
underbygger det, der allerede er fundet i <strong>til</strong>- og<br />
fraflytteranalysen. Til trods for <strong>til</strong>strømningen <strong>til</strong> de to<br />
større byer er ledighedsprocenten stadig lav i<br />
netop disse to byer. Byerne er således stadig i stand<br />
<strong>til</strong> at håndtere <strong>til</strong>flytningen – ja der er måske ligefrem<br />
tale om, at <strong>til</strong>strømningen af unge og studerende <strong>til</strong><br />
byerne i sig selv er med <strong>til</strong> at forstærke udviklingen med<br />
et større arbejdsmarked, der kan absorbere flere<br />
ny<strong>til</strong>komne.<br />
141 / 209
Bostedsanalyse<br />
I 2010 har Departementet for Erhverv og<br />
Arbejdsmarked udarbejdet en "Status for bosteder i<br />
Grøn<strong>land</strong>s kommuner", der fokuserer på udviklingen i<br />
perioden fra 19902009. Analysen findes også i en<br />
version, som fokuserer på Kommuneqarfik<br />
Sermersooq. Herunder skal en række af pointerne fra<br />
analysen opridses med henblik på at understøtte og<br />
nuancere den analyse, der er foretaget i det<br />
ovenstående:<br />
Kommunen er den kommune i <strong>land</strong>et, der<br />
kraftigst oplever befolkningens flytning fra<br />
<strong>land</strong> <strong>til</strong> by i perioden, og der er nøje<br />
sammenhæng mellem bostedets<br />
befolkningstal og dens ændring i<br />
befolkningstallet, idet mindre bosteder<br />
typisk har den største nedgang i<br />
befolkningstallet<br />
Paamiut ser ud <strong>til</strong> at skille sig ud som den<br />
eneste by, der i perioden oplever en<br />
markant befolkningsnedgang på over 20 %,<br />
mens Sermiligaaq skiller sig ud som den<br />
eneste bygd, der har oplevet et stigende<br />
befolkningstal på knap 19 %<br />
Forsørgerbyrden (65+ som en andel af de<br />
1564årige) er størst i Paamiutområdet og<br />
mindst på østkysten, mens andelen af unge<br />
på 015 år <strong>til</strong>svarende er højest på østkysten<br />
Paamiut og bygderne omkring Nuuk har den<br />
laveste andel af kvinder i forhold <strong>til</strong> mænd, mens<br />
Sermiligaaq, Isortoq og Tasiilaq har den højeste<br />
andel i 2009<br />
Den procentvise andel af arbejdsstyrken i andel af<br />
den samlede befolkning er i 2009 lavest i<br />
Tasiilaqområdet, mens den er højest i Nuuk<br />
Alle bosteder på østkysten har en andel på over<br />
25 % af personer med en skattepligtig indkomst<br />
under 50.000 kr.<br />
Fangst, fiskeri og fåreavl udgør kun omkring knap<br />
20 % af økonomien i kommunens bygder<br />
(<strong>til</strong>svarende <strong>land</strong>stallet), indhandlerne bliver støt<br />
ældre, og indhandlingen har været faldende i<br />
perioden med undtagelse af Paamiut og Arsuk<br />
I Sermiligaaq, Kuummiut, Kulusuk og Tasiilaq<br />
stammer over en tredjedel af indkomsterne fra<br />
sociale ydelser, og det betegnes i analysen som<br />
et substantielt problem<br />
I bygderne omkring Tasiilaq findes det største<br />
behov for vedligehold af boligstøttehuse<br />
142 / 209
Kommunens bosætnings og flyttemønster<br />
Som det ses af analysen, kan det, på grund af<br />
kommunens geografi og den deraf entydigt bestemte<br />
mobilitet, være oplagt stadig at betragte kommunen<br />
som en række mere eller mindre selvstændige<br />
geografier med hver sin hovedby og med hver sine<br />
relationer <strong>til</strong> øvrige dele af kommunen eller <strong>land</strong>et. I<br />
planstrategien er det udtrykt sådan, at alle byer i<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig<br />
harmonisk med respekt for geografiske forskelle.<br />
Udviklingen af byer og bosteder skal forankres i de<br />
enkelte steders egne muligheder og behov.<br />
Som en konsekvens heraf kan hver geografi eller hvert<br />
område i kommuneplanmæssig sammenhæng<br />
betragtes som en enhed, der samlet set skal kunne<br />
<strong>til</strong>byde et niveau af infrastruktur og offentlig service, der<br />
er <strong>til</strong>passet befolkningens størrelse, udvikling,<br />
muligheder og behov. Kun Nuuk skal naturligt nok<br />
fungere som hovedstad for hele Grøn<strong>land</strong>, og byen har<br />
derfor særstatus i denne sammenhæng, idet <strong>til</strong>buddene<br />
her i flere <strong>til</strong>fælde skal kunne servicere hele <strong>land</strong>et. Den<br />
ændrede status er samtidig en naturlig følge af<br />
overgangen <strong>til</strong> Selvstyre, idet <strong>land</strong>et nu i højere grad har<br />
behov for en egentlig hovedstad.<br />
Hvad angår den øvrige del af kommunen, kan<br />
Illoqqortoormiuts udvikling i perioden være betegnende<br />
for et generelt udviklingsmønster, der sker med en vis<br />
hast. Hvor en by er omgivet af nærliggende bygder,<br />
fastholdes befolkningen i det samlede område, mens<br />
den støt forskyder sig mod hovedbyen. I det øjeblik, hvor<br />
de omkringliggende bygder er affolkede, relaterer byen<br />
sig <strong>til</strong> den nærmeste større geografi (såvel som Nuuk)<br />
og påbegynder sin affolkning. <strong>Det</strong> betyder, at Tasiilaqområdet<br />
som den sidste geografi i kommunen stadig<br />
har et ’vindue’ for at fastholde befolkningen på et eller<br />
flere bosteder, inden udviklingen begynder at minde om<br />
Illoqqortoormiuts. Heller ikke Paamiut har denne<br />
mulighed, idet de omkringliggende bygder ikke i<br />
Baseret på ovenstående betragtninger ser bosætningsog<br />
flyttemønsteret for den nye kommune således ud:<br />
Hovedstaden Nuuk fungerer som center for<br />
Kommuneqarfik Sermersooq og hele Grøn<strong>land</strong>.<br />
Her<strong>til</strong> er knyttet de to bygder Kapisillit og<br />
Qeqertarsuatsiaat. I alt bor der 15.957 beboere i<br />
dette område. Byen fungerer som en magnet for<br />
hele <strong>land</strong>et.<br />
Den sydlige østkyst med Tasiilaq som hovedby<br />
og med de omkringliggende bygder Kuummiut,<br />
Kulusuk, Sermiligaaq, Tiniteqilaaq og Isortoq<br />
fungerer som et samlet område med i alt 2.962<br />
beboere. Arbejdsstyrkens andel af den samlede<br />
befolkning i Tasiilaq er lav, og meget tyder på, at<br />
området opretholder sit befolkningstal med et højt<br />
fødselstal. Byen ser således ud <strong>til</strong> at være en lokal<br />
magnet, dog af en ganske anden karakter end<br />
Nuuk.<br />
Den sydlige vestkyst med Paamiut, og Ivittuut<br />
og Arsuk kan i fremtiden fungere som et samlet<br />
område med i alt 1.896 beboere (minus<br />
Grønnedal og Ivittuut). <strong>Det</strong>te område har dog et<br />
fald i befolkningstallet, der primært skyldes en<br />
fraflytning mod syd og sekundært en fraflytning<br />
mod Nuuk og længere mod nord, hvorfor området<br />
i varierende grad kan forstås som afhængigt af<br />
Nuuk. Paamiut har således en udfordring i at<br />
fastholde sit befolkningstal, og det skal indgå i<br />
den videre planlægning og diskussion, hvordan<br />
fraflytningen kan mindskes, og hvordan<br />
<strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> kommunen kan øges.<br />
Den nordlige østkyst med Illoqqortoormiut med<br />
450 beboere orienterer sig i stadig stigende<br />
grad mod Tasiilaq og deler dette områdes<br />
udfordringer.<br />
143 / 209
<strong>til</strong>strækkeligt omfang forsyner byen med indbyggere.<br />
Såfremt udviklingen fortsætter, som den har gjort de<br />
seneste 25 år, vil østkysten om 50 år (i 2060) være<br />
befolket af omkring 650 personer ud over Tasiilaq,<br />
hvoraf de 125 vil være bosiddende i Illoqqortoormiut.<br />
Tasiilaq ser med den nuværende udvikling <strong>til</strong> gengæld<br />
ud <strong>til</strong> at vokse <strong>til</strong> 4.000 personer, svarende <strong>til</strong> det<br />
dobbelte af i dag. Nuuk vil ligesom Tasiilaq være vokset<br />
<strong>til</strong> det dobbelte, så der på dette tidspunkt vil bo knap<br />
32.000 personer. Derimod vil Paamiut være halvt så<br />
stor med en befolkningsstørrelse på omkring 800<br />
personer, mens vestkystens bygder stort set vil være<br />
væk, idet de vil være befolket af 5075 personer.<br />
Bosætnings og flyttemønster<br />
Kort over <strong>land</strong>sdækkende funktioner placeret i Nuuk<br />
144 / 209
Bymæssige forandringsprocesser<br />
<strong>Det</strong> fremgår tydeligt af ovenstående, at kommunen er s<strong>til</strong>let over for udfordringer<br />
af meget varieret art. Nuuk er en magnet – ikke blot for kommunens beboere,<br />
men for <strong>til</strong>flyttere fra hele Grøn<strong>land</strong>. Den primære udfordring er her at <strong>til</strong>vejebringe<br />
det nødvendige grundlag for en udvikling, der bæredygtigt kan absorbere<br />
befolknings<strong>til</strong>væksten og <strong>til</strong>byde nye og eksisterende borgere <strong>til</strong>strækkeligt med<br />
boliger, jobs, service og kultur. Byens funktion som hovedstad og Grøn<strong>land</strong>s<br />
visitkort skal udbygges – også som en naturlig følge af Selvstyrets indførelse og<br />
det øgede behov for en egentlig hovedstad, der kan repræsentere <strong>land</strong>et.<br />
Til gengæld er der udfordringer med at fastholde befolkningstallet og en<br />
balanceret befolkningssammensætning i de øvrige byer og bygder. I denne<br />
bestræbelse er erhvervs og uddannelsespolitik, herunder lokaliseringsstrategier,<br />
af særlig relevans for kommuneplanlægningen, idet de to primære årsager <strong>til</strong><br />
flytning netop er job og uddannelse. Ydermere vil der være behov for en social<br />
indsats, idet befolknings<strong>til</strong>bagegangen også ofte er knyttet <strong>til</strong> sociale<br />
problems<strong>til</strong>linger i bygder og byer.<br />
Nedenstående to projekter har gjort erfaringer med at løse kommunens meget<br />
forskelligartede udfordringer i forhold <strong>til</strong> byudvikling og forandringsprocesser med<br />
en tværgående tankegang:<br />
Midt i verden // Midt i Nuuk<br />
Paamiut Asasara<br />
145 / 209
Midt i verden // Midt i Nuuk<br />
Nuuk gennemgår i disse år en forandringsproces, som<br />
rummer mange udfordringer og spændingsmomenter.<br />
Dels står flere af de større offentligt ejede boligområder<br />
over for en større forandring. Dels står Nuuk som<br />
eksponent for det stadigt større fokus, der sættes på<br />
Grøn<strong>land</strong>, og som en naturlig ramme for de aktiviteter,<br />
der kan forventes at komme i fremtiden. Nuuks fysiske<br />
rammer spiller en afgørende rolle for, at Nuuk udvikler<br />
sig som by i balance, der konstant forbedrer byens<br />
generelle udviklingsmuligheder. <strong>Det</strong>te sætter nye krav <strong>til</strong><br />
helhedsløsninger og bæredygtighed på alle niveauer og<br />
er en stor og omfattende opgave, som vil kræve indsigt<br />
og ressourcer. <strong>Det</strong> er ikke mindst en opgave, som<br />
kræver koordinering på tværs af faglige og politiske<br />
skel – en opgave som vil kræve politisk fokus.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq har derfor i samarbejde<br />
med Grøn<strong>land</strong>s Selvstyre udarbejdet en samlet<br />
helhedsplan – NUNARSUUP QEQQANi // NUUP<br />
QEQQANi / MIDT i VERDEN // MIDT i NUUK – for<br />
områderne Tuujuk og Blok P. Helhedsplanen er blevet <strong>til</strong><br />
som et resultat af et tværatlantisk samarbejde og er<br />
lavet efter rådgivning fra Dahl & Uhre arkitekter<br />
(Tromsø) og TNTnuuk A/S. Derudover har MDH<br />
Arkitekter (Oslo), Fantastic Norway (Oslo), 42 architects<br />
+ Regional Associates (London), Asplan Viak<br />
Landskap (Oslo) M:ARC og Arkitekti (Nuuk) bidraget<br />
væsentligt <strong>til</strong> projektets udvikling. Som en væsentlig<br />
metodisk <strong>til</strong>gang er planen lavet i løbende dialog med<br />
beboere og en lang række interessegrupper.<br />
Opgavens grundliggende præmis er en ambition om, at<br />
området skal udvikles med et særligt fokus på det<br />
fysiske og menneskelige miljø og ressourcerigtigt<br />
byggeri. Men en bæredygtig helhedsplanlægning<br />
rummer naturligvis mere end dette, og en helhedsplan<br />
af denne type kan ikke bare handle om de konkrete<br />
fysiske forandringer. Vi må også forholde os strategisk<br />
<strong>til</strong> områdets relation <strong>til</strong> den øvrige by, erhvervsarealer,<br />
centerfunktioner, boligsociale forhold,<br />
beboersammensætningen, de økonomiske aspekter<br />
samt de politiske udfordringer og målsætninger.<br />
Helhedsplanen er således lavet ud fra et ønske om og<br />
en vilje <strong>til</strong> at bibringe Grøn<strong>land</strong>s hovedstad nye<br />
udviklingsmuligheder for byen og dens borgere –<br />
planen forsøger at s<strong>til</strong>le og besvare de rette spørgsmål,<br />
der kræves for at opnå dette. Vi udforsker derfor,<br />
hvordan Nuuk kan blive et endnu dejligere sted at være,<br />
arbejde og bo, og hvordan området kan blive hjemsted<br />
for bymæssige bæredygtige innovationer. <strong>Det</strong>te bynære<br />
område må kunne mere end løse et boligproblem –<br />
området skal kunne indeholde andre ting, og bydelens<br />
forhold <strong>til</strong> egne borgere, andre bysamfund i Grøn<strong>land</strong> og<br />
verden må udfordres.<br />
146 / 209
Paamiut Asasara<br />
Paamiut Asasara er et helhedsorienteret børne og<br />
familieprojekt, der blev igangsat i 2008. Projektet, der<br />
både er brugerstyret og forskningsbaseret, handler i<br />
stadig stigende grad om at engagere borgerne i<br />
udviklingen af et lokalsamfund indefra.<br />
Projektet tager udgangspunkt i en række interview<br />
gennemført i 2004 og en levevilkårsundersøgelse<br />
gennemført i 2005. Heri blev det afdækket, at følgende<br />
udfordringer blev anset som de største af befolkningen i<br />
Paamiut:<br />
Den manglende kvalitet af undervisningen i<br />
folkeskolen<br />
Den udbredte vold og det udbredte alkohol-, hashog<br />
kombinationsmisbrug<br />
Arbejdsløsheden<br />
Omsorgssvigtet af børn og unge<br />
Projektet er således tværfagligt, idet de primære<br />
udfordringer omhandler alt fra sundhed, forebyggelse<br />
og børnetrivsel <strong>til</strong> uddannelses og<br />
arbejdsmarkedsforhold. I forhold <strong>til</strong> den<br />
planlægningsmæssige indsats vil det desuden være<br />
oplagt også at inddrage byrum og byomdannelse samt<br />
boligsociale forhold, idet byen er præget af forladte<br />
bygninger.<br />
Projektet udvikles fortsat, og det er forventningen, at<br />
konceptet i 2012-2013 kan spredes ud <strong>til</strong> andre dele af<br />
Kommuneqarfik Sermersooq og Grøn<strong>land</strong> og ud i den<br />
store verden <strong>til</strong> gavn for de samfund, projektet foregår i.<br />
147 / 209
Byer og boliger der er gode at leve i<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter udviklingen af kommunens byer og boliger:<br />
Bosætning i kommunens byer og bygder<br />
Udvikling og udbygning af byer og bygder med boliger<br />
Boligudbuddet, herunder hensynet <strong>til</strong> mangfoldighed og <strong>til</strong>gængelighed<br />
De øvrige arealkategorier ud over boliger er dækket i de øvrige afsnit.<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger for byer og boliger er, at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal udstikke rammer for byernes fysiske<br />
udvikling, så borgerne, erhvervslivet, myndighederne og andre kan<br />
planlægge og disponere deres fremtidige aktiviteter.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal være førende inden for anlæg og miljø,<br />
såvel i Grøn<strong>land</strong> som i hele det arktiske område.<br />
En gennemtænkt, bæredygtig og fremtidsorienteret planpolitik skal sikre en<br />
god og forsvarlig samfundsudvikling.<br />
Byggeri og anlæg skal foregå efter Kommuneqarfik Sermersooqs planer<br />
og regulativer.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil opføre så mange boliger som muligt for de<br />
bevillinger, der afsættes <strong>til</strong> boligbyggeri.<br />
Borgerne skal <strong>til</strong>skyndes <strong>til</strong> at investere i boliger med offentlige låne og<br />
<strong>til</strong>skudsordninger, andelsboliger eller medbyggerhuse, hvor det er muligt.<br />
Ved nyt byggeri skal der tages hensyn <strong>til</strong> den omgivende natur og byggeriet<br />
skal i form og farve fremstå æstetisk.<br />
Nyt byggeri skal planlægges og gennemføres efter byers og bosteders<br />
behov og muligheder.<br />
Udviklingen i Paamiut skal planlægges efter behovet for erhvervsudvikling<br />
og i harmoni med borgernes ønsker.<br />
Udviklingen i Tasiilaq er primært funderet på turisme, og vi skal sikre, at<br />
byen har et harmonisk og attraktivt miljø.<br />
Ittoqqortoormiit er indfaldsport <strong>til</strong> verdens største naturpark, og der er<br />
muligheder for industriudvikling, især mineindustri.<br />
Udviklingen i Ivittuut skal understøttes i forhold <strong>til</strong> flådestationens flytning <strong>til</strong><br />
Nuuk.<br />
Antallet af ældre vil stige kraftigt i de kommende år, og det er vigtigt, at den<br />
nye boligmasse rummer ældrevenlige boliger.<br />
Der skal arbejdes på at etablere en ordning, der gør det muligt for borgerne<br />
at flytte <strong>til</strong> de bosteder, hvor der er behov for den enkeltes kvalifikationer.<br />
Vi vil sørge for nem adgang for borgere med handicap <strong>til</strong> kommunens<br />
<strong>til</strong>bud, og vi vil bygge handicapvenligt.<br />
Over for borgere med handicap vil Kommuneqarfik Sermersooq give<br />
mulighed for udvidet rådgivning og støtte, uddannelse, undervisning og<br />
arbejdsliv, og vi vil sikre adgang <strong>til</strong> information og kommunikation samt<br />
kultur og fritids<strong>til</strong>bud, der svarer <strong>til</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> andre borgere.<br />
148 / 209
Overordnede politikker<br />
Skatte- og<br />
Velfærdskommissionen<br />
I Skatte og Velfærdskommissionens netop udkomne<br />
rapport er det nævnt i afsnittet om boliger, at<br />
boligforhold er en afgørende velfærdsparameter, og at<br />
det er vigtigt, at alle har mulighed for at bo i en ordentlig<br />
og tidssvarende bolig. Samtidig er det vigtigt, at<br />
adgang <strong>til</strong> boliger ikke bremser muligheder for<br />
uddannelse og erhvervsudvikling.<br />
Rapporten giver udtryk for, at den aktuelle situation på<br />
boligmarkedet ikke er <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende. Især er der<br />
mangel på boliger i de store byer, og ikke alle boliger<br />
har tidssvarende standarder. Samtidig bruges der<br />
mange offentlige midler på boligområdet både direkte i<br />
form af boligsikring, men også i form af<br />
finansierings<strong>til</strong>skud og skattemæssige begunstigelser.<br />
Resultaterne står ikke mål med ressourceforbruget, og<br />
der er et stort boligpolitisk problem.<br />
Kommissionens anbefalinger fokuserer primært på at<br />
reformere en uhensigtsmæssig boligpolitik, så<br />
boligmarkedet bliver mere gennemskueligt.<br />
Kommissionens fokus ligger således på at etablere de<br />
rette økonomiske betingelser for, at efterspørgslen efter<br />
boliger i fremtiden kan opfyldes, mens planlægningens<br />
primære formål er at sikre et <strong>til</strong>strækkeligt og fornuftigt<br />
