2010 - Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds

Dansk Kirkemusiker Forening
Roskilde stiftskreds
Referat af ordinær generalforsamling 2010.
Sted: Arnehavehus, Slagelse, d. 31. oktober 2010 kl. 15.
Til stede: Eric Holm, Poul Erik Sørensen, Erik Nygaard Kristensen, Jesper Fink-Jensen,
Mona Bang, Erik Roved, Mogens Lundbech
Pkt. 1. Valg af dirigent:
ENK vælges som dirigent.
Pkt. 2. Valg af referent:
JF vælges som referent.
Pkt. 3. Formandsberetning:
Året har været præget af de mange stillingskonverteringer. Menighedsrådene er meget
langt bagefter med arbejdet, de var dårligt forberedte til overgangen til overenskomsten,
og har troet at de var forhandlingsberettigede vedrørende den enkelte ansættelse. Dansk
Kirkemusiker Forening (DKF) må derfor fortsat gøre indsigelser og forhandle. EH bruger
meget tid på at rykke for reaktioner fra menighedsrådene. De faglige organisationer kan
vente i månedsvis på møder med Personalestyrelsen og Kirkeministeriet, mødet kan blive
aflyst, og hvis det bliver til noget, kommer der ikke nødvendigvis noget resultat.
Forhandlingsgangen er derfor meget besværlig. Mange menighedsråd forsøger fortsat at
lave om på stillingen inden konverteringen, hvilket er forkert. Det bemærkes, at
konverteringssager i Dansk Kirkemusiker Forening behandles af Margit Anderson.
Samarbejdet mellem Roskilde stiftskreds og København-Helsingør stiftskreds udmøntede
sig i 2010 i et fælles kursus den 10. april 2010 vedrørende samarbejdet mellem
kirkesanger og organist. Undervisere var organist Erik Hildebrandt og operasanger Anne
Kleinstrup.
Roskilde stiftskreds planlægger løbende faglig opdatering af medlemmerne, i samarbejde
med Sjællands Kirkemusikskole. Derudover planlægges et kursus om samarbejde og
konflikthåndtering på arbejdspladsen, samt om hvordan det er at arbejde uden ledelse.
Roskilde stiftskreds har oplevet en jævn fremgang i medlemstallet, EH mener at kredsen
nu er Dansk Kirkemusiker Forenings største kreds, hvor det for 10 år siden var den
tredjemindste. Der sker opsøgende arbejde i alle kredse. Landskontoret bliver brugt i stor
1

stil af medlemmerne, på grund af de mange spørgsmål vedr. faglige forhold, men
stiftskredsen er vigtig, fordi den er til stede i nærmiljøet.
Pkt. 4. Aflæggelse af regnskab
Kassebeholdningen er øget fra 20555,66 kr. pr. 1/9 2009 til 21323,32 kr. pr. 1/9 2010.
Der er nu over 100 medlemmer i stiftskredsen.
PS understreger over for EH, at regnskabet er revideret i kassebogen, men ikke i det
udleverede regnskab, hvorfor revisor Marianne Larsen ikke har underskrevet det
udleverede regnskab.
Regnskabet godkendes.
EH bemærker, at Roskilde Stiftskreds er landets mest velhavende, fordi kredsen ikke
bruger ret mange penge på frynsegoder, og desuden har mange medlemmer.
PS mener, at stiftskredsen skal bruge penge til at støtte tillidsrepræsentantfunktionen
(TR), da de valgte TR´er ikke er klædt på til at besvare de spørgsmål de får. Foreningen
kan miste medlemmer, hvis tillidsrepræsentanterne ikke er deres opgave voksen.
EH viser en folder for CO10-mødet den 14.-15. januar i Middelfart, der også behandler
ansættelsesforhold. ENK understreger at dette ikke er et TR-møde, idet TR´erne mangler
et kursus i sagsbehandling. Tillidsrepræsentanterne skal i gang med deres arbejde, så
ikke alle sager behøver at blive behandlet af Eric Holm og Jan Thor Callesen.
EH fortæller, at der er møde den 8. november i Kirkeministeriet om cirkulæret per 15.
september 1981 vedr. sammenlægning af stillinger inden for samme pastorat. Hvis det
fastslås at cirkulæret påbyder fællesansættelse, vil det være en hjælp i de stillinger hvor
der er foretaget flere enkeltansættelser af samme medarbejder i samme pastorat, i stedet
for én samlet ansættelse. Dette er typisk et problem i forbindelse med
kirkesangerstillingerne. DKF rettede henvendelser i april vedr. dette, men der er ikke sket
noget endnu.
EH foreslår ”sagstyper” som øvelsesmateriale på TR-kurser. Stillingskonverteringerne er
fortsat foreningens hovedopgave. TR kan gøre opmærksom på grundlaget, dvs.
lønsedlerne fra december, henvende sig til menighedsrådet på medlemmets vegne, og
bede rådet om at bringe sagen i orden inden 15 dage, i henhold til
ansættelsesbevisaftalen. Så begynder menighedsrådet typisk at lave om på stillingen,
hvilket til gengæld giver grundlag for sagsanlæg og efterfølgende bod.
2

