Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...

CTR 

CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S 

Årsregnskab & 

beretning 

2012

5 

7 

8 

8 

8 

10 

10 

16 

16 

19 

20 

21 

23 

24 

26 

30 

31 

32 

33 

34 

34 

34 

36 

37 

38 

39 

40 

42 

42 

42 

FORORD 

FEM ÅR I TAL 

LEDELSESBERETNING 2012 

1. FORMÅL OG HOVEDAKTIVITETER 

2. ØKONOMISK UDVIKLING 

3. DRIFTSVIRKSOMHED 

4. ANLÆGSINVESTERINGER 

5. LEDELSE OG ORGANISATION 

6. FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE ÅR 

MILJØ 

REGNSKABSPRAKSIS GENERELT 

REGNSKAB 2012 EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN 

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR 

UDARBEJDELSE AF DRIFTSØKONOMISK REGNSKAB 

AFLAGT EFTER VARMEFORSYNINGSLOVENS 

BESTEMMELSER 

RESULTATOPGØRELSE 

BALANCE 

NOTER 

LEDELSESPÅTEGNING FOR ÅRSREGNSKABET 

EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN 

REVISIONSPÅTEGNING 

CTR’S BESTYRELSE, KONTAKTUDVALG OG 

TEKNIKERUDVALG I 2012 

REGNSKAB EFTER KOMMUNALE 

REGNSKABSPRINCIPPER 

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR 

UDARBEJDELSE AF REGNSKABER EFTER 

KOMMUNALE REGNSKABSPRINCIPPER 

DET UDGIFTSBASEREDE REGNSKAB 

DET OMKOSTNINGSBASEREDE REGNSKAB 

REGNSKABSOVERSIGT 

FINANSIERINGSOVERSIGT 

RESULTATOPGØRELSE 

OMREGNINGSTABEL FOR 2012 

BALANCE 

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2012 

PÅTEGNINGER 

INTERESSENTSKABSOPLYSNINGER 

2

CO2- 

udledningen 

pr. GJ er faldet 

med ca. 30 % de 

sidste 10 år 

CTR’s underjordiske besiddelser 

udgør 8.495 m2 

3

Præfabrikation af større 

rørlængder forbedrer 

arbejdsmiljø, giver større 

kvalitet samt reducerer 

omkostninger 

4

FORORD 

Nye tider giver nye behov. I et stort byområde som 

hovedstadsområdet er der hele tiden aktiviteter i 

gang for at tilpasse byen til de mennesker, der bor 

her, arbejder her, flytter til, slår sig ned, påvirker byen 

og forventer en velfungerende hverdag. 

Det kræver en rigtig god infrastruktur, og det kræver 

også løbende ændringer af infrastrukturen, når et 

byområde udvikles og skal imødekomme nye udfordringer. 

Over jorden og under jorden er der rift om pladsen. 

Det kan være lidt af et puslespil, og der skal tænkes 

smart. CTR ejer varmetransmissionsnettet – et stort 

infrastrukturanlæg i byen – og er med til at få brikkerne 

til at gå op. 

Varmetransmissionsledningerne ligger under jorden 

og er for de fleste en usynlig del af byens infrastruktur. 

For tiden er det dog netop her – under jorden, at 

meget er i gang med bl.a. etablering af Metro Cityringen 

og Nordhavnsvej. CTR tager del i udviklingen, 

som kræver omfattende omlægning af ledninger og 

store indgreb i de underjordiske bygværker for at 

skabe en endnu bedre by. 

CTR’s transmissionssystem skal også tilpasses, at den 

geografiske fordeling af varmebehovet forandrer sig, 

fordi der kommer nye kunder til i nogle kommuner. I 

de af CTR’s ejerkommuner, hvor der udbygges, er det 

CTR’s opgave at tilpasse systemet, så det er robust i 

forhold til at koble de nye fjernvarmekunder på. 

De tekniske udfordringer omkring udviklingen af 

hovedstadens infrastruktur fylder derfor meget i disse 

år, både i gadebilledet og i CTR, og de store omlægninger 

af CTR’s ledninger er illustreret med billeder i 

årets rapport. 

5 

Samtidig med at CTR flytter ledninger og tilpasser 

fjernvarmesystemet til nye krav og nye kunder, har 

CTR’s ejerkommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, 

København og Tårnby – også ønsker til, hvordan 

vi bruger energi til at opvarme vandet i ledningerne 

fremover – både på kort og lang sigt. Det er en stor 

udfordring, for ønsket om CO2-neutral varme i fremtiden 

skal gå op med hensynet til borgernes varmeudgifter 

og med ændringer i elsystemet og transportsektoren 

– ja i hele energisystemet. 

At finde de gode samspil og løsninger for byens 

energiforsyning hører med til at binde byen sammen 

til en kompleks, men velfungerende helhed og skabe 

gode vilkår for de mange mennesker, der lever og 

færdes her i vores hovedstadskommuner. I CTR vil vi 

gøre, hvad vi kan for at bidrage til dette, forhåbentligt 

i samspil med, at også de statslige rammer understøtter 

en udvikling med god balance imellem grøn energi 

og god økonomi. 

Ayfer Baykal 

Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune 

CTR’s bestyrelsesformand

FEM ÅR I TAL 

ØKONOMI (MIO. DKK) 2008 2009 2010 2011 2012 

Varmesalg inkl. salg af CO2-kvoter 1.525,9 1.710,4 2.290,7 1.918,4 1.987,4 

Varmekøb inkl. el til pumper 1.349,4 1.570,5 1.921,1 1.823,7 2.001,2 

Resultat af primær drift 176,5 139,9 369,6 94,7 (13,8) 

Dækningsgrad 11,6 % 8,2 % 16,1 % 4,9 % -0,7 % 

Driftsudgifter i øvrigt 88,2 97,9 102,5 104,8 99,1 

Anlægsudgifter 31,6 24,2 663,6 62,3 87,0 

Renteudgifter (netto) 0,0 -3,6 22,5 23,5 25,5 

Resultat før afskrivninger, henlæggelser og forrentning 88,3 41,9 267,1 -10,1 -112,9 

Afskrivninger, henlæggelser, afkast geotermi og forrentning -87,7 -92,8 -65,1 -62,3 -64,7 

Årets resultat 0,6 -54,4 179,6 -96,2 -177,6 

Gennemsnitlig puljepris (kr./GJ) 87,00 92,00 109,00 101,00 101,5 

Udviklingen i akkumuleret underskud -33,6 20,8 -158,8 -62,6 115 

Udviklingen i balancen 486,2 501,1 1.366,2 1.262,6 1.198,5 

Udviklingen i langfristet gæld 154,2 133,6 685,0 796,1 876,9 

STATISTIK 2008 2009 2010 2011 2012 

Varmesalg (TJ/år) 

Heraf: 

17.223 18.216 21.490 18.720 18.659 

– Salg til Interessentkommuner 16.841 17.626 20.809 17.613 18.283 

– Salg til VEKS 382 590 681 250 375 

Varmekøb i alt (inkl. til VEKS) (TJ/år) 

Heraf: 

17.393 18.542 21.532 17.944 18.786 

– Affaldsforbrænding 4.963 4.623 4.340 3.976 3.855 

– Geotermi 397 413 257 118 141 

– Kraftvarme 10.324 11.153 12.938 11.597 12.251 

– Dampproduktion 1.529 2.039 3.098 1.425 1.281 

– Olie og naturgas 180 313 899 813 1.258 

Varmetab (nettab og stilstandsvarme) (TJ/år) 169 325 42 81 127 

Vandtab (m3/år) 75 95 77 44 43 

Afkøling (°C) 54 55 55 55 55 

Elforbrug (GWh) 

Akkumulator på Avedøreværket (TJ/år) 

52 50 63 50 54 

– Leveret 536 540 572 703 708 

– Modtaget 498 463 453 626 645 

Udmeldt årsforbrug til interessentkommuner (TJ) 18.4021) 18.4402) 18.4402) 18.4402) 18.4402) 

Tilsluttet produktionskapacitet (MJ/s) 

Heraf: 

1.958 1.928 1.998 2.035 2.035 

– Grundlast 943 854 854 918 918 

– Mellemlast 365 435 505 302 302 

– Spidslast 650 639 639 815 815 

Maksimal belastning (MJ/s) 1.330 1.368 1.577 1.530 1.625 

Transmissionsnet i drift (km) 54 54 54 54 54 

Stationer i drift, antal 34 34 34 34 34 

1) Varmebehovet ifølge 2006-revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 

2) Varmebehovet ifølge 2009 revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 

7

LEDELSESBERETNING 2012 

1. Formål og hovedaktiviteter 

CTR er et tværkommunalt interessentskab, som blev 

etableret i 1984 af Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, 

København og Tårnby kommuner. CTR er reguleret 

af den kommunale styrelseslov og under statsforvaltningens 

tilsyn på lige fod med en kommune. CTR er 

desuden som fjernvarmetransmissionsvirksomhed 

reguleret efter varmeforsyningsloven. 

CTR’s formål er at indkøbe, transportere og levere 

fjernvarme samt supplere med produktion af varme 

fra egne spidslastanlæg m.v. Varmen transporteres i et 

transmissionsnet, som ejes af CTR. Varmeforbrugerne 

i CTR’s interessentkommuner opnår via CTR, at deres 

opvarmningsbehov dækkes ved en optimal udnyttelse 

af overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og 

kraftvarmeværker mv. 

CTR har ansvaret for indkøb af varme fra varmeproducenter 

samt for planlægning, drift, finansiering og 

videreudvikling af transmissionssystemet inkl. egne 

spids- og reservelastanlæg. Transmissionssystemet 

består af et ledningsnet med to parallelle fjernvarmerør 

på op til 900 millimeter i diameter, som strækker 

sig over en længde på 54 kilometer altovervejende 

under jordens overflade. 1,6 kilometer udgøres af 

CTR’s borede tunnel under havneløbet i København. 