placeret udbud af byggemuligheder, hvor den<br />
efterspurgte bebyggelse kan opføres.<br />
149 / 209
Status på boligområdet i Nuuk<br />
For hele kommunens vedkommende gælder det, at der er et<br />
generelt behov for at få udarbejdet en boligsektorplan, der på en<br />
sammenhængende måde kan skabe overblik over den nuværende<br />
boligsituation og de redskaber, der kan anvendes <strong>til</strong> at realisere en<br />
løsning. <strong>Det</strong> betyder i praksis, at det overblik og de konklusioner,<br />
der nås i nedenstående og efterfølgende afsnit, skal opdateres, når<br />
boligsektorplanen ligger færdig.<br />
Boligsituation og -udvikling<br />
I 2010 var boligbestanden i Nuuk på 6.283 boliger. I tiåret fra 2000<br />
<strong>til</strong> 2009 er der i alt opført 1.348 boliger, svarende <strong>til</strong> 135 boliger om<br />
året. Den hidtidige produktion svarer stort set <strong>til</strong> forventningerne for<br />
den kommende periode, hvor der i byggemodningen arbejdes med<br />
en målsætning om 150 årligt opførte boliger i Nuuk som beskrevet i<br />
næste afsnit.<br />
2000200120022003200420052006200720082009Ka<strong>til</strong>lugit<br />
Nuuk 91 230 141 102 113 91 91 192 161 136 1.348<br />
Figur: Opførte boliger i perioden fra 20002009<br />
I 2011 er husstandsstørrelsen i Nuuk by på 2,35 personer. Såfremt<br />
husstandsstørrelsen skulle svare <strong>til</strong> de øvrige nordiske <strong>land</strong>e (med<br />
et niveau omkring 2,15), betyder det en akut boligmangel på<br />
omkring 620 boliger. Såfremt den nuværende procentvise <strong>til</strong>vækst i<br />
befolkningstallet fortsætter i den næste tolvårige periode, vil der<br />
ske en vækst i befolkningstallet på omkring 2.850 personer,<br />
svarende <strong>til</strong> omkring 1.330 boliger med en nordisk<br />
husstandsstørrelse. <strong>Det</strong> samlede behov for kommuneplanperioden<br />
– vurderet omkring 1.950 boliger – kan altså knap dækkes af den<br />
nuværende produktion, der for en tolvårig periode forventes at<br />
være på omkring 1.6001.800 boliger, alt efter om man tager<br />
udgangspunkt i den hidtidige bolig<strong>til</strong>gang eller<br />
byggemodningsplanerne for den kommende periode.<br />
Den gennemsnitlige ventetid i Nuuk på en ordinær bolig er på ca.<br />
7,5 år og over 5 år på en ønskebolig. <strong>Det</strong> vurderes i Skatte og<br />
Velfærdskommissionens netop udkomne rapport, at der står helt<br />
op <strong>til</strong> 3.350 personer på venteliste <strong>til</strong> en lejebolig i byen.<br />
For Nuuk er den centrale udfordring altså at imødekomme<br />
boligbehovet på en måde, der <strong>til</strong>godeser en bæredygtig udvikling<br />
af byen, og som tager højde for behovet for en række<br />
forskelligartede boligtyper.<br />
Sektorplan for byggemodning<br />
I 2008 er der vedtaget en sektorplan for byggemodning i Nuuk by<br />
for perioden 20082018. I planen er der vedtaget en byggetakt på<br />
ca. 150 boliger pr. år i Nuuk by, der skal sikre, at Nuuks byudvikling<br />
ikke hindres af mangel på byggemuligheder.<br />
Langt størstedelen af byudviklingen foregår i Qinngorput. Med<br />
opførelse af lidt over 150 boliger pr. år ventes bydelen at være fuldt<br />
udbygget om 58 år. Tidspunktet afhænger af den realiserede<br />
tæthed, idet den reviderede strukturplan for området fastlægger en<br />
mulighed for opførelse af mellem 800 og 1.150 boliger.<br />
Kort over byudviklingsstrategi fra Kommuneplan<br />
2005-2014<br />
Kommuneplan 2005-2014<br />
I den eksisterende kommuneplan 2005-2014 for Nuup<br />
Kommunea forventes byudviklingen inden for<br />
planperioden frem <strong>til</strong> 2014 at ske i Qinngorput og videre<br />
mod syd <strong>til</strong> Siorarsiorfik. Der skitseres samtidig en<br />
ekspansiv byudviklingsstrategi, hvor byudviklingen efter<br />
denne periode enten kan ske videre mod syd ud over<br />
øerne Aqissersiorfik, Tartunnguaq, Qeqertarsuaq og<br />
Ikaarissat eller mod nordvest på Akia. <strong>Det</strong> beskrives, at<br />
en beslutning om den langsigtede byudvikling forventes<br />
taget i forbindelse med den kommende<br />
kommuneplanlægning.<br />
I dag opfylder lufthavnen i Nuuk ikke de tekniske krav for<br />
beflyvninger på tværs af Atlanten. Lufthavnen er placeret<br />
ganske tæt på byen, og den overordnede beslutning om<br />
byudviklingsretning og strategi er derfor tæt forbundet<br />
med løbende diskussioner af flybetjeningen af Nuuk og<br />
der<strong>til</strong> knyttede overvejelser om den overordnede<br />
flybetjening af Grøn<strong>land</strong>. Den fremtidige byudvikling i<br />
Nuuk skal være robust, hvilket også vil sige, at den skal<br />
understøtte – og ikke må stå i vejen for – at de rette<br />
beslutninger kan træffes om de overordnede<br />
infrastrukturelle forhold.<br />
Senest har Transportkommissionens udmeldinger givet<br />
anledning <strong>til</strong> en revurdering af disse forhold. <strong>Det</strong><br />
vurderes heri, at Nuuk bør være det fremtidige<br />
knudepunkt for lufttrafikken <strong>til</strong> Grøn<strong>land</strong>, og der udpeges<br />
to alternativer for den fremtidige håndtering af<br />
lufttrafikken i Nuuk. Den kan enten håndteres ved en<br />
udbygning af den eksisterende lufthavn <strong>til</strong> 2.200 meter<br />
eller ved etableringen af en ny lufthavn på øerne syd for<br />
150 / 209
Efter 2018, der er planens tidsramme, forventes byudviklingen at<br />
foregå i Siorarsiorfik, hvorfor planen anbefaler at påbegynde<br />
byggemodningen af denne bydel allerede i 2016.<br />
Nuuk bydel betragtes i planen som stort set fuldt udbygget.<br />
Restrummeligheden er pr. 15.11.2007 opgjort <strong>til</strong> ca. 602 boliger.<br />
Hovedparten af denne restrummelighed kræver dog, at der enten<br />
inddrages bynære grønne områder, byomdannes, saneres og/eller<br />
fortættes. <strong>Det</strong> vurderes samtidig, at forbedring og fornyelse af den<br />
eksisterende ældre boligmasse kan skabe yderligere 95 boliger.<br />
Nuussuaq bydel vurderes også at være næsten fuldt udbygget. Her<br />
er der en restrummelighed på i alt 107 boliger. I Quassussuup<br />
Tungaa resterer endnu byggemodning for <strong>til</strong>vejebringelse af arealer<br />
for ind<strong>til</strong> 330 boliger.<br />
Nuuk. I forhold <strong>til</strong> diskussionerne om byudvikling betyder<br />
dette først og fremmest, at en fremtidig udbygning på<br />
Akia ikke vurderes at være realistisk. Der er nærmere<br />
redegjort for transportkommissionens udmeldinger i<br />
afsnittet om infrastruktur.<br />
151 / 209
Strategi for boligudviklingen i Nuuk<br />
Byg bynært<br />
De sidste års byudvikling i Nuuk kan ses som et udtryk<br />
for, at der i perioden er sket en forskydning af den<br />
ekspansive strategi, der kom <strong>til</strong> udtryk i den hidtidige<br />
kommuneplan. Fokus ligger nu i højere grad på en mere<br />
kompakt og bæredygtig strategi, der arbejder med<br />
fortætning i Nuuk (i den nærmeste fremtid særligt<br />
omkring Tuujuk) og udnyttelse af allerede eksisterende<br />
områder omkring Qinngorput. Denne strategi er i tråd<br />
med den øvrige samfundsmæssige udvikling omkring<br />
bæredygtighed, der også er formuleret i planstrategien.<br />
Samtidig kan den bedre understøtte og imødekomme<br />
tankerne i planstrategien om, at Nuuk skal udvikle sig<br />
og indtage sin plads som Grøn<strong>land</strong>s hovedstad og<br />
være et forbillede for andre, idet en sådan udvikling<br />
kræver et øget fokus på udviklingen af de mere centrale<br />
dele af Nuuk. Strategien har yderligere den fordel, at<br />
den udskyder beslutningen om den fremtidige<br />
byudviklingsretning i endnu nogle år, idet<br />
fortætningsmulighederne potentielt set er ganske store<br />
inden for den eksisterende by. Herudover kan<br />
beslutninger om store infrastrukturelle anlæg ved<br />
Siorarsiorfik også udskydes.<br />
Jagten på 1001 boliger<br />
Der er behov for en overordnet boligudviklingsstrategi,<br />
der som strategisk værktøj kan guide den store<br />
byudbygning, der i disse år er i gang, således at så<br />
mange politiske målsætninger som muligt kan indfries.<br />
Som en følge af strategien om at bygge bynært og som<br />
et forarbejde <strong>til</strong> <strong>kommuneplanen</strong> er der med overskriften<br />
"Jagten på 1001 boliger" blevet udpeget 11 mulige<br />
fortætningsområder i Nuuk by. Formålet med "byg<br />
bynært" er at opnå en række sammenhængende<br />
bydele, der hver især er bæredygtige. Frem for at<br />
inddrage nyt <strong>land</strong>, er pointen her at fortætte og<br />
forstærke de kvaliteter, der ligger i de forskellige<br />
bydele.<br />
De 11 områder er i varierende grad bebygget i dag og<br />
foreslås i varierende grad fortættet. Samlet set er der<br />
udpeget muligheder for at opføre omkring 48.300<br />
etagem2, hvor der i enkelte områder forventes en<br />
fordobling i boligmassen, mens der i andre kun<br />
forventes en stigning på 510 %. Såfremt det forventede<br />
behov på omkring 1.950 boliger skulle etableres med<br />
en gennemsnitsstørrelse på 100 m2 , ville det betyde en<br />
samlet udbygning på 195.000 m2 boligmasse over de<br />
næste 12 år, hvorfor fortætningsmulighederne i<br />
midtbyen, der er udpeget ind<strong>til</strong> nu, kun vil kunne dække<br />
knap 25 % af den samlede udbygning i perioden.<br />
Udbygningen af Qinngorput vil som nævnt kunne<br />
bidrage med omkring 800-1.150 boliger, svarende <strong>til</strong><br />
omkring 4060 % af det samlede behov. Der er således<br />
behov for at finde plads <strong>til</strong> yderligere 300-650 boliger i<br />
perioden, hvoraf en del vil kunne fremskaffes ved<br />
omdannelse, saneringer og forbedringer.<br />
Noget tyder altså på, at en kombination af byudvikling<br />
på Qinngorput og fortætning i Nuuk vil kunne dække en<br />
stor del af behovet for den kommende<br />
kommuneplanperiode. Strategien vil således have som<br />
den første praktiske konsekvens for<br />
kommuneplanlægningen, at perspektivområdet ved<br />
Siorarsiorfik heller ikke bringes i spil i denne<br />
kommuneplanperiode. Til gengæld vil der med<br />
<strong>kommuneplanen</strong> blive udpeget andre muligheder for<br />
udbygning og fortætning af den eksisterende by.<br />
Kort over mulige fortætningsområder fra "jagten på<br />
1001 boliger"<br />
De nøjagtige udpegninger og fortætningsgrader vil<br />
foregå som en del af den kommende<br />
kommuneplanproces, hvor "jagten på 1001 boliger" vil<br />
blive udbygget <strong>til</strong> en egentlig fortætningsstrategi.<br />
Herunder vil udbygningsmulighederne omkring<br />
vandsøen, der dog tidligst kan komme i spil i 2019,<br />
blive undersøgt nærmere. I den sammenhæng er det<br />
dog vigtigt at bevare kvaliteterne ved de bynære grønne<br />
områder, når der fortættes.<br />
152 / 209
153 / 209
Boligudviklingen i de øvrige dele af kommunen<br />
Tasiilaq og bygder<br />
I Tasiilaq er der som det eneste andet bosted ud over<br />
Nuuk sket en stigning i befolkningstallet i<br />
perioden 20002011. Som det fremgår af afsnittet om<br />
bosætnings og flyttemønstre, kan denne udvikling<br />
forventes at fortsætte i den kommende periode.<br />
Såfremt udviklingen fortsætter med samme hast som<br />
hid<strong>til</strong>, vil befolkningstallet i slutningen af perioden være<br />
steget med yderligere 340 personer. I bygderne<br />
omkring Tasiilaq, hvor der i dag bor omkring 1.000<br />
personer samlet set, kan befolkningstallet derimod<br />
forventes fortsat at falde med godt 150 personer i den<br />
kommende periode.<br />
Kort over fortætning, restrummelighed og ubebyggede<br />
boligområder i Tasiilaq<br />
Paamiutområdet<br />
I Paamiut er befolkningstallet faldet i den forrige<br />
periode, og såfremt udviklingen fortsætter, vil det falde<br />
med yderligere knap 300 personer i den kommende<br />
periode. <strong>Det</strong> samme gør sig gældende i bygderne, hvor<br />
befolkningstallet kan forventes at falde med omkring 50<br />
personer. Husstandsstørrelsen for Paamiut er 2,34, og<br />
for bygderne er den 2,84. Disse tal er ganske lave set i<br />
relation <strong>til</strong> de øvrige dele af kommunen, hvorfor der ikke<br />
kan forventes yderligere boligudvikling generelt set i<br />
området i perioden.<br />
I <strong>kommuneplanen</strong> for Paamiut er restrummeligheden i<br />
1996 opgjort <strong>til</strong> godt 200 boliger. I perioden 2000-2009<br />
er der kun bygget otte boliger i distriktet, hvorfor denne<br />
rummelighed må vurderes at være overflødig.<br />
Rammerne for de enkelte delområder må således<br />
forventes at skulle revideres med den kommende<br />
kommuneplan, ligesom der skal skaffes et overblik over<br />
eventuelle behov for nedrivning. I Arsuk er der desuden<br />
en mindre restrummelighed i boligområderne, hvis<br />
omfang skal afdækkes.<br />
Illoqqortoormiut<br />
I 2011 bor der 472 personer i Illoqqortoormiut. Såfremt<br />
udviklingen fortsætter, vil befolkningstallet falde med<br />
omkring 50 personer i den kommende<br />
kommuneplanperiode. <strong>Det</strong> samlede antal husstande er<br />
157, svarende <strong>til</strong> en husstandsstørrelse på tre.<br />
I <strong>kommuneplanen</strong> for Illoqqortoormiut er der i 1998<br />
beskrevet en restrummelighed på 6070 boliger i byen.<br />
Der er desuden mulighed for udbygning af et<br />
Boligbestanden i Tasiilaq er i 2011 på 696 huse, mens<br />
antallet af husstande er 595. Byen har altså omkring<br />
100 huse, der der enten enten står tomme, eller som anvendes af eksisterende ældrekollektiv. Bolig<strong>til</strong>gangen har i<br />
de enkelte husstande som ekstra bolig.<br />
perioden 20002009 været på 12 boliger. Der må<br />
Husstandsstørrelsen er i 2011 på omkring 3,35. Ved således forventes at være en restrummelighed, der ikke<br />
den nuværende husstandsstørrelse vil den forventede bliver anvendt i den kommende periode.<br />
befolkningsudvikling resultere i et behov på omkring<br />
100 nye boliger i perioden. Ved en husstandsstørrelse<br />
på 2,15 vil behovet derimod være på knap 400 boliger,<br />
når man samtidig medregner et fald i den nuværende<br />
husstandsstørrelse. Selv ved et konservativt skøn vil der<br />
altså være et yderligere behov for boliger i Tasiilaq i<br />
den kommende periode.<br />
Selv om husstandsstørrelsen i bygderne også er høj<br />
(3,3), må det faldende befolkningstal <strong>til</strong> gengæld<br />
betyde, at der ikke vil foregå yderligere byudvikling i<br />
den kommende periode. Såfremt boligmassen<br />
fuldstændig kan omfordeles, vil det faldende<br />
befolkningstal resultere i et <strong>til</strong>svarende fald i<br />
husstandsstørrelse <strong>til</strong> 2,7.<br />
Den nuværende kommuneplan, der er udarbejdet i<br />
2004, har en række udlæg <strong>til</strong> boliger i Tasiilaq. Mod<br />
nordvest er der udlagt et større areal, og mod syd er der<br />
Generel udfordring omkring<br />
byudvikling i de øvrige dele af<br />
kommunen<br />
Generelt for bygderne og byerne ud over Nuuk og<br />
Tasiilaq fremstår der den særegne udfordring, at der på<br />
den ene side vil stå – og allerede står – tomme boliger i<br />
de enkelte byer og bygder, samtidig med at der enkelte<br />
steder kan forventes et øget behov for bestemte<br />
boligtyper, herunder specielt ældrevenlige boliger. Der<br />
er altså på boligområdet tale om en strukturel<br />
problems<strong>til</strong>ling, hvor forskydninger i behovet for<br />
forskellige boligtyper potentielt set fører <strong>til</strong> en skæv<br />
efterspørgsel.<br />
154 / 209
udlagt to mindre arealer. Desuden er der et område<br />
med en restrummelighed i den vestlige del af byen, men<br />
der har også været forventet en vis fortætning af<br />
boligmassen i bymidten.<br />
I perioden siden <strong>kommuneplanen</strong>s udarbejdelse og<br />
frem <strong>til</strong> 2009 er der opført 93 boliger i den tidligere<br />
Ammassalik Kommuna (svarende <strong>til</strong> 18-19 boliger om<br />
året), hvoraf størstedelen må forventes at være opført i<br />
Tasiilaq. Med den nuværende udbygningstakt må det<br />
forventes, at der bliver bygget omkring 225 boliger i den<br />
kommende tolvårs periode. De eksisterende<br />
rammeområder forventes ikke at kunne rumme denne<br />
vækst, hvorfor der med den nye kommuneplan skal<br />
peges på nye muligheder for fortætning og/eller<br />
udbygning af byen.<br />
Der vil således i den kommende periode være behov<br />
for at fokusere på en kombination af boligforbedring,<br />
nedrivning og omdannelse <strong>til</strong> andre boligtyper. <strong>Det</strong><br />
kræver naturligt nok en bredere funderet indsats, der<br />
ikke udelukkende fokuserer på at kunne <strong>til</strong>byde den<br />
rette mængde og type af boliger, men også i høj grad<br />
kigger på både boligsociale forhold og bredere<br />
samfundsmæssige forhold, der har <strong>til</strong> formål at rette op<br />
på den skæve befolkningsudvikling.<br />
Befolkningsudviklingen giver en dobbelt udfordring i<br />
forhold <strong>til</strong> boligsituationen. På den ene side skal der<br />
<strong>til</strong>bydes <strong>til</strong>strækkelige boliger <strong>til</strong> en støt stigende<br />
befolkningsmængde i Nuuk. <strong>Det</strong> skal yderligere ses i<br />
lyset af en allerede eksisterende boligmangel samt et<br />
behov for byfornyelse og/eller sanering af den<br />
eksisterende boligmasse. På den anden side skal<br />
antallet af boliger <strong>til</strong>passes <strong>til</strong> den forventede<br />
befolkningsudvikling i de øvrige byer og bygder, dels<br />
ved sanering eller anden anvendelse, dels ved at sikre<br />
<strong>til</strong>strækkelige og velegnede boliger <strong>til</strong> den stigende<br />
andel af ældre i befolkningen.<br />
Der vil være behov for nyudlæg i Nuuk og Tasiilaq,<br />
mens der vil være behov for et overblik over uudnyttede<br />
boligområder i de resterende dele af kommunen.<br />
155 / 209
Et erhvervsliv i vækst<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter kommunens erhvervsudvikling samt beskæftigelse.<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger for erhvervsudvikling er, at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil være anerkendt som et globalt, arktisk<br />
kraftcenter inden for bæredygtig erhvervsudvikling<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal være erhvervslivets foretrukne indgang <strong>til</strong><br />
Grøn<strong>land</strong>, og kommunens <strong>til</strong>trækningskraft skal fremmes over for eksterne<br />
virksomheder via innovative <strong>til</strong>tag<br />
Kommunen vil bidrage <strong>til</strong> at udvikle en flerstrenget erhvervsstruktur, for<br />
eksempel ved at etablere erhvervsområder, hvor små og mellemstore<br />
virksomheder kan slå sig ned, og ved at <strong>til</strong>trække iværksættere,<br />
virksomheder og investeringer<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte erhvervslivets ekspansion på<br />
det internationale marked med sunde investeringer i de nødvendige<br />
faciliteter og funktioner<br />
Services og produktion inden for mineralsektoren – drift, forædling,<br />
