PERSONER OMKRING ET NAVN 1600-2000 - Ebbe Yndgaard

3. Lidt om præsten Søren Peter Lassen, Østrup og alle hans nye navne
Pastor Lassen har trukket meget lange spor med sin fornyelsesindsats vedrørende
navne; således komponerede han i mange tilfælde et nyt navn i forbindelse med dåb
af et barn - og dets søskende - af første generation. Til disse hører brødrene
Yndgaard, der tillagdes familienavnet i hhv. 1862 og 1870.
Pastor Lassen var indvandrer, født på gården Berg ved Trondhjem i Norge d.
10 april 1785; han bestred præsteembedet i Østrup fra 1818 til 18xx. Han var gift to
gange; første gang med Johanne Boesen (1795-1832) med hvem han havde 2 sønner
og 4 døtre og anden gang med Mathea Christine Christensen (1809-?) fra Lunde;
i dette ægteskab var der 4 sønner og 2 døtre; de blev gift i 1837.
Iflg folketællingen i 1855 var han gift med nævnte Mathia! Kirstine!
Christensen, som på det tidspunkt var 46 år; ældste hjemmeboende barn på samme
tid var Johan Joachim Sophus Lassen, examineret gartner og 29 år.
I præstegården befandt sig udover konens søster (52 år) i øvrigt ved
folketællingen i 1855 6 yngre børn af Lassen samt forskellige tjenestefolk,
hvoriblandt var den Rasmus Knudsen Guskov (‘Mekanikken’), som senere (1898)
udvandrede til Amerika tre måneder efter at være blevet enkemand i Klintebjerg.
I alt havde præsten udover sin familie 3 karle og 3 piger i sit brød; yngste karl var
13 år! - altså en samlet husstand på ikke mindre end 16 personer!
Pastor Lassens indsats på navneområdet er blevet registreret af eftertiden,
bl.a. i forbindelse med et kommissionsarbejde om dansk navneskik, der afsluttedes
i 1899; fra betænkningen citeres
Dansk Navneskik
Betænkning afgiven af den af Justitsrninisteriet den 4. maj 1898 nedsatte
kommission ved Frederik Nielsen, dr. theol., professor, Axel Olrik, dr.
phil., docent, Johannes C.H.R. Stenstrup, dr. jur. Professor.
København 1899
s.118 fra kap. 5, Farnilienavnenes historiske Udvikling,
(1828.. Og fremefter diskussioner om at de skiftende -sen navne skulle
forenes med tilnavne, som fra nu af skulle være arvelige - andre mente,
at man skulle undgå pludselige indgreb i navneskikken. “Men Kancelliet
opgav at paavise bestemte Regler for Navnedannelse og overlod det ved
sin sidste Skrivelse til Befolkningen og Præsterne at skabe saa gode
Navne, som de kunde finde paa i Løbet af den første Generation; thi det
26