Tre boosterpumpestationer og 26 varmevekslerstationer 

sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer 

i interessentkommunerne. 11 spidslastanlæg, 

hvoraf CTR er ansvarlig for de 7, sikrer, 

at der i særligt kolde perioder eller ved manglende 

leveringsmulighed fra affalds- og kraftvarmeværkerne 

er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne i 

ejerkommunerne. 

CTR har hjemsted på Frederiksberg, hvorfra varmekøb, 

overvågning og levering styres fra et døgnbemandet 

kontrolrum via et digitalt styrings-, regulerings- 

og overvågningsanlæg. 

CTR’s bestyrelse har fastlagt en CO2-strategi med 

den hensigt, at varme fra CTR skal være CO2-neutral 

8 

i 2025. Strategien er udmøntet i en handlingsplan 

med eksempler på virkemidler til at opfylde delmål 

for årene 2015 og 2020. Handlingsplanen evalueres 

løbende af CTR’s bestyrelse. Grundlaget for CTR’s 

handlingsplan er et varmeplansamarbejde med 

HOFOR (tidligere KE) og Vestegnens Kraftvarmeselskab 

I/S (VEKS) som i 2009 resulterede i en ’Varmeplan 

Hovedstaden’. I 2011 blev varmeplanens analyser 

opdateret som grundlag for det videre arbejde, og i 

2012 besluttede CTR sammen med de 2 øvrige parter 

(HOFOR og VEKS) at gå videre med en Varmeplan 

Hovedstaden 3. Der fokuseres i denne fase på at 

analysere og afstemme de større investeringer, der 

skal foretages i varmenet og -produktion de næste 

10-15 år samt at analysere og kvantificere mulighederne 

for samspil mellem fjernvarmesystemet og et 

fremtidigt elsystem med stigende mængder vind. Den 

strategiske energiplanlægning, som CTR fokuserede 

på i 2011 videreføres ved, at der til arbejdet knyttes et 

kommuneforum og et regionalt fjernvarmenetforum 

som dialogparter. Derudover etableres et affaldsforum, 

og der gennemføres drøftelser med varmeproducenter 

samt interesseorganisationer. Sideløbende 

har HOFOR, VEKS og CTR igangsat analyser mhp. 

beslutningsgrundlag for et kommende geotermianlæg 

i hovedstadsområdet. 

2. Økonomisk udvikling 

CTR’s væsentligste økonomiske styringsparameter er, 

at selskabet skal hvile i sig selv. Samtidig sigtes der 

imod, at puljeprisen, som er den fælles enhedspris for 

varme over for alle interessentkommuner, er lavest 

mulig og udvikler sig jævnt – set i et flerårigt perspektiv. 

Fordelen ved en ensartet og jævn prisudvikling er, at 

kommunerne, som sælger varmen videre, kan tilbyde 

deres borgere stabilitet i en af boligens væsentlige 

driftsudgifter. Store udsving i økonomiske parametre 

samt uforudsete driftshændelser har imidlertid 

bevirket, at den stabile udvikling ikke har kunnet 

holdes i de seneste år. Et stort overskud 2010 betød,

at varmeprisen i 2011 – og også i 2012 fordi overskuddet 

ikke blev fuldt afviklet – blev sat lavere end prisen 

i 2010. Væsentlige uforudsete forhold i løbet af 2012 

bevirkede imidlertid, at varmekøbsomkostningerne 

blev betydelig højere end budgetteret. Derfor indebærer 

resultatet for 2012 et meget stort prishop til 

2013, som er yderligere forstærket af nye afgifter. Pga. 

prisregler og store udsving i varmekøbsomkostninger 

vurderes det således vanskeligt at sikre den ønskede 

jævne prisudvikling. 

CTR’s resultat i 2012 udgør et underskud på 177,6 mio. 

kr. opgjort efter varmeforsyningslovens bestemmelser. 

Forventningen i budgettet for 2012 var et underskud 

på 87,6 mio. kr. 

Ved indgangen til 2012 havde CTR et akkumuleret 

overskud på 62,6 mio. kr. Resultatet i 2012 medfører, 

at det akkumulerede overskud er ændret til et underskud 

på 115,0 mio. kr. ved udgangen af 2012. At årets 

underskud er blevet så meget større end budgetteret 

skyldes primært, at forventningen til varmeomkostningerne, 

på det tidspunkt hvor varmeprisen for 2012 

blev fastlagt, var væsentligt lavere end de realiserede 

varmeomkostninger. Flere forhold spillede ind, herunder 

især ændret lastfordeling med mindre affaldsvarme 

og øget andel spidslast, samt højere varmeafsætning 

end budgetteret, hvor varmefremskaffelsesprisen 

var højere end varmesalgsprisen. 

Kapitalindeståendet i selskabet kan ved årets udgang 

opgøres til en negativ værdi på 68,6 mio. kr. Den 

I 2012 var 

45 % 

af brændsler til 

CTR-varme 

CO2-neutrale 

9 

opgjorte kapital består af indskudskapital fra selskabets 

etablering i 1984 på 15,0 mio. kr. og den siden 

2001 godkendte forrentning af indskudskapitalen på 

12,9 mio. kr. Endvidere er CTR’s investeringer i det 

geotermiske anlæg på Amager i henhold til varmeforsyningslovens 

§ 20b forrentet med akkumuleret 15,0 

mio. kr., mens der er en negativ værdi af renteswap på 

111,5 mio. kr. 

Driftsvirksomheden udviste i 2012, jf. regnskabsoversigt 

2012 efter de kommunale regnskabsprincipper, 

CTR er et tværkommunalt 

interessentskab, 

etableret i 1984 

af Frederiksberg, 

Gentofte, Gladsaxe, 

København 

og Tårnby 

kommuner

s. 36, et negativt resultat på 112,9 mio. kr., hvor det 

oprindelige budget forudsatte et positivt resultat på 

10,6 mio. kr. Resultatet af driftsvirksomheden er 102,8 

mio. kr. mindre end i 2011. 

Pengestrømme og finansiering 

CTR’s likvide beholdninger pr. 31. december 2012 

udgjorde 10 mio. kr., som var placeret med 2 mio. kr. i 

Jyske Bank og 8 mio. kr. i Nordea. Derudover var der 

pr. 31. december 2012 en obligationsbeholdning på 88 

mio. kr., som blev indfriet den 2. januar 2013. 

Der er indgået aftale om en trækningsret på op til 

100 mio. kr. i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets 

regler. Trækningsretten, som er ydet af Jyske 

Bank, indgår som supplement til aftale om indlånskonto 

og daglige bankforretninger. Trækningsretten 

har kun i korte perioder været benyttet i regnskabsåret. 

I 2012 optog CTR et 25 årigt lån i KommuneKredit på 

100 mio. kr. til finansiering af CTR’s løbende investeringer. 

Ved årets udgang udgjorde CTR’s langfristede låneforpligtelser 

876,9 mio. kr. Lånene er i danske kroner, 

finansieret gennem KommuneKredit og forrentet med 

en fast rente indtil udløb i hhv. 2016, 2030, 2036 og 

2037. Den faste forrentning er etableret via renteswaps 

i Nordea og Danske Bank. 

Økonomiske risici 

Der er, i overensstemmelse med normal praksis, 

foretaget en konkret vurdering af væsentlige risici 

vedrørende årets regnskab. 

CTR’s økonomi forvaltes i overensstemmelse med en 

vedtaget finansiel styringspolitik. Politikken fastlægger 

retningslinjer for placering af ledig likviditet, 

låneoptagelse, anvendelse af finansielle instrumenter 

samt fastlæggelse af, hvilke pengeinstitutter CTR kan 

samarbejde med. 

Varmekøb fra producenterne er ikke på tidspunktet 

for regnskabets afslutning opgjort endeligt. Der er 

i samarbejde med producenterne foretaget et skøn 

over værdien af de indkøbte varmemængder, og den 

forventede forskel mellem værdien og årets løbende 

betalinger har medført, at der i regnskabet er foretaget 

periodiseringer af de forventede udligninger af 

negative og positive saldi vedrørende regnskabsåret. 

10 

Forvaltningen af CO2-kvoter sker ud fra en vedtaget 

risikopolitik for handel med CO2-kvoter, der bl.a. fastlægger, 

at det skal respekteres, at CTR ikke indgår i 

risikobetonede aktiviteter. Risikopolitikken indebærer 

desuden, at halvdelen af de overskydende kvoter til 

rådighed i 2012 blev opsparet til den kommende kvoteperiode 

2013-2020, hvor mængden af gratistildelte 

kvoter til varmeproduktion gradvist reduceres. 

Hvad angår ledningsomlægninger af hensyn til andre 

infrastrukturprojekter udestår fortsat et betalingsspørgsmål 

imellem CTR og Metroselskabet. Det drejer 

sig om projektet ved Østerport Station, hvor udgiften 

til omlægningen af CTR’s ledninger maksimalt forventes 

at kunne blive ca. 25 mio. kr. 

Forrentning af indskudskapital 

Energitilsynet har primo 2011 godkendt forrentning 

for årene 2008 til og med 2010. Der er efterfølgende 

ansøgt om godkendelser af forrentning for 2011, 2012 

og 2013, men der er ikke modtaget godkendelser 

trods adskillige henvendelser til tilsynet om dette. 

Selvevaluering 

Der er i løbet af efteråret 2012 i henhold til en bekendtgørelse 

fra Energistyrelsen, gennemført en 

selvevaluering vedr. overholdelse af reglerne i varmeforsyningsloven 

om priser og forbrugerindflydelse 

for årene 2009-2011. Selvevalueringsrevisor har givet 

få kommentarer og anbefalinger, som ikke vurderes 

at være af kritisk karakter, og som allerede var eller 

efterfølgende er effektueret. 

3. Driftsvirksomhed 

Forsyningssikkerhed 

CTR’s varmebehov dækkes ved leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, 

kraftvarmeværker, et geotermisk 

anlæg og varmeproduktionsanlæg ejet af interessenterne, 

CTR eller andre regionale varmeforsyningsselskaber, 

samt fra private varmecentraler i området. 