leverancer – skal udgøre en væsentlig del af Kommuneqarfik Sermersooqs<br />
erhvervsliv<br />
Erhvervslivet skal kunne finde sin arbejdskraft i Kommuneqarfik<br />
Sermersooq<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil fremme innovation og udvikling inden for<br />
beskæftigelse og arbejdsmarked<br />
Kommuneqarfik Sermersooq satser på en tidlig indsats og hurtig<br />
opfølgning over for ledige, så den enkelte fastholder sin aktive <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
arbejdsmarkedet og derved bidrager <strong>til</strong> en positiv samfundsudvikling<br />
156 / 209
Kommunens politikker og strategier<br />
I perioden 2007-2009 er antallet af virksomheder i<br />
Grøn<strong>land</strong> faldet. Kommuneqarfik Sermersooq tegner<br />
sig for det mindste fald b<strong>land</strong>t <strong>land</strong>ets kommuner.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er hjemsted for ca. 31 %<br />
af samtlige de grøn<strong>land</strong>ske virksomheder, mens disse<br />
virksomheder tegner sig for næsten 63 % af den<br />
samlede lønsum i de grøn<strong>land</strong>ske virksomheder.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er altså kendetegnet ved<br />
større virksomheder end resten af <strong>land</strong>et.<br />
Hvor de øvrige kommuner kendetegnes ved en<br />
overvejende majoritet af mindre virksomheder, herunder<br />
mange enkeltmandsvirksomheder inden for fiskeri,<br />
<strong>land</strong>brug og råstoffer, er det erhvervsmæssige <strong>land</strong>skab<br />
i Kommuneqarfik Sermersooq mere balanceret med et<br />
stort antal (større) virksomheder inden for andre<br />
brancher, såsom byggeri og anlæg; finans og<br />
servicevirksomhed; offentlige og personlige<br />
tjenesteydelser; transport, post og telekommunikation;<br />
samt en gros- og detailhandel, hoteller og restauranter.<br />
Som sådan udgør kommunen med Nuuk som<br />
kraftcenter det ubestridte erhvervsmæssige<br />
omdrejningspunkt for hele Grøn<strong>land</strong>.<br />
157 / 209
Beskæftigelse<br />
Antallet af erhvervsaktive (personer i alderen 1765 år) er i<br />
perioden 2000-2011 generelt steget med 15 %. Denne<br />
stigning dækker over en række lokale forskelle, primært<br />
mellem by og bygd. Nuuk og Tasiilaq har haft en<br />
overgennemsnitlig befolkningsudvikling for aldersklassen<br />
med en stigning på henholdsvis 22 og 16 %. Antallet i de<br />
omkringliggende bygder er <strong>til</strong> gengæld faldet med<br />
henholdsvis 15 og 13 %. Illoqqortoormiut har fastholdt<br />
antallet af erhvervsaktive i perioden, mens både Paamiut<br />
og de omkringliggende bygder har oplevet et fald i antallet<br />
af erhvervsaktive på henholdsvis 14 og 17 %. <strong>Det</strong> er<br />
således klart, at de erhvervsaktive først og fremmest<br />
orienterer sig mod de to største byer.<br />
Udvikling 2000-<br />
2011<br />
Index i<br />
alt<br />
Index Antal<br />
Antal 17-65 personer<br />
personer år<br />
Paamiutområdet i<br />
alt 83 -352 86 -188<br />
Paamiut 84 -298 86 -166<br />
Bygder 75 -54 83 -22<br />
Nuukområdet i alt 117 2334 121 2077<br />
Nuuk 118 2421 122 2112<br />
Bygder 77 -87 85 -35<br />
Tasiilaqområdet i<br />
alt 104 117 104 70<br />
Tasiilaq 117 293 116 164<br />
Bygder 85 -176 87 -94<br />
Illoqqortoormiutområdet<br />
i alt 86 -79 95 -17<br />
Illoqqortoormiut 91 -49 101 4<br />
Bygder 0 -30 0 -21<br />
I alt 110 2020 115 1942<br />
Tabel: Udvikling i befolkningstallet 2000-2011, i alt og<br />
1765 år, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Den potentielle arbejdsstyrke (1765 år) i Sermersooq<br />
bestod pr. 1. januar 2010 af 11.256 personer, svarende <strong>til</strong><br />
godt en tredjedel af <strong>land</strong>ets samlede arbejdsstyrke. <strong>Det</strong>te<br />
tal er 2,3 % større end året før. Stigningen svarer<br />
nogenlunde <strong>til</strong> det grøn<strong>land</strong>ske gennemsnit. Nuuk og<br />
Tasiilaq står for væksten, mens der er tale om en<br />
<strong>til</strong>bagegang i Paamiut og Illoqqortormiut. Langt<br />
størstedelen af den potentielle arbejdsstyrke bor i Nuuk.<br />
Ledighed<br />
Antallet af medioledige i gennemsnit var på 3,4 % af<br />
den potentielle arbejdsstyrke i første kvartal af 2010.<br />
Nuuk har den mindste procentdel på 2,3 %, mens<br />
Illoqqortormiut har den højeste andel på 9,4 %. <strong>Det</strong><br />
samme billede tegner sig, når man kigger på antallet<br />
af berørte ledige i perioden. Knap halvdelen af den<br />
samlede lønsum kan henføres <strong>til</strong> offentlig<br />
administration og offentlig service. På dette punkt er<br />
der ingen væsentlig forskel mellem Kommuneqarfiq<br />
Sermersooq og <strong>land</strong>ets øvrige kommuner. <strong>Det</strong> er<br />
kendetegnende for de ledige i kommunen:<br />
At der er en overvægt af ledige mænd i alle<br />
aldersgrupper<br />
At gruppen på 4049 år er den største med en<br />
andel på næsten 30 %<br />
At over 20 % af de ledige er i alderen 1524 år<br />
At kun knap 10 % har en uddannelse, og heraf<br />
er de fleste uddannet HK-assistenter<br />
Sermersooq i<br />
alt<br />
Medio ledighed Berørte af<br />
(% i gennemsnit i ledighed<br />
1. halvår 2010) (% i gennemsnit i<br />
1. halvår 2010)<br />
3,4 % 8,0 %<br />
Paamiut 7,5 % 13,9 %<br />
Nuuk 2,3 % 5,8 %<br />
Tasiilaq 7,2 % 15,7 %<br />
Illoqqortoormiut 9,4 % 18,8 %<br />
Ovenstående tal er ekskl. Ivittuut.<br />
Ledighedsprocenterne i de forskellige byer<br />
underbygger det, der allerede er fundet i <strong>til</strong>- og<br />
fraflytteranalysen. Til trods for <strong>til</strong>strømningen <strong>til</strong> de<br />
to større byer er ledighedsprocenten stadig lav i<br />
netop disse to byer. Byerne er således stadig i<br />
stand <strong>til</strong> at håndtere <strong>til</strong>flytningen – ja der er måske<br />
ligefrem tale om, at <strong>til</strong>strømningen af unge og<br />
studerende <strong>til</strong> byerne i sig selv er med <strong>til</strong> at forstærke<br />
udviklingen med et større arbejdsmarked, der kan<br />
absorbere flere ny<strong>til</strong>komne.<br />
158 / 209
Erhvervspolitik<br />
Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervspolitiske indsats<br />
er baseret på seks politikker:<br />
1. Skabe optimale betingelser for vækst<br />
2. Udbygge og organisere samarbejder<br />
3. Understøtte og udbygge naturlige kraftcentre –<br />
herunder gennem udbygning af faciliteter inden for<br />
jagt og turisme, it- og grafisk college, kollegier og<br />
naturressourcer<br />
4. Opbygge internationalt rettede<br />
forretningsområder. <strong>Det</strong>te hænger meget tæt<br />
sammen med de aktuelle infrastrukturprojekter,<br />
herunder en ny/udbygget lufthavn i Nuuk, en ny<br />
containerhavn i Nuuk samt forbedrede<br />
anflyvningsmuligheder for Tasiilaq og<br />
Illoqqortoormiut<br />
5. Stabil og kompetent arbejdskraft<br />
6. Samspil mellem Kommuneqarfik Sermersooq og<br />
erhvervslivet<br />
Politikkerne understøttes af seks erhvervspolitiske<br />
strategier:<br />
1. Iværksætter og vækststrategi, hvor særligt<br />
indsatsområdet vedr. etablering af et<br />
innovationscenter er relevant for den fysiske<br />
planlægning<br />
2. Turismestrategi, hvor udfordringerne både består<br />
i forbedring af infrastrukturen for turisme generelt<br />
og i udvikling og pleje af specifikke<br />
turistdestinationer (se afsnit 5.3.3)<br />
3. Bæredygtig erhvervsudvikling og<br />
virksomhedernes sociale ansvarsstrategi. <strong>Det</strong><br />
handler bl.a. om miljøvenlig produktion og<br />
reduktion af CO2-udledning (se afsnit 5.3.2)<br />
4. Bostedsstrategi, hvor strategien med<br />
bæredygtighed som gennemgående tema sigter<br />
mod at fremme aktiv selvforsørgelse i de enkelte<br />
bosteder – altså erhvervsudvikling baseret på<br />
lokale ressourcer og initiativer<br />
5. Hovedstadsstrategi, som bl.a. handler om at<br />
optimere de infrastrukturelle forbindelser <strong>til</strong> Nuuk,<br />
herunder lufthavn og havn – og gerne gennem<br />
etablering af partnerskaber<br />
6. Samarbejde og kommunikationsstrategi<br />
Desuden skal råstofstrategien ses i denne<br />
sammenhæng.<br />
159 / 209
Fiskeri-, fangst- og <strong>land</strong>brugspolitik<br />
Udviklingen af fiskeri-, fangst- og <strong>land</strong>brugserhvervene<br />
er en forudsætning for, at Grøn<strong>land</strong> bliver mere<br />
selvforsynende. Strukturelt er fisker og fangerområdet i<br />
nedgang. <strong>Det</strong> sætter en nyudvikling af erhvervene på<br />
dagsordenen. Kommunens udviklingsarbejde er bygget<br />
op af fire politikker:<br />
Bæredygtighed, der indgår som det bærende<br />
element for erhvervsudviklingen i kommunen, så vi<br />
kan sikre vores efterkommere mulighed for at<br />
benytte vores fælles ressourcer<br />
Kompetenceopbygning og videnudvikling, der<br />
handler om at give de, der ønsker at tage<br />
udviklingen i egen hånd, muligheden for at vokse,<br />
og herved skabe de rette forudsætninger for lokal<br />
produktion<br />
Fundament for udvikling, der skal sikre en<br />
opbygning af fælles viden om ressourcegrundlag,<br />
så der kan ske en lettere overlevering af viden ved<br />
organisatoriske ændringer<br />
Kapacitet i branchen og hos den enkelte, der skal<br />
sikre acceptable levevilkår, tidssvarende udstyr<br />
og konkurrencedygtighed<br />
For at underbygge politikkerne er der udarbejdet en<br />
ressourcestrategi, en kompetenceudviklingstrategi og<br />
en afsætningsstrategi. Politikker og strategier er<br />
konkretiseret af aktivitetsplaner for fiskeri, fangst og<br />
<strong>land</strong>brug. Heri er også nævnt aktiviteter med fysiske<br />
aspekter, herunder særligt opstart af nye produktioner<br />
(Grøn<strong>land</strong>shaj og Green<strong>land</strong> Company) i Tasiilaq og<br />
opførelse af produktionsfaciliteter såsom tørrehuse.<br />
160 / 209
Turisme<br />
Turisterhvervet i Kommuneqarfik Sermersooq har store<br />
potentialer. Der er således årligt 17.00019.000<br />
overnattende gæster i Kommuneqarfik Sermersooq.<br />
<strong>Det</strong>te niveau har været nogenlunde stabilt siden 2004.<br />
Ovennævnte delstrategi for turisme er baseret på<br />
ønsket om at styrke kommunens position som en<br />
attraktiv og foretrukken destination.<br />
De store uberørte fjord og <strong>land</strong>områder kan udnyttes<br />
mere kommercielt <strong>til</strong> turisme, ligesom det er vigtigt, at<br />
kommunens byer er attraktive og indbydende for<br />
besøgende turister. <strong>Det</strong> s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong> arkitektonisk<br />
kvalitet, <strong>til</strong> kvaliteten af byrum og nærrekreative arealer<br />
samt <strong>til</strong> en sammenhængende planlægning af<br />
turistinfrastrukturen og fx erhvervsarealer, så visuelle<br />
eller miljømæssige konflikter så vidt muligt undgås.<br />
Etableringen af en ny atlantlufthavn i Nuuk kan få stor<br />
betydning for udviklingen af turisterhvervet i kommunen,<br />
da Nuuk dermed i langt højere grad end i dag får<br />
mulighed for at blive den primære destination i<br />
Grøn<strong>land</strong>. Også flytningen af lufthavnen i Kulusuk <strong>til</strong><br />
Tasiilaq er af betydning for udviklingen af turismen på<br />
østkysten, ligesom flytningen af Constable Pynt ved<br />
Illoqqortoormiut vil få betydning for byen.<br />
Kommunen har derfor et ønske om, at turismen i hele<br />
kommunen er med <strong>til</strong> at styrke de enkelte byer og<br />
bygder, samt at disse får en bæredygtig og fokuseret<br />
udvikling inden for turismeerhvervet. Et væsentligt<br />
element heri er, at turismeerhvervet udvikles på et<br />
bæredygtigt grundlag, at borgerne bliver direkte<br />
involveret i turismeerhvervet, og at der sikres løbende<br />
uddannelses- og kursusmuligheder inden for<br />
turismeerhvervet.<br />
Der er udarbejdet en aktivitetsplan for<br />
turismeudviklingen på vestkysten, hvor der eksempelvis<br />
er opslået en turismekonsulents<strong>til</strong>ling i Paamiut, lavet<br />
shelters på ruten mellem Qoorqut og Kapisillit og<br />
foretaget en forbedring af overnatningsfaciliteter<br />
generelt.<br />
161 / 209
Råstofstrategi<br />
Der er i øjeblikket en råstofstrategi under udarbejdelse.<br />
Strategien har <strong>til</strong> formål at skabe en sammenhængende<br />
indsats på tværs af de tre involverede<br />
forvaltningsområder – erhverv, arbejdsmarked og miljø.<br />
Strategien udpeger tre indsatsområder:<br />
Deltagende erhvervsliv<br />
Arbejdskraft der slår <strong>til</strong><br />
Udvikling i harmoni med miljøet<br />
Af disse er det naturligt nok det tredje indsatsområde,<br />
der har størst betydning for den fysiske planlægning. De<br />
miljømæssige aspekter er nærmere beskrevet i afsnittet<br />
"Miljø og ressourcer".<br />
Der er gode muligheder for råstofudvinding i<br />
kommunen. Råstofudvinding er og vil i de kommende<br />
årtier være et vigtigt tema for erhvervsudviklingen og<br />
beskæftigelsen i såvel Sermersooq som i Grøn<strong>land</strong><br />
generelt. <strong>Det</strong> handler både om aktiviteter offshore, fx<br />
olie og gasudvinding, som aktiviteter på <strong>land</strong>, fx<br />
minedrift, råstofforarbejdning, forsyning, logistik, service<br />
og indkvartering.<br />
For kommunens vedkommende kan potentiale i<br />
råstofudvinding understøttes gennem rådigheden over<br />
<strong>til</strong>strækkelige havneanlæg og erhvervsområder, en<br />
effektiv transportinfrastruktur, herunder veje og lufthavne,<br />
samt en høj grad af service, attraktive boligområder<br />
samt et bredt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Hvis<br />
der opstår behov for etablering af arealkrævende<br />
erhvervsvirksomhed, fx i forbindelse med udnyttelse af<br />
råstofforekomster på <strong>land</strong> eller offshore, må der tages<br />
særskilt s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> lokalisering og arealudlæg <strong>til</strong> disse<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> bl.a. de miljømæssige forhold og<br />
konsekvenser.<br />
162 / 209
Erhvervsudvikling - projekter og rummelighed<br />
Udviklingen i flere af disse erhverv er i høj grad drevet<br />
enten af enkeltstående projekter (som råstofområdet)<br />
eller af aktiviteter, der bedst understøttes med en<br />
passende infrastrukturel udvikling (som fangst, fiskeri<br />
og turisme). Der er dog behov for en større grad af<br />
opmærksomhed på sammenhængen mellem erhverv<br />
og fysisk planlægning, herunder infrastruktur og<br />
udflytning af virksomheder fra bymidten. Med<br />
kommuneplanlægningen vil der ske en revurdering af<br />
alle erhvervsområder.<br />
Herunder er beskrevet dels konkrete projekter, dels<br />
rummeligheden i traditionelle erhvervsområder for de<br />
enkelte områder i kommunen.<br />
Nuukområdet<br />
I forhold <strong>til</strong> den fysiske planlægning er de væsentligste<br />
projekter for erhvervsudviklingen i Nuuk:<br />
Etableringen af en Atlantlufthavn i Nuuk<br />
Etableringen af en ny Atlanthavn med <strong>til</strong>hørende<br />
erhvervsområder ved Qeqertat<br />
Begge projekter er beskrevet i afsnittet "En<br />
velfungerende infrastruktur og kommunikation".<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at der er en begrænset restrummelighed<br />
inden for de eksisterende arealudlæg <strong>til</strong> erhverv i Nuuk<br />
by. I kommuneplan 2005-2014 var der signaleret et<br />
behov for udlæg af yderligere 10 ha erhvervsareal <strong>til</strong><br />
industri, værksteds og lagervirksomhed i planperioden.<br />
På længere sigt er der desuden mulighed for at udnytte<br />
yderligere arealer på ca. 50 ha i området Kuanninnguit.<br />
Der skal sikres <strong>til</strong>strækkelige arealudlæg, og det skal<br />
sikres, at erhvervsarealerne er velforbundne – med<br />
hinanden, med havnen og med lufthavnen – og med<br />
mindst mulige genevirkninger for nuværende og<br />
fremtidige boligområder. <strong>Det</strong> er kommunens opgave at<br />
sikre, at der er <strong>til</strong>strækkelige arealer udlagt nu og i<br />
fremtiden – og at de udnyttes hensigtsmæssigt.<br />
I forbindelse med etableringen af en eventuel<br />
Atlantlufthavn vil store arealer være uegnede <strong>til</strong> boliger<br />
og andre støjfølsomme anvendelser. Disse arealer vil<br />
oplagt kunne tages i brug som erhvervsarealer. Der<strong>til</strong><br />
kommer arealer i forbindelse med den nye atlanthavn<br />
på Qeqertat. Begge disse områder er velegnede <strong>til</strong><br />
tungere, transportkrævende og eventuelt<br />
miljøbelastende erhverv.<br />
I Kommuneplan 20052014 er der peget på mulighed<br />
for lokalisering af arealkrævende virksomhed i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> de nye havneanlæg ved Qeqertat eller<br />
Kuanninnguit.<br />
Endelig er det væsentligt for bæredygtigheden af den<br />
lokale bygge og anlægssektor, at kommunen gennem<br />
langsigtede investeringsplaner – i et tæt samarbejde<br />
med Selvstyret – sikrer en jævn aktivitetsrytme i byggeog<br />
anlægssektoren.<br />
Tasiilaq og bygder<br />
I Tasiilaqområdet er fiskeriet det erhverv, der har det<br />
største vækstpotentiale suppleret med turismeerhvervet.<br />
Der findes en indhandlingsfabrik i Kuummiut, og efter<br />
indførelsen af betalingssystemet for fiskerilicenser er<br />
tallet faldet fra omkring 20 indhandlere <strong>til</strong> fire. Der findes<br />
omtrent ti erhvervsfangere i Tasiilaq.<br />
Der er desuden et stort potentiale for<br />
husflidsproduktion, og der findes i dag et<br />
husflidsværksted og et skindværksted.<br />
Paamiutområdet<br />
Paamiuts erhvervsliv er primært opbygget omkring<br />
fiskeindustrien, og denne industri har i de seneste år<br />
været for nedadgående i byen. Den største virksomhed<br />
i byen er Royal Green<strong>land</strong>s fiskefabrik, der også har en<br />
indhandlingsfabrik i Arsuk. Byen er en fiskeriby med<br />
fiskeri af torsk, krabber og rejer. Der er et potentiale for<br />
opstart af en produktion af hajskind i Paamiut, ligesom<br />
det bør undersøges, om der er grundlag for en<br />
produktion af ørred, søpindsvin, søpølser, tang og<br />
blåmuslinger.<br />
Der er desuden et uudnyttet potentiale for, at byen kan<br />
udvikles som et støttepunkt for offshorevirksomhed i<br />
området.<br />
Rummeligheden i kommunens erhvervsområder<br />
vurderes i 1996 at være <strong>til</strong>strækkelige med en samlet<br />
rummelighed på 5,4 ha.<br />
Illoqqortoormiut<br />
Den hidtidige kommuneplan for Illoqqortoormiut<br />
beskriver, at over 90 % af arbejdspladserne i byen i<br />
1996 er offentlige, hvor kommunen er den største.<br />
Isbjørnefangsten har været en vigtig indtægtskilde, dog i<br />
mindre grad i de senere år. <strong>Det</strong> beskrives desuden, at<br />
de erhverv, der har et udviklingspotentiale, er<br />
fangsterhvervet kombineret med <strong>til</strong>tag inden for turisme,<br />
fiskeri og råstofudvinding.<br />
Der findes ikke i dag noget indtægtsgivende fiskeri,<br />
men der er en indhandlingsfabrik i byen. Der er et<br />
potentiale for at producere grøn<strong>land</strong>sk proviant, såsom<br />
