Børns legekultur: reservat eller pædagogisk ... - Zip Zap Video

Recommendations

Info

endvidere, at børnene ganske præcist vælger, hvordan et udtryk kan gives form. Imidlertid har dette ikke altid voksenverdenens opmærksomhed, idet voksne kan være tilbøjelige til at springe "den mellemregning over, som ligger i den æstetiske udtryksform." (ibid s.103) For mig rummer en sådan vinkel på barnelivet et uhyre interessant perspektiv: børnene lærer om livet gennem egne fortællinger med alt, hvad det omfatter af sociale, sproglige og kropslige kompetencer, og oven i købet sker hele denne udvikling i en både sanselig og æstetisk betydningsskaben. Dette sker dog som nævnt ikke altid uden sammenstød med voksenverdenen. Johannes historie om "yndlingsvoksne" kræver af den voksne, at vi lytter efter, og modtager den raffinerede kritik af voksenverdenen. Fortællingen skal yderligere forstås i sin sammenhæng, og den er ikke færdig på forhånd: den har sin egen tid og sit eget udviklingsforløb. Måske en anden tid end den voksnes tid? Væsentligt er det at møde fortællingen netop som fortælling, og at indse at det netop ikke er almindelig logik, der udfolder sig. Legekulturens økologi Computeren og til dels computerspil har ofte et vist skær af nyttighed og lærdom over sig. Værre er det når andre af de populærkulturelle fænomener for alvor hærger gennem børneværelserne. Det er her, mit samvær med børn og f.eks. deres Actionmænd og Barbiegirls har været mest provokerende og inspirerende. Hvad er det børnene gør? - De udvælger og kombinerer medieprodukter, og skaber anderledes æstetiske udtryk ud af figurernes stereotype overflader. Ifølge Flemming Mouritsen er der tale om en genfortællen eller omsætning: "De fortæller med legen som medium stoffet fra medierne om. De er ikke bare ofre for dem, det er netop legen, der sætter dem i stand til det og til at vende et passivt og konsumerende kulturforhold til aktiv udøvelse." (ibid s.84). Et væsentligt og for mig fascinerende aspekt i denne sammenhæng er, at børn i deres leg og fortælling formår at vekselvirke mellem fiktion og realplan. Det sker ikke blot i det enkelte barns egen leg, men også i børnegrupper. Børnene gør brug af forskellige redskaber, bl.a. legesignaler, der kan hjælpe i denne fælles og krævende pendling mellem planerne. For Johannne i forløbet ved computeren kommer dette til udtryk igennem brugen af en speciel fortællestemme og udfoldelse af de klare humoristiske og overdrevne pointer i fortællingen. Mindre børn gør ofte brug af en datidsform, der virker som en legemarkør, og som også fungerer som fortællerstemme på legens metaplan. I en sammenhæng med tvprogrammer og film kan det være kendingsmelodier eller bestemte figurer, som signalerer, at "dette her er fiktion/leg". En særlig understregning af rollekomplekset i fortællinger fremstår, når iscenesætterniveauet udfoldes. Jfr. Mouritsen: barnet "både fortæller og ved om fortællingen, og at han fortæller" (ibid s.101). For Johanne kommer en bevidsthed om dette virkemiddel til udtryk i: "Vi er også kommet til den klonklusion - konklusion, hedder det, ja!" Hun kommenterer her hendes egen fortælling i et hurtigt positionsskift under fremføringen.
For børn og deres leg er det nødvendigt at være fortrolige med dette sortiment af forskellige grundstrukturer i en fortælling. Det sker bl.a. gennem øvelse. Flemming Mouritsen fremhæver, at legen udvikler sig i en helhed, hvor proces og produkt er ligeværdige elementer: "Lege øver man ved at lege, ved at deltage (...) Det man kan på et vist niveau, er brugbart i sig selv." (ibid s.17). I det sociale samspil i børnegruppen kan rollepositionerne være meget varierede: fra instruktør og fortæller til statist og iagttager. (Andersen og Kampmann, 1996: 102) Der er altså tale om, at legekulturen er bygget på en tradering af enkle formler og strukturer, som det kræver øvelse at tilegne sig. Variationen, bruddene og improvisationen, som vi bl.a. hører det i Johannes fortælling, kommer til undervejs: "Enkle former er det nødvendige grundlag for en kompleks og artistisk performance." (Mouritsen, 1997: 18/Note 2). I mit rids over legens karakteristika vil jeg sluttelig inddrage et par aspekter, der vedrører samværet i den større legegruppe. At Johannes fortælling sker ved en computer er ikke atypisk for legekulturen, idet netop dette redskab i voldsom grad har bragt fokus på krydsfeltet mellem teknologi, leg og underholdning. Legekulturforskeren Carsten Jessen har i et større forsøgsprojekt iagttaget, hvordan børnegruppens udveksling af kompetencer og viden skete, når der ikke var tale om en undervisning i mediets brug (Jessen, 1995). Han udtaler, at den uformelle fordeling af viden og initiativ i børnegruppen var gennemgående: "En fælles fond af viden og "eksperter" er ikke fænomener, man kun finder i forbindelse med computeren, men også i forbindelse med en lang række andre områder, som vi ofte overser eller slet ikke regner for betydningsfulde - som f.eks. at kunne lege rollelege." (ibid s.54). Johanne slutter fortællingen: - Nu kan han godt blive optaget i vores lille overkartoteksgruppe af forsøgskaniner, var jeg lige ved at sige, forsøgsvoksne, selvfølgelig - ja, og hvis vi lige kan få en splatter! Modernitetens billeder "(...) siden impressionismen har menneskesindet hævdet sig selv overfor omgivelsernes forfald ved at indskrænke sig til at se; og det er betegnende, at netop den sociale verdens fuldstændige fald fra kulturen først blev registeret i den kunstart, som har denne ydre verden som omraade." Ole Sarvig giver i sit essay fra 1968: "Stedet som ikke er" denne voldsomme kritik af den vestlige verdens civilisation, og de udtryk moderniteten har medført. Min opfattelse er, at Sarvig i dette citat taler om billedkunsten, men synspunktet kan også overføres til f.eks. fotografi og dokumentarfilm, hvad angår disse mediers reproducerbarhed, autentitificerende effekter og gennemslagskraft. Det skel, Sarvig taler om med ændringen af kunstens udtryk og rolle i moderniteten, kan også iagttages i forholdet mellem børne- og ungdomskulturerne og skoleverdenen: "Der tegner sig to adskilte verdener: Den officielle skole med dens traditioner og etablerede
Page 1 and 2: Børns legekultur: reservat eller p
Page 3 and 4: Medier i børne- og ungdomskulturen
Page 5: og illustrativ rolle. I det følgen
Page 9 and 10: (Mouritsen, 1996: 18). Giddens kons
Page 11 and 12: I min belysning af Giddens grundbeg
Page 13 and 14: sætter sin tid og professionalitet
Page 15 and 16: på den pædagogiske virksomhed. Fi
Page 17 and 18: Børns legekultur vs. pædagogisk p
Page 19 and 20: Børns legekultur: reservat eller p
Page 21 and 22: Det tværministerielle Børneudvalg
Page 23 and 24: Ziehe, Thomas: "Fremad mod halvfems

Børns legekultur: reservat eller pædagogisk ... - Zip Zap Video

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?