Den samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede 

produktionsanlæg udgør 2.035 megajoule pr. sekund 

(MJ/s), heraf optager spids- og reservelastenhederne 

i alt 815 MJ/s. 

Med henblik på systemets forsyningssikkerhed foreskriver 

CTR’s designgrundlag, at den overskydende 

reservekapacitet ved en døgnmiddeltemperatur på 

Spidslast

Aaldsvarme 

deriksberg 

Geoterminanlæg 

VARMEKØB TIL KOMMUNERNE 

I alt 2012: 18.411 TJ 

TJ = Terajoule 

Gentofte 

Kraftvarme 

TJ 

15000 

12500 

10000 

7500 

5000 

2500 

Gladsaxe 

0 

København 

Aaldsvarme 

Damppulje 


Spidslast 

Spidslast 

Tårnby 

Kraftvarme 

Damppulje 

12500 

10000 

7500 

5000 

2500 

Budget 2012 

Realiseret 2012 

Realiseret 2011 0 

15000 

Spidslast 

2500 

Budget 2012 



Spidslast 

12500 

10000 

7500 

5000 

Fordeling af de forskellige produktionskategorier for årets 

varmekøb til CTR’s interessenter og tab i eget net 

TJ 

Aaldsvarme 

Frederiksberg 

TJ 

15000 


12500 

10000 

7500 

5000 

2500 

0 

2500 

Budget 2012 



VARMESALG TIL KOMMUNERNE 

I alt 2012: 18.283 TJ 

TJ 

15000 

Gentofte 

12500 

10000 

7500 

5000 

Kraftvarme 

Aaldsvarme 

Gladsaxe 

Frederiksberg 

Damppulje 


København 

Gentofte 

Årets budgetterede og realiserede varmesalg 

11 

fordelt på CTR’s interessenter 

Spidslast 

Kraftvarme 

Tårnby 

Gladsaxe 

Damppulje 

København 

Budget 2012 



Spidslast 

Budget 2012 



Tårnby 

Budget 2012 



Budget 2012 


Realiseret 2011

CTR indgår i et varmelastsamarbejde 

med VEKS og HOFOR 

CTR’s økonomiske andel af 

samarbejdet udgør 55 % 

minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed, 

hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s. 

I den time i 2012, hvor CTR havde den maksimale 

leverance til interessentkommunerne, var den samlede 

produktion til CTR-systemet 1.625 MJ/s. I forhold 

til den disponible kapacitet på 2.035 MJ/s var der en 

reserve på 410 MJ/s til rådighed på tidspunktet for 

den maksimale leverance. 

Varmekøb 

For 2012 er omfanget af varmekøbet opgjort til 18.786 

terajoule (TJ), hvoraf 18.411 TJ var til dækning af interessentkommunernes 

varmebehov. Forskellen på 375 

TJ udgøres af salg af varme til VEKS. Nettabet kan 

opgøres til 127 TJ. 

Sammenholdt med 2011 er der tale om en stigning 

i varmekøbet til interessentkommunerne på 716 TJ 

svarende til en stigning på 4 %. Ændringen i varmekøbet 

skal sammenholdes med ændringen i antallet af 

graddage, hvor der var 185 graddage mere i 2012 end 

i 2011, hvilket svarer til en stigning på 7 %. 

Omkostningerne til nettovarmekøb til interessentkommunerne 

i 2012 er steget med ca. 6 % i forhold til 

2011 grundet det højere varmesalg. Andelen af varme 

produceret på de billigste anlæg som kraftvarme og 

affaldsvarme er i samme størrelsesorden i 2012 som i 

2011, men stigende brændselspriser giver højere varmekøbsomkostninger. 

CTR’s omkostninger til køb af el til pumpning i 2012 

er steget med 3 % i forhold til i 2011. Mængden af forbrugte 

kilowatttimer el er 9 % højere i 2012 end i 2011, 

hvilket bl.a. er begrundet i det lidt højere varmekøb/ 

salg. Elforbruget pr. købt varmeenhed er steget fra 

2,65 kWh el pr. GJ varme i 2011 til 2,89 kWh el pr. GJ 

varme i 2012. 

12 

Varmesalg 

I forhold til i 2011 udviser årets varmesalg til de fem 

interessentkommuner en stigning på 4 %, hvilket skal 

relateres til stigningen i graddage på 7 %. 

Den fastsatte puljepris for 2012 i form af ens pris 

for alt varmeaftag var på 101,50 kr./GJ. Puljeprisen 

er sammensat af et fast og et variabelt bidrag. Den 

realiserede puljepris kan variere i forhold til den fastsatte 

pris afhængigt af varmesalget. Den realiserede 

puljepris i 2012 er opgjort til 101,91 kr./GJ. 

Varmelast.dk 

CTR indgår i et varmelastsamarbejde med VEKS og 

HOFOR. En operativ enhed under samarbejdet – Varmelast.dk 

– har ansvaret for at fastlægge det kommende 

døgns varmebehov og hver dag afgive ordrer 

på varmeleverancer fra DONG Energy’s og Vattenfalls 

kraftvarmeværker efter aftalte kriterier. Kriterierne sikrer 

en optimering af værkernes anvendelse til el- og 

varmeproduktion samlet set. Varmelast.dk er fysisk 

placeret hos CTR, og CTR’s kontrolrum er operatør 

i samarbejde med kontrolrummet hos VEKS. CTR’s 

økonomiske andel af samarbejdet udgør 55 %. 

I 2012 er der sket en udskiftning af en Accessdatabase 

med en SQL-database, og performance 

er som følge af udskiftningen mærkbart forbedret. 

Desuden er modelleringen af AVV2 i Varmelast.dk’s 

driftsopfølgningsværktøj forbedret. Beregningerne 

er komplekse bl.a. fordi afgifts- og tilskudsregler ikke 

er lineære for multibrændselsanlæg. Modellen er 

forbedret, således at der nu kan beregnes en varmeomkostningskurve 

for hver mulig kombination af 

teknologier (hovedkedel, halmkedel, gasturbine). Der 

regnes omkostningspunkter på baggrund af minimal 

og maksimal brændselsinput for hver teknologi, og de 

billigste brændselspunkter bruges til at definere omkostningskurver. 

Disse kurver anvendes til at fastsætte

varmeplanen, nu ud fra kontinuerte mod før ud fra 

trinvise varmeproduktionsdata. 

Varmeplan Hovedstaden 3 

CTR gennemførte i 2011 sammen med HOFOR og 

VEKS et opfølgende varmeplanarbejde kaldet Varmeplan 

Hovedstaden 2 (VPH2). Resultatet af VPH2 var 

et opdateret grundlag for vurderingen af de mulige 

tiltag til at nå målsætningerne i CTR’s CO2-strategi. 

VPH2 understøtter tidligere analyser i, at der kan 

opnås væsentlig CO2-fortrængning ved at benytte 

biomasse på kraftvarmeværkerne, dog ikke fuld 

CO2-neutralitet pga. elanvendelsen til geotermi og en 

resterende plastfraktion i det affald, der forbrændes. 

En tredje fase af dette varmeplansamarbejde – Varmeplan 

Hovedstaden 3 (VPH3) blev besluttet medio 

2012 og igangsat i november. VPH3’s hovedformål er 

at analysere og afstemme de større investeringer, der 

skal foretages i net og produktion de næste 10-15 år. 

Analysen gennemføres med udgangspunkt i perspektivscenarier 

for fjernvarmeforsyningen frem mod 

2050, hvilket bl.a. omfatter en vurdering af biomassens 

rolle i fjernvarmeforsyningen på længere sigt, 

analyse af udviklingen i varmemarkedet, analyse af 

affaldsforbrændingsanlæggenes fremtidige rolle i 

fjernvarmeforsyningen samt analyser af fjernvarmesystemets 

muligheder for at bidrage til indpasning af 

fluktuerende elproduktion i fremtidens energisystem. 

Arbejdet tilrettelægges under hensyn til at informere 

og involvere ejerkommuner og andre interessenter 

i udviklingen af hovedstadsområdets fjernvarmesystem, 

og der undersøges også eventuelle muligheder 

for øget samdrift/sammenbygning af varmenet i det 

regionale område. 

De handlingsmuligheder, der vurderes i arbejdet, vil 

være påvirket af de nationale rammevilkår, og tidsplanen 

er derfor tilrettelagt ud fra, at der i løbet af 2013 

gennemføres analyser om fremtidens energisystem 

på nationalt niveau. 

Vedligehold 

Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne omfatter 

omkostninger til bygninger og arealer, tekniske 

anlæg og ledninger, drift af it-installationer herunder 

styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO), 

samt reguleringer vedrørende forbrug af lagerførte 

komponenter som plader, sliddele mv. 

13 

De samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 

ved transmissionssystemet udgjorde i regnskabsåret 

68,3 mio. kr., hvoraf omkostninger til areal- og antenneleje 

(netto) udgør 2,5 mio. kr. og driftslageromkostningerne 

2,4 mio. kr. Årets vedligeholdelsesomkostninger 

udgør 63,5 mio. kr., hvilket er lidt mindre end i 

2011. 

Både forebyggende og afhjælpende vedligehold 

udføres af underleverandører til CTR. CTR har indgået 

serviceaftaler blandt andet med interessentkommunernes 

driftsorganisationer, hvorfra løbende service 

af ledningsnettet, stationer og spidslastcentraler 

udføres. 

4. Anlægsinvesteringer 

Investeringerne i CTR’s forsyningsanlæg bestående af 

ledninger, stationer, spidslastcentraler, styrings-, regulerings- 

og overvågningsanlæg, reservedelslagre mv. 

har siden etableringen i 1984 og frem til udgangen af 

2012 udgjort 3.219 mio. kr. (heri indgår i tidligere år 

udgåede anlæg med 38 mio. kr.). Der er ved udgangen 

af 2012 igangværende anlægsarbejder, som er 

opgjort til 38,0 mio. kr. 