tørfisk, tørret hvalkød og sælkød, og dette potentiale<br />
forsøges udviklet i yderdistrikterne som en del af<br />
arbejdet med den regionale udviklingsstrategi. Der<br />
findes desuden et potentiale for at udnytte moskus og<br />
for at etablere en EU-godkendt produktion i forbindelse<br />
med indhandlingsfabrikken.<br />
Kommunen vil arbejde på at forbedre<br />
erhvervsmulighederne i byen, herunder arbejde for at<br />
etablere indhandlingsmuligheder og undersøge<br />
muligheder for etablering af et multiværksted og<br />
163 / 209
Kapisillit<br />
Der er et ønske om at udvikle Kapisillit som<br />
turistdestination. <strong>Det</strong> foreslås gjort ved at etablere et nyt<br />
husflidsværksted tæt på bymidten på ca. 150 m2 <strong>til</strong> brug<br />
for de 510 kunsthåndværkere, der i øjeblikket er i<br />
bygden. Der findes allerede i dag en skindsystue i byen.<br />
<strong>Det</strong> er tanken, at værkstedet skal <strong>åbne</strong>s for besøgende<br />
og herved skabe en direkte relation mellem producent<br />
og kunde, hvor turisten både kan få muligheden for at<br />
prøve at lave sin egen kunst og se kunstnerne i arbejde.<br />
<strong>Det</strong> er målet, at projektet vil kunne <strong>til</strong>trække både<br />
turister og kunsthåndværkere <strong>til</strong> stedet.<br />
Der er desuden en indhandlingsfabrik i byen.<br />
Havnekajen ønskes udvidet med 2 meter, så der er<br />
<strong>til</strong>strækkelig med plads <strong>til</strong> både produktion og øvrige<br />
initiativer på kajen.<br />
<strong>til</strong>knyttede 'hjælp <strong>til</strong> selvhjælp'projekter.<br />
I de seneste dokumenter omkring erhvervsaktiviteten i<br />
byen vurderes fangstpotentialet stadig at være størst –<br />
eventuelt suppleret med <strong>til</strong>tag inden for turisme. For at<br />
sikre, at byen kan få noget ud af en støt stigende<br />
krydstogtsturisme bør byens havn udbygges med<br />
<strong>til</strong>strækkelige faciliteter.<br />
Der er ikke med <strong>kommuneplanen</strong> udpeget nye<br />
erhvervsområder i byen – og med<br />
befolkningsudviklingen og erhvervsstrukturen vurderes<br />
det heller ikke at være aktuelt i den kommende periode.<br />
164 / 209
Anlægsønsker<br />
Herunder er enkelte anlægsønsker i forbindelse med havneanlæg beskrevet:<br />
Placering Beskrivelse Årstal<br />
Kapisillit Udvidelse af kaj med 2 meter<br />
sikring af <strong>til</strong>strækkelig med plads <strong>til</strong> aktiviteter<br />
Illoqqortoormiut Etablering af mole<br />
- <strong>til</strong> sikring af faciliteter <strong>til</strong> krydstogtsskibe<br />
-<br />
-<br />
165 / 209
Sunde og trygge familier<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter sundhed og livskvalitet for alle:<br />
Sundhed og forebyggelse<br />
Børn og familie<br />
Arbejdsmarked<br />
Voksenomsorg<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger er baseret på to overordnede mål:<br />
Retten <strong>til</strong> en tryg barndom<br />
Styrkelse af det personlige ansvar<br />
Planstrategiens målsætninger for sundhed, børn, unge, ældre og borgere med<br />
særlige behov er, at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal s<strong>til</strong>le de rammer og muligheder <strong>til</strong><br />
rådighed, der gør, at kommunens borgere kan træffe sunde valg og i det<br />
hele taget tage ansvar for egen sundhed<br />
Der skal sikres lighed i borgernes mulighed for sundhed<br />
Alle børn og unge skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, og de<br />
skal have indflydelse på deres egen hverdag<br />
Alle børn og unge skal have mulighed for gode relationer i form af<br />
voksenkontakter og venner<br />
Børn og unge med særlige behov skal mødes med <strong>til</strong>bud og indsatser, der<br />
imødekommer deres ønsker og muligheder<br />
Ansvar for eget liv gælder også for borgere med nedsat funktionsniveau.<br />
Enhver skal kunne leve et liv på egne præmisser med den nødvendige<br />
støtte<br />
Borgere med en midlertidig eller varig nedsættelse af arbejdsevnen skal<br />
støttes og hjælpes <strong>til</strong> et arbejde, som passer <strong>til</strong> deres arbejdsevne<br />
Ældre, som trænger <strong>til</strong> hjælp og omsorg, skal have et trygt og værdigt liv i<br />
de rammer, som Kommuneqarfik Sermersooq <strong>til</strong>byder<br />
Ældre, som kan klare sig selv, skal motiveres <strong>til</strong> fortsat at have et aktivt liv<br />
og være samlingspunkt for deres familier så længe som muligt<br />
166 / 209
Overordnede politikker<br />
Skatte- og<br />
Velfærdskommissionen<br />
I sammenfatningen af Skatte- og<br />
Velfærdskommissionens anbefalinger fra marts 2011<br />
nævnes det, at omkring en tredjedel af alle familier har<br />
svage økonomiske, sociale og/eller<br />
udannelsesmæssige ressourcer <strong>til</strong> at støtte børnene.<br />
Baseret på EU's definition må 15 % af alle husstande<br />
betegnes som fattige. <strong>Det</strong> pointeres derfor i<br />
sammenfatningen, at de menneskelige ressourcer skal<br />
forvaltes bedre, og at der skal gøres mere for at undgå<br />
et opdelt samfund.<br />
Velfærdssamfundet er s<strong>til</strong>let over for en dobbelt<br />
udfordring. På den ene side bliver der flere ældre, der<br />
skal forsørges. På den anden side får mange unge ikke<br />
en uddannelse og har derfor svært ved at klare sig på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Kommissionen anbefaler en aktiv strategi, der bygger<br />
på tre grundlæggende principper – tidlig indsats, social<br />
balance og beskæftigelse samt robust finansiering.<br />
Kommuneqarfik Sermersooqs politikker på området<br />
følger op på denne strategi.<br />
167 / 209
Kommunens politikker<br />
I 2010 er der udarbejdet en Børne og Familiepolitik,<br />
der er en overordnet og tværgående politik for et bredt<br />
område. Politikken er således vedtaget af både<br />
Velfærds og Arbejdsmarkedsudvalget samt<br />
Udviklingsudvalget.<br />
Børne og familiepolitikken skal fungere som et<br />
overordnet grundlag for prioriteringer, og den skal sikre<br />
sammenhæng mellem forvaltningernes indsatser. Den<br />
er formuleret med udgangspunkt i de menneskelige<br />
grundværdier troværdighed, respekt og engagement.<br />
Politikken består af delpolitikker inden for sundhed,<br />
børn og unge, arbejdsmarked, handicap samt ældre.<br />
Disse politikker danner sammen med <strong>til</strong>hørende<br />
strategier og handlingsplaner grundlaget for<br />
redegørelsen i dette afsnit. Strategier for voksenomsorg<br />
samt børn og familier forventes dog først udarbejdet i<br />
begyndelsen af efteråret 2011.<br />
168 / 209
Sundhed og forebyggelse<br />
Sundhed er andet og mere end fravær af sygdom.<br />
Sundhed handler om livskvalitet og<br />
udfoldelsesmuligheder, og det er implicit, at det er<br />
bedre at forebygge end at helbrede. Fremover vil der<br />
være større fokus på helhedsorienteret forebyggelse <strong>til</strong><br />
grupper af borgere i stedet for <strong>til</strong> det enkelte individ<br />
samt særlig fokus på børn og unge.<br />
Politikken definerer mål inden for indsatsområderne<br />
Kost, Rygning, Alkohol og misbrug samt Motion<br />
(KRAM-faktorerne) samt forebyggelse af selvmord,<br />
forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og<br />
sundhedsfremme hos børn og unge.<br />
<strong>Det</strong> er særligt i forhold <strong>til</strong> indsatsområdet, der<br />
omhandler motion, at kommuneplanlægningen kan<br />
understøtte nogle af de udpegede målsætninger<br />
omkring sikringen af motions<strong>til</strong>bud samt bedre forhold<br />
for gående og cyklende. Der lægges også i strategien<br />
op <strong>til</strong> et samarbejde forvaltningerne imellem med<br />
henblik på at indrette lokale omgivelser i kommunen, så<br />
det er lige<strong>til</strong> for borgerne at bevæge sig i hverdagen,<br />
f.eks. gå og cykle <strong>til</strong> arbejde mv., og lege i naturen og<br />
bostederne. <strong>Det</strong> inkluderer et samarbejde om bydesign,<br />
åndehuller og opholdsarealer.<br />
Generelt vil kommunen arbejde på at forbedre<br />
forebyggelsesarbejdet lokalt, eksempelvis ved at<br />
arbejde på at nedsætte et lokalt forebyggelsesudvalg i<br />
Illoqqortoormiut.<br />
169 / 209
Børn og familie<br />
I Kommuneqarfik Sermersooq er 5,8 procent af<br />
børnene i 2010 anbragt uden for hjemmet, med en<br />
tendens <strong>til</strong> en højere procentdel i Tasiilaq og en lavere<br />
på vestkysten. <strong>Det</strong> svarer <strong>til</strong> 349 børn. Til<br />
sammenligning er 1 % af børn og unge i Danmark<br />
anbragt uden for hjemmet. I Afdeling for Børn og Familie<br />
anvendes langt størstedelen af ressourcerne således i<br />
dag på behandling. <strong>Det</strong> er dog intentionen, at der<br />
fremover skal være langt større fokus på<br />
helhedsorienteret tidlig og primær forebyggelse <strong>til</strong> børn,<br />
unge og deres familier.<br />
Visionen er, at børn og unge i Kommuneqarfik<br />
Sermersooq har optimale væksts og livsbetingelser.<br />
For at sikre det er der sat særligt fokus på<br />
indsatsområderne tidlig indsats og unge forældre.<br />
170 / 209
Arbejdsmarked<br />
En af de helt store udfordringer i forhold <strong>til</strong> at få ledige i<br />
arbejde er, at det økonomiske incitament <strong>til</strong> at være i<br />
beskæftigelse er meget lille eller helt fraværende<br />
grundet det sociale sikkerhedsnet, som er meget<br />
udbygget i kommunen såvel som i hele <strong>land</strong>et.<br />
En anden udfordring på arbejdsmarkedet er mangel på<br />
uddannelse. Størstedelen af de ledige har ingen<br />
uddannelse, mange har end ikke færdiggjort<br />
folkeskolen, og de få, som er uddannede, har kun en<br />
kortere kompetencegivende uddannelse.<br />
Behovet for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er<br />
plads <strong>til</strong> alle faggrupper, kræver, at der sker en løbende<br />
<strong>til</strong>pasning af arbejdsstyrken i forhold <strong>til</strong> de store<br />
strukturændringer, der karakteriserer arbejdsmarkedet i<br />
disse år, hvilket er den tredje store udfordring på det<br />
grøn<strong>land</strong>ske arbejdsmarked.<br />
Kommuneqarfik Sermersooqs vision for<br />
Arbejdsmarkedspolitikken har tre hjørnestene:<br />
Alle borgere, der kan, er i arbejde eller under<br />
uddannelse<br />
Erhvervslivet henter den nødvendige arbejdskraft i<br />
kommunen<br />
Kommunen fremmer <strong>til</strong> enhver tid innovation og<br />
udvikling inden for beskæftigelse og<br />
arbejdsmarked<br />
I nærmeste fremtid fokuseres der derfor på<br />
indsatsområderne uddannelse og beskæftigelse,<br />
samarbejde med erhvervslivet og<br />
uddannelsesinstitutionerne samt innovation og<br />
udvikling.<br />
I forhold <strong>til</strong> kommuneplanlægningen betyder det b<strong>land</strong>t<br />
andet, at der skal arbejdes på at gøre kommunen<br />
attraktiv som arbejdsplads. <strong>Det</strong> skal også <strong>til</strong>stræbes, at<br />
den fortsat nødvendige <strong>til</strong>rejsende arbejdskraft<br />
integreres.<br />
171 / 209
Voksenomsorg<br />
I Kommuneqarfik Sermersooq behandles alle borgere med<br />
ligeværdighed og mødes med forståelse og respekt uanset<br />
borgerens funktionsniveau. Ældre i Kommuneqarfik<br />
Sermersooq trives aktivt i samspil med deres familier og det<br />
omgivende samfund i de rammer, kommunen skaber.<br />
I perioden 2000-2010 er befolkningstallet for aldersklassen<br />
over 65 år steget med hele 57 %, svarende <strong>til</strong> 357 personer.<br />
Befolkningstallet er faldet for aldersklassen i alle bosteder i<br />
kommunen på nær i bygderne omkring Paamiut (57 % fald<br />
svarende <strong>til</strong> 16 personer) og Nuuk (12 % fald svarende <strong>til</strong> fire<br />
personer). De største stigninger i befolkningstallet ses i<br />
Illoqqortoormiut med 108 % (13 personer), Nuuk med 85 %<br />
(294 personer) og Tasiilaq med 61 % (28 personer).<br />
Udvikling fra<br />
2000-2011<br />
Index i<br />
alt<br />
Antal Index 65+ Antal<br />
personer år personer<br />
Paamiutområdet i<br />
alt 83 -352 107 10<br />
Paamiut 84 -298 123 26<br />
Bygder 75 -54 43 -16<br />
Nuukområdet i alt 117 2334 273 290<br />
Nuuk 118 2421 185 294<br />
Bygder 77 -87 88 -4<br />
Tasiilaqområdet i<br />
alt 104 117 151 44<br />
Tasiilaq 117 293 161 28<br />
Bygder 85 -176 139 16<br />
Illoqqortoormiutområdet<br />
i alt 86 -79 208 13<br />
Illoqqortoormiut 91 -49 208 13<br />
Bygder 0 -30 0 0<br />
I alt 110 2020 97 -25<br />
Tabel: Udvikling i befolkningstallet 2000-2011, i alt og 65+,<br />
Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Der er i efteråret 2011 vedtaget en strategi for<br />
voksenomsorg. Der er ind<strong>til</strong> videre udpeget fire<br />
indsatsområder for borgere med et handicap:<br />
Hverdagslivet<br />
Støtte og aflastning<br />
Uddannelse og arbejde<br />
Fritid<br />
Der er udpeget fem indsatsområder for ældre:<br />
Livskvalitet<br />
Bolig<br />
Ansvar for eget liv<br />
Tryghed, <strong>til</strong>lid, pleje og omsorg<br />
Faglighed, kommunikation og åbenhed<br />
hos medarbejdere på ældreområdet<br />
For kommuneplanlægningen betyder det, at:<br />
Kommunen skal kunne <strong>til</strong>byde<br />
institutionspladser, bo<strong>til</strong>bud og<br />
handicapvenlige boliger <strong>til</strong>passet den<br />
enkeltes handicap<br />
Der skal sikres en hensigtsmæssig bolig <strong>til</strong><br />
den ældre afhængig af graden af<br />
svækkelse<br />
Der findes i øjeblikket følgende institutioner i<br />
kommunen:<br />
6 boenheder, 2 væresteder, 1 dagcenter, 1<br />
ældrekollektiv, 1 pleje og aktivitetscenter<br />
samt Utoqqaat Illuat i Nuuk og et<br />
ældrekollektiv i Qeqertarsuatsiaat<br />
1 bofællesskab, 1 værested, 1<br />
alderdomshjem og 1 ældrekollektiv i<br />
Paamiut samt et ældrekollektiv i Arsuk<br />
3 boenheder og 1 ældrekollektiv i Tasiilaq<br />
1 boenhed og 1 ældrekollektiv i<br />
Illoqqortoormiut<br />
172 / 209
Anlægsønsker<br />
På baggrund af de overordnede politikker er der udpeget en række anlægsønsker for de kommende år:<br />
Placering Beskrivelse Årstal<br />
Nuuk Ippiarsuk<br />
- ny aflastningsenhed<br />
Genoptræningscenter<br />
- i forbindelse med Ippiarsuk<br />
Dagscenter for psykisk syge<br />
<strong>til</strong> erstatning for et u<strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong>bud<br />
2012<br />
2012<br />
2014<br />
Nye boenheder – Tuujuk 2015<br />
Dagcenter for førtids og alderspensionister 2016<br />
Etablering af Center for Sundhed og<br />
Forebyggelse<br />
- <strong>til</strong> forebyggende indsats inden for KRAMfaktorerne<br />
Tasiilaq Ældrekollektiv<br />
- <strong>til</strong>bygning <strong>til</strong> eksisterende bygning<br />
Dagscenter for psykisk syge<br />
<strong>til</strong> erstatning for et u<strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong>bud<br />
Paamiut Alderdomshjem<br />
- fremtidssikring<br />
-<br />
2013<br />
2014<br />
2012<br />
173 / 209
En velfungerende infrastruktur og kommunikation<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter infrastruktur og kommunikation, herunder:<br />
Havneanlæg<br />
Lufthavne og <strong>land</strong>ingsbaner<br />
Veje og stier<br />
Kollektiv trafik<br />
Kommunikation, herunder internet og kommunens kommunikation med<br />
borgerne<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Kommunens målsætninger for infrastruktur og kommunikation er formuleret i<br />
planstrategien. De er at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal sikre sig størst mulig indflydelse på<br />
lufthavne og havne med hensyn <strong>til</strong> drift, udbygning og nyetablering<br />
En international havn og lufthavn i Nuuk er nødvendig for, at vi kan udvikle<br />
os <strong>til</strong> et moderne, internationalt samfund<br />
Mulighederne for bedre anflyvningsmuligheder for Tasiilaq og<br />
Illoqqortoormiut skal afdækkes<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for at fremme en bedre skibstrafik<br />
<strong>til</strong> særligt byer og bygder i Østgrøn<strong>land</strong><br />
Trafik og transportområdet skal planlægges, så vi opnår større<br />
trafiksikkerhed, og så det fremtidige transportbehov bliver imødekommet<br />
En trafikstruktur, som <strong>til</strong>godeser den kollektive trafik, skal fastlægges, og<br />
den skal bidrage <strong>til</strong> at skabe stor fremkommelighed i Kommuneqarfik<br />
Sermersooqs byer for såvel biler som cyklende og gående<br />
Kommunens kommunikationsindsats tager sit afsæt i at skabe fornyelse,<br />
forenkling og forankring. Derfor satser Kommuneqarfik Sermersooq på nye<br />
dialogformer, ny teknologi og bedre brug af eksisterende<br />
kommunikationskanaler og -metoder.<br />
174 / 209
Overordnede politikker<br />
Transportkommissionen<br />
De overordnede politikker på trafik og<br />
transportområdet kommer <strong>til</strong> udtryk gennem<br />
Transportkommissionens betænkning fra 2011. Heri<br />
anføres b<strong>land</strong>t andet, at:<br />
”Transportkommissionen er blevet forelagt, at den<br />
endvidere skal arbejde ud fra et <strong>land</strong>ssynspunkt, dvs.<br />
tage udgangspunkt i helhedsbetragtninger i stedet for i<br />
suboptimale løsninger på regionalt niveau.<br />
Transportkommissionen fortolker dette således, at der<br />
eksplicit skal gøres opmærksom på, om de forslag,<br />
der fremsættes af Transportkommissionen, er<br />
samfundsøkonomisk rentable, idet dette vil øge<br />
mulighederne for økonomisk selvstændighed.”<br />
Endvidere påpeger Transportkommissionen, at:<br />
”<strong>Det</strong> er svært at spå – især om fremtiden. Og når der<br />
skal ses så langt frem, som det typisk gøres i relation<br />
<strong>til</strong> lufthavnsstruktur og havnestruktur, hvor horisonten<br />
er op <strong>til</strong> 50 år, er det afgørende, at spørgsmålet om<br />
fleksibilitet, dvs. <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> nyudviklinger,<br />
inddrages.”<br />
Ligesom Transportkommissionen peger på, at:<br />
”<strong>Det</strong> er efter Transportkommissionens opfattelse<br />
sandsynligt, at den fastboende befolkning inden for en<br />
horisont på op <strong>til</strong> 50 år er koncentreret i de<br />
eksisterende byer på vestkysten med Nuuk som den<br />
langt største by.”<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er bevidst om de<br />
specielle forpligtelser, der påhviler kommunen som<br />
hovedstadskommune – herunder, at kommunen i<br />
forbindelse med større infrastrukturinvesteringer er nødt<br />
<strong>til</strong> at tænke langsigtet. <strong>Det</strong> gælder ikke bare i forhold <strong>til</strong><br />
Atlanthavn og lufthavn, men også i forhold <strong>til</strong> den<br />
hovedstadsspecifikke infrastruktur, hvor Nuuk indtager<br />
en særstatus, både i forhold <strong>til</strong> kommunens øvrige byer<br />
og bygder og i forhold <strong>til</strong> <strong>land</strong>ets øvrige større byer.<br />
Nuuk er og skal være Grøn<strong>land</strong>s visitkort, og byens<br />
infrastruktur skal afspejle dette.<br />
175 / 209
Havneanlæg<br />