ENK bemærker, at TR kan hjælpe processen i gang, mens sager der er gået i hårdknude
behandles centralt af foreningen. Stiftskredsen bør derfor arbejde videre med TR´s virke.
Pkt. 5. Valg til bestyrelsen.
På valg er Mona Bang (MB). Mona genvælges.
ENK bemærker at der kun er ét bestyrelsesmedlem på valg i år, da man var nødt til at
vælge fire på sidste generalforsamling for at bestyrelsen kunne blive fuldtallig. Til næste år
skal der derfor vælges et bestyrelsesmedlem for en periode på kun 1 år.
Pkt. 6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
Erik Roved blev valgt som suppleant.
Pkt. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Marianne Larsen blev valgt som revisor.
Ingen blev valgt som suppleant.
Pkt. 7a. Valg til repræsentantskabet
ENK, MB og EH vælges som ordinære medlemmer.
JF blev valgt som suppleant.
Pkt. 8. Fastsættelse af kredskontingent for 2011
Repræsentantskabet har vedtaget en stigning fra 1820 til 1880 kr. i samlet kontingent på
repræsentantskabsmødet. Heraf går 90 kr. som udgangspunkt til stiftskredsen. Roskilde
Stiftskreds valgte på generalforsamlingen at fastholde stiftskredskontingentet på dette
beløb, dvs. at stiftskredsen ikke opkræver hverken mere eller mindre end hvad der er
enighed om på landsplan.
Pkt. 9. Indkomne forslag:
Ingen.
Pkt. 10. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Hovedbestyrelsen samles den 15. november. Ved dette møde behandles
forretningsudvalgets forslag om at repræsentantskabet nedlægges, fordi sidstnævnte er
langsommeligt at arbejde med, og fordi medlemmerne ikke er ikke inde i sagerne. Det er
3

