Private personarkiver

P. Munchs arkiv er med dets mere end 00 arkivpakker et af
Rigsarkivets største private personarkiver.
Arkivet er inddelt i en række undergrupper. Det rummer et rigt
kildestof til arkivskaberens virke både som historiker og som
politiker for partiet Det Radikale Venstre. Arkivet har i årenes
løb ofte været benyttet af forskere, der arbejder med nyere tids
politiske historie.
P. Munch var flere gange minister, senest udenrigsminister i
19 9-40. Han skrev doktordisputats om købstadsstyrelsen i
Danmark, og i mange år frem til begyndelsen af 1960’erne var
hans verdenshistorie fast pensum i historieundervisningen på
landets gymnasier.
Hans biografi i Dansk Biografisk Leksikon fylder adskillige sider,
og hans erindringer, i alt otte bind, blev i årene 1959-67 udgivet
af historikeren Povl Bagge.
Arkivet indeholder også materiale vedr. Udenrigspolitisk Nævn,
og det er et eksempel på, at politikerarkiver ikke sjældent også
rummer materiale af offentlig karakter. I sådanne tilfælde vil
tilgængelighedsbestemmelserne være fastsat herefter.
Hvad må jeg se?
Den person, der afleverer et
privatarkiv til Rigsarkivet, bestemmer
selv de tidsmæssige
tilgængelighedsfrister, der skal
gælde for arkivet.
Ofte er det Arkivlovens regler
for adgang for personsager,
der vælges. For de fleste af
de arkiver, der nu afleveres,
aftales derfor en frist på 75 år.
Rigsarkivaren kan dog efter
Private personarkiver • side 7
skriftlig ansøgning give tilladelse
til benyttelse af arkivet
tidligere.
I andre tilfælde skal tilladelse
til at benytte arkivet indhentes
fra arkivskaberen selv eller fra
dennes efterkommere. Det vil i
disse sidste tilfælde være publikums
egen opgave at skaffe
denne tilladelse.