Forsyningssikkerheden <strong>til</strong> alle kommunens byer og<br />
bygder er afgørende for Kommuneqarfik Sermersooq.<br />
Nuukområdet<br />
Nuuk havn er med voldsomt stigende godsmængder og<br />
et stigende antal trawleranløb presset <strong>til</strong> det yderste.<br />
Den daværende Nuuk Kommuna har foreslået anlæg af<br />
en ny containerhavn ved Qeqertat / på Fyrø. Fase 1<br />
omfatter en ny containerhavn med en 320 m lang kaj<br />
med et bag<strong>land</strong> på 40.000 m 2 med pakhus og<br />
værksted. Såvel kajlængden som bag<strong>land</strong>et kan<br />
forøges uden større problemer ved denne placering.<br />
Projektet indebærer behov for fremføring af vej fra<br />
industriarealerne ved Nuuk Imeq, udvidelse af tunnelen<br />
ved Iggia samt visse trafikregulerende<br />
anlægsinvesteringer og foranstaltninger på Sarfannguit<br />
og ved <strong>til</strong>slutningen <strong>til</strong> 400-meter vej.<br />
Transportkommissionen anbefaler i sin endelige<br />
betænkning (fra 1. april 2011) entydigt, at en ny havn<br />
ved Qeqertat, foreløbigt afgrænset <strong>til</strong> fase 1, bør<br />
anlægges.<br />
Anlægget af den nye containerhavn vurderes i<br />
betænkningen at være samfundsøkonomisk meget<br />
rentabel.<br />
En ny Atlanthavn på Qeqertat er et højtprioriteret projekt<br />
i Kommuneqarfik Sermersooq.<br />
Tasiilaq og bygder<br />
På baggrund af Inatsisartuts beslutning om at få<br />
udarbejdet en særskilt analyse af vilkårene for besejling<br />
af Østgrøn<strong>land</strong> har Transportkommissionen i sin<br />
betænkning ikke behandlet havneudvidelse og<br />
godsforsyningen <strong>til</strong> Tasiilaq og Illoqqortoormiut.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq støtter op om Inatsisartuts<br />
arbejde med at forbedre vilkårene for besejling af<br />
Østgrøn<strong>land</strong>.<br />
Paamiutområdet<br />
I Perspektivredegørelsen fra 2007 omtales<br />
renoveringen af Atlantkajen i Paamiut, og i<br />
Kommuneplan 19962011 for daværende Paamiut<br />
Kommuna omtales sammenbygningen af Atlantkajen og<br />
Kutterkajen samt efterfølgende anlæg af et nyt kajanlæg<br />
langs Kommuneøen.<br />
Kommuneqarfik Sermersoog vil i den kommende<br />
planperiode arbejde for, at Paamiut har tidssvarende<br />
anløbsforhold.<br />
I Kommuneplan 2007-2017 for Ivittuut Kommune er der<br />
reserveret areal <strong>til</strong> en eventuel udvidelse af den<br />
eksisterende havn (som officielt blev sløjfet i 1987) <strong>til</strong><br />
lastning af mineralprodukter, såfremt en produktion<br />
etableres.<br />
Illoqqortoormiut<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil følge arbejdet med at<br />
forbedre vilkårene for besejling af Østgrøn<strong>land</strong> tæt.<br />
176 / 209
Lufthavne og <strong>land</strong>ingsbaner<br />
Anlæg og drift af lufthavne/flyvepladser varetages af<br />
Selvstyret.<br />
Nuukområdet<br />
Lufthavnen i Nuuk er etableret i 1979 og har en<br />
banelængde på 950 m, hvilket betyder, at kun mindre<br />
propelfly kan lette og <strong>land</strong>e i lufthavnen. Der er<br />
reserveret arealer <strong>til</strong> en udvidelse.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq arbejder for, at Nuuk får<br />
en international lufthavn, der kan betjene mange<br />
forskellige typer fly. En lufthavn med en <strong>land</strong>ingsbane på<br />
3.000 meter eller mere kan placeres på øen<br />
Angissunnguaq syd for Nuuk by. Den eksisterende<br />
lufthavn kan på den nuværende placering udvides <strong>til</strong><br />
2.200 meter, hvilket der er sikret mulighed for i<br />
<strong>kommuneplanen</strong>.<br />
Transportkommissionen anbefaler i sin endelige<br />
betænkning (fra 1. april 2011), at atlantlufthavnen flyttes<br />
fra Kangerlussuaq <strong>til</strong> Nuuk.<br />
I sin betænkning har transportkommissionen undersøgt<br />
tre forskellige placeringer af lufthavnen i Nuuk:<br />
Udvidelse af <strong>land</strong>ingsbanen på den nuværende<br />
placering fra 950 meter <strong>til</strong> hhv. 1.199 meter, 1.799<br />
meter og 2.200 meter<br />
Anlæg af en ny lufthavn på Angisunnguaq syd for<br />
Nuuk og nedlæggelse af den eksisterende<br />
lufthavn<br />
Anlæg af en ny lufthavn på Qeqertarssuaq syd for<br />
Nuuk og nedlæggelse af den eksisterende<br />
lufthavn<br />
Om end yderligere studier af regulariteten i relation <strong>til</strong><br />
turbulensforhold er nødvendige, før en udvidelse på den<br />
nuværende placering entydigt kan anbefales, så<br />
konkluderer Transportkommissionen, at det vil være<br />
samfundsmæssigt mest rentabelt at flytte Grøn<strong>land</strong>s<br />
centrale lufthavn fra Kangerlussuaq <strong>til</strong> Nuuk – på den<br />
nuværende placering med en 2.200 meter bane.<br />
Transportkommissionen arbejder med flere scenarier,<br />
hvor bl.a. valget af flytyper/flystørrelser indgår som en<br />
variabel. <strong>Det</strong> kan – sammenholdt med en nærmere<br />
analyse af regulariteten på baggrund af indsamlede<br />
vejrdata – have indflydelse på, om en placering på én af<br />
øerne syd for Nuuk kan anbefales i stedet for en<br />
udvidelse af den eksisterende lufthavn <strong>til</strong> 2.200 meter.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq ser gerne, at Grøn<strong>land</strong>s<br />
centrale lufthavn flyttes fra Kangerlussuaq <strong>til</strong> Nuuk.<br />
Transportkommissionen anbefaler i alle scenarier –<br />
uanset om det senere besluttes at anlægge den<br />
fremtidige Atlantlufthavn i Nuuk – at den eksisterende<br />
<strong>land</strong>ingsbane udvides <strong>til</strong> 30 x 1.199 meter for at<br />
Tasiilaq og bygder<br />
Transportkommissionen vurderer i sin betænkning, at<br />
en flytning af lufthavnen fra Kulusuk <strong>til</strong> Tasiilaq (anlagt<br />
som en 1.199 meter grusbane) er samfundsøkonomisk<br />
rentabel, samt at den politiske s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> en flytning<br />
af lufthavnen også bør inddrage den mulige styrkelse af<br />
erhvervsudviklingen på Østkysten, der vil følge af<br />
flytningen.<br />
Af to vurderede placeringer anbefales en placering af<br />
lufthavnen syd for Tasiilaq. Kommuneqarfik<br />
Sermersooq vil i den kommende planperiode<br />
understøtte arbejdet med at oprette en bynær lufthavn<br />
syd for Tasiilaq by.<br />
Transportkommissionens betænkning kommer ikke ind<br />
på mindre anlægsprojekter i relation <strong>til</strong> kommunens<br />
øvrige flyvepladser/helikopter<strong>land</strong>ingspladser.<br />
Paamiutområdet<br />
Lufthavnen i Paamiut er anlagt med en banelængde på<br />
799 meter. I forbindelse med overgangen <strong>til</strong> nye flytyper<br />
i indenrigstrafikken kan der opstå et behov for at<br />
forlænge banen <strong>til</strong> 1.199 meter eller 1.050 meter.<br />
Transportkommissionen vurderer i sin betænkning<br />
muligheden for at nedgradere lufthavnen <strong>til</strong> en simpel<br />
bane i forbindelse med indsættelsen af mindre fly på<br />
ruten Nuuk-Paamiut-Qaqortoq-Nanortalik som alternativ<br />
<strong>til</strong> en udvidelse af lufthavnen i Paamiut. På denne<br />
baggrund anbefaler Transportkommissionen, at<br />
lufthavnen i Paamiut nedgraderes som forudsætning for<br />
etablering af en <strong>land</strong>ingsbane i Nanortalik. En nærmere<br />
afklaring af lufthavnens status skal overvejes i den<br />
kommende planperiode.<br />
I Kommuneplan 2007-2017 for Ivittuut Kommuna er der<br />
reserveret et område i Grønnedal <strong>til</strong> etableringen af en<br />
grus<strong>land</strong>ingsbane. Arealreservationen sløjfes, da der er<br />
truffet beslutning om flytning af Grønnedal <strong>til</strong> Nuuk.<br />
Illoqqortoormiut<br />
Transportkommissionen vurderer i sin betænkning, at<br />
der er grundlag for at bygge en ny lufthavn (anlagt som<br />
en 1.199 meter grusbane) i Illoqqortoormiut og<br />
samtidigt lukke den nuværende lufthavn i Nerlerit Inaat.<br />
Der er set på forskellige mulige placeringer af den nye<br />
lufthavn, men Transportkommissionen anbefaler en<br />
placering beliggende ca. 4 kilometer syd for byen. Her<br />
er der allerede på den daværende Illoqqortoormiut<br />
Kommuneas eget initiativ etableret en 500 x 23 meter<br />
grus<strong>land</strong>ingsbane.<br />
177 / 209
muliggøre betjening af større flytyper end i dag. I<br />
Transportkommissionens betænkning har udvidelsen af<br />
lufthavnen i Nuuk den højeste prioritet b<strong>land</strong>t alle<br />
lufthavnsprojekter i Grøn<strong>land</strong>.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for, at den<br />
eksisterende <strong>land</strong>ingsbane udvides <strong>til</strong> 1.199 meter i<br />
den kommende planperiode.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil ligeledes arbejde for,<br />
at beslutningen om at flytte Atlantlufthavnen fra<br />
Kangerlussuaq <strong>til</strong> Nuuk træffes så hurtigt som muligt,<br />
således at de nødvendige undersøgelser omkring<br />
turbulens og regularitet kan iværksættes, og den<br />
præcise placering af Atlantlufthavnen i Nuuk kan<br />
bestemmes.<br />
Såfremt regularitetsforholdene er gunstige, ser<br />
Kommuneqarfik Sermersooq gerne, at Grøn<strong>land</strong>s<br />
kommende Atlantlufthavn placeres på øen<br />
Angissunnguaq.<br />
I den kommende planperiode vil det videre arbejde med<br />
en bynær lokalisering af <strong>land</strong>ingsbanen i<br />
Illoqqortoormiut have kommunens bevågenhed. <strong>Det</strong><br />
bemærkes, at anlægget af en <strong>land</strong>ingsbane i<br />
Illoqqortoormiut vil fjerne behovet for en helikopter <strong>til</strong><br />
passagerbefordring.<br />
178 / 209
Vejstruktur<br />
Nuukområdet<br />
Biltrafikken er steget kraftigt i Nuuk de seneste år, og<br />
med fortsat byvækst kombineret med en generel<br />
velstandsstigning er der al mulig grund <strong>til</strong> at tro på, at<br />
væksten i biltrafikken vil fortsætte. <strong>Det</strong> stigende<br />
trafikpres s<strong>til</strong>ler stadigt stigende krav <strong>til</strong> den trafikale<br />
infrastruktur i byen, herunder <strong>til</strong> vejinfrastrukturen.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil i den kommende<br />
planperiode sætte øget fokus på:<br />
At fredeliggøre midtbyen<br />
At forbedre gang- og cykelstiarealerne i byen<br />
At etablere et sammenhængende gågadesystem<br />
ved styrkelse af Imaneq<br />
At iværksætte trafiksikkerhedsmæssige <strong>til</strong>tag<br />
som sikring af krydsningspunkter og etablering af<br />
rundkørsler og signalregulering<br />
At etablere busveje og bussluser i forbindelse<br />
med inddragelse af nye byudviklingsområder og i<br />
forlængelse af eksisterende veje i bybilledet<br />
Et antal projekter er igangsat eller planlagt <strong>til</strong> forbedring<br />
af vejinfrastrukturen i Nuuk:<br />
Vejnettet i Qinngorput forberedes <strong>til</strong> eventuel<br />
byudvikling sydover mod en mulig ny<br />
Atlantlufthavn. Der <strong>åbne</strong>s op for, at enkelte veje<br />
kan etableres som decideret busveje<br />
Sikring af muligheden for at etablere en ny<br />
dobbeltsporet tunnel under Nuussuaq<br />
Sikring af udvidelsesmuligheder på Sarfannguit i<br />
forlængelse af etableringen af en mulig ny tunnel<br />
under Nuussuaq<br />
Sikring af areal <strong>til</strong> rundkørsel ved Sarfannguit/400rtalik-krydset<br />
Der er behov for at mindske biltrafikken i midtbyen – af<br />
hensyn <strong>til</strong> støj og luftkvalitet. Kommunen arbejder derfor<br />
dels for at forbedre forholdene for den kollektive trafik,<br />
så den bliver et attraktivt alternativ <strong>til</strong> bilerne, dels for en<br />
forbedring af forholdene for fodgængere i midtbyen,<br />
hvilket kan involvere vejlukninger.<br />
I kommuneplan 2005-2014 for Nuup Kommunea er der<br />
indarbejdet krav <strong>til</strong> etablering af parkeringsarealer i<br />
bymidten i forbindelse med ny- og ombygninger.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq s<strong>til</strong>ler fortsat krav <strong>til</strong><br />
etablering af parkeringspladser ved byggeri og arbejder<br />
på at s<strong>til</strong>le krav om cykelparkering i forbindelse med<br />
byggeri.<br />
Derudover skal der i den kommende planperiode tages<br />
højde for følgende:<br />
Vejbetjening af den nye (container) Atlanthavn på<br />
Qeqertat, herunder etableringen af en ny tunnel<br />
under Nuussuaq og forstærkning af Sarfannguit<br />
Tasiilaq og bygder<br />
I Kommuneplan 2005-2016 for Ammassalik Kommuna<br />
er der planlagt en ny vej med bro over elven med<br />
henblik på at etablere en sluttet ringvejsstruktur. <strong>Det</strong><br />
samlede vejnet i Tasiilaq er blevet gennemgået med<br />
henblik på at vurdere vejnettets stand. <strong>Det</strong> anslås, at der<br />
er et vedligeholdelsesefterslæb på vejnettet i Tasiilaq<br />
på hen ved 80 mio kr.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq er påbegyndt en<br />
renovering af de eksisterende veje med henblik på at<br />
sikre byens veje.<br />
I forbindelse med inddragelsen af nye boligområder vil<br />
nye veje blive etableret. <strong>Det</strong> kan ligeledes være<br />
nødvendigt at etablere <strong>til</strong>kørselsveje <strong>til</strong> eventuelle<br />
bynære <strong>land</strong>ingsbaner og lufthavne.<br />
Nye vejanlæg etableres efter godkendte standarder.<br />
<strong>Det</strong> vil sige, at vejene befæstes ordentligt, og at de<br />
nødvendige afvandingsforanstaltninger etableres og<br />
vedligeholdes.<br />
Paamiutområdet<br />
Vejnettet i Paamiut er efter kommunens kendskab<br />
blevet renoveret for nylig. Kommuneqarfik Sermersooq<br />
vil i den kommende planperiode arbejde for, at en<br />
renoverings- og vedligeholdelsesplan <strong>til</strong>vejebringes.<br />
Hensigten er at fastholde kommunens vejkapital.<br />
Vejnettet i Ivittiut søges ligeledes vedligeholdt og<br />
renoveret, således at kommunens vejkapital er bevaret.<br />
Illoqqortoormiut<br />
I kommuneplan 19982010 er der fastlagt tracé for<br />
etablering af et overordnet, asfalteret bydelsvejnet i<br />
Illoqqortoormiut by. Kommuneqarfik Sermersooq vil i<br />
den kommende planperiode gennemgå byens<br />
eksisterende vejnet og afvandingssystem med henblik<br />
på at vurdere deres <strong>til</strong>stand og <strong>til</strong>vejebringe en<br />
renoverings- og vedligeholdelsesplan. Hensigten er at<br />
sikre kommunens vejkapital.<br />
179 / 209
samt rundkørsel øst for tunnelen<br />
Arealreservationer <strong>til</strong> veje i forbindelse med de<br />
forskellige scenarier for placering af en ny<br />
Atlantlufthavn i Nuuk<br />
Vejbetjening af det nye Nuuk Center på H.J.<br />
Rinksvej<br />
Vejbetjening af nye bynære byudviklingsområder i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Vandsøområdet og Inspektørbakken<br />
Vejbetjening og arealreservationer i forlængelse<br />
af den mulige etablering af det nye Kunstmuseum<br />
Arealreservationer <strong>til</strong> busveje i forlængelse af<br />
Ilivinnguaq og mellem Limanaq og Siaqqinneq<br />
180 / 209
Stistruktur<br />
Generelt er der behov for at udbygge sti- og<br />
trappesystemet i kommunens byer og bygder – både i<br />
form af separate stier og stier langs det eksisterende<br />
vejnet. Kommuneqarfik Sermersooq vil i den<br />
kommende planperiode arbejde for:<br />
En systematisk kortlægning af det eksisterende<br />
stisystem (rekreative stier, naturstier, trafikstier)<br />
At det eksisterende stisystem opgraderes<br />
At der etableres hurtige, sikre og direkte cykel- og<br />
gangstier mellem Nuussuaq, Qinngorput og Nuuk<br />
At der arbejdes for en mere markant adskillelse af<br />
cykel- og gangstierne<br />
At dobbeltrettede fællesstier gradvist erstattes af<br />
adskilte ensrettede gang- og cykelstier langs de<br />
primære trafikveje<br />
At vejnettet i bymidten i Nuuk gradvist forsynes<br />
med adskilte gang- og cykelstier<br />
Hovedprincipperne for den fremtidige stiplanlægning og<br />
etablering i Nuuk bør således fremover være:<br />
At der arealreserveres og udsprænges et<br />
vejrumsprofil, der muliggør etableringen af<br />
ensrettede og adskilte gang- og cykelstier langs<br />
trafikvejsnettet<br />
At der i forbindelse med Bymidteplanen etableres<br />
et sammenhængende gang og cykelstinet langs<br />
bymidtens veje<br />
At direkte, hurtige og sikre gang- og<br />
cykelstisforbindelser etableres, så byens<br />
forskellige bydele forbindes (pendlerruter)<br />
I <strong>til</strong>læg her<strong>til</strong> vil der skulle gøres en indsats for at<br />
forbedre trafiksikkerhedsbilledet i byen. <strong>Det</strong> betyder at:<br />
Fodgængerovergange skal sikres så godt som<br />
muligt – afmærkning, belysning m.m.<br />
Adskillelsen mellem vejbanerne og gang- og<br />
cykelstierne skal tydeliggøres (afmærkninger,<br />
kantstensbegrænsninger mm.)<br />
Cyklisters forhold i kryds og rundkørsler skal<br />
forbedres<br />
Endelig vil kommunens projekteringshåndbog skulle<br />
revideres og opgraderes.<br />
181 / 209
Kollektiv trafik<br />
Der er i Nuuk by et omfattende og velfungerende<br />
kollektivt trafiknet, som drives af Nuup Bussii A/S. I takt<br />
med byens udvikling skal der ske en løbende udbygning<br />
og omlægning af rutenettet.<br />
Som et led i kommunens bestræbelser på at sikre en<br />
mere fredelig bymidte i Nuuk og bedre trafikale forhold<br />
for alle trafikantgrupper ønsker Kommuneqarfik<br />
Sermersooq at styrke den kollektive trafik. Der arbejdes<br />
på at etablere centralt beliggende<br />
busomstigningspladser i midtbyen.<br />
Ved planlægningen af nye byudviklingsområder har<br />
fremkommeligheden for den kollektive trafik højeste<br />
prioritet. Busveje etableres således i Qinngorput, og i<br />
forbindelse med en eventuel byudvidelse i<br />
Vandsøområdet vil en busvej ligeledes blive overvejet.<br />
Der planlægges ligeledes for at etablere en busvej i<br />
forlængelse af Ilivinnguaq, ligesom muligheden for at<br />
forbinde Limaneq og Siaqqinneq med en busvej<br />
overvejes.<br />
I den kommende planperiode vil Kommuneqarfik<br />
Sermersooq arbejde for tidssvarende busskure og<br />
læskærme i bestræbelserne på at højne kvaliteten af<br />
den kollektive trafik i Nuuk.<br />
182 / 209
Kommunikation<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for at lette og<br />
forbedre kommunikationen mellem kommunens<br />
forskellige bysamfund og mellem kommunen og<br />
kommunens borgere. IKTindsatsen skal styrkes på<br />
tværs af kommunens forvaltninger og enheder og<br />
uafhængigt af geografien.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq arbejder målrettet på at<br />
udbrede kendskabet <strong>til</strong> og udbredelsen af moderne<br />
kommunikationsværktøjer gennem uddannelses og<br />
efteruddannelses<strong>til</strong>tag i kommunens forskellige<br />
enheder, skoler og uddannelsesinstitutioner.<br />
183 / 209
Anlægsønsker<br />
Herunder er de største anlægsønsker for trafikområdet for budgetperioden 20122015 beskrevet:<br />
Placering Beskrivelse Årstal<br />
Nuuk Forskønnelse af Imaneq og <strong>til</strong>stødende områder, herunder:<br />
Ny vejadgang <strong>til</strong> parkeringspladser ved Itivinguaq (Godthåb Bryghuskomplekset)<br />