Afskrivningerne på CTR’s anlæg opgøres forskelligt 

efter Varmeforsyningslovens regler og principperne 

for aflæggelse af kommunale regnskaber. 

I henhold til Varmeforsyningsloven og den afskrivningspraksis, 

som CTR har benyttet inden for Afskrivningsbekendtgørelsen, 

udgør værdien af CTR’s 

idriftsatte materielle anlæg 149,6 mio. kr. ved udgangen 

af 2012. Benyttes Økonomi- og Indenrigsministeriets 

regler for kommunernes regnskabsaflæggelse er 

værdien 1.349,2 mio. kr. 

Inden for den nuværende anlægsfase fra 1. januar 

2010 til 31. december 2013 er der, jf. senest godkendte 

planlægningsoverslag, i løbet af de første 3 år idriftsat 

anlæg for 193,6 mio. kr. ud af en anlægsramme i fireårsperioden 

på 319,4 mio. kr. 

CTR’s udlæg for Metroselskabet I/S vedr. Østerportprojektet 

indgår ikke i anlægsinvesteringerne.

Omlægning af alle 

ledninger og rør 

ved Østerport til 

tiden – forsinker 

ikke Metro City- 

ringen 

14

I 2013 vil der 

fortsat være 

fokus på 

udbygningen 

af fjernvarmeforsyningen 

i Gentofte og 

Gladsaxe 

Afsluttede aktiviteter i 2011 

Værdien af CTR’s anlæg er i 2012 forøget med 76,7 

mio. kr. 

27,1 mio. kr. vedrører CTR’s vekslerstationer. Vekslerstationerne 

sikrer, at varmen overføres fra CTR’s 

transmissionsnet til interessentkommunernes distributionsnet. 

Vekslerstationerne gennemgår i disse år 

flerårige opgraderingsprogrammer, som omhandler 

fornyelse af den elektriske styring af pumper, forbedring 

af vandrensningen samt modernisering af trykholdningen. 

Tiltagene medvirker til at sikre kvaliteten 

i varmeleverancerne til interessentkommunerne og 

levetidsforlænger det samlede transmissionsanlæg. 

Investeringer på 3,2 mio. kr. vedrører CTR’s spids- og 

reservelastcentraler, som anvendes i situationer, hvor 

der er mangel på varme fra kraftvarmeproducenterne 

eller i perioder, hvor det er særligt koldt. 

CTR har i 2012 desuden investeret i immaterielle 

anlægsaktiver med 32,3 mio. kr. Heraf udgør straksbetaling 

af kapitalomkostninger til Amagerværket 21,2 

mio. kr. og til Avedøreværket 10,2 mio. kr. 

Investeringer på 14,5 mio. kr. vedrører det samlede 

styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg, hvoraf 

det løbende projekt vedr. udskiftning af understationer 

på vekslerstationer og spidslastcentraler udgør 

hovedparten. 

16 

5. Ledelse og organisation 

CTR ledes af en direktion på to medlemmer og havde 

i 2012 et samlet medarbejderantal på 30, svarende til 

29,2 årsværk. 

CTR er medlem af organisationen Dansk Fjernvarme, 

og CTR’s administrerende direktør er teknisk næstformand 

i Dansk Fjernvarmes bestyrelse. CTR deltager 

aktivt i erfa-grupper under Dansk Fjernvarme. 

CTR er medlem af World Energy Council (WEC), hvor 

CTR’s vicedirektør sidder i præsidiet. 

CTR er desuden andelshaver i Dansk Fjernvarmes 

Geotermiselskab, Amba, og CTR’s vicedirektør sidder 

i dette selskabs bestyrelse. CTR’s vicedirektør varetager 

endvidere formandshvervet for den danske 

normgruppe for fjernvarmerørsystemer under Dansk 

Standard (DS) og deltager aktivt i det europæiske 

standardiseringsarbejde (CEN) inden for fjernvarmeområdet 

samt som teknisk ekspert i forbindelse med 

forskningsprojekter under det Internationale Energiagentur 

IEA. 

Som medlem af eksportorganisationen Danish Board 

of District Heating (DBDH) modtager CTR besøg af 

delegationer og enkeltpersoner fra ind- og udland, 

hvor temaet er det danske kraftvarmekoncept generelt 

og varmetransmissionssystemer i særdeleshed. 

CTR deltager i fremstød i udlandet sammen med 

DBDH, og CTR’s direktion holder indlæg på internationale 

konferencer og deltager i vidensudveksling med 

udenlandske selskaber og politikere, der har interesse 

for udbredelse af fjernvarme. 

6. Forventninger til de kommende år 

For 2013 er der oprindeligt budgetteret med et overskud 

på knap 70 mio. kr. til dækning af underskud i 

2012. Da 2012-resultatet er dårligere end forventet og 

pga. forsyningssikkerhedsafgift samt en mere negativ 

vurdering af kraftværkernes rådighed, forventes 

2013-resultatet at blive betydeligt dårligere end budgetteret 

med et underskud på ca. 35 mio. kr. På den 

baggrund er der vedtaget en prisstigning medio 2013. 

Resultatforventningen er dog behæftet med væsentlige 

usikkerheder vedr. varmekøbsomkostningerne, 

fordi disse afhænger af hvilke værker og brændsler, 

der er til rådighed på et givet tidspunkt, og idet

Arealet af 

CTR’s 

vekslerplader er 

ca. 75.000 m2, 

svarende til 

94 håndbold 

baner 

købspriserne er forskellige for de forskellige anlæg og 

brændsler. 

I 2013 vil der fortsat være fokus på udbygningen af 

fjernvarmeforsyningen i Gentofte og Gladsaxe, og 

der forventes at foreligge et beslutningsgrundlag for 

muligheden for at indgå i et samarbejde om udbygning 

med et nyt geotermisk anlæg i CTR’s forsyningsområde. 

Derudover vil der være fokus på analyserne 

i Varmeplan Hovedstaden 3, hvor hovedoverskrifter 

er fremtidsscenarier – hvordan anvendes vedvarende 

energi bedst muligt i fremtidens varmeforsyning, 

analyser af en bæredygtig vej til fossilfri el- og varme, 

vurdering af en udvidet sammenhængende netstruktur 

samt bidrag til strategisk energiplanlægning. 

Grundlag for disse analyser vil også være det statslige 

analysearbejde, der pågår i 2013, som bl.a. skal resultere 

i en revurdering af afgiftsstrukturen i 2014. 

Anlægsaktiviteter 

I 2012 er de store ledningsomlægninger aht. Nordhavnsvej 

og Metrocityring endeligt afsluttet. 

CTR var graveaktør for Metroselskabet på projektet 

ved Østerport Station. Det forventes, at betalingsspørgsmålet 

vedr. dette projekt afklares med Metroselskabet 

i 2013. 

CTR fortsætter den løbende opgradering af drev til 

pumper samt kedelstyring. Opgraderingerne tilpasses 

CTR’s øvrige projekter, som de nærmeste år omfatter 

udskiftning af SRO understationer, udskiftning af 

pumper samt installationer i forbindelse med udbygningsplanerne 

for Gentofte og Gladsaxe Kommuner. I 

Gladsaxe Kommune blev etableringen af en ny veks- 

17 

94 

håndboldbaner 

lerstation ved Isbanevej igangsat i 2012. Endvidere er 

der sikret mulighed for etablering af en ny spidslastcentral 

på den gamle tobaksfabrik. 

Forventninger vedr. varmekøb fra kraftværkerne 

Forudsætningerne for at indgå aftaler om omlægning 

til biomassebaseret varme på de store kraftværker 

kom på plads i 2012 med en ændring af varmeforsyningsloven, 

hvorefter det blev muligt at aftale en 

deling af den afgiftsfordel, der måtte være ved en 

omlægning fra fossile brændsler til biomasse på 

centrale kraftværker. Med dette som en grundlæggende 

forudsætning, og som opfølgning på CTR’s 

CO2-strategi opnåedes i 2012 enighed med DONG 

Energy om investeringer i Avedøreværkets blok 2 til 

at anvende værkets kedler til 100 % biomasse. Omstillingen 

forventes endeligt effektueret i 2015. Drøftelser 

med DONG Energy fortsættes dels med henblik på 

omlægning også af Avedøreværkets blok 1 til biomasseanvendelse, 

dels med henblik på fremtiden for 

anlæggene på H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. 

Forhandlinger med Vattenfall om biomasse på Amagerværkets 

blok 3 blev genoptaget i 2012 efter en 

pause pga. værkets udbud til salg. 

I drøftelser med både Vattenfall og DONG Energy 

indgår også, hvordan bæredygtigheden ved brændselsanvendelsen 

sikres bedst muligt. 

Inden for en relativt kort årrække vil der blive behov 

for ny grundlastkapacitet i det samlede varmesystem, 

og dette spørgsmål er et af hovedtemaerne for analyserne 

i VPH3.

40 

30 

20 

10 

0 

Prisen på de 3 ombygninger der blev afsluttet i 

2012 var ca. 81 mio. kr. (kun egne ledninger) 

EMISSIONER 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012 2011 2012 2011 2012 

Miljødeklaration. Udledning pr. leveret varmeenhed fra 

transmissionssystemet. Deklarationen er baseret på det 

samlede varmekøb til CTR, HOFOR og VEKS. 

18 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012 

SO2 g/GJ SO2 NOx g/GJ NOx g/GJ CO2 kg/GJ 

CO2 kg/GJ 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012

MILJØ 

Miljødeklaration 

I et samarbejde mellem VEKS, HOFOR og CTR udarbejdes 

en fælles miljødeklaration for den varme, som 

leveres til de lokale fjernvarmedistributionsselskaber 

i området. Der er opgjort en samlet deklaration for 

fjernvarmevand- og damp. Deklarationen er baseret 

på emissioner fra de brændsler, der medgår til produktion 

af varmen samt emissionen fra produktion af 

den el, der benyttes til pumpning i systemet. 