efter EH´s opfattelse bedre at HB-medlemmerne repræsenterer stiftskredsen. Da der er
tale om en vedtægtsændring, er det noget repræsentantskabet skal beslutte. Det kan
derfor blive nødvendigt at indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
ENK er bekymret over at medlemsdemokratiet forsvinder hvis HB og forretningsudvalget
får samtlige beføjelser. ENK ville foretrække at forretningsudvalget fik beføjelser
vedrørende fremtidigt arbejde, og at hovedbestyrelsen holdt sig mere i baggrunden. PS
mener at det ville være en fordel hvis medlemmerne søgte indflydelse via stiftskredsen.
EH bemærker at Dansk Kirkemusiker Forening har fået en større smidighed via den nye
landsmødestruktur, men dette har ikke medført et større fremmøde ved landsmødet.
Repræsentantskabsmøderne er tidligere blevet brugt til et medlems personlige
fremlæggelse, vedkommende ville desuden stemme uden at være medlem af
repræsentantskabet. Repræsentantskabet er derfor efter EH´s opfattelse fortsat ikke noget
velegnet forum. Hvis repræsentantskabet afskaffes, kan påbuddet om at landsmødet skal
afholdes for at repræsentantskabet kan stemme om lovændringer bortfalde. Dette vil være
en fordel, grundet det meget begrænsede fremmøde ved landsmødet.
Pkt. 11. Faglige spørgsmål
EH fortæller, at Fyns Stift har sendt meddelelse ud om, at menighedsrådene ikke behøver
at foretage sig noget vedrørende overgangen til overenskomsten før 1. oktober 2010.
Dette kan blive et problem, f.eks. vedrørende manglende etablering af gruppelivsordning:
Hvis et medlem får en kritisk sygdom inden den 1. oktober, kan der rettes erstatningskrav
over for menighedsrådene. ENK fortæller at ordningen etableres i Forenede Gruppeliv, og
at dette skal fremgå af lønsedlen. EH oplyser at der er tale om aftale nr. 85034, der gælder
for hele det statslige område.
MB mener, at det er et problem at DKF ikke klart kan informere om hvad der er korrekt
med hensyn til arbejdsplanlægning i hendes ansættelse, specielt vedrørende rammetid.
MB har 9 løntimer og 7 rådighedstimer om ugen, og undrer sig over hvorfor der på den
baggrund er knyttet 34 timers rammetid til stillingen. ENK bemærker, at rammetiden
forhindrer MB i at søge andet arbejde ved siden af.
EH mener, at denne anvendelse af rammetidsbegrebet går imod deltidsdirektivet og
ligestillingsdirektivet, der udgør grundlaget for deltidsdirektivet. Deltidsdirektivet tager
udgangspunkt i EU-regler, herunder også reglen om at otte timers arbejde om ugen giver
samme rettigheder som en fuldtidsansættelse. Både fællesoverenskomstens og
funktionærlovens grænse er ligeledes 8 timer. Oprindeligt mente Kirkeministeriet at
grænsen skulle være 15 timer om ugen, mens DKF mente 0 timer. 8 timer om ugen er fint
nok, så kan menighedsrådene tilstræbe denne stillingsstørrelse for at gøre stillingerne
4

attraktive, hvilket gør det muligt at argumentere for at der skal afholdes de otte
friweekends man har ret til i henhold til overenskomsten.
MB mener at det er et problem at mange i små stillinger ikke har oplevet nogen
forbedringer efter at overenskomsten er blevet indført. MB savner opsøgende arbejde i
forhold til medlemmerne, da mange er dårligt informerede om overenskomstforhold. Det er
et problem at man skal have 8 timers arbejde om ugen for at være dækket af
overenskomsten. PS bemærker, at man i Jorløse ikke vil sammenlægge hans to stillinger,
da sognet er på vej til nedlæggelse. EH siger at stillingssammenlægninger er vejen frem,
men provsterne er imod dette.
EH præciserer, at det er en del af ledelsesretten at ledelsen bestemmer hvor lang tid en
arbejdsopgave må tage. For eksempel er organisten i det sogn hvor EH er ansat
konservatorieuddannet i klaver og ved at tage en PO-eksamen. Hun er på minimumsløn,
men menighedsrådene synes at lønnen er helt fin. En anden kirkemusiker har uden
særlige forudsætninger fået en fantastisk aftale i kraft af DKF´s gamle lønmodel.
Vedkommende ligger i dag over overgrænsen for intervalløn, og har et udligningstillæg på
80.000 kr.!
Medlemmerne bedes bemærke, at organisationerne har betalt det første års pension
gennem CO10, dvs. at menighedsrådene ikke har haft nogen pensionsudgifter i
overenskomstdækkede stillinger i 2010.
ENK mener at skatteberettiget kørselsgodtgørelse indgår i konverteringsgrundlaget. EH vil
undersøge om dette kan holde i forhold til Personalestyrelsen, ellers kan det videreføres i
Arbejdsretten. Dette er dog meget dyrt at føre sager, hvorfor sagsanlæg skal have
principiel betydning for at blive gennemført.
Pkt. 12. Eventuelt:
Intet.
5