og Katuaq<br />
Forskønnelse af Kuussuaq<br />
Ny parkeringsplads på Trolles tankstationsområde<br />
Trafikafvikling omkring midtbyen, herunder:<br />
Forbedring af to kryds ved H. J. Rinksvej samt forbedret trafikafvikling omkring<br />
det nye bycenter<br />
Anlæg af rundkørsel <strong>til</strong> erstatning for forskudte Tkryds ved Sipisaq Kangilleq<br />
Forbedret trafikafvikling ved parkeringspladserne foran Brugsen og bagved<br />
Pisiffik/Hotel Hans Egede<br />
Implementering af parkeringsstrategi<br />
Forbedrede cykel- og gangforbindelser, herunder:<br />
Sammenhængende kyststi fra nordvest <strong>til</strong> sydøst ved færdiggørelse af sti mellem<br />
Tupaanguit og Saqqarliit<br />
Forbedret forbindelse fra Nuussuaq <strong>til</strong> Nuuk b<strong>land</strong>t andet ved etablering af trappe<br />
ved Ravnekløften<br />
Forbedret forbindelse af universitetet <strong>til</strong> midtbyen b<strong>land</strong>t andet ved etablering af<br />
en cykel og gang'motorvej’ langs langrendsløjpen<br />
Sammenhængende forbindelser i midtbyen<br />
Anlæg af cykelbaner <strong>til</strong> passage af <strong>til</strong>kørselsveje og rundkørsler<br />
Forbedret stiforbindelse omkring Qernertunnguanut og Timerlia<br />
Tasiilaq Sikring af eksisterende vejkapital<br />
Renovering af havneanlæg -<br />
Illoqqortoormiut Renovering af havneanlæg -<br />
-<br />
2013<br />
-<br />
184 / 209
Respekt for miljø og ressourcer<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter miljø, ressourcer og det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>, herunder:<br />
<strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
Miljø<br />
Teknisk forsyning<br />
Kommunal virksomhed<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger for miljø og ressourcer er, at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal sikre fornuftige rammer, så borgerne kan<br />
passe på naturen på en ansvarlig og hensynsfuld måde<br />
Bæredygtigt miljø skal være en naturlig ramme om borgernes dagligdag<br />
Ved nyt byggeri skal natur og miljøpåvirkningerne være minimale<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal deltage aktivt i forskning og udvikling<br />
inden for natur- og klimaforhold<br />
Kommuneqarfik Sermersooq skal fremme vækstmulighederne med særligt<br />
fokus på bæredygtige energiformer<br />
Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at inspirere og motivere erhvervslivet<br />
<strong>til</strong> at udvise miljøbevidsthed, reducere CO2udslip og vise socialt ansvar<br />
Fremtidig affaldsforbrændingsløsning, genbrug og andre<br />
bortskaffelsesformer skal leve op <strong>til</strong> målsætningen om, at Grøn<strong>land</strong> og<br />
dermed også vores hovedstad kan løse affaldsproblemerne selv<br />
185 / 209
Overordnede politikker<br />
Landsp<strong>land</strong>irektivet for det <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong><br />
Direktivets delområder<br />
Landsp<strong>land</strong>irektivet fastlægger overordnede<br />
bestemmelser for anvendelse af arealer i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>,<br />
således at disse kan tages i brug ud fra en<br />
samfundsmæssig helhedsvurdering. Direktivet omfatter<br />
de områder i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>, der blev overdraget fra<br />
Selvstyret <strong>til</strong> kommunerne pr. 1. januar 2011.<br />
Der er i direktivet fastlagt bestemmelser og<br />
områdeafgrænsninger for følgende typer af områder:<br />
K – områder <strong>til</strong> fritidshytter, sommerhuse m.v.<br />
L – områder af særlig rekreativ karakter<br />
M – områder udlagt <strong>til</strong> fåreholdersteder, <strong>land</strong>brug,<br />
havbrug, skovbrug, hundeøer m.v.<br />
N – områder <strong>til</strong> teknik og infrastruktur m.v.<br />
O – områder, der friholdes<br />
Bestemmelserne i direktivet knytter sig <strong>til</strong><br />
kommuneplanerne som overordnede bestemmelser for<br />
det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>. Bestemmelserne kan ajourføres af<br />
kommunalbestyrelsen under hensyntagen <strong>til</strong> de<br />
<strong>land</strong>splanmæssige interesser som en del af<br />
vedligeholdelsen af <strong>kommuneplanen</strong> efter Inatsisartutlov<br />
nr. 17 af 17/11-2010.<br />
Ved Nuuk er følgende områder omfattet:<br />
3 Kområder ved Eqalunnguit, Eqaluit Paarliit<br />
(Præstefjorden) og Narsaq (Lille Narsaq)<br />
1 Lområde ved Qooqqut<br />
1 Mområde – et fåreholdersted ved Neriunaq<br />
Kuussuaq<br />
2 Nområder – et vandkraftanlæg i<br />
Kangerluarsunnguaq (Buksefjord) og et<br />
vandkraftanlæg ved Godhåbsfjorden <strong>til</strong> betjening<br />
af aluminiumssmelter i Maniitsoq<br />
2 Oområder – dels udisponerede områder uden<br />
om byer, bygder samt uden for K-, L-, M- og Nområderne,<br />
dels vildmark<br />
Ved Paamiut er følgende områder omfattet:<br />
1 Kområde ved Nerutusoq Avannarleq<br />
Ved Tasiilaq er følgende områder omfattet:<br />
4 Kområder ved Ikkatseq, Qernevartivit,<br />
Skjoldungen og Imarsivik<br />
1 Mområde – hundeøer ved Tasiilaq<br />
1 Nområde – et vandkraftanlæg ved<br />
Aammangaaq<br />
2 Oområder – dels udisponerede områder uden<br />
om byer, bygder samt uden for K-, L-, M- og Nområderne,<br />
dels vildmark<br />
Ved Illoqqortoormiut er følgende områder omfattet:<br />
2 Oområder – dels udisponerede områder uden<br />
om byer, bygder samt uden for K-, L-, M- og Nområderne,<br />
dels vildmark<br />
186 / 209
Selvstyrets interesser<br />
Ud over de udpegede områder er der i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong><br />
en række forhold, der har særlig interesse for Selvstyret,<br />
og som danner rammer for den kommunale<br />
planlægning og arealadministration. <strong>Det</strong> drejer sig om<br />
miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, kulturhistorie og<br />
telekommunikation:<br />
Miljøbeskyttelse. For at beskytte miljøet skal der<br />
ved planlægning og gennemførelse af aktiviteter,<br />
herunder etablering af bebyggelse og anlæg,<br />
sørges for, at det sker under størst mulig<br />
hensyntagen <strong>til</strong> miljø og natur. Risikoen for<br />
forurening og anden skadelig indvirkning på<br />
miljøet skal undgås mest muligt. I<br />
miljøforordningen er der regler for beskyttelse af<br />
drikkevandsressourcer med <strong>til</strong>hørende op<strong>land</strong>e,<br />
der forsyner byer og bygder med drikkevand. Der<br />
er desuden regler for at beskytte fremtidige<br />
drikkevandsressourceområder, hvor der ikke er<br />
fastsat spærrezoner<br />
Naturbeskyttelse. Naturbeskyttelsesloven har<br />
b<strong>land</strong>t andet <strong>til</strong> formål at beskytte naturens<br />
biologiske mangfoldighed med hensyn <strong>til</strong> b<strong>land</strong>t<br />
andet dyre- og plantearter, at bevare og pleje<br />
<strong>land</strong>skabelige værdier samt at sikre befolkningen<br />
mulighed for at færdes og opholde sig i naturen.<br />
For at sikre disse målsætninger arbejder<br />
naturbeskyttelsesloven med en række<br />
beskyttelseslinjer på 100 meter omkring<br />
ørredelve, saltsøer, varme kilder eller kystlinje.<br />
Naturbeskyttelsesloven arbejder desuden med<br />
nationale fredninger af <strong>land</strong>arealer som<br />
eksempelvis Austmannadalen i bunden af<br />
Ameralikfjorden ved Nuuk. Endelig er der udpeget<br />
en række fuglekolonier og<br />
fuglebeskyttelsesområder med <strong>til</strong>hørende<br />
beskyttelseszoner<br />
Kulturhistorie. <strong>Det</strong> <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> rummer en stor<br />
kulturarv, hvilket kommer fysisk <strong>til</strong> udtryk i form af<br />
fortidsminder, fredede kultur<strong>land</strong>skaber med<br />
kulturhistoriske arealanvendelser eller<br />
bosætningsmønstre fra forhistorisk tid.<br />
Beskyttelsen af kulturmindearven i form af<br />
jordfaste fortidsminder, bygninger og<br />
kulturhistoriske områder er reguleret af loven om<br />
fredning af kulturminder<br />
Telekommunikation. I det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong> er der en<br />
række stationer, der leverer telekommunikation <strong>til</strong><br />
den samlede teleinfrastruktur. For en stor del af<br />
stationerne sker det via radiotransmission. <strong>Det</strong><br />
betyder, at disse anlæg er sårbare over for<br />
bygninger og anlæg, der kan påvirke udstrålingen<br />
af radiobølger, og det indebærer en zone omkring<br />
disse anlæg, hvor der skal søges om særlig<br />
<strong>til</strong>ladelse hos TELE Green<strong>land</strong> A/S for at opføre<br />
bygninger eller andre anlæg<br />
Fri<strong>land</strong>splaner<br />
Samtlige gældende fri<strong>land</strong>splaner vil fortsat være<br />
gældende som plangrundlag for de pågældende<br />
delområder, og Landsp<strong>land</strong>irektivet vil ikke ændre på<br />
de enkelte kommuners plan og arealmæssige<br />
retningslinjer for disse delområder. Med de kommende<br />
kommuneplaner skal de omtalte delområder omfattet af<br />
fri<strong>land</strong>splaner indgå som delområder med nævnte<br />
status på lige vilkår med <strong>land</strong>sp<strong>land</strong>irektivets udpegede<br />
delområder.<br />
Der er på nuværende tidspunkt følgende gældende<br />
fri<strong>land</strong>splaner i Nuuk:<br />
Fri<strong>land</strong>splan nr. 1, Qoornoq, der udlægger et<br />
område <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse m.v. i<br />
nedlagt bygd<br />
Fri<strong>land</strong>splan nr. 2, Hytter i Nuup Kommunea, der<br />
udlægger områder <strong>til</strong> fritidshytter og sommerhuse<br />
m.v. 17 forskellige steder omkring Nuuk<br />
Fri<strong>land</strong>splan nr. 7, Itinnera, der udlægger et<br />
område af særlig rekreativ karakter <strong>til</strong><br />
lejrskoleformål<br />
Desuden er der et forslag <strong>til</strong> fri<strong>land</strong>splan nr. 3, Qooqqut,<br />
som udlægger et område af særlig rekreativ karakter i<br />
form af turismeformål med b<strong>land</strong>t andet fritidshytter,<br />
sommerhuse og turisthytter. Forslaget er endnu ikke<br />
endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen.<br />
Kort over fredninger i kommunen<br />
187 / 209
Råstofefterforskning<br />
I 2011 er der givet <strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> følgende projekter:<br />
London Mining-projektet med udvinding af<br />
jernmalm ved Isua, nord for Nuuk-fjorden<br />
Olieeftersøgning ud for Nuuk af selskabet Cairn<br />
Vanadium- og platingruppeelementer ved<br />
Fiskenæsset<br />
Rubiner ved fiskenæsset (Greengems)<br />
Palladium og guld ved skærgården på østkysten<br />
af Platina Resources Limited<br />
Eftersøgning af metaller ved Pingorsuaq, som er<br />
beliggende ca. 100 km øst-sydøst for Nuuk<br />
(Nunaminerals)<br />
Sjældne jordartsmetaller, tungmetaller 130<br />
kilometer vest for Illoqqortoormiut<br />
Seismiske undersøgelser i havet ud for<br />
Nationalparken i Nordøstgrøn<strong>land</strong><br />
Olieefterforskning, udbud af nye licensområder ud<br />
for Nationalparken i Nordøstgrøn<strong>land</strong> i 2012/2013<br />
De mest indgribende <strong>til</strong>tag er Cairns olieeftersøgning<br />
og London Minings jernmalmsprojekt. Cairns<br />
prøveboringer medfører stærkt øget trafik i havområdet<br />
og på havnene samt udledninger af rødlistede<br />
kemikalier og tungmetaller.<br />
London Mining udfører et stort efterforskningsprogram i<br />
et meget vigtigt kælvningsområde for rensdyr. På sigt er<br />
der planer om produktion af 15 millioner tons jernmalm<br />
om året, hvilket vil have en betydelig effekt på området.<br />
Transporten af malm fra brydningssted <strong>til</strong> udskibning vil<br />
gennemskære kendte vandringsruter for rensdyr, hvilket<br />
der bør tages forholdsregler imod med oprettelse af<br />
faunapassager.<br />
188 / 209
Kommunale indsatsområder<br />
Affald og spildevand<br />
På affaldsområdet skal der på sigt afdækkes fremtidige<br />
behov for behandlingskapacitet. Kommunen tager<br />
således højde for prioritering og iværksættelse af<br />
initiativer for at skabe rammer for en mere effektiv<br />
affaldssektor og hermed en øget kvalitet af<br />
affaldsbehandlingen.<br />
For tiden er der planer om renovering af<br />
affaldsmodtagestationen i Nuuk. I andre byer og<br />
bosteder er der enten u<strong>til</strong>strækkelige eller manglende<br />
faciliteter <strong>til</strong> at modtage, håndtere, lagerføre og afskibe<br />
miljøfarligt affald. Der bør tages arealer <strong>til</strong> dette formål i<br />
betragtning, og for hvert fremtidigt boligkvarter bør der<br />
reserveres arealer <strong>til</strong>egnet etablering af bolignære<br />
affaldsmodtagefaciliteter.<br />
Nuukområdet<br />
For tiden har forbrændingsanlægget i Nuuk ikke<br />
kapacitet <strong>til</strong> at håndtere de stigende affaldsmængder,<br />
og anlægget vurderes at have en begrænset levetid.<br />
Der skal derfor træffes et valg om den fremtidige<br />
behandlingsform for forbrændingsegnet affald i Nuuk. Et<br />
nyt affaldsforbrændingsanlæg påtænkes placeret syd<br />
for det eksisterende. Industriområder med højt<br />
energiforbrug bør placeres på nærtliggende arealer<br />
med henblik på optimal udnyttelse af varmen produceret<br />
i anlægget.<br />
Restkapaciteten på det nuværende trædeponi i byen<br />
forventes at række nogle får år. En langsigtet løsning vil<br />
selvfølgelig afhænge af afklaringen af, hvorvidt der skal<br />
etableres et nyt forbrændingsanlæg i Nuuk.<br />
Kapaciteten af jerndumpen i byen udløber inden for<br />
perioden. Kommunen undersøger for tiden muligheder<br />
for privatisering af den fremtidige drift og indretning af<br />
dumpen med henblik på oprydning og udsortering<br />
af alle hovedfraktioner, herunder som minimum de<br />
fraktioner, som kommunen i den løbende proces<br />
fremadrettet har en plan eller forventning om<br />
genbrug/recirkulering af inden for de følgende år.<br />
Jerndumpen bliver udliciteret i slutning af indeværende<br />
år og vil også omfatte bl.a. behandling af olieforurenet<br />
jord samt afskibning af jernskrot.<br />
Der er etableret offentlig kloak i hovedparten af byen, så<br />
antallet af husstande <strong>til</strong>knyttet indsamlingsordningen for<br />
natrenovation er af mindre omfang. <strong>Det</strong> er et mål, at alle<br />
boliger skal være <strong>til</strong>sluttet kloak eller slamtank i løbet<br />
af fem år, således at natrenovationen kan nedlægges.<br />
Der skal desuden ske en løbende sanering af den<br />
ældre del af kloaknettet.<br />
Tasiilaq og bygder<br />
I Tasiilaq forudsættes det, at driftspersonale går i gang<br />
med oprydning og sortering af affaldsfraktioner på<br />
jerndumpen.<br />
I Tasiilaq dumpes natrenovationen fra et anlæg på<br />
kysten ud for børnehjemmet i den nordlige bydel. I<br />
Sermiligaaq dumpes natrenovationen fra et anlæg<br />
sydøst for forbrændingsanlægget. I de andre bygder<br />
dumpes natrenovationen i havet tæt ved<br />
dagrenovationspladserne.<br />
I de øvrige bygder er der kun få huse, hvor der er<br />
etableret kloak, hvilket betyder, at <strong>til</strong>nærmelsesvis alle<br />
husstande i bygderne er <strong>til</strong>knyttet ordningen for<br />
natrenovation.<br />
Der er udført fem kloakudløb i Tasiilaq – fire i den<br />
nordlige og et i den sydlige bydel. <strong>Det</strong> er sikret, at<br />
spildevand ikke udledes <strong>til</strong> det indre havneområde foran<br />
elven. I bygderne er der ikke gennemført kloakering.<br />
Der er etableret forbrændingsanlæg i alle bygderne<br />
omkring Tasiilaq. I Tasiilaq er etableret en<br />
modtagestation med forbrændingsanlæg.<br />
Paamiutområdet<br />
I Paamiut deponeres på dumpen brændbart og ikkebrændbart<br />
affald fra husholdninger, institutioner og<br />
erhverv. Der er ikke etableret forbrændingsanlæg.<br />
<strong>Det</strong> er endnu ikke afklaret, hvorvidt privatisering af<br />
driften af jerndumpen i Paamiut skal ske under samme<br />
præmisser som i Nuuk.<br />
Der er etableret offentlig kloak i hovedparten af byen, så<br />
antallet af husstande <strong>til</strong>knyttet indsamlingsordningen for<br />
natrenovation er af mindre omfang. Paamiut har<br />
desuden en dagrenovationsplads.<br />
Illoqqortoormiut<br />
Der er ikke etableret offentlig kloak i byen, så samtlige<br />
husstande, virksomheder og institutioner i byen er<br />
således omfattet af indsamlingsordning for<br />
natrenovation.<br />
Der er i Illoqqortoormiut et forbrændingsanlæg <strong>til</strong><br />
dagrenovation med kapacitet <strong>til</strong> 500 personer.<br />
Forbrændingsanlægget er p.t. ude af drift. Der<br />
deponeres på dumpen brændbart og ikkebrændbart<br />
affald fra husholdninger, institutioner og erhverv. Der<br />
deponeres desuden natrenovation emballeret i<br />
plastsække.<br />
189 / 209
El- og varmeforsyning<br />
Elforsyning<br />
Elektriciteten <strong>til</strong> Nuuk frems<strong>til</strong>les på vandkraftværket i<br />
Kangerluarsunnguaq. Der er derudover to oliedrevne<br />
nødanlæg i Nuuk i <strong>til</strong>fælde af forsyningsbrud. <strong>Det</strong> største<br />
nødelværk blev kraftigt udvidet i 2011.<br />
Pga. af begyndende kapacitetsproblemer er<br />
vandkraftværket ved Kangerluarsunnguaq blevet udvidet<br />
med en tredje turbine, således at effekten nu er på 45<br />
MW. Denne kapacitet forventes inden for<br />
perspektivperioden også at blive opbrugt, hvis der ikke<br />
gennemføres store <strong>til</strong>tag for at sænke elforbruget. En<br />
yderligere udvidelse af vandkraftværket forventes at<br />
koste ca. 1 milliard kr.<br />
Tasiilaq forsynes med elektricitet fra et vandkraftværk<br />
opført i 2005 ved elven ved Præstefjeldet. Et<br />
dieselelværk fra 1973 beliggende ved elven i<br />
Blomsterdalen fungerer som reserveelværk. Bygderne<br />
omkring Tasiilaq forsynes med el fra bygdeelværker.<br />
Elforsyningen i Paamiut er baseret på et centralt<br />
dieseldrevet elværk.<br />
Elforsyningen i Illoqqortoormiut er baseret på et centralt<br />
dieseldrevet elværk. Elværket er ombygget i 2001.<br />
Varmeforsyning<br />
Varmeforsyningen i Nuuk skal så vidt muligt ske<br />
gennem udnyttelse af den vedvarende energi fra<br />
vandkraftanlægget i Kangerluarsunnguaq<br />
(Buksefjorden) eller anden bæredygtig varmeforsyning,<br />
herunder spildvarme fra forbrændingsanlægget. En del<br />
af spildvarmen fra forbrændingsanlægget leveres <strong>til</strong><br />
fjernvarmenettet i Nuussuaq. Den resterende<br />
overskudsvarme afkøles med elblæsere. Ifølge<br />
Nukissiorfiit arbejdes der på at koble fjernvarmenettet<br />
for Nuuk og Nuussuaq sammen, således at den fulde<br />
kapacitet af spildvarme kan udnyttes. <strong>Det</strong>te projekt er<br />
planlagt <strong>til</strong> udførelse i 2013. Desuden er der planer om<br />
at opføre et nyt forbrændingsanlæg med større<br />
kapacitet og hermed større produktion af fjernvarme.<br />
Varmeforsyningen i Paamiut er baseret på et centralt<br />
dieseldrevet varmeværk.<br />
Al opvarmning i Illoqqortoormiut samt Tasiilaq og<br />