Emissionen pr. leveret varmeenhed til interessentkommunerne 

fra transmissionssystemet ses i tabellen 

på forrige side. 

I 2012 var CO2-udledningen på ca. samme niveau som 

i 2011. Der er opgjort et begrænset fald på ca. 2 % 

pga. en større andel træpiller på Avedøreværkets 

blok 2 og lidt mindre kul i fjernvarmens brændselsmiks. 

I modsat retning trækker dog et større forbrug 

af olie og øget spidslastproduktion i 2012. 2012 var et 

lidt koldere år end 2011, og høj spidslastproduktion 

(produktion på rene varmekedler) ses typisk ved sammenfald 

mellem kolde perioder og udfald på de store 

kraftvarmeanlæg. 

NOx-udledningen pr. GJ leveret varme er lidt lavere 

end året før, mens SO2-udledningen er lidt højere 

end i 2011. Den overordnede tendens i de senere år 

er et fald i udledningerne. Nedlæggelse af en del af 

produktionen på ældre værker medvirker til reducerede 

emissioner, og desuden anvendes der i forhold til 

tidligere mere biomasse og naturgas og mindre kul til 

varmeproduktionen. Miljødeklarationen afspejler således 

en kombination af værker, som er forskellig fra år 

til år, og derfor kan der godt fra år til år være tale om 

bevægelser både op og ned i emissionerne, selvom 

den overordnede tendens over årene er et fald. 

19 

Grønne regnskaber 

Der er i 2012 udarbejdet grønne regnskaber for de 

tre spids- og reservelastanlæg Frederiksberg Varmeværk, 

KLC2 Københavns Lufthavn og Høje Gladsaxe 

Varmecentral. De grønne regnskaber udarbejdes efter 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens retningslinjer. 

CO2-kvoteforbrug 

CTR får tildelt CO2-kvoter til 7 spidslast anlæg. Tildelingen 

var i 2012 på 28.020 kvoter, mens forbruget var 

på 29.505 kvoter. Forbruget af kvoter til egne anlæg 

var dermed 5 % højere end i 2011. Set i et længere 

perspektiv var kvoteforbruget til CTR’s egenproduktion 

af spidslast i 2012 det næsthøjeste siden opstart 

af kvoteordningen i 2005, hvilket hænger sammen 

med, at der generelt har været et højere spidslastbehov 

de senere år i forhold til de første år i kvoteordningen. 

Den største del af varmeproduktionen til CTR sker på 

kraftværkerne, og CO2-kvoterne til denne produktion 

bliver tildelt DONG Energy og Vattenfall. Overskydende 

eller manglende kvoter til varmeproduktionen på 

kraftværkerne tilfalder dog CTR henholdsvis overføres 

til producenten fra CTR. Der er tale om en årlig kvotetildeling 

på ca. 757.317 kvoter for perioden 2008-2012. 

Denne tildeling er højere end det nuværende kvoteforbrug, 

fordi tildelingen er baseret på de historiske 

emissioner i perioden 1998-2004. I de første år af 

denne periode var Avedøreværkets blok 2 endnu ikke 

i drift, mens Amagerværkets gamle kulfyrede blok 1 

stadig var i drift. Det betyder, at kvoterne er tildelt ud 

fra en brændselsfordeling, hvor der var større andel af 

CO2-belastende brændsler, end det er tilfældet i dag. 

For 2012 resulterede produktionen på kraftvarmeværkerne 

til CTR i 351.363 overskydende CO2-kvoter.

REGNSKABS- 

PRAKSIS 

GENERELT 

Regnskabet aflægges ved en opstilling af resultatopgørelse 

og balance med tilhørende noter efter 

driftsøkonomiske principper i overensstemmelse med 

varmeforsyningslovens bestemmelser herom. 

I henhold til CTR’s vedtægter aflægges regnskab 

endvidere i overensstemmelse med det kommunale 

regnskabssystem og principperne herfor. CTR’s 

regnskab er således aflagt i overensstemmelse med 

styrelsesloven og Økonomi- og Indenrigsministeriets 

bekendtgørelse om kommunernes budget- og regn- 

20 

skabsvæsen, revision m.v. med tilhørende regelsæt/ 

konterings-regler. 

Regnskabet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets 

bestemmelser indeholder udgiftsbaserede og omkostningsbaserede 

regnskabsopstillinger. Til den omkostningsbaserede 

regnskabsopstilling er udarbejdet 

tilhørende regnskabsoversigt, finansieringsoversigt, 

anlægsoversigt, omregningstabel samt pengestrømsopgørelse.

REGNSKAB 

2012 

efTeR vARmefoRsyningsloven 

21

ANVENDT REGNSKABSpRAKSIS 

foR udARBEjdElSE Af dRIftSøKoNomISK REGNSKAB 

AflAGt EftER vARmEfoRSyNINGSlovENS BEStEmmElSER 

Periodisering 

Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, 

som de vedrører uden hensyn til betalingstidspunkt. 

Udgifterne er således medtaget i det år, hvor en vare 

eller ydelse er modtaget, og indtægterne i det år, hvor 

retten er erhvervet, jf. dog omtale vedr. CO2-kvoter. 

Anlægsudgifter 

I de driftsøkonomiske opstillinger aktiveres afholdte 

direkte henførbare anlægsudgifter ekskl. byggerenter 

under posterne ”igangværende anlægsarbejder” og 

”idriftsatte anlæg”. Der foretages herefter afskrivninger 

på idriftsatte anlæg i overensstemmelse med 

varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Afskrivninger 

igangsættes efter ibrugtagningstidspunkt. 

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over 25 

år. Immaterielle anlægsaktiver, der er bundet til en 

varmeaftale, afskrives lineært over rettens varighed, 

øvrige immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært 

over 10 år. 

Henlæggelser 

Der er i enkelte tidligere regnskabsår udgiftsført henlæggelser 

til fremtidige anlægsinvesteringer i overensstemmelse 

med varmeforsyningslovens bestemmelser 

herom. Foretagne henlæggelser modregnes i 

efterfølgende år i afskrivningsgrundlaget for idriftsatte 

anlæg. Der er ingen udestående henlæggelser. 

Forrentning af indskudskapital 

CTR ansøger hvert år om forrentning af indskudskapital. 

Når forrentning er godkendt, indgår denne 

i budgettet, som derefter kan lægges til grund for 

priseftervisning og regnskab. 

22 

Driftslager 

Indkøb til driftslageret udgiftsføres i regnskabet til 

kostpris, efterhånden som komponenterne indgår, 

hvorfor driftslagerets værdi ultimo ikke aktiveres i 

regnskabet. 

Kapitalindestående 

Kapitalindestående efter varmeforsyningsloven er opgjort 

som interessenternes indskud tillagt forrentning 

af indskud samt afkast fra geotermisk anlæg. Der er 

endvidere tillagt forrentning af tidligere års forrentning 

beregnet for regnskabsårene 2003 til 2007, jf. afgørelse 

fra hhv. Energiklagenævnet og Energitilsynet. 

Værdien af swapaftaler, der fastlåser renterne på lån 

optaget med variabel rente, er vist under Kapitalindestående. 

Er modregnet under langfristede lån. 

CO2-kvoter 

Overskydende CO2-kvoter erhvervet mod vederlag 

indregnes i regnskabet som immaterielle anlægsaktiver. 

CO2-kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste 

ved salg af overskydende CO2-kvoter indregnes i 

resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende 

CO2-kvoter i forhold til interessentskabets 

CO2-emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. 

Manglende CO2-kvoter måles til statusdagens kurs. I 

det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende 

CO2-kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter 

regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 

Euro pr. kvote.

RESULTATOpGØRELSE 

1. JANUAR – 31. DECEMBER 2012 

(efter varmeforsyningslovens bestemmelser) 