omkringliggende bygder sker ved hjælp af egne fyr.<br />
190 / 209
Vandforsyning<br />
Råvandsforsyningen <strong>til</strong> Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput<br />
leveres fra to vandreservoirer, dels<br />
Qallussuaq/Cirkussøen beliggende over og nord for<br />
bydelen Qinngorput, dels Imeqarfik/Vandsøen<br />
beliggende på højdedraget nord for den oprindelige<br />
Nuuk by mellem idrætsområdet med Multihallen og<br />
boligområdet Qernertunnguit.<br />
Den senest reviderede plan over kapaciteten er fra<br />
november 2006. Siden da er det tidligere<br />
vandindvindingsområde Eqalugalissuit<br />
Tasiat/Malenesøen beliggende ved lufthavnen blevet<br />
nedlagt som vandsø og dermed frigivet <strong>til</strong> anden<br />
aktivitet. <strong>Det</strong>s disponible vandmængde var 110.000 m3<br />
om sommeren og 50.000 m3 om vinteren. I 2006 blev<br />
den disponible vandmængde fra<br />
Qallussuaq/Cirkussøen beregnet <strong>til</strong> 850.000 m3 om<br />
sommeren og 450.000 m3 om vinteren og for<br />
Imeqarfik/Vandsøen 260.000 m3 om sommeren og<br />
200.000 m3 om vinteren. Imeqarfik/Vandsøen fungerer<br />
som reservoir og mellemlager og kun i begrænset<br />
omfang som egentligt vandindvindingsområde, idet<br />
op<strong>land</strong>et er yderst begrænset, og langt størstedelen af<br />
vandet pumpes her<strong>til</strong> fra Qallussuaq/Cirkussøen.<br />
Ud over en række højdebeholdere (svarende <strong>til</strong><br />
vandtårne) er der fire vandværker i Nuukområdet:<br />
Nuuk vandværk, der forsyner Nuukbydelen og pr.<br />
november 2006 havde en årlig<br />
produktionskapacitet på 1,2 millioner m3.<br />
Vandværket er blevet nødtørftigt repareret og<br />
forbedret, og Nukissiorfiit afventer svar fra<br />
Selvstyrets Miljøafdeling på en ansøgning om at få<br />
lov <strong>til</strong> at ibrugtage et <strong>til</strong>bygget UVanlæg<br />
Nuussuaq vandværk, der forsyner Nuussuaqbydelen<br />
og pr. november 2006 havde en årlig<br />
produktionskapacitet på 420.000 m3<br />
Lufthavnsvandværket, der forsyner lufthavnen og<br />
skiliften og pr. november 2006 havde en årlig<br />
produktion på 5.000 m3<br />
Qinngorput vandværk, der forsyner bydelen<br />
Qinngorput og pr. november 2006 havde en årlig<br />
produktion på 12.000 m3<br />
Der er hos Nukissiorfiit budgetteret med et forventet<br />
udvidelsesbehov af kapaciteten.<br />
Der har tidligere været tanker om at nedlægge<br />
Imeqarfik/Vandsøen i forbindelse med en hævning af<br />
vandspejlet i Qallussuaq/Cirkussøen med 5 meter.<br />
Denne plan viste sig relativt omfattende og kostbar,<br />
ligesom der blev s<strong>til</strong>let spørgsmålstegn ved anlæggets<br />
fysiske sikkerhed og dermed ved sikkerheden for de<br />
nedenfor beliggende arealer, herunder boligområderne<br />
i Qinngorput. I 2010 blev vandstanden i<br />
Qallussuaq/Cirkussøen i stedet hævet med en meter<br />
ved hjælp af en ikkestøbt opdæmning. <strong>Det</strong>te førte <strong>til</strong> en<br />
forøgelse af den disponible vandmængde på ca.<br />
300.000 m3.<br />
Tasiilaq forsynes med vand fra vandsøen syd for byen<br />
via vandværket. I samtlige bygder omkring Tasiilaq er<br />
der etableret helårsvandforsyning med tapsteder og<br />
med forsyning af servicehus. I Tasiilaq og Kuummiut<br />
pågår der mindre arbejder på vandværkerne, dog ikke<br />
med arealmæssige konsekvenser.<br />
I Paamiut foregår vandindvindingen i et centralt<br />
vandværk baseret på to op<strong>land</strong>e øst og nord for byen. I<br />
Arsuk pågår der mindre arbejder på vandværkerne, dog<br />
ikke med arealmæssige konsekvenser.<br />
I sommerperioden er vandforsyningen i Illoqqortoormiut<br />
baseret på indvinding fra elven. Om vinteren suppleres<br />
produktionen med snesmeltning fra et<br />
snesmeltningsanlæg, der udnytter overskudsvarmen fra<br />
elværket. Der har været planer om at udvide<br />
vandforsyningen.<br />
191 / 209
Forurenings og miljøforhold<br />
I Kulusuk løber vejen mellem lufthavnen og Kulusuk<br />
gennem vandindvindingsområdet, ligesom der ligger<br />
beboelse inden for dette område. Snescooterkørsel<br />
mellem lufthavnen og Kulusuk inden for<br />
vandspærrezonen kan ikke undgås. Der er derfor behov<br />
for at undersøge, om påfyldning af olietanke kan udgøre<br />
en potentiel risiko for forurening af drikkevandet, og<br />
såfremt dette skulle være <strong>til</strong>fældet, at kortlægge mulige<br />
afbødende foranstaltninger samt identificere muligheder<br />
for at opretholde drikkevandsforsyningen i <strong>til</strong>fælde af<br />
sådan olieforurening.<br />
I Kapisillit tages drikkevandet fra Kaisillitelven<br />
beliggende 1½ km øst for Kapisillit. Elven huser<br />
Grøn<strong>land</strong>s eneste gydende laksebestand, der søges<br />
delvist fredet, hvorfor benyttelsen af elven kan forventes<br />
pålagt en række restriktioner. Vandindvindingsområdet<br />
udgør et enormt areal og strækker sig langt sydover ind<br />
i den fredede Austmannadal. Efter høring af og i<br />
samarbejde med beboerne er Kommuneqarfik<br />
Sermersooq og Selvstyrets Naturafdeling ved at<br />
udarbejde et forslag om mulig sammensmeltning af de<br />
to områder <strong>til</strong> et attraktivt natur og turismeområde.<br />
Ved snescooterkørsel mellem Nuuk og Kapisillit kan<br />
kørsel inden for vandspærrezonen ikke undgås.<br />
Der savnes viden om mulige <strong>til</strong>svarende forhold for de<br />
øvrige bosteder.<br />
192 / 209
Kommunal virksomhed<br />
Der er kirkegårde, fællesværksteder, fangsthytter,<br />
brandvæsen, kommunal entreprenørvirksomhed og<br />
modtagestation for miljøfarligt affald i Nuuk og begge<br />
bygder i området. Der er desuden et asfaltværk i Nuuk<br />
samt servicehuse i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat.<br />
Endelig er der et agnhus i Qeqertarsuatsiaat. Der er et<br />
behov for at udvide brandstationen i Nuuk.<br />
Der er kirkegårde og kommunal entreprenørvirksomhed<br />
i Paamiut og begge begge bygder bygder i området. Der er desuden<br />
brandvæsen og bådeværksteder i Paamiut og Arsuk,<br />
asfaltværk og fiskehytter i Paamiut, modtagestation for<br />
miljøfarligt affald i Paamiut og Ivittuut, servicehus i Arsuk<br />
samt fritidshytter i Ivittuut.<br />
Der er kirkegårde, brandvæsen og kommunal<br />
entreprenørvirksomhed i Tasiilaq og alle de<br />
omkringliggende bygder. Der er desuden<br />
medborgerhus, vaskeri, fællesværksted og fangsthytter i<br />
Tasiilaq, mens der er servicehuse og bådeværksteder i<br />
alle bygder. Endelig er der en modtagestation for<br />
miljøfarligt affald i Tasiilaq og Kuummiut. Der er behov<br />
for en ny brandstation <strong>til</strong> Tasiilaq samt nye<br />
brandstationer eller garager i Kulusuk, Kuummiut og<br />
Tiniteqilaaq.<br />
Der er kirkegård, servicehus, fangsthytter, brandvæsen,<br />
kommunal entreprenørvirksomhed og modtagestation<br />
for miljøfarligt affald i Illoqqortoormiut.<br />
193 / 209
Kompetencer <strong>til</strong> livet<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter kommunens uddannelsesmiljø, herunder:<br />
Folkeskoler og daginstitutioner<br />
Rådgivning af børn og unge<br />
Livslang læring og løbende kompetenceudvikling<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger for uddannelse er, at:<br />
Beskæftigelse og uddannelsesniveau skal op på niveau med nordiske<br />
<strong>land</strong>e. <strong>Det</strong> er et fokus, der skal bidrage <strong>til</strong> at hjælpe flere mønsterbrydere<br />
op på et højere uddannelsesniveau<br />
Alle børn og unge skal <strong>til</strong>bydes læring og uddannelse, som er <strong>til</strong>passet den<br />
enkeltes evner og ønsker<br />
Vi gennem byggeri af boliger og uddannelsesinstitutioner vil sikre, at<br />
uddannelsessøgende fra hele kommunen har mulighed for at gennemføre<br />
en uddannelse<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil <strong>til</strong>byde lige vilkår, så alle kan få en<br />
uddannelse og/eller et arbejde<br />
Vi som kraftcenter inden for forskning, uddannelse og kunst vil kunne måle<br />
os med de bedste inden for udvalgte felter<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil udvikle den eksisterende arbejdskrafts<br />
muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling med henblik på,<br />
at virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kan<br />
imødekommes<br />
194 / 209
Overordnede politikker<br />
Regional udviklingsstrategi<br />
I Skatte og Velfærdskommissionens netop udkomne<br />
rapport spiller kompetencer og uddannelse en<br />
afgørende rolle. Der foreslås en række organisatoriske<br />
ændringer for at sætte eleven og den studerende i<br />
centrum og sikre bedre resultater. Først og fremmest er<br />
der fokus på overgangen mellem de forskellige trin i<br />
uddannelsessystemet. I den forbindelse foreslås det for<br />
eksempel, at alle bygdeskoler knyttes <strong>til</strong> en byskole, så<br />
ledelsen for byskolen får det pædagogiske og<br />
organisatoriske ansvar for bygdeskolen. Nøgleordene<br />
er ansvar og forbedring.<br />
I arbejdet med den regionale udviklingsstrategi spiller<br />
uddannelse, og derfor også tankerne i Skatte og<br />
Velfærdskommissionens udspil, en stor rolle. Ifølge<br />
RUSredegørelsen omfatter de vigtige temaer i<br />
indsatsen for forbedring af folkeskolerne:<br />
Overgangen fra bygd <strong>til</strong> by – kollegier og<br />
skolehjem – med henblik på at forbedre<br />
elevgruppens chancer for bedre skole-, erhvervsog<br />
uddannelsesforløb<br />
Udvikling af rejselærerordningen og<br />
fjernundervisning<br />
Forslag <strong>til</strong> ændringer af skolevæsenet i bygderne<br />
Rejselærerordningen har eksisteret i et år.<br />
Rejselærerne skal fagligt støtte de lokale lærere med<br />
udarbejdelse af årsplaner og med<br />
undervisningsplanlægning, ligesom de skal rådgive i<br />
forhold <strong>til</strong> forældresamarbejdet.<br />
De to rejselærere har først besøgt Isortoq på østkysten<br />
og siden Qeqertarsuatsiaat. I begge <strong>til</strong>fælde er der<br />
blevet udformet en rejserapport, som bliver forelagt det<br />
politiske system. Næste mål for rejselærerne er<br />
Illoqqortoormiut.<br />
Fjernundervisningen har været i gang som en<br />
forsøgsordning i et år, hvor der har været<br />
fjernundervisning mellem Atuarfik Samuel Kleinschmidt i<br />
Nuuk og Kapisillit. Der har været tekniske problemer,<br />
men elever og lærere har generelt været glade for<br />
undervisningen. Ordningen skal udbygges og forbedres.<br />
195 / 209
Kommunale indsatsområder<br />
Børne og familiepolitik<br />
Børne og familiepolitikken indeholder en række<br />
punkter, der har relevans for indsatsområderne i dette<br />
afsnit og i forhold <strong>til</strong> kommuneplanlægningen:<br />
Børn, unge og forældre skal opleve helhed og<br />
sammenhæng ved de overgange, der er fra<br />
daginstitution <strong>til</strong> folkeskole og videre <strong>til</strong> fortsat<br />
uddannelsesplads samt andre skift i børn og<br />
unges liv<br />
Der arbejdes på at sikre dagpasning <strong>til</strong> alle børn<br />
Der skal være alsidighed i udbuddet af kultur og<br />
fritidsaktiviteter, som medvirker <strong>til</strong> at fremme<br />
nysgerrighed, livsglæde, sundhed og den<br />
demokratiske dannelse hos børn og unge, og det<br />
<strong>til</strong>stræbes at <strong>til</strong>byde børn og unge spændende<br />
fritidsaktiviteter<br />
Der er fokus på motion og<br />
bevægelsesmuligheder for børn og unge<br />
196 / 209
Kommunale indsatsområder<br />
Børne og familiepolitik<br />
Børne og familiepolitikken indeholder en række<br />
punkter, der har relevans for indsatsområderne i<br />
dette afsnit og i forhold <strong>til</strong> kommuneplanlægningen:<br />
børn, unge og forældre skal opleve helhed og<br />
sammenhæng ved de overgange der er fra<br />
daginstitution <strong>til</strong> folkeskole og videre <strong>til</strong> fortsat<br />
uddannelsesplads samt andre skift i børn og<br />
unges liv<br />
der arbejdes på at sikre dagpasning <strong>til</strong> alle<br />
børn<br />
der skal være alsidighed i udbuddet af kulturog<br />
fritidsaktiviteter, som medvirker <strong>til</strong> at<br />
fremme nysgerrighed, livsglæde, sundhed og<br />
den demokratiske dannelse hos børn og unge<br />
det <strong>til</strong>stræbes at <strong>til</strong>byde børn og unge<br />
spændende fritidsaktiviteter<br />
der er fokus på motion og<br />
bevægelsesmuligheder for børn og unge<br />
197 / 209
Daginstitutioner<br />
I perioden fra 20002011 var befolkningstallet for børn i alderen 02<br />
år stort set stabilt, idet det faldt med 3 % svarende <strong>til</strong> 25 børn. De<br />
to eneste bosteder, der har haft <strong>til</strong>vækst er Nuuk og Tasiilaq med<br />
en procentvis vækst på 11 %, svarende <strong>til</strong> henholdsvis 62 og 12<br />
personer. <strong>Det</strong> største fald skete i Ittoqqortoormiut på 43 %,<br />
svarende <strong>til</strong> 19 børn, og Paamiut på 39 %, svarende <strong>til</strong> 44 børn.<br />
Kommuneqarfik Sermersooq råder aktuelt<br />
over ca. 2.500 daginstitutionspladser fordelt<br />
på<br />
Udvikling fra IndexAntal<br />
IndexAntal<br />
IndexAntal<br />
7 vuggestuer, heraf 1 i Tasiilaq og 1 i<br />
Paamiut<br />
8 børnehaver, heraf 2 i Paamiut og 2 i<br />
Tasiilaq<br />
2000-2011 i alt personer02<br />
årpersoner36<br />
årpersoner<br />
6 fritidshjem<br />
Paamiut-<br />
17 integrerede daginstitutioner, heraf 1<br />
området i alt 83 -352 62 -46 71 -42 i Qeqertarsuatsiaat, 1 i Ivittuut, 2 i<br />
Paamiut 84 -298 61 -44 65 -47 Tasiilaq, 1 i Paamiut og 1 i<br />
Bygder 75 -54 80 -2 145 5 Ittoqqortoormiit<br />
Nuukområdet i<br />
8 <strong>til</strong>knyttede dagplejehjem, heraf 2 i<br />
alt 117 2334 108 51 87 -121 Tasiilaq<br />
Nuuk 118 2421 111 62 88 -109 1 legestue i Sermiligaaq, 1 i<br />
Bygder 77 -87 56 -11 50 -12 Kuummiut, 1 i Tiniteqilaaq og 1 i<br />
Tasiilaqområdet<br />
Isortoq<br />
i alt 104 117 96 -9 97 -9 1 dagplejeordning i Kulusuk <strong>til</strong> 8 børn<br />
Tasiilaq 117 293 111 12 116 23 1 dagplejeordning i Kapisillit <strong>til</strong> 8 børn<br />
Bygder 85 -176 77 -21 73 -32<br />
Ittoqqortoormiutområdet<br />
i alt 86 -79 54 -21 74 -13<br />
Ittoqqortoormiut 91 -49 57 -19 79 -10<br />
Bygder 0 -30 0 -2 0 -3<br />
I alt 110 2020 97 -25 87 -185<br />
Tabel: Udvikling i befolkningstallet fra 20002011, i alt, 02 år og<br />
Institutionerne i Nuuk er fordelt på 3<br />
ledergrupper med hver deres pædagogiske<br />
konsulent <strong>til</strong>knyttet. I Paamiut er der en<br />
pædagogisk konsulent, som varetager<br />
Paamiut, Tasiilaq, Arsuk og<br />
Qeqertarsuatsiaat.<br />
36 år, Grøn<strong>land</strong>s Statistik<br />
Institutionsafdelingen i Nuuk forventer, at der<br />
vil være pladsgaranti for børn i alderen 014<br />
Befolkningstallet for børn i alderen 36 år faldt <strong>til</strong> gengæld med 13<br />
%, svarende <strong>til</strong> 185 børn. Kun Tasiilaq udviser en stigning i<br />
befolkningstallet for denne aldersklasse på 16 % svarende <strong>til</strong> 23<br />
personer. . Resten af kommunen har et fald i befolkningstallet for<br />
aldersklassen. Størst er faldet i bygderne omkring Nuuk (50 %<br />
svarende <strong>til</strong> 12 børn) og Paamiut (35 % svarende <strong>til</strong> 47 børn). <strong>Det</strong><br />
største nominelle fald sker naturligt nok i Nuuk, hvor<br />
befolkningstallet falder med 109 børn i perioden.<br />
år, når daginstitutionen i Qinngorput <strong>åbne</strong>r i<br />
foråret 2012. Institutionen vil have to<br />
afdelinger, en vuggestueafdeling med 5<br />
grupperum <strong>til</strong> 60 vuggestuebørn, og en<br />
børnehaveafdeling med 3 grupperum <strong>til</strong> 60<br />
børnehavebørn. Desuden blev der i<br />
2006/2007 opført en integreret daginstitution<br />
i Qernertunnguit, som bl.a. omfatter 1<br />
grupperum med plads <strong>til</strong> 5 børn med<br />
I kommunen passes i alt omkring 1.500 børn fra 06 år i offentlige<br />
daginstitutioner. De er fordelt på følgende måde:<br />
specialpædagogisk behov i alderen 2 7 år.<br />
<strong>Det</strong>te sker på baggrund af hidtidige<br />
erfaringer, hvor denne afdeling med kun et<br />
grupperum ikke har fungeret optimalt, og<br />
ikke har kunnet dække behovene for børn<br />
med forskellige handicaps.<br />
Børn indenfor autismespekteret eller børn<br />
med ADHD har specielt behov for en<br />
struktureret pædagogik, hvilket gør det svært<br />
for øvrige børn med andre handicap at indgå<br />
i samme gruppe. Af disse grunde er det<br />
derfor også politisk godkendt, at den<br />
integrerede daginstitution Angajo ombygges<br />
<strong>til</strong> en specialinstitution. Arbejdet er i gang og<br />
planen forventes implenteret i efteråret 2011,<br />
hvorefter der vil være plads <strong>til</strong> 10 børn med<br />
autisme og/eller ADHD fra 0 – 12 år.<br />
Desuden blev en vuggestue <strong>til</strong> 48 børn <strong>åbne</strong>t<br />
primo dette år.<br />
Endelig yder Kommuneqarfik Sermersooq<br />
et årligt drifts<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> 2 selvejende<br />
institutioner, 1 integreret institution og 1<br />
børnehave.<br />
198 / 209
199 / 209
Børne og familieorienterede institutioner<br />
MISI – rådgivningscenter for<br />
børn og unge<br />
I 2003 oprettede kommunen en Pædagogisk<br />
Psykologisk Rådgivningsafdeling(PPR). Navnet har<br />
ændret sig en del undervejs og afdelingen hedder nu<br />
Meeqqanik Inuussuttunillu Siunnersuisarfik<br />
(misi)/Rådgivningscenter om børn og unge.<br />
Misi er et rådgivningsteam på 14 personer, bestående<br />
af psykologer, talehørepædagoger, børne og<br />
ungekonsulenter for undervisningsområdet,<br />
socialrådgivere og kontorpersonale.<br />
Misi yder rådgivning og undervisning <strong>til</strong> forældre og<br />
fagpersoner, samt varetager området for den<br />
vidtgående specialundervisning (VSP). Her arbejdes<br />
b<strong>land</strong>t andet med fordeling af undervisningstimer i<br />
specialklasser samt rådgivning og supervision.<br />
Misi arbejder på at fremme børn og unges trivsel i<br />
hverdagen. Målgruppen er 018 år. Misi arbejder ud fra<br />
et børnesyn der lyder: Børn er selvstændige individer,<br />
der skal mødes med respekt. De har ret <strong>til</strong> at kunne<br />
udvikle sig og <strong>til</strong> at have en barndom. Hensynet <strong>til</strong> deres<br />
trivsel er udgangspunktet for misi´s arbejde.<br />
Misi møder børn og unge med mange forskellige behov<br />
og søger så vidt muligt at hjælpe dem i deres udvikling.<br />
Nogle forudsætninger for, at børn og unge med særlige<br />
behov kan udvikle sig, er velkvalificerede lærere,<br />
inklusion og handicapforståelse. Børn og unge kan have<br />
særlige behov på forskellige måde, både neurologisk<br />
og socialt betinget. Et område misi ønsker udvikling<br />
omkring, er området for læse og skrivevanskeligheder,<br />
herunder dysleksi.<br />
Misi dækker i øjeblikket Nuuk og Tasiilaq med<br />
der<strong>til</strong>hørende bygder. Misi forventer at overdragelsen af<br />
PPR og VSP området for Ittoqqortoormiit, Paamiut,<br />