NOTE DKK 2011 2012 

INDTÆGTER 

Varmesalg 1.907.987.483 1.965.900.085 

Salg af overskydende CO2-kvoter 10.425.724 21.501.322 

Indtægter i alt 1.918.413.207 1.987.401.407 

OMKOSTNINGER 

DRIFT 

Varmekøb -1.760.530.847 -1.946.520.149 

El til pumper -63.224.282 -54.694.569 

1 Afskrivninger -57.840.640 -39.138.380 

2 Forrentning af indskudskapital -4.821.653 0 

3 Drift og vedligeholdelse -71.803.906 -68.334.958 

Drift i alt -1.958.221.328 -2.108.688.056 

ADMINISTRATION 

Personaleomkostninger -20.337.472 -16.472.441 

Fremmede tjenesteydelser -7.949.982 -9.619.367 

Øvrige administrationsomkostninger -4.680.295 -4.655.053 

Administration i alt -32.967.749 -30.746.861 

FINANSIERINGSOMKOSTNINGER 

Renter af lån -26.772.072 -26.514.107 

Andre finansielle omkostninger -170.665 -1.592.453 

23 

-26.942.737 -28.106.560 

Renter af likvider mv. 3.479.138 2.577.695 

Finansieringsomkostninger i alt -23.463.599 -25.528.865 

OVER-/UNDERDÆKNING -96.239.469 -177.562.375

BALANCE 

AKTIVER OG pASSIVER 

NOTE DKK 2011 2012 

AKTIVER 

5 Grunde 544.300 522.528 

5 IMMATERIELLE AKTIVER 

Immaterielle aktiver 543.049.095 541.009.213 

4 IGANGVÆRENDE ANLÆGSARBEJDER 

Immaterielle 13.376.969 24.198.907 

Varmeledninger 59.680 0 

Veksler- og pumpestationer 11.319.575 10.314.860 

Spidslastanlæg 2.707.166 696.431 

Styrings- og overvågningsanlæg 130.374 0 

CTR-bygninger 30.476 2.780.476 

Igangværende anlægsarbejder i alt 27.624.240 37.990.674 

5 IDRIFTSATTE ANLÆG 

Idriftsatte anlæg 109.459.327 149.052.599 

FINANSIELLE AKTIVER 

Dansk Fjernvarme Geotermi 25.000 25.000 

Anlægsaktiver i alt 680.701.962 728.600.014 

LIKVIDE BEHOLDNINGER 

Kasse 15.939 15.162 

Banker 348.778.317 98.375.131 

Likvide beholdninger i alt 348.794.256 98.390.293 

ANDRE TILGODEHAVENDER 

Kortfristede tilgodehavender 233.118.450 256.503.701 

7 Underdækning til indregning i varmepriserne 0 114.978.754 

24 

1.262.614.668 1.198.472.762

NOTE DKK 2011 2012 

pASSIVER 

KApITALINDESTÅENDE 

Interessenternes indskud 15.000.000 15.000.000 

Akkumuleret forrentning af indskud 12.899.313 12.899.313 

Akkumuleret afkast Geotermisk anlæg 15.000.000 15.000.000 

Indskudskapital i alt 42.899.313 42.899.313 

Værdi af renteswap -78.484.267 -111.533.894 

Kapitalindestående i alt -35.584.954 -68.634.581 

HENSÆTTELSER 

Hensat til feriepenge 2.346.750 2.557.000 

GÆLD 

6 Kortfristet del af langfristede gæld 54.697.715 52.027.223 

Kortfristet gæld 437.173.715 387.674.821 

LÅN 

25 

491.871.430 439.702.044 

6 Langfristede lån 741.397.821 824.848.299 

7 Overdækning til indregning i varmepriserne 62.583.621 0 

1.262.614.668 1.198.472.762

NOTER 

NOTE 1: AFSKRIVNINGER 

Materielle anlæg afskrives fra 2012 rullende over 25 år 

(tidl. over 5 år). 

Immaterielle anlægsaktiver der er bundet til en 

varmeaftale afskrives over rettens varighed. Øvrige 

immaterielle anlægsaktiver afskrives over 10 år. 

NOTE 3: DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 

BUDGET INKL. 

OPRINDELIGT TILLÆGS- 

REGNSKAB BUDGET BEVILLINGER REGNSKAB 

DKK 2011 2012 2012 2012 

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 

Forebyggende vedligehold 40.325.388 35.000.000 35.000.000 33.948.724 

Afhjælpende vedligehold 25.541.383 50.700.000 39.000.000 29.547.610 

Areal- & antenneleje 3.545.168 2.500.000 2.500.000 2.477.522 

Driftslager 2.391.967 2.600.000 2.600.000 2.361.102 

Drift og vedligeholdelse i alt 71.803.906 90.800.000 79.100.000 68.334.958 

NOTE 4: IGANGVÆRENDE ANLÆGSARBEJDER 

SALDO ÅRETS IDRIFTSATTE SALDO 

DKK 1/1 2012 TILGANG ANLÆG 31/12 2012 

Immaterielle anlægsaktiver 13.376.969 43.133.123 32.311.185 24.198.907 

Varmeledninger 59.680 -514.958 -455.278 – 

Veksler- og pumpestationer 10.686.701 25.059.483 27.092.573 8.653.611 

Produktionsanlæg 3.300.089 2.261.266 3.243.625 2.317.730 

Styring og overvågning, SRO 130.374 14.347.517 14.477.891 – 

CTR Bygninger 70.428 2.750.000 – 2.820.428 

Igangværende anlægsarbejder i alt 27.624.240 87.036.432 76.669.997 37.990.676 

26 

NOTE 2: FORRENTNING AF INDSKUDSKApITAL 

Der er fortsat ikke modtaget godkendelse vedr. forrentning 

af indskudskapital i årene 2011, 2012 og 2013 

trods adskillige henvendelser til Energitilsynet om 

dette.

NOTE 5: IDRIFTSATTE ANLÆGSAKTIVER 

ANSKAFFELSES- 

VÆRDIER 

SALDO IDRIFTSATTE SALDO 

DKK 1/1 2012 ANLÆG 31/12 2012 

Grunde 544.300 – 544.300 

Bygninger 17.343.187 – 17.343.187 

Spidslastanlæg 482.011.598 3.243.625 485.255.223 

Veksler- og pumpestationer 611.515.031 27.092.573 638.607.604 

Varmeledninger 1.770.249.897 -455.278 1.769.794.620 

Styring og overvågning, SRO 136.528.091 14.477.891 151.005.982 

Produktionsfaciliteter 70.348.274 – 70.348.274 

Systemer 48.087.721 – 48.087.721 

Immaterielle anlægsaktiver 601.335.691 32.311.185 633.646.876 

Idriftsatte anlæg i alt 3.737.963.792 76.669.997 3.814.633.788 

AKKUMULEREDE AFSKRIVNINGER 

SALDO ÅRETS SALDO VÆRDI 

DKK 1/1 2012 TILGANG 31/12 2012 31/12 2012 

Grunde – -21.772 -21.772 522.528 

Bygninger -15.877.851 -69.608 -15.947.460 1.395.728 

Spidslastanlæg -467.723.656 -609.611 -468.333.267 16.921.956 

Veksler- og pumpestationer -591.863.588 -1.021.832 -592.885.420 45.722.185 

Varmeledninger -1.720.493.017 -2.023.251 -1.722.516.267 47.278.352 

Styring og overvågning, SRO -112.230.366 -1.041.239 -113.271.604 37.734.378 

Produktionsfaciliteter -70.348.274 – -70.348.274 – 

Systemer -48.087.721 – -48.087.721 – 

Immaterielle anlægsaktiver -58.286.596 -34.351.067 -92.637.663 541.009.213 

Årets afskrivninger i alt -3.084.911.069 -39.138.380 -3.124.049.449 690.584.339 

Saldo idriftsatte anlæg 690.584.339 

27

NOTE 6: LANGFRISTEDE LÅN 

Den langfristede gæld sammensættes således: 

RESTGÆLD FORFALD FORFALD FORFALD 

ULTIMO 1. ÅR 2-5 ÅR EFTER 5 ÅR I ALT 

LÅN VALUTA DANSKE KR. DANSKE KR. DANSKE KR. DANSKE KR. DANSKE KR. 

KOM3 DKK 71.944.444 20.555.556 51.388.888 0 71.944.444 

KOM4 DKK 506.051.895 25.805.848 107.296.358 372.949.689 506.051.895 

KOM5 DKK 89.385.565 2.873.325 12.236.922 74.275.318 89.385.565 

KOM6 DKK 97.959.724 2.792.494 12.043.294 83.123.936 97.959.724 

I ALT 765.341.628 52.027.223 182.965.462 530.348.943 765.341.628 

Værdi af renteswap på KOM4 91.055.700 



I alt inkl. renteswap 876.875.522 

NOTE 7: AKKUMULERET RESULTAT TIL SENERE INDREGNING I VARMEpRISEN 

DKK 2011 2012 

Saldo pr. 1. januar -158.823.090 -62.583.621 

Iflg. resultatopgørelse 96.239.469 177.562.375 

Til indregning i varmeprisen -62.583.621 114.978.754 

YDERLIGERE NOTE: INTERESSENTERNES ANDELE I INVESTERINGER OG LÅNEOpTAGELSE MV. 

DKK EJERANDELE I ÅRETS LÅNE- GÆLDS- 

INDByRDES FORDELING % INVESTERING OPTAGELSE FORPLIGTELSE 

København 69,0 60.055.138 69.000.000 872.539.737 

Frederiksberg 16,0 13.925.829 16.000.000 202.328.055 

Gentofte 6,5 5.657.368 6.500.000 82.195.772 

Tårnby 5,0 4.351.822 5.000.000 63.227.517 

Gladsaxe 3,5 3.046.275 3.500.000 44.259.262 

28 

100,0 87.036.432 100.000.000 1.264.550.343

EJERANDELE 

København 69 % 

Frederiksberg 16 % 

Gentofte 6,5 % 

Tårnby 5 % 

Gladsaxe 3,5 % 

29

LEDELSESpÅTEGNING 

foR åRsRegnskAbeT efTeR vARmefoRsyningsloven 

Vi har dags dato aflagt årsregnskabet for 2012 for 

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. 

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 

bestemmelser herom. 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, 

således at årsregnskabet giver et retvisende 

DIREKTION BESTYRELSE 

Inga Thorup Madsen Ayfer Baykal 

Administrerende direktør Formand 

30 

billede af interessentskabets aktiver, passiver og 

finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet 

af interessentskabets aktiviteter for regnskabsåret 

2012. 

København, den 29. maj 2013 

Jan Elleriis Nils-Ole Heggland 

Vicedirektør Næstformand 

Jesper Schou Hansen 

Jakob Hougaard 

Axel Lunddahl 

Lars Brandstrup Nielsen 

Cheri-Mae Williamson 

Lisbeth Winther

REVISIONSpÅTEGNING 

nedenfoR eR gengiveT RevisoRs påTegning, som eR 

AfgiveT på deT opRindelige RegnskAb. deTTe RegnskAb 

kAn RekviReRes ved henvendelse Til CTR. 

Til interessenterne i Centralkommunernes Transmissionsselskab 

I/S 

Påtegning på årsregnskabet 

Vi har revideret årsregnskabet for CTR for regnskabsåret 

1. januar - 31. december 2012, der omfatter 

anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance 

og noter. Årsregnskabet er aflagt efter lov om varmeforsyning. 

Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, 

der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med varmeforsyningsloven. Ledelsen har endvidere 

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen 

anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab 

uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes 

besvigelser eller fejl. 

Revisors ansvar 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet 

på grundlag af vores revision. Vi har 

udført revisionen i overensstemmelse med internationale 

standarder om revision og yderligere krav ifølge 

dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder 

etiske krav samt planlægger og udfører revisionen 

for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet 

er uden væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger 

for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger 

i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger 

afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering 

af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, 

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved 

risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der 

er relevant for interessentskabets udarbejdelse af et 

årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet 

hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende 

efter omstændighederne, men ikke at udtrykke 

en konklusion om effektiviteten af interessentskabets 

interne kontrol. En revision omfatter endvidere 

31 

vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis 

er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er 

rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis 

er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores 

konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende 

billede af interessentskabets aktiver, passiver 

og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af 

resultatet af interessentskabets aktiviteter for regnskabsåret 

1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse 

med de krav til regnskabsaflæggelsen, som 

følger af lov om varmeforsyning og de principper, der 

er beskrevet på siderne 20-22. 

Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af 

revisionen 

CTR I/S har enkelte steder i regnskabet anført budgettal 

for 2012. Disse budgettal har ikke været underlagt 

revision. 

København, den 29. maj 2013 

Deloitte 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Keld Østerdal, statsautoriseret revisor 

Jens Sejer Pedersen, statsautoriseret revisor 

PricewaterhouseCoopers 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Per Timmermann, statsautoriseret revisor 

Carsten Blicher, statsautoriseret revisor

CTR’S BESTYRELSE, 

KONTAKTUDVALG 

OG TEKNIKERUDVALG 

I 2012 

BESTYRELSE 

Københavns Kommune: Borgmester Ayfer Baykal (formand) 

Borgerrepræsentant Jakob Hougaard 

Axel Lunddahl 

Senior Communication Officer Jesper Schou Hansen 

Frederiksberg Kommune: Udvalgsformand Nils-Ole Heggland (næstformand) 

Gentofte Kommune: Udvalgsformand Cand.jur. Adjunkt Lisbeth Winther 

Gladsaxe Kommune: Udvalgsformand Cheri-Mae Williamson 

Tårnby Kommune: Udvalgsformand Lars Brandstrup Nielsen 

KONTAKTUDVALG 

Københavns Kommune: Områdechef Charlotte Korsgaard-Pedersen 

Specialkonsulent Thomas Kentorp frem til 26/3 2012 

Chefkonsulent Jesper Svensson pr. 26/3 2012 

Chefkonsulent Michael Lilja-Nielsen 

Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum 

Frederiksberg Kommune: Adm. direktør Vagn Bech 

Teknisk chef Egon Erlandsen frem til 1/10 2012 

Driftschef Gert Andresen pr. 20/11 2012 

Gentofte Kommune: Kommunaldirektør Jan Nielsen 

Teknisk direktør Lis Bjerremand 

Gladsaxe Kommune: Kommunaldirektør Marius Ibsen frem til 1/6 2012 

Kommunaldirektør Bo Rasmussen pr. 27/9 2012 

Teknisk direktør Philip Hartmann 

Tårnby Kommune: Kommunaldirektør Klavs Gross 

TEKNIKERUDVALG 

Direktør Raymond Skaarup 

Københavns Kommune: Chefkonsulent Magnus Foged 

Driftschef Arne Jensen 

Frederiksberg Kommune: Driftsingeniør Jan Gregor 

Gentofte Kommune: Gruppeleder Johan Sølvhøj Heinesen 

Gladsaxe Kommune: Ingeniør Thomas Engell 

Tårnby Kommune: Afdelingsleder Jørn Leth-Espensen frem til 1/9-2012 

Civilingeniør Hasmik Margaryan pr. 1/9-2012

REGNSKAB 

2012 

efTeR 

kommunAle 

RegnskAbspRinCippeR 

33

ANVENDT REGNSKABSpRAKSIS 

foR udARbejdelse Af RegnskAbeR efTeR 

kommunAle RegnskAbspRinCippeR 

DET UDGIFTSBASEREDE REGNSKAB 

Den anvendte regnskabspraksis for udarbejdelse af 

det udgiftsbaserede regnskab er uændret i forhold til 

tidligere år. 

Totalregnskab 

Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og 

kapitalposter. 

DET OMKOSTNINGSBASEREDE REGNSKAB 

De omkostningsbaserede regnskabstal er udarbejdet 

efter følgende praksis: 

Generelt om indregning og måling 

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, 

at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse, 

eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, 

og aktivets værdi kan måles pålideligt. 

Forpligtelser indregnes i balancen, når CTR som følge 

af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk 

forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske 

fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens 

værdi kan måles pålideligt. 

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser 

til kostpris. Måling efter første indregning sker som 

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. 

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige 

risici og tab, der fremkommer inden årsregnskabet 

aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der 

eksisterede på balancedagen. 

34 

Principper for indregning og måling 

Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel 

i det regnskabsår, hvor de modsvarende ydelser 

leveres uden hensyntagen til, hvornår de betales eller 

forbruges. 

I det udgiftsbaserede regnskab udgiftsføres anlægsudgifter 

i resultatopgørelsen – og optages dermed 

ikke til afskrivning i balancen. 

Materielle anlægsaktiver 

Anlægsoversigt 

Der er i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets 

retningslinjer fra 26. juni 2001 samt revision fra maj 

2003 opstillet en anlægsoversigt for CTR’s aktiver. 

Udover værdien af de idriftsatte anlæg indeholder 

oversigten værdier fra driftsregnskabet for kontiene 

inventar, udstyr, transportmidler og driftslager. 

Til forskel fra CTR’s regnskabsmæssige afskrivninger 

jf. varmeforsyningslovens bestemmelser, er der 

benyttet en lineær afskrivningsprofil over de enkelte 

aktivers forventede levetid eller brugstid. 

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger 

direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til 

klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet 

er klar til at blive taget i brug. 

For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste 

værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af 

de fremtidige leasingydelser.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af 

forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages 

lineære afskrivninger baseret på Økonomi- og 

Indenrigsministeriets retningslinjer. CTR’s investeringer 

indenfor tekniske anlæg og maskiner skal efter 

disse retningslinjer afskrives over varierende årrækker 

mellem 10 og 40 år afhængig af kategorien af anlæg. 

Der er, jævnfør nedenfor, i regnskabet for dette område 

benyttet en anslået middelafskrivningstid på 30 

år. 

Grunde Afskrives ikke 

Bygninger og betonkanaler vedrørende ledningsnet 50 år 

Tekniske anlæg, maskiner 30 år 

Inventar, it-udstyr mv. 5 - 10 år 

Grunde og bygninger under udførelse optages i anlægskartoteket 

og balancen – men afskrives ikke. 

Varebeholdninger 

Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter 

FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor 

denne er lavere. 

Periodeafgrænsningsposter, aktiver 

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver 

omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende 

regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles 

til nominel værdi. 

Andre finansielle forpligtelser 

Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel 

værdi. 

35 

Periodeafgrænsningsposter, passiver 

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser 

omfatter modtagne indtægter til resultatføring 

i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter 

måles til nominel værdi. 

CO2-kvoter 

Overskydende CO2-kvoter erhvervet mod vederlag 

indregnes i regnskabet som et immaterielt anlægsaktiv. 

CO2-kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste 

ved salg af overskydende CO2-kvoter indregnes i 

resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende 

CO2-kvoter i forhold til interessentskabets 

CO2-emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. 

Manglende CO2-kvoter måles til statusdagens kurs. 

I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende 

CO2-kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter 

regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 

Euro pr. kvote.

REGNSKABSOVERSIGT 

BUDGET INKL. 

REGNSKAB OPRINDELIGT TILLÆGS- REGNSKAB 

DKK 2011 BUDGET BEVILLINGER AFVIGELSE 2012 

A. DRIFTSVIRKSOMHED 10.113.577 -10.600.000 63.100.000 49.795.130 112.895.130 

Salg af varme -1.907.987.483 -1.867.700.000 -1.852.300.000 -113.600.085 -1.965.900.085 

Salg af CO2-kvoter -10.425.724 -5.000.000 -16.000.000 -5.501.322 -21.501.322 

Køb af varme 1.760.530.847 1.685.600.000 1.766.800.000 179.720.149 1.946.520.149 

Køb af CO2-kvoter 0 0 0 0 0 

El til pumper 63.224.282 53.000.000 52.800.000 1.894.569 54.694.569 

Resultat af primær drift -94.658.078 -134.100.000 -48.700.000 62.513.311 13.813.311 

Øvrige administrative omkostninger 32.967.749 32.700.000 32.700.000 -1.953.139 30.746.861 

Drift og vedligeholdelse 71.803.906 90.800.000 79.100.000 -10.765.042 68.334.958 

Afskrivninger og henlæggelser 132.129.262 0 0 136.954.985 136.954.985 

Modregningskonto -132.129.262 0 0 -136.954.985 -136.954.985 

B. ANLÆGSVIRKSOMHED 62.416.043 198.000.000 132.400.000 -45.363.568 87.036.432 

Immaterielle investeringer 4.823.479 83.700.000 56.400.000 -13.266.877 43.133.123 

Grunde og bygninger 0 0 4.800.000 -2.050.000 2.750.000 

Varmeledninger 23.053.829 7.700.000 2.000.000 -2.514.958 -514.958 

Veksler- og pumpestationer 18.776.846 58.100.000 42.200.000 -17.140.517 25.059.483 

Spidslastanlæg 5.424.529 0 5.400.000 -3.138.734 2.261.266 

Styrings- og overvågningsanlæg 10.337.360 20.300.000 21.600.000 -7.252.483 14.347.517 

Rådighedsbeløb 0 28.200.000 0 0 0 

C. RENTER 23.463.599 28.200.000 24.900.000 628.865 25.528.865 

Renter af likvide aktiver -3.479.138 -3.300.000 -2.500.000 -77.695 -2.577.695 

Renter af lån 26.772.072 31.500.000 27.400.000 -885.893 26.514.107 

Andre finansielle omkostninger 170.665 0 0 1.592.453 1.592.453 

D. FINANSFORSKYDNINGER -47.922.499 -112.800.000 -172.300.000 -5.430.068 -177.730.068 

Ændring af likvide aktiver 

Øvrige: 

130.283.233 -112.800.000 -172.300.000 -78.103.963 -250.403.963 

Kortfristede tilgodehavender -238.508.849 0 0 23.385.251 23.385.251 

Kortfristet gæld 60.278.117 0 0 49.288.644 49.288.644 

Finansielle anlægsaktiver 25.000 0 0 0 0 

E. AFDRAG pÅ LÅN 51.929.280 72.200.000 51.900.000 369.641 52.269.641 

Afdrag på lån 51.929.280 72.200.000 51.900.000 369.641 52.269.641 

A + B + C + D + E 100.000.000 175.000.000 100.000.000 0 100.000.000 

F. FINANSIERING -100.000.000 -175.000.000 -100.000.000 0 -100.000.000 

Låneoptagelse -100.000.000 -175.000.000 -100.000.000 0 -100.000.000 

BALANCE 0 0 0 0 0 

36

FINANSIERINGSOVERSIGT 

UDGIFTSBASERET 

BUDGET INKL. 