Arsuk og Ivittuut, fra Selvstyret <strong>til</strong> Kommuneqarfik<br />
Sermersooq sker den 1. januar 2012.<br />
Øvrige børne og<br />
familieorienterede institutioner<br />
Der findes en række eksterne institutioner, der<br />
organisatorisk er knyttet <strong>til</strong> kommunens afdeling for børn<br />
og familier. I Nuuk drejer det sig om:<br />
Børnefamiliecentret (BFC)<br />
Krisecentret<br />
Børnehjemmet Tupaarnaq<br />
Hjerterummet for projekt "Tidlig indsats for<br />
gravide familier"<br />
Kammagit, Værestedet for børn og unge med<br />
handicap<br />
Der er planer om at etablere et Familiernes Hus i Nuuk,<br />
der forventes at stå klar i 2014.<br />
Desuden har afdelingen <strong>til</strong>knyttet Familiecentret i<br />
Paamiut og Familiernes Hus i Tasiilaq. Endelig findes<br />
der selvejende væresteder i Tasiilaq og<br />
Illoqqortoormiut.<br />
<strong>Det</strong> er ikke muligt at etablere børnefamiliecentre i alle<br />
kommunens fem byer og otte bygder <strong>til</strong> at varetage de<br />
beskrevne opgaver. Ansvaret for hele kommunen ligger<br />
således hos de etablerede centre i Nuuk, Paamiut og<br />
Tasiilaq. <strong>Det</strong>te indebærer en mulighed for at udnytte<br />
kapacitet og kompetencer på en hensigtsmæssig<br />
måde i forhold <strong>til</strong> tyndt befolkede områder.<br />
200 / 209
Folkeskoler<br />
Uddannelse er et nøglebegreb i den fortsatte udvikling<br />
af det grøn<strong>land</strong>ske samfund, og folkeskolen er<br />
fundamentet for al uddannelse. Kvaliteten af<br />
folkeskoleuddannelsen er af mange årsager en<br />
konstant udfordring, og det er derfor vigtigt for<br />
kommunen <strong>til</strong> stadighed at udvikle kvaliteten af<br />
kommunens folkeskoler, så stadigt flere elever<br />
fortsætter på ungdomsuddannelserne og de<br />
kompetencegivende uddannelser.<br />
Befolkningstallet for aldersklassen på 716 år er stort<br />
set stabilt i perioden 20002010 med et fald på 2 %,<br />
svarende <strong>til</strong> 69 børn. <strong>Det</strong>te tal dækker over en stigning i<br />
Tasiilaq (19 % svarende <strong>til</strong> 66 børn) og Nuuk (3 %<br />
svarende <strong>til</strong> 62 børn), mens de øvrige dele af<br />
kommunen oplever et fald i befolkningstallet for<br />
aldersklassen. Størst er faldet i bygderne omkring<br />
Paamiut (46 % svarende <strong>til</strong> 19 børn) og bygderne<br />
omkring Nuuk (40 % svarende <strong>til</strong> 25 børn). Største<br />
nominelle fald sker i Paamiut, hvor der i perioden bliver<br />
67 færre børn i aldersklassen.<br />
I Kommuneqarfik Sermersooq er der i dag 17 skoler<br />
fordelt på ni byskoler og otte bygdeskoler samt syv<br />
skolepasninger.<br />
Byskolerne <strong>til</strong>byder undervisning <strong>til</strong> og med 10.<br />
klassetrin, inklusive specialklasser. Bygdeskolerne<br />
<strong>til</strong>byder så vidt muligt undervisning <strong>til</strong> og med 9.<br />
klassetrin.<br />
I marts 2011 blev der afholdt et skoleseminar for hele<br />
Kommuneqarfik Sermersooq. <strong>Det</strong> centrale emne var<br />
brobygning – det at sikre, at det enkelte barn følges 'fra<br />
vugge <strong>til</strong> uddannelse'. Efter seminaret blev der<br />
udarbejdet en række handleplaner for f.eks., hvordan<br />
trintest skal efterbehandles af elever og lærere, samt<br />
hvordan der sikres brobygning mellem de enkelte<br />
institutioner, eksempelvis mellem daginstitution og<br />
skole og skole og uddannelse.<br />
En sektorplan for skoleområdet er under udarbejdelse.<br />
Planen vil bl.a. indeholde en vurdering af de enkelte<br />
skolers behov for renovering og udbygning samt status<br />
og udviklingspotentialer for de eksisterende faciliteter.<br />
201 / 209
Øvrige institutioner<br />
Piareersarfiit<br />
På Piarersarfiit, som startede i 2007, kan unge mellem<br />
18 og 26 år få forbedret en eksisterende folkeskolens<br />
afgangsprøve eller tage folkeskolens afgangsprøve på<br />
et år. Der er Piareersarfiit i Paamiut, Tasiilaq,<br />
Illoqqortoormiut og Nuuk. Samlet var der i 2010 512<br />
visiterede elever på venteliste <strong>til</strong> en plads på<br />
Piareersarfiit. I alt var der økonomi <strong>til</strong> at optage 173<br />
elever. Behovet er størst i Nuuk, hvor der er 286<br />
visiterede elever på venteliste ud over de 93, der blev<br />
optaget i skoleåret 2010/2011. Der er en<br />
gennemførelsesrate på 85 % b<strong>land</strong>t alle optagne.<br />
Økonomisk kommer halvdelen af midlerne <strong>til</strong> disse<br />
elever fra Selvstyret efter ansøgning, og den anden<br />
halvdel bidrager kommunen med. En anden sag er, at<br />
der også skal skaffes plads <strong>til</strong> yderligere klasser.<br />
Videregående<br />
uddannelsesinstitutioner<br />
En række videregående uddannelsesinstitutioner er<br />
lokaliseret i Nuuk og understreger byens betydning som<br />
overordnet, <strong>land</strong>sdækkende uddannelsesby. En række<br />
uddannelser i Nuuk bl.a. Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq<br />
og journalistuddannelsen er nu samlet i Ilimmarfik, som<br />
blev taget i brug i 2007.<br />
Kollegier og elevhjem<br />
I 2002 stod det daværende Nuup Kommuneas<br />
kollegium Marlulissat med 23 værelser <strong>til</strong> kommunens<br />
egne borgere færdigt. Desuden har kommunen et<br />
elevhjem, der dog ikke kan anvendes <strong>til</strong> elevhjem<br />
længere, da det skal renoveres, hvilket er Selvstyrets<br />
ansvar. Kommunen har for egne midler bygget et<br />
kombineret kollegium og elevhjem, Kisermaaq, som<br />
stod klart i 2010. Her kan der bo 12 elever. I skoleåret<br />
2010/2011 var der ti elever fra Qeqertarsuatsiaat og en<br />
elev fra Kapisillit.<br />
Ind<strong>til</strong> 2010 kom eleverne ind fra bygderne, når de skulle<br />
i 9.klasse, men fra sidste år blev det indført, at eleverne<br />
kan komme <strong>til</strong> Nuuk, allerede når de skal i 8.klasse.<br />
<strong>Det</strong>te skyldes den store lærermangel i bygderne.<br />
202 / 209
Anlægsønsker<br />
Herunder er anlægsønskerne for nyanlæg <strong>til</strong> Landstingsfinansloven 2012 beskrevet:<br />
Placering Beskrivelse Årstal<br />
Nuuk<br />
(Qinngorput)<br />
Integreret daginstitution<br />
<strong>til</strong> nedbringelse af ventelister på op <strong>til</strong> 1½ år for<br />
vuggestuepladser<br />
MiniKlub<br />
- i forbindelse med Atuarfik Hans Lynge, minihal<br />
og institution<br />
Aktivitetshus<br />
- i forbindelse med Atuarfik Hans Lynge, minihal<br />
og institution<br />
Nuuk Integreret daginstitution<br />
<strong>til</strong> nedbringelse af ventelister på op <strong>til</strong> 1½ år for<br />
vuggestuepladser<br />
To integrerede daginstitutioner<br />
<strong>til</strong> nedbringelse af ventelister på op <strong>til</strong> 1½ år for<br />
vuggestuepladser<br />
Skøjtehal<br />
- i forbindelse med Artic Winter Games i 2016<br />
Ny kirke i Nuussuaq -<br />
Qeqertarsuatsiaat Minihal<br />
- behov for supplement <strong>til</strong> forsamlingshuset<br />
Tasiilaq Fritidsklub<br />
den nuværende er for lille <strong>til</strong> antallet af brugere<br />
2012<br />
2013<br />
2015<br />
2013<br />
2015<br />
2015<br />
2014<br />
2013<br />
Daginstitution med tre stuer 2014<br />
203 / 209
En levende kultur<br />
Planemner<br />
Indsatsområdet omfatter kulturområdet, herunder:<br />
Kulturinstitutioner<br />
Fritid<br />
Byforskønnelse, herunder kunst i byerne<br />
Planstrategiens målsætninger<br />
Planstrategiens målsætninger for uddannelse er, at:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq vil respektere og udvikle den lokale kultur og<br />
samtidig være åben over for udefrakommende påvirkning<br />
Kulturlivet i Nuuk skal fastholdes og videreudvikles i form af et attraktivt<br />
kulturelt miljø<br />
Den kreativitet og skabertrang, der eksisterer i det kulturelle miljø, skal<br />
bidrage <strong>til</strong> udvikling og forandring<br />
De kulturelle initiativer skal favne både børn og unge. Familien og de nære<br />
relationer spiller en vigtig rolle i den kulturelle dannelse, og derfor bør der<br />
være fokus på familien som kulturbruger<br />
Daginstitutionen og skolen skal udvikle børn og unge kreativt, fysisk og<br />
musisk. For at blive hele mennesker skal alle intelligenser udfoldes og<br />
udfordres. Kulturelle <strong>til</strong>tag medvirker <strong>til</strong> at styrke livslyst og selvværd<br />
Formidlingen af kulturarven skal styrkes i det <strong>åbne</strong> <strong>land</strong>, i byer og<br />
lokalsamfund for på den måde at give flere en større forståelse for vores<br />
historiske baggrund<br />
Alle borgere i Kommuneqarfik Sermersooq skal have mulighed for at<br />
deltage i kulturliv og fritids<strong>til</strong>bud. Derfor skal institutions-, fritids- og<br />
foreningsliv bidrage <strong>til</strong> at skabe gode rammer for sportslige, musiske og<br />
kulturelle aktiviteter.<br />
Aktiviteter af høj kvalitet inden for oplevelser, kultur, events, konferencer,<br />
madlavning, jagt og sport skal kendetegne Kommuneqarfik Sermersooq<br />
204 / 209
Kulturpolitik<br />
Udviklingsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq<br />
ønsker, at kulturen skal have større politisk bevågenhed.<br />
<strong>Det</strong> vil sige, at der bliver sat større fokus på kulturen, og<br />
at der <strong>til</strong>føres flere midler <strong>til</strong> kulturlivet. Visionen i den<br />
nyligt udarbejdede kulturpolitik er, at Kommuneqarfik<br />
Sermersooq skal være kendt som en markant kulturel<br />
kommune med et innovativt kulturliv, der bygger bro<br />
mellem tradition og fornyelse og mellem kommunens<br />
borgere på tværs af ind<strong>land</strong>sisen.<br />
Formålet er b<strong>land</strong>t andet at:<br />
Give svar på, hvad kommunen vil inden for<br />
kulturområdet<br />
Være et overordnet grundlag for prioriteringer<br />
Bygge bro mellem kommunens 13 bosteder samt<br />
mellem lokal indsigt og globalt udsyn<br />
Politikkens indsatsområder er b<strong>land</strong>t andet kultur i det<br />
offentlige rum og hovedstaden som kulturelt centrum.<br />
Der eksisterer allerede en del kunst i det offentlige rum,<br />
men kunst og kultur skal være <strong>til</strong> stede i endnu højere<br />
grad, således at såvel kulturbrugere som ikkebrugere<br />
af det kulturelle mødes, hvor de er. Ved at inddrage et<br />
kulturelt aspekt i byudvikling bliver kunst, kultur og<br />
kulturarv i højere grad synlig der, hvor vi bor og færdes.<br />
Kunst, arkitektur og design medvirker <strong>til</strong> udsmykning af<br />
byrummet, <strong>til</strong> glæde for såvel borgere som gæster og<br />
turister, der herved sikres en mangfoldighed af<br />
oplevelser.<br />
<strong>Det</strong> sker b<strong>land</strong>t andet ved, at:<br />
Kulturen er synlig i det offentlige rum<br />
Kultur<strong>til</strong>bud skabes på utraditionelle steder, så<br />
publikum kan beriges med en kulturel oplevelse,<br />
hvor de mindst venter det<br />
Kommunens fantastiske natur er en oplagt kulisse<br />
for kulturel udfoldelse og medregnes ved<br />
planlægningen af kulturelle aktiviteter<br />
Projekter, der har fokus på at formidle kultur og<br />
kulturarv i byer og lokalområder, støttes<br />
Byplanlæggere samarbejder i højere grad med<br />
kulturområdet for at sikre, at kunst og kultur træder<br />
mere markant frem i byerne, som herved kan<br />
fremtræde mere levende og spændende<br />
Hovedstaden skal være kendetegnet ved<br />
kunstnerisk udsmykning, og den omfattende<br />
byudvikling med nybyggeri og modernisering skal<br />
foregå med inddragelse af det kulturelle aspekt,<br />
så metropolen fremstår kulturelt dragende og<br />
dynamisk, hvor den storslåede natur er baggrund<br />
for byens scene<br />
205 / 209
Børne og familiepolitik<br />
I 2010 er der udarbejdet en Børne og Familiepolitik,<br />
der er en overordnet og tværgående politik for et bredt<br />
område. Politikken er således vedtaget af både<br />
Velfærds og Arbejdsmarkedsudvalget samt<br />
Udviklingsudvalget.<br />
Heri nævnes, at det har stor betydning for børns og<br />
unges udvikling, at de kan udfolde sig med personlige<br />
interesser og etablere sociale fællesskaber alle steder,<br />
hvor de mødes. Kultur og fritidslivet har en vigtig social<br />
og faglig dimension. I mange <strong>til</strong>fælde har det også en<br />
fysisk dimension, og det kan styrke børns og unges<br />
fysiske og psykiske sundheds<strong>til</strong>stand på lang sigt.<br />
Derfor skal institutions-, fritids- og foreningslivet skabe<br />
gode rammer for sportslige, musiske og kulturelle<br />
aktiviteter, der fremmer børns og unges trivsel og<br />
udvikling. Et varieret og inddragende kulturliv er en<br />
vigtig forudsætning for at udvikle børn og unge <strong>til</strong><br />
kreative mennesker.<br />
<strong>Det</strong> nævnes også, at fritiden udfylder en stor del af alle<br />
menneskers liv. Fritiden bør udfyldes med aktivitet,<br />
socialt samvær og gode oplevelser, der alle er vigtige<br />
faktorer i opnåelsen af 'det gode liv'. Alle borgere i<br />
Kommuneqarfik Sermersooq, ung som ældre, kvinde<br />
som mand, og uanset fysisk og psykisk funktionsniveau,<br />
geografisk placering eller kulturel baggrund, skal have<br />
mulighed for at deltage i kulturlivet og fritids<strong>til</strong>buddene i<br />
kommunen.<br />
På baggrund af disse udsagn er der udpeget en række<br />
indsatser for børn, der har betydning for kultur og<br />
fritidsområdet:<br />
Der skal være alsidighed i udbuddet af kultur og<br />
fritidsaktiviteter, som medvirker <strong>til</strong> at fremme<br />
nysgerrighed, livsglæde, sundhed og den<br />
demokratiske dannelse hos børn og unge<br />
Fritidsaktiviteterne skal ud over at have fokus på<br />
selve aktiviteten også være et socialt netværk<br />
Børn og unge med særlige behov skal have<br />
mulighed for at være <strong>til</strong>knyttet fritidsaktiviteter<br />
Børn og unge skal have mulighed for at få<br />
kendskab <strong>til</strong> mange forskellige kulturelle <strong>til</strong>bud<br />
Tilbud og aktiviteter bør <strong>til</strong>rettelægges med<br />
udgangspunkt i børnenes og de unges<br />
forudsætninger, ønsker og behov<br />
Der skal sikres <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende fysiske rammer og<br />
faciliteter <strong>til</strong> fritidsaktiviteter<br />
Der ydes støtte og vejledning <strong>til</strong> foreningerne med<br />
henblik på involvering af flest mulige børn og unge<br />
Der er ligeledes udpeget indsatser for handicappede<br />
og ældre, der har betydning for kultur og fritidsområdet:<br />
Kommuneqarfik Sermersooq støtter borgere med<br />
handicap, så de kan deltage i kommunens kulturog<br />
fritidsliv<br />
Kulturlivet og fritids<strong>til</strong>buddene skal være<br />
<strong>til</strong>gængelige for alle; med <strong>til</strong>gængelighed menes<br />
både fysisk <strong>til</strong>gængelighed og i forhold <strong>til</strong> adgang<br />
<strong>til</strong> information og viden<br />
Den ældre borger skal have mulighed for at<br />
deltage i kulturelle og fritidsaktiviteter<br />
206 / 209
Fritid<br />
I 2007 er der udarbejdet en samlet "Plan for byens<br />
rekreative områder" som Kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 4 <strong>til</strong><br />
<strong>kommuneplanen</strong>, der omfatter de rekreative områder i<br />
Nuuk. Planen er en fysisk plan forstået på den måde, at<br />
den fastlægger den fysiske struktur og nogle<br />
overordnede rammer for planlægningen inden for de<br />
rekreative områder.<br />
Planen har tre overordnede visioner <strong>til</strong>knyttet hver sit<br />
niveau i byen:<br />
I forhold <strong>til</strong> byens store helhed har planen <strong>til</strong><br />
formål at fremhæve, at <strong>land</strong>skabet er skønt<br />
I forhold <strong>til</strong> byens sammenhæng har planen <strong>til</strong><br />
formål at give mulighed for, at byens borgere kan<br />
være fysisk aktive<br />
I forhold <strong>til</strong> byens delområder har planen <strong>til</strong> formål<br />
at skabe rum, hvor byens borgere kan mødes og<br />
være sammen<br />
På baggrund af en nærmere undersøgelse af de<br />
rekreative områder revurderer planen kvalitativt den<br />
eksisterende struktur ud fra en inddeling af områderne i<br />
fire kategorier:<br />
1. Områder, der i kraft af deres <strong>land</strong>skabelige<br />
kvaliteter skal friholdes som <strong>åbne</strong><br />
<strong>land</strong>skabsområder<br />
2. Områder, der i kraft af deres betydning for<br />
udfoldelsesmulighederne skal fastholdes <strong>til</strong><br />
rekreativ brug, men kan indtages med nye<br />
rekreative anlæg og dermed gives et mere<br />
bearbejdet udseende<br />
3. Områder, hvis rekreative værdi er begrænset<br />
og dermed overstiges af anvendelsesværdien <strong>til</strong><br />
andre bymæssige formål<br />
4. Områder, der i kraft af terrænforhold eller<br />
<strong>til</strong>gængelighed fremstår som overskudsarealer<br />
uden nogen rekreativ værdi og derfor kan udgå<br />
af den rekreative struktur<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læggets målsætninger i forhold <strong>til</strong> byens<br />
helhed og sammenhæng samt dets delområder vil blive<br />
indarbejdet i den kommende kommuneplan.<br />
207 / 209
Byforskønnelse<br />
Der arbejdes med en designmanual for den samlede<br />
akse langs Imaneq. Manualen har <strong>til</strong> formål at kunne<br />
fungere som basis for en dialog med de enkelte<br />
bygherrer langs strækningen, så der kan sikres en<br />
sammenhængende holdning <strong>til</strong> flader og belægninger<br />
langs strækningen. Manualen vil indeholde anvisninger<br />
på belægninger og overgange baseret på en række<br />
centrale rum med forskellig karakter.<br />
I Qinngorput er der planer om at etablere en ensrettet<br />
gågade og plads foran den nye skole.<br />
Ved passet mellem Nuuk og Nussuaq er der planer om<br />
en udsmykning af den vestlige klippevæg, der skal<br />
udføres af Aka Høgh og samarbejdspartnere fra<br />
Grøn<strong>land</strong> og Danmark.<br />
208 / 209
Anlægsønsker<br />
I Nuuk er der planer om et Børn og Ungecenter ved<br />
stadion. Der er desuden planer om at etablere et samlet<br />
kulturcenter, der samler skindsystuer, foreningslokaler<br />
og orkester/musikskole under ét tag – eventuelt placeret<br />
ved Kolonihavnen.<br />
I Paamiut er der en forfalden idrætshal, ungdomsklub og<br />
forsamlingshus/kulturhus, der kan nedrives og samles i<br />
én bygning – eventuelt med medfinansiering fra<br />
Selvstyret. I Arsuk findes der en kombineret klub og<br />
fritidsordning, der med fordel kan flyttes <strong>til</strong> et nyt hus.<br />
I Tasiilaq er der en nedslidt ungdomsklub, der eventuelt<br />
kan flyttes <strong>til</strong> Pierarsarfiks nuværende lokaler. Her kan<br />
der etableres et center, der kan have fritidscenter og<br />
skolepasning i dagtimerne og klub om aftenen. I<br />
Kuummiut er der behov for en renovering af klubhuset.<br />
I Illoqqortoormiut er der ingen aktuelle planer.<br />
Ungdomsklubben har for nuværende lokaler i<br />
forbindelse med idrætshallen.<br />
209 / 209
Change language