REGNSKAB OPRINDELIGT TILLÆGS- REGNSKAB 

DKK 2011 BUDGET BEVILLINGER AFVIGELSE 2012 

Likvid beholdning primo 218.511.023 0 348.794.256 0 348.794.256 

Årets resultat -95.993.219 -215.600.000 -220.400.000 -5.060.427 -225.460.427 

Låneoptagelse 100.000.000 175.000.000 100.000.000 0 100.000.000 

Øvrige finansforskydninger 178.205.732 0 0 -72.673.895 -72.673.895 

Afdrag på lån -51.929.280 -72.200.000 -51.900.000 -369.641 -52.269.641 

Likvide beholdninger ultimo 348.794.256 -112.800.000 176.494.256 -78.103.963 98.390.293 

37

RESULTATOpGØRELSE 

1. JANUAR – 31. DECEMBER 2012 

UDGIFTSBASERET OMKOSTNINGSBASERET 

DKK 2011 2012 2011 2012 

INDTÆGTER 

Varmesalg 1.907.987.483 1.965.900.085 1.907.987.483 1.965.900.085 

Salg af overskydende CO2-kvoter 10.425.724 21.501.322 10.425.724 21.501.322 

DRIFTSUDGIFTER 

VARMEDRIFT 

1.918.413.207 1.987.401.407 1.918.413.207 1.987.401.407 

Varmekøb -1.760.530.847 -1.946.520.149 -1.760.530.847 -1.946.520.149 

El til pumper -63.224.282 -54.694.569 -63.224.282 -54.694.569 

Afskrivninger – – -132.129.262 -136.954.985 

Drift og vedligeholdelse ekskl. lager -72.555.797 -68.045.175 -72.555.797 -68.045.175 

Drift og vedligeholdelse lager 751.891 -289.783 – – 

Omkostninger varmedrift i alt -1.895.559.035 -2.069.549.676 -2.028.440.188 -2.206.214.878 

ADMINISTRATION 

Lønninger -20.337.472 -16.472.441 -20.337.472 -16.472.441 

Fremmede tjenesteydelser -7.949.982 -9.619.367 -7.949.982 -9.619.367 

Øvrige administrationsomkostninger -4.680.295 -4.655.053 -4.680.295 -4.655.053 

Administrationsomkostninger i alt -32.967.749 -30.746.861 -32.967.749 -30.746.861 

DRIFTSUDGIFTER I ALT -1.928.526.784 -2.100.296.537 -2.061.407.937 -2.236.961.739 

ANLÆGSUDGIFTER 

Immaterielle aktiver -4.737.479 -32.311.185 – – 

Bygninger 0 0 – – 

Spidslastanlæg -5.338.502 -3.243.625 – – 

Veksler- og pumpestationer -10.011.192 -27.092.573 – – 

Varmeledninger -30.254.549 455.278 – – 

Styrings- og overvågningsanlæg -13.297.464 -14.477.891 – – 

Inventar og udstyr 0 0 – – 

Igangværende arbejder 1.223.144 -10.366.435 – – 

Anlægsudgifter i alt -62.416.042 -87.036.432 – – 

FINANSIERINGSOMKOSTNINGER 

Renter af lån -26.772.072 -26.514.107 -26.772.072 -26.514.107 

Andre renter -170.665 -1.592.453 -170.665 -1.592.453 

Renter af likvide aktiver mv. 3.479.138 2.577.695 3.479.138 2.577.695 

Finansieringsomkostninger i alt -23.463.599 -25.528.865 -23.463.599 -25.528.865 

DRIFTSRESULTAT -95.993.219 -225.460.427 -166.458.329 -275.089.197 

38

OMREGNINGSTABEL FOR 2012 

DKK 2011 2012 

ÅRETS DRIFTSRESULTAT – OMKOSTNINGSBASERET -166.458.329 -275.089.197 

fratrukket aktiverede anskaffelser i året (anlægsudgifter) -62.416.042 -87.036.432 

med tillæg af foretagne afskrivninger i året 132.129.262 136.954.985 

Driftslagertilgang/-afgang 751.891 -289.783 

ÅRETS DRIFTSRESULTAT – UDGIFTSBASERET -95.993.219 -225.460.427 

39

BALANCE 

AKTIVER OG pASSIVER 

OMKOSTNINGSBASERET 

DKK 2011 2012 

AKTIVER 

ANLÆGSAKTIVER 

Bygninger 13.375.778 12.549.074 

Spidslastanlæg 280.803.682 267.248.830 

Veksler- og pumpestationer 232.207.057 231.053.673 

Varmeledninger 788.510.941 739.066.653 

Transportmidler 181.871 112.264 

Styrings- og overvågningsanlæg 37.359.531 46.751.753 

Øvrige anlægsaktiver 16.471.510 14.118.437 

Inventar og udstyr 498.497 262.619 

Igangværende arbejder 27.624.240 37.990.676 

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 1.397.033.106 1.349.153.979 

Immaterielle anlæg 543.049.095 541.009.670 

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 543.049.095 541.009.670 

Dansk Fjernvarme Geotermi 25.000 25.000 

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 25.000 25.000 

ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.940.107.202 1.890.188.649 

OMSÆTNINGSAKTIVER 

TILGODEHAVENDER 

Varebeholdninger 20.607.965 20.897.748 

Kortfristede tilgodehavender 233.118.450 256.503.701 

TILGODEHAVENDER I ALT 253.726.415 277.401.449 

LIKVIDE BEHOLDNINGER 

Kasse 15.939 15.162 

Banker 348.778.317 98.375.131 

LIKVIDE BEHOLDNINGER I ALT 348.794.256 98.390.293 

AKTIVER I ALT 2.542.627.873 2.265.980.391 

40


DKK 2011 2012 

pASSIVER 

KApITALINDESTÅENDE 

Kapitalindestående primo 1.551.954.467 1.307.011.872 

Værdiregulering renteswap -78.484.267 -33.049.627 

Årets resultat -166.458.329 -275.089.197 

Kapitalindestående ultimo 1.307.011.872 998.873.047 

LANGFRISTEDE GÆLDSFORpLIGTELSER 

Langfristede lån 741.397.821 824.848.299 

KORTFRISTEDE GÆLDSFORpLIGTELSE 

Kortfristet del af langfristede gæld 54.697.715 52.027.223 

Kortfristet gæld, i øvrigt 439.520.465 390.231.821 

pASSIVER I ALT 2.542.627.873 2.265.980.390 

41

pENGESTRØMSOpGØRELSE FOR 2012 


DKK 2011 2012 

Resultat ifølge resultatopgørelse -166.458.329 -275.089.197 

Tilbageførsel af anskaff elser/afskrivninger 132.129.262 136.954.985 

Ændring i driftskapital 

Ændring i varebeholdninger 751.891 -289.783 

Ændring i varedebitorer 238.508.849 -23.385.251 

Ændring i leverandørgæld -60.278.117 -49.288.644 

pengestrømme vedrørende drift 144.653.556 -211.097.890 

Køb af immaterielle anlægsaktiver -4.737.479 -32.311.185 

Køb af fi nansielle anlægsaktiver -25.000 0 

Køb af materielle anlægsaktiver -57.678.563 -54.725.248 

pengestrømme vedrørende investeringer -62.441.042 -87.036.432 

Afdrag på lån -51.929.280 -52.269.641 

Optagelse af lån 100.000.000 100.000.000 

pengestrømme vedrørende fi nansiering 48.070.720 47.730.359 

pENGESTRØMME I ÅRET 130.283.234 -250.403.963 

Likvide midler primo året 218.511.023 348.794.256 

LIKVIDE MIDLER 31.12.2012 348.794.257 98.390.293 

Kapitalindestående primo 1.307.011.872 

Værdiregulering renteswap -33.049.627 

Årets resultat -275.089.197 

Kapitalindestående ultimo 998.873.048 

pÅTEGNINGER 

Der er udarbejdet særskilt ledelsespåtegning og revisionspåtegning 

for årsregnskabet efter kommunale regnskabsprincipper. 

Disse påtegninger svarer indholdsmæssigt til påtegningerne for 

INTERESSENTSKABSOpLYSNINGER 

Interessentskab Direktion 

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) Inga Thorup Madsen, administrerende direktør 

Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg Jan Elleriis, vicedirektør 

CVR-nr.: 74 13 21 11 Revision 

Telefon: 38 18 57 77 Deloitte statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Fax: 38 18 57 99 samt 

E-mail: ctr@ctr.dk PricewaterhouseCoopers 

www.ctr.dk Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

42 

årsregnskabet efter varmeforsyningsloven. Påtegningerne kan 

rekvireres hos CTR.

43 

CTR – Centralkommunernes 

Transmissionsselskab I/S 

Juni 2013 

Design Rumfang 

Foto Rambøll 

Tryk Grafi sk Rådgivning

CTR CENTRALKOMMUNERNES 

TRANSMISSIONSSELSKAB I/S 

STÆHR JOHANSENS VEJ 38 

2000 FREDERIKSBERG 

TLF. 38 18 57 77 

CTR@CTR.DK 

WWW.CTR.DK 

44

Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?